<p>Libaneserne har bitre erfaringer med våbenhviler, så de falder ikke på halen over ti dages pause i krigen mellem Israel og den militante shiamuslimske bevægelse Hizbollah.</p><p>Den trådte i kraft efter amerikansk mægling sent torsdag aften, og der blev meldt om træfninger eller eksplosioner i løbet af natten.</p><p>Men sådan er det med våbenhviler i Libanon. De skal lige sætte sig.</p><p>Da lyset brød frem fredag, kom der libanesere på vejene mod syd, mod krigszonen i Sydlibanon.</p><p>Under krigen er sydlibaneserne nok engang blevet tvunget mod nord.</p><p>Mange har boet på skoler, i telte eller hos venner og bekendte, siden Israel angreb det iransk-støttede Hizbollah i Sydlibanon og andre steder.</p><p>Det skete, efter at Hizbollah den 2. marts sendte missiler mod Israel for at støtte Iran i krigen mod Israel og USA.</p><p>I de seks ugers krig er over 2100 libanesere blevet dræbt, og 1,2 millioner andre er fordrevet internt, siger Libanons myndigheder.</p><p>Libanons regering og mange libanesere har været rasende på Hizbollah, over at militsen igen har trukket Libanon ind i en krig.</p><p>Der er godt nok våbenhvile, men hverken Israel eller Hizbollah virker til at være glade for en kamppause.</p><p>Israelske medier rapporterede, at våbenhvilen nærmest blev tvunget ned over Israels regering.</p><p>Det var USA’s præsident, Donald Trump, der tvang den igennem.</p><p>Iran har krævet våbenhvile, hvis der skal ske noget i forhandlingerne med USA om at standse Iran-krigen. Her er der foreløbig våbenhvile frem til på tirsdag.</p><p>Fredag formiddag sagde Hizbollah ifølge AFP i en erklæring, at Hizbollah har “fingeren på aftrækkeren” og er klar, hvis Israel bryder våbenhvilen.</p><p>Reuters var fredag med i en bil mod det sydlige Libanon. Allerede på vej ud af Libanons hovedstad, Beirut, var der ødelæggelser.</p><p>Israel har bombet heftigt i Beiruts sydlige forstæder, hvor Hizbollah står stærkt.</p><p>Da bilerne nåede Litani-floden, kørte de over nødtørftige broer, som i hast blev etableret. Alle broer er ødelagt af Israel.</p><p>I Qasmiyeh ved en af broerne har Ali Hamza et hus. Han var fredag tilbage for at se til det.</p><p>- Jeg har været igennem huset. Takket være Gud står det endnu, sagde han, men tilføjede:</p><p>- Folk er bange for at komme her og bo. Det er umuligt at bo her under disse omstændigheder og med den lugt, der er her. Det er svært at vende tilbage nu, selv om der er store problemer med at være fordrevet.</p><p>I byen Nabatieh, der stort set er ødelagt, siger nogle hjemvendte trodsigt, at de bliver. Andre at der ikke er noget at blive for.</p><p>- Der er ødelæggelser, og man kan ikke leve her. Vi tager vores ting, og så kører vi igen, sagde Fadel Badreddine, der var tilbage med sin kone og parrets lille søn.</p><p>Det var Donald Trump, der gav meddelelse om våbenhvilen torsdag. Den er indgået mellem Libanons regering og Israel, så Hizbollah er ikke direkte involveret.</p><p>Men Hizbollah har så accepteret en pause i krigen.</p><p>Der er kold luft mellem Hizbollah og Libanons regering, der længe har forsøgt at afvæbne Hizbollah.</p><p>Siden begyndelsen af 1980’erne har Hizbollah været en magtfaktor i Libanon.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Uniformerede betjente er talstærkt til stede fredag i en politiaktion i Middelfart.</p><p>Fyns Politi siger lidt før klokken 14, at der ikke er fare for beboere på Øresundsvænget, og at aktionen har stået på i et par timer.</p><p>Tidligere har vagtchefen oplyst, at indsatsen handler om, at politiet forsøger at få kontakt med en person.</p><p>Hvad det nærmere drejer sig om, er ikke umiddelbart oplyst.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vi går en sommer i møde med færre og dyrere fly.</p><p>Det vurderer EU’s energikommissær, Dan Jørgensen, som varsler initiativer til at dæmme op for den energikrise, som er voldsomt forværret af krigen i Iran.</p><p>- Vi kigger ind i en sommer, hvor det er meget sandsynligt, siger Dan Jørgensen (S) på en briefing fredag på EU-Kommissionens kontor i København.</p><p>- Vi ser helt sikkert ind i mindre aktivitet. Det kan slet ikke undgås nu.</p><p>Det Internationale Energiagentur har i denne uge udsendt en status, der siger, at der er flybrændstof i lagrene til cirka seks uger.</p><p>Ifølge EU’s energikommissær er det dog ikke sådan, at lagrene er helt tomme om seks uger. Men om seks uger vil man opleve begyndende problemer med forsyninger.</p><p>- Jeg vil sige, at det bliver nok betragteligt meget dyrere, så vi kommer til at flyve mindre.</p><p>Skulle krigen i Iran slutte endeligt i dag, går problemet ikke væk foreløbigt.</p><p>Der er blandt andet en temmelig lang transporttid fra Den Persiske Golf til lagrene i Europa.</p><p>Der er initiativer på vej fra EU-Kommissionen specifikt rettet mod flybrændstof. Men hvad de konkret handler om, er endnu uvist. De kommer onsdag i næste uge.</p><p>- Hvor alvorligt det bliver, afhænger af, hvad vi egentlig kan gøre for at dæmme op for det. Det sidder vi og arbejder på, og det præsenterer vi i næste uge, siger Dan Jørgensen.</p><p>Selskaberne er allerede begyndt at indrette sig på situationen ved at aflyse afgange.</p><p>Rejsebranchen i Danmark har fredag sagt, at man ikke skal frygte for sommerens planlagte rejse på grund af mangel på flybrændstof.</p><p>- Vi ser tiden an, men for nuværende er det (brændstofsituationen, red.) ikke noget, der ser bekymrende ud, siger Jakob Hahn, der er direktør i brancheforeningen Rejs.</p><p>EU har gennem energikommissær Dan Jørgensen tidligere advaret om, at krisen kommer til at vare længe.</p><p>Fredag uddyber han, at der kan gå flere år, inden infrastrukturen for gas er genoprettet. Det skyldes omfattende ødelæggelser som følge af krigen.</p><p>Der “vil gå nogle år”, inden priserne kan være tilbage på “normalt” niveau.</p><p>Aktuelt bruger EU-landene dagligt en halv milliard euro mere om dagen, end man gjorde før krisen. Det svarer til 3,73 milliarder kroner om dagen.</p><p>Europas gaslagre er ramt af, at det har været en hård vinter i Europa, og det bliver dyrt at få dem fyldt op igen inden næste vinter.</p><p>Mens naturgassen tidligere i overvejende grad kom fra Rusland, så er USA og Norge de største leverandører i dag. EU har besluttet helt at stoppe med at importere gas fra Rusland fra udgangen af 2027.</p><p>EU-Kommissionen vil med en række initiativer 22. april lægge op til øget koordinering, herunder fælles opkøb af gas. Man vil desuden give mulighed for midlertidig og målrettet statsstøtte.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den britiske premierminister, Keir Starmer, er ifølge eget udsagn “rasende” over forløbet om den tidligere ambassadør Peter Mandelson.</p><p>Den britiske avis The Guardian beskrev torsdag et forløb, hvor Mandelson først dumpede en sikkerhedsgodkendelse. Men den beslutning blev siden underkendt af det britiske udenrigsministerium.</p><p>Det vidste Starmer angiveligt ikke.</p><p>- At jeg ikke fik at vide, at Peter Mandelson havde dumpet en sikkerhedsgodkendelse, da han blev udnævnt, er rystende, siger Starmer fredag i udtalelser bragt af Sky News.</p><p>Mandelson – en mangeårig markant skikkelse i det socialdemokratiske parti Labour – blev udnævnt til ambassadør i USA i januar 2025.</p><p>Men han blev fyret fra posten i september, efter at der var kommet yderligere oplysninger om hans venskab med den nu afdøde, dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.</p><p>Starmer er stærkt kritisk over, at han kom i en situation, hvor han fortalte parlamentet, at der havde været en korrekt procedure vedrørende Mandelson.</p><p>Premierministeren siger fredag, at der heller ikke var andre ministre, som kendte til forløbet.</p><p>- Og det er jeg aldeles rasende over, siger Starmer.</p><p>Mandelson har siden 1980’erne spillet en markant rolle i britisk politik som blandt andet rådgiver for tidligere Labour-premierminister Tony Blair og senere med flere ministerposter. Han har også været EU-kommissær.</p><p>Det var altså et velkendt ansigt, som Starmers regering i sin tid pegede på som ambassadør i USA. Men udpegningen har udviklet sig til et alvorligt problem for den britiske regering.</p><p>Torsdag blev Olly Robbins, som var den øverste embedsmand i det britiske udenrigsministerium, fyret som følge af The Guardians afsløring.</p><p>Fredag er Starmer ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet spurgt, om han vil træde tilbage som premierminister. Han svarer, at han vil “fremlægge de relevante fakta” mandag i parlamentet.</p><p>Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.</p><p>Mandelson er ikke den eneste offentlige person, der er blevet sat i forbindelse med den afdøde rigmand.</p><p>I Storbritannien er det især Andrew Mountbatten-Windsor, som er lillebror til kong Charles og tidligere bar titlen prins, der har været i søgelyset.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det politiske landskab er forandret efter folketingsvalget, og det betyder blandt andet, at der ikke længere er flertal for en af de mest omdiskuterede love i SVM-regeringens tid, koranloven.</p><p>Dansk Folkeparti vil derfor fremsætte et beslutningsforslag om at afskaffe den, så snart en ny regering er på plads. Det siger politisk ordfører Peter Kofod til <a href=”https://www.altinget.dk/artikel/flertallet-bag-koranloven-forsvandt-paa-valgnatten-men-nu-vil-sf-alligevel-holde-haanden-under-den” target=”_blank”>Altinget</a>:</p><p>”Vi vil meget kraftigt appellere til, at de partier, der sagde det rigtige før valget, også har modet og viljen til at stå ved det efter valget.”</p><p>Dansk Folkeparti mener, at loven knægter ytringsfriheden og er et udtryk for eftergivenhed over for “forbryderregimer” i Mellemøsten.</p><p>Også Danmarksdemokraterne, De Konservative og Liberal Alliance vil arbejde på at få sløjfet loven, der blev vedtaget i 2023 efter flere episoder med afbrændinger af koraner, som blandt andre aktivisten Rasmus Paludan stod bag.</p><p>Loven betyder, at “utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund” i dag er forbudt. Det blev dermed ulovligt at afbrænde eksempelvis Koranen eller Bibelen i offentligheden.</p><p>Udover de borgerlige partier stemte Enhedslisten, Alternativet og SF imod loven, og alt i alt har de syv partier 90 mandater og udgør altså et flertal i Folketinget.</p><p>Et af partierne har dog ikke tænkt sig at stemme for, hvis et lovforslag om at afskaffe koranloven skulle blive fremsat, nemlig SF.</p><p>I Kristeligt Dagblads værdipolitiske test i forbindelse med folketingsvalget svarede SF, at partiet fortsat er modstander af koranloven, men at man ikke vil stemme for at afskaffe loven, fordi “det kan få enorme konsekvenser for Danmark i en i forvejen turbulent geopolitisk tid”.</p><p>I en sms til Altinget kalder SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, vedtagelsen af koranloven for en “irreversibel” beslutning.</p><p>Et argument for at indføre koranloven var ifølge SVM-regeringen netop, at afbrændingerne af koraner skadede Danmarks interesser i verden. Helt konkret viste det sig ved, at den danske ambassadør i Irans hovedstad, Teheran, blev kaldt til samtale i sommeren 2023. Et andet argument var, at koranafbrændinger var en unødig provokation af muslimer. Et tredje argument var, at afbrændingerne havde betydning for danskernes sikkerhed, både herhjemme og ude i verden.</p>

<p>Fredag markerede et foreløbigt punktum i en langstrakt retslig affære. Forbuddet mod en dokumentar om forfatteren Sara Omar er blevet gjort permanent. Det oplyser Retten på Frederiksberg til Ritzau.</p><p dir=”ltr”>Retten begrunder afgørelsen med, at nogle af optagelserne tilhører Sara Omar og resten er omfattet af forfatterens ret til privatliv, som vejer tungere end Parwani og Marzouks ytringsfrihed.&nbsp;</p><p>Sara Omar får dog afslag på et erstatningskrav på 500.000 for tort og tabt arbejdsfortjeneste. Det vides endnu ikke, om nogle af sagens parter vil anke afgørelsen.&nbsp;</p><p>På den anden side i retslokalerne har instruktøren Manyar Parwani og producent Omar Marzouk siddet ad flere omgange.</p><p>Omdrejningspunktet er de optagelser, som ifølge Manyar Parwani afslører Sara Omar som en løgner, der har snydt offentligheden med en falsk fortælling om voldelig muslimsk kultur. Ifølge Sara Omar var der i stedet tale om grænseoverskridende optagelser og manipulation bag kameraet.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”49608690-4b7b-4632-9787-5f5e5a62d45d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Forfatter Sara Omar går rettens vej for at få stoppet en dokumentarfilm om hende selv. På den ene side står Sara Omar og på den ene side komiker Omar Marzouk og filminstruktør Manyar Parwani. Billedet er taget foran retten på Frederiksberg og er fra 2022.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-04/20220207-101704-L.jpg?itok=uIiMVpU4″ width=”944″ height=”662″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Forfatter Sara Omar går rettens vej for at få stoppet en dokumentarfilm om hende selv. På den ene side står Sara Omar og på den ene side komiker Omar Marzouk og filminstruktør Manyar Parwani. Billedet er taget foran retten på Frederiksberg og er fra 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Men selvom sagen kun har fyldt seks retsdage i Frederiksberg Byret, og det juridiske indhold kan opsummeres på få linjer, er sagen omgærdet af langt større polemik. En sammenvævning af kvindekamp, opgør med undertrykkelse i muslimske miljøer og en kamp mellem politiske fløje.</p><p>Jesper Petersen er islamforsker ved Københavns Universitet, og han finder det ikke så underligt, at sagen er blevet kontroversiel.</p><p>”Denne sag har alle de elementer, som folk kan genkende om æresmotiverede dynamikker: mænd der presser kvinder, udskamning af kvinder. Det bliver alt sammen samlet i en symbolsk sag, hvor folk kan tage stilling og vælge side.”</p><p>Det symbolske handler i høj grad om, at hovedpersonerne har muslimsk baggrund.</p><p>”Det er helt indlejret i den måde, vi taler om islam på. I en dansk sag havde vi talt om psykisk vold, men når det foregår i muslimske miljøer, kalder vi det negativ social kontrol.”</p><p>Det har mudret forløbet, at sagen er blevet spændt for en politisk vogn.</p><p>”Det er en problemstilling, som mange muslimske kvinder havner i. En catch-22 [et uløseligt problem]. Hvis de kritiserer kontroldynamikkerne i deres eget miljø, forstærker de højrefløjens had mod islam og muslimer. Hvis de så taler imod den reaktion, forsvarer de samtidig kontrollen fra deres eget miljø,” forklarer Jesper Petersen.</p><h2>To sider af samme sag</h2><p>Sagen tog sin begyndelse, da Sara Omar i 2017 debuterede på Politikens Forlag med romanen “Dødevaskeren” om Frmesk, der vokser op i et strengt muslimsk miljø præget af social kontrol. Den handler om regelmæssig vold og voldtægt, patriarkalske strukturer og efterdønningerne i form af posttraumatisk stress.</p><p>Allerede dengang blev der draget mange paralleller til Sara Omars liv. Hun er selv vokset op i Kurdistan, har en ptsd-diagnose og har brudt kontakten med flere familiemedlemmer. Hun er også blevet skilt fra en mand, som var voldelig over for hende.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”32553612-90cf-49f7-b89a-62115927ea96″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Sara Omar har kurdisk baggrund og kommer fra en meget religiøs familie. Striden i retten har blandt andet handlet om, hvorvidt forfatteren har overdrevet den muslimske kontrol og undertrykkelse, hun har oplevet.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-04/20220210-210950-3.jpg?itok=d2imrXqv” width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Sara Omar har kurdisk baggrund og kommer fra en meget religiøs familie. Striden i retten har blandt andet handlet om, hvorvidt forfatteren har overdrevet den muslimske kontrol og undertrykkelse, hun har oplevet. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Filminstruktør Manyar Parwani kontaktede Sara Omar med henblik på at lave en dokumentar om hende. Det skrev de begge under på i 2018.</p><p>I mellemtiden gik deres relation fra at være professionel til først et venskab, siden en tættere relation. Det skriver Berlingske på baggrund af parternes udlægninger i retten. I 2019 ville Sara Omar ud af projektet, men instruktørerne nægter at standse dokumentaren. Her begyndte den retslige strid.</p><p>”Ret hurtigt begynder han også at vise mig stærke følelser. Det billede, han tegner af den her fantastiske mand, bliver jeg fascineret af, og derfor lukker jeg ham ind i mit liv,” sagde Sara Omar under retsdagene i februar.</p><p>Manyar Parwani og medinstruktør Omar Marzouk opdagede angiveligt undervejs, at Sara Omar har løjet om sin opvækst, om politibeskyttelse og overdrevet den vold og kontrol fra muslimske miljøer, som hun påstod at have været udsat for. De skiftede kurs og vil ikke længere lave en dokumentar om succesforfatteren, men om manipulatoren Sara Omar.</p><p>”For at være helt ærlig så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden,” lød det fra Omar Marzouk i filmmagasinet Ekko.</p><p>Sara Omars vidneudsagn fortalte en anden historie om et udspekuleret karaktermord på hende. På lydklip, som blev afspillet i retten i februar, kunne man høre Manyar Parwani sige til Sara Omar:</p><p>”Hold kæft, din lille kurder, eller jeg smadrer dig” eller “Vil du gerne have tæv? Vil du gerne voldtages? Jeg har en koran der bagved. Er det det, du savner?”.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”3fb7e74b-8710-4a81-aece-5e4f4257f88e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Sara Omar vandt boghandlerprisen De Gyldne Laurbær i 2020 og valgte i den forbindelse at give en donation på 250.000 kroner til Børns Vilkår.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-04/20201118-201735-L.jpg?itok=FzExUh6W” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Sara Omar vandt boghandlerprisen De Gyldne Laurbær i 2020 og valgte i den forbindelse at give en donation på 250.000 kroner til Børns Vilkår. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Begge fløje har misforstået</h2><p>Meget i denne sag er genkendeligt for Kefa Abu Ras, der er frivilligchef og en af stifterne af Søstre mod Vold og Kontrol. Et fællesskab, der sætter fokus på negativ social kontrol og kvindeundertrykkelse særligt i minoritetsetniske miljøer.</p><p>”Om det er en kendt forfatter, som bliver angrebet på sin faglighed eller en kvinde, som står frem og fortæller om genopdragelsesrejser eller at smide tørklædet. Mekanismerne er de samme i denne sag, som i mange andre.”</p><p>Hun kender ikke Omar Marzouk eller Manyar Parwani hverken professionelt eller privat. Sara Omar har hun mødt i professionelle sammenhænge. Kefa Abu Ras, der er vokset op i Jordan, har “været feminist, siden hun var 11 år”, og hun har oplevet, hvordan “Helvede kan bryde løs”, når man udpeger undertrykkelse i religionens navn.</p><p>Selvom hun ikke er bange for at bevæge sig på sprængfarligt territorium, mener hun, det er tydeligt, at andre er det.</p><p>”Vi er ikke berøringsangste, jeg tør godt kritisere religionen – islam – fordi jeg i mit arbejde oplever konkrete sager, hvor man bruger religion til at legitimere undertrykkelse og vold. Vi påpeger det, selvom vi bliver udskammet for det. Det er en politisk betændt sag, som mange ikke har villet røre ved, fordi de er bange for, at nogen trækker racismekortet,” siger Kefa Abu Ras.</p><p>Det genkender også forfatter Carsten Jensen. I et Facebook-opslag går han i kødet på begge politiske fløje og kritiserer den litterære offentlighed for at være stille i en debat med “alvorlige konsekvenser” for en forfatters karriere og liv.</p><p>Carsten Jensen uddyber i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad:</p><p>”Venstrefløjen har enten været tavs eller også skeptisk over for Sara Omar. Jeg synes ikke, at det er interessant at nævne personer. Men venstrefløjen begår den fejl at tro, at en kritik af patriarkalske familiestrukturer er islamofobi, hvis det er kurdiske familier, kritikken rammer: Men kampen mod patriarkatet er del af en universel frihedskamp. Patriarkatet findes i alle kulturer og religioner,” skriver han og tilføjer, at højrefløjen lider under samme misforståelse.</p><p>”Også de tror, at Sara Omar er muslimhader, og derfor omfavner de hende. Men det er hun ikke. Hun er feminist og modstander af patriarkatet, både det patriarkat, der findes inden for islam og inden for kristendommen. Et patriarkat, som de fleste på højrefløjen forsvarer.”</p><p>Kristeligt Dagblad arbejder på en kommentar fra sagens parter.</p>

<p>Retten på Frederiksberg forbyder instruktør og producent at viderebringe optagelser af forfatter Sara Omar, oplyser retten fredag på sin hjemmeside.</p><p>Instruktøren Manyar Parwani og producent Omar Marzouk, der af mange er kendt som komiker, skal med rettens ord anerkende, at det er uberettiget at viderebringe de omstridte optagelser.</p><p>Optagelserne skulle angiveligt anvendes i en dokumentar om Sara Omar, men hun mener, at det er hende, som har rettighederne, og har derfor modsat sig nogen form for offentliggørelse.</p><p>Retten har fredag offentliggjort et kort resumé af afgørelsen og skriver i den forbindelse, at rettighederne til de optagelser, som er foretaget før 1. december 2018, tilhører Sara Omar.</p><p>De optagelser, som er foretaget efter denne dato, er ifølge retten omfattet af Sara Omars ret til privatliv og beskyttelse af sit omdømme. Og denne ret vejer i dette tilfælde tungere end Parwanis og Marzouks ytringsfrihed.</p><p>Sara Omar har i forbindelse med retssagen krævet 500.000 kroner i erstatning og godtgørelse fra sine modparter, men på det punkt har retten frifundet Parwani og Marzouk.</p><p>- I forhold til forfatterens påstand om erstatning, fandt retten det ikke bevist, at filminstruktøren og produceren havde handlet ansvarspådragende, hverken under parternes samarbejde om dokumentarfilmen eller i øvrigt, lyder det i domsresuméet.</p><p>Sagen drejer sig om rettighederne til flere hundrede timers optagelser, hvor Sara Omar medvirker. Optagelser, som Manyar Parwani og Omar Marzouk vil bruge i en dokumentarfilm om forfatteren.</p><p>Optagelserne er lavet, i tiden efter at Sara Omars bestsellerroman “Dødevaskeren” udkom i 2017. En roman om kvindeundertrykkelse og -mishandling i visse muslimske kulturer.</p><p>Sara Omar vil ikke have optagelserne offentliggjort, fordi hun føler, at Manyar Parwani har manipuleret hende undervejs, og at hans agenda har været at fremstille hende som upålidelig og løgnagtig.</p><p>Både de angiveligt autentiske fortællinger, der indgår i “Dødevaskeren” og i efterfølgeren “Skyggedanseren” fra 2019, og oplysninger fra Sara Omar om, at hun har modtaget trusler, sås der tvivl om.</p><p>To gange har domstolene givet Sara Omar medhold i, at optagelserne ikke skulle offentliggøres. Men der var alene tale om midlertidige afgørelser, som var baseret på en begrænset bevisførelse.</p><p>Første afgørelse kom i februar 2022 i Retten på Frederiksberg. Den anden kom i april året efter. Her stadfæstede Østre Landsret byretskendelsen, der gav Sara Omar medhold i kravet om et midlertidigt forbud.</p><p>Den aktuelle sag har handlet om, hvorvidt det forbud skulle være permanent, og der har været en omfattende bevisførelse over seks dage i retten i januar og februar.</p><p>Der er i den forbindelse fremlagt både lyd- og videooptagelser fra begge parter.</p><p>Sara Omar og Manyar Parwani indledte i forbindelse med optagelserne et forhold til hinanden. Ifølge Sara Omar kontrollerede Parwani hende, mens Parwani har en anden opfattelse.</p><p>Under sagen er der fremlagt lydoptagelser, hvor man hører Parwani tale grimt til Omar. Han kalder hende “luder”, spørger om hun vil voldtages, og siger, at han smadrer hende, hvis ikke hun “holder kæft”.</p><p>Der er under sagen også refereret til en dom, hvor Parwani blev straffet med en bøde for på et tidspunkt i forløbet at have taget Sara Omars mobiltelefon og kastet den ud over en balkon på Hotel Alexandra på H.C. Andersens Boulevard. Telefonen gik i stykker, og Parwani blev dømt for hærværk.</p><p>Fredagens dom fra Retten på Frederiksberg er et foreløbigt punktum i sagen, som nu har strakt sig over en årrække. Men begge parter har mulighed for at anke sagen til Østre Landsret.</p><p>Indtil nu er kun det korte resumé af dommen offentliggjort. Dermed er kendskabet til detaljegraden i afgørelsen begrænset.</p><p>Ritzau har anmodet om aktindsigt i dommen hos retten, men har fået oplyst, at der kan være flere dages ventetid.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Søndag skal bulgarerne til stemmeurnerne.</p><p>Igen, igen fristes man til at sige.</p><p>For Bulgarien afholder sit ottende parlamentsvalg på fem år, blot en uge efter at nationalisten Viktor Orbán mistede magten i Ungarn.</p><p>Valget i utide kommer i kølvandet på omfattende protester mod korruption i Bulgarien, der har 6,5 millioner indbyggere.</p><p>Ifølge meningsmålinger tyder alt på, at den tidligere præsident Rumen Radev, der vil bekæmpe korruption og forbrødes med Rusland, bliver ny premierminister.</p><p>Bulgarien, der både er medlem af EU og Nato, har været plaget af ustabilitet siden 2021, hvor den mangeårige konservative premierminister Bojko Borisov mistede magten – ligeledes efter massive protester mod korruption.</p><p>Siden da har ingen regering holdt længere end et år i EU’s fattigste medlemsland.</p><p>Korruptionen spøger fortsat i kulissen, og allerede inden søndagens afstemning har beskyldninger om stemmekøb svirret i luften.</p><p>Ifølge mediet Politico har myndighederne de seneste uger tilbageholdt mere end 200 personer som led i en landsdækkende nedkæmpelse af stemmekøb og tvang, herunder gennem støtteprogrammer der udleverer mad til udsatte borgere.</p><p>Mange vælgere ser Rumen Radev som en gunstig lederfigur, der kan give den korruptionsramte nation en frisk start.</p><p>Han leder centrum-venstre koalitionen Progressive Bulgarien, som ifølge meningsmålingerne fører over centrum-højre-koalitionen under ledelse Bojko Borisov.</p><p>Radev er ifølge AFP en højlydt kritiker af dele af EU’s politik.</p><p>Den 62-årige tidligere jægerpilot og general i luftvåbnet præsenterer sig selv som en forsvarer af de fattige i Bulgarien.</p><p>Han hylder de fordele, Bulgarien har høstet af EU-medlemskabet, men han vil samtidig genoprette båndene med Rusland på trods af krigen i Ukraine.</p><p>- Det er umuligt at opbygge langsigtet sikkerhed udelukkende på konfrontation.</p><p>- Og Bulgarien kan virkelig være et meget vigtigt led i hele denne proces, som jeg er sikker på, vil begynde før eller siden, har han sagt ifølge AFP.</p><p>Radev har offentligt kritiseret militærhjælp til Ukraine og EU’s forsøg på at vende ryggen til russisk olie og gas.</p><p>Flere analytikere, som AFP har talt med, vurderer, at Bulgarien er særligt sårbar over for prorussisk desinformation.</p><p>Progressive Bulgariens største modstander er det konservative parti GERB.</p><p>Det EU-venlige GERB støtter åbent Ukraine, samtidig med at det promoverer Bulgariens tilslutning til den amerikanske præsident Donald Trumps fredsråd.</p><p>Det kommende parlament står over for at skulle håndtere flere store problemer, herunder et vaklende retssystem.</p><p>Bulgarien er placeret som nummer 84 på listen i Transparency Internationals korruptionsindeks for 2025.</p><p>Det er sammen med Ungarn den dårligste placering i EU side om side med lande som Cuba og Burkina Faso.</p><p>Korruptionen kommer for eksempel til udtryk, når Bulgariens gamle og ofte usammenhængende infrastruktur skal udbedres.</p><p>Mangel på offentlige udbud og kontrakter drevet af kammerateri er ifølge AFP hverdag i det bulgarske samfund.</p><p>Rumen Radev lover blandt andet, at han vil have gentoptaget arbejdet på den kun halvfærdige motorvej A2 på “et lovligt og gennemsigtigt grundlag”.</p><p>I landsbyen Dyankovo venter man med længsel på motorvejen.</p><p>- Vores børn er holdt op med at komme i biler fra udlandet, fordi de bliver beskadiget, siger indbyggeren Ridvan, som AFP møder i landsbyen.</p><p>For den 76-årige pensionist Meliha er armoden i Dyankovo også stor.</p><p>- Jeg har ingen penge, og min pension er væk på ingen tid. Jeg vil stemme på alle, der vil hæve pensionerne, fortæller hun.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) deltager fredag i en konference om en plan om at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik i fremtiden.</p><p>Det bekræfter Statsministeriet.</p><p>Det er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, der er værter for topmødet, hvor omkring 40 lande deltager ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Macron, Starmer, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, deltager fysisk i mødet, der foregår i Frankrigs hovedstad, Paris.</p><p>De resterende deltagende lande fra Europa, Asien og Mellemøsten deltager via et videolink.</p><p>I øjeblikket er Hormuzstrædet lukket som følge af krigen, der brød ud den 28. februar, da USA og Israel angreb Iran.</p><p>Det fik Iran til at blokere for ind- og udsejling af det strategisk vigtige Hormuzstræde.</p><p>Senest har USA også blokeret strædet for at hindre skibe med iransk olie i at sejle ud på verdensmarkedet.</p><p>Der er i øjeblikket våbenhvile, og ifølge USA skal Iran ophæve blokaden under våbenhvilen. Det er ikke sket.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange opfordret Nato-lande, herunder Storbritannien og Frankrig, til at blande sig i konflikten og sikre, at Hormuzstrædet åbner igen.</p><p>USA har fået et nej hele vejen rundt. De europæiske lande siger, at det i så fald vil betyde, at de bliver parter i en krig, som de ikke har været med til at starte.</p><p>Men Storbritannien og Frankrig har meldt ud, at de er klar til at hjælpe med at holde Hormuzstrædet åbent, når krigen slutter. Det er denne operation, der nu skal planlægges.</p><p>Så en tvangsåbning af strædet er ikke på dagsordenen fredag. Det er tiden efter konflikten, der skal drøftes.</p><p>- Topmødet vil fremme arbejdet med at koordinere en uafhængig, multinational plan, som kan sikre international shipping, når konflikten slutter, siger en talsmand for Starmer ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Placeringen af en 42 meter høj antennemast klos op ad en ejendom i Dronningmølle i Nordsjælland er for meget af det gode.</p><p>Eller rettere: Mere end hvad man må finde sig i på grund af samfundsudviklingen.</p><p>De to beboere i ejendommen skal derfor have 300.000 kroner i erstatning, har Højesteret fastslået i en dom, der er afsagt fredag.</p><p>TDC Net krævede frifindelse og lider altså nederlag.</p><p>Masten blev opstillet i december 2021 på grund af det stigende forbrug af mobildata, og TDC besluttede, at den skulle stå mellem ejendommen og en jernbane.</p><p>Gittermasten står bare tre meter fra skel og cirka 11 meter fra ejendommen.</p><p>Senere har dommere skullet vurdere, hvad en nabo må tåle i forhold til anlæg, som har almen samfundsmæssig værdi.</p><p>Og tre retsinstanser har ikke været enige. Med fredagens dom er det blevet til tre forskellige afgørelser.</p><p>Da sagen oprindeligt blev behandlet af Retten i Helsingør, blev erstatningen for værditab sat til 200.000 kroner. Derimod nåede Østre Landsret frem til bare 100.000 kroner, og fredag er 300.000 kroner resultatet i landets øverste domstol. Oveni skal lægges procesrenter fra 2022.</p><p>Parret havde krævet 500.000 kroner. Uden den høje mast vurderes ejendommens værdi til 3,4 millioner kroner, har en skønsmand udtalt.</p><p>Problemet er blandt andet, at masten har tiltrukket store flokke af fugle. De skriger og hyler og klatter på husets vinduer og på parrets bil, har den ene af beboerne fortalt.</p><p>Det lyder nærmest som en industrihavn, har han oplyst, og lyden når også inden døre, hvilket virker stressende.</p><p>Desuden opstår der en hylende og susende lyd, når det blæser.</p><p>Under et besøg kunne dommeren fra Helsingør ikke høre lyden, men det skyldtes, at det var på den tid af dagen, hvor der ingen støj er, har manden sagt.</p><p>Parret har besluttet at sætte deres salg af huset i bero, fremgår det.</p><p>/ritzau/</p>