<p>En hændelse med en drone i lufthavnen i Leipzig i det østlige Tyskland var et “hybridt angrebsscenarie”.</p><p>Det siger den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, ifølge nyhedsbureauet dpa onsdag aften.</p><p>Tidligere på dagen kom det frem, at tysk antiterrorpoliti havde åbnet en efterforskning af sagen, hvor en drone med sprængstof blev fundet i lufthavnen Leipzig/Halle i løbet af natten.</p><p>Dele af lufthavnen, som er et af Europas største fragtknudepunkter, måtte lukke ned.</p><p>Den eksplosive drone, som blev desarmeret af tyske specialister, udgør et “nyt trusselsniveau”, siger Dobrindt onsdag.</p><p>Lufthavnen ligger mellem de tyske byer Leipzig og Halle i det østlige Tyskland og har også passagerflyvninger.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det er “meget svært” at kommunikere med Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, lige nu.</p><p>Det siger Irans præsident, Masoud Pezeshkian, i et interview med statsligt tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Det er meget svært at kommunikere med ham i øjeblikket, men under alle omstændigheder er hans tilstedeværelse en meget stor kilde til styrke for os, så vi kan fortsætte, siger Pezeshkian ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Hvorfor det er svært at kommunikere med ham, fremgår ikke umiddelbart.</p><p>Khamenei har ikke vist sig offentligt, siden et amerikansk-israelsk angreb 28. februar dræbte hans far, ayatollah Ali Khamenei.</p><p>Ved samme angreb blev Mojtaba Khamenei angiveligt alvorligt såret. New York Times har tidligere beskrevet, at han skjuler sig og er svær at nå frem til, da han frygter et israelsk angreb.</p><p>Tre kilder tæt på den inderste cirkel omkring Khamenei har til Reuters sagt, at han fik alvorlige skader på ansigtet og benene.</p><p>Han har udsendt skriftlige meddelelser, siden han blev udnævnt som øverste leder 8. marts. Men der har endnu ikke været meddelelser på lyd eller med billede.</p><p>Højtstående kilder siger til Reuters, at det skyldes sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn.</p><p>Mojtaba Khamenei viste sig heller ikke i forbindelse med sin fars begravelse i sidste måned.</p><p>Han udsendte dog en skriftlig meddelelse, hvori han lovede hævn for farens død.</p><p>Fordi han har holdt lav profil på et tidspunkt, hvor Iran er i konflikt med USA, har der ifølge Reuters været spekulationer om Mojtaba Khameneis forhold til andre iranske topfolk.</p><p>Præsident Masoud Pezeshkian forsvarer ifølge AFP sin leder og siger, at han har holdt produktive møder med Khamenei og er blevet mødt med “venlighed og meget sund logik”.</p><p>- Desværre giver den nuværende situation visse ondsindede personer mulighed for at beskrive ham anderledes og tegne et andet billede af ham, siger Pezeshkian ifølge AFP.</p><p>RITZAU</p>

<p>Rutsjebanen Minifigure Speedway i Legoland i Billund gik onsdag eftermiddag i stå cirka ti meter over jorden.</p><p>Brandvæsenet måtte tilkaldes for at få gæsterne ned, og lidt efter klokken 20 onsdag aften oplyser Legoland til Ritzau, at “alle er hjulpet ned fra forlystelsen nu”.</p><p>- Vi har talt med dem, og alle har det godt, meddeler Legoland i en skriftlig kommentar.</p><p>Legoland bekræftede tidligere onsdag aften, at en af forlystelserne var gået i stå som følge af et midlertidigt driftsstop.</p><p>Forlystelsesparken understregede, at der var styr på situationen.</p><p>- Sikkerhedssystemerne har fungeret, som de skal, og derfor er forlystelsen stoppet.</p><p>- Da forlystelsen er standset i højden, skal gæsterne hjælpes ned ved hjælp af beredskabet, og derfor tager det lidt længere tid end ved et almindeligt driftsstop, lød det.</p><p>Trekantområdets Brandvæsen, der dækker Billund, fik anmeldelsen klokken 17.19.</p><p>Herefter lagde brandvæsenet en plan med beredskabets højdereddende specialister for at få gæsterne ned – ifølge operationschef Morten Jeppesen drejede det sig om 20 personer.</p><p>- Heldigvis skete driftsstoppet, der hvor forlystelsen er retvendt. Det vil sige, at alle gæsterne har siddet normalt i forlystelsen, sagde han til Ritzau.</p><p>Ifølge operationschefen var gæsterne ved godt mod situationen taget i betragtning.</p><p>- Det er selvfølgelig træls at sidde der, og de har været lidt vindpåvirkede, men der er ikke nogen tilskadekomne, og man har egentlig bare taget det stille og roligt. Så ingen panik.</p><p>Legoland understreger, at årsagen til driftsstoppet nu skal undersøges.</p><p>- Forlystelsen kommer først til at køre igen, når den er grundigt kontrolleret og godkendt.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den netop afsatte ukrainske ambassadør i USA, Olha Stefanisjyna, bliver nu undersøgt af Ukraines antikorruptionsmyndighed, efter at hun er blevet anklaget for ulovlig berigelse.</p><p>Det siger en anklager under en høring ved Ukraines antikorruptionsdomstol ifølge det ukrainske medie The Kyiv Independent.</p><p>Stefanisjyna skulle ifølge anklageren blandt andet have undladt at oplyse om to lejligheder og de kontanter, hun brugte på renoveringerne af dem.</p><p>Hun menes ifølge anklageren at have haft større udgifter, end hvad hun havde af indkomst og opsparing.</p><p>Ifølge mediet overvejer retten nu foranstaltninger før retssagen mod Stefanisjyna.</p><p>Anklageren foreslår en kaution på 1,9 millioner kroner.</p><p>Stefanisjyna blev for nylig afsat af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det skete den 3. august efter knap et år på posten.</p><p>Hun skrev efterfølgende på Facebook, at beslutningen var hendes og skyldtes “personlige omstændigheder”.</p><p>I en opdatering onsdag skriver hun, at retssystemet må gøre sit arbejde, og at en undersøgelse ikke er ensbetydende med, at hun er kendt skyldig.</p><p>Hun siger, at hun allerede har “adresseret mange af de spørgsmål, som nu bliver rejst i medierne, herunder dem omhandlende fast ejendom”.</p><p>- For mit eget vedkommende vil jeg gøre, hvad jeg skal: roligt og på lovlig vis forsvare mig. Jeg er ikke i tvivl om udfaldet, skriver hun.</p><p>Zelenskyj gennemførte sidste måned en større regeringsrokade. Der ventes også en større rokade på ambassadørposterne.</p><p>Ambassadørstoppet er sket, på et tidspunkt hvor Ukraine forsøger at lægge pres på USA for at levere Patriot-luftforsvarsmissiler til at modstå russiske angreb.</p><p>RITZAU</p>

<p>Abdul El-Sayed har onsdag vundet Demokraternes primærvalg om at blive kandidat til en senatsplads for Michigan.</p><p>El-Sayeds sejr anses for at være en stor sejr for den progressive fløj i Demokraterne. Det er den mere venstreorienterede del af partiet.</p><p>- Med Muhammad Alis ord: Vi rystede verden (“we shook up the world”, red.), siger han efterfølgende med henvisning til et berømt citat fra den amerikanske bokselegende.</p><p>Han står med 99 procent af stemmerne optalt til 48,5 procent af stemmerne mod 47,5 til Haley Stevens, en mere moderat skikkelse med støtte fra demokratiske og proisraelske grupper.</p><p>Det fremgår af nyhedsbureauet AP’s tal.</p><p>Til november skal 41-årige El-Sayed forsøge at vinde kampen om senatspladsen mod republikanske Mike Rogers. Han havde ingen modkandidat i Det Republikanske Parti.</p><p>El-Sayed går blandt andet ind for skattefinansieret universel sygeforsikring og har kaldt Israels handlinger i Gaza for folkedrab.</p><p>- Mit håb er, at vores demokrati aldrig bliver det samme, siger han onsdag på et pressemøde.</p><p>- Fra nu af kan vi altid sige: “Nej, dette er folkets demokrati, og vi vil altid eje det.”</p><p>El-Sayeds sejr kan puste til debatten om Demokraternes fremtidige retning, blandt andet angående den økonomiske politik og i forhold til anti-establishment-debatter samt en mulig hårdere kurs mod Israel.</p><p>Fremtrædende skikkelser i partiet havde delt deres støtte mellem El-Sayed og Stevens.</p><p>De progressive senatorer Bernie Sanders og Elizabeth Warren støttede den nu 41-årige primærvalgsvinder.</p><p>Imens havde Haley Stevens støtte fra Senatets demokratiske mindretalsleder, Chuck Schumer, og Michigan-guvernøren Gretchen Whitmer, som i 2018 slog El-Sayed i et primærvalg forud for guvernørvalget.</p><p>Schumer og den fremtrædende senator Kirsten Gillibrand støtter progressive El-Sayed i en fælles meddelelse.</p><p>- Demokraterne står forenede om et fælles mål: at sætte en stopper for Donald Trump ved at besejre hans republikanske støtter og generobre Senatet, står der.</p><p>Det amerikanske midtvejsvalg finder sted 3. november.</p><p>RITZAU/Reuters</p>

<p>Engang var autisme en diagnose for en lille gruppe af befolkningen med alvorlige udviklingsforstyrrelser. Men de seneste 15 år er antallet af autismediagnoser eksploderet, og herhjemme er godt 80.000 danskere i dag diagnosticeret med autisme.&nbsp;</p><p>Men er diagnosen blevet for bred?&nbsp;</p><p>Det mener Uta Frith, en af autismeforskningens pionerer, der nu efterlyser en diskussion om diagnosen.&nbsp;</p><p>”For der er grænser for, hvad et spektrum kan rumme. På den ene side er der mennesker med autisme, der er uden sprog, og som har brug for hjælp 24 timer i døgnet. På den anden side er mennesker med autisme, der tager universitetsuddannelser, og som taler om, at <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/diagnosesyge-i-norden-raser-debatten-om-adhd-og-autisme”>autisme </a>bare er et udtryk for menneskelig variation,” siger hun til Kristeligt Dagblad.</p><p>Uta Frith er i dag professor emerita ved University College London. Siden 1960’erne har hun forsket i autisme, og i årtier har hun været internationalt anerkendt som en førende forsker på området. Med et essay, der tirsdag blev udgivet i et britisk psykologisk tidsskrift, indledte Uta Frith selv samtalen om autisme, som hun kalder for en “opsamlingsdiagnose”, der rummer mennesker med vidt forskellige udfordringer. Et spektrum, der efterhånden er så bredt, at det kan gøre mere skade end gavn, lyder det.</p><p>”Der er folk, der søger diagnosen uden at have behov for den, og som måske har problemer, der løses bedre, hvis de fik en anden diagnose som eksempelvis angst. Hvis alt bare bliver en del af autismen, bliver diagnosen meningsløs. I øvrigt risikerer vi, at de vanskelige tilfælde, hvor mennesker med autisme har enormt store behov for hjælp og støtte, bliver overskygget,” siger forskeren, der blandt andet foreslår at opdele autisme i undergrupper.</p><p>Overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling ved psykiatrien i Region Syddanmark er meget enig med Uta Frith. Han er bekymret for den store stigning i antallet af autismediagnoser.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Selvfølgelig er det fuldt berettiget, at psykiatrien og samfundet hjælper mennesker med autisme i svær grad. Min bekymring går på, at psykiatrien, der i øvrigt er presset, skal hjælpe mennesker med træk af autisme. Mange har autistiske træk, og hvis man samtidig føler sig forkert og misforstået, så søger man psykiatrien. På den måde bliver autistiske træk efterhånden tilstrækkeligt til at få diagnosen, og det gør ikke noget godt for nogen,” siger Niels Bilenberg.</p><p dir=”ltr”>Han efterlyser, at samfundet får et bredere normalitetsbegreb, hvor det er accepteret at være anderledes, uden at det nødvendigvis resulterer i en diagnose.</p><p dir=”ltr”>”Vi har fået et meget snævert normalitetsbegreb. Vi skal i højere grad kunne rumme, at mennesker er anderledes end idealet, og vi skal blive mere skarpe på at skelne mellem egentlig psykisk sygdom og det, der kan rummes inden for normalområdet,” siger Niels Bilenberg.</p><h2>Dyrkning af enspænderen&nbsp;</h2><p>Der er tale om en udvanding af diagnosen, fortæller Uta Frith. I 1940’erne blev den brugt til børn med alvorlige sociale- og adfærdsmæssige vanskeligheder, mens det senere blev muligt for mennesker med mildere autistiske træk, uden sprog- eller indlæringsproblemer, at få diagnosen. I dag er det ifølge Uta Frith muligt at få diagnosen uanset intelligensniveau og alder. Udvandingen er også synlig i britisk data: 40 gange flere børn bliver i dag diagnosticeret med autisme i Storbritannien sammenlignet med i 1960’erne.&nbsp;</p><p>”Da jeg begyndte at arbejde med autisme, anede ingen, hvad det var. Nu bruger alle begrebet, og det bliver brugt bredt. Det er, som om populærkulturen har været ekstremt modtagelig over for forestillingen om mennesket med autistiske træk, der gør, at der er en stor søgen mod at få diagnosen. Vi dyrker enspænderen, nørden, excentrikeren, men det hele risikerer at blive mudret sammen,” siger hun.&nbsp;</p><p>Formanden for Autismeforeningen Karina Bundgaard er til gengæld lodret uenig med Uta Frith og betragter hendes forslag om at opdele autisme i forskellige undergrupper som et direkte tilbageskridt.&nbsp;</p><p>”For mange år siden i 1940’erne lærte man om autisme ved at observere afvigelser. Siden er vi heldigvis blevet meget klogere og meget mere nysgerrige på, hvad det vil sige at være autist,” siger Karina Bundgaard, der fremhæver, at autisme dækker et bredt spektrum. Nogle&nbsp;autister lever selvstændige liv med relativt få støttebehov. Andre har brug for omfattende støtte gennem hele livet.&nbsp;</p><p>”For mange autister er <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/far-til-boern-med-autisme-et-stigende-antal-diagnoser-er-et-godt-tegn”>diagnosen</a> ikke et problem – den er en forklaring. Et sprog for oplevelser, der måske har været misforstået i årtier.&nbsp;Det stigende antal diagnoser ses især blandt unge i tyverne, der har forsøgt at passe ind i skolesystemet. Der var ikke færre autister for 30 eller 40 år siden. De havde bare&nbsp;andre livsvilkår. Dengang var der mange flere muligheder i samfundet for at lykkes, hvor vi nu lever i et accelereret samfund med mange krav og højt pres. Normalitetsbegrebet er meget snævrere i dag, og det gør, at flere falder udenfor,” siger Karina Bundgaard.&nbsp;</p><p>Psykolog Ditte Rose Andersen, der i årtier har arbejdet med autistiske mennesker på hele spektret, er også blandt dem, der er kritiske over for Uta Friths opråb. Det er ifølge psykologen åbenlyst, at autistiske mennesker er forskellige. Samtidig deler autistiske mennesker nogle af de samme betingelser og måder at være i verden på. Det gør det ifølge hende meningsfuldt at tale om et autistisk spektrum på tværs af forskellighederne.</p><p>”Når der er autistiske mennesker med højt begavelsesniveau, der kan tale for sig selv, kan det lede til en større forståelse for autistiske mennesker, der er mindre verbale. Og samværet med svært handicappede autistiske mennesker, kan udvide vores forståelse af at være et menneske med eller uden autisme. Man kan jo også have cerebral parese og være digteren Caspar Eric, eller man kan være et menneske, der behøver sondemad og hjælp døgnet rundt. Det er nyttigt at forstå begge to, og begge kan fortælle noget om, hvad det vil sige at have diagnosen,” siger hun, der selv er diagnosticeret med autisme.&nbsp;</p>

<p>Jeg er kristen. Jeg er homoseksuel. Og jeg er medlem af folkekirken. De tre ting har aldrig været i konflikt for mig, og derfor gør det ondt at læse Hans Krab Koeds debatindlæg lørdag den 1. august i denne avis om, at ingen præst skal tvinges til at vie homoseksuelle.</p><p>Jeg respekterer hans position. Han er selv homoseksuel præst, han vier gerne par af samme køn, og han taler dermed ikke for sin egen sag, men for et mindretals samvittighed. Alligevel er jeg dybt uenig, fordi vi tæller omkostningerne forskelligt.</p><p>Ordet, der altid falder, er “rummelighed”. Men rummeligheden i den nuværende ordning peger kun én vej. Den beskytter præsten. Regningen betales af parret.</p><p>”En anden præst træder til.” Sætningen lyder som en praktisk detalje. Prøv at oversætte den til det øjeblik, den handler om. Du sidder over for din egen sognepræst — den, der begravede din far, den, du har hørt prædike hver jul — og spørger, om han vil vie jer. Han siger nej, ikke på grund af noget, I har gjort, men på grund af hvem I er. Derefter bliver der venligt arrangeret en stedfortræder.</p><p>Jeg er ikke gift og har aldrig stået i den situation, men det er netop pointen. Skulle dagen komme, måtte jeg undersøge svaret på forhånd — diskret, gennem tredjemand, som man undersøger noget, man ikke har lyst til at spørge om direkte. Det gør ordningen ved en, længe før nogen har sagt nej.</p><p>Og vi betaler det samme. Ingen af os betaler reduceret kirkeskat, fordi vi er homoseksuelle. Vi har den samme forpligtelse og derfor et rimeligt krav på den samme betjening.</p><p>Dertil kommer, at retten til at vie ikke er kirkens egen. Den tilhører det offentlige. Uden for folkekirken er staten helt bevidst om det: en forkynder i et anerkendt trossamfund skal ansøge kirkeministeren, gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, og bemyndigelsen kan tilbagekaldes. Kun i folkekirken følger beføjelsen uden videre med embedet — og kun dér findes en lovfæstet ret til at behandle borgere forskelligt efter seksuel orientering i udøvelsen af den. Enten forvalter man en offentlig beføjelse på lige vilkår for alle borgere, eller også afleverer man den.</p><p>Sverige har vist, at det kan løses uden tvang. Svenska Kyrkan har viet par af samme køn siden 2009 med samme forbehold som herhjemme. Ved kirkemødet i 2025 blev det besluttet, at nye præster skal omfatte kirkens vielsesordning. Ingen siddende præst bliver afkrævet eller beordret ind i en handling mod sin overbevisning. Ordningen udfases gennem rekrutteringen, over en generation.</p><p>Det er den vej, Danmark bør gå. Lad dem, der blev ordineret under de gamle vilkår, beholde deres samvittighedsfrihed, men lad os holde op med at ordinere og ansætte nye på det vilkår. Den, der søger embede i 2027, søger om at betjene hele sognet — ikke det udsnit, vedkommende teologisk kan forlige sig med.</p><p>Folkekirken kæmper hver dag for sin plads i danskernes liv. Midt i den kamp fastholder vi en ordning, hvis eneste praktiske funktion er at fortælle en gruppe medlemmer, at de er velkomne med forbehold.</p><p>Jeg ønsker ikke at blive viet af en præst, der gør det mod sin vilje, men jeg ønsker at tilhøre en kirke, hvor spørgsmålet slet ikke opstår — hvor jeg ikke på forhånd behøver undersøge, hvad min sognepræst mener om mig.</p><p>Det er ikke principrytteri. Det er at bede om det, jeg allerede betaler for.</p><p><em>Thomas Secher er homoseksuel og medlem af folkekirken.</em></p>

<p>Det kom som en overraskelse for politikere, tidligere ministre og den nuværende kirkeminister, at udenlandske imamer i årevis har kunnet bestå såkaldte demokratikurser uden at forstå et ord. <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/i-otte-aar-har-imamer-kunnet-bestaa-demokratikursus-uden-forstaa-et-ord-af-indholdet”>Som beskrevet</a> i Kristeligt Dagblad i denne uge, er der ingen krav om tolkning ved kurserne i familieret, frihed og folkestyre, som man består ved at være til stede ved kurset over to dage.</p><p>Men nu spørger kritikere, hvorfor udbyderen af kurset, Københavns Professionshøjskole, ikke har gjort opmærksom på det. Onsdag oplyste professionshøjskolen til Kristeligt Dagblad, at kursisterne kun i “relativt” sjældne tilfælde ikke kan følge med sprogligt. Ifølge uddannelsesinstitutionen bidrager de pågældende trossamfund ofte selv med tolke, for eksempel på et kursus i juni, hvor en ikke-professionel tolk ifølge skolen <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kirkeminister-indleder-undersoegelse-af-mangelfuld-tolkning-ved-demokratikurser”>”tolkede” kurset skriftligt</a> i en chat for en gruppe nyankomne tyrkiske mænd.</p><p>Men det er langt fra at være en acceptabel model, hvis man forventer, at kursusdeltagere skal have udbytte af undervisningen, lyder det fra Angela Guski, der er lektor emeritus og statsautoriseret tolk og translatør i tysk og fransk gennem 40 år.</p><p>”Det er helt uacceptabelt af flere grunde. For det første er det enormt krævende at tolke kompliceret stof som for eksempel ægteskabslovgivning. Tolkning er hårdt hjernearbejde, og professionelle tolke kan som regel ikke tolke længere end 20 til 30 minutter af gangen, før de har brug for en pause. For det andet må man forholde sig skeptisk til, hvor loyalt indholdet bliver tolket, hvis det er en repræsentant fra trossamfundet, der skal overlevere et budskab om for eksempel retten til skilsmisse eller andre emner, der kan være i konflikt med trossamfundets moralske principper,” siger tolken, der pointerer, at tolkning pr. definition er mundtlig, og derfor ikke kan ske skriftligt i en gruppechat.</p><p>Angela Guski tilføjer, at hvis hun selv var lovgiver, ville hun kræve, at kurserne benytter tolke udpeget af myndigheder som for eksempel politiet. Og hun undrer sig over, hvorfor kursusudbyderen Københavns Professionshøjskole ikke har gjort opmærksom på problemet.</p><p>”Hvis de havde ageret lidt mere seriøst, havde de selv taget initiativ og kontaktet Kirkeministeriet for at gøre opmærksom på det.”</p><p>Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kalder det en underlig sag, hvor det er svært at placere et entydigt ansvar. Han vurderer dog, at det grænser til at være spild af ressourcer, når man kræver gennemførelse af et kursus uden tolkning og prøver.</p><p>”Jeg undrer mig over, at professionshøjskolen ikke har fundet anledning til at kommunikere til Kirkeministeriet, at undervisningen ikke fungerer efter hensigten. Det er godt nok en selvejende institution, men den er en del af den offentlige sektor, så jeg mener, at man har en forpligtelse til det,” siger professoren, som forholder sig skeptisk til skolens forklaring om, at seneste kursus blev oversat i en gruppechat.</p><p>”Det kræver ret vidtgående kompetencer at kunne tolke jura, som man skal kunne, når det handler om familieret. Jeg kan sige, at jeg ikke ville være tryg ved, at min egen undervisning blev oversat skriftligt i en chatgruppe af en ikke-professionel translatør,” siger han.</p><p>Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for Københavns Professionshøjskole og fået et svar fra Tove Hvid Persson, der er dekan for læreruddannelse og livslang læring, som kurserne hører under.</p><p>”Det er et kursus, hvor en del af deltagerne ikke har dansk som modersmål, og det giver naturligvis udfordringer. Det er generelt vores oplevelse, at langt de fleste har en tolk med og er i stand til at følge med i indholdet,” skriver hun i en e-mail, hvor hun tilføjer:</p><p>”Når det er sagt, ser vi meget gerne, at man løfter kravene til tolkning. Det er imidlertid en generel udfordring, at der i dag ikke eksisterer en samlet kvalitetssikring af fremmedsprogstolkes arbejde i form af en national tolkeuddannelse. Der er således ikke en standard for tolkning, vi kan agere ud fra. Det har vi fra Københavns Professionshøjskole flere gange påpeget, og vi har allerede tilbage i 2021 sammen med Københavns Universitet udarbejdet et forslag til en sådan ordning.”</p><p>Kirkeminister Ida Auken (S) oplyste forleden, at hun har påbegyndt en undersøgelse af problemets omfang, og at hun vil sørge for, at man i fremtiden ikke kan bestå kurset uden at have forstået dets indhold.</p>

<p>Bestanden af fjæsinger er stigende i Danmark. Alene i år er der fanget omkring 800 ton, hvor det for få år siden var det halve. Selvom fisken kan findes i alle danske farvande, findes den største mængde i Kattegat. Den slanke og farvestrålende fisk kan være ubehagelig at træde på, da piggene på dens forreste rygfinne er giftige – men ikke dødbringende. Flere badegæster har i år trådt på fjæsingens pigge. Men Henrik S. Lund, der er biolog ved Danmarks Fiskeriforening, er ikke kun bekymret over fjæsingens stik. Han frygter, hvad den voksende bestand kan betyde for økosystemet i de danske farvande.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”b81fcb34-88cb-41f3-b0d8-73310685aea6″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Henrik S. Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-08/20260805-154201-4.jpg?itok=WteLrVNl” width=”944″ height=”1180″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Henrik S. Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening. Foto: Foto: Danmarks Fiskeriforening </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><strong>Hvordan kan I se, at der er kommet flere fjæsinger i det danske farvand?</strong></p><p>Det kan vi se på de videnskabelige togter, hvor ICES undersøger status for en lang række fiskebestande. Men vi kan også se det på fangsterne, når vi laver forsøgsfiskeri på dem, hvor vi specifikt fisker efter dem. En anden indikation på, at bestanden er steget, er, at flere og flere badegæster træder på dem.</p><p>Det er svært at sige helt præcist, hvor mange flere der er. Men bestanden kan være helt op til firdoblet i forhold til, hvad den var for 10 år siden.</p><p><strong>Hvordan kan det være?</strong></p><p>Det er højst sandsynligt, fordi der ikke er særlig mange større fisk tilbage i Kattegat. De større fisk, som for eksempel torsken, spiser fjæsinger og andre mindre fisk.</p><p><strong>Er det noget, man skal være bekymret for?</strong></p><p>Badegæsterne skal helt sikkert være bekymrede for det. Men også biologisk set skal vi være bekymrede. Fjæsinger lever af små fisk, hvilket vil sige, at er der for mange fjæsinger, vil de æde alt for meget yngel. På den måde kommer de til at presse de andre fiskearter i Kattegat.</p><p>Det er et argument for at reducere bestanden, hvor det ville være positivt at have fiskeri på dem. Men det er også det, vi allerede prøver at gøre med forsøgsfiskeriet. Bare i år har vi fanget omkring 800 ton, som vi bruger til primært at lave fiskemel og fiskeolie. En stor del af fangsten bliver også solgt ved de danske fiskehandlere.</p><p><strong>Hvad skal man gøre, hvis man bliver stukket?</strong></p><p>Nu når jeg er en mand, er jeg tilbøjelig til at sige, at man skal bide smerten i sig og komme videre. Men ellers er der nogle gode råd, som siger, at man skal have sin hånd eller fod i en skål med vand, der er over 45 grader for at neutralisere giften. Andre siger, at man skal tisse på såret, men det er jeg ikke sikker på.</p><p><strong>Hvilke forholdsregler kan man tage?</strong></p><p>Du skal altid være forsigtig, når du er ude at bade. Men hvis du er meget bekymret og gerne vil være ekstra forsigtig, kan du tage badesko på.</p><p><strong>Er du selv bekymret for den voksende bestand af fjæsinger?</strong></p><p>Ja, det er jeg. Det er aldrig godt, hvis en bestand bliver kæmpestor i økosystemet. Jeg er bekymret for, at der kommer rigtig mange fjæsinger, der spiser meget yngel. Hvis der gør det, går det ud over de små fiskeyngler af fladfisk, torsk og alle andre fiskebestande i de danske farvande.&nbsp;</p><p><strong>Smager fjæsingen så godt at den kunne blive den nye torsk?&nbsp;</strong></p><p>Ja, fjæsingen har meget fint, hvidt kød og smager rigtig godt. Men vi har alligevel brug for torsken, da potentialet med fjæsingen ikke er ligeså stort som med torsken. I “gamle dage” blev der nogle år fanget 20.000 ton torsk om året.&nbsp;</p>

<p>Der findes to virkeligheder. I den ene virkelighed slår civilsamfund, politikere og politi ned over for vold og overgreb – særligt, når der er børn involveret.&nbsp;</p><p>I den anden virkelighed – den digitale virkelighed, som børn og voksne befinder sig i adskillige timer i døgnet – synes politikere, forældre, skolelærere og sågar politi magtesløse. For her er det algoritmerne og i sidste ende tech-firmaerne, der bestemmer. Og her, i denne virkelighed, trives volden i form af videoer, billeder og samtalegrupper.</p><p>I denne uge kom det frem, at tre drenge på 16, 16 og 15 år via onlineplatformene Discord og Telegram havde planlagt at udføre et<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/i-hadsten-gaar-et-spoergsmaal-igen-dagen-efter-et-muligt-afvaerget-skoleangreb-hvorfor-lige”> angreb med knive og bomber på Hadsten Skole</a> nord for Aarhus. De tre er sigtet efter terrorparagraffen. Der er ikke kommet noget ud om motivet, men sagen har kastet opmærksomhed på de to digitale tjenester. Og der er god grund til at se nærmere på dem, og hvad det i det hele taget er, vores børn og unge bliver mødt af online – frivilligt og ufrivilligt.</p><p><a href=”https://chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://cdn.medieraadet.dk/medieraadet/Media/638760063703860803/Unders%C3%B8gelse%20om%20unges%20brug%20af%20digitale%20medier.pdf” target=”_blank”>Næsten halvdelen af alle børn og unge i aldersgruppen 13-17 år </a>(44 procent) har set ubehageligt indhold på nettet, herunder voldeligt indhold. Det viser en undersøgelse fra Voxmeter, der udkom sidste år og var lavet for Medierådet for Børn &amp; Unge og Digitaliseringsministeriet. Næsten 40 procent angav, at deres forældre ikke ved særlig meget om, hvad de laver online. Det er et problem.</p><p>Fordi vold i øjeblikket trender på sociale medier, behøver unge ikke engang selv at opsøge den. Algoritmer sørger for, at de præsenteres for populære videoer, og sådan kan børn og unge helt uforvarende gå i gang med at se en video, hvor et menneske eller et dyr ender med at blive dræbt.</p><p>Og ja, der er langt fra at se sådan en video til så selv at planlægge et angreb. Men der kan alligevel være en forbindelse. Det begynder et sted, og volden og kynismen fra den ene virkelighed kan rykke ud i den anden.</p><p>Ifølge<a href=”https://www.dr.dk/nyheder/indland/selvskade-og-afpresning-saadan-fungerer-sadistiske-netvaerk” target=”_blank”> DR’s oplysninger kan Hadsten-sagen have tråde til sadistiske og voldsfascinerede onlinenetværk</a>, der går under den samlede betegnelse NVE, som står for nihilistisk voldelig ekstremisme. Også direktør for organisationen Digitalt Ansvar,<a href=”https://politiken.dk/danmark/art10935240/Voldelig-international-onlinekultur-er-rykket-t%C3%A6ttere-p%C3%A5-Danmark” target=”_blank”> Ask Hesby Holm, udtaler i Politiken</a>, at sagen kan være et eksempel på NVE.</p><p>De danske myndigheder har dog ikke offentligt koblet de tre teenagere til NVE-netværk. Men værd at bemærke er det, at Center for Terroranalyse under <a href=”https://chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-terrortruslen-mod-kongeriget-danmark-2026.pdf” target=”_blank”>PET i den seneste trusselsvurdering </a>har advaret mod en stigende terrortrussel fra gerningsmænd, der ikke har en klar ideologi, men er tilknyttet “voldsfascinerede onlinekulturer”.&nbsp;</p><p>Så hvad gør vi? Som forældre? Som samfund?</p><p>Forældre bliver nødt til at forsøge at danne sig et billede af, hvad der foregår i deres børns online liv. Hvordan var det i skolen i dag? Hvordan gik det til fodbold? Hvordan var din dag på de sociale medier? Det tredje spørgsmål er mindst lige så vigtigt som de to første.</p><p>Dernæst må vi som samfund vise, at vi ikke tolererer den type indhold. Vi skal blive ved med at forsøge at holde tjenesterne ansvarlige og appellere til selvjustits, men hvis vi for alvor vil komme det til livs, kræver det mere.&nbsp;</p><p>I flere år har danske politikere, blandt andet fra Socialdemokratiet, talt om, at den krypterede beskedtjeneste Telegram, hvor der deles meget ulovligt indhold, skulle forbydes. Men intet er sket endnu. Hverken i Danmark eller på EU-plan. Det må være på høje tid.</p>