Det har igennem længere tid givet en smule ekstra besvær for de mange rejsende, som skal fra A til B med regionaltog, at der har været krav om pladsbillet.De kan derfor se frem til søndag, hvor kravet frafalder.Det har været et krav under store dele af coronaepidemien, hvor kravet om pladsbillet har sigtet mod at undgå for tætpakkede tog med større risiko for at sprede coronavirus.At kravet bliver ophævet, gør det nemmere for passagererne, mener Tony Bispeskov, som er informationschef hos DSB.- Det betyder først og fremmest, at det bliver nemmere for kunder, der hidtil har skullet ind og finde en pladsbillet på hjemmeside eller app eller lignende, fordi de ikke skal gøre det længere, hvis de skal rejse med regionaltog.- Så man har ikke længere behov for som kunde på forhånd at have en pladsbillet, når man skal ud at rejse med regionaltog, siger han.Han påpeger, at der stadig er krav om pladsbillet, hvis man rejser med intercity- eller intercitylyntog.- Indtil videre fortsætter vi med at have pladsbilletkrav i intercity- og intercitylyntog. Det er nogle tog, hvor man får angivet en plads og et sæde, og det er noget, rigtig mange er glade for.- Og så vil det fortsat være gratis at få pladsbillet til de tog, siger han.Mens pladsbilletkravet har stået på for regionaltog, har det været gratis at få en pladsbillet.Kravet har tidligere givet udfordringer for DSB. I maj lød det, at op mod hver fjerde, der havde bestilt plads i et tog, blev væk. Og når billetterne ikke blev afbestilt, kunne de ikke gives videre til andre rejsende.Derfor kunne fuldt bookede tog køre rundt med mange tomme sæder, mens passagerer måtte vente på tog med senere afgange, hvor alle pladser ikke var booket./ritzau/

Når eleverne på landets gymnasier og erhvervsskoler møder efter ferien, så er det slut med at tænde en cigaret, dampe på e-cigaretten eller lægge et stykke snus op under læben.Røgfri skoletid bliver et lovkrav fra 31. juli, og det vil gælde alle nikotinprodukter – både på skolens område og uden for matriklen.I Kræftens Bekæmpelse siger projektchef i tobaksforebyggelse Niels Them Kjær, at han er sikker på, at det efterhånden bliver en selvfølge ikke at ryge på ungdomsuddannelserne.- Det er ofte i overgangen fra folkeskolen, at mange begynder. De nye årgange er vant til rygeforbuddet fra folkeskolen, så for dem bliver det naturligt at lade være.Selv om loven først træder i kraft denne sommer, er 106 skoler allerede i gang – det svarer til cirka hver tredje ungdomsuddannelsesinstitution.En af dem er Odsherred Gymnasium, som gik i gang for et år siden. Ifølge næstformand i elevrådet Celal Viktor Yurdakul har det især fået betydning for de elever, der lige var debuteret som rygere.- Der var en tendens til at søge mod rygeområdet i frikvarterne – måske fordi der var lidt kedeligt andre steder. Dem, der var nye rygere, stoppede, da forbuddet kom.- Andre holdt op i skoletiden, men fortsatte i fritiden. Nogle af dem har fortalt mig, at de helt er stoppet, siger Celal Viktor Yurdakul, der aldrig selv har røget.Nyborg Gymnasium var det første med et forbud. Det kom for tre år siden, og i begyndelsen var det op ad bakke, siger rektor Henrik Stokholm.- Fordi vi var de første, skulle vi begynde fra scratch. Vi skulle finde ud af, hvordan vi kunne give eleverne et incitament til at lade være, og hvordan vi skulle sanktionere dem, hvis de alligevel gjorde det.Som et alternativ til dagens første cigaret tilbyder skolen gratis morgenmad til alle elever, frugten er blevet billigere, og til frikvarterne er der indkøbt nye spil som erstatning for det fællesskab, som rygerne må undvære.Skoleledelsen og ti sundhedsambassadører, valgt blandt eleverne, patruljerede den første tid. Gymnasiet ligger i et villakvarter, så der var nok at holde øje med.Flere er blevet taget på fersk gerning, men ingen så mange gange, at de har været forbi rektors kontor, eller som det ultimative er blevet bortvist./ritzau/

I 22 år har Danmark bidraget med styrker til en Nato-ledet mission i Kosovo.Og der vil formentlig være danske soldater til stede i Kosovo “et godt stykke ind i fremtiden”.Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S), der fredag besøgte de omkring 40 danske soldater, som hjælper med at bevare freden i området.- Som jeg ser det, så kommer vi til at være i Kosovo, så længe der er de markante spændinger, som vi ser i dag. Det kan der ikke sættes en slutdato på.- Men jeg er ikke i tvivl om, at den danske tilstedeværelse sammen med det øvrige Nato-bidrag – som nu er den største Nato-mission, der er – er ret væsentligt. At det er den største Nato-mission, understreger behovet for en tilstedeværelse. Det skal vi selvfølgelig bidrage til fra dansk side, siger hun.Den 12. juni 1999 kørte de første Nato-soldater ind i det borgerkrigshærgede Kosovo, som dengang var en serbisk provins.Danmark var med fra begyndelsen, og siden har flere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste som del af Nato-missionen.Nato greb ind i konflikten, fordi den serbiske regering forsøgte at nedkæmpe et kosovoalbansk oprør, hvor over en million mennesker blev drevet på flugt.Og siden har danske soldater været med til at skabe fred og stabilitet i området.Kosovo udråbte sig selv som en uafhængig stat i 2008. Indtil da var Kosovo en del af Serbien. Hovedparten af befolkningen er kosovoalbanere.I dag er kerneopgaven at bevare freden i det tidligere konfliktramte område. Og det er en vigtig opgave, understreger forsvarsministeren.- Jeg har været i Kosovo for at besøge vores danske bidrag, som er med til at løfte den vigtige opgave, der fortsat er for at holde de spændinger, der er i regionen, nede. Og det er helt afgørende.- Både for at der ikke er nye konflikter, der bryder ud, og for at stabiliteten bliver opretholdt. Men det har også stor betydning i forhold til den øvrige del af Europa, i forhold til at der ikke er konflikter i den del af vores lokalområde, siger Trine Bramsen.Hun fortæller om besøget, at det var en stor fornøjelse at opleve, at de danske soldater “får ros og anerkendelse fra alle sider” – herunder også fra lokalbefolkningen./ritzau/

Et slagsmål foran en kro på Hadsundvej i Aalborg endte kort efter midnat med, at en 36-årig mand blev stukket to gange med en kniv.En 23-årig kvinde kom lettere til skade under hændelsen, som blev anmeldt til politiet klokken 0.44.Den formodede gerningsmand er anholdt med en kniv på sig.Det oplyser Nordjyllands Politi lørdag morgen.- Umiddelbart er den forurettede mand ikke i livsfare, som det ser ud lige nu. Han har været på operationsbordet og skal opereres igen, siger vagtchef Jesper Sørensen.Den mistænkte person, en 24-årig mand, er sigtet for grov vold. Han vil sandsynligvis blive fremstillet for en dommer i løbet af lørdagen.- Han løb fra gerningsstedet, men vi anholdt ham cirka 500 meter derfra. Han havde en kniv på sig, som vi antager er gerningsvåbnet, siger vagtchefen.Den 24-årige er kendt af politiet i forvejen.Det er endnu uvist, hvad der førte til slagsmålet mellem personerne.- Vi skal også have undersøgt, hvordan den 23-årige kvinde er involveret i det. Hun er blevet snittet, formodentlig også med en kniv, men hun er ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.For en sikkerheds skyld blev kvinden også bragt til hospitalet./ritzau/

Politi i Haiti mistænker en tidligere højesteretsdommer i landet for at have spillet en rolle i attentatet mod tidligere præsident Jovenel Moïse.Fredag har politiet så præsenteret nye beskyldninger mod dommer Wendelle Coq-Thelot. Blandt andet at hun skulle have mødtes med de colombianske lejesoldater, der beskyldes for at have dræbt præsidenten.Attentatet på Moïse har kastet det fattigste land på den vestlige halvkugle ud i et endnu dybere kaos og sat gang i en international menneskejagt i Nord- og Latinamerika efter de mulige bagmænd.Politi i Haiti udstedte tidligere på ugen en arrestordre for Wendelle Coq-Thelot. Hun blev i februar afsat fra Haitis højesteret sammen med to andre dommere af Jovenel Moïse, da præsidenten mente, at de havde været med til at planlægge et kup mod ham.Det vides dog ikke, hvor Wendelle Coq-Thelot befinder sig.Den tidligere dommer er kommet i søgelyset, fordi flere af de mistænkte gerningsmænd hævder, at de mødtes med hende op til drabet.Det oplyser Marie Michelle Verrier, der er talsperson for det nationale politi i Haiti.- Adskillige af dem har indikeret, at de har været i frøken Coqs hjem to gange. De har også givet politiet detaljer om dokumenter, der skulle være blevet underskrevet under møder i frøken Coqs hjem, siger Verrier.Politiet har allerede ransaget Wendelle Coq-Thelots hjem og opsat plakater flere steder, om at hun er efterlyst.Det er stadig uvist, hvem der planlagde attentatet på Jovenel Moïse tidligere på måneden. Det vides heller ikke, hvordan gerningsmændene fik adgang til præsidentens hjem.Men selve angrebet blev ifølge Haitis regering udført af 26 tidligere colombianske soldater. Mindst seks af dem havde fået militær træning i USA.Flere amerikanere med haitiansk baggrund er også blandt de mistænkte.Den colombianske regering krævede fredag, at Haiti respekterer alle de tilbageholdte colombianeres menneskerettigheder./ritzau/Reuters

En amerikansk kvinde ved navn Amanda Knox, der i 2015 blev frifundet for drab i Italien, langer ud efter folkene bag en ny Hollywood-film for at profitere på hendes navn uden at have fået hendes samtykke.Knox sad fra 2007 til 2011 fire år i fængsel i byen Perugia, inden hun blev helt frikendt for drabet på hendes britiske bofælle.Hun udtrykker på Twitter sin frustration over filmen “Stillwater”, der i denne uge fik premiere i amerikanske biografer.- Tilhører mit navn ikke mig? Mit ansigt? Hvad med mit liv? Min historie? Hvorfor refererer mit navn til begivenheder, som jeg ikke havde noget med at gøre?- Jeg vender tilbage til disse spørgsmål, fordi andre fortsætter med at tjene penge på mit navn, ansigt og min historie uden mit samtykke, skriver 34-årige Knox fredag.Hun tilføjer, at filmen “forstærker et billede af mig som en skyldig og utroværdig person”.Filmens instruktør, Tom McCarthy, har tidligere sagt, at sagen om Amanda Knox inspirerede filmen, der handler om en amerikansk offshorearbejder, som rejser til Frankrig for at hjælpe sin datter, der er blevet sendt i fængsel for et drab, hun ikke har begået.”Stillwater”, der har superstjernen Matt Damon i en af hovedrollerne, bliver af eksperter set som en mulig Oscar-vinder.Folkene bag filmen er ikke vendt tilbage med en kommentar på Knox’ kritik.Amanda Knox har efter sin frikendelse brugt sin stemme til at advokere for kriminalretsreformer.Hun inviterer på Twitter Tom McCarthy og Matt Damon til at deltage i hendes egen podcast for at høre hendes synspunkter.Amanda Knox blev i sin tid dømt for drabet sammen med sin daværende kæreste.Efter deres frikendelse blev en lokal mand ved navn Rudy Guede dømt for drabet og idømt 16 års fængsel, efter at hans blodige fingeraftryk blev fundet på gerningsstedet.Sagen om Amanda Knox er i forvejen blevet undersøgt i en dokumentarfilm af samme navn på Netflix. Dokumentaren er lavet af det danske produktionsselskab Plus Pictures./ritzau/Reuters

Kinas mest alvorlige udbrud af coronasmitte i flere måneder har spredt sig til yderligere to regioner i landet.Deriblandt til Chongqing-området med 31 millioner indbyggere.Det oplyser Kinas Nationale Sundhedskommission lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.I alt er der registreret 55 nye smittetilfælde i Chongqing og i provinsen Fujian.Det er uendeligt få tilfælde sammenlignet med de fleste andre lande og især i forhold til Kinas befolkningstal.Ikke desto mindre har et statsligt medie kaldt udbruddet for det mest omfattende siden Wuhan, hvor verdens første covid-19-tilfælde blev registreret for godt halvandet år siden.Avisen Global Times citerer dog eksperter for, at udbruddet menes at være i den tidlige fase og sandsynligvis stadig kan bringes under kontrol.I forvejen er der meldt om udbrud af den ekstra smitsomme Delta-variant i fire andre provinser samt i hovedstaden Beijing.Udbruddet har tilsyneladende sin oprindelse i byen Nanjing. Her blev der 20. juli opdaget et nyt smittetilfælde i byens lufthavn.Siden er næsten 200 personer blevet smittet i Nanjing. Ifølge lokale medier er alle flyafgange fra byen sat på pause indtil 11. august. Det skriver BBC.Syv af de smittede personer er i kritisk tilstand.Myndighederne er begyndt at teste folk for covid-19, og den opgave slutter først, når alle 9,3 millioner indbyggere er testet, skriver nyhedsbureauet Xinhua.Folk bliver opfordret til at bruge mundbind, stå med mindst en meters afstand og undlade at tale sammen, mens de venter på at blive testet.Ifølge byens sundhedsmyndigheder er det Delta-varianten, der er årsag til smittetilfældene.En sundhedsmedarbejder i Nanjing oplyser ifølge BBC, at tilfældene er knyttet til rengøringsfolk, som arbejdede på et fly fra Rusland, der ankom til Nanjing 10. juli.Ifølge Xinhua havde rengøringsfolkene undladt at følge “strikse” hygiejnetiltag./ritzau/

Forskere har i denne uge registreret en massiv afsmeltning af Grønlands iskappe efter rekordvarme i den østlige del af landet.Det skriver avisen The Guardian fredag.Varmen er nået hele vejen ind til Grønlands midte og indlandsisen, der alene tirsdag mistede 8,5 milliarder ton is. Det viser data fra polarportal.dk, der drives af danske institutioner som blandt andet DMI og Geus, der forsker i Arktis.Omfanget af afsmeltningen er så stor, at det ville være nok til at dække et område knapt fire gange så stort som Danmark i fem centimeter vand.Torsdag smeltede yderligere 8,4 milliarder ton is, og afsmeltningen har i denne uge ligget på “et meget højt niveau”, siger Marco Tedesco, der forsker i gletsjere hos Columbia University og USA’s rumagentur, Nasa.- Det vil formentlig ændre Grønlands overflade, fordi det er med til at accelerere afsmeltningen i fremtiden og dermed også at verdenshavene stiger, siger han til The Guardian.Marco Tedesco forklarer, at et højtryk i øjeblikket suger varm luft fra syd “lige som en støvsuger” og holder det over det nordøstlige Grønland.Det førte onsdag til, at der blev registreret 19,8 graders varme i regionen, hvilket er den højeste temperatur, der nogensinde er blevet målt i området.- Vi har tidligere oplevet denne form for atmosfæriske hændelser, men nu varer de både længere og bliver mere hyppige, siger Marco Tedesco.Han peger på menneskeskabte klimaforandringer som den primære årsag.Den grønlandske smeltesæson varer typisk fra juni til august.Ifølge DMI er der siden begyndelsen af juni smeltet mere end 100 milliarder ton is i Grønland. Og selv om omfanget af afsmeltningen er mindre end rekordåret i 2019, så påvirker det varme vejr et meget større område i år.- Det er svært at sige, om rekordmeget is kommer til at smelte i år, men der er en enorm mængde varm og fugtig luft over indlandsisen, der fører til en helt utrolig mængde afsmeltning, siger glaciolog ved University of Washington Brad Lipovsky til The Guardian./ritzau/

Verden risikerer at miste hårdt vundet terræn i kampen mod coronavirus, hvis ikke der kommer bedre styr på spredningen af den mere smitsomme Delta-variant.Sådan lyder advarslen fredag fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.Udmeldingen kommer, efter at antallet af nye smittetilfælde med coronavirus de seneste fire uger er steget med 80 procent i de fleste dele af verden.Det oplyser WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, fredag.I samme periode er antallet af døde med covid-19 i Afrika, hvor kun 1,5 procent af befolkningen er vaccineret, også steget med 80 procent.- Hårdt vundne fremskridt er i fare for at gå tabt, og mange landes sundhedsvæsner er overbebyrdede, siger han på et pressemøde.Ifølge WHO er Delta-varianten, der første gang blev opdaget i Indien, registreret i 132 lande. Det gør den til den mest dominerende variant af coronavirus.Varianten bliver af USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) beskrevet som værende lige så smitsom som skoldkopper, og den kan føre til alvorlig sygdom.Det viser et internt notat fra CDC, som avisen Washington Post har set.- Vi kæmper mod det samme virus, men det er et virus, der er blevet hurtigere og bedre tilpasset til at sprede sig mellem os mennesker, siger WHO’s krisechef, Mike Ryan.Han advarer om, at verden er nødt til at få bedre styr smittespredningen med coronavirus, inden det muterer igen til noget endnu værre end Delta-varianten.- Delta er en advarsel om, at virusset udvikler sig, men det er også en påmindelse om, at der er brug for handling, inden farligere varianter dukker op, siger Mike Ryan.Han understreger dog, at coronavaccinerne fortsat ser ud til at give god beskyttelse mod Delta-varianten.Flere lande har meldt om en stigning i antallet af indlagte coronapatienter på grund af Delta-varianten. Men indtil videre har WHO ikke registreret højere dødelighedsrater på grund af varianten.Det oplyser ledende epidemiolog hos WHO Maria Van Kerkhove./ritzau/Reuters

USA’s præsident, Joe Biden, advarer det kommunistiske styre i Cuba om yderligere sanktioner, såfremt det ikke gennemfører reformer og ændrer politisk kurs.- Der kommer flere (sanktioner, red.), med mindre der sker en drastisk ændring i Cuba, hvilket jeg ikke forventer, siger Biden efter et møde i Det Hvide Hus med cubansk-amerikanske ledere.Det skriver nyhedsbureauet AFP.Tidligere fredag indførte USA’s finansministerium sanktioner mod to ledende politifolk i Cuba samt hele det nationale revolutionspoliti, som slog hårdt ned på folkelige protester rettet mod regeringen tidligere i juli.Ifølge nyhedsbureauet Reuters lader sanktionerne hovedsageligt til at være symbolske.Finansministeriet oplyste, at sanktionerne er en respons på politiets “handlinger for at undertrykke fredelige, prodemokratiske protester i Cuba, der begyndte 11. juli”.Det er en henvisning til, at mange hundrede deltagere i demonstrationerne i hovedstaden Havana og andre byer blev pågrebet. Flere er allerede blevet idømt fængselsstraffe.Protesterne 11. og 12. juli med slagord som “frihed”, “ned med diktaturet” og “vi er sultne” var et særsyn i Cuba. De er blevet omtalt som de største siden revolutionen i den caribiske østat i 1959, der bragte Fidel Castro til magten.Utilfredsheden i befolkningen skyldes økonomisk hårde tider, der blandt andet har udløst mangel på fødevarer, samt utilfredshed med regeringens håndering af coronapandemien.USA og Cuba har siden revolutionen for over 60 år siden haft et problematisk forhold. USA har i årtier opretholdt en handelsembargo mod Cuba, som har påvirket den cubanske økonomi negativt.Under den demokratiske præsident Barack Obama skete der en opblødning i forholdet. I 2015 meddelte Obama, at de diplomatiske forbindelser ville blive genoptaget, og året efter aflagde han et historisk besøg i Cuba.Men i 2017 strammede Obamas efterfølger, republikaneren Donald Trump, igen USA’s kurs over for landet./ritzau/