I en sag om blandt andet indsmugling af over 500 kilo kokain og heroin til Danmark er ti mænd onsdag blevet anholdt i fem lande.Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en pressemeddelelse.Efter en længerevarende efterforskning var politiet onsdag klar til at slå til med anholdelser og ransagninger i flere lande. Efterforskningen foregik i samarbejde med politiet i Norge, Holland, Tyskland og Montenegro.De anholdte mænd er i alderen 24 til 62 år.Fem blev anholdt i Danmark – i Odense, Hirtshals, på Djursland og to i Randers. Tre mænd blev anholdt i Holland, mens de to sidste blev anholdt i Norge og i Montenegro.I forvejen sidder en fjerde hollænder varetægtsfængslet i Tyskland.Alle ti mænd er sigtet for at være involveret i international organiseret smugling af og handel med narkotika.De tre hollandske mænd er sigtet for i 2022 at have smuglet mere end 500 kilo kokain og heroin fra Holland til Danmark. Dermed er sagen en af de største om indsmugling af narko herhjemme.I Danmark blev stofferne ifølge sigtelsen afsat til flere kriminelle netværk over hele landet – herunder flere af de danskere, der også blev anholdt onsdag.Desuden er tre af de sigtede, som kommer fra Randers og Hirtshals, sigtet for at have smuglet flere hundrede kilo hash og skunk fra Danmark til Norge.Ledende politiinspektør Michael Kjeldgaard lægger vægt på, at det internationale politisamarbejde har spillet en afgørende rolle i sagen.- Særligt har samarbejdet med politimyndighederne i Montenegro været forbilledligt og viser, at mistænkte for organiseret kriminalitet ikke er uden for dansk politis rækkevidde, selvom man forsøger at skjule sig i lande, hvor vi ikke har direkte samarbejds- og udleveringsaftaler via EU, udtaler han.De fire hollændere og den anholdte i Montenegro vil blive begæret udleveret til Danmark, mens den norske statsborger forventes retsforfulgt i Norge.Fire af de mænd, som blev anholdt i Danmark, vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Den femte anholdte ventes løsladt efter endt afhøring, men er stadig sigtet i sagen./ritzau/

En fjernstyret bulldozer er udlånt af Forsvaret til at hjælpe med at kvæle silobranden ved Studstrupværket nord for Aarhus.Bulldozeren fjerner ulmende træpiller, så brandfolk ikke skal ind i siloen, forklarer beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl, Østjyllands Brandvæsen.- Vi sætter mandskabets sikkerhed over alt andet, og derfor bruger vi robotten for at sikre, at vores brandfolk ikke skal køre ind i siloen, siger han.Branden i siloen med 55.000 ton træpiller brød ud 22. september. Siden har brandfolk kæmpet i døgndrift gennem to uger for at slukke flammerne.Der sker fremskridt dag for dag, lyder det fra beredskabsdirektøren.- Vi har anvendt den fjernstyrede bulldozer nu i et døgn, og det ser ud til at fungere rigtig godt.- Taktikken er, at vi kvæler ilden med nitrogen og køler bygningen og tagkonstruktion med havvand, samtidig med at vi fjerner træpillerne.Efter 14 dages kamp mod flammerne er status, at 40.000 ton træpiller er fjernet.Af dem kan 10.000 ton genanvendes i andre kraftværker, mens 30.000 ton træpiller anses for at være beskadiget og tabt.Der vil dog gå “flere dage”, før branden vil være helt slukket, vurderer Kasper Sønderdahl.- Jeg har siden fredag sagt, at det vil tage flere dage, og det er det nærmeste, jeg kan komme det.- Men vi gør alt i vores magt med alle tænkelige hjælpemidler for at få bragt branden til ophør så hurtigt som muligt.- Der er rigtig mange borgere, der trænger til at få en normal hverdag igen, og det er vi meget bevidste om, siger beredskabsdirektøren.Lokalområdet har siden branden opstod været stærkt plaget af røggener.Myndighederne har opfordret til, at borgere med hjertekar- og lungesygdomme søger væk, mens slukningsarbejdet står på.Den seneste prognose for røgudviklingen siger, at røgen natten til torsdag vil begynde at blæse ud over vandet og væk fra områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand.Derfor er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at borgerne igen kan opholde sig i områderne, skriver Østjyllands Politi i en opdatering./ritzau/

Det er ikke popularitet og målinger, der alene afgør, hvem der bliver statsminister.Men de tre kandidater – Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) – kommer til at bruge en stor del af valgkampen på at profilere sig selv som det bedste bud.Læs her, hvordan de tre statsministerkandidater står lige nu:* Mette Frederiksen (S) – 49,4 procent foretrækker hende som statsminister ud af de tre i den seneste måling fra Voxmeter:Landets statsminister må umiddelbart være tilfreds med de seneste målinger.For få måneder siden så det ud til, at blå blok havde overhalet de røde. Men nu er det stort set lige, og hendes egen opbakning er stor.Hun indleder ifølge Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, valgkampen i god form:De Radikale har givet hende en deadline. Men inden for den har hun haft fordelen af selv at kunne styre, time og tilrettelægge, hvor, hvornår og hvordan valget blev udskrevet, siger han.Mette Frederiksen har i sin regeringsperiode fået etableret sig som krisernes statsminister i positiv forstand.Kritikken var dog krads efter minksagen, hvor hun gav befolkningen groft vildledende oplyser.Men det har hun ifølge Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget, rystet af sig. Han vurderer hende lige nu til at være i bedst form af de tre.- Der er blevet sprøjtet udspil og initiativer ud efter sommeren, der er indgået aftaler, og fremfor alt er det tydeligt, at hun ikke har opgivet, selv om målingerne så dårlige ud, siger han.* Søren Pape Poulsen (K) – 27,4 procent foretrækker ham i den seneste måling:Den konservative formand fik hurtigt etableret sig som den mest populære blå kandidat, da han i august annoncerede sit kandidatur.Men hurtigt blev Pape tryktestet af medier og modstandere på en helt anden måde end før.Der blev gået hårdt til ham, efter at flere medier kunne fortælle historier fra hans privatliv, der blandt andet beskrev, hvordan hans nu tidligere ægtefælle havde givet urigtige oplysninger, som Pape viderebragte.Han er gået tilbage i målingerne, men ligger stadig foran Jakob Ellemann-Jensen.- Han kom godt fra den første statsministerduel for en måneds tid siden. Men siden er alle problemerne med privatlivet kommet, siger Erik Holstein fra Altinget. Han er dog ikke ude i torvene, vurderer han.Trods dykket kan han da også stadig nå at komme tilbage, understreger Casper Dall fra Avisen Danmark:- Men det store spørgsmål er, om han simpelthen er toppet for tidligt, og om gassen er gået af ballonen, siger han.* Jakob Ellemann-Jensen (V) – 23,3 procent peger på ham i seneste måling:Venstre-lederen har i modsætning til sine to modstandere undgået de store møgsager den seneste tid.Partiet har dog været igennem dramatiske interne konflikter i valgperioden og sagt farvel til store stemmeslugere. Partiet står aktuelt til at miste en tredjedel af sine mandater.Under de givne omstændigheder ser kampformen dog fornuftig ud ifølge Erik Holstein, og pilen peger op.- Men det er klart, at det er et dårligt afsæt til en valgkamp, at det første spørgsmål er, om man stadig er formand efter valget, siger han.Mens Pape den seneste måned har mistet otte procentpoint i målingen, har Ellemann-Jensen samlet stort set det hele op.Det konservative bud har ifølge Casper Dall fra Avisen Danmark taget meget fokus den seneste tid. Men også mange tæsk, som Ellemann-Jensen tidligere tog, da han var det eneste borgerlige bud.- Det bliver spændende at se, om Ellemann nu prøver at rykke fra sin borgerlige modkandidat og forsøger at indtage denne her position som den borgerlige lejrs nummer et, siger han./ritzau/

Man kan godt blive rundtosset, hvis man prøver at anlægge en almindelig højre-venstre-logik på de tre statsministerkandidaters religionspolitik.  Statsminister Mette Frederiksen er socialdemokrat og på papiret til venstre for de to andre statsministerkandidater, Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V). For bare få år siden var religion – både islam og kristendom – centrale elementer i den borgerlige værdipolitik: Kristendom var del af dansk identitet, og islam skulle begrænses. Men det har ændret sig. Nu er det Socialdemokratiets kandidat, der går mest offensivt til værks på dette punkt. Hun ønsker for eksempel alle muslimske friskoler lukket, ikke bare de islamistiske. Man skal forbi de to borgerlige kandidater og længere ud på højrefløjen til Dansk Folkeparti for at finde lignende forslag. Søren Pape Poulsen har stemt for en del stramninger over årene, men de senere år har han sagt forbavsende lidt om emnet i Danmark selv. Han lader i stedet partifæller gøre det, som Marcus Knuth og tidligere Naser Khader. Jakob Ellemann-Jensen byder heller ikke ind med meget i islamdebatten. Han kan nogle gange udvise samme håndskyhed her, som man i årtier så i partier som SF og Enhedslisten. Formanden virker grundlæggende modvillig mod den retorik om islam, som Mette Frederiksen har gjort til sin. Flere islamkritiske stemmer i Venstre – som Marcus Knuth og Inger Støjberg – er forsvundet under Jakob Ellemann-Jensen. Netop denne fløj af Venstre havde en kontaktflade til Dansk Folkeparti under Lars Løkkes regeringer 2015-2019, når det gjaldt religion. Der stod dengang i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land. Kunne man i dag forestille sig Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen kæmpe for at få en formulering med i regeringsgrundlaget om kristendommens betydning for landet? Næppe. Det er faktisk mere nærliggende at tænke sig Mette Frederiksen skrive det ind – hvis hun altså ikke havde været afhængig af Enhedslisten og De Radikale. Statsministeren virker i det hele taget mere afklaret, når det gælder inddragelse af kristendom i det politiske. Hun valgte for eksempel selv at interviewe sognepræst Sørine Gotfredsen om kristendom, hvor hun havde forberedt det budskab, at hun er “sådan virkelig hardcore tilhænger af den danske folkekirke”. Nogle ville sige, at socialdemokraten gør troen til politisk program i den forstand, at kristendommen i folkekirkelig aftapning præsenteres som den sunde religion, der skal udkonkurrere islam. Den modsætning stiller hendes to borgerlige udfordrere ikke så eksplicit op. Hverken Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen, der nok er den, der ved mest om kirke og kristendom af de tre, er i nærheden af at gøre kristendommen til politisk program. Og mens de to borgerlige kandidater ender med at nedtone det religiøse i deres politiske kommunikation, ender Mette Frederiksen i nogle af de problemer, som kan være faren ved at spille kristendomskortet. På den ene side har hun forståelse for kristendommens betydning, kalder sig hardcore tilhænger af folkekirken og mødes med dens biskopper til fotografering. På den anden side har hun svært ved at formulere klare tanker om den kristne tro og mente i det nævnte interview med Sørine Gotfredsen, at religiøse mennesker føler mindre ansvar, fordi de i stedet lægger det over på Gud.  På den ene side erklærer hun sin kærlighed til folkekirken. På den anden side er kærligheden til kristendommen ikke så stor, at hun holder hånden over kirken, når der laves politiske stramninger for religiøse ledere, det vil sige, når hun prøver at ramme radikale muslimer. Hun har flere gange fastholdt lovgivning, som stillede danske kirkesamfund ringere. Hendes regering har argumenteret for, at tvangsoversættelser af prædikener var et nødvendigt onde, som kirkerne måtte finde sig i, fordi hun ville have styr på de islamiske trossamfund.  Når alt kommer til alt, er statsministerens islam-bekymring større end hendes kirkekærlighed. Over for hende står to udfordrere, som begge ser tilbage på egne regeringsperioder, hvor bekymringen over islam gik længere, end de brød sig om. I dag er det politiske paradoks derfor, at statsministerkandidaten fra den røde blok, der engang var berøringsangst over for troen, i dag er mest fremme i skoene, når det gælder religion.

Der er brug for en ren blå regering, der kan levere de nødvendige reformer til at sikre fremtidens velfærdssamfund.Det siger Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, onsdag på dagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet folketingsvalg.- Vi har gennem hele valgperioden stået med en enorm mangel på arbejdskraft i Danmark, som på ingen måde er løst, siger han.- Vi står med et velfærdssamfund, som slet ikke leverer god nok kvalitet, og det kræver reformer med mere konkurrence og frit valg.- Og så har vi helt overordnet brug for en regering og en statsminister, der respekterer retsstaten og folkestyret. Hvis man vil have de tre ting, så er der brug for en borgerlig regering, siger Alex Vanopslagh.Liberal Alliance ønsker skattelettelser, og der skal luges ud i de offentlige ydelser. Herunder retten til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, også kendt som Arne-pensionen, som et bredt flertal i Folketinget dog vil bevare.- Helt konkret skal vi lave reformer, der øger antallet af mennesker, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.- Det betyder, at vi skal gøre det meget nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.- Der skal være fri konkurrence om at levere den bedst mulige velfærd til danskerne, siger Alex Vanopslagh.Mens Liberal Alliances politiske leder gerne vil tale om fordelene med en statsminister fra blå blok, så vil han ikke ud med, om det er Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen eller De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, han foretrækker som statsminister.Spørgsmål: Hvem foretrækker du?- Det skal vi nok finde ud af efter valget. Det er to gode bud, bedre end Mette Frederiksen.- Det er i sig selv en bedrift, at vi kan stille med to kandidater, der er bedre end rød bloks kandidat. Så må vi jo se, hvad valgresultatet er. Det kan være, at valgets tale giver sig selv.Spørgsmål: Er du helt sikker på, at du først, efter at valget er gennemført, peger på en statsministerkandidat fra blå blok?- Ja, det er jeg fuldstændig sikker på. Og på trods af, at jeg nævner det for dig, er jeg sikker på, at jeg kommer til at gentage det rigtigt mange gange inden valget, siger Alex Vanopslagh.Liberal Alliance er ikke det eneste parti i blå blok, der endnu ikke har peget på sin foretrukne statsministerkandidat. Det samme er tilfældet for Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti./ritzau/

To mænd og en kvinde er anholdt for et knivdrab på en mand i Vejle onsdag formiddag.Offeret er endnu ikke identificeret med sikkerhed, men politiet mener, at der er tale om en 60-årig mand.Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.Onsdag formiddag klokken 11 blev offeret fundet blødende i Svendsgade i Vejle. Han blev fløjet til sygehus i helikopter, men hans liv stod ikke til at redde.Det viste sig, at han var blevet ramt af mindst et knivstik.Derfor blev der blandt andet tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner. De har gennemført undersøgelser på og omkring findestedet, ligesom efterforskere har foretaget afhøringer og andre efterforskningsskridt.Det har ført til, at politiet onsdag eftermiddag har anholdt en 39-årig kvinde samt to mænd på 37 og 49 år. De er alle bekendte til det formodede offer.- Det er politiets foreløbige vurdering, at der formentlig er tale om et opgør i et miljø, hvor de involverede alle færdes, lyder det i pressemeddelelsen.Politiet kan dog endnu ikke sige, hvem der har ført kniven, eller hvorfor offeret blev slået ihjel.Efterforskningen af sagen fortsætter, og det er onsdag eftermiddag endnu ikke afgjort om en eller flere af de anholdte torsdag skal fremstilles i grundlovsforhør.I pressemeddelelsen takker politiet for den hjælp, det har modtaget fra offentligheden i sagen.Samtidig understreges det, at man stadig gerne vil høre fra vidner, som måske kan hjælpe med at opklare, hvad der er sket før, under og efter drabet i Svendsgade./ritzau/

Folk skal ikke gå fra hus og hjem Foto: Privatfoto Sofie Nielsen, førstegangsvælger og arkæologistuderende ved Københavns Universitet Det vigtigste tema er økonomi. Rigtig mange er meget pressede, og det bliver nok ikke bedre det næste stykke tid. Så der skal på en eller anden måde fordeles nogle penge, så folk, der ikke har råd til varme eller el, ikke går fra hus og hjem. Det gælder især de fattigste og udsatte, og så er vi mange studerende, der sidder på en meget dyr husleje. Hvis priserne på forbrug og dagligvarer stiger meget mere, så kan jeg og flere af mine venner godt blive tvunget til at flytte, og i København er det mildest talt svært at finde et boligalternativ. Jeg har et arbejde ved siden af studiet og uden ville tingene ikke kunne køre rundt. Så skal jeg i hvert fald have gang i et større studielån eller ringe bønfaldende til mine forældre. Det vil jeg helst ikke ud i, men hvis alt fortsætter med at stige, måske endda hurtigere, så tror jeg ikke, vi kan være med længere. Jeg ved godt, at der især i disse tider ikke er mange penge at fordele, men man kunne jo overveje at fjerne eller lempe nogle afgifter. Eksempelvis momsen eller på strøm. Jeg håber i hvert fald, der er nogle knapper, man kan trykke på. Mindre bureaukrati, flere varme hænder Foto: Privatfoto Søren Rix Ingvardsen, økonomidirektør, bosat i Stevnstrup De bør snakke om flere varme hænder i det offentlige. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at pengene falder ned fra oven. Derfor synes jeg, det skal komme fra afbureaukratisering i den offentlige sektor. Det er en generel samfundstendens, at alt skal dokumenteres og kvalitetssikres. Jeg ser det lidt som kontrol af både opgaver og medarbejdere, og jeg kan af og til tænke, at dokumentation bliver en form for ansvarsfritagelse og en undskyldning for ikke at tænke selvstændigt. Lidt retorisk kan man jo spørge: Er der nogen, der reelt bruger den data, der bliver udfyldt? Det tager i øjeblikket de i forvejen knappe ressourcer, og så virker det ofte meget svært at rulle tilbage. Der er flere i min egen familie, som både bruger og arbejder i hjemmeplejen og sygehusvæsenet. Så vidt jeg kan se, så kan der ikke rigtig effektiviseres mere på kerneydelserne. De “varme hænder” løber allerede så stærkt, som de kan. Hvis totalomkostningerne ikke må stige, så bør man give det faglige personale på gulvet færre administrative byrder. En værdig ældrepleje og en ny ældrelov Foto: Ældre Sagen Jørn Høegh Nielsen, formand for Ældre Sagens lokalafdeling i Kolding Det er vigtigt, at politikerne får diskuteret en ny ældrelov og får sat ældreplejen på dagsordenen. Vi står midt i en krise med inflation, der udhuler alle pensioner. Som pensionist er man hårdt ramt af prisstigninger på omkring 10 procent. Folkepensionister, der lige får tingene til at hænge sammen, kan virkelig mærke det – især dem med gasfyr. Som jeg ser det, så bør politikerne kigge på en forhøjelse af folkepensionen. Det handler om prioritering, og det kunne være spændende at høre partiernes holdning til en ny ældrelov. I Danmark mangler vi også personale og værdighed til at lave en ordentlig ældrepleje. Vi har desværre set flere eksempler på uværdig behandling, og det bliver nok ikke bedre, før der skabes et ordentligt arbejdsmiljø for personalet i ældreplejen. De gør bestemt det bedste de kan, men de skal have bedre forudsætninger. Det kan blandt andet være, at man skulle prøve at oprette sprogkurser og rekruttere personale i udlandet. Vi skal tale ordentligt om og til hinanden Foto: Privatfoto Ida Støckel Rolle, sognepræst i Nysted-Vantore Sogn på Lolland Som kristen har jeg et næstekærligt fundament, så i en valgkamp håber jeg, at de mest sårbare i vores samfund kommer i fokus. Både de økonomisk og socialt udsatte. Selvfølgelig dem, som bliver ramt af krisen lige nu, men også alle dem, der konstant er udfordrede, eksempelvis psykisk syge, børn og flygtninge. I tidligere valgkampe har flygtninge og indvandrere fyldt meget i en negativ kontekst. Jeg håber, at vores politikere har blik for Danmark som helhed med alle de mennesker, der bor her. I diskussionerne opstår der ofte en polarisering med “dem og os”. At der er nogen, der ikke hører til her. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, og jeg håber ikke, det kommer til at fylde lige så meget denne gang. Tonen er ikke altid lige sober i dansk politik. Forhåbentligt vil valgkampen handle om, hvordan vi bedst arbejder for et samfund, hvor vi som mennesker har blik for hinanden som ligeværdige, og hvor vi drager omsorg for hinanden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbner onsdag op for, hvilke partier hun forestiller sig i den brede regering, som hun annoncerede, at hun går til valg på.- Jeg kigger blandt andet på de partier, der står bag det nationale kompromis, siger Mette Frederiksen til pressen på gaden i Køge, hvor hun deler roser ud.Det såkaldte nationalt kompromis var en bred aftale om dansk sikkerhedspolitik, der blev indgået 6. marts.Bag aftalen stod Venstre, De Konservative, De Radikale og SF.Mette Frederiksen påpeger dog, at hun ikke udelukker nogen partier i regeringsforhandlinger. Og hun slår fast, at hun skal være statsminister for en bred regering.- Vi går til valg på – og har også en forhåbning om – at Socialdemokratiet er det største parti efter valget. Jeg har erfaringen. Jeg har ledt Danmark gennem nu mere end tre år med kriser, og mener derfor også, at jeg er den bedste statsminister.Kun De Radikale af de nævnte partier ser idéen om en bred regering som god. Partiet har netop oplyst på et pressemøde, at det peger på en bred regering med Mette Frederiksen for bordenden efter næste valg.De øvrige partier bag kompromiset afviser idéen.Både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) ser en regering ledet af dem selv med blå partier.- Jeg synes, det er ærgerligt, at man afviser det så bombastisk, lyder Mette Frederiksens svar på den kolde skulder fra de blå partier.Tilbage i 2019, da der sidst var valgkamp, foreslog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen det samme med en bred regering over midten. Dengang afviste Mette Frederiksen det blankt.At hun nu mener idéen er god skyldes de kriser, Danmark har været igennem.Hun henviser til kriser med energi, inflation, coronavirus og krigen i Ukraine.1. november skal der afholdes folketingsvalg i Danmark. Det blev annonceret af statsministeren klokken 13 onsdag.Det betyder en valgkamp på cirka fire uger og længden skyldes, at en efterårsferie sniger sig ind i valgkampen.For mange danskere er bortrejst i efterårsferien, lyder det.- Så vi har forsøgt at balancere det, siger Mette Frederiksen./ritzau/

Spekulationerne tager til før uddelingen af Nobels fredspris i Oslo fredag.For i år er det måske mere oplagt end nogensinde, at prisen bliver brugt til at sende et budskab.Spørgsmålet er, hvad komitéen bag prisuddelingen ønsker at råbe op om.Eksperter ser to oplagte bud for sig.Den ene fløj peger på, at prisen vil gå til kritikere af den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans krig i Ukraine.Et højaktuelt tema, som i forvejen har hele verdens opmærksom.Den anden fløj tror, at komitéen i stedet vil slå et slag for den altid aktuelle klimakrise og på den måde understrege behovet for en større indsats.Henrik Urdal, leder af Peace Research Institute Oslo, mener, at den hviderussiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, og den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj fortjener at modtage prisen i fællesskab.- De er begge mestre af ikkevoldelige prodemokratiske aktiviteter i deres lande.- Og både Navalnyj og Tikhanovskaja har været meget fremtrædende kritikere af krigen i Ukraine, siger han.Prisen kan også gå til organisationer, som beskæftiger sig med krigen.Det vil for eksempel være en klar afstandtagen til Putins krig, hvis prisen går til dem, der undersøger formodede krigsforbrydelser i Ukraine.Af disse kan nævnes Den Internationale Straffedomstol og det undersøgende medie Bellingcat.Selv om han er blandt favoritterne hos bookmakerne, så vil det være en overraskelse og måske lidt af et sats at give prisen til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.Under krigen er han blevet en symbolsk figur på ukrainernes modstand. Men en fredspris vil nok være at overgøre det, lyder det fra Urdal.For det vil være risikabelt for komitéen at give prisen til en præsident, som er i krig. Også selv om det er ukrainerne, som krigen bliver ført imod.- Der vil altid være grusomheder. Også fra ukrainsk side, siger Urdal.Krigen i Ukraine har selvsagt sat sit præg på verden i år.Men det har også været et år med flere ekstreme vejrfænomener, som er fremprovokeret af klimakrisen.Af eksempler kan nævnes Europas voldsomme hedebølger og enormt ødelæggende oversvømmelser i Pakistan.- Nobelkomitéen vil have en unik mulighed for at sige, at de mange kriser, som verden står overfor, skal løses i fællesskab ved at give fredsprisen til klimaforandringerne, siger Oda Andersen Nyborg, leder af Norges Fredsråd.Mere specifikt nævnes klimaaktivister som svenske Greta Thunberg og den britiske naturformidler David Attenborough.Derudover kommer et bud fra den lillebitte østat Tuvalu i Stillehavet. Klimaforandringer truer øens eksistens, og landets udenrigsminister Simon Kofes dundertaler kan måske sikre ham fredsprisen.Endelig kan det også være, at der slet ikke findes en modtager af prisen. Sådan gik det for 50 år siden.Og sådan bør det måske gå igen i år, mener Sverre Lodgaard, som er forsker ved Norsk Udenrikspolitisk Institutt.- Ingen kan hævde at have gjort nogen store gennembrud på fredsområdet. Konflikterne virker endeløse, og traktater synes at være til for at blive brudt, siger han./ritzau/AFP

Fire mænd er onsdag blevet frifundet for anklager om et banderelateret drabsforsøg på en 17-årig dreng i Køge. Dermed undgår de at skulle afsone lange fængselsstraffe på 14 og 16 års fængsel.Da Retten i Roskilde i maj sidste år traf afgørelse i sagen, blev tre af de tiltalte idømt 14 års fængsel, mens den fjerde fik en dom på 16 år. Han var nemlig prøveløsladt fra en tidligere dom, hvor han manglede at afsone 968 dage.Men onsdag har Østre Landsret vurderet, at der ikke var grundlag for at dømme mændene for drabsforsøg. De er dog dømt for mindre alvorlige overtrædelser og straffes med fængsel mellem tre et halvt og seks år.Retten har vurderet, at skudepisoden på Karlemosevej i Køge den 21. januar 2020, alene må karakteriseres som grov vold, ikke drabsforsøg Og det er to af de fire, 30-årige Mat Larsen og 22-årige Nasim Nezami, dømt for. De har fået henholdsvis fem et halvt og fire et halvt års fængsel.Retten har ikke fundet det bevist, at de havde forsæt til at dræbe, da de affyrede skud fra en bil og ramte nummerpladen på en anden bil. Projektilet fortsatte ind gennem bilen, gennem bagsædet og ramte til sidst den 17-årige i den nederste del af ryggen.- Vi er meget tilfredse med, at der er sket frifindelse for drabsforsøg, lyder det efter dommen fra advokat Thomas Brædder, der var forsvarer for Mat Larsen.De to øvrige, Eliaz Jameel Ahmed og Jonas Habeeb – begge er 23 år, befandt sig i en anden bil og var kørt fra området, inden skuddene faldt. Derfor ville landsretten ikke dømme dem.Alle fire er dog dømt for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol på et offentligt sted. Eliaz Jameel Ahmed fik seks års fængsel, heri indgår 968 ikke-afsonede dage fra en tidligere dom. Jonas Habeeb blev idømt tre et halvt års fængsel.Ved byretssagen vurderede dommere og nævninger, at de fires kriminalitet havde forbindelse til en bandekonflikt mellem en gruppering fra Ellemarken i Køge, som de fire efter politiets opfattelse havde forbindelse til, og banden Brothas’ afdeling i Køge.Derfor blev de dengang efter den såkaldte bandeparagraf, som skærper straffen markant. Men i landsretten er de frifundet for denne del, og også derfor er deres domme langt mildere.Jonas Habeeb er iraker og blev ligesom i byretten dømt til udvisning. Men hvor byretten idømte ham et livslangt indrejseforbud, så gælder landsrettens kun i seks år./ritzau/