Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition.I 2020 var tallet 1155.Det seneste tal stammer fra 30. november 2024.- I andre europæiske lande lever titusindvis af udlændinge uden lovligt ophold under jorden.- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.I forbindelse med oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020 udtalte den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at det skete for at “sikre at folk kommer hjem igen, når de ikke længere har ret til at være i Danmark”./ritzau/

Mere tid til familien. Nye udfordringer uden for politik. Træt af chikane. Tæt på pensionsalderen.I begyndelsen af september var status, at 12 borgmestre ikke ville genopstille ved næste kommunalvalg.Det finder sted 18. november 2025.Årsagerne findes oftest i ovenstående. Og siden september er flere navne kommet til – heriblandt en række fremtrædende.Med under et år til valget står det klart, at hver femte borgmester – 22 ud af 98 – ikke genopstiller eller allerede har forladt posten.Ved det seneste kommunalvalg i 2021 var der 21 borgmestre, som enten var stoppet eller ikke ville genopstille.Det er en usædvanlig udvikling.Det mener kommunalforsker Roger Buch, der er forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.Historisk set er det 10-12 procent af borgmestrene, der ikke genopstiller, siger Buch.- Der er virkelig mange, der stopper i øjeblikket. Det hænger nok sammen med kommunalreformen fra 2007, som førte til, at vi fik et nyt kuld af borgmestre ind. Den typiske borgmester sidder 10-12 år, altså op mod tre valgperioder, så jeg tror, der er en dønning efter kommunalreformen, siger Buch.Kommunalreformen betød, at 271 kommuner blev til 98 store kommuner. Desuden blev 14 amter nedlagt og erstattet af fem regioner.I december er tre nye navne kommet på listen over borgmestre, som stopper.Der er tale om den socialdemokratiske profil Thomas Gyldal Petersen (Herlev) og senest i denne uge Varde-borgmester Mads Sørensen (V) samt Kolding-borgmester Knud Erik Langhoff (K).Gyldal stopper ifølge ham selv, fordi han vil prøve noget andet end at være folkevalgt. Mads Sørensen begrunder sit kommende stop med, at han er ved at være tappet for energi. 74-årige Knud Erik Langhoff nævner alderen som en faktor.I tre af de fire største byer har der allerede været udskiftning.Jacob Bundsgaard (S) er stoppet i Aarhus, Sophie Hæstorp Andersen (S) er blevet social- og boligminister og derfor stoppet som overborgmester i København, mens Thomas Kastrup-Larsen (S) er stoppet Aalborg.Socialdemokratiet gik massivt tilbage i de store byer ved det seneste kommunalvalg. Partiet står desuden ikke specielt godt i meningsmålingerne på landsplan.Netop meningsmålingerne er en faktor for at stoppe, mener Buch. Ingen borgmestre siger det dog højt.Generelt ser det skidt ud for borgmesterpartierne, vurderer han. Både Venstre og Socialdemokratiet mister vælgere. Det går heller ikke så godt for et tredje af de klassiske borgmesterpartier, De Konservative, konstaterer kommunalforskeren.- Så hvis man er fra de tre partier og kigger ned i meningsmålingerne, kan man hurtigt konstatere, at det er op ad bakke i forhold til at fortsætte som borgmester, siger Buch.Professor i kommunalpolitik ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær tilføjer dog, at der er “lang tid” til næste valg, og at meget kan ske endnu.Så ifølge Ulrik Kjær behøver de store borgmesterpartier ikke at være så bange for valget, som de måske er i øjeblikket, når de ser målingerne. For lokalt kan et kendt navn eller ansigt rykke meget hos vælgerne, vurderer han. Til fordel for de mere etablerede borgmesterpartier.- Det giver noget kendskabsgrad og stabilitet med et kendt navn øverst på stemmesedlen. Så politikerne fra Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative behøver ikke at hænge med mulen endnu, siger han.Ulrik Kjær regner med, at “vi har set toppen af dem, der vil stoppe”.- Det kan godt være, at der kommer en enkelt eller to mere, men det lader til, at dem, der har meldt ud allerede, er dem, som ville have meldt det ud, når der typisk er opstillingsmøder i februar eller marts, siger professoren./ritzau/

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, besøger lørdag det julemarked i Magdeburg, hvor en bil fredag aften kørte ind i en folkemængde.Han kalder ifølge nyhedsbureauet AFP det formodede angreb en “frygtelig katastrofe” Han siger videre på et pressemøde, at det var en “brutal handling”.Kansleren lover, at de tyske myndigheder vil svare hårdt tilbage, skriver Reuters.Billeder fra stedet viser kansleren blive vist rundt i det centrale Magdeburg og på julemarkedet.Sammen med ham er blandt andre ministerpræsidenten for delstaten Sachsen-Anhalt, Reiner Haseloff.Han siger på pressemødet, at fem personer har mistet livet i forbindelse med det formodede angreb.Over 200 personer er kommet til skade, siger han.Mange af dem er alvorligt kvæstede, siger Scholz.- Sikke en forfærdelig handling det er at skade og dræbe så mange mennesker med sådan en brutalitet. Knap 40 personer er kommet så alvorligt til skade, at vi skal være meget bekymret for dem, siger han.Scholz siger videre, at tyskerne bør stå sammen mod had.Han takker desuden omverdenen for at vise solidaritet med tyskerne.- Det er rart at høre, at vi tyskere ikke står alene over for denne frygtelige katastrofe, siger Olaf Scholz.Ledere fra et stort antal lande har sagt, at de fordømmer hændelsen i Magdeburg. De har kaldt situationen tragisk og sagt, at de står sammen med Tyskland.Lørdag eftermiddag lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han tænker på ofrene og deres pårørende.- Rystet over de tragiske hændelser i Magdeburg. Mine tanker går til ofrene og deres familier i denne svære tid. Danmark står sammen med Tyskland i solidaritet og sorg, siger udenrigsministeren på X.Statsminister Mette Frederiksen sagde fredag aften, at Danmark er solidarisk med det tyske folk./ritzau/

Forbuddet mod fiskeri af stenbidere næste år ser ud til at blive mere vidtgående end hidtil antaget.I en mail, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt til en række fiskeri- og naturfredningsorganisationer, fremgår det, at stenbideren totalfredes i 2025.Ud over at indføre en nulkvote for stenbiderfiskeri, bliver der også tale om et såkaldt omsætningsforbud.Det betyder, at det ikke bare bliver forbudt for erhvervsfiskere at fiske målrettet efter stenbideren.Stenbidere må heller ikke landes og sælges som bifangst i forbindelse med andet fiskeri. Fiskene skal i stedet genudsættes.Samtidig bliver det forbudt for fritids- og lystfiskere at fange stenbider.Det første gang, at en fisk totalfredes i Danmark, når man set bort fra de tre arter – snæblen, støren og stavsilden – der er fredet via EU’s habitatsdirektiv.Hos Dyrenes Beskyttelse er havbiolog Nicolaj Lindeborgh meget tilfreds med, at der indføres totalfredning.- Et omsætningsforbud fjerner ethvert incitament til at fiske efter stenbider.- Dertil kommer, at bifangsterne kan være betragtelige. Det kan dreje sig om flere ton stenbider. De skal nu genudsættes og får chancen for at gyde og leve videre i havet, siger han.Selv om klimaforandringer og iltsvind har ændret levevilkårene for stenbideren i danske farvande, er Nicolaj Lindeborgh ikke i tvivl om, at totalforbuddet vil få betydning.- Vi kan ikke vide præcist, hvad den højere havtemperatur eller forurening betyder for stenbiderbestanden.- Men fiskeriet kan vi gøre noget ved. Derfor vil forbuddet under alle omstændigheder gavne stenbideren, siger han.Bifangster har ifølge DTU Aqua de senere år udgjort mindst 17 procent af de stenbidere, der blev fanget herhjemme.Da fiskeriminister Jacob Jensen (V) tidligere i december bebudede en nulkvote for stenbidere i 2025, var det endnu uklart, om der også ville blive indført et omsætningsforbud.Det ligger fortsat heller ikke fast, hvordan de fiskere, hvis indtægtsgrundlag bliver berørt af nulkvoten og omsætningsforbuddet, i givet fald bliver kompenseret.På grund af den pressede bestand og de forholdsvis lave fangster af danske stenbidere har fiskehandlerne i højere grad måttet sælge stenbidere og stenbiderrogn fra Norge og Island de senere år./ritzau/

Rusland har erobret den ukrainske landsby Kostiantynopolske, der ligger i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.Det skriver Reuters på baggrund af en udtalelse fra det russiske forsvarsministerium.Byen, der kaldes Ostrovsky på russisk, ligger omkring 60 kilometer vest fra storbyen Donetsk.Reuters har ikke kunne bekræfte den russiske melding om, at landsbyen nu er på russiske hænder.Udviklingen sker i givet fald i forlængelse af en generel fremmarch, som Rusland har været på i det østlige Ukraine.Her har den russiske hær erobret stadig mere territorium, og Rusland hævder at have taget kontrollen over 189 ukrainske byer i 2024.Aktuelt er russerne tæt på at nå frem til den strategisk vigtige by Pokrovsk, der ses som afgørende for at kunne indlemme Donetsk som en del af Rusland.Russerne bomber regelmæssigt Pokrovsk, der ligger 50 kilometer nord for Kostiantynopolsk, og russiske soldater vurderes at stå tre kilometer fra byen.Hvis Pokrovsk falder, har nyhedsbureauet AFP beskrevet det som det største tilbageslag for Ukraine i næsten et år.Allerede i juli erkendte præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine manglede både mandskab og ildkraft til at kunne stå imod den russiske offensiv.Kampene i området beskrives af den ukrainske forsvarschef Oleksandr Syrskyj som værende “særligt voldsomme”.Rusland italesætter landets fremmarch som succesfuld og omfattende, og forsvarsminister Andrej Belousov har for nylig udtalt, at Rusland har taget kontrol over næsten 4500 kvadratkilometer i Ukraine i år.Fremskridtet sker særligt som følge af de store mængder af soldater, som Rusland råder over.En gennemgående taktik er at oversvømme de ukrainske stillinger med soldater, hvor Rusland ser ud til at være villig til at lide store tab af soldater./ritzau/

En glæde, der ikke benægter sorgenMikkel Tode Raahauge, sognepræst i Skovshoved Kirke nord for København. Foto: Iben Gad Jeg vil prædike om glæde. Igen i år kan man godt komme til at tænke, når man kigger ud i verden, at glæden har vanskelige vilkår med alt det, der foregår. Kina, Rusland, Ukraine og klima. Det samme gælder måske i endnu højere grad, hvis man ser sig om i sit hjerte, hvor personlige kriser eller sorg kan sætte sig på tværs af glædesfølelsen. I det tilfælde kan der være noget ved julen og dens insisterende julemusik og den pligt-gløgg, vi skal drikke med vores venner, som kan føles lidt forceret eller falsk. Det er en glæde, som kan være sindssyg svær at leve op til. Men juleevangeliet taler også om glæde. En glæde, der skal være for hele folket, og som modsat den lidt overfladiske glæde i julen ikke benægter sorgen, men faktisk rummer den. Glæden er det altoverskyggende budskab i juleevangeliet, og det er en ren gave, der kommer udefra. Vi skal ikke selv præstere den. I juleevangeliet hører vi, at Gud selv i form af sin søn kommer til denne verden, som er præget af lidelse og død, ikke for at befri os fra virkeligheden, men for at være hos os i den og leve et liv på vores vilkår, og Guds kærlighed til sit menneske sætter sig igennem påskemorgen. Med det budskab i hjertet eller baghovedet kan vi måske få et mod til at leve i den virkelighed, som er vores, fordi det netop er her, Gud er til stede. Vi taler frygten op, men skal overvinde denMorten Fester Thaysen, domprovst i Ribe Domsogn. Foto: Privatfoto Jeg går og tænker på den sætning, som englen siger til hyrderne ude på marken, og som indeholder det vigtigste, der er at sige i år: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.” I min prædiken vil jeg tale om den frygt, som præger os i disse år med krig og klimaforandringer, og om, hvad det er, vi går og siger til hinanden. Vi taler frygten op, og jeg tror, at alle kan mærke det i deres krop. Derfor vil jeg også tale om den glæde, som skal overvinde frygten. For spørgsmålet er, hvad man lader sit liv styre af? Frygten eller glæden. Ved domkirken i Ribe står der en statue af den tidligere biskop Hans Tausen, som læser fra en stor bog. Hvis man hopper op på statuen, og det må man ikke, så kan man se, at han faktisk er i gang med at læse englens sætning. Så her i byen står den statue og minder os om, at det ikke er frygten, men glæden, der skal styre os. Det er stærkt, synes jeg. Denne prædiken er måske den vigtigste i løbet af året, fordi der kommer så mange mennesker i kirken. Derfor skal budskabet også være enkelt og livsnært, og deri ligger et stykke arbejde. Det er en påstand, når jeg siger, at glæden er der, men når man er så mange forskellige mennesker samlet, og man synger sammen – vi slutter altid med at synge “Dejlig er jorden”, som alle kan – og man forenes i den sang, får man en erfaring, der er noget andet end frygt. Hvis man skal kunne mærke det, så er det dér.Vi skal være der for andre menneskerMathilde Roer Nielsen, sognepræst i Stengård Kirke i Lyngby nord for København. Foto: Julie Murphy. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i DR’s julekalender “Tidsrejsen 2″, som mange kender, og som jeg også selv har set her i december. Da den første sæson udkom for 10 år siden, var jeg 18 år og boede hjemme, og dengang var julekalenderen et samlingspunkt for min familie. Men nu sidder jeg og ser det alene derhjemme, og det er langt fra det samme. Men hvad er det, der ikke er det samme? For jeg har stadig de samme julelys, de samme julekager og næsten den samme julekalender. Men jeg mangler det vigtigste, og det er de mennesker, jeg så det med. Jeg tror, at der er mange, der kan genkende den følelse, at julen ikke er den samme, som den var engang. En ting er, at tiderne ændrer sig, men vi ændrer os ofte også som mennesker, og jeg må i hvert fald anerkende, at julen, når man når en vis alder, er nødt til at handle om noget andet end det, der får en i julestemning, når man er et barn. Julen handler om mennesker, og her er Jesus et forbillede. For ham handlede det aldrig om de ydre ting. Han var en konge, men han var ikke klædt i guld. Han blev født i en stald og lagt i en krybbe, og det, der blev vigtigt i hans liv, var at hjælpe andre mennesker. Så min konklusion bliver, at vi juleaften i en vis forstand skal følge i hans fodspor og være der for andre mennesker. Det er vi, når vi er sammen med vores familie, men det er vi også, når vi hjælper en fremmed eller husker at sende dem et smil, og når vi donerer julehjælp.”Vi fik et lille barn fuld af håb” Hanne Jul Jakobsen, sognepræst i Møllevang Kirke i Aarhus.  Foto: Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix Min prædiken skal handle om, at vi julenat får noget helt andet end det, vi havde forventet, og netop det kan give os mod til at håbe på forandring. Ingen forventede, at Guds søn ville blive født i skikkelse af et lille barn i en stald i Betlehem. Det er julegaven, ingen havde ønsket sig. I dag ville vi ønske os en Gud, som kunne skabe orden i kaos, som havde magt til at forandre verden med ét og udrydde alt ondskab én gang for alle. Men vi får et lille barn fuld af det håb, som ikke kan dø. Min generation har været vant til fremskridt og vækst, og det er rystende at stå et sted, hvor vi reelt er bange for, hvad for en verden vi giver videre til vores børn. Og der er måske noget i os, der stivner og bliver så bange for at sige og gøre noget forkert, at vi lukker os om os selv. Men der skal mod og ikke mindst håb til, hvis verden skal forandres. Vi kommer så let til at tage håbet fra hinanden, når vi går ind i den forventelige krigsretorik og krisestemning, og det er det sidste, vi må. Tag bare hyrderne. Ingen forventede, at de skulle have tillid til englene julenat, da de sad i mørket, udsatte og fortabte. “Frygt ikke”, sagde englene – ikke fordi der ikke var meget at være bange for, men trods det. Og det gav hyrderne mod til at opsøge Jesusbarnet og et håb om, at livet var større end det, de kunne se lige nu. Vi må også bede om mod til at tro, at der er håb for fremtiden. Vi kan give håbet, som blev født julenat, og som er lyslevende iblandt os, sprog og krop.

Danmark fastholder støtten til UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensere, selv om Sverige har trukket sin.Det oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.- Danmark støtter fortsat UNRWA og har tillid til FN’s håndtering af de udfordringer, der har været for UNRWA, fremgår det af en mail fra ministeriet.UNRWA har gennem krigen i Gaza været udsat for kritik af Israel for at være for tæt forbundet med Hamas.Udenrigsministeriet har dog fastholdt sin støtte til UNRWA, fordi det betragtes som den afgørende institution til at opretholde levevilkår i Gaza.- Organisationen spiller en afgørende rolle som humanitær aktør i den aktuelle katastrofale situation i Gaza, lyder det videre fra ministerietDen svenske bistandsminister, Benjamin Dousa, meldte fredag, at landet ville stoppe sin støtte til UNRWA.Det sker, efter at Israel har forbudt organisationen at operere fra Israel.Svenskerne begrunder derfor skiftet med, at hjælpen til Gaza kan komme mere effektivt frem gennem andre organisationer – eksempelvis FN’s Fødevareprogram WFP.Landet har dertil også politiske årsager til skiftet, som ikke uddybes.UNRWA har været til heftig debat i Folketinget efter afsløringer af, at flere ansatte har været affilierede med Hamas.Danmarksdemokraterne har slået hårdt på den danske støtte, og nu mener partiets politiske ordfører Susie Jessen, at Danmark bør følge i Sveriges fodspor.- Det bør vores udenrigsminister også kunne se, siger hun i en skriftlig kommentar.Susie Jessen fremhæver, at man kan støtte civilbefolkningen på andre måder end gennem UNRWA- Og samtidig undgår vi at støtte en organisation, der har tråde til terrorangrebet den 7. oktober sidste år./ritzau/

Tysk politi har tidligt lørdag morgen ransaget flere adresser i byen Bernburg i forbindelse med et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg fredag aften.Det skriver flere tyske medier, herunder det regionale medie Mitteldeutscher Rundfunk.En 50-årig læge blev anholdt efter hændelsen. Han bor i Bernburg, har indenrigsministeren i delstaten Sachsen-Anhalt oplyst.Politiet har ikke meddelt, om der er fundet noget af interesse under ransagningerne.Det er heller ikke bekræftet, at ransagningerne har forbindelse til efterforskningen af det formodede angreb på julemarkedet i Magdeburg.Bernburg ligger omkring 46 kilometer syd for Magdeburg.Den 50-årige anholdte, som er fra Saudi-Arabien, arbejder inden for psykiatrien, skriver Bild.Hans arbejdsplads skulle ligesom hans hjem ligge i Bernburg.Hændelsen på julemarkedet skete fredag aften. Her kørte en bil ind i en menneskemængde. Flere er dræbt, og mange er kommet til skade.Avisen Mitteldeutsche Zeitung skrev sent fredag aften, at der havde været en politiaktion i Bernburg.Svært bevæbnede politibetjente var til stede ved en lejlighedsbygning på Christianstrasse i det centrale Bernburg.Her stemmede de dørklokker og ledte efter nogen, skrev avisen.Politiet i Bernburg ville ikke bekræfte, at aktionen havde forbindelse til hændelsen på julemarkedet i Magdeburg.Det står ikke klart, hvilket motiv der ligger bag det formodede angreb.Tyske medier har beskrevet, at den anholdte har udtrykt sig kritisk over for islam på det sociale medie X.Hændelsen på julemarkedet skete omkring klokken 19 fredag aften.Ifølge vidner kørte gerningspersonen i en bil af mærket BMW.Bilen kørte i zigzag, formentlig for at ramme flest mennesker, har vidner også sagt./ritzau/

En mor på Sydsjælland sigtes af politiet for at have dræbt sit nyfødte barn, oplyser politiet.Kvinden blev anholdt sidst på dagen fredag i sit hjem i Sandved.Lørdag er hun blevet varetægtsfængslet.I Retten i Næstved har en dommer besluttet at fængsle kvinden frem til 16. januar, oplyser anklageren.Politifolk rykkede fredag sidst på dagen ud til adressen i Sandved, der ligger godt 20 kilometer vest for Næstved.Man havde fået anmeldelsen klokken 17.30, oplyste politiet fredag, da man fortalte om et såkaldt mistænkeligt forhold på Torpevænget.På adressen blev der fundet et livløst nyfødt barn, og kvinden sigtes for at have dræbt barnet straks efter fødslen.Umiddelbart har politiet med henvisning til “sagens karakter” ikke frigivet flere oplysninger.Men man understreger, at den aktuelle sag ikke har forbindelse til sagen fra Slagelse, hvor politiet i november ledte efter et muligt begravet spædbarn ved det grønne område Anlægget.I forbindelse med den undersøgelse fik politiet hjælp af dykkere og andre.Når en mor dræber sit nyfødte barn, kan handlingen nogle gange juridisk flyttes hen til en anden paragraf i straffeloven end den almindelige om manddrab.Den drejer sig om, at kvinden har begået drabet på grund af “svækkelse, forvirring eller rådvildhed”, som er fremkaldt af fødslen.Her, i § 238, er strafferammen fængsel i fire år.Det er netop denne bestemmelse, som den 24-årige kvinde i retsmødet har erkendt sig skyldig i, oplyser specialanklager Susanne Bluhm.Derimod kan manddrab ifølge loven give fængsel på livstid, men udgangspunktet er fængsel i 12 år, viser retspraksis.Denne sigtelse nægter hun sig skyldig i.Varetægtsfængslingen begrundes af dommeren med, at kvinden på fri fod vil kunne vanskeliggøre politiets efterforskning af, hvad der er sket.Drabet skete ifølge politiets sigtelse i tidsrummet mellem torsdag aften og fredag morgen. Fødslen skete i hjemmet./ritzau/

Dødstallet efter det formodede angreb på et julemarked i den tyske by Magdeburg er lørdag formiddag steget til fem.Det siger Reiner Haseloff, Sachsen-Anhalts ministerpræsident, på et pressemøde.Der er over 200 tilskadekomne, siger han videre.Tidligere lørdag lød det, at dødstallet var steget fra to til fire efter det formodede angreb, som skete fredag aften, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked.Politiet har lørdag morgen sagt, at der er 41 svært tilskadekomne.Hændelsen fandt sted omkring klokken 19 i byen Magdeburg, som ligger i det østlige Tyskland.Ifølge flere af gæsterne kørte gerningspersonen zigzag gennem markedet – formentlig for at ramme så mange mennesker som muligt. Det har gæster sagt til den tyske avis Berliner Morgenpost.Efter hændelsen blev en 50-årig mand fra Saudi-Arabien anholdt.Ifølge medier er manden læge og bor i byen Bernburg, der ligger omkring 46 kilometer syd for Magdeburg.En anonym saudiarabisk kilde siger til nyhedsbureauet Reuters, at Saudi-Arabien tidligere har advaret tyske myndigheder om manden, der har boet i Tyskland i knap to årtier.Ifølge kilden handlede advarslen om, at den 50-årige havde delt ekstremistisk indhold på sin profil på det sociale medie X.Det tyske medie Der Spiegel skriver, at den anholdte på X “åbenlyst sympatiserede” med det tyske parti Alternative für Deutschland, der hører til på den yderste højrefløj.Nogle tyske medier har desuden fremhævet, at den mistænkte i opslag på sociale medier har udtrykt sig kritisk om islam.Tyske myndigheder har ikke meldt noget ud om et muligt motiv.Det er ikke første gang, at en bil kører ind i en menneskemængde på et tysk julemarked.I 2016 skete det i hovedstaden, Berlin, hvor en lastbil kørte ind i en folkemængde på et julemarked. 12 personer blev dræbt./ritzau/