Mindst 694 personer er dræbt og 1670 kommet til skade som følge af et jordskælv i Myanmar fredag.Det oplyser landets militærjunta natten til lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.Jordskælvet ramte tidligt fredag og er blevet målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.Jordskælvet havde sit epicenter tæt på Myanmars næststørste by, Mandalay, hvor der bor omkring 1,5 millioner mennesker.Fredag eftermiddag dansk tid oplyste lederen af militærjuntaen, Min Aung Hlaing, at mindst 144 personer havde mistet livet som følge af skælvet.Hlaing ventede dog, at dødstallet ville stige yderligere.I både Thailand og Kina mærkede man rystelserne fredag.I Thailands hovedstad, Bangkok, er mindst ti personer døde. De fleste mistede livet i forbindelse med, at en bygning, der var i gang med at blive opført, kollapsede.Det oplyser guvernør i Bangkok Chadchart Sittiput ifølge AFP.Selv om rystelserne også kunne mærkes i dele af Kina, er der ingen meldingerne om omkomne kinesiske statsborgere. Det oplyser Kinas udenrigsministerium natten til lørdag ifølge Reuters.Min Aung Hlaing opfordrer natten til lørdag til, at der iværksættes hurtige redningsaktioner i de områder af landet, der er berørt af jordskælvet. Det fremgår ifølge Reuters af en udtalelse fra juntalederen.Fredag opfordrede Hlaing „ethvert land‟ til at yde hjælp og donationer som følge af jordskælvet.Han sagde, at han har åbnet ruter til international støtte og har taget imod tilbud om hjælp fra Indien og den sydøstasiatiske samarbejdsorganisation Asean.Ifølge Reuters har USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderet, at antallet af døde kan nå op på mellem 10.000 og 100.000.Tidligere fredag oplyste Udenrigsministeriet til Ritzau, at det ikke havde kendskab til danskere, som er kommet alvorligt til skade i forbindelse med jordskælvet.Fredag omkring klokken 12 var 3250 personer tilmeldt Danskerlisten i Thailand og 15 i Myanmar.Der bor over 50 millioner mennesker i Myanmar. Militærstyret tog magten i landet ved et kup i februar 2021./ritzau/

Den midlertidige rektor på Columbia University, Katrina Armstrong, har valgt at fratræde sin stilling.Det meddeler topuniversitetet, der er beliggende i New York, ifølge nyhedsbureauet Reuters.Der oplyses ingen grund til beslutningen, der kommer, efter at uddannelsesinstitutionen har været genstand for kritik fra præsident Donald Trumps administration.For tre uger siden annullerede regeringen en bevilling på 400 millioner dollar til universitetet. Det svarer til cirka 2,7 milliarder danske kroner.Trump-administrationen mener ikke, at universitetet gør nok for at bekæmpe antisemitisme, efter at der i 2024 foregik propalæstinensiske demonstrationer på universitetet som følge af krigen i Gaza.Universitetet er af regeringen desuden blevet anklaget for at være for passiv i forhold til chikane af jødiske studerende.I sidste uge gik Columbia University med til at foretage en række ændringer i universitetets politik for at imødekomme krav fra Trump-administrationen.Universitetet har blandt andet gjort det forbudt at bære mundbind på campus, så personer ikke kan skjule deres identitet under demonstrationer.Ved fremtidige demonstrationer på campus skal deltagere desuden identificere sig.Katrina Armstrongs forgænger Minouche Shafik trådte i august sidste år tilbage ovenpå en periode med store Gaza-demonstrationer, mens Armstrong blev konstitueret rektor.Armstrong stopper ikke helt og skal fremover lede universitetets medicinske afdeling.Claire Shipman, der er viceformand i bestyrelsen, indsættes som midlertidig rektor, mens Columbia University leder efter en permanent fremtidig rektor.Columbia University er en del af Ivy League, som er en gruppe prestigefyldte universiteter i det nordøstlige USA./ritzau/

Administrationen under den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte fredag Kongressen, at man vil nedlægge stort set alle stillinger i det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, og lukke agenturet.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Flere tusinde af agenturets medarbejdere har modtaget et internt notat, hvor det fremgår, at alle ikke lovbestemte stillinger, vil blive nedlagt i juli og september.Notatet, som Reuters er i besiddelse af, er blevet sendt til agenturets medarbejdere af USAID’s fungerende vicedirektør, Jeremy Lewin. Han er desuden en del af Departement for Regeringseffektivitet (Doge), som rigmanden Elon Musk står i spidsen for.Det amerikanske udenrigsministerium oplyste fredag Kongressen om nedskæringerne i et notat.Her fremgår det, at USAID’s missioner vil blive lukket ned over hele verden, og at agenturets resterende funktioner vil blive lagt ind under udenrigsministeriet.- Desværre afveg USAID fra sin oprindelige opgave for længe siden. Som følge af det var resultaterne for få og omkostningerne for store, skriver USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i notatet ifølge AFP.Kort efter sin indsættelse som præsident den 20. januar satte Trump al udviklingsbistand på pause i 90 dage. Det har skabt frygt og bekymring for, hvordan landets bidrag til verdens trængte lande kommer til at se ud fremover.I 2023 modtog 70 af de 77 lande, som Verdensbanken karakteriserer som værende lav- og mellemindkomstlande, bistand fra USAID.Det skriver AFP på baggrund af en rapport fra Congressional Research Service (CRS), der blandt andet leverer analyser til medlemmer af Kongressen i USA.Samme år udbetalte USA 72 milliarder dollar – det svarer til omkring 520 milliarder kroner – i bistand.USAID har historisk set spillet også en stor rolle i koordinering af katastrofehjælp.Tidligt fredag morgen ramte et jordskælv med en beregnet styrke på 7,7 i Myanmar.Mindst 144 personer meldes døde. Derudover meldes der om 732 tilskadekomne.Trump har lovet, at USA ville hjælpe Myanmar efter jordskælvet. Det skriver AFP.- Det er forfærdeligt, sagde Trump til journalister i Det Ovale Kontor fredag.- Det er virkelig slemt, og vi vil gerne hjælpe. Vi har allerede talt med landet, tilføjede præsidenten./ritzau/

USA’s præsident, Donald Trump, er åben over for at indgå individuelle aftaler med lande, der ønsker at undgå amerikansk importtold.Det siger Trump fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.Om bord på præsidentflyet, Air Force One, oplyser præsidenten til flere journalister, at flere lande, deriblandt Storbritannien, har henvendt sig for at indgå aftaler.- De ønsker at indgå aftaler. Det er muligt, hvis vi kan få noget til gengæld, siger Trump.- Jeg er helt sikkert åben over for det, lyder det videre.USA indfører fra 2. april en såkaldt „gengældelsestold‟ på importerede varer fra en række lande.EU bliver eksempelvis ramt af en told på 25 procent på biler, der eksporteres til USA. I forvejen har den amerikanske præsident lagt samme toldsats på stål og aluminium fra EU.Donald Trump vurderer ikke, at det er muligt at indgå toldaftaler, før den næste omgang af gengældelsestold rulles ud i næste uge.- Nej, det bliver sandsynligvis senere. Det er en proces, siger præsidenten.Trump oplyser desuden, at han inden længe vil annoncere en told rettet mod medicinalindustrien. Han afviser at komme med yderligere detaljer om dato og toldsats.EU-Kommissionen har som modsvar på den amerikanske told valgt at lægge told på varer fra USA for 26 milliarder euro. Det svarer til knap 194 milliarder kroner.Det var oprindeligt meningen, at EU-tolden skulle træde i kraft 1. april, men den er blevet udsat med to uger.EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i sidste uge på et møde i Bruxelles, at hun håber på, at EU kan lave en forhandlingsløsning med Trump./ritzau/

Vi er åbne for kritik, men vi sætter ikke pris på den tone, den leveres i.Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en video, som han har delt på X natten til lørdag, få timer efter USA’s vicepræsident J.D. Vances besøg i Grønland.- Det er ikke sådan, man taler til sine tætte allierede. Jeg anser stadig Danmark og USA for at være tætte allierede, siger Løkke i videoen.Da J.D. Vance fredag besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base, sendte han en kraftig kritik i retning mod Danmark.I en tale på militærbasen sagde han, at basen er „mindre sikker, end den var for 30-40 år siden, da nogle af vores allierede ikke har holdt trit‟.- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, lød det fra Vance.Lars Løkke Rasmussen siger i videoen natten til lørdag, at han respekterer, at USA har behov for en større militær tilstedeværelse i Grønland.- Vi – Danmark og Grønland – er meget åbne for at diskutere det her med jer med et åbent sind, siger Løkke.Udenrigsministeren henviser i videoen til en forsvarsaftale fra 1951 mellem Danmark og USA, der giver USA brede rammer for tilstedeværelse i Grønland.Aftalen betyder blandt andet, at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.- Vi kan gøre meget mere indenfor rammerne af de aftaler, som vi har i dag, siger Løkke.Udenrigsministeren henviser også til, at Vance har sagt, at både Danmark og USA har gjort for lidt i Grønland.- Faktum er, at vi alle har høstet fredsdividenden. Vi handlede alle ud fra den antagelse, at Arktis var og burde være et område med et lavt niveau af spændinger. Men det er slut nu. Status quo er ikke en mulighed, siger Løkke.Fredag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, under sit besøg i Grønland omtalte Danmark på en måde, der ikke er retvisende.Danmark er en „god og stærk‟ allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i „meget svære situationer‟, lød det fra Frederiksen./ritzau/

Den svenske journalist Kaj Joakim Medin er fredag blevet fængslet i Tyrkiet.Det skriver flere medier heriblandt nyhedsbureauet Reuters.Medin ankom torsdag til den tyrkiske storby Istanbul for at dække de seneste dages demonstrationer landet.Kort efter sin ankomst blev han anholdt.- De henter mig ind til afhøring nu, skrev Medin torsdag middag i en besked til sine kolleger på avisen Dagens ETC.Herefter kørte ingen fra ham i mere end et døgn.- Han er blevet ført til et fængsel. Her har der været en form for høring af dommere og anklagere, sagde chefredaktør for Dagens ETC, Andreas Gustavsson, fredag eftermiddag til den svenske tv-station TV4.Den tyrkiske statsanklager oplyser fredag, at Medin er blevet fængslet efter anklager om at have fornærmet Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, samt at være medlem af en terrororganisation. Det skriver Reuters.Anklagerne relaterer sig til en efterforskning, der blev indledt efter en demonstration i Stockholm i januar 2023.Her blev en dukke, der forestillede Erdogan, hængt op fra en lygtepæl nær hovedstadens rådhus.Ifølge de tyrkiske myndigheder er Medin blandt 15 personer, der er under mistanke for at have organiseret, tilskyndet til eller have forbindelse til demonstrationen i Stockholm.De svenske myndigheder har bedt den tyrkiske ambassadør i Stockholm om at få uddybet anklagerne mod Medin og kræve, at journalisten hurtigst muligt får adgang til konsulær bistand. Det fortæller den svenske udenrigsminister Maria Malmer Stenergard til den svenske tv-station SVT.Demonstrationerne i Tyrkiet brød ud, efter anholdelsen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, onsdag i sidste uge.Mere end 1879 personer er blevet anholdt for at tage del i demonstrationerne. Det oplyste den tyrkiske indenrigsminister, Ali Yerlikaya, torsdag ifølge AFP./ritzau/

Den amerikanske techmilliardær Elon Musks selskab xAI har opkøbt det sociale medie X i en aftale, der værdisætter platformen til 33 milliarder dollar.Det skriver Elon Musk i et opslag på X.- xAI og X’s fremtid er sammenflettet. I dag (fredag, red.) tager vi det officielle skridt mod at kombinere data, modeller, beregninger, distribution og talent, lyder det.Det sociale medie, der tidligere var kendt som Twitter, er blevet solgt i en aktiebaseret handel, der ifølge Musk værdisætter xAI til 80 milliarder dollar og X til 33 milliarder dollar, når man tager højde for platformens gæld på 12 milliarder.De 33 milliarder dollar svarer til over 200 milliarder kroner.- Denne kombination vil frigøre enormt potentiale ved at blande xAI’s avancerede AI-kompetencer og ekspertise med X’s massive rækkevidde, skriver Musk.Milliardærens AI-virksomhed, der blev lanceret i 2023, rejste for nylig seks milliarder dollar fra investorer i en finansieringsrunde, som værdiansatte selskabet til 40 milliarder dollar.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Selskabet beskæftiger sig med at udvikle løsninger inden for kunstig intelligens.Elon Musk tilføjer i opslaget, at X har mere end 600 millioner aktive brugere. Platformen er gennem de seneste to år blevet omdannet til „et af de mest‟ effektive selskaber i verden.Et konsortium af investorer med Elon Musk i front afgav i februar et bud på over 700 milliarder kroner for at opkøbe OpenAI, der står bag ChatGPT.Buddet blev imidlertid afvist af OpenAI-chefen Sam Altman i et opslag på X.Elon Musks AI-selskab introducerede den seneste version af sin chatbot – Grok-3 – i samme måned.Chatbotten konkurrerer mod blandt andet ChatGPT og den kinesiske AI-tjeneste Deepseek.Tilbage i 2022 købte Musk den sociale platform, der dengang hed Twitter, for omkring 44 milliarder dollar. Købet betød samtidig, at platformen blev et privatejet selskab./ritzau/

Sjældent om nogensinde er Danmark blevet kritiseret så voldsomt af USA, landets bedste ven og nærmeste allierede, som det har lydt i mange år.Den amerikanske vicepræsident J.D. Vances besøg på den amerikanske Pituffik Space Base (tidligere Thulebasen) i det nordvestlige Grønland var ventet med ængstelse i de danske og grønlandske regeringskontorer, og i hvert fald for den danske regering viste det sig at være med god grund.Danmark har slet ikke levet op til sit ansvar for at sikre Grønland militært de sidste 30-40 år, og derfor er landet i dag udsat for langt større fare fra russisk eller kinesisk side end tidligere, lød det fra J.D. Vance. Han har tidligere kaldt Danmark en „dårlig allieret‟, og på militærbasen ville han da godt ære de faldne danske soldater i USA’s krig i Afghanistan for 20 år siden på samme måde, som han ville ære de amerikanske soldater, der døde under invasionen i Frankrig under Anden Verdenskrig. Det ændrede imidlertid ikke ved, at Danmark slet ikke har investeret nok i Grønland og ikke har sikret landet.‟Det skal ændres,‟ sagde han.Præsident Donald Trump har sagt, at USA er nødt til at „have Grønland‟, og det gentog han igen fredag aften under Vances besøg. J.D. Vance undlod dog at gentage præsidentens ord, da han blev spurgt af de medfølgende journalister fra amerikanske medier. Han pointerede i stedet, at USA respekterer Grønlands Selvstyre, og han var sikker på, at et uafhængigt Grønland ville blive langt sikrere under en amerikansk sikkerhedsparaply, end det er under den danske paraply. Men USA vil respektere Grønlands suverænitet, forsikrede vicepræsidenten.Netop den udtalelse må berolige mange i Grønland og ikke mindst i den nye grønlandske regering, Naalakkersuisut, der netop blev præsenteret i dag. Det var imidlertid også tydeligvis et led i den amerikanske strategi – at forsøge at rette et skarpt øksehug ned gennem rigsfællesskabet med skarp kritik af Danmark og venlige og respektfulde udtalelser om det fantastiske og smukke Grønland og dets vidunderlige befolkning.Set fra helikopterhøjde er det umiddelbart en stærkt bekymrende strategi, især fordi den skarpe kritik af Danmark ligner endnu et søm til Natos ligkiste. Umiddelbart har J.D. Vance jo ret i, at Danmark på nogle punkter har fejlet med hensyn til forsvaret af Grønland, for eksempel med krigsskibe, der er ude af stand til at skyde med sine kanoner. Det er imidlertid kun en halv sandhed, fordi hele forsvarssystemet i Grønland siden 1951 har bygget på, at USA næsten frit har kunnet indrette alt det forsvar i landet, som man mente var nødvendigt af hensyn til USA’s sikkerhed. Det er der aftaler om, som senest blev opdateret med Igaliku-aftalen fra 2004.USA har imidlertid selv neddroslet sine forsvarsaktiviteter i Grønland voldsomt. Hvor der umiddelbart efter Anden Verdenskrig var 5000 soldater og omkring 16 amerikanske militære anlæg og vejrstationer, er der i dag alene Pituffik-basen med nogle få hundrede ansatte tilbage. Så når J.D. Vance retter så skarp kritik mod Danmark, er det en kritik, der i meget høj grad falder tilbage på USA selv og ikke ligner noget særlig godt argument for, at netop USA er „nødt til at have Grønland.‟Den slags faktuelle forhold er imidlertid uvæsentlige for den nuværende amerikanske regering. Derfor er især Danmark og rigsfællesskabet fortsat i en meget vanskelig situation. På den ene side kan man ånde lettet op over, at USA ifølge vicepræsidenten vil overlade det til Grønland selv at lægge sig ind under den amerikanske beskyttelse. Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit, der netop er tiltrådt som ny selvstyreformand for en bred samlingsregering af fire af fem grønlandske partier, sagde meget klart fredag, at Danmark er Grønlands nærmeste allierede, og at det bliver en lang proces at gøre Grønland selvstændigt.På den anden side kan Danmark fortsat komme under et enormt pres fra USA. Taget for pålydende kan J.D. Vances udtalelser tolkes sådan, at Danmark enten må tage ansvaret for hele Grønlands territoriale sikkerhed eller opgive rigsfællesskabet og overlade opgaven til et selvstændigt Grønland under USA’s vinger. Den danske regering har allerede netop afsat 15 milliarder kroner yderligere til forsvaret af Grønland, men kravene kan blive langt højere. Her bliver det kommende Nato-topmøde i juni helt centralt, fordi det skal fastsætte de såkaldte styrkemål for medlemslandene. Her kan rigsfællesskabet som et befolkningsmæssigt lille, men geografisk enormt område risikere at komme til at stå tilbage med en kolossal regning.Oven i den kommer, at den grønlandske regering vil stille krav til Danmark om at genforhandle selvstyreaftalen fra 2009, så Danmark kommer til at finansiere de sagsområder, Grønland hjemtager. Det har landet hidtil selv skullet betale.For regeringen vil det dog formentlig stadig være lykkeligt, hvis man kan ride stormen fra Washington af med ussel mammon og holde sammen på rigsfællesskabet. Men foreløbig er der dog langt til nogen form for lettelse i regeringen.Som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i en udtalelse efter J.D. Vances Grønlandsbesøg og skarpe kritik:‟Det er ikke en retvisende måde at omtale Danmark på.‟

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, omtalte Danmark på en måde, der ikke er retvisende, da vicepræsidenten fredag besøgte den amerikanske militærbase Pituffik Space Base i Grønland.Danmark er en „god og stærk‟ allieret, der i mange år har stået side om side med amerikanerne i „meget svære situationer‟.- Derfor er det ikke en retvisende måde, vicepræsidenten omtaler Danmark på, siger Mette Frederiksen.Under besøget i Grønland rettede J.D. Vance stor kritik mod Danmark og sagde blandt andet, at Danmark „ikke har holdt trit‟.- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland, sagde Vance.Statsministeren siger også, at det er vigtigt, at Vance gjorde det klart, at USA „respekterer‟ Grønlands suverænitet og grønlændernes ret til selvbestemmelse.Mette Frederiksen tilføjer, at det „til gengæld er rigtigt‟, at sikkerheden i Arktis skal prioriteres højere, og at Danmark derfor styrker indsatsen i området.- Med blandt andet mere overvågning, nye arktiske skibe, langtrækkende droner og satellitkapacitet. Senere kommer der flere kapaciteter, siger statsministeren.Mette Frederiksen understreger, at der er brug for, at Nato øger sin tilstedeværelse i Arktis, da Grønland er en del af forsvarsalliancen.- Vi er klar til – dag og nat – at samarbejde med amerikanerne, siger hun.Samarbejdet skal være „funderet i de nødvendige internationale spilleregler‟, lyder det.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger til DR, at han tager kritikken fra J.D. Vance alvorligt.- Jeg synes også, den er lidt upassende, og måske skulle man kigge sig selv i spejlet, siger han til mediet.USA er i øjeblikket til stede på Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen.Her må USA udvide tilstedeværelsen uden at spørge Danmark eller Grønland.Forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.Aftalen betyder også, at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland./ritzau/

– USA står sammen med Grønland.Sådan lyder budskabet i en ny kampagnevideo, som USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften har delt på det sociale medie X.Det er sket, samme dag som vicepræsident J.D. Vance har besøgt en amerikansk militærbase i Grønland. Han har efter besøget ligeledes delt videoen.- Det er på tide at stå sammen igen. For fred, for sikkerhed og for fremtiden, lyder det i videoen.Præsidenten har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland – som hører under rigsfællesskabet – skal være en del af USA.Landets vicepræsident landede fredag i Grønland omkring klokken 17.00 dansk tid. Her har han besøgt militærbasen Pituffik Space Base.Vicepræsidentens hustru, Usha Vance, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, energiminister Chris Wright samt den republikanske senator Mike Lee var også til stede.Sidstnævnte er en stor fortaler for Trumps planer om at få kontrol over Grønland.Omkring tre timer efter ankomsten er delegationen rejst tilbage til USA.- Usha og jeg er på vej hjem fra en utrolig rejse til Grønland. Vi kan ikke vente med at komme tilbage igen snart. Amerika står sammen med Grønland, skriver Vance i et opslag, som er ledsaget af videoen.Her lyder det, at Grønland står over for „nye trusler fra russisk aggression og kinesisk ekspansion‟.- Vores fælles arv lever videre.- Dette er ikke bare historie, det er skæbnen, bliver der sagt i den halvandet minut lange video.I en tale under besøget i Grønland sagde J.D. Vance, at „vi respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse‟.- Men det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed.- Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA og håbet på, at vi ville klare det, lød det fra vicepræsidenten.Efter besøget har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at det er vigtigt, at Vance gjorde det klart, at USA „respekterer Grønlands suverænitet‟./ritzau/