Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.Fejlene er blandt andet, at fyrværkeriet knalder for højt, raketter flyver for lavt, eller batterier der brænder for længe.De testede produkter er dels fyrværkeri, der stod til at skulle sælges fra 15. december, dels lagervarer fra 2023, som styrelsen har fået anmeldelser på.- Det understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er, at der bliver udført kontrol, og at forbrugerne bliver ved med at anmelde fyrværkeri med fejl, siger Nikoline Zederkof Jensen.Det er ifølge kontorchefen umuligt at kontrollere hvert eneste stykke fyrværkeri på markedet.Kontrollen af fyrværkeriet sker derfor efter en såkaldt risikobaseret overvågning.Produkterne er udvalgt på baggrund af erfaringer, indsigt i skadestatistikker og anmeldelser fra forbrugere.- Vi bruger vores viden og erfaring til at kontrollere, der hvor risikoen er størst, men det er fabrikantens og importørens ansvar at det fyrværkeri, der kommer på markedet, overholder kravene om sikkerhed, for der kommer nye produkter hvert år, siger Nicoline Zederkof Jensen.Fra søndag 15. december kan man købe fyrværkeri til nytårsaften, men det er kun tilladt at fyre det af fra 31. december til 1. januar.Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH)./ritzau/

Den kurdiske administration i den nordøstlige del af Syrien har besluttet sig for at bruge det trestjernede syriske oppositionsflag.Det skriver nyhedsbureauet AFP.I en meddelelse står der, at den kurdiske myndighed har besluttet at hejse uafhængighedsflaget i alle rådsforsamlinger, institutioner, administrationer og anlæg knyttet til den kurdiske administration.Den kurdiske administration beskriver flaget som “et symbol på denne nye fase, da det udtrykker det syriske folks forhåbninger om frihed, værdighed og nationalt sammenhold”.Efter en lynoffensiv, der kulminerede i weekenden med præsident Assads flugt ud af Syrien, kontrollerer bevægelsen Hayat Tahrir al-Sham (HTS) nu Syriens største byer.Dermed er over 50 års Assad-styre slut./ritzau/

Donationerne strømmer ind til en indsamling, der skal sikre et juridisk forsvar til den drabssigtede Luigi Mangione i USA.En indsamling på hjemmesiden GiveSendGo har torsdag klokken 13.30 rundet 45.000 dollar svarende til 320.000 kroner.Foreløbig har indsamlingen modtaget mere end 1400 donationer.26-årige Mangione blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for drabet på sundhedsforsikringschefen Brian Thompson i New York i sidste uge.Luigi Mangione blev anholdt på en McDonald’s-restaurant i delstaten Pennsylvania, hvor en ansat havde identificeret ham ud fra de billeder, som politiet har delt af ham.Den dræbte Brian Thompson var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealthcare.Flere donorer har også efterladt beskeder på hjemmesiden, når de bidrager med penge til indsamlingen.Flere beskeder er kritiske over for sundhedsforsikringsindustrien, som beskyldes for at være styret af grådighed. I andre beskeder omtales Mangione som en patriot.I gadebilledet i New York er der også støtte til den drabssigtede, skriver Reuters.Der er blandt andet ophængt plakater, der viser ansigterne på flere direktører. Hen over plakaterne er der skrevet “Wanted” – eller på dansk “efterlyst”.Derudover sælges der ifølge Reuters Mangione-merchandise på internettet./ritzau/

Torsdag morgen har Brasiliens præsident, 79-årige Luiz Inacio Lula da Silva, været igennem endnu en operation, efter at han tidligere på ugen blev opereret akut.Operationen gik godt, oplyser hans læge.- Præsidenten er vågen og taler, siger Roberto Kalil Filho, som er læge for Lula, ifølge nyhedsbureauet Reuters.Lægerne udførte tirsdag en akut operation på præsidenten for at dræne en blodansamling i hjernen.Operationen tog omkring to timer.Blodansamlingen viste sig ved en MR-skanning, efter at præsidenten mandag havde henvendt sig på hospitalet med hovedpine.Lægerne mener, at blodansamlingen skyldes, at præsidenten i oktober faldt i hjemmet. Lula kaldte ulykken “alvorlig” over for en embedsmand fra sit parti.Det andet indgreb, som blev udført torsdag morgen, havde til formål at mindske risikoen for fremtidige blødninger.- Indgrebet var succesfuldt, siger Roberto Kalil Filho.Ved et pressemøde tirsdag efter den akutte operation lød det fra sundhedsansatte, at Lula ikke havde fået hjerneskader efter operationen.Efter faldet i oktober aflyste præsidenten i de efterfølgende flere planlagte udlandsrejser, inden han i midten af november igen var i stand til fuldt ud at vende tilbage til sit arbejde.Blandt andet var han den 18. og 19. november vært for G20-topmødet i Rio de Janeiro.Venstreorienterede Lula blev taget i ed som præsident tidligt i 2023./ritzau/

Tre tidligere ansatte på Dagbladet Børsen findes torsdag skyldige i at have overtrådt straffeloven, da de ansøgte staten om kompensation for påståede tab under coronakrisen.Københavns Byret idømmer mændene fængsel i ti måneder hver. Men de skal ikke bag tremmer. Straffen gøres betinget af, at de udfører samfundstjeneste i 150 timer.Desuden straffes de med tillægsbøder på hver 570.000 kroner.Under sagen, der har været behandlet på en række retsmøder, har de tre krævet frifindelse.Men det er altså blevet til en domfældelse. Retsformanden oplyser, at han og de to lægdommere er enige om resultatet.I august 2023 vedtog virksomheden Dagbladet Børsen en bøde på 325.000 kroner.Men denne erkendelse betyder ikke, at de ansatte er fri for ansvar, har retten bestemt.De tiltalte er fundet skyldige i svig for 144.000 kroner. Efter de særlige strafferegler, der blev indført i forbindelse med de mange hjælpepakker, skal der gives dobbelt op med hensyn til fængsel og ske en firedobling af tillægsbøden ved tilfælde af svig.Slots- og Kulturstyrelsen er offer i sagen.Anklagemyndigheden tiltale handler om, at myndigheden fik urigtige oplysninger, da Børsen ansøgte om kompensation efter en ordning, som sikrede medievirksomheder kompensation for tab af annonceindtægter.To af de dømte anker på stedet dommen til Østre Landsret, mens den tredje tager betænkningstid.Mændene har under sagen været beskyttet af et navneforbud. Det udstrækkes under anken, bestemmer retten.Et stort antal vidner er blevet afhørt i retten, ligesom beviserne består af en række dokumenter. Dommen er afsagt på det 13. retsmøde.Sidste år kom Børsens chefredaktør og administrerende direktør med en undskyldning:- Jeg vil gerne endnu en gang på Børsens vegne beklage sagen. Vi har fra starten gjort alt, hvad vi kunne, for at rette op på de fejl, der er blevet begået hos os, udtalte Bjarne Corydon.Det var et tip givet til avisens whistleblower-ordning, der førte til afdækning af forholdene. Sagen blev i første omgang undersøgt af advokatfirmaet Plesner. Derefter kom politi og anklagemyndighed på banen./ritzau/

Det var ikke kun i Syrien, at jublen brød ud, efter at oprørsstyrker i weekenden væltede præsident Bashar al-Assad og hans regime.Også rundtom i Europa blev det fejret af mange syrere, der er blevet tvunget på flugt fra Assad-regimet og den næsten 14 år lange borgerkrig.Men hos de syriske flygtninge i europæiske lande er glæden hurtigt blevet afløst af bekymring.Kort tid efter at Assad faldt, begyndte en lang række af europæiske politikere at tale om, hvad der nu skal ske med de syriske flygtninge.De risikerer ikke længere at blive forfulgt af Assad-regimet i Syrien, så måske er det tid til, at de vender hjem, lyder overvejelsen.36-årige Najem al-Moussa fulgte spændt med i udviklingen i Syrien i weekenden på tv fra sin lille lejlighed i Athen, Grækenland.Først blev han glad, da det var en realitet, at Assad var fortid. Men så ramte tanken ham: Risikerer han og hans familie at blive tvunget tilbage til det hærgede land, som de flygtede fra for ni år siden?- Mit liv er her. Ikke bare mit liv, men også mine børns, siger Al-Moussa til Reuters.- Det liv, som vi har fået i Grækenland, kunne mit eget land ikke tilbyde.Al-Moussa flygtede med sin kone og børn fra Damaskus, efter at de havde fået deres andet barn. De brugte alle deres penge på den toårige rejse, der førte dem forbi Sudan, Iran og Tyrkiet før endestationen, Grækenland.De har nu fem børn, som alle går i skole og taler flydende græsk. Ingen af dem taler arabisk som i Syrien.I dagene efter at oprørsstyrkerne havde sendt Assad på flugt, sagde en række EU-lande, heriblandt Grækenland, Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Danmark, at de ville sætte behandlingen af asylansøgninger fra syrere i bero.I Østrig har indenrigsministeren, Gerhard Karner, allerede bedt sit ministerium om at forberede et “velordnet program for hjemsendelser og deportationer til Syrien”.I Danmark siger statsminister Mette Frederiksen (S), at hun forventer, at syrere vil begynde at rejse hjem for at genopbygge Syrien.Hun understreger, at flygtningene skal være i Danmark, mens de har et beskyttelsesbehov – og når det ikke længere er tilfældet, skal de rejse hjem igen.Politico har talt med den 29-årige syrer Osama Sabsasi, som bor i Berlin. Han har bestilt en flybillet hjem.- Jeg glæder mig virkelig meget til at se de medlemmer af min familie, der stadig er i live, siger han.Han vil besøge sin fars gravsted og hjælpe med at genopbygge familiehjemmet i byen Homs. Men han har et privilegie, som mange af de næsten 500.000 syrere, der ankom til Tyskland under flygtningekrisen i 2015, ikke har.Han er blevet tysk statsborger, så han kan vende hjem, hvornår det skulle være.Andre syrere uden det sikkerhedsnet er meget bekymrede over udsigten til måske at skulle tilbage, når Syriens fremtid stadig er så uvis.Tareq Alaows, som arbejder for en tysk organisation, der hjælper asylansøgere, fortæller, at han har fået en lang række af beskeder fra bekymrede syrere.- De har en følelse af, at Olaf Scholz (Tysklands forbundskansler, red.) vil komme i morgen og tage deres opholdstilladelse fra dem. Eller at indenrigsministeren vil sætte dem om bord på et deportationsfly.- Mange er ikke bare urolige og bange, men er også skuffede over debatten, siger Alaows, som selv er flygtning fra Syrien, til Politico.Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser fra socialdemokratiske SPD, har imidlertid advaret om konsekvenserne ved at sende syrere hjem.Det kan have store konsekvenser for det tyske arbejdsmarked. Særligt sundhedssektoren, der er blevet dybt af afhængig af syriske sygeplejersker og læger./ritzau/

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, talte onsdag i telefon om en våbenhvile i julen i Ukraine og en mulig fangeudveksling.Det oplyser talsmænd for begge parter torsdag.- I løbet af en telefonsamtale foreslog Orbán at gennemføre en stor fangeudveksling og meddele en julevåbenhvile i Ukraine, siger Putin-talsmand Dmitrij Peskov ifølge nyhedsbureauet AFP.Orbans stabschef, Gergely Gulyas, kommer med en lignende udmelding. Han melder også, at Orbán kom med to forslag.- Det ene (våbenhvilen, red.) blev anset for at være værd at overveje – hvad angår det andet emne, fangeudvekslingen, var Putin støttende, siger Gulyas ifølge nyhedsbureauet Reuters.Betingelserne for en sådan våbenhvile kendes ikke.Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte sig stærkt kritisk om samtalen.- Vi håber alle, at Viktor Orbán i det mindste ikke ringer til Assad i Moskva for også at høre på hans timelange belæringer, skrev Zelenskyj i et opslag på X med henvisning til den afsatte syriske præsident, der er rejst i eksil i den russiske hovedstad.- Ingen bør styrke deres personlige image på bekostning af enighed. Alle bør fokusere på fælles succes. Enighed i Europa har altid været nøglen til at opnå dette, skrev Zelenskyj videre.- Der kan ikke være nogen diskussioner om den krig, Rusland fører mod Ukraine, uden Ukraine.Orbán kaldte det “trist, at præsident Zelenskyj klart har afvist og udelukket” en sådan våbenhvile.Men ifølge Ukraine er spørgsmålet aldrig blevet drøft med dem.- Som sædvanligt drøftede den ungarske side intet med Ukraine. Som sædvanligt advarede den ungarske side ikke os om kontakten med Moskva, sagde Zelenskyjs rådgiver Dmytro Lytvyn i en skriftlig udtalelse./ritzau/

Danmark skal være med til udvikle en ny supercomputer og etablere en såkaldt fabrik for kunstig intelligens, der forener regnekraft, data og kompetencer.Det skriver Danish e-infrastructure Consortium, Deic, der udvikler og koordinerer samarbejde om digital forskningsinfrastruktur mellem universiteter.Den nye supercomputer skal i 2027 erstatte supercomputeren Lumi, der er Europas hurtigste supercomputer og blandt de fem hurtigste i verden.Danmarks rolle i udviklingen og driften af den nye supercomputer vækker begejstring hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).- Det siger noget om, at vi har en forskningskultur, som er helt rustet til at tage imod og gøre brug af ny teknologi, siger hun i en kommentar.Supercomputeren etableres gennem samarbejde i EuroHPC, der har udvalgt værtslokationerne for den næste generation af EuroHPC-supercomputere.Her er Finland valgt som værtslokation og skal i samarbejde med Danmark, Tjekkiet, Estland, Norge og Polen drive og udvikle computeren. Den bliver også derfor placeret i Kajaani i Finland.EuroHPC er et europæisk initiativ mellem EU, europæiske lande og private partnere med det formål at udvikle et supercomputerøkosystem i Europa.Danske forskere har gennem det danske Deic adgang til en række supercomputere gennem EuroHPC-samarbejdet, herunder supercomputeren Lumi og den nye erstatning, der ventes klar i 2027.- Ved at samle ressourcer og værktøjer, som er nødvendige for at arbejde med AI, sikrer man, at teknologien bliver tilgængelig for langt flere forskere og andre aktører, og at den udvikles i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Det skaber et stærkt fundament for fremtidens forskning og innovation, siger direktør i Diec Gitte Kudsk i en kommentar.Sideløbende med etableringen af supercomputeren vil landene samarbejde om at opbygge en fabrik for kunstig intelligens – nærmere bestemt en AI Factory.Det er et økosystem, der er designet til at understøtte udvikling og anvendelse af kunstig intelligens ved at tilbyde forskere og udviklere en samlet adgang til regnekraft, data og kompetencer./ritzau/

Tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og eksambassadør i USA Lars Gert Lose bliver ny bestyrelsesformand for DR. Det skriver Kulturministeriet på sin hjemmeside.- Med Lars Gert Lose i spidsen får DR en formand, der har stor erfaring med topledelse og strategisk udvikling, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i pressemeddelelsen.Det er kulturministeren, som har udpeget 54-årige Lars Gert Lose til posten.Lars Gert Lose er afgående partner hos den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners. I sidste måned kom det frem, at han fra 1. maj 2025 skal være administrerende direktør for interesseorganisationen Finans Danmark, altså bankernes talerør.- Det er et stort privilegie at få mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af DR, siger Lars Gert Lose i en pressemeddelelse fra DR.Han afløser Marianne Bedsted. Hun har været bestyrelsesformand siden 2018.- Det har været seks spændende år for mig i DR, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke DR’s bestyrelse og direktion for det gode samarbejde. Det glæder mig, at jeg skal give stafetten videre til Lars Gert Lose, siger hun i pressemeddelelsen fra DR.Bestyrelsen i DR er mediets øverste ledelse. Bestyrelsen består af 11 medlemmer. Tre medlemmer udpeges af kulturministeren, seks af kulturministeren og Folketingets seks største partier i fællesskab. Desuden udpeges der to medlemmer af de fastansatte medarbejdere i DR.Tidligere i år enedes et bredt politisk flertal om at ændre udpegelsen af medlemmer til bestyrelsen i DR. Den skal sikre, at “DR har en fagligt stærkere og mere uafhængig bestyrelse”. Og den stiller skærpede krav til bestyrelsesformanden om blandt andet topledelseserfaring i større organisationer. De nye krav træder dog først i kraft i 2027.Ifølge kulturministeren er den nye bestyrelses første store opgave nem at få øje på: Nemlig at finde en ny generaldirektør.Maria Rørbye Rønn, som har været DR’s generaldirektør siden 2010, stopper nemlig på posten i løbet af 2025, når den nye bestyrelse har fundet en efterfølger. Hun meddelte sin afgang i oktober.Der er nogle prominente navne fra dansk politik i den nye bestyrelse. Der er tale om Helge Sander, tidligere minister for Venstre, samt Christine Antorini, der er tidligere minister for Socialdemokratiet og i dag er sygeplejerskestuderende. Hun er indstillet af Socialdemokratiet. Helge Sander er indstillet af Venstre.Blandt de to bestyrelsesmedlemmer, som de fastansatte i DR har udpeget, er journalist Jens Ringberg, som er DR’s politisk analytiker./ritzau/