De to mænd er netop blevet udleveret til Danmark og vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense tirsdag klokken 10.30.- Takket være en stærkt efterforskningsindsats fra første dag, er det nu lykkes i et godt samarbejde med svensk politi at lokalisere og anholde de to mænd i Sydsverige, udtaler Michael Lichtenstein.

Smertefulde tatoveringerI 43 tilfælde var de grise, der blev afleveret på slagteriet så syge og dårlige, at de ikke burde have været afhentet, viser TV 2 Fyns gennemgang af kontrollerne.Og ved 123 kontroller blev der givet indskærpelser og krav om nyt kontrolbesøg, fordi fynske svineavlere havde sjusket med den tatovering, der skal gøre det muligt at spore grisene tilbage til landmanden.Grise skal have en tatovering på hver skinke, og må ikke udsættes for unødig smerte og tatoveres på særligt følsomme områder eller knoglefremspring.Alligevel har kontrolrapporterne mange eksempler på grise, der er tatoveret på kønsorganer, på anus, hen over haleroden, på ørene og ryggen.Selv om Landbrug og Fødevarer helt tilbage til 2016 har lagt videoer på deres hjemmeside for at vise, hvordan man skiller grisene ad inden tatovering, har det tilsyneladende ikke haft den ønskede effekt på præcisionen af tatoveringerne.Se her: Tatovering af grise En af de griseproducenter, der fik påtaler seks gange for fejlagtig tatovering i 2024, er Finn Eskelund Andersen fra Frørup, der hvert år producerer 30.000 grise.Griseproducent beklagerHan sidder med i toppen af fynsk landbrug som bestyrelsesmedlem hos Centrovice.Ud over de seks indskærpelser om at overholde tatoveringsreglerne havde han den 19. juni sidste år besøg på sine bedrifter i Frørup og Ørbæk.I Ørbæk, hvor der går over 5000 grise, konstaterede dyrlægerne 13 syge dyr. Flere havde hjernehindebetændelse, andre brok, endetarmsprolaps og nogle haltede.Ikke alle var placeret i sygesti og der manglende også blødt underlag i nogle af stierne.Veterinærerne bemærkede også en forældet smittebeskyttelsesplan, der hang sammen med den nye samt forkert medicinhåndtering. Der var givet medicin en dag mindre, end der stod på anvisningen. Fejlen blev efterfølgende rettet.I stalden i Frørup konstaterede Fødevarestyrelsen, at der var tale om overbelægning, at grisene manglende legemateriale i enkelte stier, og at stalden var uden overbrusningsanlæg.Ikke håndteret ordentligtEn gris med rektalprolaps blev ikke smertebehandlet, og der var rod i medicinhåndteringen.Finn Eskelund Andersen erkender, at forholdene i Ørbæk ikke var tilfredsstillende under besøget.- Der var nogle grise, der ikke var håndteret ordentligt. Vi må ikke have dyr gående, der skulle have været aflivet. Det har vi hanket op i efter samtaler med mit personale, siger Finn Eskelund Andersen.Han erkender blankt, at han ikke var klar over, at grisene i Frørup skulle have adgang til et fast bruseanlæg, men det har de fået nu.Overtrædelsen at sti-størrelser betegner Finn Eskelund Andersen som af mere teknisk karaktér.- Jeg var ikke klar over, at den forhøjning til truget ikke må regnes med i stiarealet, fortæller Finn Eskelund Andersen.Han erkender, at det kan være svært at tatovere rigtigt første gang, fordi grisene er i bevægelse, men at landmanden bliver straffet, hvis tatoveringen ikke kan aflæses korrekt. – Derfor vælger flere at lave en ekstra tatovering. Og så får man en indskærpelse for overtatovering, siger han.Ny praksisFlere landmænd har været frustreret over, at de følte, at kontrollen var ekstra hård på Danish Crown-slagteriet i Ringsted, men TV 2 Fyns gennemgang viser, at der også slås ned på fejl-tatoveringer på landets øvrige slagterier.For Finn Eskelund Andersens vedkommende regner han med, at problemet er forbi.- Vi har efter besøget taget det til efterretning og rettet op på de fejl og mangler, der var. Fra den 1. januar 2025 er vi begyndt at levere hele læs fra hver enkelt ejendom. Det svarer til 200 grise. Så behøver vi ikke at tatovere grisene. Vi skal blot godkendes af Fødevarestyrelsen, fortæller den fynske griseproducent.Ifølge Finn Eskelund vil en del mindre producenter formentlig tatovere en tid endnu. For at kunne levere grisene gruppevis uden tatovering, kræver det ifølge den fynske griseproducent et læs på 200 grise om ugen. Også udfordringer i kvægbestandeUd af de 215 kontroller på Fyn er kun de 19 kontroller af kvægbesætninger.Ud over mangelfuld mærkning har veterinærmyndighederne her slået ned på vådt og gødningsfuldt staldunderlag, manglende adgang til læ, haler, der var sat fast i loftet, lange klove, manglende adgang til vand, for korte bindsler og dermed for lidt bevægelsesfrihed, magre dyr, kvæg placeret i mørke, manglende ko-børster, manglende mulighed fortil at komme på græs, manglende dyrlæge-behandling af syge dyr og overtrædelse af reglerne for lovpligtigt dyrlæge-tilsyn.

Problemer på alle niveauerCarsten Schürmann, der er professor ved IT-Universitetet i København, og beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, kalder lørdagens angreb “et stort problem”.Han vurderer, at det viser, hvor sårbar den danske infrastruktur er, og hvor afhængige vi efterhånden er blevet af teknologien.- Hvis der kommer en geopolitisk konflikt, kan man udnytte den slags afhængighed af digitaliseringen, siger han til TV 2.Nets selv siger, at der ikke er tale om et angreb fra fremmede magter, men vi mangler fortsat svar på, hvad lørdagens knap tre timers nedbrud skyldtes.Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) kalder lørdagens nedbrud et “wakeupcall”. Særligt fordi der i et digitalt samfund som Danmark altid er en risiko for, at systemerne går ned.Derfor er der stort behov for opdaterede beredskabsplaner, så hvis noget lignende rammer, ved alle, hvad de skal gøre og sørge for, eksempelvis offline betalinger, siger han til TV 2.På bagkant viser nedbruddet uanset grunden, at der er problemer på alle niveauer af samfundet, mener sikkerhedsekspert Susanne Skov Diemer.Det gælder både hos Nets, hvor fejlen skete, og hvor der efterfølgende har været meget lidt kommunikation.Det gælder Sund & Bælt, der ikke var ordentligt forberedt på et sådant nedbrud.Det samme hos de danske supermarkeder og på restauranterne, hvor man ikke var klar til at håndtere nedbruddet.Og det gælder, ifølge Susanne Skov Diemer, på borgerniveau, eftersom rigtig mange danskere ikke havde mulighed for at betale på andre måder end digitalt.Der mangler en planHos de erhvervsdrivende betød nedbruddet, at man flere steder tog sagen i egen hånd. Nogle steder måtte medarbejderne tage Mobilepay i brug, og hos Munkebo Kro på Fyn fandt medarbejderne selv ud af, hvordan man kunne betale offline.Men mange andre steder betød nedbruddet, at kunderne ikke kunne betale.Susanne Skov Diemer mener, at der ligger et ansvar hos alle – lige fra Nets, over de erhvervsdrivende til den enkelte butiksansatte om at være forberedt til sådan en situation.Blandt andet synes hun, at butikkerne skal øve med personalet, så de ved, hvordan de for eksempel kan slå offline betaling til.- Det kan godt være, at den erhvervsdrivende på et eller andet tidspunkt har fået en plan fra Nets for, hvad de skal gøre, men ikke har kommunikeret den plan videre til ansatte, siger hun og fortsætter:- Der skal ligge en eller anden form for plan. Ellers må man lukke.Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen siger, at der skal være bedre beredskabsplaner og backup-løsninger – og alle aktører skal have beredskabsplanerne klar.- Den vigtigste læring af det her er, at man skal være i stand til at håndtere, hvis det kritiske system går ned, siger ministeren.Hav kontanter på digPå den enkeltes niveau mangler der noget mentalt forberedelse hos danskerne til kriser som denne, mener Susanne Skov Diemer.Beredskabsministeren hæfter sig i den forbindelse særligt ved situationen ved Storebæltsbroen, hvor folk holdt længe i kø. Han sender derfor også en opfordring til danskerne om at følge anbefalingerne fra Beredskabsstyrelsen.Helt konkret har Susanne Skov Diemer altid kontanter på sig, når hun er ude.- Det er ikke et eventuelt i min verden, siger hun med henvisning til anbefalingerne fra Beredskabsstyrelsen, der lyder, at man “eventuelt” kan have kontanter.Hun har altid en mængde kontanter med, så kun kan komme hjem, forklarer hun – hvad end det er brændstof til bilen eller til at komme over en bro.Carsten Schürmann har ikke selv kontanter liggende derhjemme.Derfor lyder opfordringen her, at man har forskellige kreditkort med, når man eksempelvis som dansker rejser i udlandet – og gerne kort, der ikke har Nets som leverandør.Samme opfordring lyder fra beredskabsminister Torsten Schack Pedersen.Intet svar fra NetsCarsten Schürmann håber meget på en forklaring fra Nets, fordi det er vigtigt, at virksomheder som dem deler information, forklarer han.Særligt fordi nedbrud som lørdagens kan være med til at skade den høje tillid, som danskerne ellers har til myndighederne og det offentlige.Nets har ikke ønsket at stille op til interview hos TV 2 med yderligere kommentarer, før deres analyse af forløbet ligger klar, lyder det.De har dog meldt ud, at de gerne går i dialog med blandt andet Sund & Bælt om den mangelfulde kommunikation, Sund & Bælt mener, at der har været.Mandag oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau, at man har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets om nedbruddet.Helt konkret lyder det, at redegørelsen skal omhandle Nets’ nedbrud lørdag og Nets’ beredskabsplaner for “sådanne hændelser”.Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen henviser også i sine svar til TV 2 til netop den redegørelse, som man nu afventer.

Han har med tilfredshed noteret sig, at Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at indhente en redegørelse fra betalingsvirksomheden Nets, der kan kaste mere lys over forløbet ved nedbruddet.Nedbruddet indtraf omkring klokken 19 lørdag aften. Og siden er Nets blevet mødt med krav om en forklaring fra både offentlige og private aktører.Samtidig har Sund & Bælt meddelt, at man i lignende situationer fremover vil åbne bommene efter 15 minutter. Nedbruddet lørdag skabte ventetid for bilister, der skulle køre over Storebæltsbroen.- Det er to af de helt konkrete ting, som er blevet sat i værk som konsekvens af nedbruddet lørdag aften, som påvirkede rigtig mange danskere, siger Torsten Schack Pedersen.Nets, der har en dominerende markedsposition, har fået kritik for ikke at ville udtale sig om nedbruddet. Og hvad virksomheden vil gøre for at styrke beredskabet og håndteringen, når centrale betalingssystemer svigter.Virksomheden har henholdt sig til, at den vil afvente en analyse af forløbet. Nets har dog udelukket, at nedbruddet skyldtes et eksternt angreb.- Det er naturligt at afvente den redegørelse og ikke foregribe begivenhedernes gang, siger Torsten Schack Pedersen.- Men det er klart, at vi skal tage læring af en hændelse som den i lørdags, og derfor har Den Nationale Operative Stab (Nost) også holdt møde i dag. Netop for at sikre, at vi får samlet op på de erfaringer, så vi kan bruge dem fremadrettet, siger han.Ministeren opfordrer virksomheder til at at have alternative planer for betaling klar i lignende situationer, så de ikke mister omsætning. Det kunne være i form af offline-betaling, som nogle virksomheder allerede kan klare at modtage.- Det er selvfølgelig planer, man skal have lavet klar nu og ikke først den dag, hvor systemet går ned.- Så man har procedurer klar for, hvad man gør, hvis betalingssystemer eller internetforbindelsen forsvinder, siger han.

**Ekstremt, voldsomt og sjældent** vejr, siger Tanev

Landsholdskeeperen Mads Hermansen skal måske til at trække i trøjen for London-klubben West Ham.Ifølge Skysports har klubben allerede meldt interesse for spilleren, der startede sin karriere i Næsby Boldklub.Hermansen har allerede spillet 27 Premier League-kampe for Leicester, som han har kontrakt med indtil 2028. Skysports mener dog, at han kan blive bragt i spil til et salg allerede i år.West Ham mangler en målmand, efter Lukasz Fabianskis kontrakt udløb for kort tid siden.

Se video: **Så meget regn** kan du forvente

Du skal selv tage ansvarDet betyder, at det i langt de fleste tilfælde er op til boligejere og private virksomheder selv at beskytte deres ejendom.– Vi pumper som udgangspunkt ikke vand ud af kældre. Det er ikke vores opgave. Det ansvar ligger hos grundejeren selv, understreger Søren Ipsen.På Beredskab Fyns hjemmeside kan man finde konkrete råd om, hvordan man kan beskytte sin bolig – for eksempel ved at sikre afløb, have sandsække klar og sørge for at elektronik og værdier ikke står i kælderen.– Vi opfordrer altid til, at man tænker i beredskab på forhånd. Det handler om at være forberedt og vide, hvad man skal gøre, når regnen pludselig vælter ned, siger Søren Ipsen.Ting du kan forberede dig på ved skybrudSikre, at tagrender, nedløb og kloakker er renset, så de kan tage imod mest muligt regnvand.Sikre, at ting i kældre og lavtliggende områder er hævet over gulvet i tilfælde af vandet trænger ind. Flyt eventuelle værdier som ikke kan tåle vand.Sikre mod opstigning af vand i kældre ved at sikre lavtliggende afløb fungerer korrekt. Undgå at opbevare værdier i kælderen.Hav sandsække eller anden midlertidig afskærmning klar.Kilde: Beredskab FynDMI: Det er ikke hverdagskostOg det giver god mening at få styr på netop nu. For DMI har opjusteret deres vejrvarsel til meget farligt vejr – noget, der faktisk aldrig før er sket på grund af regn.– Det er ret så usædvanligt. Vi har ikke tidligere advaret om meget farligt vejr for kraftig regn, fortæller metrolog Herdis Damberg.Hun fortæller, at den type regn, der er på vej, er svær at forudsige. Det også kan forklare hvorfor vejrudsigten kan være svær at regne med i øjeblikket. – Der er så mange kræfter i spil med den her nedbørstype, og det kan være så eksplosivt. Vejrforholdene kan skifte indenfor et kvarter, forklarer Herdis Damberg.DMI opfordrer derfor alle – også dem uden for det røde varslingsområde – til at være opmærksomme og følge med i radarvarsler og opdateringer.Når skybrud rammer, samarbejder myndighederneHvis skybruddet udvikler sig til en større hændelse, hvor eksempelvis elforsyning eller hovedveje er i risiko for at blive ramt, træder beredskabet i kraft.I disse tilfælde samarbejder Beredskab Fyn med politiet og det kommunale redningsberedskab. Der er også mulighed for, at trække på både sundhedsberedskabet fra regionens side og det nationale beredskab, altså beredskabsstyrelsen og forsvarets resurser.- Det er jo det, der er det stærke ved vores generelle beredskab her i Danmark. Vi har myndigheder på tværs, der kan koordinere og hjælpe hinanden når der er behov for det, siger Søren Ipsen.Hvordan ser et hændelsesforløb ud, hvis beredskabsstaben skal rykke ud?- Vi starter typisk med informationsberedskab, hvor vi holder os orienteret. Det er det niveau, som vi befinder os på som vejret ser ud nu, forklarer Søren Ipsen og fortsætter:- Derefter kan vi gå i stabsberedskab. Lidt firkantet sagt, så er vi lidt mere på dupperne her. Søren Ipsen afslutter:- I værste fald ender vi i operationsberedskab. Her mødes vi fysisk og planlægger, hvordan vi skal sætte ind.

– Vi havde en usædvanlig travl weekend. Vi fik de første anmodninger om hjælp klokken fire om morgenen torsdag, og det stilnede først af igen omkring midnat, siger formand for DSRS, Steen Wintlev-Jensen.Den travleste station var Kerteminde, der stod for 12 redninger i løbet af weekenden, tæt forfulgt af Juelsminde, Helsingør og Assens blandt andre.I København og Køge gik det dog mere stille for sig. Her blev der kun registreret to redninger til sammen.- Heldigvis var der ingen alvorlige episoder, og der er ingen tvivl om, at mange fik en langt bedre sejltur, fordi vi var i stand til at hjælpe dem.- Mange af vores frivillige fik en lang og varm weekend på havet, men sådan går det nogle gange, siger Steen Wintlev-Jensen.DSRS er en forening, der hjælper sejlere, fritidsfolk og andre, der har behov for assistance til søs.Foreningen har i øjeblikket 14 stationer rundt omkring i landet, hvor der kan sendes redningsbåde ud til sejlere i havsnød.

Tyve får butikker til at hæve priserne – Det går ud over forbrugerne