<p>Over 100 boliger er ødelagt i en omfattende brand i byen Krokstadelva i det sydlige Norge.</p><p>Det oplyser norsk politi ifølge nyhedsbureauet NTB.</p><p>- Over 100 boliger er helt tabt efter branden i Krokstadelva i Drammen, oplyser norsk politis indsatsleder, Frode Presthus, på et pressemøde fredag aften.</p><p>Branden er fredag aften endnu ikke under kontrol, oplyser han.</p><p>- Alt tilgængeligt brandmandskab fra Østlandet er på plads her, oplyste Frode Presthus tidligere fredag aften ifølge mediet VG.</p><p>Over 60 brandfolk er til stede for at slukke branden, skriver NTB.</p><p>Presthus understreger over for VG, at det endnu er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.</p><p>Men terrænet omkring den lille by er tørt, hvilket har fået branden til at sprede sig fra rækkehusene til en nærliggende skov.</p><p>Det er især rækkehuse, der står i flammer, viser billeder på norsk tv.</p><p>- Det er klart, at det er en katastrofe, siger han på et spørgsmål om de berørte indbyggere i området.</p><p>Vinden i det pågældende område har fået branden til at brede sig.</p><p>En brandmand er kommet lettere til skade, men der er ikke meldinger om, at beboere i det berørte område er blevet skadet.</p><p>Flere af dem bliver dog tilset af sundhedspersonale.</p><p>Hundredvis af beboere er evakueret fra området.</p><p>Brandvæsnet har indsat seks helikoptere, der fra luften hjælper med at slukke branden.</p><p>På grund af indsatsen er der indført et midlertidigt flyveforbud i området, oplyser operationsleder Lise Bjørnsund til tv-stationen NRK.</p><p>Krokstadelva ligger i Drammen kommune knap 50 kilometer sydvest for Norges hovedstad, Oslo.</p><p>RITZAU</p>

<p>Otte mennesker er dræbt i Gazastriben, da et israelsk angreb fredag ramte en gruppe, der deltog i en begravelse for en person, som blev dræbt i et angreb tidligere fredag.</p><p>Det meddeler sundhedsmyndigheder i Gazastriben ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>20 andre blev såret i angrebet, der fandt sted i byen Nuseirat.</p><p>Israels militær siger, at angrebet var rettet mod en celle af personer, der tilhører den militante gruppe Islamisk Jihad.</p><p>Militæret oplyser videre, at det er “opmærksom på påstandene om, at flere mennesker uden tilknytning blev skadet som resultat af angrebet”.</p><p>Omstændighederne er ved at blive klarlagt, tilføjer militæret.</p><p>Den militante Hamas-bevægelse fordømmer angrebet i Nuseirat som en “brutal massakre” mod sørgende ved en begravelse.</p><p>Andre steder i Gazastriben kostede israelske angreb mindst tre mennesker livet.</p><p>I et område omkring Deir al-Balah i den centrale del af Gazastriben brugte Israel droner for at advare indbyggere i området om et kommende angreb.</p><p>Det fik mange familier til at flygte fra deres hjem.</p><p>En våbenhvile har været i kraft mellem Israel og Hamas siden oktober sidste år. Men på trods af den er over 1100 palæstinensere blevet dræbt i israelske angreb.</p><p>På israelsk side har fem soldater og en civilt ansat mistet livet, siden våbenhvilen blev indgået.</p><p>RITZAU/Reuters</p>

<p dir=”ltr”>Med få kommandoer og uden menneskelige mellemled kan danskerne i dag ringe op til nær og fjern. Men engang var det at foretage et opkald ikke noget, man kunne gøre direkte. Fra den første telefon kom til Danmark i 1877 til slutningen af 1970’erne, skulle man i stedet omstilles via en telefoncentral.</p><p dir=”ltr”>I 1979 var automatiseringen fuldført, men selvom danskerne på det tidspunkt kunne ringe direkte til familiemedlemmer eller venner på tværs af landet, var det ikke alle telefoncentraler, der lukkede. Opkald til udlandet skulle fortsat omstilles manuelt, og i 1978 begyndte Lene Matzen som aftenvikar ved Rigstelefonen på Borups Allé i København. I de tilfælde hvor folk ikke havde nummeret på den, de skulle ringe til, kunne de ringe til udlandsoplysningen og få Lene Matzen i røret.</p><p>”Så ringede folk og sagde: Vi skal have fat i Frau Schmidt, der bor i den og den by, og vi kan ikke huske vejen, det er lige ved siden af en tank. Og så måtte man ellers i gang med at rode det der frem,” siger Lene Matzen, der i dag er 67 år og bor i Brønshøj i København.&nbsp;</p><p>Rigstelefonen havde samtlige telefonbøger i hele Europa, og det var her Lene Matzen og hendes kolleger slog telefonnumrene op.</p><p>”Folk havde tit kun halve eller kvarte oplysninger, så for at hjælpe dem skulle man ofte være lidt fantasifuld,” siger Lene Matzen.</p><p>Som aftenvikar arbejdede hun hver tredje aften fra klokken 18 til midnat, mens hun studerede. Uanset om det var søndag, juleaften eller nytårsaften.&nbsp;</p><p>”Især nytårsaften ved midnatstid var det rimelig vildt. Så skulle folk ringe og ønske deres venner og familie godt nytår, og så kunne de godt komme til at vente, før de kom igennem.”</p><p>Rigstelefonen havde to afdelinger: udlandsoplysningen og omstillingen. Når folk havde fået et nummer oplyst i oplysningen, skulle de ringe til omstillingen for at blive forbundet med dem, de skulle tale med. Også opkald fra biltelefoner, der var fastmonterede telefoner i biler, krævede indtil 1982 manuel ekspedition.&nbsp;</p><p>Når der var et opkald fra en biltelefon, var der en kontakt, der blinkede, og så satte Lene Matzen eller en af hendes kolleger et kabel ind i kontakten. Ligesom telefonistinderne tidligere havde gjort, når de skulle afvikle telefonsamtaler på landets mange lokale centraler eller på Rigstelefonen, hvor de etablerede telefonsamtaler mellem landsdelene.</p><p>Fra telefonens barndom havde jobbet været et kvindeerhverv, men da Lene Matzen var ansat ved Rigstelefonen, fra 1978 til 1986, havde hun både mandlige og kvindelige kolleger. Dog var der flest kvinder.</p><p>”Rigstelefonen,” sagde Lene Matzen, når hun besvarede et opkald. Så bad hun om at få at vide, hvilket nummer der blev ringet fra, noterede det og bad om det nummer, der skulle ringes til. Derefter trak hun et andet kabel op til modtageren og ringede vedkommende op.&nbsp;</p><p>Hvis der var tale om et udlandsopkald fra en almindelig fastnettelefon, tastede hun blot nummeret ind på et tastatur og sagde: Vi har en samtale fra Danmark. Og så satte hun dem igennem.</p><p>Hvert tredje minut skulle hun gå ind at lytte til samtalen for at sikre sig, at de samtalende fortsat snakkede, fordi de blev takseret for tre minutter ad gangen.</p><p>Da Lene Matzen arbejdede for Rigstelefonen, var der kommet en del gæstearbejdere til Danmark, blandt andet fra Tyrkiet. Når de skulle ringe hjem, bestilte de samtalen et par dage i forvejen. Som regel skulle Lene Matzen formidle kontakt med et posthus et sted i Tyrkiet, som ringede til et andet posthus i Tyrkiet, som sendte en mand ud og hentede dem, der skulle tales med.</p><p>”Så kunne samtalen gå igennem to-tre dage efter. Det hed en budsamtale, og det er alle de her ting, man ikke kan forestille sig nu, hvor man bare har sin mobil og ringer op,” siger Lene Matzen.</p><p>Rigstelefonen lukkede som tjeneste i 1991.</p><p>For nogle telefonbrugere var det et savn, da telefonopkaldene blev automatiserede, siger Eva Wistoft Andersen, der er museumsinspektør på museet Enigma i København, der beskæftiger sig med post, tele og kommunikation.</p><p>”Selvom det var dyrt at ringe til oplysningen, var der nogle, der ringede for at snakke, fordi de var ensomme,” siger museumsinspektøren.</p><p>Automatiseringen fjernede mennesket bag teknologien. En udvikling, der også ses i andre områder af samfundet i dag, hvor den menneskelige betjening forsvinder.</p><p dir=”ltr”>”I dag, når du skal have lavet pas, kan du gøre det i en automat. Du går også ind og ordner alle dine papirer selv, hvor du før gik på kommunekontoret. Og flere og flere bibliotekarer får færre og færre timer,” siger museumsinspektøren og tilføjer:</p><p dir=”ltr”>”Men teknologien har ikke nødvendigvis bragt os tættere sammen, selvom vi kan få fat i hinanden lige nu og her.”</p>

<p>Da Maria Louise Odgaard Møller for 4,5 år siden blev præst i Ryslinge Frimenighed på Midtfyn, kaldte hun det en drømmestilling i den lokale avis.</p><p>”Det er måske et stort ord,” siger hun i dag. Men det var hendes spontane følelse, og det er det stadig.</p><p>Inden da havde hun været præst i Balle Valgmenighed ved Vejle og derefter sognepræst i Sønderjylland i godt fire år.</p><p>”Der gik det op for mig, at jeg trives bedst i en frimenighed, og så er jeg jo fra Fyn, og fynske piger vil åbenbart gerne hjem til Fyn,” siger Maria Louise Odgaard Møller, der nærmere bestemt er født og opvokset på Sydfyn.</p><p>”Det var ikke sådan, at vores børn syntes, det var mega fedt, at vi skulle flytte igen, men de landede virkelig hurtigt her i Ryslinge. Blandt andet takket være Ryslinge Friskole,” siger Maria Louise Odgaard Møller, der kalder Ryslinge en særlig by, fordi den trods sine 2.000 indbyggere har en højskole, en efterskole, en folkeskole, to børnehaver, en vuggestue, en friskole og tre menigheder.</p><p>Maria Louise Odgaard Møller kan godt lide, at der er skåret ind til benet i en frimenighed.&nbsp;</p><p>”Det er menigheden, der ved en generalforsamling ansætter præsten, og så finder vi ud af, hvordan det skal køre fremover. I folkekirken er der mange lag, og man skal både samarbejde med et menighedsråd, der ikke er din arbejdsgiver, en provst og en biskop. Jeg syntes, systemet fyldte meget i folkekirken, og jeg følte det som et indgreb i den præstelige frihed,” siger Maria Louise Odgaard Møller, der ikke er bange for at blande sig i debatten og især er optaget af dåben.</p><p>Hun medgiver, at nogle måske vil spørge, hvorfor en frimenighedspræst skal blande sig i folkekirkens dåbsritual.</p><p>”Men det er vigtigt at kippe med det flag, der hedder, at hvis man virkelig gerne vil have et andet dåbsritual end det autoriserede, så kan man benytte sig af frihedslovgivningen. Ryslinge Frimenighed findes faktisk, fordi præsten for 100 år siden lavede et dåbsritual, som ikke kunne godkendes inden for folkekirken. I dag er der en tendens til, at man vil have sit eget dåbsritual, men stadig være inden for folkekirken. Det er underligt, og det kan gå ud over sammenhængskraften i folkekirken.”</p><p>De sidste par år har hun sammen med sin mand været i gang med at skrive en bog om netop Ryslinge Frimenighed, som de er ved at lægge sidste hånd på, og derudover er hun censor.</p><p>Det vigtigste, der er sket i hendes liv i de senere år, er dog flytningen, og at de alle er faldet godt til.</p><p>”Jeg havde en turbulent barndom med mange flytninger, og det ønskede jeg ikke give videre til mine børn. Min mor var 20 år, da hun fik mig, og min far var 17 år ældre, havde været gift og skilt tre gange og havde tre børn med to forskellige kvinder. Han var glad for alkohol og damer, og selvom der var en dyb kærlighed, var deres forhold også dramatisk,” siger Maria Louise Odgaard Møller.&nbsp;</p><p>Dog skal man ikke forestille sig et forsømt hjem, tilføjer hun, og at hun er lykkelig for, at hun blev sendt i en grundtvigsk friskole.&nbsp;</p><p>”De havde en vis kulturel kapital og læste for eksempel bøger. Min far lærte mig at læse i børnehaven, og fra da af forsvandt jeg ind i bøgerne.”</p><p>Alligevel lå det ikke i kortene, at hun efter tre sabbatår skulle læse teologi.</p><p>”Jeg mødte ved et tilfælde en pige i Aarhus, som læste teologi, og da hun fortalte mig, hvad det var, faldt tiøren. Jeg føler mig heldig over at være præst og kan allerbedst lide, når vi som menighed forsamler os til gudstjenesten. Jeg kan lide alt ved højmessen, som er fuldendt og smuk.”</p><p>I Aarhus begyndte hun også at bokse efter at have set en annonce i avisen for Frederiksbjerg Atletikklub, og i 2002 var hun med på det første kvindelige amatørlandshold.</p><p>”Jeg kunne virkelig godt lide det. Vi havde nogle sjove år, hvor vi tog til stævner sammen og gik i byen bagefter,” siger Maria Louise Odgaard Møller, der også mødte sin kommende mand i klubben.&nbsp;</p><p>”Det var livsomvæltende for mig at møde den stabilitet i et andet menneske. Hans Henrik kommer fra Vendsyssel, og hans far siger, at ‘i vores familie bruger vi ikke det at blive skilt’. Det var en anden tilgang, end den, jeg kendte hjemmefra, hvor man kastede et møbel og kørte sin vej, når det var svært. Jeg tænker indimellem stadig over, hvor vigtigt ægteskabsløftet er. Nu er det sagt, så nu er det os.”</p><p>Sammen har de fået fire børn og et sommerhus “i stedet for barn nummer fem,” som Maria Louise Odgaard Møller siger. Hun elskede at være mor til små børn, men hun elsker også at have store børn, og “de fantastiske samtaler, man kan have med dem”.</p><p>I det hele taget er det et taknemmeligt fødselsdagsbarn, der fylder rundt mandag.</p><p>”Jeg glæder mig over mit liv, og jeg glæder mig til at se en stor del af min familie på min fødselsdag i vores sommerhus på Tåsinge.”</p>

<p>Opskrifter ender ofte med ordet peber. Mere står der ikke.&nbsp;</p><p>Det er, som om peber blot er peber. Men der findes et utal af varianter af sort peber, der ikke kun giver maden varme og dybde, men også en unik aroma.</p><p>Jeg burde have vidst mere om peber efter i mange år at have ønsket enkelte personer hen, hvor peberet gror. Men min pebrede åbenbaring fik jeg først forrige uge.&nbsp;</p><p>Jeg gik ind i Athens bedste kryddeributik, Fotsi, på Evripidou<strong>-</strong>gaden. Jeg ville købe sorte peberkorn med hjem til Danmark.&nbsp;</p><p>”Hvilke peberkorn ønsker du,” spurgte ekspedienten og pegede på en lang række af store, gennemsigtige beholdere med peberkorn. Det er ulideligt at prøvesmage peber. Det afstod jeg fra. Men jeg valgte at tage 100 gram med hjem af alle de sorter, butikken havde.&nbsp;</p><p>Og nu har jeg i mit store udvalg af sort peber blandt andet Malabar Tiger<strong>-</strong>peber fra Indien. Killindi<strong>-</strong>peber fra Zanzibar. Whisky<strong>-</strong>peber, der har suget aroma fra Single Malt whisky i sig. Og ikke mindst en spændende chokolade-peber fra Caribien.&nbsp;</p><p>Desværre er min familie ikke lyttende, når jeg serverer en ret og sikkert for nørdet fortæller, hvilke fantastiske peberkorn jeg har krydret den med.&nbsp;</p><p>Men da de fik serveret disse jordbær med chokoladepeber, spidsede de alligevel ører.</p><h2 class=”inverted-bg”>Sort peberkylling og pebrede jordbær</h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d599e2cb-28b1-4295-8853-ab337124485d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Jordbær, ris og kylling sammen med eksotiske pebre giver et friskt sommermåltid.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260714_164806_0.jpg?itok=31bjO7bt” width=”944″ height=”1314″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Jordbær, ris og kylling sammen med eksotiske pebre giver et friskt sommermåltid. Foto: Poul Joachim Stender </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Peberkylling til 4 personer</h2><p>500 gram kyllingebryst uden skind</p><p>Jasminris efter behag</p><p>2 rødløg</p><p>2 grønne peberfrugter</p><p>1 rød peberfrugt</p><p>1 bundt forårsløg</p><p>6 fed finthakkede hvidløg</p><p>1 spsk. finthakket frisk ingefær</p><p>2-3 spsk. jomfruolivenolie</p><p>4-5 spsk. mørk soyasauce</p><p>3 spsk. østerssauce</p><p>2 tsk. flydende honning eller melis</p><p>2 tsk. majsstivelse</p><p>salt</p><p>3-4 tsk. Killindi-peber eller hvad man har af sort peber. Dog skal det være sorte peberkorn, der lige er blevet knust i en kværn eller morter og ikke færdigproduceret stødt peber.&nbsp;</p><p><strong>Kyllingebrystet skæres i tynde strimler.</strong>&nbsp; Soyasauce, østerssauce, honning/sukker, salt og godt med peber blandes med de hakkede hvidløg og den hakkede ingefær.&nbsp;</p><p><strong>Kyllingestykkerne lægges ned i marinaden</strong>, ælt det godt sammen med hænderne, så marinaden masseres ind i kyllingestykkerne. Lad kyllingen marinere i 10 minutter. Skær imens peberfrugter og rødløg ud i grove stykker og hak forårsløgene groft. Svits efter marineringen kyllingestykkerne i olivenolien ved høj varme, til de får farve, og tilsæt så grøntsagerne og lad dem simre med, til de er møre. Jævn retten med majsstivelsen rørt op i lidt soyasauce.&nbsp;Sørg for at have kogt risen efter opskriften på posen.</p><h2>Jordbær med chokoladepeber på et lag af vaniljeis</h2><p>Vaniljeis</p><p>1 bakke søde jordbær</p><p>Appelsinskræl revet i fine strimler med et juliennejern</p><p>1 dl. friskpresset appelsinsaft fra ubehandlede/økologiske appelsiner</p><p>1 spsk. friskkværnet chokolade-peber eller anden sort peber</p><p>Rens jordbærrene og del dem på langs i halve. Vask appelsinerne og riv skrællen. Pres mindst 1 dl. saft ud af appelsinen.</p><h2>Serveringen</h2><p>Anret jordbærrene portionsvis. Først et lag god vaniljeis. Top med halve jordbær, så appelsinsaft, dernæst appelsinstrimler og til sidst peber.&nbsp;</p><p>Sort peberkylling serveres ovenpå et lag af ris. Før serveringen krydres retten endnu engang med knust eller kværnet peber.&nbsp;</p>

<p>Æsel Frichard Vondue, 37 år, førtidspensionist, bor i Gjellerupparken ved Aarhus.</p><p>”Jeg blev døbt Rasmus Møller Troelsen, og jeg var en underlig knægt. Jeg havde ikke den store vennegruppe i folkeskolen, men så kom jeg på efterskole, og der endte folk med at kalde mig Æsel.”</p><p>”Det begyndte, da vi var på et natteløb i en skov og skulle finde et sted hen med kort og kompas. Vi gik rundt og sang børnesange og kom så til “Åh Abe”, som vi sang med forskellige dyr. Jeg fandt på æsel, og det syntes vi var sjovt – at forestille sig et Æsel, der svingede sig fra træ til træ og tog bananer. Efter den dag hed jeg Æsel.”</p><p>”Det tog jeg til mig. Jeg kunne godt lide, at de kaldte mig det her. Det var mit nye navn, og jeg begyndte at introducere mig selv som Æsel.”</p><p>”Et par år senere flyttede jeg til Aarhus, hvor jeg rendte rundt med en masse punkere. Specielt i det miljø passer det perfekt at have et underligt kælenavn, og til sidst tog det over for mig. Jeg identificerede mig mere med navnet Æsel end med Rasmus.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”28017fc8-28ca-4170-b437-ca770e3dc319″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Æsel har en særlig grund til at hedde et særligt navn” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260625-200106-4.jpg?itok=1jgG1AM7″ width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Æsel har en særlig grund til at hedde et særligt navn Foto: Julie Meldhede Kristensen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>”Jeg blev højskolelærer og cirkuslærer, og det blev ved. Alle, jeg underviste, og alle, jeg lærte at kende, når jeg optrådte, kendte mig som Æsel. Hundredvis af folk ved, hvem jeg er under det navn.”</p><p>”I 2020 spurgte en af mine bedste kammerater mig så: ‘Har du fået skiftet det navn?’ Jeg svarede: ‘Nej mand, det koster jo 500 kroner!’ Han sendte pengene, og jeg søgte om at skifte navn i Familieretshuset, men fik nej. Deres logik var, at æslet var et slavedyr i antikken. De oplyste dog, at jeg kunne tage sagen i retten. Den proces foregik skriftligt på grund af corona. Så jeg satte mig ned og læste om æslets kulturhistorie og skrev en side om den og sendte ind til retten. Den gav mig ret. Retten skrev, at vi ikke var i antikken mere, og at æslet i mange kulturer, inklusive vores egen, har mange positive konnotationer. De gav mig lov til at hedde Æsel, og jeg skiftede også mit mellem- og efternavn.”</p><p>”Frichard Vondue brugte jeg i lang tid som kunstnernavn. Jeg er en kunstnertype. Så nej, det bekymrer mig ikke, om folk har svært ved at tage mig seriøst på grund af mit navn. Når man render rundt med en masse underlige tatoveringer og optræder med underlige ting, er man alligevel ikke højest på listen over folk, der skal tages alvorligt.”</p><p>”Et navn kan betyde meget for et menneskes identitet. For mig betød det, at jeg i en tidlig alder følte en masse venskab og nærhed, jeg ikke rigtig havde oplevet før. Jeg følte, at jeg var en person, folk gerne ville have noget med at gøre. Alt det skete samtidig med, at de begyndte at kalde mig Æsel. De to ting hang dengang i meget høj grad sammen for mig. Jeg kunne lide kælenavnet, og det gav mig en varme og sikkerhed i at være mig.”&nbsp;</p><p>”Jeg mener ikke, at nogen skal bestemme, hvad et voksent menneske må hedde. Der er en grænse, men for mig går den ved ubetinget anstødelige navne som for eksempel navne på diktatorer. Nu er navnet Æsel godkendt, og forældre kan give det til deres børn. Det har jeg det fint med. Men det kræver absolut nogle forældre, der er klar på at tage den snak med deres børn, for alt, hvad der er usædvanligt, kan gøre et barn til et offer for mobning.”</p>

<p>Den litterære altmuligmand (forlægger, oversætter, boghandler m.m.) Allan Lillelund udgiver nu sin første roman, “På fars side”, der udspiller sig i begyndelsen af 1990’erne.</p><p>Anders’ mor er død af kræft, og nu er han ladt alene med en far, der er ved at gå i hundene. Alkoholmisbruget har givetvis stået på længe, men i moderens fravær er det Anders, der træder ind i rollen som husets praktiker: tjekke, om faren har lukket bilvinduet, om han har taget sine antabuspiller, om han har kastet op i sengen. Han påtager sig også at rydde op og ud i moderens ting: “Husk at huske mor. Tjek.”</p><p>Der er desuden et skilt udenfor, der usandfærdigt advarer om hunde i huset. Det duer jo ikke, når man er ordentligt anlagt som Anders, men før han får gjort noget ved det, anskaffer de sig en ulvehund, som får det mundrette navn Knulp, i håb om at kunne tage den med på jagt.</p><p>”Husk at fjerne flaskerne i bryggerset, når farmor kommer,” minder Anders sig selv om, ligesom han tager initiativ til den ugentlige pantedag, der indledes med flaskeindsamling i hele huset, hvorpå rovet fragtes med indkøbsvogn ned ad gaden. Flere mennesker omkring Anders – farmoderen, onklen, bedstevennen, faderens flirt – gør ham opmærksom på, at hans far ikke er hans ansvar, uden at nogen af dem dog for alvor griber ind over for det, som åbenlyst er omsorgssvigt.</p><p>Anders går i en støttegruppe i Kræftens Bekæmpelse for børn, der har mistet forældre, men måske får han mere ud af de – ganske udmærkede – digte, han går og skriver i sit kladdehæfte. De hjemlige forsøg på at skabe orden omkring sig er vel også en form for mestringsstrategi, der kan lede tankerne væk fra det, der smerter. Måske er det derfor, Anders så hårdnakket undgår at forholde sig til, hvad det er for en far, han så loyalt beskytter mod omverdenen.</p><p>Der er absolut talentfuldt velskrevne passager i romanen, men også mange slappe, platte scener. Generelt kæmper bogen med at finde et troværdigt leje for sin fortællerstemme, som vi forstår er en dreng på vel omkring 15 år, men som ofte lyder som en på otte.&nbsp;</p><p>Godt nok beskriver hans farmor ham som en lidt virkelighedsfjern eller distræt type, men der er tidspunkter, hvor det kammer helt over: “2.87. Nej, det er ikke midnat. Det er promillen, sådan cirkus. Jeg troede først, der blev sagt krokodillen, da jeg hørte ordet første gang. Hvorfor siger du, at far har en høj krokodille, farmor, og hvor høj er den lige? Petter, hvad mener du med, at fars krokodille er 2.45? Er det ligesom, hvis man ser en krokodille i sit badekar? Har det noget med den sang at gøre? Det havde det så ikke.”</p><p>Af en skriftligt begavet ung mand at være er der meget, Anders ikke reflekterer over, og meget, der kommer til at virke usammenhængende og utroværdigt og naivt. Hvorfor har han pludselig en ven med hjem fra skole, som alligevel ikke må komme med ind, da det viser sig, at faderen, selvfølgelig, er døddrukken? Hvorfra har Anders pludselig fået et komplet kemisæt til at fremstille ethanol med derhjemme – og med hvilket formål?! Det sidste, et alkoholikerbarn ønsker, er vel at bidrage til problemet?</p><p>Selvom Anders lever i en form for fornægtelse, virker han underligt upåvirket af sin fars misbrug. Bogens ærinde er tydeligvis ikke at problematisere alkoholismen, men at skildre sønnens betingelsesløse loyalitet og kærlighed, og det er jo sympatisk nok. Men romanen klovner samtidig for meget til, at alvoren nogensinde indfinder sig. Især fordi den trods ihærdige forsøg heller aldrig rigtig er sjov.</p><p><em>Allan Lillelund: På fars side. 198 sider. 248 kroner. Jensen &amp; Dalgaard.</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”89e82fd4-780e-4b33-9e9a-e58bf7737255″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/20260703-124721-4.jpg?itok=cTevRjmR” width=”944″ height=”944″ typeof=”foaf:Image”> </figure> </div> </div> </div>

<p>Kenneth Bøgh Andersen er den forfatter, der modtager tredjeflest bibliotekspenge, kun overgået af Kim Fupz Aakeson og Kim Langer. Efter Andersen kommer Bjarne Reuter. Andersen har blandt andet skrevet fantasyromaner, sci-fi, gysere og juleeventyr. Hertil kommer en anseelig mængde fremragende gendigtninger af klassikere som “Dr. Jekyll &amp; Mr. Hyde”, “Dracula” og – sammen med Benni Bødker – en lang række af Grimms eventyr, som via deres omhyggelige bearbejdning er kommet tilbage til deres oprindelige, bidende uhygge.&nbsp;</p><p>På det seneste har Kenneth Bøgh Andersen givet sig i kast med at skrive en trilogi baseret på Henning Kures og Peter Madsens Valhalla-tegneserier, hvoraf bind 2, “Jætter og guder”, netop er udkommet.</p><p>Aserne, den nordiske mytologis guder, var langtfra perfekte. Man kan betragte dem som karakterer, der udstiller menneskets mange forskellige sider, både de gode og de dårlige. De var stærke, hidsige, ærgerrige, selvcentrerede og blev nemt misundelige og hævngerrige. Hovedpersonerne i tegneserierne såvel som hos Andersen er børnene Tjalfe og Røskva, som Thor, takket være en list fra Loke, tager med sig fra menneskenes verden.&nbsp;</p><p>Mens Røskva er kvik, fornuftig og har et hjerte af guld, så ser Tjalfe op til Thor og prøver at gøre sig til, så Thor vil se ham som en slags søn frem for den tjener, han egentlig er. Thor afbildes til gengæld som en umådelig stærk, men ikke alt for kvik pralhals med en kort lunte, hvilket gør ham til et nemt offer for lurifaksen Lokes mange påfund.</p><p>En af de bedst kendte historier i bogen er Thors fisketur med jætten Hymer, hvor han vil fange Midgårdsormen. Historien er særlig interessant, fordi den udstiller flere konflikter, der virker lige så friske i dag, som de var, da historien blev fortalt for første gang: Thor kan ikke have, at einherjerne, de stærke krigere, der er kommet til Valhal efter at være faldet i kamp, synes, at Tyr er modigere end Thor.&nbsp;</p><p>Undervejs afsløres det, at Tyr er en jætte, og da Thor, Tyr og Tjalfe tager til Udgård i Hymers bolig for derfra at fiske efter Midgårdsormen, viser det sig, at Hymer er Tyrs far, og at han har banket Tyr godt og grundigt med en kraniekop, da han var barn. Thor ødelægger kraniekoppen som en symbolsk handling, der befrier Tyr for faderens tyranni.&nbsp;</p><p>Den totale ydmygelse sker, da Thor bruger hovedet af Hymers største tyr som madding til sin fisketur, og så også da Hymer bliver grebet af rædsel i båden og hugger den line over, som Midgårdsormen sidder fast i. Thor og Tyr bliver efterfølgende de bedste venner, og temaerne om tilgivelse, accept og det at overkomme barndommens traumer er relevante og aktuelle i Andersens gendigtning. Det er en voldsom og gribende historie om afstamning og om vold og stolthed, der lige så nemt kunne være gået helt galt.</p><p>De to øvrige historier i bogen er først historien om, hvordan Loke indgår en aftale med den rige jætte Tjasse om, at han får guld mod at give ham Idun og hendes æbler, hvilket får katastrofale konsekvenser for guderne. Den sidste historie er den om Thors tvekamp med den stærkeste af jætterne, Rungner, men hvor konflikten primært handler om Magnes og Tjalfes indbyrdes kappestrid om Thors gunst.</p><p>Myter har altid overlevet ved at blive genfortalt og gendigtet i lyset af nutiden. Snorres Edda var selv en gendigtning af ældre mundtlige fortællinger, og Valhalla-tegneserierne byggede igen på Snorre.&nbsp;</p><p>Lars Henrik Olsens lidt ujævne serie om “Erik Menneskesøn” (1986-2006) er ligeledes en relativt ny gendigtning. For voksne har især Anne Marie Vedsø Olesens serie om Snehild gjort et stort indtryk. At hver generation får sin egen gendigtede udgave, fortæller noget om den store tiltrækningskraft og relevans ved historierne om aserne.&nbsp;</p><p>Ved at anvende tegneserierne som kilde har Andersen den fordel, at han kender hele fortællingen fra begyndelsen til Ragnarok, og han kan derfor stramme og vinkle historierne, så de bærende temaer træder tydeligere frem. I forhold til det første bind er det tydeligt, at Røskvas vølveevner er ved at udvikle sig. Disse afsnit forekommer dog noget umotiverede og ikke så velintegrerede i historien, men skal klart ses som en optakt til det sidste, afgørende bind om Ragnarok. Men ellers er det bare at sætte sig ned og nyde romanens intensitet og energi.</p><p><em>Kenneth Bøgh Andersen: Valhalla (2). Jætter og guder. 250 sider, 249,50 kr. Carlsen.</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”3efd3761-1e97-469e-8593-4386954b410e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260709-145226-5.jpg?itok=RNQJaBIi” width=”944″ height=”1434″ typeof=”foaf:Image”> </figure> </div> </div> </div>

<p>En 25-årig kvinde er fredag afgået ved døden efter en trafikulykke ved Fasterholt nær Brande torsdag aften.</p><p>Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær til TV Midtvest.</p><p>Foruden den 25-årige sad der yderligere to personer i bilen. En 25-årig mand, der sad bag rattet, og en 62-årig kvinde, som også var alvorligt tilskadekommen efter ulykken.</p><p>Ifølge TV Midtvest var manden partner til den nu omkomne kvinde, mens den 62-årige er mandens mor.</p><p>Det lyder, at politiet endnu ikke kan oplyse noget om hendes tilstand.</p><p>De to kvinder blev efter ulykken begge fløjet med lægehelikopter til Skejby Sygehus.</p><p>Thomas Hald, der også er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, sagde torsdag til Ritzau, at ulykken formentlig skete, fordi manden ikke umiddelbart overholdt sin ubetingede vigepligt.</p><p>Det førte til, at bilen kørte ind i en anden bil med en 71-årig mand, som herefter blev slynget over i en tredje bil med en mand på 65 år.</p><p>Ingen af de mandlige førere kom til skade i ulykken.</p><p>Ulykken skete i et kryds mellem Dørslundvej og Ejstrupvej, og dette var spærret i en længere periode torsdag.</p><p>Det lyder til TV Midtvest, at det endnu er for tidligt at sige, om nogen bliver sigtet i sagen.</p><p>Man afventer fortsat den endelige rapport fra bilinspektøren, der har undersøgt ulykkesstedet.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den person, der er afgået ved døden som følge af et skyderi i Nørresundby fredag, blev fundet død, efter at politiet havde nedkæmpet en mistænkt gerningsmand.</p><p>- Han er ikke blevet ramt af politiets skud, siger Claus Danø, der er politiinspektør i Nordjyllands Politi, på en pressebriefing fredag aften.</p><p>Personen blev fundet død, da politiet afsøgte gerningsstedet.</p><p>Politiet rykkede fredag eftermiddag ud til en anmeldelse på vejen Virkelyst i Nørresundby.</p><p>Da politiet ankom til stedet, blev det beskudt af en gerningsmand.</p><p>En betjent blev ramt af skud i benet. Han er fredag aften på operationsbordet i stabil tilstand, lyder det på briefingen.</p><p>- Politiet skal nu klarlægge hændelsesforløbet. Det skal undersøges, hvad der er sket, og hvad der ligger bag, siger politiinspektøren.</p><p>Fredag aften er politiet til stede på en adresse på Dronningsgade i Nørresundby i forbindelse med efterforskningen af sagen. Politiet ønsker ikke at dele yderligere om tilstedeværelsen.</p><p>Claus Danø kan på briefingen fredag aften ikke udtale sig om et muligt motiv bag hændelsen.</p><p>Det er dog politiets opfattelse, at der er tale om en isoleret hændelse, der ikke har relation til bandemiljøet, hvorfor der ikke menes at være fare for borgere.</p><p>Den formodede gerningsmand er blevet ramt af skud fra politiet.</p><p>Claus Danø siger, at han formentlig er ramt i halsen, men at det stadig er usikkert.</p><p>Derfor er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet underrettet om episoden, som det er kutyme, når en person kommer slemt til skade eller afgår ved døden som følge af politiets indgriben.</p><p>DUP har iværksat en efterforskning af hændelsen, lyder det i en pressemeddelelse fra myndigheden.</p><p>Ifølge Claus Danø er der forlydender om, at gerningsmanden skød mod civile på vejen Virkelyst.</p><p>- Så der kan være personer, vi endnu ikke har talt med, siger han og opfordrer vidner til at henvende sig på 1-1-4.</p><p>Den mistænkte benyttede en riffel i skyderiet.</p><p>Politiet har lavet et opsamlingssted på Virkelyst 3, der er i nærheden af gerningsstedet. Her er der rekvireret psykosocialt beredskab i samarbejde med Aalborg Kommune.</p><p>Politiets teknikere er fortsat på gerningsstedet, og der vil de være hele natten.</p><p>- Der pågår rigtig meget. Meget er uklart, og meget skal undersøges nærmere, siger Claus Danø.</p><p>Det er ikke kommet frem, om den mistænkte vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.</p><p>Hvis det er tilfældet, skal det ske, maksimum 24 timer efter at han blev anholdt.</p><p>Fordi den formodede gerningsmand er alvorligt såret, kan det være, at han ikke er i stand til at møde fysisk op i et grundlovsforhør.</p><p>I det tilfælde vil han blive fremstillet og eventuelt fængslet in absentia – altså uden at være til stede.</p><p>Hvis han fængsles, skal han fremstilles i et nyt grundlovsforhør, når han vurderes til at være frisk nok til det.</p><p>RITZAU</p>