To skoldkoppevacciner undersøges for deres risiko for hjernebetændelse.Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.Undersøgelsen er sat i gang af den europæiske bivirkningskomité, PRAC, efter at et barn i Polen mistede livet til en hjernebetændelse.Barnet var vaccineret med den ene vaccine, Varilrix, der ikke markedsføres i Danmark. Det gør den anden vaccine, Varivax, derimod.Vaccinen indgår ikke i det danske børnevaccinationsprogram, men man kan selv købe vaccinen, der er godkendt både til børn og voksne.I 2023 blev omtrent 7500 børn i Danmark vaccineret mod skoldkopper.Skoldkopper er en almindelig børnesygdom, der viser sig ved feber og udslæt, der består af knopper, blærer og skorper over hele kroppen./ritzau/

Sundhedsstyrelsen følger situationen på Skive Festival, hvor to unge fik en overdosis, tæt.Det skriver styrelsen til Ritzau.- Vi har gennem dagen løbende været i kontakt med hospitalet, giftlinjen, retskemisk institut og politiet, skriver styrelsen.To unge deltagere på festivalen måtte torsdag lægges i kunstig koma efter at have indtaget stoffet fentanyl.Muligvis fik de uforvarende stoffet i en drik, oplyste politiet tidligere fredag.De to, en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng, som begge er 16 år, blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset.Fredag er de unge taget ud af kunstig koma og er ikke i livsfare, har TV Midtvest oplyst på baggrund af oplysninger fra lokalpolitiet.Sagen har fået politiet til fredag eftermiddag at udsende en generel advarsel om, at fentanyl er i omløb ved Skive Festival.Fentanyl er et kraftigt syntetisk opioid, som minder om det smertestillende middel morfin, men er mange gange stærkere.Sundhedsstyrelsen skriver videre fredag, at “ingen unge skal tage stoffer, og opioider, ved vi, er noget af det farligste man kan komme i nærheden af”.Styrelsen henviser til, at den i den kommende uge lancerer en “massiv kampagne- og informationsindsats”.Det er endnu uklart, hvordan de to 16-årige blev forgiftet, men den indledende efterforskning peger på, at det kan være puttet i noget, de har drukket, har det lydt fra politiet.Men fentanyl kan også optræde i puff bars eller i andre narkotiske stoffer.Sundhedsstyrelsen påpeger også, at man endnu ikke kender detaljer i forhold til hændelsen torsdag, men at der er “flere eksempler på, at piller eller puff bars indeholder meget stærke og farlige stoffer”.Styrelsen henviser til dens advarsler om farlige stoffer på sin hjemmeside fra 28. maj./ritzau/

Mindst 38 palæstinensere er fredag blevet dræbt i Gazastriben, oplyser civilforsvaret i området.De blev dræbt i forskellige angreb på tværs af det palæstinensiske selvstyreområde. 11 meldes dræbt i et enkelt angreb i Jabalia i den nordlige del af Gazastriben, oplyser civilforsvaret.Det israelske militær havde tidligere fredag udstedt en evakueringsordre til beboere i dele af Gaza By forud for et angreb.Samme dag har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagt, at fire israelske soldater er blevet dræbt i Gazastriben.Ifølge det israelske militær blev de fire soldater dræbt i den sydlige del af Gazastriben. Israelske medier rapporterer, at de befandt sig i et hus i byen Khan Younis, da det eksploderede.Israel har for nylig intensiveret sin offensiv i Gazastriben for at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse.Israels offensiv i Gazastriben blev igangsat efter Hamas-angrebet 7. oktober 2023 på Israel, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt, og der blev taget omkring 250 gidsler.Fredag lyder det fra Israels militær, at det mangler over 10.000 soldater, herunder omkring 6000 til kampenheder.Ifølge sundhedsministeriet i det Hamas-styrede Gaza er over 54.000 mennesker blevet dræbt i Gazastriben siden oktober 2023.Det samlede antal dræbte israelske soldater er fredag nået op på 429, siden krigen begyndte.Israel og Hamas har forgæves forsøgt at blive enige om en længerevarende våbenhvile.De seneste uger er det internationale pres vokset for at få stoppet krigen.FN har advaret om, at størstedelen af Gazas 2,3 millioner indbyggere er i risiko for hungersnød efter en 11 uger lang israelsk blokade.Israel har siden 18. marts genoptaget sin offensiv i Gazastriben, efter at en skrøbelig og kortvarig våbenhvile brød sammen.Under globalt pres lod Israel 19. maj på ny de FN-ledede nødhjælpsleverancer blive genoptaget.En uge senere begyndte den relativt ukendte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) at levere nødhjælp uden om de traditionelle nødhjælpsagenturer.GHF har været under kraftig kritik fra humanitære organisationer. Flere er døde under skudepisoder nær nødhjælpsuddelingerne./ritzau/AFP

Mens USA og resten af verden er optaget af den heftige ordkrig mellem de to tidligere politiske allierede, Donald Trump og Elon Musk, melder spørgsmålet sig: Hvem har egentlig den reelle magt i et USA, hvor præsidenten er nationens øverstkommanderende, men hvor tech-oligarker som ejeren af Tesla og X i kraft af deres rigdom og deres økonomiske og kulturelle indflydelse trækker i både de politiske og samfundsmæssige tråde?Fra de sociale medier X og Truth Social har de to “tastatur-cowboys”, som avisen New York Times har kaldt dem, affyret gensidige beskyldninger fra hver deres sociale medie om den anden parts angivelige vanvid og utaknemmelighed. Men bag det eksplosive brud mellem to titanske egoer er det en politisk magtkamp, der udspiller sig i kernen af det amerikanske demokrati.”Uden mig havde han tabt valget,” skrev Elon Musk, der investerede 180 millioner dollars, knapt 1,2 milliarder kroner, i Donald Trumps valgkamp i 2024.Og nogle giver Musk ret. Den fremtrædende amerikanske politolog Ian Bremmer har allerede længe advaret om, at tech-milliardærerne fra Silicon Valley, der deltog i præsidentens indsættelsesceremoni i januar, rent faktisk forsøger at tage kontrol med det amerikanske statsapparat. I tidsskriftet Foreign Affairs beskrev han i sidste måned, hvordan tech-giganterne er blevet geopolitiske magtpoler på lige fod med stater som USA og Kina og rent faktisk har forsøgt at overtage det amerikanske statsapparat.Libertarianere mod konservativeIfølge Washington Post, der citerer “venner af Musk”, skyldes kampen politisk uenighed mellem tech-eliten og Donald Trumps Maga-bevægelse, som “har afvist reformer af teknokratiet”, blandt andet ved at standse DOGE-nedskæringerne og gennemføre den finanslov med nye offentlige udgifter, som Elon Musk har kaldt “en afskyelig vederstyggelighed”.Hvedebrødsdagene er talte mellem Donald Trump og tech-milliardærerne fra Silicon Valley, som Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg, Amazon-stifter Jeff Bezos, Open AI-direktør Sam Altman og tidligere Google-direktør Eric Schmidt, der deltog i præsidentens indsættelsesceremoni i januar. Og det kommer ikke bag på professor i kommunikation og digitale transformationer ved Copenhagen Business School (CBS) Mikkel Flyverbom.”Denne krig siger noget om den rolle, som Silicon Valleys tech-moguler og deres penge har fået i det amerikanske demokrati. Men den viser også, at der er sprækker i alliancen mellem det teknologisk-industrielle kompleks og den politiske magt. En del af tech-elitens interesser handler om at benytte sig af de økonomiske muligheder, denne alliance tilbyder. Men der findes også en ‘Silicon Valley-ideologi’, som går ud på, at teknologi er løsningen på alle menneskelige problemer, og at teknologisk udvikling går forud for alle andre hensyn, som demokrati eller miljøhensyn,” siger Mikkel Flyverbom.Penge og en stor megafonDerek Beach er professor med speciale i det amerikanske demokrati ved Aarhus Universitet. Han peger også på, at det kun var et spørgsmål om tid, før samarbejdet mellem Donald Trump og Elon Musk ville implodere.”Man skal skelne mellem den del af tech-eliten som for eksempel Zuckerberg og Bezos, der især har opportunistiske interesser i at have politisk opbakning fra Trump, for eksempel i deres udestående med EU-Kommissionen. Og så aktører som Elon Musk og [Pay Pal-stifter] Peter Thiel, der ideologisk set er libertarianere, som vil afskaffe staten og erstatte den med privat initiativ. Musk troede, han kunne opnå det via [afdelingen for regeringseffektivitet] Doge. Trump vil derimod bruge staten til at bekæmpe fjender og belønne venner. Det var klart, at det ville eksplodere,” siger Derek Beach.Også tidligere i historien har storindustrien haft betydelig politisk magt i form af eksempelvis familiedynastierne Vanderbilt, Rockefeller, Carnegie og J.P. Morgan. Og andre brancher som for eksempel mineindustrien og brødrene Charles og David Koch, der længe har finansieret Det Republikanske Parti, har brugt deres formuer til at fremme deres politiske synspunkter.Men aldrig har én enkelt sektor koncentreret så stor kapital og fået så stor magt som tech-giganterne, som også har finansieret valgkampagner for både tidligere præsident Barack Obama, der blev hjulpet til sine to valgsejre af blandt andre Eric Schmidt, og vicepræsident Kamala Harris, som blev støttet af blandt andre tidligere Facebook- og Meta-chef Sheryl Sandberg samt LinkedIn-medstifter Reid Hoffman.Og spørgsmålet er, siger Derek Beach, om Elon Musk nu har tabt krigen. Eller kun et slag.”Han har en lige så stor megafon som Trump, og han har flere penge. Han kan fortsat finansiere sine egne kandidater, der kan stille op imod Trumps kandidater ved kommende valg, som for eksempel midtvejsvalget til næste år. Der er intet, der tyder på, at han bare vil erkende, at han har tabt,” siger Derek Beach.

Præsident Donald Trumps administration har bedt USA’s højesteret om at give grønt lys til at nedlægge landets undervisningsministerium.Justitsministeriet har bedt den amerikanske højesteret om at standse en kendelse, som en føderal dommer i Boston udstedte i slutningen af maj.Kendelsen beordrer Trump-administrationen til at genansætte medarbejdere, der blev opsagt under en massefyring, og stoppe yderligere tiltag mod at lukke undervisningsministeriet.Ministeriet, som blev oprettet ved en lov vedtaget i Kongressen i 1979, fører tilsyn med omkring 100.000 offentlige og 34.000 private skoler i USA, selv om størstedelen af finansieringen til offentlige skoler kommer fra delstater og lokale myndigheder.Ministeriet yder føderale tilskud til skoler og programmer. Det gælder for eksempel støtte til lærere for børn med særlige behov og til kunstprogrammer.Undervisningsministeriet administrerer også de 1600 milliarder dollar i studielån, som millioner af amerikanere har optaget for at kunne betale for en videregående uddannelse.Trumps bestræbelser på at nedlægge ministeriet er en del af den republikanske præsidents kampagne for at reducere og omforme den føderale regering. At lukke ministeriet har længe været et mål for mange amerikanske konservative.20 delstater har sammen med skoledistrikter og fagforeninger for lærere lagt sag an for at stoppe Trump-administrationens forsøg på at afvikle ministeriet.Trump underskrev 20. marts et dekret, der havde til formål at lukke undervisningsministeriet.Dermed opfyldte han et mangeårigt valgløfte til konservative om at overlade uddannelsespolitikken næsten helt til delstaterne og lokale myndigheder.Tidligere i marts havde undervisningsminister Linda McMahon annonceret planer om massefyringer. Antallet af ansatte i ministeriet skulle næsten halveres./ritzau/Reuters

Vi forbinder dem med hestevogne, kyser og stråhatte. Som et levn fra gamle dage lever amishfolket helt uden den moderne verdens hjælpemidler. Biler og internet er derfor helt utænkeligt at finde i de små religiøse samfund, som stadig findes rundt omkring i Nordamerika. Men hvad man måske ikke lige vidste, er, at det samme gælder astma, allergier og eksem. Amishfolket har nemlig et rigtig sundt immunsystem, der ser ud til at værne dem mod nogle af de gener, mange mennesker i den mere moderne del af verden ellers i stigende grad er plaget af.Det er det engelske medie BBC, der i en artikel beskriver de mange forskellige forskningsresultater, som fremhæver amishfolkets stærke immunsystem og undersøger årsagerne. Et af de første opsigtsvækkende fund blev gjort i 2012, da en gruppe forskere opholdt sig i en periode i et amishsamfund i Indiana og hos den religiøse gruppe hutteritterne i South Dakota, der på mange måder minder om amishfolket. Forskellen er imidlertid, at hutteritterne har taget den moderne, industrielle landbrugsteknologi til sig og ikke længere bor på gårdene, men i mindre landsbyer. Amishfolket lever derimod på gårdene, tæt sammen med deres dyr.Ved at indsamle blodprøver fra børn i begge samfund, kunne forskerne fastslå, at tilfældene af astma og børneallergier var fire til seks gange højere hos hutteritterne. Og forskere flere steder i verden har siden fulgt op på de epokegørende resultater og kan i dag konkludere, at det effektive immunsystem hos amishfolket netop har med den nære kontakt til dyr at gøre. Børn udsættes ganske enkelt for flere mikrober i et amishsamfund end i mere moderne livsformer, hvilket er helt afgørende.Følgende studier har blandt andet vist, at et barns risiko for at udvikle allergi i alderen mellem syv og ni år mindskes proportionelt med antallet af kæledyr, som var der, mens barnet voksede op. Som professor Jack Gilbert ved University of California San Diego siger til BBC:”Det er selvfølgelig ikke en universel mirakelkur, og hver gang jeg holder foredrag om de her resultater, er der altid nogen, der siger: ‘Jeg voksede altså op på en gård, og jeg har allergi.’ Men vi ved, at hvis man vokser op og har fysisk kontakt med dyr på en gård, så er der 50 procent lavere risiko for, at man udvikler astma og allergi.”Fundene har fået forskere over hele verden til at undersøge, om vi på en eller anden måde kan få flere dyr tilbage i vores liv, som på forskellige måder kan være gavnlige for vores sundhed igennem hele livsfasen. Som professor Jack Gilbert forklarer:”Hvis man er mere udsat for flere former for bakterier, kommer man til at stimulere sit immunsystem på flere forskellige måder – og det kan forbedre dets evne til at styre mikroberne på din hud og i din tarm.”

Den 6. august er det 80 år siden, verden for første gang så den rædselsfulde og ødelæggende effekt, som en atombombe kan have. Klokken var 8.15 om morgenen i den japanske storby Hiroshima, da bomben med kælenavnet “Little Boy”, “lille dreng”, detonerede som planlagt 580 meter over byen og sendte de dødsensfarlige og radioaktive bølger ned over en intetanende befolkning.Tre dage senere blev nærliggende Nagasaki også ramt, 150.000 til anslået 246.000 mistede livet under angrebet eller som følge af deres skader inden udgangen af 1945. Flere døde senere.Men militært var det truslen fra atombomberne, der overbeviste japanerne om, at krigen var tabt, og landet overgav sig.Det var også sidste gang, at atomvåben blev brugt i krig, selvom verden siden har oplevet et omfattende våbenkapløb. Et våbenkapløb, der kulminerede under den kolde krig, men som der nu er fornyet fokus på, hvilket også fremgår af den omfattende revision af forsvaret, som den britiske Labour-regering præsenterede mandag.”Kapløbet er drevet af de omfattende programmer, der skal modernisere de atomare styrker i både Rusland og Kina, og det er blevet yderligere accelereret af krigen i Ukraine. Den hurtige udvikling af mulige angrebsmetoder bør være bekymrende for alle europæiske lande, for selvom antallet af strategiske våben ikke vokser, så er det en omfattende og dyr modernisering,” siger Pavel K. Baev, professor med speciale i russisk militærstrategi ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo, Prio.Han fremhæver, at Rusland har en fordel med landets mange ikke-strategiske sprænghoveder, som landet bruger til en form for atomar afpresning, og som de europæiske lande ikke ved, hvad de skal gøre ved, fordi USA’s præsident Donald Trump har skabt usikkerhed om de amerikanske garantier om atomar beskyttelse.”De nye britiske planer er en del af det svar, og den centrale udfordring er at finde en passende balance mellem investering i atomvåben og øge de konventionelle kapaciteter,” siger Pavel K. Baev om den strategiske evaluering af forsvaret.Klar til kamp Storbritannien vil forny sprænghovederne på de ballistiske missiler, som er på landets fire ubåde af Vanguard-klassen. Der er altid mindst en ubåd til havs, som skal svare igen, hvis landet bliver angrebet med atomvåben. Foto: La(p) Ritchie Harvey/AFP/Ritzau Scanpix Ved præsentationen på en flådebase i den skotske by Glasgow sagde premierminister Keir Starmer, at Storbritannien står over for “en æra af trusler”, samt at landet skal være “klar til kamp”.Ud over øget fokus på blandt andet droner og flere tropper, bliver der over de kommende år afsat 133 milliarder kroner til atomsprænghoveder, og der skal bygges op til 12 nye atomdrevne ubåde. Uden at være konkrete vil briterne også undersøge muligheden for at kunne affyre atomvåben fra fremtidige indkøb af særlige udgaver af de amerikanske F-35 kampfly, som også Danmark har købt.Vicedirektør Malcolm Chalmers fra den sikkerhedspolitiske tænketank RUSI i London kalder forsvarsplanerne for de mest radikale i en generation, som er nødvendiggjort af ikke alene Ruslands krig mod Ukraine, men også den sikkerhedspolitiske usikkerhed efter valget af Donald Trump.”Denne forsvarsevaluering giver mere gennemsigtighed i forhold til omfanget af investeringer i programmet for såvel sprænghoveder som ubåde, hvor man allerede nu planlægger at erstatte de ubåde af Dreadnaught-klassen, som endnu ikke er i aktiv tjeneste. Selvom det ikke står eksplicit i dokumentet, så er det ret markant, at der er tanker om, at luftvåbenet igen skal være en del af atomvåbenprogrammet ved at få muligheden for at bære amerikanske B61-bomber,” sagde Malcolm Chalmers på en online briefing om forsvarsudspillet.Nej til atomvåbenSelvom det store politiske flertal er tilhængere af, at Storbritannien skal have atomvåben som et afskrækkelsesvåben, hvor der i dag altid er mindst en ubåd til havs bevæbnet med atommissiler, så er der også modstand.I parlamentet kom det til udtryk i en debat denne uge i parlamentet, hvor Pete Wishart fra det venstreorienterede skotske nationalparti, SNP, kritiserede politikken.”Nogle gange, når vi diskuterer atomafskrækkelse, glemmer vi, at det er det ultimative masseødelæggelsesvåben. Hvis de nogen sinde bliver affyret, vil det betyde afslutningen på civilisationen, som vi kender den,” lød kritikken.Storbritannien har også en meget aktiv kampagne mod atomvåben gennem gruppen The Campaign for Nuclear Disarmament, som ikke overraskende er stærkt kritisk over for regeringens melding.”Vi fordømmer regeringens planer om at hælde milliarder ind i produktionen af dødelige atomvåben. Tilsvarende, i en tid hvor farerne eskalerer i Ukraine, så er regeringens beslutning at forsøge at sikre F-35A-kampfly fra USA, som kan bære atomvåben, totalt ansvarsløs, og risikerer at eskalere denne konflikt til randen af atomkrig,” hedder det i en udtalelse fra gruppen, som videre gør det klart, at sådanne kampfly kan affyre satellitstyrede B61-bomber, som er beregnet til at blive brugt i kampzoner.”Ødelæggelseskraften i de bomber varierer fra 0,3 kiloton til 50 kiloton. De mindste bomber kan dræbe omkring 4000 mennesker, de største 600.000. De vil alle føre til radioaktiv forurening,” lyder advarslen fra modstanderne af atomvåben.Planlagt fornyelseTrods de kritiske bemærkninger er meldingerne som sådan ikke overraskende, fremhæver seniorforsker Tytti Erästö, der forsker i netop masseødelæggelsesvåben ved Sipri, Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut.”Planerne om at udvikle selvstændige sprænghoveder blev afsløret allerede sidste år. Formålet er at erstatte de aldrende nukleare sprænghoveder på de britiske ubåde af Vanguard-klassen, som bærer ballistiske sprænghoveder. Som navnet antyder, så skal udviklingen af de nye sprænghoveder gøre briterne mere uafhængige af USA, selvom briterne stadig vil være stærkt afhængige af USA, når det kommer til teknologi relateret til atomvåben,” svarer hun i en e-mail.Tytti Erästö pointerer også, at planerne om de op til 12 nye ubåde er for angrebsubåde, som nok er atomdrevne, men ikke bærer atomvåben, men kan være med til at beskytte de strategiske ubåde med ballistiske missiler.Hun finder det mere interessant, at der er indledt en debat om og undersøgelse af, hvorvidt briterne skal købe F-35A-kampfly.”Dermed vil de undersøge, hvordan Storbritannien kunne styrke de Nato-allierede i den atomare afskrækkelse. Med andre ord, som med Belgien, Tyskland, Italien og Holland, kan man indkøbe F-35 fly fra USA, og få dem godkendt til at bære taktiske amerikanske atomvåben,” forklarer Tytti Erästö med tilføjelsen, at også Tyrkiet har den mulighed.Det er en del af Natos såkaldte spredningsstrategi, hvor de ikke-strategiske atomvåben vil blive spredt over flere baser i flere lande, som skal gøre det sværere at ramme dem alle i en krisesituation.Seniorforsker Nic Marsh fra Prio i Oslo deler også opfattelsen af, at det vil være et stort skridt, hvis briterne igen vil få evnen til at udstyre kampfly med atomvåben, selvom formuleringen i forsvarsplanerne er meget vage, og at det vil tage mange år fra nye kampfly er bestilt, til de bliver leveret.”Hvis Storbritannien i fremtiden vil få muligheden for at affyre atomvåben fra kampfly, vil det være en vigtig forøgelse af briternes atomare potentiale. Storbritannien pensionerede landets luftbårne atomvåben tilbage i 1998. Dengang blev det betragtet som et positivt skridt, som blev set som værende i overensstemmelse med ambitionerne om at reducere arsenalerne af atomvåben,” siger Nic Marsh.AtomkapløbVerdens fem store lande med atomvåben er USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien, som også har ubåde bevæbnet med ballistiske atomvåben. Hertil kommer Indien, Pakistan og Nordkorea. Antagelsen er generelt, at Israel også har atomvåben, men det er noget, landet aldrig har bekræftet.I Nato deler USA som nævnt strategiske atomvåben med Belgien, Tyskland, Italien, Holland og Tyrkiet, mens Rusland deler våben med Belarus.Aktuelt er der internationale forhandlinger, som skal forhindre, at styret i Iran bliver i stand til at berige uran, så landet kan udvikle atomvåben.Landets åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, gjorde i en tale denne uge det klart, at berigelse af uran er nøglen til landets atomprogram.”De uhøflige og arrogante ledere af USA har gentagne gange krævet, at vi ikke skal et atomprogram. Hvem er de, som skal bestemme hvorvidt Iran skal kunne berige,” sagde ayatollahen i en tale i denne uge ifølge den britiske nyhedsstation BBC.En tale der viser, at atomvåben stadig ses som et vigtigt våben her næsten 80 år efter de ødelæggende bomber over Hiroshima og Nagasaki.

Debatten om atomkraft er brandvarm. “Atomkraft oplever en renæssance”, skrev Business Insider onsdag. Eksplosionerne i Tjernobyl og jordskælvskatastrofen i Fukushima fik mange til at se på atomkraft som en farlig størrelse, som skulle udfases. Men hvad der engang virkede uetisk, er nu ved at blive omdøbt til en etisk nødvendighed. Atomenergi har nemlig potentiale til at blive en ren og pålidelig energiform.”Tidevandet vender i Europa og resten af verden til fordel for atomkraft,” titulerede The Guardian i søndags en forsideartikel.Det er blandt andet Spaniens nylige strømafbrydelse og AI-datacentrenes voksende energibehov, der har fået et stigende antal politiske ledere over hele kloden til at ophæve restriktionerne for atomreaktorer eller investere milliarder i nye projekter for at holde trit med den stigende efterspørgsel efter lavkulstofenergi.I Belgien har parlamentet netop skrottet en lov fra 2003 om udfasning af atomkraft og tilslutter sig dermed et stigende antal EU-nationer, der genovervejer atomkraft som en del af deres klimastrategier. “Parlamentet har brudt med to årtiers blokeringer og tøven og banet vejen for en realistisk og robust energimodel,” som energiminister Mathieu Bihet udtaler til Le Monde.I Storbritannien har Keir Starmer fremlagt planer for en historisk udvidelse af atomkraft i England og Wales og opfordret teknologivirksomheder til at samarbejde med regeringen om at bygge små modulære reaktorer (SMR’er) til at drive energiintensive AI-datacentre. Starmer forventer, at mindre reaktorer kan komme i funktion fra 2032. Udviklingen af nye kernekraftteknologier er en hovedårsag til den stigende optimisme. Hvor fuldskala-atomkraftprojekter er ekstremt udgiftstunge og tager årtier at bygge, er SMR’er hurtigere og billigere konstruktion, fordi komponentdelene kan bygges på en mindre fabrik og samles på stedet.I Tyskland er den kategoriske holdning mod atomkraft ved at aftage. Forbundskansler Friedrich Merz, der kom til magten i februar, har kritiseret den tidligere regering for at lukke Tysklands sidste tre atomkraftværker midt i Europas energikrise og lovet at undersøge, om det er muligt at genoplive kraftværkerne, skriver Euronews.Holland og Sverige planlægger at bygge nye atomkraftværker, og tidligere i år åbnede Italiens regering døren for en tilbagevenden til atomkraft 25 år efter lukningen af landets sidste reaktorer. Så da statsminister Mette Frederiksen (S) i begyndelsen af maj meddelte, at vi i Danmark skal se på atomkraft “med åbne øjne”, var det alt andet end overraskende.Når der blandt mange miljøorganisationer fortsat er skepsis omkring atomkraft, skyldes det flere forhold. Spørgsmål omkring sikkerhed er ikke forsvundet. Det er stadig en udfordring, hvordan det radioaktive affald, som atomreaktorer genererer, skal opbevares. Desuden er der stor uenighed om, hvor dyrt eller billigt det faktisk er at producere atomenergi. De små modulære reaktorer, som alle taler så varmt om, er stadig under udvikling og er på nuværende tidspunkt ikke kommercielt tilgængelige.Et tungtvejende argument for atomenergi er et politisk ønske i Europa om at blive uafhængig af russisk gas. Men italienske La Repubblica peger her på et paradoks. Udviklingen af atomenergi afhænger nemlig i høj grad af kinesiske og russiske teknologier. Det Internationale Energi Agentur (IEA) udgav i januar en rapport, “Vejen til en ny æra for kernekraft”.Selvom agenturet overordnet er optimistisk, peger rapporten på en række udfordringer. Den høje koncentration af markeder for atomteknologier, såvel som for uranproduktion og -berigelse “repræsenterer en risikofaktor for fremtiden og understreger behovet for større diversificering i forsyningskæderne”.Af de 52 reaktorer, hvis konstruktion er begyndt på verdensplan siden 2017, er 25 af kinesisk design og 23 af russisk design. Samtlige atomkraftværker, der på verdensplan blev påbegyndt efter 2020, er baseret på teknologier designet i Moskva eller Beijing. Asiatiske lande, der opruster på atomenergi – Indien, Tyrkiet og Egypten – trækker næsten udelukkende på russisk teknologi.Modstandere af atomkraft vil se disse tal som nok et tegn på, at Europa bør gå en anden vej. Fortalerne vil derimod betragte selvsamme tal som nok en grund til, at Europa bør vågne op og komme i gang. USA har for længst valgt side. Præsident Donald Trump udstedte for to uger siden et dekret, der har til formål at levere 10 store atomreaktorer inden 2030 og firedoble landets atomkraftkapacitet inden 2050. The Washington Post citerede i den forbindelse Donald Trump således:”Vi vil tage lænkerne af atomindustrien. Ikke mere ventetid i 15 år på en tilladelse. Ikke mere afhængighed af udenlandsk uran. Vi slipper amerikansk energi løs – ren, pålidelig og patriotisk.”Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor i global politisk sociologi ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.

Dårlig søvn og sene sengetider blandt børn øger risikoen for at udvikle selvmordstanker og selvmordsforsøg i teenageårene.Det viser den første danske undersøgelse af sin art, der påviser, at søvnproblemer hos 11-årige kan få langsigtede konsekvenser for børns og unges mentale sundhed.”Vores forskning viser en klar sammenhæng mellem søvnforstyrrelser i en tidlig alder og udviklingen af en øget risiko for udviklingen af selvmordstanker og selvmordsforsøg i teenageårene. Det understreger betydningen af at tage børns søvnproblemer alvorligt,” siger undersøgelsens hovedforfatter ph.d., Martin Ekholm Michelsen, fra Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse under Region Hovedstaden.  Undersøgelsen bygger på data fra over 28.000 børn, der indgår i kohorten “Bedre Sundhed i Generationer”. Som 11-årige svarede de på en række spørgsmål om deres søvn. Da de nåede 18-årsalderen, blev de spurgt, om de havde haft selvmordstanker eller forsøgt selvmord. 32 procent af samtlige 18-årige havde haft selvmordstanker, og 3 procent havde forsøgt selvmord. Risikoen var markant højere blandt børn, der som 11-årige sov mindre end otte timer på hverdage. De havde 1,3 gange højere risiko for at have haft selvmordstanker og dobbelt så høj risiko for at have forsøgt selvmord som 18-årige sammenlignet med børn, der havde sovet ni timer i døgnet som 11-årige. Også børn, der gik i seng efter 22.30 sammenlignet med børn, eller børn, der ugentligt eller dagligt havde svært ved at falde i søvn, havde øget risiko for selvmordsforsøg eller tanker om at tage deres eget liv som teenagere.   “Vi har i undersøgelsen taget højde for stress blandt børn, selvskade og psykiatriske diagnoser. Når vi justerer for de faktorer, så ser vi, at dårlig søvn er en særskilt faktor. Når vi sover dårligt, har det en påvirkning af den mentale tilstand, ” siger seniorforsker ved Dansk Institut for Selvmordsforebyggelse, lektor og ph.d. Trine Madsen.Trine Madsen understreger, at søvnforstyrrelser rammer en lille gruppe børn. I undersøgelsen er det en procent af de 28.000 11-årige, der sover mindre end otte timer hver nat og 1,5 procent, der går i seng efter 22.30. 17 procent oplever mareridt, og 14 procent har svært ved at falde i søvn i løbet af ugen. Af den gruppe er det en mindre andel, der senere overvejer eller forsøger selvmord. “Det er vigtigt at forstå, at selvom søvnforstyrrelser ikke er et udbredt problem blandt børn og unge, så kan resultatet af undersøgelsen give anledning til at gribe tidligt ind og støtte børn i at få etableret sunde søvnvaner. En tidlig indsats kan være med til at forhindre mistrivsel, som ellers kan udvikle sig til andre problemer som for eksempel risiko for forsøg på selvmord i teenageårene,” siger Trine Madsen.Hvert år tager omkring 550-600 danskere deres eget liv, og forskning har vist, at selvmordsforsøg i ungdommen øger risikoen for selvmord senere i livet.God søvnhygiejneTrine Madsen påpeger, at tallene for søvnbesvær er indsamlet i årene 2010 til 2014. Af datamaterialet fremgår det, at 11 procent af de  28.000 11-årige sov mindre end Sundhedsstyrelsens anbefalede ni timer hver nat.  Siden har tal fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – vist, at udviklingen går den forkerte vej. I 2021 sov 30 procent af de 11-årige ifølge Vive mindre end de anbefalede ni timer hver nat mod 20 procent af de 11-årige i 2017. Vive konkluderer, at det ændrede søvnmønster især hænger sammen børns og unges skærmforbrug.”Vi skal være opmærksom på, at børn ikke sover mindre, end de skal, og at det er vigtigt med en god søvnhygiejne,” siger Trine Madsen.Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt om selvmordsrisiko blandt unge. Tidligere undersøgelser i projektet har vist, at meget skærmtid og for lidt fysisk aktivitet som barn kan øge risikoen for at forsøge selvmord senere. En af Danmarks førende søvneksperter, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme, Poul Jennum, er medforfatter til undersøgelsen. Han understreger, at næsten alle danskere – også børn – har perioder med dårlig søvn uden, at de af den grund får psykiske problemer.”Men dårlig søvnkvalitet kan også være udtryk for en øget sårbarhed og give forhøjet risiko for at udvikle psykisk sygdom. At der er en risiko er langt fra ensbetydende med, at alle udvikler den tilstand,” siger Poul Jennum.Generelt understreger Poul Jennum, at søvnforskningen i stigende grad er opmærksom på de negative helbredsmæssige konsekvenser af, at op mod en fjerdedel af befolkningen i mange vestlige lande sover for lidt.”Dårlig søvnkvalitet er forbundet med allehånde problemer som overvægt, diabetes, psykisk sygdom, hjerteproblemer og dårlig indlæring. Det viser en enorm mængde undersøgelser. Søvnforskerne siger generelt, at vi skal slukke mobiltelefonen og gå ordentlig tid i seng,” lyder det fra Poul Jennum.

Det burde egentlig ikke komme bag på nogen, at verdens rigeste og verdens mest magtfulde mand er røget i totterne på hinanden. Så godt som alle kloge hoveder sagde allerede under valgkampen sidste år, at en kærlighed så intens mellem to så store egoer som Donald Trump og Elon Musk var født på kollissionskurs.Alligevel er intensiteten i den længe ventede politiske skilsmisse så dyb, offentlig og tilsyneladende ustoppelig, at det de seneste døgn har været svært at følge med og at tro sine egne øjne og ører. I løbet af få timer torsdag nåede det offentlige skænderi på sociale medier at runde påstande, trusler og antydninger om både penge, pædofili, el-biler, rummet, etableringen af et nyt parti, stofmisbrug, rigsretssag og galskab.  Det er som to vulkaner, der udspyr alt, hvad de har i sig, og som bliver ved med at udfordre hinanden til at komme med mere, mere, mere med en eskalerende se-hvad-jeg-kan attitude.Det er ret uoverskueligt, hvor det kan ende.I sidste uge var der et nogenlunde civiliseret forsøg på at sætte et ikke alt for støjende punktum for Elon Musks tid i regeringen. Der har været diverse frister for hans spareprojekt i den amerikanske administrations afdeling for regeringseffektivitet (Doge). Der har været et åbenlyst behov for at få ham hjem og passe sin egen udfordrede Tesla-virksomhed. Og der blev henvist til et formelt loft for, hvor mange dage om året en rådgiver af hans slags har lov til at arbejde for regeringen.Så da loftet på de 130 dage var nået, dukkede Musk op i Det Ovale Værelse til en tv-transmitteret session, hvor de to mænd priste hinanden og deres fælles bedrifter. Men mange medier var mere optagede af, hvor Musks sæbeøje kom fra. Trump hævdede, at han overhovedet ikke havde opdaget det. Og Musk forklarede, at det blå øje skyldtes, at hans søn X havde taget ham på ordet, da faderen havde opfordret sønnen til at give ham en på kassen.Men knap var Musk ude ad døren, før det var ham og Trump, der var i nævekamp. Musk lagde ud med at kalde Trumps store spare- og skattelov – med det trumpske navn “den store smukke lov” – for en “forfærdelig vederstyggelighed”, der vil skade USA’s økonomi. Trump svarede igen med at sige, at Musk bare var sur, fordi det var gået op for ham, at loven vil fjerne regeringsstøtte til hans elbiler.Så var kampen ligesom i gang.Musks trussel om at trække sine SpaceX-raketter ud af det amerikanske rumprogram kan betyde, at USA bliver afhængig af Rusland for at kunne komme frem og tilbage til Den Internationale Rumstation. Trumps modtrussel om at slukke for alle regeringskontrakter med Musks virksomheder vil gøre ondt på et forretningsimperium, der i høj grad har lukreret på chefens tætte relation til præsidenten.Musks påstand om, at Trump aldrig var blevet valgt uden hans milliarder i støtte til valgkampen er blevet fulgt op af tanker om at stifte et tredje parti og en trussel om, at Musk ved midtvejsvalget til næste år kan vælge at bruge sine penge på at vælte enhver republikaner, der stemmer for Trumps store, smukke lov. Som en anonym Musk-rådgiver siger til NBC News, er Musk “fløjtende ligeglad med republikanere” og vil “sprænge dem i luften”.På det mere personlige plan har Musk droppet det, han selv kalder “den helt store bombe” med en udokumenteret påstand om, at Trumps navn optræder i de såkaldte Epstein-filer. Det er en henvisning til finansmanden Jeffrey Epstein, der døde for egen hånd i fængslet i 2019, mens han afventede en retssag for anklager om, at han havde leveret mindreårige piger til sex med sine kendte venner.Ifølge flere medier  var det måske den påstand, der torsdag satte en stopper for diverse fredsfølere mellem de to lejre, blandt andet med forsøg på at få sat en telefonsamtale op. Musk har siden delt og er kommet med positive kommentarer til flere opslag på sociale medier, der taler om, at de to mænd bør slutte fred.Men fredag morgen amerikansk tid var der en kold skulder fra præsidenten, der i flere tv-interview hævdede, at han faktisk overhovedet ikke tænker på Elon Musk, som han over for ABC News kalder “manden, der har mistet forstanden”.Trumps tidligere topstrateg Steve Bannon opfordrer over for NBC News præsidenten til at se nærmere på den sydafrikanskfødte Musks visumstatus, hans påståede stofmisbrug og hans nære forhold til Kinas præsident, Xi Jinping. Der er masser af andre eksempler på, hvordan de to magtfulde mænd har så meget på hinanden, at det logisk set ville være i begges interesse i at slutte fred. Det store spørgsmål er så bare, om de også vil vise sig som mænd, der finder en vej belagt med logik ud af skilsmissen. I den virkelige verden sker det selvfølgelig også indimellem, at par finder sammen igen. Men den løsning er lige nu ret svær at se for sig.