<p>Donald Trump er kendt for at camouflere sine hensigter og grænser i forhandlinger. Det er ikke anderledes, selv om det gælder krig, menneskeliv og verdensøkonomien.</p><p>Den amerikanske præsident lader alle gætte.</p><p>Inden for kort tid er der således kommet meldinger i flere retninger fra Det Hvide Hus og amerikanske medier om Trumps planer for at slutte den krig, som han sammen med Israel indledte mod Iran den 28. februar.</p><p>Iran har vist sig at være svær at nedkæmpe, selv om landet bliver angrebet med bomber og missiler konstant af de to lande. Iran svarer igen med angreb med droner og missiler mod Israel og Golf-lande, hvor USA har baser.</p><p>Desuden har Iran blokeret Hormuzstrædet for trafik, og det betyder, at en femtedel af verdens olieforbrug ikke kommer ud af Golfen.</p><p>Så prisen på energi eksploderer rundt om i verden.</p><p>Også når Trumps vælgere skal tanke deres biler op i USA.</p><p>Tirsdag citerede avisen Wall Street Journal rådgivere for Trump for at sige, at han er parat til at standse krigen, selv om Hormuzstrædet fortsat er lukket.</p><p>Han vil overlade det til andre at få iranerne til at opgive blokaden.</p><p>Ifølge avisen er det Trumps førsteprioritet at få Hormuzstrædet genåbnet via forhandlinger med Iran om at standse krigen.</p><p>Men en anden løsning er så at pakke militæret sammen og rejse hjem.</p><p>Så må andre, ifølge avisen Nato og Golf-landene, få åbnet Hormuz, så der igen kan sejle skibe ud og ind af det strategiske stræde.</p><p>Da Det Hvide Hus blev bedt om at forholde sig til oplysningerne i Wall Street Journal, blev der henvist til udenrigsminister Marco Rubios udtalelser til al-Jaazera, skriver Reuters.</p><p>Her har Rubio sagt, at Hormuzstrædet bliver åbnet “på den ene eller den anden måde”.</p><p>Han kommenterede også, at et udvalg i Irans parlament ifølge iransk stats-tv har besluttet, at Iran skal indføre toldafgift for skibe, der vil passere Hormuzstrædet.</p><p>- Det kan ingen i verden acceptere, sagde Rubio.</p><p>Trump har flere gange truet Iran med at ville angribe iranske kraftværker, hvis strædet ikke åbnes. I øjeblikket har Iran frist til og med den 6. april.</p><p>Trump siger, at der forhandles med Iran, og han håber, at der findes en løsning, som standser krigen.</p><p>Mandag sagde Esmaeil Baghaei, talsmand for Irans udenrigsministerium, at ja, Iran har modtaget fredsforslag fra USA via mæglere.</p><p>Pakistan er blandt andre nævnt som mægler.</p><p>Men Iran er ikke imponeret og kalder forslaget “urealistisk”.</p><p>- Vores holdning er klar. Vi er under militær aggression. Derfor er alle vores bestræbelser og vores styrke fokuseret på at forsvare os, siger talsmanden.</p><p>Ikke længe efter hans udtalelser erklærede Trump, at USA taler med et “mere fornuftigt regime” om at slutte krigen. Hvem det er, vides ikke.</p><p>Men Trump lod også forstå, at USA er klar til at skrue op for den helt store hammer, hvis der ikke kommer en fredsaftale.</p><p>- Der er sket store fremskridt, men hvis en aftale af en eller anden grund ikke falder på plads snart – som den formentlig vil – og hvis Hormuzstrædet ikke omgående bliver åbnet, så vil vi afslutte vores dejlige ophold i Iran ved at sprænge og fuldstændig ødelægge alle kraftværker, oliekilder og Kharg-øen, skrev han på sociale medier.</p><p>Kharg er en lille iransk ø, hvorfra 90 procent af Irans olie udskibes.</p><p>Trump truede også med at angribe iranske afsaltningsanlæg, skriver Reuters</p><p>Karoline Leavitt, talskvinde for Det Hvide Hus, siger i øvrigt, at Trump overvejer at bede de arabiske lande om at betale udgifterne for krigen.</p><p>- Det er en idé, som jeg ved, at han har. Jeg tror, at I vil høre mere om den, siger hun.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Alt, hvad der bærer navnet Nobel, er omgærdet af et lysende skær af vid og intellekt. Prisvinderne – hvad end det er forskerne, fredsmæglerne eller litteraterne – kan bryste sig af at tilhøre den absolutte elite i deres felt. Bare det at være nomineret er en ære.</p><p>Men også Nobelkomitéen, der sidder med de afgørende beslutninger, er en kreds af vigtige folk.&nbsp;</p><p>Derfor har det vakt opsigt, at alle medlemmer nu skal fremlægge deres arbejdsforhold, økonomiske interesser samt rejser og gaver, de modtager, så der ikke hersker tvivl om Nobelprisens uafhængighed. Det er et brud på en årelang tradition om, at alt arbejde bag Nobelprisen er klausuleret i 50 år.&nbsp;</p><p>Institutionens troværdighed har nemlig lidt et knæk.</p><p>I januar kom det frem, hvor tæt en relation Nobelkomitéens leder fra 2009-2015, Thorbjørn Jagland, har haft til Jeffrey Epstein, der blev dømt for rufferi af mindreårige i 2008 og anholdt for en stribe sexforbrydelser i 2019. Epstein døde kort efter i sin celle.</p><p>I &nbsp;Thorbjørn Jaglands tid som leder af Nobelkomitéen, har han besøgt rigmandens private ø, og de to har været i jævnlig kontakt.<strong>&nbsp;</strong></p><p>I februar igangsatte den norske enhed for økonomisk kriminalitet en efterforskning af Thorbjørn Jagland for grov korruption på baggrund af de nye informationer.</p><p>Nobelkomitéen har allerede offentliggjort nuværende medlemmers interesser for 2025 og 2026. Der kan man eksempelvis læse, at næstformand i Nobelkomitéen, Asle Toje, bliver betalt for at skrive i danske Weekendavisen, og at han deltog ved en fredskonference i Dubai sidste år.</p><p>Direktør i Nobelinstituttet, Kristian Berg Harpviken, har en andel i et aktieselskab, og så har han fået en Paraguay-formet broche i sølv af landets ambassade i London.</p><p>Tidligere medlemmer af Nobelkomitéen må selv afgøre, om de vil fremlægge deres økonomiske interesser gennem tiden.</p><h2>Det moralsk rigtige</h2><p>Praksisændringen sker efter flere ugers politisk pres.&nbsp;</p><p>Et flertal i Stortinget, der udpeger medlemmerne af Nobelkomitéen, ønskede fuld indsigt i medlemmernes økonomiske interesser. Der blev sågar foreslået en særlov, som kunne aftvinge Nobelkomitéen at lægge alt frem flere år tilbage.</p><p>Der var dog ikke lovhjemmel for at kræve det af institutionen.&nbsp;</p><p>Geir Pollestad, der er politiker for Senterpartiet, sagde i den forbindelse til E24:</p><p>”Det moralsk rigtige skal have forrang frem for det juridisk mulige. Nobelkomitéen har en stærk position i Norge og verden. Den rolle kan svækkes af en sådan tilbageholdelse.”&nbsp;</p><p>Indtil sidste uge nægtede Nobelkomitéen at fremlægge tidligere økonomiske interesser. De ville kun ændre praksis fremadrettet.</p><p>Nobelstiftelsen opererer nemlig under en såkaldt 50-årsregel, som betyder, at arbejdet hemmeligholdes i 50 år, fra en Nobelpris uddeles.&nbsp;</p><p>I Norge har flere kendte skikkelser, eksempelvis kronprinsesse Mette-Marit og diplomatparret Mona Juul og Terje Rød-Larsens relation til Jeffrey Epstein vakt stort postyr. Derfor har det politiske pres i alle sager, der havde forbindelse til den dømte seksualforbryder, været stort.</p><p>Det var tilsyneladende nok til, at Nobelkomitéen bøjede sig. Leder af komitéen Jørgen Watne Frydnes og direktør i Nobelinstituttet Kristian Berg Harpviken lancerede det nye reglement i <a href=”https://www.nobelpeaceprize.org/presse/pressemeldinger/den-norske-nobelkomites-etiske-rammeverk?utm_source=sdrn%3Ae24%3Aarticle%3An11LVm” target=”_blank”>en pressemedelelse</a> 26. marts.&nbsp;</p><p>”En institution, der forvalter Alfred Nobels arv, bør ikke være tilfreds med at opfylde minimumskravene til god regeringsførelse,” skrev de.</p><p>Der følger ikke deciderede sanktionsmuligheder med den nye praksis. Men hvis et medlems økonomiske interesser risikerer at sværte komitéens uafhængighed til, vil dette blive offentligt kendt, og derpå kan man bede medlemmet om at trække sig, fortalte Jørgen Watne Frydnes til <a href=”https://www.dagbladet.no/studio/72720-nyhetsstudio/11406797-aftenposten-nobelkomiteen-%C3%A5pner-opp-om-gavelister-og-bindinger-tilbake-i-tid” target=”_blank”>Aftenposten</a>.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”bb1f15ee-e94f-4821-9139-04326a18bf2e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Thorbjørn Jagland har en lang række fine titler på sit CV. Norsk statsminister, generalsekretær i Europarådet, formand for Nobelkomitéen. Men at have været i forbindelse med Jeffrey Epstein sværter tilsyneladende de andre titler til” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-03/20260206-125612-6.jpg?itok=MgdS8s5U” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Thorbjørn Jagland har en lang række fine titler på sit CV. Norsk statsminister, generalsekretær i Europarådet, formand for Nobelkomitéen. Men at have været i forbindelse med Jeffrey Epstein sværter tilsyneladende de andre titler til Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Relationen til Epstein</h2><p>Den norske politiker og diplomat Thorbjørn Jagland har en alenlang liste af fornemme titler på sit cv. Han har været statsminister, udenrigsminister, præsident for Stortinget, leder af Nobelkomitéen og generalsekretær i Europarådet.</p><p>Men der er som bekendt dybt at falde, når man først har bevæget sig i de højere luftlag.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”097ab207-653a-4018-95c6-129c9aaaea16″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Jeffrey Epstein har været i kontakt med mange højtprofilerede nordmænd, og landets enhed for økonomisk kriminalitet har sigtet flere for korruption efter de seneste Epstein-dokumenter så dagens lys” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-03/20260327-111219-5.jpg?h=1b3ebe99&amp;itok=nSexayD8″ width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Jeffrey Epstein har været i kontakt med mange højtprofilerede nordmænd, og landets enhed for økonomisk kriminalitet har sigtet flere for korruption efter de seneste Epstein-dokumenter så dagens lys Foto: U.s. Justice Department/Reuters/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Thorbjørn Jaglands kontakt med Jeffrey Epstein har været kendt siden 2020, men den norske politiker har ad flere omgange langet ud efter pressen og forsvaret forbindelsen som vanlig diplomati.&nbsp;</p><p>Da Thorbjørn Jaglands navn dukkede op mange gange i de Epstein-filer, der blev offentliggjort i januar, skiftede han dog strategi.</p><p>I en e-mail fra 2012 antyder Jeffrey Epstein over for en fransk filminstruktør, at han et halvt år inden prisuddelingen vidste, hvem der ville vinde Nobels Fredspris, fordi han kendte “lederen” af komitéen, altså Thorbjørn Jagland. Rigmandens bud viste sig dog at være forkert, hvorfor det norske erhvervsmedie E24 skriver, at Jeffrey Epstein formentlig brugte sine bekendte – i dette tilfælde Thorbjørn Jagland – til at fremstå vigtig.</p><p>I 2013 besøgte Jeffrey Epstein den norske topdiplomat, der på daværende tidspunkt var generalsekretær i Europarådet og leder af Nobelkomitéen, i hans bolig i Strasbourg. Bill Gates, rigmand og stifter af Microsoft, deltog også.</p><p>”Hej Jeffrey, godt at se dig i New York,” indleder Thorbjørn Jagland en e-mail fra 2014, hvori han beder Jeffrey Epstein om at stille økonomisk hjælp til rådighed, så Jagland kunne låne flere penge i banken.</p><p>Økokrim vil se nærmere på overførsler af lån, rejser og gaver til den tidligere norske statsminister fra 2009-2019, hvorfor han står sigtet for korruption. Hans forsvarsadvokat, Anders Brosveet, afviser anklagerne og fortæller til NRK, at man snarest vil fremsende beviser.&nbsp;</p><p>I en sms til Aftenposten lød det dog fra Thorbjørn Jagland:</p><p>”Jeg er enig med statsministeren i, at jeg har vist dårlig dømmekraft ved at have haft kontakt med Jeffrey Epstein. Som jeg har sagt tidligere, ville jeg aldrig have haft denne kontakt, hvis jeg vidste, hvad vi ved nu.”&nbsp;</p>

<p>Israels militær skal opretholde kontrollen med dele af det sydlige Libanon – også efter at den igangværende konflikt med Hizbollah-militsen er ovre.</p><p>Det siger Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge Times of Israel.</p><p>I den forbindelse skal alle boliger i det sydlige Libanon nær grænsen til Israel rives ned, og der skal etableres en sikkerhedszone i området.</p><p>Det skal ske med inspiration fra Gaza.</p><p>- Ved operationens afslutning vil IDF (Israels militær, red.) etablere en sikkerhedszone inde i Libanon og opretholde sikkerhedskontrollen over hele området op til Litanifloden, siger Israel Katz.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Unge gambler med deres fremtid, hvis de bliver afhængige af at spille.</p><p>Derfor skal en ny indsats forebygge unges problemer med spil og risikable investeringer.</p><p>Forbrugerrådet Tænk lancerer med støtte fra de almennyttige fonde Nordea-fonden og TrygFonden projektet “Spil Smart”.</p><p>Det oplyser Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.</p><p>- Vi ved, at mange unge ser pengespil og investeringer som en mulighed for hurtige penge. Men der er en reel risiko for, at de udvikler spil- og pengeproblemer, som kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet, siger Forbrugerrådet Tænks direktør, Winni Grosbøll, og fortsætter:</p><p>- Derfor skal vi møde de unge i øjenhøjde, skabe rum til refleksion og samtale om risici ved egen og venners spilleadfærd. Det tror og håber vi på, at “Spil Smart” kan bidrage til.</p><p>Omkring 167.000 unge mellem 15 og 24 år spiller om penge online, skriver Forbrugerrådet Tænk.</p><p>Gennem workshops på ungdomsuddannelserne, undervisningsmaterialer og kompetenceudvikling af lærere og vejledere skal indsatsen styrke unges kritiske forståelse af spil og investeringer.</p><p>Det skal også være med til at bryde tabuer og gøre det lettere at tale åbent om emnet, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.</p><p>Projektet løber over fire år.</p><p>Det forventes at nå tusindvis af unge på ungdomsuddannelser i hele landet, lyder vurderingen.</p><p>Ifølge Spillemyndigheden rundede registret over frivilligt udelukkede spillere (Rofus) i maj 2025 over 60.000 registrerede.</p><p>Opgørelsen viser ifølge Spillemyndigheden, at unge mænd er “stærkt overrepræsenterede”.</p><p>Spillemyndigheden oprettede i 2012 Rofus som et af flere politiske initiativer til at bekæmpe spilafhængighed.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hvis man står og skal bruge MitID til at logge ind på en hjemmeside eller via mobilen, kan det ikke lade sig gøre lige nu.</p><p>Systemet bag MitID har været ustabilt siden tirsdag morgen, og ved middagstid er det slet ikke tilgængeligt, fortæller Digitaliseringsstyrelsens presseafdeling.</p><p>Det er uklart, hvad der har forårsaget nedbruddet, men der arbejdes på at finde ud af, hvad fejlen skyldes.</p><p>I og med, at fejlen ikke er lokaliseret endnu, kan Digitaliseringsstyrelsen ikke give et bud på, hvornår systemet kan være i drift igen.</p><p>MitID er et fælles dansk digitalt id, som afløste NemID for nogle år siden.</p><p>Det bruges blandt andet til at logge på offentlige hjemmesider samt netbanker og fungerer primært via en mobilapp.</p><p>MitID er blevet til i samarbejde mellem det offentlige og de danske pengeinstitutter.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 53-årig mand har tirsdag i Retten i Glostrup tilstået, at han var med til at hvidvaske 83 millioner kroner.</p><p>Det oplyser Hans Bohn Sørensen, der er senioranklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).</p><p>Den 53-årige Thomas Nielsen er blevet idømt tre års fængsel i sagen.</p><p>Fordi manden har tilstået, har han fået en lavere straf, end han ellers ville.</p><p>- Dommeren lagde vægt på, at der skulle bruges tilståelsesrabat. Dommeren vurderede, at der skulle være cirka ni måneders rabat, siger senioranklageren</p><p>I sagen er tre andre varetægtsfængslet, mens en er fængslet in absentia.</p><p>Hvidvasken skete gennem flere forskellige firmaer og gennem både danske og litauiske banker.</p><p>De penge, der blev hvidvasket, var direkte eller indirekte udbytte fra kriminalitet.</p><p>Den 53-årige mand blev anholdt i januar.</p><p>Sagen er blevet efterforsket i regi af det nationale såkaldte Al Capone-samarbejde.</p><p>Al Capone-samarbejdet er målrettet bandemiljøet organiserede økonomiske kriminalitet og er et tiltag fra den fjerde bandepakke, der blev vedtaget i 2024.</p><p>Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Gældsstyrelsen, Skattestyrelsen og NSK indgår i samarbejdet.</p><p>Thomas Nielsen modtog dommen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Inflationen i eurozonen stiger i marts, efter at brændstofpriserne er braget op som følge af krigen i Mellemøsten.</p><p>Det ventes, at inflationen i de lande, som bruger euro som valuta, lander på 2,5 procent i marts.</p><p>I februar var inflationen på 1,9 procent.</p><p>Det viser et estimat fra EU’s statistikagentur Eurostat.</p><p>Det fremgår af tallene, at det især er priserne på energi, som er steget. Den årlige prisstigning på energi i marts lyder ifølge estimatet på 4,9 procent.</p><p>Søren Kristensen, som er cheføkonom i AL Sydbank, peger på, at blokeringen af Hormuzstrædet som følge af Israel og USA’s angreb på Iran har fået olie- og gasprisen til at stige kraftigt.</p><p>Renser man prisudviklingen for energipriserne, er inflationen faktisk faldet en smule. Det kaldes også kerneinflationen.</p><p>Men kraftige stigninger i energipriserne risikerer at brede sig til andre varegrupper, da også produktion bliver dyrere.</p><p>For at dæmme op for højere inflation forventer Søren Kristensen, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten i den kommende tid.</p><p>- Højere renter og højere priser er naturligvis ikke godt nyt for hverken forbrugere eller virksomheder, og derfor ser vi lige nu, hvordan udsigterne for europæisk økonomi forværres gradvist fra dag til dag, skriver han i en kommentar.</p><p>Det bliver dog afgørende for inflationens udvikling, hvor længe Hormuzstrædet kommer til at forblive lukket, mener Søren Kristensen.</p><p>Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, mener også, at en inflation over to procent, kan give anledning til en renteforhøjelse.</p><p>Han pointerer dog, at højere renter i Europa ikke får skibene til at sejle i Hormuzstrædet, men blot lægger en dæmper på den europæiske vækst.</p><p>Men risikoen for, at de højere energipriser fører til brede prisstigninger og krav om højere lønninger, kan alligevel få centralbanken til at hæve renten, lyder vurderingen.</p><p>- På den måde kan energipriserne være en gnist, der tænder et stort inflationsbål, og rentestigninger kan forebygge det ved at vise, at centralbanken ikke denne gang kommer til at acceptere inflation, skriver Las Olsen i en kommentar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 31-årig mand er tirsdag formiddag afgået ved døden, mens han var i politiets varetægt.</p><p>Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>Kort før klokken 08 tirsdag anmodede en ambulance om assistance fra politiet. Ambulancen var på en adresse på Stevns.</p><p>Manden var udadreagerende, og derfor så politiet sig nødsaget til at bruge håndjern, for at manden kunne få behandling.</p><p>Mens manden var i politiets varetægt, fik han hjertestop.</p><p>Der blev påbegyndt førstehjælp, men manden afgik ved døden.</p><p>Mandens pårørende er underrettet.</p><p>Fordi dødsfaldet er sket, mens manden var i politiets varetægt, er sagen overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).</p><p>Det er kutyme, at DUP iværksætter en undersøgelse, når en person dør i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben.</p><p>Når DUP har afsluttet efterforskningen af en sag, kan Statsadvokaten vælge at rejse tiltale.</p><p>Fordi sagen er overgået til DUP, kan Midt- og Vestsjællands Politi ikke kommentere sagen yderligere, lyder det i pressemeddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En SAS-stewardesse pustede positivt i en alkoholtest i sidste uge i Danmark.</p><p>Det skriver det svenske medie Aftonbladet.</p><p>- SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten. Vi tager det, der er sket, meget alvorligt, skriver flyselskabets pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en e-mail til Aftonbladet.</p><p>Det fremgår ikke, hvilken nationalitet stewardessen har.</p><p>Ifølge Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol.</p><p>I slutningen af februar testede en stewardesse positivt for alkohol i den svenske lufthavn Arlanda.</p><p>Det var efter en stikprøvekontrol, som politiet kan foretage før eller efter en flyvning.</p><p>Her understregede Alexandra Lindgren Kaoukji ligeledes den kraftige afstandtagen til alkohol og stoffer.</p><p>- Vi har nultolerance over for det, både i hele branchen og hos SAS, sagde hun til Aftonbladet.</p><p>Hun tilføjede til det svenske medie, at hun ikke havde nogen kommentarer til, hvilke konsekvenser det havde for den pågældende stewardesse fra februar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fra partiet IA hælder til en rød regering.</p><p>Sådan lyder det tirsdag formiddag foran Marienborg, hvor den grønlandske politiker skal mødes med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).</p><p>- Vi hælder selvfølgelig rødt.</p><p>- Lige nu har jeg også svært ved at se, hvordan konstellationen skal være, hvis det skulle være en blå regering, siger Naaja Nathanielsen.</p><p>Hun afløser partifællen Aaja Chemnitz og siger med valget til Folketinget farvel til en ministerpost i den grønlandske regering for råstoffer, erhverv, energi, ligestilling og justitsområdet.</p><p>Nathanielsen kommer til regeringsforhandlingerne med et ønske om, at Grønland får mere magt over udenrigspolitikken.</p><p>Som det er nu, er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.</p><p>- Vi mener ikke, at vi behøver at have støttehjul på, når vi forhandler med andre lande.</p><p>- Og på den måde kan vi stå mere i egen ret, når det gælder Arktis, siger Naaja Nathanielsen.</p><p>Spørgsmål: Viser krisen med USA ikke, at det er godt, når Danmark og Grønland står sammen?</p><p>- Vi kan sagtens stå sammen og give os mere selvbestemmelse. De to ting er ikke gensidigt udelukkende, siger Naaja Nathanielsen.</p><p>Hun har taget sin partiformand, tidligere landsstyreformand Múte B. Egede, med til mødet med Frederiksen.</p><p>- Fordi han er min formand, lyder begrundelsen fra Nathanielsen.</p><p>Det andet nyvalgte folketingsmedlem fra Grønland er Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq.</p><p>Dertil kommer to folketingsmedlemmer fra Færøerne – Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin.</p><p>Skaale sagde ved ankomsten til Marienborg, at han peger på Mette Frederiksen.</p><p>/ritzau/</p>