<p>Sagen om den amerikanske afdøde finansmand Jeffrey Epstein har skabt stor debat i Norge, hvor både kongehuset, en tidligere statsminister og flere politikere har været involveret i sagen.</p><p>Og sagen har ifølge Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, vist, hvordan rige mennesker kan købe sig til politisk magt.</p><p>Sådan siger statsministeren i et stort interview med det norske medie NRK.</p><p>Støre mener, at Epstein-sagen og forgreningerne til toppen af det norske samfund rokker fundamentalt ved tilliden til mennesker med magt.</p><p>- Jeg tror, det har været ret chokerende for folk at få indblik i denne verden og forbindelsen mellem mennesker med magt, og hvordan det har påvirket mennesker uden magt, som er blevet misbrugt og overfaldet, siger Støre i interviewet med NRK.</p><p>Derfor understreger han, at fuld gennemsigtighed er afgørende, når forbindelserne til Norge nu undersøges, skriver NRK.</p><p>Sagen har vist, at flere nordmænd, der har og har haft vigtige roller for Norge, har haft kontakt med Epstein.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er ikke en gang fem år siden, at luftfartskoncernen Norwegian var tæt på konkurs og måtte igennem en større rekonstruktionsproces.</p><p>Men selskabet er kommet stærkt ud af krisen og leverede sidste år sit bedste driftsresultat nogensinde.</p><p>Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort fredag.</p><p>Det resulterede i et driftsresultat på 3,7 milliarder norske kroner, svarende til knap 2,5 milliarder danske kroner.</p><p>Overskuddet lød på 2,7 milliarder norske kroner, hvilket er næsten dobbelt så højt som i 2024.</p><p>De finansielle resultater er kommet i stand takket være en vækst i antallet af passagerer fra 26,4 millioner i 2024 til 27,3 millioner i fjor.</p><p>Samtidig har Norwegian løbende øget sin kapacitet ved at købe eller leje nye fly.</p><p>I oktober sidste år modtog koncernen de første af i alt 80 nye Boeing 737 Max 8-fly, som skal leveres løbende til og med 2031.</p><p>De nye fly vil blandt andet komme danske passagerer til gode og er en af årsagerne til, at Norwegian sidste år annoncerede en række nye ruter til og fra Billund Lufthavn.</p><p>Det er også Norwegian, der skal stå for den nye grønne indenrigsrute mellem Aalborg og København, hvor der skal flyves med mindst 40 procent bæredygtigt flybrændstof.</p><p>Norwegian-koncernen består foruden luftfartsselskabet Norwegian også af selskabet Wiederøe, der hovedsageligt flyver indenrigsruter i Norge.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Én person er blevet dræbt, og seks er såret efter et russisk droneangreb på en af havnene i den ukrainske region Odesa, der ligger ud til Sortehavet.</p><p>Det melder Ukraines vicepremierminister Oleksij Kuleba ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.</p><p>- Rusland iværksatte massive angreb på havne- og jernbaneinfrastruktur, lyder det fra Kuleba.</p><p>En virksomhed, gødningslagre og køretøjer, heriblandt godsvogne, blev beskadiget, og angrebet udløste en brand, lyder det videre fra Kuleba, der ikke præciserer havnens navn.</p><p>Jernbaneinfrastruktur i regionen Dnipropetrovsk, der ligger nordøst for Odesa, blev også ramt, siger han.</p><p>Oleh Kiper, der er guvernør i Odesa, siger ifølge Reuters, at energi-, industri- og boliginfrastruktur også var mål for angrebet.</p><p>Rusland har regelmæssigt angrebet den ukrainske infrastruktur og udført flere missil- og droneangreb rettet mod kraftværker i hele landet.</p><p>I de seneste måneder har Rusland dog intensiveret angrebene på infrastrukturen, hvilket har ført til strømafbrydelser i Odesa, der ud over at være en region er en havneby i den sydvestlige del af Ukraine.</p><p>Der er tre havne i Odesa, der spiller en nøglerolle i eksporten af blandt andet ukrainsk korn.</p><p>Der bor cirka en million mennesker i byen.</p><p>Russiske angreb har den seneste tid også påvirket strømmen i den ukrainske hovedstad, Kyiv. Her bor der omkring tre millioner.</p><p>I Ukraine er de natlige temperaturer langt under frysepunktet.</p><p>Delegationer fra Rusland og Ukraine deltog i sidste uge i forhandlinger sammen med USA over to dage i De Forenede Arabiske Emirater omkring en afslutning på krigen.</p><p>Det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed omkring en aftale. Parterne har tidligere meldt ud, at de ser forskelligt på spørgsmålet omkring en fordeling af territorium.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er fortsat populært blandt folkepensionister at holde fast i arbejdslivet, selv om alderen tillader tilbagetrækning.</p><p>Ved udgangen af 2025 var 97.263 personer således i beskæftigelse og fik samtidig folkepension.</p><p>Det viser en opgørelse for december fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).</p><p>Dermed fortsætter den tendens, man har set de seneste år. Og det står i kontrast til den tradition, der ellers har været for seniorerne.</p><p>Det siger Helle Dalsgaard, der er rådgivningsleder i pensionsselskabet Sampension, i en skriftlig kommentar.</p><p>- Tidligere var det typisk sådan, at et goddag til pensionstilværelsen samtidig også var ensbetydende med et farvel til arbejdsmarkedet. Men det er langt fra tilfældet længere.</p><p>- Tværtimod har vi i de seneste år været vidner til et decideret boom i antallet af arbejdende pensionister, og tendensen fortsatte sidste år.</p><p>Tallene viser, at der er tale om en stigning på ti procent på et år. Stigningen lyder på 49 procent på tre år, skriver Sampension.</p><p>Ifølge Helle Dalsgaard kan en del af forklaringen på udviklingen være, at mange i stigende grad ser det at arbejde som en naturlig del af pensionstilværelsen.</p><p>- Samtidig skal udviklingen også ses i lyset af, at der i 2023 kom nye regler, som indebærer, at man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, hvis man er i beskæftigelse som pensionist.</p><p>- Det har betydet, at den økonomiske gevinst ved at arbejde for pensionister er steget betydeligt.</p><p>Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, har også noteret sig udviklingen på det danske arbejdsmarked.</p><p>Han bakker op om, at de nye regler kan have haft en betydning, men han hæfter sig også ved, at der generelt er stor efterspørgsel på flere hænder.</p><p>- De mange seniorer, der fortsætter i job, er til stor gavn for dansk økonomi og de danske virksomheder, skriver han i en kommentar.</p><p>- Seniorerne i job er nødvendige, fordi de vil være med til at lukke de huller, som den demografiske modvind skaber.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Landbrugsminister Jacob Jensen (V) beskyldes nu for at forsøge at stoppe en rapport om et sprøjteforbud i grundvandsdannende områder.</p><p>Derfor kalder Enhedslisten og SF ministeren i samråd.</p><p>- Meget tyder på, at Venstre aktivt både modarbejder beskyttelsen af vores drikkevand, men også forsøger at undgå, at saglige og faglige argumenter herfor møder dagens lys, siger Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, i en skriftlig kommentar.</p><p>Kritikken udspringer af en sag, der kom frem torsdag.</p><p>Her kunne B.T. først berette om faglige uenigheder mellem Ministeriet for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri og så Miljøministeriet, hvor Magnus Heunicke (S) sidder.</p><p>En konflikt mellem et Venstre-ledet og et Socialdemokratisk ministerie.</p><p>Konflikten drejer sig om en rapport, som afsøger mulighederne for at begrænse forurening af drikkevand med pesticider.</p><p>Her var de to ministerier uenige om et centralt element, inden miljøminister Magnus Heunicke 12. januar præsenterede et tiltag om at forbyde sprøjtegift i områder med boringer efter drikkevand.</p><p>Her stod han på et fagligt grundlag fra rapporten.</p><p>Ifølge Miljøministeriet er der gode økonomiske argumenter for, at det er billigere at forbyde sprøjtemidler i området, end det er at rense drikkevandet efterfølgende.</p><p>Men dén konklusion ville Fødevareministeriet ikke skrive under på. Efter at have forsøgt at bremse udgivelsen af rapporten, bad man til sidst om helt at blive fjernet som underskriver, har Dagbladet Information også afdækket.</p><p>Efterfølgende har Jacob Jensen offentligt beskyldt Magnus Heunickes ministerie for at underminere fagligheden, mens Magnus Heunicke har holdt fast i resultatets værdi.</p><p>Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, kalder det et “kæmpe maskefald” for Jacob Jensen.</p><p>Sammen med SF’s politiske ordfører, Signe Munk, har de to længe forsøgt at få Jacob Jensen til at forklare sin position i forhold til drikkevandsrapporten.</p><p>Ministeren har afvist at møde op i samråd om sagen, hvilket nu klinger hult, mener ordførerne.</p><p>- Det har han afvist med en begrundelse om, at spørgsmålet ikke hørte til hos hans ministerium. Men nu viser afsløringer jo tydeligvis, at han og ministeriet har været omend meget involveret, siger Signe Munk i en skriftlig kommentar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Godmorgen og velkommen til ugens sidste Morgensamling, der på mange måder står i Danmarks Statistiks tegn. Myndigheden er nemlig udkommet med nye tal, der giver indblik i diverse udviklinger i samfundet.</p><p>Men først begynder vi med en god nyhed om unges vaner.</p><p>En ny børnesundhedsprofil fra København peger nemlig på, at danske unges ry som Europas største forbrugere af alkohol, nikotin og rusmidler kan være ved at falme. Tallene viser, at der er sket et betydeligt fald i forbruget af diverse rusmidler blandt elever i 9. klasse fra 2023 til 2025. Det skriver <a href=”https://www.berlingske.dk/indland/nye-tal-skaber-optimisme-unges-vilde-drukkultur-kan-vaere-paa-retur–og-flere-holder-sig-ogsaa-fra-hash” target=”_blank”>Berlingske.</a></p><p>Eksempelvis angiver 64 procent, at de har prøvet at drikke alkohol i 2025, mens det samme gjaldt 71 procent i 2023.</p><p>Ifølge professor Janne Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed bliver det spændende at se, om den positive udvikling i København også vil kunne ses i de landsdækkende tal, der kommer til foråret.</p><h2>Flere unge vælger kirken til</h2><p>Selvom folkekirkens medlemstal fortsat falder, vælger flere kirken til. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik om kirkelige handlinger i folkekirken.</p><p>”I absolutte tal er der en fremgang i antallet af dåbshandlinger. I 2025 blev der foretaget 38.758 dåb i folkekirken, hvilket er 1064 flere end året forinden,” siger &nbsp;siger Karen Marie Leth-Nissen, analyse- og udviklingskonsulent ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV), som har bearbejdet tallene.</p><p>Ifølge FUV tyder udviklingen på, at dåben i stigende grad går fra at være tradition ved fødslen til et personligt og aktivt valg senere i livet.</p><p>Du kan dykke yderligere ned i tallene i <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/folkekirkens-medlemstal-falder-men-flere-unge-vaelger-kirken-til”>denne artikel.</a></p><h2>Mænd lever længere end før</h2><p>Den gennemsnitlige levealder for mænd er for første gang passeret 80 år: Middellevetiden er det seneste år vokset med 0,4 år til 80,3 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.</p><p>Samtidig nærmer mændene sig kvinderne, der i gennemsnit lever 83,9 år.</p><p>Forskellen mellem mænd og kvinder vil dog aldrig svinde helt ind, forklarer Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i demografi og epidemiologi på Syddansk Universitet til <a href=”https://eavis.jyllands-posten.dk/p/jyllands-posten/13-02-2026/a/maend-lever-laengere-og-de-haler-ind-pa-kvinderne/2671/2101489/69819305″ target=”_blank”>Jyllands-Posten.</a></p><p>”Kvinder bliver syge. Mænd dør. En hypotese er, at kvinder har et bedre immunforsvar. De har blandt andet østrogen, som virker som en antioxidant.”</p><h2>Kort nyt fra udlandet</h2><ul><li>I Bangladesh har Bangladesh Nationalist Party (BNP) vundet valget. &nbsp;Det ventes at skabe stabilitet efter måneders uro, skriver <a href=”https://www.reuters.com/world/bangladesh-election-live-long-lines-first-vote-since-ex-pm-sheikh-hasinas-ouster-2026-02-12/” target=”_blank”>Reuters.</a></li><li>Nordkoreas leder, Kim Jong Un, har udpeget sin 13-årige datter som arvtager, oplyser Sydkoreas efterretningstjeneste. Det skriver <a href=”https://www.bbc.com/news/articles/cn0e1g7kwglo” target=”_blank”>BBC.</a></li><li>I dag begynder sikkerhedskonferencen i München, der sidste år blev skelsættende. Eksperter gør i Kristeligt Dagblad boet op før konferencen – læs med <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/groenland-blev-vendepunkt-ny-selvbevidsthed-i-eu”>her.</a></li></ul><h2>Flere bliver gift i en moden alder</h2><p>Flere danskere siger ja til ægteskab for første gang sent i livet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 1707 personer over 60 år blev gift for første gang i 2025 mod 623 ti år tidligere – det er næsten en tredobling.</p><p>”Folk søger sikkerhed i en utryg verden, også i kærligheden. Jeg tror, at flere par, som måske allerede har et forhold, beslutter sig for at gøre det ‘ordentligt’. Desuden er der en tendens i tiden til, at vi gerne vil have ritualer igen, efter at man i 1968 gjorde op med traditioner og autoriteter. Vi har også fundet ud af, at vi bliver syge af idealet om at skulle klare os selv,” siger Henrik Grøndal Lund, sognepræst i Aarhus Domkirke.</p><p>Du kan læse <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/flere-bliver-gift-foerste-gang-i-en-moden-alder”>artiklen i Kristeligt Dagblad</a>, hvor du også kan få professor i socialvidenskab Bjarke Oxlunds perspektiv på tallene.</p><h2>Skovler sne for at hjælpe naboer</h2><p>Det sner i disse dage, og fortove skal ryddes – men i Løsning behøver nogle af beboerne ikke løfte en finger.</p><p>Lasse Ryberg Jensen og Lucas Kjær Nielsen på 15 og 16 år bruger nemlig vinterferien på at skovle sne for især ældre i området. Det fortæller de i en <a href=”https://www.tvsyd.dk/videofortaelling/lucas-og-lasse-rydder-sne-for-naboerne” target=”_blank”>TV SYD-video.</a></p><p>”Vi skovler sne for at tjene lidt lommepenge og for at hjælpe,” forklarer drengene. Pengene går til vedligeholdelse af deres scootere.</p><p>Siden søndag har de klaret 16 opgaver, og flere venter.</p><h2>Bo Bech fortæller om Fremmedlegionen</h2><p>Hvis du har en time fri denne weekend, vil jeg foreslå, at du finder dine høretelefoner eller højtalere frem og lytter til det seneste afsnit af podcasten “Sørine &amp; Livskraften”.</p><p>I afsnittet taler Sørine Gotfredsen med Bo Bech, der fortæller om, hvordan han som ung meldte sig ind i Fremmedlegionen.</p><p>Afsnittet finder du ved at klikke <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/som-20-aarig-satte-bo-bech-sig-paa-en-bus-med-kurs-mod-fremmedlegionen-og-en-ny-start”>her.</a></p>

<p>Engang var der liv i Henrik Slagter &amp; Søn. En slagterbutik i vestsjællandske Dianalund, der ikke bare var elsket af de lokale, men kendt på det meste af egnen.</p><p>Nu er der tomt. Slagtermester Henrik Jørgensen og sønnen Peter Bak Jørgensen har opgivet at drive den fysiske butik grundet en mangel på udlært personale og et frafald af kunder. De sælger stadig varer på nettet og leverer mad ud af huset, men:</p><p>”Det er trist.”</p><p>Det siger både far og søn i et interview i dagens avis.</p><p>Dianalund har også mistet sin sidste bager og boghandel, og noget lignende sker mange andre steder i landet. Alene branchen for kød og kødprodukter, der primært dækker over slagterbutikker, har mistet omkring 100 virksomheder, svarende til en femtedel, over det seneste årti. Det viser tal, som data- og analysevirksomheden Dun &amp; Bradstreet har oplyst til Kristeligt Dagblad.</p><p>Det fysiske handelsliv er generelt under pres, men lukningerne rammer særligt hårdt i provinsen. <a href=”https://smvdanmark.dk/seneste-nyt/nyheder/analyse/danmark-har-mistet-tusindvis-af-butikker” target=”_blank”>Sådan lød det i en analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark<strong> </strong>fra sidste år</a>.</p><p>Det er en “klassisk historie”. Det siger forfatter og debattør Lars Olsen, der blandt andet har skrevet bogen “Det, de kalder udkant, kalder vi hjem”.</p><p>”Butiksdøden er et element i stationsbyernes krise. Det værste, der kan ske, er, at det afstedkommer en ond cirkel, hvor den ene butiks død fører til den næste.”</p><p>Når en specialbutik lukker, mister byen ikke bare gode varer, men også liv. Lars Olsen er selv et eksempel på det: Da han havde sommerhus i Stenlille, tæt på Dianalund, handlede han ofte i Henrik Slagter &amp; Søn. Og selv efter han solgte sommerhuset, har han besøgt butikken, der ligger cirka 30 kilometer fra hans hjem. En “kanon slagter”, som han siger.</p><p>Hvis slagteren ikke havde været der, var han aldrig kommet til Dianalund. Det understreger følgende:</p><p>”Hvis der er et levende butiksliv, så trækker det kunder til og smitter positivt af på de andre butikker. Og hvis en butik lukker, går det den modsatte vej,” siger Lars Olsen.</p><h2>Sociale knudepunkter</h2><p>Samtidig, tilføjer forfatteren, kan butiksdøden forstærke en følelse, der findes i mange mindre byer, særligt efter kommunalreformen i 2007, der samlede landkommuner i større enheder (Dianalund og Stenlille blev en del af Sorø Kommune):</p><p>”Der er en følelse af, at man bliver underprioriteret,” siger Lars Olsen.</p><p>Handelslivet i provinsen er presset af stærke kræfter: Mangel på arbejdskraft, en generel centralisering af samfundet og en tendens til, at butikslivet samler sig i ensartede kæder. Noget, liberaliseringen af planloven – ikke mindst den politiske aftale, der trådte i kraft i 2017 – har bidraget til.</p><p>Det siger Tobias Gandrup, adjunkt ved center for landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.</p><p>I nogle tilfælde er udviklingen alvorlig: Tobias Gandrup kalder butikker “sociale knudepunkter”, der har en værdi i sig selv, men også er afgørende for mængden af lokale muligheder og projekter.</p><p>”Jo flere sociale knudepunkter, jo bedre forudsætninger for at skabe et fællesskab med stærke forbindelser – og dermed skabe noget nyt,” siger Tobias Gandrup.</p><p>”Og butikken er et sted, hvor man kan skabe de forbindelser. Derfor kan det blive en ond cirkel, når de forsvinder.”</p><p>En ting er Dianalund, der har over 4000 indbyggere, en skole og flere dagligvarebutikker. Det er ikke en by, der er truet af affolkning. Tværtimod er der fremskredne planer om en ny bydel. Men i mindre landsbysamfund, som Tobias Gandrup specifikt har undersøgt, bliver butikslivet set som et symbol på, om der er vækst eller affolkning.</p><h2>Man skal ikke overdrive</h2><p>Man skal dog være forsigtig med forfaldsfortællingerne, siger Anja Jørgensen, professor i bysociologi på Aalborg Universitet.</p><p>Det er “trist og irriterende” for borgerne, når den lokale slagter eller boghandel forsvinder, men man kan ikke tage for givet, at en butiks død er et billede på afvikling. Det kommer an på, hvilket liv der er ved siden af butikkerne. Eller som Anja Jørgensen siger:</p><p>”Om der er en palet af mødesteder. Det være sig butikker, foreninger, skoler, kirker – og så videre.”</p><p>Pointen er, at der er forskel på byerne i “det rurale Danmark”, ligesom der er forskelle på områder i de store byer. Nogle provinsbyer <em>er </em>ramt af afvikling. Andre er rige på liv og lokale initiativer, også selvom handelslivet har forandret sig.</p><p>Det skal man have blik for, siger Anja Jørgensen:</p><p>”Vi skal forstå de problemer, der findes i nogle byer, men vi skal heller ikke overdrive ting. Det er en meget vigtig balancegang. Ellers risikerer vi at gøre ondt værre.”</p>

<p>Det blev tilsyneladende for meget for en 40-årig mand, at en gruppe drenge kom med tilråb under en pigefodboldkamp i Tølløse i april.</p><p>Efterfølgende løb han nemlig efter en 13-årig dreng og skubbede ham omkuld, truede ham og pressede ham på halsen.</p><p>Det har kostet manden en dom på 40 dages ubetinget fængsel. Det skriver Midt- og Vestsjællands anklagere på den sociale platform X fredag morgen.</p><p>Den 40-årige blev idømt ubetinget fængsel for hændelsen, selv om han ikke tidligere er straffet.</p><p>Manden har taget sig betænkningstid i forhold til anke.</p><p>I januar sidste år skulle Retten i Roskilde forholde sig til en anden fodboldsag, der havde fundet sted i Hvalsø blot få kilometer fra Tølløse.</p><p>En 52-årig far blev her idømt 20 dages betinget fængsel for vold mod en fodbolddommer, der havde haft ansvaret for sønnens U13-kamp.</p><p>Ifølge faren var der allerede inden kampen skærmydsler mellem sønnens holdkammerater og dommeren.</p><p>Under kampen slog en af spillerne sig, og da træneren løb ham til undsætning uden dommerens tilladelse, blev han irettesat.</p><p>Dommerens opførsel blev under sagen beskrevet som meget aggressiv over for flere af børnene. Angiveligt skulle han have truet dem med at indberette dem til fodboldforbundet for forskellige brud på reglerne.</p><p>Det var som led i den konflikt – der angiveligt fortsatte efter kampen – at faren blandede sig. Og det endte i voldsepisoden.</p><p>Flere tilstedeværende havde set episoden fra afstand, og de oplevede alle, at der var tale om en skalle.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den kommende weekend byder på iskolde temperaturer og glatte veje, men sne kommer der ikke meget af.</p><p>Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Hans Peter Wandler fredag morgen.</p><p>Tidligere på ugen udsendte DMI et varsel om snestorm for den sydlige del af landet frem til klokken 02.00 natten til fredag.</p><p>Torsdag aften blev det så nedjusteret til kun at gælde Bornholm frem til fredag klokken 12.00, og natten til fredag blev varslet om snestorm på øen nedskaleret til et varsel om snefygning.</p><p>- Det, der skete, efter at vi sendte varslet ud, var, at sneområdet bevægede sig lidt hurtigere, end prognoserne angav, så derfor blev varslet pillet ned løbende i løbet af natten, siger Hans Peter Wandler.</p><p>Varslet om snefygning på Bornholm gælder fortsat til fredag eftermiddag klokken 16.00.</p><p>- Hvis vi ser på resten af landet, vil det nok blive mest skyet de fleste steder. Lokalt kan der også komme en lille smule sne hist og her.</p><p>- I Jylland kan der også komme perioder, hvor der kan komme lidt eller nogen sol. Ellers bliver det en stille og rolig dag med omkring 5 graders frost til 1 grads varme og en svag til jævn vind fra omkring nord og nordøst, siger meteorologen.</p><p>Lørdag og søndag bliver også to forholdsvis rolige dage. Temperaturen bliver lidt koldere med dagstemperaturer mellem frysepunktet og minus 5 grader.</p><p>- Det bliver skyet vejr, men i perioder kan der måske også komme lidt kig til solen her og dér. og så kan der også stedvis falde lidt let sne, men ikke i nogen særligt betydningsfulde mængder, siger Hans Peter Wandler.</p><p>Natten til lørdag kan temperaturerne ende på mellem minus 5 og minus 10 grader, og det kan påvirke morgentrafikken lørdag, siger han.</p><p>Vejdirektoratet har tidligere meldt ud, at trafikken forventes afviklet uden større forsinkelser lørdag og søndag, men for nogen kan det være en stor rejseweekend efter skolernes vinterferie.</p><p>- Det er en god idé at køre i god tid, orientere sig på DMI.dk og følge retningslinjerne fra politiet og Vejdirektoratet, siger Hans Peter Wandler.</p><p>Bornholm ligner resten af landet lørdag og søndag, men det kan blive lidt mere blæsende. Ellers bliver det skyet med en smule sne af og til, lyder det videre.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Torsdag aften skete der to trafikuheld på Sydmotorvejen nær Vordingborg.</p><p>Oprydningen har taget hele natten, men fredag morgen er motorvejen genåbnet som planlagt i nordgående retning mellem afkørsel 40 og 41.</p><p>Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Tidligere på morgenen fortalte vagtchef Nis Henriksen, at det var forventningen, at motorvejen kunne åbne klokken 07.30.</p><p>- Arbejdet trækker ud, og vi har fået en melding om, at motorvejen kan åbnes for trafik igen omkring klokken 07.30, sagde han.</p><p>Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldene.</p><p>I første omgang rykkede en politipatrulje ud til et uheld med en lastbil, der ifølge vagtchefen var lastet med omkring 30 tons grisehud. Lastbilen var vendt 180 grader – formentlig på grund af glat føre.</p><p>Det er oprydningen efter den forulykkede lastbil, der trækker ud.</p><p>Da politipatruljen var ankommet, blev en ambulance med en patient, påkørt bagfra af en personbil. Der blev derfor tilkaldt yderligere tre ambulancer, men ingen er kommet til skade.</p><p>- Personbilen indeholdt nogle personer, og man frygtede det værste, men der skete heldigvis ikke noget med dem, sagde Nis Henriksen.</p><p>Torsdag aften blev Vestmotorvejen nær Ringsted spærret i østgående retning, efter et uheld involverende fire lastbiler.</p><p>Lastbilerne er blevet fjernet, og motorvejen blev genåbnet omkring klokken 02 natten til fredag. Det oplyser vagtchef Henrik Olesen fra Midt- og Vestsjællands Politi.</p><p>Uheldet er ifølge vagtchefen formentlig sket i forbindelse med en overhaling af en saltspreder.</p><p>Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet, tilføjer han.</p><p>/ritzau/</p>