Den amerikanske delstat Indiana sagsøger det sociale medie TikToks kinesiske ejer, ByteDance.Det oplyser delstatsadvokat Todd Rokita ifølge nyhedsbureauet Reuters.Indiana mener, at ByteDance fører TikTok-brugere bag lyset, hvad angår den kinesiske regerings adgang til brugerdata.ByteDance har gentagne gange afvist, at det lader den kinesiske regering snage i amerikanske brugerdata. Alligevel er der kommet flere beskyldninger frem, om at Kina kan tilgå data om amerikanske bruger.ByteDance har desuden erkendt, at australske brugerdata kan tilgås af den kinesiske regering.Todd Rokita mener, at ByteDance bryder loven ved ikke at informere grundigt nok om, at den kinesiske regering kan tilgå brugerdata fra TikTok.Søgsmålet fra Indiana går også på, at appen viser seksualiseret materiale til børn.På Apples App Store og Googles Play Store står der, at man skal være 12 år for at bruge appen.Alligevel er det nemt at finde videoer om sex og stoffer på platformen.En talsperson fra TikTok siger til Reuters, at selskabet ikke ønsker at kommentere søgsmålet, som ifølge Indiana er det første af sin slags.TikTok har fyldt meget i amerikanske medier i den seneste uge.Delstaten Marylands guvernør, Larry Hogan, udstedte et nøddekret, der gjorde det forbudt at have appen installeret på statsejede telefoner.Texas’ guvernør, Greg Abbott, fulgte dagen efter trop med et dekret, der krævede, at alle offentlige institutioner i delstaten forbød TikTok på alle enheder, der er blevet udstedt af delstaten.TikTok hævder, at forbuddene sker på grund af misinformation om appen./ritzau/

En domstol i Guatemala har onsdag fundet landets tidligere præsident Otto Pérez Molina og hans vicepræsident, Roxana Baldetti, skyldige i blandt andet toldsvindel.De to tidligere toppolitikere er hver blevet idømt 16 års fængsel i sagen.De blev frifundet for en anklage om ulovlig berigelse.Pérez var præsident i Guatemala fra 2012 til 2015. Han blev tvunget til at trække sig på grund af anklager om korruption.Han har siddet fængslet de seneste syv år, mens han ventede på en dom.Pérez og Baldetti stod anklaget for at lede et toldsvindelnetværk, der stjal omkring 3,5 millioner dollar fra staten, mens de havde magten.Efterforskerne mener, at de to stod i spidsen for ordningen, hvor importører betalte bestikkelse for at undgå at betale toldafgifter.Mere end 20 andre er også anklaget i sagen.Pérez skal betale 1,1 millioner dollar i bøde, mens Baldetti skal betale 1,06 millioner dollar.Den tidligere præsident er tydeligvis ikke tilfreds med dommen.- Alt, der er tilbage at gøre, er at anke, siger han i en pause i retssagen.Han siger, at han føler sig “snydt”, fordi dommen er afsagt “uden skyggen af beviser”.Pérez er i dag 72 år. Han er tidligere general og lovede at slå hårdt ned på kriminalitet i det mellemamerikanske land, da han i 2012 kom til magten.Sagen, der er kendt som “La Linea”, blev til at starte med efterforsket af den nu opløste Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala (CICIG) med støtte fra FN.I 2018 blev chefen for CICIG, Colombianske Ivan Velasquez, udvist fra Guatemala. Det skete efter hans gentagne forsøg på at efterforske daværende præsident Jimmy Morales og fængslinger af en lang række politikere og forretningsmænd.Året efter blev CICIG lukket ned, fordi Morales ikke forlængede dets mandat til at arbejde i landet.I 2021 begyndte guatemalanske myndigheder at forfølge dommere, anklagere og journalister for at have samarbejdet med CICIG. Mange blev af den grund tvunget til at gå i eksil.Siden da er mange af dem, der var involveret i korruptionssager, som CICIG efterforskede, blevet løsladt og anklagerne mod dem er frafaldet./ritzau/Reuters

Risikoen for, at der bliver brugt atomvåben i krigen i Ukraine er mindsket takket være internationalt pres på Rusland. Det siger Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, i et interview med det tyske medie Funke.- En ting har ændret sig for nuværende: Rusland er stoppet med at true med at bruge atomvåben. Som et svar på det internationale samfund, der har trukket en streg i sandet, siger han i interviewet.Adspurgt, om atomtruslen fra Rusland er afværget, siger Scholz, at der for nu er sat en stopper for den.Den tyske leder lovpriser sin egen rejse til Kina for nylig og siger, at den har medvirket til udviklingen.- Under mit besøg i Beijing udtrykte den kinesiske præsident Xi (Jinping, red.) og jeg i fællesskab, at atomvåben ikke skal bruges. Kort tid efter genbekræftede G20-landene denne holdning, siger Scholz.I interviewet bliver Scholz også spurgt til en udtalelse fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.Den franske præsident har sagt, at det er nødvendigt at give nogle sikkerhedsgarantier til Rusland, når man sætter sig ved forhandlingsbordet.- Prioriteten lige nu er, at Rusland omgående skal stoppe krigen og trække sine styrker tilbage, siger Scholz til det.- Det er sandt, at spørgsmålet så er, hvornår vi kan opnå sikkerhed for Europa. Selvfølgelig er vi klar til at tale med Rusland om våbenkontrol i Europa. Det tilbød vi før krigen, og vores holdning har ikke ændret sig.Trusler fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, og det militære dødvande har skabt frygt for, at Rusland vil ty til dets atomarsenal for at opnå et militært gennembrud.Ved et møde med det russiske menneskerettighedsråd onsdag hentydede Putin til, at Rusland kun vil bruge atomvåben som svar på et angreb med atomvåben.- Når vi bliver ramt, skyder vi tilbage, sagde præsidenten.Torsdag er det et år siden, at Olaf Scholz blev forbundskansler i Tyskland./ritzau/AFP

Den danske bryggerikoncern Carlsberg producerer og sælger fortsat øl i Rusland.Det skriver Berlingske, som har været på en rundtur i otte supermarkeder og kiosker i Ruslands hovedstad, Moskva.Her fandt avisen øl, der for ganske nyligt er produceret på Carlsbergs bryggerier i Rusland.Carlsbergs eget mærke er stort set forsvundet fra hylderne, men man kan fortsat finde en række udenlandske mærker, som Carlsberg ejer og producerer – eksempelvis Kronenbourg 1664 og Brooklyn Brewery.Omkring en måned efter Ruslands invasion af Ukraine sagde Carlsberg, at det ville forlade Rusland fuldstændig.- Vi har taget den vanskelige beslutning og umiddelbare beslutning om at afhænde alle vores forretninger i Rusland, hvilket vi mener, er den rette ting at gøre i den nuværende situation, lød det dengang i en pressemeddelelse fra Carlsberg.Da lød det også, at Carlsberg ville fortsætte den nuværende drift, indtil der er fundet en køber i Rusland.Desuden ville overskuddet fra den russiske forretning blive doneret til nødhjælpsorganisationer, mens krigen pågår.I oktober skrev Berlingske dog, at der ikke var blevet doneret til velgørenhed, og at der heller ikke ville blive doneret på grund af en regnskabsteknisk ændring.Carlsberg oplyser til Berlingske, at man har fortsat produktionen for at holde forretningen i gang, indtil den bliver solgt.- Vi vil – indtil frasalget er gennemført – fortsat drive den russiske forretning for at sikre ansættelse for vores medarbejdere, og at der er en levedygtig forretning at sælge.- Det er derfor også grunden til, at man stadig kan finde for eksempel Tuborg-øl på hylderne i Rusland, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør Tanja Frederiksen i et mailsvar til Berlingske.Sidste år havde Carlsberg en omsætning på 6,5 milliarder kroner og et driftsresultat på 682 millioner kroner i Rusland./ritzau/

Det ligner, at det særlige udvalg i Kongressen, som efterforsker stormløbet mod Capitol-bygningen 6. januar 2021 i USA, er ved at være klar til at sætte sidste punktum for sit arbejde.Kilder fortæller til det amerikanske medie NBC News, at udvalgets sidste beretning vil komme 19. december. To kilder mener dog, at beretningen først kommer to dage senere, 21. december.Sagen drejer sig om 6. januar sidste år, hvor daværende vicepræsident Mike Pence gik til Kongressen for at overbringe nyheden om demokraten Joe Bidens valgsejr over Donald Trump i præsidentvalget 2020.Kongressen holder til i bygningskomplekset The Capitol.Her havde en stor skare af vrede Donald Trump-tilhængere samlet sig. Demonstranterne var ligesom Trump overbevist om, at præsidentvalget 2020 var præget af valgsvindel.Den rigtige præsident var Donald Trump, mente de.Demonstrationen endte i voldsomme sammenstød med politiet, og flere mistede livet i forbindelsen med demonstrationen, hvor Donald Trump-tilhængerne endte med at bryde ind i The Capitol.Siden er flere centrale personer fra den yderste amerikanske højrefløj blevet dømt for sammensværgelse for at gøre oprør.Præcist hvad den endelige beretning fra det særlige udvalg kommer til at indeholde, vides ikke.Men udvalget har kaldt flere helt centrale personer fra Trumps regering i vidneskranken for at forklare sig.Det er blandt andet den tidligere justitsminister William Barr, som har sagt, at han ikke mener, at Trump er den retmæssige vinder af præsidentvalget i 2024. Donald Trumps datter Ivanka Trump har også afgivet vidneudsagn, hvor hun tilsluttede sig William Barrs vurdering./ritzau/Reuters

Sveriges rigsadvokat har afvist, at to tyrkiske mænd, som Tyrkiet mener er terrorister, kan udleveres til Tyrkiet.Det skriver den svenske avis Expressen.Tyrkiet har anklaget de to mænd for at stå i led med den islamistiske Gülen-bevægelse, som fik skylden for et kupforsøg i Tyrkiet i 2016.Sveriges rigsadvokat mener dog ikke, at de to mænd har begået kriminalitet efter svensk lovgivning.Rigsadvokaten finder det derfor ikke nødvendigt med en retssag om, hvorvidt de kan udleveres.Beslutningen kan kaste grus i maskineriet i forbindelse med Sveriges ambitioner om at blive optaget i den vestlige forsvarsalliance Nato.Ruslands invasion af Ukraine fik Sverige og Finland til at genoverveje deres positioner uden for Nato, og i foråret besluttede de sig for at søge om medlemskab af alliancen.Tyrkiet havde dog sine indvendinger over for især Sveriges medlemskab.Tyrkiet mener, at Sverige huser personer, som Tyrkiet har identificeret som terrorister i hjemlandet. Derfor har Tyrkiet krævet, at Sverige udleverer de personer, hvis Tyrkiet skal give dets velsignelse til Sveriges optagelse.5. oktober mødtes de to parter for at forhandle. Her gentog Tyrkiet sit krav om udlevering af personerne.I avisen har Expressen beskrevet de pågældende mænds situation og anklagerne mod dem.Den ene af de to mænd er en tyrkisk mand i 40’erne. Han er varetægtsfængslet in absentia i Tyrkiet, som mener, at han har haft downloadet appen ByLock, som menes at blive brugt at Gülen-bevægelsen. Han skulle ifølge Tyrkiet også have deltaget i bevægelsens møder.Han har fået asyl og permanent opholdstilladelse i Sverige.Den anden er en mand på 45 år. Han er dømt i Tyrkiet for at have downloadet Bylock-appen, men har fået asyl og en treårig opholdstilladelse.Begge mænd nægter at være en del af Gülen-bevægelsen.Rigsadvokaten lægger til grund, at det ikke er ulovligt at have en app på sin telefon i Sverige – heller ikke, hvis appen har forbindelse til en bestemt organisation.Desuden vurderer den, at begge mænd risikerer forfølgelse, hvis de bliver udleveret til Tyrkiet./ritzau/TT

Dina Boluarte er onsdag aften dansk tid blevet taget i ed som midlertidig præsident for Peru, efter at Pedro Castillo blev afsat for posten tidligere på dagen.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Boluarte tiltræder posten efter en politisk højspændt dag, hvor den hidtidige præsident, Pedro Castillo, forsøgte at opløse landets parlament for at undgå at blive stillet for en rigsret.Castillos træk førte i første omgang til stor kritik fra oppositionen, inden ministre begyndte at trække sig fra landets regering.Kritikken gik blandt andet på, at Castillo stod midt i at forsøge at kuppe landet. Han havde kort forinden meddelt, at han ville sammensætte en “undtagelsesregering” og lede landet ved dekret.Blandt andet hans udenrigsminister, Cesar Landa, trak sig med ord om, at Castillo var i gang med at forbryde sig mod landets forfatning.- Jeg fordømmer på det kraftigste dette selv-kup, sagde Landa og tilføjede, at Castillos beslutning var blevet taget med hverken hans viden eller velsignelse.Efter at Castillo var blevet stemt fra posten af landets parlament, delte det peruanske politi billeder af ham fra politistationen. Politiet skrev, at det havde “grebet ind” for at leve op til dets forpligtelser. Politiet omtalte desuden Castillo som “ekspræsident”.Boluarte, som før var vicepræsident, bliver det sydamerikanske lands første kvindelige præsident nogensinde.- Jeg beder om sammenhold i Peru og dialog med de politiske institutioner, siger Boluarte og tilføjer, at hun vil forsøge at sammensætte en regering, der inkluderer partier fra hele det politiske spektrum i landet.Ifølge det franske nyhedsbureau AFP siger Boluarte under en forsamling i parlamentet, at hun “jævnfør Perus forfatning” vil bestride embedet indtil 26. juli 2026. Det er det tidspunkt, hvor Castillos embedsperiode ville være sluttet./ritzau/

For første gang nogensinde er Marokko blandt de otte bedste lande i verden. Hvordan føles det som dansk-marokkaner? Det er ubeskriveligt stort. Vi var nok 30-40 mennesker samlet til kampen mod Spanien, hvis man tæller børnene med. Jeg sad ved siden af min mor, og jeg har tror aldrig, jeg har fået så mange spørgsmål om fodbold. Det viser, at det ikke kun er fodboldelskere, men alle der står bag det her hold. Min mor fortalte mig, at der i Marokko er storskærme overalt nu. Selv i børnehaverne. Det er fællesskabet, der lige får et boost.  Hvor meget fylder fodbolden i Marokko? Marokko har altid været et fodboldland. Jeg er født i Danmark, men alle mine somre i Marokko i barndommen har vi spillet fodbold på gaden. Der er også en rig fankultur med de smukkeste fodboldsange, som kan minde lidt om “Re-Sepp-ten” fra 1986. Det er blandt andet de marokkanske hymner, som jeg har ladet mig inspirere af til min nye single om fodbold, som hedder “De store mod de små”. Marokko var en spansk koloni indtil 1956. Betyder det noget særligt, at det var Spanien, I vandt over i ottendedelsfinalen? Ja, det betyder helt klart noget særligt. Det er ligesom, når Danmark slår Sverige eller Tyskland. Det er jo ikke længere tid siden, end at forældregenerationen kan huske det. Der er så meget på spil. Det handler om rødder og blod og historie. Og jeg tror da også, at det var derfor, at Tunesien kunne slå Frankrig.  Der har været masser af debat om VM i Qatar. Hvor står du henne i den debat? Jeg synes selvfølgelig, at der skal være styr på menneskerettighederne, og det er fedt, at der har været en masse fokus på migrantarbejderes forhold i Golfen, som skal optimeres. Jeg plejer selv at sige, at jeg er barn af en migrantarbejder, og min far kan fortælle masser af historier om at komme til Europa og leve illegalt på bunden af samfundet, hvor der ikke er noget, der hedder mindsteløn eller sygedage. I forhold til debatten om lgbt-rettigheder vil jeg sige: Det er et muslimsk land, hvor homoseksualitet ikke er tilladt i det åbne. Alle er velkomne, men landet har ikke tradition for, at der skal vises følelser og kysses i det offentlige. Det skal man respektere. Når folk kommer til vores land, vil vi også gerne have, at de respekterer vores love og regler. Det ville være mærkeligt at lave om på landets love og regler og religion, fordi fodbold-VM kommer til byen.  Nu er Danmark røget ud af VM, så det må nøjes med at være et hypotetisk dilemma. Men hvem ville du holde med, hvis Marokko og Danmark tørnede sammen? Uha. Jeg er nok mest på den marokkanske side, fordi begge mine forældre er født i det land. De to lande har vist aldrig mødtes, men jeg ville elske at se den kamp.  Hvad har fodbolden personligt betydet for dig?  Den har betydet meget for mig, som var en genert dreng. Når jeg ser mit fotoalbum igennem, kan jeg se, at jeg har været en del af flere fodboldhold, hvor jeg har fået en masse selvtillid og selvværd. Fodbolden har været en af de grundsten, jeg har kunnet bruge resten af mit liv. Det er kommet bag på mig, hvor meget det har betydet for, at jeg tør stå på en scene. Hvad er dit stærkeste fodboldminde fra barndommen? Da jeg var dreng og begyndte til fodbold, havde jeg de her marokkanske fodboldstøvler, som jeg ikke var så glad for. Jeg ville gerne have Adidas-modellen Copa Mundial i helt sort med de tre hvide streger. Efter at jeg en var aften var blevet puttet i seng, pillede min mor støvlernes gule mærker af, så de fremstod helt sorte. Så tog min far sit retteblæk og lavede tre hvide, lige streger. Jeg stod op næste dag til et par falske Adidas-støvler. Som voksen fandt jeg ud af, at deres kærlighedssprog ikke var at sige, at de elskede mig, men at de gjorde sådan nogle ting for mig. 

Kineserne kan snart begynde at ånde lettet op. I hvert fald har Kinas Nationale Sundhedskommission bekræftet, at en række restriktioner nu bliver skrottet. Det gælder blandt andet massetests, og at folk med ingen eller kun lette symptomer fremover kan nøjes med at isolere sig hjemme i stedet for at blive tvangsindlagt på de forhadte karantænecentre. Den udvikling vækker glæde i hovedstaden – også hos formanden for det danske handelskammer i Beijing, Mathias Boyer, der er opvokset i Kina og har boet der over 20 år. ”De fleste er glade og meget lettede over, at der nu endelig er lys for enden af tunnelen. Der har været mange rygter om det, men denne gang tror folk på, at Kina virkelig er på vej væk fra nultolerance-politikken. Så nu skal vi ikke længere scanne QR-koder med telefonen og vise test, hver gang vi skal ind i et supermarked, en taxa eller ind i en park, og det gør altså livet noget lettere i det daglige,” siger Mathias Boyer og tilføjer, at han er noget overrasket over, at den kinesiske regering har valgt at genåbne så hurtigt, som tilfældet er – det havde han ikke set komme. ”De fleste havde troet på en langsom genåbning, fordi man så kunne nå at justere og rulle tilbage, hvis noget gik galt. Men myndighederne har åbenbart skævet til såvel Taiwan som Hongkong, hvor smittetallene tog et ordentlig hop lige efter genåbningen og derefter dalede til et acceptabelt niveau. Og det er altså det, befolkningen skal indstille sig på – at der kan komme nogle slemme bump på vejen.” Med implementeringen af de nye regler skal Beijings borgere ikke længere stille sig i kø for at blive testet dag ud og dag ind. Nu er det til gengæld andre steder, der begynder at danne sig køer – nemlig foran apotekerne eller butikker, der sælger traditionel kinesisk medicin. Selvom myndighederne har været ude at berolige folk med, at omikron-varianten ikke er så farlig, er mange kinesere stadig bekymrede for at blive meget syge eller i værste fald at dø, hvis de skulle blive smittet. ”Lige nu er der rigtig mange smittede her i Chaoyang-distriktet (i Beijing, red.), og så vil det nok være klogt at sikre sig forsyninger af anti-covid-medicin. I aftes var der rigeligt på hylderne, men nu er der ved at være udsolgt,” siger den 33-årige lærer Zhang til Reuters. Faktisk har der været så meget rift om corona-medicin, at de lokale myndigheder har set sig nødsaget til at mane til besindighed blandt indbyggerne: ”Vær så venlig at gøre indkøbene fornuftige, køb kun ind efter behov og lad være med at hamstre,” stod der at læse i Beijing Evening News. Der er en reel risiko for, at en meget hurtig genåbning, som den der er sat i værk, kan give bagslag i et land som Kina, der nærmest har været lukket for omverdenen de seneste tre år. Befolkningen har været isoleret i en boble med relativt få tilfælde af covid-19, og derfor er der ikke blevet opbygget flokimmunitet som i mange andre lande, hvor man for længst har besluttet at leve med virus. Og nu har den kinesiske regering altså valgt at gå samme vej – trods de åbenlyse risici. ”Modsat mange vestlige kommentatorer tror jeg egentlig ikke, at det er den seneste tids protester, der har været udslagsgivende for regeringens beslutning. Der er næppe nogen tvivl om, at det har gjort indtryk, at folk vovede at gå på gaden og lufte deres utilfredshed. Men jeg tror stadig hovedårsagen til en kommende genåbning er landets skrantende økonomi, for den er simpelthen nødt til at komme op i gear igen,” lyder vurderingen fra Mathias Boyer, der også minder om, at hovedparten af befolkningen bakker op om regeringens håndtering af pandemien, eftersom Kinas corona-relaterede dødsfald officielt stadig kun tæller lidt over 5000. ”Men det er klart, at de næste tre måneder kan blive meget mørke, hvis det går helt amok med et markant antal smittede og omkomne. Så ligesom de fleste kinesere håber jeg bare på, at vi kan ride stormen af og komme ud på den anden side.”

Respektløsheden over for demokratiet og ønsket om at omstyrte samfundet kommer ikke kun fra de voldelige amerikanere, som for knap to år siden stormede USA’s kongres. I en af Tysklands største antiterroraktioner nogensinde har tysk politi hindret et højreekstremistisk terrornetværk i at forsøge sig med et lignende kup mod den tyske forbundsregering og stat.  Tidligt onsdag morgen deltog 3000 tyske politibetjente i razziaer i knap 150 lejligheder og bygninger i 11 af de 16 tyske delstater. Mindst 25 personer ud af 51 mistænkte var onsdag blevet anholdt, herunder også i Østrig og Italien.  Razziaen blotlægger en “afgrund af terrortrusler”, sagde Tysklands socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser, i Berlin onsdag. “Den formodede terrorsammenslutning, der blev afsløret i dag, er – ifølge efterforskningen – drevet af voldelige omstyrtelsesfantasier og konspirationsideologier,” sagde hun.  Ønskede ny regering og hær Blandt de hovedmistænkte er adelsmanden Heinrich XIII, prins Reuss, et tidligere medlem af Forbundsdagen for det højrenationale parti Alternativ for Tyskland (AfD) og tidligere soldater fra forbundshæren, skriver tyske medier. Den føderale anklagemyndighed siger ifølge flere medier, at gruppen havde planlagt et voldeligt kup siden november 2021, som tilsyneladende skulle kulminere i et statskup. De mistænkte ønskede at indsætte en ny regering og en ny hær. Den videre efterforskning vil vise, hvor fremskredne planerne om at vælte den tyske stat var, sagde indenrigsminister Faeser og takkede de involverede beredskabsstyrker for den “farefulde indsats for at beskytte vores demokrati”. Den højreorienterede celle er ifølge efterforskerne særligt farlig, fordi den tæller tidligere officerer fra specialenheder i forbundshæren, skriver avisen Süddeutsche Zeitung. Ved anholdelsen af mindst to mistænkte blev det føderale politis specialenhed tilkaldt, fordi man havde mistanke om, at de mistænkte havde skydevåben. Blandt de mistænkte er personer fra den såkaldte Reichsbürger-bevægelse, som ikke anerkender den tyske forbundsrepublik, har højreekstreme og antisemitiske holdninger og lever i en parallelverden med egne id-kort. Mens Tyskland i 2016 anslog, at bevægelsen havde omkring 1000 tilhængere, taler den tyske efterretningstjeneste nu om 21.000. De mistænkte skal have lagt planer om et kup siden november 2021, og forberedelserne har omfattet anskaffelse af udstyr og skydeøvelser.  “Generelt er det en gruppe med stærke fremmedfjendske, socialkonservative, antidemokratiske og illiberale forestillinger,” siger Bernhard Blumenau fra center for studier i terror og politisk vold ved St Andrews Universitet i Skotland. “De udgør bestemt en risiko for terrorangreb mod infrastruktur eller enkeltpersoner. Men der var og er ingen egentlig trussel mod den tyske stat eller det tyske samfund som sådan,” siger han. Beslægtet med alt-right Reichsbürger-bevægelsen i Tyskland er beslægtet med den amerikanske alt-right-bevægelse (alternativ højre) og kan sammenlignes med de cirka 2000 tilhængere af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som i 2021 stormede den amerikanske kongres, vurderer Bernhard Blumenau. “Der er tale om en heterogen og meget løst organiseret bevægelse af mennesker med forskellige ideologier og tanker, som alle befinder sig på den yderste politiske højrefløj, og som ønsker at vælte den nuværende politiske, juridiske og ofte også sociale orden,” siger han. “Alle de involverede personer afviser regeringen og staten, som den eksisterer i dag, og ønsker at opbygge en meget forherliget og ofte historisk udgave af deres stat,” siger han.  Reichsbürger-bevægelsen kan spores tilbage til en højreekstremistisk gruppe, som blev grundlagt i Vestberlin i 1985. Selvom der ikke er tale om nogen egentlig organisation, men individer med løs eller slet ingen tilknytning til hinanden, er tilhængerne fælles om kun at anerkende Det Tyske Kejserriges grænser fra 1871 eller Hitlertysklands grænser fra 1937. Tilhængere bærer ofte våben og har forsøgt at etablere deres eget politi. Mens politikere i mange år primært havde fokuseret på islamistisk terror, fik den tyske offentlighed i 2016 blik for truslen fra den tiltagende voldelige højreekstremisme, da en politibetjent blev skudt og dræbt af en 49-årig mandlig Reichsbürger-tilhænger, da politiet stormede hans hus for at beslaglægge hans våben.  I februar 2020 angreb en bevæbnet gerningsmand to vandpibecaféer i Hanau i den vesttyske delstat Hessen og skød og dræbte ni mennesker, de fleste af tyrkisk afstamning. Angrebet lå i forlængelse af angrebet på en synagoge i tyske Halle i oktober 2019, mordet på den vesttyske politiker Walter Lübcke samme år og den tyske terrorgruppe Nationalsocialistisk Undergrund (NSU’s) drab på ni mennesker med græsk og tyrkisk baggrund i 2000’erne. Den tyske Reichsbürger-bevægelse og alt-right-bevægelsen er del af en større tendens til, at sådanne bevægelser vinder frem på baggrund af den voksende sociale og økonomiske usikkerhed samt virkningerne af pandemien og den økonomiske krise. Disse forhold har historisk set ofte ført til, at de politiske randgrupper får støtte, påpeger Bernhard Blumenau. Efter hans vurdering er der ikke noget usædvanligt ved den tyske yderste højrefløj. Deres politiske repræsentation er meget lille sammenlignet med andre lande, herunder Italien, USA og Frankrig, hvor partier med en højreekstremistisk orientering får flere pladser i parlamenterne. “Tyskland er fortsat et politisk meget stabilt land, og det kan forklare de planer om voldelige omvæltninger, som medlemmer af den yderste højrefløj planlægger. Terrorisme er de svages våben, og det bruges normalt kun, når terroristerne ikke ser nogen anden vej til magten. For Reichsbürger er den eneste mulighed – uden udsigt til at få stemmer nok – at bruge vold for at skræmme samfundet og regeringen til at give efter for deres krav. Stabiliteten i det politiske system og terrorismens historie i Tyskland har lært os, at denne strategi heldigvis ikke fungerer.”