<p>Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser to navngivne mænd efter et knivdrab natten til lørdag i Holstebro.</p><p>Det skriver politiet på tjenesten Politi Update lørdag eftermiddag.</p><p>Politiet har samtidig offentliggjort fotos af de to mænd.</p><p>- Vi efterlyser den 28-årige Daniel Rimme og den 18-årige Jonas Poulsgaard Leth i forbindelse med sagen om det knivstikkeri, der i nat kostede en 35-årig mand livet i Holstebro, skriver politiet på tjenesten Politi Update.</p><p>Drabet fandt sted natten til lørdag på Rendsborggade 47 i Holstebro.</p><p>Politiets efterforskning tyder på, at de to mænd løb fra gerningsstedet omkring klokken 03.20.</p><p>- Har du set Daniel eller Jonas, eller har du et bud på, hvor de opholder sig, så ring til os på 114, lyder det.</p><p>Begge mænd beskrives som danske og med en højde på 180 centimeter.</p><p>Ifølge politiet er 28-årige Daniel Rimme almindeligt/kraftigt bygget og har mellemlangt lyst/brunt hår, som er kort i siderne og længere ovenpå hovedet. Han har desuden fuldskæg og et synligt mellemrum mellem fortænderne.</p><p>Muligvis var Daniel Rimme iført en blå anorak af mærket Everlast med en stor lomme på brystet og en sort kasket.</p><p>18-årige Jonas Poulsgaard Leth beskrives som spinkelt bygget og med mellemlangt, lyst hår. Han var måske iført en grå hættetrøje, mørke bukser, sorte Nike-sko og en sort kasket.</p><p>Det er politiets opfattelse, at drabet er sket i misbrugsmiljøet.</p><p>Lørdag er politiet til stede omkring gerningsstedet for at foretage undersøgelser. Også Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen er på stedet.</p><p>Politiet bad lørdag morgen vidner om at henvende sig i sagen.</p><p>- Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Rendsborggade natten til lørdag eller har viden om, hvad der er foregået i lejligheden. Ring til os på 114, hvis du kan hjælpe, lød det.</p><p>Lørdag eftermiddag takker politiet for de henvendelser, som det allerede har fået.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 21-årig mand er blevet sigtet for at have været i besiddelse af ikke under 202 kilo amfetamin og 4 kilo kokain.</p><p>Det er lørdag kommet frem i et grundlovsforhør i Dommervagten ved Vestre Fængsel i København, skriver Ekstra Bladet.</p><p>Stofferne blev angiveligt opbevaret i Ågården i Ishøj. Desuden er det kommet frem, at den 21-årige skal have samarbejdet med både navngivne og ukendte medgerningsmænd.</p><p>Den unge mand fremstilles i retten, da en anklager fra Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet vil kræve ham varetægtsfængslet.</p><p>Efter oplæsningen af sigtelsen er dørene til retsmødet blevet lukket, så blandt andet oplysninger om politiets beviser i sagen holdes hemmelige.</p><p>Ifølge Ekstra Bladet er det ikke kommet frem, hvordan den 21-årige stiller sig til sigtelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>60 procent af mænd og kvinder i alderen 50-74 blev i 2024 screenet for tarmkræft.</p><p>Men tallene gemmer på en betydelig social ulighed.</p><p>Det skriver Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut ud fra en årlig opgørelse.</p><p>Mænd har højere risiko for tarmkræfttilfælde og rammes tidligere, men det er i højere grad kvinder, som lader sig screene for sygdommen.</p><p>Opgørelsen viser, at 55 procent af mænd mod 65 procent kvinder bliver screenet.</p><p>Den højeste deltagelse ses generelt blandt kvinder i alderen 70-74 år, hvor 70 procent deltager.</p><p>Den laveste deltagelse i screening er de 50-54-årige mænd.</p><p>Altså den yngste målgruppe i screeningen, hvor knap halvdelen deltager.</p><p>Dog er det ikke kun blandt kønnene, at uligheden er til at bemærke.</p><p>Det spiller også en rolle, hvor stor ens indkomst ser ud.</p><p>Det var blot 44 procent af mænd med lav indkomst, som deltog i screeningen tilbage i 2024.</p><p>Og personer – både mænd og kvinder – i den laveste indkomstgruppe havde 26,5 procentpoint lavere deltagelse end personer i den højeste indkomstgruppe.</p><p>Og den forskel giver da også anledning til dybe panderynker hos Kræftens Bekæmpelse.</p><p>- Der hvor det for mig bliver bekymrende for mig er, at der er grupper i samfundet som slet ikke får gavn af de her sundhedstilbud, som vi har i Danmark, siger overlæge Janne Bisgaard.</p><p>Selv om der er forskelle at spotte, så er den samlede deltagelse i screening for tarmkræft steget fra 59,6 i 2023 til 60 procent i 2024.</p><p>Og det er ifølge Morten Rasmussen, formand for Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, en positiv udvikling.</p><p>- Deltagelsen er på vej op, og vi har iværksat flere tiltag, som vi forventer os meget af de kommende år. Vi har nu invitationsbreve på flere sprog og sender flere påmindelser ud, siger Morten Rasmussen.</p><p>I Kræftplan V, som blev lanceret i maj 2025, er der afsat midler til netop oplysning om screening for tarmkræft målrettet de grupper, som ikke deltager.</p><p>Og Morten Rasmussen ser frem til at se, hvilken betydning tiltagene kommer til at få.</p><p>- Det bliver spændende at se, hvordan de nye tiltag påvirker ulighed i deltagelsen, som vi nu følger årligt. Men vi ved også, at det kræver en vedvarende indsats at øge deltagelsen og mindske social ulighed, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Kong Frederik har været i Grønland fra mandag til torsdag.</p><p>Det oplyser kongehuset på sin officielle hjemmeside og på det sociale medie Instagram lørdag middag.</p><p>- Jeg får aldrig nok af Grønland, skriver kong Frederik og fortsætter:</p><p>- Tilbragte i denne uge nogle dage på slædetur med Siriuspatruljen. Efter en mellemlanding i Mestersvig, hvor det blev til en hurtig bordfodboldkamp, startede vi ud ved Hvalrosodden, slog vejen forbi Aalborg Hus og endte i Daneborg, hvorfra det første slædehold stævnede ud for 75 år siden.</p><p>Siden dengang har over 500 dygtige Sirius-folk patruljeret i den barske og smukke nationalpark, lyder det videre fra kong Frederik, som udtrykker sin “dybeste respekt” til alle, der har været afsted.</p><p>- Tak til Sirius for muligheden for igen at mærke suset fra naturens mageløse kræfter, tilføjer han.</p><p>I 2000 deltog kong Frederik, som dengang var kronprins, i “Ekspedition Sirius 2000”, som var en fire måneder og 2795 kilometer lang slædeekspedition nord om Grønland.</p><p>Kong Frederik har siden barndommen besøgt Grønland med jævne mellemrum. Både officielt og privat.</p><p>Blandt andet i februar i år.</p><p>Op til besøget var Grønland genstand for massiv international bevågenhed, som blev intensiveret i begyndelsen af året, da USA’s præsident, Donald Trump, skærpede retorikken omkring sit krav om at få ejerskab over Grønland af hensyn til national sikkerhed.</p><p>Da kong Frederik i januar annoncerede sit besøg, sagde han, at han kunne fornemme, at det grønlandske folk havde været bekymret.</p><p>- Vi (dronning Mary og kongen, red.) føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han.</p><p>Kong Frederik og dronning Marys 15-årige tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, har begge grønlandske navne.</p><p>Prins Vincents tredje navn er Minik. Prinsesse Josephines tredje navn er Ivalo.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Siden 2018 har Anette Prehn skrevet mere end 100 sange, hvoraf flere er blevet optaget i Efterskolesangbogen, Friskolesangbogen og senest Arbejdersangbogen. Men den allerførste sang skrev hun, da hun var blot syv år gammel. Det var i anledning af hendes mormors 70-årsfødselsdag, og sangen gik på melodien “Ole sad på en knold og sang”. Til hendes egen konfirmation i 1988 var der én tale og hele ni lejlighedssange.</p><p>”Det var en norm i min barndom, at et selskab tog form af lejlighedssangen. Det var en påskønnet udtryksform, og faktisk har den erfaring præget mit eget billede af, hvordan man er gæst til en fest: Man tager noget med, der bidrager til den gode stemning,” siger Anette Prehn, som er sociolog, forfatter og iværksætter.&nbsp;</p><p>I disse måneder afholdes konfirmationer over hele landet – og traditionelt har det også betydet masser af hjemmelavede festsange ligesom til Anette Prehns konfirmation. Men kan danskerne stadig finde ud at rime? Lever den traditionelle lejlighedssang derude? Og hvis den gør: Vil det så fortsætte?</p><h2>En kummerlig takkesang</h2><p>At digte rim og remser til en særlig lejlighed er noget, man har gjort i Danmark siden 1600-tallet. Dengang var det teologen Anders Bording, der blev kendt for at skrive “for enhver, der kan betale, primært adel og konge”. Men den folkelige sangkultur fik for alvor sit tag i danskerne med udbredelsen af højskolerne fra midten af 1800-tallet, og op igennem det følgende århundrede blev lejlighedssangen en fast og unik del af dansk kultur.&nbsp;</p><p>Det var en tradition, der også overraskede prins Henrik, da han kom til Danmark fra Frankrig. I et forord til bogen om lejlighedssange “Om lidt er sangen klar”, skrev han blandt andet, at det var med “stor forundring”, han mødte denne danske skik – at skrive, og i fælles kor synge, en sang skrevet specifikt til lejligheden. Men også, at han med tiden kom til at sætte pris “på denne kærlige gestus”.&nbsp;</p><p>Hvor mange lejlighedssange der laves i dag, er svært at opgøre præcist, men det er Anette Prehns indtryk, at der er væsentligt færre fællessange til fester i dag end for bare få årtier siden.</p><p>Den samme oplevelse har Søren Okholm. Han har været professionel musiker og sanger i mere end 30 år, men til sin egen konfirmation blev det ikke til mere end det, han i dag kalder en “kummerlig takkesang”. Den var på melodien “Jeg er havren”, og han skrev den primært, fordi han ikke turde holde en tale.</p><p>”Jeg kan huske, at vi fik tid i skolen til at arbejde med det. Så sad jeg og kiggede min sidemakker over skulderen, brugte samme melodi og huggede et par vers,” siger han.</p><p>Han tror, at den type lejlighedssange er en del af grunden til, at den festlige fællessang i dag har et lidt blakket ry i visse kredse. Som musiker, der også spiller til en del privatfester, oplever han, at mange i dag søger mod det mere personlige, når det gælder underholdningen til festen. Og her kan seks vers på “Jeg er havren” hurtigt ende med at falde i den modsatte kategori.</p><p>Anette Prehn medgiver, at festsangen nogle steder betragtes som kitschet og banal.</p><p>”Mange steder har den også været dårligt håndværk, købt eller tvivlsomt tilpasset fra internettet, uden nerve.”</p><p>Men skal hun pege på, hvad hun egentlig tror er årsagerne til, at der i dag er færre festsange end tidligere, handler det om mere end dårlige rimsmede.</p><p>”For nogle årtier siden var lejlighedssange noget, man gav hinanden. Det var ikke som sådan ‘noget for noget’, men der eksisterede mange steder en langt mere stabil kulturel forventning om, at man havde noget med til festen.”</p><p>Vores tid er snarere præget af de uformelle fester. Og her kan det være sværere at give sig hen til det højtidelige, som ligger i at rejse sig op, præsentere sin sang og synge den sammen.&nbsp;</p><p>Mange frygter også at skille sig ud:</p><p>”På trods af, at vi lever i en hyperindividualistisk tidsalder, skal individet mange steder helst gå i ét med mennesketapetet og for alt i verden ikke skille sig ud i sociale rum.”</p><p>I en tid og kultur præget af “korte opmærksomhedsspænd, konstante stimuli og mange parallelle samtaler” er vi også blevet mindre trænede i at være i “det fælles rum”, som lejlighedssangen kræver. Ja, i det hele taget er idéen om, at det fælles rum eksisterer, på retræte.</p><p>”I dag kan ingen fest tages for givet. Mennesker bliver skilt inden sølvbrylluppet, og mange inviterer ikke til fest, selvom de har råd. Det er nok også medvirkende til, at den kollektive kompetence og den kulturelle forventning mistes hen ad vejen.”</p><h2>AI erstatter ikke Mary</h2><p>Men der er altså ingen grund til at fælde den endelige dødsdom over lejlighedssangen. Den lever endnu – ja, visse steder faktisk i bedste velgående. 86-årige Mary Hyldahls indbakke er et bevis på det. Under navnet “Marys festsange” skriver hun sange til enhver lejlighed – og til hele det ganske danske land. Hun nævner i flæng en række af de byer, hun for nylig har leveret festsange til:</p><p>”Pandrup, Slagelse, Silkeborg, Flensborg, Store Heddinge, Roskilde, Thisted, Brabrand, Faxe Ladeplads, Skovlunde, Tølløse, Rønde, Nibe, Fjerritslev, Aalborg, Farum, Vilsund.”</p><p>Selv forventede hun, at hun måske ville få et par bestillinger om måneden, da hun startede biksen som 64-årig. Men travlhed har præget alle de år, hun har skrevet for andre, fortæller hun, og især nu – i konfirmationsmånederne – er der bud efter hende.</p><p>Hun er sikker på, at det er en tradition, som vil bestå i fremtiden. Også trods udviklingen af kunstig intelligens.</p><p>”Jeg har haft enkelte, som har forsøgt at få AI til at skrive deres sang, hvor de har bedt mig rette den til. Og ved du hvad? Det var håbløst. Maskinen kan ikke rime, og versefødderne passer ikke.”</p><p>Også Anette Prehn er utilbøjelig til at lægge lejlighedssangen i graven:</p><p>”Jeg tror, at danskerne på et tidspunkt besinder sig på, at lejlighedssange, som de skrives og synges i Danmark, er et ret unikt fænomen. Og derfor skal vi skrive og synge dem, for at den del af vores kultur stadig lever. De kan jo se ud på flere måder. De må eksempelvis meget gerne have et almenmenneskeligt ærinde – så de spejler livet og forbundetheden og ikke kun et specifikt menneske og en specifik anledning.”</p><p>Hun pointerer også, at kultur i vid udstrækning udvikler sig gennem tese, antitese og syntese:</p><p>”Så mon ikke pendulet &nbsp;på et tidspunkt svinger den anden vej?”</p><p>For lejlighedssangen har sine særlige kvaliteter:</p><p>”Den gode eller fremragende lejlighedssang formidler det levede liv, så det står levende for os. Den samler rummet omkring én samlet fortælling – og giver samtidig nogle mod på at sige noget, de nok ikke ellers ville få sagt.”</p><p>Det kan Søren Okholm nikke genkendende til. Da det blev hans egen datters tur til at blive konfirmeret i 2020, skrev han ikke en omdelt fællessang. Men han skrev dog en sang frem for at holde en tale.</p><p>Sangen, der fik titlen “Lille stjerne”, har han for nylig udgivet. Og de seneste år har han også optrådt med den til andre konfirmationer. For selvom sangen er personlig, handler den også om noget, som mange af de unge konfirmander kan genkende: at være skilsmissebarn.</p><p>”Du er den, der altid bygger bro. Selv i dit eget hjerte, som vi delte i to,” lyder en af linjerne.</p><p>At det skulle synges frem for siges, var han aldrig i tvivl om. For der er visse ting, der udtrykkes bedst på vers.</p>

<p>Inden den i dag 83-årige Jens Fejø gik på pension, havde han ikke gjort sig nogen særlige tanker om, hvad pensionisttilværelsen skulle indeholde for ham. Til gengæld var han meget optaget af at “gå i tide”.</p><p>Som juraprofessor på Copenhagen Business School (CBS) var der umiddelbart intet til hinder for, at han kunne fortsætte, hvis det var det, han ville. Evalueringerne af hans undervisning var fortsat gode, men som han siger:</p><p>”Det ville jo med sikkerhed nok ikke fortsætte. Og jeg syntes, det var synd for de studerende, hvis de skulle have sådan en gammel underviser.”</p><p>Derfor gik han på pension, da han fyldte 70 år. Eller … han lavede en “glidende overgang”. Han stoppede som underviser, men blev ved i jobbet som censor. Han beholdt også sin plads som formand i Havneklagenævnet og som medlem af Klagenævnet for Udbud, ligesom han fortsatte sit rådgivende arbejde som jurist.</p><p>”Jeg har desværre mødt adskillige, som gik direkte fra at være ansat til at blive pensionist, der ikke syntes, det var nogen rar situation. Har man haft en tilværelse, hvor jobbet har fyldt meget, så kan pensionen føles som at stå over for et stort, sort hul. Den situation ønskede jeg ikke at sætte mig selv i.”</p><p>Så Jens Fejø holder sig i gang. I en sådan grad at han i begyndelsen af ugen modtog prisen som Årets Djøf Senior. En pris, som hædrer et medlem af Djøf Senior, der, efter det er fyldt 65 år, har ydet en særlig samfundsgavnlig indsats.</p><p>Det skyldes blandt andet hans fortsatte faglige engagement, men det skyldes i lige så høj grad hans evne til at “få andre seniorer ud ad døren”. De seneste 12 år har han blandt andet været drivkraften bag Filmsocietetet, som er et fællesskab med omtrent 200 medlemmer, der tager i biografen sammen, og som bagefter mødes til socialt samvær og snak om filmen. Det er Jens Fejø, som står for at vælge filmen, købe billetterne, og det er også ham, som har kontakten til restauranten, hvor gruppen spiser efterfølgende.</p><p>”På den måde har deltagerne forhåbentligt glæde af, at de bare kan møde op.”</p><p>I virkeligheden var det en ren tilfældighed, at det lige netop var Jens Fejø, der blev primus motor på projektet. Han deltog blot i et møde i Djøf Senior, som er en delforening for pensionerede med en uddannelse inden for jura, økonomi og samfundsvidenskab, hvor der blev spurgt, om der var nogen, der havde en idé til noget, seniorerne kunne foretage sig sammen.</p><p>”Jeg sagde, at jeg da godt kunne tænke mig, vi var nogle stykker, der gik i biografen, og så kunne vi gå ud og snakke lidt om filmen eller om livet bagefter over en kop kaffe. Det var ikke noget, jeg havde arbejdet med eller tænkt igennem inden. Men siden er det så bare vokset og vokset.”</p><p>I løbet af årene er fællesskabet blevet udbygget med både sommerfest og julefest, ligesom det er blevet en tradition at tage på én årlig udlandsrejse. Til august går turen til Finland, og også her er Jens Fejø drivkraften bag.</p><p>Han gør det, fordi han ser, at indsatsen ikke falder på gold jord, men at der derimod er mange, der har glæde af arrangementerne. Og så gør han det, fordi:</p><p>”Man får kræfter af at lave noget, og man bliver slap, hvis man ikke foretager sig noget.”</p><p>Men har han så et godt råd til andre seniorer, der ønsker at komme bedst muligt i gang med livet som pensionist?</p><p>Egentlig vil Jens Fejø helst ikke give råd. Han siger, at han jo også er heldig i den forstand, at han har haft et godt helbred gennem hele livet uden alvorlige skavanker. Men skal han alligevel forsøge at svare, siger han:</p><p>”Jeg kan jo se på flere af mine gamle venner, at der er stor forskel på, hvordan de håndterer deres pensionisttilværelse. Nogle er glade for at sidde i deres have og se på naturen der, andre farer hele verden rundt på krydstogt og andet. Så det gælder jo om at komme i gang med et eller andet, der giver en tilfredsstillelse,” siger han.</p><p>”Det kan gøre mig nærmest fysisk utilpas at opleve gamle venner, der ikke rører sig ud af stolen. At se nogen være så passive, når der er et muligt alternativ. Det er jo spild, og det ærgrer mig.”</p><p>Derfor oplever han også selv stor tilfredsstillelse, når han formår at give andre det lille puf, der skal til, for at de kommer ud af hjemmet og får en god oplevelse. Det behøver ikke være noget stort, understreger han.</p><p>”For øjeblikket er der på Davids Samling en udstilling af de to kunstnere Martinus Rørbyes og arkitekt Bindesbølls rejse til Istanbul i 1835 og deres skitser derfra. Den udstilling har jeg fortalt adskillige om, og jeg har fået flere tilbagemeldinger fra folk, som fortæller, at det var da spændende,” siger han.</p><p>Han spørger Kristeligt Dagblads journalist:&nbsp;</p><p>”Har du set den udstilling? Nej? Jamen, så må du da derhen.”</p>

<p dir=”ltr”>Konfirmanderne er i dag langt mere engagerede og interesserede i kristendommen end tidligere. Sådan lød det forleden i Kristeligt Dagblad. Sognepræst ved Kirken i Hinnerup nord for Aarhus Iben Albeck Østerdal Henriksen oplever det samme, også selvom uroen i undervisningen er større i dag end tidligere.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><strong>Iben Albeck Østerdal Henriksen, er konfirmanderne mere engagerede nu end tidligere?&nbsp;</strong></p><p>Ja. Konfirmanderne fornemmer også den strøm, der er i samfundet i de år her, hvor tro ikke længere er farligt at tale om. Hos os har vi generelt en høj procent af konfirmander, og vi oplever ligesom andre steder også en stigning i antallet af konfirmanddåb.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><strong>Hvordan kommer det øgede engagement til udtryk i konfirmationsundervisningen?&nbsp;</strong></p><p>Jeg har allerbedst fat i mine konfirmander, når det kommer til religiøs praksis og de ritualer, vi har i kirken. For eksempel begynder vi hver undervisning med en afspændingsøvelse, hvor konfirmanderne ligger på kirkebænkene. Undervejs læser jeg fra Bibelen, beder en bøn og lyser velsignelsen. Der er fuldstændig ro imens, og jeg kan se, at konfirmanderne folder hænderne under bønnen. De giver udtryk for, at lige præcis det er den bedste del af undervisningen, og de er generelt meget nysgerrige på, hvad det egentlig helt konkret vil sige at leve et kristent liv. For mig at se er det en stor udvikling, for det er jo helt modsat den blufærdighed, der tidligere har været.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><strong>Hvorfor er de unge så åbne i dag?&nbsp;</strong></p><p dir=”ltr”>Afmonteringen af blufærdigheden omkring tro er selvfølgelig vigtig. Mange kendte mennesker taler i disse år pludselig åbent om deres tro, og det gør det også nemmere for konfirmanderne at gøre det samme. For at sætte det på spidsen kunne man sige, at de unge ikke længere synes, det er taberagtigt at være kristen. Samtidig lever vi i en meget urolig tid, hvor unge helt sikkert har brug for en modsætning til frygt, som kirken og troen kan tilbyde. Men jeg tror, at det allermest afgørende er alle de krav, de unge mødes af i dag. I kristendommen mødes de af budskabet om, at man ikke skal være noget særligt, men tværtimod bare den, man er, for at være god nok. Det er jo det, vi er skabt til.&nbsp;</p><p><strong>Der tales meget om uro i konfirmandundervisningen. Oplever I det?&nbsp;</strong></p><p dir=”ltr”>Ja, det er helt klart blevet mere udfordrende, siden jeg begyndte at undervise konfirmander i 2015. Det kan for eksempel være i klasser, hvor en eller flere elever har en diagnose. De vil ofte have støtte i skolen, men det følger ikke med i konfirmandundervisningen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><strong>Man kunne indvende, at uroen er udtryk for manglende interesse?&nbsp;</strong></p><p>Sådan ser jeg det bestemt ikke. Det er et spørgsmål om, at vi som kirke skal tænke undervisningen anderledes og være mere fleksible over for de elever, der har det svært i den mere traditionelle undervisning. Derudover tilbyder kirken og dens ritualer jo faktisk en ro. Derfor har jeg også altid undervisning i kirkerummet. Og de er vitterligt interesserede. Vi spurgte sidste år vores konfirmander, hvad de godt kunne tænke sig at lære om i undervisningen. Mange svarede, at de gerne ville høre noget om Bibelen og om kirken. Det var ikke det, jeg havde forestillet mig, at de ville svare. Det lyder næsten konservativt på en eller anden måde.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><strong>Er det måske en mere konservativ kristendom, konfirmanderne efterspørger, ligesom man ser en tendens til hos lidt ældre unge?</strong></p><p dir=”ltr”>Nej, det tror jeg egentlig ikke. Det, jeg ser, er, at de unge kan finde ro i vores ritualer og den kristne trospraksis, og at de simpelthen synes, det er spændende. De tager det mere alvorligt i dag end tidligere, og der er ikke nogen, der fniser eller griner. Men det betyder ikke, at de er konservative.</p>

<p>Komikeren Nikolaj Stokholm er på benene igen lørdag, efter at han under et show fredag aften faldt, så den ene knæskal gik af led.</p><p>Det oplyser den 36-årige komiker i et opslag på det sociale medie Instagram.</p><p>Nikolaj Stokholm havde premiere på sin nye danmarksturné, “Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar”, 16. april i Tivolis Koncertsal.</p><p>Det var på den scene, at uheldet fredag aften skete.</p><p>Her faldt han, hvorpå han landede midt på scenen “i virkelig stærke smerter”, gengiver han på Instagram.</p><p>- Jeg ved ikke helt, hvad der sker herefter. Men showet bliver stoppet, og kort tid efter bliver jeg tilset af Tivolis sygeplejerske, men jeg er også utrolig heldig, at en læge blandt publikum henvender sig og har ekspertisen til at sætte mit knæ på plads igen.</p><p>Efterfølgende kom Nikolaj Stokholm på en akutklinik.</p><p>- Røntgen viser, at der heldigvis ikke er sket større skader, oplyser han på Instagram.</p><p>Nikolaj Stokholm tilføjer i opslaget, at han vil finde en løsning på fredagens saboterede show og showet senere på aftenen, som måtte aflyses.</p><p>Efter turen på akutklinikken tog Nikolaj Stokholm hjem til sin “bekymrede familie”.</p><p>Privat er han gift og far til to små børn.</p><p>”Nikolaj Stokholm feat. Stokkefar” er Nikolaj Stokholms fjerde onemanshow.</p><p>Turnéen strækker sig frem til april 2027.</p><p>Nikolaj Stokholm er egentlig uddannet ubefaren skibsassistent efter 10. klasse. Men han vidste allerede dengang, at han ikke ville til søs, men hellere stå på en scene, og som 17-årig begyndte det at tage fart.</p><p>Han optrådte ethvert sted, han kunne komme i nærheden af, og det førte til, at han kom med i talentprogrammet “Comedy Fight Club” på den hedengangne kanal TV 2 Zulu.</p><p>Siden kom han med i en række andre underholdningsprogrammer og landede sit første job med en rolle i Zulu-serien “Sjit Happens”.</p><p>I 2017 lavede han sit første onemanshow. I 2020 stod han bag sit andet onemanshow, som indbragte ham titlen som Årets Komiker ved det hedengangne Zulu Comedy Galla.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Iran har lørdag henrettet en mand, fordi han udførte en “mission” på vegne af den israelske efterretningstjeneste Mossad.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til det iranske retsvæsens nyhedsmedie Mizan Online.</p><p>Her beskrives manden som værende en af “hovedagenterne” i en “mission tildelt af Mossad” under uroligheder i den iranske provins Isfahan.</p><p>Han beskyldes blandt andet for “ødelæggelse af offentlig og privat ejendom, brandstiftelse, besiddelse og brug af molotovcocktails” og for at bære et “blankvåben”.</p><p>Manden blev hængt, efter at Irans højesteret havde stadfæstet hans dom.</p><p>Siden 19. marts har iranske myndigheder henrettet ni mænd for anklager relateret til omfattende protester, hvor tusindvis gik på gaden mod styret i december og januar. Det fik de iranske myndigheder til at lukke for internettet og slå hårdt ned på demonstranterne.</p><p>Flere tusinde blev dræbt, men præcist hvor mange er uklart.</p><p>Torsdag blev en anden mand hængt for at have været medlem af en bandlyst modstandsgruppe.</p><p>Iran er det land i verden, der henretter næstflest mennesker hvert år. Kun Kina udfører flere henrettelser ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.</p><p>Iran har siden 28. februar været i med Israel og USA, som angreb landet med omfattende bombardementer.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, forlængede tidligere på ugen en to uger lang våbenhvile for at give mere tid til at genoptage fredsforhandlinger mellem USA og Iran.</p><p>Karoline Leavitt, der er den primære talskvinde for Det Hvide Hus, sagde fredag aften dansk tid, at de to amerikanske udsendinge Jared Kushner og Steve Witkoff ville rejse til Pakistan lørdag morgen.</p><p>Her skal de tale med Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, tilføjede hun.</p><p>Esmail Baghaei, talsperson for Irans udenrigsministerium, har meldt, at iranske embedsmænd ikke planlægger at mødes ansigt til ansigt med den amerikanske delegation i Pakistans hovedstad, Islamabad.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Min datter Signe har selvfølgelig et drivhus, hvor hun dyrker alt det sædvanlige og har en lille siddeplads. Tomaterne dyrkes i såkaldte plantekasser, meget moderne, hvor der lægges en plantesæk oven på nogle flamingokasser. Sækkene har jordforbindelse ned i bunden af kasserne, og der fyldes vand i med mellemrum, hvorefter planterne selv suger vandet op, vældig smart.</p><p>Og tænk, i en af kasserne har hun en logerende, en frø såmænd. Den har været der i flere år, og de hilser jævnligt på hinanden. Om aftenen kan hun møde den, når den hopper rundt i drivhuset og spiser aftensmad, som består af snegle, bænkebidere og hvad der ellers er af kryb og kravl.&nbsp;</p><p>Om vinteren går den i dvale et sted i jorden, og her i april har den været væk et par uger, fordi den jo lægger æg, og det kræver et vandhul af en slags, som den vistnok finder i en af nabohaverne, der har en havedam. Men den kommer hjem igen – er meget trofast – og meget nyttig. Der er aldrig snegle i Signes drivhus.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”037b8c45-4191-41e5-8389-1f5ba249a899″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Dette er min datter Signes frø, der har boet i hendes drivhus i flere år, for frøer kan blive temmelig gamle. Den gemmer sig normalt i plantekasserne om dagen, men om natten hopper den rundt og æder snegle og bænkebidere. Den er en god og trofast logerende. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20260423-131618-6.jpg?itok=oC6zwaxF” width=”944″ height=”1522″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Dette er min datter Signes frø, der har boet i hendes drivhus i flere år, for frøer kan blive temmelig gamle. Den gemmer sig normalt i plantekasserne om dagen, men om natten hopper den rundt og æder snegle og bænkebidere. Den er en god og trofast logerende. Foto: Søren Ryge Petersen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Jeg har som regel en skrubtudse i vores havestue. Vi ser den sjældent, men forleden var den fremme og kravlede frem og tilbage på fundamentet, meget utålmodig, hvorpå jeg selvfølgelig lukkede den ud, og den omgående satte kurs mod syd, hvor vores lille sø ligger, bare 100 meter væk. Her kunne jeg i de følgende dage atter se det smukke syn af diverse skrubtudser og mindst 50 frøer, der bøvlede rundt i det lave vand ved sydbredden, hvor de hvert forår afholder deres orgie af parring og æglægning.&nbsp;</p><h2>Bim bam busse</h2><p>Frøerne lægger æggene i de velkendte store klumper, tudserne i lange tråde mellem vandplanterne. Om 10 dage er der haletudser i tusindvis, og om to-tre måneder sker miraklet. Haletudserne skifter gællerne ud med lunger, og i stedet for hale får de fire ben. Og kravler på land. Midt på sommeren kan vi finde de bittesmå frøer og tudser overalt i haven, for nu er det slut med vandlivet. Nu skal der ædes snegle, orme og insekter.</p><p>Så meget – eller lidt – om disse dyr, der er kendt af alle, og som biologer og andet godfolk med rette bekymrer sig om, fordi deres levesteder er blevet drastisk forringet igennem de sidste generationer. De vil jo have vandhuller til at yngle. De vil have fugtige enge til at leve i.&nbsp;</p><p>Vor tids landbrug, som stadig fylder 60 procent af landet, har ikke plads til den slags. Af samme grund er de fredet, selvom mennesker jo ikke jagter frøer. Det lader vi ræven, grævlingen og måren og odderen om – plus de fleste rovfugle og fiskehejren. Frøerne er en vigtig del af fødekæden i vor natur, hvorimod skrubtudsen som regel slipper fri, fordi den siges at smage grimt.</p><h2>Vandhullet&nbsp;</h2><p>Jeg glemte storken. Den ser vi alt for sjældent, for Danmark er ikke storkeland mere, men i min barndom, da der var fem storkereder i vores lille, sønderjyske landsby, så vi dem hver dag, når de storkede rundt på de fugtige marker og fangede frøer på stribe. Men jeg mindes også frøerne, for de havde en helt speciel &nbsp;rolle for mig i nogle år, da jeg var omkring otte-ti år. Jeg har ikke noget billede af det, men mindes det tydeligt, som en film.</p><p>Det var altid på varme sommerdage, når far og mor sov middagssøvn, og der skulle være ro i huset. Så gik jeg ned til Krøsjan Bækkers kule (sønderjysk for Kristian Bagers vandhul), der lå et par hundrede meter hjemmefra. Jeg var altid alene, for jeg skulle på frø-tur, og det krævede højeste grad af stilhed.</p><p>Det var et stort vandhul med ret stejle skrænter ned til vandet. Der var marker med græs omkring, for det var jo her, køerne drak vand. Sådan et sted var der altid masser af frøer – ikke i vandet, men ovenfor i græsset, hvor de sad og solede sig eller sov middagssøvn, umulige at få øje på, fordi de har samme farve som græs.</p><p>Men når lille Søren kom listende, fik de øje på ham, én ad gangen. Og så sprang de et mægtigt hovedspring ned i vandet, og det var det, jeg kom for. At se 10-20-30 frøer springe de smukkeste hovedspring med strakte bagben og forbenene ind til kroppen, et lille plask og væk, mens jeg gik ganske langsomt som en stork og bare så det igen og igen, det grønne glimt i luften, et sekunds svæv og et næsten lydløst plask, for de lavede aldrig maveplaskere.</p><p>Da jeg senere lærte at svømme og også skulle tage hovedspring fra vippen, var frøerne mine læremestre. Ben og fødder strakt smukt bagud. Og armene – hvad med dem. Jeg prøvede ligesom frøerne at holde dem ind til kroppen, men blev til grin og rakte dem frem.</p><h2>Kærlighed og kvæk</h2><p>Til sidst en helt anden erindring fra dengang jeg var 23 år og gik på Askov Højskole og var meget forelsket. En aften i april ville jeg demonstrere min kærlighed ved at sove ude i den nærliggende skov, for så kom hun måske forbi. Det gjorde hun ikke, men jeg lå der i skovbunden i min sovepose, og da var det, at jeg hørte mærkelige lyde omkring mig. Det raslede i de visne blade. Det var, som om skoven blev levende af et eller andet, jeg ikke kunne se. Det var en lille smule uhyggeligt, men jeg faldt da i søvn.</p><p>Og da jeg vågnede og det lysnede, kunne jeg se det. Det var skrubtudser, hundreder af skrubtudser. De havde sovet deres vintersøvn i skovbunden, men lige den nat kravlede temperaturen op til det magiske punkt, hvor de vågnede, møvede sig op igennem bladene og begav sig på den livsvigtige kravletur til nærmeste vandhul.</p><p>Som lå på en mark uden for skoven, og da jeg så den, var der allerede fuldt liv og alt inklusive – nøjagtig som i mit lille vandhul på samme dato 55 år senere.</p>