Den danske tennisspiller Holger Rune oplyser på sin Instagram-profil, at søndagens scanning i Monaco har bekræftet, at han har revet sin ene akillessene over.- Der kommer til at gå et stykke tid, før jeg kan komme på banen igen. Det er hårdt, lyder det fra danskeren i et opslag på det sociale medie.Han skal opereres allerede i næste uge. – Tak for al jeres støtte nu og altid. Uden jer ville intet være det samme. Vi ses så hurtigt som muligt, skriver Rune på Instagram.

Der har været et trafikuheld på E47 Kongevejen fra Hørsholm mod Helsingør. Det skriver Vejdirektoratet. Uheldet er sket mellem Tilslutning Kongevejen og Helsingør V. Politiet dirigerer trafikken i øjeblikket, oplyser Vejdirektoratet.Uheldet skaber kø på omkring 10 minutter.

En 850 tons tung kran er snart på vej til området omkring Københavns Lufthavn, hvor den skal bruges til at få en ny gangbro på plads.Kranen er så stor, at dele af Øresundsmotorvejen skal tages i brug. Det betyder, at trafikken kommer til at blive påvirket i en periode på fem uger. Ikke mindst fordi der kun kommer til at være ét spor i hver retning på Øresundsmotorvejen. Det er allerede fra mandag morgen, at de reducerede kørespor træder i kraft. Allerede nu har Øresundsbron meldt ud, at man skal forvente “betydelig påvirkning” af trafikken. – Især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen kan dette forårsage køer på strækningen, lyder det i en pressemeddelelse. Afkørsel bliver lukketHer er alt, du skal vide, hvis du sætter dig bag rattet og indstiller GPS-en til en destination, der tager dig forbi området. Fra mandag skal man i myldretiden om morgenen og eftermiddagen forvente, at der kan opstå køer, idet trafikken dobbeltrettes på en cirka 1500 meter lang strækning. Her er hastigheden sat ned til 50 km/t. Onsdag og torsdag i den kommende uge kan der opstå “korte ventetider”, når trafikken bliver omlagt. Det sker i omkring 20 minutter før klokken 19 og efter klokken 03. Her vil hastigheden været nedsat, overhaling vil være forbudt. Den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 – i retning mod Sverige – lukkes, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler. Frakørsel <17> Lufthavn V er dermed sidste frakørsel i Danmark.Trafikanter, der ikke skal til lufthavnen, opfordres til at til at bruge frakørsel <18> Tårnby eller <19> Ørestad.Bilister til Sverige skal lægge sig i yderste venstre vognbane kort efter Tårnbytunnelen. Øvrige vognbaner fører direkte til Frakørsel <17> og lufthavnens terminaler.Hvis der opstår kø i retning mod Danmark, som breder sig ind i tunnelen, kan trafikken blive reguleret af sikkerhedshensyn for at undgå kø i selve tunnelen. Trafikken åbnes igen så snart det er muligt.I perioden 20. oktober 2025 kl. 09.00 – 14. november 2025 kl. 18.00 er specialtransporter bredere end 3,30 meter eller længere end 30 meter ikke tilladt at passere området. Øresundsmotorvejens tilkørsler bliver ikke berørt af lukningen. Hvad skal trafikanter gøre?I samme forbindelse kommer Øresundsbron med en række opfordringer til trafikanter. Forvent længere rejsetider.Kør forsigtigt og hold afstand.Følg skiltningen nøje. Vejvisningen kan afvige fra det normale.Hvis du misser den sidste frakørsel til Kastrup, skal du ikke vende om på vejen. I stedet bør man køre til betalingsanlægget i Sverige og kontakt personalet – de kan hjælpe med en gratis vending direkte tilbage. “Det er meget vigtigt ikke at forsøge at vende selv eller køre mod trafikken, da det udgør en sikkerhedsrisiko,” skriver Øresundsbron. Hvad er det, der bliver lavet? Lukningen af sporerne sker som led i en udbygning af Københavns Lufthavns Station, der skal have nye perroner og spor til både godstog og de mange dagligt togrejsende til og fra lufthavnen.Det skyldes, at Øresundsbanen i dag er tæt trafikeret, og kapaciteten er udfordret. Projektet omfatter etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner samt en ny forbindelse mellem Terminal 3 og de nye perroner. De nye perroner på Københavns Lufthavn Station forventes at stå klar til passagererne i 2026.Her er tidsplanenUge 43: Trafikomlægning på Øresundsmotorvejen, klargøring og opsætning af mobil bæltekran.Uge 44: Løft af ny gangbro. Mobil bæltekran tages ned.Uge 45: Mindre kran sættes op. Løft af trapper og rulletrapper. Kran tages ned.Uge 46: Ny kran sættes op. Løft af materialer og stål til elevator. Kran tages ned.Uge 47: Oprydning i arbejdsområde på motorvej. Trafikken lægges tilbage til normal.Kilder: Sund & Bælt, Øresundsbron

Dansk, matematik og idræt.Det er fag, vi kender, men fra dette skoleår vil cirka 50 klasser på 12 københavnske ungdomsuddannelser møde et nyt fag på skemaet: Mental sundhed.Faget skal ruste eleverne til at klare ungdomslivets udfordringer i en tid, hvor mange unge har det svært.- Når vi ser, at ungdomsårgange i dag mistrives mere end tidligere, så synes jeg, det er skolens opgave at give de unge kompetencer med i rygsækken, så de bedre kan håndtere livet, siger sundheds- og omsorgsborgmester i København Sisse Marie Welling (SF).Det nye fag er et pilotprojekt, der afprøves i 2025 og 2026. Psykolog i stedet for lærerPå Christianshavns Gymnasium er læreren skiftet ud med en psykolog.I 2.M har eleverne haft fem lektioner med åndedrætsøvelser, gruppesamtaler og undervisning i, hvordan man kan ændre tanke- og handlemønstre. – Det, vi gør, er ikke at snakke om problemerne. Vi snakker om at være menneske og om at have følelser og tanker og eksistere socialt, siger psykolog Malthe Beck, der har udviklet undervisningsforløbet.Eleverne har blandt andet undersøgt sammenhængen mellem krop og psyke, og hvordan man kan bruge kroppen til at træde ud af overvældende følelser.- Det er et godt billede på, hvordan psyke og krop hænger sammen. At jeg kan gøre noget med min krop, som skaber forandring i min psyke, siger Malthe Beck. Sociale medier og skønhedsidealerFlere af eleverne peger på, at sociale medier som TikTok stjæler deres opmærksomhed.Og at de skønhedsidealer, der præger de sociale medier, skaber pres og stress.- Man glemmer at lytte til, hvad der er godt for kroppen og en selv og tænker kun på, hvordan man passer ind i samfundet og de idealer, der er, fortæller Freya Emilia Behrens, der er elev i 2.M. Ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, trives otte procent af danske unge så dårligt, at de er i stor risiko for depression og stress.Samtidig er antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser steget markant de seneste år. SF’s københavnske sundheds- og omsorgsborgmester håber, at det nye fag kan være med til at stoppe den udvikling.- Det, der er vigtigt for mig, er, at man kommer ud af ungdomslivet med erfaringer, der gør, at man kan hjælpe sig selv, før man skal have hjælp fra professionelle, lyder det fra Sisse Marie Welling.”Man er ikke alene”For eleverne har undervisningen åbnet for samtaler, der ellers kan være svære at tage.- Det er fedt at mærke, at andre har det på samme måde, og at man ikke er alene i det, siger Freya Emilie Behrens.- Det er stadig svært at sige til sine venner: “Jeg har det faktisk ret nederen.” Men vi har fået redskaber til at komme nemmere ind i de samtaler, siger Tristan Becher Trier.

Både statsministeren og udenrigsministeren gik galt i byen, da de offentligt koblede et angreb på en ejendom i Hellerup med antisemitisme. Det skriver Politiken søndag.Ved tretiden om morgenen den 7. oktober 2024, altså på årsdagen for Hamas’ angreb på Israel, blev der kastet en hjemmelavet brandbombe mod ejendommen på Rymarksvej.Senere samme dag udtalte Mette Frederiksen (S) sig til TV 2 om flere sager, der kunne knyttes til konflikten i Mellemøsten.- Og der har været hændelser så sent som i morges for få timer siden, sagde statsministeren.I DR’s program Deadline sagde Lars Løkke Rasmussen (M) om sagen fra Hellerup blandt andet, at “jeg ved jo, at der bor en jødisk kvinde i den opgang, så man kan ikke lade være med at tænke tanken”.Politiets efterforskning og den efterfølgende tiltale fra anklagemyndigheden peger imidlertid på noget andet. At brandbomben blev kastet som led i en konflikt mellem to bander.Forsvarerne for de to tiltalte kritiserer i Politiken ministrene for at kommentere en straffesag på et alt for tidligt tidspunkt.

I supermarkedet lige ved Kaspar Astrup Schröders kontor er der seks scan-selv-kasser. Kun en kasse er betjent af et ægte menneske. Det er altid den, han vælger. Selv når køen bugter sig ned langs hylderne, og scan-selv-kasserne er den hurtigste løsning, holder han ved. – Så kan man måske lige hjælpe den gamle dame foran en, eller sige ‘hej’ til en, man ikke har mødt før, forklarer filminstruktøren fra Good Company Pictures. For de små møder i hverdagen er vigtige for ham. At vi ser hinanden, anerkender andre.Han har også prøvet at initiere en dybere samtale med en taxachauffør. Det blev akavet. Men det var forsøget værd, mener han. Han har i det hele taget ændret mange vaner, siden han lavede sin dokumentarfilm om ensomhed i Japan med titlen ‘Dear Tomorrow’. Filmen handler om svær ensomhed i storbyen Tokyo, hvor han følger to personer med gode jobs, bolig, bil, men som ikke har nogen at dele det med. – Ved at lave den her film har jeg helt klart fået en øjenåbner for, hvor vigtigt socialt samvær er. Jeg prøver at hive mine børn væk fra de her skærme og lave ting, hvor vi også kan kede os, forklarer Kaspar Astrup Schröder og uddyber: – Man behøver ikke at tale om dybe ting, men bare det at kigge et andet menneske i øjnene, det får jeg enormt meget mere ud af, efter jeg har lavet den her film. TV 2 Kosmopol har mødt Kaspar Astrup Schröder i forbindelse med programmet “Alle alene i verden”, der handler om, hvor nemt det er at begå sig i en digital verden uden at tale med hinanden, og hvad det betyder for os og vores samfund. Den kan du streame her hos os eller på TV2 Play. Et liv uden øjenkontaktKaspar Astrup Schröder har rejst meget i Japan og oplevet, hvordan folk er ensomme, selvom de lever tæt op af hinanden. I og omkring Tokyo bor der 38 millioner mennesker, men mange lever alene og i ensomhed. – Ingen snakker sammen. I togene er der altid skilte, hvor der står, at du ikke må snakke i telefon eller være højlydt. Som jo egentlig burde være et sted, hvor du kunne være meget social, siger Kaspar Astrup Schröder. Han peger på de mange teknologiske – og på papiret smarte – løsninger på alt i vores hverdag. Løsninger som de er førende i i Japan. Af den slags, der gør tingene nemme og gnidningsfrie, men som også fjerner os fra hinanden.- Man kan gå ud at handle uden at have kontakt til nogen, du har dit Mit-Id, du behøver ikke at gå ned på kommunen mere. Du kan ligesom klare alt selv og faktisk have en velfungerende, perfekt hverdag, men du behøver ikke at have menneskelig kontakt, forklarer han. Alt skal være effektivt og hurtigt. Han synes bare, at vi skal sætte tempoet ned og løfte blikket. I Japan har de oprettet et ministerium for ensomhed for at få nedbragt antallet af ensomme. Men vi bør gøre noget, før vi når dertil herhjemme, synes han. Han har i hvert fald selv flyttet fokus. – Det her med, at det ikke altid er det effektive, der er det bedste. At det digitale ikke altid er det bedste, men at man lige stopper op. Jeg er blevet rigtig god til at kede mig og ikke hele tiden være effektiv og et skridt videre. Men også være til stede i nuet.

Søndag fortsætter i samme spor som lørdag med tørt og solrigt vejr.Det skriver TV 2 Vejret.Tidligt på dagen vil høje skyer dominere himlen i den sydvestlige del af landet, men solen kan i store træk skinne igennem.Ud på eftermiddagen ventes opklaring og næsten skyfri forhold frem mod aftenen.Temperaturerne holder sig i den lave ende med mellem 9 og 10 grader. Vinden er svag fra morgenstunden, men frisker op i løbet af dagen fra sydøst.

Da 23-årige Silke Vinzentsen forlod situationen, forstod hun ikke rigtigt, hvad der lige var foregået de forgangne to minutter.Hun gik i sin egen verden på Vesterbro i København med musik i hørebøfferne, da en fremmed fyr stoppede hende.Han komplimenterede hendes stil og forklarede hende, at han tog billeder af “stilede” folk, han mødte på gaden, til sin Instagram-profil.Silke Vinzentsen var forvirret, men mest af alt smigret.Og øjeblikket efter poserede hun foran kameraet og spurgte: “Skal jeg smile, eller?”. Efter få minutter var den fremmede fyr allerede videre.Først da Silke Vinzentsen et par dage senere åbnede sin Instagram, forstod hun omfanget af, hvad hun havde sagt ja til.Og at hele seancen var blevet filmet.Og lige præcis den situation, Silke Vinzentsen oplevede, kan koges ned til en farlig udvikling, mener digital efterforsker og analytiker Christian Skettrup. Har en klar missionDen fremmede fyr, der stoppede Silke Vinzentsen på gaden og inviterede hende til et fotoshoot, var 24-årige Jimmy Jodeili.I august startede han Instagram-profilen ‘StiletKBH’, hvor han tager streetstyle-fotos af fremmede folk på gaden. Profilen har på få måneder fået mere end 13.000 følgere, og opslaget med Silke Vinzentsen har i dag over 137.000 visninger.Men Jimmy Jodeili tager ikke kun billeder af folk, han stopper på gaden. Han filmer også mødet og lægger en samlet video op på sin profil.  Ideen har han fået efter inspiration fra udlandet, hvor flere store content creators som Confidence Heist laver indhold på samme måde. Han har en klar mission om at inspirere flere til at interagere med fremmede i det offentlige rum.- Jeg elsker det autentiske og ægte ved interaktionen med en tilfældig på gaden, siger han.  Til formålet bruger han såkaldte ‘Metabriller’. Det er et par specielle Ray-Ban-briller, der er lavet i samarbejde med techgiganten Meta, der ejer Facebook, Instagram og Whatsapp.I brillestellet sidder to diskrete kameraer, som filmer, mens Jimmy Jodeili stopper folk på gaden.Men han respekterer altid et nej, og han sørger altid for tydeligt at forklare, at han filmer, siger Jimmy Jodeili. Mange vil reagere som Silke23-årige Silke Vinzentsen kan godt huske, at Jimmy Jodeili nævnte noget med at filme. Men fordi han ikke lignede én, der filmede hende, tænkte hun ikke mere over det.Og fordi hun blev smigret over hans kompliment, sagde hun ja til at få taget billeder.Den adfærd vil formentlig gå igen hos de fleste, forklarer adfærdspsykolog Annemette Staal.Særligt når interaktionen starter med et afvæbnende kompliment.- Hvis man bliver smigret, er man mere tilbøjelig til at gå med på folks præmisser, fordi det er tillidsvækkende med et kompliment, siger hun.  Men da Silke Vinzentsen et par dage senere så videoen med sig selv på Instagram, følte hun sig splittet.Hun var stadig smigret.Men hun var også overvældet over, at en video med hende pludselig var blevet set over 137.000 gange.Ligesom hun på en mærkelig måde følte sig en smule snydt af, at hun var blevet filmet af et par briller. – Det er syret at tænke på, at når jeg troede, vi havde øjenkontakt, så kigger jeg bare lige ind i linsen, siger Silke Vinzentsen. At Silke Vinzentsen ikke forstod, at hun blev filmet, er bestemt ikke underligt, mener Christian Skettrup, der er juridisk konsulent og digital analytiker ved advokatselskabet ReThink Law.For det vil ofte være svært for folk at afkode, at de bliver filmet, når der ikke bliver flagret med en telefon eller et kamera, mener han.I sit arbejde med digital vold og krænkelser har han set adskillige eksempler på, at især kvinder og piger filmes i smug. Og Christian Skettrup frygter, at Meta-brillerne kan få problematikken til at eskalere.- Brillerne gør det nemmere at tage billeder uden samtykke i omklædningsrummet, på stranden eller på gaden, og det kan blive et problem, siger Christian Skettrup.Brillerne efterlader derfor et stort ansvar hos forbrugeren, understreger Christian Skettrup. For selvom Jimmy Jodeili på ingen måde forsøger at skjule, at han filmer, er det ifølge Christian Skettrup hans ansvar at sikre, at der er samtykke på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.Det vil sige, at den der bliver filmet har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvordan Jimmy – men også techvirksomheder som Meta – anvender ens data, mener han.Og det er en kæmpe udfordring og et resultat af, at techvirksomhederne fralægger sig ansvaret og putter det over på individet, vurderer Christian Skettrup.- Der er et mangel på produktansvar. Det svarer lidt til, at man køber medicin, og som forbruger selv skal tjekke, at det ikke indeholder skadelige stoffer. Det er normalt et ansvar, som medicinalindustrien har for at sikre forbrugeren, siger han. Kommer ikke til at stoppe med sit projektJimmy Jodeili erkender, at han burde have gjort mere ud af at forklare Silke Vinzentsen, hvordan han filmede. Men det er helt generelt noget, han er begyndt at gøre meget mere ud af, efter at flere af hans videoer er gået viralt. I dag forklarer han både, hvordan han filmer, under og efter optagelsen. Ligesom han også viser folk sin Instagram-profil. – Jeg prøver virkelig at sikre mig, at folk forstår, at videoerne kan ende på min profil og potentielt kan få ret mange visninger, siger Jimmy Jodeili.Han forstår godt, hvis nogen ikke bryder sig om hans metode.Men han har aldrig fået negativ feedback fra nogen af dem, han har filmet. Og selv mener han netop, at brillens diskrete kamera er afgørende for, at det møde han filmer, bliver så autentisk som muligt. Han er derfor ked af, hvis Silke Vinzentsen ikke deler hans positive oplevelse af deres møde. Folk skal være mere opmærksomme, når de bliver stoppetMen egentlig er Silke Vinzentsen faktisk mest af alt glad for sit møde med Jimmy Jodeili. Og det skyldes mest af alt de søde kommentarer, hun har fået på Instagram.Men hun er også helt sikker på, at hun havde haft det anderledes, hvis hun havde sagt noget pinligt eller havde været iført sit knap så stilrene joggingsæt.Derfor vil hun fremøver være mere bevidst om, hvad hun siger ja til, hvis hun bliver stoppet på gaden.Og det samme opfordrer hun andre til.- Sådan noget indhold kan florere rundt for evigt, så man skal virkelig mærke efter i maven, om man har lyst til at medvirke, siger hun.

– Det var min brøler.Sådan skriver Roskildes socialdemokratiske borgmester, Tomas Breddam, i et opslag på Facebook med henvisning til en artikel fra Ekstra Bladet.Lørdag kunne Ekstra Bladet under overskriften “Ups! Borgmester i brøler” nemlig berette, at netop Tomas Breddam havde kopieret og delt et opslag, der var stort set identisk med et, som Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, i første omgang havde skrevet og delt på Facebook.- Jeg blev lidt for fristet til at kopiere side-borgmesterens skolearbejde i mit tidligere opslag på Facebook, forklarer Tomas Breddam på Facebook og tilføjer, at han efterfølgende har rettet opslaget.Borgmesteren forklarer videre, at han i først omgang kopierede Christina Krzyrosiak Hansens opslaget, ”fordi det ramte hovedet på sømmet i forhold til de ting, vi har opnået i Roskilde.’”

Trafikken i Øresundsbroens tunnel vil være dobbeltrettet i uge 43. Det gælder fra klokken 19.00 til klokken 03.00, den 22. og 23. oktober.Det skriver Øresundsbroen i en pressemeddelelse.Der kan opstå korte ventetider omkring 20 minutter før og efter, lyder det. Hastigheden vil være nedsat, og overhaling vil være forbudt, mens trafikken er dobbeltrettet.