<p>Ifølge Ekstra Bladet står der ikke noget om at genindføre store bededag som helligdag i det forståelsespapir på fire sider, som er lavet for en eventuel kommende VLAK-regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.</p><p>Det skriver mediet, der har læst forståelsespapiret, onsdag.</p><p>Netop en genindførelse af bededagen var ellers punkt 1 i “50 forandringer på 100 dage”, som Liberal Alliance og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne lancerede sidste år ved Borgerligt Konvent i Fredericia.</p><p>- Genindfør store bededag. Det foreslås at genindføre store bededag som statslig og kirkelig helligdag, lød det i punktet, som opremsede 50 ting, en ny borgerig regering ville gøre inden for 100 dage.</p><p>Venstre var i december 2022 med til at foreslå at afskaffe en helligdag. Det skete, da partiet gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.</p><p>Så sent som 26. februar, dagen hvor folketingsvalget blev udskrevet, meddelte formand Mona Juul (K) og formand Alex Vanopslagh (LA), at de gik ind for at genindføre store bededag.</p><p>Det modsatte var tilfældet for Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som ikke ville afskaffe bededagen.</p><p>Ekstra Bladet har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra De Konservative og Liberal Alliance.</p><p>Ekstra Bladet talte tirsdag med Alex Vanopslagh og spurgte ham, hvorvidt han ville være klar til at acceptere at gå med i en regering, hvor store bededag ikke bliver genindført.</p><p>- Hør her, jeg er meget påpasselig med alle mulige ultimative krav. Lige nu er der et politisk grundlag, som er spækket med klare LA-aftryk.</p><p>- Det kommer jeg ikke til at ødelægge med ultimative krav, sagde han tirsdag.</p><p>Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, sagde tirsdag, at hun helt personligt godt kunne tænke sig, at store bededag blev genindført.</p><p>Adspurgt om, hvorvidt hun ville afvise at være støtteparti for VLAK-regeringen, hvis bededagen ikke bliver genindført, svarede Inger Støjberg:</p><p>- Nu sætter vi os omkring bordet. Jeg kan i hvert fald sige med 100 procents sikkerhed, at det vil være bedre med Troels Lund Poulsen som statsminister, end det vil være med Mette Frederiksen (S).</p><p>/ritzau/</p>

<p>Regeringsforhandlingerne fik tiltrængt ilt tirsdag, da Venstre-formand Troels Lund Poulsen (V) – til manges overraskelse – pludselig foreslog en VLAK-mindretalsregering. Manøvren var dejligt offensiv og fik for en stund sat Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen under et uvant pres. For lige nu foregår der en slags politisk abespil mellem Venstre, Moderaterne og Dansk Folkeparti om, hvem der skal stå tilbage med ansvaret for, at der alligevel ikke kan dannes en blå regering.</p><p>For det kan der næppe. Mit bud er nu, at forhandlingerne ender, hvor de begyndte for otte uger siden: Med en centrum-venstre-mindretalsregering af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne, støttet af Enhedslisten og Alternativet.</p><p>Det er meget langt fra Lars Løkke Rasmussens drømmeregering, men der er flere grunde til, at vi alligevel kan ende dér.</p><ol><li>Det blå alternativ er kommet meget langt væk</li></ol><p>Troels Lund Poulsen prøver godt nok lykken med en VLAK-mindretalsregering, men så længe Moderaterne og Dansk Folkeparti ikke kan finde ud af at begrave stridsøksen, bliver det ikke til noget. Alt tyder på, at Dansk Folkeparti holder fast i at afvise en regering med Lars Løkke Rasmussen som minister. Nogen har spekuleret i, om Løkke Rasmussen kunne spises af med formandsposten for Folketinget, samtidig med at hans partifæller kunne sætte sig til rette i ministerbilerne, men det lyder ikke sandsynligt.</p><p>Derudover er der de fire blå løsgængere, som har forladt deres partier siden valget. De svækker det blå alternativ, for en regering kan ikke fungere, hvis den skal have flertal for hvert eneste af sine forslag, ikke bare med tre støttepartier, men også med fire løsgængere.</p><p>2. Der mangler appetit på den brede midterregering</p><p>Løkke Rasmussen foretrækker stadig en bred midterregering med de nødvendige 90 mandater bag sig. Det ville i praksis betyde, at den hidtidige SVM-regering skulle udvides med De Konservative og Radikale Venstre.</p><p>Lars Løkke Rasmussen er bare snart den eneste tilbageværende politiker, som for alvor arbejder for den konstellation, der uvenligt er blevet kaldt “midter-monsteret”. Det ser svært ud.</p><p>Venstre ville løbe en kæmpe risiko ved at gøre Mette Frederiksen til statsminister igen, og <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/venstre-kan-ende-som-et-mindre-regionalt-parti”>partiet kan risikere at ende i en reel overlevelseskamp</a>, hvis det går galt. Samtidig vil Troels Lund Poulsen øjeblikkeligt miste det, han har vundet ved nu at stå som blå bloks politiske leder og førsteudfordrer til statsministerposten efter næste valg.</p><p>Socialdemokratiet må have næsten lige så store hovedbrud ved udsigten til endnu en midterregering. Én ting er at skulle i regering med fire partier, som vil føre en blå økonomisk politik – det er slemt nok. Men hvis SF’erne står udenfor regeringen, kan det blive en tæt på umulig periode for Socialdemokratiet.</p><p>3. Pelle Dragsted virker ikke så skræmmende</p><p>Mange (blå) politikere har forsøgt at tegne et billede af Enhedslistens politiske leder Pelle Dragsted som en fæl socialist, som er ude på at gøre Danmark og danskerne fattigere. Men selv socialister har næse for realpolitik, så Enhedslisten har nedtonet både retorik og krav. De ved godt, at de kun får reel indflydelse, hvis Socialdemokratiet har statsministerposten med Enhedslisten som støtteparti.</p><p>Selvfølgelig mangler venstrefløjen – SF, Enhedslisten og til dels Alternativet – at blive testet på den økonomiske politik. Der var tilløb til det i regeringsforhandlingernes første seks uger, men hvor er de røde partiers røde linjer? Som jeg hører fra forhandlingslokalerne, har især SF vist sig ret kompromisvillige og løsningsorienterede på det økonomiske område.</p><p>Vil venstrefløjen kunne affinde sig med en stram udlændingepolitik og en borgerlig økonomisk politik, hvis de til gengæld får massiv indflydelse på velfærden, miljøet, uddannelsespolitikken med mere? Det tror jeg.</p><p>Ligesom Moderaterne nok godt kan holde til at komme med i en regering støttet af Enhedslisten. For mange af de borgerlige vælgere, som stemte på Moderaterne, er bekymringen for Dansk Folkepartis værdipolitik større end bekymringen for Enhedslistens økonomiske politik.</p><p>Så konklusionen er, at vi meget vel snart igen kan få Mette Frederiksen som kongelig undersøger med en centrum-venstre-regering som hovedfokus. Hendes mulighed for succes denne gang vil være større end første gang – alene fordi alternativerne fortoner sig.</p>

<p>En mand fra Frederikshavn fik ifølge politiet en mor på Filippinerne til at begå seksuelle overgreb på sine børn, mens manden kunne følge med på video.</p><p>Onsdag er manden, der er i 50’erne, blevet varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Hjørring i sagen, hvor han sigtes for voldtægt.</p><p>Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>Ifølge politiet har manden i adskillige tilfælde fra 2018 til 2022 overført penge til kvinden på Filippinerne, mod at hun – mens hun var i videokontakt med manden – udsatte sine børn for overgreb.</p><p>- På grund af sagens karakter betragter vi overgrebene som voldtægt, lyder det fra den ansvarlige for efterforskningen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Mikkel Lousdal.</p><p>Retsmødet om varetægtsfængsling foregik for lukkede døre, og derfor oplyser politiet ikke nærmere om sagens beviser.</p><p>- Hele sagskomplekset er stadig under efterforskning af politiet, så vi kan for nuværende ikke kommentere yderligere.</p><p>- Vi er nødt til at beskytte en igangværende efterforskning, siger Mikkel Lousdal.</p><p>Det kom dog frem op retsmødet, at manden nægter sig skyldig, oplyser specialanklager Mette Bendix til Ritzau.</p><p>Varetægtsfængslingen løber foreløbig i fire uger.</p><p>Manden har endnu ikke besluttet, om han vil kære varetægtsfængslingen til landsretten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den norske skuespiller Tobias Santelmann trækker sig fra rollelisten til den fjerde sæson af HBO-serien “The White Lotus”.</p><p>Det bekræfter skuespillerens svenske agentur til det norske medie VG.</p><p>Beslutningen er “udramatisk” og er truffet af Tobias Santelmann selv, lyder det.</p><p>- Tobias er blevet tvunget til at takke nej, fordi det kolliderer med resten af hans tidsplan. Han er stor fan af serien, men lige nu var det ikke muligt at få det til at passe, oplyser Salomonsson Agency til VG.</p><p>I slutningen af marts lød det fra Warner Bros. Discovery, at Tobias Santelmann var en del af rollelisten til den populære serie. Det vides ikke, om der er fundet en erstatning og i så fald hvem.</p><p>Santelmann er blandt andet kendt for tidligere at have spillet en af hovedrollerne i den norske tv-serie “Exit” og at have medvirket i den danske serie “Den som dræber”.</p><p>Den fjerde sæson af “The White Lotus” bliver indspillet i Frankrig, hvor man som seer kommer til at følge en ny gruppe af gæster og ansatte på hotellet med samme navn.</p><p>De første tre sæsoner af serien har i kronologisk rækkefølge fundet sted på den amerikanske ø Hawaii, på den italienske ø Sicilien og i Thailand.</p><p>De første tre sæsoner af serien har i alt vundet 16 priser til den amerikanske tv-prisuddeling Emmy, hvor især den første sæson skilte sig ud med ti Emmy-priser.</p><p>Den dobbelte oscarnominerede skuespiller Helena Bonham Carter var ligeledes på rollelisten, men forlod også serien med kort varsel. Det skete i slutningen af april.</p><p>Ifølge en talsperson for HBO “blev det tydeligt, at den karakter, som Mike White (seriens skaber, red.) skabte til Helena Bonham Carter, ikke passede sammen på settet”.</p><p>- Rollen er efterfølgende blevet gentænkt. Den bliver omskrevet og recastet i de kommende uger, lød det i en erklæring, som flere internationale medier, herunder Deadline, har bragt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Retten i Herning har onsdag varetægtsfængslet en 22-årig mand, der er sigtet for brandstiftelse på to adresser i Ikast sent søndag aften.</p><p>Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Manden, der nægter sig skyldig, varetægtsfængsles i fire uger.</p><p>Ifølge politiets sigtelse, som Herning Folkeblad refererer, skulle den 22-årige mand i forening med flere ukendte gerningsmænd søndag klokken 23.35 have sat ild til en dunk med brændbar væske ved en lejlighed på Strøget i Ikast.</p><p>Som følge af hændelsen blev en kvinde i 60’erne, der lå og sov i sin lejlighed, fløjet til Rigshospitalet, hvor hun blev behandlet for alvorlige brandskader.</p><p>Klokken 23.38, altså tre minutter senere, skulle den 22-årige med flere andre gerningsmænd have hældt brændbar væske over en varebil på Falkevej i Ikast.</p><p>Politiet har tidligere udtalt, at de to brande kan være relateret til en voldelig konflikt mellem to kriminelle grupperinger i området.</p><p>Den 22-årige mand har endnu ikke besluttet, om han vil kære rettens kendelse til landsretten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En forsamling af civile iranere står rundt om en soldat fra Revolutionsgarden.</p><p>I en halv time demonstrerer soldaten, hvordan man samler og skiller en AK-47-riffel ad.</p><p>Det er en af de stande, som er sat op rundt om i den iranske hovedstad, Teheran.</p><p>Her lærer soldater almindelige iranere at bruge skydevåben, så de kan tage kampen op, hvis USA og Israel angriber igen.</p><p>Teheran har været skånet for bombardementer, siden våbenhvilen trådte i kraft den 8. april.</p><p>Inden da havde USA og Israel været i krig med Iran i næsten 40 dage.</p><p>I over to uger har iranske borgere med forskellig baggrund lært at bruge en AK-47, så de er klar, hvis krigen bliver genoptaget.</p><p>- Reaktionen fra folk, kvinder såvel som mænd, har været ekstraordinær. Det er fuldstændig frivilligt, siger soldaten Nasser Sadeghi ved en af standene.</p><p>Tilskuerne varierer fra mænd med en smule militær erfaring til kvinder tildækket af den persiske chador-beklædning. Børn og teenagere poserer med våben.</p><p>- Målet er at promovere kulturen for martyrium og hævne lederens blod, siger soldaten og henviser til den afdøde leder Ali Khamenei, som blev dræbt i begyndelsen af krigen.</p><p>For nu består undervisningen i at lære borgerne at bruge geværer, men også andre våben kan blive bragt i spil i fremtiden, tilføjer han.</p><p>Under våbenhvilen har Iran og USA kun haft en enkelt direkte forhandlingsrunde, og den førte ikke til en fredsaftale.</p><p>Siden har parterne udvekslet forslag til en langvarig aftale, men det har heller ikke ført til gennembrud.</p><p>I mandags advarede den amerikanske præsident, Donald Trump, om, at han planlægger et nyt, større angreb mod Iran.</p><p>Men han tilføjede, at han foreløbig har besluttet at fortsætte forhandlingerne efter ønske fra de allierede i Golfen.</p><p>Imens fortsætter Teheran med at forberede sig på mere krig.</p><p>En 47-årig husmor i sort chador fortæller, at hun deltager i træningen for at hævne præstestyrets afdøde leder Ali Khamenei.</p><p>- Vi tager vores børn og teenagere med os, så de kan se militær træning. Så snart vores leder, som står os nærmere end vores eget liv, giver ordren, går vi på slagmarken, siger hun.</p><p>Omkring AK-47standene sker der masser af andre ting end geværtræning.</p><p>Man kan få en kop te, psykologisk rådgivning og lægehjælp.</p><p>Imens kan man høre taler, slagord og mindetaler for dræbte hærførere fra de store højttalere.</p><p>På internettet cirkulerer videoer af tildækkede kvinder, der på række samler og adskiller geværer.</p><p>Og på iransk stats-tv viser soldater fra Revolutionsgarden en tv-vært, hvordan man sigter med og affyrer et gevær.</p><p>I en udbredt video kan man se værten affyre riflen inde i tv-studiet.</p><p>På Haft-e Tir-pladsen siger Mahnaz, en 39-årig mor til tre, at det er blevet nødvendigt at lære at betjene våben under de nuværende omstændigheder.</p><p>- Efter min mening – med de vilkår, USA har skabt for os, hvor de ikke skåner kvinder, børn, unge eller gamle – er det vores menneskelige pligt i det mindste at lære at skyde og arbejde med våben, siger hun.</p><p>- Så kan vi nemt bruge dem, hvis det bliver nødvendigt.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>De ansatte i Folkets Store Hal havde næsten ikke behøvet at rulle de røde løbere væk efter Donald Trumps statsbesøg i sidste uge. Da Vladimir Putin torsdag ankom til Beijing, gentog ceremonien sig næsten scene for scene.</p><p>De to præsidenter marcherede side om side forbi æresgarden, militærorkestret spillede, og kinesiske og russiske flag blafrede foran Folkets Store Hal. Den eneste synlige forskel var, at børnene, som få dage tidligere havde vinket med amerikanske flag til Trump, nu stod med russiske flag i hænderne.</p><p>Men det mest bemærkelsesværdige ved denne uge i Beijing har ikke været de røde løbere og ceremonierne. Det afgørende er symbolikken – hvem der kom til hvem. Med få dages mellemrum er både USA’s og Ruslands ledere rejst til Beijing for at mødes med Xi Jinping. Ikke omvendt.</p><p>Ved åbningen af torsdagens møde brugte Xi Jinping lejligheden til at sende en indirekte kritik mod sidste uges gæst Donald Trump og USA. Den kinesiske leder beskrev verden som præget af “turbulens og forandring”, mens “unilaterale hegemoniske strømninger løber løbsk” – et klassisk kinesisk angreb på amerikansk dominans og udenrigspolitik.</p><p>Vladimir Putin fulgte op ved at betegne forholdet mellem Kina og Rusland som værende på et “hidtil uset højt niveau”, og at deres strategiske partnerskab nu udgjorde “en af de vigtigste stabiliserende faktorer på den internationale scene”.</p><p>I en tid præget af Ukrainekrigen, voksende rivalisering mellem stormagterne og fortsat uro i Mellemøsten forsøger Beijing i stigende grad at fremstille sig selv som verdens centrale diplomatiske knudepunkt.</p><p>”Putins besøg understreger, hvordan Xi har fået placeret Kina godt i en ny udgave af en strategisk stormagtstrekant, hvor det gælder om at være den af de tre stormagter, som har de bedste relationer til de to andre – og dermed kan påvirke hele udviklingen mellem stormagterne. Det er Kina, der har den position i dag,” siger Camilla Nørup Sørensen, professor ved Forsvarsakademiet og ekspert i kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.</p><p>Ifølge hende skal man ikke nødvendigvis lægge alt for meget i, at Putin kommer få dage efter Trump. Putins besøg har været planlagt længe, mens Trumps Kina-rejse flere gange blev udsat. Men timingen giver alligevel Xi Jinping en oplagt mulighed for at demonstrere Kinas voksende globale tyngde.</p><p>”Det giver Kina muligheden for at understrege, at de er samlingspunkt for stormagtsspillet og diplomatiet. Tænk også på, at statsledere fra alle de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd har besøgt Kina inden for det sidste år,” siger hun.</p><h2>Alle kommer til hoffet</h2><p>Xi Jinping selv rejser samtidig langt mindre end tidligere. Som Kina-analytiker Claus Kao-Chu Soong fra tænketanken Merics i Berlin påpeger, så passer det ganske godt ind i gammel kinesisk politisk tænkning – wan guo lai chao – “alle nationer kommer til hoffet”.</p><p>”Det handler om, at alle kommer til kejserens hof med deres egne ønsker og forventninger. På den måde føler Kina sig meget komfortabel i den nuværende position, fordi alle store lande nu kommer til Beijing for at søge noget fra Xi Jinping,” siger Claus Soong og konkluderer derfor: “Præsident Xi er ugens store vinder. Først kom Trump. Så kom Putin. Begge rejste til Beijing for at mødes med Xi – ikke omvendt.”</p><p>I årtier var Washington verdens naturlige diplomatiske centrum. Amerikanske præsidenter førte sig frem som ledere af den dominerende supermagt, mens resten af verden måtte komme til Det Hvide Hus. Men i disse år forsøger Kina gradvist at omskrive den globale magtbalance.</p><p>Trump kom til Xi for at stabilisere forholdet mellem verdens to største økonomier. Putin kom til Xi for at sikre handel, energi og politisk støtte. Begge havde noget, de ønskede fra Kina.</p><p>Forholdet mellem Kina og Rusland er blevet stadig tættere siden landets invasion af Ukraine i 2022. Vestlige sanktioner og Europas forsøg på at reducere afhængigheden af russisk energi har presset Moskva dybere ind i økonomisk afhængighed af Kina.</p><p>”For Rusland er Kina blevet den økonomiske livline. Beijing er afgørende for Putins økonomi. Rusland har mistet store dele af sit europæiske marked, og derfor er Kina blevet helt centralt for russisk handel og økonomi,” siger Claus Soong.</p><h2>Støtte til Moskva</h2><p>Kina er i dag Ruslands største handelspartner og køber store mængder russisk olie og gas. Samtidig er kinesiske virksomheder blevet afgørende leverandører af teknologi og industrikomponenter til den russiske økonomi – heriblandt de såkaldte dual-use-komponenter, der både kan bruges til civile og militære formål.</p><p>Officielt fastholder Kina ganske vist, at landet er neutralt i Ukrainekrigen, og Beijing taler fortsat om fredsforhandlinger og en “politisk løsning”.</p><p>Men i Europa og USA bliver det stadig vanskeligere at skelne mellem neutralitet og indirekte støtte til Moskva.</p><p>Kina leverer ikke åbent våben til Rusland, men den voksende samhandel hjælper samtidig med at holde den russiske krigsmaskine i gang efter fire års krig.</p><p>Både Putin og Xi fremhævede efter deres møder kravet om en “multipolær verdensorden”, hvor USA ikke længere dominerer global politik alene. Men ifølge Soong handler det ikke nødvendigvis om en mere lige verden, hvor mange bestemmer.</p><p>”Spørgsmålet er, om de egentlig ønsker en multipolær verden – eller bare en verden, hvor USA ikke længere bestemmer det hele. Det er i høj grad den fortælling, både Xi og Putin forsøger at fremme,” siger han.</p><p>Inden for få dage har Xi Jinping siddet til lange møder med både Donald Trump og Vladimir Putin. Begge kom til Beijing. Og netop dét er måske det stærkeste symbol på den globale magtforskydning, Kinas Xi Jinping forsøger at skabe.</p>

<div class=”nH”><div class=”aHU hx”><div><div class=”h7 ie” aria-expanded=”true”><div class=”Bk”><div class=”G3 G2″><div><div id=”avWBGd-2977″><div id=”avWBGd-2978″><div class=”adn ads” data-message-id=”#msg-f:1865708538283315774″ data-legacy-message-id=”19e45407d6ca523e”><div class=”gs”><div><div class=”ii gt” id=”:74p”><div class=”a3s aiL” id=”:74q”><div id=”avWBGd-2994″><div dir=”ltr”><p dir=”ltr”>Mere end to år og syv måneder efter Hamas’ terrorangreb mod Israel er situationen i Mellemøsten stadig uafklaret. Siden oktober 2025 har der været våbenhvile i Gaza. For nylig blev våbenhvilen mellem Israel og den libanesiske regering forlænget med yderligere 45 dage. Mellem Iran og USA har der været våbenhvile siden den 8. april 2026. Men under våbenhvile-overfladen fortsætter kamphandlingerne, spændingerne og forberedelserne på det næste store slag.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Typisk er våbenhviler et udtryk for, at der levnes plads til forhandlinger som i sidste ende fører til en officiel afslutning af krigen og en aftale, som alle parter er enige om.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Sådan var det i juni 1967, da Israel som ung stat på seks dage tvang Egypten, Syrien og Jordan i knæ. Og sådan var det, da Israel, trods det syrisk-egyptiske overraskelsesangreb i oktober 1973, viste sin militære overlegenhed. I Israel brugte man den hebraiske vending “zbang ve-gamarnu”, der bedst oversættes til “et slag og så færdig”, når landets sikkerhedsdoktrin blev diskuteret.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Men sådan er det ikke længere. Krigene siden oktober 2023 er beviset. I stedet for at afgøre dem bliver krigene håndteret. En årsag til, at krigene ikke lader sig afgøre, er, at Israel ikke længere kæmper mod nationalstater, der overgiver sig, når deres hære og infrastruktur er direkte truet. Israels fjender i Gaza og Libanon er fundamentalistiske terrororganisationer. Både Hamas og Hizbollah vender ryggen til deres egen civilbefolkning og frasiger sig ansvar, når krigen raser. På den ene side opfører de sig som en statsmagt, der tager beslutninger om at starte krige og angribe. På den anden side gemmer de sig bag civile, når krigen raser. Det gør dem vanskelige at bekæmpe.</p><p dir=”ltr”>På den baggrund er Israel begyndt at gå anderledes til værks i kampen mod Hamas og Hizbollah. Israel har droppet konceptet om, at Hamas og Hizbollah lader sig skræmme af Israels styrke og derfor aldrig vil udføre større angreb. Det nye israelske koncept er, at Hamas og Hizbollah altid har motivation til at angribe, og at Israel derfor ikke kan tillade sig, at de kommer i nærheden af Israels grænser, kibbutzer og landsbysamfund.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Denne opfattelse betyder, at Israel konstant bevarer det militære pres på både Hamas og Hizbollah, også når der er våbenhvile.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Israel kontrollerer stadig omkring 60 procent af Gazas samlede territorium og ventes ikke at trække sig tilbage. Især fordi Hamas nægter at lade sig afvæbne. Israel ved, at hvis man trækker sig tilbage og løsner det militære pres, uden at Hamas bliver afvæbnet, så vil Hamas genopbygge sig selv, og det næste terrorangreb vil være et spørgsmål om tid.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det samme gælder Hizbollah i Libanon. Også her ser man uvillighed til at lade sig afvæbne. Derfor er Israel gået i gang med at svække Hizbollah skridt for skridt i en offensiv, der for Israels vedkommende vil vare, så længe det er nødvendigt. Israel skaber en situation, hvor konstant pres og konstante angreb er den nye norm. Både mod Hamas og Hizbollah. Næsten hver dag rammer Israel Hizbollah-depoter og dræber Hizbollah-medlemmer i Libanon. Samtidig er Israel gået i gang med at ødelægge Hizbollahs meget omfattende infrastruktur i Sydlibanon.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ibrahim al-Amin, redaktør for det libanesiske dagblad al-Akhbar med tætte forbindelser til Hizbollah, skriver, at Israel planlægger en række drastiske handlinger i hele regionen. Blandt andet likvideringer af nøglepersoner i Iran, Libanon og Gaza. Han indikerer også i sin al-Akhbar-klumme, at Israels militære pres på Hamas, Hizbollah og Iran vil vare længe, fordi der ikke er en løsning, parterne kan blive enige om.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>For Israels vedkommende vil det optimale scenarie være, at Hizbollah bliver så svækket, at den libanesiske hær selv vil være i stand til at afvæbne Hizbollah. Indtil da tager Israel ansvaret for at holde Hizbollah i skak. Det samme gælder Gaza. Så længe der ikke er udsigt til, at Hamas lader sig afvæbne, vil Israel <strong>–</strong> på trods af våbenhvile <strong>–</strong> blive ved med at fastholde det militære pres på Hamas.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Israel ved, at krigene mod Hamas og Hizbollah potentielt har lange udsigter. Men med 60 procent af Gaza under sin kontrol og en massiv tilstedeværelse i Sydlibanon er det Hamas og Hizbollah – ikke Israel – der er under pres i øjeblikket.&nbsp;</p><div class=”yj6qo”>&nbsp;</div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div></div><div class=”nH”>&nbsp;</div><p><br>&nbsp;</p>

<p>USA opfører sig “uforudsigeligt” ifølge chefforhandler Bernd Lange, som mener, at en ny stor handelsaftale er et sikkerhedsnet for EU.</p><p>Formanden for EU-Parlamentets handelsudvalg har natten til onsdag forhandlet en aftale på plads i parlamentet, hvor den har siddet fast i månedsvis.</p><p>- Vi har brug for et sikkerhedsnet i relationen med USA, siger Lange, som kalder den amerikanske handelspolitik under Trump for “total usikker og uforudsigelig”.</p><p>Formålet er at fjerne told på import af amerikanske varer, hvilket er en central del af den handelsaftale, der i juli sidste år blev indgået mellem EU og USA.</p><p>Den handler blandt andet om at lægge et toldloft på 15 procent på mange EU-varer til USA. Imens fjernes told på amerikanske industriprodukter, mens visse amerikanske landbrugsprodukters adgang til EU udvides.</p><p>Aftalen var ifølge EU et forsøg på at skabe “forudsigelighed og stabilitet”, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i foråret 2025 rystede den globale handel med forhøjede toldsatser.</p><p>Men siden har både det handelsmæssige og politiske forhold mellem EU og USA langtfra været stabilt.</p><p>I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet mellem EU og USA betragteligt på grund af situationen omkring Grønland.</p><p>Og i februar besluttede den amerikanske højesteret, at Trump ikke havde haft beføjelser til at indføre de globale toldsatser.</p><p>Handelsaftalen fra juli 2025 fastsatte en amerikansk told på 15 procent på de fleste eksportvarer fra EU.</p><p>Oprindeligt havde EU et håb om, at man kunne nå til enighed med Trump om, at begge parter havde nul told på hinandens varer.</p><p>Dansk erhvervsliv mener også, at aftalen skaber mere forudsigelighed.</p><p>- Hvis der ikke var opnået enighed, havde vi stået på tærsklen til en ny handelskrig, hvilket ville have været helt uoverskueligt.</p><p>- Når denne del af aftalen er implementeret, kan vi komme videre med de andre dele af aftalen, siger seniorchefkonsulent i Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard i en skriftlig kommentar.</p><p>Den ventes endelig godkendt af EU-Parlamentet i løbet af juni.</p><p>Med aftalen forpligtede EU sig desuden til at købe amerikanske våben og energi for betydelige summer.</p><p>Som led i aftalen skal EU købe energi af USA for 750 milliarder dollar over tre år.</p><p>EU-Kommissionen kan suspendere aftalen, hvis USA ikke lever op til forpligtelserne eller diskriminerer europæiske virksomheder. Den indeholder også en solnedgangsklausul.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, gav tidligere i maj EU indtil 4. juli til at opfylde EU’s del af handelsaftalen, der blev indgået på et møde i Skotland sidste sommer.</p><p>Hvis ikke det skete, vil USA pålægge EU højere toldsatser, lød det fra præsidenten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiets specialenhed NSK har onsdag gennemført endnu en anholdelsesaktion for at anholde mænd, som mistænkes for at være involveret i omfattende organiseret kriminalitet på Fyn.</p><p>Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.</p><p>Anholdelses- og ransagningsaktionen er blevet gennemført på Fyn i samarbejde med Fyns Politi. Der er desuden foretaget ransagninger i København.</p><p>I aktionen har politiet blandt andet fundet og beslaglagt 15 jagtgeværer.</p><p>Ifølge NSK har politiets aktion blandt andet til hensigt at dæmpe en voldelig konflikt i det kriminelle miljø i Odense.</p><p>Tre mænd er onsdag anholdt. De er henholdsvis 30, 35 og 38 år. Alle tre bliver torsdag stillet for en dommer i Retten i Odense, hvor det skal besluttes, om de skal varetægtsfængsles.</p><p>Tidligere er ti andre blevet anholdt – og derudover to personer i Litauen.</p><p>Ifølge politiet er der tale om en personkreds, som mistænkes for at være involveret i omfattende organiseret kriminalitet på Fyn i form af handel med narkotika og våben.</p><p>- Det er vores formodning, at anholdte i sagen på forskellig vis har understøttet personer involveret i en aktiv voldelig konflikt i Odense blandt andet ved at have videreformidlet flere særligt farlige skydevåben, og det vil vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at bremse.</p><p>- Det er ikke mindst også i det lys, at man skal se dagens anholdelsesaktion, siger vicepolitiinspektør i NSK Lennart Glerup i pressemeddelelsen.</p><p>Der er rejst forskellige sigtelser mod onsdagens tre anholdte.</p><p>Den 35-årige sigtes for besiddelse af to skydevåben i august 2020, og i december 2020 skal han sammen med flere andre have været i besiddelse af en Glock-pistol og to magasiner.</p><p>Han sigtes også for i januar 2026 at have overdraget et halvautomatisk jagtgevær og et magasin med fem skarpe patroner til den 30-årige ved et supermarked i Søndersø.</p><p>Den 30-årige sigtes for at have modtaget geværet og for at have givet det videre til folk i det kriminelle miljø.</p><p>Der er også rejst en sigtelse mod den 35-årige og den 38-årige for at have modtaget 10 kilo kokain i Kolding-området i januar 2021. Det skal være sket efter aftale med andre medgerningsmænd.</p><p>Den 38-årige sigtes også for at have haft to skydevåben i august 2020, som han ifølge mistanken sørgede for at rense for DNA-spor og efterfølgende nedgrave på vegne af en ukendt medgerningsmand.</p><p>De første mistænkte i sagen blev anholdt tilbage i marts, og siden er fire blevet dømt efter at have tilstået.</p><p>/ritzau/</p>