Den omstridte, amerikanske elbilproducent Teslas kommende, billigere elbil, som er lovet klar til sommer, bliver ikke en ny model men en skrabet udgave af enten Model Y eller Model 3. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge Teslas tekniske chef, Lars Moravy, handler det om at sænke prisen uden at udvikle en ny platform. Derfor skal den nye, billigere model fra juni bygges på de nuværende produktionslinjer på fabrikkerne og vil i form og funktion ligne de kendte modeller. Tesla skal nemlig rette op på det dårlige salg, som har ramt selskabet, efter at dets topchef og storejer, mangemilliardæren Elon Musk, involverede sig i politik og bistod USAs præsident Donald Trump. I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Danmark er Tesla rykket ned på 10.-pladsen blandt bilmærker og har siden årsskiftet kun haft en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler mod 9,6 procent for et år siden – trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler. Analytiker: Skal langt ned i pris Der er endnu ikke sat pris på den nye billigmodel. Markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen fastslår, at Tesla skal langt ned i pris, hvis billigmodellen skal appellere til danskerne, når den sidst i 2025 eller måske først i 2026 kommer på markedet. »Hvis det bliver en Model Y til 300.000 kroner, er det lige meget. Til den pris er der allerede et væld af konkurrenter,« siger han til Jyllands-Posten. Der kommer nemlig flere og flere elbiler til 200.000-275.000 kroner fra både kinesiske og europæiske producenter. Tesla fremlagde tirsdag aften et regnskab, hvor omsætningen i januar-marts 2025 er faldet med 20 procent og overskuddet med mere end 70 procent. Tesla advarede samtidig investorerne om, at smerten kan fortsætte, fordi »skiftende politisk stemning« kan skade efterspørgslen.

Kurven over antallet af lønmodtagere i Danmark har kun gået én vej siden begyndelsen af 2021, og bevægelsen opad fortsatte også i marts måned. Her voksede antallet af beskæftigede med 2400 personer, så der nu er 3.046.600 personer, der har et job. Det er 33.100 flere end for et år siden. Og som det også har været tendensen de senere år, er det i den private sektor, at de fleste job skabes. Her voksede antallet af ansatte med godt 3300 personer, mens der var knap 1000 færre ansatte i den offentlige sektor. /ritzau/

Realkreditlån med variabel rente vinder frem hos danske boligejere. Selv om 58 procent i første kvartal i år valgte et lån med fast rente, er der tale om et fald fra de 66 procent, der valgte samme låntype i samme periode sidste år. Det viser tal fra Finans Danmark, der har opgjort det samlede låneoptag i årets første tre måneder til 31 milliarder kroner. Spørger man Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, handler skiftet formentlig om rentebevægelserne hen over perioden. – Faldet hænger formentlig sammen med den seneste tids fald i de korte renter, mens vi har set en lille stigning i de lange renter. – Det kan havde gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle, siger han. Hos Arbejdernes Landsbank noterer privatøkonom Brian Friis Helmer sig, at det samlede realkreditlån nu er steget fire kvartaler i træk efter en periode på ni kvartaler, hvor det ellers har været faldende. – Der er ikke tale om nogen kæmpestor vækst, men fremgang er det altså blevet til. – Det skyldes formentlig, at der igennem en længere periode har været ganske pæn aktivitet på boligmarkedet, hvor vi også har set boligpriserne pege pænt opad, siger han. Brian Friis Helmer peger også på mange lånekonverteringer i årene 2022 og 2023 som hovedårsagen til, at realkreditudlånet var faldende i en periode. Her valgte mange boligejere at opkonvertere deres fastforrentede realkreditlån til et lån med højere rente. Øvelsen betød, at de på grund af kunne reducere deres restgæld betragteligt. /ritzau/

Godmorgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik. I dag runder vi blandt andet: Trump vil undtage bilproducenter fra noget af straftolden LEGOs pengetank satser på større opkøb Umage makkerpar i angreb på topøkonomer om offentligt ansatte. Det er »stærkt misvisende« Europa vil genopbygge Ukraine med beslaglagt russisk formue Men vi begynder et helt andet sted. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Biogaskoncern taget i ny overtrædelse Biogaskoncernen BioCirc er igen blevet afsløret i at have taget imod langt mere biomasse, end den har tilladelse til. Det skriver Finans, som har fået aktindsigt i dokumenter fra Haderslev Kommune, der nu truer med politianmeldelse og har givet BioCirc frem til 1. maj til at redegøre for, hvordan den vil lovliggøre sin biogasproduktion på anlægget i Sode, der gennem flere år har brudt sin miljøgodkendelse. Anlægget modtog i 2023 436.018 ton biomasse, og ifølge kommunen var mængderne i 2024 på samme niveau, selvom anlægget er miljøgodkendt til 200.000 ton biomasse årligt. »Det indskærpes herved, at den udvidelse, der er sket uden forudgående tilladelse, er ulovlig, og forholdet skal bringes til ophør«, skriver kommunen til BioCirc. Det skriver vi om 1. Umage makkerpar i angreb på topøkonomer om offentligt ansatte. Det er »stærkt misvisende« Det kræver mange flere ansatte i pleje- og sundhedssektoren, når vi bliver langt flere danskere over 80 år, lød konklusionen i en ny bog fra Rockwool Fonden. Nu bliver der slået tvivl om, hvor mange flere offentligt ansatte der reelt bliver brug for. Læs historien her. 2. Mærsk fanget i Trumps toldkaos: »Det bliver besværligt og meget dyrere« Mærsk og andre containerrederier kan blive hårdt ramt af et amerikansk gebyr på kinesiske skibe, der ventes at få konsekvenser for verdenshandlen og skubbe priserne på varer yderligere op. Læs historien her. Det bør du også læse Elon Musk indgik en pagt med djævlen – nu er den ved at smadre hans livsværk Elon Musk er på vej ud af indercirklen omkring Trump. Lige nu må man spørge sig selv, hvornår Elon Musk også forvandler sig til Trumps største fjende? Læs historien her. Det skriver andre medier om 1. Trump vil undtage bilproducenter fra noget af straftolden I endnu en U-vending vil USAs præsident, Donald Trump, nu undtage bilproducenter fra nogle af de høje straftoldsatser, som han ellers har indført. Det sker efter intenst lobbyarbejde fra topfolk i bilbranchen gennem de seneste uger, skriver Financial Times. Undtagelsen vil gælde bildele under den straftold, der er lagt på import fra Kina, såvel som straftolden på stål og aluminium. Tilbage står de 25 procent, som Trump har lagt på al import af udenlandske biler samt en told på 25 procent på reservedele, som træder i kraft 3. maj. 2. LEGOs pengetank satser på større opkøb LEGO-familien Kirk Johansens pengetank, Kirk Kapital, har nu ti milliarder kroner i egenkapital – en fordobling på fem år – og går nu efter større investeringer. Pengetanken, der blev skabt i 2007, vil fortsat være medejer på 25-49 procent i 16-18 virksomheder, men gerne skyde flere penge i hver investering, men ifølge administrerende direktør Kim Gulstad bliver det indtil videre til et nej tak til våbenindustrien, skriver Finans. 3. Europa vil genopbygge Ukraine med beslaglagt russisk formue En række europæiske ledere med Frankrig og Tyskland i spidsen drømmer sammen med Europa-Kommissionen om at bruge den russiske formue fra Ruslands centralbank på 1.950 milliarder kroner, som er indefrosset i Vesten, på at genopbygge Ukraine. Problemet er, hvordan pengene kan bruges uden at underminere international lov og ødelægge tilliden til euroen, skriver Børsen. To tredjedele af de indefrosne midler befinder sig i EU. Hidtil har EU brugt renterne af pengene på at hjælpe Ukraine. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser onsdag: Dow Jones: +1,07 procent S&P 500: +1,67 procent Nasdaq: +2,50 procent Asien – indeks torsdag kl. 7.10: Japan Nikkei: +0,53 procent Hongkong Hang Seng: -1,21 procent Kina CSI Shanghai: -0,10 procent Tak, fordi du læste med, og rigtigt god torsdag!

Den danske befolknings aldring har for alvor sat ind. Derfor får vi brug for hele 80.000 flere offentligt ansatte frem mod 2028. Det vil være langt flere, end vi overhovedet kan skaffe. Sådan lød det meget opsigtsvækkende i bogen »Danmark går i gråt«, som Rockwool Fonden udsendte tilbage i marts. Bogen er skrevet af professor i økonomi på Aarhus Universitet, tidligere overvismand Torben M. Andersen og forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen. Men konklusionen fra de to økonomer får nu hårde ord med på vejen fra et lidt umage makkerpar i form af fagforeningen 3F og den liberale tænketank CEPOS. Både 3F og CEPOS afviser Rockwool Fondens beregninger, som de mener er behæftet med fejl på flere punkter. »Det er stærkt misvisende, at Rockwool Fonden siger, at der er behov for 80.000 flere offentligt ansatte om blot tre år som følge af flere ældre. Det svarer omtrent til en vækst i den offentlige beskæftigelse på ti procent,« siger seniorøkonom i CEPOS Niklas Praefke. Cheføkonom hos 3F Frederik I. Pedersen er lige så kritisk. »Det er umiddelbart tal, der med flammeskrift peger på enorme udfordringer for både den offentlige og den private sektor, også på relativt kort sigt. Men de opsigtsvækkende konklusioner rammer forbi skiven,« siger Frederik I. Pedersen. Ser større ud I bogen bliver det beskrevet, hvordan mere end hver fjerde dansker allerede i dag er over 60 år. Og ser vi frem mod årtusindskiftet, vil næsten fire ud af ti borgere være over 60 år. Endnu mere afgørende er det dog, at det i det kommende årti er gruppen af danskere over 80 år, der kommer til at vokse meget kraftigt. De 80 år er helt afgørende, fordi det er i den alder, danskerne for alvor begynder at trække på sundhedssektor og ældrepleje. I den forbindelse sagde Torben M. Andersen, at vi allerede i 2028 skal op på at have 80.000 flere offentligt ansatte »for at opfylde kravene ved de flere ældre«. Det store problem er bare, at vores arbejdsstyrke i de kommende år slet ikke vokser nok til, at der kan findes så mange flere offentligt ansatte. En meget stor del af det større antal offentligt ansatte skal derfor komme fra det private. Både Torben M. Andersen og Jan Rose Skaksen betragter det som meget tvivlsomt, at det kommer til at ske. Men både 3F og CEPOS fremhæver, at diskussionen om det store antal ekstra offentligt ansatte ikke afspejler, hvor mange flere hænder der reelt vil blive brug for. Tallet viser derimod, hvor mange vi har råd til at ansætte, hvis regeringen i de kommende år vælger at bruge hele det økonomiske råderum på mere velfærd. »Deres beregninger viser, hvor meget det offentlige forbrug kan vokse, hvis man bruger alle statens indtægter på offentligt forbrug. De vælger endda at bruge 2023 som udgangspunkt for stigningen, hvilket også får tallet til at se større ud, end det er,« siger Niklas Praefke. Flere penge til Forsvaret Han påpeger, at de mange tusinde flere offentligt ansatte vil svare til en stigning på ti procent frem mod 2028, hvilket er ganske voldsomt. Frederik I. Pedersen fremhæver, at man skal passe meget på med at konkludere, at den private beskæftigelse skal falde fremover, fordi der bliver brug for flere i ældreplejen og sundhedssektoren. Det begrunder han blandt andet med, at regeringens tal viser, at antallet af offentligt ansatte i 2024 og i år vokser langt mindre end det, Rockwool Fondens beregninger viser. Ser vi helt frem mod 2030 påpeger han samtidig, at en stor del af det øgede råderum de næste år skal bruges til at opruste Forsvaret med. »Det er primært materiel, som intet har med velfærd og ældre at gøre,« siger Frederik I. Pedersen. Han påpeger dermed, at de penge, som skal bruges til Forsvaret, ikke kan bruges til at ansætte flere inden for ældreplejen. Råderum bruges til offentligt forbrug De mange tusinde ekstra offentligt ansatte skal også ses i lyset af beregninger, som Berlingske har lavet på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. De viser, at der i januar i år i alt var 653.000 offentligt ansatte i kommuner og regioner. Heraf var lige under en tredjedel ansat inden for ældreplejen og sundhedssektoren. Det, som ofte bliver betegnet som varme hænder. Forskningschef i Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen understreger, at de mange tusinder ekstra offentligt ansatte ikke kun er resultatet af, at der kommer flere ældre, der skal passes. De skyldes også, at regeringen sandsynligvis vil bruge de penge, der er i »kassen« i det finanspolitiske råderum, til nye politiske initiativer frem mod 2030. Med andre ord til at udvikle og forberede den offentlige service. »Der er tale om en modelberegning, hvor den afgørende forudsætning er, at den måde, vi tidligere har opført os på, også er det, vi vil gøre i fremtiden. Vi ved erfaringsmæssigt, at råderummet især vil blive brugt til øget offentligt forbrug. Det er det, der tidligere er sket,« siger Jan Rose Skaksen og fortsætter: »Det er rigtigt nok, at når man ser på råderummet frem til 2030, kan man vælge at bruge det på en anden måde, og så vil beregningerne se ud på en anden måde. Beregningerne bygger på, at alle pengene vil blive brugt til offentligt forbrug, men hvis du bruger pengene til skattelettelser, vil det se ud på en anden måde,« siger Jan Rose Skaksen. Han understreger, at mange flere danskere over 80 år vil kræve, at der kommer flere offentligt ansatte, men økonomerne har ikke regnet på, hvor meget det præcist vil kræve. »Det præcise antal, der bliver behov for i den offentlige sektor, afhænger af, hvordan økonomien udvikler sig i de kommende år, og politiske prioriteringer,« bliver det understreget på Rockwool Fondens website.

Der var fremgang på det amerikanske aktiemarked onsdag, hvor de tre ledende aktieindeks alle lukkede i grønt. Det brede S&P 500-indeks lukker med en stigning på 1,7 procent, mens Dow Jones og Nasdaq går frem med henholdsvis 1,1 og 2,5 procent. Onsdagens fremgang følger tirsdagen, hvor de tre indeks også lukkede i grønt. Her var der forlydender om, at den amerikanske regering forventer en deeskalering i handelskrigen mellem USA og Kina. USA’s præsident, Donald Trump, sagde blandt andet, at tolden på kinesiske varer “vil falde væsentligt, men det bliver ikke nul”. I øjeblikket ligger USA’s toldsats for kinesiske varer på 145 procent. Onsdag skrev mediet Wall Street Journal, at Trump-administrationen overvejer at sænke de høje toldsatser på kinesiske varer, og ifølge mediet kan tolden komme ned på mellem 50 og 65 procent. Samtidig har Trump sagt, at han ikke har planer om at fyre den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell. Trump har hen over påsken kritiseret centralbankchefen. I et opslag på sit sociale medie Truth Social kaldte han Powell for “en kæmpe taber”. Det fik investorerne til at frygte for centralbankens uafhængighed. Ifølge Russell Price, der er cheføkonom i den finansielle servicevirksomhed Ameriprise, hænger fremgangen for de amerikanske aktier sammen med udviklingen i Det Hvide Hus. – Trump har sagt, at han ikke vil fyre Jerome Powell, og at der kan komme et betydeligt fald i toldsatser mod Kina. Det er helt klart to positive ting, som markedet håbede på at få, og det fik det, siger han ifølge Reuters. Onsdag steg flere amerikanske it-aktier, heriblandt Apple, Microsoft og Nvidia, der gik frem med mellem 2,1 og 3,9 procent. Derudover steg Tesla-aktien med 5,4 procent på trods af et skuffende regnskab for første kvartal. Ifølge nyhedsbureauet AFP gik Tesla-aktien alligevel frem, fordi selskabets administrerende direktør, Elon Musk, har meddelt, at han vil fokusere på Tesla igen. Musk har den seneste tid markeret sig på den politiske scene i USA som en af Trumps største støtter. /ritzau/

Det tyske sportsmærke Adidas løfter sin indtjening i det første kvartal uden bidrag fra Yeezy-kollektionerne, som rapperen Ye – også kendt som Kanye West – står bag. Driftsresultatet i første kvartal i år endte på 610 millioner euro, hvilket svarer til 4554 millioner kroner. Overskuddet er dermed næsten fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år. Her lød driftsresultatet på 336 millioner euro. Det viser foreløbige tal, som Adidas har lagt frem onsdag. De endelige resultater i regnskabet præsenteres først 29. april. I en meddelelse kalder administrerende direktør det første kvartal for “et fantastisk kvartal”. – Jeg er meget stolt over, hvad vores hold har opnået i første kvartal. – Tocifret vækst på tværs af alle markeder og kanaler i et volatilt miljø viser, hvor stærkt et brand, vi har og understreger det fantastiske arbejde, vores medarbejdere leverer, siger han. Regnskabet bliver det første uden bidrag fra Kanye Wests Yeezy-kollektioner. Det sidste Yeezy-inventar blev nemlig solgt i slutningen af sidste år, skriver Adidas. Kanye West og Adidas indgik et samarbejde om Yeezy-kollektionerne i 2015. Samarbejdet har været yderst lukrativt for den tyske koncern, der foruden sko også har solgt T-shirts, jakker og bukser, som Kanye West har designet. Men i 2022 afbrød Adidas samarbejdet, efter at Kanye West var kommet med en række kontroversielle udtalelser om blandt andet jøder. Bruddet medførte et underskud i Adidas’ årsregnskab 2023. Det var det første underskud i koncernen i 30 år. Året efter var der dog gang i salgsvæksten igen. Efter bruddet var sportskoncernen efterladt med Yeezy-sko til en værdi af 1,3 milliarder euro, eller hvad der svarer til 9,7 milliarder kroner. I 2023 besluttede Adidas at sælge ud af restlageret. Overskuddet fra salget blev doneret til velgørenhed. /ritzau/

Måske man slet ikke skal forsøge at forstå Elon Musk.  Det er formentlig klogere at dykke ned i litteraturen for at finde en forklaring på, hvorfor en objektivt set visionær entreprenør kaster sig i armene på Trump. Myten Faust, som både den tyske digter Goethe og forfatteren Thomas Mann har brugt i deres værker, handler om at indgå en pagt med djævlen selv. I den oprindelige Faust-myte fra 1600-tallet er det historien om den lærde, trolddomskyndige, men også fordærvede videnskabsmand, der indgår en pagt med djævelen for at få større viden og magt. Den pris, Faust skal betale, er at ryge i helvede ved sin død; en meget høj pris i 1600-tallet. Det er Trumps »Art of the Deal« i sin mest episke udgave, hvor det ikke handler om at tuske sig til nogle mineraler i Ukraine eller overtage Grønland som en simpel købmand, men om at indgå en menneskelig pagt, hvor man sælger selve sin sjæl til Trump for at få magt, rigdom og lykke. Der er ikke andre nærliggende forklaringer på, at en af historiens største entreprenører og erhvervsfolk, som har revolutioneret rumfarten og været en pioner inden for udviklingen af elbiler, kaster sig i armene på Trump. Den dag, nogen skriver historien om pagten mellem Elon Musk og Donald Trump, bliver det århundredets bog, hvis altså det er den rigtige forfatter, der skriver den. Elon Musk står lige nu der, hvor han begynder at indse, at pagten med Donald Trump faktisk kan rumme hans egen undergang, hvilket kan virke lidt teoretisk, hvis man tror, at bordet først fanger engang i fremtiden. Han kan ikke engang give Donald Trump skylden, for han har selv valgt det. Skærer regeringen i stumper og stykker Regnskabet for Tesla, som blev offentliggjort tirsdag aften, skærer ud i pap, at man ikke kan rende rundt og bruge al sin tid på at skære den amerikanske føderalstat i stumper og stykker som chef for Trumps nedskærings- og effektiviseringsenhed DOGE, samtidig med at man er topchef i verdens mest værdifulde bilproducent og største teknologivirksomheder.  Teslas overskud faldt med 71 procent i første kvartal. Regnskabet var langt værre end forventet, selvom Tesla allerede havde meldt ud, at antallet af leverede elbiler var faldet med 13 procent i forhold til året før.  I flere uger har der været snak om, at Elon Musk var på vej ud af sit kontroversielle arbejde i DOGE. I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal siger Elon Musk, at han vil bruge mindre tid på regeringsarbejdet og mere tid på Tesla.  Det kan aktiemarkederne godt lide. Tesla-aktien steg cirka fem procent onsdag. Man kan imidlertid sige, at et hop på cirka 7 procent ikke er imponerende for en aktie, som er faldet knap 38 procent siden årets start.  Man kan i hvert fald ikke kalde markedsreaktionen stærkt begejstret. Pagten er en gåde Elon Musks pagt med Trump er virkelig en gåde. En gåde, som har vokset sig større, alene i de seneste uger. Elon Musk er i åbenlys krig med Trumps handelspolitiske rådgiver Peter Navarro, som han har kaldt både en idiot – »moron« – og dummere end en sæk mursten – »dumber than a sack of bricks«. Navarro var en nøglemedarbejder, da Trump sidst var præsident, han har siddet i fængsel for Trump og er en af hovedarkitekterne bag Trumps handelspolitiske verdenskrig. Navarro har bevist sin loyalitet. I forbindelse med regnskabet siger Elon Musk direkte, at han er uenig med Trumps toldpolitik, og regnskabet er slet ikke nogen hyldest til tårnhøje toldsatser eller vanskelige forsyningskæder. »Jeg har sagt mange gange offentligt, at jeg tror på, at lavere told generelt er en god idé i forhold til velstanden, men den beslutning er grundlæggende op til USA præsident,« siger Elon Musk, som tilføjer, at han vil blive ved med at argumentere for lavere toldsatser snarere end højere toldsatser, men at det er alt, hvad han kan gøre.  Elon Musk afslører dermed en ret fundamental uenighed i forhold til Trump. Den står i skarp kontrast til, at Elon Musk med store summer, med sit sociale medie X og på alle mulige andre måder kompromisløst har bakket Trump op i alt. Man skal være lavet af et særligt stof for ikke at mene, at der er et eller andet grundlæggende galt, når et menneske, som leder verdens førende elbilproducent, har indgået en pagt med et menneske, som elsker benzin og har et hadefuldt forhold til vindmøller.  Ørsted slagtet på børsen I denne uge blev Ørsted-aktien slagtet på børsen, da Trump stoppede et stort vindprojekt ud for New York – et projekt, som Norske Equinor står bag. Det giver ikke mere billig el til Tesla-ejerne. Elon Musk må naturligvis være taknemmelig for, at de, der vandaliserer Teslas biler i USA og rundt om i verden, af Trump anses for at være terrorister. På samme måde virkede Musk glad, da han i et virkelig sært øjeblik i amerikansk politisk historie omdannede Det Hvide Hus til en slags udstillingsvindue for Tesla.  Man kan næsten ikke finde en dårligere ambassadør for Tesla end den amerikanske præsident i forhold til Teslas målgruppe. I den temmelig demokratiske og elbilelskende stat Californien faldt Teslas andel af salget af elbiler til under 50 procent i første kvartal.   I Danmark, hvor der kører knap 40.000 Teslaer rundt, er antallet af solgte Teslaer faldet med 56 procent i første kvartal i forhold til året før. Sådan ser det ud i mange europæiske lande. Trump, told og Musk udløser Tesla-flugt.  Teslas målgruppe er forfærdede over DOGE Musks problem er, at Teslas målgruppe i ikke mindst USA og Europa er forfærdede over historierne om, hvordan Elon Musk har gennemført besparelserne i den føderale regering. De var i forvejen rystede over højredrejningen af det sociale medie X. Trump gør ikke rigtigt noget helhjertet for at gøre Tesla til bilen for den republikanske kernevælger, tværtimod. Værdien af varemærket Tesla er på et år faldet med 27 procent, til 43 milliarder dollars, om end det trods alt er bedre end katastrofen X. Markedsværdien af varemærket X er i følge Brandfinance faldet med 82 procent fra 2023 til 2024 – til langt under én milliard dollars. Måske Elon Musk har troet, at han som verdens rigeste mand ved at støtte Trump og være en af hans mest larmende støtter kunne tøjle eller påvirke Trump. Det er set før i verdenshistorien, at rige mennesker tror, at de kan tøjle autokrater. Måske Elon Musk troede, at hans alliance med Trump også kunne genopfinde hans selskaber. Flere medier beskriver, hvordan Musks nære forhold til Trump har løftet annonceomsætningen på X, fordi virksomheder frygter, at de kan blive ramt af sanktioner eller på anden måde generet af den nye regering. Det er, som flere eksperter påpeger, ikke en bæredygtig forretningsmodel for X på lang sigt. Musk repræsenterer på en måde Trumps vildeste drøm for USA. Måske det er her, de har fundet hinanden. Musk har skabt et selskab, som på baggrund af amerikansk opfindsomhed og produktion er en global markedsleder. Musk selv er en amerikansk drøm. Tesla er ved at knække under Trumps handelskrig og Musk selv Elon Musks største kommercielle succes, Tesla, er imidlertid ved at knække under Trumps handelskrig og Trumps ageren over for venner og allierede. Elon Musk selv er ved at knuse fortællingen om Tesla; den grønne idealisme er helt væk. Man kunne altid have gættet på, at to så store egoer som Trump og Musk endda ville ryge i totterne på hinanden.  Det, der måske er ved at gå op for Elon Musk, er, at han må rive pagten med Trump i stumper og stykker, hvis han vil genopfinde sig selv og redde sit livsværk i skikkelse af især Tesla. Det kan ikke gøres i stilhed, men Musk må tage et offentligt opgør med Trump, hvis han skal ændre fortællingen om sig selv og Tesla. Det kan blive grimt, rigtig grimt. Elon Musk er på vej ud af indercirklen omkring Trump. Lige nu må man spørge sig selv, hvornår Elon Musk også forvandler sig til Trumps største fjende? I Goethes udgave af myten ender Faust med at komme i himmelen. Det ender godt, hvis Elon Musk leder efter lidt håb. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator