<p>Politiet har mistanke om, at der natten til fredag blev påsat en brand i en slikbutik på Hundige Strandvej i Greve.</p><p>Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boy Rasmussen.</p><p>- Der var knust en rude i en dør, og efterfølgende blev der lugtet røg dernede. Så anmelderen evakuerede dem, der bor ovenpå, så de ikke kom noget til, siger han.</p><p>Ingen kom til skade i forbindelse med branden, der hurtigt blev slukket, eftersom brandvæsenet også hurtigt var fremme på stedet. I løbet af fredagen vil politiet efterforske sagen.</p><p>- Når vi kan komme derind, skal vi have lavet en brandundersøgelse, siger han.</p><p>Branden er slukket, og der er ikke umiddelbart sket store skader på butikken. Politiet har endnu ingen mistanker om, hvem der kan stå bag.</p><p>- Vi har nogle vidner ude på stedet, men hvis andre har set noget eller ved noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Boy Rasmussen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danske Beredskaber, der er en organisation for alle kommunale beredskaber i Danmark, øger fokus på nogle specifikke emner under brandsyn af diskoteker, natklubber og barer.</p><p>Det øgede fokus kommer efter den nytårsbrand, der kostede 40 mennesker livet på en bar i Schweiz.</p><p>Det oplyser Danske Beredskaber til Ritzau.</p><p>Rasmus Storgaard, der er ansvarlig for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse, understreger, at det nye fokus ikke er en skærpelse af hele brandsikkerheden.</p><p>Det er derimod et særligt fokus på bestemte områder, herunder “brug af åben ild”.</p><p>- Den foreløbige konklusion fra Schweiz er, at særligt brug af åben ild i form af fontæner, men som kan være åben ild i mange former, og de dekorationer, udsmykninger, kulisser eller lyddæmpninger tilsammen er en meget dårlig cocktail.</p><p>- Selv om en isfontæne kan virke harmløs, så er den ild, og hvis den er for tæt på brandbart materiale, så vil det starte en brand.</p><p>- De to ting er noget, som jeg tænker, brandmyndigheder i hele Europa kigger på, siger Rasmus Storgaard.</p><p>Danske Beredskaber vil også skærpe deres fokus på “tydelig anvisning af og entydig adgang til flugtveje, sammenholdt med maksimalt antal personer forsamlet”.</p><p>I et skriftligt svar oplyser Danske Beredskaber, at for de større diskoteker, natklubber og barer med mere end 150 gæster fik omkring 60 procent af stederne påbud ved brandsyn i perioden 2023 til 2025.</p><p>Påbuddene kunne eksempelvis være udsmykning, der ikke var godkendt eller flugtveje, der ikke fungerede optimalt.</p><p>Hvor lang en frist natklubberne eller barerne får til at rette op, afhænger af påbuddet. I visse tilfælde kan man også få et forbud mod at anvende stedet, indtil sikkerheden er i orden, fortæller Rasmus Storgaard.</p><p>Han mener, at brandsikkerheden i Danmark er god, og der er regler for brandsikkerheden på natklubber og barer, som er opmærksomme på deres opgaver og ansvar, siger han.</p><p>- Jeg er ret sikker på, at ikke bare beredskaberne er opmærksomme på det, der er sket meget tæt på os i Schweiz, men også brancheforeninger, der har en række diskoteker og barer i nattelivet under sig, de er også opmærksomme på det.</p><p>- Det handler ikke om at gå ud og slå en branche i hovedet og føre mere kontrol og være mere hård. Det handler om at skabe fokus og skabe forståelse, så noget lignende ikke risikerer at ske herhjemme.</p><p>- Det ville være forfærdeligt, og det ville være torskedumt, hvis vi ikke lærte af den tragedie, der er sket i Schweiz, siger han.</p><p>Den foreløbige efterforskning i Schweiz peger på, at isfontæner eller stjernekastere placeret i champagneflasker kom for tæt på loftet, der antændte, og ilden spredte sig derefter hurtigt.</p><p>Vidner har fortalt til flere medier, at der kom trængsel ved nødudgangene.</p><p>Mange af de 40 dødsofre var unge voksne, og flere var under 18 år. Derudover blev 116 såret efter branden nytårsnat i den schweiziske by Crans-Montana.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Syriens forsvarsministerium har natten til fredag erklæret våbenhvile i tre forstæder til den nordlige by Aleppo.</p><p>Det skete, mens voldsomme skudvekslinger stadig var i gang, og beredskabet fortsat kæmpede med at slukke flere brande.</p><p>- En våbenhvile træder i kraft nær nabolagene Sheikh Maqsoud, Ashrafiyah og Bani Zaid i byen Aleppo, skriver ministeriet.</p><p>- Væbnede grupper i nabolagene bedes forlade området fra klokken 03.00 efter midnat. Fristen udløber klokken 09.00 fredag.</p><p>Vinduet på seks timer varer fra klokken 01.00 og 07.00 dansk tid.</p><p>Kampene brød ud i området tirsdag og har drevet over 140.000 mennesker på flugt fra deres hjem. Mindst syv civile er døde, har syriske myndigheder oplyst.</p><p>Spændingerne mellem Syriens regering og de kurdiske myndigheder, der har nægtet at integrere sig i regeringen, er en stor udfordring for den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, der har lovet at forene landet efter 14 års borgerkrig.</p><p>Ved skumringstid torsdag steg røgskyer op over byen, og brag fra artilleri kunne høres over hele Aleppo.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, varslede torsdag amerikanske landangreb på narkokarteller.</p><p>Det skete i et interview med mediet Fox News.</p><p>Meldingen kommer, efter at USA i flere måneder har gennemført luftangreb på påståede narkobåde i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.</p><p>- Vi vil nu begynde at slå til mod kartellerne på land. Kartellerne styrer Mexico, siger Donald Trump.</p><p>Præsidenten kommer ikke med flere detaljer om, hvilke steder eller hvordan den eller de amerikanske landoperationer skal foregå.</p><p>Trump udtalte søndag, at han har bedt Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, om lov til at indsætte amerikanske tropper mod narkokarteller i Mexico.</p><p>Han fortalte samtidig, at Sheinbaum ved tidligere lejligheder har afvist hans tilbud.</p><p>Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.</p><p>Donald Trump har dog skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.</p><p>Trump havde gennem flere måneder beskyldt Maduro for at lede en kriminel gruppering.</p><p>Natten til mandag truede Trump Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.</p><p>- Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.</p><p>Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Venezuela har påbegyndt løsladelsen af det, der omtales som et stort antal politiske fanger, heriblandt flere udenlandske, efter at USA har afsat præsident Nicolas Maduro og tiltalt ham i USA.</p><p>Det oplyser Jorge Rodriguez, der er bror til landets midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Han oplyser ikke et antal, eller hvem der er tale om. Han oplyser heller ikke, hvilke fængsler de politiske fanger løslades fra.</p><p>To ledende medlemmer af Venezuelas politiske opposition er blandt de løsladte, oplyser den lokale menneskerettighedsgruppe Foro Penal ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Blandt de løsladte er Enrique Marquez, der stillede op mod Maduro ved præsidentvalget i 2024. Det oplyser oppositionen i en skriftlig udtalelse, skriver AFP.</p><p>- Det hele er overstået nu, siger Marquez i en video, der er filmet af en lokal journalist.</p><p>Fem spaniere er desuden blevet løsladt, oplyser Spaniens udenrigsminister, Jose Manuel Albares. Blandt dem er den spansk-venezuelanske aktivist Rocio San Miguel.</p><p>Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolas Maduro.</p><p>Venezuelas oppositionsleder, Maria Corina Machado, der i en længere periode har levet i skjul på grund af trusler fra Maduros regering, har ifølge Reuters delt en lydbesked på sociale medier, hvor hun kommenterer løsladelserne.</p><p>- Det her er en vigtig dag, for det viser det, som vi allerede har vidst: At uretfærdighed ikke kommer til at vare for evigt, siger hun.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til fredag i et interview på Fox News, at Machado kommer til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., i næste uge.</p><p>- Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, siger Trump ifølge Reuters.</p><p>Efter tilfangetagelsen af Maduro affejede Trump lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.</p><p>Machado blev tildelt Nobels Fredspris i slutningen af sidste år. I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.</p><p>Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado tidligere på ugen, at hun kunne tænke sig at dele prisen med ham.</p><p>Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Føderale agenter har torsdag skudt to personer i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon.</p><p>Personerne er på hospitalet, men deres tilstand er ukendt.</p><p>Hændelsen kommer, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvilket har skabt store spændinger.</p><p>Politichef Bob Day i Portland oplyser i en udtalelse, at det lokale politi ikke har været involveret i skyderiet.</p><p>Samtidig opfordrer han befolkningen til at forholde sig i ro.</p><p>- Vi forstår de stærke følelser og spændinger, som mange oplever efter skyderiet i Minneapolis, men jeg beder lokalsamfundet om at bevare roen, mens vi arbejder på at få flere oplysninger, siger Bob Day.</p><p>Forbundspolitiet FBI er i gang med at efterforske skyderiet, hvor agenter fra den amerikanske grænsekontrol har været involveret, lyder det i en udtalelse fra FBI.</p><p>USA’s ministerium for indenrigssikkerhed skriver på det sociale medie X, at hændelsen skete, da agenter fra grænsekontrollen ville standse et køretøj, der efterfølgende blev brugt som våben.</p><p>- Af frygt for sit liv og sin sikkerhed affyrede en agent et forsvarsskud. Føreren kørte herefter væk med passageren og flygtede fra stedet, skriver ministeriet på X.</p><p>Ministeriet skriver videre, at passageren var en venezuelansk indvandrer, der opholder sig ulovligt i USA. Personen er ifølge ministeriet tilknyttet banden Tren de Agua.</p><p>Også den anden person, der førte køretøjet, menes at være medlem af banden, lyder det fra ministeriet.</p><p>Portlands borgmester, Keith Wilson, forholdt sig tidligere torsdag kritisk over for, at det var nødvendigt at skyde efter to personer. Det skriver det britiske medie BBC.</p><p>I en udtalelse opfordrede han føderale immigrationsmyndigheder til at indstille alle opgaver i Portland, indtil der er gennemført en undersøgelse.</p><p>- Føderal militarisering underminerer effektiv lokalbaseret sikkerhed og strider imod de værdier, der definerer vores region, sagde Keith Wilson.</p><p>Hændelsen skete torsdag eftermiddag omkring klokken 14.15 lokal tid. Det svarer til klokken 23.15 dansk tid.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>To personer er døde, og seks andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.</p><p>Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.</p><p>- To er døde i hovedstaden. Seks personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. Tre er indlagt, lyder det fra borgmesteren.</p><p>Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.</p><p>Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.</p><p>Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.</p><p>- Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.</p><p>I timerne før angrebet havde Rusland kritiseret en plan for udsendelse af europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine efter krigen.</p><p>Europæiske ledere og amerikanske udsendinge har deltaget i en række diplomatiske forhandlinger for at færdiggøre en plan, der kan afslutte den næsten fire år lange konflikt. Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.</p><p>Repræsentanter for 35 lande i koalitionen af villige mødtes tidligere på ugen i Paris, hvor de udsendte en udtalelse, der fastslår, at der efter en våbenhvile skal indsættes en europæisk multinational styrke i Ukraine.</p><p>Den skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien – og måske Danmark, der er med i koalitionen.</p><p>Det fik torsdag Rusland til at udsende en udtalelse, hvor det kalder vestlige soldater i Ukraine for legitime militære mål.</p><p>- De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skrev det russiske udenrigsministerium.</p><p>Zelenskyj sagde torsdag, at en aftale overordnet set er klar til at blive færdiggjort sammen med USA’s præsident.</p><p>Der er ikke blevet offentliggjort specifikke detaljer om den europæiske hær, herunder dens størrelse, og hvordan den vil operere i området.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>En mand er svært tilskadekommen efter at være blevet skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på Middelfart Station.</p><p>Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland.</p><p>- Vi fik en anmeldelse om en personpåkørsel. Da vi kom frem, viste det sig, at tre mænd havde været oppe at slås.</p><p>- Da der på et tidspunkt kom et gennemkørende godstog, gav den ene af mændene den anden et ordentligt skub, så han røg ud i siden på én af godsvognene og blev slynget tilbage ind på perronen, siger Steen Nyland.</p><p>Gennemkørende godstog kører ifølge Ingeniøren typisk med en hastighed på omkring 100 til 120 kilometer i timen.</p><p>Politiet fik anmeldelsen 22.39 torsdag aften.</p><p>Manden, hvis alder Steen Nyland ikke vil komme ind på, er på hospitalet og er svært tilskadekommen. Der er dog tale om tre unge mænd, siger vagtchefen.</p><p>Gerningsmanden, der skubbede manden ind i godstoget, flygtede, inden politiet nåede frem.</p><p>- Vi har en kraftig formodning om, hvem han er. Vi er ved at indhente videoovervågning fra perronen, så vi er ret fortrøstningsfulde i forhold til at få fat i den rigtige, siger Steen Nyland.</p><p>Politiet har talt med den tredje mand om episoden. Han er ikke sigtet i sagen.</p><p>Toget var på vej i østlig retning og blev stoppet på en anden station på strækningen.</p><p>- Togføreren opdagede ikke, hvad der skete, for det skete langt bag ham. Det havde han ikke en chance for at opdage. Vi har styr på toget og er ved at undersøge det, siger Steen Nyland.</p><p>Politiet er ved at undersøge, om de tre mænd kendte hinanden på forhånd. Der er intet, der tyder på, at hændelsen skulle være banderelateret, siger vagtchefen.</p><p>De pårørende er underrettet, lyder det videre.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, er parat til at lade en aftale med Rusland om kontrol med atomvåben løbe ud.</p><p>Det siger præsidenten i et interview med avisen The New York Times.</p><p>Aftalen, der hedder “New Start”, udløber den 5. februar.</p><p>- Hvis den udløber, så udløber den, siger Donald Trump til avisen.</p><p>- Så laver vi bare en bedre aftale, tilføjer han.</p><p>Aftalen begrænser de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder til 1550.</p><p>Når sprænghoveder er deployerede, betyder det, at de er placeret på eksempelvis missiler, fly eller ubåde, hvor de er klar til brug.</p><p>Det vil have en negativ indflydelse på sikkerheden i Europa, hvis New Start-aftalen ikke bliver forlænget, skrev det danske udenrigsministerium i september i en udtalelse.</p><p>Det skete, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde åbnet for at forlænge aftalen, hvis USA var klar på det.</p><p>- Rusland er klar til at fortsætte med at overholde de centrale talmæssige begrænsninger i New Start-aftalen i et år efter den 5. februar 2026, sagde Putin under et møde i det russiske sikkerhedsråd.</p><p>Donald Trump fortæller The New York Times, at han ønsker at inkludere blandt andre Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.</p><p>- Man vil formentlig også have et par andre med i aftalen, siger Trump.</p><p>Kina er i øjeblikket det land i verden, der har den hurtigst voksende beholdning af atomvåben.</p><p>Kina har tidligere afvist at gå med i en aftale, med den begrundelse at USA og Ruslands atomarsenal langt overstiger Kinas.</p><p>Donald Trump bliver i interviewet med The New York Times også spurgt til Kina og en mulig kinesisk aktion i Taiwan.</p><p>Trump fik spørgsmålet i forlængelse af USA’s militære aktion i Venezuela i sidste weekend, hvor USA tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.</p><p>Trump svarer, at det i sidste ende er op til Kinas præsident, Xi Jinping, hvad han vil gøre med Taiwan.</p><p>- Han (Xi, red.) anser det som værende en del af Kina, og det er op til ham, hvad han vil gøre. Men jeg har givet udtryk for over for ham, at jeg vil være meget utilfreds, hvis han gør det.</p><p>- Jeg tror ikke, at han vil gøre det, og jeg håber det ikke, siger Trump.</p><p>USA er allieret med Taiwan, som amerikanerne tidligere har lovet at forsvare, hvis Kina beslutter at invadere østaten.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.</p><p>Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).</p><p>Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.</p><p>Ngo’en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.</p><p>Det siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for IHR.</p><p>- Beviserne viser, at omfanget af nedkæmpelsen bliver mere voldeligt og mere omfattende for hver dag, siger Amiry-Moghaddam.</p><p>Hundredvis er blevet såret, siden demonstrationerne, og over 2000 er blevet anholdt, lyder det videre.</p><p>Torsdag fortsatte demonstrationer, og de beskrives som de største, siden konflikten brød ud i slutningen af december.</p><p>Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.</p><p>Iran er under internationalt pres på grund af demonstrationerne.</p><p>Den 2. januar truede USA’s præsident, Donald Trump, med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter. Truslen kom på hans sociale medie, Truth Social.</p><p>Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at “Iran vil ikke give efter for fjenden”.</p><p>Den iranske politichef, Ahmadreza Radan, sagde tirsdag, at myndighederne løbende har skelnet mellem demonstranter og personer, som han kalder uromagere. Sidstnævnte vil blive anholdt på stedet, eller hvis de senere bliver identificeret af efterretningsenheder.</p><p>Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni.</p><p>/ritzau/AFP</p>