En juridisk kikser i den hidtil største straffesag i Danmark om økonomisk kriminalitet skal have konsekvenser. Straffen til de tiltalte i sagen om “Operation Greed” kan højst blive fængsel i tre år og 11 måneder.Det siger en af forsvarerne fredag i Københavns Byret, hvor i alt 17 mænd er sat under tiltale for hvidvask og svindel med skat og moms.De beskyldes for at have arbejdet på en enorm fakturafabrik, hvis kunder var firmaer, der havde udført sort arbejde. 5800 falske fakturaer blev der angiveligt fremstillet.Anklagerne har ellers spillet ud med en straf på fængsel i ti år til den påståede hovedmand i affæren. I givet fald vil det være rekord. Ni andre er blevet krævet idømt fængsel fra fem år og opefter.Det er advokat Luise Høj, der argumenterer for et helt anderledes maksimalt niveau. Og det skyldes regler i retsplejeloven.Kun hvis sagen tilbage i 2018 var blevet rejst som en nævningesag med tre dommere og seks nævninger, ville der være åbnet for de lange straffe, mener hun. I stedet er den blevet behandlet af en dommer og to domsmænd.- Der er ikke hjemmel til at undtage denne sag fra nævningesagsbehandling, siger Luise Høj i sit indlæg.- Der er tale om et grundlæggende retsprincip, bemærker hun videre og koncentrerer sig om retsplejelovens regler.Da Folketinget i 2018 indførte en ny bestemmelse om hvidvask i straffeloven, glemte Justitsministeriet samtidig at justere en regel om, hvornår en sag skal afgøres af nævninger.Det har også anklagerne erkendt. Som en konsekvens har de “kun” krævet tre år og 11 måneder til tre af de tiltalte. Men ifølge Luise Høj bør det altså være konsekvensen for samtlige tiltalte.Fredag afvikles det 165. retsmøde i sagen. Her har forsvarerne indledt deres procedurer. For eksempel siges det, at anklageskriftet er formuleret så uklart og tåget, at der allerede af den grund bør ske frifindelse.Desuden mangler der i den grad beviser mod den påståede hovedmand, 48-årige NA, lyder det fra hans forsvarer, advokat Jakob Arrevad.Processen med indlæg fra forsvarerne fortsætter lørdag og yderligere seks dage. Dommen ventes til foråret./ritzau/

Den amerikanske komiker og Emmy-vinder Louie Anderson er død.Han blev 68 år gammel.Han døde i Las Vegas, USA, fredag morgen, hvor han tidligere på ugen blev indlagt på et hospital for behandling af kræft.Det oplyser hans publicist Glenn Schwartz til det amerikanske underholdningsmedie Deadline.De senere år har Louie Andersen modtaget stor ros for sin rolle i tv-serien “Baskets”, hvor han spiller over for skuespiller og komiker Zach Galifianakis.Serien handler om en klovn, som kæmper med at holde sin drøm om at være professionel klovn i live.I 2016 modtog Anderson en Emmy – en af de mere eftertragtede tv-priser i USA – for sin rolle i serien.De to efterfølgende år var han også nomineret til prisen for rollen i “Baskets”, hvor han spiller figuren Christine Baskets, som er mor til Galifianakis’ rolle.Han har også været med i den i Danmark hyppigt genudsendte julefilm “Coming to America” med Eddie Murphy i hovedrollen, hvor han har rollen som Maurice.Han er også anerkendt for sin karriere som komiker. Af tv-kanalen Comedy Central er han med på listen over de 100 bedste komikere nogensinde.Anderson har også skrevet bøger, som har solgt godt. En af de mest populære er “Dear Dad – Letters From An Adult Child”.Den er en samling af gribende og sjove breve fra Anderson til hans afdøde far.Han har også skrevet en selvhjælpsbog. “Goodbye Jumbo… Hello Cruel World” er en selvhjælpsbog for personer, som kæmper med deres selvværd./ritzau/

Et meget stort antal mennesker er fredag dræbt under et luftangreb mod et fængsel i Yemen.Læger uden Grænser opgiver antallet af døde og sårede til over 200, mens Internationalt Røde Kors siger over 100.- Det er umuligt at vide, hvor mange mennesker der er dræbt. Det ser ud til at have været en forfærdende voldshandling, siger Læger uden Grænsers leder i Yemen, Ahmed Mahat, til AFP.Han føjer til, at mange fortsat savnes efter angrebet.Angrebene er udført af den saudisk-ledede koalition, der fører krig mod de shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen, siger hjælpeorganisationer.Houthi-oprørerne, der kontrollerer området, har frigivet forfærdende videooptagelser af døde og stærkt kvæstede i ruinerne efter angrebet mod fængslet. Bygningen ligger i Saada i det nordvestlige Yemen.Et hospital i Saada har ifølge Læger uden Grænser taget imod 70 døde og 138 sårede.To andre hospitaler i byen siger, de har modtaget “mange sårede”.Internationalt Røde Kors melder om over 100 døde og sårede fra det ene af de tre hospitaler.- Og antallet stiger, siger Basheer Omar til den indiske tv-station NDTV. Han er talsmand for Internationalt Røde Kors i Yemen.Videoer optaget af houthi-oprørere viser, hvordan de mange døde samles i bunker.Længere sydpå i havnebyen Hodeida mistede tre børn livet, da et teleanlæg blev angrebet af den saudiske koalition. Børnene havde spillet bold på en fodboldbane, da luftangrebet kom, oplyser Red Barnet til AFP.Fredagens angreb kommer, efter houthi-oprørerne mandag optrappede den syv år lange krig ved at sende raketter fra droner mod Abu Dhabi. Tre mennesker blev dræbt.Abu Dhabi er en del af De Forenede arabiske Emirater, som er en del af den saudiske koalition. Her blev der truet med gengæld for angrebet.FN’s Sikkerhedsråd har fredag fordømt Houthi-angrebet i Abu Dhabi og kalder det et “afskyeligt terrorangreb”.Men Sikkerhedsrådets norske formand, Mona Juul, må kort efter også rette fordømmelsen mod den saudisk-ledede koalition.- Det er ikke acceptabelt, siger hun./ritzau/

Nye tal vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse.Der er tale om tal for 2020 fra Sundhedsdatastyrelsen, som viser, at flere lever videre efter at have fået en kræftdiagnose.Antallet af danskere, der enten har eller har haft kræft, er steget med knap 43 procent siden 2011.- Vi er i Danmark blevet langt bedre til at behandle kræft, så flere kan leve videre i mange år efter en kræftdiagnose. Det er fantastiske nyheder, siger administrerende direktør Jesper Fisker i en pressemeddelelse.I 2020 var der 362.533 danskere, der enten havde kræft eller tidligere havde haft kræft. Det er 108.671 flere end i 2011, hvilket er en stigning på 43 procent.Også Sundhedsdatastyrelsen peger på, at kræftbehandlingen er blevet bedre.- Stigningen skyldes formentlig, at den ældre del af befolkningen er vokset de seneste ti år, og at flere er blevet diagnosticeret, samtidig med at vi er blevet bedre til at behandle kræft, siger Mette Keis Jepsen, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, i en pressemeddelelse.Jesper Fisker mener, at udviklingen betyder, at vi i Danmark nu skal have større fokus på senfølger hos personer, der har haft kræft.- Det er en rigtig god nyhed, at flere overlever kræft, men det har samtidig den naturlige konsekvens, at flere lever med senfølger.- Derfor skal vi være endnu bedre til at tage hånd om den store gruppe af kræftpatienterne, der oplever bivirkninger og senfølger, siger Jesper Fisker.Ifølge Kræftens Bekæmpelses egne tal oplever cirka 60 procent af kræftpatienterne senfølger efter sygdom og behandling.Knap 40 procent har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået den nødvendige hjælp til, viser organisationens tal.I de seneste ti år har brystkræft været den kræftform, hvor flest lever efter en kræftdiagnose.Antallet er steget fra 56.921 i 2011 til 74.304 i 2020. Det svarer til en stigning på 31 procent.I 2020 blev der konstateret 45.205 nye kræfttilfælde i Danmark. Det er et lille fald i forhold til i 2019./ritzau/

Endnu et afbud fra partiledelsen er indløbet til det ekstraordinære årsmødet i Dansk Folkeparti søndag, når partiet skal vælge en afløser for Kristian Thulesen Dahl, som træder tilbage.Gruppeformand Peter Skaarup (DF) har meldt afbud på grund af et dødsfald i familien, oplyser partiet.Også den afgående formand må blive væk. Det skyldes, at han er smittet med coronavirus, og derfor er i isolation.Søren Espersen er sygemeldt i øjeblikket og har derfor meldt afbud.De tre profiler er stort set de eneste, som ikke på forhånd har tilkendegivet, hvem de støtter af de tre kandidater til formandsposten.I folketingsgruppen er udover de tre kun uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som ikke har bekendt kulør.Der er tilmeldt 957 delegerede til årsmødet. Og der er indløbet 32 afbud. Partisekretær Steen Thomsen forventer, at der vil komme flere afbud. Han regner med, at der vil være 900 delegerede til at stemme søndag.De kan vælge mellem hovedbestyrelsesmedlem Merete Dea Larsen, tidligere udlændingeordfører og nuværende kommunalpolitiker Martin Henriksen og den nuværende næstformand Morten Messerschmidt.Der ventes desuden omkring 100 andre medlemmer af partiet, men medlemmer som ikke kan stemme.Der er tilmeldt omkring 100 medlemmer af pressen, som er et usædvanlig højt antal for et årsmøde i Dansk Folkeparti./ritzau/

Da Rigspolitiet i november 2020 lavede et actioncard til samtaler med minkavlere, var hensigten at sikre, at minkavlerne ikke gik glip af en tempobonus, når et hastelovforslag, der var på vej, blev vedtaget.Det forklarede juridisk sektionsleder Birgitte Buch fredag for Minkkommissionen.Hasteloven blev aldrig vedtaget, og actioncardet har senere fået kritik for “urigtigt indhold” i en advokatundersøgelse.Birgitte Buch skulle afgive forklaring, fordi hun 6. november 2020 stod for den juridiske sikring af det pågældende actioncard.I det pågældende actioncard stod blandt andet, at de politielever, der skulle foretaget opkaldene, skulle præsentere sig således:- Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne af Førevarestyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives.- Jeg ringer derfor vedrørende optælling af mink i raske besætninger.Hvis minkavlere ikke ønskede at lukke en myndighedsperson ind for at tælle minkene, skulle eleverne sige:- Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet.- Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel.Actioncardet blev udfærdiget og godkendt 6. november, selv om Birgitte Buch selv dagen før havde hørt Fødevarestyrelsen oplyse, at der ikke var lovgrundlag til at kræve mink aflivet uden for en zone af 7,8 kilometer af minkfarme med coronasmitte.Kombinationen af den viden og formuleringen om, at regeringen “har truffet beslutning at alle mink i Danmark skal aflives” undrede et af kommissionens medlemmer Ole Spiermann.- I ved, der ikke er hjemmel, lød det udfordrende fra Spiermann.- Det er den kontekstforståelse, vi arbejder ud fra, forsvarede Birgitte Buch sig.- Regeringen har meldt ud, at alle mink skal være aflivet den 16. november.Herefter konstaterede Ole Spiermann, at retsstillingen for minkejerne uden for zonerne på 7,8 kilometer var, at de selv måtte bestemme, hvad der skulle ske med deres mink.- Men hele konteksten for at ringe rundt er, at regeringen har besluttet, at alle mink skal aflives, svarede Birgitte Buch.Hun forklarede, at den beslutning, der omtales i kortet, henviser til regeringens pressemøde 4. november, hvor beslutningen om at aflive mink blev præsenteret.- Men I har fået at vide, at der ikke var hjemmel, så I kan ikke sige til dem, at de skal aflive deres mink, spurgte Ole Spiermann.- Det har vi gjort, svarede Birgitte Buch.- Var det en fejl, spurgte Spiermann.- Udmeldingen var jo stadig, hvad den var. Så længe vi ikke går ind på farme, før den fornødne hjemmel var der. I den bedste af alle verdener kan det godt være, at vi ikke skulle have skrevet det.Efter Birgitte Buchs opfattelse var det uundgåeligt, at minkavlerne i sidste ende skulle aflive deres mink, når et hastelovforslag blev vedtaget i Folketinget.Det endte ikke med at ske. Ellers om Birgitte Buch formulerede det:- Vores kontekstforståelse viser sig ikke at være rigtig./ritzau/

En dom på et halvt års fængsel for banderelateret vold har nu ført til, at den dømtes familie er blevet smidt ud af dens lejlighed i Esbjerg.Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.I marts sidste år blev en 19-årig mand ved Retten i Esbjerg idømt seks måneders fængsel og betinget udvisning for grov banderelateret vold mod en 31-årige mand.Volden fandt sted i boligområdet ved Stengårdsvej, hvor den 19-årige bor med sin familie.Esbjerg har i årevis været plaget af en konflikt mellem to bander fra henholdsvis Kvaglund og Stengårdsvej.I forbindelse med en bandepakke fra 2018 besluttede Folketinget, at politiet kan gøre et boligselskab opmærksom på, at en lejer er dømt for banderelateret kriminalitet.Boligselskabet har så mulighed for at opsige lejemålet for hele familien.I sagen om den 19-årige valgte politiet at fortælle boligforeningen om dommen.- Vi er meget bevidste om, at dette er en voldsom sanktion, ud over at den 19-årige er blevet idømt en fængselsstraf, udtaler politidirektør Frits Kjeldsen i pressemeddelelsen.- Men omvendt ønsker både politi og Esbjerg Kommune at sende et klart signal: Vi lægger det størst mulige pres på bandemiljøet og tager samtlige værktøjer fra bandepakkerne i brug for at sætte ind mod kriminaliteten og skabe øget tryghed.Boligforeningen Ungdomsbo, der udlejer den berørte bolig på Stengårdsvej i Esbjerg, er enig i målsætningen om, at beboerne skal have trygge rammer.- Som boligforening reagerer vi på de underretninger, vi modtager fra politiet. Vi har også en stor interesse i, at der skal være trygge omgivelser for vores beboere, siger direktør Flemming Agerskov Christensen./ritzau/

Regeringen nedjusterer testkapaciteten på hurtigtest for coronavirus fra 500.000 til 200.000 test om dagen. I stedet vil man skrue op for selvtest. Det vil ske over de næste to uger.Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.Samtidig vil regeringen tilpasse den danske teststrategi for at sikre, at teststrategien stemmer overens med den aktuelle udvikling i epidemien.Det vil ske med inddragelse af eksterne eksperter inden for virologi, pandemier og økonomi, skriver Sundhedsministeriet.- Vacciner og nem adgang til test har gennem hele epidemien været vores danske supervåben. Vi er et af de lande i verden, der har testet mest og hurtigt var længst fremme med 3. vaccinestik.- Det har afspejlet sig positivt i antallet af indlæggelser, og giver os nu mulighed for at skrue ned for den store testkapacitet og op for selvtest, som er et godt alternativ, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.Kapaciteten for PCR-test er på 200.000 test om dagen og nedskaleres ikke.Samtidig med at hurtigtest kapaciteten nedjusteres, er der i den seneste tid skruet op for mængden af selvtest, som allerede tilbydes i blandt andet grundskoler, dagtilbud, i ældreplejen og i sundhedsvæsnet.Der er allerede sendt flere millioner selvtest ud til kommuner og regioner, hvor testene bliver fordelt videre ud.- Rigtig mange mennesker tester sig selv for corona, og det gør, at vi nu skruer ned for kapaciteten for hurtigtest i testcentrene.- Vi har et robust og fleksibelt testsystem, og derfor kan vi reagere hurtigt og tilpasse kapaciteten efter situationen, siger direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns i pressemeddelelsen.Fra den 1. februar lukker de offentligt betalte hurtigteststeder i lufthavnene. Det begrundes med, at der ikke længere er krav om test på udvalgte ankomster i forbindelse med indrejse i Danmark./ritzau/

Et nyt samarbejde skal skabe bedre overblik over smittesituationen i Danmark.Landets blodbanker og Statens Serum Institut (SSI) er gået sammen for at undersøge mørketallet for coronasmittede i Danmark. Mørketallet dækker over, hvor mange smittede der ikke opdages via test.Det oplyser SSI i en pressemeddelelse.Samarbejdet indebærer, at donorers blod bliver undersøgt for antistoffer mod covid-19. Det sker for at kortlægge, hvor udbredt smitten er i Danmark.Praksissen begyndte tirsdag. Hver uge tappes cirka 6000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i Danmark.Coronavarianten omikrons indtog i Danmark har ført til en stærk stigning i smittetallene. Samtidig er der også sket i en stigning i antallet af personer, som har meget lette eller slet ingen symptomer.Det kan føre til, at færre tilfælde bliver opdaget, så mørketallet stiger, hvilket kan skabe dårligere overblik over smitten i Danmark.Det skal samarbejdet råde bod på, oplyser SSI.Tallene kan vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Det vil sige, at resultaterne kan give en indikation på, hvor meget smitte der er i vente.- Der er mindre sandsynlighed for, at en tidligere omikronsmittet bliver smittet igen – medmindre der kommer en ny variant.- Vi har derfor brug for at vide, hvor mange der har været smittet, for at vi bedre kan komme med et estimat om, hvad vi kan forvente af smittebølgen, siger Henrik Ullum, direktør for SSI.Prøverne fra bloddonorerne vil blive undersøgt specifikt for antistoffer, der stiger ved smitte, og som man ikke ser ved vacciner.Det er blodbankerne, der skal undersøge prøverne for antistoffer. Resultaterne sender de til SSI.Det er SSI, der står for at koble antistofdata med smittedata for at beregne mørketallet.Donorernes blod bliver undersøgt hver anden uge. De uger, hvor det ikke testes for antistoffer, bliver de indsamlede data analyseret.Mørketallet vil blive opdateret hver anden uge. Det fremgår ikke, om det vil blive offentliggjort eller udelukkende er til internt brug.Planen er, at undersøgelsen skal fortsætte i tre måneder./ritzau/

En 51-årig mand er fredag blevet idømt fire års fængsel for at have voldtaget og udøvet vold mod sin hustru adskillige gange.Det har Retten i Herning besluttet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.Han er derudover blevet udvist af landet for bestandigt.Manden, som blev anholdt 18. maj 2021, var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse, psykisk vold og ulovlig tvang. De forhold blev han frifundet for.Volden og voldtægterne skete i perioden fra 1. april til 17. maj sidste år.Ud over at have voldtaget sin 35-årige kone og udøvet vold mod hende, blev han i retten kendt skyldig i at have truet sin ægtefælle.Ifølge anklager Alexander Stürup er det en straf, der kan mærkes.- Det glæder mig, at retten har fundet beviserne for de mange tilfælde af vold og voldtægter tydelige nok til, at de har idømt den tiltalte en mærkbar fængselsstraf, siger anklageren i pressemeddelelsen.Alexander Stürup er særligt tilfreds med, at der faldt dom, selv om der i sagen ikke har været vidner.- Den her sag viser, at retssystemet virker – også når der er tale om overgreb begået i hjemmet uden tilstedeværelse af vidner.- Retten var enig i vores vurdering af, at der er tilpas mange omstændigheder, der understøtter forurettedes forklaring til, at der kunne ske domfældelse. Det kan jeg kun være tilfreds med.Den tiltalte, som bor i den midtjyske by Herning, nægtede sig skyldig i alle anklager.Manden ankede dommen på stedet./ritzau/