Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere. Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk Kære Søren Verup, Jeg har med interesse læst dit svar til S.T., men jeg mangler svar på spørgsmålet om, hvordan skatten af aktieindkomst beregnes. I 2025 er skatten som bekendt 27 procent af aktieindkomst op til 63.300 kroner (126.600 for ægtefæller) og 42 procent af overskydende beløb. »Skattetricket« består nok i »kun« at realisere aktieindkomst til beskatning i året op til grænsen for 27 procent beskatning. Tager jeg udgangspunkt i dit første regneeksempel, hvor der anskaffes 100 aktier til kurs 400, men der efterfølgende for eksempel kun sælges 100 aktier til kurs 400, vil avancen være 13.333 kroner. Er der i forvejen aktieindkomst på for eksempel 50.000 kroner, rammes netop grænsen for beskatning med 27 procent. Der spares altså 15 procent. Der hviler selvsagt stadig skat på en avance på 26.777 kroner på restbeholdningen, svarende til den oprindelige beholdning på 200 aktier. Du nævner, at der skal gå mindst to handelsdage ved genkøb efter et såkaldt »skattesalg«. Jeg har forgæves eftersøgt afgørelser på dette. Der skal vel blot være en reel risiko ved transaktionen? Og når man ser, hvor hurtigt aktiekurserne ændrer sig i løbet af ganske få minutter eller sekunder, så er to handelsdage vel voldsomt? Med venlig hilsen V.H. Kære V.H. Tak for det opfølgende spørgsmål. Det er klart, at der er forskel på den samlede ophobede avance og så den realiserede delavance. Og ja, hvis man som anført i mit eksempel køber i to omgange til stigende kurser og så sælger en del af de købte aktier, så reduceres avancen, men den samlede ophobede avance bliver ikke lavere af, at der købes op.  Det er også rigtigt, at det skatteoptimeringsmæssigt er vigtigt at holde øje med aktieavancegrænsen, der i år ifølge Skat er 67.500 kroner pr. person og det dobbelte for ægtefæller under ét. Her tæller også aktieudbytte fra aktiefonde og enkeltaktier – før der er trukket acontoskat. Jeg har heller ikke kunnet finde nogle faste retningslinjer for, hvor længe man skal vente mellem salg og genkøb, men der skal være en reel kursrisiko, og derfor er det min fortolkning, at der skal gå mindst to handelsdage. Det har jeg gennem mange år praktiseret for både kunder og private, og det har indtil videre ikke givet anledning til problemer med Skat. Med venlig hilsen Søren Verup, HD (F) Finans- og formuerådgiver i Beierholm Finansiel Rådgivning Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) viser et sjældent mod. Det gør han, når han svinger den store le i regeringens overraskende bud på, hvordan der kan tages et markant opgør EUs enorme og byrdefulde regulering og bureaukrati, som koster danske virksomheder milliarder af kroner og efterlader dansk og europæisk erhvervsliv på perronen i konkurrencen med USA og Kina. Bødskov demonstrerer nærmest en form for dumdristighed, som forhåbentlig bliver belønnet, når støvet har lagt sig. For hvem tør i Danmark gå ud og sige fuld stop til altomsluttede rapportering af virksomhedernes påvirkning af klimaet, miljøet og samfundet uden at blive nærmest lynchet af den grønne lobby?  De færreste. Indtil Morten Bødskov altså nu træder frem med sine forslag til, hvor ambitiøs EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i den kommende uge bør være, når hun præsenterer sin såkaldte omnibus-pakke rettet mod at skære dybt og bredt i EUs byrdefulde og belastende regulering af erhvervslivet.  Danmarks besked til von der Leyen er ikke at nøjes med at skære de 25 procent, som hun har lagt op til, men at skære 50-75 procent i antallet af rapporteringskrav. EUs rapporteringskrav koster ifølge Erhvervsstyrelsen engangsomkostninger på ti milliarder kroner for dansk erhvervsliv og løbende omkostninger på 7,5 milliarder kroner årligt.  Man kan illustrere de abstrakt store beløb på en mere tankevækkende facon, nemlig ved at citere et debatindlæg i Financial Times, af Mario Draghi, den tidligere italienske premierminister og ECB-chef, som er ophavsmand til den dystre rapport om Europas konkurrenceevne. I sit opsigtsvækkende debatindlæg fastslår Draghi, at vi slet ikke behøver at frygte præsident Donald Trumps toldhammer, fordi summen af de byrder, som EU har påført egne virksomheder, svarer til en straftold på varer på 45 procent, en straftold på service på 110 procent. Trump har foreløbig kun truet med en straftold på op til 25 procent. Det afslører i virkeligheden det pinagtige i, at det er en solid gammeldags socialdemokrat, som for alvor kommer ud af busken i opgøret med den byrdefulde rapportering. Størstedelen af de danske virksomheder, som allerede i deres netop offentliggjorte årsrapporter er ofrene for rapporteringsvanviddet, har slet ikke turdet starte krigen mod bæredygtighedsrapporteringen i offentligheden, men har siddet og skreget og revet sig i håret bag lukkede døre.  I slutfasen har de overladt det til DI og Dansk Erhverv at føre krigen, som da Lars Sandahl i Berlingske i november advarede om, at vi er ved at få et »boldtræ« i hovedet. DI har i de seneste uger optrappet kampen for et opgør med bæredygtighedsrapporteringen. Man må forstå det sådan, at virksomhedernes topchefer har været bange for, at de i et åbent oprør med monsteret ville skade deres virksomheders grønne eller lyserøde image. Det er trist, defensivt og dyrt. Da jeg på lederplads i efteråret netop efterlyste, at eksempelvis Erhvervslivets Tænketank, som sammen med revisionsfirmaet EY har oprettet Center for Strategisk CSRD, meldte sig som oprørere mod bæredygtighedsrapporteringen, skrev tænketankens direktør, Joachim Sperling, at det ville være »et skridt ind i fortiden«.  I bestyrelsen for Center for Strategisk CSRD sidder blandt andre tidligere Coloplast-topchef Lars Rasmussen, der i dag er formand for Lundbeck, Coloplast samt Komitéen for god Selskabsledelse. Her sidder også formanden for Finansiel Stabilitet, Anne Louise Eberhard, tidligere rektor på Københavns Universitet Linda Nielsen, grundlæggeren af Axcel og formanden for Nordsøfonden, Christian Frigast, samt finansdirektøren for Grundfos, Mikael Geday. De burde for mange måneder siden have lanceret en larmende, begavet og direkte kritik af bæredygtighedsrapporteringen, netop fordi de samtidig er forkæmpere for det fremskridt, som reglerne repræsenterer, nemlig en ensartet spilleplade for, hvordan man overhovedet rapporterer om klima, miljø, socialt ansvar og governance udadtil. Erhvervslivets Tænketank er blevet klogere. Forskningschefen i Erhvervslivets Tænketank, Christina Kjær, som driver arbejdet i Center for Strategisk CSRD, har i januar i Børsen lanceret en konstruktiv kritik af det bureaukratiske monster med krav om færre målepunkter og mere fokus på væsentlighed. Helt kedsommeligt forudsigeligt har hele garden af folk, som elsker bæredygtighedsrapporteringen, allerede meldt sig med gråd og tænders gnidsel over, at Bødskov og regeringen vil udskyde nye regler til 2024 og skære helt op til 75 procent af datapunkterne. Man skal tage deres hylen og skrålen med en kop te. De fleste lever af skidtet. Virksomhedernes løbende årlige udgifter til bæredygtighedsrapportering på 7,5 milliarder kroner svarer til prisen for 13.800 akademikere baseret på en gennemsnitlig årlig løn på 540.000 kroner for en akademiker ifølge tal fra Jobindex. Tages Bødskov alvorligt, så skal de 10.000 tænkte csrd- og esg-medarbejdere og revisorer fyres eller flyttes til anden beskæftigelse. Alle de store revisionshuse, som har tjener kassen på at revidere bæredygtighedsrapporterne, er næppe heller alt for begejstrede. Hertil kan vi så lægge alt det, som ikke er medregnet i Erhvervsstyrelsens opgørelse, der er hele den indsats, som læreanstalter som CBS og lobbyister i Mellemfolkeligt Samvirke og Rådet for Grøn Omstilling har investeret i at juble over datamonsteret. På LinkedIn skriver den i øvrigt fornuftige professor Andreas Rasche fra CBS, at regeringens melding er »meget skuffende, især når man tænker på Danmarks som et førerland i den grønne omstilling. Forslaget handler mindre om forenkling og mindre om deregulering,« skriver professor Rasche, som forklarer, at man jo ikke forenkler, når man udskyder noget, og at dereguleringen ligger i at skære antallet af datapunkter ned med op til 75 procent.  Svaret til dem skal være klart og tydeligt. For det første må man ikke opstille en falsk modsætning mellem bortfaldet af byrdefuld regulering og grøn omstilling. Vi har aldrig haft en debat om, hvorvidt vi får mere grøn omstilling for de 7,5 milliarder kroner, som bæredygtighedsrapporteringen mindst koster danske virksomheder, end direkte målrettede investeringer i grøn omstilling. For det andet er arbejdet med bæredygtighedsrapportering ikke spildt. Værdien af arbejdet ligger i, at der nu er skabt et ensartet sprog for, hvordan virksomheden skal rapportere om deres samfundsansvar, så man kan begynde at sammenligne virksomhederne med hinanden. For det tredje kan det være nyttigt at skære bæredygtighedsrapporteringen til, så den fokuserer på det væsentlige og ikke alt. De op mod 1.100 målepunkter er ikke engang politisk bestemt, men delegeret til en privat institution, som hedder EFRAG – European Financial Reporting Advisory Group. Man må sige, at de har været nidkære i tjenesten. Den gode nyhed er, at man derfor ikke engang behøver at ændre direktivet eller den danske lovgivning for at få skåret dybt i rapporteringen. Man skal bare bede EFRAG skære til – gerne på en begavet måde. For det fjerde og sidste: Hvis ikke EU hurtigt og magtfuldt får genopbygget sin konkurrenceevne og skabt en fornyet indre økonomisk dynamik, er det kun et spørgsmål om tid, før det massive indre og ydre pres på det politiske system fra indvandring, toldtrusler og alt muligt andet, kan kaste Europa ud i en krise, som er usammenlignelig med balladen over at skrotte og forenkle selvskadende regulering.  Det er simpelthen for småt og for provinsielt i debatten om bæredygtighedsrapporteringen ikke at løfte blikket og se truslerne mod EUs og Europas rolle i verden. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Nu bliver det snart afsløret, om du får en restskat eller får skat tilbage. Den generelle årsopgørelse over din skat for 2024 er på trapperne. Men den er et par trin længere væk end sædvanligt. De nye boligskatter er nemlig ved at flytte ind i resten af skattesystemet, og det går ikke stille for sig. Arbejdet med at rette fejl i de nye systemer til at opkræve boligskatter kræver mere tid. Derfor skal du vente et par uger længere på årsopgørelsen, end du plejer. Skatteminister Rasmus Stoklund (S) peger på, at det er den mest omfattende ændring, der er sket med årsopgørelsen længe. »For at sikre den bedst mulige brugeroplevelse har Skattestyrelsen sammen med blandt andet Vurderingsstyrelsen afsat lidt ekstra tid til at forberede åbningen af årsopgørelsen, inden vi lukker de første borgere ind,« siger han i et skriftligt svar til Berlingske. Der er nemlig stadig en lang to-do-liste med fejl i systemerne til ejendomsvurderinger og boligskatter. Og mange af dem har indflydelse på resten af din skat. Berlingske har fået indblik i en liste med 11 udestående fejl i systemerne, der får betydning for boligejerne. Forkert skatterabat De fleste af fejlene har ifølge direktør i Vurderingsstyrelsen Anne-Sofie Jensen indflydelse på årsopgørelserne. Og selvom der arbejdes på at få rettet dem, siger hun: »Det er mange oplysninger og systemer, der skal spille sammen, da det er første gang, de nye boligskatteregler og offentlige boliglån skal ind på årsopgørelsen. Selvom vi gør vores bedste for at undgå det, kan nogle boligejere opleve, at det giver problemer, og for eksempel, at oplysninger bliver opdateret, i dagene efter at årsopgørelsen offentliggøres.« Og i forhold til årsopgørelserne peger pilen ifølge en skatteekspert især på fejl nummer tre på listen: Forkert beregning af skatterabat, som vedrører op mod 40.000 boligejere. I forvejen er den store knude i beregningen af den såkaldte skatterabat, at systemet ikke kan beregne en samlet skatterabat på de to boligskatter, ejendomsværdiskatten og grundskylden. Eventuelle skatterabatter på de to skatter skal regnes sammen til ét beløb, og det formår systemet ikke endnu. I forbindelse med årsopgørelsen skal boligejere selv forholde sig til, om de vil have en fejlagtig skatterabat til at udmønte sig som en restskat til betaling eller som et lån af staten. Ny liste med fejl Nu er der opstået en yderligere knude på sagen for ejendomme, hvor ejendomsvurderingen skal fordeles mellem en bolig til ejeren og en anden del af ejendommen. Det fremgår af den nye liste med de fejl og rettelser, som Vurderingsstyrelsen aktuelt arbejder med. »Den udfordring er formentlig årsagen til, at Skattestyrelsen har udskudt åbningen af adgangen til årsopgørelsen for 2024 med to uger i forhold til de seneste år. Jeg gætter på, at man gerne ville have haft mere tid,« siger skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionskoncernen BDO. Skattestyrelsen oplyste for et par uger siden, at den åbner for årsopgørelserne 24. marts, hvor de eksempelvis var tilgængelige som smugkig allerede fra 8. marts i 2024. »De ville sikkert gerne udskyde yderligere. Men fristen for at selvangive er 1. maj, så folk skal have adgang til årsopgørelserne i god tid inden da,« siger Henning Boye Hansen. Efter hans vurdering er problemerne en effekt af, at den brede forligskreds bag de nye boligskatter har lagt pres på for at presse systemet igennem. »Alt andet lige havde det været bedre at udskyde systemet i to år. Men det har man politisk ikke kunnet bære. Derfor ligger man, som man har redt,« siger han. Tålmodighed opbrugt Fejllisten er udarbejdet til Folketingets ombudsmand, og der er flere nye punkter på listen, som De Konservative også har nærlæst. Partiet er en del af forligskredsen bag det nye boligskattesystem. Men her er tålmodigheden ved at være opbrugt. »Dette her har taget så lang tid, at der må være åbenlyse fejl. Jeg kunne godt tænke mig, at man havde været proaktiv i at finde fejlene. Jeg tror, mere dukker op,« siger skatteordfører Frederik Bloch Münster. Han vil bede skatteministeren om en redegørelse. »Det er fint med en oversigt, men vi vil have en ordentlig redegørelse, som vi kan drøfte i Folketingssalen, eller en forespørgselsdebat. Vi er nødt til at have en bredere drøftelse. Det er en af de største trusler mod den enkelte borgers tillid til systemet. Det er folks egne penge, som de enten ikke kan få tilbage, eller der er usikkerhed omkring, når for eksempel en robot udtager et forkert år,« siger Frederik Bloch Münster. Rasmus Stoklund oplyser, at implementeringen af de nye ejendomsskatter løbende drøftes i forligskredsen. »Og min dør er altid åben, så vi kan drøfte det spørgsmål, De Konservative stiller,« siger han. Skatteministeren er med egne ord »ikke bleg for at erkende, at der har været store bump på vejen for boligejerne, og at det er beklageligt, at der er mange boligejere som har oplevet udfordringer og skæve vurderinger.« Han er dog tryg ved, at Vurderingsstyrelsen løbende håndterer de fejl og udfordringer, der dukker op, ligesom han opfordrer boligejere til ringe til styrelsen, hvis de har brug for hjælp.

Europa er blevet taget med bukserne nede af USAs præsident, Donald Trump. Ikke i de værste febervildelser havde man kunnet forestille sig et større brud end det, Trump har lagt op til. Herhjemme vil der nu på rekordtid blive pumpet historiske milliarder ind i Forsvaret. På europæisk plan handler det om våben og en fortsættelse af støtten til Ukraine. Og så om at forstærke det globale netværk af frihandel og en lang række tiltag for at gøre europæisk økonomi mere konkurrencedygtig.  Men i én europæisk hovedstad har de seneste ugers turbulens udviklet sig til en eksistentiel krise.  I den britiske hovedstad, London, holder man vejret og dukker nakken. Det gik i forvejen ikke bragende godt, men Donald Trump truer nu med at vælte hele læsset. Det gælder Brexit og hele forudsætningen for, at Storbritannien nu skulle udleve sit globale potentiale uden for Bruxelles’ snærende bånd. Men det gælder i høj grad også Ukraine. Hvad man end måtte mene om den tidligere premierminister Boris Johnson, kan ingen tage fra ham, at han var den første og mest markante støtte af Ukraine og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Nu kan han så høre på, at Trump kalder Zelenskyj »en diktator«, og at »Ukraine startede krigen«.  Alt, hvad London foretager sig i disse dage, handler om at finde en balance mellem Europa og et USA, der ikke kun truer med at vende hele det sikkerhedspolitiske billede på hovedet, men også med at føre handelskrig mod alt og alle. Storbritannien vil nu forsøge sig som »brobygger« mellem Europa og USA, som premierminister Keir Starmer åbent har sagt. Starmer var hurtigt ude med et løfte om britiske soldater i en fredsbevarende styrke i Ukraine for at tækkes Trump – mens han også deltager i europæiske krisemøder.  Starmer har heller ikke truet med et proportionalt svar på USAs forhøjede told på stål og aluminium, selvom USA er det næststørste eksportmarked for den britiske stålindustri. Her går EU og Canada hånd i hånd.  Skæbnestunden nærmer sig På Trumps andre løfter om »gengældelsestold« har Starmer antaget en vent og se-holdning. Det er en holdning, der holder nogle uger endnu. For når USA ruller forhøjede toldsatser ud inden 1. april, bliver Storbritannien nødt til at vælge. At æde skovsneglen og leve med de forhøjede toldsatser eller at æde den anden skovsnegl og gå sammen med EU om at svare igen. Starmer er lykkedes med at være på nogenlunde talefod med Trump, hvilket man i London håber vil gøre Trumps toldangreb mindre end for andre. Storbritannien har traditionelt et pænt overskud på varehandlen med USA, men i sidste kvartal var der et underskud for første gang siden 2011 (når man ser bort fra corona). Det håber man også kan mildne Trumps vrede. Men Trumps budskab på ståltolden var klart: »ingen undtagelser«. Starmer tager i næste uge til Washington for at mødes med Trump.  Trumps mange angreb kunne ikke komme på et dårligere tidspunkt for Labour-regeringen.  I sidste uge kom væksttal for 4. kvartal, som viste et mikroskopisk plus. Det udløste et lettelsens suk i regeringskontorerne, for frygten var et minus og dermed en teknisk recession. Udsigterne for væksten er dog massivt nedjusterede, og i marts vil finansminister Rachel Reeves få en uafhængig budgetvagthunds ord for, at hendes råderum er væk. Situationen bliver ikke bedre af, at Storbritannien også bliver tvunget til at øge forsvarsudgifterne forholdsvis hurtigt. I London taler man om at nå op på 2,5 procent af BNP og altså betydeligt mindre end det, som Donald Trump har krævet og betydeligt mindre end, hvad vi kommer til at bruge hjerhjemme. Storbritannien har – ligesom os – en ret lille funktionsdygtig hær. Der venter derfor tre skovsnegle for finansministeren: At hæve skatterne. At reducere udgifterne på alt andet end forsvaret. Eller at bryde den ubrydelige finanspolitiske regel om, at de løbende udgifter skal finansieres af de løbende indtægter. Reeves’ problem? Hun har højt og helligt lovet ikke at ville gøre noget af det.  Det andet problem? De finansielle markeder viste allerede i efteråret, at tiden med den dybt uansvarlige konservative premierminister Liz Truss har efterladt alvorlige hakker i troværdigheden. Enhver afvigelse fra dydens smalle sti risikerer at blive straffet med flygtende investorer, der giver højere renter og et svagere pund. Ingen vækst betyder intet råderum Det helt overskyggende problem for Labour er ikke den aura af inkompetence, der er ved at brede sig. De Konservative havde trods alt fire finansministre og tre premierministre på få måneder, så briterne er vant til, at det sejler på regeringsplan. Problemet er, at der er intet, der hænger sammen, hvis ikke det lykkes at få gang i væksten og dermed skabe flere arbejdspladser og flere skatteindtægter. Og det ser bare ikke ud til, at det sker lige foreløbig.  Udfordringen bliver ikke mindre af, at inflationen tog et overraskende hop i januar og dermed gør det sværere for Bank of England at sætte renten ned. Lavere renter ville have en hurtig, positiv effekt for boligejerne og give lidt mere luft i de offentlige finanser. Fordi Starmer forsøger at skræve over Atlanten, sker der ikke det helt store i bestræbelserne på at få en mere velfungerende handelsaftale med EU, der skal handle mindre om fisk og meget mere om tjenesteydelser, der er Storbritanniens helt store styrke. Det er umuligt at få sat gang i britisk økonomi, hvis ikke der kommer en tilnærmelse med EU, der er det suverænt største – og mest stabile – marked. Det er efterhånden ret klart, at alle forudsætningerne for Brexit er væk. Det er umuligt at være »Global Britain«, der frit handler med alle, i en verden, hvor blokkene tegnes stadigt hårdere op – og Trump vil føre handelskrig mod alt og alle.  Krigen i Ukraine har tvunget EU-landene tættere sammen, og dermed mister Storbritannien indflydelse ved at stå udenfor. Desuden ændrer EU sig også. Det er EU og ikke Storbritannien, der har travlt med at skabe nye frihandelsaftaler. Det er Bruxelles og ikke London, der nu sætter fut i et sankthansbål af regulering og bureaukrati. Briterne havde ret i, at Bruxelles var ved at udvikle sig til et bureaukratisk monster. Men nu sker der faktisk noget under Ursula von der Leyens håndfaste ledelse. Og det er EU, der nu bevæger sig i retning af et mere integreret finansielt marked. Intet truer Londons rolle som europæisk bankcentrum som et velfungerende europæisk finansmarked. Endelig er argumentet om at tage »grænsen tilbage« helt gennemhullet af, at EU-borgere udvandrer i stor stil, men at der nu kommer én million om året ind fra resten af verden. Den frie bevægelighed af borgere fra Rumænien og Polen, der var så meget polemik omkring for ti år siden, er nu erstattet af mange flere fra Indien, Pakistan, Bangladesh, Nigeria og Kina. Hvornår revner bukserne? Lige nu er bukserne spændt til det yderste, mens skovsneglene tilberedes i baglokalet. I Trumps verden er man enten for eller imod. Fjende eller underdanig. Det er ikke kun de økonomiske udsigter, der er under massivt angreb i disse dage. Det er hele selvforståelsen om Storbritanniens placering i verden. Det bliver ikke bedre af, at den nye konservative leder, Kemi Badenoch, har vist sig ude af stand til at formulere sammenhængende holdninger på andet end at være antiwoke.  Og hos det fremadstormende Reform Party måtte partilederen Nigel Farage opleve den ydmygelse at forsvare dybt kontroversielle udtalelser fra Elon Musk – og så høre Trumps bedste ven udtale, at Farage ikke »havde, hvad der skulle til for at lede partiet«. Det britiske politiske system er fortsat dybt allergisk over for alle tiltag, der ligner en tilnærmelse til EU. Men hvem vælger man, når tallerkenerne med skovsnegle bliver sat frem? Ursula von der Leyen eller Donald Trump?  Keir Starmer kommer snart til at levere et svar. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Tusindvis af boligejere har i årevis oplevet bøvlet med de nye ejendomsvurderinger og boligskatter på egen krop og økonomi. Men det er ikke slut endnu. Vurderingsstyrelsen har netop udarbejdet en liste med 11 aktuelle problemer, hvoraf flere ikke har været fremme i offentligheden før. Listen er et resultat af, at Folketingets Ombudsmand begyndte at interessere sig for et af de senest opståede problemer: at mange boligejere ikke får den rigtige skatterabat og dermed står til at få en restskat i den kommende årsopgørelse. Alternativt skal de optage et lån hos staten. Ombudsmanden ville vide, hvad der er op og ned i sagen, og i samme ombæring bad han Vurderingsstyrelsen om at lave en oversigt over de fejl og problemer, som kan ramme boligejere fremover, når de nye systemer rulles videre ud. Nu er listen klar, men Vurderingsstyrelsen gør i følgebrevet opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er en komplet liste over problemerne. »Den liste, som vi har oversendt til Folketingets Ombudsmand, er udtryk for, at vi så vidt muligt identificerer de udfordringer, der opstår, og arbejder på højtryk på at løse dem, inden de når ud til boligejerne,« siger Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen. Der har med hendes ord »været betydelige bump undervejs«, ligesom boligejere er kommet i klemme undervejs, mens nye vurderinger og skatter er indført. »De problemer forsøger vi at håndtere så hurtigt og ordentligt som muligt inden for lovens rammer, når de opstår,« siger hun. Gummibåd med huller Listen indeholder »alene problemstillinger, som har relevans for ejerboliger, ligesom allerede kendte problemstillinger ikke nævnes, i det omfang de enten er løst eller af andre grunde ikke længere er aktuelle,« som det formuleres af styrelsen. Dermed er erhvervsejendomme og herunder andelsboliger ikke omfattet. Den konservative skatteordfører, Frederik Bloch Münster, har nærlæst listen, og han er langtfra tilfreds med forløbet. »Jeg føler, at vi partier i forligskredsen sidder i en gummibåd fyldt med huller, som vi skal have lappet. Jeg bliver mere og mere fortvivlet og magtesløs, for hver gang en ny sag kommer frem, udvander det borgernes tillid til systemet,« siger han og fortsætter: »Jeg kan ikke lade være med at føle, at vi sidder med et system, der arbejder mere for staten end for borgerne. Der er et mønster, hvor det hele tiden er borgeren, der får ulempen.« Skatteekspert Henning Boye Hansen fra BDO er heller ikke imponeret. Har aldrig hørt om det »Jeg har fulgt de nye ejendomsvurderinger og det nye boligskattesystem tæt. Alligevel må jeg konstatere, at der er flere af de omtalte udfordringer, som jeg aldrig har hørt om,« siger han og peger blandt andet på punkt fem, hvor en robot vælger forkerte år til tilbagebetaling af for meget betalt skat. Frederik Bloch Münster vil bede skatteministeren om en redegørelse, som kan drøftes i Folketinget – alternativt en forespørgselsdebat – for en gang for alle at få alle problemer med de nye systemer til ejendomsvurdering og boligbeskatning frem på bordet. Vurderingsstyrelsen regner med at have løst problemerne på listen i løbet af 2025. Men den korrekte skatterabat for boligejere kommer først i forbindelse med forskudsopgørelsen for indkomståret 2026. Aktuelt har i alt 732.000 boligejere fået brev fra Vurderingsstyrelsen om netop den sag. Her følger listens punkter, som er inddelt i fire hovedgrupper. Ejendomsvurdering #1 Ejendomsværdi for høj for nybyggede boliger i dyre områder De modelberegnede ejendomsværdier for nyopførte ejendomme i dyre boligområder kan få for høje ejendomsværdier i forbindelse med de foreløbige 2022-vurderinger. Det drejer sig både om de foreløbige 2022-vurderinger og for de almindelige vurderinger. #2 Tillæg og nedslag fra almindelige 2020-vurderinger videreføres til de foreløbige 2022-vurderinger Det er for de foreløbige 2022-vurderinger besluttet at videreføre de tillæg og nedslag, der er givet i forbindelse med boligejernes almindelige 2020-vurderinger. Men nogle boligejere oplever, at det giver skæve vurderinger, for eksempel hvis ejendommen eller grunden er ændret væsentligt mellem de to vurderinger. Ejendomsbeskatning #3 Forkert beregning af skatterabat Der kan i mange tilfælde ikke beregnes en korrekt samlet skatterabat. Der er cirka 35-45.000 boligejere, hvor der er behov for at få afklaret, hvilken værdi der skal anvendes til beregningen af den foreløbige skatterabat og stigningsbegrænsning. Det er varianter af situationer, hvor der i de gamle vurderinger ikke er ejerboligfordeling, mens der er en ejerboligfordeling i den foreløbige vurdering. Derfor fejler systemerne, og de berørte boligejere kan enten ikke opkræves ejendomsværdiskat, eller alternativt bliver beskatningen beregnet uden rabat – begge situationer frem til udsendelsen af den almindelige 2022-vurdering. Problematikken har i øvrigt en afledt effekt på tillægslånene, som ikke kan beregnes korrekt uden skattestops- og loftværdier. Det vil medføre en restskat for boligejeren, når det bliver rettet. Tilbagebetaling #4 For meget betalt skat udbetales ikke I cirka 4.800 ejendomme får boligejeren ikke tilbagebetalt for meget betalt boligskat for såkaldt udtagne år. Fejlen skal først rettes manuelt. Og så skal den rettes med en lovændring, som fremsættes i foråret 2025 for Folketinget. #5 Robot udtager forkerte år med for meget betalt ejendomsværdiskat eller grundskyld En robot har automatisk og dermed uden sagsbehandling udtaget ejendomsværdiskat eller grundskyld for et eller flere forkerte år i tilbagebetalingsordningen i knap 700 tilfælde. Vurderingsstyrelsen har tilbagekaldt fristen for at klage for de berørte boligejere og er gået i gang med en manuel gennemgang Lån (pensionistlån, indefrysningslån og tillægslån) #6 Forsinkelse i behandlingen af ansøgninger om pensionistlån for 2025 Vurderingsstyrelsen er forsinket i behandlingen af ansøgninger om pensionistlån for 2025. Det betyder for cirka 750 boligejere, at lånet ikke fremgår af deres forskudsopgørelse for 2025. De vil opleve, at de ikke får pensionistlån i januar og mindre omfang februar og dermed får mindre udbetalt. De vil dog få lånet med tilbagevirkende kraft, når deres sag er behandlet. Når de fået lånet med tilbagevirkende kraft, ændres deres forskudsopgørelser, så de berørte boligejere får mere udbetalt resten af året. #7 Lån er ikke blevet videreført fra kommunerne Denne fejl er formentlig ikke beskrevet offentligt før. På grund af registreringsfejl i et kommunalt register (ESR) for særlige ejerforhold betales der ikke grundskyld. Det bevirker, at boligejere ikke har fået videreført eller har fået afslag på lån, fordi de på nuværende tidspunkt ikke betaler grundskyld på grund af registreringsfejlen Når fejlen er løst, vil de berørte boligejere blive opkrævet grundskyld med tilbagevirkende kraft. På dette tidspunkt er det imidlertid for sent at ansøge om et lån, da den lovmæssige frist vil være overskredet. Fejlen bliver rettet i løbet af 1. halvår 2025. #8 Længstlevende ægtefælle i uskiftet bo kan ikke optage lån Denne fejl er formentlig ikke beskrevet offentligt før. Hvis længstlevende ægtefælle i et uskiftet bo ikke tinglyser sin skifteretsattest eller kontakter kommunen og får opdateret ejerforholdene i Ejerfortegnelsen, vil længstlevende ægtefælle ikke blive opkrævet grundskyld for afdødes ejerandel via sin forskudsopgørelse. Når afdødes grundskyld ikke længere opkræves over forskudsopgørelsen, så har længstlevende ægtefælle ikke mulighed for at optage lån til at betale grundskylden. Selvom ejerforholdene opdateres i Ejerfortegnelsen, og grundskyld opkræves korrekt, er det en betingelse for at få pensionistlån, at længstlevende ægtefælle tinglyser sin skifteretsattest og derved sin adkomst over ejendommen. Ellers kan Skatteforvaltningen ikke tage pant i ejendommen som sikkerhed for tilbagebetaling af lånet. Hvis længstlevende ægtefælle ikke er pensionist, kan vedkommende overtage det eksisterende lån – men ikke optage yderligere lån. Vurderingsstyrelsen afsøger muligheden for at lave en teknisk løsning. #9 Udfordringer med oprettelsen af lån til boligskatter på årsopgørelsen 2024. Der kan være en række årsager til, at der ikke må stiftes et lån til boligskat for et givent indkomstår. Det kan for eksempel være, hvis ejendommen har skiftet ejer, har ændret anvendelse eller er nedlagt. Betingelserne for at stifte et lån bliver først kontrolleret i forbindelse med, at lånet overføres til låneadministrationssystemet. På dette tidspunkt er oplysninger om lånet videregivet til beskatningssystemerne. Men manglende integration mellem systemerne betyder, at beskatningssystemet ikke automatisk modtager oplysninger om, at lånet ikke kan ydes. Dermed fremgår lånet fejlagtigt af årsopgørelsen, medmindre det rettes. #10 Boligmarkedets aktører kan ikke se data om indefrysningslån Denne fejl er formentlig ikke beskrevet offentligt før. Adgang til at se data om indefrysningslån for banker og ejendomsmæglere er forsinket, så det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at videresende data fra lånesystemet til eksterne modtagere som ejendomsdatarapporten. Rapporten bruges typisk af pengeinstitutter og ejendomsmæglere i forbindelse med lån og handel med boliger. Boligejeren selv kan dog fortsat finde oplysninger om egne boligskattelån. #11 Uklar retsstilling i forhold til skattemæssige konsekvenser af, at en samvurdering ophæves. Denne fejl er formentlig ikke beskrevet offentligt før. Boligejere risikerer at stå i en uklar retsstilling, fordi der i ejendomsskatteloven ikke er taget stilling til at håndtere, at en samvurdering af flere bygninger stopper. Det har primært konsekvenser i forhold til skatterabatten. Ejendomme behandles dog rigtigt i beskatningssystemerne, så der er tale om at præcisere ejernes retsstilling i ejendomsskatteloven.

Det går rigtig godt for seniorerne i jobfesten, men hvis de er uheldige og bliver ledige, så er de meget længere om at få et nyt job end alle andre. Djøf har tidligere fået lavet en særkørsel fra den offentlige portal Jobindsats.dk, der viser, at ledige danskere over 60 år har sværere ved at få et nyt arbejde. Men fra topchef i AS3 Jørgen Uhrbrand kommer nu et lidt andet budskab. Han mener ikke, at man kan sige, at seniorerne bliver sorteret fra, hvis de griber jobsøgningen rigtigt an. AS3 er et firma, der hjælper danskere til at få et nyt arbejde, hvis de bliver arbejdsløse. »Det er ikke, fordi jeg vil betvivle tallene fra Djøf, men jeg må bare sige, at jeg ser et lidt andet mønster. Vi kan se i vores analyser, at der for personer op til 60 år ikke er nogen signifikant forskel på, hvor hurtigt de får job i forhold til andre,« siger Jørgen Uhrbrand og fortsætter: »Når vi tager dem over 60 år, så oplever vi fortsat, at det er 75 procent, som kommer lige så hurtigt i job som andre. Det betyder også, at der er 25 procent, som ikke kommer i job, men det vil være min påstand, at der også er nogle årsager til, at de er ledige i længere tid,« siger Jørgen Uhrbrand. Lønnen kan være afgørende Udtalelserne fra Jørgen Uhrbrand kommer på baggrund af en årlig rapport, som AS3 laver over de personer, som virksomheden har hjulpet. Det drejer sig om omkring 1.000 personer, som er alt lige fra forskellige former for specialister og til ledere på alle niveauer. Jørgen Uhrbrand vil ikke afvise, at der i nogle tilfælde kan være problemer i forhold til at ansætte seniorer, men han mener ikke, at man kan tale om det som et generelt problem. Det afgørende er ifølge Jørgen Uhrbrand at se på, hvilke redskaber seniorerne kan bruge for at få nyt job. Her nævner Jørgen Uhrbrand specielt seks forskellige råd. Det første: Det tager tid at søge job. Derfor skal man passe på med ikke at vente for længe med at komme i gang, selvom man som senior har et langt opsigelsesvarsel, fordi man har siddet i det samme job i mange år. Det andet: Det næste er spørgsmålet om, hvilket nyt job man gerne vil have. Når man har haft det samme job som for eksempel specialist i en rigtig lang periode, kan det for nogle være svært at se sig selv i en ny rolle. Her er det ifølge Jørgen Uhbrand erfaringen, at de yngre er mere villige til at skifte branche, sektor og funktion. Det er vigtigt, at seniorerne er opmærksomme på de samme muligheder. Det tredje: Det handler om, at jo ældre man er, jo mere er det ens netværk, der hjælper en videre til et nyt job. Alligevel har mange seniorer primært fokus på den klassiske ansøgning. Det handler om at få kortlagt og brugt ens netværk og holde en masse kaffemøder. Det kan godt være, at det ikke giver et nyt job, men det giver indblik i mulighederne i andre brancher. Det fjerde: Hav en skarp digital profil ikke mindst på LinkedIn, som er mange virksomheders og rekrutteringsbureauers vigtigste rekrutteringskanal. Og vær opdateret på digitale kompetencer. Det er ikke nok at kunne bruge Office-pakken. Man behøver ikke være ekspert, men man skal have sat sig ind i eksempelvis ChatGPT og andre AI-værktøjer. Det femte: Det er vigtigt, at ens cv ikke er en nekrolog over, hvor og hvor længe du har arbejdet. Det skal handle om ens spidskompetencer og de resultater, man har skabt. Man skal være bevidst om ens markedsværdi. Det sjette: Det er det meget afgørende spørgsmål om lønnen. Vi er vant til at stige i løn ved den årlige regulering, men det kan være nødvendigt at acceptere en lønnedgang for at få et nyt job. »Det er klart, at det er svært at gå eksempelvis 15.000 kroner til 20.000 kroner ned i løn om måneden. Men det er, fordi vi har en forventning om, at vores løn skal stige gennem hele karrieren i stedet for at se på, hvad jeg har tjent gennem hele arbejdslivet, når jeg går på pension,« siger Jørgen Uhrbrand. Han fremhæver, at det er »et faktum«, at nogle gange kan arbejdsgiveren få halvanden unge nyuddannede kandidat for den samme løn som en senior. Han understreger som et sidste punkt, at det er uhyre vigtigt, at man signalerer udvikling som jobansøger og ikke afvikling. Det må ikke handle om, at man skal have et nyt job, fordi man bare skal klare de sidste år, inden man skal på pension.

I USA har præsident Donald Trump og hans nye regering de seneste uger skabt ravage ved at svinge den store sparekniv over både forskning og udviklingsbistand, samtidig med at forholdet til Europa er under opbrud. Hos en af verdens største fonde, Novo Nordisk Fonden, følger topledelsen i øjeblikket udviklingen tæt, efter at fonden sidste år traf en historisk beslutning om, at den fremtidige vækst i uddelingerne i højere grad skal foregå uden for Danmarks grænser, ikke mindst i USA. Det ændrer begivenhederne i USA og relationen mellem Europa og USA ikke på, fremgår det af et skriftligt svar fra Novo Nordisk Fondens administrerende direktør, Mads Krogsgaard Thomsen. Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen arbejder Novo Nordisk Fonden med globale problemstillinger og ønsker derfor at samarbejde med de bedste forskere og organisationer i hele verden.  »Vi har gennem de seneste år markant øget vores uddelinger i Danmark og internationalt og planlægger fortsat at øge støtten yderligere i de kommende år, herunder i Norden, Europa, Afrika og også i USA,« skriver Mads Krogsgaard Thomsen.  »Det er klart, at vi er meget opmærksomme på den meget vanskelige situation, Europa står i, og vi følger løbende udviklingen,« tilføjer han. Det vakte opsigt, da Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, i et interview i Berlingske i marts 2024 præsenterede en historisk beslutning om, at hovedparten af fondens vækst i uddelinger fremover skulle ske uden for Danmark, og at der især ville være fokus på USA.  Forskningsmillioner til Boston Novo Nordisk Fonden har de senere år bevilget milliarder af kroner til at etablere internationale forskningscentre i Danmark inden for medicinsk forskning, klimaforskning og en række andre naturvidenskabelige områder – oftest med amerikanske universiteter som nære samarbejdspartnere og med førende amerikanske forskere involveret.  På det seneste er Novo Nordisk Fonden også begyndt at øge sin tilstedeværelse i det amerikanske forskningsmiljø, dels gennem forskningsdonationer til blandt andet et center for genomforskning i Boston, dels via fondens investeringsselskab Novo Holdings, som blandt andet investerer i de virksomheder, der spinder ud af forskningsmiljøer.  Det amerikanske forskningsmiljø er imidlertid i oprør i disse uger, efter at præsident Donald Trump og verdens rigeste mand, Elon Musk, er gået i gang med at få kontrol over de offentlige udgifter i USA. Det har blandt andet ført til en fastfrysning af støtten til National Health Institute, NHI, som spiller en afgørende rolle med milliardstøtte til de medicinske og bioteknologiske forskningsmiljøer i USA.  Derudover har Musk og Trump fjernet de såkaldte overhead-betalinger – det vil sige udgifter til for eksempel administration og laboratorier, som universiteterne ellers selv skulle afholde, når de modtager en bevilling. Nervøse forskere Det har ført til, at flere universiteter øjeblikkeligt er blevet tilbageholdende med at ansatte unge forskere i blandt andet postdocstillinger, skriver det amerikanske medie STAT, der dækker biomedicin og forskning. Hvorvidt nogle af tiltagene har betydning for de konkrete projekter, Novo Nordisk Fonden er involveret i, fremgår ikke af det skriftlige svar fra Mads Krogsgaard Thomsen. Men til trods for, at domstolene siden i et vist omfang har ophævet indefrysningen af forskningsstøtte fra NHI, og universiteterne arbejder på at få domstolene til at omgøre beslutningen om ikke at betale overheads, så har indgrebene fået krisestemningen til at brede sig blandt amerikanske forskere.  Da forskningsorganisationen American Association for the Advancement of Science, AAAS, holdt årsmøde i Boston for en uge siden, beskrev STAT, hvordan deltagerne i årsmødet var præget af vrede, frustration og bekymring. »Det forandrede landskab i USA har ført til forvirring, vrede, usikkerhed og nervøsitet blandt medlemmerne af vores fællesskab,« lød det i en officiel udtalelse fra AAAS i forbindelse med årsmødet.  Udviklingsbistand for 285 milliarder sat på pause Det er dog ikke kun udviklingen i forskningsverdenen, der vækker bekymring hos Novo Nordisk Fondens direktør.  Trump har også reelt lukket det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, midlertidigt ned ved at fastfryse agenturets udbetalinger i 90 dage og hjemkalde medarbejderne, der for en meget stor dels vedkommende har været udstationeret. USAID har siden 1960erne udviklet sig til verdens største bistandsorganisation og samtidig medvirket til at give USA indflydelse i lav- og mellemindkomstlande verden over. Indtil Trump greb ind, brugte USAID omkring 40 milliarder dollar eller 285 milliarder kroner på bistand og havde mere end 10.000 ansatte.  Men Trump har sagt, at han ønsker at lukke agenturet helt.  Novo Nordisk Fonden har også investeret store beløb i støtte til at forebygge og behandle sygdomme i udviklingslande, i flere tilfælde i tæt samarbejde med andre globale fonde. Derfor mærker fonden også fraværet af amerikansk udviklingsbistand. »Som filantropisk organisation synes vi, at der er meget trist, når støtte til vigtige globale humanitære indsatser nedprioriteres og stoppes, for kriserne vil stadig være der og løser ikke sig selv,« skriver Mads Krogsgaard Thomsen til Berlingske. Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen fortsætter fondens igangværende projekter inden for global sundhed, men fonden har også en række partnere, hvor USAID er en væsentlig økonomisk bidragyder. »Her kan vi være nødt til at justere og tilpasse fremtidige planer og nye projekter for at sikre, at vores partnere vil kunne understøtte vores fælles ambitioner om at forbedre menneskers liv,« skriver Mads Krogsgaard Thomsen.

Det er lykkedes for den danske medicinalgigant Novo Nordisk at skrue op for produktionen af Wegovy og Ozempic, så der ikke længere er mangel i USA. Det melder landets fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, som har fjernet de to lægemidler fra en liste over medicin, der ikke leveres nok af. Så længe der har været mangel, har det været tilladt for andre producenter at sælge kopier af Novo-midlerne. Men nu kan Novo Nordisk selv følge med efterspørgslen på Wegovy og Ozempic, som bruges til at behandle henholdsvis fedme og diabetes. Kopiproducenterne får mellem 60 og 90 dage til at indstille salget, oplyser FDA. USA er et vigtigt marked for Novo, som har haft det som en af sine største prioriteter at øge produktionskapaciteten. Alene i år har den danske virksomhed investeret 6,5 milliarder dollar i USA, skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse. Det svarer til over 46 milliarder kroner. – Vi er glade for, at FDA har meldt ud, at der er styr på forsyningen af de eneste lægemidler med semaglutid, der er godkendt af FDA, skriver Novo. Både Wegovy og Ozempic indeholder stoffet semaglutid. Det øger frigørelsen af insulin i kroppen og påvirker appetitten. Ozempic blev godkendt i USA i 2017, mens Wegovy kom til i 2021. Begge lægemidler steg hurtigt i popularitet. Så hurtigt, at Novo ikke har kunnet levere nok til landet, som har over 300 millioner indbyggere. Mens der har været mangel, har 200.000 patienter hver måned købt semaglutid produceret af andre virksomheder end Novo Nordisk. Men de må snart gå tilbage til den originale – og dyrere – Novo-medicin. Udsigten til kopiernes retræte fra markedet har været godt nyt for Novo-aktien. Fredag er den steget med 5,8 procent. En Novo-aktie koster nu 630 kroner. Trods stigningen er der dog stadig et godt stykke op til den markedsværdi, som Novo kunne præstere i sommer. Her røg prisen for en enkelt aktie op på over 1000 kroner. /ritzau/Reuters

Virksomhedernes arbejde med ansvarlig virksomhedspraksis har de sidste 25 år været hastigt i udvikling. Først fyldte bæredygtighed for lidt, så var det for kaotisk, dernæst blev det for omfattende og for komplekst. Og nu er tiden kommet til at skære til, så det handler om de aktiviteter, der skader mest, og de emner, som investorer har brug for. Udviklingen er helt naturlig. Og for at forstå den hopper vi lige en tur ned ad memory lane … En modenhedsrejse – for lidt, for kaotisk, for meget Det begyndte med, at ansvarlig virksomhedspraksis fyldte for lidt … Lige efter årtusindskiftet kollapsede Enron – USAs syvende mest værdifulde selskab – hvilket affødte øget fokus på god selskabsledelse verden over. I USA lavede man ny lovgivning, Sarbanes-Oxley Act, og i Danmark og Europa voksede en ny kultur for god selskabsledelse. I 2008 faldt Lehman Brothers med et brag, der sendte chokbølger over hele verden. Efter finanskrisen kom der yderligere fokus på, at virksomheder skulle være mere end blot profitmaksimerende enheder. Sidenhen har vi befundet os i »forkortelsernes æra« med CSR (corporate social responsibility), dernæst SDG (sustainability development goals) og så ESG (environmental, social and governance). 2020 blev en milepæl for, at investeringsverdenen begyndte at allokere kapital under hensyntagen til ESG-forhold. Her forudså Larry Fink, direktøren for BlackRock, der også går under kaldenavnet »Kongen af Wall Street«, i sit årlige nyhedsbrev til CEOs en global reallokering af kapital mod bæredygtige investeringer. Bæredygtighed i sine mange variationer har samtidig været svært at forstå, ligesom det har været svært at måle ansvarlighed på en fornuftig måde. Som resultat heraf har ESG-karakteruddelinger været lidt kaotiske, af nogen karakteriseret som »det vilde vesten« og desværre også som varm luft. Det er blandt andet vist i forskningsstudiet af Berg et al. 2022, som i 2024 vandt Financial Times’ pris i kategorien »Forskning, der gør en virkelig forskel«. Derfor er der mange af os, der har hilst EUs initiativ, Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, velkomment, da det blev indført i dansk lov i 2024. Det nye giver ét sprog, holder bestyrelsen ansvarlig og integrerer bæredygtighed i forretningen. De nye fælles spilleregler fostrer mere substans og fakta – frem for fluffy fortællinger om bæredygtighed. Men der er bare ét problem: CSRD er meget komplekst og omfattende. Tiden er inde til strømlining I forsøget på at lave den perfekte standard i første hug fik man altså slået et for stort brød op. Og nu skal der altså skæres til. I november annoncerede Ursula von der Leyen planer om at regelforenkle bæredygtighedsregler, herunder CSRD. Initiativet udsprang fra de dystre konklusioner, som Draghi-rapporten fremlagde i efteråret. Og i januar præsenterede Europakommissionen en strategi, Konkurrencekompasset, for at styrke unionens globale konkurrenceevne. Én af prioriteterne er byrdereduktion – herunder strømlining af bæredygtighedsrapportering. Nu skal vi så i mål med en klog forenkling, som baserer sig på erfaringer fra praksis. EU vil skære til og skåne de mindre Realistisk set vil forenklingen ende ud i, at virksomheder kommer til at rapportere på mindre information, samt at færre virksomheder vil blive afkrævet at skulle rapportere. Potentielt også en udskydelse for de næste bølger af virksomheder, indtil den reviderede rapporteringsramme er faldet på plads. EU går efter, at målepunkterne bliver tættere tilpasset de behov, investorer har, og de aktiviteter i virksomhederne, der er mest skadelige for omgivelserne. EU vil desuden afhjælpe »trickle-down-effekten«. Man vil her forhindre, at mindre virksomheder langs forsyningskæderne drukner i for store rapporteringsanmodninger fra de store. EUs epicentre, Frankrig og Tyskland, har begge indgivet deres forslag til at skære ned på CSRD, og denne uge har den danske erhvervsminister også sendt sit bidrag til forenklingen. Fælles for forslagene er, at man dels ønsker at skære ned på omfanget af datapunkter – her er det danske forslag meget konkret og nævner en reduktion på 50-75 procent. Desuden anbefales det at udskyde forpligtelsen for de virksomheder, som endnu ikke har aflagt regnskaber, samt at skåne de mindre selskaber. Det danske forslag lægger vægt på, at målepunkterne bør være kvantificerbare, sammenlignelige og afspejle investorernes efterspørgsel. EU har annonceret, at man vil præsentere en ny virksomhedsklasse for at lette kravene for mindre virksomheder. Kommissionen regner i øjeblikket på forskellige størrelsesgrænser, blandt andet 1.500 og 1.000 ansatte. Humlen er, at de små Mid-Cap-virksomheder kan rapportere mere i stil med SMVerne. Skær til, og behold gevinsterne Udfordringen bliver nu at beholde det gode og solide i CSRD og ikke mindst beholde målsætningen om en bæredygtig omstilling. CSRD indebærer øget transparens og standardisering, hvilket muliggør sammenlignelighed på tværs af sektorer og lande. Det er afgørende, at CSRD understøtter reel bæredygtig forandring – blandt andet gennem måling af fremdrift. Og hvordan gør man så det? Fasthold formålet med bæredygtighedsrapportering og fokuser på »follow-the-money-princippet«. Her bør viden fra investorerne indhentes og spille en central rolle. Fasthold ensartetheden og struktureringen af bæredygtighedsrapportering, så de overordnede ESG-temaer fortsat spiller en rolle med deraf følgende transparens. Styrk konkurrencedygtigheden ved at reducere datapunkter og omkostninger væsentligt. Præciser, at væsentlighedsvurderingen er en ret for virksomheden med udgangspunkt i retten til et forretningsmæssigt skøn (business judgment rule). For at undgå zigzagkurs og sikre hensigtsmæssig implementering fremadrettet kan man foretage konsekvensanalyser og igangsætte hurtige pilotprojekter før gennemførelse af reguleringer. Af Linda Nielsen, professor, dr.jur. og tidligere rektor for Københavns Universitet, ekspert i bæredygtighedsret, formand for NCP Danmark og formand for Center for Strategisk CSRD og Christina Kjær, ph.d. og forskningschef hos Erhvervslivets Tænketank og Center for Strategisk CSRD

Normalt er skatteunddragelse strafbart, men ikke for de danskere, som Skat fiskede ud af de såkaldte Panama Papers. Som Berlingske i januar kunne afsløre, er 48 ud af 57 straffesager om skatteunddragelse af særlig grov karakter lagt ned af politiets specialenhed, NSK. Sager, der ellers kunne udløse straffe på op til otte års fængsel. Der var rejst sigtelser, men NSK og anklagemyndigheden har skrevet ud til 48 borgere, at der bliver »ingen straffesag mod dig«.  Det store og stadig ubesvarede spørgsmål er: Hvorfor er straffesagerne faldet? For når Skattestyrelsen har kaldt det »svindel« og udsendt skatteregninger på samlet 430 millioner kroner, hvorfor mener NSK så ikke, at straffesagerne kunne føre til domfældelse? NSK, også er kendt som Bagmandspolitiet, har til Berlingske oplyst, at det handler om beviserne. De er for tynde. Men hverken NSK, Skattestyrelsen eller skatteminister Rasmus Stoklund (S) har villet fortælle, hvad der helt præcist er årsagen til, at sagerne er smuldret væk. »Skat ligger, som de har redt« I jagten på et svar fik Berlingske for nylig to skatteadvokaters bud på, hvorfor NSK har været nødt til at lægge straffesagerne ned. Advokaternes bud på en forklaring har nu fået Enhedslistens skatteordfører Pelle Dragsted til at kalde skatteministeren i samråd.  Pelle Dragsted vil have skatteministeren til at svare på, om »skatteadvokaternes vurdering (…) er helt eller delvist korrekt«. Dermed får offentligheden måske nu endelig svar på, hvad der har fået straffesagerne til at ende i en straffri zone. De to skatteadvokater, Jan Steen Hansen og René Bjerre, har begge et indgående kendskab til Panama-sagerne og argumenterede i Berlingske for, hvorfor NSK – med opbakning fra anklagemyndigheden – kan have været nødt til at lægge straffesagerne ned. Jan Steen Hansen fra Gorrissen Federspiel mener, at Skattestyrelsen på grund af sin skattetekniske tilgang til sagerne i virkeligheden kan have spændt ben for det strafferetlige opgør med skatteyderne. Han mener kort sagt, at det er Skattestyrelsens egen skyld, at NSK formentlig er nået frem til, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden – hverken i forhold til at skatteyderne personligt har begået særlig grov skatteunddragelse, eller i forhold til at der skulle være tale om en forsætlig handling. »Skat ligger, som de har redt,« sagde Jan Steen Hansen blandt andet til Berlingske. »Man kan kun straffes for det, man havde til hensigt« Ifølge René Bjerre fra TVC Advokatfirma kan NSK have lagt straffesagerne ned, fordi NSK måske ikke har set sig i stand til at løfte den del af bevisbyrden, der handler om forsæt. For at nogen kan straffes med fængsel efter paragraf 289 i straffeloven, skal skatteunddragelsen være forsætlig.  Og ifølge René Bjerre er det tvivlsomt, om skatteyderne har været informeret om eller har indset rækkevidden af det, bankerne præsenterede dem for, da de overførte penge til en bankkonto i Luxembourg tilhørende et selskab, der var registreret i Panama. »Strafferetligt kan man kun straffes for det, man rent faktisk havde til hensigt at snyde for. Det kan være det, der gør, at NSK har lagt sagerne ned,« sagde René Bjerre blandt andet til Berlingske. Pelle Dragsted vil også på samrådet have skatteministeren til at svare på, om det på baggrund af erfaringerne med Panama-sagerne er nødvendigt med lovstramninger. Som det tredje emne på samrådet vil Pelle Dragsted have ministeren til at fortælle, hvilke konkrete tiltag ministeren vil tage, for at »forsætlig svindel og skatteunddragelse af grov karakter« får »strafferetlige konsekvenser«. Samrådet finder sted 27. marts. Mens det strafferetlige opgør med de danskere, der blev fisket ud af Panama Papers, er løbet ud i sandet, ser det anderledes ud for Nordea. Storbanken er, som Berlingske for nylig kunne fortælle, under efterforskning af NSK for sin rolle i Panama Papers.