<p>Fire mennesker er blevet dræbt i en flyulykke i Kroatien ved den nordlige del af Adriaterhavskysten.</p><p>Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Ifølge den information, som er tilgængelig på nuværende tidspunkt, er fire mennesker døde, lyder det i en udtalelse fra politiet.</p><p>Flyet er forulykket ved byen Medulin, som ligger på den sydlige spids af halvøen Istrien.</p><p>Politiet oplyser ifølge AFP, at redningstjenester er på stedet.</p><p>Ifølge den kroatiske tv-station HRT er der tale om et mindre fly, som er registreret i Tyskland. Flyet skal være fløjet fra Østrig og have haft Medulin som destination, skriver AFP.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Københavns Politi har anholdt og sigtet endnu en person i forbindelse med en dødbringende sprængning af en håndgranat på Kurvemagerstien på Amager. En 31-årig mand blev så hårdt såret, at han nogle dage senere afgik ved døden.</p><p>Den senest anholdte er en 19-årig dansk statsborger, som fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag, oplyser politiet på Politi Update.</p><p>Politiet mistænker ham for at have betalt penge til en anden sigtet i sagen som led i planlægningen af drabet.</p><p>Granaten eksploderede ved 18-tiden den 25. maj, og dagen efter blev to mænd på 19 og 20 år anholdt og varetægtsfængslet.</p><p>Politiet mener, at de sammen transporterede granaten til stedet, hvor den 20-årige angiveligt kastede granaten, som sårede det 31-årige offer dødeligt.</p><p>Onsdag blev en 18-årig mand anholdt og fængslet for at have været med på gerningsstedet og for at have handlet i forståelse med de andre.</p><p>Men i mellemtiden er to mænd og to kvinder blevet anholdt og fængslet i sagen. De har haft en rolle med at bringe granaten til de tre. Kvinderne, der er 22 og 26 år, fik angiveligt granaten af de to mænd på 24 og 32 år.</p><p>Kvinderne gav derefter angiveligt granaten til de tre, som er sigtet for at have været på gerningsstedet.</p><p>Noget kunne dog tyde på, at den yngste af kvinderne ikke har haft en helt så tydelig rolle i sagen. Hun blev tidligere på ugen løsladt, da anklagemyndigheden vurderede, at der ikke længere er grundlag for at holde hende fængslet.</p><p>Alle retsmøder i sagen er foregået for lukkede døre, og dermed er det uklart, hvad politiet måtte mene, har været gerningsmændenes motiv.</p><p>Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at den 31-årige mand, som mistede livet, fordi han befandt sig i den gård, hvor granaten blev kastet ind, efter avisens oplysninger, var en familiefar uden forbindelse til et kriminelt miljø</p><p>Ingen af de sigtede i sagen har erkendt sig skyldige.</p><p>Den 19-årige mand, som nu er anholdt, er mistænkt for at have betalt et beløb til en af de personer, som er sigtet for at have overdraget håndgranaten til den 20-årige mand, som kastede den.</p><p>Torsdagens retsmøde går efter planen i gang klokken 16.30 i Københavns Byrets dommervagt ved Vestre Fængsel.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Støtten til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, rasler ned blandt vælgere i det nordlige Israel.</p><p>Det viser en meningsmåling, og det er ikke gode nyheder for Netanyahu, der skal møde vælgerne til efteråret.</p><p>Indbyggerne i Nordisrael er i første række, når den militante bevægelse Hizbollah i Libanon bombarderer Israel med raketter og droner.</p><p>Og vælgerne vil have handling fra Netanyahu.</p><p>Israel og det iransk-støttede Hizbollah har kæmpet mod hinanden i årtier. Efter Israels og USA’s angreb på Iran den 28. februar, blussede kampene op igen.</p><p>Efter våbenhvilen med Iran den 8. april er der også indgået våbenhvile mellem Israel og Hizbollah. Den er imidlertid brudt utallige gange.</p><p>Sent onsdag blev den justeret og aftalt igen.</p><p>Om den holder eller ej, er uvist. Meldingerne fra Libanon var torsdag, at Hizbollah vil have Israel helt ud af Libanon, før der kan komme våbenhvile.</p><p>I Nordisrael tænker de ikke våbenhvile lige nu. De vil hellere have, at Israel nedkæmper Hizbollah én gang for alle.</p><p>Ved forrige valg i 2022 stemte 35 procent af indbyggerne i Nordisrael på Likud, Netanyahus parti. Nu siger Agam Labs-målingen fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, at kun 23 procent vil stemme Likud.</p><p>- Det er et dramatisk skifte, siger Nimrod Nir fra Agam Labs.</p><p>Det hele sætter Netanyahu i et dilemma. For Iran og USA’s præsident, Donald Trump, kræver, at Israel holder igen over for Hizbollah. Ellers bliver det svært at løse Iran-striden.</p><p>Så Netanyahu kan vælge mellem at gøre, hvad hans vælgere i det nordlige Israel kræver af ham. Eller han kan rette ind efter Israels store allierede, USA.</p><p>For indbyggerne i byen Kiryat Shmona er svaret enkelt. Her stemte halvdelen af vælgerne på Likud i 2022.</p><p>For dem er de næsten daglige angreb fra Hizbollah det store emne.</p><p>Når sirenen lyder, har indbyggerne sekunder til at nå et beskyttelsesrum. Vælgere i byen siger til Reuters, at krigen mod Hizbollah skal fortsætte, til militsen er nedkæmpet og opløst.</p><p>- Hele natten er der høje eksplosioner, siger den 45-årige Moshe Yifrah.</p><p>Han tror ikke, at en våbenhvile beskytter hans familie.</p><p>- Hvem skal vi indgå den med? Mordere, der vil slå os ihjel?</p><p>Kiryat Shmona er i rolige tider en turistby. Her er frodigt, bjerge og en del landbrug.</p><p>Lige nu er det mere en spøgelsesby. Mange er rejst mod syd for at komme væk fra raketter og droner og bombebrag natten igennem.</p><p>Legepladserne er tomme, mange butikker er lukket.</p><p>Da Hamas angreb Israel den 7. oktober 2023, dræbte over 1200 israelere og udløste Israels angreb på Gaza, angreb Hizbollah Israel fra Libanon for at støtte Hamas. Det fik Israel til også at angribe Hizbollah.</p><p>Siden er 50 civile israelere i Nordisrael dræbt.</p><p>I Libanon er over 7500 mennesker dræbt. Libanons myndigheder sondrer ikke mellem civile og militsfolk i dødstallet.</p><p>Mange i Nordisrael mener, at Netanyahu bøjer sig for Trump, når det gælder våbenhvilen med Hizbollah.</p><p>- Jeg skammer mig ikke over at sige, at jeg stemte på denne regering. Men det viser sig, at den styres af præsident Trump, siger Moshe Yifrah.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Nordkoreas leder, Kim Jong-un, varsler en markant udbygning af landets atomarsenal.</p><p>Ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA har Kim en “ambitiøs fremtidsplan, der har til formål at styrke statens atomstyrke i eksponentiel hastighed”.</p><p>Meldingen kom onsdag under et besøg på et nyt anlæg, der producerer atommateriale til våben, skriver AFP.</p><p>Den seneste udmelding fra det ellers lukkede land kommer i kølvandet på, at Nordkorea ifølge KCNA har mere end fordoblet sin kapacitet til at fremstille våbenegnet atommateriale de seneste fem år.</p><p>Det nye anlæg skal være med til at styrke landets atomare afskrækkelse, lyder det.</p><p>Timingen er ifølge flere medier bemærkelsesværdig.</p><p>Nyheden om Nordkoreas nye atomanlæg kommer samtidig med, at USA forsøger at få en aftale om at afslutte den månedlange konflikt mellem USA, Israel og Iran på plads.</p><p>Et centralt mål for USA er at få Iran til at opgive det atommateriale, som potentielt kan bruges til at udvikle atomvåben.</p><p>Nordkoreas oprustning er en del af en femårig plan.</p><p>Den satte Kim Jong-un i gang, efter at forhandlingerne med USA om atomnedrustning brød sammen.</p><p>Det skete trods flere topmøder mellem Kim og Donald Trump under Trumps første periode som USA’s præsident.</p><p>I årtier har begrundelsen for Nordkoreas atom- og missilprogrammer lydt, at det er en nødvendighed. Ellers kan USA forsøge at vælte landets kommunistiske styre.</p><p>Ifølge AFP antages det, at det atombevæbnede land driver anlæg til uranberigelse på tre steder: Yongbyon, Kangson og Kusong.</p><p>CNN har ikke kunnet fastslå, om det anlæg, Kim besøgte onsdag, er det seneste nye anlæg i Yongbyon eller et andet, hidtil ukendt anlæg.</p><p>KCNA har ikke angivet anlæggets placering.</p><p>Hvis det er anlægget i Yongbyon, kan billederne af Kim også meget vel tjene et propagandamæssigt formål.</p><p>Det siger Yang Moo-jin, som er tidligere leder af Universitet for Nordkoreanske Studier i Seoul i Sydkorea, til AFP.</p><p>Uanset placeringen er det ifølge CNN mindst tredje gang siden september 2024, at nordkoreanske statsmedier har offentliggjort billeder af Kim, der inspicerer et anlæg til uranberigelse eller produktion af atommateriale.</p><p>Og alene i år har Nordkorea gennemført otte missiltest.</p><p>Analytikere siger, at det er Nordkoreas forsøg på at fastholde og styrke sin status som atommagt, skriver AFP.</p><p>Ifølge en rapport fra forskningsinstituttet Congressional Research Service fra marts har Nordkorea allerede nok materiale til op mod 90 atomsprænghoveder.</p><p>Landet menes at have samlet omkring 50, skriver CNN.</p><p>Atomvåben og militæret har i årtier været de vigtigste mærkesager for regimet i Nordkorea. Selv da fødevarelagrene tørrede ud, og der var hungersnød i landet.</p><p>FN’s Sikkerhedsråd har forbudt Nordkorea at udvikle ballistiske missiler og atomvåben.</p><p>Desuden er der indført en række internationale sanktioner mod landet, fordi forbuddet er blevet overtrådt.</p><p>Den voksende nordkoreanske atomoprustning er ifølge en rapport fra atomvagthunden Nuclear Weapons Ban Monitor en del af en global tendens.</p><p>Rapporten fra i år siger, at antallet af atomsprænghoveder, som verdens ni atommagter råder over til militær brug, er steget. Det skriver CNN.</p><p>Den samlede sprængkraft svarer til mere end 135.000 Hiroshima-bomber, skriver CNN også.</p><p>2025 markerede samtidig det niende år i træk, hvor antallet af anvendelige atomvåben er steget.</p><p>Rusland er det land, der har flest atomvåben med over 5400.</p><p>USA følger efter med næsten 5300.</p><p>De to lande menes tilsammen at råde over cirka 88 procent af verdens samlede arsenal af atomvåben.</p><p>/ritzau/</p>

<p>TV 2-serien “Danefæ” får en sæson to.</p><p>Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.</p><p>Moesgaard Museum ved Aarhus bliver arena for den kommende sæson, der centrerer sig om to arkæologer.</p><p>- Vi håber og tror på, at “Danefæ” fortsat kan portrættere alt det, Danmark har at byde på, og at vi igen kan give publikum en stærk fortælling om vores fælles danmarkshistorie fortalt gennem en spændende arkæologisk krimigåde, siger seriens producent, Claudia Saginario, i pressemeddelelsen.</p><p>Anden sæson tager over, hvor første sæson slap. Her har arkæologen Ester, spillet af Lene Maria Christensen, i mange år stået i skyggen af sin mand, spillet af Anders W. Berthelsen, mens han gjorde karriere på toppen af dansk arkæologi.</p><p>Det ændrede sig, da Ester gjorde et stort fund fra vikingetiden. Fundet blev starten på en konflikt – både fagligt og privat.</p><p>I den nye sæson er parret blevet skilt, og Ester er blevet headhuntet som udgravningsleder til Moesgaard Museum efter sit fund i første sæson. Hendes eksmand arbejder nu også på det aarhusianske museum, som “ender med at blive en nådesløs kampplads”, skriver TV 2 om handlingen.</p><p>- “Danefæ” er i sin grundessens et relationsdrama parret med et arkæologisk mysterium, og det har fra starten været en ambition at fortælle en historie i en arena, publikum ikke har set før, siger Claudia Saginario videre i pressemeddelelsen.</p><p>- Det er også en vigtig pointe, at serien skulle vise dele og egne af Danmark, som vi sjældent får lov at se i tv-serier.</p><p>Foruden Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen vender blandt andre også Birthe Neumann, Petrine Agger og Tina Gylling Mortensen tilbage i deres respektive roller fra første sæson.</p><p>Der er også nye navne på rollelisten i anden sæson, herunder Katinka Lærke Petersen, Lone Rødbroe og Simon Kongsted.</p><p>TV 2 forventer, at anden sæson af “Danefæ” får premiere på TV 2 Play og TV 2 i løbet af 2027 eller 2028.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I de seneste dage har en tanke rumsteret i Torben Farum, svinebonde fra Sæby i Nordjylland.&nbsp;</p><p>”Man tænker på, om vi overhovedet er ønskede her,” siger han.</p><p>Anledningen er den nye regering:&nbsp;</p><p>Her finder man ingen minister for landbruget, men i dens politiske program finder man til gengæld klare ambitioner om en “omfattende omlægning af den eksisterende griseproduktion”, som det lyder. Mest markant er regeringens ønske om, at Danmark primært skal opdrætte de grise, som danskerne selv skal spise – eller som kan forædles her i landet, inden de eksporteres.&nbsp;</p><p><strong>Torben Farum, hvad var din reaktion, da du læste regeringsgrundlaget og siden fandt ud af, at Danmark ikke længere har en landbrugsminister?&nbsp;</strong></p><p>Jeg reagerede med afmagt. Jeg er frustreret over, at vi er et lille land og alligevel er ret langt fra hinanden. Vi har så lille forståelse for hinanden, selvom der jo ikke er så langt fra Sæby til København. Men mentalt er distancen åbenbart stor.</p><p><strong>Hvad er det for en afstand?</strong></p><p>Det virker, som om dem, der skal bestemme, ikke har forståelse for, hvad der foregår herude. De vil stoppe for eksport af grise, men vi lever i et internationalt samfund, hvor folk laver, hvad de er bedst til i det pågældende land. Hvis vi skal købe biler, mobiltelefoner og tøj, der laves i udlandet, skal vi også kunne sende varer i bytte. Det er blandt andet svinekød og mejeriprodukter. Når jeg begår mig i lokalsamfundet med naboer og tager til byen, oplever jeg slet ikke den samme modstand. Tværtimod.&nbsp;</p><p><strong>Men vi ved også, at landbruget udgør en stadig mindre del af økonomien, så der er vel andre produkter, som vi kan sende i bytte?</strong></p><p>Der er en masse mennesker, der går rundt og får Danmark til at fungere, og de indgår i vores økonomi. Men det er sådan nogle som os, der laver landbrugsprodukter, der har en reel værdi. Du kan sammenligne det med menneskekroppen: Hjertet får den til at fungere, men armene er dem, der faktisk skaber noget.&nbsp;</p><p><strong>Hvad vil regeringens planer få af konsekvenser for jer?&nbsp;</strong></p><p>Jeg står over for flere store investeringer. Jeg skal have løse søer i min løbestald og i min farestald. I dag står de i en boks og føder, men i fremtiden skal de gå frit og føde deres grise. Det kræver en investering på 20 millioner kroner, men med signaler, som vi får i øjeblikket, kan jeg blive i tvivl, om man vil have os i det hele taget.&nbsp;</p><p><strong>Svineproduktionen var et stort emne i valgkampen, og danskerne har blandt andet stemt efter det. Skal du ikke bare acceptere, at det er sådan, demokratiet virker?&nbsp;</strong></p><p>Jo, men du kalder det demokrati. Jeg vil nærmere kalde det manipulation. Beslutningerne er blevet truffet på et farvet grundlag. Det, man ser på videoerne fra dokumentarerne om svineproduktioner, burde ikke forekomme, men det er dyr, vi har med at gøre, og der vil altid være nogen et sted, der har det skidt. Og i dokumentarerne ser man mest dem, der har det dårligt.&nbsp;</p><p><strong>Er det ikke at tale ned til danskerne?&nbsp;</strong></p><p>Jo, men ved du hvad, selvom vi som befolkning aldrig har været mere oplyste end i dag, har vi heller aldrig været dummere. Sociale medier og kunstig intelligens har gjort det svært at adskille manipulation fra den virkelige verden.</p><p><strong>Regeringen vil også sikre, at forbuddet mod halekuperinger “reelt overholdes”. Hvad er argumenterne mod det?</strong></p><p>Jeg vil sige, at vi oplever halekupering som et meget lille indgreb på grisen. Man oplever ikke engang, at den vågner, når man gør det på en sovende gris. Det er forbudt i dag, men under nogle forudsætninger er det tilladt, hvis dyrlægen siger, at det er nødvendigt for at undgå halebid. Det kan blive et regulært blodbad, hvis dyrene først begynder på det. Men loven skal selvfølgelig overholdes, det er der ingen tvivl om. &nbsp;</p><p><strong>Ser du dig selv som en uddøende race?</strong></p><p>Nogle dage, ja. Men jeg tror dybest set på, at tingene balancerer sig på et tidspunkt, og folk får forståelse for, hvad der virkelig gælder i verden. Det er fint at få en iPhone, men mad skal man trods alt have.&nbsp;</p>

<p dir=”ltr”>Alles øjne er stift rettet mod Peter Hummelgaard (S) og Nicolai Wammen (S). De to socialdemokratiske kronprinser har byttet plads i regeringen. Wammen går fra Finansministeriet til posten som justitsminister, mens Hummelgaard indtager ministerkontoret i Den Røde Bygning. En styrkelse af Hummelgaard og en desavouering af Wammen.</p><p dir=”ltr”>Men hvem siger egentlig, at det bliver en af dem, der ender som formand? Ingen havde forudsagt, at Helle Thorning-Schmidt kom til at afløse Mogens Lykketoft som S-formand i 2005, og selvom de to kamphaner umiddelbart er de mest oplagte kandidater til at efterfølge Mette Frederiksen (S), kan det sagtens ende helt anderledes.</p><p dir=”ltr”>Den oplagte joker er slet ikke med på ministerholdet. Det er nemlig Mattias Tesfaye (S). Han er frivilligt gået af som undervisningsminister for at blive ny gruppeformand for Socialdemokratiet. Efter eget udsagn fordi han “gerne [vil] arbejde med den politiske ledelse af Socialdemokratiets arbejde”, og hvis ikke det skulle være tydeligt nok, understregede han det over for Politiken:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg vil gerne tættere på ledelsen.”</p><p dir=”ltr”>Bingo! Han vil gerne have ledelseserfaring. Og det er godt at have, hvis man gerne vil være partiformand. Hans Engell havde også en tur som gruppeformand ind imellem sine poster som henholdsvis forsvars- og justitsminister i Poul Schlüters borgerlige regeringer. Senere blev han formand for Det Konservative Folkeparti.</p><p dir=”ltr”>Ligesom Kristian Jensen i sin tid blev fyret som skatteminister af Lars Løkke for at blive henvist til gruppeformandsposten. Nok en disposition Løkke fortrød, da det senere kom til formandskamp mellem de to, der godt nok endte med, at Løkke trak det længste strå og kunne fortsætte som Venstreformand, men til gengæld sikrede Kristian Jensen gode ministerposter, da partiet atter kom i regering. Styrken til oprøret var givet blevet større af tiden som gruppeformand.</p><p dir=”ltr”>For en gruppeformand er en slags spillende træner for folketingsgruppen. Tesfaye får dermed tæt kontakt med alle de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, der ikke sidder i regering, og det er nu engang de fleste.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ligesom han har åben adgang til samtlige socialdemokratiske ministre – statsminister Mette Frederiksen inklusive.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Han bliver en kæmpe magtfaktor, han udvider sit netværk og folketingsmedlemmerne bliver ambassadører for ham ude i kredsene, hvis han gør det godt som gruppeformand.</p><p dir=”ltr”>Nu kan det jo vare lang tid, før Mette Frederiksen går af. Men hun har siddet i 11 år som S-formand og i syv år som statsminister. Næste gang, der skal deles topposter ud i EU-systemet, er i 2029.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På det tidspunkt er hun med længder den næstlængst siddende socialdemokratiske statsminister efter Thorvald Stauning – og er tæt på at slå Poul Schlüters rekord som den tredjelængst siddende regeringsleder siden Grundlovens indførelse i 1849.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Umiddelbart har hun med sin kronprinserokade af Hummelgaard og Wammen sikret sig, at førstnævnte snildt kan indtage Statsministeriet på det tidspunkt. Men alt det er kun måske.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De tre af partiets fire kaffeklubber har stort set ikke fået andel i ministerposterne efter udnævnelsen af den nye regering. De udgør et massivt flertal i folketingsgruppen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hvis Tesfaye spiller sine kort rigtigt, står han umanerligt stærkt om et år eller to. Med sit kløgtige træk med selv at bede om at skifte ministerposten ud med gruppeformandsposten har han spillet sig selv ind på den bane, hvor formandsvalg afgøres.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Mette Frederiksen brugte ham også til sin turné under kommunalvalgkampen i efteråret. Han er nemlig populær blandt vælgerne. Snart er han også erfaren. Ikke kun ministererfaren. Men ledelseserfaren. I socialdemokratisk ledelse.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Tesfaye kan hurtigt vise sig at blive den nye joker i kampen om den ultimative magt i det gamle arbejderparti.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Formandsopgøret venter i horisonten.&nbsp;</p>

<p>I juli 2024 forulykkede en udlejningsbil i Frederikssundsvejstunnelen i København, hvor en ung mand senere døde som følge af sine kvæstelser.</p><p>Torsdag har Retten på Frederiksberg idømt den nu 25-årige fører af bilen seks års fængsel for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.</p><p>Den 25-årige mand ved navn Ali Dhia Al-Jassani har efter en kort drøftelse med sin forsvarsadvokat, Thomas Brædder, anket dommen til landsretten.</p><p>Retten finder det blandt andet bevist, at den 25-årige var påvirket af lattergas under kørslen, som dermed falder ind under kategorien vanvidskørsel, hvilket igen betyder, at der dømmes efter den særligt skærpende del af paragraffen om uagtsomt manddrab.</p><p>Retten lægger i sin dom også vægt på, at den nu dømte 25-årige kørte for hurtigt ved ulykken.</p><p>Ifølge en erklæring fra en bilinspektør kørte bilen 85 kilometer i timen i en zone med vejarbejde, hvor man måtte køre 50 kilometer i timen.</p><p>Retten finder desuden, at manden kørte slingrende og ikke forsøgte at bremse før ulykken.</p><p>- Og konsekvenserne var, som vi ved, fatale, siger retsformand Mikkel Isager-Sally i retten torsdag.</p><p>Dødsulykken skete omkring klokken halv seks om morgenen den 13. juli for to år siden.</p><p>Her kolliderede en udlejningsbil af typen Renault Zoe i høj fart med en betonafspærring i Frederikssundsvejstunnelen i København.</p><p>I bilen befandt sig seks unge i 20’erne – én mere, end der var seler til. Det var fire mænd og to kvinder.</p><p>Alle passagererne pådrog sig alvorlige kvæstelser som benbrud og blødninger i hjernen. Fem var efter ulykken i kritisk tilstand, og en af passagererne afgik ni dage efter ulykken ved døden.</p><p>Foruden uagtsomt manddrab dømmes Ali Dhia Al-Jassani også for uagtsomt legemsbeskadigelse og fareforvoldelse.</p><p>Han er efter dommen blevet varetægtsfængslet. Han har ikke tidligere siddet fængslet i sagen.</p><p>Det sker blandt andet af hensyn til retsfølelsen, siger retsformand Mikkel Isager-Sally.</p><p>Kendelsen om varetægtsfængsling kæres til landsretten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sigurd Agersnap bliver ny politisk ordfører for regeringspartiet SF.</p><p>Det er blevet besluttet på et gruppemøde torsdag, oplyser SF til Ritzau.</p><p>Som folketingsgruppens gruppeformand fortsætter Theresa Berg Andersen, der har haft posten siden 2024.</p><p>Sigurd Agersnap overtager den fremtrædende rolle som politisk ordfører fra Signe Munk, der onsdag blev udnævnt til by-, land- og transportminister i den nye firkløverregering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.</p><p>Her fik SF fem ministerposter, hvor fire af dem gik til folketingsmedlemmer, mens miljøminister Maria Reumert Gjerding er hevet ind udefra. Hun var tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening.</p><p>De andre SF-ministre er formand Pia Olsen Dyhr som økonomi- og indenrigsminister, Lisbeth Bech-Nielsen som minister for samfundssikkerhed og beredskab samt Jacob Mark som børne-, ældre- og boligminister.</p><p>Sigurd Agersnap har været medlem af Folketinget siden 2022 og er dermed blevet valgt ind to gange. I seneste folketingsperiode var han blandt andet finansordfører for SF.</p><p>Den post overtager Sofie Lippert, der også fortsætter som skatteordfører.</p><p>Mangeårig retsordfører Karina Lorentzen fortsætter i den rolle, mens Karsten Hønge også fortsætter som udenrigsordfører. Han er ligeledes SF’s medlem af Folketingets Præsidium samt formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.</p><p>Sigurd Agersnap blev valgt til Folketinget ved valget i marts med 3546 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den militante gruppe Hizbollah afviser den aftale om våbenhvile, som Israel og Libanon har indgået.</p><p>Det skriver mediet Sky News.</p><p>Ifølge mediet skriver Hizbollah i en udtalelse, at gruppen har informeret Libanons præsident, Joseph Aoun, om at Hizbollah afviser aftalen og insisterer på, at en aftale skal begynde med en fuld israelsk tilbagetrækning fra libanesisk territorium.</p><p>Hizbollah tilføjer ifølge Sky News, at gruppen også “anser en tilbagevenden for de fordrevne borgere, genopbygningsindsatser og løsladelse af libanesiske fanger” for at være “essentielle vilkår” for en fremtidig aftale.</p><p>Hizbollah har ikke været en del af forhandlingerne om en våbenhvile mellem Israel og Libanon.</p><p>Der har været en våbenhvile på plads mellem de to lande siden april, men det har ikke stoppet kamphandlingerne, og der har næsten dagligt været meldinger om angreb fra Israel og Hizbollah.</p><p>I midten af maj lød det fra USA’s udenrigsministerium, at de to lande var enige om at forlænge våbenhvilen med 45 dage.</p><p>Onsdag aften lød det så i en fælles udtalelse fra de to lande, at de var enige om en våbenhvile.</p><p>Udtalelsen blev offentliggjort af USA’s udenrigsministerium, og det stod ikke umiddelbart klart, om der var tale om en forlængelse eller en ny aftale.</p><p>USA har været mægler mellem Israel og Libanon i forhandlingerne.</p><p>Libanons præsident, Joseph Aoun, siger torsdag, at den aftale, der nu er indgået, er “sidste chance” for at nå frem til en udførlig våbenhvile. Det skriver AFP.</p><p>- Resultaterne af den fjerde runde forhandlinger og den udtalelse, som er udstedt, som inkluderer meget vigtige punkter til fordel for Libanon, udgør den sidste chance for at træde ind i en endelig, udførlig våbenhvile, siger Aoun i en udtalelse fra hans kontor.</p><p>- Hver part bærer ansvar, lyder det videre.</p><p>Joseph Aoun oplyser videre, at Libanon vil informere USA, når landet har modtaget svar fra “berørte interne parter, herunder Hizbollah”.</p><p>Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, har torsdag udtalt, at Israels militær vil fortsætte sine landoperationer i det sydlige Libanon indtil videre.</p><p>Kampene mellem Hizbollah og Israel begyndte i starten af marts.</p><p>Det skete, efter at Hizbollah begyndte at affyre raketter mod Israel som gengældelse for amerikansk-israelske angreb på Iran.</p><p>Derfor er konflikten viklet ind i den større konflikt i Mellemøsten, og Iran, som er allieret med Hizbollah, har fastholdt, at en aftale med USA om at afslutte krigen i Iran også skal omfatte Libanon.</p><p>/ritzau/</p>