Streamingselskabet Netflix fortsætter med at tiltrække flere betalende abonnenter. I løbet af 2024 har selskabet således fået 41 millioner nye abonnenter. Nu har Netflix over 300 millioner betalende abonnenter på verdensplan. Det oplyser Netflix tirsdag aften dansk tid i forbindelse med regnskabet for 2024. Samtidig er selskabets omsætning også vokset. I 2024 omsatte Netflix således for 39 milliarder dollar, svarende til cirka 280 milliarder kroner. Det er omtrent 16 procent mere end i 2023. Samtidig er selskabets driftsresultat for første gang over ti milliarder dollar, skriver selskabet i forbindelse med regnskabet. Ifølge finansmediet MarketWire er væksten i antallet af abonnenter højere, end analytikere havde forventet forud for offentliggørelsen af regnskabet. Det får Netflix-aktien til at stige markant i eftermarkedet i USA. Aktien stiger over 11 procent, skriver MarketWire. Netflix fremhæver selv nogle af de film og serier, som i løbet af fjerde kvartal i 2024 har tiltrukket sig særlig stor opmærksomhed. Her lyder det, at efterfølgeren til den sydkoreanske tv-serie “Squid Game”, har kurs mod at blive en af Netflix’ mest sete originale serier. Sæson to havde premiere 26. december og nåede på fire dage op på 68 millioner visninger. Dermed slog serien rekord, som den serie, der i sin premiereuge er blevet set flest gange på Netflix. Den hidtidige rekord tilhørte serien “Wednesday”, der fik 50,1 million visninger på en uge i 2022. Det skrev kulturmediet Variety i begyndelsen af januar. Ifølge Netflix har “Squid Game 2” nu fået 165,7 millioner visninger. Netflix fremhæver også filmen “Carry-On”, som er blandt de ti mest sete film på Netflix nogensinde. Filmen blev udgivet på Netflix 13. december 2024. Væksten i antallet af abonnenter er særligt taget til i løbet af fjerde kvartal i 2024. Her steg antallet af betalende abonnenter på verdensplan med 19 millioner. Netflix oplyser selv, at hvert betalende medlem i gennemsnit bruger omkring to timer på platformen hver dag. Når man tæller antallet i hver husstand og antallet af tilkøbsbrugere med, estimerer Netflix, at selskabets publikum er på over 700 millioner på verdensplan. /ritzau/

På rad og række sad de der mandag den 20. januar.  Verdens rigeste, næstrigeste og tredjerigeste placeret lige bag Trump-familien og lige foran den nye regering i rotunden i kongresbygningen på Capitol Hill, da Donald Trump blev indsat som USAs 47. præsident. Der er naturligvis tale om Teslas stifter og administrerende direktør, Elon Musk, Amazon-stifter Jeff Bezos og Meta-ejer og Facebook-stifter Mark Zuckerberg. Men de var langtfra de eneste »techbrødre« til stede. Blandt dem stod også Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, og på rækken bag sad Apples administrerende direktør, Tim Cook, og Googles medstifter Sergey Brin.  Ifølge eksperter siger fremmødet noget om den »mafiametode«, som Donald Trump lægger for dagen. Og især noget om den magtcirkel, man rigtig gerne vil være en del af de næste fire år.  Den dyreste liste  Som det første slår seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Rasmus Sinding Søndergaard fast, at gæstelisten til Trumps indsættelse er en liste, der med god grund har tiltrukket sig opmærksomhed.  Det er ikke kun på grund af de mange techmilliardærer, der med deres tilstedeværelse sammenlagt sidder på en formue på 9.368,49 milliarder danske kroner, men også fordi selve Trump-administrationen består af en stor gruppe »dollarmilliardærer«.  »Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, fordi det er en højere koncentration af velstand, end man er vant til at se til indsættelser. Direkte i forlængelse heraf kan man sige, at der også er en højere koncentration af velstand i Trump-administrationen, end man er vant til at se,« påpeger Rasmus Sinding Søndergaard.  Han henviser til, at den nu tidligere præsident Joe Biden 15. januar i sin afskedstale advarede om faren ved, at oligarki vinder magt. »I dag er et oligarki ved at tage form i USA med ekstrem rigdom, magt og indflydelse, som virkelig truer hele vores demokrati, vores grundlæggende rettigheder og frihed,« lød det fra Joe Biden. Men det var heller ikke kun de amerikanske rigmænd, der var til stede ved indsættelsen. Blandt de deltagende var også Europas rigeste mand, franske Bernard Arnault, der er administrerende direktør for konglomeratet af luksusvarer LVMH, og som ifølge Bloombergs Billionaires Index er verdens femterigeste med en formue på 1.349 milliarder danske kroner. Også Kina var repræsenteret gennem TikToks administrerende direktør, singaporeaneren Shou Chew.  I lommen på præsidenten Det er ikke, fordi techgiganterne og Trump er notorisk kendt for at være gode venner. Langtfra.  Flere piber har det seneste års tid fået en anden lyd. Mest bemærkelsesværdigt er måske, at Elon Musk gik fra at være hverken republikansk eller demokratisk til at bidrage med omtrent halvanden milliard kroner til Donald Trumps præsidentkampagne og samtidig sikre sig en plads i den nye Trump-administration.  Derudover er Facebook-stifter Mark Zuckerberg for alvor vendt på en tallerken. En mand, der er gået fra at være en, som Trump ellers tidligere har villet smide i fængsel for at have bidraget til »valgsvindel« ved forrige valg, men som han nu er imponeret over, efter Zuckerbergs udmelding om, at Meta-koncernen fjerner sine faktakontrollanter i USA.  Det fremhæver ekspert i sociale medier Astrid Haug, der tidligere har arbejdet som kampagnemedarbejder for den amerikanske, demokratiske præsidentkandidat John Kerry:  »Der ligger jo en implicit trussel fra Trump, at hvis ikke de er på hans hold og støtter op om ham, så kan han gøre deres liv rigtig surt – både personligt og selvfølgelig også for deres forretning.«  Både Rasmus Sinding Søndergaard og Astrid Haug kalder Donald Trumps metoder for »mafiametoder«.  Metoder, der ikke åbner for nogen mellemvej, og som bygger på en loyalitet, som Astrid Haug fremhæver er »ret exceptionel og ligger ud over, hvad vi normalt vil se i politik«.  Rasmus Sinding Søndergaard beskriver Trumps »mafiametoder« som at være trusler og kommentarer, der får nogle meget rige mænd til at tænke, at de er nødt til at imødekomme præsidentens ståsted, for ellers risikerer de, at han bruger sin meget store politiske magt til at gå efter deres økonomiske interesser. Ud over at imødekomme Trumps politik har en række af de amerikanske virksomheder også betalt et beløb på en million dollar for deres iøjnefaldende pladser til Trumps særlige fond, som har skullet dække omkostningerne ved hans indsættelse. Et amerikansk anliggende En ting er, at der er mange nuller på kontoen hos gæsterne. En anden ting er, at der er gæster til stede som fuldstændig bryder med amerikansk tradition. Det er ikke normalt at invitere statsledere med til en indsættelsesceremoni, slår Rasmus Sinding Søndergaard fast. Og det er derfor også noget, han hæfter sig særligt ved, da både Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Argentinas præsident, Javier Milei, var at finde blandt deltagerne.  »En ting er, at han bryder med traditionen og inviterer de her folk. En anden ting er, at de folk, han så har valgt, helt klart signalerer, hvor han står. Det er jo nogle af dem, som er det populistiske højre internationalt,« siger han.  Hvis man skulle forestille sig, hvem Joe Biden ville have inviteret – og hvem man ellers normalt ville invitere fra amerikansk side, hvis man skulle bryde med traditionerne – så peger Rasmus Sinding Søndergaard på Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, eller nogle af USAs tætteste allierede som for eksempel Storbritannien.  At invitere de største erhvervsfolk i verden og andre statsoverhoveder til ens egen indsættelse siger ifølge Astrid Haug også noget om den præsident, som Donald Trump er.  Han er i hendes øjne en mand, der er ikke er bleg for at lave vennetjenester og gøre det nemmere for sine venner og allierede at indgå statslige kontrakter og sætte retning på eventuel straftold.  »Det er en vild U-vending, techgiganterne har foretaget det seneste års tid. Det er spændende at se, hvad det er for et hjørne, de får malet sig op i, og hvordan de så vil reagere igen, når der kommer et magtskifte derovre – for det gør der jo på et tidspunkt,« siger hun. 

På trods af at der lige nu er flere end 160 nye elbilmodeller på vej i 2025 til det europæiske bilmarked, kæmper europæiske bilproducenter med at tjene penge, fordi bilpriserne hele tiden falder – og bøder truer. Salget af elbiler i Europa var i 2024 ramt af, at adskillige lande ændrede på den støtte, som hidtil har været givet for at få flere til at vælge at købe en elbil. Det generelt dårligere salg fik flere bilproducenter til at udskyde lanceringen af nye modeller til 2025. Fra årsskiftet er indført nye EU-krav om, at nyproducerede biler samlet set ikke må have en CO2-udledning, der overstiger bestemte grænser. Ellers vanker der solide bøder. Det har lagt ekstra pres på bilproducenterne, hvilket også var EUs hensigt for at sikre en hurtigere omstilling væk fra benzin- og dieselbiler til elbiler. Den uafhængige bilanalytiker Matthias Schmidt anslår over for Financial Times, at elbilsalget i Vesteuropa i 2025 vil stige med 40 procent til 2,7 millioner biler som følge af de skrappere krav. Lykkes det, vil elbiler udgøre 22 procent af det samlede marked. Nyhedsbureauet Bloombergs egne analytikere forudser dog, at nybilsalget i Europa kan falde i de første seks måneder af 2025 men derefter stige beskedent i 2. halvår, fordi priserne forventeligt vil falde. Udsigt til trecifret milliardbøde Elbilsalget i Europa var i 2024 på 1.447.934 biler – en tilbagegang fra 1.538.106 elbiler i 2023. Elbilerne udgjorde i 2025 13,6 procent af det samlede bilsalg mod 14,5 procent året før. Danmark har den højeste andel af elbiler i EU – dog langtfra ikke-EU-landet Norge, der i årevis har sat verdensrekord. I EU er Danmark det 13.-største bilmarked men ligger sjettestørst, når det gælder elbiler. 52 procent af alle solgte biler i 2024 i Danmark var elbiler (hvor Norge mønstrede 89 procent). »Det er ikke unormalt, at salget i Europa går tilbage. Forskellen i år er bare, at både Frankrig og Tyskland har politisk uro, hvilket betyder, at det ser svært ud med støtte til elbiler på den korte bane. Derfor er bilproducenterne overladt til sig selv. Derfor bliver det rigtigt interessant at følge med i, hvad bilproducenterne gør,« siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM og ekspert på elbilområdet. Danskerne har nydt særligt godt af de faldende priser på elbiler. Fordi det danske elbilsalg er fortsat opad, har bilproducenterne omdirigeret nye, færdige biler mod Danmark, hvor de så er kastet ind i kampen om kundernes pengepung. Det har medført solide prisfald. Brancheorganisationen European Automobile Manufacturers’ Association (ACEA) forventer, at bøderne til bilproducenterne for ikke at nå CO2-udslipsmålene i 2025 vil nå 16 milliarder euro (119,4 milliarder kroner), som så rammer på et vanskeligt tidspunkt, hvor der også er prispres fra kinesiske bilmærker og fortsat uvished om USAs nye præsident, Donald Trumps bebudede toldtariffer. Topchef: Ingen udsigt til sund indtjening på elbiler Selvom Mercedes-Benz gør klar til sin største lancering af nye biler nogensinde i 2025, advarer topchef Ola Källenius om, at den »naturlige efterspørgsel« sandsynligvis ikke vil vokse i en grad hos kunderne, der betyder, at bilproducenterne kan sælge elbiler med sunde overskudsmargener. I 2024 solgte de fem største europæiske bilproducenter ifølge brancheorganisationen ACEA så mange nyindregistrerede biler i Europa: VW Group: 3,4 millioner (+2,5 procent) Stellantis: 2,0 millioner (-7,3 procent) Renault: 1,3 millioner (+3,2 procent) BMW Group: 923.200 (+1,0 procent) Mercedes-Benz Group: 696.900 (-0,4 procent). De tungere udsigter har allerede fået en række bilproducenter til at gå sammen for at slippe for bøderne. Stellantis, Ford, Toyota, Mazda og Subaru har bedt EU om lov til at udregne fælles CO2-udledninger sammen med Tesla, som udelukkende producerer elbiler og er verdens største, mens Mercedes-Benz vil slå CO2-regnskaberne sammen med Volvo og Polestar, der ejes af kinesiske Geely. I USA har Donald Trump tilbagekaldt et dekret fra sin forgænger i præsidentembedet, Joe Biden, fra 2021, som kræver, at halvdelen af alle nysolgte biler i USA i 2030 skal være elbiler. Samtidig forsvinder ubrugt statsstøtte på fem milliarder dollar (36,2 milliarder kroner) til ladestandere. Trump har også gjort det klart, at hans regering overvejer at fjerne skatterabatter på elbiler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ordre, som nu tidligere præsident Joe Biden gav om at overvåge og indrapportere de risici, som kunstig intelligens (ai) udgør over for forbrugere, ansatte og den nationale sikkerhed, gælder ikke mere. Donald Trump annullerede Joe Bidens dekret fra 2023 blandt den byge af dekreter, som han selv udstedte få timer efter sin officielle indsættelse som USAs 47. præsident mandag aften, dansk tid. Joe Bidens ordre krævede, at udviklere af kunstig intelligens, som udgør en risiko for den nationale sikkerhed, for økonomien, for den offentlige sundhed eller for sikkerheden, skal dele resultaterne af sikkerhedstest af systemerne med den amerikanske regering, før de offentliggøres generelt. Samme procedure gælder inden for forsvaret. Samtidig fik offentlige myndigheder ordre om at fastsætte standarder for, hvordan man tester den nye teknologi, og særligt have fokus på kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og cybersikkerhedsmæssige risici. Præsidenten greb selv ind Kravene blev indført af præsidenten, efter at det ikke var lykkedes for politikerne i USAs kongres at nå til enighed om, hvordan man sikrede sig ordentligt i den rivende udvikling, som kunstig intelligens havde sat fart i. Den tog sit afsæt, da selskabet OpenAI, som softwaregiganten Microsoft ejer halvdelen af, i november 2022 åbnede for sin chatrobot ChatGPT. Det var første gang, at kunstig intelligens blev så direkte tilgængelig for menigmand, og tilstrømningen var kolossal. Alle ville prøve at skrive sammen med ChatGPT og bede den skaffe svar eller yde hjælp. Siden har den såkaldte generative kunstige intelligens udviklet sig med lynets hast, fordi alle øvrige teknologigiganter i USA og over hele verden stod på bølgen. Teknologien gør det muligt at »samtale« med systemerne, der kan kommunikere på mange sprog, skrive tekster og resuméer, digte og programkode og siden også skabe musik og billeder og nu også producere små videofilm ud fra de stikord, som man giver programmerne. Kunstig intelligens spredte sig med enorm hast og blev meget hurtigt mødt med også stor frygt for, hvad teknologien kunne gøre, uden at man kunne kontrollere den. Det var afsættet for EU, som i 2024 indførte de første og mest omfattende lovgivning i verden, og den har siden spredt sig til mange andre lande. Ud over misvisende svar – hvor teknologien hallucinerer, som det er blevet kaldt, når den »gik agurk« – er frygten gået på, at kriminelle fik et nyt, hurtigtarbejdende og effektivt værktøj i værktøjskassen, at optræningen af den kunstige intelligens er sket med tekster og værker, der er beskyttet af ophavsret, og at kunstig intelligens har social slagside, hvilket afspejles i dens kommunikation. Kritik for at være for hårdhændet Donald Trumps dekret standser med øjeblikkelig virkning indførelsen af sikkerhedsforanstaltninger og gennemsigtighedskrav til kunstig intelligens. Den nye præsident har ikke meldt ud, hvad der måtte træde i stedet for Bidens dekret, men ifølge nyhedsbureauet Bloomberg ventes det, at Trumps regering vil fremlægge løsere krav. Trump selv har tidligere kritiseret Bidens indgreb for at være for hårdhændet, hvilket spænder ben for den teknologiske innovation. Samme frygt udtrykte mange også i Europa forud for EUs indførelse af lovgivningen, som blandt andet forbyder ansigtsgenkendelse og kræver strengt opsyn med kunstig intelligens i højrisikozonen i sektorer som sundhedsvæsenet. EUs lovgivning er nu ved at blive indført, og fra 2027 vil alt være omfattet af den. Nogle amerikanske delstater har indført endnu skrappere lovgivning, end Joe Bidens dekret lagde op til. Det gælder blandt andet i Californien på den amerikanske vestkyst, hvor adskillige af de største teknologikoncerner har hjemsted.

Den tyske sportsbrand Adidas har igen fået fremgang i indtjeningen, efter at selskabet i 2022 afbrød sit samarbejde med rapperen Ye, som også er kendt under navnet Kanye West. I 2024 har Adidas således femdoblet sit driftsoverskud sammenlignet med året før. Det fremgår af Adidas’ foreløbige regnskabstal for 2024, som er blevet offentliggjort tirsdag. Ifølge tallene har Adidas tjent lidt over 1,3 milliarder euro, svarende til næsten 10 milliarder kroner, på driften i 2024. I 2023 lød driftsresultatet på 268 millioner euro, svarende til omkring 2 milliarder kroner. Adidas samarbejdede med Kanye West indtil oktober 2022. Selskabet droppede samarbejdet, efter at Kanye West var kommet med en række kontroversielle udtalelser om blandt andet jøder. I mange år var Kanye West under sportsgiganten Nikes vinger, men de brød i 2013. Efterfølgende gik han sammen med Adidas, som lancerede hans første Yeezy-sko i 2015. I oktober 2022 meddelte Adidas, at produktionen af alle Yeezy-produkter blev stoppet med øjeblikkelig virkning. Det stoppede selskabets vækst og betød, at omsætningen i 2023 endte på niveau med 2022, når man korrigerede for valutaudsving. I 2024 er der dog igen kommet gang i salgsvæksten. Når man korrigerer for valutaudsving, er Adidas’ omsætning vokset med 12 procent og ender på 23,7 milliarder euro i 2024. Det svarer til cirka 177 milliarder kroner. – Så selv om vi ikke helt er, der hvor vi gerne vil være på lang sigt, er jeg meget glad for denne udvikling, som var meget bedre, end vi havde forventet, siger Bjørn Gulden, som er topchef i Adidas, i en pressemeddelelse. – Vi ser også positivt på fremtiden, og vi ser potentiale til at øge vores markedsandele på alle markeder, lyder det videre. Topchefen understreger dog, at der er en del makroøkonomisk usikkerhed i øjeblikket. Alligevel er hans klare målsætning at fastholde den tocifrede vækst, lyder det. Bjørn Gulden overtog posten som topchef i Adidas fra danske Kasper Rørsted i november 2022. Kasper Rørsted havde været topchef siden 2016. Adidas offentliggør det endelige regnskab for 2024 den 5. marts. /ritzau/

Da Donald Trump tog plads i Det Ovale Kontor, gentog han de budskaber, der de seneste 14 dage har rystet Rigsfællesskabet og sået tvivl om alliancens fremtid. Mens der bæres brænde til bålet, spøger imidlertid en enorm sag om et australsk mineselskab, der har rejst et erstatningskrav på 76 milliarder kroner, i kulissen. Mineselskabet hedder Energy Transition Minerals, og i et interview med Berlingske taler topchef Daniel Mamadou nu ud om det kuldsejlede projekt ved Kvanefjeld og det milliardstore krav mod Grønland og Danmark. Han fortæller blandt andet om ambitionerne for minen og beregningerne bag det astronomiske erstatningskrav og svarer på anklagerne om potentielt skadeligt uran og rygter om kinesiske forbindelser. I samme åndedrag langer han også ud efter den grønlandske regering og landsstyreformand Múte B. Egede, der er årsag til, at mineprojektet for fire år siden blev lagt på is efter et valg. Nu er et valg igen forestående, og den kommende grønlandske regering har ifølge Mamadou kun to muligheder: At lade Energy Transition Minerals grave eller risikere milliardkravet. Daniel Mamadou håber, at udfaldet bliver det førstnævnte. »Vi er i det for at udvikle og ikke for at tage pengene og løbe. Men hvis vi bliver eksproprieret, bliver vi nødt til at tale om erstatning,« slår han fast med henvisning til, at han mener, at den grønlandske regering i praksis har overtaget kontrollen med selskabets ejendom. Pak jeres grej, og gå Siden 2007 har Energy Transition Minerals arbejdet på det kæmpe mineprojekt på bjergplateauet Kvanefjeld i det sydlige Grønland. Fjeldet har tiltrukket sig stor opmærksomhed, da det anslås at rumme en af de allerstørste uudnyttede reserver af kritiske mineraler, der har afgørende betydning i en lang række moderne teknologier. Der er fundet en lang række mineraler i undergrunden. Blandt andet lanthan, cerium og praseodym, der bruges i alt fra solceller og vindmøller til lasersystemer i kampfly. Men i 2021 blev der sat en stopper for det hele, efter der under den grønlandske valgkamp opstod bekymring om den uran, der ville følge med, hvis selskabet begyndte at hive de værdifulde mineraler op. Og da Múte B. Egede og partiet Inuit Ataqatigiit – i daglig tale kaldet IA – kom til magten i 2021, vedtog et flertal i det grønlandske parlament et forbud mod udvinding af uran. En lov, Daniel Mamadou mener er specifikt møntet mod Energy Transition Minerals. Kort efter valget blev Kvanefjeld-projektet da også erklæret dødt af Múte B. Egede. »Det bliver ikke til noget,« sagde han til DR. Derfor kræver Energy Transition Minerals nu svimlende 76 milliarder i erstatning, hvis ikke virksomheden får tilladelse til at kunne påbegynde minedriften. Daniel Mamadou mener, at der de facto er tale om ekspropriation og beskylder endvidere de grønlandske myndigheder for at forhale den verserende voldgiftssag. »Der er lidt eller ingen interesse i, hvad vi har at sige. Vi er blevet bedt om at pakke vores grej og gå. I kan bare gå hjem, der bliver ingen erstatning. I forsøgte, men mislykkedes, lyder det,« siger han. Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra den grønlandske regering med Múte B. Egede i spidsen. Regeringens presseafdeling er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. For nuværende er det uvist, hvornår voldgiftssagen kommer for retten. Her skal der tages stilling til, hvorvidt der overhovedet kan føres en sag. »Vi er havnet i limbo,« siger Daniel Mamadou. Flere eksperter har over for Berlingske tidligere givet Mamadou ret i hans påstande og vurderet, at han og mineselskabet har en god sag. Det gælder blandt andre advokat Poul Hauch Fenger, der i 2023 vurderede, at selvstyret af politiske grunde kan have vedtaget forbuddet mod uranudvinding alene for at stoppe mineprojektet i Kvanefjeld. »Man laver et stykke lovgivning, der skal se ud, som om det regulerer et stort og bredt område, men som i virkeligheden er rettet mod et bestemt projekt,« sagde han. I tvivl om gigantisk erstatningsbeløb For Daniel Mamadou er der ikke tvivl om, at den grønlandske regering har begået en fejl og uberettiget stoppet projektet. Da Berlingske spørger Daniel Mamadou, hvordan Energy Transition Minerals er kommet frem til erstatningskravet på 76 milliarder kroner, opstår der dog i interviewet uklarhed om, hvor stort erstatningsbeløbet egentligt er. Daniel Mamadou, I vil have 17 milliarder australske dollar – svarende til omkring 76 milliarder danske kroner i erstatning – ikke sandt? »Hvor har du tallet fra? Er det fra en udtalelse eller en erklæring et sted?« Det er fra voldgiftssagen mellem jer og Grønland og Danmark. Er det et forkert tal? »Nej, hvis der står det, er det det rigtige tal.« Du burde vel vide, hvor meget det er. Så hvor meget vil I have i erstatning? »Som jeg sagde før. Vi vil ikke have erstatning. Vi vil have minelicensen tilbage.« Hvor mange penge har I i alt brugt på Kvanefjeld-projektet? »Ifølge vores egne beregninger er det 150 millioner australske dollar (knap 674 millioner kroner, red.) over omkring et årti.« Også beregningerne bag erstatningskravet skal der graves efter. Hvad selskabet har betalt for retten til at udvinde mineraler i fjeldet, erindrer Mamadou ikke. Efterfølgende skriver, at Daniel Mamadou, at han ikke kender det beløb, selskabet oprindeligt har betalt, men at en ny licens koster 5.000 danske kroner. En licens, der skal fornyes løbende og stiger i pris. Den seneste fornyelse beløb sig til 25.000 kroner, lyder det.  Under interviewet er der dog andre tal, han godt kan dele, da Berlingske forsøger at forstå værdiansættelsen af Kvanefjeld. »Det er svært at svare på, for den indtægt, du taler om, vil blive afspejlet i virksomhedens evne til at producere, lave overskud, betale skatter og betale dividende til aktionærerne. Det er langsigtet og med mange ubekendte faktorer.« I har anmeldt et krav på 76 milliarder i erstatning. Hvad er Kvanefjeld værd i jeres optik? Har I et tal? »Jeg vil henholde mig til rapporten fra Secretariat, der mener, at det har en værdi på 11,5 milliarder australske dollar.« Daniel Mamadou henviser her til den canadiske konsulentvirksomhed Secretariat, der har vurderet værdien af Kvanefjeld. Et selskab, der har specialiseret sig i kompensationer og erstatninger i en lang række forskellige industrier, blandt andet minedrift. Estimatet fra Secretariat svarer til knap 52 milliarder danske kroner. Årsagen til, at erstatningskravet beløber sig til 76 milliarder, bunder i renter og tort, fordi mineselskabet i stedet for Kvanefjeld kunne have arbejdet på et andet projekt, må man forstå. »Da projektet blev vurderet, blev det anslået til at kunne generere over 400 millioner australske dollar (knap 2,9 milliarder danske kroner, red.) om året i skatteindtægter og fem procent af omsætningen til den grønlandske regering. Derudover kommer den indirekte vækst, hvor der vil blive skabt arbejdspladser og virksomheder i området,« siger Daniel Mamadou. Afviser anklager om uran og Kina Under valgkampen i Grønland i 2021 var det dog ikke vækst, men udsigten til udvinding af uran, der var et afgørende emne. Modstanderne frygter blandt andet for sundheden, miljøet og for de naturlige ressourcer i havet såvel som på land. De bekymringer er dog uberettigede, lyder det fra Daniel Mamadou, der mener, at det bunder i »ideologi«. »Vi forstår, at uran er et emne, der kan bekymre og diskuteres,« siger han, men henviser til, at forekomster af uran ifølge ham ikke er unormalt ved denne type minedrift. Vil det have nogen former for negative konsekvenser at hive uran op af undergrunden? »Det korte svar er nej. Det lange svar er, at vi har fået foretaget en omfattende miljøundersøgelse med et ekstra stærkt fokus på uran.« Kan du fuldstændig afvise, at det kan have sundhedsmæssige konsekvenser at hive uran op af undergrunden? »Hvis du tager et kilo uran og sluger det, så er der selvfølgelig en risiko. Men hvis det håndteres ordentligt, er der ikke en risiko,« siger Daniel Mamadou. Han understreger flere gange under interviewet, at mineprojektet efter hans opfattelse vil skabe vækst i Grønland og kan være med til at udfordre den kinesiske dominans på markedet for sjældne jordarter. »Vi har en situation i dag, hvor forsyningskæderne er i hænderne på kinesiske virksomheder. Vores mål og intention med projektet handler ikke om en kontant erstatning,« siger Daniel Mamadou. Netop kinesiske virksomheders interesse i denne type minedrift har affødt spekulationer om Energy Transition Minerals ejerkreds, da det kinesiske mineselskab Shenghe Resources ejer knap ti procent af aktierne og har en plads i bestyrelsen. Spekulationer, som Daniel Mamadou benytter lejligheden til at mane til jorden og peger på, at han som direktør for et børsnoteret selskab ikke har indflydelse på aktiehandlen. »Der har været falske rygter om, at de har en hemmelig aktieoption og kan tage kontrol over selskabet. Det er et latterligt rygte for at være ærlig, men jeg har hørt det og er blevet spurgt til det,« siger han og tilføjer: »Der har også været andre rygter om, at de har ret til at overtage hele produktionen og udkommet. Det er en vrangforestilling.« Til Grønland før valget I bestræbelserne på at kunne påbegynde minedriften og redde investorernes penge har Energy Transition Minerals – der har satset massivt på Kvanefjeld – i en børsmeddelelse i sidste uge meddelt, at selskabets ledelse er på vej til Grønland. Det sker kort før det forestående grønlandske valg, men også midt i en konfliktfyldt geopolitisk tid. Daniel Mamadou afviser dog, at sidstnævnte er årsagen til, at han stiller op til interview nu. Den politiske situation omkring Donald Trump og forholdet mellem Grønland og Danmark er ophedet lige nu. Er det en del af grunden til, I tager spørgsmålet om Kvanefjeld op nu? »Vi tager ikke det her emne op nu, emnet bliver bragt til os. Vi har hele vejen igennem forklaret, at vi ønsker at fortsætte dialogen og forsøge at finde en løsning på projektet i en eller anden form,« siger Daniel Mamadou. Forud for det forestående valg, der skal afholdes senest i april, vil selskabet efter eget udsagn »styrke samarbejdet og tilliden til Kuannersuit-projektet« og tale med medlemmer af den grønlandske regering, lokale erhvervsfolk og lokalbefolkningen i Narsaq, en lille grønlandsk by, der ligger otte kilometer fra minen. »Vi kommer til at bruge tid i Narsaq,« siger Daniel Mamadou. Den danske regering har hele tiden afvist kravet fra Energy Transition Minerals på 76 milliarder kroner. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet mener ikke, at sagen hører hjemme i en voldgift og ønsker ikke at kommentere sagen, mens den pågår.

Der er kontant afregning på fondsbørsen, når et selskab må foretage nedskrivninger i milliardklassen. Det må Ørsted sande, efter at energiselskabet mandag aften offentliggjorde en nedskrivning på 12,1 milliard kroner. Tirsdag har selskabet mistet 10,7 procent af sin markedsværdi. Nedskrivningen blev begrundet med rentestigninger, lavere værdiansættelser af flere amerikanske havbundsområder samt forsinkelser på det igangværende Sunrise Wind-projekt. Den vindmøllekritiske Donald Trump, der blev genindsat som USA’s præsident mandag, hjælper heller ikke på selskabets aktiekurs. Det mener Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank. Han har svært ved at forudse, hvordan den nærmeste fremtid for Ørsted kommer til at se ud. – Der er en meget begrænset sigtbarhed, i forhold til hvad der kommer til at ske i Ørsted-forretningen, siger han. – Trump har spillet ud med det, man kan kalde det værst tænkelige scenarie. Nemlig at han vil stoppe for ny udvikling af havvind i USA, og det kommer til at påvirke de nye projekter, der skulle udbydes. – Der bliver mindre at kæmpe om globalt set, og det kan også gøre konkurrencen hårdere til ugunst for Ørsteds indtjening. Det er ikke første gang, at Ørsted må foretage milliardnedskrivninger. I efteråret 2023 droppede selskabet at opføre vindmølleparkerne Ocean Wind 1 og 2 i USA. Det skyldtes, at projekterne var blevet langt dyrere at opføre grundet forsinkelser i forsyningskæder og stigende renter. I den forbindelse lød de samlede nedskrivninger på 28,4 milliarder kroner. Kigger man alene på perioden fra Donald Trumps valgsejr i begyndelsen af november sidste år til nu, har Ørsted-aktien flere gange været under gevaldigt pres. Dagen efter afgørelsen på det amerikanske valg faldt både Ørsted og Vestas mere end 12 procent på børsen. Nedturen gentog sig i begyndelsen af januar – omend i mindre omfang – da Trump udtalte sig kritisk om vindmøller under et pressemøde. Ørsted har med dagens fald mistet knap 80 procent af sin markedsværdi siden begyndelsen af 2021, hvor kursen toppede. På det tidspunkt var en Ørsted-aktien knap 1300 kroner værd. I dag kan den købes for 278,7 kroner. /ritzau/

Klokken 20.08 mandag aften tikkede en besked ud fra Ørsteds hovedkontor i Fredericia. »Ørsted offentliggør nedskrivninger relateret til rentestigninger i USA, værdien af havbund og opførelsen af Sunrise Wind,« lød det blandt andet. På samme aften som Donald Trump blev indsat som amerikansk præsident, meldte den danske energikæmpe ud om en nedskrivning på 12,1 milliarder kroner. Men selvom alles øjne var rettet mod Washington D.C., gik meddelelsen ikke ubemærket hen. Aktiemarkedets reaktion på meddelelsen var således brutal. Præcis som den har været flere gange før. Tirsdag faldt aktien med 11 procent, hvilket barberer 14 milliarder kroner af markedsværdien. Ifølge topchef Mads Nipper skyldes det »simpelthen den umodne og spirende industri«. Men to eksperter, som Berlingske har talt med, ser anderledes på det. Og de mener, at sædet under topchefen er ved at være brandvarmt. Uret tikker for Mads Nipper Ifølge den erfarne investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen tikker uret hurtigt. Og det tikker højt. For om lidt mere end to uger præsenterer Ørsted årsregnskab for 2024. Og her er der ét spørgsmål, som står over alt andet. »Spørgsmålet om Mads Nipper er det varmeste spørgsmål, som skal besvares på regnskabsdagen. Om vi så får svar allerede der? Det vil jeg ikke afvise,« siger Per Hansen. Hos kapitalforvalteren ArthaScope har investeringsstrateg Lars Hytting igennem længere tid holdt øje med Ørsted. Og her er kritikken af Mads Nipper heller ikke gået ubemærket hen. Og selvom han fortæller, at han har indtrykket af, at Mads Nipper er en »dygtig og arbejdsivrig« direktør, så begynder timeglasset at rinde ud. »Nu er vi der, hvor det er hans (Mads Nipper, red.) tillid, der begynder at blive gnavet af. Han kan ikke ændre, hvad der skete før hans tid, men man begynder at stille sig tvivlsom over for det, som foregår nu,« siger Lars Hytting. Han fortæller, at ArthaScope har en undervægt i Ørsted-aktien. Og selvom han flere gange har tænkt, at aktien var billig, så er han glad for, at han ikke har »bidt til bolle«. Derfor kræver Lars Hytting heller ikke Mads Nippers afgang på baggrund af nedskrivningerne. Men det kan ifølge investeringsstrategen være anderledes andre steder. »Var jeg nu en kæmpe aktionær og havde Ørsted som en af mine vigtigste cases, så havde jeg nok en anden holdning. Der er ikke råd til for mange af dem her. Det er bare et faktum,« siger han. Berlingske har forelagt kritikken for Ørsted, der ikke ønsker at kommentere den. Et spørgsmål om tillid Siden Mads Nipper tiltrådte som direktør i Ørsted, er aktien faldet med 80 procent. Og det skyldes ikke, at investorerne har misforstået noget, mener Per Hansen. »Aktien er faldet ned til det nuværende niveau, fordi investorerne har mistet tilliden til, at ledelsen kan gøre det rigtige,« siger han. Den mistede tillid har nu gjort aktionærernes formuer i Ørsted-aktier 460 milliarder kroner mindre, siden aktien toppede, da Mads Nipper overtog roret i januar 2021. Blandt investorerne er den danske stat, som ejer 50,1 procent af Ørsted. Den anden halvdel ejes af mange tusinde aktionærer, heriblandt energiselskabet Andel og norske Equinor. Både Lars Hytting og Per Hansen mener, at tilliden til Ørsteds ledelse skal tilbage, hvis aktien skal komme op igen. Men kan Ørsted nogensinde genoprette tilliden med Mads Nipper ved roret? »Nej, det tror ikke,« siger Per Hansen og påpeger, at topchefen cementerede sin magt for lidt over et år siden. Her blev Ørsteds nummer to og tre nemlig fyret. Nummer ét – Mads Nipper – fik lov at blive. »Now it’s time to look at number one. For nummer to og tre er nye. Dermed er der én tilbage i den centrale ledelse – og det er ham i toppen,« siger Per Hansen. På grænsen til en sensation Den erfarne investeringsøkonom fortæller, at den manglende tillid og vaklende stol under Mads Nipper i særdeleshed kom i forbindelse med Ørsteds kapitalmarkedsdag i juni 2023. »Der fortalte Ørsted, at de ville investere 475 milliarder kroner i projekter inden 2030 for at nå målet om en installeret kapacitet på 50 gigawatt havvind. Få måneder efter ramlede det jo sammen,« siger han og tilføjer: »Man havde simpelthen dækket op til den helt store festivitas, og så meldte man ud fem måneder efter, at nu var renterne steget, og der skulle tilpasses og nedskrives og en helt masse. Fem måneder efter kapitalmarkedsdagen!« Og nu er vi så der, hvor aktienedturen på 80 procent for alvor bliver et problem, påpeger Per Hansen. Også for bestyrelsen. »Hvis ikke bestyrelsen handler, så vil investorerne begynde at stille spørgsmål ved, hvad det er, de ikke forstår. Det vil være på grænsen til en sensation, hvis der ikke sker noget,« siger han. »Det er ikke sikkert, at det bliver 6. februar, men så er det, fordi man ikke kan nå det inden. Men jeg tror nu, at der sker noget.« »Det er simpel logik – der mangler risikostyring« Ifølge Lars Hytting har Ørsted svigtet på et helt centralt punkt. »Der er noget risikostyring, som der ikke er kontrol med. Det er simpel logik, når man bliver ved med at nedskrive på den samme konto igen og igen. Det er tydeligt for alle og enhver, at det ikke er blevet dækket godt nok af,« siger han. De seneste år er gælden i Ørsted steget hastigt. I 2022 var nettogælden på 54 milliarder kroner. I dag lyder den på 84 milliarder. Og det kan gøre det endnu dyrere for Ørsted at betale sin gæld. Det fortæller partner og direktør i obligationsfonden Refima Capital, Nicolai Wenck von Wenckheim. Han vurderer således, at Ørsted risikerer at ryge ud af investment grade-segment – virksomheder, der vurderes som solide og i stand til at tilbagebetale gæld. »Sker det, så kan deres finansieringsomkostninger stige en del. Og det kan føre til en negativ spiral.« Nicolai Wenck von Wenckheim fortæller, at gældsætningen (nettogæld/EBITDA) nærmer sig vurderingbureauernes magiske grænse på 3,5. Ryger man over den, risikerer man at blive karakteriseret som mindre sikker. Og det er her, at finansieringsomkostningerne typisk vil stige. Refima Capital ejer ikke Ørsted-obligationer. Nedskrivning på nedskrivning Det er ikke den første milliardnedskrivning, som Ørsted præsenterer under Mads Nippers ledelse. I sommeren 2023 varslede Ørsted nedskrivninger på helt op til 16 milliarder kroner på virksomhedens amerikanske projekter. Det fik aktien til at dykke med 25 procent på en enkelt dag. Senere på året i november viste det sig så, at der skulle lægges 12 milliarder kroner til, hvorfor de samlede nedskrivninger endte på gigantiske 28,4 milliarder kroner. Underskuddet landede på 20 milliarder kroner. 26 procent af markedsværdien blev slettet. Den værste dag i aktiens historie. I august sidste år var Ørsted så på banen med endnu en nedskrivning. Samlet set er der de seneste to år blevet nedskrevet projekter for mere end 40 milliarder kroner. Spørgsmålet er, hvor galt det skal gå, før bestyrelsen mister tilliden til Mads Nipper. 6. februar får vi måske svaret.

God eftermiddag, kære læser Donald Trump fylder med rette utroligt meget i nyhedsbilledet i dag, men frygt ej, hvis du har brug for lidt variation i dit medieindtag. Redaktionen på Berlingske Business har været rundt på diverse erhvervsmedier og samlet tre skarpe nyheder til dig. Desuden slutter vi med tre artikler fra vores egne skribenter. Lad os komme i gang! #1 – Rigmand køber Danmarks dyreste lejlighed Det er de færreste, der har 70,9 millioner kroner til at købe en lejlighed for. Men det har manden, der har købt Danmarks dyreste lejlighed på Papirøen i København. Og nu kan Ekstra Bladet løfte sløret for, hvem den nye ejermand er. Det er milliardæren Tais Clausen, som har været med til at stifte scanningsvirksomheden 3 Shape. Tais Clausen har købt lejligheden, der rummer 378 kvadratmeter, tilbage i 2023. Kvadratmeterprisen sniger sig således op på knap 188.000 kroner. 3 Shape producerer 3D-scannere til tandlægebranchen, og Tais Clausens kompagnon, medstifter Nikolaj Deichmann, har ifølge Ejendomswatch også en lejlighed på Papirøen. #2 – Nyt studie: Slankemiddel nedsætter risiko for alzheimers For mere end et år siden blev det kendt, at det aktive stof i Novo Nordisks slankemiddel, semaglutid, kunne nedsætte risikoen for hjerte-kar-tilfælde. Nu viser det sig, at slankemidler kan nedsætte risikoen for flere sygdomme, skriver BBC og Financial Times. Washington University har fulgt to millioner mennesker på GLP1-midler i tre et halvt år, og studiet finder frem til, at slankemidlerne nedsætter risikoen for alzheimers med 12 procent. Desuden kobles midlerne sammen med blandt andet en nedsat risiko for leverkræft, nyresygdomme og afhængighed af rusmidler og alkohol. De mange fordele kommer dog ikke uden en potentiel slagside. Forskerne finder, at slankemedicinen kan øge ledsmerter og potentielt føre til alvorlig – og potentielt dødelig – betændelse i bugspytkirtlen. Hovedforskeren på studiet, Ziyad al-Aly, fremhæver, at studiets konklusioner skal læses med forbehold, fordi der stadig er meget lidt viden at læne sig op ad, når det gælder GLP1-midlerne. »Det er nyt territorium,« siger Ziyad al-Aly, klinisk epidemiolog ved Washington University, til BBC. #3 – Ursula von der Leyen vil have Europa »op i gear« med nye tiltag Europa skal »op i gear«, og det mener EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skal ske gennem tre indsatser. Sådan lød det ifølge Finans fra Ursula von der Leyen, da hun stillede sig op på talerstolen i den schweiziske by Davos, som lige nu er vært for World Economic Forums årsmøde. EU-kommissionens formand vil få Europa tilbage på vækstsporet ved at … … etablere en fælles kapitalmarkedsunion … gøre det nemmere at drive forretning på tværs af Europa … lancere en ny energiplan Europas konkurrenceevne har været genstand for kritik siden efteråret, hvor Mario Draghi udgav en dyster rapport om, hvorfor Europa halter efter USA og Kina.  Tre uundværlige fra Berlingske Business A. Panama afviste »fuldstændig« Trumps ord. Nu sender de kontrollanter efter »kinesisk påvirket« havneselskab Under sin indsættelsestale gik Donald Trump atter til angreb på Panamakanalen. Det har fået Panamas regering til at starte et omfattende kontroleftersyn af international havnevirksomhed, der anklages for at have tråde til det kinesiske styre. Læs artiklen her. B. Dramaet fortsætter: Trump giver TikTok 75 dage til at finde en køber og presser Kina USAs nye præsident går efter halvt amerikansk ejerskab og truer Kina med straftold på helt op til 100 procent, hvis landet afviser en handel. Læs artiklen her. C. Analytikere: Trumps krig mod vindmøller er »worst case« for danske virksomheder – men det vidste de godt Den nye amerikanske præsidents modstand mod at sætte vindmøller op på havet og på landjorden har allerede kostet dansk energigigant dyrt, men de mange godkendte havvindmølleprojekter fortsætter uændret over de næste år, lyder vurderingen. Donald Trump har set sig sur på vindmøller efter en navnkundig tur på golfbanen. Læs artiklen her.

Grønland og Panama er havnet i samme gyngende båd, og det kan nu ende med at koste havnepladsen for et selskab fra Hongkong sydøst for Kina.  Mandag indledte Panamas regering således en revision af Hutchison Ports, der driver havne i 24 lande, herunder Tyskland og Storbritannien – og ikke mindst i begge ender af den omstridte Panamakanal, skriver finansmedierne Bloomberg og Financial Times. Det sker, efter at USAs præsident, Donald Trump, havde advaret om, at han ville tage vandvejen tilbage på grund af påstået kinesisk indflydelse, og i sin indsættelsestale mandag gentog Trump de seneste ugers kritik af Panamakanalen, som hvert år håndterer cirka tre procent af den globale oversøiske handel. Som svar offentliggjorde Panamas kontor for finansinspektører en video på den sociale medieplatform X af tilsyneladende ti mænd og kvinder i jakkesæt, der stiger ud af en bus og ind på Hutchison Ports lokale kontor for at påbegynde en revision.  »I dag ankom vores revisorer til (virksomheden, red.) for at starte en omfattende revision, der har til formål at garantere en effektiv og gennemsigtig brug af offentlige ressourcer,« skrev generalinspektørens kontor på X. Financial Times har spurgt CK Hutchison Holdings til den iværksatte revision, men har ikke fået noget svar. Panama stejler stadig ved kanalen Kina kontrollerer ikke Panamakanalen, men Trump er bekymret over kinesiske virksomheders tilstedeværelse i området. Ikke mindst fordi Hongkongs regering er blevet tættere knyttet til Kina efter en nedkæmpelse af prodemokratiske protester i 2019 og indførelsen af en hård national sikkerhedslovgivning. USA førte tilsyn med bygningen af kanalen, som blev åbnet i 1914, men gav endeligt den fulde kontrol tilbage til det mellemamerikanske land i 1999. Trump har kaldt overdragelsen en »fejltagelse« og har kritiseret de høje gebyrer. I sin tale tilføjede Trump til billedet, at Kina har øget sin kontrol over Panamakanalen, hvorfor en amerikansk genoverdragelse, ifølge ham, er uundgåelig. »Vi gav den ikke til Kina. Vi gav den til Panama. Og vi tager den tilbage,« lød det fra Trump i talen. Panama har længe været en af USAs tætteste allierede i Mellemamerika. Panamas præsident, José Raúl Mulino – beskrevet som en konservativ lov- og ordensmand – offentliggjorde mandag en skarpt formuleret erklæring, hvor han »fuldstændig afviste« Trumps ord og sagde, at kanalen ville forblive panamansk. »Kanalen blev ikke givet af nogen, den var resultatet af generationers kamp, der kulminerede i 1999,« skrev han blandt andet i en skriftlig erklæring, han delte på X.