En eventuel forhandling om at afslutte krigen i Ukraine kan kun ske med Ruslands præsident, Vladimir Putin.Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i en videotale mandag til World Economic Forum – et årligt møde for ledere fra erhvervslivet og den politiske verden, der bliver holdt i disse dage i Davos i Schweiz.- Jeg vil ikke acceptere nogen form for møde med nogen, der kommer fra Den Russiske Føderation, bortset fra præsidenten. Og kun i det tilfælde, hvor der er ét emne på bordet: at stoppe krigen, siger Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.Russiske og ukrainske forhandlere har siden Ruslands invasion i slutningen af februar holdt sporadiske møder, men ifølge begge parter er samtalerne gået i stå.- Præsidenten for Den Russiske Føderation tager alle beslutninger. Hvis vi taler om at afslutte krigen uden ham personligt, så kan den beslutning ikke tages, siger Zelenskyj, der talte til deltagerne i Davos via en tolk./ritzau/

De røde partier i Folketinget støtter umiddelbart et udspil fra statsministeren om at ændre justitsministeren rolle, så han ikke længere skal beslutte, om der skal rejses tiltale i helt særlige straffesager.I sin afsluttede bemærkning ved afslutningsdebatten mandag sagde Mette Frederiksen (S), at embedsmænd er gået i gang med at se på ordningen i forlængelse af Claus Hjort Frederiksen-sagen.Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil indkalde folketingets partier til drøftelser, tilføjede hun.Der tegner sig dog allerede et fortal for det, som Mette Frederiksen lægger op til: At det ikke længere skal være justitsministeren, som skal beslutte, om der rejses tiltale i en sag som den mod Claus Hjort Frederiksen (V).- SF bakker op om forslag fra statsministeren, som hun siger det i dag, altså at man gør rigsadvokaten endnu mere uafhængig. Så rigsadvokaten kan rejse tiltale uden at skulle spørge justitsministeren om lov. Det, tror jeg, er godt for tredelingen af magten, siger formand Pia Olsen Dyhr (SF).De Radikale politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, har ikke brug for betænkningstid for at udtale støtte til forslaget.- Jeg synes, at det lyder klogt. Det har været radikal politik i mange, mange år, siger hun.Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev ikke tiltalt i sagen om det hemmelige samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og USA, som han bekræftede eksistensen af.Det gjorde han ikke, fordi der ikke var flertal for at ophæve hans politiske immunitet. Det stemte både SF og De Radikale for.Men Enhedslisten ville ikke være med til at ophæve Hjort Frederiksens immunitet. Det var af principielle årsager.Politisk ordfører Mai Villadsen (EL) støtter umiddelbart – som R og SF – statsministerens udspil om at ændre reglerne for justitsministerens rolle i de helt særlige straffesager som den med Claus Hjort Frederiksen, der omhandler paragraf 109.- Vi er meget åbne for at gå i drøftelse. Der er meget, der peger på, at det kunne være fornuftigt. Det kunne helt sikkert være noget, vi gerne vil se på og være åbne over for, siger Mai Villadsen.Villadsen mener, at det er meget uholdbart, at der har været så mange mistanker i den sag om, at det har været politisk motiveret.- Det har jeg ingen grund til at tro. Det var heller ikke derfor, at Enhedslisten besluttede ikke at ville ophæve Hjorts immunitet. Det var ene og alene et principspørgsmål, siger hun./ritzau/

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener ikke, at der er behov for massevaccination mod abekopper, efter at sygdommen er begyndt at sprede sig uden for Afrika.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.God hygiejne og sikker seksuel adfærd skal i stedet kontrollere spredningen af sygdommen, siger Richard Pebody, der leder WHO Europas afdeling for højrisikopatogener.Han siger også, at der findes et relativt begrænset antal vacciner.Mandag er det første tilfælde af abekopper fundet i Danmark hos en mand, der har været på rejse i Spanien.Statens Serum Institut (SSI) oplyser mandag, at der er bekræftet abekopper hos 83 personer i Europa. 23 af dem er fundet i Spanien. Ifølge SSI har manden, der er testet positiv i Danmark, været på Gran Canaria.Smitteopsporing og isolation er ifølge Richard Pebody de foranstaltninger, der kan kontrollere spredningen af abekopper. Han fastslår også, at det ikke er et virus, der spreder sig let, og at det indtil videre ikke har givet alvorlig sygdom.- Vi er ikke i en situation, hvor vi skal have udbredt vaccination af befolkninger, siger han, siger han til Reuters.Det er endnu uvist, hvad der driver smitten med abekopper i disse uger. Forskere prøver at finde kilden til de nye tilfælde, mens de også prøver at finde ud af, om der er noget ved virusset, der har ændret sig.Der er dog ifølge en topleder i FN ikke tegn på, at virusset er muteret.De fleste af tilfældene af abekopper er fundet hos mænd, der har sex med mænd. Ifølge Europæisk Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) tyder det på, at smitte med virusset sker ved intimt samvær.Mediet NBC News skriver, at man er i færd med at undersøge, om tilfælde af abekopper i Spanien har forbindelse til et Gay Pride-arrangement, der blev holdt på De Kanariske Øer.FN-agenturet Unaids, der koordinerer bekæmpelsen af hiv og aids, advarer ifølge nyhedsbureauet AFP mod homofobi og racisme i dækningen af smitteudbruddet af abekopper.For selv om de fleste tilfælde af abekopper hidtil er set hos mænd, der har sex med mænd, understreget Unaids, at alle kan blive ramt af sygdommen./ritzau/

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger mandag, at Tyrkiet snart vil igangsætte nye militære operationer langs landets sydlige grænser.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Det skal ske for at lave en 30 kilometer dyb sikkerhedszone, der skal bekæmpe, hvad præsidenten kalder terrortrusler fra syd.- Det primære mål for disse operationer er områder, der er centrum for angreb på vores land og sikkerhedszoner, siger Erdogan uden at uddybe yderligere.Operationerne går ifølge Erdogan i gang, så snart militæret, efterretningstjenesten og sikkerhedsstyrkerne har færdiggjort forberedelserne.Mod syd har Tyrkiet grænser til Syrien og Irak.Ifølge Reuters vil den militære operation sandsynligvis være rettet mod det nordlige Syrien.Siden 2016 har Tyrkiet igangsat flere militære operationer ved grænsen til Syrien for at underminere den militante gruppe YPG, som Tyrkiet mener er forbundet til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).PKK er på EU’s, USA’s og Tyrkiets terrorliste.Meldingen fra Erdogan kommer samtidig med, at Tyrkiet protesterer mod finsk og svensk Nato-medlemskab.I sidste uge søgte Sverige og Finland om medlemskab af forsvarsalliancen Nato.Indtil videre har Erdogan sagt, at han “ikke vil sige ja” til at lukke de to lande ind i alliancen. Det skyldes, at de har afvist at udlevere en række personer, som Tyrkiet beskylder for at være terrorister, skriver nyhedsbureauet AFP.Tyrkiet vil have udleveret personer med forbindelse til PKK eller den muslimske lærde Fethullah Gülen.Gülen og hans tilhængere er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod Erdogan i 2016.Det kræver grønt lys fra samtlige 30 Nato-lande, hvis Sverige og Finland skal blive en del af alliancen./ritzau/

Ruslands ambassadør i Danmark advarer mod at sende missiler til Bornholm som led i en militærøvelse, der skal afvikles på øen tirsdag.Det skriver TV 2 mandag.- Det kan ses som et skridt mod at ændre Bornholm fra en fredsø til et potentielt militært brohoved, siger ambassadør Vladimir Barbin til TV 2.Han tilføjer, at øvelsen er med til at “bidrage til en stigning i spændingerne” i Østersøen.Politiken har spurgt ambassadøren, om Bornholm skal anses som et potentielt mål for et russisk angreb.- Jeg vil ikke bruge sådanne ord som mål. Jeg vil hellere bruge det udtryk, danske politikere holder så meget af: Vi vil ikke være naive, og vores militærfolk har ansvar for at sikre Den Russiske Føderations sikkerhed, lyder Vladimir Barbins svar til avisen.Den militære øvelse foregår i samarbejde med USA. Tirsdag ankommer et amerikansk transportfly med missiler om bord til Bornholm.Der er blandt andet tale om et missilsystem af typen HIMARS, der kan ramme mål op til 500 kilometer væk. Dermed kommer russisk territorium inden for rækkevidde.Missilsystemet kan også bruges til at ramme skibe.Øvelsen har været planlagt i mere end et år. Men den skal ses som et signal til den russiske præsident, Vladimir Putin. Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) til TV 2.- Signalet er afskrækkelse. Vi samarbejder og står skulder ved skulder, og det skal Putin forstå, siger forsvarsministeren.Øvelsen er en simulation. Der bliver altså ikke affyret nogen missiler.I øvelsen deltager også den danske fregat Niels Juel. Skibets besætning skal øve sig i at sende målkoordinater ind til et missilbatteri på land.Her deltager omkring 260 danske soldater fra Livgardens 1. bataljon. De skal med pansrede køretøjer støtte missilsystemet.Militærøvelsen har navnet Defender-Europe 2022. Den har som formål at træne, hvordan Østersøen og området omkring Bornholm hurtigt kan sikres./ritzau/

Efter adskillige timers afslutningsdebat i Folketinget leverede statsminister Mette Frederiksen (S) i slutminutterne en nyhed:I forlængelse af insinuationer eller delvise beskyldninger om, at regeringen skal have blandet sig i sagen om Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarets Efterretningstjeneste, er det tid til at se på, om straffeloven skal ændres.- Jeg mener, at det forløb, som vi har været igennem, giver anledning til at overveje, om der fortsat skal være en særlig ordning med påtalekompetence for justitsministeren i de her sager, siger Mette Frederiksen (S).Det har justitsminister Mattias Tesfaye (S) derfor ifølge statsministeren bedt sine embedsmænd om at overveje.Tesfaye vil indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, om loven skal ændres.Mette Frederiksen understreger, at det ikke er noget, som den siddende regering har fundet på, at justitsministeren har denne rolle.- Men ingen kan være tjent med, at der alligevel gives næring til udokumenterede teorier, som risikerer at underminere tilliden til politiet og anklagemyndigheden, siger hun.På Twitter skriver DF-gruppeformand Peter Skaarup efter debatten:- Virkelig interessant det statsministeren lige sagde der. Betyder det, at anklagemyndigheden skal være uafhængig af justitsministeren? Og fra hvornår? Og i hvilke sager? Og har statsministeren et flertal bag sig?Efter at have indledt sin tale i en favnende tone med snak om uddeling af krammebamser, ændrede det karakter, da hun slog ind på sagen om den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, som har bekræftet eksistensen af et hemmeligt efterretningssamarbejde med USA.- Det insinueres også i dag i debatten, at regeringen forfølger en oppositionspolitiker.Men, tilføjede statsministeren, man er tilsyneladende helt ligeglad med det, som justitsministeren har sagt: At regeringen ikke har taget del i beslutningen om at rejse sigtelser.- Alligevel insinueres det – i strid med sandheden – uden belæg. Jeg må sige, at det oprigtigt ærgrer mig. Nok er vi fra forskellige partier. Jeg ved godt, at kampen om den såkaldte magt bliver forstærket.- Men vi er også kolleger. Der må være grænser for, hvad vi siger om hinanden, siger hun.Flere partier ville efterfølgende vide, om statsministeren ville erkende fejl i håndteringen af sagen om Claus Hjort Frederiksen, som der ikke rejses tiltale imod, da der ikke er flertal i Folketinget for at ophæve hans politiske immunitet.Der var dog hverken bid på spørgsmål fra Moderaternes Lars Løkke Rasmussen eller fra Alex Vanopslagh (LA).Det var ikke en fejl at hjemsende hele FE-ledelsen, fremfører statsministeren, som heller ikke vil erkende fejl i processen.Statsministeren langede siden under debatten ud efter en melding fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, om Arne-pensionen, altså reglerne om tidligere tilbagetrækning efter mange år i arbejde.- Jeg har hørt Søren Pape Poulsen her i Folketingssalen sige til de ufaglærte og faglærte med mere end 40 års anciennitet på arbejdsmarkedet, at det er for andre folks penge, at de skal have en værdig tilbagetrækning.- Jeg har næsten ikke ord for en sætning sagt på denne måde, siger Mette Frederiksen.Efterfølgende gentog Søren Pape Poulsen sin kritik af Arne-pensionen, som De Konservative ikke er tilhængere af. Man bør ikke, mener partiet, have ret til tidlig pension, fordi man har været på arbejdsmarkedet i længst tid.Det er ikke ensbetydende med, mener Søren Pape, at man er nedslidt.Statsministeren henviste derpå til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som omtalte aftalen om tidlig pension som “arbejderromantik”.- Respekten for dem (dem, som har ret til Arne-pension, red.) håber jeg står efter næste valg. Men debatten i dag har bekymret mig, siger Mette Frederiksen.Formanden for DF, Morten Messerschmidt, som repræsenterer et af de partier, som var med i Arne-aftalen, bekræftede lidt efter, at DF står ved den.- Det er en god aftale, vi har lavet, siger Messerschmidt./ritzau/

Frankrigs nye ministre har knap nok fundet sig til rette på taburetterne, før den første skandalesag ryster den nye regering.Damien Abad, som er nyudnævnt minister med ansvar for blandt andet handicapområdet, anklages for at have voldtaget to kvinder.Angiveligt skal det være sket i 2010 og 2011.Anklagerne har fået oppositionen til at kræve ministerens afgang.Men Abad nægter sig skyldig og afviser at træde tilbage fra sin nye ministerpost.- Skulle en uskyldig mand trække sig? Det synes jeg ikke, siger han i en udtalelse til journalister mandag.- Jeg bestrider beskyldningerne mod mig på det bestemteste. Jeg har aldrig voldtaget en eneste kvinde i mit liv.Damien Abad har forklaret, at det slet ikke ville være muligt for ham at voldtage nogen. Han har selv et handicap som betyder, at han skal have hjælp til at have sex, har han sagt.Men sagen har udviklet sig til lidt af en hovedpine for præsident Emmanuel Macron og hans nye premierminister, Elisabeth Borne.Det blev ellers set som en sejr for Macron, at han kunne få Abad med i sin regering. Den 42-årige politiker var afhoppet fra den konservative fløj.Beskyldningerne om voldtægt kommer kun få uger, inden franskmændene skal stemme ved parlamentsvalg i juni.I valgkampen er en række af de opstillede kandidater blevet tvunget til at trække sig efter anklager om, at de har været voldelige over for kvinder./ritzau/AFP

Når ministre bliver spurgt ind til efterrettelige spørgsmål, har de mulighed for at henvise til folketingets kontroludvalg.For at holde kontrol med, at denne mulighed ikke bliver brugt unødigt, blev det lovet, at udvalget årligt skulle modtage en liste over, hvor mange gange det sker i ministersvar til Folketinget.Men den liste er gennem de sidste ti år aldrig kommet. Det skriver Jyllands-Posten. Listen skulle ellers sikre, at udvalget ikke blev en syltekrukke for sager, som er politisk betændte.Folketingets kontroludvalg, som går under det officielle navn Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, har til opgave at føre parlamentarisk kontrol med regeringens arbejde med efterretningstjenester.Men udvalget er underlagt stor tavshedspligt. Reelt må dets medlemmer ikke svare på, om de er blevet præsenteret for en sag eller et spørgsmål.Dermed har skiftende ministre ved at henvise til udvalget kunnet sørge for, at der aldrig kom et svar.At udvalget ikke har modtaget listerne er et udtryk for et svækket kontrolorgan, mener Pernille Boye Koch, som er forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder og ifølge avisen har fulgt sagen i årevis.- Det siger noget om, at udvalgets rolle og dets muligheder har været meget begrænset, siger hun til Jyllands-Posten.Samtlige fem medlemmer af kontroludvalget har ligeledes kritiseret udvalgets reelle funktion. I en samlet kronik i samme avis lød det i forrige uge, at udvalget i stedet for at være et kontrolorgan blev brugt som en syltekrukke.Ifølge Jyllands-Posten har udvalget samtidig ikke påberåbt sig den manglende liste. Og det møder også undren fra Pernille Boye Koch.Til avisen siger kontroludvalgets formand, Preben Bang Henriksen (V), at han ikke mener, at listen gør nogen forskel. Han henviser til, at udvalget, selv hvis de fik listen af tavshedshensyn ikke måtte råbe op om problematikken. Derfor mener han ikke, at den manglende liste betyder noget./ritzau/

Den guitar, som Nirvana-frontmand Kurt Cobain spillede på i musikvideoen til kæmpehittet “Smells Like Teen Spirit”, er blevet solgt på auktion.Guitaren, der er en 1969 Fender Mustang, blev solgt for 4,5 millioner dollar – eller hvad der på dansk svarer til 31,6 millioner kroner.På forhånd var den blevet vurderet til at have en værdi af 600.000 dollar. Det skriver musikmagasinet Billboard mandag.Den glade køber er Jim Irsay, der er direktør for det amerikanske fodboldhold Indianapolis Colts.- Jeg er begejstret over at kunne bevare og beskytte en del af amerikansk kultur, som ændrede den måde, vi ser på verden, siger Irsay i en udtalelse.Cobains familie, der stod bag salget af guitaren, har lovet at donere en del af indtægten til Irsays organisation, der arbejder for at forbedre mental sundhed.I et interview, som Kurt Cobain gav til magasinet Guitar World ved udgivelsen af albummet “Nevermind” i 1991, sagde han, at netop Fender Mustang-guitaren var hans favorit.- De er billige og virkelig ineffektive, de lyder elendigt og er meget små, sagde han dengang.Kurt Cobains guitar har i de seneste 12 år været udstillet på Seattles museum for popkultur. Den blev solgt på auktion på Hard Rock Cafe i New York.Det er dog ikke den højeste pris, der er betalt for en guitar, der har tilhørt Cobain. I juni 2020 blev en anden guitar, som han havde brugt under optagelsen af tv-programmet “MTV Unplugged”, solgt for seks millioner dollar. Det svarer i dag til knap 42 millioner kroner.Ud over guitaren havde Cobain-familien sat flere andre genstande til salg. Blandt dem en tegning, Nirvana-frontmanden havde lavet af Michael Jackson, og et skateboard, som han havde tegnet Iron Maidens maskot, Eddie, på.Kurt Cobain blev fundet død i et udhus ved sit hjem i Seattle i USA i april 1994. Han havde et skudsår i hovedet og havde desuden store mængder heroin i blodet. Han blev 27 år./ritzau/dpa

Blev anklager om seksuelle overgreb på en mindreårig dreng begået af en central medarbejder i Københavns Domkirke forsøgt dysset ned? Det spørgsmål rejser sig, efter det er kommet frem, at man i hvert fald i domkirkens top tilbage i 2014 blev bekendt med, at en medarbejder angiveligt skulle have krænket en 12-årig dreng i en periode på to år. Flere daværende medlemmer af menighedsrådet fortæller nemlig til Kristeligt Dagblad, at de ikke kendte til mistanken om overgrebene eller politisagen, før de i weekenden kunne læse om det i medierne. En af dem er Erik Thorsen, der dengang var medlem af menighedsrådet. ”Jeg har intet hørt om sagen før nu. Når der står i avisen i dag, at ‘menighedsrådet’ anmeldte sagen dengang, så er det i hvert fald ikke mig,” siger han. Heller ikke Charlotte Ekstrand, som er medlem af menighedsrådet i domkirken og også var det dengang, fik noget at vide om sagen fra ledelsen. Hun meddeler, at ”relationen mellem medarbejderen og en dreng i 90’erne i privat regi, kendte jeg intet til. Jeg kendte heller ikke til, at relationen forsøgtes politianmeldt i 2014.” Samme melding kommer fra andre tidligere medlemmer af menighedsrådet i perioden, som ikke ønsker deres navn i avisen. Flere af dem undrer sig over, at de ikke blev orienterede om de alvorlige anklager, og én af dem udtrykker, at hvis man havde haft kendskab til anklagerne, ville sagen have fået konsekvenser for den pågældende medarbejder. Ligesom Erik Thorsen undrer flere af de daværende medlemmer af menighedsrådet sig også over, at nuværende næstformand i domkirkens menighedsråd Hanne Sundin udtaler, at ”menighedsrådet” gik til politiet i 2014, og at biskop i København Peter Skov-Jakobsen i forbindelse med sagen har udtalt, at han ”retrospektivt ville ønske, at han havde talt mere indgående med menighedsrådet om sagen.” Kun få personer kendte til anklager om overgreb Overgrebene mod den mindreårige dreng fandt sted i 1990’erne, hvor drengen lige havde mistet sin far og i en periode boede hjemme hos den pågældende medarbejder, som tog ham ”under sine vinger”. Som man kunne læse i Berlingske søndag gik en ansat i domkirken i 2014 til ledelsen med sin viden om sagen, og biskoppen rådede her den ansatte til at anmelde det til politiet. Sagen endte med at falde på grund af forældelsesfristen, intet yderligere blev foretaget fra kirkens side, og derfor fik sagen heller ikke nogen konsekvenser for den anklagede medarbejder i domkirken. Efterfølgende skulle den samme medarbejder have krænket flere mandlige kolleger. Ifølge Berlingskes oplysninger har mindst tre personer i kirkens ledelse haft kendskab til sagen, nemlig biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard og menighedsrådets daværende formand Ole Ehlers. Til spørgsmålet om, hvorvidt andre i menighedsrådet blev orienteret om sagen, har Peter Skov-Jakobsen i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad fortalt, at medarbejderen, som stod frem med anklagen, meddelte biskoppen, at ”rådet var orienteret”. Daværende menighedsrådsformand Ole Ehlers vil ikke stille op til interview, ligesom han heller ikke vil udtale sig om, hvilke andre medlemmer af menighedsrådet der blev underrettet om anklagerne. Han henviser til den nuværende næstformand for menighedsrådet for udtalelser om sagen. Også formand for menighedsrådet i Københavns Domkirke Jeppe Hedaa henviser til næstformand Hanne Sundin, der fungerer som kontaktperson til personalet. Udover at være næstformand i domkirken, har Hanne Sundin siden februar i år været direktør i Grænseforeningen, hvor biskop Peter Skov-Jakobsen er bestyrelsesformand. I det “civile” liv har Hanne Sundin altså Peter Skov-Jakobsen som chef. Biskoppen og domprovsten, som er biskoppens stedfortræder, er i et vist omfang fælles om at udøve tilsynet med menighedsrådet. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de har drøftet denne alvorlige og tragiske sag, som miskrediterer domsognet og belaster folkekirkens renommé Kristine Garde Retsteolog Hanne Sundin har tidligere udtalt, at tilbage i 2014 ”gik menighedsrådet til politiet på baggrund af en fortælling”. Men at dette skulle dække over hele rådet afvises altså af flere tidligere medlemmer. I dag ønsker Hanne Sundin ikke at svare på, hvor mange i det daværende menighedsråd, der blev orienteret om sagen. Er det fordi, du ikke kender svaret? ”En blanding.” Hvad betyder det? ”Det betyder det, jeg siger.” Hvis man nu ikke ved, hvad man skal udlede af det? ”Det vil jeg ikke sige mere til. Der var medlemmer af menighedsrådet, der gik til politiet. Det var os, der bragte sagen videre til politiet.” Menighedsrådet? ”Medlemmer af menighedsrådet, ja.” Men du vil ikke komme nærmere ind på, hvor mange medlemmer? ”Nej.” Det har ikke været muligt at fastslå, om der var nogen udover de tre – daværende menighedsrådsformand Ole Ehlers, domprovst Anders Gadegaard og biskop Peter Skov-Jakobsen – der også kendte til sagen tilbage i 2014. Hverken biskoppen eller domprovsten fulgte op på sagen efterfølgende. Begge har pointeret, at de ikke har personaleansvar i denne sag. I et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad søndag skrev biskoppen: ”I den konkrete sag har menighedsrådet ledelsesansvaret for den person, som sagen drejer sig om, og jeg anerkender, at menighedsrådet dengang gik til politiet, men retrospektivt ville jeg ønske, at jeg havde talt indgående med menighedsrådet om sagen.” Biskop og domprovst kan ikke lægge ansvar fra sig Man kan som biskop og domprovst imidlertid ikke fraskrive sig et personaleansvar, siger retsteolog Kristine Garde. Hun henviser til det, man kalder ”fødte medlemmer” af et menighedsråd, som i Vor Frue Kirke består af kirkens præstestand på seks personer – herunder også domprovst Anders Gadegaard. ”Som ansættelsesmyndighed for de kirkeligt ansatte har menighedsrådet et arbejdsgiveransvar for, at arbejdsmiljøet ved kirken er i orden, og en arbejdsgiverpligt til at gribe ind, hvis det ikke er tilfældet. Da præsterne er medlemmer af menighedsrådet, er de fuldgyldige arbejdsgiverrepræsentanter og derfor medansvarlige for arbejdsmiljøet blandt de ansatte, også selv om de arbejder sammen med dem.” Derfor, siger Kristine Garde, kan domprovsten ikke fralægge sig ansvaret i den givne sag, fordi han – ligesom de øvrige præster – har en del af medarbejderansvaret i kraft af sin plads i menighedsrådet. ”At han som sognepræst og domprovst så at sige har to kasketter på, er ikke i sig selv et problem. Det kan tværtimod være en fordel. Når han sidder i menighedsrådet og medvirker i administrationen af domsognet, får han førstehåndsindblik i forhold, han som domprovst, altså næste instans, må overveje at reagere på, hvis han ikke allerede har gjort det i menighedsråds regi. Domprovstehatten sidder altid oven på sognepræstehatten.” Implicerer det biskop Peter Skov-Jakobsen yderligere? ”Ja, biskoppen og domprovsten, som er biskoppens stedfortræder, er i et vist omfang fælles om at udøve tilsynet med menighedsrådet. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de har drøftet denne alvorlige og tragiske sag, som miskrediterer domsognet og belaster folkekirkens renommé. Der kan næppe herske nogen tvivl om, at domprovsten har en moralsk og embedsmæssig pligt til at drøfte en sådan sag med biskoppen med henblik på at reagere adækvat (fyldestgørende, red.) i situationen. Det har de måske også gjort tilbage i 2014, mens det er mere uklart, hvad der er sket siden da – og på det seneste.” Kristeligt Dagblad har forelagt domprovst Anders Gadegaard kritikken, som ikke er vendt tilbage, og biskop Peter Skov-Jakobsen, som ikke har yderligere at tilføje, ligesom han ikke ønsker at stille op til interview om sagen. Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har igangsat en undersøgelse af sagen i Københavns Domkirke. I en pressemeddelelse mandag meddeler ministeriet, at resultaterne fra undersøgelsen, som gennemføres af advokatselskabet Kromann Reumert, forventes modtaget efter sommerferien.