<p>Dansk Folkepartis krav om at trække Danmark ud af Schengen-samarbejdet kan risikere at tiltrække endnu flere asylansøgere og migranter til Danmark.</p><p>Det viser et notat, som Politiken har set fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet.</p><p>Schengen-samarbejdet sikrer fri bevægelighed mellem EU-landene og blev etableret i 1985.</p><p>I notatet står der, at hvis Danmark træder ud af Schengen, kan Danmark ikke længere sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til. Det er ofte Grækenland, Italien eller Spanien.</p><p>Det hindrer desuden Danmarks adgang til databaser i hele Europa.</p><p>Det betyder, at danske myndigheder ikke vil kunne få adgang til fælleseuropæiske informationer om, hvorvidt en udlænding er “uønsket eller domsudvist og derfor skal nægtes indrejse”, står der ifølge Politiken i notatet.</p><p>Desuden vil en udtrædelse af Schengen ophæve Danmarks samarbejdsaftaler med Europol og Eurojust. Det vil “hæmme dansk politi” i at bekæmpe kriminalitet, lyder det i notatet.</p><p>Onsdag finder en hastedebat om Schengen-samarbejdet sted i Folketinget. Det er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der har stået for hasteindkaldelsen.</p><p>Efter at titusindvis af migranter i slutningen af juli ulovligt krydsede grænsen til den spanske eksklave Ceuta, sagde Messerschmidt, at Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af Schengen-samarbejdet.</p><p>Det er dog kun et lille mindretal af Folketinget, der ønsker, at Danmark forlader Schengen, påpeger Politiken.</p><p>Avisen har foreholdt Dansk Folkepartis Malte Larsen kritikken.</p><p>- Den forklaring køber jeg ikke. Vi vil indføre fast og permanent grænsekontrol, og hvis vi gør det, kommer vi ikke til at stå med et problem i forhold til asylansøgere, siger han til Politiken.</p><p>Han henviser til tal fra Udlændingestyrelsen, der viser, at der mellem 2015 og 2022 blev truffet flere afgørelser om, at Danmark skulle modtage udlændinge fra andre Schengen-lande, end afgørelser om at Danmark kunne sende udlændinge tilbage.</p><p>Det modsatte gjaldt dog i årene mellem 2023 og 2025, viser tal fra Udlændingestyrelsen ifølge Politiken.</p><p>RITZAU</p>

<p>Et kontroversielt studie, der analyserede overdødeligheden under coronapandemien, er blevet trukket tilbage.</p><p>Studiet, som blev offentliggjort i tidsskriftet BMJ Public Health i 2024, er blevet trukket tilbage “på grund af misinformation om dødsårsager og et begrænset omfang af originalt arbejde udført af forfatterne”.</p><p>Det oplyser BMJ Group i en erklæring.</p><p>Studiet blev mødt af omfattende kritik for at give næring til vaccineskeptikere.</p><p>I studiet blev det antydet, at overdødeligheden i Vesten fortsat var unormalt høj – selv efter toppen af covid-19-krisen.</p><p>Studiet blev brugt i adskillige vaccinekritiske artikler og opslag på sociale medier, hvor det fejlagtigt blev hævdet, at studiet direkte kædede overdødeligheden sammen med coronavaccinerne.</p><p>Den direkte kobling blev ikke lavet i det konkrete studie.</p><p>Studiet konkluderede, at “overdødeligheden er forblevet høj i den vestlige verden i tre år i træk på trods af indførelsen af restriktioner og covid-19-vacciner”.</p><p>Denne uklarhed udløste omfattende kritik af studiet. Nogle forskere beskyldte forfatterne bag for at give næring til grundløse angreb på coronavaccinerne.</p><p>Det er blevet dokumenteret, at vaccinationerne har reddet millioner af menneskeliv siden 2020.</p><p>Den metode, som blev anvendt til at beregne overdødeligheden i det omstridte studie, er også blevet betvivlet.</p><p>BMJ Group, som også udgiver det anerkendte britiske lægetidsskrift British Medical Journal, havde tidligere meddelt, at man undersøgte studiet.</p><p>Børnekræftcenteret Princess Máxima Center for Pædiatrisk Onkologi i Holland, hvor tre af studiets fire forfattere var tilknyttet, iværksatte også sin egen undersøgelse.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>Den amerikanske sundhedsforsikring Medicaid vil stoppe økonomisk støtte til kønsskifteoperationer og hormonbehandlinger til mindreårige.</p><p>Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, tirsdag aften på sit sociale medie, Truth Social.</p><p>- Vi vil ikke betale for, at vores uskyldige børn gennemgår disse barbariske operationer og behandlinger, som medfører ufattelig og uoprettelig skade på deres unge kroppe, skriver Trump.</p><p>Præsidenten skriver, at han har bedt Mehmet Oz, der er administrator for Medicaid, om at gennemføre ændringen.</p><p>Donald Trump udpegede sidste år Oz, der har en fortid som vært på talkshowet “The Dr. Oz Show”, som administrator for Medicaid. Han er i offentligheden også kendt som “Doktor Oz”.</p><p>Medicaid er en offentlig sundhedsforsikring for folk med lav indkomst.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AP træder de nye regler i kraft den 13. oktober.</p><p>Ændringen har ifølge AP straks medført kritik fra organisationerne GLBTQ Legal Advocates and Defenders og Human Rights Campaign. De kæmper begge for ligestilling for LGBTQ+-personer.</p><p>- Trump-administrationen terroriserer transunge og deres familier med den slags tiltag, og det må stoppe, siger Kelley Robinson, der er formand for Human Rights Campaign, ifølge AP i en udtalelse.</p><p>Josh Rovenger, der er juridisk direktør hos GLBTQ Legal Advocates and Defenders, siger, at man vil udfordre ændringen i Medicaid-støtten ved de amerikanske domstole.</p><p>Trump-administrationen har gennem de seneste halvandet år indført en række politikker, der påvirker transkønnede.</p><p>Presset har ifølge Donald Trump allerede ført til, at flere hospitaler har indstillet en række behandlinger af transkønnede.</p><p>- Takket være vores faste holdning og pres på dette område gennem det seneste halvandet år har dusinvis af amerikanske hospitaler allerede stoppet denne såkaldte “kønsbekræftende behandling”, og vi forventer, at mange flere vil følge efter, skriver Donald Trump.</p><p>RITZAU</p>

<p>Hotelpriserne i flere europæiske storbyer er steget markant, efter at tusindvis af turister strømmer til for at opleve onsdagens totale solformørkelse.</p><p>Det skriver det britiske medie The Guardian.</p><p>Islands hovedstad, Reykjavik, har oplevet en af de største stigninger i hotelpriserne, skriver mediet.</p><p>Byen er et af de få lettilgængelige steder, hvor man kan opleve en total solformørkelse onsdag.</p><p>Turister i den islandske hovedstad skal i gennemsnit betale 793 dollar – godt 5100 kroner – for et hotelværelse onsdag, hvilket er en stigning på 98 procent sammenlignet med samme dag sidste år.</p><p>Det skriver The Guardian på baggrund af data fra rejse- og hoteldatafirmaet Lighthouse Intelligence.</p><p>Spanien forbereder sig også på en stor tilstrømning af turister, da landet er et af de bedste steder på det europæiske kontinent at opleve den totale solformørkelse.</p><p>Spaniens finansministerium oplyste mandag, at 460.000 udenlandske turister forventes at besøge landet for at se solformørkelsen.</p><p>Prisen for et hotelværelse i A Coruña i det nordlige Spanien er steget 135 procent sammenlignet med sidste år og ligger nu i gennemsnit på 451 dollar – 2900 kroner.</p><p>Priserne på Mallorca, hvor solformørkelsen forventes at kunne ses over horisonten ved solnedgang, er steget 24 procent.</p><p>I Santiago de Compostela og Bilbao er hotelpriserne steget med henholdsvis 34 og 67 procent, skriver The Guardian.</p><p>Overnatningssteder i små byer og landsbyer har været fuldt booket i flere måneder.</p><p>I Danmark kan man også opleve en delvis solformørkelse onsdag. Her vil mere end 80 procent af Solen være dækket af Månen.</p><p>Fænomenet opstår, når Månen bevæger sig ind foran Solen og kaster sin skygge ned på Jorden.</p><p>I Danmark fandt den seneste totale solformørkelse sted i 1851.</p><p>RITZAU</p>

<p>To ansatte ved FN’s mission i Afghanistan er blevet tilbageholdt af landets efterretningstjeneste.</p><p>Det oplyser FN til nyhedsbureauet AFP.</p><p>FN har ikke haft adgang til de to mænd i to dage, lyder det.</p><p>Mændene blev tilbageholdt søndag i den vestlige Herat-provins, oplyser FN’s mission i Afghanistan, Unama.</p><p>FN’s generalsekretær Antonio Guterres’ kontor opfordrer til, at de to FN-ansatte får deres særlige status respekteret.</p><p>- Vi er ikke blevet informeret om anklagerne mod dem og har heller ikke fået lov til at se dem, siger Guterres’ talsperson Farhan Haq.</p><p>- Vi opfordrer de-facto-myndighederne til at sikre, at FN’s og dets ansattes privilegier og immuniteter respekteres, tilføjer han.</p><p>Flere FN-agenturer arbejder i Afghanistan inden for en lang række områder, herunder sundhed og humanitær bistand.</p><p>Taliban overtog magten i landet for næsten fem år siden. Bevægelsen indtog landets hovedstad, Kabul, den 15. august 2021.</p><p>Taliban styrer landet efter en streng fortolkning af islamisk lov. Afghanske kvinder har forbud mod at opholde sig i FN’s bygninger, herunder kvinder, der er ansat af FN, ligesom de er udelukket fra en lang række steder.</p><p>Omkring 20 nødhjælpsarbejdere blev i juni anholdt nær grænsen til Iran i Herat-provinsen af Afghanistans såkaldte moralpoliti, fordi deres skæg ikke var langt nok.</p><p>De omfattede ansatte fra organisationer, der samarbejder med FN. Det fremgår af et internt notat, som AFP har set. Nødhjælpsarbejderne er siden blevet løsladt.</p><p>Snesevis af kvinder blev også tilbageholdt af Talibans moralpoliti i begyndelsen af juni. De blev beskyldt for at overtræde de officielle regler for påklædning ved ikke at bære den kropsdækkende chador eller burka.</p><p>Blandt dem var en hospitalsansat fra den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser, som fordømte tilbageholdelsen.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>Den kaotiske situation under The Minds of 99’s koncert på Smukfest får eksperter til at stille spørgsmål ved sikkerheden.</p><p>To festivalgæster besvimede, og flere blev klemt under koncerten, hvor omkring 38.000 mennesker estimeres at være samlet ved Bøgescenerne.</p><p>Morten Thanning Vendelø, professor ved Copenhagen Business School (CBS) med fokus på organisatorisk sikkerhed og beslutningstagning, undrer sig over, at situationen kunne opstå. Det skriver TV 2.</p><p>Han peger blandt andet på, at der mangler såkaldte mojo-barrierer inde i skoven.</p><p>- Der mangler barrierer inde i skoven, som kan sætte en begrænsning for, hvor folk kan opholde sig under de store koncerter ved Bøgescenen, siger Morten Thanning Vendelø til TV 2.</p><p>- Med mojo-barrierer vil sikkerhedspersonalet fra Smukfest få meget bedre muligheder for at hjælpe. Og samtidig kan folk komme relativt let ud, hvis der opstår problemer, tilføjer han.</p><p>Politiken har talt med britiske Steve Allen, der er direktør i firmaet Crowd Safety, som rådgiver festivaler og koncertarrangører. Han mener, at en situation som den på Smukfest slet ikke burde kunne opstå.</p><p>- Det er vigtigt, at der altid er rigeligt med plads bagerst, så folk har et sted at søge hen, hvis der opstår pres. Og når der pludselig kommer publikum til fra en anden scene, er det afgørende, at du har designet pladsen rigtigt, siger Steve Allen til Politiken.</p><p>Steve Allen var ikke selv til stede ved koncerten, men har hørt beskrivelser af, hvordan folk blev presset op mod barområderne.</p><p>Han kritiserer blandt andet, at Smukfest i modsætning til andre store festivaler ikke har hegn ude blandt publikum, som kan tage noget af presset fra menneskemængderne.</p><p>- Når du har med så stort et band at gøre, hvor der vil være pres mod scenen, kan bølgebrydere være med til at tage noget af det pres. Designet af pladsen er afgørende for sikkerheden, siger han.</p><p>Smukfests sikkerhedschef, Thomas Rydahl, sagde mandag, at festivalen har brug for mere tid til at analysere hændelsen.</p><p>- Det er for tidligt at konkludere på, hvad der eventuelt skal justeres eller tages anderledes højde for ved store koncerter på Smukfest i fremtiden, sagde han i en pressemeddelelse.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det skriver gruppen i et opslag på Facebook.</p><p>- Susanne blev i sidste uge ramt af et alvorligt hjertetilfælde og er stadig indlagt. Lige nu er det vigtigste, at hun får den ro og behandling, hun har brug for, lyder det i opslaget.</p><p>Gruppen, der består af søstrene 50-årige Susanne og 52-årige Pernille Georgi, er blandt andet kendt for hitsene “Dub-I-Dub” og “Baby Boy”, der blev udgivet i 1995 på debutalbummet.</p><p>I de senere år har Susanne Georgi desuden været en del af Luxembourgs delegation ved Eurovision Song Contest.</p><p>Hun har også boet i Andorra, hvor hun deltog i det nationale melodigrandprix og vandt med sangen “La teva decisio”.</p><p>RITZAU</p>

<p>Et par er blevet klippet ud af den kommende sæson af DR-programmet “Gift ved første blik”, efter at public service-stationen er “blevet bekendt med oplysninger, som ikke tidligere er blevet delt med os”.</p><p>Det oplyser DR Kommunikation i en mail ifølge dr.dk.</p><p>- Vi har haft et forløb med en af deltagerne, efter optagelserne var afsluttet, hvor vi er blevet bekendt med oplysninger, som ikke tidligere er blevet delt med os, siger DR-chef Anne Garlichs ifølge dr.dk.</p><p>- Hvis vi havde kendt til disse oplysninger inden optagelserne, så ville vi ikke være gået videre med deltageren. Derfor har vi efter en samlet, redaktionel vurdering besluttet, at deltageren og dennes partner ikke medvirker i denne sæson.</p><p>Anne Garlichs kalder det en “ekstraordinær situation”.</p><p>Hun vil ikke gå i detaljer om processen eller beslutningen, men slår fast, at der ikke er tale om kriminelle forhold.</p><p>Konceptet i “Gift ved første blik” er, at ti singler siger ja til at smede sig sammen med en komplet fremmed, i håbet om at det viser sig at være den eneste ene.</p><p>Skilsmissestatistikken er tårnhøj, selv om det er blevet til kærlighed og siden familieforøgelse for nogle af parrene i de foregående sæsoner.</p><p>Det fremgår ikke, om parret, der er blevet klippet ud af den kommende sæson, er forblevet sammen, eller om de er blevet skilt.</p><p>Den nye sæson af “Gift ved første blik” har premiere den 3. september.</p><p>Det er 12. gang, at datingeksperimentet ruller over skærmen.</p><p>Sidste år søgte 938 personer om at deltage i programmet, hvilket ifølge DR var rekordmange.</p><p>I de foregående tre sæsoner er parrene blevet matchet af psykolog Eivind Harbeck Johansen og Trine Hjorth Bønnerup, der har specialiseret sig i parterapi.</p><p>DR oplyste i forbindelse med afsløringerne af deltagerne i den 11. sæson af programmet, at deltagerne havde været gennem en personlighedstest og har haft dybdegående samtaler med de to psykologer i udvælgelsesfasen.</p><p>Deltagerne havde også besvaret spørgeskemaer, og venner og familie havde fortalt, hvordan de oplevede dem, lød det fra DR.</p><p>Derudover havde folk fra produktionen været på hjemmebesøg, og “på den måde er der lavet en 360 graders screening af alle medvirkende”, lød det fra DR om sidste års udvælgelsesfase.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det er i Danmark temmelig normalt at trække på skuldrene eller lave sjov med satanisme. Men der findes faktisk satanistisk kultur, som er alvor. For som man forleden kunne læse i Kristeligt Dagblad, gøres der i digitale grupper med nihilistisk voldelig ekstremisme flittigt brug af sataniske symboler.</p><p>Også historisk har der været eksempler på, at satanisme ikke bare er håndtegn ved heavy metal-festivaler. I årene 1984-1985 skabte en række uopklarede mord panik på den amerikanske vestkyst. Seriemorderen, der efterhånden blev kendt som “the night stalker” (natteforfølgeren), brød ind i folks hjem, ofte om natten, og voldtog og dræbte sine ofre. I flere tilfælde efterlod han pentagrammer, altså satanistiske tegn, på ofre og gerningssteder, ligesom han tvang flere af sine ofre til at sværge ved Satan.</p><p>Efter et relativt kortvarigt, men yderst blodigt mordtogt blev “the night stalker” med det borgerlige navn Richard Ramirez den 31. august 1984 arresteret. Tre år senere, til det allerførste retsmøde i sagen, rakte Richard Ramirez en hånd med et påmalet pentagram i vejret og råbte “hil Satan!”</p><p>”The night stalker” var en af flere seriemordere i 1980’ernes USA, der identificerede sig med satanismen og i flere tilfælde dedikerede deres ofre til Satan.</p><p>I 1994 bragte et opsigtsvækkende mord det norske black metal-miljø i mediernes søgelys. Under et skænderi slog norske Varg Vikernes sit bandmedlem Øystein Aarseth ihjel med en kniv, og da dommen sidenhen blev afsagt, fik Varg Vikernes 24 års fængsel for mord og fire ildspåsættelser af kirker. De implicerede black metal-musikere var selverklærede satanister og brugte mange sataniske referencer i deres tekster og udsmykning.</p><p>I årtiet efter blev Manuela Ruda og hendes mand dømt i Tyskland for at have slået en mand ihjel i deres lejlighed i Witten i Ruhr-dalen. Parret stak offeret 66 gange, skar et satanistisk pentagram ind i hans bryst og samlede hans blod i en skål, som de drak. Da politiet kom ind i lejligheden, fandt de liget under et banner med teksten “Når Satan lever”.</p><p>Amerikanske Dawn Perlmutter har beskæftiget sig professionelt med sager om satanisk kriminalitet og er forfatter til flere bøger om rituelle forbrydelser. Hun har i over 20 år rådgivet politiafdelinger og efterretningstjenester samt vidnet i sager om rituelle forbrydelser, der har indebåret sataniske symboler eller tilkendegivelser.</p><p>Hun mener, at man skal tage selverklærede satanister på ordet, når de begår forbrydelser i Satans navn.</p><p>”Sataniske forbrydere er meget åbne om deres religiøse motivation. På den måde er de ligesom jihadister. De fortæller hjertens gerne om deres overbevisning, fordi de er oprigtigt troende,” siger Dawn Perlmutter.</p><p>Jesper Aagaard Petersen, der er lektor i religionsdidaktik ved Norges Teknisk-Videnskabelige Universitet og ekspert i moderne satanisme, er ikke overbevist, hvis man spørger ham, om denne type vold i satanistiske kredse kan skyldes, at forbryderne dedikerer deres religiøse praksis til Satan, der ifølge traditionen er antitesen til Gud og det gode.</p><p>”Det kunne man sige. Men moderne satanister læser den kristne ramme på en anden måde, hvis de overhovedet interesserer sig for kristendommen. Når de læser Bibelen, ser de jo, at Gud er autoritær og ond. Derfor er oprøreren Satan, hans modstykke, god,” siger han.</p><p>Jesper Aagaard Petersen mener ikke nødvendigvis, at seriemordere som “the night stalker” er motiveret af satanismen.</p><p>”Spørgsmålet er jo, om de tilskriver deres kriminelle aktiviteter til satanismen, fordi det allerede findes som et legitimt identifikationselement i samtidskulturen, eller om de så at sige selv har fundet satanismen og reelt er blevet motiveret af den. Den altovervejende majoritet af satanister i verden ville jo sige, at det er en totalt misforstået satanisme,” siger Jesper Aagaard Petersen.</p><p>Dawn Perlmutter mener, at forskellige sataniske retninger på forskellige måder kan lede til vold og mord. For eksempel insisterer hun på, at den mere sekulære udgave af satanismen har flere liv på samvittigheden, fordi den fokuserer så utilsløret på selvets realisering og ikke afsværger vold.</p><p>Og så er der de grupper af satanister, der bekender sig direkte til forestillinger om Satan som en guddom, man må ofre til. I denne gruppe kan man finde mennesker, der ifølge Dawn Perlmutter “bogstavelig talt tror på, at de vil få særlige kræfter, hvis de slår andre ihjel på en rituel måde.”</p><p>Som rådgiver til efterforskere har Dawn Perlmutter gennem tiden arbejdet med en lang række sager med tråde til det okkulte, der for hende kunne være blevet opklaret, hvis ikke efterforskerne var bange for at blive stemplet som forudindtagne imod satanisme.</p><p>”Mange akademikere og efterforskere er optagede af at forklare satanistisk vold og mord alene som udslag af individers psykopatiske tilbøjeligheder. Men på den måde ignorerer man jo fuldstændigt, hvad gerningsmændene selv fremlægger som deres motivation.”</p><p>Mange af de mest bestialske sager har udspillet sig i den katolske del af Europa – særligt Italien – siger Dawn Perlmutter. Fra 1998 til 2004 stod en italiensk gruppe, der kaldte sig Satans Bæster, bag en række mord, som blev udført som led i rituelle ofringer til Satan.</p><p>I en lignende sag fra 2000 dræbte tre italienske teenagepiger en nonne, der få år forinden havde undervist dem i katekismen i skolen. Pigerne oplyste i retten, at de havde ønsket at ofre en religiøs person til Satan.</p><p>Selvom man kigger på alle former for satanistisk motiverede forbrydelser, udgør gerningsmændene stadigvæk kun en meget lille gruppe mennesker i samfundet og en lille del af dem, der kalder sig satanister, forklarer hun.</p><p>”Det er en relativt lille gruppe. Som jeg plejer at sige, er der tale om færre end bankrøvere og flere end seriemordere, og de findes over hele verden,” siger Dawn Perlmutter.</p>

<p>En stor optagethed af gener præger tiden. Det viser sig blandt andet ved, at flere forsøger at finde frem til forfædre og fjerne slægtninge, blandt andet gennem brug af dna-test, som private firmaer udbyder.</p><p><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/roedderne-er-tilbage-i-den-kollektive-bevidsthed-det-skaber-tryghed-i-en-usikker”>Mange kigger mod generne for at forstå sig selv,</a> finde en plads i historien og få noget at spejle sig i. Det genetiske ophav kan i selvforståelsen blive forklaring på, hvorfor man er, som man er, og har de præferencer, man har – også selvom det måske i virkeligheden slet ikke handler om gener, men om den kultur og det miljø, man er vokset op i.</p><p>Samtidig har samtalen om gener og geners betydning vundet indpas i danskhedsdebatten, hvor man blandt andet tidligere på året kunne opleve en debattør med tilknytning til Borgernes Parti tale om en sammenhæng mellem genetik, det at <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/afvis-den-etnonationalisme-der-pibler-frem”>kunne tåle mælk og det at være dansk</a>.</p><p>Og så er der altså også en helt tredje type optagethed af gener, som præger tiden. Som man kan <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/har-du-risiko-faa-alvorligt-syge-boern-det-faar-flere-testet-og-det-rejser-etiske”>læse i onsdagens Kristeligt Dagblad</a> vokser markedet for såkaldte anlægsbærerscreeninger, der gør det muligt på forhånd at opdage skjulte genfejl, som senere kan blive til alvorlige sygdomme i ens børn.</p><p>Artiklen er en del af Kristeligt Dagblads igangværende artikelserie “Tilbage til rødderne”. Men der er altså ikke bare interesse for at bruge gentest til at søge tilbage mod rødderne og gå på opdagelse i fortiden. Flere ønsker også at bruge gentest til at få vished om fremtiden – og ændre dens udfald.</p><p>I <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/mor-og-datter-har-samme-genfejl-da-datteren-fik-kraeft-ville-hendes-mor-oenske-den?check_logged_in=1″>onsdagens avis fortæller en mor og en datter</a>, som begge bærer BRCA1-genet, der giver en stærkt øget risiko for brystkræft eller kræft i æggestokkene eller æggelederne, om at leve med den viden, og hvilke overvejelser de på forhånd havde gjort sig. For ønsker man egentlig at vide, at man har øget risiko for at blive syg, når man stadig ikke ved, om man rent faktisk bliver det, og på den måde tage sorgerne på forskud?</p><p>Den ene af de to, 67-årige Ella Jørgensen, har endnu ikke fået kræft, selvom hun bærer genet. Hendes datter, den 30-årige Katrine Liv Gade-Helgren, blev ramt af en aggressiv form for brystkræft, da hun var i 20’erne, der blev opdaget, fordi man var opmærksom på, at hun var i risikogruppen. Nu forsøger hun selv at blive gravid og ønsker ikke at give genet videre til næste generation. Derfor får hun og hendes kæreste hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen, der tilbyder ægsortering. De æg, der bærer genfejlen, bliver sorteret fra.</p><p>Der kan være god grund til at benytte anlægsbærerscreeninger og ægsortering, når det handler om alvorlige sygdomme, der er knyttet til specifikke gener. Men det voksende private marked for screeninger, hvor raske mennesker får svar på, om de risikerer at få et sygt barn, er bekymrende.&nbsp;</p><p>Man må ikke lade sig forblænde af genteknologiens muligheder. Der findes viden, der gør mere skade end gavn, ligesom en screening ikke er garanti for noget. At sætte børn i verden er at slippe kontrollen. Meget kan gå galt. Og selvom et æg måske ikke bærer netop dét ene sygdomsgen, betyder det ikke, at ægget bliver til et barn, der går gennem livet uden sygdom eller modstand.</p><p>Vi mennesker er andet og mere end biologi. Vores skæbne er ikke udelukkende bestemt af vores gener. Vi har en fri vilje inden for rammerne af vores åndsevne, ligesom meget også er uden for vores kontrol. Men tidens store fokus på gener antyder, at vi er ved at miste fornemmelsen for det.</p>