<p>Teknologivirksomheden Topsoe vil nedlægge 440 stillinger som følge af en generel usikkerhed på det globale marked.</p><p>Dertil har udviklingen på markedet for grønne brændstoffer været langsommere, end hvad selskabet havde forventet.</p><p>Sådan lyder det mandag i en pressemeddelelse fra det danske selskab.</p><p>Ifølge Børsen svarer nedlæggelsen til omkring 15 procent af Topsoes samlede arbejdsstyrke.</p><p>De nedlagte stillinger skal findes på globalt plan. Det fremgår ikke, hvor mange af dem, der skal findes i Danmark.</p><p>Topsoe skriver dog, at det primært vil ramme selskabets power-to-x-forretning, “men også andre globale funktioner, primært i Danmark”.</p><p>De 440 stillinger omfatter blandt andet påtænkte afskedigelser samt ledige stillinger, der ikke vil blive fyldt ud.</p><p>- I Danmark vil Topsoe nu indlede en informations- og høringsproces med de relevante medarbejderrepræsentanter og underrette medarbejderne inden udgangen af maj i overensstemmelse med dansk lovgivning, lyder det i meddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da Torben Jørgensen var i 20’erne, begyndte han at gå i kirke.</p><p>Den 52-årige cand.mag. fra Albertslund voksede ikke op i et kristent hjem, og han havde ikke noget begreb om salmerne eller ritualerne. Men han var nysgerrig. Og i takt med at han besøgte et væld af forskellige folkekirker på den københavnske vestegn, blev han fortrolig med kirken og dens sprog i en sådan grad, at han en dag erkendte, at han var blevet troende. Han var simpelthen blevet kristen af at gå i kirke.</p><p>Men som årene gik, voksede også en anden erkendelse frem. Han savnede at mærke, at der var noget på spil, og at mærke tyngden af det kristne budskab.</p><p>”Gennem et årti lagde jeg mærke til, at man i kirkerne, jeg kom i, talte på en måde, så man ikke støder folk fra sig. Det var så pænt og rundt og inkluderende, at jeg til sidst ikke fik noget ud af det. Jeg oplevede, at præsterne talte kirkegængerne efter munden. Julen og andre højtider blev reduceret til hygge og til at være sammen med familien. Nogle gange oplevede jeg, at præsterne var decideret fjollede, når der for eksempel var dåb. Selvom præsterne var velmenende, så fik jeg tanken: ‘Hvad sidder jeg her for?’. Den der radikale fordring til mennesket om, at det her faktisk betyder noget, at du skal noget med dit liv, den hørte jeg ikke. Og den søgte jeg mere og mere.”</p><p>Med tiden fandt Torben Jørgensen frem til nogle kirker, der udfordrede ham på den måde, han gerne ville udfordres på. En af dem var Jesuskirken i Valby, hvor Sørine Gotfredsen er præst.</p><p>Her mærkede han, at evangeliet og forkyndelsen blev forkyndt på en måde, så det forpligtede, og så man kunne mærke alvoren. Her oplevede han, at dåben ikke var fjollet, men en begivenhed, hvor forældrene ligefrem blev forpligtet til at læse i den børnebibel, de fik udleveret.</p><p>Sørine Gotfredsen kan sagtens forstå, at man som Torben Jørgensen kan savne at mærke alvoren i forkyndelsen rundt omkring i folkekirken. En af årsagerne kan være, at man i bred forstand har afskaffet det, man med et gammelt udtryk kan kalde “gudsfrygt”, og at præster er tilbageholdende med at formane, vurderer hun.</p><p>”Når jeg prædiker og holder gudstjeneste, oplever jeg, at de, der kommenterer prædikenen bagefter, er dem, som værdsætter alvoren, og at budskabet anfægter. I mange år har man i folkekirken ment, at folk gerne vil stryges med hårene. Jeg tror, at det er grunden til, at kirken i en vis udstrækning har udvandet sit budskab. Man har troet, at det var vigtigt at tale det moderne, psykologisk skolede menneske efter munden. Det er vi nu i gang med at indse var en stor misforståelse,” siger hun.</p><h2>Medvind på kirkebænken</h2><p>Sørine Gotfredsen uddyber, at opfattelsen blandt mange af folkekirkens præster har været, at mennesket skal bygges op gennem medvind. Gennem 1900-tallet har der blandt teologer været en bevægelse mod at afskaffe tanken om efterlivet og dermed idéen om et Helvede, fordi det var for abstrakt og svært at håndtere for et moderne menneske. Hun nævner teologen P.G. Lindhardt, som i 1950’erne ved et foredrag på Askov Højskole argumenterede for, at enhver forestilling om efterlivet var illusoriske fantasterier.</p><p>”Det hænger fast i dag, hvor mange præster vil forkynde, at alle bliver frelst uanset hvad,” siger Sørine Gotfredsen.</p><p>Men det er i hendes øjne det samme som at opløse gudsfrygten.</p><p>”Hvis alle bliver frelst, og hvis Gud kun er kærlighed, og hvis forsimplingerne får lov til at definere, hvad kirken og kristendommen er, afskaffer man også muligheden for, at ens handlinger har konsekvenser. Og så bliver alting fladt og uden egentlig livsfylde. Jeg tror meget på, at vi går i en retning af, at folk ønsker at få at vide, at det gør en forskel, hvordan man handler,” siger Sørine Gotfredsen.</p><p>Hun tror ikke selv på et “brændende Helvede”.</p><p>”Men jeg tror på, at der findes en anden udgang end frelsen, end den rene ubetingede frelse for den, der ikke angrer alle sine synder,” siger hun.</p><p><em>Hvor tror du, at behovet for mere alvor kommer fra?</em></p><p>”Jeg er meget overbevist om, at det hænger sammen med individets længsel og tørst efter mange årtier med åndelig udsultning. Ydre faktorer som klimakrise, islams tilstedeværelse i Europa og frygten for fremtiden nærer den offentlige samtale om, at der er noget, der mangler i vores liv. Men den største drivkraft og årsag til, at vi ser nogle bevægelser i en religiøs retning, tror jeg er den enkeltes egen erkendelse af, at man i lang tid har manglet en større alvor at leve sit liv på.”</p><h2>Brug for hver og en af os</h2><p>For tiden tales der mange steder i Vesten <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/kristian-leth-vi-har-kun-set-begyndelsen-paa-den-tiltagende-interesse-kristendom”>om en “stille vækkelse”</a>. En oplevelse af, at befolkningen søger til kristendommen for at få svar på nogle af de spørgsmål, som de ikke kan få besvaret andre steder. Da det for nylig kom frem, at biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/biskop-marianne-gaarden-har-sagt-op”>ville gå af i begyndelsen af næste år</a>, leverede hun her i avisen en lignende diagnose af tidens søgen efter noget mere.</p><p>”Pandemien sammenholdt med den geopolitiske ustabilitet og klimakrisen har bidraget til en stigende længsel efter en åndelig forankring,” sagde hun.</p><p>Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift, er helt enig. Der er noget ved tiden, som kalder på mere af kirkens forkyndelse.</p><p>”Tidsånden er under forandring, det er der ingen tvivl om. Og når tidsånden forandrer sig, kalder det både på den besindelse og den visionære, håbefulde kraft, som evangeliet rummer. I en periode har et fokus i kirken været at gøre tærsklen ind til kirken lav. Sådan er det i et vist omfang stadig, for vi vil gerne være imødekommende. Men det er også vigtigt, at vi i kirken hører noget, vi ikke bare kan sige os selv,” siger Elof Westergaard.</p><p>Han tror, at folkekirkens præster altid har haft øje for det behov. Men efter coronakrisen, nu under Ukraine-krigen og med situationen i Iran, der sender rystelser gennem hele verdensøkonomien, er der nogle eksistentielle spørgsmål, som folk savner svar på.</p><p>”Og det kalder på, at vi i kirken møder mennesker med en alvor og tager de eksistentielle spørgsmål alvorligt,” siger han.</p><p>Elof Westergaard har lagt mærke til en udvikling i sine egne prædikener de senere år. Omdrejningspunktet er stadig forkyndelsen af Guds kærlighed og nåde. Og det vil det altid være.</p><p>”Men jeg har også fået et behov for at sætte ord på ondskaben og den skrøbelige tid, vi lever i.”</p><p><em>Formaner du mere?</em></p><p>”Ikke på en måde, hvor jeg formaner folk til at få en stærkere moral eller lade sig åndeligt opruste. Evangeliet kalder i mine øjne ikke på, at man påtager sig bestemte handlingsmønstre. Men jeg formaner til, at man virker i tilværelsen og tager ansvar. At man benytter sig af sin politiske stillingtagen til aktivt at medvirke i det fællesskab og samfund, vi er i, og hvor der er brug for hver og en af os,” siger Elof Westergaard.</p><h2>Når Gud reduceres</h2><p>Sognepræst i domkirken i Aarhus Hans Nørkjær Franch genkender noget af Sørine Gotfredsens analyse af folkekirken.</p><p>”Der har været en tendens til, at der er blevet talt meget blødt og kærligt om Gud som et opgør med de dele af kristenheden, hvor man har haft fortabelsesangst op til halsen. Kristelig koldsved over, om Gud nu virkelig også tager mig til sig på dommens dag. Og som svar på det har det givet mening at italesætte, at Gud virkelig er barmhjertig,” siger han.</p><p>Men at reducere Gud til kun at være barmhjertig og dermed fjerne gudsfrygten og alvoren helt fra ligningen er en misforståelse af, hvad kristendommen er, og kirken svigter, hvis den kun lægger vægt på det, der er nemt at fordøje ved troen, mener Hans Nørkjær Franch.</p><p>Han henviser til reformatoren Martin Luther, der lagde vægt på, at kristendommen er både en gave og en opgave. Med Jesu nåde følger et eksempel til efterfølgelse. Troen kræver noget af den troende, nemlig en forpligtelse til sin næste.</p><p>”Hvis man ikke forkynder om andet end Guds grænseløse kærlighed og barmhjertighed, så fjerner præsten sig for langt fra den erfarede virkelighed, vi lever i. Så gør man ikke Gud relevant ind i den verden, hvor man sjældent erfarer ren nåde eller ren kærlighed. Man gør Gud irrelevant i en verden af brudte erfaringer, som ikke altid går op,” siger han.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c70865df-3ba9-46e0-af82-2ff84297e9d0″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <script src=”https://app.playable.com/campaign/sdk/utilities.responsive_iframe.min.js”></script> <iframe title=”Nyhedsbrev – Embed – Stor (Får og bukke)” src=”https://kampagne.kristeligt-dagblad.dk/nyhedsbrev-embed-stor-far-og-bukke?iframe=dontbreakout” style=”border:none;width:100%;height:500px;” scrolling=”no” allow=”autoplay; fullscreen”></iframe> </div> </figure> </div> </div> </div>

<p>Donald Trump må finde andre end skatteyderne til at finansiere ekstra sikkerhed i den balsal, han bygger i Det Hvide Hus.</p><p>Den amerikanske præsident og hans administration har bedt Kongressen om at afsætte en milliard dollar til Secret Service, tjenesten, der beskytter amerikanske præsidenter.</p><p>Det er knap 6,4 milliarder kroner, og en del af beløbet skal bruges på sikkerhed i balsalen.</p><p>Men det ene af Kongressens to kamre, Senatet, har fejet planen af bordet.</p><p>I hvert fald foreløbig.</p><p>Pengene til sikkerheden står i en stor lovpakke om finansiering af en række organer under ministeriet for sikkerhed i USA, Homeland Security.</p><p>Pakken er på 72 milliarder dollar.</p><p>Men her hører en sikkerhedsbevilling på en milliard til en balsal ikke hjemme, er det afgjort i Senatet.</p><p>Det er Elizabeth MacDonough, der har besluttet det.</p><p>Hun er demokratisk senator og har siden 2012 haft det særlige job at være ansvarlig for, at lovforslag overholder reglerne. En slags dommer i Senatet.</p><p>Hun siger ifølge Reuters, at det særlige punkt om sikkerhed til balsalen ikke kan vedtages sammen med alt det andet.</p><p>Det kommer under reglen om, at mindst 60 af Senatets 100 medlemmer skal stemme for det. Et simpelt flertal er ikke nok.</p><p>Trumps republikanere har flertal i Senatet, men det er kun 53 mod 47. Så forslaget kommer ingen vegne i denne omgang.</p><p>Trump er ved at bygge balsalen der, hvor The East Wing, østfløjen i Det Hvide Hus, lå.</p><p>I oktober 2025 begyndte bulldozere pludselig at rive østfløjen ned, og Trump meddelte, at det skal give plads til en balsal.</p><p>Han siger, at han har fået private donorer til at betale de 400 millioner dollar, over 2,5 milliarder dollar, som den nye bygning koster.</p><p>I april skete der imidlertid noget, der ændrede sagen. Da var Trump til gallafest på et hotel i Washington D.C., USA forbundshovedstad.</p><p>En væbnet mand trængte ind på hotellet og begyndte at skyde.</p><p>Det har øget fokus på sikkerheden i balsalen. Trump sagde efterfølgende, at når balsalen er færdig, kan der holdes store arrangementer der, for sikkerheden vil være langt bedre end på et hotel.</p><p>Den sikkerhed har han så planer om at få skatteyderne til at betale for, men Demokraterne kritiserer hele projektet. De påpeger, at det er helt galt at bruge så mange penge på en balsal, når almindelige mennesker kæmper for at betale regningen ved kassen i supermarkedet.</p><p>Efter beslutningen i Senatet har Chuck Schumer, leder af Demokraterne i Senatet, skrevet på X, at det er lykkedes at spænde ben for Trumps og Republikanernes første forsøg på at få skatteyderne til at betale sikkerhed.</p><p>- Nu er de tilbage ved tegnebordet og vil prøve igen. Så vil Senatets demokrater igen stoppe dem, skriver han.</p><p>- Amerikanerne vil ikke have en balsal. De har ikke brug for en balsal. Og de skal sgu heller ikke tvinges til at betale for én.</p><p>Tidligere i maj sagde Sean Curran, direktør for Secret Service, at det er planen, at 220 millioner dollar af den ene milliard dollar skal bruges på sikkerhed i balsalen.</p><p>Resten går til andre projekter, herunder træning af Secret Service-agenter og en bedre screening af gæster til Det Hvide Hus, sagde han ifølge Washington Post.</p><p>Trump siger, at en balsal vil øge både sikkerhed og kapacitet i Det Hvide Hus, der i dag ofte må bruge telte eller pavilloner, hvis præsidentboligen er vært ved store arrangementer.</p><p>Østfløjen, som Trump nu har revet ned, blev bygget i 1902 under præsident Theodore Roosevelt. Fire årtier senere blev fløjen udvidet under præsident Franklin Roosevelt.</p><p>Den blev blandt andet brugt som kontor for førstedamerne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Københavns Byret idømmer mandag Pressconnect ApS en bøde på 25.000 kroner for ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter, da mediebureauet delte mindst 650 nyhedsartikler.</p><p>Samtidig er selskabets ejer og direktør, en 55-årig mand, blevet idømt 60 dages betinget fængsel.</p><p>Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har efterforsket og ført sagen i retten, i en pressemeddelelse.</p><p>Mellem juni 2018 og juni 2020 delte selskabet 650 artikler, hvoraf mindst 194 var forbeholdt betalende kunder, med 19 af selskabets kunder.</p><p>Men selskabet og dets ejer havde ikke rettighederne til artiklerne. Og der var ikke indgået en aftale med dem, der rent faktisk havde rettighederne – altså de medier og journalister, der stod bag artiklerne.</p><p>- Jeg er tilfreds med dommen. Mediebureauet har i en længere periode haft en praksis med at distribuere ophavsretsbeskyttede artikler til sine kunder, uden at have rettighederne til at gøre det, siger Gustav Søe, der er anklagerfuldmægtig hos NSK, i pressemeddelelsen.</p><p>- På den måde har både mediebureauet og kunderne fået en uberettiget vinding.</p><p>Ejeren af Pressconnect har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.</p><p>Dansk Journalistforbund indgik i februar sidste år et forlig med Pressconnect i sagen, hvilket betød, at næsten 200 medlemmer af forbundet fik økonomisk kompensation.</p><p>Pressconnect blev politianmeldt i 2022 af Rettighedsalliancen, Dansk Journalistforbund og Danske Medier.</p><p>I september sidste år skulle sagen egentlig have været behandlet som en tilståelsessag. Men da der blev afholdt et retsmøde om tilståelsen i Københavns Byret, stod det klart, at selskabets 55-årige ejer alligevel ikke kunne tilstå.</p><p>Derfor blev sagen behandlet mandag som en domsmandssag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Endnu en gruppe af fartøjer med nødhjælp til Gaza er blevet stoppet af den israelske flåde.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>I alt sejlede omkring 50 skibe afsted fra Tyrkiet torsdag.</p><p>Mandag roser Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den israelske flåde for at stoppe fartøjerne. Han siger, at Israel har “forpurret en ond plan”.</p><p>Imens skriver Global Sumud Flotilla – gruppen bag aktionen – at israelske styrker “border vores både i fuldt dagslys”.</p><p>- Global Sumud Flotilla er under angreb!, skriver gruppen på X.</p><p>En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet. En hjemmeside, der følger flotillen, viser, at flere fartøjer er blevet stoppet vest for Cypern.</p><p>Tyrkiet beskylder den israelske regering for pirateri ved at stoppe bådene. Den tyrkiske regering har under krigen i Gaza fået et markant forværret forhold til Israel.</p><p>Sidste måned blev en lignende flotille stoppet i internationalt farvand ud for Grækenland.</p><p>I slutningen af 2025 blev en flotille på omkring 50 både bordet af den israelske flåde. Flere politiske personer og aktivister – såsom den svenske aktivist Greta Thunberg – var en del af flotillen.</p><p>Israel kontrollerer alle overgange til Gaza, som har været under en israelsk blokade siden 2007.</p><p>Under krigen i Gaza, som blev indledt efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023, har der været alvorlig mangel på mad, medicin og andre fornødenheder i det palæstinensiske område.</p><p>I weekenden sagde Netanyahu, at Israel har opnået næsten alle sine centrale mål med krigen i Gazastriben – herunder at dræbe alle, der orkestrerede angrebet mod Israel 7. oktober.</p><p>Netanyahu sagde også søndag, at Israel aktuelt kontrollerer 60 procent af Gazastriben.</p><p>Hamas og Israel nåede tilbage i oktober frem til en aftale, der stoppede de mest omfattende kamphandlinger, men det er ikke lykkedes at nå frem til en permanent og varig løsning på krigen.</p><p>Forhandlinger om at komme videre med den amerikanske præsident Donald Trumps plan for Gaza har ikke umiddelbart rykket sig i et stykke tid.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Det koster en 51-årig politibetjent en bøde, at han sidste år glemte sin tjenestepistol og to magasiner, da han var på toilettet på tankstationen Circle K i Horsens.</p><p>Mandag har Retten i Horsens idømt betjenten otte dagbøder af 625 kroner – svarende til 5000 kroner.</p><p>Det skriver Horsens Folkeblad.</p><p>Retten mener, at der var tale om grov forsømmelse eller skødesløshed i tjeneste.</p><p>Forglemmelsen skete 14. maj 2025 omkring klokken 17.30, da betjenten var på en politiopgave i Horsens. Da han skulle på toilettet, stoppede han op ved tankstationen på Allegade for at benytte kundetoilettet.</p><p>Ifølge Horsens Folkeblad forklarede betjenten i retten, at han havde sin bæltetaske med pistol og magasiner med ind på toilettet.</p><p>Under toiletbesøget blev han dog forstyrret af en ansat på tankstationen, som bankede på for at komme ind og gøre rent. Samtidig fik betjenten et opkald på politiradioen, og det gjorde, at han fik travlt med at komme ud, skriver avisen.</p><p>I farten glemte han bæltetasken med pistolen.</p><p>Kort efter fandt en ansat på tankstationen tasken med pistolen, og politiet blev alarmeret.</p><p>Efterfølgende blev sagen efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), og senere besluttede Statsadvokaten i Viborg at rejse tiltale for grov forsømmelse.</p><p>I retten gik anklageren ifølge Horsens Folkeblad efter en bøde på 10.000 kroner, mens betjenten ville frifindes.</p><p>Mandens advokat oplyser til avisen, at de nu overvejer, om de vil anke dommen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er tæt trafik med præsidenter i den kinesiske hovedstad, Beijing, i disse dage.</p><p>Kina, verdens næststørste økonomi og en supermagt, tog i sidste uge imod den amerikanske præsident, Donald Trump, der sammen med en stor delegation var på et tre dage langt besøg.</p><p>Tirsdag er den røde løber i brug igen, når Vladimir Putin, Ruslands præsident, kommer på et todages besøg.</p><p>Her virker det til, at der er lagt op til et mere venligt topmøde mellem Putin og Kinas præsident, Xi Jinping, end mødet i sidste uge mellem Xi og Trump.</p><p>Trump var allerede i flyet på vej hjem ude med de store gloser om et “fantastisk” topmøde. Om store aftaler for USA’s virksomheder.</p><p>De to ledere drøftede også Iran-krigen og den over fire år lange krig mellem Rusland og Ukraine. Her hjælper Kina Rusland ved blandt andet at købe masser af olie.</p><p>Men AFP noterer, at der ikke er sagt meget om mødet fra kinesisk side.</p><p>Der ser ikke ud til at være fundet fælles løsninger i hverken den ene eller den anden konflikt.</p><p>Kina har heller ikke officielt sagt noget om de mange store ordrer, som amerikansk erhvervsliv ifølge Trump fik med hjem.</p><p>Topmødet mellem Putin og Xi er lagt anderledes til rette.</p><p>China Daily, engelsksproget talerør for Kinas ledelse, skrev mandag på lederplads, at Putin kommer på statsbesøg efter invitation fra Xi.</p><p>Mødets formål er, at båndene mellem de to lande skal konsolideres yderligere.</p><p>De to præsidenter skrev også breve til hinanden op til besøget.</p><p>Det skete søndag i forbindelse med åbningen af messen Kina-Rusland-Expo i Harbin i Heilongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina.</p><p>Her udstiller de to lande nye produkter, der skal øge samhandlen.</p><p>Det er 10. gang, at udstillingen finder sted.</p><p>Xi henviste i sit brev til Putin også til, at Kina og Rusland i år kan markere 30-året for et strategisk partnerskab.</p><p>De markerer også 25-året for underskrivelsen af en traktat om godt naboskab og venskab, skriver Asianews Network.</p><p>Den kinesiske regeringsavis Global Times skriver i en artikel om besøget af Trump og Putin, at det viser, at Kina “hurtigt udvikler sig til et omdrejningspunkt for globalt diplomati”.</p><p>- Besøgene lige efter hinanden har udløst udbredt opmærksomhed. Analytikere noterer, at det er ekstremt sjældent i tiden efter Den Kolde Krig, at et land er vært for lederne fra USA og Rusland lige efter hinanden inden for en uge, skriver avisen ifølge The Guardian.</p><p>Kinas stadig mere tætte forhold til Rusland, særligt efter Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022, har vakt bekymring i Vesten.</p><p>Vestlige diplomater og analytikere siger, at Kinas handel med Rusland og støtte til Rusland er med til at holde krigen i gang.</p><p>Kina har jævnligt opfordret til forhandlinger for at få stoppet krigen. Men Kina har aldrig fordømt Rusland for at have indledt den.</p><p>Kina siger selv, at landet er en neutral part.</p><p>The Guardian skriver, at Kina og Ruslands samhandel er steget drastisk efter angrebet på Ukraine.</p><p>Kina køber mere end 25 procent af Ruslands olieeksport, og den store indtægt hjælper Rusland med at finansiere krigen.</p><p>China Daily skriver, at “takket være strategisk styring” af diplomatiet på statslederniveau, nyder forholdet mellem de to lande stor tillid, som står imod tumult i det internationale landskab.</p><p>- I en tid, hvor global sikkerhed bliver mere skrøbelig, er det vigtigt for Kina og Rusland, begge permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, at arbejde sammen om at styrke FN’s status. De skal fortsætte med at koordinere med hinanden om store internationale og regionale emner, skriver avisen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Dronning Margrethe er på fjerde døgn fortsat indlagt på Rigshospitalet efter hjertekrampe og en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.</p><p>Adspurgt om dronningen fortsat er indlagt og hendes tilstand, henviser kongehuset til en pressemeddelelse fra fredag.</p><p>Her lød det, at hun er “velbefindende” og forbliver indlagt “nogle dage endnu”.</p><p>Tidligere, når dronningen har været indlagt, har kongehuset i en pressemeddelelse oplyst, når hun er blevet udskrevet igen.</p><p>Det er mandag uvist, hvor mange dage dronningen forventes at være indlagt.</p><p>Torsdag eftermiddag blev hun indlagt på Rigshospitalet på grund af en hjertekrampe. Her lød det, at den 86-årige dronning var træt, men ved godt mod.</p><p>Hjertekrampe skyldes hovedsageligt forkalkning i hjertets kranspulsårer, hvilket betyder, at der ikke kommer ilt nok til hjertet. Risikoen for at få hjertekrampe stiger med alderen.</p><p>Fredag lød det fra kongehuset, at dronning Margrethe havde fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre, og at hun var “velbefindende”.</p><p>Også lørdag da kong Frederik og prinsesse Isabella havde været forbi dronningen på Rigshospitalet, lød det fra kongehuset, at hun var “velbefindende”.</p><p>En ballonudvidelse fjerner en forsnævring eller en blodprop i kranspulsåren, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.</p><p>Dronning Margrethe har de senere år været indlagt på Rigshospitalet flere gange.</p><p>Det var også en større rygoperation i februar 2023, der havde givet hende anledning til at overveje sin rolle som regent.</p><p>Det lod hun tv-seerne forstå i sin nytårstale samme år, hvor hun annoncerede, at hun ville abdicere og overlade tronen til sin ældste søn.</p><p>14. januar 2024 – 52 år efter dronningens egen tronbestigelse – tog Frederik over som konge.</p><p>Dronningen var senest indlagt i maj 2025. Dengang blev hun indlagt til observation som følge af en forkølelse.</p><p>Det skete for “en sikkerheds skyld”, lød det dengang fra kongehuset. Hun blev udskrevet efter nogle dage.</p><p>Året før var hun indlagt efter et fald og var sygemeldt i en længere periode.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Midt- og Vestjyllands Politis efterforskning af to brande i Ikast og et skyderi i Herning søndag aften tyder på, at hændelserne har relation til et internt opgør i det kriminelle miljø.</p><p>Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse mandag.</p><p>Politiet modtog med ét minuts mellemrum anmeldelser om to brande på forskellige adresser i Ikast. Formodningen er, at begge brande var påsat.</p><p>Søndag aften indløb en anmeldelse om, at der var affyret to skud mod en lejlighed i boligområdet Brændgårdsparken i Herning. Ingen blev ramt af skuddene.</p><p>- Der er et tidssammenfald på de her tre hændelser, som gør, at vi arbejder på sagerne samlet, siger Hans Roost, der er linjechef for Efterforskning og Forebyggelse hos Midt- og Vestjyllands Politi.</p><p>Mandag er et område omkring boligområdet afspærret.</p><p>Politiets foreløbige efterforskning peger på, at der kan være tale om et internt opgør mellem grupperinger i det kriminelle miljø.</p><p>- Det opgør har vi i forvejen beskæftiget os indgående med, men vi kommer til at gå endnu længere på baggrund af nattens hændelser, siger Hans Roost i pressemeddelelsen.</p><p>Hvilke grupperinger, der kan være tale om, skriver politiet ikke.</p><p>Over for Ritzau kan Hans Roost heller ikke komme nærmere ind på netop det spørgsmål.</p><p>- I begge lejre er der relation til bandemiljøet, men vi har simpelthen ikke nok på det, til at vi kan sige det. Men der er ingen tvivl om, at der er relationer til bandemiljøet, siger han.</p><p>Efterforskningen af nattens hændelser har høj prioritet i politikredsen, lyder det i pressemeddelelsen.</p><p>- Vi har set eksempler på, at kriminelle forsøger at ramme hinanden ved for eksempel at ramme pårørende. Jeg vil gerne understrege, at vi under ingen omstændigheder accepterer, at den her form for opgør kan udspille sig, siger Hans Roost.</p><p>Politikredsen er i gang med at afklare, om der kan indføres visitationszone i Ikast og Herning, og at flere andre værktøjer er i brug.</p><p>- Af hensyn til vores indsats kan jeg ikke gå længere ind i, hvad vi har gjort, og hvad vi kommer til at sætte i værk, men jeg vil gerne garantere, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at komme det her uvæsen til livs, siger Hans Roost.</p><p>Vidner, der har set noget omkring Falkevej og Strøget i Ikast fra omkring klokken 22.30 og frem søndag, eller omkring Brændgårdsparken i Herning fra klokken 22.00 og frem, opfordres til at henvende sig til politiet på 1-1-4.</p><p>/ritzau/</p>

<p>De personer, der beder om aktindsigt i deres egne adoptionssager, får svar til tiden.</p><p>Det viser en opgørelse, som Ankestyrelsen selv har lavet, og som blandt andet belyser, om den lovede sagsbehandlingstid på maksimalt tre måneder bliver overholdt.</p><p>Det gør den, konstaterer Lise Gry Beder, der er ankechef i Ankestyrelsen, med tilfredshed.</p><p>- Det har været en svær situation for alle, som har ventet på at få svar på deres aktindsigt, siger hun.</p><p>Ankestyrelsen overtog ansvaret for aktindsigten i oktober 2024, efter at Danish International Adoption (DIA) lukkede.</p><p>Med ansvaret fulgte 521 ubehandlede aktindsigtsanmodninger, som man efterhånden er ved at være i bund med.</p><p>Der er truffet afgørelse i 498 sager, og en del af de resterende 23 sager er lukket, fordi anmodningen er trukket tilbage.</p><p>Herudover er der indkommet 533 nye anmodninger, hvoraf 437 er afgjort.</p><p>Sammenlagt har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været 6,7 uger.</p><p>I perioden 1969 og frem til 2015 har de to adoptionsbureauer AC Børnehjælp og DanAdopt tilsammen stået for 20.621 adoptioner fra udlandet ifølge statistikkerne.</p><p>AC Børnehjælp fusionerede i 2015 med DanAdopt og blev til den uafhængige, selvejende institution Danish International Adoption.</p><p>Ifølge statistikker, der tidligere har været tilgængelige på DIA’s hjemmeside, har DIA formidlet 465 internationale adoptioner fra 2015 til og med 2022.</p><p>DIA lukkede, efter at en række historier viste, at der var foregået ulovlige adoptioner fra lande som Sydkorea, Indien og Etiopien.</p><p>Sagerne handler blandt andet om, at forældre er blevet lokket til at bortadoptere deres børn væk af mellemmænd, som har tjent penge på at sende børnene til Danmark.</p><p>/ritzau/</p>