Den dybe stilhed i den nordlige finske skov bliver pludselig brudt af en jetjager, der brøler hen over den grå himmel.- Den militære aktivitet er steget markant, siden Finland meldte sig ind i Nato, siger den lokale rensdyrhyrde Kyösti Uutela til AFP.For ham og andre med samme levevis er det en stor udfordring.Det fortæller Uutela, mens han går ved Rovajärvi – det største område til artilleriøvelser i Vesteuropa.Det ligger 100 kilometer fra den russiske grænse og dækker 1070 kvadratkilometer.Og så strækker det sig ind over rensdyrgræsningsområder, som Uutela er leder for.Finland, der deler grænse med Rusland, opgav årtiers militær neutralitet og blev Nato-medlem i 2023 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.I 2024 blev et forsvarssamarbejde mellem USA og Finland etableret.Det finske forsvar bekræfter over for AFP, at militære aktiviteter og øvelser er steget siden starten af krigen i Ukraine.Det er på grund af den forværrede sikkerhedssituation.Sidste år deltog Finland i 103 militære øvelser. En stigning fra 89 i 2023.På en dag uden militære øvelser bestiger rensdyrhyrden Uutela en lille bakke i en rydning i skoven.Hvor der engang var rensdyrgræsning, er der nu gravet skyttegrave.- Tunge kampvogne og tusindvis af soldater i skoven ødelægger lavmoserne, siger han med henvisning til dyrenes vigtigste fødekilde.- Rensdyr vil ikke kunne leve her længere.I Finland er der omkring 4300 rensdyrejere og cirka 184.000 rensdyr.Dyrene bor i 57 forskellige områder. Tilsammen udgør de 36 procent af hele landets areal.Hyrderne sælger rensdyrenes kød og skind. Det er deres primære indtægtskilde.En af dem er Riikka Poropudas. Hun frygter, at en stor skydeøvelse i maj med omkring 6500 soldater fra Finland, Sverige og Storbritannien vil forstyrre hendes rensdyr.- Øvelserne stresser både hunnerne og de nyfødte kalve. Det driver dem væk fra deres naturlige græsgange, siger hun til AFP.Mange finske hyrder er samer. Det er det oprindelige folk i Lapland – et område, der breder sig ud over Norge, Sverige, Rusland og Finland.For samerne har rendrift været en del af deres kultur gennem generationer.Både den militære aktivitet og klimaforandringer er blevet store udfordringer for de omkring 1200 samiske rensdyrhyrder i Finland.Det siger Tuomas Aslak Juuso, der er fungerende præsident for Sametinget i Finland, til AFP.- Vores måde at have rensdyr på er fuldstændigt afhængigt af, at rensdyr kan græsse frit på naturlige landområder.Klimaforandringernes påvirkning af vejret har betydet, at hyrder i stigende grad må give deres rensdyr supplerende foder “for at undgå massedødsfald” blandt dyrene.Og den store militære tilstedeværelse i Lapland var i 2023 “en negativ oplevelse for det samiske folk”, siger Juuso.- De lokale rensdyrhyrder var ikke blevet informeret på forhånd. Græsningsforholdene for foråret blev ødelagt. Traktorerne skadede lavmoserne, og de vokser måske aldrig tilbage, forklarer Juuso.Han mener, at der bør tages ansvar for de skader, som de militære aktiviteter har medført./ritzau/AFP

Det kan blive decimaler, der adskiller kandidaterne i anden runde af det polske præsidentvalg, som afholdes søndag.Derfor bliver det afgørende, hvor mange – og hvilke – vælgere, der møder op på valgstederne, skriver nyhedsbureauet Reuters.Meningsmålinger peger på en snæver sejr til 53-årige Rafal Trzaskowski, som har den midtersøgende regerings opbakning.Han står over for 42-årige Karol Nawrocki, som er støttet af det store nationalistiske oppositionsparti Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).Trzaskowskis politik appellerer især til yngre, liberale vælgere, der bor i de større byer, mens Nawrockis nationalkonservative værdier har størst opbakning blandt vælgere på landet og i mindre byer.Trzaskowski har blandt andet lovet, at han vil støtte en lov om at tillade abort frem til 12. uge af graviditeten, hvis han vinder. I dag er abort ulovligt, bortset fra i særtilfælde såsom graviditet som følge af voldtægt.En sejr til Trzaskowski vil give et kæmpe rygstød til Polens EU-venlige og liberale premierminister, Donald Tusk.Omvendt vil en sejr til Nawrocki forlænge det politiske dødvande i landet, da Nawrocki ventes at føre samme linje som den afgående præsident, Andrzej Duda. Duda er ligesom Nawrocki støttet af PiS.Han har været en stopklods for, at Tusk har kunnet levere på sine løfter om reformer af det juridiske system og om at tillade abort.Parlamentet har mest magt i Polen, da det vedtager ny lovgivning, men præsidenten har mulighed for at nedlægge veto mod nye love.Derfor bliver præsidentvalget fulgt nøje i både Ukraine, Rusland, EU og USA.Kandidaterne er enige om, at Polen skal støtte Ukraine militært i krigen mod Rusland. Men de er ikke enige om, om Ukraine skal indlemmes i Nato.Trzaskowski mener, at det er afgørende for Polens fremtidige sikkerhed, at Ukraine bliver optaget i forsvarsalliancen.Nawrocki har til gengæld sagt, at han ikke vil gå med til det som præsident, da han mener, at det kan trække hele Nato ind i krigen mod Rusland.Trzaskowski lægger vægt på, at Polen skal have et godt forhold til både EU og USA, mens hans modkandidat sætter forholdet til USA og præsident Donald Trump højest.Valgstederne i Polen åbnede søndag morgen klokken 07 og lukker klokken 21. Herefter offentliggøres de første valgstedsmålinger.Første runde af præsidentvalget blev afholdt 18. maj. Her fik Trzaskowski 31,36 procent af stemmerne, mens Karol Nawrocki endte med 29,54 procent./ritzau/

Badesæsonen er officielt skudt i gang søndag på årets første sommerdag, hvor over 200 strande og havne enten har blå eller hvide flag vajende i vinden.Flagene, der betyder sikre badeforhold, rent badevand og livreddende udstyr, kan hejses fra søndag og frem til 15. september.I år er 143 strande og 17 havne blevet godkendt til at få et blåt flag, der betyder, at badegæster kan forvente rent badevand og forskellige faciliteter.Derudover er 73 badesteder blevet godkendt til at kunne vise det hvide Badepunkt-flag.Blå Flag er en global miljømærkningsordning fra 1987, der garanterer, at stranden arbejder for at sikre natur og miljø.Badepunkt er en nordisk mærkningsordning for badesteder, der har eksisteret siden 2018.På strande, hvor det er tilladt at hejse det blå flag, bliver der taget mindst ti badevandsprøver i badesæsonen.Derudover vil alle Blå Flag-strande få kontrolbesøg af en Blå Flag-konsulent, som kontrollerer, at alt er i overensstemmelse med kriterierne.Det er organisationen Friluftsrådet, der administrerer Blå Flag i Danmark. Oversigten over de godkendte havne, badesteder og strande kan findes på Friluftsrådets hjemmeside.Da ordningen med badepunkter blev introduceret i 2018, var flere strande godkendt til Blå Flag-ordningen, end der er i år.Her fik syv steder et Badepunkt-flag, mens 240 strande og havne havde et blåt flag.Men over årene er der blevet flere og flere kommuner, der søger om Badepunkt-ordningen frem for Blå Flag.Der er færre kriterier for at få et hvidt flag end et blåt flag. Friluftsrådet kalder selv Badepunkt-ordningen en mere simpel ordning.Hvor det for eksempel ikke er tilladt at have hunde med på Blå Flag-strande, er det ikke et kriterium for at få tilladelse til at hejse det hvide Badepunkt-flag.Derudover er der mere fokus på service og faciliteter på Blå Flag-strande./ritzau/

Danmark vil fra medio 2025 sende et militært bidrag til EU’s træning og kapacitetsopbygning i Afrika, nærmere bestemt i Somalia.Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.Helt konkret vil bidraget bestå af to personer. Forsvarsministeriet kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke oplyse yderligere om de to udsendtes nærmere funktioner.Bidraget skal forbedre Somalias evne til at bekæmpe den militante bevægelse al-Shabaab samt begrænse pirateri og modvirke grænseoverskridende kriminalitet.Danmark sender med bidraget “et vigtigt signal” om, at Danmark deltager aktivt i EU’s militære indsatser for fred og sikkerhed i Afrika, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).- En indsats, som har stor betydning for afrikansk, dansk og europæisk sikkerhed, siger Lund Poulsen i pressemeddelelsen.Ifølge Forsvarsministeriet udgør Afrikas Horn udgør en vigtig strategisk placering i Europas og Danmarks interesseområde. Det er derfor, at det første danske bidrag til træningsmissionen går til Somalia.Det danske bidrag skal være med til at styrke opbygningen af Somalias sikkerhed. Det skal i sidste ende løfte de somaliske sikkerhedsstyrkers evne til at håndtere nationale sikkerhedsudfordringer.- Den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU, også i form af dansk deltagelse i – og bidrag til – EU’s militære indsatser. Vi skal stå vagt om vores grundlæggende værdier om international fred og sikkerhed – både i Europa og i resten af verden. Her spiller EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde en vigtig rolle, siger Lund Poulsen./ritzau/

Østjyllands Politi har natten til søndag anholdt en 21-årig mand og beslaglagt hans hvide Tesla efter et indbrud og en biljagt.Det fremgår af døgnrapporten.Klokken 03.28 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i en virksomhed i Risskov. Flere personer blev set bære effekter fra virksomheden ud i en varebil, mens den hvide Tesla holdt vagt.En af de patruljer, der blev sendt til stedet, fik kontakt med bilerne, som var kørt fra stedet.Varebilen slap væk.Teslaen blev ved med at forsøge at køre fra patruljen. Mens det skete, kørte bilen over 200 kilometer i timen på Hasle Ringvej.Til sidst blev Teslaen standset på Åby Ringvej. Her stak flere personer af fra bilen.Politiet fandt en 21-årig mand, der er ejer af den hvide Tesla.Han er sigtet for indbrud og vanvidskørsel.Derfor er bilen også blevet beslaglagt med henblik på, at den skal konfiskeres.Per Bennekov, der er vagtchef i Østjyllands Politi, oplyser til Ritzau, at politiet ikke ved, hvad indbrudstyvene slap afsted med fra virksomheden.Den 21-årige vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser han også.Østjyllands Politi fortsætter efterforskningen af sagen, hvor flere medgerningsmænd er på fri fod./ritzau/

Der er søndag morgen registreret skybrud over Midtjylland med lidt mere end 15 millimeter regn på en halv time.Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på det sociale medie X.- De kraftige regn- og tordenbyger, som i øjeblikket ligger på linje mellem Herning og Aarhus, bevæger sig videre mod nordøst, lyder det på X klokken 08.40.Skybruddet er det første i år. Sæsonen for skybrud begynder ifølge DMI typisk i maj og slutter i september.Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på 30 minutter.Der følger ofte hagl, lyn og torden med, når et skybrud rammer.DMI har udsendt en varsling om risiko for kraftig regn og lokale skybrud, der gælder frem til søndag klokken 19.Kraftig regn defineres af DMI som mere end 24 millimeter regn på seks timer.Varslingen gælder hele landet undtagen Bornholm. Og risikoen er størst i den centrale, østlige og nordlige del af Jylland.- Dette kan medføre oversvømmede kældre, vejbaner og viadukter. Ligesom store mængder vand påvirker trafikken, skriver vagtchef ved DMI Marie Timm på instituttets hjemmeside.Flere forsikringsselskaber har opfordret deres kunder til at tage deres forholdsregler.Trine Bechmann Henningsen, skadechef i LB Forsikring, råder til, at man forbereder sig på, at der kan komme massive mængder regn.- Vi ved af erfaring, at det virkelig kan være en ubehagelig oplevelse at få kælderen eller boligen oversvømmet af vand. Derfor er det en god idé at forhindre så mange skader som muligt og forebygge i det omfang, man kan, siger hun i en pressemeddelelse.Man bør blandt andet lukke alle vinduer, fjerne ting fra kældergulvet og rense tagrender og nedløbsrør, skriver LB Forsikring.Topdanmark opfordrer ligeledes deres kunder til at forberede sig på regnvejret i en pressemeddelelse.- Vi ved desværre, at en del danskere først reagerer, når skaden er sket. Men det kan være en trist start på sommeren at få vand i for eksempel kælderen og miste uerstattelige minder – noget der oftest kan undgås med enkle tiltag, siger boligchef i Topdanmark Helene Ibsen.Man bør blandt andet tjekke taget for utætheder og være hjemme eller få nogen til at holde øje med sit hus, mens regnen står på, skriver forsikringsselskabet i pressemeddelelsen./ritzau/

To brokollapser i Rusland inden for 12 timer skyldes eksplosioner, lyder det fra en russisk undersøgelseskomité ifølge nyhedsbureauet Reuters.Det siger talsperson for komitéen Svetlana Petrenko søndag formiddag, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.Den første bro styrtede ned over et jernbanespor i den russiske Brjansk-region klokken 22.44 lørdag aften lokal tid.Søndag morgen kollapsede endnu en bro i Rusland. Det skete i Kursk-regionen.Det fremgår ikke, om brokollapserne har forbindelse til krigen med Ukraine. Ukraine har ikke umiddelbart kommenteret kollapset.Derudover fremgår der ikke yderligere oplysninger om eksplosionerne eller broerne.Guvernøren i Brjansk-regionen, Aleksandr Bogomaz, sagde søndag morgen til det russiske nyhedsbureau Interfax, at broen var blevet sprængt i luften.- Broen blev sprængt i luften, mens Klimovo-Moskva-toget kørte igennem med 388 passagerer om bord, sagde han.Der var ingen oplysninger om, hvem eller hvad der skulle have sprængt broen. Derudover fremgik det heller ikke, hvorfra Bogomaz har informationen om, at broen skulle være blevet sprængt i luften.Guvernøren har tidligere meddelt på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at mindst syv personer har mistet livet, og 69 personer er såret, hvoraf 44 er blevet bragt til hospitalet.Toget var på vej fra byen Klimovo til Moskva, har Russian Railways oplyst. Det kolliderede med den sammenstyrtede bro i området ved en føderal motorvej i Vygonitjskij-distriktet i Brjansk-regionen, har Bogomaz oplyst.Vygonitjskij ligger omkring 100 kilometer fra grænsen til Ukraine.Det andet kollaps skete i Kursk, oplyste regionens fungerende guvernør, Aleksandr Khinsjtejn, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.Broen styrtede sammen, idet et godstog var på vej over den. En lokomotivfører er såret, lød det fra Khinsjtejn.Det fremgår ikke, om der er nogen døde, eller om der er flere sårede. Det fremgår heller ikke, hvorfor broen styrtede sammen.Både Brjansk og Kursk grænser op til Ukraine.Hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller den ukrainske pendant, Volodymyr Zelenskyj, har kommenteret meldingerne./ritzau/

Tre personer har mistet livet i en brand på et hospital i den nordtyske by Hamburg.Det oplyser tyske myndigheder søndag ifølge nyhedsbureauet dpa og avisen Hamburger Abendblatt.Mere end 50 personer er kommet til skade – heraf 16 alvorligt. Det meddeler en talsperson fra brandvæsnet.Flere af de indlagte blev af brandfolk hjulpet ud gennem hospitalets vinduer.Omkring 160 brandfolk har været involveret i slukningen af branden, oplyser talspersonen.Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget branden. Det samme gør sig gældende for omfanget af skader på bygningen, der af sikkerhedshensyn er blevet evakueret.Branden brød ud på stueetagen på Marien Hospital, hvor en afdeling, der har specialiseret sig i pleje af ældre patienter, hører til. Efterfølgende bredte branden sig til første sal.Marien Hospital betegner sig selv som det største kirkehospital i Nordtyskland med over 600 sengepladser og omkring 93.000 årlige patienter. Hvert år behandler hospitalet 2800 patienter for hjernetumorer.Hospitalet arbejder ud fra et princip om “omsorg med hjerte og sind”. Marien Hospital skriver på sin hjemmeside, at hospitalet værner om den særlige opmærksomhed til sine patienter./ritzau/

Mindst 31 personer er søndag blevet meldt dræbt efter israelsk beskydning nær et nødhjælpscenter ved den sydlige grænseby Rafah i Gaza.Det oplyser de Hamas-kontrollerede myndigheder i området ifølge nyhedsbureauet Reuters.Antallet af dræbte er ikke uafhængigt bekræftet, og Israel har ikke kommenteret meldingen.Oplysninger om antallet af døde og sårede varierer.Tidligere søndag sagde en talsperson for Gazas civilforsvar til nyhedsbureauet AFP, at ti palæstinensere var blevet dræbt, og at flere end 100 andre var blevet såret i forbindelse med beskydningen.Angrebet skal være sket tæt på et sted, hvor den amerikansk- og israelskstøttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) udleverer nødhjælp til civile.Den lokale afdeling af Røde Halvmåne oplyser, at dens læger har modtaget 23 lig og har behandlet 23 sårede i Rafah.Derudover er 14 palæstinensere blevet såret i det centrale Gaza, hvor GHF også driver et nødhjælpscenter.Det fremgår dog ikke, om de sårede palæstinensere opholdt sig ved dette center, da de kom til skade, og om de er blevet ramt af skud.GHF, der den seneste tid er blevet mødt af international kritik, afviser meldingerne om beskydninger, dræbte og sårede tæt på organisationens nødhjælpscenter i Rafah, skriver Reuters.Fra GHF lyder det, at uddelingen af nødhjælp er foregået uden problemer.Organisationen anklager den militante bevægelse Hamas for at fabrikere falske oplysninger om hændelserne.Det er ikke første gang, at der er meldinger om skud ved GHF’s distribution af nødhjælp i det krigshærgede Gaza.Tirsdag blev 47 mennesker såret af skud, da der blev uddelt nødhjælp til palæstinensere ved et distributionscenter i Gaza. Det har FN’s kontor for menneskerettigheder oplyst ifølge Reuters.Skuddene blev affyret af israelsk militær, lød det fra FN. Israelsk militær har dog afvist, at der blev skudt mod civile.GHF er begyndt at uddele nødhjælp som led i et nyt system.Israel håber, at det vil forhindre, at nødhjælp når frem til den militante palæstinensiske gruppe Hamas, mens FN kritiserer GHF for at gå uden om de normale systemer i Gaza.Israel er blevet mødt af en voksende international kritik af den humanitære situation i Gaza de seneste dage.Igennem knap tre måneder gjorde en israelsk blokade af nødhjælp ifølge FN den i forvejen kritiske humanitære situation i Gaza endnu værre.Blokaden er blevet lempet, efter at nødhjælpsorganisationer længe har advaret om truende hungersnød.GHF er støttet af USA’s administration og Israel og har fået kritik for at politisere uddelingen af nødhjælp i Gaza.Kritikken går blandt andet på, at palæstinenserne ikke er blevet inddraget i beslutninger om organisationens arbejde i Gaza.Derudover kritiseres GHF for kun at uddele nødhjælp enkelte steder i Gaza, hvilket betyder, at nogle palæstinensere skal bevæge sig langt for at få fat i mad og andre fornødenheder./ritzau/

Mexico bliver søndag et af de første lande i verden med folkevalgte dommere i retssystemet.Søndag skal mexicanerne ved en folkeafstemning vælge dommere fra de mindste lokale domstole til højesteret.Folkeafstemningen er en del af en reform, som Mexicos regering fik vedtaget sidste år med et mål om at rydde op i et “råddent” retssystem, der går den politiske og økonomiske elites ærinde.Ifølge BBC skal mere end 7500 juridiske stillinger besættes – deriblandt skal der findes ni højesteretsdommere.Regeringspartiet Morena mener, at folkeafstemningen vil bringe retsvæsenet tættere på borgerne og gøre op med udbredt korruption.Folkeafstemningen er samtidig blevet mødt med kritik, da mindre kvalificerede kandidater kan stille op til valget. Kandidaterne kan samtidig få opbakning og støtte fra eksempelvis kriminelle bander.Blandt kandidaterne er forsvarsadvokaten Silvia Delgado, der tidligere har været forsvarer for narkobaronen Joaquin “El Chapo” Guzman.Delgado mener ikke, at det skal hindre hende i at stille op.- Hvorfor skulle det? For at udføre mit job? For at lave et teknisk forsvar for et menneske. Hvorfor skulle det gøre mig uegnet?, siger Silvia Delgado til BBC.I modsætning til andre valg er det ifølge mediet The Guardian ikke tilladt politiske partier at støtte specifikke kandidater, der heller ikke åbenlyst må bekende deres partipolitiske tilhørsforhold.Det har samtidig ikke været tilladt at reklamere på tv og radio, hvilket betyder, at det har været svært for kandidater at trænge bredt ud med deres budskaber.Markedsføringen har for mange kandidater været begrænset til sociale medier og uddeling af flyers.Der er også lave forventninger til valgdeltagelsen. Lederen for det nationale valginstitut vurderer ifølge The Guardian, at færre end 20 procent af mexicanerne vil deltage i valget.Flere mexicanere siger til mediet, at de ikke har tænkt sig at stemme, når de ikke har mere kendskab til de opstillede kandidater.Ifølge nyhedsbureauet AFP bliver Mexico det første lande i verden med udelukkende folkevalgte dommere./ritzau/