<p>Med odds 1,8 er den færøske sangerinde Sissal Danske Spils favorit til at vinde årets melodigrandprix, som bliver afholdt i Arena Nord i Frederikshavn lørdag aften.</p><p>Sissal vandt også sidste års udgave og var med nummeret “Hallucination” bookmakernes største favorit siden 2013, hvor Emmelie de Forest sang sig til tops med “Only Teardrops”, som også vandt det internationale melodigrandprix det år.</p><p>Mens Sissal var storfavorit sidste år, er hun favorit i år – den næststørste i 13 år, kun overgået af sig selv – for afstanden ned til nummer to er mindre i år end sidste år, lyder vurderingen fra Danske Spils oddssætter Peter Emmike Rasmussen.</p><p>- Der er to rigtigt gode sange i år, og vi tror, at det bliver et opgør mellem Sissal og Ericka Jane, siger Peter Emmike Rasmussen.</p><p>- Vi har lige nu den største tiltro til, at det bliver Sissal med “Infinity”. Men konkurrencen er noget større i år.</p><p>Deres optrædener på aftenen kan blive afgørende.</p><p>Tidligere har man måttet stemme på sangene i ugen op til grandprixet. Men i år åbner afstemningen først til showet.</p><p>- Når vi vurderer sangene, hører vi dem på et anlæg. Spørgsmålet er, om det lyder lige så godt, når de står på scenen, og om de kommer godt ud til publikum, siger Peter Emmike Rasmussen.</p><p>Sidste år lykkedes det Sissal at kvalificere Danmark til den første Eurovision-finale siden 2019 efter en historisk tørke, hvor Danmark var det land, der havde misset Eurovision-finalen flest år i streg.</p><p>Den bedrift kan også give en fordel.</p><p>- Sissal har før bevist, at hun kan stå distancen. Og den sang, hun kommer med i år, er lidt i samme kaliber – et rigtig godt popnummer, lyder det fra Peter Emmike Rasmussen.</p><p>Sissal ligger foruden hos Danske Spil også øverst hos Unibet og Betano.</p><p>De har også alle tre Ericka Jane på andenpladsen. Hun stiller op med nummeret “Death of Me”.</p><p>- Det er et dancenummer, og der er godt tempo på. Jo mere man hører det, jo bedre bliver det også, siger Peter Emmike Rasmussen.</p><p>Sissal og Ericka Jane – samt Søren Torpegaard Lund, som går på scenen med den dansksprogede sang “Før vi går hjem” – er også grandprixkender Simon Falks favoritter.</p><p>Sissal er størst, men lige efter følger Ericka Jane.</p><p>Hun har et stærkt bagkatalog med pophits som “I Say Stupid Things” og “Strangers in the Night”.</p><p>Alene det gør, at hun har en opmærksomhed omkring sig, bemærker Simon Falk.</p><p>- Hun har også mange følgere på sociale medier og er god til det, og så kommer hun fra samme pladeselskab som Medina og Drew Sycamore, og de har også nogle muskler, siger han.</p><p>- Men jeg er ikke bange for at sende nogen af dem til Eurovision. Hverken som kunstnere – altså deres sange og deres sangmæssige kvaliteter – eller deres måde at være på.</p><p>Årets melodigrandprix sendes på DR1 klokken 20.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 75-årig mand er død, efter at han blev fanget i en lejlighedsbrand i fynske Assens fredag eftermiddag.</p><p>Det siger vagtchef ved Fyns Politi Henrik Krøjgaard til Fyens Stiftstidende lørdag morgen.</p><p>Manden blev reddet ud af lejligheden og fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men han havde fået alvorlige brandskader, som han ikke overlevede.</p><p>De pårørende er underrettet.</p><p>Brandårsagen er endnu ikke fastlagt. Brandteknikere vil undersøge, hvad der lå til grund for branden over de kommende dage, siger vagtchefen til mediet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Kritik fra indsatte får Danmarks Fængsler til at sætte gang i en afdækning på sundhedsområdet.</p><p>Det fortæller direktør i Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen – Ina Eliasen.</p><p>- Vi har hele tiden myndigheder, der overvåger os. Dem lytter vi til løbende og justerer ind, hvis der kommer kritik fra den kant.</p><p>- Nu vil vi se på, om der er noget, vi overser. Så vi finder alle klagesager over vores sundhedsbehandling fra de seneste fem år frem og ser på kritikken af os og på, om der er noget, der går igen, siger hun.</p><p>Også Folketingets Ombudsmands gennemgang på fængselsområdet de seneste ti år skal kigges efter.</p><p>- Og så kommer vi til at samle en lang række mennesker med forstand på området for at bede dem udfordre os. Hvad ser de som fagpersoner, og hvor ville de kigge hen, hvis de skulle forbedre sundhedsbetjeningen i Danmarks Fængsler? De skridt tager vi over de næste måneder, fortæller Ina Eliasen.</p><p>Hun forklarer videre, at man er ved at afprøve en ny procedure ved sundhedsscreeninger.</p><p>- Vi har allerede screening, når man kommer ind, men vi prøver nu at guide vores folk til, hvilke spørgsmål de skal stille, så de får de mest præcise svar.</p><p>- Det ser ud til at give rigtig god mening, så det vil vi rulle ud over resten af landet, hvis det ellers bliver taget positivt imod over hele linjen.</p><p>Meldingen kommer, i kølvandet på at talsmændene for indsatte i åbne fængsler i Vestdanmark i sidste uge sendte en klagemail til fængslernes øverste ledelse.</p><p>Ifølge Ekstra Bladet opridses flere anonymiserede eksempler på indsatte med alvorlige symptomer og sygdomme, som ifølge de indsatte ikke har modtaget nødvendig og rettidig sundhedsbistand.</p><p>De indsatte retter også kritik af fængslernes håndtering af medicin. Blandt andet nævnes i klagen, at flere indsatte har fået frataget ADHD-medicin.</p><p>Ekstra Bladet har ikke haft mulighed for at verificere de forskellige eksempler i klagen.</p><p>Tirsdag i denne uge gennemførte indsatte en protestaktion, som ifølge Ekstra Bladet forløb fredeligt.</p><p>- Det er rigtig svært at behandle klager, der kommer i pressen, for vi kender ikke baggrunden, og nogle gange kan vi ikke finde frem til klagerne. Så der er to spor: de formelle klager og så dialog med de indsatte om, hvad de ser af problemer. Det kan for eksempel være medicinudlevering, siger Ina Eliasen.</p><p>I forhold til udskrivning af medicin peger hun på, at det er læger, der udskriver medicin – ligesom uden for fængslerne.</p><p>- Man kan jo også uden for murene have en læge, der siger, at man skal have en anden behandling. Det ser man også inden for murene. Men det er ikke sådan, at vi systematisk tager medicin fra folk. Det er en lægefaglig vurdering, lyder det.</p><p>Danmarks Fængsler er en statslig myndighed under Justitsministeriet, der står for driften af arresthuse samt åbne og lukkede fængsler.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den fungerende leder i Bangladesh, Muhammad Yunus, ønsker lørdag Tarique Rahman tillykke med det, som Yunus kalder en jordskredssejr til Rahmans parti, Bangladesh Nationalist Party (BNP).</p><p>Det sker i en erklæring, skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Ifølge Yunus vil Tarique Rahman “hjælpe med at lede landet mod stabilitet, inklusion og udvikling”.</p><p>Den 85-årige nobelprismodtager Muhammad Yunus har ledet Bangladesh siden et oprør i august 2024.</p><p>Her blev den mangeårige premierminister Sheikh Hasina væltet efter en række demonstrationer, der var drevet af unge studerende i landet.</p><p>Torsdag var der parlamentsvalg i Bangladesh, og fredag meldte landets valgkommission, at BNP vandt med et flertal på mere end to tredjedele af pladserne i parlamentet.</p><p>Resultatet kører ifølge nyhedsbureauet Reuters partileder Tarique Rahman i stilling som landets næste premierminister.</p><p>Lørdag har også det største oppositionsparti i Bangladesh, det islamistiske Jamaat-e-Islami, ifølge AFP kommenteret valgresultatet.</p><p>Det accepterer det overordnede resultat, lyder det.</p><p>Fredag sagde Shafiqur Rahman, som står i spidsen for partiet, ellers, at han ville søge retfærdighed hos valgkommissionen, mens partiet hævdede, at valget var præget af uoverensstemmelser og manipulation.</p><p>- På enhver ægte demokratisk rejse er den sande prøve i lederskab ikke kun, hvordan vi fører kampagne, men hvordan vi reagerer på folkets dom, siger Shafiqur Rahman lørdag ifølge AFP.</p><p>- Vi anerkender det samlede resultat og respekterer retsstatsprincippet.</p><p>BNP og partiets allierede har fået 212 ud af 299 pladser. Alliancen bag Jamaat-e-Islami har fået 77 pladser.</p><p>Shafiqur Rahman bekræfter, at partiet vil være repræsenteret i parlamentet.</p><p>- Vi vil fungere som en årvågen, principfast og fredelig opposition og holde regeringen ansvarlig, siger han.</p><p>- Vores engagement i principfast og fredelig politik forbliver urokkeligt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sidste år lykkedes det Danmark at kvalificere sig til Eurovision-finalen for første gang i seks år, da Sissal overbeviste seerne med nummeret “Hallucination”.</p><p>Lørdag afholdes Dansk Melodi Grand Prix 2026 i Arena Nord i Frederikshavn, hvor sangen, som skal forsøge at gentage sidste års succes, skal findes.</p><p>Ifølge DR’s grandprixchef, Erik Struve Hansen, har årets otte sange både erfarne stemmer til at synge dem og succesrige sangskrivere bag.</p><p>- Det er øverste hylde. Det er virkelig, virkelig tunge folk, siger han.</p><p>Blandt sangskriverne er navne, der tidligere har arbejdet med Aphaca, Jada og svenske Loreen, som har vundet det internationale melodigrandprix to gange.</p><p>På scenen finder man blandt andre sidste års vinder, Sissal, som i år stiller op med nummeret “Infinity”.</p><p>- Generelt synes jeg, det er et plus, at vi har en del artister med, som har nogle ret stærke meritter bag sig og nogle kilometer i benene og ved, hvordan man laver en god sang og et godt show, siger Erik Struve Hansen.</p><p>I feltet finder man blandt andre også popsangeren Ericka Jane, musicalskuespilleren Søren Torpegaard Lund og X Factor-deltageren Lasse Skriver, som scorede en pladekontrakt, selv om han røg ud inden liveshowene i 2022.</p><p>Grandprixkender Simon Falk, der er journalist på det internationale fanmedie Wiwibloggs og det danske Good Evening Europe, kalder feltet for stærkt, om end han godt kunne ønske sig det mere alsidigt.</p><p>- Men jeg synes, at både DR og de kunstnere, der er med, har højnet sig. Man kan mærke, at det er mere attraktivt for mere etablerede kunstnere at være med, siger Simon Falk.</p><p>- Der er en helt anden attitude over for det. Det tror jeg har givet pote nu i den strategi, man har forsøgt de seneste år, for at højne kvaliteten.</p><p>Efter flere års finalefadæse iværksatte DR i 2023 en ny grandprixstrategi: kærlighed ved første lyt kombineret med en stærk performance visuelt og vokalt.</p><p>Men også det personlige har fået mere fokus.</p><p>- At være med i Eurovision især, men også i det danske melodigrandprix, handler også om at kunne skille sig ud og gøre sig bemærket og være god til at give interviews, siger Erik Struve Hansen.</p><p>- Man skal også kunne agere på de sociale medier og få folk til at engagere sig den vej. Jeg synes i den grad, at dem, der er med nu, har en forståelse for, at man skal stå tidligt op.</p><p>Vinderen kan indløse billet til årets internationale melodigrandprix, som afholdes i Wien i Østrig til maj.</p><p>Dansk Melodi Grand Prix 2026 sendes på DR1 lørdag klokken 20.00.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det Hvide Hus i USA har natten til lørdag delt et billede, der tilsyneladende forestiller et valentinskort med et kort over Grønland indrammet af et hjerte.</p><p>Det sker i et opslag på Det Hvide Hus’ X-profil.</p><p>- Det er tid til, at vi definerer vores situationship, står der på kortet, der er lyslilla.</p><p>Under kortet over Grønland står der “til” og “fra”. Felterne er dog tomme.</p><p>Et “situationship” er et romantisk eller seksuelt forhold mellem to personer, der dog ikke er kærester.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, nævnte fredag Grønland, da han talte med pressen foran Det Hvide Hus.</p><p>- Jeg tror, at Grønland kommer til at ville have os, men vi kommer rigtig godt ud af det med Europa. Vi må se, hvordan det hele ender. Vi forhandler lige nu om Grønland, lød det fra præsidenten.</p><p>Trump har flere gange sagt, at USA har brug for at få ejerskab over Grønland.</p><p>Det er valentinsdag lørdag den 14. februar.</p><p>Det Hvide Hus deler i opslaget i alt fire billeder.</p><p>Blandt dem er et rødt billede, der umiddelbart også ligner et valentinskort.</p><p>- Du har taget mit hjerte til fange, står der.</p><p>På kortet er et billede af Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange. Han blev afsat af USA’s militær i begyndelsen af året.</p><p>Det er det samme billede, som Trump umiddelbart efter tilfangetagelsen af Maduro delte på sit eget sociale medie, Truth Social.</p><p>Billedet viser Maduro om bord på det amerikanske militærskib “Iwo Jima”. Han er iført et gråt joggingsæt med bind for øjnene. Han har også høreværn på og holder en flaske vand.</p><p>Et tredje billede delt af Det Hvide Hus viser Trump fremvise en underskrevet bekendtgørelse i Det Ovale Værelse.</p><p>- Bekendtgørelse nummer 4547, du er min “valentine”, står der.</p><p>Et fjerde kort viser den demokratiske senator Chris Van Hollen, der i begyndelsen af april sidste år mødtes med Kilmar Abrego Garcia, der fejlagtigt var blevet deporteret fra USA til El Salvador måneden forinden.</p><p>De to er indrammet af et hjerte.</p><p>- Min kærlighed til dig er lige så stor som Demokraternes kærlighed til ulovlige indvandrere, lyder det på kortet, der er blåt.</p><p>- Jeg ville flyve 1527 mil (2400 kilometer, red.) for at få en drink med dig!</p><p>Det henviser tilsyneladende til, at Chris Van Hollen rejste til El Salvador.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Canadas premierminister, Mark Carney, meddelte fredag sørgende indbyggere i byen Tumbler Ridge, at canadierne altid vil stå ved deres side.</p><p>Det skete ved en gudstjeneste til minde for ofrene for et nyligt masseskyderi, der var et af de værste, som landet har haft, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Tumbler Ridge er en afsidesliggende by i provinsen British Columbia. Sammen med oppositionsledere og embedsmænd i provinsen rejste Carney til byen for at vise støtte til indbyggerne.</p><p>Skyderiet fandt sted tirsdag, hvor en bevæbnet teenager dræbte otte personer, inden hun tog sit eget liv.</p><p>- Når I vågner i morgen, og verden føles umulig, så vid, at millioner af canadiere står ved jeres side, lød det fra den canadiske premierminister.</p><p>Den 18-årige Jesse Van Rootselaar havde haft en række psykiske problemer, og dræbte først sin mor og stedbror i deres hjem. Bagefter skød hun en lærer og fem elever på sin tidligere skole i Tumbler Ridge, hvor der bor omkring 2400 indbyggere, har politiet oplyst.</p><p>Jesse Van Rootselaar var ifølge politiet født som dreng, men begyndte for seks år siden at identificere sig som kvinde. Hun begik efter drabene selvmord.</p><p>Vicekommissær Dwayne McDonald fra polititjenesten Royal Canadian Mounted Police (RCMP) har sagt, at Van Rootselaar ikke havde nogen bestemte personer på skolen som mål.</p><p>- Denne mistænkte var, i mangel af bedre ord, på jagt. De var forberedt og gik efter alt og alle, de kunne komme i kontakt med, sagde han tidligere på et pressemøde.</p><p>Tirsdagens skyderi var et af de værste i Canadas historie. Det dødeligste fandt sted i april 2020, da en 51-årig mand dræbte 22 mennesker i Nova Scotia, inden politiet skød ham.</p><p>Ifølge Reuters har de pårørende til ofrene for masseskyderiet bedt om, at deres privatliv bliver respekteret af medierne og offentligheden.</p><p>Ofrene er af politiet blevet identificeret som den 12-årige Abel Mwansa, den 13-årige Ezekiel Schofield, den 12-årige Kylie Smith, den 12-årige Zoey Benoit, den 12-årige Ticaria Lampert og den 39-årige lærer Shannda Aviugana-Durand.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s militær dræbte fredag tre personer i et angreb på et formodet narkoskib i Caribien.</p><p>Det oplyser det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, på det sociale medie X.</p><p>- Efterretningstjenester bekræftede, at fartøjet sejlede langs kendte narkohandelsruter i Caribien og var involveret i narkotikahandel. Tre narkoterrorister blev dræbt under aktionen.</p><p>- Ingen amerikanske soldater blev såret, lyder det.</p><p>Opslaget fra Southcom er ledsaget af en kort video, som angiveligt viser angrebet.</p><p>Det bringer antallet af dræbte i USA’s indsats mod skibe, der menes at fragte narkotika, op på mindst 133. Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte at angribe påståede narkoskibe i begyndelsen af september og hævder, at den er i krig med det, som den har omtalt som narkoterrorister, der opererer fra Venezuela.</p><p>Siden er der blevet udført adskillige angreb.</p><p>Trump-administrationen har ikke fremvist nogen definitive beviser på, at skibene er involveret i narkosmugling, hvilket har udløst en debat om lovligheden af angrebene.</p><p>Siden september har angrebene spredt sig fra Caribien til Stillehavet.</p><p>Angrebet finder sted, knap seks uger efter at Maduro den 3. januar blev afsat. Det skete, da amerikanske specialstyrker slog til i Venezuela og tog Maduro og hans kone med til USA.</p><p>Maduro havde forinden sagt, at den amerikanske indsats mod påståede narkoskibe i området i sidste ende skulle føre til et regimeskifte i det sydamerikanske land og en afsættelse af ham.</p><p>Han befinder sig nu i USA, hvor han har nægtet sig skyldig i anklager for narkorelaterede forbrydelser. Maduro mener, at han blev bortført.</p><p>Hans vicepræsident, Delcy Rodriguez, har overtaget efter ham og er nu fungerende præsident.</p><p>Juridiske eksperter har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af både den amerikanske militæraktion i Venezuela og angrebene på skibe i Det Caribiske Hav og Stillehavet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To personer er dræbt, og fem andre er såret i et ukrainsk missilangreb i den russiske by Belgorod.</p><p>Det siger guvernøren i regionen Belgorod, Vjatjeslav Gladkov, ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Belgorod grænser op til Ukraine.</p><p>Guvernøren udtaler sig i en video delt på beskedtjenesten Telegram, hvor han siger, at de ramte personer var del af en indsats, der arbejder på at genoprette beskadigede varme- og elnet i byen.</p><p>Arbejdet vil blive genoptaget lørdag, fordi det er for farligt at udføre om natten, siger guvernøren.</p><p>Gladkov udtalte tidligere, at angrebet forårsagede alvorlige skader på energifaciliteterne, og at elektricitet, varme og vand blev afbrudt. Tre boligbyggerier i byen blev desuden beskadiget, lød det.</p><p>Telegram-kanalen Shot, som er en uofficiel kilde kendt for sine kilder i Ruslands sikkerhedsmyndigheder, har rapporteret, at indbyggere i Belgorod kunne høre en række kraftige eksplosioner i byen, og at luftforsvaret var aktivt.</p><p>Belgorod ligger cirka 40 kilometer fra grænsen. Byen har ifølge Reuters ofte været udsat for angreb fra ukrainske styrker.</p><p>Torsdag meldte Vjatjeslav Gladkov, at flere end 220.000 indbyggere i regionen var ramt af strømnedbrud og derfor ikke havde adgang til elektricitet, efter at et ukrainsk angreb havde forårsaget afbrydelser fra en transformerstation.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at han vil gå efter at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget i november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.</p><p>Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.</p><p>- Ingen vælgeridentifikation er endnu mere sindssygt og latterligt end mænd, der spiller i kvindesport, åbne grænser eller transkønnede for alle, skriver han.</p><p>- Hvis vi ikke kan få det igennem Kongressen, er der juridiske grunde til, at denne form for svindel ikke er tilladt. Jeg vil snart fremlægge dem i form af en præsidentordre.</p><p>Den republikanske præsident støtter et lovforslag, som er blevet godkendt i Repræsentanternes Hus, der er Kongressens ene kammer.</p><p>Lovforslaget vil kræve dokumentation for statsborgerskab, når man afgiver sin stemme til valget. Ifølge nyhedsbureauet Reuters forventes lovforslaget dog ikke at blive godkendt i Senatet, som er Kongressens andet kammer.</p><p>Et lignende forslag er tidligere blevet vedtaget to gange i Repræsentanternes Hus – i april sidste år og i 2024 – men blev begge gange punkteret i Senatet.</p><p>Forslagene var dengang drevet af Trumps falske påstande om, at han tabte præsidentvalget i 2020 på grund af omfattende valgfusk.</p><p>Der er ingen beviser for dette.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AFP mener kritikere af lovforslaget om krav om vælgeridentifikation, at det vil afholde millioner af stemmeberettigede borgere fra at stemme, fordi de hverken har et pas eller en trykt udgave af deres fødselsattest.</p><p>En analyse fra tænketanken Brennan Center for Justice har tidligere vist, at mere end 21 millioner amerikanere ikke har let adgang til sådanne dokumenter.</p><p>Det er ifølge både Reuters og AFP uklart, præcist hvordan Trump juridisk vil gennemtvinge et nationalt krav om vælger-ID.</p><p>Ifølge den amerikanske forfatning er det delstatsregeringerne, der har ansvaret for valgprocessen og ikke den føderale regering. De fleste steder afvikles valgene af amts- og lokale myndigheder.</p><p>/ritzau/</p>