I forbindelse med en propalæstinensisk demonstration i København lørdag har politiet beslaglagt en dukke, der var påklistret et billede af Benjamin Netanyahus ansigt.Det oplyser Benjamin Wald, som er vagtchef hos Københavns Politi.- Der var et billede af hans ansigt på dukken, hvor der stod “udslet Israel” på benet.Vagtchefen tilføjer, at politiet undersøger forholdet, og at dukken, der forestiller Israels premierminister, blev fundet på Esplanaden.- Vi har fået henvendelser om banner og flag, men der har ikke været uorden og uro omkring demonstrationen, lyder det fra Benjamin Wald./ritzau/

Luftfartsselskabet Emirates forbyder passagerer at have personsøgere eller walkie-talkier med på selskabets fly.Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.I sidste måned blev den militante og politiske libanesiske bevægelse Hizbollah ramt af et angreb, hvor både personsøgere og walkie-talkier eksploderede.- Alle passagerer, der rejser til, fra eller via Dubai, forbydes at transportere personsøgere eller walkie-talkier i kabinebagage og indchecket bagage, står der på selskabets hjemmeside i en meddelelse offentliggjort fredag.Alle forbudte genstande vil blive konfiskeret af politiet i Dubai.Hizbollah-bevægelsen blev 17. og 18. september ramt af et spektakulært angreb. Her detonerede flere hundrede personsøgere og walkie-talkier tilhørende Hizbollah-medlemmer.Omkring 40 mennesker blev dræbt, og over 3000 blev såret, har Libanons sundhedsministerium oplyst.Hizbollah og mange andre beskylder Israel for at stå bag angrebet. Israel har ikke sagt, at landet står bag.Emirates er Mellemøstens største luftfartsselskab.Selskabet meddeler, at fly til og fra Iran fortsat vil være suspenderet indtil tirsdag. Imens vil man igen begynde at flyve til Jordan søndag.Efter at Iran tidligere på ugen sendte missiler mod Israel, har Israel varslet, at et modsvar vil ramme Iran.Eksperter og politikere har advaret om risikoen for yderligere optrapning i situationen.Fly til Libanon, hvor Israel har foretaget en lang række luftangreb og er gået ind med landtropper, er suspenderet indtil 15. oktober.Også flere andre flyselskaber har suspenderet fly til Beirut, Libanons hovedstad./ritzau/Reuters

Ethvert israelsk angreb mod Iran vil blive mødt med et “endnu stærkere” modsvar.Det siger Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.- Vores reaktion på ethvert angreb fra det zionistiske regime er fuldstændig klar, siger Araghchi under et møde med den syriske regeringstop i Damaskus.- For hver eneste handling vil der være en proportional og lignende reaktion fra Iran – og endnu stærkere, fortsætter han.Han opfordrer samtidig til våbenhvile i Gaza og Libanon.Den iranske melding kommer, på en dag hvor Israel på ny har varslet et angreb som modsvar på den byge af missiler og droner, der blev sendt afsted fra Iran tidligere på ugen.En israelsk embedsmand på militærområdet sagde tidligere lørdag, at Israel er ved at “forberede” et angreb på Iran.Samme melding kom fra premierminister Benjamin Netanyahu tidligere på ugen.Siden har verden ventet, mens eksperter har advaret om risikoen for yderligere optrapning.- Vi vil besvare dette skammelige angreb på et sted og med en timing, som vi beslutter på baggrund af den politiske ledelses instruktioner, siger den israelske militærtalsmand Daniel Hagari ifølge nyhedsbureauet Reuters.Han tilføjer, at to flybaser blev ramt i det iranske angreb. De er dog fuldt funktionsdygtige, og ingen fly blev ramt, lyder det.En person blev dræbt på den besatte Vestbred i det iranske angreb.Tirsdag – dagen for det iranske angreb – var også den dag, hvor Israel sagde, at det var begyndt at operere i Sydlibanon med landstyrker.Sina Toossi, som er tilknyttet tænketanken Center for International Policy i Washington, siger, at både Israel og Iran “spiller højt spil”.- Alt afhænger lige nu af Israels respons, siger han til AFP.Iran har sagt, at angrebet på Israel var gengæld for, at Hizbollah-leder Hassan Nasrallah blev dræbt i et stort israelsk angreb 27. september./ritzau/

Regeringen er åben for at give politiet flere ressourcer, hvis der er behov for det.Det skriver statsminister Mette Frederiksen lørdag aften (S) på det sociale medie Instagram.- Hvis der er behov for, at politiet får flere redskaber til at håndtere situationen, så er regeringen mere end klar til at lytte. Alle danskere skal kunne føle sig trygge, lyder det fra statsministeren.Statsministerens udmelding kommer, efter at Københavns Politi har rejst sigtelse efter straffelovens terrorparagraf mod to svenskere på henholdsvis 16 og 19 år.Torsdag blev de fængslet efter sprængning af to håndgranater nær Israels ambassade.Den seneste tid har der været en række sager, hvor unge svenskere har udført grov kriminalitet i Danmark.I den forbindelse vil politiet styrke sin indsats i de grænsenære områder. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse lørdag.- Det er en alvorlig situation. Det er der, vi er. Desværre, skriver Mette Frederiksen på Instagram lørdag aften.Hun takker desuden politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) for deres indsats.- Der er et højt trusselsniveau i Danmark. Det er beskæmmende. Regeringen er optaget af at passe godt på Danmark. Det samme er myndighederne, der følger udviklingen tæt.Også justitsminister Peter Hummelgaard (S) har lørdag kommenteret sigtelsen mod de to svenskere.Blandt andet har han udtalt, at der er “mørke kræfter, som vil os det ondt”.- Hvis nogen skulle have været i tvivl om alvoren af den seneste uges begivenheder omkring den israelske ambassade, så understreger de nye sigtelser desværre med al ønskelig tydelighed, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig./ritzau/

I årevis har israelske forskere forsøgt at få et lille frø til at gro. Nu er det endelig lykkedes.Det er ikke et hvilket som helst træ, som frøet er blevet til. Forskerne mener nemlig, at der kan være tale om et ældgammelt balsamtræ, der i mange år ikke har groet nogen steder. Og vigtigst: Det er et træ, som har en tæt forbindelse til Bibelen.”Jeg tror, at vi med dette unikke studie er nået langt i forsøget på løse et bibelsk mysterium,” siger Sarah Sallon, leder af Louis Borick Natural Medicine Research Center i Jerusalem, til The Jerusalem Post.Seks gange i Det Gamle Testamente nævnes træets harpiks, på hebræisk “tsori” og i dansk oversættelse “storax-balsam” eller “balsam fra Gilead”.Det var her – i det, der i dag er Jordan – at forskerne i 1980’erne fandt et frø, der nu er blevet et træ, og som efter en dna-analyse afslører, at der kan være tale om det specifikke træ, hvorfra harpiksen i oldtiden er blevet ekstraheret. Flere internationale medier har omtalt studiet og træet med navnet “Sheba”. Men kan det nu også passe, at der er tale om træet fra Bibelen? Anne Katrine de Hemmer Gudme er professor på Oslo Universitet og forsker i Det Gamle Testamente. Hun er skeptisk.”Det er dybt fascinerende, at det faktisk er lykkedes forskerne at få træet til at gro. Men det er tvivlsomt, at denne genfødte træart lige præcis er den samme som den harpiks og træsort, der kaldes for tsori i Det Gamle Testamente,” siger hun.Dna-analysen af frøet viser, at træet tilhører en slægt af træsorter, som groede i oldtidens Gilead mellem 993 f.kr. og 1202 f.kr. Betegnelsen “storax-balsam” henviser i sig selv ikke til et specifikt træ, og derfor er forskernes formulering, at der kan være tale om det bibelske træ.”Generelt ved vi for lidt om, hvilke planter og træer de bibelske plantenavne dækker over, og tsori er et godt eksempel på denne uvidenhed,” siger Anne Katrine de Hemmer Gudme, der mener, at den bibelske storaks-balsam lige så vel kan være harpiksen mastika, som blandt andet bruges i vinen retsina fra Grækenland:”Men det ændrer jo ikke på, at de israelske forskere har gjort en fantastisk opdagelse, selv hvis træet Sheba ikke er bibelsk.”Allerede i Første Mosebog nævnes storaks-balsam. Josef er blevet udstødt af sine brødre, de har afklædt ham og til sidst smidt ham i en tom brønd. Da det var gjort, tog de sig et hvil:”Da de så op, fik de øje på en ismaelitisk karavane, der kom fra Gilead; kamelerne var læsset med tragakant-gummi, storax-balsam og ladanum-harpiks, som de skulle ned til Egypten med.” (1. Mos. 37, 25).Harpiksen fra Gilead var værdifuld. Det var et naturligt produkt, som hvis det blev tørret, kunne bruges som parfume, røgelse og tilsyneladende også som medicin, som det lyder i Jeremias’ Bog kapitel 46, vers 11:”Tag op til Gilead og hent balsam, du jomfru, Egyptens datter! Forgæves bruger du mange lægemidler, dit sår vil ikke heles.”

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til stop for levering af våben, som bruges af Israel i Gaza.Det skal ske som led i forsøget på at finde en politisk løsning på konflikter i Mellemøsten.- Jeg mener, at prioriteten i dag bør være at nå tilbage til en politisk løsning, og at leverancerne af våben, der bruges til at kæmpe i Gaza, skal stoppe, siger han til radiostationen France Inter.- Frankrig leverer ikke nogen, tilføjer han.Ifølge det franske forsvarsministeriums tal er Frankrig ikke nogen stor våbenleverandør til Israel.Sidste år leverede Frankrig våben for 30 millioner euro svarende til lidt over 220 millioner kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters.Udtalelserne falder dog ikke i den israelske premierministers smag.- De skulle skamme sig, siger Benjamin Netanyahu.- Israel vinder med eller uden deres støtte, fortsætter han og siger, at det er en “skændsel” at opfordre til en våbenembargo.Den klart største leverandør til Israel er USA, som leverer for omkring 20 milliarder kroner årligt.I maj sagde det amerikanske udenrigsministerium, at det ikke havde nok beviser, men at det var “rimeligt at antage”, at Israel havde brugt våben på en måde, som ikke var i overensstemmelse med folkeretten.I september stoppede Storbritannien eksport af visse typer våben til Israel. Der er “en klar risiko for”, at de kan bruges til at begå alvorlige brud på folkeretten, lød det.Macron gentager, at han er meget bekymret over konflikten i Gaza, som fortsætter trods gentagne forsøg på at nå frem til en våbenhvile.- Jeg tror ikke, at der bliver lyttet til os, siger Macron.- Jeg synes, at det er en fejl – også for Israels sikkerhed, siger han og tilføjer, at konflikten fører til “had”.At undgå yderligere optrapning i Libanon er ifølge Macron også en “prioritet”.- Libanon må ikke blive et nyt Gaza, siger han.Mandag er det et år siden, at Israel blev angrebet af Hamas, hvorefter krigen i Gaza begyndte, og den årtier lange konflikt på ny blussede voldsomt op.Omkring 1200 blev dræbt, da den militante islamistiske gruppe Hamas angreb Israel 7. oktober.I Israels offensiv i Gaza er mindst 41.825 mennesker blevet dræbt, oplyser sundhedsministeriet i det Hamas-kontrollerede område./ritzau/AFP

“JA, JA, JA – og en milliard gange mere JA”, skrev 38-årige Mette Maria Terp forleden i et opslag på Facebook. Hun var nemlig blevet forlovet.Hendes kæreste gennem to år friede til hende på en strand på Maldiverne. Til Kristeligt Dagblad siger hun:”Selve øjeblikket var virkelig overvældende. Ingen af os kan huske, hvad vi tænkte, men det var sådan en følelse af this is it! Nu sker det.”Relationen har ikke ændret sig, bare fordi parret nu er blevet forlovet. Men så alligevel:”Nu er det 100 procent mig og ham. Det er mere seriøst,” siger Mette Maria Terp, der regner med, at brylluppet bliver inden for et par år.Forlovelser og frierier er oppe i tiden, har Ane Øland Bækgaard bemærket. Både fordi hun som sognepræst i Ishøj Sogn og Torslunde Sogn møder en hel del forlovede par – dem, der faktisk bliver gift, altså. Og så fordi de sociale medier “flyder over” med forevigede frierier.Selve grundene til at gifte sig er ganske anderledes, end de var før i tiden, siger Ane Øland Bækgaard. De handler hverken om økonomi, lavpraktik eller slægtens videreførelse.”I dag er der ingen anden grund til at blive gift end følelser. Ingen. Og det betyder jo, at alt omkring brylluppet er hængt op på følelser,” siger hun.Og så mener Ane Øland Bækgaard, at selve frieriet har fået en grad af præstation over sig. Det er ikke nødvendigvis nok at gå på knæ og give en buket roser.”Ligesom alt andet er kærlighedsrelationen blevet enormt individualistisk. Den handler om, hvem jeg er, og hvordan min partner afspejler mig. Så der skal være tænkt over frieriet, og du skal kende mig for at vide, hvad jeg vil holde af. Om det så er på en strand på Ibiza eller et værtshus klokken fem om morgenen,” siger hun.Når man skal fortælle omverdenen om ens frieri, fortsætter Ane Øland Bækgaard, bliver det også hurtigt noget, man kan vise frem.”En slags: Se, jeg er værdig til at blive elsket,” siger hun, der indrømmer, at hun har et forstørret foto af sit eget frieri hængende på køleskabet.Vi længes efter ritualerDen 1. oktober udkom professor emeritus Nils Gunder Hansens bog “Moderne kærlighed” på Gads Forlag. I den skriver han blandt andet om nogle store generationsforskelle.Et eksempel: Mange forældre oplever i dag, at unge ikke rigtigt har kærester. Eller måske er de i forhold, der grangiveligt minder om kæresteforhold, men så belærer de deres forældre om, at de i hvert fald ikke er kærester.”Man er forsigtig med at erklære sig som kærester, og kæresteforholdet bliver taget meget, meget alvorligt. Hvor det i min ungdom var mere loose. Jamen, så havde man den kæreste, og så efter et par år fik man en anden kæreste. Kæresteforholdet havde i en eller anden forstand ikke samme vægt,” siger han.På den ene side venter et utal af potentielle partnere på internettets dating-platforme. På den anden side er der usikkerheden. Den kombination kan skabe et behov for symbolske markeringer, mener Nils Gunder Hansen.Han henviser til den israelske sociolog Eva Illouz, der peger på, at det moderne kærlighedsliv er tømt for ritualer. “Hvor de elskende vil hen”, siger Nils Gunder Hansen, “må derfor bero på en forhandling”.”Men vi har ingen normer for, hvordan den forhandling skal foregå. Så man er nødt til at opfinde dem, mens man bevæger sig afsted. Og det kan skabe et behov for at få nogle regler, ritualer og symboler tilbage igen.”I den optik er forlovelse og tidens store bryllupper en “forståelig nostalgi”, mener Nils Gunder Hansen.Selv mødte han sin kone i 1987. De flyttede sammen og fik et barn, inden de i 1994 blev gift ud fra idéen om, at det måtte de “hellere få bragt i orden”.Forlovelse var ikke noget, man talte om i hans omgangskreds. I hvert fald ikke uden at spøge. For efter 1960’ernes ungdomsoprør var alle de gamle traditioner kastet bort og havde fået et latterligt skær.”Jeg er bange for, at jeg ville have slået en skoggerlatter op, hvis nogen dengang havde fortalt mig, at de havde forlovet sig,” siger han.Diamanten kan opgraderesHos Guldsmed Lind i Horsens kan man bekræfte, at det går “rigtig godt” med salget af forlovelsesringe. Det fortæller Rasmus Lind, som er tiptipoldebarn af forretningens grundlægger.”Vi sælger i hvert fald tre-fire-fem stykker om ugen. Primært til folk mellem 20 og 40 år,” siger han, der også hører om stor efterspørgsel hos andre guldsmede.Rasmus Lind oplyser, at alle mulige slags ringe i dag bliver brugt til forlovelse. Dog er klassikeren med en enkelt lille diamant stadig populær.”Og vi sælger dem faktisk tit på, at den her diamant, der sidder i, kan ombyttes senere hen. Så hvis hun gerne vil have en større diamant om et par år, skal man bare betale differencen.”Den detalje fortæller noget om forlovelse nu til dags: Det er normalt at være forlovet længe.Hvor det engang hed sig, at en forlovelse højst måtte vare et år, møder præsten Ane Øland Bækgaard i dag mange par, som har været forlovet i mange år.Nils Gunder Hansen har et bud på hvorfor: Historisk siges det, at det europæiske kærlighedsideal opstod med troubadourerne i Sydfrankrig. De mente, at kærlighed og ægteskab var uforeneligt (fordi ægteskaber dengang var arrangerede). Måske hænger noget af denne dårlige aura stadig ved, vurderer han:”Vi har en overbevisning om, at når du først har overstået brylluppet og de første år, så kommer du ud i noget usikkert farvand: Sker der en nedslidning, kommer man til at kede hinanden, eller udvikler man sig i hver sin retning? Forlovelsen kan måske opretholde det friske, romantiske skær, mens ægteskabet er noget med sure sokker.”Ane Øland Bækgaard er bekymret for, om følelserne styrer for meget i moderne kærlighed. Inden hun vier par, taler hun derfor med dem om, at bag følelserne må der være et løfte.”Det er faktisk forlovelsen i sin essens: et løfte mellem to mennesker, som de bekræfter rent juridisk, når de siger ja i kirken. Følelser kommer og går, men du kan vælge at elske, også når din partner er besværlig eller har svigtet. Det er her, kærligheden er størst.”

Hvem er de mennesker, der udfører frivilligt arbejde? Det spørgsmål er tidligere blevet besvaret ud fra uddannelse, alder, bopæl og socialt netværk.Men hvordan kultur- og fritidsaktiviteter hænger sammen med deltagelsen i frivilligt arbejde, er et relativt uudforsket felt. Indtil nu.I et nyt studie har Bjarne Ibsen, professor emeritus på center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund på Syddansk Universitet, undersøgt netop det spørgsmål. Og baseret på svar fra 57.028 personer kan han konstatere, at det i høj grad er folkekulturen, som formår at udklække frivillige.”Det, vi kunne kalde finkultur – altså at gå i teater, at gå til ballet, gå på museer og læse fin litteratur – er forbundet med en vis kulturel kapital og anseelse. Men det fører kun i lille grad til, at man bliver frivillig,” siger Bjarne Ibsen.Det afgørende er, om man er tilskuer, eller om man selv er aktiv, forklarer Bjarne Ibsen. Lidt forenklet kan det siges sådan her: Jo mere en aktivitet kræver af den enkelte, jo større er sandsynligheden for, at man ender med at engagere sig frivilligt.”For når man selv praktiserer og øver en aktivitet, bliver man engageret i området. Man får færdigheder og viden. Og man mødes med andre om den fælles interesse. Alt sammen fremmer lysten til at være frivillig,” siger han.I sin undersøgelse fandt Bjarne Ibsen inden for folkekulturen – som inkluderer idræt – den højeste andel af frivillige. Hos DGI genkender man det billede. Idrætsfrivilligheden er den mest udbredte form for frivillighed, der findes, siger formand Charlotte Bach Thomassen. Og det er hun naturligvis glad for.”Uden frivillige ville der ikke være noget, der hed dansk idræt. Kort fortalt. Vi har en idrætstradition, som er bygget op om det folkeoplysende arbejde, og som hviler på frivillige indsatser i fritiden.”Hvorfor netop idræt engagerer mange frivillige, har Charlotte Bach Thomassen også et bud på. Det handler om genkendelighed og nærhed.”Idræt og idrætsforeningsliv er noget, mange af os er flasket op med. Det er nemt at afkode det at gå til fodbold, være frivillig i gymnastik eller være håndboldtræner. Og så er vi til stede og tilgængelige overalt. Det er en kæmpe styrke, men jo også noget, der er blevet bygget op gennem mange generationer.”Bjarne Ibsen mener, at undersøgelsens resultater har en bredere samfundsmæssig relevans. For det første kan de måske sætte folkekulturen i et mere positivt skær i forhold til finkulturen. For det andet viser de, at hvis vi vil styrke frivilligheden, skal vi skabe flere kontekster, hvor frivilligt arbejde giver mening.”At blive frivillig er ikke noget, vi hver især går rundt og brænder for. Det sker, når vi deltager i aktiviteter, der kræver engagement og dygtiggørelse, som vi dyrker i fællesskab med andre,” siger han.Musik og korsang er et eksempel på en fritidsinteresse med potentiale til at få flere frivillige. Bjarne Ibsen mener med fordel, at det kunne organiseres mere som idræt, hvor forældre forventes at deltage og hjælpe til. Sådan foregår det i højere grad i Norge, siger han.”Hvis vi vil have flere til at engagere sig lokalt – og det kunne der være god grund til, for eksempel inden for sundhed og det grønne område – så må man jo skabe nogle opgaver, som det giver mening for borgerne at engagere sig i,” siger han. Anna Bjerre er formand for Frivilligrådet. Hun peger på, at tidligere undersøgelser har vist, at folk typisk bliver frivillige, fordi de bliver spurgt. Set i det lys overrasker det hende ikke, at de, der allerede er en del af et fællesskab, er mere tilbøjelige til at lægge en frivillig indsats der.”Men for mig at se understreger det vigtigheden af og potentialet i at arbejde for at udbrede fællesskaberne. Så vi alle bliver bedre til ikke kun at spørge dem eller have øje for dem, der allerede er en del af fællesskabet. Netop når virkeligheden ofte er, at fællesskaber åbner døren til flere fællesskaber, er det ekstra vigtigt, at vi også husker dem, der står uden fællesskab.”Og ud over at være til gavn for samfundet, gør det noget godt for den enkelte at være frivillig, minder Anna Bjerre om.”Derfor er der selvfølgelig også rigtig god grund til at arbejde for at udvide de frivillige fællesskaber til endnu flere.”

Den Demokratiske Republik Congo, som er epicenter for et udbrud af mpox, har lørdag påbegyndt sin første vaccinationsindsats mod sygdommen.Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.Der bliver dog til at starte med tale om en relativt begrænset indsats.Det centralafrikanske land med omkring 100 millioner indbyggere har foreløbig modtaget 265.000 vaccinedoser, som ifølge AFP alle er fra det danske selskab Bavarian Nordic.Flere vacciner meldes dog på vej, og regeringen i Kinshasa er også i forhandlinger med Japan, hvor en anden mpox-vaccine er blevet godkendt.Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede i august for anden gang på to år global sundhedskrise på grund af mpox.Sygdommen, der tidligere var kendt som abekopper, har spredt sig fra DR Congo til mindst 13 andre afrikanske lande i år.Den har normalt et mildt forløb, men kan i sjældne tilfælde være dødelig.Sygdommen viser sig typisk ved influenzaagtige symptomer som feber, muskelsmerter og hovedpine efterfulgt af udslæt med blærer.- Det bliver ikke en massevaccinationsindsats, sagde sundhedsminister Samuel-Roger Kamba fredag ifølge AFP.- Strategien er at vaccinere dem, der er i størst risiko, lød det med henvisning til blandt andet folk, som arbejder i sundhedssektoren, og personer med sundhedsproblemer.Håbet er, at flere vacciner snart er på vej.- Vi venter på den anden sending Bavarian Nordic-vacciner på i alt 100.000 doser, som Frankrig kom med en meddelelse om, sagde Kamba.- Men vi venter endnu mere på de tre millioner, som Japan har lovet os, tilføjer han.Siden begyndelsen af året har der i Afrika været 844 mistænkte og bekræftede mpox-dødsfald og i alt cirka 32.800 mpox-tilfælde, hvilket også omfatter både de mistænkte og bekræftede.De fleste af de tilfælde har været i DR Congo. Det viser data fra WHO per 20. september ifølge Reuters.Ifølge Kamba har omkring 70 procent af dødsfaldene været blandt børn under fem år./ritzau/

Personer, som rejser mellem Sverige og Danmark, kan forvente, at turen over Øresund i perioder vil tage længere tid end sædvanligt som følge af politiets skærpede indsats.Det oplyser ledende politiinspektør ved Københavns Politi Peter Dahl lørdag eftermiddag.- Man vil nok desværre for pendlerne komme til at mærke det i perioder. Når vi skal arbejde på broforbindelsen og tunnelen, kommer vi til i de perioder, vi er der, at bede Øresundsforbindelsen om at sætte trafikken ned.Peter Dahls udmelding kommer, efter at Rigspolitiet i en pressemeddelelse lørdag har oplyst, at politiet vil styrke sin indsats i de grænsenære områder.I pressemeddelelsen udtaler chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg, at den skærpede indsats udspringer af de seneste dages hændelser i København og Stockholm.Peter Dahl siger lørdag eftermiddag, at politiet vil være væsentligt mere til stede omkring trafikken, der kommer fra Sverige, og vil udføre stikprøvekontroller.- Det vil sige, at vi kommer til at være i togene. Vi kommer til at være i busserne og standse nogle biler. Så stikprøvekontrol, men noget mere end man er vant til at se.Den ledende politiinspektør fortæller desuden, at der under stikprøvekontrollerne vil være særlig fokus på svenskere i aldersgruppen fra 14 til 20 år.Det skyldes, at der den seneste tid har været en række sager, hvor unge svenskere har udført grov kriminalitet i Danmark.Så sent som lørdag har Københavns Politi rejst sigtelse efter straffelovens terrorparagraf mod to svenskere på henholdsvis 16 og 19 år.Torsdag blev de fængslet efter sprængning af to håndgranater nær Israels ambassade./ritzau/