Streamingtjenesten Spotify vil reducere antallet af ansatte med omkring 17 procent.Det har chefen for Spotify og en af stifterne af den svenske streamingtjeneste, Daniel Ek, meddelt de ansatte i et brev mandag.- Mange smarte, talentfulde og hårdtarbejdende mennesker vil komme til at forlade os, skriver han.Det drejer sig om 1570 medarbejdere, som fyres ifølge avisen Expressen.Beskeden om, at hver sjette i selskabet fyres, kommer, på trods af at Spotify har kunnet præstere flere delrapporter om fremgang.For det er lykkedes at få flere abonnenter end ventet.Men ifølge Spotify er der et gab mellem de finansielle mål og det, som det koster at drive tjenesten.- Den økonomiske tilvækst har aftaget dramatisk, og kapitalen er blevet dyrere. Spotify er ingen undtagelse fra disse virkeligheder, lyder det ifølge Ek.Spotify har allerede to gange tidligere i år fyret medarbejdere. I starten af året var det 600 medarbejdere. I juni var det 200.Selskabet fik i tredje kvartal i år et overraskende overskud på 32 millioner euro (239 millioner kroner) efter tidligere at have præsenteret store underskud.I samme kvartal sidste år tabte Spotify 228 millioner euro (1,7 milliarder kroner).- Jeg er med på, at for mange fremstår en nedskæring af denne størrelse som uventet stor i forhold til den positive (kvartal) opgørelse og vores præstation, lyder det videre i Eks brev til medarbejderne.I sommer rundede Spotify 220 millioner abonnenter.Da selskabet i sommer fyrede medarbejdere, skete det med beskeden, at man ville forberede sig på “næste fase af podstrategien”.Mandag skriver Ek så, at “jeg har bestemt mig for, at et kratfuldt tag for at få vore omkostninger ned er det bedste alternativ for at nå vore mål”.Spotify blev grundlagt i 2006. Målet var primært at streame musik, og selskabet blev hurtigt verdensledende.Men store teknologiselskaber i USA meldte sig siden på banen. Det har skærpet konkurrencen./ritzau/TT

En trepartsaftale om lønløft til udvalgte offentligt ansatte er landet.Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer aftalen klokken 13.00 uden at oplyse mere om indholdet.Til stede vil også være indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).Dertil vil der være repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne.Regeringen havde på forhånd peget på sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og social- og sundhedsassistenter som grupperne, der skal have mere i løn. Der er afsat tre milliarder kroner frem mod 2030.Finansminister Nicolai Wammen (S) har dog åbnet for, at flere grupper kan få del i pengene, men samtidig advaret mod, at pengene kan blive smurt for tyndt ud, såfremt for mange personer inkluderes.Regeringen har til gengæld sagt, at det bliver personer på fuld tid og personer, der arbejder i skæve vagter, der får del i lønløftet. Meningen er dermed at få flere til at gå fra deltid til fuldtid eller tage vagter på skæve tidspunkter.Pengene skulle række til en lønstigning til de udvalgte grupper på gennemsnitligt 2500 kroner om måneden til 200.000 medarbejdere.Ifølge DR og Børsen vil der med aftalen faktisk blive brugt 6,8 milliarder kroner, men det forventes, at over halvdelen kommer tilbage i skat. Statskassens pris for lønløftet bliver derfor i sidste ende tre milliarder.DR kan fortælle, at der går 1,9 milliarder kroner til sundheds- og ældreplejen, og et tilsvarende beløb skal gå til det, DR beskriver som at få sundhedspersonale til at “arbejde på sygehuse og i vagt”.1,6 milliarder går til uddannelse af flere pædagoger, mens lidt over en milliard går til at få flere offentligt ansatte på fuld tid.DR påpeger desuden, at det først skal afklares ved de kommende overenskomstforhandlinger, præcis hvilke offentligt ansatte i grupperne, der får et lønløft, og hvor meget de enkelte får.Det er specielt, at regeringen på den måde blander sig i løndannelsen. Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange lagt vægt på vigtigheden i at skaffe flere hænder i den offentlige sektor.Det skal altså ske med et lønløft. Forhandlingerne har stået på siden indledende møder den 27. september./ritzau/

I bestræbelserne på at finde frem til en bil, som natten til lørdag påkørte og dræbte en 51-årige mand i Haderslev, efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi en mørk bil med grå fælge.Politiet skriver i en pressemeddelelse, at det drejer sig om en femdørs personbil, muligvis en Peugeot 308 fra 2017.Fredag aften kort før midnat blev en 51-årig mand fundet liggende livløs på Laurids Skaus Gade ud for nummer 16. Manden blev bragt til sygehuset, hvor en læge kunne konstatere, at manden var død.Det var en buschauffør, som opdagede den livløse mand ligge på kørebanen.Politiet holdt i første omgang alle muligheder åbne med hensyn til, hvad der var sket, men sagde dog, at man regnede med, at der var tale om en påkørsel.Efterforskningen har nu fået politiet til at koncentrere sig om en bil, der kom kørende ad Laurids Skaus Gade efter at være drejet ud fra Aastrupvej. Bilen svingede efterfølgende til højre ad Bredgade.Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de mener at have set den pågældende bil.Politiet beder desuden borgere i området, som har biler udstyret med et såkaldt dashcam, om at gennemse optagelserne og om at henvende sig, hvis man har oplysninger i øvrigt.Lørdag efterlyste politiet en hvid ladvogn med et orange advarselslys, men allerede søndag meldte politiet ud, at den bil ikke var relevant for efterforskningen alligevel./ritzau/

Regeringen afsætter ti millioner kroner ekstra årligt frem mod 2027 til onlineleksikonet lex.dk.Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.Pengene, der tæller 40 millioner kroner i alt, skal understøtte, at leksikonet kan blive opdateret i de kommende år, lyder det.- Vi skal fortsat have et stærkt dansk leksikon på nettet, så danskerne har let adgang til troværdig information i en tid, hvor der florerer masser af falske nyheder og misinformation online, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i pressemeddelelsen.Opslagsværkets bestyrelsesformand, Niels Elers Koch, har ifølge Weekendavisen i længere tid råbt op om en ekstra økonomisk håndsrækning, fordi der med de nuværende budgetter ikke er råd til vedligeholdelse.Med finansloven for sidste år fik lex.dk bevilget 13 millioner kroner i 2022 og ti millioner kroner årligt i perioden 2023-2025.Men fra næste år får leksikonet altså ti millioner kroner ekstra, mens bevillingen nu først står til at udløbe efter 2027.Leksikonet blev forbigået i finanslovaftalen for næste år, som blev præsenteret i slutningen af november.Det fik Ole Mølgaard, sekretariatschef hos lex.dk, til at komme med endnu et opråb, fordi det hastede med at finde en politisk løsning, hvis ikke leksikonet skulle fortsætte med at leve livet farligt.- Vi er på finansloven med ti millioner kroner i 2024 og 2025, og vi kommer til at arbejde videre for at sikre resten og en varig finansiering af lex.dk. Det haster i den grad, men det kan nås, sagde Ole Mølgaard til Kulturmonitor inden mandagens melding fra Kulturministeriet.Nu glæder han sig over, at leksikonet “i løbet af så kort tid har fået så god og bred opbakning”.- Finansieringen afspejler, at lex.dk ikke alene er af stor kulturel betydning for alle danskere, men at lex.dk også har en særlig betydning i undervisningssektoren og for formidlingen af forskningen på dansk, siger sekretariatschefen i en pressemeddelelse.Leksikonet er frit tilgængeligt for alle og indeholder opslagsværkerne Den Store Danske, Trap Danmark og en række specialværker.Det rummer over 230.000 artikler, der er skrevet af danske forfattere og andre fagpersoner, og har ifølge videnskab.dk 1,3 millioner månedlige brugere./ritzau/

I sig selv fylder de to CO2-fangstanlæg, som Ørsted påbegynder byggeriet af mandag, ikke voldsomt meget i forhold til det samlede mål om at lagre 3,2 millioner ton CO2 årligt i Danmark i 2029.Men derfor skal man alligevel ikke undervurdere betydningen af anlæggene, der tilsammen forventes at få en kapacitet på 430.000 ton årligt.Det mener Lars Ottosen, der er professor og leder af Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.- Teknologierne omkring CO2-fangst er ikke fuldt modnet endnu, og der er ikke ret mange steder, hvor man har skaleret det til betydelige mængder.- Så det her projekt er en vigtig start i forhold til at øve sig på at gøre det, siger han.Lars Ottosen peger netop på punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker som velegnede steder at foretage CO2-fangst.Derfor arbejder man flere steder med lignende anlæg, men der er stadig en række udfordringer, der stå i vejen for CO2-fangst i stor skala.- Der skal også etableres en værdikæde, som kan transportere CO2, og som kan lagre den. Den infrastruktur skal først bygges, og derfor venter alle på, at der sker en form for koordineret planlægning, siger han.De kommende statslige udbud i 2024 og 2025 betyder dog, at der forskes og investeres meget i at blive bedre.- Prisen på de første ton bliver givetvis højere end prisen på de sidste. Det er en teknologi, der er i rivende udvikling og hele tiden forbedrer sig, siger Lars Ottosen.Aalborg Portland har også taget hul på et projekt, hvor man indsamler noget af den CO2, der frigives ved cementproduktionen.Forsyningsselskabet Kredsløb har også planer om et CO2-fangstanlæg i stor skala i Aarhus, ligesom der for nylig er indviet et demonstrationsanlæg på affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke i København./ritzau/

Konflikten i Mellemøsten trækker nogle meget ubehagelige spor i alle europæiske lande, og regeringen er bekymret for den opblusning, der er med chikane og had mod europæiske jøder.Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) mandag inden ministermøde i Bruxelles.- Hvis man er utilfreds med fredsprocessen i Mellemøsten, skal det ikke gå ud over herboende europæiske jøder, siger ministeren.Mandag er Peter Hummelgaard til EU-ministerrådsmøde, hvor blandt andet konflikten i Mellemøstens påvirkning på terrortruslen og antisemitisme er på dagsordenen.Danmarks egne efterretningstjenester vurderer, at konflikten i Mellemøsten bidrager til en mobilisering og en radikalisering i bestemte islamiske miljøer.I løbet af dagen skal Hummelgaard have bilaterale samtaler med den belgiske justitsminister og den tyske justitsminister for at høre, hvordan de tackler problemet hos dem.- Jeg ved, at i Tyskland instruerer man demonstranter, der går på gaden i, hvor grænsen går i den tyske lovgivning, siger Peter Hummelgaard.I Danmark forsøger man at gøre det samme, men det er ikke alle, der forstår, hvad der egentlig er strafbart. Ministeren fortæller, at der er en række sager i gang, som er udløst af demonstranter.- Når folk står til demonstration med mange andre, og nogen begynder at råbe antisemitiske slagord eller opfordrer til jihad eller lignende, så skal man ikke råbe med, for det er i udgangspunktet strafbart, siger Peter Hummelgaard.Ministeren vil heller ikke afvise, at der måske skal flere værktøjer til eller større muligheder for politiet, hvad antisemitisme og billigelse af terror angår.I november kunne Jødisk Samfund oplyse, at der på en måned var registreret 80 indberetninger om antisemitisme.Til sammenligning registrerede menigheden fra 1. januar 2023 frem til angrebet fra Hamas i oktober 30 indberetninger./ritzau/

Vælgere i det sydamerikanske land Venezuela har med meget stort flertal stemt ja ved en folkeafstemning til at annektere en del af nabolandet Guyana.Det oplyser landets præsident, Nicolas Maduro, efter søndagens afstemning.Fredag beordrede Den Internationale Domstol præsidenten til at droppe folkeafstemningen.Det område, som Venezuela gør krav på, er mere end tre en halv gange større end Danmark. Det er den potentielt olierige region Esequibo.Kun 51 procent af de stemmeberettigede mødte op for at afgive deres stemme. Men heraf støttede 96 procent oprettelsen af en venezuelansk delstat med navnet Guyana Esequiba.Maduro fejrede resultatet som en stor sejr for Venezuela. Det skete foran hundredvis af tilhængere på Plaza Bolivar i hovedstaden Caracas.Men det er uklart, hvordan regeringen i Venezuela vil gå videre herfra.Fredag lød det fra Den Internationale Domstol, FN’s øverste domstol, at Venezuela skal afstå fra handlinger over for Guyana, der kan forværre et i forvejen dårligt forhold mellem de to lande.Området Esequibo udgør cirka to tredjedele af Guyana.Esequibo består mestendels af tæt jungle, men i de senere år er der gjort fund, som tyder på store mængder olie og gas ud for Guyanas kyst.Mange ser folkeafstemningen som et forsøg fra Maduro på befæste sin stilling inden næste års præsidentvalg i Venezuela./ritzau/dpa

Snesevis af israelske kampvogne er rykket ind i den sydlige del af Gaza, oplyser øjenvidner mandag formiddag til nyhedsbureauet AFP.Det sker, efter at Israel har varslet en udvidet landoffensiv.Kampvognene er kørt ind nær byen Khan Yunis.Der er set pansrede køretøjer til transport af væbnede styrker og bulldozere køre ind.Ifølge 59-årige Amin Abu Hola, som AFP har talt med, befinder de israelske køretøjer og kampvogne sig to kilometer inde på palæstinensisk territorium i Gaza ved landsbyen Al-Qarara nær Khan Yunis./ritzau/

På den årlige generalforsamling i interesseorganisationen Finans Danmark er der officielt blevet valgt ny formand.Det fremgår af en pressemeddelelse fra organisationen, der fungerer som pengeinstitutternes brancheforening, mandag formiddag.Michael Rasmussen, der er koncernchef i Nykredit, overtager posten efter topchef i Danske Bank Carsten Egeriis.Egeriis får i stedet rollen som næstformand for organisationen. Den rolle skal han dele med Mads Skovlund Pedersen, der er bankdirektør i Nordea.Det kommer ikke umiddelbart som en overraskelse, at formandsposten er skiftet mellem de to.Ifølge Børsen er det nemlig kutyme, at det skiftevis er Danske Bank og Nykredit, som varetager rollen.Blandt bestyrelsesmedlemmerne finder man også topchefer for en række af landets andre store banker.Et af de nye medlemmer er Lars Stensgaard Mørch, der overtog ansvaret for Jyske Bank efter Anders Dam.Dam stod i spidsen for banken i 26 år, men meldte sin afgang tidligere på året.Karen Frøsig og Lasse Nyby, der er administrerende direktører for henholdsvis Sydbank og Spar Nord, er ligeledes en del af interesseorganisationens bestyrelse./ritzau/

Gennem flere år har det danske nationalleksikon levet en økonomisk usikker tilværelse, men med en ekstra bevilling på 40 millioner kroner har regeringen netop sikret, at lex.dk kan fortsætte med at blive opdateret i hvert fald fire år endnu.Frem til 2027 vil lex.dk få 10 millioner kroner om året, oplyser Kulturministeriet. Bevillingen fremgik ikke af finansloven, og derfor har der i de seneste dage været usikkerhed om fremtiden for det nationale online-leksikon, men det skyldes ifølge Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) ikke modvilje fra regeringen. ”Vi skal fortsat have et stærkt dansk leksikon på nettet, så danskerne har let adgang til troværdig information i en tid, hvor der florerer masser af falske nyheder og misinformation online. På lex.dk kan vi alle hurtigt blive klogere og være sikre på, at det er en troværdig kilde, der står bag. Det er selvfølgelig vigtigt, at lex.dk bliver opdateret, og at indholdet er korrekt,” skriver kulturministeren i en pressemeddelelse.Lex.dk har eksisteret i sin nuværende form siden 2019, men baserer sig på den store videnbase, som blev bygget op omkring Den Store Dansk Encyklopædi, der blev udgivet som bogværk 1994-2001, og som siden blev forsøgt løbende opdateret i sin digitale udgave. Ud over støtte på finansloven modtager Lex.dk, der er et rent folkeoplysende foretagende uden indtægter, støtte fra Louis-Hansen Fonden og Augustinus Fonden, så det er muligt at honorere de over 700 bidragydere til leksikonnet med i gennemsnit 8000 kroner om året for at sikre, at der er en gratis, opdateret og videnskabeligt funderet videnbase på dansk i en tid, hvor internettet strømmer over med information af højst forskellig troværdighedsværdi.Ifølge bestyrelsesformand Niels Elers Koch har Lex.dk stadig flere brugere, ikke mindst blandt skoleelever, gymnasieelever og studerende, der skal bruge valid information om Danmarks historie, kultur og samfundsforhold.   Lex.dk er frit tilgængeligt for alle og ud over indhold fra nationalleksikonnet indeholder hjemmesiden også opslagsværket Trap Danmark og en række specialværker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Børnelitteratur. Sitet indeholder over 230.000 artikler, der er skrevet af danske forskere og andre fagpersoner.