En bombe fra Anden Verdenskrig er blevet opdaget i den tyske by Hanau, som ligger omkring 20 kilometer øst for storbyen Frankfurt.Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.Bomben blev fundet nær en togstation i byen, og planen er, at den onsdag skal bortskaffes.I den forbindelse skal en del af byen evakueres, og 3000 personer skal derfor midlertidigt forlade deres hjem, meddeler byens myndigheder tirsdag.Evakueringen begynder onsdag morgen klokken 9. Mens bomben bliver bortskaffet, vil togstationen være ude af drift. Ligeledes vil der ikke køre tog mellem byerne Fulda og Frankfurt.Bomben, der vejer 250 kilo og stammer fra Anden Verdenskrig, blev fundet om eftermiddagen.Det skete, da et byggeområde ved en bro på stationen blev undersøgt i forbindelse med byggeriet, oplyser myndighederne i Hanau.Området, der onsdag bliver evakueret, dækker en radius på 500 meter fra det sted, hvor bomben blev fundet.Det er ikke usædvanligt, at der i Tyskland bliver fundet ueksploderet ammunition og krigsmateriel fra Anden Verdenskrig.De fleste af dem bliver desarmeret, uden at de forårsager nogen skader.I oktober blev dele af nattelivet i Hamburg lukket ned, og tusindvis af borgere blev evakueret fra deres hjem, efter at en bombe fra Anden Verdenskrig ligeledes blev opdaget i området.I juli sidste år blev der i det østlige Berlin fundet en bombe på 500 kilo, som ligeledes stammede fra Anden Verdenskrig.Også her blev tusindvis af mennesker evakueret, inden bomben blev uskadeliggjort.Næsten hele Hanau blev ødelagt, da briterne sønderbombede byen i 1945.Angrebet stod på i blot 20 minutter, og omkring 2500 personer mistede livet.Ni dage efter ankom amerikanske styrker til byen.Hanau er også kendt for at være byen, hvor brødrene Grimm er født og opvokset. De to brødre er kendt for deres bøger med folkeeventyr./ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger, at der er mistanke om udbrud af Marburgvirus i Tanzania, hvor otte mennesker er døde.Det fremgår af et opslag på det sociale medie X tirsdag aften dansk tid.- Vi kender til ni tilfælde indtil videre, herunder otte personer, som er døde. Vi vil forvente flere tilfælde i de kommende dage, mens smitteovervågningen forbedres, lyder det.Det gælder regionen Kagera, der ligger nordvestligt i landet.Sundhed.dk beskriver Marburgvirus som et af de mest dødelige virus, der findes. Her lyder det, at dødeligheden i Afrika kan være på op til 80-90 procent.WHO skriver, at organisationen har tilbudt sin “fulde assistance” til Tanzanias regering og til de berørte områder af landet.- Vi anbefaler nabolande at være opmærksomme og forberedte på at håndtere mulige smittetilfælde.Det lyder samtidig, at WHO “på nuværende tidspunkt” ikke anbefaler, at der indføres rejse- eller handelsrestriktioner over for Tanzania.Udmeldingen fra WHO kommer mindre end en måned efter, at der også i Rwanda, som er naboland til Tanzania, blev erklæret udbrud af Marburgvirus.Det gjaldt her en periode på tre måneder, og 15 personer mistede livet, skriver nyhedsbureauet AFP.Marburgvirus overføres til mennesker af en art af flagermus, der kaldes frugtflagermus.Kagera-regionen i Tanzania så for første gang et udbrud af Marburgvirus i marts 2023, hvor udbruddet stod på i to måneder. Der var tale om ni smittetilfælde, hvor seks personer mistede livet.WHO understreger ifølge AFP, at smittespredning af Marburg ikke sker ud af ingenting. Det kræver typisk, at man har direkte kontakt med kropsvæsker fra en smittet person, som har tydelige symptomer./ritzau/

Et israelsk luftangreb mod Deir al-Balah i den centrale del af Gazastriben har kostet mindst ti palæstinensere livet.Det oplyser sundhedspersoner til Reuters tirsdag aften dansk tid.Flere mennesker skal også være blevet såret i angrebet, men det står endnu ikke klart, hvor mange er er tale om.Sundhedspersonerne, hvis præcise titler ikke uddybes, siger også, at fem personer desuden er blevet dræbt i et andet angreb mod byen Rafah, som ligger sydligt i Gaza.Her skal fire desuden være blevet såret.Israels militær har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.Også tirsdag aften har Det Palæstinensiske Selvstyres sundhedsministerium ifølge AFP meldt om et israelsk luftangreb mod Jenin-lejren på Vestbredden.Her har seks personer mistet livet, lyder det – heriblandt en 15-årig dreng.- Der er seks martyrer og flere sårede som følge af den israelske bombardering af Jenin-flygtningelejren, lyder det fra myndigheden i Ramallah på Vestbredden.Israels militær har ikke kommenteret tallet, men bekræfter ifølge AFP, at det er udført “et angreb i Jenin-området”.Den palæstinensiske selvstyremyndighed, PA, fordømmer angrebet på Vestbredden.- Den planlagte indgriben (angrebet, red.) forhindrer alle bestræbelser på at opretholde sikkerhed og orden og genoprette det normale liv, siger Anwar Rajab, som er talsperson for PA’s sikkerhedsstyrker, i en udtalelse.- Det afspejler besættelsens hensigt om at forstyrre ethvert nationalt forsøg på at beskytte vores folk.Vestbredden er et palæstinensisk stykke land, som ligger vest for Det Døde Hav. Området har været besat af Israel siden Seksdageskrigen i 1967.Omfanget af vold og angreb på Vestbredden er vokset, siden der i 2023 udbrød krig i Gaza./ritzau/

En 27-årig mand er tirsdag aften blevet anholdt og sigtet for voldtægt af en 13-årig pige i et boligområde i Lyngby.Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Nick Jensen til Ritzau.Politiet fik anmeldelsen klokken 18.41, hvor det kort efter træffer den 13-årige pige.- Hun siger nogle ting, der gør, at vi undersøger forholdene nærmere, siger Nick Jensen.Kort efter bliver den anden part i sagen – en 27-årig mand – anholdt.- Der er ikke lige nu tegn på, at der er sket vold imod hende, men at der ikke er udvist tilstrækkeligt samtykke, siger han.Den 27-årige er sigtet for voldtægt på den baggrund, at hun er så ung, som hun er, og han har den alder, han har, tilføjer vagtchefen.Det er ikke lovligt at have samleje eller andre former for sex med en person, der er under 15 år.Det kan straffes hårdere, hvis man har sex med en person under 15 år, men selv er 22 år eller ældre.Politiets oplysninger tirsdag aften peger ikke på, at de to parter havde en forudgående relation.- Det er sket på en hjemmeadresse, hvor man har aftalt at mødes, siger Nick Jensen.Hvordan de to er kommet i kontakt med hinanden, vil han ikke komme nærmere ind på.Politiet arbejder videre med sagen tirsdag aften.- Vi får samlet de afhøringsrapporter, vi har, og tekniske spor og på baggrund af det, skal det vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen (onsdag, red.), siger vagtchefen./ritzau/

USA’s præsident, Joe Biden, vil fjerne Cuba fra en liste over statslige terrorstøtter.Det oplyser Det Hvide Hus ifølge flere medier.- En vurdering er blevet gennemført, og vi har ikke information, der støtter betegnelsen af Cuba som en statslig terrorstøtte, siger en højtstående embedsmand i Biden-administrationen ifølge nyhedsbureauet AFP til journalister.Den nye vurdering er sket som led i en aftale, som den katolske kirke også har været inde over.Den vil betyde, at personer, der af USA opfattes som politiske fanger, skal løslades.Fra Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, lyder det ifølge Reuters, at det drejer sig om 553 fanger.Cubas regering anerkender samtidig, at “fremtidige administrationer” i USA kan omgøre Bidens beslutning.Flere medier beskriver det også som sandsynligt, at Donald Trump vil omgøre beslutningen, når han næste uge tages i ed som præsident.Højtstående amerikanske embedsmænd siger ifølge nyhedsbureauet AP, at fangerne vil blive løsladt, når Biden-administrationen går af ved middagstid den 20. januar.I over seks årtier har Cuba måttet håndtere amerikanske sanktioner.Den kommunistiske ønation står i en alvorlig økonomisk krise med mangel på brændstof, mad, medicin og el.I de senere år har USA haft en noget skiftende kurs, hvad angår terrorstemplingen.Under Barack Obamas anden periode blev betegnelsen af Cuba som terrorstøtte trukket tilbage. Men i 2021 besluttede Trump igen at betegne landet som terrorstøtte.Trump har udpeget Marco Rubio, som er meget kritisk over for kommunisme og venstrefløjen generelt, som udenrigsminister. Rubios forældre er cubanere, som forlod Cuba i 1950’erne./ritzau/

Sydkoreanske efterforskere befinder sig onsdag lokal tid ved den suspenderede præsident Yoon Suk-yeols bolig for at gennemføre en anholdelse.Det skriver nyhedsbureauet Yonhap ifølge Reuters.Nogle parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet danner dog ifølge Yonhap en menneskekæde for at stoppe anholdelsen.Omkring 6500 støtter af Yoon står ved boligen ifølge data indsamlet af politiet.- Ulovlig arrestordre!, råber støtter af Yoon ifølge nyhedsbureauet AFP, mens de står med knæklys og sydkoreanske og amerikanske flag.3. januar forsøgte sydkoreansk politi uden held første gang at anholde Yoon. Her nægtede præsidentens vagter i flere timer efterforskerne at komme ind for at anholde Yoon. Til sidst måtte de give op.Ifølge Yonhap er der på ny opstået en situation, hvor vagterne står i vejen.En arrestordre er udstedt på baggrund af, at præsidenten 3. december erklærede militær undtagelsestilstand i Sydkorea. Den overraskende beslutning kastede landet ud i politisk krise.Yoon begrundede det med, at der var sydkoreanske politikere, som gik Nordkoreas ærinde, og som modarbejdede Sydkoreas interesser.Arrestordren er udstedt på baggrund af anklager om at tilskynde til oprør ved at erklære undtagelsestilstand.Hvis Yoon bliver anholdt, vil det være første gang, at det sker for en siddende præsident i Sydkorea.Lokale medier rapporterer ifølge AFP, at korruptionsefterforskere og politi har samlet op mod 1000 ansatte til at gennemføre en anholdelse onsdag.Myndighederne har truet med at anholde præsidentens vagter.Parlamentet besluttede 14. december med støtte fra flere af Yoons partimedlemmer at stille præsidenten for en rigsret på grund af undtagelsestilstanden. Dermed mistede Yoon sine beføjelser og blev suspenderet. Premierminister Han Duck-soo er blevet udpeget som fungerende præsident.Den sydkoreanske forfatningsdomstol skal nu tage stilling til, om han skal fjernes helt fra embedet eller have sine beføjelser tilbage./ritzau/

En 57-årig kvinde er død i en trafikulykke tirsdag. Det oplyser vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske.Ifølge mediet kørte kvinden i en personbil, som tirsdag aften kolliderede med en varebil nær Øsløs nord for Thisted.Føreren af varebilen er blevet kørt til tjek på sygehuset. De pårørende er underrettet.Nordjyllands Beredskab skrev klokken 17.53 tirsdag aften på det sociale medie X, at vejen mellem Øsløs og Gøttrup er “komplet spærret”.- Vi opfordrer bilister til at finde en anden rute, skrev beredskabet.Der er tirsdag aften endnu ingen meldinger om, hvornår vejen bliver genåbnet.Vagtchefen siger til Nordjyske, at der tirsdag aften er en bilinspektør ude ved stedet for at klarlægge, hvad der er sket./ritzau/

Mads Davidsen er inde i en raptus af forandringsiver i sit kun andet år som biskop over Fyens Stift. Skal der være vin eller ej i nadveren? Og skal visse kirker gøres til såkaldte højtidskirker og altså kun have gudstjenester med lange mellemrum?Det er sager, der rokker ved reformatoriske grundpointer og dansk kirkelovgivning. Sagen om nadveren kan nok løses i mindelighed ved de fleste kirker, hvor der allerede i dag er mange forskellige løsninger. Mere omkalfatrende er Davidsens oplæg til reform af måden, vi tænker sognekirker på. Igen trækker det tråde tilbage til Reformationens og dermed den lutherske lære om kirken. I Davidsens landemodetale til præsterne og menighedsrådene introducerede han et nyt begreb: højtidskirker. Det kunne lyde som en eufemisme for ødekirker, et gammelt ord for forladte og lukkede kirker. Den fynske biskop definerer en højtidskirke som en kirke, hvor der ikke længere er faste gudstjenester om søndagen. Det er et brud med den gamle tanke om, at en kirke er en sognekirke med en sognepræst med en søndagsgudstjeneste. Et af reformatorernes kritikpunkter af den katolske kirke var manglen på sognepræster. For mange sognekirker var henlagt til vikarer og uden fast gejstlig betjening. Det blev et princip for Luther, at menigheden havde krav på en præst og evangeliets forkyndelse i deres sogn. I sit store reformkatalog fra 1520, stilet til den tyske adel, nævner Luther en lang stribe af ønsker. Der var alt for mange helligdage, mente han. Søndagen var den højtidsdag, der egentlig alene burde bevares. Og så skulle der være én præst i hver by. Samtidig var Luther helt på det rene med, at ensomt beliggende kapeller og kirker ”på åben mark skulle jævnes med jorden”, som han skriver. Faktisk tog Hans Tausen og reformatorerne i Viborg sådanne udtryk meget alvorligt. Allerede i 1529 blev 12 kirker revet ned i Viborg. Nogle af de samme tendenser gjorde sig gældende, da Reformationen blev indført i hele Danmark efter 1536. Den nye, kongestyrede kirke ville rationalisere driften og sammenlægge og nedlægge kirker, hvor søgningen og økonomien var for lille. Det førte til nogle kirkelukninger, men faktisk også protester, som fik visse herremænd og menigheder til at opretholde kirker selv på steder, der altså allerede i 1500-tallet ansås som for små til egen kirke. Der er selvfølgelig sket en hel del siden med demografien og bevægelighed. Alligevel er der noget principielt og teologisk i sagen. Derfor beskytter dansk kirkelovgivning faktisk stadig menigheden, når det handler om adgangen til gudstjenestelig betjening. Ifølge endnu gældende paragraffer i Danske Lov af 1683 må en præst ikke have for mange kirker. Underforstået: Det vil gå ud over den lige adgang til Guds ord og sakramenterne. Lov om kirkers brug giver for eksempel også 10 sognemedlemmer ret til at få deres sognekirke stillet til rådighed for gudstjeneste ved en anden præst end sognets. Så selvom man skar helt ned på betjeningen af nogle kirker, ville menigheden kunne gøre krav på at få en anden præst til at holde gudstjeneste. Men er der den nødvendige kirkelige vækkelse i sognene til dette i nutiden? Sognet har været afgørende i dansk vækkelse fra 1800-tallet og frem. For teologisk blev sognet identificeret med selve menigheden. Sognet var menigheden, om de var vågnet op til dåd eller ej. En grundtvigsk teolog som Morten Pontoppidan kunne tale om sognet som en gudgiven ordning for menighedens liv. Det er blevet et løsen i al senere dansk kirkelovgivning. Tænk bare på menighedsrådene: Alt skal løses i sognet som repræsentanterne for Guds menighed på hvert et sted. Ikke mindst på Fyn, hvor det i præstekredse i det 20. århundrede blev anset som et grundvilkår for både folkets og kirkens liv. Det kirkelige blad benævnt ”Sognet”, der blev udgivet af vestfynske præster fra 1940’erne til 1967, siger det ret tydeligt. Denne holdning lever stadig i mange fynske landsogne, og den er også blevet markeret her i avisen af den fynske sognepræst Nana Hauge. Her er det værd at notere, at Mads Davidsen faktisk ikke gør op med dette. Med højtidskirkerne skal kirkerne stadig stå til rådighed for menighederne, forklarer biskoppen. Men ikke partout som præstebetjente om søndagen. Måske biskoppen derfor skulle begynde et andet sted i sit reformarbejde. Han kunne sætte et arbejde i gang, der kvalificerede menighederne til selv at holde gudstjenester. Lægmands- og degnegudstjenester er ikke ukendte i historien. Det er stadig udbredt på Færøerne og nogle steder i Norge og Tyskland. Sognepræsten kommer til højtiderne, og når der kaldes på vedkommende. Ellers står menigheden selv for en gudstjeneste med læsninger, salmer og oplæsning af prædikener. Arbejdet med en reform af sogne- og kirkelivet begynder ikke med bygningerne, men med en oprustning og kvalificering af lægfolkets ansvar. 

Survival of the fittest. Det udtryk – den stærkeste overlever – bruges tit om, hvorfor nogle mennesker og dyr klarer sig bedre end andre.Ofte afhænger sandsynligheden for et godt liv af gode gener og et miljø, som gør en sund og stærk til at klare kamp og konkurrence. Men nogle gange kan man vel også bare være heldig?Det sidste har en gruppe amerikanske forskere forsøgt at blive klogere på. Forskerholdet kommer fra Cornell University i Ithaca i New York, og i begyndelsen af januar præsenterede de deres undersøgelse af betydningen af held i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science.”Vi ville finde ud af, hvad der skete, hvis vi skabte et samfund, hvor alle begynder med at have samme genetik og adgang til de samme ressourcer i det samme miljø tidligt i livet. Vil de se forskellige ud, når de bliver voksne? Vil vi se en ulighed udvikle sig?,” siger Matthew Zipple, der er evolutionsbiolog og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, til det amerikanske medie NPR.Til studiet brugte forskerholdet omkring 100 genetisk identiske mus, som blev samlet i mindre grupper i udendørs indhegninger og fik de samme ressourcer til rådighed. Herefter fulgte forskerne musene over 46 dage og observerede deres adfærd og fysiske form og vægt.Særligt hanmusene konkurrerede med hinanden om mad og hunner, og her kunne forskerne se forskellen i held.Hvis en mus for eksempel tilfældigt vandt en kamp om maden med en anden ellers jævnbyrdig mus, blev den større og stærkere og fortsatte derfra med at vinde kampen om maden. Selvom omstændighederne var ens, endte nogle hanmus med at have et større territorium og flere hunner ved eksperimentets udløb.Dermed viser undersøgelsen, at man på trods af et ens udgangspunkt kan ende meget forskellige steder i livet, siger Matthew Zipple til NPR.”Det, som disse resultater virkelig understreger, er, at det ikke nødvendigvis er en persons egen skyld, hvis vedkommende ender med at have færre ressourcer end andre,” siger han til NPR.De amerikanske forskere er ikke de første til at kigge på betydningen af held, siger Trine Bilde, der er professor på institut for biologi – genetik, økologi og evolution på Aarhus Universitet. Selv har hun blandt andet undersøgt, om held er med til at afgøre, hvilke hunedderkopper der formerer sig, og hvilke der kun ender med at blive hjælpere.”Her så vi på konkurrencebetingede fordele, som hvis en edderkop tilfældigvis når at spise en flue, der sidder fast i spindet, først – og dermed bliver større og stærkere. Vi kunne ikke konkludere, at det havde betydning i det studie, men derfor kan teorien om held stadig være rigtig hos andre dyr,” siger hun.I den nye forskning savner hun dog, at det blev undersøgt, om de heldigste mus også er dem, der giver flest gener videre, og hvad der sker derfra.”Forskerne fandt ud af, hvilke mus der klarede sig bedst i deres egen levetid, men deres efterkommere vil ikke kunne arve deres held. Man kan antage, at de heldige mus får spredt deres gener mere end de uheldige mus, men det betyder ikke, at deres unger også klarer sig bedre,” siger hun og tilføjer, at det kunne være interessant at se, om held kan udligne nogle af ulemperne ved “dårlige” gener.

Kommende præsident Donald Trumps allierede i den nyvalgte amerikanske Kongres har siden nytår haft travlt med at gøre klar til magtovertagelsen mandag i næste uge.Det betyder blandt andet, at der nu er et formelt lovforslag, der skal give den nye præsident mandat til at indlede forhandlinger med Danmark om et eventuelt køb af Grønland. Det følger lovforslag fra sidste uge, der tilsvarende skal give Trump mandat til at forhandle med Panama om at købe Panamakanalen, ligesom der ligger et forslag om at omdøbe Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf.Det er endnu uklart, om de tre lovforslag kan samle opbakning i Kongressen, og hvornår de eventuelt kan blive sat til afstemning. Trump har ikke brug for Kongressen for at kunne forhandle med andre lande. Men han skal have mandat til at bruge penge fra statskassen.Forslaget ved navn “Gør Grønland mægtigt igen” – Make Greenland Great Again – blev mandag formelt fremsat af det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Andy Ogles med opbakning fra 10 af hans partifæller. Ingen af dem har ytret stærke holdninger til det konkrete forslag, men Ogles gør det over for tv-stationen FoxNews klart, at det handler om at bakke op om Trumps dagsorden, straks han tager over fra demokraten Joe Biden.“Joe Biden har de seneste fire år holdt en blæselampe mod USA’s gode ry og rygte. Så endnu før han har overtaget embedet, siger præsident Trump til verden, at ‘America First’ er tilbage,” siger Ogles med henvisning til Donald Trumps politik for altid at sætte USA’s interesser forrest.“USA’s økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser skal ikke længere have andenprioritet, og Republikanerne i Repræsentanternes Hus er klar til at hjælpe præsident Trump med at levere varen for det amerikanske folk,” siger Ogles. Det republikanske kongresmedlem Andy Ogles står bag lovforslaget, der skal give kommende præsident Donald Trump mandat til at forhandle med Danmark om at købe Grønland. Foto: Mark Humphrey/AP/Ritzau Scanpix Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at få interview med Ogles eller nogen af de øvrige forslagsstillere. Men kongresmedlem Barry Moore fra Alabama siger i en skriftlig kommentar, at han er stolt over at bakke op om lovforslaget.“Det er afgørende for USA’s nationale sikkerhed og økonomiske interesser at erhverve Grønland. Fire år under Joe Bidens fejlslagne lederskab har svækket vores position i verden. Denne lov vil sikre, at vi tager modige skridt for at beskytte vores fremtid, og den rummer et klart budskab om, at USA vil føre an med strategi og styrke,” skriver Moore.Vil beskytte råstofferEnkelte andre kongresmedlemmer har den seneste uge kommenteret Trumps ønske om at købe Grønland. Men ligesom da Trump på et pressemøde svarede, at han ikke ville afvise at bruge militæret for at nå sit mål, er flere af kommentarerne puljet med kommentarer til idéen om at købe Panamakanalen. Så det kan sommetider være svært at skille de to forslag og en tredje Trump-tanke om at gøre Canada til USA’s 51. delstat fra hinanden, ligesom nogle af kommentarerne synes baseret på misforståelser om Grønland.Det gælder for eksempel en udtalelse fra senator Tommy Tuberville, der er en af Trumps stærkeste støtter i Kongressen. “Det vil være som Hawaii. Dejligt vejr. Jeg tror, det handler om vores nationale sikkerhed,” siger Tuberville til avisen The Independent. Avisens korrespondent siger til Kristeligt Dagblad, at Tuberville svarede på et spørgsmål om både Grønland og Canada. Tuberville har i et længere interview med mediet 1819News i hans hjemstat Alabama givet masser af argumenter for idéen om at købe Panamakanalen. Her siger han om Grønland kun, at det “jo tydeligvis er et meget stort stykke land”. The Independent har også talt med den republikanske senator Bill Hagerty, der taler om behovet for at beskytte råstoffer, som Trump er bekymret for, at Kina kan få adgang til. Og senator Dan Sullivan fra Alaska lyder også til at bakke op.“Der er nogle gode argumenter for det. Arktiske ressourcer, en strategisk placering i Arktis, missilforsvar, helt utrolige ressourcer, olie og gas, kritisk vigtige mineraler. Ved du hvad det lyder som for mig? Alaska, mand,” siger Dan Sullivan til The Independent.Tvivl om nødvendighedDer er dog ikke umiddelbart nogen, der svarer på, hvorfor det skulle være nødvendigt for USA at eje Grønland i stedet for at søge en aftale inden for den eksisterende samarbejdsaftale med Grønland og Danmark. Det er heller ikke alle, der forholder sig til det formelle forhold mellem Danmark og Grønland. Ligesom ingen af politikerne umiddelbart har forholdt sig til antydningen af, at USA skulle sætte militæret ind for at få kontrol over Grønland.Men senator Cynthia Lummis fra Wyoming er mere nuanceret i sin opbakning. “Jeg synes, Canada skal gøre, hvad de ønsker, og Grønland skal gøre, hvad de ønsker. Og Danmark skal selvfølgelig være med i diskussionen. Men der er så mange spændende muligheder i verden, så det ville være forkert bare at afvise det her som useriøs snak, for der er jo tale om bånd, der kan ændre sig, og det kan være svært at vide, hvilken form de ændringer vil tage,” siger Lummis til The Independent. Enkelte demokrater har også udtalt sig om Grønlandsplanerne. Der lyder således til at være betinget opbakning fra senator John Fetterman fra Pennsylvania, der ofte går egne veje politisk, og som forleden besøgte Donald Trump på Mar-a-Lago i Florida. Fetterman understreger over for tv-stationen ABC, at der i givet fald skal være tale om en “ansvarlig dialog” og ikke bare om at købe nogle andre ud.“Der er mange, der flipper lidt ud over det, og jeg vil selvfølgelig aldrig bakke op om at bruge magt. Nogle ting kan blive til noget, andre kan ikke, men det er alt sammen led i en løbende dialog. Men nu skal vi også lige tage det roligt og ikke flippe ud over hvert eneste tweet, hver eneste udtalelse eller alle pressemøder,” siger Fetterman. Der lyder dog ikke til at være meget opbakning fra det demokratiske partiapparat. Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, sagde i sidste uge ifølge mediet Axios, at “Trump kaster om sig med mange mærkelige og temmelig tilfældige idéer i en lind strøm”. Og den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, lod forleden forstå, at han ikke ser meget fornuft i Trumps idéer.