<p>Mere end halvdelen af Ungarns 7,53 millioner vælgere har søndag eftermiddag afgivet deres stemme til landets parlamentsvalg.</p><p>Klokken 13.00 har 54,14 procent af vælgerne stemt, oplyser landets valgmyndighed ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Ved valget i 2022 havde 40,01 procent af vælgerne stemt på det tidspunkt.</p><p>Valgstederne åbnede klokken 06.00 og lukker klokken 17.00.</p><p>Analytikere havde på forhånd spået, at valgdeltagelsen ved dette parlamentsvalg ville blive højere end ved de forrige.</p><p>Landets premierminister, Viktor Orbán fra Fidesz, der har siddet på magten i landet siden 2010, forsøger at blive genvalgt.</p><p>Han udfordres af Peter Magyar fra centrum-højre partiet Tisza, der har haft medvind i meningsmålingerne.</p><p>En af vælgerne er den 27-årige Mihaly Bacsi, der siger til Reuters, at der er brug for forandring i landet.</p><p>- Vi har brug for en forbedring i den offentlige stemning, der er for mange spændinger på mange områder, og den nuværende regering fremmer kun den stemning, siger han.</p><p>- Vi har brug for at vende tilbage den til den vestlige orientering. Det er der, Fidesz også startede for længe siden, og det kan være, at vi vender tilbage til den vestlige sti uden Fidesz.</p><p>En anden vælger, der blot har opgivet sit navn som Zsuzsa over for Reuters, siger, at hun ønsker kontinuitet.</p><p>- Jeg vil rigtig gerne have, at alle de resultater, der er opnået de seneste år, forbliver – og jeg er frygtelig bange for krigen, siger hun med henvisning til krigen mellem Rusland og Ukraine.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vi bliver markant flere ældre i Danmark.</p><p>For at forebygge ensomhed og isolation vælger en stadig stigende del at flytte i seniorbofællesskaber.</p><p>I 2025 var der mindst 442 seniorbofællesskaber fordelt på mindst 12.775 boliger. En stigning på 15 bofællesskaber og 405 boliger i forhold til 2024, viser tal fra foreningen Realdania.</p><p>Faktisk er antallet tæt på fordoblet siden 2016, fortæller projektchef i Realdania Stig Hessellund.</p><p>- Flere og flere ældre er en markant demografisk udvikling, der stiller nye krav til de boliger, der tilbydes.</p><p>- Samtidig viser mange af vores analyser, at beboerne har en rigtig høj livskvalitet samt et godt naboskab og fællesskab, siger han.</p><p>Men selv om bofællesskaberne er populære, er de ikke for alle, da der ofte sættes visse krav til beboerne både fysisk og socialt.</p><p>Stig Hessellund beskriver det som en trædesten på vej fra parcelhuset til plejehjemmet.</p><p>- Udfordringen er, at man jo bliver ældre, mens man bor i bofællesskabet. De er designet til, at man er selvhjulpen.</p><p>- Så problemet opstår, hvis alle bliver gamle på samme tid. Så har man en høj gennemsnitsalder, hvor det er svært at få nyt, friskt blod ind, siger han.</p><p>Den filantropiske forening Realdania arbejder for at udbrede seniorbofællesskaber og anbefaler blandt andet, at man sikrer aldersspredning.</p><p>- Så kan fællesskabet bedre absorbere, at nogle begynder at blive meget gamle, lyder det.</p><p>Typisk skal man være fyldt 50 eller 55 år for at komme i betragtning til en bolig, ligesom man heller ikke må have hjemmeboende børn.</p><p>Det kan være ejer-, leje- eller andelsboliger, og ofte er der lange ventelister.</p><p>Nogle steder har man sat en øvre aldersgrænse på for eksempel 70 år for tilflyttere eller andre kriterier som at skulle deltage i aktiviteter.</p><p>I Nyborg har det skabt debat, at kommunen har godkendt nye visitationsregler til Seniorbofællesskabet Færgelejet, hvor der er 39 lejligheder. Hver anden gang en bolig bliver ledig, skal den nu gå til ansøgere under 65 år.</p><p>Færgelejet hører under AB Holmegaarden, og her forklarer direktør Jette Egebjerg, at de ikke ønsker at aldersdiskriminere, men sikre en aldersspredning.</p><p>- Der er meget få fraflytninger, så vi kunne simpelthen se, at gennemsnitsalderen steg år for år. Hvis det fortsatte, ville den jo blive 85. Der er ikke noget galt med at være 85 år, men hvis vi ser det store billede, så stiger plejebehovet med alderen.</p><p>- Tanken bag bofællesskabet er, at det skal være et aktivt fællesskab, og der er for eksempel en række aktivitetsgrupper derude – som en grøn gruppe og en værkstedsgruppe. Det kræver jo, at der er nogen til at løfte det, siger hun.</p><p>Jørgen Kragbøll var 69 år, da han flyttede ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus i Valby i København, hvor han nu har boet i tre år og er formand for beboerrepræsentationen.</p><p>Det blev for ensomt at bo alene, da han stoppede med at arbejde for at gå på pension. Og for ham er det ideelt at bo sammen med andre og dyrke det sociale samvær.</p><p>- Jeg bor i min egen lejlighed. Der kan jeg bestemme. Men lige så snart jeg går ud ad døren, så er jeg en del af et fællesskab, siger han.</p><p>Her er fælles udflugter, aktiviteter og fællesspisning for dem, der har lyst.</p><p>Men et stigende aldersgennemsnit er en udfordring, mener beboerformanden.</p><p>- Så sent som i går aftes drøftede vi på et fællesmøde, om vi kan have det lige så godt om ti år. Det er svært at svare på.</p><p>- Hvor aktiv man er, handler ikke kun om alder. Vi har flere, der er over 80 år, som er ekstremt aktive og hjælper til alle steder. Men man kan godt tænke, at chancen for at være aktiv er større for de yngre, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I størstedelen af menneskehedens historie har himmelrummet over os været uopnåeligt territorium.</p><p>Men på få generationer er atmosfæren omkring Jorden gået fra stort set tom til fyldt med satellitter.</p><p>For nylig skrev det amerikanske videnskabsmagasin Yale Environment 360, at der sidste år blev sendt et rekordstort antal objekter ud i rummet.</p><p>Udviklingen har fået flere forskere til at pege på nye risici i det stigende antal satellitter, der samler sig over planeten, skriver magasinet.</p><p>Den tætte trafik i rummet får også lederen af Space Tech Center på Aalborg Universitet, Israel Leyva Mayorga, til at sætte spørgsmålstegn ved, om der er plads til flere.</p><p>- Der er altid risiko for kollisioner. Men risikoen kommer til at stige markant i de kommende år, siger lektor Israel Leyva Mayorga i en pressemeddelelse.</p><p>Han peger på, at satellitter i dag betegnes som kritisk infrastruktur for vores moderne samfund på Jorden.</p><p>Nedbrud kan derfor få konsekvenser for klimaovervågning, vejrudsigter, navigation, katastrofevarsling og alt andet, som vi bruger satellitter til, lyder det.</p><p>Men opsendelsen af satellitter ser næppe ud til at gå i stå.</p><p>Flere internationale medier skriver sågar om et nyt rumkapløb mellem verdensmagterne USA, Kina og Rusland, der har ambitiøse planer om at sende mennesker tilbage til Månen, som skal bruges som afsæt for mere udforskning af rummet.</p><p>Den første satellit, den russiske Sputnik 1, blev opsendt i oktober 1957.</p><p>Siden har mennesket sendt massevis af satellitter ud i rummet. Og i dag er der cirka 14.000 aktive satellitter i kredsløb om Jorden.</p><p>Det antal vil stige voldsomt frem mod 2040, vurderer Israel Leyva Mayorga.</p><p>Udviklingen er blandt andet drevet af virksomheden SpaceX, der er blevet den amerikanske rumadministration Nasas største partner i forbindelse med opsendelser.</p><p>SpaceX er stiftet af Elon Musk, der er verdens rigeste person. Han driver et vidtforgrenet netværk af selskaber inden for alt fra elbiler, rummet og satellitter til kunstig intelligens og sociale medier.</p><p>Musk drømmer blandt andet om at kolonisere Mars og bygge en by på Månen.</p><p>Ifølge lederen af Space Tech Center på Aalborg Universitet har SpaceX alene planer om at opsende 42.000 satellitter inden 2040. Kina har planer om tre konstellationer på 38.000 satellitter.</p><p>I alt ligger der ansøgninger om opsendelse af en million satellitter hos FN’s International Telecommunication Union.</p><p>Israel Leyva Mayorga forklarer, at antallet af ansøgninger plejer at være højere end det faktiske antal, der bliver sendt op.</p><p>- Så det er svært at lave et præcist estimat. Men der er ingen tvivl om, at der er markant flere satellitter på vej, og at risikoen for sammenstød stiger, siger han.</p><p>Lektoren har lavet en grov beregning, der viser, at der teoretisk set er plads til cirka 260.000 satellitter omkring Jorden, hvis de er organiseret, så de ligger med 200 kilometer mellem hinanden.</p><p>Men det inkluderer ikke opsendelse og de kredsløb, hvor risikoen for kollisioner er højest.</p><p>- Det reelle tal bør være langt mindre og tættere på 100.000, siger Israel Leyva Mayorga og peger på den såkaldte Kessler-effekt som den største risiko.</p><p>Den beskriver et scenarie, hvor mængden af rumskrot i lavt kredsløb bliver så høj, at kollisioner mellem objekter skaber endnu mere skrot, hvilket udløser en dominoeffekt af yderligere kollisioner.</p><p>Lektoren peger derfor på, at der skal skabes nye satellitkonstellationer, så man har det mindst mulige antal satellitter.</p><p>- Og så skal vi planlægge opsendelse og kredsløb af gamle satellitter efter mere bæredygtige tilgange, lyder det.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 19-årig mand, der sigtes for at have knivdræbt en 41-årig kvinde i Middelfart, varetægtsfængsles i fire uger.</p><p>Det har en dommer i Retten i Svendborg besluttet efter et halvanden time langt grundlovsforhør søndag formiddag.</p><p>Manden har nægtet sig skyldig i sigtelsen om, at han med “flere knivstik” skal have dræbt kvinden fredag omkring klokken 13.30.</p><p>Det skete ifølge sigtelsen ved kvindens bopæl på Hans Bangsvej i det centrale Middelfart.</p><p>Dommeren finder, at der er begrundet mistanke om, at manden er skyldig i drab.</p><p>Han var på gerningstidspunktet både torsdag og fredag forud for hændelsen, bemærker dommeren i sin kendelse.</p><p>Varetægtsfængslingen skyldes ifølge dommeren, at der er risiko for, at den sigtede på fri fod kan begå ny kriminalitet og påvirke den igangværende efterforskning.</p><p>Dommeren nævner, at der er begrundet mistanke om, at den 19-årige for cirka to uger siden skal have knivstukket en af kvindens to sønner.</p><p>Det oplyses ikke, om dette knivstikkeri er politianmeldt, ligesom sønnens tilstand heller ikke nævnes.</p><p>Dommeren beslutter, at den 19-årige mand skal mentalundersøges under varetægtsfængslingen.</p><p>Den sigtede forholdt sig roligt, mens kendelsen blev læst op.</p><p>Han er slank, har mørkt hår og sort skæg.</p><p>Manden blev anholdt lørdag omkring klokken 11. Det skete i Ikast-Brande Kommune i et samarbejde mellem Fyns Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.</p><p>Han ønskede ifølge sin forsvarsadvokat, Birgitte Kirkegaard, ikke at svare på spørgsmål under grundlovsforhøret.</p><p>Dørene til retssal 2 i Svendborg blev lukket under forhøret.</p><p>Det skete efter anmodning fra anklager Daniel Dokkedahl. Han nævnte, at efterforskningen kun lige er begyndt.</p><p>Der skal indhentes forklaringer fra vidner, og de skal ifølge anklageren ikke påvirkes af, hvad der måtte blive skrevet i medierne om sagen.</p><p>Kendelsen om varetægtsfængsling kæres ikke.</p><p>Fængslingen udløber 8. maj, hvor der skal tages stilling til, om den skal forlænges.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 19-årig mand nægter sig skyldig i sigtelsen om drab på en 41-årig kvinde fredag i Middelfart.</p><p>Det fremgår, da han fremstilles i grundlovsforhør søndag formiddag i Retten i Svendborg.</p><p>Kvinden blev dræbt fredag omkring klokken 13.30 med flere knivstik, lyder det i sigtelsen.</p><p>Efter et ligsyn og en retsmedicinsk undersøgelse oplyste politiet, at der var tale om et drab.</p><p>Den 19-årige mand blev anholdt lørdag omkring klokken 11.</p><p>Det skete i Ikast-Brande Kommune, hvor Fyns Politi fik hjælp til anholdelsen af Midt- og Vestjyllands Politi.</p><p>Fyns Politi har oplyst, at der ikke er nogen familiær relation mellem den sigtede og den dræbte.</p><p>Der er ved grundlovsforhøret ikke kommet noget frem om en mulig forbindelse mellem de to.</p><p>Fyens Stiftstidende har skrevet, at der lørdag i sidste uge var en brand foran døren til kvindens lejlighed på Hans Bangsvej i det centrale Middelfart.</p><p>Mediet har også skrevet, at politiet efterforsker, om der er en sammenhæng mellem branden og drabet.</p><p>Den sigtede er iført en grøn jakke med sorte ærmer. Han er slank, har mørkt hår og skæg.</p><p>Han ønsker ikke at besvare spørgsmål under grundlovsforhøret, har mandens advokat, Birgitte Kirkegaard, oplyst.</p><p>Senioranklager Daniel Dokkedahl krævede dørene til grundlovsforhøret lukket for pressen.</p><p>Det skyldes ifølge anklageren, at efterforskningen er på et helt indledende stadie.</p><p>Mange vidneforklaringer skal indhentes, og de skal ikke påvirkes af oplysninger fra retsmødet, lød det fra anklageren.</p><p>Han sagde dog samtidig, at man ikke antager, at der er mulige medgerningsmænd på fri fod.</p><p>Dommeren valgte at imødekomme kravet om dørlukning trods protester fra de tilstedeværende journalister.</p><p>Dommeren valgte også at nedlægge et navneforbud, der forbyder pressen at gengive oplysninger, der kan identificere den sigtede.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da højrepopulistiske bevægelser for 10 år siden fejede hen over Europa som et nyt spøgelse, trøstede politikere og eksperter sig med, at disse forstyrrende elementer snart ville forsvinde igen. Det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) ville havne i en “endeløs strøm af potentielle skandaler” og “sandsynligvis falde fra hinanden”, sagde den hollandske populisme-forsker Cas Mudde her i avisen. Frankrigs dengang nye præsident, Emmanuel Macron, lovede at “gøre alt for at sikre, at I aldrig igen har grund til at stemme på de ekstreme partier”, da han besejrede Marine Le Pens højreorienterede National Samling. Og britiske embedsfolk erklærede Storbritanniens udtræden af EU for “stort set umulig”.&nbsp;</p><p>I dag står det klart, at de alle tog fejl. De højrepopulistiske partier er blevet en varig magtfaktor i europæisk politik. De dræner stemmer fra de traditionelle midterpartier, de har magtfulde åndsfæller siddende i både Kreml og Det Hvide Hus, og de kan meget vel vinde regeringsmagten i stormagter som Frankrig, Storbritannien og Tyskland i de kommende år.</p><p>De britiske, franske og tyske politiske ledere forsøger at dæmme op for de højrepopulistiske partiers succes ved at overtage deres asylpolitik og indvandringskritiske retorik. I Frankrig har Macron fordømt den “proces af afcivilisering”, som migration har skabt, og accepteret politisk støtte fra National Samling for at begrænse immigranters rettigheder. I Storbritannien har premierminister Keir Starmer undskyldt for den “umådelige skade”, som massemigrationen har forvoldt, og indført markante stramninger af asylreglerne. Og i Tyskland har kansler Friedrich Merz lukket grænserne for asylansøgere, øget antallet af udvisninger og omtalt migranter som en fare for tyske “døtre”.</p><h2>Stram asylpolitik styrker højrefløj</h2><p>Men stramningerne har ikke styrket populariteten hos de tre europæiske ledere, tværtimod, den tyske kansler Merz’ regering er i dag lige så upopulær som den foregående centrum-venstre-regering, der brød sammen i interne stridigheder. Der skal helt andre metoder til end en strammere asylpolitik for at dæmme op for populisternes fremgang, betoner den 37-årige britiske historiker David Broder, som er ekspert i europæisk politik og senest har skrevet bogen “Mussolini’s Grandchildren: Fascism in Contemporary Italy” (Mussolinis børnebørn: Fascismen i det moderne Italien).</p><p>”Hvis det var meningen, at en hårdere asylpolitik skulle tiltrække vælgere, der er utilfredse med indvandringen, har det ikke virket. I stedet for at belønne en bleg kopi af det yderste højre vender vælgerne sig snarere mere og mere mod den ægte vare,” siger David Broder.</p><p>Når partier på den politiske midte mister stemmer til det yderste højre, skyldes det langtfra kun indvandring, men afspejler et dybere tab af tillid til de etablerede partier og politiske institutioner, vurderer han.&nbsp;</p><p>”Især yngre vælgere ser ikke megen grund til at være loyale over for partier, blot fordi deres fædre og bedstefædre var medlem af partiet – og slet ikke, når disse partier ikke har forbedret deres materielle vilkår,” siger Broder.</p><h2>Venstrefløj i krise&nbsp;</h2><p>Denne udvikling forklarer også venstrefløjens krise: Da den økonomiske vækst begyndte at aftage i 1970’erne, blev partierne presset ind i en forsvarsposition, som de aldrig er sluppet ud af igen, hvor de forsøgte at bevare tidligere landvindinger ved delvist at underminere dem, påpeger David Broder og nævner det britiske Labour-partis delvise privatisering af det nationale sundhedsvæsen.</p><p>”Højrepopulismen har nemmere vilkår, fordi den til forskel fra venstrefløjen aldrig har baseret sin magt på kollektiv mobilisering i form af strejker eller fagforeninger, men kan fokusere på enkelte sager som kritik af eliten og udelukkelse af bestemte grupper såsom migranter,” siger han.</p><p>Men selvom højrepopulisterne giver sig ud for at tale på vegne af hele folket, er de fleste vælgere ikke overbeviste om deres politik, vurderer Broder.&nbsp;<br><br>”Folk længes efter grunde til at håbe på politisk forandring igen, og midterpartierne skal genfinde en troværdig vision om velstand baseret på retfærdighed,” siger han og understreger, at der ikke skal så meget til.</p><p>Frankrig kunne indføre en formueskat, der skaffer tiltrængte indtægter til velfærd. Storbritannien kunne løfte levestandarden ved at beskatte energigiganter og genoplive grønne investeringer. Tyskland kunne lempe endnu mere på grænserne for investeringer og forny den ramponerede tyske infrastruktur, fra jernbaner og broer til skoler og boliger, <strong>XXX lyder det fra historikeren.&nbsp;</strong><br><br>”Alt dette er langt fra luftkasteller, men politisk muligt,” siger han og peger på, at de øvrige lande kan lære meget af de seneste danske regeringer under statsminister Mette Frederiksen (S).</p><h2>Fortælling om en bedre fremtid&nbsp;</h2><p>”Andre steder i Europa, for eksempel i Danmark, har regeringer vist, at det er muligt at slå det yderste højre tilbage – ikke bare ved at fordømme den populistiske fare, men også ved at overbevise vælgerne om et klart projekt for fremtiden,” siger David Broder.</p><p>Når talen falder på den danske model, er analysen blandt udenlandske iagttagere som regel, at Danmark som en undtagelse i europæisk politik har formået at dæmme op for det yderste højre ved at føre en benhård asylpolitik. Tyske politikere fra det kristendemokratiske CDU sukker jævnligt efter en dansk migrationspolitik som det, der kan redde dem fra det yderste højres fremmarch. Men denne fortælling om Danmark er en myte, mener David Broder. Danmark har snarere formået at skabe det, som de europæiske midterpartier har mistet sansen for, og som højrepopulister dyrker i stor stil: En klar fortælling om en bedre fremtid – med grøn omstilling som motor.&nbsp;</p><p>”Mette Frederiksens første regering var ikke kun kendt for sin strenge holdning til migration, men også for sit ambitiøse program for grøn omstilling. Hendes regering insisterede på, at overgangen til grønne jobs ikke var enden på dansk velstand, men snarere det nødvendige middel til at opnå velstand. Det har de fleste regeringsledere i andre europæiske lande ikke formået,” siger han.</p><p>Investeringer i grøn energi blev kombineret med en fortælling om, at Danmark stod over for en epokegørende udfordring, og det førte til valgsucces, i det mindste i et stykke tid, betoner David Broder.</p><p>”Det danske eksempel viser i det mindste, at nationalistisk vrede ikke er det eneste alternativ for at vinde vælgernes gunst,” mener historikeren.</p><p><em>Du mener, at den grønne omstilling kunne danne grundlag for en politisk fortælling om en bedre fremtid. Men virker klimapolitikken i Europa ikke død?</em></p><p>”Klimaforandringer virker abstrakte på mange europæere, og det forstærker indtrykket af, at grøn omstilling er noget, der befinder sig et sted langt ude i horisonten. Men det danske eksempel viser, at grøn genindustrialisering kan skabe jobs, selvom denne model også har sine begrænsninger. Det er bemærkelsesværdigt, at Mette Frederiksens tab af støtte ikke så meget skyldes den yderste højrefløj, men snarere partier på venstrefløjen, som ønsker en stærkere grøn politik,” siger han og tilføjer, at klimapolitik også er sikkerhedspolitik.</p><h2>Grund til forsigtig optimisme &nbsp;</h2><p>Selvom kriser er blevet et vedvarende træk i europæisk politik, og højrepopulister kan vinde magten i flere lande, er David Broder også forsigtigt optimistisk. Han ser ingen grund til at dyrke undergangsscenarier for Europa.</p><p>“Vi vender ikke tilbage til 1930’ernes fascisme, sådan som nogle mener. De højreradikale bevægelser i Europa i dag opererer primært inden for en kulturel liberal og individualistisk ramme, der adskiller sig fundamentalt fra de tidligere autoritære regimer. I dag er de mere tilbøjelige til at fremkalde vrede bølger på internettet end at mobilisere masseprotester i gaderne. Disse partier ønsker heller ikke at forlade EU, men vil omdanne unionen indefra og formulere en ny idé om, hvad det vil sige at være europæer, baseret på national identitet,” siger han.</p><p>Den langsigtede tendens er, at den sociale og politiske vold er faldende, og demokratiet er stadig en styreform med stor legitimitet, påpeger Broder.</p><p>“Selv regimerne i Rusland og Belarus holder stadig en form for valg, selvom de er dybt uretfærdige. Store grupper af befolkningen i Europa har en voksende bevidsthed om klimaforandringer og støtten til social retfærdighed. Fremtiden er ikke bestemt på forhånd. Men formår lederne på den politiske midte ikke at skabe tillid til, at fremtiden er bedre end nutiden, vil højrepopulisterne få frit lejde til at omforme Europa.”</p>

<p>En 28-årig mand, som har været efterlyst i en sag om et drab på Frederiksberg, er blevet anholdt i Tyrkiet.</p><p>Det skriver flere tyrkiske medier ifølge Ekstra Bladet.</p><p>Offeret blev fundet skudt i sin bil i en parkeringskælder på Frederiksberg i foråret 2024.</p><p>Sidste år blev en nu 27-årig mand idømt 15 års fængsel for drabet.</p><p>I forbindelse med den retssag kom det frem, at anklagemyndigheden mener, at drabet blev planlagt sammen med den 28-årige.</p><p>En tredje mand er også dømt i sagen for ulovlig våbenbesiddelse. Det kostede ham tre års fængsel.</p><p>Han blev frifundet for drabet.</p><p>Byretten vurderede, at drabet var en nøje planlagt, koldblodig og professionelt udført likvidering.</p><p>Den drabsdømte ankede dommen til landsretten, hvor sagen står til at blive behandlet i 2027.</p><p>Anders Schønnemann, der er advokat for den 28-årige mand, fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke har været i kontakt med sin klient i et stykke tid.</p><p>- Men han har gerne villet til Danmark i et stykke tid, så jeg tror sådan set, han er lettet og håber på, at der kan ske en udlevering hurtigst muligt, siger han til avisen.</p><p>Ifølge Ekstra Bladet er manden, som er blevet anholdt i Tyrkiet, beskyttet af et navneforbud.</p><p>Derfor er det strafbart at komme med oplysninger, som kan være med til at identificere ham.</p><p>Ifølge de tyrkiske medier er den anholdte mand også mistænkt i en narkosag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har tænkt sig selv at indtage sit partis plads i Folketingets Præsidium.</p><p>Det siger han søndag i et interview med DR. Her langer han samtidig ud efter Præsidiet, som er Folketingets øverste ledelse.</p><p>- Præsidiet har udviklet sig til en snakkeklub, der handler om at frede regeringen, og det må vi ikke acceptere sker en gang til i det her Folketing.</p><p>- Derfor synes jeg, at vi skal mande op, og derfor synes jeg, det er naturligt, at jeg som formand nu træder ind der, hvor man netop kontrollerer regeringen bedst, siger han til DR.</p><p>Det er ifølge DR første gang, at en formand for et parti vil indsætte sig selv i Præsidiet i Folketinget.</p><p>Præsidiet består af Folketingets formand og fire næstformænd. Præsidiet holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.</p><p>Folketingets formand bliver valgt af et flertal i Folketinget for et år ad gangen, når et nyt folketingsår begynder i oktober. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.</p><p>Dansk Folkeparti blev det femtestørste parti målt på antal stemmer ved folketingsvalget, men er nu fjerdestørst alene målt på mandater, fordi Liberal Alliance har ekskluderet Cecilie Liv Hansen og nu har 15 mandater mod Dansk Folkepartis 16.</p><p>DF havde ikke plads i Præsidiet i seneste valgperiode.</p><p>Søren Gade (V) har været formand for Folketinget siden 2022. Han siger i en skriftlig kommentar, at “i min formandstid har jeg lagt vægt på, at Præsidiet fungerede som et organ, hvor vi talte os til rette med hinanden om de opgaver, som Præsidiet har ansvar for. Det er blandt andet ledelse af møderne i Folketingssalen, Folketingets drift og de repræsentative opgaver”.</p><p>Han foreslår Morten Messerschmidt at tage sagen op andetsteds, hvis han ønsker øget overvågning af regeringen.</p><p>- Jeg forstår nu på Morten Messerschmidt, at han vil bruge sin post i Præsidiet til at skærpe kontrollen med regeringen. Hvis Folketinget skal tage nye redskaber i brug til kontrolopgaver som for eksempel høringer efter amerikansk forbillede eller forvaltningsdomstol, så skal han snarere bringe sine forslag op i Udvalget for Forretningsordenen.</p><p>- Det er her, man tager sig af Folketingets parlamentariske arbejde, herunder relationerne mellem Folketinget og regeringen. Det er også her, gruppeformændene er repræsenteret, så dette udvalg har en meget bredere repræsentation og er bedre egnet til at drøfte nye parlamentariske arbejdsformer, siger Søren Gade.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ukraine og Rusland beskylder søndag hinanden for at bryde en våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påske.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Klokken 07.00 12. april havde vi registreret 2299 brud på våbenhvilen. Nærmere bestemt: 28 fjendtlige angreb, 479 beskydninger, 747 droneangreb og 1045 angreb med FVP-droner, skriver den ukrainske generalstab i et opslag på Facebook.</p><p>En FVP-drone fjernstyres af piloter langt væk og flyver med sprængstof ind i fjendtlige mål.</p><p>Ruslands forsvarsministerium beskylder Ukraine for knap 2000 brud på våbenhvilen.</p><p>- I alt 1971 brud på våbenhvilen fra enheder i Ukraines væbnede styrker blev registreret mellem klokken 16 og klokken 08 lokal tid, siger ministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.</p><p>Det russiske ministerium siger, at Ukraine har fyret med artilleri eller fra kampvogne 258 gange, udført 1329 angreb med FVP-droner og nedkastet “forskellige typer af krigsmateriel” 375 gange.</p><p>Rusland har også beskyldt Ukraine for at rette “tre natlige angreb” mod russiske positioner og “fire forsøg på at rykke frem” på frontlinjen. De forsøg skal være blevet forhindret.</p><p>Våbenhvilen er sat til at være 32 timer – fra klokken 15.00 lørdag dansk tid til slutningen af dagen søndag.</p><p>Der blev lavet en lignende våbenhvile sidste år. Da beskyldte de to parter også hinanden for at bryde den.</p><p>Der har de seneste måneder været flere forhandlinger med USA som mægler mellem Rusland og Ukraine. De har dog ikke bragt parterne tættere på at stoppe krigen, der begyndte, da Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.</p><p>Processen er trukket yderligere ud, siden krigen i Mellemøsten er brudt ud, og USA’s fokus er blevet rettet mod Iran.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Søndag er dagen, hvor alle økologiske køer lukkes ud på græs, og i anledning af Økodag har 39 økologiske gårde inviteret de omkring 100.000 forventede gæster til at se på, når stalddørene åbnes.</p><p>Økodag finder sted hvert år over hele landet, når økologiske landmænd lukker deres køer på græs. Her skal de gå frem til 1. november, fordi økologiske køer skal have adgang til græs i sommerhalvåret.</p><p>Det er dog afhængigt af vejrforholdene og markernes tilstand, hvornår køerne præcist bliver lukket ind og ud, oplyser Landbrugsstyrelsen.</p><p>Økodag afholdes af Mejeriforeningen i samarbejde med Arla og andre økologiske mejerier.</p><p>Mens de økologiske køer lukkes ud på græs, vil der være konventionelle malkekøer, som bliver stående i stalden.</p><p>Det skyldes, at der ingen krav er om, at de konventionelle køer skal på græs, hvorimod de økologiske køer skal have adgang til græs i sommerhalvåret.</p><p>Økologisk Landsforening finder det problematisk og ønsker at få ændret lovgivningen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse søndag.</p><p>Forperson i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard, mener, at alle køer bør have adgang til græs og henviser til, at kun 17 procent af konventionelle malkekøer kommer ud på græs.</p><p>- Økodag viser os år efter år, hvor stor glæde køerne har af at komme ud. Den glæde vil vi give til alle køer.</p><p>- Derfor opfordrer vi de politiske partier til at tage køernes adgang til den åbne himmel med ind til bordet i de aktuelle regeringsforhandlinger, så vi får en lov, der sikrer alle køer ret til at komme på græs, siger Michael Kjerkegaard.</p><p>Forskellen mellem økologiske og konventionelle køer er blandt andet kravet til udendørsarealer og foder.</p><p>Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af køer på græs er faldet fra 435.000 i 2003 til 170.000 i 2020.</p><p>I 2025 var der 126.000 gæster med til Økodag.</p><p>/ritzau/</p>