Selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) kun er centralbank for de lande, der bruger euro, smitter dens beslutninger også af på Danmark. Derfor betyder det også noget for danskerne, at ECB torsdag sænkede renten med 0,25 procentpoint til 3,0 procent. Læs her, hvorfor ECB’s renteændringer også påvirker danske forbrugere: * ECB’s opgave er at sikre stabile priser. Målet er en inflation på to procent, men aktuelt er inflationen en smule højere. * ECB kan hæve renten for udlån til forretningsbanker for at gøre det dyrere at låne pengene og mere attraktivt at spare op, så forbruget – forhåbentligt – stilner af, og inflationen dæmpes. * Renteændringer smitter af på Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, så den altid koster cirka 7,5 kroner. * For at sikre det er Nationalbanken nødt til at lægge sin rente tæt på den, som er i ECB, da forskellen mellem renterne er af vigtig betydning. * Hvis renten i Nationalbanken for eksempel er markant højere end i ECB, vil det være mere attraktivt at købe kroner i stedet for euro, og det vil betyde, at kronen vil stige i kurs og risikere at komme ud af det spænd, den skal være i. * En renteændring drypper videre på danskerne, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken, der er bankernes bank. Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente. * Renteændringer har også betydning for boliglånene – særligt de variabelt forrentede realkreditlån, som mange boligejere har. * Det skyldes, at pengene til lånene hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed. * De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover. Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem. Kilder: ECB og Ritzau.

Den Europæiske Centralbank (ECB) satte torsdag renten ned med et kvart procentpoint til tre procent. Dermed tager verdens næstvigtigste centralbank yderligere et skridt væk fra rentetoppen på fire procent. Rentenedsættelsen vil blive fulgt op af den danske nationalbank senere i dag, så den officielle danske rente er 2,6 procent. Det betyder også, at de boligejere, der tager størst risiko og har lån med helt kort rentebinding, kan se frem til en rentejulegave. Denne rentenedsættelse vil dog ikke udløse et større fald i renterne på F3- og F5-lån, da de drives af renteudviklingen på lidt længere sigt. I sin pressemeddelelse argumenterer ECB med, at processen med at få inflationen varigt ned på målet om to procent går i den rigtige retning. Rentenedsættelsen blev bakket op af nye prognoser for den økonomiske vækst og inflation. Sammenlignet med den seneste vurdering fra september forventer ECB nu lidt lavere vækst i de nærmeste år. Men man forventer fortsat, at fremgangen i reallønnen vil åbne for højere vækst i privatforbruget fremover og dermed skabe mere optimisme i virksomhederne.  Inflationen forventes at falde løbende til 1,9 procent i 2026. Det er lidt under målet, men jo ikke så langt fra, at ECB er komfortabel med at tage større skridt med renten. Det er værd at bemærke, at ECB forventer en højere inflation i 2027, når EUs næste runde af udledningsafgifter slår igennem. Dermed tør ECB sige det, som politikerne ikke gør – nemlig at forbrugerne kommer til at betale for den grønne omstilling gennem højere priser og højere renter. ECB holder kortene tæt til kroppen For ECB er vejen frem fuld af vejbump. Derfor fortsætter ECB også med at gentage, at man reagerer på indkomne data og vurderinger af de fremtidige inflationsudsigter. ECB vil ikke binde sig til en bestemt kurs for renterne på forhånd.  Det kan virke oplagt at sætte renten voldsomt ned i en økonomi, der er udfordret fra alle sider, men så nemt er det ikke. For det første er arbejdsmarkedet fortsat stærkt. Arbejdsløsheden er rekordlav, og der blev skabt 300.000 job i tredje kvartal. Det kan godt være, at der er tegn på afmatning, men så heller ikke mere. Desuden er inflationen fortsat forhøjet. Serviceinflationen har i et år ligget på 3,9 procent og afspejler de høje lønstigninger og mangel på vækst i produktiviteten. Men der er også indbyggede vejbump, fordi alting er vendt på hovedet i euroområdet. Vi er mest vant til at orientere os mod Tyskland – vores største eksportmarked – der i årtiet efter finanskrisen var Europas vækstdynamo. Men Tyskland er nu vækstmæssigt agterlanterne med dybe strukturelle problemer. Samtidig er Frankrig lige nu euroområdets største finanspolitiske problembarn, der må betale mere for at låne end Grækenland. Men de gamle kriselande omkring Middelhavet klarer sig godt. Derfor ser det ikke så sort ud for det samlede euroområde, som det tyske mismod ellers indikerer. ECB skal tage udgangspunkt i helheden. Dertil kommer, at det slet ikke er sikkert, at lavere renter vil hjælpe på den aktuelle situation.  Byggesektoren vil helt sikkert nyde godt af lavere renter. Men virksomhederne? Investeringsbeslutninger afhænger i høj grad af mulighederne for at tjene penge i fremtiden, og så er det snarere lavere energipriser og deregulering, der kan sætte gang i optimismen end lavere renter. ECB forventer fortsat, at lavere renter vil få virksomhederne til at investere mere. Dertil kommer, at tyske husholdninger har et stort opsparingsoverskud, så hvor lavere renter herhjemme åbner for mere forbrug, betyder lavere renter i Tyskland faktisk mindre forbrugsmuligheder.  Internt i ECB foregår også en vigtig diskussion om, hvorvidt de aktuelle problemer er konjunkturelle – altså en bølgedal – eller strukturelle. For lavere renter vil ikke nødvendigvis hjælpe på strukturelle problemer.  Og så er man heller ikke enige om, hvornår man egentlig flytter foden fra bremsen til speederen. Altså, hvornår rentenedsættelser vil begynde at stimulere økonomien. ECB fjernede denne gang formuleringen om, at renten skal holdes på et strammende niveau i længere tid for at få inflationen ned. Men man mener fortsat, at de finansielle forhold fortsat er stramme.  Flere af de nordeuropæiske medlemmer har advaret mod at stimulere for meget – anført af det tyske direktionsmedlem Isabel Schnabel. Oven i det hele er der så et mere fundamentalt hensyn til ECBs rolle i den samlede økonomiske politik. ECB for frem med brask og bram i coronatiden, som man havde gjort i årene før. Men det er ret tydeligt, at der ikke er den samme appetit på at have hovedrollen i den økonomiske politik. Også fordi markant lavere renter vil hjælpe de gældsramte lande. Det kan man mene er en hjælpende hånd på et kritisk tidspunkt, men erfaringen fra årene med negative renter er, at hjælp fra lavere renter bliver brugt til at reducere ambitionerne i de nødvendige reformer end at tage hårdere fat. Det er franske politikere, der skal redde de franske statsfinanser. Ikke ECB. Tænker man i Frankfurt. Det er ikke nødvendigvis til Frankrigs fordel, at ECBs chef, Christine Lagarde, er tidligere konservativ fransk finansminister. På mange måder er ECB faktisk lykkedes ganske godt med at styre de finansielle markeders forventning til den fremtidige rente. For det er mere hastigheden i rentenedsættelserne end endestationen, der er til debat. Bortset fra de største renteduer er der en generel intern enighed om, at ECB skal fare med lempe. Det betyder, at endestationen ligner en officiel rente på 1,75 procent, som vil blive nået en gang i forsommeren. Det vil få den officielle danske rente ned på 1,35 procent. Hvis Donald Trump sparker til det hele med handelskrige overalt, vil verden naturligvis se anderledes ud. Men der skal meget til at få ECB længere ned. Og i Frankfurt er der ikke appetit på store renteskridt. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten med 0,25 procentpoint. Det fremgår af en rentebeslutning i Frankfurt, som netop er offentliggjort. Rentesænkningen på 0,25 procentpoint var som analytikerne havde forventet. Den officielle europæiske rente ryger dermed ned på 3 procent. Det er fjerde gang i år, at renten sænkes. ECB sænkede også renten i juni, september og oktober. ECB har i alt sænket renten med 1 procentpoint i løbet af 2024. Den danske nationalbank forventes at følge meldingen fra ECB med en rentesænkning. Klokken 17 meddeler Danmarks Nationalbank sin rentebeslutning. Følger Nationalbanken ECB vil den danske rente falde til 2,6 procent. Rentesænkningen har i første omgang særligt betydning for danske boligejere med F-kort rente, der får justeret deres rente halvårligt. »Rentesænkningen er en dejlig julegave, som har stået højt på rigtig manges ønskeseddel. Lavere renter gør det billigere at være boligejer og vil give ny luft til væksten i Europa,« siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri. Selv om ECB nu har sænket den ledende rente fire gange i år, er der fortsat et godt stykke vej til det rekordlave niveau i 2022, hvor renten var på -0,5 procent. Opdateret vækstprognose I forbindelse med rentesænkningen har ECB offentliggjort en ny prognose for væksten i Europa. 2024: 0,7 proncet BNP-vækst. 2025: 1,1 procent BNP-vækst. 2026: 1,4 procent BNP-vækst. 2027: 1,3 procent BNP-vækst. ECBs prognose spår samtidig, at inflationen vil lægge omkring to procent de kommende tre år. Chefen for ECB, Christine Lagarde, holder pressemøde om beslutningen 14.45.

Den danske Apple-forhandler Humac er blevet solgt og får nu italienske ejere. Italienske C&C køber Humac og de 15 butikker, som gennem mange år har været en af de førende forhandlere i Danmark af Apple-produkter. C&C er en af Europas førende Apple-forhandlere. Med hovedsæde i Bari har kæden 106 butikker i Italien, Frankrig, Sverige, Finland, Estland og Letland. Det er Jacob Andersen Holding og Joachim Christian Andersen, der nu har solgt kæden. Jacob Andersen købte i april 2022 Humac-kæden og lagde den ind under sit selskab, Jacob Andersen Holding Aps. Det skete kort efter den russiske invasion af Ukraine 24. februar, hvor det snart stod klart, at det var et problem for kæden at være ejet af en russisk investor, rigmanden Philippe Gens, selv om der var dansk ledelse. Jacob Andersen ejer også Nordic Houseware Group (Plast Team og Room Copenhagen), Han Kjøbenhavn, Copenhagen Design og Vendsyssel FF og skød ved overtagelsen 42 millioner kroner i ny aktiekapital ind i Humac, som han hele tiden har været bestyrelsesformand for. I november 2022 hentede Humac Christian Toft ind som ny administrerende direktør efter Jacob Andersen. Christian Toft var hentet fra fødevaregrossisten Dagrofa. På det tidspunkt bestod Humac-kæden af 22 butikker. »Vi er stolte af, at vi i vores ejerskabsperiode har været med til at videreudvikle og styrke Humacs position på det danske marked. Virksomheden står i dag et helt andet sted, hvilket også er grunden til, at C&C har set Humac som et spændende og interessant opkøb,« siger Jacob Andersen i en udtalelse. Prisen på den danske Humac-kæde er ikke oplyst.

»I dag er der virkelig noget at spare ved at tænke sig om.« Sådan siger Tue Patursson fra Videncentret Bolius op til, at elprisen sent torsdag eftermiddag står til at blive den højeste i flere år. Mellem klokken 17 og 18 torsdag vil man som forbruger skulle betale omkring 11 kroner, hvis man tænder for stikkontakten – eller bruger apparater, der allerede sidder i den. Det er den højeste elpris siden 2022. »Hårde hvidevarer er et godt sted at spare penge, hvis man kan udskyde – eller helt undgå – at bruge dem,« foreslår Tue Patursson. »Har man vanen med at sætte opvaskemaskinen, vaskemaskinen og snart efter tørretumbleren i gang og helst skal have en steg i ovnen, kan det blive dyrt. Gør man det mellem klokken 17 og 19-20, kommer det til at koste godt og vel ti kroner pr. ting,« anslår Tue Patursson. Som tommelfingerregel skal man forvente, at hver genstand bruger omkring en kilowatttime i strøm. Tørretumbleren vil i højprisperioden ligge tættere på de 15 kroner pr. time – ovnen måske nede omkring ni kroner. »Kan man droppe tørretumbleren, spise rugbrød i aften og udskyde at tænde andre ting, kan man måske nøjes med at komme af med fem kroner i stedet for 45-50 kroner. Og hvis hjemmets teenager kan spille brætspil i stedet for at sidde ved gamercomputeren, kan alle få lidt kvalitetstid,« lyder opfordringen fra Tue Patursson med et smil på læben. Den høje elpris vil ramme alt, der tændes: hårtørrer, elektrisk tandbørste, opladning af mobiltelefonen, spillekonsollen, fjernsynet, elradiatoren, opladning af elbilen m.m.m. Man kan i sit elselskabs mobilapp hele tiden se, hvad elprisen aktuelt er for de kommende timer og dage, så man kan planlægge sit forbrug bedre. Vi har glemt de gode vaner Årsagen til de høje strømpriser lige nu er, at det ikke har blæst meget de seneste dage i Nordeuropa. Dermed har de mange vindmøller ikke kunnet levere strøm i tilstrækkeligt omfang, hvorfor kul- og oliekraftværker har skullet i gang for at sikre forsyningerne. »Elprisen var også høj i går, onsdag, så hvis man tænkte sig om i går, havde man sparet 30 kroner, som så kan lægges oven i de 50 kroner for i dag. Så ligner det noget. Faktisk er sparerådene nogle, som man kan følge hver dag. I dag sparer man blot rigtig mange penge,« siger Tue Patursson. Den lærdom, som mange fik ret brat, da den russiske invasion af Ukraine sendte energipriserne lodret opad, er gået i glemmebogen hos de fleste. »I snit lærte vi at spare ti procent – helt op til 18 procent, når vi var bedst. Nu er vi tilbage igen og bruger det samme som før krisen, nogle gange faktisk endnu mere. Vi har simpelt hen glemt de gode vaner. Det, der hænger fast, er, at mange husker at udskyde at tænde opvaskemaskinen, indtil strømmen bliver billigere på dagen. Derfor er det måske fint, at der kommer sådan en dunkelflaute som nu som en god påmindelse,« mener Tue Patursson med henvisning til det internationale udtryk for en periode, hvor man ikke kan skaffe energi nok fra vindmøller og solceller. På Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk kan man selv beregne, hvad et apparat koster i strøm ved at indtaste den aktuelle elpris. Allerede fredag ventes elprisen igen at ligge markant lavere, og næste uge forventes relativt milde vintertemperaturer med mere vind. Elpriserne i 2024 står trods to dages himmelflugt til at blive ti procent lavere end i 2023, og i år har der indtil nu været 365 timer, hvor strømmen enten ikke kostede noget i ren pris (men afgifter m.m. skulle betales), eller man fik penge retur.

Forbrugerombudsmanden politianmelder Salling Group for ikke at skjule tobaksprodukter tilstrækkeligt. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse torsdag. Forbrugerombudsmanden har konstateret 15 tilfælde, hvor plastikforhænget foran tobaksvarer var trukket fra i længere tid. Det er ulovligt, skriver Forbrugerombudsmanden. Det er sket i flere Bilka-, Føtex- og Netto-butikker, lyder det. Forbrugerombudsmand Torben Jensen påpeger, at der med tobaksreklameloven har været et ønske om at sende et klart signal om, at brug af tobak og lignende produkter er sundhedsskadeligt. – Tobaksreklamelovens totale forbud mod at vise tobaksprodukter er vedtaget for ikke at friste særligt børn og unge, siger han i pressemeddelelsen. – Derfor har vi også fundet det nødvendigt at politianmelde Salling Group for ikke at sørge for, at alle tobaksprodukter er ude af syne for kunderne, lyder det videre. Ifølge tobaksreklameloven må butikker ikke vise de tobaksvarer, som butikken sælger, medmindre der er tale om en butik, som er specialiseret i salg af piber, pibetobak og cigarer. De øvrige butikker herunder supermarkeder må kun vise tobaksvarer efter anmodning fra en køber. Fra Salling Group lyder det, at der er tale om fejl efter uagtsomhed. – Bag enhver kundeinteraktion står et menneske og en medarbejder, hvorfor der desværre kan ske fejl, men vi kan kun beklage, for vi ønsker hverken at markedsføre eller vise tobaksprodukter i vores butikker, siger Jacob Krogsgaard Nielsen, pressechef i Salling Group, i en skriftlig kommentar. Nu bliver der iværksat en indsats for at undgå lignende fejl, lyder det. – På en ærgerlig baggrund har vi iværksat en grundig indsats på tværs af alle vores butikker og varehuse for så vidt muligt at undgå lignende tilfælde – det drejer sig om konkret kommunikation og træning af kolleger, siger Jacob Krogsgaard. Forbrugerombudsmanden skriver i pressemeddelelsen, at Sikkerhedsstyrelsen i januar 2024 modtog en klage over et af Salling Groups supermarkeder. Styrelsen sendte klagen videre til Forbrugerombudsmanden, som herefter satte fokus på koncernens overholdelse af tobaksreklameloven. /ritzau/

To ud af tre personer i Danmark har været i digital kontakt med egen læge i løbet af 2024. Det viser data fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort i publikationen “It-anvendelse i befolkningen”. Digital kontakt inkluderer blandt andet, når man bestiller tid, får et prøvesvar eller fornyer en recept online. Det gælder også, hvis man har en videokonsultation med sin læge i stedet for at møde op fysisk. Anne Vibeke Jacobsen, som er chefkonsulent i Danmarks Statistik, ser den udbredte brug af digital kontakt som udtryk for en generel udvikling i samfundet. – Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online, siger hun i en pressemeddelelse i forbindelse med publikationen. Det er personer mellem 15 og 89 år, som har været på nettet i løbet af året, som tæller med i statistikken. Og langt de fleste af dem ser den digitale kontakt som en fordel. 61 procent af dem ser udelukkende den digitale kontakt som en fordel, mens 34 procent ser både fordele og ulemper ved det. Kun fem procent ser det kun som en ulempe. Særligt det tidsbesparende aspekt bliver anset som en fordel. Det anføres som ulemper, at den direkte kontakt mangler, og at man måske kan føle sig begrænset i at fortælle om sin sundhedstilstand online. Den digitale kontakt er oftest foregået skriftligt eksempelvis via mail eller via appen Min Læge. Det har 66 procent af de 15- til 89-årige været. Samtidig har 17 procent været i digital kontakt mundtligt med lægen. Det er sket eksempelvis via videokonsultation eller via appen Min Læge. Internettet er også i stor stil blevet brugt til at finde sundhedsoplysninger. I løbet af de seneste tre måneder har 78 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger. Spørger man Laura Klitgaard, formand i Ingeniørforeningen IDA, er potentialet i digitale løsninger i sundhedsvæsnet endnu større. – Skærmbesøg og digitale lægekonsultationer er et kæmpe skridt fremad, og det gør det både lettere for den enkelte og frigør tid til de borgere, der har brug for at møde lægen fysisk, siger hun i en skriftlig kommentar. /ritzau/

Strømpriserne i Nordeuropa er voldsomme i disse dage. Danskerne må igen i dag for alvor til lommen, hvis der bruges strøm i eftermiddagstimerne.  I Sverige er de høje strømpriser nået helt op på regeringsniveau. Her ærgrer den konservative statsminister Ulf Kristersson sig over, at Sverige har lukket så mange af sine atomkraftværker, som ellers kunne have bidraget med den strøm, som mangler. Strømprisen lå i Danmark onsdag omkring seks kroner i spidsbelastningstimer, mens den torsdag ventes at nå 11 kroner mellem klokken 17 og 18. Det skyldes, at det ikke har blæst i flere dage, hvorfor de mange vindmøller ikke har kunnet levere strøm. I stedet har kul- og oliekraftværker skullet startes op for at levere den manglende elektricitet. Fordi det samtidig er koldt og mørkt, bruger alle mere strøm end på en sommerdag. Uheldig kombination – prisfald på vej Med torsdagens hidtidige toppris er vi oppe på samme prisniveau som i 2022, hvor elpriserne skød i vejret, mens vesten forsøgte at frigøre sig fra russiske leverancer oven på Ruslands invasion af Ukraine. Professor Brian Vad Mathiesen fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet siger dog til Politiken, at elpriserne i 2024 står til at blive ti procent lavere end i 2023. Samtidig har antallet af dage, hvor strømmen har været gratis eller i minus, været stigende, nemlig 365 timer i 2024 mod 281 timer i 2023. Direktør i energiselskabet Norlys’ energiforretning Mads Brøgger, fastslår, »at vi ikke er samme sted som under energikrisen«. »Det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage,« siger han. Allerede fredag ventes elprisen igen at ligge markant lavere, og næste uge forventes relativt milde vintertemperaturer med mere vind. »Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig. Men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger,« siger Mads Brøgger. Statsminister: »Det må siges« I Sverige er der lige nu kæmpe forskelle på strømpriserne, afhængigt af hvor i det aflange land man bor. Der er 167 procent forskel på strømpriserne fra nord til syd. Det skyldes, at man i nord udnytter vandkraften fra fyldte magasiner. I vinteren 2022 var det ikke usædvanligt, at elopvarmede villaer i Sydsverige fik en elregning, der var 5.000 svenske kroner (3.240 danske) højere end normalt. Nogen oplevede at skulle betale endnu mere. Men der er ikke grund til at frygte for denne vinter, fastslår Christian Holtz, elmarkedsanalytiker hos Merlin & Metis, over for Svenska Dagbladet. »Vi forventer, at det gennemsnitlige prisniveau for december og for hele vinteren bliver betydeligt lavere, end da det var værst under energikrisen,« siger han. Mange svenskere er dog stadig harme over de store forskelle på elpriserne. Det fik statsminister Ulf Kristersson på banen. Han siger til Aftonbladet, at han har stor sympati og respekt for problemet. »Og der er ingen hurtig løsning. Jeg forstår, at ingen bliver glade, når jeg siger, at ‘havde vi bare ikke nedlagt halvdelen af kernekraften, for så havde vi ikke haft disse problemer’. Men det er sandt, og det må siges,« lyder det fra Ulf Kristersson. Han lover, at regeringen gør alt, hvad man kan, for at bygge elsystemet op og øge effekten, men siger samtidig, at »det bliver hårde tider«. Danske konservative klar til atomkraft Den socialdemokratiske erhvervsordfører, Fredrik Olovsson, klandrer imidlertid regeringen for at være årsag til, at elpriserne stiger, fordi der netop er indført en ny beregningsmetode for elpriserne i Sverige. »Man bliver rigtigt sur,« siger han. Herhjemme siger den konservative formand, Mona Juul, i et interview med Jyllands-Posten, at hun er klar til at ophæve forbuddet fra 1985 mod atomkraft i Danmark, fordi det går for langsomt med vindmøller og solceller som erstatning for kul- og oliekraftværker. En rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører fra foråret 2024 fastslår, at det danske elnet er alarmerende underdimensioneret og ikke vil kunne følge med danskernes elforbrug, som ifølge Energistyrelsen ventes seksdoblet frem mod 2050 i forhold til 2023. »Derfor må vi danskere i fremtiden enten forvente et stigende antal timer med ekstremt høje elpriser og i værste fald blackouts. Eller vi må acceptere, at den grønne strøm blandes op med ikkebæredygtig el,« lød det i rapporten, som anslår, at der skal investeres et trecifret milliardbeløb i den danske energisektor inden 2025, hvis Danmark skal have tilstrækkelig kapacitet til at producere den nødvendige strøm og varme.

Et hemmeligt partnerskab mellem Google og Meta skulle tiltrække flere unge brugere til Meta-ejede Instagram. Det skulle ske ved at målrette annoncer på YouTube, der er ejet af Google. Det er stik imod Googles egne regler, der forbyder personaliserede og målrettede annoncer til unge under 18 år. Nu har europæiske konkurrencemyndigheder bedt Google om at levere oplysninger om partnerskabet – der senere er blevet skrinlagt – for at komme til bunds i sagen. Det skriver Financial Times, der tilbage i august afslørede det hemmelige partnerskab. Det mørklagte partnerskab blev indgået i begyndelsen af 2023, hvor medarbejdere hos Google angiveligt skulle have hjulpet Meta med at omgå Googles egne regler for markedsføring mod unge under 18 år. Der fandtes nemlig et smuthul. En løsning uden om reglerne  For at omgå reglerne blev annoncerne for Instagram på YouTube rettet mod en gruppe brugere markeret som »ukendt« i Google-systemet – en gruppe, som Google med stor sandsynlighed vidste omfattede unge under 18 år. Samarbejdet skulle øge Googles annonceindtjening og være med til at fastholde yngre brugere på Metas Instagram, da konkurrencen har været massiv, i takt med at populariteten af TikTok er vokset.  Google understregede over for Financial Times, at de forbyder markedsføring målrettet teenagere. »Vi vil også tage yderligere skridt for at styrke med salgsrepræsentanter, så at de ikke må hjælpe annoncører eller bureauer med at køre kampagner, der forsøger at omgå vores politikker,« sagde en talsperson fra Google. Konkurrencemyndigheden var indtil for nylig Margrethe Vestagers område, indtil hun trådte ud af EU-Kommissionen i slutningen af oktober.