<p>Danske Ambu, der sælger hospitalsudstyr til hele verden, fortsætter med at øge salget af endoskoper til brug ved kikkertundersøgelser.</p><p>Det fremgår af regnskabet for første kvartal i det forskudte regnskabsår 2025/26, der er offentliggjort onsdag morgen.</p><p>Ambu har i de seneste tre måneder solgt endoskopi-løsninger for 986 millioner kroner, hvilket svarer til en organisk vækst på 14,4 procent.</p><p>Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.</p><p>Til gengæld er omsætningen stort set uændret, når det gælder Ambus andet forretningsben, som udvikler og producerer udstyr til bedøvelse og patientovervågning.</p><p>Her er der tale om en tilbagegang i den organiske vækst på 0,1 procent.</p><p>Sammenlagt lander Ambu på en omsætning på 1,558 milliarder kroner i første kvartal, hvilket er 48 millioner mere end i samme periode sidste år.</p><p>Overskuddet før skat er opgjort til 153 millioner kroner, svarende til et fald på 84 millioner kroner i sammenligningskvartalet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet er onsdag morgen til stede på Platinvej i Kolding i forbindelse med et “mistænkeligt forhold”.</p><p>Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Der er ikke fare for beboere eller omkringboende, lyder det.</p><p>Platinvej ligger i et industriområde i den nordvestlige del af Kolding.</p><p>Det er uvist, hvor længe politiet skal være på stedet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mindst to norske organisationer overvejer deres samarbejde med landets kronprinsesse, Mette-Marit.</p><p>Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.</p><p>Organisationen “Fokus – Forum for Kvinner og Utviklingsspørsmål” og “Kristiansand Internasjonale Barnefilmfestival” oplyser, at de vil revurdere samarbejdet.</p><p>Årsagen til deres overvejelser er, at det fredag kom frem, at Mette-Marit havde omfattende kontakt til den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein, efter at han i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.</p><p>Kronprinsessen har erkendt, at hun i 2013 lånte Epsteins bolig i Florida i fire dage.</p><p>Daglig leder i “Fokus – Forum for Kvinner og Utviklingsspørsmål” Sylvi Bratten kalder sagen for en belastning.</p><p>- For ofre for overgreb og menneskehandel er denne sag en belastning, fordi den så tydeligt viser, hvordan magtfulde mænd opererer, så de kan fortsætte med at udnytte piger og kvinder, siger Sylvi Bratten i en udtalelse til NTB.</p><p>Kristiansand Internasjonale Barnefilmfestival skal diskutere samarbejdet med kronprinsessen på et internt møde på fredag.</p><p>Det siger festivalchef Cathrine Sordal ifølge NTB til avisen Dagbladet.</p><p>Sordal erklærer sig samtidig enig med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, der i weekenden sagde, at Mette-Marit havde udvist dårlig dømmekraft, hvilket kronprinsessen også selv har erkendt.</p><p>- Foreløbigt stiller vi os bag udtalelsen fra Støre om, at hun burde have udvist bedre dømmekraft. Det er ikke naturligt, at vi udtaler os mere end det, siger festivalchefen.</p><p>Ifølge NTB har Mette-Marit en protektor-rolle i 21 organisationer.</p><p>Blå Kors oplyser til NTB, at det endnu er for tidligt at tage stilling til organisationens samarbejde med kronprinsessen.</p><p>Røde Kors, Rådet for psykisk helse og Speiderforbundet har endnu ikke dannet sig en holdning og forholder sig afventende.</p><p>Mette-Marits forhold til Jeffrey Epstein fik i weekenden fornyet fokus, efter at det amerikanske justitsministerium fredag offentliggjorde en række nye dokumenter i Epstein-sagen.</p><p>Dokumenterne afslørede, at forholdet havde været mere omfattende, end kronprinsessen tidligere havde givet udtryk for.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch advarede onsdag om, at USA’s præsident, Donald Trump, er ved at forvandle USA til en autoritær stat, eftersom demokratiet globalt set er på sit laveste niveau i 40 år.</p><p>Det fremgår af organisationens årsrapport.</p><p>Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har ifølge Human Rights Watch sat skub i det, som organisationen betegner som en global nedadgående spiral af menneskerettigheder, der allerede er under pres fra Rusland og Kina.</p><p>- Den regelbaserede internationale orden er ved at blive knust, lyder det fra Human Rights Watch (HRW).</p><p>I USA har Trump ifølge organisationen udvist “åbenlys tilsidesættelse af menneskerettighederne og udprægede krænkelser”.</p><p>HRW peger blandt andet på indsættelsen af maskerede, bevæbnede agenter i form af immigrationsmyndigheden ICE og de “hundredvis af unødvendigt voldelige og grove razziaer”.</p><p>Den vurderer, at en række elementer under Trump peger på et tydeligt skifte i retning af autoritarisme i USA.</p><p>Autoritarisme er kendetegnet ved, at magten koncentreres på få hænder, mens politiske friheder og demokratiske rettigheder indskrænkes.</p><p>Blandt dem er det, som HRW kalder Trump-administrationens racemæssige og etniske syndebukspolitik og gentagne gengældelsesaktioner mod personer, der opfattes som Trumps politiske fjender samt tidligere embedsmænd, der nu er kritiske over for ham.</p><p>HRW nævner også forsøg på at udvide den udøvende magts beføjelser samt at svække de demokratiske kontrol- og magtbalancer.</p><p>Organisationen gentager desuden sin vurdering af, at USA har stået bag forsvindinger i statens varetægt – hvilket er et brud på folkeretten – ved at sende 252 venezuelanske migranter til et topsikret megafængsel i El Salvador.</p><p>I en nylig rapport dokumenterede HRW, at mændene, der til sidst fik lov til at komme ind i Venezuela, var blevet tortureret og udsat for både vold og seksuelle overgreb.</p><p>HRW vurderer, at demokratiet er faldet til niveauet i 1985, hvor Sovjetunionen stadig eksisterede.</p><p>- Rusland og Kina er mindre fri i dag end for 20 år siden. Og det er USA også, lyder det.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Tetsuya Yamagami, der i januar blev idømt fængsel på livstid for drabet på Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, har anket dommen.</p><p>Det oplyser Yamagamis forsvarsadvokat, Masaaki Furukawa, til nyhedsbureauet AFP.</p><p>- I dag indgav jeg en begæring om at anke, lyder det.</p><p>Ifølge Furukawa er anken “en mulighed for at rette op på den uretfærdige afgørelse fra en lavere retsinstans”.</p><p>Livstidsdommen faldt den 21. januar ved en distriktsdomstol i byen Nara.</p><p>Advokaten afviser at svare på spørgsmål om, hvorvidt Yamagamis intention med anken er at blive frifundet eller at få nedsat sin straf.</p><p>Den nu 45-årige Yamagami blev anholdt på stedet i juli 2022, efter at han med et hjemmelavet skydevåben dræbte Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, som var i færd med at holde tale ved et vælgermøde i den vestjapanske by Nara.</p><p>Abe, der var landets længst siddende regeringschef, blev 67 år.</p><p>Shinzo Abe var ikke længere premierminister, da han blev skudt og dræbt, men han var stadig en magtfuld skikkelse i det regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP), og hans død efterlod ifølge Reuters et stort tomrum i partiet.</p><p>Siden har partiet været igennem to opgør om formandsposten og dermed også skiftet premierminister. Landets nuværende premierminister, Sanae Takaichi, er også fra LDP.</p><p>Drabet på Abe satte fokus på forbindelsen mellem partiet og Moon-bevægelsen, som er en religiøs sekt med stor udbredelse i Sydkorea og Japan.</p><p>En intern undersøgelse i partiet har tidligere vist, at flere end 100 politikere havde forbindelser til gruppen, hvilket har fået mange vælgere til at vende LDP ryggen.</p><p>Yamagamis sag vakte en vis offentlig sympati, da hans forsvarsteam argumenterede for, at angrebet var motiveret af hans mors donationer til sekten, hvilket havde bragt hans familie i store økonomiske vanskeligheder.</p><p>Abe havde holdt taler ved arrangementer, som nogle af kirkens grupper stod bag. Sekten ydede desuden støtte til LDP under valg.</p><p>Furukawa siger til AFP, at det ikke umiddelbart står klart, hvornår ankesagen vil begynde, men at den vil blive ført ved en højere retsinstans i byen Osaka.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Voxmeter har i 17 år undersøgt, hvilken bank i Danmark, der har de mest tilfredse kunder, og hver gang har svaret været det samme.</p><p>Men i år er det med garanti sidste gang, at Arbejdernes Landsbank kan smykke sig med den titel.</p><p>Banken eksisterer nemlig ikke længere, efter at være fusioneret med Sydbank og Sparbank Vest i efteråret under navnet AL Sydbank.</p><p>Svend Randers, der er bankdirektør med ansvar for privatkunderne, går dog efter at fortsætte den flotte sejrsrække – blot under et andet navn.</p><p>- Fusionen handler jo netop om at forene vores forskellige styrker. Så vi tager erfaringerne med ind i arbejdet med at gøre AL Sydbank til Danmarks bedste bank for både privat-, erhvervs- og Private Banking-kunder, siger han til Ritzau i forbindelse med kåringen.</p><p>Og noget tyder på, at lillebror kan lære storebror Sydbank et og andet, når det handler om kundepleje.</p><p>Sydbank er således placeret på en 18.-plads blandt landets 20 største banker, som indgår i undersøgelsen.</p><p>Voxmeter har i løbet af 2025 spurgt omkring 60.000 privatkunder om, hvorvidt de har tænkt sig at blive i deres nuværende bank eller overvejer at skifte – og i givet fald, hvilken bank de vil skifte til.</p><p>Analyseinstituttet har også spurgt om, hvorvidt interviewpersonerne vil anbefale deres bank til andre.</p><p>I bunden finder man Andelskassen som nummer sjok, mens Fynske Bank ender på 19.-pladsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Anerkendte trossamfund i Danmark vil fremover blive mødt af en ny række krav for at bevare anerkendelsen.</p><p>De nye krav skal forsøge at sætte en stopper for, hvad kirkeminister Morten Dahlin (V) kalder “shariaskilsmisser”.</p><p>Det er en del af en ny bred politisk aftale, der er indgået hos Morten Dahlin i By-, Land- og Kirkeministeriet.</p><p>- Vi forsøger at sætte ind mod religiøs ekstremisme, fordi vi desværre ser nogle anerkendte trossamfund, som laver de her shariaskilsmisser, hvor man godt nok kan blive skilt, men kun hvis man afgiver rettigheder til at se sine børn, eller kun flytter 500 meter væk fra sin eksmand.</p><p>Morten Dahlin siger videre, at anerkendte trossamfund er “nødt til at følge de danske spilleregler”.</p><p>- Herunder at man ikke kan forlange, at kvinder eller mænd opgiver civile rettigheder for at blive skilt, siger kirkeministeren.</p><p>Det bliver nu blandt andet et krav for anerkendte trossamfund at afgive en “tro- og loveerklæring om anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning – herunder retten til separation og skilsmisse og retten til at indgå nyt ægteskab efter skilsmisse”.</p><p>Trossamfundene skal også indsende oplysninger om deres ægteskabs- og skilsmissepraksis.</p><p>Det fremgår ikke af aftalen, hvordan det skal kontrolleres, at trossamfund overholder det, de har skrevet under på.</p><p>Men Morten Dahlin er “helt overbevist om”, at de nye krav vil have en effekt.</p><p>- For det betyder enormt meget for de her trossamfund at være anerkendt.</p><p>- For det første får de adgang til nogle skattefordele, så det er økonomisk vigtigt for dem. For det andet betyder det også noget for de her imamers autoritet i deres lokalmiljø og trossamfund, at de er anerkendt af staten, siger Morten Dahlin.</p><p>Der er 408 anerkendte trossamfund og menigheder i Danmark.</p><p>Berlingske har gennem flere år beskrevet, hvordan skilsmissekontrakter florerer i flere anerkendte trossamfund.</p><p>Et anerkendt trossamfund kan ud over at få bemyndigelse til at foretage vielser også eksempelvis opnå en række skattemæssige fordele.</p><p>Bag den politiske aftale står regeringspartierne, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.</p><p>De samme partier indgik i januar 2025 en politisk aftale om en “styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer”.</p><p>Her blev der nedsat en “hurtigarbejdende tværministeriel arbejdsgruppe”, hvis rapport nu danner baggrund for de nye krav til anerkendte trossamfund.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En varebil ligger på kørebanen og spærrer i nordgående retning på Sydmotorvejen syd for afkørsel 40, Udby.</p><p>Det siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Nis Henriksen tidligt onsdag morgen kort efter klokken 05.00.</p><p>- Varebilen blev formentlig taget af en meget kraftig sidevind, hvorefter den røg over i autoværnet. Den ligger nu på kørebanen.</p><p>- Så der er spærret i nordgående retning, og det har der været i en times tid, siger han.</p><p>Uheldet fandt sted på motorvejen øst for byen Ørslev, der ligger fire kilometer nord for Vordingborg.</p><p>Ingen er kommet til skade i uheldet, og der var ikke andre end varebilen involveret, understreger Nis Henriksen.</p><p>Politiet har skiltevogne, der dirigerer trafikken uden om uheldet, og autohjælp arbejder på at få bilen væk fra kørebanen.</p><p>- Der er lang kø lige nu. Vi håber ikke, at det tager mere end en halv times tid, siger Nis Henriksen.</p><p>Politiet opfordrer trafikanter til at søge andre veje.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Et amerikansk krigsskib er ankommet til kysten nær Haitis hovedstad, Port-au-Prince.</p><p>Det fremgår af et opslag fra USA’s ambassade i Haiti natten til onsdag på det sociale medie X.</p><p>Der er tale om skibet USS “Stockdale”.</p><p>Også skibene USCGC “Stone” og USCGC “Diligence”, der tilhører den amerikanske kystvagt, er ankommet til den caribiske østat.</p><p>Skibene er blevet flyttet på ordre fra USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, skriver ambassaden. Det sker som et led i “Operation Southern Spear”, der er navnet på en større amerikansk militæroperation mod narkosmugling.</p><p>Det er også som led i denne operation, at USA siden september har angrebet flere end 30 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela.</p><p>- Deres (skibenes, red.) tilstedeværelse afspejler USA’s urokkelige engagement i Haitis sikkerhed, stabilitet og lysere fremtid, skriver ambassaden.</p><p>Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.</p><p>Ankomsten af de amerikanske skibe sker, få dage før et midlertidigt præsidentråds mandat til at lede den caribiske østat udløber den 7. februar.</p><p>Rådet blev indsat, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.</p><p>Landets befolkning har dog ikke været ved stemmeurnerne siden 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. Han blev dræbt i sit hjem i byen Pelerin i 2021.</p><p>Haitis midlertidige præsidentråd meddelte i december, at første runde af et parlamentsvalg vil blive afholdt i august 2026. Rådet sagde samtidig, at det er en forudsætning, at sikkerheden i landet først genetableres.</p><p>Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA har returneret alle 500 millioner dollar fra et oliesalg, der var del af en aftale mellem Venezuela og USA i sidste måned, til den venezuelanske regering.</p><p>Det oplyser en unavngiven amerikansk embedsmand natten til onsdag dansk tid.</p><p>- Venezuela har nu officielt modtaget alle 500 millioner dollar fra det første venezuelanske oliesalg, siger embedsmanden.</p><p>Det svarer til knap tre milliarder danske kroner.</p><p>Aftalen kom i stand, efter at den venezuelanske præsident Nicolás Maduro blev taget til fange i en amerikansk militæroperation den 3. januar.</p><p>Pengene skal ifølge embedsmanden anvendes “til gavn for det venezuelanske folk efter den amerikanske regerings skøn”.</p><p>Pengene var opbevaret i Qatar og skulle fungere som en “midlertidig, kortsigtet konto for at sikre, at Venezuela modtog de nødvendige midler til at fungere,” siger den amerikanske embedsmand.</p><p>Under en høring i Kongressen i sidste uge sagde USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at USA’s medvirken i salget af venezuelansk olie var en kortsigtet indsats, der havde til formål at stabilisere landet, holde regeringen kørende og hjælpe befolkningen.</p><p>- I bund og grund tillod vi Venezuela at bruge sin egen olie til at skabe indtægter til at betale lærere, brandfolk og politifolk og sikre, at staten fortsætter med at fungere, så vi undgår et systemisk sammenbrud, sagde han.</p><p>På længere sigt er målet, at fremtidigt overskud fra oliesalg skal placeres i en fond i USA, siger embedsmanden.</p><p>Hvis den venezuelanske regering bruger pengene, skal det godkendes “i overensstemmelse med aftalte procedurer”, siger embedsmanden videre.</p><p>Venezuela råder over verdens største oliereserver og anslås at have omkring en femtedel af de globale reserver. Alligevel står landet kun for cirka 0,8 procent af den globale olieproduktion.</p><p>Det hænger blandt andet sammen med årtiers mangelfuld vedligeholdelse af olieinfrastrukturen, mangel på internationale investeringer samt udenlandske sanktioner, som har ramt industrien hårdt.</p><p>Den amerikanske præsident Donald Trumps administration lempede i sidste uge nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.</p><p>Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.</p><p>/ritzau/Reuters</p>