Alphabet, som er selskabet bag Google, havde i første kvartal en omsætning på 90,2 milliarder dollar – svarende til 561,6 milliarder kroner. Det fremgår af selskabets regnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften. Omsætningen overgik dermed analytikernes forventninger, der lød på 89,1 milliard dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters. Sammenlignet med samme periode sidste år svarer det til en stigning i omsætningen på 12 procent. Investorerne tager godt imod regnskabet. I det amerikanske eftermarked går Alphabet-aktien frem med mere end fire procent. – Vi er tilfredse med vores stærke resultater i første kvartal, der afspejler sund vækst og momentum på tværs af virksomheden, siger Sundar Pichai, der er administrerende direktør, i regnskabet. Alphabet oplevede blandt andet fremgang i sin annonceforretning på Google og YouTube. Annonceindtægterne for Google endte på 66,9 milliarder dollar i første kvartal, mens indtægterne for YouTube lå på 8,9 milliarder dollar. Googles annonceforretning, der udgør omkring 75 procent af Alphabets samlede omsætning, steg med 8,5 procent i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året inden, skriver Reuters. USA’s præsident, Donald Trump, har den seneste tid skabt bekymring om den amerikanske økonomi, efter at han har annonceret toldsatser mod lande verden over. Det har ifølge Reuters fået flere selskaber til at genoverveje deres udgifter til annoncer. Det har Alphabets annonceforretning dog ikke lidt under i første kvartal. I regnskabet oplyser Alphabet desuden en godkendelse af yderligere aktietilbagekøb på 70 milliarder dollar. /ritzau/

Donald Trumps handelskrig vil sende et dybt stød ind i det danske erhvervsliv. Rigtig mange virksomheder vil blive ramte, men trods de hårde udsigter bevarer virksomhederne optimismen. Det fremgår af helt nye tal fra Danmarks Statistik, hvor der er blevet målt på, hvordan de danske virksomheder ser på fremtiden. Målingen er afgørende, fordi det er de første, som er indsamlet, efter Trump for alvor satte gang i den stort anlagte handelskrig mellem USA og resten af verden 2. april. I opgørelsen kan man læse, at syv ud af ti virksomheder forventer at blive påvirket af toldkrigen. Det sker først og fremmest ved, at de regner med øget told på eksporten til USA. Langt de fleste af virksomhederne forventer dog kun lille eller nogen påvirkning. Alligevel mener cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, at tallene er »lettere skræmmende«. »Det springer dertil i øjnene, at særligt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien samt virksomhederne, der fremstiller elektrisk udstyr, er hårdest ramt,« siger Tore Stramer. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, ser dog tallene på en lidt anden måde. »Det, at så stor en del bliver påvirket af toldkrigen, bekræfter det, vi kan forvente af almindelige data. Selvom vi ikke har bilproduktion i Danmark, har vi mange virksomheder, som producerer til den tyske bilindustri, som bliver berørt af handelskrigen,« siger Philipp Schröder og fortsætter: »For nogle virksomheder kan det blive meget grusomt, hvis de er meget afhængige af USA. Men for den samlede økonomi er handelskrigen et stød, vi godt kan absorbere,« siger Philipp Schröder. Finder nye destinationer Det bliver uddybet i tallene fra Danmarks Statistik. Heri svarer lige over en tredjedel, at de slet ikke bliver påvirket af øget told på eksporten til USA. Danmarks Statistik skriver, at virksomhederne generelt forholder sig afventende. Over halvdelen af virksomhederne har endnu ikke overvejet eller igangsat tiltag, som skal modvirke handelskrigen. Samlet set er virksomhedernes humør faldet en smule fra marts til april, men det er meget lidt. De danske virksomheders tilgang til toldkrigen ligger dermed meget på linje i forhold til, hvad der sker i resten af Europa. Som beskrevet i Berlingske onsdag, viste de nyeste tal fra virksomhedernes indkøbschefer fra S&P Global, at optimismen falder en smule, men det er ikke meget. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at optimismen faktisk steg i industrien. Det er således lidt anderledes herhjemme. Men Philipp Schröder mener, at der er en klar årsag til, at de danske virksomheder trods alt holder modet oppe. De har en stor evne til at tilpasse sig og finde nye kunder og/eller leverandører. »Til trods for det trælse i en handelskrig har virksomheder tillid til, at de kan omorganisere sig. Det så vi også under Brexit. Når der er vulkanudbrud, og man ikke kan flyve til bestemte destinationer, så kan man se, hvordan erhvervslivet finder nye destinationer,« siger Philipp Schröder. Han fremhæver, at det store problem er, at der er mange virksomheder, der skal lave de her ændringer på samme tid. »Der er også nogle kinesiske virksomheder, som skal finde nye kunder og leverandører. Samtidig er evnen til at omstille sig noget, man primært finder hos de store virksomheder. En mindre virksomhed på Sydsjælland med 50 ansatte har ikke de samme muligheder,« siger Philipp Schröder. Står utroligt stærkt Opgørelsen over virksomhedernes humør kommer, samtidig med at Danmarks Statistik også har sendt nye tal for danskernes jobfest på gaden. De viser, at der fortsat er fuld fart på. I februar kom der 2.400 flere lønmodtagere, og vores samlede beskæftigelse satte ny rekord. Det tal stammer fra før, der for alvor blev sat gang i toldkrigen, og spørgsmålet er nu, hvor hårdt vores stærkeste kort i den danske økonomi bliver ramt. Medlemmerne af landets største fagforening, 3F, er nogle af dem, som først bliver ramt, hvis konjunkturerne begynder at pege nedad. Men cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, bevarer troen på, at det danske arbejdsmarked kommer til at trodse handelskrigen. »Der er intet, der tyder på, at beskæftigelsen stopper med at vokse lige foreløbig. Både indikatorerne for mangel på arbejdskraft og for udviklingen i den faktiske beskæftigelse fra erhvervslivet peger således på fortsat fremgang,« siger Frederik I. Pedersen og fortsætter: »Om der senere kommer grus i jobmaskinen, kan kun tiden vise. Men vi står heldigvis med et utroligt stærkt og velfungerende arbejdsmarked,« siger Frederik I. Pedersen. Tore Stramer udtrykker nervøsitet for, at handelskrigen eskalerer yderligere, og det vil give tilbagegang på vores eksportmarkeder. »I sådan en situation kan et reelt fald i beskæftigelsen desværre ikke udelukkes i år,« siger Tore Stramer.

Skjult markedsføring, brug af børn i reklamer og promovering af usunde fødevarer til et særdeles ungt publikum er ikke særsyn på YouTube, Instagram og TikTok. Influencerbranchen har længe været kritiseret for at mangle lovgivning og slække på etiske overvejelser, men det skal nyt Influentnævn forsøge at hjælpe på vej. Ifølge nævnets egen hjemmeside er målet at »sikre etisk observans, troværdighed og integritet i arbejdet som influent«, og instansen kan sammenlignes med mediernes pressenævn. Men nævnet er frivilligt at tilmelde sig, og det kan blive et problem, vurderer Miriam Michaelsen. Hun er advokat, forperson i Medierådet for børn og unge og medstifter af det nystartede firma ReThink Law. »Realiteten er, at børn og unge ser de influencere, de interesserer sig for, ligegyldigt om de tilmelder sig ordningen eller ej. Det er et forsøg på at regulere en industri via frivillighed, hvor behovet i den grad er en reel børnebeskyttelse,« siger Miriam Michaelsen. En række influencere, der tidligere har bevæget sig på kanten af etik og lovgivning, har endnu ikke tilmeldt sig ordningen. Det gælder for eksempel Mika Schultz, Rasmus Kolbe, Alexander Husum, Liv Martine Niemann Hansen, Anders Hemmingsen og Morten Kjeldgaard. De har alle i årevis drevet succesfulde forretninger på sociale medier og har hver især titusindvis af følgere. De har desuden det tilfælles, at de har mødt kritik for deres måde at drive influencervirksomhed på. Regulering er længe ventet Influencerbranchen er endnu i sin relativt spæde begyndelse, hvad angår lovgivning og regulering. En gennemgående analyse af det danske marked for influencermarketing illustrerer dog, at det er en branche i vækst. Analyseinstituttet IRM har på bestilling fra Kulturministeriet kigget nærmere på den danske influencerbranche fra 2022-2024. Rapporten, der er den første af sin slags, viste, at der i 2022 blev investeret 248 millioner kroner i influencermarketing. I analysen blev det samtidig beskrevet, at investeringerne i 2024 for første gang ville overstige 300 millioner kroner – med udsigt til yderligere vækst. Samme stemning fornemmer man hos influenceragent i Social Works Nina Shini, som i 2023 fortalte til DR: »Jeg vil bare sige, at only the sky is the limit! Altså du kan jo blive som Kardashian-søstrene, hvis du gør det helt rigtige … Vi har flere profiler hos os, der tjener 200.000 kroner om måneden.« Miriam Michaelsen, advokat i ReThink Law, kalder Influentnævnets retningslinjer »et fint sted at starte, mens vi venter på reel regulering« af branchen. »Det er et frivilligt kodeks, som afhænger af, at influencerne selv tilmelder sig. Min pointe er, at vi ikke må tro, at problemet er løst med frivillige retningslinjer. Det kræver tilpasning af reel lovgivning og ikke mindst håndhævelse,« siger Miriam Michaelsen. Miriam Michaelsen forklarer, at flere af retningslinjerne er en skitsering af noget, der allerede står i markedsføringsloven suppleret med etiske tilføjelser om retouchering af billeder og usunde fødevarer. »Influencere har stor magt, fordi de har børns og unges opmærksomhed. Og med magt følger ansvar,« siger hun. Med andre ord er det ikke en uoverstigelig opgave at forpligte sig på Influentnævnets retningslinjer. Heller ikke selvom man er professionel influencer og fortsat ønsker kommercielle samarbejder. »Det er klart, hvis man gerne vil tjene penge på at reklamere for gambling, er det da irriterende. Men i min optik er børnebeskyttelse førsteprioritet. Det er den samme samtale, vi har om techgiganters datahøst og fastholdelsesmekanismer,« forklarer Miriam Michaelsen og tilføjer: »Er det synd for influencerne, at vi stiller krav til deres ansvar i forhold til børnebeskyttelse? Nej, det er det ikke.« Tavshed Som Politiken beskrev i sidste uge, glimrer landets største influencere ved deres fravær. Mathilde Gøhler, Pernille Teisbæk, Josefine Haaning og Emili Sindlev har til sammen flere millioner følgere, men ingen af dem har tilsluttet sig Influentnævnet. Politiken har forsøgt at få de populære influencere i tale uden held. Ligeledes er der stilhed i den anden ende af røret hos flere prominente influencere, som Berlingske har taget kontakt til. Det gælder youtuberen Alexander Husum, der fik kritik for at reklamere for usunde fødevarer til sit unge publikum, youtuberen Mika Schultz, som reklamerede for smykker og ure uden at angive, at der var tale om reklame, samt tidligere bagedystvinder Liv Martine Niemann Hansen, der blev anklaget for at kopiere en australsk keramikers østersfade og undskyldte. I marts afdækkede Radio 4, hvordan Morten Kjeldgaard, der er kendt fra Vild med dans og DR-programmet Far, far og børn, har solgt madplaner gennem sin app, hvor flere billeder og opskrifter dog stammer fra andre virksomheder og madbloggere. Ifølge flere eksperter var det et klart brud på ophavsretten. Abonnementet hos Morten Kjeldgaard kostede 1.300 kroner om måneden. Ingen af de ovennævnte er vendt tilbage på Berlingskes henvendelse inden deadline. Rasmus Kolbe, der under navnet Lakserytteren er en populær influencer blandt børn og unge, blev i 2023 anmeldt til Forbrugerombudsmanden for at lave skjult reklame for eget merchandise. Han har ingen kommentarer til, hvorfor han ikke er tilmeldt Influentnævnet. Shitstorm over influencerland Berlingske henvendte sig tirsdag til Julie-Elsebeth Johannesen Krog for at spørge, hvorfor hun ikke var tilmeldt Influentnævnet. Det er hun stadig ikke vendt tilbage på. Til gengæld er hun i mellemtiden dukket op på listen over tilmeldte influencere. Julie-Elsebeth Johannesen Krog blev for nylig genstand for kritik af netop influenceres store magt efter at have deltaget i et arrangement på Christiansborg, der skulle fremme kvinders sundhed og sygdomme. Her blev Julie-Elsebeth dog – efter eget udsagn – smidt ud, fordi hendes baby larmede for meget. På togturen hjem til Søro tog Julie-Elsebeth et billede af sit forgrædte ansigt med datteren på armen og lagde det ud på sin Instagram-profil. »Det var så ubehageligt at tro, at jeg var i et sikkert rum, hvor vi skulle forbedre forholdene for kvinder – og så bliver jeg behandlet det absolut dårligste jeg nogensinde har prøvet i min rolle som mor,« lød det i opslaget. Den udlægning gik en anden deltager ved arrangementet dog i rette med. Udviklingskonsulent Kristine Bjerre sad få meter fra Julie-Elsebeth Johannesen Krog og beskrev over for Berlingske babyens lyde som »høje« og »meget forstyrrende for de tilstedeværende«. Kristine Bjerre sagde i samme forbindelse, at Julie-Elsebeth Johannesen Krogs opslag, der genererede knap 40.000 likes, med alt tydelighed viser hvilken magt, der følger med influencererhvervet. »Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at man potentielt kan smadre en anden kvindes virksomhed, fordi man er blevet ramt på sine følelser.« »Det vilde vesten« I de øverste luftlag af den danske influencerbranche finder man Anders Hemmingsen med sine 1,3 millioner følgere på Instagram. Her deler han sjove billeder og videoer indfanget af hjemmekameraet, venners telefoner eller overvågningskameraer i supermarkedet. Hemmingsen har dog mødt kritik for ikke at spørge først. I 2023 måtte Anders Hemmingsen fjerne en video af en kvinde, der gik catwalk, fordi hun ikke havde sagt ja til at blive delt med hans mange følgere. »Jeg lægger mig fladt ned,« sagde Anders Hemmingsen til B.T. i den forbindelse. Da Berlingske ringer ham op for at spørge, hvorfor han ikke har tilsluttet sig Influentnævnets etiske retningslinjer, forklarer Anders Hemmingsen, at det ikke er uvilje. »Jeg har en lille baby og har holdt påskeferie med familien, så jeg har ikke haft så meget tid. Det er vigtigt for mig at sætte mig grundigt ind i retningslinjerne, så jeg netop kan efterleve dem. Jeg er i dialog med min manager, og vi har et møde i kalenderen for at gennemgå dem, så jeg regner med at melde mig ind i løbet af ugen.« Er du nervøs for, at de her retningslinjer kan skade din forretning? »Nej, ikke rigtig.« En af retningslinjerne lyder, at man skal indhente samtykke fra alle mennesker, der indgår. Tænker du, at det bliver et problem for dig og din profil? »Nej, det tænker jeg ikke. Mit indhold får jeg tilsendt af folk selv eller deres venner, så det er ikke, fordi jeg skamløst deler videoer af nogen, som ikke ved, de er med. Man må jo gerne filme offentlige steder, og der går jeg ind og overvejer, om det er godt nok indhold og noget, jeg kan stå inde for.« Formuleringen i retningslinjerne er, at man indhenter tilladelse fra alle medvirkende uden forbehold. Kommer du til at gøre det, hvis du skriver under? »Ja, selvfølgelig. Det gør jeg allerede, når jeg får tilsendt noget. Hvis der er et barn i baggrunden, spørger jeg efter forældrenes godkendelse. Og hvis nogle trækker deres samtykke tilbage og ønsker indhold fjernet, så gør jeg selvfølgelig også det.« Anders Hemmingsen medgiver dog, at influencerbrancen længe har været »det vilde vesten«. »Det er altid godt med retningslinjer. Især i en branche som er så ny. Der er kommet mange flere profiler med mange følgere, som stadig er ved at lære at navigere i rigtigt og forkert,« siger han.

Trods en betydelig fremgang i elbilsalget i Europa har den amerikanske elbilproducent Tesla mistet en tredjedel af sit samlede salg i marts. Det viser nye tal fra den europæiske bilbranches organisation, European Automobile Manufacturers Association (ACEA). Teslas europæiske salg lå i marts 36,0 procent under, hvad det gjorde for et år siden, selvom det samlede elbilsalg i årets tredje måned steg med 23,6 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters. Tallene omfatter de 27 EU-lande, Storbritannien, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det er tredje måned i træk, at Teslas salg går tilbage, og Teslas andel af det samlede bilmarked er nu nede på 2 procent mod 2,9 procent for et år siden. I årets første tre måneder har Tesla i alt mistet 45 procent af sit europæiske salg og har solgt 29.600 færre biler. Alene i marts solgte Tesla 10.000 færre biler end for et år siden. Markant tilbagegang i flere lande Det er navnlig Tesla-topchef og -storejer Elon Musks politiske engagement med USAs præsident Donald Trump, som er årsag til det faldende salg. Der har været en udbredt boykot af Tesla, lige siden Elon Musk blev en del af Donald Trumps hold, og tilbagegangen har været markant i mange lande. I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Danmark er Tesla rykket ned på tiendepladsen blandt bilmærker og har siden årsskiftet kun haft en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler mod 9,6 procent for et år siden – trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler. I alt blev der i marts solgt 1,42 millioner biler i Europa. Tyske Volkswagen øgede sit salg i forhold til for et år siden med 7,8 procent, franske Renault med 11,6 procent, mens Stellantis, der ejer bilmærker som Citroên, Peugeot, Fiat og Opel, gik 8,4 procent tilbage. Europa er verdens næststørste elbilmarked efter Kina. De ægte elbiler udgjorde i alt 15,2 procent af det samlede europæiske bilsalg i marts, hvor de i Danmark var oppe på 65,8 procent af det samlede nysalg. Tesla fremlagde tirsdag aften et regnskab, hvor omsætningen i januar-marts 2025 er faldet med 20 procent og overskuddet med mere end 70 procent. Tesla advarede samtidig investorerne om, at smerten kan fortsætte, fordi »skiftende politisk stemning« kan skade efterspørgslen.

Kære Berlingske Business-læser. Velkommen til torsdagens vanlige eftermiddagsoverflyvning af nyhedsbilledet fra avisens erhvervsredaktion. Lad os bare komme i gang. God læselyst! #1 – Holch Povlsen køber gods for trecifret millionbeløb Danmarks rigeste person, Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen, har købt op i sit midtjyske kerneland. Rigmanden har nærmere bestemt erhvervet sig Rørbæk Hovedgaard Gods i Give øst for Brande. Det skriver AgriWatch, at de har læst i Landbrugsavisen. Købet sker gennem Anders Holch Povlsens selskab med det undselige navn Aktieselskabet af 3.3.2025. Prisen lyder på over 168 millioner kroner, og med i handlen følger 1.200 hektar jord, hvoraf halvdelen bruges til landbrug, mens der også i dag foregår ejendomsudlejning, restauration og skovdrift på grunden. Dertil råder godset samlet set over godt 3.500 kvadratmeter bygningsareal. Og således kan Anders Holch Povlsen også føje yderligere en betragtelig mængde mursten til porteføljen, der sidste år sikrede ham en førsteplads i Berlingskes kortlægning af Danmarks største ejendomsejere. #2 – ATP vil nu dele bonusforhold efter »mistænkeliggørelse« Danskernes tvungne pensionskasse, ATP, svømmer ikke ligefrem i positiv omtale. Det var heller ikke tilfældet, da ATP i marts fjernede oplysninger fra regnskaberne om nogle særlige bonusser, som medarbejdere i den interne kapitalfond ATP PEP kunne score. Og allerede nu vender ATP da også på den beslutning, skriver Børsen. For selvom den slags incitamentsprogrammer ifølge investeringsdirektør Mikkel Svenstrup er fordelagtige, når de er hemmelige, så har de en slagside, der ikke er det værd: »Udeladelsen af oplysningerne har givet anledning til en stor grad af mistænkeliggørelse af, hvad der foregår, og det er omvendt heller ikke godt for vores medlemmer. Hertil kommer, at vi generelt anerkender behovet for en høj grad af åbenhed,« skriver han til Børsen. Derfor har ATP nu delt et dokument, der blandt andet viser, at ATP indtil videre har udbetalt 240 millioner kroner i bonusser under ATP PEP til 30 medarbejdere siden 2003. #3 – Pensionsgigant indtager uheldig førsteplads over forsikringsklager I 2023 stod Danica for knap en tredjedel af klagerne til Ankenævnet, når det kom til forsikringsafgørelser blandt pensionsselskaber. Det til trods for, at Danica kun har en markedsandel på omkring 11 procent. Men i 2024 faldt andelen af klager over Danica til 22,4 procent, skriver Finans. Og det glæder skadedirektør Mikkel Lykke Larsen: »Vi er meget glade for, at vores andel af klagerne nu er faldet markant,« siger han, omend de gerne vil ned på et niveau, der tilsvarer Danicas markedsandel. Til gengæld steg antallet af klager over forsikringsafgørelser for PFA Pension, der stod for 32 procent af klagerne i 2024. En suveræn – og ærgerlig – førsteplads. Særligt da PFA Pension »kun« har en markedsandel på 20 procent. Årsberetningen fra Ankenævn for Forsikring viser overordnet, at antallet af klager over forsikringsafgørelserne i 2024 steg med tre procent til 286 sager i 2024, hvoraf kunderne vandt godt hver fjerde, skriver Finans. Tre uundværlige fra Berlingske Business A: Millionerne fosser fortsat ud af Coops butikker: »I må selv om, hvilke ord I bruger« Supermarkedskæmpen Coop blev sidste år reddet fra økonomisk ruin, da den blev købt af energiselskabet OK. Siden har en stor fyringsrunde, lukning af butikker og et milliardbeløb fra den nye ejer styrket økonomien. Men kerneforretningen er fortsat i problemer, viser nyt regnskab. Læs artiklen her. B: Umage makkerpar i angreb på topøkonomer om offentligt ansatte. Det er »stærkt misvisende« Det kræver mange flere ansatte i pleje- og sundhedssektoren, når vi bliver langt flere danskere over 80 år, lød konklusionen i en ny bog fra Rockwool Fonden. Nu bliver der slået tvivl om, hvor mange flere offentligt ansatte der reelt bliver brug for. Læs artiklen her. C: Mærsk fanget i Trumps toldkaos: »Det bliver besværligt og meget dyrere« Mærsk og andre containerrederier kan blive hårdt ramt af et amerikansk gebyr på kinesiske skibe, der ventes at få konsekvenser for verdenshandlen og skubbe priserne på varer yderligere op. Læs artiklen her. Tak for at læse med!

Dagligvarekoncernen Coop har hængt alvorligt i bremsen, men er på vej til at rette op på en tabsgivende drift. Selskabet skriver i en pressemeddelelse om regnskabet for 2024, at man har vendt et negativt driftsresultat på 717 millioner kroner i 2023 til et plus på samme regnskabspost på 162 millioner kroner sidste år. Det endda på trods af, at omsætningen faldt fra 34,2 milliarder kroner til 33,6 milliarder. Ifølge Finans skyldes en stor del af fremgangen dog salget af en stor ejendom nær selskabets hovedkontor i Albertslund, der har påvirket regnskabet positivt med 472 millioner kroner. Trækker man det beløb ud af ligningen, er driftsresultatet fortsat i negativt territorium. Alligevel glæder bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst sig over fremgangen. – Med et solidt kapitalgrundlag på plads og en ny ledelse kan vi heldigvis konstatere, at første del af operationen er lykkes, siger han. Coop blev oprindeligt ejet af det kundeejede andelsselskab Coop. Et større underskud i 2022 betød dog, at der måtte ny kapital og en medejer til i form af energiselskabet OK. Sammen har de to ejere iværksat en plan, der skal få de omkring 900 butikker til igen at blive en overskudsforretning. Det har blandt andet betydet, at man har afskediget en hel del administrative medarbejdere og har lukket tabsgivende butikker og tilknyttede selskaber som eksempelvis onlinebutikken Coop.dk. Senest har Coop afsluttet en handel med Salling Group, der overtager 33 tabsgivende butikker fra konkurrenten. Coop forventer at levere et driftsresultat i år, der er endnu bedre end i 2024. – Coop giver samlet set et underskud, og det er jo det, der har vores fokus. Så på trods af, at vi har fremgang, så er vi fortsat en virksomhed med underskud på vores kernedrift. – Det er også derfor, at vi har en ambition og en plan om at øge vores lønsomhed også i 2025, så vi fortsætter den positive udvikling, som vi har et i selskabet i 2024, siger Coops administrerende direktør, Thor Skov Jørgensen. /ritzau/

Kina sender nu fly, som er bestilt på de amerikanske Boeing-fabrikker, tilbage til USA som seneste træk i den internationale handelskrig. De første to fly er allerede kommet retur, og et tredje er på vej, bekræfter Boeings topchef, Kelly Ortberg, ifølge britiske BBC. Han siger, at endnu 50 fly, som skulle leveres til Kina i år, står til at blive ramt af de kinesiske modtræk, efter at køberne har ladet forstå, at de ikke vil tage imod flyene. Mandag blev et Boeing 737 Max 8-fly returneret til USA. Dagen før var et andet 737 Max-fly, som allerede var blevet bemalet i det kinesiske Xiamen Airlines’ farver, kommet retur. Et nyt 737 Max-fly har ifølge The Guardian en markedsværdi på omkring 55 millioner dollar (360 millioner kroner). USA har lagt 145 procents straftold på al import fra Kina, som har svaret igen ved at lægge 125 procents told på alle amerikanske produkter. Kelly Ortberg arbejder nu på at finde nye købere til de mange fly, som han alligevel ikke får afsat til Kina. »En uheldig situation« Boeing har allerede indledt produktionen af 41 af de 50 fly, som oprindelig skulle være endt i Kina. »Det er en uheldig situation, men vi har mange kunder, som ønsker leveringer snart. Boeing ønsker ikke at fortsætte med at bygge fly til kunder, som ikke vil tage imod dem,« siger Kelly Ortberg. Boeing har ordrer på 5.600 fly i bogen, efter at flyselskaber verden over igen har fået gang i forretningen efter coronaårene. Boeing-fabrikkerne har været hårdt økonomisk presset efter flere ulykker, en strejke blandt omkring 30.000 ansatte og store produktionsproblemer. I januar-marts i år er underskuddet dog blevet bragt ned på 31 millioner dollar (202,8 millioner kroner) mod 355 millioner (2,32 milliarder kroner) for et år siden. Boeing-topchefen håber, at »toldtarifferne kan løses over tid«. Den amerikanske flygigant, hvis største konkurrent er europæiske Airbus, er USAs største eksportør. 70 procent af alle kommercielle fly sælges til udenlandske købere. Boeing satser på at øge produktionen af 737 Max-flyene til 38 styk hver måned i 2025.

For første gang nogensinde er det lykkedes at sende beskeder, der er topsikret med kvantekrypteret teknologi, over et helt almindeligt fibernet. Der er tale om et gennembrud for sikker kommunikation, som teoretisk ikke vil kunne aflyttes eller aflæses af hverken teleselskaber, hackere eller efterretningstjenester og myndigheder. De kodede beskeder, der blev sendt over en afstand på 254 kilometer på et tysk fibernet mellem Frankfurt, Kirchfeld og Kehl nær Strasbourg, udnytter principperne i den kvantefysik, som den danske nobelprismodtager Niels Bohr skabte grundlaget for. Forskere fra Toshiba Europe anvendte den såkaldte kvantenøgledistributionskryptografi (QKD), hvor afsender og modtager skaber en tilfældig, delt og hemmelig nøgle, som kun de kender, og som bruges til at kryptere og afkryptere beskeder. Teknologien udnytter fænomenet kvantesammenfiltring – en særlig måde, hvorpå karakteristika ved to partikler, der er mindre end et atom, kan matches, selv om de befinder sig langt fra hinanden. Ved at måle data fra den ene partikel kan man udlede oplysninger fra den anden. Dermed kan de to partikler fungere som nøgler, der kan udveksle kodede beskeder, som bliver helt umuligt at opsnappe og aflæse for udenforstående. Helt uden kostbar nedkøling Verden over arbejder forskere og teknikere på at skabe kvantecomputere – en slags supercomputer med mægtige kræfter. Hvor almindelige computere arbejder med bit (enten nuller eller ettaller), kan kvantecomputere arbejde med kvantebit (også kaldet »qubits«) med en superværdi, som både er nul og et på samme tid. Dermed kan en kvantecomputerchip udføre væsentligt flere og langt mere komplicerede beregninger, end en normal computer er i stand til. Den helt store udfordring er imidlertid at fastholde beregningen på kvantestadiet i længere tid end nogle få mikrosekunder. Kvantecomputere skal samtidig holdes ekstremt kolde, gerne helt ned til det absolutte nulpunkt (-273 grader celsius) for at fungere, og desuden skal der foretages beregninger for at korrigere for de fejl, som opstår i udregningerne på grund af den manglende stabilitet. Derfor er det banebrydende, at det er lykkedes at sende »kvantebeskeder« over et helt almindeligt fibernet af den slags, som mange har til internet og tv-forbindelsen derhjemme, helt uden det køleudstyr, som normalt er nødvendigt for at kontrollere temperaturen og følge de lyspartikler (fotoner), som sendes ud, og som overførslen af kvantedata afhænger af. Og skulle nogen forsøge at aflytte kommunikationen, vil fotonerne registrere det og på den måde advare afsender og modtager. At det er lykkedes at sende kvantebeskederne, åbner ifølge Robert Woodward, som er leder af Toshiba Europes QKD-forskerhold, »dørene for, at mange spændende kvanteteknologier kan bringes ud af laboratoriet og ud på praktiske netværk«. Hastigheden på dataoverførslen er dog stadig meget lav. Krypteringsnøglerne blev overført med blot 110 bit i sekundet. Til sammenligning har mange danskere nu en fast internetforbindelse derhjemme på en gigabit i sekundet, hvor der altså overføres omkring en milliard bit i sekundet. Forskerne har offentliggjort deres resultater i det videnskabelige magasin Nature.

Det skabte stor debat, da Coop i 2023 valgte at lukke den engang så populære supermarkedskæde Irma. Foran butikkerne demonstrerede kunderne mod beslutningen, men Coop holdt fast. Forbrugerne havde i sidste ende selv svigtet de særlige Irma-butikker. De ønskede ikke i tilstrækkelig grad at betale mere for økologiske og de særlige Irma-produkter, som kæden tilbød, lød det. »Forbrugerne har de butikker, som de beder om. Danskerne stemte med fødderne, og de vil have noget, som er hurtigt og let – og lige nu går de benhårdt efter pris,« lød det efterfølgende fra Lasse Bolander, den daværende bestyrelsesformand for Coop. Nu har Coop fået ny topchef: Thor Skov Jørgensen afløste således i sommeren 2024 Kræn Østergaard Nielsen, som var manden, der lukkede Irma. Og den nye mand på topposten er ordknap, når det handler om Irma. »Det har jeg ikke noget svar på« Man kan fortsat købe mange Irma-varer i Coops butikker, fortæller den nye chef. Men direkte adspurgt, ønsker han i dag ikke at udtale sig om, hvorvidt han mener, at lukningen af kæden var en fejl. »Beslutningen om at lukke Irma blev taget længe før min tid, og derfor har jeg ikke brugt tid på at vurdere, om den beslutning var rigtig. Men jeg kan sige, at det rigtige for Coop fremadrettet er at fokusere på de fire kæder, vi har. Det er ikke at åbne en ny kæde,« siger Thor Skov Jørgensen. Ville du i dag som topchef for Coop ønske, at I fortsat havde Irma? »Det har jeg ikke noget svar på. Det er som sagt en beslutning, der er truffet for længe siden.« Kræn Østergaard Nielsen kom i 2023 med en ny strategi ved navn »Fremtidens Coop«, der skulle rette op på økonomien i det skrantende Coop. Den betød blandt andet, at kendte kæder som Irma, SuperBrugsen, Kvickly og Fakta skulle afvikles, og at Coop Danmark fremover ville fokusere på tre nye kæder: Coop, Brugsen og 365discount. Stadig massive tab på driften i Coop Men den strategi gik langtfra som planlagt. Sidste år skød energiselskabet OK og Coop Amba ca. to milliarder kroner ind i Coop, og OK blve dermed medejer af supermarkedskoncernen. Ud røg Kræn Østergaard Nielsen, hvorefter det blev besluttet, at SuperBrugsen og Kvickly alligevel ikke skulle lukke, mens Irma var et overstået kapitel. Den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen har dog stået bag et slags forsøg på en genoplivning. Uafhængigt af Coop har han stiftet og er blevet administrerende direktør i den nye Alma-kæde, som indtil videre har en butik på Frederiksberg og snart får en mere i det centrale København. Coop selv bruger i dag Irma-navnet til en række varer, som bliver solgt i koncernens fire kæder. Coop tester i øjeblikket at rulle endnu flere produkter ud med Irma-navnet. Den store danske supermarkedskæde fremlagde torsdag et årsregnskab, som viste et overskud på hele 818 millioner kroner. Men de umiddelbart pæne tal skyldes store ejendomssalg. For Coops kerneforretning – kæderne Superbrugsen, Brugsen, Kvickly og 365discount – har det fortsat svært. I alt tabte de fire kæder over 600 millioner kroner på driften i løbet af året, viste regnskabet.