Israel har afvist at forny FN-chefs visum til landet og anklager ham for at sprede løgne om Israel.Det skriver Israels udenrigsminister, Gideon Saar, i et opslag på X ifølge mediet The Times of Israel.FN-chefen Jonathan Whittall leder FN’s nødhjælpskontor (OCHA) i Gaza og Vestbredden.I opslaget skriver udenrigsministeren, at Whittall har haft en “partisk og fjendtlig” opførsel over for Israel og har “forvredet virkeligheden, fremlagt falske rapporter og bagtalt Israel”.Derfor har Gideon Saar ifølge opslaget bedt om, at hans visum ikke bliver forlænget.En unavngiven israelsk embedsmand henviser ifølge det israelske medie til udtalelser fra Whittall i juni, som baggrunden for udvisningen.Her beskrev han forholdene i Gaza som “skabt til at dræbe”.- Vi er vidne til en massakre. Sult bruges som våben. Det er tvangsfordrivelse. Det er en dødsdom for mennesker, der blot forsøger at overleve, sagde han i den skriftlige udtalelse på OCHA’s hjemmeside.Han tilføjede desuden, at Israel har klare forpligtelser som besættelsesmagt, og at disse ikke bliver opfyldt.Siden krigen begyndte i oktober 2023, har Israel ifølge nyhedsbureauet AFP gjort det sværere at få visum for dem, der arbejder for OCHA og FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge (UNRWA).Forskellige FN-organisationer har gennem krigen flere gange kritiseret den humanitære situation i Gaza, manglen på nødhjælp, drab på civile og en voksende sult.Senest mandag aften oplyser en FN-talsperson, at FN’s generalsekretær, António Guterres, er forfærdet over den hastigt forværrede humanitære situation i Gaza.- De sidste livliner, der holder folk i live, er ved at bryde sammen, siger FN-talspersonen Stéphane Dujarric ifølge Reuters.Dujarric tilføjer i samme ombæring, at der er stigende meldinger om underernæring hos børn og voksne, og det er Israels pligt at tillade og facilitere den humanitære nødhjælp./ritzau/

Der er faldet over 30 millimeter regn på 30 minutter på Falster mandag aften, og dermed er der tale om et dobbelt skybrud.Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på den sociale platform X.Samme sted er der samtidig faldet over 50 millimeter de seneste seks timer, lyder det.Ifølge DR og TV 2 er det ved Bjørup på Falster, at der er målt 34,1 millimeter regn på en halv time.Omkring klokken 19.30 skrev DMI, at regnvejret, som ventes at blive kraftigt i store dele af landet, havde ramt Østersø-regionen.Herfra bevæger det sig videre ind over Sjælland og Fyn. Undervejs intensiveres regnvejret, skriver DMI i en opdatering på instituttets hjemmeside.DMI har hele mandag haft varsler ude om “meget farligt vejr” i dele af landet.Betegnelsen “meget farligt vejr” bruger DMI, når der er tale om regnvejr, hvor der kan falde over 24 millimeter regn på under seks timer.Prognoserne har vist, at der kan komme op til 120 millimeter regn de steder, der bliver hårdest ramt. Det gælder især Østjylland, Fyn, Vestsjælland og Lolland og Falster.Normalt falder der i gennemsnit 65,8 millimeter på landsplan i juli måned.DMI har tidligere mandag også advaret om, at de store mængder regn kan føre til hurtige og markante vandstandsstigninger i vandløb og søer.Det kan føre til oversvømmelser. Derfor er der også udsendt varsel om lokale oversvømmelser i de dele af landet, hvor der ventes at falde kraftig regn.Det voldsomme vejr er udløst af en front, der i løbet af mandag aften udvikler sig og frem til tirsdag kan give den kraftige regn.Med fronten falder temperaturen også markant, skriver DMI.Dermed kan man de kommende dage forvente dagtemperaturer omkring 20 grader./ritzau/

Den amerikanske skuespiller Malcolm-Jamal Warner er død i en drukneulykke i Costa Rica. Det fortæller lokalt politi til det amerikanske medie ABC News. Han blev 54 år.Ifølge politiet druknede Malcolm-Jamal Warner ud for Cocles-stranden, der ligger ved byen Limon på Costa Ricas østkyst. Han blev ifølge politiet fanget af strømmen, og han blev fundet søndag.Malcolm-Jamal Warner var især kendt for at spille rollen som Theodore Huxtable, også kaldet Theo, i komedieserien The Cosby Show, der kørte fra 1984 til 1992.Her spillede han blandt andre over for Bill Cosby, der havde rollen som faren, Cliff Huxtable, i serien, hvor man fulgte familien Huxtables dagligdag.I 1986 var Malcolm-Jamal Warner nomineret til en Emmy for sin rolle som Theo Huxtable i kategorien bedste birolle i en komedieserie. Han medvirkede også i adskillige andre tv-serier og i forskellige film.Ud over at være skuespiller var Malcolm-Jamal Warner også musiker./ritzau/

En ny runde af fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, planlagt til at finde sted i Tyrkiet onsdag.Det skriver både AFP og Reuters.- I dag drøftede jeg med Rustem Umerov (den ukrainske forsvarsminister, red.) forberedelserne til udvekslingen og et nyt møde i Tyrkiet med den russiske side. Umerov meddelte, at mødet er planlagt til onsdag. Flere detaljer vil være tilgængelige i morgen, siger Zelenskyj ifølge AFP under sin daglige videobriefing.Indtil videre har der været to forhandlingsrunder mellem landene i Istanbul i Tyrkiet. Begge runder har dog været uden succes.Rusland har endnu ikke officielt bekræftet datoen.Mandag aften oplyser en unavngiven kilde til det russiske nyhedsbureau Tass, at nye forhandlinger vil blive afholdt torsdag, men at delegationerne kan ankomme dagen før.Kreml-talsperson Dmitrij Peskov bekræftede mandag eftermiddag, at Rusland er interesseret i en tredje runde af forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om en afslutning på krigen.Det sagde talspersonen under et pressemøde ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Her understregede Peskov, at en dato for mødet endnu ikke er på plads.Den første runde, som fandt sted 16. maj, var første gang i tre år, at Rusland og Ukraine mødtes til bilaterale forhandlinger.Derefter mødtes parterne igen 2. juni.Indtil videre er landene kun blevet enige om at gennemføre fangeudvekslinger, og krigen er fortsat.Rusland har den seneste tid udført en intens offensiv langs den østlige front i Donetsk-regionen i Ukraine. Landet har gentagne gange sagt, at det er klar til en ny forhandlingsrunde, men vil ikke opgive territorie i Ukraine.Ukraine nægter at overgive territorie til Rusland til gengæld for fred.Tidligere på ugen sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han vil indføre amerikanske toldsatser og sanktioner mod Rusland, hvis Rusland ikke indgår en aftale om våbenhvile inden for 50 dage./ritzau/

Norge er klar til at betale for mere luftforsvar til Ukraine.Det siger landets statsminister, Jonas Gahr Støre, under et møde med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, i Berlin.Det skriver NRK.- Ukraine har brug for vores støtte. Gudskelov er USA klar til at levere våben til Ukraine, finansieret af europæiske partnere. Tyskland og Norge vil yde et vigtigt bidrag, siger Merz ifølge det norske medie.Til NRK siger Støre mandag aften, at en endelig aftale om luftforsvar til Ukraine dog ikke er på plads.- Amerikanerne har sagt, at de er optagede af at hjælpe Ukraine med luftforsvar. De ønsker i bund og grund, at Europa betaler regningen. For at det kan lade sig gøre, skal det være eksisterende Patriot-systemer, der flyttes til Ukraine, siger Støre.Ifølge statsministeren har Tyskland to Patriot-systemer, som de er klar til at sende til Ukraine. Tyskerne vil dog først have lovning på, at landet bagefter kan få erstattet luftforsvarssystemerne.Derfor vil Støre have, at USA redegør for, hvordan det går med leveringen af Patriot-systemer.Under mødet er de to ledere også blevet enige om at øge overvågningen i Nordatlanten og Nordsøen “for at imødegå potentielle trusler”.Ifølge nyhedsbureauet AFP oplyser landene i en fælles udtalelse, at truslerne både gælder til havs og i luften, mens det øgede samarbejde ligeledes vil omfatte en styrket beskyttelse af kritisk infrastruktur.I udtalelsen kalder de områderne mellem Grønland, Island og Storbritannien samt de tilstødende farvande for “afgørende for både norsk og tysk sikkerhed”.Området mellem Grønland, Island og Storbritannien kaldes også for GIUK Gap.Havområdet har siden Anden Verdenskrig haft en vigtig militær betydning, da området både giver adgang til Atlanterhavet fra Det Arktiske Ocean, Norskehavet og Barentshavet.Under Den Kolde Krig var GUIK Gap en central passage for sovjetiske ubåde./ritzau/

Situationen i forbindelse med Nets-nedbruddet lørdag blev overordnet set ikke håndteret godt nok.Det siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).- Jeg synes ikke, at en situation, hvor så mange danskere blev fanget, både trafikalt og andre steder, hvor man var afskåret fra at kunne betale med sit normale betalingskort, på nogen måde var en tilfredsstillende situation.- Så der er et behov for, at der er et stærkere beredskab i lignende situationer, siger han.Han har med tilfredshed noteret sig, at Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at indhente en redegørelse fra betalingsvirksomheden Nets, der kan kaste mere lys over forløbet ved nedbruddet.Nedbruddet indtraf omkring klokken 19 lørdag aften. Og siden er Nets blevet mødt med krav om en forklaring fra både offentlige og private aktører.- Det er to af de helt konkrete ting, som er blevet sat i værk som konsekvens af nedbruddet lørdag aften, som påvirkede rigtig mange danskere, siger Torsten Schack Pedersen.Nets, der har en dominerende markedsposition, har fået kritik for ikke at ville udtale sig om nedbruddet. Og hvad virksomheden vil gøre for at styrke beredskabet og håndteringen, når centrale betalingssystemer svigter.Virksomheden har henholdt sig til, at den vil afvente en analyse af forløbet. Nets har dog udelukket, at nedbruddet skyldtes et eksternt angreb.- Det er naturligt at afvente den redegørelse og ikke foregribe begivenhedernes gang, siger Torsten Schack Pedersen.- Men det er klart, at vi skal tage læring af en hændelse som den i lørdags, og derfor har Den Nationale Operative Stab (Nost) også holdt møde i dag. Netop for at sikre, at vi får samlet op på de erfaringer, så vi kan bruge dem fremadrettet, siger han.Ministeren opfordrer virksomheder til at at have alternative planer for betaling klar i lignende situationer, så de ikke mister omsætning. Det kunne være i form af offline-betaling, som nogle virksomheder allerede kan klare at modtage.- Det er selvfølgelig planer, man skal have lavet klar nu og ikke først den dag, hvor systemet går ned.- Så man har procedurer klar for, hvad man gør, hvis betalingssystemer eller internetforbindelsen forsvinder, siger han./ritzau/

Europas største havne som Rotterdam og Antwerpen har længe været højt på listen hos narkosmuglere.Men der er sket et skifte. Nu er mindre havne i Nordeuropa og Skandinavien i stigende grad mål for narkosmugling, og det kræver en ny tilgang fra myndighedernes side.Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde efter mandagens møde i Den Europæiske Havnealliance.- Tidligere kom narkotikaen især ind via store havne som Rotterdam, Le Havre, Antwerpen og Hamborg.- Efter Den Europæiske Havnealliance blev startet, har den hjulpet de lokale myndigheder til at bekæmpe indsmuglingen, men så har vi til gengæld set en “vandsengseffekt”, hvor mindre og mellemstore havne er blevet mål for narkotikasmugling, siger Peter Hummelgaard.Han nævner blandt andet Helsingborg som en af havnene. I Danmark har der også været fokus på Aarhus havn i forbindelse med indsmugling af narko.Derfor skal myndighederne nu til at samarbejde om at finde nye veje til at bekæmpe indsmuglingen, siger den danske justitsminister.- Vi skal lære af de andre lande. Vi hørte fra den hollandske minister, at der stadig smugles narkotika via havnet i Rotterdam, men også i Holland rykker det til mindre havne. Derfor skal vi arbejde sammen, siger Peter Hummelgaard.EU-kommissær for indre anliggender og migration, Magnus Brunner, mener, at myndighedernes indsats har haft effekt. Han peger på, at 1800 tons stoffer blev opdaget i de europæiske havne mellem 2019 og 2024.Men udfordringen er fortsat enorm:- Når vi bliver bedre til at stoppe narkotika et sted, så kan vi være sikre på, at narkotikasmuglerne vil søge nye veje. Det er en kat og mus-situation, siger Magnus Brunner.Han mener, at havnealliancen har hjulpet de store havne til at skærpe overvågningen gennem blandt andet øgede investeringer i skannere og bedre deling af informationer.Men det er ikke længere nok at fokusere på Europas store havne:- Vi skal udvide havnealliancen. Nu skal vi også fokusere på de små havne, siger Magnus Brunner.Mødet i havnealliancen kommer forud for, at EU-landenes justits- og indenrigsministre mødes i København tirsdag og onsdag.Her er både bekæmpelse af organiseret kriminalitet og “irregulær migration” på dagsordenen.Danmark er blandt de EU-lande, der fører den strammeste migrationspolitik, og derfor forventer Brunner, at Danmark vil være med til at skærpe migrationspolitikken på europæisk plan under EU-formandskabet, der slutter 1. januar 2026./ritzau/

Mit hjerte bløder hver morgen, når jeg vågner og læser om Ruslands seneste uhyrligheder natten over. Mit håb om et samlet Europa er ikke drevet af en forestilling om, at et ukrainsk eller georgisk EU-medlemskab kan øge Danmarks bnp eller min egen indkomst – hverken nu eller på sigt. Min drøm om et Europa, hvor Ukraine og et demokratisk Georgien hører hjemme, er først og fremmest mit europæiske hjertes holdning.Alligevel reduceres EU-debatten i Danmark alt for ofte til et regnestykke. Vi taler om samarbejdet i rene transaktionelle termer: Hvad betaler vi? Hvad får vi igen? Kan det betale sig at skifte til euroen? Vi er blevet så vant til at måle europæisk engagement i kroner og øre, at vi helt har glemt, hvad projektet egentlig handler om.Kontrasten kunne ikke være større, når vi ser mod Ukraine. Millioner af ukrainere kæmper og dør for retten til at være en del af Europa – ikke fordi det er økonomisk fordelagtigt, men fordi det er en kamp for frihed, sikkerhed og demokrati. Imens diskuterer vi i Danmark, om medlemskab af Europol giver tilstrækkeligt afkast.Men det er ikke hele billedet. For unge i dag bærer i langt højere grad en europæisk identitet. Jeg har mødt dem selv – unge, der er kommet hjem fra udveksling med europæiske venskaber og perspektiver i bagagen, i ungdomspartier, hvor EU ikke er noget fjernt, men noget man vil forme, og på gymnasier, hvor Europas fremtid diskuteres med alvor og ambition.Unge, der uden tøven siger “vi” om Europa og tager for givet, at man både kan være dansker og europæer. For dem er EU ikke et regnestykke, men et fællesskab, der former deres liv, deres værdier og deres venskaber.De ser EU som det, det oprindeligt var tænkt som: et værdifællesskab baseret på fred, frihed og rettigheder. Og de stiller de rigtige og svære spørgsmål:Hvorfor har vi ikke fri abort i hele Europa? Hvordan kan der eksistere lgbt-frie zoner i EU? Hvordan kan vi stadig bruge flere penge på russisk gas end på at støtte Ukraine?Det er det blik, vi har brug for i EU-debatten. Ikke flere regneark og rabatordninger – men mere politisk vilje og europæisk ansvarsfølelse. Hvis vi bliver ved med at tale om EU, som om det handler om, hvad Danmark får, og aldrig om, hvad vi giver, risikerer vi at kvæle det engagement og den idealisme, som den næste generation bærer med sig.Det er tid til, at Danmark lægger den evigt transaktionelle tilgang bag sig og engagerer sig helhjertet i det europæiske samarbejde. Vi skal turde stå på mål for fælles værdier – også når det koster. Vi skal være europæere med hjertet, ikke bare med lommeregneren.Bertram Tang Clausen er politisk sekretær i Europæisk Ungdom.

Der kan være ganske stor forskel på udkommet, alt efter om forældre sætter klare grænser for deres børn, eller om børnene selv skal forsøge at definere grænserne.Sådan ser det i hvert fald ud i et nyt britisk studium, hvor forskere fra National Centre for Social Research har fulgt cirka 6000 engelske børns udvikling fra toårsalderen og frem, skriver mediet The Telegraph. Resultatet står klart: De børn, der har fået en såkaldt “autoritativ” opdragelse med klare grænser sat af forældrene og høje forventninger fra samme, har en bedre sandsynlighed for høj trivsel og gode resultater i skolen.Det resultat kommer ikke spor bag på Birgitte Hultberg, der i dag er pensioneret, men har mange års erfaring som privatpraktiserende psykolog på blandt andet familie- og børneområdet.”I bund og grund opnår børn en tryghed, når der bliver sat grænser. For så ved barnet, at der er en fast voksen i sit liv, som kan noget, barnet ikke kan, og ved noget, barnet ikke ved, og som hjælper barnet på vej i verden,” siger hun og fortsætter:”Det at være grænsesættende skal bestemt ikke kun forstås som strenge forældre. Det handler også om at hjælpe barnet med at forstå, at når du er tre år gammel, så kan du være for lille og svag til at gøre de samme ting, som din søskende på seks år kan. Det handler om at lære sine børn, at der er nogle klare sociale spilleregler, hvor man skal tage mindst lige så meget hensyn til andres behov som til sine egne, og som man er nødt til at følge for at indgå i fællesskaber. Man realitetsafstemmer barnet, og det er udtryk for kærlighed og omsorg snarere end for strenghed.”Det er dog vigtigt at have kærlighed med i ligningen, understreger både Birgitte Hultberg og forfatterne bag det britiske studie. For uden det “varme” i relationen mellem voksen og barn, går den voksne fra at være autoritativ til at være autoritær, lyder det i studiet.Ifølge Birgitte Hultberg handler det om, at man skal huske, at det eksempelvis er kærligt at sige “nej”, også selvom barnet umiddelbart bliver ked af det eller frustreret.Men når det kommer til de “høje forventninger”, der ifølge studiet er med til at fremme børns trivsel og skoleresultater, er hun mere skeptisk. For så risikerer man nemlig hurtigt at blive autoritær, siger hun.”Hvis man som forælder har nogle meget høje forventninger til sine børn om, hvordan de skal klare sig i fremtiden, og især langt ude i fremtiden, så kan det udvikle sig til, at man lægger et for stort pres på sine børn, og at de ikke får udviklet deres selvstændighed. Men hvis forventninger i stedet for nødvendigvis at skulle være ‘høje’ blot kunne kaldes ‘realistiske’ og har til hensigt at hjælpe og presse børnene videre til næste skridt, så kan det være rigtig godt og i øvrigt give børnene selvværd og selvtillid,” siger hun.

Fredag var Ruslands præsident, Vladimir Putin, på telefonen med sin tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan, hvor de talte om en tredje runde direkte forhandlinger i Istanbul mellem Ukraine og Rusland. I så fald vil det allerhøjest være en nytteløs udveksling af kendte og absolut uforenelige krav fra henholdsvis Rusland og Ukraine.Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordrede søndag også til nye våbenhvileforhandlinger – ”på højt niveau” – mellem Ukraine og Rusland. Imens havde droner og missiler regnet ned over Ukraine, og det skulle vise sig at fortsætte efter Zelenskyjs udtalelser.For Ukraine begyndte weekenden med russiske drone- og missilangreb, og den endte også sådan med de seneste angreb natten til mandag. I mellemtiden rettede Ukraine natten mellem lørdag og søndag et droneangreb mod Moskva og andre russiske regioner, hvilket for en tid stoppede lufttrafikken i Ruslands hovedstad og forstyrrede jernbanedriften regionalt.USA’s præsident, Donald Trump, gav for en uge siden Putin et ultimatum. Rusland skal gå med til en fredsaftale inden for 50 dage – ellers vil der vanke hårde økonomiske sanktioner mod den russiske energieksport. Det ultimatum har flere aspekter, hvor et indlysende er, at Rusland får fred i en substantiel periode til at fortsætte sin sommeroffensiv, hvor man gør fremskridt på slagmarken, og Ukraine er tilsvarende presset.Rusland har med vanlig sans for diplomatisk afledning meddelt, at Trump og Putin kan mødes i Kina til september, når landet fejrer 80-året for ”sejren over Japan” med en stor militærparade den 3. september – underforstået, at Trump og Putin sammen må se på, hvad indholdet egentlig er i det såkaldte ultimatum. Og så kan tiden jo yderligere gå.I Moskva er vurderingen fortsat, at Trump vil være opsat på et personligt møde med Putin på grund af den prestige, et sådant møde vil have for Trump.I det regnestykke kan man lægge ind, hvad der kunne ligne mønstre til en global amerikansk geopolitisk strategi, hvor hovedmålsætningen er at møde udfordringen fra Kina. Et træk har været en nyorientering af Nato og USA’s rolle i organisationen, der nu ikke længere er som den centrale stormagt. Med ganske få ord fik Trump den konstruktion på plads, da han sagde, at USA kunne sælge våben til Nato, der kunne give dem til Ukraine. Dermed gjorde han Nato til et primært europæisk anliggende. USA er medlem, men stiller sig også udenfor. Det er ikke det samme som, at han ikke er interesseret i Europa, men han ønsker noget andet i relationen end den, der har været USA’s siden 1949.I 1949 blev Nato oprettet – på amerikansk initiativ. Sovjetunionen havde udviklet sin egen atombombe. Nato blev oprettet for at inddæmme Sovjet – fordi det var i USA’s egeninteresse. Af samme grund blev Thule-basen i al hast bygget to år senere, så den kunne huse 12.000 amerikanske soldater og sidenhen Thule-radaren, så man kunne overvåge Sovjet.I dag er det langsigtede strategiske billede set fra Washington anderledes – det er Kina, der skal inddæmmes. Hertil er Nato ikke til megen nytte – en klub, hvor alle medlemslande alle har én stemme, er en ubelejlig konstruktion. USA har brug for, at der kun er én, der har en stemme, USA, og at de europæiske lande et for et underordner sig USA – ellers kan man som minimum få offentlig skældud, men må nok påregne alvorligere konsekvenser. Trumps trussel om toldkrig kan læses ind i et sådant perspektiv.Men i dét langsigtede strategiske billede har USA også brug for Rusland – et Rusland, der er mindre knyttet til og underordnet Kina. Så har man brug for bedre diplomatisk dialog, og økonomiske sanktioner er egentlig blot til ulejlighed, for det er disse, der har bragt Rusland i favnen på Beijing.I Kyiv giver en sådan læsning jo ingen grund til optimisme, såfremt det er USA’s store plan. Men efter weekenden spørger man, som man har gjort siden invasionen i 2022, hvorfor Nato ikke har efterkommet den ukrainske bøn om at lukke det ukrainske luftrum, så man var fri for drone- og missilregn.Til Kristeligt Dagblad fortæller Hans Peter Michaelsen, der er tidligere officer i det danske flyvevåben og har arbejdet med overvågning af luftrummet siden den kolde krig, at ukrainernes ønske ikke er en praktisk mulighed. Dronerne har nemlig ændret moderne krigsførelse og kan ikke overvåges og kontrolleres i samme omfang – Ukraines luftrum vil være hullet som en si, selvom luftrummet blev lukket ned på traditionel maner.Rygterne svirrer fortsat om et møde i Istanbul – måske i denne uge. Det vil ikke bringe fremskridt. Det eneste sikre er, at droneregnen vil fortsætte, især den ene vej, og så kan Ukraine en gang imellem gengælde mod Moskva.