Der er næsten gået ti år siden Nato i 2014 holdt et afgørende topmøde i Wales. På topmødet blev Natos stats- og regeringschefer enige om en fælles målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.Der var enighed om, at det var nødvendigt for at Nato kunne håndtere sikkerhedsudfordringerne i de kommende år. Men knap ti år senere lever Nato-landene langt fra op til målsætningen.Det fremgår at Natos årsrapport for 2022. I dag er det kun syv lande, som bruger to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.Det er ikke godt nok set i lyset af krigen i Ukraine og stigende konkurrence med Kina:- Jeg forventer, at Nato-landene vil blive enige om at bruge mere på forsvar på Nato-topmødet i juli, siger Jens Stoltenberg.Danmark er ikke blandt de syv lande, som lever op til målsætningen i dag. Men regeringen har opstillet en målsætning om at indfri målsætningen i 2030.Dermed er Danmark lige som mange andre Nato-lande på vej til at opruste markant. Men krigen i Ukraine understreger behovet, siger Jens Stoltenberg.Mens sikkerhedssituationen så rolig ud, skar mange Nato-lande i forsvarsbudgetterne frem mod 2014. Det er medvirkende til, at Nato-landene i dag må arbejde hurtigt for at sikre ammunition og udstyr til Ukraine.Lagrene i flere Nato-lande har huller, og forsvarsindustrien i Vesten har svært ved at producere i samme takt som Ukraine sender de meget udbredte 155 millimeter artillerigranater mod russiske styrker.Sikkerhedssituationen i Europa har med andre ord ændret sig markant. Og derfor skal forsvarsbudgetterne også ændre sig – og det skal gå hurtigt, mener Jens Stoltenberg.- Hvis der var behov for at øge forsvarsbudgetterne i 2014, så er det endnu mere åbenlyst nu, siger Jens Stoltenberg.Han peger på, at der allerede er sket en ændring i Nato-landenes tilgang til forsvar. Mens de fleste Nato-lande i 2014 var i gang med at reducere deres forsvarsbudgetter, så har de sidste otte år i træk budt på øgede forsvarsbudgetter.- Det er en helt anden retning i dag. Men nu skal vi blive enige om et nyt mål på topmødet i Vilnius. Det skal tage hensyn til, at vi lever i en mere farlig verden, siger Jens Stoltenberg.Han mener, at de to procent frem over skal ses som et minimum i forhold til forsvaret – frem for et mål flere år ude i fremtiden.- Det skal være et minimum. Nu har vi snart haft ti år fra 2014 til 2024 til at opfylde målsætningen. Nu forventer jeg at flertallet af lande skal være på to procent meget hurtigt, siger Jens Stoltenberg./ritzau/

En tredje omgang af jelly slik-produkter er tirsdag blevet tilbagekaldt af Fødevarestyrelsen, der er bange for, at det kan udgøre en kvælningsfare.Der er tale om Speshow Jelly Straws, der sælges på bøtter, i poser og enkeltvis.De føjer sig til listen af andre jelly slik-produkter, som er blevet kaldt tilbage de seneste uger.Mandag var det OJuicy Fruit Jelly og Sweet Mellow Jelly Straws, der blev kaldt tilbage. Tidligere har ABC Jelly Fruity og ABC Jelly Straws været tilbagekaldt.Jelly slik-produkterne indeholder nogle bestemte tilsætningsstoffer, som gør, at slikket kan svulme op, efter at det er kommet ind i svælget. For børn kan det udgøre en decideret fare for at blive kvalt.Der er tale om stofferne E410 og E407.- Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produkterne eller levere dem tilbage i butikken, hvor det er købt, skriver styrelsen til forbrugerne.Det har intet at gøre med specifikke partier af slikket. Derfor er det lige meget, hvornår slikket har udløbsdato. Fødevarestyrelsen råder til, at man i alle tilfælde leverer slikket tilbage./ritzau/

Sidste gang Danmark mødte Finland, faldt Christian Eriksen om på banen. Alle var chokerede og kampen burde være aflyst. Derfor er det noget helt særligt, når fodboldlandsholdet nu igen møder Finland i Parken. Trods nedturen ved VM-slutrunden i Qatar vil nationalarenaen være fyldt, når Danmark spiller første EM-kvalifikationskamp torsdag klokken 20.45. Det glæder en af de spillere, der i sin tid selv skabte begejstring blandt fodboldfansene, nemlig den tidligere landsholdsspiller Ebbe Sand.  Hvad tænkte du, da du hørte, at der bliver fuldt hus i Parken i morgen, Ebbe Sand? Jeg tænkte, at det har vi brug for. Den eufori, der er skabt om det danske A-landshold, og den opbakning, der kommer i Parken i morgen, er fantastisk. Som tidligere landsholdsspiller ved jeg, hvor vigtig en faktor det er i forhold til at få det resultat, man drømmer om. Hvorfor bakker vi så stærkt op om et hold, der skuffede fælt i Qatar? Vel var det en skuffende slutrunde, men ser man på resultaterne op til VM i Qatar, blev der gennem lang tid leveret fantastiske resultater. Det kan en enkelt dårlig slutrunde ikke ødelægge. Nu er der noget at tage revanche for, og det ved holdet godt. Det er altid sjovest at være del af en succes, sådan er det jo, men den gode stemning skabes også af det frirum, det er at gå til fodbold. At komme ud igen, at være social og mærke alle de følelser, der er involveret i sport, det har vi trængt til, ikke mindst efter corona. Hvad betød det for dig på landsholdet og i Bundesligaen, når der var fuldt hus? Den stemning, roligans kan skabe på et stadion, er helt specielt. Parken skal jo gerne være et sted, hvor det er svært at komme som modstander, og det er det, hvis der er udsolgt.  I Schalke var der fuldt hus hver eneste gang med 62.000 tilskuere (Ebbe Sand spillede syv år i den tyske storklub Schalke 04). Hvor meget hører man tilskuerne nede på banen? At stå der og synge nationalsangen sammen med et helt stadion er noget af det største. Men når kampen først er i gang, er man så fokuseret, koncentreret og helt suget ind i, hvad der sker på banen, at man ikke hører ret meget. Hvis man begynder at høre for meget, er man ikke i det rigtige flow. Men scores der, så mærker man da suset. Kan du huske en situation, hvor tilskuerne hjalp dig? Jeg kan ikke nævne en særlig situation, men i bund og grund har man behov for at mærke opbakningen, og der, hvor den hjælper allermest, er selvfølgelig i modgang. Hvordan kommer det til at gå mod Finland i morgen? Sidst vi spillede mod Finland, var den kamp, hvor Christian Eriksen faldt om. Det var en helt, helt forfærdelig oplevelse. Også derfor er kampen i morgen noget særligt. Med hensyn til resultatet, så er Danmark normalt et bedre hold end Finland, og hvis spillerne spiller op til det niveau, de har, er jeg sikker på, vi nok skal vinde den kamp. Hvad er dit bud? Mit bud er 2-0 til Danmark. Skal du selv i Parken? Det skal jeg desværre ikke, jeg skal til Spanien i forbindelse med, at jeg er fodboldagent. Vi har en del U-19 landsholdsspillere, og jeg skal se kampe dernede. Ellers skulle jeg have være i Parken og se Danmark-Finland.

Norge har med øjeblikkelig virkning frarådet ministre og andre højtstående folk i det politiske system at bruge TikTok og Telegram.Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.Beslutningen kommer efter en vurdering, som Den Nationale Sikkerhedsmyndighed i Norge (NSM) tirsdag har offentliggjort.- På baggrund af dette har statsministeren besluttet, at ingen statsråder, statssekretærer eller politiske rådgivere skal have TikTok eller Telegram på deres tjenestetelefoner eller tablets, siger statssekretær Kristine Kallset.Justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet blev orienteret om vurderingen fra NSM mandag.- Jeg støtter NSM’s vurdering. Derfor kommer justits- og beredskabsministeriet i dag til at sende et brev til alle ministerier om, at vi fraråder at have TikTok og Telegram på tjenesteenheder, siger hun.TikTok er ejet af det kinesiske selskab ByteDance, som indsamler store mængder data om brugerne. Telegram har russiske ejere.NSM vurderer, at de to apps ikke bør installeres på enheder, som har tilgang til en virksomheds interne digitale infrastruktur.Det lyder desuden, at man også skal være påpasselig med andre sociale medier. Det drejer sig eksempelvis om Facebook, Instagram og Snapchat.Norge er langtfra det første land, der fraråder politikere at bruge TikTok.I Danmark har flere ministerier – herunder Statsministeriet – og kommuner helt forbudt brugen af det kinesiske sociale medie. Derudover frarådes det for både medlemmer og ansatte i Folketinget og hos flere medier.EU-Kommissionen og EU-Parlamentet har også forbudt brugen af TikTok. Det samme har Det Hvide Hus i USA – gældende for alle ansatte.TikTok har over en milliard brugere på verdensplan. Appen er meget populær blandt børn og unge i USA og øvrige lande i Vesten.Telegram er en krypteret kommunikationstjeneste./ritzau/

Det er helt ude af proportioner, at to ledende medarbejdere i energibranchen står til trecifrede millionbonusser, mener Socialdemokratiets politiske ordfører.Partiet afviser dog at spekulere i konkrete tiltag, hvis selskaberne skulle beslutte at fastholde de enorme bonusser, som to personer i Energi Danmark ifølge erhvervsmediet Finans står til at modtage.- Da jeg hørte det, blev jeg lige så forarget, som jeg tror, at resten af Danmark blev. Det er klart, at vi har fri løndannelse i Danmark.- Men jeg er meget glad for, at ministeren går ind i sagen så konstruktivt og aktivt, og at han nu tager en drøftelse med branchen, siger S-ordfører Christian Rabjerg Madsen.Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har bedt om en redegørelse.I første omgang lød beskeden ellers fra ministeren, at regeringen ikke ville blande sig. Brugere kunne fravælge selskaberne, hvis de fandt det urimeligt.Det er helt oplagt, mener S-ordføreren.- Det er en glimrende opfordring, hvis man oplever, at ens energiselskab opfører sig på en måde, hvor der bliver udbetalt bonusser, der er så meget ude af proportioner, at man så genovervejer sin leverandør, siger Rabjerg.Men det frikender ikke selskaberne, mener han, så derfor er det rigtigt, at ministeren går ind i sagen.Efter at Finans har skrevet om de høje bonusser til energihandlere i Energi Danmark, har et af selskaberne bag – Andel – meddelt, at bonusserne ikke bliver udbetalt i år.Bonusserne er ifølge mediet blevet så høje, fordi branchen har tjent voldsomt meget mere end forventet, og fordi der ikke var loft over deres bonus.SPØRGSMÅL: Hvis virksomheden nu siger, at det er ikke noget, I skal blande jer i, hvad siger I så til det?- Ja, så må vi jo forholde os til det. Jeg er optimistisk i forhold til, at en drøftelse kan få branchen og de konkrete virksomheder til at genoverveje, hvorvidt det her er rigtigt og klogt, siger Christian Rabjerg.SPØRGSMÅL: Hvad ville I kunne gøre?- Jeg ønsker ikke at gå ind i nærmere overvejelser om det. Nu håber jeg i første omgang, at ministerens rigtige og fornuftige initiativ kan føre til en selvransagelse og en genovervejelse i branchen og særligt i de virksomheder, som det drejer sig om.SPØRGSMÅL: Er det udelukket, at I vil gøre noget, hvis de ikke reagerer på det?- Nu vil jeg gerne se, hvordan den drøftelse forløber først. Jeg er forhåbningsfuld og tror på, at en drøftelse mellem ministeren og branchen kan få de konkrete virksomheder til at genoverveje, hvorvidt det her er hensigtsmæssigt og klogt. /ritzau/

Det var med et dystert bagtæppe, at ministre og andre repræsentanter fra over 40 lande mandag og tirsdag var samlet til klimamøde i København.Her skulle de gøde jorden frem mod det store klimatopmøde, der finder sted i De Forenede Arabiske Emirater i november og december.Mødet fandt sted på ryggen af en dyster rapport fra FN’s Klimapanel, og ifølge Dan Jørgensen (S), minister for global klimapolitik, er det kommende klimatopmøde det vigtigste siden det historiske COP21 i Paris i 2015.Her blev der indgået en juridisk bindende aftale om at begrænse stigningen i de globale temperaturer til under 2 og helst ikke over 1,5 grader.- Tiden løber ud, og der er brug for handling, lyder det fra Dan Jørgensen på et pressemøde efter klimamødet i København.FN’s Klimapanel sendte mandag en regulær presbold afsted mod verdens politikere inden topmødet senere på året:Der er stadig et vindue for at sikre en beboelig og bæredygtig fremtid for alle. Men det er hastigt ved at smække i. Underforstået: Der skal handles nu for at mindske drivhusgasudledningen.Det er dog ikke fordi, at nogle lande direkte på klimamødet har forpligtet sig til at reducere deres udledning yderligere for at få verden på rette kurs mod at holde 1,5 graders-målet i live.Alle talte dog om vigtigheden af at holde målet i live, siger Sameh Shoukry, der var formand ved klimatopmødet sidste år i Egypten.- Og den eneste måde at gøre det på er ved at reducere udledningerne og revidere og forbedre landenes NDC’er (nationale klimaplaner, red).Han delte på mødet formandskabet med Sultan Al Jaber, der er formand ved klimatopmødet i De Forenede Arabiske Emirater senere på året. Al Jaber deltog dog ikke på tirsdagens pressemøde.Ved klimatopmødet senere på året – COP28 – skal der formelt gøres status over, hvor langt vi er fra Parisaftalens mål. Det er første gang, siden de blev aftalt.- COP28 er i min optik det vigtigste klimatopmøde siden Paris, understreger Dan Jørgensen.Han peger på, at flere områder er vigtige, før topmødet bliver en succes:- Vi skal holde vores løfte om at komme tilbage på kurs mod målet om 1,5 grader. Til det har vi brug for mere ambitiøse NDC’er, slår han fast.Samtidig skal der findes penge til den fond, som blev aftalt sidste år, der skal kompensere for de tab og skader, som udviklingslandene allerede har efter klimakatastrofer.- Vi er nødt til at finde finansieringsløsningerne, og vi skal gøre det hurtigt.COP28 finder sted fra 30. november til 12. december./ritzau/

Svensk politi ser ingen tegn på, at antallet af voldsepisoder i landet er blevet nedbragt i løbet af årets første måneder.Det siger Niclas Andersson. Han er operativt ansvarlig for en særlig indsats, som svensk politi satte i gang for to måneder siden – den 20. januar.Indsatsens formål er blandt andet at stoppe de mange bandeskyderier og eksplosioner, der længe har plaget landet.Men indtil videre har den altså ikke haft nogen stor effekt.- Vi har stadig rigtig mange voldshændelser, men vi arbejder samtidig intenst lige nu. Vi pågriber mange personer og har beslaglagt mange våben, lyder det fra Niclas Anderson.- Jeg vil vurdere, at vi næsten hver dag på en eller anden måde forebygger forskellige nye voldshændelser, siger han.Han oplyser, at politiet har beslaglagt omkring 70 pistoler siden slutningen af december. Der er også blevet beslaglagt over 20 automatvåben, over 30 kilo sprængstof, og så er mange personer blevet tilbageholdt.Særligt i hovedstaden Stockholm er antallet højt, siger Niclas Anderson.- Jeg tror aldrig, at Stockholm har haft så mange tilbageholdte personer som i dag. Vi ligger over 470 personer, hvilket er utrolig meget, lyder det.De seneste uger har udviklingen været, at antallet af voldsepisoder er steget yderligere. Det bekymrer operationsansvarlig Niclas Andersson.- På kort sigt er der ikke noget, der tyder på, at vi har brudt tendensen, men vi mener, at alt det, vi gør nu, har langsigtede effekter.- Men det er en urovækkende udvikling. Vi synes, at det går den forkerte vej, og vi skal have stoppet det, siger han./ritzau/

Den danske banksektor er godt rustet til at kunne modstå den uro, der lige nu præger sektoren.Sådan lyder det fra Det Systemiske Risikoråd i en pressemeddelelse. Rådet overvåger potentielle farer mod finanssektoren.- Rådet vurderer, at den danske banksektor generelt har et godt udgangspunkt til at modstå forværringen af de finansielle markedsforhold, lyder det.- Det afspejler blandt andet, at tiltag indført siden finanskrisen har øget robustheden i den finansielle sektor i Danmark.Vurderingen kommer, efter at den internationale banksektor er blevet kastet ud i et gevaldigt uvejr de seneste uger.Den finansielle verden har været plaget af uro, siden den amerikanske bank Silicon Valley Bank i forrige weekend kollapsede og blev beordret lukket.Siden er den schweiziske storbank Credit Suisse endt med at blive opkøbt af UBS, en anden schweizisk bank.Det skete, efter at Credit Suisse kom under pres, fordi bankkunder trak store pengebeløb ud af banken.Søndag blev UBS enig med Credit Suisse om at overtage banken for tre milliarder schweizerfranc – cirka 22,7 milliarder danske kroner.- Udviklingen understreger, at ændringer i opfattelsen af risici på de finansielle markeder kan forekomme pludseligt og medføre store udsving på kort tid, skriver rådet.- Det er samtidig en vigtig påmindelse om, at sund risikostyring, samt robust likviditets- og kapitaloverdækning er vigtige redskaber til at fastholde tilliden til den enkelte bank og det finansielle system.Det Systemiske Råd holder i sin vurdering fast i, at det er hensigtsmæssigt, at den kontracykliske kapitalbuffer hæves til 2,5 procent fra marts i år.Bufferen er et krav om, at bankerne lægger penge til side, så de har noget at tage af, hvis økonomien skulle blive presset i bankerne.Tanken bag bufferen er, at bankerne i gode tider forpligtes til at lægge lidt til side til dårligere tider. Modsat sænkes kravene i dårlige tider./ritzau/

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har ikke så meget at sige til, at Folketingets Præsidium tirsdag har besluttet ikke at gå videre med hans boligsag.- Folketingets Præsidium må selv kommentere deres beslutninger. Jeg har ikke nogen kommentarer til det, siger han.Alex Vanopslagh fik fra 2020 til 2022 uberettiget et tilskud til dobbelt husførelse og en lejlighed stillet til rådighed af Folketinget.Han fik tilskuddet og lejligheden, fordi han havde folkeregisteradresse i Struer i perioden. Men Struer Kommune har afgjort, at han brød cpr-loven ved at opholde sig for lidt i Struer.Derfor har Vanopslagh betalt hele tilskuddet tilbage og opsagt sin folketingsbolig.Boligøkonomisk Videncenter har ifølge Dagbladet Information estimeret, at den gratis folketingslejlighed, som Vanopslagh beboede i 29 måneder, ville kunne lejes ud for cirka 10.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka 290.000 kroner i sparet husleje.Spørgsmål: Hvordan har du det som liberal i maven over, at skatteborgernes penge bliver brugt på den måde?- Uanset om jeg var liberal eller ej, så er jeg flov over, at jeg ikke har haft styr på reglerne.- Det, synes jeg bare, man skal være flov over, uanset om man er liberal, siger han.Alex Vanopslagh blev i sidste uge politianmeldt af en borger i forbindelse med sagen.Folketingets Præsidium har altså drøftet sagen tirsdag og vil ikke gå videre med den.Spørgsmål: Hvad tænker du, at denne sag betyder for den politikerlede, der generelt er i samfundet?- Det må du spørge borgerne om, siger Alex Vanopslagh./ritzau/

En 41-årig mand er blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid efter at være fundet skyldig i blandt andet vold, brandstiftelse og trusler.Det fremgår tirsdag af en dom, som et nævningeting ved Retten i Lyngby er kommet frem til.Nævningetinget fandt manden skyldig i blandt andet 19. november 2021 at have truet en bilist i Charlottenlund med en knivlignende genstand, mens han råbte nogle trusler.Derudover blev han fundet skyldig i at have slået en hundelufter i panden med skæftet af en kniv, så hun måtte sys med syv sting.Efterfølgende satte han ild i en brændestabel i en garage i Charlottenlund, så både bilen og garagen udbrændte.Brandstiftelsen førte ifølge anklageskriftet til skader for et beløb på over 231.000 kroner.Manden erkendte at have gjort visse af de forhold, han var anklaget for.Men ifølge retten nægtede han sig skyldig blandt andet under henvisning til nødret, fordi han “fandt handlingerne nødvendige for at afværge den truende skade, der sker i psykiatrien”.Han var desuden anklaget for i forbindelse med sin anholdelse i Gentofte på et offentligt tilgængeligt sted at have været iført en sikkerhedsvest uden at have oplyst det til politiet.Desuden skulle han også have stjålet en hjertestarter til en ukendt værdi og i forbindelse med sin anholdelse været i besiddelse af fire skarpe patroner til en ni millimeter kaliber.Det var på baggrund af vidneforklaringer, at nævningetinget kom frem til dommen.Han blev dog frifundet i et forhold om trusler, hvor det, manden var anklaget for at sige, havde været uforståeligt.Da manden blev fundet sindssyg, er han blevet idømt anbringelse fremfor fængsel.Anbringelsen er ifølge Retten i Lyngby på ubestemt tid på grund af risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet./ritzau/