<p>Aktionærerne i Nilfisk har accepteret et opkøbstilbud fra den tyske koncern Freudenberg.</p><p>I en selskabsmeddelelse fra Nilfisk Holding lyder det, at aktionærer, der sidder på 94,47 procent af aktierne, har accepteret tilbuddet.</p><p>Aktionærerne blev i december tilbudt 140 kroner per aktie og havde i første omgang indtil midt i februar til at beslutte sig.</p><p>Fristen blev dog forlænget til 8. april.</p><p>Opkøbet krævede en accept på over 90 procent for at gå igennem. Derfor er alle betingelser ifølge Freudenberg nu opfyldt.</p><p>Tilbuddet fra Freudenberg har værdisat Nilfisk til knap 3,8 milliarder kroner.</p><p>Freudenberg har til hensigt at afnotere Nilfisk fra den danske fondsbørs.</p><p>Hovedaktionærerne i Nilfisk – det vil sige Kirkbi Invest, Ferd og PrimeStone Capital – samt bestyrelsen og ledelsen i selskabet har tidligere forpligtet sig til at acceptere tilbuddet. Det skete allerede i december.</p><p>Tilsammen sidder de på 50,9 procent af aktierne.</p><p>Nilfisk blev grundlagt i 1906 og sælger i dag sine produkter i over 100 lande. Virksomheden har cirka 4500 medarbejdere globalt.</p><p>Den danske industrivirksomhed producerer blandt andet rengøringsmaskiner, og så tilbyder den produkter, løsninger og serviceydelser inden for rengøring til både private og professionelle.</p><p>Sidste år omsatte Nilfisk for næsten en milliard euro. Samme år bød dog på det første underskud siden 2020.</p><p>Freudenberg er en familieejet industrikoncern med en 175 år lang historie.</p><p>Koncernen er underleverandør til en lang række sektorer. Den tilbyder blandt andet produkter til bilindustrien og medicinalindustrien. Derudover er løsninger inden for rengøring også et fokusområde.</p><p>Ved udgangen af 2024 havde koncernen over 52.000 ansatte globalt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Noget tyder på, at GLP-1-medicin, som Novo Nordisks Wegovy og Ozempic, også kan modvirke afhængighed af rusmidler.</p><p>Medicinen med GLP-1 er udviklet som slankemedicin, men et større amerikansk studie kan have fundet en yderligere sideeffekt.</p><p>Det tyder nemlig på, at brugen af de såkaldte GLP-1-medicin til en vis grad kan modvirke afhængighed af flere typer rusmidler som alkohol, kokain, nikotin og opioider.</p><p>I studiet har forskerne bag benyttet sig af sundhedsdata fra 600.000 veteraner i USA med type 2-diabetes. Veteranerne blev fulgt i op til tre år.</p><p>Her blev personer, som fik GLP-1-medicin mod diabetes, sammenlignet med personer, der fik en anden behandling.</p><p>Gruppen, der fik GLP-1-lægemidler, havde en lavere risiko for at udvikle afhængighed af alkohol, nikotin og narkotiske stoffer. De blev også sjældnere indlagt på hospital som følge af rusmiddelproblemer, lyder det i studiet.</p><p>Trods resultaterne kan det ikke endeligt fastslås, at det er brugen af GLP-1-lægemidler, der resulterede i den nedsatte risiko for afhængighed.</p><p>GLP-1-medicin bruges som alternativ til insulin. Det omfatter blandt andet Novo Nordisks semaglutid, som er det aktive stof i Ozempic og Wegovy.</p><p>GLP-1-analoger stimulerer kroppen til selv at regulere blodsukkeret. Det påvirker samtidig appetit og mæthed og har derfor også sidegevinster som eksempelvis vægttab.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I en anden tid måtte skibe punge ud med penge eller dele af deres last, hvis de ville passere Kronborg.</p><p>Den danske konge opkrævede i århundreder øresundstold, og der var kanoner på Kronborg til at lægge magt bag opkrævningen.</p><p>Men alt har sin tid.</p><p>Da vi nåede frem til 1857, var det internationale pres for at stoppe opkrævningen af told blevet så stort, at Danmark stoppede den over 400 år gamle praksis.</p><p>USA var i øvrigt bannerfører i presset for at få Danmark til at stoppe med at kræve transittold.</p><p>Siden er der kommet internationale regler for at sikre skibstrafik mod at betale told rundt om i verden. Men i forbindelse med krigen i Mellemøsten og den skrøbelige våbenhvile dukker den gamle historie op igen.</p><p>For Iran siger nu, at staten vil opkræve told for at passere igennem det smalle og strategiske Hormuzstræde, hvor Iran kan kontrollere skibstrafik ind og ud af Den Persiske Golf.</p><p>20 procent af verdens olieforbrug passerer igennem her.</p><p>Der er er allerede protester mod Irans planer, men lige nu er det et helt åbent spørgsmål, hvad der skal ske.</p><p>Læs her om Irans planer, reaktioner og reglerne på området:</p><p>* Hvad siger Iran?</p><p>Reuters har talt med en unavngiven højtstående iraner, der siger, at Iran i en permanent fredsaftale vil have indført, at Iran kan opkræve told, eller en afgift, af skibe, der vil igennem Hormuzstrædet.</p><p>Hormuzstrædet er internationalt farvand. Under krigen har Iran blokeret strædet, hvor der inden krigsudbruddet den 28. februar var fri sejlads.</p><p>Enkelte skibe er under blokaden sejlet igennem strædet efter at have fået særlig tilladelse fra Iran. Der er ubekræftede rapporter om, at et skib betalte en afgift på to millioner dollar for at sejle igennem strædet.</p><p>* Hvad siger USA?</p><p>Der er forskellige meldinger fra Det Hvide Hus. Præsident Donald Trump har krævet, at der skal være fri sejlads igennem Hormuzstrædet.</p><p>Våbenhvileaftalen fra onsdag siger ifølge USA også, at strædet skal åbne.</p><p>Karoline Leavitt, talskvinde for Det Hvide Hus, har sagt, at Trumps prioritet er en genåbning af Hormuz uden begrænsninger. Men hun vil ikke udelukke, at Iran og USA i fremtiden kan dele indtægten fra en Hormuz-told.</p><p>Nyhedsbureauet AP skrev onsdag, at Trump ifølge Det Hvide Hus er imod en Hormuz-told.</p><p>Men Trump sagde også onsdag i et interview med ABC, at USA måske kan samarbejde med Iran om tolden.</p><p>* Hvad siger de i Golfen?</p><p>Golflandene er imod en told, og det er olieselskaberne også. Politico skriver, at topdirektører fra olieselskaber har kontaktet Det Hvide Hus for at få USA til at hindre Iran i at indføre told.</p><p>De påpeger, at en told på for eksempel to millioner dollar per tankskib vil gøre olien dyrere, og den regning kan ramme forbrugerne.</p><p>Ifølge Politico har udenlandske diplomater også henvendt sig til Det Hvide Hus for at få gjort noget ved sagen. De advarer blandt andet om, at det kan skabe præcedens, så der kan komme kinesisk told i Det Kinesiske Hav og russisk told i Arktis.</p><p>* Hvad siger de internationale regler?</p><p>De står i Unclos, FN’s Havretskonvention. Den afstikker international lov til søs og siger, at stater, der har grænser til stræder, ikke kan opkræve told for skibe, som vil passere.</p><p>Dog kan de tage betaling for hjælp fra en lods eller andre tjenesteydelser.</p><p>AP påpeger, at hverken Iran eller USA har tilsluttet sig konventionen. Det har 172 lande, herunder Danmark.</p><p>* Er der opkrævning af told andre steder?</p><p>Ja, men det er ikke i naturlige vandveje. Egypten opkræver et beløb for at sejle igennem Suez-kanalen, og Panama opkræver et beløb for at bruge Panama-kanalen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fremgang. Men ikke så meget som håbet. Sådan sammenfatter politisk kommentator Noa Redington Liberal Alliances resultat på 9,4 procent af stemmerne ved folketingsvalget 24. marts.</p><p>Det var ganske vist en fremgang i forhold til valgresultatet i 2022, men stadig er Liberal Alliance andenviolin efter Venstre i blå blok, inden LA lørdag samles til partiets landsmøde i København.</p><p>- Det er et parti, der ikke fik det ud af valgkampen, de skulle have. Liberal Alliance må være skuffede over, at fremgangen ikke blev større. De må være skuffede over hele situationen om Cecilie Liv Hansen og situationen om Alex Vanopslagh.</p><p>- Man har ligget så stærkt i meningsmålingerne tre år i streg. Og så ender man faktisk med den dårligste måling i tre år, nemlig valgresultatet, siger Noa Redington.</p><p>Han refererer til, at LA-formand Alex Vanopslagh – efter et langt tilløb – under valgkampen erkendte at have taget kokain “en, højst to gange”, siden han i 2019 blev formand for partiet.</p><p>Og bare fire dage efter valget besluttede partiet at ekskludere den nyvalgte Cecilie Liv Hansen. Hun har ifølge partiet løjet om, at hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer.</p><p>- Der er blevet slået nogle skår i hans (Alex Vanopslaghs, red.) grundlæggende troværdighed, som han skal have repareret, siger Noa Redington.</p><p>Han mener godt, at Alex Vanopslagh senere kan blive statsministerkandidat igen. Men lige nu skal både formanden og partiet slikke sårene, mens andre partier forhandler om at danne en regering.</p><p>- LA ville gerne have rollen som det store dyr på den blå savanne, og som gerne ville stille med statsministerkandidaten.</p><p>- Men det blå Danmark ligger helt forhutlet tilbage, og der er ingen overvældende interesse for Alex Vanopslagh som Danmarks kommende statsminister, siger Noa Redington.</p><p>Karina Kosiara-Pedersen, der er valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener, at LA’s valgkamp var anderledes end i 2022.</p><p>- Valgkampen var lidt præget af, at Liberal Alliance så sig selv som en af de store spillere på banen og ikke udelukkende fokuserede på den økonomiske politik med skat og antal ansatte i det offentlige, som ellers har været deres kernemærkesager.</p><p>- Jeg så dem gå fra at være lidt det her nicheparti med ideologisk klare budskaber til også at spille Alex Vanopslagh ind som statsministerkandidat, siger hun.</p><p>Karina Kosiara-Pedersen mener, at LA havde problemer med at kommunikere klart i sagen om Alex Vanopslaghs brug af kokain.</p><p>- Det er noget juks. Det er noget, som man ved, ligger der, og som man skal have en klar strategi for at håndtere, fordi man ved, at det kan komme op. Det virkede ikke så velforberedt, siger hun.</p><p>På samme måde mener hun, at “en del vælgere kan have svært at se forskel på det”, når Alex Vanopslagh af LA bliver hyldet for sin ærlighed i forhold til at have taget kokain.</p><p>Mens Cecilie Liv Hansen hurtigt bliver smidt på porten – udadtil for noget, hendes kæreste har gjort.</p><p>Alex Vanopslagh vakte også opsigt, da han i et interview med Weekendavisen sagde, at debatten om at sikre rent drikkevand var noget “pjat”, selv om han i valgkampen havde det som en topprioritet.</p><p>- Men det har jeg ikke haft modet til at sige, sagde han til mediet.</p><p>Udtalelsen faldt under valgkampen, men den blev først bragt to dage efter valget, efter aftale med Weekendavisen.</p><p>- Man kunne godt forestille sig, at nogle af de borgerlige vælgere, der er hoppet fra for eksempel Venstre til Liberal Alliance, fordi der kom et budskab om noget med drikkevand, som var mere markant end Venstres, de må føle sig lidt snydt.</p><p>- Så umiddelbart skal Liberal Alliance nok ikke ønske sig et nyvalg, siger Karina Kosiara-Pedersen.</p><p>Noa Redington mener, at LA skal håbe, at Venstre og De Konservative holder sig fra ministerbilerne, så der i den nye valgperiode bliver et mere tydeligt skel mellem rød og blå blok.</p><p>- Alex Vanopslagh er helt indiskutabelt den borgerlige politiker, der har den bredeste appel og største gennemslagskraft. Spørgsmålet er, om det er nok, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>”Hvordan har du det, kære broder? Der er godt nok sket meget det seneste døgn”.</p><p>Sådan sagde Mikael Wandt Laursen, tidligere generalsekretær for Frikirkenet, til et arrangement i mødecenteret Samværket i Kolding kort før folketingsvalget ifølge <a href=”https://www.kirke.dk/reportage/alex-vanopslagh-hvis-alt-gaar-galt-i-politik-er-jeg-stadig-et-elsket-barn-af-gud” target=”_blank”>en artikel</a> på kirke.dk.</p><p>Den broder, han henvendte sig til, var partiformand Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. For det viser sig, at de to gode venner konsekvent titulerer hinanden “broder”. Kærligt og aldeles uironisk.</p><p>Dermed skriver de sig ind i en kristen tradition for at opfatte hinanden som brødre (og søstre) i Kristus for at understrege, at man betragter sig som medlemmer af samme familie under Gud, med andre ord et åndeligt, familiært fællesskab – og det er på ingen måde grebet ud af den blå luft.</p><p>Tværtimod bygger den på en lang tradition efter Jesus og apostlene, der altid omtalte troende som hinandens søskende.</p><p>Det fremgår da også af Jesu tale – der former sig som et såkaldt veråb over de skriftkloge i farisæerne – i Matthæusevangeliet: “I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre”.</p><h2>Tryghed og fortrolighed</h2><p>At kalde hinanden broder er knapt så udbredt i daglig tale i den danske folkekirke, som det er inden for frikirker, missionske miljøer og broderloger – men under alle omstændigheder er omtaleformen i meget høj grad med til at udviske, hvad der måtte være af sociale og andre forskelle og understrege, at alle er lige over for Gud.&nbsp;</p><p>Ikke for ingenting har munke i klostre altid opfattet – og omtalt – hinanden som brødre, helt ud i brugen af navne, “broder Jacob” og “broder John”.&nbsp;</p><p>Også blandt muslimer er det udbredt at omtale hinanden som broder og søster for at understrege det fælles i troen uanset etnisk baggrund.</p><p>I daglig tale kan man også godt fornemme en indbygget tryghed og fortrolighed i udtrykket “mellem brødre”. Flere steder i landet findes såkaldte broderlige skydeselskaber eller skyttelaug, og i tv og inden for restauratørbranchen lægger James og Adam Price på ingen måde skjul på, at de er brødre.</p><p>Det siger alt, at der sprogligt er noget entydigt positivt ved at forbrødre sig, for så “nærmer man sig nogen for at etablere et venskabeligt forhold”, som det bliver forklaret i Den Danske Ordbog (ordnet.dk).</p><h2>Det kan du have ret i, bro'</h2><p>Samtidig flugter brugen af “broder” faktisk ganske udmærket med den måde, som især unge har taget ordet til sig på, også i Danmark – for som så meget andet i disse år er “bro” (som forkortelse for engelske brother, broder/bror) trængt ind i sproget som kærlig/venlig betegnelse for ikke bare familiemedlemmer, men også venner og nære bekendte af enhver art.&nbsp;</p><p>I først og fremmest USA er “bro” blevet en fast markør over for venner på linje med eksempelvis “dude”, “mate” og “guy”, og i nogle tilfælde er “bro” snittet så meget til, at det minder mere om lyden “bruh”.&nbsp;</p><p>Ligesom måske især kvinder har en tendens til sige “honey” eller “darling” til andre, griber først og fremmest unge mænd til at indlede eller afslutte en sætning med “bro” eller “bruh”. Det kan du have ret i, bro!</p><p>En del unge i Danmark er også begyndt at kalde hinanden for “bro”, også selv om de altså ikke er brødre – og enkelte voksne/forældre er også udsat for at blive tituleret med “bro”, måske fordi nogle unge gerne vil signalere nærhed. Far – og i enkelte tilfælde også mor – kan godt blive tiltalt som “bro” af nogle unge.</p><h2>Hvad så, sis?</h2><p>Selvfølgelig findes der også en kvindelig udgave, og den hedder naturligvis sis (efter sister, søster), og inden for gadeslang fungerer den på samme måde over for enhver form for kvindeligt selskab (også andre end søstre i familien): “Thanks, sis” og “What’s up, sis?”, som kan oversættes til noget a la: Hva’ så, søster.</p><p>Faktisk er der i nogle tilfælde gået så megen forvirring eller inflation i begreberne, at nogle unge, også i Danmark, er grebet til at bruge betegnelsen “fam” (som forkortelse for family, altså familie) om de bedste og tætteste venner og bekendte, som ikke er familie, men bliver betragtet som sådan. Nogle af dem omtaler sig selv og slænget af nære venner som “me and my fams”.&nbsp;</p><p>I USA kan “fam” dække enhver form for meget nære venner, særligt betroede medarbejdere eller skattede kolleger eller andre, som man betragter som en del af sin familie.</p><h2>Palør til ungdomssprog</h2><p>”Bro” og “sis” er blot to af en lang række sproglige nedslidninger, som unge står for. Nogle af dem taler ikke om girls (piger), men blot “giz”, og “noob<em>” </em>betyder amatør, fordi det er en hurtig sammentrækning af newbie eller new beginner (nybegynder), og hvis man står og fisker efter en andens adresse, kan man nøjes med at kalde den “addy”.</p><p>I nogle tilfælde er forkortelserne måske lige til den hårde eller kække side, hvis man spørger voksne/modne/ældre sprogbrugere.</p><p>For eksempel er det blandt en del af vore dages danske unge ret udbredt at sige “rip”, når noget er ærgerligt eller nedtur. Det lille ord står for “rest in peace”, som jo er inskriptionen på nogle gravsten, altså hvil i fred (efter latin “requiescat in pace”). I nogle tilfælde optræder ordet hurtigt og mest af alt i forbifarten: “Åh nej, rip, jeg har først fri klokken fire.”</p><p>Hvis man som “bro” eller “sis”, mor eller far, skal gøre sig håb om at fange bare en anelse af, hvad de unge siger, skal man i det mindste kende forskellen på “cap” og “no cap”.&nbsp;</p><p>Cap dækker alt det, som er usandt, og som man ikke tror på. “Han siger, at han kommer på lørdag, cap” – men “no cap” er alt det, der er sandt: “Det er den bedste film, jeg nogensinde har set, no cap”. For no cap betyder “ingen løgn”, “seriøst” eller “ærligt talt”, og på engelsk er “capping” det samme som at prale, overdrive, lyve eller fornærme.&nbsp;</p><p>”No cap, bro. Eller broder.”</p>

<p>ISS og Bygningsstyrelsen har underskrevet en ny aftale, hvor ISS fortsat skal levere services til godt 50 statslige institutioner og 18.000 statslige ansatte.</p><p>Det skriver ISS i en pressemeddelelse.</p><p>Aftalen betyder, at ISS skal levere både kantine, rengøring, affaldshåndtering og kaffeservice til de omkring 50 statslige institutioner.</p><p>De 50 statslige institutioner breder sig over cirka 240 lokationer.</p><p>Aftalen gælder i 55 måneder og har en årlig værdi på 300 millioner kroner. Den er dermed den største i ISS’ danske forretning, skriver servicekoncernen.</p><p>Den nye aftale erstatter den nuværende aftale mellem ISS og Bygningsstyrelsen fra 2019, som udløber 30. september.</p><p>Anders Mærkedahl Pedersen, som er direktør i Bygningsstyrelsen, siger, at ISS har givet et godt tilbud i forhold til både pris og kvalitet.</p><p>- I vores evaluering har ISS særligt udmærket sig på tildelingskriteriet kvalitet, og vi vurderer ligeledes, at der er tilbudt en robust governance-struktur, siger han i pressemeddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Langt de fleste projekter i udbygningen af det danske elnet er forsinkede, og det kan få konsekvenser for den grønne omstilling.</p><p>Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget.</p><p>Ifølge rapporten er omkring 70 procent af Energinets projekter forsinkede, og forsinkelserne er i gennemsnit på knap 2,5 år. Energinet er en selvstændig virksomhed, som udvikler det overordnede el- og gasnet i Danmark.</p><p>Rigsrevisionen vurderer samlet, at Energinets styring af udbygningen er “meget utilfredsstillende”.</p><p>Energinets tidsplaner er skredet, og de har ikke entydige forklaringer på årsagerne. Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid det tager at gennemføre deres projekter.</p><p>Samtidig får Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kritik for ikke at have grebet ind i tide, selv om problemerne har været kendt gennem flere år.</p><p>Ministeriet har ifølge rapporten “reageret for sent” på de stigende forsinkelser.</p><p>Forsinkelserne kan få direkte betydning for den grønne omstilling, da udbygningen af elnettet er en forudsætning for at kunne tilslutte nye solcelle- og vindmølleparker.</p><p>Et velfungerende elnet er en central forudsætning for at realisere målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.</p><p>Dermed risikerer både virksomheder og private at måtte vente længere på grøn strøm.</p><p>Samtidig er projekterne blevet dyrere. Ifølge Rigsrevisionen er de samlede projekter foreløbig blevet omkring ti milliarder kroner dyrere end planlagt.</p><p>Ekstraregningen ventes i sidste ende at blive betalt af virksomheder og forbrugere via elregningen.</p><p>Rigsrevisionen peger også på, at Energinet ikke har tilstrækkeligt overblik over årsagerne til forsinkelserne, hvilket gør det vanskeligt at rette op.</p><p>Elnettet omfatter i dag cirka 9000 kilometer jordkabler og luftledninger, og Energinet ser behov for at etablere yderligere 2700 kilometer yderligere frem mod 2030.</p><p>I februar i år varslede klimaminister Lars Aagaard (M) en “oprydning” i det statslige selskab, men ifølge Rigsrevisionen kunne det være iværksat tidligere.</p><p>Han var tæt på at blive væltet, fordi oplysninger om de omfattende forsinkelser ikke blev delt med Folketinget, selv om ministeriet kendte til det.</p><p>Ministeriet kvitterer for beretningen.</p><p>- Efter vanlig praksis vil der blive oversendt en ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Dette afventer regeringsdannelsen. Grundet regeringsdannelsen er der ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt, skriver ministeriet i en email til Ritzau.</p><p>Under valgkampen i marts måtte ministeriet tage en “timeout” fra nye projekter for at få overblik over de mange forsinkede projekter og lave en bedre prioritering.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Kommuner overholder ikke loven i et flertal af sager om udsatte børn. Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget.</p><p>I 69 procent af de undersøgte sager om anbringelse eller støtte til børn og unge er der fejl i sagsbehandlingen, som udgør brud på lovgivningen.</p><p>Rigsrevisionen betegner kommunernes sagsbehandling som “kritisabel”.</p><p>Social- og Boligministeriet får skarp kritik for ikke at have grebet tilstrækkeligt ind, selv om problemerne har været kendt i flere år.</p><p>Ifølge beretningen er ministeriets indsats “meget utilfredsstillende”.</p><p>En anbringelse er, når en kommune beslutter at flytte et barn fra forældrene og anbringe det på for eksempel et børne- eller ungehjem eller hos en plejefamilie.</p><p>Ifølge Danmarks Statistik blev der iværksat cirka 8000 anbringelser af børn i alderen 0-17 år uden for hjemmet fra 2022 til 2024.</p><p>Fejlene i sagsbehandlingen betyder, at der i en række tilfælde mangler centrale oplysninger om barnets situation, når der bliver truffet afgørelser om anbringelse eller støtte.</p><p>Rigsrevisionen peger på, at manglerne kan have alvorlige konsekvenser for de berørte børn og unge, fordi afgørelserne dermed ikke nødvendigvis træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.</p><p>For 21 procent af børnene var der ikke lavet en børnefaglig undersøgelse et halvt år efter afgørelsen om anbringelsen, selv om den skal udarbejdes inden.</p><p>For 47 procent af børnene er der ikke rettidigt udarbejdet en barnets plan, som skal sikre barnets trivsel og udvikling, mens barnet er anbragt.</p><p>Social- og Boligministeriet har i mindst 20 år kendt til, at kommunerne ikke overholder lovkrav til sagsbehandlingen, når de anbringer børn, men har ifølge Rigsrevisionen ikke fulgt op i tilstrækkelig grad.</p><p>Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet styrker sit tilsyn og i højere grad følger op på, om kommunerne lever op til reglerne.</p><p>Beretningen er sendt til Statsrevisorerne, som nu skal tage stilling til kritikken.</p><p>Statsrevisorerne har senest i 2023 kritiseret, at kommunerne ikke overholder lovkravene til sagsbehandlingen, når de anbringer børn, og at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at lovkrav efterleves.</p><p>Statsrevisorerne har også kritiseret ministeriet for ikke at kunne dokumentere effekten af initiativer.</p><p>En anbringelse kan ske med eller uden samtykke fra barn og forældre. Børn er i gennemsnit 12 år, når de anbringes, og hver femte anbringes uden samtykke.</p><p>Cirka fire procent af en årgang har været anbragt i kortere eller længere tid i løbet af deres opvækst. Det viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Storbritannien observerede tidligere på året russiske ubåde i britisk farvand.</p><p>Ubådene befandt sig i britisk farvand i en måned, og militæret blev indsat for at forhindre, at ubådene angreb britiske kabler og rørledninger.</p><p>Det siger Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, på et pressemøde torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Forsvarsministeren offentliggør oplysningerne, så Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved, at ubådene blev opdaget, siger han.</p><p>- Til præsident Putin siger jeg: “Vi ser jer. Vi ser jeres aktiviteter ved vores kabler og rørledninger, og du skal vide, at ethvert forsøg på at beskadige dem ikke vil blive tolereret og vil få alvorlige konsekvenser.”</p><p>- Vores væbnede styrker sikrede, at de (ubådene) ikke var i tvivl om, at de blev overvåget, at deres færden ikke var hemmelig, sådan som præsident Putin havde planlagt, og at deres forsøg på en hemmelig operation blev afsløret, siger John Healey.</p><p>Ubådene har forladt britisk farvand, fortæller John Healey.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 57-årig mand afviser at have slået og pisket sine tre døtre under et tre år langt ophold i Somalia.</p><p>Det fremgår, da sagen mod ham torsdag er indledt ved Retten i Aarhus.</p><p>Faren er anklaget for i sommeren 2022 at have sendt de tre døtre på dengang 7, 12 og 14 år på genopdragelsesrejse i Somalia.</p><p>Der var ifølge anklageskriftet tale om et ufrivilligt ophold, der bragte døtrenes “sundhed og udvikling i alvorlig fare”.</p><p>De to ældste døtre blev ifølge anklageskriftet udsat for vold “typisk dagligt eller hver anden dag”.</p><p>Ifølge anklageskriftet blev de slået af faren i hovedet og på kroppen.</p><p>Pigerne blev ifølge anklagen også pisket af faren blandt andet med en vandslange, en oplader, et HDMI-stik og en fejekost.</p><p>Først for nylig – mere end tre år efter afrejsen fra Danmark – er de to ældste døtre kommet til Danmark. Den yngste er fortsat i landet.</p><p>Faren blev anholdt, da han kom til Danmark i september sidste år. Det skete i forbindelse med, at faren skulle have fornyet sit danske pas.</p><p>Den tiltalte forklarer i retten, at han rejste med pigerne til Kenya i sommeren 2022. De skulle på safari, fortæller han.</p><p>Dernæst var planen at rejse til Somalia, hvor de skulle besøge farens familie. Her skulle pigerne også modtage undervisning, forklarer han.</p><p>- De skulle lære somalisk og Koranen, som mine forældre også har lært mig. Det er noget, man har glæde af, fortæller faren.</p><p>Han er iført en sort kasket, rød hættetrøje og grå joggingbukser.</p><p>Planen var ifølge faren, at pigerne skulle hjem til Danmark, når de havde lært sproget og Koranen.</p><p>De blev ifølge faren indkvarteret i et hus med en cirka to meter høj mur omkring.</p><p>Faren afviser, at pigerne blev udsat for vold og spærret inde mod deres vilje.</p><p>De to ældste piger kom tilbage til Danmark i begyndelsen af 2026.</p><p>Det skete ifølge specialanklager Jesper Rubow “efter et længere forløb, hvor flere myndigheder har været inde over”.</p><p>En lægelig undersøgelse har vist, at de har flere ar og hudafskrabninger forskellige steder på kroppen.</p><p>Men faren afviser, at det stammer fra vold under opholdet i Somalia.</p><p>- Det kan være noget, de har fået i Danmark. De gik både til fodbold og basketball, siger han.</p><p>Faren siger også, at den yngste pige på sigt også skal tilbage til Danmark.</p><p>- Det skal hun, når hun engang er stor nok. Det kan være i år, næste år eller om fem år. Det bestemmer jeg.</p><p>Faren har alene forældremyndigheden over børnene, da moren er alvorligt syg.</p><p>Senere torsdag skal den ældste af døtrene afgive forklaring i retten.</p><p>Der ventes dom i sagen 27. april.</p><p>/ritzau/</p>