Kongressen.com
- Bidens tale viser at Demokraterne vil gøre Højesteret til et tema i valgkampenby Ruben Toft Sindahl on 26. juli 2024 at 12:00
Joe Biden ønsker at reformere Højesteret – det får han svært ved, men det viser, at Demokraterne vil have Højesteret i fokus i valgkampen Indlægget Bidens tale viser at Demokraterne vil gøre Højesteret til et tema i valgkampen blev først udgivet på Kongressen.com.
- Republikanerne vil forsøge at angribe Harris med sager fra hendes tid som anklagerby Ruben Toft Sindahl on 25. juli 2024 at 9:00
Harris har en solid karriere som anklager bag sig, men Republikanerne vil lede efter enkeltsager og forsøge at bruge dem imod hende i valgkampen. Indlægget Republikanerne vil forsøge at angribe Harris med sager fra hendes tid som anklager blev først udgivet på Kongressen.com.
- Kampen for retten til abort bliver central i Harris-kampagnenby Frederikke Skov Smørum on 25. juli 2024 at 8:00
Både som senator og vicepræsident har Harris kæmpet for retten til abort – nu bliver det en vigtig del af hendes valgkamp Indlægget Kampen for retten til abort bliver central i Harris-kampagnen blev først udgivet på Kongressen.com.
- Se Bidens tale til nationen herby Kongressen on 25. juli 2024 at 5:37
Joe Biden uddybede i en tale til den amerikanske befolkning beslutningen om at droppe genvalgsplanerne – se talen her. Indlægget Se Bidens tale til nationen her blev først udgivet på Kongressen.com.
- Harris’ fundraising-succes vidner om både lettelse og optimisme hos Demokraterneby Camilla Sebelius Winther on 24. juli 2024 at 10:00
Kamala Harris’ kampagne har for alvor vind i fundraising-sejlene og det er både større og mindre donorer, der støtter op vicepræsidentens valgkamp Indlægget Harris’ fundraising-succes vidner om både lettelse og optimisme hos Demokraterne blev først udgivet på Kongressen.com.
- Republikanerne kommer ikke langt med forsøg på juridiske benspænd mod Harris’ kampagneby Ruben Toft Sindahl on 24. juli 2024 at 9:00
Sagsanlæg fra Republikanere mod Harris-kampagnen vil få det svært juridisk, men har formentlig et andet formål. Indlægget Republikanerne kommer ikke langt med forsøg på juridiske benspænd mod Harris’ kampagne blev først udgivet på Kongressen.com.
Ræson
- Liselotte Odgaard om Arktis: Ruslands bedste chance for at affyre missiler, der bliver opdaget for sent, er gennem det grønlandske luftrum – og det kan USA selvfølgelig ikke leve medby Clement Behrendt Kjersgaard on 26. juli 2024 at 22:12
“Det er gået op for USA, at Rusland ikke kommer til at nedtrappe deres engagement i Arktis – heller ikke selvom de er dybt begravet i en krig i Ukraine – fordi Arktis er så vigtigt økonomisk og militært for dem. Og hvis prisen for at være til stede er et tættere russisk samarbejde med
- Henrik Vestergaard Stokholm: I strålearme af lys og varme vor skole stå…! Det er tankevækkende, at alle må mene noget om skolen, men skolen må ikke mene noget om nogetby Clement Behrendt Kjersgaard on 26. juli 2024 at 10:42
Der er sket noget med debatkulturen, frisindet, tolerancen og opfattelsen af skolens rolle i samfundet og demokratiet – og også opfattelsen af den grundlovssikrede ytringsfrihed, som også skolefolk har. I dag skal skolefolk helst passe deres job som servile embedsmænd. I dag tør næsten ingen skoleleder sige et ord, der kan tolkes i retning af
- Bertel Heurlin: Kan Kina og USA lære at leve fredeligt side om side?by Clement Behrendt Kjersgaard on 26. juli 2024 at 8:46
Både i USA og Kina taler man om, at verden står ved et vendepunkt. Og de to parter ser hinanden an. Skal modsætningerne skærpes – eller skal man satse på afspænding og samarbejde? Af Bertel Heurlin Den generelle globale situation er lige nu følgende: Der er et hårdt internationalt pres på USA – militært, strategisk
- Jens Worning: USA’s nye Arktis-strategi drager Grønland og Danmark længere ind i USA’s kapløb med Kinaby Clement Behrendt Kjersgaard on 25. juli 2024 at 22:17
Arktis er – trods håbet om det modsatte – blevet et højspændingsområde. Og den nye amerikansk sikkerhedsstrategi rejser svære spørgsmål om fremtiden for Rigsfællesskabet. Af Jens Worning USA’S FORSVARSMINISTERIUM har præsenteret en ny sikkerhedsstrategi for Arktis, der tager udgangspunkt i amerikanske interesser men kan få kolossal betydning Rigsfællesskabet. Situationen udstiller vores sikkerhedspolitiske afhængighed – og
- Lars Køhler: Den grønne omstilling bliver kun til virkelighed, hvis borgerne oplever den som retfærdigby Clement Behrendt Kjersgaard on 25. juli 2024 at 18:48
”Det er et godt gammelt princip i Danmark, at forureneren betaler,” sagde Mette Frederiksen, da hun i starten af året var et smut forbi Nordic Waste. Men i den ”grønne” trepart smed man ”det gode gamle princip” under bussen – i stedet sendte man regningen for landbrugets omstilling til borgerne. RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier
- Niels Bjerre-Poulsen: Harris kan give Demokraterne præcis det, Biden manglede: En chance for at bryde valgkampens momentumby Clement Behrendt Kjersgaard on 22. juli 2024 at 13:29
“Det Demokratiske parti overbeviste Biden om, at der ikke lå en begivenhed i efteråret, som kunne bryde det momentum som valgkampen var gået ind i: Alt tydede på, at Trump ville vinde. Så medmindre han ville gå over historien som den, der satte det amerikanske demokrati over styr, så havde han, som jeg ser det,
- Hans Henrik Fafner i RÆSON SØNDAG: Derfor kan domstolens ord ende med at styrke Netanyahuby Clement Behrendt Kjersgaard on 21. juli 2024 at 5:43
Den israelske befolkning er frustreret men splittet. Nogle ønsker fred nu – andre vil, når det kommer til stykket, bakke Netanyahu op. RÆSON SØNDAG af Hans Henrik Fafner TEL AVIV. Fredag præsenterede Den Internationale Domstol et 285 sider langt og detaljeret dokument om de juridiske følger af Israels besættelse og bosættelsespolitik. I udtalelsen (der ikke
- Malthe Munkøe: Von Der Leyen står foran en historisk opgave: At finde EU’s plads i en verden i opbrudby Clement Behrendt Kjersgaard on 19. juli 2024 at 18:01
Fem år med Von Der Leyen har vist, at hun ikke er bange for at lade kommissionen handle, når nye kriser opstår. Og dem vil der komme mange af af Malthe Munkøe Med Von der Leyens genvalg til Kommissionsformand – formentlig Europas vigtigste politiske skikkelse – har man sikret kontinuitet og sommerferie-roen i Bruxelles. Men
- Juridisk rådgiver for Obama og Biden, Eugene Kimmelman om USA: Jeg ved ikke, om demokratiet overleverby Clement Behrendt Kjersgaard on 19. juli 2024 at 6:58
I starten af juli traf et flertal i USA’s Højesteret en beslutning, der gør det umuligt at retsforfølge præsidenter for officielle handlinger. Det betyder måske at Donald Trump ikke kan retsforfølges for Stormen på Kongressen 6. januar 2021. I mandags valgte den Trump-udpegede dommer, Aileen Cannon, så at afvise en føderal straffesag om den tidligere
- Rasmus Wendt i RÆSONs nye trykte nummer: Europa skal ikke vælge mellem Kina og USA, men finde sin egen vejby Niels Koch on 17. juli 2024 at 22:47
Både klimaet og verdensordenen er i forandring – og de gamle løsningers tid er forbi. Denne artikel indgår i RÆSONs nye sommernummer, “Hvad vil Europa egentlig?”, ude nu. Læs mere her. Opinion af Rasmus Wendt Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre vindmøller. Sådan lyder et gammelt kinesisk ordsprog, som passer nærmest profetisk til
Berlingske Opinion
- Frederik Vad har ikke set så mange granvoksne mænd græde, som siden han overtog ordførerskabet for tal- og ordblindhedon 27. juli 2024 at 6:20
Noget af det mærkelige ved at være folkevalgt er erkendelsen af, hvor lidt af det der foregår i Folketinget, som egentlig når store dele af befolkningen. Det har jeg og mine kolleger selvfølgelig selv en stor del af ansvaret for. Så da jeg gik på tiltrængt sommerferie i juli og skulle træffe beslutning om, hvad jeg ville berige Berlingske-læserne med i denne udgave af min faste klumme, så faldt mine øjne på et af de sidste papirer jeg har haft mellem hænderne i forårssæsonen på Christiansborg. Netop et eksempel på noget, ingen har opdaget. Vi har nemlig kort tid før ferietid sendt et lovforslag i høring, som forhåbentligt bliver behandlet og vedtaget i næste folketingssamling. Initiativet er et element fra den ordblindepakke, som børne- og undervisningsministeren, jeg selv og ordførerne fra samtlige af Folketingets partier forhandlede og aftalte i efteråret 2023. Forslaget går ud på at afskaffe slettereglen for ordblindetest, som betyder, at mange ordblinde voksne i Danmark mister beviset på at de er ordblinde efter 15 år. Derefter skal de testes igen for fortsat at have adgang til for eksempel læse- og skriveteknologi hjemme eller på arbejdspladsen. Det lyder måske som noget teknisk, i småtingsafdelingen og kedeligt. Men er det nu også det? I Danmark regner man med at over 400.000 mennesker er ordblinde. Heldigvis klarer mange sig helt enormt godt, får den hjælp, de skal have, har opbakning fra omgivelserne og skaber sig et fantastisk stærkt voksenliv. Men mange får i børne- og ungdomsårene ar på sjælen, som følger dem helt til pensionstilværelsen. De klassiske ar kalder jeg selv for DD-stemplet: Dum og doven. Smidt i hovedet på ordblinde elever af for eksempel klassekammerater, lærere eller sågar forældre. I mit liv har jeg sjældent set voksne faglærte og ufaglærte mænd over 50 år græde, men som ordfører for mit parti med ansvar for ord- og talblindhed er det sket flere gange på mit kontor eller ude på virksomheder. Det kan være et hemmeligt traume som dagligt aktiveres. Når man får en meddelelse fra det offentlige, endnu en gang må afvise at hjælpe sine børn med lektierne, eller kæmper sig gennem opgaven at skrive et fødselsdagskort. For mig er det næsten svært at komme i tanke om noget mere umyndiggørende, end at træde ind i voksenlivet uden rigtigt at kunne modtage, afkode eller afsende skriftlig kommunikation. Derfor betyder det helt enormt meget for rigtig mange mennesker, at de ikke behøver skulle føre bevis for deres ordblindhed igen og igen. At de gennem deres voksenliv kan slippe for at blive testet mange gange, og dermed undgå at blive konfronteret med den lugt af skole og offentlig sektor, som kan genaktivere alle de dårlige oplevelser i hjerne og krop. Derfor er afskaffelsen af slettereglen et lille skridt på vejen til at skabe mere myndiggørelse og værdighed for rigtig mange voksne. Det kan selvfølgelig ikke stå alene. Den rette hjælp fra uddannet personale, ordentlig læse- og skriveteknologi og sunde overgange mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet skal der også til. Alt det rykker vi på i disse år. Faktisk er indsatsen gennem de sidste ti år for ordblinde i Danmark en overset solstrålehistorie. Nu kommer vi forhåbentlig til at nå endnu længere i den næste folketingssamling. Da vi fremlagde ordblindepakken i Slagelse Musikhus i oktober sidste år, havde jeg julelys i øjnene. De julelys glæder jeg mig til at byde velkommen igen, når vi trykker på den grønne knap i Folketingssalen. Frederik Vad er medlem af Folketinget (S)
- Boligmarkedet i København er for de velbjærgedes børnon 26. juli 2024 at 20:53
De kraftigt stigende priser på boliger i København skyldes i stadig højere omfang, at far og mor finansierer børnenes første bolig. I min store klientmasse, cirka 500 A/B-foreninger med cirka 15.000 andelsboliger, er de svar, som jeg modtager, at mere end 90 procent af alle førstegangskøbere ikke kan opnå finansiering hos de største banker. I stedet henvender børnene sig til deres forældre, der i hovedstaden ofte har store opsparinger og gerne finansierer børnene. En nyere uddannet person med ph.d.-grad med en nettoindkomst på kroner 28.000 om måneden og en kontant opsparing på 350.000 fik således bankens afslag på at finansiere et andelsbevis på 1,2 millioner i andelskrone for en toværelses på Vesterbro med en boligydelse på kroner 5.000/md. Banken ville end ikke forklare årsagen til afslaget, eller hvad der skulle til for at give en kreditbevilling. Jeg anbefalede enten forældrefinansiering eller at søge lykken hos andre banker. Mit råd bar frugt. Den unge køber opnåede sin finansiering hos en mindre provinsbank, der gerne ville finansiere købet af andelsbeviset. Men alle andre går enten slukørede fra banken eller hjem til far og mor. Lars Wismann, direktør, ejendomsmægler og valuar, København Lad ikke Krøyers hus på Østerbro forfalde i 1897 fik kunstnerparret Peder Severin Krøyer og hustru Marie Krøyer en vinterbolig på Bergensgade 10, Østerbro, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner. Boligen blev et samlingssted for kunstnere, malere, musikere og komponister fra både ind- og udland, mæcenen Heinrich Hirschsprung kom der også. Det var en frodig tid, der dog endte med Krøyers skilsmisse i 1905. Huset har blandt andet været anvendt til kontorer siden. Seneste salg var i 2021 til en privat investor, som ville have det til sig selv. Investor må have glemt at flytte ind, huset forfalder, og man skal ikke gå for tæt på, da man risikerer at få en gesims i hovedet. Det gør mig ondt, hver gang jeg går forbi, at iagttage dette forfald af en smuk bygning med så fornem en dansk kulturhistorie. I bedste fald har investor ingen plan, i værste kan jeg forstille mig en nyt højhus, når boligen er nedrivningsparat. Er det helt umuligt at redde denne kulturperle? Kirsten Abelskov, København Opklarende olympisk oplysning Afviklingen af de olympiske lege i Paris nærmer sig, og begivenheden betegnes ofte fejlagtigt som en olympiade. Sammenblandingen af olympiske lege og olympiade viser, hvor svært det kan være at forstå og anvende selv et af de mest grundlæggende begreber inden for kulturhistorie og sport. En olympiade betegner den fireårige periode, der går mellem afviklingen af to olympiske lege. Torben Riis, Klampenborg Overvismanden tager fejl Overvismand Carl-Johan Dalgaard tager fejl i et interview i Berlingske 23. juli. Handel fremmer ikke fredsviljen hos diktatorer, for diktatorer er ligeglade med generel handel og deres befolkningers afsavn ved mindsket handel. Diktatorer er kun interesserede i magt og dermed blandt andet den elektronik, der kan fremme magt. Den skaffer de sig gerne gennem at omgå diverse sanktioner. Sanktioner er der nok af skruppelløse mennesker i de sanktionerende lande, som er klar til at bryde, således at russerne i øjeblikket ingen mangel har på vestlig teknologi. Derfor har Mette Frederiksen ret; vi skal i Vesten blive mest muligt selvforsynende og indskrænke handlen med vore fjender, det vil sige primært Rusland, Kina, Iran og de mellemøstlige diktatorer. En sådan indskrænkning vil ikke alene skade vore fjender, men også gavne klimaet, som man jo er så bekymret for. Salig Huntington havde ret, da han skrev om civilisationernes sammenstød! Niels B. Larsen, Randers Spar på papir og sværte, Berlingske Mange af Berlingskes daglige avisudgaver svælger ofte i store billeder. Hensigten er åbenbart, at artikler skal fylde hele sider. Dette medfører tit billeder, der er unødvendigt store i forhold til det indhold, som de bringer. Et grelt eksempel er hovedavisen lørdag 20. juli, som er på 40 sider. Denne udgave kunne med lethed bringes otte sider ned ved at ombryde siderne med mindre billeder. Nogle billeder egner sig overhovedet ikke til at være blæst så stort op, og enkelte kunne undværes. I mange andre udgaver af avisen kunne fire sider skæres (reklamesider indgår ikke i mine betragtninger). Tænk, hvor meget papir og tryksværte der kunne spares ved ikke at bringe de overdimensionerede billeder og dermed gøre avisens indhold mere tiltalende og seriøst. Niels Paul Christiansen, Nivå
- Lad os endelig fortsætte den kulturelle appropriationon 26. juli 2024 at 20:52
Kulturel appropriation – hvad betyder det egentlig? Appropriation betyder tilegnelse, så kulturel appropriation betyder helt neutralt blot tilegnelse af kultur fra andre end en selv. I venstreorienterede kredse betyder det, at det er upassende. Så er vi på gyngende grund. Det sete afhænger af øjnene, der ser. Hvad er upassende? I deres definition gælder udtrykket sædvanligvis også kun, hvis et væmmeligt flertal snupper noget fra et undertrykt mindretal. Det er blevet til sprogligt vrøvl. Kulturel appropriation bør gælde begge veje. Det meste af det, som vi kalder dansk kultur, er ikke opstået i vores egen baghave. Det er basalt hentet udefra og modificeret af os gennem årene og har dermed fået et lokalt præg, som vi ønsker at sige har været en forbedring. Er det upassende at bære andre folks klædedragt til en fest, et karneval eller på en teaterscene, hvor det kræves af rollen? I så fald er det også kulturel appropriation, når afrikanere og orientalere bærer vestligt jakkesæt. For at provokere var det også kulturel appropriation, da kvinder begyndte at bære mandetøj som bukser og jakke. Det var i sin samtid betragtet som en upassende, umoralsk provokation. Er det kulturel appropriation, når vi spiser pasta, pizza, ris, kartofler, tomater, sydfrugter, krydderier og endog drikker vin til, og må vi bruge fremmedord i vores sprog? Vi har hundredvis fra græsk, latin, tysk, fransk og senest i alt for høj grad fra engelsk. Må vi overhovedet ustraffet beskæftige os med og optage noget fra andre landes kultur og videnskab? Det er blevet helt absurd. Kom nu til fornuft, og lad os blive ved med at appropriere (helst det bedste) fra andre landes kultur. Jan Buch, Frederiksberg
- Ordfører går i rette med forskeres forsvar for jobcentrene: »20 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har været uden for arbejdsmarkedet siden 1980«on 26. juli 2024 at 20:45
Fire arbejdsmarkedsforskere fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Mads Peter Klint, Thomas Bredgaard, Stine Rasmussen og Laust Høgedahl, stiller sig i en kronik i Berlingske i denne måned kritiske over for ekspertudvalgets anbefalinger til det nye beskæftigelsessystem. De ender med at konkludere således: »At nedlægge jobcentrene og spare milliarder på beskæftigelsesindsatsen kan i værste fald bidrage til at forværre udfordringerne med kompetence- og arbejdskraftsmangel.« Deres indlæg kræver et modsvar, for de ser ikke udfordringerne i en helhed. Et faktum er, at vi i Danmark har det allerdyreste beskæftigelsessystem i hele verden. Et andet faktum er, at cirka 20 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder har været uden for arbejdsmarkedet siden 1980, uanset hvilke indsatser, man har forsøgt med. Et tredje faktum er, at hovedparten af dem, der benytter jobcentrene, har komplekse problemer, som blandt andet psykiske og fysiske udfordringer eller et misbrug. I en tid, hvor ledigheden er rekordlav, er det ikke svært at finde job, hvis man ikke har andre problemer end ledighed. Udfordringen er alle de andre. Vi har altså at gøre med et af de vilde problemer i samfundet, som man ikke løser med et snuptag, eller med et simpelt tilbud om videreuddannelse. Når man har komplekse problemer, skal man have hjælp til at komme på fode igen, og få etableret en tro på egne evner. Ekspertudvalget lægger op til, at vi får værdigheden tilbage i systemet: At man ikke begraver ledige i et helt horribelt system af paragraffer og krav. At sagsbehandlerne får lov at bruge deres sunde fornuft til at hjælpe borgeren videre. At man frisætter kommunerne, så de kan sætte ind, som de synes er bedst, i deres område. Ekspertudvalget foreslår desuden meget mere fokus på småjob: Vi skal acceptere, at ikke alle kan arbejde 37 timer om ugen, men selv få timer kan gøre en enorm forskel for den enkelte, og har den fantastiske bivirkning, at det kan aflæses både på det fysiske og psykiske helbred. Endnu har jeg til gode at møde en sagsbehandler, der ikke har været frustreret over systemet. Det ændrer ikke på, at mange borgere er glade for deres sagsbehandler, men ofte kan sagsbehandleren ikke hjælpe optimalt, fordi de er bundet på hænder og fødder af regler. Facebook-gruppen »ofre for jobcentrene« med 34.000 medlemmer vidner desuden om et system, der ikke fungerer: Her fortæller borgere om, hvordan de er blevet fuldstændig nedbrudt af mødet med systemet, og en del har reelt udviklet ptsd. Jeg vil anbefale forskerne at læse anbefalingerne en gang til med nye briller, så de indser, at hovedpointerne for anbefalingerne er værdighed, frisættelse og brug af sund fornuft med borgerens ressourcer i centrum. Vi har i den grad brug for at reformere det uhyrlige systemmonster, der har så mange ofre, og vi skal benytte chancen nu, hvor der er gennemarbejdede anbefalinger. Jeg ser selv meget frem til, at vi får udarbejdet politiske anbefalinger på baggrund af ekspertudvalgets arbejde. Karin Liltorp er beskæftigelsesordfører for Moderaterne
- Mette Reissmann: Jeg ønsker mig en vaskeroboton 26. juli 2024 at 20:42
Når jeg fylder rundt næste gang, ønsker jeg mig en vaskerobot i fødselsdagsgave. Hvis ikke jeg selv kan tage vare på min personlige hygiejne, forstås. Det skal hverken min mand eller min søn bekymre sig om. Den kommunale hjemmepleje er allerede i dag ret voldsomt udfordret. Vi bliver flere ældre og meget gamle medborgere i Danmark, så forventningen er, at presset på hjemmeplejen vokser. Kommunerne skal prioritere deres økonomi, men penge bliver nok ikke det største problem, men derimod om det overhovedet er muligt at skaffe nok velfærdshænder. Alene af den grund vil det i fremtiden blive svært at kunne holde det serviceniveau, som vi har i dag. Det kræver, at vi investerer i velfærdsteknologi, der sandsynligvis vil overtage endnu flere funktioner, som social- og sundhedsmedarbejdere i dag udfører. Robotstøvsugeren har alle hørt om, men der vil også komme eksempelvis vaskerobotter til den personlige pleje, der ikke kræver medarbejdere. Der vil i fremtiden være penge til det demografiske pres, men kommunerne ved godt, at de allerede i dag ikke har nok medarbejdere og fremover vil få endnu sværere ved at finde dem. Min familie og nærmeste venner skal ikke belastes med hverken at gøre rent, købe ind eller vaske mig, når jeg ikke længere selv kan klare det. Og hvis ikke der er arbejdskraft nok i Danmark til at levere omsorgsydelser, som dækker danskernes behov, skal der tænkes alternativt og innovativt og forventningsafstemmes med borgerne om, hvilket velfærdsniveau der vil være i fremtiden, og hvordan ydelserne kommer til at se ud. Den udfordring håber jeg, at kommunerne vil være med til at løse i samarbejde med staten, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og iværksættere. Mette Reissmann er MF og erhvervsordfører (S)
- Forfatter om den »digitale dommedag«: »Vi glemmer nok episoden fra i fredags i løbet af de næste par uger. Det er en skam, for problemet er ikke løst«on 26. juli 2024 at 18:12
I fredags oplevede vi historiens mest omfattende it-nedbrud. Det viste, hvor sårbare vores digitale liv er over for små fejl i et simpelt program. Det viste også, hvor lidt vi har lært af historien. For 25 år siden forhindrede de demokratiske lande et globalt teknologisk nedbrud. De efterlod sig endda gode råd til at undgå digital dommedag og andre globale kriser i fremtiden. Vi har glemt de gode råd i den accelererende digitalisering. Og det gør os sårbare. Fredag 19. juli 2024 mindede lidt om begyndelsen på en dommedagsfilm. I løbet af morgenen tikkede opdateringer fra hele verden ind: fly blev aflyst, store tv-stationer gik i sort, tog holdt stille, folk kunne ikke komme igennem til alarmcentraler, hospitaler aflyste operationer. Hvis det var fortsat nogle dage, ville panikken have spredt sig. Nu gik folk ikke i panik. Situationen kom forholdsvis hurtigt under kontrol, og dagen endte ikke som en dommedagsfilm. Om aftenen kunne medierne fortælle, at det var »en banal fejl«, som førte til historiens mest omfattende it-nedbrud. Vi glemmer nok episoden fra i fredags i løbet af de næste par uger. Det er en skam, for problemet er ikke løst. Og næste teknologiske sammenbrud kan blive meget værre. Problemet kunne være løst, hvis vi havde lært af de første digitale mennesker. Læren fra Y2K For 25 år siden var det ikke en banal fejl, der truede med et »technocalypse«, men en simpel løsning på et problem. Det var faktisk så simpelt, at folk næsten ikke kunne tage det seriøst, første gang de hørte om det: Tilbage i 1960erne var data dyrt, og for at spare plads på mikrochip fik man en idé: I stedet for at bruge fire cifre til at registrere et årstal, kunne man bruge to: I stedet for 1969 skrev man 69. Det var en simpel løsning på et simpelt problem – og det sparede verden for mange penge. Det blev almindelig praksis at bruge to cifre for årstal i mikrochip. Da vi ankom til 1990erne, var der billioner af koder i billioner af mikrochip, hvor årstal var registreret med to cifre. Koderne fandtes i alt fra personlige computere til militære forsvarssystemer. Da år 2000 nærmede sig, begyndte programmørerne at spørge sig selv, hvordan computerne ville afkode årstallet 00 i det nye årtusinde? Ville maskinerne måske tro, at der var tale om år 1900, eller ville computerne crashe, fordi de registrerede en fejl? De første test pegede på problemer i hele verden: For eksempel slukkede et atomkraftværk i Rusland, og i London måtte borgerne undvære el og varmt vand i dagevis som følge af en test. Problemet fik hurtigt sit eget navn: Y2K. Fagfolk begyndte at advare om et apokalyptisk scenario, hvor forsyninger ville stoppe: elektricitet, vand, medicin, mad og penge osv. Ja, der var endda risiko for, at forsvarsmissiler ville blive affyret tilfældigt, og atomkraftværker ville nedsmelte. Fagfolkene så en løsning på Y2K, men den virkede uoverstigelig: Billioner og atter billioner af kodelinjer skulle gennemgås på ganske få år. En opgave, som ingen myndigheder eller virksomheder var gearet til at løse. Både fordi det ville være vanskeligt at skaffe alle de programmører, som man skulle bruge til opgaven, og fordi kun ganske få af verdens programmører forstod de kodesprog, som man havde brugt i 1960erne. Datoforkortelserne gemte sig i koder, som verden havde bygget videre på, men ikke længere forstod. Samarbejdede om løsningen I dag huskes Y2K mest som en joke: Der skete jo ikke noget! Verden fortsatte uproblematisk ind i det nye årtusinde. I de første uger af år 2000 voksede konspirationsteorierne frem. Havde regeringer og fagfolk ført os bag lyset, skabt panik, manipuleret os og brugt vores penge på et ikkeeksisterende problem? Det korte svar er nej. Sandheden om Y2K er, at der ikke skete noget, fordi nogen forhindrede det. Fra omkring 1997 satte verden ind med et helt usædvanligt samarbejde for at løse den enorme opgave. USA og Rusland stod for et af de mere bemærkelsesværdige samarbejder. De to tidligere koldkrigsfjender udvekslede følsomme informationer om forsvarssystemer – og højtstående militærfolk fra de to tidligere fjender sad sammen nytårsaften 1999 for at sikre, at hvis et missil blev afskudt ved en Y2K-fejl, kunne man forhindre, at forsvarssystemer begravede verden i en atomkrig på autopilot. Kan man forestille sig et lignende samarbejde i dag? I EU gjorde man noget mindst lige så usædvanligt. I sommeren 1999 indså man, at Y2K-opgaven var så enorm, at den ikke kunne løses i tide, hvis man skulle følge de normale beslutningsprocedurer. Derfor indførte man mindre bureaukrati og hurtige beslutningsprocesser, når det gjaldt Y2K. Virksomheder bidrog også med usædvanlige samarbejder, som prioriterede Y2K over vigtige forretningsstrategier. I Danmarks evaluering af Y2K-indsatsen står der: »Virksomheder og brancher har samarbejdet på tværs af traditionelle konkurrencebarrierer. Dette udstrakte og åbne samarbejde har i høj grad været medvirkende til, at år 2000 også internationalt blev problemfrit.« Y2K gjorde verden bedre til at løse globale konflikter med international tillid og hurtige beslutningsprocesser. Verden havde ikke noget andet valg. Til forskel fra andre globale kriser kunne deadline ikke udskydes. Y2K skulle løses inden år 2000 klokken 00:00:01. Tænk, hvis man løste for eksempel klimakriser med samme faste deadline. Et af de konkrete råd, som man indarbejdede i sine it-sikkerhedsstrategier under Y2K, var simpelt og helt konkret: »Stol aldrig på et enkelt system. Hvis data er samlet ét sted, er vi sårbare.« Så simpelt og alligevel glemt. I dag centraliseres vores it, og vores samfund er afhængigt af få store tech-giganter som Microsoft. Det er en alvorlig risiko, forklarede talrige it-eksperter i medierne efter det globale teknologiske sammenbrud i sidste uge. Teknologien er ikke værdineutral Vores afhængighed af tech-giganterne, er også risikabel, fordi de ikke nødvendigvis fremmer demokratiske værdier. Det ser vi i dag, når sociale medier spreder misinformation og konflikt. Vi ser det også, når ai viser sig at være sexistisk og racistisk. Et kendt eksempel er, at når primært hvide mænd udvikler ansigtsgenkendelsesteknologi, så er den mindre præcis for kvinder og personer med mørkere hudfarve. Ai kan tilmed forstærke eksisterende sociale og økonomiske uligheder, hvis den bruges til at automatisere beslutninger, for eksempel inden for finansiering, sundhedspleje og jura. Teknologiens betydning for vores demokrati er stor og en vigtig debat i dag, men den begyndte faktisk under Y2K. Hvis vi havde husket datidens debat, var vi nåede længere med demokratifremmende teknologi i dag. En af Y2K-periodens mest interessante kommentatorer var Ellen Ullman. Hun arbejdede som programmør og advarede som en af de første mod at tro, at teknologi er værdineutral eller interesserer sig for ligestilling. I dag er hun stort set glemt. Det er en skam. Et program indeholder altid udviklernes bevidste og ubevidste værdier. Derfor skal vi sikre, at dem, der udvikler ny teknologi, repræsenter vores fælles værdier. Ullmans pointe er 25 år gammel og har aldrig været mere aktuel. Hvis vi havde lyttet, ville vi nok have været bedre til at sikre demokratiske værdier i vores teknologi. I dag advarer Ullman om, at verden har glemt Y2K. I 2019 sagde hun: »Jeg føler, at lektien er gået os forbi, hvilket er trist. Der er nu en generation eller to, som ikke engang har nogen hukommelse om det.« Hun har ret. Y2K gav verden konkrete råd til at afværge digital dommedag, og vi har glemt dem. Om få måneder kan vi fejre 25-året for Y2K. Hvis vi til den tid stadig affejer Y2K som en joke, rykker den digitale dommedag lidt nærmere. Kresten Bjerg er kommunikationsrådgiver og forfatter
- Kasper Jensen er psykisk syg: Min diagnose er med til at give mig superkræfteron 26. juli 2024 at 16:35
Den 14. juli skrev den tidligere radikale folketingskandidat Lukas Lunøe om, hvordan det kan have negative konsekvenser at beskrive psykiske diagnoser – navnlig adhd – som superkræfter. At selve udtrykket ender med at stå i vejen for et nødvendigt løft af psykiatrien. Jeg er enig i, at der er behov for at tænke nyt i psykiatrien. Ellers er jeg uenig. Jeg mener, at min diagnose er med til at give mig superkræfter og grundlæggende er en fordel i mit arbejdsliv. Det var først, da jeg som hjemløs på et herberg kom i kontakt med psykiatrien, at puslespilsbrikkerne i mit liv faldt på plads. Jeg var heldig i den forstand at lande på en diagnose, der gav et godt behandlingstilbud, hvor jeg blandt andet havde den samme behandler gennem to år. De to år fungerede for mig som en uddannelse i at forstå mig selv og min egen diagnose. Pludselig blev potentialet i det »gode hoved«, som jeg har, indfriet gennem terapi og en smule medicin. Jeg har lært noget så simpelt som at lytte til mig selv, men også at turde stå ved mig selv. At turde dele, at jeg fungerer anderledes grundet noget i min hjerne, som jeg grundlæggende ikke har haft indflydelse på. For mig endte en diagnose med at give mig håb og drømme. Udfordrer det eksisterende Min egen subjektive sandhed er, at neurodivergente helt grundlæggende har en evne til at udvide samfundets eksisterende rammer og være innovative. Hvad enten det er kunstnerisk eller inden for erhvervslivet, findes der supertænkere, der ser ting, som ingen andre ser. Ingen har sagt det bedre end den tyske filosof Arthur Schopenhauer: »Talent er at ramme et mål, som ingen andre kan ramme. Genialitet er at ramme et mål, som ingen andre har set.« For mig gav det noget positivt i en svær periode at kunne samle mig og turde tro på, at det faktisk var korrekt, når jeg så nogle sammenhænge, som andre ikke havde fået øje på endnu. At min hjernes evne til at tænke i flow gjorde, at jeg meget hurtigt kom fra A til F. At fratage mig og andre retten til at måtte opfatte os selv som mennesker med superkræfter – og et superpotentiale, fordi det kan skade sagen, er bare kynisk og for mig en ærgerlig tilgang. Psykiatrien skal lære mennesker at leve gode liv med diagnoser. Og der kan vi blive meget bedre. Personligt mener jeg, at der burde følge et års træning/behandling med, når man bliver diagnosticeret, så det bliver muligt at tage en uddannelse – hvis det er det, man ønsker. Samtidig skal arbejdsgivere også uddannes i, hvordan man rummer mennesker med superkræfter, så det ikke kun er 24 procent af mennesker med psykiske diagnoser, der er på arbejdsmarkedet. En af måderne kunne jo være med den lækre appetitvækker af en tilgang, hvor mennesker med psykiske diagnoser ikke oplever at skulle være undskyldninger for sig selv, men at de kommer med evner, der i den rette sammenhæng kan skabe enorm værdi for arbejdsgivere. Kasper Jensen er rådgiver i Nextstep by Bindslev og psykisk syg
- Nanna Bernth efter »pralende, respektløs« »Hellerup-uge« i Skagen: Det handler ikke om misundelse, det er bare pinligton 26. juli 2024 at 15:09
I Skagen bruger de riges unger champagneflasker til flere tusind kroner som vandpistoler. Videoen af en alternativ vandkamp fra den såkaldte »Hellerup-uge« fik flere til tasterne i forargelse. For vi danskere har det ret stramt med de rige. Især når de opfører sig ødselt, og det er ikke en undskyldning, at de gør det for egne penge. På tværs af verdens kontinenter har de fleste nationaliteter det svært med de rige. En international undersøgelse fra 2022 afslører, at langt de fleste mennesker iagttager rigdom med skepsis og mener, at rigdom opnås gennem selviskhed, altså et ualmindeligt stort fokus på egne interesser. Danmark er ikke en del af undersøgelsen, men vi kan godt være med alligevel. Vi er heller ikke vilde med de rige. Men vi tolererer og har måske endda sympati for dem, hvis de er kommet til penge gennem hårdt arbejde, udviser rettidig omhu for den formue, de har tjent, og husker, hvor de kommer fra. Sådan lidt Lars Larsen-style. Vi har en grundlæggende forventning om, at med overskud følger ansvar. Især for at gøre noget godt. Gøre nytte. Bidrage. For med de mange penge hører også indflydelse på andre menneskers liv, på samfundet og på sammenhængskraften. Så længe vi har nogenlunde tillid til, at dem fra øverste hylde er gode nok på bunden, kan vi andre godt leve med at have en noget slankere tegnebog. Er man rig, skal man også være opføre sig ordentligt. Man må i det mindste forsøge. Derfor er der for eksempel heller ingen, der længere taler om alle de Mærsk-containere, der væltede i havet sidste jul, så strandene omkring den nordjyske vestkyst flød med affald. Rederiet var nemlig hurtigt ude med en garanti om at rydde op efter sig – juridisk ansvar uagtet. Case closed på et par dage. Men når Randers stadig flyder over med forurenet jord, som hovedrige ejere ikke rigtigt har lyst til at få styr på, stiger modviljen og forargelsen. Når broderparten af regningen samtidig lander hos de hårdtprøvede borgere, der nu kan se frem til at betale med besparelser på skoler, børnehaver og ældrepleje, er det svært at fatte sympati for milliardærerne – juridisk ansvar uagtet. Og denne sommer er en flok rige unge så taget til Skagen, hvor de køber champagne til 3.000 kroner flasken – blot for at hælde den ud. I parentes bemærket har Kirkens Korshær i samme periode samlet ind, så udsatte børn kan få en is. Den pralende, respektløse omgang med penge er ufiltreret næring til al den foragt for velhavere, omverden kan mønstre. Man behøver hverken være fattig eller misundelig for at finde det pinligt. Særligt ikke, når den selvretfærdige insisteren på, at man kan opføre sig præcis, som man vil, når lommen er dyb, kun understøtter oplevelsen af det rige mindretal som et parallelsamfund uden moral og selvkritik. Og helt uden kontakt til resten af verden, hvor ingen kunne drømme om at skylle 3.000 kroner ud i lokummet, for her har penge faktisk en værdi. Mange penge behøver ikke betyde åndelig fattigdom. Hvis de få forgyldte vil have respekt og anerkendelse for deres (forældres) bedrifter, kan det sagtens lade sig gøre. Danskerne er ikke urimelige eller drevet af blind misundelse. Vi kan sagtens leve med, at nogle få er rigere end andre. Vi har bare svært ved at have sympati for en überprivilegeret minoritet, der opfører sig åndssvagt. Nanna Bernth er kommunikationsrådgiver
- Berlingske mener: Fat det nu – amerikansk politik er ikke et realityshowon 26. juli 2024 at 14:12
De amerikanske og danske politiske systemer ligner hinanden fuldstændig på et helt afgørende punkt. Det er, at præsidenten og Kongressen samt i Danmark statsministeren og Folketinget er sat i verden for at lede nationen samt tage vælgernes bekymringer alvorligt. Hvis man ikke viser lederskab og ikke lytter, så går det galt. Ser man på det danske politiske system, er de fleste i dag enige om, at det var Socialdemokratiets holdningsskift i forhold til integration og immigration, som igen gjorde partiet regeringsparat i vælgernes øjne. Statsminister Mette Frederiksen (S) har omfavnet synspunkter, som kun få år tidligere havde været dybt problematiske langt ind i de socialdemokratiske rækker. Man kan bare tænke på statsminister Poul Nyrup Rasmussens dæmonisering af Dansk Folkepartis linje i indvandrerdebatten med ordene »stuerene, det bliver I aldrig« tilbage i 1999. Vi bør alle bruge og lære af den logik i debatten om det amerikanske demokrati og det amerikanske præsidentvalg. Det er vigtigt at holde fast i, at Donald Trump siger groteske ting og kan være en trussel mod det amerikanske demokrati. Sådan er det, når man har stillet spørgsmål ved en legitim valghandling. Det afspejler et dybt polariseret politisk system, at Trump overhovedet kan blive præsident. Men USAs politiske system har i flere perioder gennem historien tidligere været dybt polariseret, eksempelvis ved nationens fødsel, under Borgerkrigen, under krisen i 1930erne, under Vietnamkrigen og i dag. USA har stadig ikke små og smalle partier, men to store og brede politiske bevægelser. Når vælgerne siger, at de vil stemme på Trump ved præsidentvalget, er det ikke bare en stemme på en mand, men det er ligesom ved danske valg en stemme, som afspejler vælgernes faktiske bekymringer og håb. Det er ikke et realityshow, som forfatteren Christian Mørk taler om i en kronik i Berlingske. Det er virkelighed. Republikanerne vedtog på konventet et 16 sider langt program, ligesom den konservative Heritage Foundation har fremlagt et 922 sider langt og detaljeret program for, hvad den næste republikanske præsident præcis skal gøre. Der er betydelig overlap mellem de 922 sider og de 16 sider. Det er pilskævt at påstå, at Republikanerne ikke har blik for de store og akutte trusler mod USA. Man kan faktisk argumentere for, at de måske ser en hel række problemer skarpere end Demokraterne, hvis man læser lidt længere ned i deres valgprogram og ser bort fra trumpistiske tidsler. USA er et land af immigranter, men ikke resultatet af ukontrollabel immigration. Demokraterne har svigtet den dagsorden i de seneste fire år. Det er en realitet. Republikanerne har erkendt, at det er uholdbart, at Europa ikke tager et større ansvar for sin egen sikkerhed, fordi USA hverken skal eller har råd til at finansiere Europas forsvar. Trump var katalysator for at skabe en ny forsvarspolitisk dynamik, og så blev der under Biden og med krigen i Ukraine for alvor taget hul på et opgør med skyggerne efter Anden Verdenskrig. Det er også Republikanerne, som stærkest og mest magtfuldt advarer om Kina som en voksende global magt. Kina er et diktatur, som har udnyttet globaliseringen til egen fordel, men uden at spille efter fælles globale spilleregler. I lang tid har ingen sagt stop. Valgkampen handler ikke kun om Trump og Harris. Valgkampen handler også om virkelige problemer, og hvem der har svarene på de store udfordringer i USA. Først når den danske debat om USA afspejler det, bliver samtalen om det amerikanske demokrati mere nuanceret. THOMAS BERNT HENRIKSEN
- Læser: Ned med de høje takster på Storebæltsbroenon 26. juli 2024 at 11:11
Da man opførte Storebæltsbroen i sin tid, var et af formålene, at Øst- og Vestdanmark skulle knyttes bedre sammen. Der er noget kunstigt ved, at et lille land som vort er delt. Det er tvivlsomt, om dette forehavende er løst. Det koster typisk 196 kroner at krydse Storebæltsbroen med bil, i en meget bestemt situation 117,50 kroner. Hvor meget den udgift betyder, havde jeg for nylig lejlighed til at opleve, da jeg fra Broager skulle sælge en vare, der ubetinget er mere efterspurgt i København: en pæn Raleigh-cykel fra 50erne. Et par håndfulde købere ville gerne købe cyklen. Der var bare lige en bro med tilhørende brotakst i vejen. Det er besynderligt, at der ikke er større politisk vilje til at sætte taksterne for at benytte Storebæltsbroen ned, for eksempel til en halvtredser med retur, eller endog gøre broen vederlagsfri at passere. Som bekendt skal der ikke betales andet vederlag end den eksisterende, særdeles høje bil- og brændstofbeskatning for at krydse eksempelvis Vejle Fjord eller Lillebælt. Formentlig vil en takstnedsættelse i øvrigt være en politisk vindersag. Anders Orris, Broager Hvis ja til abort, hvorfor så ikke aktiv dødshjælp? Debatten om borgernes ret til aktiv dødshjælp kører igen. Senest har tidligere medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen talt kraftigt imod i en kommentar her i avisen 20. juli. Når vi under forårets diskussioner om at udvide retten til abort gang på gang hørte mantraet om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop, så kan dette mantra jo ikke stå alene, for vi skal jo også tænke på det lille, levende foster, der må lade livet ved en abort. Helt anderledes forholder det sig med aktiv dødshjælp. Her er det alene den dødsparate, der efter eget ønske mister livet. Hvis vi kan være for retten til abort – og snart helt op til udgangen af 18. graviditetsuge – så har jeg svært ved at se, hvordan man samtidig kan være modstander af retten til selv at kunne vælge en værdig død. Som det er nu, er det kun de ressourcestærke og velbeslåede, der kan arrangere og betale for en sidste rejse til et land, hvor aktiv dødshjælp allerede er tilladt i dag. Er det lighed ved livets afslutning? Michael Brandt-Nielsen, Frederiksberg Industriens kreative plastikforførelse Plastik er både et stort affaldsproblem og et fremragende materiale for industrien til pakning af fødevarer. For at holde priserne nede under 10 og 15 kroner skjules store prisstigninger medmindre forpakninger: Før 200 gram, nu 160 gram, en prisstigning på 25 procent, der ingen grobund har i den økonomiske udvikling. Måske mindre madspild, men mere plastik. Sæbe i fast form kræver næsten ingen plastikindpakning og holder betydelig længere tid, om end håndvasken tager lidt længere tid, men til gengæld er mere effektiv. Industriens kreativitet mod større fortjeneste er tydelig, og her er tale om større plastikforurening samt uforståelige prisstigninger. Forbrugerforførelse par excellence. Holger Overgaard Andersen, Vedbæk Europa mangler stadig et slagkraftigt forsvar Sæt alt ind på at opbygge en europæisk våbenindustri, skriver Berlingske på lederplads 19. juli. Og det er godt nok. Men alt militært isenkram i verden hjælper ikke uden en slagkraftig organisation. Og Europa har ikke og har aldrig haft en sådan krigsorganisation med en øverstkommanderende og en utvetydig kommandostruktur, som effektivt kan forsvare sig imod en angriber. Europa har NATO. Men et NATO, som er helt afhængigt af USAs lederskab og engagement. Et engagement, der i dag sættes store spørgsmålstegn ved. Intet foretagende er så kompliceret som at bekrige. At opbygge en effektiv krigsorganisation tager tid og er bestemt ikke let. Hvorfor er vi i Europa så ikke engang begyndt på det endnu? Det kan ikke skyldes hensyn til NATO og USA, der kun er interesseret i et Europa så militært stærkt som muligt. Årsagen er desværre nok de svære, interne politiske spørgsmål, som venter forude, hvad angår rollefordelingen mellem Tyskland, Frankrig, UK, etc. Hvem skal være øverstkommanderende, og hvem skal betale hvor meget? Problemet er bare, at mens vi venter på at tage fat på disse spørgsmål, er Rusland i fuld gang med at omstille hele sin økonomi til krigsproduktion samt hverve støtter i form af Iran, Nordkorea og indirekte Kina. Organisation og kommandostruktur har de allerede på plads. Tilsyneladende ikke særligt effektivt. Men de er ved at lære og udvikler krigsmaskinen i Ukraine. Heldigvis er det »kun« en forsvarsorganisation, som Europa skal bygge op. Men den skal virke så troværdig og afskrækkende, at den forhåbentlig aldrig behøver at blive taget i brug. Det er svært at forstå, hvad det er, vi venter på. Nils Sjoegren, Rungsted Kyst
Punditokraterne
- Sommerserie #5: Er individualisme og liberalisme skyld i faldende fertilitet? Og er den et problem?by Otto Brøns-Petersen on 25. juli 2024 at 15:05
I afsnit 2 af sommerserien skrev jeg om, at kollektivisme ikke alene er populært på den traditionelle venstrefløj, men også blandt visse nationalkonservative, der ser “individualisme” som årsag til mistrivsel og andre samfundsmæssige problemer. Som vi så, er der ingen empirisk dækning for påstanden. Tværtimod har mennesker i individualistiske kulturer – som f.eks. den danske
- Diskrimination i mord?by Christian Bjørnskov on 24. juli 2024 at 6:11
Vi skriver ganske meget om samfundsforskning her på stedet, men måske for sjældent om forskning, der enten er igang, eller som vi slet ikke har startet endnu. Det gør vi idag, hvor vi ser på noget så umiddelbart sært som morddiskrimination: Hvordan ser verdens mønstre i mord ud, når man ser separat på kvinder og
- Sommerserien 2024 #4: Højere indkomst giver bedre livby Jonas Herby on 22. juli 2024 at 12:19
Da jeg læste Niels Westys indlæg forleden, sad jeg og savnede nogle figurer med korrelationer. Det leverer Hans Roslings Gapminder heldigvis til overflod, så i dag skal vi se på nogle af de interessante historier, Gapminders glimrende redskaber fortæller. Vi starter med at slå nogle af de ting fast, som Niels Westy påpegede. Nedenstående figur
- Med Trump følger øget protektionismeby Niels Westy on 18. juli 2024 at 10:19
Punditokraternes sommerserie i 2018 handlede om frihandel. En af årsagerne var den stigende protektionisme, ikke mindst i USA, under Trumps første periode som præsident, hvilket er fortsat under Biden administrationen. Trump og hans rådgiveres argumenter for øget protektionisme og hvorfor øget handel med andre lande skadede USA var (og er) deciderede absurde. Således mener man
- BNP og velstand, velfærd, velvære, tilfredshed og livskvalitetby Niels Westy on 16. juli 2024 at 13:53
Denne sommers tema her på punditokraterne er “Hvad driver økonomisk vækst”. Mens mine kollegaer på bloggen skriver om det, handler dette indlæg dog om noget lidt andet, nemlig hvordan vi måler det, hvad det er vi faktisk måler og hvad der egentlig er pointen med vækst.
- Sommerserien 2024 #3: Gode juridiske institutionerby Christian Bjørnskov on 15. juli 2024 at 9:00
De sidste cirka 30 års vækstforskning kommer til en næsten enstemmig konklusion: Gode juridiske institutioner er, alt andet lige, nært forbundet med hurtigere vækst. Det gælder ikke mindst, at gode institutioner beskytter den private ejendomsret og håndhæver private kontrakter. Men forskningen de sidste 30 år har også vist, at gode institutioner gør mere end det.
- Sommerserien 2024 #2: Fører individualisme til mistrivsel og dårlig levestandard?by Otto Brøns-Petersen on 10. juli 2024 at 16:31
Det er ikke længere kun den traditionelle venstrefløj, som dyrker kollektivisme. Der er også eksempler på selverklærede nationalkonservative, som gør det. Patrick Deneen’s bog om ”Why liberalism failed” udpeger de liberales angivelige dyrkelse af individualisme som årsagen til, at deres projekt angiveligt er slået helt fejl. Det giver genlyd hos nogle af hans danske dyrkere.
- Realities of socialism – et overblikby Christian Bjørnskov on 6. juli 2024 at 18:18
Fraser Instituttet i Vancouver har det sidste års tid haft et større projekt med titlen Realities of Socialism. Projektet har dækket to lande, der aldrig rigtigt var socialistisk – Danmark og Sverige – som i amerikansk debat afbildes som socialistiske, to lande der faktisk var socialistiskee, men ikke længere er det – Estland og Polen
- Sommerserien 2024 #1: Faktorakkumulering vs. produktivitetsvækstby Christian Bjørnskov on 2. juli 2024 at 17:09
Vi skyder vores sommerserie om økonomisk vækst igang idag med en kort afklaring. Et af de forhold, som ikke blot almindelige mennesker, men desværre også en del økonomer ikke forstår, er at vækst kan være kortsigtet eller langsigtet, og komme fra to helt forskellige kilder: Faktorakkumulering og produktivitetsvækst. Det er ekstremt vigtigt at forstå forskellene.
- Sommerserien 2024: Hvad driver økonomisk vækst?by Christian Bjørnskov on 1. juli 2024 at 7:25
Mange læseres sommerferie begynder idag, men det afholder ikke Punditokaterne fra at poste indlæg. Som tidligere år vil vi i år køre en sommerserie med et særligt tema. Sidste års emne var for eksempel ikke-økonomiske gevinster af liberale institutioner og økonomisk frihed, i 2022 var det begreber og idéer, som vi helst så folk holdt
- Hvad sker der efter revolutioner?by Christian Bjørnskov on 27. juni 2024 at 8:21
De seneste år er der sket ret meget i vores forståelse af kup af kupforsøg. Forskningen har i høj grad undersøgt, hvad der sker efter kup: Hvordan økonomien udvikler sig, hvilke institutionelle ændringer der typisk sker, ændringer i militærudgifter, og undertrykkelsesdynamik er blot nogle af de emner, der sidste godt fem års forskning har set
- I London for 178 år sidenby Christian Bjørnskov on 25. juni 2024 at 10:36
I dag, den 25. juni, er det 178 år siden at verden med en enkelt parlamentsbeslutning blev væsentligt bedre. Storbritanniens premierminister Sir Robert Peel samlede et flertal af Whigs og enkelte af sine partifæller imod et flertal af konservative, for at afskaffe landets handelsbarrierer mod import af korn og andre fødevarer. Beslutningen – der idag
- Debunking Degrowthby Christian Bjørnskov on 23. juni 2024 at 8:02
I mange vestlige lande, inklusive Danmark, findes en lille bevægelse, der argumenterer for at vi bør stoppe økonomisk vækst. Folk i bevægelsen er overbeviste om, at økonomisk vækst er forbundet med forurening, miljøproblemer, global opvarmning, tab af biodiversitet, og menneskelig elendighed. Der er således tale om en gruppering, der ønsker at afskaffe vestlig vækst og
- EU bliver (endnu) mere protektionistiskby Christian Bjørnskov on 14. juni 2024 at 13:23
Medierne meddelte tidligere denne uge, at EU-Kommissionen vil underrette Europas bilproducenter om, at den ønsker at indføre en ekstra told på op til 25 procent på import af kinesiske elbiler. Tolden skal gælde fra næste måned, og den officielle intention er, at den skal være midlertidig. Måske giver den politisk mening, men fra en økonomisk
- EP-valget: Nogle liberale refleksioner. by Otto Brøns-Petersen on 12. juni 2024 at 11:19
Valget i EU som sådan er blevet udlagt som et sving i uliberal retning, fordi ”højrepartierne” i Europa gik markant frem, mens partierne i den liberale Renew-gruppe gik tilbage – bl.a. i Frankrig, hvor en chokeret præsident Macron udskrev nyvalg til Nationalforsamlingen efter at have fået halvt så mange stemmer som Le Pen. Men så
- Hvor sort ser det ud for Europa?by Otto Brøns-Petersen on 6. juni 2024 at 9:26
Det er begyndt at gå op for politikerne, at EU er tynget af problemer med bl.a. lav økonomisk vækst. Macron har talt om, at truslen endda kan være eksistentiel på lang sigt. Det er godt, fordi der er et reelt problem med lav vækst, og fordi velstand er nøglen til bl.a. Europas sikkerhed. Men hvor
- Min grundlovstale, 5. juni 2024 (Holte)by Jonas Herby on 5. juni 2024 at 14:43
Tusind, tusind tak for, at jeg får lov til at sige et par bevingede ord til jer her på denne for Danmark så store dag. Jeg vil gerne starte med at stille jer et ret simpelt spørgsmål: Hvis I tænker jer godt om, kan I så nævne én lov i nyere tid, der har givet
- Jacob Lundberg om skatter og vækstby Christian Bjørnskov on 4. juni 2024 at 18:26
Danske politikere er glade for at beskatte befolkningen, men ikke for at tale om virkningerne af skat. På venstrefløjen afviser man enten, at skat kan have dynamiske effekter, eller argumenterer for, at man med høje skatter opnår enten ‘lighed’ eller finansierer ‘gode’ formål. På højrefløjen foreetrækker man enten ikke at tale om emnet, eller gør
- Mere told: Dumhed eller særinteresser?by Christian Bjørnskov on 2. juni 2024 at 8:00
DR har idag en nyhed om, at DI og flere danske politikere nu mener, at man bør sætte prisgrænsen ned for, hvornår der skal betales told af en importeret vare. Baggrunden er, at det kinesiske firma Temu og flere andre er begyndt at sende mange pakker til Danmark. Danskerne har fundet ud af, at man
- Uddannelse og vækst – ny evidensby Christian Bjørnskov on 27. maj 2024 at 9:29
Fra en rent teoretisk – og en intuitiv – vinkel er uddannelse vigtig for langsigtet vækst. Et vist uddannelsesniveau e nødvendigt for at have en forsknings- og udviklingssektor, for at medarbejdere kan lære nye metoder og ny produktion, og mere uddannede medarbejdere er også mere fleksible. Det er også svært at have et nogenlunde effektivt
Goldberg
- Rabbiner Jonathan Sacks er død 72 år gammelby Tine Bach on 8. november 2020 at 11:41
- Datterens fortælling — 2. bog i A. Correas Holocaust-trilogi er udkommetby Frank Gabel on 29. oktober 2020 at 11:42
- Bubbe Awards 2020: international pris for jødisk musikby Frank Gabel on 29. oktober 2020 at 11:37
- Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glückby Tine Bach on 20. oktober 2020 at 13:38
- Ytringsfrihed: Facebook ændrer regler i forhold til Holocaustbenægtelseby Tine Bach on 20. oktober 2020 at 12:28
- Hærværk på jødisk begravelsesplads straffes med et års fængselby Tine Bach on 20. oktober 2020 at 12:15
- Afdøde Ruth Bader Ginsburg får statue i Brooklynby Tine Bach on 20. oktober 2020 at 12:06
- Faster Hildas Testamente – omtaleby Tine Bach on 20. oktober 2020 at 12:02
- Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseretby Frank Gabel on 20. oktober 2020 at 11:56
- Forlaget Gladiator udgiver Janina Katz’ roman Putska fra 1997by Tine Bach on 7. oktober 2020 at 10:40
- Antisemitiske hændelser i Europa inden for en ugeby Tine Bach on 7. oktober 2020 at 8:22
- Lockdown i jødisk ortodokse områder i New York har ført til protesterby Tine Bach on 6. oktober 2020 at 11:35
Nyheder fra politiske magasiner
Her kan du finde de seneste nyheder fra en række forskellige danske politiske magasiner.
Kender du nogle relevante magasiner som opdateres med nyheder jævnligt, så giv mig besked.