USA er “ret tæt på en aftale” om at stoppe krigen mellem Ukraine og Rusland.Det siger USA’s præsident, Donald Trump, lørdag på den konservative konference CPAC, der finder sted i delstaten Maryland.I samme ombæring siger Trump, at hvis han havde været præsident, før krigen, var der ikke blevet løsnet ét eneste skud i krigen mellem Rusland og Ukraine.- Rusland ville aldrig have overvejet at gå ind i Ukraine, lyder det fra Trump.I sin tale, der sendes live på BBC, drejer Trump sin talestrøm ind på krigen i Ukraine og siger, at han har været i dialog med både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines ditto, Volodymyr Zelenskyj.Samtidig fremhæver Trump, hvordan USA har postet penge i støtte til Ukraine. Det er penge, USA vil have igen, siger Trump.Det er fordi, USA havde en “dum, inkompetent præsident og administration”, siger Trump med henvisning til den tidligere præsident Joe Biden.Europa bør bidrage med flere penge til at hjælpe Ukraine end USA, siger Trump.På konferencen i Maryland bruger Donald Trump også en del af sin taletid på at hylde sig selv og sin administration og ikke mindst rakke voldsomt ned på sine modstandere.Blandt andet fremhæver præsidenten, at han i denne uge har sørget for at stoppe tilstrømningen af flygtninge fra Haiti, Afrika og andre steder, hvor “dumme Joe Biden” tillod det.- Hvis jeg ikke var blevet valgt som præsident, ville der ikke være flere tilbage i Haiti, siger Donald Trump.Også de amerikanske toldsatser kommer i fokus på CPAC.Trump hævder, at USA snart vil få “så mange penge, der kommer ind fra toldsatser”.Blandt andet Kina er blevet ramt af den seneste tids amerikanske told.- Vi er blevet behandlet dårligt af Kina, siger Donald Trump.Til gengæld finder Trump tid til at hylde Tesla- og SpaceX-stifter, Elon Musk.- Han er en fantastisk karakter, siger Trump.Musk hyldes i talen for at skære ned på “spild, bedrageri og misbrug” i den føderale arbejdsgruppe.Blandt mange prominente gæster til talen i Maryland findes Argentinas præsident, Javier Milei, og Polens præsident, Duda, som Trump sender en varm hyldest til fra scenen./ritzau/

Drengene fra sanggruppen Tempo – Felix, Bastian, Noah og Jaden – har vundet MGP 2025 med sangen “Lyst Til At Hop'”.Børnenes store årlige sangfest blev vist på DR lørdag aften.Vindersangen handler om, at man ikke altid kan sidde stille, og at man i stedet skal slå sig løs og hoppe.- Hvorfor skal man bare sidde stille her og stoppe? For jeg vil svæve ligesom Batman. Svømme rundt i et vandland, lyder det i sangen.Under sloganet “Du glemmer det aldrig” løb årets show af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning.Showet fejrede samtidig sin 25-års fødselsdag.- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, siger en af vinderne på scenen med MGP-trofæet i hånden.Da vinderen var fundet, skulle drengene synge deres sang for tredje gang. Der var stor energi blandt publikum, som hoppede op og ned.- Sku’ jeg ku’ sidde stille i time. Helt uden at besvime. Jeg da ikk’ på pension. Jeg er lidt ligesom en maskine, synger drengene også.Felix, Bastian, Noah og Jaden er 12-13 år og fra Rødovre.Ifølge DR er de gode venner i fritiden og “hænger ofte ud sammen”. Det var i deres SFO, at de sammen fandt på sangen.Drengegruppen gik videre til den såkaldte superfinale sammen med to andre sange.12-årige Otto fra Valby gik videre med sangen “Sød Ligesom”, der handler om “kriller i maven, skriverier på Instagram og om at være så forelsket, at man vil bruge hele sin sparegris på gaver”.Også 12-årige Aida fra Gedved i Østjylland gik videre til superfinalen med sangen “Sig Det Bare”, der handler om at “tale åbent om det, der fylder”.Allerede inden lørdagens show havde de otte sange fået dobbelt så mange afspilninger på musiktjenester som sidste års MGP-sange, der ellers havde rekorden, skriver DR.MGP er børnenes udgave af melodigrandprix./ritzau/

Mandag i denne uge blev ifølge TV 2 “en rigtig vinterdag”, og hos syv målestationer i landet nåede temperaturen aldrig over frysepunktet. Dermed fik vi et isdøgn. Det sker ikke så ofte og er derfor lidt eksotisk, også i sproget. Isdøgn er faktisk et gammelt ord, men flere, både ældre og nye vejrord, vinder indpas i disse år. Der er også skybrud, som i gamle dage bare hed regnskyl, og tropenat og indian summer er også eksempler på ord, som er blæst ind i det almindelige sprog. Der er ifølge eksperter sket en udvikling i vores måde at tale om vejret på, som blandt andet skyldes klimaforandringer og vores nemme adgang til informationer om vejret. Sprogforsker Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) har arbejdet med vejrord i Den Danske Ordbog. Ifølge ham har det, der tidligere var rent faglige termer blandt meteorologer og klimatologer, nu bredt sig til befolkningen. “Det skyldes nok, at vejret fylder mere i medierne, når DR og TV 2 især har lange udsendelser, hvor man taler om forskellige fænomener. Danskerne er blevet egne vejreksperter og googler vejret, og på den måde glider faglige termer ind i det almindelige sprog,” siger Lars Trap-Jensen.  Han nævner også ordet badedag, som fagligt er en dag, hvor badevandstemperaturen når mindst 19 grader. For andre er det snarere en dag med rart badevand. Isdøgn er oprindeligt et ord fra slutningen af 1800-tallet, men antallet af disse døgn har været faldende, fortæller meteorolog Sebastian Pelt fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. For 30 år siden var der ikke mange danskere, som var interesserede i antallet af isdøgn, og ordet blev sjældent anvendt, påpeger meteorologen. Men nu er det kommet tilbage, og det skyldes ifølge Sebastian Pelt blandt andet, at vi går mere op i rekorder end tidligere. I november 2023 blev landet eksempelvis ramt af et landsdækkende isdøgn, hvilket blev det tidligste af slagsen i 58 år. “Jeg har som ansat på TV 2 også været meget optaget af at videreformidle vejrrekorder, og vores interesse i den slags hænger også sammen med muligheden for at kunne registrere og lave statistikker over vejret,” siger Sebastian Pelt.Det samme gælder storme, som jo altid har eksisteret, men først inden for de seneste omkring 10 år har man navngivet dem, og siden har alle været på fornavn med Bodil og Ingolf. Klimaforandringerne har også præget sproget. Der har tidligere været kraftige regnskyl eller styrtregn over Danmark, men ekstreme vandmængder hedder nu skybrud. Ordet knytter sig til DMI’s varsler, som man begyndte på i 2000 efter decemberorkanen i 1999. Vi er også blevet mere bekendte med hedebølger og varmebølger, som er nyere begreber, der i dag også varsles om.Lars Trap-Jensen understreger, at mens interessen for vejret altid har været stor lokalt set, så er vi i takt med den stigende globalisering blevet mere opmærksomme på for eksempel cykloner, vandrende lavtryk og indian summer. “Vi har altid talt meget om vejret udenfor, og jeg tror ikke, at vi gør det mindre eller mere end tidligere. Men nok på en anden måde. Vi går mere op i rekorder og er fascineret af fænomener som isdøgn, tørkeindeks og ekstreme fænomener,” siger sprogforskeren.

Den norske film “Drømmer”, der er instrueret af Dag Johan Haugerud, har vundet den prestigefyldte Guldbjørnen på filmfestivalen i Berlin, Berlinalen.Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.Guldbjørnen – prisen for Bedste Film – er hovedprisen på filmfestivalen.- Filmen hedder “Drømmer”, men dette overgår mine vildeste drømme, sagde instruktøren, da han modtog prisen, skriver det norske medie VG.”Drømmer” er film nummer to i trilogien “Sex, Drømmer, Kærlighed”. Filmen havde international premiere på Berlinalen i denne uge.19 film fra hele verden kæmpede om den eftertragtede pris. Ifølge VG er det mere end 50 år siden, at en nordisk film senest vandt Guldbjørnen.Samtidig er det første gang, at en norsk film modtager Guldbjørnen, oplyser direktør Kjersti Mo fra Norsk filminstitutt ifølge NTB.- Det er en fantastisk anerkendelse af Dag Johan Haugerud som filmskaber, siger hun.Norges kulturminister, Lubna Jaffery, mener, at det, som Haugerud har opnået med sin trilogi, er meget imponerende.- Guldbjørnen er en pris, der er meget anerkendt, og endnu en gang ser vi, at norske film får den fortjente anerkendelse internationalt, lyder det.”Drømmer” handler om 17-årige Johanne, som skildrer sine følelser i en dagbog, da hun forelsker sig i sin fransklærer.Både Johannes mor og bedstemor bliver overraskede, når de finder den unge piges dagbog, skriver VG.Filmen får premiere i Danmark 6. marts.På festivalen uddeles også en række Sølvbjørne. Den brasilianske filminstruktørs film “The Blue Trail” har vundet Grand Jury-prisen.Den kinesiske instruktør Huo Meng har vundet Sølvbjørnen for Bedste Instruktør, mens australske Rose Byrne har modtaget prisen for Bedste Hovedrolle.Sølvbjørnen for Bedste Birolle gik til irske Andrew Scott.Den internationale filmfestival i Berlin er en af de vigtigste i verden. Den blev grundlagt i 1951, mens Berlin stadig var delt i to.Siden da er festivalen blevet afholdt hvert år i februar.Før 2021 var skuespilpriserne kønsopdelte./ritzau/

Pave Frans’ helbred er blevet værre siden fredag.Det oplyser Vatikanet lørdag i en udtalelse ifølge Reuters.Pavens prognose forbliver uvis, lyder det.Desuden skulle paven have oplevet astmalignende åndedrætsbesvær lørdag morgen, skriver nyhedsbureauet. Det gør, at han har brug for ekstra ilt.- Den Hellige Faders tilstand er fortsat kritisk, og derfor er paven, som forklaret i går (fredag, red.), ikke uden for livsfare, lyder det fra Vatikanet.Paven har tilbragt dagen i en lænestol, selv om han “lider mere end i går”, oplyses det.Pave Frans blev indlagt 14. februar, efter at han i flere dage havde haft åndedrætsbesvær.Tirsdag oplyste Vatikanet, at han havde begyndende dobbeltsidet lungebetændelse.Fredag sagde Sergio Alfieri, som er en af hans læger, at den 88-årige pave er i bedring, men endnu ikke rask, og at hans tilstand kan ændre sig fra dag til dag.Ifølge Reuters har pave Frans fået en blodtransfusion på grund af et lavt antal af blodplader.Vatikanet har beskrevet pavens infektion som værende “kompleks” og oplyst, at den er forårsaget af to eller flere mikroorganismer.Den 88-årige argentinske pave fik som ung fjernet en del af den ene lunge og har i de senere år været indlagt flere gange med sygdomme i åndedrætsorganerne. Især har han døjet med influenza.Fredag sagde Sergio Alfieri, at pavens helbred kan svinge fra dag til dag, og med pavens alder og tidligere sundhedshistorik er han en skrøbelig patient.- Hvis spørgsmålet er, om han er uden for fare, så er svaret nej. Men hvis du spørger os, om han er i livsfare i dette øjeblik, så er svaret nej, sagde Alfieri på et pressemøde.Paven kommer desuden heller ikke at lede den ugentlige bøn søndag.Argentineren Jorge Mario Bergoglio, som er pave Frans’ borgerlige navn, har siden 2013 været pave, hvor han blev udpeget ved netop konklavet som efterfølger til Benedikt 16./ritzau/

Det er noget særligt at tage en vinylplade ud af coveret, sætte den på pladespilleren og lytte til et album fra start til slut. Et ritual. Noget andet end bare at trykke på en knap på mobiltelefonen og afspille det største hit. 21 procent af danskerne hørte musik på enten cd, vinyl eller kassettebånd i 2022, hvor de nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra. Og mens udviklingen generelt er gået nedad de senere år, er der nogen, som sætter en ære i holde fast i de gamle lydmedier.For eksempel Martin Herskind, som er 36 år og bor i København. Beskrivelsen ovenover kommer fra ham. Han har aldrig skilt sig af med den kassettebåndafspiller, han fik som femårig, og derudover har han en pladespiller og cirka 200 plader. Den første vinylplade, han købte for sine egne penge, var “Animal Boy” af den amerikanske punkgruppe The Ramones. Og den kan han stadig finde på at lytte til.Der er mange ting, han godt kan lide ved at høre musik på den analoge måde: “Du hører albummet som en helhedsoplevelse, og du får alt med. Ligesom livet kan et album have op- og nedture i form af gode og dårlige sange. At streame musik er for mig mere upersonligt, når jeg ikke kan røre ved noget. Og når jeg har betalt penge for at købe et album, er det også, som om jeg sætter mere pris på det,” siger han. Hans liste over gode grunde fortsætter: Man støtter kunstneren i højere grad ved at købe et fysisk album end ved at streame. At lede efter brugte plader er som en skattejagt. Man kan høre musik uden at være afhængig af en computer eller telefon. Plader kan være en identitetsmarkør, ligesom bøger i en bogreol. Og så er det bare flot og dekorativt, siger han.”Et kassettebånd kan også være et slags visitkort for de bands, du kan lide – sådan et lille fysisk artefakt, du har derhjemme og kan sidde og kigge på og røre ved, og som minder dig om de ting, du godt kan lide.”Det generer ikke Martin Herskind, at lyden på et kassettebånd er af dårligere kvalitet end eksempelvis streaming kan tilbyde. For han vægter mediet højere.I butikskæden AV-Connection, der forhandler billed- og lydudstyr i Odense, Sønderborg og på internettet, kan man bekræfte, at der er en efterspørgsel på nostalgi.De sælger både discman og kassettebånd. Men pladespilleren er det største trækplaster, forklarer marketingchef Mads Doweszeit. Pladespillere sælger de flere af hver dag.”En pladespiller skaber en særlig stemning – den varme lyd og nostalgiske knitren er for mange indbegrebet af ægte musikglæde.”Og så skal man heller ikke underkende alle dem, der havde samlet store musiksamlinger sammen i mange år, før streamingen blev udbredt.”Den ældre generation har ofte en samling af 10-15 favorit-cd’er eller nogle lydbøger, de har nydt gennem tiden. Med en discman eller en mp3-afspiller er det bare nemmere, for der er intet besvær med at parre Bluetooth-høretelefoner eller navigere i apps,” siger han.Hvad bliver mon så det næste gamle lydmedie, der bliver fundet frem?”Jamen, der er vel næsten ikke flere at tage af, uden det bliver alt for besværligt?”, siger Mads Doweszeit.Kristian Handberg er adjunkt ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om retro-fænomenet. Tendensen med at høre musik på gamle lydmedier er ifølge ham et sammenfald af flere faktorer.For det første udgør de en kontrast til tidens streaming. “Hvad der er noget uhåndgribeligt, når det hele er digitalt, har jo en helt anden oplevelse og interaktion, når der er plader og cd’er, man har med at gøre,” siger han.For det andet er pladespillere, discman og walkman foreviget i populærkulturen. Man kender dem fra Hollywood-film fra 1980’erne og musikvideoer. Det har givet dem en særlig status.Og for det tredje tilbyder nostalgi en slags fastholdelse i en usikker og foranderlig verden.”Det kan både være en trang til at vende tilbage til det trygge og velkendte, men det kan også være at dyrke en form for ambivalens. Når man ser på de perioder, hvor retronostalgi hænger mest ved, er det i krisetider som 1970’erne,” siger han.Det med at tage noget op, som ikke er fra ens egen tid og på den måde “gå en omvej” – hvad der næsten er definitionen af retro, siger Kristian Handberg – er også en livsstilsmarkør.”Man signalerer kendskab, og at man ikke hopper med på vognen i enhver forstand. Og så signalerer man nogle andre værdier end brug-og-smid-væk-kulturen,” siger han.Retrokulturen har knopskudt på forskellige måder igennem de seneste årtier,  siger Kristian Handberg, og han forventer, at tendensen fortsætter.”Helt sikkert og i stigende grad. Så det kan kun blive interessant at følge fremover.”Hans gæt lyder, at nogle af de tidligste sociale medier inden så længe kommer igen.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) er åben for at gøre det lovligt, at man kan få lavet et smykke med aske fra en afdød. Det sagde han i Kristeligt Dagblad i sidste uge, hvor det også blev klart, at der tegner sig et flertal for idéen i Folketinget. Ministeren har bedt Det Etiske Råd og folkekirkens biskopper om at forholde sig til idéen. Det er dog en skrækkelig idé, mener Søren Peter Hansen, der er direktør i FOF Aarhus og i den værdipolitiske tænketank Prospekt samt tidligere medlem af Det Etiske Råd.Søren Peter Hansen, hvorfor er du så stærkt imod idéen om at smelte aske fra afdøde ind i smykker?”Jeg ved knap nok, hvor jeg skal begynde. Det er i mine øjne udtryk for en manglende respekt for og en nedværdigelse af den afdøde. Grundtvig har skrevet en sang, der hedder ‘Menneskelivet er underligt’. Deri ligger underforstået, at der er noget underfuldt og måske endda også gådefuldt i menneskelivet. I vores tid er det, som om vi i højere grad betragter menneskelivet og de store spørgsmål, det rummer, som mærkeligt. Vi forstår ikke menneskelivet, men har ikke øje for det underfulde, og så bliver det bare til noget mærkeligt. Den tendens understreges af et forslag som dette, hvor folk vil lægge aske ind i smykker.”Hvordan hænger den tendens og forslaget om aske i smykker sammen?”Hvis man lægger aske fra en afdød ind i et smykke, så gør man jo pludselig resterne af vedkommende til en fysisk ting, måske fordi det er nemmere at forholde sig til. Men samtidig gør man vedkommende til nærmest ingenting. Det handler vel om, at man gerne vil mindes den afdøde. Men i mine øjne ender man med at låse den afdøde og minderne om vedkommende inde i noget materielt. Det er en mangel på respekt for den konkrete afdøde. Men også for menneskelivet og dets underfuldhed og forgængelighed.”Men er det ikke op til den afdøde og vedkommendes pårørende at bestemme, om et smykke med aske for dem er den rigtige måde at mindes den afdøde på?”Nej, det mener jeg faktisk ikke. For det betyder, at vi begrænser vores billede af, hvad et menneskeliv er. Når man kremeres, så er den aske, der er tilbage, blot en fysisk rest. Den rest bliver der lagt en betydning i, hvis den pludselig gøres meget central ved at blive smeltet ind i et smykke. Men den fysiske rest er jo ingenting i forhold til det menneske, man har kendt. Det er en reduktion af det menneskes livs betydning.”Hvad er det i dine øjne udtryk for, at der kommer forslag som dette?”Det er udtryk for en nærmest ekstrem nihilisme. Vi har mistet blikket for de værdier, i dette tilfælde menneskelivets værdi, som vi er fælles om. Når det ikke er nok for os, at vi klart og tydeligt kan mindes vores kære, blot ved at deres navn nævnes, men har brug for at forsimple det til et smykke, så er vi helt galt afmarcheret. Jeg tror, det skyldes, at vi har mistet sproget for og fornemmelsen af, at der, som vores konge har udtrykt det, er noget, der er større end os selv. At der er noget, som er så stort, at det er uforklarligt og ikke blot kan forsimples til en genstand.”Frygter du, at dette forslag blot er begyndelsen på et skred i vores idéer om, hvordan vi håndterer afdødes kroppe?”Jeg er ikke typen, der går og frygter. Tværtimod må vi bruge det som anledning til at se fremad. For der er tydeligvis noget, vi har forsømt. Den fornemmelse af de fælles værdier, jeg taler om, kommer mere end noget andet gennem den dannelse, som vi får i vores fællesskaber. Og jeg tager det, at nogle kommer med et forslag som det her, som udtryk for, at mennesker også i dag har brug for at forholde sig til de her svære situationer. Men de er endt i en blindgyde, hvor de ikke ved, hvordan. Det kan man ændre på.”

Lørdag har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, holdt sin årlige tale til nationen.Her lød det, at Ukraine aldrig bliver medlem af EU, så længe det er imod Ungarns interesser.- Ukraines indtræden vil ødelægge ungarske bønder, men ikke kun dem, hele den ungarske økonomi, sagde Orbán ifølge Reuters.Viktor Orbán har gennem Ukraines snart tre år lange krig mod Rusland været kritisk over for vestlig militærhjælp til nabolandet.Når det gælder hjælpen til Ukraine, har Viktor Orbán flere gange udnyttet, at beslutningerne i EU skal vedtages enstemmigt. Dermed har Orbán reelt kunnet true med at nedlægge veto.Foruden spørgsmålet om støtte til Ukraine drejede Orbáns tale sig meget om indenrigspolitiske anliggender.Den ungarske premierminister annoncerede blandt andet en fritagelse for indkomstskat for mødre med to eller tre børn.Orbán sagde desuden, at han vil begrænse renten på boliglån til fem procent fra april for at styrke den ungarske økonomi forud for det nationale valg i 2026.- Vi annoncerer det største skattereduktionsprogram i Europa, sagde Viktor Orbán lørdag ifølge Reuters.Premierministeren har siddet ved magten siden 2010. Han kæmper for at trække Ungarns økonomi ud af en nedtur med inflation, hvor priserne er steget igen fra årets begyndelse.I løbet af lørdagen har der desuden været demonstration i den ungarske hovedstad, Budapest.Her har dommere, retsansatte og sympatisører lavet en march for domstolenes uafhængighed, hvor de endte ved Justitsministeriet.Ifølge AFP’s fotograf på stedet deltog omkring 4000 mennesker for at signalerer den stigende utilfredshed med Viktor Orbán.I de senere år har Ungarn fået kritik fra EU for flere tiltag, som sætter dommeres uafhængighed under pres.Senest er der nye regler på vej, som kan gøre det muligt at flytte dommere til andre steder i landet og at tvinge dommere på pension tidligere./ritzau/

Man kan ikke erobre Berlin. Den er uendelig og grå, og alligevel uforudsigelig, fordi hvert gadehjørne har sit eget ansigt. Man kan godt nok lære at tænke “berlinsk”, men den visdom er ikke videre opbyggelig: Den lyder eksempelvis, at det altid går galt, hvis man bliver for glad, men dog også, at man ikke kan fungere, hvis man er for pedantisk eller for bondsk. Alt det skal hovedpersonen Karl Siebrecht lære i tyske Hans Falladas (1893-1947) roman “En mands stræben”. Den fortæller historien om en dreng fra en landsby i Uckermark, der tager til storbyen for at “erobre den” efter sin fars død i tiden omkring 1910. Karl er ikke blot pedantisk og bondsk, han er også opsætsig.Det giver indledningsvis en del problemer i det wilhelminske Berlin. Samtidig er fattigdommen så udbredt, at fænomenet “bo til tørre” findes: At man bor midlertidigt i nybyggede lejligheder og får svindsot, mens murværket tørrer, og bedre folk har råd til at flytte ind. Men frem vil man, og frem kommer Karl, for opsætsighed er ikke kun noget negativt i denne uendeligt store by. Fallada havde i 1932 fået enorm succes med romanen “Lille mand – hvad nu?” – også udgivet af Silkefyret i 2022 – som siden gjaldt som en af de fremmeste repræsentanter for den såkaldte “nye saglighed,” en på overfladen hyperrealistisk og nøgternt registrerende stil, der ligger godt til Berlins fattigdom og sarkastiske pessimisme. “Lille mand – hvad nu?” fortalte historien om den indskrænkede bogholder Pinneberg, der ikke klarer den økonomisk i 1930’ernes Berlin, men alligevel på latterligste vis forsøger at holde humøret højt. “En mands stræben” blev først skrevet i 1941 og udgivet posthumt i 1953, men omhandler et tidligere Berlin. Den begynder som nævnt i 1909 og løber frem mod slutningen af 1920’erne. I modsætning til Pinneberg evner Karl Siebrecht på egen provinsmanér at dominere sine omgivelser og ejer faktisk ambitioner: Han skal jo “erobre” Berlin. Frem går det da også på mærkeligste eventyrmaner, selvom stilen er strengt saglig: Karl skal klare en række prøvelser og møder hjælpere, der holder af ham på trods af hans hovmod. Fra Wedding-tøsen Rieke, der kun taler berlinsk arbejderdialekt, over ritmesteren Bodo von Senden til rigmandsdatteren Hertha Eich. Alle kender de Berlins sjæl og vil gerne lære dens visdom fra sig. Det, Karl skal lære over mere end 800 sider, er netop, at man ikke kan kalkulere eller styre sit liv i Berlin, heller ikke med et succesfuldt baggagetransportfirma mellem Berlins legendariske banegårde, som man har bygget ud af ingenting. Berlin har altid din maling til tørre. Selv når du maler dine vogne kanariefuglegule, skal dens grå os nok sætte sig i dig og dem. Men sagen er, at det er et slags glædeligt budskab: Man ender med at tilhøre byen, og det er faktisk opbyggeligt, at den er egensindigere end dig. “En mands stræben” er ikke et mesterværk på linje med “Lille mand – hvad nu?”, der blev så kendt, at Gitte Graa postkoitalt ligger og læser henslængt i den i “Matador”, mens Ernst Nyborg er gået i bad. Her i “En mands stræben” nås på en måde et nyt niveau i alle de underligere sociale relationer. Siebrecht og hans venners kamp består nogle gange bare i ønsket om menneskelig værdighed, andre gange i ublu ambitioner om egen vinding på andres bekostning. Dertil kommer en slags sørgmodig vrede over, at man ikke altid får, hvad man ønsker sig – og af udsøgt beskrivelseskunst: Byen er fuld af “meget tvetydige værtshuse” med “meget entydige damer,” og andre udskænkningssteder, der sælger “mod og succes i små snapseglas”. På ens karrierevej må man tåle “slimede personager” og i øvrigt være hovedperson i en roman, der har så ildevarslende velvalgte kapiteltitler som: “En hændelse truer.” Det er dybt bemærkelsesværdigt, at et mikroforlag som Silkefyret fra Aarhus har bundet an med en udgivelse på denne skala, og den prisbelønnede oversætter Jacob Jonia beviser igen sit værd som en af Danmarks væsentligste oversættere af tysk litteratur. Af samme grund er det underligt, at forlaget ikke har fulgt hans arbejde op: Der er gået et eller andet galt i sætningen fra hans manuskript til tryk, sådan at bogen er fyldt med underlige tegn, forkert vendte citationstegn og punktummer, der bliver til kommaer.Nærmest meningsløst sjusk med den store litteratur og dens videregivelse. Men nuvel, det er bedre at flyve end at krybe, tænker Siebrecht, og det gælder jo også her, hvad ambitionsniveau angår, og det er et utroligt faktum, at vi har fået godt 1400 siders tænkning på berlinsk siden 2022. Hans Fallada: En mands stræben. Oversat af Jacob Jonia. 834 sider. 300 kroner. Silkefyret. 

En person er død, og to politibetjente er blevet alvorligt såret i et knivangreb i Frankrig.Det udtaler den franske anklagemyndighed lørdag ifølge nyhedsbureauet AFP.Angrebet skete i byen Mulhouse i det østlige Frankrig tæt på grænsen til Schweiz.Ifølge anklagemyndigheden er den formodede gerningsmand på en “terrorforebyggelsesliste”, skriver AFP.En person blev anholdt efter angrebet.Den franske anklagemyndighed for terrorundersøgelser (PNAT) bekræfter, at den er ansvarlig for efterforskningen.Ifølge PNAT angreb manden først politiet, mens han råbte “Allahu Akbar”, som betyder “Gud er stor” på arabisk.En civil forbipasserende greb ind og omkom som følge af sine skader. Ifølge Mulhouses anklagere er der tale om en 69-årig portugisisk statsborger.Motivet for angrebet er foreløbigt ikke kendt.Men ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er lørdagens knivangreb “uden tvivl en islamistisk ‘terrorhandling”.Det siger præsidenten ifølge AFP lørdag aften.Den franske regering er fast besluttet på at fortsætte med at gøre “alt for at udrydde terrorisme på vores jord”, tilføjer Macron.AFP skriver, at angrebet skete i forbindelse med en demonstration til støtte for Den Demokratiske Republik Congo.Yderligere tre betjente blev lettere såret i angrebet i Mulhouse, som blev udført af en 37-årig mistænkt, der er på “en liste for forebyggelse af terror”, siger anklager Nicolas Heitz til AFP.Ifølge nyhedsbureauet er det terrorovervågningslisten kaldet FSPRT.Den samler data fra forskellige myndigheder om enkeltpersoner med det formål at forhindre radikalisering.FSPRT blev lanceret i 2015 efter angrebet på det satiriske magasin Charlie Hebdo og på et jødisk supermarked.Ifølge den franske tv-kanal TF1 skulle den formodede gerningsmand være en 37-årig algerier, der stod til at skulle forlade Frankrig. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.Ifølge nyhedsbureauet dpa fortæller Frankrigs indenrigsminister, Bruno Retailleau, at de franske myndigheder har gjort flere forsøg på at udvise den mistænkte.Algeriet har dog ifølge ministeren nægtet at tage imod ham.Personale fra indenrigsministeriet har kontaktet det algeriske konsulat ti gange – altid uden held, lyder det.Mulhouse har omkring 110.000 indbyggere./ritzau/