Det russiske militær opfører sig mere aggressivt – også i Danmarks nærområde omkring Østersøen.Derfor er det vigtigere end nogensinde, at Danmark kan arbejde godt sammen med Sverige og Norge.Sådan lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov (S), inden han mandag mødes med forsvarsministrene fra Norge og Sverige i Malmø. Det er Bjørn Arild Gram fra det norske Senterparti og Peter Hultqvist fra de svenske socialdemokrater.- I Norden har vi et tæt og stærkt forsvarssamarbejde. Det er nødvendigt, da vi lever i en usikker tid, hvor vi helt grundlæggende ikke kan føle os sikre som følge af Ruslands aggressive adfærd, siger ministeren i en pressemeddelelse.I meddelelsen peger Forsvarsministeriet på, at Rusland igennem en længere periode har oprustet markant i området ved Østersøen. Især de seneste fem år.Danmark har et særligt ansvar for sikkerheden i regionen, lyder det videre.- Det ansvar skal vi løfte sammen med vores samarbejdspartnere, for det forhøjede spændingsniveau i regionen vil også påvirke de nordiske lande, skriver ministeriet blandt andet.Så sent som i april i år blev den russiske ambassadør i Danmark kaldt til møde i Udenrigsministeriet, efter at russiske kampfly havde krænket dansk luftrum omkring Bornholm. Det samme skete i juni sidste år.I april i år krænkede russiske fly også svensk luftrum kortvarigt.- Vi skal stå sammen med vores naboer om vores fælles værdier og sikkerhed, siger Morten Bødskov i pressemeddelelsen.Når fly krænker dansk luftrum sender Forsvaret sit afvisningsberedskab afsted. Langt de fleste gange til Østersøen.Afvisningsberedskabet har allerede været på vingerne 22 gange frem til og med april i år. Flyene i afvisningsberedskabet blevet sendt af sted 30 gange i alt sidste år./ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udelukker forhandlinger med Rusland, hvis russerne beslutter sig for at holde folkeafstemninger i besatte områder i Ukraine om indlemmelse i Rusland.Det siger Zelenskyj søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.- Hvis besættelsesmagten fortsætter kursen med pseudofolkeafstemninger, vil den lukke for sin egen chance for samtaler med Ukraine og den frie verden, som den russiske side helt klart vil få behov for på et tidspunkt, siger præsidenten.Russiske styrker og deres allierede i form af separatister har besat store områder i Ukraines østlige Donbas-region og i den sydlige del af landet.Flere af stederne overvejer besættelsesmagten at holde folkeafstemninger om områdernes fremtidige tilhørsforhold.- Vores holdning er, som den altid har været. Vi kommer ikke til at give noget væk, som er vores, siger Zelenskyj.Siden russiske styrker indledte invasionen af Ukraine i slutningen af februar, har repræsentanter for de to lande holdt flere samtaler.Men samtalerne har ikke ført til konkrete resultater, som kunne påvirke krigens gang, og siden slutningen af marts har der ikke været møder mellem de to lande.Da Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim, som var del af Ukraine, skete det på baggrund af en folkeafstemning blandt indbyggerne, om hvorvidt Krim skulle indlemmes i Rusland.Ifølge Ukraine samt en lang række vestlige lande var folkeafstemningen ulovlig. EU og USA indførte efterfølgende sanktioner mod Rusland.I Kherson i det sydlige Ukraine, som russiske styrker har besat store dele af, har magthaverne talt om at holde en folkeafstemning om at slutte sig til Rusland i løbet af de kommende uger eller måneder.De to østukrainske områder Donetsk og Luhansk erklærede sig i 2014 for uafhængige fra Ukraine. Det skete efter folkeafstemninger, som af Ukraine blev fordømt som en “kriminel farce”. Også vestlige lande fordømte afstemningerne.Få dage før Ruslands invasion af Ukraine 24. februar anerkendte Rusland formelt de to udbryderrepublikker som uafhængige./ritzau/

Våbenhvilen mellem den militante gruppe Islamisk Jihad i Gaza og Israel ser tidligt mandag ud til at holde.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Dermed skaber det håb om, at den tre dage lange konflikt, der indtil videre ifølge myndighederne i Gaza har kostet mindst 44 palæstinensere livet, er slut.Aftalen, der trådte i kraft søndag klokken 23.30 lokal tid, skal stoppe de værste kampe, siden en 11 dage lang konflikt sidste år ødelagde store dele af det vestlige Gaza.Ingen af parterne har natten til mandag meldt om store brud på aftalen. Heller ikke selv om en række raketangreb fandt sted kort inden starttidspunktet. Det fik sirener til at hyle i den sydlige del af Israel, både før og efter aftalens start.I en udtalelse tre minutter efter starttidspunktet lød det fra den israelske her, at “som svar på raketter affyret mod israelsk territorium, er militæret netop i færd med at ramme en bred række af mål” tilhørende Islamisk Jihad i Gaza.I en tilhørende udtalelse slog den israelske hær fast, at de “sidste” angreb fandt sted klokken 23.25.Egypten har mæglet under forhandlingerne af våbenhvilen.Præsident i USA Joe Biden har takket den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisi for den indsats. Biden har ligeledes opfordret til en undersøgelse af de civile tab, som præsidenten kalder en “tragedie”. I alt har 15 børn mistet livet, skriver APF.Biden har ikke ytret sig om, hvor ansvaret for konflikten ifølge USA ligger.I en udtalelse fra FN’s specialkoordinator for fredsprocessen i Mellemøsten, Tor Wennesland, lyder det, at “situationen stadigvæk er meget sårbar”.- Jeg opfordrer alle parter til at overholde våbenhvilen, skriver Wennesland, ifølge det norske nyhedsbureau NTB på Twitter.Wennesland, der er nordmand, har arbejdet tæt sammen med Egypten i forbindelse med tilblivelsen af våbenhvilen.Den ulmende konflikt er blusset op, efter at Israel fredag gennemførte et luftangreb rettet mod Islamisk Jihad i Gaza. Her omkom Tayseer al-Jabari, der var en af flere ledere i gruppen.Det israelske militær hævder, at gruppen var ved at forberede et angreb mod Israel, og at militæret blev nødt til at sætte ind med et forebyggende angreb mod gruppen.Til gengæld affyrede Islamisk Jihad raketter tilbage mod byer i Israel, heriblandt Tel Aviv./ritzau/

80.000 turister er strandet på feriedestinationen Sanya i Kina på grund af coronanedlukning. Byen ligger på øen Hainan.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Sanya er i internationale medier også kendt som “Kinas Hawaii” på grund af gode forhold for surfing og hvide sandstrande.Lørdag aflyste myndighederne alle tog og fly til og fra Sanya ifølge BBC. Det skete dagen efter, at 263 positive tilfælde af coronavirus var bekræftet.Rejsende skal nu fremvise fem negative test på syv dage, inden de får lov til at forlade turistdestinationen. Hoteller i byen er blevet bedt om at give turister 50 procent rabat på overnatninger, indtil restriktionerne bliver lettet igen.Kina holder som det eneste land i verden stadigvæk fast i en politik om nul procent corona. Det leder til lange isoleringer af indbyggere og omfattende nedlukninger.Landets grænser har samtidig stort set været lukket siden starten af 2020. Det har sat sit præg på turismen i landet.Sanya er ikke den eneste by på øen Hainan, der er ramt af nedlukninger. Det skriver mediet Bloomberg.Udbruddet på den populære ferieø kommer samtidig med højsæsonen for turister. Nedlukningen har dermed flere steder lukket for muligheden for at besøge øens mange karaokebarer, pubber og spafaciliteter.Supermarkeder og apoteker er stadigvæk åbne.Hainan er ikke det eneste sted i Kina, som de seneste måneder er blevet lukket ned. Også i en forstad til Wuhan, byen i det centrale Kina, hvor de første tilfælde af coronavirus blev registreret, blev der i sidste måned genindført nedlukning.Den rammer i alt én million mennesker og er forårsaget af blot fire smittetilfælde, skriver BBC.I juni kunne 25 millioner indbyggere i Shanghai vinke farvel til to måneders nedlukning i storbyen i det østlige Kina./ritzau/

For første gang nogensinde blev en venstreorienteret præsident søndag taget i ed i det sydamerikanske land Colombia.Det skete i hovedstaden Bogotá foran store menneskemængder.Den nye præsident er den 62-årige, tidligere guerillasoldat Gustavo Petro. Han sikrede sig posten ved præsidentvalget i juni.- Jeg sværger i Guds navn, og jeg lover folket, at jeg trofast vil håndhæve forfatningen og Colombias love, siger han søndag i hovedstaden.De mange begejstrede vælgere, der søndag var mødt op i Bogotá, håber, at den nye præsident kan gennemføre nogle af de ambitiøse sociale og økonomiske reformer, som han har lagt op til.De skal forhåbentlig være med til at begrænse vold og ulighed i landet.- Jeg troede ikke, at jeg nogensinde ville opleve det her, sagde den 56-årige vælger Nelson Molina tidligere søndag om at få en venstreorienteret leder.- Jeg ved godt, at det ikke kommer til at ændre sig fra den ene dag til den anden. Det her er begyndelsen, siger Nelson Molina.Den nye præsident, der også er tidligere senator og borgmester, har sagt, at hans førsteprioritet bliver at bekæmpe sult i landet. Næsten halvdelen af Colombias 50 millioner borgere lever i en eller anden grad med sult.Den nye præsident har blandt andet også sagt, at han ønsker at genåbne diplomatiske forhandlinger med nabolandet Venezuela.Ved præsidentvalget i juni sejrede Petro over Rodolfo Hernandez.77-årige Hernandez havde fokuseret det meste af sin indsats på at føre kampagne på sociale medier og kaldt sig selv “kongen af TikTok”.Under valgkampen aflyste han flere gange interviews med store medier. De sidste ti dage inden valgdagen blev han knap nok set offentligt.Gustavo Petro overtager præsidentposten fra den konservative Iván Duque. 46-årige Duque var colombiansk præsident fra 2018 til 2022./ritzau/Reuters

Efter lang tids hårde forhandlinger sikrede USA’s præsident, Joe Biden, sig søndag aften dansk tid en stor politisk sejr.Det lykkedes ham således at få en omfattende økonomisk plan stemt igennem i Senatet – det ene af Kongressens to kamre.Lovforslaget menes at have en værdi af cirka 430 milliarder dollar. Det svarer til over 3100 milliarder kroner. Den ambitiøse pakke skal blandt andet være med til at bekæmpe klimaforandringer og sænke medicinpriser.Det har været en lang og sej kamp for Biden at få planen stemt igennem. Og det lykkedes da også kun med den mindst mulige margin.50 af Senatets 100 senatorer stemte således for, mens de andre 50 stemte imod. Dermed lå den afgørende stemme hos Bidens demokratiske vicepræsident, Kamala Harris, der som ventet stemte for.Afstemningen fandt sted efter en maratondebat. Den kom i kølvandet på cirka halvandet års forhandlinger.- Jeg stillede op til præsidentvalget og lovede at få regeringen til at arbejde for lønmodtagerfamilier, og det er, hvad dette lovforslag gør, siger præsident Joe Biden i en erklæring.Han erkender, at ikke alle er tilfredse med det endelige resultat.- Det krævede mange kompromisser. Det gør det næsten altid, når der skal tages vigtige beslutninger, tilføjer Biden.Næste skridt for lovforslaget er en afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus. Her har Demokraterne størstedelen af de 435 pladser, og dermed ventes lovforslaget også her at blive stemt igennem.Afstemningen i Repræsentanternes Hus finder formentlig sted fredag.Senatets ja søndag bliver af amerikanske medier betegnet som værende vigtigt for præsident Biden. Særligt fordi der i efteråret er midtvejsvalg.Også hos Dansk Industri bruges der store ord om Bidens plan.- Biden er snublende tæt på den største investering i klima i USA’s historie. Det er et uvurderligt signal for de danske virksomheder med store grønne interesser i USA, siger Louis Funder, der er Dansk Industris USA-chef.- Selv om aftalen er mindre end det brød, der blev slået op for over et år siden, så skal man ikke underkende signalet i, at det føderale USA bliver en endnu stærkere “driver” for grønne investeringer i USA, siger han./ritzau/Reuters

Venstre vil mandag præsentere et boligudspil, hvor førstegangskøbere af en ejerbolig skal kunne få et skattefradrag gennem en opsparing, der er øremærket til boligkøb.Det skriver Berlingske.Fradragsværdien skal være på 20 procent, og alle skal kunne indbetale 50.000 kroner om året i fem år. Med opsparingen kan et par over fem år sammen opspare 500.000 kroner og få en skattegevinst på 100.000 kroner.Ud over det vil Venstre bruge 100 millioner kroner om året til at udvide antallet af ejerboliger med 122.000 over de næste ti år. Det skal blandt andet ske ved at belønne kommuner, hvor der bliver bygget flest nye ejerboliger, og hvor sagsbehandlingstiden er kortest.Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, anerkender, at det er vigtigt, at man politisk sikrer lejeboliger til dem, der ikke har råd til en ejerbolig.Han peger i Berlingske samtidig på, at antallet af andels- og lejeboliger har overhalet antallet af ejerboliger, selv om mange ønsker at bo i en ejerbolig.Ellemann-Jensen henviser til en rapport fra Nordea Kredit lavet i 2019. Her siger syv ud af ti af de cirka 1000 deltagere, at de helst ville bo i en ejerbolig.- Jeg har selv boet i flere lejelejligheder. Men den der følelse i maven, da jeg første gang slog min græsplæne – da det pludselig var mig selv og min familie, jeg sparede op til frem for at betale til en udlejer, den glæde ønsker jeg, at flere skal opleve, siger han til Berlingske.Folk, der bor i andelsboliger, vil også kunne benytte fradraget, fordi en andelsbolig ikke er kategoriseret som en ejerbolig.Venstre regner med, at opsparingen for førstegangskøbere vil blive brugt af cirka 50.000 borgere om året og dermed koste i omegnen af en milliard kroner årligt. Dertil kommer de 100 millioner i belønning til kommunerne.De to dele vil altså tilsammen koste 1,1 milliarder kroner om året.I boligudspillet kommer Venstre ikke med et bud, hvordan forslaget skal finansieres. Partiet fortæller, at det vil fremlægge dets samlede 2030-plan for dansk økonomi i løbet af efteråret. Formanden løfter dog sløret for, hvor nogle af pengene til boligudspillet skal komme fra.Han fortæller, at partiet vil inden længe fremlægge et forslag til en større reform af jobcentrene og den kommunale beskæftigelsesindsats.Forslaget om at give førstegangskøbere et skattefradrag møder opbakning fra både De Konservative og Dansk Folkeparti.- Vi er store tilhængere af både skattelettelser og flere ejerboliger, skriver De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen i en besked til Berlingske. Partiet vil dog hellere lettelser på boligskatter og skatter generelt.Regeringen ser ikke positivt på forslaget. Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) mener, at Venstre fejler “fundamentalt” i forhold til at løse boligproblemerne i de største byer.Forslaget vil få priserne til at stige i de største byer og affolke dem, fordi folk med normale indkomster ikke har råd til at bo i dem, siger ministeren til Berlingske.Han savner desuden konkrete idéer til, hvordan kommunerne skal øge antallet af ejerboliger./ritzau/

Det handler om fortrængning, der er ment som beskyttelse. De voksne vil hindre børnene adgang til viden om grusomhederne under Anden Verdenskrig. Dette – og følgerne deraf – er det ene af de to store temaer i Annegret Friedrichsens meget nærværende roman ”Astrids somre”, der er levende og sansemættet skrevet. Den tavshed, som de voksne omgiver krigen med, har imidlertid sprækker. Virkeligheden, som børnene skal frelses fra, sniger sig alligevel ind på dem. Og vi kommer tæt på den ensomhed, som det skjulte, men alligevel tilstedeværende bevirker for hovedpersonen Astrids vedkommende. I det hele taget kommer vi tæt på konsekvensen af krigstraumerne og deres forpestning af fortiden. Et smertelig og bevægende indslag i den direkte krigsrelaterede del af handlingen er historien om Astrids farfar, der ikke ville kæmpe mod andre – og slet ikke kæmpe for nazisterne. Han blev indkaldt og vendte ikke tilbage, hvad der påførte hans enke et mentalt sår, som aldrig blev lægt. Ganske vist blev hun gift igen. Men hendes tanker blev tydeligvis ved med at være hos den faldne. Krigssorgen præger også Astrids far. For det meste skjuler han det, og han er en sjov og varm mand, håndværksmaler og fritidskunstner, en god far. Men indimellem lukker mørket sig om ham, og hans temperament eksploderer. Romanens andet store tema forholder sig til at vokse op i en sammenhæng med to sprog og to kulturer. Romanen foregår i Sydslesvig i 1960´erne. Astrids mor er tysk, mens hendes far er dansk og aktiv i det danske mindretal. En grundoplevelse hos Astrid er denne: ”I Danmark er jeg ikke rigtig dansk, i Tyskland ikke rigtig tysk”. Forfatteren, der har skrevet romanen på baggrund af sin egen opvækst i Sydslesvig, er mag. art. i litteraturvidenskab og ph.d. i tysk litteratur. Hun er bosat i København. Astrid er et af de sydslesvigske børn, der tilbragte sommerferierne i Danmark. Hun er hos en hjertevarm gårdejerfamilie helt oppe ved Limfjorden. Første gang hun rejste derop, var hun endnu ikke begyndt i skolen. Bortset fra enkelte anfald af hjemvé – samt nogle livsfarlige hændelser – har hun det glimrende i de fremmede omgivelser. Men nationale modsætningsforhold findes andre steder end i Sydslesvig. Brutalt erfarer hun, at endnu i 60´erne betragtes tyskere af nogle som uvelkomne i Danmark. Den lille pige behandles indimellem, som om hun er medskyldig i den tyske fortid. Den har hun det også selv dårligt med – efterhånden som vidnesbyrdene om den slipper fri af fortrængningerne. Hun føler sig skamfuld på Tysklands vegne. Ved romanens slutning er Astrid blevet voksen, har forladt Sydslesvig og er blevet universitetsstuderende i København. I det centrale sidste afsnit – skrevet med fin psykologisk forståelse – er hun på besøg i barndomshjemmet sammen med sin kæreste. Han ved intet om alt det, der skal ties om i forbindelse med krigen, og han stiller da også et ”forkert” spørgsmål – som imidlertid netop er det ”rigtige”. Da han spørger Astrids far, om det var ved Stalingrad, hans far faldt, bliver hun så forskrækket, at hun et øjeblik – i en slags nødværge – er fristet til at fortsætte den fortrængning, som hun selv har været et offer for. Men noget andet sker: Faderen begynder at fortælle om det, der i mange år ikke kunne tales om, det som det var umuligt blot at tænke på: fortidens lidelser. Endelig at tale er en forløsning og det første stykke vej ud af et traume. Romanen slutter med Astrids afmagt: hun griber ikke en lejlighed til at sige faderen tak for alt det, han har været for hende. Men trods afmagten slutter bogen i lyset. Annegret Friedrichsen. Astrids somre. 208 sider. 249,95 kroner. Hovedland.

Der er gået politik i Notre Dame lige siden branden i katedralen i påsken 2019 og præsident Emmanuel Macrons løfte om at genopbygge den inden for fem år. Iagttagere udtrykte dengang stor skepsis om, hvorvidt det kunne lade sig gøre, men dels blev der indsamlet 844 millioner euro til genopbygningen på rekordtid, og dels har hele projektet kørt på skinner, efter at en indledende intens debat hurtigt slog fast, at katedralen skulle opbygges fuldstændigt, som den stod før branden. Så hvad der oprindeligt lød som et håb, synes nu en reel mulighed. Stat og kirke er fælles om en succes, og staten er meget omhyggelig med at vise det gode samarbejde. Begge dele er tydeligt i tidsskriftet La Fabrique de Notre-Dame (på dansk omtrent: Varetagelsen af Notre Dame), hvis tredje nummer udkom i juli. Magasinet så dagens lys i januar 2021, og efter planen skal det følge restaureringsprocessen med halvårlige udgivelser frem til genåbningen af kirken i påsken 2024. Tidsskriftet udgives af det offentlige organ til genopbygningen af Notre Dame, som præsident Macron nedsatte umiddelbart efter branden, og hvis formand er den franske general Jean-Louis Georgelin. Det er en lækker publikation, der er elegant layoutet, og som rummer talrige enestående fotografier fra restaureringsarbejdet. En spændende artikel fra det seneste nummer handler om de arkæologiske udgravninger i kirkens kor dette forår, som har fremdraget cirka 400 middelalderlige begravelser samt rester af den korbue mellem alterparti og kirkeskib, der blev revet ned i det 18. århundrede. Men samtidig er det vigtigt for artiklens forfatter at fastslå, at den faglige begrundelse for udgravningerne er de jordbundsundersøgelser forud for opsætningen af et 100 meter højt og 600 tons tungt stillads, der skal bruges ved genopførelsen af kirkens spir. Det primære fokus er med andre ord på genopførelsen af en levende kirke, ikke blot på dens historiske sider. Afvejningen mellem det kirkelige og det museale er også tydelig fra en artikel om restaureringen af inventaret. Løsøret er for længst overdraget til undersøgelser på statslige institutioner som Louvre. Men som Antoine-Marie Préaut fra det franske kulturministerium understreger, så ”vender alt det, der har forladt Notre Dame, tilbage til Notre Dame, uanset om det skal udstilles eller ej”. Vægten ligger med andre ord igen på den daglige kirkelige brug og ikke på de museale aspekter. Ej heller behøver kirken at frygte statslig ran, sådan som det er sket flere gange og særligt under Den Franske Revolution. Flere indlæg omhandler decideret religiøse emner som den reorganisering af kirkens liturgiske rum i retning af et mere moderne, missionerende udtryk. Det sidste er ikke foregået uden indre sværdslag i det kirkelige miljø, som omtalt i Kristeligt Dagblad i december sidste år. Men de påtænkte ændringer har fået grønt lys fra de statslige råd, og som det fastslås med stor kraft i La Fabrique de Notre-Dame, så ”er og forbliver Notre Dame først og fremmest et sted for gudstjeneste”. For præsident Macron er færdigrestaureringen af katedralen et politisk prestigeprojekt, der meget vel kan gå hen og blive en væsentlig del af hans eftermæle. Det er vigtigt med respekten for den religiøse side af genopbygningen, fordi en strid med det kirkelige Frankrig vil kunne forsinke processen. Men endnu mere afgørende er det, at Notre Dame ikke bare er en kirke, men et sindbillede på fransk historie og identitet. At kunne samle hele nationen om at redde den vil tælle som en bedrift, ikke bare blandt franskmænd, men også i udlandet. Det er blandt andet det, som La Fabrique de Notre-Dame skal dokumentere. Men dertil kommer den økonomiske side af sagen, for med så mange indsamlede pengemidler gælder det om at sikre maksimal gennemskuelighed. Derfor gør La Fabrique de Notre-Dame meget ud af at opdatere budget og indtægter, regnskabsprincipper og statslige aktiviteter, hver gang det udkommer, for den primære målgruppe er de 340.000 individuelle donorer fra 140 lande, der ofte uden om de store overskrifter har givet af interesse og veneration. Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.

Til forskel fra tidligere optrapninger af volden mellem Israel og Gaza, betragter Hamas, den væbnede palæstinensiske bevægelse, der har haft magten i det lille kystområde siden 2007, de intense kampe fra sidelinjen. Denne gang er konflikten, som i løbet af weekenden har kostet 31 palæstinensere livet, indtil videre udelukkende mellem Israel og Gazas næststørste terrororganisation Islamisk Jihad. Og med mindre Hamas lader sig involvere i kampene, er der udsigt til, at den egyptisk mæglede våbenhvile, der trådte i kraft klokken 20 søndag aften lokal tid, kan holde. For både Israel og Islamisk Jihad har vist, at de kan ramme hinanden. Israel har dræbt flere højtstående medlemmer af terrorgruppens ledelse, og Islamisk Jihad har på blot tre dage affyret næsten 600 raketter mod en række israelske byer, heriblandt Jerusalem. Lige nu skal parterne beslutte, om de vil fortsætte og dermed risikere ugevis af voldelige sammenstød uden noget egentligt mål, eller om de respekterer Egyptens våbenhvile.  Men hvorfor opstod kampene til at begynde med, hvis der allerede efter få dage ikke er nogen synderlig vilje til at kæmpe videre? Og hvorfor har Hamas, der er mange gange stærkere end Islamisk Jihad ikke udvist solidaritet og taget del i kampen mod den fælles fjende?  Forholdet mellem Israel og Islamisk Jihad er til enhver tid meget anspændt. Islamisk Jihad er blandt de grupper, der konstant planlægger angreb mod Israel, enten fra Gaza eller fra Vestbredden. Og siden 1980’erne har Israel overvåget, arresteret og likvideret medlemmer af Islamisk Jihad med det mål at svække organisationens evner til at planlægge og udføre angreb.   For Israel var sidste uges arrestation af Bassam Saadi, Islamisk Jihads mangeårige leder i byen Jenin, netop designet til at svække terrororganisationens virke. Men for Islamisk Jihad var det en hændelse, man ikke kunne se gennem fingrene med. Især efter en videooptagelse af forløbet viste, hvordan israelske soldater slæbte den 61-årige leder hen over jorden under arrestationen. Fra det øjeblik var Islamisk Jihad nødt til at reagere.   Ifølge den israelske hærs talsmandskontor begyndte Islamisk Jihad at planlægge angreb fra Gaza mod Israel i dagene efter arrestationen af Bassam Saadi. I dagevis lukkede de israelske myndigheder veje omkring Gaza og skar drastisk ned på trafikken i området, fordi man forventede et angreb. Men i stedet for at vente på et angreb fra Islamisk Jihad påførte Israel terrororganisationen endnu et slag fredag, da man likviderede Tayseer al-Jaabari, Islamisk Jihads leder i den nordlige del af Gazastriben. Fra det øjeblik befandt de to parter sig i åben krig. Islamisk Jihad åbnede øjeblikkeligt for sit arsenal af raketter, og Israel rettede det ene angreb efter det andet mod Islamisk Jihads ledere og infrastruktur i Gaza.  At Hamas, der selv har udkæmpet en række krige mod Israel, har holdt sig i ro denne gang, er ikke nogen overraskelse. Hamas ønsker ikke at blive suget ind i en konflikt på en konkurrerende organisations betingelser. Selvom Israel er fælles fjende for Hamas og Islamisk Jihad, er Hamas meget påpasselig med at tildele Islamisk Jihad unødvendige point eller pr-sejre. Hamas har analyseret de seneste dages optrapning af volden, og forstår, at der er tale om endnu et kapitel i den mangeårige kamp mellem Israel og Islamisk Jihad. For Hamas vil det kun give mening at træde ind på scenen, hvis volden spreder sig til Vestbreddens byer, og især hvis det kommer til kampe ved al-Aksa Moskeen i Jerusalems gamle bydel. I det tilfælde er Hamas nødt til at vise sig som den organisation, der værner om alle palæstinensere. Men så længe kampen i bund og grund handler om arrestationen af en Islamisk Jihad-leder i Jenin og likvideringen af en anden leder i Gaza, er det vigtigt for Hamas at få afsluttet sammenstødene, inden de eskalerer yderligere. Med mindre en uventet og dramatisk optrapning finder sted i løbet af det kommende døgns tid, vil både Israel og Islamisk Jihad også kunne takke Egypten for den våbenhvile, der gav begge parter muligheden for at stoppe, inden situationen blev for kaotisk.