<p>Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen kræver, at Mette Frederiksen (S) udvider de igangværende regeringsforhandlinger til også at omfatte Venstre og De Konservative.</p><p>Sker det ikke, vil Moderaterne ikke deltage i yderligere møder med den kongelige undersøger – ud over et planlagt møde fredag eftermiddag.</p><p>- Vi kommer ikke til at deltage i flere møder med hende som kongelig undersøger, ud over det i eftermiddag, medmindre hun tager den opgave på sig, siger Lars Løkke Rasmussen efter et kort møde i Folketinget fredag.</p><p>Meldingen falder, efter at Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som aktuelt er sygemeldt, fredag på X er kommet med en opfordring til Løkke om at fokusere på “noget” og ikke “nogen”.</p><p>- Man må tage den åbning fra Venstres side alvorligt og indkalde Venstre og De Konservative til møder – gerne sammen med os – for at diskutere økonomisk politik. Vi kommer ikke til at deltage i flere møder med den kongelige undersøger. Medmindre hun tager den opgave på sig, siger Løkke.</p><p>Få dage efter folketingsvalget, da Mette Frederiksen havde fået rollen som kongelig undersøger, indkaldte hun en række partier til sættemøder.</p><p>Også Venstre og De Konservative var til møder. Men siden har de to borgerlige partier ikke deltaget i møder, mens Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale har været til flere møder.</p><p>Moderaternes formand ser ingen fremtid for de igangværende forhandlinger, hvis ikke skaren af partier ændres.</p><p>- Nu synes vi, at vi skal pause alt det, der sker i øjeblikket, hvor man sidder og diskuterer med den yderste venstrefløj om projekter om drikkevand og folkeskolen, som alt sammen er vigtigt, men som vi kan komme tilbage til, siger Lars Løkke Rasmussen.</p><p>Moderaterne skal til møde hos den kongelige undersøger klokken 16.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>I oktober 2023 gik alt galt under en voksendåb udført af en præst fra den britiske frikirke Life Changing Ministries.</p><p dir=”ltr”>En baghave og et badebassin i børnestørrelse udgjorde rammerne, og seancen blev optaget og direkte transmitteret på Facebook til alle kirkens følgere.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Forbindelsen blev dog i al hast afbrudt, for Robert Smith – den 61-årige mand, der skulle døbes – druknede i bassinet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Nu er frikirkens 48-årige præst Cheryl Bartley anklaget for uagtsomt manddrab for sin rolle i begivenhederne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Anklagemyndigheden har brugt månedsvis på at samle bevisbyrden i den knap tre år gamle sag, og nu får offentligheden også indsigt i den tragiske sag, som flere britiske medier har skrevet om.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det er fortsat uklart, hvordan det kunne gå så galt. Mediet&nbsp;<a href=”https://www.telegraph.co.uk/news/2026/04/08/pastor-charged-with-manslaughter-man-drowns-baptism/?ICID=continue_without_subscribing_reg_first” target=”_blank”><u>The Telegraph</u></a> skriver, at der hurtigt blev tilkaldt lægehjælp, men Robert Smith blev erklæret død på stedet, og årsagen var drukning.</p><p dir=”ltr”>Den 61-årige led af hjernesygdommen Parkinsons, der ofte giver rystelser og motorisk besvær, men det vides ikke, om det har en forbindelse til drukningen.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e7906ace-3f2b-49ad-ade6-d2a12ce2063a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”En dåb i et badebassin i Birmingham endte tragisk i 2023. Nu skal en præst for retten anklaget for uagtsomt manddrab for sin rolle i sagen. Det er ikke ualmindeligt at anvende badebassiner til dåb. Her ses eksempelvis en spansk dreng, der døbes til et større møde for Jehovas Vidner” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/000_par2003080244621.jpg?itok=81GpZ3R0″ width=”944″ height=”725″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> En dåb i et badebassin i Birmingham endte tragisk i 2023. Nu skal en præst for retten anklaget for uagtsomt manddrab for sin rolle i sagen. Det er ikke ualmindeligt at anvende badebassiner til dåb. Her ses eksempelvis en spansk dreng, der døbes til et større møde for Jehovas Vidner Foto: Cesar Rangel/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Robert Smith blev født i Jamaica, men boede mere end 25 år i Storbritannien, hvor han arbejdede som frisør. Ifølge <a href=”https://www.theguardian.com/uk-news/2026/apr/08/pastor-charged-drowning-baptism-ceremony-birmingham” target=”_blank”>The Guardian</a> efterlader han sig blandt andet syv børnebørn.</p><p dir=”ltr”>Der er ikke mange detaljer fremme om Robert Smiths tro, men dåben i baghaven var ikke hans første. Han ville gerne nemlig døbes igen som genfødt troende.</p><h2><strong>Digital forkyndelse</strong></h2><p dir=”ltr”>Kirken Life Changing Ministries beskriver sig selv som en apostolsk kirke, og den har faciliteret gudstjenester og andre kirkelige arrangementer i både London og Birmingham.</p><p dir=”ltr”>Derudover udfolder en del af kirkens forkyndelse sig på sociale medier. Eksempelvis på YouTube, hvor man siden 2021 har delt højstemte videoer med en syngende Cheryl Bartley iklædt blomstrede skjorter.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><em>Her ses et billede af en smilende Cheryl Bartley i et Facebook-opslag med teksten “Satan, hvis du tror, du kan stoppe mig i 2026, tager du fejl”. Artiklen fortsætter under billedet.&nbsp;</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”96dff0bd-56d7-41e4-8d71-3085ec932e36″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <iframe src=”https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fpermalink.php%3Fstory_fbid%3Dpfbid02KPRHoZfMjqBHHHxrpfNvSMtKxbjuo1UuzPnyN1RVp4mgev5y3wcDHKhXcCFknhCjl%26id%3D100063872223588&amp;show_text=true&amp;width=500″ width=”500″ height=”668″ style=”border:none;overflow:hidden” scrolling=”no” frameborder=”0″ allowfullscreen=”true” allow=”autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share”></iframe> </div> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>På Facebook har Life Changing Ministries ugentligt delt både fødselsdagshilsner til Cheryl Bartleys familiemedlemmer såvel som korte videoer med tekster som “Jeg lever kun for dig Jesus”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det var også her, dåben blev transmitteret og siden afbrudt. Videoen er blevet fjernet.&nbsp;</p><p>Ifølge&nbsp;<a href=”https://www.telegraph.co.uk/news/2026/04/08/pastor-charged-with-manslaughter-man-drowns-baptism/?ICID=continue_without_subscribing_reg_first” target=”_blank”><u>The Telegraph</u></a> har Cheryl Bartley i en anden video fortalt om, at afdøde Robert Smith er kommet i Himlen, hvor hun har set ham “danse med Jesus”.&nbsp;</p><p>Den 14. maj skal Cheryl Bartley møde i retten i Birmingham. Det vides ikke, hvordan hun forholder sig til anklagerne.&nbsp;</p>

<p>Da der for nylig i en radioudsendelse blev grinet ad en person med handicap og hans måde at tale på, var det en klar overskridelse af en grænse. Det handler både om de personer, der sad i studiet, og om de redaktionelle valg, der gjorde det muligt. Nogen har udvalgt klippet. Nogen har vurderet, at det hørte hjemme i udsendelsen.&nbsp;</p><p>Nogen har godkendt det.</p><p>Men hvis vi reducerer sagen til én situation, snyder vi os selv. Det ubehagelige spørgsmål er ikke kun, hvorfor der blev grinet. Det er, hvorfor det overhovedet kunne føles acceptabelt. Latteren opstod nemlig i en kultur, vi alle er en del af. De små situationer, vi ikke taler om. De færreste danskere vil bevidst gøre grin med mennesker med handicap.</p><p>Alligevel findes der en række situationer, som mange vil kunne genkende, hvis de tør være ærlige:</p><p>Et barn med et handicap står på legepladsen. De andre børn kigger nysgerrigt. De voksne skynder sig videre og lærer dem dermed, at det er noget, man holder afstand til. En person med et usynligt handicap bliver mødt med skepsis: “Du ser da ikke syg ud.”</p><p>En person i kørestol bliver ledsaget af en hjælper. Ekspedienten vender sig automatisk mod hjælperen og spørger: “Hvad skal hun have?”.</p><p>En blind spørger på en togperron, hvilken vogn der holder foran dem. Folk omkring svarer ikke.</p><p>Det er ikke ond vilje. Det er usikkerhed. Men for den, der står i situationen, føles det ikke uskyldigt. Det føles som at blive reduceret. Overset. Eller placeret uden for fællesskabet. Usikkerheden er ikke tilfældig. I Danske Handicaporganisationers undersøgelser svarer 8 ud af 10 danskere, at de er usikre på, hvordan de skal omgås mennesker med handicap.</p><p>Den usikkerhed har konsekvenser:</p><p>1 ud af 4 personer med handicap oplever ofte andres usikkerhed.</p><p>3 ud af 4 har haft negative oplevelser, der sætter sig følelsesmæssigt.</p><p>40 procent har forsøgt at skjule deres handicap.</p><p>31 procent har trukket sig fra fællesskaber.</p><p>Det er dermed mønstre. Og det er i dét lys, vi skal forstå latteren i radioen: et samfund, hvor vi ikke møder hinanden nok. Usikkerheden opstår blandt andet, fordi vi alt for sjældent møder hinanden. Mennesker med handicap er stadigt mindre synlige i mange af de fællesskaber, der former vores hverdag: Færre er i arbejde. Færre deltager i fritidslivet. Og de fysiske og sociale rammer gør det sværere for mange at være til stede på lige vilkår.</p><h2>Vi har alle et ansvar</h2><p>Når vi ikke mødes, bliver forskellighed til noget fremmed. Og det fremmede håndterer vi ikke altid med respekt. Men det ændrer sig, når vi deler hverdag. Når man arbejder sammen med en kollega med handicap eller er en del af det samme fællesskab, sker der noget helt grundlæggende: Man holder op med at se handicappet først og begynder at se mennesket.</p><p>Det er ikke længere “en i kørestol” eller “en med et handicap”. Det er en kollega. En ven. Et menneske, man griner med – ikke ad. Og det er derfor, det her også handler om andet end tone og opførsel. Det handler om, hvordan vi har indrettet vores samfund.</p><p>For når mennesker med handicap i mindre grad er en del af fællesskaber, får usikkerheden lov til at leve videre. Og så bliver det muligt at sidde i et radiostudie og grine, uden at nogen stopper op. Det er et strukturelt problem, og det her kræver derfor også politiske løsninger.</p><p>Vi skal se det som et fælles ansvar. Det afgørende er at forstå, hvad situationer som denne afslører. Som voksne i et professionelt medie har man selvfølgelig et ansvar. Men som medborgere har vi alle et ansvar. Det begynder hos os selv: Vi skal turde møde hinanden, også når det er lidt usikkert, og vi skal se på vores egen adfærd.</p><p>Men det stopper ikke der.</p><p>Hvis vi mener, at alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige vilkår, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver politisk prioritering. Danmark mangler i dag en samlet ny retning for handicappolitikken. For den her episode hænger sammen med nogle uhensigtsmæssige strukturer i vores samfund. Strukturer, der gør mennesker med handicap mindre synlige, mindre deltagende og dermed også mere fremmede for mange.</p><p>Det er de samme strukturer, der betyder, at færre er en del af arbejdsmarkedet, fællesskaberne og hverdagslivet. Og det er de strukturer, der er med til at fastholde den usikkerhed og de holdninger, vi ser i dag. Hvis vi vil ændre den måde, mennesker med handicap bliver mødt på, er vi nødt til at bryde de strukturer ned.</p><p>For det er på ingen måde værdigt for et samfund i det 21. århundrede, at mennesker med handicap stadig mødes med lavere forventninger, usikkerhed og latterliggørelse.</p><p><em>Af ADHD-foreningen, direktør Camilla Louise Ganzhorn. Autismeforeningen, formand Karina Bundgaard. Autisme- og Aspergerforeningen, landsformand Nina Catalina Michaelsen. Bedre Psykiatri, generalsekretær Jane Alrø Sørensen. CP Danmark – landsforeningen for cerebral parese, landsformand Pia Allerslev. Dansk Blindesamfund, formand Diana Stentoft. Dansk Cøliaki Forening, direktør Dennis Nedergaard Larsen. Dansk Handicap Forbund, landsformand Susanne Olsen. Danske Døves Landsforbund, landsforperson Anne Vikkelsø. Danske Handicaporganisationer, formand Thorkild Olesen. Diabetesforeningen, administrerende direktør Claus Richter. DøvBlinde Danmark, formand Jackie Lehmann Hansen. Epilepsiforeningen, landsformand Lone Nørager Kristensen. Fibromyalgi- &amp; Smerteforeningen, formand Søren Harboe. Hjerneskadeforeningen, direktør Morten Lorenzen. Hjernesagen, landsformand Jens Bilberg. Høreforeningen, landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Lev – livet med udviklingshandicap, landsformand Anni Sørensen. Leverforeningen, landsformand Lone McColaugh. Lungeforeningen, direktør Ann Leistiko,</em><strong> </strong><em>Muskelsvindfonden, formand Simon Toftgaard Jespersen. Osteoporoseforeningen, direktør Camilla Nissen Toftdal. Nyreforeningen, landsformand Malene Deele. Parkinsonforeningen, direktør Karina Madsen. Psoriasisforeningen, direktør Lars Werner. Sammenslutningen af Unge Med Handicap, forperson William Korte. Scleroseforeningen, administrerende direktør Klaus Høm. SIND – landsforeningen for psykisk sundhed, forperson Mia Kristina Hansen. Stammeforeningen, forperson Inge Brink Hansen. Stofskifteforeningen, forperson Julie Davey Lund. Tarmforeningen, direktør Mogens Damgaard og Ulykkespatientforeningen/Polioforeningen, formand Janus Tarp.</em></p>

<p>De svenske ladepladser til elbiler står i gennemsnit tomme 92 procent af tiden.</p><p>Det viser tal lavet af det svenske energiagentur for det svenske public service-medie SVT.</p><p>Årsagen til det er, at tankstationskæder og flere andre aktører på markedet investerede kraftigt i ladepladser i forventningen om, at salget af elbiler i Sverige fortsat ville stige kraftigt. Stigningen i salget fortsatte dog ikke.</p><p>Den svenske regering fjernede ret pludseligt en særlig klimabonus i løbet af 24 timer 8. november 2022. Bonussen gav ellers køberne et tilskud på op til 70.000 svenske kroner eller omkring 46.000 danske kroner.</p><p>Det er uden justering for inflation.</p><p>Ifølge SVT har andelen af elbiler solgt i Sverige siden da stået mere eller mindre stille. I 2025 var andelen af solgte elbiler i Sverige 36 procent.</p><p>Til sammenligning var det i Danmark 68 procent, mens det i Norge lå på hele 96 procent.</p><p>- Vi troede, at 660.000 elbiler ville køre på vejene i 2025. Det blev 430.000. Det er et meget stort gab, siger Jenni Alterling, produktchef for opladning hos Circle K, til SVT.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danskerne bruger kunstig intelligens som aldrig før, men mange stoler stadig ikke på teknologien.</p><p>Otte ud af ti danskere har brugt AI på arbejdet inden for de seneste seks måneder. Det viser en ny undersøgelse fra revisions- og rådgivningsvirksomheden EY Danmark.</p><p>Men der er betydelige bekymringer blandt de adspurgte – særligt i forhold til datasikkerhed og manglende menneskelig kontrol.</p><p>Flere er kritiske over for AI. Det siger partner i EY Danmark Søren M. Plaugmann.</p><p>- Der er en tydelig forventning om, at AI skal være nyttig, ansvarlig og reguleret, siger han.</p><p>Den udvikling genkender Therese Waalen Sandberg, der er videnskabelig assistent ved Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet og medforfatter til en rapport om danskernes private brug af generativ AI.</p><p>- Vores undersøgelse viser, at danskerne bruger kunstig intelligens mere. Men vi ser ikke en tilsvarende stigning i deres tillid eller syn på teknologien, siger hun.</p><p>Generativ AI er kunstig intelligens, der er trænet på store mængder data og kan skabe nyt indhold som tekst og billeder.</p><p>Rapporten fra Syddansk Universitet, der blev publiceret i marts, viser samme tendens. Her er andelen af danskere, der privat bruger generativ AI, steget fra 33 til 62 procent. I arbejdssammenhæng er tallet gået fra 24 til 56 procent.</p><p>Men mere brug fører dog ikke nødvendigvis til større tillid. Selv blandt unge, som er de mest aktive brugere, er tilliden faldende.</p><p>Ifølge Therese Waalen Sandberg hænger det blandt andet sammen med, at AI dækker over forskellige anvendelser.</p><p>- Man kan godt være skeptisk over for AI’s rolle, når det kommer til for eksempel misinformation, men samtidig bruge den til noget helt ufarligt som inspiration til en madopskrift, siger hun.</p><p>Netop misinformation er en af de store bekymringer blandt danskerne. Særligt når AI bruges i politiske sammenhænge, er modstanden massiv ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet.</p><p>Samtidig lader det til, at mange overvurderer deres egne evner til at gennemskue AI-genereret indhold.</p><p>Det blev testet i 2024 i forbindelse med Medieaftalen 2023-2026.</p><p>- Testen viste, at danskerne ikke klarede sig væsentlig bedre end et tilfældigt gæt, når de skal identificere AI-genereret indhold, siger Therese Waalen Sandberg.</p><p>Hos EY Danmark peger partner Søren M. Plaugmann på, at den stigende brug af AI også er drevet af en frygt for at sakke bagud.</p><p>- Der er noget hype i det her. Mange virksomheder investerer, fordi de er bange for at blive overhalet, siger han.</p><p>Han vurderer, at teknologien stadig befinder sig i en eksperimentel fase.</p><p>- Man tør godt lege med det, men man tør ikke nødvendigvis sætte det i produktion endnu, siger han.</p><p>Det er svært at sige, hvordan det bliver i fremtiden. Men det ser ud til, at tillid ikke kommer af sig selv.</p><p>- Mere gennemsigtighed i, hvordan systemerne fungerer, kan være med til at øge tilliden, siger Therese Waalen Sandberg.</p><p>Ifølge hende afhænger tilliden også af, hvilken rolle AI får. Flere er for eksempel mere trygge ved, at AI fungerer som en sparringspartner end som en beslutningstager.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der venter det ungarske folk en mildt sagt spændende weekend.</p><p>Efter 16 år med fast greb om magten ser taburetten under premierminister Viktor Orbán ud til at vakle.</p><p>Ifølge flere uafhængige meningsmålinger står 62-årige Orbán til at tabe søndagens ungarske valg til det konservative oppositionsparti Tisza, som er ledet af Péter Magyar.</p><p>Regeringsvenlige institutioner forudser imidlertid endnu en sejr til Orbán og hans ligeledes konservative parti, Fidesz.</p><p>I tiden op til valget har der været byger af beskyldninger og modbeskyldninger mellem de to lejre.</p><p>Efterretningstjenesten er blevet beskyldt for at forsøge at sabotere Tisza, lækkede telefonsamtaler har sået tvivl om udenrigsministerens tætte forbindelser med Moskva, og Orbán har intensiveret sin retorik mod Ukraine.</p><p>Beskyldninger om russisk indblanding og massekøb af stemmer er ifølge AFP også dukket op.</p><p>Tidligere på ugen forsøgte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, at komme Orbán til undsætning.</p><p>Under sit besøg i Ungarn beskyldte han “bureaukrater i Bruxelles” for at forsøge at ødelægge Ungarns økonomi og blande sig i landets forhold.</p><p>Valget tiltrækker sig stor international opmærksomhed, fordi Orbán har en “uforholdsmæssig stor betydning” globalt med sit forhold til Rusland, Kina og USA under præsident Donald Trump.</p><p>Det fortæller Jacques Rupnik, der er professor med speciale i central- og østeuropæisk politik ved universitetet Sciences Po i Paris.</p><p>- Han har regelmæssigt lammet EU’s udenrigspolitik ved at udøve Ungarns vetoret, siger han til AFP.</p><p>Samme udlægning har Gregoire Roos, der er chef for programmet for Europa, Rusland og Eurasien ved tænketanken Chatham House.</p><p>- Det er et af de mest skelsættende valg i Europa og for Europa i mange år, siger han til Reuters.</p><p>Roos peger ligeledes på, at Ungarn for Rusland er blevet en samarbejdspartner, der kan kaste grus i EU’s maskineri, når det kommer til krigen i Ukraine.</p><p>Senest har Orbán blokeret for, at de øvrige EU-lande kan begynde at udbetale et lån på 90 milliarder euro til Ukraine.</p><p>Der er også stadig stærke økonomiske bånd med Rusland, fordi Ungarn er dybt afhængig af russisk olie og gas.</p><p>Viktor Orbán har siddet på magten i Ungarn siden 2010.</p><p>Han er blevet hårdt kritiseret af sine europæiske kolleger for blandt andet at have strammet grebet om valgsystemet og landets medier, samt at rettighederne for landets LGBT-miljø er blevet indskrænket.</p><p>Orbáns udfordrer, 45-årige Péter Magyar, er ligesom Orbán uddannet jurist og desuden medlem af EU-Parlamentet.</p><p>Han begyndte i Fidesz, men forlod partiet med afsæt i en omfattende korruptionssag.</p><p>Magyar har lovet at slå ned på korruption, frigøre milliarder af euro fra indefrosne EU-midler og beskatte de rigeste, samtidig med at Ungarns smuldrende sundhedsvæsen reformeres.</p><p>- Valget er en allersidste chance for at forhindre, at vores land bliver en russisk marionetstat. Lad os ikke tillade Fidesz at føre Ungarn ud af EU, lød det forleden ifølge Reuters ved et vælgermøde.</p><p>Ifølge AFP er korruption noget, der optager mange vælgere. Ungarn er EU’s mest korrupte land, siger Transparency International.</p><p>Men flere vælgere, som AFP møder i hovedstaden Budapest, har allerede besluttet sig.</p><p>Blomsterhandler Andrea Simon vil stemme på Magyar, da hun er utilfreds med Orbán.</p><p>- Jeg er virksomhedsejer. Skatter og bidrag stiger måned for måned, og jeg har næsten ingen kunder, fordi folk bliver fattigere, siger hun.</p><p>Omvendt er den unge it-ingeniør Mate Dobai tilfreds med Orbán og særligt hans holdning til Ukraine.</p><p>- Jeg roser hans fredsorienterede holdning, fordi jeg finder krigen meningsløs, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 32-årig mand idømmes ved Retten i Horsens otte års fængsel for adskillige voldtægter, blufærdighedskrænkelser af børn, grooming, vold og forsøg på ulovlig tvang samt besiddelse af seksuelt materiale med børn.</p><p>Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>Manden, der er fra Aalborg Kommune, er fundet skyldig i alle 45 tiltalepunkter mod ham dog med enkelte ændringer.</p><p>Anklager Martin Sørensen kalder sagen usædvanligt omfangsrig.</p><p>- Der er tale om forbrydelser, som er gået ud over adskillige mindreårige, og rettens strafudmåling på otte års ubetinget fængsel understreger, at den er enig med anklagemyndigheden i, at der er tale om grove lovovertrædelser, som skal give en lang fængselsstraf, siger anklageren i pressemeddelelsen.</p><p>For så vidt voldtægterne angår er han dømt efter en bestemmelse i straffeloven, der forbyder samleje med et barn under 15 år, når den anden part er fyldt 22 år.</p><p>Der er i alt ti ofre i sagen. Det er alle piger, der var under 15 år på gerningstidspunktet.</p><p>Retten har lagt vægt på de forurettedes forklaringer, som er fundet troværdige, og som understøttes af fund på mandens telefon.</p><p>I forbindelse med strafudmålingen har retten lagt vægt på, at forbrydelserne har fundet sted over flere år, at der er tale om mange forhold, samt at pigerne er unge.</p><p>Forbrydelserne har blandt andet fundet sted i Nørresundby, Hørning og Brøndby.</p><p>Den 32-årige blev anholdt den 11. januar sidste år. Samme dag blev han varetægtsfængslet, og han har været frihedsberøvet lige siden.</p><p>Han er også blevet fængslet efter dommen.</p><p>Manden overvejer, om han vil anke dommen. Det kan han gøre inden for to uger.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Libanon står over for en mulig fødevaresikkerhedskrise på grund af krigen i Mellemøsten. Det vurderer FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) fredag.</p><p>Krigen påvirker forsyninger af varer til Libanon, siger WFP.</p><p>Selv om der er indgået en våbenhvile i Iran, fortsætter Israel sine bombardementer af Hizbollah-bevægelsen – der er allieret med Iran – i Libanon.</p><p>Det har sendt over en million mennesker på flugt fra deres hjem i det sydlige Libanon og andre dele af landet, hvor Hizbollah står stærkt.</p><p>- Det, vi ser, er ikke kun en fordrivelseskrise. Det er hurtigt ved at udvikle sig til en fødevaresikkerhedskrise, siger WFP’s landechef, Allison Oman.</p><p>- Denne optrapning skubber sårbare samfund endnu tættere på afgrunden, siger Oman.</p><p>Hun tilføjer, at omkring 900.000 af Libanons befolkning på knap seks millioner mennesker risikerer fødevareusikkerhed som følge af den seneste optrapning. Det er et tal, der ventes at stige yderligere.</p><p>WFP-landechefen advarer om, at folk i stigende grad ikke har råd til mad på grund af stigende priser og øget efterspørgsel fra de mange fordrevne familier.</p><p>Siden 2. marts er prisen på grøntsager steget med 20 procent og prisen på brød med 17 procent, oplyser WFP.</p><p>Særligt i syd er situationen alvorlig. Her fungerer 80 procent af fødevaremarkederne ikke længere.</p><p>Men også i hovedstaden, Beirut, er der stigende pres på butikker og importører.</p><p>- Det, vi nu ser, er en meget bekymrende kombination, hvor priserne stiger, indkomsterne afbrydes, og efterspørgslen vokser, mens mange familier fortsat fordrives, siger Allison Oman.</p><p>Mange handlende i konfliktområder i det sydlige Libanon oplyser, at de har under en uges lager af essentielle fødevarer tilbage, tilføjer hun.</p><p>Muligheden for at levere fødevarehjælp til svært tilgængelige områder i syd bliver stadig vanskeligere. Disse områder har været udsat for kraftige israelske luftbombardementer siden 2. marts.</p><p>Ti konvojer fra WFP er nået frem i det sydlige område for at levere hjælp til nogle af de anslået 50.000 til 150.000 mennesker, der har behov for humanitær støtte i den del af landet.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Det oplyser virksomheden fredag ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.</p><p>Ifølge virksomheden trådte den 63-årige Gabbana tilbage fra sine ledelsesmæssige poster fra 1. januar 2026.</p><p>Det skete ifølge virksomheden “som en del af en naturlig proces for organisatorisk og ledelsesmæssig udvikling”.</p><p>Den nye bestyrelsesformand bliver Alfonso Dolce. Han er bror til den anden medstifter, Domenico Dolce.</p><p>Selskabet oplyser i meddelelsen, at det ikke vil kommentere sin gældssituation, “da forhandlingerne med bankerne stadig er i gang”.</p><p>Mange af de største modebrands i verden er i de seneste år blevet presset økonomisk af en nedgang i luksusmarkedet.</p><p>Ifølge det britiske medie The Guardian er nedgangen i luksusmarkedet blevet forstærket af usikkerhed omkring krigen i Iran. Mellemøsten er nemlig et vigtigt marked for luksusbrands.</p><p>De har hver en 40 procents ejerandel af virksomheden. Resten ejes af Domenicos bror, Alfonso, og søster, Dorotea.</p><p>Stefano Gabbana og Domenico Dolce optrådte begge på catwalken tidligere i år under modeugen i Milano sammen med gæsten Madonna.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vedligeholdelse kommer til at sætte sit præg i flere perioder på Storebæltsbroen fra 13. til 17. april i næste uge.</p><p>Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag lukker Storebæltsbroen helt for trafik klokken 19.00 og frem til 19.45.</p><p>Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag vil broen desuden lukke klokken 05.00 og 45 minutter frem i de tidlige morgentimer.</p><p>Lukningerne skyldes, at trafikken skal omlægges til at være dobbeltrettet i aften- og nattetimerne.</p><p>- I næste uge udføres der vedligeholdelsesarbejde på blandt andet ekspansionsfuger. For at påvirke trafikken mindst muligt foregår arbejdet om natten, hvilket giver mulighed for at arbejde hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne, lyder det.</p><p>Trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den anden side.</p><p>Det betyder, at der mellem 19.00 og 05.45 vil være en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen, mens overhaling på broen forbydes.</p><p>Tiltagene skyldes et planlagt vedligeholdelsesarbejde på broen.</p><p>/ritzau/</p>