<p>Lav vandstand i Rhinen risikerer i denne uge at sætte en stopper for godstransporten på en central strækning af floden og dermed reelt dele den vigtige vandvej i to.</p><p>Det melder Bundesverband der Deutschen Binnenschiffahrt (BDB), der er en tysk brancheorganisation for indenrigsskibsfart, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>BDB’s administrerende direktør, Jens Schwanen, siger til avisen Rheinische Post, at vandstanden ved målestationen i tyske Kaub, der er en væsentlig flaskehals for sejladsen på Rhinen, for første gang ventes at falde til under ti centimeter.</p><p>Årsagen er mangel på nedbør.</p><p>Kaub ligger syd for byen Koblenz, der ligger mellem byerne Frankfurt og Bonn i det vestlige Tyskland.</p><p>Der er tale om en af de mest lavvandede strækninger på floden, der udspringer ved Tomasee i Schweiz, snegler sig gennem det vestlige Tyskland og ind i Holland, hvor den har udløb i Nordsøen.</p><p>- Ved så lav en vandstand vil den kommercielle skibstrafik ikke længere kunne transportere varer i området. Det samme gælder turistbåde og krydstogtsskibe, siger Jens Schwanen og tilføjer:</p><p>- I princippet vil Rhinen ikke længere være sejlbar i sin fulde længde og vil således være delt i to.</p><p>Ifølge BDB-direktøren vil skibene fortsat kunne sejle mellem havnene i Amsterdam, Rotterdam og Antwerpen, den nordlige del af den tyske del af Rhinen og kanalnettet i det vestlige Tyskland.</p><p>Længere mod syd vil skibene ligeledes fortsat kunne sejle på bifloder som Main, Mosel og Neckar.</p><p>I weekenden lempede myndighederne i delstaterne Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen, Rheinland-Pfalz og Saarland ifølge Reuters restriktionerne for lastbiltrafik.</p><p>Det skete for at afhjælpe de problemer, som den lavere vandstand giver for transporten på de tyske vandveje.</p><p>Vejret betyder, at vandstanden i øjeblikket er markant lavere end normalt i flere europæiske floder.</p><p>Det gælder også Europas næstlængste flod, Donau, hvor den mindskede vandstand har ført til, at Ungarns eneste atomkraftværk næsten har måttet lukke.</p><p>RITZAU</p>

<p>Én person er omkommet, og fem er kvæstet efter et stenskred i Egyptens største guldmine.</p><p>Det oplyser Egyptens ministerium for olie og mineralske råstoffer ifølge nyhedsbureauet AFP i en udtalelse.</p><p>Stenskreddet fandt sted “inde i en tunnel i en underjordisk arbejdssektion” af Sukari-guldminen i Egyptens østlige ørkenregion, oplyser ministeriet.</p><p>Arbejdet på stedet er indstillet, mens man afventer, at stedet bliver undersøgt, lyder det videre.</p><p>De kvæstede arbejdere er blevet fragtet til et hospital i landsbyen Marsa Alam ved Det Røde Hav. Ministeriet oplyser ifølge AFP, at de første sundhedsmæssige vurderinger tyder på, at de er i stabil tilstand.</p><p>Olie- og råstofminister Karim Badawy har beordret en nedsættelse af et udvalg, der skal undersøge hændelsen.</p><p>Udvalget skal fastslå årsagerne, gennemgå sundheds- og sikkerhedsprocedurerne i minen samt komme med anbefalinger til tiltag, der skal forhindre lignende ulykker, oplyser ministeriet.</p><p>Sukari-minen ligger cirka 30 kilometer sydvest for Marsa Alam og drives af Sukari Gold Mines Company. Det er et joint venture mellem den egyptiske regering og AngloGold Ashanti.</p><p>AngloGold Ashanti opkøbte Centamin, der er minens tidligere operatør, i 2024.</p><p>Minen producerer ifølge AFP omkring 500.000 ounces guld per år og bidrager med millioner af amerikanske dollar til Egyptens økonomi.</p><p>En ounce, som bruges til at angive vægt ved salg af ædelmetaller, er cirka 31 gram.</p><p>Minen betragtes desuden som et flagskibsprojekt i regeringens bestræbelser på at udvide minesektoren og tiltrække udenlandske investeringer.</p><p>Mineulykker er relativt sjældne i Egypten, hvor moderne minedrift i stor skala primært foregår omkring Sukari-guldminen.</p><p>Der bor omkring 99 millioner mennesker i Egypten.</p><p>RITZAU</p>

<p>Israels militær har søndag lukket landsbyen Taybeh på Vestbredden for personer, der ikke bor der.</p><p>Det oplyser Israels militær, IDF, i en udtalelse.</p><p>- Hvis vi modtager én eneste melding om overtrædelse af ordren, sendes IDF-soldater til området, hvor de vil gribe ind for at sprede forsamlingerne og tilbageholde mistænkte for at beskytte områdets borgere og opretholde ro og orden, skriver militæret.</p><p>Formålet er at forhindre det stigende antal angreb, som israelske bosættere udfører mod palæstinensere på tværs af Vestbredden, lyder det fra IDF.</p><p>Lukningen gælder kun for israelere og ikke palæstinensere, understreger hæren.</p><p>En talsperson for IDF udtaler ifølge Reuters, at beslutningen om at gøre Taybeh til en lukket militær zone skyldes “voldelige angreb foretaget af israelere i området”.</p><p>Taybeh er en af de få tilbageværende kristne landsbyer på Vestbredden.</p><p>Flere vestlige lande har efterlyst sanktioner mod bosættergrupper som følge af voldelige israelske angreb på palæstinensere.</p><p>I juni forhindrede israelske bosættere palæstinensere i at slukke en omfattende brand nær Taybeh på den israelsk-besatte Vestbred. Det oplyser det palæstinensiske civilforsvar.</p><p>En lokal præst beskriver et “vedvarende mønster af intimidering og uberettiget vold”, der undergraver indbyggernes grundlæggende rettigheder.</p><p>En FN-undersøgelse, der blev offentliggjort tirsdag, konkluderede, at de israelske myndigheder var direkte involveret i bosætterangreb, som har dræbt, såret og fordrevet palæstinensere på Vestbredden.</p><p>Den israelske delegation i Genève har afvist rapportens konklusioner. Den har påpeget, at de israelske myndigheder gentagne gange har fordømt vold mod palæstinensere.</p><p>Dele af Taybeh ligger i et område, hvor det palæstinensiske selvstyre varetager den civile administration. Sikkerhedskontrollen skal dog koordineres med de israelske myndigheder.</p><p>Der bor omkring 50.000 kristne palæstinensere på Vestbredden og i Jerusalem. Regionen huser mange af troens vigtigste hellige steder.</p><p>RITZAU/Reuters</p>

<p>Seks personer er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb på den russiske by Belgorod.</p><p>Det melder det nationale krise- og beredskabscenter søndag.</p><p>Aleksandr Sjuvajev, der er Belgorod-regionens fungerende guvernør, meldte tidligere ud, at tre personer var blevet dræbt. 25 andre – heriblandt to børn – var desuden såret, sagde han.</p><p>Antallet af dræbte steg senere til seks, da embedsmænd sagde, at redningshold havde gennemsøgt en etageejendom, som stod i flammer.</p><p>Sjuvajev sagde, at angrebet udløste brande i to etageejendomme, og at et stort antal beboelses- og erhvervsbygninger blev beskadiget.</p><p>Ruslands forsvarsministerium melder, at det russiske militær har nedskudt over 150 ukrainske droner over den europæiske del af Rusland samt over Krimhalvøen, Sortehavet og Det Azovske Hav.</p><p>I den store russiske eksporthavn Novorossijsk, der ligger ved Sortehavet, er vragdele fra droner faldet ned over to faciliteter.</p><p>Det meldte den lokale borgmester, Andrej Kravchenko, ifølge Reuters tidligere søndag, men navngav ikke stederne.</p><p>Det lokale krise- og beredskabscenter har dog senere meldt ud, at tre beboelsesejendomme er blevet beskadiget, og én person er blevet såret.</p><p>I regionen Basjkortostan har en ukrainsk drone desuden ramt en bygning under opførelse samt en kran i byen Ufa. Det rapporterer det statslige russiske nyhedsbureau Ria med henvisning til de lokale beredskabsmyndigheder.</p><p>Ria rapporterer samtidig, at russiske soldater har taget kontrol over to landsbyer i den ukrainske Donetsk-region under krigen, der løber på sit femte år.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet med henvisning til det russiske forsvarsministerium.</p><p>Det drejer sig om Vasjutynske, der ligger få kilometer øst for Kramatorsk, og Toretsk, der ligger sydvest for byen Druzjkivka.</p><p>Den ukrainske hær har ikke bekræftet, at de to landsbyer har skiftet hænder, og Reuters har ikke været i stand til uafhængigt at verificere meldingen.</p><p>RITZAU/Reuters</p>

<p>En hurtigt voksende skovbrand har siden middagstid søndag raseret et område i Sydfrankrig og ført til evakueringer.</p><p>Flere end 200 brandmænd arbejder på at slukke branden, der er startet i Lozère-regionen nordvest for Montpellier, skriver det franske nyhedsbureau AFP.</p><p>Branden brød ud klokken 12.45. Ifølge en repræsentant for beredskabet er den muligvis blevet udløst af et køretøj, der brød i brand på en lokal vej.</p><p>Sent søndag eftermiddag var det meldingen, at branden havde brændt 90 hektar og fortsatte med at sprede sig.</p><p>Fire særlige fly med vand er blevet indsat, og der er forstærkninger på vej, lyder det.</p><p>De lokale brandstationer har oplyst, at branden ikke er under kontrol, skriver AFP søndag aften klokken 18.30.</p><p>To landsbyer i kommunen La Tieule, der ligger direkte i flammernes bane, blev evakueret cirka klokken 17.00, hvilket omhandlede omkring 20 hjem.</p><p>- Dette er et område med en stor del skov. Det er ekstremt tørt. Tørken er ulig noget, vi har set i lang tid, har den ledende brandchef i Lozère, Marc Toulouse, sagt ifølge AFP.</p><p>Myndighederne har opfordret til, at de lokale ikke kontakter beredskabet om branden, da det kan overbelaste redningstjenesten.</p><p>Det er kun lidt mere end en uge siden, at Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nuñez, kunne meddele, at en anden brand, der er blevet kaldt Frankrigs største i årtier, var kommet under kontrol.</p><p>Den startede i et skovområde uden for byen Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.</p><p>RITZAU</p>

<p>Fra den 9. til den 14. august er Aarhus Universitet vært for den 15. Internationale Kongres for Lutherforskning. Med sit hovedtema peger den på sammenhænge mellem reformationstiden og vores urolige samtid.</p><p>Videnskabelige konferencer finder sted hele tiden og er som regel kun interessante for en kreds af fagfolk. Med Luther-kongressen forholder det sig anderledes. I en tid, hvor spørgsmålet om forholdet mellem religion og politik, mellem forskning og samfund er genstand for stor debat, er Luther-kongressen et eksempel på, hvor tæt religion og politik, forskning og samfund er forbundne.</p><p>Den første Luther-kongres fandt sted i august 1956 i Aarhus. Siden er den blevet holdt hvert fjerde eller femte år rundt om i verden, men først nu, 70 år efter den første kongres, vender den tilbage til dér, hvor det hele begyndte. Kongressens bestyrelse har denne gang valgt et tema, der ikke blot forbinder fortid og nutid, men også i høj grad kobler kongressen til Aarhus.</p><p>Overskriften er på latin <em>”Veni Creator Spiritus”</em> (Kom, Skaberånd) og undertitlen er ”Tillid og fremtid”. Titlen refererer direkte til den navnkundige Aarhus-professor Regin Prenters (1907-1990) disputats fra 1944: “Spiritus Creator” (Skaberånd). Her behandlede han Luthers helligåndsteologi og dens sammenhæng med skabelsesteologien. Begge dele var underbelyste i samtiden. Kongressens undertitel er inspireret af nutidens angst og usikkerhed, men peger samtidig tilbage til Luthers tid.</p><p>Efter Anden Verdenskrig var den lutherske skabelsesteologi blevet problematisk. Tyske teologer havde udlagt Luthers skabelsesteologi, så den kunne understøtte en nazistisk ideologi: Gud henvendte sig til mennesket, dels gennem skabelsen, dels gennem forkyndelsen, og skabelsen bandt mennesket til det faktiske liv, folk og nation. Denne kobling blev brugt til at understøtte en nazistisk <em>”Blut und Boden”</em>-ideologi. Det gjorde efter krigen den lutherske skabelsesteologi problematisk i Tyskland. I Danmark var det anderledes. Her havde Grundtvig gjort en forskel. Her kunne man tale om folk og folkelighed uden at tanken gik i retning af nazistiske forestillinger.</p><p>I denne sammenhæng var Regin Prenters disputats et banebrydende værk, der hurtigt blev oversat til både engelsk og tysk. Han viste, at Helligånden havde en naturlig plads i hele Luthers teologi, og med Grundtvig i ryggen kunne han se sammenhænge i Luthers teologi, som var blevet overset eller misforstået i en tysk kontekst.</p><p>Da man efter Anden Verdenskrig ledte efter måder, hvorpå man kunne bygge bro mellem de nationer, der var blevet smerteligt adskilte i krigen, påtog kirkerne sig et stort ansvar. Reformationen havde jo sin rod i det Tyskland, der nu havde bragt den værste gru med sig, mens det lutherske Skandinavien enten havde været besat eller forholdt sig neutralt, og lutherske kristne fra USA havde kæmpet på allieret side.</p><p>Ofte overser man den rolle, som kirkerne spillede efter krigen, men den er værd at hæfte sig ved. I 1947 blev Det Lutherske Verdensforbund grundlagt ved et møde i Lund i Sverige. I løbet af 1950’erne voksede den tanke frem, at også den teologiske forskning måtte bidrage til forsoningsarbejdet. Netop i den sammenhæng var arbejdet med Luthers teologi og korrektionen af den vej, som dele af tysk luthersk teologi var slået ind på under Det Tredje Rige, en vigtig brik. Den skarpe skelnen mellem det verdslige liv i den skabte verden, hvor Guds lov herskede på den ene side, og evangeliet om syndernes forladelse på den anden, gjorde det muligt at gå i kirke om søndagen og bakke op om Det Tredje Rige i hverdagen. Luthersk teologi måtte genfortolkes.</p><p>Prenters disputats gav ham en særlig stilling i samtiden, for han viste, at det verdslige liv i den skabte verden ikke var adskilt fra det kristne liv, men at Helligånden også bar det almindelige liv i verden. Helligånden var i en bestemt forstand lige så nær det legemlige menneske i verden, som det åndelige menneske i troen. Sådan forklarede han det til en journalist fra Kristeligt Dagblad i forbindelse med disputatsen. Og hvis det var den samme Helligånd, der virkede både i menneskets legemlige liv i verden og i kirkens forkyndelse af evangeliet, så kunne livet i verden ikke skilles fuldstændigt fra kirkens evangelium, og så var kristen opbakning til diktaturer umuliggjort.</p><p>Det var derfor på ingen måde tilfældigt, at det var Regin Prenter, der blev primus motor for den første internationale Luther-kongres i Aarhus, understøttet af Det Lutherske Verdensforbund. Overskriften var dengang beskeden ”Lutherforskning i dag”, men anliggendet var alvorligt. Lutherdommen skulle gøres bevidst om og befries fra sin problematiske historie i Det Tredje Rige.</p><p>Formatet for kongressen har stort set været uændret siden begyndelsen. Kongressen varer en arbejdsuge. Om formiddagen er der fælles hovedforedrag under kongressens tema. Om eftermiddagen er alle deltagere fordelt på seminarer under forskellige emner, hvortil man har skullet tilmelde sig et år i forvejen. Her sker der ofte nybrud. Om aftenen er der receptioner, hvor lokale værter tager imod kongressen og dermed forbinder det videnskabelige arbejde med det lokale liv.</p><p>Således fortsætter kongressen med at forbinde sig selv med den ikke-akademiske omverden. Med ordene ”Tillid og fremtid” retter undertitlen opmærksomheden mod sammenhængene mellem Reformationen og de samfundsmæssige udfordringer i vores tid.</p><p>Også i det 16. århundrede var fremtiden usikker. En medierevolution forårsaget af trykpressen viste sig at være både et gode og et onde. Trykpressen bar den nye forståelse af evangeliet ud i verden, men spredte også tanker, der bragte religionskrige med sig. Sammenhængen mellem politisk uro og medierevolution virker sært velkendt.</p><p>Vi kan også se, hvordan den ældre Luther blev mere og mere overbevist om, at tidens ende nærmede sig. Her kunne man forvente, at al opmærksomhed blev rettet mod det kommende liv i Himmerige, men faktisk skete der det modsatte. Luther vendte sin opmærksomhed mod livet i verden, hvor mennesker nok er syndere, der er overladt til Guds tilgivelse, men samtidig også tager sig af hinanden, når de udfylder deres roller i verden til fælles glæde og gavn.&nbsp;</p><p>I denne paradoksalitet hos den ældre Luther er der fortsat inspiration at hente. Her lægges i høj grad grunden til den tillidskultur, som kommer til at udvikle sig i de skandinaviske monarkier, samtidig med, at man finder hårrejsende udsagn om religiøse modstandere.&nbsp;</p><p>Navnlig den ældre Luthers udfald mod jøder blev fundet frem af glemslen og brugt i Det Tredje Riges Tyskland. Også nutiden er præget af skrækvisioner og opbrud af politiske institutioner. At vende sig mod en så teologisk og samfundsmæssig betydningsfuld figur som Luther ud fra problemstillinger, som er fælles for Luthers og vores tid er i høj grad med til at skabe sammenhæng mellem forskning og samfund, måske ligefrem inspiration til forståelse af sammenhænge mellem religion og politik.&nbsp;</p><p>Luther-forskere gør sig ikke illusioner om at kunne løse nutidens store problemer, men måske kan de bidrage til at give orientering og retning for vores forestillinger om verden. Måske endda bidrage en smule til styrkelse af den mellemmenneskelige tillid. Om ikke andet så ved at vise, at den er nødvendig, hvis mennesker i fremtiden skal kunne leve sammen.</p><p><em>Bo Kristian Holm er professor mso i systematisk teologi på Aarhus Universitet og formand for Luther-kongressens lokalkomité.</em></p>

<p>”Hvad gør vi den dag, der kommer et menneske og ønsker at blive viet til sin ai?”</p><p>Spørgsmålet blev stillet af en præstekollega ved et sommerarrangement. Jeg lo. Ikke fordi spørgsmålet var dumt, men fordi det lød som noget fra en science fiction-film.&nbsp;</p><p>Men spørgsmålet har ikke sluppet mig siden. Ikke fordi jeg tror, kirken snart skal tage stilling til vielser mellem mennesker og maskiner, men fordi spørgsmålet peger på noget langt vigtigere: Hvad er det egentlig, kunstig intelligens er ved at gøre ved os?</p><p>Ai kan bruges til mange ting. Jeg har selv brugt den, når der skulle laves indkøbslister til store arrangementer eller planlægges ferie et sted, vi ikke har været før, og mange bruger den professionelt, når der skal skrives tekster, stilles diagnoser, oversættes sprog eller løses opgaver, der tidligere tog timer. Ai er på den måde blevet et nyttigt redskab.</p><p>Udviklingen går så hurtigt, at lovgivningen har svært ved at følge med. Hvor man tidligere talte om teknologisk udvikling over år, taler man nu om måneder – nogle gange uger. Det går stærkt.</p><p>Men midt i begejstringen over alt det, ai kan, risikerer vi at overse det vigtigste spørgsmål: Hvad gør den ved mennesket?</p><p>For få år siden virkede Spike Jonzes film “Her”, hvor en mand forelsker sig i sit styresystem, som poetisk science fiction. I dag virker den langt mindre usandsynlig. Flere og flere bruger nemlig ikke længere kun ai til praktiske opgaver. De bruger den som en fortrolig. I stedet for at tale med en ven, en lærer, en præst, en forælder og få et godt råd eller lyttende øre vender mange sine bekymringer med en ai. Og ai’en lytter altid. Den afbryder aldrig. Den bliver ikke træt.</p><p>Men et menneske er ikke kun én, der giver gode svar. Et menneske er én, der selv bliver berørt af samtalen. Som kan blive såret. Som kan modsige os. Som også bærer et ansvar og noget af byrden.</p><p>Vi taler hele tiden om, hvordan kunstig intelligens bliver mere menneskelig. Men måske sker der samtidig noget den anden vej. Vi bliver selv lidt mere maskinelle.</p><p>Hvis den, jeg taler mest med, er en ai, hvad gør det så ved mine andre relationer – og ved min egen evne til at lytte?</p><p>Hvis mine tekster bliver skrevet af ai, mine billeder skabt af ai, mit kondolencekort formuleret af ai og måske endda min prædiken udarbejdet af ai, så sparer jeg tid. Men jeg mister også den proces, hvor tro og tvivl får ord, og hvor et andet menneskes sorg får lov til at gøre indtryk på mig.</p><p>Hvis vi kun bedømmer resultatet – om teksten er god, billedet er flot eller svaret er korrekt – overser vi let det vigtigste, for mennesker formes ikke kun af resultater. Vi formes af processerne, af arbejdet, af samtalerne, af anstrengelsen, af den tid, det tager at tænke sig om, af den langsomme modning, som ingen algoritme kan gøre for os. Hvis vi outsourcer formuleringerne, kreativiteten, refleksionen, trøsten. Måske en dag endda kærligheden.</p><p>Den kristne tradition har aldrig forstået mennesket som summen af dets evner. Mennesket er ikke først og fremmest et væsen, der kan tænke, skrive eller løse problemer. Mennesket er et væsen, der lever i relationer og står til ansvar – over for næsten og over for Gud. Det ansvar kan ikke uddelegeres. Man kan ikke leve sit liv gennem en stedfortræder.&nbsp;</p><p>For nylig advarede paven mod kunstig intelligens. Ikke fordi teknologien i sig selv er ond, men fordi den kan få os til at glemme, hvad menneskelig værdighed, visdom og relationer er. Det er en vigtig samtale at have, og vi skal skynde os, for udviklingen går så stærkt, at vi ikke kan følge med.</p><p>Vi må igen til at sige højt, hvad et menneske egentlig er, for hvis vi glemmer det, mister vi også blikket for, hvorfor mennesket har en værdi, som ingen teknologi kan kopiere – måske er det netop derfor, kristendommen begynder et helt andet sted, end vi ofte forestiller os.&nbsp;</p><p>Kristendommens centrum er nemlig ikke, at Gud sendte en tekst. Han sendte heller ikke en algoritme eller en idé.</p><p>Han blev menneske.</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, fortæller i et nyt interview, at USA kun forhandler delvist med Iran.</p><p>- Vi holder det på et lavt blus (we are low-keying it, red.), siger han til mediet Axios.</p><p>Meldingen fra den amerikanske præsident kommer i kølvandet på, at den iranske udenrigsminister søndag har afvist, at USA og Iran har gang i egentlige forhandlinger.</p><p>De “udveksler beskeder” via mæglere, har udenrigsministeren, Abbas Araghchi, kaldt det.</p><p>Lørdag annoncerede Iran en ny liste over krav, der skal opfyldes, før det vil genåbne Hormuzstrædet for skibstrafik.</p><p>Det sagde Irans Revolutionsgarde søndag.</p><p>Efter de iranske udmeldinger siger præsident Trump, at forhandlingerne er som et spil skak, og at det hele nok skal ordne sig.</p><p>Blandt de iranske krav er en ophævelse af den amerikanske flådeblokade og sanktioner mod Iran, en tilbagetrækning af USA’s militær fra området omkring Iran, og at der skal betales krigsskadeserstatning til Iran.</p><p>Derudover skal indefrosne iranske midler frigives, samtidig med at angreb på Irans allierede i regionen skal stoppes.</p><p>Revolutionsgarden sagde søndag, at strategien er at fastholde lukningen af Hormuzstrædet, “indtil fjenden accepterer alle vores betingelser”.</p><p>Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter, og omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde, som ligger mellem Iran og Oman.</p><p>Imens der stilles krav til USA, er Iran tæt på at indgå en aftale med netop Oman om gennemsejling og drift af den vigtige vandvej.</p><p>Det har den iranske udenrigsminister udtalt.</p><p>Aftalen med Oman handler om en ny rute gennem strædet. Men en egentlig åbning af strædet handler om andre forhold, lød det søndag fra den iranske udenrigsminister.</p><p>USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligtede de to lande til at forhandle om en endelig fredsaftale, og til at der skulle åbnes for trafikken i Hormuzstrædet.</p><p>Men den aftale er kollapset, og angreb på skibe fortsætter i strædet. Lørdag blev Iran af De Forenede Arabiske Emirater beskyldt for et nyt angreb på et olieskib.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det sker i hele verden, og Danmark er ikke en undtagelse: Vores byer vokser i højden, om vi vil det eller ej.</p><p>I løbet af de seneste 20 år er der sket en markant stigning i antallet af nye højhuse, der skyder op i særligt Aarhus og København, og udviklingen kommer kun til at fortsætte i takt med, at flere danskere søger en tilværelse i storbyerne. Det forudser Kent Martinussen, museumsdirektør på Dansk Arkitektur Center igennem 25 år.&nbsp;</p><p>”Og det kommer til at blive en kamel at sluge for mange danskere,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det er en anden æstetik end den, vi er vant til. Høje huse skaber både skygger og uomtvisteligt mere vind omkring sig. Men det giver også et mere metropolt udseende og oplevelse af byen, og det er en ret effektiv måde at bo flere mennesker i byen på,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Men med et mere metropolt udseende kan vi også risikere, at danske storbyer kommer til at blive forglemmelige og ligne enhver anden europæiske storby. Og dermed risikerer vi at miste vores særegne danske kulturarv, advarer arkitekter, som er bekymrede over udviklingen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>En af dem er arkitekt Boris Brorman Jensen, som har sit eget arkitektfirma.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Den arkitektoniske kvalitet er helt i bund på mange af de her nye højhuse. Danmark er en af de mest velstående samfund i verden. Vi har aldrig været så rige, og vi har aldrig efterladt os et miljø, så fattigt,” siger Boris Brorman Jensen.&nbsp;</p><p>Også arkitekt og professor på Det Kongelige Akademi for Arkitektur i København Nicolai Bo Andersen mener, at idéen om en dansk <em>skyline</em> er “gammeldags tænkning, som handler om, at arkitektur skal være spektakulært”.&nbsp;</p><p>”Det seneste kvarte århundrede har vi haft fokus på det forkerte. Det har handlet om det visuelle, det spektakulære, nogle investeringsobjekter, som ser smarte ud på afstand, men som i virkeligheden ikke er så rare at befinde sig i nærheden af,” siger han og tilføjer, at arkitekter skal “droppe højhusprestigeprojekter”.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”32c8dbb9-6f6b-4764-95a0-e5dc8756877b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”ArcHouse på Randersvej i Aarhus er blevet kritiseret for at skygge over et gammelt vandtårn fra 1905. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20251229-140928-5.jpg?itok=4MED1nQj” width=”944″ height=”1233″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> ArcHouse på Randersvej i Aarhus er blevet kritiseret for at skygge over et gammelt vandtårn fra 1905. Foto: Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Ikke en løsning på klimakrisen</h2><p>Der er forskellige definitioner af, hvor højt et hus skal være, før det er et højhus. Følger man Københavns Kommunes definition – at bygningen skal være over 40 meter høj – finder man 81 højhuse i Københavns Kommune og 51 højhuse i Aarhus Kommune. Det viser en nylig kortlægning foretaget af lokalmediet Aarhus Stiftstidende. I begge byer er størstedelen af de højhuse, som ligger i centrum af byerne, bygget indenfor de seneste 20 år.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>En af argumenterne for at bygge højt er, at vi skal bo flere og på mindre plads i de tætpakkede storbyer. Men bæredygtighedsargumentet vil Nicolai Bo Andersen, som også leder Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, gerne afmontere som det første:&nbsp;</p><p>”Jeg mener ikke, at det er en løsning på hverken boligkrisen eller klimakrisen at bygge højhuse,” siger han. Der bliver stille i den anden ende af telefonen.&nbsp;</p><p><em>Punktum?&nbsp;</em></p><p>”Ja, punktum.”</p><p>Nicolai Bo Andersen siger, at det er “enormt” ressourcekrævende at bygge et højhus, og dermed falder klimaargumentet.&nbsp;</p><p>”For det første viser den nyeste forskning, at vi skal bygge meget mindre nyt i det hele taget. For det andet er karrebebyggelser på 4-6 etager den mest ressource-effektive bygningstype. Ligeså snart det begynder at blive højere, skal du have dybere fundamenter, du skal have flere elevatorer, du skal have mere stabiliserende stål og beton, og det kræver alt sammen helt vildt mange ressourcer,” siger han.</p><p>Dertil kommer spørgsmålet om livskvalitet i højhuskvarterer. Højhuse kan skabe sjælløse boulevarder, hvor der altid er skygge, og hvor ingen rigtig har lyst til at bruge et par timer på en fortovscafe, siger Nicolai Bo Andersen.&nbsp;</p><h2>Himmelgennembruddets tid</h2><p dir=”ltr”>Boris Brorman Jensen bor selv i Aarhus, hvor Danmarks for nuværende højeste bygning er. Bygningen hedder Lighthouse og er 142 meter højt. Næste år åbner kontorbygningen Mindet i Aarhus, som er en meter højere, og dermed overgår Lighthouse. Han kalder den tid, vi befinder os i nu, for “himmelbruddets tid”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I dansk arkitektur har man et begreb for 1970’ernes modernisering af større danske byer: “gadegennembruddets årti”. Her var fokus at gøre plads til bilerne i byerne, og det betød blandt andet, at Odenses middelalderbydel blev splittet i to og fik en firsporet vej, Thomas B. Thriges Gade, i midten. I 2022 lukkede man Thomas B. Thriges Gade igen efter årtiers utilfredshed.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Man har brugt milliarder på at reparere den måde, man smadrede historiske bymidter på dengang. Jeg tror, vi kommer til at ærgre os over himmelbruddets årti de næste 100 år, og så skal også det gøres om igen,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Et af de højhuse, han forestiller sig, skal rives ned igen, har han selv boet i. Det hedder ArcHouse, er placeret på Aarhus’ højeste punkt på Randersvej, og er både buet og kantet på samme tid. Højhuset har fået massiv kritik for sin æstetik og dertil at skygge over et fredet vandtårn fra 1905. En af kritikerne er tv-værten Ane Cortzen i programmet “Er der en arkitekt til stede?”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Man bliver helt trist af, at vandtårnet lige stikker op der og prøver på en eller anden måde at minde om, at der engang har været nogle mennesker, der har gjort sig umage,” siger hun i DR-programmet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Men: højhuse er ikke per definition en dårlig beslutning i det flade land, vi bor i, understreger arkitekten. For eksempel peger Boris Brorman Jensen på Bogtårnet, der er bygget som en del af Aarhus Universitetspark i 1929.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det er suverænt smukt,” siger han.</p><p dir=”ltr”><em>Men er det ikke en smagssag?</em></p><p dir=”ltr”>”Nej. Man vil altid kunne håndhæve et subjektivt synspunkt, men det er derfor, man har fagkundskaben – der er nogen, der skal kunne sige, nej, det højhus er utroligt grimt. Du kan sikkert også finde nogle investorer, der synes, det er alletiders at investere i kemisk krigsførelse, og nårh ja, men det er jo bare en holdning, ” siger han:</p><p dir=”ltr”>”Der er nogle ting, der er forkerte. Det er bare sådan, det er.”&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”88b83106-d267-42a8-b941-46bf7d5439ea” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <script src=”https://app.playable.com/campaign/sdk/utilities.responsive_iframe.min.js”></script> <iframe title=”Afstemning – Der opføres for mange højhuse i Danmark” src=”https://kristeligt-dagblad.campaign.playable.com/afstemning-der-opfores-for-mange-hojhuse-i-danmark?onlyflow=1&amp;iframe=dontbreakout” style=”border:none;width:100%;height:500px;” scrolling=”no” allow=”autoplay; fullscreen”></iframe> </div> </figure> </div> </div> </div>

<p>Thomas Kruse, 82 år, har boet i Aarhus siden 1962, altså det meste af sit liv. Og det kan godt være, det er ren nostalgi, men han savner synet, der plejede at møde ham, når han efter en badetur i Risskov cyklede ind mod byen igen.</p><p>Det var tårnene fra Aarhus Domkirke og Arne Jacobsens Rådhus, der råbte “velkommen hjem!”&nbsp;</p><p>Nu er det første, der møder Thomas Kruses blik, også tårne, bare moderne af slagsen, der rager så højt op, at kirken og rådhuset udviskes fra indtrykket af byen.&nbsp;</p><p>”Jeg kan ikke kende den by, jeg har boet i i 64 år. Byen er dæmmet ind af højhuse, som overskygger det, som var charmerende og har givet sammenhæng i byen. Det er ikke en byudvikling, som jeg kan spejle mig i,” siger Thomas Kruse, som er uddannet arkitekt og sidder i bestyrelsen i lokalrådet Midtbyens Fællesråd i Aarhus.</p><p>Silhuetten af Aarhus har ændret sig markant de seneste to årtier. Der bliver bygget meget, moderne og højt. Aarhus er gået fra at være en forholdsvis flad by til at have 51 højhuse, ligesom den huser landets højeste hus på 143 meter. Det er døbt “Lighthouse” og ligger helt ude på spidsen af Aarhus Ø.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”cd17ada2-7d02-4af0-a4a2-1f01cb4242c0″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Aarhus Ø plejede at være en industrihavn. I dag er det en luksuriøs bydel med højhuse. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260601-192212-5.jpg?itok=17CAHVDe” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Aarhus Ø plejede at være en industrihavn. I dag er det en luksuriøs bydel med højhuse. Foto: Martin Dam Kristensen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Udviklingen i Aarhus er gået for vidt, mener flere arkitekter og foreninger såsom Midtbyens Fællesråd. Heller ikke byens borgmester Anders Winnerskjold (S) er “særlig stolt af” al nybyggeriet, der i nogle tilfælde er “for grimt”, som han har sagt til Information og Jyllands-Posten sidste år. I 2022 blev reglerne strammet for nybyggeri, så man kun må bygge to etager højere end nabobygningen. Alligevel er ni højhusprojekter lige nu i gang i Aarhus, ifølge Aarhus Stiftstidende, og rekorden på 142 meter ventes at blive slået i smilets by, når kontorbygningen Mindet står færdig næste næste år. &nbsp;&nbsp;</p><p>Thomas Kruse mener, at udviklingen skyldes, at investorer har fået for lang line i Aarhus. Og det har skabt en by, hvor rigmænd konkurrerer med hvert deres ego-projekt:</p><p>”Det er lidt sådan, se hvor stor min … er,” siger Thomas Kruse.&nbsp;</p><p>Netop de, investorerne, Danmarks rigmænd i byggebranchen, bliver sjældent fremhævet, hvad enten det er had eller hæder, byudviklingen resulterer i. Men sidste år afdækkede Politiken, hvordan såkaldte byggematadorer former byer over hele Danmark efter personlige visioner. Her blev Aarhus fremhævet som en by, hvor velhavere og deres selskaber har haft et væsentligt aftryk på byens fremdrift mod en højhusby.&nbsp;</p><h2>Små Lego-figurer</h2><p>En af dem, som Thomas Kruses kritik er rettet mod, er 69-årige Claus Hommelhoff, som med sin milliardformue har skrevet sig ind på listen over Danmarks 100 rigeste familier. Formuen kommer fra hans tid som seniorrådgiver i Danmarks største kapitalforvaltervirksomhed Formuepleje, som han stiftede med vennen Erik Møller i 1986. Igennem 2000’erne har han brugt formuen på at investere i byggeri, herunder “Lighthouse”.</p><p>Claus Hommelhoff har inviteret Kristeligt Dagblad på en rundtur i de højhuse, som spærrer for Thomas Kruses udsigt over Aarhus Bugt.&nbsp;</p><p>Herude på Aarhus Ø plejede der at være en industrihavn. Nu kan man spise is eller østers med havudsigt og, hvis man bor i et af højhusene i første række, tage en tur i sauna inden et dyp i havet.&nbsp;</p><p>”Lighthouse”, der omfatter højhuset på 143 meter og tre identiske etagebyggerier i lavere skala, har facader, der er flettet sammen af hvide altanbuer og lyseblå vinduespartier. Mønsteret ligner låget på en tærte. Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen fik sågar lyst til at spise det “delikate” og “sprøde” højhus, som hun kaldte “Lighthouse” i programmet “Er der en arkitekt til stede?” sidste år. &nbsp;</p><p>Egentlig havde Claus Hommelhoff købt penthouselejligheden på 43. etage, da “Lighthouse” blev indviet i 2021.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”35a769d4-2fd6-4523-9a1a-71b3590042b1″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lighthouse er Danmarks høje bygning” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260601-192215-5.jpg?itok=fxU2Ok2Y” width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lighthouse er Danmarks høje bygning Foto: Martin Dam Kristensen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Men der gik ikke længe, før han fandt ud af, at han faktisk blev svimmel af at befinde sig i de højder. Derfor er det på 10. sal i nabobygningen, at han tager imod. Hommelhoff er en mand af en statur, som tvinger de fleste til at knejse med nakken for at få øjenkontakt. Han er iført en kortærmet skjorte, som matcher de isblå øjne, et par praktiske shorts, og i bare fødder viser han rundt på sine 433 kvadratmeter, hvor han bor med sin kæreste, efternølerdreng på ti år og hund.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”På 43. etage ser alting nede på gaden ud som små Lego-figurer. Hernede på tiende sal kan du følge med i livet, og du kan se vandet noget bedre,” siger han.&nbsp;</p><h2>Ingen referencer til Aarhus</h2><p>Hommelhoff tager ret let på kritikken af det Aarhus Ø, som han har været med til at skabe.&nbsp;</p><p>”Nu lever vi heldigvis i et demokrati, så derfor er der altid nogen, der er kritiske over for forandring. Hvis det ikke var mig, der gjorde det, var det bare en anden,” siger han.</p><p>Hommelhoff er da også vant til kritik af sine investeringer såvel som sin ledelse.&nbsp;</p><p>I 2023 trak Hommelhoff sig fra jobbet i Formuepleje. Herefter berettede flere forretningsforbindelser og medarbejdere til Jyllands-Posten om, at Hommelhoff havde skabt et sexistisk og utrygt arbejdsmiljø, og at han i øvrigt havde intimideret en whistleblower ved at kontakte hendes far. Hommelhoff siger, at han ikke kan genkende det billede, der blev tegnet af ham, men indrømmer at have skrevet til whistleblowerens far.</p><p dir=”ltr”>Helt fra starten af opførelsen af “Lighthouse” var der udbredt skepsis omkring projektet. Den mest udtalte kritiker var formentlig kulturkommentator Anne Sophie Hermansen. Kort før åbningen af bygningen kaldte hun højhuset for “en gigantisk glasdildo” og “et primitivt vartegn” for landets næststørste by.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”bbb00c6b-1cb1-4ca9-94d5-6450117c31bf” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lighthouse-byggeriet består af fire bygninger i forskellige højder. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260601-192213-6.jpg?itok=qaN1guw0″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lighthouse-byggeriet består af fire bygninger i forskellige højder. Foto: Martin Dam Kristensen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Efter indvielsen har der været mere medvind: Anne Sophie Hermansen skiftede mening, efter hun i 2023 besøgte højhuset og kaldte det “et værdigt vartegn for Aarhus”. Og “Lighthouse” vandt i 2023 en international pris for såkaldt “liveability” – altså at være et rart sted at bo. &nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Og vi var oppe imod The Palm i Dubai,” siger Claus Hommelhoff.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Vi har altid i familien haft det sådan, at hvis vi bygger noget, skal vi altid kunne pege på det og sige med stolthed, at det har vi været med til at bygge, når vi kører forbi. Og jeg er <em>kæmpestolt</em> af at have været med til at få det her opført,” siger han.&nbsp;</p><p>Men så er der dem, som Thomas Kruse, der fortsat er kritiske. For det handler ikke kun om “Lighthouse”, det handler om hele byudviklingen i Aarhus, som er særligt tydelig i den nye bydel Aarhus Ø.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det handler jo også om identitet. Det nye, der bliver bygget, kunne have ligget alle mulige andre steder. Der er ingen referencer til vores by. Det er spekulation og en fortætning, som ikke svarer til menneskets behov. Børn leger ikke med hinanden i samme grad, når de bor i højhuse, og der mangler grønne arealer, hvor man kan mødes på Aarhus Ø,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Claus Hommelhoff kan godt forstå, at man ikke ønsker for meget moderne byggeri i det historiske centrum af Aarhus – og for den sags skyld også, at der er nogen, der frygter, at Aarhus vokser for meget i højden.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Men altså, hvis højhuse placeres det rigtige sted, synes jeg, det er rigtig fint. Ude på spidsen af Aarhus Havn, at du har et fyrtårn, et vartegn. Der passer det rigtig, rigtig fint.”</p><p dir=”ltr”>Og så understreger han, at han både investerer i at bevare gamle bygninger, for eksempel Skansepalæet fra 1909 i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg, og nybyggerier som det, vi sidder i.</p><p dir=”ltr”>”Jeg synes ikke, man skal gøre det ene eller det andet, man skal gøre det hele.”</p><h2>Kan ikke gøre for de høje priser</h2><p>Første gang Claus Hommelhoff blev spurgt af den indflydelsesrige byudvikler Rune Kilden, om han ville spytte penge i det nye Aarhus Ø i 2000’erne, sagde han nej tak. Han havde nok at se til som seniorrådgiver i Danmarks største formueforvaltning, og han havde ikke lyst til at træde ind i byggebranchen midt i finanskrisen. Men til sidst sagde Rune Kilden “de magiske ord”, som Claus Hommelhoff erindrer det:</p><p dir=”ltr”>”Vi kan få jorden billigt.”</p><p dir=”ltr”>”Og så sagde jeg: ‘okay, lad os prøve’,” gengiver han beslutningen.</p><p dir=”ltr”>Visionen var at omdanne industrihavnen til en bydel med internationale fornemmelser: at gå ned ad hovedgaden i bydelen skulle føles som en gåtur ned ad ramblaen i Barcelona. Og “Lighthouse” skulle være Aarhus’ Eiffeltårn. Der skulle være både luksuslejligheder og “masser af toværelseslejligheder”, så en skolelærer eller et postbud også kunne bo der.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det er svært at se, hvordan et postbud eller en folkeskolelærer skulle have råd til at bo i Danmarks højeste hus. En lejlighed på 60 kvadratmeter i “Lighthouse” ligger i dag til over fire millioner kroner. Og for at tale om “ekstrem rigdom” i Danmark tog Weekendavisen for nylig til netop Aarhus Ø’s højhuskvarter for at beskrive fænomenet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Claus Hommelhoff erkender, at danskere i velfærdsfag næppe har råd til at købe en lejlighed i det jyske fyrtårn i dag.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Priserne drøner derudad ligesom i København, og nej, de kan ikke købe en bolig her eller i Aarhus Centrum. Men til gengæld er der nogle almennyttige boliger lige herovre, som er forholdsvis billige,” siger han og peger mod en af nabobygningerne. &nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Men jeg mener ikke, at løsningen er at stoppe med at bygge nyt. Så går det helt galt. Så vil man altså udelukke rigtig, rigtig mange mennesker fra at kunne få deres egen bolig.”&nbsp;</p><h2>Ville ikke sige nej&nbsp;</h2><p>En ung kvinde, der nyder en is ved havnefronten på Aarhus Ø, kender alt til kampen om at finde en bolig, der er til at betale i Aarhus. Og den finder man ikke her ved vandet, hvis man skal studere efter sommerferien, som Asta Sloth Nielsen skal. Hun og kæresten har netop sikret sig en lejelejlighed i midtbyen.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e086676b-276f-433c-bfd4-a95b51c2dcd4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Asta Sloth Nielsen (tv.) skal bo i det centrale Aarhus, når hun fra september skal studere i byen. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260601-192232-7.jpg?itok=TscizIc9″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Asta Sloth Nielsen (tv.) skal bo i det centrale Aarhus, når hun fra september skal studere i byen. Foto: Martin Dam Kristensen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>”Hvis der var nogen, der gav mig en lejlighed herude, ville jeg da ikke sige nej, men jeg vil helst bo inde i midtbyen,” siger hun.</p><p>Alligevel synes hun, at der bliver gjort en solid indsats for at give den nye bydel “charme”.&nbsp;</p><p>”Det kan godt være lidt råt, fordi det er nyt, men jeg synes, de har gjort det godt med at lave nogle fine caféer,” siger hun.&nbsp;</p><p>På toppen af “Lighthouse” kan man både nyde østers og hvide asparges til frokost i restauranten eller sin medbragte madpakke på den offentligt tilgængelige terrasse. Herfra kan man kigge ned på de andre højhuses tagterrasser og skue til Samsø.&nbsp;</p><p>Men snart er dette ikke længere tagterrassen, der hæver sig over dem alle. Kigger man til venstre, møder øjet en enorm bygning, der kommer til at ændre på Claus Hommelhoffs status som pengemanden bag Danmarks højeste hus.</p><p>Lige nu arbejder en anden af byens rigmænd, bygherren Olav de Linde, der står bag ejendomsselskabet af samme navn, på de sidste detaljer på kontorbygningen ved navn “Mindet”. Det kommer til at overtage pladsen som Danmarks højeste bygning ved åbningen næste år.</p><p><em>Hvad tænker du om, at det skal være tre meter højere?</em></p><p>”En meter,” retter Claus Hommelhoff.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Og det er jeg fuldstændigt ligeglad med. Det er fint.”</p>