Ben Shapiro er en kontroversiel figur i det amerikanske mediebillede. Han skriver artikler og laver podcasts, der gør op med den amerikanske venstrefløj, som han mener er skadelig for USA. Nu er han trådt ind på en ny slagmark – filmens verden. Han driver sit eget medie, The Daily Wire,… Indlægget Shapiros nye slagmark blev først udgivet på Kongressen.com.

Er vi som danskere gode nok til at forholde os til mennesker, der ikke ligner os selv? Det tror vi måske selv, men når man bor i USA, finder man hurtigt ud af, at det langt fra altid tilfældet, hvilket denne uges udgave af ‘Glimt af den amerikanske hverdag’ handler… Indlægget Danmark kan lære meget af USA’s fokus på inklusion blev først udgivet på Kongressen.com.

Marjorie Taylor Greene er det bedste eksempel på, hvordan Qanon og konspirationsteorierne har infiltreret Det Republikanske Parti. I denne artikel portrætteres kongresmedlemmet, der i øjeblikket er en af USA’s mest omtalte politikere. Medlemmet af Repræsentanternes Hus, Marjorie Taylor Greene, kommer fra et stærkt konservativt distrikt i hjemstaten, Georgia. Hun blev… Indlægget Husets største konspirationsteoretiker blev først udgivet på Kongressen.com.

Utilfredsheden stiger i den venstre del af Det Demokratiske Parti. Stadig flere synes, at Biden ignorerer deres ønsker og mærkesager. Præsidenten har dog god grund til at være temmelig ligeglad. Kamala Harris og Alexandria Ocasio-Cortez er fremtidens stjerner i Det Demokratiske Parti. Men de to kvinder har netop udstillet de… Indlægget Derfor ignorerer Biden venstrefløjen blev først udgivet på Kongressen.com.

Venstrefløjsikonet Alexandria Ocasio-Cortez er trådt ind i borgmestervalgkampen i New York. Således har hun erklæret sin støtte til Maya Wiley, hvilket har sendt hendes kandidatur på himmelflugt og hun er nu førsteudfordrer til den førende kandidat, Eric Adams. Slutspillet om, hvem Demokraterne kører i stilling som partiets bud på Bill… Indlægget AOC-effekten får outsider til tops i New York blev først udgivet på Kongressen.com.

Forfatteren Thomas Korsgaard er netop nu aktuel med romanen ‘Man skulle nok have været der’ og fortæller i denne uges udgave af ‘Kunsten at læse Amerika’, hvilken amerikansk forfatter, han især henter inspiration hos. Af Thomas Korsgaard, forfatter – netop nu aktuel med romanen ‘Man skulle nok have været der’,… Indlægget Dansk succesforfatter henter inspiration fra amerikansk kollega blev først udgivet på Kongressen.com.

Verdenshandelen har ganske vist klaret sig langt bedre under COVID-19, end mange havde frygtet. Men vi har de sidste 10 år set en langsom, men sikker svækkelse af frihandelen og WTO. Det vil skade det internationale samarbejde. I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af

Tænkning kan bedre rumme den forskellighed, empatien ikke trives i, og derfor skal vi satse på en kultivering af tænkning, fremfor at satse alt på kærlighed for hele menneskeheden, som let fordufter og – når det virkelig gælder – ikke i egentlig forstand er åben og kan nå tænkningens dybder, mening og forståelse.  RÆSON LØRDAG

Sent tirsdag indgik kommunerne og regeringen økonomiaftalen for 2022. Og konklusionen må være, at vi har en regering, der enten lader sig styre af en privat interesseorganisation og dennes medlemmer, som jo er landets borgmestre, eller som er bedøvende ligeglad med mennesker med handicap og deres liv. Det er højst sandsynligt en kombination af begge

Folk lider og dør i Belarus, mens vi venter på den fjerde runde EU-sanktioner, der har været evigheder undervejs, og som først nu, efter Lukashenkos flykapring, endelig ser ud til at blive en realitet. Når sanktionspakken kommer, kender Lukashenko kun én, der kan betale regningen: Putin. Rubel for rubel bliver en sanktion mod Belarus en

”Hvis det kun er Danmark, der som EU-land hjælper USA med at overvåge andre europæiske partnere, så er det efter min vurdering et signal om, at vi spiller på to heste. Vi skal i hvert fald ikke regne med den store sympati, hvis vi engang kommer i problemer og har brug for loyal støtte fra

Det er åbenbart helt i orden, at politikerne er optaget af folkeskolen, og hvad der kommer ud af den, men når de beskæftiger sig med, hvad der kommer ud af universiteterne, og hvad nogle forskere med henvisning til deres forskning viderebringer til offentligheden, så er det, uhha, et indgreb i forskningsfriheden. RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte

Skal universiteterne ud fra en så autonom position som muligt producere viden og levere kritik til det omgivende samfund, eller skal universiteterne stækkes, så de ikke forstyrrer Christiansborgs politiske projekter? Den første rolle kræver forskningsfrihed og armslængde, og det er den, vi kender fra demokratiske samfund. RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er

Aviserne opfører sig mere og mere som politiske partier til stor skade for den journalistiske troværdighed. RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4

Naturligvis bør enhver dansk regering arbejde for et godt og tæt forhold til USA. Men det er ikke i dansk interesse at lægge alle vore æg i én kurv og så at sige blæse det europæiske samarbejde en lang march. Sagen afspejler, at Danmark hænger og dingler i EU med vore forbehold. Vi har ikke

“Min telefon ringede jo ikke efter valget i 2019. Det var ikke sådan, at Mette Frederiksen rakte ud efter en forhandling med os. Hun åbnede ikke op for, at der kunne være en anden måde at bygge samarbejde op i Folketinget. Hun tog kontakt til sine traditionelle støttepartier og tog en forhandling med dem.” –

Når du har sat børn i verden, er dit primære livsmål ikke at ’være lykkelig’ – selvom tiden fortæller dig, at du har ’ret’ til det. Dit primære livsmål er dine børn. De kommer faktisk før dig. Før din oplevelse af, at ægteskabet er kedeligt eller dine ønsker om eventyr.

G7-aftalen om at lægge en global skat på virksomheder skal stadig formelt godkendes af en lang række lande, og der er stadig mange detaljer, der skal på plads, for at skatten får en effekt. Ikke desto mindre er det ikke overdrevet at kalde aftalen historisk.

Jeg er bange for, at Ydelseskommissionens forslag vil medføre lavindkomstfælder, hvor det for en enlig mor ikke kan svare sig at tage et lavtlønsjob, fordi gevinsten i bedste fald kun ligger på cirka 100 kroner om dagen.

Justitsministeren har al ret i verden til problematisere en udtalelse fra Institut for Menneskerettigheder. I stedet for at stille sig op som offer for en urimelig anklage, burde instituttets direktør, Louise Holck, argumentere for sine synspunkter på et videnskabeligt grundlag. Hvis det altså er muligt, skriver Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur., Københavns Universitet.

Coronakrisen er en lakmustest på, om borgerne har tillid til magthaverne og de politiske institutioner. Det er ikke kun i Danmark, at den store folkelige opbakning er vigende, og fra USA kan man se, hvilken rolle partipolitisk polarisering og ideologi spiller.

Coronarestriktionerne lakker mod enden, men tilbage står, at retssikkerheden har været under pres. Erfaringsopsamling skal sikre en bedre modstandskraft for retssikkerheden under fremtidige kriser.

Hans Hauge »flirtede med marxismen-leninismen og revolutionen« i sine unge år. Vores 1970er-aktivisme blev måske taget med i forskerlivet som inspiration. Det skete i hvert fald for mig. Jeg var aldrig blevet forsker uden den baggrund, skriver Bente Rosenbeck.

Som trofaste læsere ved, har punditokraterne efterhånden tradition for at have en sommerserie. Sommerserierne i 2017 og 2018 handlede for eksempel henholdsvis om public choice og international handel, og i år er ingen undtagelse. Sommerserien i 2021 kommer dog til at være en anelse bredere end tidligere år, da den handler om ’historiske forhold og

Forleden beskrev jeg, hvordan tyske forskere havde vist, at kontakttallet i Tyskland faldt, før de lukkede ned i november. Spørgsmålet er, om politikerne havde nogen mulighed for at forudse dette resultat. Og svaret er, at “Ja, det havde de.” Nedenfor er fx konklusionen fra et andet tysk studie fra juni 2020: Official data from Germany’s

Boligpriserne stiger – og nervøsiteten breder sig. Bør der gribes ind, bør skatterne sættes op? Der er nærmest en boble i ønskerne om politiske indgreb! Men er det en god idé? Hvordan fungerer boligbeskatningen egentlig? Hvorfor findes den, og hvad skal de kunne ses fra et økonomisk perspektiv? Jeg har været på besøg i studiet

Sammenligner man Danmark og Sveriges nedlukninger på Oxfords Stringency Index, ser Sverige umiddelbart ud til at have haft en hårdere nedlukning end Danmark. Det billede svarer ikke umiddelbart til de flestes danskeres opfattelse, og taler man med danskere i Sverige eller svenskere i Danmark (som jeg har gjort her), er det da også tydeligt, at

Forskere fra Ludwig-Maximilians-Universität München har netop udgivet en interessant rapport, hvor de konkluderer, at: Der har ikke været nogen direkte forbindelse [mellem R-værdien og] de foranstaltninger, der er truffet siden september – hverken med lockdown-light [delvis nedlukning] den 2. november, stramningen den 16. december 2020 [fuld nedlukning] eller med “Føderal nødbremse” [lokale nedlukninger], som blev

Min gode ven og kollega Niclas Berggren bidrager regelmæssigt med inspiration til denne blog. Det skete igen forleden, da Niclas tweetede om hvor mange 25-34-årige i Europa, der stadig bor hjemme hos deres forældre. Som bekendt er der store forskelle på familiestrukturer rundt omkring i den vestlige verden, men tallet varierer stadig voldsomt fra et

Der er nærmest uendeligt mange analyser af COVID-19 og nedlukninger. Og skulle man læse alle analyser meget grundigt, ville man have mindre tid til at få et overblik over den samlede litteratur. Derfor er et typisk godt råd først at læse abstract og konklusion i en analyse, før man – hvis det ellers er tilpas

Politikere og mange meningsdannere har i løbet af i år fremhævet, at nedlukningerne ikke har været så skadelige som man frygtede. Deres argument er, at man ikke har set så stort et økonomisk tab, som man oprindeligt frygtede. Man tager det som endnu et argument om, at Danmark har gjort det ’rigtige’ med nedlukningen. Men

Fredag kom meddelelsen om, at Danmarks tidligere statsminister Poul Schlüter var død, 92 år gammel. Nekrologerne siden da har fremhævet tre forhold omkring Schlüter: Hans evne til at holde styr på de ellers ustyrlige magtkampe i det Konservative Folkeparti, hans rolle i genopretningen af en dansk økonomi på afgrundens rand, og hans venlighed og generøsitet.

Nogle lande har allerede set befolkningstallet toppe og i gang med at falde. Det er ikke usandsynligt, at verdens befolkningsmasse vil begynde at skrumpe i løbet af dette århundrede. Det er ikke første gang, folketallet falder. Krig, katastrofer og sygdomme har med mellemrum slået tallet ned. Men det er første, det skyldes demografien selv –

Forleden havde jeg en kronik i Berlingske, hvor jeg beskrev min seneste analyse. Kort fortalt viser min analyse, at smittespredningen før jul toppede senest 9.-12. december – og altså før hovedparten af (og måske endda alle) nedlukningerne. På den baggrund konkluderer jeg, at (hovedparten af – og måske alle) nedlukningerne før jul ikke var proportionale,

Min kollega, Kathrine E. Skjoldborg, har skrevet en glimrende kronik i Berlingske om de aflyste eksamener. Der er mange gode pointer. Fx smider vi meget brugbar viden væk ved at droppe eksamenerne. Det skader ikke kun forskerne (som kunne undersøge effekten af online undervisning), men også de studerende selv. Hvis vi vil have mulighed for

Ser man bort fra de sidste 15 måneders selvpåført økonomisk ødelæggelse, har Danmarks økonomi det godt. Er vi ikke enige om det? Har mange økonomer ikke understreget gentagne gange, at det danske samfunds økonomi er ‘sund’? Mens det er mange borgeres indtryk – inklusive mange af dem, jeg møder i min hverdag – og mens

Betragt nedenstående figur. Den viser, at smitten i Hørsholm faldt før nedlukningen af kommunen kunne have en effekt. Eller med andre ord: Hørsholm Kommune var lukket ned i godt en uge uden nogen grund. Hvis du aflæser figuren omhyggeligt, vil du se, at der i ugen fra 25. april til 1. maj, var i alt

Det er en udbredt antagelse, at det var nedlukningerne i december, der fik smitten til at falde i Danmark. Det er jeg meget skeptisk overfor, og for at jeg skal tro det, skal følgende spørgsmål som minimum besvares. Hvorfor faldt smitten i Danmark senere end i Sverige, som ikke havde en lignende hård nedlukning? Som

Fredag morgen fik jeg den chokerende meddelelse, at min kollega og ven David Savage fra the University of Newcastle i Australien var pludseligt død. David definerede sig selv som adfærdsøkonom, men var svær at placere, fordi hans interesser var brede, og også bredere end blot økonomi. Sidste gang jeg mødte ham var til den australasiatiske

Kristoffer Torbjørn Bæk – som jeg kan anbefale at følge på Twitter – har lagt en interessant analyse af COVID-19-indlæggelser ud på LinkedIn. Analysen viser, at uanset om ingen får (alvorlige) symptomer af COVID-19, så vil de officielle tal vise, at 10-25 personer dagligt bliver indlagt med COVID-19. Det skyldes, at der indlægges ca. 2.500

Prisstigningerne på fast ejendom har igen skabt debat om boligskatter. Et gennemgående postulat er, at kapitalgevinsterne er skattefri. I en vis formalistisk forstand er det rigtigt. Men det overses, at de løbende skatter på fast ejendom rent faktisk fungerer som en endda ret kraftig beskatning af kapitalgevinsterne. Lad os se på hvorfor. Men lad os

Christian Heebøl-Nielsen, som jeg ikke altid er enig med, men til gengæld har stor respekt for, fordi han har været stringent og logisk gennem hele COVID-19-pandemien, har skrevet et blogindlæg, hvor hans spår, at vi snart rammer 5.000-12.000 dagligt smittede. Mit personlige bud er, at vi vil ramme en R værdi på mellem 1,3 og

Det hæderkronede Institute of Economic Affairs i London har over en længere periode udgivet en serie korte samtaler på YouTube. Samtalerne handler om liberale tænkere og har blandt andet omfattet Kristian Niemitz om Walter Eucken, Christopher Snowdon om John Stuart Mill, Madsen Pirie om Adam Smith, og Benedikt Köhler om Ibn Khaldun. Alle samtalerne er