Den amerikanske skuespiller Val Kilmer, der var kendt for sine roller som musikeren Jim Morrison og superhelten Batman, er død.Det skriver New York Times.Skuespilleren døde tirsdag af lungebetændelse, mens han opholdt sig i Los Angeles, oplyser datteren.Val Kilmer blev i 2014 diagnosticeret med lungekræft, men det lykkedes ham at nedkæmpe sygdommen.Kilmer debuterede i 1984 i filmen „Top Secret‟. To år senere var han også med i filmen „Top Gun‟ med Tom Cruise i hovedrollen./ritzau/

ATP lancerer Solsikkelinjen, der skal gøre det nemmere for borgere med et usynligt handicap at ringe og få rådgivning om pension.Det skriver ATP Koncernen i en pressemeddelelse, som er Danmarks største pensions- og administrationsselskab.Solsikkelinjen er en del af Solsikkeprogrammet, der er et internationalt initiativ, som gør opmærksom på borgere med usynlige handicap.Koncerndirektør i ATP med ansvaret for Udbetaling Danmark, Kristine Stenhuus fortæller, at det skal være mere trygt for borgere med usynligt handicap at komme i dialog med Udbetaling Danmark, når de ringer om pension.- Nogle mennesker kan opleve, at det er stressende at tale i telefon. Det kan handle om, at der er mange valgmenuer, og de føler, at der er et tidspres, siger Kristine Stenhuus.Hun fortæller, at et usynligt handicap kan være angst, PTSD, autisme, ordblindhed, eller nedsat syn.- Vi ved at op mod 20 procent af danskerne lever med et sådant usynligt handicap, og når man får så mange opkald som vi gør, så er der jo en hel del med et usynligt handicap mellem, siger Kristine Stenhuus.Udbetaling Danmark får årligt cirka 500.000 opkald om pension.Når man ringer til Solsikkelinjen, så sidder der en rådgiver, som er undervist i, hvordan man skal agere, når der ringes ind på linjen.Det kan være, at man som borger har brug for mere tålmodighed, tid eller opmærksomhed fra en rådgiver.- Vi håber, det gør en forskel, så vi kan hjælpe borgere, der måske ellers ville føle, at det var utrygt eller svært at ringe ind. Dem vil vi gerne hjælpe til at komme i kontakt med os, siger Kristine Stenhuus og tilføjer:- Vi ser det som en vigtig opgave at møde borgerne, der hvor de er. Vi har set, at Solsikkeprogrammet har gjort en forskel i andre sammenhænge. Derfor gav det god mening for os at tage det her skridt, når man skal i kontakt med det offentlige.ATP modtager oftest spørgsmål, der handler om pensionsydelser af forskellige typer som folkepension, førtidspension, seniorpension og international pension.Solsikkelinjen har samme åbningstider som de øvrige linjer i Udbetaling Danmark, som er fra 8-16 på mandage, tirsdage og onsdage. Torsdage er der åbent fra 8-17, og fredage er der åbent fra 8-15./ritzau/

Dommeren Susan Crawford er valgt til den amerikanske delstat Wisconsins højesteret, og retten beholder sit liberale flertal på 4-3.Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt CNN og NBC News, efter at 90 procent af stemmerne er talt op.Susan Crawford står til at få 54,6 procent af stemmerne og dermed at slå den konservative dommer Brad Schimel.Schimel, der er tidligere republikansk statsadvokat, står til at få 45,4 procent af stemmerne.Udfaldet af højesteretsvalget betegnes af flere medier som et nederlag for præsident Donald Trump og hans administration.Trump har selv reageret på sit sociale medie Truth Social, hvor han dog undlader at kommentere valgresultatet. I stedet noterer han sig, at vælgerne har skullet vise id for at afgive deres stemme.- Demokraterne har kæmpet hårdt imod det. Sandsynligvis så de kan snyde. Det er en stor sejr for Republikanerne. Måske aftenens største sejr.- Det burde gøre, at vi i mange år frem kan vinde i Wisconsin, som jeg gjorde ved præsidentvalget, skriver Trump på mediet.De seneste uger har Trumps ven, rigmanden Elon Musk, forsøgt at hjælpe Schimel til at blive valgt.Forleden troppede Musk op på et vælgermøde i byen Green Bay for at støtte op om den konservative kandidat.- Jeg mener, at det vil være vigtigt for civilisationens fremtid. Så væsentligt er det, sagde Musk mandag om højesteretsvalget.Højesteretten er den øverste domstol i Wisconsin og tager stilling til spørgsmål som abortrettigheder, regler på arbejdsmarkedet og visse ændringer af lovgivningen for afholdelsen af valg./ritzau/

Tirsdagens kommunalvalg i Grønland efterlader et spørgsmål om, hvem der skal have borgmesterposten i hovedstaden Nuuk.Partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) har hver sikret sig syv mandater ved kommunalvalget, skriver KNR.Det betyder, at de to partier i princippet kan forhandle om magten i kommunalbestyrelsen, skriver mediet.Partiet Demokraatit, der blev vinderen ved det grønlandske parlamentsvalg 11. marts, vil ifølge KNR få fire mandater i Nuuk, mens Naleraq tager et enkelt mandat.Kommunalvalget bød ligesom ved parlamentsvalget på tilbagegang for IA, der i øjeblikket sidder på borgmesterposten.Borgmester Avaaraq Olsen (IA) måtte tirsdag desuden se sig slået af Siumuts Martha Abelsen, hvad angår antallet af personlige stemmer.Martha Abelsen fik 675 personlige stemmer, skriver KNR, mens Avaaraq Olsen fik ti færre.Dermed har Martha Abelsen flest stemmer blandt samtlige kandidater i hovedstaden.- Jeg er så glad, jeg bliver så rørt. Jeg er så glad for, at borgerne føler sig hørt, siger Martha Abelsen til KNR.Der er fem kommuner i Grønland. Inden kommunalvalget havde Inuit Ataqatigiit tre borgmestre, mens Siumut og Demokraatit hver havde en enkelt.Ved valget er mellem 15 og 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer blevet valgt til hver kommune.Sermersooq har som den mest befolkede kommune cirka 24.000 indbyggere, mens Qeqertalik som den mindste har cirka 6000 indbyggere.Kommunalvalget i Grønland sker få uger efter, at blev afholdt parlamentsvalg i Grønland.Her var det Demokraatits leder Jens-Frederik Nielsen, der løb med den helt store sejr.Der har i de seneste uger været et stort internationalt fokus på Grønland.Det er sket i kølvandet på Donald Trumps gentagne udtalelser om, at USA vil overtage Grønland grundet geopolitiske interesser./ritzau/

Sydkoreas fungerende præsident, Han Duck-soo, beder sydkoreanerne om at acceptere den afgørelse, som landets forfatningsdomstol fredag ventes at nå frem til omkring den suspenderede præsident Yoon Suk-yeols skæbne.Det siger Han natten til onsdag på et møde om sikkerheden forud for domstolens afgørelse.- Regeringen vil ikke tolerere nogen ulovlige eller voldelige handlinger. Uanset hvordan beslutningen falder ud, må vi acceptere afgørelsen med ro baseret på principperne for retsstaten, siger Han.Hærværk, overfald og brandstiftelse vil blive mødt med nultolerance og resultere i anholdelse på stedet, lyder det fra den fungerende præsident.Politiet i Sydkorea har øget sikkerheden i områderne omkring retsbygningen og forbereder sig på at indsætte „alle enheder‟.Under mødet beder Han desuden politiet om at øge sikkerheden omkring forfatningsdomstolens dommere.Der er blevet rejst en rigsretssag mod Yoon, efter at han i december sidste år indførte en overraskende militær undtagelsestilstand i Sydkorea.Efter flere retsmøder, hvoraf det sidste blev afholdt den 25. februar, vil forfatningsdomstolen fredag afgøre, om Yoon skal fjernes fra posten eller genindsættes.Den fungerende præsident gør under mødet onsdag også de sydkoreanske politikere opmærksom på deres rolle i, at der ikke opstår uro i forbindelse med afgørelsen. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.- Nu er det tid til at prioritere vores samfunds stabilitet og overlevelse frem for politiske fordele og ulemper, siger Han.- Jeg beder jer indtrængende om at lade være med at komme med udtalelser, der kan fremprovokere eller opildne til ulovlige demonstrationer eller vold.Efter at Yoon blev suspenderet, blev Sydkoreas premierminister, Han Duck-soo, indsat som fungerende præsident.Han Duck-soo nåede at være fungerende præsident i landet i knap to uger, før et flertal af parlamentet stemte for også at stille ham for en rigsret. Sagen blev i sidste uge afvist.Hvis den sydkoreanske forfatningsdomstol fredag afgør, at Yoon skal afsættes, skal der inden for 60 dage afholdes præsidentvalg i landet./ritzau/Reuters

Det Hvide Hus er ved at udarbejde et skøn over, hvad det vil koste USA at drive Grønland, hvis området kommer under amerikansk kontrol.Det fortæller tre unavngivne personer med kendskab til sagen til mediet The Washington Post.Det gælder blandt andet omkostningerne til at levere offentlige ydelser til Grønlands indbyggere, lyder det fra mediets kilder.Embedsmænd er desuden gået i gang med at vurdere omfanget af de indtægter, som den amerikanske statskasse kan få ud af naturressourcerne i Grønland.En mulighed er ifølge kilderne at give et bedre tilbud til Grønlands regering, end Danmark har gjort.Danmark sender årligt et bloktilskud på 4,1 milliard kroner til Grønland.- Det er meget højere end det, lyder det fra en anonym embedsmand.De tre kilder har udtalt sig på betingelse af at være anonyme.- Pointen er: „Vi vil betale jer mere, end Danmark gør‟, lyder det fra én af kilderne.I tillæg til Danmarks bloktilskud betaler Danmark årligt 1,5 milliarder kroner til politi og retsvæsen samt andre tilskud.USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange sagt, at USA „vil få Grønland‟.- 100 procent, sagde han søndag til NBC News.Han tilføjede, at der er en „god mulighed for, at vi kan gøre det uden brug af militær magt‟, men at han ikke afviser noget.- Jeg tager ikke noget af bordet, sagde præsidenten.Grønlands nyvalgte regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, sagde søndag, at USA ikke kommer til at få Grønland.I sidste uge besøgte USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, en amerikansk militærbase i det nordlige Grønland.Under besøget lød det fra vicepræsidenten, at Danmark ikke har „gjort et godt stykke arbejde‟ for befolkningen i Grønland, og „det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply‟.Onsdag til fredag i denne uge besøger Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), Grønland.Grønland, der er verdens største ø, tilhører det danske rigsfællesskab og har godt 56.000 indbyggere./ritzau/

Republikaneren Randy Fine har sikret sig et ledigt sæde til Repræsentanternes Hus i delstaten Florida.Det skriver nyhedsbureauet AP.Ved et særvalg i et distrikt i Florida tirsdag kæmpede Fine med demokraten Josh Weil om et sæde, der blev ledigt, da Mike Waltz blev udpeget som national sikkerhedsrådgiver af præsident Donald Trump.Med Randy Fines sejr beholder Republikanerne det sæde, som Waltz sikrede partiet ved præsidentvalget i november.Ifølge AP havde Demokraterne set en mulighed for, at Josh Weil kunne slå Randy Fines, selv om Republikanerne traditionelt står stærkest i det pågældende distrikt.Josh Weils valgkampagne havde fået så mange donationer, at demokraten havde indsamlet et beløb, der var ni gange større end Fines.Samtidig var meningsmålingerne frem mod valgdagen blevet så tætte, at Demokraterne var begyndt at tro på, at Weil kunne vinde. Af den årsag havde særvalget også tiltrukket sig national opmærksomhed i USA.Der blev tirsdag afholdt to særvalg i Florida. I et andet distrikt slog republikaneren Jimmy Patronis demokraten Gay Valimont.Sædet var blevet ledigt, da republikaneren Matt Gaetz valgte at trække sig efter præsidentvalget i november sidste år.Trods de republikanske sejre i tirsdagens særvalg, så viste stemmefordelingen i de to distrikter en tydelig fremgang for Demokraterne i forhold til præsidentvalget, skriver AP.Med sejrene i de to særvalg har Republikanerne et flertal på 220 mod Demokraterne 213 i Repræsentanternes Hus./ritzau/

USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, tiltrækker sig igen opmærksomhed angående sine kommunikationsplatforme.The Washington Post skriver tirsdag, at Waltz og en af hans ansatte har benyttet mailtjenesten Gmail i arbejdsøjemed.Waltz har ifølge mediet fået tilsendt sin mødeplan og andre arbejdsdokumenter på Googles mailtjeneste, mens hans ansatte har brugt Gmail til at diskutere våbensystemer og militære positioner.Det Hvide Hus bekræfter, at sikkerhedsrådgiveren har modtaget mails og kalenderinvitationer fra „gamle kontakter‟ på sin Gmail-konto. De blev videresendt til officielle regeringsmails, lyder det.Waltz har aldrig sendt hemmeligt materiale via sin private mailkonto eller andre ikke-sikrede platforme, siger talsmand for det nationale sikkerhedsråd Brian Hughes ifølge nyhedsbureauet AFP.Talsmanden kan ikke udtale sig om Waltz‛ medarbejder, der angiveligt har diskuteret våbensystemer og militære positioner på Gmail.The Washington Post ikke har delt sine oplysninger om den pågældende medarbejder med Brian Hughes, og derfor kan Hughes ikke udtale sig om vedkommende, siger han.For nylig tog Mike Waltz ansvaret for, at en amerikansk journalist fra mediet The Atlantic blev tilføjet en chat, hvor der blev drøftet et amerikansk angreb i Yemen.13. marts blev journalisten inviteret til chatgruppen på tjenesten Signal, og to dage efter fandt angrebet i Yemen sted.- Jeg påtager mig det fulde ansvar. Jeg lavede gruppen. Det er pinligt. Vi kommer til bunds i den sag, sagde Waltz få dage senere til Fox News.USA’s præsident, Donald Trump, har trods brøleren udtrykt sin støtte til sikkerhedsrådgiveren.- Michael Waltz har lært en lektie, og han er en god mand, sagde Trump for nylig i et interview med tv-stationen NBC./ritzau/

Den russiske embedsmand Kirill Dmitrijev ventes at besøge USA’s hovedstad, Washington D.C., i denne uge for at tale med Trump-administrationens særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff.Det skriver mediet CNN med henvisning til en amerikansk embedsmand og to kilder, der er bekendte med aftalen.Witkoff har været udsendt til møder, der handler om krigen i Ukraine.Hvis mødet finder sted, vil det være første gang, at en russisk embedsmand besøger Washington D.C., siden Rusland invaderede Ukraine i 2022.Dmitrijev er chef for den statslige russiske investeringsfond, RDIF.Han er desuden en af den russiske præsident Vladimir Putins tætte rådgivere. I februar var han blandt de russiske embedsmænd, der rejste til Riyadh i Saudi-Arabien for at begynde diskussioner om en aftale, som skal afslutte krigen i Ukraine.En af kilderne oplyser til CNN, at den amerikanske regering midlertidigt har løftet sanktioner mod Dmitrijev. På den måde kan det amerikanske udenrigsministerium angiveligt tildele ham et visum, der giver ham adgang til USA.CNN har rakt ud til Det Hvide Hus. En talsperson for finansministeriet afviser at kommentere. Det samme gør en talsperson for Dmitrijev.Besøget fra Dmitrijev kan finde sted, få dage efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har antydet til mediet NBC News, at han måske vil indføre yderligere sanktioner mod Rusland.Trump sagde desuden, at han er „meget vred‟ og „rasende‟ på Putin – angiveligt på grund af Putins kritik af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.Den amerikanske præsident virker ifølge CNN lige så frustreret i sit forhold til Zelenskyj. Søndag beskyldte han den ukrainske præsident for at vige uden om at indgå en mineralaftale.Trods Trumps seneste negative udtalelser om Rusland har præsidenten valgt en helt anden retning end sin forgænger, demokraten Joe Biden, i henhold til Ukrainekrigen.Trump har til tider udtalt sig i samme vendinger som Rusland angående en ende på krigen. Han har desuden antydet en løsning, der giver Rusland kontrol med de ukrainske territorier, som landet allerede har taget./ritzau/

Trump-administrationen deporterede i marts fejlagtigt en salvadoransk mand til El Salvador, på trods af at en domstol i 2019 gav ham beskyttelse imod udvisning.Der er tale om manden Kilmer Armado Abrego-Garcia.- Ved en administrativ fejl blev Abrego-Garcia fjernet fra USA og flyttet til El Salvador, lyder det fra Robert Cerna, der er embedsmand i de amerikanske grænsemyndigheder (ICE).Mandens advokater bestrider administrationens beskyldninger om, at manden er medlem af den salvadoranske bande MS-13 og har krævet, at han øjeblikkeligt bliver sendt tilbage til USA.Trump-administrationen siger, at den ikke har juridiske beføjelser til at hente ham tilbage.- Det var en forglemmelse, og fjernelsen blev udført i god tro baseret på eksistensen af en endelig kendelse om fjernelse og Abrego-Garcias påståede medlemskab af MS-13, lyder det fra administrationen.Abrego-Garcias advokater sagde videre 28. marts, at der aldrig var blevet rejst hverken en føderal straffesag imod ham eller en sag om hans udlevering.Mandens kone og femårige søn er amerikanske statsborgere og bor i Maryland, står der i familiens klage.Embedsmanden i ICE Robert Cerna siger videre i klagen, at grænsemyndighederne var bekendt med retskendelsen, der blokerede for Abrego-Garcias udvisning.Talskvinde i USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed Tricia McLaughlin siger, at „efterretningsrapporter‟ har vist, at Abrego-Garcia har været medlem af MS-13, og at han har været involveret i menneskehandel.Hun giver ikke yderligere detaljer om efterretningsrapporterne.Trump-administrationens massedeporteringer af venezuelanere og salvadoranere er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps omfattende tiltag for at nedbringe antallet af illegale immigranter i landet.I marts blev tre fly med migranter sendt til El Salvador.Trump og hans administration mener, at de udviste er voldelige bandemedlemmer.Repræsentanter for nogle af de deporterede har benægtet ethvert bånd til bander, og over 20 af dem, der blev sendt til El Salvador, havde aktive amerikanske asylsager.El Salvadors præsident, Nayib Bukele, har selv sagt, at de påståede bandemedlemmer er blevet sendt til fængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT).Nyhedsbureauet AFP beskriver det som et kæmpefængsel, som ligger sydvest for landets hovedstad, San Salvador, og har plads til 40.000 indsatte./ritzau/Reuters