USA’s præsident, Donald Trump, vil natten til fredag dansk tid deltage i et interview med den journalist, som ved en fejltagelse blev tilføjet til en gruppechat om krigsplaner på den krypterede beskedtjeneste Signal.Det skriver præsidenten på sit eget sociale medie, Truth Social.- Senere i dag skal jeg mødes med Jeffrey Goldberg – af alle mennesker, skriver præsidenten.Goldberg er chefredaktør på mediet The Atlantic og blev internationalt kendt, da han i marts offentliggjorde detaljer om fortrolige udvekslinger af information om planlagte angreb på houthibevægelsen i Yemen.Det kunne Goldberg gøre, fordi han var blevet tilføjet til en chat, hvori USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, informerede om angrebene.To dage senere fandt angrebet sted.USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, tog efterfølgende ansvaret for uforvarende at have tilføjet Goldberg til chatten.I opslaget henviser Trump til sagen som den såkaldte Signalgate. Han beskylder desuden Goldberg for at være “en person, der står bag mange fiktive historier om mig”.- Jeg stiller op til dette interview af nysgerrighed som en konkurrence med mig selv – bare for at se, om det er muligt for The Atlantic at være sandfærdig, lyder det fra Trump i opslaget./ritzau/

Alphabet, som er selskabet bag Google, havde i første kvartal en omsætning på 90,2 milliarder dollar – svarende til 561,6 milliarder kroner.Det fremgår af selskabets regnskab, der er blevet offentliggjort torsdag aften.Omsætningen overgik dermed analytikernes forventninger, der lød på 89,1 milliard dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.Sammenlignet med samme periode sidste år svarer det til en stigning i omsætningen på 12 procent.Investorerne tager godt imod regnskabet.I det amerikanske eftermarked går Alphabet-aktien frem med mere end fire procent.- Vi er tilfredse med vores stærke resultater i første kvartal, der afspejler sund vækst og momentum på tværs af virksomheden, siger Sundar Pichai, der er administrerende direktør, i regnskabet.Alphabet oplevede blandt andet fremgang i sin annonceforretning på Google og YouTube.Annonceindtægterne for Google endte på 66,9 milliarder dollar i første kvartal, mens indtægterne for YouTube lå på 8,9 milliarder dollar.Googles annonceforretning, der udgør omkring 75 procent af Alphabets samlede omsætning, steg med 8,5 procent i første kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året inden, skriver Reuters.USA’s præsident, Donald Trump, har den seneste tid skabt bekymring om den amerikanske økonomi, efter at han har annonceret toldsatser mod lande verden over.Det har ifølge Reuters fået flere selskaber til at genoverveje deres udgifter til annoncer. Det har Alphabets annonceforretning dog ikke lidt under i første kvartal.I regnskabet oplyser Alphabet desuden en godkendelse af yderligere aktietilbagekøb på 70 milliarder dollar./ritzau/

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros helbred er forværret efter en operation i maven tidligere i april.Hans blodtryk er forhøjet, og hans levertal er forværret, fremgår det af en lægerapport torsdag.Siden operationen 13. april har den højreorienterede leder ligget på hospitalets intensivafdeling.Han skal gennemgå yderligere undersøgelser, og der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om, hvornår han kan blive udskrevet.Onsdag blev Bolsonaro opsøgt på hospitalet af en retsbetjent, der afleverede en stævning.I den står, at Bolsonaro har fem dage til at fremlægge sit indledende forsvar som forberedelse til en retssag, hvor han er tiltalt for kupplaner.En video af situationen viser Bolsonaro reagere vredt og udbryde:- Har jeg fem dage til at fremlægge mit forsvar? Fem dage?Han pointerer, at han stadig ligger på intensiv.I videoen beder sygeplejersker ham om at slappe af, idet hans blodtryk stiger.Bolsonaro tabte præsidentvalget i 2022. Nu skal han møde for retten, hvor han er anklaget for at have ledet en sammensværgelse om at begå et statskup for at kunne forblive ved magten.Retssagen bliver den første mod en ekspræsident, der er anklaget for at forsøge at tilrane sig magten med vold, siden Brasilien i 1985 igen blev et demokrati efter to årtiers militærdiktatur.Bolsonaro risikerer op til 40 års fængsel og politisk udelukkelse forud for næste års præsidentvalg, som han havde håbet at stille op ved.Tidligere i april gennemgik han en tarmoperation på grund af helbredsproblemer, som stammer fra et knivoverfald under valgkampen i 2018./ritzau/AFP

En genstand har torsdag aften ramt en bil på Sydmotorvejen ved Guldborg på Lolland.Derfor afspærrer politiet sporene i sydgående retning mellem afkørsel 45 ved Guldborg og 46 ved Sakskøbing.Det siger Jannick Hallø, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.- Der har været et mistænkeligt forhold på Sydmotorvejen. Derfor sender vi blandt andet en hund ud for at undersøge langs vejen, siger vagtchefen.Vagtchefen kan ikke oplyse, hvilken genstand der har ramt bilen.Der er ikke sket personskade, men der er sket skade på køretøjet, lyder det.Afspærringen mellem Guldborg og Sakskøbing ventes at gælde frem til klokken 23.30 torsdag aften./ritzau/

USA’s præsident, Donald Trump, gentager torsdag aften dansk tid sit budskab om, at Grønland er vigtig for international fred.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Meldingen kommer på et pressemøde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre.Her fik Trump spørgsmål om Grønland. Han undlod dog at svare særlig uddybende på spørgsmålene.- Grønland bliver spændende – men det er spørgsmål til en anden dag, sagde Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet NTB.Efterfølgende gentog han sit tidligere budskab om vigtigheden af Grønland i forhold til international fred.Støre er den første nordiske regeringsleder og den tiende i alt til at besøge Trump i Det Hvide Hus.Det er første gang, at Støre og Trump mødes fysisk. De har tidligere talt i telefon sammen.Grønland var også på dagsordnen i det norske parlament onsdag forud for Støres møde med Trump i Det Hvide Hus.Her blev Støre opfordret til at bede Trump om, at “holde fingrene fra Grønland”. Det skrev det norske medie NRK onsdag.- Jeg rejser ikke til Washington for at diskutere sagen om Grønland.- Men hvis diskussioner om Arktis og Grønland bliver bragt op, kan jeg nemt bekræfte Norges synspunkt, som jeg tror, at USA kender: Vi ligger til grund, at Grønland er en del af kongeriget Danmark, svarede Støre ifølge NRK.Det er langtfra første gang, at Trump udtaler sig om Grønland.Præsidenten har gentagne gange sagt, at USA ønsker at overtage Grønland, og at USA har brug for øen af hensyn til verdensfreden og international sikkerhed.Direkte adspurgt har han ved et pressemøde i januar udtrykt, at han ikke vil afvise militær eller økonomisk tvang i forbindelse med Panamakanalen såvel som Grønland.Den grønlandske og danske regering har begge flere gange afvist Trumps ønske om at overtage Grønland./ritzau/

Socialdemokraten Nick Hækkerup bærer det “ultimative ansvar” for, at Forsvaret i dag står i en ringe forfatning.Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Berlingske.Her langer han kraftigt ud efter den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister, der sad for bordenden fra 2011 til 2013.Det helt store “knæfald” skete i 2012, hvor Forsvaret skulle effektiviseres med 15 procent, uden man troede, det ville få operative konsekvenser.Det var en kæmpestor og markant fejl, som Troels Lund Poulsen håber, at man aldrig vil begå igen.- Det er jo Nick Hækkerups ultimative ansvar. For det var ham, der lavede aftalen. Det var ham, vi sad og forhandlede med. Det var ham, vi fik notater fra, hvor der stod, at konsekvenserne af det her ikke var noget, der kom til at gå ud over Forsvaret, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.Øvelsen sparede otte milliarder kroner, men har efterladt Forsvaret handikappet og med en mistillid til det politiske system, lyder det.Nick Hækkerup har ikke villet kommentere på den direkte anklage til Berlingske.I et tidligere interview med avisen har han dog fortalt, at man dengang havde et helt andet trusselsbillede.- Alle var enige om – ikke mindst stående på, hvad Forsvarets Efterretningstjeneste sagde – at der ikke var nogen trussel mod Danmark. Det var vurderingen på det tidspunkt, og derfor var der bred politisk enighed om at hive noget mere af fredsdividenden, har Nick Hækkerup sagt til Berlingske.Udover de konkrete økonomiske nedskæringer mener Troels Lund Poulsen også, at omstruktureringen af Forsvaret har skabt stor skade.Man gjorde militæret til en styrelse, og man fratog magt fra forsvarschefen.Det har været “dødbringende”, siger Troels Lund Poulsen nu./ritzau/

Holland er en rejse værd for den kunstinteresserede. Her findes en perlerække af kunstmuseer fra store verdensberømte museer til små, private museer, hvor der vises kunst lige fra Hollands guldalder i 1600-tallet til nutidige kunstnere. På denne særlige læserrejse skal vi besøge både de store museer med værker af Rembrandt, Vermeer og Van Gogh, men også opleve et mindre privat museum med en meget fin samling af nyere kunst og en lille skulpturhave. Dato: 22.-26. oktober 2025Pris:  7790 kroner pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg 1880 kroner.Inkluderet i prisen: busrejse, udflugter, 4-stjernet hotel med morgenmad og dansk rejseleder.Anette Jorsal, journalist og forfatter, er rejseleder på turen. Hun har i mange år skrevet “Turen går til Holland” og “Turen går til Amsterdam”. Udførligt dagsprogram og tilmelding på molsrejser.dk eller telefon 7587 1212Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse. Rotterdam, Europas største havneby, er i disse år ved at udvikle sig til en stor kunst- og designby. På læserrejsen besøger vi den fantastiske blomsterpotte “Depot”, som er tilgængelig med kunst op gennem etagerne. De syv etager rummer godt 150.000 kunstværker. Det er kunst, der er lagt i depot fra byens kunstmuseum. Inde i den spejlklædte store blomsterpotte kan man se mange af kunstmuseets værker. Nogle er stillet op tematisk i store udstillingsrum, andre er stablet i depot, og enkelte steder kan man se konservatorer restaurere værker. “Depot” er en lille genial løsning på et museums opbevaring af kunst. Kunsten er gjort tilgængelig for gæsterne. Foto: Mols Rejser “Depot” i Rotterdam er blot ét af de mange museer, som deltagerne på kunstrejsen til Holland skal opleve. En af dagene går turen naturligvis også til Amsterdam, hvor der er mulighed for at se værker af store hollandske kunstnere som Rembrandt, Van Gogh og Karel Appel. De private museerDer er også besøg på et par af de mange private kunstmuseer, der findes i Holland. Singer Laren Museum har til dels sit navn efter en af arvingerne til Singer-symaskinerne, og Singer-parrets villa er med årene udvidet med flere udstillingsrum rundt om en fin lille skulpturhave.I Kröller-Müller Museum i nationalparken Hoge Veluwe står en lang række skulpturer under skovens træer. Museet har også verdens næststørste samling af Van Gogh-værker samt værker af Picasso, Mondriaan, Paul Cézanne blandt mange andre.Kunst i Haag  Museet Mauritshuis i Haag huser nogle af de helt store mesterværker fra den hollandske guldaldertid i 1600-tallet, blandt andet Vermeers “Pigen med perleørering”. Foto: Lex Van Lieshout/AFP/Ritzau Scanpix I regeringsbyen Haag ligger museet Mauritshuis lige ved siden af regeringschefens kontor i parlamentsbygningen, og Mauritshuis huser nogle af de helt store mesterværker fra den hollandske guldaldertid i 1600-tallet, blandt andet Vermeers “Pigen med perleørering”.ProgramDag 1: Afrejse med opsamling i Odense, Middelfart, Vejle, Kolding og Rødekro Dag 2: Singer Laren Museum. Kröller-Müller Museum i nationalparken Hoge VeluweDag 3: Haag og verdenskunst fra den hollandske guldalder. Rotterdam og “Depot”Dag 4: Amsterdam – Rijksmuseum, Van Gogh Museum og Stedelijk Museum. Besøg på ét af museerne. Kanaltur. Besøg på museet “Vorherre på loftet”.Dag 5: Hjemrejse.

Da 74-årige Alice forlod sin partner gennem 25 år efter mange års dårligt ægteskab, følte hun det som en stor lettelse. Anderledes var situationen for Niels, der som 75-årig oplevede, at hustruen skiftede låsene ud i deres fælles bolig, fordi hun ville skilles. Niels måtte bo tre måneder på Mændenes Hjem, inden han fik hjælp af sin voksne søn til at købe et billigt hus på landet. Han fik nemlig ingen penge med efter skilsmissen, fordi hans ekskone ejede huset. Alice og Niels indgår i en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, hvor lektor, ph.d. Anne Leonora Blaakilde fra institut for mennesker og teknologi ved Roskilde Universitet har interviewet 18 fraskilte mellem 62 og 82 år om, hvordan det er at blive skilt. Flere danskere oplever en skilsmisse sent i livet. I 2024 blev 3155 danskere mellem 60 og 79 år skilt mod 1932 personer i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik, der også oplyser, at skilsmissehyppigheden blandt ældre i den aldersgruppe er steget siden 2008. Fænomenet med såkaldte grå skilsmisser er internationalt. I USA er skilsmissehyppigheden blandt de plus 50-årige fordoblet 1990 til 2010, og i Sverige er skilsmisseandelen blandt de plus 60-årige vokset fra 1,9 procent i år 2000 til 3,3 procent i 2020.”Vi har i mange år levet med, at man gifter sig flere gange – såkaldt seriel monogami. Det gør det også mere naturligt med en skilsmisse som ældre. Samtidig er der en stigende individualisme i alle aldersgrupper. Man vil gerne leve sit eget liv så godt som muligt, så hvis man oplever partneren som irriterende, eller vedkommende måske bliver syg, er det lettere at afbryde forholdet,” siger Anne Leonora Blaakilde.Undersøgelsen viser, at mens skilsmissen for nogle er en svær og sorgfuld proces, opleves den af andre som en befrielse, der giver nye muligheder for at realisere sig selv.Sidste chance for ny romanceInterviewene peger på tre årsager til, at ældre bliver skilt. Flere af deltagerne har fået nok af mange års ægteskab. Andre fortæller, at ægteskabet er kedeligt og sexløst. Endelig er der et par stykker i undersøgelsen, som beslutter sig for at blive skilt, fordi pasningen af en syg partner bliver for stor en byrde.”Samfundet lægger et større og større pres på de pårørende og især partnere, når ældre bliver syge. Der er også blandt politikere en stigende forventning om, at pårørende træder til, men det er ikke sikkert, at den forventning holder i et mere individualistisk samfund. Samtidig giver de sene skilsmisser et opbrud i forhold til familie, venner og naboer i en fase af livet, hvor det kan være sværere at opbygge nye relationer,” siger Anne Leonora Blaakilde.Konklusionerne i den nye danske undersøgelse ligner meget resultaterne af en svensk undersøgelse publiceret i 2023 på baggrund af interview med 37 mænd og kvinder, der var blevet skilt i en sen alder. En af de vigtigste årsager til skilsmisse i den svenske undersøgelse var, at ægtefællerne efter pensionsalderen var blevet uenige om, hvad de ville med livet. “Flere fortalte, at de savnede fælles mål for den tredje alder. Har parret ikke en god relation, kan situationen blive uudholdelig efter pensionen. Hvis den ene part er rask, og den anden er syg, kan dette misforhold i helbred også øge risikoen for skilsmisse Der var også nogle, som blev skilt, fordi de oplevede, at det var sidste chance for en ny romance,” fortæller professor Peter Öberg fra universitetet i Gävle, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen fra Ældre Sagen mener, at det stigende antal skilsmisser blandt ældre kan betyde, at flere bliver ensomme i alderdommen.”Vores nye rapport viser, at skilsmisser blandt ældre langt fra er uproblematiske. Vi skal være opmærksomme på konsekvenserne af en skilsmisse sent i livet for den enkelte og familien. Det er heller ikke alle, der synes, det er spændende, at deres ældre forældre bliver skilt,” siger David Vincent Nielsen.Han henviser til Ældre Sagens fremtidsstudie, der viser, at 70 procent peger på familielivet, når de skal svare på, hvad der gør dem lykkelige.”Når omkring 3000 ældre over 60 år bliver skilt hvert år, skal vi være opmærksomme på den udvikling. Vi ved fra Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil, at risikoen for at blive ensom er tre gange højere for fraskilte end for personer i ægteskab. Det stiller krav til samfundet, at flere ældre bor alene, for eksempel hvis de bliver syge. Grå skilsmisser kan også være et problem i forhold til trivsel, økonomi og det at finde en bolig, man har råd til,” lyder det fra David Vincent Nielsen.

Det meste af Jordens overflade er dækket af vand, og de mange have, floder og søer vrimler med fisk. I skrivende stund kender vi til flere end 37.000 forskellige arter, og hvert år kommer mellem 200 og 400 nye til. Af samme grund har Henrik Carl, videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, rigeligt at se til, for en af hans opgaver er at navngive og varetage Danmarks officielle database over alle kendte fiskearter. Han har netop været med til at skabe danske navne til 21 arter i forbindelse med det naturtro brætspil “Finspan”, der udkommer senere på året, hvor spillerne får lov at indtage rollen som havforskere. Det er der kommet interessante navne som fodbold-fakkelangler, glatkindet prikfisk og langbenet edderkoppefisk ud af. Det er også Henrik Carl, som eksempelvis Den Blå Planet tager fat i, når Nordeuropas største akvarium skal udstille nye arter, der hidtil blot har haft videnskabelige navne på latin.  “Vi er i dag oppe på over 7500 fisk med danske navne, og der bliver typisk navngivet nye en gang om ugen, fordi der hele tiden bliver arbejdet på nye bøger om fisk eller et af de store akvarier modtager nye arter,” siger Henrik Carl. Han overtog ansvaret for databasen omkring årtusindskiftet, hvor det “trængte til en voldsom opgradering”. På det tidspunkt modtog han og museet et beløb fra Udlodningsmidlerne (de daværende Tipsmidlerne) for at sætte gang i den større justering.  Fra spillet “Finspan” Foto: Asmodee Da Henrik Carl og kollegerne gennemtrawlede databasen, fandt de ikke blot mange unøjagtigheder, men også fiskenavne, der måtte justeres, fordi sproget hele tiden ændrer sig. Nogle af navnene stammede helt tilbage fra 1800-tallet. “I dag ville vi af politiske årsager ikke navngive en art ‘jødefisk’. Og fisken ‘negertetra’ har vi omdøbt til ‘sort tetra’,” siger Henrik Carl. På Statens Naturhistoriske Museum arbejder man på at skabe en holdbar, men justerbar systematik angående navngivningen. Men øje for sprogets udvikling, understreger Henrik Carl. Han og kollegerne kæmper for at få de danske navne til at vinde udbredelse, selvom en del af kernepublikummet er slem til at benytte de engelske navne. “Det irriterer mig, at lystfiskere og sportsfiskere har det med at bruge de engelske navne, når nu vi har givet arterne glimrende danske navne. Man lefler for det engelske sprog uden grund, og jeg vil gerne være det danske sprogs vogter i denne sammenhæng,” siger Henrik Carl, der selv er særdeles aktiv med fiskestangen.Hos brætspilsdistributørerne Asmodee Nordics har man været begejstret for samarbejdet med Henrik Carl og Statens Naturhistoriske Museum i forbindelse med oversættelsen af “Finspan”. Det siger Peter Brichs fra firmaets marketingsafdeling, der har styret arbejdet med oversættelsen. Fra brætspillet “Finspan”. Foto: Asmodee “Fra udgivernes side havde vi fået lov til ‘bare at finde på nogle navne’, der virkede passende til den danske version, men vi ønskede, at de videnskabelige data skulle være korrekte,” siger Peter Brichs.”Finspan” er en opfølger til fuglespillet “Wingspan” fra 2019, hvor der ligeledes blev gjort meget ud af, at spillet skulle fremstå så præcist, at selv den mest pernittengryne hobbyornitolog – næsten – ikke kunne finde fejl. “Wingspan” er for nyligt blevet genoptrykt på dansk for niende gang og har vundet et væld af priser. “Der er kommet en bølge af realistiske naturspil på markedet de senere år. Hvor brætspil tidligere kredsede meget om byer, middelalder og krig, så rammer disse spil et helt nyt publikum, der ikke i samme grad ønsker at fokusere på konflikt, men på hyggen, naturen og videnskaben,” siger Peter Brichs.      “Finspan” på dansk udkommer til november.   Fra brætspillet “Finspan”. Foto: Asmodee

Et af de mere opsigtsvækkende forslag i rapporten “Menighedsrådenes rolle og forslag til forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet” handler om at flytte ansvaret for præsters tjenesteboliger – præstegårdene – fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Det lyder umiddelbart som en administrativ lettelse.Men er det det? Og er det ønskeligt?Begrundelsen lyder blandt andet i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 23. april, at det vil “sikre præstens arbejdsvilkår, arbejdsliv og privatliv”, og at det vil mindske risikoen for konflikt. Her påkaldes et “armslængdeprincip”, som skal gøre både samarbejde og beslutninger lettere. Men man må spørge: armslængde fra hvem – og til gavn for hvem?Det påståede neutralitetsprincip, der skulle opstå ved at flytte beslutningskompetencen væk fra menighedsrådet, kan der imidlertid sagtens sættes spørgsmålstegn ved. For armslængden mellem præsten og menighedsrådet bliver måske nok længere – men samtidig bliver det også langt mere uklart, hvem der faktisk har hånden på kogepladen, hvis noget går galt. Hvem står med det konkrete kendskab til præstegården, til konteksten, til den lokale sammenhæng? Betyder det ikke noget, at der er en lokal glæde og stolthed over ”sin” præstegård. Det er i alt fald den erfaring, vi har gjort os.I rapporten er den underliggende forudsætning, at det, at menighedsrådene har ansvar for præstegårdene, betragtes som værende en ikke-kerneopgave. Men det lokale engagement og den lokale nærhed vedrørende præstegården er ikke et problem – det er en ressource. Langt de fleste menighedsråd løser opgaven både dygtigt og samvittighedsfuldt. Mange steder er præstegården et naturligt samlingspunkt og et symbol på præstens tilstedeværelse i lokalsamfundet.Ved at flytte ansvaret op i provstiet risikerer man, at det ikke længere opleves som “vores hus”. Det tab af ejerskab kan få betydning – ikke bare praktisk, men også følelsesmæssigt og identitetsmæssigt.Debatindlægget den 23. april i Kristeligt Dagblad foreslår, at provstiet skal sikre ordentlige boliger, ens standarder og bedre muligheder for fælles indkøbsaftaler. Men kan man virkelig tro, at standardisering er en løsning, når det netop er lokal tilpasning, der ofte gør en bolig – og et embede – attraktivt? Ved provstiudvalget nødvendigvis bedre end det lokale menighedsråd, hvad der gør en præstegård til et godt sted at bo og arbejde?Og er det realistisk at tro, at provstiet – særligt i økonomisk pressede områder – vil være mindre tilbøjelig til at foreslå nedlæggelser og frasalg af præstegårde, netop for at spare penge?Og samtidig skal provstiet til at drive præstegårdene, hvilket koster penge. For hvor menighedsrådene driver dem ved frivillige kræfter, der er provstiet nødt til at ansætte en forvaltning af ejendommene. Hvor kommer de midler fra? Fra sognenes kirkelige liv. Der er ikke andre steder at tage dem fra. Hvordan kan det være en fordel for provstier, der fattes midler?Så man foreslår, at administrationen af præstegårdene flyttes ud af sognet, og hvis sognegården ligger på samme matrikel, flyttes den med. Det er tilfældet mange steder. Menighedsrådenes lokale forvalterforhold reduceres kraftigt – og næppe til glæde for det lokale engagement. Endelig skal ejendommenes udenomsarealer passes, hvilket oftest gøres på glimrende vis af kirkens personale. Det arbejde skal nu fra centralt hold fastsættes på forhånd. Endnu et indgreb i menighedsrådenes lokale forvaltning.Desuden kan man spørge, om provstiudvalgets drift af præstegårdene vil føre til mindre konflikt. Man kan forestille sig, hvordan det vil være, når provsten som præstens leder sammen med provstiudvalget også bliver den, der skal være med til at administrere den bolig, hvor præsten ikke bare arbejder, men også har sit privatliv. Hvordan kan præsten være sikker på, at provsten ikke lader præstens arbejdsliv få indflydelse på præstens boligforhold. Heri kan der ligge et alvorligt konfliktpotentiale. Erfaringen viser, at konflikter og praktiske problemer ikke nødvendigvis forsvinder, fordi man flytter en opgave fra ét niveau til et andet. Der er ingen garanti for, at administrationen bliver lettere – og slet ikke mere lokal.Det skal ikke være sort-hvidt. Selvfølgelig er der menighedsråd, som har brug for hjælp – og selvfølgelig kan man tænke i bedre understøttelse, rådgivning og erfaringsudveksling. Så tak til kirkeminister Morten Dahlin (V) for at have sat arbejdet i gang. Men det er noget andet end at tage opgaven helt ud af deres hænder. Og hvis det sker af frivillighedens vej, ville det være en god ide.Hvorfor ikke i stedet lade provstiet få en mere aktiv, understøttende rolle uden at fjerne ansvaret fra menighedsrådene? En forsøgsordning med valgfri deltagelse kunne være en klog vej frem. Hvor nogle menighedsråd vælger at lade provstiet overtage dele af ansvaret – og andre fortsætter som hidtil – med mulighed for kvalificeret hjælp, når der er brug for det.Det ville være et udtryk for reelt samarbejde, og respekt for det lokale engagement, der stadig er hjertet i folkekirken.Tommy Iversen, formand for Bjergby-Mygdal Sognes Menighedsråd.Peter Hundebøll, formand for distriktsforeningen SAMS og menighedsrådsformand for Treenighedskirken i Esbjerg og næstformand i Skads Provstiudvalg.Else Marie Dam Jensen, formand i Løgumkloster Sogns Menighedsråd og medlem af Ribe Stiftsråd.Elna Jørgensen, formand i Vejen Sogns Menighedsråd og medlem af Ribe Stiftsråd.Katrine Lund Jørgensen, formand for Ribe Domsogns Menighedsråd.Ole Nørgård, formand for Bramming Sogns Menighedsråd.Karen Vendler, formand for Varde Sogns Menighedsråd.Charlotte Locht, sognepræst i Grimstrup og Rousthøje Sogne og uddannelseskonsulent i Ribe Stift.Elise Balslev, sognepræst i Bramming.Jacob Bjorholm, sognepræst i Varde.Niels Chr. Scheel Lassen, provst i Hjørring.Morten Fester Thaysen, domprovst i Ribe.Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop i Aalborg Stift.Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift.