<p>Den svenskfødte guitarist og sanger Perry Stenbäck er død efter kort tids sygdom.</p><p>Han blev 55 år.</p><p>Det oplyser familien søndag på hans Facebook-side. Det samme gør Copenhagen Jazz Festival.</p><p>- Vores elskede Perry er død. Han sov ind i går aftes (lørdag, red.), omgivet af kærlighed og musik med os i familien tæt omkring sig, lyder det i opslaget.</p><p>Musikeren fik i maj konstateret kræft, skriver Vejle Amts Folkeblad.</p><p>I mere end fire årtier var Perry Stenbäck en del af den danske musikscene, skriver Copenhagen Jazz Festival.</p><p>Blandt andet var han fra 1999 en fast del af sangeren Sebastians band.</p><p>Det nåede også at blive til egne musikalske projekter som Dekadans, Bragr og Familjebandet.</p><p>I 2009 modtog Perry Stenbäck prisen som Årets Instrumentalist ved Danish Music Awards.</p><p>I 2025 modtog han Den Danske Folkemusikpris sammen med sin hustru Christine Dueholm, som også er musiker.</p><p>Han havde en kandidatgrad i musikudøvelse fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og har ifølge Copenhagen Jazz Festival medvirket på mere end 150 pladeudgivelser.</p><p>RITZAU</p>

<p>Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani, der med sine knap to årtier som emir var afgørende for udviklingen af det moderne Qatar, er død.</p><p>Han blev 74 år.</p><p>Det oplyser regeringen i Qatar.</p><p>Den tidligere emir, der blandt andet grundlagde den nu verdenskendte tv-kanal Al Jazeera i 1996, døde søndag morgen.</p><p>Der oplyses ingen dødsårsag.</p><p>Han var emir fra 1995 til 2013. Det var en periode, hvor Qatar oplevede stor økonomisk vækst og markerede sig som en stadig mere fremtrædende politisk og diplomatisk magt.</p><p>Det var også i den periode, at Qatar vandt kampen om at blive vært for VM i fodbold i 2022. En begivenhed, der blev genstand for omfattende debat, blandt andet på grund af migrantarbejderes vilkår.</p><p>Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani var også arkitekten bag Qatars udvikling af landets naturgasreserver.</p><p>Netop det har gjort landet med omkring tre millioner indbyggere – langt størstedelen udenlandske arbejdere – til en af verdens største eksportører og har dannet grundlag for Qatars enorme rigdom.</p><p>Hamad bin Khalifa al-Thani blev emir i 1995 ved et ublodigt kup.</p><p>Mens hans far var bortrejst til Schweiz, tog han selv kontrol over landet, og efterfølgende overlevede han selv flere forsøg på modkup.</p><p>Hans far var selv kommet til magten på lignende manér ved at smide sin fætter på porten i 1972.</p><p>Hamad bin Khalifa al-Thani endte i 2013 selv med at abdicere og overlade magten til sin søn, sheikh Tamim bin Hamad al-Thani, der på det tidspunkt blot var 33 år.</p><p>Afgangen blev af analytikere set som et forsøg på at komme reformkrav i forkøbet, på et tidspunkt hvor Det Arabiske Forår prægede flere lande.</p><p>Samtidig skulle det sikre en mere uproblematisk magtoverdragelse og mindske uenigheder i den regerende familie.</p><p>I forbindelse med meddelelsen om dødsfaldet skriver regeringen i Qatar:</p><p>- Må Allah indhylle nationens store, afdøde leder i sin grænseløse barmhjertighed og tilgivelse og skænke ham en plads i sit rummelige paradis blandt profeterne, de sandfærdige, martyrerne og de retfærdige (…).</p><p>En af sheikh Hamads vigtigste partnere i udviklingen af det moderne Qatar var en af hans hustruer, sheikha Moza bint Nasser.</p><p>Hun fik en i Golfen sjældent fremtrædende rolle for lederes hustruer både inden- og udenrigspolitisk, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Mens emiren tog styring over økonomiske og politiske reformer, fremmede hun en dagsorden inden for uddannelse, forskning og social udvikling.</p><p>RITZAU</p>

<p>Når en ny fireårig periode begynder 1. oktober for seks statsrevisorer udpeget af Folketinget, er det samtidig et farvel til den nuværende formand for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard (K).</p><p>Det er ikke med hendes gode vilje – men efter folketingsvalget har De Konservative ikke længere en plads blandt de seks statsrevisorer.</p><p>- Jeg er utrolig ærgerlig over ikke at få lov til at fortsætte, siger Mette Abildgaard til Ritzau.</p><p>- Det har været noget af det mest meningsfyldte arbejde, jeg har lavet i mine 11 år i Folketinget. At føre tilsyn med, at skatteborgernes penge bruges så sparsommeligt som overhovedet muligt. Men også at det, der er politisk besluttet, bliver ført ud i livet.</p><p>Mette Abildgaard har været formand for Statsrevisorerne siden starten af 2023 – afbrudt af en periode på barselsorlov.</p><p>De seks pladser som statsrevisor bliver fordelt ud fra Folketingets sammensætning og valgforbund mellem partierne.</p><p>Når den nye periode begynder 1. oktober, har Socialdemokratiet to pladser, mens Venstre, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti hver kan udpege én statsrevisor.</p><p>Socialdemokratiet har allerede meddelt, at nuværende næstformand for Statsrevisorerne, Leif Lahn Jensen, indstilles til at fortsætte som statsrevisor, mens også folketingsmedlem Benny Engelbrecht indstilles.</p><p>Venstre har peget på næstformand Stephanie Lose som ny statsrevisor, mens Liberal Alliance har indstillet tidligere folketingsmedlem Steffen Larsen.</p><p>Det fremgår af erklæringer på Folketingets hjemmeside.</p><p>Dansk Folkeparti oplyser til Ritzau, at partiet indstiller folketingsmedlem Anders Vistisen til at blive statsrevisor, mens SF’s nuværende statsrevisor, Peter Westermann, skal fortsætte på posten.</p><p>Det betyder dermed, at Lars Christian Lilleholt (V), Mikkel Irminger Sarbo (R) og Mohammad Rona (M) stopper som statsrevisorer til oktober sammen med Mette Abildgaard.</p><p>I samarbejde med embedsmændene i Rigsrevisionen har Statsrevisorerne til opgave at kontrollere statens udgifter – at skatteborgernes penge bruges effektivt.</p><p>Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse.</p><p>Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt i orden eller give varierende grader af kritik.</p><p>Eksempelvis lænede justitsminister Nicolai Wammen (S) sig op ad kritik fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, da han i juni proklamerede, at der skulle ryddes op i politiet, og efterfølgende lavede en større chefrokade.</p><p>- Man skal ikke være i tvivl om, at der er et meget stort ansvar, der hviler på en, når man er statsrevisor, siger Mette Abildgaard om det eksempel.</p><p>- Det kan godt være den direkte magt ikke er så stor, men den indirekte magt kan være meget stor. Hvis man også vel og mærke får Folketinget engageret i de sager, som man rejser, siger hun videre.</p><p>Statsrevisorer får et vederlag på omkring 365.000 kroner om året.</p><p>RITZAU</p>

<p>Ifølge det amerikanske militær er Hormuzstrædet søndag eftermiddag åbent for skibstrafik.</p><p>Meddelelsen kommer efter iranske meldinger om det modsatte.</p><p>USA’s militær melder at være “positioneret og forberedt” på at sikre en fri sejlads.</p><p>Det oplyser den amerikanske centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Udmeldingerne kommer, efter at Irans Revolutionsgarde (IRGC) tidligere har meddelt, at man havde lukket strædet, og at det ville forblive lukket, indtil “USA’s indblanding i regionen” stopper, skrev nyhedsbureauet AFP søndag.</p><p>Revolutionsgarden siger, at den søndag morgen har udført angreb mod amerikanske mål i Mellemøsten.</p><p>Revolutionsgarden melder at have ramt amerikanske militærbaser og radaranlæg i Jordan, Kuwait, Bahrain og Qatar med ballistiske missiler og droner.</p><p>Revolutionsgarden oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at angrebene sker som gengældelse for amerikanske angreb natten til søndag.</p><p>Den amerikanske centralkommando har bekræftet at have udført angreb mod Iran natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.</p><p>Centcom begrundede angrebene med, at IRGC havde angrebet et cypriotisk indregistreret containerskib i Hormuzstrædet.</p><p>Også USA’s præsident, Donald Trump, insisterer søndag eftermiddag dansk tid på, at strædet er åbent.</p><p>Det siger han i et interview med NBC News, skriver Reuters.</p><p>Iran har endnu ikke kommenteret de amerikanske udmeldinger.</p><p>RITZAU</p>

<p>Runelignende bogstaver på spillernes trøjer, fans med hornede hjelme og koreograferet roning på tribunerne.</p><p>Under årets VM i fodbold har nordmændene for alvor spillet på deres vikingefortid, og det er ikke gået omverdenen forbi. Særligt den knap to meter høje og blonde angriber Erling Haaland er blevet kaldt en ægte viking.</p><p>Nogle iagttagere har dog bemærket, at de historiske vikinger, der drog på togt, nedbrændte landsbyer og plyndrede klostre, ikke er et godt forbillede for moderne mennesker. Og selv i Norge er der dem, der synes, at dyrkelsen af fortidens sejlende krigere under fodboldkampene emmer af toksisk maskulinitet og nynazistisk æstetik.</p><p>Uanset debatten blev den norske vikingeidentitet cementeret under VM. Og da Norge lørdag tabte 1-2 til England, lød overskrifterne, at “vikingerne” var røget ud.</p><p>Men hvorfor har netop nordmændene haft held til at brande sig som de rigtige vikinger?</p><p>Ifølge arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Jeanette Varberg har man i alle skandinaviske lande identificeret sig med vikingerne og brugt det til branding og turisme – og fodbold:</p><p>”Vi skal huske, at Danmark gjorde et kæmpe vikingenummer ud af det, da vi for fem år siden mødte England i en fodboldslutrunde – og tabte præcis som nordmændene i nat.”</p><p>Men nu er nordmændene nok “mere fremme i skoene” end danskerne på det punkt:</p><p>”Hvis man ser på de sociale medier, dyrker nordmændene i høj grad deres vikingetid og antyder, at det var dem, der var de ‘rigtige’ vikinger.”</p><p>Jeanette Varberg påpeger, at nordmændene er hjulpet godt på vej af serie-, film- og spilverdenen, som oftest viser vikingerne som hjemmehørende ved fjelde og dybe fjorde, og ikke i danske landskaber:</p><p>”Jeg har selv i forbindelse med mit udstillingsarbejde været i kontakt med virksomheden bag spillet Assassins Creed Valhalla, der ikke ville lægge spilscenerne i Danmark efter min rådgivning, da de mente det lignede England for meget. Det samme sker i tv-serien Vikings, hvor byen ‘Kattegat’ egentlig skulle ligne en dansk by, men flyttes til Norge på grund af landskabet. Det har fået den konsekvens, at en ny generation opfatter vikingetiden som norsk, og nordmændene har ikke ændret ved den opfattelse.”</p><p>Jeanette Varberg påpeger, at det langtfra er i overensstemmelse med virkeligheden at kalde Norge det ægte vikingeland:</p><p>”I virkeligheden var Sydnorge under dansk konge det meste af vikingetiden, og vikingetiden kulminerede med, at den danske konge Knud den Store var konge over Danmark, England og Norge i 1000-tallet. Magtens tyngde lå i vikingetidens Skandinavien i syd – altså Danmark. Alle talte dansk tunge. Men det er hurtigt glemt i populærkulturen.”</p><p>Vikingernes plyndring af klostret på øen Lindisfarne ud for den nordengelske kyst i året 793, der af mange opfattes som begyndelsen på vikingetiden, er også blevet reaktualiseret under VM.</p><p>I dagene op til kampen mellem Norge og England talte englænderne om at tage hævn over plyndringen af Lindisfarne, mens nordmændene håbede på, at man kunne gentage vikingeforfædrenes sejr.</p><p>Både danske og norske vikinger drog på togt i Vesteuropa, så var det faktisk nordmændene, der i sin tid angreb det engelske kloster?</p><p>”Kilderne er upræcise, og derfor er det svært at være sikre på, hvem der angreb klostret. De kom fra Norden og over havet, det er dét, angelsakserne gik op i,” forklarer Jeanette Varberg.</p><p>Senere, i 800-tallet, invaderede danske vikinger store dele af England, så det er danske vikinger, der satte størst aftryk i England, pointerer Jeanette Varberg. Mange ord og stednavne i England kommer fra dansk – ikke norsk.</p><p>Men der er ingen tvivl om, at Norges deltagelse i VM slår opfattelsen af nordmændene som rigtige vikinger fast, vurderer Jeanette Varberg. Ikke mindst gennem populariteten af den høje, blonde angriber Erling Haaland:</p><p>”Haaland ligner jo vores billede af vikingekrigeren en-til-en, og så hedder han ovenikøbet Erling, et godt gammelt vikingenavn.”</p><p>Der er en forklaring på, hvorfor danskerne ikke i samme grad har spillet på vikingeidentiteten, forklarer historiker og museumsdirektør ved Det Nationalhistoriske Museum Ulla Tofte.</p><p>For i Danmark har man i højere grad knyttet folkeidentitet med bønderne i landbruget end vikingerne på havet, forklarer hun:</p><p>”Den såkaldte ‘gårdmandslinje’ i dansk historie- og identitetshistorie har jo været altdominerende i hele det 20. århundrede, hvilket ikke kun har præget fagmiljøet, men faktisk også hele den danske selvopfattelse.”</p><p>Og derfor har vikingerne ikke haft samme opmærksomhed i Danmark som i Norge:</p><p>”Det er sigende, at Vikingetidsmuseet i Oslo åbnede allerede i 1926, mens Vikingeskibsmuseet i Danmark først åbnede i 1969. Og man vidste godt, at der lå vrag af skibe i Roskilde Fjord, og at Ribe havde været en vikingehavn, men man brugte ikke den historie til så meget.”</p>

<p>En mand er fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby efter en ulykke på en vandrutsjebane i Jesperhus Feriepark i Nykøbing Mors.</p><p>Det skriver TV2 Nord.</p><p>Henrik Munksgaard, der er direktør i ferieparken, siger til mediet, at en mand har ramt bunden på en uheldig måde, efter at han har brugt vandrutsjebanen.</p><p>- Han er kommet alvorligt til skade, så nu skal vi have undersøgt, hvad der er foregået, siger Jan Nørrum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.</p><p>Manden var ved bevidsthed, da han blev fløjet til hospitalet, skriver Jesperhus Feriepark selv i et opslag på Facebook.</p><p>- Vi har valgt at holde vandrutsjebanen lukket indtil mandag morgen, lyder det.</p><p>Ferieparken fastslår dog, at rutsjebanen er godkendt og har skiltning om, hvordan man bruger den.</p><p>- Følg altid vores anvisninger. Politiet har gennemgået forløbet og frigivet vandrutsjebanen til brug igen, da der ingen fejl er i forhold til denne, skriver ferieparken.</p><p>Henrik Munksgaard siger desuden til TV2 Nord, at manden muligvis har brugt vandrutsjebanen forkert. Han henviser til, at der på flere skilte står, at man skal sidde på numsen, og at alle godkendelser er i orden.</p><p>Direktøren uddyber ikke, hvilke indikationer eller beviser der måtte være for, at manden har benyttet vandrutsjebanen forkert.</p><p>RITZAU</p>

<p>Der er omfattende ændringer på vej i toppen af den ukrainske ledelse.</p><p>Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X søndag.</p><p>Præsidenten tilføjer desuden, at han har tilbudt landets premierminister, Julija Svyrydenko, en ny rolle.</p><p>- Jeg har tilbudt hende muligheden for at lede et nyt og vigtigt område for relationer med en kernepartner, skriver Zelenskyj og tilføjer:</p><p>- Jeg forventer, at vi sammen med parlamentsmedlemmerne vil gennemføre de tilsvarende ændringer i Ukraines regering. Der vil også ske udskiftninger blandt lederne af de retshåndhævende myndigheder.</p><p>Med undtagelse af premierministeren nævner Zelenskyj ingen navne på, hvem der står til at miste eller få poster.</p><p>Ifølge opslaget fra præsidenten er årsagen til ændringerne en ny politisk strategi – både udenrigs- og indenrigspolitisk.</p><p>- Der er nye udfordringer og nye opgaver. Alt arbejde i Ukraines frontlinje- og grænseregioner, som dagligt bliver udsat for russiske angreb, skal styrkes betydeligt, skriver Zelenskyj.</p><p>Han uddyber, at Ukraine skal forberede sig til vinteren og være klar til enhver trussel, der opstår.</p><p>- Omstillingen af de statsejede virksomheder, som Ukraines modstandsdygtighed i høj grad afhænger af, skal fremskyndes.</p><p>- Ukraines aftaler med sine partnere om genopbygning kræver også særskilt og målrettet opmærksomhed, skriver Zelenskyj.</p><p>Julija Svyrydenko skriver i et opslag på X, at hun “fortsat står klar til at tjene Ukraine og løse enhver opgave”.</p><p>- Jeg er stolt over at have haft æren af at stå i spidsen for regeringen i en af de sværeste perioder i Ukraines moderne historie, skriver hun.</p><p>I opslaget bekræfter Svyrydenko ikke direkte, at hun stopper som premierminister. Men hun skriver, at hun har drøftet “de næste skridt” med Zelenskyj.</p><p>Svyrydenko har været landets premierminister siden juli 2025. Inden da var hun Ukraines økonomiminister og vicepremierminister.</p><p>Dengang Zelenskyj udpegede hende til posten, lød det, at de sammen havde diskuteret konkrete tiltag for at styrke Ukraines økonomi, udvide støtteordninger for ukrainere samt øge våbenproduktionen i landet.</p><p>- For at nå dette mål igangsætter vi en transformation af Ukraines ledelse, lød det dengang fra Zelenskyj i et opslag på X.</p><p>RITZAU</p>

<p>Intet indikerer, at drabet på den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe var politisk motiveret.</p><p>Det oplyser britisk politi efter anholdelsen af en 28-årig mand, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Fredag anholdt politiet en 26-årig mand under mistanke for drabet på den tidligere juniorminister, men han blev løsladt dagen efter. Han er ikke længere en del af efterforskningen, lød det lørdag.</p><p>Den 28-årige nye mistænkte i sagen blev anholdt på en adresse i South Yorkshire, der ligger i det centrale England. Der er tale om en britisk statsborger.</p><p>Den 78-årige konservative politiker Ann Widdecombe var medlem af parlamentet i Storbritannien i 23 år.</p><p>Politiet rykkede torsdag formiddag ud til hendes adresse i Haytor i det sydvestlige England. Her blev politikeren fundet død.</p><p>Hun havde “pådraget sig alvorlige skader”, lød det fra politiet ifølge BBC.</p><p>Politiet mener, at Widdecombe blev angrebet, omkring et døgn før hun blev fundet død.</p><p>Ann Widdecombe optrådte i medierne blot dagen før sin død.</p><p>Her medvirkede hun onsdag morgen hjemme fra sin bolig i Haytor i et interview hos streamingtjenesten Talk TV, hvor hun talte om Reform UK og partileder Nigel Farage.</p><p>Klokken 12.19 var en redaktionsmedarbejder fra den britiske tv-kanal Channel 5 ifølge BBC i kontakt med politikeren for at aftale en videoudtalelse på Zoom.</p><p>Klokken 12.48 sendte redaktionsmedarbejderen politikeren en invitation til videomødet på Zoom, men Widdecombe svarede aldrig på anmodningen.</p><p>Den første anholdelse af den 26-årige mand, der ikke længere er mistænkt, fandt sted 18 kilometer fra Widdecombes hjem i Haytor Vale.</p><p>Den seneste anholdelse af den 28-årige foregik på en adresse i South Yorkshire omtrent 430 kilometer fra politikerens grund, skriver BBC.</p><p>Widdecombe var en tidlig fortaler for brexit. Hun blev i 2019 valgt til EU-Parlamentet for Brexit Party og sad der, til Storbritannien forlod EU i 2020.</p><p>I 2023 sluttede hun sig igen til partiet, som i mellemtiden havde skiftet navn til Reform UK, og fungerede som immigrations- og retsordfører for partiet, skriver BBC.</p><p>RITZAU</p>

<p>En personbil har påkørt en hestetrailer på E45 Nordjyske Motorvej.</p><p>Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Til at starte med var motorvejen helt spærret for at sikre arbejdsro til redningspersonalet. Politiet rykkede også ud til motorvejen.</p><p>Først blev en vognbane åbnet, og omkring klokken 14.30 er motorvejen helt åben igen.</p><p>Uheldet giver anledning til en del kø.</p><p>Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at der stadig kan forventes forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.</p><p>Der er kun sket mindre personskade i uheldet. En person er sendt til tjek på Aarhus Universitetshospital i Skejby.</p><p>Der var en hest i den trailer, der blev påkørt. Hesten er uskadt, men urolig, oplyser politiet.</p><p>Hestetraileren er dog så beskadiget, at den ikke kan køre videre. Derfor er en ny hestetrailer på vej. Den vil ankomme til stedet i nødsporet.</p><p>- Derfor opfordrer vi bilister i køen til at give plads til hestetraileren.</p><p>RITZAU</p>

<p>Lidt syd for Istanbul i Tyrkiet ligger Prinseøerne i Marmarahavet.</p><p>På den lille ø Heybeliada, der på græsk hedder Halki, ligger et af den græsk-ortodokse kirkes vigtigste præsteseminarier.</p><p>I mere end 50 år har det været lukket af politiske årsager.</p><p>Men nu er der ifølge den ledende biskop, Aravissu Kassianos Nikolar, konkrete drøftelser om, hvordan den historiske præsteskole kan genåbne.</p><p>- På nuværende tidspunkt gør vi generelt ganske gode fremskridt. Det ser positivt ud i øjeblikket. 100 procent positivt, fortæller han til nyhedsbureauet AFP.</p><p>Seminariet er på mange måder blevet et symbol på den tyrkiske stats undertrykkelse af kristne mindretal i landet, hvor befolkningen er overvejende muslimsk.</p><p>I mange år har det været kernen i en politisk konflikt mellem USA og Europa på den ene side og Tyrkiet på den anden.</p><p>Halki-seminariet blev grundlagt i midten af 1800-tallet. Men det blev tvangslukket som følge af en tyrkisk lov i 1971.</p><p>I årtier har Bartholomæus I, som er den ortodokse økumeniske patriark af Konstantinopel, i dag Istanbul, presset på for at få skolen genåbnet. Men uden resultat.</p><p>Han er den åndelige leder for omkring 260 millioner ortodokse kristne verden over og selv tidligere studerende på seminariet.</p><p>Sagen fik imidlertid ny opmærksomhed i september, da USA’s præsident, Donald Trump, tog spørgsmålet op med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.</p><p>Også EU har presset på, fordi et forsvar af mindretal generelt har været højt på unionens liste over krav til Tyrkiet, hvis landet skulle gøre sig håb om optagelse i EU.</p><p>Præsteseminariet har symbolsk betydning for verdens ortodokse samfund, som havde sit hjemsted i Konstantinopel indtil 1453, da osmannerne erobrede byen og omdøbte den til Istanbul.</p><p>Højt oppe på en bakketop ligger det historiske seminarium, som i øjeblikket er dækket af stilladser.</p><p>Det vidtstrakte bygningskompleks gennemgår en omfattende renovering forud for den længe ventede genåbning.</p><p>Ud over selve seminariet rummer området også et kloster og en gymnasieskole, som ligeledes har stået tom i årtier.</p><p>Målet er at være færdige inden september. En tidsfrist, som patriark Bartholomæus tidligere har peget på.</p><p>Det, der førte til lukningen, var en dom fra en tyrkisk domstol i 1971.</p><p>Den fastslog, at alle private uddannelsesinstitutioner skulle underlægges statslig kontrol. En beslutning, som patriarkatet afviste, fordi det ønskede at bevare seminariets uafhængighed.</p><p>Efter årtiers lukning har patriarkatet dog nu accepteret en model, der kan gøre det muligt at genåbne seminariet. Denne gang under tyrkisk tilsyn.</p><p>Interessen for stedet blev for alvor vakt igen i 2024, da Tyrkiets undervisningsminister, Yusuf Tekin, besøgte området.</p><p>Med sig havde han et budskab fra præsident Erdogan om, at der skulle findes en løsning, så institutionen kunne genåbne.</p><p>Tekin understregede samtidig, at bygningens oprindelige udtryk skulle bevares under renoveringen.</p><p>Biskop Nikolar siger til AFP, at der endnu ikke er fastsat en dato for genåbningen.</p><p>Men han fortæller, at Erdogan har opfordret alle parter til at få sagen afsluttet hurtigt.</p><p>Om Trumps rolle i sagen siger biskoppen, at han er en person, der har “stor respekt” for patriark Bartholomæus.</p><p>Selv om det stadig er lukket, er der allerede stor efterspørgsel efter at studere på præsteseminariet, fortæller Nikolar.</p><p>Seminariet har ikke kun uddannet fremtrædende gejstlige gennem tiden. Det har også spillet en rolle i dialogen mellem forskellige religioner, lyder det.</p><p>- Det er en værdifuld institution. Denne skole er aldrig blevet glemt, siger biskoppen.</p><p>RITZAU/AFP</p>