Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bør holde sig fra at angribe den russiske hovedstad, Moskva.Det understreger USA’s præsident, Donald Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.Kommentaren er faldet, efter at mediet Financial Times har berettet om et telefonopkald mellem de to statsledere.Ifølge to unavngivne kilder, der er bekendte med opkaldet, spurgte Trump sin ukrainske præsidentkollega, om han kunne ramme militære mål dybt inde i Rusland, hvis Trump stillede våben til rådighed, der var i stand til at gøre dette.- Volodymyr, kan du ramme Moskva? … Kan du også ramme Sankt Petersborg? skal Trump have spurgt om ifølge kilderne.Herefter har den ukrainske præsident angiveligt svaret:- Absolut. Det kan vi, hvis du giver os våbnene.Tirsdag blev den amerikanske præsident spurgt til, om Zelenskyj burde angribe Moskva.- Nej, han burde ikke angribe Moskva, lød det fra præsidenten.Ifølge Financial Times fandt opkaldet sted 4. juli. Dagen forinden havde han talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Efterfølgende udtrykte han skuffelse over den samtale.Blandt andet sagde præsidenten, at han ikke havde gjort nogen fremskridt med Putin overhovedet, når det handlede om at komme en aftale om en afslutning på krigen nærmere./ritzau/

Sommeren er højsæson for mange gode ting – danske jordbær, svømmeture i havet og lyse nætter. Men sommeren er også en tid, hvor konflikter kan blusse op. Der er simpelthen mere tid til nabokrig, sammenstød mellem generationer og skænderier med børnene på bagsædet. Hvis bølgerne nogle gange går ekstra højt i sommerferien trods ønsket om fred og ro, skyldes det blandt andet vores høje forventninger til sommertiden, forklarer Mette Juel Madsen, faglig leder i Center for Konfliktløsning (CFK).Men konflikter kan forebygges, siger Mette Juel Madsen, der har sagt ja til at dele sine bedste råd til at håndtere sommerens potentielle konflikter i familien, med naboerne og mellem generationer.Først er det dog vigtigt for hende at understrege, at der er forskel på konflikt og uenighed. Sidstnævnte skal vi ikke være så bange for, fortæller konfliktmægleren.”Uenighed findes alle steder hele tiden, og vi kan sagtens i nogle relationer være meget, meget uenige. Selv de bedste venner kan være ekstremt uenige. Det er først en konflikt, når vi begynder at blive irriterede, kede af det og vrede – når det påvirker vores relation. Det kan ske for alle, men man kan gøre meget for at forebygge konflikter,” siger Mette Juel Madsen.Og hvordan gør man så det?I familienKonflikthåndteringen begynder allerede før familieferien, fortæller Mette Juel Madsen. Man skal nemlig arbejde på sine forventninger til ferietiden og hinanden.”Noget af det vigtigste at huske før en familieferie er, at små konflikter er et vilkår. Så i stedet for at have ambitionen om en sommerferie uden konflikter, bør man arbejde på at forebygge og håndtere dem så godt som muligt, så de ikke eskalerer.”Hvis man er meget forskellige i familien, kan det let give anledning til uenigheder. Skal man være i Danmark eller rejse til udlandet? Skal familien bruge tid med hinanden eller med venner? Skal vi slappe af eller give den gas? Måske ikke så overraskende er Mette Juel Madsens første råd at tale tingene godt igennem før ferien:”Noget af det mest konfliktforebyggende er at få talt med hinanden om, hvad vi ønsker for ferietiden hver især. Når vi har en bedre forståelse for hinanden, bliver vi også mere villige til at indgå kompromiser og gøre noget, fordi den anden gerne vil,” siger hun.Med naboerneI sommertiden har man ofte mere med naboen at gøre, enten derhjemme eller i sommerhuset. Måske man endda skal hjælpe hinanden med at undgå indbrud eller fodre katten. Uenigheder opstår ofte der, hvor kommunikationen i forvejen halter, siger Mette Juel Madsen:”Jo bedre en relation man har, jo nemmere er det at håndtere, når noget bliver svært. Hvis du har været forbi for at låne sukker eller spurgt, om de vil have nogle blommer fra dit blommetræ, står I et langt bedre sted – det er nemlig noget af det allermest konfliktforebyggende. Når vi kender folk, tillægger vi dem simpelthen gode intentioner.”Men er det så en god idé at lave regler for naboskabet? På den måde undgår man konflikter om høj musik og hundelorte. Eller hvad?”Det kan være gavnligt at have fælles regler i grundejerforeningen eller sommerhusforeningen. Men hvis man skal lave regler, er det lige så vigtigt at tale om, hvad man gør, når man bliver uenige om reglerne. Når der står, at man skal have hunden i snor, gælder det så også lige uden for ens egen grund? Og hvornår bliver støj til larm? En anden vigtig ting er at tale med hinanden i stedet for at skrive ud i facebookgruppen eller i en anden fællestråd. Kommunikation på skrift er en konfliktoptrapning, der sjældent gavner,” siger Mette Juel Madsen.Mellem generationerFor tiden ringer mange til Center for Konfliktløsning og søger hjælp til generationskonflikter, fortæller Mette Juel Madsen. Sommeren kan give anledning til uenigheder om alt fra skærmtid til sukkerpolitik. Og det er især i brydningstider, at familien risikerer at blive uvenner, siger konfliktmægleren.”Man er særligt sårbar i en periode med forandringer, for eksempel når der kommer børnebørn ind i billedet, nye svigerbørn eller en skilsmisse. Ofte kommer konflikterne til overfladen omkring banale ting, men grundlæggende handler det om, at det er svært at skifte roller. Spørgsmålet er, om man mærker plads til at være den, man er. Bliver jeg set og hørt, eller oplever jeg, at den nye bonusmor får al opmærksomheden? Så spørger man sig selv: Hvad betyder vi egentlig for hinanden? Derfor er det vigtigste at kommunikere omkring det, så man ved, hvad ens rolle og betydning i familieflokken er.”

En 18-årig mand er tirsdag eftermiddag afgået ved døden efter en færdselsulykke i Janderup, der ligger vest for Varde.Det oplyser Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.Ifølge vagtchefen kørte en lastbil galt på Hannevangsvej omkring klokken 14.00.Der var tale om en soloulykke, siger John Nordqvist, indsatsleder i politikredsen, til JydskeVestkysten. Lastbilen kørte af ukendte årsager i grøften og ramte et træ.Den 18-årige var passager i lastbilen. Han blev efter ulykken fløjet på hospitalet, hvor han blev erklæret død på grund af sine skader.En 47-årig mand sad bag rattet. Hans skader er ifølge mediet ikke kritiske.De pårørende er underrettet./ritzau/

Det har traditionelt været en del billigere at tanke for de bilejere, hvis bil kører på diesel i modsætning til dem, der kører på benzin.Men sådan er det ikke lige nu, hvor listeprisen på de to typer brændstof er stort set ens.Hos Circle K skal man tirsdag som udgangspunkt betale 13,39 kroner for en liter benzin, mens diesel med en pumpepris på 13,19 kun er 20 øre billigere.Det er ret usædvanligt, fortæller Peter Rasmussen, der er brændstof- og energiekspert hos Circle K.Godt nok var diesel kortvarigt dyrere end benzin i begyndelsen af året, men ellers skal vi tilbage til 2008 for at se en lignende situation.En af forklaringerne er, at dieselafgiften fik et pænt nøk opad på lige knap en krone ved nytårstid, men ellers handler meget om udbud og efterspørgsel.I den forbindelse er der ifølge Peter Rasmussen to faktorer, der har haft særlig betydning.- I USA har vi lige nu det, der hedder “driving season”, hvor amerikanerne traditionelt bruger meget benzin og dermed presser prisen op.- Men i denne sommer er forbrugertilliden i USA meget lav på grund af alle de ting, der foregår politisk, og det påvirker tilsyneladende forbruget, og det sætter sig i priserne, siger han.Den anden faktor handler om Putin og krigen i Rusland.- I forsøget på at gøre os mindre afhængige af russisk gas er man nogle steder i Europa gået over til at bruge fyringsolie, som er et dieselprodukt, til at producere strøm og varme med.- Det har øget efterspørgslen på diesel og dermed også øget prisen, siger Peter Rasmussen.Han forventer, at diesel fortsat vil være billigere end benzin fremover, men det er ikke en naturlov, at det forbliver sådan.- Når produktet kommer ud af raffinaderiet, så er diesel faktisk dyrere end benzin.- Men i takt med, at der kommer flere elbiler i persontrafikken herhjemme og i Europa, så forventer vi, at efterspørgslen på benzin vil falde, samtidig med at den tunge trafik fortsæt vil være en motor for efterspørgslen på olie.- Og så er der selvfølgelig en joker i form af afgiftssystemer, som kan trække priserne den ene og den anden vej i fremtiden, siger han./ritzau/

“Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.” Lukasevangeliet 6, 37Vi er i gang med sidste søndags mageløse udsagn om det at være salig i Jesu øjne. Vi får at vide, at det er vi ikke på grund af vores fortjenester og flotte præstationer, men vi er salige, fordi Gud gør os til det. Og når vi så er det, skal vi leve som det. Vi rykkes så at sige en klasse op.I går var det at leve i barmhjertighed. I dag skal vi ikke dømme nogen. Det er ikke op til os. Det er Guds opgave. Vi skal leve uden at fælde domme over andre. Bang, bang, bang. Vi bestiller bare ikke andet. “Han er en idiot.” “Hun er ikke til at stole på.”Udsagn som disse er i den milde ende af de domme, der hver dag sættes på mennesker på de sociale medier. Politikere overdænges af domme, der ofte er helt ude i skoven. En sympatisk borgmester i Frederikshavn begrunder sit ophør som politiker med hadetonen og de væmmelige betegnelser, hun blev udsat for. Vi er alle forargede og synes, at det er for groft. Må vi bede om kammertonen?Ja, det er ganske vist, at dumhederne florerer, men det har de vist altid gjort. Det ligger desværre i vores sind, at vi sviner hinanden. Det gør vi helt ind i familierne. Som præst har jeg hørt mange eksempler på det. Tonen er uden barmhjertighed – fyldt med had. Vi er syndere, ville de gamle sige.Jeg ved godt, at megen psykoterapi vil have følelserne ud i det åbne. Problemet er bare, at når dommen er faldet, kan den ikke gøres ugjort. Sagt er sagt og ligger der gemt i sindet ventende på en baghånd.Jeg havde som ung en ven, der boede i en boligkarré, hvor der var ret tynde vægge mellem lejlighederne. Naboen skændtes ofte. Vi kunne høre, når det var på vej. Han sagde: “Du lyder sgu som din mor” – så rullede hun sig ud og sagde, at han var som onkel Willy – så kørte det nedad. De slog med både for- og baghånd.Det er ikke let ikke at dømme andre. Det kræver øvelse og selvbeherskelse, men det er det, Jesus vil have os til. Det er et krav fra én, der elsker os – og vil liv om os. Sådan skal du se det.Søren Hermansen er tidligere sognepræst på Langeland og i Sorgenfri.

Den psykologiske thrillerserie “Severance” topper listen over nomineringerne til uddelingen af årets Emmy-priser.Serien er således nomineret i 27 kategorier, herunder Bedste Dramaserie.Det fremgår af den samlede nomineringsliste, der er blevet offentliggjort tirsdag.I “Severance” følger man et hold af kontoransatte, hvis hukommelse ved et indgreb er blevet opdelt mellem deres arbejds- og privatliv.I hælene på “Severance” følger krimidramaserien “The Penguin”, der handler om Batman-superskurken af samme navn, med 24 nomineringer.Den kommende prisuddeling løber af stablen natten til den 15. september i Los Angeles. Den amerikanske tv-pris anses for at være tv-verdenens svar på Oscar-showet, der hædrer filmbranchen.Også titler som “The White Lotus” og “The Last of Us” er blandt de serier, der er blevet nomineret til adskillige Emmy-priser.De har hver især fået henholdsvis 23 og 16 nomineringer – begge er ligeledes i spil til at vinde prisen for Bedste Dramaserie.Begge serier har gået deres sejrsgang verden over. “The White Lotus” havde premiere i 2021 og har indtil videre kørt i tre sæsoner.I serien følger man gæster og ansatte på et luksusresort kaldet “The White Lotus”. Hver sæson foregår på en forskellig destination med hver deres gæster og personale. Enkelte karakterer er med i flere sæsoner.Imens er “The Last of Us” baseret på et populært Playstation-spil og foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor en svampeepidemi har ødelagt civilisationen.Ved årets uddeling er også serier som “The Bear” og “Hacks” blandt de nominerede.Prismodtagerne ved årets Emmy-uddeling bliver udpeget af cirka 26.000 kunstnere, instruktører, producere og andre medlemmer af Television Academy, som står bag prisuddelingen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Det er den amerikanske komiker Nate Bargatze, der er vært for uddelingen i september./ritzau/

Lyden af klirrende vinglas, dæmpet latter og forventningsfulde stemmer under trækronerne er en del af oplevelsen og den drømmende atmosfære omkring Verdensballetten, der har taget hul på sin 18. sommerturné med premiere i den gamle park på Sølyst nord for København.Publikum udgør i sig selv et kulturmøde mellem damer med picnickurve på armen, herrer i stråhat og med løst bundet halsklud, og så ballettomanerne, der kommer med et kritisk blik og foldede programmer i skødet. Verdensballetten favner begge grupper: de kræsne kendere, der ved, hvad de vil se – og hvad de helst er fri for – og det bredere publikum, der kommer for stemningen og skønheden. Programmet på i alt 15 numre, der opføres ved yderligere 11 forestillinger i juli og august, balancerer derfor mellem det kunstnerisk ambitiøse og det tilgængelige med indslag, der trækker på show og musical.Trods sit navn byder det uhyre professionelt afviklede udendørsarrangement altså på en kulturaften med både sang, musik og dans.Turnéens primus motor, operasangeren Jens-Christian Wandt, flankeres af den norske sopran Lydia Hoen Tjore, pianist Alexander McKenzie, violinist Niklas Walentin og syv dansere fra Royal Ballet, English National Ballet, Staatsballett Berlin og Den Kongelige Ballet, anført af australieren Steven McRae og den ukrainske ballerina Iana Salenko.Klassiske hovednumreMcRae og Salenko åbner og lukker programmet med to af det klassiske balletrepertoires hovednumre, pas de deuxer fra Marius Petipas “Tornerose” (1890) og “Don Quixote” (1877), hvor McRae støtter Salenko i holdte balancer og stræk, før hun løftes i vejret og sluttelig foretager serier af mere og mere hvirvlende, men mesterligt kontrollerede piruetter.Det er sublimt, men både “Tornerose” og “Don Quixote” er set flere gange før, og ligesom Petipa er også Verdensballetten blevet bundet af sine egne konventioner, hvor der er plads til nytænkning. Vi behøver ikke se flere stepsoloer fra Steven McRaes hånd, og selvom Jens-Christian Wandt som guide præsenterer Verdensballettens kunstnere med stor varme og indsigt, så er der også her gentagelser blandt anekdoterne.Formidlingsaspektet er helt centralt for Verdensballettens mission og for at skabe en samlet, meningsfuld, kunstnerisk sammenhæng for fragmenterne. Der er ingen grund til at sænke ambitionsniveauet på den front. Folk vil gerne blive klogere og have en dybere oplevelse, og her fungerer det forbilledligt, når Wandt skaber en baggrund og en forståelsesramme for programmet.Det gælder særligt arbejder med mere gravitas som den amerikanske danser Bobbi Jene Smiths grafiske, dramatisk slående solo “O Solitude” til Astrid Elbo og Tobias Praetorius’ lyriske trio, “Forglemmigej”.Der er spor af både George Balanchine, Frederick Ashton og Antony Tudor – det 20. århundredes tre store neoklassikere – i Praetorius’ nye miniature. En abstrakt, elegisk trio med to musikere på scenen, der med enkle løb og positioner med botaniske motiver også kan ses i forlængelse af Praetorius’ tidligere værk “Oenothera” (2021).Praetorius er som en tegner, hvis pen aldrig slipper papiret, hvor det koreografiske flow i hans streg er både komplekst og frit. Her bruger han dansernes torsoer som vajende blomsterkroppe, med arme og fingre, der strækker sig og åbner sig som kronblade mod solen. Danserne, som tager hinandens hænder, er et motiv, der er blevet et kendetegn for Praetorius, ligesom kunstnerne former porte, de går under og igennem, der minder mig om Balanchines “Concerto Barocco” (1941). Astrid Elbo, Sangeun Lee og Gareth Haw i Tobias Praetorius’ “Forglemmigej”. Et stilfærdigt “memento mori” inspireret af H.C. Andersens eventyr “Den lille Idas blomster”. Foto: Esben Zøllner Olesen Et stilfærdigt memento moriTemaet i “Forglemmigej” er et stilfærdigt “memento mori” – “husk, at du skal dø” –  inspireret af H.C. Andersens eventyr “Den lille Idas blomster” og måske Antony Tudors “The Leaves Are Fading” (1975). Tydeligst i åbningsbilledet, hvor en kvinde i et sindrigt løft bæres fra mandens bryst og nærmest som en himmelskabning svæver med armene udstrakt mod en tredje danser, der hviler sammenfaldet på jorden og med ansigtet bøjet i sorg. En skulpturel figur, der synes at rumme både tabet og fantasiens løft, og et koreografisk billede, der giver fysisk form til den lille Idas forestilling om blomsterne, der danser, synger og dør i løbet af natten og står som symbolbillede på hendes kontakt med en anden verden, en åndelig verden.Programmets i sammenhængen måske mest velfungerende numre er den unge danser Harris Beatties lette, elegante “Love Me, Love Me Not”, hvor han selv gestalter en kæk Frank Sinatra-lignende figur over for drilske Anne Rose O’Sullivan i en Doris Day-rolle, og – i kontrast – den fysisk dirrende og kompromisløse duet fra William Forsythes skelsættende samtidsballet “In the Middle, Somewhat Elevated” (1987), der er aftenens klimaks.Gareth Haw fastholder med et blik sin partner Sangeun Lee i et nærmest laseragtigt fokus, mens partnerarbejdet drives af modstand: Kroppenes akser forskydes, grebene låser, lemmer presses ud i akrobatiske ekstremer og drejninger, der veksler mellem det skødesløst langsomme og eksplosivt risikable og lader luften gnistre af elektrisk spænding. I Forsythes æstetik, men også i hans idéverden, fordrer den fysiske virtuositet ikke kun teknisk kunnen, men også en chancetagende overgivelse til bevægelsen, tilfældet, hinanden og øjeblikket, der giver Verdensballetten ægte kunstnerisk nerve.Verdensballetten. Koreografi af bl.a. William Forsythe, Bobbi Jene Smith og Tobias Praetorius. Musik af blandt andre Thom Willems, Alexander McKenzie og Henry Purcell. Sølyst, Gentofte, den 9. juli. Turné over hele landet frem til den 6. august.

Martin Wolffbrandt, næstformand i Patientforeningen, skrev den 7. juli i Kristeligt Dagblad, at det er et “etisk og moralsk svigt”, at man fra politisk hold ikke har hævet afgiften på cigaretter, så gennemsnitsprisen bliver 100 kroner pr. pakke.Wolffbrandt opsummerer sagens kerne:”Alligevel ser vi gang på gang, hvordan kampen mod cigaretterne bliver nedprioriteret, fordi opmærksomheden rettes mod nye nikotinprodukter som snus, nikotinposer og e-cigaretter. Disse produkter er ikke uden risiko, og regulering er på sin plads. Men det må ikke blive en bekvem afledning fra den langt farligere fjende: cigaretten.”Igennem de seneste år har flere sundhedsorganisationer valgt at lægge deres kræfter i at problematisere de nye røgfri nikotinprodukter, der ganske rigtigt ikke er sunde produkter, og som kræver en vis grad af regulering.Men prioriteringen af kræfterne har været forkert i den forstand, at man har villet skære alle tobaks- og nikotinprodukter over en kam og dermed har set fuldstændig bort fra videnskabelig evidens, herunder at nikotin ikke er kræftfremkaldende, samt erfaringer fra andre lande, for eksempel Sverige, der viser, at røgfri nikotinprodukter nedbringer rygning.Sverige er det land i EU med færrest rygere og med færrest tobaksrelaterede dødsfald blandt mænd – og som kendetegner sig ved at skelne imellem røg og røgfri, når det kommer til tobak og nikotin. Derfor har man også valgt at hæve afgiften på cigaretter, men sænke den på det røgfri produkt snus i erkendelse af produkternes forskellige skadelighed.Det er i sin grundessens et fornuftigt princip, som Martin Wolffbrandt berører: Det, der er mest skadeligt, bør afgiftsbelægges mest. Alligevel lader dette princip ikke til at have meget gang på jord i Danmark, hvor man ved seneste forebyggelsesplan valgte at afgiftsbelægge blandt andet nikotinposer således, at de prismæssigt er på niveau med cigaretter – og dermed fjernede man et væsentligt incitament for den voksne ryger til at skrinlægge cigaretten til fordel for et produkt, der er væsentligt mindre skadeligt.Spørgsmålet, som man må stille sig selv, er: Skal 16.000 mennesker fortsat dø af rygning? Man må formode, at de fleste vil svare nej. Da Sundhedsstyrelsen blev spurgt om potentialet i at nedbringe andelen af rygere, svarede Sundhedsstyrelsen, at selv hvis røgfri nikotinprodukter nedbringer sygeligheden eller dødeligheden med 75 procent, så vil Sundhedsstyrelsen ikke anbefale produkterne til voksne rygere.Med denne tilgang fra en sundhedsmyndighed er det ikke underligt, at vi fortsat har 17 procent, der ryger, i Danmark, og at politikerne – der modtager rådgivning herfra – ikke regulerer klogere i forhold til de voksne rygere.Sundhedsstyrelsen adskiller sig fra andre sundhedsmyndigheder, herunder både de engelske og de newzealandske sundhedsmyndigheder, der anbefaler de røgfri e-cigaretter til voksne rygere, der ikke vil eller kan stoppe med at bruge nikotin.75 procent af 16.000 er 12.000. 12.000 dødsfald om året kan måske undgås, hvis Sundhedsstyrelsen anlægger en mindre dogmatisk tilgang til røgfri nikotinprodukter til fordel for en mere videnskabelig.Det virker i hvert fald uklogt, at man fastholder at se bort fra potentialet i skadesreduktion.Tine Marie Daell er regulatory affairs manager, og Claude Guiron er nordisk forskningschef i tobaks- og nikotinvirksomheden Philip Morris.

Der er konflikt, polarisering og splittelse på menuen i TV 2’s sommerserie “Slaget om Tisvilde”, hvor – som det udtrykkes – “den lille kulturradikale ferieby” får tolerancen sat på en årlig prøve, når et tusindtalligt dåseøls- og rosédrikkende publikum indtager den med festivalen Musik i Lejet. I løbet af tre festivaldage er der larm, tis i haverne og høj musik. Og i de 16 år festivalen har fundet sted, er den blevet større og større. I nogenlunde samme takt er for og imod begivenheden blevet skærpet med hademails og naboer, som ikke mere hilser på hinanden.Der er derfor, som det bliver sagt i seriens afsnit to – sendt i aftes og tilgængelig på TV 2 Play – “brug for en gang seriøs brobygning”. Et forsøg bliver gjort, men indtil videre uden udsigt til løsning.En dialog har nemlig svære kår, når konflikterne er så udtalte som i Tisvilde. Tendensen til at grave sig længere og længere ned og stå mere og mere fast på for længst vedtagne sandheder gælder nemlig i alle slags konflikter. Uanset om de finder sted i Tisvilde, blandt vælgergrupper i USA eller i og omkring Gaza og Vestbredden.Men det er også kendt lærebogsstof i konfliktforskning rundt om i verden, at eneste mulighed for at komme videre er at mødes i en eller anden form for dialog. Højtråben, verbale skidtspande og krudt og kugler må før eller siden afløses af samtale med gensidig vilje til at finde en løsning, alle kan leve med. For som den internationalt anerkendte, nu afdøde norske freds- og konfliktforsker Johan Galtung klogt udtrykte det: “Prøv at tale konstruktivt om fremtiden, ikke destruktivt om fortiden.”At det er nemmere sagt end gjort, ved enhver, der har været involveret i konflikter – og hvem har ikke det? I “Slaget om Tisvilde” synes der at være lang vej til forsoning, selvom alle selvfølgelig ved, at dialogsporet er eneste vej frem. Ganske som det er tilfældet i en anden TV 2-serie med lokale konflikter på dagsordenen, nemlig “Kampen om kolonihaven”, der foregår i haveforeningen Jørgen Berthelsens Minde i Aalborg, hvor stridighederne blandt andet cirkler om højden på hækkene, vildtvoksende ukrudt og bajerdrikning i fælleshuset.Også DR har i de senere år sendt serier om lokale konflikter, for eksempel om landsbyen Krogsbølle, som i 2022 skulle forsøge at få gjort noget ved en drikkevandsboring, hvor der blev målt 40 gange for høje koncentrationer af pesticidrester. Den tre afsnit lange serie begyndte med dårlig stemning omkring et kaffebord, men med tålmodig dialog og diskussion lykkedes det trods alle modsætninger til sidst at blive enige om en løsning.Tv-serierne er således nogle fine stykker anskuelsesundervisning i, hvordan konflikter kan bygges op, vedligeholdes eller blive løst. Desuden viser de, at demokrati i øjenhøjde – der, hvor det direkte involverer os selv – ikke er nemt. Men også, at det er uundgåeligt.Og, for resten: Dette års Musik i Lejet begynder torsdag og varer til på lørdag.Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.

Efter et hastemøde i det israelske sikkerhedskabinet tirsdag morgen begyndte røgskyerne at hæve sig over den syriske by Sweida. Det israelske kabinet havde, ifølge en officiel udtalelse fra premierminister Benjamin Netanyahu, taget en beslutning om at forhindre yderligere overgreb på Syriens drusiske mindretal. Kort efter kabinetsmødet kunne syriske medier rapportere om israelske jagerfly, der affyrede missiler mod det nye syriske regimes kampvogne og militære positioner i og uden for Sweida.“Premierminister Netanyahu og jeg har instrueret IDF [Israels hær] til øjeblikkeligt at angribe regimets styrker og våben. Israel er forpligtet til at forhindre skade på druserne i Syrien på grund af den dybe broderlige alliance med vores drusiske borgere i Israel. Vi arbejder på at forhindre det syriske regime i at volde druserne skade og på at sikre demilitarisering af området ved Israels grænse til Syrien,” sagde Israels forsvarsminister Israel Katz i en pressemeddelelse efter kabinetsmødet.  Få øjeblikke senere offentliggjorde det syriske forsvarsministerium en meddelelse, hvori man erklærede våbenhvile i byen Sweida.Det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Ajansi citerer forsvarsminister Murhaf abu Qasra for at sige, at våbenhvilen i Sweida er et resultat af enighed mellem det syriske styre og den drusiske ledelse.I en udtalelse til Times of Israel siger en unavngiven israelsk sikkerhedskilde, at Israel opfatter den seneste offensiv mod de syriske druseres hovedby Sweida som en udvikling, hvor det syriske styre forsøger at teste Israel.Ifølge denne kilde er Israel og det nye syriske styre nået til enighed om, at styret ikke angriber druserne, og at det syriske militærs tunge våben ikke fragtes til de sydlige dele af landet i nærheden af den israelske grænse.Derfor blev næsten al opmærksomhed rettet mod Israel, da væbnede grupper i løbet af søndag begyndte at angribe drusiske stillinger i Sweida. Druserne blev angrebet i april og maj, efter at usande rygter om, at en drusisk præst havde forbandet muslimernes profet Muhammed, blev spredt blandt Syriens sunnimuslimer. I begyndelsen af 2025 angreb sunnimuslimske grupper alawitterne, et andet af Syriens religiøse mindretal. I disse angreb blev alawitter udsat for massakrer. Ikke mindst derfor er Syriens drusere bange for, at de sunnimuslimske grupper vil gøre det samme mod druserne, hvis de får mulighed for det.Videooptagelser, der er blevet delt på medie Telegram fra de seneste 48 timers kampe i den sydsyriske by Sweida, peger alle i samme retning. De viser tilsyneladende væbnede islamisters overgreb på det lokale drusiske mindretal. Arrestationer, ydmygelser, kidnapninger, fysiske overgreb og plyndring. Foretaget af syriske soldater, hvoraf nogle af har Islamisk Stats logo på brystet.I løbet af de seneste uger har Israel og USA antydet, at Syriens nye præsident Ahmed al-Sharaa overvejer at indgå en normaliseringsaftale med Israel. En række israelske ministre har udtrykt sig positivt om idéen. Men Israel siger samtidig, senest gentaget af premierminister Benjamin Netanyahu tirsdag formiddag, at Israel ikke vil gå på kompromis, når det gælder kravet om at bevare det sydlige Syrien som en demilitariseret zone.