En flabet rådgiver bemærkede engang til en topchef, at der var en flaskehals i hans firma. Toplederen spurgte høfligt, hvor den flaskehals befandt sig.  Rådgiveren svarede nøgternt: »Flaskehalsen er normalt i toppen.«  Anekdoten illustrerer, at en virksomhed ser anderledes ud oppefra og ned, end den gør nedefra og op – eller for den sags skyld udefra og ind.  Synsbedraget sker for selv de mest begavede og omgængelige ledere. Der er flere årsager. Noget af det, ledere lettest overser, holder til dybt inde i dem selv. De kan rationelt forstå nødvendigheden af at handle anderledes og være fast besluttet på det. Alligevel ender de med ikke at følge deres egen hensigt. Udviklingspsykologien kaster lys over fænomenet. Robert Kegan og Lisa Lahey fra Harvard University har forsket i, hvad de kalder forandringsimmunitet.  Den fungerer ligesom vores biologiske immunsystem, der bekæmper fremmedlegemer. Forandringsimmuniteten sætter ind, når vi beslutter os for at handle anderledes, end vi normalt gør. Underbevidst frygter vi at miste os selv.  Tag for eksempel lederteamet i et hurtigt voksende og meget succesfuldt softwarefirma.  Topchefen, »Michael«, havde ikke i sinde at hvile på laurbærrene. Han talte passioneret om de næste store kontrakter, som firmaet var lige ved at vinde. Han arbejdede tæt sammen med sin hr-direktør på at udvide organisationen, så den blev gearet til at vinde flere og større kontrakter, udvikle nye løsninger og fortsat være i stand til at yde kunderne en god service.  Michael ville også løfte sit lederteam, og derfor kontaktede han mig. For ham var ledelse nøglen til at få det hele til at gå op i en højere enhed.  Han havde fået samlet en dygtig og hårdtarbejdende gruppe mennesker og kultiveret en sund samarbejdsånd.  Det var en fornøjelse at møde alle medlemmerne af teamet, hvilket jeg gjorde individuelt og samlet i flere omgange. Flaskehals hindrede udvikling Specielt to dage med ledergruppen på et hotel står klart i min hukommelse.  Alle i lederteamet kunne se, at deres naturlige måde at arbejde på var blevet en begrænsning for virksomheden. De var blevet en flaskehals, som alt skulle igennem. De mange nye folk, som blev hyret ind i organisationen, fik ikke fuld mulighed for at folde sig ud og gøre den forskel, de kunne. Hele teamet deltog aktivt, da jeg bad dem komme med forslag til, hvordan de kunne lede mere effektivt. Da vi havde en fin liste med mulige nye vaner og tiltag, stillede jeg dem et spørgsmål, som forvirrede:  »I har klare intentioner for, hvad I vil gøre. Hvad kommer I nok til at gøre i stedet – eller slet ikke gøre?« Først opfattede nogle spørgsmålet som udtryk for mistillid. Men synligt begyndte overvejelserne at boble inde i folk. De erkendte åbent, at de nok fortsat ville blande sig for meget i detaljerne i deres underordnedes arbejde. Ofte ville de igen have så travlt, at det var lettere at gøre noget selv, end at tage bøvlet med at involvere andre. Alt vigtigt ville de nok stadig holde helt tæt til dem selv. Oven på disse overvejelser spurgte jeg: »Hvis I gør noget andet, end I havde tænkt jer at gøre, hvilke bekymringer har I? Hvilke skjulte forpligtelser føler I, at I har?« Og så blev der helt, helt stille. Efter en stund og noget rømmen, tog en af de skarpeste i teamet ordet: »Vi er vel bange for ikke at opnå vores kvartalsmål.« Lettelsen steg i rummet. En svær sandhed var sagt. Nye rutiner sikrer udvikling Det åbnede en spændende diskussion. Hvis frygten for ikke at præstere i det nuværende kvartal altid var altoverskyggende, ville teamet jo ikke være i stand til at vokse virksomheden på blot nogle få kvartaler. Den dag besluttede teamet, inklusive Michael, at de ville tale åbent om deres kvartalsfrygt, og at de sammen ville engagere de næste niveauer i organisationen meget mere i at sikre den videre vækst. Jeg hjalp dem med at oversætte intentionerne til tre praktiske rutiner. Sammen skræddersyede vi disse, og alle i teamet forpligtede sig højtideligt til at følge dem. Michael har siden berettet, hvor afgørende sessionen gik hen og blev for firmaets fortsatte succes. Vi mennesker har en tendens til at se vores omverden, som vi tror, den er. Ikke som den reelt er. Når ikke vi forholder os med åbent sind til vores egne antagelser, begrænser vi det muliges kunst. Nicolai Tillisch er ledercoach og forfatter

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere. Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk Kære brevkasse Jeg står med en ret stor opsparing, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal gøre med. Jeg har siden min konfirmation i 2010 sparet sammen på en konto i min bank, og nu er der cirka 400.000 kroner på den.  Lige nu står de jo bare og »mister« værdi – eller gør de? Hvad råder du mig til at gøre med min opsparing? Jeg vil nok gerne forsøge at købe bolig inden for de nærmeste fem år. Mvh.H.G Kære H.G. Tak for dit spørgsmål.  Jeg må ikke som professionel investeringsrådgiver yde rådgivning om investeringer uden at kende din økonomi, holding til risiko og din investeringshorisont m.m. Dog kan jeg komme med nogle generelle råd.  Investeringshorisonten på fem år er lige lidt for kort til, at du med 95 procent sandsynlighed kan opnå et positivt afkast, men ønsker du middel risiko eller højere, kan du dog investere en mindre del i en investeringsforening med stor spredning blandt globale aktier.  Vælg her en realisationsbeskattet investeringsfond med lave omkostninger – det vil sige en indeksfond. Resten kan du investere i en obligationsfond – vælg også her en med lave omkostninger.  Du kan også vælge at oprette en aktiesparekonto, hvor du aktuelt kan indsætte op til 135.900 kroner. Fordelen er, at afkastet kun beskattes med 17 procent af den årlige tilvækst. Tab modregnes i eventuelle fremtidige gevinster.  Vil du være helt sikker på ikke at miste din formue (lav risiko), kan du vælge at sætte pengene ind på en højrentekonto i en bank. Her kan du få op til cirka 3,0 procent i rente, men da renterne forventes at falde over de kommende år, så vil renten nok blive sat ned. Søg på Google.  Jeg vil anbefale dig at tale med din bank, da rådgivning via en uafhængig og uvildig rådgiver som mig er alt for dyr i forhold til det forholdsvis beskedne beløb.  Vær dog meget kritisk over for de omkostninger, som de investeringsfonde, banken anbefaler, har. Forlang at få rådgivning om danske realisationsbeskattede indeksfonde for så vidt angår aktier. Obligationsfondene er næsten alle sammen aktivt forvaltede. Omkostningerne bør ligge på maksimalt cirka 0,5 procent årligt inde i fondene. Med venlig hilsen Søren Verup Seniorrådgiver i Beierholm Finansiel Rådgivning Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Der har længe været glade dage på de amerikanske aktiemarkeder, men nu kan festen være slut. I hvert fald har det været den værste uge i halvandet år, hvor blandt andet det toneangivende S&P 500-indeks er faldet med 4,2 procent. Især de amerikanske teknologiselskaber er hårdt ramte. Det sker i kølvandet på skuffende nøgletal og kommentarer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, som har gjort investorerne bekymrede for økonomien. En bekymring, der ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er velbegrundet. »Jeg tror ikke på, at virksomhederne kommer til at kunne levere den vækst, som investorerne regner med. Så det er på ingen måde en irrationel reaktion, at markedet falder,« siger han. Derfor har Sydbank forberedt sine kunder på, at de nok ikke skal regne med, at det kommende år bliver lige så sjovt som det forrige. »Vi har sagt, at de nok ikke skal forvente et positivt afkast på deres aktier det næste års tid.,« siger Jacob Pedersen. Det er Nykredits chefstrateg, Frederik Engholm, dog ikke helt enig i. »Jeg synes, det er en meget kraftig reaktion på nogle meget små ting. Og jeg synes ikke, der er hold i fortællingen om en skrantende økonomi,« siger han. Chefstrategen peger i stedet på, at techaktierne er faldet mest – og at det er helt berettiget. »Der har været enorme forventninger til en lang række selskaber, hvoraf mange formentlig er overvurderet. Og det er primært dem, der trækker resten af markedet ned.« Flere »ubehageligheder« i vente Fredag landede det månedlige »kongetal« for amerikansk økonomi, jobskabelsen. Det fortæller om tilstanden på det amerikanske arbejdsmarked og er helt afgørende for, hvor meget centralbanken sætter renten ned senere i september. For en måned siden var tallet overraskende svagt, hvilket udløste blodrøde aktiemarkeder og en panikbølge om, hvorvidt USA befandt sig i en recession. Siden har aktierne rettet sig, og fredagens tal var kun lidt svagere end forventet. Men investorerne er stadig nervøse. »Udsvingene vidner først og fremmest om den store usikkerhed, der er. Reaktionerne på fredagens kongetal var i øst og vest,« siger Frederik Engholm. Om der er god grund til den, er han mere skeptisk omkring. Det skyldes især, at han forudser en mere lempelig pengepolitik fra den amerikanske centralbank, end man forventede for få måneder siden. »Jeg har faktisk svært ved at forstå nervøsiteten. Det er rigtigt nok, at arbejdsmarkedet bremser lidt op. Men vi ser ind i en tid med lavere renter og en mere stimulerende økonomisk politik,« siger chefstrategen. Jacob Pedersen er dog slet ikke i tvivl. Han mener, at aktierne bredt set er alt for dyre, og at den sidste uges fald er udtryk for en tendens, som investorerne lige så godt kan vænne sig til. »Der er formentlig flere ubehageligheder i vente,« siger Sydbank-chefen. Det er sikkert, at den officielle rente bliver sat ned senere i september. Men de finansielle markeder har i de senere uger igen opbygget store forventninger til, hvor hurtigt og hvor meget renterne skal sættes ned. Hvad der sker, vil få kæmpe indflydelse på aktiemarkedet.

Der er dobbelt op på gevinst til de fleste af landets boligejere til næste år. De har udsigt til både stigende priser og lavere skatter. Sådan er den overraskende konklusion på beregninger af de kommende boligskatter, der kommer ud af det nye system til boligskat og -vurdering, der trådte i kraft i år. Overraskende fordi et af målene med det nye system netop er, at skatterne skal stige og falde med boligpriserne og dermed lægge en dæmper på udsvingene. Voldsomme stigninger i boligpriser frem til 2006 var med til at udløse den efterfølgende finanskrise for cirka 17 år siden. Dengang var boligskatterne underlagt et skattestop. I det nye system vurderer Skat ejerboligerne hvert andet år, og den vurdering er grundlaget for skatterne i efterfølgende to år. Nu skal næste års boligskatter beregnes på baggrund af boligpriserne hen over 2023, da de faldt – og udløse en lavere skat, mens priserne er på vej op. Ifølge regeringens prognose kommer boligpriserne til at stige med tre procent i 2025. »Det vil måske overraske nogle, at der faktisk vil være udsigt til, at boligskatterne vil falde de fleste steder næste år med samlet omtrent tre procent,« konkluderer boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit, som har foretaget beregningerne. Bag et gennemsnit på tre procent lavere skatter på landsplan vanker der et fald på op til en femtedel i nogle kommuner. Vil skubbe priser mere op I denne omgang kan de kommende skatter forudses, fordi de nye vurderinger bliver baseret på en fremskrivning med prisudviklingen generelt i de enkelte kommuner. Prisudviklingen kendes allerede fra blandt andet Finans Danmarks data, og derfor kan skatten beregnes – også selv om Skat kommer til at bruge tilsvarende prisdata fra Danmarks Statistik. »Boligpriserne lå generelt lavere i starten af 2024 end i 2022. Lavere vurdering betyder lavere boligskat og vice versa, hvilket jo er et af formålene med hele opgøret med boligskattestoppet – at overgå til et boligskattesystem, der virker kontracyklist. Det ser bare ikke ud til at blive resultatet – tværtimod,« siger Mira Lie Nielsen. Hun påpeger, at boligmarkedet i forvejen har kurs opad ved hjælp af blandt andet udsigten til lavere renter, og at yderligere boligskattelettelser næste år vil skubbe priserne endnu mere opad. Ejendomsvurderingerne gælder i to år og kan derfor i de kommende to år sætte yderligere skub på prisstigningerne. Men i fremtiden kan det også gå den anden vej. »Når der så engang i efteråret 2026 dannes en 2026-vurdering, der gælder i 2027 og 2028, så vil skatterne forventeligt stige, og måske er markedet på det tidspunkt vendt og negativt, som en skattestigning så vil presse yderligere,« siger Mira Lie Nielsen. Skat falder 8.000 kroner Hendes kollega i Nordea Kredit, boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, er også opmærksom på faldet i boligskatterne i 2025, som vil indgå i bankernes kreditvurdering af boligkøbere. »Man vil kunne låne lidt mere i 2025, og det kan godt påvirke boligmarkedet for så vidt angår købere, der køber til sidste krone. Men det vil kun have en lille effekt på boligpriserne generelt, og man skal huske, at udgiftsposter som el- og gaspriser også svinger. Det bør kunne rummes inden for den almindelige buffer i en boligejers økonomi,« siger Lise Nytoft Bergmann. Husejere i for eksempel Gentofte, Dragør og Odsherred kommuner står til nogle af de største skattelettelser, mens man i kommuner som Allerød, Silkeborg og Svendborg står til store stigninger i procent. En konkret villa i Gentofte Kommune viser sig at blive beskattet med næsten 8.000 kroner mindre i 2025 ud fra en foreløbig beregning af den prisudvikling, der bestemmer skatten. Regnestykket ser sådan ud: Husets ejendomsvurdering skal falde fra 11,4 til 10,1 millioner kroner, hvis den følger prisudviklingen som registreret af Boligsiden. Grundens vurdering skal falde fra 6,0 til 5,4 millioner kroner. Det får den samlede boligskat til at falde fra 70.080 til 62.264 kroner fra 2024 til 2025. Det er et fald på godt 11 procent, som ligger i den høje ende blandt landets kommuner. Der er dog adskillige kommuner med større fald – som eksempelvis Dragør med 14,3 procent – ligesom der også er kommuner, hvor skatten stiger både i hovedstadsområdet og i provinsen. Både fald og stigninger I 80 af landets kommuner er der dog tale om fald i skatten på huse, mens det også for lejlighedernes vedkommende er flertallet, der har udsigt til lavere skat. For sommerhuses vedkommende har flertallet af ejere derimod udsigt til højere skat på grund af prisudviklingen hen over 2023. Ifølge Skatteministeriet vil det hverken være usandsynligt eller usædvanligt, hvis der i enkelte år kan være stigende boligpriser og faldende beskatning i samme år. Men det vil udligne sig i de følgende år, oplyser ministeriet. »Hvis priserne for eksempel falder kraftigt i 2027, vil det få betydning for vurderingerne pr. 1. januar 2028 og dermed beskatningen i 2029. Det vil ikke kunne undgås, at der er en forskydning mellem tidspunktet for vurderingen og beskatningen,« skriver Skatteministeriet i et svar til Berlingske. Ifølge ministeriet ændrer det ikke på, at skatterne over tid vil fungere som »en automatisk stabiliserende mekanisme, der vil medvirke til at udjævne prisudviklingen på boligmarkedet og dæmpe voldsomme udsving«. Den nyudnævnte skatteminister Rasmus Stoklund (S) supplerer i et skriftligt citat med at påpege, at et af formålene med boligskattereformen er »at dæmpe den uretfærdige udvikling, hvor især boligejerne i de store byer har kunnet hive store friværdier hjem på grund af en usund opadgående prisspiral«. Grunde stiger mere Nykredit-boligøkonom Mira Lie Nielsen mener, at det kunne være hensigtsmæssigt at skrue op for frekvensen af ejendomsvurderingerne, så de kom hvert år. Det ville få skatterne til at følge boligpriserne tættere. »Det er nok utopisk p.t. på grund af de store forsinkelser i tidsplanen og vurderingerne. Men når det hele på et tidspunkt forhåbentlig spiller, og ejendomsvurderingerne nærmer sig noget, der ligner et tryk på en knap, så kan man da overveje at lave vurderinger hvert år,« siger Mira Lie Nielsen. Konkret og teknisk har hun beregnet udviklingen i skatten i de enkelte kommuner, som ses på kortene herunder, ved at sammenligne boligpriser i januar 2022 med januar 2024 – men som kvartalstal for at fjerne de vildeste udsving, der kunne være på enkelte måneder. Derefter er stigningen justeret med lovgivningens satser for en højere stigning i grundes værdier end for hele ejendomme. Ifølge Skatteministeriet vil grundpriserne vokse med cirka 0,4 procent mere om året end ejendomspriserne, og når indekseringen for boligpriserne skal afspejle prisudviklingen i den to-årige periode skal grundpriserne derfor tillægges i alt 0,8 procent i den beregnede fremskrivning. Den laves desuden for hele kommuner og tager dermed i denne omgang ikke hensyn til områder, der udvikler sig anderledes end kommunens gennemsnit.

Tre ud af fire af de unge under 40 år, der får tilkendt førtidspension, har haft psykiske lidelser som hoveddiagnose. Det er den højeste andel nogensinde. Det viser et udtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) lavet for Sampension. For ti år siden var andelen af unge under 40 år, der fik tilkendt førtidspension med psykisk lidelse som hoveddiagnose, 60,9 procent. Fra 3. kvartal 2023 til 2. kvartal 2024 var det tal 76,6 procent. – Det er først og fremmest uendelig trist for den enkelte, som i en tidlig alder oplever psykiske lidelser i en sådan grad, at der ingen anden udvej er end en førtidspension. – Hertil kommer, at udsigten til at vende tilbage til arbejdsmarkedet bestemt ikke er gode, når først man er blevet førtidspensioneret, siger Nicoline Rosenlund, sundhedschef i Sampension, i en skriftlig kommentar. Psykiske lidelser er blandt andet depression, angst, stress og OCD. Det er kommunen, der træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Førtidspensionen kan tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen, der har “en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne” ifølge Star. Dog kan personer i alderen 18-39 år også tilkendes førtidspension i særlige tilfælde. Der er et langt forløb, der går forud for tilkendelsen af førtidspension, idet en person som hovedregel skal have været igennem relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger. I juli var der 38.390 personer under 40 år på førtidspension, hvilket er det højeste antal nogensinde, viser tal fra Star. Det er en stigning på 38,7 procent de seneste fem år. – Udviklingen kan være en indikation på, at den markante stigning i mistrivsel og psykiske lidelser, som vi gennem en årrække har været vidner til blandt de unge herhjemme, begynder at vise sig i førtidspensionerne. – Og desværre kan det være et varsel om, hvad der venter fremover, med tanke på at det fortsat og i stigende grad går den forkerte vej med danske unges mentale sundhed, siger Nicoline Rosenlund. /ritzau/

Der er store penge på spil. Som i rigtig store penge. For når de amerikanske selskaber et efter et træder frem i rampelyset og viser omverdenen, hvordan deres forretning har klaret skærene i det foregående kvartal, så er det noget, som investorerne holder nøje øje med. Klarer de sig bedre end ventet, kan der blive tilføjet milliarder af kroner til markedsværdien. Klarer de sig derimod dårligere end ventet, så kan de blive straffet. Godt og grundigt. Nu lakker sandhedens time så mod enden. Og selvom der er 6.185 kilometer fra Danmark til Wall Street, så er det alligevel værd for danskere med aktiebeholdninger at holde øje med de amerikanske selskaber. Hundredtusindvis af danskere ejer nemlig enten direkte eller indirekte aktier i de mange amerikanske selskaber. Mere end 1.100 milliarder kroner er på spil for danskerne. Samtidig kan regnskaberne give en indikation på, hvordan det står til i den amerikanske økonomi. Og det kan i sidste ende have betydning for dit realkreditlån. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået på den anden side af Atlanten. Det har Berlingske spurgt to af landets førende aktieeksperter om. Helt overordnet mener de begge, at regnskaberne har været ganske fine. Og især én tendens springer i øjnene. Det har betydning for aktiemarkedet, men også for den bredere økonomi. Indtjeningsvækst er ikke længere kun for de få For de seneste år er en stor del af den samlede indtjeningsvækst i USA kommet fra en håndfuld selskaber. Nemlig de store teknologiselskaber, som blandt andet tæller Meta og Alphabet. Deres bundlinjer er svulmet med ekstrem hastighed. Indtjeningen er vokset med i omegnen af 40 til 60 procent hvert kvartal. Det har været med til at trække indtjeningsvæksten for det samlede S&P 500-indeks op. Og selvom det som sådan er fint, så giver det også en sårbarhed. For hvad nu, hvis teknologiselskaberne pludselig ikke leverer som tidligere? Derfor har fordelingen af indtjeningsvæksten i denne regnskabssæson også været et springende punkt for Josephine Cetti. Hun er chefstrateg hos Nordea og ansvarlig for at lægge investeringssynet for bankens danske kunder. »Vi ser nu for første gang i lang tid, at indtjeningsvæksten for de amerikanske selskaber også er positiv, hvis man piller de store teknologiselskaber ud af billedet. Det har ikke været tilfældet siden 2022,« fortæller hun. »Det er også en af de ting, som har været medvirkende til, at de store teknologiselskaber på det seneste har mistet lidt af glansen. Der er kommet konkurrence og alternative placeringsmuligheder,« tilføjer chefstrategen fra Nordea. Indtjeningen hos de 500 største amerikanske selskaber steg med 11,8 procent i andet kvartal. Men trækker man de største techgiganter – de såkaldte »fantastiske syv« – fra, så er indtjeningen steget med 11,1 procent. Lidt mindre, men en positiv vækst for første gang i fem kvartaler. For investorerne betyder det, at paletten af investeringsmuligheder i lønsomme selskaber nu er bredere end tidligere. Derfor er det også en udvikling, som PFA-chefstrateg Tine Choi Danielsen hæfter sig ved. »Man kan ikke negligere, at bidraget fra en bredere skare af virksomheder er blevet relativt større. Hele udviklingen i andet kvartal – både regnskabs- og afkastmæssigt – er præget af, at de 493 andre aktier er begyndt at røre på sig,« siger hun. Tine Choi Danielsen kalder det et »absolut positivt tegn«, at indtjeningsvæksten nu er blevet bredt mere ud. Det viser nemlig også ifølge hende, at amerikansk økonomi er i en fornuftig tilstand. Derfor er den nyligt opståede recessionsfrygt blandt visse dele af markedet hverken noget, som Josephine Cetti eller Tine Choi Danielsen ligger vågne over om natten. For de netop aflagte regnskaber vidner ikke om en recession. I hvert fald indtil videre. Europa er et lyspunkt Men det er ikke kun amerikanerne, der har holdt regnskabsfest. Og det er en anden pointe, som begge chefstrateger bider mærke i. Europæiske virksomheder har også spyttet regnskaber ud hen over sommeren, og efter flere kedelige kvartaler er der endelig fremgang på bundlinjerne. Endda selvom den europæiske økonomi stadig er noget forkølet i forhold til den amerikanske. De positive takter fra Europa har fået flere investorer til at hive deres regnemodeller frem og se på, om tiden er inde til at købe op i kontinentets aktier. Det gælder også i PFA, hvor Tine Choi Danielsen konstaterer, at de europæiske aktier ser billigere ud end de amerikanske. Alligevel foretrækker hun stadig aktierne på den anden side af Atlanten. »Jeg tror, væksten i USA kommer til være højere end i Europa, så jeg vil nok stadig foretrække amerikanske aktier – også ud fra den betragtning, at USA ser dyr ud på overfladen, men hvis du fjerner ‘de fantastiske syv’, er forskellen noget mindre,« siger Tine Choi Danielsen. Trods den – indtil videre – stabile appetit på europæiske aktier i landets største pensionsselskab, så har den europæiske fremgang vakt opsigt. Nordeas Josephine Cetti understreger, at de europæiske plusser er et af de absolut største højdepunkter ved den netop overståede regnskabssæson. Konkret var indtjeningsvæksten i det fælleseuropæiske indeks, Euro STOXX 600, på fire procent. Det er under det globale gennemsnit – men trods alt højere end i Japan, som præsterede tre procent. Techregnskaber under luppen Et af de andre steder, hvor både analytikere og investorer sad klar med luppen, var ved præsentationen af regnskaberne for teknologiselskaberne. Især for de selskaber, som har investeret stort i kunstig intelligens. Alene de fire techselskaber, Amazon, Alphabet, Microsoft og Meta, har investeret for 52 milliarder dollar i kunstig intelligens i årets andet kvartal og forventer at investere 200 milliarder dollar i løbet af hele året. Og når der er tale om så store summer, så vil investorerne også se resultater. »Investorerne er begyndt at spørge sig selv om, hvornår de kommer til at se afkastet på de her massive investeringer. Det har man ikke helt set endnu, og derfor er investorerne blevet en smule lunkne over for de her teknologiselskaber,« fortæller Josephine Cetti. Hun påpeger dog, at netop disse selskaber historisk har haft succes med deres investeringer, og derfor tror hun også, at investorerne vil væbne sig med tålmodighed. Chefstrategen fra Nordea vender dog tilbage til det faktum, at indtjeningsvæksten nu er mere ligeligt fordelt blandt de amerikanske selskaber. »Men vi ser også, at mens investorerne venter, så propper de også lidt penge i nogle andre selskaber, fordi det nu går lidt bedre der, end det tidligere har gjort.«, tilføjer hun. Hos PFA har Tine Choi Danielsen lagt mærke til meldinger fra de store teknologiselskaber om, at de »hellere vil investere for meget end for lidt og deraf blive efterladt på perronen«, når det kommer til kunstig intelligens. Hvad byder fremtiden på? Men én ting er, hvordan det er gået. Noget andet er, hvordan det kommer til at gå i fremtiden. Og kigger man fremad, har Josephine Cetti bidt mærke i, at aktieanalytikere verden over er blevet mere optimistiske de seneste måneder, og de har skruet deres forventninger til fremtiden forholdsvis pænt op. Hun er også positiv over de udmeldinger, som selskaberne i deres regnskaber kommer med for fremtiden. Jo højere forventningerne er, jo sværere er det for selskaberne at tilfredsstille investorerne, næste gang der skal lægges regnskabstal frem. »Men jeg tror, at virksomhederne godt kan levere. Også de europæiske virksomheder. Så jeg er ret fortrøstningsfuld,« bemærker Josephine Cetti. Det samme gælder Tine Choi Danielsen, som kalder sig »svagt positiv« og regner med, at aktierne resten af året kan stige mellem nul og fem procent. »Det skal ses i lyset af, at vi har fået sindssygt flotte kursstigninger i første halvår, og det kommer nok ikke til at fortsætte,« siger hun og henviser til, at vi allerede har fået en forsmag på røde markeder. Nemlig, da det amerikanske aktiemarked 5. august dykkede tre procent. Og gentagelsen kom så sent som i tirsdags, hvor aktierne i S&P 500 slankede sig med over to procent.

De er en erhvervs- og investeringsbank som så mange andre. Og så alligevel slet ikke. For Danmarks Eksport- og Investeringsfond, bedre kendt som EIFO, har en usædvanlig ejer, en usædvanlig bestyrelse og et usædvanligt formål. Og så forvalter de milliarder af skattekroner, som med stor risiko bliver investeret i danske selskaber inden for områder, der er fastsat ved lov og prioriteret af den politisk udpegede bestyrelse. Derfor er succeskriteriet ikke kun at skabe afkast til sin ejer, staten, og at bidrage positivt til samfundsøkonomien gennem jobskabelse, vækst og grøn omstilling. Det er også at fremme politiske dagsordener, som er bestemt af den til enhver tid siddende regering. Derfor kalder EIFOs topchef, Peder Lundquist, sit job og sin rolle for noget »helt særligt«. »Det er specielt, når indsatsen retter sig efter andre ting end det strengt forretningsmæssige. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige. Men det skal vi bare være bevidste omkring og motiverede af,« siger han. Sker det, at politikerne gerne vil prioritere noget, men som er så risikabelt investeringsmæssigt, at I er nødt til at sige nej? »Ja. Der kan være et stort politisk ønske om at fremme noget, og vi kan også prøve at forfølge det, men der kan være steder, hvor der simpelthen ikke er noget marked. Og så må man opgive det.« Er politikerne altid lige gode til at forstå, når du kommer og siger det? »Politikere er, som mennesker er flest. Nogle er stædige, og andre er mindre stædige. Det må vist være mit svar.« Hvad forventer du af din nye bestyrelse? »Den kommer helt sikkert til at have nogle andre meninger og holdninger. Men nye bestyrelser er ikke lige så slemme som nye topchefer til at ville lave det hele om. Jeg er ikke så bekymret,« siger Peder Lundquist. En velbevaret hemmelighed Det, der tidligere var tre statslige fonde med tre forskellige formål, blev 1. januar 2023 til én samlet »superfond« – EIFO, der har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på over 160 milliarder kroner. Beslutningen blev truffet for at skabe en enkelt indgang til risikovillig kapital fra staten, hvis man af den ene eller anden årsag vurderes at være berettiget til den. Peder Lundquist var tidligere topchef i en af de tre fonde, EKF Danmarks Eksportkredit, som er blevet slået sammen med Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Og selvom de omkring 450 medarbejdere nu er kommet på plads i de nye kontorer i Haifagade i Nordhavn i København, lægger han ikke skjul på, at fusionen har været tumultarisk. »Nogle får nye opgaver, andre opgaver bliver overflødige. Det skaber selvfølgelig noget uro, og det har det også gjort hos os. Men bestyrelsen og jeg blev fra starten enige om, at vi måtte træffe nogle valg og leve med dem. Og så har vi taget den støj, det har givet,« siger Peder Lundquist. Selv har han fået et kontor på 4. sal med udsigt over vandet og med vindmøller i horisonten. Egentlig skulle han have haft et meget større hjørnekontor på femte sal, men det blev for afsides, vurderede han. Peder Lundquist er nemlig en chef, der bedst kan lide at sidde midt i det hele og have et overblik over, hvad folk laver – som han også gjorde det, da han var afdelingschef i Finansministeriet. Til gengæld har han og EIFO været for dårlige til at fortælle danskerne og ikke mindst virksomhederne om sig selv, erkender Peder Lundquist: »Vi har i perioder været Danmarks største velbevarede hemmelighed. Men det har vi jo ingen interesse i. Tværtimod er det ret ærgerligt, når de virksomheder, vi er sat i verden for at hjælpe, ikke ved, at vi eksisterer.« Hvorfor er det sådan? »Der er jo direktører, virksomheder og politikere, som er meget komfortable i rampelyset. Jeg har ikke noget problem med at være i det, men jeg stiller mig heller ikke op og synger Elvis til min 50-års fødselsdag,« siger Peder Lundquist: »Vi skal bare blive bedre til at gøre opmærksom på os selv, så vi kan gøre en forskel for flere.« Altid med markedet Fordi EIFO er en sammenlægning af tre forskellige fonde, kan »superfonden« gøre en forskel på tre forskellige måder. De investerer i iværksættere og små og mellemstore virksomheder, der har brug for risikovillig kapital for at opnå vækst eller skalere. De stiller garantier, når virksomheder låner penge af banker til risikofyldte projekter i udlandet. Og så udsteder de lån til store spillere, som har brug for langsigtede investeringer til at slå igennem på internationale markeder. EIFO kommer på banen, når private aktører ikke kan eller vil. Og det betyder i de fleste tilfælde, at der er en særligt høj risiko forbundet med deres investeringer, fremhæver Peder Lundquist. »Der er også risiko for, at vi laver nogle huller i jorden. Men den risiko inddæmmer vi ved altid at samarbejde med markedet. Vi laver ingenting alene. Hvis vi investerer, investerer vi sammen med andre. Hvis vi giver lån, gør vi det samme med andre banker,« siger topchefen. Princippet findes af hensyn til de private aktører, og så må det statslige ejerskab ikke bruges til at underbyde markedet. »Men det er også for at beskytte os i den situation, hvor noget går galt, så vi ikke er den nyttige idiot, der står tilbage i regnen, mens alle andre er gået derfra med deres penge,« siger Peder Lundquist. En normal bank taber penge, hvis deres investering fejler. Hvad er konsekvensen for jer? »Vores succeskriterium er dobbelt. Det er ret simpelt. Vi skal levere et samfundsmæssigt afkast og et finansielt afkast. Det finansielle afkast er også reguleret ved lov,« siger Peder Lundquist. Han henviser til, at EIFO årligt skal levere et udbytte til staten på maksimalt 350 millioner kroner, men aldrig mere end halvdelen af overskuddet. Resten af overskuddet går til flere investeringer. »I 2023 tjente vi en milliard, og indtil videre ser 2024 også meget positiv ud,« siger topchefen. Det »samfundsmæssige afkast« er mere diffust, men betyder helt lavpraktisk, at EIFOs investeringer skal skabe job, vækst og nedbringe CO₂-udledningen. »Det er jo især det, der gør os meget anderledes end andre banker. I virkeligheden er det jo en slags skræddersyet ESG-mål, som gør os til hele samfundets erhvervsbank og investeringsfond,« siger Peder Lundquist. Grøn naivitet og »sunde« renter Loven om EIFO, der ifølge Peder Lundquist er fremragende godnatlæsning, pålægger samtidig fonden at prioritere bestemte områder. Det drejer sig generelt om virksomheder med vækstpotentiale og mulighed for eksport. Men det er også specifikt virksomheder, der »bidrager til en bæredygtig og grøn omstilling af samfundet«. Danmark har i mange år været førende på og storeksportører af grønne teknologier, og den position vil regeringen og erhvervslivet gerne holde fast i. Derfor er det et bindende mål for EIFO at hjælpe virksomheder, der falder inden for den kategori, med at lykkes. Den opgave var dog nemmere, da renten var lavere, fordi flere private aktører var motiverede til at foretage meget risikovillige investeringer. »Dengang pengene var gratis, stod alle jo i nakken på hinanden for at få lov til at investere. Det var absurd. Folk stod i kø for at få lov til at skyde penge i et vindmølleprojekt med stor risiko og næsten ingen forretning. Men alternativet var, at de stod til minusrenter i banken,« siger Peder Lundquist. Gjorde det, at optimismen blev for stor omkring visse grønne projekter? »Ja. For to år siden var vores, markedets og politikernes forventninger til Power-to-X, grøn hydrogen og andre grønne brændstoffer helt klart, at vi ville være meget længere, end vi er i dag.« Betyder det, at I er mere påpasselige med jeres grønne investeringer i dag end for to år siden? »Både og. Alle har helt sikkert været for optimistiske. Men det er vores påstand, at vi stadig kan nå at indhente det tabte. Det kræver bare noget af en acceleration,« siger Peder Lundquist. Fordi det grønne område både er en strategisk og politisk prioritet for EIFO, står de grønne investeringer altså stadig højt på dagsordenen. Men markedet skal stadig være med. »Og det er blevet sværere, helt klart. At pengene er blevet dyrere gør, at alternativerne til vores projekter er blevet meget mere attraktive,« siger Peder Lundquist. Er det ikke meget sundt, at det kræver lidt mere overvejelse, før man investerer? »Jo da. Situationen med negative renter var decideret usund. Men derfor kunne vi godt ønske os af politikerne, at man skabte en bund under markedet, hvis man virkelig vil have mere grønt brændstof. Ellers kan det være svært at lave en forretning.« Et paradigmeskift Et område er dog ikke nævnt med et ord i EIFOs lovgrundlag, selvom det fylder en stadig større del af fondens arbejde. Ruslands invasion af Ukraine har været en humanitær og geopolitisk katastrofe, men har også åbnet døren for danske virksomheder. I marts 2023 præsenterede regeringen sin Ukrainefond, der skal hjælpe danske virksomheder ind i det krigshærgede land og bygge grundstenene til det, som man vil gøre til et enormt eksportmarked efter krigen. »Det arbejde, vi laver nu, gør en kæmpe forskel. Og så lægger vi de strukturer, som alternativt ville kræve 3.000 eksportfremstød at få etableret. Der er et kæmpe potentiale,« siger Peder Lundquist: »Vi gør det selvfølgelig, fordi regeringen har bedt os om det. Men vi tror også på, at det er en rigtig god langsigtet investering, som kan komme Danmark og erhvervslivet til gode.« Den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa har samtidig skabt en enorm appetit på investeringer i forsvarsindustrien. En industri, som Danmark ikke har nogen tradition for, men som man gerne vil opbygge – og som mange mindre virksomheder kan levere komponenter til. »Der er sket et paradigmeskift på det område. Hvis jeg inden invasionen havde foreslået at investere i forsvar, ville mange af mine medarbejdere være udvandret i protest. Sådan er det ikke længere. Nu er de stolte af at hjælpe Ukraine,« siger Peder Lundquist. Mongoliet eller Canada Selvom de er sat i verden for at hjælpe dansk erhvervsliv, er det ikke alle, som er lige glade for EIFO. Liberal Alliance mener således, at fonden blot er symptombehandling, fordi man ikke har formået eller ønsket at lave gode, generelle vilkår i Danmark. »Så konstaterer man, at for få vil investere i virksomheder i Danmark, og så laver man en statslig fond, hvor man putter skattepenge ned for at investere,« som LA-finansordfører Ole Birk Olesen har sagt til Altinget. Peder Lundquist er embedsmand og måske også bankmand, men han er ikke politiker. Han anerkender Ole Birk Olesens synspunkt, men vil ikke forholde sig til, om det er en god idé eller ej at have en statslig superfond. Han minder dog om, at det kan have konsekvenser og blive dyrt for dansk erhvervsliv at afskaffe noget, som de fleste andre EU-lande og OECD-lande har. »Alle, vi sammenligner os med, har en statsejet investeringsbank med formålet om at hjælpe markedet i gang uden at manipulere med det,« siger Peder Lundquist: »Man kan sagtens forestille sig, at verden kører rundt uden sådan nogen som os. Men hvis man afskaffer det i Danmark, vil man mangle noget, som alle andre har. Det valg kan man godt træffe, det står politikerne frit for.« Hvad vil konsekvenserne være? »Så skal man nok begynde at se mere mod Mongoliet end mod Canada, hvis man vil have et land at sammenligne sig med. Men som sagt blander jeg mig ikke i det politiske. Jeg tager mig af det forretningsmæssige.« Men er det grundlæggende sundt, at stater blander sig i markedet? »Som jeg har sagt tidligere, arbejder vi sammen med markedet. Hvis vi brugte vores statslige ejerskab til at underbyde og manipulere, ville det selvfølgelig være over grænsen. Men det gør vi ikke.« Det er blevet torsdag eftermiddag, men Peder Lundquist har stadig 13 punkter i kalenderen. Da han er færdig med Berlingskes interview, er der under en time, til han skal mødes med en succesfuld virksomhed på Nørrebro, som EIFO har været med til at finansiere. »Jeg skal lige ud og hilse på, for de skylder mig nogle penge,« griner Peder Lundquist og stiger ind i elevatoren.

Det er slut med at handle lænestole og dobbeltsenge i møbelkæden My Home. Kædens ejer, Jan Hallas, har nemlig besluttet sig for at lukke de resterende 23 butikker. Det siger han til Wood Supply. »Branchen er hård, og vi lever ikke op til vores egne forventede tal.« »Jeg har lovet mig selv og min familie, at hvis jeg ikke kan se lys for enden af tunnelen, vil jeg lukke My Home i rettidig omhu. Og det gør jeg nu,« siger Jan Hallas til erhvervsmediet. Det var Jan Hallas selv, der stiftede kæden i 2006. Siden solgte han den til svenske BHG Group. Men da BHG Group kom i vanskeligheder sidste efterår, købte han kæden tilbage igen for en krone i forventning om at kunne vende det daværende minus til et plus. Den mission har han altså opgivet nu. I stedet vil Jan Hallas lukke forretningen ned, mens der stadig er penge til at betale alle kreditorer det, de har til gode. Ifølge Wood Supply vil de første butikker lukke om en måneds tid. /ritzau/

Det kræver mere end blot et par millioner dollar at kalde sig rig i USA. I hvert fald hvis man spørger amerikanerne selv, og det har det amerikanske finanshus Charles Schwab gjort hvert år siden 2017.  Det skriver finansmediet Barrons. Mediet har spurgt amerikanerne, hvor meget de mener, man skal have i formue for at kunne kalde sig rig – wealthy på engelsk. Og det er ikke småpenge. Ifølge de adspurgte i undersøgelsen skal der stå 2,5 millioner dollar i banken, før man kan kalde sig rig. Det svarer til 16.775.000 danske kroner. Og i samme undersøgelse svarer deltagerne, at det efter deres opfattelse kræver omkring 778.000 dollar – 5.220.000 danske kroner – for at leve et behageligt liv. Store generationsforskelle Undersøgelsen har adspurgt 1.000 amerikanere fra hele landet mellem 21 til 75 år. Ser man nærmere på undersøgelsen, viser den, at der er stor forskel på generationernes opfattelser af velstand. De ældste generationer i undersøgelsen, de såkaldte babyboomers og generation X-erne, topper og mener, at man skal have en formue på omkring 2,7 millioner dollar for at kalde sig rig. Babyboomers er i undersøgelsen folk født mellem 1948 og 1964, og generation X-ere er født mellem 1965-1980. De mener, at det kræver mellem 780.000-873.000 dollar for at kunne leve et behageligt liv i USA. Det svarer til mellem 5,3 og 5,9 millioner danske kroner og ligger meget langt fra den yngste generation i undersøgelsen. For generation Z-erne, som undersøgelsen definerer som folk født mellem 1996 og 2010, er forventningerne noget lavere. Faktisk mener de ifølge undersøgelsen, at man kan nøjes med under halvt så stor en formue, før man kan slippe afsted med at kalde sig rig. De svarer, at man er rig, når der står 1,2 millioner dollar på kontoen. Omregnet er det cirka otte millioner kroner.  Ligeledes forventer de, at de kan nøjes med en formue på 406.000 dollar – omkring 2,7 millioner danske kroner – for at kunne leve komfortabelt i USA i dag. I Danmark er gennemsnitsindkomsten 46.770 kroner om måneden. Det svarer til 561.000 kroner om året før skat. 

Det er snart fire uger siden, at skolernes sommerferie sluttede, og de fleste vendte tilbage til arbejdet. Men i disse dage har en hedebølge ramt København, og det synes absurd at sidde bag skrivebordet en hel dag, når solen varmer asfalten og de mange turister udenfor.  Faktisk har gennemsnitstemperaturen over de seneste 12 år ifølge TV 2 været højere i de sidste uger af august end den første uge af juli, hvor skolernes sommerferie typisk starter.  Derfor er det fristende at forestille sig, at sommerferiesæsonen, der følger skolernes sommerferie og typisk løber fra uge 27 til uge 32, rykkes en uge længere ind i august. Det skriver TV 2. Men den idé vækker ikke begejstring hos turistbranchen.  Dyrere for danskerne Dansk Erhverv mener, at det vil være katastrofalt for branchen, hvis man rykker ferien frem. »Hvis vi lægger danskernes ferie oven i der, hvor de fleste af vores gæsters ferie ligger, så vil der blive mere trængsel og færre penge i kassen,« siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør for turisme, oplevelser og kultur hos Dansk Erhverv. Han siger, at fordelingen af feriegæster, som den er nu, fungerer, fordi danskere og andre skandinaver normalt holder deres ferie i juli, mens tyskere, hollændere og sydeuropæere særligt besøger Danmark i august og september.  »Man kan ikke sælge det samme hotelværelse to gange på samme tid eller udleje det samme sommerhus to gange på samme tid, og derfor har vi faktisk udnyttet vores kapacitet rigtig godt,« siger Lars Ramme Nielsen. Tal fra Dansk Erhverv viser, at danskere stod for mere end seks millioner overnatninger i juli 2023, mens det tal i august var faldet til 3,6 millioner overnatninger.  Derimod var der i august 2023 6,4 millioner udenlandske overnatninger i Danmark. Han fortæller, at uge 32 og 33 er nogle af de vigtigste uger for dansk turismeerhverv, og han peger på, at man risikerer, at det bliver sværere og dyrere for danskerne at finde overnatning, både i Danmark og ved andre feriedestinationer, hvis man rykker ferien frem til de uger. Men hvorfor skal almindelige danskere gå glip af de varmeste uger for at gavne turistbranchen? »Jeg kan sagtens forstår forslaget, der er jo en meget varm sensommer. Men hele sommeren har vi diskuteret overturisme og turismeskatter, og i den kontekst taler vi om at sprede turismen ud. Her gør man det modsatte, man koncentrerer turismen,« siger Lars Ramme Nielsen. TV 2 har spurgt flere partier på Christiansborg, hvad de siger til ideen. Både De Radikale, SF og Venstre er åbne for ideen, mens Socialdemokratiets folkeskoleordfører kalder det en stor ændring.