<p>Det er to personer fra absolut øverste politiske hylde, som nu afkræves svar om deres kendskab til seksualforbryderen Jeffrey Epstein.</p><p>De to er demokraten Bill Clinton, USA’s præsident fra 1993 til 2001, og hans kone, demokraten Hillary Clinton, udenrigsminister fra 2009 til 2013 og tillige tidligere præsidentkandidat.</p><p>Ægteparret har erklæret, at de ikke kendte til Epsteins forbrydelser, men tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus, det ene af de to kamre i Kongressen, vil alligevel have dem til at vidne i en høring.</p><p>Hillary Clinton skulle i høring torsdag, og fredag er det Bill Clintons tur.</p><p>Det sker for lukkede døre, men det ventes, at videooptagelser fra høringen bliver offentliggjort, måske om nogle dage.</p><p>Jeffrey Epstein begik selvmord i en fængselscelle i 2019. Han var da anklaget for blandt andet handel med mindreårige. I 2008 blev han dømt for rufferi.</p><p>Epstein havde et globalt netværk af magtfulde personer, hvoraf flere er blevet fotograferet med nogle meget unge piger, mens de besøgte Epstein.</p><p>Den 78-årige Hillary Clinton siger, at hun slet ikke kendte ham. Det er anderledes med hendes 79-årige mand.</p><p>CNN skriver, at de frigivne Epstein-dokumenter viser, at Bill Clinton fløj med Epsteins privatfly mindst 16 gange.</p><p>Han er også fotograferet med kvinder i en jacuzzi, og han er fotograferet med Ghislaine Maxwell, Epsteins tidligere kæreste.</p><p>Hun afsoner nu en fængselsdom for handel med piger.</p><p>En talsmand for Bill Clinton har sagt, at ekspræsidenten afbrød forbindelsen til Epstein inden anholdelsen i 2019. Og Bill Clinton har ikke kendt til forbrydelser.</p><p>CNN noterer, at Bill Clinton heller aldrig er blevet beskyldt for noget ulovligt i forhold til Epstein, men alligevel er den republikansk dominerede Kongres efter ham.</p><p>Op til Donald Trumps sejr i præsidentvalget i november 2024 var frigivelse af Epstein-dokumenterne en stor sag for Trumps republikanere.</p><p>Dybt nede i Trumps Maga-bevægelse har der længe været konspirationer om, at magteliten har et hemmeligt netværk med misbrug af mindreårige. Og Maga – Make America Great Again – har presset på for at få alle dokumenter i Epstein-sagen frigivet.</p><p>I valgkampen sagde Trump, at han ville få dokumenterne frigivet, hvis han blev præsident. Det er han så blevet, og millioner af dokumenter er frigivet.</p><p>Trumps navn står også i mange af dem, men der er også lange passager med overstregninger. Og ifølge Demokraterne er der stadig mange dokumenter, som ikke er offentliggjort.</p><p>Republikanerne i tilsynsudvalget i Kongressen har længe presset på for at få Clinton-parret i høring. Også selv om der ikke er rygende pistoler.</p><p>Parret afviste længe, men så truede udvalget med at retsforfølge dem for foragt for Kongressen.</p><p>Så ville parret godt i høring, men sagde, at det skal være en offentlig høring. Direkte tv, så alle kan høre og se, hvad der bliver sagt.</p><p>Her slog udvalget bak, og nu er det så endt med, at udvalgsmedlemmerne rejser til New York, hvor parret bor, for at gennemføre høringerne bag lukkede døre.</p><p>Men der bliver offentliggjort video af høringerne senere.</p><p>CNN skriver, at New York er valgt efter aftale med tilsynsudvalgets formand, republikaneren James Comer, og David Kendall, en af parrets advokater.</p><p>Håbet er, at lokationen kan bidrage til, at der ikke skabes præcedens for at indkalde tidligere præsidenter til måske uværdige høringer i Kongressen i Washington D.C.</p><p>Comer er blevet spurgt, hvorfor parret skal indkaldes. Han svarer ifølge CNN:</p><p>- Ingen beskylder Clinton-parret for at have gjort noget galt. Vi har bare en masse spørgsmål.</p><p>/ritzau/</p>

<div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”799d3c5a-c73e-45ff-a9b6-64668e9c684b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=61d553c5cf6b4f2d70659547&amp;eid=69a0306206629501554ceb48″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script> </div> </figure> </div> </div> </div>

<p>Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår torsdag en formueskat for de rigeste borgere.</p><p>Det siger hun fra talerstolen i Folketingssalen i forbindelse med valgudskrivelsen.</p><p>- Når den mest velhavende ene procent af befolkningen ejer omkring en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue, så er det blevet for skævt.</p><p>- Vi foreslår derfor en formueskat. Danmark er ikke blevet et rigt og stærkt samfund på grund af ulighed. Tværtimod. Vi er blevet dem, vi er, fordi vi er vant til at tage fat, og fordi vi ikke er alt for forskellige, siger hun.</p><p>Hun udskriver valg til Folketinget til afholdelse 24. marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg til Folketinget til afholdelse 24. marts. Det gør hun fra Folketingets talerstol.</p><p>Det er ikke helt uventet, at Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg torsdag.</p><p>Valgrygterne på Christiansborg har nemlig stået på længe, og valget skulle senest afholdes 31. oktober i år under alle omstændigheder.</p><p>Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019. Først i en ren S-regering og siden 2022-valget som en del af SVM-regeringen.</p><p>- Det bliver nu op til jer vælgere at afgøre, hvilken retning der skal sættes for Danmark de næste fire år, og hvor jeg dog glæder mig til det, siger hun blandt andet.</p><p>Mette Frederiksen udelukker ingen regeringskonstellationer på forhånd, siger hun efter valgudskrivelsen.</p><p>- Kan det igen være en regering hen over den politiske midte? Ja. Kan det være en regering med afsat i venstre side af Folketinget? Ja, hvis den i øvrigt er manøvredygtig og kan samarbejde bredt.</p><p>- Jeg udelukker ikke noget på forhånd. For med den tid, vi lever i, vil jeg afstå fra ultimative krav, siger hun.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Danskerne skal til folketingsvalg den 24. marts. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) netop annonceret fra Folketingets talerstol.</p><p dir=”ltr”>”Jeg har indstillet til kong Frederik, at der afholdes valg 24. marts,” lød det fra Mette Frederiksen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Udskrivelsen af valget skete i umiddelbar forlængelse af hastebehandlingen af regeringens forslag om en fødevarecheck.</p><p dir=”ltr”>Valgudskrivelsen kommer få uger efter, at flere politiske kommentatorer begyndte at tale om, at SVM-regeringen var ved at falde fra hinanden, da Venstre foreslog at skære i udviklingsbistanden, mens Moderaterne åbnede for at beskatte gevinster ved boligsalg.</p><p>Alligevel takkede Mette Frederiksen sine to regeringspartnere i sin tale.</p><p>”Jeg mener i al beskeden, at vi kan være stolte over resultaterne,” sagde hun, hvilket blev modtaget af smil fra både Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen.</p><p>Socialdemokratiet går blandt andet til valg på en formueskat for de rigeste borgere.</p><p>”Når den mest velhavende ene procent af befolkningen ejer omkring en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue, så er det blevet for skævt,” sagde hun:</p><p>”Danmark er ikke blevet et rigt og stærkt samfund på grund af ulighed. Tværtimod. Vi er blevet dem, vi er, fordi vi er vant til at tage fat, og fordi vi ikke er alt for forskellige,” sagde hun.</p><p>Statsministeren udelukker ingen regeringskonstellationer på forhånd.&nbsp;</p><p>”Kan det igen være en regering hen over den politiske midte? Ja. Kan det være en regering med afsat i venstre side af Folketinget? Ja, hvis den i øvrigt er manøvredygtig og kan samarbejde bredt.”</p><h2>Valgkampen har været i gang længe&nbsp;</h2><p dir=”ltr”>Valgrygterne begyndte allerede i slutningen af januar, da regeringen i selskab med SF og Enhedslisten blev enige om at vedtage en fødevarecheck til over to millioner danskere. Regeringen blev anklaget for at forsøge at bestikke vælgerne.</p><p dir=”ltr”>Regeringspartierne kunne nogenlunde samtidig præsentere en ny udvisningsreform, der først og fremmest har til formål at få flere kriminelle udlændinge til at forlade Danmark.</p><p dir=”ltr”>Få dage senere gik Socialdemokratiet enegang og præsenterede et folkeskoleudspil, som kort fortalt skal reducere antallet af elever i de mindste klasser og dermed mindske mistrivsel og skolevægring.</p><p dir=”ltr”>Sideløbende har regeringen lagt arm med den amerikanske præsident, Donald Trump, i spørgsmålet om ejerskab over Grønland, hvilket ikke nødvendigvis har været en dårlig sag for den siddende regering. Ifølge Kristeligt Dagblads politiske redaktør <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/oppositionen-er-lagt-ned-af-rigsfaellesskabets-krise”>kan</a> grønlandskrisen samle stemmer omkring den politiske midte og øge SVM-regeringens chancer for at fortsætte efter valget.</p><p dir=”ltr”>Mette Frederiksen og Socialdemokratiet stod ellers til at blive straffet gevaldigt af vælgerne for bare et par måneder siden. Men flere nye meningsmålinger viser, at Socialdemokratiets tilbagegang ikke står til at blive så markant, som Mette Frederiksen og co. kunne frygte. Også for Moderaterne og Venstre så det i lang tid svært ud.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Begge partier står fortsat til at miste mandater, men de seneste målinger antyder, at skaden ikke vil være så stor, som de kunne have frygtet.</p><p dir=”ltr”>Ved valget i 2022 blev Socialdemokratiet det absolut største parti med 27,5 procent af stemmerne og 50 mandater i Folketinget. Næststørst blev Venstre med 13,3 procent af stemmerne og 23 mandater. Det dengang nye parti Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne og 16 mandater.</p>

<p>Der udskrives folketingsvalg i dag torsdag.&nbsp;</p><p>Det gør Mette Frederiksen fra talerstolen i folketingssalen. Hun havde bedt om ordet i et opslag på Instagram med et billede af en seddel skrevet med kuglepen.</p><p>”Vil gerne bede om ordet efter 3. behandlingerne for at give en udtalelse af særlig karakter.”</p><p>Den melding vakte opsigt på en torsdag, hvor valgrygterne for alvor har svirret. Og nu bekræfter Mette Frederiksen altså, at der udskrives valg.&nbsp;</p><p>Statsministeren takker fra talerstolen Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen for samarbejdet i SVM-regeringen.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”3dce17c7-92a0-41d7-a62a-9b5ee7a4d74f” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <blockquote class=”instagram-media” data-instgrm-captioned data-instgrm-permalink=”https://www.instagram.com/p/DVODal5DXUh/?utm_source=ig_embed&amp;utm_campaign=loading” data-instgrm-version=”14″ style=” background:#FFF; border:0; border-radius:3px; box-shadow:0 0 1px 0 rgba(0,0,0,0.5),0 1px 10px 0 rgba(0,0,0,0.15); margin: 1px; max-width:540px; min-width:326px; padding:0; width:99.375%; width:-webkit-calc(100% – 2px); width:calc(100% – 2px);”><div style=”padding:16px;”> <a href=”https://www.instagram.com/p/DVODal5DXUh/?utm_source=ig_embed&amp;utm_campaign=loading” style=” background:#FFFFFF; line-height:0; padding:0 0; text-align:center; text-decoration:none; width:100%;” target=”_blank”> <div style=” display: flex; flex-direction: row; align-items: center;”> <div style=”background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; flex-grow: 0; height: 40px; margin-right: 14px; width: 40px;”></div> <div style=”display: flex; flex-direction: column; flex-grow: 1; justify-content: center;”> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; margin-bottom: 6px; width: 100px;”></div> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; width: 60px;”></div></div></div><div style=”padding: 19% 0;”></div> <div style=”display:block; height:50px; margin:0 auto 12px; width:50px;”><svg width=”50px” height=”50px” viewBox=”0 0 60 60″ version=”1.1″ xmlns:xlink=”https://www.w3.org/1999/xlink”><g stroke=”none” stroke-width=”1″ fill=”none” fill-rule=”evenodd”><g transform=”translate(-511.000000, -20.000000)” fill=”#000000″><g><path d=”M556.869,30.41 C554.814,30.41 553.148,32.076 553.148,34.131 C553.148,36.186 554.814,37.852 556.869,37.852 C558.924,37.852 560.59,36.186 560.59,34.131 C560.59,32.076 558.924,30.41 556.869,30.41 M541,60.657 C535.114,60.657 530.342,55.887 530.342,50 C530.342,44.114 535.114,39.342 541,39.342 C546.887,39.342 551.658,44.114 551.658,50 C551.658,55.887 546.887,60.657 541,60.657 M541,33.886 C532.1,33.886 524.886,41.1 524.886,50 C524.886,58.899 532.1,66.113 541,66.113 C549.9,66.113 557.115,58.899 557.115,50 C557.115,41.1 549.9,33.886 541,33.886 M565.378,62.101 C565.244,65.022 564.756,66.606 564.346,67.663 C563.803,69.06 563.154,70.057 562.106,71.106 C561.058,72.155 560.06,72.803 558.662,73.347 C557.607,73.757 556.021,74.244 553.102,74.378 C549.944,74.521 548.997,74.552 541,74.552 C533.003,74.552 532.056,74.521 528.898,74.378 C525.979,74.244 524.393,73.757 523.338,73.347 C521.94,72.803 520.942,72.155 519.894,71.106 C518.846,70.057 518.197,69.06 517.654,67.663 C517.244,66.606 516.755,65.022 516.623,62.101 C516.479,58.943 516.448,57.996 516.448,50 C516.448,42.003 516.479,41.056 516.623,37.899 C516.755,34.978 517.244,33.391 517.654,32.338 C518.197,30.938 518.846,29.942 519.894,28.894 C520.942,27.846 521.94,27.196 523.338,26.654 C524.393,26.244 525.979,25.756 528.898,25.623 C532.057,25.479 533.004,25.448 541,25.448 C548.997,25.448 549.943,25.479 553.102,25.623 C556.021,25.756 557.607,26.244 558.662,26.654 C560.06,27.196 561.058,27.846 562.106,28.894 C563.154,29.942 563.803,30.938 564.346,32.338 C564.756,33.391 565.244,34.978 565.378,37.899 C565.522,41.056 565.552,42.003 565.552,50 C565.552,57.996 565.522,58.943 565.378,62.101 M570.82,37.631 C570.674,34.438 570.167,32.258 569.425,30.349 C568.659,28.377 567.633,26.702 565.965,25.035 C564.297,23.368 562.623,22.342 560.652,21.575 C558.743,20.834 556.562,20.326 553.369,20.18 C550.169,20.033 549.148,20 541,20 C532.853,20 531.831,20.033 528.631,20.18 C525.438,20.326 523.257,20.834 521.349,21.575 C519.376,22.342 517.703,23.368 516.035,25.035 C514.368,26.702 513.342,28.377 512.574,30.349 C511.834,32.258 511.326,34.438 511.181,37.631 C511.035,40.831 511,41.851 511,50 C511,58.147 511.035,59.17 511.181,62.369 C511.326,65.562 511.834,67.743 512.574,69.651 C513.342,71.625 514.368,73.296 516.035,74.965 C517.703,76.634 519.376,77.658 521.349,78.425 C523.257,79.167 525.438,79.673 528.631,79.82 C531.831,79.965 532.853,80.001 541,80.001 C549.148,80.001 550.169,79.965 553.369,79.82 C556.562,79.673 558.743,79.167 560.652,78.425 C562.623,77.658 564.297,76.634 565.965,74.965 C567.633,73.296 568.659,71.625 569.425,69.651 C570.167,67.743 570.674,65.562 570.82,62.369 C570.966,59.17 571,58.147 571,50 C571,41.851 570.966,40.831 570.82,37.631″ /></g></g></g></svg></div><div style=”padding-top: 8px;”> <div style=” color:#3897f0; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; font-style:normal; font-weight:550; line-height:18px;”>Vis dette opslag på Instagram</div></div><div style=”padding: 12.5% 0;”></div> <div style=”display: flex; flex-direction: row; margin-bottom: 14px; align-items: center;”><div> <div style=”background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; height: 12.5px; width: 12.5px; transform: translateX(0px) translateY(7px);”></div> <div style=”background-color: #F4F4F4; height: 12.5px; transform: rotate(-45deg) translateX(3px) translateY(1px); width: 12.5px; flex-grow: 0; margin-right: 14px; margin-left: 2px;”></div> <div style=”background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; height: 12.5px; width: 12.5px; transform: translateX(9px) translateY(-18px);”></div></div><div style=”margin-left: 8px;”> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; flex-grow: 0; height: 20px; width: 20px;”></div> <div style=” width: 0; height: 0; border-top: 2px solid transparent; border-left: 6px solid #f4f4f4; border-bottom: 2px solid transparent; transform: translateX(16px) translateY(-4px) rotate(30deg)”></div></div><div style=”margin-left: auto;”> <div style=” width: 0px; border-top: 8px solid #F4F4F4; border-right: 8px solid transparent; transform: translateY(16px);”></div> <div style=” background-color: #F4F4F4; flex-grow: 0; height: 12px; width: 16px; transform: translateY(-4px);”></div> <div style=” width: 0; height: 0; border-top: 8px solid #F4F4F4; border-left: 8px solid transparent; transform: translateY(-4px) translateX(8px);”></div></div></div> <div style=”display: flex; flex-direction: column; flex-grow: 1; justify-content: center; margin-bottom: 24px;”> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; margin-bottom: 6px; width: 224px;”></div> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; width: 144px;”></div></div></a><p style=” color:#c9c8cd; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; line-height:17px; margin-bottom:0; margin-top:8px; overflow:hidden; padding:8px 0 7px; text-align:center; text-overflow:ellipsis; white-space:nowrap;”><a href=”https://www.instagram.com/p/DVODal5DXUh/?utm_source=ig_embed&amp;utm_campaign=loading” style=” color:#c9c8cd; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; font-style:normal; font-weight:normal; line-height:17px; text-decoration:none;” target=”_blank”>Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)</a></p></div></blockquote> <script async src=”//www.instagram.com/embed.js”></script> </div> </figure> </div> </div> </div>

<p dir=”ltr”>Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet valg. Den 24. marts skal danskerne til stemmeurnerne, og 12 partier stiller op.</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har her lavet et overblik over partierne, hvad de står for, og hvem de centrale personer er.</p><h2><strong>Socialdemokratiet (S)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”baa46f0d-ce06-4144-bc2c-cef2ed0d2687″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Statsminister Mette Frederiksen (S).” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20260203-122659-L.jpg?h=e9b88308&amp;itok=A9PADRyA” width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Mette Frederiksen</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 50</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 27,5 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 27.029 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1871</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: A</p></li></ul><p dir=”ltr”>Partiet blev stiftet som et arbejderparti med et socialistisk grundlag. Formålet var at sikre alle danskere demokratiske rettigheder og retfærdige levevilkår.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Partiet har adskillige gange været regeringsbærende, og siden 2019 har partiformanden Mette Frederiksen været Danmarks statsminister. Perioden har været præget af coronapandemien, krigen i Ukraine, krigen i Gaza og trusler fra den amerikanske præsident Donald Trump, der ønsker at overtage Grønland. Siden 2022 har regeringen foruden Socialdemokratiet bestået af Venstre og Moderaterne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I perioden som statsminister har Mette Frederiksen særligt fået kritik for mink-skandalen under coronapandemien og afskaffelsen af store bededag.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Partiet går denne gang til valg efter at have lanceret en såkaldt fødevarecheck, et nyt skoleudspil og en udvisningsreform.&nbsp;</p><h2><strong>Venstre (V)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”0436a4c8-1163-4c5a-826d-7b924fd6614b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Venstre-formand Troels Lund Poulsen.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20251204-165528-4.jpg?itok=rdVMb92y” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Venstre-formand Troels Lund Poulsen. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Troels Lund Poulsen</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 23</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 13,3 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 20.336 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1870 (under navnet Det Forenede Venstre)</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: V</p></li></ul><p dir=”ltr”>Det gamle bondeparti bygger på liberale værdier og en holdning om, at mennesker trives bedst ved “frihed under ansvar”. Venstre har været regeringsbærende i årevis og har siddet i regering siden folketingsvalget 2022 trods en stor vælgerlussing.</p><p dir=”ltr”>Uro førte til formand Jakob Ellemann-Jensens afgang i 2023, og han blev erstattet af Stephanie Lose for en stund. Siden overtog Troels Lund Poulsen formandsposten og blev desuden vicestatsminister.</p><p dir=”ltr”>Kort før årsskiftet fremturede Venstre med et markant udlændingepolitisk udspil: Hvis det ikke lykkes at melde Danmark ud af statsborgerskabsretskonventionen inden valget, skal Danmark træde ud af aftalen. Partiet ønsker desuden at reducere udviklingsbistanden.</p><h2><strong>Moderaterne (Mod)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”6ad8276a-ea2a-45ed-955f-8d22ceb0f254″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20260207-233903-L.jpg?itok=cL8C2P-5″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Lars Løkke Rasmussen</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 12</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 9,3 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal:&nbsp;Ukendt</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 2022</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: M</p></li></ul><p dir=”ltr”>Det nye parti stormede ind i Folketinget med 16 mandater i 2022 og indgik i regering med Socialdemokratiet og Venstre. Formand Lars Løkke Rasmussen blev udenrigsminister.</p><p dir=”ltr”>Partiet har dog været omgærdet af stor uro. Jon Stephensen meldte sig ud af partiet efter en krænkelsessag, og samme år forlod Mike Fonseca partiet, efter hans forhold til en 15-årig pige var blevet beskrevet. Året efter måtte partiet fyre tre ansatte efter beretninger og et påbud om dårligt arbejdsmiljø. Jeppe Søe trak sig fra partiet på grund af sagen.</p><p dir=”ltr”>Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne er for nylig kommet med to forslag: Kronen skal erstattes med euroen, og boliggevinster skal beskattes.</p><h2><strong>Socialistisk Folkeparti (SF)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”7d7d730a-ca5d-4203-90e3-957b58e2516e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Pia Olsen Dyhr, formand for SF.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20240820-130921-1.jpg?itok=IBMWmI41″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Pia Olsen Dyhr, formand for SF. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Pia Olsen Dyhr</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 15</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 8,3 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 9841 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1959&nbsp;</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: F</p></li></ul><p dir=”ltr”>Det var Aksel Larsen, der med andre kommunister stiftede SF på et marxistisk grundlag. Partiet har flere gange fungeret som rødt støtteparti til socialdemokratiske regeringer, og i 2011 indgik SF i regering med Socialdemokratiet og Radikale Venstre, men forlod regeringen tre år senere på grund af Dong-sagen.</p><p dir=”ltr”>I dag er partiet allermest optaget af fordelingspolitik, velfærd og miljø med Pia Olsen Dyhr ved formandsposten (siden 2014). SF går blandt andet til valg på at genindføre store bededag, som blev afskaffet af SVM-regeringen i 2023.</p><h2><strong>Danmarksdemokraterne (Ddem)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”9a4c9b76-9e19-4ce2-acd7-85dfffaccf1b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20160105-120726-1.jpg?itok=aUSluJEI” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Inger Støjberg</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 16</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 8,1 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 3085 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 2022</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: Æ</p></li></ul><p dir=”ltr”>Danmarksdemokraterne blev oprettet af den tidligere Venstre-politiker Inger Støjberg i juni 2022. På bare en uge havde partiet indsamlet nok underskrifter til at stille op til folketingsvalget samme efterår. Partiet fik hele 16 mandater og slog dermed rivalen Dansk Folkeparti stort.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Partiet fører en borgerlig politik og er særligt optaget af at stramme udlændingepolitikken i Danmark og at sikre vækst i landdistrikterne — blandt andet ved at kæmpe imod såkaldte jernmarker og sikre lægedækning i yderområderne.&nbsp;</p><h2><strong>Liberal Alliance (LA)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”ab00b1af-3fe7-402a-a9ab-8df1e61d2801″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20240917-085408-4.jpg?itok=WFicfWS7″ width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Alex Vanopslagh</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 15</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 7,9 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 6742 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 2007</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: I</p></li></ul><p dir=”ltr”>Med blandt andet Naser Khader og Anders Samuelsen i spidsen blev Ny Alliance stiftet i 2007. Året efter fik partiet et nyt og mere liberalt principprogram, og partiet skiftede navn til Liberal Alliance.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I dag er Alex Vanopslagh formand for partiet, der går ind for mindre statsindblanding, lavere skat og større personlig frihed. Alex Vanopslagh har ved tidligere valg gjort sig særligt bemærket på det sociale medie TikTok, hvor han har formået at hente flere unge stemmer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Liberal Alliance meldte for nylig ud, at forbuddet mod atomvåben på dansk jord bør ophæves.&nbsp;</p><h2><strong>Det Konservative Folkeparti (K)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”4969c745-ad22-42a0-af18-2616198250a6″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20250625-142627-4.jpg?itok=wFteoOs3″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand:&nbsp; Mona Juul</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 10</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 5,5 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 10.900 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1915</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: C</p></li></ul><p dir=”ltr”>Det Konservative Folkeparti blev skabt som et borgerligt, folkeligt parti, der skulle “forsvare den danske middelklasse” og havde et stærkt fokus på nationalt forsvar.</p><p dir=”ltr”>I partiets storhedstid i 1980’erne blev den politiske leder Poul Schlüter (1929-2021) statsminister. Men i 1990’erne blev partiet ramt af flere kriser, blandt andet den meget omtalte Tamil-sagen, og den borgerlige regering måtte overlade magten til Socialdemokratiet og De Radikale.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Den nuværende leder for partiet, Mona Juul, har siddet på posten siden Søren Pape Poulsens pludselige død i marts 2024. Hendes mantra er, at det skal kunne betale sig at arbejde, og under hendes ledelse har partiet bedyret, at det vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, afskaffe arveafgiften og stramme førtidspensionssystemet.</p><h2><strong>Enhedslisten (EL)&nbsp;</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”0b4facb6-0e21-4c76-90ae-9287f2d2a816″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20240609-123820-L.jpg?itok=mZGAu-jN” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Politisk ordfører: Pelle Dragsted</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 9</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 5,1 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 8395 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1989</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: Ø</p></li></ul><p dir=”ltr”>Enhedslisten er et socialistisk, feministisk og grønt parti.&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/fra-autonom-til-nordisk-socialist”><u>Pelle Dragsted</u></a> er partiets politiske ordfører og dermed de facto partileder. Han overtog ledelsen i 2023.</p><p dir=”ltr”>Partiet går særligt ind for en større velfærdsstat, at bekæmpe ulighed og indføre mere vild natur i Danmark.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Og så går partiet ind for et frit Palæstina. Særligt denne del har, siden krigen i Gaza brød ud, medført en splittelse internt i partiet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I 2024 kulminerede et internt opgør også i et ekstraordinært årsmøde, hvor flere medlemmer blev ekskluderet, efter de havde udtrykt sympati for den palæstinensiske terrororganisation PFLP i kølvandet på terrorangrebet i Israel den 7. oktober.&nbsp;</p><h2><strong>Radikale Venstre (R)&nbsp;</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”4b6f85ec-2a02-4467-84e5-555e3af2c6e3″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Martin Lidegaard, formand for Radikale Venstre.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20250604-200434-L.jpg?itok=VBy1aLNN” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Martin Lidegaard, formand for Radikale Venstre. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Martin Lidegaard</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 6</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 3,8 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 5209 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1905</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: B</p></li></ul><p dir=”ltr”>Det gamle parti har adskillige gange været en del af regeringer ledet af Socialdemokratiet, ligesom det flere gange har spillet en afgørende rolle i dannelsen af regeringer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Radikale Venstre er baseret på socialliberale idéer med en hældning til venstre i værdipolitiske spørgsmål. Den grønne omstilling er en af partiets største mærkesager, ligesom engagementet i EU fylder en del.</p><p dir=”ltr”>Efter en turbulent tid med en intern krænkelsessag og et dårligt valgresultat overtog den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard formandsposten i 2022.</p><h2><strong>Alternativet (AL)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”9544d397-79e3-41a7-9581-b23f4c0595c4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Politisk leder af Alternativet Franciska Rosenkilde.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20231122-100512-1.jpg?itok=ibW1EjR4″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Politisk leder af Alternativet Franciska Rosenkilde. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Franciska Rosenkilde</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 6</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 3,3 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 2192 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 2013</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: Å</p></li></ul><p dir=”ltr”>I 2013 stiftede tidligere kulturminister og folketingsmedlem fra Radikale Venstre Uffe Elbæk Alternativet. Partiets altoverskyggende mærkesag var fra dag ét klima, miljø og bæredygtighed. Sidenhen er sundhedspolitik også blevet en af partiets grundpiller.</p><p dir=”ltr”>Efter en tumultarisk periode i partiet blev Franciska Rosenkilde valgt som ny politisk leder i 2021. Hun opfordrede de andre grønne partier Frie Grønne og Grøn Alliance, tidligere kendt som Veganerpartiet, til at fusionere med Alternativet. Det skete med Grøn Alliance, men ikke med Frie Grønne.</p><h2><strong>Dansk Folkeparti (DF)&nbsp;</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”3d06ef29-e70f-4e85-be73-301a2a9da33f” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20250220-171430-2.jpg?itok=w765UOjj” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Morten Messerschmidt</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 7</p></li><li><p dir=”ltr”>Stemmer ved folketingsvalget i 2022: 2,6 procent</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 6159 (2024)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 1995</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: O</p></li></ul><p dir=”ltr”>Fire udbrydere fra Fremskridtspartiet dannede i midten af 1990’erne Dansk Folkeparti og formulerede en udlændingekritisk politik med fokus på velfærd. Indtil 2012 var Pia Kjærsgaard partileder. Kristian Thulesen Dahl tog over, og senere, i 2022, fik Morten Messerschmidt formandsposten.</p><p dir=”ltr”>Det var samme år, at partiet fik sit hidtil dårligste valg med 2,6 procent af stemmerne. Siden er udlændingepolitikken blevet strammet yderligere med et såkaldt hjemrejseudspil, og partiet har fået vind i sejlene på ny.</p><h2><strong>Borgernes Parti (BP)</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”1a7eac44-0f60-4838-8198-55a095f2f08b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lars Boje Mathiesen, formand for Borgernes Parti.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20250402-163223-6.jpg?itok=WxR0kbjY” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lars Boje Mathiesen, formand for Borgernes Parti. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <ul><li><p dir=”ltr”>Partiformand: Lars Boje Mathiesen</p></li><li><p dir=”ltr”>Pladser i Folketinget: 1</p></li><li><p dir=”ltr”>Medlemstal: 2378 (ifølge partiets egne oplysninger, 2026)</p></li><li><p dir=”ltr”>Stiftet: 2024</p></li><li><p dir=”ltr”>Listebogstav: H</p></li></ul><p dir=”ltr”>Lars Boje Mathiesen dannede sit eget parti, efter at han blev udelukket fra Nye Borgerlige. Han kalder Borgernes Parti for “partiet med den sunde fornuft” og vil blandt andet afbureaukratisere centraladministrationen.</p><p dir=”ltr”>Et af partiets største politiske fokusområder er udlændinge. Partiet foreslår et totalt stop for asyl til migranter fra såkaldte MENAPT-lande og ønsker desuden at gøre islamiske vielser forbudte.</p><h2><strong>Andre partier</strong></h2><p dir=”ltr”>Foruden partierne fra Danmark bliver der valgt fire mandater fra Færøerne og Grønland til Folketinget. I dag har de grønlandske partier Naleraq og Inuit Ataqatigiit et mandat hver, mens de færøske partier Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin ligeledes hver har et mandat.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ved folketingsvalget i 2022 stillede partierne Frie Grønne, Kristendemokraterne og Nye Borgerlige op. Ingen af disse partier er opstillingsberettigede ved valget i år.</p><p dir=”ltr”><em>Artiklen er opdateret den 19. februar 2026.</em></p>

<p>Det er blevet dyrere at handle, og Folketinget har derfor torsdag vedtaget en lov om en skattefri fødevarecheck, der giver økonomisk støtte til mere end to millioner borgere, fordi fødevarepriserne er steget over en årrække.</p><p>På grund af risiko for fejl har det vakt kritik, at der har været en usædvanlig hurtig lovhandling, hvilket skyldes, at pengene skal udbetales så hurtigt som muligt, hvilket er fra maj.</p><p>Selv om det omtales som en fødevarecheck, kan pengene reelt bruges på, hvad borgerne selv ønsker. Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til udbetalingen.</p><p>Folkepensionister med en likvid formue under 350.000 kroner samt modtagere af offentlige ydelser får en skattefri check på 2500 kroner.</p><p>Børnefamilier kan få op til 5000 kroner, hvis begge forældre har en indkomst under cirka 500.000 kroner, mens udeboende SU-modtagere, arbejdsløse og lærlinge også modtager et beløb.</p><p>Støtten udbetales i tillæg til eksisterende offentlige ydelser. Pensionister og ydelsesmodtagere kan forvente at få pengene i maj, mens børnefamilier får deres check i juni.</p><p>Folketinget og medierne har gennem en længere periode diskuteret tiltag mod de stigende priser i samfundet, og i nytårstalen foreslog statsminister Mette Frederiksen (S) en fødevarecheck.</p><p>De høje prisstigninger i 2021-2023 skyldtes primært eftervirkninger fra corona, hvor der var forsyningskriser, energipriser, der eksploderede efter Ruslands invasion af Ukraine, og høj efterspørgsel efter genåbningen.</p><p>Desuden har en række partier vedtaget, at fødevaremomsen skal sænkes og har bedt en række eksperter se på konkrete modeller, da de ikke kunne blive enige om hvordan.</p><p>Regeringen er tidligere blevet kritiseret for ikke at reagere på de stigende fødevarepriser hurtigt nok. Den er også blevet kritiseret for, at checken rammer for bredt og går til borgere, som reelt ikke er økonomisk trængte.</p><p>Regeringen har forsvaret sig med, at det er svært at lave en model, som rammer præcist dem, som bør omfattes. I sidste øjeblik blev lærlinge medtaget, mens udvisningsdømte indvandrere blev undtaget.</p><p>En række basisfødevarer er steget den seneste håndfuld år, men samtidig er lønningerne steget, og inflationen faldt markant i januar sammenlignet med sidste år.</p><p>Det skyldes blandt andet, at regeringen fra årsskiftet har sænket elafgiften midlertidigt i to år.</p><p>Desuden er der fra årsskiftet indført lavere afgifter på el, sukker og kaffe, og der er indført skattelettelser.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Præsident og direktør for World Economic Forum (WEF) Børge Brende forlader sin stilling, efter at det er kommet frem, at han flere gange har mødtes med den nu afdøde milliardær og seksualforbryder Jeffrey Epstein.</p><p>Det skriver Børge Brende i en udtalelse ifølge Reuters.</p><p>Børge Brende, der er tidligere udenrigsminister i Norge, har stået i spidsen for WEF siden 2017.</p><p>- Efter nøje overvejelser har jeg besluttet at træde tilbage som præsident og administrerende direktør for World Economic Forum, skriver Brende.</p><p>Dokumenter fra Jeffrey Epsteins ejendom, som ad flere omgange er blevet offentliggjort af USA’s justitsministerium, har afsløret, at Brende tre gange har holdt forretningsmiddage med Epstein.</p><p>Derudover har han kommunikeret med Epstein over mails og beskeder.</p><p>- Jeg er taknemmelig for det utrolige samarbejde med mine kolleger, partnere og vælgere, og jeg mener, at det nu er det rette tidspunkt for, at forummet kan fortsætte dets vigtige arbejde uden forstyrrelser, skriver Brende.</p><p>WEF arrangerer et årligt tilbagevendende økonomisk topmøde i Davos for regerings- og statsledere, virksomhedsledere og ngo’er.</p><p>I en separat udtalelse siger bestyrelsesformændene for WEF, André Hoffman og Larry Fink, at en uafhængig undersøgelse af Børge Brendes forbindelser til Epstein er blevet afsluttet.</p><p>Undersøgelsen blev påbegyndt i begyndelsen af februar.</p><p>Dengang havde den norske erhvervsavis E24 gennemgået kontakten mellem Epstein og Brende og konstateret, at der var kontakt mellem dem på 30 forskellige datoer mellem marts 2018 og juni 2019.</p><p>De mødtes tre gange, og de havde sendt 120 e-mails og sms’er til hinanden.</p><p>Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han ventede på en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Han var i 2008 blevet dømt for menneskehandel med en mindreårig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danske Bank har nedlagt 420 stillinger på tværs af banken. Heraf er 230 personer blevet fyret i Danmark.</p><p>Det skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.</p><p>Fyringerne er primært sket i Danmark og Litauen. I Litauen er der blevet fyret 114 personer.</p><p>Derudover er der sket afskedigelser i “mindre omfang” i Finland, Norge, Sverige, Polen og Nordirland, skriver banken.</p><p>Det er øget automatisering og forenkling, som har reduceret behovet for medarbejdere i dele af Danske Banks organisation, lyder det.</p><p>- Justeringerne sker som led i, at vi løbende udvikler og tilpasser organisationen i tråd med vores strategi og bliver en mere digital og effektiv bank med fokus på vores kunders behov, siger Karsten Breum, som er HR-direktør i Danske Bank, i pressemeddelelsen.</p><p>Det er primært stillinger, hvor der ikke er direkte interaktion med kunderne, som er blevet nedlagt, skriver Danske Bank.</p><p>Derfor vil kunderne ifølge banken ikke opleve ændringer.</p><p>Danske Bank tjente 23 milliarder kroner i 2025. I år forventer banken at tjene mellem 22 og 24 milliarder kroner.</p><p>Finansforbundet, som er fagforening for ansatte i den finansielle sektor, undrer sig over afskedigelserne.</p><p>- I en tid hvor banken leverer meget solide økonomiske resultater, er det uforståeligt, at banken finder det nødvendigt at afskedige i så stort et omfang, siger Kirsten Ebbe Brich, som er formand for Finansforbundet i Danske Bank, i en pressemeddelelse.</p><p>Kirsten Ebbe Brich understreger, at Finansforbundet i Danske Bank ønsker det bedste for banken. Men hun er uenig i, at metoden til at fremme bankens succes er en fyringsrunde af den størrelse.</p><p>/ritzau/</p>