<p>Mens midten og venstre side af Folketingssalen forhandler om en ny regering på Marienborg små 15 kilometer nord for Christiansborg, er Folketinget i praksis gået godt ned i tempo.</p><p>Det møder kritik fra politikere, som mener, at tinget gøres unødigt passivt under de danmarkshistorisk lange regeringsforhandlinger.</p><p>En af kritikerne er tidligere minister og tidligere konservativt folketingsmedlem Rasmus Jarlov.</p><p>- Det er jo besynderligt, at Folketinget ikke er det organ, der laver lovgivning i Danmark, men alene altid forholder sig passivt og ikke sætter sig i førertrøjen for at lave lovgivning, siger han.</p><p>Tidligere i maj – mens Venstres Troels Lund Poulsen var kongelig undersøger – ytrede Jarlov sine bekymringer og sin kritik på det sociale medie X.</p><p>Den tidligere erhvervsminister mener, at den tomme folketingssal er et udtryk for, at regeringen i stigende grad sætter retningen for lovarbejdet, mens Folketinget indtager en mere tilbagetrukket rolle.</p><p>- Folketinget har valgt, at man skal vente på, hvad regeringen synes, før man laver lovgivning, siger Jarlov til Ritzau.</p><p>- Det er egentlig ganske underligt, at man indtager en underdanig rolle, når man faktisk er blevet valgt til at lave lovgivning, siger han.</p><p>Også Dansk Folkeparti har rejst kritik af situationen og de tomme stole i salen, der huser den lovgivende forsamling.</p><p>Partiet har skrevet et brev til Folketingets formand, Søren Gade (V), og Folketingets direktør, Marie Hansen.</p><p>Partiformand Morten Messerschmidt står som afsender på brevet. Han vil have behandlet et borgerforslag om billigere benzin- og dieselpriser, som partiet har fået 50.000 gyldige underskrifter på.</p><p>- Folketinget er ikke underlagt regeringen. Og regeringen er ikke trådt tilbage. Der er således intet statsretligt argument for fortsat at nægte os at få behandlet dette forslag, skriver Messerschmidt i brevet.</p><p>Ifølge en artikel på Folketingets hjemmeside besluttede et flertal af gruppeformændene for partierne, at det parlamentariske arbejde som udgangspunkt er sat i bero undere forhandlingerne om en ny regering.</p><p>Da regeringsforhandlingerne trak ud, bad Folketingets Administration gruppeformændene tilkendegive, om der fortsat var flertal for den tidligere beslutning. Det var der.</p><p>Dansk Folkepartis formand er bekymret på den lange bane og mener, at det “er en hån mod folkestyret, at man ikke betragter Folketinget som værende i sin egen ret”.</p><p>Dansk Folkepartis leder peger på, at tre femtedele af Folketinget er blevet enig med sig selv om at sætte Folketinget ud af kraft, mens der dannes en regering.</p><p>- Det er en hån mod selve idéen om magtens tredeling og hele den måde at tænke institutionerne på med den lovgivende, udøvende og dømmende magt, som skal stå i egen ret for at kunne holde øje med hinanden, siger Messerschmidt.</p><p>Ifølge DF’eren er det lige dele bekymrende, hvad enten det er, fordi partierne har misforstået magtens tredeling, eller fordi de decideret misbruger deres magt til at fremme en regerings interesser.</p><p>- Men at de har ret til det efter forretningsordenen, det bestrider jeg ikke. Altså, danmarkshistorien er jo fyldt med idiotiske beslutninger, som man formelt havde ret til at træffe, siger han.</p><p>For Morten Messerschmidt er det, der fylder, ikke nødvendigvis, at landet ikke får nye love fra Folketinget i perioden, fordi Folketinget “bøjer ryggen”.</p><p>- Det her er jo et anslag imod selve demokratiet, imod folkestyret, at det parlament, som befolkningen har sammensat, ikke kan få lov til at arbejde, siger Messerschmidt.</p><p>Han mener, at en løsning fremover kan være, at Folketinget har en formand, der ikke hører til i et af regeringspartierne.</p><p>I perioden, hvor tinget er i bero, er der kun et begrænset antal udvalg, som er aktive, mens der som udgangspunkt ikke planlægges politisk arbejde i Folketingssalen.</p><p>Alligevel kan statsministeren eller to femtedele af Folketingets medlemmer kræve, at Folketinget bliver indkaldt for at behandle en konkret dagsorden, står der i Grundlovens paragraf 39.</p><p>Ifølge Grundlovens paragraf 3 er det regenten og Folketinget, som i fællesskab har magten til at lovgive i Danmark. I praksis er det dog regeringen og Folketinget.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Aarhus Pride finder sted i de aarhusianske gader lørdag. Paraden samles i Musikhusparken i Aarhus.</p><p>Lørdag kan man opleve LGBTQIA+-miljøet gå ruten med start- og slutpunkt i Rådhusparken.</p><p>Den første Aarhus Pride blev afholdt i 2012.</p><p>Gåturen rundt i Aarhus forventes at tage omkring en time, hvor paraden vil passere både Sankt Clems Torv og Aarhus Å.</p><p>Festlighederne er drevet af frivillige, der hvert år arrangerer Aarhus Pride og den tilhørende Pride Lounge.</p><p>Pride Lounge er et område med underholdning, musik samt både spisemuligheder og drikkevarer.</p><p>Dertil vil man også kunne finde mange af de deltagende organisationer fortælle om deres arbejde med og i LGBTQIA+-miljøet.</p><p>Deltagelsen i paraden er gratis, og det forventes ifølge Aarhus Pride, at man har en respektfuld tone, så alle deltagere er med til at fejre og kæmpe for LGBTQIA+-miljøet, mangfoldighed og kærlighed.</p><p>Det anbefales fra Aarhus Pride, og de tilknyttede samaritter, at man medbringer rigelige mængder vand og ikke kun drikker alkohol i løbet af paraden.</p><p>Paraden er som udgangspunkt gående, dog er der enkelte undtagelser, så som kængurustylter og skateboard.</p><p>I 1976 åbnede LGBT-miljøet deres første lokaler i Aarhus. Det fandt sted på Jægergårdsgade. Tre år senere blev Kvindehuset åbnet.</p><p>I 2025 deltog cirka 14.000 mennesker i paraden.</p><p>Ifølge LGBT+ Danmark fandt den første pride sted på Strøget i København 27. juni 1971.</p><p>LGBT+ skriver på sin hjemmeside, at foreningen er “Danmarks største og ældste politiske forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre , der bryder med normer for køn og seksualitet”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Brennerpasset, som forbinder Østrig og Italien, er store dele af lørdag spærret på grund af en protestaktion.</p><p>Demonstranter spærrer den østrigske side af alpepasset for at gøre opmærksom på deres modstand mod de store mængder trafik, som præger området.</p><p>Gennem passet løber motorvejen A13 – en af Europas store forbindelsesveje. De lokale klager blandt andet over støj og forurening.</p><p>Lukningen af passet er begyndt klokken 11, hvor politi er begyndt at afvise biler. Allerede fra klokken 9 blev lastbiler på mere end 7,5 ton afvist ifølge det østrigske medie Der Standard.</p><p>Klokken 13 går demonstrationen i gang, og først klokken 19 åbner passet igen.</p><p>Myndighederne har forud for aktionen kraftigt opfordret folk til at undgå unødvendige rejser.</p><p>Der meldes lørdag ved middagstid om markant mindre trafik end normalt.</p><p>- Alt er meget roligt. Der er langt mindre trafik end på normale lørdage, siger en talsperson for politiet til det østrigske nyhedsbureau APA.</p><p>Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa mener myndighederne, at de forudgående advarsler om protestaktionen har afhjulpet den værste trafik. Mange menes enten at være taget tidligere afsted eller at have udsat deres rejse.</p><p>Under lukningen er det kun lokal trafik, som er tilladt i området, og der er også blevet indført begrænsninger på de alternative ruter.</p><p>I dagene efter lukningen ventes der imidlertid øgede trafikmængder, og folk er blevet bedt om at forberede sig på risikoen for kø.</p><p>Brennerpasset har en højde på 1370 meter og er den laveste overgang i Alperne. Det er en velkendt rute for mange danskere, der har været på bilferie i Italien.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den iranske ambassade mener, at udtalelser fra PET om Iran er uden “konkrete, offentligt tilgængelige beviser”.</p><p>Det skriver Irans ambassade i Danmark i et svar til Ritzau.</p><p>- Når man ser på rapporterne fra de seneste år, tegner der sig et billede af en efterretningstjeneste, som gentagne gange har fremsat kritik, men som sjældent løfter sløret for sagens kerne, skriver ambassaden.</p><p>PET har i en trusselsvurdering fredag slået fast, at Iran udgør en trussel mod israelske og jødiske interesser i Danmark.</p><p>Ifølge vurderingen er trusselsbilledet i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling.</p><p>- Truslen fra Iran udgår fra de iranske efterretningstjenester, som både benytter sig af kriminelle netværk og rekruttering af operatører i Europa til at planlægge og gennemføre angreb, sagde PET-chef Finn Borch Andersen i en pressemeddelelse i forbindelse med trusselsvurderingen.</p><p>Men ifølge den iranske ambassade er der i de eksempler, som ofte nævnes, ikke dokumentation, der understøtter disse påstande.</p><p>Ambassaden nævner selv et angreb på den israelske ambassade i Danmark i 2024.</p><p>Her blev to svenske statsborgere på 18 og 21 år i februar 2026 idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel for at have kastet to håndgranater i retning mod ambassaden.</p><p>Retten fandt, at angrebet var en terrorhandling rettet mod israelske interesser.</p><p>Den iranske ambassade skriver, at det “langt fra er sikkert, om sådan et angreb nødvendigvis kan tilskrives den iranske regering”.</p><p>I stedet mener ambassaden, at Iran bliver ramt af beskyldninger grundet landets modstand mod zionisme og støtte til det palæstinensiske folk.</p><p>- Kort sagt, Iran bliver ikke angrebet på grund af nogen bevist trussel, men fordi det står fast ved sine principper, skriver ambassaden.</p><p>Zionisme er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ideologi og politisk bevægelse, som tager udgangspunkt i, at jøderne er en national gruppe, hvis hjemland er Israel.</p><p>Siden februar i år har Israel og USA foretaget angreb på Iran, som Iran har besvaret med angreb på israelske og amerikanske mål i Mellemøsten.</p><p>Krigen har ifølge PET afledt betydning for trusselsbilledet i Vesten, herunder Danmark.</p><p>Vurderingen er, at der kan udgå trusler fra flere forskellige aktører med forbindelser til enten styret i Iran eller terrorgrupper.</p><p>En uforudsigelig situation betyder ifølge PET, at trusselsbilledet i Danmark med “meget kort varsel” kan ændre sig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Enhedslisten er lørdag klokken 11 mødt op til regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig nord for København.</p><p>Partiet er fortrøstningsfuldt i forhold til at kunne lande en regering, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.</p><p>Men intet er sikkert, siger politisk ordfører Pelle Dragsted (EL), efter at regeringsforhandlingerne har været i gang i over to måneder.</p><p>- Det er ikke sikkert, det lykkes, for forskellene er store. Men det er vores ønske og vilje, at vi skal nå i mål, siger han til TV 2 News.</p><p>Det er især forskellene i den økonomiske politik mellem Enhedslisten på den ene side og Moderaterne på den anden, der giver udfordringer.</p><p>- Det er åbenlyst, at når det kommer til økonomi, er der langt fra Enhedslisten til Moderaterne, siger Pelle Dragsted.</p><p>Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har blandt andet ytret et ønske om at få fjernet mellemskatten og få nedsat selskabsskatten.</p><p>Det er to forslag, der langt fra flugter med Enhedslistens politik.</p><p>- Der er langt, og det er ikke sikkert, at det lykkes. Vi giver det et ærligt forsøg, siger Pelle Dragsted.</p><p>- Vi skal gå mod et samfund, som er mere retfærdigt. Hvor skellene ikke vokser, siger han til TV 2 News.</p><p>Enhedslisten gjorde det før valget til et ultimativt krav, at en kommende regering, der bygger på Enhedslistens mandater, skal forpligte sig til en plan for at mindske uligheden. Det adresserede partiet i flere medier inden folketingsvalget 24. marts.</p><p>En sænkelse af selskabsskatten kan en kommende regering også godt glemme, lød det i marts fra Pelle Dragsted.</p><p>- Hvis de skal sidde i regering på Enhedslistens mandater, så kan de godt pakke planerne væk om for eksempel at sænke selskabsskatten, sagde han til Ritzau kort før valget.</p><p>Den tredje runde af regeringsforhandlingerne ledes af fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der også var forhandlingsleder i første runde.</p><p>Venstres formand, Troels Lund Poulsen, var kongelig undersøger i anden runde, hvor det ikke lykkedes for de blå partier at få overtalt Moderaterne til at være støtteparti for en blå regering med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Bør man som offentlig myndighed tage afstand fra ordet “islamofobi”?</p><p>Ja, mener flere borgerlige partier. Et af dem er Liberal Alliance.&nbsp;</p><p>”Det er et meget mærkeligt ord, for det er alt andet lige de færreste, som har en psykisk lidelse eller angst i forhold til islam. Men der er naturligvis rigtig mange, som med rette er kritiske over for islam. Religionskritik er en naturlig del af at være et demokratisk menneske. Det har intet at gøre med at have en diagnose eller være syg,” siger udlændingeordfører <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/pernille-vermund”>Pernille Vermund</a>.</p><p>Hun er altså enig med den socialdemokratiske integrationsordfører Frederik Vad, der forleden i <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/frederik-vad-vi-skal-ikke-vaere-slaver-af-et-begreb-som-diktaturstater-i-mellemoesten-og”>Kristeligt Dagblad</a> gjorde det klart, at ordet er “totalt belastet”, fordi det forsøger at stoppe “helt legitime religionskritiske diskussioner om islam”.&nbsp;</p><p>”Vi skal ikke være slaver af et begreb, som diktaturstater i Mellemøsten og Nordafrika har opfundet,” lød det fra Frederik Vad.</p><p>Begrebet har været diskuteret i flere årtier og er atter aktuelt, fordi både den svenske og britiske regering vil lægge afstand til ordet, som de ellers har anerkendt og aktivt anvendt længe.</p><p>”Islamofobi” er problematisk, fordi det henviser til en psykisk diagnose og standser enhver kritik af religionen islam, argumenterede den svenske udenrigsminister Maria Malmer Stenergard fra det liberalkonservative parti Moderaterna ifølge <a href=”https://www.berlingske.dk/internationalt/et-ord-splitter-dem-om-islam-nu-dropper-det-officielle-sverige-ordet?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqd_MhgKu1XP-EXZYjJmRaS_rLq5YGt78_P793_9oezdM5HYgBl3iG6JirszZdA%3D&gaa_ts=6a046bb4&gaa_sig=xU07mxshlyc73-oATYbetw-Oq34098UTiBfHL1yeoA9ZMliFEvIy2Y7cfdvjneLUes2bWXAbTtupf56UZvVhHg%3D%3D” target=”_blank”>Berlingske</a>. I stedet skal det i Sverige nu erstattes med betegnelsen “antimuslimsk racisme”.</p><p>Herhjemme har “islamofobi” været genstand for en del debat, efter at Københavns Kommune <a href=”https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Besk%C3%A6ftigelses-%2C%20Integrations-%20og%20Erhvervsudvalget/m%C3%B8de-16022026/referat/punkt-8″ target=”_blank”>var tæt på at bevilge en halv million kroner til en islamisk ngo, IChange</a>, der skulle bekæmpe såkaldt islamofobi. I sidste ende blev bevillingen ikke stemt igennem, og det kritiserede ngo’ens formand, Bilal Itani, i et indlæg i <a href=”https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/organisation-muslimske-organisationer-ignoreres-i-kampen-mod-islamofobi” target=”_blank”>Altinget</a>.&nbsp;</p><p>”Hvis muslimske stemmer systematisk udelukkes, ligger rødderne til islamofobien ikke kun i samfundet, men også i de strukturer og beslutninger, der hævder at ville bekæmpe den,” skrev han.</p><h2>Skarp kritik</h2><p><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/pernille-vermund”>Pernille Vermund</a> har ofte hørt begrebet i debatten om islam i Danmark.&nbsp;</p><p>”Det bliver primært brugt af venstrefløjen, og jeg har altid haft det sådan, at når man vælger at bruge ord, der udskammer ens politiske modstandere frem for at bruge argumenter for, at de tager fejl, så har man tabt på forhånd. Vi går naturligvis ikke ind for censur i Liberal Alliance, men hvis jeg var minister, ville jeg gøre det klart over for mit ministerium, at man skulle holde sig fra det ord,” lyder det fra hende.</p><p>Også <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/christian-vigilius”>Christian Vigilius</a>, Det Konservative Folkepartis nye udlændinge- og integrationsordfører, er skarp i sin kritik af ordet.</p><p>Det forsøger at lukke ned for samtaler om markante samfundsproblemer, mener han.</p><p>”Der er ikke nogen tvivl om, at vi har voldsomme integrationsproblemer, og mange af dem har fællesnævneren islam. Hvis ikke man kan italesætte og kritisere den sociale kontrol, som findes i de islamiske parallelsamfund, uden at få et begreb som islamofob tilbage i hovedet, så kommer vi aldrig problemerne til livs,” siger han.</p><p>Heller ikke udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/mikkel-bjoern”>Mikkel Bjørn</a> er begejstret for begrebet.</p><p>”Islamofobi skal ikke bruges i nogen som helst officielle sammenhænge i Danmark, og det håber jeg heller ikke har været tilfældet indtil nu. Der er god grund til at frygte mange af de konsekvenser, som følger med islams udbredelse i verden, og det er aldeles meningsløst at sygeliggøre den legitime bekymring. Begrebet hører til på historiens mødding,” siger han.</p><p>Kristeligt Dagblad har kontaktet relevante ordførere fra Alternativet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Venstre og Moderaterne for at høre, hvad de mener om begrebet. Radikale Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Zenia Stampe, har afvist et interview, Alternativet er vendt tilbage med beskeden, at partiets ordfører på området “ikke er tilgængelig”, og Enhedslisten forklarer, at “de har for travlt”. De resterende er ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelse.&nbsp;</p><h2>Udvandet begreb</h2><p>”Islamofobi” har ifølge islamforsker <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/thomas-hoffmann#:~:text=Thomas%20Hoffmann%20er%20professor%20p%C3%A5,Frie%20Forskningsr%C3%A5ds%20Eliteforskerpris%20(2006).”>Thomas Hoffmann</a> med tiden undergået en markant forandring og er i dag fuldstændigt udvandet.&nbsp;</p><p>”Det er gået fra at være et berettiget diagnostisk begreb om diskrimination og hadefuld omtale af muslimer til nu at være forankret i danske aktivistiske miljøer og islamiske ngo’er. De har i lighed med blandt andre FN udvidet begrebet, så det i dag betyder meget mere, end det gjorde engang, hvor det udelukkende skulle beskytte muslimer mod diskrimination og had,” forklarer Thomas Hoffmann.</p><p>Han tilføjer, at “islamofobi” ikke er et selvstændigt juridisk begreb i dansk lovgivning. Derfor er det ikke blevet brugt af det officielle Danmark på samme måde som i eksempelvis Sverige, men alligevel optræder det ifølge islamforskeren ofte i debatten.</p><p>”Der er gået begrebsinflation i ‘islamofobi’. Begrebet har udhulet sig selv, og alt kan efterhånden være islamofobisk. Det er som en hammer, der ser alting som et søm,” siger han.&nbsp;</p><p>Og denne begrebsinflation er ifølge Thomas Hoffmann ikke befordrende for en frugtbar dialog om de problemer, som findes med islam i Danmark.</p><p>”Begrebet er under pres, fordi de aktivister, som skulle forvalte det, har misforvaltet det i 30 år. ‘Islamofobi’ forplumrer debatten og umuliggør konkrete politiske løsninger,” siger han. &nbsp;&nbsp;</p>

<p>I disse uger kan man følge med i den syvende sæson af DR-programmet “Fede forhold”, hvor man møder en række par, der forsøger at grave kærligheden frem igen med hjælp fra både ernæringseksperter og parterapeut. Og i denne sæson er der særligt fokus på ultraforarbejdet mad. Et fænomen, som de seneste år har været på alles læber i sundhedsdebatten. Og måske netop af den grund er det efterhånden blevet en jungle at finde rundt i, hvad der er op og ned i snakken.</p><p>Termen “ultraforarbejdet mad” er en del af den såkaldte NOVA-klassifikation, der blev introduceret af en brasiliansk forskergruppe i 2019. Det er et system, der inddeler mad i fire kategorier baseret på graden af forarbejdning. Og de seneste års forskning har altså koblet et højt indtag af mad fra kategori fire, de ultraforarbejdede fødevarer, til en lang række sygdomme, herunder fedme, hjertesygdomme, kræft, type 2-diabetes samt en række psykiske lidelser.</p><p>Og selvom det kan virke som grund nok til at skære de varer ud af ens diæt, så kan det hurtigt vise sig sværere end først antaget. For mens to tredjedele af det, der betegnes som ultraforarbejdet, er mad, vi altid har vidst var usund – for eksempel slik og læskedrikke – så kan ultraforarbejdet mad faktisk også være produkter som rugbrød, hvis det eksempelvis indeholder særlige konserveringsmidler, der øger holdbarheden. Det fortæller Anne Tjønneland, der er professor og seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.</p><p>Derfor er det også forsimplet at tro, at ultraforarbejdet nødvendigvis er lig med usund.</p><p>”Det er vigtigt at huske, at NOVA-klassifikationen er en fødevareteknisk klassifikation, ikke en sundhedsklassifikation. Den forholder sig kun til, hvordan fødevarerne er fremstillet, ikke hvor sund eller usund en madvare er,” siger hun.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”717ca3f5-7e03-4516-8ea8-775483823c9c” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Selv rugbrød kan havne i kategorien ultraforarbejdet mad, hvis der er tilsat særlige konserveringsmidler for holdbarheden. Alligevel er rugbrød langt sundere end slik, og derfor opfordrer Anne Tjønneland til at se graden af forarbejdethed på et spektrum.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-05/20240119-105435-6.jpg?itok=M9aP3WfO” width=”944″ height=”674″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Selv rugbrød kan havne i kategorien ultraforarbejdet mad, hvis der er tilsat særlige konserveringsmidler for holdbarheden. Alligevel er rugbrød langt sundere end slik, og derfor opfordrer Anne Tjønneland til at se graden af forarbejdethed på et spektrum. Foto: Colourbox </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Selv anser hun det imidlertid som en form for rettesnor.</p><p>”Man kan se det lidt mere som et spektrum. Et ultraforarbejdet rugbrød er lidt mindre sundt end et, der ikke er lige så forarbejdet. Men det er jo stadig meget sundere end en pose slik.”</p><p>Man er stadig i gang med at kortlægge, præcis hvilke tilsætningsstoffer og hvilke forarbejdningsmetoder der er forbundet med hvilke risici – og derfor er den nuværende vifte af madvarer, der befinder sig i kategori fire, meget bred. Netop den brede kategorisering har tidligere været genstand for kritik, fordi den kan skabe forvirring hos den almindelige forbruger. Anne Tjønneland siger:</p><p>”Fra et forskningsperspektiv har NOVA-klassifikationen været et vigtigt paradigmeskifte indenfor sundhed. Men den kan raffineres yderligere. Derfor vil jeg også sige til den almindelige dansker: Glem alt om den der klassifikation! Det, man bør tage med sig, er, at man skal spise mere af den rigtige mad.”</p><p>I stedet for at fokusere på at undgå de ultraforarbejdede varer, kan man fokusere på at spise mere af alt det, man ved, der er sundt – og mad, hvor man faktisk kan udtale ingredienslisten.</p><p>”Tag nu eksempelvis chips. De kan være gode nok, hvis de bare er lavet af kartofler, salt og olie. Men så er der også de ultraforarbejdede, hvor fødevarerne er blevet findelt fuldstændigt og blevet proppet med en række stoffer, så de knaser bedre, holder længere eller får en stærkere smag.”</p><p>At kigge på varedeklarationen, når man handler, kan &nbsp;være et let sted at starte, hvis man vil have mere af “den rigtige mad”. Det siger også Stina Dannerfjord, som er cand.scient. i klinisk ernæring:</p><p>”Vend varen om. Kan du forstå, hvad der står? Eller er ingredienslisten lang og fyldt med ting, du aldrig ville kunne udtale eller finde i dit eget hjem? Ofte er det også et godt tegn, at man faktisk skal tygge lidt på maden, i stedet for at man bare kan sluge den eller mase den sammen til en lille kugle, som man for eksempel kan med et helt lyst stykke toastbrød.”</p><p>Hun understreger dog også, at der ikke er nogen grund til at blive fanatisk, når man går rundt i supermarkedet.</p><p>”Vi mennesker er jo meget forskellige, og den måde, som tilsætningsstoffer påvirker vores tarmmikrobiom – som er det, det hele handler om – kan også være vidt forskellig,” siger hun.</p><p>”Så man skal huske nuancerne. Også når man handler. Det er heller ikke alle e-numre, der er farlige. Eddikesyrer er et godt eksempel. Men det kan gå hen og blive skidt, når et produkt er fyldt med alle mulige stabilisatorer, emulgatorer og fortykningsmidler.”</p><p>Derfor opfordrer Stina Dannerfjord også alle til at købe så simple varer som muligt. Og grundlæggende hilser hun samtalen om forarbejdning af fødevarer velkommen – og hun forstår godt, hvorfor lige netop “ultraforarbejdet mad” er blevet et hit at tale om i sundhedsdebatten.</p><p>”Der er mange ting i tiden såsom forurenet drikkevand, slagtedyr pumpet på antibiotika og hele samtalen om klima, som jeg tror, har været medvirkende til, at mange er begyndt at stoppe op og spørge sig selv: Hvordan endte vi her?”</p><p>”Det er det, jeg tror, folk reagerer på. Maden bliver en søgen tilbage til det simple, som jeg tror, mange har svært ved at få øje på, når de kigger rundt i deres omgivelser.”</p>

<p>Det er ikke altid lige nemt at komme til orde. Det må faderen Mathias, der spilles af Magnus Millang i den nye sæson af TV 2’s komedieserie “De bedste år”, sande. Han er netop flyttet i rækkehus med familien på fem, og midt i flytterodet oplever han endnu en gang at blive afbrudt af kæresten Louise.</p><p>”Hvor er det sindssygt. Du afbryder mig hele tiden. Jeg får aldrig lov til at tale færdigt. Når jeg er på arbejde, så står jeg og ævler 20 minutter i streg, fordi jeg endelig får lov til at tale!” udbryder den efterhånden frustrerede småbørnsfar.&nbsp;</p><p>Ja, man må tage chancen, når den endelig byder sig. For “kvinder lader tankerækkerne køre ud gennem munden. Det gør mænd ikke”, som Kristeligt Dagblads seniorlivsskribent Ivar Brændgaard for nylig <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/du-er-lukket-som-en-oesters-siger-min-kone-til-mig-omvendt-oplever-jeg-hun-og-andre”>formulerede det</a> i avisen.</p><p>Men er det sandheden? Ikke helt, hvis man skal tro på den forskning, der findes på området.</p><p>Kigger man først mod udlandet, er et af de mere omtalte studier af taletid et amerikansk et af slagsen fra 2007. Her aflivede man den myte, der hidtil havde floreret i USA om, at kvinder dagligt brugte 20.000 ord mod mænds 7000 ord. I stedet fandt forskerne, at både mænd og kvinder i gennemsnit brugte 16.000 ord om dagen.</p><p>Projektet fik dog kritik for at bruge en for lille stikprøve, og i 2025 forsøgte et nyt hold af forskere så at undersøge samme spørgsmål, men nu med et forbedret undersøgelsesdesign.&nbsp;</p><p>Denne gang fandt man en lille forskel i aldersgruppen 25-64 år, hvor kvinder viste sig at bruge omtrent 3000 flere ord om dagen end mænd. I alle andre dele af livet var forskellen enten minimal eller ikke-eksisterende, og overordnet konkluderede forskerne, at der ikke var belæg for at tale om store kønsforskelle i antallet af brugte ord i hverdagssproget.</p><h2>Skæv fordeling</h2><p>Undersøger man i stedet mænd og kvinders taletid i en bestemt kontekst – det være sig i medierne, til møder, på arbejdet eller i folketingssalen – tegner der sig et andet billede. Sidstnævnte har blandt andre Martin Bækgaard, professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, forsøgt.</p><p>I en analyse af samtlige lovgivningsdebatter fra 2009 til 2022 fandt de, at de mandlige folketingsmedlemmer deltager aktivt langt mere end de kvindelige. En del af det kan forklares med fordelingen af ordførerskaber. Typisk er det mænd, der varetager de ordførerskaber, som oftest giver anledning til at tage ordet i salen.</p><p>”Men selv når man tager højde for faktorer som ordførerskaber, parlamentarisk erfaring og alder, så er der stadig en ret markant forskel på mænd og kvinder, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og det er sådan set ret interessant,” siger han og fortæller, at resultatet er det samme i de fleste andre europæiske lande, hvor man har undersøgt mænd og kvinders deltagelse i parlamentariske sammenhænge.</p><p>”Vi ved ikke, om det dækker over, at kvinder er bedre til at formulere sig præcist, og derfor taler i kortere tid, om det er, fordi kvinder er mere tilbageholdende, eller om der er nogle personlighedsforskelle på spil.”</p><p>At mænd taler mere end kvinder i de fleste professionelle sammenhænge er også den konklusion, som Jann Scheuer, lektor på Københavns Universitet og forfatter til bogen “Den umulige samtale – sprog, køn og magt i jobsamtaler”, er nået frem til.</p><p>Han har blandt andet undersøgt, hvordan taletiden fordeler sig blandt kønnene til jobsamtaler og medarbejderudviklingssamtaler<strong>.</strong> Til MU-samtalen så man, at kvindelige ledere typisk lod mandlige ansatte tale længere, mens det forholdt sig omvendt med mandlige ledere og kvindelige ansatte. Og til jobsamtalen målte man, at de mandlige ansøgere talte omtrent dobbelt så lang tid som de kvindelige, og at de fik langt flere hv-spørgsmål end kvinderne, der i stedet fik flere ja/nej-spørgsmål.</p><p>”Det, jeg synes, var mest interessant til jobsamtalen, var at se, hvor meget af forskellen i taletid der blev genereret af ansættelsesudvalget. De gav simpelthen nogle andre betingelser til mændene, som gav dem bedre muligheder for at tale,” siger han.</p><h2>Ord er magt</h2><p>Men mens tale er sølv, så er tavshed som bekendt guld. Så hvorfor er vi i det hele taget så optaget af, om det er mænd eller kvinder, der taler mest? Det har Jo Krøjer, forskningsleder på Roskilde Universitet og lektor i køn og arbejdsliv, et bud på.</p><p>”Taletid er interessant, fordi den betyder noget for, hvordan vi forstår problemer og mulige løsninger. Hvad er det for et billede af en given sag, der overhovedet kan få lov at eksistere i samfundet? Det bliver afgjort af dem, vi giver taletiden til,” siger hun.</p><p>”Når lige præcis køn er særligt interessant for mange, så skyldes det, at køn er en meget betydningsfuld faktor i meget store dele af verden, herunder vores egen. Både når vi ser på, hvad der faktisk forklarer reelle forskelle, men også når vi ser på, hvilke forskelle mennesker bruger til at kategorisere og forstå verden med.”</p><p>For Martin Bækgaard var det interessant at undersøge deltagelsen i lovgivningsdebatterne fra et kønsperspektiv, fordi det netop er et af de steder, hvor parlamentarikerne har bedst mulighed for at positionere sig og dermed også udøve deres magt.</p><p>”Taletid giver mulighed for at plante idéer og udtrykke meninger. Og i en dansk sammenhæng er det, man udtrykker i debatterne, faktisk noget af det, der bliver dækket mest systematisk. Så for alle dem, der ikke er toppolitikere og hele tiden bliver dækket i medierne, så er det her, man kan gøre sig synlig i vælgernes bevidsthed – og dermed også øge chancerne for genvalg,” siger han.</p><p>At så mange alligevel tror, at kvinder taler mere end mænd, selvom det modsatte ofte er tilfældet, hænger blandt andet sammen med, at kvinder historisk har været udelukket fra den offentlige samtale, forklarer Jo Krøjer.</p><p>”I lang tid var alt, hvad kvinder sagde pr. definition irrelevant. Og selvom det er en forestilling, som hører fortiden til, så lever den alligevel i vores sprog og i vores kultur. Vores forståelser af, hvad der er maskulint og feminint, er meget sejlivede,” siger hun.</p><p>Af samme grund opfatter vi også typisk kvinder som mere talende, end de i virkeligheden er.</p><p>”Det er kvinder, der ævler og bævler. Og faktisk er det omvendt vanskeligt som mand at se sig selv som én, der godt kan lide at sidde og sludre og sladre, fordi det ligger så langt fra, hvad vores opfattelse af en mand er,” siger Jo Krøjer.</p><p>Det samme siger Jann Scheuer:</p><p>”Kigger man i ordbøgerne, findes der en lang række udtryk for kvinder, der taler for meget. Så vidt jeg ved, findes der ikke et eneste om mænd. Det er stereotyper, som vi ikke nødvendigvis abonnerer på i dag, og som vi ikke tænker påvirker os længere, men alligevel er det et kulturelt mønster, der hele tiden kører bag om ryggen på os.”</p>

<p>Mange af årets vielser falder i denne tid. Nogle par vælger at lade en bryllupsplanlægger hjælpe dem med at skabe det, de håber, bliver den bedste dag i deres liv. En af dem er Cecilie Teresa Julbo, der er indehaver af Lykke Bryllup.</p><p><strong>Hvad er din rolle, når par kommer til dig og skal vies?</strong></p><p>Jeg er ofte med fra tidligt i planlægningen og hele vejen igennem på selve dagen. Andre ønsker primært, at jeg er der på dagen, så de kan slappe af og være fuldt til stede i det, de har planlagt. Ofte handler det om, at folk kommer med en masse ønsker og idéer, men måske rækker budgettet ikke, og så kan jeg hjælpe med at finde nogle andre løsninger.</p><p><strong>Hvad er afgørende for, om parrene vælger et kirkebryllup?&nbsp;</strong></p><p>Når de skal vælge, om det skal være en kirkelig eller en borgerlig vielse, er det mit indtryk, at det afgørende ofte er, om de har en relation til kirken i forvejen. Det kan handle om, at de har et barn, der er blevet døbt i en bestemt kirke, eller om de har en relation til en kirke, som de selv er blevet døbt og konfirmeret i. Det virker, som om relationen til kirken – og om der er en familie- eller slægtsrelation – er vigtigt. De, der ikke er døbt eller konfirmeret, lader ikke til at være så optagede af, hvad kirken betyder.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”560617a2-0146-4cbf-911f-631f111fee56″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <blockquote class=”instagram-media” data-instgrm-captioned data-instgrm-permalink=”https://www.instagram.com/p/DUQ5U-HiGN6/?utm_source=ig_embed&amp;utm_campaign=loading” data-instgrm-version=”14″ style=” background:#FFF; border:0; border-radius:3px; box-shadow:0 0 1px 0 rgba(0,0,0,0.5),0 1px 10px 0 rgba(0,0,0,0.15); margin: 1px; max-width:540px; min-width:326px; padding:0; width:99.375%; width:-webkit-calc(100% – 2px); width:calc(100% – 2px);”><div style=”padding:16px;”> <a href=”https://www.instagram.com/p/DUQ5U-HiGN6/?utm_source=ig_embed&amp;utm_campaign=loading” style=” background:#FFFFFF; line-height:0; padding:0 0; text-align:center; text-decoration:none; width:100%;” target=”_blank”> <div style=” display: flex; flex-direction: row; align-items: center;”> <div style=”background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; flex-grow: 0; height: 40px; margin-right: 14px; width: 40px;”></div> <div style=”display: flex; flex-direction: column; flex-grow: 1; justify-content: center;”> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; margin-bottom: 6px; width: 100px;”></div> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; width: 60px;”></div></div></div><div style=”padding: 19% 0;”></div> <div style=”display:block; height:50px; margin:0 auto 12px; width:50px;”><svg width=”50px” height=”50px” viewBox=”0 0 60 60″ version=”1.1″ xmlns:xlink=”https://www.w3.org/1999/xlink”><g stroke=”none” stroke-width=”1″ fill=”none” fill-rule=”evenodd”><g transform=”translate(-511.000000, -20.000000)” fill=”#000000″><g><path d=”M556.869,30.41 C554.814,30.41 553.148,32.076 553.148,34.131 C553.148,36.186 554.814,37.852 556.869,37.852 C558.924,37.852 560.59,36.186 560.59,34.131 C560.59,32.076 558.924,30.41 556.869,30.41 M541,60.657 C535.114,60.657 530.342,55.887 530.342,50 C530.342,44.114 535.114,39.342 541,39.342 C546.887,39.342 551.658,44.114 551.658,50 C551.658,55.887 546.887,60.657 541,60.657 M541,33.886 C532.1,33.886 524.886,41.1 524.886,50 C524.886,58.899 532.1,66.113 541,66.113 C549.9,66.113 557.115,58.899 557.115,50 C557.115,41.1 549.9,33.886 541,33.886 M565.378,62.101 C565.244,65.022 564.756,66.606 564.346,67.663 C563.803,69.06 563.154,70.057 562.106,71.106 C561.058,72.155 560.06,72.803 558.662,73.347 C557.607,73.757 556.021,74.244 553.102,74.378 C549.944,74.521 548.997,74.552 541,74.552 C533.003,74.552 532.056,74.521 528.898,74.378 C525.979,74.244 524.393,73.757 523.338,73.347 C521.94,72.803 520.942,72.155 519.894,71.106 C518.846,70.057 518.197,69.06 517.654,67.663 C517.244,66.606 516.755,65.022 516.623,62.101 C516.479,58.943 516.448,57.996 516.448,50 C516.448,42.003 516.479,41.056 516.623,37.899 C516.755,34.978 517.244,33.391 517.654,32.338 C518.197,30.938 518.846,29.942 519.894,28.894 C520.942,27.846 521.94,27.196 523.338,26.654 C524.393,26.244 525.979,25.756 528.898,25.623 C532.057,25.479 533.004,25.448 541,25.448 C548.997,25.448 549.943,25.479 553.102,25.623 C556.021,25.756 557.607,26.244 558.662,26.654 C560.06,27.196 561.058,27.846 562.106,28.894 C563.154,29.942 563.803,30.938 564.346,32.338 C564.756,33.391 565.244,34.978 565.378,37.899 C565.522,41.056 565.552,42.003 565.552,50 C565.552,57.996 565.522,58.943 565.378,62.101 M570.82,37.631 C570.674,34.438 570.167,32.258 569.425,30.349 C568.659,28.377 567.633,26.702 565.965,25.035 C564.297,23.368 562.623,22.342 560.652,21.575 C558.743,20.834 556.562,20.326 553.369,20.18 C550.169,20.033 549.148,20 541,20 C532.853,20 531.831,20.033 528.631,20.18 C525.438,20.326 523.257,20.834 521.349,21.575 C519.376,22.342 517.703,23.368 516.035,25.035 C514.368,26.702 513.342,28.377 512.574,30.349 C511.834,32.258 511.326,34.438 511.181,37.631 C511.035,40.831 511,41.851 511,50 C511,58.147 511.035,59.17 511.181,62.369 C511.326,65.562 511.834,67.743 512.574,69.651 C513.342,71.625 514.368,73.296 516.035,74.965 C517.703,76.634 519.376,77.658 521.349,78.425 C523.257,79.167 525.438,79.673 528.631,79.82 C531.831,79.965 532.853,80.001 541,80.001 C549.148,80.001 550.169,79.965 553.369,79.82 C556.562,79.673 558.743,79.167 560.652,78.425 C562.623,77.658 564.297,76.634 565.965,74.965 C567.633,73.296 568.659,71.625 569.425,69.651 C570.167,67.743 570.674,65.562 570.82,62.369 C570.966,59.17 571,58.147 571,50 C571,41.851 570.966,40.831 570.82,37.631″ /></g></g></g></svg></div><div style=”padding-top: 8px;”> <div style=” color:#3897f0; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; font-style:normal; font-weight:550; line-height:18px;”>Vis dette opslag på Instagram</div></div><div style=”padding: 12.5% 0;”></div> <div style=”display: flex; flex-direction: row; margin-bottom: 14px; align-items: center;”><div> <div style=”background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; height: 12.5px; width: 12.5px; transform: translateX(0px) translateY(7px);”></div> <div style=”background-color: #F4F4F4; height: 12.5px; transform: rotate(-45deg) translateX(3px) translateY(1px); width: 12.5px; flex-grow: 0; margin-right: 14px; margin-left: 2px;”></div> <div style=”background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; height: 12.5px; width: 12.5px; transform: translateX(9px) translateY(-18px);”></div></div><div style=”margin-left: 8px;”> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 50%; flex-grow: 0; height: 20px; width: 20px;”></div> <div style=” width: 0; height: 0; border-top: 2px solid transparent; border-left: 6px solid #f4f4f4; border-bottom: 2px solid transparent; transform: translateX(16px) translateY(-4px) rotate(30deg)”></div></div><div style=”margin-left: auto;”> <div style=” width: 0px; border-top: 8px solid #F4F4F4; border-right: 8px solid transparent; transform: translateY(16px);”></div> <div style=” background-color: #F4F4F4; flex-grow: 0; height: 12px; width: 16px; transform: translateY(-4px);”></div> <div style=” width: 0; height: 0; border-top: 8px solid #F4F4F4; border-left: 8px solid transparent; transform: translateY(-4px) translateX(8px);”></div></div></div> <div style=”display: flex; flex-direction: column; flex-grow: 1; justify-content: center; margin-bottom: 24px;”> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; margin-bottom: 6px; width: 224px;”></div> <div style=” background-color: #F4F4F4; border-radius: 4px; flex-grow: 0; height: 14px; width: 144px;”></div></div></a><p style=” color:#c9c8cd; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; line-height:17px; margin-bottom:0; margin-top:8px; overflow:hidden; padding:8px 0 7px; text-align:center; text-overflow:ellipsis; white-space:nowrap;”><a href=”https://www.instagram.com/p/DUQ5U-HiGN6/?utm_source=ig_embed&amp;utm_campaign=loading” style=” color:#c9c8cd; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; font-style:normal; font-weight:normal; line-height:17px; text-decoration:none;” target=”_blank”>Et opslag delt af Lykke Bryllup | Wedding Planner, Cecilie Teresa Julbo (@lykke_bryllup)</a></p></div></blockquote> <script async src=”//www.instagram.com/embed.js”></script> </div> </figure> </div> </div> </div> <p><strong>Nogle kirker oplever, at par ønsker at blive viet hos dem, fordi den passer til en romantisk forestilling om et bryllup. Oplever du, at kirken for nogle mest er en flot kulisse?</strong></p><p>Det er mit indtryk, at relationen til kirken og den alvor og højtidelighed, som en kirkelig vielse giver, er det vigtigste. Der er mange, som måske har et ønske om at blive viet i en særlig flot kirke, men de fleste ved godt, at det ikke altid er en mulighed, afhængigt af sognet, og så er de helt tilfredse med at blive viet i en kirke, de i forvejen har en relation til. Jeg tror, at det betyder noget, at en kirkelig vielsen varer længere end en borgerlig vielse typisk gør, og at de kan sige ja over for Gud og også give deres gæster den oplevelse af noget meget symbolsk.</p><p><strong>Det kan af og til lyde, som om nogle par har en urealistisk drøm om at skabe en perfekt dag, der matcher noget, de har set på sociale medier?</strong></p><p>Mange vil nok mene, at en perfekt dag er urealistisk, men jeg oplever, at når jeg får snakket med parrene og får fundet ud af, hvad det vigtige egentlig er for dem, kan vi finde en løsning, der gør det til den perfekte dag for dem. Jeg har ofte en rolle som den, der må trække realismen ind, og så har jeg erfaring nok til, at jeg kan komme med alternativer til deres første drømme og forslag.</p><p><strong>Ser du nogle tendenser i, hvad parrene ønsker for at gøre deres bryllup perfekt?</strong></p><p>Bryllupperne bliver større, og en del af dem strækker sig over flere dage, måske en hel weekend. Mange går op i, at deres bryllup skal være anderledes end andres, og flere ønsker at holde festen i udlandet. Det betyder, at de typisk må blive viet i Danmark på forhånd. En anden tendens er, at de par, der har været gift før, ønsker at gøre det anderledes anden gang – kjolen behøver ikke at være hvid, og der behøver ikke at være brudepiger og toastmaster og den slags.</p><p><strong>Hvad tænker du om, at bryllupperne bliver større og større?</strong></p><p>Det er godt for min forretning, og det gør det til en spændende udfordring. Forventningerne vokser selvfølgelig også, og det kræver en del af mig, fordi jeg ikke er så gammel og ikke selv er gift. Til gengæld får jeg utrolig mange idéer til, hvis jeg en gang selv skal giftes. Et par havde for eksempel et kor i kirken, som sang vildt smukt.</p>

<p>Digterdebutanten Frederik Lind Køppen er på rekordtid blevet et mediefænomen, efter at han i programmet Deadline optrådte med en T-shirt med en påskrift fra en serbisk bevægelse med reference til fascistisk ideologi og folkemord på Balkan. Køppen er blevet omtalt af en mængde kommentatorer og litteraturkritikere, der alle har været optaget af digterens politiske holdning. Mens højrefløjsfunderede kritikere som Marianne Stidsen, Kasper Støvring og Rune Selsing har ment, at Køppen var genial, har kritikere med en mere venstredrejet orientering som Lars Bukdahl, Peter Nielsen og Erik Skyum-Nielsen anført, at digteren var talentløs.</p><p>Fælles for alle disse kritikere og kommentatorer er det imidlertid, at de kun i ringe grad har beskæftiget sig med Køppens digte, men hovedsageligt interesseret sig for hans tv-optræden og den angivelige højreradikale agenda, som digteren skulle være udtryk for. Som den eneste undtagelse er Skyum-Nielsens anmeldelse, der dog er helt i overensstemmelse med de øvrige kommentatorer i en entydig negativ vurdering af Køppens værk.</p><p>Vil man anlægge et mindre etisk-moralsk og mere æstetisk undersøgende blik på Køppens bog, kan man starte med at konstatere, at vi har at gøre med en ekstremt heterogen samling tekster, hvor alle den avantgardistiske montages greb er taget i brug. Det gælder forskellige ortografier, typografier, sprog og skriftfarver, og det er tilfældet med værkets genrer, der spænder fra katalogdigte, oder, haikudigte, klagesange og profetier til breve, fortællinger, fragmenter og manifester samt citater fra Johannes’ Åbenbaring, Nietzsche, Anna Akhmatova og talrige andre. Et par af Køppens bizarre og sigende titler lyder: “Åbent brev til Søster Syfilis”, “Knæk-haiku i moderne stil” og “Ode til Epstein og Israel”.</p><h2>En sansemæssig skarphed</h2><p>En vigtig pointe er imidlertid, at den tilsyneladende kaotiske tekstsamling falder i tre store grupper, som udviser markant kvalitetsforskel. De tre typer digte er de selvoplevede miljøskitser, de associative katalogiske tekster og de manifestagtige slagordstekster.</p><p>I miljøskitserne er der oftest sansemæssig skarphed, intensitet og stilistisk originalitet som i den følgende skildring af et muslimsk parallelsamfund på Nørrebro: “Græsplænerne i gårdene er de panoptiske punkter i Mjølnerparken, indhegnede af tusinder øjne, der ser uden at ses, alt du siger og gør vil lillebror sige til storebror, storebror til far, far til onkel, onkel til imam-bedstefar, og dér er fætter med kontrabande under jakken, og dér er en hvid konvertit-dame, sort niqab og dér er 15 Arc’teryx- og North Face-jakker og piercinger, der troskyldigt drikker i ghettoens hadid-hjerte”.</p><p>De sarkastiske og sortsynede skitser er dog langtfra kun rettet mod minoritetsmiljøer, og der er generelt få danske grupper, som går fri i Køppens syrebad, hvis grusomhed vist ikke er set magen til siden Broby-Johansens og Malinowskis digte om krig, mord og voldtægt fra “BLOD” (1922) og “Åbne digte” (1963).</p><p>En af de mildere, men stadig uafrysteligt groteske skitser, lyder: “søster du fortalte mig, at det er herfra at du livestreamer, at det er gennem din streaming, at du har fået kontakt til Henrik, en midaldrende, gift familiefar, der betaler dig mange penge for fod-billeder, han sidder derhjemme og kigger på dem, mens han river sig i svinet, og du fortalte mig også om din potentielle plan om at afpresse ham, og jeg synes du skulle gøre det, for begge udfald er lige gode: enten mister han alt, eller også kommer han herhjem og slår dit ansigt itu med en muggert eller også leder det ene til det andet, og så får man jo begge ting for éns pris, og det er jo en god ting faktisk.” Jeg siger ikke, at teksten er hverken skøn, indsigtsfuld eller sympatisk, men at den i sine absurdistiske perspektiv-, stil- og toneskift er effektfuld og brænder sig fast på nethinden og hjernebarken, vil få nok nægte.</p><p>De associative katalogdigte er mindre originale. De har igen den venstreradikale avantgardist Malinowski som et forbillede, men har sjældent denne digters sans for de særprægede ords associative kraft. En salve lyder: “fjendtlig dagligdag, dummebøder og vandaliserede vinbarer lagt øde, øko-bagværk trampet til ukendelighed […] baldrede ruder, kreative virksomheder, ny krystalnat, under halvmånens skær glitrer perlesukker og facade-glas om kap i Nordvest-natten”.</p><p>Endelig er de slagordsagtige manifestdigte den mindst interessante del af Køppens digtsamling, og heldigvis er disse ikke det eneste, der er at sige om bogen. Man kan hurtigt finde passager, der rasende hudfletter feminister, homoseksuelle, pædagoger, transseksuelle, muslimer, intellektuelle, podcastværter, psykoterapeuter, ministre, luftfartsdirektører, økologiske vindyrkere og alle mulige andre grupper. Det kan naturligvis blive monotont med en sådan kolerisk udskældning. Men nogle gange er det faktisk også galgenhumoristisk slagkraftigt, som i det følgende absurde stilskift midt i en manifestagtig udladning: “Jeg tror ikke længere på politiske løsninger / gyldne mellemveje / bløde overgange / den langsomme genopstandelse / jeg tror på et tjenestevåben diskret draget ud af panserens pistolhylster idet han i et distræt øjeblik var adspredt”.</p><p>Så min konklusion på anmeldelsen af “Stjernens navn er Malurt” samt en anbefaling næste gang, der kommer en bog som Køppens, vil være: 1) Læg mere vægt på bogen end på forfatterens T-shirt, tv-optræden og politiske ideologi 2) Fokusér på lyrikkens mangfoldighed og ambivalens frem for primært at se den som et politisk indlæg. 3) Det er godt, at den litterære offentlighed kan rumme gakkede og outrerede debutanter som Frederik Lind Køppen – og måske kan det endda føre til noget spændende, vi endnu ikke har set.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”cf0e6f3b-dd9f-4619-9b2c-dd25f8983e4e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=” ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/20260529-131634-7.jpg?itok=WlX23yDe” width=”944″ height=”1458″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Frederik Lind Køppen: Stjernens navn er Malurt. Digte. Forlaget Umbra. 80 sider. Kr. 200,00</em></p>