<p><strong>Er Iran en potentiel atomtrussel?</strong></p><p>Irans atomprogram har fået øget international opmærksomhed, siden USA og Israel den 28. februar indledte militære angreb mod landet. Israel betragter et atombevæbnet Iran som en eksistentiel trussel, og eksperter advarer om, at et atombevæbnet Iran vil destabilisere hele Mellemøsten og de omkringliggende regioner.&nbsp;</p><p>Iran har beriget uran til et niveau, der er tæt på det, der kræves for at fremstille atomvåben. Men det betyder ikke automatisk, at Iran ønsker at udvikle en atombombe, påpeger Rens van Munster, som er seniorforsker med speciale i atomvåben ved Dansk institut for internationale studier (Diis). Irans atomprogram har i høj grad fungeret som et godt kort på hånden i forhandlinger og som en måde at aftvinge indrømmelser fra Vesten på. Svækkelsen af Iran kan gøre fremstillingen af en atombombe endnu mere attraktiv som en garanti for regimets overlevelse.</p><p><strong>Hvor stor skade har USA og Israel gjort på Irans atomprogram?</strong></p><p>Israels angreb på Iran under den 13 dage lange krig sidste sommer påførte Teherans atomprogram alvorlige skader, skriver Reuters. Et ud af tre anlæg til berigelse af uran blev ødelagt, mens et andet blev beskadiget. Iran har dog stadig anslået 450 kilo beriget uran, som er tæt på at kunne bruges til atomvåben. Efter at de radikale kræfter i Revolutionsgarden i Iran har overtaget styringen i Teheran, er USA og Israel efter fire ugers krig klar over, at en afslutning på konflikten, der ikke indebær en beslaglæggelse af Irans lager af beriget uran, vil være lig med at efterlade “ulmende gløder”, skriver avisen Times of Israel.&nbsp;</p><p>Amerikanske fly angreb forleden for første gang Irans vigtigste anlæg til berigelse af uran i byen Natanz. Hvis USA indgår en aftale med Iran, vil USA overtage landets berigede uran, sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, forleden. Da journalister spurgte ham, hvordan USA vil få fat i Irans uran, svarede han: “Det er meget nemt. Hvis vi indgår en aftale med dem, tager vi derned og henter det selv.”</p><p><strong>Hvem har atomvåben foruden USA og Israel selv?&nbsp;</strong></p><p>Ni lande i verden har atomvåben, og de rangordnes her efter mængden af sprænghoveder: Rusland (5459), USA (5177), Kina (600), Frankrig (290), Storbritannien (225), Indien (180), Pakistan (170), Israel (90) og Nordkorea (50). Et nukleart sprænghoved er den del, der udgør selve kernevåbnet på et missil eller en bombe, og som forårsager ødelæggelsen gennem sprængkraft, intens varme og radioaktiv stråling.&nbsp;</p><p><strong>Hvor sandsynlig er en atomkrig inden for de næste par år?</strong></p><p>Sandsynligheden er fortsat lav, men risikoen er markant højere end for 10 år siden, mener ekspert i atomvåben Rens van Munster. Mens det samlede antal sprænghoveder er lavere end under den kolde krig, har antallet af lande, der besidder atomvåben, aldrig været højere, skriver den videnskabelige online-publikation Our World in Data. Krigen i Ukraine, kollapsede aftaler om våbenkontrol, oprustning og nye teknologier har skabt en langt mere uforudsigelig verden. Dertil kommer, at de fleste atomvåben i dag er betydeligt kraftigere end den bombe, USA kastede over Hiroshima i 1945.</p><p><strong>Hvorfor fremstiller atommagter flere hundrede atombomber, når nogle få ville kunne udslette modparten?</strong></p><p>Et stort arsenal handler om prestige og signalværdi, idet man signalerer over for modparten, at man på troværdig vis er i stand til at gengælde et atomangreb. Et stort arsenal fordelt på forskellige steder – herunder ubåde – skal sikre, at man har tilstrækkeligt med atombomber tilbage til at sikre modpartens ødelæggelse, selv hvis modparten ødelægger mange af ens våben i et overraskelsesangreb.&nbsp;</p><p><strong>Har atomvåben gjort verden til et mere eller mindre farligt sted?&nbsp;</strong></p><p>Det er omdiskuteret. Militærekspert Peter Viggo Jakobsen har argumenteret for, at atomvåben har været med til at fremme fred.&nbsp;Den kolde krig var formentlig blevet varm i Europa, hvis atommagterne på begge sider af jerntæppet ikke havde kunnet afskrække hinanden med atomvåben, mener han. Argumentet overser dog, at verden gentagne gange har været meget tæt på atomkrig, mener den tyske filosof <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tysk-filosof-europa-boer-afskaffe-atomvaaben-ogsaa-selvom-rusland-angriber”>Olaf Müller</a>, som har skrevet bogen “Atomkrig. En advarsel”. Både under Cubakrisen i 1962 og under USA’s daværende præsident Ronald Reagans oprustningsprogram i 1983 var situationen mellem USA og Sovjetunionen så anspændt, at en enkelt fejl eller misforståelse kunne have udløst atomkrig. Jo længere verden lever videre med risikoen for atomkrig, desto mere sandsynligt bliver det, at en fejl fører til en katastrofe, har Olaf Müller sagt her i avisen.</p>

<p>Mette Frederiksen (S) gik fredag som “kongelig undersøger” i gang med at sondere mulighederne for at danne en ny regering. <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/daarligste-valgresultat-nogensinde-stod-der-paa-skaermen-mens-venstrefolkene-sang-troels”>Venstre</a> meldte allerede fra efter første møde, mens både Enhedslisten, SF og De Radikale ser mere optimistisk på det videre forløb. I næste uge begynder de egentlige politiske forhandlinger.</p><p>Hovedpersonen bliver fortsat Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som ser ud til at være den eneste, der kan sikre en ny S-ledet regering et flertal i Folketinget. I går stillede han sig om formiddagen op og snakkede med Venstres formand, Troels Lund Poulsen – synligt lige foran indgangen til pressens lokaler på Christiansborg. Et slet skjult signal til Mette Frederiksen om, at hun ikke skal tage ham for givet.</p><p>Selv venter hun, at forhandlingerne bliver “bøvlede” og formentlig langvarige. Der kan komme flere kongerunder eller, som Pia Olsen Dyhr (SF) erklærede sig klar til, endda et nyvalg.</p><p>Men hvorfor tager statsministeren møder med så mange partiledere, når opgaven er at “lede forhandlinger om dannelse af en regering med deltagelse af Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre”?</p><p>Sådan stod der i Kongehusets pressemeddelelse efter den første såkaldte kongerunde i onsdags.</p><p>På <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvis-borgerligheden-skal-rejse-sig-maa-den-slippe-hadet”>partiledermødet i Publicistklubben</a> i København samme dag sagde Mette Frederiksen, at det mest realistiske er en regering fra Alternativet til og med Moderaterne. I så fald vil det blive en noget bredere regering, end pressemeddelelsen fra Kongehuset lagde op.</p><p>Man kan ikke fortænke nogen i at blive en lille smule forvirrede, så her følger en forklaring på, hvad kongerunden er.</p><p>Spørger man eksperter i statsforfatningsret, er der meget få konkrete, juridiske spilleregler for den. Grundloven indeholder ikke noget om det. Traditionen med, at Folketingets partier efter et folketingsvalg indstiller til kongen, hvem der skal lede regeringsforhandlingerne, har udviklet sig siden 1909. Det fortæller Folketingets hjemmeside.</p><p>Ofte får den afgående eller fungerende statsminister opgaven af de partier, som repræsenterer de fleste folketingsmedlemmer. Sådan er det aktuelt for Mette Frederiksen. Men vinder oppositionen et valg, vil de partier formentlig indstille en af deres partiledere til opgaven. Det kan også blive andre, for eksempel Folketingets formand, som ikke selv ender som statsminister.</p><p>”Kongelig undersøger” er ikke en juridisk term, og mere nøgternt kaldes det bare en forhandlingsleder.</p><p>Grundlovens paragraf 14 siger, at kongen udnævner og afskediger statsministeren og regeringen. Men det danske monarki er også “indskrænket” – kongen har ikke nogen reel politisk magt. Derfor bestemmer Folketingets flertal i praksis, hvem der skal være statsminister og danne en regering.</p><p>Professor emeritus fra Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen forklarer, at den efterfølgende paragraf i Grundloven, paragraf 15, er nøglen til at forstå processen.</p><p>Paragraf 15 siger, at ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham. Det kaldes negativ parlamentarisme. En ny regering behøver dermed ikke at have et flertal bag sig, den må bare ikke have et flertal imod sig.</p><p>Det betyder, at hvis Mette Frederiksen allerede på forhånd kan se, at hendes påtænkte regering risikerer at komme i mindretal i Folketinget, kan hun ikke danne den. Parlamentarisk set skal hun kun holde øje med det.</p><p>Historisk har forhandlingsledere været meget forsigtige på det punkt. Venstres daværende formand Poul Hartling undlod for eksempel efter jordskredsvalget i 1973 at danne en borgerlig firkløverregering, fordi Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup mumlede om, hvorvidt hans parti senere ville stemme ja til en eventuel mistillidsdagsorden.</p><p>Men hvad så med de råd, partierne giver i deres seddel til kongen? Hvor stramt forpligter de forhandlingslederen? I den første runde har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet pakket deres anbefalinger af Mette Frederiksen ind i flere politiske og parlamentariske forbehold og betingelser.</p><p>SF vil for eksempel gerne have en centrum-venstre-regering og truer med et mistillidsvotum i folketingssalen, hvis partiet ikke selv kommer med i regeringen. Enhedslisten betinger sig ved navns nævnelse, at ingen af de borgerlige partier må være med, men Moderaterne nævnes ikke. De Radikale kræver, at det bliver “Danmarks grønneste regering”, og at den skal række ind over midten og omfatte De Radikale selv.</p><p>Formelt drog Kongen konklusionen på alle partiernes indstillinger, men reelt gjorde Mette Frederiksen det, for Kongen har ingen politisk magt. Hun konkluderede, at hun skulle forsøge at skabe grundlaget for en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.</p><p>Men hov, hvor blev Moderaterne af? Hvorfor nævnte Mette Frederiksen ikke dem? Først og fremmest fordi Moderaterne selv pegede på Lars Løkke Rasmussen som forhandlingsleder, og dernæst fordi alle partiernes ønsker og ultimatummer i kongerunden slet ikke forpligter hende til noget. Hun kan danne præcis den regering, hun vil, bare den ikke får et flertal imod sig.</p><p>Den kan i sidste ende meget vel komme til at omfatte Lars Løkke Rasmussen. Men netop fordi han er den eneste, der har det trumfkort at kunne bringe en ny regering i mindretal, kan forhandlingerne trække i langdrag.</p><p>Hvor længe kan det blive ved? Juridisk er der ingen grænse for antallet af runder eller for, hvor længe de må stå på. Bortset fra at der ifølge Grundloven skal være et nyt folketingsvalg om senest fire år.</p><p>Befolkningens og politikernes tålmodighed er nok brugt op noget tidligere.</p>

<p>Israel har fredag begyndt nye, omfattende angreb mod flere områder i Iran.</p><p>Det oplyser Israels militær i et opslag på beskedtjenesten Telegram.</p><p>Meldingen fra militæret kommer samtidig med, at iranske medier skriver om flere forskellige israelsk-amerikanske angreb mod landet.</p><p>Blandt andet skriver det iranske statslige nyhedsmedie Irna, at et luftangreb har dræbt to personer ved Firouzabad cementfabrik i den sydlige provins Fars, skriver Reuters.</p><p>Derudover er to store stålværker ligeledes blevet skadet i angreb ifølge det iranske nyhedsbureau.</p><p>Det gælder stålværkerne Khuzestan i det sydvestlige Iran og Mobarakeh i den centrale del af landet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Seks mænd skal varetægtsfængsles i en sag om indsmugling af store mængder opioider og andre piller fra Balkan til Norden.</p><p>Det har Retten i Glostrup fredag afsagt kendelse om, oplyser anklager Tine Graakjær fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.</p><p>En syvende mand fængsles in absentia – altså uden at være til stede. Med fængslingskendelsen kan han efterlyses internationalt.</p><p>NSK ønsker ikke at oplyse, om politiet har en formodning om, hvor han befinder sig.</p><p>De øvrige seks nægtede sig alle skyldige, men fængsles i fire uger – frem til 23. april.</p><p>De seks mænd blev anholdt torsdag. To blev pågrebet i Jylland, mens fire blev anholdt på Sjælland.</p><p>En af dem er en montenegrinsk statsborger på 35 år. Han mistænkes for at have været hovedmand i indsmuglingsoperationen.</p><p>I forvejen er otte andre personer allerede varetægtsfængslet i Serbien, Sverige og Danmark, oplyser NSK.</p><p>I alt angår mistanken indsmugling af 3,2 millioner piller.</p><p>- Vi vil gerne forhindre, at unge mennesker ender i misbrug som følge af de her meget vanedannende piller, udtalte vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen fra NSK torsdag i en pressemeddelelse.</p><p>To af de anholdte er ifølge politiet fra bandemiljøet, og de sigtes også for at have affyret syv skud fra en pistol i Rødovre i oktober. To skud sårede en ung kvinde.</p><p>Hun blev ramt overfladisk, da der lidt før klokken to om natten blev skudt mod hoveddøren til en lejlighed på Bystrædet, har Københavns Vestegns Politi tidligere oplyst.</p><p>Ifølge Ekstra Bladet har de to mænd, der sigtes for drabsforsøg, tilknytning til Hells Angels.</p><p>En enkelt af de seks mænd accepterer kendelsen om varetægtsfængsling, mens de øvrige fem overvejer, om de vil kære byrettens kendelse. Gør de det, skal landsretten vurdere, om der er grundlag for at frihedsberøve dem.</p><p>Dommeren i byretten har vurderet, at der er en begrundet mistanke om, at mændene har gjort sig skyldige i sigtelsen, samt at der er en risiko for, at de på fri fod vil kunne påvirke efterforskningen.</p><p>Eksempler på det kan være at afstemme forklaringer, påvirke vidner eller fjerne spor.</p><p>Den sidste mand – ham, der ikke var til stede i retten – er også blevet fængslet på et andet grundlag. Her finder retten nemlig, at der er en risiko for, at han vil unddrage sig retsforfølgning, altså stikke af, hvis ikke han fængsles.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er vigtigt for De Konservatives selvopfattelse at være et regeringsparti, men man sætter sig ikke rundt om bordet for enhver pris.</p><p>Det fastslår partiformand Mona Juul fredag på vej ind til regeringsforhandlinger hos fungerende statsminister og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet.</p><p>- Det er vigtigt (at være i regering, red.), når man er Det Konservative Folkeparti, og vi gør det godt, når vi er i regering. Men vi går ikke i regering for enhver pris.</p><p>- Men jeg er rigtig spændt på, hvad Mette Frederiksen kan tilbyde, siger Mona Juul.</p><p>Mette Frederiksen afsøger muligheden for at danne en regering med Socialdemokratiet, De Radikale og SF.</p><p>Men sådan en konstellation har Mona Juul i den grad svært ved at se for sig med konservative mandater i ryggen.</p><p>- Det ser svært ud. Derfor er vi også lidt overraskede over, at den kongelige undersøger (Mette Frederiksen, red.) er i gang med at lave regering med SF og De Radikale.</p><p>- Vi glæder os til at høre, hvad de har tænkt sig, og hvorfor de har inviteret os, siger hun.</p><p>Ved tirsdagens folketingsvalg fik De Konservative 7,6 procent af stemmerne og sikrede 13 mandater. Det er en fremgang på tre mandater.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Nogle var tilfredse. Mens andre havde mundvigene nedad, efter at de fredag var til de indledende forhandlinger i Statsministeriet på Christiansborg om at danne en regering.</p><p>Som set før boblede optimismen ikke mindst hos De Radikale, der fik ti mandater ved folketingsvalget i tirsdags.</p><p>- Selvfølgelig, svarede politisk leder Martin Lidegaard, da han på vej ind til forhandlingerne blev spurgt om, hvorvidt det er et ultimativt krav for ham, at De Radikale skal med i regering.</p><p>Bortset fra det har Martin Lidegaard gjort meget ud af at fortælle, at De Radikale ingen ultimative krav har. De vil bare gerne i regering igen, efter at partiet i 2022 trak sig i sidste øjeblik inden regeringsdannelsen.</p><p>Når De Radikale var i fokus fredag, skyldtes det også, at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der er blevet udpeget til at lede forhandlingerne, i første omgang vil forsøge at danne en regering med deltagelse af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.</p><p>De tre partier har til sammen 68 mandater. Det er langt fra et flertal i Folketinget.</p><p>En sådan konstellation kan Venstre ikke bakke op om, hvilket formand Troels Lund Poulsen ikke lagde skjul på, da hans parti havde været til det første forhandlingsmøde.</p><p>- Det er jo det opdrag, den kongelige undersøger (Mette Frederiksen, red.) har, og det siger sig selv, at sådan en regering kan vi jo ikke være med i. Det har vi også meddelt i dag.</p><p>På skift ankom Enhedslisten, SF, De Radikale, Venstre, Alternativet, De Konservative og Moderaterne i Statsministeriet, og i næste uge skal de øvrige partier i Folketinget forhandle med statsministeren.</p><p>Det står helt klart, at der skal sluges nogle kameler her og dér, inden en regering kan dannes.</p><p>SF-formand Pia Olsen Dyhr var ikke klar til at sige, hvor SF kan give sig.</p><p>Hun gentog, hvad hun har sagt under valgkampen, nemlig at prioriteterne for SF ikke mindst er bedre forhold i folkeskolen, hvor partiet har foreslået et klasseloft på 24 elever på alle klassetrin.</p><p>- Inklusionen er gået for vidt. Vi skal være meget ambitiøse på vores børns vegne, sagde hun.</p><p>Pia Olsen Dyhr har selv lavet et benspænd for forhandlingerne ved at udelukke at gå i regering med både Venstre og De Konservative.</p><p>- Mange har travlt med at udelukke alle mulige andre partier. Det har vi ikke travlt med. Men vi kommer ikke til at støtte en regering, der ikke er grøn, sagde Martin Lidegaard.</p><p>Den grønne omstilling står øverst på De Radikales prioriteringsliste. Partiet har også stort fokus på børns trivsel, uddannelse og en ansvarlig økonomisk politik.</p><p>Spørgsmålet er så, om de ting bedst kan lade sig gøre i en regering med rød eller blå slagside.</p><p>- Det ser lettere ud at skulle overbevise de røde partier om at føre økonomisk ansvarlig politik, end det er at overbevise Venstre om at føre en grøn politik.</p><p>- Men jeg kan jo tage fejl, sagde Martin Lidegaard.</p><p>Han henviste til, at Venstre i debatten om at sikre rent drikkevand ikke har villet tilslutte sig et nationalt sprøjteforbud på et lige så stort område som det, blandt andre De Radikale ønsker.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den norske paraplyorganisation for kvinders rettigheder – Fokus – afbryder samarbejdet med den norske kronprinsesse, Mette-Marit.</p><p>Det skriver organisationen i en meddelelse på sin hjemmeside fredag.</p><p>- Fokus’ arbejde kræver, at vi konstant overvejer, hvilke rammer der bedst beskytter vores aktiviteter. Organisationen vil ikke fortsætte sin kongelige protektion. Beslutningen er truffet med respekt for alle berørte, står der.</p><p>Fokus er en paraplyorganisation med 45 medlemsorganisationer i Norge.</p><p>Organisationen arbejder for at styrke kvinders rettigheder i ni lande i Afrika og Latinamerika og blev grundlagt i 1995, skriver det norske nyhedsbureau NTB.</p><p>Det er godt en måned siden, at kronprinsessens omfattende kontakt med Jeffrey Epstein blev kendt i offentligheden. Umiddelbart efter beklagede kronprinsesse Mette-Marit, at hun havde haft kontakt med Epstein.</p><p>Den dømte – nu afdøde – seksualforbryder Jeffrey Epstein og Mette-Marit havde hyppig dialog i perioden 2011-2014.</p><p>Kontakten fandt sted, efter at han i 2008 var blevet dømt for handel med mindreårige piger.</p><p>I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.</p><p>I 2012 skrev hun til ham, at hun syntes, at han var “charmerende”.</p><p>Kronprinsessen har en række protektioner for forskellige organisationer. Efter historien om hendes kontakt med Epstein har flere af organisationerne enten afbrudt samarbejdet med hende – eller har sat det på pause.</p><p>Kronprinsessen forklarede for nylig sin kontakt med Epstein i et interview med NRK.</p><p>Flere af de organisationer, hun har protektion for, sagde, at de var tilfredse med de svar, hun gav, mens andre sagde, at de stadig overvejede samarbejdet.</p><p>Blå Kors i Norge, der arbejder med udsatte mennesker, og Kristiansands Internationale Børnefilmfestival er blandt de organisationer, der har ønsket at fortsætte samarbejdet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To 16-årige drenge er fredag blevet idømt ni måneders fængsel for et knivoverfald på et gymnasium i Tilst ved Aarhus sidste år.</p><p>Dele af straffen blev gjort betinget og skal ikke afsones.</p><p>Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>En 17-årig dreng blev om eftermiddagen 5. december stukket i låret med en kniv. Han blev også udsat for slag og spark, og han blev trampet i hovedet og på kroppen.</p><p>Drengen blev efterfølgende kørt til behandling på hospitalet. Hans skader var ikke livstruende.</p><p>I alt tre drenge var tiltalt i sagen.</p><p>Mens to af drengene blev dømt for overfaldet, blev den tredje frifundet.</p><p>Retten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at han havde medvirket til overfaldet, skriver Østjyllands Politi.</p><p>Anklagerfuldmægtig ved Østjyllands Politi Mathilde Edith er tilfreds med, at to af drengene fredag har fået en straf, hvor der samtidig tages hensyn til deres unge aldre.</p><p>- Overfaldet var ganske groft, og episoden skabte en del bekymring og frygt for personerne på det pågældende gymnasium, ligesom den forurettede dreng også blev påført behandlingskrævende skader og måtte køres på hospitalet efter overfaldet, siger hun i pressemeddelelsen.</p><p>Den ene af de to 16-årige blev også dømt for at være i besiddelse af en stor kniv på en anden uddannelsesinstitution i det nordlige Aarhus få dage efter overfaldet.</p><p>Da sagen først kom frem, oplyste Østjyllands Politi, at drengen havde optrådt med en machete i et klasselokale.</p><p>Macheten, der havde en klinge på mere end 12 centimeter, skulle drengen have holdt bag sin ryg, da han til en elev sagde: “Jeg knepper dig, vil du se den?”, fortalte politiet til Ritzau.</p><p>Østjyllands Politi vurderede episoderne på uddannelsesstederne i Aarhus som udslag af en konflikt mellem enkelte unge mennesker.</p><p>Retten besluttede desuden, at de 16-årige drenges sag skal behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet – et uafhængigt nævn, som arbejder med at forebygge ungdomskriminalitet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er en ordknap Venstre-formand Troels Lund Poulsen, der fredag eftermiddag meddeler sig til offentligheden, efter at hans parti har været til regeringsforhandlinger hos fungerende statsminister og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet.</p><p>Hun afsøger muligheden for at danne en regering med Socialdemokratiet, De Radikale og SF.</p><p>Til overraskelse for næppe ret mange mennesker i Danmark kan Venstre ikke bakke op om en sådan regering. Endsige deltage i den.</p><p>- Det er jo det opdrag, den kongelige undersøger har, og det siger sig selv, at sådan en regering kan vi jo ikke være med i. Det har vi også meddelt i dag, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>- For os er det fuldstændig afgørende, hvad det politiske indhold er. Og dér er det jo meget klart, at vi vil gøre Danmark rigere, fordi vi vil investere mere i forsvar, og vi vil investere mere i kernevelfærd, siger han.</p><p>Venstre, som ved folketingsvalget tirsdag fik sit værste valg nogensinde med 10,1 procent af stemmerne, sad gennem næsten tre et halvt år i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.</p><p>I den netop overståede valgkamp var der imidlertid hvæssede knive og knubbede ord mellem Socialdemokratiet og Venstre, som af Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, blev beskyldt for at spurte ud mod hvert sit hjørneflag med deres respektive politiske forslag.</p><p>Mod afslutningen af valgkampen blev det personligt, da miljøminister Magnus Heunicke (S) refererede fra interne forhold i regeringen, hvilket blandt andre Troels Lund Poulsen reagerede meget kraftigt på.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hackere med tilknytning til Iran hævder at have hacket FBI-direktør Kash Patels mailindbakke.</p><p>Hackerne skal desuden have offentliggjort billeder af Patel og af, hvad der ser ud til at være hans CV.</p><p>Det skriver Reuters.</p><p>En unavngiven embedsmand fra det amerikanske justitsministerium har bekræftet, at FBI-direktørens e-mail er blevet kompromitteret.</p><p>Kilden fra ministeriet går dog ikke i detaljer, ligesom at FBI heller ikke har yderligere kommentarer til sagen, skriver Reuters.</p><p>På deres hjemmeside skriver hackergruppen Handala Hack Team, at Patel “nu vil finde sit navn på listen over ofre for vellykket hacking”, tilføjer nyhedsbureauet.</p><p>Handala, der kalder sig en gruppe pro-palæstinensiske selvtægtshackere, betragtes ifølge Reuters af vestlige forskere som en af flere personaer, der bruges af den iranske regerings cyberefterretningsenheder.</p><p>Reuters har set en række mails og billeder offentliggjort af hackergruppen.</p><p>Billederne er publiceret på gruppens hjemmeside og viser angiveligt Patel lugte til og ryge cigarer, køre i en cabriolet og posere for kameraet med en stor flaske rom.</p><p>Ifølge kilden fra FBI er materialet, som gruppen har offentliggjort, ægte indhold.</p><p>Materialet indeholder også en blanding af korrespondancer, der ser ud til at være både private og sendt i arbejdsmæssige sammenhænge fra 2010 til 2019, skriver nyhedsbureauet.</p><p>Kash Patel er advokat og blev som nær allieret med USA’s præsident, Donald Trump, godkendt som ny chef for FBI i februar sidste år.</p><p>Det var Donald Trump, der udpegede Patel til posten.</p><p>Før det havde Patel rådgivet ledende skikkelser i Trump-administrationen under Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021.</p><p>Patel har tidligere mødt kritik fra blandt andre demokratiske senatorer, der har ment, at han har spredt konspirationsteorier og støttet pro-Trump demonstranter, som 6. januar 2021 stormede den amerikanske Kongres.</p><p>/ritzau/</p>