Adrian Lloyd Hughes er en heldig mand.Først og fremmest er han dansker, født “på denne lille velsignede plet med tryghed, en stærk økonomi og et velfungerende demokrati”, siger han. Dertil kommer, at han er vokset op i en familie med overskud og kulturel ballast. Han har haft succes i sin karriere som journalist, i dag som vært på DR-radioprogrammet “Klog på sprog”. Han har ingen diagnoser og har aldrig været udfordret af sin psyke. Han er hvid. Og han er mand – med de medfødte fordele det indebærer, hvis man eksempelvis ser på lønstatistikkerne, som han siger.  Ja, Adrian Lloyd Hughes er en heldig mand. Og han er den første til selv at påpege det.”Jeg synes, det er vigtigt at erkende over for sig selv, at man har fået en hel del forærende her i livet,” siger han.”Måske er det min egen fortjeneste, at jeg har haft fast job, siden jeg blev uddannet som 25-årig. Men staten betalte min uddannelse, og jeg har en familie, der opfordrede mig til at tage den. På den måde har jeg fået nogle muligheder, som er de færreste forundt globalt set.”Da Adrian Lloyd Hughes i april var gæst i et afsnit af forfatter Maj My Humaidans podcast “Privilegeret”, var det netop privilegier, der blev diskuteret: Hvad de egentlig er for en størrelse. Hvem der har dem. Hvem der ikke har dem. Og om de medfører et særligt ansvar.Podcasten er blot ét af flere eksempler på, at det er oppe i tiden at tale om, hvilke forlommer nogle mennesker har i livet. Faktisk er emnet varmere end nogensinde – i hvert fald i medierne.En søgning i mediedatabasen Infomedia viser, at ord, der begynder med “privileg” – herunder flertalsformer og afledninger – blev nævnt 17.541 gange i medierne i 2024. Det er en stigning på 60 procent på de 10 år, der er gået siden 2014, hvor ordene blev nævnt 10.981 gange.Også hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) kan man af statistikkerne se, at privilegie-ordene bruges langt hyppigere end tidligere. Og mønstret er det samme ved andre ord, der kobler sig til identitetsspørgsmål og forskellene imellem mennesker, forklarer seniorredaktør hos DSL Sanni Nimb.”Alt, hvad der knytter sig til emner som ligestilling, diskrimination, køn og race, er blevet mere udbredt i sproget, særligt i det seneste årti,” siger hun.Selvom ordet “privilegie” kan spores helt tilbage til 1700-tallet i det danske sprog, har forståelsen af det ændret sig i tidens løb, fortsætter Sanni Nimb.”Tidligere var privilegier særlige rettigheder, man blev tildelt – eksempelvis adelsprivilegier fra kongen. I dag bruges ordet oftere om fordele, man er født med – såsom køn, nationalitet eller hudfarve,” siger hun.Intet simpelt regnestykkeDet store fokus på privilegier skyldes ifølge professor i filosofi og ledelse ved CBS Bent Meier Sørensen særligt en indflydelse fra den mere markante debat, der i samme periode har fundet sted i USA.Diskussionen udspringer af universitetsmiljøet, hvor nogle bestemte grupper i samfundet, “ofte de gamle, hvide mænd”, som Bent Meier Sørensen formulerer det, er blevet beskyldt for at sidde på privilegierne, så andre, ofte udsatte og minoritetsgrupper, ikke kan få adgang til dem.”Det at debattere, hvem der har visse privilegier, og hvad det giver af fordele, kan ses som et legitimt opgør med nogle strukturer, der ellers hidtil ikke har været italesat. Men ofte har man i debatten fokuseret på en særlig gruppe, der er underprivilegerede, og så skal man pege på en anden gruppe, hvis skyld man synes, det er. Men så simpelt er regnestykket desværre ikke,” siger Bent Meier Sørensen.Det skyldes eksempelvis den del af debatten, der handler om forskellen mellem de privilegier, man er født med, og dem, man selv har opnået via blandt andet uddannelse og karriere. Og de er ikke altid så lette at skille ad, fortsætter han.”Hvis man gør sig fortjent til et privilegium, er det i princippet ikke et privilegium, men en status, man har oparbejdet. Men hvad så, når den status går i arv? Så fødes næste generation med nogle muligheder på grund af et efternavn eller et netværk, som er de færreste forundt. Derfor er det så kompliceret.”Der følger et ansvarNår vi i disse år taler mere om privilegier og identitet, skyldes det ifølge Sarah Blicher-Koch, antropolog og forfatter til bogen “Livsbevidst – Hvordan vi begynder at leve det liv, vi har glemt at leve”, at vi befinder os i en brydningstid, hvor mange klassiske normer for, hvordan et liv kan se ud, er under forandring.”Danskerne er blevet en mere broget og individualiseret flok i et samfund, hvor vi er vant til at ensrette. Derfor har vi også i højere grad fået behov for et sprog for vores forskelligheder. Men debatten er ofte for unuanceret,” siger hun, som oplever, at danskerne ofte taler deres egne privilegier ned for at undgå at tage ansvar.”I det store hele er vi i Danmark privilegerede rent økonomisk, men vi er ikke særligt privilegerede i vores bevidsthed og kritiske tænkning: Mange gør som flertallet, frem for at stoppe op og indrette et liv, der giver mening for dem. Det er yderst problematisk i et samfund med store menneskelige ubalancer og stigende mental mistrivsel. Og det er ligeledes problematisk, når privilegiekortet bruges til at lukke munden på nogen. Det stopper de vigtige samtaler om, hvordan man kan bruge de privilegier, mange har her til lands, til det fælles og den individuelles bedste,” siger hun.Også journalist Adrian Lloyd Hughes mener, at der knytter sig et ansvar til privilegier – blandt andet derfor gør han et forsøg på at italesætte sine egne.”Naturligvis findes der folk i Danmark, der ikke er lige så privilegerede, som jeg er. Men generelt er vi heldigt stillet herhjemme. Og jeg synes, det er så grotesk usympatisk, hvis man ikke selv er i stand til at se det, og dermed heller ikke er i stand til at forstå den verden, man er blevet sat ind i,” siger han.

“Et bureaukratisk tiltag, der svækker tilliden mellem ansatte og medarbejdere”, “helt ude af trit med den danske tillidskultur” og “et overgreb mod arbejdets filosofi”. Der var hård kritik i medierne op til, at nye EU-regler trådte i kraft den 1. juli 2024: Nu skulle danskerne begynde at registrere deres arbejdstid. Et år senere er debatten stort set forstummet. Så hvad er status?Hos Dansk Industri var telefonerne for et års tid siden “rødglødende”. Hvordan skulle reglerne forstås? Og kunne man dog ikke blive fritaget fra dem?I dag er spørgsmålene stilnet af, fortæller Christoffer Thomas Skov, underdirektør i Dansk Industri. Men det er utilfredsheden ikke.”Efter vores opfattelse er tidsregistrering en væsentlig administrativ byrde for mange virksomheder,” siger han.Det samme viser en undersøgelse, som Dansk Industri i efteråret 2024 foretog blandt cirka 200 medlemsvirksomheder: 36 procent svarede, at arbejdstidsregistreringen var nytteløs og ikke blev benyttet. Og 64 procent havde oplevet, at medarbejdere ikke ville registrere deres arbejdstid.”Generelt hører vi fra medlemmerne, at der ikke er nogen nytteværdi i det her system. Det er registreringer for registreringens skyld,” siger Christoffer Thomas Skov.Derfor mener Dansk Industri, at politikerne burde tage reglerne op til genovervejelse.”Vi vil gerne tilbage til tiden før den her EU-dom, hvor registrering af arbejdstid blev anvendt, når der var behov, og vi så forsvindende få sager med brud på reglerne,” siger Christoffer Thomas Skov.Forvirring har også præget de danske kirker. Hos Præsteforeningen har man i et år afventet svar fra Kirkeministeriet på, hvad det konkret vil sige at være “selvtilrettelægger” – en kategori, som fritager ansatte for arbejdstidsregistrering, men også fratager dem deres beskyttelse i arbejdstidsloven, herunder 48-timers reglen, der fastslår, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer.”Du kan enten vælge at registrere din arbejdstid og få din ret til fridage. Eller du kan lade være – men så mister du beskyttelsen. Hvad vil du helst: pest eller kolera?”, siger foreningens formand Pernille Vigsø Bagge.Ifølge hende har Roskilde og Haderslev Stift udnævnt alle ansatte til selvtilrettelæggere, mens de otte resterende stifter ikke har gjort noget. Resultatet er “et mærkeligt limbo”, hvor provsterne er “virkeligt trætte af” at skulle tjekke alle præsters tidsregistreringer, og mange præster indtaster 6,2 timer om dagen som en slags proforma. Sådan gør Pernille Vigsø Bagge i øvrigt også selv med sin arbejdstid som sognepræst i Aalborg.”For mig er det en glæde, at der er stor frihed i arbejdet som præst. Og hvis jeg føler, jeg arbejder for meget, så taler jeg med min provst. Den mulighed har jo altid været der, og det syntes jeg egentlig, var tilstrækkeligt,” siger hun.Også Gert Tinggaard Svendsen, professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i tillid, er skeptisk over for arbejdstidsregistrering.”Når man bliver vist tillid, får man lyst til at give igen – ofte mere, end man egentlig skal. Men hvis ledelsen begynder at kontrollere for meget, risikerer man, at medarbejderne begynder at yde mindre,” siger han.Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste grad af tillid. Derfor bekymrer det Gert Tinggaard Svendsen, at samfundet – blandt andet på grund af EU-regler – bevæger sig mod mere registrering, kontrol og bureaukrati.”Vi skal virkelig råbe vagt i gevær. Der er jo ingen grund til at bruge så mange ressourcer på at kontrollere folk, man kan stole på. Vi er verdensmestre i tillid, så hvorfor ikke blive ved med at gøre det, vi er gode til?”Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der er talerør for 1,3 millioner lønmodtagere, mener næstformand Flemming H. Grønsund, at de nye regler er med til at sikre arbejdstagerne gode vilkår.”Det er ikke mit indtryk, at det har lagt arbejdsmarkedet ned med bøvl og bureaukrati. De fleste steder har man fundet gode løsninger. Og for folk i stillinger uden øvre arbejdstid har det faktisk været en lettelse at få synliggjort, hvor meget man arbejder – og derved også kunne retfærdiggøre, hvis man måske har behov for en fridag engang imellem,” siger han.Tilliden, mener han, behøver ikke lide skade:”Registreringen ligger i et eller andet system og bliver først benyttet, hvis der opstår en tvivl. Det er jo ikke noget, som chefen sidder og krydstjekker hver eneste uge.”Derfor lyder konklusionen fra Flemming H. Grønsund:”Jeg synes, det er at blæse et problem op, som ikke er der. Men sådan er det tit med nye tiltag – og når det først kører, fungerer det nok meget godt alligevel.”

Titusindvis af demonstranter er lørdag samlet i Serbiens hovedstad, Beograd.De kræver et lynvalg og håber på, at præsident Aleksandar Vucics 12 år lange styre dermed kan få en ende.Kampklædt politi har taget opstilling ved parlamentet og andre regeringsbygninger.Mange af præsidentens støtter er kommet til Beograd fra andre dele af Serbien for at vise deres opbakning til ham.Der er tidligt lørdag aften ikke umiddelbart meldinger om sammenstød mellem demonstranter og moddemonstranter.Protesterne mod regeringen er organiseret af studerende, der på forhånd har taget afstand fra brug af vold.Vucic har afvist kravet om et valg i utide. Hans regeringskoalition, der er ledet af hans Progressive Parti, sidder på 156 af de 250 pladser i parlamentet.Lørdag sagde han, at “udenlandske kræfter” står bag protesterne mod ham. Det fremgik ikke af hans udtalelser, hvilke kræfter han mente, der var tale om.Han advarede i samme ombæring om, at politiet vil slå hårdt ned på vold i forbindelse med lørdagens demonstrationer.- Landet vil blive forsvaret, og bøller vil blive retsforfulgt, sagde han på et pressemøde tidligere lørdag.Præsidentens modstandere har demonstreret i flere måneder.De beskylder ham og hans allierede for at være korrupte, for at have forbindelser til organiseret kriminalitet, for at have anvendt vold mod politiske modstandere og for at begrænse pressefriheden.Det afviser Vucic og hans regering.Demonstrationerne begyndte, efter at 15 mennesker døde i byen Novi Sad i november sidste år, da taget på en togstation kollapsede.Vucics modstandere mener, at korruption havde ført til byggesjusk.Præsidentens anden embedsperiode slutter i 2027. Senest det år skal der også holdes parlamentsvalg./ritzau/Reuters

For mere end to år siden sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) første gang, at staten skal være med til at producere ammunition, og lørdag har han underskrevet kontrakten.Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.- I lyset af den skærpede sikkerhedspolitiske situation er det meget vigtigt, at både Danmark og europæiske allierede får fyldt ammunitionslagrene, siger Troels Lund Poulsen.I oktober 2023 købte staten en lukket våbenfabrik i nordjyske Elling, og Danmark bliver nu medejer med 15 procent i et nyt datterselskab under den norske ammunitionsproducent Nammo.Forløbet om ammunitionsproduktion i Danmark har været en langstrakt proces. Tankerne blev luftet for over to år siden, men fabrikken står først til at starte produktion i 2027.Der er behov for en større sikkerhedszone, end der tidligere har været nødvendig. Derfor kan der blive behov for at ekspropriere “få af de nærmeste naboers ejendomme”, hvis de ikke blive enige om en frivillig aftale.I forlængelse af underskriftsceremonien på ammunitionsfabrikken har forsvarsministeren holdt borgermøde om de konkrete planer for udviklingen af fabrikken.Han kalder det afgørende at informere borgerne i området om fabrikken, som han ser som “en strategisk vigtig kapacitet, som mindsker Danmarks afhængighed af andre landes forsyningskæder.”- Det er en stor beslutning, men også en beslutning der kommer til at påvirke de nærmeste beboere, og dem skal der derfor tages godt hånd om, siger Troels Lund Poulsen.Nammo er Nordens største producent af ammunition. Virksomheden blev i slutningen af februar udpeget til at skulle starte ny ammunitionsproduktion op i Danmark.Det vil styrke forsyningssikkerheden i Danmark og Norden ifølge Forsvaret.- Når vi i dag underskriver kontrakten med Nammo, når vi en milepæl i bestræbelserne på at skaffe kampkraft til Forsvaret, siger generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse.Ifølge Jyllands-Posten kan prisen for at genoplive den nordjyske ammunitionsfabrik “Krudten” blive mangedoblet.Prisen for at renovere og genopbygge fabrikken tæt på Frederikshavn kan stige til 883 millioner kroner fra 200 millioner kroner ifølge fortrolige dokumenter.Der er afsat cirka 8,6 milliarder kroner til fabrikken og at opbygge Forsvarets ammunitionslagre. Fabrikken skal producere 155 mm og 120 mm granater samt patroner i kaliber 5,56 og 7,62./ritzau/

Har man købt bestemte chips fra brandet Lay’s, bør de kasseres eller returneres til den butik, hvor de er købt.Produkterne – Lay’s Bugles Original på 125 og 160 gram samt Lay’s Bugles Nacho Cheese på 125 gram – kan således indeholde spor af ikke-fødevaregodkendt olie og tilbagekaldes derfor.Det oplyser Royal Unibrew, som tilbagekalder produkterne på vegne af PepsiCo, i en pressemeddelelse.- Under produktionsprocessen af de omfattede varianter blev en ikke-fødevaregodkendt olie utilsigtet introduceret i processen.- Det betyder, at de berørte produkter potentielt kan indeholde spor af ikke-fødevaregodkendt olie, som er uegnet som fødevare, skriver Royal Unibrew.Man understreger samtidig, at der ikke er grund til bekymring, hvis man har spist en moderat mængde af produkterne. Dog kan regelmæssigt indtag i større mængder over tid udgøre en sundhedsrisiko.Bedst før-datoen på chipsene er 22. november 2025. De er blevet solgt i Danmark, Grønland og på Færøerne./ritzau/

En 27-årig dansk statsborger er blevet sigtet i Norge i forbindelse med en skudepisode tidligere på ugen.Det skriver det norske medie NRK lørdag.Hændelsen fandt sted onsdag i Oslo-bydelen Stovner, hvor en mand i 20’erne blev ramt – men ikke pådrog sig livstruende skader, har politiet oplyst til NRK.I retten i Oslo erkendte den 27-årige mand tidligere på måneden i en sag om blandt andet vold, at han var en del af gruppen Satudarah, indtil at den i Danmark blev opløst i 2023. I den forbindelse skiftede gruppen navn til Comanches, som manden ligeledes har erkendt, at han er en del af.Manden afviste dog, at Comanches skulle være mere end et samlingspunkt for motorcykelentusiaster, skriver NRK.Han blev idømt fem måneders fængsel 19. juni, men blev løsladt, fordi han allerede havde afsonet straffen i forbindelse med sin varetægtsfængsling.Ifølge NRK har han desuden været efterlyst for grov kriminalitet og afsonet 1,5 års fængsel for narkokriminalitet i Danmark.Nu er den 27-årige så blev varetægtsfængslet igen. Politiet ønsker ikke at fortælle, om skudepisoden har at gøre med et kriminelt miljø. Dog siger politiet ifølge mediet, at man er bekendt med, at flere af de sigtede “har en historik”.I alt er fem mænd varetægtsfængslet. Den danske statsborgers advokat oplyser til NRK, at hans klient nægter sig skyldig./ritzau/

Særligt i sommermånederne er det et udbredt syn: Turister, der poserer i underlige stillinger foran berømte seværdigheder, mens de bliver fotograferet.For det meste er den slags fotoseancer harmløse, men når det foregår på museer, hvor kostbare malerier og skulpturer er inden for rækkevidde, kan det ende katastrofalt. Og det er også sket. På det seneste har flere klodsede besøgende formået at beskadige værker på nogle af de store museer i Europa.Det gik blandt andet helt galt, da en mand og en kvinde tidligere på måneden ville posere foran en glitterbelagt stol på Palazzo Maffei-museet i Verona i Italien. Stolen går under navnet “Van Gogh”-stolen og er lavet af den italienske kunstner Nicola Bolla.På en video, som museet har offentliggjort, kan man se, at manden lader, som om han sætter sig på stolen, mens kvinden tager et billede. Men manden mister balancen og ender med rent faktisk at sætte sig på stolen, som går i stykker under ham. Inden museets vagter opdagede skaden, var parret forsvundet fra museet. Ifølge BBC er ulykken blevet meldt til politiet, der endnu ikke har fundet frem til gerningspersonerne. A couple were caught on camera as a piece of art was broken when a man sat on a crystal-coated chair at Palazzo Maffei, a museum in Verona.https://t.co/xbI8SnaZmR pic.twitter.com/kpNZfJi6fs— Sky News (@SkyNews) June 14, 2025 Også på det verdensberømte Uffizi Museum i Firenze i Italien har man i juni måttet fjerne et maleri, som en besøgende væltede ind i, da han ville tage et billede foran det. Maleriet, som er et portræt af en toscansk prins malet af Anton Domenico Gabbiani i omkring 1700, fik en flænge i lærredet. Museet har meddelt, at skaden er lille, og at billedet snart vil komme op og hænge igen. Men ikke desto mindre har museumsdirektøren Simone Verde ifølge CNN skrevet i en erklæring, at problemet med besøgende, der “laver memes eller tager selfies til sociale medier”, er udbredt. Han advarer derfor om, at der kan blive indført regler mod den slags opførsel. Sådan nogle regler findes allerede på andre museer. På The National Gallery i London og på 21 museer, der hører under den amerikanske Smithsonian Institution, har man forbudt selfie-sticks af hensyn til værkernes sikkerhed. Lige nu mangler et maleri på Uffizi-galleriet i Firenze, fordi det er blevet ødelagt, efter en mand snublede ind i det. Foto: Claudio Giovannini/EPA/Ritzau Scanpix På Moesgaard Museum i Aarhus har publikumschef Henrik Hatt hørt om ulykkerne på de europæiske museer. Han fortæller, at Moesgaard er sikret mod den slags hændelser, fordi artefakterne er udstillet i glasmontre. “Men det er altid en afvejning. Vi har på den ene side nogle konserveringshensyn og sikkerhedshensyn. På den anden side mister man noget af magien og tætheden til historien, når man putter genstandene bag glas,” siger Henrik Hatt, der er publikumschef i museet. Han tror, at der sker flere ulykker på nogle af de store museer, hvor der i højere grad er besøgende, som ikke er vant til at tage på museum. Det oplevede man også i mindre grad, da Moesgaard åbnede for 10 år siden. “Vi havde forældre, der havde givet deres børn en fodbold med ind på udstillingen. Det var måske ikke lige det, vi havde forestillet os, men på den anden side viste det, at vi havde fat i et publikum, der ikke var vant til at komme på museum, og det var vi jo glade for,” siger Henrik Hatt.

Temperaturen ventes flere steder i Sydeuropa at nå op omkring – eller endda over – 40 graders varme i de kommende dage.I Spanien ventes der omkring 40 graders varme i det meste af landet i de næste dage. Nogle områder kan få 42 graders varme, varsler spanske meteorologer ifølge nyhedsbureauet AFP.Varmen ventes at blive så ekstrem, at Sveriges udenrigsministerium advarer svenske turister om en mindst fire dage lang hedebølge i Spanien.Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.Rejsebureauet Ving har lige nu omkring 5000 gæster i Spanien.Vings kommunikationschef siger til TT, at de berørte kunder er informeret om den kommende hedebølge.- Ofte handler det om tips og råd ved høje temperaturer, som at søge skygge, drikke vand og holde sig opdateret om lokal information, siger kommunikationschef Claes Pellvik.Varmen ventes at blive mere intens søndag.For fire år siden blev der målt 47,4 graders varme i det sydlige Spanien. Det er den højeste temperatur, der nogensinde er målt i landet.De seneste tre år har været de varmeste, der er blevet registreret i Spanien.Forskere har længe advaret om, at menneskeskabte klimaforandringer fører til global opvarmning, og at Europas stadig varmere sommertemperaturer er et direkte resultat af den opvarmning, skriver AFP.Den svenske rejsevejledning gælder indtil videre bare for Spanien.Men også andre populære ferielande som Italien og Grækenland ventes at mærke de høje temperaturer.Sundhedsministeriet i Italien har forud for weekenden indført et såkaldt rødt varsel, der gælder for blandt andet Rom, Milano og Venedig.Dermed rammer det også milliardæren Jeff Bezos’ stjernespækkede bryllup i Venedig.I den sydfranske by Marseille er temperaturen også tæt på 40 grader. Byens myndigheder har besluttet at åbne alle offentlige svømmebade op, så indbyggerne kan komme til at køle sig ned, skriver AFP.I Portugals hovedstad, Lissabon, ventes der 42 graders varme søndag.To tredjedele af Portugal har forhøjet beredskabet i forventning om ekstrem varme og skovbrande, skriver AFP.Tidligere på måneden var Grækenland ramt af voldsomme skovbrande./ritzau/

Sundhed og ældrepleje er de vigtigste emner for vælgerne forud for kommunalvalget 18. november.Det viser en rundspørge, som Voxmeter har gennemført for Momentum – et analysemagasin, der udgives af Kommunernes Landsforening.Henholdsvis 41 og 40 procent af vælgerne peger på sundhed og ældrepleje som de vigtigste emner.- Sundhed og ældre er typiske kernevelfærdsområder, som vælgerne forbinder med det nære, og hvor de vurderer, at det har stor betydning, hvem de stemmer på, siger lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen til Momentum.Det er især kvinderne, der har prioriteret sundhed og ældrepleje højest.Klima og miljø er ifølge målingen det tredjevigtigste emne på tværs af kønnene.Det grønne område er blevet markant vigtigere for vælgerne, hvis man sammenligner med valget i 2013. Her havde blot 12 procent af vælgerne det blandt topprioriteterne.Det overrasker lektoren fra Aalborg Universitet.- Man kunne godt have forestillet sig, at det var et emne, som vælgerne mente skulle håndteres på et andet niveau end det kommunale.- Men rundspørgen tyder på, at vælgerne mener, at det betyder noget, hvad kommunerne gør af tiltag, og at vælgerne også forventer noget af kommunerne på det område, siger Ditte Shamshiri-Petersen til magasinet.Fokus på klima og miljø i form af den grønne trepart kan ifølge lektoren også spille ind.Her spiller kommunerne en vigtig rolle i at omlægge en større del af landets arealer til skov og natur.Blandt de områder, der er forsvundet lidt ud af vælgernes opmærksomhed, er beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.Det hænger sammen med den lave arbejdsløshed, lyder det fra Kurt Houlberg, professor ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.- I dag har vi den laveste arbejdsløshed i mange år, så der er færre, der bliver direkte påvirket af politikken på det område. Så det fylder simpelthen mindre i dag end tidligere, siger Kurt Houlberg til Momentum.Et repræsentativt udsnit af befolkningen har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i maj./ritzau/

Det franske helikopterhangarskib “Mistral” er lørdag ankommet til Københavns havn.Det skriver Forsvaret på sin hjemmeside.Hangarskibet har netop været i Grønland for at øve sejlads tæt på isen.I dansk farvand har skibet med en besætning på 600 soldater foretaget øvelser med både det danske søværn og flyvevåben.- Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er for syns skyld, vi samarbejder. Vi øver det, der skal bruges i praksis, siger kommandørkaptajn Quentin Vieux-Rochas, der har kommandoen på det franske krigsskib, til Forsvarets hjemmeside.Der har blandt andet været øvelser med danske Seahawk-helikoptere og franske Dauphine-helikoptere om overvågning og afvisningsberedskab i luften.Formålet er, at soldaterne lærer hinanden at kende, siger den danske forsvarsattaché i Frankrig, oberst Nicolas Veicherts.- Så næste gang, der er en fransk eller dansk helikopterpilot på radioen, så forstår de hinanden både, når det gælder Nato-proceduren, og hvordan det lyder, når vi hver især taler engelsk.- Og så lærer vi også noget om, hvordan vores operative kultur præger os. Alt sammen gør os stærkere, den dag vi skal løse skarpe opgaver, siger han til Forsvaret.dk.Frankrig er EU’s største militærmagt.Den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte tidligere på måneden den grønlandske hovedstad, Nuuk, sammen med statsminister Mette Frederiksen (S).Her udtrykte præsidenten støtte til den danske statsministers forsikring om, at Grønland ikke er til salg.Han bebudede også, at Frankrig åbner et generalkonsulat i Nuuk.Franske fly er for tiden i luften over Grønland, fremgår det af meddelelsen på Forsvaret.dk.De er indsat til refueling (tankning, red.) af danske F-16-fly, der patruljerer langs Grønlands kyster.- Det sender et signal om, at de to lande samarbejder på mange niveauer og tager sig tid til at lære hinanden at kende og holde dette ved lige, siger oberst Nicolas Veicherts./ritzau/