<p dir=”ltr”>Hvorfor skal butikker partout reklamere med&nbsp;”sale”,<em>&nbsp;</em>når de mener udsalg, hvad er et&nbsp;”outlet”, og hvorfor hænger der&nbsp;”limited editions” og&nbsp;”new arrivals” på tøjstativerne?&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Blandt sproginteresserede har det længe været en hobby at udskamme en lang række engelske ord, som uforklarligt finder vej til dansktalende munde på trods af muldduftende og bøgebladsblafrende danske alternativer. Lytter man til debattører som Jarl Cordua (sidder i Dansk Sprognævns bestyrelse), får man indtryk af, at engelske låneord breder sig som en invasiv art, som må forkulles med flammekastere eller få hele rodnettet trukket op med harver.</p><p dir=”ltr”>Den afgående regering efterspurgte åndelig oprustning. Et af våbnene i den mundering var en merbevilling til Dansk Sprognævn for at give det et stålsat greb om nældernes engelske rødder.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Bevillingen nåede ikke frem til sprognævnet i Bogense før folketingsvalget, men nævnet har alligevel fornemmet tidsånden og den fungerende kulturminister Jakob Engel-Schmidts (Mod) vink med et geværløb og har taget hul på sin del af kampen om sproget.</p><p dir=”ltr”>I forbindelse med sprogfestivallen Sprogense i den forløbne weekend har <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/er-laaneord-nice-eller-cringe-ny-kampagne-skal-finde-de-engelske-ord-vi-helst-vil-undvaere”>nævnet lanceret kampagnen</a> “Kan vi på dansk?”. Interesserede opfordres til i et skema på nævnets hjemmeside at anføre de engelske ord, de allerhelst så luget ud af den danske sproghave.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Inspiration til arbejde som dette henter sprognævnet i mange lande. Frankrig bryster sig for eksempel af, at det lykkedes at omdøbe en computer til en&nbsp;”ordinateur”<em>,&nbsp;</em>i Island kalder de en pc for en&nbsp;”tölva”, som er en kinky kombination af ordene&nbsp;”tala” (tal) og&nbsp;”völva” (spåkone/seer).&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På islandsk taler man altså om en “tal-spåkone”. I Norge foreslår&nbsp; Språkrådet norske ord som erstatning for nye engelske. For eksempel er&nbsp;”minnepin”<em>&nbsp;</em>foreslået i stedet for usb-stik/memory stick,&nbsp;”strømmetjeneste”&nbsp;i stedet for streamingtjeneste,&nbsp;”nettbrett” i stedet for iPad/tablet, og min personlige favorit,&nbsp;”datasnok”,&nbsp;til at erstatte&nbsp;”hacker<em>”.&nbsp;</em>&nbsp;</p><h2>Stort problem?</h2><p dir=”ltr”>Alt efter temperament og indsigt kunne man hævde, at problemet ikke er så stort. De fleste forskere vurderer, at antallet af engelske låneord i dansk i øjeblikket ligger under to procent. Det opleves måske anderledes, fordi engelsk fylder meget i bestemte domæner af dansk.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det meste af den digitale innovation er kommet til os fra USA, og sproget herom har følgelig været engelsk: Vi&nbsp;”scroller<em>”&nbsp;</em>på vores digitale&nbsp;”feed”<em>,&nbsp;</em>på&nbsp;”dating-apps” “swiper”&nbsp;vi til den ene eller anden side, her kan vi også&nbsp;”ghoste”&nbsp;en samtalepartner, hvis videre kontakt ensidigt er uønsket.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Danske akademikere er nødt til at kunne læse og formulere deres forskning på verdenssproget engelsk, og virksomhedsledelse henter sine primære&nbsp;”style cues”&nbsp;fra engelsk. Det er ikke kun i Danmarks internationalt orienterede virksomheder, at lederen hedder en “CEO”, (chief executive officer), eller at den økonomiansvarlige hedder en CFO (chief financial officer). Går man til konference i disse verdener, gør man klogt i at&nbsp;”aligne”&nbsp;sine forventninger, fokusere på virksomhedens&nbsp;”pipeline”&nbsp;og kende begreberne&nbsp;”branding”<em>, “</em>must win battles”<em> </em>og&nbsp;”blue ocean strategy”<em>.&nbsp;</em></p><h2>Umulig kamp</h2><p dir=”ltr”>Med et fordansket engelsk låneord vil jeg her tillade mig at&nbsp;”kalde den<em>”</em>. Altså at udpege, hvad der for mange må være indlysende: Man kan ikke dampbøje millioner af sprogbrugeres ordforråd og valgte vendinger i den form, begavede designere måtte se for sig. Øvelsen har alt væsentligt til fælles med kong Knud den Stores ordre til bølgerne i havstokken om at holde sig tilbage. Det gjorde de ikke.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det meste af utilfredsheden ved engelske låneord kommer af, at yngre generationer taler anderledes end ældre. Det kommer som et chok for de fleste i Matadors afsnit tre, som skal forestille at foregå i 1930, at en af Vicky Arnesens (født Hackel) swingpjattede venner udbryder: “Nej, hvor&nbsp;<em>nice</em>!” om en elegant pelskrave.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Man bruger sprog til at signalere et fællesskab, en samhørighed med sin modtager. Det gør jeg i mindst lige så høj grad som unge. Som læsere af denne klumme har I forhåbentligt påskønnet, at jeg blev i våbenmetaforen, da jeg fortsatte med&nbsp;”mundering<em>”&nbsp;</em>i forlængelse af&nbsp;”åndelig oprustning”<em>.&nbsp;</em></p><p dir=”ltr”>Jeg nikker også indforstået til jer, når jeg skriver&nbsp;”partout” –<em>&nbsp;</em>I ved, det kommer fra fransk. Hvem lagde mærke til, at jeg udnævnte en fritidsbeskæftigelse til at være en&nbsp;”hobby”? Oprindeligt betød det på engelsk en lille pony, som i overført betydning blev til en kæphest. Lex.dk fortæller, at det dukkede op i dansk efter 1945 som en del af en generel anglo-amerikansk påvirkning. Vi oplever knap ordet hobby som engelsk længere, som det for eksempel også er tilfældet med ordet&nbsp;weekend<em>,</em>&nbsp;som Henrik Cavling introducerede i dansk presse i 1904.&nbsp;</p><h2>Anledning til kinky debat</h2><p dir=”ltr”>Sprognævnets indsamlingsinitiativ kan give os alle sammen en fin anledning til at overveje, hvornår og hvorfor vi bruger engelske eller andre fremmedsprog i vores daglige omgang med dansk. Som født i Wales i 1962 og vokset op i Danmark siden 1964 burde jeg være mere naturligt tosproget end så mange andre. Men det er ikke kun derfor, at jeg bruger relativt mange engelske vendinger. Jeg gør det også for at give mit sprog et personligt vandmærke, og for at variere det.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Her i klummen har jeg brugt&nbsp;”style cues”&nbsp;i stedet for ”at lade sig inspirere af”. Jeg synes, det er kortere og lyder mere raffineret, og for mig&nbsp;associerer det engelske ord generelt til en længere og kompliceret proces end bare at lade sig inspirere.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Jeg kaldte også islændingenes&nbsp;sammenfletning af tal og forudsigelser i&nbsp;”tölva”&nbsp;for “kinky”. Personligt opfatter jeg ordet som synonym for pudseløjerlig, original, vovet. Ordnet.dk definerer ordet som “unormal eller afvigende, ofte på en måde som virker både fascinerende og frastødende&nbsp;for eksempel om person, påklædning eller seksuel praksis”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hvis I læsere opfatter kinky sådan, burde jeg måske have valgt et andet. Min brug af ordet afslører min forkærlighed for at bruge seksuelle associationer, som i nogle kredse kan opfattes som en mild form for Tourettes.&nbsp;There you have it. Shoot me!&nbsp;</p>

<p>Forårssolen er ikke den eneste grund til, at de danske pensionskunder kan smile ekstra bredt her på den første dag i maj.</p><p>De kan nemlig også glæde sig over, at april blev en ekstraordinært god måned for deres pensionsdepoter.</p><p>Takket være en kraftig optur på aktiemarkederne vil mange nemlig opleve, at deres afkast for 2026 i løbet af måneden gik fra minus til plus i en grad, man sjældent har set.</p><p>- Hos os havde en kunde med middel risiko og 20 år til pensionen et foreløbigt afkast på minus 3 procent med udgangen af marts.</p><p>- I dag ligger samme kunde med et plus på 4 procent, så der har været en hel del medvind på cykelstien den seneste måned, siger investeringschef Andreas Stang fra Danica Pension.</p><p>Han peger på teknologiaktier som hovedforklaringen på, at april-afkastet har været så godt.</p><p>- Der er kommet en ny optimisme omkring kunstig intelligens og datacentre, der smitter af på mange it-aktier.</p><p>- Det gælder specielt dem, der har at gøre med mikrochips, harddiske og grafikkort, og som vil klare sig godt, uanset hvem der vinder kapløbet om at levere den bedste AI-model, siger Andreas Stang.</p><p>Hos PFA Pension har chefstrateg Tine Choi også noteret sig, at april har været ekstraordinært god for aktierne, og her er afkastet også gået fra røde tal til sorte.</p><p>- Afkastet og aktierne var jo skudt i bund i marts på grund af krigen i Iran, og så har de ellers taget turen opad igen – og endda endnu længere op – i takt med, at konflikten er trappet ned, siger Tine Choi.</p><p>- Og fordi teknologiaktierne også var faldet ret meget inden april, så skulle der heller ikke så meget til, for at de kunne levere en mærkbar procentvis stigning, siger hun.</p><p>Ikke desto mindre ulmer det fortsat i Mellemøsten, og der er stadig ikke fri passage for skibene i Hormuzstrædet.</p><p>Olieprisen er også fortsat høj, og på den måde kan det virke naturstridigt, at aktierekorderne fortsætter den kommende tid.</p><p>- Det kan gå begge veje, afhængigt af hvordan tingene udvikler sig. Men lige nu er det som om, at markedet stadig tror på, at der kommer en forhandling, og at Trump ikke er interesseret i at eskalere konflikten.</p><p>- Energipriserne er heller ikke steget så meget, at nogen forventer, at det ender i recession. Derfor tror jeg, at vi er i en periode lige nu, hvor investorerne simpelthen fokuserer på de positive ting, siger Tine Choi.</p><p>Andreas Stang forudser også en periode, hvor usikkerheden kan medføre nye, kraftige udsving i aktiekurserne.</p><p>- Det kan ramme helt ned på en region, en branche eller et specifikt selskab, der eksempelvis er afhængig af olie eller gas.</p><p>- Derfor handler det også om at finde det rigtige risikoniveau og den rigtige spredning, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den russiske skolelærer Pavel “Pasha” Talankin, der modtog en Oscar for den danskproducerede dokumentar “Mr. Nobody Against Putin” tidligere på året, har fundet sin forsvundne Oscar-statuette.</p><p>Den forsvandt, da han skulle med et fly fra New York i USA til den tyske storby Frankfurt.</p><p>Men Oscar-statuetten er nu lokaliseret og i sikkerhed i Frankfurt, bekræfter Lufthansa til TV 2.</p><p>- Vi kan bekræfte, at Oscar-statuetten er lokaliseret og nu er i sikkerhed i vores hænder i Frankfurt. Vi er i direkte kontakt med gæsten (Pavel Talankin, red.) for at arrangere dens tilbagevenden så hurtigt som muligt.</p><p>- Vi beklager dybt den ulejlighed, det har medført, og har undskyldt til ejeren. Den forsigtige og sikre håndtering af vores gæsters ejendele er af den højeste vigtighed for os, oplyser flyselskabets pressechef, Anja Lindenstein, i en mail til TV 2.</p><p>Pavel “Pasha” Talankin ville have den gyldne statuette, der vejer knap fire kilo og er cirka 35 centimeter høj, med i håndbagagen.</p><p>Men lufthavnens sikkerhedspersonale mente, at statuetten ville kunne bruges som et våben, hvorfor den blev lagt i en kasse og angiveligt kom i lastrummet.</p><p>Men da flyet landede, og Pavel “Pasha” Talankin ankom til Frankfurt, var kassen med statuetten i væk.</p><p>Det var dokumentarens instruktør, David Borenstein, der torsdag efterlyste Pavel “Pasha” Talankins statuette.</p><p>Det gjorde han ifølge TV 2 i et opslag på Facebook.</p><p>- Hvis du har nogen som helst oplysninger, så ræk venligst ud til os, skriver Borenstein blandt andet ifølge mediet.</p><p>”Mr. Nobody Against Putin”, der er produceret af det danske produktionsselskab Made in Copenhagen med danske Helle Faber i spidsen, modtog en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar ved årets uddeling, som fandt sted i marts.</p><p>Både Pavel “Pasha” Talankin, Helle Faber, David Borenstein og Alžběta Karásková fik hver overrakt en statuette for dokumentaren.</p><p>”Mr. Nobody Against Putin” følger Pavel “Pasha” Talankin, som dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.</p><p>Optagelserne er indsamlet til dokumentaren i hemmelighed, og Talankin flygtede siden fra Rusland og lever i dag i eksil.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Iran har afleveret et nyt forslag til USA gennem Pakistan, der fungerer som mægler i krigen mellem de to lande.</p><p>Det oplyser det statslige iranske nyhedsbureau Irna ifølge AFP fredag.</p><p>Ifølge statsmediet skulle det nye forslag være blevet afleveret torsdag aften.</p><p>Forslaget bliver i det iranske medie omtalt som det seneste forhandlingsforslag fra iransk side.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der opstod tumult foran scenen i Fælledparken i København, da Andreas Keil (S), som er beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune, holdt sin 1. maj-tale.</p><p>Keil, der afløste Peter Hummelgaard (S) som socialdemokratisk taler på scenen i hovedstaden, fortsatte dog sin tale.</p><p>- Det er ærgerligt for demokratiet, at de (demonstranterne, red.) skal gøre det. Heldigvis var der ikke så mange, siger han.</p><p>Det udviklede sig til slagsmål undervejs blandt demonstranter og tilhørere, som ikke ville have demonstranterne til at lave ballade.</p><p>Under talen blev der fyret op for båthorn, og demonstrationen handlede om konflikten i Gaza mellem Israel og palæstinensere.</p><p>Keil gennemførte sin tale, selv om han godt lagde mærke til situationen foran scenen, hvor politiet dog også var til stede.</p><p>- Det er vigtigt, at vi får kørt debatten. Vi er her for at snakke og debattere, og derfor synes jeg, at det var vigtigt at fortsætte. De skal ikke have lov til at afbryde os, siger Keil.</p><p>Han tilføjer, at han var forberedt på, at der kunne opstå tumult foran scenen.</p><p>De seneste to år er det således sket for Peter Hummelgaard, som efter planen også skulle have talt i Fælledparken i år, men som endte med at blive erstattet af Keil.</p><p>Den fungerende justitsminister skal nemlig være far for tredje gang, og Socialdemokratiet bekræftede over for Ritzau torsdag, at familieforøgelsen er årsagen til Peter Hummelgaards fravær i år. Hans hustru har termin i disse dage.</p><p>Hummelgaard deltog dog tidligere på fredagen i andre 1. maj-arrangementer.</p><p>- Jeg tør ikke spå om fødslen af en ny regering, men jeg tør godt spå om, at jeg har en ny lille datter, inden vi har en ny regering, sagde han i en tale hos 3F i Kastrup.</p><p>- Det er meget tæt på, og jeg tør godt spå om, at vi ikke har en ny regering, inden fødslen bliver sat i gang på hospitalet, tilføjede han.</p><p>Hummelgaard kaldte det sidste år for en “fuldstændig udemokratisk opførsel”, det demonstranterne leverede foran scenen.</p><p>ritzau/</p>

<p>Så snart jeg så, at <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/kendt-skuespiller-skal-vaere-doedsdoula-hvad-er-det”>filmstjernen Nicole Kidman havde fortalt om sin nye uddannelse</a>, anede jeg, at vi ville komme til at høre mere om det. Hun mistede for nylig sin mor og indså i den forbindelse, at hun vil være dødsdoula. Det er en person, der følger processen, når et menneske nærmer sig døden, og hjælper ham eller hende og de nærmeste med alt tænkeligt.</p><p>Når en verdensstjerne på den måde sætter et etisk anliggende på dagsordenen, skabes ofte genlyd, og der gik ikke mange dage, før DR2 i denne uge tog sagen op i Deadline ud fra tesen, at det ligner en falliterklæring, hvis vi professionaliserer en funktion, der vel hører det alment menneskelige til.</p><p>En kvinde, der rent faktisk er dødsdoula, Birgitte Agger Mote, fortalte i studiet om sit arbejde med i cirka tre måneder at være hos dem, der skal miste. Hun er et “uvildigt menneske”, der baner vej gennem komplicerede familierelationer og tager hånd om stemningen.</p><p>Birgitte Agger Motes teori er, at den generelle institutionalisering i dette land siden 1960’erne har skabt en individualistisk kultur, hvor døden og den sidste tid er havnet i et ingenmandsland. Hun har efter eget udsagn i fem år forsøgt at råbe DR og TV 2 op angående emnet, men først nu med Nicole Kidmans mellemkomst er der lydhørhed.</p><p>Birgitte Agger Motes service koster 42.000 kroner, og hun mener, at det bør være et tilbud til alle i Danmark.</p><p>Lotte Mørk, der er præst på Rigshospitalet, bidrog i studiet med meldingen om, at hun er provokeret af, at man skal betale for, at nogen vil være hos en. Vi skal, mener hun, blive bedre til at tåle det mørke, der sænker sig, når døden er uafvendelig, og den slags bør ikke professionaliseres.</p><p>Det har hun som udgangspunkt ret i, og jeg møder da også som præst virkelig mange mennesker, der i stor trofasthed følger deres far eller mor eller en tredje nærtstående hele vejen hen til afsked.</p><p>Men afmagten findes også, og mens jeg et stykke ad vejen køber Birgitte Agger Motes tese om institutionaliseringen, skyldes en del af hjælpeløsheden i mødet med døden også, at vi i så vid udstrækning har mistet det religiøse sprog og sansen for evighedens horisont. Den, som jo også visse teologer op gennem 1900-tallet var så tankeløse at afskaffe.</p><p>Vi lever i denne epoke som mentalt indespærrede i en lettere klaustrofobisk jordisk tilstand, hvor håbet for mange stopper med det sidste åndedrag, hvormed dødens realitet nemmere tager magten fra en. Mange ved simpelthen ikke, hvad de skal sige i de svære øjeblikke, og en uvildig person kan sikkert for nogen fungere som lynafleder, når stilheden bliver for pinefuld.</p><p>Begrebet dødsdoula er katalysator for flere ting, men er det en falliterklæring? Grundlæggende ja, men samtalen om det giver ikke til fulde mening, hvis ikke den også handler om begrebet evighed og vores behov for igen at lukke det ind i vores liv og vores sprog.</p><p>Som Søren Krarup engang skrev:&nbsp;</p><p>”Problemet er altid religiøst.”&nbsp;</p><p>Her i helt indlysende grad.</p><p><em>Sørine Gotfredsen er sognepræst.</em></p>

<p>Supermarkedskæderne Lidl og Netto sænker priserne på udvalgte dagligvarer.</p><p>Det skriver discountkæderne i hver sin pressemeddelelse fredag.</p><p>Netto sænker prisen på varer som smør, oksekød, yoghurt og bleer, mens Lidl giver mere end 200 varer en ny, lavere pris.</p><p>Priserne ændres i løbet af weekenden og har ingen udløbsdato, lyder det i pressemeddelelserne.</p><p>- Vi vil fastholde presset, og allervigtigst er, at der er tale om prisfald, som virkelig vil kunne mærkes for vores kunder. Ikke kun i morgen og weekenden over, for vi sætter ingen tidsmæssig bagkant, siger direktøren i Netto Danmark, Braw Bakir, i pressemeddelelsen.</p><p>Det fremgår ikke, præcist hvor mange af Nettos varer, der bliver billigere. Men kæden, der er en del af Salling Group-koncernen, fremhæver blandt andet, at prisen på smør af Nettos eget mærke halveres.</p><p>Prisændringerne kommer, kun få dage efter at direktør i Salling Group Anders Hagh har advaret om, at prisen på dagligvarer kan stige.</p><p>- Vi kan ikke undgå, at der vil komme reelle prisstigninger. Alt er jo blevet lidt dyrere, når man har oliepriser på det niveau, sagde Anders Hagh til TV 2 mandag.</p><p>Konflikten i Mellemøsten har den seneste tid påvirket olie- og transportpriserne. Og det kan i sidste ende have konsekvenser for prisen på dagligvarerne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hundredvis meldes anholdt i Tyrkiet under 1. maj-demonstrationer fredag.</p><p>Det skriver flere tyrkiske medier, mens en advokatgruppe ligeledes oplyser det samme til nyhedsbureauet AFP.</p><p>Der er meget forskellige meldinger om, præcis hvor mange personer der er blevet anholdt.</p><p>Ifølge advokatgruppen CHD er der tale om 370 personer, mens nyhedskanalen Halk TV melder, at lidt over 500 personer er anholdt.</p><p>Samtidig skrev CNN Türk for lidt over to timer siden, at 350 personer er blevet anholdt.</p><p>Ifølge AFP kan bureauets journalister, der er til stede i den tyrkiske storby Istanbul, se, hvordan politiet affyrer tåregas fra køretøjer.</p><p>Også sidste år var der meldinger om anholdelser under 1. maj-demonstrationer i landet.</p><p>Dengang meddelte advokatforeningen, at mere end 400 var blevet anholdt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Retten i Holbæk har fredag idømt en 45-årig mand fem år og seks måneders fængsel for voldtægt af en venindes datter.</p><p>Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.</p><p>Den 45-årige mand var en ven af familien, og pigen var 11 år, da overgrebene begyndte. De stod på i et par måneder på adresser i Vipperød og Jyderup.</p><p>Foruden fængselsstraffen har retten også givet den 45-årige mand et forbud mod, at børn og unge må besøge ham.</p><p>Desuden skal han betale 200.000 kroner i tortgodtgørelse til pigen.</p><p>Retten har i øvrigt kendt manden skyldig i besiddelse af 100 gram amfetamin.</p><p>Anklager Pernille Fredin fra Midt- og Vestsjællands Politi havde krævet den 45-årige idømt seks års fængsel.</p><p>- Jeg er meget tilfreds med dommen imod ham, siger hun.</p><p>Der var i sagen også rejst tiltale mod pigens mor. Anklagen gik på, at hun ikke forhindrede overgrebene, selvom hun ifølge anklagemyndigheden burde have formodet, at de fandt sted.</p><p>Men det blev moren frifundet for, oplyser anklagemyndigheden.</p><p>Moren har ikke på noget tidspunkt overværet et overgreb, og det har været ubestridt under retssagen.</p><p>Hun har ikke været varetægtsfængslet i sagen, mens den nu dømte mand har siddet fængslet siden sin anholdelse i april 2024, og han er fortsat fængslet efter dommen.</p><p>Han har anket til landsretten, da han vil frifindes.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Rusland sendte rekordmange langtrækkende angrebsdroner mod Ukraine i april.</p><p>Det viser en analyse af AFP baseret på data fra Ukraines luftforsvar.</p><p>Rusland har angrebet Ukraine med 6583 langtrækkende droner i april, hvilket er en stigning på to procent sammenlignet med marts, der også slog rekord for en enkelt måned.</p><p>Ukraine lykkedes med at skyde 88 procent af alle droner og missiler ned ifølge meldinger fra Ukraines luftforsvar.</p><p>Tidligere foregik Ruslands langtrækkende droneangreb mod Ukraine næsten udelukkende om natten. I de seneste uger er angreb i dagtimerne blevet mere almindelige, hvilket analytikere kalder en tilgang designet til at gøre mere skade.</p><p>- Ruslands nye taktik, hvor en stor del natangreb kombineres med en lige stor del dagsangreb, vil sandsynligvis forårsage større civil skade, sagde The Institute for the Study of War (ISW) i april.</p><p>Pavlo Palisa, der er stabschef for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at angrebene i dagtimerne er et nyt forsøg på at ”terrorisere civile”, nu hvor vinteren er ovre.</p><p>De russiske angreb har over vinteren fokuseret på den ukrainske energisektor, hvilket efterlod millioner uden fjernvarme og varmt vand i 20 minusgrader.</p><p>- Der er også en økonomisk faktor. Massive angreb midt på arbejdsdagen lammer i høj grad forretningslivet, sagde Palisa til et ukrainsk medie i begyndelsen af april.</p><p>Rusland afviser at målrette angreb mod civile og hævder at gå efter militære mål.</p><p>Rekorden for droneangreb kommer i kølvandet på nogle måneder, hvor Rusland har intensiveret sine angreb i Ukraine med flere bølger af droner og missiler.</p><p>Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland invaderede nabolandet i fuld skala. Siden er over 12.000 civile blevet dræbt.</p><p>/ritzau/AFP</p>