<p>Hormuzstrædet er fortsat åbent for international skibstrafik med undtagelse af amerikanske og israelske skibe.</p><p>Det siger talsmand for den iranske hær Abolfazl Shekarchi fredag aften til iransk stats-tv. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og dpa.</p><p>- Vi kontrollerer sikkerheden i Hormuzstrædet, men vi vil ikke lukke det, siger talsmanden ifølge AFP.</p><p>Det er kun skibe fra USA og Israel, som risikerer at blive udsat for iranske angreb på den vigtige handelsrute, fastslår talsmanden.</p><p>- De har ikke noget at gøre der, siger Shekarchi ifølge dpa.</p><p>Talsmanden tilføjer, at Iran ikke kan garantere, at der ikke vil opstå problemer for internationale skibe, hvis de sejler gennem Hormuzstrædet.</p><p>Der har de seneste dage været forskellige meldinger fra Iran omkring det cirka 180 kilometer lange stræde mellem Oman og Iran, efter at USA og Israel lørdag i sidste uge indledte en militæroperation i Iran.</p><p>Mandag udtalte en rådgiver for Irans Revolutionsgarde, at Iran ville sætte ild til alle skibe, der forsøgte at passere.</p><p>Hjemmesiden Marinetraffic, der overvåger skibstrafik, har siden mandag registreret ni skibe sejle gennem strædet, efter tre skibe blev udsat for angreb søndag. Det skriver AFP.</p><p>Hormuzstrædet er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens forbrug af olie passerer gennem det smalle stræde.</p><p>Prisen på råolie er derfor steget kraftigt, efter at krigen er brudt ud.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at USA om nødvendigt var parat til at eskortere skibe gennem Hormuzstrædet.</p><p>- Hvis det bliver nødvendigt, vil USA’s flåde begynde at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet så hurtigt som muligt. Uanset hvad vil USA sikre en fri strøm af energi til verden, skrev Trump.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA vil firedoble landets produktion af avancerede våben.</p><p>Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.</p><p>Udmeldingen kommer omkring en uge, efter at USA i samarbejde med Israel indledte et større angreb på Iran.</p><p>- Vi har netop afsluttet et meget godt møde med de største amerikanske forsvarsproduktionsvirksomheder, hvor vi drøftede produktion og produktionsplaner, skriver Trump.</p><p>- De har indvilget i at firedoble produktionen af våben i “Exquisite Class”.</p><p>Det er en betegnelse for højteknologiske, avancerede og præcisionsstyrede våbensystemer.</p><p>Ifølge Trump har produktionen af de avancerede våben allerede været i gang de seneste måneder.</p><p>- Vi ønsker så hurtigt som muligt at nå de højeste niveauer i antal, skriver Trump.</p><p>Præsidenten fortæller, at USA har et næsten ubegrænset lager af mindre avancerede våben.</p><p>Det er ifølge Trump de våben, som bliver brugt lige nu i krigen i Iran og som også blev brugt, da amerikansk militær afsatte Venezuelas mangeårige præsident, Nicolás Maduro, i begyndelsen af januar.</p><p>- Ikke desto mindre har vi også øget bestillingerne på disse niveauer, skriver den amerikanske præsident.</p><p>Trump har netop holdt møde med de øverste chefer i virksomhederne BAE Systems, Boeing, Honeywell Aerospace, L3Harris Missile Solutions, Lockheed Martin, Northrop Grumman og Raytheon.</p><p>Lockheed Martin bekræfter på det sociale medie X, at virksomheden har indvilget i at firedoble våbenproduktionen.</p><p>Lørdag i sidste weekend begyndte den fælles amerikansk-israelske militæraktion “Operation Epic Fury”.</p><p>Siden da er flere end 3000 mål blevet ramt i Iran. Over 40 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller ødelagt, oplyser USA’s militær.</p><p>Iran har som modsvar sendt hundredvis af missiler og droner mod lande i Mellemøsten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Dagen efter sin 80-års fødselsdag kan DR-værten Jørgen de Mylius fejre, at han har fået tildelt æresprisen til Tvprisen 2026.</p><p>Æresprisen modtager “Mylle” for “sin lange og imponerende karriere i tv-branchen”. Det annoncerer Producentforeningen – brancheorganisationen for producenter af film og tv – der står bag Tvprisen.</p><p>Jørgen de Mylius var 16 år, da han debuterede i æteren. Han havde sendt et brev til DR og brokket sig over musikken på P3. Det endte med, at han selv fik lov til at sidde bag mikrofonen og vende plader.</p><p>I slutningen af 70’erne indtog Jørgen de Mylius tv-skærmene for første gang. Blandt andet som vært på Dansk Melodi Grand Prix.</p><p>I 80’erne stod han også i spidsen for musikprogrammet “Eldorado”, som han i dag sender i en radioudgave på P5.</p><p>Ud over æresprisen, Årets Otto, som er opkaldt efter tv-værten Otto Leisner, blev der uddelt 18 statuetter til Tvprisen 2026, der blev uddelt fredag aften i DR Koncerthuset i København.</p><p>DR har lagt skærm til 12 ud af aftenens 18 prismodtagere.</p><p>Den oscarnominerede dokumentar “Mr. Nobody mod Putin”, som Made in Copenhagen har produceret for DR, blev kåret til Bedste Dokumentar.</p><p>Datingprogrammet “Hotel Romantik”, hvor en række ældre singler indlogerer sig på et resort i håbet om at finde kærligheden, blev kåret til Bedste Reality.</p><p>Også DR’s andet kærlighedseksperiment – “Gift ved første blik” – snuppede en statuette.</p><p>Programmet, hvor en stribe singler siger ja til en komplet fremmed, i håbet om at DR’s matchmakere har fundet den eneste ene til dem, er kåret til Bedste Factual Entertainment.</p><p>Der var også priser til TV 2. Blandt andet blev “Stormester” kåret til Bedste Underholdning.</p><p>Aftenens eneste pris, der ikke gik til programmer sendt på enten DR eller TV 2, fik Netflix-thrillerserien “Reservatet” i kategorien Bedste Fiktion Long.</p><p>Ifølge Producentforeningen er det “et seriøst stykke arbejde, der ligger til grund” for uddelingen af priserne.</p><p>Produktionsselskaber, tv-stationer og streamingtjenester kan tilmelde programmer til Tvprisen.</p><p>I hver kategori nedsættes en fagjury, der blandt andet består af professionelle, erfarne tv-folk.</p><p>Det er Tvprisens øverste udvalg, der udpeger jurymedlemmerne.</p><p>Når juryen har set de tilmeldte programmer, stemmer de for at finde frem til de programmer, der skal nomineres.</p><p>Derefter afholdes et møde med hver jury, hvor mulige vindere diskuteres. Herefter stemmer jurymedlemmerne.</p><p>De generelle bedømmelseskriterier omfatter blandt andet historiefortælling, research og kreativitet.</p><p>Æresprisen, Årets Otto, er en særpris, hvor det er Tvprisens executive udvalg, der udvælger vinderen.</p><p>Tvprisens øverste udvalg på syv medlemmer tæller foruden Producentforeningens direktør, Anna Porse, blandt andre også DR’s chef for indhold og samarbejder, Nikolaj Vitting Hermann, og TV 2’s programdirektør, Dorthe Thirstrup.</p><p>/ritzau/</p>

<p>EU-lande, der slutter sig til amerikanske og israelske angreb i Iran, vil blive legitime mål for iranske angreb.</p><p>Det siger Irans viceudenrigsminister, Majid Takht-Ravanchi, i et interview med tv-stationen France 24.</p><p>Han fortæller, at han allerede har informeret europæiske lande om, “at de skal være forsigtige med ikke at blive involveret i denne aggressionskrig mod Iran.”</p><p>Hvis et land “slutter sig til USA og Israel i aggressionen mod Iran, vil det også være et legitimt mål for Irans gengældelse”, fortæller viceudenrigsministeren til det franske medie.</p><p>Flere europæiske lande har sendt krigsskibe mod Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran sidste weekend. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Det franske militær oplyste fredag, at det har sendt et hangarskib til helikoptere mod Middelhavet. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Det sker for at styrke tilstedeværelsen af franske styrker i regionen, lyder det.</p><p>Frankrig har allerede sendt sit største krigsskib, hangarskibet “Charles-de-Gaulle”, mod Mellemøsten. Det passerede fredag Gibraltarstrædet på vej mod det østlige Middelhav, skriver AFP.</p><p>De fleste topembedsmænd i EU har fordømt de iranske angreb i regionen. De opfordrer til en afslutning på krigen og til en diplomatisk løsning.</p><p>Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, sagde fredag, at tyskerne i samarbejde med partnere forsøger at finde en fredelig vej til at stoppe krigen.</p><p>USA og Israel har siden lørdag bombet flere end 3000 mål i Iran. Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom. Over 40 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller sænket.</p><p>Iran har svaret igen med at rette missiler og droner mod en række lande i regionen. Det gælder blandt andet Saudi-Arabien og Qatar.</p><p>Storbritannien er klar til at hjælpe Saudi-Arabien med at forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. Det sagde premierminister Keir Starmer fredag, da han talte i telefon med den saudiske kronprins, skriver AFP.</p><p>Storbritannien vil sende fire ekstra kampfly til Qatar for at styrke det, som landet betegner som defensive operationer.</p><p>Det britiske krigsskib HMS Dragon vil også sejle mod Mellemøsten. Det forventes dog først at ske i næste uge, skriver AFP.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA har sammen med Israel angrebet flere end 3000 mål i Iran, siden krigen begyndte for knap en uge siden.</p><p>Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.</p><p>Målene tæller blandt andet militærbygninger, luftforsvarssystemer, missilbaser, flådefartøjer og ubåde.</p><p>43 iranske krigsskibe er blevet beskadiget eller sænket, lyder det.</p><p>USA indledte i sidste weekend i samarbejde med Israel et storstilet angreb på Iran. Den israelsk-amerikanske operation har fået navnet “Operation Epic Fury”.</p><p>Siden da har Iran svaret igen ved at angribe mål i flere lande i Mellemøsten.</p><p>Irans FN-ambassadør, Amir Saeid Iravani, siger til journalister i FN-bygningen i New York City, at mindst 1332 iranske civile har mistet livet i angrebene fra USA og Israel. Tusindvis er blevet såret, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at målet med militæroperationen er at sikre, at Iran ikke får atomvåben. Angrebene kommer efter flere uger med forhandlinger mellem USA og Iran om det iranske atomprogram.</p><p>Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, samt flere af hans familiemedlemmer er blandt andre blevet dræbt i de omfattende angreb mod landet.</p><p>Konflikten har også bredt sig til Libanon, hvor Israel har angrebet den shiamuslimske Hizbollah-milits, der er støttet af Iran. Adskillige mennesker er blevet dræbt i angrebene.</p><p>Hizbollah har ligeledes affyret raketter og droner mod Israel.</p><p>De regionale uroligheder i Mellemøsten har sat en prop i flytrafikken. Flere knudepunkter for internationale rejsende er lammet af krigen.</p><p>Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten efter konflikten mellem USA og Israel og Iran. Tusindvis af mennesker er derfor strandet i Mellemøsten.</p><p>/ritzau</p>

<p>USA’s tidligere præsident Barack Obama beskriver fredag, hvordan borgerrettighedsforkæmperen Jesse Jackson banede vejen for, at Obama en dag kunne blive USA’s første sorte præsident.</p><p>Jacksons betydning for Obamas politiske karriere bliver opridset under en mindeceremoni i den amerikanske storby Chicago, skriver CNN.</p><p>Jesse Jackson døde i midten af februar. Han blev 84 år.</p><p>- På grund af den vej, han viste, på grund af hans mod og hans vovemod blev en ung sort senator fra Chicago overhovedet taget seriøst som kandidat til præsidentnomineringen to årtier senere, siger Obama i en tale.</p><p>Jesse Jackson stillede selv op som kandidat ved Demokraternes primærvalg op til præsidentvalgene i 1984 og 1988.</p><p>Han blev ikke valgt som partiets præsidentkandidat, men hans politiske kampagner fik alligevel betydning for amerikansk politik og det amerikanske samfund.</p><p>Barack Obama påpeger i talen, at Jesse Jacksons politiske kampagner i 1980’erne var med til at ændre reglerne for, hvordan Demokraterne vælger deres præsidentkandidater.</p><p>Kampagnerne var blandt andet med til at sikre en mere proportional fordeling af de delegerede ved Demokraternes primærvalg, hvilket betød, at minoriteters stemmer i højere grad blev repræsenterede.</p><p>I sin tale nævner Obama også nutidens politiske situation i USA og taler direkte til den amerikanske befolkning.</p><p>- Hvis vi ikke træder til, vil ingen andre gøre det, siger Obama og tilføjer, at amerikanerne ikke skal falde for fristelsen til at “sænke hovedet og vente på, at stormen er drevet over”.</p><p>Obama nævner ikke præsident Donald Trump ved navn, men det er ifølge CNN tydeligt, at det er Trump og hans administration, som Obama taler om.</p><p>- Hver dag vågner man op til ting, som man bare ikke troede var mulige, siger den tidligere amerikanske præsident.</p><p>Barack Obama var præsident fra 2009 til 2017.</p><p>Jesse Jackson spillede sammen med Martin Luther King en central rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i USA fra 1960’erne, og de to stod hinanden nær.</p><p>Da Martin Luther King blev skudt og dræbt på et motel i Memphis i 1968, var Jackson en af Kings rådgivere. Han stod på en parkeringsplads under balkonen, hvor King blev skudt, da attentatet skete.</p><p>Jackson fortsatte sit arbejde med at bekæmpe racisme og sikre rettigheder og bedre liv for sorte i USA – også efter sine mislykkede forsøg på at blive præsidentkandidat for Demokraterne i 1984 og 1988.</p><p>Blandt deltagerne ved mindeceremonien for Jesse Jackson i Chicago fredag er foruden Obama de tidligere amerikanske præsidenter Joe Biden og Bill Clinton.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Udenrigsministeriet indsætter busser for fra søndag at køre strandede danskere ud af Qatar.</p><p>Det er planen, at de skal køres ud af Qatar fra Doha til hovedstaden Riyadh i Saudi-Arabien, hvor der fortsat er muligheder for udrejse med kommercielle fly.</p><p>Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.</p><p>Busserne vil afgå søndag og mandag morgen klokken 08. Prisen ventes at være lidt mere end 1000 kroner.</p><p>Adspurgt af TV 2, om det er sikkert at tage med busserne mod Saudi-Arabien, svarer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at der er en risiko ved alt.</p><p>Han tilføjer, at aftalen er indgået i forståelse med de lokale myndigheder, og at den enkelte dansker må gøre op med sig selv, om man vil tage imod tilbuddet eller vente til, at luftrummet åbner igen.</p><p>Flere luftrum er lukket, og en række flyselskaber har indstillet deres flyvninger til og fra Mellemøsten herunder Qatar efter konflikten mellem USA og Israel og Iran.</p><p>- Rejsen kan tage ti timer, så det bliver en strabadserende rejse hjem. Men alternativet er, at vi ikke ved, hvornår situationen bedrer sig, og man kan flyve fra Qatar, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 fredag aften.</p><p>Der er flere end 500 danskere i Qatar, oplyste udenrigsministeriet torsdag og kaldte Qatar for det “mest udfordrede” område i øjeblikket.</p><p>I samme ombæring oplyste ministeriet, at det var ved at sende folk til Qatar for at hjælpe de strandede danskere.</p><p>Senere samme dag annoncerede udenrigsministeren, at ministeriet har indgået en aftale med et flyselskab om at hente strandede danskere hjem.</p><p>I første omgang skal et fly hente omkring 200 personer, der får plads via et først til mølle-princip.</p><p>Det er dog langt færre, end det antal danskere der fredag har tilkendegivet, at de ønsker at få plads om bord på særflyet.</p><p>Fredag formiddag lød det fra Udenrigsministeriet, at cirka 800 har ønsket at få en plads.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den svenske kystvagt og politiets indsatsstyrke har fredag bordet et fragtskib i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.</p><p>Det oplyser kystvagten og svensk politi ifølge mediet SVT.</p><p>Skibet er lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.</p><p>I en pressemeddelelse skriver kystvagten, at man mistænker, at skibet sejler under falsk flag. Skibet er registreret under Guineas flag.</p><p>Kystvagten har derfor iværksat en undersøgelse af skibet.</p><p>- Staten Sverige har beføjelse til at gribe ind i dette tilfælde mod et fartøj, hvis flagstatus i allerhøjeste grad er uklar. Vi betragter det som et falsk flag, siger pressechef hos kystvagten Mattias Lindblom til SVT.</p><p>Fragtskibet er på Ukraines sanktionsliste og har ifølge de ukrainske myndigheder været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen, som Rusland hævder at have annekteret. Ukraine anser Krim for at være ukrainsk.</p><p>Politiet landede med en helikopter på skibet, mens andre styrker kravlede om bord fra en mindre båd under aktionen.</p><p>Ifølge Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, sejlede fragtskibet indtil sidste år under russisk flag. Det skriver han på det sociale medie X.</p><p>- Fartøjet er på Ukraines sanktionsliste, ejerstrukturen er uklar, og der er mistanke om, at det mangler forsikringer. Så sent som i sommer skal fartøjet være skiftet fra russisk til guineansk flag, skriver Carl-Oskar Bohlin.</p><p>Ifølge den svenske kystvagt peger flere forhold i retning af, at skibet er en del af den russiske skyggeflåde. Men om det er tilfældet, er endnu uklart.</p><p>- Det har mange egenskaber, som vi forbinder med skyggeflåden. Vi må vende tilbage til, om den beskrivelse kan anvendes her.</p><p>- Men at denne type skibe sejler i svenske farvande, kan vi ikke se igennem fingre med, siger Mattias Lindblom.</p><p>Den russiske skyggeflåde er en betegnelse for ofte ældre skibe med forbindelse til Rusland, som forsøger at omgå udenlandske sanktioner mod Rusland ved ikke at oplyse deres reelle tilhørsforhold.</p><p>Skibene er typisk ikke forsikrede og bruges til at transportere sanktionsbelagt olie og andet gods.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Forleden sad jeg sammen med mine søskende, og der gik ikke længe, inden vi var tilbage i 1970’erne. Dengang havde min bror og jeg samme frisure, og vi kunne begge huske, da nogle i vennekredsen i slutningen af 1970’erne fik en sodastreammaskine.&nbsp;</p><p>Vi voksede op med saft kogt på havens bær, men den heldige familie med maskinen kunne med en indkøbt solgul sirup lave en uendelighed af sodavand. Da vi sad ved bordet knap fem årtier senere, kunne vi genkalde os “hvis-bare-det-var-mig”-følelsen fra dengang.</p><p>Jeg tror, min yngste har det med takeaway-mad, som jeg og mine søskende havde det med sodastreammaskinen. Mærker hun, at vi har travlt eller virker trætte, så er der en replik, hun gerne bruger.</p><p>”Vi kunne jo bestille noget?”</p><p>Der bliver købt 84 procent mere takeaway i Danmark i dag end for otte år siden, og det er da også sket, at vi har hentet pizzaer, men jeg synes ikke, jeg får, hvad jeg betaler for. Jeg kan hurtigt lave meget mad for langt færre penge, end jeg betaler hos pizzamanden, men kan jeg også lave noget, der gør min fastfood-sultne teenager glad?</p><p>Alt, hvad der kan rulles ind i en pandekage, er godtaget. Og fortæller jeg, at jeg har planer om at bage fladbrødene selv, stiger forventningerne en smule, hvilket kan være tiltrængt, når man har afmonteret en drøm om at få leveret shawarma til døren.&nbsp;</p><p>Umut Sakarya har en opskrift, der fungerer. Man kan med fordel tilkalde hjælp, så en ruller, og en anden bager. 10 minutters samarbejde får ikke måltidet til at smage bedre, og man vil opdage, at man faktisk kan lave brød, som matcher den lokale shawarma-biks. Der skal kun fem ingredienser i. Opskriften kan bruges, hvad enten man vil servere mexicansk,indisk eller mellemøstligt inspireret mad.</p><p>Af Danmarks Tekniske Universitets gennemgang af danskernes kostvaner kan man også se, at det kniber gevaldigt med at få spist nok grønt og nok bælgfrugter. En af mine køkkenhelte hedder Camilla Skov. Sidste efterår udkom hendes kogebog “Lag på lag” på forlaget People’s, der har opskrifter, som både smager og er realiserbare i hverdagen. Et hverdagshit hos os er hendes bulgursalat med ovnbagte rødbeder, feta, sprøde bønner og en hummus, som jeg køber i Netto, serveret sammen med fladbrødene.</p><p>Resterne går godt i madpakken, hvis man har brug for en sådan. Camilla Skovs opskrifter har fået vores teenager til selv at gå ud og købe kikærter for at kokkerere til madkassen. Større ros er svær at få.</p><h2 class=”inverted-bg”>Sprøde bønner og to salater</h2><h2><strong>Sprøde bønner</strong></h2><p>480 gram butterbeans (to dåser)</p><p>2 spiseskefulde fuldkornshvedemel</p><p>1 teske hvidløgspulver</p><p>0,5 gram røget paprika</p><p>1 teske fint havsalt</p><p>2 spiseskefulde olivenolie</p><p>Dræn bønnerne, og skyl dem med koldt vand. Bland paneringens ingredienser i en skål, og vend bønnerne i. De skal bages ved 225 grader varmluft. Når de har stået i ovnen 10 minutter, tager man pladen ud og rører rundt. De skal have 15 minutter mere.</p><h2><strong>Bulgur-rødbede-salat</strong></h2><p>600 gram rødbeder</p><p>2,5 deciliter bulgur</p><p>4 deciliter vand</p><p>1 spiseskefuld koncentreret grøntsagsfond</p><p>Skyl beder, og skær dem i mundrette tern på cirka to centimeter. Du kan godt lade skallen blive på. Kom olivenolie og salt på. De skal bage ved 225 grader varmluft. Når de har stået i ovnen 10 minutter, tager man pladen ud og rører rundt. De skal have 15 minutter mere. Rødbederne og bønnerne kan tilberedes samtidigt i ovnen.</p><p>Skyl bulguren, og kom den i en gryde med vand og fond. Den skal koge cirka et kvarter.</p><p>Bland det hele sammen!</p><h2><strong>Grøntsager</strong></h2><p>1 lille fennikel</p><p>2 agurker</p><p>1 bundt dild</p><p>Hak fennikel fint – hvis du har et mandolinjern, så brug det. Skær agurken i tern, og hak dilden fint. Bland det hele sammen, eller server fennikel, agurk og dild hver for sig.</p><h2 class=”inverted-bg”>Fladbrød (8 stykker)</h2><p>300 gram hvedemel – brug gerne tipo 00</p><p>175 gram vand</p><p>1 teske salt</p><p>4 gram tørgær – alternativt 20 gram gær</p><p>½ deciliter olivenolie</p><p>Opløs gæren i vandet. Rør olien i, og tilsæt mel og salt. Det kan røres sammen med håndmixerens dejkroge. Lad dejen hæve en halv til en hel time. Fordel dejen i otte dele, og form dem til boller og dæk dem til. De skal hvile et kvarters tid.</p><p>Find en stegepande (teflon eller lignende). Varm den godt op, mens du ruller det første brød tyndt ud. Det kan sagtens få en diameter på 22 til 25 centimeter. Kom det på den tørre og varme pande. Vend efter et lille minut. Hæver brødet op, så pres det ned med et rent viskestykke eller en paletkniv. Efter mindre end to minutter er brødet bagt. Opbevar det i en kurv med et let fugtigt klæde over, mens du bager videre.</p><p>Bruger du ikke al dejen, så opbevar den tildækket på køl. Den kan fint klare en dag eller to i køleskabet.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”6e0de56d-1e03-41bb-b4f1-69d480d0dcc0″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Pandebrødene skal rulles tyndt ud. Man får det bedste resultat, hvis man bruger tipo 00 mel.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20260302-160010-6.jpg?h=3dc4c05e&amp;itok=5ERlvhrG” width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Pandebrødene skal rulles tyndt ud. Man får det bedste resultat, hvis man bruger tipo 00 mel. Foto: Else Marie Nygaard </figcaption> </figure> </div> </div> </div>

<p>Maliah Buus var på sommerferie i Spanien med en veninde og hendes familie. Pigerne hyggede sig i poolen, da forældrene bad pigerne komme ind i feriehytten. De voksne så helt forkerte ud. Politiet i Danmark havde ringet.</p><p>”Hendes mor sagde, ‘jeg er ked af det, men din mor er død. Du skal hjem’,” husker Maliah Buus.</p><p>Det var dagen efter sankthansaften 2004. Hendes mor var blevet dræbt af sin ekskæreste. Maliah Buus var 14 år.</p><p>I dag tager hun imod i sit hjem uden for Roskilde, hvor hun bor med sin mand og tre børn. Her er det familielivet, børnenes hverdag og trivsel, der er i centrum. Hun er 36 år og har aldrig før talt offentligt om sin mors død. Men nu vil hun gerne fortælle om sin moster og den afgørende betydning, hun fik.</p><p>For midt i sin egen sorg valgte mosteren, Kirsi Buus, at tage sin døde tvillingesøsters datter i netværkspleje. I dag er det mere almindeligt end dengang i 2004, hvor bare fem procent af alle anbragte børn fik mulighed for at blive i familien, når de ikke længere kunne bo hos deres forældre.</p><p>”Det var en kæmpe kærlighedserklæring til mig. Det var en kærlighedserklæring til min mor,” siger Maliah Buus.</p><h2>To søstre</h2><p>Der havde været røde flag. Marianne Buus var flyttet fra en dominerende kæreste nogle måneder forinden. Han havde stalket hende, og hun var bange. Hun havde talt med politiet. Hun var blevet opfordret til at tage på krisecenter. Men denne nat var den 38-årige kvinde alene i sin nye lejlighed i Brøndby. Ingen af de tre døtre var hjemme.</p><p>Ekskæresten sparkede døren ind til hendes lejlighed. Han skød hende og skød derefter sig selv. Inden han tog hjemmefra, havde han skudt sin teenagesøn.</p><p>”Jeg får først sagens fulde omfang at vide, da jeg er hjemme og kommer ind i min mosters hus,” husker Maliah Buus.</p><p>Den junidag i 2004 var hele familien samlet for at modtage Maliah: Hendes to søstre og den yngste søsters far. Kirsi Buus, tvillingesøster til Maliahs mor, og hendes to børn. Alle græd og tog i samlet flok til akutbehandling på psykiatrisk skadestue.</p><p>”Jeg kastede op og låste mig inde på toilettet. Det var den fysiske reaktion på chokket,” husker hun.</p><p>Men hun husker også, hvordan mosteren midt i kaosset på hospitalet sagde, at “du kommer med mig”.</p><p>”Det var helt naturligt, at jeg skulle være hos hende. Hun så det som sin ypperste opgave at beskytte Mariannes børn. Det var tydeligt, at jeg var velkommen,” siger Maliah Buus.</p><p>Marianne og Kirsi Buus var tvillinger. To blonde piger med grønne øjne, der som børn var så ens, at kun de nærmeste kunne kende forskel.</p><p>Men som personer var søstrene forskellige. Marianne var vild, rebelsk og blev som teenager mor til Maliah Buus’ ældste søster.</p><p>Kirsi var den fornuftige med de sikre valg i livet. Hun reddede trådene ud for sin tvilling og prøvede at passe på hende. Hun stillede spørgsmål og fik hende til at slå koldt vand i blodet, når tvillingesøsteren var i gang med at træffe impulsive beslutninger.</p><p>Marianne Buus fik endnu to døtre. Maliah, hvis far hun havde et forhold med i et par år. Han er død nu. Og lillesøsteren, hvis far i en årrække var papfar for de to andre piger. Med ham havde Marianne Buus et familieliv med hus, spisetider, sommerferie.</p><p>Tvillingesøstrene var tæt på hinanden, og Maliah Buus husker, hvordan hendes mor talte i telefon med sin søster i timevis, mens hun sad i sofaen og vippede med benene.</p><p>Men da Maliah Buus var 13 år, mødte hendes mor en mand, da hun gik på kursus for at blive kørelærer.</p><p>”Hun faldt for ham og kunne ikke se en fremtid uden ham,” siger Maliah Buus.</p><p>Hun tænker i dag, at hendes mor følte sig indeklemt og rastløs. Og at hun troede, at den nye mand kunne give hende et eventyr, en altopslugende kærlighed.</p><p>”Hun kunne ikke få det vildt nok. Hun sagde selv det med ‘lev stærkt, dø ung’,” siger hun.</p><p>Marianne Buus flyttede fra sin mand og flyttede med sin mellemste datter ind i den nye mands hus i Helsingør. Den yngste boede stadig halvdelen af tiden hos sin far, men Maliah Buus skiftede skole og blev ven med kærestens 15-årige søn, der også boede i huset.</p><p>Den voksne mand var kontrollerende og dominerende. Nogle dage skulle børnene være i stuen til “familietid”, andre dage ville han have sin kæreste for sig selv, og børnene følte sig ikke velkomne, fortæller Maliah Buus. Han kunne finde på at tilbageholde sin kæreste, når hun ville et andet sted hen.</p><p>”Kirsi havde svært ved at forstå sin søsters fascination af ham. Hvor mor så hans jalousi som udtryk for dyb kærlighed, så hun det som røde flag,” siger Maliah Buus.</p><h2>Et helle hos moster</h2><p>Mange gange brød Marianne Buus med sin kæreste. Mange gange pakkede hun sine børn i bilen og kørte ind til sin søster, som boede i en lille lejlighed i Brøndby Øster sammen med sine to børn, en datter og en søn.</p><p>”Når de var uvenner, søgte vi ly for dramaet hos Kirsi. Jeg legede med min kusine og så, hvordan de to snakkede problemerne igennem i køkkenet. Min mor græd, og moster lyttede,” husker Maliah Buus.&nbsp;</p><p>Men gang på gang flyttede moderen tilbage. Hendes teenagedatter blev selv vred og rebelsk. Hun ville ikke underordne sig under sin mors og hendes kærestes regler, og det skete flere gange, at hun selv tog ind til sin moster. Hun fortalte, og hun græd.</p><p>”Kirsi var altid ærlig over for mig, og hun talte ikke ned til mig, fordi jeg var 13 år,” husker Maliah Buus.</p><p>”Jeg følte, at jeg blev anerkendt i mine følelser på en måde, som jeg manglede at få fra en voksen. Det var et sted, jeg trygt kunne tage hen.”</p><p>Det skete, at mosteren sendte sin søster en sms: “Maliah overnatter her.”</p><p>Marianne Buus forlod sin kæreste for alvor, da de havde været sammen et par år. Datteren Maliah kom tilbage i sin gamle klasse. Og efter nogle måneder, hvor de boede hos den yngste datters far, fik Marianne Buus den lille lejlighed tæt på sin søster. Men den voksne mand ville ikke give slip. Han tiggede hende om at komme tilbage, truede og fulgte efter hende. Og til slut udsatte han hende for et partnerdrab.</p><p>I Kirsi Buus’ lejlighed blev der gjort plads til niecen. Hendes søn på fem år havde psykiske udfordringer. Hendes datter var 16 år og altså også teenager. Børnene havde hvert sit værelse, mens moderen sov i stuen. Nu blev pigens værelse møbleret om, så der blev plads til en seng til hendes kusine.</p><p>Men nat efter nat sov Maliah Buus i sin mosters seng. De græd sammen. De snakkede om drabet. Hvordan kunne han finde på det? Maliah var også meget ked af, at hendes papbror var død. Hvordan kunne en far finde på det?</p><p>”Hos hende skulle man ikke være bange for at stille spørgsmål, der kunne gøre andre kede af det. Jeg havde ret til at tale om de følelser, jeg havde,” siger hun.</p><p>Mosteren tog sig også af det praktiske omkring sin niece. Hendes søsters ældste datter var voksen og selv mor. Den yngste boede hos sin far. Men midterbarnet, Maliah, landede i et juridisk vakuum, da deres mor døde.</p><p>Maliahs far ønskede, at hans datter skulle flytte ind hos ham. Men Maliah Buus havde ikke haft kontakt, siden hun var lille. Kirsi Buus søgte myndighederne om værgemål, så niecen kunne flytte ind hos hende. Sådan blev det.</p><p>”Jeg ved, at Kirsi, da min mor dør, har følelsen af, at ‘nu kan jeg ikke passe på dig mere’, men at hun i alt fald kunne passe på Mariannes datter. For mig var det helt naturligt, at jeg skulle bo hos hende. Og jeg tænker, at det er rørende, at jeg aldrig kom til at føle, at jeg var hos hende, fordi der ikke var andre muligheder,” siger Maliah Buus.</p><h2>En ny forælderrolle</h2><p>Kirsi Buus valgte en forældrerolle, som hendes 14-årige niece ikke var vant til.</p><p>Mosteren fortalte om sine forventninger til pigen. Hun skulle fortælle, hvor hun var. Og hun fik et tidspunkt, hvor hun skulle være hjemme.</p><p>”Jeg havde været vant til at gå mine egne veje, mens vi boede hos min mors kæreste. Men Kirsi ville have, at jeg gjorde, som hun sagde,” husker Maliah Buus.</p><p>Engang, hvor pigen var i byen om aftenen, ringede hun for at fortælle, at hun blev ude en time længere, men svaret var et fast nej. Hun skulle komme hjem som aftalt.</p><p>”Jeg var sur, men hun stod fast. Hun var ægte, så selvom det var møgirriterende, så var det også rart at have en, der kerede sig om mig på den måde,” siger Maliah Buus.</p><p>”Jeg fik aldrig følelsen af, at jeg ikke var lige så elsket som hendes egne børn.”</p><p>I dag kan Maliah Buus med sit voksne blik se sin mosters udfordringer. Hun skulle finde plads til et ekstra barn, og hun havde selv mistet sin tvillingesøster.</p><p>”Dengang oplevede jeg hende som meget stærk, men jeg kan se nu, at hun var i en kæmpe sorg. Hun har fortalt mig, at hun havde det, som om hun havde fået revet halvdelen af sig selv væk.”</p><p>Mosteren valgte at holde fast i det, hun kunne gøre noget ved. Hun kunne ikke få sin søster tilbage, og det gav ikke mening for hende at spekulere og ønske, at det var gået anderledes. Hun havde behov for at komme videre for ikke at gå i stykker. Hun havde brug for noget praktisk at tage sig til.</p><p>Maliah Buus har mange gange talt med sin lillesøster om det. De siger til hinanden, at de selvfølgelig ville tage sig af hinandens børn, hvis der skete noget. Men ville man have styrken til at gøre det, hvis det virkelig skete?</p><h2>En base at vende hjem til</h2><p>I efteråret efter drabet kom Maliah Buus på efterskole i 9. klasse. Det var en plan, hun havde lagt sammen med sin mor, og det ville hun rigtig gerne.</p><p>Hjemme i Brøndby fik familien en større lejlighed og niecen sit eget værelse. Kirsi Buus malede det og satte de møbler ind, som Maliah Buus ønskede sig.</p><p>”Jeg var hjemme hver weekend. Med min mor vidste jeg aldrig, hvad der ventede derhjemme – om jeg skulle skifte skole igen eller flytte – men hos min moster vidste jeg altid, at hjem er hjem. Det var trygt,” siger Maliah Buus.</p><p>Og da Maliah Buus i sit andet efterskoleår var ved at være træt af det hele, fik mosteren hende talt ned. Hun lyttede, men holdt fast i, at hun ikke skulle forlade efterskolen i utide.</p><p>”Det føles aldrig, som om hun var afvisende, og at jeg ikke måtte komme hjem. Hun fik mig til at slå koldt vand i blodet,” husker hun.</p><p>Efter to år på efterskole flyttede Maliah Buus hjem igen. Hun var 16 år og ville gerne være selvstændig, og det var svært. Hun og mosteren skændtes.</p><p>”Jeg tror, at jeg smækkede med døren, fordi det var trygt nok til, at jeg kunne smække med døren,” siger hun. “Vi har grint meget af det siden.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”9aa80efd-f32a-46ad-8535-98554d32af97″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Som 15-årig, ikke længe efter drabet, kom Maliah Buus på efterskole. Det er her, billedet blev taget.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20260204-162012-6.jpg?itok=752YrS4X” width=”944″ height=”1352″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Som 15-årig, ikke længe efter drabet, kom Maliah Buus på efterskole. Det er her, billedet blev taget. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Mosteren vurderede, at niecen havde behov for et sted, der var hendes, og skaffede hende en lille lejlighed. De hjalp hinanden med at indrette lejligheden, købe møbler og gøre det hyggeligt.</p><p>Maliah Buus gik i gymnasiet. Hun fik en kæreste, et fritidsjob, et normalt ungdomsliv.</p><p>”Der var aldrig tale om, at jeg ikke måtte bo hos moster længere. Hun spillede samme rolle, som hun havde haft, siden mor døde. Rådgiver og vejleder,” siger hun.</p><p>Det var hende, hun ringede til, når hun havde brug for hjælp eller gerne ville låne nogle penge.</p><p>Og da hun var 18 år og blev gravid, var det mosteren, der trådte til. Maliah Buus boede på det tidspunkt i Peru, og kæresten var en peruviansk mand. Han kunne ikke følge med, da hun som højgravid rejste til Danmark for at få sit barn.</p><p>Men mosteren hjalp og var også med, da den lille pige blev født. Hun hjalp med det første bad og var en støtte for den unge, nybagte mor i de første måneder, indtil Maliah Buus og barnet rejste tilbage til Sydamerika.</p><p>Og da de to år efter vendte tilbage, stod mosteren klar med åbne arme.</p><p>”Det var så rørende. Min datter var genert og talte ikke dansk, men hun kastede sig ind i Kirsis favn,” husker Maliah Buus.</p><p>Kirsi Buus er datterens gudmor og passede ofte den lille pige. I dag, hvor hun er 17 år, er de stadig tætte. Pigen tager på besøg, hygger og bliver nogle dage.</p><p>Og aftenen før hendes fødselsdag sender hendes mor og mosteren hinanden en sms: “Tillykke. Tillykke med vores lille prinsesse.” Det er en helt særlig dag for dem begge.</p><p>”Jeg er 110 procent taknemmelig, for jeg ved, at det ikke har været nemt for hende. Men hun gav mig en mulighed for at blomstre i den rigtige retning. Hun har aldrig fået mig til at føle, at jeg ikke var lige så meget værd som hendes egne børn. Hun har aldrig fået mig til at føle, at jeg var en byrde. Det var en selvfølge, at jeg hørte til hos hende.”</p><p>I dag har Maliah Buus sin egen familie og en travl hverdag. Hun er gift og har to drenge med sin mand og en svigermor, der er farmor til børnene. Kirsi Buus har i mange år været gift igen og har fået egne børnebørn.</p><p>”Det er ikke sådan, at hun har prioriteret os mindre. Men jeg har ikke haft brug for, at hun støtter mig så meget, som dengang jeg var ung,” siger hun.</p><p>Men Maliah og Kirsi Buus ser hinanden, og mosteren er altid med til børnenes fødselsdage. Det er hende, Maliah Buus ringer til, når hun har brug for et moderligt råd.</p><p>”Hun er min egen nærmeste familie, og jeg kan altid ringe, når det hele sejler, og jeg har brug for nogen at snakke med. Vores telefonsamtaler varer altid en time eller halvanden,” siger hun.</p><p>Det er ikke mere end et par uger siden, at hun talte med sin moster.</p><p>Hun så sig selv sidde i sofaen med mobilen i hånden, mens hun vippede med benene.&nbsp;</p>