<p>Bistandsadvokaterne i sagen mod Marius Borg Høiby kræver 1,9 millioner norske kroner i erstatning til ofrene for de voldtægter og den mishandling, som han er tiltalt for at have begået.</p><p>Det skriver det norske nyhedsbureau NTB og avisen VG.</p><p>Kravene er blevet lagt frem i retten i Oslo onsdag eftermiddag, hvor retssagen mod den norske kronprinsessesøn nærmer sig sin slutning.</p><p>Advokat Heidi Reisvang har fremlagt sine krav på vegne af influenceren Nora Haukland og to unavngivne kvinder.</p><p>De to sidstnævnte er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget, mens han er tiltalt for at have mishandlet Nora Haukland.</p><p>Bistandsadvokaten kræver en erstatning på samlet 320.000 norske kroner til den ene unavngivne kvinde.</p><p>Den anden kvinde, hvis navn ikke må nævnes offentligt, skal have samlet 490.000 norske kroner i erstatning, mener advokaten.</p><p>Endelig skal Nora Haukland have 200.000 kroner i erstatning.</p><p>Advokat Lill Vassbotn repræsenterer et fjerde offer i sagen. Denne kvinde er Marius Borg Høiby tiltalt for at have voldtaget. Lill Vassbotn kræver 400.000 norske kroner i erstatning til kvinden.</p><p>Bistandsadvokat Hege Salomon kræver mindst 260.000 norske kroner i erstatning til en kvinde, som Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget i forbindelse med en efterfest.</p><p>Endelig mener advokat Mette Yvonne Larsen, at Marius Borg Høibys ekskæreste, som i sagen er blevet omtalt som Frogner-kvinden, skal have 250.000 kroner i erstatning.</p><p>Tidligere på dagen kom det frem i retten, at anklagemyndigheden kræver Marius Borg Høiby idømt syv år og syv måneders fængsel i sagen.</p><p>Retten har endnu ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang Marius Borg Høiby kan kendes skyldig i sagen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Et af de helt store emner i den igangværende valgkamp er blevet den danske svineproduktion.</p><p>Få overblik over udspil og holdninger her:</p><p>Socialdemokratiet:</p><p>Er kommet med et udspil om bedre velfærd i svinestaldene.</p><p>Partiet vil sætte et nyt avlsmål, så søer ikke får flere unger, end de har patter til, udfase fiksering af diende søer, stoppe halekupering og arbejde for et EU-loft på otte timer for svinetransporter.</p><p>Venstre:</p><p>Er ikke kommet med konkrete udspil, men skriver på sin hjemmeside, at partiet ønsker et stærkt landbrug og at udvikle fødevaresektoren – ikke at afvikle den.</p><p>Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sagt til Kristeligt Dagblad, at han intet problem har med, at der produceres færre svin, hvis efterspørgslen falder. Og lige nu stiger den, lød det.</p><p>Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er villig til at se på, hvordan dyrevelfærden kan forbedres, sagde han i debat på TV 2.</p><p>Moderaterne:</p><p>Vil indkalde til en firepart mellem regeringen, landbruget, de grønne organisationer og fagbevægelsen for at fremtidssikre dansk landbrug.</p><p>Partiet vil blandt andet stoppe halekupering, sænke antibiotikaforbruget og arbejde for at forkorte grisetransporterne fra 24 til otte timer.</p><p>SF:</p><p>Vil indføre et nationalt forbud mod udvidelser og etableringer af nye konventionelle svinebedrifter- og produktioner.</p><p>Samtidig skal der blandt andet sættes en stopper for halekupering, grisene skal have mere plads, smågrise skal have lov at die længere, og lange dyretransporter skal forbydes.</p><p>Danmarksdemokraterne:</p><p>Er ikke kommet med udspil om svineproduktion, men formand Inger Støjberg har i flere debatter fremhævet, at vilkår for danske svineproducenter ikke bør forringes, og at svineproducenterne skaber eksport og arbejdspladser.</p><p>Konservative:</p><p>Er ikke kommet med udspil om svineproduktion. Partiets landbrugsordfører, Per Larsen, har lagt vægt på, at dansk landbrug bidrager med fødevareproduktion og arbejdspladser og skal udvikles frem for afvikles.</p><p>Formand for De Konservative Mona Juul har i en debat på TV 2 kritiseret det store antal grise, der dør i produktionen.</p><p>- Der er ingen anden industri, der vil acceptere et så stort et tab, lød det.</p><p>De Radikale:</p><p>Har seks forslag, der vil halvere svineproduktionen i Danmark inden for de næste 10 år.</p><p>Blandt andet skal svin have dobbelt så meget plads, halekupering skal stoppes, søer i farestalde må ikke fikseres og skal ikke have flere smågrise, end de selv kan die.</p><p>Liberal Alliance:</p><p>Er ikke kommet med udspil om svineproduktion i valgkampen.</p><p>Partiets fødevareordfører, Carsten Bach, siger til Jyllands-Posten, at LA er imod forbud, når det kommer til at regulere den danske svineproduktion, men at han gerne ser forbedring af dyrevelfærden.</p><p>Dansk Folkeparti:</p><p>Vil øge dyrevelfærd ved blandt andet at indføre bindende mål for lavere dødelighed blandt smågrise og for halekupering, lade søer fare i fritgående stalde og lade grisene få mere plads.</p><p>Der skal være flere kontrolbesøg og strengere straffe for dyremishandling, har DF-formand Morten Messerschmidt skrevet på Facebook.</p><p>Enhedslisten:</p><p>Vil have dansk forbud mod at bygge nye stalde eller udvide de eksisterende stalde for konventionelle svineproducenter.</p><p>Dyrevelfærden skal øges med blandt andet maks otte timers dyretransport, mere plads og halm at rode i i staldene, pattegrise skal kunne die i mindst syv uger, stop for halekupering og stop for store kuld.</p><p>Alternativet:</p><p>Alternativet har fire krav i en “svinepagt” som ultimativt krav til en ny kommende regering.</p><p>Antallet af smågrise i et kuld skal svare til soens patter, søer skal ikke fikseres, halekupering skal stoppes, og grisene skal have mere plads. Det hele skal ske inden 2030.</p><p>Partiet vil reducere kødproduktionen i Danmark med 86 procent. I stedet skal dansk landbrug producere og eksportere grønne fødevarer.</p><p>Kommercielle dyretransporter skal maksimalt vare tre timer, mener partiet.</p><p>Borgenes Parti:</p><p>Er ikke kommet med udspil om svineproduktion, men skriver på sin hjemmeside, at partiet ønsker en retfærdig og realistisk landbrugspolitik, der skaber vækst og udvikling, og at danske landmænd har en høj standard for dyrevelfærd.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter folketingsvalget på tirsdag er det overvejende sandsynligt, at der bliver dannet en regering af partier, som har lovet at afskaffe momsen på bøger. Alligevel er det udelukket, at momsfritagelsen træder i kraft den 1. juli 2026, som det ellers var SVM-regeringens plan. Og ifølge Boghandlerforeningen skal litteraturelskere, studerende og bogglade børn tidligst regne med, at momsen forsvinder og bøger bliver billigere, et helt år senere end planlagt, den 1. juli 2027.</p><p>”Finanslovsforligets beslutning om at afskaffe bogmomsen står og falder med, om det bliver stemt igennem som en lov. Derfor er vi nødt til at vente på, at valget er overstået, og at der er dannet en ny regering,” siger Lone Haagerup, formand for Boghandlerforeningen og butiksansvarlig i Boghandleren i Nibe.</p><p>Hun understreger, at hun ikke kan sige med sikkerhed, hvornår en ændring kan komme på tale. For at indfri kundernes forventninger kunne det være et ønskescenarie, hvis det kan nås til den 1. juli 2026, men hun tror ikke, det bliver i år og heller ikke til årsskiftet. Afgiftsændringer indføres sædvanligvis enten den 1. juli eller den 1. januar, og derfor peger hun på den 1. juli 2027 som den tidligste sandsynlige dato for en afskaffelse af bogmomsen.</p><p>”Hvis momsen bortfaldt pr. 1. januar, ville det ødelægge julehandelen i december, som er boghandlernes klart vigtigste salgsperiode på året,” forklarer formanden, som altså på én og samme gang presser på for, at bøger kan blive <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-laes-laes-laes-fjern-bogmoms-nu”>fritaget for moms</a>, og for, at det ikke skal sættes i værk umiddelbart efter jul.</p><p>I brancheorganisationen Danske Forlag fortæller sekretariatschef Pia Vigh, at forlagene har haft en bekymring for, at politikerne skulle trække i land, ligesom det er sket med momsen på fødevarer som kaffe og chokolade. &nbsp;</p><p>”Danske Forlag er meget fortrøstningsfulde i forhold til, at det politiske flertal for nulmoms på bøger, som var på plads, før valget blev udskrevet, også vil være det efter et valg. Forlagene er klar.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”69f9ca04-61bc-41e7-b498-ff97321653f2″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Ambitionen og den udtalte plan fra SVM-regeringen var, at bogmomsen skulle afskaffes i løbet af 2026. På grund af folketingsvalget er udsigterne pludselig lidt sløvere endnu” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-03/20200618-102806-5.jpg?itok=19O3K-a8″ width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Ambitionen og den udtalte plan fra SVM-regeringen var, at bogmomsen skulle afskaffes i løbet af 2026. På grund af folketingsvalget er udsigterne pludselig lidt sløvere endnu Foto: Julie Meldhede Kristensen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Debatten om at fritage bøger for moms, på samme måde som for eksempel dagblade er fritaget, har stået på i adskillige år, men ændrede sig markant, da kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) i august bebudede, at han og regeringen vil fjerne bogmomsen. Da de tre regeringspartier den 23. oktober vedtog finansloven for 2026 sammen med De Konservative, indgik en momsfritagelse til en værdi af i alt 340 millioner kroner i forliget.</p><p>Loven om <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/redaktoer-og-oversaetter-bevar-bogmomsen-og-brug-penge-paa-formidling-i-stedet”>momsfritagelse</a> af bøger skulle have været førstebehandlet i Folketinget tirsdag, men er bortfaldet på grund af valgudskrivelsen. Dette har fået kulturministeren til på Facebook at skrive, at projektet nu hænger i en tynd tråd, “fordi Mette udskrev valg før tid” med henvisning til statsminister Mette Frederiksen (S), men at han selv vil “stå vagt” om aftalen.&nbsp;</p><p>Over for Kristeligt Dagblad betoner kulturordførerne fra ministerens to regeringspartnere, Mogens Jensen fra Socialdemokratiet og Kim Valentin fra Venstre, at de står samme sted som kulturministeren.</p><p>”Socialdemokratiet står bag de aftaler, vi indgår, og selvfølgelig også aftalen om at fjerne momsen på bøger,” lyder det fra Mogens Jensen.</p><p>Uden for finanslovsforligskredsen hos Liberal Alliance har Katrine Daugaard erklæret sig som direkte modstander af nulmoms på bøger, og idéen har heller ikke Dansk Folkepartis støtte.&nbsp;</p><p>Og selvom De Konservative er med i finanslovsforliget, er meldingen fra partiets kulturordfører, Helle Bonnesen, heller ikke nagelfast. Hun betegner <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/momsfritagelse-kan-redde-den-trykte-bog-men-desvaerre-mangler-pengene”>momsfritagelsen</a> som “en fin idé”, som hendes parti er villig til at diskutere gennemførelsen af, men hun vil ikke udstede en garanti.</p><p>”Der er rigtig meget diskussion om momsfritagelse på fødevarer og meget andet. Måske det var en idé med en samlet strategi. Der er også nogle spørgsmål omkring bogmoms, vi skal have diskuteret. For eksempel om det giver mening, at Jumbobøger skal betragtes som bøger og dermed være fritaget for moms, mens der stadig er moms på Anders And-blade,” siger hun.&nbsp;</p>

<p>En kommission skal komme med forslag til, hvordan Færøerne, Grønland og Åland kan deltage på lige fod med andre parter i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.</p><p>Det er blevet besluttet denne uge.</p><p>Det oplyser Nordisk Ministerråd i en pressemeddelelse.</p><p>Både Færøerne, Grønland og Åland har i årtier deltaget i arbejdet i Nordisk Råd, der også tæller Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island.</p><p>Men de tre selvstyreområder har længe ønsket mere at skulle have sagt i det nordiske samarbejde.</p><p>Ved årsskiftet fik de fast plads i rådets præsidium, som er den øverste politiske ledelse mellem de årlige sessioner.</p><p>Kommissionen skal arbejde på en opdatering af Helsingforsaftalen, som danner rammen om Nordisk Råd.</p><p>Det arbejde skal efter planen være færdigt, så kommissionens ændringsforslag kan behandles i oktober i år på Nordisk Råds session.</p><p>- Kommissionen skal udarbejde ét samlet forslag til konkrete ændringer af teksten i Helsingforsaftalen og øvrige tiltag, hvormed ligestillet deltagelse af Færøerne, Grønland og Åland i det nordiske samarbejde kan opnås, står der i kommissoriet.</p><p>Otte medlemmer skal deltage i kommissionens arbejde. Medlemmerne er repræsentanter for de nordiske lande og tre selvstyreområder.</p><p>Dens arbejde er internt.</p><p>Grønland begyndte at boykotte det politiske arbejde i Nordisk Råd, da de tre selvstyreområder i 2024 ikke blev inviteret til et topmøde.</p><p>Da det blev besluttet at give områderne plads i præsidiet, blev det af rådet beskrevet som et skridt i retning af “et mere relevant og inkluderende samarbejde”.</p><p>Men den grønlandske regering skrev til mediet KNR, at den endnu ikke ville deltage i det politiske arbejde.</p><p>- Den tidligere regerings budskab om, at Grønland skal blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, støttes fortsat og fastholdes af den nuværende regering, sagde den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, i oktober.</p><p>Helsingforsaftalen er fra 1962. Den blev senest ændret i 1995.</p><p>Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det nordiske samarbejde og blev dannet i 1952. Rådet har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen, har hele vejen igennem valgkampen erklæret sig åben for at fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre efter valget.</p><p>Da hun udskrev valget, gav hun endda udtryk for, at hun “ikke ville skilles” fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen, efter tre et halvt års partnerskab i SVM-regeringen.</p><p>Og Troels Lund Poulsen har fortsat ikke definitivt villet afvise, at han kunne finde sammen med socialdemokraterne igen, hvis muligheden bød sig.</p><p>Men muligheden for et fortsat parløb mellem S og V er ikke desto mindre meget lille.</p><p>Det vurderer Erik Holstein, der er politisk kommentator for Altinget.</p><p>- Tonen er blevet skærpet, partierne er begyndt at referere fra interne møder, og tilliden ser ud til at være væk. De skal virkelig tvinges til bordet, hvis de skal finde sammen igen, lyder hans vurdering.</p><p>Den opfattelse deler Thomas Juul-Dam, der er partner i kommunikationsbureauet Primetime og tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt.</p><p>- Begge partier har brugt valgkampen på at komme med forslag, der helt åbenlyst taler til de fløje, de kommer fra. Og så har de gradvist i løbet af valgkampen fundet ind i en form, hvor de egentlig har gjort hinanden til deres hovedfjender.</p><p>- Derfor er det svært at forestille sig, at de to partier skal finde sammen. Jeg undrer mig derfor også over, at specielt Troels Lund Poulsen ikke uigenkaldeligt har lagt muligheden død.</p><p>- Der er mange vælgere i blå blok, der formentlig foretrækker, at man får en blå statsminister, så det forekommer mig at være en taktisk brøler, siger han.</p><p>Med en midterregering ude af billedet peger pilen i stedet på de to fløje, når man skal finde mulige bogstavkombinationer i en kommende regering.</p><p>Og her tror Erik Holstein med de nuværende meningsmålinger ikke på en borgerlig regering.</p><p>- Der mangler simpelthen nogle mandater for at nå op på 90. De kan måske hentes hos Moderaterne, men jeg tror, at man skal tage Morten Messerschmidt alvorligt, når han siger, at han ikke vil gøre Lars Løkke Rasmussen til minister.</p><p>- Løkke har omvendt sagt, at han ikke ønsker at være i regering på Enhedslistens og Alternativets stemmer, men det tror jeg mere er noget, der kan fires på i en regering med S, SF og måske De Radikale.</p><p>Thomas Juul-Dam tror også, at Moderaterne meget vel kan sidde med de afgørende mandater, når der skal findes et nyt flertal.</p><p>- Jeg tror, at Løkke er meget bevidst om den værdi, han repræsenterer, og hvad prisen på hans mandater derfor skal være.</p><p>- På samme måde er De Radikale formentlig også bevidste om situationen. Derfor bliver det spændende at se, hvad de kan blive enige om med Socialdemokratiet, siger Thomas Juul-Dam.</p><p>En sidste mulighed er den, som Mette Frederiksen ifølge Erik Holstein formentlig håber mest på.</p><p>- Hvis det ender med 90 røde mandater, giver det hende mulighed for at gå efter enten en ren rød regering eller at få Løkke med.</p><p>- Og så vil Løkke formentlig være noget billigere til salg, end hvis man sidder med de afgørende mandater, siger han.</p><p>Men selv om der skulle være en pæn overvægt af stemmer til venstre i Folketingssalen, er det ikke nogen garanti for, at regeringsmagten også ender der.</p><p>Det behøver man blot gå tilbage til det seneste valg for at konstatere.</p><p>Her opnåede Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet 86 mandater mod de borgerliges 72 mandater.</p><p>Og selv om Venstres daværende leder, Jakob Ellemann-Jensen, undervejs i valgkampen klart havde afvist at gå i regering med Mette Frederiksen, endte det alligevel med en midterregering.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Helena Nyblom (1843-1926) blev født i København som datter af maleren Jørgen Roed. Som ung flyttede hun med sin mand til Sverige og boede der resten af sit liv. I 1870’erne begyndte hun at skrive noveller, senere eventyr, digte, skuespil, erindringer.</p><p>I fjor udgav Escho et udvalg af hendes eventyr, og her følger yderligere ni.</p><p>De tre første handler hver især om, at et personificeret begreb opsøger Jorden. I “Glædens lystfærd” bryder Glæden op fra Olympen og stiger ned til menneskene, overbevist om, at hun vil blive taget godt imod, men der er ikke den store interesse for hendes besøg: Nogle nægter simpelthen, at glæden findes, den materielle knaphed står i vejen for det, andre smider sten efter hende, heller ikke kongen påskønner hendes besøg, og hun tager hjem, skuffet, vred og nedslået.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”ceaa1ba5-ba0b-4f1f-96f2-29c553bca77b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Maleri af den svenske forfatter Helena Nyblom, der levede fra 1843-1926. Ni af hendes eventyr er nu oversat til dansk. Desværre er oversættelsen klodset, skriver Kristeligt Dagblads anmelder” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-03/20171011-190558-8.jpg?itok=bZBkqcZR” width=”944″ height=”1273″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Maleri af den svenske forfatter Helena Nyblom, der levede fra 1843-1926. Ni af hendes eventyr er nu oversat til dansk. Desværre er oversættelsen klodset, skriver Kristeligt Dagblads anmelder Foto: Album/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>I næste eventyr er det Sorgen, der tager turen, hun vil så gerne elskes og tror, at hun kan finde kærlighed på jorden. Hun sender sin skygge i forvejen, “og menneskene begyndte at elske Sorgens skygge”. Det går selvfølgelig ud over alle relationer mennesker imellem, de tømmes for mening og lykke, og da Sorgen selv viser sig på jorden, bliver hun mødt med eder og forbandelser og trusler på livet, indtil solen kommer frem og bortleder menneskenes opmærksomhed fra Sorgen, som straks skynder sig hjem.</p><p>Og i det tredje eventyr er det Kærligheden, der kommer til jorden og retter op på de skader, Sorgen har forvoldt. Hun gør lykke, menneskene vil slet ikke slippe hende igen, og eventyret ender i en sær omgang, hvor forskellige mennesker stimler sammen med hver deres subjektive og for andre uforståelige kærlighed.</p><p>”Hvad er egentlig meningen med det hele?”, spørger Uglen i et af eventyrene – og hvad vil Nyblom med disse eventyr med deres desillusionerede for ikke at sige misantropiske grundtone? Det er det ikke helt enkelt at svare på.</p><p>De sidste seks eventyr er mindre abstrakte. De to første foregår blandt dyr, blandt ugler, mus og høns, de sidste fire blandt mennesker. Fortælleren i “Katten fra Siena” er en svensk dame, der i Siena får fortalt en flere hundrede år gammel historie om ulykkelig kærlighed, jalousi, mord og gengangeri – og en dæmonisk sort kat.</p><p>Og det sidste – og klart mest vellykkede – eventyr, “Der havde han hørt sådan en underlig sang!”, foregår i de store svenske skove og handler om den unge Ejnar Hjort, der er glødende forelsket i sin Lisa og skal giftes med hende, da han bliver lokket i fordærv af en huldre. Det er en fængende og suggestiv historie – ovenikøbet med et nutidigt miljøperspektiv.</p><p>Det var forbundet med en pæn portion distraktion at læse denne bog: Den er helt elementært dårligt oversat. For at begynde et sted: Ord bruges forkert, der er klodsede, nærmest uforståelige passager, fejl i idiomatiske udtryk, svensk brug af modalverber, forkert ordstilling.</p><p>Ifølge kolofonen er oversætter og redaktør den samme. Det er sjældent en god idé. Bestemt heller ikke her.</p><p><em>Helena Nyblom: Hvor findes lykken? Oversat af Anders Jørgen Mogensen. 207 sider. 250 kroner. Escho.</em></p>

<p>En 40-årig mand fra Storkøbenhavn er efter et grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.</p><p>Det fortæller Malou Engel, der er anklager i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).</p><p>Den 40-årige er sigtet for at besidde 14,8 kilo kokain samt for at medvirke til handel med dele af kokainen. Han nægter sig skyldig.</p><p>Manden, som NSK anser for at være “et fremtrædende fuldgyldigt bandemedlem”, blev anholdt onsdag formiddag på Københavns Vestegn.</p><p>Det er anklagemyndighedens opfattelse, at den sigtede i perioden fra august 2020 til oktober 2020 i forening med flere medgerningsmænd besad kokainen.</p><p>Han skal samtidig have instrueret såkaldte løbere til at overdrage stoffet til andre.</p><p>Manden brugte ifølge Ekstra Bladet den krypterede tjeneste Skye til at arrangere ikke færre end syv overdragelser.</p><p>Senest i efteråret 2020 var der overdragelser af op til to kilo ad gangen, skriver mediet.</p><p>Malou Engel oplyser til Ritzau, at den 40-årige ikke ønskede at afgive forklaring til onsdagens grundlovsforhør, der foregik for lukkede døre.</p><p>Når et grundlovsforhør foregår for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser og den sigtedes eventuelle forklaring.</p><p>Vicepolitiinspektør i NSK Lars Feldt-Rasmussen mener, at anholdelsen af bandemedlemmet skal ses i lyset af enhedens arbejde mod kriminelle netværk.</p><p>- Vi ønsker i NSK at lægge et markant og mærkbart tryk på den handel med narkotika, som finansierer de kriminelle organisationer, siger han i en pressemeddelelse.</p><p>Den sigtede blev fængslet på en særlig bestyrket mistanke om, at han har begået lovovertrædelsen.</p><p>Den 40-årige har ifølge anklageren ikke valgt at kære kendelsen om fængsling.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Irans efterretningsminister, Esmail Khatib, er blevet dræbt.</p><p>Det bekræfter Irans præsident, Masoud Pezeshkian, på det sociale medie X onsdag eftermiddag dansk tid.</p><p>Tidligere på dagen meddelte Israels forsvarsminister, Israel Katz, at Esmail Khatib var død i et israelsk angreb.</p><p>På X skriver Irans præsident om “de kujonagtige drab på vore kære kolleger Esmail Khatib, Ali Larijani og Aziz Nasirzadeh”.</p><p>Ali Larijani var Irans øverste sikkerhedschef og fungerede som den nu afdøde ayatollah Ali Khameneis højre hånd.</p><p>Larijani blev dræbt i et israelsk angreb tirsdag.</p><p>Aziz Nasirzadeh var Irans forsvarsminister, indtil han blev dræbt 28. februar – samme dag, som Ali Khamenei mistede livet i et israelsk angreb.</p><p>Foruden Larijani blev flere andre højtstående militærfolk dræbt i israelske angreb tirsdag – herunder chefen for den iranske Basij-milits, Gholamreza Soleimani. Militsen hører under Revolutionsgarden.</p><p>Larijani var dog det mest bemærkelsesværdige offer blandt dem, der blev mål for israelske angreb tirsdag.</p><p>Han er blevet beskrevet som den højest placerede iraner efter Ali Khamenei, der er blevet dræbt af Israel under den igangværende krig.</p><p>Efter at Iran sent tirsdag after bekræftede Larijanis død, sagde Irans hærchef, Amir Hatami, at Iran vil gengælde drabet på sikkerhedschefen.</p><p>- Irans svar på attentatet mod sekretæren for det øverste nationale sikkerhedsråd vil blive resolut og hårdt, sagde han.</p><p>Da Israels forsvarsminister, Israel Katz, tidligere onsdag fortalte, at Esmail Khatib var død, sagde Katz, at det israelske militær har fået bemyndigelse til at dræbe alle højtstående iranske topfolk, som militæret har lavet en efterretningsvurdering af.</p><p>Det var uklart, hvad en sådan vurdering indebærer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 27-årig tidligere ansat i Københavns Kommune idømmes i Københavns Byret fængsel i tre år og seks måneder i en sag om videregivelse af CPR-oplysninger.</p><p>Den 27-årige Frederik Nielsen – tidligere Frederik Nibelius – var frem til sommeren 2024 ansat som studentermedhjælper på vielseskontoret i Københavns Kommune, hvorfra han havde adgang til Det Centrale Personregister, CPR.</p><p>Herfra tilgik han over 1000 borgeres oplysninger og solgte nogle af oplysningerne videre – blandt andet til folk fra det kriminelle miljø.</p><p>1000 kroner fik han hver gang, han delte en persons CPR-oplysninger.</p><p>Han var blandt andet tiltalt for medvirken til drabsforsøg mod en mand fra Lind i Herning. Retten har dog ikke fundet ham skyldig i medvirken til drabsforsøget – i stedet er han dømt for medvirken til forsøg på grov vold.</p><p>Frederik Nielsen var tiltalt for medvirken til drabsforsøget i Lind i juni 2024, fordi han forinden havde videregivet adressen på den mand, der var mål for drabsforsøget.</p><p>Anklagemyndigheden mente, at han måtte have anset det for sandsynligt, at oplysningerne kunne blive brugt til et drabsforsøg.</p><p>Men en enig domsmandsret mener, at han blot kan dømmes for medvirken til forsøg på grov vold.</p><p>Han var også tiltalt for medvirken til en række forhold om forsøg på røveri. Det er han også blevet frifundet for. Han er dog dømt for medvirken til forsøg på grov vold i de forhold.</p><p>I alt er han fundet skyldig i medvirken til forsøg på grov vold i 34 tilfælde.</p><p>Retten har især lagt vægt på den 27-åriges chatkorrespondancer med de personer, han solgte oplysninger til.</p><p>- Vi mener, at du på et tidspunkt måtte have indset, at de oplysninger, du videregav, kunne bruges til forsøg på grov vold, og at du har accepteret det, siger retsformanden, efter at dommen er afsagt.</p><p>Anklagemyndigheden gik efter mellem otte og ti års fængsel til den 27-årige.</p><p>Den 27-årige har valgt at tage betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen. Både han og anklagemyndigheden har to uger til at overveje, om dommen skal ankes.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Er kineserne på vej med en ny og kraftig kunstig intelligens (AI)?</p><p>Det spekuleres der i disse dage i, efter at der er dukket en mystisk sprogmodel op på udviklingsplatformen OpenRouter.</p><p>Flere i branchen mener ifølge Reuters, at det kinesiske AI-værktøj DeepSeek, der er en sprogmodel som for eksempel ChatGPT, står bag mystikken.</p><p>Sidste år fik DeepSeek stor omtale, da den efter sigende skulle være lige så god som sine amerikanske konkurrenter Meta og OpenAI.</p><p>Amerikanerne frygtede en hård og billigere konkurrent.</p><p>Den nye sprogmodel, som DeepSeek mistænkes at stå bag, kaldes Hunter Alpha og er gratis at bruge.</p><p>Den er blevet udgivet på OpenRouter, som er en internetplatform, hvor udviklere kan teste nye AI-modeller.</p><p>Dog er der ingen afsender på, og det er det, der får spekulationerne i gang.</p><p>Reuters har testet sprogmodellen, som beskriver sig selv som en “kinesisk AI-model primært trænet på kinesisk”.</p><p>Når den bliver spurgt om, hvem der har skabt den, nægter den at afsløre sin skaber.</p><p>- Jeg kender kun mit navn, funktionsparametre og længden af mit kontekstvindue, siger sprogmodellen.</p><p>På Hunter Alphas profilside står der, at den er blevet trænet med omkring 1000 milliarder justerbare værdier. De afgør, hvordan systemet bearbejder sprog og genererer svar.</p><p>Modellen reklamerer også med at have et kontekstvindue bestående af op til en million tokens.</p><p>Tokens er et oversættelsesværktøj mellem bogstaver og tal.</p><p>- Det, der skiller sig ud, er kombinationen af de mange tokens og den gratis adgang, siger ingeniøren Nabil Haouam, som selv bygger AI-systemer.</p><p>- De fleste modeller med den kapacitet har store omkostninger i stor skala, tilføjer han.</p><p>Hunter Alphas opbygning og kapacitet ligner det, man forventer, DeepSeeks næste generation af sprogmodel vil indeholde.</p><p>Næste model hedder DeepSeek V4.</p><p>Det har fået AI-udviklere til at spekulere i, om Hunter Alpha måske er en tidlig version af DeepSeek V4.</p><p>Nogle udviklere mener dog, at man ikke kan konkludere, at der er tale om den samme sprogmodel.</p><p>- Min analyse peger på, at Hunter Alpha sandsynligvis ikke er DeepSeek V4, siger Umut Ozkul, som uafhængigt sammenligner AI-modeller.</p><p>På grund af lighederne kan han dog godt forstå, hvorfor mange laver en kobling mellem den nye sprogmodel og DeepSeek V4.</p><p>På Hunter Alphas profilside står der, at alt indhold, som lægges i sprogmodellen, “bliver gemt af udbyderen og kan bruges til at forbedre modellen”.</p><p>I søndags havde sprogmodellen bearbejdet omkring 160 milliarder tokens siden sin udgivelse i sidste uge.</p><p>/ritzau/</p>