<p>En far bosat i Frederikshavn er blevet idømt fængsel og udvist af Danmark, fordi han begik en lang række seksuelle overgreb mod sin datter.</p><p>Samtidig er datterens mor blevet dømt for vold. Pigen blev hevet ud af sin seng og låst udenfor i al slags vejr.</p><p>Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi onsdag på meddelelsestjenesten Anklager Update.</p><p>Manden, der er 43 år, er af Retten i Hjørring idømt fængsel i fire år. Ikke bare begik han ifølge retten de seksuelle overgreb – også vold er han fundet skyldig i.</p><p>Den dømte er tysk statsborger og har boet i Danmark, siden han var 19 år. I forbindelse med udvisningen har han fået et indrejseforbud, som gælder i seks år, oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.</p><p>Kvinden, der er 47 år, straffes med 60 dages fængsel.</p><p>Datteren var mellem otte og ti år gammel, da hun blev udsat for forbrydelserne. Hun er i dag 20 år.</p><p>På grund af forbrydelserne er hun blevet tilkendt erstatning på 100.000 kroner.</p><p>Begge de dømte har anket dommen til Vestre Landsret. De kræver at blive frifundet.</p><p>RITZAU</p>

<p>Ser man på den store rokade i toppen af dansk politi, der blev meldt ud tirsdag, ligner det ved første øjekast en mærkværdig stoleleg, hvor der aldrig mangler en stol.</p><p>For selvom der er udskiftning på mange poster, skifter mange af direktørerne og cheferne til lignende stillinger eller andre topposter i politiet.</p><p>Den tidligere rigspolitichef Thorkild Fogde bliver eksempelvis ny politidirektør i Københavns Vestegns Politi. Lasse Boje Nielsen, som indtil for nylig var rigsadvokat og før politidirektør i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der er sin egen politikreds, bliver til gengæld ny rigspolitichef, og Finn Borch Andersen, der var direktør i PET, skal nu være politidirektør for Københavns Politi.</p><p>Frits Villy Kjeldsen, der før var politidirektør i Syd- og Sønderjyllands Politi, bliver ny politidirektør i Østjyllands Politi, mens Lene Frank, tidligere politidirektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, nu sætter sig i den ledige stol for bordenden i Syd- og Sønderjyllands Politi. Hendes gamle job bliver så udfyldt af Henriette Rosenborg Larsen, der før har været politidirektør i Sydøstjyllands Politi.</p><p>Justitsminister Nicolai Wammen (S) bekræftede efter rokaden, at den har tråde til den skarpe kritik af politiets henlæggelse af sager, som Rigsrevisionen rejste i maj efter en længere undersøgelse. Den blev igangsat på baggrund af historier fra DR, hvor politibetjente fortalte om, hvordan de med vilje henlagde eller “vaskede” sager.&nbsp;</p><p>Derfor er det et problem, at der ikke har været en større udskiftning i rokaden, mener Thomas Skou Roer, politiforsker og lektor ved Københavns Professionshøjskole og tidligere efterforsker i politiet gennem 18 år.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Rigsrevisionens rapport taler ind i, at der er et lidt større kulturelt problem, der skal løses, og det kræver nok mere end at rykke rundt på de samme hoveder,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Thomas Skou Roer er på ingen måde overrasket over, at der måtte ske ændringer i toppen af dansk politi efter Rigsrevisionens kritik, men han undrer sig over, at man ikke vælger at få nogle nye mennesker ind på topposterne, der med friske øjne kan se på politiets potentielle kulturudfordring.</p><p dir=”ltr”>”Det bliver interessant, om der så sker en ændring i praksis. Man kan være bekymret for, at der ikke sker noget, når det i høj grad er de samme mennesker, man rykker rundt på,” siger han.</p><h2>Hån mod skatteborgerne</h2><p dir=”ltr”>Anders Vistisen, retsordfører i Dansk Folkeparti, kalder det stærkt problematisk, at der ikke er en større udskiftning af personer på de ledende poster i politiet. Han hilser det velkomment, at der kommer en ny rigspolitichef, men havde hellere set, at vedkommende efter sin tiltrædelse kunne vurdere, hvad der skulle ske af ændringer ude i politikredsene.</p><p dir=”ltr”>”Nu er det bare blevet en stor rokade, hvor de siger, at det hele bliver bedre af at flytte de samme mennesker nye steder hen, uden at aben flytter med,” siger Anders Vistisen.</p><p dir=”ltr”>Mai Mercado, retsordfører i De Konservative, understreger, at rokaden ikke løser noget i sig selv i forhold til kritikken af politiet.</p><p dir=”ltr”>”Der er ikke nogen tvivl om, at lyset er på dem alle i toppen af dansk politi. Vi kommer stadig til at følge det tæt,” siger hun.</p><p dir=”ltr”>I rokaden har der særligt været fokus på nu tidligere rigspolitichef Thorkild Fogde, der har været hårdt kritiseret under forløbet om vask af sager.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hans skifte til posten som direktør i Københavns Vestegns Politi er en degradering, men det er stadig en post højt oppe i dansk politi, hvor han også kan tage sin rigspolitichef-løn med sig i halvandet år, som <a href=”https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/fogdes-fede-fyring-beholder-guldloen-i-over-halvandet-aar/11221419″ target=”_blank”>Ekstra Bladet</a> har afdækket. Det giver Thorkild Fogde godt 900.000 kroner mere i løn i det halvandet år, hans åremålsansættelse løber, end han er berettiget til som politidirektør.</p><p dir=”ltr”>Anders Vistisen kalder det en “hån mod skatteborgerne”, at man flytter Thorkild Fogde til en stilling som politidirektør.</p><p dir=”ltr”>”Man siger, at han er uegnet til at være rigspolitichef, men så bliver han bare politidirektør i en af landets største politikredse,” siger han:</p><p dir=”ltr”>”Det er paradoksalt at flytte en mand, der indtil for ganske nyligt benægtede at kende til ‘vask af sager’ til en af de kredse, hvor der har været størst problemer med det. Det skriger til himmelen.”</p><h2>Rokaden er ikke nok</h2><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har forsøgt at få et interview med justitsminister Nicolai Wammen, men det har ikke været muligt. Ministeren har i stedet sendt et skriftligt svar, hvor han understreger, at han ser med stor alvor på kritikken af politiet, der var i Rigsrevisionens beretning.</p><p dir=”ltr”>”Beretningen er derfor naturligvis også indgået i overvejelserne om, hvordan vi sammensætter det bedste hold,” skriver Nicolai Wammen.</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har også spurgt ministeren, hvorfor flere af politidirektørerne kan fortsætte i lignende stillinger, når rokaden har tråde til kritikken af politiets arbejdsmetoder, og hvorfor Thorkild Fogde kan udnævnes til politidirektør i Københavns Vestegns Politi, når han har modtaget så meget kritik.</p><p dir=”ltr”>Det svarer Nicolai Wammen ikke direkte på. I stedet skriver han:</p><p dir=”ltr”>”Med udnævnelserne er der sat et stærkt hold med&nbsp;solidt kendskab til og erfaring fra politiet og anklagemyndigheden og med en god blanding af dygtige nye og gamle kræfter. Samlet set er det holdet, som jeg vurderer bedst vil kunne lede politi og anklagemyndighed i de kommende år.”</p><p dir=”ltr”>Tilbage står, ifølge Thomas Skou Roer, at man med rokaden stadig langt fra er i mål med at rette op på den hårde kritik, der har været af politiet.</p><p dir=”ltr”>”Det, Rigsrevisionen har fundet og kritiserer, skriger på en undersøgelse af kulturen i politiet,” lyder det fra ham.</p>

<p>En giftig larve har ført til udslæt og kløe blandt odenseanske borgere, hvilket har fået Odense Kommune til at fraråde al færdsel på udvalgte fortove og cykelstier.</p><p>Men lokale borgere er utilfredse med myndighedernes håndtering af larven, der har det officielle navn egeprocessionsspinder.</p><p>Derfor varsler et lokalt borgernetværk en demonstration foran Odense Rådhus lørdag 4. juli klokken 11.00.</p><p>Det siger initiativtager Alexander Boe til Fyens Stiftstidende. Demonstrationen fremgår også af Facebook-gruppen “Borgernetværk mod egeprocessionsspinderen – Odense SØ”.</p><p>- Folk føler sig ikke hørt. Det her er vores mulighed for at stå sammen og vise, at vi ønsker, at vores bekymringer bliver taget alvorligt, siger Alexander Boe til mediet.</p><p>Han mener desuden, at der mangler “et klart overblik”, og at der ikke er en “handleplan for, hvad vi gør herfra”.</p><p>Facebook-gruppen har på et døgns tid fået over 850 medlemmer.</p><p>Fyns Politis kommunikationsafdeling bekræfter over for Ritzau, at man har modtaget en anmeldelse om demonstrationen.</p><p>Anmeldelsen om demonstrationen centrerer sig dog om et fællesområde ved Blangstedgård i den sydøstlige del af Odense.</p><p>Det var oprindeligt her, at demonstrationen skulle finde sted. I løbet af onsdagen har borgernetværket dog meddelt, at lørdagens demonstration flyttes til Odense Rådhus.</p><p>I folkemunde kaldes larven også “larven fra helvede” på grund af de gener, som larvens hår giver. Den har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.</p><p>Specifikt frarådes færdsel på Lindved Åstien, Tornbjergstien og Kohavestien.</p><p>B.T. har tidligere berettet, at Børnehuset Ørbækparken i Odense har været nødt til at lukke midlertidigt, efter at flere børn har fået kløe og udslæt af larven.</p><p>I stedet flyttes børnene til et børnehus i Vollsmose, mens larven bliver bekæmpet på børnehusets grund.</p><p>Der er behov for en samlet indsats mod larven. Det sagde minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) tirsdag til B.T.</p><p>- Jeg har bedt mit ministerium om at tage initiativ til at samle relevante myndigheder – Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og KL – om en koordineret indsats, lød det.</p><p>RITZAU</p>

<p data-path-to-node=”1″>”Dette er helt vildt,” skrev Eli Federman fra New York i et opslag på Facebook i sidste uge.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”1″>Han havde netop opdaget, hvor lille verden egentlig er. Han var på rejse i Barcelona og havde fundet en lokal guide til at fortælle om den jødiske historie i den spanske by. Guiden nævnte henkastet, at hans far er fra København. Eli Federman fortalte, at hans hustrus far også er fra Danmark.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”1″>Få minutter senere gik det op for dem, at de er en slags slægtninge gennem hustruen. &nbsp;</p><p data-path-to-node=”1″>Kristeligt Dagblad har skrevet til Eli Federman for at høre om dette tilfældige familiære møde i Barcelona. &nbsp;</p><p data-path-to-node=”1″>”Det er alt sammen helt utroligt. Hvad er chancerne?” skriver han i en besked og forklarer:</p><p data-path-to-node=”2″>Guiden, Adi Mahlers, bedstemor, hed Eva Toron, født i 1921, boede i København inden Besættelsen. Hun havde en del søskende, heriblandt en bror, Ivan Nathan Toron, som er hustruens bedstefar. Guiden er altså hustruens grandfætter.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”2″>Mens andre fra familien flygtede til Sverige, blev Eva Toron fra København og søsteren Ruth taget af tyskerne og sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. Efter Befrielsen flyttede Eva hjem til København og blev gift med en Mahler, mens eksempelvis søster Ruth flyttede til Malmø. Der bor i dag Toron- og Mahler-medlemmer i Danmark og Sverige.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”2″>Eli Federmans svigerfar, Jørgen Toron, flyttede først til New York og mødte hustruens mor og flyttede herefter til Cincinnati i Ohio.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”3″>”I dag går Evas barnebarn rundt i Barcelonas gamle jødiske kvarter og viser besøgende resterne af det middelalderlige jødiske liv […] Nazisterne fejlede. Inkvisitionen fejlede. Det jødiske folk holdt ud,” skriver Eli Federman i opslaget om sin oplevelse, der er blevet delt og set af mange:</p><p data-path-to-node=”5″>”Og på en eller anden måde stod jeg, på en tilfældig rundvisning i Barcelona, sammen med en fætter, og delte dokumenter fra hans bedstemors historie om at overleve holocaust og lærte endnu et kapitel om jødisk overlevelse. Historien er forbløffende personlig,” skriver han videre.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”01d58694-6b42-448a-9729-9728bbe8c2b5″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Søstrene Ruth, Lis og Eva Toron inden Besættelsen. Ruth og Eva blev deporteret til kz-lejr og overlevede. Deres efterkommere er spredt rundt i verden; USA, Barcelona og København. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260701-113407-7.jpg?itok=_tTbhuRO” width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Søstrene Ruth, Lis og Eva Toron inden Besættelsen. Ruth og Eva blev deporteret til kz-lejr og overlevede. Deres efterkommere er spredt rundt i verden; USA, Barcelona og København. Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p data-path-to-node=”6″>Eli Federman fra New York og hans hustru besøgte sidste år Theresienstadt, hvor omkring 500 danske jøder var fanget mellem oktober 1943 til april 1945. Om oplevelsen fortæller han i et andet opslag fra dagene omkring rejsen.</p><p data-path-to-node=”6″>”Dette besøg var meget personligt og rørende. Hendes [hustruens] grandtanter, Ruth og Eva, overlevede mirakuløst. Vi stod ved de træplader, hvor de engang sov, pakket sammen i små barakker og gennemlevede smerter, vi ikke kan forstå.”</p><p data-path-to-node=”6″>Da skribenten til denne artikel fortæller, at han vist nok husker en David Toron fra den jødiske skole i København, svarer Eli Federman straks:&nbsp;</p><p data-path-to-node=”6″>”Det er min hustrus fætter. Hendes onkel, Ulrik Torons søn, som lever i Manchester i dag. Sikke en lille verden!”</p>

<p>Efter mere end ti års fravær vender Kinas udenrigsminister tilbage til Danmark, når Wang Yi i denne uge skyder en nordisk rundrejse i gang.</p><p>Lars Løkke Rasmussen (M) har flere gange i de senere år besøgt Kina som udenrigsminister – senest sidste år.</p><p>Værtsrollen er byttet om, når Lars Løkke torsdag og fredag mødes med Wang Yi til et formelt møde og en arbejdsmiddag.</p><p>Gennem en årrække, hvor det dansk-kinesiske forhold har været anspændt, har det ikke været populært at få en prominent kinesisk politiker til København.</p><p>Derfor sender det et tydeligt signal, at Wang Yi nu modtages i Danmark. Det er således en topprioritet for Lars Løkke, at samarbejdet med Kina fungerer.</p><p>Samtidig afspejler mødet, at Danmark bevæger sig mod en mere pragmatisk linje over for stormagten.</p><p>Sådan lyder vurderingen fra Anders B. Forsby, som forsker i relationerne mellem Danmark og Kina ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).</p><p>- Man kan se det som en form for gestus, at en højtstående kinesisk politiker atter er velkommen i København, siger han.</p><p>Fra kinesisk side er besøget et led i forsøget på at bløde relationerne op og gøre sine hoser grønne.</p><p>Således har Kina en interesse i at pleje relationerne til EU-lande, der kan præge beslutninger fra Bruxelles om blandt andet told.</p><p>- Kineserne har en forhåbning om at kunne pacificere de nordiske lande, der ellers hører til blandt de mest Kina-kritiske røster i Europa, siger seniorforskeren.</p><p>Han tilføjer, at kineserne vejrer morgenluft. De har mulighed for at udnytte de “kløfter”, der er opstået i Vesten.</p><p>- Kineserne fornemmer nok, at det politiske manøvrerum over for de nordiske lande er vokset som følge af Trump-administrationens enegang og svækkelsen af de transatlantiske relationer. Mødet kan således bruges til at afprøve rækkevidden af Danmarks voksende pragmatisme, siger Anders B. Forsby.</p><p>I en skriftlig kommentar siger Lars Løkke, at Danmark på “godt og ondt” er økonomisk forbundet med Kina, og det “giver os meget at tale om”.</p><p>- Vi kommer ikke uden om Kina, hverken politisk eller økonomisk, hvis vi skal have greb om nogen af verdens fundamentale udfordringer, lyder det.</p><p>Ifølge Anders B. Forsby er det oplagt, at udenrigsministrene forhandler om det arbejdsprogram, som står til at udløbe ved årets udgang.</p><p>Danmark indgik i 2008 et strategisk partnerskab med Kina, som udgør rammen om samarbejdet mellem landene.</p><p>Med afsæt i partnerskabet blev der i 2023 lanceret et arbejdsprogram, der har fokus på et styrket samarbejde inden for blandt andet klima og energi.</p><p>Når det udløber, skal der vedtages et nyt arbejdsprogram, og mødet er en lejlighed til at få “ryddet de sidste knaster af vejen”, siger Anders B. Forsby.</p><p>- Et nyt arbejdsprogram kan bane vejen for, at danske virksomheder har bedst mulig adgang til det kinesiske marked og de kinesiske forsyningskæder.</p><p>Samarbejdet med Kina er vigtigt for netop dansk erhvervsliv, udtaler Lars Løkke.</p><p>Kina er både “et stort marked, en kilde til input for dansk produktion og et center for innovation”, lyder det.</p><p>- Men vi skal også kunne tale om det, vi er uenige om, siger Lars Løkke, der forventer en “åben og ligefrem” drøftelse af Ruslands angrebskrig i Ukraine.</p><p>Dansk kritik af Kinas støtte til Rusland kommer imidlertid ikke til at have nogen indvirkning, mener Anders B. Forsby.</p><p>- Det er lidt naivt, hvis man stadig nærer en illusion om, at vi kan påvirke kineserne på den front, siger han.</p><p>Wang Yi skal også i personlig audiens hos kong Frederik, oplyser Udenrigsministeriet.</p><p>RITZAU</p>

<p>Forfølgelse af kristne er et problem, der som regel tilskrives muslimske lande i Mellemøsten. Men i Europa, hvor kristendommen har udgjort en grundpille gennem 2000 år, udgør antikristen vold også en tiltagende trussel.</p><p>I den tyske by Leipzig har en evangelikal frikirke meddelt, at den nu lukker sin café efter gentagne tilfælde af chikane fra venstreekstremister. Caféens ledelse beretter om 26 angreb i løbet af de seneste 30 måneder, herunder hærværk, graffiti og angreb med smørsyre, som har gjort det økonomisk umuligt at fortsætte driften.</p><p>Eksemplet er blot et af mange, skriver Observatory on Intolerance and Discrimination against Christians in Europe (OIDAC), en kristen ngo med hovedsæde i Wien. Organisationen registrerede i maj 37 hadforbrydelser mod kristne og kirker i 11 europæiske lande, herunder 13 brandattentater. Det er det højeste antal på en måned i år.</p><p>Flere andre organisationer advarer ligeledes om et stadig mere fjendtligt miljø. Europæisk Center for Lov og Retfærdighed (ECLJ), en kristen ngo med sæde i Strasbourg, som yder juridisk bistand til fremme af religionsfriheden, taler om en “bekymrende stigning i antikristen intolerance” de seneste år.</p><h2>Voldelig venstrefløj</h2><p>Chikanen mod den kirkelige café i Leipzig er blot et af flere tilfælde rettet mod kristne institutioner med en konservativ profil og viser, at angreb “på baggrund af venstreekstremistiske eller anarkistiske holdninger er et tilbagevendende mønster i dele af Europa”, siger Anja Tang, administrerende direktør ved OIDAC.</p><p>”Kristne, kirker eller kirkelige organisationer, der offentligt forbindes med kritik af abort eller kønsideologi og til tider også med en synlig pro-israelsk holdning er særligt udsatte mål,” siger hun og nævner en række andre aktuelle eksempler:</p><p>Gerningsmænd overfaldt og sårede to medlemmer af en katolsk studenterforening i Innsbruck i Østrig i maj, mens de angiveligt råbte “Antifa” – betegnelsen for en løst organiseret såkaldt antifascistisk bevægelse, som ofte overlapper med venstreekstremistiske miljøer. Facaden på den historiske San Siro-basilika i den italienske by Genova blev oversmurt med graffiti, anarkistiske symboler og opfordringer til at “brænde kirken”. Det kristne Israel Center i den hollandske by Nijkerk er gentagne gange blevet angrebet de seneste år, blandt andet af den venstreorienterede miljøbevægelse Extinction Rebellion.</p><p>I 2024 dokumenterede OIDAC 19 angreb i Europa med et eksplicit venstreekstremistisk motiv, og en foreløbig analyse for 2025 viser en stigning i antallet af voldelige angreb fra venstrefløjen, fortæller Anja Tang. Statistikker over politisk motiveret kriminalitet i Tyskland viser en generel stigning i venstreekstremistisk vold. Tallene er ikke begrænset til angreb mod kristne, men viser “en markant stigning i det voldelige potentiale i det miljø, hvorfra en række angreb mod kristne også udspringer”, påpeger Anja Tang.</p><h2>Vold mod kristne ignoreres</h2><p>Mange kriminelle handlinger mod kristne og kirker bliver ikke efterforsket som religiøst motiverede hadforbrydelser, påpeger iagttagere. I maj affyrede gerningsmænd stål- og plastikkugler mod Helligåndskirken i den tyske by Hanau, mens cirka 200 mennesker var samlet til gudstjeneste. Projektilerne knuste vinduer og bragte menigheden i fare, fremgår det af politiets rapport. Politiet klassificerede dog ikke hændelsen som religiøst motiveret, men blot som beskadigelse af ejendom, skriver det tyske kristne online-magasin Corrigenda. Politiets omgang med angreb som dette giver “mange kristne indtryk af, at statistikken ikke afspejler det reelle omfang af de kristendomsfjendtlige lovovertrædelser”, mener magasinet.</p><p>I 2025 konkluderede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i en rapport, at angreb på kristne og kirkelige institutioner i Europa spænder fra “graffiti og hærværk til trusler, fysiske overfald og mord” og risikerer at underminere “den generelle fred, sikkerhed og stabilitet”, men at de som regel “nedtones, underrapporteres eller overses af politiske årsager” og behandles mindre alvorligt end andre hadforbrydelser.</p><p>Paul Marshall, professor i religionsfrihed ved det amerikanske Baylor Universitet, har ligeledes bemærket, at overgreb mod kristne i Vesten ofte nedtones. En af grundene er “den forældede – men vedholdende – opfattelse i store dele af vores medier, at kristendommen i vid udstrækning er vestlig og hvid og dermed mere tilbøjelig til at være undertrykker end undertrykt”, har han skrevet i en kommentar for mediet Religion Unplugged.</p><p>I 2023 registrerede organisationen Europæisk Center for Lov og Retfærdighed (ECLJ) i alt 2444 hadforbrydelser rettet mod kristne i Europa. De tre lande med flest angreb på kirker og kristne er Frankrig (950 registrerede tilfælde), Storbritannien (702 tilfælde) og Tyskland (277 tilfælde). Det skriver organisationen i sin seneste rapport “Kristenfobi og antikristent had i Europa” fra 2025. I Frankrig var 90 procent af tilfældene rettet mod kirker og kirkegårde.</p><p>Rapporten peger blandt andet på en lang række angreb på kirker: I januar 2024 blev Saint-Martin-kirken i Frankrig delvist ødelagt ved en påsat brand. I januar 2025 blev San Miguel-kirken i Spanien udsat for to forsøg på brandstiftelse inden for to dage. I februar 2025 blev to kirker sat i brand i Tyskland. I juli 2025 blev Notre-Dame-des-Champs-kirken i Paris ramt af to brandangreb inden for 24 timer. I august 2025 blev en marokkansk statsborger anholdt efter at have sat ild til Santiago Apóstol-kirken i Spanien.</p>

<p lang=”da-DK”>Fra at være en nichesport eller en hobby for landadlen er lerdueskydning på vej tilbage som en del af det militære forsvar.</p><p lang=”da-DK”>Det britiske forsvars soldatermagasin Soldier beretter således om, hvordan soldater er begyndt at dyrke lerdueskydning.</p><p lang=”da-DK”>Det giver dem teknikken i at skyde efter hurtigtflyvende genstande på kort afstand, og formålet er ikke <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kom-saa-danmark-bare-lige-lidt-hurtigere-hoejere-staerkere”>at træne til de næste De Olympiske Lege.</a></p><p lang=”da-DK”>I stedet handler det om at være den sidste instans, h<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ukrainere-kaemper-mod-russiske-droner-med-gamle-vaaben-og-faa-timers-soevn”>vis fjendtlige droner slipper gennem andre forsvarsværn</a>.</p><p lang=”da-DK”>Krigen i Ukraine har sat fokus på truslen fra de billige engangsdroner, også kendt som kamikazedroner, som helt har ændret måden at føre krig på i forhold til krigene i Afghanistan og Irak, som var mere højteknologiske. Begge sider på fronten bruger haglgeværer, som de kendes fra lerdueskydning.</p><p lang=”da-DK”>Efter instruktører fra 1. bataljon i The Royal Anglian Regiment, som også går under navnet “Vikingerne”, havde hørt om erfaringerne fra unge ukrainske soldater, gik der en prås op for dem. Foruden præcisionsrifler kan det også være godt at have det noget mere simple haglgevær.</p><p lang=”da-DK”>”Hvis du først er blevet opdaget af en drone, så har du meget kort tid til at gøre noget. Det er der, hvor evnen til at engagere et mål, som kommer meget hurtigt, er vigtigt, og det er ikke noget, der ligger naturligt for mange,” forklarer konstabel Ben Page til magasinet.</p><p lang=”da-DK”>I første omgang søgte de hjælp hos hærens egne eksperter i lerdueskydning, som kunne træne de ukrainske soldater mere systematisk, men det stod også hurtigt klart, at med den ændrede situation på slagmarken er lerdueskydning nu en færdighed, som de engelske soldater også er begyndt at træne.</p><p lang=”da-DK”>Lerdueskydningen er stadig i sin vorden. En gruppe på 15 af regimentets soldater træner jævnligt i disciplinen.</p><p lang=”da-DK”>Deres træning er der også bidt mærke i længere oppe i systemet. Kaptajn William Bagnall, der er efterretningsofficer ved bataljonen, siger, at nogle af soldaterne er blevet rigtig gode til at ramme lerduerne. I modsætning til traditionel lerdueskydning, hvor man nogenlunde ved, hvor målet kommer fra, bliver de i soldaternes træning affyret fra forskellige sider, hvilket kræver en hurtig reaktion.</p><p lang=”da-DK”>”Det er et godt initiativ, fordi det introducerer dig til et våben, som er nyt for mange. Det er en helt anden måde at skyde på,” siger han.</p><p lang=”da-DK”>Soldiers of Fortune Magazine rapporterer ligeledes, at hæren i Italien også er begyndt at træne i teknikken.</p><p lang=”da-DK”>Hjælpen kommer blandt andet fra Andreas Peter Wilhelmsen og faderen Friis Arne Petersen, der har selskabet Nordic Clays i København, der har specialiseret sig i lerdue- og skeetskydning, som sporten også hedder. De tilbyder et særligt produkt til at træne bekæmpelse af droner med haglgeværer.</p><p lang=”da-DK”>”Den store forskel er, at lerduer flyver statisk lige på en kurs. Der har vi så de her propeller, som bevæger sig mere rundt, flyver hurtigere og er derfor mere naturtro i forhold til, hvordan droner er,” forklarer Andreas Wilhelmsen.</p><p lang=”da-DK”>Han fremhæver også, at der mod droner bruges meget tungere tungstenshagl, som kan gøre større skade på dronerne:</p><p lang=”da-DK”>”Men det er altså den sidste mulighed, for det er, når dronerne er helt tæt på.”</p>

<p>”En byrde vil forsvinde. Et blad vil falde. Sneen vil lægge sig fin og hvid over hele denne søvnige by.”</p><p>Sådan siger en døende far til sin unge datter, Sunday. Men hun vil ikke høre. Hun vil argumentere mod døden, som et stædigt barn, som en lille pige, der ikke vil have, at hendes far skal dø. Hun vil holde ham i live, og hvis hun ikke kan, må hun finde på noget, så han ikke forsvinder.</p><p>Familien, der består af far, mor, storesøster Sunday og lillebror Simon, kaldet Pjevsen, er rejst med den kræftsyge far tilbage til hans barndomsby. Det er dér, hvor han ønsker at tilbringe sin sidste tid, og som Sunday, der er romanens jeg-fortæller, lakonisk siger: “Vi skal jo heller ikke være her for evigt. Bare resten af min fars liv.”</p><p>Og hun vil ikke slippe ham. Derfor optager hun hans stemme, fordi hun vil kode en computervirus, baseret på hans historier, på hans vittigheder og hans latter, og den skal sprede sig og leve for evigt på fremmede menneskers harddiske, så hans ord kommer til at gemme sig under alt andet og gentage ham og dermed sikre, at han ikke forsvinder.</p><p>Canadiske Joey Comeau, født i 1980, er forfatter til flere romaner, men introduceres her for et dansk publikum, og “Malagash” er en smuk og usentimental skildring af døden set fra børnehøjde og af den ventesorg, der for mange måske er værre end den egentlige. For hvordan forbereder man sig på døden? Og kan man overhovedet gøre det? Hvordan sikrer man sig, at man ikke glemmer?</p><p>Børnenes mor forsvinder ind i en optimistisk fornægtelse, der hverken hjælper hende selv eller hendes børn, mens faderen for længst har passeret det punkt, hvor han er bange. Han er præget af en ro og en fortrøstning, der provokerer Sunday, mens lillebror Simon, der er for lille til for alvor at forstå, uforvarende kommer til at pege på den begrænsning, der ligger i Sundays projekt: “Jeg troede, min virus var den perfekte plan. Men med ét spørgsmål ændrede Simon alt. Det var så dumt og indlysende. Bliver han ikke ensom uden os? Det var så det.”</p><p>Sundays plan om at inficere verden med sin fars stemme fungerer godt som greb i visse passager, fordi den giver hende – og læseren – adgang til for eksempel samtaler mellem forældrene, som vi ellers ikke ville have fået, da hun lader sin telefon ligge og optage, når de tror sig alene. Som her: “‘Gid jeg kunne komme med dig,’ siger min mor. ‘Jeg skal ingen steder,’ siger min far. ‘Jeg skal dø. Når jeg dør, er det forbi. Slut. Sort skærm.’ ‘Det ved jeg godt,’ siger min mor. ‘Jeg mener bare, det lyder rart.'”&nbsp;</p><p>Andre steder virker grebet med virussen mere som en lidt fiks idé, der vrides vel håndfast ind i en ellers fin og følsom fortælling om to børn, der skal miste deres far og i deres sorg er lige ved at miste både hinanden og deres mor.</p><p><em>Joey Comeau: Malagash. På dansk ved Hanne Arnold. 160 sider. 175 kroner. Hoff og Poulsen.</em></p>

<p>Nogle er allerede taget på sommerferie, andre følger trop i de kommende uger.&nbsp;</p><p>Selvom hverdagen ser anderledes ud for de fleste, fortsætter Kristeligt Dagblad i den kommende tid med at levere fordybelse – på print og digitalt – der passer til lige netop din sommer og dine rutiner.&nbsp;</p><h2>Journalistiske satsninger</h2><p>I en tid præget af usikkerhed og forandring får det nordiske fællesskab ny betydning. Men hvad vil det egentlig sige at være nordisk i dag? Det er det spørgsmål, som bliver undersøgt i den aktuelle artikelserie “Os i Norden”, som kan læses på k.dk og i avisen netop nu.&nbsp;</p><p>Fredag begynder serien “Lev med det”, der kigger nærmere på et interessant paradoks i tiden: at flere har ondt i kroppen på grund af smerter, samtidig med at lægevidenskaben vil have os til at se smerter på en ny måde: som noget, vi skal lære at leve med. Senere på sommeren kan du se frem til flere journalistiske serier:</p><ul><li><p dir=”ltr”>Hjemme bedst – om forandringen af hjemmets rolle og betydning&nbsp;</p></li><li><p dir=”ltr”>Sig mig dit navn – om hvilken historie de danske personnavne fortæller</p></li><li><p dir=”ltr”>Arkitektur eller hærværk? – om den store kløft mellem arkitekter og det omgivende samfund</p></li><li><p dir=”ltr”>Tilbage til rødderne – om tidens store interesse for vores forfædre og slægten</p></li></ul><h2>Nyhedsoverblik</h2><p>I den tid, vi lever i, er der efterhånden få dage om året, hvor der intet sker herhjemme og ude i verden. Derfor fortsætter Kristeligt Dagblads daglige nyhedsoverblik “Morgensamling” naturligvis med at udkomme alle hverdagsmorgener klokken 7.15.&nbsp;</p><p>Morgensamling samler dagens vigtigste historier fra ind- og udland om tro, etik, eksistens og værdikamp og er for de læsere, som ønsker at begynde dagen med et roligt og kurateret overblik over dagens nyheder.</p><p>Morgensamling udgives på k.dk og som nyhedsbrev i din indbakke. Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet? Det kan gøres <a href=”https://nyhedsbreve.kristeligt-dagblad.dk/subscribe?id=morgensamling” target=”_blank”>her</a>.&nbsp;</p><h2>En pause i hverdagen</h2><p>Sommerferien er den perfekte anledning til at trække stikket og slappe af. Hvis du trænger til en klog pause, er der mange muligheder i Kristeligt Dagblads univers: quizzer, kryds og tværs, boganbefalinger og oplæste artikler og podcasts.</p><ul><li><strong>Sommerquiz: </strong>Kristeligt Dagblad er taget på tur rundt i Norden, og inviterer læserne til at gætte med i årets sommerquiz, der løber fra den 29. juni til den 26. juli, og hvor der er ugentlige præmier og en hovedpræmie på 5000 kroner til dagligvarer fra Salling. Deltag <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/spil-quiz/vind-praemier-i-kristeligt-dagblads-sommerquiz”>her</a>.&nbsp;</li><li><strong>Spil- og krydstillæg</strong>: De næste syv lørdage flytter vores nye spil- og krydstillæg “Kryds&amp;Co.” fast ind i avisen. Otte sider hver uge spækket med ordspil, quizzer, krydsord og logiske opgaver – lige til at tage ud og gemme til senere eller tage med i haven. Læs mere om tilbuddet <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/bestil/loerdag-i-7-uger?utm_campaign=krydsogco-opgrader&amp;utm_source=activecampaign&amp;utm_medium=email&amp;iteraspreauth=WzEwOTcxNTMwLDkwMF0:1weW9N:jMPlFbXHZkWi71qQw1mziclOzkWCQKodmHQ2vKnSxsE”>her</a>.</li><li><strong>Ferielæsning: </strong>Om du skal dase i en strandstol eller søge ly for regnen i sommerhus, så er der god inspiration til ferielæsning i <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/her-er-aarets-bedste-danske-boeger-1″>denne guide</a>. Listen indeholder alle de bøger, som Kristeligt Dagblads anmeldere i år har bedømt til topkaraktererne fem eller seks stjerner.</li><li><strong>Lytteoplevelser:</strong> I Kristeligt Dagblads app og på k.dk finder du avisens populære podcasts: Samtalepodcasten “Sørine &amp; Livskraften” med sognepræst Sørine Gotfredsen og den politisk-historiske podcast “Statsminister” med Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Herudover er der hver dag et stort udvalg af dagens artikler, der er læst op, og som man kan lytte til, når man er på farten eller i haven.&nbsp;</li></ul>

<p>De seneste år har TV 2 sendt “Børnenes Nytårstale” 1. januar, men den flyttes til DR og skubbes desuden til selve nytårsaften.</p><p>Børnenes tale vil fremover blive sendt 31. december som en del af optakten til kongens nytårstale, der sendes klokken 18.00.</p><p>Det skriver DR i en pressemeddelelse.</p><p>Over to millioner så med ved kong Frederiks seneste nytårstale 31. december 2025. Helt specifikt lød tallet på 2.057.000, viste tal fra analysevirksomheden Nielsen.</p><p>Ved tidligere udgaver af “Børnenes Nytårstale” har det været et enkelt barn, som har stået for talen.</p><p>Men i det nye format hos DR vil flere børn stå som afsendere.</p><p>- Samtidig har det været vigtigt for os at vælge en form, hvor flere børn kan komme til orde, så vi i den endelige nytårstale får flere børn med, som kan komme med hver deres bidrag på tværs af landet, alder og emner.</p><p>Børn vil derfor kunne bidrage med korte videoer, hvor de kan dele tanker og budskaber.</p><p>Man behøver ikke at have skrevet en “færdig eller formfuldendt” tale for at være med.</p><p>- Det vigtigste er, at børnene har noget på hjerte, skriver DR.</p><p>De endelige talere udvælges af en børnejury, så børnenes perspektiver er med til at sætte retningen for den færdige nytårstale, lyder det.</p><p>Børn og unge under 18 år kan være med.</p><p>Videotalerne kan sendes ind til DR fra 21. september 2026 på dr.dk/nytårstale.</p><p>I de seneste år er børnetalen blevet sendt 1. januar kort før statsministerens nytårstale klokken 18.00.</p><p>RITZAU</p>