<p>Hvis USA placerer et større antal missilforsvarssystemer i Grønland, vil Rusland være nødsaget til at reagere.</p><p>Det siger Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, tirsdag til det statslige russiske nyhedsbureau RIA, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Hvis der bliver placeret en masse amerikanske luftforsvarssystemer i Grønland, vil det kræve foranstaltninger fra Rusland, siger Sergej Rjabkov.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange erklæret, at USA har brug for at “få” Grønland, da USA ifølge ham er nødt til at styrke sikkerheden i Arktis-området.</p><p>Danmark og Grønland har gentagne gange afvist, at USA kan overtage Grønland, men der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra begge parter.</p><p>Den danske regering har meldt sig klar til at udvide forsvarsaftalen med USA om Grønland fra 1951.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Blandt de sociale medier skiller Instagram sig ud ved at være længst tid om at reagere på anmeldelser om ulovligt indhold.</p><p>Det konkluderer Red Barnet i en rapport offentliggjort tirsdag.</p><p>I 28 sager havde Instagram en gennemsnitlig svartid på ti dage.</p><p>Det er markant langsommere end for eksempel Snapchat, TikTok og Telegram.</p><p>Reaktionstiden medfører hård kritik fra børneorganisationen.</p><p>- De er forpligtet til at reagere hurtigt på de anmeldelser, SletDet Rådgivningen sender ind på vegne af børn og unge, og ti dage er altså ikke hurtigt, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, i en pressemeddelelse.</p><p>- Det er dybt problematisk, fortsætter hun.</p><p>Red Barnet driver SletDet Rådgivningen, som hjælper børn, der henvender sig med ubehagelige oplevelser på nettet og digitale krænkelser.</p><p>I én sag gik der ifølge organisationen 74 dage, før Instagram svarede.</p><p>Snapchat svarer ifølge Red Barnet gennemsnitligt inden for 12 timer. For TikTok er det inden for 24 timer.</p><p>Sociale medier og digitale platforme har pligt til at prioritere anmeldelser fra Red Barnet om ulovligt indhold.</p><p>Børneorganisationen er nemlig udpeget af Digitaliseringsstyrelsen som officiel pålidelig indberetter. På engelsk hedder det “trusted flagger”. Rollen er et led i EU-forordningen om digitale tjenester.</p><p>Tirsdagens rapport gør status på et år med den rolle.</p><p>Her har Red Barnet indsendt 145 anmeldelser om ulovligt indhold med børn og unge til sociale medier og onlineplatforme.</p><p>I 70 procent af tilfældene blev det ulovlige indhold ifølge Red Barnet fjernet.</p><p>- Lettelsen er stor og tydelig, hver gang vi kan fortælle et barn, at en platform har fjernet for eksempel deres intime billede eller den profil, der afpresser dem for penge, siger Johanne Schmidt-Nielsen.</p><p>Rapporten fra Red Barnet er på baggrund af rollen som indberetter indsendt til Digitaliseringsstyrelsen.</p><p>Børneorganisationen melder dog også om flere problemer i arbejdet som indberetter.</p><p>Blandt andet savner organisationen en fast kontaktperson hos Meta, der ejer Instagram.</p><p>Derudover har pålidelige indberettere ikke mulighed for at anmelde indhold på de sociale mediers beskedtjenester, hvilket ellers udgør en stor del af henvendelserne.</p><p>Ritzau forsøger at få en udtalelse fra Meta.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I dagens Morgensamling skal vi blandt andet forbi et kirkeligt maleri, der måske/måske ikke afbilder Giorgia Meloni, og regeringens lovforslag om udvisning af flere kriminelle udlændinge, der kan blive sværere end lovet at gennemføre i praksis.</p><p>Men først er der nyt om regeringens fødevarechecks, der er blevet kritiseret for at ramme skævt, selvom de er blevet præsenteret som en hjælp til dem, der har mindst.</p><p><a href=”https://eavis.jyllands-posten.dk/p/jyllands-posten/03-02-2026/a/660-000-checks-sendes-til-den-rigeste-halvdel-af-danskerne/2671/2092842/69524350″ target=”_blank”>Jyllands-Posten</a> kan afsløre, at 30,4 procent af alle checks går til den rigeste halvdel af befolkningen. Det svarer til omkring 660.000 checks. Heraf går cirka 89.000 til den rigeste tiendedel.</p><p>”Indkomstfordelingen virker helt skør. I min optik ødelægger det hele fortællingen om, at det her skulle være til gavn for de hårdest stillede,” siger DF-formand Morten Messerschmidt.&nbsp;</p><p>Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken:</p><p>”Jeg hæfter mig ved den anden del af ligningen. Nemlig at 70 procent af checken her går til dem, der har mindst. Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud.”</p><h2><strong>Den norske kronprinsesses søn skal for retten</strong></h2><p>I dag indledes <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/38-anklager-mod-faengslet-kronprinsessesoen-skal-rulles-ud-i-retten”>retssagen mod Marius Borg Høiby</a>, søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit.</p><p>Anklageskriftet mod Marius Borg Høiby omfatter 38 punkter. Han er blandt andet tiltalt for fire voldtægter, mishandling, vold og trusler.&nbsp;</p><p>To dage før retssagen, altså søndag aften, blev Marius Borg Høiby <a href=”https://www.dr.dk/nyheder/udland/marius-borg-hoeiby-anholdt-dage-foer-retssag” target=”_blank”>sigtet</a> for tre nye forhold og anholdt. Han er nu varetægtsfængslet.&nbsp;</p><p>Kronprinsessens søn nægter sig skyldig i de tungeste tiltaler, men har erkendt enkelte forhold om vold og transport af cannabis.</p><p>”Skandalesagerne vælter ned over kronprinsesse Mette-Marit og det norske kongehus,” skriver Kristeligt Dagblads Norden-korrespondent <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/shamanisme-voldtaegtsanklager-og-epstein-omgang-i-sidste-uge-var-fremtiden-moerk-norges”>i en analyse,</a> hvor han også kalder det norske kongehus’ fremtid for “kulsort”.</p><h2><strong>Oversolgt udvisningsudspil?</strong></h2><p>En formulering på side 71 i regeringens lovforslag om udvisning af flere kriminelle udlændinge svækker Mette Frederiksens løfte om markant flere udvisninger. Det <a href=”https://www.berlingske.dk/politik/en-formulering-nederst-paa-side-71-i-mette-frederiksens-store-udlaendingeplan-afsloerer-et-stort-spil-for-galleriet” target=”_blank”>skriver Berlingske.</a></p><p>Hvis Menneskerettighedsdomstolens fortolkning på udvisningsområdet “måtte vise sig” ikke at “udvikle sig fuldt ud som forventet”, vil der “ikke eller kun i mindre omfang kunne ske udvisning”, står der i formuleringen.</p><p>Eksperter vurderer, at lovforslaget er oversolgt, og effekten afhænger af, om Menneskerettighedsdomstolen ændrer praksis. Sker det ikke, vil udvisninger kun ske i begrænset omfang.</p><p>Regeringen erkender selv en procesrisiko. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund har forholdt sig til kritikken i et skriftligt svar til Berlingske:</p><p>”Vi vil ikke bryde konventionen. Alt det, vi gør her, er jo netop for at holde os inden for konventionen. Den er ikke mejslet i granit, men er skrevet og fortolket af mennesker og kan derfor også ændres og påvirkes af mennesker.”</p><h2><strong>Meloni på kirkeligt maleri?</strong></h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e285ada0-9392-464c-a10a-e8354e9c4f48″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Kunstneren Bruno Valentinetti, der skabte det originale maleri i 2000 og senere blev sat til at restaurere det, har afvist, at det skulle forestille politikeren. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-02/20260131-191212-4.jpg?itok=nOVzH-42″ width=”944″ height=”708″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Kunstneren Bruno Valentinetti, der skabte det originale maleri i 2000 og senere blev sat til at restaurere det, har afvist, at det skulle forestille politikeren. Foto: Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Efter et restaureringsarbejde i kirken San Lorenzo in Lucina i Rom er et velkendt ansigt dukket op på et vægmaleri. Ansigtet minder nemlig om Italiens premierminister, Giorgia Meloni. I hvert fald hvis man spørger dem, der deler billedet på de sociale medier.</p><p>Kunstneren Bruno Valentinetti afviser, at det forestiller premierministeren. Men trods det har maleriet pustet til debatten om politiske symboler i hellig kunst.</p><p>Giorgia Meloni har på de sociale medier kommenteret: “Jeg ligner bestemt ikke en engel.”</p><p>Du kan læse hele artiklen i <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/melonis-ansigt-paa-kirkeligt-maleri-vaekker-opsigt”>dagens Kristeligt Dagblad.</a></p><h2><strong>To landsdækkende isdøgn</strong></h2><p>Det er næppe gået din (forfrosne) næse forbi, at det er koldt for tiden. Men de første to dage i februar har faktisk været landsdækkende isdøgn – altså døgn, hvor temperaturen på intet tidspunkt har sneget sig over frysepunktet.</p><p>Det er første gang siden 2021, at Danmark har oplevet isdøgn. Det vil sige efter hele fem års pause.</p><p>Oplysningerne stammer fra <a href=”https://www.dmi.dk/vejrarkiv” target=”_blank”>DMI’s vejrarkiv</a> og bygger på kalenderdøgn, som også danner grundlag for sammenligningen tilbage til februar 2021.</p><p>Og der er en bonus ved vintervejret. Den kolde frost skaber muligheder for sjældne fugleoplevelser. Det kan du læse mere om i <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-haarde-frost-skaber-sjaeldne-fugleoplevelser-i-den-danske-natur”>denne artikel.</a></p><h2><strong>Test din paratviden</strong></h2><p>Kender du titlen på David Bowies første album? Eller ved du, hvad spisesnegle hedder på fransk?</p><p>Hvis du kan svare på ovenstående, eller gerne vil lære noget nyt, så vil jeg klart anbefale, at du tester din paratviden i den seneste quiz fra spilredaktionen. Den finder <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/spil-quiz/test-din-paratviden-hvad-er-titlen-paa-david-bowies-foerste-albumudgivelse”>du her.</a></p><p>Ved en blanding af held og forstand (nok mest held i lige netop denne quiz) formåede jeg at få 10 ud af 12 rigtige. Kan du slå mig?</p>

<p>Passagererne strømmer fortsat til Københavns Lufthavn, og januar var ingen undtagelse.</p><p>I alt rejste 2,2 millioner passagerer gennem lufthavnen i Kastrup i løbet af årets første måned.</p><p>Det er 14 procent flere end sidste år og det højeste januartal nogensinde, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse.</p><p>Det stigende antal skyldes i høj grad stor vækst i antallet af transferpassagerer fra blandt andet Norge og Sverige, fortæller Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.</p><p>- En stor del af de norske og svenske rejsende er i transfer i lufthavnen, hvor de lander for at flyve videre på en af de mange ruter, der er ud i verden fra Københavns Lufthavn, siger han i pressemeddelelsen.</p><p>I januar var Norge, Spanien og Storbritannien de tre lande med flest rejsende.</p><p>Alene mellem Norge og lufthavnen i Kastrup var der 214.000 passagerer i årets første måned. Det er en stigning på 26 procent sammenlignet med samme måned sidste år.</p><p>Ligeledes har der mellem København og Sverige været en stigning på 26 procent, hvilket svarer til 147.000 passagerer.</p><p>Ifølge Peter Krogsgaard medvirker den danske vinterkulde også til, at flere tager til lufthavnen for at søge mod varmere himmelstrøg og populære destinationer som Thailand og Spanien.</p><p>- Flere flyselskaber har åbnet nye ruter i vinterprogrammet og øget antallet af flysæder og rejsemuligheder til og fra København. Det er meget positivt, og det er der mange, der benytter sig af, lyder det.</p><p>Travlheden i Danmarks største lufthavn ser ifølge den kommercielle direktør ud til at fortsætte.</p><p>Fredag den 6. februar begynder vinterferieperioden, hvor mange rejsende fra Danmark og Sydsverige tager afsted fra København.</p><p>I og omkring uge 7 og 8 forventes 1,37 millioner passagerer at rejse gennem lufthavnen, hvilket er ti procent flere end sidste år, oplyser Københavns Lufthavn.</p><p>- Asien og de mange skidestinationer i nord og syd er klare favoritter for mange rejsende, siger Peter Krogsgaard.</p><p>Det er ikke kun i år, at Københavns Lufthavn har mange besøgende.</p><p>Sidste år var der 32,4 millioner rejsende, som lagde vejen forbi Kastrup. Det er et godt stykke over den hidtidige rekord på 30,3 millioner passagerer i 2018.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.</p><p>Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.</p><p>Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.</p><p>I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.</p><p>I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.</p><p>Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.</p><p>Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.</p><p>Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.</p><p>Jyllands-Posten skriver desuden, at Finansministeriets svar viser, at det, som svarer til cirka 89.000 fødevarechecks, bliver udbetalt til den top-10 procent af befolkningen med de højeste indkomster.</p><p>SF’s finansordfører, Sigurd Agersnap, hæfter sig ved, at 70 procent af fødevarechecksene trods alt går til dem, der har mindst.</p><p>- Men dem med den allerhøjeste indkomst havde vi gerne været foruden, siger han til Jyllands-Posten.</p><p>Fordelingen vækker hovedrysten hos Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes ditto, Inger Støjberg.</p><p>Sidstnævnte kan fortælle, at en række folketingsmedlemmer hos Danmarksdemokraterne står til at modtage en fødevarecheck. Heriblandt politisk ordfører Susie Jessen og klimaordfører Mads Fuglede, fordi de henholdsvis er gift med en pedel og en studerende.</p><p>Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken.</p><p>- Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud. Der ville ikke være nogen garanti for, at trængte pensionister kunne få pengene i år, siger han blandt andet til Jyllands-Posten.</p><p>Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.</p><p>Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.</p><p>Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner – samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025 – får ligeledes 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Karin Brinks Melbye var på ferie, og turen gik, også denne gang, til Italien. Hun og ægtefællen Morten Tolstrup havde indlogeret sig på en <em>agriturismo </em>på Sicilien. Det er en italiensk form for bondegårdsferie, hvor man som gæst også spiser med. Hvis mad er et sprog, så var det Karins andet modersmål, og derfor forstod hun også, at værtinden havde problemer i køkkenet på gården. Som den hjælpsomme og særdeles køkkenkyndige kvinde, hun var, tilbragte Karin hele dagen i køkkenet. Om aftenen blev der serveret mad til 12, lavet af lokale italienske råvarer og med god hjælp fra en kvinde fra Dronninglund.</p><p>Karin voksede op som den ældste i en søskendeflok på tre i Terndrup lidt syd for Aalborg. Hun var videbegærlig, og skolearbejdet faldt hende let. Som ung havde hun tænkt, at hun skulle have en akademisk uddannelse, men der var noget andet, som trak i hende. Hun ville have fingrene i ting og blev blomsterdekoratør, og siden uddannede hun sig til mediegrafiker.&nbsp;</p><p>Hun satte sig altid nye mål og var blandt meget andet optaget af at vandre, og sådan mødte hun Morten Tolstrup, som hun siden blev gift med. De trekkede i den thailandske jungle, nød morgensolen fra toppen af Mont Blanc, og tidligt i deres forhold begyndte de at drømme om fremtiden. De ville fortsat rejse sammen, men de ville også gerne have et liv på landet. De drømte ikke om børn, men om et sted med plads til en hund, høns og en stor køkkenhave. Det var sådan, de for 22 år siden flyttede ind på Majgården ved Dronninglund.</p><p><strong>For små 10 år siden</strong> blev Karin Brinks Melbye sygemeldt med stress. Tankerne kørte i ring, men hun fandt en ro, når hun knoklede i haven. Det var i den periode, hun lærte, hvad der gav hendes liv værdi. Der var få skridt fra havens frugtbare jord til køkkenbordet, og hun blev aldrig træt af at glæde sig over det sted, de havde fået skabt. Hun kaldte gården med hønsene og spælsau-fårene for deres paradis.</p><p>Når tiden var til det, underviste hun på aftenskole i madlavning med årstidens råvarer, og hun havde freelanceopgaver som grafiker, men det var ikke nødvendigt for parrets økonomi, at hun bar en løn hjem. Og så var hun moster. Hendes søsters to børn kom gerne på Majgården i weekender, hvor de lavede krea-projekter og gik i køkkenet. Gennem årene var der flere, som foreslog hende, at hun skulle melde sig til “Masterchef”, hvor der dystes i madlavning. Hun sendte en video ind, og ikke længe efter stod hun i tv-studiet i København og blev en del af programmet.</p><p>Siden delte hun et billede på det sociale medie Instagram, hvor hun stod i kokkejakken med programmets logo. I teksten skrev hun, at hun aldrig havde været så stolt over en beklædningsgenstand, som da hun stod i kokkejakken. Hun fik kuldegysninger, da hun første gang tog den på. Når hun siden talte om “Masterchef”, hvor hun nåede finaleugen, beskrev hun glæden ved at nørde mad døgnet rundt, sammenholdet og venskabet med de andre deltagere. Og så selvfølgelig stoltheden over at lave mad, der blev anerkendt af dommerne, som var kokke, hun respekterede.</p><p><strong>Efter at have medvirket</strong> i programmet besluttede hun at realisere en drøm. Hun ville lave en kogebog med fokus på lammekød. Hun skrev om dyrevelfærd og udviklede opskrifter, som viste, hvor mange måder man kan spise lam på. Mens projektet tog form, fik hun ondt i maven og gik til lægen. Hun arbejdede videre med bogen, mens flere undersøgelser fulgte, og i efteråret 2023 fik hun konstateret kræft i æggestokkene.</p><p>Efter deltagelsen i “Masterchef” havde hun fået mange følgere på Instagram, og hun valgte at være åben om sin sygdom. Hun skrev passioneret om haven og fårene, men også om at sætte grænser for sine tårer. Hun tillod sig højst at være ked af det og græde i 20 minutter dagligt, for der var stadig et liv, der skulle leves, og opgaver, der skulle klares – som den dag, hvor hun var vendt hjem fra en indlæggelse og kort efter sprittede af i køkkenet og gjorde klar til at partere tre slagtede lam. Hun var stålsat.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”37ba26bf-3da4-43f1-a8dd-5735b1877d6d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”I 2023 deltog Karin Brinks Melbye i tv-programmet Masterchef. I køkkenet ved Dronninglund øvede hun energisk, blev ferm til at lave en ægte hollandaisesauce og kom også til at mestre bearnaisen. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-02/20260130-105041-3.jpg?itok=cWzUsffx” width=”944″ height=”1259″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> I 2023 deltog Karin Brinks Melbye i tv-programmet Masterchef. I køkkenet ved Dronninglund øvede hun energisk, blev ferm til at lave en ægte hollandaisesauce og kom også til at mestre bearnaisen. Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Karin Brinks Melbye havde håbet på et længere liv, men de dage, hun fik, ville hun bruge. Hun underviste, skrev og fordybede sig i keramik. Nogle af resultaterne delte hun på Instagram, hvor 8000 fulgte hende. De sidste syv uger boede hun og ægtefællen på Hospice Vangen i Nørresundby. En af de ansatte genkendte den nordjyske “Masterchef”-stjerne, og sådan gik det til, at Karin Brinks Melbye holdt et pastakursus på hospice.</p><p>Karin Brinks Melbye nød at lægge planer. Hun gik i haven og plukkede de lammeører, der skulle bruges til kransen på kisten, fandt en urne og udså sig det sted i kvædelunden ved Dronninglund Kirke, hvor urnen skulle sættes ned. Hun ville prøve at gøre det tunge lidt lettere for ægtefællen.&nbsp;</p><p>Man kan sagtens plante tulipanløg i november. Det vidste Karin Brinks Melbye naturligvis, så hun havde fyldt en kurv med løg, der stod ved kirkedøren, da hun blev bisat i november 2025. Ved kurven stod en håndskreven opfordring til at tage et løg og sætte det i jorden. &nbsp;På kortet havde hun skrevet: “Lysere stunder venter forude.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”07b8ba5a-3ffc-45d1-ab71-da401ebff3a0″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Karin Brinks Melbye havde skrevet en hilsen og sat tulipanløg frem til dem, som deltog i bisættelsen i Dronninglund Kirke.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-01/20260119-115640-2.jpg?itok=RTLbWSf0″ width=”944″ height=”1259″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Karin Brinks Melbye havde skrevet en hilsen og sat tulipanløg frem til dem, som deltog i bisættelsen i Dronninglund Kirke. Foto: Privat Foto </figcaption> </figure> </div> </div> </div>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar – 6,32 milliarder kroner – i erstatning fra Harvard University.</p><p>Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.</p><p>- Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.</p><p>Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar – knap 1,3 milliarder kroner – fra det prestigefyldte universitet.</p><p>Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.</p><p>Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.</p><p>- Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret det mislykkede New York Times med en masse “sludder”. Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.</p><p>Den seneste udvikling i sagen fandt sted i slutningen af januar under World Economic Forum i Schweiz, siger fire personer med kendskab til sagen til The New York Times.</p><p>Her mødtes Trump ifølge kilderne med forretningsmanden Stephen A. Schwarzman, der har spillet en rolle i forhandlingerne mellem Harvard og Det Hvide Hus.</p><p>I sidste uge talte de to sammen.</p><p>Trump skal her have gjort det klart, at han ikke længere ville gøre kravet om 200 millioner dollar fra universitetet gældende, hvis det til gengæld ville sikre en aftale mellem de to parter.</p><p>Men det afviser Trump altså.</p><p>Den amerikanske regering besluttede i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar – svarende til 14,1 milliarder kroner – i føderal støtte til Harvard.</p><p>I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.</p><p>En dommer har desuden blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.</p><p>Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagerne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Onsdag bliver en skæbnestund for den danske klimapolitik, hvor opnåelsen af klimamålet for 2030 kan blive væsentligt besværet.</p><p>Her er der deadline for ansøgninger til den milliardstore støtte til at etablere CO2-fangst og lagring, der efter planen skal reducere 3,2 millioner ton CO2 i 2030.</p><p>Men op til fristen har ni ud af ti potentielle bydere trukket deres ansøgning.</p><p>Kun cementfabrikken Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, er officielt tilbage i ræset – og det er langt fra sikkert, at de kan levere alle de ønskede reduktioner.</p><p>Det får både politikere og eksperter til at imødese onsdagen med nervøsitet.</p><p>- Det er altafgørende for Danmarks klimapolitik og vores klimamål, at CO2-fangst og lagring bliver en succes, siger Frederik Bloch Münster, klimaordfører for Det Konservative Folkeparti.</p><p>Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en absolut nøglerolle i den danske omstilling.</p><p>Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.</p><p>Her har Folketinget afsat over 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.</p><p>Det er dog stadig en ny og uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.</p><p>Dét har været en central forhindring for mange bydere, forklarer Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito.</p><p>Samtidig har regeringen og en bred kreds af partier indrettet udbudsbetingelserne således, at der falder store bøder, hvis ikke byderne leverer de påkrævede CO2-reduktioner i 2030.</p><p>Det er gjort for at sikre, at de lovede reduktioner rent faktisk sker til tiden, så klimamålet på 70 procents reduktion i 2030 kan overholdes.</p><p>Men risikoen for bøder har også været et problem for særligt de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der har affaldsforbrændingerne.</p><p>- Små forsinkelser kan være rigtig dyre, og det er stadig en ny teknologi, der skal implementeres. Mange af de kommunalt ejede forsyningsselskaber har haft svært ved at se sig selv tage den risiko på nuværende tidspunkt, siger Tobias Johan Sørensen.</p><p>I Folketingets klimapolitiske aftaler er det en forudsætning for klimamålet i 2030, at udbuddet leverer 3,2 millioner ton CO2-reduktion.</p><p>Men det kan vise sig svært, hvis det kun er Aalborg Portland, der byder. Her kan man muligvis reducere med op til 1,7 millioner ton CO2 i 2030, og planen fra myndighedernes side er, at der skulle være flere vindere af støtten.</p><p>I SF håber man, at regeringen arbejder på en plan b, hvis udbuddet ikke lykkes som håbet.</p><p>Men klimaordfører Signe Munk erkender også, at der skal ledes efter fejl i processen.</p><p>- Jeg synes helt åbenlyst, at der er behov for en grundig evaluering af den her budrunde, siger hun.</p><p>Det bør særligt undersøges, hvordan man kan få affaldsforbrændingerne i spil alligevel, siger hun.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tabuet om overgangsalderen er de seneste år brudt af kvinder, der i medierne har fortalt om hedeture, søvnløse nætter og tørre slimhinder.</p><p>Mange har også delt deres oplevelse af mødet med læger, der ikke vil udskrive hormoner.</p><p>Fremover bliver der nye retningslinjer fra en ekspertgruppe at læne sig opad.</p><p>De fastslår, at der er god evidens for, at hormonbehandling er den mest effektive lindring af blandt andet hedestigninger og svedeture.</p><p>- Vores overordnede konklusion er, at hormonbehandling er et effektivt tilbud til raske kvinder, som ønsker behandling af gener i overgangsalderen, siger Anette Tønnes Pedersen, der er leder af ekspertgruppen i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.</p><p>Hun deler oplevelsen af, at der er kvinder, som ikke har fået den rådgivning om hormonbehandling, som de har haft behov for.</p><p>- Måske fordi der er læger, der har manglet viden. Nu får de opdaterede guidelines, der bygger på de nyeste videnskabelige studier inden for hormonbehandling.</p><p>- Det vil klæde lægerne på til at give en bedre rådgivning, så den enkelte kvinde får mulighed for at træffe den beslutning, der er den rigtige for hende, siger Anette Tønnes Pedersen.</p><p>Det var et stort amerikansk forskningsstudie fra 2002, der viste en signifikant forhøjet risiko for brystkræft og blodpropper ved brug af hormoner. Det fik efterfølgende forbruget til at dykke i den vestlige verden.</p><p>Også i Danmark. Her faldt andelen af kvinder mellem 45 og 64 år i behandling fra cirka 20 procent i 1999 til under 4 procent gennem 00’erne.</p><p>Brystkræft er fortsat en risiko ved hormonbehandling, hvis de tages i mere end fem år efter 50-årsalderen, fastslår retningslinjerne. Men ikke i samme omfang som tidligere antaget.</p><p>I løbet af et liv har kvinder således generelt en risiko på 10 procent for at få brystkræft. Anvender de hormoner i mere end fem år efter 50-årsalderen, stiger risikoen til mellem 11 og 12 procent.</p><p>- Det er vigtigt, at kvinder ved, at den risiko, man i forvejen har, stiger.</p><p>- Men der er ikke tale om en høj stigning i den samlede livsstilsrisiko, siger Anette Tønnes Pedersen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Når retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby indledes ved Oslo tingrett tirsdag, er det på et bagtæppe af belastende historier om det norske kongehus.</p><p>Senest i rækken er nyheden om, at Marius Borg Høiby mandag blev varetægtsfængslet.</p><p>Ønsket om varetægtsfængsling fra norsk politi skyldes ifølge det norske medie NRK nogle nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse, der skal være begået i den forgangne weekend.</p><p>Han blev anholdt søndag aften, og mandag eftermiddag besluttede en dommer, at han skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.</p><p>Oslo tingrett, som svarer til en dansk byret, har afsat 18 retsdage til at behandle sagen mod Marius Borg Høiby, der er tiltalt for 38 lovovertrædelser. Blandt dem er fire voldtægter, vold og trusler.</p><p>Han nægter sig skyldig i de mest alvorlige forhold, men har erkendt sig skyldig i vold mod en tidligere samlever og transport af cannabis.</p><p>Sagen i Oslo tingrett ventes at blive et større tilløbsstykke. Omkring 200 journalister fra næsten 50 redaktioner – både norske og udenlandske – er akkrediteret til retssagen.</p><p>En, der til gengæld ikke kommer til at være der, er Marius Borg Høibys mor. NTB skrev i sidste uge, at hun er på en privat rejse.</p><p>Netop kronprinsessen er også blevet ramt af belastende oplysninger, kort inden retssagen.</p><p>Fredag kom det frem, at Mette-Marit nævnes hundredvis af gange i de såkaldte Epstein-dokumenter.</p><p>Jeffrey Epstein er en afdød rigmand og dømt seksualforbryder, og det amerikanske justitsministerium har de seneste måneder løbende offentliggjort dokumenter relateret til ham.</p><p>Det er blandt andet kommet frem, at Mette-Marit i 2014 boede i Epsteins hus i den amerikanske delstat Florida sammen med en veninde.</p><p>Finansmanden døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.</p><p>Dokumenterne viser, at Mette-Marit havde omfattende kontakt med Epstein mellem 2011 og 2013. Altså flere år efter 2008, hvor han blev dømt for handel med mindreårige piger.</p><p>I en udtalelse fra det norske kongehus, som Ritzau modtog mandag, siger Mette-Marit blandt andet, at hun må tage ansvar for, at hun ikke hurtigt nok indså, hvilket slags menneske Epstein var.</p><p>- Det beklager jeg dybt, og det er et ansvar, jeg må tage på mig. Jeg udviste dårlig dømmekraft, og jeg angrer, at jeg overhovedet havde kontakt med Epstein. Det er slet og ret forkert.</p><p>- Jeg ønsker at udtrykke min dybeste sympati og solidaritet med ofrene for de overgreb, som Jeffrey Epstein begik.</p><p>Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, har desuden udtalt, at kronprinsessen har udvist dårlig dømmekraft.</p><p>/ritzau/</p>