Hvis de amerikanske sundhedsmyndigheder giver grønt lys til at vaccinere børn på 5-11 år mod corona, så står USA klar til at begynde på det.Sådan lyder det onsdag i en meddelelse på Det Hvide Hus’ hjemmeside.Vaccineproducenten Pfizer har i oktober ansøgt om at få godkendt sin vaccine til brug hos børn mellem 5 og 11 år.Indenfor de næste to uger vil ansøgningen blive vurderet af to ekspertpaneler.- Vores planlægning betyder, at vi vil være klar til at begynde at give vacciner i dagene efter en sidste anbefaling fra CDC, står der i meddelelsen.CDC er USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse. Det er herfra, at eksperter skal være med til at beslutte, om også 5-11-årige skal kunne tage imod vaccinen fra Pfizer.Hvis der gives grønt lys, vil op mod 28 millioner børn i alderen 5-11 år få tilbud om at blive vaccineret mod corona./ritzau/

I en artikel i Dagbladet Information er debattør, litteraturforsker og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen blevet beskyldt for plagiat i sin nye bog ”Køn og identitet – et spadestik dybere”.Carsten Fogh Nielsen, der underviser i filosofi på Syddansk Universitet, mener, at den kendte MeToo-debattør har kopieret blandt andet leksikonopslag fra Den Store Danske helt uden eller med mangelfuld kildehenvisning og kopieret andre længere passager, end hvad der kan betegnes som god citatskik.Han mener, at det ikke er tilstrækkeligt tydeligt, hvor og hvornår Marianne Stidsen citerer direkte eller parafraserer, altså med egne ord refererer fra andre kilder.Han bakkes op af Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet og underviser i medieret og ophavsret, og som Dagbladet Information har forelagt eksempler fra bogen.”De eksempler, jeg har set, ser ikke gode ud. I forhold til plagiat, tales der om enten ’videnskabelig uredelighed’, som er i den hårdere ende, eller ’tvivlsom forskningspraksis’, som er i den mildere ende, men stadig er kritisabelt. Og denne sag falder nok under sidstnævnte kategori. Det er sjusket og dårligt, og en overtrædelse af ophavsretten, men man har jo ikke fabrikeret data, eller taget hele kapitler andre steder fra,” uddyber han over for Kristeligt Dagblad.”Jeg vil sige, at forlaget og forfatteren skulle sørge for at få det rettet til næste udgave og skrive en beklagelse. Indehaverne, hvis ophavsret er blevet krænket, kan også sende en regning, ligesom fotografer gør, hvis deres billeder bliver brugt uden deres samtykke.”Umuligt at krydstjekke altHos foreningen lex.dk, som er den portal, der står bag den Den Store Danske, henviser redaktionschef Erik Henz Kjeldsen til, at Gyldendal har ophavsretten til leksikonets indhold, og at man derfor ikke kan udtale sig om en mulig plagiatssag.”Men det er vores holdning at selvfølgelig er leksikonartikler også rigtige artikler, og de skal citeres korrekt, hvis de bruges i andre tekster,” siger redaktionschef Erik Henz Kjeldsen.Det kan være udfordrende at kontrollere, om en bog indeholder plagiat, forklarer Michael Jannerup, der er tidligere redaktør på Gyldendal, og nu er kommunikationschef for forlaget.Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men peger på, at det på Gyldendal er redaktøren, der skal være opmærksom i arbejdet med bogen.”Banale fejl som at glemme en kildeangivelse sker ofte i skriveprocessen. Derfor gælder det om at stå på en grundfaglighed som redaktør og at have et indgående kendskab til forfatterens måde at argumentere og skrive på. Samt at være så nidkær man kan være i forhold til korrekt kildehenvisning. Men vi har ikke nogen 100 procent skudsikker model. Så selvfølgelig kan der godt smutte en note engang imellem,” siger Michael Jannerup.Politisk motiveret angrebForlægger på forlaget Hovedland, Steen Piper, der har udgivet Marianne Stidsens ”Køn og identitet”, mener, at der er tale om ”et politisk motiveret angreb på bogen”.”Der er tale om bagateller. Man rører ikke det essentielle i bogen, men bider sig fast i de her formaliteter, der ikke har noget på sig,” siger han.Ifølge Steen Piper er det almen praksis, at der sagtens kan ”løbe nogle linjer fra et leksikon ind i en forfatters pen”.”Der er slet ikke i nærheden af reelle plagiatsager som for eksempel Naser Khaders ’Hjertet Bløder’ fra 2015, hvor man havde taget store dele af teksten andetsteds fra uden at kildeangive. Jeg har aftalt med hende, at hvis man vil holde fast i, at der er tale om plagiat, så må det afgøres i retten,” siger Steen Piper om Marianne Stidsen.Forfatteren selv afviser kritikken pure.”Jeg ser det som et forsøg på at aflede fra debatten om det essentielle i min bog. Nemlig en diskussion af den kulturrevolution, som vi ser afspejlet i bevægelser som MeToo, Black Lives Matter og lgbt+, som jeg er den første i Danmark, der forsøger at tegne et samlet billede af,” siger hun og fortsætter:”Man kan ikke finde et eneste sted i bogen, hvor jeg ikke henviser til, hvor det, jeg citerer, stammer fra.”Ifølge Marianne Stidsen er der tale om parafraseringer.”Det er gængs videnskabelig praksis. Plagiat vil sige, at man stjæler andres tekster eller idéer. Det gør jeg ikke. Jeg henviser til, hvor de stammer fra. Om jeg så burde have lavet flere ord om eller parafraseret på en anden måde, kan man altid diskutere. Men jeg peger i min bog på mine kilder, og jeg står fuldstændigt inde for bogen, som den er,” siger Marianne Stidsen, der er dr. phil og lektor ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet.Har I planer om at rette i fremtidige udgaver af bogen?”Nej. Og som jeg også tidligere har sagt til Information, så må de, der beskylder mig for lovbrud, enten gå rettens gang, så vi kan komme formelt til bunds i sagen, eller også må de trække deres beskyldninger tilbage.”

Den 23-årige Nikolas Cruz erklærer sig skyldig i 17 tilfælde af drab og lige så mange drabsforsøg ved et skoleskyderi i delstaten Florida 14. februar 2018.Blodsudgydelserne på Marjory Stoneman Douglas High School i byen Parkland var et af de mest dødelige skoleskyderier i USA’s historie.- Jeg er meget ked af, hvad jeg gjorde, og jeg bliver nødt til at leve med det hver dag, sagde Cruz i en retssal i Fort Lauderdale, Florida, onsdag.- Det giver mig mareridt, tilføjede han.Hans advokat, David Wheeler, havde i sidste uge sagt, at Cruz ville erklære sig skyldig.Nikolas Cruz var 19 år, da han på valentinsdag i 2018 gik ind på skolen i Parkland og udløste brandalarmen. Dernæst trak han et halvautomatisk våben frem og begyndte at skyde elever og lærere.14 elever og tre ansatte på skolen blev dræbt. 17 andre blev såret.Forinden var Cruz blevet bortvist fra skolen på grund af dårlig opførsel. Under retssagen er det kommet frem, at han gennem noget tid har haft alvorlige psykiske problemer.Anklageren i sagen har krævet ham idømt dødsstraf./ritzau/AFP

Det var formentlig uenigheder om en kvinde, der fik en 19-årig mand til sent tirsdag aften at forfølge og påkøre en anden bil på Mors. I den bil sad to mænd.Det fortæller vagtchef Anders Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.- På et tidspunkt kører han oppe bag dem med ret høj hastighed – over 100 kilometer i timen – og skubber til den forankørende bil.- Han skubber så hårdt op i dem, at han får skubbet den forankørende bil af vejen, så den triller rundt ude på marken, siger vagtchefen.Episoden fandt sted på Hovedvej 26 omkring klokken 22.30. De involverede slap fra det med knubs.Efter påkørslen pågreb politiet den 19-årige mand, og han har onsdag været fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro.Her var han sigtet for vanvidskørsel og for at bringe en andens liv og førlighed i fare. Her kom det også frem, at det angiveligt var jalousi, som skulle være den 19-åriges motiv til kørslen.Det er uvist, hvordan den unge mand forholdt sig til sigtelserne mod ham.Dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger.I sager om såkaldt vanvidskørsel kan der blandt andet være tale om, at føreren har været påvirket eller har kørt alt for hurtigt.Folketinget vedtog i foråret en række lovændringer med overskriften “Vanvidskørsel skal stoppes”.I den forbindelse blev det fastslået, at for eksempel hastighedsoverskridelser med mere end 100 procent af det tilladte skal regnes som vanvidskørsel.Også uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse – begge under særligt skærpende omstændigheder – og forsætlig fareforvoldelse i trafikken er ifølge lovpakken at regne for vanvidskørsel.Lovstramningerne giver mulighed for skærpet straf og gør det også nemmere for staten at beslaglægge og konfiskere en bil, som er blevet brugt til vanvidskørsel./ritzau/

Senatorer i Brasilien dropper en anbefaling om at rejse sigtelse mod præsident Jair Bolsonaro for massedrab og folkedrab.Det oplyser senatorer onsdag.De anbefaler dog, at der rejses ti andre sigtelser mod præsidenten. Blandt dem er “forbrydelser mod menneskeheden”, fremgår det af udkastet til senatorernes rapport.Sigtelserne gælder Bolsonaros håndtering af pandemien og den statslige indsats – eller mangel på indsats – mod den.- Beslutningen var teknisk, ikke politisk, siger senator Humberto Costa fra oppositionen om at stryge ordene “massedrab” og “folkedrab”.- Vi kan ikke risikere, at rapporten bliver smidt ud af en dommer, fordi fremstillingen af forbrydelserne ikke er præcis.Costa er et af medlemmer i det senatsudvalg, der undersøger Brasiliens håndtering af pandemien.Et tidligere udkast til en rapport fra udvalget anbefalede, at præsidenten holdes ansvarlig for titusindvis af coronadødsfald.Den næsten 1200 sider lange rapport beskylder Bolsonaro for bevidst at have afvist tilbud om køb af vacciner mod covid-19 tidligt i pandemien.Som følge af den beslutning blev Brasiliens vaccinationskampagne forsinket. Det kostede anslået 95.000 mennesker livet, konkluderer rapporten.I alt har Brasilien registreret over 603.000 dødsfald blandt coronasmittede.Ifølge rapporten var Jair Bolsonaro styret af en “ubegrundet tro på teorien om flokimmunitet ved naturlig smitte”.- Uden vaccinen ville antallet af dødsfald være stratosfærisk. Hvilket det viste sig at blive, står der i rapporten.Her konkluderes det videre, at Bolsonaro er “den hovedansvarlige for regeringens fejl begået under covid-19-pandemien”. Det fremgår også, og at han handlede imod råd fra sit eget sundhedsministerium.Senatet mangler endnu at stemme om rapporten. Denne afstemning er planlagt til næste uge. Der kan komme flere ændringer, inden rapporten – måske – bliver vedtaget.Bolsonaro har afvist undersøgelsen af coronahåndteringen som værende “politisk motiveret”.Det blev i forvejen anset som temmelig usandsynligt, at der ville blive rejst sag mod ham for grove forbrydelser som drab.Én ting er, at det kunne blive svært at underbygge i retten. En anden ting er, at sagen skal forbi Brasiliens statsadvokat, der er udpeget af Bolsonaro.Rapportens konklusioner viser dog, at præsidenten er stadig mere politisk isoleret og upopulær et år inden præsidentvalget.Det skyldes både hans håndtering af pandemiindsatsen, men også en svækket brasiliansk økonomi./ritzau/Reuters

Det er beklageligt, mener Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Rusland i denne uge har meddelt, at de forlader et Nato-kontor i Bruxelles fra 1. november.Det samme gælder Ruslands beslutning om at sende Nato-ansatte i Moskva hjem.- Vi beklager den beslutning, som ikke fremmer dialog og fælles forståelse, siger Stoltenberg på et pressemøde før et forsvarsministermøde torsdag og fredag i hovedkvarteret i Bruxelles.Rusland traf beslutningen, i forlængelse af at Nato havde frataget otte russiske ansatte deres akkreditering på Nato-kontoret i Bruxelles.- Jeg kan ikke gå i detaljer om vores efterretninger. Men jeg kan sige, at vores beslutning om at tilbagetrække deres akkrediteringer skyldes, at de ikke var diplomater. De var efterretningsagenter, siger Stoltenberg.Nato har ifølge generalsekretæren set et russisk mønster. Allierede har berettet om en lang række konkrete hændelser fra russisk side, som har vakt bekymring.Han nævner desuden Ruslands hackerangreb på OPCW, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, og et giftangreb i Salisbury i Storbritannien i marts 2018.- Forholdet til Rusland er på det laveste niveau siden slutningen af den kolde krig. Årsagen til det er Ruslands opførsel. De har invaderet naboer. De har annekteret et andet land, siger Jens Stoltenberg.Men trods det dårlige forhold, og netop på grund af den tiltagende kulde mellem parterne, bør Nato og Rusland have en dialog, mener generalsekretæren:- Når spændingerne er store, er det særlig vigtigt at tale sammen.Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde mandag, at Nato ifølge hans opfattelse hverken er interesseret i dialog eller samarbejde.- Hvis Nato har nogle hastesager, så kan vores ambassadør i Belgien kontaktes, sagde Lavrov.På forsvarsministermødet skal ministrene blandt andet tale om Afghanistan, som de allierede har forladt i løbet af sommeren./ritzau/

Den økonomiske vækst i Europa kommer i år og næste år til at blive større end tidligere antaget.Det er vurderingen i Den Internationale Valutafond (IMF), som onsdag har offentliggjort sin nyeste prognose for den europæiske økonomi.Fra i april at have ventet en vækst på 4,5 procent i 2021 venter IMF nu en vækst på 5,5 procent.Også forventningen til næste års vækst er skruet op. Fra en forventning i april om en vækst på 3,9 procent i 2022 venter IMF nu en vækst på 4,1 procent.- En stadig mere modstandsdygtig genopretning tager fat i Europa med støtte af gradvise stigninger i antal vaccinationer og mobilitet, skriver IMF i rapporten.Valutafonden fortsætter med at skrive, at politisk besluttede støtteordninger til at håndtere covid-19 har banet vejen for opsvinget.De har nemlig hjulpet folk med at bevare deres job og har taget hånd om den private sektor, lyder det i rapporten.Der er dog også faktorer, som kan risikere at påvirke væksten negativt, skriver IMF og nævner eksempelvis risikoen for nye smittebølger og nye virusvarianter.Derudover kan de nuværende problemer med de globale forsyningskæder få en betydning. Det vurderer Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.- Mange steder i Europa, især når vi kigger syd- og østpå, fylder industrien mere end herhjemme, og derfor rammer det hårdt med den her mangel på råvarer og mikrochips. Og det kan godt tage toppen af væksten.- Noget af det, der så kan kompensere, er, at genåbningen sikrer, at vi kan gå på restaurant, gå i biografen og tage ud at bruge penge på noget af det, der har været savnet i en periode, siger Allan Sørensen.IMF har siden sin oprettelse i 1947 arbejdet på at sikre stabilitet i den globale økonomi. Det er sket ved blandt andet at yde lån til de 190 medlemslande.Analyser af medlemslandes økonomier er også en væsentlig opgave for IMF.Danmark er at af de 190 medlemslande. Og specifikt for Danmark venter IMF en vækst i 2021 og 2022 på henholdsvis 3,8 og 3,0 procent.Det er mere end i april, hvor skønnet var henholdsvis 2,8 og 2,9 procent./ritzau/

EU-Parlamentet tildeler Sakharovprisen for tankefrihed til den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.Det oplyser den største gruppe i parlamentet, EPP, på Twitter onsdag.EPP var blandt de grupper, der havde indstillet Navalnyj til prisen.Navalnyj er i færd med at afsone en fængselsdom på to et halvt år. EPP opfordrer til, at han bliver løsladt.- Hr. Putin, løslad Aleksej Navalnyj. Europa beder om hans – og alle andre politiske fangers – frihed, skriver EPP på Twitter.EU-Parlamentets formand, David Sassoli, forklarer, hvorfor netop Navalnyj er endt som modtageren af prisen.- Han har konsekvent kæmpet mod korruptionen under Vladimir Putins styre. Og gennem de sociale medier og politiske kampagner har Navalnyj bidraget til at afsløre overgreb og mobilisere støtte fra millioner af mennesker i hele Rusland. For dette blev han forgiftet og senere fængslet.- Ved at tildele Sakharovprisen til Aleksej Navalnyj anerkender vi hans enorme personlige mod og gentager Europa-Parlamentets urokkelige støtte til hans øjeblikkelige løsladelse, udtaler han.Med prisen, der uddeles en gang om året, følger et beløb svarende til 372.000 kroner. Prisen bliver overrakt på en samling i EU-Parlamentet 15. december.Formålet med prisen er at give anerkendelse til enkeltpersoner, grupper og organisationer, som ifølge EU-Parlamentet har ydet et enestående bidrag til at beskytte tankefriheden.Navalnyj blev nomineret til prisen af EPP og gruppen Renew Europe. IHan er dømt og sidder fængslet i en sag, hvor han forsømte at melde sig ugentligt hos russisk politi. Han betegner selv sagen som politisk.I en periode var han ude af stand til at melde sig, da han lå i koma på et tysk hospital efter et giftangreb, som han beskylder præsident Vladimir Putins styre for at stå bag.Angrebet og den efterfølgende månedlange indlæggelse i Tyskland førte til, at en russisk domstol tidligere i år dømte ham for brud på betingelserne ved en tidligere betinget dom.De øvrige nominerede til prisen var en gruppe afghanske kvinder og den bolivianske politiker Jeanine Áñes.Det er parlamentets formand og lederne af de politiske grupper, der i sidste ende udpeger vinderen af prisen.Sakharov-prisen er blevet uddelt siden 1988, hvor den gik til Sydafrikas mest kendte apartheidmodstander og senere præsident, Nelson Mandela.Sidste år gik den til Hvideruslands opposition. Den går til personer eller organisationer, som kæmper mod intolerance, fanatisme og undertrykkelse og forsvarer menneskerettigheder og ytringsfrihed.Prisen er opkaldt efter den afdøde russiske fysiker og borgerrettighedsforkæmper Andrej Sakharov./ritzau/

Den russiske præsident, Vladimir Putin, vil sende folk hjem på en uges ferie for at begrænse omfattende coronasmitte i Rusland.Det siger han onsdag på et tv-transmitteret møde.Putin har godkendt et regeringsforslag, der betyder, at folk sendes hjem på betalt ferie i perioden fra 30. oktober til 7. november.Meldingen fra Putin kommer, efter at Rusland onsdag har registreret en dyster rekord med 1028 coronarelaterede dødsfald på et døgn.Præsident Putin lægger op til, at myndigheder på tværs af landet lokalt kan indlede tiltaget tidligere eller forlænge det, hvis det er nødvendigt.Han opfordrer samtidig borgere i Rusland til at blive coronavaccineret./ritzau/Reuters

Bliv klogere på krydset i stemmeboksen lige her i de 21 mest stillede spørgsmål om stemmeret i Danmark.  Hvad betyder stemmeret?  At have stemmeret betyder, at man har ‘ret til at stemme’ – altså til at deltage i det danske demokrati. Man kan bruge sin stemmeret i forbindelse med de forskellige valg, der bliver holdt i Danmark.  Stemmeret kaldes også valgret.  Hvilke valg holder vi i Danmark? I Danmark har vi fem forskellige slags valg, hvor vi finder valgkortene frem og bruger vores stemmeret til at påvirke demokratiet:  Folketingsvalg Folkeafstemninger Kommunalvalg Regionsrådsvalg Europaparlamentsvalg Hvor ofte er der valg?  Det er forskelligt, hvor ofte de forskellige valg bliver afviklet. Nogle valg har en fast dato, andre skal udskrives af politikerne, før man som vælger kan sætte sin stemme ved en ønsket politisk kandidat eller et parti. Folketingsvalg udskrives af den til enhver tid siddende statsminister og skal holdes mindst en gang hvert fjerde år. Det betyder, at man på forhånd kun kender den dag, folketingsvalget senest skal være afviklet.  Kommunalvalg holdes hvert fjerde år og foregår altid den tredje tirsdag i november.  Regionsrådsvalg holdes hvert fjerde år og afvikles altid sammen med kommunalvalget den tredje tirsdag i november.  Europaparlamentsvalg afvikles hvert femte år i enten maj eller juni. Valgdagen er fælles for alle EU’s medlemslande.  Folkeafstemninger har ikke en fast valgdag, men bliver taget i brug, når den danske befolkning skal deltage direkte i en politisk beslutning. Der er fem situationer, hvor en den danske befolkning skal stemme om udfaldet: Ændringer i grundloven.  Ændring af valgretsalderen.  Afgivelse af suverænitet.  Lovforslag, som en samling af folketingsmedlemmer ønsker, befolkningen tager stilling til.  Indgåelse af nogle typer internationale traktater.  Hvem har stemmeret til valg i Danmark? Som udgangspunkt skal man være fyldt 18 år og bo i Danmark for at kunne stemme til et valg. Der er dog undtagelser, for kravene varierer alt efter hvilket valg, der er tale om. Til et folketingsvalg skal man være dansk statsborger for at kunne sætte sit kryds. Til kommunal- og regionsvalg er det nok at have boet i Danmark i fire år uden afbrydelse eller at være statsborger i EU, Island eller Norge for at have valgret.  Bor man i udlandet, kan man ikke stemme, med mindre der er tale om et midlertidigt ophold (under to år), eller hvis arbejder for den danske stat i udlandet. Hvornår får man stemmeret?  Danske statsborgere kan stemme til alle typer valg, når de er fyldt 18 år. Det kræver dog, at man har fast adresse i Danmark og ikke er umyndig.  Hvem har ikke stemmeret i Danmark?  Der er en række forhold, som kan gøre, at man ikke har stemmeret.  Hvis man er under 18 år.  Hvis man er over 18 år, men er umyndig og under værgemål. En værge kan ikke overtage stemmeretten.  Hvis man bor permanent i udlandet.  Hvis man ikke er dansk statsborger*. Hvis man er fra et ikke-EU land og har boet i Danmark i mindre end fire år.  * Det er kun danske statsborgere, som kan stemme til folketingsvalg og ved folkeafstemninger. Er man ikke statsborger, er der stadig mulighed for at stemme ved kommunal- og regionsvalg, hvis man har fast bopæl i Danmark. Kan man miste sin stemmeret?  Ja, man kan som voksen dansk statsborger miste sin stemmeret til folketingsvalg, hvis man bliver gjort umyndig ved en domstol. Det betyder, man mister både sin stemmeret, og at man ikke kan indgå økonomiske aftaler (eksempelvis låne penge). Umyndiggjorte kan stadig stemme til kommunalvalg og valg i regionen. Personer, der flytter fra Danmark på permanent basis, mister også deres stemmeret. Dette er dog undtaget af, hvis man arbejder for den danske stat i udlandet, eller hvis ens udlandsophold er kortere end to år. Hvornår fik kvinder stemmeret?  I Danmark fik kvinder valg- og stemmeret ad to omgange. I 1908 opnåede de stemmeret og valgbarhed til kommunale råd, og i 1915 blev grundloven ændret, så de også kunne stemme og opstille ved valg til Rigsdagen (det hed Folketinget frem til grundlovsændringen i 1953). De fleste refererer til grundlovsændringen i 1915, når spørgsmålet lyder, hvornår kvinder fik valgret.   Hvad er en brevstemme?  En brevstemme er at sende sin stemme afsted før selve valgdagen. Det er blandt andet muligt at brevstemme fra sit eget hjem, fængslet, udlandet, på sygehuse og borgerservicecentre. Læs mere om regler og muligheder for brevstemning her. Hvordan brevstemmer man?  Man brevstemmer ved at møde op et sted, der tilbyder mulighed for at brevstemme – eksempelvis et borgerservicecenter. Man skal med gyldig legitimation kunne dokumentere, hvem man er. Herefter vil man få mulighed for at udfylde sin stemmeseddel et privat sted.  Det er muligt at brevstemme mere end én gang, så hvis man ombestemmer sig, er det den seneste stemme, som tæller. Det er dog ikke muligt at stemme på valgdagen, hvis man har benyttet sig af brevstemning.  Hvornår kan man brevstemme? Tidspunktet for, hvornår man kan brevstemme, afhænger af valget.  Folketingsvalg: Tidligst tre uger før valgdatoen og senest den tredjesidste hverdag før valgdagen. Kommunal- og regionsrådsvalg: Fra tirsdagen tre uger før valgdagen og frem til fredagen før valgdagen. Folkeafstemninger og europaparlamentsvalg: Fra seks uger før valget og frem til tredjesidste hverdag før valget.  Kan man stemme, hvis man bor i udlandet? Ja, det kan man, hvis man er stemmeberettiget. Det foregår som brevstemmer fra danske ambassader eller konsulater. For at være stemmeberettiget skal ens ophold i udlandet være midlertidigt (under to år), eller man skal arbejde for den danske stat. Skal man stemme personligt eller på et parti? Det er helt op til en selv, hvordan man vil stemme. Man kan dog ikke både stemme på en specifik kandidat og et samlet parti samtidig.  Hvordan stemmer man blankt? Det er muligt at stemme blankt ved at undlade at sætte kryds på sin stemmeseddel og derefter aflevere den i stemmeurnen.  Hvordan finder jeg ud af, hvem jeg skal stemme på? Hvis man er i tvivl om hvilket parti eller kandidater, der repræsenterer ens værdier bedst, er det er en god idé at orientere sig i deres valgmateriale – det findes typisk på deres hjemmesider. En snak med familie og venner om både sine egne og deres holdninger kan være en god måde at sætte sine værdier i perspektiv.  Det er også muligt at tage en kandidattest, som mange medier tilbyder op til et valg. Der svarer man på en lang række spørgsmål om ens holdninger og værdier på forskellige områder, og så får man en oversigt over hvilke kandidater, der ligger tættest på én selv. Hvad er stemmeprocenten i Danmark? Stemmeprocenten blandt danske vælgere er højest til folketingsvalg. Stemmeprocent kaldes også valgdeltagelse.  Valgdeltagelse til seneste folketingsvalg (2019): 84,6 procent.  Valgdeltagelse til seneste kommunalvalg (2017): 70,8 procent Valgdeltagelse til seneste regionsrådsvalg (2017): 70,7 procent Valgdeltagelse til seneste europaparlamentsvalg (2019): 66,08 procent Valgdeltagelse til seneste folkeafstemning (2015): 72 procent Kan man sætte mere end et kryds på en stemmeseddel?  Nej, hvis man sætter mere end ét kryds, er stemmesedlen ugyldig. Derfor skal man beslutte sig for, om man vil sætte kryds ved enten et parti eller stemme personligt på en politisk kandidat.  Hvornår er en stemmeseddel ugyldig? En stemmeseddel er ugyldig, hvis en eller flere ting gør sig gældende:  Hvis der ikke er sat kryds (at stemme blankt).  Hvis der er brugt andet end et kryds til at markere sin stemme – for eksempel en cirkel eller understregning. Hvis der er tvivl om, hvor krydset er sat.  Hvis stemmesedlen har “særpræg” – altså kan genkendes. Dette kan være med en tegning eller krusedulle. Hvis der er grund til at tro, at stemmesedlen ikke er udleveret af en valgtilforordnet. Må en anden stemme på mine vegne?  Nej, men man kan få hjælp til at stemme, hvis man af fysiske eller psykiske årsager ikke er i stand til at sætte din stemme selv.  Kan man få hjælp til at stemme?  Ja. Det er muligt at få hjælp af en person i stemmeboksen eller få sat hjælpemidler til rådighed, hvis man har behov for det.  Hvis man får hjælp af en person i stemmeboksen, er de underlagt tavshedspligt, og de må heller ikke påvirke, hvor ens kryds skal sættes.  Læs mere om hjælp i stemmeboksen her.  Er en stemme hemmelig? Ja, ens stemme i forbindelse med valg er hemmelig.  Når man afgiver sin stemme, er det i et afskærmet rum, hvor ingen kan se, hvor man sætter sit kryds. Den afkrydsede stemmeseddel foldes og afleveres i en stemmekasse. Selve stemmesedlen er ens for alle og kan ikke spores tilbage til et enkelt individ.