kunsten.nu
- Rune Bering: Net Works – Møstingsby red2 on 1. juli 2024 at 8:42
Som den flertydige titel slår an, er udstillingens overordnede omdrejningspunkt de net og strukturer, der omgiver os socialt og digitalt. Titlen refererer også til udstillingens skulpturelle objekter af net i varierede formater, til sociale og kulturelle netværk samt til de digitale systemers nærmest invasive indvirkning på stort set alle aspekter af vores tilværelse. På udstillingen… Læs mere » Indlægget Rune Bering: Net Works – Møstings blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- SUKKERFABRIKKEN – BLUE CANVAS PROJECTS 03by red2 on 30. juni 2024 at 8:42
En gruppeudstilling med 8 kunstnere med værker over det fælles tema: SUKKERFABRIKKEN – en blanding af maleri, skulptur, installation og relief. Sporene fra en forladt fabrik er tavse vidner til en fortid fuld af liv og aktivitet. De forvitrede vægge og forfaldne strukturer fortæller os om svundne tider, om dedikerede arbejdere og en blomstrende industri,… Læs mere » Indlægget SUKKERFABRIKKEN – BLUE CANVAS PROJECTS 03 blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- MÅNE OP – Viborg Kunsthalby red2 on 19. juni 2024 at 7:27
Med udstillingen MÅNE OP omdanner billedkunstner Sophia Kalkau og digter Ursula Andkjær Olsen Viborg Kunsthals hovedfløj til et refleksivt rum, hvor billeder, objekter, ord og lyd fletter sig sammen og danner en bevægelse gennem fysiske og mentale rum. Indlægget MÅNE OP – Viborg Kunsthal blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Omen – Udstillingsstedet Sydhavn Stationby red2 on 19. juni 2024 at 7:27
Et Omen er et varsel, et tegn der bebuder fremtidige begivenheder, giver os svar, retninger, advarsler og indsigter. Omen træder ofte frem i ikke-sproglige skikkelser, i billeder, i drømme, i små abnormale huller i virkeligheden. Ligesom værkerne i udstillingen, læner et omen sig ind i symbolikkens billedverden, hvor det figurative tager pladsen for sproget, og… Læs mere » Indlægget Omen – Udstillingsstedet Sydhavn Station blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Det skal du se! Uge 24by Ole Bak Jakobsen on 11. juni 2024 at 19:15
Så er der atter anbefalinger til nye kunstudstillinger: Oplev blandt andet modstandspoesi, selvbyggede oplevelsesmaskiner og et par gamle avantgardeikoner. Og som altid kan du selvfølgelig finde endnu flere fantastiske udstillinger i vores omfattende Art Guide. Copenhagen Contemporary og Ny Carlsberg Glyptotek 13 jun – 2 nov. Basel Abbas & Ruanne Abou-Rahme: The song is the… Læs mere » Indlægget Det skal du se! Uge 24 blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Det skal du se! Uge 23by Ole Bak Jakobsen on 4. juni 2024 at 11:21
Blandt de udstillinger, der åbner i denne uge, kan du støde ind i en Zenhave, der rives af en robot og heltmodige kvinder ridende på forhistoriske dyr. Du kan også som vanligt få det store overblik over alle udstillinger i vores artguide. Kunsthal Thy 9 jun – 4 aug. Silas Inoue: Zen Wakarimasen Vi skal… Læs mere » Indlægget Det skal du se! Uge 23 blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Martine Myrup x Øregaard Museum: A Bird Sings in the Bush of Your Bones – Øregaard Museumby red2 on 4. juni 2024 at 10:15
I udstillingen A Bird Sings in the Bush of Your Bones: Martine Myrup x Øregaard Museum kan du opleve billedhugger Martine Myrups dyreskulpturer, der udfordrer menneskers narrativer om dyr. Myrups tekstile skulpturer står side om side med værker fra museets samling, og går i dialog med de idylliske naturbilleder, som nogle af værkerne i Øregaards… Læs mere » Indlægget Martine Myrup x Øregaard Museum: A Bird Sings in the Bush of Your Bones – Øregaard Museum blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Panteha Abareshi: “Den handicappede krop bliver feticheret som en erotisk genstand”by Ole Bak Jakobsen on 28. maj 2024 at 9:19
“Jeg begyndte tidligt at lave kunst som en måde at mestre min sygdom på”, fortæller Panteha Abareshi i dette interview. Den amerikanske kunstner er aktuel med udstillingen Impaired Erotics på Overgaden. Indlægget Panteha Abareshi: “Den handicappede krop bliver feticheret som en erotisk genstand” blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- TILL – fra rå kaos til skrøbelig skønhed af Anett Biliczki – Hempel Glasmuseumby red2 on 28. maj 2024 at 8:20
Anett Biliczkis værker er tolkninger af oplevelser i naturen, steders historie og særlige geografiske egenskaber. Hendes arbejde tager altid udgangspunkt i et fysisk sted, hvor hun forsøger at genskabe den stemning, som hun har oplevet på stedet. I TILL – fra rå kaos til skrøbelig skønhed er det istidslandskabet, som har været den store inspiration. Indlægget TILL – fra rå kaos til skrøbelig skønhed af Anett Biliczki – Hempel Glasmuseum blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Our House is Red-Hot – Charlotte Fogh Galleryby red2 on 28. maj 2024 at 8:19
Udstillingen Our House is Red-Hot tager os på en global rejse i en partikel fuld verden med ønske om dels at se igennem tilsløringer og udtrække informationer om verdens tilstande som de er nu, men også et forsøg på at se ud i fremtiden. Fremtiden er i luften. Karakteristisk ved Hanne Nielsen og Birgit Johnsen… Læs mere » Indlægget Hanne Nielsen & Birgit Johnsen: Our House is Red-Hot – Charlotte Fogh Gallery blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Det skal du se! Uge 22by Ole Bak Jakobsen on 28. maj 2024 at 7:53
Denne uges anbefalinger byder blandt andet på skatepark i en kunsthal og fusion mellem Hiphop og velfærdsstaten. Lyder det for mærkeligt kan du finde andre udstillinger og få det store overblik i vores Art guide. Friisland center for performancekunst 30 maj – 28 jun. Kristoffer Ørum: Mr Spray Kan du huske da Anker Jørgensen bragte… Læs mere » Indlægget Det skal du se! Uge 22 blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
- Thao Nguyen Phan: Reincarnations of Shadows – Kunsthal Charlottenborgby red2 on 27. maj 2024 at 11:29
Den første soloudstilling i Skandinavien med Thao Nguyen Phan vil gennem mere end 100 værker fra de seneste ti år udfolde kunstnerens fængslende billedsprog i stemningsfulde filminstallationer, minutiøst udførte lakmalerier, lysskulpturer, sarte akvareller og arkitektoniske interventioner. I hendes videoer bliver maleriet levende og skaber et drømmeagtigt billedsprog, hvor folketraditioner, eventyrfortællinger, litteratur, filosofi og hverdagsliv smelter… Læs mere » Indlægget Thao Nguyen Phan: Reincarnations of Shadows – Kunsthal Charlottenborg blev vist første gang den kunsten.nu – Online magasin og kalender for billedkunst.
Filmmagasinet EKKO
- Skuffelse for dansk-amerikansk Oscar-helton 25. juli 2024 at 9:29
Joshua Oppenheimers stjernebesatte musical The End må nøjes med verdenspremiere på Toronto-festivalen, hvor også Frederik Louis Hviids actiondrama De lydløse er udtaget.
- Mesterskurk vender tilbage til Venedigon 24. juli 2024 at 11:12
Jokeren synger med Lady Gaga, Daniel Craig spiller kultforfatter på mandejagt og Pedro Almodóvar debuterer på engelsk i konkurrenceprogrammet på årets filmfestival i Venedig.
- Vinterberg og Refn til Venedig-festivalenon 23. juli 2024 at 11:30
Thomas Vinterbergs serie Familier som vores og Nicolas Winding Refns kortfilm Beauty Is Not a Sin er udtaget til den prestigefulde festival i Venedig.
- Stream dig klar til OLon 23. juli 2024 at 6:51
Her kan du stille lidt af sports-tørsten med streaming-oplevelser som optakt til årets største sportsbegivenhed.
- Den melankolske morderon 19. juli 2024 at 21:03
Konspirationsteorierne florerer, og FBI leder efter et politisk motiv, men forklaringen på Trump-attentatet skal sandsynligvis findes et helt andet sted.
- ”Halvvejs skal du intet vide om filmen”on 18. juli 2024 at 16:21
”Da jeg fortalte min søster, at jeg skrev på en overgrebshistorie, sagde hun: ’Ej, det kan du gøre bedre,’” siger mexicanske Michel Franco, der betoner håbet i biografaktuelle Memory.
- Fem seværdige kasinofilmon 17. juli 2024 at 15:43
- ”Jeg var ung, dum og eventyrlysten”on 17. juli 2024 at 9:14
Hackergeniet Sigurdur Thordarson blev som teenager højtstående medlem af WikiLeaks. Han fortæller om at være gået glip af ungdomslivet, om domme for sex med mindreårige drenge og sit syn på løsladelsen af Julian Assange.
- Gitte Lee er sovet indon 12. juli 2024 at 12:05
Den danske model og skuespiller giftede sig med filmstjernen Christopher Lee og indspillede to internationale film med ham.
- Shelley Duvalls angst er uforglemmeligon 12. juli 2024 at 9:38
Gyseren The Shining blev både højde- og lavpunktet for skuespilleren Shelley Duvall, der er død i en alder af 75 år.
Kunstkritikk
- How on Earth to Keep Going?by Pernille Albrethsen on 28. juni 2024 at 8:23
Henriette Heise studies the late work of deceased artists to learn how others found the strength to make art despite living lives full of adversity, crisis, and war. The post How on Earth to Keep Going? appeared first on Kunstkritikk.
- Hvordan bliver man ved?by Pernille Albrethsen on 28. juni 2024 at 8:14
Henriette Heise forsker i afdøde kunstneres senværker. Ikke mindst for at lære, hvordan andre fandt styrken til at lave kunst, på trods af modgang, krige og kriser. The post Hvordan bliver man ved? appeared first on Kunstkritikk.
- Jubileum med klærne på vrangaby Mariann Enge on 27. juni 2024 at 13:16
Det samiske kunstnernettverket Dáiddadállu markerer sitt tiårsjubileum. Initiativtaker og kunstnerisk leder Máret Ánne Sara mener det har vært verdt slitet. The post Jubileum med klærne på vranga appeared first on Kunstkritikk.
- Moderna museet kan slås samman med ArkDes och Statens konstrådby Frans Josef Petersson on 27. juni 2024 at 12:34
– Stora beslut fattas just nu väldigt snabbt och sammanstrålar i en omstrukturering av kulturpolitiken, säger Kim West, forskare vid Södertörns högskola. The post Moderna museet kan slås samman med ArkDes och Statens konstråd appeared first on Kunstkritikk.
- Från kanon till coronaby Frans Josef Petersson on 26. juni 2024 at 14:14
Finska Serlachius tar ut svängarna med en smågalen utställning om masker. The post Från kanon till corona appeared first on Kunstkritikk.
- From Canon to Covidby Frans Josef Petersson on 26. juni 2024 at 14:12
Serlachius in Finland goes all in with a sprawling, amusing and disturbing show about masks. The post From Canon to Covid appeared first on Kunstkritikk.
- Subject to Conditionsby Pernille Albrethsen on 26. juni 2024 at 10:11
Panteha Abareshi’s inimitable exhibition focuses on bodies with disabilities. However, we have to bypass a didactic aesthetic to get to the radical material. The post Subject to Conditions appeared first on Kunstkritikk.
- Betinget af betingelserby Pernille Albrethsen on 26. juni 2024 at 10:11
Panteha Abareshis uforlignelige udstilling sætter den funktionsnedsatte krop i fokus. Dog må man omgå en didaktisk æstetik for at tilgå det radikale materiale. The post Betinget af betingelser appeared first on Kunstkritikk.
- Åpen utlysning for skribenter basert i Norden og Baltikumby Mariann Enge on 25. juni 2024 at 15:12
Søk om å bli med nordisk-baltisk tidsskriftsnettverk på studiereise til Tallinn og Helsinki i høst. The post Åpen utlysning for skribenter basert i Norden og Baltikum appeared first on Kunstkritikk.
- Kuratorens hevnby Stian Gabrielsen on 25. juni 2024 at 13:39
Haugar kunstmuseums sommerutstilling er kanskje slem og selvhenvendt, men den er også noe så sjeldent som inspirert. The post Kuratorens hevn appeared first on Kunstkritikk.
- Den sværeste kontekstby Pernille Albrethsen on 24. juni 2024 at 13:48
Modstandspoesi, kalder Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme deres arbejde. På Glyptoteket og Copenhagen Contemporary betoner man især det poetiske. The post Den sværeste kontekst appeared first on Kunstkritikk.
- Open Callby Mariann Enge on 24. juni 2024 at 10:11
Open call for a writer to join the Art and Culture Magazine Publishers Forum’s fall research trip to Tallinn and Helsinki. The post Open Call appeared first on Kunstkritikk.
- Kaleidoskopiby Stian Gabrielsen on 24. juni 2024 at 9:20
Cauleen Smith inntar Astrup Fearnley Museet med en postkolonial idemyldring på høygir. The post Kaleidoskopi appeared first on Kunstkritikk.
- Virker det?by Pernille Albrethsen on 21. juni 2024 at 9:18
Titlen på Simon Dybbroe Møllers midtkarriereudstilling, Thick & Thin, antyder en undersøgelse af skulpturens væsen. Kunstnerens overvejelser om arbejdskraft rammer dog langt hårdere. The post Virker det? appeared first on Kunstkritikk.
- Is It Working?by Pernille Albrethsen on 21. juni 2024 at 9:14
The title of Simon Dybbroe Møller’s mid-career survey, Thick & Thin, suggests a formal investigation into sculpture. But the artist’s reflections on labour hit much harder. The post Is It Working? appeared first on Kunstkritikk.
- En snillere kunstby Stian Gabrielsen on 20. juni 2024 at 11:40
I Anna Daniells utstilling på Oslo Kunstforening må kunstneren stå opp for de små institusjonene. The post En snillere kunst appeared first on Kunstkritikk.
- Trädgårdskonstby Frans Josef Petersson on 20. juni 2024 at 7:39
Skulpturprojekte Stockholm är den sympatiska DIY-versionen av den tyska kolossen. The post Trädgårdskonst appeared first on Kunstkritikk.
- Memento mormorby Stian Gabrielsen on 19. juni 2024 at 10:07
Maleriene til den selvlærte amerikanske kunstneren Jessie Homer French på Bergen Kunsthall er livsbejaende dødspåminnelser. The post Memento mormor appeared first on Kunstkritikk.
- Diagnos: dysterby Frans Josef Petersson on 18. juni 2024 at 7:54
Lakoniskt när bland andra Andrea Fraser och Peter Osborne kom till Stockholm för att diskutera konstens absurda förvandlingar i den nyliberala välfärdsstaten. The post Diagnos: dyster appeared first on Kunstkritikk.
- De gav jorden nyt livby Pernille Albrethsen on 17. juni 2024 at 10:07
Malerier fra konkursboet efter Nordic Waste fortæller om et natursyn i skærende kontrast til den forurenede jordbunke i Ølst. The post De gav jorden nyt liv appeared first on Kunstkritikk.
VINK
- Feed has no items.
Kulturmagasinet.dk
- DR Vokalensemblet kalder til forandring i nyt dansk værkby Koku1926 on 1. februar 2023 at 14:08
DR Vokalensemblet udforsker kunstens mulighed for at skabe forandring og samhørighed gennem koncerten ‘The Calls’ i DR Koncerthuset den 9.
- Sæt farve på vinterferien 2023 på Wilumsens Museumby Koku1926 on 31. januar 2023 at 18:23
Lige om lidt er det vinterferie, og hvis du leder efter en kreativ måde at tilbringe tiden på, så bør
- Biljana Heights, ude med ny singleby Koku1926 on 31. januar 2023 at 16:16
Biljana Heights indtager den danske musikscene som solist, ti år efter hendes tid som frontfigur i det succesfulde indieband Amber.
- Nye kræfter i ledelsen på Museet for Samtidskunstby Koku1926 on 1. september 2022 at 16:12
Museet for Samtidskunst går nye tider i møde. Christian Skovbjerg Jensen er netop tiltrådt som direktør d. 22. august, og
- Gurli Octavias nye moniker kalder til krig for kærlighedby Koku1926 on 25. august 2022 at 8:00
Gurli Octavia har sat sig fri af sit navn og relancerer sig selv under monikeren Summer Fry. Den første single
- Tivolirevyen genopstår i 2023by Koku1926 on 24. august 2022 at 13:36
Tivolirevyen vender tilbage til Glassalen i Tivoli med Lisbet Dahl, Linda P, Andreas Bo, Carsten Svendsen, Nicolai Jørgensen & James
- Teaterforestilling om at være barn i 1990’erneby Koku1926 on 22. august 2022 at 8:00
Teaterforestillingen Dobbelt V er et one-man show om at være søn og om at være far. Lørdag d. 27. august
- Nomineringer til The European Film Awards 2022by Koku1926 on 21. august 2022 at 13:23
European Film Awards, der hædrer de største bedrifter inden for europæisk film, vil blive uddelt den 10. december i Reykjavík,
- Marc Facchini: Breve fra Babylonby Koku1926 on 16. august 2022 at 13:41
Marc Facchini trækker med sine to første singler, ” Betaler For At Puste” og ”Han Hedder Boyan”, linjerne op for
- Emil Otto klar med debutalbumby Koku1926 on 15. august 2022 at 13:23
Emil Otto er en ung, fremadstormende jazz-sanger, pianist, komponist og sangskriver med en utrolig alsidighed. Han læner sig med sin
ATLAS
- »Måske er det anmelderens (min) forfængelighed, vi har fat i her?«by Rebekka Bundgaard on 26. juli 2024 at 11:10
Anmeldelse Illustration: Anna Ravn Bjørn I artikelserien ‘Hvad er problemet’ vil anmelder Kamilla Löfström og forfatter Katrine Marie Guldager diskutere og dissekere en række…
- »Fejlfinding og litteratur hører efter min mening ikke hjemme i samme sætning«by Rebekka Bundgaard on 19. juli 2024 at 7:48
Kritik Illustration: Anna Ravn Bjørn I artikelserien ’Hvad er problemet’ vil anmelder Kamilla Löfström og forfatter Katrine Marie Guldager diskutere og dissekere en række anmeldelser med…
- Darwinisme plus magiby Beate Skakkebæk on 14. juli 2024 at 23:00
Anmeldelse Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie Peter Adolphsens nye roman er noget så herligt som god, gammeldags, nyskabende fiktion.
- Filmens uglesete randområderby Beate Skakkebæk on 12. juli 2024 at 22:00
Anmeldelse Foto fra bogforsiden Veloplagt og inspirerende blodindsmurt kærlighedsbrev til filmhistoriens mest forbudte og forhadte udtryksformer.
- »Det er uhyre svært at slippe for sit eget jeg, men man kan øve sig i hele tiden også at være kritisk over for sit eget kritiske blik«by Rebekka Bundgaard on 5. juli 2024 at 8:03
Kritik Illustration: Anna Ravn Bjørn I artikelserien ‘Hvad er problemet’ vil anmelder Kamilla Löfström og forfatter Katrine Marie Guldager diskutere og dissekere en række…
- »Er vi ved at kunne sige, at det mindst interessante ved at anmelde og ved at læse i det hele taget er at dadle og lovprise?«by Rebekka Bundgaard on 5. juli 2024 at 5:59
Kritik Illustration: Anna Ravn Bjørn I artikelserien ‘Hvad er problemet’ vil anmelder Kamilla Löfström og forfatter Katrine Marie Guldager diskutere og dissekere en række…
- Kulturens kræmmermarkedby Alexander Rich Henningsen on 4. juli 2024 at 9:58
Reportage Foto: Marie Vogelius Roskilde Festival er blevet mere end ølbong, opkast og så nogle dages musik. Et ikke uanseeligt program af performancekunst, talks, happenings og…
- Hos Gainsbourg uden Sergeby Beate Skakkebæk on 2. juli 2024 at 22:00
Reportage Gainsbourg fotograferet i 1981. Foto: Claude Truong-Ngoc / Wikimedia Commons Cigaretskodder og tomme vinflasker. Alt står præcis, som da Serge Gainsbourg forlod sit hjem. Nu er det blevet muligt at komme indenfor på den…
- Husk os, og husk os i liveby Rebekka Bundgaard on 1. juli 2024 at 6:26
Kommentar Mark Rothko fotograferet i 1949 af Consuelo Kanaga. Brooklyn Museum/Wikimedia Commons. Det er en farlig glidebane, når vi i receptionen af værker skabt af jødiske kunstnere og forfattere undgår at forholde os til jødedommen, skriver Lea…
- Selvbiografisk balancegangby Alexander Rich Henningsen on 26. juni 2024 at 7:28
Anmeldelse Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie Referencetunge analyser blander sig i barsk tekst direkte fra hovedstolen.
kukua.dk
- Call for Participation Copenhagen Contemporaryby line_1 on 12. juli 2024 at 9:06
PERFORMERS for durational artwork at COPENHAGEN CONTEMPORARY When: 10.10.24 – 21.04.25 What : Performers for durational performance in the artwork La MenesundaWhere: Copenhagen Contemporary CALL FOR PERFORMERSLa Menesunda is the main work and masterpiece by the Argentinian artist Marta Minujín. First created in Buenos Aires in 1965 and now recreated in the big retrospective Intensify Life … Læs videre “Call for Participation Copenhagen Contemporary”
- Studentermedhjælper til formidlingsafdelingen (booking) på Ordrupgaardby Ordrupgaard on 4. juli 2024 at 13:59
Ordrupgaard søger en ny studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal indgå i museets formidlingsarbejde. Vi søger en serviceminded og struktureret kollega, der brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster – og som kan holde styr på de mange bookinghenvendelser, vi ugentligt modtager. Ansøgningsfrist: 7. august 2024 Læs hele jobopslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=181629&DepartmentId=9869&MediaId=5
- SMK søger to studentermedarbejdere til registrering af grafik i Den Kongelige Kobberstiksamlingby Morten Helmstedt on 24. juni 2024 at 6:18
Med flere hundrede tusind ældre og nyere tegninger, grafiske blade, fotografier og relateret materiale er Den Kongelige Kobberstiksamling landets største beholdning af kunst på papir. I samlingen pågår der for tiden et større registreringsarbejde, som sigter mod at få stamdata for dens kernebestand indtastet i den fællesmuseale database SARA. Det er til den opgave, at … Læs videre “SMK søger to studentermedarbejdere til registrering af grafik i Den Kongelige Kobberstiksamling”
- Exciting Opportunity for Art Students and Alumni (2022-24): Showcase Your Talent at Specialefestivalen 2024!by Morten Helmstedt on 24. juni 2024 at 6:17
Dear Students and Alumni, We are thrilled to invite you to join us for Specialefestivalen 2024! Supported by KU, CBS and Frederiksberg Fonden and hosted at Station Innovation House in Frederiksberg, this annual autumn festival is your chance to shine and share your creative brilliance with the greater Copenhagen community. About the Festival: Specialefestivalen is … Læs videre “Exciting Opportunity for Art Students and Alumni (2022-24): Showcase Your Talent at Specialefestivalen 2024!”
- Camp Vild – med Where Did Nora Go, Rikke Oberlin, Gongs N’Roses and Anu Ramdas – studiepris 219 krby Morten Helmstedt on 14. juni 2024 at 9:12
Kort fortalt er Camp Vild fire inspirerende dage fyldt med kunst, madlavning i det fri, meditation og kreative workshops. – En slags lejrtur, hvor vi genskaber kontakten til naturen, altså genforvilder naturen, dyret eller mennesket. Campen henvender sig især til unge kunstinteresserede og har bl.a. Where Did Nora Go, Rikke Oberlin, Gongs N’Roses and Anu … Læs videre “Camp Vild – med Where Did Nora Go, Rikke Oberlin, Gongs N’Roses and Anu Ramdas – studiepris 219 kr”
- Universitetspraktikant til ny kunsthal på Nørrebroby Morten Helmstedt on 11. juni 2024 at 18:01
Kom i universitetspraktik i Københavns nye kunsthal på Nørrebro efteråret 2024 Den 24. august 2024 får København en ny kunsthal på Nørrebro – Kunsthal n. Beliggende i en tidligere fabriksbygning på Baldersgade 14 vil Kunsthal n præsentere kunst på et internationalt niveau fra den nye generation af kunstnere og fungere som platform for den kunst, … Læs videre “Universitetspraktikant til ny kunsthal på Nørrebro”
- CC søger kuratorpraktikant til efteråret 2024by marieamalie on 5. juni 2024 at 11:44
Copenhagen Contemporary (CC) søger en kunstfaglig praktikant til at assistere i det daglige arbejde i den kuratoriske afdeling: Planlægningen af udstillinger, afviklingen af udstillingsåbninger samt diverse andre udstillingsrelaterede opgaver. Praktikken er sat til at vare et semester og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet. Som praktikant får … Læs videre “CC søger kuratorpraktikant til efteråret 2024”
- Universitetspraktikant til Politikens Forhalby Morten Helmstedt on 5. juni 2024 at 5:41
Kom i universitetspraktik i Politikens Forhal til efteråret 2024! Vi søger en kunstfaglig praktikant med en skarp æstetisk sans, der brænder for kommunikation og søger erfaring med kuratering af samtidskunst. Som praktikant hos os vil du komme helt tæt på arbejdet med at skabe og formidle samtidskunstudstillinger. Ansøgningsfrist den 16. juni 2024. Læs hele opslaget … Læs videre “Universitetspraktikant til Politikens Forhal”
- Copenhagen Festival Ensemble´s sommerkoncertby Morten Helmstedt on 5. juni 2024 at 5:40
Særlig rabat for studerende: Billetpris 50 kr hos Ticketmaster. Vi har hermed fornøjelsen at invitere jer til Copenhagen Festival Ensemble´s sommerkoncert. Koncerten finder sted d. 23. juni 2024 kl. 17.00 i Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, København. I samarbejde med Ukraines Radio Symfoniorkester Musikere ved denne koncert vil være: den danske violinist Marie Hanskov, den … Læs videre “Copenhagen Festival Ensemble´s sommerkoncert”
- KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger praktikant som kurator- og producent-assistent til international hovedudstillingby koes museum for kunst i det offentlige rum on 4. juni 2024 at 8:49
KØS museum for kunst i det offentlige rum søger en praktikant til efterårssemestret til at assistere vores seniorkurator og udstillingsproducent i arbejdet med museets store internationale satsning: den første sammenhængende danske præsentation og formidling af kunst i offentlige rums unikke kunsthistorie. Hvem er vi? På KØS museum for kunst i det offentlige rum er vi … Læs videre “KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger praktikant som kurator- og producent-assistent til international hovedudstilling”
Berlingske Kultur
- Da han som 12-årig så robotbevægelserne, blev han født på ny. Nu rammer det olympiske spotlys de fattiges dansetrinon 27. juli 2024 at 7:26
I sensommeren 1982 stod en 12 år gammel Lars Pedersen på Rådhuspladsen i København. En gruppe drenge lavede robotlignende bevægelser til hiphopmusik. Han havde aldrig set noget lignende. Det forandrede hans verden. 12-årige Lars havde fundet sit kald. De robotlignende bevægelser – breakdance – endte med at skabe personen, vi i dag alle kender som sanger og producer Chief 1. Han var en af de første i Danmark til at dyrke den amerikanske danseart i 80erne. Og nu ser han den blive hyldet ved en af verdens største sportsbegivenheder. Ved dette års olympiske lege i Paris vil breakdance for første gang være en af de discipliner, seerne spændt kan følge med i. En disciplin, der mildest talt skiller sig ud fra de andre. Den er urban. Den startede på gaderne. Og den tilhørte de fattige. Og netop derfor giver det både strategisk og kommercielt rigtig god mening at bringe breakdance til Paris, vurderer Hans Bonde, der er professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet. »De Olympiske Lege har et problem med at indfange den unge generation,« siger han til Berlingske. Havde nogen dengang fortalt Chief 1, hvordan hans egen passion mange år senere ville ende i noget så kommercielt som De Olympiske Lege, var han blevet rasende. Faktisk havde han mest lyst til at brække sig – allerede da gadedansen bredte sig mere ud i årenes løb. Men det har ændret sig nu. »Dengang fik vi tudet ørerne fulde af, at hiphop, rap, breakdance og graffiti var en døgnflue. Og nu står vi her så mange år senere. Jeg kan ikke andet end at føle mig stolt,« siger Chief 1. En dans skabt i de fattige gader Breakdance har sine rødder i det sydlige, fattige Bronx i New York i 1970erne. Her startede dansen, da en af hiphoppens grundlæggere, DJ Kool Herc, miksede soul, hiphop og funkmusik, så der kom pauser i sangene, altså breaks. Her udviklede stilarten sig på dansegulvet og spredte sig rundt i gaderne, hvor afroamerikanere optrådte for at tjene en ekstra skilling. En ny kultur startede med graffiti, rap og dans, hvor hiphoppen dyrkede konkurrenceelementet sammen med fællesskabet. Chief 1 var også selv fascineret af den kultur, der netop blev skabt blandt fattige, sorte unge. »Det var gaden, som havde fundet sin egen identitet. Vi var så betaget af det, at vi ønskede, at vi boede i ghettoen. Vi romantiserede det også enormt meget, men for os var det mest cool i verden, at de havde skabt noget så fedt ud af ingenting.« Chief 1 begyndte selv at øve i flere timer hver dag i seks år. Hans stil skiftede til tykke snørebånd, skihandsker og træningstøj. Hverdagen blev brugt med andre såkaldte breakere – herunder skuespilleren Lars Ranthe og produceren Mich Hedin Hansen, der er bedre kendt som Cutfather. De hang ud nede i ungdomsklubben, hvor de malede graffiti på væggene og hørte rap på kassettebånd fra ghettoblasteren. De var den første stamme inden for breakdance. De dansede på Strøget i weekenderne, og folk kiggede skævt på de kulørte unge drenge. Men hurtigt spredte stilarten sig fra gaderne til danseskolerne, efter at dansen indgik i populære film som »Flashdance« og »Wild Style« – begge fra 1983. »Det eksploderede i Danmark omkring 1984, hvor det blev en modedille. Folk begyndte at gå med hvide handsker og kinasko, og vi synes, at det var pisseirriterende,« siger Chief 1 og fortsætter: »De tog vores kultur og livsstil og gjorde det kommercielt. Vi havde lyst til at kaste op, for vi mente, at de voksne bare skulle holde fingrene væk fra hiphop og breakdance.« Kommerciel maskine Breakdancerne blev kaldt b-boys og b-girls. Og det ville man være. Mange af os husker nok Razz, der vandt børnenes MGP med sangen »Kickflipper« i 2002, hvor han dansede breakdance i tøj, der var utallige størrelser for stort. Hvor gadedansen først var en alternativ levevej til den høje kriminalitet i det fattige New York, begyndte man med årene at se det i musikvideoerne, i medierne og i film. Det blev popkultur. I dag afholder Red Bull store breakdanceturneringer, hvor dansere verden over deltager i konkurrencen. Der findes VM i breakdance, hvor vi i Danmark også afholder DM i breakdance. Alligevel er det ret specielt, at det skal stå side om side med sportsgrene som ridning, cykling og svømning til OL i Paris. »Det er faktisk meget særligt, at man inviterer breakdance med, for historisk set har OL skilt sig af med discipliner, der var æstetiske, såsom opvisningsgymnastik, malerkunst og billedhuggerkunst,« siger Hans Bonde, der er professor i idrætshistorie ved Københavns Universitet. Ifølge Hans Bonde har OL generelt haft større fokus på hurtigere-højere-stærkere discipliner, hvor man nemmere kan måle og veje præstationer, hvorfor den nye disciplin skiller sig meget ud. »Det er en transformation af dansen, hvor breakdance skal måles og vejes som andre sportsgrene ved OL. Det er en subkultur fra Bronx i New York, som nu bliver ekstremt kommercialiseret og sportificeret,« siger professoren. Hører ikke til OL Faktisk er breakdance den eneste spritnye OL-disciplin på programmet i Paris, hvor surfing, klatring og skateboarding har været ude – men nu vender tilbage. Det er et forsøg på i højere grad at nå ud til det unge publikum, der har fået Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at godkende de fire nye sportsgrene til OL-programmet i Paris i 2024. »Det er mere moderne og urbane sportsgrene, som tiltaler et yngre segment,« siger Hans Bonde. Det er heller ikke sikkert, at vi vil se gadedansen i fremtiden til OL. I sidste ende vil IOC vurdere, om det kommercielle og strategiske valg har virket godt nok. Samtidig mener kritikere, at breakdance ikke passer ind i en begivenhed som OL. Der er dem, som mener, at det slet ikke er en rigtig sportsgren. Og så er der breakdancerne, der mener, at De Olympiske Lege er for stort og kommercielt til en stilart, som oprindeligt startede på gaden i New York. Men spørger man Hans Bonde, passer den nye disciplin bestemt til den store sportsbegivenhed. »Det er fysisk udfordrende og kræver meget teknik. For rigtig mange bliver kronen sat på værket, når de kan få lov til at konkurrere i breakdance ved noget så stort som OL,« lyder det fra professoren i idrætshistorie. Selv mener Chief 1, at det er en stor anerkendelse for hiphop. Også selvom det er så stort og kommercielt. Noget, som han ellers var meget imod i sine unge dage, da han hang ud på Strøget og hørte Run DMC fra sin ghettoblaster. »Det mister ikke sin autenticitet. Kulturen lever i bedste velgående over hele verden og bliver dyrket på konkurrenceniveau. Jeg synes, at det er en kæmpestor anerkendelse af, at det, som var vores ungdomsoprør, nu bliver set som en reel sport,« siger Chief 1. Skal du selv se med, når de skal dyste i breakdance ved OL? »Selvfølgelig.«
- Folk raser over OL-rytters piskevideo. Men professor lader sig ikke narre: »Vores evne til dobbeltmoral er ikke blevet mindre«on 26. juli 2024 at 17:26
Fløjene er trukket skarpt op i hesteverdenen. Videoer, dokumentarer og fotos af heste, der bliver pisket eller på andre måder behandlet dårligt af hestesportsudøvere på eliteniveau, er de seneste år dukket op flere gange. Det har på den ene side resulteret i et pres for at få sat en stopper for hestesport på eliteniveau. Og på den anden side et pres for at bevare hestesporten med det argument, at der blot er tale om uheldige episoder og enkelte individers dårlige dømmekraft. »Der er et stort pres fra nogle rigtig stærke lobbygrupper, der vil helt af med hestesport. Og så er der nogle rigtig magtfulde og pengestærke grupper, der vil bevare hestesport, og som samtidig siger, at der er tale om brodne kar, som sporten selv kan skille sig af med,« siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd ved Københavns Universitet. Debatten er for alvor blusset op, efter at en fire år gammel video af den britiske dressurrytter Charlotte Dujardin er dukket op. Her pisker hun en hest mere end 20 gange, mens en anden rytter sidder på den. Videoen har betydet, at Charlotte Dujardin tirsdag måtte trække sig fra OL i Paris. November sidste år førte skjulte optagelser af pisk og anden hårdhændet behandling i TV 2-dokumentaren »Hestemilliardærens hemmeligheder« til, at Andreas Helgstrand blev droppet som landsholdsrytter, udelukket fra at deltage i OL og politianmeldt af Dyrenes Beskyttelse. Og ved OL i 2021 piskede og pressede den tyske femkæmper Annika Schleu sin hest, som nægtede at springe. Det betød, at Annika Schleus træner, Kim Raisner, blev smidt hjem fra OL for at slå hesten med hånden. Efterfølgende er det blevet besluttet at droppe ridning i moderne femkamp fra OL 2028. Dyreværnsorganisationen Peta har tillige kæmpet for at få fjernet alle hestediscipliner fra det olympiske program. Det er dog ikke sket. Men rent etisk hviler hestesporten på usikker grund. »Heste beder ikke om at blive reddet på« »Det grundlæggende problem i brugen af heste er, at vi ikke ved, om hesten har gavn af at være sammen med os,« siger Peter Sandøe. »Jeg plejer at sammenligne heste og hunde. Og mens hunden lever sammen med os, og er mere afhængige af at være sammen med os mennesker end med andre hunde, så er det anderledes med hesten. Heste han tilsyneladende godt knytte sig til mennesker. Men hvis de går sammen med andre heste i en flok og bliver fodret af en maskine, vil de aldrig savne at have et menneske i deres nærhed,« siger Peter Sandøe. Han peger på, at heste kan have udmærkede liv sammen med mennesker. Men altså også gode liv uden mennesker, og at de er helt afhængige af andre hestes selskab. Men i forbindelse med elitesport melder der sig nogle særlige etiske overvejelser. »På eliteplan er problemet, at dem, der vinder, er dem, der lige kan gå en tand længere end konkurrenterne. Sådan er det generelt med elitesport, og rigtig mange atleter ender som handikappede mennesker, fordi de presser sig selv for hårdt. Der kan vi sige, at det må de selv om. Det er deres liv. Men i det spil bliver hesten let en rekvisit,« siger Peter Sandøe. Heste beder ikke selv om at være elitesportsudøvere. Hvad tænker du om, at menneskers ambitioner bliver overført til dem? »Men heste beder heller ikke om at blive reddet på. Rent faktisk beder heste ikke om noget som helst. Nej, de har ikke givet deres tilsagn, for de giver ikke tilsagn til noget som helst. Helt grundlæggende holder og bruger vi dyr. Og diskussionen handler ikke om, om de giver deres tilsagn. Den handler om, at vi behandler dem på en ordentlig måde.« Farvel til hestene Det hører med til fortællingen, at hestens tilstedeværelse nøje hænger sammen med, at mennesker har noget at bruge dem til. Da traktoren gjorde sit indtog i landbruget efter Anden Verdenskrig, forsvandt hestene næsten fra Danmark og mange andre steder i verden. Ifølge Peter Sandøe ser vi kun hesten i det omfang, vi gør nu, fordi den er et hobby- og sportsdyr. Et stop for hestesporten vil måske derfor betyde en væsentlig nedgang i den danske hestebestand. Reaktionerne på de her episoder i hestesporten kunne godt tyde på, at vi har ændret vores syn på dyr? »Der er i hvert fald sket noget med heste. Dem må der ikke ske noget med. Men jeg gætter på, at det på mange måder er væsentligt sjovere at være hest, end det er at være ko eller gris.« Varsler det her en ny tid, hvor vi har et langt større fokus på, hvordan dyr bliver behandlet? »Ja, der sker noget, og flere mener, at vi ikke skal bruge dyr. Men samtidig må man jo konstatere, at vores evne til dobbeltmoral ikke er blevet mindre. Rigtig mange har meget travlt med, hvordan visse dyr, som for eksempel heste, bliver behandlet, mens det store flertal vender det blinde øje til, når det gælder andre dyr. Ikke mindst produktionsdyr som kyllinger og grise.« Tror du, de sager, der er kommet frem over de seneste år, ender med at blive dødsstødet for hestesport på eliteniveau? »Det er endnu for tidligt at sige,« siger Peter Sandøe. Ved OL 2024 er hestesporten repræsenteret ved disciplinerne military, dressur og springning. Men stærke kræfter trækker i begge retninger, når det gælder OL i 2028.
- Den er limegrøn, og den er irriterende. Men det er sommerens hotteste trend – selv politiskon 26. juli 2024 at 15:27
Hun iklæder sig sorte solbriller, går med lange læderstøvler om sommeren og bruger falske akrylnegle. Hun drikker vodka direkte af flasken og ryger billige cigaretter. Kaotisk og selvsikker på samme tid. Nutidens yndlingskvinde er en »brat«. Fænomenet har taget sociale medier med storm, og som noget nyt hopper magtfulde politikere med på trenden. Årets sommertrend kommer fra sangerinden Charli XCX, der spillede til dette års Roskilde Festival. Den britiske sangerinde har netop udgivet det limegrønne album »Brat«, og det er det hotteste popkulturfænomen i nyere tid. Ikke kun på grund af albummets 14 sange, men også æstetikken på albummets cover, som ungdommen hurtigt har taget til sig. Barbie-pink er ude. »Brat«-limegrøn er inde. »Brat« – der kan oversættes til »møgunge« – handler om at være ligeglad med, hvad andre tænker. Være en egoist og overfladisk surfe gennem tilværelsen. Men også at være usikker. Det kan lyde flabet – og en smule irriterende, hvis man ikke tilhører Generation Z, der er født mellem 1996 og 2012. Men fænomenet har vokset sig så stort, at det kan måles økonomisk. Og nu indgår det også i toppen af amerikansk politik. Tag på klubben og glem fyren På sociale medier har brugerne dedikeret deres sommer til »brat«-æstetikken og den medfølgende livsstil. På ungdommens yndlingsmedie, TikTok, har hashtagget #brat en million videoer. Her viser brugere, hvordan man skal opføre sig, klæde sig og leve som en »brat«. »Det betyder alting og ingenting på samme tid. At blive ghostet af en fyr og så tage på klub for at håndtere det? ‘Brat summer’. At drikke en is-matcha og være følelsesmæssigt sårbar over for sine venner? ‘Brat summer’,« siger en TikTok-bruger ved navn reubenwoodall. Til BBC har Charli XCX selv fortalt, at brat-konceptet sådan set udleves, hvis man altid har »en pakke cigaretter, en BIC-lighter og går i en hvid top uden bh.« »Du er ligesom den pige, der er lidt rodet og kan lide at feste og måske siger nogle dumme ting nogle gange,« har Charli XCX forklaret på sociale medier. Folk ser det som et modstykke til den ellers populære »clean girl«-æstetik, som går ud på at se naturlig ud i sin makeup, drikke fra gigantiske drikkedunke, smøre håret tilbage i stramme knolde og have et organiseret liv. Charli XCX, som før var et kultikon, er nu blevet mainstream. Og fænomenet har vokset sig så stort, at det kan måles økonomisk. Vogue Business har i starten af juli målt, hvordan Charli XCX og de mange »brats« har påvirket markedet, igennem en medieindflydelsesanalyse, som undersøger, hvor meget et brand er værd ud fra – blandt andet – omtale på internettet. Derfor ved vi nu, at brat-fænomenet på en måned har fået omtale til en værdi på knap 22,5 millioner dollar – svarende til 155 millioner kroner. Albummet blev udgivet 7. juni 2024. Og nu er den limegrønne farve og Arial-font blevet overtaget af ingen ringere end den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris. »Kamala IS brat« Få timer efter Joe Bidens exit ved dette års præsidentvalg erklærede Charli XCX sin støtte til vicepræsidenten med ordene: »Kamala ER brat,« skrev sangerinden i et opslag på X, der i skrivende stund har over 53 millioner visninger. Holdet bag Kamala Harris greb straks anerkendelsen. Kort efter kunne man på den officielle profil på X for Harris’ præsidentkampagne blive mødt af et banner i den »brat«-grønne farve og vicepræsidentens navn i fonten fra Charli XCX’ album. Banneret er dog nu ændret til »Let’s WIN this«. Desuden har tilhængere af vicepræsidenten redigeret TikTok-videoer med klip af Kamala Harris, hvor hun danser, griner og taler til lyden af Charli XCX’ »Brat«-album. Og flere på sociale medier joker med, at præsidentvalget anno 2024 vil gå over i historien som »brat-valget«. På den anden side af Atlanten tog det engelske miljøparti »The Green Party« også brat-energien til sig under den nyligt overståede britiske valgkamp. I en kampagne på sociale medier brugte de den limegrønne farve fra albummets omslag samt udskiftede bogstaverne i navnet »Brat« med »Vote Green« (stem grønt). Og det virkede. Brugere på TikTok postede videoer om at stemme grønt til ære for »brat summer«. Da valget var overstået, steg antallet af partiets pladser i parlamentet fra en til fire. Vejen til stemmerne? At være en »brat« er blot en af ufattelig mange sociale medietrends og æstetikker, som har domineret Generation Z de seneste år. Noget, som politikere har set og udnyttet. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan danske politikere i højere grad gør brug af sociale medier til at fange vælgerne. Mange af os husker nok Liberal Alliances formands, Alex Vanopslagh, massive tilstedeværelse på TikTok, hvor han fik tilnavnet »Kongen af TikTok« og ramte de unge vælgere under folketingsvalget i 2022. Partiet fik en fremgang på 5,6 procentpoint og endte på 7,9 procent. Og til skolevalget i 2024 var Liberal Alliance den suveræne vinder. Det er ikke længere nok med flyers og gratis æbler på torvet, hvis man skal have nye vælgere med på den politiske vogn. Med andre ord appellerer Kamala Harris til yngre vælgere, som nu, delvist takket være Charli XCX, ser hende som en »sej kvinde«, lyder konklusionen hos BBC. Og som den 24-årige amerikanske aktivist David Hoog skriver i et repost (genopslag) af Charlie XCX’ opslag på X, kan Harris’ omfavnelse af det virale øjeblik være en vejen til de unge vælgere. »Brat« og »bratsummer« er det nyeste skud på stammen af trends. Inden længe venter en ny, hvor Generation Z igen vil skifte garderoben, lave nye TikTok-videoer og påføre anderledes makeup. Og nok vinder Kamala Harris ikke præsidentvalget ved at bruge den limegrønne farve. Men hun gør sig bemærket blandt de unge vælgere. Og det er måske lige så smart, som at være en »brat« selv.
- Anmelderne kommer gerne igen for at spise frokost her. »Wauw, bare wauw!«on 26. juli 2024 at 8:34
Hvad enten du er til smørrebrød, vafler eller en burger, så er en lækker frokost bare aldrig en dårlig idé. Og udvalget i København er massivt. Berlingske guider her til en række steder – med en enkelt afstikker til Malmø – hvor du får dig en lækker frokost, der ikke blot er en klassisk og kedelig sandwich, men en frokost, hvor du lige får lidt ekstra. Velbekomme!
- Hun spillede en stor rolle under »byggeboomet« i København. Nu fortryder hun især en slags huseon 26. juli 2024 at 5:58
Jeg flyttede til København i 1980. Jeg har fulgt med i forandringerne og er naturligvis lige så begejstret om enhver anden. København er en skøn by – og skønnest, når det er sommer, og der er liv på gaderne og i havnen. I den senere tid er jeg dog begyndt at fornemme en vis afmatning. Det er, som om byudviklingen kører på automatpilot for tiden. Der er langt mellem de store wowgennembrud, og generelt virker nutidens planer ikke så visionære som fortidens. I denne interviewserie taler jeg med nogle af dem, der har haft indflydelse på byens udvikling, og som har et skarpt blik rettet mod fremtiden. For kan København holde festen i gang? En af dem er Tina Saaby, der i dag er direktør i Dansk Byplanlaboratorium. Hun var stadsarkitekt i København fra 2010 til 2019 – de år, hvor København for alvor konsoliderede sin position som »most liveable city in the world«. Processen var blevet sat i gang allerede i midten af 1990erne, og med det vilde byggeboom i tiden før finanskrisen havde byen forandret sig mere end på noget tidspunkt siden 1960erne. »I København er det fortovene, der binder byen sammen,« siger Tina Saaby, og det er noget, hun er stolt over. En lille ting måske, men en ting, der har stor betydning. I de fleste andre byer er det fodgængerne, der må hoppe og springe for bilerne, mens det i København er omvendt. På rette vej? Jeg er taget hen til Saabys nye arbejdsplads for at høre, om hun er enig med mig, eller om den tidligere stadsarkitekt synes, at vi stadig er på rette vej. En synlig og mærkbar ting, jeg har ærgret mig over i den seneste tid, er, at Københavns Universitet nu helt og aldeles er flyttet til de gule blokke på Amager. Jeg synes, jeg kan mærke, at vi har mistet noget diversitet og noget naturligt byliv i centrum af byen. En kultur, der ikke handler om restauranter eller turisme. Tina Saaby er ikke uenig. »Jeg ville gerne have haft, at universitetet var blevet ved med at være i middelalderbyen,« siger hun. »Det ville jeg af mange grunde, alene fordi jeg synes, bygningerne er så smukke og særlige som universitetsbygninger med de funktioner, de bidrager med. De bærer herudover på så stor en kulturarv med den særlige universitetshistorie, at jeg synes, det er ærgerligt, at den sammenhæng ikke er der mere. Men generelt er det jo ikke liv, man mangler inde i Indre By, synes jeg.« Det er naturligvis sandt, men er det ikke vigtigt, at vi har forskellige slags liv i byen? »Jeg savner også hverdagslivet i Indre By. Jeg er nok ofte af den opfattelse, at når noget bliver for stort, så mister det sin sammenhængskraft med det, det ligger i, og det er sådan set, uanset om det er et indkøbscenter, eller om det er et universitet, eller om det er et boligområde. Hvis noget bliver for stort i sig selv, så mister vi noget. Så jeg synes, det er godt, at der også er noget, der er småt.« De små tings effekt Det er måske en nøgle til Tina Saabys virke: at hun godt kan lide de små ting. Jeg synes for eksempel, at ideen om at gøre fortovene på Dronning Louises Bro pariserbrede og at sætte bænke på dem er en af de bedste ting, der blev gjort ved byen i hendes tid. Et lillebitte indgreb med en kæmpestor effekt. Hvad er du mest stolt af at have gjort ved København? spørger jeg hende. Men hun undviger spørgsmålet. »Mest stolt? Det kan man ikke sige, for der er jo 100 mennesker involveret i hvert projekt,« siger hun. »Når noget lykkes, så er det, fordi der er virkelig mange mennesker inde i det. Nogle gange, når noget ikke lykkes, så kan det være på grund af et menneske.« Men der er det med fortovene. Det vil Tina Saaby gerne tage medansvar for. »I København har vi insisteret på, at fortovene er det sammenbindende. Hos os er det fortovet, der går igennem, og så er det bilerne, der skal holde tilbage for fodgængerne. I masser af andre byer er det vejene, der hænger sammen, og så er det fodgængerne, der må bøje af. Sådan er det faktisk ikke i København.« Så København er stadig verdens bedste by? »Jeg elsker København. Når jeg cykler rundt, bliver jeg konstant glad af, at det er en by, som er i øjenhøjde, og som er for mennesker. Det er den stadigvæk. Så på den ene side synes jeg stadigvæk, at København er en megagod by, men jeg synes samtidig, at København lukker sig for meget om sig selv, og det synes jeg er et kæmpe problem. Jeg synes for eksempel, at det er et problem, at vi ikke kan tale om boligpolitik på tværs af hovedstadsregionen. Jeg så gerne, at København var mere åben, og jeg synes, det er svært at diskutere projekter som Lynetteholmen uden at diskutere, hvilken effekt sådan en bydel får i et større perspektiv.« Tina Saaby savner med andre ord sammenhængende tanker. Ikke bare store, ambitiøse projekter, men et større blik for, hvordan de forandrer helheden. Et eksempel er infrastrukturen. Den bliver ikke altid tænkt med, påpeger hun. »For eksempel når man kigger på hele letbaneprojektet, så sidder alle kommuner og tænker, at her skal der være erhvervsudvikling. Men så meget erhvervsudvikling er der jo slet ikke brug for. Så der burde være en koordineret indsats der. Og så er der jo også det problem, at hvis den erhvervsudvikling så skal generere noget boligmasse, og hvis den boligmasse så ender med at være på Lynetteholmen, så får vi virkelig meget trafik frem og tilbage. Så kollapser trafiksystemet jo. Så hvordan er det, at man får kigget på det i et bredere perspektiv?« Blikket fra Gladsaxe Da Tina Saaby havde været stadsarkitekt i København fik hun efter en pause stillingen som stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune. Det ændrede hendes perspektiv og fik hende til at se på alle de forbindelser, vi burde tænke meget mere over. »Da jeg blev stadsarkitekt i Gladsaxe, stod jeg jo lige pludselig udenfor og kiggede ind på København, og så tænkte jeg: ‘Hvorfor var det lige, at jeg aldrig tog turen på motorvejen med et bymæssigt blik og så, hvad det var, jeg kørte igennem, før jeg kom ind til København?’ For selvfølgelig skal Gladsaxe tænke på København, men København skal også tænke på Gladsaxe. Jeg synes, der er mange diskussioner i det her. Mobilitet og trafik, bæredygtighed og klimaproblemer respekterer heller ikke kommunegrænser, og boligpolitik burde jo tænkes på tværs af hele regionen,« siger hun. »Og der tænker jeg, at der ligger noget i at være hovedstad. At man skal være generøs. Og ikke kun invitere verden ind til Visit Copenhagen, man skal også invitere sine nabokommuner med ind til en større drøftelse.« Højhuse og det, der ligner Men hvad med selve byggeboomet i København? spørger jeg. Hvordan ser Tina Saaby på det nu, da hun har fået tingene lidt på afstand. »Når man kigger på de nye bydele, kan man jo ikke sammenligne én til én. Det er meget svært at sammenligne Sundmolen med Århusgadekvarteret, fordi Århusgadekvarteret er planlagt til at være handelscentret i Nordhavn. Oprindeligt var der planlagt flere kulturfaciliteter i Nordhavn. Ved Stubkaj var det blandt andet planlagt, at der skulle være et center for sejlads og alt, hvad der har med det at gøre. Vi havde det på ønskelisten hvert år, men politikerne kunne ikke finde pengene. På samme måde er det med Sundmolen: Hvis det skal fungere, så skal der jo være en eller anden attraktion derude. Og der savner jeg, at der var nogle politikere, der havde sagt, at selvfølgelig skal vi have noget kultur.« Tina Saaby er stolt over meget, men ikke fri for at ærgre sig over andet. Især højhusene. »Jeg er superstolt over, at vi fik lavet en strategi for bynatur, så vi meget tidligt fik sat naturen på dagsordenen. Jeg er stolt over, at klimatilpasningen altid giver noget tilbage til byen. Jeg er superstolt over, at vi fik lavet en arkitekturpolitik, hvor vi endelig begyndte at diskutere og sætte stop for, at man bare skulle bygge højhuse all over the place. Og at kulturarven fik en større betydning, end den havde haft før. Når jeg kigger på København som helhed, så ærgrer jeg mig over, at vi har fået bygget for mange højhuse. Altså jeg ærgrer mig. Jeg ærgrede mig over højhusene i Carlsberg Byen, før jeg blev stadsarkitekt, hvor de var besluttet. Jeg har ærgret mig over dem i al den tid, jeg har været stadsarkitekt. Og når jeg sidder og kigger på dem i dag, så tænker jeg bare: ‘Ej, hvor er jeg ked af, at der står ni stængler derude.’« »Og det handler slet ikke om, hvordan de ser ud. Det er sådan helt, ‘altså hvad søren var det, der gjorde, at vi bare gik med på den idé?’. Og Carlsberg er jo et superdejligt kvarter at gå rundt i i dag, så det er ikke så meget livet mellem husene, det er galt med. Det er egentlig mere det, jeg synes, at det har ødelagt byens skyline. Nogle gange siger jeg også, når folk spørger, hvad jeg er mest stolt af, at det er alle de højhuse, der ikke blev bygget, fordi mange er blevet stoppet, før de overhovedet er kommet videre i systemet.« Tænkning på tværs Så der er den. Færre højhuse og mere åbenhed mod omegnskommunerne. Er det det, der skal til, for at København kan blive ved med at være verdens bedste by? »Jeg synes, Klaus Bondam og Ritt Bjerregaard tog nogle store beslutninger, som også har haft nogle vidtrækkende konsekvenser for bylivet og for en prioritering af den menneskelige by og den menneskelige skala. Men jeg savner samtidig, at vi får taget det der store, stærke træk, som handler om, hvad det egentlig er, København skal være i hovedstadsregionen. Så jeg tror, at nogen vil sige, at den beslutning om Lynetteholmen, det er da et stort træk, og at vi skal have mange mennesker til at bo i yderkanten af København, og vi nu har så mange andre områder i hovedstadsregionen. Det er en kæmpe forskydning af, hvor byen egentlig er, og den samtale savner jeg. Jeg tager ikke stilling til Lynetteholmen, men jeg savner, at vi har truffet vores beslutninger på et oplyst grundlag, og at vi ser dem i et større perspektiv og kigger på det flow af mennesker, der kommer. Hvordan drømmer vi, at vores hverdagsliv skal være der, hvor vi nu engang er?«
- Søren Frank blev »højstemt«, da han gik over voldgraven. Det var han også, da desserterne kom på bordeton 25. juli 2024 at 19:32
Hvis der er noget, jeg vil huske sommeren 2024 for, så er det de mange voldsomme skybrud. Mens vi kører mod vest, løber vi ind i en serie af regnskyl, som er så voldsomme, at vi må køre ind til siden. Vi passerer Holstebro og ankommer til Vemb, hvor jeg ikke har været før. Besøget gælder Nørre Vosborg, en herregård fra 1570erne, som i dag fungerer som hotel og restaurant. Vi er taget den lange vej, fordi destinationen har stået på min ønskeliste, siden jeg for et par år siden læste en særdeles positiv anmeldelse af stedet i Jyllands-Posten og faldt for billederne af det smukke slot. Heldigvis skuffer herregården, der i dag er ejet af Realdania, på ingen måde: Borgen knejser majestætisk med voldgrav og hele pivtøjet for enden, mens flere langstrakte huse, blandt andre Ladegaards-anlægget, en gammel stald, som i dag er konferencebygning, og et nybygget hotel blender fint ind i omgivelserne. Man mærker historiens vingesus I langhuset Ide fra 1655, som er et af Jyllands ældste bindingsværkshuse, finder man Nørre Vosborgs hverdagsbrasserie, Classique, som har åbent året rundt. Vores besøg gælder imidlertid fine dining-konceptet N.V. Tasting på selve borgen, som kører fredage og lørdage i udvalgte perioder. Vi føler os således højt stemt, da vi krydser voldgraven og entrer fæstningen, som ikke kan undgå at minde mig om Dragsholm Slot, hvor jeg har været en del gange. Man mærker helt sikkert historiens vingesus i Gyldenstjernehuset fra 1552, hvor vi spiser. Eftersom køkkenet, der er ledet af Niklas Guldbrandt Ormstrup, er det samme på de to restauranter, er gæsterne på Classique i dagens anledning blevet opgraderet til at spise på borgen. Så mens vi nyder vores tiretters fine dining (1.100 kroner), sidder de med deres helstegte rødspætter, som nu bestemt også ser gode ud. Springer vinmenuen over Som så ofte før springer vi vinmenuen (1.100 kroner) over og sparer penge ved at gå a la carte og vælge fra vinkortet, der dog ikke er det mest ophidsende. Alle vinene kommer fra én leverandør, Sigurd Müller i Aalborg, som bestemt er gode folk med mange fine vine i porteføljen. Jeg handler selv med dem ofte, men mener, at man er nødt til at bruge flere forskellige leverandører, hvis man vil præsentere et dynamisk og spændende vinkort. Især når vi befinder os på fine dining-niveau. Vi ender ikke desto mindre med at finde en god flaske Chassagne-Montrachet fra den fine producent Bruno Colin i 2020, som er gået hen og er blevet et yndlingsår for mig i hvid bourgogne grundet den gode syre. Tre udmærkede snacks ankommer i samlet flok: Panipuri er en indisk snack i form af en hul friteret kugle, her med fyld af cremefraiche og toppet med ramsløgmayo og kaviar. En lille tærte med kål syltet i kimchi kunne jeg godt have undværet. Bedst er en frisk og læskende miniaturesalat af blancherede kartofler fra Spjald med radiser, ærter og peberrodscreme. Sagen er bøftomat Den første egentlige ret byder på den klassiske kombination af tomat og basilikum: En grillet dansk bøftomat kommer ind med en flot, stor, veltilberedt grillet jomfruhummer og overhældes ved serveringen med en smørbaseret blanquette-sauce smagt til med basilikum. En særdeles læskende ret, som ryger ind på lystavlen som en af aftenens bedste. Man sparer sjældent på smørret i Jylland, således er der mere blanquette i næste ombæring, denne gang lavet på brunet smør. Saucen ledsager en kold terrine af henholdsvis blancherede og syltede grønne og hvide asparges rullet op med sukkertang. Mere gedigen klassisk smag følger i form af et højt stykke koldrøget færøsk laks toppet med en kugle rygeostecreme, en sprød tuille med dildstøv og en skefuld stenbiderrogn. Masser af krondyr Nørre Vosborg er nabo til Klosterheden Vildt, som er landets største producent af opdrættede krondyr. Før hovedretten får vi således en fin krondyrtatar med svampemayo, syltede granskud og bøgehatte toppet med sprøde jordskokkechips. Også hovedretten byder på krondyr, denne gang rygfilet, som er fint rosastegt, så saften er i behold. Det udmærkede tilbehør består af fermenteret hvidløgscreme, grillet porre, glaserede gulerødder og rødvinsglace. Den trofaste læser vil vide, at jeg ikke er besiddelse af en sød tand. Men selvom jeg ikke opsøger søde sager, kan jeg sagtens anerkende en god dessert. På Nørre Vosborg ender desserterne således med at være de retter, som stimulerer min gane mest: Først får vi en lille frækkert af en karameldessert bestående af saltet ølkaramel, karamelis og en sprød karameltuille med hasselnødder. Og så rundes aftenen af med en glimrende jordbærdessert med bær fra den lokale Kræmmergård. Jordbærrene, som er grillet ganske kort, så de er lune, er toppet med en lækker hvid chokoladeis, krydret marcipansmagende skovmærke og en luftig jordbærskum. Sådan! Hermed punktum for gedigen og veltillavet middag til fire store stjerner. Vi lægger gerne vejen forbi smukke Nørre Vosborg næste gang, vi er på de kanter. Måske for at spise en gang smørrebrød eller en rødspætte i a la carte-restauranten Classique ved den lejlighed. N.V. Tasting Nørre Vosborg Herregård, Vembvej 35, Vemb, tlf. 97 48 48 97 Priser fra: Seksrettersmenu 800 kroner
- TikTok flyder over med amerikanere, der er vilde med vores bagere. Her er forklaringenon 25. juli 2024 at 16:55
Som Berlingske og DR beskrev for nylig, så valfarter købestærke og madinteresserede amerikanske turister til Danmark. Og for mange af turisternes vedkommende er de kommet for at smage på bagværk. Det er i hvert fald vurderingen fra Lars Ramme Nielsen, branchedirektør for turisme, oplevelser og kultur i Dansk Erhverv. »Det er gæster, der godt kan lide at spise relativt dyrt, der godt kan lide gastronomi, og som godt kan lide dansk bagværk, det er faktisk et af motiverne. De kan godt lide surdejsbrød, det har en helt anden kvalitet end det, som du kan få i USA,« lød det til til DR. Men er det nu også rigtigt? Berlingske har foretaget en stikprøve for at se, om vi kunne finde amerikanere på nogle af byens bedste bagerier – og for at se, om det, de får på bagerierne, nu også kan leve op til forventningerne. Det skorter nemlig ikke på anbefalinger til de mange amerikanere, der har taget turen over Atlanterhavet. TikTok og rejsemagasin anbefaler En hurtig tur på sociale medier som TikTok og Instagram viser, at udenlandske rejsebloggere, der er på besøg i København, i stor stil er oppe at køre over netop de københavnske bagerier. Her er TikTokeren Chiara King, der har fire millioner følgere, eksempelvis en tur på Andersen & Maillard. Men udover videoerne fra omrejsende TikTokere, så er der også anbefalinger til turister, der hellere søger inspiration i traditionelle medier. Forleden publicerede det store amerikanske rejsemagasin Condé Nast Traveller en liste over de ni bedste bagerier i København, og til hvert bageri er der en anbefaling til, hvad man skal købe. Jeg selv og videojournalist Amanda Holmgaard Sørensen bevæbnede os med listen og foretog en stikprøve hos tre af bagerierne: Andersen & Maillard, Buka og Apotek 57. Friskt brød til friske amerikanere Amerikanere var der på alle de tre bagerier, vi besøgte. Foran Bukas filial på Store Kongensgade mødte vi veninderne Dan-Thy Nguyen fra USA, Lanya Bingo, der også er amerikaner, og Esra Neuberger, som bor i Stuttgart. Buka var det første danske bageri, de havde besøgt, men de var helt vilde med det, de fik. De er netop ankommet til København fra Stockholm. Her sagde mange, at de skulle glæde sig til netop det danske bagværk. »Det danske folk er kendt for rigtig gode bagværk. Og bare mad generelt. Så efter vi var gået forbi det her sted tre gange, så gik vi indenfor,« siger Lanya Bingo. »Det er fantastisk! Det hele virker bare meget, meget friskt – og det er bare en perfekt blanding,« tilføjer hun om sin sandwich. Dan-Thy Nguyen forklarer, at selvom der selvfølgelig også er bagerier i USA, så har de ikke samme »autenticitet og naturlige ingredienser«, som hun mener, at de københavnske bagerier har. Jeg selv lavede også en lynsmagning af bagværket hos de tre bagerier. For at få vurderingen kan du se videoen øverst i denne artikel. Anbefalingerne fra Condé Nast Traveller De ni bedste bagerier i København er ifølge Condé Nast Traveller: Apotek 57, Fredericiagade 57, 1310 København K. Magasinet anbefaler dagens kage, som var en abrikostærte og en mandelbrioche, da vi var forbi. Juno the Bakery, Århusgade 48, 2100 København Ø. Magasinet anbefaler kardemommebollen. Lille Bakery, Refshalevej 213 B, 1432 København K. Magasinet anbefaler en focaccia-slice. Hart Bageri, flere filialer. Magasinet anbefaler en kardemommecroissant. Rug Bakery, Tietgensgade 39, 1704 København V. Magasinet anbefaler en pain au chocolat med mandler. Andersen & Maillard, flere filialer. Magasinet anbefaler stedets kubiske croissanter. Alice, Markmandsgade 1, 2300 København S. Magasinet anbefaler en kouign-amann. BUKA, flere filialer. Magasinet anbefaler en jordbærcheesecake-croissant. Cafeteria SMK, Statens Museum for Kunst. Magasinet anbefaler surdejsbrød med pisket smør og comté-ost.
- OL begynder snart. Men modeverdenen har for længst kåret vinderdragten. Især ét land er alle vilde medon 25. juli 2024 at 16:38
Det kan godt være, at de sportslige konkurrencer kun lige er gået i gang. At OL først begynder fredag. Men hvis nu der også var en konkurrence, der handlede om at have det flotteste tøj på til OL-åbningsceremonien, var der alt andet lige allerede ét land, der havde vundet. For de dragter, som de mongolske atleter skal have på, er ifølge både det store modemagasin Vogue samt en række andre medier og sociale medier klart de flotteste. Så snart dragterne blev præsenteret, blev de lynhurtigt det helt store samtaleemne på TikTok. Standupkomikeren Lawrence Johnson var en af dem, der lagde en video op, hvor han sagde »let them cook« – et udtryk, der betyder, at man skal lade nogen gøre det, de er i gang med, fordi det går så godt. »Hvem er designeren bag det her? Her kan man tale om at være forberedt på storhed,« siger han i videoen, der har fået 175.000 likes. Bag Mongoliets dragter står det mongolske modebrand Michel & Amazonka, der er grundlagt af to søstre. Vogue skriver, at det er let at forstå, hvorfor dragterne har taget TikTok med storm. »De har en stor samling iøjnefaldende detaljerede elementer,« skriver modemagasinet. Dragterne er inspireret af traditionelle mongolske dragter, og hver dragt har angiveligt taget over 20 timer at lave. Men det er selvfølgelig ikke kun Mongoliet, der har fået designet nogle flotte dragter. Herunder er det nogle af de ceremonielle uniformer – og en enkelt beachvolleyuniform – der går igen i listerne over de flotteste til OL. USA En anden dragt, som blandt andre Vogue fremhæver for et flot design, er den amerikanske. Det er Ralph Lauren, som har stået for USAs uniformer siden 2008, der igen har fået lov til at designe uniformerne. De blander blazere med røde, hvide og blå detaljer i klassisk privatskolestil med det ultimative symbol på amerikansk mode, nemlig jeans. Nogle brokker sig over blandingen af blazer og jeans – en blanding, der herhjemme nogle gange kaldes ejendomsmægleruniform. Men Derek Guy, der er en populær modekommentator på det sociale medie X, og som også skriver for blandt andre The New York Times og Esquire, mener, at uniformerne ser »fantastiske« ud. »Folk, der brokker sig over brugen af jeans, har overset det, der altid har været det bedste ved amerikansk mode: dens fornemmelse for afslappethed,« skriver Derek Guy. Frankrig Til gengæld er der spredte meninger om de franske ceremonielle uniformer. De er designet af modehuset Berluti, der ejes af luksuskonglomeratet LVMH og er hovedsponsor for OL. Vogue har uniformerne med på sin liste over de bedste uniformer. »Resultatet er mere end elegant. Kongeblå nuancer kombineres med en poleret revers i changerende farver, der er inspireret af det franske flag,« skriver magasinet. Stilen er inspireret af smokingjakker, og de findes både med og uden ærmer. Nederdelene er lavet på en måde, så højden kan justeres. Vanessa Friedman, der er modechef og -anmelder på The New York Times, er dog mindre imponeret. Hun skriver i The New York Times og på X, at de er et agtværdigt forsøg på at nytænke tøj til atleter, men at uniformerne minder hende om, hvis Alain Delon og Catherine Deneuve spillede stewardesser fra Pan Am. Canada Canada får ros af både BBC og Vogue. Dels for de ceremonielle uniformer, der er designet af lululemon, og dels for sportstøjet, som Left on Friday har stået for. Lululemon står for nogle relativt afslappede uniformer, og som det fremgår af billedet, er hver enkelt uniform forskellig fra resten. Når man ser uniformerne langt væk fra, ser de mest bare røde ud, men når man kommer tættere på, er der detaljer med referencer til flora og fauna. Her kan du se Anicka Newell, der er stangspringer, vise alt tøjet frem. BBCs modekommentator Elizabeth Segran kalder det for »den perfekte uniform«. »Canadas befolkning er blevet mere og mere forskelligartet, og jeg tror virkelig, at lululemon tænkte på måder at skildre denne mangfoldighed på og hjælpe atleterne med at føle sig forbundet med deres medatleter,« siger hun til BBC. Også beachvolley-uniformerne, som Left on Friday har designet, får ros i både Vogue og BBC. Danmark Vi slutter med de danske dragter. I videoen fra TikTok, som du kan se nedenfor, viser håndboldspilleren Althea Reinhardt alt det tøj frem, som hun har fået med fra Bestseller-mærkerne Jack & Jones og Vero Moda.
- Fem stjerner: Denne serie skal jeg se igen, inden sommeren er forbi!on 25. juli 2024 at 15:15
Uanset om man nyder sommernuet i ustadige Danmark eller under sydens bagende sol, skal man gøre sig selv den tjeneste at springe ind på Netflix, søge på »The Decameron« og spole tiden tilbage til dengang, der for alvor var pandemier til. Glem alt om år 2020, hvor Danmark og det meste af resten af verden tog de første trin i dansen med corona. Vi skal helt tilbage til højmiddelalderen, nærmere bestemt år 1348, hvor den sorte død tog livet af en tredjedel af Europas befolkning. Og nej, byldepest lyder måske ikke lige så lifligt som en Strawberry daiquiri med fusserne i Comosøen eller en græsk salat serveret af en topløs Adonis. Men »The Decameron« er alligevel mere end tidsrejsen værd. Faktisk bør du prompte sætte din ferie på standby og i stedet skamsluge den spritnye dramedy-serie. Det gjorde jeg. Og jeg vil se den igen, inden sommeren er forbi. Ultrakaotisk kollektiv Nå, men året er som sagt 1348, den sorte død hærger i Firenze, og mens pøblen dør som fluer, søger en flok højtstående medlemmer af byens prima-prominente familier og deres nærmeste tyende tilflugt ude på landet. Her har visconte Leonardo af Fiesole slået dørene op til sin prægtige Villa Santa, som var det en slags Noahs Ark midt i en pestramt syndflod. Det er Villa Santa også til at begynde med. Et trygt og tiltrængt helle fuld af mad, vin og frisk luft og med rigelig plads til, at overklassen kan holde dødsangsten ud i strakt arm, mens deres selvoptagede dekadence får frit spil. Der går dog ikke længe, før virkeligheden, som alle er på flugt fra, smyger sig ind på både masters and servants og forvandler Villa Santa til et ultrakaotisk kollektiv. Forbered dig på fashionabel abefest og emotionel swingerklub, rablende selskabslege og gemene rænkespil, trekantede dramaer og gedigen hanky-panky i én stor pærevælling. Pest som fremkaldervæske Men »The Decameron« er meget, meget mere end det. Serien er et inferno af tematikker, der driver ned ad villaens vægge fra start til slut, og som spules ind i seerens hjerne med en blankpoleret højtryksrenser. Livet i Villa Santa er nemlig ikke kun en forhistorisk udgave af »Big Brother«. Det er et spektakulært studie i alt det, der bimler og bamler i hver en afkrog af menneskets natur, når døden banker på døren. For til trods for, at pesten blot spiller en birolle i »The Decameron«, så fungerer den som en lind strøm af fremkaldervæske. Den slags, der demaskerer Gud og hvermand, vender op og ned på sociale strukturer og slår to streger under, at vi alle, adelige såvel som tyende, i bund og grund er ens. Vi er nemlig drønbange for at dø. Og ja, desperate efter at blive set, forstået, respekteret, gift og statueret, og mest af alt bare elsket, mens vi forsøger at leve. Himmelsk persongalleri Inden beboerne i Villa Santa kommer frem til den og mange andre selverkendende konklusioner, stifter man bekendtskab med et nærmest himmelsk godt sammensat persongalleri. Tag for eksempel den jomfruelige, parfumeintolerante neurotiker og konstant syge fuldtidspessimist signor Tindaro og hans testosteronmættede livslæge, Dioneo, der ligner en græsk gud i nonstop-brunst. Eller hvad med Pampinea? Den super selvforelskede, empatitomme og prestigehungrende heks af et kvindemenneske, der insisterer på at forblive gift med en død, men magtfuld mand, hun aldrig har mødt. For slet ikke at tale om den homoseksuelle og selvopofrende signor Panfilo og hans stærkt religiøse, men også stærkt liderlige hustru, Neifile, der forsøger at leve i cølibat. Fælles for dem – og alle de andre karakterer – er, at de er spidsbelastede til bristepunktet, hvilket blandt andet, viser det sig, gør dem til storproducenter af løgn og latin. Hvis ikke de lyver over for deres medmennesker, så lyver de i hvert fald over for sig selv. Gammel vin på nye flasker Og ja, spidsbelastningen kaster selvfølgelig en hulens masse problem- og konfliktskabende forviklinger af sig. Ingen af delene kommer vi dog ind på her. »The Decameron« er nemlig skruet sådan sammen, at nærmest selv den mindste detaljeoplysning føles som et startskud til at spolere det store billede. Det er godt lavet af seriens skabere, for slet ikke at tale om kernefortællingens stamfader, Giovanni Boccaccio, der døde i år 1375. Ikke af pest, men af dårligt hjerte forårsaget af fedme. »The Decameron« er med andre ord gammel vin på nye Netflix-flasker, men det bliver smagen ikke dårligere af. Eller for den sags skyld mindre sjov af. Tværtimod. Man klasker sig måske ikke på lårene over de kvikke dialogers iboende galgenhumor, den allestedsnærværende politiske ukorrekthed og diverse former for indlagt slapstick. Men seriens grundtone rammer alligevel et dopaminfremkaldende funny spot, der gør tiden som flue på væggen i Villa Santa til en dans med den sorte død. Bravo! »The Decameron«, dramedy-serie i otte afsnit. Skabt af Kathleen Jordan. Medvirkende: Amar Chadha-Patel, Leila Farzad, Lou Gala m.fl. Kan streames på Netflix.
- En tur til Oslo blev vendepunktet. Græker bag ny kaffebar på Nørrebro: »Det kom fra en helt anden planet«on 25. juli 2024 at 11:51
Alex Nerantzis var skuffet over sin fjerdeplads til VM i kafferistning i 2022. Men at være verdens fjerdebedste kafferister – ud af de 27 kvalificerede deltagere – må dog alligevel siges at være imponerende. Han har for nylig rykket teltpælene op fra Korfu i Grækenland, og nu har han åbnet en kaffebar på Nørrebro. En tur til Oslo blev vendepunktet for ham, efter han i flere år havde ristet god, men mere almindelig kaffe til lokale engroskunder og sin egen espressobar på Korfu. Han ledte nemlig efter grønne kaffebønner – uristede kaffebønner – til sit kafferisteri og sin kaffebar på Korfu, og det blev en gammel ven, der ledte ham i den rigtige retning. »Min gode studiekammerat sad på min kaffebar på Korfu. Han fortalte mig om en kaffebar i hans kvarter i Oslo, der var fantastisk,« fortæller Alex Nerantzis, der har læst på universitetet i Düsseldorf, og som også har boet i Tyskland i mange år. Alex Nerantzis tog turen til Oslo, og den lokale kaffebar, der var tale om, var Tim Wendelboes. Tim Wendelboe er måske det mest kendte navn blandt specialkaffenørder, og det har han været siden han vandt barista-VM i 2004. Alex Nerantzis fik 7-8 kopper kaffe den første dag. »De spurgte, om jeg kunne lide det. Men jeg kunne ikke svare på spørgsmålet. Det var som at spise på en fine dining-restaurant for første gang, eller som første gang, man smager en god IPA efter kun at have drukket almindelige supermarkedsøl hele sit liv.« »Det var, som om det kom fra en helt anden planet,« siger Alex Nerantzis. Københavnere er rarere, end man skulle tro Få år senere, i 2021, vandt Alex Nerantzis førstepladsen i det græske mesterskab for kafferistere. og i 2022 kom han på fjerdepladsen til VM. Og i juli 2023 flyttede konen og han til København for at åbne deres egen kaffebar, efter at have overvejet både Oslo og flere byer i Sverige. »Jeg ville ikke tilbage til Tyskland – jeg er en øbo, og jeg har brug for vandet. Min kone og jeg taler hver dag om, hvor glade vi er for det valg. For københavnerne er utroligt søde – meget sødere, end jeg havde troet,« siger han. Til gengæld var det danske system ikke helt lige så effektivt, som han havde håbet. »Det har taget 11 måneder at få tilladelsen – så på den måde minder bureaukratiet lidt om Korfu,« siger han med et grin. Foreløbig lejer han en ristemaskine på Refshaleøen, fordi hans egne maskiner er på Korfu. På sigt er det dog planen, at han skal riste i lokalerne på Blegdamsvej. I kaffebaren serveres der alle de gængse espressodrikke, men Alex Nerantzis selv holder mest af filterkaffe. I kaffebaren bliver den håndbryggede filterkaffe lavet på Aeropress og koster 65 kroner. Ud over kaffe kan man købe croissanter, kanelsnegle og – selvfølgelig – boller med ost. Bagværket kommer fra det gode bageri Rondo. Norange ligger på Blegdamsvej 4D, 2200 København N.
Magasinet KLASSISK
- Wangs ekstra gearby Nikolaj on 24. juli 2024 at 14:55
Wang er en overbevisende liveartist – en pianist, der finder et ekstra gear, når hun er alene på scenen i spotlyset. The post Wangs ekstra gear appeared first on KLASSISK.
- Slagtøjsspiller repræsenterer Danmark ved OL i Parisby Nikolaj on 23. juli 2024 at 15:53
Den Taiwanesisk-fødte komponist og slagtøjsspiller Ying-Hsueh Chen er udvalgt til at repræsentere Danmark. The post Slagtøjsspiller repræsenterer Danmark ved OL i Paris appeared first on KLASSISK.
- Katharina Wagner bliver i Bayreuth med begrænset ansvarby Nikolaj on 23. juli 2024 at 15:52
Wagner bevarer titlen som festspildirektør, men hun får dog begrænset ansvar og skal udelukkende fungere som kunstnerisk leder. The post Katharina Wagner bliver i Bayreuth med begrænset ansvar appeared first on KLASSISK.
- Stor udskiftning i legendarisk strygekvartetby Michael Kjærgaard on 22. juli 2024 at 18:23
Kronos Quartet udskifter halvdelen af besætningen efter seksogfyrre år. The post Stor udskiftning i legendarisk strygekvartet appeared first on KLASSISK.
- Dudamel forklarer farvel til operaen i Parisby Nikolaj on 19. juli 2024 at 14:38
Gustavo Dudamel tager endeligt bladet fra munden i stort interview. The post Dudamel forklarer farvel til operaen i Paris appeared first on KLASSISK.
- Et socialt eksperimentby Nikolaj on 17. juli 2024 at 14:39
Tcherniakov skildrer hverdagen i storslåede scenografier i denne udgave af ‘Ringen’. The post Et socialt eksperiment appeared first on KLASSISK.
- Ny direktør lynudpeget for Danmarks Underholdningsorkesterby Nikolaj on 16. juli 2024 at 14:41
Efter sager om grænseoverskridende adfærd og dårlig styring har orkestrets bestyrelse fundet en ny direktør. The post Ny direktør lynudpeget for Danmarks Underholdningsorkester appeared first on KLASSISK.
- Bayreuth hyrer første kvinde som ‘Ring’-dirigentby Michael Kjærgaard on 15. juli 2024 at 15:27
Simone Young bliver første kvinde i spidsen for en samlet ‘Ring’ ved Wagner-festspillet. The post Bayreuth hyrer første kvinde som ‘Ring’-dirigent appeared first on KLASSISK.
- Dansk pianist udvalgt ved amerikansk festivalby Nikolaj on 15. juli 2024 at 14:28
Ruben Høgh er inviteret på et tre uger langt residency ved Bang on a Can Summer Music Festival. The post Dansk pianist udvalgt ved amerikansk festival appeared first on KLASSISK.
- Russisk cellist får pris ved Tysklands største festivalby Michael Kjærgaard on 11. juli 2024 at 17:39
Fredag aften modtager cellist Anastasia Kobekina årets Leonard Bernstein Award ved en priskoncert. The post Russisk cellist får pris ved Tysklands største festival appeared first on KLASSISK.
Nyheder fra kulturmagasiner - hovedsageligt om kunst og litteratur
Her kan du finde de seneste nyheder fra en række forskellige danske kulturmagasiner. Hovedsageligt er der kunstmagasiner og litteraturmagasiner.
Kender du nogle relevante magasiner som opdateres med nyheder jævnligt, så giv mig besked.