16 svampearter, som aldrig før er fundet i verden, er fundet på dansk jord.Det er en medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, der har opdaget de 16 nye svampearter sammen med en spansk forsker.Samtidig har de observeret 166 svampearter, der aldrig før er blevet set i Danmark.Det skriver Videnskab.dk.De mange nyopdagede svampe er insektsvampe, hvilket betyder, at de sidder på forskellige insekter.- Svampene er specielle på den måde, at de sidder på forskellige arter af insekter, også på tusindben og mider for eksempel.- Langt de fleste af de arter, der findes, er på insekter – ofte på biller, siger Jan Pedersen, der arbejder med museets store insektsamlinger, til Videnskab.dk.Han har gennem mange år samlet biller med svampe på. Da han sammen med den spanske forsker besluttede sig for at kigge nærmere på dem, viste det sig, at der fandtes mange ukendte svampearter.Det er ret usædvanligt, at man opdager så mange nye arter i én omgang, fortæller Thomas Pape, som er lektor og insektforsker ved Københavns Universitet.- Det er normalt en eller to ad gangen, men denne gang er det 16 arter, der skal have et nyt navn. Det kan jeg ikke huske, hvornår sidst er sket, siger han ifølge Videnskab.dk.Ud af de 16 nye insektsvampe tilhører to en helt ny slægt, som man har valgt at opkalde efter vikingernes ord for Danmark, “Tanmaurk”.Navnet er dog latiniseret til “Tanmaurkiella”, fordi svampene er bittesmå, skriver Videnskab.dk.At der er fundet så mange svampe på én gang skyldes, at der ikke findes flere svampeeksperter, som kan lede efter svampene, mener Jens Henrik Petersen, der arbejder med at kortlægge svampe i Danmarks Svampeatlas.- Når man målrettet ser på en gruppe af meget skjulte svampe og med ekspertviden fra insektsiden, så er det ikke underligt, at man finder nye svampearter. Men det er spændende.- Vi har vidst, der var en masse. Der er enorm meget biodiversitet derude på svampefronten, men der er næsten ingen svampeeksperter, siger Jens Henrik Petersen til Videnskab.dk.Alle de 166 nye arter er beskrevet i et insektsvampestudie, der er publiceret i European Journal of Taxonomy./ritzau/

En region i det vestlige Canada har registreret rekordhøje vintertemperaturer. I byen Penticton i British Columbia blev der således målt 22,5 grader onsdag.Det oplyser vejrtjenesten Environment Canada torsdag.- Det er rekord – eller temperaturen tangerer en rekord for at være mere præcis, siger meteorolog ved vejrtjenesten Armel Castellan.Også den 3. december 1982 blev der målt 22,5 grader. Det skete i den sydøstlige by Hamilton i Ontario, oplyser Castellan.Penticton ligger nogle få hundrede kilometer sydøst for byen Lytton, der tiltrak sig international opmærksomhed i sommer ved at sætte varmerekord på 49,6 grader.Få dage senere blev byen ramt af en omfattende skovbrand, der dræbte mindst to indbyggere.Provinsen British Columbia led også under historiske varmetemperaturer i sommer. Under de usædvanligt høje temperaturer, der er forbundet med klimaforandringer, blev varm luft fanget af højtryksfronter over det vestlige Canada og det vestlige USA.Hedebølgen gav en lang række skovbrande yderligere næring og kostede hundredvis af mennesker livet.- Siden september har vi haft en masse varme, der kommer ind fra subtroperne, forklarer Armel Castellan.I løbet af den seneste uges tid har en såkaldt atmosfærisk flod raset over det sydvestlige British Columbia.Atmosfæriske floder er smalle områder med fugt, der er koncentreret i atmosfæren. De indeholder en betydelig mængde vanddamp og kan dermed forårsage mange problemer i kystområder.Siden midten af november har kraftig nedbør forårsaget katastrofale oversvømmelser i British Columbia. Også dette har myndighederne knyttet til klimaforandringer.Vintervarmen har desuden spredt sig til det nordvestlige USA, hvor delstaterne Washington, Montana, Wyoming og North Dakota enten har tangeret tidligere rekorder eller sat nye.I Omaha i Nebraska blev der desuden torsdag målt 20 grader, hvilket er rekordvarmt for årstiden./ritzau/dpa

USA’s rumfartsagentur, Nasa, har torsdag udpeget tre virksomheder til at udvikle designs for nye kommercielle rumstationer.På sigt skal rumstationerne være et alternativ til Den Internationale Rumstation (ISS), som drives af USA i samarbejde med Rusland og en række andre lande.- Vi indgår partnerskaber med amerikanske virksomheder om at udvikle rumdestinationer, som folk kan besøge eller bo og arbejde på, siger Bill Nelson, der er øverste chef for Nasa.Ved “at skifte til andre platforme” kan “USA fastholde en uafbrudt tilstedeværelse (i rummet, red.) i en lav kredsløbsbane”, oplyser Nasa.Det er nogenlunde samme højde som ISS, der bevæger sig rundt om Jorden i en højde mellem 330 og 435 kilometer fra vores planet.Siden år 2000 har ISS kontinuerligt været beboet af forskellige astronauter.Det er endnu ikke besluttet, hvornår rumstationen, der fungerer som en forskningsenhed, skal tages ud af drift. Men der er aktuelt drøftelser om at forlænge rumstationens levetid til efter 2024.Rumselskabet Blue Origin, der ejes af Amazon-stifter Jeff Bezos, er blandt de tre selskaber og får 130 millioner dollar fra Nasa til opgaven.De to andre er Nanoracks, som modtager 160 millioner dollar, og den store våbenfabrikant Northrop Grumman, der får 125,6 millioner dollar.Samlet løber det op i 415,6 millioner dollar eller lidt mere end 2,7 milliarder kroner.Blue Origin har i forvejen udviklet en rumkapsel og en hjælperaket. I juni var Jeff Bezos selv om bord på den første bemandede tur ud i rummet med rumfartøjet, der nåede en højde på cirka 80 kilometer.For flere uger siden oplyste Blue Origin, at det i samarbejde med blandt andre flyproducenten Boeing også arbejder på at udvikle sin egen rumstation./ritzau/dpa

Årsagen til flere og til tider omfattende strømafbrydelser de seneste dage i den grønlandske hovedstad, Nuuk, er fundet.Det oplyser direktør i energiselskabet Nukissiorfiit Kaspar Mondrup torsdag til det grønlandske medie Sermitsiaq.AG.Ifølge direktøren er det et bånd, der holder strømkablerne sammen, der er begyndt at trevle op.Det har resulteret i, at kablerne løsner sig og støder sammen og dermed forårsager flere strømafbrydelser, herunder en strømafbrydelse i alle Nuuks bydele mandag aften.Kablerne skal nu skiftes, og det kan tage dage eller uger, før situationen er normaliseret, siger Kaspar Mondrup til Sermitsiaq.AG.- De kabler, der skal skiftes, ligger på landjorden og kan repareres lokalt. Men reparationen er omfattende, og det kan tage dage eller uger, før vi kan få stabil elforsyning fra vandkraftværket i Buksefjorden, siger han til mediet.Tidligere torsdag opfordrede Grønlands Politi borgere i Nuuk til fortsat at spare på strømmen.Opfordringen kom i et forsøg på at undgå overbelastning af byens nødkraftværk.- Vaskemaskiner, radiatorer og ovne bruger rigtig meget strøm – så udsæt al den vask og madlavning, der kan vente til senere, og sluk for radiatorer i de rum, der ikke bruges, skrev Grønlands Politi.Det første nedbrud begyndte omkring klokken 23.00 mandag og førte til en række forstyrrelser tirsdag.På et tidspunkt var al telefoni i Grønland nede, skrev politiet i en pressemeddelelse.Det skyldtes et nedbrud i et datacenter, som gik ned på grund af strømafbrydelsen, oplyste Grønlands Televæsen./ritzau/

Saif al-Islam Gaddafi, som er søn af Libyens mangeårige, nu afdøde leder Muammar Gaddafi, får alligevel lov til at stille op som kandidat til præsidentvalget i landet.Det har en libysk domstol besluttet torsdag.Valgkommissionen nægtede først den 49-årige søn at stille op som kandidat ved valget den 24. december med henvisning til, at han var tidligere dømt.Men den beslutning er således blevet omgjort torsdag ved en appeldomstol i den sydlige by Sabha.Netavisen The Libyan Observer viser torsdag aften billeder af Saif al-Islams tilhængere, der jubler foran retssalen.Saif al-Islam er et af de mest prominente navne, der stiller op til valget.Men analytikere er langtfra sikre på, at han vil være særligt populær blandt landets befolkning.Mange husker stadig Muammar Gaddafis lederskab som særdeles brutalt og anser ham for at have været en diktator.Saif al-Islam var en af sin fars nærmeste medarbejdere.Gadaffi blev dræbt af oprørere, efter at Nato-støttede oprør brød ud i Libyen i 2011.Saif al-Islam blev fanget af oprørere i 2011, og fire år senere blev han dømt til døden ved en domstol i Tripoli.Han blev dog løsladt i juni 2017, men har i størstedelen af det seneste årti forsøgt at holde sig væk fra offentlighedens søgelys.Han er også eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).Valget senere denne måned er Libyens første direkte præsidentvalg og kommer som led i FN’s bestræbelser på at få skabt fred i det nordafrikanske land.Blandt andre kandidater til præsidentposten er militærlederen Khalifa Haftar. Også premierminister for overgangsregeringen Abdulhamid al-Dbeibah og parlamentsformand Aguila Saleh stiller op./ritzau/dpa

Der er blevet fundet fem tilfælde af Omikron-varianten af coronavirus i den amerikanske delstat New York.Det oplyser guvernør Kathy Hochul.- Lad mig gøre det klart: Der er ingen grund til at gå i panik. Vi vidste, at denne variant var på vej, og vi har redskaberne til at stoppe spredningen, skriver hun på Twitter.- Få din vaccine, få dit boosterstik, bær mundbind.Tidligere torsdag konstaterede USA sit andet tilfælde af Omikron-smitte i delstaten Minnesota, efter at en person tidligere på ugen blev konstateret smittet med den nye variant i Californien.I Minnesota skulle der være tale om en mand, der netop havde deltaget i en anime-konference med 50.000 deltagere i New York City.Efter den japanske tegnefilmskonference rejste manden hjem til Minnesota, hvor han blev testet positiv for Omikron-varianten.Sundhedsmyndighederne i New York forsøger nu at få kontakt til tusindvis af andre, der deltog på konferencen fra 19. til 21. november for at få dem til at teste sig.- Vi regner med, at der vil være flere tilfælde, siger Kathy Hochul ifølge nyhedsbureauet AP.Ifølge borgmesteren i New York City, Bill de Blasio, antager myndighederne, at den nye virusvariant har spredt sig i storbyen.Som en del af præsident Joe Bidens vinterplan for bekæmpelse af coronapandemien indgår blandt andet nye restriktioner for rejsende til USA.Alle passagerer fra udlandet skal således lade sig teste inden ankomsten til USA.Som det er i dag skal internationale flyrejsende kunne fremvise en negativ test, der ikke er mere end 72 timer gammel. Det krav skærpes fra på mandag, hvor testen ikke må være ældre end 24 timer.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Derudover forlænges et krav om at bære mundbind på fly, tog og anden form for offentlig transport til den 18. marts næste år.Biden gentog torsdag sin opfordring til amerikanerne om at lade sig vaccinere.Lidt under 60 procent af den samlede befolkning i USA er færdigvaccineret. Det er en af de laveste vaccinationsrater blandt verdens rigeste lande./ritzau/

USA’s Kongres stemmer for et lovforslag, der forhindrer, at dele af den offentlige sektor må lukke ned.Torsdag aften lokal tid er lovforslaget således blevet vedtaget i Senatet med 69 stemmer for og 28 imod.Tidligere torsdag blev det vedtaget i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, med stemmerne 221 for og 212 imod. Kun én republikaner stemte for forslaget.Lovforslaget mangler kun præsident Joe Bidens underskrift for at blive gældende. Dette anses som en formalitet.Loven sikrer fortsat finansiering af statsadministration og holder det offentlige kørende i yderligere 11 uger frem til 18. februar.Dermed undgås en økonomisk nedlukning hen over juleferien.Godkendelsen kommer blot én dag før tidsfristen, der ville føre til nedlukningen.- Jeg er glad for, at evnen til at holde hovedet koldt i sidste ende sejrede. Statsadministrationen vil forblive åben, og jeg takker kongresmedlemmerne for at have fået os tilbage fra randen af en unødvendig og dyr nedlukning, siger Senatets leder, demokraten Chuck Schumer.Inden Senatets godkendelse var det uvist, om senatorerne vil overholde tidsfristen for afstemningen. Den udløb ved midnat natten mellem fredag og lørdag lokal tid.Det skyldtes, at en lille gruppe af republikanere i Senatet truede med at stemme imod forslaget, hvis ikke præsident Joe Biden trak sin beslutning om vaccinepligt for offentligt ansatte amerikanere tilbage.Hvis loven ikke blev vedtaget, ville det betyde, at hundredtusindvis af føderale ansatte kunne blive afskediget. Det ville også gå ud over regeringens programmer, der risikerede at blive standset eller beskåret./ritzau/Reuters

Den tidligere EU-brexitforhandler Michel Barnier er ude af kampen om at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat i Frankrig.Efter en elektronisk afstemning blandt partiets 140.000 medlemmer står det klart, at de to kandidater, der skal ud i en anden og afgørende runde lørdag, er regionsrådsformand i Paris og tidligere minister Valerie Pecresse og EU-parlamentarikeren Eric Ciotti fra Nice.Hvis den moderate Valerie Pecresse vinder lørdagens afstemning, bliver hun den første kvindelige republikanske præsidentkandidat i Frankrig nogensinde.Sammenlignet med Pecresse ligger Eric Ciotti langt tættere på den yderste højrefløj.Resultatet af første rundes afstemning stemte ikke overens med meningsmålingerne. Her var Michel Barnier og tidligere sundhedsminister Xavier Bertrand blevet spået de bedste chancer for at gå videre.Selv om præsident Emmanuel Macron fra partiet Republikken Fremad! endnu ikke har meddelt, om han går efter en anden femårsperiode, så er han i øjeblikket favorit til at vinde valget til april næste år.Det ventes i vid udstrækning, at han genopstiller.Republikanerne havde senest en præsident i perioden fra 2007 til 2012. Det var den senere korruptionsdømte Nicolas Sarkozy.53-årige Marine Le Pen fra højrefløjspartiet Front National er ifølge de seneste målinger topkandidat til at udfordre Macron.Hun udfordres dog af en anden indvandringskritisk kandidat, den 63-årige journalist og politiske kommentator Éric Zemmour.De to kæmper om stemmerne på højrefløjen. Og Zemmour har tilsyneladende haft succes med sine kampagner mod islam og muslimsk indvandring.Navnet på Det Republikanske Partis præsidentkandidat vil være klar på lørdag klokken 14.00.Franskmændene går til præsidentvalg den 10. april næste år./ritzau/AFP

De danske sygehuse har i 2021 allerede sat rekord for, hvor mange patienter der er blevet henvist til privathospitaler.Det skriver Berlingske.I årets første ni måneder blev 117.647 patienter henvist til et privathospital. Man har ret til at blive henvist til et privathospital til undersøgelse eller behandling, hvis ventetiden på et offentligt sygehus overstiger 30 dage.Og der var altså rekordmange, der fik en henvisning i årets første ni måneder.Sammenligner man med den samme periode året før, blev der i 2020 henvist 86.434. Det svarer til en stigning på 36 procent.Det hører med til historien, at der var et markant fald i 2020 sammenlignet med året før, hvor tallet lå på 99.389.Mette Nord, som er direktør for privathospitalernes brancheorganisation Sundhed Danmark, peger på et øget pres på de offentlige sygehuse som følge af coronapandemien.- Rigtig mange patienter vælger at blive behandlet på et privathospital i denne tid, hvor der er hårdt pres på ressourcerne på de offentlige sygehuse, siger hun til Berlingske./ritzau/

USA ser ikke umiddelbart meget lys for enden af tunnelen i de forhandlinger med Iran, der gerne skal få en atomaftale fra 2015 tilbage på sporet.Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, siger, at USA formentlig inden for den næste dag eller to “vil vide, om Iran faktisk har til hensigt at engagere sig i god tro”.- Jeg må sige, at de seneste skridt og den seneste retorik ikke giver os meget grund til optimisme, siger han.Blinken tilføjer, at det ikke er for sent for Iran “at ændre kurs og engagere sig på meningsfuld vis”.Heller ikke fra iransk side er der meget andet end mistro at spore.Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, siger, at han tvivler på velviljen og intentionerne fra USA’s og Europas side.- Vi tog til Wien med seriøs beslutsomhed, men vi er ikke optimistiske, siger han ifølge iranske medier.Forhandlingerne i Wien er et forsøg på at redde den atomaftale fra 2015, som USA’s tidligere præsident Donald Trump tre år senere trak USA ud af.USA og Iran forhandler ikke direkte.Men iranerne har givet de europæiske udsendinge, der pendler mellem USA’s og Irans forhandlere, et udkast vedrørende de sanktioner, Iran gerne vil have fjernet til gengæld for at begrænse sit atomprogram.- Vi vil have alle sanktioner ophævet på én gang, siger Irans chefforhandler, Ali Bagheri.Den nuværende runde forhandlinger gik i gang mandag efter en pause på fem måneder./ritzau/Reuters