<p>USA vil udvide antallet af lande, der er omfattet af et rejseforbud, fra 19 til over 30.</p><p>Det siger USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, ifølge nyhedsbureauet Reuters i et interview på Fox News.</p><p>- Jeg vil ikke give et præcist antal, men det er over 30, og præsidenten vil fortsætte med at gennemgå flere lande, siger hun.</p><p>Hun specificerer ikke, hvilke lande der vil blive tilføjet til listen.</p><p>Amerikanske og britiske medier har tidligere rapporteret, at det ventes, at Trump-administrationen vil udvide listen til 30 lande.</p><p>Rejseforbuddet betyder, at statsborgere fra de lande ikke kan – eller kun i begrænset omfang kan – rejse ind i USA.</p><p>For 12 lande er der tale om et komplet rejseforbud.</p><p>Det gælder de mellemøstlige lande Afghanistan, Iran og Yemen samt de afrikanske lande Eritrea, Libyen, Republikken Congo, Somalia, Sudan, Tchad, Ækvatorialguinea.</p><p>I Caribien er Haiti på listen, og i Asien er det Myanmar.</p><p>For syv lande er der tale om et delvist rejseforbud.</p><p>Her gælder det de afrikanske lande Burundi, Sierra Leone og Togo. Det omfatter desuden de latinamerikanske lande Cuba og Venezuela samt de asiatiske lande Laos og Turkmenistan.</p><p>Rejseforbuddet omfatter ikke personer, der har lovligt permanent ophold i USA eller et visum i forvejen. Det gælder heller ikke personer, hvis indrejse tjener USA’s nationale interesser.</p><p>USA har dog i december sat behandlingen af alle immigrationsansøgninger fra de 19 lande på pause.</p><p>Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.</p><p>Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.</p><p>Siden Donald Trump blev USA’s præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA, men på det seneste har han skruet op for retorikken.</p><p>Det sås blandt andet under et kabinetsmøde tirsdag, hvor Trump sagde, at somaliske indvandrere skal ud af USA, da de ikke bidrager med noget.</p><p>- Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, lød det fra præsidenten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Op til fem droner blev mandag spottet i nærheden af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs flyrute under et besøg i Irland.</p><p>Det oplyser unavngivne kilder til det irske medie Irish Times.</p><p>Dronerne, der blev opdaget af et skib fra den irske flåde, satte myndighederne i alarmberedskab, da man frygtede, at dronerne måske var sendt i luften for at forstyrre flyets kurs.</p><p>Flyet med Zelenskyj ankom en smule tidligere end planlagt, og derfor var der ingen fare, oplyser kilderne.</p><p>Den ukrainske delegation ankom mandag aften til Irland på et kort besøg, hvor Zelenskyj forsøgte at samle støtte til Ukraine i den snart fire år lange krig med Rusland.</p><p>Delegationen forlod Irland igen dagen efter.</p><p>Der var ifølge mediet The Journal indført et flyveforbud for droner i området omkring Irlands hovedstad, Dublin, under hele Zelenskyjs besøg.</p><p>Det vides fortsat ikke, hvem der styrede dronerne, men de unavngivne kilder fortæller til Irish Times, at der er indikationer på, at det var avancerede droner styret af erfarne droneoperatører.</p><p>The Journal skriver, at der var tale om fire droner, der beskrives som militære droner.</p><p>Unavngivne kilder siger til mediet, at dronerne blev sendt i luften nordøst for Dublin og fløj i op til to timer. Undersøgelser er i gang med at fastslå, om dronerne blev sendt afsted fra land eller fra et skib.</p><p>Volodymyr Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn bekræfter over for ukrainske medier, at de ukrainske gæster under besøget blev gjort opmærksom på tilstedeværelsen af droner.</p><p>- Værten var ansvarlig for sikkerheden. Ifølge deres data var der faktisk sådanne droner, men det påvirkede ikke besøget, og der var ikke behov for at ændre noget, siger Lytvyn.</p><p>Flere steder i Europa – herunder i Danmark – er flytrafikken i efteråret blevet påvirket, efter at der har været anmeldelser om droner over forskellige lufthavne.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>En anklagejury har torsdag afvist anklagemyndighedens forsøg på at genoplive en kriminalsag mod den amerikanske delstat New Yorks justitsminister, Letitia James.</p><p>Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til sagen.</p><p>En føderal dommer afviste allerede i slutningen af november sagen mod Letitia James, der er en folkevalgt demokrat.</p><p>Hun blev i oktober tiltalt for banksvindel og for at have givet falske oplysninger til en finansiel institution.</p><p>Letitia James siger i en udtalelse:</p><p>- Som jeg har sagt fra starten, er anklagerne imod mig ubegrundede. Det er tid til at sætte en stopper for den ukontrollerede brug af retssystemet som et våben.</p><p>Dommeren, der hedder Cameron McGown Currie, vurderede, at den anklager, som har rejst tiltale i sagen, er blevet uretmæssigt udpeget. Hun hedder Lindsey Halligan og er Trumps tidligere advokat.</p><p>Trump indsatte hende i september, efter at hendes forgænger på posten, Erik Siebert, havde afvist at rejse tiltale mod Letitia James og også den tidligere FBI-direktør James Comey.</p><p>Hvis anklagejuryen havde besluttet at tiltale Letitia James, ville det være det andet forsøg fra USA’s justitsministerium.</p><p>Anklagerne i sagen vil forsøge at tiltale hende igen, oplyser de unavngivne kilder.</p><p>Anklagejuryens afvisning af sagen er det seneste juridiske tilbageslag for USA’s præsident Donald Trumps administration.</p><p>Sagen mod Letitia James ses som Trumps projekt.</p><p>En talsperson for USA’s justitsministerium afviser at kommentere sagen.</p><p>Anklagere i USA har sjældent problemer med at overbevise anklagejuryer om at rejse tiltale, da det alene er anklagemyndigheden, der fremlægger beviser, og den kun skal påvise, at der er sandsynlighed for, at der er begået en forbrydelse.</p><p>Anklagejuryer har i flere sager under Trumps embedsperiode afvist sager, som anklageren har ønsket at føre. Letitia James er dog den mest fremtrædende skikkelse, som det er sket for.</p><p>Comey, som offentligt har kritiseret Trump, blev i september tiltalt for at have afgivet falsk vidneforklaring over for Senatet og for at have forhindret en kongresundersøgelse. Også dén sag blev afvist af den føderale dommer i november.</p><p>Både James Comey og Letitia James har nægtet sig skyldige. Sagerne mod dem ses som et forsøg på at retsforfølge personer, der har kritiseret Trump eller ført an i søgsmål eller undersøgelser mod ham.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Det britiske rockband Radiohead får masser af stjerner af de danske anmeldere efter torsdagens koncert i Royal Arena i København.</p><p>De to første af i alt fire koncerter i arenaen blev udskudt, da forsangeren Thom Yorke havde fået halsbetændelse, men det var ikke til at høre på ham, da han torsdag aften indtog scenen, lyder det i anmeldelserne.</p><p>Jyllands-Postens anmelder er ovenud begejstret og kvitterer med seks ud af seks stjerner.</p><p>Hvis sangeren stadig var syg, så skjulte frontmanden det ifølge anmelderen godt.</p><p>57-årige Yorke leverede til tider skønsang iblandt den sædvanlige hvinen, skrigen og rallen, lyder det.</p><p>Alt lød ifølge anmelderen fuldstændig, som det skulle, og de fem bandmedlemmer viste gennem en mere end to timer lang koncert, at de er alle deres konkurrenter overlegne.</p><p>Anmelderne fra B.T. og Ekstra Bladet er ikke nær så begejstrede, men Radiohead får alligevel begge steder fire ud af seks stjerner for bandets første optræden i Danmark siden 2017.</p><p>Dengang spillede Radiohead på Aarhus-festivalen Northside.</p><p>B.T.’s anmelder noterede sig dog et par enkelte host fra Thom Yorke, som ellers ifølge avisen gakkede ud som en britisk Peter A.G.</p><p>Med åbningsnumrene “Planet telex” og “2+5=5” satte de koncerten i gang med bulder og brag, lyder det.</p><p>Anmelderen var dog skuffet over, at de aflyste koncerter tidligere på ugen ikke blev nævnt med et ord fra scenen.</p><p>Radiohead holdt deres kæft og holdt sig i stedet til musikken, skriver anmelderen.</p><p>Hos Ekstra Bladet er der også fire ud af seks stjerner.</p><p>Anmelderen havde store forventninger, som ikke blev indfriet.</p><p>- Thom Yorke lød sund og rask. Radiohead var derimod lidt halvsløje. I hvert fald i forhold til forventningerne. De var også helt syge, lyder det i anmeldelsen.</p><p>Lydbilledet var ifølge anmelderen temmelig basalt og savnede nuancerigdom, men ellers havde Radiohead styr på virkemidlerne gennem 125 koncentrerede minutter, lyder det.</p><p>Radiohead spiller igen i Royal Arena fredag. De to aflyste koncerter er rykket til den 15. og 16. december.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s højesteret har givet tilladelse til, at delstaten Texas kan benytte et nyt valgkort, der er skabt til at sikre Republikanerne flere pladser i Kongressens ene kammer Repræsentanternes Hus.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>En føderal dommer, Jeffrey Brown, vurderede i november, at den nye fordeling af valgdistrikterne formentlig var ulovlig, fordi den ifølge ham var udført på baggrund af race. Han indførte derfor en blokering af valgkortet.</p><p>- Der er omfattende beviser for, at Texas ændrede 2025-kortet ud fra racemæssige overvejelser, skrev den føderale dommer.</p><p>Jeffrey Brown er udpeget af USA’s republikanske præsident, Donald Trump.</p><p>Embedsmænd i Texas anmodede derefter senere i november højesteret om at ophæve blokeringen.</p><p>Og det har højesteret altså imødekommet.</p><p>Det nye valgkort, der efter republikansk ønske blev indført i august, har til formål at sikre Republikanerne fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2026.</p><p>Republikanerne har i øjeblikket et snævert flertal i begge kamre i Kongressen, Repræsentanternes Hus og Senatet.</p><p>Hvis Demokraterne får flertal i enten Repræsentanternes Hus eller Senatet ved midtvejsvalget i november 2026, kan det ifølge Reuters potentielt have store konsekvenser for Trump.</p><p>Det kan gøre det sværere for Trump og Republikanerne at vedtage lovgivning, men det kan også åbne for, at Demokraterne kan iværksætte undersøgelser af Trump.</p><p>Det er tilladt i USA at ændre kort over valgdistrikter for at få en partimæssig fordel, men at tegne valgdistrikter på baggrund af race betragtes som ulovligt.</p><p>Ændringerne i valgdistrikterne i Texas tilbage i august fik demokratiske politikere i USA’s mest folkerige stat, Californien, til at svare igen ved at varsle lignende ændringer.</p><p>Det kan give Demokraterne op mod fem pladser i Repræsentanternes Hus og dermed udligne den republikanske fordel i Texas.</p><p>Vælgerne i Californien godkendte med stort flertal ændringerne ved et valg tidligere i november.</p><p>USA’s højesteret har et konservativt flertal med seks dommere, der er udpeget af republikanske præsidenter, og tre dommere, der er udpeget af demokratiske.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det amerikanske militær har bombet et fartøj i internationalt farvand i den østlige del af Stillehavet torsdag.</p><p>Det oplyser militæret på det sociale medie X, hvor en video af luftangrebet bliver delt.</p><p>Fire mænd har mistet livet i angrebet, lyder det. Ifølge det amerikanske militær smuglede båden narkotika.</p><p>- Efterretninger bekræftede, at fartøjet transporterede ulovlig narkotika og var på vej ad en kendt narkosmuglingsrute i det østlige Stillehav.</p><p>- Fire mandlige narko-terrorister om bord på fartøjet blev dræbt, oplyser USA’s sydlige kommando, U.S. Southern Command, på X.</p><p>Militæret skriver også, at angrebet blev gennemført efter anvisning fra den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth. De dræbte mænds nationalitet fremgår ikke.</p><p>USA har de seneste måneder oprustet militært i regionen og bombet en række mistænkte narkobåde i Det Caribiske Hav og Stillehavet for at stoppe narkosmugling mod USA.</p><p>Over 80 mennesker har mistet livet i angrebene, som har mødt kritik fra blandt andet FN. De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser for, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.</p><p>Særligt et angreb i september på en båd i Det Caribiske Hav har fået USA’s præsident Donald Trumps administration ud i et stormvejr.</p><p>Ifølge USA’s militær var skibet lastet med narkotika. Efter at båden blev ramt af et missil én gang, blev den angrebet igen, og netop det andet angreb kan – ifølge flere eksperter – have været ulovligt.</p><p>To personer overlevede det første angreb, hvorefter det næste fandt sted. Ifølge folkeretten er det ulovligt at angribe nogen, der er såret.</p><p>Admiral Frank Bradley, som havde givet ordre til angrebet på båden, orienterede torsdag amerikanske lovgivere om operationen og viste en uredigeret video af angrebene.</p><p>Flere demokratiske politikere var dybt foruroliget over, hvad de så på videoen, mens republikanerne forsvarede angrebet, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Forsvarsminister Pete Hegseth har sagt, at admiral Bradley traf den rigtige beslutning.</p><p>USA’s militære oprustning og angreb på både i Caribien har skabt gnidninger mellem særligt Venezuela og USA.</p><p>Venezuelas præsident, venstreorienterede Nicolás Maduro, hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Soldater fra Nationalgarden, indsat af USA’s regering, kan fortsat være indsat i forbundshovedstaden, Washington D.C.</p><p>Det har en appeldomstol afgjort torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Appeldomstolen har midlertidigt sat en kendelse fra en lavere domstol på pause. Kendelsen betød, at Nationalgarden ellers skulle forlade Washington D.C. senest 11. december.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, indsatte Nationalgarden i forbundshovedstaden i efteråret. Indsatsen er blevet yderligere forstærket, efter at to soldater den 26. november blev skudt få gader fra Det Hvide Hus.</p><p>Den ene – en 20-årig kvinde – døde siden af sine skader. Den anden soldat – en 24-årig mand – blev alvorligt såret, men overlevede.</p><p>Mere end 2000 soldater fra Nationalgarden er udkommanderet til forbundshovedstaden.</p><p>Hovedstadens justitsminister, Brian Schwalb, anlagde i efteråret et søgsmål mod Trump-administrationens brug af Nationalgarden.</p><p>Schwalb mener, at det skaber en farlig præcedens for fremtiden, hvis Trump benytter Nationalgarden til at håndtere national lov.</p><p>Den 20. november besluttede distriktsdommer Jia Cobb med virkning fra 11. december at blokere indsættelsen af Nationalgarden i hovedstaden, efter at hun havde behandlet søgsmålet.</p><p>Ud over Washington D.C. er Nationalgarden indsat i flere andre amerikanske storbyer – herunder Los Angeles i Californien, Chicago i Illinois og Memphis i Tennessee.</p><p>Ifølge præsident Trump er Nationalgarden nødvendig for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsreglerne og bekæmpe kriminalitet.</p><p>Soldaterne er blevet indsat i byer, som er styret af medlemmer af Det Demokratiske Parti – altså Trumps politiske modstandere.</p><p>USA’s højesteret ventes inden længe at tage stilling til lovligheden af Trumps brug af Nationalgarden i Chicago. Afgørelsen vil også få betydning for de andre byer, hvor Nationalgarden er indsat.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Donald Trump har skiftet ud i det hold, der skal gøre hans drømme om en balsal til 300 millioner dollar til virkelighed.</p><p>Den tidligere arkitekt på projektet, James McCrery II, er nemlig stoppet, skriver Reuters, der citerer The Washington Post.</p><p>Avisen har talt med to personer tæt på projektet, der udtaler sig anonymt.</p><p>Det fremgår ikke, om arkitekten selv har opgivet projektet eller er blevet fyret.</p><p>Trump og arkitekten har haft uoverensstemmelser angående præsidentens ønske om at øge størrelsen på balsalen.</p><p>Men det var McCrerys begrænsede arbejdsstyrke og firmaets manglende evne til at nå deadlines, der blev den afgørende faktor i bruddet mellem præsidenten og arkitekten, udtaler en af kilderne.</p><p>McCrery bliver erstattet af arkitekt Shalom Baranes. Han har erfaring fra tidligere at have designet og renoveret regeringsbygninger i Washington i årtier.</p><p>Det Hvide Hus oplyser i en skriftlig udtalelse til The Washington Post, at McCrery vil fortsætte som konsulent på projektet.</p><p>Billeder af nedrivningsarbejde ved østfløjen af præsidentboligen gik verden rundt, da det begyndte i oktober.</p><p>Trump er af demokraterne – blandt andre den tidligere førstedame Hillary Clinton – blevet beskyldt for manglende respekt for præsidentboligen.</p><p>Men fra Trump har det lydt, at han “bygger en balsal i verdensklasse”.</p><p>Der er ifølge Trump brug for balsalen, fordi der i dag ikke er et sted i Det Hvide Hus, hvor der kan holdes en stor fest.</p><p>Amerikanske medier har skrevet, at balsalen vil kunne rumme 650 gæster. Men der er også nævnt op til 1000 gæster.</p><p>Det er den hidtil største ombygning af Det Hvide Hus, som Trump har lavet, mens han har været præsident. Men han har blandt andet også dekoreret Det Ovale Værelse med guld.</p><p>Reuters skriver, at byggeriet vil koste 250 millioner dollar svarende til 1,6 milliarder danske kroner.</p><p>The Washington Post skriver, at det forventes at nå helt op på 300 millioner dollar.</p><p>Trump har udtalt, at det ikke bliver skatteyderne, der skal betale for byggeriet.</p><p>Han vil selv delvist finansiere arbejdet med hjælp fra private støtter og selskaber.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, og lederne af Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har torsdag underskrevet en ny fredsaftale.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Aftalen er underskrevet, selv om nye kampe på det seneste har sat spørgsmål ved aftalen, der skal afslutte en af Afrikas længste krige, skriver AFP.</p><p>Trump siger, at USA også har underskrevet aftaler om kritiske mineraler med de to lande.</p><p>Aftalen er blevet præsenteret i den amerikanske hovedstad, Washington D.C., hvor Trump har taget imod Paul Kagame, Rwandas mangeårige præsident, og Congos præsident, Félix Tshisekedi.</p><p>- Jeg tror, det bliver et stort mirakel, sagde Trump kort efter ceremonien, der blev afholdt i et fredsinstitut, som Trump-administrationen netop har omdøbt efter præsidenten.</p><p>Baggrunden for den nye aftale er en mangeårig konflikt mellem de to afrikanske nabolande.</p><p>Tidligere i år blev der ligeledes indgået en aftale. Men kort tid efter brød voldsomme kampe atter ud mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af DR Congo.</p><p>Oprørsgruppen M23 er støttet af Rwanda.</p><p>Det er en årtier lang konflikt, som danner bagtæppe for kampene i særligt det østlige DR Congo, hvor situationen er eskaleret markant siden starten af 2025.</p><p>Volden er fortsat, og begge sider bebrejder hinanden.</p><p>Konflikten har rødder i folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker blev dræbt, og mange blev drevet på flugt.</p><p>Og så handler den også om kontrol over områder, som er rige på mineraler som guld, diamanter og coltan, der blandt andet bruges i elektronikproduktion.</p><p>Donald Trump har tidligere udtrykt håb om at sikre mineraler fra det østlige DR Congo, da det skulle give USA et forspring til Kina.</p><p>Oprørsgruppen M23 har siden 2021 taget kontrol over et stort territorium i den ressourcerige del af DR Congo, heriblandt Goma og Bukavu.</p><p>Mere end to millioner mennesker er flygtet fra områder i den østlige del af landet siden januar, viste en rapport fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Hjælp, OCHA, tidligere på året.</p><p>/ritzau/</p>

<p>DR har fortsat ikke planer om at boykotte Eurovision, selv om at flere lande torsdag har meddelt, at de boykotter sangkonkurrencen.</p><p>Det siger Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik i et skriftligt svar til Ritzau.</p><p>Medlemmer af European Broadcasting Union (EBU), der står bag konkurrencen, besluttede ved en generalforsamling torsdag aften i Geneve, at der ikke skulle stemmes om, hvorvidt Israel skulle udelukkes fra at deltage i konkurrencen.</p><p>Og det har indtil videre fået Holland, Spanien, Irland og Slovenien til at meddele, at de ikke kommer til at deltage.</p><p>- Det er klart, at fraværet af store lande kan mærkes, men vi tror stadig på, at Eurovision vil være en stærk musikbegivenhed, der kan være med til at samle Europa, siger Gustav Lützhøft.</p><p>Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i oktober 2023.</p><p>Blandt andet var der demonstrationer fra propalæstinensiske aktivister, både da konkurrencen blev afholdt i Sverige i 2024 og i Schweiz tidligere i år.</p><p>Fra DR lyder det, at sangkonkurrencen så vidt muligt bør forblive transparent, retfærdig og fri for politiske dagsordener.</p><p>DR glæder sig over, at der på generalforsamlingen torsdag aften blev stemt en række nye afstemningsregler igennem.</p><p>Reglerne har til formål at sikre, at regeringer og tredjeparter uforholdsmæssigt promoverer sange for at påvirke publikum.</p><p>I årets finale fik Israel suverænt flest seerstemmer og kom på en andenplads. Det fik flere tv-stationer til at mistænke, at afstemningen var manipuleret.</p><p>Det gjaldt blandt andet spanske La 1 og flamsksprogede VRT i Belgien.</p><p>Men ikke længe efter afviste Eurovision-direktøren, Martin Green, i et åbent brev, at der var tale om fusk.</p><p>- Hver beslutning vedrørende udfaldet dokumenteres og vurderes. Hele processen bliver grundigt gennemgået og verificeret af EY (revisions- og rådgivningsfirma, red.), lød det dengang.</p><p>Alle resultater verificeres efter et “otte-øjne-princip” af den administrerende direktør og andre ledende medarbejdere i Once Germany GmbH, som tilsammen har over 40 års erfaring med stemmeafgivelse, skrev organisationen i brevet.</p><p>Den internationale sangkonkurrence skal efter planen afholdes i den østrigske hovedstad, Wien, 16. maj næste år.</p><p>Dansk Melodi Grand Prix afholdes 14. februar næste år. Vinderen af den danske konkurrence bliver den danske deltager til den europæiske konkurrence.</p><p>/ritzau/</p>