Hvorfor er letbanen aflyst? Hvorfor kører erstatningsbusserne ikke samme rute?Og kommer der toiletter i nye letbanetog?Spørgsmålene har hobet sig op blandt en række lokale politikere og pendlere, efter halvanden uge med massive aflysninger på letbanens strækning mellem Aarhus og Grenaa.Tirsdag fik nogle af Norddjurs’ politikere luft for deres kritik, da de skulle mødes med trafikselskabet bag, Midttrafik. Godt nok kunne de ikke få svar på alt, men deres spørgsmål og kritikpunkter blev taget med videre. – Jeg er meget optimistisk. De var meget modtagelige, lød det fra den socialdemokratiske Niels Basballe efter mødet. Viceborgmester i Norddjurs Kommune, Benny Hammer (K), har været ude med riven i lokalavisen, også selvom han egentlig mener, at det grundlæggende går fremad med letbanen. – Jeg kan ikke forstå, at letbanen ikke virker på de tidspunkter, hvor vi har de vejrmæssige forhold, så selvfølgelig brokker jeg mig over det.Den kører 95 procent af gangene. Hvad er der egentlig at brokke sig over?- Så er der de sidste fem procent at brokke sig over. Jeg synes også, at vi er kommet rigtig langt, og vi har nogle stigende passagertal, så vi er på vej den rigtige retning.Udover at være viceborgmester sidder Benny Hammer også i repræsentantskabet i Midttrafik.Pendlerne spørger: Kan det virkelig passe?TV2 Østjylland har indsamlet en række spørgsmål fra pendlere på Djursland, som letbanens direktør har sagt ja til at svare på. Alle svarene kan du se i videoen nedenunder. Mange spørgsmål cirkulerer om, hvorvidt det virkelig kan passe, at letbanen i 2024 kørte i 95,6 procent af tilfældene. Og letbanens direktørs svar var kort og godt ‘ja’, og at enhver aflysning bliver talt med. Med undtagelsen af, hvis aflysningen er planlagt 72 timer før – så tæller det ikke med. Man kan se letbanens aktuelle tal på deres egen hjemmeside. Aflysninger bliver opgjort i det samlede antal minutter af den planlagte togplan, som bliver aflyst. – Så hvis vi aflyser mellem Aarhus til Hornslet, så tæller den del med, men hvis den kører mellem Hornslet til Grenaa, så tæller den del af strækningen ikke med som en aflysning, forklarer Michael Borre. Er strækningen mellem Grenaa og Hornslet mere ramt af aflysninger end resten af strækningen?- Nej, tværtimod. Hvis vi har lidt udfordringer med at have materiel nok, så er de første tog, vi aflyser, dem som hedder Hornslet til Aarhus H, så vi kører halvtimes drift fra Hornslet til Aarhus og ikke hvert kvarter, siger Michael Borre og uddyber:- Først efterfølgende aflyser vi tog mellem Grenaa og Hornslet. Vi laver ikke statistik over det, men hvis man kigger på det, vil der være flere aflysninger mellem Hornslet og Aarhus, end mellem Grenaa og Hornslet.Problemet er is, ikke kuldeDirektøren Michael Borre mener også, det er en myte, at letbanen ikke tåler kulde. – Det handler ikke kun om vinteren. Det primære problem er is på køreledningerne, som opstår, når der er meget høj luftfugtighed og frostgrader. Det er et problem, at det er blevet mere vådt de seneste 10 år i Danmark, siger han.Men de har de samme tog i Norge, hvor de ikke har samme problemer?- Vi taler med letbanesystemer overalt i Europa, og der er masser af steder, hvor man har problemer, også med is på køreledningerne. Vi samarbejder med de andre letbaneselskaber og mødes med dem for at høre, om der er noget man kan gøre.

Energien er stor i rummet, når Momme Knutzen fra Hinnerup bevæger sig på gulvet. Med spark, slag og kraftige råb dyrker han taekwondoens svære kampsprog.Han kan nu bryste sig af at have opnået den højest mulige rangering – den såkaldte 9. dan – inden for taekwondo. En titel, som han kun deler med én anden dansker. – Det er fantastisk og en kæmpe forløsning, siger 70-årige Momme Knutzen til TV2 Østjylland.Men vejen til den fornemme rang har ikke været nem. Det er hele 11 år siden, at han sidst opnåede en højere rang, og der har været store bump på vejen. Skolelæreren blev taekwondoens mesterEgentlig var Momme Knutzen skolelærer indtil for kun et år siden. Her sagde han jobbet op for at kunne dedikere sig 100 procent til taekwondoen og målet om en rangering i 9. dan.- Gode folk pressede mig til at sætte en dato, og så intensiverede vi træningen, siger han. Hver eneste dag trænede Momme Knutzen flere timer i streg. Og det var i en krop, som allerede var mærket efter et langt liv med taekwondo på højt plan. – Mange siger til mig, at jeg skal kigge lidt på den fødselsattest, når det gør ondt. Men det er lidt svært at acceptere, når man ser sig selv som et billede af en 30-årig, lyder det fra Momme Knutzen. På rejsen mod 9. dan ramte han muren i 2017. Hoften kunne ikke mere. Han skulle opereres, og det gik desværre ikke efter planen. Smerterne var store, og bevægeligheden var dårlig.- Det var dybt frustrerende, udtaler Momme Knutzen.Men han kæmpede sig på benene igen, og efter en ny operation i 2020 kunne han genoptage kampen om den højeste rangering.- Selvom man er ældre, så kan man godt nå højere mål. Momme Knutzen har altid haft mål i livet. Han er lidt af en legende indenfor sporten i Danmark, hvor han siden 1973 har dedikeret til liv til at udbrede den særlige kampssport. – Da vi flyttede fra Aarhus til Hinnerup, sagde min kone, at jeg ikke skulle starte noget op. Jeg måtte tage til Risskov, siger han.Men det kriblede i fingrene for at udbrede sporten endnu mere, så han fik overtalt konen til, at han kunne starte klubben, hvor hun i dag fungerer som kasserer.Han har i løbet af sin karriere været med til at starte 10 klubber i Danmark – heriblandt Risskov Taekwondo Klub og Favrskov Taekwondo Klub. I sidstnævnte fungerer han i dag som instruktør.Stolte elever giver fornyet energiMomme Knutzen træner både unge og ældre elever i Favrskov Taekwondo Klub, der til dagligt holder til i Hadsten. Her kan han mærke, at den nye rangering er en inspiration.- Elever siger, at de aldrig havde troet det. Pludselig bliver det en mulighed, lyder det fra den 70-årige.- Det er stærkt at høre og giver mig energi til fortsat at træne og give mere.Der findes faktisk en højere rang inden for taekwondo. Men den oplever Momme Knutzen aldrig selv. Den kan nemlig først tildeles, når man dør.

Der ligger et væltet vejskilt i højre vognbane på E45 i sydgående retning mellem Ejer Bavnehøj og Horsens NDet oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.De opfordrer bilister på strækningen om at være opmærksomme på strækningen.

Regeringen og alle Folketingets partier – med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet – er langt om længe blevet enige om en ny beredskabsaftale.Det erfarer TV Midtvest og TV 2.Aftalen har været længe ventet, idet beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) i første omgang ønskede at lande en aftale inden jul. Aftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om “en række akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet”.

Mild luft er strømmet ind over Danmark, hvilket på denne årstid også betyder stor risiko for tåge og dis.Onsdag morgen vågner de fleste op til en diset morgen. Det gælder særligt over Østjylland, hvor der er risiko for tæt tåge.For de fleste letter tågen ud på formiddagen, men enkelte steder kan den blive hængende dagen igennem.Temperaturen når milde 5 til 8 grader, og vinden vil være svag til frisk fra nord.Der er udsigt til kun lette dryp enkelte steder, men vejret vil være fugtigt med tåge og dis, som igen vil brede sig ud på aftentimerne.

Seks kæmpevindmøller på Aarhus Havn skal skyde op inden for de næste par år, og at levere grøn strøm og styrke kommunens klimamål.Sådan lyder et forslag fra Radikale Venstre i Aarhus. Og det møder opbakning i Aarhus Byråd fra både Socialdemokratiet, SF, Alternativet og Moderaterne og har dermed hurtigt opnået et flertal for gennemførslen.Med de radikales forslag bliver det foreslået, at seks vindmøller på 230 meter hver skal stå i baghaven på det prominente kvarter Aarhus Ø. Men meningerne om projektet er delte.- Jeg elsker Aarhus Ø. Jeg bor her på grund af udsigten. For at kunne stå op og kigge ud over vandet hver morgen, se solen stå op, se solen gå ned. Helt fantastisk, lyder det fra Finn Aarslev, der bor i toppen af Aarhus højeste bygning, Lighthouse. Nye udsigter for hele byenMen det er det ikke kun beboerne på Aarhus Ø, der vil kunne bemærke det nye maskineri. Det meste af Aarhus vil få udsigt til de 230 meter høje vindmøller, der vil komme til at rage op over selv Lighthouse, der måler 142 meter. Selvom den potentielle opstilling af vindmøllerne kan komme til at koste på udsigtsposten, så er det dét rigtige at gøre, hvis man spørger en af bagmændene til forslaget. – Selvfølgelig gør det ondt på nogen. Men vi har også en klimakrise, som gør endnu mere ondt. Det er en kæmpemæssig udfordring, der i min optik er noget større, og som vi skal have løst, siger Metin Lindved Aydin (RV), byrådsmedlem i Aarhus Kommune. Den holdning står byrådspolitikeren ikke alene med, hvis man spørger nogle brugere af Aarhus Ø. – Vi bliver jo nødt til at gøre et eller andet for at få ændret den verden, vi ellers kigger ind i. Og det koster noget. Her er det så udsigten. Jeg synes på sin vis, det er en smuk udsigt, lyder det fra Per Ørnstrup, som ofte benytter sig af bydelens faciliteter. Og sandsynligheden for, at ‘Smilets By’ snart får nye naboer, er høj, ifølge Metin Lindved Aydin.- Hvis jeg skal oddse, tror jeg med 80 procent sikkerhed, at der inden for fire år står seks vindmøller på Aarhus Havn, påpeger han.- Symbolpolitik af værste skuffeMen ikke alle deler begejstringen for plantegningerne.Gert Bjerregaard (V) har siddet med til byrådsmøderne i Aarhus som politiker siden 2002, er i dag gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, og han ser ikke med lunefulde øjne på projektet. – Det er det mindst gennemarbejdede forslag, jeg nogensinde har set. Det er valgkamp. Det er symbolpolitik af værste skuffe. Det er urealistisk at placere vindmøllerne på Aarhus Havn, lyder det fra Gert Bjerregaard. Det vil vel altid være til gene for nogen, men er det ikke bare prisen for at sikre den grønne energi?- Det er til stor gene for de 7000 borgere, der bor på Aarhus Ø, og der kommer en Pier 3 med flere tusinde borgere, som det også vil genere, siger Gert Bjerregaard. Så du forventer ikke, at det bliver til noget?- Det bliver ikke til noget. Det kan jeg berolige aarhusianerne med, siger han.Men hvor Gert Bjerregaard ser begrænsninger ved tilføjelsen af vindmøllerne på Aarhus Havn, ser byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S) derimod muligheder. – Her kan vi etablere vindmøller i et industriområde, hvor det blæser, der er langt fra beboelse, men alligevel tæt nok på til, at vi får stor gevinst af den strøm, som vindmøllerne kan producere, siger han og understreger: – Den grønne omstilling kommer ikke til at glide ned med sukker på. Den kommer til at kræve noget af os alle sammen, afslutter Jesper Kjeldsen. Inden projektet kan godkendes, skal det igennem en omfattende undersøgelsesproces, hvor borgerinddragelse, hensyn til miljø, folkesundhed og landskabelige interesser spiller en vigtig rolle.Om beboerne på Aarhus Ø kommer til at skue ud mod en ny horisont, må tiden så vise, men skulle det blive en realitet, vil Finn Aarslev ikke hive teltpløkkerne op fra Aarhus Ø. – Jeg er glad for at bo på Aarhus Ø. Jeg er glad for at bo i Lighthouse. Der skal mere end vindmøller til at få mig væk herfra, siger han.

Byrådsmedlem i Aarhus Mette Skautrup (K) genopstiller ikke ved kommunalvalget til november.Det oplyser hun til TV2 Østjylland tirsdag aften.- Det er socialområdet, som gjorde, at jeg meldte mig ind i politik, og jeg vil ud og fordybe mig i mit arbejde i socialområdet, siger hun.Fra førstesuppleant til byrådsmedlemMette Skautrup har været medlem af byrådet siden 2019.Hun var kortvarigt byrådsmedlem fra maj til juni 2018, fordi det daværende byrådsmedlem Marc Perera Christensen gik på barsel, og hun var førstesuppleant.Da Marc Perera Christensen forlod byrådet i 2019, overtog Mette Skautrup hans plads. Ved kommunalvalget i 2021 blev hun folkevalgt til byrådet.I Aarhus Byråd er Mette Skautrup i dag medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomi- og Erhvervsudvalget.Har intet med Simsek at gøreMette Skautrup forklarer, at hun ikke genopstiller, fordi hun vil fordybe sig i sit arbejde som formand for foreningen Værestedets Venner. Desuden er hun blevet valgt som formand for Lystrup Menighedsråd.- Jeg vil gerne have god tid til at gøre de to ting, siger Mette Skautrup og fremhæver, at hun fortsætter i Aarhus Byråd året ud.Mette Skautrups udmelding kommer, kort tid efter at det kom frem, at Bünyamin Simsek skifter til Det Konservative Folkeparti, efter at han i november blev smidt ud af Venstre i Aarhus.Hun siger, at hendes beslutning om ikke at genopstille ikke har noget med Simsek at gøre.- Jeg tog den her beslutning kort tid før jul, udtaler hun.

Byrådsmedlem i Aarhus Mette Skautrup (K) genopstiller ikke ved kommunalvalget til november.Det siger hun til TV2 Østjylland tirsdag aften.Hun tilføjer, at hun ikke genopstiller, fordi hun vil fordybe sig i sit arbejde som formand for foreningen Værestedets Venner. Desuden er hun blevet valgt som formand for Lystrup Menighedsråd.

Turen hjem fra arbejdet i Aarhus tog fredag en uventet drejning for Jørgen Mikkelsen. På motorvej E45 midt i vejarbejdet nær afkørslen til Horsens Syd fik han pludselig øje på noget fra oven. – Så siger det alvorligt bang, siger Jørgen Mikkelsen til TV2 Østjylland her nogle dage derpå.Det var to store stykker is, der pludselig fløj af taget på en lastbil, der kørte parallelt med ham i højre spor. Jørgen Mikkelsen kørte selv i overhalingsbanen.- Jeg nåede at tænke tusinde tanker. Jeg var jo i choktilstand, siger han. Glasskår i mundenHans forrude splintrede i mange tusinde stykker, hvoraf mange af splinterne havnede i fører- og passagersædet. – Jeg fik glasskår i munden. Ruden splintrer jo i rigtig mange stumper, og det var ud over det hele, siger Jørgen Mikkelsen. Han drejede ud i nødsporet, hvor han fik samlet sine tanker. Ingen andre holdt ind. Det eneste, der nu fyldte for Jørgen Mikkelsen, var, at han skulle væk fra vejarbejdets snævre kørebaner, og han fik derfor trillet bilen op på en parkeringsplads ved én af motorvejens afkørsler. Gik til tasterneDa nerverne fra fredagens hændelse havde lagt sig om lørdagen, gik Jørgen Mikkelsen til tasterne på det sociale medie LinkedIn, hvor han beskriver forløbet på E45.- Jeg ville lave et pænt opråb, hvor jeg ikke klandrer nogen eller hænger nogen ud, for at gøre opmærksom på området, forklarer Jørgen Mikkelsen.Han nåede ikke at bemærke nogen detaljer fra lastbilen, hvorfra isen kom flyvende, og opslaget er derfor henvendt generelt til vognmændene på de danske veje. Opråbet har fået i underkanten af 3000 reaktioner og hundredvis af kommentarer fra nær og fjern af folk, som overvejende udviser sympati for Jørgen Mikkelsen, der håber, at opfordringen kan være med til at gøre en forskel.- Det vil være fedt, hvis der kom fokus på det. Også for den stakkels chauffør, der ikke fik fjernet isen, inden han tog afsted, siger Jørgen Mikkelsen.Kunne du have gjort noget anderledes, når du nu nåede at registrere, at der kom is flyvende?- Jeg ved jo ikke, hvad der ville ske, hvis jeg havde klodset bremserne i. Det er svært at vide. Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød, siger Jørgen Mikkelsen.Chauffører på glat isSelvom der findes mange løsninger til at fjerne isen, er det ikke altid ligetil for chaufførerne, som skal bringe varer fra det ene sted til det andet.Sådan lyder det fra Morten Lindbo, der er pressechef i brancheorganisationen Danske Vognmænd.- Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted, siger han. – Når det er sagt, så er der forskel på, om chaufføren er hjemme hos vognmanden eller ude, når personen henter sit gods. For der er ikke snebroer over det hele, siger Morten Lindbo. Der findes altså ingen fast procedure for, hvordan man som chauffør eller vognmand skal fjerne isen fra toppen af traileren, lyder det. Det er dog chaufførens ansvar, at køretøjet er i forsvarlig stand. Det gælder også, hvis der kan falde sne og is ned fra bilen.Falder der is og sne fra taget af traileren, så det får konsekvenser for andre, vil straffen oftest være en bøde på mellem 1000 og 3000 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet, fremgår det af retsinformation.dk.Jørgen Mikkelsen fortæller til TV2 Østjylland, at han også siden ulykken har været vidne til en lastbil, som tabte is fra taget af sin trailer. Det skete, da han sammen med en Falck-medarbejder mandag skulle køre sin bil på værksted.

Den aarhusianske Michelin-restaurant Gastromé har udvidet ledelsestemaet med en ny post og ansat Nanna Panduro som administrerende direktør.Det fremgår af en pressemeddelelse.Der er tale om 28-årige Nanna Panduro, som allerede er et kendt ansigt hos Gastromé. Hun har netop afleveret sin sidste eksamen på psykologistudiet og har sideløbende med sin uddannelse arbejdet i restauranten gennem de seneste seks år, og nu fortsætter hun altså i en lederstilling.I samme ombæring har ejerkredsen bag Gastromé indskudt 3 millioner kroner i selskabet, så der er kapital til at indfri de ambitioner, man har til fremtiden.