»Tosprogede elever« er et begreb, der har det med at dukke op med jævne mellemrum, når man taler om uddannelsessystemet. Typisk som en lidt abstrakt statistisk størrelse og typisk som et problem. Derfor kan man godt glemme, at hver tosprogede elev er et menneske med håb og drømme og særheder og ambitioner og den slags. I hvert fald indtil man ser den fremragende østrigske dokumentarfilm »Klasselæreren«. I Wien er andelen af tosprogede elever i folkeskolen 60 procent, og der er massiv mangel på lærere. I den klasse, vi følger i filmen, er samtlige elever tosprogede. De har rødder i Tyrkiet, Albanien, Ukraine, Syrien, Serbien og alle mulige andre steder. Og så er de som børn er flest: Utroligt søde og skideirriterende på samme tid. Fluen på væggen Filmholdet har fulgt klassen i tre år, fra 2. klasse til 4. klasse. Stilen er rendyrket »fluen på væggen«, der er ingen speak og ingen interview, og den form virker bemærkelsesværdigt godt.  En folkeskoleklasse er et mikrokosmos af samfundet som sådan, og selv om børnene er små, er der masser af store personligheder. Det er der også bag katederet i form af klasselæreren, Ilkay Idiskut. Med fast, men kærlig hånd og en engleagtig tålmodighed kæmper hun med at lære poderne tysk og matematik, mens hun løser utallige små og store konflikter. Samtidig med at hun har overskud til hele tiden at udfordre eleverne både fagligt og personligt – som da hun stilfærdigt, men uden at man er i tvivl om, hvad hun mener, diskuterer med en dreng, der mener, at det er mænd, der skal bestemme, om kvinder må bære bikini i svømmehallen eller ej. Barskt skolesystem Der er i det hele taget nok at tage fat på.  Flere af eleverne har tydeligvis arvet nogle krigstraumer, der er scener fra forældremøder, hvor ældre søskende må fungere som tolk, og der er en ret hjerteskærende scene med en albansk dreng, som virkelig kæmper med det tyske – og fortæller, at hans mor ikke taler tysk, det gør hans far, men han er altid på arbejde, så han kan ikke øve derhjemme.  Så er det op ad bakke, uanset hvor meget man faktisk gerne vil. Vi får også et indblik i det med danske øjne ret barske østrigske skolesystem, hvor folkeskolen kun går til 4. klasse. Så er der en egnethedsprøve med karakterer, og hvis du får gode karakterer, kan du komme i gymnasiet, som varer otte år og giver adgang til universiteter.  Hvis du ikke får gode karakterer, kommer du i mellemskolen, som varer i fire år. Der bliver ikke rigtig taget hensyn til, om man har tysk som andetsprog eller ej. Giv hende lønforhøjelse Men grundlæggende er »Klasselæreren« en optimistisk og varm film. Mest af alt på grund af Ilkay Idiskut, som trods omfattende ressourcemangler er fuld af munterhed og kærlighed og insisterer på at se potentialet i alle de små mennesker.  Uanset hvad hun får i løn, er det for lidt, og hun er en af den slags, der får dig til at tro på det gode i mennesket, uanset hvordan verden ser ud for tiden. Og hvis du ikke kniber en tåre eller to i filmens sidste scene, er der simpelthen noget galt med dig. Så er det sagt. »Klasselæreren«. Dokumentar, 118 minutter. Instruktion: Ruth Beckermann. Premiere 4. juni i udvalgte biografer.

De unge danske kvinder siger det åbent. Danske mænd er nogle »tørre kiks«, der ikke tør give udtryk for, hvad de egentlig vil. Så derfor er de taget til Tyrkiet for at blive behandlet som prinsesser af mænd, der ved, hvad de vil have. I DR-dokumentaren »Prinsesse i Alanya« rejser unge danske kvinder til Tyrkiet for at opleve et anderledes datingmarked og »en kultur, der var, som da vores forældre var unge,« som det lyder fra en af kvinderne i programmet. Ud med den bløde, lyttende mand – ind med en mand, der tager styring og initiativ.  Mænd, der tør tage initiativ, er også et tema for denne sæson af TV 2-succesen »Bachelorette«. Som terapeut og sexolog Patricia Jiménez sagde til Berlingske for nylig:  »Mange kvinder begynder at savne, at mænd tør kysse dem, tager fat i dem, inviterer dem på date, tager styringen. Det romantiske kan forsvinde, hvis mænd bliver så forsigtige, at de ikke tør tage initiativ af frygt for at overskride grænser. Det er den balance, vi ser blive eksperimenteret med i »Bachelorette« i år.« For den selverklærede »gammelfeminist« og medforfatter til »Kvinde kend din krop« Karen West er der noget foruroligende ved den udvikling i kønsrollerne, som i hendes øjne bliver skildret i et program »Prinsesse i Alanya«: »Først kastrerede kvinderne danske mænd. Så smed de dem under bussen. Og så tog de til Tyrkiet for at finde en anden mand, de ikke havde kastreret,« skrev hun for nylig i et opslag på LinkedIn. Historisk store grøfter Til Berlingske uddyber West, der også er bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance København, at hun »aldrig har oplevet så store grøfter mellem kvinder og mænd«, og at kvindernes opførsel i »Prinsesse i Alanya« i hendes øjne er et billede på, hvordan den moderne feminisme er gået for vidt. Hun mener, at nogle unge kvinders syn på køn og seksualitet er direkte i strid med vores biologi, hvor mænd traditionelt set vil jage, mens kvinder vil jages. »Jeg var med i rødstrømpebevægelsen og har været med til at skrive »Kvinde kend din krop«, og vi har jo aldrig villet have, at mænd ikke skulle være maskuline og seksuelle og alt det, som vi i bund og grund falder for,« siger Karen West til Berlingske. Karen West er bange for, når hun ser programmer som »Prinsesse i Alanya«, at pendulet er ved at svinge for langt til højre, som modsvar på det, hun betegner som de seneste års wokeisme. Hun synes ikke, at nogle af fløjene i diskussionen gavner den offentlige debat om køn og ligestilling. Hun mener, at de seneste års feministiske kamp har været frigørende for kvinder, men det har også været med til at undertrykke mænds biologi og maskulinitet. »Jeg vil jo gerne have, at man lander et sted, hvor man giver frihed til individerne, uanset om du er mand eller kvinde,« konstaterer Karen West. Hun bruger selv filmen »En frygtelig kvinde« som et eksempel – en film om en ung mand, der føjer sin manipulerende kæreste i en sådan grad, at hun til sidst ikke har respekt for ham mere. »Hvis vi ikke får lov til at sige de kvinder imod, så lander vi et sted, hvor vi får de her incels, altså rasende mænd, der ikke kan få fat i kvinder,« mener Karen West. Svært at vise initiativ uden at dominere Hvis der er store forskelle på, hvad unge danske kvinder vil have, og hvad de danske mænd kan tilbyde, er det ikke så mærkeligt, at antallet af enlige danskere hvert år slår rekorder. Ifølge Danmarks Statistik består over halvdelen af danskerne af enlige uden børn i 2025. Det, på trods af at 77 procent af danske singlemænd ønsker sig en partner, mens det gælder for 63 procent af singlekvinderne. Det viser undersøgelsen Sex i Danmark, som er foretaget af Statens Serum Institut i 2019. Svend Aage Madsen, der er psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, mener ikke, at der nødvendigvis er sket et skift i, hvad der er den ideelle mand i 2025. Det er nok nærmere et udtryk for en fløjdannelse i den danske datingkultur. »Vi ser en flaksen frem og tilbage om, hvad det vil sige at være mand,« mener Svend Aage Madsen. Han mener, at kønsrollerne er under et historisk stort opbrud, hvilket medfører, at nogle få vælger at søge tilbage til mere traditionelle og konservative dyder, for her kender man i det mindste reglerne. »Førhen har det været mænd, der har valgt kvinderne, og kvinderne var afhængige af at blive forsørget. Alt det er forsvundet nu. Der ikke længere nogen funktionalistisk tilgang til at danne par. Nu handler det kun om, hvad vi har lyst til,« fortæller Svend Aage Madsen. Den offentlige samtale har de seneste år ifølge Svend Aage Madsen båret præg af, at mænd skal tage mere hensyn til kvinden ved at vise sårbarhed og være mere indlevende og omsorgsfuld. »Mange mænd er blevet i tvivl om, hvordan man kan være initiativtagende, når man også kan blive kritiseret for at være for dominerende eller overgrebsagtig,« siger Svend Aage Madsen. Og netop fordi så mange mænd er søgende efter, hvordan man er en mand i 2025, kan den dominerende adfærd i medier og underholdningsprogrammer påvirke rigtig meget. »Vi er et sted, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi skal gebærde os, og jeg tror, at de unge er rundforvirret. Sådan nogle underholdningsprogrammer kan for en vis gruppe, der er meget søgende, have stor indflydelse på, hvordan man kommer til at opfatte sig selv,« mener Svend Aage Madsen.

Er du klog, ligefrem et geni – eller bare ikke helt tosset? Gæt med i Berlingskes klassiske quiz og se, hvor skarp du er. Spørgsmålene er af svingende sværhedsgrad, så tænk dig grundigt om, før du svarer. Der gives kun ét point for hvert korrekt svar – uanset sværhedsgrad. De rigtige svar får du undervejs. Prøv quizzen og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 2.000 kr. til interiørbutikken Umage. Er du klar?

Når du er færdig med at fejre fars dag og Distortion, så kan du fejre en 176 år gammel, dansk følgesvend.  Den 5. juni fejres grundlovsdag traditionen tro flere steder i landet, og du kan deltage.  Dagen markeres med masser af taler og arrangementer, og der er noget for både børn og voksne. Berlingske guider her til en række arrangementer på grundlovsdag. I Folketinget er der i dagens anledning åbent for hele familien.  Fra 10-15 kan alle møde op og træde ind i hjertet af demokratiet og måske snuse en anelse til livet som politiker. Her kan man komme ind i Folketingssalen og blive klogere på grundloven, og se, hvorfra Danmark bliver styret. Man kan også komme ind og se kunstneren Mie Mørkebergs store gruppeportræt af 30 kvindelige politikere. Det blev afsløret i efteråret. På programmet er også fællessang med Katrine Muff i Vandrehallen samt bankospil med præmier. For de yngste er der skattejagt, hvor der skal løses gåder i Vandrehallens statsministerportrætter. I det kreative værksted kan man dekorere sit eget festtegn med glimmer og fjer, og så er der show med Tormod Tegner. Til ganen er der grundlovskage, kaffe og kakao til alle. Folketinget. Her må du lige en smuttur ud af byen, men der er oplevelser for folk i alle aldre. I Sagnlandet Lejre fejres friheden og fællesskabet i historiske rammer, og særligt er der fokus på 1800-tallet. Her kan børn og voksne deltage i gamle lege, og i Båldalen kan man lave øksekast, bage kiks og sejle. I landsbyen er der masser af boder med alt fra keramik til hatte og legetøj fra gamle dage. Der er også sang og musik. På programmet er også introduktioner til grundloven og til Grundtvig, hvorefter en tale, som Grundtvig holdt i Lejre i 1851, bliver læst op. Læs mere her. Slangealleen 2, 4320 Lejre. På Vartov midt i København kan man komme til langbordsmiddag med skåltaler og højskolesang.  Hvem er folket, og hvordan har demokratiet det? Det er hovedtemaet til aftenens middag. Det beskrives, hvordan der vil blive gået i kødet på grundloven og det danske samfund.  Af talere kan man opleve forfatteren Peder Frederik Jensen, Naima Yasin, der er podcastvært og sekretariatsleder i SAGA, juraprofessor Thomas Gammeltoft-Hansen og aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Elise Sydendal. Læs mere og køb billet her. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K. I Skuespilhuset har Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater i fællesskab skabt det, de kalder en anderledes grundlovsdag. Gennem kunsten og unge talere vil der blive sat perspektiv på vores fælles samfund.  Her vil der være scenekunst, grundlovstaler, korsang og smagsoplevelser. Der vil være både taler og operasang i det, der betegnes som sansevækkende indslag.  Blandt andet kan man lytte til den kongelige operasanger Simon Duus, der synger Henriks arie »I dette Land« fra Carl Nielsens opera »Maskarade«. Det starter kl. 16.30. Læs mere her. Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36. På Christiania er der flere arrangementer denne dag.  Nemoland inviterer til frihed, fest og fællesskab. Det sker fra kl. 15-22, og musikken leveres af DJ Gang$tativ, Ned Flanders, Møltov og Deborah. Kommer man lidt tidligere, fejres også Minoriteternes grundlovsdag på Ridebanen. Her kan man fra kl. 13.45 deltage i tai-chi for fred samt høre en lang række forskellige taler. Blandt andre Nanna Gotfredsen (Moderaterne) og professor Sune Haugbølle. Læs mere her. Christiania, 1440 Christiania.

Filmen »Smuk« fik en del opmærksomhed ved premieren i 2022, fordi den kredsede om emner som de berygtede puttemiddage på nordsjællandske gymnasier, hævnporno, drukkultur og grænseoverskridende adfærd.  Man kan godt argumentere for, at filmen kun lige dyppede tæerne i det rigtig svære og lidt endte som en »Far til fire«-version af »Euphoria«. Men der var point for forsøget. Nu kommer efterfølgeren »Smukkere«, men den forsøger ikke at stemple ind i en aktuel debat. Den forsøger … vist mest bare at få tiden til at gå i 101 minutter. Og det lykkes ikke engang specielt overbevisende. Den nye musiklærer Frida, der var hovedperson i den første film, har skiftet gymnasium, og fokus er nu på hendes veninde Selma (Karoline Hamm).  Hun skal til at starte i 2. g og har fundet sig et nyt slæng i den rapkæftede festabe Jasmin (Flora Ofelia Hofmann Lindahl) og den muntre, men ikke superbegavede Alberte (Anna Munch). Alt er sådan set godt, men få dage før skolestart møder Selma en lidt ældre fyr ved navn Johan (Tue Lunding) på Søpavillonen. De kysser lidt, og han får hendes nummer. MEN: Søreme om det ikke viser sig, at Johan er Selmas nye musiklærer. Så for den. Det er ikke smart at indlede et forhold til ham, men samtidig er det svært at lade være, thi han har flot bølget hår, går meget rundt i slowmotion og floskler ivrigt om musik. Hemmeligt forhold Her skal det måske lige indskydes, at Selma er 18 år, så der er ikke noget ulovligt eller som sådan moralsk angribeligt i det, hvis de to skulle finde på at være sammen, hvis Johan bare fik sig et nyt arbejde.  Men det meste af filmen går herefter med, at Selma og Johan bliver enige om ikke at skrive til hinanden, hvorefter de alligevel skriver til hinanden, bliver enige om ikke at ses, hvorefter de alligevel ses og så videre.  Selma vil ikke have, at hendes veninder skal vide noget om forholdet, så dem må hun lyve for i ny og næ, og det er jo heller ikke så godt. Oven i det genopdager Selma sin kærlighed til musik. Hun har spillet saxofon som yngre, men havde egentlig droppet det.  Nu støver hun hornet af igen, men hun kan ikke lide at spille foran andre mennesker, og Johan har planlagt, at hun skal spille solo til den kommende skolekoncert. Åh! Undervurderer målgruppen Hvis du nu sidder og tænker, at en semiforbudt, men ikke rigtig forbudt romance, noget veninde-fnidder og bekymringer om en saxofonsolo lyder som et lidt spinkelt plot, så er vi helt enige. Karaktererne er egentlig fine, og især Karoline Hamm og allestedsnærværende Flora Ofelia Hofmann Lindahl får meget ud af lidt.  Men der er simpelthen ikke kød nok på historien eller nok på spil til at kunne retfærdiggøre en hel film. Og helt for egen regning tror jeg i øvrigt, at man undervurderer gymnasieelever groft, hvis man tror, at det her er den film, de gerne vil spejle sig i. »Smukkere« Drama, 101 minutter. Instruktion: Mogens Hagedorn. Med: Karoline Hamm, Tue Lunding, Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Anna Munch m.fl. 

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod der, at jurist Nina Bonde i et interview i Radio IIII har »fortalt om, hvordan det var at blive kaldt en ‘skraldespand og mulig psykisk syg’.« Det er siden blevet præciseret, så det fremgår, at hun har »fortalt om, hvordan hun følte, at hun oplevede at blive kaldt en ‘skraldespand og mulig psykisk syg’.« Der er desuden tilføjet en sætning til artiklen, der præciserer omstændighederne omkring det omtalte opslag.

Hvad foregår der egentlig i »Reservatet«? Netflix-serien om velhaverområdet nord for København er blevet et gigantisk hit, og serien bliver diskuteret vidt og bredt:  For er fremstillingen af »de rige svin« retfærdig? Og hvorfor er vi så fascinerede af livet i Reservatet, både på skærmen og virkelighedens verden? Berlingske dedikerer en aften i Salonen til myterne om Reservatet.  Køb billet her. De store villaer, stereotyperne og vores forhold til rigdom.  Berlingskes kulturredaktør, Birgitte Borup, interviewer idékvinden og hovedforfatteren af Netflix-succesen »Reservatet«, Ingeborg Topsøe, der selv er vokset op i Gentofte. Du kan også møde Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, i en samtale om Strandvejen, hvor friværdien hænger tungt over højglanstagene – og film- og medieredaktør Sarah Iben Almbjerg, der dykker ned i seriens fremstilling af livet nord for København. Der er mulighed for at stille spørgsmål. Velkommen i Berlingskes Salon på toppen af København! Hvem kan du møde og hvordan: Birgitte Borup – kulturredaktør Ingeborg Topsøe – hovedforfatter til serien »Reservatet« Holger Dahl – arkitekturredaktør Sarah Iben Almbjerg – film- og medieredaktør 16. juni kl. 17 i Pilestræde 34.  Find din billet til arrangementet her.

Rettelse: I en tidligere version stod der, at jurist Nina Bonde i et interview i Radio IIII har »fortalt om, hvordan det var at blive kaldt en »skraldespand og mulig psykisk syg«.« Det er siden blevet præciseret, så det fremgår, at hun har »fortalt om, hvordan hun følte, at hun oplevede at blive kaldt en »skraldespand og mulig psykisk syg«.« Der er desuden tilføjet en sætning til artiklen, der præciserer omstændighederne omkring det omtalte opslag. Der er anklager, der synes umulige at komme videre fra. Uanset, om de er sande eller ej. Det ved den danske filminstruktør Jonas Risvig alt om.  »Det er blevet insinueret, at jeg er pædofil«, siger han til Berlingske.  »Og der trækker jeg grænsen.« For første gang i mere end seks måneder sætter han ord på den shitstorm, han har befundet sig i, siden hans spillefilmsdebut »Kontra« sidste år.  Filmen, der handler om livet blandt unge i Nordsjælland, udløste en strøm af rosende ord fra det danske anmelderkorps, men blev mødt af kritik fra flere unge.  De brød sig ikke om måden, den nu 31-årige instruktør portrætterede dem på. Den var forkert og tarvelig, sagde de. Herfra eskalerede det kun – og voldsomt blev det, da den populære Instagram-profil »Krænkelseskulturellememes« med en enorm følgerskare begyndte at dele påstande om Jonas Risvig.  Det er det, han i dag kalder »hetz« og »hadangreb«. »Der ligger mere end 250 opslag om mig på den Instagram-profil, der insinuerer, at jeg har forkerte intentioner med mit arbejde og med de unge mennesker, jeg arbejder med. Det er mildest talt ødelæggende, når man på de sociale medier mellem linjerne kan læse, at jeg er pædofil,« siger Jonas Risvig.  Tirsdag delte han også et opslag på sin egen Instagram-profil, hvor han fortæller om den belastning, påstandene har været gennem de seneste måneder.  Sådan en anklage er voldsom for alle, pointerer han. Ikke mindst for ham, der har viet sit professionelle liv til at lave film og serier om unge. »Et feministisk ekkokammer« Hvis du selv færdes på Instagram, bare en gang imellem, er du formentlig faldet over profilen. »Krænkelseskulturellememes« hedder den – og den har i skrivende stund flere end 44.000 følgere. Profilen er fyldt med memes – billeder eller kortere videoer med tilhørende satirisk tekst – og anonyme beretninger om fremtrædende mediepersonligheder, kendisser og politikere. »Dette er ikke et safespace for cishet m*nd og centrister. Det er et feministisk ekkokammer,« står der i profilens beskrivelse. Personen bag meme-profilen er Anne Katrine Raahede Hansen, der også er bestyrelsesformand i organisationen Cybernauterne. Cybernauterne er »en forening og et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digitale medier, som tilbyder kurser, rådgivning og foredrag«. Om internetkultur, online hadfællesskaber og digital chikane. »Det er jo lidt ironisk, at en person, der arbejder for at stoppe online hadtale, udsætter andre for det samme,« siger Jonas Risvig og tilføjer: »Siden »Krænkelseskulturellememes« begyndte at skrive og lave opslag om mig, har jeg oplevet en enorm mængde personangreb. Det startede i efteråret og kom i forbindelse med en større debat om mit arbejde og min måde at portrættere ungdommen på. Den debat hilser jeg velkommen. Men det her er alligevel next level.« Opslagene om Risvig finder man under »Krænkelseskulturellememes« såkaldte highlights, hvor to highlights er dedikeret kun til ham: »Jonas Risvig« og »Jonas Risvig 2« hedder de. Og hvis man bladrer igennem disse, kan man læse kritik om instruktøren og hans bagkatalog, der tæller DR-serien »Salsa« om unge pigers sexliv og venindeskaber samt YouTube-serierne »Centrum« og »Zusa«. Anklagerne lyder, at Risvig kun portrætterer smukke, velklædte, tynde, unge mennesker, og at hans film slet ikke er repræsentative for ungdommen. »Mænd skal stoppe med at lave serier om teenagepigers sexliv?????«, lyder det.  »Verden har ikke brug for endnu en sæson af yassified skam fra pornhub lavet af en tvivlsom mand, der elsker at se unge piger snave,« (dog skrevet på engelsk), lyder det i nogle af opslagene.  Dertil står der, at hans portrættering af kvinder er definitionen på »male gaze«, altså lavet ud fra et mandligt blik på kvinder. Det problematiseres desuden, at Risvig har kontaktet flere af sine unge, kvindelige artister på Instagram – og dertil følger adskillige udsagn fra anonyme personer sendt til »Krænkelseskulturellememes«. Men … »Not like us« Jonas Risvigs store problem er ikke, at hans arbejde og produktioner kritiseres. Problemet er, at det sker på en hidtil »uset personlig, usaglig og aggressiv måde«: »Profilen har åbnet muligheden for, at folk anonymt og uden nogen som helst dokumentationspligt kan skrive, hvad de vil. Det er dybt ubehageligt,« siger han.  Særligt én story er faldet Jonas Risvig for brystet:  En story, hvor sangen »Not Like Us« spiller med den tilhørende tekst »Certified loverboy, certified pedophile«, der er plastret over en kommentar fra en kendt dansk musiker, der kalder ham »Pedo Risvig«. Sangen er Kendrick Lamars hidtil største hit og handler om rapperrivalen Drake og hans påståede hang til unge kvinder. Lamar udråber direkte Drake til pædofil. »Det er den værste anklage, du kan få,« siger Jonas Risvig. Storyen nedenfor er afbildet af Jonas Risvig en uge efter publicering. Det har ikke været muligt for Berlingske at finde den på Instagram-profilen »Krænkelseskulturellememes« tirsdag. Jonas Risvig, har du taget kontakt til Anne Katrine Raahede Hansen, der står bag profilen? »Nej.« Hvorfor ikke? »Fordi jeg er blevet rådgivet til at lade være. Jeg er blevet så voldsomt udskældt af hende for at tilbyde andre, der har kritiseret mig, at mødes og snakke det igennem. Hun har hånet mig for at ønske gammeldags dialogkaffe, så det har jeg faktisk ikke overvejet et sekund,« siger han. Jonas Risvig fortæller, at han har hyret både advokat og et kommunikationsteam til at rådgive ham i sagen, men at det endnu er uvist, om han kommer til at tage nogle retlige skridt mod Anne Katrine Raahede Hansen og »Krænkelseskulturellememes«. Har det haft nogle konsekvenser for dig professionelt? »Ja. Jeg tænker alle mine handlinger igennem to gange af frygt for at blive misforstået.« »Jeg arbejder med en facade på nu, som jeg ville ønske, at jeg kunne smide, og som jeg håber, jeg kan smide en dag. Men jeg har ændret hele min måde at kommunikere med folk på … simpelthen for at beskytte mig selv og min kæreste.« Det lyder også, som om det har haft private konsekvenser? »Naturligvis. Jeg har ikke lyst til at offergøre mig. Men det har været et meget svært halvt år. Jeg har holdt mig fra den offentlige samtale, ændret min måde at være på, ladet være med at deltage i ting af frygt for, hvornår det næste angreb kommer. Jeg har følt en enorm skyld og skam over for de ting, jeg er blevet anklaget for.« På »Krænkelseskulturellememes« er der også blevet delt flere anonyme udsagn fra folk, der kritiserer din arbejdsmetode. Skal du ikke kunne klare det som en offentlig person og kendt filminstruktør? »Jo. Og jeg har også taget meget af kritikken til mig og ændret min måde at arbejde på. Jeg kontakter eksempelvis ikke artister over Instagram længere. Men det har ikke noget at gøre med »Krænkelseskulturellememes«. Det er en kritik, der er rejst andetsteds,« siger Jonas Risvig. Tør, hvor andre tier Jonas Risvig er ikke alene med sin kritik af Anne Katrine Raahede Hansen og profilen »Krænkelseskulturellememes«. Også jurist og debattør Nina Palesa Bonde har i et interview i Radio IIII fortalt om, hvordan hun følte, at hun oplevede at blive kaldt en »skraldespand og mulig psykisk syg« i et opslag på profilen.  Hun følte sig både mobbet, udstillet og jagtet. »Profilen fremstår anonym, og jeg oplever profilen som meget intimiderende og med en stor følgerskare til at heppe på sig, når den bliver grov,« har hun efterfølgende skrevet på det sociale medie X: Nina Palesa Bonde fortæller til Berlingske, at det helt konkret drejer sig om et opslag på profilen fra 22. november 2023, hvor hun og Politikens Lotte Folke omtales på opslag med billeder af henholdsvis en skraldespand og det, hun antager, er en psykiatrisk patient. Berlingske har forelagt kritikken for Anne Katrine Raahede Hansen, der står bag profilen »Krænkelseskulturellememes« på Instagram.  Hun ønsker ikke at stille op til interview eller kommentere sagen nærmere, men henviser i stedet til en række opslag på Instagram, hvor hun skriver: »Nogen kalder det mobning, andre kalder det samfundssatire. KKM (»Krænkelseskulturellememes«, red.) tør, hvor andre tier. Jeg er den seneste uge blevet kontaktet af utallige journalister fra forskellige mediehuse, der betvivler min professionalisme i forhold til mit virke i Cybernauterne, fordi jeg driver denne memeprofil.« Anne Katrine Raahede Hansen skriver, at »Krænkelseskulturellememes« bedriver »magt- og samfundskritik«. Hun kommer også ind på kritikken fremsat af Jonas Risvig på Instagram. Anne Katrine Raahede Hansen skriver videre på sin Instagramprofil, at startskuddet til hendes memes og kritik startede efter DRs forsøg på at lave »damage control« i programmet »Genstart« med Risvig som gæst. »Medierne vil altid holde hånden over de her mennesker. Denne shitstorm beviser mere end noget andet, hvor lidt kulturen er vant til kritik af magtfulde mænd og understreger blot KKMs eksistensberettigelse.« »Jeg er ikke et medie, jeg har lavet en memeprofil på Instagram dot com for at sætte nogle samfundsmæssige problematikker på spidsen på satirisk vis i min fritid. Det er måske ikke lige sjovt for alle, især ikke dem, det går udover. Om det er seriekrænkere i #metoo-sager, instruktører, der bliver hyldet for deres inkompetence, mens de maler ungdommen i et urealistisk lys (…) Jeg udøver magtkritik, jeg sparker opad.«

Det kan være svært at tænke på Netflix som en virksomhed. Verdens største streamingtjeneste er i stigende grad blevet en ven, som de fleste besøger et par gange om ugen. Har man ikke andet i kalenderen, kan man altid Netflixe. Jeg har veninder, der hellere vil dykke ned i tjenestens enorme arkiv end gå på date for at møde nye mennesker. Men selv de bedste venner har deres problemer, og Netflix er ingen undtagelse. Det tænkte jeg på, mens jeg så de første afsnit af »Sirens«, tjenestens nye og meget sete serie med Julianne Moore, Kevin Bacon og Meghann Fahy i hovedrollerne. Ikke fordi serien er dårligt lavet eller mangler spænding, men fordi den minder om stort set alle de populære serier, vi har set de senere år. Vi befinder os i den solbeskinnede overklasse (som i »The perfect couple« og »Reservatet« for at nævne to andre aktuelle Netflix-titler), hvor den gådefulde Michaela Kell (Julianne Moore) går gallaklædt gennem naturen for at sætte en rovfugl fri. At det er gådefuldt, forstår vi, fordi musikken virker som taget direkte ud af første sæson af HBOs »White Lotus«, der som bekendt var en satire over rige, grådige og uduelige mennesker. At der er en underforstået feministisk pointe ved vi, fordi det er hvad stort set alle serier handler om i disse år. Lækkerhed? Bestemt. Originalitet? Næppe. Med rigmandhjemmet som kult Efter de første billeder af vores rødhårede hovedfigur i marken, er vi pludselig i Buffalo, hvor den unge kvinde Devon passer sin demensramte far. Da hendes søster sender en overstyret frugtkurv som afladsgave, beslutter Devon at opsøge Simone for at få hjælp til den barske hverdag, hun selv har forladt. Devon spilles af Meghann Fahy, der også medvirkede i både »The White Lotus« og »The Perfect Couple«. Hun trænger ind i Simones nye glatte liv og undrer sig over at finde sin søster reduceret til personlig assistent og betalt slyngveninde for fugletæmmeren Michaela, der har sammensat sin hverdag med ritualer, der får rigmandshjemmet til at ligne en kult. Det er et miljø, hvor kvinder er »klædt på som påskeæg«, som Devon siger i fuld foragt over både Michaela og hendes følgere, der dyrker det overfladiske til perfektion. »Vi shopper ikke, Devon. Vi manifesterer det liv, vi fortjener,« siger en af Michaelas veninder, Cloe (Jenn Lyon). Som skrevet før er det ikke helt uspændende. Under den kønne overflade ligger en følelse af, at vi skal være mistroiske over for seriens kvinder. Desværre er der ikke noget rigtigt pay-off. Spændingen bygger op til en finale, der aldrig rigtig sker, og da serien endelig får krop og nerve, er den næsten slut. Den propmætte kunde Et bedre manuskript havde grebet konflikten dér, hvor det gør ondt – hvor lillesøster Simone har forladt Devon med det store ansvar for en demensramt far. Uden synlig dårlig samvittighed. »Han var der heller ikke for mig, da jeg var lille,« lyder rationalet. Hvis det var blevet udfoldet mere, kunne »Sirens« løfte sig over de mange andre Netflix-serier, vi kender. Netflix er en virksomhed, der skal tjene penge, og det gør den ved at producere indhold, der bliver set. Alt tyder på, at de har fundet en formel, der virker. Tag en dyster stemning, nogle populære skuespillere, et Instagram-værdigt miljø og noget fjollet musik. Så kører bussen. Brugertilfredsheden ligger på 79 procent – og hvorfor så ændre noget? Medmindre Netflix gik op i at udvikle filmmediet, udfordre sig selv og deres publikum eller rent faktisk gik op i nye formater. Men Netflix er en virksomhed med sultne kunder, og hvis ikke de leverer effektiv underholdning, gør andre det. Hvor efterlader det »Sirens«? Et sted mellem dygtigt familiedrama og mellemgod underholdning. Hvis vi ikke allerede kendte seriens struktur, ville jeg måske være mere imponeret. Nu ender jeg som propmæt storkunde i kløerne på endnu en fastfood virksomhed.  »Sirens«. Serie i fem afsnit. Skaber: Molly Smith Metzler Medvirkende: Julianne Moore, Kevin Bacon, Milly Alcock og Meghann Fahy med flere. Alle afsnit er ude nu.