<p>Man skulle jo ikke mene, at vi mangler salmer. I Den Danske Salmebog fra 2002 er der ikke mindre end 791 salmer, men det betyder ikke, at de alle bliver sunget med lige stor iver. Der er faktisk en del, som stort set ikke bliver sunget. Det hænger især sammen med, at den ældre del af salmeskatten kan være svær at forstå. Her møder man et på alle måder gammelt dansk, og i den situation opstår behovet for nye salmer.&nbsp;</p><p>Der bliver skrevet en del salmer i disse år, og en del af dem er nu blevet samlet i salmebogstillægget “151 salmer”. Og hvis vi skal indlede i det positive hjørne, så kan man konstatere, at nutidens salmedigtere skriver besnærende enkelt og forståeligt. Der er udgivet en kommentar til salmebogstillægget, som indeholder mange udmærkede oplysninger, men den er ikke nødvendig at have ved hånden som fortolkningsnøgle til disse nye salmer, hvor den almægtige Gud manifesterer sig tydeligt og stærkt.</p><p>Til gengæld er det påfaldende, hvor lidt der bliver henvist til Jesus Kristus. Man må antage, at nutidens salmedigtere er stærkt inspireret af skabelsesteologien, hvorfor læseren ofte bliver henvist til naturen, årstidernes skiften og den menneskelige natur, når der mangler trøst. Trøst fylder i det hele taget meget i “151 salmer”, og man kan godt sidde med det indtryk, at det er et afmægtigt menneskebillede, der aftegner sig.&nbsp;</p><p>Formaninger møder man ikke mange af, det handler mestendels blot om at modtage livet som en gave. At der også er en opgave, og at der kristeligt set bliver stillet krav til mennesket, det kommer man i fremtiden ikke til at synge meget om. Man bider også mærke i, at der er meget få salmer, som gendigter tekster fra Bibelen, og at der er endnu færre, som henviser til dommedag, som for de gamle salmister var et stadigt tilbagevendende tema.</p><p>Hos sangeren Anne Linnet er både Gud, Kristus og Helligånden skrevet ud af teksten, skønt salmen skal forestille at være en gendigtning af Første Korintherbrev, kapitel 13, hvor man hører de berømte ord om tro, håb og kærlighed. For Grundtvig var modsætningen mellem liv og død det helt afgørende, men sådan ser Linnet overhovedet ikke på det: “Døden selv er ubetydelig/ Og har slet ingen magt,/ For det er bare livet/ Der stille skifter dragt.”&nbsp;</p><p>I kommentarbindet er det provst Ole Bjerglund Thomsen, der tager sig en livlig holmgang med teksten og pointerer, at den, der har mistet en af sine kære, aldrig ville kunne tale sådan, for “hverken i livet generelt eller i kristendommen er døden harmløs. Derfor bør vi ikke fremstille den som sådan. Det får formidleren så anledning til at understrege som modspil til Linnets tekst”.&nbsp;</p><p>Men hvor anvendelige er salmer, der kræver et pastoralt korrektiv? Derfor er det godt, at Iben Krogsdals begravelsessalme følger lige efter Linnets tekst, for her bliver der talt lige ud af posen om døden som menneskelivets fjende og opstandelsen som det håb, der kan holde frygten i ave. “Når den jeg har elsket er borte” består af tre vers, hvor de to første vers baner vejen for det sidste vers, der er en bøn om, at Gud må tage imod den døde: “Så lov mig Du findes i døden/ så lov mig Du åbner din favn/ med himmelske, lysstærke arme/ og siger min elskedes navn.” Flot, stærk tekst!</p><p>Der er også gode bidrag af erfarne salmedigtere som Lisbeth Smedegaard Andersen og en salme fra oversætteren Niels Brunse, der heller ikke er helt skeløjet.&nbsp;</p><p>Selvom forlaget og til dels udgiverne gerne vil præsentere det, som om bogen nærmest kun bestod af salmer fra de seneste 20 år, hører det med til billedet, at mange af salmerne overhovedet ikke er nye. Tove Ditlevsens “Nu sænker Gud sit ansigt over Jorden” er således 87 år! Ja, ja – så er der kommet ny melodi på, men det bliver salmen jo ikke ny af. Ole Sarvigs salmer blev allerede kritiseret ved deres fremkomst, og en genlæsning giver ikke anledning til at opnotere værdien af dem.&nbsp;</p><p>Styrken ved “151 salmer” er altså netop salmerne fra de seneste to årtier, der fortjener at blive afprøvet i de kommende år.</p><p><em>151 salmer. Et salmebogstillæg. Red. Morten Skovsted mfl. 264 sider. 249,95 kroner. Eksistensen.</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”aada2e50-e7f7-48ad-b314-0e1cce10abb0″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-05/20260521-121529-4.jpg?itok=RwVYaDQk” width=”944″ height=”1789″ typeof=”foaf:Image”> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Kommentar til 151 salmer. Red. Kirsten Nielsen. 335 sider. 399,95 kroner. Eksistensen.</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”57337fe0-c7ce-44bd-b85b-00040d01c36a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-05/20260521-121528-5.jpg?itok=lF-zNluu” width=”944″ height=”1204″ typeof=”foaf:Image”> </figure> </div> </div> </div>

<p>Danmark og en række andre lande, herunder USA, er blevet enige om en fælles erklæring om Arktis for at “bygge en sikker og velstående region”.</p><p>Erklæringen er blevet vedtaget af i alt otte lande, som fredag mødtes i forbindelse med et Nato-udenrigsministermøde i Helsingborg i Sverige.</p><p>Også Sverige, Canada, Færøerne, Finland, Island og Norge er med i erklæringen, som er lagt på den svenske regerings hjemmeside.</p><p>Landene siger, at de ønsker at “styrke stabiliteten” i regionen. Det gør de blandt andet på grund af “Ruslands øgede militære aktivitet og Kinas voksende strategiske interesse”.</p><p>- Vi styrker vores militære tilstedeværelse, overvågningskapaciteter og fælles træning i Arktis og det høje nord. Vi gør det på en koordineret og kalibreret måde, står der i erklæringen.</p><p>Der er blandt andet enighed om øget dialog om sikkerhedsudfordringer, hedder det.</p><p>Den fungerende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), siger ifølge DR og TV 2, at det var et “vigtigt møde”, som landene havde.</p><p>- Det signal, det sender, er, at sikkerheden i Arktis er et fællesanliggende. Det har vi arbejdet benhårdt på i lang tid, siger han.</p><p>Han understregede samtidig, at den kreds af lande, der fredag mødtes, adskiller sig fra den arbejdsgruppe, som USA, Danmark og Grønland har oprettet i kølvandet på den amerikanske præsident Donald Trumps mange ytringer om Grønland.</p><p>Den arktiske region og især Grønland har gennem den seneste tid været genstand for øget opmærksomhed.</p><p>Flere gange har Trump ikke villet afvise brug af magt for at opnå kontrol med Grønland.</p><p>Men USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery, sagde denne uge, at amerikanerne ikke vil anvende magt.</p><p>- Præsidenten har taget brugen af magt af bordet. Fremtiden for Grønland er noget, grønlænderne selv skal beslutte, sagde han ifølge KNR under åbningen af et nyt amerikansk konsulat i Nuuk torsdag aften.</p><p>Løkke sagde forud for Nato-mødet fredag, at han håbede på en fælles erklæring.</p><p>- Jeg ser meget frem til mødet. Og jeg håber, at vi kan sende en erklæring ud fra det møde, der viser, at alle de arktiske Nato-lande ser ens på den sikkerhedssituation, der er i og omkring Grønland og det høje nord, sagde den fungerende udenrigsminister.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Enhver palæstinenser, der på den ene eller anden måde tog del i angrebet mod Israel den 7. oktober 2023, er i livsfare. Ifølge det amerikanske dagblad <a href=”https://www.wsj.com/world/middle-east/israel-gaza-ceasefire-attacks-55c889b7?mod=Searchresults&pos=1&page=1″ target=”_blank”>Wall Street Journal</a> har Israel udarbejdet en liste med navnene på de adskillige tusinde palæstinensere, der krydsede grænsen fra Gaza til Israel den dag for mere end to et halvt år siden, hvor 1221 israelere blev dræbt, 255 kidnappet og mange andre mishandlet og såret.&nbsp;</p><p>På baggrund af samtaler med tidligere og nuværende israelske embedsmænd med kendskab til sagen er Israels mål ifølge Wall Street Journal at likvidere eller tilfangetage enhver palæstinenser, der havde en andel i massakren. Fra medlemmerne af Hamas’ Nukhba-eliteenhed til planlæggerne. Fra dem, der filmede sig selv myrde israelere, til dem, der var med til at vælte grænsehegnet eller huse de israelske gidsler under krigen.&nbsp;</p><p>Allerede i ugerne efter 7. oktober-angrebet skrev det israelske dagblad Yedioth Ahronoth, at Israel havde oprettet <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/ny-israelsk-enhed-skal-likvidere-alle-de-involverede-i-hamas-massakren”>en særlig enhed</a> til at identificere, jage og likvidere alle palæstinensere, der havde taget del i angrebet. Den særlig enhed blev kaldt NILI, som er initialerne for den hebraiske sætning “netzah Israel lo yeshaker” fra Første Samuelsbog. Oversat til dansk lyder sætningen: “Israels evighed lyver ikke”. En henvisning til, at Israel vil bestå uanset hvad, og at dem, der volder Israel skade, vil blive straffet.&nbsp;</p><p>NILI-enheden har nu i mere end 30 måneder indsamlet oplysninger om alle, der deltog i massakren. Mange Hamas-medlemmer har været lette at identificere, fordi de selv brugte såkaldte GoPro-kameraer til at filme massakren i Israel. Samtidig er gerningsmændene blevet filmet af overvågningskameraer i israelske kibbutzer og landsbyer. Og endelig har Israel indsamlet store mængder af dokumenter i løbet af krigen i Gaza, som også kaster lys over præcis, hvem massakren blev planlagt og udført af.&nbsp;</p><p>”Ingen af deltagerne anses for at være ubetydelige,” skriver Wall Street Journal og henviser til Israels likvidering af en af de palæstinensiske traktorførere, som var med til at vælte grænsehegnet.&nbsp;</p><p>”Næsten to år efter, at han nedbrød grænsen, blev traktorføreren ifølge optagelser frigivet af Israels militær identificeret, lokaliseret og sprængt i luften i et luftangreb, mens han gik på en smal bygade i Gaza,” skriver det amerikanske dagblad.&nbsp;</p><p>For nylig lykkedes det Israel at likvidere Hamas-leder Ezzedine al-Haddad i Gaza. Under krigen tilbragte han ifølge Israels Kanal 12 meget af tiden med israelske gidsler for at undgå israelske likvideringsforsøg. Trods våbenhvileaftalen, der blev underskrevet i oktober 2025, fortsætter Israel med at likvidere Hamas-medlemmer.&nbsp;</p><p>Efter likvideringen of Ezzedine al-Haddad sagde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i en tv-transmitteret tale, at Israel er tæt på at have likvideret alle dem, der var med til at planlægge 7. oktober-angrebet.&nbsp;</p><p>”Jeg lovede, at hver eneste arkitekt bag massakren og gidseltagningen ville blive elimineret, helt ned til den sidste, og vi er meget tæt på at fuldføre denne mission,” lød det fra Benjamin Netanyahu.&nbsp;</p><p>Den nuværende israelske regerings beslutning om at likvidere alle dem, der deltog i 7. oktober-massakren, trækker tråde til to tidligere og lignende beslutninger. Umiddelbart efter Israels oprettelse blev Israels efterretningstjeneste Mossad og sikkerhedstjenesten Shin Bet beordret til at indlede en jagt på tyske naziforbrydere. Det lykkedes at identificere Adolf Eichmann i Argentina og stille ham for en domstol i Jerusalem, hvor han blev dømt til døden.&nbsp;</p><p>Efter palæstinensiske terroristers massakre på israelske atleter ved De Olympiske Lege i München i 1972 blev Mossad beordret til at identificere og likvidere alle de involverede. Efter München-massakren var Zvi Zamir chef for Mossad og havde derfor ansvaret for at likvidere de involverede palæstinensere. Ved Zvi Zamirs begravelse i 2024 sagde Mossads nuværende chef, David Barnea, ifølge nyhedsmediet Times of Israel, med henvisning til Israels dødsliste fra 7. oktober-angrebet at “det vil tage tid, ligesom efter München. Men vores hænder vil nå dem, hvor end de er.”&nbsp;</p><p>Det vides ikke præcist, hvor mange navne der står på den israelske dødsliste. Omkring 300 medlemmer af Hamas’ eliteenhed er blevet arresteret siden oktober 2023 og er fanger i israelske fængsler. På baggrund af sine anonyme israelske kilder estimerer Wall Street Journal, at adskillige hundrede af de palæstinensere, der var direkte involveret i angrebet, er blevet likvideret indtil videre.</p>

<p>Det er ikke længere kun irritation, men også en grundlæggende bekymring, der melder sig, når et it-system bryder ned. Torsdag var der for anden gang på et år længerevarende driftsforstyrrelser hos betalingsvirksomheden Nets, der forhindrede mange danskere i at lave betalinger med kort.</p><p>For udover de umiddelbare problemer for butikshandel, togtrafik og danskere i udlandet var Nets’ nedbrud en påmindelse om, hvor udsat Danmark er som et af de mest digitaliserede lande i verden. Mens Danmark har brugt årtier på at gøre kritisk infrastruktur digital, har vi gjort os til et lettere mål for fjendtlige aktører.</p><p>Det bør føre til selvransagelse hos politikere, mener Anders Kjærulff, der er teknologikritiker, journalist, stifter af initiativet “Bevar Kontanter” og konsulent i sikkerhedsbranchen.</p><p>”Politikerne burde tale kontanter op som backup, men der er gået en digital klap ned for dem, som gør os mere sårbare over for nedbrud og cyberangreb fra Rusland og andre, der vil os det ondt. For eksempel har vi i vores iver efter at udfase kontanter gjort det meget mere fristende at gå til angreb på vores betalingsløsninger. Der er jo ingen logik i at hacke Nets, hvis man ved, at vi har verdens bedste beredskabssystem til betaling, nemlig kontanter til at tage over,” siger Anders Kjærulff, der for nylig sammen med Dansk Industri (DI) har lanceret hjemmesiden viholderåbent.dk, der er en beredskabsplan til virksomheder i tilfælde af nedbrud på digitale betalingsløsninger.</p><p>Skiftende regeringer har gennem de seneste årtier slået et slag for mere digitalisering i Danmark, der konstant har været blandt de mest digitaliserede lande i EU. I bunden af den liste har man kunnet finde Tyskland, der af mange er blevet beskyldt for at været digitalt tilbagestående. Men den analyse fremstår mere naiv end nogensinde, mener Anders Kjærulff.</p><p>”Vi skal se Tyskland som et foregangsland. I Danmark har vi købt en masse amerikansk software, der skal være med til at drive vores offentlige sektor, og det fortryder vi i dag. Digitaliseringen minder i høj grad om en amerikansk besættelse. Tyskerne har ikke været så dumme, fordi deres historie siger dem, at man ikke nødvendigvis kan stole på, at staten træffer de rigtige beslutninger,” siger han.</p><p>Det var ikke alle danskere, der blev forhindret i at betale for deres varer under Nets’ nedbrud torsdag. For efter et lignende nedbrud i sommeren 2025 har flere supermarkeder indført et nyt system, der gør det muligt at betale offline, hvis Nets er nede. Hos Sund &amp; Bælt, der driver Storebæltsbroen, har man indført et lignende system, der ifølge DR forhindrede de kødannelser, der fandt sted under nedbruddet sidste år.</p><p>Disse eksempler viser ifølge professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen fra Aalborg Universitet, hvorfor man skal slå koldt vand i blodet.</p><p>”Jeg synes, at det er meget positivt, at man har lært noget i forhold til sidste år. Vi bør ikke digitalisere mindre, men vi skal huske at have sikkerheden med, når vi digitaliserer. Dette er et godt eksempel på, at man ikke behøver være afsværge sig teknologien, bare fordi vi har oplevet et nedbrud. Med de rigtige forholdsregler kan vi håndtere det,” siger professoren, som kalder det romantiserende at tro, at kontanter er hele løsningen.</p><p>”Jeg tror, det er svært at bringe os i en situation, hvor alle har nok kontanter til, at de kan føre os igennem et længerevarende nedbrud. Det kan godt være en del af løsningen, men vi skal huske, at digitaliseringen har været meget positiv for os. Den har øget vores livskvalitet ved at gøre kontakten med myndigheder mere effektiv og nem. Man kan bare se på Tyskland, hvor man mange steder skal møde fysisk op for at interagere med det offentlige om helt basale ting, som man kan klare digitalt her i Danmark,” siger han.</p><p>Nationalbanken anbefaler, at man har 250 kroner liggende i kontanter i tilfælde af nedbrud på digitale betalingsløsninger. En undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland viser, at halvdelen af danskerne ikke følger rådet. 23 procent har slet ikke kontanter.</p><p>Fredag sagde Nets til Ritzau, at man undersøger, hvad der var årsag til systemfejlen. Pressechef Søren Winge sagde i samme ombæring:</p><p>”Det er klart, at det er ikke tilfredsstillende, at vi har en hændelse, som tager så lang tid, og rammer så mange mennesker så længe,” siger han.</p>

<p>Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opjusterer sin risikovurdering af Ebola fra “høj” til “meget høj” i DR Congo.</p><p>Det fortæller WHO-chef, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på et pressemøde fredag, skriver Reuters.</p><p>Samtidig opjusteres risikovurderingen i Østafrika til “høj”, mens risikoen globalt ligger på “lav”.</p><p>Meldingen kommer samme dag, som WHO’s regionale direktør for Afrika, Mohamed Yakub Janabi, advarer om, at det ville være en fejl at undervurdere risikoen fra Ebola-udbruddet.</p><p>- Det ville være en stor fejl at undervurdere det. Særligt med en virus med Bundibugyo-variationen, som vi ikke har nogen vaccine for, siger han i et interview med Reuters.</p><p>- Så jeg vil virkelig opfordre alle til, at vi hjælper hinanden, så vi kan få dette under kontrol.</p><p>Ebola blev første gang opdaget i 1976 i DR Congo og menes at have spredt sig fra flagermus.</p><p>Det er 17. gang siden da, at ebola er i udbrud i det centralafrikanske land.</p><p>Det igangværende udbrud er allerede det tredjestørste nogensinde registreret.</p><p>Der er 177 mistænkte dødsfald ud af næsten 750 mistænkte smittetilfælde. Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) torsdag.</p><p>Også nabolandet Uganda er ramt af udbruddet. Her er der ifølge WHO to bekræftede smittetilfælde og ét dødsfald.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ulven er kommet tilbage til den danske natur, og nu vil naturorganisationer og naturfolk byde endnu en tidligere indbygger velkommen. I dag holder man vildsvin ude af landet med hegn og målrettet jagt, men det er problematisk, mener naturformidleren Sebastian Klein, som Kristeligt Dagblad har talt med.</p><p><strong>Sebastian Klein, hvorfor vil du have vildsvin til Danmark?</strong></p><p>At man udrydder en naturligt forekommende dyreart med vilje er ikke noget, man gør nogen steder i verden længere. Det er mig bekendt ikke sket siden 1930’erne, hvor Australien gjorde det med den tasmanske pungulv. Det er voldsomt usædvanligt, hvad vi har gang i med hegn og intensiv, kontinuerlig udryddelse af vildsvinene.</p><p><strong>Hvad får vi ud af at have dem?</strong></p><p>Det er ekstremt problematisk, at vi er begyndt at tænke på den måde, hvor vi vælger og vrager i naturens arter ud fra, om den enkelte art er besværlig for os eller til nytte for os. Så det er i princippet ikke væsentligt i denne sag, men vildsvinet har en række såkaldte nøgleartsfunktioner og bidrager til at skabe en bedre natur for andre arter, når den for eksempel roder i jorden.</p><p>Men det er en bi-ting. Det vigtigste er princippet med, at vi er begyndt at skalte og valte med naturen. Det er en glidebane, at man bare kan udrydde en art i Danmark, fordi den er til besvær. Den tankegang farver også debatten om ulve, hvor folk jo vil sidde og tænke, at vi selvfølgelig kan udrydde ulven, når vi også har gjort det med vildsvinet.&nbsp;</p><p><strong>En bekymring er, at vildsvin kan forårsage smitte i svinebestande med den dødelige virus afrikansk svinepest. Hvordan forholder du dig til det?</strong></p><p>Svinepest smitter ved kontakt, og vildsvin kommer ikke til at smitte tamme dyr. Vores tamme grise er lukket inde bag en lås og flere hegn. Hvis disse grise ikke kan slippe ud, kan vildsvin med afrikansk svinepest heller ikke komme ind og smitte dem.</p><p>Der er reelt ingen smitterisiko, men man er bange for, at nogle eksportmarkeder uden for EU vil lukke ned, hvis der bliver registreret afrikansk svinepest i Danmark.</p><p><strong>Det er vel også en reel bekymring?</strong></p><p>Jeg anfægter ikke bekymringerne. Men der er megen dobbeltmoral i synspunktet. For eksempel sender vi danske grise til Polen og Tyskland for at blive slagtet for senere at hjemtage kødet, selvom der er registreret svinepest i de lande.</p><p><strong>Landbrug og Fødevarer har sagt, at det reelt bliver umuligt at holde fritgående svin i Danmark, hvis der kommer vildsvin med svinepest ind i landet?</strong></p><p>Jeg kan ikke se, hvordan vildsvin skulle kunne smitte tamme grise i Danmark, der er bag et hegn. Hvis de tamme grise ikke kan komme ud af indhegningen, kan vildsvin heller ikke komme ind til dem og smitte dem.</p><p><strong>Er der andre dyr, vi bør genindføre i den danske natur?</strong></p><p>Nej, for vi har jo ikke udryddet andre hjemmehørende dyr bevidst. Det er jo det problematiske her, at vi med vilje har udryddet vildsvinet ved hjælp af hegn og målrettet jagt, selvom det er naturligt forekommende i Danmark. Vi har selvfølgelig udryddet invasive arter, men det er vildsvin ikke. Vi har sagt, at fordi vi vil beskytte et produktionsapparat, så fjerner vi en art, der hører til. Det er et natursyn, der efter min opfattelse ikke hører hjemme i et land som Danmark.</p>

<p>Indien har fået en ny politisk superstjerne: kakerlakbevægelsen.</p><p>Det er en satirisk side på det sociale medie Instagram, der har skabt stor opmærksomhed ved at tale de unge inderes sag.</p><p>På under en uge har den spritnye bevægelse Cockroach Janta Party (CJP) fået næsten 15 millioner følgere på Instagram.</p><p>Her diskuteres emner som politik, inflation og arbejdsløshed – med et strejf af humor.</p><p>Bevægelsen har fået selv garvede politikere til at spærre øjnene op. Og ifølge AFP forsøger indiske myndigheder at blokere siden.</p><p>Til sammenligning har Indiens premierminister Narendra Modis parti, BJP, der hævder at være verdens største politiske parti, ni millioner følgere på Instagram.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Selv om kakerlakker for de fleste ikke er så flatterende, er navnet et æresmærke.</p><p>Gruppens 30-årige grundlægger, Abhijeet Dipke, fortæller Reuters, at CJP tog sit navn på grund af en kommentar fra chefen for Indiens højesteret, Surya Kant, i sidste uge.</p><p>Under en høring sammenlignede han ifølge BBC arbejdsløse unge, der bevæger sig mod journalistik og aktivisme, med kakerlakker og parasitter.</p><p>Kant præciserede senere, at han specifikt henviste til folk med “falske og uægte eksamensbeviser”, ikke Indiens unge generelt.</p><p>Men udtalelsen var svær at trække tilbage, og CJP kalder sig nu for “de dovnes og de arbejdsløses stemme”.</p><p>- Det er en bevægelse, der har til formål at ændre den politiske diskurs i Indien, fortæller Abhijeet Dipke fra Boston i USA, hvor han har boet de seneste to år.</p><p>- Ingen taler om os. Ingen lytter til vores problemer eller forsøger endda at anerkende vores eksistens, uddyber kakerlakbevægelsens leder.</p><p>Indien er verdens folkerigste land og har også verdens største andel af unge.</p><p>65 procent af landets 1,4 milliarder indbyggere er ifølge Reuters under 35 år.</p><p>Data fra regeringen viser, at arbejdsløsheden for unge mellem 15 og 29 år er næsten ti procent.</p><p>Mange er bekymrede for, at problemet kan blive endnu værre, når kunstig intelligens kommer og fjerner de mange administrative stillinger, som de unge afhænger af.</p><p>Den boblende uro blandt Indiens unge blev også tidligere på ugen afspejlet i en ny undersøgelse fra konsulentvirksomheden Deloitte Global.</p><p>Den viste, at særligt Indiens generation Z er blevet ramt hårdt af manglen på job og stigende priser.</p><p>Begrebet er en generationsbetegnelse for personer, der er født i årene mellem 1997 og 2012.</p><p>Selv om ordet parti indgår i CJP’s navn, er gruppen formelt set ikke et parti.</p><p>Men lederen Abhijeet Dipke ser begyndelsen på noget stort.</p><p>- Det har potentiale til at udvikle sig til en stor politisk bevægelse. Det har potentiale til at ændre Indiens politik, siger han til Reuters.</p><p>Dipke advarer dog mod sammenligninger med generation Z-ledede gadeprotester i nabolandene Bangladesh og Nepal, der har væltet regeringer.</p><p>Han nægter at ville fortælle, om der er planer om et egentligt politisk parti.</p><p>- Og uanset hvad vi gør, vil vi gøre det inden for forfatningens rammer. Vi vil gøre det på en meget demokratisk og fredelig måde. Det bliver ikke noget, som vi så i Nepal eller Bangladesh, uddyber han.</p><p>Ifølge bevægelsen har flere end 400.000 mennesker tilmeldt sig som CJP-medlemmer via en formular.</p><p>Over 70 procent er mellem 19 og 25 år.</p><p>Blandt tilhængere beskrives CJP som “et frisk pust” i en politisk kultur, som mange ser som fjendtlig over for uenighed.</p><p>Kritikere afviser det imidlertid som “politisk teater” med forbindelse til oppositionen og peger ifølge BBC på Dipkes tidligere tilknytning til det Modi-kritiske parti AAP.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En person er blevet dræbt, og flere andre er blevet alvorligt såret i en eksplosion på et olie- og gasanlæg i den ungarske by Tiszaujvaros fredag morgen.</p><p>Det oplyser det ungarske olie- og gasselskab MOL Group i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Ifølge selskabets administrerende bestyrelsesformand, Zsolt Hernadi, er det en rørledning, der er eksploderet.</p><p>- Det er en ulykke. Der var ingen ekstern indgriben eller involvering, hverken vi eller myndighederne har set noget i den retning, så man bør ikke drage sådanne konklusioner, siger Zsolt Hernadi på et pressemøde.</p><p>Han oplyser også, at alle ofre for eksplosionen er medarbejdere i MOL Group, skriver Reuters.</p><p>Ud over den dræbte blev ni medarbejdere fragtet til hospitalet eller modtog behandling på stedet, fortæller bestyrelsesformanden.</p><p>På det sociale medie Facebook bekræfter Ungarns premierminister, Péter Magyar, eksplosionen.</p><p>Magyar skriver blandt andet, at slukningsarbejdet på anlægget fortsat er i gang, ligesom han deler sin medfølelse med den afdødes familie og ønsker de sårede god bedring.</p><p>Premierministeren deler også et billede, der viser store røgskyer vælte op fra anlægget.</p><p>Landets økonomi- og energiminister, István Kapitány, ankom efter eksplosionen til stedet.</p><p>Han fortæller på et pressemøde, at to medarbejdere, der var kommet alvorligt til skade, ikke længere er i livstruende tilstand.</p><p>Alle tilskadekomne er fragtet til hospitaler i nærliggende byer.</p><p>Eksplosionen fandt sted på Olefin 1-anlægget i det østlige Ungarn. Anlægget kan producere cirka 370.000 ton af den brandfarlige gas ethylen om året.</p><p>Stoffet bruges blandt andet i fremstillingen af plast og produktionen af gummi.</p><p>MOL Group bruger størstedelen af den ethylen, selskabet fremstiller, internt, skriver Reuters.</p><p>Bestyrelsesformanden siger ifølge nyhedsbureauet, at der i forbindelse med eksplosionen ikke er sket nogen miljøforurening, som kan påvirke befolkningen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Gabriel Attal, en tidligere fransk premierminister og centrumspolitiker, har meldt sig på banen som præsidentkandidat ved valget i Frankrig i 2027.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Attal står i spidsen for det socialliberale parti Renaissance. Partiet blev stiftet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.</p><p>- Jeg kan ikke længere holde denne form for fransk politik ud, hvor det blot er 50 nuancer af håndtering af tilbagegang, siger Attal på et pressemøde ifølge AFP.</p><p>- Efter at have rejst meget rundt i Frankrig og mødt mange franskmænd er jeg nået frem til en overbevisning og en meget stærk en af slagsen om, at vores bedste kapitler stadig ligger foran os.</p><p>Han er ifølge nyhedsbureauet den anden prominente centrumspolitiker, der har besluttet sig for at stille op ved valget.</p><p>Edouard Philippe, der leder sit eget parti Horizons og ligeledes har været premierminister, har også meddelt, at han stiller op.</p><p>Macron har siddet i to embedsperioder og kan ikke genopstille.</p><p>I starten af maj viste meningsmålinger ifølge Reuters, at Jordan Bardella fra Le Pens højrefløjsparti, National Samling, er en af de to favoritter til at vinde valgets første runde.</p><p>Han ligger stort set side om side med Édouard Philippe.</p><p>Philippe var oprindeligt medlem af Socialistpartiet. Med årene drejede han mere mod højre og var en del af det konservative parti Republikanerne, men er i dag medlem af centrumhøjrepartiet Horizons.</p><p>Édouard Philippe er tidligere blevet nævnt som den midterkandidat, der har den bedste chance for at holde den nationalistiske højrefløj i skikkelse af Marine Le Pen og Jordan Bardella væk fra præsidentposten.</p><p>Deres parti, National Samling, står stærkt i meningsmålingerne på nuværende tidspunkt.</p><p>Marine Le Pen, som har stillet op ved de seneste tre præsidentvalg, har denne gang fået forbud mod at opstille. Det skyldes, at hun er dømt for misbrug af EU-midler.</p><p>Hun har anket afgørelsen. Hvis hun ikke får medhold, eller hvis sagen ikke når at blive afgjort inden næste års valg, står Jordan Bardella klar til at stille op som præsidentkandidat.</p><p>Første runde af det franske præsidentvalg ventes at finde sted i april 2027.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En kvinde blev forsøgt voldtaget natten til fredag ved Jyllingevej Station i Vanløse.</p><p>Det er kommet frem under et retsmøde i Dommervagten i København.</p><p>Her har en 33-årig mand tilstået, og dommeren har derefter varetægtsfængslet ham af hensyn til folks retsfølelse.</p><p>Cirka klokken to blev kvinden trukket om bag cykelparkeringen ved stationen og presset ned på jorden.</p><p>Gerningsmanden slog offeret flere gange. Hun afværgede flere slag mod hovedet og blev i stedet slået på armene, fremgår det af den sigtelse, der blev op i retsmødet.</p><p>I forløbet lykkedes det for hende at ringe 112. Politiet kom frem og anholdt kort efter den 33-årige.</p><p>Foreløbigt er manden varetægtsfængslet i fire uger.</p><p>/ritzau/</p>