DR
- 17-årig anholdt for overfald på kvindelig løber i Hvidovreon 7. februar 2025 at 16:55
- Affaldsselskab vil fange CO2 med nyt anlægon 7. februar 2025 at 16:45
- Mindre fly styrter ned i Brasilien og rammer bus på travl hovedvejon 7. februar 2025 at 16:36
- Interessen for basketball boomer på Sydsjællandon 7. februar 2025 at 16:23
- Syv kvinder og fire mænd omkom ved masseskyderi i Sverigeon 7. februar 2025 at 16:05
- Evakuerede beboere i Nyborg kan nu vende hjemon 7. februar 2025 at 15:56
- Danmark og 78 andre lande advarer mod Trumps ICC-sanktioneron 7. februar 2025 at 15:43
- Unicef: Seksuel vold mod børn er steget med 1.000 procent i Haition 7. februar 2025 at 15:03
- Ombudsmanden: Familieretshuset skal stramme opon 7. februar 2025 at 14:46
- Færre nye job end ventet i USAon 7. februar 2025 at 14:36
- Filminstruktør Jens Ravn er dødon 7. februar 2025 at 14:11
- ‘Skamløse’ og ‘falske påstande’: Anders Fogh Rasmussen reagerer på kritik fra USA’s vicepræsidenton 7. februar 2025 at 13:45
- Danske ishockeykvinder vinder igen og er én kamp fra en OL-billeton 7. februar 2025 at 13:06
- Øresundsbroen sætter rekordon 7. februar 2025 at 13:06
- Mulig afføringsforurening af drikkevand i Silkeborgon 7. februar 2025 at 12:03
- TDC ramt af nedbrud flere steder i landeton 7. februar 2025 at 10:34
- Retsudvalget indstiller retspræsident til posten som Folketingets Ombudsmandon 7. februar 2025 at 10:18
- Alle evakuerede borgere i Nyborg er blevet genhuseton 7. februar 2025 at 9:45
- Folketinget markerer treårsdagen for krigen i Ukraineon 7. februar 2025 at 9:43
- Canadisk superstjerne besøger Smukfest til sommeron 7. februar 2025 at 9:29
BT
- Svensk kvinde udvist: Gik amok i Københavnby tris@bt.dk (Thomas Riber-Sellebjerg) on 7. februar 2025 at 16:46
- Flypriser falder: ‘Oplagt måned at rejse i’by ansb@bt.dk (Anne-Sofie Breinholt) on 7. februar 2025 at 16:35
Berlingske
- Kirkeministeren gransker islamiske trossamfund efter afsløringer af skilsmissekontrakterby jeni@berlingske.dk (Jens Beck Nielsen) on 7. februar 2025 at 17:16
Kirkeminister Morten Dahlin indleder på baggrund af artikel i Berlingske tilsynssager mod to islamiske trossamfund. Det fremgår af nyt svar til Folketinget.
- Politiet anker dom efter nederlag til 248 demonstranteron 7. februar 2025 at 17:14
Landsret skal afgøre, om indgreb var en frihedsberøvelse eller bare en kortvarig tilbageholdelse.
- 17 får er døde efter ulveangreb i Vestjyllandon 7. februar 2025 at 17:13
Ulveangrebet har vist sig som det første på husdyr bag et såkaldt ulvesikret hegn i Danmark.
- Skarp grønlandsk kritik af Mette Frederiksens europæiske solotur: »Det er Grønlands ansvar at gøre det«by mgfa@berlingske.dk (Mia Gleerup Fallentin) on 7. februar 2025 at 16:52
Frasen »Intet om Grønland uden Grønland« har lydt adskillige gange i løbet af de seneste uger. Alligevel har Mette Frederiksen været på flere besøg hos europæiske ledere uden en repræsentant fra Grønland – og det møder nu kritik fra en fremtrædende grønlandsk politiker.
- Winther avancerer og Neergaard falder tilbage i Qataron 7. februar 2025 at 16:48
Jeff Winther leverede fredag den næstbedste runde i golfturneringen Qatar Masters.
- Minister vil have revurderet forbud mod menneskesmykkeron 7. februar 2025 at 16:39
Måske bliver det fremover lovligt at lave smykker af menneskers aske. Minister er åben for at ændre regler.
- 17-årig anholdt for overfald på kvindelig løber i Hvidovreon 7. februar 2025 at 16:33
Politiet efterlyste tidligere på ugen vidner til et overfald i Kystagerparken. Fredag er mistænkt anholdt.
- Berlingskes anmelder er ovenud begejstret for genoplivning af klassiker: »Halleluja, hvor er det godt!«by soren@berlingske.dk (Søren Kassebeer) on 7. februar 2025 at 16:28
Det er uimodståeligt og overbevisende, når Det Ny Teater sætter »The Sound of Music« op. Så gør det mindre, at musikken klinger knap så kønt.
- 16-årig driver danske OL-bejlere til vigtig sejr over Norgeon 7. februar 2025 at 16:24
De danske ishockeykvinder vandt fredag 3-1 over Norge og er med sejr over Sverige søndag klar til OL.
- Syv kvinder og fire mænd døde i svensk skoleskyderion 7. februar 2025 at 16:20
Det yngste offer ved skyderiet i Örebro var en mand på 28 år, mens det ældste offer var en kvinde på 68 år.
A4 Nu
- Det ved vi om den nye beskæftigelsesreform – og disse tre ting mangler vi fortsat svar påby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 7. februar 2025 at 10:00
ANALYSE: Regeringens oplæg til en beskæftigelsesreform er mest af alt en gentagelse af allerede kendt viden. Oplægget efterlader flere spørgsmål, end det giver svar. Men der gemmer sig også nogle nyheder.
- Massefyringer i 3F: Henning Overgaard vil spare 100 millioner kronerby kristoffer@a4medier.dk (Gitte Redder & Kristoffer Nordskov) on 7. februar 2025 at 9:00
Fredag morgen bliver medarbejderne i 3F’s forbundshovedkvarter på Kampmannsgade orienteret om, at op mod 40 stillinger skal nedlægges. Forbundsformand Henning Overgaard lancerer en ny handlingsplan for at fremtidssikre fagforbundet, der årligt bløder en kvart milliard kroner på driften.
- FOA: På meget kort tid kan vi få langt flere pædagogisk uddannedeby nyhedsdesk@a4medier.dk (Kim Henriksen, sektorformand, Pædagogisk Sektor, FOA) on 7. februar 2025 at 6:00
- Klumme: Arbejdsmiljø var centralt i velfærdsforliget, men det er pist forsvundet, og pengene er vækby nyhedsdesk@a4medier.dk (Af Kristoffer Lind Glavind, Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)) on 7. februar 2025 at 6:00
Velfærdsforliget bliver kaldt fundamentet under dansk økonomi. Men velfærdsforligets aftale om tilbagetrækning stod på to bærende søjler: tilbagetrækning og arbejdsmiljø. Desværre blev arbejdsmiljøsøjlen forsømt og siden glemt. Mens pengene langsomt blev brugt på andre ting.
- Forbundsformand: Vores arbejdskraft er de nye forsyningstropperby nyhedsdesk@a4medier.dk (Henrik W. Petersen, forbundsformand Blik – og Rørarbejderforbundet) on 7. februar 2025 at 6:00
Investeringer i en kvalificeret arbejdsstyrke og et stærkt erhvervsliv er mere afgørende end nogensinde før. Fordi den verden, vi kender, forandrer sig i en retning, vi slet ikke er rustet til.
- Bag lukkede døre blev der også bandet og svovlet, da Danmark fik medhold i mindstelønssagen under OK25by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 7. februar 2025 at 6:00
Analyse: En besked fra Luxembourg ændrede stemningen i OK25-forhandlingerne og har vingeskudt HK’s bestræbelser på at få fjernet et 75 år gammelt hadeobjekt. Men industriforliget kan vise sig at indeholde andre redningsbælter til den danske model.
- Ny aftale øger ligestillingen mellem kvinde- og herrelandsholdetby anders@a4medier.dk (Anders Gamst Skov) on 7. februar 2025 at 6:00
En ny aftale mellem DBU og Spillerforeningen ligestiller blandt andet en række bonusser i forbindelse med Nations League.
- Bestyrelsen har tillid til direktionen på UC Sydby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 7. februar 2025 at 6:00
Efter resultater af ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet og en APV har UC Syds bestyrelse fortsat tillid til direktionen.
- Overraskende exit: Anja C. Jensen ville mere med HK, end hun fik lov til af baglandetby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 7. februar 2025 at 6:00
KOMMENTAR: 200.000 HK-medlemmer skal have ny HK-formand til november. Endnu er der ingen officielle kandidater til at overtage den magtfulde post efter Anja C. Jensen. Men magtkampen er allerede i gang, og her skal der være de rette balancer mellem sektorer, afdelinger, køn og geografi.
- Partier har en række krav til reform for at vende tilbage til forhandlingerne og holder samtidig et trumfkortby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 7. februar 2025 at 6:00
Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har forskellige krav til regeringen for at vende tilbage til forhandlingerne om ungdomsuddannelserne.
- Her er regeringens oplæg til en omfattende beskæftigelsesreformby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 7. februar 2025 at 6:00
Regeringen er på vej med gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen. A4 Beskæftigelse er i besiddelse af et notat, der skitserer planerne.
- Åbent brev til topforhandlerne: 200 tillidsfolk kræver medlemsgoder ved OK25by nyhedsdesk@a4medier.dk (Tillidsvalgte fra 3F, HK, Malernes Fagforening mfl.) on 7. februar 2025 at 6:00
- EPX-reform: Nu er departement blevet justeretby furkan@a4medier.dk (Furkan Kadir Yavuz) on 7. februar 2025 at 6:00
Departementet i Børne- og Undervisningsministeriet har fra februar fået en ny struktur på grund af EPX-reform, oplyser ministeriet.
- Regeringen dropper endegyldigt besparelser for 500 millioner på lediges uddannelsesrettighederby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 6. februar 2025 at 15:15
Regeringen har hældt ekspertgruppens forslag om at spare massivt på uddannelsesrettigheder i beskæftigelsessystemet ned ad brættet, oplyser regeringsordførere til A4 Beskæftigelse.
- Socialrådgivernes forkvinde har læst regeringens bud på en jobreform. Nu frygter hun en tilbagevenden til dårligere tiderby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 6. februar 2025 at 13:56
Syge og udsatte mennesker risikerer at havne på kontanthjælp uden hjælp i årevis, frygter Socialrådgivernes forkvinde, Signe Færch, på baggrund af regeringens oplæg til en beskæftigelsesreform. Erhvervsorganisation er mere positivt indstillet og roser nyt forsøg med fritvalg til borgerne.
- Længe ventet analyse fra Kraka: Odense Kommune kan spare op mod 60 millioner kroner om året, hvis de styrker forebyggende indsatsby lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 6. februar 2025 at 6:00
Omfattende analyse Kraka Economics viser, at der er et stort økonomisk potentiale i at styrke forebyggelsen af tre store kroniske sygdomme. Formår Odense Kommune at forebygge, så udgifterne til personer med KOL, type-2 diabetes og gigtsygdomme mindskes med 10 procent, vil kommunen kunne spare op til 60 millioner kroner årligt.
- Madsen: 2 procent. 3,6 procent. 5 procent. Ingen højere?by km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 6. februar 2025 at 6:00
Vi må ikke glemme, at der er tre andre akutte kriser end Ruslands overfald på Ukraine, og at det tilsyneladende uendelige antal milliarder til u-både og kamptropper, hverken redder os i kampen mod klimaforandring, økonomisk stagnation eller indre politisk opløsning.
- Tidligere direktør i Væksthuset vender hjem til Slagelse Kommune: Det skal han lave nuby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 6. februar 2025 at 6:00
Den tidligere direktør for Væksthuset Jens Højlund vender hjem til den sjællandske kommune i en ny, ledende stilling på arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
- Notat: Her er regeringens oplæg til en beskæftigelsesreformby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 5. februar 2025 at 20:45
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har onsdag aften sat ord på regeringens planer for en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen. A4 Beskæftigelse er i besiddelse af et notat, der skitserer planerne.
- Anja C. Jensen genopstiller ikkeby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 5. februar 2025 at 11:54
Hun har været formand for HK Danmark siden 2021.
Altinget
- #dkpol: Løkke presser på – men han er også pressetby ek@altinget.dk (Emma Klitnæs) on 7. februar 2025 at 14:00
Esben og Jakob taler om splittelsen i regeringstoppen og kampen om de økonomiske vilkår for fremtidens Danmark. De vender vælgerflugten fra Moderaterne, og så prøver de at finde ud af, hvor mange folkeafstemninger grønlænderne egentlig skal afholde, før de bliver selvstændige.
- Sådan skal dansk udviklingsbistand komme til at gavne os selvby ek@altinget.dk (Emma Klitnæs) on 7. februar 2025 at 14:00
Midt i en geopolitisk turbulent tid og Danmarks største udenrigspolitiske krise i årtier skal der laves en ny strategi for, hvordan Danmark vil samarbejde med de fattigste lande i verden. I dagens afsnit af Ajour kommer Altingets udviklingsredaktør, Mikala Rørbech, med sin analyse af, hvordan verdens kriser kommer til at præge Danmarks udviklingsstrategi for de næste fem år.
- Overblik: Her står partierne før forhandlinger om beskæftigelsesreformby msi@altinget.dk (Magnus Skov Illum) on 7. februar 2025 at 12:46
Flere partier kritiserer regeringens manglende samlede udspil til beskæftigelsesreformen og efterlyser klarhed om besparelser, kommunernes frihed og de lediges rettigheder før de kommende forhandlinger.
- Hør Peter Christensen i Ministertid: Den ideologiske håndværker, der ikke passede ind i Foghs drejebogby ek@altinget.dk (Emma Klitnæs) on 7. februar 2025 at 12:30
Tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensen gik bort torsdag 6. februar efter længere tids sygdom. I 2023 havde Simon Emil Ammitzbøll-Bille ham i studiet for at høre ham selv fortælle om sin tid som minister. Hør ham fortælle om flyindkøb, Thornings skattesag, interne magtkampe i Venstre, sejre og skuffelser og om at sige nej til en ministerpost.
- Han vidste, hvordan skinken skulles skæres: Peter ‘PC’ Christensen var en sjælden politisk håndværkerby ak@altinget.dk (Andreas Krog) on 7. februar 2025 at 11:32
Tidligere skatteminister og forsvarsminister Peter Christensen (V) var en markant skikkelse i dansk politik igennem knap 20 år. Kendt for sin loyalitet, taktiske sans og sit beskedne væsen, men også for at være en ideologisk kriger og benhård forhandler med begrænset vælgertække.
- Jeppe Kofod: Trumps aggressive adfærd følger Putins drejebogon 7. februar 2025 at 9:00
Donald Trumps trusler og aggressive fremfærd over for Grønland og Kongeriget Danmark er nærmest en kopi af Putins invasion af Ukraine eller Kinas pres på Taiwan, skriver Jeppe Kofod.
- Her er reaktionerne på Peter Christensens dødby lfv@altinget.dk (Line Foldager Villemann) on 7. februar 2025 at 5:38
Tidligere skatte- og forsvarsminister for Venstre, Peter Christensen, er død efter længere tids sygdom. Han blev 49 år gammel. Han var ved sin død blandt andet formand for Danske Spil. Læs reaktionerne på hans død her.
- Efter mørklagte forhandlinger løfter regeringen sløret for, hvordan grønne Novo-milliarder skal brugesby msr@altinget.dk (Mikala Satiya Rørbech) on 7. februar 2025 at 5:28
Regeringen og Novo Nordisk Fonden er netop blevet enige om, hvordan de ti milliarder kroner, fonden har givet til den grønne trepart, skal bruges. “Det er ikke bare en donation, jeg kan sidde og forvalte,” understreger minister.
- Sydafrika, USA og Japan: Her skal politikerne på studierejserby kaos@altinget.dk (Kathrine Østergaard) on 7. februar 2025 at 3:00
Folketingets udvalg for klima-, digitalisering- og udenrigspolitik er blandt de udvalg, som skal på studierejser rundt om i verden. Få overblik over, hvilke folketingsmedlemmer, der tager på udvalgsrejser i løbet af foråret.
- Mister vi Grønland, har vi kun Jonas Vingegaard tilbageby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 7. februar 2025 at 3:00
Grønland udgør ikke bare 98 procent af dansk territorium. Verdens største ø har været danskernes portal til forestillinger om det store, det eventyrlige og det heltemodige. Alt det, der ikke findes i den brogede hverdag i lille, skrøbelige Danmark. Bliver Grønland selvstændigt eller en del af USA, går noget helt særligt i den danske folkesjæl tabt, skriver Altingets politiske redaktør Esben Schjørring i dette essay.
- Enhedslisten vil ikke lade Lynetteholm stå i vejen for overborgmesterpostby daniel@altinget.dk (Daniel Bue Lauritzen) on 6. februar 2025 at 17:55
Line Barfod kan sagtens se sig selv være overborgmester, selvom Lynetteholm er udgangspunktet for den fremtidige byudvikling i København. “Enormt ærgerlig” udmelding, siger Alternativets nye spidskandidat.
- Læge: I jagten på sundhed har vi gjort os selv kronisk sygeon 6. februar 2025 at 13:00
Stadigt flere afvigelser og risici i et menneskes færd fra undfangelse til død er blevet til anliggender for sundhedsvæsenet. Alle kan ikke få og skal ikke have øget tilgængelighed, pakkeløsninger og flere rettigheder, hvis vi mener det alvorligt, at vi skal give mest til dem med størst behov, skriver læge Anders Beich.
- Liberalt folketingsmedlem vil give alle ret til dødshjælp. Også børn, psykisk syge og raske menneskerby ohs@altinget.dk (Oskar Hammer Sylvestersen) on 6. februar 2025 at 11:50
“Hvis man vil dø, skal man have lov til det,” siger Liberal Alliances Louise Brown. Hun mener faktisk, det er “respektløst”, at staten blander sig i, om folk ønsker at tage afsked med livet. Selv ville hun ønske, at hendes mor kunne have fået hjælp til at dø.
- Hver anden socialdemokrat forlader Københavns Rådhus: “Det er med tungt hjerte, at jeg siger farvel”by dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 6. februar 2025 at 11:15
Flere erfarne socialdemokrater i København har valgt at takke af i politik efter næste kommunalvalg. Det har intet med partiets nye spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, at gøre, lyder det.
- Læge: Jeg er ikke en bøddel, der er sat i verden for at slå mine medborgere ihjelon 6. februar 2025 at 11:00
Læger lærer ikke at slå ihjel. Hvad er argumentet for, at det netop er os, der godt nok er vant til at stå med livstruende situationer, som regeringens udvalg peger på til at løse opgaven? Det handler om at tage livet af et menneske, skriver Morten Ziebell.
- Bente Boserup: Hæv niveauet på pædagoguddannelsenon 6. februar 2025 at 10:00
At arbejde med børn er en af de mest ansvarsfulde opgaver, der findes, og det kræver ekstrem høj faglighed, engagement og en vifte af menneskelige kompetencer. Derfor bør pædagoguddannelsens dør heller ikke være åben for alle, skriver Bente Boserup.
Information
- Donald Trumps forestillinger om Gaza er forfærdende. Men på ét punkt har han en pointeby Anton Geist on 7. februar 2025 at 7:56
Gaza er smadret i et sådant omfang, at det reelt er en nedrivningsplads, mener den amerikanske præsident
- Handelskrig, DeepSeek og dansk oprustningby Redaktionen on 6. februar 2025 at 17:23
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre
- Gjorde ugen os klogere på, hvordan vi skal håndtere Trumps geopolitiske spredehagl?by Anna von Sperling on 6. februar 2025 at 15:46
Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst
- Regeringen vrager omdiskuteret forslag om besparelser på uddannelse til ledigeby Johanne Breum Jacobsen on 6. februar 2025 at 13:34
Med sit beskæftigelsesudspil vil regeringen sløjfe en lang række regler og give kommunerne større frihed til at hjælpe ledige. Men de svageste ledige risikerer at blive tabt, når der samtidig skal spares tre milliarder, advarer Socialrådgiverforeningen
- Please, lad vær’ med at have sex med 1.000 mænd på én dagby Lærke Cramon on 6. februar 2025 at 13:27
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik
- Red Barnet: I Gaza skal børnene kæmpe for at overleve i ruinerneby Caspar de Mylius on 6. februar 2025 at 13:08
Red Barnets øverste chef har netop besøgt Gaza og set krigens ødelæggelser. Til Information fortæller hun, at børnene er underernærede og lever i ruiner
- »Det er generelt pigerne, der har fået det dårligst af et liv med sociale medier«by Louise Schou Drivsholm on 6. februar 2025 at 12:36
Den hidtil største danske analyse af sammenhængen mellem sociale medier og trivsel viser, at platforme som Tiktok og Instagram både har en kønnet og social slagside
- Melonis illiberale træk truer den italienske retsstatby Martin Gøttske on 6. februar 2025 at 12:05
I flere skandalesager ønsker premierminister Meloni tilsyneladende at handle frit uden hensyn til loven. Det er en foruroligende udvikling
- »Jeg får en lys idé!«by Garry Trudeau on 6. februar 2025 at 10:20
Garry Trudeaus prisbelønnede Doonesbury har kørt i Information siden 1974 og leverer stadig veloplagte ugentlige indblik i de skøre og komiske sider af USA’s politiske, sociale og kulturelle virkelighed
- Trumps løgne hober sig op og bliver et sprog, der taler for sig selvby Georg Metz on 6. februar 2025 at 9:14
Det er mediernes pligt til stadighed at påvise præsident Trumps løgne og fordrejninger og fremstille ham som den, han er. For intet må medierne fristes og slække den kildekritiske fordring
Børsen
- Mens andre filer på ambitionerne, holder Carlsberg fastby sofk@borsen.dk (Sofie Kragh) on 7. februar 2025 at 16:27
Mens andre filer på ambitionerne, holder Carlsberg fastMens mange halter efter deres ambitioner på m…
- Novo ses stige 43 pct. – Danske Bank flyver til højeste niveau i syv årby anfr@borsen.dk (Anine Holmelund Frandsen) on 7. februar 2025 at 16:05
Novo ses stige 43 pct. – Danske Bank flyver til højeste niveau i syv årDanske Bank endte som absolut…
- Analyse: Trump rammer millioner af verdens svageste – vil koste livby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 7. februar 2025 at 15:35
Analyse: Trump rammer millioner af verdens svageste – vil koste livSammen sender præsident Donald Tr…
- Topchef i Realkredit Danmark: “Der er mange ting at være tilfreds med”by sali@borsen.dk (Sara Lindberg) on 7. februar 2025 at 15:27
Topchef i Realkredit Danmark: “Der er mange ting at være tilfreds med”Det er en glad topchef i Realk…
- Analyse: Danske Banks regnskab er ikke så stærkt, som det ser ud tilby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 7. februar 2025 at 14:57
Analyse: Danske Banks regnskab er ikke så stærkt, som det ser ud tilAktieanalytikerne klappede i hæn…
- Konkurrenter har blikket rettet mod livstruet solcellefirmaby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 7. februar 2025 at 13:56
Konkurrenter har blikket rettet mod livstruet solcellefirmaSolcelleudvikleren Better Energy har købt…
- ECB melder ud: Langt ned til ideel renteby jeka@borsen.dk (Jeppe Boysen Karlsson) on 7. februar 2025 at 13:39
ECB melder ud: Langt ned til ideel renteDebatten presser sig mere og mere på i Den Europæiske Centra…
- Lumsk jobrapport i USA sender renterne i vejretby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 7. februar 2025 at 13:32
Lumsk jobrapport i USA sender renterne i vejretSnurrer tandhjulene en anelse langsommere end ventet…
- Godt nyt til F1-lånere: Laveste rente siden 2022by hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 7. februar 2025 at 13:24
Godt nyt til F1-lånere: Laveste rente siden 2022Titusindvis af danskere skal have ny rente på deres…
- Ugen, der gik: Hvilken virksomhed har ansat Helena Christensen i chefstilling?by maje@borsen.dk (Mathilde Højgaard Jensen) on 7. februar 2025 at 13:11
Ugen, der gik: Hvilken virksomhed har ansat Helena Christensen i chefstilling?
- Direktør stopper i kendt kaffefirmaby sepe@borsen.dk (Sebastian Persson) on 7. februar 2025 at 12:09
Direktør stopper i kendt kaffefirmaClaus Bertelsen stopper som adm. direktør i Peter Larsen Kaffe og…
- Niels Lunde: Vincent Clerc er heldigby nilu@borsen.dk (Niels Lunde) on 7. februar 2025 at 10:54
Niels Lunde: Vincent Clerc er heldigMærsk-topchefen Vincent Clerc fik et ubehageligt spørgsmål, da h…
- “Kriseramte ATP må skifte kurs nu, andet er respektløst”on 7. februar 2025 at 10:45
“Kriseramte ATP må skifte kurs nu, andet er respektløst”Massevis af mislykkede investeringer, spildt…
- Fem udtryksfulde rødvine med stor personlighedby oltr@borsen.dk (Ole Troelsø) on 7. februar 2025 at 10:22
Fem udtryksfulde rødvine med stor personlighedANMELDELSE 2022 Clos de Gamot 4 Koncentreret med høj s…
- Børsen-bygningen skal stå klar i 2029by peni@borsen.dk (Pernille Mohr Nielsen) on 7. februar 2025 at 7:57
Børsen-bygningen skal stå klar i 2029En tirsdag morgen klokken 07.36 fik brandvæsnet en anmeldelse o…
- Opskriften på at vælte Trumpon 7. februar 2025 at 7:54
Opskriften på at vælte TrumpKære læser, Det er nogle af tidens helt store spørgsmål, som behandles i…
- Aarhus-webshop får rekordsalg på 3,3 mia. kr.by peho@borsen.dk (Peter Høyer) on 7. februar 2025 at 6:00
Aarhus-webshop får rekordsalg på 3,3 mia. kr.Hver gang der bliver lagt varer for en plovmand i kurve…
- Gucci smider chefdesigner på porten efter blot to årby tito@borsen.dk (Tilde Toft) on 6. februar 2025 at 20:48
Gucci smider chefdesigner på porten efter blot to årDen franske luksuskoncern Kering har afsluttet s…
- Analyse: Trumps “kugleskøre idéer” skal tages alvorligtby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 6. februar 2025 at 17:48
Analyse: Trumps “kugleskøre idéer” skal tages alvorligtEr præsident Donald Trumps ambition om en ame…
- PFA både vinder og taber flere kunderby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 6. februar 2025 at 17:00
PFA både vinder og taber flere kunderDer er fortsat høj vækst i pensionskæmpen PFA’s indbetalinger,…
- Bocian: Hvor ender renten? ECB løfter lidt af sløret, men pas påon 6. februar 2025 at 17:00
Bocian: Hvor ender renten? ECB løfter lidt af sløret, men pas påHvor langt skal renterne egentlig ne…
- Investorer er lettede, efter Ørsted erkender ny virkelighedby anfr@borsen.dk (Anine Holmelund Frandsen) on 6. februar 2025 at 16:26
Investorer er lettede, efter Ørsted erkender ny virkelighedInvestorer er lettede over, at den danske…
- Efter vanskeligt år: Carlsbergs vigtigste opgave er britisk milliardopkøbby peho@borsen.dk (Peter Høyer) on 6. februar 2025 at 16:14
Efter vanskeligt år: Carlsbergs vigtigste opgave er britisk milliardopkøbDet har været et begivenhed…
- Afgående Topdanmark-boss var modig og fik sat gang i store forandringerby sali@borsen.dk (Sara Lindberg) on 6. februar 2025 at 15:31
Afgående Topdanmark-boss var modig og fik sat gang i store forandringerPlanen var klar: Når forsikri…
- Grundfos-top varsler store forandringer de kommende årby moel@borsen.dk (Morten Elstrup) on 6. februar 2025 at 13:36
Grundfos-top varsler store forandringer de kommende årDen danske industrikæmpe Grundfos måtte for fø…
Kristeligt Dagblad
- 17 får er døde efter ulveangreb i Vestjyllandon 7. februar 2025 at 17:12
En ulv er gået til angreb hos en fåreavler i den vestjyske by Vemb.I alt mistede fåreavleren 17 får ved angrebet, der skete 16. januar.Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.Siden hændelsen har Naturstyrelsen efter dialog med fåreavleren konkluderet, at der var tale om et angreb bag et “velfungerende og ulvesikret” hegn.Ulveangrebet er det første angreb på husdyr, der er sket bag et ulvesikret hegn, lyder det.Sådan et ulveangreb “må i min optik ikke ske”, siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).- Der er kommet flere ulve de seneste år, og det skaber en ny situation. Derfor er det vigtigt, at fåreavlere og andre husdyrholdere kan være trygge ved at have dyrene i ulvesikrede indhegninger, siger Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.Ministeren siger derfor, at det skal undersøges, “om der kan gøres noget for at forbedre de ulvesikrede hegn”.Ulvesikrede hegn er normalt et solidt værn mod ulveangreb på husdyr.Derfor er det usædvanligt, at angrebet i Vemb, der ligger 20 kilometer vest for Holstebro, kunne finde sted bag et hegn, der er sat korrekt op.Hvis der sker yderligere angreb bag ulvesikrede hegn i området, kan der potentielt blive givet tilladelse til at skyde ulven, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø./ritzau/
- Politiet anker dom efter nederlag til 248 demonstranteron 7. februar 2025 at 17:12
En principiel retssag om politiets optræden over for 248 demonstranter skal videre fra Københavns Byret til Østre Landsret.Politiet led nederlag i første omgang. Byretten fastslog i en dom i januar, at politiet havde pligt til at lade retten vurdere, om de mange mennesker havde været udsat for en ulovlig frihedsberøvelse eller ej 1. maj 2019.Men nu er dommen anket til Østre Landsret, oplyser Jannik Rasmussen, der er sektionsleder i juridisk afdeling i Københavns Politi, fredag.Politiet har ment, at der ikke var tale om en administrativ frihedsberøvelse. Og derfor havde politiet heller ikke pligt til at indbringe spørgsmålet om, hvorvidt indgrebet var lovligt, for retten.Denne påstand blev dog afvist af to af de tre byretsdommere, der tog stilling. Dermed fik demonstranterne og deres advokater Amalie Starch og Helena Gjerding medhold.Sagen har en sådan principiel tyngde, at byretten valgte at udsende en pressemeddelelse om afgørelsen 24. januar.Det fremgår af Grundloven og retsplejeloven, at politiet har pligt til at indbringe sagen for retten, hvis en borger mener sig udsat for ulovlig administrativ frihedsberøvelse.Den konkrete sag drejer sig om politiets optræden, da en flok demonstranter på arbejdernes kampdag tilbage i 2019 bevægede sig fra Israels Plads i København med kurs mod Fælledparken.På Dronning Louises Bro besluttede politiet at oprette en slags sluse. Ordensmagten ville registrere demonstranterne. Nogle havde overtrådt forbuddet mod at maskere sig, og der var også blevet skudt fyrværkeri af.De 248 mener, at de her blev udsat for en ulovlig frihedsberøvelse.Imidlertid mener politiet, at der kun var tale om tilbageholdelse, så demonstranterne kunne blive besigtiget.I byretten har to af de tre dommere sagt, at det stemmer bedst med Grundloven og retsplejeloven, at det ikke er politiet selv, der bestemmer, om der var tale om en frihedsberøvelse.Til mediet TVflux har sektionsleder Jannik Rasmussen tidligere forklaret, hvad sagen skal afklare:- Hvor går grænsen for, hvad der er frihedsberøvelse, og hvad der er kortvarig tilbageholdelse, har han sagt.Det er uvist, hvornår landsretten, der i forvejen er plaget at lang ventetid, kan tage stilling./ritzau//ritzau/
- Kirkeminister: Kvinder har altid ret til at blive skilt på egne betingelser uanset deres religiøse baggrund. Alt andet er udanskby Morten Dahlin on 7. februar 2025 at 17:00
Det kan slet ikke diskuteres, at en kvindes ønske om at blive skilt vægter lige så højt som en mands. Det er helt grundlæggende, at begge parter – uanset køn – i et ægteskab har frihed og lige muligheder for at indgå og opløse ægteskabet.Desværre er det ikke alle steder i samfundet, at de spilleregler bliver overholdt. Vi ved, at der er kvinder i Danmark, der bliver tvunget ind i eller fastholdt i ægteskaber, de ikke ønsker. Det sker gennem islamiske skilsmissekontrakter, hvor kvinden kun kan blive islamisk skilt, hvis hendes mand går med til det, og hvis hun opgiver en række civile rettigheder.“Alle rettigheder” skal opgives, ved vi, at i hvert fald én kvinde har fået at vide af hendes imam. Og det er ikke en enlig svale, for kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter ser vi desværre alt for ofte.Lad mig sige det klart: Det er religiøs ekstremisme af værste skuffe, når kvinder skal opgive deres civile rettigheder for at komme ud af et ægteskab. Det vil jeg tage et opgør med. Og jeg er klar til at gøre det, der er nødvendigt. Vi skal simpelthen denne udanske adfærd, hvor denne parallelle shariapraksis visse steder står over dansk lov, til livs.Derfor sagde jeg også på dag ét som minister, at jeg vil bruge kræfter i kampen mod religiøs ekstremisme, fordi den fylder for meget i Danmark. Meget mere end mange går rundt og tror.Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har indgået en aftale med et bredt flertal i Folketinget, hvor vi er blevet enige om at gøre en ekstraordinær indsats for at komme problematisk ægteskabspraksis og de her kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter til livs.Men det stopper ikke med det. Jeg er selv vokset op på kanten af den københavnske vestegn, hvor jeg med egne øjne har set, hvordan særligt piger og kvinder med muslimsk baggrund bliver udsat for social kontrol. Jeg husker tydeligt, hvordan en pige fra min egen folkeskole ikke længere måtte deltage i sportsaktiviteter sammen med drengene, fordi det ikke sømmede sig for en muslimsk pige.Det gør mig både vred og ked af det at tænke på hendes skæbne. Men det viser blot, at den sociale kontrol fungerer i et rum, hvor de danske frihedsrettigheder nogle gange har svært ved at nå ind.Derfor kalder de udfordringer, vi ser med kvinder, der fastholdes i ægteskaber, på et grundigt og klogt arbejde. Derfor har regeringen med den nye politiske aftale nu sat skub i en arbejdsgruppe af eksperter på området, som hurtigt skal komme med konkrete forslag, der kan være et reelt anslag mod religiøs ægteskabs- og skilsmissepraksis, der strider imod danske værdier. Anbefalingerne skal lande på mit ministerbord i løbet af sommeren, så vi kan komme hurtigt videre med de nødvendige politiske initiativer.Hvorfor bruger vi så tid på at få analyseret værktøjerne, når vi bare kunne gå i gang? Sådan er der måske nogle, der ville spørge. Det handler simpelthen om, at det her er svært at komme til livs.For selvom tidligere regeringer har forsøgt at sætte ind med en opstramning af lovgivningen, så har det vist sig ikke at virke. Vi skal have vendt hver en sten og finde nye løsninger i kampen. Det skylder vi de kvinder, som er tvunget til at underkaste sig middelalderlige kønsroller uden civile rettigheder.Hele denne indsats ligger mit hjerte meget, meget nært. Og vi er ikke i mål endnu, men vi har taget et godt skridt mod mindre religiøs ekstremisme i Danmark. Det lovede jeg på min første dag som kirkeminister. Og det løfte arbejder jeg på at indfri hver eneste dag.Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, pastor emeritus Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.
- Kristian Østergaard: Vågn op Europa. Det er alles krig mod alleby Kristian Østergaard on 7. februar 2025 at 17:00
Tal fra OECD viser, at en tysker i den erhvervsduelige alder årligt arbejder 1300 timer, mens en amerikansk arbejdstager i gennemsnit arbejder 1800 timer. Derfor vokser velstanden i USA, mens den skrumper i Europa, skriver økonomen Dorothea Siems i Welt am Sonntag. Det er ikke nødvendigvis, fordi tyskerne er dovne, mener Siems. Hun bemærker, at hvis en familie på fire i München øger deres bruttoindkomst fra 3000 euro til 5000 euro om måneden, så vil familien blot øge deres samlede nettoindtægt med 32 euro, fordi boligstøtten falder væk, ligesom skatter og afgifter æder den øgede indtægt op. Motiveringen for at arbejde mere er altså svær at få øje på, derfor vælger mange at gå på deltid i stedet.I Neue Zürcher Zeitung skriver avisens chefredaktør, Eric Gujer, at det ikke blot er Tyskland, det er galt med:”Kontinentet bevæger sig ikke ud af stedet. Økonomisk dynamik finder man i Asien og USA, mens EU avler det ene bureaukratiske mareridt efter det andet: bæredygtighedspolitik, regler for forsyningskæder og en forseglingsring til plastflasker med skruelåg. Der er intet, der er for stort til at blive reguleret, og heller intet, der er for småt.”Tyskland har nu to år i træk været i recession, mens Frankrig kæmper med rekordhøj gæld: ”Det svarer til et bildæk, hvor luften langsomt fiser ud. På et eller andet tidspunkt kommer man til at køre på fælgene. Lader Europa sig endnu reformere, eller skal udviklingen forværre sig dramatisk, før folkene er klar til forandringer?”.Ifølge Gujer har Europa fortrængt evnen til konkurrence, fordi ideen om, at der findes vindere og tabere, foragteligt bliver omtalt som socialdarwinisme:”Det begynder allerede i skolen. Her rynker man på næsen over eksaminer og karaktergivning.”Ja, ifølge chefredaktøren har Europa påbegyndt et ræs mod bunden, som kun bliver forstærket af en indvandring, som europæerne slet ikke har styr på:”Den kortfattede, humanistiske flygtningekonvention, som opstod efter den anden verdenskrig, er forvandlet til et omfattende krat med krævende tilføjelser. Og prøver regeringer at revidere konventionen, så bliver de stoppet af domstolene. Det gør staten handlingslammet.”Europas vanskeligheder er også temaet for den nye udgave af tidsskriftet Le Point, som finder en litterær parallel til den europæiske attitude i Ivan Gontjarovs romanklassiker ”Oblomov”. Titelpersonen er en ung, russisk adelsmand, som helt bogstaveligt sover tiden væk og aldrig får gennemført de højst påkrævede reformer af sit gods. Dovenskaben ender med at tage livet af Oblomov, der stille sover ind uden at have foretaget sig noget som helst.Kommer det samme til at ske for Europa? Parallellen til Oblomov behøver såmænd ikke være så skeløjet endda. I 2008 var EU’s økonomi næsten lige så stor som den amerikanske. I 2025 er USA’s økonomi næsten 50 procent stærkere.Le Point peger i lighed med Neue Zürcher Zeitung på, at komplicerede regler og talrige skatter og afgifter gør europæisk erhvervsliv mindre konkurrencedygtigt. Eller som Le Point sammenfatter det: EU indfører restriktioner, som svækker det hjemlige marked, men til gengæld styrker omverdenens konkurrenceevne.Til syvende og sidst er problemet idéhistorisk. Europa er det eneste sted i verden, hvor man fortsat abonnerer på filosoffen Immanuel Kants forestilling om en fred, der er baseret på en regelbaseret verdensorden. Resten af kloden tilslutter sig filosoffen Thomas Hobbes, som i sit hovedværk ”Leviathan” konstaterede: ”Bellum omnium contra omnes.”Det lyder hyggeligt og sært hengemt på et dødt sprog, men det lyder alarmerende og aktuelt, når det bliver oversat til nudansk: ”Det er alles krig mod alle.”Det ubønhørlige, ja brutale i ræsonnementet er fjernt fra europæiske omsvøb, men som nobelpristageren i økonomi, Jean Tirole, gør det klart i Le Point:”Enten reagerer vi, eller også underkaster vi os.”Tirole fremhæver, at europæerne både på forsvarsområdet, i teknologien og på de finansielle markeder skal anlægge en helt anden offensiv kurs:”Hvis Europa hverken øger sin økonomiske eller teknologiske magt, så vil kontinentet forsvinde som geopolitisk aktør. Hvad enten det gælder omgangen med Rusland, forhandlingerne om klima, bekæmpelsen af protektionisme, så skal Europa spille en afgørende rolle. Alt andet vil være fatalt.”Hvorfor tøver vi? Det korte svar er magelighed, der mangler risikovillighed, og en skønne dag er vi for gamle til at svinge træbenet.Så det er nu.Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
- Islamforsker Thomas Hoffmann: Hvorfor man godt kan studere islamisk teologi i Københavnby Thomas Hoffmann on 7. februar 2025 at 17:00
Min tidligere kollega fra Det Teologiske Fakultet i København Hans Raun Iversen har den 5. februar skrevet en problematisk kronik i Kristeligt Dagblad med overskriften ”Hvorfor kan man ikke studere islamisk teologi i København?”.Den er først og fremmest problematisk, fordi den præsenterer et fejlagtigt og forvrænget billede af de muligheder, man rent faktisk har for at studere islamisk teologi på fakultetet. Kronikøren benytter sig desuden af nogle retoriske tricks, der tenderer manipulation. Endelig synes Iversen at blande konfessionelle studier sammen med universitetsteologi.Iversen præsenterer således den uddannelse, jeg har været med til at oprette, som ”en religionsvidenskabelig og ikke en teologisk uddannelse i islam”. Uddannelsen, vi taler om, hedder Iris, og forkortelsen står for InterReligiøse IslamStudier.Den besynderlige konklusion om en uddannelse på Det Teologiske Fakultet kommer han frem til ved at citere fra studieordningens indledning, hvor ordene ”islamisk religion” nævnes. Ordforbindelsen skulle angiveligt afsløre, ”at der her er tale om en religionsvidenskabelig og ikke en teologisk uddannelse i islam”. Det fældende og belastende bevis er termen religion, som Iversen tilsyneladende antager er så fremmedgørende, at den skal sættes i gåseøjne: ”Man kan ikke uddanne sig som religiøs leder ved at studere det, man tror på, blot som en ‘religion’, man kun betragter udefra. Både i kristendom og islam må troen studeres såvel indefra som udefra.”Iversen synes her uvidende om, at Koranen faktisk præsenterer islam som en ”religion”, for eksempel i det berømte vers 3 fra sura 5, “Bordet”: ”I dag har Jeg fuldkommengjort jeres religion [dīn] for jer […] Jeg stadfæster islam som religion [al-islām dīn] for jer.” Med andre ord: Det var ikke tilfældigt, at jeg puttede ordet “religion” ind i studieordningen. Det var faktisk for at være præcis og retvisende i forhold til islams centrale gudsord – hermed har de studerende det bedste udgangspunkt for at studere religionen ”såvel indefra som udefra”, når vi både trækker på religionsvidenskabelige og teologiske perspektiver. Når Iversen reducerer islam til ”troen”, begår han i virkeligheden et gammel paulinsk (over)greb. Iversen vil gerne være talsmand – man fristes til at sige “paraklet” – for islam og muslimer, men kommer til at tvinge islam ned i en kristen begrebsramme, hvor troen gøres til dét afgørende. Som mangeårig underviser på Iris må jeg også anholde den retoriske manipulation, når Iversen skriver følgende: ”Ordforbindelsen ’islamisk teologi’ forekommer derfor heller ikke i materialet på uddannelsens hjemmeside.” Men hvis Iversen havde læst studieordningen ordentligt, ville han have set, at islamisk teologi i den grad er inkluderet. Ganske vist ikke i den nævnte ordforbindelse, men i sammenhængen ville det vitterligt være dobbeltkonfekt at tilføje tillægsordet ”islamisk”. Tillad mig derfor at citere og kursivere fra studieordningen:”Et særligt fokus rettes mod sameksistens og konflikt med jødedom og kristendom på et teologisk og religionshistorisk niveau”; ”Her indgår blandt andet teologiske kilder”; ” færdigheder i at relatere de overordnede historiske, teoretiske og metodiske tilgange inden for videnskab og teologi med et særligt fokus på islam”; ”viden om […] de teologiske […] kontekster”; ”De valgte emner og temaer sættes ind i deres […] teologiske […] sammenhæng.” Blandt fagets faglige mål fordrer vi ”færdigheder i kritisk, metodisk og teologisk reflekteret diskussion af et fagligt indhold.” Ordlyden taler egentlig for sig, men det burde være tydeligt, at vi har en ambition at studere islam ”indefra og udefra” og – vil jeg tilføje – oppefra og nedefra og på tværs. Iversen skriver også, at uddannelsen ikke bruges af ”muslimer, der vil arbejde med islamisk praksis”. Hvor har Iversen mon den information fra? Utvivlsomt er der muslimer, der ikke vil føle sig tiltrukket af en uddannelse, der ikke fungerer konfessionelt, men derimod kritisk og videnskabeligt, dét som jeg gerne forstår som universitetsteologisk. Sådan er det jo! I årenes løb har vi haft studerende med muslimsk baggrund, der har været engageret i islamisk praksis, men uddannelsen er bare ikke en imamuddannelse – ligesom teologi faktisk ikke er en præsteuddannelse, men en teologisk uddannelse. Iversen slutter af med at fortælle læseren, at den angiveligt manglende uddannelse i islamisk teologi er en ”subtil, men effektiv diskrimination af den muslimske minoritet”. Universitetet og vores fakultet i særdeleshed gør sig simpelthen skyldig i en ”effektiv diskrimination” af danske muslimer. Det er en ret alvorlig klage, eftersom diskrimination på baggrund af religion jo er klokkeklart ulovligt. Jeg håber, at universitetets ledelse vil svare på den inkriminerende, men også grundløse beskyldning. Og så synes jeg heller ikke, at det er særligt subtilt at kræve, at ”der ansættes en lærer med kompetence i islamisk teologi”, når fakultetet faktisk har en professor i islamisk teologi.Thomas Hoffmann er professor i islamisk teologi, Teologisk Fakultet, Københavns Universitet.
- Pastor Phelps hjælper USA’s frygtsomme migranter med at forberede sig: Det er vigtigt, at I ved, hvad I skal sige, hvis politiet kommerby Minna Skau on 7. februar 2025 at 17:00
Pastor Kenneth Phelps har lidt svært ved at få ørenlyd og opmærksomhed fra de mange gæster, der efter søndagens gudstjeneste er myldret ind på hans lille kontor i Concord Missionary Baptist Church i den sydlige del af Chicago.Gudstjenesten er blevet simultantolket til spansk, og undervejs har pastor Phelps blandt andet talt om det, han kalder “en usædvanlig og skræmmende tid i Chicago og USA”. Og han har fra prædikestolen budt særligt velkommen til et ældre, hvidt ægtepar og en venezuelansk familie, der skiller sig lidt ud i hans sorte menighed, som de sidder på stolerækkerne med deres lysere hud. Det ældre ægtepar og deres nye logerende mødtes for første gang i søndags i en kirke i Chicago. De foretrækker ikke at vise deres ansigter og ikke at optræde under deres fulde navne. Foto: Minna Skau Nu sidder 89-årige G.M., hans 90-årige kone T.M. og familien bestående af mor Rosa, far Freddy og sønnerne Jason og Kleibe på 12 og 13 på præstens kontor og tripper efter at komme ud ad døren. Som det gælder for de fleste medvirkende i denne artikel, ønsker ingen af dem at optræde med deres fulde navn. Men pastor Phelps har noget vigtigt, han gerne vil lære de fire venezuelanere at sige på engelsk, inden de om et øjeblik triller af sted med deres kufferter for at flytte hjem til det ældre ægtepar på landet et par timers kørsel fra Chicago. Pastor Phelps: Kenneth Phelps fejrede i søndags, at det er 30 år siden, han begyndte som præst i baptistkirken Concord i det sydlige Chicago. Han er de seneste måneder blevet kendt for sin meget aktive støtte til byens migranter. Han har blandt andet undervist dem i, hvordan de skal forholde sig over for immigrationspolitiet ICE, og han får sine prædikener simultantolket til spansk. Foto: Minna Skau “Gentag efter mig: ‘Jeg ønsker ikke at tale med jer eller skrive under på noget. Jeg henviser til mine forfatningssikrede rettigheder. Jeg vil gerne tale med en advokat’. Det er vigtigt, at I ved, hvad I skal sige, hvis de kommer,” siger pastor Phelps og giver alle et lille rødt kort, hvor det hele står på engelsk og spansk. “De”, som præsten taler om, er immigrationspolitiet ICE. Chicago er et af de første steder, Donald Trump har sat ICE i gang med at finde og deportere illegale immigranter. Kirker og skoler er pr. dekret blevet frataget deres traditionelle status som helle. Det hedder sig, at ICE først går efter kriminelle migranter. Men der er masser af rapporter om bredere razziaer og om overvejelser i nogle delstater om at tage fingeraftryk af børn og give dusør for tips om migranter.Vandrede fra Venezuela til USADen lille familie i Concord-kirken har boet på et herberg i Chicago i trekvart år. 13-årige Kleibe tramper i gulvet og gør ansigtet træt som en levende illustration, mens hans mor forklarer, hvordan de vandrede i seks måneder for at komme de omkring 5000 kilometer fra Venezuela til grænsebyen Juarez i Mexico.Mor Rosa forklarer fåmælt gennem en tolk, hvorfor de følte sig tvunget til at forlade landet og søge lykken i USA: Ingen skole, ingen penge, intet arbejde. Og hendes bror var blevet slået ihjel. I sin rygsæk har hun en grøn folder med et stykke papir, der viser, at de har søgt om asyl i USA i maj 2024 og skal melde sig til myndighederne i grænsebyen El Paso, Texas den 6. januar 2026.Drengene har gået i skole i Chicago, forældrene har haft lidt småjob, og de er ivrige efter at få ordentligt gang i deres amerikanske liv. Men efter at Donald Trump blev indsat som præsident den 20. januar, føler de sig ikke længere trygge i byen. Kleibe på 13 og lillebror Jason på 12 har ligesom deres forældre hver en kuffert og en lille rygsæk med alle deres ejendele. Foto: Minna Skau Så familien har taget imod det ældre ægtepars tilbud om husly. Da pastor Phelps spørger, om de har nogle spørgsmål, er der kun én ting, Rosa vil vide:“Kommer ICE meget derude?”89-årige G.M. fortæller, at han og hans kone på 90 år vil hjælpe med at få børnene i skole, få kørekort og arbejde til de voksne og forhåbentlig også snart en bolig og lovligt ophold. De håber, det vil være nemmere lidt på afstand af storbyen. At forbindelsen blev skabt gennem en sort baptistkirke, var lidt af et tilfælde. G.M.’s morforældre var russiske jøder, og T.M. er indvandret fra Østrig som ung. Parret har i deres globetrotterliv blandt andet gået i en katolsk og en luthersk kirke. G.M. siger, at han tror på Gud, men er lidt desillusioneret over kirken for tiden.Trump er ondskaben selvDet vigtigste for ham er Mattæusevangeliets gyldne regel om, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Han siger, at hans mor lærte ham at skelne mellem rigtigt og forkert. Og selv om han er med på, at der er brug for en immigrationsreform i USA, så er Trumps håndtering for ham at se bare forkert.“Det er en skændsel. Vi er nation af immigranter. Jeg føler en dyb, dyb vrede over, hvad Trump er ved at gøre ved vores land. Han går imod alt, hvad jeg tror på. Han er selve legemliggørelsen af ondskab. Han er selvisk, grådig, ond. Et forfærdeligt menneske. Så vi prøver bare at gøre vores bedste. Vi kan ikke hjælpe alle. Men nu hjælper vi dem her,” siger G.M.I Concord-kirken har pastor Phelps de seneste måneder ikke bare åbnet sin dør for migranterne. Han har også sørget for at klæde dem på med gode råd og praktiske guides til at undgå at blive hentet af ICE og smidt ud af landet.“Jeg gør bare det samme, som jeg har gjort for den sorte menighed i 30 år. Jeg fodrer folk, hvad enten de er sorte, brune, hvide, hvad som helst. De her mennesker er dukket op på vores dørtrin, så selvfølgelig breder vi da armene ud. Det handler ikke om politik, men om medmenneskelighed,” siger Kenneth Phelps. Efter søndagens gudstjeneste i Chicago og en snak om det praktiske med pastor Kenneth Phelps hanker Rosa, Freddie, Kleibe og Jason op i deres kufferter og triller ud til bilen for at køre til deres nye midlertidige hjem ude på landet. Foto: Minna Skau Han ser mange hyklere i den amerikanske debat. Folk, der glemmer, at alle andre amerikanere end den oprindelige befolkning er indvandret eller er efterkommere af indvandrere. Det gælder også Trump og hans sønner, der alle har immigrantmødre. “Vi skylder de her mennesker en ordentlig behandling. Og lidt hjælp,” siger han.Da ICE bankede på dørenRundt i Chicago er der mange andre end Rosa, Freddy, Kleibe og Jason, der for tiden ser sig over skulderen. I Chicago er der nærmest tomme fortove i den normalt livlige handelsgade i bydelen Little Village, hvor der bor mange latinamerikanere. Og lægehuset CommunityHealth, der yder gratis behandling og især har spansktalende patienter, siger til radiostationen NPR, at en tredjedel af deres patienter melder afbud eller bare udebliver fra deres aftaler. Der er masser af butikker og mexicanske restauranter på hovedstrøget i Chicago-bydelen Little Village. Men lige for tiden er mange af bydelens immigranter forsigtige med at færdes på gaden. Foto: Minna Skau Men det er ikke kun dem uden papirer, der er nervøse. 52-årige E.R. arbejder for en af Chicagos førende kulturinstitutioner, er amerikansk gift og har været amerikansk statsborger i mere end 20 år. Men hun er blevet mere end almindeligt bevidst om sin accent og tænker på sin opvækst i Ungarn, hvor man altid var bange for regimets stikkere. Så hun har lagt et billede af sit pas på telefonen, så hun altid kan dokumentere, at hun er amerikaner. Hun ved, at hun ikke burde være bange. Men det er hun. For hun stoler ikke på Trump.Fra Denver i Colorado fortæller den 40-årige selvstændige forretningskvinde Y.N., at hun i år dropper sin årlige sommerferie til Panama for at besøge sin bedstemor. Hun kom til USA uden papirer som femårig, men blev statsborger allerede få år senere. I hendes amerikanske pas står, at hun er født i Colombia, så hun er bange for ikke at blive lukket ind igen, hvis hun rejser ud.Hendes syvårige datter går på en skole med mange immigrantbørn. En del af dem kommer ikke i skole for tiden. Og hver morgen er der mødre, der krammer deres børn farvel, som skulle de ikke se dem igen. I onsdags sendte en af mødrene Y.N. en video af, hvordan mindst 18 højtråbende betjente fra politiet, narkopolitiet og ICE med ansigterne skjult bag masker, iført skudsikre veste og medbringende tunge våben gik rundt og sparkede og buldrede på alle dørene i deres lejlighedskompleks. Mor og datter var henholdsvis på arbejde og i skole. Far og søn var hjemme, men åbnede ikke døren. Betjentene satte et rødt bånd på alle de døre, hvor der ikke blev åbnet, inden de gik igen. Familien fandt et andet sted at sove natten til torsdag. Som mange andre håber de, at der snart kommer lidt ro på igen, og at ICE flytter deres opmærksomhed til andre steder i landet. På mandag begynder Jason og Kleibe i skole ved deres nye midlertidige hjem ude på landet syd for Chicago. GM og hans kone regner med at have familien boende skoleåret ud, hvorefter de forhåbentlig kan klare sig selv og få egen lejlighed i den nærmeste by.
- Fund af middelaldertoilet afslører engelsk konges hemmelige residens: Det bringer Bayeux-tapetet til liveby Perry MacLeod Ringblom on 7. februar 2025 at 17:00
Det var de færreste engelske hjem, der havde toiletter i det 11. århundrede. Og netop fundet af en latrin i jorden under et gammelt hus i den sydengelske by Bosham får nu arkæologer til at mene, at de har fundet en af den tidligere engelske konge Harold Godwinsons mægtige residenser.”Når man ser på dette vitale spor sammen med alle vores andre beviser, er det hævet over enhver rimelig tvivl, at vi her har placeringen af Harold Godwinsons private magtcenter,” siger Duncan Wright, lektor i middelalderarkæologi ved Newcastle University, i universitetets egen beskrivelse af fundet.Harold Godwinson var konge i England i 1066 fra januar til oktober, hvor han blev dræbt i slaget ved Hastings. Han er blandt andet afbilledet på det berømte 70 meter lange Bayeux-tapet, som illustrerer begivenhederne op til og under slaget, hvor Godwinson mistede livet, og Vilhelm Erobreren efterfølgende overtog den engelske trone.På tapetet ser man Harold Godwinson gå i kirke og holde fest i en stor hal i Bosham. Man har bare ikke kunnet bestemme, hvor festen skulle være foregået. Før nu.Efter at arkæologer har undersøgt grunden under et nyere hus i landsbyen ved den engelske sydkyst, har man fundet to hidtil uidentificerede bygninger. Her fandt man en latrin i en stor træbygning.Arkæologer mener, at toiletterne blev udbredt som et statussymbol i England i løbet af det 11. århundrede. Derfor indikerer latrinen, at træhuset ikke bare har været et hvilket som helst hus, men har tilhørt den engelske elite.Fundet er med til at vise, hvordan den engelske konge udøvede sin magt, fortæller Morten Ravn, museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.”Kongen har haft mange magtcentre, som han har kunnet rejse rundt til og bosætte sig på. Kongemagten var i store dele af Europa omrejsende, så kongen kunne møde sine undersåtter og danne alliancer med stormændene,” siger han.Kongen har altså ikke bare boet på ét centralt slot, men har i stedet været på konstant rundfart mellem sine mange magtcentre rundt omkring i landet. Fundet i Bosham tyder dog på, at residensen ikke bare har ligget stille hen, mens kongen har boet andre steder. Bygningerne og kirken er snarere blevet brugt lokalt og er så er blevet transformeret til kongelig residens, når kongen rejste forbi.Ifølge Morten Ravn er det interessant, at man nu finder bygninger, som er afbilledet på Bayeux-tapetet. Det er med til at gøre tapetet til en endnu mere troværdig kilde, der giver indsigt i fortidens samfund.”Det bringer Bayeux-tapetet endnu mere i live, fordi det bliver ved med at være en detaljeret kilde, der kan fortælle os om datidens samfund. Der er også afbilledet mennesker, som bruger forskellige redskaber, økser og andre værktøjer til at bygge skibe. Det kan vi bruge på Vikingeskibsmuseet til at rekonstruere skibsfund fra nogenlunde samme tid,” siger Morten Ravn.
- Forklarelsens lysby Lea Skovsgaard on 7. februar 2025 at 17:00
Sidste søndag efter helligtrekongerMatthæusevangeliet 17, 1-9I vores liv kan vi indimellem være heldige at møde forklarelsens lys, de øjeblikke, hvor al tvivl forsvinder, og meningen pludselig er os givet. Det kan føles som en sky, der bliver trukket væk fra solens stråler og afdækker en sandhed, der hele tiden var der, men som vi ikke kunne se.I teksten fra Matthæusevangeliet oplever Jesu tre disciple Peter, Jakob og Johannes at se Jesus i et forklarelsens lys.De fire mænd er sammen gået op på et højt bjerg, og her ser disciplene Moses og Elias sammen med Jesus. Men Jesus er ikke den samme, for der sker noget med ham: ”Han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen ”Jesus forvandles og viser sig, som den han er. Og han bærer ikke bare et spor af Gud, da han træder frem for dem. Nej, han viser sig i sin guddommelighed, i et forklarelsens lys på toppen af bjerget. De ser, at han ikke bare er en profet, der er kommet for at vise mennesket noget om, hvem Gud er, han er Guds søn. Han bærer solens stråleglans.Teksten kaldes ”Forklarelsen på bjerget”, for her bliver det forklaret i en helt fysisk oplevelse, at Jesus er mere end et menneske, ja, han er også sand Gud.Og hvad gør man, når man på den måde bliver stillet over for det guddommelige? Ja, disciplen Peter griber straks til handling. Han vil bygge en hytte til Jesus deroppe på bjerget – måske som et ønske om at fastholde ham i hans guddommelighed, så man kan besøge ham, når man vil. Men Jesus vil ikke fastholdes, han går ned fra bjerget igen. Ned til det helt almindelige menneskelige liv. For han ved, at vi bliver blinde, hvis vi tror, vi kan fange og forstå Gud. Det ville være det samme som at kigge for længe på Solen. Hvis vi synes, at vi kan passe Gud ind i et helt bestemt system og i en helt særlig ramme, så har vi gjort som Peter, der ville fange Gud i en hytte.Vi skal i stedet lade ord og salmer, billeder, tekster og guddommelige øjeblikke være med til at kaste lys ind i vores liv, så vi ser og mærker, at Gud er her midt i verden og midt iblandt os.Søndagsordet skrives på skift afdomprovst i Ribe Morten Thaysen,sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard,lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen ogpastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.
- Lektor: Storbyimamerne er blevet indhentet af virkelighedenon 7. februar 2025 at 17:00
Fornylig deltog jeg i et seminar om moskéen som læringsrum. Det er et superrelevant emne for alle muslimer, der lever i den ikke-muslimske del af verden: For hvordan kan man vedligeholde sin tro, efterleve islamiske principper og opdrage sine børn som gode muslimer, når man lever i samfund, der er indrettet efter andre principper end de islamiske – og som måske endda lægger afstand til islam i den offentlige sfære?Seminaret blev indledt af en forsker, der arbejder med islamisk socialisering og overførsel af religiøs viden i minoritetskontekster. Forskerens budskab var, at næst efter familien var moskéen, og ikke mindst imamen, den vigtigste kilde til islamisk socialisering. Som autoritet formidler han både direkte og indirekte islamiske principper, fortolkninger og praksisser til menigheden og skaber derved en religiøs ramme for den enkelte – en slags ”vertikal læring”, som forskeren kaldte det. Og den suppleres af en ”horisontal læring”, der opstår mellem muslimer indbyrdes, når menigheden gennem forskellige kropslige og verbale ritualer imiterer imamen, følger hans rytme og gestik i bønnen og ”bevæger sig, skulder ved skulder, som én stor bølge i tilbedelsen af Gud”. Den horisontale læring sker gennem rituelle praksisser, som udføres i fællesskab, og skaber ”øjeblikke af social sammensmeltning” i menigheden, der kropsliggør læringen og – i hvert fald nogle gange – fører til spirituelle erkendelser. Alt sammen altså ifølge forskeren.Seminarets anden taler var imamen ved Paris’ Grande Mosque, en af de største og ældste moskéer i Europa, og han kunne ikke genkende forskerens beskrivelser. Hans indtryk var derimod, at imamernes betydning som rollemodel og religiøs autoritet i Vesten er aftagende, ikke mindst i de store moskéer, hvor der kommer mange muslimer. For der er i praksis meget store forskelle på de muslimer, der frekventerer moskéerne, afhængig om de kommer fra Nordafrika, Tyrkiet eller Irak, er salafister eller sufier, tilhører Det Muslimske Broderskab eller noget helt sjette. ”Der er jo nærmest Berlinmure imellem dem,” som han formulerede det.Forskellene kommer ifølge imamen helt lavpraktisk til udtryk ved, at mange kan finde på at anvende egne ord og ritualer, der afviger fra imamens, også selvom de deltager i samme fredagsbøn. Så al snak om et fælles billede af imamer som rollemodeller, endsige at der findes en islam hors sol, altså en mere ”generel” islam, der ikke er forankret i konkrete praksisser – egentlig en islam uden jordforbindelse – går galt i byen. Hvis imamer vil undgå problemer med deres menighed eller moskéens bestyrelse i forlængelse af ”diversitetsudfordringerne”, gør de ifølge ham klogest i at samle menigheden om noget, alle kan blive enige om. Og ganske vist ”kan vi jo alle heldigvis samles om kærligheden til Allah”, som imamen udtrykte det, men laveste fællesnævner er sjældent befordrende for en mere nuanceret forståelse af islam, endsige en islamisk socialisering af kommende generationer.Forskerens og imamens oplæg illustrerer meget godt det sammenstød, der synes at være mellem dem, der ser moskéen, som de synes, den burde være – en slags idealiseret, nogle vil sikkert kalde det romantiseret, forestilling om moskeer – på den ene side og virkelighedens moskéer på den anden. For i virkelighedens verden må imamer og andre religiøse aktører arbejde inden for rammerne af nogle meget konkrete problemstillinger – som for eksempel at forskelle i ”muslimske umma” (samfund) synes at vokse, frem for at mindskes, og at imamer generelt er nødt til at tilpasse deres religiøse praksisser efter forskellige målgrupper.At virkeligheden har indhentet især storbyimamerne kom også til udtryk i seminarets tredje oplæg fra en islamisk retslærd, der fungerer som imam ved en stor moské i en parisisk forstad. For ham var imamrollen at sammenligne med en coach, hvis fremmeste opgaver er at være relevant, positiv og interessant for brugerne. Fredagsbønnen skal have relevans for menigheden, og det nytter ikke, at den varer 45 minutter eller mere, som den gør i mange moskéer – så løber folk skrigende væk, for de har mere end rigeligt at se til i hverdagen. I stedet afvikles fredagsbønnen i hans moské på 20 minutter: 5 minutter til bøn, 10 minutter til prædiken og så lidt tid til at komme ind og ud af bedesalen. Til gengæld holdes den så tre gange i løbet af en fredag.Skal man tro seminarets to imamer, opvejes den faldende betydning af imamen som rollemodel i moskéernes bedesale imidlertid af, at de har travlt med opgaver, der foregår andre steder. For imamer er ikke bare bønneledere ved de fem daglige bønner (imam betyder bønneleder på arabisk) og khatib (taler ved fredagsbønnen), men fungerer også som mufti – med de to imamers ord en slags ”mægler og moderator” – ved ægteskaber, begravelser og religiøse helligdage. Og så er de mu’allim, skolelærere, der underviser muslimske børn i religiøse og moralske værdier og sørger for, at børnene får lært Koranen udenad. Derfor har mange nyere moskéer også investeret i dyre tilbygninger med klasseværelser, køkkener og andre aktivitetsrum – de såkaldte annekser eller koranskoler – der kan huse disse aktiviteter. Og ifølge de to imamer er det her snarere end i moskéernes bedesale, den primære islamiske socialisering finder sted. Problemet er bare, at koranskolerne må konkurrere om børnenes tid og opmærksomhed med både internettet, kammerater, fodbold, skoleaktiviteter og andre af majoritetssamfundets fristelser, så også her er det op ad bakke for imamernes rolle som religiøst forbillede.Moralen fra seminaret er med andre ord, at hvis man går rundt med en forestilling om, at imamrollen i Vesten har vind i sejlene og er omgærdet med særlig prestige, der får dem til at fremstå som rollemodeller for herboende muslimer, kan man godt tro om igen.I hvert fald er der noget, der tyder på, at imamerne først og fremmest har fødderne solidt plantet i en række praktiske opgaver, der kræver både tid, tålmodighed og færdigheder i at løse ”udfordringer”. Og det er vel at mærke opgaver, som ikke uden videre tildeler imamerne den rollemodel, seminarets forsker ønsker at tilskrive dem. Det kan så godt være, at imamer rent faktisk spiller en rolle for islamisk socialisering og overførsel af den islamiske viden, der er nødvendig for, at islam kan fungere i vores del af verden. Men der er samtidig ingen tvivl om, at det kræver både hårdt arbejde og et langt sejt træk, hvis det skal lykkes dem at blive nutidige rollemodeller.
- Journalist på avisen: I år skal de gammeldags fastelavnsboller have et piftby Else Marie Nygaard on 7. februar 2025 at 17:00
De bedste fastelavnsboller er dem, som min mor bager. Hun bagte de samme, da jeg var barn. Og når portionen var spist, så blev der bagt en plade til. De talrige plader af fastelavnsboller, jeg har bagt de seneste årtier, har været variationer af min mors. Og sådan havde jeg også tænkt, at det skulle være i år, men da jeg forleden var forbi en bager med den yngste og komplimenterede en klassisk fastelavnsbolle med gærdej, creme og med mørk glasur, lød det lakonisk: ”Jeg synes, de er kedelige.”Jeg ved godt, hvad hun hentyder til. Under pandemiens nedlukning blev det en sport særligt i bagerierne i København, Odense og Aarhus at udvikle avancerede fastelavnsboller. Ifølge tal fra Madkulturen, en organisation under Ministeriet for Fødevarer, der arbejder for at styrke danskernes viden om råvarer, madlavning og måltider, der arbejder for at styrke danskernes viden om mad, blev der alene i 2023 lavet 56.000 opslag under hashtagget #fastelavnsboller. Tendensen er fortsat. Forleden, en måned før fastelavnssøndag den 2. marts, var København ramme om verdens første Fastelavn Bun Run med 10 forplejningszoner hos byens bagere, som serverede årets fastelavnsbolle for løberne. Vil man kombinere fastelavnsboller og bevægelse, kan man også tage en tur til Estvad Kirke ved Skive. Her kan man i loftet se et kalkmaleri fra 1200-tallet, hvor disciplene får serveret strutter, som er en slags forløber for fastelavnsbollen. Og den gang har boller bagt af hvide hvede været virkelig ekstravagant. Det samme kan man sige om den fastelavnsbolle, den ældste forleden berettede om at have nydt. I en sms skrev hun, at det var sæsonens bedste. Det var noget med en creme med marcipan og solbær marineret i lavendel på en bund af såkaldt lamineret brioche. Hele herligheden kostede 69 kroner. Således inspireret har jeg besluttet, at min barndoms fastelavnsboller skal have et pift i år. Et moderat pift vel og mærke. Gærdej er ikke bare gærdej. Jon Daniel Edlund har lært mig at lave den bedste pizzadej, så da jeg så, at han havde lavet en opskrift på en gærdej til fastelavnsboller, tænkte jeg, at jeg måtte prøve den. Og bollerne fyldes med en kogt creme, som jeg for mange år siden skrev ned i min opskriftssamling, og som får selskab af en marcipanremonce.
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF