For anden nat i træk er der blevet affyret skud mellem indiske og pakistanske styrker i den omstridte Kashmir-region.Det oplyser Indiens militær tidligt lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.Skududvekslingen er sket ved de facto-grænsen, der deler den indiske og pakistanske del af Kashmir.Det er samme område, som skududvekslinger fandt sted natten til fredag.Ifølge Indiens militær blev der natten til lørdag uprovokeret affyret skud med håndvåben fra flere pakistanske militærposter på tværs af de facto-grænsen.- Indiske styrker reagerede passende med brug af håndvåben, skriver militæret i en udtalelse.- Der er ingen meldinger om dræbte, fremgår det videre af udtalelsen.Pakistan har tidligt lørdag morgen endnu ikke bekræftet, at der i nat er blevet affyret skud i Kashmir. Fredag bekræftede de to parter, at der havde været skududvekslinger i løbet af natten.Forholdet mellem de to lande er blevet kraftigt forværret, efter at 26 turister tirsdag blev dræbt i Kashmir. Turisterne blev dræbt af skud i et angreb på den populære turistdestination Pahalgam i den bjergrige Kashmir-provins.Størstedelen af ofrene – 25 ud af 26 – var indere. Blandt de formodede gerningsmænd er to militante pakistanere.Torsdag opfordrede FN de to atombevæbnede lande til at udvise “maksimal selvbeherskelse” og sikre, at situationen ikke eskalerer yderligere.Indien har beskyldt Pakistan for at støtte “terrorisme på tværs af landegrænser” efter angrebet, der er det værste angreb på civile i Kashmir i 25 år.Pakistan har nægtet at være involveret i angreb og kaldt forsøg på at sætte landet i forbindelse med angrebet for “useriøse”.Torsdag suspenderede Indien alle visa til pakistanske statsborgere i landet.Som modsvar til Indiens masseudvisning af pakistanere besluttede Pakistans regering at suspendere alle opholdstilladelser udstedt til indere i Pakistan.Indien og Pakistan har ligget i stridigheder om Kashmir, siden de to lande opnåede selvstændighed i 1947. Begge gør krav på området, men styrer separate del af det./ritzau/AFP

Kristeligt Dagblad følger begravelsen af pave Frans på lørdag. Få de seneste opdateringer her fra klokken 8.

Pave Frans var ikke en pave af den pomp og pragt, der ellers normalt er forbundet med pavedømmet.Da han tiltrådte embedet i 2013, frasagde paven sig at bo i Det Apostolske Palads i Rom, som ellers er en paves vanlige residens.I stedet valgte han at bo i Vatikanets gæstehus blandt øvrige biskopper og præster.Når han befandt sig i offentligheden eller besøgte pavelige begivenheder, kørte han i begyndelsen af sin tid som pave i en Fiat i stedet for en dyrere Mercedes, der tidligere var kutymen.Den afdøde paves mere beskedne levevis vil også komme til udtryk ved begravelsen, der lørdag finder sted i Rom.Mens pave Johannes Paul II’s begravelse i 2005 varede i tre timer, forventes ceremonien lørdag blot at strække sig over 90 minutter.Pave Frans har også valgt at droppe en århundredgammel tradition, hvor paver begraves i tre sammenhængende kister lavet af cypres, bly og egetræ. I stedet er pavens sidste hvilested en mere enkel og zinkbelagt trækiste.Den åbne kiste har siden onsdag stået i Peterskirken i Rom. Omkring 250.000 besøgende har lagt vej forbi kirken for at tage deres afsked med paven.Fredag aften blev dørene til Peterskirken lukket, ligesom kisten blev lukket og forseglet.Det er desuden første gang i mere end hundrede år, at en pave bliver begravet udenfor Vatikanet. I stedet har pave Frans valgt at blive stedt til hvile i Santa Maria Maggiore.Kirken ligger cirka fire kilometer fra Vatikanet. Kirken havde en særlig betydning for pave Frans på grund af hans hengivenhed til Maria.Af testamentet fremgår det, at han ønsker at blive begravet “i jorden, uden særlig dekoration”, men med sit pavenavn på latin: Franciscus.Italien har valgt at lukke luftrummet over hovedstaden, og der er blevet indsat ekstra politi, militær og andre sikkerhedsenheder.Også skarpskytter, politihunde, bomberydningsenheder og specialstyrker vil være på plads rundtomkring i Rom. Jagerfly er på standby.Sikkerhedsoperationen er en af de største i landet, siden begravelsen af pave Johannes Paul II.Pave Frans, der var den første pave fra Sydamerika, døde mandag af et slagtilfælde og efterfølgende hjertestop. Han er nummer 266 i paverækken./ritzau/Reuters

Den amerikansk-australske kvinde Virginia Giuffre, der tidligere har anklaget den britiske prins Andrew for seksuelle overgreb, er død.Det oplyser familien ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag i en udtalelse. Her fremgår det, at Giuffre tog sit eget liv. Hun blev 41 år.- Det er med fuldstændig knuste hjerter, at vi meddeler, at Virginia døde i nat på sin gård i det vestlige Australien, oplyser familien i udtalelsen.Virginia Giuffre fastholdt i flere år en anklage om, at prins Andrew havde voldtaget hende i 2001, da hun var 17 år.Den britiske prins, der er bror til kong Charles, nægtede, at det var sket.Sagen endte alligevel med, at prinsen i 2022 indgik et forlig med Giuffre. Avisen The Daily Telegraph skrev, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede dengang til 106 millioner kroner.Sagen førte desuden til, at prins Andrew blev frataget sine militære titler og protektorroller.Virginia Giuffre blev introduceret for prins Andrew af den afdøde amerikanske finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein og dennes partner Ghislaine Maxwell.Giuffre anklagede milliardæren Epstein for at have brugt hende som sexslave.Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.Giuffres familie skriver i lørdagens besked, at hun fortsat var præget af oplevelserne.- Til sidst blev byrden så tung, at det var uudholdeligt for Virginia at bære dens vægt. Vi ved, at hun nu er sammen med englene, skriver familien.Jeffrey Epstein blev i 2019 anholdt og anklaget for misbrug af mindreårige. Han tog sit eget samme år, inden han modtog sin dom.Ghislaine Maxwell afsoner en 20-årig fængselsdom på grund af forbrydelser, hun begik sammen med Epstein./ritzau/

Verdens udviklingslande bør hurtigst muligt få lavet handelsaftaler med USA.Sådan lyder opfordringen fra Verdensbankens præsident, Ajay Banga, ifølge nyhedsbureauet AFP.- I er nødt til at forhandle handelssystemer med USA hurtigst muligt.- Hvis I venter, så skader I alle, lyder opfordringen fra Ajay Banga til udviklingslandene.Ajay Banga opfordrer samtidig landene til at fjerne regionale handelsbarrierer for at øge den interne samhandel.Meldingen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af april indførte importtold på varer fra udlandet.Trump har senere sat dele af tolden på pause i 90 dage, men fastholdt en basistold på minimum 10 procent på varer fra stort set alle lande.Verdensbanken offentliggjorde sidste år en rapport, der viste, at klodens 26 fattigste lande var mere forgældede, end de har været på noget tidspunkt siden 2006.Den Internationale Valutafond (IMF) sænkede tirsdag forventningerne til væksten i verdensøkonomien i 2025 fra 3,3 procent til 2,8 procent.Cheføkonom hos IMF, Indermit Gill, fortæller til Reuters, at de såkaldte “udviklingsøkonomier” (emerging markets, red.) kigger ind i mindre vækst og færre udenlandske investeringer.- Så det er en pludselig opbremsning fra en situation, der i forvejen ikke var specielt god, siger Indermit Gill til Reuters.Da USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede den amerikanske importtold i begyndelsen af april, førte det straks til uro på aktiemarkederne, samtidig med at flere lande varslede modtræk over for USA.En uge senere valgte Trump at sætte tolden over for de fleste lande på pause i 90 dage. Han fastholdte dog en basistold på 10 procent.Kina havde på det tidspunkt hævet tolden på amerikanske varer, og to af verdens største økonomier har i det meste af april på skift hævet tolden over for hinanden.Det betyder, at USA har hævet tolden på kinesiske varer til 145 procent. Varer, der sendes den modsatte vej, pålægges 125 procent i kinesisk importtold./ritzau/

Udbruddet af mæslinger i USA nærmer sig 900 smittetilfælde og har spredt sig til 10 delstater.Det oplyste den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) fredag ifølge nyhedsbureauet AP.CDC opgjorde fredag antallet af smittede i USA til 884, hvilket er mere end tre gange så mange tilfælde som i hele 2024, hvor der blev registreret 285 tilfælde i landet.Værst ramt er Texas med 646 smittede. Især den vestlige del af sydstaten er hårdt ramt, efter at smitten med mæslinger begyndte at sprede sig for tre måneder siden.Foreløbig har to ikkevaccinerede børn mistet livet som følge af mæslinger eller relaterede sygdomme i udbruddets epicenter i det vestlige Texas.Derudover har en ikkevaccineret person i nabostaten New Mexico mistet livet som følge af en mæslinge-relateret sygdom.Ud over Texas og New Mexico oplyser CDC, at der er aktive udbrud af smitte med mæslinger i Indiana, Kansas, Michigan, Montana, Oklahoma, Ohio, Pennsylvania og Tennessee.Alt over tre tilfælde af mæslinger betragtes af CDC som et “aktivt udbrud”.Den canadiske delstat Ontario har også et udbrud med mæslinger, skriver AP. Udbruddet begyndte i midten af oktober sidste år. Onsdag var der registreret 1020 tilfælde i Ontario. Også den mexicanske delstat Chihuahua er ramt af et udbrud med foreløbig 605 tilfælde.Mæslinger er en meget smitsom sygdom, som spredes gennem de små dråber, som den smittede person hoster eller nyser ud. Virus kan desuden blive i luften op til to timer efter, at den smittede har forladt det pågældende område.Sygdommen kan blandt andet give feber, hoste og udslæt – men den kan også have mere alvorlige udfald, hvor den smittede får lungebetændelse eller hjernebetændelse.Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er mæslinger den mest smitsomme børnesygdom.Børn i Danmark, som følger børnevaccinationsprogrammet, bliver vaccineret mod mæslinger med den såkaldt MFR-vaccine. Den beskytter både mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.Ifølge SSI’s overvågningsværktøj er der indtil videre et enkelt registreret tilfælde af mæslinger i Danmark i 2025. I 2024 blev der registreret 25 tilfælde./ritzau/

USA’s præsident, Donald Trump, kommer til at fejre sin hustru og USA’s førstedame Melania Trumps fødselsdag om bord på præsidentflyet, Air Force One.Det fortalte Donald Trump fredag om bord på præsidentflyet, inden han sent fredag aften ankom til Italiens hovedstad, Rom, på sin første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.Her skal han og Melania Trump sammen med omkring et halvt hundrede andre stats- og regeringschefer deltage i pave Frans’ begravelse lørdag.Den amerikanske præsident har dog ikke planer om at blive hængende i Italien for at fejre førstedamen, der lørdag fylder 55 år. Efter begravelsen flyver præsidentparret nemlig direkte tilbage til USA.- Hun har en arbejdsfødselsdag, siger Trump.Præsidenten tilføjer, at han i øjeblikket har travlt med at forberede markeringen af, at det snart er 100 dage siden, at han for anden gang blev taget i ed som USA’s præsident.- Jeg har ikke haft tid til at købe gaver, for der har været ret travlt, siger han.Præsidenten blev under flyturen spurgt til, om han ville invitere Melania ud at spise i anledningen af hendes fødselsdag.- Jeg byder hende på middag på Boeing – jeg byder hende på middag på Air Force One, siger Trump.Ifølge AFP har Donald og Melania Trump stort set levet hver for sig, siden Donald Trump 20. januar blev indsat som præsident.Melania Trump tilbringer størstedelen af sin tid i New York, hvor præsidentparrets søn, Barron Trump, går på universitetet.Præsidentparret har dog ved flere lejligheder deltaget i officielle begivenheder sammen.Senest i mandags, hvor parret deltog i den årlige påsketradition ved Det Hvide Hus, hvor børn ved hjælp af en lang ske triller æg ned af græsplænen foran præsidentboligen.Sidste år tilbragte parret ikke Melania Trumps fødselsdag sammen.Melania Trump opholdt sig i Florida, mens Donald Trump var i New York i forbindelse med en retssag om bogføring af tys-tys-penge til den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels./ritzau/AFP

Rusland og Ukraine er meget tæt på at nå en aftale om en afslutning på krigen i Ukraine.Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.- De (Rusland og Ukraine, red.) er meget tæt på en aftale, og de to parter bør nu mødes på meget højt niveau for at “gøre det færdigt”, skriver Trump.I opslaget skriver Trump, at det har været en “god dag” med samtaler og møder med Rusland og Ukraine.- De fleste af de vigtigste punkter er aftalt. Stop blodudgydelserne nu. Vi vil være til stede, hvor det nødvendigt, for at hjælpe med at sætte en stopper for denne grusomme og meningsløse krig, skriver den amerikanske præsident.Opslaget fra Trump kommer samme aften, som han er ankommet til Italien, hvor han lørdag skal deltage i pave Frans’ begravelse. Det er Trumps første udlandsrejse under sin anden embedsperiode.Den amerikanske præsident sagde tidligere fredag i et interview med Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.20 procent er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.I interviewet sagde Trump desuden, at Krim-halvøen skal forblive under russisk kontrol. Han har tidligere sagt, at han anser halvøen for at være tabt for Ukraine.Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviste efterfølgende, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland.Zelenskyj tilføjede, at Ukraine vil være indstillet på at tale om territoriale indrømmelser – men kun som led i kommende fredsforhandlinger.- En komplet og ubetinget våbenhvile åbner mulighed for at drøfte alt, sagde han.Ukrainerne frygter, at USA’s præsident, Donald Trump, vil tvinge landet til at afgive Krim til russerne.Krim blev annekteret af Rusland i 2014, men halvøen anses af Ukraine og store dele af udlandet for retteligt at være ukrainsk territorium./ritzau/

Pave Frans’ død har tiltrukket hyldester og kondolencer over hele verden.Men med i kølvandet på bortgangen af den katolske kirkes overhoved er også fulgt bølger af falske nyheder og desinformation, der er blevet delt flittigt.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Det gælder blandt andet en video, der hævder at vise sataniske ritualer i forbindelse med pavens begravelse. Det viste sig at være en optagelse fra Spanien, der intet har med paven at gøre.Pave Frans, der døde 88 år anden påskedag, var indædt modstander af falske nyheder og desinformation.- Tragedien ved desinformation er, at den miskrediterer andre ved at præsentere dem som fjender til det punkt, hvor den dæmoniserer dem og opildner til konflikt, skrev pave Frans i en tale i 2018.Den argentinskfødte pave sammenlignede sågar moderne falske nyheder med de “slangetaktikker”, som slangen anvender i den kristne skabelsesberetning, der er beskrevet i Bibelen.Desinformation er information, som er produceret og spredt præcis med det bevidste formål at vildlede eller bedrage.Og der findes ikke en sådan ting som “harmløs desinformation”, har pave Frans argumenteret.- Selv en tilsyneladende lille forvrængning af sandheden kan have farlige virkninger, sagde paven.Efter Frans’ bortgang har et foto af paven floreret, hvor han i 2014 mødtes med overlevende efter Holocaust.Ifølge de falske nyheder skulle det være et bevis på, at paven var i gæld til den velhavende Rothschild-familie, som er et yndet mål for antisemitiske konspirationsteorier.Et andet eksempel på en af de usandheder, der er blevet delt efter pavens død, er en video med USA’s præsident, Donald Trump.Pave Frans har tidligere udtalt sig kritisk om Trumps politik over for indvandrere.I en video kan man se paven slå til præsident Trumps hånd, som skulle de være uvenner.Klippet var dog manipuleret og blev oprindeligt sendt som en joke i en komikers tv-show.Også imens paven var i live, var han centrum for falske nyheder.Under det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev der delt nyheder, der hævdede, at Frans støttede Donald Trump som kandidat.Den falske historie fik blandt andet luft under vingerne på sociale medier som Facebook./ritzau/AFP

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, afviser, at Ukraine kan blive nødt til at opgive Krim til Rusland, der har annekteret halvøen siden 2014.- Vores holdning er uændret, siger Zelenskyj på et pressemøde i den ukrainske hovedstad, Kyiv.- Ukraines forfatning siger, at alle de midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine, fastslår han.Zelenskyj tilføjer, at Ukraine vil være indstillet på at tale om territoriale indrømmelser – men kun som led i kommende fredsforhandlinger.- En komplet og ubetinget våbenhvile åbner mulighed for at drøfte alt, siger han.Ukrainerne frygter, at USA’s præsident, Donald Trump, vil tvinge landet til at afgive Krim til russerne.Den frygt får ny næring af, at Trump i et interview med Time Magazine har sagt, at “Krim bliver hos Rusland”.- Jeg er enig med ham i, at vi i dag ikke har våben nok til at genvinde kontrollen med Krim-halvøen, siger Zelenskyj ifølge britiske BBC.Trump siger videre til Time Magazine, at han i en fredsaftale vil gå efter, at Rusland får 20 procent af Ukraines territorium.Det er nogenlunde så stor en del af Ukraines territorium, som russisk militær har besat under den igangværende krig.Trump presser på for en våbenhvile i den mere end tre år lange konflikt. Men han har endnu ikke opnået konkrete indrømmelser fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.Fredag havde Trumps udsending Steve Witkoff en “konstruktiv” samtale med Putin, meddelte Kreml.USA fører separate samtaler med begge parter i forsøget på at få en ende på konflikten.Men Zelenskyj har udtrykt frustration over, at der ifølge ham ikke bliver lagt det samme pres på Putin som på ham.Ukraine og en række europæiske lande frygter, at Rusland og USA vil indgå en uretfærdig aftale på Ukraines bekostning.Mens samtalerne står på, er en ny bølge af vold blusset op.Et russisk angreb torsdag dræbte 12 mennesker i Kyiv, og en bilbombe fredag dræbte en russisk general. Rusland beskylder Ukraine for at stå bag dette angreb.Zelenskyj nævner fredag angrebet i Kyiv som en mulig årsag til, at han måske ikke deltager i pave Frans’ begravelse lørdag i Rom.Her kan han ellers møde Trump for første gang siden deres konfrontation i Det Hvide Hus i februar./ritzau/AFP