<p>Mojtaba Khamenei kommer på en stor og vanskelig opgave, når han skal lede det iranske styre gennem en krig med USA og Israel og samtidig tøjle en utilfreds iransk befolkning.</p><p>Søndag blev 56-årige Mojtaba Khamenei valgt som afløser for sin far, ayatollah Ali Khamenei, der blev dræbt i sidste weekend.</p><p>Ali Khamenei døde i et af de første angreb i hovedstaden Teheran, da USA og Israel indledte deres militære operation i Iran.</p><p>Mojtaba Khamenei mistede ikke alene sin far, men også sin mor, hustru og andre familiemedlemmer i angrebet.</p><p>Selvom han for mange er en ukendt skikkelse, så har han i flere år haft stor indflydelse under sin fars styre.</p><p>I 2019 indførte USA’s finansministerium sanktioner over for Mojtaba Khamenei, da USA mente, at han optrådte som officiel repræsentant for Irans leder, selv om han ikke var valgt til noget politisk embede.</p><p>Mojtaba Khamenei har længe været en central figur i Irans sikkerhedsapparat og har gode forbindelser til Irans Revolutionsgarde. Han beskrives af analytikere som en “mini-øverste leder”.</p><p>Umiddelbart efter søndagens udnævnelse har revolutionsgarden meldt sig parat til at følge Mojtaba Khamenei.</p><p>Det forventes, at revolutionsgarden vil få udvidet sine beføjelser under det nye lederskab.</p><p>Mojtaba Khamenei vil stå over for et enormt internt pres med en utilfreds iransk befolkning, som styret længe har slået hårdt ned på.</p><p>Samtidig med, at USA og Israel bomber udvalgte mål i Iran døgnet rundt, forventes det, at han hurtigt vil forsøge at konsolidere sin magt.</p><p>Mojtaba Khamenei har studeret islam i byen Qom, der er centrum for shiitisk teologisk lærdom. Han har opnået rangen hojjatoleslam, der er et niveau under ayatollah.</p><p>Khamenei har modsat sig reformistiske grupper, der har ønsket et bedre forhold til Vesten.</p><p>Valget af Mojtaba Khamenei sender ifølge analytikere et utvetydigt signal om, at det iranske styre ikke har tænkt sig at give efter trods USA’s og Israels militære angreb og et generelt stort pres udefra.</p><p>I stedet for at nærme sig Vesten anses Ekspertrådets valg af den nye leder som en form for konfrontation.</p><p>En unavngiven regional embedsmand med tætte forbindelser til styret i Iran mener, at Mojtaba Khamenei vil lede landet endnu hårdere end sin far.</p><p>- Verden vil komme til at savne hans fars æra.</p><p>- Mojtaba vil ikke have noget valg end at vise en jernnæve. Selv hvis krigen slutter, vil der være hård intern undertrykkelse, siger embedsmanden.</p><p>Det iranske styres allierede i Yemen, houthierne, bakker op om valget af Mojtaba Khamenei. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Valget betegnes af houthierne som et slag for Irans fjender.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har den seneste uge slået fast, at han ikke kan acceptere Ali Khameneis søn, og at han ønsker indflydelse på valget af en ny leder.</p><p>- Hvis han ikke får vores godkendelse, kommer han ikke til at holde længe. Vi vil sikre os, at vi ikke behøver at gå tilbage hvert tiende år, når man ikke har en præsident ligesom mig, som ikke vil gøre det, sagde Trump søndag til mediet ABC News.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Prisen på olie steg søndag til over 100 dollar per tønde – 647 danske kroner per tønde.</p><p>Det skriver mediet CNN og nyhedsbureauet AFP.</p><p>Prisen på en tønde Brent-råolie er nu 104 dollar per tønde. Benzinprisen i USA er steget til 3,45 dollar per gallon – knap seks kroner per liter. Det er en stigning på 16 procent i forhold til ugen før, skriver CNN.</p><p>Årsagen til stigningen på olieprisen er ifølge mediet, at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.</p><p>Det er første gang i fire år, at prisen er så høj.</p><p>Sidste gang var i februar 2022, kort efter at Rusland invaderede Ukraine. I marts samme år nåede prisen på en tønde Brent-olie op på knap 140 dollar.</p><p>Det tangerede dermed rekordåret 2008, hvor prisen nåede op på knap 150 dollar per tønde under finanskrisen, skriver AFP.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, skriver i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at oliepriserne kun vil være høje midlertidigt.</p><p>Priserne vil falde igen, når det, han betegner som den iranske atomtrussel, er overmandet, skriver han.</p><p>- Det er en meget lille pris for USA og verdens sikkerhed og fred at betale. Kun fjolser ville tro andet, skriver han.</p><p>Fra 2012 til 2014 var oliepriserne næsten konstant over 100 dollar på grund af borgerkrigen i Syrien og vestlige sanktioner mod Iran. Formålet var her også at sætte en stopper for landets atomprogram.</p><p>Priserne var også over 100 dollar under Det Arabiske Forår i 2011, hvor flere mangeårige ledere i Tunesien, Egypten og Yemen blev væltet.</p><p>En højtstående iransk embedsmand sagde søndag, at konflikten er gået ind i en ny fase.</p><p>- Iran vil ikke opgive kontrollen over Hormuzstrædet, før det opnår de ønskede resultater, lød det.</p><p>Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.</p><p>Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.</p><p>Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har lagt ruten om af frygt for angreb. Det betyder, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.</p><p>Verdens største rederiselskab, danske Mærsk, har indstillet sine sejladser i Hormuzstrædet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Liberal Alliance vil indføre et øjeblikkeligt stop for spontane asylansøgere i Danmark.</p><p>Det siger formand Alex Vanopslagh til Berlingske:</p><p>- Den dag i dag har vi ingen kontrol over, hvor mange og hvem vi giver asyl til i Danmark. Med det nuværende system kan man rejse igennem flere sikre lande og søge spontant asyl i Danmark.</p><p>Partiet har tidligere foreslået noget lignende.</p><p>Men som noget nyt vil Liberal Alliance trække Danmark ud af både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s flygtningekonvention, hvis et stop ikke kan lade sig gøre.</p><p>Herefter mener partiet, at Danmark skal forsøge at genindtræde med forbehold, lyder det ifølge Berlingske.</p><p>Der er bestemmelser både i den europæiske menneskerettighedskonvention og flygtningekonventionen om, at man kan afvise asyl, hvis det sker ud fra et hensyn til national sikkerhed.</p><p>Dem vil Liberal Alliance forsøge at bruge til et generelt stop.</p><p>Over for Berlingske afviser Jesper Lindholm, der er lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet og har speciale i flygtningeret og menneskerettigheder dog, at Liberal Alliances model kan lade sig gøre.</p><p>Han påpeger, at man kan afvise asyl for enkelte personer med henvisning til statens sikkerhed inden for konventionerne. Det kræver dog en individuel vurdering.</p><p>Ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s flygtningekonvention må man ikke sende flygtninge tilbage til forfølgelse eller tortur.</p><p>Det påpeger Jens Vedsted-Hansen, der er professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, over for Berlingske er ufravigeligt selv i tilfælde af undtagelsestilstand.</p><p>Man er spontan asylansøger, hvis man som flygtning rejser til et andet land og beder om beskyttelse.</p><p>De adskiller sig fra kvoteflygtninge, som bliver fordelt af FN.</p><p>Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne i januar fortælle, at antallet af flygtninge, som fik asyl i Danmark, sidste år var historisk lavt.</p><p>De 875 personer, som fik asyl i 2025, er det laveste i 40 år.</p><p>Alligevel mener Alex Vanopslagh, at asylstoppet er nødvendigt. Det understreger han over for Berlingske.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Irans Ekspertråd har valgt Mojtaba Khamenei, der er søn af den dræbte ayatollah Ali Khamenei, som landets nye øverste leder.</p><p>Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Ekspertrådet oplyste allerede tidligere søndag, at man havde fundet en ny leder. Men på det tidspunkt blev navnet ikke offentliggjort.</p><p>Det er ifølge Irans forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder. Rådet har 88 medlemmer.</p><p>Den, der bliver Irans nye leder, bliver både landets øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.</p><p>56-årige Mojtaba Khamenei var på forhånd anset som en af dem, der havde størst chance for at blive valgt.</p><p>Mojtaba Khamenei har tætte forbindelser til Irans Revolutionsgarde, men har aldrig varetaget et offentligt embede.</p><p>Ekspertrådet opfordrer den iranske befolkning til at være forenet og sværge troskab til den nye leder, skriver Reuters.</p><p>Revolutionsgarden melder sig parat til at følge Mojtaba Khamenei som landets nye leder. Det meddeler revolutionsgarden ifølge Reuters i en udtalelse.</p><p>Ali Khamenei var blandt de første, der blev dræbt, efter at Israel og USA i sidste uge angreb Iran. Han var Irans øverste leder fra 1989 og frem til sin død i sidste weekend.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har slået fast, at han vil have medindflydelse på, hvem der skal være Irans øverste leder.</p><p>Tidligere på ugen sagde Trump til det amerikanske medie Axios, at det ville være uacceptabelt for ham, hvis Ali Khameneis søn overtog posten fra sin far. Det skete dog uden at nævne Mojtaba Khamenei ved navn.</p><p>- Khameneis søn er uacceptabel for mig. Vi vil have én, der kan bringe harmoni og fred til Iran, sagde Trump.</p><p>Søndag har præsidenten gentaget, at en ny iransk leder er nødt til at være godkendt af USA. Det skete i et interview med ABC News.</p><p>- Han bliver nødt til at få vores godkendelse, sagde Trump.</p><p>- Hvis han ikke får vores godkendelse, kommer han ikke til at holde længe. Vi vil sikre os, at vi ikke behøver at gå tilbage hvert tiende år, når man ikke har en præsident ligesom mig, som ikke vil gøre det, lød det videre.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det amerikanske dødstal i forbindelse med militæroperationen i Iran er opjusteret til syv.</p><p>Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, søndag aften på det sociale medie X.</p><p>Soldaten blev alvorligt såret under et iransk angreb mod amerikanske soldater i Saudi-Arabien.</p><p>Angrebet fandt ifølge Centcom sted 1. marts. Soldaten døde seks dage senere.</p><p>- Store kampoperationer fortsætter. Identiteten af den faldne kriger vil blive tilbageholdt, indtil 24 timer efter de nærmeste pårørende er underrettet, skriver centralkommandoen.</p><p>I begyndelsen af ugen blev det amerikanske dødstal opjusteret fra fire til seks soldater.</p><p>De seks andre soldater blev dræbt i et angreb i Kuwait 1. marts, har avisen The New York Times tidligere skrevet.</p><p>Den israelsk-amerikanske operation, der har kostet Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, livet, har fået navnet “Operation Epic Fury”.</p><p>Det kan på dansk oversættes til “Operation Episk Raseri”.</p><p>Kort efter at USA og Israel 28. februar indledte et angreb mod Iran, reagerede Iran ved at affyre missiler og droner mod Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.</p><p>Lørdag var blandt andre den amerikanske præsident med til at modtage ligene af de seks døde soldater, som på daværende tidspunkt var meldt dræbt, på en militærbase i delstaten Delaware.</p><p>1. marts lød det fra Centcom, at tre amerikanske soldater var døde i militæroperationen.</p><p>Donald Trump sagde senere samme dag på sit sociale medie, Truth Social, at flere amerikanske soldater formentlig ville miste livet. Samtidig slog præsidenten fast, at Amerika ville hævne de dræbte.</p><p>Hossein Kermanpour, talsperson for Irans sundhedsministerium, meldte tidligere søndag på X, at mere end 1200 personer er blevet dræbt og omkring 10.000 civile såret i krigen. Det skrev avisen The Guardian, der ikke har været i stand til at få tallene bekræftet på uafhængig vis.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sikring af dansk drikkevand er et af valgkampens tunge krav fra de røde partier, og søndag aften leverer Venstres formand, Troels Lund Poulsen, det, han kalder et “tilbud” til Mette Frederiksen (S) og de øvrige røde partier.</p><p>Venstre vil inden “udgangen af 2026” indføre et sprøjteforbud i de “allermest sårbare områder”, hvor man borer efter drikkevand.</p><p>Statsministeren giver det en kold skulder.</p><p>- Det er et dårligt tilbud fra dig. Det er at gøre lidt nogle steder, i stedet for at gøre det, der skal til, siger Mette Frederiksen (S).</p><p>De røde partier har sagt, at der skal være et nationalt sprøjteforbud ved og omkring alle sårbare grundvandsdannende områder.</p><p>Det krav deler Socialdemokratiet. Partiformand Mette Frederiksen mener, at Venstres forslag er utilstrækkeligt.</p><p>- Men det er vel bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>Mette Frederiksen beskylder Troels Lund Poulsen for at gå landmændenes ærinde. Det afviser V-formanden.</p><p>- Jeg vil ikke have siddende på mig, at jeg varetager landbrugets interesser, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>TV 2-vært Cecilie Beck spørger de to statsministerkandidater, hvor mange penge de vil afsætte til at rense drikkevand for nitrat, som ifølge Miljøministeriet er en stor og meget omkostningstung udfordring.</p><p>Nitrat i drikkevand forbindes til risiko for kræft.</p><p>- Vi har en helt akut situation i Aalborg. Vurderingen er, at det vil koste nogle hundrede millioner. Dem, mener jeg, at vi skal finde med det samme, og det skal vi gøre inden for de penge, der i forvejen er afsat til landbruget. Det vil være ret og rimeligt, siger Mette Frederiksen, som selv er opstillet i Aalborg Øst.</p><p>Venstres formand mener, at grundlaget for at træffe beslutninger er utilstrækkeligt. Han vil have fastlagt nye grænseværdier, før han tager stilling til noget.</p><p>Han vil dog gerne være med til at drøfte, om landmændene skal have noget af regningen.</p><p>- Så kommer der en med en regning, og der er jeg også helt med på at se på, om landbruget skal medfinansiere det, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har en nyhed med til søndagens tv-statsministerduel med Mette Frederiksen (S) i Odense søndag aften.</p><p>Partiet vil forbedre seniorpensionen.</p><p>Det skal være muligt at komme på ordningen op til ni år før pensionsalderen, frem for de nuværende seks år.</p><p>- Jeg synes, at vi skal gøre bedre. Mit forslag er, at vi skal gøre den ordning bedre, så vi går op til ni år, så vi giver bedre vilkår for dem, der er nedslidte og har et akut behov for at forlade arbejdsmarkedet, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>De to partier, som Venstre har været i regering med siden 2022 – Socialdemokratiet og Moderaterne – har begge fremlagt pensionsudspil under valgkampen.</p><p>Moderaterne vil have det, partiet kalder en delpension, hvor dem, der er mest nedslidte, skal have ret til den højeste ydelse. Det skal være muligt tre år før pensionsalderen.</p><p>Socialdemokratiet har foreslået at forbedre det, der kaldes Arne-pensionen, så ydelsen stiger 3000 kroner om måneden, og derudover vil partiet fra år 2045 halvere takten i stigningen i pensionsalderen.</p><p>Venstre spiller nu ud med en forbedret version af seniorpensionen, som aktuelt er den mest populære ordning for dem, som ønsker at trække sig før pensionsalderen.</p><p>- Dem, som er nedslidte, og har brug for at trække sig fra det danske arbejdsmarked, har svært ved det. Jeg var selv med til at lave det, der hedder seniorpensionen. Den har vist sig at være en rigtig, rigtig god idé, og den har en god ydelse, så man kan trække sig fra arbejdsmarkedet, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>Midt under debatten uddyber Venstre i en pressemeddelelse, at partiet vil afsætte en milliard kroner om året til at udvide ordningen.</p><p>Ordningen vil, hvis forslaget bliver til virkelighed, betyde, at en 60-årig vil kunne visiteres til seniorpension.</p><p>Det er en læge, som skal vurdere og visitere borgere, som ønsker at komme på seniorpension, hvis de føler sig nedslidte.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den formueskat, som Socialdemokratiet har foreslået, splitter forventeligt de to deltagere i søndag aftens TV 2-debat mellem statsministerkandidater.</p><p>Formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, stikker til Vestas-direktør Henrik Andersen, som har sagt, at han vil forlade Danmark, hvis skatten indføres.</p><p>- Hvis det var mig, der stod i spidsen for en virksomhed, hvor så mange går på arbejde hver dag, knokler for virksomheden, lever af virksomheden, så ville jeg ikke true med at rejse ud af det land, der har været med til at skabe den virksomhed, siger Mette Frederiksen.</p><p>- Så ville jeg nok med en løn på 32 millioner kroner sige, at jeg kan nok godt bidrage noget mere.</p><p>Henrik Andersen har sagt, at han kommer ikke til at “sluge en formueskat”. Han og flere andre, herunder de store erhvervsorganisationer, har kritiseret formueskatten i stærke vendinger.</p><p>Den simple version af forslaget lyder, at Socialdemokratiet vil beskatte formuer over 25 millioner kroner med 0,5 procent.</p><p>V-formand Troels Lund Poulsen går direkte i kødet på Mette Frederiksen i forhold til formueskatten.</p><p>Han mener, at det vil være “trist” at indføre en sådan skat.</p><p>- Jeg er meget ked af, og jeg synes også, at det er uansvarligt, at vi går den vej, Mette Frederiksen har valgt, siger Troels Lund Poulsen i debatten, der finder sted i Storms Pakhus på havnen i Odense.</p><p>Venstres formand argumenterer, at skatteudspillet fra Socialdemokratiet er at “beskatte arbejdspladser” i Danmark.</p><p>Han mener, at det går ud over iværksætteri og dansk økonomi, og det vil svække fundamentet for nødvendige investeringer i forsvar og sikkerhed.</p><p>Om statsministerens opfordring til Henrik Andersen, siger han:</p><p>- Jeg vil ikke deltage i nogen udskamning af nogen.</p><p>/ritzau/</p>

<div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”73b375d8-4d01-4b7b-be24-d35a0d0f9e4d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=61d553c5cf6b4f2d70659547&amp;eid=69a0306206629501554ceb48″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script> </div> </figure> </div> </div> </div>

<p>En dommer ved Retten i Horsens har søndag varetægtsfængslet to mænd i en drabssag fra Taps ved Christiansfeld.</p><p>Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Ifølge politiet brød tre af de i alt seks sigtede i sagen ind hos offeret – en mand på 68 år.</p><p>Den 68-årige blev stukket med kniv i halsen, lyder det i sigtelsen. Den blev læst højt, da grundlovsforhøret startede søndag formiddag.</p><p>Politiet mener også, at han blev udsat for vold, som betød, at han brækkede sine ribben.</p><p>En 25-årig mand er fængslet til 1. april for drabet. En 35-årig mand er mistænkt for at medvirke.</p><p>Yderligere tre anholdte har fået opretholdt deres anholdelser i tre døgn. Der er tale om en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.</p><p>Når en dommer opretholder en anholdelse, får politiet mere tid til at efterforske i sagen, inden den sigtede kommer på fri fod.</p><p>En enkelt anholdt – en 19-årig kvinde – er blevet løsladt.</p><p>Ved grundlovsforhørets start nægtede alle seks sigtede sig skyldige.</p><p>Der kom ikke noget nærmere frem om de anholdte og et eventuelt motiv for drabet, inden sagens anklager krævede dørene lukket til grundlovsforhøret.</p><p>Den anmodning efterkom dommeren, og derfor er det ikke muligt at få indblik i, hvilke beviser politiet har i sagen, og hvad de sigtede eventuelt har forklaret.</p><p>Inden dørene lukkede, kom det frem, at politiet mener, at der er mindst to uidentificerede medgerningsmænd på fri fod.</p><p>Det 68-årige drabsoffer blev fundet død på sin adresse i nærheden af Christiansfeld mandag.</p><p>Onsdag oplyste Sydøstjyllands Politi, at obduktionen indikerede, at manden var blevet dræbt.</p><p>/ritzau/</p>