Tirsdag aften er priserne ved årets Danish Music Awards (DMA) Jazz blevet uddelt på spillestedet Vega i København.Aftenens vindere af hovedprisen, Årets Jazzudgivelse, blev gruppen Selvhenter, der vandt med albummet “Mesmerizer”.DMA Jazz er en årlige prisfest, som arrangeres af JazzDanmark. Den hylder den danske jazzscene og sætter fokus på det forgangne års danske jazzudgivelser.Det er et særligt akademi, der nominerer og beslutter vinderen af de priser, som er på spil. Akademiet skifter hvert år og består af 13 fagrelevante personer fra Danmark og udlandet.På scenen i Vega var det tidligere statsminister og jazzelsker Poul Nyrup Rasmussen, som kunne præsentere aftenens hovedpris.Selvhenter skulle således på scenen igen – denne gang ikke for at optræde, som gruppen havde gjort tidligere på aftenen, men som vindere af prisen Årets Jazzudgivelse.Efter næsten et årtis stilhed, vendte Selvhenter tilbage i juni med albummet “Mesmerizer”, som er deres første album siden “Motion of Large Bodies” fra 2014, der cementerede dem som navn i dansk eksperimenterende musik.Selvhenter består af Maria Bertel, Anja Jacobsen, Maria Diekmann, Jaleh Negari og Sonja LaBianca.Karen Mukupa styrede slagets gang som vært for showet, hvor der skulle uddeles i alt 10 priser.Aftenens første pris gik til Marcela Lucatelli, Anders Vestergaard og Lars Bech Pilgaards “Necromancy” for Årets Vokaljazzudgivelse, der viser, at vokaljazz ikke nødvendigvis hører til den bløde ende af spektret.Årets Nye Jazznavn gik til Nana Rashid, som har taget både anmeldere og publikum med storm i løbet af 2023 og spås en stor fremtid. Hun kom senere tilbage på scenen for at optræde.Blandt aftenens øvrige optrædende i Vega var også et sandt koryfæ at finde i skikkelse af sangerinden Daimi akkompagneret af Louisiana Jazzband.Daimis karriere strækker sig tilbage til starten 1960’erne. Hun er særligt kendt for hits som “Chug-A-Lug” og “Jeg er sgu min egen”.I mere end 20 år har hun sunget med Louisiana Jazzband. Sammen satte de musikalsk punktum for aftenens prisuddeling./ritzau/

Den amerikanske præsident, Joe Biden, er ikke sikker på, at han ville stille op til genvalg, hvis ikke modkandidaten var hans forgænger på posten, Donald Trump.Det siger han ved et vælgermøde i Boston i delstaten Massachusetts tirsdag.- Hvis Trump ikke stillede op, er jeg ikke sikker på, at jeg ville stille op, siger Biden.- Vi kan ikke lade ham vinde.Præsidentvalget skal afholdes 5. november 2024.Trods svage meningsmålinger og spørgsmål om Bidens alder, har den demokratiske præsident fastholdt, at han går efter endnu en periode i Det Hvide Hus.Den 77-årige Trump ligger i front blandt de republikanske kandidater, men der er også bekymringer for, om han måske er for gammel.Desuden er han midt i en række retssager, som kan koste ham fængsel, hvis han kendes skyldig i for eksempel valgsvindel eller i uansvarlig omgang med klassificerede dokumenter.Både den demokratiske og republikanske præsidentkandidat skal officielt først udpeges efter primærvalgene næste år.Det er her, hvor de enkelte delstater skal beslutte, hvem de vil pege på.Biden har reelt ikke nogen udfordrere, men flere forsøger at vippe Trump af pinden.Det gælder blandt andet Florida-guvernøren Ron DeSantis og den tidligere amerikanske FN-ambassadør Nikki Haley, som på det seneste har fået mere og mere opbakning.Haley appellerer særligt til de moderate dele af Det Republikanske Parti, som er imod Trump og ønsker sig tilbage til dagene før den bramfri forretningsmands politiske fremkomst.Hun slår dog næppe Trump i primærvalgene. Nylige meningsmålinger viser ellers, at hun ville klare sig bedre over for Biden end nogen anden republikansk kandidat./ritzau/

Flere af familierne til nogle af de gidsler, som Hamas har løsladt, udtrykker skuffelse over Israels regering efter tirsdagens møde med premierminister Benjamin Netanyahu.- Jeg vil ikke gå ind i detaljerne af det, der blev diskuteret på mødet, men hele denne optræden var grim, fornærmende og rodet, siger Dani Miran, hvis søn blev taget som gidsel 7. oktober sammen med omkring 240 andre.Mødet faldt, efter at kamphandlingerne i Gazastriben blev genoptaget fredag.Det skete efter en syv dage lang våbenhvile, hvor den militante palæstinensiske bevægelse løsladte over 100 gidsler i bytte for palæstinensiske fanger i israelske fængsler. 138 gidslers skæbne er stadig ukendt.- Jeg hørte historier, der knuste mit hjerte. Jeg hørte om tørst og sult, om fysisk og mental mishandling, siger Netanyahu selv.- Jeg hørte, og det gjorde I også, om seksuelle overgreb og tilfælde af brutal voldtægt ulig noget andet.Ifølge Miran har regeringens håndtering dog været en farce.- De siger, “vi har gjort dit, vi har gjort dat”. Sinwar er den, der har tilbageleveret vores folk, ikke dem, siger han med henvisning til Yahya Sinwar, Hamas’ leder i Gaza.- Det gør mig vred, at de siger, at de har dikteret tingene. De har ikke dikteret én eneste ting.Mødet havde til formål at give de løsladte gidsler en mulighed for at fortælle om deres oplevelser i fangenskab.En gruppe, der repræsenterer gidslernes familier, har efterfølgende udgivet en række af de løsladtes bemærkninger fra mødet.Af bemærkningerne fremgår det, at gidslerne fortalte om, hvordan de blev mishandlet af Hamas. Udtalelserne blev dog overskygget af de pårørendes frustration.- Det var et meget turbulent møde, mange folk råbte, siger Jennifer Master, hvis partner stadig er gidsel./ritzau/Reuters

Der begynder at tegne sig et billede af, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas udøvede seksuel vold mod kvinder under sit angreb på Israel 7. oktober.BBC har set og hørt vidnesbyrd om tilfælde af voldtægt, seksuel vold og lemlæstelse af kvinder.Blandt andet har mediet talt med mennesker, der har været involveret i at indsamle og identificere ligene af de dræbte ved angrebet på musikfestivalen Nova tæt på Gazastriben.Det israelske politi har ifølge BBC delt en video med journalister af et øjenvidne fra festivalen, som præcist har beskrevet massevoldtægt, lemlæstelse og henrettelse af et offer.Der advares om meget grafiske beskrivelser af seksuel vold herunder.I videoen fortæller øjenvidnet, en kvinde navngivet “Vidne S”, hvordan militante fra Hamas massevoldtog og lemlæstede en kvinde.Til slut skød en sidste mand hende i hovedet, mens han fortsatte med at voldtage hende.- Hun var i live. Hun blødte fra sin ryg. De skar hendes bryst af og smed det på gaden. De legede med det, fortæller øjenvidnet ifølge BBC.- Han penetrerede hende og skød hende i hovedet, før han fuldførte det. Han samlede ikke engang sine bukser op: han skyder og ejakulerer.Desuden tyder videooptagelser fra Hamas af nøgne og blodige kvinder under angrebet på, at de var ofre for seksuel vold fra deres angrebsmænd.Blot få ofre har overlevet sådanne angreb.Det har ikke været muligt at bekræfte påstandene. Men FN’s organisation for kvinder fordømte i sidste uge Hamas’ angreb og de “talrige beretninger om kønsbaserede grusomheder og seksuel vold under angrebene”.Den amerikanske præsident, Joe Biden, sagde også tirsdag, at Hamas gentagne gange voldtog og lemlæstede kvinder under angrebet.- Beretninger om kvinder, der blev voldtaget gentagne gange, lemlæstelsen af deres kroppe, mens de stadig var i live, af kvinders lig, der blev skændet, Hamas-terrorister, som forvolder kvinder og piger så meget lidelse som muligt og så dræber dem. Det er forfærdende, lød det fra Biden.I en udtalelse på beskedtjenesten Telegram har Hamas ifølge nyhedsbureauet Reuters taget afstand fra anklagerne og beskyldt dem for at være et forsøg på at dække over israelske krigsforbrydelser i Gazastriben./ritzau/

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tirsdag aflyst et videomøde med amerikanske senatorer.Det fortæller den demokratiske formand for Senatet, Chuck Schumer.- Zelenskyj kunne forresten ikke nå vores møde – der skete noget i sidste øjeblik, lyder det.Efter planen skulle Zelenskyj på mødet have opfordret USA til at fortsætte den militære støtte til Ukraines kamp mod Rusland.Der er voksende uenighed i den amerikanske Kongres om, hvorvidt og hvor meget USA fortsat skal støtte Ukraine.Krigen har foreløbig varet næsten to år og har været en omkostningsfuld affære for USA og andre Nato-lande, der har støttet Ukraine med våben, kampvogne og andet militært udstyr for milliardbeløb.Siden begyndelsen af oktober har Vestens øjne i høj grad også været rettet mod Israel og Gaza.Og som Israels nærmeste allierede har USA en særlig rolle i forhold til at støtte israelerne i deres kamp mod den militante bevægelse Hamas, der angreb Israel 7. oktober.Nogle politikere i Kongressen mener, at USA skal prioritere støtte til Israel, selv om embedsmænd fra det amerikanske forsvar har bekræftet, at det ene ikke udelukker det andet.Med andre ord har USA midler nok til både at hjælpe Israel og Ukraine.Men USA har ikke glemt Ukraine. Det forsikrede den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, under et besøg i november i Ukraines hovedstad, Kyiv.- Beskeden, som jeg giver dig i dag, er, at USA er med jer. Vi er med jer i det lange løb, sagde Austin direkte henvendt til Zelenskyj.Rusland har nu kontrol over cirka en femtedel af Ukraine./ritzau/AFP

Traileren til det længe ventede videospil “Grand Theft Auto VI” (GTA) har slået rekorden for flest afspilninger på YouTube i løbet af 24 timer, hvis man ikke medregner musikvideoer.Det skriver mediet TechCrunch.I løbet af blot 22 timer er traileren, der blev udgivet natten til tirsdag dansk tid, blevet afspillet 85 millioner gange. Den hidtidige rekord lød på 59,4 millioner afspilninger.Indehaveren af den rekord var youtuberen MrBeast, der udgiver videoer om velgørenhedsprojekter.Den sydkoreanske K-popgruppe BTS er indehaveren af rekorden for flest afspilninger på YouTube i løbet af 24 timer med sin musikvideo for sangen “Butter”, der blev vist 108 millioner gange på et døgn.Videospillet vil ifølge udvikleren Rockstar Games blive udgivet i 2025.”Grand Theft Auto VI” har været i støbeskeen i over et årti. Den sidste version i serien, “Grand Theft Auto V”, blev udgivet i 2013.”Grand Theft Auto V” har solgt omkring 190 millioner enheder ifølge Rockstar Games’ moderselskab, Take-Two Interactive.Det gør spillet til det bedst sælgende i USA i de seneste ti år – både målt på indtjening og solgte spil.Med den store succes er også fulgt kritik af spillet. Kritikere har beskyldt spilserien for at glorificere vold og opfordre spillerne til at opføre sig kriminelt.De beskyldninger har moderselskabet afvist.Spillet er præget af den amerikanske kultur for gangsterrap, og karakterne i “Grand Theft Auto V” sælger stoffer, slås, røver og kører hærgende i bil.I de tidligere spil har man også kunnet overfalde sexarbejdere og gå på stripklub.Det ser ud til, at man i den kommende udgave for første gang i spilseriens historie vil kunne spille som en kvindelig karakter./ritzau/

Jorden står ansigt til ansigt med en række kritiske punkter, der risikerer at udløse en dominoeffekt af uoprettelige katastrofer på tværs af planeten.Det viser en over 400 sider lang rapport fra mere end 200 forskere, der onsdag er blevet udgivet.Rapporten, hvis udgivelse falder sammen med klimatopmødet COP28, er den mest omfattende analyse af de såkaldte “tipping points”.Udtrykket bruges i klimasammenhænge til at beskrive, når et helt system ryger ud af balance på grund af klimaforandringerne. Det kan også beskrives som et vendepunkt.Mange af rapportens 26 vendepunkter såsom smeltende indlandsis skyldes den globale opvarmning.Men andre menneskelige aktiviteter som for eksempel rydningen af regnskoven i Amazonas kan også bidrage til et klimakollaps.Der er ifølge rapporten tegn på, at 5 af de 26 vendepunkter er ved at udfolde sig.Ifølge rapporten er nogle af systemerne endda allerede ved at ændre sig for bestandigt.Og når først det er for sent at rette op på et vendepunkt, kan den humanitære katastrofe, det fører med sig, distrahere fra at hindre andre systemer i at kollapse.Ifølge Tim Lenton, forsker ved Exeter Universitet og rapportens hovedforfatter, er vendepunkterne en “trussel af en størrelsesorden uden fortilfælde for menneskeheden”.Men der er også godt nyt i rapporten, som fremhæver en række positive vendepunkter.Det gælder blandt andet skiftet til elektriske biler, vedvarende energi og en mere plantebaseret kost. Det er alle tre tendenser, der muligvis kan bidrage til at afspore katastroferne.Forsker ved den amerikanske forskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution Sarah Das, som ikke har været involveret i rapporten, siger dog, at man ikke kan bestride videnskaben.- De risici, som følger med, hvis menneskeheden passerer disse grænser og bevæger sig ind i uudforsket territorium, er skrækkelige, og konsekvenserne for menneskeliv er rædselsvækkende./ritzau/AFP

Palæstinensere løsladt fra israelske fængsler hævder at være blevet udsat for vold, afsavn og radikalt forværrede forhold i fængslerne efter Hamas’ blodige angreb på Israel 7. oktober.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Ifølge den palæstinensiske organisation Fængsledes Klub, som løbende opgør antallet af fanger fra Vestbredden og Østjerusalem, er besøg fra Internationalt Røde Kors også stoppet.Internationalt Røde Kors har ikke kommenteret påstanden med henvisning til sine retningslinjer om fortrolighed.Fredag den 24. november begyndte en aftalt våbenhvile mellem Israel og Hamas.Parterne var i første omgang blevet enige om at holde fire dages pause i kampene, det blev dog forlænget ad to omgange og pausen endte med at vare syv dage, inden den ophørte fredag.I løbet af de syv dage blev 105 gidsler frigivet af Hamas, mens Israel til gengæld løslod 240 palæstinensere fra israelske fængsler.Den 36-årige Ramzi Abbasi fra Østjerusalem var blandt de frigivne palæstinensere. Han har siddet i et fængsel i Negev-ørkenen i Israel siden april, hvor han blev dømt for at opfordre til vold.- De slog os dag og nat, siger han.- Nogle indsatte havde brækkede arme eller ben efter 7. oktober og fik ingen behandling.Ramzi Abbasi kalder Ketziot-fængslet, hvor han var indsat, for “en kirkegård for de levende”, hvor de indsatte lever uden mad og rent tøj.AFP har flere gange kontaktet der israelske fængselsvæsen, men det har afvist at kommentere på anklagerne.Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International siger, at den har modtaget en beretning fra en palæstinenser fra Østjerusalem, som blev udsat for “alvorlige tæsk, som efterlod ham med blå mærker og tre brækkede ribben”.Den unavngivne fængselsindsatte sagde, at politiet beordrede de indsatte til at “lovprise Israel og forbande Hamas”. Men selv efter, de gjorde det, “stoppede tæsk og ydmygelse ikke”, har han forklaret.Indsatte fordømmer i et brev til Internationalt Røde Kors leveret fra et fængsel af en af de nyligt løsladte fanger den “hævn”, som de beskylder de israelske myndigheder for at have udført.I brevet hævdes det, at seks indsatte er døde i israelske fængsler, siden krigen brød ud.Ifølge det israelske fængselsvæsen er de døde indsatte blevet obduceret. Obduceringen har ifølge fængselsvæsenet vist, at de døde af helbredsproblemer, der ikke var relateret til forholdene under deres tilbageholdelse./ritzau/AFP

Medlemmer af de iranske sikkerhedsstyrker voldtog og brugte andre former for seksuel vold, da præstestyret i 2022 slog ned på en række regeringskritiske demonstrationer.Det viser en rapport fra Amnesty International.I rapporten dokumenterer menneskerettighedsorganisationen 45 tilfælde af voldtægt, massevoldtægt eller seksuel vold mod demonstranter.Sagerne fordeler sig over halvdelen af de iranske provinser, hvilket har skabt frygt for, at overtrædelserne er del af en bredere tendens.- Vores research blotlægger, hvordan efterretningsagenter i Iran brugte voldtægt og andre former for seksuel vold til at torturere, straffe og forvolde demonstranter, heriblandt børn ned til 12 år, varig fysisk og psykologisk skade, lyder det fra Amnestys generalsekretær, Agnès Callamard.Amnesty delte dokumentationen med iranske myndigheder 24. november. Men indtil videre er der ikke kommet noget svar.Demonstrationerne begyndte i september 2022, efter at den 22-årige kvindelige demonstrant Mahsa Amini døde i politiets varetægt.Ifølge hendes familie blev hun dræbt af et slag i hovedet. Det har myndighederne konsekvent afvist.Efter at demonstrationerne formåede at skabe irritation for Irans præstestyre, mistede den landsdækkende bevægelse momentum i slutningen af året.Det skete, i takt med at styret slog hårdt ned på demonstrationerne og ifølge rettighedsaktivister dræbte hundredvis. Flere tusind blev ifølge FN desuden anholdt.Ifølge Amnesty drejer 16 af de 45 hændelser i rapporten sig om voldtægt. Det er gået ud over seks kvinder, syv mænd, en 14-årig pige og to drenge på henholdsvis 16 og 17 år.Seks af dem blev massevoldtaget af op mod ti mandlige efterretningsagenter.Ifølge rapporten blev voldtægterne desuden udført med “træ- og metalknipler, glasflasker, vandslanger og/eller efterretningsagenternes seksuelle organer og fingre”.Vidnesbyrdene er indsamlet via interviews med ofrene og andre vidner./ritzau/AFP

2023 bliver det varmeste år nogensinde målt.Det bekræftes onsdag af EU’s klimatjeneste, Copernicus, efter en “ekstraordinær” november, der blev den sjette måned i træk med rekordhøje temperaturer.Sidste måned slog den hidtidige varmerekord for november og skubbede gennemsnittet for de globale temperaturer i 2023 til 1,46 grader over førindustriel tid.Ved begyndelsen af FN’s klimatopmøde COP28 i torsdags erklærede FN’s generalsekretær, António Guterres, også 2023 for det varmeste år nogensinde målt.2016 havde før rekorden som det varmeste år nogensinde målt.To dage i november var tilmed to grader varmere i forhold til før industrialiseringen, hvor man begyndte at brænde kul og olie af. Det er første gang nogensinde, at sådanne dage er blevet målt.Verdens ledere har forsøgt at bekæmpe klimaforandringerne med Parisaftalen, hvis mål er at begrænse stigningen af de globale temperaturer til under 2 – og helst ikke mere end 1,5 – grader i forhold til før industrialiseringen.En del af stigningen er allerede sket. I øjeblikket har Jorden kurs mod en stigning på op mod 2,9 grader i dette århundrede i forhold til 1800-tallet.- De ekstraordinære globale temperaturer i november, heriblandt to dage med temperaturer på to grader over det førindustrielle niveau, betyder, at 2023 er det varmeste år nogensinde målt, siger Samantha Burgess, chef for Copernicus.Desuden mener videnskabsfolk, at data fra iskerner, årringe i træer og lignende peger på, at 2023 bliver det varmeste år i over 100.000 år.Offentliggørelsen kommer på et tidspunkt, hvor forhandlere fra over 200 lande ved COP28 forsøger at udforme et fælles svar på de manglende fremskridt på klimaområdet.Særligt fremtiden for fossile brændsler, den største klimasynder, er til debat. Guterres opfordrede før COP28 til en total udfasning af fossile brændsler./ritzau/AFP