Der er ikke længe til, at nytårsklokkerne ringer 2024 ind, og nye boligskatter træder i kraft i Danmark. Det har fået de sidste boligsælgere ud af busken i håb om at sælge deres bolig, viser en opgørelse fra Boligsiden. Her fremgår det, at særligt udbuddet af huse og ejerlejligheder er vokset ved indgangen til december. Det stigende udbud drives særligt af årsskiftet med nye boligskatter, der er lige om hjørnet, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom ved Sydbank. – Der er nogle boliger i særligt de dyre områder, der har en skatterabat, som både køber og sælger er interesseret i at handle inden nytår, for efter nytår vil køberne skulle betale en markant højere boligskat, siger han. Køber man inden 2024, kan man slippe for at betale den stigning i boligskatten, som overgangen til de nye boligskatteregler ventes at medføre. I begyndelsen af december var der 34.269 huse til salg fordelt over hele landet. Det svarer til en stigning på 0,8 procent den seneste måned. Måned for måned er udbuddet af boliger steget. Men ifølge Mathias Dollerup Sproegel falder lysten til at sælge, i takt med at udløbsdatoen for at handle boliger med skatterabat nærmer sig. Særligt kan man se det i forhold til udbuddet af københavnske andelslejligheder, der steg med 12,6 procent fra september til oktober. I november steg det tilsvarende tal kun med 3,2 procent. Sælgere af boliger med skatterabatter er ifølge seniorøkonomen nok ved at indse, at udløbsdatoen nærmer sig, hvorfor det indikerer et vejrskifte på boligmarkedet. Mathias Dollerup Sproegel mener, at sælgerne nok vil være mere påpasselige med at sætte deres bolig til salg ved begyndelsen af næste år, fordi de godt ved, at det formentlig vil kræve et prisnedslag på de boliger, der stiger i skat. – Det skyldes simpelthen, at boligkøberne efter nytår skal overtage de her højere boligskatter, siger han. /ritzau/

Den svenske regering truer med at sagsøge Danmark efter vedtagelse af ny dansk postlov, der træder i kraft ved årsskiftet. Det fremgår af et brev sendt fra det svenske finansministerium til det danske transportministerium. Den nye postlov i Danmark går ifølge brevet imod både PostNord og den svenske stats interesser. Det er særligt den hastighed, at loven indføres med, der anfægtes i det svenske brev. Et flertal i Folketinget vedtog torsdag den nye postlov, som blandt andet afskaffer befordringspligten. Den tilsiger, at staten skal sikre udbringning af breve og pakker i hele landet. Befordringspligten varetages i dag af PostNords danske afdeling. Med ophævelsen af befordringspligten fjernes den årlige millionstøtte til PostNord. Det er særligt fratagelsen af millionstøtten, der vil gælde fra årsskiftet, der bekymrer det svenske finansministerium. – Der er mange penge på spil. Og da vi ejer virksomheden sammen, rammer det også svenske PostNord, siger Lars Hjälmered, der er statssekretær i det svenske finansministerium. Han nævner blandt andet, at ingen virksomheder med få ugers varsel kan nå at tilpasse sig. I brevet til Danmark, der er 13 sider langt, henvises der blandt andet til en aktionæraftale, der er indgået mellem Danmark og Sverige om fælleseje af PostNord. Ifølge den har den danske stat en forpligtigelse til at kompensere virksomheden for både indirekte og direkte omkostninger på grund af den nye lov, mener den svenske regering. Lars Hjälmered understreger, at Danmark selvfølgelig gerne må ændre sin lov, men ikke på en måde, der skader PostNord som helhed. Han siger, det er op til det danske transportministerium nu, hvordan man vil gå videre. Den danske transportminister, Thomas Danielsen (V), afviser, at den nye postlov strider mod aktionæraftalen, og understreger derimod, at hvis man havde lavet en ny lov, der tog hensyn til en enkeltvirksomhed, havde det været ulovligt. – Den postaftale, vi har indgået, er en neutral postlov, som skal sikre, at det bliver billigere for alle postleverandører at levere breve, pakker, aviser og magasiner til danskere i hele landet, siger han til Ritzau og tilføjer: – Det ville simpelthen være ulovligt, hvis jeg skulle lave en lov som tilgodeså enkeltvirksomheder. Derudover mener han også, at den svenske anklage, om at postloven træder i kraft med kort varsel, heller ikke holder. Allerede for et år tilbage varslede ministeren den svenske regering om ophøret af befordringspligten. – Vi har løbende haft drøftelser og spillet med åbne kort om, hvad det er, vi foretager os i forhold til den danske postlov, siger han. /ritzau/TT

Et selskab med millioner af betalende kunder og en værdi på »et meget stort milliardbeløb«. Sådan skrev den kendte erhvervsmand og forfatter Lars Tvede for nylig i et langt opslag på Facebook om kroatiske Bellabeat. Tvede var selv med til at investere i selskabet i 2018, hvor han var en ledende skikkelse i det danske investeringsfirma Nordic Eye. »Bellabeat er siden vores investering vokset fra en lille mus til en gigant,« skrev Lars Tvede videre i sit opslag, som blev liket og kommenteret flittigt. Nu har han fjernet opslaget fra Facebook. Det sker i kølvandet på, at der i løbet af den seneste uge er blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved succeshistorien om Bellabeat. Berlingske har således afsløret, at selskabet i flere tilfælde har talt usandt. Samtidig har flere ekspertkilder i ind- og udland udtrykt skepsis over Bellabeats påståede brugerantal og høje værdi. Og netop den kritiske omtale var årsagen til, at Lars Tvede fjernede sit opslag.  »Da jeg blev med bekendt med, at der var en kritisk sag på vej omkring Bellabeats tal og værdiansættelse, ville jeg ikke blande mig i den. Opslaget kan gøres synligt igen, såfremt der ikke er noget at komme efter,« skriver han i en e-mail til Berlingske. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen. Beskyldt for ulovligheder Lars Tvedes kendskab til Bellabeat, som sælger fitnessarmbånd med tilhørende apps til kvinder, daterer sig tilbage til 2018. På det tidspunkt havde Tvede i to år drevet Nordic Eye sammen med sin forretningspartner Peter Warnøe, der blandt andet er kendt fra det populære tv-program »Løvens Hule«. De to var på udkig efter lovende selskaber at investere i. Og ifølge Tvede blev de på en skitur til schweiziske Verbier med iværksætteren Henrik Zillmer og TV 2-formand Jimmy Maymann gjort opmærksom på Bellabeat. »Vi investerede så i Bellabeat i august 2018 – vores største investering,« skrev Tvede i det nu slettede opslag på Facebook. I 2020 brast forholdet mellem Lars Tvede og Peter Warnøe. Spliden startede, da Warnøe af Børsen blev afsløret i at have taget ulovlige aktionærlån for millioner af kroner i sine personlige selskaber. Kort tid efter blev han også beskyldt for at have ladet Nordic Eye betale for private hotelophold, restaurationsbesøg – herunder datterens fødselsdagsmiddag på Tisvilde Kro. Herefter fulgte flere måneder, hvor Peter Warnøe og Lars Tvede forsøgte at fyre hinanden – ligesom Tvede anmeldte partneren til politiet for bedrageri. I oktober 2020 blev der imidlertid lagt låg på sagen, da parterne indgik et forlig. Det betød, at alle retssager, anmeldelser og klagesager blev trukket tilbage. Samtidig udtrådte Lars Tvede som aktiv partner i Nordic Eye – men han beholdt dog sine ejerandele og sin mulighed for at få afkast af Nordic Eyes investeringer. Og det er netop her, Bellabeat kommer ind i billedet. Afviste at kommentere For siden den store strid mellem Warnøe og Tvede er investeringen i Bellabeat tilsyneladende eksploderet i værdi. Selskabet havde i 2018, hvor Nordic Eye købte sig ind, en værdi på 400 millioner kroner. Men i Nordic Eyes regnskaber er værdien nu sat til svimlende 26 milliarder kroner. Altså står Peter Warnøes firma – der ejer omkring 20 procent af aktierne i Bellabeat – til at score et meget stort afkast. Hvis det vel at mærke lykkes at sælge til den nuværende værdisætning. Sådan et salg vil i så fald også komme Lars Tvede til gode. Det gjorde Tvede selv opmærksom på i sit nylige Facebook-opslag. »Langt størstedelen af vores overskud vil komme herfra,« skrev han i opslaget om Nordic Eyes investering i Bellabeat og tilføjede: »Lesson learned: Man ved aldrig, hvad der vil ske, når man omgås positive, aktive og inspirerende mennesker.« Men i denne uge er der altså sat alvorlige spørgsmålstegn ved Bellabeats forretning, værdi og troværdighed. Blandt andet har Bellabeat brystet sig af et storstilet samarbejde med Bank of America, som den amerikanske storbank ikke kan genkende udlægningen af. Og så har selskabet i sin markedsføring hævdet, at over 50 millioner kvinder stoler på selskabets app Period Diary, hvor man kan overvåge sin menstruationscyklus. Det høje tal blev dog fjernet, da Berlingske spurgte ind til sagen.  Bellabeats to stiftere, Urška Sršen og Sandro Mur, har afvist at kommentere en række forhold omkring selskabet, da der ifølge dem er tale om forretningshemmeligheder. »Alt om dette selskab virker ubegribeligt,« udtalte Lars Kiertzner, statsautoriseret revisor og mangeårig chefkonsulent hos revisorforeningen FSR, til Berlingske i den forbindelse. Efter medieomtalen har Lars Tvede fjernet sit opslag på Facebook. Og han ønsker ikke – med henvisning til det gamle forlig med Peter Warnøe – at udtale sig om Bellabeat. »I 2020 indgik (jeg) forskellige forlig i sagen om Nordic Eye, der betyder, at jeg ikke må udtale mig om forhold, der kan skade selskabet. Derfor har jeg ikke nogen kommentarer til den aktuelle sag,« skriver han til Berlingske i en e-mail.

Tre milliarder kroner vil regeringen spare på beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal nedlægges, bureaukratiet skal skæres væk. Målet har mødt opbakning fra to af landets førende økonomiprofessorer, Claus Thustrup Kreiner og Torben Tranæs, der begge ser et stort besparelsespotentiale. I deres argumentation peger de ligesom ROCKWOOL Fonden på det centrale faktum, at den aktive arbejdsmarkedspolitik, der blev indført i 1990erne, ikke har været sin dyre pris værd. Beskæftigelsen er nemlig ikke steget tilnærmelsesvis lige så meget, som ledigheden er faldet. »Vi omskriver historien, for det er blevet almen viden, at reformerne betød et markant fald i ledigheden. Det er rigtigt, at ledigheden faldt dramatisk, men man har fejltolket årsagen,« sagde ROCKWOOL Fondens analysechef, Anders Bruun Jonassen, for nylig i et interview med Berlingske. Men den konklusion – at historien er omskrevet, beskæftigelsesindsatsen har spillet fallit, og der er plads til milliardbesparelser – er Emilie Damm på ingen måde enig i. Hun er uddannet økonom fra Københavns Universitet og har en fortid i ROCKWOOL Fondens forskningsenhed. Siden 2014 har hun været ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i dag som analysechef, hvor hun primært beskæftiger sig med arbejdsmarkedet. Og nu advarer Emilie Damm regeringen mod at træffe vidtgående beslutninger på baggrund af de forkerte tal. »For det første måler ROCKWOOL Fonden ikke på effekterne af indsatserne. De har set på nogle overordnede tal, som vi mener, at de bruger forkert. De konkluderer simpelthen på et fejlagtigt grundlag,« siger hun og fortsætter: »For det andet er det farligt at konkludere på en udvikling, der skete i 1990erne, hvor hele politikken var meget ny. Man er senere gået over til at lave indsatser, der virker. Det er faktisk blevet bedre.« Er det virkelig nødvendigt at have verdens dyreste beskæftigelsesindsats, når man ikke kan aflæse den store effekt på beskæftigelsen? »Vi er ikke imod at se på beskæftigelsessystemet. Både borgere og ansatte er utilfredse i dag, så et eller andet er jo galt. Vi siger heller ikke, at der ikke kan spares penge. Men vi synes ikke, at man på baggrund af de her tal kan konkludere, at det ikke er forbundet med en risiko at spare milliarder.« Er det forkert, at den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke har øget beskæftigelsen? »Det er rigtigt nok, at ledigheden er faldet mere, end beskæftigelsen er steget. Men jeg er ikke enig i præmissen, at det modsatte har været den gængse fortælling. Så jeg mener ikke, at de har omskrevet historien – og jeg mener ikke, at man kan bruge det som løftestang til at retfærdiggøre store milliardbesparelser,« siger Emilie Damm. Verdens dyreste – og bedste? Den historie, som ROCKWOOL Fonden og professorerne mener at have omskrevet, er, at de omfattende arbejdsmarkedsreformer fra 1990erne bliver hyldet som årsagen til en dramatisk positiv udvikling. Et eksempel er reformen fra 1994, der blev central for etableringen af et ret- og pligtbaseret system, hvor lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet blev skærpet. Der er bare ikke nødvendigvis nogen direkte sammenhæng med reformerne og faldet i ledigheden, påpeger forskerne. Det skyldes i stedet, at man kategoriserede flere personer som værende uden for arbejdsstyrken, så de dermed ikke var en del af ledighedsstatistikken. Og helt centralt: at det store fald i ledigheden ikke betød en tilsvarende stigning i beskæftigelsen. På den baggrund konkluderer ROCKWOOL Fonden samt Claus Thustrup Kreiner og Torben Tranæs, at beskæftigelsesindsatsen, der koster staten otte milliarder kroner om året, ikke er pengene værd. Men ifølge Emilie Damm har det længe været »almen viden«, at mange beskæftigelsesindsatser ikke har den store effekt. Hun peger på, at der allerede findes 600 kvalitetsstudier, som alle undersøger, hvorvidt de forskellige indsatser får folk i arbejde. »Den overordnede konklusion er, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik har signifikant positive effekter på beskæftigelsen,« siger analysechefen: »Det er jo ikke tilfældigt, at Danmark for 13. år i træk er det land i EU, som er bedst til at få ledige hurtigt tilbage i arbejde. De tal skal man også huske, når man siger, at vi har verdens dyreste system. Helt ærligt virker det en smule forhastet at sige, at fordi indsatsen ikke havde nogen særlig effekt i 1990erne, kan vi bare skylle den ud.« Nyt system, tak Emilie Damm slår fast, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hensigt ikke er at forsvare det nuværende system, som »utvivlsomt« har adskillige fejl og mangler. Hun erklærer sig derfor enig med især Torben Tranæs i, at systemets fokus meget vel kan være det forkerte sted. »I virkeligheden bruges de fleste af midlerne på dem, som er svage, udsatte og langt fra arbejdsmarkedet. Er beskæftigelse målet for dem? Ja, på sigt – men ikke i morgen,« siger Emilie Damm: »Det, man skal passe rigtig meget på, er at glemme dem, som er langt fra arbejdsmarkedet. Selvom de måske ikke kommer i arbejde i den nærmeste fremtid, er der mange indsatser, som måske ikke øger beskæftigelsen, men som har andre positive effekter. Både for dem og deres børn.« Ved vi det fra forskningen? »Det er sværere at måle, og der er ikke gode studier på det endnu. Man skal bare passe på med kun at måle succes på beskæftigelsen.« Men så er det vel ikke en beskæftigelsesindsats længere? »Nej, men det er ikke nødvendigvis et problem. Vi mener som sagt, at det vil give god mening at se på, om man kan organisere indsatsen anderledes. Det er bare meget vigtigt, at de indsatser, som har et større socialt fokus, så skal ligge et andet sted. De må ikke falde ud,« siger Emilie Damm. »Der er ikke dokumentation« Berlingske har fremlagt kritikken for ROCKWOOL Fondens analysechef, Anders Bruun Jonassen. Han henviser til fortællingen om, at den aktive arbejdsmarkedspolitik har været den primære årsag til det store fald i ledigheden. En fortælling, som har været fremlagt af både nuværende og tidligere vismænd. »Det er den konsensusfortælling, som jeg med mit studie gerne vil udfordre. For det er vigtigt, når beskæftigelsesområdet står over for en større reform, at vi taler ud fra det mest retvisende udgangspunkt,« siger Anders Bruun Jonassen. Han udfordrer ikke de eksisterende effektstudier – men det betyder ikke, at han er enig med Emilie Damm og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik har »signifikant positive effekter« på beskæftigelsen. »Det er en sandhed med modifikationer. Nogle indsatser har positive effekter, men de er typisk ret små. Man kan bruge studierne til at prioritere de indsatser, som man har mest tiltro til, men de kan ikke bruges til at konkludere på effekten af hele systemet,« siger Anders Bruun Jonassen. ROCKWOOL Fondens analysechef kommer desuden med en bemærkning til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds konklusion. »Der er ikke dokumentation for, at det nødvendigvis er den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er årsagen til, at vi i Danmark er gode til at få ledige hurtigt tilbage i arbejde,« siger Anders Bruun Jonassen. Torben Tranæs, der er forskningschef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og professor i økonomi, slår fast, at den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke har haft samme store effekt på beskæftigelsen som på ledigheden – og han noterer sig, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anerkender det som et faktum. »De konstaterer dog, at aktiveringsindsatsen har en positiv effekt på beskæftigelsen, og der kunne man lidt polemisk spørge, om den også har en positiv effekt på landets beskæftigelsesgrad. Det er, mig bekendt, ikke undersøgt,« siger han. Torben Tranæs peger desuden på det selvmodsigende i, at beskæftigelsesindsatsen ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kun i ringe grad retter sig mod de stærke ledige, selvom det er her, effekten er størst. »Alligevel konkluderer man, at politikken har en stor effekt på samfundsniveau. Jeg har lidt svært ved at forstå det overordnede ræsonnement,« siger VIVE-chefen.

Københavns Lufthavn har fundet selskabets nye topchef internt. Efter 14 år med andre poster på den store danske arbejdsplads rykker Christian Poulsen nu op som den højest placerede i virksomheden. Det sker efter Thomas Woldbyes afgang; han havde 12 år i spidsen for lufthavnen, men har forladt jobbet i Kastrup til fordel for en tilsvarende stilling i Heathrow-lufthavnen i London. »Der har været en meget grundig proces, og jeg har så været så heldig, at jeg har været med i den og gjort et indtryk, som betød, at de valgte mig. Det er jeg naturligvis stolt af og glad for,« siger Christian Poulsen til Berlingske. Han mener, at hans baggrund med mange år i lufthavnen vil komme ham til gavn. »Det er en styrke, at jeg kender lufthavnen indefra. Vi er en meget stor og kompleks størrelse, og vi skal sørge for, at vi bliver ved med at have den gode lufthavn, som vi kender, og hvor vi hver dag sender glade passagerer ud af landet,« siger Christian Poulsen. Thomas Woldbye fik Københavns Lufthavn til at vokse kraftigt, indtil coronakrisen ramte og slog bunden væk under branchen. Det betød, at tidligere offensive målsætninger om at nå 40 millioner passagerer blev til det, som mere ligner en vision, og et tal, som der ikke længere er en dato på. Ikke så vigtigt længere Christian Poulsen er heller ikke klar til at genoplive målsætningen om 40 millioner passagerer. »Det er ikke et mål i sig selv at nå 40 millioner. Vi skal sørge for, at Danmark har en god tilgængelighed, og kommer der flere passagerer, skal vi sørge for at kunne håndtere det og give dem en god oplevelse. Om det bliver 40 millioner eller mindre, må vi se. Vi er glade for, at det lige nu går den rigtige vej med både flere passagerer og flyselskaber, som gerne vil til København,« siger Christian Poulsen. I årets ti første måneder har knap 22,9 millioner passagerer benyttet lufthavnen. Det er 3,1 million færre end på samme tidspunkt i 2019, hvor flere end 30 millioner rejsende gik gennem lufthavnen. Lufthavnen er i gang med en større ombygning, der skal fordoble bagageudleveringsområdet og skabe bedre paskontrol og shoppingfaciliteter. Det betyder, at Terminal 3 står foran en større udvidelse, og det bliver et af de store fokusområder for den nye direktør. »Vi står midt i en meget stor ændring af Terminal 3, og det kommer til at udfordre os i dagligdagen. På den længere bane er den grønne omstilling et stort fokusområde,« siger Christian Poulsen. Alle er forskellige Kommer vi til at se dig gøre tingene på en anden måde end Thomas Woldbye? »Alle er forskellige, og alle ledere er forskellige, så jeg har helt sikkert nogle andre måder at arbejde på, end min forgænger havde. Men der er ingen tvivl om, at når man har arbejdet tæt sammen i de sidste 12 år, har man også inspireret hinanden,« siger Christian Poulsen. Den nye topchef i lufthavnen er vokset op i københavnsområdet. Han er far til fire drenge, hvoraf blot den ene stadig er hjemmeboende. I hans fritid handler det især om cykling på de danske landeveje, og når tiden tillader det i de franske og spanske bjerge. »Det er på motionsbasis, men jeg er ivrig cyklist og kan godt lide at cykle op ad bjerge i for eksempel Frankrig eller Spanien. Jo større bjerge, jo bedre, for så tager det lidt længere tid,« siger Christian Poulsen. Christian Poulsen har i de 14 år i Københavns Lufthavn haft forskellige ledende stillinger, herunder stillingen som driftsdirektør i de seneste fire år. Han har, siden Thomas Woldbye stoppede for to måneder siden, været konstitueret administrerende direktør og overtager topposten fra 1. januar 2024.

Kære læser, Det er blevet tirsdag eftermiddag og tid til en Business-update her fra Berlingskes erhvervsredaktion. I dagens overblik kommer vi vidt omkring, men vi begynder herhjemme. For vores kolleger på Dagbladet Børsen har læst en ny bog, der belyser et mørklagt – og kritiseret – kapitel af den danske håndtering af finanskrisen. God læselyst! Dagens hovedhistorie I ny bog løftes sløret bag mystisk milliardbeslutning under finanskrisen Trods kulegravninger af både medier og Rigsrevisionen har det ikke været muligt at til bunds i, hvordan det skete, at Nationalbanken udstedte omkring 30 milliarder kroner mere end planlagt i 30-årige statsobligationer under finanskrisen. En beslutning der endte med at koste statskassen et ekstra milliardbeløb i årlige renter frem mod 2039, da salg af statsobligationer er en de facto-gældsætning af staten. Men i en ny bog skrevet af ATPs tidligere kommunikationschef Svend Aagaard Nielsen fortæller den tidligere ATP- og nationalbankdirektør Lars Rohde nu, hvordan det gik til. Forhistorien er kort fortalt, at da verdensøkonomien var skubbet ud på kanten af kollaps under finanskrisen, godkendte daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2008 danmarkshistoriens største udstedelse af 30-årige statsobligationer for 90 milliarder kroner, der ifølge forklaringerne alene havde til hensigt at styrke den danske krone under krisen. Men som Berlingske også tidligere har beskrevet, mente statens vagthund, at kæden hoppede af for en tredjedel af milliardbeløbet, som simpelthen manglede »saglig« begrundelse, mens der slet ikke var dokumenteret en begrundelse for ti af milliarderne. Nu forlyder det så, at idéen om de ekstra milliardudstedelser er groet i alle danskernes pensionskæmpe ATPs baghave. For på Dagbladet Børsen har man læst den nye bog, og her forklarer Lars Rohde, at ATP fik sat et hemmeligt møde op – uden om de ellers lovpligtige notatregler – i Finansministeriet med Lars Løkke Rasmussen og departementschef Christian Kettel Thomsen (der senere overtog Lars Rohdes job som nationalbankdirektør). Lars Rohde var nemlig frustreret over, at ATP kun fik fingrene i under halvdelen af de første udstedte 60 milliarder kroner af statsobligationer, fordi andre investorer havde budt en bedre pris. Efter mødet skulle Finansministeriet så have fået overbevist Nationalbanken om at udstede de ekstra milliarder i obligationer, som ATP kunne købe. »De berømte tele­fonnotater, man burde have taget, dem havde vi ikke tid til at tage. Det tror jeg, gjaldt hele vejen rundt. Vi havde travlt med at redde kongeriget. Det håber jeg, der vil være en forståelse for,« udtaler Lars Rohde blandt andet i bogen ifølge Børsen. Læs hele historien her. Ellers bliver der i medierne skrevet om: #1 – Kinas økonomi får hårdt hak Kreditvurderingsfirmaet Moody’s har tirsdag nedjusteret Kinas kreditvurdering – altså betalingsevne – til negativ, skriver Financial Times. Det sker med en henvisning til stigende risici for vedvarende lav økonomisk vækst samt en potentiel dyb krise på ejendomsmarkedet. Ifølge Moody’s vil regeringen og de statslige virksomheder sandsynligvis være nødt til at yde mere økonomisk støtte i svage regioner i landet, der allerede står med en gældskrise på hænderne. Kinas finansministerium fastholder, at landets langsigtede økonomi på længere sigt ser sund ud. Læs hele historien her. #2 – Bandekriminalitet truer Sveriges økonomi, advarer centralbankchef Vi bliver i Financial Times. Til mediet siger Sveriges centralbankchef, Erik Thedéen, nemlig, at Sveriges omfattende problemer med bandekriminalitet truer landets langsigtede økonomiske vækst. Han mener, at landet nyder godt af omverdenens høje tillid til landets institutioner, der fungere som en »buffer«, men at denne kan udfordres, hvis ikke bandevolden håndteres. Den svenske regering har allerede sendt militæret på gaden for at bekæmpe problemet, hvilket Thedéen fremhæver som et positivt træk. Hans advarsel kommer, mens landet står i en stram økonomistyring, hvor inflationen er høj, hvorfor centralbanken også forventer høje renter i lang tid endnu. Læs hele historien her. #3 – Coop vinder retssag om Irma-pigen Sidste sommer lagde dagligvarekoncernen Coop sag an mod kunstneren Love Party for at krænke kædens ophavsrettigheder. Love Party havde nemlig lavet en plakat med Irma-pigen med en cigaret i munden og en graffitidåse i hånden. Og efter måneders juridisk strid har Coop nu fået medhold ved Sø- og Handelsretten, skriver Finans. Samtidig har retten nedlagt forbud mod, at Love Party og hans virksomhed, Art Gallery Pusher, må reproducere figuren på plakater, tekstiler og lignende. Udover forbuddet skal Art Gallery Pusher også tilbagekalde alle produkter med Irma-pigen og dække sagsomkostningerne på 200.000 kroner. Læs hele historien her. Tre uundværlige fra Berlingske Business A: Analyse: Norske boligpriser holder stand. Men er det en stakket frist? »Norges Bank har sat renten op fra nul til 4,25 procent på kort tid, men alligevel viser boligpriserne stor modstandskraft. Det er dog ikke sikkert, at det varer ved. Norges Bank kan i næste uge sætte retningen for boligmarkedet i 2024,« skriver Berlingkes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie. Læs hans analyse her. B: Forsker giver bud på, hvem der vinder dansk-svensk Tesla-konflikt: De kommer til at »spise elefanten i små bidder« 3F i Danmark går nu ind i konflikten med Tesla. Men hvem ender med at trække sig sejrrigt ud? Det giver arbejdsmarkedsforsker nu sit bud på. Læs historien her. C: Europa har ikke sikret sig materialer til elbilbatterier Bilproducenter i EU og Storbritannien har kun 16 procent af den nødvendige litium, kobolt og nikkel i hus til at kunne producere alle de elbiler, som de forventer at skulle sælge i 2030, viser ny rapport. Læs historien her. Det var alt, denne update havde at byde på. Tak fordi du læste med. Vh. Emil Bo Rask, journalist på Berlingske Business.

Et af årets helt store boligmysterier har fundet sted i Norge. For på trods af hurtige renteforhøjelser fra Norges Bank og en bestand af boliglån, der næsten udelukkende har variabel rente, har boligpriserne holdt skindet nogenlunde på næsen. Efter en prisstigning i coronatiden på tyve procent. Boligpriserne steg faktisk mindre i Norge end i Sverige og Danmark, men de er til gengæld heller ikke faldet særlig meget. Sådan fortsatte det også i november. Boligpriserne steg marginalt med 0,1 procent sammenlignet med oktober, når man tager højde for de sædvanlige udsving henover året. I Norge falder boligpriserne næsten altid ganske meget i november og december. Boligpriserne er nu én procent lavere end toppen i foråret. Til sammenligning er priserne faldet med syv procent fra toppen herhjemme, mens de svenske boligpriser er dykket 15 procent. Sverige og Norge ligger således i hver sin ende af pristilpasningen, når man sammenligner på tværs af de vestlige lande. På trods af at boligfinansieringen minder meget om hinanden. Spørgsmålet er nu, om Norge helt undgår et stort prisdyk, eller om man bare har udskudt pinen. Det er der stor uenighed om blandt norske analytikere. Flere advarselslamper lyser Men en række af de advarselslamper, vi bruger på det danske boligmarked, blinker lige nu. For mens boligsalget ligger ret stabilt, er udbuddet af boliger til salg banket i vejret. Det er næsten fordoblet siden udgangen af 2021 og på det højeste niveau siden finanskrisen. Flere boliger til salg betyder, at køberne har mere at vælge imellem. Det afspejler også, at markedet ikke har fundet den ligevægtspris, der skal til, for at udbud bliver til handel. Det peger nedad for boligpriserne. Dertil kommer, at nybyggeriet har taget et kæmpe dyk. Boliginvesteringerne er indtil videre faldet med 13 procent siden toppen, mens antallet af påbegyndte boliger i årets første ti måneder lå 26 procent lavere end året før. På den korte bane vidner det om et presset boligmarked. På den længere bane er et lavere nybyggeri og dermed færre nye boliger til salg medvirkende til at understøtte boligmarkedet. Dertil kommer, at Norges Bank selv vurderer, at »vi endnu ikke har set de fulde virkninger af de renteforhøjelser, der har fundet sted«. Norges Bank har hævet den toneangivende rente fra nul til 4,25 procent siden efteråret 2021. Det har sendt boligrenterne op fra under to procent til omkring 5,5 procent. Mere end 95 procent af nye boliglån har nu en rentebinding på mindre end tre måneder. Det ses tydeligt i husholdningernes renteudgifter. De er mere end fordoblet, siden renteforhøjelserne begyndte, og nåede 55 milliarder kroner i årets andet kvartal. Det er 20 milliarder kroner mere end i tiden lige før finanskrisen, da den officielle rente var på 5,75 procent. Det betyder også, at renteudgifterne målt i forhold til husholdningernes indkomster nu er på det højeste niveau målt – lige en my over, hvor det var lige før finanskrisen. Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt Norges Bank er færdig med at sætte renten op. Centralbanken sprang over på det seneste møde, men skrev samtidig, at »som vi vurderer udsigterne, vil styringsrenten sandsynligvis blive sat op i december«. Men samtidig slog ledelsen fast, at »renten sandsynligvis er nær det niveau, der skal til for at få bugt med inflationen«. Altså er rentetoppen nær, hvis den ikke allerede er nået. Norges Bank på balancebommen Det standhaftige boligmarked udgør lidt af en hovedpine i forhold til, hvad Norges Bank nu skal gøre. På den ene side er priserne nogenlunde stabile, men på den anden side peger fremadrettede indikatorer på, at det bliver en trist boligvinter. Det er dog ikke det eneste, som centralbanken skal tygge på. Der er en klar afmatning i norsk økonomi med et fladt BNP i mere end et år og et fladt privatforbrug. Altså virker renteforhøjelserne. Men to andre forhold trækker i retning af en højere rente. Inflationen er slet ikke faldet i samme takt som i omverdenen. Den samlede inflation var i oktober på fire procent, men hele seks procent, hvis man ser bort fra energi og afgiftsændringer. Dermed ligger Norge sammen med Sverige og Storbritannien i toppen blandt de vestlige lande. I Danmark faldt inflationen til nul. Den handelsvægtede krone er fortsat noget svagere, end centralbanken har lagt til grund for sine inflationsudsigter. Det betyder også, at der er et opadgående pres på priserne på importerede varer. Varepriserne steg de seneste tolv måneder med 2,8 procent, selvom halvtomme kinesiske fabrikker betyder lavere priser på forbrugsvarer globalt set. Hvis Norges Bank aflyser fremtidige renteforhøjelser, kan det bidrage til en fornyet svækkelse af kronen. Den svenske og norske krone har de seneste uger holdt kursen over for euroen (og den danske krone), hvilket skyldes et kollaps i forventningen til, hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) gør ved renten næste år. En norsk krone koster nu 63 øre mod 71 øre ved årets begyndelse. Det andet problem er, at de norske lønstigninger er ved at stikke af. I Sverige holdes lønningerne nede ved centrale overenskomster, hvor industrien har dikteret en stigning på syv procent over to år. I Norge er lønstigningerne nu skudt igennem seks procent det seneste år og matcher nu bjergtoppen lige før finanskrisen. Stigningstakten er tiltaget fra fire til seks procent bare i år, og det er noget, der gradvist væltes over på forbrugerne gennem højere priser. Priserne på tjenesteydelser er steget 5,5 procent det seneste år. Arbejdsløsheden er steget med omkring 10.000 personer det seneste år, men er fortsat ekstremt lav i historisk perspektiv. Et stramt arbejdsmarked og fortsat høj inflation i et land, hvor konkurrenceudsatte erhverv ikke rigtig fylder særlig meget i samfundsligningen, risikerer at være opskriften på en spiral af stigende lønninger og inflation. Man skal derfor tage Norges Bank ganske alvorlig, når den siger, at der »nok vil være behov for at holde renten oppe et godt stykke tid fremover«. Derfor venter mere modvind forude for de norske boligejere. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Europæiske bilproducenter vil snart stå med store problemer, fordi de vil mangle væsentlige materialer, når de skal producere batterier til elbiler. De har nemlig kun sikret sig under en sjettedel af de mængder af litium, kobolt og nikkel, som vil være nødvendige, hvis de skal nå deres salgsmål for elbiler i 2030. Det viser en opgørelse fra kampagnegruppen Transport & Environment, som har sæde i Bruxelles. Ifølge analysen er kun kontrakter for 16 procent af, hvad der er brug for, i hus, hvorimod amerikanske Tesla og kinesiske BYD, der er blandt de største elbilproducenter i verden ligger betydeligt bedre, når det gælder om at sikre sig adgang til råmaterialerne. Det skriver det britiske dagblad The Guardian. Forbud mod benzin- og dieselbiler fra 2035 presser Der er rift om metallerne, som bruges i alt fra mobiltelefoner over computere til biler, og derfor forsøger mange producenter at sikre sig langvarige kontrakter, så de vil være i stand til at fortsætte produktionen uden afbrydelser. Men de europæiske bilproducenter har indtil nu kun offentliggjort kontrakter, som dækker 14 procent f den litium, som skal bruges for at nå i mål. For nikkel gælder det 17 procent og for kobolt 10 procent. Bilproducenterne er samtidig under pres fra lovgiverne. I EU og Storbritannien vil det fra 2035 blive forbudt at sælge nye benzin- og dieselbiler. Det har været medvirkende til at sætte ekstra skub i salget af elbiler, som særligt de seneste to år er skudt i vejret. I Danmark er 34,4 procent af det samlede antal nyindregistrerede biler i januar-november 2023 ægte elbiler, hvor det for alle 12 måneder af 2022 drejede sig om 20,8 procent, viser tal fra De Danske Bilimportører. Tesla har solgt allerflest biler overhovedet i Danmark i årets første 11 måneder, nemlig 11,9 procent af det samlede salg, og Tesla sælger udelukkende elbiler, hvor nummer to – tyske Volkswagen (VW) – med en markedsandel på 9,5 procent dækker over både el-, benzin- og dieselbiler. Ifølge opgørelsen fra Transport & Environment er Mercedes-Benz, BMW og Hyundai/Kia de mærker, som lige nu står til at være længst fra målet, hvorimod Ford, Volkswagen og Stellantis (som ejer bilmærkerne Peugeot, Citroën og Fiat) har omtrent lige så omfattende aftaler i hus som Tesla og BYD. Stor rift – der vil ikke være nok Det er dog ikke nødvendigvis alle aftaler om adgang til metallerne, som er offentliggjort, ligesom der arbejdes ihærdigt på at udvikle batteriformer, som nedbringer eller helt fjerner behovet for at skulle kobolt og nikkel, der begge ligger i den dyrere ende af skalaen. Og det vil der være behov for. Ifølge analyseselskabet Benchmark Mineral Intelligence vil der i 2030 mangle 390.000 tons litium på verdensplan sammenlignet med en global produktion på 2,7 millioner tons. Der vil også være mangel på kobolt og nikkel, fordi efterspørgslen fra Kina, Europa og USA bliver stor, når benzin- og dieselbilerne skal skiftes ud. Europa-Kommissionen indledte i oktober en undersøgelse af, om kinesiske elbilproducenter som BYD, Nio og MG får statsstøtte til at holde priserne kunstigt nede i Europa og dermed snyder på vægten i kampen om at sætte sig på det europæiske elbilmarked. Kommissionen har truet med at pålægge kinesiskproducerede elbiler en ekstra afgift. Allerede tilbage i juli i år dominerede kinesiske biler nu verdens største bilmarked og sad på mere end 50 procent af det samlede bilsalg i Kina. Kina begyndte i juli at spærre for eksporten af nogle af de ædelmetaller, der bruges til at fremstille højteknologi som chips, elbiler, solceller og kommunikationsudstyr. Det skete som modtræk til de stadig mere omfattende amerikanske handelssanktioner mod Kina.

Jagten på en ny administrerende direktør er slut for Københavns Lufthavne A/S. Valget er faldet på Christian Poulsen, der har været konstitueret i stillingen siden 30. september. Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Det blev han, i forbindelse med at Thomas Woldbye efter 12 år på posten forlod Kastrup til fordel for en tilsvarende stilling i Heathrow-lufthavnen i London. Christian Poulsen har haft ledende stillinger i lufthavnen de seneste 14 år – de fire seneste som driftsdirektør. – Han besidder en enestående kombination af at have et indgående kendskab til lufthavnen og dens mange stakeholders, og derudover er han en yderst kompetent leder, der kan sikre, at lufthavnen fortsætter sin positive udvikling og bevarer momentum, siger bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen om udnævnelsen. Københavns Lufthavn er godt på vej mod de passagertal, som lufthavnen havde inden corona. I årets ti første måneder har knap 22,9 millioner passagerer benyttet lufthavnen. Det er 3,1 million færre end på samme tidspunkt i 2019. Samtidig er lufthavnen i gang med en større ombygning, der skal fordoble bagageudleveringsområdet og skabe bedre paskontrol og shoppingfaciliteter. /ritzau/

Presset vokser nu på elbilgiganten Tesla, efter at den danske fagforening 3F tirsdag morgen besluttede at gå i sympatikonflikt med den svenske fagforening IF Metall. Det sker som et led i den verserende strejke mellem Tesla og IF Metall, der kræver, at Tesla indgår en overenskomstaftale med sine ansatte. Spørgsmålet er nu, hvem der kommer til at strække våben. Bliver det IF Metall eller Tesla, hvis topchef, Elon Musk, er indædt modstander af fagforeninger? Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve kommer nu med et forsigtigt bud på, hvordan konflikten vil slutte. Hans vurdering er dog, at strejken vil fortsætte en rum tid endnu, før parterne når frem til en løsning. »Lige nu står de så langt fra hinanden, at det er svært at se, hvordan de skal nå frem til en løsning. Men jeg kan godt se en rammeaftale for mig, som kan udgøre første skridt på vejen mod en egentlig overenskomst,« siger han. Dansk opbakning Den svenske strejke begyndte 27. oktober, da værkstedsarbejdere nægtede at arbejde med Tesla-biler. De krævede, at Tesla indgår en kollektivaftale, sådan som andre værkstedsarbejdere har. Det nægter Tesla, og det har fået fagforbund i Sverige til at gå i sympatikonflikt, og nu blokeres alle svenske havne for import af Tesla-biler, ligesom Tesla hverken kan få repareret eller sat nye ladestandere op, få gjort rent eller få bygget nyt. Tirsdag morgen bredte konflikten sig til Danmark, da danske 3F Transport indgik en sympatikonflikt med IF Metall. Den betyder, at Tesla heller ikke vil have mulighed for at levere deres biler til danske havne og transportere dem på lastbiler til Sverige, efter at svenske havnearbejdere blokerede for modtagelse af Tesla-biler i Sverige som et led i strejken mellem IF Metall og Tesla. Samtidig er Dansk Metal, der organiserer Tesla-arbejdere i Danmark, »i gang med at undersøge mulighederne for, hvilke skridt vi eventuelt kan tage i Danmark«. Ser på salget Bent Greve ser forskellige scenarier for, hvordan konflikten kan nå til ende. Et scenarie er, at lønmodtagerne til sidst må trække sig fra konflikten, fordi de ikke kan tåle at stå uden indkomst i så lang tid. Et andet scenarie er, at Tesla ender med at strække våben og indgå en aftale med IF Metall. Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at den dårlige omtale, som Tesla får i forbindelse med strejken, risikerer at påvirke bilproducentens salg i Skandinavien i en negativ retning. Ifølge Bent Grave er det heller ikke sikkert, at en aftale med svenskerne vil få fagforeninger i andre lande uden for Skandinavien til at kræve en overenskomst med Tesla. De to forhold kan tale for, at Tesla vil indgå en aftale med IF Metall. »Traditionen med overenskomster er ikke nær så stærk i andre lande, som den er i de nordiske lande,« siger han og tilføjer: »Så Tesla har en interesse i at lukke hullet, så de ikke bliver udkonkurreret af andre bilproducenter på det svenske marked. Det er ikke rart for en virksomhed, der gerne vil sidde på en substantiel del af markedet, at få negativ omtale i offentligheden.« Hans vurdering er dog, at Tesla vil vente at se, om strejken påvirker salget eller ej. En elefant skal spises Tror du, at det er noget, de svenske forbrugere vil reagere på? »På nogle områder gør forbrugerne det ikke, men når det bliver en stor offentlig sag, og det drejer sig om ét produkt, der er genkendeligt, så er risikoen større for, at forbrugerne reagerer negativt. Så der er bestemt en risiko for, at Tesla vil blive ramt,« siger han. Arbejdsmarkedsforskeren tror derfor, at Tesla vil indgå en overenskomst, selvom bilproducentens topchef, Elon Musk, tidligere har modsat sig, at hans ansatte organiserer sig. Tesla kommer formentlig til at »spise elefanten i små bidder«, hvis det sker. »Et første skridt kan være en aftale om, at parterne skal forhandle en overenskomst inden for et års tid, så man ikke tager hele skridtet mod en overenskomst på én gang. Man kan ikke være så arg modstander af en overenskomst og så pludselig indgå en overenskomst fra den ene dag til den anden,« vurderer Bent Greve.