Fasar Abrar Raja, som er kendt fra tv-dokumentaren “Den sorte svane”, opgiver at få Østre Landsret til at nedlægge et navneforbud i en sag om svindel med moms og skat.Det fremgår af en retsbog fra Retten i Glostrup fra et retsmøde, hvor den 49-årige i sidste uge blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger for svindel med moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.Ved begyndelsen af retsmødet den 2. oktober, som endte med at strække sig over cirka 14 timer, forlangte Fasar Abrar Raja gennem sin advokat at blive beskyttet af et navneforbud. Offentlig omtale af hans rolle i forbindelse med sagen, ville udsætte ham for en unødvendig krænkelse.Både specialanklager Stig Paulsen og repræsentanter fra pressen protesterede, med henvisning til at der var tale om alvorlig økonomisk kriminalitet og med henvisning til den betydning, som “Den sorte svane” har haft for den offentlige debat.Retten afviste netop på den baggrund at nedlægge navneforbud, og advokat Mette Maria Lorentzen oplyste straks derefter på sin klients vegne, at den afgørelse ville blive indbragt for Østre Landsret.Men det bliver den ikke. Det fremgår nemlig af retsbogen, at Fasar Abrar Raja mod retsmødets slutning efter drøftelse med sin advokat alligevel ikke ville kære rettens afgørelse.Ved retsmødet valgte retten ud over Fasar Abrar Raja at varetægtsfængsle en anden mand. Der er tale om en revisor, som blandt andet er sigtet for medvirken til Fasar Abrar Rajas påståede svindelnumre.Retten bestemte, at revisoren skulle beskyttes af navneforbud. Det samme gælder en anden mand, som også er revisor og mistænkt i sagen. Ham forsøgte anklagemyndigheden imidlertid ikke at få varetægtsfængslet.Ud over Fasar Abrar Raja og de to revisorer optrådte en fjerde mands navn ved retsmødet. Også han er beskyttet af et navneforbud.Manden er sigtet i sagen for sammen Fasar Abrar Raja at true en mand med at klippe hans fingre af med en boltsaks. Han er desuden sigtet for at true samme offer med en tændt boremaskine og for at slå ham på ryggen med gummistropper.Manden menes at opholde sig i udlandet, og retten besluttede sig for at afsige en kendelse om fængsling af manden. Beslutningen kan selv sagt ikke føres ud i livet, da manden ikke er til stede i landet, men en sådan kendelse er nødvendig for at kunne efterlyse ham internationalt.De sigtede i sagen nægter sig skyldige.Fasar Abrar Raja er tidligere dømt for kriminalitet og har dermed været i kontakt med både rets- og fængselsvæsnet. I den forbindelse er han flere gange blevet mentalundersøgt, fremgår det af kendelsen fra Retten i Glostrup.Fasar Raja har ifølge kendelsen også flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling bag sig, og på den baggrund bestemte retten, at varetægtsfængslingen af Fasar Abrar Raja skal ske på en psykiatrisk afdeling frem for et arresthus.Dommeren skriver i rettens kendelse, at også det indtryk, som Fasar Abrar Raja gav retten under retsmødet, ligger til grund for beslutningen om at lade fængslingen ske på en psykiatrisk afdeling./ritzau/

Den danske hi-fi-producent omsatte i månederne juni, juli og august for 544 millioner kroner, hvilket er 12 procent lavere end i samme periode sidste år.Salget ligger dog på niveau med forventningerne, og i Struer-virksomheden hæfter man sig både ved, at sammenligningsgrundlaget var ekstraordinært højt, og at bruttomarginen samtidig blev forbedret.- Vi fortsatte arbejdet med at eksekvere vores strategiske prioriteter med særligt fokus på at øge brand awareness på globalt plan, optimere vores retailnetværk og skabe produkter i verdensklasse, siger administrerende direktør Kristian Teär i en kommentar til regnskabet.Han ser nu sammen med resten af ledelsen frem mod den aktieudvidelse, der blev vedtaget på den seneste generalforsamling, og som vil tilføre ny kapital, der skal bruges på at føre en treårig strategiplan ud i livet.Selskabet fik i første kvartal et underskud efter skat på 17 millioner kroner, hvilket er 24 millioner dårligere end i samme kvartal sidste år.Det pågældende regnskab viste dog for første gang i seks år et positivt driftsresultat./ritzau/

Regeringen vil skære 1000 årsværk i den statslige administration fra 2025. Men i det regnestykke skærer regeringen også på bevillinger til forskning og organisationer.Det skriver Politiken.Eksempelvis går det ud over videnshuset Cabi, Danske Ældreråd, Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og Center for Boligsocial Udvikling.Det møder kritik fra de parter, som bliver ramt, og som overordnet er uforstående over for, at de er med i spareplanen.Hos Cabi, der specialiserer sig i at få mennesker fra udsatte grupper i samfundet i job, får ti ansatte ifølge Politiken i denne måned at vide, at de per 1. januar ikke længere har et job.I alt 14 stillinger skal skæres. Cabi havde en årlig bevilling på finansloven sikret frem til i hvert fald udgangen af 2027, men tilskuddet på knap ti millioner kroner om året står ifølge Politiken til at blive annulleret ved årsskiftet.- Jeg var fuldstændig paf, da jeg fik meldingen, siger Mette Rønnau, som er organisationens direktør, til Politiken.- Vi er ikke ansatte i staten. Vi er en selvejende ngo, der har en bevilling, vi bruger til at være ude i praksis. Vi er eksperter, der laver viden. Vi forstår ikke, hvordan vi er endt på den liste, siger hun.Da finansminister Nicolai Wammen (S) tidligere på året præsenterede spareplanen, var det med meldingen, om at hvis regeringen bad kommuner og regioner om at spare på administration, så burde regeringen også gøre det samme.- Når vi beder kommuner og regioner om at skære ned på bureaukratiet, er det kun rimeligt, at vi i staten tager vores egen medicin. Det gør vi nu, sagde Wammen i maj.Wammen har ikke stillet op til interview med Politiken. I et skriftligt svar konstaterer Wammen dog, at “regeringen vil begrænse unødig administration”, og at regeringen allerede har “leveret konkrete resultater”./ritzau/

Godmorgen på en – de fleste steder i landet – regnfuld torsdag.Vi starter med at følge op på gårsdagens Morgensamling, hvor man kunne læse, at Sverige vil forbyde fætter-kusine-ægteskaber. Nu følger Danmark trop. Regeringen melder nu klart ud, at ægteskaber mellem fætre og kusiner skal forbydes i Danmark, skriver Ritzau.“Danmark må ikke blive et ‘helle’ for sådanne ægteskaber,” skriver Mohammad Rona, der er udlændinge- og integrationsordfører for Moderaterne, i en mail til Ritzau.Kirkekatastrofe afværgetEfter at Viborg Stift stod over for en potentiel katastrofe med en mangel på 299 menighedsrådsmedlemmer, ser situationen nu lysere ud. Efter et katastrofebrev fra biskop Henrik Stubkjær, hvor han efterlyste flere frivillige, har flere meldt sig, og håbet er genoplivet. Det skriver TV Midtvest.Selvom de endelige tal endnu ikke er opgjort, er biskoppen optimistisk. Han pointerer dog, at der fortsat er problemer, som skal løses – eksempelvis bedre oplysning om menighedsrådsvalg. Lukning af kirker er blevet afværget for nu, men der overvejes muligheden for at omdanne nogle kirker til “lejlighedskirker”.Biden til Netanyahu: Minimér skader på civileUSA’s præsident Joe Biden og Israels premierminister Benjamin Netanyahu har haft deres første samtale i næsten to måneder. Her opfordrede Biden Israel til at minimere civile skader, skriver Ritzau.Samtalen fandt sted på baggrund af spændingerne i Mellemøsten, herunder det iranske missilangreb mod Israel. Biden fordømte angrebet, men amerikanerne søger at begrænse Israels gengæld, især mod Irans olie- og atomanlæg.Ældreloven glemmer en million pårørendeI dag i Kristeligt Dagblad kan du læse et debatindlæg fra Ældre Sagen, der kritiserer regeringens nye ældrelov for at overse over en million pårørende, som dagligt hjælper med pleje af ældre. Tidligere løfter om støtte og samarbejde med pårørende er fjernet fra det seneste lovforslag. Det mener Ældre Sagen er problematisk.Organisationen foreslår blandt andet, at kommuner ansætter pårørendevejledere, og at Danmark lader sig inspirere af Norge og Sverige, hvor der er mere systematisk støtte til pårørende.Statslige jobs forsvinder fra provinsenI by-og-land-debatten fyldte det en del, da statslige arbejdspladser under V-regeringen i 2015 skulle rykkes ud i provinsen. Nu har SVM-regeringen besluttet at nedlægge 1.000 statslige arbejdspladser, hvoraf omkring halvdelen forsvinder uden for København, skriver Jyllands-Posten.”Man har tidligere med pomp, pragt og skåltaler lovet danskerne at få statslige arbejdspladser fordelt ud i hele landet. Nu vælger man så at nedlægge dem ud ad bagdøren,” siger folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF).Kun få vil blive 100 årSelvom levealderen steg markant i det 20. århundrede – og man troede, at den ville fortsætte med det – er udviklingen aftaget siden 1990, især i rige lande. Det skriver Illustreret Videnskab på baggrund af ny forskning fra University of Illinois Chicago.Forskere anslår, at kun 5,1 procent af piger født i 2019 vil leve 100 år, og endnu færre drenge. Forklaringen er, at forbedringer levetidsforbedringer sker i langsomme ryk, og at grænsen formentlig er nået.Hvis vi skal have en gennemsnitslevetid på 100 år, kræver det, at den øvre grænse skubbes til omkring 150 år, viser forskningen.

Orkanen Milton, som natten til torsdag gik i land på delstaten Floridas vestkyst, er nedjusteret til en kategori 1-orkan.Det oplyser USA’s Nationale Orkancenter i den seneste opdatering.Den er mandag morgen omkring klokken 08.00 blevet lokaliseret omkring statens nordøstlige kyst lige nord for Orlando. Vindstyrken er omkring 150 kilometer i timen.Milton er af amerikanske myndigheder blevet beskrevet som “ekstremt farlig”. Det forventes, at der kommer stormflod og omfattende oversvømmelser.Indtil videre er der registreret to dødsfald på et plejehjem efter en formodet tornado i Fort Pierce på Floridas østkyst, skriver NBC News.Der er bekræftet mindst 19 tornadoer i kølvandet på orkanens indtrængen i Florida.En tornado er langt mindre og varer kortere tid end en orkan. I det lavtryk, som orkanen består af, kan der dannes kraftige skypumper eller tornadoer. En tornado er ofte omkring 80 meter i diameter og rejser flere kilometer, før den forsvinder.Over 2,6 millioner strømkunder er blevet ramt af strømafbrydelser som følge af orkanen, lyder det på poweroutage.us.Op mod to millioner mennesker er blevet evakueret i Florida, der stadig er ramt af orkanen Helene, som gik i land for to uger siden.Mindst 230 mennesker blev meldt omkommet efter dennes ødelæggelser, som ramte staterne Florida, North Carolina, South Carolina, Tennessee, Georgia og Virginia. Begge storme forventes at forårsage skader for milliarder af dollar.Floridas guvernør, Ron DeSantis, sagde natten til torsdag, at orkanen gik i land før højvande, og at han derfor håbede, at Florida vil blive ramt af mindre stormfloder, end det blev anslået inden orkanens ankomst.Da orkanen gik i land kort før klokken 03.00 dansk tid, opfordrede han beboere til at blive hjemme.- På nuværende tidspunkt er det for farligt at evakuere sikkert, så I er nødt til at søge ly, hvor I befinder jer nu, sagde han.Eftersøgnings- og redningshold er klar til at rykke ud, så snart stormen har passeret, og de vil arbejde hele natten, hvis det er nødvendigt, sagde DeSantis.- Det kommer til at betyde, at stort set alle redningsaktioner vil foregå i mørke midt om natten, men det er helt fint. Det kommer de til at gøre, sagde DeSantis./ritzau/Reuters/

Inflationen i Danmark holder sig fortsat på sporet og faldt faktisk en lille smule i september.Danmarks Statistiks opgørelse af forbrugerprisindekset viser, at priserne steg med 1,3 procent i september sammenlignet med samme måned sidste år.Dermed tager inflationen et lille dyk på 0,1 procentpoint i forhold til august. og holder sig fortsat under målet om en årlig inflation på omkring to procent.Faldet i september kan til dels forklares med, at strømmen var billigere i september end måneden forinden. Til gengæld trak huslejestigninger indekset den anden vej.Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er tallene en “lækkerbisken” for dansk økonomi. De betyder nemlig, at de fleste privatansatte takket være pæne lønstigninger nu har indhentet det reallønstab, som inflationskrisen medførte.- Det er en indhentning, der også vil finde sted blandt de offentlige ansatte og personer på overførselsindkomster i den kommende tid. Det er en udvikling, der understøtter privatforbruget og dermed væksten i dansk økonomi, siger han.Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit, forudser dog, at inflationen vil stige de kommende måneder- Selvom vi forventer højere inflation frem mod årsskiftet, så er der ingen grund til panik.- På den anden side af nytår forventes inflationen nemlig at falde igen, og samtidig når inflationen ikke niveauer, der på nogen måde er faretruende for de danske husholdninger, siger han.Den såkaldte kerneinflation, hvor man fraregner priserne på energi og uforarbejdede råvarer, steg fra 1,2 procent i august til 1,6 procent i september./ritzau/

Folketingsmedlem Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne tager orlov. Det skyldes sygdom i den nærmeste familie.Det oplyser regeringspartiet til Ritzau.- Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne tager orlov fra Folketinget på grund af sygdom i den nærmeste familie, står der i en kort besked fra partiets pressetjeneste.Tobias Grotkjær Elmstrøm blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2022. Han er partiets rets- og kulturordfører. Orloven er på ubestemt tid, oplyses det.Mens Tobias Grotkjær Elmstrøm er fraværende fra Folketinget, kommer Henrik Rejnholt Andersen (M) ind som midlertidigt folketingsmedlem. Han er førstesuppleant i Østjyllands Storkreds.Det er ikke første gang, at Henrik Rejnholt Andersen afløser Tobias Grotkjær Elmstrøm i Folketinget. Det skete også fra januar til juni i 2023, mens Tobias Grotkjær Elmstrøm var på barselsorlov.Tobias Grotkjær Elmstrøm er uddannet jurist. Han ejer Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm.I sommeren 2022, altså inden folketingsvalget senere samme år, kunne Frihedsbrevet fortælle, at han ved flere lejligheder blandt andet groft havde tilsidesat god advokatskik og var blevet pålagt at betale store bøder af Advokatnævnet.Senest har han og Moderaterne generelt været i vælten på grund af sagen om arbejdsmiljøet i partiets sekretariat. Sagen endte med, at folketingsmedlemmet Jeppe Søe forlod Moderaterne og blev løsgænger, fordi han var utilfreds med ledelsens ageren.I den forbindelse gjorde Tobias Grotkjær Elmstrøm det klart, at han var lettet over Søes exit.- Vores folketingsgruppe er nu klar igen til at arbejde hårdt og tillidsfuldt sammen for Danmarks bedste, skrev han på X.Privat er Tobias Grotkjær Elmstrøm gift med Christina Grotkjær Elmstrøm. Parret har tre børn./ritzau/

Eftermiddagen inden jeg skulle til session ved Forsvaret, gik jeg ned til den lokale læge for at høre, om han kunne skrive en lægeerklæring, som jeg kunne få med dagen efter.Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, at han skulle skrive, men jeg tænkte, at det nok var godt at have et stykke papir med til sergenterne, der gjorde det lettere for dem at springe mig over i køen.Lægen kiggede på den langhårede gymnasieelev, der sad over for ham, og spurgte:”Nå, hr. Henriksen. Vil du ind, eller vil du ikke ind?”.”Nok mest det sidste,” sagde jeg.”Så må vi jo finde en knag, vi kan hænge vores hat på,” svarede han.Jeg tog derfra med en seddel om, at Forsvaret hellere måtte vælge en anden.USA blev angrebet af Al-Qaeda, en måned før jeg fyldte 18 år. Det forår, jeg blev student, gik Danmark sammen med USA i krig mod Irak. Siden fulgte invasionen af Afghanistan.Jeg har både venner, der aktivt nægtede at tjene i militæret, og venner, der frivilligt tog afsted til Afghanistan. For mig var det hele noget mere abstrakt, og jeg valgte ikke-valget: at lægge mig syg med en lægeerklæring i baglommen. Jeg var ham meget taknemmelig, da jeg blev kasseret, men siden har tvivlen fulgt mig. Hvis ikke man vil være soldat, har vi jo mulighed for at nægte. Og hvis ingen vil være soldat, har vi ikke noget forsvar.Historien kommer tilbage i forlængelse af dokumentarserien “Velkommen til frontlinjen”, der vises på DR for tiden. 30 års dansk krigsdeltagelse rulles op med udsagn fra soldater, pårørende og de lokale folk, vi var i krig med og mod.Selvom mange i dag prøver at tegne 1990’erne som et særligt fredeligt årti, hvor vi i vores del af verden glemte alt om magt, krig og historiens gang, husker jeg nu min barndom som præget af uhyggelige nyheder. Jugoslavien brød i brand, og folk flygtede helt til Danmark. Folkedrab i Rwanda, krig i Somalia, selvmordsbomber i Israel. Da årtiet var ved at slutte, bombede NATO serberne i Kosovokrigen. Men i de forskellige konflikter stod vi på sidelinjen med dommerkortet, hævet over de stridende parter. De danske soldater på Cypern og siden i Jugoslavien skulle forhindre krig, ikke skabe den. I 1990’ernes store bestseller “Sofies verden” af norske Jostein Gaarder er faderen i historien og fortælleren bag 4000 års filosofihistorie endda norsk FN-soldat i Libanon, der er stolt af at bære sin uniform og dermed repræsentere “en international retsorden”.Det ændrede sig efter den 11. september 2001 og den følgende invasion af Irak. Nu blev Danmark en part, der skulle kæmpe for noget og vinde, ikke bare linjedommer. Det havde jeg ikke luret, da jeg tog til session med min lægeerklæring, men jeg tror i dag, at mine venner i højere grad fornemmede det. Både dem, der nægtede militærtjeneste, og dem endte med at tage af sted i krig.De seneste år har to nye datoer brændt sig fast i kalenderen: Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og denne uge har vi markeret angrebet på Israel den 7. oktober sidste år.Inden for de kommende år vil både min søn og datter blive indkaldt til forsvaret, og som verden ser ud nu, er det på ingen måde usandsynligt, at den generation også får deres krige at kæmpe i. Trods et par årtiers betænkningstid ved jeg stadig ikke, hvad jeg vil svare, hvis de spørger mig til råds inden sessionen. Og min egen redning i form af den lokale læge er for længst gået på pension.Signatur er en klumme og skrives på skift af sognepræst Heidi Røn, journalist Tine Maria Winther, efterskoleforstander Rasmus Bro Henriksen og redaktør Kåre Gade. 

Salgspriser for ejerlejligheder i København fortsætter ufortrødent op, og i september satte kvadratmeterprisen rekord.Her lød den gennemsnitlige kvadratmeterpris for lejligheder i København og på Frederiksberg på 54.965 kroner.Det viser nye tal fra Boligsiden, som samler data fra alle landets ejendomsmæglere.- Vi må bare konstatere, at der er mange, der gerne vil købe lejlighed i København. Samtidig er udbuddet faldet markant i år, og det giver sælgerne mulighed for at holde priserne oppe, siger Mira Lie Nielsen, som er boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit.Årsagen til det faldende udbud i København er ifølge Mira Lie Nielsen, at flere vil bo i byen, samtidig med at flere børnefamilier også vælger at blive boende.Statistikken fra Boligsiden går tilbage til 2011, men ifølge Mira Lie Nielsen er det helt usandsynligt, at prisen før det har været højere.Det seneste toppunkt for lejlighedspriserne i København blev nået i maj 2022, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris lød på 54.741 kroner.I månederne efter maj 2022 begyndte priserne på københavnerlejligheder at falde, indtil de igen fik pil op fra begyndelsen af 2023.Det seneste år er prisen for ejerlejligheder i hovedstaden steget 6,2 procent, viser tallene fra Boligsiden.Og spørger man Mira Lie Nielsen, så fortsætter prisen i hovedstaden med at stige den kommende tid.- Det går rigtig godt i Danmark, og danskerne får flere og flere penge mellem hænderne. Udbuddet af lejligheder er lavt i København, og samtidig er renterne dalende. Det er alt sammen med til at øge udsigten til, at priserne vil fortsætte op, siger hun.Det høje prisniveau betyder dog også, at førstegangskøbere har svært ved at få en fod inden for på boligmarkedet.Så hvis handelsaktiviteten skal højere op, skal prisstigningerne bremses en smule, mener Mira Lie Nielsen. Hun vurderer dog ikke, at det betyder faldende priser i den nærmeste fremtid.Også på landsplan toppede prisen på ejerlejligheder i maj 2022. Her lød landsgennemsnittet på 35.925 kroner per kvadratmeter.Priserne i september er snublende tæt på at overstige det beløb. Det seneste år er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan steget med omkring 4,9 procent til 35.852 kroner per kvadratmeter.Modsat i København er prisen i Aarhus og Odense dog faldet lidt fra august til september. For begge byer er der stadig et lille stykke til rekordniveau i foråret og sommeren 2022.Det skyldes ifølge Mira Lie Nielsen, at udbuddet af boliger i Danmarks anden- og tredjestørste by har været stigende.- Det har gjort, at køberne bedre kan vælge og vrage mellem det, de vil have. Det har været med til at holde priserne nede, siger hun./ritzau/

Store sammenhængende naturområder er den bedste vej til at sikre et varieret natur- og dyreliv i Danmark.Det fremgår torsdag i et notat fra Biodiversitetsrådet.Rådet har identificeret en række arealer, hvor man med målrettede indsatser kan skabe den største effekt i Danmark, hvor flere dyre- og plantearter er uddøde eller i fare for det.- Vi kommer med en vurdering af, hvor indsatsen skal være, hvis vi skal have mere og bedre natur i Danmark.- Det handler om, hvor biodiversitetsindsatsen skal målrettes. Hvilke konkrete arealer skal vi gå i gang på, siger forperson i Biodiversitetsrådet, Signe Normand, der er professor ved Aarhus Universitet.Rådet har sammensat et danmarkskort, der blandt andet viser, at det er muligt at etablere sammenhængende arealer langs Jyllands vestkyst og i et bælte hen over Midtjylland.Der er også potentiale for store ubrudte naturområder i Djursland samt Vest- og Nordsjælland.- Når man skaber store områder og beskytter dem, så får biodiversiteten både meget plads og tid.- Det giver mulighed for store bestande, og at arterne kan overleve på lang sigt, siger Signe Normand.Hun fortæller, at bestanden af lærker i Danmark er halveret i hendes egen levetid. Antallet af viber er i samme periode gået tilbage med 80 procent, siger professoren.Mange insektarter som sommerfugle er forsvundet, hvilket truer hele økosystemer, da insekterne er føde for andre arter og er med til at bestøve planter.- Der er brug for, at der gøres en indsats for biodiversiteten. Det går tilbage. Vi gør ikke nok for at skabe bedre forhold.- Vi ved, at det handler om plads, kvalitet og tid. Når vi giver naturen tid, så kan levestederne udvikle sig, siger Signe Normand.Biodiversitetsrådet består af ni forskere, professorer og lektorer fra landets universiteter. Deres rolle er at rådgive politikere gennem uvildige rapporter og komme med anbefalinger.I 2023 opfordrede rådet politikerne til at indføre en dansk biodiversitetslov.EU har en målsætning om, at 30 procent af EU’s areal til lands og havs skal være beskyttet natur i 2030. En tredjedel skal være strengt beskyttet. Regeringen har et mål om at bidrage til EU-målet.Biodiversitetsrådet estimerede sidste år, at 1,6 og 1,9 procent af land- og havarealet i Danmark bidrog til de internationale mål om beskyttede områder. Ingen områder er strengt beskyttede./ritzau/