Der er ikke de store overraskelser i den danske medicinalgigant Novo Nordisks halvårsregnskab onsdag morgen.  Det viser en stigning i omsætningen på 16 procent til 155 milliarder kroner (målt i danske kroner) i årets første seks måneder, hvor konkurrencen på særligt fedmemarkedet har været benhård. Nettoindtjeningen i Novo Nordisk i første halvår landede på 55,5 milliarder kroner, viser selskabets regnskab. Det er 22 procent mere end i første halvår 2024. Driftsindtjeningen var på 72 milliarder kroner. Den værste uge nogensinde Dermed siger topchef Lars Fruergaard Jørgensen farvel med tal, som alle andre topchefer stadig ville misunde ham. Ifølge regnskabet har Novo Nordisk dog mistet markedsandele over hele linjen. Globalt er selskabets markedsandel på diabetesmarkedet faldet fra 34 til 32,6 procent. Det skyldes især et fald i markedsandelen på GLP-1-midler som Ozempic. Her er andelen globalt faldet 56,1 procent til 51,9 procent – det største fald er på de internationale markeder uden for USA. Også på insulin taber Novo Nordisk markedsandele. Her er den globale markedsandel faldet fra 44,9 til 43,3 procent. Her ser det værst ud i USA, hvor andelen er faldet fra 34,9 til 30,1 procent. Selskabet oplyser ikke konkrete markedsandele på fedmemedicin men gentager dog, at der er store udfordringer med kopiproducenter på det amerikanske marked. Halvårsregnskabet kommer efter Novo Nordisks værste uge nogensinde, hvis man ser på aktiekursen. Tirsdag i sidste uge nedjusterede Novo Nordisk sine salgs- og indtjeningsforventninger til 2025 markant for anden gang i år, hvilket fik aktiekursen til at styrtdykke. Siden 29. juli er aktiekursen faldet med 32 procent. Årsagen til nedjusteringen er uventet hård konkurrence fra kopiproducenter i USA, som Novo Nordisk ikke ser ud til at kunne få styr på, og hård konkurrence fra ærkerivalen Eli Lilly, som æder markedsandele både på fedme og nu også diabetesmarkedet primært i USA, men også på større markeder uden for USA. Dertil kommer en lavere dollarkurs, som ventes at påvirker de salgstal, Novo Nordisk rapporterer i danske kroner, negativt med fire til syv procentpoint. I februar var forventningen, at kurspåvirkningen ville være positiv med tre til fem procentpoint. I februar i år forventede Novo Nordisk en salgsvækst på 16-24 procent og en vækst i driftsindtjeningen (EBIT) på 19-27 procent. I maj i år nedjusterede selskabet forventningerne til en vækst i salget på 13-21 procent og en vækst i driftsindjteningen på 16-24 procent.  Nu lyder forventningerne på en salgsvækst på 8-14 procent og en vækst i indtjeningen på 10-16 procent.  Samtidig er selskabets forvetninger til free cash flow mere end halveret fra 75-85 milliarder kroner i februar i år til nu 35-45 milliarder kroner. Sidste dag på jobbet »Selv om vi leverede en salgsvækst på 18 procent i første halvdel af 2025, har vi sænket vores forventninger til hele året på grund af lavere vækstforventninger for vores GLP-1-behandlinger i andet halvdel af 2025. Som følge heraf træffer vi foranstaltninger til at skærpe vores kommercielle eksekvering yderligere og sikre effektivitet i vores omkostningsbase, samtidig med at vi fortsætter med at investere i fremtidig vækst,« siger Lars Fruergaard Jørgensen, der fremlægger regnskabet som sin sidste handling. Han fratræder nu sit topjob, og hans afløser, Mike Doustdar, tager over torsdag morgen. I forbindelse med præsentationen af Mike Doustdar i sidste uge, sagde den kommende topchef blandt andet, at han vil indføre en ny performancekultur i Novo Nordisk, og at der vil komme nedskæringer, uden i øvrigt at gå nærmere ind i omfanget. Ifølge halvårsregnskabet er Novo Nordisks salg- og distributionsomkostninger vokset med 17 procent målt i danske kroner og 19 procent, når man tager højde for valutakurserne, mens salgsvæksten altså var 16 procent i danske kroner og 18 procent, når valutakurserne er indregnet.  Til gengæld er udgifterne til forskning og udviklet faldet og udgør nu 15,2 procent af den samlede omsætning mod knap 24 procent på samme tid sidste år. Ekstra fart på det nye, store håb Også fra forskningsafdelingen er der nyheder. Den vigtigste er, at Novo Nordisk officielt har besluttet at sætte yderligere fart på udviklingen af et nyt, lovende fedmemiddel, selskabets nye store håb, Amycretin. Det sker ved at sende midlet direkte fra fase 1-studier ind i de store, afgørende fase 3-studier. Normalt gennemgår nye lægemidler også et såkaldt fase 2-studie for at teste den mest optimale dosering.  Derudover oplyser Novo Nordisk, at selskabet har haft held til at udvikle en ny udgave af det andet store håb, Cagrisema, som kan betyder, at det alligevel ikke er nødvendigt at bruge injektionspenne med tokammersystem og dermed to sprøjter i en pen for at tage medicinen.  Det vil gøre det betydeligt lettere at fremstille og bruge medicinen. Novo Nordisk, der har hovedsæde i Bagsværd nord for København, havde ved udgangen af juni 78.387 ansatte mod 69.260 for et år siden. Selskabet er stiftet i 1923 og har produktionsfaciliteter i 13 lande samt ti forsknings- og udviklingscentre i fem lande – Kina, Danmark, Indien, Storbritannien og USA. Novo Nordisk leverer sine produkter til 170 lande.

God morgen og velkommen til onsdagens Business-overblik!  I løbet af morgenen kommer der nyt kvartalsregnskab hos Novo Nordisk. Du kan følge historien på berlingske.dk hele morgenen. Vi begynder dog overblikket med en advarsel fra formanden Det Europæiske Handelskammer i Kina – danske Jens Eskelund. I Børsen advarer han om, at vestlige virksomheder fortsat taber terræn til Kina, der kaprer større bider af Europa og verdens handel – ikke mindst på grund af statsstøtte og unfair markedspraksis.  »Kina har i gennemsnit årligt taget næsten en procent af de globale eksportvolumener siden starten af pandemien. Det er virkelig ekstremt,« siger Jens Eskelund. Han kalder det et »slowmotiontrafikuheld« og opfordrer EU til at stille krav til udenlandske virksomheder som at bruge lokale underleverandører og foretage investeringer. Status på markederne Dagens vigtige Milliardregning til Forsvaret udebliver – statskassen skovler penge ind. Mette Frederiksens budskab om »køb, køb, køb« til Forsvaret har endnu ikke ramt statskassen. Overskuddet på de offentlige finanser ser igen ud til at blive større end ventet, skriver Berlingske. ** Kurator indleder retsopgør efter chokkonkurs. Konkursboet efter den kollapsede Grindsted-virksomhed Sealing System forbereder sig på at retsforfølge forsikringsselskabet Acquinex, der forsikrede salget af virksomheden i 2023. Det sker efter fundet af alvorlige fejl og stærkt misvisende regnskabstal, skriver Finans. Der er rejst krav for omkring 260 millioner kroner mod Sealing System. ** Transportfirmaer er hovedmål for hackere. Truslen om hackerangreb på transportbranchen er vokset massivt de seneste år. Hackernes hovedmål for at lamme forsyningskæderne er rederier, havneselskaber og logistikfirmaer, skriver Børsen. 73 angreb på transportbranchen var der i 2024 ifølge hollandske NHL Stender University of Applied Sciences mod 64 i 2023 og 20 i 2020. Selskaberne oplever, at hackerne bliver dygtigere, og udviklingen vil fortsætte, siger Stephen McCombie, professor i maritim it-sikkerhed på NHL Stenden. ** Investorer i tvivl om Novos reele værdi. Analytikerne er i dyb tvivl om, hvor stor en luns af fedmemarkedet Novo Nordisks reelt kan regne med at få, og hvad den er værd. Derfor bliver det nådesløse prispres fremover mod medicinalgigantens produkter et helt centralt spørgsmål, når Novo Nordisk onsdag morgen aflægger regnskab for første halvår, skriver Finans. Flere spekulerer i, om det ender med en priskrig i USA, som er det helt store marked. ** Stort fald i salg af oksekød. De voldsomme prisstigninger på oksekød får nu for alvor salget til at falde. I år er der solgt 10-20 procent mindre oksekød, viser opgørelser fra bl.a. Coop og Salling Group med Føtex, Bilka og Netto, for siden december er forbrugerprisen på okse- og kalvekød steget med yderligere 20 procent. Det skriver Jyllands-Posten. Mange forbrugere vælger i stedet billigere varer som kylling eller produkter, hvor oksekød er blandet med gris eller kylling. God onsdag!

Aldrig har så mange rejsende rejst gennem Københavns Lufthavn på én enkelt måned som i juli i år. I alt kom over 3,3 millioner rejsende gennem terminalerne i København i juli. Det er en stigning på fire procent sammenlignet med samme måned sidste år, der indtil nu havde rekorden som den største rejsemåned. Juli er altid en stor rejsemåned, lyder det fra lufthavnens kommercielle direktør, Peter Krogsgaard, der dog pointerer, at juli i 2025 har overgået alle tidligere rekorder. – Vi tænker, at det er danskernes store rejselyst, men vi kan også se, at der er rigtig mange gæster, der kommer ind og besøger Danmark, som kommer gennem lufthavnen, siger han. Han nævner blandt andet rejsende fra Sydeuropa, De Forenede Arabiske Emirater og USA. – Det er også det, vi lytter til fra hoteller og restaurationer i København, at der har været meget travlt. Hen over de tre sommermåneder, juni, juli og august, forventer lufthavnen i alt at håndtere 9,5 millioner rejsende. – Det bliver den travleste sommer, vi har set. Juli har været travlt, og vi forventer stor travlhed i august, siger direktøren. Foruden at måneden slog rekord, har en af julidagene også slået rekord. Søndag den 13. juli blev den travleste dag nogensinde i lufthavnens 100-årige historie. Her rejste 119.000 passagerer gennem terminalerne. Spanien var for femte år i træk det ferieland, der lokker mest, i juli. Alene i juli fløj 284.000 passagerer mellem København og spanske destinationer som Malaga, Mallorca og Barcelona. Foruden Spanien var chartertrafikken rettet mod Grækenland, hvor ferieøerne Kreta og Rhodos var de mest efterspurgte destinationer. London var den mest populære storbydestination i juli. Herefter fulgte Oslo, Stockholm, Amsterdam og Paris. På langdistanceruterne var der også fremgang i juli. Øverst på listen finder man USA med 157.000 passagerer i juli. Det er en fremgang på ti procent i forhold til samme måned sidste år. /ritzau/

Mange danskerne drømmer om at bo i en lejlighed i hovedstaden, og det medfører, at markedet er støvsuget for lejligheder til salg. Udbuddet af lejligheder til salg i hovedstaden har aldrig været lavere. Og det er ikke fordi, der ikke kommer nye til salg. Det er fordi, køberne står i kø med en underskrift og en udbetaling klar. »Der er rekordfå ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik,« konstaterer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, der udarbejder tallene. Lige nu kan køberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Det er 36 procent – rundt regnet 650 lejligheder – færre end i begyndelsen af august sidste år. Og det rammer bunden i Boligsidens statistik. Hurtigt solgt »Efterspørgslen på ejerlejligheder i København har været stor i lang tid, og det afspejler sig i udbuddet. Selvom der løbende er kommet mange lejligheder til salg, bliver de hurtigt solgt, og derfor rammer vi nu et lavt niveau for antal lejligheder til salg,« siger Birgit Daetz. Udbuddet af ejerlejligheder i Københavns Kommune har i store træk været nedadgående siden oktober 2023. Privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank pointerer også, at de nye tal viser et boligmarked, hvor sælgerne kan glæde sig mest. »Boligkøberne må se deres valgmuligheder skrumpe på boligmarkedet i øjeblikket. Og det er sådan set uanset om man er jagt efter et hus, lejlighed eller sommerhus,« siger han. Når tallene er sæsonkorrigerede, er udbuddet af huse faldet næsten fem procent på landsplan på et år. I hovedstadsområdets kommuner er faldet på 14 procent i København og næsten 11 procent i Københavns omegn. Men for lejlighedernes vedkommende er udbuddet skrumpet med henholdsvis 35 og 33 procent i København og Aarhus. Noget mindre i Odense, mens der ligefrem er kommet flere lejligheder til salg i Aalborg. Trækker priser op Et lavt udbud af boliger trækker alt andet lige op i priserne – således også for lejlighederne, hvor der ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann kan være flere købere til de samme lejligheder. »Det afspejler sig i prisudviklingen, hvor ejerlejlighedspriserne i København er steget med 17 procent det seneste år og med 26 procent de seneste to år,« påpeger hun. Brian Friis Helmer forudser, at priserne fortsat vil have pil opad. »Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret. Vi forventer i det store hele, at handlerne vil fortsætte omkring sit nuværende leje i den kommende tid, og at der er yderligere prisstigninger i vente,« mener han. Om få dage offentliggør Boligsiden prisudviklingen på boliger i juli. I de foregående tal for prisudviklingen i juni havde ejere af gennemsnitlige lejligheder i København på en måned set friværdierne stige med 56.000 kroner efter korrektion for sæsonudsving. Nærmer sig finanskrisen Det betyder, at den såkaldte boligbyrde – beløbet til lån og skat på boligen – nærmer sig det rekordhøje niveau op til finanskrisen. I andet kvartal i 2006 var boligbyrden på 56 procent af gennemsnitlige indkomster efter skat og nu er den på 52 procent. »Det øger risikoen for, at priserne kan falde, hvis medvinden til dansk økonomi vender til modvind. Det er ikke vores forventning, at det sker. Derfor er det ikke overraskende, at boligmarkedet er i hopla, men det går alligevel så stærkt i København, at udviklingen skal følges tæt,« sagde seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel til tallene. På landsplan er priserne på villaer og rækkehuse steget 5,4 procent i gennemsnit fra juni til juni, mens ejerlejlighederne er blevet 11,2 procent dyrere. Sommerhusene er steget 2,3 procent. I næste uge finder vi ud af, om prisudviklingen er fortsat i juli.

Boligkøberne er sultne efter ejerlejligheder i hovedstaden, og når en lejlighed bliver udbudt, bliver den typisk solgt hurtigt. Det betyder, at antallet af lejligheder til salg i København falder og nu har ramt det laveste niveau i 12 år. Det viser tal fra boligportalen Boligsiden, som samler salgsannoncer fra landets ejendomsmæglere. Her fremgår det, at der var 1165 ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune ved indgangen til august. Det er et fald på 11 procent sammenlignet med en måned tidligere. Samtidig er det 36 procent færre end på samme tidspunkt i 2024. Ifølge Boligsiden har man kun registreret et tilsvarende lavt antal lejligheder til salg i København en gang tidligere. Det var i januar 2013, hvor der ligeledes var 1165 ejerlejligheder til salg. Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, peger på, at det er efterspørgslen, som får udbuddet til at falde. – Selv om der løbende er kommet mange lejligheder til salg, bliver de hurtigt solgt, og derfor rammer vi nu et lavt niveau for antal lejligheder til salg, som også er lavere end under coronaperioden, siger hun i en pressemeddelelse. I store træk har antallet af lejligheder til salg i København været nedadgående siden oktober 2023, oplyser Boligsiden. Også i Aarhus er der kommet færre lejligheder at vælge mellem for boligkøberne. Her er antallet faldet 6 procent den seneste måned og 33 procent det seneste år. Det er ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, et tegn på, at der er gang i bolighandlerne. – Boligmarkedet har ganske fin fart på i øjeblikket. Priserne stiger, og vi ser også handlerne have taget et skridt op siden efteråret, skriver han i en kommentar til tallene. Brian Friis Helmer forventer, at handlerne fortsætter det nuværende leje i den kommende tid. Desuden forventer han, at priserne fortsætter med at stige, men i et mere roligt tempo end tidligere. /ritzau/

Medicinalselskabet Novo Nordisk meddeler tirsdag på sin hjemmeside, at det er kommet med 14 nye sagsanlæg mod blandt andet apoteker, der sælger “usikre og ikke-godkendte lægemidler, der hævder at indeholde semaglutid”. Semaglutid er et lægemiddel, som er udviklet og sælges af Novo Nordisk, og som blandt andet bruges i behandling af personer med type 2-diabetes. – Novo har lavet flere end 130 søgsmål på tværs af 40 delstater (i USA, red.), hvilket har resulteret i 44 permanente påbud, der skal stoppe usikker og ulovlig markedsføring af kopiprodukter af Wegovy og Ozempic, lyder det med reference til to af Novos mest populære produkter. Novo har i alt foretaget 132 søgsmål, fremgår det af meddelelsen på hjemmesiden. Efter en uge med nedjusteringer, en ny topchef og et samlet kursfald på over 30 procent offentliggør Novo Nordisk onsdag sit regnskab for første halvår. Tirsdag i sidste uge nedjusterede Novo Nordisk sine forventninger til salgsvæksten i år fra et spænd på 13 til 21 procent til 8 til 14 procent. Det skyldtes blandt andet, at fortsat salg af Wegovy-efterligninger presser væksten i USA. I USA er det lovligt for såkaldte compounders at producere og sælge kopier af medicin, som der er mangel på. Det er også lovligt at sælge versioner, som er lavet ud fra en patients særlige behov. I den første del af 2025 var der mangel på Wegovy, men det lykkedes Novo Nordisk at skrue så meget op for produktionen, at midlet blev taget af mangellisten. Dermed skulle salget af kopivarianter af Wegovy som følge af mangel stoppe senest 22. maj. Men ifølge Novo Nordisk finder salget fortsat sted under dække af at være lavet ud fra personers særlige behov. I forbindelse med nedjusteringen lød det fra Novo Nordisk, at selskabet forfølger “adskillige strategier, herunder søgsmål, for at beskytte patienter fra kopier af “semaglutid”-midler”. /ritzau/

»Køb, køb, køb.« Sådan lød opfordringen fra statsminister Mette Frederiksen (S) i februar, da regeringen præsenterede milliardinvesteringer i Forsvaret.  Men de øgede milliardinvesteringer, der ifølge regeringen ville presse de offentlige finanser kraftigt, er tilsyneladende ikke slået igennem endnu. Nye tal for statens indtægter og udgifter viser, at regeringen skovler langt flere penge ind end forventet. Samtidig er det svært at få øje på en stor stigning i det offentlige forbrug på grund af flere indkøb til Forsvaret. Dermed er der udsigt til, at overskuddet for de offentlige finanser endnu en gang bliver langt bedre, end regeringen regner med. Det mener både cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen og cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen. »I de tal, vi har for første halvår, er det svært at få øje på den kæmpestore nedgang i de offentlige overskud, som regeringen spår i prognoserne,« siger cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen og fortsætter: »Det skyldes, at arbejdsmarkedet bliver ved med at overraske positivt, men samtidig kan jeg ikke se den enorme udgiftsstigning, der er planlagt til ikke mindst Forsvaret i år,« siger Frederik I. Pedersen. Helge J. Pedersen fremhæver, at vores offentlige finanser »ser flotte ud«. »Det er helt sikkert. Den store joker er, hvad der kommer til at ske med forsvarsudgifterne i efteråret,« siger Helge J. Pedersen og påpeger, at regeringen har afsat 25 milliarder kroner til øgede forsvarsudgifter i år. Et tilsvarende beløb er afsat til næste år. »En del af det store overskud i år kan skyldes, at man endnu ikke har nået at sætte gang i brugen af de penge endnu,« siger Helge J. Pedersen. Derfor bliver det bedre For at forstå eksperternes vurdering er det værd at se nærmere på, hvordan de offentlige finanser fungerer. De offentlige finanser er forskellen mellem, hvor meget den samlede offentlige sektor får ind i indtægter i form af skatter og afgifter, og hvor mange udgifter der er til eksempelvis dagpenge og andre offentlige ydelser. Hvordan det rent faktisk kommer til at gå med de offentlige finanser i år, er naturligt nok usikkert på nuværende tidspunkt. I den seneste Økonomisk Redegørelse fra maj spår regeringen, at overskuddet på de offentlige finanser bliver på 45 milliarder kroner i år. Cheføkonomen fra 3F baserer sin spådom på den såkaldte DAU-saldo for første halvår. Fantastisk at have i baghånden DAU-saldoen er forskellen mellem de umiddelbare indtægter og udgifter til staten. Den er ikke lig med de samlede offentlige finanser, men den giver et godt fingerpeg om, hvordan det kommer til at gå. I første halvår var der et overskud på DAU-saldoen på lige over ti milliarder kroner – langt bedre end i den tilsvarende periode af 2023 og 2024. Til sammenligning endte de to år med overskud på de offentlige finanser på henholdsvis knap 96 og 133 milliarder kroner. Han understreger dog, at det er svært at spå om, hvordan det rent faktisk lander for hele 2025.  Men han mener, at regeringen kommer til at opskrive deres spådom for de offentlige finanser, når den kommer med næste Økonomisk Redegørelse i slutningen af august. Det er Helge J. Pedersen enig i. »Det ser godt ud. Man må bare sige, at de offentlige finanser er i topform i Danmark. Det er virkelig noget, som er fantastisk at have i baghånden. Det er ikke alle lande, der har den situation,« siger Helge J. Pedersen. Han mener, at selvom regeringen får sat gang i flere købsordrer til Forsvaret, vil overskuddet på de offentlige finanser alligevel ende med at blive højere i år, end spådommen lyder fra regeringen. Herfra kommer indtægterne Det vil i givet fald langtfra være første gang.  Som beskrevet i Berlingske har regeringen gennem de senere år ret konsekvent undervurderet styrken af de offentlige finanser. Det skyldes i høj grad fire forhold. PAL-skatten for 2024 bliver først betalt 2025, og derfor tæller den først med i de offentlige finanser for 2025. Men uanset hvornår forsvarsudgifterne for alvor slår igennem, står det klart, at regeringens økonomiske prognoser endnu en gang ser ud til at blive overhalet af virkeligheden. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt de politiske løfter om massive forsvarsinvesteringer kan indfries i det tempo, som regeringen oprindelig lagde op til. Berlingske har bedt Finansministeriet om en kommentar til, om der kommer en opjustering af prognosen for de offentlige finanser, og i hvilket omfang der er sat gang i de store investeringer i Forsvaret.  Herfra lyder i et svar på mail, at  »Der udarbejdes pt. en opdatering af skønnene for dansk økonomi og de offentlige finanser, der forventes offentliggjort senere på måneden som led i Økonomisk Redegørelse, august.« Ministeriet svarer ikke på, om der er sat gang i de øgede offentlige udgifter som følge af de ekstra investeringer i Forsvaret. Tallene for de offentlige finanser tyder på, at selvom statsministeren opfordrede til at »købe, købe, købe« i februar, er pengene stadig ikke kommet ud af statskassen i større omfang.

Der er på ingen måde tegn på, at teknologigiganterne skruer ned for deres voldsomme investeringer i den fremadstormende kunstige intelligens. Tværtimod har gigant på gigant gennem de seneste to uger i deres udmeldinger oven på generelt overraskende gode regnskaber ladet forstå, at der bliver fuldt blus under kedlerne for resten af året. Ingen ønsker at blive overhalet af de andre. Alene i 2025 kommer kapløbet om kunstig intelligens derfor til at munde ud i en samlet regning på 344 milliarder dollar eller 2,22 billioner kroner, viser beregninger, som nyhedsbureauet Bloomberg har foretaget. Datacentrene er »hjernen« Microsoft, som i april-juni satte hidtidig forbrugsrekord med 24,2 milliarder dollar, forventer i indeværende periode at bruge op mod 30 milliarder dollar mere. Internetgiganten Amazon brugte i andet kvartal 31,4 milliarder dollar, hvilket er det dobbelte af, hvad der blev investeret for et år siden, og niveauet bliver fastholdt i den kommende tid. Google meldte med sit regnskab ud, at internetgiganten i år forventer at investere for 85 milliarder dollar. Det er ti milliarder dollar mere end hidtil planlagt, og selskabet forventer at skrue yderligere op i 2026 – ifølge topchef Sundar Pichai, fordi investeringerne er nødvendige for at følge med efterspørgslen blandt brugere og kunder. Også Meta-/Facebook-koncernen fortsætter med at skyde penge i kunstig intelligens, som er topchef og storejer Mark Zuckerbergs store hjertebarn. En betydelig del af de 344 milliarder dollar vil blive brugt på de datacentre, som er selve fundamentet for, at kunstig intelligens kan fungere. Det er på kraftige servere, som er placeret her, at de såkaldte store sprogmodeller, som den kunstige intelligens er blevet oplært gennem, kører. Det sluger svimlende mængder af strøm til både drift og nedkøling, så maskineriet ikke brænder sammen på grund af varmeudviklingen. Desuden skal datacentrenes forbindelser være meget kraftige for at kunne håndtere den eksplosive stigning i selve datatrafikken, som den nye teknologi forårsager. Investeringsbanken Goldman Sachs har beregnet, at en almindelig forespørgsel hos tjenesten ChatGPT sluger næsten ti gange mere elektricitet end en søgning hos Google, og banken forventer, at datacentrenes elforbrug vil vokse med 160 procent i 2030. Skal ske hurtigst muligt Fælles for teknologigiganternes satsninger er, at de skal foretages hurtigst muligt. Det gælder om at få forbindelserne, teknikken og hestekræfterne på plads så snart som muligt, for brugen vokser dagligt, og ingen ønsker at stå tilbage som den, der ikke kan få tingene til at fungere. Kampen om brugerne – og den viden, som deres data giver – er kolossal. Metas koncernfinansdirektør, Susan Li, siger, at målet for koncernens investeringer er at sikre sig fordelen »ved at udvikle de bedste modeller for kunstig intelligens«. Teknologigiganterne har alle aflagt regnskab for andet kvartal i løbet af de seneste par uger. Resultaterne har næsten alle været bedre end ventet set i lyset af den globale handelskrig og den øgede vægring mod netop amerikansk teknologi som følge af giganternes opbakning til Donald Trump som præsident. Regnskaberne har derfor – med Amazon som undtagelsen – sendt giganternes aktiekurser endnu lidt i vejret som tegn på billigelse af de enorme investeringer, der er i vente. Investorerne har gennem særligt det seneste år haft en tiltagende frygt for, at kunstig intelligens var en ny it-boble, der kunne springe når som helst og vise, at behovet for den nye teknologi på ingen måde kunne berettige de voldsomme investeringer. Frygten lurer fortsat, men giganterne har vist, at de faktisk stadig kan tjene penge. Microsofts markedsværdi – den pris, som man skulle betale, hvis man kunne købe hele selskabet – rundede således de fire billioner dollar (25,8 billioner kroner). Kun den amerikanske chipgigant Nvidia, som netop leverer de superchips, der er hjernerne bag kunstig intelligens, har hidtil formået at runde denne magiske milepæl. Microsoft koblede sine kommende investeringer i kunstig intelligens direkte sammen med, at selskabets Azure-platform – internetbaserede tjenester (såkaldt »cloud computing«) med software, datalagring og leje af computerkraft i de mange datacentre – i april-juni oplevede en stigning i omsætningen på hele 39 procent. Apple halter bagefter Apple, som henter 49 procent af sin samlede omsætning fra salget af iPhones, er den af teknologigiganterne, som halter længst efter i førerfeltet. I de ni måneder fra oktober 2024 til og med juni 2025 har Apple i alt investeret 9,47 milliarder dollar – størstedelen med tilknytning til kunstig intelligens. Det er 45 procent mere end for et år siden, men langt mindre end konkurrenterne. Apple-topchef Tim Cook slog dog sidst i juli fast, at han er klar til at åbne pengepungen for at indhente sine konkurrenter. Det skal blandt andet ske ved at bygge flere datacentre eller ved at købe vigtige spillere, som er eksperter inden for teknologien. »Vi er meget åbne for fusioner og opkøb, som kan øge hastigheden mod vores mål. Vi er ikke låst fast på en bestemt størrelse af virksomheder, selvom de virksomheder, som vi indtil nu har købt i år, er små af natur. Vi spørger grundlæggende os selv, om en virksomhed kan hjælpe os med at øge hastigheden mod målet, og hvis de kan, er vi interesserede,« fastslog Tim Cook.

I årevis har milliardæren Hans Michael Jebsen tjent massive summer i den globale handelsvirksomhed Jebsen & Co., hvor han er fjerde generation. Dynastiet har tusindvis af ansatte og repræsenterer kendte brands som Porsche, champagneproducenten Bollinger og urfirmaet Casio i blandt andet Kina og Hongkong, hvor selskabet også har hovedsæde. Nu indledes et stort generationsskifte, hvor sønnen Michael Immanuel Jebsen skal overtage roret i virksomheden og ejerskabet af en lang række prominente ejendomme. Det skriver Finans. »Min far og jeg har en løbende dialog i forbindelse med ejerskiftet, og det er tydeligt, at dette markerer første skridt i et bredere, igangværende generationsskifte,« lyder det fra Immanuel Jebsen til mediet. Det har længe ligget i kortene, at Immanuel Jebsen en dag skulle gå i sine fars fodspor, og i 2023 fik han ansvaret for kontoret i Shanghai i Kina. Senest har han overtaget ejerskabet af en lang række historiske ejendomme i Danmark, blandt andet badehoteller, kroer og restauranter. Fast inventar omkring hoffet Jebsen & Co. blev stiftet i Aabenraa i 1895 og bedrev i sin tid rederivirksomhed. Den har gennem fire generationer gjort Jebsen-familien stenrig. Ejerskabet af prominente ejendomme og godser er Michael Immanuel Jebsen ikke alene om i sin familie, der også er fast inventar omkring hoffet. Da han i 2023 blev gift ved et stort bryllup i Sønderjylland, var der adskillige kongelige på gæstelisten. Faderen, Hans Michael Jebsen, har tætte bånd til Kongehuset og har fået titel af kammerherre. Derudover ejer han Schackenborg Slotskro sammen med prins Joachim. En anden af hans sønner, Caspar Sophus Jebsen, indtog niendepladsen på Berlingskes top ti over de personer, der ejer mest jord i Danmark, da denne blev opgjort i midten af 2024. Det skyldes blandt andet, at han siden 2012 har ejet godserne Nedergaard og Charlottenlund på Langeland og siden 2020 har ejet Tranekær Slot, også på Langeland. I 2004 var Caspar Sophus Jebsen som 12-årig med i en DR-serie om kostskolen Herlufsholm med Anders Agger, hvor både faren og moren, Desirée Jebsen, også medvirkede. Her ser man i første afsnit, hvordan Caspar Jebsen får en lidt svær start som kostskoleelev, fordi han hverken taler eller skriver dansk, mens han også savner sin mor og sine hunde i Hongkong. »Det er første gang, jeg er væk hjemmefra i lang tid, så jeg er lidt ked af det. Men jeg vænner mig til det. Jeg synes, man bare skal se realiteterne i øjnene og sige, at det her er en udfordring,« sagde hans far og understregede, at hvis han søn ville hjem om nogle måneder, så kom han også det. Storebroren Michael Immanuel Jebsen, der nu skal overtage roret efter faderen, ejer blandt andet Rosendal Gods. Lillesøster Clara Ludmilla Jebsen ejer Damsbo Gods på Fyn. Generationsskiftet vil ske i en lang proces, hvor han gradvis vil påtage sig mere og mere ansvar i familievirksomheden.

Faldende salg af designervarer i Japan og Europa rammer luksusbranchen hårdt. Luksusgiganten LVHMs regnskab har i år været præget af faldende salg til amerikanske turister i Europa og kinesiske turister i Japan. Samme dynamik gør sig gældende for andre high end-mærker som Prada og Moncler. Det skriver The Financial Times. Det står i skarp kontrast til sidste forår, hvor salget af luksusvarer steg i Japan, fordi kinesiske turister flokkedes til landet for at udnytte den svage yen, som var på sit laveste niveau i 30 år. Eksempelvis steg salget i Japan med 57 procent hos både Louis Vuitton og Dior i andet kvartal sidste år. Og mens de kinesiske turister handlede løs hos deres japanske naboer, udnyttede amerikanerne deres stærke dollar og øgede købekraft i Europas luksusbutikker. Ifølge betalingsvirksomheden Planet var det gennemsnitlige transaktionsbeløb foretaget af amerikanske turister i europæiske butikker på 1.313 dollar i 2022 – en markant stigning fra 578 dollar i 2019. Medvinden er dog aftaget i år, som yennen har genvundet sin styrke, og dollaren har mistet værdi. Kineserne boltrer sig ikke længere i Japans gunstige priser, og det sætter sine spor hos de eksklusive brands. Faldet i efterspørgslen fra turister har nemlig resulteret i et samlet fald i salget af den afgørende mode- og lædervaredivision på ni procent i andet kvartal af 2025. Det siger LVMHs økonomichef, Cécile Cabanis, ifølge The Financial Times. Hos Prada står turister for 30 procent af salget globalt, og designerproducenten har ligeledes oplevet et fald i salget de første to kvartaler i år af samme grund. Middelklassen er flygtet USA er luksusbrands’ største marked målt i salg, men incitamentet til en shoppetur i udlandet er mindsket markant, fordi dollaren falder i værdi. Den amerikanske dollar er faldet med mere end ti procent over for euroen i første halvår af 2025 til trods for, at USAs renter er blevet holdt højere end i resten af verden, og afspejler derfor faldende tillid i de finansielle markeder som følge af den amerikanske præsident, Donald Trumps, handelskrige. Analysebureauet Bernstein forudså tidligere en vækst på fem procent på globale luksusindtægter, men har nu ændret sin forudsigelse til et fald på to procent i stedet grundet en øget sandsynlighed for global recession. Luksusnedturen kan dog også forklares med fejlagtige strategiske beslutninger. »Dette er et sikkert tegn på, at for mange luksusmærker pressede priserne for højt op, og hvis de vil appellere til forbrugerne igen – især middelklassen – skal de gøre deres hjemmearbejde bedre,« siger Bernstein-analytiker Luca Solca til The Financial Times.