DR
- Mand anholdt efter skyderi ved amerikansk universiteton 10. november 2024 at 23:33
- FCN-profil var rasende over dommerfløjt i uafgjort mod Brøndbyon 10. november 2024 at 21:05
- Kraftige jordskælv rammer Cubaon 10. november 2024 at 20:09
- Joakim Mæhle udgår med skade før landskampeon 10. november 2024 at 19:56
- Israel opfordrer borgerne til at holde sig fra kultur og sport i udlandeton 10. november 2024 at 18:23
- 4.000 betjente udkommanderet til landskamp mellem Frankrig og Israelon 10. november 2024 at 16:42
- Alternativet er ude af forhandlinger om et nyt sundhedsvæsenon 10. november 2024 at 16:07
- Hollandsk politi opløser propalæstinensisk demonstration, der trodsede forbudon 10. november 2024 at 15:54
- En død og to såret af knivstikkeri på marked i Londonon 10. november 2024 at 15:00
- Silkeborg slår Randers og bryder historisk stime af uafgjorte kampeon 10. november 2024 at 14:51
- Netanyahu og Trump har talt sammen tre gange de seneste dageon 10. november 2024 at 14:42
- Brandvarme Dolberg scorer nyt hattrick for Anderlechton 10. november 2024 at 14:30
- Enhedslistens ekstraordinære møde kan ende med ‘ret historisk skridt’on 10. november 2024 at 12:52
- Myndigheder forbereder evakuering af schweizisk bjerglandsbyon 10. november 2024 at 12:30
- Adam Price lægger ikke sag an mod Katherine Diezon 10. november 2024 at 12:19
- 12 dage efter oversvømmelser leder titusindvis af soldater og brandfolk stadig efter de dødeon 10. november 2024 at 12:17
- Lysfestival har vokseværkon 10. november 2024 at 10:27
- Rusland: Vi har taget kontrol over landsbyen Vovchenkaon 10. november 2024 at 10:11
- Mark Cavendish vinder sit afskedsløbon 10. november 2024 at 9:55
- Bevæbnede mænd dræber ti personer på en bar i Mexicoon 10. november 2024 at 7:44
BT
- Verdensledere melder fra på stribe: ‘Rigtig dårligt nyt’by emja@bt.dk (Emilie Brovall Jäger) on 10. november 2024 at 22:39
- Millitæranalytiker: Ukraines hidtil største droneangreb mod Rusland slog fejlby emja@bt.dk (Emilie Brovall Jäger) on 10. november 2024 at 22:22
- Han giver drikkepenge hver gang: ‘Lidt for fattigt’ at lade væreby emja@bt.dk (Emilie Brovall Jäger) on 10. november 2024 at 21:40
Berlingske
- FAKTA: De Konservative vil klimasikre Danmark for milliarderon 10. november 2024 at 23:24
Der er behov for en massiv investering i klimasikring i de kommende år, mener De Konservative i udspil.
- Konservative med stor klimaplan: Vi har ikke råd til at lade væreon 10. november 2024 at 23:19
De Konservative vil bruge over ti milliarder kroner frem mod 2030 for at sikre Danmark mod klimaforandringer.
- Forbundskansler Scholz er åben for tillidsafstemning inden julon 10. november 2024 at 22:54
Det er ikke et problem at holde tillidsafstemning inden jul, hvis partierne er enige, siger Olaf Scholz.
- Danske politikere trodser Kina og besøger Taiwanon 10. november 2024 at 22:53
Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Liberal Alliance tager søndag til Taiwan.
- Enhedslisten indkalder til ekstraordinært årsmøde efter intern uroon 10. november 2024 at 22:32
På årsmødet skal Enhedslisten blandt andet beslutte, om det skal være nemmere at ekskludere medlemmer.
- Baskere tildeler Barcelona andet liganederlag i sæsonenon 10. november 2024 at 22:11
Barcelona led sit andet nederlag i La Liga i sæsonen under Hansi Flick, da Real Sociedad fældede catalonierne.
- SF vil stramme myndigheders greb om trossamfundon 10. november 2024 at 21:57
SF vil gøre op med religiøs tvang og lancerer forslag, der skal gøre det nemmere at fratage anerkendelse.
- Brændt Inter-straffe redder Napoli i italiensk topopgøron 10. november 2024 at 21:53
Det er yderst tæt i den italienske Serie A, hvor de fem hold i toppen kun er adskilt af et enkelt point.
- Jannik Sinner åbner sæsonfinalen i tennis med en sejron 10. november 2024 at 21:38
Sæsonfinalen i tennis gik i gang søndag, og Jannik Sinner og Taylor Fritz åbnede med sejre.
- Tabet af Kim Larsen var svært for Erik Clausenon 10. november 2024 at 21:34
I programmet “Det sidste ord” fortæller Erik Clausen om sin mangeårige ven, Kim Larsen.
A4 Nu
- Vicedirektør bliver ny konstitueret direktør for Arbejdstilsynetby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 8. november 2024 at 13:15
Lotte Groth-Andersen er konstitueret direktør i Arbejdstilsynet, mens der arbejdes på at finde en afløser for Sine Frederiksen.
- Direktør: STX-gymnasierne ligger økonomisk, som de har redt
- Rekrutteringskrisen har været et centralt argument i regeringens uddannelsespolitik. Nu afblæser ny fremskrivning pædagogmanglenby anders@a4medier.dk (Anders Gamst Skov) on 8. november 2024 at 6:00
Der vil være for mange lærere og pædagoger i 2035, viser en fremskrivning fra Finansministeriet. Alligevel mener KL, der er stadig er behov for at ansætte flere.
- Fire chefer stopper i Danske Fysioterapeuterby martine@a4medier.dk (Martine Amalie Krogh) on 8. november 2024 at 6:00
Først var de alle langtidssygemeldte, men nu står det klart, at både direktøren og tre andre chefer i Danske Fysioterapeuter stopper helt i fagforeningen. Samtidig har mindst 36 ansatte forladt sekretariatet på under to år.
- Tidligere forbundssekretær i HK forlader fagbevægelsenby martine@a4medier.dk (Martine Amalie Krogh) on 8. november 2024 at 6:00
Marianne Heide, der blandt andet har en fortid som forbundssekretær i HK, bliver nu direktør i et boligselskab.
- Milsted: Dansk Arbejdsgiverforening blander tingene sammen – både APV og daglig dialog er afgørendeby nyhedsdesk@a4medier.dk (Thomas Milsted, arbejdsmiljørådgiver, forfatter og forperson i Center for Studier i Arbejdsliv) on 8. november 2024 at 6:00
KLUMME: Thomas Milsted mener, at arbejdsgivernes udtalelser om, at den daglige dialog om arbejdsmiljø er vigtigere end APV’en, er en farlig vej at bevæge sig nedad, og han mener, at det risikerer at svække arbejdsmiljøindsatsen.
- Forbund kalder de seneste asbestsager toppen af et isbjerg og kræver fængselsstrafby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 8. november 2024 at 6:00
Flere nye grove sager om ulovligt asbestarbejde får Blik- og Rørarbejderforbundet til at råbe vagt i gevær og kræve, at flere sager fører til ubetinget fængsel. Dansk Industri mener, vi skal afvente og først se effekten af den nye autorisationsordning.
- Danske Forlag underskriver erklæring om AIby anders@a4medier.dk (Anders Gamst Skov) on 8. november 2024 at 6:00
Danske Forlag har skrevet under på en erklæring, der kræver aftaler med rettighedshavere i træningen af kunstig intelligens.
- Arbejdsgiverne håber på en billigere overenskomst end ved seneste forligby martine@a4medier.dk (Martine Amalie Krogh) on 8. november 2024 at 6:00
PODCAST: Når arbejdsgiverorganisationerne rejser rundt i landet for at tale med deres medlemmer om krav til OK25, står et budskab tilbage: Pas på pengene. Spørger man dem, er der ikke råd til endnu en dyr overenskomst, siger falig kommentator Gitte Redder i denne uges udgave af ‘Fagbevægelsen Uden Filter’.
- Trump betyder fire sorte år for fagbevægelsenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 8. november 2024 at 6:00
November byder på Black Friday og Black Week med kanontilbud for amerikanske og europæiske forbrugere. Med Trump som præsident og Elon Musk som hans højre hånd venter ’Four Black Years’ for fagbevægelsen og lønmodtagerrettigheder i USA. Det kan også øge presset på danske lønmodtagere.
- Jan kæmpede for sine kollegers arbejdsforhold, da krisen ramteby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 8. november 2024 at 6:00
ÅRETS AMR: Jan krøger Jensen er nomineret til Årets AMR, fordi han især kæmpede for sine kollegers arbejdsmiljø og sikkerhed, da krisen ramte. Kollegaerne beskriver de forandringer, han har været med til at skabe, som noget, der har gjort en verden til forskel.
- Statskundskabsprofessor bliver institutleder på Institut for Folkesundhedby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 7. november 2024 at 15:02
Den første december tiltræder Michael Baggesen Klitgaard som leder af Institut for Folkesundhed
- I en turbulent tid med fyringer skabte pædagogen Camilla tryghed og retfærdighed for sine kollegerby martine@a4medier.dk (Martine Amalie Krogh) on 7. november 2024 at 6:00
ÅRETS TR: Pædagog Camilla Meyer Jørgensen sikrede, at hendes arbejdsplads kom gennem en hård tid på den mest ordentlige måde. Samtidig har hun sørget for tillæg, ekstra ferie og gode afspadseringsordninger til sine kolleger.
- Tre jobchefer deler ud af erfaringer: Sådan gik vi fra at være bundskrabere til højdespringere i jobindsatsenby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 7. november 2024 at 6:00
To jyske kommuner og en fynsk har på få år taget nogle syvmileskridt i at få folk på kontanthjælp og sygedagpenge over i job. Nu forklarer kommunernes jobchefer, hvorfor de nu høster frugterne af deres indsatser.
- Tandplejere og tandlæger: Den kommunale tandpleje kan så meget mereby nyhedsdesk@a4medier.dk (Elisabeth Gregersen, forperson i Danske Tandplejere, og Hanne Jacobsen, formand i Ansatte Tandlægers Organisation) on 7. november 2024 at 6:00
DEBAT: “Det er generelt helt afgørende, at sundhedsfremme og forebyggelse får en mere fremtrædende plads i vores sundhedssystem og i vores tandpleje,” skriver Elisabeth Gregersen og Hanne Jacobsen.
- “Du skal angre, og du skal ned på knæ”: Eksperter advarer om, at skældud og moralisering øger uligheden i sundhedsvæsenetby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 7. november 2024 at 6:00
Der foregår en moralisering i sundhedsvæsenet, der skubber de allersvageste væk. Sådan siger professor Morten Sodemann.
- For tredje år i træk er jobchefer fanget i venteposition til topmøde. Men det bliver også sidste gangby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 7. november 2024 at 6:00
ANALYSE: Kort før regeringen præsenterer sine planer for en omkalfatring af jobindsatsen, samles kommunernes topfolk på beskæftigelsesområdet i Aalborg. Usikkerheden om jobcentrenes fremtid er for tredje år i streg det omfattende tema.
- Madsen: Når fagbevægelsen forsvinder, ender man med Trumpby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 7. november 2024 at 6:00
Arbejderklassens tillid til Trump viser, at den amerikanske markedsmodel ikke kan løse problemer med inflation og løndumping, som den danske model med stærke parter, har taget hånd om for længst.
- Next ansætter politibetjent som uddannelsesleder på skønhedsuddannelserneby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 6. november 2024 at 14:58
Anja Dittmann er ny uddannelsesleder på Nexts kosmetiker- og frisøruddannelser.
- Nu skal Bodil være kønsneutralby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 6. november 2024 at 6:00
Når Bodil-priserne skal uddeles til marts, vil skuespilpriserne ikke længere være opdelt efter køn.
Altinget
- Upopulær ungarers kommissærpost hænger i en tynd tråd: “Han dumper fuldstændig på værdierne”by crenzien@altinget.dk (Kirstine Erika Crenzien) on 10. november 2024 at 5:57
Modviljen var til at tage og føle på, da den ungarske kommissærkandidat blev krydsforhørt i Europa-Parlamentet. Han er som den første kandidat blevet bedt om at besvare yderligere skriftlige spørgsmål, før parlamentarikerne tager deres endelige beslutning.
- 122 tiltag mod vold lokkede Hummelgaard til Oslo. Nu vil han rejse ny debat herhjemmeby les@altinget.dk (Simon Lessel) on 9. november 2024 at 4:00
Justitsminister Peter Hummelgaard var mandag i Norge for at søge inspiration til, hvordan hans egen regering kan forebygge vold mod børn i Danmark. Altinget tog med.
- De fatale fejl i dækningen af Trumps valgkamp skal være en lærestreg for danske medieron 9. november 2024 at 3:00
Amerikanske medier svigtede i dækningen af den befolkningsgruppe, der stemte på Trump – og de danske medier begår den samme fejl herhjemme, skriver Thomas Larsen.
- Læge: Nikotinposer kan redde livon 9. november 2024 at 3:00
Hvis vi kan få flere rygere til at skifte over til nikotinposer eller vapes, kan vi reducere antallet af unødvendige dødsfald dramatisk, skriver Anders Milton, tidligere formand for Sveriges Lægeforbund og formand for Snuskommissionen, som er finansieret af brancheforeningen for producenter af snus- og nikotinprodukter.
- Utålmodigheden ulmede, da frustrerede landmænd mødtes i Herning: “Ellers er der jo ikke andet for end at demonstrere”by eae@altinget.dk (Ella Hjalmsrud Jørgensen) on 8. november 2024 at 19:45
Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning samlede både ministre og landmænd i en intens stemning præget af fastlåste forhandlinger om den grønne trepart. “Jeg ved godt, I er utålmodige, men det er en stor aftale,” lød det fra trepartsministeren.
- Udnævnelse af Arktis-ambassadør trækker ud. “Det er i proces,” siger Løkkeby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 8. november 2024 at 19:05
Selvom forhandlingerne om en arktisk ambassadør har stået på i omkring et halvandet år, slår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fast, at forhandlingerne stadig er i proces.
- Med en amerikansk pistol for panden sætter europæiske ledere ind for at styrke økonomien: “Det her kan gå hen og blive alvorligt”by rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 8. november 2024 at 16:40
EU-ledere har lagt en plan for, hvordan den europæiske økonomi kan få en spand kul gennem færre regelbyrder og flere investeringer. Og det er der brug for med Trump som præsident, advarer statsministeren. ”Økonomisk kan vi se ind i noget, der er rigtig svært.”
- #dkpol: Mette Frederiksen gik hårdt til de blå, men hårdest til Løkkeby ek@altinget.dk (Emma Klitnæs) on 8. november 2024 at 14:00
Esben og Jakob taler om hemmelige døre i finansministeriet og samler op på det amerikanske præsidentvalg. Og så går de i dybden med frustrationerne både mellem SVM-regeringen og den blå opposition og internt i regeringen selv.
- Derfor taler Børnerådet om at lukke sig selvby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 8. november 2024 at 13:00
Efter et års granskning er Børnerådets forperson Bente Boserup nu klar med en markant anbefaling til regeringen. Rådet skal have flere penge eller lukkes. Rasmus Dahl Løppenthin fortæller i dagens afsnit af Altinget Ajour om sit interview med Bente Boserup.
- Dagen derpå for Europas ledere: Kommer rovdyret Trump og spiser os?on 8. november 2024 at 11:15
Vi europæere må selv lære at blive geopolitiske “kødædere”, lyder metaforen fra Frankrigs præsident Macron under disse dages topmøde i Budapest. Men hvordan gør vi det? Og hvad med Ukraine? Podcasten tager dig med til Viktor Orbáns enmandsfest, hvor næsten alle de andre inviterede ledere er dybt bekymrede over Donald Trumps genvalg.
- Wammens finanslovsdrama er spil for galleriet. Nu begynder de rigtige forhandlingeron 8. november 2024 at 9:50
Finansminister Nicolai Wammen har fra den ene dag til den anden smidt hele fem partier ud af finanslovsforhandlingerne. Er det regeringen, der har været vrangvillig eller oppositionen, der har opført sig uansvarligt? Begge dele og ingen af delene på én og samme tid, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
- Mette Frederiksen vil ikke diskutere amerikanske tanker om Grønland: “Jeg tror, det er en diskussion, vi har lagt bag os”by rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 8. november 2024 at 9:39
Ideen om at lade Grønlands forhold til Danmark erstatte af et forbund med USA fra en tidligere Trump-rådgiver “teoretisk”, siger statsministeren.
- Tyskland-ekspert: Den tyske regerings sammenbrud var uundgåeligt efter finansministerens skilsmissepapiron 8. november 2024 at 9:00
Efter sammenbruddet af regeringssamarbejdet vil den tyske kansler Olaf Scholz i en periode fortsætte som lederen af en handlingslammet mindretalsregering. Senest til foråret forventes der et nyt valg, hvor alle målinger peger på Friedrich Merz fra CDU som den nye kansler, skriver Moritz Schramm.
- Lækket notat får eksperter og spildevandsselskaber til at spærre øjnene op: “Det er ikke noget, man bare lige gør”by arp@altinget.dk (Andreas Arp) on 8. november 2024 at 6:10
Regeringen håber, at bedre rensning af spildevand kan bidrage markant til målet om mindre kvælstof og bedre vandmiljø allerede i 2027. Det viser et lækket notat fra de aktuelle, politiske forhandlinger om grøn trepart. Men det bliver svært, vurderer eksperter og spildevandsselskaber.
- Med nyt brev optrapper gul fagforening kampen for politisk indflydelseby rb@altinget.dk (Rikke Brøndum) on 8. november 2024 at 3:00
Regeringens planer om at oprette et nyt arbejdsmarkedsråd har udløst endnu en runde i kampen mellem såkaldt gule og røde fagforeninger om politisk indflydelse. Den største gule fagforening vil have plads i rådet via a-kassernes brancheorganisation.
- Ny måling: Løkkes popularitet er i frit faldby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 8. november 2024 at 3:00
Moderaterne og ikke mindst formand Lars Løkke Rasmussens image er dybt ramponeret efter partiets seneste skandalesager, og lige nu er de ikke længere tungen på vægtskålen. Socialdemokratiet har flertal sammen med resten af rød blok og lidt nordatlantisk hjælp.
Information
- Feed has no items.
Børsen
- Bocian: Afgørende, at USA holder fast i politisk uafhængig centralbank trods Trumpby stbo@borsen.dk (Steen Bocian) on 10. november 2024 at 18:00
Den amerikanske centralbank valgte torsdag at sætte renten yderligere et nøk ned. Selvom amerikansk…
- Tre højloftede atelierer, egen sø og orange køkken. Kom med til Erik A. Frandsens hjem på Falsterby make@borsen.dk (Maria Kentorp) on 10. november 2024 at 17:00
Billedkunstneren Erik A. Frandsen har sammen med sin kone gennem flere årtier bygget et husmandssted…
- Fra Californien til Røsnæs: En vinkyper vender tilbageby oltr@borsen.dk (Ole Troelsø) on 10. november 2024 at 15:00
I ti år har danske Jacob Bruun-Jensen lavet vin i Californien. Nu vil han prøve kræfter med danske d…
- Støjbergs parti vil stoppe solceller – og er klar til højere elpriserby sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 10. november 2024 at 14:00
Ifølge eksperter bliver sol- og vindenergi næppe udbygget så hurtigt, som politikerne vil have det….
- Mineselskab vil bruge grønlandsk guld til at stille Europas sult efter mineralerby jofi@borsen.dk (Johanne Myrup Fischer) on 10. november 2024 at 13:00
Det islandske selskab Amaroq Minerals har genåbnet en gammel guldmine, som skal bidrage til at gøre…
- ALK indgår milliardaftale med amerikansk firmaby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 10. november 2024 at 12:00
Allergiselskabet vil sælge ny næsespray med adrenalin i særligt Europa og Canada til at begynde med…
- Analyse: Trump har en drejebog til fire års enevældigt styreby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 10. november 2024 at 11:00
Den konservative tænketank Heritage Foundation med mange tidligere Trump-rådsgivere har lavet et blu…
- Andrea Rudolph, Ida Bille Brahe og Ole Henriksen deler deres skønhedsrutinerby toma@borsen.dk (Tobias Matthiesen) on 10. november 2024 at 10:00
Hvad gør tre skønhedseksperter selv, når det kommer til faste rutiner? Og hvornår springer de over,…
- Stort ukrainsk droneangreb lukker lufthavne i Moskvaon 10. november 2024 at 9:40
På tværs af seks russiske regioner blev 70 droner nedskudt ifølge russiske myndigheder. En person er…
- Danskerne dør fra formuen: Sparer op, men bruger ikke pengeneby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 10. november 2024 at 9:00
I stedet for at forsøde pensionisttilværelsen med penge fra egen opsparing, lader danskerne pengene…
- Ukendt for de fleste, men måske den teatermand, der har påvirket flest danskereby miso@borsen.dk (Michael Solgaard) on 10. november 2024 at 7:00
Emmet Feigenberg fylder 70 år som rektor på Den Danske Scenekunstskole. Gennem 50 år har han iscenes…
- Boliger, briller og drinks: Kan vi printe fremtiden i 3D?by sepe@borsen.dk (Sebastian Persson) on 10. november 2024 at 6:00
3D-printerne kunne ikke følge med hypen, men forsøger nu at genfinde sig selv. Mød fem virksomheder,…
- Kan man virkelig bo hyggeligt i Carlsbergbyens nybyggeri? Ja, siger designeren og arkitektenby maje@borsen.dk (Mathilde Højgaard Jensen) on 9. november 2024 at 19:00
Farvedesigner Josephine Akvama Hoffmeyer og arkitekt Peter Bur Andersen byttede en herskabslejlighed…
- Kassekredit, kendiskontanter og kæmpekoncern: Sådan blev sønderjysk iværksætter multimillionærby jala@borsen.dk (Jacob Laurents) on 9. november 2024 at 14:00
Syv år i træk har iværksætteren Ricki Kjeldsen gjort sin virksomhed Treetops Trading til en af lande…
- Mærsk-skibe afvist i Spanien efter mistanke om israelske våbenby Ritzau on 9. november 2024 at 13:17
Mærsk afviser, at der er våben eller ammunition om bord på fragtskib, som er nægtet adgang til Spani…
- Tesla runder igen 1000 mia. i markedsværdiby nile@borsen.dk (Niklas Ranum Lenander) on 9. november 2024 at 13:00
Tesla-aktien fortsætter i topform og runder 1000 mia. dollar i markedsværdi Det blev en historisk fr…
- Rådgiver: Der er generationer, der har svært ved at modtage en ordreby thpr@borsen.dk (Thomas Prange) on 9. november 2024 at 12:00
En leder har svært ved at finde balancegangen mellem at være den søde leder, men også fremstå som en…
- Erhvervsmand burde have været død for halvanden måned siden: “Et mirakel”by toma@borsen.dk (Tobias Matthiesen) on 9. november 2024 at 11:00
I august fortalte kræftpatienten Søren Jonas Bruun rørende om kun at have meget kort tid tilbage at…
- Hjerneforsker giver sine bedste råd til, hvordan man holder hjernen i formby maje@borsen.dk (Mathilde Højgaard Jensen) on 9. november 2024 at 10:00
Hjernen skal trænes og holdes i form præcis som kroppen. Hjerneforsker giver sine bud på kognitive ø…
- Kendt investeringsstrateg og diskret investor går sammen om at lancere ny hedgefond i Danmarkby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 9. november 2024 at 9:00
Investeringsstrategen Andreas Steno og hedgefond-forvalteren Morten Mathiesen er gået sammen om at l…
- Investoranalysen: Hos Novo kan selv små ord skabe store kursbevægelserby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 9. november 2024 at 8:00
Der er ikke langt fra jubelbrøl til skuffende suk på børsmarkedet.Især ikke hos investorerne i de me…
- Analyse: Trumps allerstørste spil – hvad gør han med Putin?by hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 8. november 2024 at 17:15
For både Ukraine og Europa er det af vital betydning, hvilke beslutninger Donald Trump som præsident…
Kristeligt Dagblad
- Konservative med stor klimaplan: Vi har ikke råd til at lade væreon 10. november 2024 at 23:19
Vi kan stadig nå det. Men vi skal handle nu.Sådan kan man kort opsummere De Konservatives nye udspil, der skal ruste Danmark bedre til kampen mod klimaforandringerne. Partiet ønsker at afsætte i alt 10,2 milliarder kroner frem mod 2030 til klimasikring.- Vi har senest set i Valencia, hvor voldsomt det kan være, siger formand Mona Juul (K) med reference til de aktuelle oversvømmelser i den spanske by, der har ført død og ødelæggelse med sig.- Det er sådanne store ødelæggelser og skader, vi skal forebygge. Det er trods alt langt billigere og bedre. Vi har faktisk ikke rigtig råd til at lade være med at komme i gang, siger hun.Mona Juul henviser til, at mange danskere er kommet i klemme i forhold til de hjemlige oversvømmelser, der har været i de seneste år.Rådgivningsvirksomheden Cowi estimerede i 2017, at Danmark om knap 100 år vil få udgifter for 43 milliarder kroner om året til at udbedre fysiske skader på grund af oversvømmelse, hvis vi ikke ændrer den måde, vi indretter vores byer på.- Det er langt lettere at gøre det nu, end når der er mennesker, der bliver nødt til at flytte fra deres boliger, eller virksomheder er nødt til at flytte.- Så bliver det en meget større udgift for staten i sidste ende, siger Mona Juul.De Konservative vil blandt andet fordoble den nuværende kystsikringspulje fra 150 millioner kroner til 300 millioner kroner årligt.Partiet vil også afsætte 800 millioner kroner om året til at klimasikre ejendomme, som på sigt kan blive ubeboelige, og som i øjeblikket kan være svære at få forsikret på grund af risiko for oversvømmelser.Et andet tiltag i udspillet, som De Konservative ifølge Mona Juul “normalt ikke ville gøre”, er at undtage klimasikringsinvesteringer fra det kommunale anlægsloft.Anlægsloftet er det maksimale beløb, som kommuner må bruge på at bygge nye bygninger og renovere eksisterende bygninger. Loftet eksisterer ikke mindst for at undgå, at økonomien overopheder.- Lige præcis det her med at undtage kommunernes anlægsloft er simpelthen, fordi vi mener, at situationen er så alvorlig, som den er nu. Og så må vi sige, at der er ikke noget, som vi i Danmark alene kan overophede. Det kræver også, at lande omkring os påvirker det.- Så vi mener, det er så alvorligt nu, at vi er nødt til at se ind i en ny måde på, hvordan vi kan løse tingene. Vi er oppe på den store skala, lige som når vi taler forsvar. Klimasikring er på niveau med det, siger Mona Juul.De ti milliarder kroner til at finansiere klimasikringen frem mod 2030 vil De Konservative som udgangspunkt finde i statens nettoformue, der lige nu er på cirka 600 milliarder kroner.- Vi vælger at se klimasikring som en engangsinvestering. Lige som når man får et hul i taget, så er det nogle penge, man finder og betaler, og så må man skære lidt ned løbende.- Det er præcist det, vi vælger at gøre. Vi tager simpelthen af statens nettoformue med de afledte konsekvenser, der naturligvis vil være for råderummet (det økonomiske råderum, red.), siger hun./ritzau/
- Forbundskansler Scholz er åben for tillidsafstemning inden julon 10. november 2024 at 22:02
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, er villig til at holde en tillidsafstemning i Forbundsdagen inden jul.- At jeg stiller tillidsvotum inden jul, hvis alle er enige om det, er overhovedet ikke noget problem for mig, siger han søndag under et interview hos tv-stationen ARD.Det er forbundskansleren, der formelt skal indkalde til en tillidsafstemning, tilføjer Scholz.Hvis han taber afstemningen, kan det udløse et nyvalg.Scholz, der leder det socialdemokratiske SPD, står i spidsen for en mindretalsregering med De Grønne, efter at det liberale parti FDP forlod koalitionsregeringen tidligere på ugen.Det skete, efter at kansleren havde fyret finansminister Christian Lindner fra FDP midt i arbejdet med at få et statsbudget på plads for det kommende år.Hidtil har Scholz foreslået at holde afstemningen i midten af januar og et eventuelt nyvalg i marts.Det skal gøre det muligt for Forbundsdagen at få vedtaget lovforslag, som ifølge Scholz ikke kan vente til efter et nyvalg.Men forslaget har vakt kritik fra oppositionen, der vil have en tillidsafstemning inden jul.Særligt oppositionsleder Friedrich Merz fra det konservative CDU har lagt pres på forbudskansleren.Det er dog ikke umiddelbart noget, som Scholz lader sig ryste af.- Jeg føler, at jeg har en tendens til at have lidt mere is i maven (end Merz, red.), når det kommer til statslige anliggender. Det er den pæneste måde, jeg kan formulere det på, siger Scholz søndag til ARD-værten Caren Miosga.Scholz tilføjer, at selv om han og Merz er uenige politisk, så er den største forskel på de to deres temperament og personlighed.Forbundskansleren mener samtidig, at det godt kan lade sig gøre for SPD at indhente det konservative CDU og søsterpartiet CSU. De ligger lige nu foran med mellem 15 og 18 procentpoint i meningsmålinger.- Det forspring kan sagtens indhentes, lyder det fra Scholz.66-årige Scholz har været Tysklands forbundskansler, siden han overtog posten fra Angela Merkel i december 2021./ritzau/dpa
- SF vil stramme myndigheders greb om trossamfundon 10. november 2024 at 21:57
SF vil med nyt udspil gøre det nemmere at fratage religiøse forkyndere og trossamfund deres statslige anerkendelse.Det fortæller partiets udlændingeordfører, Serdal Benli, i et interview med Jyllands-Posten.Udspillet kommer ifølge ordføreren til at have konsekvenser for alle anerkendte trossamfund. Serdal Benli har dog særligt fokus på religiøs tvang, hvor kvinder fastholdes i islamiske ægteskaber med ægteskabskontrakter.- De her ægteskabs- og skilsmissekontrakter er eksempler på, hvordan der i lommer af vores samfund hersker en paralleljura, som fungerer uden om det familieretlige system. Jeg mener ikke, det skal være lovligt, at sådan nogle kontrakter overhovedet findes, siger han til avisen.Helt konkret foreslår SF, at det skal være nemmere at fratage forkyndere og trossamfund deres statslige anerkendelse, der giver dem en række privilegier som skattefordele og retten til at foretage juridisk bindende vielser.SF vil også styrke tilsynet med området.I første omgang vil SF have omfanget undersøgt.Serdal Benli erkender over for Jyllands-Posten, at SF’s forslag udspringer af enkelte eksempler. Men han tilføjer, at hvis bare en imam nægter at lade en kvinde blive skilt uden mandens samtykke, er det en for meget.Kirkeminister Morten Dahlin (V) mener, at der er behov for en styrket indsats på alle relevante områder. Det siger han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.Ifølge ministeren skal Folketinget næste år revidere trossamfundsloven./ritzau/
- Tabet af Kim Larsen var svært for Erik Clausenon 10. november 2024 at 21:15
Det var svært, da musikeren Kim Larsen døde. Det fortalte filmmand og kunstner Erik Clausen, da han medvirkede i tv-programmet “Det sidste ord”.- Jeg synes – det er jo snart forbi for fa’en. Han vidste, at det var forbi, og han vidste det, længe inden han døde, siger Erik Clausen i interviewet med journalist Mikael Bertelsen.Programmet bliver sendt søndag aften på TV 2. Erik Clausen døde 30. oktober i en alder af 82 år efter længere tids sygdom.I serien interviewer Mikael Bertelsen kendte danskere. Præmissen for programmet er, at det først må blive klippet og sendt, efter at interviewpersonen er afgået ved døden.Erik Clausen kan ikke huske, hvornår han første gang mødte Kim Larsen, men han mener, at det var omkring 1970, lyder det i programmet.Mikael Bertelsen spørger i programmet, hvorfor de to kom godt ud af det med hinanden.- Der ligger noget. Han var alene med sin mor og havde en storebror, siger han.Erik Clausen er også vokset op alene med sin mor og storebror i København. Clausen fortæller i interviewet, at hans far flyttede til Island med en ny kone.- Kims storebror var også helt umulig ligesom min, tilføjer han.I deres lange karriere i underholdningsbranchen spillede Kim Larsen og Erik Clausen sammen. Det skete blandt andet i Kim Larsens “Cirkus Himmelblå” og i filmen “Midt om Natten”.Erik Clausen mener, at de var en del af en “håndværkerkultur”.Som barn kæmpede Erik Clausen med at finde sin plads i sin familie, fortæller han i interviewet.Ifølge ham fortalte hans mor, at hun havde forsøgt at fremprovokere en abort, da hun var gravid.Multikunstneren slutter interviewet med at give et råd om, at man skal nyde livet.- Du må godt. Du er god nok. Og du har min velsignelse til at gøre det, siger han.Mikael Bertelsen har tidligere interviewet Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli i programserien./ritzau/
- Enhedslisten indkalder til ekstraordinært årsmøde efter intern uroon 10. november 2024 at 20:55
Enhedslistens hovedbestyrelse har besluttet at indkalde til ekstraordinært årsmøde den 14. december.Det fremgår af partiets hjemmeside.Indkaldelsen kommer i kølvandet på intern uro i partiet. Det er spidset til, efter at flere medlemmer er blevet en del af fraktionen Rødt Venstre.På årsmødet skal der blandt andet behandles et forslag om at gøre det muligt at udelukke medlemmer, der modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag.Hovedbestyrelsen slår fast, at man vil give ledelsen mulighed for “at værne Enhedslisten mod decideret partiundergravende adfærd”.Samtidig skal det besluttes, om et flertal på to tredjedele i hovedbestyrelsen skal være nok til at kunne ekskludere et medlem af partiet.I øjeblikket kræver det et flertal på hele fem sjettedele af hovedbestyrelsen, hvis et medlem skal ekskluderes.På hjemmesiden skriver Enhedslistens hovedbestyrelse blandt andet, at det nuværende flertal giver et mindretal af hovedbestyrelsen mulighed for at blokere for at udelukke medlemmer, selv om “de vedvarende forbryder sig mod vedtægterne”.Derudover foreslår hovedbestyrelsen, at Enhedslistens forretningsudvalg i særlige tilfælde skal kunne suspendere medlemmer, mens der foregår en proces om udelukkelse.Hvis man bliver suspenderet, skal man ikke kunne udtale sig på Enhedslistens vegne, fremgår det.- I særlige tilfælde kan det være afgørende, at ledelsen kan handle resolut for at undgå, at udtalelser på Enhedslistens vegne får negative konsekvenser for Enhedslisten og andre opstillede kandidater, lyder det.Forslagene og årsmødet kommer efter en længere debat om Rødt Venstre, der er en gruppe i Enhedslisten.Rødt Venstre har kritiseret partiledelsen for at forholde sig for ukritisk til Israel i konflikten med palæstinenserne.Blandt andet har den øverste partiledelse taget klar afstand til DFLP – Demokratiske Front for Befrielse af Palæstina. Dem har Enhedslisten tidligere samarbejdet med.DFLP deltog i angrebet på Israel 7. oktober, hvor omkring 1200 israelere blev dræbt.Hovedbestyrelsen vil bede årsmødet om at bakke op om, at man ikke kan være medlem af Enhedslisten, hvis man forsvarer målrettet terror.Det skal også gælde, hvis man forsvarer krigsforbrydelser eller organisationer, som har deltaget i krigsforbrydelser, lyder det.Rødt Venstre har kritiseret partiledelsen for ikke at være hurtig nok til at støtte op om “Palæstina-demonstrationer”.Rødt Venstre består af både nuværende og tidligere medlemmer af Enhedslisten og tæller desuden også Pia Thorsen og Christian Jacobsen, der begge er medlemmer af partiets hovedbestyrelse./ritzau/
- Avis: Trump har bedt Putin undlade optrapning af Ukraine-krigenon 10. november 2024 at 20:04
USA’s kommende præsident, Donald Trump, har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin, torsdag.I løbet af samtalen opfordrede Trump den russiske præsident til ikke at optrappe krigen i Ukraine.Han mindede Putin om, at USA har en betydelig militær tilstedeværelse i Europa.Det oplyser en person med kendskab til samtalen til Washington Post.Det er den første samtale mellem de to, efter at Trump vandt tirsdagens præsidentvalg i USA.Flere andre af avisens unavngivne kilder siger, at Trump udtrykte interesse i at tage en opfølgende samtale med Putin for at drøfte “en løsning på Ukraines krig snart”.I løbet af valgkampen op til tirsdagens præsidentvalg har Trump flere gange sagt, at han vil kunne stoppe krigen i Ukraine i løbet af meget kort tid.Han har dog ikke oplyst nogen detaljer om, hvordan han vil gøre.Torsdag meddelte Trump til tv-stationen NBC News, at han havde talt med omkring 70 stats- og regeringschefer i de første to døgn efter valgsejren.Blandt andet har han også talt med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Flere medier har efterfølgende skrevet, at Trump i løbet af den samtale lovede, at han fortsat vil støtte Ukraine.Det er ikke samtaler, der er koordineret med USA’s udenrigsministerium eller andre dele af den nuværende regering.- De ringer bare til ham direkte, siger kilder til Washington Post.Trump fører samtalerne fra sit hjem i Florida, feriestedet Mar-a-Lago.Talsmanden for Trumps kampagneteam, Steven Cheung, meddeler til avisen, at “ledere fra hele verden ved, at Amerika vil genvinde sin fremtrædende plads på den globale scene”.- Derfor har ledere indledt processen med at udvikle et stærkere forhold til den 45. og 47. præsident, fordi han repræsenterer global fred og stabilitet, skriver Cheung i en e-mail til avisen.Trump har tidligere antydet, at Ukraine kan blive nødt til at afgive områder, som Rusland har indtaget, herunder halvøen Krim.Lørdag sagde en tidligere rådgiver for Trump-kampagnen, Bryan Lanza, at USA’s næste regering vil bede præsident Zelenskyj om at fremlægge “en realistisk vej til fred”.I et interview med tv-stationen BBC sagde Lanza, at Trumps kommende regering vil lægge vægt på at opnå fred i Ukraine frem for at hjælpe ukrainerne til at generobre de områder, som Rusland har indtaget.- Krim er væk, sagde Lanza blandt andet.Men kort efter tog det team, der forbereder Trumps indtræden i præsidentembedet, afstand til eksrådgiverens udtalelser.- Bryan Lanza var kontraktansat i valgkampagnen, sagde en talsmand, der ikke vil have sit navn frem, til nyhedsbureauet Reuters lørdag.- Han arbejder ikke for præsident Trump og taler ikke på hans vegne.Trump skal efter planen tages i ed som USA’s 47. præsident ved en ceremoni i Washington D.C. 5. januar 2025./ritzau/
- Kraftige jordskælv ryster Cubaon 10. november 2024 at 19:37
To kraftige jordskælv har søndag ramt det østlige Cuba, hvor de fik bygningerne til at ryste i området omkring landets næststørste by, Santiago.Det skriver Reuters.Nyhedsbureauet har talt med beboere i området. De beskriver det andet af de to jordskælv som det kraftigste, de nogensinde har oplevet.Det havde en beregnet størrelse på 6,8, viser data fra Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).Beboerne fortæller, at huse og bygninger rystede voldsomt, og tallerkener faldt ned fra hylder.Der er rapporteret om visse skader i Pilón, tæt på skælvets epicenter.Mange af de huse og bygninger, der ligger i det ramte område, er ældre og sårbare.Det kraftige jordskælv indtraf kort før klokken 12 lokal tid (klokken 18 dansk tid).En time tidligere havde en andet skælv med en beregnet størrelse på 5,9 ramt det samme område.Der er ikke umiddelbart meldinger om omkomne.Det amerikanske nationale tsunami-varslingscenter oplyser, at der ikke forventes nogen tsunamitrussel som følge af jordskælvene.Skælvene er de seneste i en række naturkatastrofer, der har ramt Cuba.Store dele af øens østlige ende blev hærget af orkanen Oscar i oktober.I sidste uge kollapsede Cubas nationale elnet, efter at orkanen Rafael havde ramt den vestlige ende af øen.Det har betydet, at ti millioner indbyggere ikke havde strøm i deres huse. Arbejdet på at genetablere forbindelsen til elnettet er stadig i gang.Strømafbrydelser er fortsat normen i store dele af det østlige Cuba, hvor søndagens jordskælv ramte.Det gør kommunikationen til de jordskælvsramte områder vanskeligere.Cubas hovedstad, Havana, blev ikke påvirket af søndagens jordskælv.De fleste seismiske aktiviteter i Cuba forekommer i området omkring Santiago./ritzau/Reuters
- Kristeligt Dagblad mener: Downs er en udfordring. Tak for detby Morten Rasmussen on 10. november 2024 at 19:00
Gennemsnitslevealderen for en person med Downs syndrom lød i 2003 på 55 år. Den årlige udgift var cirka to millioner kroner, så hvis man kunne abortere et foster med Downs syndrom, ville samfundet altså spare omkring 110 millioner kroner.Man tror det næsten ikke, men så kynisk var begrundelsen, da direktionen i det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab i 2003 gav udtryk for sin støtte til, at alle gravide fremover skulle tilbydes en screening for blandt andet Downs.For 20 år siden, i 2004, blev screeningsprogrammet for kromosomafvigelser en realitet, og allerede i 2005 kunne man som beskrevet i dagens avis konstatere et markant fald i antallet af børn, der blev født med Downs. Den udvikling er fortsat, og ud af de 140 fostre, der i 2023 blev diagnosticeret med Downs, blev kun ni født.Man skal på ingen måde bebrejde de forældre, der vælger at abortere et foster med Downs. At få et barn med handicap er livsomvæltende og voldsomt, og derfor skal man respektere den svære beslutning, som disse forældre kan føle sig nødsaget til at tage.Men vigtigt er det, at samfundet støtter forældrene, uanset deres beslutning. Hvis det signaleres – direkte eller indirekte – at man for samfundets skyld bør fravælge børn med Downs, er det ikke kun en stigmatisering af familier, der lever med Downs, men også udtryk for en uklædelig forråelse.Desværre er det sådan, nogle forældre til børn med Downs oplever det i dag. Og følelsen er ikke ubegrundet. Tag bare landets finansminister, Nicolai Wammen (S), som sidste år pegede på specialområdet – altså handicaphjælpen – som en årsag til kommunernes trængte økonomi.Udtalelsen udløste straks kritik, og på sociale medier kunne man se pårørende og handicaporganisationer lange hårdt ud efter ministeren under overskriften “Undskyld at vi er her”. Eller som digteren Caspar Eric, der selv har et handicap, skrev det: “Undskyld at jeg ikke bare smiler og holder kæft og er taknemmelig for bare at være her”.Det varede da heller ikke længe, før Wammen undskyldte. Men udtalelsen er en trist påmindelse om, at man fra politisk hold i nogen grad ser det at have et handicap som udtryk for et svigt – som noget, der giver rod i regnskabet. Danmark er et rigt land, økonomisk og menneskeligt. Og selvom politisk amatørisme har udløst milliardudgifter til blandt andet ejendomsvurderingen, minkavlerne og utallige fejlslagne offentlige byggeprojekter, er det en etisk forpligtelse at sikre, at personer med handicap har et værdigt liv.Den barske sandhed er desuden, at vi alle kan ende som et rødt tal i Nicolai Wammens regneark. Et trafikuheld, en pludselig opstået sygdom eller bare livets gang kan gøre os alle uarbejdsdygtige og dermed til en udgift for samfundet.Ingen skal undskylde for deres handicap eller for i det hele taget ikke at passe ind i den skabelon, der ønskes af politikerne. Det gælder i høj grad også personer med Downs og deres pårørende, som lever med udfordringer, mange familier aldrig skal forholde sig til. At de gør dette, er en påmindelse om en menneskelighed og en forståelse for, at livet har værdi i sig selv, ikke i kraft af et menneskes bidrag til statskassen. Det fortjener en tak.
- Veteran: Jeg var klar til at dø for Danmark. Alligevel blev min skade aldrig anerkendtby Britta Søndergaard on 10. november 2024 at 19:00
En ny politisk veteranaftale sikrer bedre erstatningskrav for veteraner, der er ramt af posttraumatisk stress, PTSD. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forventer, at minimum 400 sager, hvor en PTSD-diagnose er afvist, kan genoptages. Konkret betyder aftalen, at veteraner ikke længere selv skal bevise, at deres PTSD-diagnose er en konsekvens af en udsendelse. I stedet bliver det op til myndighederne at sandsynliggøre, at en soldat ikke er blevet syg af at have været udsendt. Den 52-årige Claus Stenberg var udsendt til Kroatien i 1993, er talsmand for Veteranalliancen, og har forgæves forsøgt at få anerkendt sin PTSD-diagnose som arbejdsskade. Claus Stenberg, hvad betyder den nye aftale for veteraner med PTSD?Det må tiden vise. Intentionerne bag aftalen er gode, men det har taget meget lang tid at nå dertil. Jeg var med på missionen til Balkan i 1990’erne, og det var længe før, man for alvor begyndte at tale om krigens psykiske påvirkning af soldaterne.Hvor mange veteraner er ramt af PTSD, og hvor mange har fået erstatning?Ifølge Forsvaret har 35.000 soldater været udsendt siden 1991. En undersøgelse fra Forsvaret viser, at omkring 10 procent af veteranerne rammes af PTSD. Omkring 800-1000 har fået anerkendt deres PTSD som arbejdsskade. Generelt har det været en kamp at få de psykiske arbejdsskader anerkendt.Hvordan var din egen udsendelse?Da jeg blev sendt til Kroatien i 1993 i seks måneder, troede man, at vi skulle ud på en fredsbevarende mission ligesom på Cypern. Men vi blev smidt ind i en aktiv borgerkrig. Jeg havde selv seks nærdødsoplevelser. Det var alt fra at blive fanget i granatangreb og skydninger til at opleve, at en serbisk grænsevagt stak et gevær lige ind i maven på mig. Tre af mine kammerater kørte på en pansermine, men overlevede heldigvis.Veteran: Jeg var klar til at dø for Danmark. Alligevel blev min skade aldrig anerkendt De første symptomer opstod et halvt til et helt år efter hjemkomsten. Jeg begyndte at isolere mig fra sociale begivenheder. Jeg havde tidligere været meget politisk aktiv. Det kunne jeg slet ikke finde begejstring over længere. Det var så uendelig ligegyldigt at diskutere skattepolitik og jyske motorveje, når jeg lige havde været et sted, hvor kvinder og børn blev myrdet. Vi havde en følelse af magtesløshed, fordi vi var bundet af et FN-mandat, som gjorde, at vi ikke kunne intervenere, når der skete noget. Mange af os mistede troen på mennesker. I 2011 kom jeg i behandling, og det hjalp. Inden da havde jeg daglige selvmordstanker. Jeg har været nede i et dybt hul, men har genfundet en mening med livet.Vil du prøve at få anerkendt din arbejdsskade efter den nye politiske aftale?Min advokat siger, at vi skal forsøge igen. Hvordan har du det i dag?Jeg har stadig psykiske mén. Jeg var for nylig med til et arrangement for Soldaterlegatet med mange mennesker i et stort lokale. Det er stadig med svedige hænder og hjertebanken, at man som PTSD-ramt går ind i den slags rum. Man har det småparanoide blik, hvor man scanner udgange. Det var det beredskab, der holdt os i live under vores mission. I dag holder den manglende evne til at slå beredskabet fra vores PTSD i live. Når jeg bare er hjemme, slapper jeg mere af.Hvordan føler du, du er blevet behandlet af systemet?Personligt har jeg følt mig stukket i ryggen. Jeg tog ud som 20-årig og var parat til at dø for Danmark, og så har jeg endnu ikke fået anerkendt den arbejdsskade, jeg pådrog mig dengang.
- Kan klimaofrene høres i Aserbajdsjan? COP29 begynder i Bakuby Birthe Pedersen on 10. november 2024 at 19:00
Når de 40.000 regeringsrepræsentanter, klimaforhandlere, lobbyister og ngo-repræsentanter mandag begynder at træde over tærsklen til Baku Stadion og klimatopmødet i den aserbajdsjanske hovedstad, vader indbyggerne i Valencia i Spanien stadig rundt i stinkende, sundhedsfarligt mudder.Det gør de også i Senegal, hvor 56.000 mennesker netop er blevet fordrevet af oversvømmelser, mens i alt en million har mistet deres hjem til oversvømmelserne i hele Vest- og Centralafrika i løbet af efteråret.COP29 åbner på et bagtæppe af katastrofer på alle kontinenter. Alene i år har de 10 mest alvorlige vejrkatastrofer haft alvorlige konsekvenser for 300 millioner børn i Asien, Afrika og Brasilien. De er blevet fordrevet fra deres hjem, er afhængige af nødhjælp eller har fået deres skolegang afbrudt, lyder det i en ny rapport fra Red Barnet.Cykloner har hærget Filippinerne, og det sydlige Afrika lider under den værste tørke i de sidste 100 år. Og også i Europa har de mindst 217 dødsofre og de vrede indbyggere, der kastede mudder og råbte ”mordere” efter både det spanske kongepar og regeringsleder Pedro Sanchez, været en påmindelse om, at klimakatastrofer dræber, også i Europa, hvor 2024 ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus bliver det første år, hvor temperaturerne er steget med over 1,5 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen, hvor man begyndte at bruge kul og udlede drivhusgasser til atmosfæren. I Parisaftalen fra 2015 lyder det, at stigningen i de globale temperaturer skal begrænses til under to grader. Og helst til under 1,5 grader.De spanske myndigheder skal nu stå til regnskab for et måske mangelfuldt kriseberedskab og for en urbanisering, som forvandler byerne til dødsfælder.I Baku har forhandlerne ansvaret for at forhindre endnu værre katastrofer. For ingen lande, hverken rige eller fattige, er parate til en verden, som ifølge den seneste udledningsrapport fra FN’s miljøprogram, Unep, er på vej mod en global opvarmning på 3,1 grader.COP29 er især en ”finans-COP”, fordi den helt store opgave bliver at sætte et nyt mål for klimafinansieringen til de fattige lande, så de kan styrke deres infrastruktur og blive mere modstandsdygtige, når klimakatastroferne rammer. Men forhandlingerne skal også bane vejen for mere ambitiøse reduktioner i udledningen af drivhusgasser, som skal evalueres ved Parisaftalens 10-årsjubilæum ved klimatopmødet i Brasilien til næste år. Og de skal følge op på løftet om at opgive de fossile brændstoffer, som ved sidste års COP for første gang blev nævnt i en slutaftale.Men der er nærmest lagt op til ”en perfekt storm” mod klima-ambitionerne i Aserbajdsjan, lyder det fra iagttagere verden over. Udmeldingerne fra stats- og regeringscheferne forud for klimatopmødet har været forbavsende få. Opmærksomheden stjæles endnu en gang af krigene i Ukraine og Mellemøsten og de geopolitiske konsekvenser af valget og det kommende magtskifte i USA. Spaniens civilgarde leder efter ofre for oversvømmelserne for to uger siden i Cattarroja i Valencia. Foruden de menneskelige omkostninger kan regningen for klimabegivenheden løbe op i 75 milliarder kroner. Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix Biden og Von der Leyen bliver vækKun cirka 100 stats- og regeringsledere, mod omkring 150 sidste år, ventes at møde op ved mandagens åbningsceremoni i Bakus stadion, som er omdannet til konferencecenter. Valget af det kaukasiske olieland har været kontroversielt på grund af blandt andet fordrivelsen af den kristne armenske befolkning fra eksklaven Nagorno-Karabakh i oktober sidste år.Den franske præsident, Emmanuel Macron, vil for eksempel ikke være på talerstolen, blandt andet fordi Aserbajdsjan holder to franske statsborgere fængslet i Baku.Også den afgående amerikanske præsident, Joe Biden, bliver væk og opgiver dermed muligheden for at vise amerikansk opbakning til klimakampen, inden han afløses af den genvalgte Donald Trump og en langt mere klimaskeptisk linje.Uden amerikansk lederskab bør EU træde til, lyder det fra Ignacio Arroniz Velasco, der er seniorrådgiver ved den internationale klimatænketank E3G.”EU burde tage lederskab for klimaforhandlingerne og vise vejen for større og hurtigere CO2-reduktioner. Man kan ikke tilpasse sig til en global opvarmning på over tre grader. Klimaforandringerne sker hurtigere end forventet, og de tragiske dødsfald i Valencia føjer et nyt lag til den bevidsthed. De europæiske befolkninger har en forventning om, at de vil blive beskyttet mod katastroferne,” siger Ignacio Arroniz Velasco.Men heller ikke EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil tage rejsen til Baku. Det er første gang, hun bliver væk fra klimatopmødet, hvor hun sædvanligvis inkarnerer EU’s klimaambitioner.”Hvis USA forsvinder ud af ligningen, fordi Donald Trump trækker USA ud af Parisaftalen, som han gjorde under sit forrige mandat, er der kun EU og Kina til at udfylde tomrummet,” siger også Jarl Krausing, international direktør i den grønne tænketank Concito.”Der er signaler, der tyder på, at de to er villige til at arbejde tættere sammen. Men til gengæld er de på konfliktkurs i spørgsmålet om gøre Kina ansvarlig for klimafinansieringen til de fattige lande på lige fod med de vestlige industrialiserede lande,” siger Jarl Krausing.Og det er den helt store luns i Baku, som skal sætte et nyt mål for klimafinansieringen til verdens fattigste lande. Den aftale om at mobilisere 100 milliarder dollars, cirka 675 milliarder kroner, om året fra 2020, som blev vedtaget i København i 2009, udløber til næste år.Målet er kun blevet nået én gang, og beløbet skal tidobles, lyder vurderingen blandt andet fra den internationale ekspertgruppe om klimafinansiering ledet af den britiske økonom Nicolas Stern og hans kollega fra Cameroun, Vera Songwe.Kina skal også betaleOg det er helt afgørende, at disse penge kommer på bordet, siger Mattias Söderberg, som er klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.”Ifølge FN mangler der op mod 2400 milliarder kroner alene til tilpasning, som kan beskytte befolkninger i de fattige lande mod konsekvenserne af klimakatastroferne. Det har konsekvenser for millioner af menneskers fødevaresikkerhed og for deres fremtidige udvikling med afledte følger i form af for eksempel migration. USA har hidtil betalt en tredjedel af klimabistanden, mens de to andre tredjedele er kommet fra EU og Japan. Og hvis pengene ikke kommer fra USA, må de i højere grad komme fra EU,” siger Mattias Söderberg. EU’s strategi går især ud på at øge antallet af lande, som er forpligtede til at betale til klimafinansiereringen. Det er ifølge Parisaftalen kun de lande, der har det største historiske ansvar for udledningerne af CO2 siden industrialiseringens begyndelse i slutningen af 1800-tallet. Kravet vokser om, at også de rige olielande og Kina skal ind i kredsen.”Kina betaler allerede relativt betydelige beløb til klimafinansiering, omend det især sker i form af lån frem for bistand. Og alene at give Kina en ny status skaffer ikke flere penge,” fremhæver Mattias Södergren.Og Kina har krystalklart afvist at blive trukket ud af det globale syd og i stedet få samme ansvar som de vestlige lande, påpeger Jarl Krausing.”Jeg tror, det bliver meget svært for de europæiske lande at komme i hus med det nye finansieringsmål ved denne COP. Og der bliver næppe tale om mere end vage løfter om en fordobling. Der sker meget andet ved COP’en, som også er vigtigt. Men i forhold til finansiering er der meget på spil i forhold til de vestlige landes troværdighed i det globale syd,” siger Jarl Krausing.
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF