<p>Mindst 14 personer – herunder fem politibetjente – har søndag mistet livet i et formodet selvmordsangreb uden for en politistation i det nordvestlige Pakistan.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Eksplosionen har fundet sted i Kabal-området i Swat, der er et distrikt i Pakistans Khyber Pakhtunkhwa-provins.</p><p>En fredsdemonstration fandt sted samme tid foran stationen, men det vides endnu ikke, om dens aktivister var mål for angrebet.</p><p>Lokalt politi har bekræftet, at der foruden de 14 omkomne er mindst 22 kvæstede, der er fragtet til sygehuset.</p><p>I den seneste tid er spændingerne i Pakistans grænseområder steget kraftigt og er primært rettet mod politiet og militæret.</p><p>Den pakistanske regering bebrejder afghanske Taliban for eskaleringen og mener, at gruppen yder støtte til militante.</p><p>Taliban-regeringen i Kabul har afvist beskyldningerne.</p><p>Ingen har endnu taget ansvaret for søndagens angreb.</p><p>En talsperson fra det pakistanske militær skal fredag have oplyst ifølge nyhedsbureauet AFP, at angreb fra militante har kostet 819 personer fra politiet og militæret og civile livet i år.</p><p>RITZAU</p>

<p>En 70-årig kvindelig fodgænger er lørdag blevet kørt ned af en bil og er i den forbindelse afgået ved døden øst for Vrå i Nordjylland.</p><p>Ifølge TV2 Nord skete ulykken omkring klokken 16.00 mellem Vråvej og Sigenvej, hvor en kvindelig bilist påkørte fodgængeren bagfra.</p><p>Vejen blev ifølge mediet spærret, men er siden blevet genåbnet.</p><p>Vagtchefen ved Nordjyllands Politi fortæller til mediet, at vidner på stedet er blevet afhørt i forbindelse med klarlæggelsen af årsagen til ulykken.</p><p>Ifølge mediet er den kvindelige bilist også blevet afhørt. Hun er ikke anholdt.</p><p>Den ældre kvindes pårørende er underrettet.</p><p>RITZAU</p>

<p>En dansk pilot var blandt de to omkomne i en helikopter-kollision i Grækenland søndag.</p><p>Det skriver Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, i et opslag på det sociale medie søndag aften.</p><p>De to helikoptere var en del af brandslukningsarbejdet i forbindelse med en naturbrand vest for hovedstaden Athen.</p><p>Den anden omkomne er græsk statsborger, der ifølge premierministeren var koordinator.</p><p>- Tabet af den græske koordinator og den danske pilot under indsatsen mod den store brand i Porto Germeno fylder os alle med sorg. Min dybeste medfølelse til deres familier, skriver Mitsotakis.</p><p>Ritzau har spurgt Udenrigsministeriet, om det kan bekræfte dødsfaldet. I en mail skriver ministeriet søndag aften:</p><p>- Græske myndigheder har bekræftet over for Udenrigsministeriet, at en dansk statsborger er omkommet i forbindelse med et helikopterstyrt i Grækenland.</p><p>- Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere.</p><p>Brandvæsnet har desuden oplyst, at en græsk samt en dansk statsborger døde i kollisionen. Mandskabet fra den anden helikopter, hvor der var tale om en britisk og græsk statsborger, overlevede. Det skriver Reuters.</p><p>De to helikoptere var fra producenten Bell, og efter kollisionen har alle helikoptere fra dette mærke fået flyveforbud i forbindelse med brandslukningsarbejdet, hvilket er efter protokollen.</p><p>Det skriver det græske medie eKathimerini.</p><p>Det er endnu uklart, hvad der var skyld i hændelsen.</p><p>Flere steder i landet kæmper brandvæsnet mod naturbrande.</p><p>Med de seneste brande har flammerne også fået fat i det græske fastland, efter at landet tidligere på ugen har måttet kæmpe med brande på øer. Blandt andet har de populære ferieøer Lesbos og Kreta været ramt.</p><p>Tre brandfolk er døde i forsøget på at bekæmpe flammerne på Kreta.</p><p>Søndag forsøger næsten 500 brandmænd at inddæmme brande omkring kystlandsbyen Porto Germeno nordvest for Athen, har brandvæsnet oplyst.</p><p>Porto Germeno og andre landsbyer blev evakueret, da branden brød ud fredag. Ifølge lokale myndigheder er flere hjem blevet beskadiget eller helt ødelagt, skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Sent lørdag brød en ny brand ud på øen Kefalonia.</p><p>En 44-årig mand blev ifølge AFP søndag anholdt. Han er mistænkt for bevidst at have startet branden ifølge det græske nyhedsbureau ANA.</p><p>RITZAU</p>

<p>Forhandlinger, der foregår mellem Iran og Oman om Hormuzstrædet, er gået ind i de sidste faser.</p><p>Det siger den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, søndag.</p><p>Det skriver Reuters med henvisning til det officielle iranske nyhedsbureau IRNA.</p><p>Imens siger talsmand for det iranske udenrigsministeriums Esmaeil Baghaei, at forhandlingerne har fokus på, at de to lande skal blive enige om en ny rute gennem strædet.</p><p>Han tilføjer, at det ikke har “nogen forbindelse til åbningen eller lukningen af Hormuzstrædet”, og at det er en “særskilt diskussion”.</p><p>For nylig afviste Iran et forslag fra Oman om en ligelig fordeling af transitruter mellem de to lande.</p><p>Planen var støttet af Golflandene og skulle blandt andet indebære, at dem, der bruger strædet, frivilligt kan betale for det.</p><p>Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman ved indsejlingen til Den Persiske Golf og beskrives som en af verdens vigtigste handelsruter for blandt andet olie.</p><p>Søndagens meldinger kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag meddelte, at USA og Israel ville droppe at gennemføre et planlagt angreb mod Iran.</p><p>Det skete ifølge præsidenten, efter at Iran og andre lande i Mellemøsten havde bedt USA om det.</p><p>- På baggrund af denne anmodning har jeg – af hensyn til verdens fremtid og overlevelsen af et succesfuldt og velstående Iran – besluttet at aflyse angrebet, forudsat at vi hurtigt kan indgå en aftale, skrev han på sit eget sociale medie, Truth Social.</p><p>Det er uklart, om det var forhandlingerne mellem Iran og Oman, Trump henviste til.</p><p>Det fremgik heller ikke, hvad det var for nogle angrebsplaner, som USA og Israel ifølge Trump indtil videre havde valgt at skrinlægge.</p><p>Det amerikanske medie CBS News skrev lørdag på baggrund af oplysninger fra flere unavngivne kilder, at USA og Israel var i gang med at planlægge et af de hidtil mest omfattende angreb mod kraftværker og olieraffinaderier i Iran.</p><p>Angrebet kunne ifølge kilderne allerede ske denne weekend.</p><p>Ifølge CBS News havde Trump dog ikke givet den endelige ordre om at gennemføre angrebene.</p><p>RITZAU</p>

<p>En 83-årig kvinde er kørt til sygehuset i kritisk tilstand efter en færdselsulykke på Køgevej mellem Hårlev og Karise.</p><p>I forbindelse med ulykken er Køgevej helt spærret, idet politiet undersøger stedet. Tidshorisonten er endnu ukendt.</p><p>Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Morten Nielsen.</p><p>To personbiler er kørt frontalt ind i hinanden.</p><p>- Ulykken er ikke klarlagt endnu. Det ene køretøj er kommet lidt over i den anden vejbane, men hvordan og hvorfor ved vi ikke endnu, siger han.</p><p>I den anden bil sad en 50-årig mand, der er kørt til tjek på sygehuset, men som ikke er kommet alvorligt til skade.</p><p>Kvindens pårørende er underrettet.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det er kun tre år siden, at Kristendemokraterne lagde én kontroversiel mærkesag i graven, da de efter mange år <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kristendemokraterne-blev-skabt-paa-modstand-mod-abort-nu-opgiver-de-officielt-modstanden”>sløjfede abortmodstanden</a> fra partiprogrammet. Det var mange år undervejs, men siden da er udviklingen tilsyneladende gået hurtigt. I hvert fald hos Kristendemokratisk Ungdom, der lørdag gav udtryk for et værdipolitisk standpunkt, der måske er lige så kontroversielt som modstand mod abort: Man gik i brechen for kønsskiftebehandling af børn med hormoner.</p><p>I et opslag på Facebook erklærede formand for ungdomspartiet Axel Ljungquist sig nemlig enig med Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) , der arbejder for videre rammer for, at børn kan få hormoner, hvis de føler sig som et andet køn end det, de er født som.</p><p>Det er en uventet position fra det ellers værdikonservative parti. Over for Kristeligt Dagblad fortæller formand for hovedpartiet, Jeppe Hedaa, at det er i strid med partiets officielle politik, men ungdomsformanden Axel Ljungquist holder fast:</p><p>”Ja, det er min holdning. Jeg kan konstatere, at det er meget kontroversielt, men det forstår jeg faktisk ikke, at det behøver være i 2026. Folk bliver meget sure.”</p><p><em>Passer det virkelig, at du ikke forstår, hvorfor det er kontroversielt at lade børn gå igennem kønsskiftebehandling med hormoner?</em></p><p>”Nej, for jeg tror, at modstanden kommer af uvidenhed. Folk er ofte ikke klar over, hvad sådan en behandling indebærer, og så bliver de harme, fordi de bliver fodret med et narrativ fra den konservative højrefløj.”</p><p>Behandling af børn med såkaldt kønsubehag er et af de mere betændte værdipolitiske emner på verdensplan. I Danmark og mange andre europæiske lande har man i dag en udpræget påpasselig tilgang til at udskrive hormoner til børn, der ønsker at skifte køn. Årsagen er blandt andet manglende viden om langtidseffekter.</p><p>Men sundhedsvæsenet bør droppe den restriktive tilgang og gøre behandlingen mere tilgængelig for mange flere mindreårige, mener Axel Ljungquist og Kristendemokratisk Ungdom.</p><p>”Man er bekymret over langtidseffekter ved at behandle børn med hormoner, men man burde være lige så bekymret for konsekvenserne ved ikke at behandle. Det kan give langvarige konsekvenser, hvis man skal gennemgå en pubertet som et transkønnet barn. Nogle studier har for eksempel vist, at der er lavere forekomst af selvmord blandt transkønnede, der får støtte og behandling,” siger han.</p><p><em>Mange opfatter Kristendemokraterne som et værdikonservativt parti. Her tager du vel et standpunkt, man primært finder på den yderste venstrefløj?</em></p><p>”Kristeligt Folkeparti blev blandt andet grundlagt på grund af en moralsk forargelse over for børneporno. Det er jeg stolt over. Og så var der abortmodstand, og der har vi rykket os meget. Jeg ved ikke, hvordan man generelt i partiet har det med kønsbekræftende behandling af børn, men uden at nævne navne har jeg mødt folk, der godt kan se meningen med det. For mig handler det ikke om højre eller venstre, men om etik og menneskeværd. I foreningen FSTB er der folk med mange forskellige politiske holdninger, så jeg vil ikke kalde det et venstrefløjsstandpunkt.”</p><p><em>Partiformand Jeppe Hedaa siger, at dette er i strid med partiets officielle holdning til spørgsmålet om hormonbehandling af børn. Hvordan har du det med det?</em></p><p>”Jeg har heller ikke lagt skjul på, at det er ungdomspartiets holdning. Vi vil gerne tage nogle emner op, som moderpartiet måske ikke tør eller kan tage op.”</p><p><em>Kan et parti som Kristendemokraterne være tjent med, at I er så uenige i et grundlæggende værdispørgsmål som dette?</em></p><p>”Jeg har stadig ikke hørt en officiel holdning fra partiets side angående det endnu. Hvis det forholder sig sådan, må vi bare være uenige. Jeg er ikke i ungdomspolitik for at få politisk magt eller for at vinde en debat. Jeg er kristendemokrat, fordi jeg tror på menneskets ukrænkelige værdighed. Så jeg går ind for, at man skal have hjælp og fortjener behandling, uanset om man er hjemløs, handicappet, transkønnet eller andre, der bliver tabt i systemet.”</p>

<p>Østjyllands Politi har søndag fundet en svensk mand død i noget bevoksning ved Langenæsstien i Aarhus.</p><p>Der er tale om en 34-årig svensk mand, og politiet mener ikke, at der ligger en kriminel handling bag.</p><p>Det skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>- Der er foretaget undersøgelser for at identificere manden samt for at klarlægge, om der skulle ligge en kriminel handling bag. Undersøgelserne er nu tilendebragt, og der er ikke tale om en kriminel handling, skriver politiet.</p><p>Tidligere på søndagen fortalte politikredsen, at man var til stede ved et mistænkeligt forhold og havde afspærret et par hundrede meter af Langenæsstien i den forbindelse.</p><p>Det har dog indtil nu været uvist, hvad politiet var ved at undersøge.</p><p>Politiet oplyser, at mandens familie er underrettet.</p><p>RITZAU</p>

<p dir=”ltr”>Iført orange cykeltøj og en grå hjelm triller en midaldrende spansk mand på sin mountainbike gennem gaderne i centrum af Ceuta, den lille spanske eksklave, der på et enkelt døgn blev fyldt til bristepunktet, da omkring 50.000 migranter krydsede grænsen fra Marokko.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det er en tidlig morgenstund. Luften er varm, og butikkerne er stadig lukkede. Den enorme fremmede menneskemængde, der skabte kaos, angst, sammenstød og vold i Ceuta torsdag og fredag, er blevet væsentligt mindre. Ifølge det lokale medie La Razon er størstedelen af de 50.000 migranter allerede vendt tilbage til Marokko. Uvished og kaos er nu afløst af en mindre <strong>–</strong> dog stadig <strong>–</strong> anspændt situation.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Den unge marokkanske mands knytnæve rammer fuldstændig uprovokeret den midaldrende cyklist. Den rammer hårdt i ansigtet og vælter ham bagover. Cyklisten lander tungt på fortovet og råber <strong>– </strong>først i smerte, så i vrede. Gerningsmanden griner og småløber væk fra stedet sammen med en ven. Episoden finder sted lige foran en spansk politipatrulje, der ikke griber ind, fordi dens betjente er i færd med at kropsvisitere to andre migranter. Få hundrede meter herfra forsøger en spansk soldat forgæves at indhente to andre migranter, der spurter over en vej med tyvegods i hænderne. Aftenen forinden var politiet travlt optaget, da det kom til voldelige sammenstød mellem en gruppe spanske nationalister på den ene side og migranter og spanske venstrefløjsaktivister på den anden side.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Sådan er Ceuta lige nu, og ingen ved, hvordan situationen vil udvikle sig herfra. Totalt kaos er afløst af sporadisk kaos. Generelt er stemningen meget bedre og mere sikker end for få dage siden. Butikker, cafeer og restauranter holder åbent igen. Men her og der er der sporadiske sammenstød, overfald, tyverier, knivstikkerier og slåskampe. De resterende tusindvis af migranter sover i parker, på fortove, på stranden og ved højene i grænseområdet. Om dagen slentrer de rundt, sultne, tørstige, rastløse og udmattede, oftest i små grupper.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”63fd086f-4d68-439d-abe1-7993306cba3a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Ifølge Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, som er til stede i Ceuta, opdeler de migranter, som endnu er i den spanske eksklave, sig efter nationalitet og hudfarve.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260802-170537-2.jpg?itok=0clYxJXz” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Ifølge Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, som er til stede i Ceuta, opdeler de migranter, som endnu er i den spanske eksklave, sig efter nationalitet og hudfarve. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>De migranter, der stadig er i Ceuta, har opdelt sig i nationaliteter og efter hudfarve. På Punta Blanca Stranden ved grænsen mellem Ceuta og Marokko holder de sorte migranter fra Sudan og Nigeria til. Marokkanerne er andre steder. Her og der dukker en egypter eller en syrer op.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg tager ikke tilbage til Marokko,” siger 22-årige Precious fra Nigeria. Han har boet de seneste 17 måneder i Marokko og bærer det, han selv kalder for 17 måneders racisme og overgreb på sin krop. Han viser blodsamlinger på sin overarm, der ifølge hans udsagn er fra de marokkanske politibetjente. Han viser også ar, der angiveligt er fra flere forskellige knivoverfald fra tiden i Marokko.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”De kan ikke lide sorte i Marokko. De behandler os elendigt. Jeg har ingen fremtid i Nigeria og ingen fremtid i Marokko. Derfor er jeg kommet hertil,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Muhammed fra Nigeria har den samme slags kniv-ar på sin overarm. Han er 17 år og håber på at få asyl i Spanien.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Der er ingen fremtid for os i Afrika. Her kan vi finde arbejde, og politiet behandler os med respekt. De slår os ikke som i Marokko, og de er ikke racister,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På en nærliggende strand står Akram, en 14-årig marokkansk dreng fra området omkring byen Fez. Som den største af tre søskende drog han for nylig afsted for at finde arbejde. Uden forældre og søskende svømmede han torsdag over grænsen. Siden har han kun fået vand at drikke og en smule brød.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg har hørt, at livet er bedre her. Nogen har fortalt, at jeg måske kan blive fodboldspiller i Barcelona eller Real Madrid,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Fælles for de fleste migranter, Kristeligt Dagblad taler med i Ceuta, er, at de ønsker at blive og finde et arbejde. De ønsker en indtægt, en bedre fremtid, et bedre liv end det, de kender. Ingen af dem kan svare på, hvordan det gik til, at grænsen til Ceuta, til Spanien, til et europæisk land pludselig stod pivåben. Som migranter følger de strømmen og har vænnet sig til at udnytte mulighederne, når de opstår.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det gjorde 22-årige Khaled fra Syrien. Han er oprindeligt fra Aleppo. Under den syriske borgerkrig flygtede han til Tyrkiet med sine forældre. De er nu begge døde, og da det med tiden er blevet vanskeligere at migrere til Europa fra Tyrkiet, er han nu kommet denne vej til Ceuta og Spanien via Marokko. Noget af en omvej for en mand, der har boet flere år på grænsen til Europa i Istanbul. Men for Khaled har omvejen betalt sig. Han er i Europa, og vil ikke tilbage til Marokko eller Syrien.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I Ceuta og resten af Europa snakkes der livligt om, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre, at 50.000 <strong>–</strong> måske endda flere <strong>–</strong> migranter bare kunne krydse grænsen. Kan det ske igen, og hvad hvis der kommer dobbelt så mange næste gang, er spørgsmålene ingen i øjeblikket har et klart svar på.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”bdfe2f0c-ec2c-4621-b468-3e2c9a1dd564″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Krisen i Ceuta er ikke forbi, selvom størstedelen af de mange tusinde migranter, der strømmede til den spanske eksklave torsdag og fredag, er vendt retur til Marokko.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260802-165416-2.jpg?itok=BngnVJ4I” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Krisen i Ceuta er ikke forbi, selvom størstedelen af de mange tusinde migranter, der strømmede til den spanske eksklave torsdag og fredag, er vendt retur til Marokko. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Officielt har Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, antydet, at “en mafia” står bag migrantbølgen. Men migranterne afviser at have betalt for at komme til Ceuta eller arrangeret ankomsten via lyssky mellemmænd fra en spansk eller marokkansk mafia.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På sociale medier spredes især en konspirationsteori vidt og bredt. Denne teori hævder, at Israel og USA i samarbejde med den marokkanske konge har igangsat migrantbølgen for at straffe den spanske regering for sin pro-palæstinensiske politik.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Blandt eksperter og forskere er opfattelsen, at der overordnet set eksisterer et enormt migrationsproblem, i især Afrika. Forskellige interessegrupper forsøger at score politiske point af den allerede eksisterende krise.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Taleb Alisalem, 34-årig politisk analytiker med bosæde i Madrid, sammenligner den nuværende situation i Ceuta med migrantbølgen via Tyrkiet til Europa i 2015.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Dengang,” siger Taleb Alisalem, “brugte Tyrkiets nuværende præsident Recep Tayyip Erdogan migranterne som afpresningsmiddel over for Europa. I dag bruger den marokkanske regering den samme metode.”</p><p dir=”ltr”>Taleb Alisalem ser den seneste migrantbølge som orkestreret af den marokkanske ledelse. Som en slags test, hvor man ønsker at se, hvordan Spanien og resten af EU reagerer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det er en gentagelse af Den Grønne March,” siger han med reference til demonstrationen i 1975, hvor omkring 300.000 marokkanere på opfordring af Kong Hassan II marcherede ind i den dengang spansk-kontrollerede del af Sahara med det mål at fravriste Spanien kontrollen over området.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Marokko ønsker det samme for Ceuta, og derfor skal sidste uges migrantbølge ses som en test,” siger Taleb Alisalem via en telefonforbindelse.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Zineb Riboua, marokkansk forsker med tilknytning til Hudson Instituts Center for Fred og Sikkerhed i Mellemøsten, kalder teorien om, at Israel og USA står bag migrantbølgen, for en “dum konspirationsteori”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hun beskylder Marokkos islamister for to ting. Dels at udnytte migrantbølgen på kynisk vis til egne interesser. Dels at fremme konspirationsteorien om Israel og USA for at skade den marokkanske regerings omdømme, da denne samarbejder med både Israel og USA.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hendes grundlæggende pointe er, at islamistiske kredse i det marokkanske samfund forsøger at svække og destabilisere den siddende regering forud for det kommende marokkanske parlamentsvalg, der afholdes i september. Og i den forbindelse bruger man migranterne, mener Zineb Riboua. Hun siger ikke, at migrantbølgen er organiseret fra ende til anden af Marokkos islamister. Pointen er, at migrantbølgen nu vendes til at fremme islamisternes egen dagsorden.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”I årevis har Marokkos islamister fremmet idéen om migration til Europa via Ceuta af to grunde. En er at signalere, at unge marokkanere ikke kan stole på den siddende regering, men kun på islamisterne. En anden er, at præsentere Ceuta som islamisk jord, der i sidste ende bør befries fra Spanien,” siger hun.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Spanien har kontrolleret Ceuta-eksklaven, der rent geografisk ligger i Nordafrika, siden 1668. Der bor omkring 83.000 muslimske og kristne indbyggere på halvøen. &nbsp;&nbsp;</p>

<p>Herningmotorvejen blev lørdag aften ved 17-tiden spærret i begge retninger syd for Brande på grund af to uheld.</p><p>Halvanden time senere er motorvejen genåbnet i begge retninger, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gorm Lauridsen.</p><p>- En er kørt til sygehuset til tjek lettere tilskadekommen, fortæller han.</p><p>Uheldene skete i både nordgående og sydgående retning mellem afkørsel ni og afkørsel ti.</p><p>Det er fortsat uvist, hvad der har været skyld i dem.</p><p>RITZAU</p>

<p>Når lederen af Burkina Fasos militærregering, Ibrahim Traoré, tiltrækker sig international opmærksomhed, er det som regel for sine angreb på den tidligere kolonimagt, Frankrig, som landet netop har afbrudt de diplomatiske forbindelser med. Eller for de stadig mere systematiske overtrædelser af menneskerettighederne i det vestafrikanske land.</p><p>Men det er hans udfald mod den arabiske slavehandel, som nu har skaffet militærlederen intens international omtale.</p><p>I en tale i byen Ouahigouya i den nordlige del af landet, som er særligt ramt af den islamistiske terror i Sahel-området, rettede han en kras kritik af de arabiske landes slavehandel gennem Sahara. Den begyndte i det 8. århundrede med udbredelsen af islam fra den arabiske halvø til Nord- og Vestafrika og videre til Spanien og Europa.</p><p>”Meget længe har man forsøgt at udslette os. Det begyndte med den muslimske erobring og 1000 års slaveri, som man har forsøgt at udviske fra vores hukommelse. &nbsp;Den arabiske slavehandel med afrikanske slaver varede i 1000 år. Det sidste slavemarked, som blev lukket, eksisterede i Medina frem til 1962 [hvor Saudi-Arabien forbød slaveriet]. De kastrerede slaverne, så de ikke kunne få børn,” sagde Ibrahim Traoré i <a href=”https://www.tiktok.com/@infos.minutes/video/7664280923378027808″ target=”_blank”>en nationalistisk brandtale</a> den 16. juli.&nbsp;</p><h2><strong>Frontlinje i værdikamp</strong></h2><p>Ibrahim Traoré iscenesætter sig selv som en revolutionær afrikansk nationalist og opfordrede i talen til at frigøre sig fra arven både fra det arabiske slaveri og den vestlige slavehandel og senere kolonialisme.</p><p>Men slaveriet er også en af frontlinjerne i den internationale værdikamp, hvor især Vestens moralske ansvar for undertrykkelse mobiliseres politisk.</p><p>Mens den vestlige slavehandel er veldokumenteret og i marts blev betegnet som “den værste forbrydelse mod menneskeheden” i en resolution vedtaget af FN’s Generalforsamling, holdes de arabiske lande ikke på samme måde ansvarlige for mere end 1000 års slavehandel, lyder kritikken i Europa.</p><p>Efter talen har Det Muslimske Broderskab udsendt en vred <a href=”https://ikhwan.site/p-223478″ target=”_blank”>erklæring,</a> der beskylder den burkinske leder for at oppiske fjendskab og forvanske de historiske kendsgerninger om den arabiske slavehandel, “et fænomen, som eksisterede i alle civilisationer før og efter muslimernes profet Muhammed”.</p><p>Ifølge den panarabiske avis <a href=”https://www.alquds.co.uk/%D8%B1%D8%A6%D9%8A%D8%B3-%D8%A8%D9%88%D8%B1%D9%83%D9%8A%D9%86%D8%A7%D9%81%D8%A7%D8%B3%D9%88-%D9%8A%D9%81%D8%AA%D8%AD-%D8%AC%D8%A8%D9%87%D8%A9-%D8%AC%D8%AF%D9%8A%D8%AF%D8%A9-%D8%A8%D8%AA%D8%B5%D8%B1/” target=”_blank”>Al Quds al Arabia</a>, som udgives i London, har reaktionerne især været voldsomme i det muslimske vestafrikanske land Mauritanien, der trods forbud beskyldes for stadig at praktisere slaveri i dele af landet.</p><p>”Politiske ledere, intellektuelle og repræsentanter for civilsamfundet beskylder ham for en selektiv læsning af historien og advarer om, at dette kan skade forholdet mellem Afrika og de arabiske lande, men også den sociale sammenhængskraft i Vestafrika,” skriver Al Quds al Arabia.</p><p>Generelt har arabiske medier i vid udstrækning ignoreret Ibrahim Traorés kritik af den arabiske slavehandel. Omvendt har især franske medier fremhævet betydningen af, at en afrikansk leder sætter fingeren på det ømme punkt.</p><p>”Ibrahim Traoré bryder det afrikanske tabu om den arabiske slavehandel,” skriver det franske politiske magasin<a href=”https://www.lepoint.fr/editos-du-point/esclavage-arabe-en-afrique-la-polemique-lancee-par-ibrahim-traore-R5NUGGGA3JGVHFPCGSDVJ6D354/” target=”_blank”> Le Point.</a></p><p>Den senegalesiskfødte historiker ved det amerikanske Pomona College, Makhroufi Ousmane Traoré, er en af dem, der står bag nyere forskning i den arabiske slavehandel og dens konsekvenser for Vestafrika, senest i bogen Slavery, Resistance and Identity (Slaveri, modstand og identitet) fra 2023.</p><p>Han bekræfter, at Burkina Fasos leder har trukket den i vid udstrækning glemte arabiske slavehandel frem i lyset.</p><h2><strong>Påvirker nutidens konflikter</strong></h2><p>”Den arabiske slavehandel har ikke spillet samme rolle i den afrikanske nationalistiske bevidsthed som den transatlantiske, og der findes ikke ret mange fysiske mindesmærker, hvorimod den transatlantiske slavehandel mindes for eksempel på slaveøen Gorée ud for Senegal. Men den arabiske slavehandel har sat et dybt aftryk på de vestafrikanske samfund. Nogle sociale og etniske hierarkier har rod i den arabiske slavehandel, som for eksempel det anspændte forhold mellem de afrikanske befolkninger og tuaregerne, der deltog i slavehandelen. Den jihadistiske krise i Sahel kan ikke forstås uden at inddrage den arabiske slavehandel,” siger Makhroufi Ousmane Traoré.</p><p>Marginaliseringen af tuaregerne i den nordlige del af Mali efter afkoloniseringen skal blandt andet ses i dette lys, og alliancen mellem de jihadistiske organisationer tilknyttet Islamisk Stat og tuaregernes oprørsbevægelse, Azawads Befrielsesfront i Mali, er en af de komplekse faktorer bag jihadisternes fremrykning i Sahel.</p><p>Efter militærkuppet smed Burkina Faso, ligesom Mali og senere Niger, de franske og europæiske tropper i landet på porten, som siden 2016 havde forsøgt at bekæmpe jihadismen i Sahel. Senest har han afbrudt de diplomatiske forbindelser med Frankrig med beskyldninger om neokolonialisme.</p><p>Ibrahim Traoré holdt talen om den arabiske og europæiske slavehandel på baggrund af regimets vanskeligheder med at bekæmpe de jihadistiske organisationer og har blandt andet slået ned på radikal islam i landet og arresteret den radikale imam Mohammad Ishaq Kindo.</p><p>Den burkinske militærleder har appelleret til befolkningen om at fastholde en moderat islam og har desuden vendt sig mod unge burkineres uddannelsesrejser til Mellemøsten, hvorfra de vender tilbage, siger han, for at udbrede fundamentalistisk islam og krav om sharia-lovgivning.</p><p>Den afrikanske nationalisme, han promoverer, skal på den ene side legitimere regimet i lyset af overgrebene på frihedsrettighederne med anholdelser af kritiske journalister og opløsning af en række civilsamfundsorganisationer. Og på den anden stille en afrikansk identitet op imod jihadisternes forsøg på at tage monopol på en muslimsk identitet i det overvejende muslimske land.</p><p>Angrebet på den arabiske slavehandel skal netop ses i dette lys, mener Makhroufi Ousmane Traoré.</p><p>”Men at præsident Ibrahim Traoré påkalder disse historiske kendsgerninger i et politisk øjemed gør ikke spørgsmålet mindre vigtigt. Den arabiske slavehandel fortjener større opmærksomhed i Afrika og burde analyseres ikke separat, men i sammenhæng med den transatlantiske handel og kolonialismen. Det er den kumulerede effekt af disse historiske processer, som er vigtige for at forstå baggrunden for de spørgsmål om etnicitet, køn, statsformer og suverænitet, der hjemsøger det moderne Afrika,” siger Makhroufi Ousmane Traoré.</p>