<p>I en sag om flere skydevåben har politiet blandt andet fundet en ladt pistol i en kolonihave i Rødovre.</p><p>Det er kommet frem under et retsmøde i Københavns Byret fredag.</p><p>En mand på 44 år sigtes dels for at have besiddet pistolen, der var ladt med seks skarpe patroner, i kolonihaven torsdag formiddag, da han blev anholdt. Og dels for tidligere at have håndteret yderligere fire pistoler.</p><p>Dommeren har varetægtsfængslet manden frem til 15. april.</p><p>Mistanken er begrundet, mener dommeren, der mener, at han på fri fod ville kunne skade politiets efterforskning.</p><p>I samme sag er yderligere to mænd fredag blevet varetægtsfængslet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En blå og borgerlig regering er Venstre-formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsens førsteprioritet.</p><p>Det er dog ikke tilfældes hos hans partikollega Christian Friis Bach, der er udenrigsordfører i Venstre.</p><p>Han siger til Jyllands-Posten, at han foretrækker en midterregering med røde og blå partier – også hvis der kommer blåt flertal.</p><p>- En regering over midten er klart det, jeg ville foretrække. Det kan jeg ikke sige anderledes, det ville være utroværdigt, siger han til mediet.</p><p>Meldingen er derimod stik mod partiet og partiformandens linje.</p><p>Christian Friis Bach understreger dog, at han har “fuld respekt” for, at Troels Lund Poulsen og næstformand Stephanie Lose lægger den strategi og linje, som de mener, er den rigtige for partiet.</p><p>Men personligt mener Friis Bach, at midterregeringen frem til nu har formået at styre Danmark gennem en urolig tid, hvilket han gerne så fortsætte.</p><p>Troels Lund Poulsen har lovet en blå regering, hvis der er borgerligt flertal. Men han har ikke afvist, at Venstre går med i en midterregering igen.</p><p>Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, har hele vejen igennem valgkampen erklæret sig åben for at fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre efter valget.</p><p>Da hun udskrev valget, gav hun endda udtryk for, at hun “ikke ville skilles” fra Troels Lund Poulsen efter tre et halvt års partnerskab i SVM-regeringen.</p><p>Christian Friis Bach skiftede i 2024 fra De Radikale til Venstre blandt andet med den begrundelse, at han ville styrke SVM-regeringen.</p><p>Dengang lød det fra ham, at det var det stærkeste signal, han kunne sende, om at han troede på, “at vi kan skabe store og positive forandringer over midten”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Halvdelen af borgere i Danmark, der døde i 2024, åndede ud i deres eget hjem eller på et plejehjem.</p><p>Fra 2015 til 2024 steg andelen, der døde hjemme eller på plejehjem, fra 45,6 procent til 49,7 procent.</p><p>I samme periode er andelen, der døde på sygehus, faldet fra 39,4 procent til 34,8 procent.</p><p>Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Danske Regioner.</p><p>- Mange danskere ønsker at dø i eget hjem, og derfor er udviklingen positiv. Det er blevet legitimt at tale om borgernes sidste ønsker, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen.</p><p>- Det handler om værdighed og om at lytte til borgernes ønsker, da det er de færreste, der ønsker at slutte deres liv på et hospital, siger han.</p><p>Han anerkender dog, at adgangen til at modtage palliativ – lindrende – behandling i hjemmet ikke er ens for alle.</p><p>Det kan blandt andet hænge sammen med, hvilken sygdom der er tale om.</p><p>- Der er bedre mulighed for at få adgang til palliative tilbud, hvis man er kræftpatient, end hvis man lider af andre sygdomme. Det er noget, der skal arbejdes på, siger Christoffer Buster Reinholdt.</p><p>Regionerne har fået kritik af Statsrevisorerne i 2020 og igen i 2025 for at have for lange ventetider og for ulige adgang til specialiseret palliativ behandling i forskellige dele af landet.</p><p>I 2025 valgte regeringen at styrke området i Kræftplan V, og dermed skal flere kræftpatienter kunne modtage lindrende behandling i hjemmet.</p><p>Uligheden i adgangen til behandling inden for palliation er noget, de genkender ved Dansk Center for Patientsikkerhed.</p><p>Ifølge centret er udviklingen i antallet af danskere, der dør i hjemmet, glædelig. Men samtalen om døden er vi i Danmark generelt mindre gode til.</p><p>- Det bliver en stor opgave for de kommende sundhedsråd at styrke tilbuddene omkring palliativ behandling, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.</p><p>- Vi skal simpelthen være mere proaktive i forhold til at tale og give de rigtige tilbud til dem, som gerne vil dø hjemme.</p><p>Ifølge Inge Kristensen handler det for mange døende også om at tage hensyn til de pårørende.</p><p>- Der skal være tryghed og opbakning, og mange af de døende er bekymrede for, om de lægger deres pårørende til last ved at dø hjemme, siger hun og forklarer, at der også er praktiske udfordringer.</p><p>- Adgangen til den medicin, patienterne skal have, og hvem der skal håndtere den, det skal sundhedsvæsenet være bedre til at facilitere, siger Inge Kristensen.</p><p>Også hos Ældre Sagen ved de, at mange borgere har et ønske om at dø i hjemmet, og derfor kræves der mere handling.</p><p>- Når det alligevel ikke altid sker, selv om det egentlig var ønsket, kan det hænge sammen med mangel på ressourcer og de rette kompetencer ude i kommunerne, siger Signe Dalsgård, seniorkonsulent i Ældre Sagen.</p><p>Ifølge organisationen er det ikke altid muligt at få den rette palliative behandling i eget hjem.</p><p>- Det kan betyde, at man bliver indlagt i stedet for at få lov til at dø hjemme i rolige og trygge omgivelser, siger hun.</p><p>Med Sundhedsreformen er det besluttet, at der skal udarbejdes nationale kvalitetsstandarder for de palliative indsatser i løbet af 2026.</p><p>Det er positivt, mener Ældre Sagen.</p><p>- Men vi vil samtidig opfordre til, at de kvalitetsstandarder får en forpligtende karakter, for nogle gange så bliver det jo ved anbefalinger.</p><p>- Hvis vi skal i mål med det her, så kræver det forpligtende kvalitetsstandarder, som understøtter både høj faglighed, systematik og et stærkt samarbejde på tværs af sektorerne, siger Signe Dalsgård.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet efterlyser fredag en dreng på 12 år. Han blev sidst set ved Kvaglundskolen i Esbjerg fredag morgen.</p><p>Han bærer en solsikkesnor og er meget interesseret i tog. Ved tidligere hændelser har det vist sig, at han var taget på togtur rundt i landet.</p><p>Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Drengen er iført en orange halsedisse, sort jakke, grå bukser og sort-hvide sko, oplyser politiet. Solskinnesnoren indikerer, at personen har et usynligt handicap.</p><p>Politiet håber på at få henvendelser fra borgere, der har set ham.</p><p>I en lignende efterlysning 25. november, som også var en fredag, var den 12-årige også sidst blevet set om morgenen.</p><p>Det viste sig, at en passager i toget mod øst havde talt med ham, og eftersøgningen blev afblæst først på aftenen, da han blev fundet på Københavns Hovedbanegård.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Nato har besluttet at justere sin missions position i Irak.</p><p>Det betyder, at alt personale fra missionen er blevet flyttet fra Mellemøsten til Europa ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Jeg vil gerne sende en tak til republikken Irak og alle allierede for den sikre omflytning af Nato’s personale fra Irak, siger general Alexus Grynkewich, der er Natos øverstkommanderende i Europa, i en udtalelse.</p><p>Ifølge både Reuters og nyhedsbureauet AFP berettede anonyme kilder tidligere fredag, at personalet skulle forlade Irak midlertidigt på grund af konflikten i Mellemøsten.</p><p>Personalet er nu “sikkert” blevet flyttet til Europa, lyder det fra Nato.</p><p>Alexus Grynkewich takker de ansatte i missionen for deres dedikerede arbejde.</p><p>Missionen i Irak har en rådgivende rolle, og den er ikke involveret i kamphandlinger.</p><p>Blandt andet skal missionen hjælpe med, at de irakiske sikkerhedsstyrker kan imødegå truslen fra eksempelvis Islamisk Stat i Irak.</p><p>Missionen ligger i den irakiske hovedstad, Baghdad, i samme kvarter som den amerikanske ambassade.</p><p>USA’s ambassade har flere gange været mål for angreb, siden konflikten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden brød ud.</p><p>Natos mission blev etableret i 2018, og personale fra Natolandene og Australien er en del af missionen.</p><p>Den består af stabsofficerer, civile og militære rådgivere samt støttepersonel ifølge Forsvarets hjemmeside.</p><p>Aktuelt deltager Danmark med et stabs- og rådgiverbidrag, lyder det.</p><p>Natos talsperson understreger i en udtalelse ifølge AFP, at Natos politiske dialog med Irak, inklusiv missionen vil fortsætte.</p><p>Det ventes, at missionen kan fortsætte sit arbejde fra en Nato-base i Napoli i Italien.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den sidste uge af valgkampen har budt på flere debatter, de færreste nok havde set komme. Kan man eksempelvis blive statsminister, når man har taget kokain? Og hvem foreslog egentlig at afskaffe store bededag?</p><p>Torsdag aften i Sankt Jørgensbjerg Sognegård i Roskilde var det tid til et emne, der ingen opmærksomhed har fået. Nemlig folkekirken.</p><p>I løbet af godt en time talte SVM-regeringens kirkeminister Morten Dahlin (V) og udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad (S) om åndelig oprustning og kristne værdier i en tid med krig og uro i verden.</p><p>Debatten var reelt en samtale, da de to kandidater var overvejende enige om, at kristendommen er uløseligt forbundet med det at være dansker, og at det er en bekymrende tendens, at færre danskere engagerer sig i det ellers så danske foreningsliv.</p><p>Moderator var Anton Pihl, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, der blandt andet spurgte de to kandidater, hvordan de ser folkekirkens rolle i fremtidens Danmark. Arrangementet begyndte dog med en sang.</p><p>”Jeg tænker, vi er i stand til at synge den op, ikke sandt, biskop?” lød det fra Anton Pihl, da han én gang adresserede elefanten i rummet: Udover ham selv, de to kandidater og et par journalister, var under 20 mennesker – heriblandt biskoppen i Roskilde Stift Ulla Thorbjørn-Hansen – mødt op.</p><p>De tomme stole lod de to kandidater sig dog ikke genere af. Begge var de optagede af, at folkekirken skal træde et skridt frem, som Frederik Vad formulerede det, og udnytte den stigende efterspørgsel, som Morten Dahlin udtrykte det.</p><p>”Jeg tror, vi står i en tid med en fuldstændig unik mulighed for vores folkekirke. Frederik og jeg er en generation af livsplanlæggere. Hele vores liv har vi været i kontrol,” begyndte han.</p><p>”I den sammenhæng tror jeg, der er en stigende efterspørgsel efter et rum og et sted, hvor selve forudsætningen for at være tilstede i det rum er overgivelse.”</p><p>Hvis kirken tør gribe den mulighed, vil kirkebænkene blive mere fyldte i fremtiden, sagde Morten Dahlin, der ikke mener, at folkekirken “skal være bange for at være en lille smule traditionel eller forankret” og slet ikke i en tid med krig og uro i verden.</p><p>Frederik Vad erklærede sig enig.</p><p>”Jeg tror, kirken skal hjælpe folk med at gøre verden mindre,” sagde han og fortsatte:</p><p>”Jeg oplever, at der er en anden religion i det her land, som er mere offensiv og mere aktiv på de platforme, hvor unge er, og som gør sig mere umage med at vække og mobilisere unge,” lød det fra Frederik Vad, der refererede en samtale med en præst, der havde fortalt ham, at gymnasier nogle gange selv ringer og spørger, om de må komme forbi, for nu har de fået to invitationer fra moskeen.</p><p>”Jeg bruger det her eksempel til at sige, at der i dele af folkekirken har været en frygt for at missionere, pådutte nogen noget, de ikke vil have, og proppe religion ned i halsen på dem. Der har været en frygt for, at kirken fyldte for meget i skolen,” sagde han og tilføjede:&nbsp;</p><p>”Jeg tror, at kirken skal træde skridt frem.”</p><p>Har man i Socialdemokratiet ret i, at der er brug for åndelig oprustning, og har de ret i, at det har noget med folkekirken at gøre, spurgte Anton Pihl herefter Morten Dahlin, der svarede ja og ja.</p><p>”Vi er et kristent land. Det betyder ikke, at man skal være kristen for at være dansker, men hele vores værdisæt, vores måde at tænke på, og måden vores samfund er indrettet på, stammer jo fra en kristen etik.”</p><p>At en dansk soldat også kæmper for kristne værdier, var Frederik Vad enig i.</p><p>”Det handler jo om at forsvare summen af det, Danmark er, og der kommer man ikke udenom kristendommen,” sagde han, før der blandt andet kom spørgsmål fra publikum til åndelig oprustning og kirkeskatten.</p><p>Mens der var mindre liv i debatten om begravelseskultur, vendte de begge tilbage til folkekirkens vigtige rolle i samfundet og i forhold til åndelig oprustning.</p><p>Ifølge Frederik Vad har der været to modsatrettede tendenser de seneste år, for mens det er blevet mere accepteret at være kristen, er samfundets institutioner blevet mere og mere kritiske over for alt, der har med religion at gøre, mener han.</p><p>”Danskerne søger det her mere og mere, men samtidig bliver det sværere og sværere for danskerne at få lov at møde kirken, der hvor de er. Jeg tror, I skal banke på dørene, og bede politikerne om at sørge for, at I har adgang til velfærdsinstitutionerne,” sagde Frederik Vad, der bagefter uddybede, at kirken ikke skal være bange for at række ud til skolerne og dem, der kommer til Danmark.&nbsp;</p><p>Morten Dahlin havde et helt konkret forslag med.</p><p>”Jeg synes jo, at folkekirkens bedste modsvar til det, der skete med store bededag, ville være at sige, vi laver en store dåbsdag. En fast dag på året, hvor man kan komme ind og blive døbt.”</p>

<p>Det er godt, at børn lærer at kede sig, mener youtuber og podcastvært Joachim Stender, som tager sine børn med i kirke så ofte som muligt. Men selv har præstesønnen fra Midtsjælland langtfra kun kedelige erfaringer fra kirkerummet, fortæller han i det seneste afsnit af podcasten “Kendte kører syge biler med Joachim Stender”. Her taler han med filmmanden Peter Aalbæk om, at de begge voksede op med præstefædre.</p><p>”For mig har det været det bedste i verden nogensinde. Hvis jeg ikke havde haft en far, som var præst, så havde jeg aldrig nogensinde haft så meget sex i min fars kirke,” siger Joachim Stender ifølge <a href=”https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/joachim-stender-indroemmer-sex-i-fars-kirke-min-foerste-udloesning-var-foran-alteret/11127125″ target=”_blank”>Ekstra Bladet</a> i podcasten.</p><p>40-årige Joachim Stender er søn af præsten Poul Joachim Stender, der for nylig gik på pension efter mange år som sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup Pastorat på Midtsjælland. Han skriver til Ekstra Bladet, at sønnens kontroversielle udtalelser skal forstås metaforisk. Men over for Kristeligt Dagblad holder sønnen fast i sin udtalelse:</p><p>”Jeg vil sige, at det er en relativt privat sag, men jeg kan ikke afvise, at det er sket i mine unge dage.”</p><p><em>Hvad skal menigheden tænke om, at præstens søn siger, at han har haft sex i den kirke, hvor de sidder til gudstjeneste om søndagen?</em></p><p>”Jeg tænker, at der er sket værre ting i den kirke. Man kan blive forført af kirkens rum både åndeligt og fysisk. Jeg vil ikke invitere til, at folk gør det, men jeg synes, at kirken skal bruges til det, der gør folk lykkelige. Afstem eventuelt med den lokale præst inden.”</p><h2>Chokeffekt</h2><p>Faderen Poul Joachim Stender har som præst og forfatter været kendt for at ville udfordre det, han opfatter som konformt. I 2010 udgav han bogen “Med Gud i sengen”, fordi han ville gøre op med folkekirkens anstrengte forhold til seksualitet. Bogen vakte en vis forargelse, og på afstand af debatten erkendte sognepræsten, at han var for frisk i sit ordvalg, hvilket måske spændte ben for hans ærinde.</p><p>Han tror, at sønnen er i gang med det samme.</p><p>”Min søn er youtuber, og i den verden handler det om at få et budskab ud. Jeg kender min søn godt nok til, at det har han ikke gjort. Han forsøger at få opmærksomhed med chokeffekt,” siger han.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”2b7570c1-9001-4984-becc-cbb5d201675d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Forhenværende sognepræst Poul Joachim Stender afviser, at sønnen skulle have haft sex i kirken og begrunder det med, at det er et forsøg på at chokere og få opmærksomhed” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-03/20200505-134049-5.jpg?itok=oFOV3F0V” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Forhenværende sognepræst Poul Joachim Stender afviser, at sønnen skulle have haft sex i kirken og begrunder det med, at det er et forsøg på at chokere og få opmærksomhed Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Hvad synes du om, at han siger det?</em></p><p>”Jeg synes ikke, han skulle have sagt det, for nogle vil ikke kunne afkode, at han ikke mener det. Jeg har selv den holdning, at man skal have dyb respekt for kirkerummet, at det er en hellig zone. Så jeg synes ikke, at hans udtalelse er den bedste i hele verden.”</p><p><em>Hvordan tror du, menigheden forholder sig til, at den mangeårige præstesøn har sagt det?</em></p><p>”De skal huske, at han er populær blandt unge mennesker i sognet, fordi han har en vanvittig bramfri tone. Han bruger overdrivelser for at få opmærksomhed. Det er sørgeligt nok den mest effektive måde at komme igennem med et budskab på i den moderne verden. Jeg kender min dreng, som er en flittig kirkegænger, som tager sine børn med i kirke og ønsker at være præst senere i livet.”</p><h2>Helligt kirkerum</h2><p>Der er forskellige meninger om, hvorvidt man skal opfatte kirken som et helligt rum. Gennem årene har flere sager om misbrug af kirkerum vakt forargelse, men i 2009 sagde daværende biskop over Fyens Stift Kresten Drejergaard, at kirkerummet ikke er mere helligt end et offentligt toilet. Det kan han have ret i, men kun i teorien, lyder det fra Bo Kristian Holm, der er professor mso ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i luthersk teologi.</p><p>”På den ene side er det rigtigt, at man i luthersk teologi vil sige, at kun Ordet er helligt. Sådan er det bare ikke i virkeligheden, hvor den brede befolkning har en opfattelse af kirkerum som mere hellige end andre rum. De fleste mener, at der er en særlig hellighed over dem,” siger han og peger på det populære DR-program “Guddommelig arkitektur” som et eksempel på folks særlige forhold til kirker.</p><p>”Det er et område, hvor teologien og folkereligiøsiteten møder hinanden. Teologisk set er kirkerum bare mursten, men i praksis har mennesker lige siden Reformationen opfattet kirker som hellige, ikke kun på grund af folkelige fornemmelser, men også fordi kirken er det sted, hvor Ordet bliver legemliggjort, det vil sige en del af den jordiske virkelighed.”</p><div><p>Selvom den brede befolkning opfatter kirkerum som noget særligt helligt, er det ikke ulovligt at have sex i en kirke, vurderer retsteolog Kristine Garde.</p><p dir=”ltr”>”Det er ikke strafbart at have sex under en kirkebænk eller andre steder i en kirke. Men det forventes, at folk optræder anstændigt og ordenligt i en kirke. Her er tale om et moralsk kodeks, ikke et juridisk,” siger hun.</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har bedt om en kommentar fra menighedsrådet i Kirke Saaby-Kisserup Pastorat. Formand Peter G. Lindbæk skriver i en e-mail:</p><p dir=”ltr”>”Joachim Stender er en fantastisk formidler på højde med sin far, Poul Joachim Stender, og har en særlig evne til at trække kirken og Jesus ind i alt, hvad han laver. Han har en evne til at komme med udtalelser, som vækker spænding, undren og interesse,” skriver han og nævner en række eksempler på kontroversielle udtalelser fra podcastværten, blandt andet om at køre i bil med 300 kilometer i timen med børn på bagsædet.</p><p dir=”ltr”>”Derfor hører jeg hans udtalelse mindre som en skandale og mere som en usædvanligt håndgribelig metafor for skaberkraften.”</p></div>

<p>Vindmøllefirmaet Siemens Gamesa lukker permanent produktionslinjen i Brande efter halvandet års midlertidig lukning.</p><p>Omkring 150 medarbejdere bliver berørt af nedlukningen.</p><p>Det skriver TV Midtvest.</p><p>For borgmester i Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen (V), kommer nedlukningen ikke som en overraskelse, da produktionen har stået stille det seneste halvandet år, dog ser borgmesteren lukningen som et skridt i den forkerte retning.</p><p>- Linjeproduktionen har ikke været i gang i de seneste halvandet år.</p><p>- Jeg ser det som et skridt i den forkerte retning. Det er dårligt for fremtidsudsigterne for vindmølleproduktion i Brande og Midtjylland, siger Ib Lauritsen.</p><p>Desuden vil det udelukkende være linjeproduktionen hos Siemens Gamesa Brande, som bliver påvirket af lukningen, oplyser Ib Lauritsen.</p><p>Produktionen stod for at lave nacelle, hvilket er huset, som sidder bag rotoren på en vindmølle.</p><p>Til TV Midtvest har Siemens Gamesa oplyst, at produktionen vil blive udfaset i løbet af regnskabsåret 2026, og at firmaet ønsker en ansvarlig overgang, hvor medarbejderne omplaceres til andre relevante stillinger.</p><p>- Virksomheden har til hensigt at håndtere overgangen ansvarligt, og vil, hvor det er muligt, omplacere medarbejdere til andre relevante stillinger, oplyser Siemens Gamesa til TV Midtvest.</p><p>Borgmester Ib Lauritsen frygter dog ikke for Brande, selv om Siemens Gamesa har nedlagt omkring 150 stillinger.</p><p>Han peger på, at der stadig er udvikling i byen, og at det store fabriksanlæg betyder, at han ikke er bekymret for, om den spansk-tyske vindmølleproducent forsvinder fra Brande.</p><p>- Der er så meget udvikling i Brande, og der er så stort et fabriksanlæg og forsøgsafdeling, at jeg ikke frygter for Siemens Gamesa ikke længere vil være i Brande, fortæller borgmester Ib Lauritsen.</p><p>Der vil fortsat være omkring 2400 medarbejdere ansat hos Brande-afdelingen, i service-, udviklings- og administrative stillinger.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Et ægtepar er fredag blevet idømt ubetinget fængsel i en sag om flere forbrydelser mod en dreng i skolealderen.</p><p>Manden og kvinden er henholdsvis far og stedmor til drengen.</p><p>De er hver blevet idømt ubetinget fængsel i fem måneder, oplyser Retten i Aalborg til Ritzau. Straffesagen blev indledt i slutningen af februar.</p><p>Tiltalen fra Nordjyllands Politi drejer sig om blandt andet psykisk vold og frihedsberøvelse gennem flere år.</p><p>Blandt andet blev barnet låst inde på et værelse og konsekvent nedgjort, hævdes det i anklageskriftet.</p><p>Drengen blev fjernet fra hjemmet og kom derefter til at bo hos farmoren.</p><p>Hun oplevede et barn, der havde meget stort behov for nærhed og varme, har hun ifølge TV 2 Nord berettet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Krigen i Iran har forårsaget det mest alvorlige energichok nogensinde, og det vil tage op mod seks måneder eller længere, før olie- og gasstrømmen fra Golfen er genoprettet.</p><p>Det udtaler direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, til mediet Financial Times fredag.</p><p>- Folk forstår, at dette er en stor udfordring, men jeg er ikke sikker på, at dybden og konsekvensen af situationen er fuldt forstået, har han udtalt i et interview ifølge Financial Times.</p><p>Birol var også med til at forme Europas reaktion på gaskrisen, der kom i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, og ifølge ham er mængden af gas, der blev afskåret som følge af konflikten i Iran, dobbelt så stor, som det Europa mistede i 2022.</p><p>Ifølge energidirektøren er den nuværende situation “den største globale trussel mod energisikkerheden i historien”.</p><p>Årsagen til, at olie- og gasstrømmen bliver påvirket af situationen i øjeblikket i Mellemøsten, er, at cirka en femtedel af al verdens olie transporteres gennem Hormuzstrædet.</p><p>Strædet ligger syd for Iran og forbinder Den Persiske Bugt og Omanbugten, og siden USA og Israel lancerede sine første angreb mod Iran 28. februar, har meget få skibe passeret gennem strædet.</p><p>I sin forklaring om, hvorfor det vil tage så lang tid, før olie- og gasstrømmen er genoprettet, fremhæver Birol, at mange olie- og gasfelter enten er lukket helt ned eller beskadiget af angreb, og det derfor ikke bare kan åbne igen fra den ene dag til den anden.</p><p>Han har ikke ønsket at kommentere over for Financial Times, hvor højt han forventer, at olie- og gaspriserne kan stige, men han udtaler, at priserne sandsynligvis vil fortsætte med at stige, så længe strædet er lukket for skibsfart.</p><p>IEA annoncerede sidste uge frigivelsen af 400 millioner tønder olie og raffinerede produkter fra globale lagre for at imødekomme den globale mangel på olie, hvor Danmark som medlem af IEA frigav 1.246.000 tønder olie over en periode på op til 90 dage.</p><p>Ifølge Birol var det i alt 20 procent af energiagenturets oliereserver, der blev frigivet.</p><p>Energidirektøren mener dog ikke, at de i længden kan opveje tabet af energi fra Mellemøsten, og det vigtigste mål er derfor ifølge ham at få genåbnet Hormuzstrædet for skibsfart.</p><p>/ritzau/</p>