<p>Ukraine vil yde støtte til landmænd, der er blevet påvirket af russiske angreb mod skibsfart og havneanlæg.</p><p>Det sagde landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag i sin daglige videotale, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Tiltagene er blevet udformet på et regeringsmøde og vil være målrettet landmænd, “der nu er i en vanskelig situation som følge af russiske angreb mod vores havne og den maritime korridor”, lød det fra præsidenten.</p><p>Der er med tiltagene blandt andet tale om statsstøttede lån og anden støtte til finansiering.</p><p>De vil “begynde at blive implementeret i de kommende dage”, sagde Zelenskyj i sin tale.</p><p>Rusland, der er verdens største eksportør af hvede, og Ukraine, som også er en stor eksportør af landbrugsvarer, har de seneste uger angrebet hinandens faciliteter til landbrugseksport og handelsskibe i Sortehavsområdet.</p><p>Guvernøren i Ukraines Odesa-region, Oleh Kiper, oplyste tidligere torsdag, at et russisk angreb havde beskadiget et udenlandsk fragtskib lastet med hvede i ukrainsk farvand i Sortehavet.</p><p>Et besætningsmedlem blev dræbt, og der opstod brand om bord.</p><p>De ukrainske havnemyndigheder har sagt, at skibet sejlede under Guinea-Bissaus flag.</p><p>Ukraine har etableret en såkaldt korridor for sikker passage i Sortehavet, så skibe kan sejle sikkert igennem. Den følger kysten mod Rumænien.</p><p>Den seneste tid er skibe dog blevet angrebet i området.</p><p>Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, sagde torsdag, at russiske angreb i 2022 – som fandt sted i månederne efter invasionen af Ukraine – har ført til kraftige stigninger i det globale fødevareprisindeks.</p><p>Det har også ført til “akut fødevareusikkerhed for millioner af familier”, skrev han i et opslag på det sociale medie X.</p><p>- Rusland forsøger nu at opnå det samme resultat ved at angribe civile skibe i ukrainske havne og langs Ukraines skibskorridor. Konsekvenserne for verden kan blive lige så alvorlige som i 2022.</p><p>RITZAU</p>

<p>Hundredvis af uledsagede mindreårige risikerer at blive udnyttet og udsat for overgreb, mens de overnatter på gaderne i den spanske eksklave Ceuta.</p><p>Sådan lyder advarslen fra flere hjælpeorganisationer, efter at tusindvis af børn og voksne i sidste uge ankom til Ceuta fra Marokko.</p><p>Selv om størstedelen af de mange migranter er sendt tilbage over grænsen til Marokko, kæmper myndighederne med at skaffe indkvartering til uledsagede mindreårige i Ceuta.</p><p>Børnene kan ikke sendes tilbage uden en individuel sagsbehandling.</p><p>Ifølge lokale myndigheder befinder omkring 1100 uledsagede mindreårige sig i Ceuta, hvoraf mange ankom under sidste uges omfattende indvandring fra Marokko.</p><p>Den spanske organisation Federación Sur Acoge, der arbejder for migranters rettigheder og yder bistand, fortæller, at nogle af børnene i Ceutas gader er blevet slået og overfaldet.</p><p>- Hver dag, der går uden en løsning og uden sikker indkvartering, betyder, at disse børn – især pigerne – udsættes for alle former for overgreb, siger José Miguel Morales, organisationens leder, til spansk tv.</p><p>- Vi taler om rigtige børn – i nogle tilfælde ti år eller yngre. Mange er under 14 år, tilføjer han.</p><p>Børnerettighedsorganisationen Save the Children har også opfordret til hurtig registrering af alle mindreårige. Organisationen advarer om, at især piger er i forhøjet risiko for vold, menneskehandel og udnyttelse.</p><p>Ifølge Spaniens regering er omkring 70.000 ud af de 72.000 migranter, som rejste ind i Ceuta fra Marokko i slutningen af juli, vendt tilbage.</p><p>Myndighederne i Ceuta oplyser, at der er mangel på plads til de mange uledsagede børn.</p><p>- Vores kapacitet er blevet fuldstændig overvældet, siger Ceutas vicepræsident, Alejandro Ramírez, og kalder situationen for uholdbar.</p><p>Han tilføjer, at myndighederne arbejder “for fuld kraft” på at etablere nødindkvartering i skoler og lagerbygninger for at skaffe husly til børnene.</p><p>De børn, der sover på gaden, er afhængige af velgørende organisationer og lokale beboere for at få mad og andre basale fornødenheder.</p><p>Marokko er parat til at samarbejde med Spanien og andre europæiske partnere om tilbagesendelsen af uledsagede mindreårige, oplyser en unavngiven marokkansk diplomatkilde til landets statslige nyhedsbureau torsdag.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>11 civile er blevet såret i et angreb fra houthibevægelsen mod den sydlige saudiarabiske grænseregion Najran.</p><p>Det melder en talsperson for den saudiarabisk-ledede militærkoalition, som støtter Yemens internationalt anerkendte regering, i en udtalelse sent torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Her siger talspersonen, at de sårede omfatter syv saudiarabiske statsborgere. Heriblandt er en kvinde og et fireårigt barn, som har pådraget sig andengradsforbrændinger.</p><p>Blandt de sårede er også en yemenit, to egyptere og en pakistansk statsborger, lyder det.</p><p>Saudi-Arabien grænser mod syd til Yemen.</p><p>Det fremgår ikke umiddelbart, om nogen af de sårede er i livsfare. Der er heller ikke umiddelbart nogen oplysninger om omfanget af materielle skader.</p><p>Torsdag fortalte en unavngiven højtstående saudiarabisk embedsmand til Reuters, at landet forventede koordinerede angreb fra irakiske militser og Yemens houthibevægelse under opsyn af Irans Revolutionsgarde.</p><p>Ifølge embedsmanden pegede efterretningsoplysninger fra Saudi-Arabien, USA og andre lande i regionen på, at angrebet kunne blive rettet mod både civile og økonomiske mål.</p><p>Spændingerne mellem Saudi-Arabien og houthibevægelsen er taget til i de seneste uger, skriver Reuters.</p><p>Det er sket, efter at den iransk-støttede gruppe i Yemen indførte, hvad den selv har beskrevet som en flådeblokade i Det Røde Hav, og taget ansvaret for en række angreb på saudiarabiske skibe og militære mål.</p><p>Saudi-Arabien har som svar på de seneste angreb gennemført angreb mod militære mål i Yemen.</p><p>Saudi-Arabien har siden 2015 stået i spidsen for en militærkoalition i Yemen til støtte for landets internationalt anerkendte regering, efter at houthibevægelsen erobrede hovedstaden Sanaa i 2014.</p><p>Konflikten har udløst en langvarig humanitær og økonomisk krise i Yemen.</p><p>RITZAU</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, gør et nyt forsøg på at begrænse retten til statsborgerskab ved fødslen.</p><p>Torsdag har præsidenten underskrevet et dekret, der retter sig mod personer, som ifølge Trump rejser ind i landet under dække af turisme, mens deres egentlige hensigt er at føde et barn.</p><p>- De har gjort medfødt statsborgerskab til en joke, siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse.</p><p>- Vi foretager justeringer, fordi det er meget uretfærdigt, tilføjer præsidenten.</p><p>Det Hvide Hus oplyser, at personer, der rejser til USA som turister for at føde et barn, kan blive permanent udelukket fra at komme ind i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Ifølge dekretet kan USA’s minister for indenlandsk sikkerhed undtage en udenlandsk statsborger af humanitære årsager, eller hvis den pågældendes rejse er i USA’s interesse.</p><p>Trumps nye tiltag ventes at blive udfordret af de amerikanske domstole.</p><p>Tænketanken Center for Immigration Studies, som går ind for lavere indvandring, anslog i en analyse fra 2020, at mellem 20.000 og 25.000 mødre kom til USA på såkaldte fødselsrejser i en etårig periode mellem 2016 og 2017. Det skriver Reuters.</p><p>Der blev registreret 3,6 millioner fødsler i USA i 2025.</p><p>USA’s højesteret afviste i slutningen af juni Trumps tidligere forsøg på at begrænse den forfatningssikrede ret til statsborgerskab ved fødslen.</p><p>Trump underskrev sidste år et dekret, der fastslog, at børn født af forældre, som opholder sig ulovligt i USA eller er i landet på midlertidige visa, ikke automatisk skulle blive amerikanske statsborgere.</p><p>I første omgang blokerede lavere domstole i USA Trumps planer med henvisning til statsborgerskabsklausulen i det 14. tillæg til USA’s forfatning.</p><p>I forfatningen fremgår det, at alle personer født på amerikansk jord er amerikanske statsborgere.</p><p>Højesteret var enig i den afgørelse.</p><p>Trumps forsøg på at begrænse retten til statsborgerskab ved fødslen har været en topprioritet i den republikanske præsidents forsøg på at begrænse indvandring.</p><p>Trumps politik på området omfatter også blandt andet udvisning af millioner af papirløse migranter.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>Den fremtrædende amerikanske senator Mitch McConnell, der tidligere var Republikanernes leder i Senatet, er blevet udskrevet efter næsten to måneders indlæggelse.</p><p>Han har først været indlagt på et hospital og derefter på et genoptræningscenter.</p><p>Han er fortsat sygemeldt, men vil fortsætte genoptræningen hjemme, oplyser han torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Efter anbefaling fra mine læger vil jeg fortsætte et intensivt forløb med fysioterapi hjemme, skriver han i en meddelelse.</p><p>- Jeg vil fortsat arbejde sammen med mine medarbejdere og kolleger om vigtige sager i Senatet.</p><p>Der er ikke umiddelbart nogen melding om, hvornår senatoren regner med at kunne vende tilbage til arbejdet i Kongressen.</p><p>McConnell, der repræsenterer delstaten Kentucky, blev den 14. juni indlagt på et hospital.</p><p>Han har tidligere forklaret, at indlæggelsen skyldtes et fald, og at han derpå fik en lungebetændelse.</p><p>Men hans pludselige og langvarige fravær har i Washington D.C. givet anledning til omfattende spekulationer. Spekulationerne har handlet om den 84-årige politikers reelle helbredstilstand.</p><p>Mitch McConnells helbred har i flere år været genstand for stor opmærksomhed.</p><p>Han blev i 2023 indlagt efter et fald, der gav ham en hjernerystelse.</p><p>Senere blev han to gange set “fryse” under offentlige optrædener, hvor han pludselig gik i stå og blot stirrede frem for sig.</p><p>Under et fald sidste år forstuvede han håndleddet, og tidligere i år tilbragte han mere end en uge på hospitalet efter influenzalignende symptomer.</p><p>McConnell genopstiller ikke og ventes at træde tilbage i januar.</p><p>Hvis han inden da skulle trække sig af helbredsmæssige årsager, kræver loven i Kentucky, at der afholdes et særligt valg.</p><p>Den demokratiske guvernør i Kentucky, Andy Beshear, kan i den sammenhæng udpege en midlertidig afløser.</p><p>RITZAU</p>

<p>Når det handler om togtrafikken i Danmark, deler befolkningen sig i tre grupper: de tilfredse, de utilfredse og dem midtimellem.</p><p>Det viser en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.</p><p>Her svarer 30,5 procent “tilfreds” eller “meget tilfreds” på spørgsmålet om, hvor tilfredse eller utilfredse de generelt er med togdriften i Danmark.</p><p>Omvendt svarer 27,9 procent “utilfreds” eller “meget utilfreds”, men 32,9 procent svarer “hverken tilfreds eller utilfreds”.</p><p>De resterende 8,6 procent svarer “ved ikke”.</p><p>I alt indgår 1013 personer i rundspørgen, som er foretaget som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. 399 af dem rejser med tog månedligt eller oftere, mens de resterende 614 rejser “sjældnere eller aldrig”.</p><p>Målingen viser, at dem, der oftere rejser med tog, har en mere positiv vurdering af togdriften end dem, der rejser sjældent eller aldrig.</p><p>41,9 procent af de hyppige togrejsende er nemlig enten meget tilfredse eller tilfredse, mens det gælder for 23,2 procent af dem, der rejser sjældnere.</p><p>De tal er statistisk signifikante, hvilket betyder, at man med rimelig sikkerhed kan sige, at hyppige togrejsende oftere er tilfredse med togdriften.</p><p>29,4 procent af de hyppigt rejsende svarer “hverken eller”, mens det gælder 35,2 procent af dem, der sjældent rejser.</p><p>Blandt dem, der rejser ofte, svarer 28,7 procent, at de er utilfredse eller meget utilfredse. Det gælder for 27,4 procent af dem, der rejser sjældent.</p><p>Blandt de sjældne togbrugere svarer 14,2 procent “ved ikke” på spørgsmålet om tilfredshed eller utilfredshed med togdriften. Det gælder for nul af de hyppige togbrugere.</p><p>Data er indsamlet mellem 3. august og 6. august. De adspurgte personer er 18 år eller over.</p><p>Det er Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, mens DSB står for passagertrafikken.</p><p>Der har flere gange været større forstyrrelser af togdriften det seneste halvandet år. Det har blandt andet skyldtes signalfejl og vedligeholdelsesarbejder.</p><p>Onsdag oplyste DSB, at der i første halvår af 2026 er blevet udbetalt samlet 60,4 millioner kroner i rejsetidsgaranti til kunder, der er blevet ramt af forsinkelser.</p><p>Til sammenligning udbetalte DSB 27 millioner kroner i samme periode sidste år. Dermed er udbetalingerne mere end fordoblet på et år.</p><p>RITZAU</p>

<p>Mindst to mennesker er torsdag dræbt og 13 andre såret, efter at en bombe eksploderede om bord på en minibus i udkanten af Syriens hovedstad, Damaskus.</p><p>Det meddeler statslige medier i Syrien med henvisning til kilder i landets sundhedsministerium.</p><p>Mange drusiske og kristne indbyggere bor i forstaden Jaramana, hvor eksplosionen skete.</p><p>Tidligere har Syriens myndigheder anklaget Islamisk Stat for angreb mod religiøse mindretal.</p><p>Torsdag aften er der ikke umiddelbart nogen gruppe, der har taget skylden for angrebet.</p><p>Syrisk tv viser billeder af det krøllede vrag af minibussen. Taget er blæst af bussen som følge af den kraftige eksplosion, og dele af den er spredt ud over gaden.</p><p>En hovedvej i området er spærret af på grund af eksplosionen.</p><p>Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, kom til magten i december 2024, efter at have stået i spidsen for et fornyet oprør, der endte med at afsætte den daværende præsident, Bashar al-Assad.</p><p>Assads afgang var enden på en borgerkrig, der havde udviklet sig efter historiske protester mod styret, der begyndte i 2011.</p><p>Al-Sharaa, der nu leder et islamistisk styre, har forsøgt at genetablere sikkerheden i landet.</p><p>Men siden magtskiftet har der været flere tilfælde af blodige sammenstød eller angreb mod nogle af Syriens religiøse mindretal.</p><p>Forstaden Jaramana, der blev ramt af torsdagens bombeangreb, oplevede sekterisk vold i foråret 2025.</p><p>Sidste år var der desuden massakrer mod alawitterne – det mindretal, som den afsatte præsident Assad tilhørte.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>I USA når den ene opsigtsvækkende nyhed knap at lægge sig, før gule <em>breaking</em>-bjælker lyser op med den næste. For Lotte Mejlhede har omskifteligheden, det uvisse, altid været en del af tiltrækningen ved arbejdet som journalist.&nbsp;</p><p>“Jeg trives med det uforudsigelige og med ikke at have et 8-16-job og et dagligt trummerum. Men jeg må erkende, at det lige nu er blevet lige lovligt uforudsigeligt,” fortæller hun.&nbsp;</p><p>I mere end tre årtier har Lotte Mejlhede rejst ud, når verden forandrede sig, og forsøgt at forklare udviklingen for seerne derhjemme. Søndag fylder TV 2’s USA-korrespondent 60 år.</p><p>Da hun for nylig sagde til sin mand, at det føltes lidt specielt at skulle runde det skarpe hjørne og dermed nu kommer i en “meget moden alder”, kom hans svar prompte:</p><p>“Som min militærmand tørt konstaterede, ville alternativet være værre.”</p><p>Lotte Mejlhede griner. Hun er ikke aldersforskrækket, men fødselsdagen sætter alligevel tanker i gang om livet og den tid, der er tilbage.</p><p>“Når man fylder 60, har man levet hovedparten af sit liv. Det er svært helt at forholde sig til, men det er ikke noget, der bekymrer mig.”</p><p>Der er da heller ikke meget ved hendes liv, der peger i retning af langsommere dage. Siden 2023 har hun været TV 2’s korrespondent i USA, hvor hun oplever, at arbejdet som journalist er blevet både mere vigtigt og mere vanskeligt.</p><p>Også danskernes blik på landet har forandret sig. Hvor USA tidligere blev mødt med stor begejstring, spørger seere nu, hvad korrespondenterne dog laver derovre. Ikke mindst efter præsidentens krav om amerikansk kontrol over Grønland.</p><p>For Lotte Mejlhede er det netop en del af svaret på, hvorfor pressen skal være til stede.</p><p>“USA er så vigtigt for resten af verden. Der sker så mange forandringer, som både har betydning for amerikanerne og for os andre. Det er mere relevant end nogensinde at være journalist, men også mere vanskeligt. USA er et polariseret land, og presse- og ytringsfrihed er i fokus.”</p><p>Lotte Mejlhede begyndte som skrivende politisk journalist først på Jyllands-Posten og senere på Berlingske, inden hun kom til TV 2 i 1996. Her har hun været tv-vært, chef, korrespondent og med til at udvikle TV 2 News. Fra Bruxelles dækkede hun i en årrække EU og NATO, og senere fulgte sikkerhedspolitik, Arktis og Storbritannien, inden den erfarne journalist rykkede til USA i 2023.</p><p>Selv taler hun mindre om titlerne end om det ansvar, der følger med dem.&nbsp;</p><p>“Selv om jeg er gammel, er jeg stadig ydmyg over for viden og ikke-viden. Der er så meget, som er løgn og latin. Vi har et stort ansvar for, at det, vi siger, er sandt, og at vores vurderinger er grundige og bygger på ordentlig research”, siger hun.&nbsp;</p><p>Det tager da også tid at forstå et nyt land, især når man som korrespondent skal lære et andet politisk system at kende, opbygge et netværk og tale med tilstrækkeligt mange mennesker til at kunne udlægge deres hverdag og virkelighed.</p><p>“Man er først rigtig leveringsdygtig efter noget tid – måske endda et par år. Indlæringskurven er stejl, og man lægger ufatteligt meget energi i det, især i begyndelsen,” fortæller Lotte Mejlhede.</p><p>Karrieren har ikke kun budt på højdepunkter.&nbsp;</p><p>For knap 20 år siden kostede den såkaldte Triple A-sag hende chefjobbet på TV 2 Nyhederne. Lotte Mejlhede måtte, som hun selv formulerer det, “tage sit gode tøj og gå” efter at Nyhederne havde bragt et urigtigt indslag om en – viste det sig – ikke eksisterende bandegruppering.&nbsp;</p><p>I dag fortryder hun, at sagen ikke blev håndteret bedre, inden den løb af sporet, men understreger samtidig, at hun for længst har lagt den bag sig.</p><p>Når Lotte Mejlhede endelig holder fri, låser hun telefonen inde og søger væk fra storbyen. Helst en svensk ødegård eller et andet sted med natur, luft og vand.</p><p>“Det lyder næsten helt patriotisk, men om sommeren findes der intet bedre end Skandinavien. Jeg vil ud, hvor der er luft, allerhelst tæt på et hav,” fortæller hun.&nbsp;</p><p>For to år siden blev en sommerferie afbrudt efter blot to dage, da den daværende præsident, Joe Biden, trak sig som præsidentkandidat. Sådan er jobbet. Men kender man blot lidt til Lotte Mejlhede, er det ikke svært at forestille sig, at en fredelig gåtur pludselig får retning mod det nærmeste elgtårn, hvis en stor historie bryder ud.</p><p>“Det er enormt svært at holde helt fri, for jeg vil jo altid gerne følge med.”</p><p>Om 10 år håber Lotte Mejlhede på mere ro og noget vand at kigge ud over. Men helt at holde op med at følge med kan hun ikke forestille sig.&nbsp;</p><p>“Jeg vil nok altid være inficeret af, at jeg holder øje med, hvad der foregår. Så jeg kan ikke afvise, at jeg kravler op i det elgtårn, hvis det er vigtigt nok,” siger hun og griner igen.&nbsp;</p><p>Bag rastløsheden ligger dog også en mere alvorlig bekymring.</p><p>”Jeg har et stort ønske om at overlade den her verden bedre til vores efterkommere. Unge mennesker skal have lov til at håbe og tro på det gode, men det seneste årti har været præget af krige og en oprustning, som kan være nødvendig, men som også har en pris.”</p>

<h2>1. Stort fald i mængden af spildt olie</h2><p>I 2020’erne er der indtil videre blevet spildt 42.000 tons olie fra tankskibe i verdenshavene. Det er en markant nedgang i forhold til perioden 1970-1975, hvor der blev spildt 1,5 millioner tons olie i havene. Det er også væsentlig mindre end i perioden 1980-1985, hvor der blev spildt 764.000 tons olie.</p><h2>2. Færre store oliespild</h2><p>Det er ikke kun mængden af spildt olie, der er faldet markant. Antallet af hændelser, hvor en olietanker spilder mere end syv tons olie, er faldet drastisk siden 1970’erne. Dengang var der i gennemsnit 79 af disse hændelser om året. I 2010’erne var det tal nede på 6,3 – et fald på over 90 procent. I 2020’erne er tallet indtil videre på 7,2.</p><h2>3. Flere forhold fører til olielækager</h2><p>I perioden 1970-2025 skyldtes olielækagerne i 30 procent af tilfældene et sammenstød mellem to skibe, mens det i 31 procent skyldtes, at skibet gik grund. Andre årsager kan være brud på skroget eller brande og eksplosioner.</p><h2>4. Gammel aftale og bedre skibe har hjulpet</h2><p>I 1969 blev der lavet en international aftale, CLC-konventionen, der går ud på, at virksomhederne bag olietankerne skal bevise, at de havde en forsikring, der ville dække omkostningerne, hvis et uheld resulterede i en olielækage. &nbsp;I dag er skibene og deres navigationsudstyr samtidig blevet væsentligt bedre, så sammenstød og grundstødning sker sjældnere.</p><h2>5. Flere olietankere sejler på verdenshavene</h2><p>Selvom der i dag sker langt færre olielækager fra tankskibe, sejler der faktisk mange flere olietankere rundt nu, end der gjorde for 40 år siden. I 1986 sejlede 259 olietankere rundt på verdenshavene. Antallet er i dag oppe på 683 olietankere.</p><p>Kilder: ITOPF, UN trade and development og Verdens Bedste Nyheder</p>

<p>Da min far fyldte 60 år, var livet ikke enkelt. Han var træt, mærket af en hjerneblødning, og jeg så ham som gammel. Det var en tid, hvor jeg – ung og fuld af forestillinger om fremtiden – havde svært ved at se mig selv som gammel. Jeg forestillede mig et liv, der var mere spændende og mere særligt.</p><p>Nu er jeg selv blevet 60 år. Og jeg spørger mig selv, som så mange gør i denne alder: Blev livet egentlig, som jeg havde forestillet mig? Fik jeg den spektakulære familie, det helt særlige job, den løn, der skulle bekræfte, at jeg havde gjort det rigtige? Eller blev jeg – med et ord, der næsten er blevet suspekt i vores tid – almindelig?</p><p>Det er et mærkeligt spørgsmål, for det rummer både en længsel og en dom. En længsel efter det særlige, og en dom over det almindelige. Men måske er det netop den dom, der gør os urolige.</p><p>Vi lever i det, sociologen Andreas Reckwitz kalder<em> “the society of singularities”, s</em>ingulariteternes samfund på dansk. En tid, hvor det unikke er blevet målestokken for alt. Det særegne belønnes, mens det ordinære næsten virker som en undskyldning. Gennemsnitsmennesket mistænkes for konformitet, og det gennemsnitlige liv for mangel på ambition. Det er ikke længere nok at være et godt menneske; man skal helst være et særligt menneske. Man skal have et helt særligt job. Man skal ikke bare være far, men en særlig far, og livet skal være fyldt med særlige begivenheder.</p><p>Det er en kultur, der skaber utilfredshed. Ikke fordi livet i sig selv er utilfredsstillende, men fordi vi måler det op imod idealet om det spektakulære. Sammenligningen bliver vigtigere end erfaringen. Og singularitetens ideal har en pris: det svækker fællesskabet. Det fællesskab, som i virkeligheden er det mest grundlæggende, vi har.</p><p>Når alt skal være unikt, bliver det sværere at være forbundet. Forbundethed kræver, at vi accepterer, at vi ligner hinanden, at vi deler noget, at vi står i en historie, der ikke kun handler om os selv.</p><p>På museet ved Sankt Ansgars Kirke i København, som jeg er del af, står et gammelt børnemesse-legesæt, som blev lavet af min fars morfar til hans egne børn. Min far har skrevet en tekst, der ligger i legekassen, om hans mor og hendes søskende, der brugte sættet til at lege præster og nonner. Teksten er stærk og gribende. Den viser en sammenhæng – en historie, som min far, hans mor og hendes far var del af, og som jeg i kraft af vores familiebånd også er del af, og som jeg kan give videre til mine børn.</p><p>Når jeg læser hans ord, mærker jeg en ro. En ro i at være søn af min far. En ro i at vedkende sig den sammenhæng, man står i, i stedet for at tænke, at jeg skal være helt speciel. For hvad er jeg egentlig del af? En rig historie! Og det relevante spørgsmål bliver ikke, hvor forskellig jeg kan blive, men hvordan jeg kan være med og selv bidrage til fællesskabet. En indsats for det fælles giver langt mere mening end jagten på det enestående.</p><p>Og når jeg ser tilbage, er det netop forbindelserne, der bærer: familien, venner fra mit liv, hvor jeg voksede op, fra Rom og Kenya, hvor jeg boede med min hustru og datter, mennesker fra min skoletid, brikker af et liv, der tilsammen giver en helhed. Religion og tro er en del af den forbundethed – særligt i min familie. Troen binder os sammen på tværs af tid og generationer og minder os om, at vi ikke står alene. Tro kræver også, at vi vedkender os fællesskabet og accepterer at være en blandt mange andre.</p><p>Kristendommen lærer os ligeledes, at vi ikke kan forudsige Guds veje. Og heldigvis. Vi skal heller ikke forsøge, men have tillid.</p><p>Sidste år – på min fødselsdag den 9. maj – sagde den nye pave Leo i sin første messe for kardinalerne i Det Sixtinske Kapel, at kristen tro mange steder opfattes som absurd og som noget for de svage, mens teknologi, penge og succes foretrækkes som mere sikre holdepunkter. Manglende tro, sagde han, ledsages ofte af mangel på mening, barmhjertighed og krise i familien.</p><p>Ordene rammer noget centralt: Når troen nedtones, mister vi en af de dybeste kilder til mening og fællesskab. Og måske mister vi også evnen til at glæde os over det liv, vi faktisk har. Troen lærer os at se frem, ikke med kontrol, men med tillid.</p><p>Hvordan er det så at blive 60 år? Den mest jordnære tanke er, at det er bedre at blive 60 år end ikke at blive 60 år. Men med lidt mere eftertænksomhed må jeg sige: Det er bemærkelsesværdigt, at det tager 60 år at komme overens med den, man er – og med sin egen historie.</p><p>En lidt ældre ven skrev til mig på min fødselsdag:&nbsp;</p><p>”60’erne giver overblik, så gå dem glad i møde.”&nbsp;</p><p>Det har jeg tygget på. Og han har ret. Der er en særlig klarhed i denne alder. Man ser sit liv i helhed, ikke kun i ambition.</p><p>Jeg er kommet i den anden alder. Vi er endda blevet bedsteforældre. Vores barnebarn er en gave, et nyt liv, der åbner fremtiden på en anden måde end karriere, ambitioner og penge gør. Jeg er blevet det, sociologen Emilia van Hauen i Berlingske kalder <em>flat-ager</em>: et menneske, der har et sted at bo, et arbejde, men som har opgivet karrieren som identitetsprojekt og kan falde til ro med det, men samtidig har muligheder for fortsat at udvikle sig.</p><p>Alderen betyder således ikke, at livet er mindre spændende. Tværtimod. Der er masser af muligheder – og en del mere frihed end tidligere. Udfordringen er, at jeg, og folk på min alder, ikke er helt så hurtige som før.&nbsp;</p><p>Men der er gode nyheder. Forskere taler om to slags intelligens: den flydende, som handler om hurtig tænkning og tilegnelse af ny information, og den krystalliserede, som er viden og erfaring. Den første topper i 20’erne og falder gradvist. Den anden vokser langt ind i 50’erne og 60’erne.</p><p>Det siges, at når vi rammer 60 år, er de to intelligenser i bedst balance. Man ved en masse, forstår sig selv og andre bedre, reagerer roligere og mere strategisk – og har stadig energi til at omsætte ord til handling.</p><p>Til min 60-års fødselsdag fik jeg som gave en bog i serien af tænkepauser fra Aarhus Universitet, “Alder” af Suresh Rattan. Han skriver, at alder netop giver en form for modenhed, hvor de mange års erfaring kan sættes i spil.</p><p>Når jeg ser på mit liv nu, er det ikke det spektakulære, der fylder. Det er det mere ordinære – og det er okay. Jeg er del af en familie, en tro, en historie. Jeg har mennesker i mit fællesskab, der rækker tilbage i mit liv, og et barnebarn, der rækker frem.</p><p>Det er ved at være på tide at opgive at jage efter karriere og de mange penge, jeg får dem alligevel ikke.</p><p>Og det er måske den største erkendelse ved at blive 60 år: at det manglende unikke ikke er en fiasko. At det unikke ikke er noget, man skal jage, men noget, der opstår i relationerne, i troen, i fællesskabet.</p><p>Og at livet – i al sin almindelighed – faktisk har meget at give.</p><p>Endelig synes jeg stadig, at min far var gammel, da han blev 60 år, men den opfattelse sættes i perspektiv af Suresh Rattan, der skriver, at det er helt almindeligt, at man oppe i alderen ser andre som gamle uden at bemærke, at man selv er det.</p><p><em>Nik Bredholt har siden 2018 været sekretariatsleder i Religion &amp; Samfund og er desuden landssekretær for Danske Kirkedage. Han har tidligere været programdirektør i Danmission og arbejdet med udviklings- og nødhjælpsindsatser.</em></p>