Tirsdag eftermiddag blev to ældre borgere fra Aalborg SØ franarret flere tusind kroner af en mand, der påstod at komme fra banken.Historien er den samme, som så mange gange før:- De er blevet ringet op, og har fået at vide, at der er sket noget mistænkeligt på deres konto, og at vedkommende så ville komme og hente deres hævekort og tilhørende pinkoder, forklarer Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.De forurettede er borgere på henholdsvis 91 og 99 år blev kontaktet i tidsrummet mellem klokken 17 og klokken 18 tirsdag – begge bosat i 9210 Aalborg SØ. Gerningsmanden formodes at være den samme.Episoderne er langt fra de første af slagsen, og selvom der ikke er meget politiet kan gøre i sådanne sager, har vagtchefen en klar opfordring:- Det er vigtigt, at man taler med sine forældre og bedsteforældre omkring det her. Det går næsten altid ud over ældre borgere, som har svært ved at gennemskue, at de er ved at blive snydt.Han pointerer samtidig, som det er gjort så mange gange før, at banken eller andre myndigheder aldrig vil bede om at få udleveret koder eller hævekort.

En rundspørge fra Rådet for Sikker Trafik viser, at 16 procent af de 14 til 24-årige har kørt på ulovlige el-løbehjul og el-cykler. Det har fået Rådet for Sikker Trafik til at opfordre forældrene til de unge om at være mere opmærksomme på, hvordan de unge bevæger sig rundt.Hos Nordjyllands Politi kender man godt til problemstillingen. – De unge ved godt, at de gør noget ulovligt, men forældrene er ikke nødvendigvis klar over det, fortæller politikommissær hos Nordjyllands Politi, Hjalte Reines.De hurtige el-cykler og el-løbehjul bliver blandt andet bestilt fra Kina, men man kan også købe dem i danske butikker. Det er nemlig ikke ulovligt at sælge dem, da man gerne må køre med dem på privat grund. Når de er ulovligeDer er nogle meget specifikke regler for, hvornår en el-cykel og et el-løbehjul er lovligt. En el-cykel må for eksempel ‘kun’ kunne køre seks kilometer i timen på ren el, og må kun assistere føreren op til 25 kilometer i timen. Et el-løbehjul må køre op til 20 kilometer i timen. Hvis løbehjulet eller cyklen kan køre hurtigere end de angivede hastigheder, er de ulovlige, og man må altså ikke køre med dem på offentlig vej. Kører man galt på et køretøj, der kan køre over det tilladte, er det ikke kun mere farligt, det får også større konsekvenser juridisk for den person, der kører på det.- Det er ikke sikkert, at forsikringsselskabet vil dække, og så står man altså selv med en kæmpe regning, siger Hjalte Reines. De ulovlige køretøjer kan ikke ansvarsforsikres, og hvis køretøjet kan køre hurtigt nok, bliver det stemplet som en motorcykel, og i så fald bliver man også sigtet for manglende kørekort, hvis man da altså ikke har motorcykelkørekort. Man skal også have den rigtige hjelm, og det kan i sidste ende give en plet på straffeattesten. – Èt, er de materielle skader, men de menneskelige omkostninger, hvis der er genoptræning og andet, det er rigtigt dyrt, fortæller Hjalte Reines videre. Kan blive forældrenes problemSom det ser ud lige nu, så bliver unge under den kriminelle lavalder ikke straffet, andet end at deres ulovlige køretøj bliver konfiskeret. Men det kan meget vel ændre sig i fremtiden. – Det kan være, vi er nødt til at se på, at forældrene også skal sanktioneres for at komme det her problem til livs, siger Hjalte Reines. Hos Cyklistforbundet, som er en interesseorganisation, ønsker man også strammere regler på området. – Det skal gøres helt ulovligt at sælge de her cykler, siger Mike White, der er lokalformand for Cyklistforbundet i Aalborg. – Man skal kigge på de strukturer, der gør det muligt, at de kommer på gaden, slutter Mike White af med.

Mens kommunalpolitikerne – inden for visse grænser – selv afgør, hvor store både indtægter og udgifter skal være, når de lægger budget, er regionspolitikerne mere bundne: Da regionerne modsat kommunerne ikke opkræver skat, er det beløb, regionspolitikerne ved deres budgetforhandlinger kan råde over, fastsat af staten. Og årets budget er ikke et af dem, hvor man hører regionspolitikerne klynke højlydt.For i aftalen mellem staten og Danske Regioner får Region Nordjylland et nettoløft på 277 millioner kroner. Det vil sige: Det gør man så alligevel ikke. For en udligningsordning regionerne imellem (et system, man i Nordjylland på ingen måde er begejstret for – hvorfor skal vi være med til at finansiere den langt bedre stillede Region Midt, spørges der) betyder, at 41 af de ekstra millioner skal afleveres til andre regioner, så der på bundlinjen var ekstra 236 millioner kroner at gøre godt med på driftsbudgettet ved forhandlingsbordet.Dem er politikerne enedes om blandt andet at bruge på at forkorte ventelister til sygehusene, især på de specialer, hvor ventetiden pt. er længst. Der afsættes penge til psykiatrien, særligt til udredning på ADHD- og autisme-området. Der er også ekstra penge til socialt udsatte og til den kollektive trafik: Den regionale togdrift kan nu udvides til Hobro. På anlægssiden afsættes der penge til færdiggørelse af det nye universitetshospital, til det nye rehabiliteringscenter i Brønderslev og til en ny behandlingsbygning ved sygehuset i Hjørring. 2026 er på flere måder et overgangsår for regionerne. En ny sundhedsstruktur, hvis rammer delvist, men langt fra helt er fastlagt, skal forberedes, så den kan virke fra 2027. Samtidig bliver det et nyt og mindre regionsråd, der skal udmønte det budget, som politikerne tirsdag indgik forlig om.  I dag sidder der 41 folkevalgte i regionsrådet – fra nytår skæres tallet ned til 25. Alle 41 er med i forliget. Undervejs i processen havde Enhedslisten og Danmarksdemokraterne forbehold, men også de endte med at skrive under. Op til et valg og forud for et år med store omvæltninger vil alle gerne være med, fordi det også giver indsigt og frem for alt: Alle partier har fået en eller flere mærkesager med i aftalen og kan derfor gå i valgkamp og med sandheden i behold sige, at de har gjort en forskel.

Det er ikke noget, man ser hver dag. En partybus fyldt med 80-årige pensionister ruller igennem Sæbys gader, mens den slæber et lydspor af Kandis og John Mogensen efter sig.- Jeg har virkeligt glædet mig til den her tur, lyder det fra Marianne Møller, mens den ældre kvinde kæmper lidt med at slippe rollatoren for at komme ombord på partybussen. Kopierer børnebørnenes festEn gang om ugen kan brugerne af aktivitetscenteret Havkærhus ønske en aktivitet, som de gerne vil prøve. Denne uges aktivitet er den vildeste, de hidtil har prøvet.- De har ønsket sig at komme på studenterkørsel, ligesom de har set, at deres børn og børnebørn har gjort det, siger Annette Vestergaard, der er aktivitetsmedarbejder på Havkærhus. Annette Vestergaard grublede lidt over de ældres ønske. Hun tænkte, at det nok kunne være lidt for svært at få de gangbesværede op i en af de lastbiler, man plejer at bruge til studenterkørsel. Så fik hun den ide at leje en partybus.- De  skal ikke bare sidde derhjemme og kede sig. De skal have lov til at komme ud og opleve noget, forklarer Annette Vestergaard.Flyversjusser, som da vi var ungeOmbord bliver der serveret rom og cola i partybussens bar. Der er også god afsætning af flyversjusser – citronvand med snaps.- Det var jo det, vi drak, da vi var unge, lyder det fra 80-årige Lisbeth Jensen.Hun blev student i 1963 fra Frederikshavn Gymnasium. Dengang var der ingen studenterkørsel – men det får hun så nu med 62 års forsinkelse.- Det er virkeligt sjovt at prøve det, siger Lisbeth Jensen, mens hun nynner med på ”Nina, kære Nina” med John Mogensen.Mindre dans og stripperstangPartybussens chauffør er vant til at køre med unge, festglade mennesker. Dagens noget ældre gæster opfører sig lidt anderledes.- Dem her danser ikke så meget, og de bruger heller ikke bussens stripperstang så meget, som de unge gør, griner Karl Peter Rasmussen, der er chauffør hos partybuzz.dkPå ruten gennem Sæby og Frederikshavn står folk og vinker til studenterne. Bussen kører også forbi Sæby Fiskeindustri – de har nemlig sponsoreret turen.- Man bliver aldrig for gammel til sådan noget som det her. Vi skal bare have det godt i vores alderdom, siger pensionist Rita Kristensen. Efter to timer med flyversjusser slutter studenterturen. Selvom der var fri bar, blev der hverken brug for brækposer eller at ringe hjem til forældrene.- Det har været helt fantastisk. Jeg vil håbe, jeg kan blive student igen næste år, griner 80-årige Lisbeth Jensen.Hvor aktivitetscenteret næste tur går hen er uvist, men det bliver ikke til Jomfru Ane Gade i Aalborg. Den udflugt har de nemlig allerede været på.

Fire polske statsborgere er nu varetægtsfængslet i fire uger, som følge af en sommerhusejer, der gjorde sig et overraskende fund i sit sommerhus i Sebbersund.De fire polakker er sigtet for at være brudt ind i hos den familieejede virksomhed Scantool Group i Brovst, hvorfra de har stjålet værktøj for over en million kroner, det oplyser anklager i sagen, Mia Haaning.Værktøjet havde de senere gemt væk i udhuset til det sommerhus, de havde lejet sig ind i henover weekenden.Ejeren af sommerhuset opdagede værktøjet mandag og tilkaldte politiet, som senere fik anholdt lejerne – en 29-årig kvinde samt tre mænd på 31, 41 og 42 år.Alle fire nægter sig skyldige i tiltalen.

Opdateret 21.26: Nordjyllands Beredskab er fortsat til stede ved, vindmøllen ved Ålbæk, der stadig brænder.Nordjyllands Beredskab har siden tirsdag eftermiddag været til stede på en mark ved Sørigvej nær Ålbæk Klitplantage, hvor en vindmølle er gået i brand.Alarmen gik 15.53, hvorefter brandfolk fra Sindal og Ålbæk ankom til stedet, hvor toppen af den 50 meter høje vindmølle, samt den ene vinge, stod i flammer.Grundet højden er det dog ikke muligt for beredskabet at slukke branden – så der er ikke andet at gøre, end at vente. Det oplyser indsatsleder på stedet, Thomas Simonsen.- Vi observerer branden og holder øje med eventuel nedfald, der kunne antænde yderligere brand, fortæller han.Tirsdag aften brænder møllen fortsat, og en brandvagt forventes at være på stedet det meste af natten.- Man forventer, at vingen vil knække af på et tidspunkt. Der er ikke meget af den tilbage, siger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Regionsrådet har afsat en kvart milliard mere til det nordjyske sundhedsvæsen i budgettet for 2026.Pengene skal blandt andet investeres i nedbringelse af ventelister, flere læger og unge i psykiatrien.- Det er et historisk godt budget. Vi tilfører 236 millioner ekstra til det nordjyske sundhedsvæsen. Det er en rigtig god dag for de syge nordjyder, der har behov for hjælp , siger regionrådsformand Mads Duedahl (V).Blandt hovedpunkterne i budgetforliget er, at der afsættes 70 millioner kroner til en permanent nedbringelse af ventetider hos det nordjyske hospitalsvæsen. Derudover er der afsat 31,5 millioner kroner til psykiatrien, som længe har været under massivt pres. Her vil der være særligt fokus på lange ventetider i Børne- og Ungepsykiatrien, samt udredning og behandling af ADHD og autisme blandt børn og unge. Med økonomiaftalerne for både 2025 og 2026 tilføres regionerne et væsentligt løft. Det samlede beløb, der tilføres Region Nordjylland i 2026, er 236 millioner kroner. Dertil er anlægsbudgettet i Region Nordjylland i 2026 på 438 millioner kroner.   

Det tidligere folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard, der i øjeblikket sidder i regionsrådet, stiller også op til Aalborg Byråd for Venstre.Det oplyser hun i en pressemeddelelse. – Vi står midt i store forandringer med sundhedsreformen. De nye sundhedsråd skal sikre, at sundheden kommer tættere på den enkelte, og at der skabes bedre sammenhæng mellem region og kommune. I dag falder alt for mange mellem to stole – det gælder både ældre, der oplever brud i plejen, og familier, der mister overblikket, når ansvaret er delt, lyder det fra politikeren. – Derfor er det vigtigt, at der sidder nogen med ansvar i både region og byråd, så vi kan binde tingene bedst muligt sammen og sikre, at sundhedsrådene bliver et reelt løft, som nordjyderne og aalborgenserne kan mærke.Anne Honoré er født og opvokset i Vestbjerg, bor i dag i Nørresundby og har tidligere siddet otte år i Aalborg Byråd.Valget til Regionsrådet og Aalborg Byråd finder sted den 18. november.

Transportminister Thomas Danielsen (V) vil lukke ned for togoperatøren GoCollective, der blandt andet styrer Thybanen.Virksomheden har længe været under kritik for deres mange aflysninger af togafgange i hele Midt- og Vestjylland, men især har Thybanen, der kører mellem Thisted og Struer, været hårdt ramt.- GoCollectives togdrift er under al kritik. Min tillid til, at GoCollective kan få rettet op på driften, er væk. Derfor begynder jeg nu forhandlinger med GoCollective om nedlukning af deres kontrakt, forklarer Thomas Danielsen til TV MIDTVEST.Så sent som i sidste uge var hele 20 ud af de 26 faste togafgange på Thybanen aflyst og udskiftet med togbusser. Aflysninger, som ifølge GoCollective, skyldes mangel på togsæt.Men nu har politikerne mistet tålmodigheden.- Vi har brug for, at togpassagererne har et tilbud, de kan stole på. Jeg ser ingen mulighed for, at det kan lykkes med GoCollective, siger transportordfører Thomas Jensen (S) i en kommentar til TV MIDTVEST.Et stort chokHos GoCollective kommer nyheden som et stort chok. Her har medarbejderne ikke været varslet, og har derfor fået nyheden om det afbrudte samarbejde gennem medierne.- Det var absolut ikke en nyhed, vi havde set komme, og det vil gå som et chok gennem organisationen, siger Jakob Bro, der er fællestillidsmand for lokomotivførerne i virksomheden, til TV MIDTVEST.Han mener at beslutningen er ‘uovervejet’ og påpeger, at udfordringerne omkring deres togsæt er ved at blive bedre.Transportminister Thomas Danielsen ønsker nu, at togdriften skal overdrages til DSB hurtigst muligt. En overdragelse som kommer til at koste mange hundrede millioner kroner, da man samtidig ønsker at opkøbe GoCollectives materiel.- Jeg har ingen dato. Jeg håber, det kan komme til at ske hurtigst muligt.

De seneste år har 41-årige Christina Kløjgaard Jensen levet et liv med scanninger, operationer og kontroller på sygehuset. I sommeren 2021 fik hun konstateret en hjernetumor, som hun senere blev opereret for flere gange. Efterfølgende gik hun til kontrol hvert halve år, hvor meldingerne lød på, at alt var godt. Men for lidt under to måneder siden væltede Christina Kløjgaard Jensens verden endnu en gang. Tumoren var nemlig slet ikke væk – tværtimod så voksede den. – Alt falder fra hinanden igen. Hele mit liv og min verden vælter jo, da jeg får den besked, fortæller hun. Finder en tumor mere Christina Kløjgaard Jensen bliver hastet i operation for endnu en gang at få fjernet tumoren, problemet var bare, at der sad to, og den ene sidder så dybt, at man ikke tør at røre ved den – i hvert fald ikke i Danmark.- Lægerne sagde, at jeg dør, hvis tumoren bliver siddende. Jeg spurgte lægen, hvor længe jeg har tilbage, og her var svaret, at de ikke tror, der er et forløb til mig om ni måneder, forklarer Christina Kløjgaard Jensen. Derfor føler hun nu sig nødsaget til at tage til Barcelona, hvor en af verdens bedste kirurger har sagt ja til at operere hende. – Han er meget mere rolig omkring det hele, og da jeg spurgte ind til, hvad vi gør, hvis noget går galt, så sagde han; ‘hvorfor skulle noget gå galt?’, fortæller hun, mens hun pointerer, hvor rart det er for hende som patient, at møde den tilgang. Beder offentligheden om hjælp Men det er ikke billigt at blive opereret i udlandet, og slet ikke når det kommer til lægehjælp i den størrelse, som Christina Kløjgaard Jensen står overfor. Derfor har familien rakt ud på sociale medier for at bede offentligheden om hjælp med at donere penge til operationen. – Jeg havde et håb om selv at finde pengene, da ingen ønskede at skulle bede om hjælp til det økonomiske. – Det er meget grænseoverskridende for mig, men det er endt med at være løsningen, når tiden er så knap, som den er, forklarer Christina Kløjgaard Jensen. Hendes søster, Charlotte Kløjgaard Jensen, fortæller desuden til TV2 Nord, at alle familiemedlemmerne har fundet alle de penge, som de kan. – Alle opsparinger og pensioner er tømt for at finde nogle penge, og vi gør alle, hvad vi kan, fortæller hun. Rejser allerede onsdagPrisen for de reelle indgreb og den videre behandling, løber i skrivende stund op i minimum 650.000 kroner. Da TV2 Nord snakker med Christina Kløjgaard Jensen, har familien samlet omkring 165.000 kroner ind på cirka 14 dage. – Det, synes jeg, er vildt, og jeg havde ikke troet, det kunne lade sig gøre. Jeg er meget overrasket og begejstret, understreger hun. Allerede i morgen, onsdag, rejser Christina Kløjgaard Jensen til Barcelona, selvom pengene endnu ikke er samlet ind. For med tidsperspektivet in mente, er der ingen tid at spilde. – Jo længere vi venter, jo større risici er der, og jo større er konsekvenserne for mig måske, forklarer hun. – Jeg forsøger ikke at tænke for meget over det, tilføjer hun. Familien har, siden indsamlingen begyndte, oprettet en gruppe på Facebook. De har modtaget flere donationer i form af billetter, ting og så videre, som de så kan sælge via lodder, aktioner eller bruge til at lave konkurrencer. Derfor håber man også, at de nye donationer kan hjælpe yderligere med indsamlingen.