Igen i år er padel med på programmet i DM-ugen, og særligt nordjyderne har noget at se frem til i den henseende. Danmarks bedste padelspiller deltager nemlig, og han er selv nordjyde. Han hedder Malthe Nielsen, og han kommer fra Frejlev lidt udenfor Aalborg.- Jeg ser jo frem til, at der endelig er en turnering på hjemmebane i Aalborg, siger den 23-årige nordjyde, der til dagligt er medlem i Skagen/Frederikshavn Padel. Danmarksmester i årMalthe Nielsen vandt DM i padel allerede tilbage i april måned, og hvis du undrer dig over, om du gik glip af en DM-uge i april, så stop endelig med det.Der er et egentligt padel-mesterskab, som Dansk Padel Forbund arrangerer, og det var det, Malthe Nielsen vandt søndag 27. april i Vejle. – Det kan godt være, jeg vandt DM, men der ramte vi også dagen, min makker og jeg, siger den 23-årige Frejlev-dreng. Malthe Nielsen skal forsvare sin titel, både i herredouble, og så deltager han også i mixdouble. – Jeg håber, det bliver fedt. Jeg har ikke prøvet at være med til DM-ugen før, men jeg tænker, at det bliver fedt at prøve at mærke stemningen, siger padel-mesteren og forsætter:- Jeg håber på at nå minimum finalen til DM-ugen og forhåbentligt også at vinde. Ny – også på landsholdetTitlen som danmarksmester har sikret den unge nordjyde en plads på det danske padel-landshold. Det betyder, at han snart skal til EM i Madrid. Hvordan rangerer det i forhold til DM-ugen?- EM er noget højere end DM-ugen, indrømmer Malthe Nielsen, men derfor ser han stadig frem til hjemmebanen, og de forhåbentligt mange mennesker, der kommer for at bakke ham op. Landsholdspladsen er nyt for Malthe, men det er ikke fordi, padel er en livslang passion heller. Han har spillet det i seks år, men selve karrieren har for alvor først taget fart her på det seneste. – Jeg har spillet padel i forholdsvis lang tid, men det er først for nyligt, at jeg er begyndt sådan rigtigt at træne det, fortæller danmarksmesteren. Du kan se Malthe Nielsen, og alle de andre padel-spillere, lørdag 28. juni og søndag 29. juni på Honnørkajen i Aalborg.

Nordjyllands Beredskab kørte omkring klokken 6 til en brand på en gård på Hallundkær nær Tveden. Her lød meldingen, at der var fare for dyr på stedet, da det var en grisestald med cirka 6000 grise, der var tale om. Beredskabet kunne dog ved ankomst konstatere, at anmelderen af branden selv havde været igang med at slukke branden, og derfor var der ikke meget arbejde til beredskabet, der dog fortsat er på adressen.

Solen skinner og bittesmå svedperler titter frem på 20-årige Emil Skov Pedersens pande. Han er i gang med at arbejde på at lave en ny indhegning til gårdens to nye æsler, og han nyder arbejdet. Han smiler, da han kigger op for at snakke. – Nogle dage har jeg udehold som i dag. Det er faktisk de fleste dage, jeg har det, siger han til mig. Han er en af de unge mennesker, som har fået en STU, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Og om ganske kort tid er han færdig på uddannelsen, og så skal han ud på det rigtige arbejdsmarked. – Jeg håber på at kunne komme i et grundforløb eller arbejde som lastbilsmekaniker, forklarer han. Det giver mening, siger kommunenOfte er der i nyhederne historier om nedskæringer og besparelser på skoler og specialområdet. Men historien om Emil er noget helt andet. En succeshistorie, som ikke er uden omkostninger. For Mariagerfjord Kommune har valgt at øge budgettet til STU-forløbene, da der er efterspørgsel på dem. Faktisk er budgettet hævet med tre millioner kroner årligt. Det er til gavn for unge med udfordringer som eksempelvis autisme eller lav IQ, der ellers har svært ved at finde en uddannelse eller plads på arbejdsmarkedet. – Vi har et udvalg, der er optaget af, at de unge, der har et behov for STU, får det. Og at det er et godt forløb, der giver mening for den enkelte, forklarer familie-, arbejdsmarked- og uddannelseschef hos Mariagerfjord Kommune, Simon Poulsen Mæng. – Det betyder, at det kan forberede en til at deltage på arbejdsmarkedet i eksempelvis et fleksjob. Det giver mening for den enkelte og for samfundet.Hjælper unge ud på arbejdsmarkedetEmil Skov Pedersen har fået sin STU ved Birkebo, der ligger lidt uden for Hobro. Der er både metalværksted, træværksted, svømning, pedelarbejde og køkkenarbejde.- Formålet er helt sikkert at udvikle de unge mennesker, så de efter endt forløb 3-år er interesseafklarede inden for hvilket fag, de vil være i, og så skal vi udvikle deres evner og evneafklare dem så vi kan gøre dem klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, fortæller lederen af Birkebo, Durim Hetemi, der er uddannet socialrådgiver. Gennem uddannelsen arbejder de unge i små grupper med voksne for at lære mest muligt og få hjælp undervejs, og senere kommer de unge i praktik ved lokale virksomheder og prøver arbejdsmarkedet lidt af. Og ifølge Durim Hetemi kommer mange af deres unge enten i arbejde eller i fleksjob efter uddannelsen. Uden uddannelsen ville de måske have endt på førtidspension, vurderer han. I øjeblikket er 20 unge mennesker i gang med at tage en STU på Birkebo, og efter tre år fejres de med huer og fest ligesom alle andre på ungdomsuddannelser. – Det er utroligt at se når de unge mennesker afslutter i forhold til, når de starter. Du ser en udvikling uanset deres funktionsniveau og det giver bare en stor glæde, siger Durim Hetemi. Emil Skov Pedersen glæder sig også. – Jeg har klaret mig godt nok, siger han uden at ligge skjul på, at det også sommetider har været svært. – Jeg har lært en masse og fået nogle gode venner. Faktisk har jeg lært ret meget. Jeg havde svært ved at læse, da jeg kom hertil. Så hvad har været godt ved uddannelsen?- Det er, at man får så meget hjælp af de voksne, svarer han mig. Og så hopper han ellers ind i en gummiged, han skal bruge til at løfte æslernes nye skur med. Sammen med en anden elev og en lærer får han den bugseret ind på marken. Vi siger farvel inden han målrettet og arbejdsomt fortsætter med sin opgave.

‘Quiet please’. Til DM-ugen udstyrer spillerne i goalball sig med mørklægningsbriller og diverse muskelsbeskyttere, inden de indtager halgulvet. Sporten, der er særlig udviklet til synshandicappede, har haft besøg af vores fuld-synet kollega Michael Guldbrandt, der ikke heeeelt forstår at holde øjne og mund lukket under udførelsen.

Vedvarende energi i Danmark kan lyde som en fantasi i dansk sammenhæng, men det kan meget vel blive virkelighed i Aalborg. Her har et nyt projekt til formål at producere vedvarende varme via jordens indre varme. ‘Heat4ever’ hedder den nye løsning, som virksomheden Green Therma står bag, og de har netop fået støttemidler til at gennemføre en demonstration af projektet.Green Therma og samarbejdspartnerne i projektet har modtaget 84 millioner kroner fra ‘Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram’ forkortet EUDP.- Vi er meget stolte over, at vi har fået EUDP-støtten. Den er et udtryk for, at der er erfarne eksperter, som ser et stort potentiale for den rolle vores innovative geotermiske løsning kan spille for fjernvarmen. Og potentialet rækker ud over Danmarks grænser. Vores løsning er designet på en måde, som minimerer de fleste geologiske krav, der ofte giver udfordringer i geotermiske anlæg. Hermed kan løsningen udrulles stort set globalt og fremme en vedvarende energiforsyning verden over, fortæller Jørgen Peter Rasmussen, CEO i Green Therma, i en pressemeddelelse. Hvordan fungerer det?Heat4ever kan egentligt lyde som et meget simpelt koncept, alligevel er det helt ny teknologi.Det går ud på, at man udnytter jordens indre til at producere varme.Systemet består af en lukket brønd, hvor man har installeret et isoleret rør. Man pumper vand ned i brønden på ydersiden af det isolerede rør. Når vandet når ned til den horisontale del af brønden, bliver det varmet op via termisk konduktivitet, hvor varmen ledes af den omkringliggende geologi. Det nu varme vand kommer op til overfladen i det isolerede rør og kan bruges til fjernvarme. Geotermisk varme hedder metoden også, og projektet skydes i gang i anden halvdel af 2025 med en ambition om færdiggørelse i 2027.Planen er, at systemet skal tilkobles Aalborg Forsynings fjernvarmesystem og indgå, så det kan tilføje vedvarende varme til aalborgenserne. Projektet er det første af sin slags, og er lavet i samarbejde med blandt andet Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, GEUS og Energy Cluster Denmark.

Opdateret 21.45, hvor spøgelsesbilisten er af motorvejen.En spøgelsesbilist er tirsdag aften på færde på E45 motorvejen fra Aalborg mellem Sønderup og Svenstrup.Det fremgår af trafikinfo klokken 21.18.Det er uklart, hvilken retning spøgelsesbilisten har, hvoraf alle trafikanter opfordres til at holde til højre.

Blokhus har igen fået et sømærke på stranden.Tirsdag eftermiddag stod det nye sømærke nemlig klar, efter et vildt regnvejr udsatte flytningen af det ikoniske vartegn mandag.Skrænten, som det nordjyske vartegn stod på, er de seneste år svundet ind. Især stormen Malik tog en stor bid med sig i 2022. Derfor har den trebenede skulptur i Blokhus længe været tæt på at styrte sammen.Men nu kan lokale og turister igen nyde godt af sømærket, efter at Jammerbugt Kommune gav tilskud til at flytte skulpturen.

‘Ingen skal dø for en pelsjakke’Sådan stod der på et banner foran Christiansborg tirsdag eftermiddag.Her var flere demonstranter mødt op for at vise deres utilfredshed mod regeringens planer om at redde minkbranchen i Danmark.Avl og produktion af mink står nemlig til at blive forbudt i EU, men en særordning kan være på vej til Danmark. En særordning det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K) er tilhænger af.- De danske minkavlere har været verdensmestre igennem tiden, og vi vil gerne have, at der stadigvæk er mulighed for at avle mink i Danmark, siger han.Derfor havde han i dag bevæget sig udenfor Christiansborgs tykke mure for at se demonstranterne i øjnene.Øjne, der var svære at finde, da de gemte sig bag tremmer og en rævemaske, flankeret af ordene: ‘Jeg blev reddet i 2009. Nu skal vi kæmpe for mink’. Per Larsen ønsker at minde demonstranterne om, at de minkfarme, der igen er begyndt at springe ud ikke har søgt kompensationsordning og er i sin gode ret til at drive forretning.- De har i stedet sagt, at de gerne vil blive ved med at avle mink, og det synes jeg jo simpelthen, at de skal have lov til, siger han.Over højtaleren lyder budskabet: ‘Minkavl er systematisk mishandling. Hele Danmark ved det. EU ved det også nu. Men dem inde på Christiansborg ved det ikke.’ Per Larsen fortæller, at hvis man ikke avler mink i Danmark, så bliver de, som så meget andet, bare produceret et andet sted. – Og det kan jo sagtens være i Rusland eller Kina, og for det første er de ikke gode til det, og for det andet, så har de slet ikke samme dyrevelfærd, som vi har i Danmark, siger han.Men folkene bag dig står jo netop og siger, at det er dyremishandling at have mink, så hvordan kan du kalde det dyrevelfærd?- Det er jo et definitionsspørgsmål, men grunden til, at de danske mink har været så gode, er fordi, at de har haft så gode vilkår.Men hvorfor skal man have lov til at drive et erhverv, der snart bliver ulovligt i EU?- Jeg synes, at det er meget patriotisk, at der er nogle minkavlere, der gerne vil fortsætte deres forretning.

En 56-årige mand måtte tirsdag klokken 15.29 redde sig selv ud af sin bil.Vagtchef ved Nordjyllands Politi Martin Møller fortæller, at manden angiveligt skulle være lykkedes med at køre forbi en bro og direkte ud i en å ved Bunkhusvej ved Nibe.Manden var fastklemt og var selv kravlet ud samt ringet 112.Martin Møller fortæller, at der ikke har været nogen melding om, at manden er kørt på hospitalet.En kran er blevet kørt ud til uheldet for at fiske bilen op ad åen.

Maskinerne kører på fuldt tryk hos Novo Nordisk i Hjørring.Der bliver produceret cirka en million nåle om dagen, men snart bliver det tal op mod fire gange så højt.  Bag en af glasruderne står operatør Allan Beining Hansen, som har arbejdet på fabrikken i Hjørring i et år.Han er en af de mere end 200 nye ansatte, der er kommet til indenfor de seneste tre år. I den periode har Novo-fabrikken i Hjørring næsten fordoblet antallet af medarbejdere, hvor de nu er over 500 ansat.- Det er jo en kæmpe glæde at kunne være med til at producere nogle komponenter, som patienter skal bruge hver evig eneste dag. Det hjælper millioner af mennesker verden over, siger Allan Beining Hansen, der til dagligt arbejder i montageafdelingen. Virksomheden i Hjørring er i gang med en stor udvidelse, og derfor har der været brug for at ansætte flere. Det er kærkomment, mener Allan Beining Hansen.- Det er fedt at være på en virksomhed i vækst.Novo har vokseværkDet er ikke kun i Hjørring, at Novo Nordisk har ansat flere. I samme periode er der i hele koncernen blevet ansat 14.500 medarbejdere.Ifølge Dansk Industri er det meget usædvanlige tal. Især, når der sker en fordobling, som det er tilfældet i Hjørring.- Vi har haft nogle helt usædvanlige og ekstraordinære år i dansk økonomi, hvor vi har haft nogle virksomheder, der har haft virkelig meget vind i sejlene, siger Claus Aastrup Seidelin, der er analysechef i Dansk Industri og fortsætter:- De skaber mange jobs og ikke kun i hovedstaden, men også i en by som Hjørring i det her tilfælde.Fortsætter væksten?For Morten Juul-Olsen, der er sitechef hos Novo Nordisk i Hjørring, handler det om at skabe gode betingelser, så virksomheden er sted, folk gerne vil arbejde. Og så handler det om netværk.- Jeg tror, det hænger sammen med den erfaring, vi har, og så har vi nogle rigtig dygtige medarbejdere. Vi har et godt netværk, hvor vi arbejder sammen med både uddannelsesinstitutioner, vores nabovirksomheder, men også kommunen, siger han. Men er den her vækst vedvarende?- Det er jo svært at sige. Lige nu er vi jo et sted, hvor Novo Nordisk stadig vækster, og der er rigtig mange patienter, vi kan gå ud at hjælpe. Så længe, vi gør det, så vil vi også være en del af den rejse. Ifølge Dansk Industri er det dog ikke utænkeligt, at C25-gigantens vækst fortsætter.-  Det er jo det helt store spørgsmål. Det må vi umiddelbart forvente, at de kan i og med, de bygger og udvider flere steder, siger Claus Aastrup Seidelin.