<p>En mand er mandag blevet idømt to års fængsel for at have svindlet 21 hovedsageligt ældre personer – den ældste var 93 år.</p><p>Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.</p><p>Dommen er afsagt mandag af Retten i Roskilde.</p><p>Det lykkedes manden, der er 40 år og fra Sorø, at franarre ofrene beløb op til cirka 29.000 kroner. Samlet blev der hævet næsten en halv million kroner hos ofrene.</p><p>Den 40-årige samt ukendte medgerningsmænd forsøgte derudover at begå bedragerier for næsten seks millioner.</p><p>- Her er tale om en meget aktiv ældresvindler, som på kort tid har snydt et stort antal borgere. Varetægtsfængslingen og den efterfølgende dom sender efter min opfattelse et klart signal om, at denne form for kriminalitet bliver taget meget alvorligt, siger anklager Nicolai Jørgensen i pressemeddelelsen.</p><p>Manden tilstod i byretten, og det har ført til en rabat i straffen. Uden tilståelsen havde straffen været to et halvt års fængsel, vurderede retten.</p><p>Fængselsstraffen er ubetinget, og dermed skal den afsones.</p><p>Den 40-årige blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.</p><p>Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke. Han kan inden for to uger anke. Da han har tilstået, er det i så fald alene straffens længde, som landsretten vil skulle tage stilling til.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter en hård dag i køkkenet er mavefornemmelsen god hos holdet, der repræsenterer Danmark ved det uofficielle kokke-EM Bocuse d’Or.</p><p>Og det er på trods af, at holdet måtte bruge tegnsprog undervejs i konkurrencen.</p><p>Alle lande får nemlig en assistent med sig i køkkenet. Og den person, det danske hold blev tildelt, kunne ikke engelsk.</p><p>- Vi måtte ty til noget så gammeldags som tegnsprog, men vedkommende kæmpede en super kamp, siger kok Christian Wellendorf Bak, der står i spidsen for holdet.</p><p>Til daglig er han kok og medejer af restauranten Babette i København, der ligger i København. Mandag befinder han sig i Marseille, hvor kokkekonkurrencen afholdes.</p><p>Udover kommunikationsvanskelighederne var der dog ikke noget, kokkeholdet ville have gjort anderledes.</p><p>- Jeg synes, vi ramte et rigtig højt niveau i dag. Det, vi havde aftalt, det gjorde vi i dag, siger Christian Wellendorf Bak.</p><p>Han sigter efter guldet, men forventer dog, at holdets måde at være i køkkenet på kan tælle lidt ned i bedømmelsen.</p><p>- Vi kommer til at få lidt kritik. Nogle drømmer om, at vi arbejder mere kontrolleret. Det er ikke, fordi vi er kaotiske, men vi havde taget en beslutning om, at vi gerne ville komme i mål. Det krævede, at vi gav den gas.</p><p>Køkkengang handler ifølge kokken om alt lige fra, hvordan man fileterer fisken, til om man har et rent forklæde.</p><p>Senere mandag bliver det afgjort, hvem der kan tage guld, sølv og bronze i konkurrencen.</p><p>Det danske hold håber på at kunne tage førstepladsen med en ret, hvor fisken Rød Knurhane serveres helstegt med tilbehør og en obligatorisk sauce med søpindsvin.</p><p>I den anden opgave kombinerer det danske hold blæksprutte og Camargue-oksefilet i en surf-and-turf-udgave. I den opgave skulle hvert hold tilføje en ingrediens, der repræsenterer deres hjemland.</p><p>Dansk dobbeltfermenteret smør og friskplukkede ramsløg i en aioli udgjorde det danske islæt i holdets Bocuse d’Or-menu.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Kokain er kommet på dagsordenen i valgkampen, efter at Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, søndag indrømmede i et Facebook-opslag, at han har taget kokain i sin tid som politisk leder.</p><p>Men sådanne bekendelser kan være med til at normalisere brugen af det stærkt vanedannende og skadelige stof.</p><p>Det mener Isabella Smith Hjortkær, som er leder af Novavi Misbrugsrådgivning, der tilbyder misbrugsbehandling og stofrådgivning til unge op til 30 år.</p><p>- Det skal ikke være normalt at tage kokain. Jeg bliver altid bekymret for, om det bliver mere normaliseret og acceptabelt, når kendte rollemodeller fortæller, at de har taget kokain, og at det gik helt fint. Det kan give noget falsk tryghed.</p><p>- De har i hvert fald en vigtig rolle i forhold til også at fortælle, at det kan være farligt og have konsekvenser. For det kan godt være, at det er gået fint for ham, men der er virkelig også nogen, der tager alvorligt skade af det, siger Isabella Smith Hjortkær.</p><p>Fredag blev Alex Vanopslagh spurgt af Ekstra Bladet, om han har taget kokain.</p><p>Det ville han i første omgang ikke svare på, men skrev så søndag på Facebook, at han i sin første tid som partileder har taget kokain en eller to gange “i festligt lag”.</p><p>- Jeg har som så mange andre unge begået fejl og også festet igennem. Men jeg er selvfølgelig en helt anden person i dag, end dengang jeg var 20 år, skriver Vanopslagh, der blev partileder som 27-årig og i dag er 34 år.</p><p>Ifølge Isabella Smith Hjortkær er der i de senere år sket et skred i opfattelsen af kokain.</p><p>- Vi hører, at det er meget udbredt i festmiljøet på natklubberne. Det opfattes ikke som noget, man behøver at skamme sig over eller gemme væk.</p><p>- Før i tiden var det meget skamfuldt, og man skulle ned til en pusher et eller andet skummelt sted og købe. Nu er det blevet meget tilgængeligt. Du kan få det på få minutter via Snapchat, og det er billigt, siger hun.</p><p>Kokain er et kraftigt rusmiddel, som påvirker hjernens belønningssystem og kan give en kortvarig følelse af energi og eufori.</p><p>Det er den følelse, der kaldes rusen. Men den kan føre til afhængighed, fortæller Mads Uffe Pedersen, der er professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.</p><p>- Man kan beskrive kokain som en meget kraftig energidrik. Stoffet virker opkvikkende og påvirker blandt andet motivation, læring, præstation, bevægelse og følelser. Helt generelt får man mere energi og føler sig bedre tilpas, siger han.</p><p>- Men problemet med kokain er, at det skaber afhængighed, siger Mads Uffe Pedersen.</p><p>Ifølge professor Claus Løland fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet husker hjernen kokainrusen.</p><p>- Problemet er, at vi har en ganske god hukommelse, som fortæller os, hvor fedt det var at være på kokain.</p><p>- Det kan jo få os til at tage noget mere, især hvis man ikke synes, at verden er særligt inspirerende lige nu, siger han.</p><p>Ifølge Mads Uffe Pedersen tømmer man sit dopaminlager, når man tager kokain.</p><p>Det tager noget tid at bygge det op igen, og i den periode kan man blive trist og mangle energi.</p><p>- Kokain kan også påvirke hjerte-kar-systemet og øge risikoen for blandt andet hjerteproblemer, siger Mads Uffe Pedersen.</p><p>En person, der har brugt kokain flere gange om ugen og stopper sit forbrug, vil opleve stærke abstinenser og alvorlig mistrivsel i form af angst og depression.</p><p>En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viste i 2025, at fire procent af de unge mellem 15 og 25 år har prøvet at tage kokain, som dermed er det næstmest brugte stof efter cannabis.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hvis det bliver nødvendigt, kan landene, der er medlem af Det Internationale Energiagentur (IEA), frigive endnu mere olie fra reserverne, end de 400 millioner tønder, som blev aftalt i sidste uge.</p><p>Det siger den administrerende direktør for IEA, Fatih Birol, i en udtalelse mandag eftermiddag, skriver Reuters.</p><p>De 400 millioner tønder olie, som frigives den kommende tid, udgør cirka 20 procent af de samlede reserver, fortæller han.</p><p>- På trods af denne enorme frigivelse har vi stadig en masse tilbage på lager. Denne frigivelse vil, når den er gennemført, kun have reduceret nødlagrene i IEA-landene med omkring 20 procent, siger Fatih Birol.</p><p>De 400 millioner tønder, som sendes ud i den globale oliehandel, er den hidtil største mængde, som energiagenturet har frigivet fra sine reserver.</p><p>Beslutningen om frigivelsen blev truffet sidste uge efter knap halvanden uge med stigende oliepriser og faldende oliemængder på det globale marked.</p><p>Oliepriserne begyndte at stige, efter at Israel og USA angreb Iran den 28. februar, og efter at Hormuzstrædet i praksis blev lukket.</p><p>Hormuzstrædet, som er en vigtig transportvej for udskibning af olie fra landene omkring Den Persiske Golf, blev lukket for civil skibstrafik på grund af risiko for angreb, og fordi Revolutionsgarden tog kontrol over strædet.</p><p>32 lande er medlem af IEA – herunder Danmark, en række andre europæiske lande, USA, Canada, Australien og Japan.</p><p>Medlemslandene er forpligtede til at have olielagre, som kan udnyttes i krisesituationer og i tilfælde af forstyrrelser på det globale oliemarked.</p><p>Landene skal opbevare en mængde olie, som svarer til den mængde, de enkelte lande importerede i løbet af 90 dage det foregående år.</p><p>Oliereserverne kan blandt andet opbevares i raffinaderier, olieterminaler og oliefelter under jorden eller under havbunden.</p><p>Under krigen i Mellemøsten har prisen på råolie flere dage været over 100 dollar per tønde. 9. marts nåede olieprisen helt op på 115 dollar per tønde, hvilket var det højeste niveau siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.</p><p>Til sammenligning lå olieprisen omkring 65 dollar per tønde i dagene op til den 28. februar, hvor Israel og USA iværksatte krigen mod Iran.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger på et pressemøde mandag, at det ikke var Venstre, der foreslog at afskaffe store bededag som helligdag og fridag i første omgang.</p><p>- Det var ikke Venstre, der bragte store bededag på banen, da vi startede forhandlingerne, siger han om regeringsforhandlingerne i 2022.</p><p>Han kommer ind på det, da han bliver adspurgt af en journalist.</p><p>Troels Lund Poulsen kritiserer, at miljøminister Magnus Heunicke (S) for nogle dage siden til Information afslørede uenigheder internt i regeringen gennem valgperioden.</p><p>Venstres formand vil dog ikke sige, hvem der foreslog at afskaffe helligdagen, selv om Socialdemokratiet har talt om indre forhold.</p><p>- Jeg har fulgt med i, at der den seneste uge har været stor iver efter at fortælle om regeringens indre liv. Det er jeg rigtig ked af.</p><p>- Det er et stort tillidsbrud, at det er sket. Jeg mener ikke, at det er vejen frem, og derfor kommer jeg ikke til at gå ned på det niveau, siger han.</p><p>Folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) har tidligere sagt, at det var Socialdemokratiet. Det vil Troels Lund Poulsen ikke kommentere.</p><p>Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt, at det ikke var hans parti, der lancerede idéen om at afskaffe store bededag, der blev mødt med stor folkelig modstand.</p><p>SVM-regeringen mistede meget popularitet hos befolkningen, hvilket satte sig permanent i opbakningen i de politiske meningsmålinger.</p><p>Store bededag blev afskaffet som helligdag i 2023. Afskaffelsen blev stemt igennem af et flertal, der bestod af SVM-regeringen og De Radikale.</p><p>Flere partier har i forbindelse med den igangværende valgkamp ikke afvist, at bededagen kan blive indført igen.</p><p>Folketingsvalget afholdes 24. marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Når årsopgørelsen for 2025 åbner 23. marts, vil der være flere ændringer, der skal gøre det både mere overskueligt og sikkert for borgerne.</p><p>Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen.</p><p>For første gang får børn under 15 år en årsopgørelse, som forældrene automatisk har adgang til via autorisation. Det vil der blive sendt en besked om til barnets forældre via Digital Post.</p><p>- Ved at sende en årsopgørelse til forældre til unge under 15 år giver vi dem automatisk et overblik over de oplysninger, vi har om deres børn, siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge.</p><p>Derudover bliver beskeden om årsopgørelsen for første gang kun sendt ud med Digital Post. Førhen er borgerne blevet orienteret via sms eller mail.</p><p>Ændringen sker for at minimere risikoen for digital svindel, lyder det fra Skattestyrelsen.</p><p>- Det er noget, der er tiltagende opmærksomhed på i samfundet, og vi vil gerne være sikre på, at vi ikke gør os til genstand for misbrug, udtaler Ulrick Junge.</p><p>Selv om årsopgørelsen ikke før udelukkende er blevet kommunikeret via Digital Post, fortæller underdirektøren dog, at der også udelukkende blev orienteret om forskudsopgørelsen for 2026 på den måde.</p><p>- Vi har ikke haft nogen udfordringer i forbindelse med adviseringen om forskudsopgørelsen overhovedet. Hvis det var sådan, at det gav udfordringer, ville vi selvfølgelig kigge nærmere på det, men det tyder intet på ud fra vores oplevelser der, fortæller Ulrick Junge.</p><p>Tidligere var det en regel, at styrelsen skulle informere borgere om forskuds- og årsopgørelsen via enten sms eller mail.</p><p>Derfor krævede det også en ændring i regelgrundlaget i november 2025, for at Skattestyrelsen udelukkende måtte give besked via Digital Post.</p><p>Ulrick Junge understreger i den anledning, at Skattestyrelsen aldrig beder om bankoplysninger eller beløb med henblik på pengeoverførsler, når de tager kontakt til borgerne.</p><p>For at sikre den nødvendige hjælp til de borgere, der er fritaget for Digital Post, har styrelsen oprettet et særligt telefonnummer, der giver lettere adgang til at komme i kø til individuel og personlig telefonisk vejledning.</p><p>Det er kun borgere, der er registreret som fritaget for Digital Post, der har mulighed for at anvende nummeret. Nummeret vil stå i den post, som de fritagne borgere modtager.</p><p>Derudover bliver årsopgørelsen også nemmere for de 105.000 borgere, der er flere end to om at dele opsparing eller lån til eksempelvis et sommerhus.</p><p>Hvor man førhen manuelt skulle skrive sin individuelle andel af renterne i årsopgørelsen, vil Skattestyrelsen nu modtage disse oplysninger automatisk fra banker og realkreditinstitutter og sætte dem direkte ind i årsopgørelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er “helt normalt”, ja, nærmest som et “glas vin efter aftensmaden”.</p><p>Sådan lyder det i nogle af de kommentarer, der på sociale medier er fulgt i kølvandet af at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, efter pres fra medierne har erkendt at have taget kokain, herunder også i sin tid som partiets formand.</p><p>Dykker man ned i de officielle tal for danskernes brug af diverse rusmidler, er det dog svært at finde belæg for synet på kokain som udbredt i den brede befolkning.</p><p>Kigger man blandt de helt unge i alderen 15-25 år, var det eksempelvis fire procent, der i 2025 havde brugt kokain i løbet af det seneste år. I samme aldersgruppe angav 9,6 procent, at de på et eller andet tidspunkt i deres liv havde brugt kokain.</p><p>Det viser rapporten “Danske unges brug af rusmidler 2025″, udgivet af center for rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.</p><p>Hovedforfatter på rapporten er Kirsten Frederiksen, adjunkt ved Center for rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, som godt kan frygte for, at den aktuelle sag vil forstærke opfattelsen af kokain som meget udbredt.</p><p>”Min bekymring er, at flere vil tro, at kokain er mere udbredt og mindre farligt, end det er tilfældet, når det nu kommer frem, at en højtstående politiker har brugt det. Det kan betyde en normalisering af noget, som det faktisk ikke er så mange, der bruger,” siger Kirsten Frederiksen og beskriver, hvordan der er store geografiske og kønsmæssige forskelle i brugen af kokain.</p><p>”Blandt yngre mænd i København er det i nogle miljøer meget udbredt. Færdes man i de kredse, kan man godt få den opfattelse, at det er helt normalt at bruge kokain. Er man en yngre kvinde i Aarhus, er det derimod ikke mange, der bruger kokain,” siger Kirsten Frederiksen.</p><p>Alex Vanopslagh har på sociale medier selv beklaget sit tidligere misbrug af kokain, ligesom han understreger, at han siden sin sygemelding på grund af stress ikke har “rørt andet end et glas vin”:</p><p>”Det er positivt, at han ikke på nogen måde glorificerer sit tidligere misbrug, men det er stadig ærgerligt, hvis det her er med til at skabe et billede af, at det er meget normalt at bruge kokain. For det er det ikke,” siger Kirsten Frederiksen.</p><p>Professor Mads Uffe Pedersen, der også er tilknyttet Center for rusmiddelforskning, er medforfatter til rapporten. Også han oplever et misforhold mellem det reelle forbrug af kokain og den generelle vurdering af problemets omfang.</p><p>”Kokain bruges meget i bestemte festmiljøer, især blandt yngre mænd og i de større byer. Men ser vi på hele befolkningen eller på ungdommen generelt, er det ikke noget, mange bruger,” siger Mads Uffe Pedersen.</p><p>Det er ikke usædvanligt, at der er stor forskel på opfattelsen af et problem og det reelle omfang af problemet. Blandt fagfolk betegnes det som “social overdrivelse”, og det ses blandt andet, når man spørger unge om andre unges livsstil. Her går mange rundt med en opfattelse af, at andre unge drikker mere, bruger flere stoffer og har en tidligere seksuel debut, end det er tilfældet.</p><p>Mads Uffe Pedersen vil ikke kommentere den aktuelle diskussion om Alex Vanopslaghs tidligere brug af kokain, men hæfter sig mere ved en tidligere udtalelse fra Liberal Alliances formand.</p><p>”Det er jo ikke længe siden, at han talte for, at man skal kunne købe kokain på apoteket, og det vil være en problematisk normalisering af et farligt stof,” siger Mads Uffe Pedersen, som ikke tør vurdere, hvad den aktuelle debat vil betyde for synet på kokain.</p><p>”Man kan jo håbe, at det vil skabe en større forståelse for, hvor problematisk brugen af kokain er. Men hvis diskussionen kommer til at signalisere en normalisering, er det et problem ,” siger Mads Uffe Pedersen.</p><p>Alex Vanopslaghs tanker om en legalisering af kokain blev luftet i 2023 i en podcast med komikeren Casper Christensen, men LA-formanden har efterfølgende beklaget forslaget.</p><p>I 2022 registreredes 199 dødsfald på grund af overdosis eller forgiftning. I 11 procent af dødsfaldene blev der konstateret spor af kokain, <a href=”https://ugeskriftet.dk/dmj/fatal-poisoning-among-people-who-use-drugs-denmark-2022″ target=”_blank”>viser en opgørelse i Ugeskrift for læger</a>.</p>

<p>Da den danske fregat Iver Huitfeldt den 29. januar 2024 stævnede ud fra Flådestation Korsør, var missionen klar.</p><p>Som en af de stærkeste kampfregatter i Søværnet skulle Iver Huitfeldt forsvare den civile skibstrafik i Det Røde Hav efter gentagne angreb fra den yemenitiske houthi-bevægelse.</p><p>Missionen endte dog med at give et i manges øjne bekymrende indblik i de danske fregatters evne til at forsvare sig mod moderne våben.</p><p>I forbindelse med nedskydningen af fire fjendtlige droner kunne Iver Huitfeldt i en halv time ikke affyre luftforsvarsmissiler, fordi dele af systemet ikke virkede.</p><p>Alligevel overvejer Danmark og Europa nu – i hvert fald på papiret – at ændre mandatet for EU’s flådeoperation Aspides, så europæiske krigsskibe kan beskytte civile skibe i Hormuzstrædet.</p><p>Det sker, efter at Iran har meddelt, at landet har lukket strædet som svar på USA’s og Israels angreb på Teheran.</p><p>- Lukningen af Hormuz-strædet er virkelig farlig for olieforsyningen og for forsyningen af gødning.</p><p>- Hvis der mangler gødning i år, vil vi se fødevaremangel næste år, sagde EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, mandag som begrundelse for, hvorfor Aspides-missionen måske skal udvides til Hormuzstrædet.</p><p>Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) stillede sig på Danmarks vegne positiv over for forslaget.</p><p>- Jeg mener, at vi bør have et åbent sind i forhold til, hvordan vi kan bidrage til at holde den frie sejlads fri.</p><p>- Vi har ikke ønsket denne krig, og vi har opfordret til deeskalering. Men når det er sagt, bliver vi nødt til at se på, hvordan vi kan bidrage, sagde Løkke på vej ind til mødet med Kallas og de øvrige EU-landes udenrigsministre.</p><p>Danmark bidrager i dag ifølge Løkke “beskedent” til Aspides-missionen med én stabsofficer i hovedkvarteret.</p><p>Mandag ville den danske udenrigsminister ikke tage stilling til, om eksempelvis Iver Huitfeldt skal sendes afsted til Hormuz-strædet.</p><p>Udmeldingerne kommer, efter USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at Nato ser ind i en meget dårlig fremtid, hvis USA’s allierede ikke kan hjælpe med at genåbne Hormuzstrædet.</p><p>Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen tror dog ikke på, at Danmark eller EU reelt vil gøre alvor af overvejelserne.</p><p>- Når man ser på de danske krigsskibe, er de ikke klar, efter at de opererede i Det Røde Hav og fandt ud af, at systemerne ikke rigtigt virkede.</p><p>- Så isoleret set kan Danmark ikke bidrage til missionen, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Andre EU-lande ville til gengæld kunne stille med krigsskibe, der er tilstrækkeligt udrustede.</p><p>Men den politiske vilje mangler.</p><p>- De gange, amerikanerne har bedt om europæisk hjælp, har europæerne sagt, at det kan da godt være, men så vil vi være i et hjørne for os selv, hvor det ikke er alt for farligt, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Problemet er bare, at det ifølge ham vil være farligt at gå ind i Hormuz-strædet:</p><p>- Iran har en interesse i at lukke strædet, og de skibe, der stiller sig i vejen for det, vil Iran selvfølgelig forsøge at gøre noget ved. Også selv om de kommer fra Europa.</p><p>- Irans største chance for at vinde krigen politisk er at holde strædet lukket, så presset for at stoppe stiger på USA og Israel, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Ud over risikoen for tab er der i Europa udbredt skepsis over for USA’s krig i Iran, vurderer han.</p><p>- Jeg tror ikke på, at EU vil sende skibe derned. EU har et distanceret forhold til Trump-administrationen. Derfor tror jeg ikke, at det kommer til at ske, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Han mener, at EU primært forsøger at finde en pæn måde til at afvise Trump på.</p><p>- Trump er allerede begyndt at true med at ødelægge Nato, hvis vi ikke stiller med skibene. Der ønsker europæerne ikke, at det skal ende.</p><p>- Så man skal lande det på en måde, så Trump ikke bliver mere sur, end han allerede er, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Det kan ske ved at EU – i stedet for at sige blankt nej – meddeler Trump, at man overvejer at sende krigsskibe.</p><p>- Så kan europæerne håbe på, at presset i mellemtiden bliver så stort på Trump, at han bliver nødt til at sige, at han har vundet krigen.</p><p>- Og så er problemet jo løst, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ved grænsen mellem Iran og Tyrkiet hjælper en mand iranske familier med at ringe til deres pårørende i Iran.</p><p>Han har to telefoner. Én er tilkoblet det tyrkiske mobilnetværk, den anden er tilkoblet det iranske.</p><p>Kunder uden for Iran ringer til hans tyrkiske telefonnummer, mens kunder i Iran ringer til hans iranske.</p><p>Så holder han de to telefoner sammen, så familierne kan snakke med deres kære.</p><p>Ifølge BBC er det én af måderne, iranerne omgår Irans seneste internetblokade.</p><p>Den har varet i mere end to uger og kommer i kølvandet på USA og Israels angreb på Iran.</p><p>AFP skriver, at blokaden er en bevidst nedlukning pålagt af de iranske myndigheder.</p><p>Det gør de for at undertrykke strømmen af information ind og ud af landet.</p><p>Men mange iranere er desperate efter at kommunikere med deres familier.</p><p>Derfor finder de kreative måder at omgå internetblokaden på.</p><p>Læs her, hvordan de gør:</p><p>* Kortbølgeradio</p><p>Radio Zamaneh, en radiostation baseret i Amsterdam, har siden januar sendt kortbølgeudsendelser med nyheder på farsi ud.</p><p>Iranerne kan købe en billig og simpel kortbølgeradio og dermed få adgang til information fra radiostationen.</p><p>- Det er meget svært for regimet at blokere kortbølgesignaler, siger Radio Zamanehs administrerende direktør, Rieneke van Santen, til AFP.</p><p>* Telefonopkald</p><p>Mange med tilknytning til Iran får stadig opkald fra fastnettelefoner inde i landet.</p><p>Men for at kunne ringe fra Iran til udlandet, skal iranere købe et internationalt telefonkort.</p><p>Telefonkort er dog dyre, og det er ofte ikke mange minutter, kortet virker.</p><p>- Man køber et telefonkort til 60 minutter, men efter otte virker det ofte ikke mere, siger Rieneke van Santen.</p><p>Mange undgår at snakke om politiske emner af frygt for, at myndighederne lytter med.</p><p>- Telefonopkaldene bruges kun af familiemedlemmer, som fortæller, at de stadig er i live, siger van Santen.</p><p>* VPN’er</p><p>VPN står for Virtuelt Privat Netværk og bruges til at kryptere internettrafik og data.</p><p>Men en VPN kan kun bruges, hvis der er en tilgængelig internetforbindelse.</p><p>Fordi informationen er krypteret, kan den iranske regering hverken se eller kontrollere brugernes data, imens de er forbundet til en VPN-server.</p><p>Før krigen brugte millioner af iranere det canadiske firma Psiphon.</p><p>Men nu får iranere, som formodes at bruge en VPN, tekstbeskeder med advarsler fra, hvad der hævdes at være de iranske myndigheder.</p><p>Det er nu kun de mest teknisk kyndige, som kan bruge Psiphons netværk.</p><p>* Satellitudsendelser</p><p>En anden måde, iranere kan tilegne sig information på, er gennem satellitudsendelser.</p><p>Det amerikanskbaserede Toosheh benytter satellitsignaler fra tv’et til at transmittere krypteret data til indbyggerne i Iran.</p><p>Brugere kan optage udsendelser fra satellitkanalen Toosheh og derefter overføre det til et USB-stik.</p><p>Udsendelsen kan de dekryptere ved hjælp af en speciel app på deres computer eller telefon.</p><p>Efterfølgende kan udsendelsen kopieres og deles mellem flere husholdninger.</p><p>* Starlink</p><p>Den Elon Musk-ejede internettjeneste Starlink blev brugt tidligere i år, da den iranske regering blokerede internettet under januarprotesterne i Iran.</p><p>Dog kan terminalerne, som bliver brugt til at tilkoble Starlink-internettet, koste op mod 13.000 danske kroner.</p><p>De er derfor sjældne i fattige regioner i Iran.</p><p>Amnesty International har modtaget meldinger om, at der foregår ransagninger i huse og anholdelser af personer, som ejer Starlink-enheder.</p><p>Straffen for dem, som bliver taget i at kommunikere med omverdenen, er alt fra fængselsstraf til dødsstraf, siger Raha Bahreini, som er Iranforsker ved Amnesty International.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To danske projekter har med stor succes fjernet PFAS fra forurenet jord i Korsør ved at varme jorden op til mellem 350-450 grader.</p><p>Det skriver Danske Regioner, der står bag projekterne, i en pressemeddelelse.</p><p>PFAS-forbindelser er svært nedbrydelige og bliver derfor ophobet i både mennesker og miljø.</p><p>Derfor er der også alvorlig bekymring for, hvordan forbindelserne kan påvirke menneskers helbred på sigt.</p><p>Netop derfor har Danske Regioner påbegyndt to demonstrationsprojekter på PFAS-testcentret i Korsør.</p><p>Det er ikke nyt, at PFAS kan nedbrydes med høje temperaturer, men Danske Regioner glæder sig over, at det har været muligt uden at danne nye farlige stoffer i processen.</p><p>Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen, og her bliver det testet, hvordan forskellige teknologier kan rense jorden for PFAS.</p><p>I det ene af de to forsøg opvarmes jorden til 350-450 grader, så PFAS’en fordamper.</p><p>Luften med den fordampede PFAS ledes derefter igennem en 1400 grader varm flamme, der bryder PFAS’en op og destruerer den.</p><p>I det andet projekt varmes jorden langsomt op, så det meste af PFAS’en nedbrydes. Det sker, mens den stadig er i jorden.</p><p>Resten opsamles derefter i en såkaldt defluorinator, hvor det nedbrydes.</p><p>Danske Regioner understreger, at det både er dyrt og klimabelastende at opvarme jorden, hvorfor de teknikker kun skal tages i brug de steder, hvor der er mest PFAS i jorden.</p><p>- Der er ingen tvivl om, at de to teknikker bliver en vigtig brik vores indsats mod PFAS-forureninger. Men de bliver ikke de eneste.</p><p>- Der er stadig behov for at finde løsninger på håndtering af jord med mindre indhold af PFAS, siger formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima Camilla Hove Lund i meddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>