Igen og igen ender den stormomsuste forretningsmand Klaus Riskær Pedersen i ballade. Selv mener han, at det er en konsekvens af et liv i frontlinjen. “Det ligger i min rebelskhed, at der hele livet har været opgør. Også i mine virksomheder. Det er også det, der har givet mig så helvedes mange problemer og øretæver og knockouts. Men det er jo bare kampe, og sådan er det, når man kæmper. Det er ikke selve eksistensen, for den er jo ikke ovre endnu,” siger han. Når Klaus Riskær Pedersen taler om sit liv, anvender han krigens sprog. Han identificerer sig med den farverige, fremadstormende amerikanske pansergeneral George Smith Patton under Anden Verdenskrig. Han taler om at have stødt folk i en grad, så de ruller ud i tanks mod ham, og om at retssagerne, der har ledt til flere domme, har været som kamphandlinger. I dag fylder han 70 år.Klaus Riskær Pedersen voksede op i København som søn af kunstner og modstandsmand Knud Pedersen og Dorthe Palle Madsen i et uregerligt kreativt miljø. Her hang verdenskrigen i luften mange år efter, og man var forbeholdne over for magten efter Besættelsen, fordi det politiske system blev opfattet som værende fyldt med medløbere.I sine studieår på Holte Gymnasium var han særdeles aktiv, blandt andet som elevrådsformand, og på et tidspunkt forsøgte han sig med at udbyde studielån til sine medstuderende. Han har stiftet adskillige virksomheder i årene siden da. Fra det erhvervsøkonomiske nyhedsbureau Børsinformation til radiokanalen The Voice til en af de tidligste internetudbydere i Danmark til en stamcellebank. Også en kort affære med en ostebutik ved navn Den Glade Munk er det blevet til. Politisk har han også været aktiv, først som europaparlamentsmedlem for Venstre – indtil han blev ekskluderet af partiet – og senest som stifter af Partiet Klaus Riskær Pedersen, der stillede op til folketingsvalget i 2019 og fik 0,8 procent af stemmerne. “Alt det, jeg har lavet gennem så mange år, har udfordret eksisterende brancher. Når du er rebel, bliver der lavet mange fejl. Du er hele tiden på nyt territorium. Jeg har opbygget en frygtelig masse fjendskab, og der ligger mange lig smidt omkring i vejkanten. Der har været virkelig mange nederlag,” siger han. Nogle af dem fandt sted i landets retssale. Første gang var i 1998, da Klaus Riskær Pedersen blev idømt to års betinget fængsel for mandat- og skyldnersvig i forbindelse med en virksomheds konkurs. Senere blev straffen skærpet af landsretten. Nogle år senere, i en ny sag, blev han tiltalt for bedrageri og underslæb, og forretningsmanden blev i 2008 idømt seks års fængsel. Frem til 2013 afsonede han i Sdr. Omme Fængsel ved Grindsted. “Retssagerne er også krig. Jeg er ikke anarkist, jeg dukker op i retten. Jeg respekterer regler, og jeg står til regnskab. Men der er næsten gået lidt Donald Trump i mig, og jeg tænker: Lad det bare komme,” siger han. Det hænger nok sammen med, at han ser fejlene – også dem, hvor han har overtrådt loven – som et biprodukt af at være “en innovationsmand”, der altid bevæger sig fremad i høj fart. Adspurgt, om det ikke bare er en belejlig undskyldning for at have forsøgt at tjene så mange penge som muligt, svarer Klaus Riskær Pedersen:  “Penge er også et restprodukt. Hvis man kun interesserer sig for penge, kan man være sikker på, at det nok skal gå én dårligt. Man skal have hjertet med, hvis man vil være forandringsagent.” Nej, de drivende værdier, påstår Klaus Riskær Pedersen, er ikke dem af økonomisk karakter, men en grundlæggende optimisme. En tro på, at “universet er med dig i sidste ende”, som han siger. Hvad angår troen, anser han sig selv for at være “kristen fundamentalist”.”Jeg er meget optaget af hele det kristne grundkoncept om, hvordan vi gebærder os som mennesker. Hvordan vi styrker fællesskabet og lægger dårlige ting bag os og kigger fremad. Men de kristne institutioner, dem tror jeg overhovedet ikke på.  Man bliver ikke mindre kristen af, om man går i kirke eller ej. De har fuldstændig mistet grebet om deres opgaver og gjort sig selv overflødige, og det er en ganske stor katastrofe,” siger han.  Om sin egen fremtid siger Klaus Riskær Pedersen, at det først er nu, at det skal til at blive sjovt. Han har en kæreste – halvt så gammel som han selv – som han går i byen med to gange om ugen. Han har flere projekter, han glæder sig til at sætte i gang. “Jeg har begået alle fejlene, jeg har lært alt det, jeg skal lære. Jeg har tingene på plads og er stadig i god form. Der er ikke noget, der løber forbi mig. Om der også kommer ny ballade, det kan jeg slet ikke afvise.”

Dansk politi venter på svar fra udenlandske myndigheder i en sag, hvor en 29-årig mand er sigtet for at fremme højreekstremistisk terror.Det kom frem på et retsmøde i Østre Landsret torsdag.Her skal landsretten beslutte, om den 29-årige mand fortsat skal sidde varetægtsfængslet.- Jeg fastholder, at der er nogle uafklarede spørgsmål. Vi mangler svar fra en række udenlandske myndigheder, lød det fra anklager Bo Bjerregaard, der kræver mandens varetægtsfængsling forlænget.Retten i Glostrup valgte i begyndelsen af marts at forlænge fængslingen, men det ville manden ikke acceptere, og han valgte derfor, at landsretten skulle afgøre spørgsmålet.Manden nægter sig skyldig. Hvad, hans forklaring måtte være, vides ikke, da pressen er blevet sat uden for døren ved retsmøderne.Torsdag skete det trods protester fra sigtedes forsvarer, Klaus Ewald, og Ritzaus journalist.- Sagen har været efterforsket i en rum tid. Man har sikret sig materiale og beslaglagt min klients remedier. Han har desuden medvirket til to meget lange afhøringer, der varede i to dage, siger forsvareren.- Det er på sin plads, at pressen får fuld mulighed for at få sagen belyst og vendt.Sigtede blev anholdt 9. december klokken 22.21 efter en længere efterforskning gennemført af Politiets Efterretningstjeneste (PET).Han har siddet bag tremmer lige siden sigtet for ni forhold, der skal være sket i en periode fra juni 2023 og frem til hans anholdelse. Han nægter sig skyldig i alle sigtelserne.Ifølge sigtelsen har han administreret og muliggjort deling af ekstremistisk propaganda og fremmet terrorsammenslutningen Terrorgram.Terrorgram er en sammenslutning af kanaler på den krypterede beskedtjeneste Telegram og fungerer som en kommunikationsplatform for højreekstremistiske organisationer som Atomwaffen Division og The Base./ritzau/

Ved at udgive sig for at være fra politiet lykkedes det en svindler at bedrage flere ofre for over 200.000 kroner.I sagen har politiet anholdt en 29-årig sydsjællandsk mand, som sigtes for bedrageri og databedrageri. Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.Torsdag klokken 12 bliver den anholdte fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster. Her ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet.Den 29-årige mand blev anholdt onsdag klokken 12.14 på en adresse i Københavnsområdet.Han er mistænkt for i perioden fra den 28. marts til den 10. april at have franarret de forurettedes hævekort, hvorefter kortene blev brugt til at hæve kontanter til en værdi af over 200.000 kroner.Desuden blev ofrene franarret en betydelig mængde smykker, lyder det.Ifølge politiet foregav den sigtede at ville bringe smykkerne i sikkerhed. Han skal også have udgivet sig for at være fra politiet.Da det ikke kan udelukkes, at der er medgerningsmænd på fri fod, vil anklagemyndigheden anmode om, at grundlovsforhøret onsdag afvikles for lukkede døre.Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvordan den 29-årige forholder sig til sigtelsen./ritzau/

Danskerne er vilde med grillmad.Restaurantkæden Flammen var tæt på at fordoble sit overskud sidste år.Resultatet efter skat voksede fra 13,3 millioner kroner i 2023 til 24,1 million kroner i 2024, skriver Børsen.Sidste år løftede grillbuffetkæden sin omsætning til det højeste niveau i kædens historie, skriver Flammen i en pressemeddelelse.Bruttofortjenesten er vokset med 21,3 procent, lyder det.- Vi har i 2024 for første gang haft mere end en million aftengæster i vores restauranter. Det er en milepæl i sig selv. Samtidig får vi den højeste gæstetilfredshed, vi nogensinde har haft, siger den administrerende direktør i Flammen, Piet Klein, i en pressemeddelelsen.- Det er på så mange måder et rekordår for os, og jeg er både enormt stolt af vores resultater og ydmyg over, at vores gæster vælger os til, tilføjer han.Sidste år åbnede Flammen en ny restaurant i Holstebro, og restaurantkæden har i år planer om at slå dørene op for nye restauranter i Silkeborg, Hillerød og formentlig Køge, oplyser Flammen.Derudover åbner restaurantkæden sit første sted i Sverige i løbet af i år.- Vi har ansat en svensk landechef. Så vi er tæt på at kunne sætte bynavn på den første svenske restaurant og forventer en åbning i 2025, siger Piet Klein.Flammen er en familieejet virksomhed, som i øjeblikket har 17 restauranter i Danmark. Den første Flammen åbnede i Kolding i 2009.Grillbuffetkæden forventer næste år at udvide med yderligere tre til fire nye steder i Danmark, oplyser Flammen./ritzau/

Dagligvarekoncernen Coop har hængt alvorligt i bremsen, men er på vej til at rette op på en tabsgivende drift.Selskabet skriver i en pressemeddelelse om regnskabet for 2024, at man har vendt et negativt driftsresultat på 717 millioner kroner i 2023 til et plus på samme regnskabspost på 162 millioner kroner sidste år.Det endda på trods af, at omsætningen faldt fra 34,2 milliarder kroner til 33,6 milliarder.Ifølge Finans skyldes en stor del af fremgangen dog salget af en stor ejendom nær selskabets hovedkontor i Albertslund, der har påvirket regnskabet positivt med 472 millioner kroner.Trækker man det beløb ud af ligningen, er driftsresultatet fortsat i negativt territorium.Alligevel glæder bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst sig over fremgangen.- Med et solidt kapitalgrundlag på plads og en ny ledelse kan vi heldigvis konstatere, at første del af operationen er lykkes, siger han.Coop blev oprindeligt ejet af det kundeejede andelsselskab Coop. Et større underskud i 2022 betød dog, at der måtte ny kapital og en medejer til i form af energiselskabet OK.Sammen har de to ejere iværksat en plan, der skal få de omkring 900 butikker til igen at blive en overskudsforretning.Det har blandt andet betydet, at man har afskediget en hel del administrative medarbejdere og har lukket tabsgivende butikker og tilknyttede selskaber som eksempelvis onlinebutikken Coop.dk.Senest har Coop afsluttet en handel med Salling Group, der overtager 33 tabsgivende butikker fra konkurrenten.Coop forventer at levere et driftsresultat i år, der er endnu bedre end i 2024./ritzau/

Nattens voldsomme angreb på Kyiv får Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til at rejse hjem fra et besøg i Sydafrika før tid.Det oplyser præsidenten på beskedtjenesten Telegram ifølge Reuters.Udenrigsminister Andrij Sybiha vil stå for alle nødvendige møder i Sydafrika i præsidentens fravær, lyder det.Under besøget i Sydafrika skal Zelenskyj mødes med Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa. Det er fortsat planen.De skal diskutere fredsprocessen mellem Ukraine og Rusland.Ni blev dræbt, og flere end 70 blev såret i det kombinerede missil- og droneangreb, der ramte Kyiv natten til torsdag.Også byen Kharkiv blev angrebet.Angrebene antændte adskillige brande i Kyiv, og indbyggere blev begravet under sammenstyrtede bygninger.På det sociale medie X kommenterer Zelenskyj nattens begivenheder.- Det er ekstremt vigtigt, at alle i hele verden ser og forstår, hvad der virkelig sker. Næsten 70 missiler – herunder ballistiske missiler. Og omkring 150 angrebsdroner, skriver Zelenskyj.Der er tale om at af de dødeligste russiske angreb, som Kyiv og byens indbyggere er blevet udsat for i krigen mod Rusland.Rusland har foreløbig ikke kommenteret angrebene. Til gengæld vælger en talsperson for Ruslands udenrigsministerium torsdag at dreje fokus hen på muligheden for fred – og Zelenskyjs vilje til at indgå kompromisser.Talsperson Maria Zakharova siger ifølge Reuters, at det bliver tydeligere minut for minut, at Zelenskyj ikke er i stand til at forhandle en aftale, som kan sætte en stopper for krigen.Onsdag aften dansk tid sagde USA’s præsident, Donald Trump, under et pressemøde i Det Hvide Hus, at han formoder, at USA har en aftale med både Ukraine og Rusland angående krigen.- Jeg troede, at det ville være nemmere med Zelenskyj. Indtil videre har det været sværere.- Men jeg tror, at vi har en aftale med begge. Jeg håber, at de går med til den, for jeg vil gerne spare – som I ved, så har vi brugt mange penge, men dette handler om menneskelighed, sagde Donald Trump.Han trak dog lidt i land efterfølgende, hvor det blev klart, at der endnu ikke er nogen aftale med Ukraine.Hvad aftalen indebærer, blev heller ikke klart./ritzau/

Et flertal i Folketinget har tillid til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).Det står fast efter en afstemning om mistillid i Folketingssalen.86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister. 85 stemte for, at han skal gå af. 1 stemte blankt, altså hverken for eller imod.Hvis et flertal i Folketinget ikke længere havde haft tillid til Aagaard, var han tvunget til at gå af.Afstemningen fandt sted som konsekvens af sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.- Jeg har fokus på at lave resultater for danskerne og den grønne omstilling. Vi skal i næste uge gøre det bedre at være elkunde i Danmark, gøre det mere trygt, og så skal vi videre med havvind, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Aagaard efter afstemningen.Inden afstemningen stod det allerede klart, at Aagaard var fredet som minister, selv om oppositionen har udtrykt, at den ikke længere har tillid til Aagaard.Dog skulle fredningen sikres endegyldigt ved afstemningen, hvor regeringens støttende mandater fysisk skulle møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job.Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, glæder sig over, at der et flertal, som bakker op om Aagaard som minister. Og han er ikke nervøs for det videre samarbejde mellem Aagaard og oppositionen, der ønsker ministeren væk.- Jeg er overbevist om, at oppositionen vil trække i arbejdstøjet og vil være med til at finde gode, brede og konstruktive løsninger, siger Frandsen.Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal, men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen og derfor var ministeren sikret.Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF), som støtter regeringen i sagen. Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre Aagaards ministerliv.Det var en anden løsgænger Theresa Scavenius, som valgte at stemme blankt – altså hverken for det ene eller andet – ved afstemningen.Løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca, begge med en fortid hos Moderaterne, bakkede oppositionen op i sagen.Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) havde proklameret, at hun formentlig ville stemme blankt, men hendes stemme er ikke registeret i afstemningen.- Jeg stemte slet ikke. Jeg ved ikke, om der er nogen forskel, men jeg trykkede ikke på nogen knap, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, som altså i modsætning til de øvrige nordatlantiske mandater i Folketinget altså ikke bakkede regeringen op med en stemme.Det er yderst sjældent, at der er afstemninger om mistillid i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede./ritzau/

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) møder torsdag formiddag op i Folketingssalen og deltager i afstemningen om mistillid til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).Det oplyser hun i en sms til Ritzau, efter at det længe har været uklart, hvordan hun forholder sig i sagen, hvor Aagaard har forholdt oplysninger om forsinkelse af elnettet for Folketinget.Aki-Matilda Høegh-Dam stemmer “nok blankt”, oplyser hun desuden.De tre andre nordatlantiske mandater i Folketinget har allerede meddelt, at de støtter regeringen i sagen.Det drejer sig om det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).Trioen er dermed med til at sikre, at Aagaard efter alt at dømme fortsætter som minister efter afstemningen, som finder sted lidt efter klokken 10.Der er sikret et flertal bag Aagaard, selv om hele oppositionen gerne ser ham fjernet som minister, men regeringens støttende mandater skal fysisk møde op i Folketingssalen for at sikre Aagaards job.Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til Aagaard, er han tvunget til at gå af. Og der er lagt op til en tæt afstemning.I øjeblikket har regeringen samt dens støtter i alt 89 mandater bag sig. Oppositionen og dens støtter har i alt 87 mandater.Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har til sammen 85 mandater. Dertil støttes regeringen af løsgængeren Jon Stephensen, som har en fortid hos Moderaterne. Desuden har tre af fire nordatlantiske mandater valgt at støtte regeringen i sagen.Oppositionen kan mønstre 85 mandater, men får opbakning af løsgængerne Jeppe Søe og Mike Fonseca. Begge har en fortid hos Moderaterne.Løsgænger Theresa Scavenius har meddelt, at hun stemmer blankt, mens løsgænger Peter Seier Christensen på grund af sygdom har været fraværende i længere tid./ritzau/

Onsdag aften kom en 41-årig mand alvorligt til skade, da han i sin varebil påkørte et træ på Tømmerupvej nær Mørkøv på Vestsjælland.Ulykken skete, kort efter klokken 23 fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.Ved ulykken mistede den 41-årige, der er fra lokalområdet, herredømmet over bilen og ramte et træ i siden af vejen.Bag på varebilen var en trailer med en minigraver, og traileren hang en meter over jorden på et træ, da politiet kom frem.Den 41-årige sad fastklemt i bilen. Han blev reddet fri, og hans tilstand var kritisk, da han blev fløjet til behandling på hospitalet. Senere meldes hans tilstand stabil, men han har pådraget sig alvorlige skader på underkroppen.I bilen var også en 36-årig mand med som passager. Han slap uden alvorlige skader.En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, og imens var vejen spærret.Ifølge politiet var der i bilen tegn på, at der var indtaget alkohol. Det skal en blodprøve afklare./ritzau/

Hvis Donald Trumps toldtrusler resulterer i en global handelskrig, vil danske virksomheder også blive ramt.Det fremgår af en rundspørge, som Danmarks Statistik har foretaget i forbindelse med sin månedlige opgørelse af den såkaldte erhvervstillid.Her svarer 71 procent af de adspurgte industrivirksomheder, at de forventer at blive påvirket, hvis toldkrigen bryder ud.Det kan ske enten ved, at deres egne varer bliver dyrere for amerikanerne, eller at et europæisk modsvar vil gøre amerikanske varer dyrere herhjemme.Og selv om det måske kun bliver ved truslerne fra Trumps side, så er det noget, man er nødt til at forholde sig til på direktionsgangene allerede nu.Det mener Morten Granzau, der er vicedirektør i Dansk Industri.- Usikkerheden omkring de kommende måneder er stor, og virksomhederne står overfor potentielt store og pludselige omstillinger.- Selv om dansk erhvervsliv tidligere har vist en stærk evne til at håndtere forandringer, kræver situationen nu, at de kan agere hurtigt og tænke i flere mulige scenarier, siger han.Også i Dansk Erhverv noterer cheføkonom Tore Stramer sig, at en handelskrig kan ramme dansk erhvervsliv over en bredere kam.Han hæfter sig dog ved, at den samlede erhvervstillid – som også omfatter bygge og anlæg, detailhandel og servicevirksomheder – kun faldt fra 105,2 til 104,1 i april.En erhvervstillid over 100 er et udtryk for en overvejende positiv forventning til den kommende tid.Men skulle toldkrigen rykke nærmere og stemningen vende, kan humørbarometret hurtigt ændre sig.- En mere udbredt pessimisme kan betyde, at flere virksomheder formentligt vil stoppe en række aktiviteter for i stedet at se tiden an.- Konkret er der desværre en risiko for, at flere virksomheder skruer ned for investeringer, indkøb og nyansættelser i den nuværende ekstraordinært usikre periode vi befinder os i, siger Tore Stramer.Han forudser også, at bankerne kan stramme op på deres kreditgivning, som igen vil bremse den økonomiske aktivitet og væksten.Opgørelsen af erhvervstilliden skal denne gang tages med det forbehold, at den er indsamlet i perioden fra 1. til 22. april.Der kan derfor være forskel på det grundlag, som virksomhederne har svaret ud fra, afhængigt af de aktuelle udmeldinger fra Donald Trump i perioden./ritzau/