<p>En 31-årig mand, der er sigtet for at have forsøgt at dræbe en mand i Grønnegade i Aarhus natten til lørdag, varetægtsfængsles i fire uger.</p><p>Det oplyser vagtchef Rasmus Houmann fra Østjyllands Politi.</p><p>Kendelsen er afsagt søndag eftermiddag af Retten i Aarhus.</p><p>Politiet modtog natten til lørdag – klokken 01.55 – en anmeldelse om et knivoverfald på Grønnegade i Aarhus. Overfaldet fandt sted indenfor, hvor en 28-årig mand ifølge sigtelsen blev stukket med kniv i halsen og hovedet.</p><p>Da politiet ankom til stedet, var den formodede gerningsmand stukket af, og det samme var en kvinde.</p><p>Politiet truede lørdag med at efterlyse begge offentligt, og samme aften blev den 31-årige anholdt. Om han meldte sig selv, har politikredsen ikke villet oplyse.</p><p>Kvinden blev søndag formiddag omtalt af politiet som et vidne, og det er lykkedes politiet at få kontakt til hende. Hun er ikke sigtet i sagen, oplyser vagtchef Rasmus Houmann søndag eftermiddag.</p><p>Den 28-årige mand, der blev stukket med kniv, kom i livsfare, fordi han mistede så meget blod.</p><p>Det er ikke oplyst, hvad motivet til overfaldet var, eller hvilken forbindelse der skulle være mellem offeret og den formodede gerningsmand i sagen. Politiet har dog understreget, at der ikke er grund til bekymring hos borgere i området.</p><p>- Vi betragter det som en isoleret hændelse, sagde vagtchef Dion Emdal både lørdag og søndag.</p><p>Den 31-årige nægtede sig i retsmødet skyldig, skrev TV2 Østjylland, men han fængsles alligevel af byretten.</p><p>Det har ikke været muligt for Ritzau at opklare, på hvilket grundlag han er blevet varetægtsfængslet, eller om han har valgt at kære kendelsen om fængsling.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Rasmus Paludan kommer på stemmesedlen som løsgænger til folketingsvalget den 24. marts.</p><p>Det bekræfter Indenrigs- og Sundhedsministeriet på sin hjemmeside søndag.</p><p>Paludan er opstillet i Københavns Storkreds.</p><p>Lørdag oplyste Paludans parti, Stram Kurs, at han havde indsamlet 150 personlige vælgererklæringer, hvilket er kravet for at stille op som løsgænger.</p><p>Stram Kurs har op til valget forsøgt at samle nok erklæringer til at blive opstillet som parti.</p><p>Det kræver væsentlig flere erklæringer – i omegnen af 20.000.</p><p>Partiet, der stillede op til folketingsvalget i 2019 og fik 1,8 procent af stemmerne, har indsamlet 1667 erklæringer og er derfor ikke opstillet.</p><p>Stram Kurs blev stiftet i 2017 af Rasmus Paludan selv. Partiet stillede op for første gang ved kommunalvalget samme år.</p><p>Rasmus Paludan stillede også op som løsgænger ved folketingsvalget i 2022. Her fik han 386 stemmer i Sjællands Storkreds.</p><p>Der er seks personer, der stiller som løsgænger til valget den 24. marts.</p><p>Kandidatfeltet tæller blandt andet Theresa Scavenius, der blev valgt ind for Alternativet i 2022.</p><p>Også Knud Gaarn-Larsen fra Kristendemokraterne stiller op. Han er opstillet i Vestjyllands Storkreds.</p><p>For første gang i 56 år er partiet ikke på stemmesedlen til folketingsvalget. De har, ligesom Stram Kurs, ikke indsamlet nok vælgererklæringer.</p><p>Det samme gælder for Rashid Ali, der stiller op i Københavns Storkreds.</p><p>Ali er medlem af partiet Frie Grønne, stiftet af tidligere folketingsmedlem Sikandar Siddique, der heller ikke har samlet nok erklæringer.</p><p>Partiet har samlet 392.</p><p>Det er kun lykkedes to gange tidligere for en løsgænger at blive valgt til Folketinget.</p><p>Det skete senest i 1994, hvor entertaineren Jacob Haugaard kom ind – blandt andet på et valgløfte om mere medvind på cykelstien.</p><p>Han stillede op i Aarhus Amtskreds og fik 23.253 personlige stemmer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danske kræftpatienter skal i højere grad have adgang til ny og innovativ kræftmedicin.</p><p>Det mener Liberal Alliance, der vil afsætte en milliard kroner om året til formålet, fortæller partiets politiske leder, Alex Vanopslagh, i et interview med Jyllands-Posten.</p><p>- Vi synes egentlig, at når man er borger i Danmark, så skal man også have ret til den bedste tilgængelige behandling, siger han til avisen.</p><p>Vanopslagh vil bruge penge på bedre adgang til kræftmedicin, da Danmark på dette punkt halter efter sine europæiske naboer, uddyber han over for Ritzau.</p><p>- Vi betaler nogle af verdens højeste skatter, og så er der borgere, der skal skrabe sammen til at blive behandlet i Tyskland eller Sverige.</p><p>- Vi er væsentligt ringere stillet end i vores nabolande.</p><p>I dag skal kræftmedicin godkendes to steder, før det tages i brug som standardbehandling på sygehuse.</p><p>Det skal først godkendes af EU’s medicinagentur EMA, og så tager Medicinrådet i Danmark efterfølgende stilling til, om det skal anbefales til brug.</p><p>Liberal Alliance vil nu gøre det muligt for speciallæger at anvise medicin, der ikke er godkendt af Medicinrådet.</p><p>Og så skal patienter have ret til at modtage behandlingen.</p><p>Ifølge Liberal Alliance er det svært at sige præcist, hvor mange patienter det vil gavne. Partiets bedste skøn er cirka 1000 patienter om året.</p><p>Det vil ifølge partiet få betydning for behandlingen af mange forskellige typer af kræft, herunder brystkræft og modermærkekræft.</p><p>En europæisk opgørelse udgivet i 2025 viser, at cirka 63 procent af nye, EU-godkendte lægemidler på kræftområdet bliver gjort tilgængelige i Danmark.</p><p>I lande som Tyskland, Schweiz, Italien og Østrig var tilgængeligheden i samme undersøgelse væsentligt højere.</p><p>Når Medicinrådet vurderer nye lægemidler, tages der blandt andet stilling til, hvorvidt prisen på medicinen står mål med den sundhedsmæssige effekt.</p><p>De vurderer altså med andre ord, hvor man får mest sundhed for pengene.</p><p>Liberal Alliance opfordrer generelt til, at man skal spare på de offentlige finanser, men når det gælder kræftmedicin, skal man ikke være tilbageholdende, siger Alex Vanopslagh.</p><p>- Lige præcis med kræft, som er noget, der ulykkeligvis rammer rigtig mange familier, så skal vi i Danmark ikke være nærige, siger han.</p><p>De en milliard kroner årligt, som LA vil sætte af til kræftmedicin, skal hentes fra råderummet, siger Vanopslagh.</p><p>Beløbet er baseret på drøftelser med fagfolk og lægemiddelindustrien, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Op mod 160.000 mennesker blev i 2011 evakueret, da atomkraftværket i Fukushima i Japan ramtes af et jordskælv og senere en tsunami.</p><p>Tilbage var de kæledyr, som mange enten efterlod i farten eller ikke måtte have med sig på evakueringsbusserne.</p><p>Men den tidligere atomkraftmedarbejder Toru Akama blev.</p><p>Han mente, at det var hans pligt at hjælpe de efterladte dyr.</p><p>Nyhedsbureauet AFP har besøgt ham i Fukushima, hvor han bor.</p><p>- Det er på grund af kraftværket, hvor vi arbejdede i årevis, at dyrene er endt sådan her, siger Akama, mens han er omringet af katte.</p><p>- De skulle have haft muligheden for at leve deres liv som kæledyr, men på grund af ulykken blev de efterladt.</p><p>Før ulykken arbejdede Toru Akama på atomkraftværket Fukushima Daiichi.</p><p>Han glemmer aldrig, hvad han så i kølvandet på den katastrofe, der ramte området og forårsagede næsten 20.000 tabte menneskeliv samt en nedsmeltning i tre af atomkraftværkets reaktorer.</p><p>Beboere i området blev dagen efter evakueret.</p><p>- Hundene begyndte at lede efter noget at spise. I hvert fald dem, der ikke var bundet fast.</p><p>- Ellers var der ingen tilbage. Det var kun min hustru og mig, som delte mad ud, fortæller han.</p><p>Akama begyndte derefter at tage kæledyrene ind i sit hjem. Først 40 hunde og senere endnu flere.</p><p>En måned efter ulykken blev også Akama nødt til at forlade området.</p><p>Dog vendte han tilbage hver dag for at fodre kæledyrene. Han var samtidig en af de få, der var hyret til at varetage forskellige opgaver for ejerne af atomkraftværket.</p><p>- Jeg ville virkelig gerne give dyrene et godt liv. Nogle gange spiste vi ikke selv for i stedet at kunne købe kvalitetsfoder til dyrene, fortæller han.</p><p>Siden dengang har han fundet adoptivfamilier til over 1000 uønskede kæledyr, og han tager stadig nye ind i sit hjem.</p><p>Han er forarget over de mennesker, som efterlader deres kæledyr foran hans hus.</p><p>- Nogle er fyldt med skam, andre efterlader bare dyrene, fordi det er blevet en belastning for dem, siger Toru Akama.</p><p>Han understreger, at dyr er levende væsener og desuden familiemedlemmer.</p><p>- Det føles som om, at folk efterlader deres egne børn, siger Akama.</p><p>I de seneste 15 år har han brugt det meste af den kompensation, han fik fra atomulykken. Pengene har Akama brugt på dyrene, og han fortsætter med at dække det meste af omkostningerne.</p><p>- Jeg har ikke tid til indsamlinger og kampagner, fortæller han, selv om han har modtaget et par donationer.</p><p>Akamas dage er struktureret omkring at rengøre bure, fodre dyrene, gå med hundene og modtage nye kæledyr.</p><p>- Det stopper aldrig. Jeg føler, mit gamle job var nemmere.</p><p>- Men takket være dem er jeg aldrig blevet syg. De tvinger mig til at holde mig aktiv. Måske er det deres måde at takke mig på, siger Toru Akama.</p><p>For at Akama kunne vie sit liv til de 47 katte og syv hunde, som han bor med, har broren overtaget hans oprindelige arbejde.</p><p>Akama bekymrer sig dog om fremtiden og vil gerne finde en, der kan tage over efter ham, når det gælder at tage sig af dyrene.</p><p>- Det er min største bekymring lige nu, fordi jeg jo også er ved at blive gammel.</p><p>- Men jeg vil fortsætte sådan her indtil slutningen, siger Toru Akama.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tidligere minister for Socialdemokratiet Birte Weiss døde lørdag efter længere tids sygdom. Hun blev 84 år.</p><p>Det oplyser hendes søn Jakob Weiss til Ritzau.</p><p>Bisættelsen finder sted fra Mariakirken på Vesterbro i København. Datoen er endnu ikke fastlagt, oplyser han.</p><p>Birte Weiss kunne være blevet Folketingets første kvindelige formand, men i 1998 tabte hun en lodtrækning til Venstres Ivar Hansen.</p><p>Men Birte Weiss fik uanset hvad sat markante aftryk gennem et langt liv i politik for Socialdemokratiet og som journalist. Ikke mindst i forhold til flygtningepolitik.</p><p>I 2024 var hun blandt de “30 kvinder, som har haft betydning for vores folkestyre de sidste 100 år”, der blev portrætteret på et maleri af billedkunstneren Mie Mørkeberg. Maleriet hænger på Christiansborg.</p><p>Birte Weiss blev født på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj, i 1941 under Anden Verdenskrig.</p><p>I begyndelsen af 1960’erne uddannede hun sig til journalist ved den socialdemokratiske presse, og hun arbejdede senere på blandt andet Information og Danmarks Radio.</p><p>Det politiske trak imidlertid også, og i 1971 blev Birte Weiss valgt ind i Folketinget for første gang.</p><p>Her sad hun med afbrydelser i 25 år frem til valget i 2001. Her valgte hun at sige farvel til politik for igen at blive journalist, denne gang på Weekendavisen.</p><p>Birte Weiss var næstformand i Socialdemokratiet i 12 år, og hun blev kirkeminister, indenrigsminister og sundhedsminister. Sidstnævnte post forlod hun efter SR-regeringens valgsejr i 1998 med begrundet håb om at indtage Folketingets formandsstol.</p><p>Men færingen Jóannes Eidesgaard trak uventet sin støtte til Birte Weiss, der herefter endte med at tabe en lodtrækning til Ivar Hansen.</p><p>Året efter indlemmede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) igen Birte Weiss på sit ministerhold, denne gang som it- og forskningsminister, hvor hun sad frem til sit frivillige farvel i 2001.</p><p>I sin tid som indenrigsminister fra 1993 til 1997 blev Birte Weiss for alvor engageret i flygtningepolitikken, da hun havde ansvaret for bosniske flygtninge, der kom til Danmark.</p><p>I 1996 besøgte hun en massegrav i Bosnien, hvilket fik hende til at ville beskrive krigens rædsler og konsekvenser.</p><p>I 2000 udgav hun i samarbejde med Balkan-eksperten Karsten Fledelius bogen “Vanviddets vidner”, som handler om krigen i Bosnien og de bosniske flygtninge, der kom til Danmark.</p><p>Otte år senere fulgte hun op med bogen “Krigens arvinger” om forsoningsprocessen efter borgerkrigen. Den blev skrevet, mens hun boede i Sarajevo, og bogen blev senere oversat til bosnisk.</p><p>Birte Weiss blev i 1965 gift med Ove Weiss, som også er uddannet journalist. Parret fik to sønner, der begge gik i deres mors fodspor.</p><p>Lars Weiss var i flere omgange overborgmester i København, mens Jakob Weiss er redaktionel udviklingschef hos Berlingske.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), takker for støtte fra både nordiske lande og Canada over for et “uacceptabelt pres fra USA”.</p><p>Det sker på et fælles pressemøde i Oslo med regeringsledere fra Canada, Norge, Finland, Sverige og Island søndag.</p><p>- Jeg er meget taknemmelig over al den hjælp, vi har fået i Kongeriget Danmark – Grønland og Danmark, siger statsministeren.</p><p>- Vi har oplevet et totalt uacceptabelt pres fra USA og den amerikanske præsident, fortsætter hun.</p><p>Hun siger, at det har været en “meget svær tid” for befolkningen i Grønland, men glæder sig over støtte “fra gode venner”.</p><p>Den danske statsminister fremhæver også en tale fra den canadiske premierminister Mark Carney, der i Davos vakte opsigt ved at sige, at der er sket et brud i den amerikansk-baserede verdensorden.</p><p>Talen fandt sted under det årlige topmøde i World Economic Forum, hvor han også kom ind på, at Canada står side om side med Danmark og Grønland.</p><p>- Jeg tror aldrig, at jeg har hørt så mange refleksioner over en tale fra en kollega, som jeg har hørt omkring din tale i Davos, siger hun henvendt til Carney ved pressemødet.</p><p>- Det er, fordi du viser et lederskab og taler om, hvordan demokratier kan arbejde sammen, og at vi må knytte os endnu tættere i denne verden, hvor den gamle verdensorden er væk, siger Frederiksen.</p><p>- Og den kommer formentlig ikke tilbage, så vi må bygge noget nyt.</p><p>I forbindelse med mødet oplyser de seks lande, at de er blevet enige om et tættere samarbejde.</p><p>Det gør de i en fælles udtalelse.</p><p>Samarbejdet skal fremme det fælles forsvar, sikkerhed og modstandsdygtighed, hedder det.</p><p>- Vi i de nordiske lande har meget til fælles med Canada. Vi er arktiske lande, nære allierede i Nato, og vi har fælles værdier og interesser, siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, i en meddelelse.</p><p>Statsminister Mette Frederiksen har haft flere samtaler med Mark Carney, siden han tiltrådte som premierminister i marts 2025.</p><p>I februar 2026 talte de om respekten for territoriel integritet og Grønlands fremtid, fremgår det af den canadiske regerings hjemmeside.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Al biltrafik er ved 11.30-tiden søndag spærret i Øresundstunnelen i retning mod Sverige.</p><p>Det skyldes et solouheld på stedet. Ingen er kommet til skade.</p><p>Det oplyser Københavns Politi i en meddelelse på Politi Update.</p><p>Der skal ryddes op på stedet, før der kan genåbnes for trafikken, og det ventes at tage mindst 45 minutter, lød meldingen klokken 11.34.</p><p>Klokken 13.30 oplyser politiet, at der åbnes for én vognbane i tunnelen. Der arbejdes dog stadig på stedet, og begge vognbaner åbnes snarest muligt.</p><p>Det fremgår ikke, hvad årsagen til uheldet menes at være.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En russisk kaptajn på tankskibet “Sea Owl 1″ er blevet varetægtsfængslet i Sverige i en sag, hvor han er mistænkt for at have anvendt falske dokumenter.</p><p>Det oplyser den svenske anklagemyndigheds pressetjeneste til nyhedsbureauet TT.</p><p>Skibet blev bordet af den svenske kystvagt torsdag i Østersøen syd for Trelleborg i Skåne.</p><p>”Sea Owl 1” mistænkes for at sejle under falsk flag og er på EU’s sanktionsliste.</p><p>Kaptajnen blev anholdt fredag.</p><p>Det er byretten i Ystad, som har besluttet, at der er tilstrækkeligt grundlag til at varetægtsfængsle kaptajnen.</p><p>Ifølge den svenske kystvagt har skibet transporteret olieprodukter mellem Rusland og Brasilien de seneste år, skriver TT.</p><p>Der er tale om det andet tankskib, som den svenske kystvagt border i løbet af kort tid.</p><p>I sidste uge gik kystvagten om bord på fragtskibet “Caffa”, der var lastet med korn og var på vej til Sankt Petersborg i Rusland.</p><p>Ifølge ukrainske myndigheder havde skibet været involveret i tyveri af korn fra Krim-halvøen.</p><p>Kaptajnen på dette skib sidder også varetægtsfængslet på baggrund af en mistanke om brug af falske dokumenter.</p><p>Fartøjet har ikke fået lov til at forlade Trelleborg, skriver det svenske medie SVT.</p><p>Heller ikke “Sea Owl 1″ må rejse videre. Den svenske transportstyrelse har udstedt et sejladsforbud mod skibet.</p><p>”Sea Owl 1” er indregistreret i Comorerne, som er en øgruppe, der ligger mellem Madagaskar og det afrikanske kontinent.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, der overtog posten efter sin fars død, er ifølge Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, “i god behold” og “har fuld kontrol over situationen”.</p><p>Det siger udenrigsministeren i et interview med mediet Alaraby Aljadeed, skriver BBC.</p><p>Mojtaba Khamenei har ikke optrådt offentligt siden sin udnævnelse til ny leder den 8. marts.</p><p>Der er ikke frigivet billeder af Khamenei siden israelske og amerikanske angreb i begyndelsen af krigen den 28. februar, hvor en stor del af hans familie blev dræbt, herunder hans far og kone.</p><p>Hans første offentlige udtalelse kom torsdag og blev oplæst af en tv-vært. I udtalelsen sagde han, at han vil holde det strategisk vigtige Hormuzstræde lukket.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, afviste udtalelsen og antydede, at Mojtaba Khamenei måske slet ikke havde kontrol over situationen i Iran.</p><p>- Jeg ved ikke, om han overhovedet er i live. Indtil videre har ingen været i stand til at vise ham, sagde Trump ifølge AFP efter udmeldingen fra den iranske leder.</p><p>Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagde fredag, at Khamenei er såret og sandsynligvis vansiret.</p><p>- Vi ved, at den nye såkaldte ikke-så-øverste leder er såret og sandsynligvis vansiret. Han udsendte en udtalelse i går (torsdag, red.). En svag én, faktisk, men der var ingen stemme og ingen video. Det var en skriftlig udtalelse, sagde Hegseth.</p><p>En iransk embedsmand fortalte onsdag Reuters, at Khamenei var lettere såret, men at han fortsatte sit arbejde. Statslige iranske medier har ifølge Reuters tidligere rapporteret, at han har en krigsskade.</p><p>Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger ifølge BBC, at Iran byder enhver “regional løsning, der fører til en retfærdig afslutning på krigen”, velkommen.</p><p>Han tilføjer, at Hormuzstrædet er “åbent for alle undtagen amerikanske skibe og (amerikanske, red.) allierede”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mindst fire mennesker er blevet dræbt i angreb i det sydlige Libanon i løbet af natten.</p><p>Det oplyser libanesiske statsmedier og landets regering ifølge nyhedsbureauet AFP søndag.</p><p>Israel begyndte for omtrent to uger siden sammen med USA omfattende angreb mod Iran, men det israelske militær kæmper også på en anden front. Nemlig mod den libanesiske Hizbollah-milits i det sydlige Libanon.</p><p>Det statslige libanesiske nyhedsbureau, NNA, skriver, at Israel har ramt “en lejlighed i en beboelsesbygning” i en nordligt beliggende del af kystbyen Sidon. Her blev en person dræbt ifølge NNA.</p><p>En journalist fra nyhedsbureauet AFP, som er på stedet, har set skader på tredje sal af en lejlighedsbygning. Libanons hær har afspærret området, og brandfolk forsøger at slukke en brand.</p><p>Sydøst for Sidon i landsbyen al-Qatrani blev tre mennesker ifølge Libanons sundhedsministerium dræbt.</p><p>Det israelske militær siger søndag i en pressemeddelelse, at det fortsætter med at angribe infrastruktur, som Hizbollah bruger. Det sker på tværs af Libanon, hedder det.</p><p>I al-Qatrani blev flere “Hizbollah-affyringssteder” ramt ifølge Israel.</p><p>Imens siger Hizbollah søndag, at det angriber flere israelske soldaters stillinger i landsbyer tæt på grænsen.</p><p>Den nordlige del af Israel var søndag under nye angreb fra Iran og Libanon, siger det israelske militær ifølge nyhedsbureauet dpa.</p><p>Lyden af sirener kunne høres tæt på grænsen til Libanon og nær Golanhøjderne.</p><p>Det israelske medie ynet rapporterer, at ti raketter blev affyret mod det nordlige Israel. Nogle blev skudt ned af det israelske luftforsvar, mens andre landede i åbne områder. Der var ikke umiddelbart meldinger om sårede.</p><p>I flere andre dele af Israel blev der også meldt om raketangreb.</p><p>Det var 28. februar, at omfattende amerikanske og israelske luftangreb begyndte i Iran.</p><p>Siden blev også Libanon trukket ind i konflikten, da den Iran-allierede Hizbollah-milits angreb Israel. Det var en reaktion på, at Ali Khamenei, der var Irans øverste leder, blev dræbt i de første angreb mod Iran.</p><p>Under israelske angreb er hundredtusindvis blevet slået på flugt i Libanon.</p><p>/ritzau/AFP</p>