<p>En person er afgået ved døden efter et knivstikkeri i en lejlighed i Frederikshavn mandag.</p><p>Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>Vedkommendes pårørende er endnu ikke underrettet.</p><p>Klokken 12.16 mandag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om knivstikkeri i en lejlighed centralt i Frederikshavn.</p><p>Den forurettede fik førstehjælp af vidner på stedet, inden patruljer, ambulance og redning nåede frem, men det lykkedes ikke at redde vedkommendes liv.</p><p>Politiets indledende undersøgelser tyder på, at der er tale om en isoleret episode mellem personer, der kender hinanden, og at hændelsen ikke har relation til bandemiljøet.</p><p>- Vi arbejder intensivt med sagen og har foretaget en række efterforskningsskridt. På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at øvrige borgere har været i fare, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, der leder efterforskningen af sagen.</p><p>Han tilføjer, at politiet er i den helt indledende fase af efterforskningen og i gang med at sikre spor på gerningsstedet.</p><p>- Efterforskningen skal nu klarlægge det præcise hændelsesforløb og baggrunden for episoden. Vi har i øjeblikket nogle forskellige hypoteser og nogle vidneudsagn, som vi arbejder på.</p><p>Nordjyllands Politi ønsker ikke at give yderligere detaljer om sagen, fordi det er i gang med at indsamle oplysninger.</p><p>På meddelelsestjenesten Politi Update beder Nordjyllands Politi eventuelle vidner, der endnu ikke har talt med politiet, om at henvende sig på telefon 1-1-4.</p><p>/ritzau/</p>

<p>At sætte sig bag rattet i en bybus i det østlige Ukraine kan være med livet som indsats. Det kan buschaufføren Anatolij Dmytrov skrive under på.</p><p>For nylig kørte han sin sædvanlige rute gennem den sydukrainske by Kherson. Bussen var fyldt med passagerer. Nogle sad ned, mens andre stod tæt i midtergangen.</p><p>Men ved et lyskryds blev den rutinemæssige køretur pludselig forvandlet til et mareridt.</p><p>En russisk drone ramte bussen, ruderne blev splintret, og passagererne blev kastet ud i kaos.</p><p>Anatolij Dmytrov fortsatte mod det nærmeste beskyttelsesrum, mens han frygtede, at endnu et angreb var på vej.</p><p>Mindst otte passagerer blev såret. Selv slap han fra angrebet i chok, fortæller han til BBC.</p><p>For indbyggerne i Kherson er episoden langtfra enestående. Ifølge Dmytrov er russiske droneangreb mod civile mål blevet en del af hverdagen.</p><p>- Det er slet ikke sjovt at være på arbejde her. Man tager afsted uden at vide, om man kommer hjem igen, siger han til BBC.</p><p>Khersons kommunale transportselskab, hvor Anatolij Dmytrov arbejder, oplyser til det britiske medie, at angrebene bliver værre og værre.</p><p>Ifølge selskabet er offentlig transport i stigende grad blevet et prioriteret mål for russiske droneoperatører.</p><p>Alene i år er tre af selskabets medarbejdere blevet dræbt, otte såret, og 21 af selskabets trolleybusser samt otte busser er blevet beskadiget.</p><p>Lokale myndigheder oplyser ifølge BBC, at seks privatdrevne busser også er blevet ramt i 2026.</p><p>Myndighederne i Kherson har taget skridt for at beskytte buschauffører og deres passagerer.</p><p>Nogle af de mest trafikerede gader er blevet dækket af et antidronenet, der beskytter fodgængere og trafikken nedenunder, og myndighederne oplyser, at chaufførerne får udleveret hjelme og skudsikre veste.</p><p>Kherson er ikke den eneste by tæt på krigens frontlinje, der har oplevet dødelige angreb på offentlig transport.</p><p>I april ramte en russisk drone ifølge nyhedsbureauet Reuters en bybus i byen Nikopol i Dnipropetrovsk-regionen i det østlige Ukraine.</p><p>Tre blev dræbt, og 12 blev såret i angrebet, som skete midt i myldretiden, mens folk var på vej på arbejde.</p><p>Og i februar mistede mindst 12 minearbejdere livet ligeledes i Dnipropetrovsk-regionen, da den bus, der fragtede dem til og fra arbejde, blev ramt af en russisk drone.</p><p>Ifølge det lokale politi kørte bussen omkring 65 kilometer fra frontlinjen, da den blev angrebet, skrev The Guardian.</p><p>Forsøgene på at finde en diplomatisk løsning på krigen har den seneste tid mistet fart, og imens har landene angrebet hinanden.</p><p>De intensiverede russiske angreb på tværs af Ukraine koster ifølge FN flere og flere civile livet.</p><p>Ifølge FN’s overvågningsmission for menneskerettigheder i Ukraine (HRMMU) er mindst 815 civile blevet dræbt og 4174 såret i årets første fire måneder. Det er en stigning på 21 procent sammenlignet med samme periode sidste år.</p><p>2025 var ellers ifølge HRMMU det mest dødelige år for civile i Ukraine siden 2022.</p><p>Mindst 2514 personer blev dræbt sidste år, fremgik det af en rapport offentliggjort i januar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En dansk mand, der mistænkes for at være en del af den militante palæstinensiske bevægelse Hamas, blev onsdag anholdt i nærheden af København og sigtet i en tysk sag.</p><p>Det fremgår af en pressemeddelelse fra det tyske rigsadvokatur. Ifølge B.T. er den danske mand 25 år.</p><p>Det tyske rigsadvokatur mener, at han er en del af Hamas, og at han i den egenskab deltog i forberedelse af angreb på israelske eller jødiske institutioner i Tyskland og Europa.</p><p>Konkret sigtes han for i juli sidste år at have overdraget fem pistoler og ammunition til en anden mand, som herefter gav dem videre til en tredje mand. Våbnene skulle angiveligt transporteres til Wien, hovedstaden i Østrig.</p><p>I Wien blev der sidste efterår fundet en kuffert med fem skydevåben og ti ammunitionsmagasiner i et lejet lagerrum, skriver B.T. i relation til sagen.</p><p>Den østrigske sikkerhedstjeneste DSN har ifølge B.T. oplyst, at fundet var kulminationen på en større efterforskning mellem efterretningstjenester i forskellige europæiske lande.</p><p>Den 25-årige danske mand blev anholdt onsdag, og torsdag klokken 11.00 blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.</p><p>Formålet med retsmødet var ikke at vurdere hans skyld i sagen, men derimod at afgøre, om han skal sidde varetægtsfængslet, indtil det er afgjort, om han kan udleveres til Tyskland.</p><p>Det skal han. Den danske mand blev ved Retten i Glostrup ifølge B.T. fængslet i fire uger.</p><p>Han er sigtet for brud på tysk våbenlov samt brud på den tyske straffelov ved at være en del af en terrororganisation og for forberedelse af et terrorangreb.</p><p>Det fremgår af B.T.’s dækning ikke, hvordan den 25-årige i retsmødet forholdt sig til kravet om udlevering, eller om han udtalte sig om de tyske sigtelser.</p><p>Manden blev anholdt, efter at en undersøgelsesdommer i Tyskland havde udstedt en europæisk arrestordre på ham. Det skete den 22. maj, og fem dage senere blev han pågrebet i Danmark.</p><p>Den 25-årige er blot den seneste, der anholdes på dansk grund i forbindelse med tysk efterforskning af attentatplaner mod jøder.</p><p>Sidste år blev to mænd udleveret fra Danmark til Tyskland, hvor de blev sat i forbindelse med påståede planer orkestreret af en iransk efterretningstjeneste. Planerne drejede sig om terrorangreb mod jødiske mål i Tyskland.</p><p>De mænd var 42 og 53 år, og den yngste var mistænkt for at have kontaktet en tredje mand og tilskyndet ham til at begå drab. Han skulle desuden have forsøgt at skaffe et våben, som skulle bruges til et angreb.</p><p>Den ældste var mistænkt for at have spioneret mod tre ejendomme i Berlin og at have forsøgt at hyre folk til at udføre brandattentater.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En dreng på 17 år er ved en norsk byret blevet idømt en forvaringsdom på 14 år for blandt andet at have medvirket til to bandedrab i Sverige med tilknytning til det kriminelle svenske netværk Foxtrot.</p><p>Det skriver det norske medie NRK.</p><p>Forvaringsdommen har en mindstetid på ni år, lyder det.</p><p>Drengen er ud over medvirken til drab også blevet dømt for tre drabsforsøg, herunder et i England og et i Stavanger i Norge.</p><p>Derudover er han blevet dømt for forsøg på menneskehandel ved rekruttering af mindreårige, grov voldtægt af et barn under 14 år og vold og trusler mod ansatte i et fængsel.</p><p>Den 17-årige har ifølge NRK to uger til at beslutte, om han vil anke dommen.</p><p>Statsadvokat Geir Evanger siger til NRK, at han er godt tilfreds med dommen.</p><p>Han kalder det “virkelig usædvanligt”, at en mindreårig får en forvaringsdom, og siger, at der skal meget til, før det sker.</p><p>- Det er på en måde lidt trist, men i denne sag var det helt nødvendigt, siger statsadvokaten.</p><p>Jørund Lægland, som er den 17-åriges forsvarer, har ikke umiddelbart ønsket at kommentere dommen over for NRK.</p><p>Sagen kørte for retten tilbage i marts. Dengang sagde den 17-årige i retten, at han var omkring 12-13 år, da han begyndte at beskæftige sig med det, han selv beskrev som “tung kriminalitet”.</p><p>Han fortalte ifølge NRK, at han egentlig drømte om en karriere inden for militæret, men at det virkede som om, det var for langt ude i fremtiden.</p><p>Derfor valgte han kriminaliteten.</p><p>- Jeg vidste, at det ville gå galt og slutte på en måde, det ikke burde slutte på. Men jeg var villig til at tage den chance. Jeg var villig til at gøre de ting for at blive en stor kriminel, sagde han ifølge NRK i retten.</p><p>Drengen sagde, at han fik kontakt til to personer i det svenske kriminelle miljø og i slutningen af 2023 begyndte at tage små opgaver.</p><p>Han forklarede, at han fik en liste med voldsopgaver, som han skulle udføre i løbet af 2024. Det handlede om, at han skulle bevise sin loyalitet.</p><p>- Jeg var ekstremt loyal. Jeg gjorde alt for dem, jeg arbejdede for. Jeg var villig til at dø for dem. Jeg var villig til at sidde inde for dem, sagde den 17-årige ifølge NRK.</p><p>Foxtrot har base i Sverige og er blevet forbundet med en lang række typer kriminalitet, blandt andet narko- og våbenhandel og skyderier under blandt andet bandekonflikter i Sverige.</p><p>Det er et kriminelt netværk ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.</p><p>Foxtrot har også trukket tråde til danske sager.</p><p>I februar i år blev to unge mænd dømt for terror for at have kastet håndgranater i nærheden af Israels ambassade i København. En af dem fortalte i retten, at han var blevet hyret af Foxtrot til at begå angrebet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den danske slagterikoncern Danish Crown vil skifte til en ny organisationsstruktur, der over de næste to til tre år kommer til at reducere antallet af medarbejdere med 800.</p><p>Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse mandag.</p><p>I sin seneste årsrapport fremgik det, at Danish Crown havde godt 23.000 ansatte i hele organisationen.</p><p>Et centralt element i den nye model er at skabe en mere enkel organisation med færre ledelseslag, lyder det.</p><p>Omstruktureringen vil ramme både ledere og funktionærer.</p><p>- Ved at samle funktionerne på koncernniveau kan vi i højere grad udnytte vores størrelse, arbejde mere ensartet på tværs af organisationen og skabe en mere effektiv drift, siger koncernens topchef, Niels Ulrich Duedahl, i meddelelsen.</p><p>- I stedet for at gøre tingene forskelligt, alt efter hvilket land man sidder i, skal vi have fælles standarder, fælles systemer og fælles mål.</p><p>Slagterikoncernen regner med, at det vil føre til effektiviseringer for 500 millioner kroner de kommende år.</p><p>- Vi skal grundlæggende normalisere Danish Crown, så vi ligner andre internationale virksomheder, der laver det, vi gør, siger Niels Ulrich Duedahl videre.</p><p>- I dag er vores forretningsenheder i høj grad drevet som selvstændige virksomheder. Det vil vi ændre nu, og derfor knytter vi vores forretninger tættere sammen.</p><p>Danish Crown består i dag af otte forskellige forretningsenheder, der ligger i forskellige lande.</p><p>Koncernen oplyser, at afskedigelserne vil ske løbende. Det fremgår dog ikke, i hvilke lande afskedigelserne helt konkret kommer til at ske.</p><p>Fyringsrunden er ikke den første under Niels Ulrich Duedals ledelse.</p><p>Han overtog rollen som topchef i september 2024 og blev hentet ind for at få styr på den nødlidende slagterikoncern, der havde været under pres på grund af et faldende antal slagtegrise i Danmark.</p><p>Kort efter ansættelsen blev det annonceret, at en sparerunde ville koste 500 funktionærer jobbet.</p><p>- Vores omkostninger er ganske simpelt alt for høje i forhold til vores indtjening, lød det fra den nytiltrådte topchef på daværende tidspunkt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Før pengene forsvinder, er verden allerede blevet tavs. Kristeligt Dagblad <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/paaroerende-til-svindelofre-staar-i-vanskelige-situationer-man-kan-sammenligne-det-lidt-med”>beskrev den 14. maj</a>, hvordan pårørende til ofre for kærlighedssvindel ofte står magtesløse, når et menneske, de elsker, ikke selv kan se bedraget.&nbsp;</p><p>Familien advarer. Banken kan måske reagere på usædvanlige overførsler. Politiet kan være opmærksomt. Men hvis offeret ikke selv erkender svindlen, er der grænser for, hvad andre kan gøre.</p><p>Det er en af de mest smertefulde situationer i den digitale tidsalder: at stå udenfor og kunne se det, den ramte ikke længere kan se. Eksemplerne er mange:</p><p>En kvinde får hver morgen en besked fra en mand, hun aldrig har mødt. Han spørger, hvordan hun har sovet. Han husker, hvad hun skrev dagen før. Han kalder hende smuk. Familien siger, at han ikke findes. Banken advarer. Men han er den eneste, der skriver tilbage.</p><p>En far tager telefonen og hører skrig i baggrunden. En stemme fortæller, at hans datter er i fare. Der skal sendes penge nu. Ikke om lidt. Ikke efter en samtale. Nu.</p><p>En ældre mand bliver ringet op af en venlig person fra “banken”. Der er mistænkelig aktivitet på kontoen, får han at vide. Han skal handle hurtigt, hvis pengene skal reddes. Få minutter senere har han selv hjulpet svindleren med at tømme sin konto.</p><p>Det ligner forskellige historier. Men de peger på den samme forandring. Stadig flere mennesker står alene i små afgørende øjeblikke, hvor de forventes at handle hurtigt, rigtigt og digitalt. En borger åbner e-Boks og møder en afgørelse skrevet til systemet snarere end til mennesket. En patient ser et prøvesvar i en app, før en læge har forklaret det.&nbsp;</p><p>Vi tror ofte, at svindel begynder med et klik. Men ofte begynder den længe før: i den tavshed, der opstår, når mennesker ikke længere har nogen at spørge.</p><p>Det mest hjerteskærende er ikke, at pengene forsvinder. Det er, at offerets virkelighed langsomt løsriver sig fra de mennesker, der prøver at hjælpe. Svindleren bliver den, der forstår. Familien bliver dem, der ødelægger kærligheden. Banken bliver den kolde institution. Politiet kommer for sent. Og den fremmede på skærmen bliver den eneste stemme, der føles nær.</p><p>Det er fristende at fortælle digital svindel som en historie om naive ofre og kyniske forbrydere. De kyniske forbrydere findes. Men forklaringen om naivitet er for letkøbt. Svindel rammer ikke først og fremmest naivitet, men vores evne til at knytte os. Det er godt, at mennesker kan have tillid. Det er godt, at vi kan være fortrolige med hinanden. Uden den mulighed bliver livet ubeboeligt.&nbsp;</p><p>Problemet er, at verden har ændret sig hurtigere, end vores måder at aflæse tillid på har kunnet nå at omstille sig. I den digitale verden kan fortrolighed simuleres uden ansvar.</p><p>Kærlighedssvindleren siger ikke blot “overfør penge”. Han siger: “Du er ikke glemt. Du er den eneste.” Han tilbyder noget, ethvert menneske har brug for: at nogen lytter, svarer og forbinder én med verden igen.&nbsp;</p><p>Derfor er kærlighedssvindel så kynisk. Det er ikke kun et økonomisk bedrag. Det spiller på det bedste i mennesket, nemlig længslen efter fortrolighed, viljen til at hjælpe og håbet om, at nogen virkelig svarer. Svindleren spørger, husker, savner og skriver tilbage.</p><p>Her bliver svindel mere end kriminalstof. Den bliver et mørkt spejl, som det moderne samfund nødig vil se sig selv i: Vi har gjort mennesket mere ansvarligt netop dér, hvor dets verden er blevet hurtigere, mere teknologisk og mere ensom.</p><p>Hastighed er ikke i sig selv problemet. Teknologi kan redde liv og gøre hverdagen lettere. Problemet opstår, når hastigheden fjerner de relationer, pauser og rytmer, der gør verden læselig. Det er den form for acceleration, Hartmut Rosa har beskrevet, hvor alting ikke bare går hurtigere, men hvor mennesket mister fodfæste i en verden, det ikke længere kan nå at svare på.&nbsp;</p><p>Man har lært, at en stemme kan genkendes; nu kan stemmer efterlignes. Man har lært, at banken er et sted med mennesker; nu er den en app eller en algoritme. Man har lært, at myndighedsbreve kan læses ved køkkenbordet; nu kommer de i en digital postkasse, ofte i et sprog skrevet til systemet. Teknologien har overhalet de sociale vaner, der skulle hjælpe os med at skelne mellem ven og fjende.</p><p>Det er ikke kun et problem for ældre. Det kan ramme enhver, når situationen er presset nok i form af en besked fra et barn, der har mistet sin telefon, et opkald fra nogen, der lyder som politiet, en stemme i røret, der skriger, en betaling, der skal ske nu. Svindel angriber ikke kun viden. Den angriber tid. Den skaber et øjeblik, hvor man skal handle, før dømmekraften kan nå at blive social.</p><p>For dømmekraft er sjældent noget, vi har alene. Den bliver til i samtaler, pauser, gentagelser og andres blikke. Man spørger nogen. Nogen siger “vent lige”. Nogen kender én godt nok til at høre, at noget er galt. Fortiden var ikke bedre. Lokale fællesskaber kunne være snævre og kontrollerende. Men de rummede flere menneskelige mellemled: købmanden, kassepersonen, bankrådgiveren, naboen, datteren, sagsbehandleren. Det er mange af de mellemled, vi i effektivitetens navn har gjort færre.</p><p>Derfor er kontantløshed heller ikke kun et spørgsmål om betalingsmidler. For nogle bliver kontantløsheden også en kontaktløshed. Et menneske hægtes sjældent af samfundet i ét dramatisk fald. Det sker i små nederlag ved automaten, skranken, skærmen og loginfeltet – dér hvor der før stod et menneske.</p><p>Den erfaring findes ikke kun ved svindel. Den findes i mødet med banken, kommunen, sundhedsvæsenet, skolen og arbejdsmarkedet. Overalt forventes mennesker at omstille sig, forstå systemer, vælge rigtigt og tage ansvar. Samtidig bliver de situationer, hvor de skal gøre det, ofte mere snævre. Vi har accelereret situationerne, men individualiseret ansvaret.</p><p>Hvad følger der af det? Ikke at vi skal afskaffe digitalisering. Ikke at vi skal tilbage til en verden uden apps, netbank, e-Boks eller kunstig intelligens. Det ville være både umuligt og forkert. Men vi er nødt til at stille et andet spørgsmål end det sædvanlige.&nbsp;</p><p>Vi spørger ofte: Hvorfor trykkede hun på linket? Hvorfor overførte han pengene? Hvorfor lyttede de ikke til familien? Hvorfor forstod borgeren ikke beskeden? Det mere ubehagelige spørgsmål er: Hvorfor stod de alene i situationen?</p><p>Et moderne samfund skal ikke kun være hurtigt. Det skal også være svarende. Banker bør have stærkere menneskelige værn ved usædvanlige overførsler. Myndigheder skal skrive afgørelser, borgere faktisk kan forstå. Sundhedsvæsenet må tænke over, hvad det gør ved mennesker at modtage alvorlige oplysninger i en app uden forklaring. Digital sikkerhed kan ikke kun være den enkeltes ansvar.</p><p>Det handler ikke om at fratage mennesker myndighed, men om at skabe de mellemled, der gør myndighed mulig. Et menneske bliver ikke myndigt ved at stå alene foran en skærm og vælge hurtigt. Det bliver myndigt, når det får tid til at forstå, sprog til at spørge og andre mennesker at prøve sin dømmekraft sammen med. For ansvar kræver tid. Tillid kræver prøvelse. Og dømmekraft kræver ofte andre mennesker.</p><p>Spørgsmålet er ikke, om vi skal skrue tiden tilbage. Spørgsmålet er, om vi kan bygge et moderne samfund, hvor hastigheden ikke æder pausen, og hvor ingen efterlades alene, når alt afhænger af det næste klik, den næste overførsel, det næste svar.</p><p>For når ingen andre svarer, er der altid en svindler, der gør.</p><p><em>Carlo Grevy er historiker og ph.d. i dansk sprog.</em></p>

<p>Østjyllands Politi er mandag formiddag til stede i boligområdet Bispehaven i det vestlige Aarhus efter et knivstikkeri.</p><p>En person er blevet stukket med kniv, fortæller pressemedarbejder Anne Tiedemann fra Østjyllands Politi.</p><p>Vedkommende er ikke kommet kritisk til skade og er uden for livsfare.</p><p>Efter knivstikkeriet har politiet anholdt tre personer.</p><p>Umiddelbart vil politiet ikke oplyse nærmere om de involverede, eller om de har haft en forudgående relation.</p><p>Det var klokken 09.40, at politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet i boligområdet.</p><p>En del af Bispehaven er afspærret, og billeder bragt af regionalmediet TV2 Østjylland viser, at der er mindst fire politibiler til stede.</p><p>Lidt før middagstid lyder meldingen fra politiet, at det vil være på stedet noget tid endnu.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danske børsnoteringer er efterhånden en uddøende race, men på det seneste har der været usædvanlig aktivitet på den front.</p><p>Foderselskabet Biomar blev i sidste uge den første børsnotering i Danmark i mere end tre år, og snart gøres der også plads til juiceproducenten Bar Djus.</p><p>Bar Djus, der producerer citrusjuice til barer og restauranter, gennemførte i den forgangne uge et aktieudbud før sin ventede børsdebut den 9. juni.</p><p>1515 investorer har ønsket at tegne aktier i selskabet, fremgår det af en børsmeddelelse mandag formiddag.</p><p>Knap fire millioner aktier blev udbudt til en kurs på 4,06 kroner.</p><p>Der har været en overtegning på 47 procent, hvilket vil sige, at der har været flere købere til aktien, end der er udbudt aktier.</p><p>- Overtegningen viser, at investorerne har tillid til vores vækststrategi og forretningsplan, siger selskabets direktør, Daniel Szylit, i børsmeddelelsen.</p><p>Bar Djus skal noteres på First North, der er en børs med fokus på mindre virksomheder. Det vil være første børsnotering på First North siden 2022.</p><p>De nye investorer har tegnet aktier for knap 24 millioner kroner, hvilket ifølge direktøren skal være med til at drive væksttempoet.</p><p>- Vi er stolte og ydmyge over den store interesse, vi har oplevet i tegningsperioden, siger han.</p><p>Hos Dansk Industri (DI) kalder man det vand på møllen, at flere danske virksomheder har mod på at blive børsnoteret.</p><p>Ifølge Sine Linderstrøm, der er iværksætterchef hos DI, er en børsnotering potentielt afgørende for, at de innovative virksomheder herhjemme for alvor bliver en succes.</p><p>Det kræver dog politisk handling for at skabe de bedst mulige vækstvilkår, mener hun.</p><p>- En kommende regering bør sætte en klar retning, der gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, så den teknologi og de arbejdspladser, der skabes i Danmark, også bliver i Danmark.</p><p>- Utallige rapporter peger på, at vi mangler investeringer i vores virksomheder i Europa.</p><p>- Derfor bør Danmark feje for egen dør og reformere skatten herhjemme. Ligesom aktiesparekontoen skal være mere attraktiv, så flere danskere kommer ind på aktiemarkedet, lyder det.</p><p>Hun bakkes op af Thomas Black-Petersen, der er direktør i Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.</p><p>- Problemet er, at det ikke er attraktivt nok at blive børsnoteret, og det skyldes primært, at efterspørgslen på danske aktier er ikke særligt stor, siger han.</p><p>- Årsagen til det er primært aktiekultur, og at vi har et rigtig højt skattetryk på aktieinvesteringer i modsætning til andre lande.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I en klumme i Kristeligt Dagblad <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/lars-sandbeck-kan-indre-mission-beslutte-sig-om-mennesket-eller-gud-er-i-centrum”>den 30. maj retter Lars Sandbeck</a> sigtekornet mod Indre Mission. Man forundres over hans evne til endnu en gang at skævvride forhold, så de passer til hans vinkel. Fragmenterede citater af den slags, som Lars Sandbeck gør brug af, kan skabe lige præcis det billede, man gerne vil.&nbsp;</p><p>Kompleksiteten reduceres, så det samlede billede bliver uigenkendeligt – og de mennesker, han citerer, bliver uigenkendelige. Det er heller ikke bare stråmænd, som sættes op og skydes ned, men det sker mod bedrevidende og er dermed decideret uhæderligt.</p><p>To forhold vil jeg uddybe. Om Indre Missions udmelding angående Jonas Rahbek. Om forståelsen af viljen.</p><p>Når <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/professor-derfor-er-indre-mission-noedt-til-sige-fra-over-omstridt-praedikant”>vi ikke kan anbefale Jonas Rahbek</a> og Come Alive til forkyndelse og undervisning i Indre Mission, er spørgsmålet om viljen kun en del. Det handler blandt andet også om dåbsteologi, åndsdåb, lære om Helligånden, trosbegrebet, synet på tegn og undere, magtsproget i bøn, forståelse af lidelse, sygdom og helbredelse – ikke mindst i et sjælesørgerisk perspektiv.</p><p>Der er ikke blot tale om dogmatiske spidsfindigheder, men om et forskelligt – eller i det mindste et stærkt utydeligt – grundlag, vi ikke vil tage ansvar for som luthersk vækkelsesbevægelse. Foreningens teologi og åndelige praksis afspejler visse strømninger med rod i herlighedsteologi, som vi ikke ønsker at give plads i vores sammenhæng.</p><p>Vores reaktion sker altså ikke, fordi en forkynder kommer til at træde lidt ved siden af. Vi reagerer, fordi vi oplever, at mennesker bliver såret og frarøvet frimodigheden og trygheden i troen. Vi konstaterer, at Jonas Rahbek trækker et spor af anfægtelse og forvirring efter sig. Hertil kommer også, at der er en markant divergens mellem ledelsens officielle udmeldinger og de konkrete oplevelser, som mange har haft med foreningens forkyndelse. Vi hører en afstand imellem det, foreningens ansatte siger, og det, der opleves praktiseret; i mange tilfælde er de to ting direkte modstridende.</p><p>Havde Lars Sandbeck ulejliget sig ved at sætte sig ordentligt ind i forholdene, kunne han på Indre Missions hjemmeside have fundet uddybende artikler frem for at gætte – eller spinde videre på et udsagn af Niels Henrik Gregersen.</p><p>I spørgsmålet om den frie vilje og det menneskecentrerede hævder Sandbeck, at Indre Mission er inkonsistent. Det er rigtigt, at Indre Mission “altid har lagt vægt på menneskets personlige omvendelsesansvar og troens frie valg i modtagelsen af Jesus”.</p><p>Der er – eller rettere har været – en pietistisk åre i Indre Mission. Jeg husker selv fra tidlig ungdom en retorik (og en instinktiv, ugennemtænkt teologi), som delvist kunne kvalificere til Sandbecks pointe. Og med lange mellemrum hører jeg stadig i samtale og drøftelser (mest med ældre) ekkoer derfra, som ikke har været til frihed og vished, men har været ængstende og utryg. Men det er ikke Indre Missions gennemtænkte og gennemdrøftede grundlag, og det er ikke sådan, vi forkynder eller underviser i dag.</p><p>Spørgsmålet om viljen og forudbestemmelse hos Luther har jeg tidligere givet Lars Sandbeck et svar på i avisen. Det vil jeg ikke gentage, men supplere. Vi arbejder alle tydeligt med et luthersk paradoks i dette spørgsmål, hvor Lars Sandbeck vælger at forholde sig til den ene del af ligningen og udelade den anden. Hans tilgang er entydigt filosofisk. Han hverken kan eller vil regne med det paradoks, vi finder både i Skriften og hos Luther. Dér, hvor vi deponerer mysteriet og dommen hos Gud, vil Lars Sandbeck insistere på en filosofisk (menneskelig) logisk udredning. Det er i egentlig forstand en “gudsforladt” teologi, Sandbeck agiterer for.</p><p>At frelsen er betinget af omvendelse har intet med “synergisme” (menneskets samarbejde om frelsen) eller “semi-pelagianisme” (betoning af menneskets vilje/magt på bekostning af Guds nåde) at gøre. Spørgsmålet om den frie vilje har inden for lutherdommen altid handlet om, hvad der er virkende årsag i omvendelse.</p><p>At nåden kan modstås af mennesker, gør ikke menneskers naturlige kræfter til en virkende årsag til frelsen. At man kan modsætte sig at blive reddet af en livredder, gør heller ikke én selv til en virkende årsag til redningen. Ændringen i menneskeviljen er formal årsag, ikke virkende årsag til omvendelsen.</p><p>Nok er det Gud, der tager initiativet og kommer til os med en fuldbragt frelse og vækker troen på den i os, men det sker ikke på uimodståelig måde. Afgørelsen er vores! Luther siger:&nbsp;</p><p>”Årsagen til at Gud udvælger én og ikke en anden, skal man søge i mennesket, ikke i Guds vilje. For Guds løfter er universelle. Han vil, at alle mennesker skal frelses. Derfor er skylden ikke vor Herre Guds, som giver løfter, men deres, som ikke vil tro.”</p><p><em>Hans-Ole Bækgaard er formand for Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark.</em></p>

<p>I denne uge danner Mette Frederiksen (S) en længe ventet regering. Måske ikke den regering alle havde håbet på, men når hun har været hos kongen og præsentere ministerholdet bestående af glade og forventningsfulde ministerkolleger fra Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale, så melder hverdagen sig igen i dansk politik efter tre måneders valgkamp og regeringsforhandlinger.</p><p>Den politiske hverdag, som vi nu skal til at vænne os til, bliver anderledes end i den foregående valgperiode.</p><p>Fra 2022-26 havde vi som bekendt SVM-regeringen, som havde den kæmpemæssige fordel, at regeringen havde flertal i Folketinget. Det lammede reelt oppositionspartierne, som ikke spillede nogen væsentlig rolle, fordi de enten kunne vælge mellem at søge indflydelse på at fordele krummerne fra regeringens bord eller være i kritisk opposition uden reel mulighed for at påvirke beslutninger. Tidligere tiders ophedede samråd eller ministerstorme blev irrelevante. Og regeringen var aldrig i fare for at blive væltet af andre end sig selv.</p><p>Nu bliver det til gengæld sjovere og mere relevant at være i opposition. Og dermed også mere utrygt at være regering.</p><p>Den kommende regerings ministre må nu indstille sig på, at hvis de står med en tilstrækkeligt dårlig møgsag, så kan det fremover koste dem ministertaburetten.</p><p>Var store bededag blevet afskaffet, hvis vi havde haft en mindretalsregering? Nej, med sikkerhed ikke. Havde Lars Aagaard (Mod) overlevet ministerstormen i 2025? Nej, med sikkerhed ikke.</p><p>Regeringen som kollektiv må indstille sig på, at hvis de opfører sig tilstrækkeligt hovent, eller hvis de foreslår tilstrækkeligt upopulære ting, så kan de komme i mindretal, hvis venstrefløjen og de blå forener sig. Begge dele giver en helt ny (men gammelkendt) dynamik på Christiansborg.</p><p>Det store spørgsmål er så, hvad de kommende oppositionspartier vil bruge den kommende valgperiode til?</p><h2>Enhedslisten og Alternativet</h2><p>På venstre side af regeringen finder vi Enhedslisten og Alternativet, som formelt udgør regeringens parlamentariske grundlag. Det betyder, at selvom de ikke kommer til at være enige med regeringen i alting, og selvom de også kan få øje på tidsler i regeringsgrundlaget, så har de nikket til, at regeringen kan dannes.</p><p>Begge partier vil forsøge at trække regeringen i en mere grøn retning, ligesom kernevelfærden og fordelingspolitikken ligger især Enhedslisten på hjerte. Samtidig er man hos begge partier bevidst om, at den økonomiske politik kommer til at blive en anstødssten.</p><p>Min forventning er, at især Enhedslisten vil være imod Moderaternes reformkrav, skattelettelser med videre, men at de vil kunne leve med, at regeringen laver økonomiske aftaler med partierne i højre side af folketingssalen.</p><p>Det vil give Enhedslisten mulighed for at vokse på især SF’s bekostning, og det bør give dem mulighed for substantielle indrømmelser, når det kommer til at bruge det råderum, som andre flertals økonomiske politik tilvejebringer.&nbsp;</p><p>Hvis altså de blå partier vil hjælpe regeringen med at få gennemført deres økonomiske politik – ellers må også venstrefløjen til at overveje, om de bliver nødt til at stemme for nødvendige reformer, eller om de skal risikere, at regeringen vælter.</p><h2>De “voksne” blå partier</h2><p>Hos mange på Christiansborg er der en forventning om, at to af de borgerlige partier – Venstre og Konservative – vil blive de “voksne” blå oppositionspartier. At de vil søge indflydelse og forhandle med regeringen om især de økonomiske aftaler, reformer, pension med videre.</p><p>Det er der flere grunde til: Dels fordi partiernes dna handler om at søge indflydelse, og fordi begge partier må forventes at komme under stort pres fra deres baglande og støtter for at minimere skaderne af en venstresnoet regering.&nbsp;</p><p>Samtidig er hverken V-toppen eller K-leder Mona Juul særligt godt skåret til gold oppositionspolitik – de er pragmatikere, som befinder sig bedre ved forhandlingsbordet end i ophedede debatter på sociale medier.</p><p>Jeg vil dog gerne stille spørgsmålstegn ved, om det er klogt at søge indflydelse.</p><p>Hvis de blå partier har en fælles drøm at vælte regeringen og om at danne et alternativ, som kan overtage regeringsmagten efter næste valg, så bør V og K overveje, om de skal efterleve den ældgamle læresætning om, at “The duty of an Opposition is to oppose”.&nbsp;</p><p>Det vil ikke falde dem naturligt, og det er heller ikke sikkert, at Troels Lund, Stephanie Lose eller Mona Juul vil befinde sig særligt godt helt udenfor indflydelse, men det kan være en nødvendig investering i at gøre SSFMR-regeringens liv så vanskeligt og kortvarigt som muligt.</p><p>Venstre og Konservative (og måske LA) kan ende i et dilemma: Tager de politisk medindflydelse for for eksempel upopulære økonomiske reformer, så tilvælger partierne politiske resultater på den korte bane, men risikerer at skabe mere uenighed til resten af de blå oppositionspartier.&nbsp;</p><p>Samtidig kan det hjælpe regeringen. Vælger de omvendt oppositionsvejen, risikerer de at blive irrelevante og at blive overdøvet i kritikken af mere bramfrie kritikere fra det yderste højre.</p><h2>Det yderste højre</h2><p>Med fem et halvt parti til højre for regeringen – Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og resterne af Borgerens Parti – bliver der trængsel på højrefløjen.</p><p>Selvom især Dansk Folkeparti i virkeligheden har mange politiske fællesmængder med Socialdemokratiet – og i øvrigt også udveksler vælgere med dem – så forventer jeg, at de vil indtage en anderledes og mindre konstruktiv oppositionsrolle.</p><p>Dansk Folkeparti har sigtekornet rettet mod folketingsvalget om tre-fire år, og deres ambition er til den tid at blive det største blå parti og at komme op på et niveau, hvor de måske endda kan blive Folketingets største parti. Det kræver mere end 20 procent vælgeropbakning.&nbsp;</p><p>Det lyder ambitiøst, men man skal huske, at DF faktisk fik 21 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015, og at Morten Messerschmidt personligt fik over 450.000 stemmer til EP-valget i 2014, så potentialet er dér.</p><p>For Dansk Folkeparti er vejen dertil ikke brolagt med kompromiser og resultater – tværtimod. Partiet kommer til at være i hård opposition og vil fokusere på nogle helt centrale temaer, som de allerede har succes med: Udlændingepolitik, danskernes hverdagsøkonomi og opgør med magteliten.&nbsp;</p><p>Samtidig er partiet i gang med at opbygge flere måder at påvirke holdninger og samfundsdebatten på – ikke alene som politisk parti, men også ved at etablere en tænketank, at lave events med videre. Stærkt inspireret af partifæller fra andre dele af den europæiske højrefløj.</p><p>Jeg synes ikke, at det er helt ligetil at vurdere, om Liberal Alliance skal placeres med V og K i den mere arbejdsomme del af oppositionen eller med DD og DF i den mere krigeriske.</p><p>LA kan ende med at gå begge veje, men sikkert er det dog, at hovedfjenden bliver Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Ved hvert eneste anstrøg til reformangst eller skattestigninger må man forvente, at LA’erne vil være over Løkke med kritik. De blå vælgere, som endte med at sætte kryds ved Moderaterne, skal mindes om, at de kunne have fået mere blå politik, hvis ikke Løkke var gået sammen med Enhedslisten.</p><p>Hos Danmarksdemokraterne er det nemmere at få øje på strategien. Partiet har levet højt på frafaldne Venstre-folk, men i takt med at Venstre svinder ind, så bliver der trods alt færre og færre V-vælgere at overtage. Og med den aktuelle dagsform, så virker det, som om Danmarksdemokraterne får svært ved at trække DF-vælgere over til sig, så partiet står også overfor en opgave med at finde en relevant oppositionsrolle til sig selv.&nbsp;</p><p>Men partiets bedste mulighed er at fiske hos de omkringliggende partier – især V og DF – og måske nogle utilfredse socialdemokrater, som føler sig svigtet ude i landdistrikterne.</p><p>Partiets hovedprioritet bliver fortsat kampen for et Danmark i balance med et stærkt fokus på de danskere, som bor og lever udenfor de større byer. Det er en dagsorden, som partiet sidder solidt på, og som næppe bliver højt prioriteret for den kommende regering, så der vil også være plads til DD’erne i oppositionen.</p><p>Skal man så også rent pligtmæssigt nævne Lars Boje? Næ, hverken han eller partiet kommer til at spille nogen rolle. Han og hans løsgængere er i politik indtil næste valg, og så vil mængden af partier på højrefløjen sandsynligvis blive ét færre.</p><p>En ting er dog sikkert: Regeringen får ikke mange hvedebrødsdage, før den politiske hverdag melder sig igen.</p><p>Støtten fra venstrefløjen kommer til at vakle, kritiske mediehistorier kommer til at gøre mere ondt, forhandlingsforløb bliver mere højspændte, og kritikken kommer fra alle sider. Det vil udfordre de fire kommende regeringspartiers sammenhold og evnen til at lave kompromiser under pres.</p><p>Det bliver kort sagt fire spændende år med en centrum-venstre-regering.</p>