<p>Australien vil sende et militært overvågningsfly til Mellemøsten og udstyre De Forenede Arabiske Emirater med missiler.</p><p>Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese.</p><p>Australien vil dog ikke indsætte soldater på landjorden i Iran, siger premierministeren.</p><p>Den militære støtte fra Australien vil hjælpe golfstaterne med at forsvare sig mod angreb fra Iran.</p><p>Premierministeren understreger, at Australien ikke er en part i konflikten.</p><p>- Vores involvering er ren defensiv, siger Albanese.</p><p>- Og den er til forsvar for australiere, der befinder sig i regionen, samt til forsvar for vores venner i De Forenede Arabiske Emirater, tilføjer han.</p><p>Der bor omkring 24.000 australiere i golfstaten, skriver nyhedsbureauet AFP. Omkring 115.000 australiere befandt sig i Mellemøsten, da konflikten brød ud i sidste uge. 2600 er siden vendt hjem.</p><p>Australien sender et af landets E-7A Wedgetail-fly afsted i fire uger for at beskytte luftrummet over golfstaterne.</p><p>Det er et avanceret fly til tidlig varsling og kontrol produceret af Boeing.</p><p>Derudover vil Australien sende avancerede mellemdistance luft-til-luft-missiler til De Forenede Arabiske Emirater.</p><p>Ifølge Albanese har landet skudt flere end 1500 iranske missiler og droner ned på godt en uge, skriver AFP.</p><p>Fredag fortalte premierministeren, at australske militærfolk var om bord på en amerikansk ubåd, der sænkede et iransk flådefartøj ud for Sri Lankas kyst. Han understregede, at de ikke deltog i angrebet.</p><p>USA og Israel indledte 28. februar omfattende angreb på Iran. Som modsvar har iranerne sendt droner og missiler mod en række golfstater og andre lande i Mellemøsten.</p><p>Konflikten i regionen har stort set lukket Hormuzstrædet – en strategisk flaskehals for omkring en femtedel af verdens olie og flydende naturgas. Det har fået oliepriserne verden over til at eksplodere.</p><p>Flere europæiske lande har sendt krigsskibe til Mellemøsten, siden USA og Israel indledte angreb i Iran. Det gælder blandt andre Frankrig, Grækenland og Italien.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, vil fjerne nogle oliesanktioner på grund af markedsuroen i forbindelse med krigen i Iran.</p><p>Det siger han natten til tirsdag på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida.</p><p>- Vi ophæver bestemte olierelaterede sanktioner for at reducere priserne, siger han.</p><p>Søndag var prisen på en tønde olie over 100 dollar – det højeste siden 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.</p><p>Aktiemarkeder har desuden taget nogle gevaldige dyk som følge af krigen i Iran, som USA og Israel indledte 28. februar.</p><p>Trump kommer ikke ind på, hvilke sanktioner der vil blive ophævet. Han siger, at han har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og han nævner også Kinas præsident, Xi Jinping.</p><p>- Vi vil fjerne sanktionerne, indtil det er løst, siger Trump.</p><p>Ifølge flere kilder, som nyhedsbureauet Reuters har talt med, kan det blandt andet gælde sanktioner på russisk olie.</p><p>Trump udtaler skarp kritik af Iran, der har sagt, at det strategisk vigtige Hormuzstræde er lukket for alle amerikanske og israelske skibe.</p><p>- Vi har fokus på at holde energi- og oliestrømmen til verden i gang. Og jeg vil ikke tillade, at et terrorregime holder verden som gidsel.</p><p>- Hvis Iran gør det, vil vi ramme dem meget, meget hårdere. Vi vil udrydde dem så hurtigt, at de aldrig vil kunne komme sig, lyder det fra Trump.</p><p>Han siger videre, at han regner med, at prisen falder igen.</p><p>- Vi afslutter det her én gang for alle, og resultatet bliver lavere oliepriser. Det her var bare et udsving for noget, der var nødt til at blive gjort, siger Trump.</p><p>Trump siger videre, at 100 millioner tønder olie er ankommet til amerikanske olieraffinaderier i Houston i delstaten Texas fra Venezuela. Der er yderligere 100 millioner tønder olie på vej til USA, siger han.</p><p>USA er begyndt at handle med Venezuela, efter at det amerikanske militær i starten af året tog præsident Nicolas Maduro til fange. Siden har vicepræsident Delcy Rodriguez været midlertidig præsident.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, er skuffet over, at Iran har udpeget Mojtaba Khamenei som øverste leder efter hans far, ayatollah Ali Khamenei.</p><p>Det siger han på et pressemøde i den amerikanske delstat Florida mandag aften.</p><p>- Vi tror, at det kommer til at føre til flere af de samme problemer for landet.</p><p>- Vi vil ikke have en anden leder, som ikke er villig til at gøre, hvad jeg er villig til at gøre, siger han.</p><p>Det er første gang, at Trump udtaler sig, siden USA og Israel indledte omfattende angreb på Iran den 28. februar. Her blev ayatollah Ali Khamenei dræbt.</p><p>En journalist spørger Trump, hvorvidt Mojtaba Khamenei nu er et oplagt mål for USA.</p><p>- Det vil jeg ikke svare på, om han er, for det ville være upassende, siger Trump.</p><p>En journalist fra BBC, der rejser rundt med Trump, og som var til stede under pressemødet, skriver, at der ikke er meget nyt i det, som Trump siger.</p><p>Under pressemødet gentager Trump sin pointe om, at USA’s militær har haft stor succes med indsatsen i Iran, og at man er langt foran tidsplanen.</p><p>- Vi har udslettet hver eneste styrke i Iran. Størstedelen af Irans flåde er sunket til bunden af havet. 51 skibe. Jeg vidste ikke engang, at de havde så mange.</p><p>- Deres missilkapacitet er nede på omkring 10 procent. Vi har ramt over 5000 mål til dato, siger Trump.</p><p>Han siger videre, at krigen kommer til at slutte “meget snart”, men sætter ikke en dato på.</p><p>Da han bliver spurgt, hvorvidt krigen vil slutte i denne uge, svarer han nej, skriver Reuters.</p><p>- Den kommer til at slutte snart, og hvis den begynder igen, bliver de ramt endnu hårdere, siger han.</p><p>Trump siger, at USA har undladt at angribe større mål i Iran, heriblandt energiinfrastruktur og produktionsfaciliteter.</p><p>- Vi ønsker ikke at angribe det, hvis vi ikke skal, siger han.</p><p>Irans Revolutionsgarde udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters som svar på Trumps tale, at “det er os, der kommer til at bestemme, hvornår krigen ender”.</p><p>Irans Revolutionsgarde er ansvarlig for dele af landets atomprogram samt udviklingen af Irans missiler og droner. Iran har også en almindelig hær.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Rapgruppen Suspekt har mandag aften hamret i tasterne og langer hårdt ud efter Danmarksdemokraterne og de politiske partier i det hele taget, som ifølge Suspekt misbruger danske artister i partiernes markedsføring.</p><p>Det skriver den populære rapgruppe i en story på Instagram, efter at Ekstra Bladet kunne beskrive, at Inger Støjbergs parti har fjernet en video fra diverse sociale medier, hvor en t-shirt med påskriften “Stemte på hende i går” bliver brugt.</p><p>I videoen er partiformand Inger Støjberg også med.</p><p>T-shirten fra Danmarksdemokraterne mindede lidt for meget om Suspekts berømte t-shirt med påskriften “Bollede hende i går”, og partiet havde ikke spurgt bandet om lov først.</p><p>- Ligesom andre fremtrædende danske artister har vi oplevet at blive misbrugt af politiske partier og kandidater i deres markedsføring.</p><p>- Vi tager på det kraftigste afstand fra, at politikere tager kunstnere som gidsler, så det fremstår som om, vi har samme politiske overbevisning, og vi ønsker slet ikke vores brand misbrugt i politikeres markedsføring, skriver Suspekt.</p><p>Deres indtryk er åbenbart kun blevet forstærket under den igangværende valgkamp.</p><p>- Denne valgkamp viser endnu engang, hvor lidt respekt politikere og deres partier udviser overfor artister, deres virke og deres rettigheder.</p><p>- Tillid for os er altafgørende! Og vi har ingen tillid til politikere, der helt bevidst kopierer og stjæler fra kunstnere, skriver Suspekt.</p><p>Danmarksdemokraternes partisekretær, Steen Thomsen, udtaler til Ekstra Bladet, at det handlede om at få flere unge til at stemme ved valget 24. marts.</p><p>- Med teksten “Stemte på hende i går” har vi sat gang i en kampagne, der minder om muligheden for at brevstemme til folketingsvalget. Vi tænkte, at det ville være sjovt med en reference til Suspekt, der når ud til en stor målgruppe.</p><p>- Ikke mindst blandt unge mennesker. På t-shirten er det tydeligt deklareret, at Danmarksdemokraterne er afsender. Vi har ikke spurgt Suspekt om lov til at bruge referencen, men vi håber, at de kan se det sjove i det, siger han til Ekstra Bladet.</p><p>Sagen med Suspekt og Danmarksdemokraterne er ikke den første sag, hvor en artist langer ud efter et parti i den igangværende valgkamp.</p><p>I weekenden var der en twist mellem Birthe Kjær og Socialdemokratiet. Her fik partiet Birthe Kjærs vrede at føle.</p><p>Socialdemokratiet havde nemlig benyttet Birthe Kjærs kæmpehit “Vi maler byen rød” på sociale medier uden at have spurgt om lov først. Den historie havde TV 2.</p><p>Efterfølgende fjernede Socialdemokratiet de opslag fra sociale medier, hvori sangen var med. Socialdemokratiets presseafdeling bekræftede over for TV 2, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde slettet et opslag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, siger i et interview, at krigen i Iran er langt foran de oprindelige tidsestimater på fire til fem uger og tæt på fuldført.</p><p>- Jeg tror, at krigen er rimelig fuldført, så godt som (“very complete, pretty much”, red.), siger Trump mandag ifølge en journalist for CBS News, der deler interviewet på X.</p><p>- De har ingen flåde, ingen kommunikation, de har intet luftvåben, fortsætter han.</p><p>Den amerikanske præsident kommer ikke umiddelbart med yderligere detaljer om den måske snarlige afslutning på krigen.</p><p>Mandag har været præget af store stigninger i oliepriserne på grund af krigen i Iran. Samtidig har aktiemarkeder taget nogle gevaldige dyk.</p><p>Men i kølvandet på Trumps udmelding er de amerikanske aktiemarkeder steget, og olieprisen er faldet brat.</p><p>I løbet af dagen har der været fortsatte meldinger om angreb flere steder i Mellemøsten. Det gælder blandt andet i Iran og Libanon, mens et missil affyret fra Iran blev skudt ned af Nato-luftforsvar i tyrkisk luftrum ifølge Tyrkiets forsvarsministerium.</p><p>Krigen begyndte 28. februar med omfattende amerikanske og israelske luftangreb i Iran.</p><p>Her blev Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, dræbt.</p><p>Søndag blev Mojtaba Khamenei, der er søn af den dræbte ayatollah, valgt som landets nye øverste leder.</p><p>- Jeg har ingen besked til ham. Ingen overhovedet, siger Trump ifølge CBS om den nyvalgte leder.</p><p>Den amerikanske præsident siger også, at han har en, der kan lede Iran, i tankerne, men Trump vil ikke uddybe sin udtalelse.</p><p>Det er Weijia Jiang, som er politisk journalist for CBS News, der gengiver dele af interviewet på det sociale medie X.</p><p>Trump har varslet et pressemøde senere mandag.</p><p>Krigen i Iran har ført til, at Hormuzstrædet mellem Iran og Oman er så godt som lukket.</p><p>Det er en vigtig handelsrute for blandt andet olie. Omkring 20 procent af verdens olieforbrug passerer gennem det smalle stræde.</p><p>Ifølge Irans FN-ambassadør er mindst 1332 iranske civile blevet dræbt i de amerikansk-israelske angreb.</p><p>Libanon har meldt over 400 dræbte, mens næsten 700.000 er flygtet fra deres hjem.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det ungarske regeringsparti Fidesz foreslår, at ungarske myndigheder i to måneder kan beholde guld og kontanter til en værdi af mange millioner euro, som er blevet beslaglagt fra to ukrainske køretøjer.</p><p>I sidste uge blev syv ukrainske bankansatte, som var på vej fra Østrig til Ukraine, tilbageholdt i Ungarn.</p><p>Det skete under mistanke om hvidvask.</p><p>De syv ukrainere transporterede guld og kontanter for over 500 millioner kroner. Ukraine siger, at der var tale om en lovlig overførsel.</p><p>Ukrainerne er blevet udvist, men kontanterne og guldet er fortsat i Ungarn.</p><p>Ukraine beskylder Ungarn for tyveri i sagen. Indledningsvist blev Ungarn også beskyldt for at tage de bankansatte som gidsler.</p><p>Ifølge den ukrainske udlægning bruger Ungarn de bankansatte og de beslaglagte værdier til at lægge pres på Ukraine for at få genoptaget russiske olieforsyninger via Druzjba-rørledningen.</p><p>Imens siger blandt andre Ungarns premierminister, Viktor Orbán, at han ønsker en forklaring på, hvorfor ukrainerne var i besiddelse af så store værdier.</p><p>- Vi vil gerne vide, hvad ukrainerne skulle med sådan en kæmpe sum penge, sagde Viktor Orbán ved en kampagnebegivenhed 12. april.</p><p>Et lovforslag om at lade skattemyndighederne i Ungarn beholde guldet og kontanterne i to måneder – mens en efterforskning er i gang – er blevet sendt til parlamentet mandag. Det kan blive stemt igennem tirsdag.</p><p>Forholdet mellem Ungarn og Ukraine er i forvejen anspændt på grund af Orbáns forbindelser til Rusland.</p><p>De anholdte kommer fra Oschadbank, som er en statslig ukrainsk bank.</p><p>Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, krævede søndag, at både guld og kontanter straks gives tilbage. Han kaldte Ungarns handlinger for et “hidtil uset tilfælde af statslig gangstervirksomhed”.</p><p>Mandag fortsætter beskyldningerne.</p><p>- Efter deres tyveri af en statslig ukrainsk banks penge kommer de nu med et forslag om at “legalisere” den ulovlige beslaglæggelse, siger Sybiha i et opslag på X.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Carsten Vagn-Hansen, der både har været tv- og radiodoktor på DR, er død i en alder af 87 år.</p><p>Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse til DR.</p><p>Ifølge DR døde han blot tre dage efter sin hustru, Joan Vagn-Hansen.</p><p>- Familien er i dyb sorg over at miste, men vi ser også det smukke i, at de efter 65 år kan følges ad på deres sidste rejse, skriver familien.</p><p>Fra 1985-1987 deltog han som tv-læge på DR, og i perioden 1992-2005 var han vært på radioprogrammet “Spørg om sundhed”, som også blev sendt af DR.</p><p>”Spørg om sundhed” blev under lytterprotester nedlagt i 2003.</p><p>Efter radioprogrammet stoppede, blev han en del af programmet “Sundhedskonsulenten” på Dk4, som blev sendt indtil 2009.</p><p>Carsten Vagn-Hansen afsluttede sit lægestudie i 1965, og fra 1970 til 1988 arbejdede han som praktiserende læge i Aabenraa.</p><p>Han vendte dog ikke tilbage til hvervet som praktiserende læge igen, efter han blev kendt som tv-læge på DR i 1985. Han stoppede som praktiserende læge i 1988.</p><p>Carsten Vagn-Hansen har selv kaldt sin tilværelse efter 1988 for en “handelsrejsende i sundhed”.</p><p>Radiodoktoren har gennem sit liv vakt opsigt ved at være en varm fortaler for det, som mange af hans lægekollegaer har kaldt for alternativ og holistisk medicin.</p><p>Gennem sin karriere har han blandt andet advaret mod at bruge kemoterapi som kræftbehandling, hvor han i stedet anbefalede brugen af naturmedicin.</p><p>Hans råd i tv-programmet “Sundhedskonsulenten” på Dk4 blev beskrevet som nogle, der tog fat i årsagen til det, der plager, og ikke kun behandler symptomerne.</p><p>Sammen med sin hustru har han også udgivet to cd’er, og han har skrevet bøger om blandt andet stress, diabetes og om det gode liv.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>For snart 25 år siden mærkede Edward Awabdeh et kald: Han skulle vende hjem til Syrien og sprede Guds ord. På det tidspunkt arbejdede han ellers som tandlæge i Saudi-Arabien, hvor han boede med sin familie og havde det godt.</p><p dir=”ltr”>Beslutningen var derfor svær, men kaldet var stærkere. Og i dag er Edward Awabdeh, der kommer fra en kristen familie, leder af en evangelikal kirke i Damaskus og leder af netværket Christian and Missionary Alliance, der består af 23 kirker og har cirka 3000 medlemmer i Syrien.</p><p>”Det var ikke en nem beslutning at bevæge sig ind i en ukendt fremtid, men min hustru og jeg havde den indstilling, at livet er kort, og vi var beærede over, at Gud havde valgt os til at være en del af hans projekt for Syrien,” siger Edward Awabdeh til Kristeligt Dagblad.</p><p>Han var for nylig i København for at deltage ved præsentationen af Open Doors’ såkaldte World Watch List på Christiansborg. Organisationen rangerer hvert år verdens lande efter graden af religionsfrihed for den kristne befolkning, og i år var der særligt fokus på Syrien, hvor kristne siden præsident Bashar al-Assads fald i december 2024 har levet i stor usikkerhed. Syrien er i år nummer seks på listen over lande, hvor kristne er udsat for forfølgelse, efter lande som Nordkorea, Somalia og Sudan.</p><p dir=”ltr”>Det store flertal i Syrien er muslimer, mens landets befolkning består af mange forskellige etniske og religiøse grupper som sunni- og shiamuslimer, alawitter, kristne, drusere og kurdere, der ikke ser ens på tingene og heller ikke gjorde det under den årelange og brutale borgerkrig.</p><h2>Blød forfølgelse</h2><p dir=”ltr”>Anderledes fredeligt var der i Syrien, da Edward Awabdeh vendte tilbage i 2003, tre år efter at Bashar al-Assad havde arvet magten fra sin far. Selvom økonomien var dårlig, var der ikke krig i gaderne, og situationen var stabil, fortæller han. Når man beder ham fortælle om de forandringer, han har oplevet siden, sukker han, og siger så med et smil:</p><p dir=”ltr”>”Du mener alt det, der er sket, de seneste 23 år?”.</p><p dir=”ltr”>Han indvilger, selvom opgaven måske kan synes uoverskuelig.</p><p dir=”ltr”>”I begyndelsen var kristne og den evangelikale kirke udsat for det, jeg ville kalde blød forfølgelse. Vi mærkede hele tiden et pres. Vi måtte ikke udvide, holde retræter uden for kirken eller invitere talere udefra. Der blev holdt nøje øje med alt, hvad vi gjorde,” forklarer han.</p><p dir=”ltr”>Da borgerkrigen brød ud i 2011, ændrede alt sig, og frygten blev en fast følgesvend, siger Edward Awabdeh.</p><p dir=”ltr”>”Det var hjerteskærende at se den brutalitet, regimet udviste over for oppositionen og demonstranterne. Der var ingen nåde over for dem, der var imod dem eller bare udviste tegn på modstand. Vi var nødt til at finde en balance, hvor vi holdt fast i at anbefale, at man gennemførte en større forandring eller en kontrolleret bevægelse mod et magtskifte, og samtidig ikke var for aggressive eller protesterede for kraftigt,” siger præsten, der mener, at muligheden for et magtskifte ellers var der.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Men de [al-Assad-regimet] var stædige, og de troede ikke, at der ville komme en dag, hvor de blev afsat.”</p><p dir=”ltr”>Undervejs forlod mange kristne Syrien, fortæller han. Ifølge EU’s asylagentur var der i 2011 halvanden million kristne i Syrien, mens der i dag er omtrent 300.000 tilbage, og kristne forlader stadig landet.</p><p dir=”ltr”>”Det er et stort tab, når vi mister vores medlemmer på den måde. Kristne er en minoritet, og som evangelikale kristne er vi minoriteten i minoriteten, men mange ser ikke en fremtid i Syrien,” siger Edward Awabdeh.</p><p dir=”ltr”>”Der er mange udfordringer, men det holder os oppe, at vi mærker og ser, at Gud blander sig i begivenhederne. Magtskiftet skete relativt glat uden de store blodsudgydelser og kampe, og nu ser vi frem til at se Guds vision for vores land.”</p><p dir=”ltr”>Flere gange har man ellers hørt Syriens nuværende præsident Ahmed al-Sharaa fra den sunni-islamiske oprørsgruppe Hay’at Tahrir al-Sham, der førte an i afsættelsen af præsident Bashar al-Assad i<strong> </strong>december 2024, udtale, at man vil beskytte Syriens minoriteter.</p><p dir=”ltr”>”Jeg tror på regeringen, når den siger sådan. Ved alle de møder, vi har haft med embedsmænd, forsikrer de os om, at de ikke vil blande sig i vores aktiviteter, så udfordringen er ikke, at de planlægger at gøre noget imod kristne.”</p><h2>En farlig retning</h2><p dir=”ltr”>Problemet er snarere, at en svag regering ikke kan forhindre, at ekstremismen spreder sig, og det ser man allerede eksempler på, siger Edward Awabdeh.</p><p dir=”ltr”>”Regeringen har ikke fuld kontrol over de mange bevæbnede fraktioner, som hjalp den til magten, og som den derfor føler, den står i gæld til. Nogle af disse fraktioner er ekstreme, fanatiske muslimer, der mener, de har ret til at tage kristne menneskers ejendele og penge,” siger Edward Awabdeh.</p><p dir=”ltr”>Han forklarer, at Syriens største befolkningsgruppe, sunnimuslimerne, efter mange års undertrykkelse under Assad-familien, der tilhørte minoriteten alawitterne, er overbeviste om, at “Gud gav dem sejren, fordi de hele tiden var trofaste overfor deres egen ideologi”:</p><p dir=”ltr”>”Det fremmer ekstremismen, og disse ekstremister mener, at de nu har ret til at gøre hvad som helst og påtvinge syrerne nye livsformer.”</p><p dir=”ltr”>Man oplever det i det små, når man ikke længere kan bringe et musikinstrument eller en flaske vin ind i landet. Eller når man taler åbent om at forbyde kvinder at gå med makeup, lyder det fra præsten.</p><p dir=”ltr”>”Man fornemmer, at landet bevæger sig mod en mere streng version af islam, og det skaber frygt for fremtiden. Minoriteter og moderate sunnimuslimer ved ikke, i hvilken retning landet bevæger sig. Politikerne siger alt det rigtige, og jeg tror, at deres intentioner er ærlige, men det er ikke en garanti.”</p><p dir=”ltr”>Forandringen er også mere åbenlys.</p><p dir=”ltr”>”Islamisk retspraksis er ifølge forfatningen den primære lovkilde i Syrien, og vi ser, hvordan de udnævner sheiker til magtfulde positioner. Hos domstolene har vi nu en dommer og så en sheik, og sheiken har det sidste ord,” siger Edward Awabdeh og peger så på nogle få lyspunkter.</p><p dir=”ltr”>Siden Assads fald har man slækket kravene til Syriens unge om værnepligt, åbnet økonomien mod resten af verden, og landet orienterer sig nu mere mod Vesten end mod Rusland og Iran.</p><p dir=”ltr”>”Der er også mere frihed til at udtrykke sine holdninger,” vurderer han.</p><p dir=”ltr”><em>Hvordan ser fremtiden ud for Syrien?&nbsp;</em></p><p dir=”ltr”>”Det er det store spørgsmål. Jeg er bekymret for, at det fortsætter i denne farlige retning, og at landet vil synke ned i yderligere islamisk ekstremisme. Regeringen er nødt til at tage alvorlige skridt for at begrænse ekstremisternes magt, for hvis de beholder deres indflydelsesrige positioner, ender vi med en hær, der kæmper for idéen om jihad og ikke for landet og befolkningen,” siger han og tilføjer:</p><p dir=”ltr”>”Vi skal have en ny forfatning, der garanterer civil, religiøs og politisk frihed, og den skal udarbejdes af eksperter, der repræsenterer de forskellige grupper i Syrien. Vi skal have frie og retfærdige valg og en professionel og national hær og politistyrke, der er dedikeret til at tjene folket.”</p><p dir=”ltr”><em>Hvad håber du at få ud af at tale med de danske politikere?&nbsp;</em></p><p dir=”ltr”>”Jeg håber, at de kan bruge deres indflydelse til at opfordre de nye myndigheder til at bevæge sig i retning af mere frihed og en moderat version af islam. Eller i det mindste holde øje med situationen og slå til lyd for mere frihed på alle måder.”</p>

<p dir=”ltr”>Mennesker med handicap skal ikke længere betragtes som en økonomisk klods om benet på det danske samfund, men snarere som en ressource. Sådan lyder det fra Enhedslisten, der nu lancerer deres bud på en “genopretningsplan for handicapområdet”.</p><p dir=”ltr”>Partiet foreslår at øremærke minimum en milliard kroner årligt til handicapområdet i kommunerne og regionerne. Pengene skal komme fra det økonomiske råderum og blandt andet bruges på at sikre bedre sagsbehandling og mindre bureaukrati for borgeren. Planen skal rulle de forringelser tilbage, som partiet mener, SVM-regeringen har påført området.</p><p dir=”ltr”>”Der har været en stedmoderlig behandling af området fra Christiansborgs side. I de seneste tre finanslove er der ikke sat penge af til mennesker med handicap. Det er et område, der kræver investeringer ligesom alle andre velfærdsområder,” siger Rosa Lund, handicapordfører for Enhedslisten.</p><p dir=”ltr”><em>Hvordan ændrer det synet på personer med handicap at arbejde for bedre sagsbehandling og mindre bureaukrati?</em></p><p dir=”ltr”>”Det er med til at vende fortællingen rent faktisk at afsætte penge til området. Og når vi vil mindske dokumentationskrav, er det for at møde borgeren med mere tillid,” siger ordføreren. Rosa Lund nævner en udvidelse af fleksjobordningen og bedre muligheder for at studere på nedsat tid som veje til at sikre et arbejdsmarked, hvor det bliver nemmere for alle at være med.</p><p dir=”ltr”><em>Er en milliard kroner nok til, at man kan tale om en genopretning?</em></p><p dir=”ltr”>”Jeg ville ikke have noget problem med, at beløbet var højere. Men det er et sted at starte, når vi efter valget forhåbentlig skal ind og overbevise en rød statsminister om, at det er her, pengene skal bruges,” siger Rosa Lund.</p><p dir=”ltr”><em>Hvor højt prioriterer I det her udspil i eventuelle kommende regeringsforhandlinger? Er det på højde med jeres centrale krav om rent drikkevand?</em></p><p dir=”ltr”>”Det her område har længe været forsømt, så jeg mener, det er nødvendigt at give det opmærksomhed for at få ændret menneskesynet på personer med handicap. Det her er en stor prioritet for Enhedslisten,” siger Rosa Lund.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hos Danske Handicaporganisationer kvitterer formand Thorkild Olesen for udspillet. Han ser positivt på, at et parti har politiske ambitioner på et område, der ifølge formanden har fået begrænset opmærksomhed i valgkampen indtil nu.</p><p dir=”ltr”>Thorkild Olesen mener, at netop viljen til at investere er afgørende for at ændre fortællingen:</p><p dir=”ltr”>”Det vigtige er, at man får sagt, at vi ikke er en byrde. Vi er mennesker med et potentiale, som man bliver nødt til at investere i,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Som det er i dag, oplever formanden, at samfundet er knækket over i to: dem på arbejdsmarkedet og dem, der bliver betragtet som “noget bøvl”. Han er enig i, at færre krav om dokumentation og øgede investeringer er vejen mod et bedre menneskesyn.</p><p dir=”ltr”>Thorkild Olesen påpeger dog, at pengene bør fordeles til kommunerne med blik for, hvor mange mennesker med handicap der bor der, hvis investeringerne skal gøre en forskel. Han advarer mod blot at lægge midlerne i den generelle serviceramme, da det risikerer at fastholde et “postnummerlotteri”, hvor hjælpen afhænger af den enkelte kommunes økonomi.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”57034b9a-6aeb-4d91-80bd-25e5080deccd” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener ikke at man kan forlange, at alle kommuner skal ligge inde med den viden det kan kræve på specialområdet, når de så sjældent håndterer sagerne. &quot;Derfor bliver man nødt til at flytte nogle opgaver væk fra kommunerne,&quot; siger han.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20220926-162208-6.jpg?itok=jPG3zegx” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener ikke at man kan forlange, at alle kommuner skal ligge inde med den viden det kan kræve på specialområdet, når de så sjældent håndterer sagerne. “Derfor bliver man nødt til at flytte nogle opgaver væk fra kommunerne,” siger han. </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>I forlængelse heraf fremhæver formanden Enhedslistens forslag om at flytte dele af det specialiserede område væk fra kommunerne. En centralisering af visse opgaver i regionerne kan ifølge Thorkild Olesen medvirke til at sikre en mere ensartet behandling på tværs af landet.</p><p dir=”ltr”>Han forklarer, at de enkelte kommuner simpelthen er for små til at sidde med visse af de specialiserede opgaver:</p><p dir=”ltr”>”Der bliver kun tildelt omkring 50 hjælpeordninger om året i hele landet. Når vi har 98 kommuner, kan de umuligt få rutine i at håndtere dem alle sammen. Derfor opstår der en stor forskelsbehandling, når de endelig sidder med en sag,” siger Thorkild Olesen.</p>

<p>Hvis man dømmes for vold mod sundhedspersonale, bør det resultere i en karantæne fra selv at få hjælp fra sundhedsvæsenet.</p><p>Det siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) til Berlingske.</p><p>Ifølge den socialdemokratiske minister skal den dømte i karantæneperioden ikke kunne få adgang til ikke-akutbehandling i sundhedsvæsnet, medmindre de selv betaler for den.</p><p>- Vi har desværre set eksempler på, at folk fremsætter trusler mod eller er decideret voldelige over for sundhedspersonale, der forsøger at hjælpe dem. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, og det gør mig enormt harm, siger Stoklund til Berlingske.</p><p>Forslaget vil betyde, at det kun vil være muligt for karantænedømte at få gratis hjælp af akut karakter.</p><p>Længden af karantænen vil afhænge af dommen, og der skal desuden kunne gøres undtagelse ved psykisk sygdom og nedsat kognitiv funktion, lyder det.</p><p>Rasmus Stoklund forventer, at forslaget vil ramme “folk med rødder i Stormellemøsten”, selv om forslaget i princippet er målrettet alle uanset herkomst.</p><p>Derfor beskriver Socialdemokratiet selv forslaget som det første i en række af kommende udlændingepolitiske forslag.</p><p>Forslaget møder skarp kritik hos Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund. Da han hørte om forslaget, tænkte han, at det “måtte være løgn”.</p><p>Til Berlingske kalder Hvelplund forslaget for “fundamentalt uigennemtænkt” og i strid med de “grundlæggende principper i vores sundhedsvæsen”.</p><p>Han uddyber til Ritzau:</p><p>- Det er et fundamentalt brud med den tilgang, vi normalt har haft i sundhedsvæsnet, nemlig at alle skal kunne tilbydes behandling uanset baggrund, pengepung eller historik.</p><p>Hvelplund er helt med på, at sundhedspersonalet ikke skal føle sig utrygge på grund af visse personer.</p><p>- Det løser man ved, at der er flere på arbejde, så man netop kan håndtere sådan nogle situationer, og ikke ved at ændre sundhedsvæsnet til et symbolpolitisk eksperimentarium for skøre ideer for, hvordan man kan virke stram på udlændingepoltikken, siger han.</p><p>Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, er skeptisk over for forslaget og mener, at der er “mange ubekendte i forslaget”.</p><p>Socialdemokratiet vil tirsdag præsentere et udlændingeudspil. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) skrevet på Facebook.</p><p>/ritzau/</p>