<p>”Min viden og erfaring er ikke gået på pension endnu, så det er jeg heller ikke,” siger murer Per Kammer Nielsen, som er blevet på arbejdsmarkedet, selvom han fylder 80 år i maj.</p><p>Han er en af de seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage.&nbsp;</p><p>Friske tal fra Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet viser, at det især er blandt de 63 til 66-årige, der er sket en markant udvikling. Således var 19 procent i den aldersgruppe i arbejde i 2002, mens andelen i dag nærmer sig de 60 procent. Og ved folkepensionsalderen, 67 år, er 33 procent fortsat i arbejde. Det oplyser nationaløkonom og leder af videnscentret, Mona Larsen.</p><p>Ifølge hende er der flere grunde til,<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/mange-seniorer-er-glade-arbejde-isaer-maend-oplever-jobbet-som-et-holdepunkt”> at så mange fortsætter deres arbejdsliv</a> i stedet for at tage hul på deres otium.</p><p>”Siden slutningen af 90’erne har der været solid politisk fokus på området, der er indført flere ‘præmier’ for at fortsætte, samtidig med at mulighederne for at gå tidligt er mere begrænsede. Der er skruet på rigtigt mange knapper, og resultatet kan ses,” siger Mona Larsen, der har lagt mærke til, at der i toget om morgenen på vej til arbejde, er mange gråhårede, “sådan som hun efterhånden også selv er”.</p><p>Også kulturen på arbejdsmarkedet har ændret sig, så man ikke i så høj grad ser en bagkant for sit arbejdsliv. Således viser en spørgeundersøgelse fra Aalborg Universitet sidste år, at 72 procent af de adspurgte svarede enten “aldrig” eller angav en alder over 65 år på spørgsmålet, hvornår man er for gammel til at arbejde 20 timer om ugen.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d129209a-f2e5-4741-bc54-2ddac4013807″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Flere virksomheder har succes med ar ansætte og fastholde seniorer. Fotoet her er fra KN Beholderfabrik &amp; Miljøteknik A/S ved Køge.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20250603-150202-4.jpg?itok=2sqGLeJZ” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Flere virksomheder har succes med ar ansætte og fastholde seniorer. Fotoet her er fra KN Beholderfabrik &amp; Miljøteknik A/S ved Køge. Foto: Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Fortryder, de gik på pension</h2><p>Det billede genkender Andreas Østergaard Hartington, som er underdirektør i Pensionspolitik og Analyse. Deres tal viser ligefrem, at flere af dem, der er gået på pension, ligefrem fortryder og vender tilbage til en eller anden form for arbejde.</p><p>”Man har måske prøvet at være på pension og tænker, at det er alligevel ikke lige mig, og så søger man en kortere ansættelse eller nogle timer om ugen for at få et arbejdsfællesskab og mere mening i hverdagen. Det tæller nok også, at man i dag ikke bliver skåret i folkepensionen, hvis man begynder at arbejde igen,” siger han.</p><p>I 2015 var der således 7423 pensionister, der fortrød, mens tallet i 2024 var 11.579.</p><p>En anden mulig forklaring på, at flere seniorer bliver i arbejde, er den positive spiral, som flere ældre kolleger på arbejdspladsen kan give, oplyser Mona Larsen.</p><p>”Når en arbejdsplads har ældre kolleger, der har en god værdi, er gode at sparre med og som bliver behandlet ordentligt, kan man selv se, at det fungerer. Det smitter på den gode måde. Men det smitter også, hvis ældre kolleger bliver fyret. For dét har man ikke lyst til at udsætte sig selv for.”</p><h2>Tilfredsheden er faldet</h2><p>Selvom de arbejdende seniorers tilfredshed stadig ligger højt, er den faldet en smule de seneste 20 år. Og det kom lidt bag på Mona Larsen.</p><p>”En af grundene kan være, at nogle arbejdende seniorer har en anden profil end for 20 år siden. For eksempel er der flere, som i dag giver udtryk for, at de ikke har så godt et helbred. Det bunder blandt andet i, at når muligheden for at gå på efterløn er blevet ringere, har vi flere på arbejdsmarkedet, som i ‘gamle dage’ ville have forladt det tidligere,” siger hun.</p><p>Også et stigende krav om brug af ny teknologi kan bære sin del af forklaringen, eftersom dem, der er udfordret af den del, i samme periode er steget fra 24 procent til 31 procent. Også arbejdsdagens længde kan være et problem. Og det er her, ønsket om større fleksibilitet kommer ind, mener Mona Larsen.</p><p>”Hvordan får vi den sidste del af arbejdslivet til at hænge fornuftigt sammen, ligger der stadig en udfordring i.”</p><p>Men mange seniorer kender heller ikke selv til muligheden for <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/fremtidens-arbejdsliv-bliver-mere-flydende-og-individualiseret”>mere fleksible forhold</a>, siger Karin Liltorp, der er forperson i Foreningen for det Fleksible Arbejdsliv.</p><p>”Det handler om en kulturændring på arbejdspladserne, for selvfølgelig kan det lade sig gøre. Mange af de seniorer, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, har været i deres job længe, så chefen ved jo, at de er gode nok. Man kunne begynde med at spørge, om 20 timer om ugen er en mulighed, for så vil man kunne blive i årevis.”</p><p>Nedsat tid er nu ikke lige noget, Per Kammer Nielsen har i kikkerten.</p><p>”For det første kan jeg godt lide mit fag, for det andet er jeg så heldig at have et godt helbred. Men fleksibilitet er godt: Nogle dage er arbejdet fysisk, andre dage er jeg ude som byggesagkyndig,” siger Per Kammer Nielsen, der lige nu også er tovholder for sit fag på et wellness- og kursuscenterbyggeri.</p>

<p>En person er blevet anholdt i Greve, i forbindelse med hvad politiet beskriver som et mistænkeligt forhold.</p><p>Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi lørdag ved middagstid til Ekstra Bladet.</p><p>- Det er for tidligt at sige mere, og vi holder kortene lidt tæt på kroppen, siger vagtchefen til mediet.</p><p>Efterforskningen fortsætter med undersøgelser på stedet og afhøringer, lyder det.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er brug for et værn mod nepotisme i Folketinget, mener Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen.&nbsp;</p><p>Helt konkret siger han til &nbsp;<a href=”https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2026-02-26-folketingsvalg-2026″ target=”_blank”>TV 2</a>, at Folketingets medlemmer ikke bør kunne ansætte hverken familiemedlemmer eller ægtefæller. Han har desuden sendt et forslag om det til den øverste ledelse i Folketinget, Folketingets Præsidium.&nbsp;</p><p>Lund-Nielsens forslag er en reaktion på, at løsgænger Jacob Harris har registreret sin hustru som medarbejder i Folketinget. Ifølge TV 2 betyder registreringen, at Jacob Harris vil få udbetalt et beløb hver måned, da folketingsmedlemmer får et månedligt beløb til ansættelser på 58.449 kroner og et beløb til såkaldt ekspertbistand på 23.239 kroner.</p><p>Jacob Harris afviser til samme medie, at der er tale om nepotisme, ligesom han afviser at have ansat sin &nbsp;hustru for pengenes skyld. Han henviser til, at hustruen “ikke engang har fået en ansættelseskontrakt eller løn.”&nbsp;</p><p>Over for <a href=”https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/ansaetter-sin-kone-i-folketinget/11140752″ target=”_blank”>Ekstra Bladet</a> begrunder han ansættelsen med, at han “ikke stoler på ret mange [på Christiansborg]”. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er hustruen blevet registeret som koordinator under “medlemssekretær” for en løsgænger.&nbsp;</p><p>Jacob Harris er som ganske nyvalgt folketingsmedlem blevet et kendt navn i medierne, da han allerede fire dage efter valgdagen den 24. marts<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/weekenden-har-staaet-i-ekskluderingens-tegn-vi-skal-vaenne-os-til-flere-i-fremtiden-siger”> blev ekskluderet </a>fra partiet Borgernes Parti for at have&nbsp;forbrudt partiets tro- og loverklæring og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet.</p><p>Jacob Harris har efter ekskluderingen understreget, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.&nbsp;</p>

<p>Efter en kort pause torsdag og fredag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering på Færøerne lørdag.</p><p>Forhandlingerne begynder klokken 10.30 færøsk tid, skriver det færøske medie dagur.fo. Det er klokken 11.30 dansk tid.</p><p>Det er formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen, som er blevet udpeget til at lede regeringsforhandlingerne.</p><p>Siden mandag har han forhandlet med det borgerlige parti Sambandsflokkurin og det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.</p><p>Beinir Johannesen har tidligere sagt, at han håber på at have et udkast til et regeringsgrundlag klar inden påskesøndag.</p><p>- Jeg tror, at vi nærmer os at have et udkast klar, sagde han til den færøske radiokanal FM1 onsdag og tilføjede:</p><p>- Jeg mener, at det også har betydning for Færøerne, at man har en bred regering, som kan skabe nogle varige løsninger, der gavner det færøske folk.</p><p>Der er pause igen i forhandlingerne søndag og mandag. De begynder igen tirsdag.</p><p>I første omgang har Beinir Johannesen en tidsfrist for at danne ny regering senest 10. april.</p><p>Valget til det færøske parlament, Lagtinget, fandt sted torsdag i sidste uge.</p><p>Her endte Fólkaflokkurin som det største parti med 26,7 procent af stemmerne og ni mandater.</p><p>Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin fik henholdsvis syv og seks mandater.</p><p>Dermed vil de tre partier, hvis de indgår et regeringssamarbejde, have et flertal på 24 mandater.</p><p>Der sidder 33 politikere i Lagtinget.</p><p>Frem til det færøske valg var det Javnaðarflokkurin, der stod i spidsen for regeringen med afgående lagmand Aksel V. Johannesen.</p><p>Han er onkel til 29-årige Beinir Johannesen, som står til at blive Færøernes næste lagmand.</p><p>Ender Beinir Johannesen med at blive ny lagmand, vil han være den yngste nogensinde.</p><p>Syv partier har fået en plads i Lagtinget efter valget, hvor 89,5 procent af de over 39.000 stemmeberettigede færinger afgav en stemme.</p><p>Ud over de tre partier, der forhandler om en ny regering, blev også det venstreorienterede parti Tjóðveldi, socialliberale Framsókn, det kristne parti Miðflokkurin og selvstyrepartiet Sjálvstýri valgt ind i Lagtinget.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 19 er såret efter et russisk droneangreb på et marked i den ukrainske by Nikopol tæt ved frontlinjen.</p><p>Det oplyser de ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Angrebet ramte byen klokken 09.50 lokal tid lørdag formiddag.</p><p>De dræbte var tre kvinder og to mænd, skriver guvernøren i regionen Dnipropetrovsk, Oleksandr Ganja, på beskedtjenesten Telegram.</p><p>Blandt de sårede er en 14-årig pige, som er i kritisk tilstand.</p><p>Nikopol ligger ud til floden Dnipro i det sydlige Ukraine.</p><p>I et andet angreb, som ramte Kharkiv i det nordøstlige Ukraine lørdag morgen, blev fem personer såret, oplyser det lokale politi.</p><p>Og i Sumy-regionen blev 11 personer såret i flere angreb, der ramte beboelsesområder og civil infrastruktur natten til lørdag.</p><p>Mens russisk militær angreb flere mål i Ukraine, blev regionen Rostov i det sydlige Rusland tidligt lørdag ramt af ukrainske drone- og missilangreb, skriver regionens guvernør, Jurij Sljusar, på Telegram.</p><p>Mindst én person er død, og fire andre er kommet alvorligt til skade i Rostov.</p><p>Lørdagens angreb finder sted, dagen efter at Rusland – ifølge Ukraines regering – sendte næsten 600 droner og missiler ind over landet.</p><p>Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har han anmodet Rusland om en våbenhvile i anledning af påsken, men styret i Kreml afviser at have modtaget en sådan anmodning.</p><p>Zelenskyj gjorde fredag status over krigen og sagde her, at de ukrainske styrker står stærkere ved frontlinjen, end de har gjort de foregående ti måneder i krigen.</p><p>Han fortalte desuden, at han har inviteret en delegation fra USA til Ukraines hovedstad, Kyiv, for at forsøge at genoptage fredsforhandlingerne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Størstedelen af de færger, som søndag sejler mellem Hirtshals og Norge, er blevet aflyst på grund af et varsel om storm i det sydlige Norge.</p><p>Det fremgår af selskaberne Fjord Line og Color Lines hjemmesider.</p><p>Fjord Line har stadig en enkelt afgang fra Hirtshals søndag aften.</p><p>Color Lines kommunikationschef oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at man har fremrykket en færge, som skulle have sejlet fra Larvik søndag morgen klokken 08.00, til klokken 03.30 natten til søndag.</p><p>Den pågældende afgang sejler retur fra Hirtshals klokken 12.50.</p><p>Resten af Color Lines afgange søndag er blevet aflyst.</p><p>Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsendte fredag et varsel om, at Nordjylland kunne blive ramt af stormende kuling påskedag.</p><p>Varslet gælder fra søndag klokken 11.00 til klokken 20.00 i kommunerne Thisted, Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn og Læsø.</p><p>På det sociale medie X skriver DMI lørdag formiddag, at bølgerne i Skagerrak potentielt kan blive 10 til 11 meter høje søndag eftermiddag.</p><p>Meteorologerne i Norge har udsendt et rødt varsel, som gælder for det sydvestlige Norge søndag.</p><p>Ifølge NTB opfordres man til at blive indendørs, ligesom der er stor risiko for, at der kan ske skader på bygninger, infrastruktur og elnettet i området.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I de første fire måneder efter ankomsten til Danmark arbejdede de uden at få løn.</p><p>De var på job mellem 70 og 90 timer hver uge. De sov under usle forhold i små værelser. Og så blev de udsat for trusler.</p><p>Sådan var forholdene for otte vietnamesiske kvinder, hvis arbejdskraft blev groft udnyttet på neglesaloner i Nordsjælland – i hvert fald ifølge anklagemyndighedens påstand.</p><p>Vilkårene for de otte lignede slaveri, står der i et anklageskrift, som Ritzau har fået en kopi af.</p><p>I tiltalen gøres to kvinder og en mand ansvarlige for, at de otte blev lokket hertil med et løfte om en månedsløn på 30.000 kroner, men virkeligheden var altså helt anderledes.</p><p>Først efter fire måneders arbejde blev der betalt for deres indsats med at file, lakere og lime kundernes negle.</p><p>Timelønnen var mellem 9 og 29 kroner, men pengene blev sendt direkte til deres familier i Vietnam, hævdes det.</p><p>De boede desuden under kummerlige forhold.</p><p>Således måtte fire personer deles om et værelse på lidt mere end ti kvadratmeter, hvor de sov på tynde madrasser på gulvet. Egen nøgle havde de ikke.</p><p>Hvis de otte protesterede, blev de – stadig ifølge anklageskriftet – truet med at blive meldt til myndighederne og sendt tilbage til Vietnam med en stor gæld.</p><p>Siden august sidste år har de tre tiltalte siddet varetægtsfængslet. De nægter sig skyldige i tiltalen om menneskehandel.</p><p>En af forsvarerne, som Ritzau har kontaktet, ønsker ikke at udtale sig inden straffesagen, som indledes 6. maj i Retten i Helsingør.</p><p>Den påståede udnyttelse gav “en større økonomisk gevinst”, står der i anklageskriftet, hvor der er rejst krav om konfiskation af 1,1 million kroner.</p><p>At der rejses straffesager om menneskehandel, er forholdsvist sjældent.</p><p>Senest blev tre thailandske statsborgere i november og december dog dømt for den særlige kriminalitet.</p><p>De havde udnyttet syv kvinder, der arbejdede på bordeller, konkluderede byretterne i Kolding og Sønderborg i to domme, som er under anke til landsretten.</p><p>Center mod Menneskehandel har oplyst, at næsten 100 personer sidste år af centrets medarbejdere blev vurderet til at have været udsat for menneskehandel.</p><p>Men kun i få tilfælde er der altså ifølge politi og anklagemyndighed grundlag for at rejse en egentlig straffesag.</p><p>Hos centret har man ændret kurs, fortalte lederen, Trine Ingemansen, i januar til Ritzau.</p><p>Tidligere var rollen at yde en social indsats. Nu bestræber centret sig også på at politianmelde flest mulige sager i anonymiseret form, ligesom man forsøger at motivere folk til selv at gå til politiet.</p><p>I Syd- og Sønderjyllands Politi har man ansvaret for at følge området på landsplan.</p><p>Her sagde vicepolitiinspektør Sønke Iwersen i vinter, at det er vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt omfanget af menneskehandel faktisk er øget.</p><p>- Det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund, har han bemærket.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere, der har en kræftdiagnose i bagagen, har ikke haft sex i det forgangne år end personer, der ikke har haft kræft.</p><p>Det viser et nyt studie, om hvordan kræft og kræftbehandling påvirker seksualitet, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.</p><p>Ifølge studiet har 42 procent af kvinder, der har haft kræft, ikke haft sex det seneste år – mod 20 procent af kvinder uden kræft.</p><p>For mænd er tallene henholdsvis 34 procent og 13 procent.</p><p>- Det har overrasket mig, hvor udbredte de seksuelle senfølger er – også blandt mennesker med kræftformer, hvor vi normalt ikke forbinder sygdommen med seksualitet.</p><p>- Vi ser problemer på tværs af kræfttyper, køn og alder, siger psykolog Pernille Bidstrup, der er ph.d. og teamleder i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.</p><p>Forskerne har kigget på data fra 4085 kræftoverlevere og tal for 58.590 personer uden kræft, som har været en del af det store Projekt Sexus’ studie.</p><p>Studiet viser, at otte procent af kvinder, der har haft kræft, har oplevet at have smerter i underlivet ved sex mod fem procent blandt kvinder uden kræft.</p><p>Samtidig peger undersøgelserne også på, at rejsningsproblemer er mere udbredte blandt mænd, der har haft kræft, end mænd uden.</p><p>- Seksuel sundhed har stor betydning for livskvaliteten, og det skal vi tage alvorligt. Vores resultater viser tydeligt, at det er et udbredt problem blandt mennesker, der har haft kræft, og det kalder på konkrete løsninger, siger læge og ph.d.-studerende Cecilie Madsen i pressemeddelelsen.</p><p>Forskerne har også udarbejdet et undervisningsprogram, som skal sikre, at sundhedsprofessionelle er bedre rustet til at tale med patienter om seksuel sundhed.</p><p>Undervisningen er blevet afprøvet på Rigshospitalet, og det skal nu evalueres.</p><p>Forskningen er blandt andet blevet til på baggrund af en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse, skriver organisationen i pressemeddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Industriområdet Mahshahr Special Petrochemical Zone i den iranske provins Khuzestan er lørdag blevet udsat for israelsk-amerikanske angreb.</p><p>Det rapporterer det iranske medie ISNA ifølge Reuters.</p><p>Det er endnu uklart, om der er tilskadekomne eller dræbte i angrebet.</p><p>Ifølge det iranske nyhedsbureau Fars er tre virksomheder blevet ramt.</p><p>Samtidig er der meldinger om et andet angreb, der ramte et område omkring et atomkraftværk i Bushehr, og et tredje angreb, der ramte en passagerterminal ved en grænseovergang mellem Iran og Irak.</p><p>En vagt på atomkraftværket i Bushehr blev dræbt i angrebet, og en bygning på atomkraftværkets grund blev beskadiget, oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X.</p><p>På grænsen mellem Iran og Irak mistede en irakisk chauffør livet, mens fem andre irakere kom alvorligt til skade.</p><p>Som følge af angrebet har de irakiske myndigheder lukket grænseovergangen.</p><p>Et fjerde angreb har ramt en cementfabrik i Bandar Khamir i det sydlige Iran, oplyser Ahmad Nafisi, der er viceguvernør i provinsen Hormozgan ifølge Tasnim. Ingen personer er kommet til skade i dette angreb.</p><p>Mahshahr Special Petrochemical Zone var det første sted, hvorfra der lørdag formiddag var meldinger om angreb. Zonen ligger tæt på kysten ud til Den Persiske Golf – cirka 90 kilometer fra grænsen til Irak.</p><p>Industriområdet omfatter en lang række anlæg, der bearbejder olie og gas og producerer kemiske produkter.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere truet med at angribe iranske kraftværker og energiinfrastruktur, hvis ikke Iran genåbner Hormuzstrædet.</p><p>Hormuzstrædet bliver under normale omstændigheder brugt til at sejle olie og naturgas ud fra landene omkring Den Persiske Golf.</p><p>Trump har flere gange forlænget fristen for, hvornår USA vil begynde at bombe kraftværkerne. Det skyldes fremdrift i forhandlinger om krigen, som ifølge Trump foregår mellem Iran og USA.</p><p>Han har senest sagt, at USA ikke vil angribe de iranske kraftværker frem til mandag 6. april klokken 20 lokal tid.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Først et stille hej til rødhalsen, der har ventet uden for døren hele vinteren og altid nejer så yndigt, når den får lidt krummer. Men se, der er to! De er helt ens, men jeg ved det, at det er hunnen, som endelig har fundet hannen på det sædvanlige mødested, Sølillevej 6, efter at han har siddet og sunget sin spæde sang i uger. Dagens første forårsglæde.</p><p dir=”ltr”>Ned over gårdspladsen, fordi jeg vil fotografere hestehovens blomster, der er så fine nu. De vokser tæt omkring grøften, hvor de fylder alt hele sommeren med deres kæmpe blade, men endnu er det kun de mærkelige blomster, der kommer så tidligt og ikke ligner nogen anden blomst. Bare en stor, kødfarvet sag, der ormer sig op af jorden. Nogen kalder dem skræpper, som er noget helt andet.</p><p dir=”ltr”>Det er H.C. Andersens skyld, for i “Den grimme ælling” skriver han, at “Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til&nbsp; vandet voksede store skræppeblade … og her lå en and på sin rede; hun skulle ruge sine små ællinger ud.”</p><h2>Slut med gækkefest</h2><p dir=”ltr”>Der var ingen and i mine skræpper (hestehov), men tænk, der var fyldt med sommerfugle omkring og på dem. Nældens takvinge, som har overvintret i ly og læ alle mulige steder, men da temperaturen nåede 12 grader, strakte de vingerne og fløj ud i foråret, hvor de omgående kunne mærke duften fra hestehovens blomster og kastede sig over dem for at suge årets første dråber nektar i sig.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De havde selskab af 10 humlebier og 50 honningbier, og aldrig før har jeg tænkt på, at denne grimme blomst er fyldt med sød nektar. Plukkede en enkelt til vores helt specielle hestehovs-vase. Dagens anden forårsglæde.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”647ca413-c3f3-4b2e-a1b2-662166420529″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Vi har en speciel lille vase, der bruges til hestehovens blomst. Både blomst og vase har nemlig samme fine mønster, frit efter Fibunacci. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20260401-120342-3.jpg?itok=4wJ5hHIw” width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Vi har en speciel lille vase, der bruges til hestehovens blomst. Både blomst og vase har nemlig samme fine mønster, frit efter Fibunacci. Foto: Søren Ryge Petersen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Østpå ned igennem haven, hvor alle gækkerne er ved at slutte festen for i år, men det gør ikke noget, for nu er mine 10.000 påskeliljer på vej. De grønne spirer har været fremme længe, blomsterknopperne også, men nu er de svagt gule, og så fortæller de mig, at jeg gerne må plukke en stor håndfuld, mindst 50, og sætte dem ind i varmen, mens jeg nynner Grundtvigs “Påskeblomst, hvad vil du her”. I morgen er de sprunget ud i den fineste gul-hvide sky.&nbsp;</p><h2>Fugleprogrammet slås til</h2><p dir=”ltr”>Derpå fem minutters pibe-pause ved sommerhuset og slå fugle-programmet til. Det er usynligt småtteri det meste, men så er det godt, at man efterhånden har lært stemmerne, og at mobilen med Merlin-appen er i lommen, hvis der er tvivl. Det blev til et par gode håndfulde med gransangeren i spidsen og sangdroslen i krattet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Rødhalsen var fulgt med og kvidrede i mol fra pilebuskene, og derpå den svære, som jeg har været længe om at kende, det lille, hyggelige “tik-ke-lit” fra stillitsen. Og grønirisken og bogfinkens lidt tøvende sang, mens gulspurven, som jeg har mindst 20 af ved foderbrættet, venter lidt endnu med at tælle til syv, en af de nemmeste fuglestemmer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Vipstjerten er der også, kom på dato den 27. marts, barnebarnet Alfreds fødselsdag, og skovspurvenes pludren fra hækken og ravnen fra himlen, en sur solsort og 100 lykkelige lærker over marken. Hvad var livet dog uden alle disse fugle, selv om der kommer mange flere, og mine svaler først lige er begyndt på den ufatteligt lange rejse fra et sted i Sydafrika til min lille plet på Djursland. 14.000 kilometer.&nbsp;</p><h2>Brudt ud af mulden</h2><p dir=”ltr”>Og se så dér. Forårets mest potente vækst. Mine elskede martagonliljer, som har vokset hernede i snart mange år og bliver meterhøje i løbet af de næste måneder. De er brudt af mulden nu – som Johs. V. Jensen skriver så flot om vintergækken – med buttede, lysgrønne, løfterige skud, og jeg fatter ikke, hvordan de kan bryde op igennem jorden uden at få en skramme. Dagens tredje forårsglæde. Lige så stor i dag, som når de springer ud til sankthans.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”2a824bad-cdb9-47c4-b28c-8447fff65ff4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Martagonliljerne kommer frem med havens fedeste, mest potente skud og giver et gib af glæde. Om tre måneder er de meterhøje.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20260401-120342-4.jpg?itok=wLlLNs0I” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Martagonliljerne kommer frem med havens fedeste, mest potente skud og giver et gib af glæde. Om tre måneder er de meterhøje. Foto: Søren Ryge Petersen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>For sådan er min lille, grønne sjæl indrettet. Det er jo derfor, at jeg nulrer rundt derude hver dag i disse forårsmåneder, for allerede når mine 2000 tulipaner har næserne fremme, kan jeg stå og glo på dem længe og synes, at de er mindst lige så smukke nu, som når de blomstrer i alverdens farver i maj. Og kigge lige så længe på rækkerne af pæoner, der i dag stak de første, blank-røde skud op af jorden, mens vore 800 meter Ribes-hække har fået grønne spidser på hvert eneste af de millioner af knopper, og om et par uger “grøn er vårens hæk” (Poul Møller).</p><h2>Kartofler lagt til spiring</h2><p dir=”ltr”>Selvfølgelig var der også knaldgule vorterod, der sprang ud i solen med lydløse blop, da jeg gik tilbage til huset. Og selvfølgelig var martsviolerne med på den og gav en lillebitte buket til Cathrine, og desuden kan jeg hilse og sige, at kartoflerne er lagt til spiring i soveværelset, og at jeg har bestilt 500 styk franske anemoner, men venter lidt med at købe frø, for selvom det har været en strålende, næsten lykkelig forårsdag, så er jorden stadig alt for kold til at putte frø i jorden.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det gode tip er, at man skal vente med frøene, indtil alle ukrudtsfrøene i jorden er begyndt at spire, og dem har jeg mange af. Lige nu er hele køkken-blomsterhaven sort jord, men bare vent – der ligger en million frø af valmuer og kongelys og fuglegræs og meget mere og venter på at spire. Helt af sig selv.</p>