<p>En 26-årig mand ved navn Abdikarim Mahamed Ali Adde menes at stå bag et skyderi torsdag middag i Sunds, hvor en 24-årig mand blev ramt af skud.</p><p>Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi fredag, hvor politikredsen har udsendt en offentlig efterlysning via Politi Update.</p><p>Abdikarim Mahamed Ali Adde beskrives som mand, 26 år, cirka 180 centimeter høj, almindeligt bygget, mørk i huden, mørkt hår og med dreadlocks.</p><p>- Ring til os på 114, hvis du ser Abdikarim eller har en idé om, hvor han kan være, skriver politikredsen.</p><p>Ved skyderiet blev en 24-årig mand ramt. Han er uden for livsfare.</p><p>En 24-årig kvinde er allerede anholdt i sagen. Hun sigtes for at have medvirket til skyderiet, men hendes formodede rolle er ikke beskrevet nærmere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Siden USA indledte en blokade rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne via Hormuzstrædet, har 34 skibe fået besked på at vende om.</p><p>Det siger USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, på et pressemøde om krigen i Iran fredag eftermiddag dansk tid.</p><p>Her retter han samtidig kritik mod de af USA’s allierede, som ikke har bidraget til krigen eller blokaden af Hormuzstrædet.</p><p>- Dette burde ikke være USA’s krig alene. Vi bruger knap nok Hormuzstrædet.</p><p>- Europa og Asien har draget fordel af vores beskyttelse i årtier, og tiden, hvor man kan være med gratis, er ovre, siger Pete Hegseth.</p><p>Den amerikanske forsvarsminister siger desuden, at USA “har al tid i verden” til at forhandle sig frem til en aftale med Iran.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet advarede i sommeren 2024 en mand mod at mødes med, hvad han troede, var en pige, som han havde skrevet med på Snapchat.</p><p>Det forklarer manden i Retten i Glostrup fredag.</p><p>Han er vidne i en sag, hvor fem mænd og en kvinde er tiltalt for voldelige overfald, som blev delt på Instagram og Telegram.</p><p>Manden havde aftalt at mødes med pigen i Charlottenlund Skov, men blev inden det aftalte møde kontaktet af politiet.</p><p>- Politiet sagde, at der ville ske noget alvorligt, siger manden i retten.</p><p>Ifølge sagens anklageskrift forsøgte en af de tiltalte – en 21-årig mand – sammen med andre gerningsmænd at få manden til at mødes med ham for at udsætte ham for et overfald.</p><p>Overfaldet skulle filmes og blandt andet deles af Telegram-profilen Pedo Hunters Danmark.</p><p>Men politiet opdagede korrespondancen på Snapchat og advarede manden, der i retten siger, at han ikke havde tænkt sig at dukke op i Charlottenlund Skov uanset hvad.</p><p>Derfor er der blot rejst tiltale for forsøg på vold i dette forhold.</p><p>Ved retsmødets begyndelse fredag siger sagens dommer, at det fredag kun er de tiltaltes nærmeste pårørende, pressen og myndighedspersoner, der må overvære fredagens retsmøde.</p><p>Det skyldes, at der natten til fredag er lavet hærværk, der formodes at have en forbindelse til sagen, på Retten i Glostrup, siger dommeren.</p><p>Tre andre mænd, der ifølge anklagemyndigheden blev udsat for overfald, afgiver vidneforklaring i retten fredag.</p><p>En af dem brækkede næsen som følge af overfaldet, en anden fik blandt anden en fraktur i kraniet, mens en tredje pådrog sig en sprunget muskel i armen.</p><p>De tre overfald blev filmet og delt på Instagram-profilen phd_danmark2024 og på Telegram via profilen Pedo Hunters Danmark.</p><p>Anklagemyndigheden mener, at det skal være en skærpende omstændighed, at volden havde en ydmygende karakter.</p><p>De seks personer er tiltalt for i forskelligt omfang at have deltaget i overfaldene. En af de tiltalte er blot tiltalt for at have deltaget i forsøg på et overfald.</p><p>De mandlige ofre i sagen troede angiveligt, at de skulle mødes med en pige på eksempelvis 14 år.</p><p>Anklageren sagde under sin præsentation af sagen på et tidligere retsmøde, at nogen af de tiltalte sidder på toppen, mens andres opgave bestod i at lokke mændene og nogen skulle stå for deling på sociale medier.</p><p>To af de tiltalte har ved et tidligere retsmøde indrømmet, at de har været til stede ved henholdsvis tre og fem overfald. Men de afviser at have deltaget i grov og brutal vold.</p><p>De øvrige har nægtet sig skyldige og har ikke ønsket at udtale sig.</p><p>Der ventes dom i sagen i slutningen af marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>- Europa har aldrig haft så stort behov for mere enighed, uafhængighed og suverænitet.</p><p>Sådan lød analysen fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, da han fredag mødte op til det uformelle EU-topmøde i Cypern.</p><p>Efter mere end et år med Donald Trump som præsident i anden omgang er Europa på vej ud af fasen, hvor man taler om at forsvare sig selv.</p><p>Nu samler stadig flere lande sig om en plan for, hvordan det konkret kan ske.</p><p>Selv Polens premierminister, Donald Tusk, der fra sin position på Europas østlige grænse normalt ser USA som afgørende for kontinentets sikkerhed, ønsker en ny retning.</p><p>- For hele den østlige flanke. For mine naboer er spørgsmålet, om Nato stadig er en organisation, der er klar, både politisk og logistisk, til at reagere, for eksempel mod Rusland, hvis de forsøger at angribe, sagde Tusk fredag i et interview med Financial Times.</p><p>Derfor skal EU blive en “ægte alliance”, der kan beskytte kontinentet, lød det fra Tusk.</p><p>På det uformelle EU-topmøde blev stats- og regeringscheferne enige om det næste skridt.</p><p>EU-Kommissionen får nu til opgave at lave en konkret plan for, hvad der skal sættes i værk, hvis et EU-land aktiverer EU’s musketered, der er beskrevet i EU-traktatens artikel 42.7.</p><p>- Jeg er glad for, at alle medlemslandene ser behovet for det, sagde Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, fredag ved topmødet.</p><p>Cypern har i øjeblikket EU-formandskabet, og derfor var Cyperns præsident vært ved mødet.</p><p>For Cypern er diskussionen særligt vigtig, fordi landet er medlem af EU, men ikke medlem af Nato.</p><p>Derfor presser Cypern på for at få konkretiseret EU’s gensidige forsvarsklausul.</p><p>Den fastslår, at hvis et EU-land bliver offer for væbnet angreb, så har de øvrige medlemslande pligt til at yde hjælp og bistand med alle de midler, de råder over.</p><p>Artikel 42.7 har dog hidtil stået i skyggen af Natos artikel 5, som forpligter Nato-landene til at forsvare hinanden i tilfælde af et angreb.</p><p>Trumps trusler om at tage ejerskab over Grønland – efterfulgt af truslen om at sige farvel til Nato, hvis ikke Europa vil hjælpe med at holde Hormuzstrædet åbent – har dog for alvor givet liv til diskussionen om, hvordan EU’s musketered konkret skal bruges.</p><p>- Hvis Frankrig udløser artikel 42.7, hvilke lande skal så reagere først? Hvilke behov har landet, der udløser artikel 42.7?</p><p>- Det skal fremgå af handlingsplanen fra EU-Kommissionen, siger Christodoulides.</p><p>Danmarks fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), støtter tankerne i lyset af et USA, som “desværre bliver ved med at skabe usikkerhed om deres rolle i Europa”.</p><p>- Vi kan ikke overlade det til andre at træffe beslutningerne om, hvor Europa skal bevæge sig hen for at passe på vores egne befolkninger, sagde Mette Frederiksen ved det uformelle EU-topmøde.</p><p>Hun fastholder ønsket om at fortsætte det transatlantiske samarbejde, der på forsvarsområdet er forankret i Nato.</p><p>Men Europa bliver også nødt til at styrke sit eget forsvar:</p><p>- Selv om jeg er en stor Nato-støtte og tror på det transatlantiske, så er der ikke nogen, der kan se bort fra det, der sker i virkeligheden allerede nu. Og som også en gang imellem er af truende karakter.</p><p>- Derfor skal Europa kunne forsvare sig selv, og jeg har længe plæderet for et egentligt totalforsvar på europæisk jord af Europa, sagde Mette Frederiksen.</p><p>Europas forsvar bliver dog i sidste ende nødt til at være forankret i Nato, siger lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.</p><p>- EU har simpelthen ikke den militære maskine, som Nato har. Og det ville også være fuldstændig vanvittigt at begynde at opbygge den.</p><p>- EU-landene kan godt forpligte sig på at hjælpe hinanden i tilfælde af et militært angreb. Men man er stadigvæk nødt til at gå over i Nato-rammen bagefter og finde kommandostrukturen og soldaterne, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Derfor bliver Europa ifølge Peter Viggo Jakobsen nødt til at sikre, at Nato kan fungere uden USA.</p><p>Det vil kræve, at Nato får en europæisk styrkechef, der har kontrol over alle de nationale europæiske enheder og udstyr, der er nødvendige for at forsvare Europa, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da det fremtrædende medlem af Hizb ut-Tahrir i Danmark Sebastian Østerfelt den 17. april lagde en ny video op til sine følgere, var det med et smil på læben:</p><p>”Jeg har været på besøg på en højskole for at fortælle lidt om islam, og hvorfor jeg blev muslim,” begynder han, mens han misser med de blå øjne mod en skarp eftermiddagssol.&nbsp;</p><p>Men hans besøg på Krogerup Højskole i Nordsjælland dagen forinden er ikke faldet i god jord hos alle. Først med kritikken var medlem af Socialdemokratiet Alexander Küster, der over for DR anklagede højskolen for at være med til at “renvaske” Hizb ut-Tahrir.&nbsp;</p><p>Nu tilslutter Yaqoub Ali, der selv er tidligere islamist, blandt andet som frontfigur for den salafistiske gruppe Kaldet til Islam, sig koret af kritikere.</p><p>”Der er andre måder at oplyse på end at være en reklamesøjle for Hizb ut-Tahrir. At blive inviteret til en højskole – især Krogerup – er en stor sejr for dem. Det handler ikke nødvendigvis om at omvende eleverne, men om at vise, at de også har adgang til centrale danske institutioner,” siger Yaqoub Ali og tilføjer:</p><p>”Der er en grund til, at de afviser medierne, men siger ja til at tale på en højskole. De ved, at de ikke får reel modstand. Det er kun Østerfelt og Hizb ut-Tahrir, der vinder på det,” siger han.</p><h2>Føler afsky for vantro</h2><p>Hizb ut-Tahrir er kendt for kønsopdelte demonstrationer og afvisningen af integration og demokrati. Bevægelsen tager afstand fra voldelige metoder, men Sebastian Østerfelt selv har blandt andet <a href=”https://www.youtube.com/watch?v=wnssMFwlOJA” target=”_blank”>forsvaret piskeslag og stening som straffe.</a></p><p>”De er teologisk uenige med Islamisk Stat angående vold som middel, men i synet på de vantro er der ingen forskel. De ser dem ikke som ligeværdige mennesker, men som Satans følgere på jorden. De betragter dem som vantro og dermed uden de samme rettigheder som muslimer. Man skal tage afstand og føle afsky,” forklarer Yaqoub Ali og tilføjer:</p><p>”Dialog giver kun mening med dem, hvor den kan være reel og konstruktiv – det kan den ikke være her.”</p><p>Forstander Rasmus Meyer har allerede forklaret i medierne, at formålet med invitationen har været at lade eleverne invitere nogle mennesker, de er dybt uenige med. Han har påpeget, at et andet eksempel er den konservative debattør Kasper Støvring.</p><p>Denne sammenstilling falder dog ikke Støvring for brystet. I modsætning til Ali støtter han Krogerup i sagen.</p><p>”Jeg er enig i, at man godt kan invitere islamister til en samtale på en højskole. At det endda kan være en god idé. Det er en kritisk diskussion, og alle synspunkter skal høres. Demokratiet og almendannelsen lever af konflikter og konfrontationer,” siger han.</p><p>Forstander Rasmus Meyer mener fortsat ikke, at der er blevet overskredet nogen grænse med invitationen, og over for Kristeligt Dagblad afviser han på nogen måde at sætte lighedstegn mellem Østerfelt og Støvring. Sidstnævnte kalder han “en fornuftig mand”.&nbsp;</p><p>Selv trækker han grænsen der, hvor der er tale om en person, der har udøvet vold.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c445c259-7975-4e31-9f2a-55d717047d0c” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”&quot;Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke nærer nogen sympati for radikal islam. Jeg synes, det er alvorligt,&quot; siger forstander på Krogerup Rasmus Meyer.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20240425-092603-1.jpg?itok=5aBqpvR5″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> “Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke nærer nogen sympati for radikal islam. Jeg synes, det er alvorligt,” siger forstander på Krogerup Rasmus Meyer. Foto: Sofie West Grünewald </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>”Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke nærer nogen sympati for radikal islam. Jeg synes, det er alvorligt, og derfor er det også vigtigt, at elever bliver præsenteret for argumenterne for og imod det.”</p><p><em>Kunne I også finde på at invitere en nazist forbi?</em></p><p>”Ja, det kunne vi. Hvis det var en bevægelse i fremmarch, kunne man godt forestille sig et møde, hvor elever talte med nogle nazister.”</p><p><strong>Frihed indebærer risici</strong></p><p>Rasmus Meyer slår fast, at Sebastian Østerfelt for ham står for “en form for fascisme”. Men han peger på højskolens første forstander for at understrege, at det alene ikke bør udelukke ham fra at besøge Krogerup.</p><p>”Hvis du læser Hal Kochs skrifter i årene efter Besættelsen, er han optaget af, at der ikke skal ske en dæmonisering af nazisterne, selvom han selv havde været interneret. Det gør han ikke af sympati, men fordi han mener, det er den bedste måde at gå op imod det på – ved at holde fast i principper om åndsfrihed.”</p><p><em>Han er jo en ekstremt øvet formidler og debattør. Det samme kan man ikke sige om dine elever, så hvilke forholdsregler tog du i den forbindelse?</em></p><p>”Vi har ikke taget særlige forholdsregler. Udgangspunktet er, at de mennesker, der går her, er 18 år, myndige og voksne, og det er vi nødt til at holde fast i. Evnerne vokser med kravene. Det kan godt være, at det er en voldsom oplevelse at møde en trænet islamistisk propagandist, men det møder de også på sociale medier,” siger han.</p><p><em>Stoler du på, at han udlægger sine synspunkter korrekt og ikke giver et pyntet billede?</em></p><p>”Det ved jeg ikke. Han er islamist, og jeg tror, han har mange retoriske greb, men det gør ikke, at man skal være bange for at møde det.”</p><p><em>Kan man have en reel debat med en modstander, man grundlæggende ikke stoler på?</em></p><p>”Der er risici ved friheden, men den er langt at foretrække frem for alternativet. Hvis vi begynder at begrænse os selv, har vi tabt. Vi er nødt til at holde fast i vores værdier og principper, ellers bliver vi det, vi foragter.”</p>

<p>Suveræniteten over Falklandsøerne ligger hos Storbritannien.</p><p>Det siger en talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Vi kan ikke være mere tydelige om Storbritanniens standpunkt i spørgsmålet om Falklandsøerne. Det har været sådan længe. Det har ikke ændret sig.</p><p>- Suveræniteten ligger hos Storbritannien, og øernes ret til selvbestemmelse er altafgørende. Det har hele tiden været vores standpunkt og vil fortsat være det, siger talspersonen.</p><p>Udmeldingen kommer, efter at det i en lækket intern mail fra USA’s forsvarsministerium er blevet foreslået, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.</p><p>Med andre ord bliver der lagt op til, at USA på ny skal tage stilling til, hvem der efter USA’s opfattelse har suverænitet over øerne.</p><p>Formålet skulle være at straffe Storbritannien på grund af landets manglende støtte i forbindelse med USA’s krig mod Iran.</p><p>Det er en embedsmand fra den amerikanske administration, der har fortalt Reuters om indholdet i den interne mail fra Pentagon.</p><p>Falklandsøerne ligger ud for Argentina i Sydamerika og er et britisk oversøisk territorium. Øerne har været under britisk administration siden 1833.</p><p>Argentina har gjort krav på øerne, hvilket førte til Falklandskrigen i 1982 mellem Argentina og Storbritannien.</p><p>I mailen fra Pentagon bliver der fremlagt flere bud på, hvordan USA kan straffe de Nato-allierede, som ikke har bistået landet i krigen.</p><p>Utilfredsheden handler om, at USA’s allierede har nægtet at give amerikansk militær adgang til deres territorier, mulighed for at udstationere styrker på deres territorier og tilladelse til at flyve over deres territorier i forbindelse med krigen i Iran.</p><p>Et andet forslag, der bliver diskuteret i den lækkede mail, er, at Spanien skal ekskluderes fra Nato.</p><p>Efter at oplysningerne fra mailen er kommet frem, har Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, understreget, at “Spanien er et pålideligt medlem af Nato”.</p><p>Som følge af de Nato-allieredes modvilje mod at involvere sig i krigen i Iran har USA’s præsident, Donald Trump, tidligere sagt, at han overvejer at trække USA ud af Nato-alliancen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>For 76-årige Petro Hurin er der et klart defineret før og efter katastrofen i Tjernobyl i 1986.</p><p>Hans helbred er aldrig blevet det samme, siden han for 40 år siden blev sendt ud for at rydde op efter verdens værste atomulykke, fortæller ukraineren, der i dag er pensionist, til nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Dengang var han en af cirka 600.000 soldater, brandmænd og civile, såkaldte likvidatorer, der over en periode på fire år blev sendt ud for at rydde op efter ulykken.</p><p>Søndag er det 40 år siden, at Tjernobyls reaktor nummer fire nedsmeltede som et resultat af menneskelige fejl og forandrede verdenshistorien.</p><p>Katastrofen sendte skyer af radioaktivt materiale hen over store dele af Europa.</p><p>Befolkningen i området omkring Tjernobyl i det nuværende Ukraine, som dengang var en del af Sovjetunionen, og i nabolande som Belarus lever fortsat med angsten for eftervirkningerne.</p><p>31 brandmænd og arbejdere på kraftværket døde ifølge Reuters umiddelbart efter ulykken – hovedsageligt på grund af akut strålesyge.</p><p>Tusindvis er siden bukket under for strålingsrelaterede sygdomme som kræft, selv om det samlede antal dødsfald og de langsigtede helbredskonsekvenser stadig er genstand for intens debat.</p><p>Inden ulykken arbejdede Petro Hurin for en virksomhed, der leverede gravkøer og entreprenørmaskiner. Men i juni 1986 blev han sendt til den såkaldte eksklusionszone, der blev opført for at inddæmme forureningen.</p><p>Af de 40 personer, der blev sendt fra Hurins firma, er kun fem i live i dag, fortæller han til Reuters.</p><p>- Ikke én eneste fra Tjernobyl er helt rask, siger den 76-årige. Det er som at dø af tusind små snit.</p><p>De sovjetiske myndigheder forsøgte i første omgang desperat at skjule omfanget af Tjernobyl-katastrofen.</p><p>På forskningscenteret Risø i Danmark målte man den 28. april forhøjet radioaktivitet. Det førte til mange spekulationer, inden de sovjetiske myndigheder måtte tone rent flag og erkende omfanget.</p><p>Petro Hurin arbejdede 12 timer om dagen på kraftværket blandt andet med at bygge en massiv sarkofag til at inddæmme strålingen.</p><p>- Støvet var forfærdeligt, husker ukraineren.</p><p>Når man havde arbejdet en halv time, var man fuldstændig dækket til, fortæller han.</p><p>Allerede efter fire dage begyndte han at opleve alvorlige symptomer såsom hovedpine, blødninger og en metallisk smag i munden.</p><p>Lægerne behandlede ham, men efter endnu en vagt kunne han knap nok gå.</p><p>Han frygtede, at hans tid var omme.</p><p>De sovjetiske læger nægtede at diagnosticere ham med strålesyge. I stedet fik han at vide, at han havde en nervesygdom, der var forbundet med stress.</p><p>Senere er han blevet diagnosticeret med anæmi, der ofte er forbundet med strålesyge.</p><p>I dag kæmper han for at få adgang til en særlig invalidepension for Tjernobyls likvidatorer.</p><p>En ny tragedie har imidlertid ramt Hurins liv. Han har mistet sit barnebarn, som han var meget tæt med, til krigen i Ukraine.</p><p>Selvsamme krig, som 40 år efter Tjernobyl-ulykken har fået kraftværket til at udgøre en sikkerhedsrisiko på ny.</p><p>Ukraine har gentagne gange beskyldt Rusland for at angribe kraftværket, siden Rusland indledte sin fuldskalainvasion i 2022.</p><p>Sidste år udførte russerne ifølge Ukraine et angreb, der gennemborede den ydre skal kaldet NSC, som blev etableret i 2016 for at indeslutte resterne af reaktor nummer fire.</p><p>I en ny rapport advarer miljøorganisationen Greenpeace om, at det ikke har været muligt at genoprette NSC’s funktion “fuldt ud”, skriver AFP.</p><p>- Det øger risikoen for frigivelse af radioaktivitet i miljøet, især i tilfælde af et kollaps af den indre beskyttelse, lyder det fra Greenpeace.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Skattestyrelsen begyndte fredag at betale penge tilbage til de knap fire millioner borgere, der i 2025 har betalt for meget i skat. I alt drejer det sig om 26,7 milliarder kroner, oplyser styrelsen. Det svarer til cirka tre ud af fire skatteydere, som i gennemsnit får 6700 kroner tilbage og ind på deres konto.</p><p>Selvom det er ens egne penge, som man så at sige har lånt til staten uden at få renter for det, føles det for mange som at have vundet lidt i lotto, og også i år vil det i rejsebranchen og detailbutikkerne kunne mærkes, at mange har lidt mere at gøre godt med.</p><p>Hos Elgiganten i Esbjerg stod sælgerne klar fra morgenstunden, fortæller afdelingsleder Frederik Vennick. For typisk set stiger salget 20-30 procent, når der udbetales overskydende skat i slutningen af april, vurderer han.</p><p><strong>Hvordan kan I mærke, at folk får penge tilbage i skat, Frederik Vennick?</strong></p><p>Historisk ved vi, at det giver øget trafik i vores varehuse, når folk får sådan en lille gave fra skattefar. Det forventer vi også at kunne mærke de kommende uger, og derfor har det været på tapetet her til vores morgenmøde i dag. Vi har selvfølgelig også bemandet efter, at vi forventer, at der kommer lidt flere kunder end normalt, så vi har folk nok på arbejde. Mit umiddelbare bud vil være, at vi her hos os i Esbjerg kan forvente en vækst på en 20-30 procent i forbindelse med, at skatten bliver udbetalt.</p><p><strong>Giver det en slags </strong><em><strong>black friday</strong></em><strong>-oplevelse?</strong></p><p>Det kan man godt sige. Folk er glade, fordi de får købt noget af det, de går og drømmer om, så det er sjove dage at være på arbejde.</p><p><strong>De penge, man får tilbage, er bare ens egne penge, som man har lånt, uden renter, til staten, og man kunne have haft et større rådighedsbeløb i løbet af året. Tænker kunderne på det?</strong></p><p>Du har helt ret i, at det er ens egne penge, men for mange kommer de som en ekstra indsprøjtning til budgettet. Jeg tror, de fleste ser overskydende skat som en gave i slutningen af april. Man holder nok for sig selv, hvad man har fået, men vi kan godt mærke, at mange pludselig har lidt flere penge mellem hænderne.</p><p><strong>Har du selv været inde og kigge, om du får skat tilbage?</strong></p><p>Ja, det har jeg, og jeg får noget tilbage, selvom jeg har regnet ret tæt på rigtigt.</p><p><strong>Hvad vil du bruge pengene på?</strong></p><p>Jeg har faktisk lige købt nye hvidevarer, fordi min familie står over for en flytning – vaskemaskine, tørretumbler og en mikrobølgeovn.</p><p><strong>Hvad sælger I mest af, når der kommer skattepenge retur?</strong></p><p>Det plejer at være mobiltelefoner og computere, sådan lidt luksus. Det, man sidder og drømmer om i sådan en situation, er nok lidt mindre den nyeste model i vaskemaskine. Men nu, hvor solen skinner, græsset gror, og havesæsonen begynder, tror jeg også, vi vil se en øget efterspørgsel på robotplæneklippere.</p><p><strong>Er der andet, som esbjergenserne særligt går efter?</strong></p><p>Hvis der er noget, der kendetegner esbjergenserne, er det, at man kan lide at lave en god handel. Så skat tilbage og et godt tilbud er en god kombination.</p><p><strong>Kommer folk langvejs fra?</strong></p><p>Vi har et stort opland, så folk kører lidt længere. Det nærmeste andet varehus af vores art ligger i Kolding, som er 70-80 kilometer herfra.</p>

<p>Der er ubekendte, når det britiske kongepar mandag kommer på statsbesøg i USA.</p><p>Sådan et besøg er planlagt i mindste detalje, men forholdet mellem de to gamle allierede er anstrengt for tiden, og USA’s utraditionelle præsident, Donald Trump, er vært.</p><p>Så alt går måske ikke helt efter protokollen. Men noget er briterne herre over i Washington D.C., USA’s forbundshovedstad, nemlig deres ambassade.</p><p>Her melder den ledende gartner alt klar.</p><p>Han hedder John Sonnier og fortæller, at plænen på den mondæne ambassade, et lille palæ på Massachusetts Avenue, sagtens kan betrædes af bare kongelige fødder.</p><p>Charles går meget op i natur og miljø, og ambassaden har på sociale medier fortalt, at der ikke er den fjerneste rest af pesticider i græsset.</p><p>- Vi plejer haverne dagligt, som om kongen kommer på besøg dagen efter, siger John Sonnier ifølge Oxford Mail.</p><p>Om kongeparret overnatter på ambassaden eller måske i Det Hvide Hus, er ikke offentliggjort. Så måske får Sonnier slet ikke vist sin fine plæne frem for kongen.</p><p>Men besøget fra mandag til torsdag handler heller ikke om pesticider eller græs. Der er meget mere på spil.</p><p>Det er, skriver Reuters, det hidtil vigtigste besøg for Charles i hans tid som konge.</p><p>Formelt markerer det USA’s 250-års jubilæum, der falder den 4. juli.</p><p>I 1776 rev 13 kolonier sig løs fra det britiske monarki og dannede USA.</p><p>USA og Storbritannien har siden Anden Verdenskrig talt om deres “special relationship” – det særlige forhold.</p><p>De har været tætte allierede under skiftende præsidenter i Washington og skiftende regeringer i London.</p><p>Men så kom Trump ind i Det Hvide Hus. Han gør tingene på sin egen måde, og nu er forholdet på sit måske køligste i efterkrigstiden.</p><p>Det er forværret, siden Iran-krigen begyndte den 28. februar.</p><p>USA og Israel gik til angreb, og USA’s traditionelle allierede i Europa, herunder Storbritannien, blev ikke konsulteret eller adviseret.</p><p>Siden har Trump kritiseret den britiske premierminister, Keir Starmer, for ikke at slutte sig til angrebet mod Iran. Trump har også gjort grin med briternes militær.</p><p>Så kongeparret dumper ned i et dårligt politisk klima, når det som noget af det første kommer til te hos Trump i Det Hvide Hus mandag.</p><p>Men det er måske et kongeligt drys, der er brug for.</p><p>Trump er kendt for at være royalist og har udtrykt sin stolthed over, at han to gange har været på statsbesøg i Storbritannien.</p><p>BBC har talt med Trump og spurgt, om besøget kan hjælpe med at forbedre forholdet mellem de to lande.</p><p>- Absolut. Han er fantastisk. Han er en fantastisk mand. Absolut. Svaret er ja, siger Trump.</p><p>- Jeg kender ham godt. Jeg har kendt ham i årevis. Han er en modig mand, han er en stor mand. Det bliver absolut positivt.</p><p>Så kongeparret kommer måske med god stemning, selv om besøget ikke er lagt an på at hele den nuværende strid.</p><p>Det siger Nigel Sheinwald, britisk ambassadør i Washington fra 2007 til 2012, til Reuters.</p><p>Det skal snarere illustrere, at båndet mellem de to lande er langt dybere end personer.</p><p>- Mere end noget andet besøg sigter det her på det langvarige. På fundamentet i forholdet mellem vore folk og vore lande, siger han.</p><p>Den 77-årige kong Charles repræsenterer det, der kaldes “blød magt”.</p><p>Han kommer ikke med kontant politik, men med diplomatisk snilde og et tungebånd, der er trænet af årtiers arbejde som kronprins og som konge siden 2022.</p><p>Robert Hardman, der skriver biografier og laver film om kongefamilien, siger, at Charles under møder med Trump kan tale frit.</p><p>Men han er ikke i USA for at “prikke huller i præsident Trumps politik”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mens den seneste tid har budt på en fordobling af prisen på flybrændstof og usikkerhed om forsyningen af brændstof, så ser flere mod at holde ferie i det danske sommerland.</p><p>Campingpladser og udlejere af feriehuse kan se, at interessen for at booke er større i år end sidste år.</p><p>Det gælder hos DK-Camp, der samler bookinger for campingvogne, telte og hytter på cirka 200 campingpladser.</p><p>En opgørelse trukket 15. april viser en stigning i det samlede antal bookinger på 46 procent sammenlignet med 2025, oplyser direktør Pia Erritsø Christiansen.</p><p>Blandt gæsterne er mange, der ikke tidligere har booket på portalen.</p><p>- Der er enormt mange nye. Uden at kunne sige det med sikkerhed mener vi, at det er udtryk for, at mange i år har besluttet, at det er denne sommer, de vil prøve campinglivet af for første gang, siger Pia Erritsø Christiansen.</p><p>De seneste ti år er antallet af turister i Danmark steget år for år, når man ser bort fra 2020 og 2021, hvor coronapandemien betød rejseforbud og nedlukninger.</p><p>Udviklingen dækker dog over, at antallet af udenlandske turister er steget, mens antallet af danske turister i Danmark har været faldende siden coronaårene.</p><p>Men måske tendensen kan vende denne sommer.</p><p>I en spørgeundersøgelse med svar fra 900 personer, som VisitDenmark har fået lavet af Epinion, svarer 49 procent, at de gerne vil holde ferie i Danmark i det kommende år. Det er otte procent flere end sidste år.</p><p>Tre ud af fire af de adspurgte angiver, at stigende priser, geopolitisk usikkerhed og ændringer i privatøkonomien har stor betydning for, hvor de gerne vil rejse hen.</p><p>I Feriehusudlejernes Brancheforening fortæller direktør Pernille Kofod Lydolph, at der er flere, der har booket et feriehus, end sidste år på samme tid.</p><p>- Vi har en forsigtig optimisme omkring det danske marked. Men vi tager heller ikke noget for givet, for vi kan godt se, at der ikke nødvendigvis er en rød tråd i udviklingen.</p><p>- Vi navigerer i en verden, hvor det, der er rigtigt i den ene uge, ikke nødvendigvis er rigtigt den næste uge, siger hun.</p><p>Hos Sol og Strand, der udlejer omkring 7000 sommerhuse over hele andet for private udlejere, ligger det samlede antal bookinger for i år fem procent over samme tidspunkt sidste år.</p><p>Og ser man kun på de danske bookinger, ligger tallet ti procent over sidste år, fortæller administrerende direktør i Sol og Strand Per Dam.</p><p>- Vi har især set en øget vækst i de danske bookinger i de seneste to måneder, fortæller Per Dam.</p><p>- Vi har en verden, der er meget urolig. På en meget trist baggrund er det positivt for dansk kystturisme. Men det er ikke noget, man kan tage for givet, siger han.</p><p>- For feriehusturismen kommer 75 procent af gæsterne fra udlandet. Så der kan jo også være nogle af tyskerne, der beslutter sig for at blive hjemme, siger han.</p><p>I Løkken er det især tyskere, der lejer feriehuse, fortæller Jesper Smidt, bureauleder og partner i Feriepartner Løkken. Men på det seneste er der sket en forandring.</p><p>- Vi kan se, at flere danskere booker hos os. Det er sket en stigning på omkring 5-7 procent i forhold til sidste år, fortæller Jesper Smidt, som forventer at få helt udsolgt i højsæsonen inden længe.</p><p>- Vi har haft nogle år, hvor vi har haft sværere ved at få lukket højsæsonen, det vil sige at få helt udsolgt.</p><p>- Det har været en afledt effekt af, at prisniveauet generelt steg for at leje sommerhuse og ferieboliger i Danmark under corona. Men priserne er kommet ned i et mere fornuftigt leje. Det er måske derfor, at vi ser flere danskere komme, siger han.</p><p>/ritzau/</p>