<p>Iran er klar til at overveje kompromisser mod at opnå en atomaftale med USA, hvis amerikanerne til gengæld er villige til at diskutere, om sanktionerne skal løftes.</p><p>Det siger Majid Takht-Ravanchi, der er viceudenrigsminister i Iran, til mediet BBC under et interview i den iranske hovedstad.</p><p>Iran er blevet beskyldt for at udvikle atomvåben, hvilket Iran har nægtet.</p><p>- Vi er klar til at diskutere dette og andre spørgsmål relateret til vores program, hvis de er klar til at tale om sanktioner, siger han.</p><p>Han siger videre, at bolden ligger hos USA, og “hvis de er oprigtige, er jeg sikker på, at vi er på vej mod en aftale”.</p><p>Amerikanske embedsmænd har gentagne gange sagt, at det er Iran og ikke USA, der forsinker fremskridt i forhandlingsprocessen.</p><p>Lørdag sagde den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, under en sikkerhedskonference i München, at USA’s præsident, Donald Trump, foretrækker en aftale, men at det er “meget svært at lave” en med Iran.</p><p>I interviewet med BBC bekræfter Majid Takht-Ravanchi desuden, at forhandlingerne med USA skal finde sted i Genève i Schweiz tirsdag.</p><p>Delegationer fra USA og Iran mødtes også tidligere i februar i Oman for at tale om en potentiel atomaftale.</p><p>Trump har truet med angreb mod Iran, hvis en aftale om at begrænse landets atomprogram ikke kan opnås.</p><p>USA og Iran forhandlede i foråret 2025 om at nå frem til en aftale, der skal erstatte en atomaftale fra 2015, som USA trak sig fra i 2018, da Trump var præsident første gang.</p><p>Forhandlingerne om en ny atomaftale gik i stå, da Israel natten til den 13. juni indledte et stort angreb på Iran- ifølge Israel for at hindre Iran i at blive en militær atommagt.</p><p>Få dage senere sluttede USA sig til Israels krig mod Iran og bombede tre iranske atomanlæg.</p><p>Tirsdag skal USA’s delegation – med blandt andre de særlige udsending Steve Witkoff og Jared Kushner – mødes i Genève med delegationer fra Rusland og Ukraine.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sidste år sang Sissal Danmark ud af et historisk dødvande, da hun kvalificerede sig til den første Eurovision-finale i seks år med nummeret “Hallucination”.</p><p>Lørdag aften vandt Søren Torpegaard Lund Dansk Melodi Grand Prix 2026 i Arena Nord i Frederikshavn med den bombastiske banger “Før vi går hjem”.</p><p>Dermed skal den 27-årige musicalskuespiller forsøge at overbevise de internationale tv-seere om, at sidste års bedrift ikke var en enlig syngende svale.</p><p>DR’s grandprixboss, Erik Struve Hansen, håber, at Søren Torpegaard Lund i hvert fald ender på venstre side af pointtavlen til årets internationale melodigrandprix. Det vil sige på minimum en 13.-plads.</p><p>- Jeg har en rigtig god fornemmelse af, at vi kommer med noget ret anderledes. Det er friskt, originalt og modigt og står ud, og det er noget af det, der er vigtigt i Eurovision, lyder det fra Erik Struve Hansen.</p><p>- Søren er en fuldstændig enestående performer – nærmest en naturkraft. Han synger vidunderligt, og så har han et nærvær, som er gigantisk, på scenen. Jeg vidste ikke, at man kunne have det, men jeg havde gåsehud på benene også.</p><p>Det var en overraskelse blandt både bookmakere og grandprixkendere, at Søren Torpegaard Lund vandt årets melodigrandprix.</p><p>De havde spået en tæt dyst mellem Ericka Jane med nummeret “Death of Me” og sidste års vinder, Sissal, som stillede op igen i år. Denne gang med nummeret “Infinity”.</p><p>Men både seerne og fagjuryen var enige om at sende Søren Torpegaard Lund til Eurovision.</p><p>Grandprixkender Morten Madsen, der driver mediet EurosongDK, er også blandt de overraskede.</p><p>- Da jeg hørte “Før vi går hjem” inden grandprixet, studsede jeg ikke så meget over den. Men det ændrede sig, da jeg så showet. Man kan se, at Søren Torpegaard Lund og hans hold har forberedt sig. De har tænkt over, hvordan de skal sælge den her sang, siger Morten Madsen og fortsætter:</p><p>- Eurovision handler selvfølgelig om at synge rigtigt, men det handler også om at kommunikere. Dér synes jeg, at Søren Torpegaard Lund fanger sangens budskab.</p><p>Der stiller efterhånden så mange lande op i Eurovision, at sangkonkurrencen må afvikles over tre dage. Derfor afholdes der to semifinaler, som leder op til den grande finale 16. maj.</p><p>Danmark skal synge for en finaleplads i den anden semifinale 14. maj.</p><p>Her finder man blandt andet også Ukraine, Aserbajdsjan og Luxembourg, hvis grandprixsang, “Mother Nature”, som synges af Eva Marija, er skrevet af danskere.</p><p>Det er ikke alle 35 lande, som deltager i årets Eurovision, der endnu har fundet deres kandidat, som de sender til det internationale grandprix i Østrig, så det er endnu svært at spå om Søren Torpegaard Lunds chancer for at vinde hele baduljen.</p><p>- Lige nu har vi klaphatten på og er oppe at køre. Men jeg har en god fornemmelse. Det har jeg, lyder det fra Morten Madsen.</p><p>- Jeg tror, at han appellerer både til nogle juryer og seere derude.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Selskabet Uber udvider sin madleveringstjeneste til syv nye europæiske lande, heriblandt Danmark, i 2026.</p><p>Det oplyser Susan Anderson, der er global chef for levering hos Uber, til Financial Times.</p><p>- Vi er glade for at kunne komme ind på syv nye markeder, hvor det etablerede selskab har fundet sig godt til rette. Vi mener, at det er tid til at hæve barren, ryste posen og levere bedre værdi på tværs af kategorien.</p><p>På listen over lande, som Ubers leveringstjeneste udvider til, er Danmark, Norge, Finland, Østrig, Tjekkiet, Grækenland og Rumænien.</p><p>Uber er en amerikansk kørselstjeneste, der første gang kom til det danske marked i 2014 og umiddelbart efter blev meldt til politiet af Trafikstyrelsen.</p><p>Man skal nemlig leve op til en række krav for at få lov at køre taxa i Danmark.</p><p>Flere domme med bødestraf til chauffører gjorde det klart, at Uber i det danske retsvæsen blev regnet for ulovlig taxakørsel. Derfor meddelte Uber den 28. marts 2017, at det var slut med at drive virksomhed i Danmark.</p><p>I 2024 indgik Uber et samarbejde med taxaselskabet Drivr, hvor man kan booke en taxa med en professionel chauffør via appen.</p><p>På den måde kunne Ubers app bruges i Danmark. Selskabets forretningsmodel med private bilejere blev ikke genindført i Danmark.</p><p>I 2025 købte Uber desuden Danmarks største taxaselskab, Dantaxi.</p><p>Ekspansionen af Ubers leveringstjeneste vil ifølge Financial Times udfordre det finske selskab Wolt, som i 2022 blev købt af den amerikanske madleveringsgigant DoorDash.</p><p>Ifølge avisen er Ubers markedsandel vokset på selskabets største markeder i Europa, herunder Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Spanien.</p><p>I flere lande har Uber platformen Uber Eats, hvor man kan bestille mad og få det leveret. Financial Times nævner ikke konkret, at det er under det navn, Uber vil ind på de europæiske markeder.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Dømte med domme op til et år kan fra søndag få mulighed for at afsone derhjemme med fodlænke.</p><p>Tidligere har grænsen været en dom på maksimalt seks måneder.</p><p>De nye regler er en del af regeringens strafreform, som blev indgået med et bredt flertal i juni sidste år.</p><p>Udvidelsen gælder ikke personer dømt for personfarlig kriminalitet.</p><p>I stedet vil det typisk være folk dømt for færdselsforseelser eller narkokriminalitet, der kan få mulighed for fodlænke under de nye regler.</p><p>Det fortæller direktør for Danmarks Fængsler Ina Eliasen.</p><p>- Vi regner med, at den nye udvidelse frigør 100 pladser de næste fire år, så vi hele tiden har 100 personer, som nu afsoner med fodlænke, som ellers ville have afsonet i fængsel.</p><p>De danske fængsler er propfulde. Ifølge Ina Eliasen er der over 100 procent belægning i både åbne og lukkede fængsler samt arrester.</p><p>- Derudover kommer der en lang række strafskærpelser, så der kommer flere mennesker ind i fængslerne. Derfor har vi brug for alle de ledige pladser, vi kan få, siger hun.</p><p>En fodlænke er en rem med en elektronisk sender, som sættes fast om anklen, og som vejer omkring 100 gram.</p><p>Tager man fodlænken af, går en alarm i gang. Det samme sker, hvis den dømte ikke overholder en tidsplan for, hvornår vedkommende må opholde sig uden for sit hjem.</p><p>I gennemsnit afsonede 390 personer dagligt med fodlænke i 2025, oplyser Danmarks Fængsler.</p><p>Man skal søge om at afsone med fodlænke. Der er en række betingelser, man skal leve op til. For eksempel skal man have en bolig, der er egnet til afsoning.</p><p>Ina Eliasen understreger, at for dem, der kommer i fodlænke, er det blevet grundigt vurderet, om de kan overholde vilkårene.</p><p>- Så må man også sige, at uanset om man sidder i fodlænke eller i fængsel, så kommer man jo ud igen. Vi ved, at færre kommer tilbage til kriminalitet, hvis de har været i fodlænke, så som nabo er det også en god idé at have dem, der kan finde ud af det, i fodlænke og ikke i fængsel.</p><p>Cirka 10 procent af dem med fodlænke kommer ind at afsone, fordi de overtræder vilkårene. Men det behøver ikke være på grund af ny kriminalitet. Det kan også være, hvis de ikke er kommet hjem til tiden.</p><p>20 procent af afsonere med fodlænke får en ny ubetinget dom eller en ny betinget dom med til syn, herunder samfundstjeneste, inden for to år. Det viser tal fra Danmarks Fængslers Årsstatistik 2024.</p><p>For afsonere i et fængsel er det 30 procent.</p><p>Danmarks Fængsler er i gang med at ansætte flere medarbejdere til at vurdere ansøgninger og føre tilsyn.</p><p>En dag med fodlænke koster i gennemsnit cirka 500 kroner. En dag i fængsel koster omkring 2000 kroner.</p><p>Med strafreformen er det også aftalt, at det skal være muligt at blive varetægtsfængslet i surrogat på sin egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol.</p><p>Hvordan den model konkret kommer til at se ud, er ikke på plads endnu.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Australien har søndag meddelt, at landet vil bruge 3,9 milliarder australske dollar – 17,4 milliarder kroner – på opførelsen af et skibsværft, der skal hjælpe med at levere atomdrevne ubåde i den trilaterale Aukus-forsvarspagt med USA og Storbritannien.</p><p>Det fremgår af en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Aukus-samarbejdet blev annonceret i 2021, og det er Australiens største forsvarsinvestering nogensinde.</p><p>Atomdrevne ubåde af Virginia-klassen vil som følge af forsvarspagten under amerikansk kommando have base i Australien fra 2027.</p><p>Flere ubåde vil også blive solgt til Australien fra omkring 2030, og Storbritannien og Australien vil desuden bygge nye atomdrevne Aukus-ubåde.</p><p>Australiens premierminister, Anthony Albanese, beskriver søndag de 3,9 milliarder dollar som en udbetaling, der skal sikre opførelsen af det nye skibsværft, der skal ligge i Osbourne.</p><p>Osbourne er en forstad til den større by Adelaide i den australske delstat South Australia.</p><p>- Investeringer i ubådsværftet i Osborne er afgørende for at levere Australiens konventionelt bevæbnede, atomdrevne ubåde, siger Albanese i udtalelsen.</p><p>Officielle beregninger anslår, at de samlede omkostninger ved byggeriet vil ende på omkring 30 milliarder australske dollar – omkring 133,5 milliarder kroner – over de kommende årtier, sagde han.</p><p>I Osbourne vil Australiens største ubådsbygger, ASC, og den britiske forsvarsvirksomhed BAE Systems i fællesskab bygge Australiens flåde af atomdrevne ubåde, som udgør hjørnestenen i Aukus-pagten.</p><p>Indtil arbejdet går i gang, er skibsværftet det sted, hvor størstedelen af vedligeholdelsen af landets eksisterende ubåde udføres, lyder det.</p><p>Den delstatslige premierminister i South Australia, Peter Malinauskas, siger, at udbetalingen på 3,9 milliarder dollar vil blive brugt på at opføre den nødvendige infrastruktur til skibsværftet.</p><p>- Det her er kun begyndelsen, siger Malinauskas i udtalelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Franske myndigheder meddeler lørdag, at de har beslaglagt 2,4 ton kokain fra et fartøj i Stillehavet under en fælles operation med USA.</p><p>Det oplyser højkommissariatet i Fransk Polynesien ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>I alt 100 baller narkotika blev beslaglagt under aktionen, der fandt sted torsdag.</p><p>Fartøjet fik lov at fortsætte videre til sin destination, oplyser højkommissariatet, der ikke kommer ind på, hvor fartøjet var på vej hen.</p><p>- I overensstemmelse med gældende praksis i henhold til international lov genoptog fartøjet og dets besætning deres rejse, lyder det ifølge AFP i en skriftlig udtalelse.</p><p>Det lyder videre, at operationen blev udført i samarbejde med amerikanske regeringsorganer.</p><p>I udtalelsen oplyses skibets flag og oprindelsessted ikke.</p><p>Højkommissariatet er den franske stats repræsentation i Fransk Polynesien, og højkommissæren er udpeget af den franske præsident. Fransk Polynesien har selvstyre, men er en del af Frankrig.</p><p>I løbet af den seneste måned har franske myndigheder beslaglagt næsten 12 ton kokain omkring Polynesien, der er en stor gruppe af over 1000 øer i den centrale og sydlige del af Stillehavet.</p><p>Onsdag den 4. februar beslaglagde den franske flåde 4,25 ton kokain fra et skib i den sydlige del af Stillehavet. Det menes, at fartøjet var på vej mod Sydafrika.</p><p>FN har i de senere år udtalt, at organiserede kriminelle grupper, der handler med kokain og metamfetamin, har udvidet deres tilstedeværelse i Stillehavet.</p><p>Store mængder narkotika transporteres ifølge FN fra Nord- og Sydamerika til de australske og newzealandske markeder, skriver AFP.</p><p>I 2025 beslaglagde den franske flåde 87,6 ton narkotika på verdensplan. Iblandt var 58 ton kokain.</p><p>Fransk Polynesien ligger langs de maritime ruter, som bruges til at transportere narkotika, skriver AFP.</p><p>Der bor omkring 280.000 mennesker i Fransk Polynesien.</p><p>Fransk Polynesien sender tre medlemmer til den franske nationalforsamling – ligesom Grønland har repræsentanter i Folketinget i Danmark.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere pårørende til politiske fanger i Venezuela indledte lørdag en sultestrejke uden for et fængsel i landets hovedstad, Caracas.</p><p>Det sker, mens drøftelser om en lovet amnestilov trækker ud.</p><p>Loven er omdrejningspunktet i de reformer, som den fungerende præsident Delcy Rodriguez har skudt i gang, siden amerikanske specialstyrker tog landets mangeårige leder Nicolas Maduro til fange i Caracas den 3. januar.</p><p>Venezuela har i årevis anholdt udlændinge og oppositionsfolk på baggrund af anklager om alt fra spionage til planlægning af angreb.</p><p>Amnestiloven skal give landet et nyt kapitel og ventes at ophæve alle sigtelser rettet mod folk, der har kritiseret eller modsat sig Maduros styre.</p><p>Den ventes også at gælde sigtelser mod kritikere af Maduros forgænger Hugo Chávez’ styre. Det vil således dreje sig om perioden fra 1999, hvor Chávez overtog præsidentposten.</p><p>Den 8. januar lovede Venezuelas regering, at der ville ske en masseløsladelse af fanger. Myndighederne har dog i stedet gradvist løsladt indsatte i mindre grupper.</p><p>Det har medført, at familier til de indsatte har slået lejr uden for flere fængsler, hvor de venter på svar.</p><p>I hovedstaden Caracas mødte nyhedsbureauet AFP lørdag en gruppe på omkring ti kvinder. Iført mundbind havde de lagt sig ved indgangen til en bygning, der er kendt under navnet Zone 7, og som tilhører venezuelansk politi.</p><p>De fleste sov.</p><p>- At sove mindsker sulten, sagde en af kvinderne, der udtalte sig på betingelse af anonymitet.</p><p>- Vi håber på at blive her, indtil alle er blevet løsladt, siger den 46-årige Evelin Quiaro, som arbejder ved landets immigrationsmyndigheder og er mor til den politiske fange Joel Bravo.</p><p>Han har været tilbageholdt siden november og er sigtet for terror.</p><p>- Vi har allerede ventet i meget lang tid, siger hun og kalder sultestrejken for et drastisk tiltag, som ifølge de sultestrejkende er nødvendigt for at ændre situationen.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Anklagemyndigheden i Frankrig etablerer et særligt hold af lægdommere til at gennemgå beviser, som kan have forbindelse til franske statsborgere i den amerikanske finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epsteins forbrydelser.</p><p>Det oplyser anklagemyndigheden i Paris.</p><p>Efter at det amerikanske justitsministerium har offentliggjort tusindvis af dokumenter relateret til sagen mod Epstein, er det kommet frem, at flere kendte franske personer var i rigmandens omgangskreds.</p><p>Epstein døde i politiets varetægt, mens han afventede at komme for retten i en sag om omfattende misbrug og menneskehandel med mindreårige.</p><p>Han blev allerede i 2008 dømt for rufferi i en sag, der involverede en mindreårig pige. Han afsonede 13 måneder.</p><p>Det franske hold af dommere vil arbejde tæt sammen med anklagere fra landets nationale enhed for økonomisk kriminalitet og politiet.</p><p>Enheden skal indlede en efterforskning af enhver mistanke om forbrydelser, der involverer franske statsborgere, oplyser den franske anklagemyndighed.</p><p>Den oplyser videre, at den grundigt vil genoverveje sagen om Jean-Luc Brunel, der er tidligere leder af et fransk modelbureau.</p><p>Brunel blev fundet død i sin celle i et fængsel i Paris i 2022 efter at være blevet anklaget for voldtægt af mindreårige. Sagen mod ham blev droppet i 2023 efter hans død, og ingen andre blev sigtet.</p><p>Anklagemyndigheden oplyser, at en undersøgelse har vist, at Brunel var “en nær ven af Jeffrey Epstein”, som havde tilbudt modeljobs til unge piger fra fattige kår.</p><p>Brunel var seksuelt sammen med mindreårige piger i USA, Paris, Sydfrankrig og på De Amerikanske Jomfruøer, lyder det.</p><p>Ti kvinder har sagt, at de af Brunel blev opfordret til at drikke alkohol og derefter mod deres vilje udsat for penetration.</p><p>Anklagemyndigheden i Frankrig oplyser videre, at den er blevet bedt om at undersøge tre nye sager om tre andre fremtrædende franske personer.</p><p>Det drejer sig om den franske diplomat Fabrice Aidan, modelagenten Daniel Siad og dirigenten Frederic Chaslin.</p><p>Fabrice Aidan skal være nævnt i Epstein-dokumenterne, mens Daniel Siad er blevet anklaget for voldtægt af en svensk kvinde i 1990. Frederic Chaslin er blevet anklaget for sexchikane i 2016.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.</p><p>Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.</p><p>- Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.</p><p>- Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.</p><p>Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.</p><p>De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.</p><p>Rubio skriver i et andet opslag, at han også har holdt møde med Ukraines præsident.</p><p>- Jeg mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Ukraines sikkerhed og dybere forsvarsmæssige og økonomiske partnerskaber. Præsident Trump (Donald Trump, red.) ønsker en løsning, der afslutter blodsudgydelserne én gang for alle, skriver han.</p><p>Rubio har tidligere lørdag bekræftet, at en delegation fra USA tirsdag skal mødes med ukrainske og russiske delegationer i forhandlinger om Ukraine-krigen.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, og den amerikanske regering har presset på for at få Ukraine til at overgive territorium til Rusland i et forsøg på at afslutte krigen, der begyndte for knap fire år siden, da Rusland invaderede nabolandet.</p><p>Det har Ukraine nægtet.</p><p>Trump genoplivede fredag debatten om Grønland, da han foran Det Hvide Hus sagde til journalister, at der lige nu er forhandlinger i gang om Grønland.</p><p>Det Hvide Hus delte desuden lørdag et valentinskort til Grønland på det sociale medie X, hvor der stod “det er tid til, at vi definerer vores situationship”.</p><p>Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, gentog lørdag, at Danmark er uenig i, at USA kan få ejerskab over Grønland.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s tidligere præsident Barack Obama har indirekte kommenteret en omstridt video, som præsident Donald Trump tidligere på måneden delte på sociale medier.</p><p>Det er sket i et podcast-interview, skriver mediet BBC.</p><p>I et interview med den amerikanske podcastvært og YouTuber Brian Tyler Cohen siger Obama, at den skam og værdighed, som engang var rettesnor for offentlige embedsmænd, nu er gået tabt.</p><p>Videoen blev delt på Donald Trumps eget sociale medie, Truth Social.</p><p>I den var et klip, hvor Barack Obamas og hans hustru Michelle Obamas ansigter kunne ses på dansende abekroppe i en jungle. Samtidig spillede sangen “The Lion Sleeps Tonight”.</p><p>Klippet kom til sidst i videoen, der også indeholdt udokumenterede påstande om, at præsidentvalget i 2020 – som Trump tabte – var præget af valgsvindel.</p><p>Videoen udløste forargelse og kritik fra flere sider – blandt andet fra højstående medlemmer af Trumps republikanske parti, og videoen blev kaldt racistisk.</p><p>Det Hvide Hus forsvarede i første omgang videoen og kaldte kritikken for “falsk forargelse”. Senere lød det, at opslaget ved en fejl var blevet lavet af en ansat under Trump – og det blev slettet.</p><p>Demokratiske Barack Obama er den eneste sorte præsident i USA’s historie og sad på posten fra 2009 til 2017.</p><p>I interviewet bliver Obama af Brian Tyler Cohen spurgt til tonen i den politiske debat, og værten nævner Truth Social-opslaget som et af flere eksempler på kontroverser fra den seneste tid.</p><p>Obama svarer, at tonen har nået et hidtil uset niveau af grusomhed.</p><p>Cohen nævner blandt andet en påstand fra Det Hvide Hus om, at de personer, som immigrationsmyndigheden ICE i USA går efter, er terrorister, og tilføjer:</p><p>- For blot få dage siden satte Donald Trump et billede af dig, dit ansigt, på en abes krop.</p><p>Obama siger så, at det er vigtigt at bemærke, at størstedelen af det amerikanske folk finder den slags adfærd dybt foruroligende.</p><p>Når ekspræsidenten har rejst rundt i USA, har han mødt mennesker, som “stadig tror på anstændighed, høflighed og venlighed”.</p><p>- Der foregår en slags klovneforestilling på sociale medier og i fjernsynet, siger Obama.</p><p>- Og det, der er sandt, er, at der tilsyneladende ikke er nogen skam omkring dette blandt folk, som tidligere følte, at man måtte have en form for værdighed, anstændighed og respekt for embedet, ikke?</p><p>- Det er gået tabt.</p><p>Han nævner ikke Trump ved navn.</p><p>/ritzau/</p>