<p>Selv om “en stor del” af branden i norske Krokstadelva er slukket, er brandfaren ikke ovre.</p><p>Sådan lyder det fra politiets indsatsleder, Frode Presthus, til det norske nyhedsbureau NTB.</p><p>- Brandvæsenet siger, at det er for tidligt at erklære branden under kontrol, fordi der er så meget varme i jorden. Der er gløder, der kan sprede sig med vinden, siger Frode Presthus.</p><p>Det var fredag, at byen Krokstadelva tæt på Drammen blev ramt af den største brand i Norge i nyere tid.</p><p>Mere end 100 boliger vurderes at være totalskadet efter branden, mens over 400 personer er blevet evakueret.</p><p>Politiet oplyste lørdag aften, at branden var under kontrol, men nu vil politiet komme med en ny vurdering mandag.</p><p>- Det vil sandsynligvis tage længere tid, før faren er overstået, siger Frode Presthus til NTB.</p><p>Indsatslederen fortæller videre, at myndigheder vil være til stede gennem natten for at slukke, hvis branden blusser op igen.</p><p>Frode Presthus sagde tidligere søndag til NRK, at de første evakuerede beboere i byen kunne flytte hjem igen til de områder, der anses som sikre.</p><p>RITZAU</p>

<p>Israels forsvarsminister, Israel Katz, advarer søndag om, at ethvert angreb fra Iran vil udløse et kraftigt modsvar.</p><p>Advarslen kommer, efter at israelske og jordanske styrker har skudt tre iranske missiler ned. Mindst et af missilerne havde kurs mod byen Aqaba i Jordan.</p><p>Israels militær forhindrede også et angreb mod Eilat, hvor der blev hørt eksplosioner, da et iransk projektil blev skudt ned.</p><p>- Hvis Iran affyrer missiler mod Israel, angriber vi dem med fuld kraft, siger Israel Katz.</p><p>- Hvis USA ændrer sin politik, hvilket også kan ske, er vi klar til både defensiv og offensiv indsats, tilføjer han.</p><p>I Jordan har landets udenrigsministerium indkaldt den iranske chargé d’affaires til en samtale.</p><p>Her krævede Jordan et omgående stop for “fortsatte brutale og uberettigede iranske aggressionshandlinger rettet mod kongerigets territorium”.</p><p>Lørdag meddelte USA’s militær, at to soldater var blevet dræbt i et iransk angreb mod Jordan fredag.</p><p>Dermed er i alt 16 soldater blevet dræbt, siden USA og Israel begyndte at angribe Iran 28. februar.</p><p>Kuwait er ligeledes blevet ramt af iranske angreb. Det er blandt andet gået ud over et kraftværk og et afsaltningsanlæg til drikkevand.</p><p>Kuwaits udenrigsministerium fordømmer ifølge Reuters angrebene, der var rettet direkte mod afgørende civil infrastruktur, meddeler ministeriet.</p><p>Iran oplyser, at det har rettet angreb mod to amerikanske militærbaser i Kuwait.</p><p>Det skete som svar på over en uges angreb fra amerikansk side.</p><p>USA’s militær har meddelt, at det natten til søndag angreb Iran igen. Det er ottende nat i træk. De seneste angreb kom som svar på angrebet mod amerikanske baser i Jordan, der kostede to soldater livet.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>Den norske kronprins Haakon har søndag besøgt byen Krokstadelva, der fredag blev ramt af den største brand i Norge i nyere tid.</p><p>- Det er utrolig godt, at der ikke var tab af menneskeliv. Samtidig forstår jeg godt, at det er forfærdeligt for dem, som er blevet ramt af det, siger kronprins Haakon ifølge nyhedsbureauet NTB.</p><p>Politiet oplyste lørdag aften, at branden var under kontrol.</p><p>Mere end 100 boliger vurderes at være totalskadet efter branden. Over 400 personer er blevet evakueret.</p><p>- Man holder jo af det sted, som man bor, og har mange minder. Man har fremtidsplaner og drømme om, hvordan man skal bygge sit liv videre. Så det her er voldsomt hårdt.</p><p>- Jeg håber, at alle, som er ramt af det, føler, at de ikke står alene, siger kronprinsen videre.</p><p>Ifølge det norske politi er årsagen til branden formentlig et uheld eller selvantændelse.</p><p>Den norske krisehåndteringsmyndighed DSB oplyste lørdag, at der er tale om den største registrerede brand af sin art i moderne tid i Norge.</p><p>Krokstadelva ligger uden for den større by Drammen i det sydlige Norge.</p><p>Branden brød ud i et område med flere rækkehuse.</p><p>En borger og en person fra civilforsvaret er blevet kørt på hospitalet med røgforgiftning.</p><p>En brandmand er kommet lettere til skade, mens otte politibetjente indåndede røg under det omfattende evakueringsarbejde. Der er ikke meldt om andre alvorlige personskader.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den russiske politiker Boris Nadezjdin, som er kritisk over for præsident Vladimir Putin og Ruslands krig i Ukraine, opgiver at stille op ved det kommende parlamentsvalg i Rusland i september.</p><p>Han siger, at han er blevet “bragt til tavshed” og “presset ud af politik”.</p><p>- Mine muligheder for på lovlig vis at engagere mig i oppositionspolitik i Rusland er udtømte, skriver han på sociale medier.</p><p>- Jeg er ikke parat til at bringe de personer, der støtter mig og deltager i min valgkamp, i fare.</p><p>Boris Nadezjdin er en af de ganske få politikere i Rusland, der åbent kritiserer præsident Putin og den krig i Ukraine, som Putin har indledt. Foreløbig er han ikke blevet fængslet for sin kritik.</p><p>Stort set alle Putins andre politiske modstandere og fremtrædende kritikere er enten døde, i fængsel eller flygtet til udlandet.</p><p>Tidligere i denne uge blev Nadezjdin stemplet af myndighederne som “udenlandsk agent”.</p><p>Det er en betegnelse, som Putins styre sætter på mange af sine kritikere.</p><p>Fredag blev Nadezjdin ved en domstol dømt for at have fremvist “ekstremistiske symboler”.</p><p>Hans forbrydelse bestod i, at Nadezjdin havde postet en video fra 2023, der kort viste den siden afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyj.</p><p>Navalnyj og hans politiske organisationer var erklæret “ekstremistiske” af Ruslands regering.</p><p>Navalnyj døde i fængsel i 2024. Undersøgelser foretaget på vesteuropæiske laboratorier har siden vist, at han havde spor af gift fra en sydamerikansk frø i sin krop.</p><p>Boris Nadezjdin blev kendt i Rusland og store dele af den øvrige verden, da han i 2024 forsøgte at stille op mod Putin ved præsidentvalget i Rusland.</p><p>Her blev han udelukket fra at stille op. Ifølge den officielle forklaring skyldtes det fejl i papirarbejdet.</p><p>Det valg til den russiske Duma, der efter planen finder sted i Rusland 18.-20. september, er det første parlamentsvalg i Rusland, siden Putin gav ordre til at invadere Ukraine i februar 2022 og dermed udløste en årelang krig.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>I et TV 2-interview med den nye kirkeminister Ida Auken (S) udtaler ministeren følgende:&nbsp;</p><p>”Vi har en rummelig folkekirke, og det har en styrke, at vi ikke smider nogen ud af folkekirken, som så kan blive mere radikaliserede.”&nbsp;</p><p><a href=”https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-07-09-ny-minister-er-uenig-med-mette-frederiksen-saa-kan-enhver-gaa-ind-fra-gaden-og-bede-om-at-doe” target=”_blank”>Udtalelsen kommer som svar</a> i forbindelse med TV 2-journalistens spørgsmål:&nbsp;</p><p>”Der er stadig nogle præster, der nægter at vie homoseksuelle par i Danmark. Hvad tænker du om det?”</p><p>Mener ministeren virkelig, at præster, som har en klassisk bibelsk og luthersk forståelse af ægteskabet, er radikaliserede?&nbsp;</p><p>Det er voldsomme ord at bruge af kirkens minister at kalde præster, som hun teologisk er uenig med, for radikaliserede. Det fremmer ikke samtalen og styrken i at være sammen i folkekirken, hvis synet på nogle præster er, at de er på “tålt ophold”, for at de ikke skal blive mere radikaliserede.&nbsp;</p><p>Vel, ministeren siger også, at hun ser det som en stor styrke, at vi kan være sammen i folkekirken. Men føjer så også til som en teologisk smagsdommer, at hun synes, det er dårlig teologi (når nogle præster siger nej til at vie to af samme køn). Ministeren tilføjer så følgende:&nbsp;</p><p>”Jeg synes, de har læst Bibelen som en vis herre, når de ikke kan se, at der er nogle meget vigtigere budskaber om fællesskab og kærlighed.”&nbsp;</p><p>Det er et usagligt argument at påstå, at nogle præster har læst Bibelen som “en vis herre”, fordi ministeren har et andet syn på Bibelen. Men dette afslører også, hvad sagen netop drejer sig om, når alt kommer til alt. Det er synet på Bibelen, og hvad Bibelen er.</p><p>Det klassiske lutherske syn er, at Bibelen er Guds ord og dermed autoritet for lære og liv. En fastholdelse af dette syn er ikke udtryk for dårlig teologi, men en teologi som tager Gud og hans ord alvorligt og i en bundethed hertil – også når det betyder, at der må tales imod tidsånden.</p><p>Hvis synet på Bibelen er, at den er en tidsbestemt samling af menneskers vidnesbyrd, som der bare kan skrives videre på alt efter, hvad der er oppe i tiden, så bliver resultatet for eksempel en ny konstruktion af ægteskab, køn og gudsbillede. Meget kan tilføjes og indføres med begreber som fællesskab og kærlighed løsrevet fra Bibelens autoritet og den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse. Men hvilken kirke får vi så i fremtiden?</p><p><em>Bjarne Gertz Olsen er pastor.</em></p>

<p>Debatten om en såkaldt folketingspræst raser derudad. At de 179 vigtigste beslutningstagere i fædrelandet skal kunne søge sjælesorg, er de færreste nok uenige i. Men hvorfor en præst, når vi må forstå, at kristendommen står i modsætning til demokrati og fremskridt?</p><p>Hvorvidt det giver mening at knytte en præst til Folketinget, skal jeg ikke kloge mig på. Men hvorvidt Danmark er et kristent land eller ej, burde ikke stå til diskussion.&nbsp;</p><p>Hverken religiøst, kulturelt eller juridisk, sidstnævnte understreget ved troens særstatus i Grundloven og regentens tilhørsforhold. Vigtigst af alt så tjener kristendommen også et civilisatorisk og profant formål, som et af de væsentligste elementer i den mikstur, vi kalder for “Vesten”.&nbsp;</p><p>Men blodsudgydelserne og undertrykkelsen, indvendes der igen! Lad os da for en stund sætte parentes om de utallige millioner menneskeliv, der er gået til i “fremskridtets”, “modernitetens” og “oplysningens” navn, hvad enten det måtte være i de jakobinske guillotiner, nazistiske dødslejre eller russiske gulags.&nbsp;</p><p>Mod dette argument råbes fra alle bjergtoppe, at middelalderens korstog er eksemplet på, at kristendommen er mindst lige så slem som alt det andet tankegods, der ikke er fremmanet under det sidste halve århundredes naive friheds- og fremskridtsiver.</p><p>Korstogenes egentlige historie fortæller en helt anden historie end den, vi i det selvflagellerende Vesten ynder at fortælle. Den 27. november 1095 trådte pave Urban 2. frem foran kirkekoncilet i Clermont og fortalte om en bøn, han havde modtaget fra sine kristne brødre i Øst.&nbsp;</p><p>I århundreder havde de islamiske horder banket mod det gamle østromerske riges porte; porte der nu for alvor vaklede. Det fik kejser Alexios Komnenos til at bønfalde sine kristne brødre i Vest om hjælp på trods af fortidens skismatiske uoverensstemmelser.&nbsp;</p><p>Den muslimske trussel var velkendt i Europa, særligt efter erobringen af Jerusalem i 638 og gradvise overtagelse af den Iberiske Halvø i 700-tallet.&nbsp;</p><p>Intet tydede på, at den muslimske ekspansion ville stagnere; det indædte og nedarvede had til det gamle Rom i de forskellige islamiske dynastier indikerede derimod, at ekspansionen formentlig først ville stoppe, når selv Hadrians mur blev svøbt i halvmånens tegn.&nbsp;</p><p>Det var altså en flerhundredårig islamisk ekspansion, som fik Urban til at kalde til verdens første korstog. På tværs af hele Europa iklædte flere tusindvis af kristne soldater sig korsets tegn året efter og satte i bevægelse mod det hellige land. I 1099 kunne de indtage Jerusalem.&nbsp;</p><p>Korstogstanken var ikke Urbans påfund. Den var sprunget ud af, hvad vi rettelig bør kalde den kristne revolution, der havde sit afsæt i det famøse franske Cluny-kloster omkring 1000-tallet. Særligt pave Gregor 7., som også havde opdraget Urban 2., muliggjorde dette.&nbsp;</p><p>Gregor ville løsrive kirken fra de verdslige fyrsters herredømme, stadfæste dogmatikken og samle det kristne Europa. Med den tysk-romerske kejser Henrik 4.s bodsgang, canossagangen, lykkedes det midlertidigt for pavesædet i Rom at være den øverste autoritet i det vestlige Europa. I kølvandet på Gregors revolution blev Europa plastret til med nye kirkebyggerier, og på de spæde universiteter udfoldedes – og sidenhen blomstrede – skolastikken, der på bedste vis forsøgte at oversætte den klassiske og hedenske arv ind i den kristne verden, hvilket kulminerede med blandt andet Thomas Aquinas’ tanker.&nbsp;</p><p>At Urban 2. kunne mobilisere og militarisere det kristne Europa understreger blot, hvor succesfuld Gregors revolution egentlig var. Det første korstog og Gregors revolution er i den henseende ikke noget, vi skal skamme os over, men derimod forundres over. Måske skal vi endog glædes over det, da det øjensynligt var med til at kaste midlertidig grus i det muslimske ekspansionsivrige maskineri.&nbsp;</p><p>Ekspansionen fik sidenhen luft under vingerne igen, blandt andet under de efterfølgende – oftest katastrofale – korstog. Saladin erobrede Jerusalem i 1187, og Konstantinopel faldt endeligt i 1453. Men Europa forblev kristent, og i 1492 blev Reconquistaen, tilbageerobringen af den Iberiske Halvø, fuldbragt.</p><p>Ovenstående skal ikke læses som en hvidvask af vores forfædre. Ingen er rene i denne faldne verden, heller ikke vores kristne civilisationsgrundlæggere. Indtagelsen af Jerusalem var en blodig affære, ligesom de fleste efterfølgende korstog, der ovenikøbet affødte den ene fiasko efter den anden, blandt andet som følge af manglende klar ledelse og besværligheden ved at føre krig så langt fra ens eget centrum.&nbsp;</p><p>Men kristendommen er måske mest horribel, når dens udøvere forsøger at rense den. Intet eksempel herpå er mere grelt end de albigensiske korstog, hvor man med pavelig velsignelse i 1200-tallet førte reel udryddelseskrig mod kristne medborgere i sydfranske Languedoc.&nbsp;</p><p>Frasen “Caedite eos. Novit enim Dominus qui sunt eius” (Dræb dem alle. Herren ved, hvem der er hans) tilskrives i den kontekst Arnaud Amalric, der var udsendt af pave Innocens 3. som pavelig legat og inkvisitor i korstoget mod de såkaldte kættere. I den henseende kan også kristendommen spejle menneskets styrende principper, når de korrumperes og fejler. Men det er netop en kristen antagelse, der overhovedet gør, at vi betragter vores egen synd med så stor skepsis, at samtidens blodsudgydelser fra andres hænder øjensynligt må vige, og vi alene indtage rollen som de største syndere.</p><p>Dertil må vi kalde på besindelse. Fortiden er mestendels ensom, fattig, ækel, brutal og kort, men den er også befolket af skæbner, der også forsøgte at gøre det gode. Gregor 7. og Urban 2. var – set fra den vestlige civilisations synspunkt – eksempler på disse. I heppekoret til disse to paver finder vi overraskende nok N.F.S. Grundtvig, der ellers aldrig var bleg for at kaste skam over pavestolen.&nbsp;</p><p>Om Urbans korstog skrev Grundtvig i sin “Håndbog over Verdenshistorien”, at pavens tale ved Clermont var et udtryk for det levende ord, og at hans opfordring til at “forlade alle Ting og tage korset op og følge Herren” kunne sammenlignes med en stor kærlighedsgerning. Om Gregors virke skrev han, at denne “Kristi Stridsmand” revolutionerede Europa: “utallige Herskaber forvandledes nu på en måde til et eneste kristeligt rige. Fyrster og Herremænd kunne ej længere mishandle de ringe og svage, og en magt der hvilede på meninger, måtte både gøre åndelig virksomhed fornøden og vække ærbødigheden for den”.&nbsp;</p><p>Lad os som den vestlige civilisations arvetagere takke Gregor og Urban for deres foretagender, der i en kompleks og nuanceret historie var med til at danne grundlagene for den vestlige civilisation.&nbsp;</p><p>En civilisation, der overtog den græsk-jødiske arv, den romerske ret, og som blandt andet affødte stærke parlamentariske traditioner, som vi stadig nyder godt af i dag. Det har aldrig været rosenrødt. Som Grundtvig selv skriver, blev de efterfølgende korsfarere og paver fordærvet. Vi er mennesker – ikke guder, men i en falden verden er vi de bedste af de faldne.</p><p><em>Kasper Thissenius Haunstrup Rathjen er direktør ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro.</em></p>

<p>Det seneste år er 17-årige bilister blevet sigtet 2397 gange, og ifølge Alm. Brand Forsikring, som har tallene fra Rigspolitiet, drejer 1270 af sigtelserne sig om hastighedsovertrædelser.</p><p>Midt- og Vestjyllands Politikreds har flere sigtelser mod 17-årige end nogen anden af Danmarks 15 politikredse, nemlig 293, skriver DR.&nbsp;</p><p>Det blev tilladt for 17-årige at køre bil den 1. juli 2025, dog skal der være en voksen ledsager med i bilen, hvis den unge kører mellem klokken 20 og 05.&nbsp;</p><p>Nicolai Kjærgaard Jensen fyldte 18 år i maj og bor i Aulum mellem Holstebro og Herning. Han var blandt de 17-årige, som begyndte at køre bil, så snart de nye regler trådte i kraft sidste sommer. &nbsp;</p><p><strong>Hvornår fik du kørekort?</strong></p><p>Det gjorde jeg i september sidste år, da jeg var 17 år. Mine forældre syntes, det var en fin idé, fordi jeg så selv kunne komme rundt, i stedet for at de altid skulle køre. Og de kørte mig til alt, fester, kammerater, efterskole, generelt bare alt.</p><p><strong>Hvad bruger du bilen til?</strong></p><p>Jeg har brugt den til at besøge mine kammerater fra efterskolen, som bor i Herning, Viborg, Holstebro, Lemvig og Ringkøbing. Alle sammen byer, som ligger her i Midt- og Vestjylland. Hvis nogen holder fest, kan man køre hjem til dem, parkere bilen der og sove der og køre hjem dagen efter. Jeg kører til skole i Holstebro, som ligger 16 kilometer fra Aulum, hver dag i min egen bil, som mine forældre gav mig i december sidste år, da jeg stadig var 17 år. Det er en Skoda Fabia. Jeg bruger den også, når jeg kører på arbejde i Rema 1000 her i Aulum. Jeg bruger den næsten hver dag i hverdagene og cirka hver anden dag nu i ferien.&nbsp;</p><p><strong>Har du nogensinde kørt for hurtigt?</strong></p><p>Ja, det har jeg. 10-20 kilometer i timen for hurtigt, men ikke mere end det. Jeg har kammerater, der både går meget ind for at køre for hurtigt og andre, der helt undgår det. De, der kører for hurtigt, kan køre 130-140 kilometer i timen på landevej, hvor man ellers må køre 80. Hvis jeg er med i bilen, siger jeg til dem, at de skal tænke sig om, og at der er også andre mennesker på vejen. Så sætter de farten ned, og ellers griner de lidt ad det. Men jeg tror, at alle har overholdt reglen med, at de ikke må køre uden ledsager om natten som 17-årige. &nbsp;</p><p><strong>Hvorfor, tror du, at der er flest sigtelser i netop det område, hvor du bor?</strong></p><p>Det er jo nok, fordi der ikke er ret mange store byer. Vi skal jo meget rundt til hinanden. Og så er det meget landevej og lige strækninger, og måske er der ikke så meget politi herude.</p><p><strong>Ifølge Rådet for Sikker Trafik har de yngste bilister mellem 17 og 24 år fire gange så stor risiko pr. kørt kilometer for at ende i en alvorlig ulykke, som dræber eller kvæster dem selv eller andre, end man har som forælder. Hvad tænker du om det?</strong></p><p>Jeg tænker, at det giver god mening, fordi man ikke passer så meget på, når man er yngre, man ser ikke konsekvenser på samme måde som en voksen. En forælder tænker nok mere over, hvad der kan ske, fordi de har børn. Som ung tror man, at man er udødelig.&nbsp;</p><p><strong>Gør du også det?</strong></p><p>Nja. Jeg har forældre, der er gode til at sige, at man skal passe på.</p><p><strong>Hvad vil du sige til dem, der er nervøse for teenagedrenge i biler?</strong></p><p>At måske skal man i virkeligheden ikke være så nervøs, for ofte ved de godt, hvad de laver. Jeg ved godt, at statistikkerne viser, at det mest er unge, der kommer galt afsted, men det er jo meget generaliserende. Det er ikke alle unge, der er sådan.</p>

<p>Avisens serie “Lev med det” handler nu om smerter. En international smertedefinition lyder: “en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller hvad der opfattes som, aktuel eller mulig vævsskade”.&nbsp;</p><p>Så vi er forpligtet til at prøve at hjælpe, og lægens opgave er beskrevet som: Sommetider helbrede, ofte lindre, altid trøste.</p><p>Blindtarmsbetændelse viser sig normalt ved smerter, og det problem løses effektivt ved at fjerne blindtarmen. Ligesom det hjælper at fjerne en torn i fingeren. Andre mere eller mindre alvorlige sygdomme viser sig ved smerter, ligesom da tornen stak, var smerten en advarsel om aktuel vævsskade.</p><p>Men ofte er sygdomme selvbegrænsende, og behandling gør ikke rigtigt nogen forskel, hverken på hvornår sygdommen er forbi, eller hvornår smerterne holder op, for eksempel mellemørebetændelse eller halsbetændelse. I mange tilfælde af smerter fra muskler og led kan en scanning måske godt vise et slid, men erfaringen er, at mange operationer for smerte i muskler og led ikke hjælper. Så kun sommetider er det muligt at helbrede.</p><p>Så kan lægen give noget smertestillende – som et plaster på såret – for at lindre. Op gennem 1990’erne blev det en udbredt opfattelse hos læger i de nordiske lande, at kroniske smerter var underbehandlede, og der opstod smerteklinikker til specialiseret behandling. Smertestillende medicin kan ofte lindre, men den kan gøre mere skade end gavn, så nu suppleres ofte med fysioterapi og anden ikkemedicinsk behandling.</p><p>Men der er et stort restproblem: 18,4 procent af befolkningen rapporterer, at de har været “meget generet af smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led inden for de sidste 14 dage”.</p><p>Så “lev med det” skal forstås som en trøst – ikke som en afvisning. I den internationale definition står der i parentesen: “eller hvad der opfattes som, vævsskade”. Smerter fungerer hos alle dyr som en advarsel. Hvis man kan skrue ned for det røde faresignal i oplevelsen, hjælper det. Min mor var uddannet fysioterapeut, havde slidgigt i hoften fra en ung alder og havde født seks børn. Hun sagde:&nbsp;</p><p>”Smerterne er vores venner.”</p><p>Der er også situationer, hvor smerterne er en del af præstationen. Når nogen har været med i et maraton, så indgår den levende beskrivelse af smerterne tit som et vigtigt element.</p><p>Som lægestuderende arbejdede jeg som vikar for praktiserende læge i Sverige. Her sad skovarbejderne i køen for at få lægeerklæring til sygemelding på grund af ondt i ryggen. Jeg kunne jo ikke selv føle smerterne og måtte tro på dem. Senere som ung læge arbejdede jeg i Afrika. Et almindeligt symptom var “general body pains”.</p><p>Jeg lærte, at det var deres ord for oplevelsen af et akut malariaanfald. Som vi måske ville genkende som oplevelsen af influenza. Men der var aldrig nogen, som kom for ondt i ryggen. De havde ingen steder at sygemelde sig, og måske vidste de, at jeg ikke kunne gøre noget ved det. Eller også accepterede de smerter som et vilkår, en erfaring fra barnealderen med bare ben gennem tornede krat.</p><p>Storm P. skal have sagt: “Hvis du vågner en morgen og ikke har ondt nogle steder – så er du død.”</p>

<p>Problemet er ikke nyt. Langtfra. Tilbage i 1990’erne var det især De Radikale med undervisningsminister Ole Vig Jensen, som arbejdede for, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse. Målet blev senere ændret til 90 procent, men lige lidt hjalp det. Der blev ved med at være omtrent 15-20 procent af en ungdomsårgang, som efter 9. klasse hverken kommer i job eller tager en ungdomsuddannelse.</p><p>Det politiske fokus på området er fortsat i årtierne frem til i dag. Som undervisningsminister gjorde Mattias Tesfaye (S) det i 2022 til en af sine mærkesager at få endt udviklingen. Og Tesfaye havde opbakning fra statsminister Mette Frederiksen (S), som i nytårstalen i 2023 omtalte arbejdet med at få flere unge i job og uddannelse som sin “vigtigste opgave”.</p><p>Som Kristeligt Dagblad beskriver på forsiden af dagens avis, er det ikke lykkedes. Faktisk er der i dag flere unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i arbejde eller indskrevet på en uddannelse, nemlig 43.400 unge, mens det i 2023 var 42.800 unge.</p><p>Udviklingen sker på trods af en række politiske initiativer på området de senere år. I 2017 etablerede man med FGU, forberedende grunduddannelse, et forsøg på målrettet at hjælpe den gruppe af unge, som efter 9. klasse hverken kommer i gang med arbejde eller ungdomsuddannelse.&nbsp;</p><p>Sidste år indgik et politisk flertal et partnerskab med en række samfundsaktører i det såkaldte Ungeløftet, hvor der i løbet af 10 år er afsat 2,3 milliarder kroner til at få flere unge fra denne gruppe i uddannelse eller job.</p><p>Til gengæld er der i det seneste regeringsgrundlag ingen nye initiativer på området, og det er nok for optimistisk at tro, at Ungeløftet alene løser problemet.</p><p>Det er bestemt heller ikke nogen nem opgave. Der er langtfra tale om en homogen gruppe af unge, men derimod om mennesker med meget forskellige udfordringer, som kan have med barndom, familieforhold, vold og psykisk sygdom at gøre.&nbsp;</p><p>Negativ social arv er noget af det allervanskeligste at komme til livs i alle samfund. Men det er en falliterklæring for et samfund som det danske, hvis vi ender med at acceptere bare at være et velfungerende samfund for de 85 procent.</p><p>Og selvom vi nok skal indstille os på, at der er unge mennesker, som vi bedst kan hjælpe med langvarige støtteordninger og psykiatrisk behandling, har fagfolk vurderet, at i hvert fald en tredjedel af de unge i gruppen faktisk kan hjælpes i uddannelse eller job. Det vil først og fremmest være glædeligt for de unge selv, men naturligvis til gavn for samfundet.</p><p>Hvis det skal lykkes, skal emnet tilbage på den politiske dagsorden. Og alle os, der tilhører det flertal af samfundet, som har deres nogenlunde på det tørre, skal huske, at velfærdspolitik ikke kun er til for dem.&nbsp;</p><p>Alt for mange kræfter bruges i dag på middelklassens små problemer, hvor vi som samfund burde lægge flere kræfter i at hjælpe de få med store problemer.&nbsp;</p><p>Det kan ikke løses alene af politikerne. Det er en opgave for alle. Men det er først og sidst et politisk ansvar.</p>

<p>”Store kanoner”. Sådan hedder en nyere serie på DRTV med nationalmuseets direktør Rane Willerslev og rapper Marc Johnson, hvor de to mænd mødes og tager ud og skyder med historiske våben.&nbsp;</p><p>Om de store kanoner er de våben, vi skal se nærmere på i løbet af serien, eller om de er de to gennemgående figurerer, må være op til seerne at bedømme.</p><p>I andet afsnit er der håndvåben på programmet. Den tyske Luger mod den amerikanske Colt. Den historiske kontekst er D-dag. Den dag, da en stor allieret styrke gik i land på Normandiets strande på den franske Atlanterhavskyst.&nbsp;</p><p>Men det er nu ikke så forfærdeligt meget vi hører til hverken krigen, D-Dag eller våbnenes konkrete brug. Mere om museumsdirektørens fascination at nazistiske våben. Men heller ikke den bliver rigtigt udfoldet.</p><p>Der bliver brugt lang tid på at sætte rammen for programmet og på godmodige drillerier mellem den gamle akademiker og den yngre rapper. Willerslev bander og taler om nazisme, mens Johnson mere fremstår som en britisk gentleman end en gangsterrapper.&nbsp;</p><p>Og han er tydeligvis meget mere end det. Mens Willerslev er med som den historiske ekspert er Johnson med som eliteskyder. Han har sågar repræsenteret Danmark ved et verdensmesterskab.</p><p>Og skydekonkurrencen i anden halvleg af programmet er så klart det mest interessante. Willerslev klarer det hæderligt, indtil hans Luger pludselig sætter ud, fordi patronen sætter sig fast.&nbsp;</p><p>Med møje og besvær får han lirket den ud, mens minutternes går, men ikke med noget andet resultat end at den næste patron sætter sig fast på præcis samme måde. Det kan godt være, at de tyske ingeniører kunne deres finmekanik, men morsomt har det næppe været, hvis Lugeren ikke har kunnet holde til de næsten uendeligt gentagne skud, da de allierede kom væltende ind fra de nordfranske strande i sommeren 1944.</p><p>Igen viser Johnson sig som en sand gentleman, når han på klingende århusiansk med største selvfølgelighed udviser storsind over for den uheldige Willerslev.&nbsp;</p><p>Han lover ikke at bruge mere tid, end direktøren nåede at bruge. Han vil kun bruge samme antal patroner – selv om Willerslev havde halvdelen tilbage, da han og Lugeren måtte give op. Og som en ekstra gestus ser Johnson endda bort fra de minuspoint, der ellers skulle være fratrukket.</p><p>Da rapperen får sagt, at han så også forventer samme grad af venlighed fra sin konkurrent, meddeler Willerslev, at det skal han nok ikke regne med. Mener han virkelig det? Det lader det til! Det er ikke altid, man blive mødt med samme grad af venlighed og elskværdighed, som man møder andre med.</p><p>Programmet er en let og hyggelig omgang – mere på grund af det gode selskab og skydningen end det historiske indhold. Men et stort tillykke til Marc Johnson for at vise en sympatisk side af sig selv. Mere af det! Og så lidt flere fakta om de andre store kanoner. Altså dem, det vel egentlig skulle handle om. For det var vel våbnene, der gav anledning til titlen “Store Kanoner”, ikke sandt?</p>