<p>En i dag 30-årig mand fremmede i halvandet år højreekstremistisk terror ved at dele en lang række opslag i grupper på kommunikationstjenesten Telegram.</p><p>I de pågældende grupper og kanaler blev der delt højreekstremistisk indhold såsom gerningsmandsmanifester og ønsker om hvidt overherredømme.</p><p>Straffen til manden lyder på fængsel i seks år. Desuden frakendes han sin danske indfødsret og udvises af Danmark for bestandig.</p><p>Dommen er afsagt mandag eftermiddag i Retten i Glostrup.</p><p>Den tiltalte, der er født i Frankrig og flyttede til Danmark som toårig, har under sagen nægtet sig skyldig. Hans forsvarer havde argumenteret for en frifindelse af manden eller maksimalt to års fængsel.</p><p>Omvendt havde anklagemyndigheden krævet ham idømt ikke under syv års fængsel.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Store amerikansk-filippinske militærøvelser er begyndt mandag, og flere lande end nogensinde før deltager.</p><p>Øvelsen har navnet “Balikatan”, hvilket betyder “skulder ved skulder”.</p><p>Den filippinske hærchef, Romeo Brawner, siger, at over 17.000 soldater er med.</p><p>Både Australien, Canada, Frankrig, New Zealand og Japan er aktive deltagere.</p><p>- Vi træner på tværs af de filippinske øer og tester vores parathed i virkelighedsnære forhold på tværs af alle områder, siger Brawner.</p><p>Øvelsen finder blandt andet sted på en fjerntliggende filippinsk ø nær Taiwan, som Kina anser for at være kinesisk territorie.</p><p>Netop Kina er kritisk over for øvelsen og siger, at den form for omfattende militærsamarbejde kan føre til mistillid.</p><p>- Asien-Stillehavsregionen har mest af alt brug for fred og ro og mindst af alt brug for eksterne styrker, der skaber splid og konfrontation, siger Guo Jiakun, som er talsperson for det kinesiske udenrigsministerium.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Tirsdag skal EU-landenes udenrigsministre for første gang mødes, efter at valget i Ungarn endte med et nederlag til Viktor Orbán.</p><p>Selvom valgets vinder, Peter Magyar fra Tisza-partiet, også har udtrykt sig skeptisk over for Ukraine, så har valgsejren alligevel tændt håb i Bruxelles om, at det nu vil være muligt at komme videre, når det gælder Rusland og Ukraine.</p><p>Det vil blive testet tirsdag.</p><p>Her skal EU-landenes udenrigsministre for første gang mødes, efter det ungarske valg endte med at give et flertal i det ungarske parlament til Peter Magyar.</p><p>På dagsordenen for tirsdagens møde er igen den 20. sanktionspakke mod Rusland. Det siger en højtstående EU-embedsmand forud for mødet.</p><p>- Kaja Kallas vil fokusere på at øge presset på Rusland på alle områder og søge opbakning til den mest ambitiøse støtte til Ukraine.</p><p>- Det inkluderer sanktioner, herunder den 20. sanktionspakke, siger den højtstående EU-embedsmand, der udtaler sig på betingelse om anonymitet.</p><p>Ungarn har dog under Orbán længe blokeret den næste sanktionspakke mod Rusland. En blokade, som Orbán udvidede til også at omfatte EU’s enorme lån på 90 milliarder euro til Ukraine.</p><p>Tirsdag vil det blive testet, om Ungarn er ved at lægge kursen om under Magyar.</p><p>- Kaja Kallas og mange af EU-landenes ministre ønsker at lægge det størst mulige pres på Rusland. Mange havde ønsket, at den 20. sanktionspakke var blevet vedtaget for mange uger siden.</p><p>- Hvis der er en mulighed for at få den vedtaget – og det håber jeg, at der er – så er jeg sikker på, at de vil være klar til at gribe den, siger EU-embedsmanden.</p><p>Tirsdagens ministermøde i Luxembourg kommer kort efter, at EU-Kommissionen har sendt embedsmænd til Ungarn for at samarbejde med Peter Magyars hold om at gennemføre reformer, der kan åbne for overførsel af 17 milliarder euro i indefrosne EU-midler til Ungarn.</p><p>EU-Kommissionen har tilbageholdt midlerne på grund af bekymringer om retsstatsprincippet under den afgående premierminister Viktor Orbán.</p><p>Peter Magyar gjorde det til en del af sin valgkamp at få normaliseret forholdet til EU og dermed frigivet midlerne.</p><p>Men det kræver reformer, understreger EU-Kommissionen.</p><p>Dem har Magyar dog fået en unik mulighed for at få vedtaget. I modsætning til i Danmark, hvor regeringsforhandlingerne har trukket ud i fire uger, så kan Magyar glæde sig over, at han fra begyndelsen har flertal i Ungarns parlament.</p><p>I weekenden kunne Ungarns valgkontor efter den endelige optælling ifølge Reuters oplyse, at Magyars parlamentariske flertal er på 141 af 199 pladser.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter lidt over tre måneder kører der nu igen tog fra Aarhus Hovedbanegård i nordgående retning.</p><p>Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.</p><p>- Jeg ved, at togbusser ikke er det, folk drømmer om, når de køber en togbillet, og de seneste tre måneder har utvivlsomt været udfordrende for mange passagerer. Vi har til gengæld udnyttet spærringen og har fået udført alle de opgaver, som vi havde planlagt, lyder det fra projektchef Helle Thambo.</p><p>Der har siden 16. januar været indsat togbusser mellem Aarhus og stationerne Hinnerup, Langå og Randers.</p><p>Årsagen bag totalspærringen er det store projekt Aarhus Helhedsløsning, hvor jernbanen i Aarhus blandt andet skal elektrificeres.</p><p>Projektet løber efter planen frem til udgangen af 2026.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Donald Trump var rasende, og det hørte alle omkring ham langfredag.</p><p>For den amerikanske præsident råbte og skreg. I timevis.</p><p>Vreden var rettet mod de nærmeste rådgivere, og den blev udløst af begivenheder over 10.000 kilometer væk, i Iran.</p><p>Her havde Irans luftværn skudt et amerikansk F-15-krigsfly med to mænd om bord ned.</p><p>Den ene pilot blev hurtigt reddet, men det trak ud med den anden.</p><p>Siden kom det frem, at den anden skjulte sig i et bjergområde, og at han var såret. Men USA’s luftvåben vidste via hemmeligt sporingsudstyr, hvor han var.</p><p>Han blev reddet på dag to efter nedskydningen, påskedag.</p><p>Men langfredag, den 3. april, var flyet lige skudt ned, og den ene pilot var væk.</p><p>Og Trump råbte og skreg i Det Hvide Hus.</p><p>Oplysningerne kommer fra avisen Wall Street Journal, der har talt med højtstående kilder i præsidentboligen.</p><p>De har fortalt noget om, hvad der skete i påskedagene, mens militæret kæmpede for at lægge en plan og redde den nedskudte, sårede pilot.</p><p>Kilderne fortæller, at Trump har været meget optaget af den fiasko, som ramte USA’s militær den 24. og 25. april i 1980.</p><p>Det var året efter den islamiske revolution i Iran, og 52 amerikanere blev holdt som gidsler i USA’s ambassade i Teheran, Irans hovedstad.</p><p>Den daværende amerikanske præsident, Jimmy Carter, beordrede en redningsmission, men den endte i katastrofe.</p><p>Flere helikoptere fik tekniske problemer under en sandstorm i Irans ørken. Missionen måtte afblæses, og så stødte en helikopter og et transportfly sammen. Otte blev dræbt.</p><p>Det var en ydmygelse for Carter-administrationen og formentlig en medvirkende årsag til, at demokraten Carter tabte valget senere i 1980 til republikaneren Ronald Reagan.</p><p>Ifølge Wall Street Journals kilder var den gamle katastrofe årsagen til Trumps vrede. Han frygtede en ny katastrofal redningsmission.</p><p>På det tidspunkt var der ikke mange mennesker i West Wing, præsidentområdet i Det Hvide Hus. Det var trods alt påske, men et sted var der travlt, nemlig i The Situation Room.</p><p>Det er et topsikret område under West Wing. Det bruges blandt andet til at styre krisesituationer, og det blev brugt, da piloten skulle reddes.</p><p>Men Trump kom ifølge kilderne ikke ned i området. Han er ellers øverstkommanderende for de væbnede styrker.</p><p>I stedet fik han opdateringer.</p><p>Det var hans nærmeste rådgivere, der informerede ham. Herunder vicepræsident J.D. Vance og Susie Wiles, stabschef i Det Hvide Hus.</p><p>De var i telefonisk kontakt med The Situation Room.</p><p>- Rådgivere holdt præsidenten ude af lokalet, mens de fik opdateringer. De mente, at hans utålmodighed ikke ville være gavnlig i lokalet, siger en kilde til avisen.</p><p>Trump fik melding om, at den anden pilot var reddet påskesøndag. Da var det sent påskelørdag i Washington.</p><p>- Denne modige kriger var bag fjendens linjer i Irans forræderiske bjerge. Blev jagtet af vore fjender, der time for time kom tættere og tættere på, skrev Trump på sit medie Truth Social ved midnatstid, mens han roste USA’s militær.</p><p>Han gik ifølge Wall Street Journal i seng klokken 02.00.</p><p>/ritzau/</p>

<p>SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, ser gerne, at Moderaterne kommer tilbage til forhandlingsbordet.</p><p>Det siger hun efter mandagens regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig, mellem SF og den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).</p><p>- Det er rigtigt, at vi kan ikke komme helt i mål, før vi alle er i lokalet. Derfor vil jeg gerne opfordre Lars Løkke Rasmussen til at komme til forhandlingsbordet, siger Pia Olsen Dyhr med henvisning til Moderaternes leder.</p><p>Pia Olsen Dyhr ønsker en rød-lilla regering.</p><p>- Jeg mener, at midter-monstret er dødt med de meldinger, som De Konservative er kommet med, siger SF-formanden.</p><p>Hun henviser i den forbindelse til, at den konservative formand, Mona Juul, i sidste uge udtalte, at hun vil have en blå kongelig undersøger, og at hun ikke regnede med flere møder hos Mette Frederiksen.</p><p>De Konservative – og Venstre – var indkaldt til regeringsforhandlinger i sidste uge efter krav fra Lars Løkke Rasmussen, som ønsker endnu en midterregering. Løkke og Moderaterne sidder på de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok fik et flertal efter folketingsvalget 24. marts.</p><p>Løkke er blandt andet ikke meget for at basere en ny regering på Enhedslistens mandater. Han udtalte, at hvis ikke Venstre og De Konservative blev indkaldt til forhandlinger, så ville Moderaterne heller ikke dukke op længere.</p><p>Venstre har indikeret, at partiet er klar på flere møder med Mette Frederiksen. Hvad det betyder for Løkke og Moderaternes rolle i det videre forløb, er uklart, da han ikke har udtalt sig om situationen, efter at de to borgerlige partier var forbi Mette Frederiksen i sidste uge.</p><p>Socialdemokratiet har indtil videre indkaldt til forhandlinger mandag og onsdag i denne uge. Hvem der kommer, vides ikke, da det ikke bliver meldt ud.</p><p>I en pressemeddelelse søndag aften skrev Socialdemokratiet også, at der “forventes løbende bilaterale og uformelle drøftelser mellem partierne”.</p><p>Men SF har altså været forbi mandag, og De Radikale er også inde hos Mette Frederiksen mandag.</p><p>På vej ind til forhandlingerne udtaler De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at han også gerne ser Løkke tilbage i forhandlingerne, og Lidegaard tilføjer, at Løkke “forhåbentlig kommer senere i dag”. Hvad det betyder, vides ikke.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 93-årig mand, der var tiltalt for at dræbe sin hustru omkring årsskiftet sidste år, er afgået ved døden. Straffesagen mod ham er derfor bortfaldet.</p><p>Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.</p><p>Mandag den 13. april sad den 93-årige på anklagebænken i Retten i Næstved.</p><p>Her erkendte han, at han på et tidspunkt mellem 30. januar 2024 og 1. januar 2025 pressede en pude ned mod sin 89-årige hustrus ansigt og kvalte hende, indtil hun afgik ved døden.</p><p>Alligevel nægtede han sig skyldig i manddrab, som tiltalen mod ham lød. Han dræbte hustruen efter hendes egen begæring, forklarede den 93-årige.</p><p>Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke mistanke om, at der er en kriminel handling bag mandens dødsfald.</p><p>Den 93-årige blev som følge af drabet varetægtsfængslet, men efter halvanden måneds fængsling blev han løsladt af landsretten.</p><p>På grund af den tiltaltes alder og de konkrete omstændigheder i sagen fandt retten ikke længere grund til, at han skulle være fængslet med henvisning til retshåndhævelsen – altså den almindelige retsfølelse. Det forklarede sagens anklager, Charlotte Skovmand, til Ritzau.</p><p>Det var meningen, at der skulle være faldet dom i sagen onsdag den 15. april. Men på dagen blev retsmødet aflyst.</p><p>Den ældre mand forklarede to dage tidligere i retten, at hans kone var meget syg – blandt andet med hjertet. Den 89-årige kvinde havde svært ved at tale og kunne ikke andet end at ligge i sin seng.</p><p>En læge fra parrets lægehus og deres to sønner berettede også om, at kvinden var meget syg og klagende.</p><p>Ægteparret havde været gift i 70 år og boede i en lejlighed i Slagelse.</p><p>Kvinden havde “mange gange” bedt om hjælp til at komme herfra, fortalte den 93-årige.</p><p>Derfor var det også forsvarerens påstand, at den tiltalte skulle dømmes efter straffelovens paragraf 239 om såkaldt medlidenhedsdrab.</p><p>Bestemmelsen kræver, at den afdøde har givet frivillig og utvetydig begæring om at dø. Den straffes med fængsel op til tre år.</p><p>- Han dræbte hende, ikke fordi han ikke elskede hende, men fordi han gerne ville befri hende for hendes smerter, sagde hun under sin procedure.</p><p>Anklageren mente omvendt, at den 93-årige var skyldig i manddrab efter paragraf 237, hvor udgangspunktet for straffen er 12 års fængsel.</p><p>Hun lagde blandt andet vægt på, at ægteparret ikke havde en klar og tydelig aftale om, hvornår og hvordan den 89-årige kvinde skulle herfra.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Selv om den 39-årige mand, der trykkede på speederen i en Tesla Y Performance, blot havde lånt den af forhandleren til prøvekørsel, har Retten i Roskilde alligevel valgt at konfiskere bilen.</p><p>Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.</p><p>Politiet målte bilen til at køre med en hastighed på 108 kilometer i timen på Nordhøj i Køge en eftermiddag i oktober sidste år. På strækningen var det imidlertid kun tilladt at køre 50 kilometer i timen.</p><p>Ved hastighedsmålinger på over 100 kilometer i timen trækker man 4 kilometer i timen fra og når derved frem til den hastighed, som der rejses sigtelse for. Med fratrækningen anser man at være på sikker grund i forhold til en eventuel måleusikkerhed.</p><p>På den baggrund blev manden sigtet for at have kørt 104 kilometer i timen i bilen, som han havde lånt til prøvekørsel hos en bilforhandler. Og da farten var over det dobbelte af, hvad der er tilladt, anses forseelsen som såkaldt vanvidskørsel.</p><p>Det betyder, at ud over en skærpet straf, så skal der også ske konfiskation af køretøjet.</p><p>Men bilen ejes af Tesla-forhandleren, som derfor umiddelbart lider det tab på cirka en halv million kroner, som er bilens pris. Og det beløb bliver dermed et mellemværende mellem forhandleren og den 39-årige.</p><p>Hos Dansk Industri (DI) falder afgørelsen ikke i god jord, da konfiskationen ifølge organisationen rammer en uskyldig forhandler.</p><p>- Det er en absurd dom, der udstiller en brist i vores lovgivning. En bilforhandler, der i god tro rækker nøglerne til en kunde for en prøvetur, skal se sin ejendom og sit levebrød blive konfiskeret af staten, fordi kunden træder for hårdt på speederen, siger Thomas Møller Sørensen, direktør for DI Bilbranchen.</p><p>Han mener, at reglerne må laves om, for at bilforhandlerne kan håndtere dem i praksis.</p><p>- Vi foreslår en enkel, men helt retfærdig justering: Lad os straffe vanvidsbilisten, ikke virksomheden. Hvis vanvidskørslen sker i en bil, der ejes af en virksomhed, der sælger biler eller udlåner biler i forbindelse med værkstedsbesøg, skal vanvidsbilisten dømmes en bøde svarende til bilens værdi, lyder det fra Thomas Møller Sørensen.</p><p>Muligheden for konfiskation af biler ved grove færdselsforseelser blev indført i 2021 efter en politisk aftale, der blev indgået året før.</p><p>Allerede i forbindelse med den daværende regerings udspil til aftalen havde man fokus på, at biler skulle kunne konfiskeres, også selv om de tilhørte en anden end føreren – for eksempel når der var tale om leasede biler.</p><p>Der havde dengang været flere eksempler på såkaldte muskelbiler, altså store biler med stor motorkraft, der havde været involveret i ulykker eller farlige situationer.</p><p>Sådanne biler er ofte dyre og ikke hvermandseje, og mange vælger at få adgang til dem via leasing.</p><p>- Vi har set eksempler på, at vanvidsbilister har kørt rundt i store leasede biler. Derfor skal vi have strammet skruen over for branchen med grundigere kontrol, lød det dengang fra daværende skatteminister Morten Bødskov (S).</p><p>Ud over konfiskationen i sagen fra Retten i Roskilde er der også en straf til den 39-årige mand. Han straffes med ubetinget fængsel i 20 dage. Han har nu to uger til at overveje, om han vil anke.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ruslands regering finder det opmuntrende, at den bulgarske valgvinder, Rumen Radev, ønsker et bedre forhold til Rusland.</p><p>Det siger Dmitrij Peskov, Ruslands præsidentielle talsmand, ifølge Reuters.</p><p>Bulgarske Radev og hans parti, Progressivt Bulgarien, har blandt andet kritiseret militær støtte til Ukraine. Samtidig har han talt om at fortsætte strømmen af olie og gas fra Rusland til Europa.</p><p>Mandag bliver Kreml-talsmanden Peskov af en journalist spurgt om sin holdning til påstået panik i Europa – og om Radev er en russisk “trojansk hest”.</p><p>- Vi er naturligvis opmuntrede af ordene fra hr. Radev, som vandt valget, samt ord fra andre europæiske ledere angående deres parathed til at løse problemer gennem dialog, siger Peskov.</p><p>Den russiske præsidenttalsmand ønsker dog ikke at drage konklusioner angående det overordnede politiske klima i Europa.</p><p>Han siger, at EU-Kommissionen kommer med sine sædvanlige udtalelser. Det er udtalelser, som han tidligere har beskrevet som antirussiske.</p><p>Med næsten alle stemmer talt op står Radev, der er tidligere præsident og har en militær baggrund, potentielt med en mulighed for at kunne danne regering alene, da han har fået omkring 45 procent af stemmerne.</p><p>Selv om Radev har talt om fordele ved et tættere forhold til Rusland, er der stadig en del usikkerhed om, hvilken kurs han vælger.</p><p>Radev har også i høj grad markeret sig som en, der vil bekæmpe korruption.</p><p>Han har ifølge nyhedsbureauet AFP sagt, at Bulgarien står “i en unik position, for vi er det eneste EU-medlem, som er både slavisk og østligt ortodokst”.</p><p>Og med tiden vil man formentlig rykke tættere på Rusland igen, har han sagt.</p><p>- Vi kan være en virkelig vigtig forbindelse i hele denne proces – som jeg er overbevist om, vil begynde før eller senere – om at genopbygge relationerne med Rusland, har han tidligere sagt.</p><p>Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lykønsker Radev trods hans EU-skeptiske udtalelser.</p><p>- Bulgarien er et stolt medlem af den europæiske familie og spiller en vigtig rolle i at tackle vores fælles udfordringer, skriver hun på det sociale medie X.</p><p>- Jeg ser frem til at arbejde sammen om Bulgariens og Europas velstand og sikkerhed.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Ved flere lejligheder var en hollandsk indregistreret varebil af typen Mercedes Sprinter til stede, da op mod to ton hash i alt skiftede hænder på forskellige adresser på Sjælland i løbet af 2024 og 2025.</p><p>Det fremgår af et anklageskrift i sagen, som sidst på måneden bliver indledt ved Retten i Holbæk. Anklagemyndigheden mener, at den 32-årige mand, som er tiltalt i sagen, indtog en ledende rolle i det netværk, som håndterede de mange kilo hash.</p><p>Anklagemyndigheden ved National enhed for Særlig Kriminalitet mener derudover at kunne føre bevis for, at manden har deltaget i en stribe forhold om bedrageri eller forsøg på bedrageri.</p><p>De 13 bedrageriforhold løber samlet set op i 94.000 kroner i kontanter, som sagens ofre blev franarret eller forsøgt franarret. Derudover blev et af ofrene franarret smykker til en værdi af 190.000 kroner, lyder det i anklageskriftet mod manden, som nægter sig skyldig.</p><p>Flere af de mænd og kvinder, som den 32-årige ifølge anklagemyndigheden har været i ledtog med, har fået deres sager afgjort, mens andre stadig er under efterforskning eller venter på en afgørelse ved domstolene.</p><p>Blandt andet mener anklagemyndigheden, at den 32-årige i maj 2024 arbejdede sammen med en række mænd, heriblandt en senere dømt hjemmerøver.</p><p>Ved den lejlighed skiftede 150 kilo hash hænder ud for en adresse på en parkeringsplads i Vipperød ved Holbæk.</p><p>Den hollandske varebil var ifølge anklageskriftet ikke til stede ved overdragelsen i maj, men det var den til gengæld på samme sted i september 2024.</p><p>Her håndterede gerningsmændene over et halvt ton hash, som blev opbevaret på adressen, inden nogle hundrede kilo igen blev kørt videre til en adresse i Bagsværd nær København.</p><p>Samme varebil, der i alle tilfælde er blevet kørt af det, som anklagemyndigheden betegner som en “uidentificeret medgerningsmand”, optræder også ved tre andre overdragelser.</p><p>Disse er foregået i Nykøbing Sjælland i november og december 2024 og i februar 2025 og drejer sig om henholdsvis 360, 240 og 397 kilo hash.</p><p>Ved samme adresse i Nykøbing blev der ifølge anklageskriftet i december 2024 også overdraget 289 kilo hash. Her var det imidlertid ikke den hollandske varebil, men en rumænsk lastbil, som stod for leveringen.</p><p>I to tilfælde blev hashen ifølge anklageskriftet overdraget og transporteret videre til et rækkehus i Rødovre vest for København, hvor den blev opbevaret i kælderen.</p><p>Retten i Holbæk indleder sagen 29. april. Sagen behandles over flere dage.</p><p>/ritzau/</p>