<p dir=”ltr” id=”docs-internal-guid-d00ceeec-7fff-6e61-c67c-6a1760d9ee3c”>Harer og fasaner springer for livet, da greenkeeperen Lars Drejergaard kører den lille golfvogn gennem de kuperede og grønne baner i Odense Golfklub i et hæsblæsende tempo.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Der er endnu ingen golfspillere at se denne tirsdag morgen klokken halv otte, men Lars Drejergaard, der har arbejdet i klubben i godt 14 år, har været i gang længe.</p><p dir=”ltr”>Der er nemlig fundet flere reder med egeprocessionsspinderens larver på banerne med de mange egetræer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De tusindvis af hår på larverne er giftige og kan løsne sig, bæres med vinden og give hudirritation, allergiske reaktioner og åndedrætsbesvær hos mennesker, der bliver ramt af dem.</p><p dir=”ltr”>I de seneste uger har medierne bragt utallige historier om egeprocessionsspinderens larver, der også efterhånden er kendt som “larven fra helvede”. Efter at have spredt sig i Odense til talrige lokationer, er den også lokaliseret mange andre steder i landet.</p><p dir=”ltr”>Her i golfklubben har medarbejderne markeret mellem 40 og 50 inficerede træer med en blå prik på stammen.</p><p dir=”ltr”>”Nogle træer har op til fire reder. Vi havde dem også sidste år, men i år er der en del flere,” fortæller Lars Drejergaard, der standser golfbilen ved en klynge egetræer.</p><p dir=”ltr”>Her står Chris Hartmann fra anlægsgartnerfirmaet Sparvath, der er kaldt ind til at håndtere problemet, i fuldt udstyr.</p><p dir=”ltr”>I sin hvide heldragt og sorte maske ligner han ikke en gartner, men snarere en virolog under et ebolaudbrud.</p><p dir=”ltr”>Med en lang stang påfører han kogende skum på de små, uanseelige reder, der er godt camouflerede mellem egegrene. Efter et par sekunder under skummet slipper rederne og falder dampende til jorden, hvor de får endnu en tur. Resterne ryger i en plastpose, der bliver tungere og tungere, mens arbejdet skrider frem.</p><p dir=”ltr”>”Vi har ikke set så meget til selve larverne i år, men én af mine kolleger har faktisk været ramt. Han var ude og spille golf og ledte efter en bold i det høje græs, og hans ben blev helt røde. Det var åbenbart nogle hår fra larverne, der var blæst ned i græsset efter det store blæsevejr,” siger Lars Drejergaard.</p><p dir=”ltr”>Han har respekt for larverne og den skade, de kan forvolde. Han har selv hvepseallergi og er derfor forsigtig, når han i ny og næ fjerner hvepsebo på golfbanerne:</p><p dir=”ltr”>”Men på samme måde som vi lever med hvepse og bjørneklo og den slags, må vi også lære at leve med larven,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Golfklubbens medlemmer er for længst blevet advaret om problemet med larver, og langt de fleste har taget det med ophøjet ro. Enkelte er blevet smittet af mediernes panikstemning, som greenkeeperen formulerer det.</p><p dir=”ltr”>Øgenavnet “larven fra helvede”, som bredte sig som en steppebrand i sidste uge, bryder han sig heller ikke om.</p><p dir=”ltr”>I Odense er man af den overbevisning, at larven er importeret fra Tyskland med de egetræer, der for få år siden blev plantet langs byens nye letbane. Nu har larven så spredt sig til egetræer i store dele af kommunen. Boligområder, parker, indkøbscentre, uddannelsesinstitutioner er ramt – og måske også det store, nybyggede Odense Universitetshospital, som man kan se fra golfbanerne.</p><p dir=”ltr”>Ifølge Lars Drejergaard har Odense Kommune tidligere betalt for bekæmpelsen af den meget omtalte larve – også på private grunde. Men fremover ender regningen hos grundejere selv.</p><p dir=”ltr”>Og fremtiden må vise, om det voksende problem fremover skal løses af dem, der bliver ramt af det, som var det bjørneklo og hvepsebo, eller om stat og kommune kommer til undsætning.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Nu får Lars Drejergaard øje på en rede i et træ, som ikke var markeret. Han peger den ud, og Chris Hartmann giver det en omgang med kogende skum.</p><p dir=”ltr”>”Vi tror jo ikke, at vi kan udrydde den, men vi kan holde den lidt i ave og i hvert fald beskytte spillerne,” siger Lars Drejergaard.</p><p dir=”ltr”>Klokken lidt i ni begynder sommerferiens golfspillere så småt at pible ud på de grønne områder, og Lars Drejergaard og Chris Hartmanns arbejde er slut.</p><p dir=”ltr”>Det vil sige, at greenkeeperen fortsat skal holde øje med reder på golfbanerne, og anlægsgartneren skal ud til en ny kunde i kommunen.</p><p dir=”ltr”>”Der var mindst hundrede reder her,” konstaterer Chris Hartmann, da han har fået sin hvide heldragt og maske af. En varm mundering mit i en hedebølge.</p><p dir=”ltr”>Han viser sit udstyr. Skumblandingen består af vand, kartoffelmel, majsstivelse og kokosolie, der alt sammen skal sikre, at de giftige hår klistrer sammen og ikke flyver væk.</p><p dir=”ltr”>De over hundrede skummede reder, der nu ligger i en plastpose, skal brændes.</p><p dir=”ltr”>I disse uger, før larverne forpupper sig og bliver til møl, arbejder Chris Hartmann fra morgen til aften. I dag har han yderligere seks kunder.</p><p dir=”ltr”>”Men det er heldigvis mindre steder,” siger gartneren, inden han pakker sammen og kører videre.</p>

<p>Som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi gennem 20 år spillede Else Marie Bukdahl en meget afgørende rolle i en nyorientering af undervisningen mod en mere akademisk og filosofisk tilgang til billedkunst.&nbsp;</p><p>Hun og nogle af hendes professorer introducerede i 1980’erne de såkaldt nye, franske filosoffer, der fik en voldsom betydning for adskillige årgange af elever fra Kunstakademiets billedskoler. Det skete ikke uden kritik fra flere sider. Nogle fandt, at den filosofisk funderede måde at arbejde med kunst på resulterede i fortænkte og dybest set kedelige værker. Sådan så Else Marie Bukdahl det ikke. Hun så snarere tidens minimalistiske kunst som en nyfortolkning af skulpturer, der var blevet til for et par hundrede år siden. Hun var optaget af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802) og ikke mindst hans nationale mindelund ved Jægerspris Slot med mindesten for 54 berømte danskere – og kunne trække en lige linje til vor tids kunst.</p><p>Else Marie Bukdahl var et dybt engageret og meget alsidigt menneske, hvis interesse også omfattede arkitektur og i kunsthistorien ikke mindst en periode som barokken. Hun skrev adskillige centrale bøger om netop den periode. En vigtig titel er “Barokkens tilbagevendende aktualitet”, der er udkommet på både fransk og engelsk. Barokkens vidtrækkende betydning har Else Marie Bukdahl også belyst gennem for eksempel bidrag til bøger om arkitekten Lauritz de Thurah, der udkom i 2023.</p><p>Else Marie Bukdahls akademiske karriere begyndte ved Aarhus Universitet, hvor hun blev mag.art. i litteraturhistorie i 1964, og herefter virkede hun i en periode som litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad.</p><p>Siden læste Else Marie Bukdahl kunsthistorie og blev i midten af 1970’erne knyttet som underviser til først institut for kunsthistorie ved Københavns Universitet og siden som docent ved Kunstakademiet frem til udnævnelsen til rektor. Hun skrev i øvrigt doktordisputats om den franske oplysningsfilosof Denis Diderot (1713-1784), som siden blev emne for andre udgivelser, blandt andet et udvalg af hans tekster samlet under titlen “Diderot. Salonerne 1759-1781. Den moderne kunstkritiks fødsel”.</p><p>På samme måde som Else Marie Bukdahl havde stor betydning for adskillige årgange af elever fra Kunstakademiet, fik hun det også for det danske kunstliv i al almindelighed gennem sin plads i Ny Carlsbergfondets bestyrelse i årene 1982 til 2006, hvor hun var med til at indkøbe kunst til museer og andre offentlige institutioner.</p><p>Else Marie Bukdahl har beklædt adskillige indflydelsesrige poster i det danske ånds- og kulturliv. Nogle eksempler: bestyrelsen for Det Danske Bibelselskab, Salmebogsudvalget i 1990’erne, Selskabet for Kirkelig Kunst, Danmarks Grundforskningsfond og Det Kongelige Videnskabernes Selskab.</p><p>Hendes betydning i dansk kunst har ikke været ubemærket. Hun har blandt andet i 1995 modtaget N.L. Høyen Medaljen, der gives som “en udmærkelse for en indsats af høj kvalitet inden for forskning, fortolkning eller formidling af de skønne kunster”. Den tildeles af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, hvor Else Marie Bukdahl blev æresmedlem i 2010.&nbsp;</p><p>Trods sine akademiske bedrifter havde Else Marie Bukdahl også en lattermild, munter og afslappet, selskabelig omgang med andre mennesker. Og med bamser. Selvfølgelig. Hun var næstformand i Foreningen for Bamsemuseets Venner. Bamsemuseet ligger i Skagen og har Bjørn Nørgaard som formand. Og Tivoli Klubben hædrede så tidligt som i 1989 Else Marie Bukdahl med Årets Pibe.</p><p>Privat var hun i en årrække gift med professor i kirkehistorie Torben Christensen indtil dennes død i 1983.</p><p>Else Marie Bukdahl var født den 12. juni 1937. Hun døde tirsdag den 14. juli 2026.&nbsp;</p>

<p>Den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe blev dræbt i et “målrettet angreb”.</p><p>Det oplyser den britiske antiterror-enhed ifølge BBC.</p><p>- Det er tydeligt, at det var et målrettet angreb. Vi arbejder stadig på at blive klogere på omfanget af planlægningen og forberedelsen og motivet bag drabet, siger chef for den britiske antiterror-enhed i politiet Laurence Taylor ifølge mediet.</p><p>78-årige Ann Widdecombe blev torsdag fundet død i sit hjem af politiet, da de rykkede ud til den konservative politikers adresse i Haytor i det sydvestlige England.</p><p>En 28-årig mand er anholdt i sagen.</p><p>Han var oprindeligt anholdt for mistanke om mord, men blev mandag sigtet på ny med mistanke om at have “begået, forberedt eller tilskyndet til terrorhandlinger”.</p><p>Det oplyste antiterror-enheden i det sydøstlige England mandag, efter at enheden samme dag havde overtaget efterforskningen.</p><p>Til BBC siger chefen for antiterror-enheden, at antiterror-efterforskningen “foregår parallelt med drabsefterforskningen”, og at man efterforsker terrorlovovertrædelser.</p><p>Laurence Taylor vil ikke kommentere, om det betyder, at den mistænkte potentielt har begået andre forbrydelser relateret til terror uafhængigt af drabet på den britiske politiker, skriver BBC.</p><p>RITZAU</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, vil droppe en varslet afgift på 20 procent af al fragt, der transporteres igennem Hormuzstrædet.</p><p>Det skriver han på sit sociale medie, Truth Social, tirsdag.</p><p>I stedet vil der blive indgået aftaler med forskellige golfstater om handel og “enorme” investeringer i USA, skriver Trump.</p><p>Det kommer efter “særdeles produktive samtaler med ledere i Mellemøsten”, lyder det videre.</p><p>- Disse investeringer bliver enorme, men vil samtidig være ekstraordinært gavnlige for dem og deres fremtid, skriver Trump med henvisning til golfstaterne.</p><p>Trump præsenterede afgiften på 20 procent mandag, fordi han mener, at USA skal kompenseres økonomisk for at være “Hormuzstrædets vogter”.</p><p>Den amerikanske præsident understreger i sit opslag tirsdag, at USA fortsat vil opretholde en “fuld blokade” af skibe, der sejler til og fra havne i Iran, eller som sejler med iranske varer eller iransk olie i lasten.</p><p>- Hormuzstrædet er åbent for alle skibe bortset fra Iran – og det skyldes landets løgnagtige, voldelige og ondsindede lederskab, som fører landet ned ad en vej mod total ødelæggelse, skriver han.</p><p>RITZAU</p>

<p>Efter flere dage med varme temperaturer opfordrer flere beredskaber til, at man er særligt forsigtig, hvis man i disse dage færdes i naturen.</p><p>Hos Nordjyllands Beredskab siger chefvagt Jan Nedza, at det er “brandvarmt” derude, og at der derfor ikke skal meget til, for at der opstår en naturbrand.</p><p>- En lille glød kan blive til en kæmpe naturbrand i løbet af kort tid, når der er så tørt derude. For græsset, bunden og vegetationen er tørre, så et cigaretskod ud ad en vindueskarm kan få katastrofale følger, siger han.</p><p>Hvis man skal grille, opfordrer han til, at man bruger et fast underlag.</p><p>Skal ukrudtet fjernes, kan hakkejernet med fordel tages i brug i stedet for ukrudtsbrænderen.</p><p>Også Vejle Brandvæsen, som Vejle Amts Folkeblad har talt med, opfordrer alle til at tænke sig ekstra godt om, når de færdes i naturen eller bruger åben ild.</p><p>Samtidig opfordrer brandvæsenet landmænd, der for tiden høster, til at sikre, at mejetærskere og andre maskiner er rengjorte, så man undgår, at tørre planterester antændes af varme dele.</p><p>Men selv om risikoen er høj, er Vejle Brandvæsen endnu ikke klar til at indføre et afbrændingsforbud, lyder det fra beredskabsdirektør Thomas Dietz.</p><p>- Vi følger udviklingen tæt og vurderer løbende behovet. Et afbrændingsforbud kan få store konsekvenser for både erhvervslivet og private, så vi håber, at borgerne i stedet vil tage ansvar og være meget varsomme med åben ild, siger han til lokalmediet.</p><p>Også Hovedstadens Beredskab anbefaler, at man for eksempel undlader at brænde ukrudt væk, og opfordrer generelt – ligesom de andre beredskaber – til at udvise forsigtighed. Det siger vagthavende operationschef Hans Jørgen Larsen.</p><p>Generelt ser det ud til, at de varme dage fortsætter lidt endnu, inden de afløses af køligere temperaturer.</p><p>Hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der fra onsdag til fredag varsel om hedebølge for den centrale og nordlige del af Jylland.</p><p>Fredag ser dog ud til at blive sidste dag med varme, og dermed ophører varslet for hedebølge.</p><p>Lørdag trækker et lavtryk op fra syd og passerer lige øst om landet. På vestsiden af lavtrykket strømmer køligere luft ned over Danmark med spredte regnbyger, fremgår det på DMI’s hjemmeside.</p><p>RITZAU</p>

<p>Flere personer er fundet døde efter en brand i et højhus beliggende centralt i den belgiske hovedstad, Bruxelles.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Der er tale om et endnu ukendt antal personer, der er fundet i en elevatorskakt i bygningen.</p><p>Branden begyndte tidligt tirsdag morgen i bygningens anden etage.</p><p>Brandvæsenet havde kontrol over branden igen klokken 09.00. Årsagen til branden er endnu ukendt.</p><p>Reuters skriver, at bygningen var under renovering.</p><p>Flere end 200 arbejdere skal ifølge det lokale brandvæsen have været på stedet, da branden brød ud.</p><p>Seks personer er savnet, og tre personer er kørt til hospitalet.</p><p>RITZAU</p>

<p dir=”ltr”>De kan føles murrende, strammende, måske brændende. Og nogle gange går de ikke væk.</p><p dir=”ltr”>Lænderygsmerter, som de betegnes, er ifølge myndighederne en folkesygdom, som koster staten milliarder af kroner hvert år i sygedage, skanninger og operationer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det er den mest almindelige form for smerter, og langt de fleste danskere bør ikke være bekymrede, fortæller Morten Høgh, som er lektor på Aalborg Universitet og forsker i smerter. Han giver her fem råd til, hvordan man bedst lever med smerterne.</p><h2>1. Forstå smerten</h2><p dir=”ltr”>Når det gør ondt, og smerterne ikke bare går væk, kan bekymringerne myldre: Er jeg ved at blive syg?</p><p dir=”ltr”>Det er sjældent tilfældet, og derfor skal man undgå at gå i panik. Man bør dog søge læge, hvis smerten pludselig bliver mere intens eller føles helt anderledes, eller hvis&nbsp; den opstår på grund af et fald, slag eller noget lignende.</p><p dir=”ltr”>”I de fleste tilfælde skal man væbne sig med tålmodighed og acceptere, at smerten er et vilkår, og at den vil vende tilbage,” siger Morten Høgh.</p><h2>2. Find dine værktøjer</h2><p dir=”ltr”>Almindelige rygsmerter er næsten altid forbigående. Det drejer sig derfor om at have flest mulige værktøjer til at opnå kontrol over smerten – og der findes utallige. Man skal finde de metoder, der virker for en selv.</p><p dir=”ltr”>For nogle er det effektivt at dyrke motion og lave forskellige fysiske øvelser, for andre virker det at lytte til musik eller lave mad. De ikke-medicinske tilbud er mange, og det er sjældent nødvendigt at bruge medicin. Hverken panodil eller opioider virker effektivt på rygsmerter, viser forskning.</p><p dir=”ltr”>”Det lyder meget banalt, men en stor del af behandlingen handler om at have værktøjer til at håndtere smerten, så man undgår at blive frustreret og ked af det,” siger lektor Morten Høgh.</p><h2>3. Tal om det</h2><p dir=”ltr”>Mange har gavn af at fortælle om deres smerter. Det kan hjælpe folk omkring en til at forstå, hvorfor man har dage med dårligt humør eller mindre koncentration. På arbejdspladsen kan det være nødvendigt at lave en aftale med chefen om for eksempel at tage en pause eller at lave øvelser.</p><p dir=”ltr”>Men rygsmerter er normale, og derfor skal man ikke sygeliggøres, når man har ondt, siger Morten Høgh:</p><p dir=”ltr”>”Det får i hvert fald ikke smerterne til at forsvinde.”</p><h2>4. Vær god ved kroppen</h2><p dir=”ltr”>Kroppen er modstandsdygtig. Når man har ondt, arbejder den på højtryk for at hjælpe en med at komme tilbage til hverdagen igen. Og man kan give kroppen en hjælpende hånd ved at have en normal sund kost, undgå rygning, holde alkoholforbruget på et lavt niveau, dyrke motion og få ordentlig søvn. De kaldes KRAMS-faktorer, og forskere betragter dem i stigende grad som den bedste beskyttelse mod rygsmerter, siger Morten Høgh:</p><p dir=”ltr”>”Kort sagt: Giv kroppen de bedste vilkår for at minimere smerterne.”</p><h2>5. Løft blikket</h2><p dir=”ltr”>Smerter kan føre til selvbebrejdelse, og det øger risikoen for mental mistrivsel, men måske kan det sidste råd fra smerteforskeren være en hjælp:</p><p dir=”ltr”>”Vi ved faktisk ikke helt præcist, hvorfor man får almindelige rygsmerter. Det er måske en trøst. Det nytter ikke noget at slå sig oven i hovedet og fortælle sig selv, at man har gjort noget forkert. Det gør tværtimod ondt værre. I stedet for skal man løfte blikket,&nbsp;se fremad og huske på, at rygsmerter ikke er progressive, men periodiske – du skal nok blive god igen!”</p>

<p dir=”ltr”>Andy Burnham er nu et mulehår fra at blive den næste leder af Labour og dermed også Storbritanniens nye premierminister.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Mandag sikrede den forhenværende borgmester i Stormanchester sig opbakning fra i alt 349 af Labours parlamentsmedlemmer. Dermed er det ikke muligt for andre kandidater at nå op på de 81 støtter, der ifølge partiets regler skal til for at udløse et kampvalg.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det eneste, der nu mangler, for at den 56-årige politiker kan sætte sig til rette i formandssædet, er opbakning fra tre organisationer med tilknytning til arbejderpartiet, hvoraf mindst to skal være fagforeninger.&nbsp;<a href=”https://www.bbc.com/news/articles/c05y3rj09qqo” target=”_blank”><u>Det forventes ifølge BBC at være en formalitet</u></a>.</p><p dir=”ltr”>Dermed står Andy Burnham til at blive udråbt som ny leder af Labour på en ekstraordinær partikongres fredag og afløse Keir Starmer som premierminister på mandag, efter et ceremonielt møde med kong Charles.</p><p dir=”ltr”>Således er det gået stærkt for den nordengelske politiker,&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/andy-burnham-kan-blive-storbritanniens-foerste-katolske-premierminister”><u>der for tre uger siden tog en overraskende suveræn sejr</u></a> i et suppleringsvalg ved Makerfield, en valgkreds på hjemmebanen i Manchester-området.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Med sejren satte Burnham sin nærmeste udfordrer, Robert Kenyon fra det højrepopulistiske Reform UK, til vægs og sikrede sig den plads i det britiske parlament, der muliggjorde, at han kunne blive valgt som formand for Labour.</p><p dir=”ltr”>Burnhams sejr i suppleringsvalget og&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/labour-betaler-prisen-have-brudt-den-sociale-kontrakt-med-vaelgerne”><u>Labours store tab i de britiske lokalvalg</u></a> i maj var blandt andet med til at sætte&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/keir-starmer-staar-til-blive-udfordret-som-labour-leder”><u>et gevaldigt pres</u></a> på Keir Starmer, der annoncerede sin afgang som premierminister samme dag, som Andy Burnham blev taget i ed som parlamentsmedlem.</p><p dir=”ltr”>Torsdag i sidste uge var første dag, hvor Labours parlamentsmedlemmer officielt kunne nominere deres foretrukne leder. Allerede her pegede 322 på Burnham, der selv fremhævede, at støtten til ham var bredt funderet i partiet og viste en “fælles tro på, at Storbritannien har brug for en ny tilgang til politik”.</p><p dir=”ltr”>”Det er det nybrud, jeg tilbyder: magten ud af Westminster [område i London, hvor det britiske parlament ligger], en økonomi, der er gearet til helt almindelige mennesker, og sund vækst i hvert eneste postnummer,” sagde Burnham&nbsp;<a href=”https://www.bbc.com/news/articles/cn8qzlvlz81o” target=”_blank”><u>i en udtalelse ifølge BBC</u></a>.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Andy Burnham har to gange tidligere forsøgt sig med at blive leder af Labour. Det gjorde han i 2010 og 2015, hvor han tabte til henholdsvis Ed Miliband og Jeremy Corbyn.</p><p dir=”ltr”>Men tredje gang bliver altså lykkens gang for Burnham, hvor han således også bliver Storbritanniens syvende premierminister på 10 år.</p><p dir=”ltr”>Han føjer sig dermed til rækken af britiske statsledere, der har overtaget nøglerne til embedsboligen i 10 Downing Street uden at have opnået et folkeligt mandat i en national valgkamp.</p><p dir=”ltr”>En tendens, der har fået kritik fra blandt andet lederen af De Liberale Demokrater, Ed Davey,&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/vejen-er-aaben-en-kroning-af-andy-burnham-som-ny-premierminister”><u>der mener, at de store partier leger med døren til embedsboligen</u></a>.</p><p>Andy Burnham er&nbsp;<a href=”https://www.bbc.com/news/articles/cp8pml5z8p6o” target=”_blank”><u>født i Liverpool og opvokset i landsbyen Culcheth</u></a>, midt imellem Beatles-havnebyen og Manchester. Hjemmet var et katolsk arbejderklassehjem,&nbsp;<a href=”https://www.bbc.com/news/articles/cp8pml5z8p6o” target=”_blank”><u>hvor faren var telemontør og moren var lægesekretær</u></a>. Dermed bliver han&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/andy-burnham-kan-blive-storbritanniens-foerste-katolske-premierminister”><u>den første katolik, der bestrider posten som premierminister</u></a>.</p><p dir=”ltr”>Han har beskrevet sig selv som “ikke særlig religiøs”, men bærer ifølge eget udsagn stadig nogle af kirkens værdier med sig.</p><p dir=”ltr”>”Den katolske sociallære understøtter fortsat min politik,” sagde Burnham, der selv har gået på katolsk skole. Hans børn, som han har med sin hollandske hustru, har også gået i en katolsk skole.</p><p dir=”ltr”>Andy Burnham og hans to brødre blev de første i familien til at få en universitetsuddannelse. Han læste engelsk på Cambridge og arbejdede et par år som erhvervsjournalist, før han tidligt i sine tyvere gjorde karriere i Labour.</p><p dir=”ltr”>Han fungerede først som researcher og senere særlig rådgiver, før han blev valgt som parlamentsmedlem i 2001. Under premierminister Gordon Brown bestred han flere ministerposter, blandt andet kulturminister og sundhedsminister. Han forblev parlamentariker indtil 2017, hvor han blev valgt til det nyoprettede embede som borgmester for Stormanchester.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I Manchester har han markeret sig med en venstreorienteret politisk kurs, der i de britiske medier er blevet kaldt&nbsp;<em>Manchesterism</em> eller simpelthen&nbsp;<em>Burnhamism</em>. Her har han&nbsp;<a href=”https://www.theguardian.com/politics/2026/may/19/can-burnham-turn-manchesterism-into-a-practical-offer-for-government” target=”_blank”><u>ifølge The Guardian</u></a> fået ros for en række tiltag, der har bragt kritisk infrastruktur tilbage på offentlige hænder, blandt andet byens busdrift.</p><p dir=”ltr”>Ifølge Burnham selv er der perspektiver for Storbritannien i den måde, hvorpå han har styret den engelske millionby.&nbsp;<a href=”https://www.newstatesman.com/politics/economy/2026/06/does-andy-burnham-understand-neoliberalism” target=”_blank”><u>Han ser sin politiske kurs som modgiften til den neoliberalisme</u></a>, der siden premierminister Margaret Thatcher i 1979 har bragt privatisering, deregulering og sparepolitik med sig –&nbsp;<a href=”https://www.cityam.com/burnham-calls-for-uk-to-abandon-40-years-of-neoliberalism/” target=”_blank”><u>og bragt den britiske økonomi og offentlige sektor i knæ</u></a>.</p><p dir=”ltr”>Noget tyder altså på, at man vil se en ny premierminister, der politisk lægger sig til venstre&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/vejen-er-aaben-en-kroning-af-andy-burnham-som-ny-premierminister”><u>for sin forgænger</u></a>. Men hans kritikere har ifølge BBC også&nbsp;<a href=”http://bbc.com/news/articles/cp8pml5z8p6o”><u>karakteriseret ham som en politisk vejrhane</u></a>, hvis holdninger skifter som vinden blæser.</p><p dir=”ltr”>Til suppleringsvalget i Makerfield&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/vejen-er-aaben-en-kroning-af-andy-burnham-som-ny-premierminister”><u>blev det da også bemærket</u></a>, at hans tidligere tilnærmelser til EU pludselig ikke var at spore, samtidig med at han havde tilsluttet sig Labour-partiets skærpede kurs i immigrationspolitikken.</p><p dir=”ltr”><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/vejen-er-aaben-en-kroning-af-andy-burnham-som-ny-premierminister”><u>En vits, der går sin gang i Westminster, lyder</u></a> angiveligt:</p><p dir=”ltr”>”En centrum-venstre Labour-politiker, en centrum Labour-politiker og en højre-centrum Labour-politiker kommer ind på en pub. Bartenderen kigger op og siger ‘Hej Andy’.”</p>

<p>EU-kandidatlandet Montenegro fik tirsdag grønt lys fra EU til at lukke yderligere to kapitler ud af i alt 35 på vejen til EU-medlemskab.</p><p>Det er et tegn på, at Montenegro har gennemført de nødvendige reformer.</p><p>Dermed har Montenegro nu lukket 18 kapitler, så landet er mere end halvvejs igennem forhandlingerne, siger Irlands minister med ansvar for EU-anliggender, Thomas Byrne.</p><p>- Montenegro demonstrerer sin vilje til at blive medlem af EU. Og vi demonstrerer, at vi er seriøse om udvidelsen af EU, og at vi holder vores løfter til kandidatlandene, siger Thomas Byrne.</p><p>Montenegro vil holde tempoet i reformerne, så man kan lukke de resterende kapitler i år. Det siger Montenegros premierminister, Milojko Spajic.</p><p>- Vores mål er velkendt. Vi vil være den 28. medlemsstat i 2028, siger Milojko Spajic.</p><p>Mens Montenegro dermed ventes at blive det næste land, der bliver optaget i EU, tager tre andre kandidatlande også vigtige skridt mod medlemskab tirsdag.</p><p>På den tredje regeringskonference i Bruxelles fik Ukraine tirsdag åbnet endnu et område i forhandlingerne om EU-medlemskab.</p><p>Dermed har Ukraine fået åbnet to af i alt seks forhandlingsområder.</p><p>Åbningen af forhandlingsområderne er ikke kronologisk. Derfor var det det sjette forhandlingsområde, der handler om udenrigspolitik og forsvar, der blev åbnet tirsdag.</p><p>Også Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde på en separat regeringskonference tirsdag, siger EU-kommissær for udvidelse Marta Kos.</p><p>- Ukraine og Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde, der handler om udenrigsforhold og forsvarssamarbejde.</p><p>- Begge lande vil kunne bidrage til Europas sikkerhedsstruktur, siger Marta Kos.</p><p>Hun har kaldt dagen for “supertirsdag”, fordi EU for første gang siden 2002 holder regeringskonferencer med hele fire kandidatlande på én dag.</p><p>Det sidste kandidatland, der tirsdag deltager i en regeringskonference, er Albanien, der ligesom Montenegro vil få lukket nye kapitler. Albanien har dog længere vej til medlemskab end Montenegro.</p><p>RITZAU</p>

<p dir=”ltr”>En udenrigspolitisk brøler så stor, at den forhenværende republikanske præsident <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/iran-aftale-faar-ris-i-usa”>Ronald Reagan ville vende sig i sin grav.</a>&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Kritikken var ikke til at tage fejl af i Washington, da Donald Trump i juni underskrev en midlertidig fredsaftale med Iran. Blandt toneangivende republikanere og politiske iagttagere blev det såkaldte forståelsespapir mødt med bekymring for, at USA havde givet Iran for meget og fået for lidt. I resten af landet var reaktionen en anden.</p><p dir=”ltr”>Mange amerikanere drog et lettelsens suk, da nyheden kom ud. Måske var det alligevel muligt at undgå endnu en langvarig og dyr krig i Mellemøsten, syntes mange at tænke. På det tidspunkt havde den knap fire måneder lange konflikt allerede kostet milliarder af dollars og flere hundrede mennesker livet, herunder også amerikanske soldater.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Lettelsen varede kun få uger.</p><p dir=”ltr”>Efter nye angreb mod skibsfarten i Hormuzstrædet har USA genoptaget sine militære operationer mod Iran, og den skrøbelige aftale hænger igen i en tynd tråd. Som avisen <a href=”https://www.ft.com/content/5bcb587a-e74a-4a34-9d18-c52520bd7b05?syn-25a6b1a6=1″ target=”_blank”>Financial Times</a> skriver, befinder konflikten sig nu i et opgør om, hvem der blinker først. Begge parter taler fortsat om diplomati, mens de samtidig forbereder sig på den næste militære konfrontation.</p><p dir=”ltr”>De mest omfattende angreb foregik søndag, hvor USA angiveligt ramte 140 mål. Også Iran har bekræftet, at Revolutionsgarden har ramt to supertankere og sat dem ud af drift.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De seneste dages angreb viser, hvor hurtigt situationen kan eskalere. Samtidig understreger angrebene, at konflikten langtfra er afsluttet, selvom den i de seneste uger har fyldt bemærkelsesværdigt lidt i den brede amerikanske offentlighed.</p><p dir=”ltr”>I årets første måneder fyldte krigen mellem USA og Iran tv-udsendelser, avisspalter og samtaler rundt om i landet. Men de seneste måneder har millioner af amerikanere haft travlt med noget helt andet – verdensmesterskabet i fodbold og USA’s 250-årsjubilæum.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På en <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/amerikanerne-ser-deres-land-med-nye-oejne”>reportagerejse</a> gennem sydstaten Mississippi for nylig var det slående, hvor sjældent samtalerne handlede om krigen eller præsident Trump. I stedet blev der talt om fyldte fodboldstadions, udenlandske fans og de tusindvis af besøgende, som pludselig havde fundet vej til små amerikanske byer. På lokale <em>diners</em> og barer diskuterede lokale og turister Algeriet, Norge og England langt oftere end Hormuzstrædet.</p><p dir=”ltr”>VM gjorde ikke krigen mindre alvorlig, men turneringen gav amerikanerne noget, de længe har manglet – et fælles samtaleemne, der ikke handlede om Donald Trump, politisk polarisering eller endnu en konflikt i Mellemøsten.</p><p dir=”ltr”>Den midlertidige fredsaftale blev indgået på et tidspunkt, hvor de færreste amerikanere ønskede endnu en krig. Donald Trump blev valgt på løftet om at holde USA ude af nye evighedskrige, og netop det har været et af de samlende budskaber i hans <em>America First</em>-bevægelse. I årevis har mange af præsidentens trofaste vælgere argumenteret for, at USA bør bruge færre ressourcer på konflikter i Mellemøsten og flere på udfordringer derhjemme.</p><p dir=”ltr”>Nu risikerer Trump igen at blive fanget mellem de to hensyn.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”bf6858e8-0ddf-4283-9bf9-357f06c62470″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Konflikten mellem Iran og USA har sendt benzinpriserne i vejret. Som svar har Trump-administrationen blandt andet promoveret en ny kæde af &quot;Freedom Fuel&quot;-tankstationer, hvor benzinen sælges billigere end markedsprisen. Det er uklart, hvem der står bag projektet, og hvordan de lave priser finansieres. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260708-223523-6.jpg?itok=9gekwt5O” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Konflikten mellem Iran og USA har sendt benzinpriserne i vejret. Som svar har Trump-administrationen blandt andet promoveret en ny kæde af “Freedom Fuel”-tankstationer, hvor benzinen sælges billigere end markedsprisen. Det er uklart, hvem der står bag projektet, og hvordan de lave priser finansieres.<br> Foto: Joe Lamberti/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>På den ene side forventer mange republikanere, at USA reagerer hårdt på iranske angreb. På den anden side frygter en stor del af hans egen vælgerbase, at konflikten udvikler sig til netop den langvarige krig, Trump lovede at undgå.</p><p dir=”ltr”>Bekymringen afspejler sig også i meningsmålingerne. En ny Reuters/Ipsos-undersøgelse viser, at næsten otte ud af ti amerikanere forventer, at konflikten bliver langvarig. Kun godt en tredjedel støtter flere amerikanske angreb, mens omkring halvdelen vurderer, at krigen ikke er omkostningerne værd.</p><p dir=”ltr”>For de fleste amerikanere bliver udenrigspolitik først for alvor nærværende, når den kan mærkes i hverdagen og på pengepungen. Af samme grund bliver udviklingen omkring Hormuzstrædet fulgt med voksende bekymring. Omkring en femtedel af verdens olie passerer gennem strædet, og nye angreb på skibsfarten kan hurtigt sende olie- og energipriserne op.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ifølge Reuters/Ipsos forventer seks ud af ti amerikanere, at konflikten vil føre til højere benzinpriser, mens avisen The Wall Street Journal vurderer, at en længere konflikt kan gøre det vanskeligere at få inflationen ned.</p><p dir=”ltr”>Det er den balance, præsident Trump nu skal forsøge at holde.</p><p dir=”ltr”>Han skal vise styrke over for Iran uden at trække USA dybere ind i en konflikt, som størstedelen af vælgerne aldrig ønskede. Indtil videre har verdensmesterskabet i fodbold givet amerikanerne et sjældent pusterum fra både den hjemlige politiske splittelse og uroen i Mellemøsten, men pausen ser ud til at være forbi.</p><p dir=”ltr”>Hvis angrebene fortsætter, oliepriserne stiger, eller konflikten koster flere menneskeliv, vil krigen hurtigt vende tilbage til forsiderne og samtalerne – og så kan den blive langt sværere for både Donald Trump og amerikanerne at se bort fra.</p>