Ti år efter Parisaftalen er gassen gået af den klimamæssige ballon.Sådan lyder budskabet fra Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, på Folkemødets sidste partiledertale.Hun mærkede selv en stor optimisme på klimaets vegne med “ministrenes grønne slips og store løfter”, da 196 lande i 2015 i Parisaftalen aftalte at begrænse den globale temperaturstigning- Jeg kan konstatere, at de fine ord om forandring aldrig blev omsat til handling. Derfor er jubilæumsfesten desværre aflyst.- I stedet for en festtale kan vi skrive en nekrolog. Parisaftalen har lidt en stille død. Født af grønne løfter. Død som følge af klimanøl og politisk svigt, siger Franciska Rosenkilde.I stedet har verden kurs mod den modsatte retning med global opvarmning, der vil få “uoverskuelige konsekvenser”, lyder det fra partilederen.En årlig klimarapport fra FN konstaterede i maj, at der er høj risiko for, at den globale opvarmning mellem 2025 og 2029 vil overskride 1,5 grader.Netop at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader var en hjørnesten i den nu ti år gamle Parisaftale.- Vi mærker allerede, at klimakrisen rykker tættere på os, siger Rosenkilde videre på Folkemødets hovedscene i Allinge.- Der er brug for et alternativ til regeringens latterligt lave CO2-afgifter. Kort sagt er der brug for ægte klimaoprustning.Rosenkilde ønsker konkret at øge investeringer i grøn energi og skabe mindre animalsk produktion i landbruget.- Og så skal det være billigst at leve grønt, så økologiske produkter bliver billigere end konventionelle.Franciska Rosenkildes tale var samtidig Folkemødets sidste partiledertale på den politiske festival, der slutter lørdag./ritzau/

Temperaturen er lørdag eftermiddag nået op over 25 grader i Borris i Vestjylland.Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X.Dermed er årets første meteorologiske sommerdag en realitet.Det er netop defineret ved, at temperaturen når 25 grader eller derover mindst ét sted i landet.Normalt sker der allerede i løbet af maj måned, men i år er det sket usædvanligt sent på året.Den første sommerdag er således den senest registrerede sommerdag i 15 år, skriver DR Nyheder.I 2010 meldte den første sommerdag sig ifølge DR først 28. juni. Og i 2004 nåede temperaturen først over 25 grader så sent som 30. juli.Flere steder i det syd- og sønderjyske har lørdag høje temperaturer.I Store Jyndevad har temperaturen ifølge DR været oppe på 24,9 grader, mens termometeret i Billund har vist 24,3 grader.Men det solrige vejr varer ikke ved.Ifølge DMI nærmer en front sig til aften Vestjylland, og fronten er ledsaget af regn- og tordenbyger.I løbet af aftenen og natten bevæger fronten sig langsomt mod øst ind over Jylland og Fyn.- Søndag morgen står man op til en skønsom blanding af skyer og byger, der kan være med torden, mens der er sol til de østlige egne, skriver meteorolog Marie Timm på DMI’s hjemmeside.Jylland og Fyn rammes først af de kraftigste byger, men også Sjælland får dem at mærke i løbet af eftermiddagen.Temperaturen stiger i søndagens løb til mellem 18 og 25 grader – varmest i den østlige del af landet./ritzau/

Danmark skal opruste på andre måder end blot militært, og der skal være en “ærlig prioritering” af, hvad der råd til.Og her kommer De Radikale ikke til at prioritere, at der skal ændres ved pensionsalderen, må man forstå på politisk leder Martin Lidegaard på Folkemødet.- Rød blok diskuterer, om vi om 20 år skal gå på pension når vi er 70 år, 70,8 år eller 71 år. Helt ærligt, det bimler og bamler ude i den store verden, siger Martin Lidegaard i sin partiledertale på Folkemødet.Pensionsdebatten tog fart, da statsminister Mette Frederiksen (S) for ti måneder siden meddelte, at Socialdemokratiet i fremtiden ikke længere vil stemme for den automatiske stigning i folkepensionsalderen.Som følge af en politisk aftale fra 2006 hæver et flertal i Folketinget hvert femte år pensionsalderen med et år.Hvordan pensionssystemet skal laves om, har Mette Frederiksen dog ikke uddybet.Martin Lidegaard mener, at det i stedet skal diskuteres, hvad der kan gøres “her og nu”.Og så vil Martin Lidegaard gerne tale “det store flertal af vores seniorer op”. For de har “enorme ressourcer og muligheder”.- Skulle vi ikke i stedet opmuntre og invitere dem til at tage et nap mere, hvis de kan?Efter talen uddyber Lidegaard til Ritzau, at han ikke ser pensionsdebatten som “den mest relevante diskussion lige nu”.- Politik er også prioriteringer. Og der er et eller andet skævt, i at vi hele tiden taler om den der pension, om det så er lavere pensionsalder eller tidligere tilbagetrækning. Men vi taler så lidt om, hvem der så skal kunne investere i vores børn og unge, hvis vi trækker tæppet væk under dansk økonomi.Derfor er det De Radikales “førsteprioritet” at holde fast i velfærdsaftalen fra 2006. Men er der “et kæmpe ønske” om at ændre aftalen, så “må vi jo snakke om det”.Lidegaard vil i stedet prioritere den næste generation, og det Danmark, der gives videre, lød det i talen.Han langede blandt andet ud efter regeringens tempo i udfasningen af gasfyr.- Danmark overtager EU-formandskabet i år, og jeg vil presse den danske regering til, at vi med formandskabet får EU fri af Putin og despoters gas, sagde Lidegaard i talen.Budskabet fra Lidegaard er, at sikkerhed ikke blot er militær oprustning, men eksempelvis også energipolitik.Ifølge Lidegaard har militær oprustning fyldt “lidt for meget” i partilederkollegernes taler.- Militær oprustning vil være nødvendig i en periode, men det er slet ikke nok. Vi får hverken vores sikkerhed eller lyset tilbage, hvis vi udelukkende stirrer os blinde på den militære oprustning, sagde han./ritzau/

Et plejehjem i Suldrup i Himmerland er lørdag blevet evakueret i forbindelse med en brand, oplyser Nordjyllands Politi.- Der er udbrudt brand i tagkonstruktionen. Alle beboere og personale på stedet er blevet evakueret, og der er ingen tilskadekomne, siger vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi.Det drejer sig om Suldrup Ældrecenter Himmerlandshave, hvor der lørdag eftermiddag udbrød brand.Ifølge Torben Arendrup har der været udført tagarbejde på bygningen, blandt andet med påbrænding af tagpap. Men om det er her årsagen til branden skal findes, ligger endnu ikke fast.Det fremgår af den statslige hjemmeside Plejehjemsoversigten, at Suldrup Ældrecenter har plads til 30 beboere fordelt på henholdsvis 21 toværelsesboliger og 9 etværelses.Derudover er der fællesarealer på centret, som kan benyttes af alle beboere, herunder to dagligstuer samt caféområder.Ifølge Torben Arendrup arbejder Nordjyllands Beredskab lørdag eftermiddag med at få slukket branden.- Ilden løber under tagpladerne, så man kæmper med at få styr på det, lyder det fra vagtchefen.Nordjyllands Beredskab oplyste i første omgang, at man var rykket ud fra brandstationen i Støvring med en brandbil med sprøjte og en vandtankvogn.Alarmen på brandstationen i Støvring lød klokken 13.31 fremgår det af oplysninger fra Beredskabsstyrelsen.Derudover blev en brandbil med sprøjte samt en tankvogn sendt af sted fra brandstationen i Aars for at assistere.Lidt senere lørdag kunne Nordjyllands Beredskab så oplyse, at tagkonstruktionen var overtændt, og at der også blev tilkaldt assistance i form af slukningskøretøjer fra brandstationer i Nibe og Aalborg./ritzau/

Der er 180.000 bloddonorer, der med jævne mellemrum lader sig tappe for at sikre blod til syge eller alvorligt tilskadekomne.Men der er brug for yderligere 33.000 for at sikre stabile forsyninger, lyder det fra organisationen Bloddonorerne Danmark.Unge er generelt underrepræsenteret blandt donorerne, og sidste år var der et lille fald i antallet af unge mellem 17 og 25, der meldte sig som donorer i forhold til året før.Det får nu bloddonorernes organisation til at tage nye midler i brug for at få kontakt til den unge målgruppe.- Vi har blandt andet kontakt til unge bloddonorer, der er aktive på TikTok, som har sagt ja til at komme om bag kulissen på Rigshospitalet og med deres egne øjne se, hvordan man behandler blod, fra det bliver tappet og til det ender hos en patient, siger direktør Lisbet Schønau.Håbet er, at TikTok’erne kan sprede ordet, så flere unge melder sig som donorer.- TikTok er bare ét element, men vi går også ud på andre digitale kanaler, og vi har lanceret en ny podcast om blodets historie.- Det er alt sammen eksempler på, at vi gør flere tiltag for at være mere til stede i unges bevidsthed, siger Lisbet Schønau.I en spørgeskemaundersøgelse lavet for Bloddonorerne Danmark svarer 16 procent af de 18- til 34-årige, at de er meget motiverede for at give blod.Men alligevel kniber det for mange med at gøre alvor af det.Nogle af barriererne kan være nåleskræk og fordomme om, hvordan tapningen foregår.For 24 procent er barrieren, at de er bange for nåle, mens 26 procent svarer, at de er nervøse for at blive utilpas efter tapning.- Det kan godt ske, at man kan blive dårlig efter en tapning, men det sker for virkelig få.- De fleste går ud af blodbanken og har det rigtig godt, fordi de har hjulpet et menneske, de ikke kender, og har en god følelse af at have bidraget på den måde, siger Lisbet Schønau.Man skal være fyldt 17 år for at donere blod, og man kan donere blod, til man fylder 75 år.Man kan donere både blod, plasma eller begge dele.Plasma er den væske, cellerne i blodet flyder i, og bruges til at fremstille livsvigtig medicin. For eksempel til personer med nedsat immunforsvar, der ikke selv kan bekæmpe infektioner./ritzau/

En kvinde er fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter en cykelulykke i Greve lørdag formiddag, oplyser vagtchef Jesper Mortensen hos Midt- og Vestsjællands Politi.Ulykken skete på Strøhusvej i Greve Kommune, hvor kvinden var ude at cykle sammen med en mand. Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.14.- De er så uheldige at køre ind i hinanden, og hun vælter og lander på hovedet og er ukontaktbar, og man har valgt at flyve hende til Rigshospitalets Traumecenter med helikopter, fortæller Jesper Mortensen.Den mandlige cyklist slap uskadt fra sammenstødet, mens kvinden ifølge vagtchefen var i kritisk tilstand./ritzau/

Hvor den globale venstrefløj historisk set har haft svarene på den marginaliserede arbejderklasses problemer, tyr befolkningsgruppen nu ofte til højrefløjen, hvor der er kommet vind i sejlene over Europa og i USA.Det er en erkendelse, som både politiske eksperter og venstrefløjspartier har gjort sig.Denne weekend markeres et socialistisk modsvar på europæisk plan.Fredag og lørdag afholdes den første kongres i det nye paneuropæiske venstrefløjsparti European Left Alliance, som danske Enhedslisten er med til at stifte.Politisk leder Pelle Dragsted er i Porto, Portugal, for at være med til at åbne konferencen og partiet.- Vi kan se, at den mest reaktionære højrefløj er ved at opbygge en meget stærk international bevægelse, siger han.Den amerikanske Maga-bevægelse, hvor Donald Trump vil gøre Amerika stort igen, er smeltet sammen med højrefløjen i europæiske lande og statsledere som Ungarns Orban og Slovakiets Fico. De markerer samtidig en venlig tilgang til Vladimir Putin i Rusland.Sammen med store venstrefløjspartier i Frankrig, Spanien, Polen, Portugal og de nordiske lande har Enhedslistens Pelle Dragsted betragtet udviklingen med bekymring.- Vi skal som europæisk venstrefløj skabe en stærk og klar modstand til det, så det ikke er det ekstreme højre, der dominerer Europas fremtid, siger Pelle Dragsted.Og de europæiske venstrefløjspartier i den nye alliance har stillet den rette diagnose på deres udfordringer.Det vurderer Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa.Over en årrække har man i europæisk politik set, at højrefløjen er gået frem på tværs af de europæiske medlemsstater, mens de rødgrønne partier fylder mindre.- En forklaring er, at man har tabt ulighedsdagsordenen til højrefløjen, siger Ditte Brasso Sørensen.I Vesten har arbejderklassen de seneste årtier oplevet en større afstand til storbyeliten i lighed og muligheder. Dagsordenen er præget af økonomiske og socioøkonomiske frustrationer.Samtidig er denne gruppe blevet tiltagende mere kritiske over for flygtninge og migranter. En dagsorden, som venstrefløjen ikke har kunnet reagere på.Tilsammen har det banet vejen for højrefløjen, siger Ditte Brasso Sørensen.- Migrationsspørgsmålet har været en akilleshæl for venstrefløjen. Det er et område, der opleves som det vigtigste for rigtig mange arbejdervælgere.- Men hvor højrefløjen har lagt sig på den hårde linje, har venstrefløjen skullet balancere.For Pelle Dragsted er der i disse år en vis erkendelse af, at venstrefløjens udlændingepolitik kan have skubbet vælgere mod højre.- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at venstrefløjen har haft svært ved at forholde sig til spørgsmålet om migration, siger Pelle Dragsted.Venstrefløjen har ikke været gode nok til at anerkende, at indvandringens største konsekvenser har ramt de områder og befolkningsgrupper, der i forvejen er mest marginaliserede, lyder det.Vejen frem for det nye europæiske parti er at markere venstrefløjen som et sted, der kan løse problemer for de mange.- Vi skal ikke være minoritetspartier, men flertalspartier, der arbejder for arbejderklassen på tværs af gruppeskel mod de magthavere, der har ansvaret for den ulighed og utryghed, mange oplever, siger Pelle Dragsted.Det skal eksempelvis helt konkret handle om at skabe en tilværelse, der er til at betale, om at skabe arbejdssikkerhed og billige boliger.- Det er der brug for. For ellers risikerer vi, at det bliver de højreradikale og populistiske partier, der kapitaliserer på den frustration, der findes i store dele af den europæiske befolkning./ritzau/

Kontraktpolitikken skal tilbage i dansk politik, så vælgerne kan regne med politikerne.Det er et af budskaberne fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der lørdag middag holder sin partiledertale på Folkemødet.Han kritiserer den nuværende SVM-regering for at være ude af trit med virkeligheden og lave politik ud fra regneark.- Det, vi har brug i Danmark, er ikke mindre kontraktpolitik. Det, vi har brug for, er mere.- Vi har brug for forudsigelig og ærlighed. Vi har ikke brug for en regering, der som et lyn fra en klar himmel afvikler vores helligdage. Vi har brug for en regering, der lytter til danskerne og lever ligesom danskerne, siger Morten Messerschmidt.Kontraktpolitik er et begreb, der stammer fra Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister for Venstre i 2000’erne, hvor valgløfter før et valg var den efterfølgende regerings kontrakt med vælgerne.De efterfølgende statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, lagde begge afstand til Foghs kontraktpolitik og argumenterede blandt andet for, at kontraktpolitik er svært i en verden, der hele tiden ændrer sig.Den kontrakt, som Messerschmidt vil lave med vælgerne, indeholder tre hovedemner.Dansk Folkeparti-formanden vil have en ny ældrepolitik, et fokus på de stigende fødevarepriser og en strammere udlændingepolitik, lyder det på talerstolen.- Jeg vil gerne lave den kontrakt med jer.- En kontrakt, der sikrer, at uanset hvor man er i livet, uanset hvor man er født, og uanset hvilke økonomiske forudsætninger man har, så skal man have mulighed for at blive en del af Danmark. Men det forpligter også. Man skal også ville Danmark. Man skal vise det og leve det, siger Messerschmidt.Efter sin tale uddyber Morten Messerschmidt til Ritzau, at for ham hører kontraktpolitik sammen med blokpolitik.Blokpolitik har været tema under Folkemødet, efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag sagde, at hun ikke kunne forestille sig, at Socialdemokratiet vil vende tilbage til blokpolitik.Det kalder Messerschmidt for “meget ærgerligt”.- Når Mette Frederiksen afliver den model, så er det i virkeligheden det samme som at sige, at hun ikke kan love noget som helst, lyder kritikken.- Hun vil ikke sige til danskerne, hvilken regering hun gerne vil danne efter et valg.Dansk Folkeparti var selv en stor del af Foghs kontraktpolitik, da partiet var støtteparti for Venstre og De Konservative fra 2001 til 2009.For nylig fortalte Messerschmidt, at det er Dansk Folkepartis klare mål, at partiet skal i regering, så snart det er muligt – uanset partiets størrelse. Det er slut med at være støtteparti.Partiet har aldrig før siddet i regering./ritzau/

Et knivstik i højre side af brystet punkterede lungen på en 19-årig mand, da han fredag aften blev ramt af knivstik på åben gade på Gunnekær i Rødovre.Det fremgår af sigtelsen mod en 16-årig dreng, som lørdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, fortæller advokaturchef Malene Lund Michaelsen, som mødte på vegne af anklagemyndigheden i sagen.Ud over stikket i brystet blev den 19-årige mand også stukket i det ene baglår, oplyser anklageren. Drengen er sigtet efter straffelovens grove voldsbestemmelse.Den 16-årige blev anholdt, kort efter at betjente fra Københavns Vestegns Politi blev kaldt ud til knivstikkeriet på Gunnekær, som ligger centralt i Rødovre nær kommunens rådhus, bibliotek og kulturhuset Viften.En anden person blev også anholdt, men han blev siden løsladt, da efterforskningen viste, at han ikke havde del i forbrydelsen, fortalte vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Bo Nyberg Ris til Ritzau lørdag formiddag.Ifølge politiet deltog der flere gerningsmænd, og det er efterforskernes opfattelse, at der er medgerningsmænd på fri fod. Af samme grund bad Malene Lund Michaelsen retten om at holde lørdagens retsmøde for lukkede døre.Retten var enig med hende i, at det potentielt ville kunne påvirke efterforskningen i skadelig retning, hvis oplysninger fra retsmødet kom offentligt frem, og grundlovsforhøret foregik derfor for lukkede døre.Malene Lund Michaelsen vil af samme grund ikke referere, hvad der kom frem under retsmødet, men oplyser, at den 16-årige nægter sig skyldig, og at han ikke ønskede at udtale sig.Rettens dommer valgte ved retsmødets slutning at varetægtsfængsle drengen foreløbig frem til 1. juli, mens politiet efterforsker sagen.På grund af drengens alder, og da børn i udgangspunktet ikke må sidde i fængsler og arresthuse for voksne, skal han i stedet opholde sig på en sikret ungdomsinstitution.Selv om drengen nægter sig skyldig i den rejste sigtelse, valgte han ifølge anklageren at acceptere rettens afgørelse og vil ikke indbringe kendelsen for Østre Landsret./ritzau/

Den boligblok, som Danmarks ambassadør i Israel, Thomas Winkler, bor i i det centrale Tel Aviv i Israel, blev fredag aften ramt af et iransk missil.Det skriver ambassadøren lørdag i et opslag på sin Facebook-profil til sine venner ifølge TV 2.Han understreger, at det ikke var en “rar oplevelse”, men at han befandt sig i et beskyttelsesrum, da det skete.- Efter omkring en time fandt de fantastiske israelske redningsfolk frem til mig på 40.-etage og sikrede mig, at jeg kom sikkert ned ad trapperne i god behold, skriver han i opslaget ifølge mediet.Fredag sen eftermiddag fortalte den danske ambassadør til Ritzau, at han natten til fredag blev vækket af en mobilalarm fra den israelske beredskabsstyrelse.Her stod der, at alt var lukket ned som følge af det israelske angreb mod Iran, og at man skulle blive hjemme og være i nærheden af et beskyttelsesrum.- Vi er vant til alarmer, men den, der kom i nat, var en meget skinger en af slagsen, fordi det var en national alarm. Normalt bliver alarmerne kun sendt til de områder, hvor man regner med, at noget styrter ned, sagde han.- Men fordi det var et angreb af den karakter, blev alarmen sendt ud til hele Israel, og derfor var det også lidt voldsommere, end det vi ellers er vant til, tilføjede han.Ved eftermiddagstid fredag fortalte ambassadøren, at udgangsforbuddet var ophævet, og at man var gået væk fra “meget højt beredskabsniveau”.- Jeg bor i det centrale Tel Aviv, og når jeg ser ud af mit vindue, så er det tilbage til det normale, sagde han.Han blev dog indenfor, da fremtiden var uvis, lød det.Det har efter sigende været herefter, at ambassadøren er gået i sit beskyttelsesrum, inden missilet har ramt.I opslaget på Facebook præciserer han ikke, hvilket tidspunkt i løbet af fredag aften, det skete.Men han forsikrer sine venner på den lukkede Facebook-profil om sit ve og vel./ritzau/