<p>EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har fredag haft konstruktive drøftelser med Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og Belgiens premierminister, Bart De Wever, om at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine.</p><p>Det skriver von der Leyen fredag aften i et opslag på det sociale medie X.</p><p>- Vi er enige om, at tidspunktet er afgørende i lyset af den aktuelle geopolitiske situation, skriver hun efter mødet og tilføjer:</p><p>- Vi havde en meget konstruktiv udveksling af synspunkter om det her spørgsmål.</p><p>Onsdag fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.</p><p>Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.</p><p>Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.</p><p>Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.</p><p>Stefan Kornelius, der er talsperson for den tyske regering, siger efter mødet ifølge Reuters, at von der Leyen og Merz er indstillede på, at situationen skal løses på en måde, hvor alle medlemslande bærer samme risiko.</p><p>Parterne vil ifølge von der Leyen fortsætte drøftelserne og vil forsøge at finde fælles fodslag inden EU’s stats- og regeringschefer den 18. og 19. december mødes til et topmøde i Bruxelles.</p><p>Planen er, at en endelig beslutning om lånet til Ukraine skal tages på topmødet.</p><p>Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af de russiske penge er indefrosset i netop Belgien.</p><p>De Wever har tidligt natten til lørdag ikke udtalt sig om fredagens møde med von der Leyen og Merz. Belgiske embedsmænd er ikke vendt tilbage på henvendelser om en kommentar fra nyhedsbureauet Reuters.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En føderal dommer i delstaten Florida har fredag givet USA’s justitsministerium grønt lys til at frigive dokumenter fra en sag i Florida mod den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.</p><p>Justitsministeriet havde anmodet om at få frigivet de hemmeligholdte dokumenter, efter at USA’s præsident, Donald Trump, i november underskrev en lov, der kræver offentliggørelse af alle regeringsdokumenter om Epstein.</p><p>Dokumenterne formodes at kunne kaste lys over den afdøde finansmands forbindelser til rige og magtfulde personer, herunder Donald Trump.</p><p>I månedsvis har Trumps forhenværende relation til Epstein været et særdeles omtalt emne i amerikansk politik og presse.</p><p>Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.</p><p>Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.</p><p>Begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, godkendte i november et lovforslag om at frigive de såkaldte Epstein-dokumenter.</p><p>De refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.</p><p>Det førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.</p><p>Efterforskningen førte også til den senere sigtelse mod ham i New York.</p><p>Epstein-dokumenterne er eftertragtede både af Trumps politiske modstandere og medlemmer af hans eget republikanske parti, som har presset på for større åbenhed i sagen.</p><p>Mange Trump-vælgere mener, at hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer om Epsteins død, som blev betegnet som et selvmord.</p><p>Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.</p><p>Epstein-dokumenterne har i månedsvis været en torn i øjet på Trump, som i længere tid har kæmpet imod frigivelsen.</p><p>Men efter pres fra Kongressen og hans eget parti underskrev Trump natten til 20. november en lov, der pålægger justitsministeriet at offentliggøre dokumenterne inden for 30 dage.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Hertuginde Meghan, der er gift med britiske prins Harry, har forsøgt at komme i kontakt med sin far, Thomas Markle, som hun har haft et ikke-eksisterende forhold til.</p><p>Det oplyser en talsmand for hertuginden til det britiske medie BBC.</p><p>- Jeg kan bekræfte, at hun har rakt ud til sin far, lyder det.</p><p>Thomas Markle er angiveligt alvorligt syg og indlagt på et hospital i Filippinerne. Han skal have fået amputeret sit ene ben under en operation.</p><p>Ifølge britiske medier flyttede han til Filippinerne fra Mexico tidligere på året, skriver Reuters.</p><p>BBC erfarer, at Meghan forsøgte at kontakte ham tidligere fredag, men det er uklart, om det lykkedes.</p><p>Thomas Markle kom i fokus kort inden Meghans bryllup med prins Harry i 2018.</p><p>Faren meldte afbud kort inden brylluppet grundet hjerteproblemer.</p><p>Forinden var han kommet i vælten for at medvirke i en række opstillede paparazzifotos og for at være åbenmundet. I stedet blev det prinsens far, kong Charles, der dengang var prins, som fulgte Meghan op ad kirkegulvet.</p><p>Det er ifølge BBC uklart, om hertuginden har genoptaget et godt forhold til sin far efter brylluppet.</p><p>Thomas Markle menes ikke at have mødt parrets børn, prins Archie og prinsesse Lilibet, skriver mediet.</p><p>Han var desuden kritisk over for Meghan og Harrys beslutning om at trække sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.</p><p>- Jeg tror, at de begge lige nu er ved at blive til fortabte sjæle, har det tidligere lydt i et interview ifølge BBC.</p><p>Det var tilbage i 2020, at parret oplyste, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset for at finansiere deres eget liv – væk fra det britiske kongehus som institution og væk fra den britiske tabloidpresse.</p><p>Efterfølgende har hertuginden lanceret livsstilsbrandet As Ever og kan ses i Netflix-serien “With Love, Meghan”, hvor hun deler tips om madlavning, havearbejde, kreativt håndværk, blomsterbinding og værtskab.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den amerikanske arkitekt Frank Gehry er fredag død, 96 år. Det meddeler en repræsentant for ham til New York Times.</p><p>Frank Gehrys nok mest kendte værk er Guggenheim-museet i Bilbao i det nordlige Spanien, der åbnede i 1997.</p><p>Museets dristige og fantasifulde kreationer med skrånende tårne og bølgende plader af buet metal gjorde Gehry til en superstjerne i arkitekturens verden.</p><p>Frank Gehry havde dog gjort sig bemærket inden da, skriver New York Times. I 1989 var han blevet tildelt den prestigefyldte Pritzker Architecture Prize.</p><p>Ud over det berømte Guggenheim-museum i Bilbao er Gehry også kendt for blandt andet Det Dansende Hus i Prag, der er opført i 1996, og Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, som stod færdigt i 2003.</p><p>Gehry var måske den mest fremtrædende af de såkaldte “starchitects”, der også omfattede stjerner som Renzo Piano, Rem Koolhaas og Norman Foster.</p><p>Han nød sin berømmelse, men hadede betegnelsen “starchitect”. Han mente, at der kun fandtes to kategorier af arkitekter:</p><p>- Der er folk, der designer bygninger, som hverken er teknisk eller økonomisk gode, og så er der dem, der gør, sagde han til den britiske avis The Independent i 2009.</p><p>Han gjorde moderne arkitektur populært og var sågar med i den tegnede tv-serie “The Simpsons”. Men Frank Gehry fastholdt ifølge nyhedsbureauet AFP selv, at han blot var en enkel skaber af bygninger.</p><p>Frank Gehry blev født som Frank Owen Goldberg i en jødisk familie i et arbejderklassehjem i Toronto i Canada i 1929.</p><p>Familien flyttede til USA i slutningen af 1940’erne. For at undgå at blive mål for antisemitisme ændrede han senere sit efternavn til Gehry.</p><p>Han studerede arkitektur ved University of Southern California i Los Angeles og dimitterede i 1954. Senere fortsatte han sine studier i byplanlægning på Harvard University, som han dog ikke færdiggjorde.</p><p>Gehry arbejdede i de efterfølgende årtier først og fremmest i det sydlige Californien, inden han brød igennem internationalt med Guggenheim-museet i Bilbao.</p><p>Han døde fredag i sit hjem i Santa Monica i Californien efter kort tids sygdom.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro ser ud til at pege på sin ældste søn som politisk arvtager.</p><p>Lederen af Bolsonaros højreorienterede Liberale Parti, Valdemar Costa Neto, har sagt til Reuters, at han fra Flavio Bolsonaro har erfaret, at den tidligere præsident har “ratificeret” sin søns præsidentkandidatur.</p><p>Landet afholder præsidentvalg i oktober næste år.</p><p>Fredag aften skriver Flavio Bolsonaro desuden i et opslag på det sociale medie X.</p><p>- Det er med stor ansvarsfølelse, at jeg bekræfter beslutningen fra Brasiliens største politiske og moralske leder, Jair Messias Bolsonaro, om at betro mig missionen med at fortsætte vores nationale projekt, skriver sønnen i et længere opslag.</p><p>For at blive Brasiliens næste leder bliver Flavio Bolsonaro muligvis nødt til at slå en række andre konservative kandidater samt den venstreorienterede præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der har signaleret, at han muligvis går efter en fjerde periode som præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>44-årige Flavio Bolsonaro er selv senator. Hans far var præsident fra 2019 til 2023.</p><p>Jair Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod præsident Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.</p><p>Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel.</p><p>Den tidligere præsidents advokater indgav for nylig en appel til landets højesteret i sagen.</p><p>Forsvarsadvokaterne kræver, at samtlige 11 dommere ved Brasiliens højesteret skal gennemgå sagen.</p><p>Bolsonaro opildnede ifølge højesteret til et stormløb på Brasiliens parlament, højesteret og præsidentpaladset, efter at Lula var blevet taget i ed som præsident i januar 2023.</p><p>Han havde desuden kendskab til planer om at dræbe Lula, vicepræsident Geraldo Alckmin og højesteretsdommer Alexandre Moraes, fremgik det af tiltalen mod Bolsonaro.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vaccinerådgivere i USA afskaffer en mangeårig anbefaling om at vaccinere nyfødte børn mod hepatitis B ved fødslen.</p><p>I stedet skal læger og forældre beslutte, om et barn skal vaccineres tidligst i to måneders-alderen.</p><p>Beslutningen er taget af vaccinerådet ACIP og ses som en politisk sejr for USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr.</p><p>Rådgiverne i ACIP er udpeget af ministeren, som er kendt for skepsis over for vacciner.</p><p>Kennedy fyrede i juni de tidligere 17 uafhængige eksperter og erstattede dem med et udvalg, der i høj grad støtter hans synspunkter.</p><p>Nu er det op til den fungerende direktør for USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, at tage stilling til ACIP’s anbefaling.</p><p>Jim O’Neill, som den fungerende direktør hedder, er også udpeget af Kennedy. Han er ikke videnskabsmand.</p><p>Hvis han siger ja – og det er ventet – ophæver USA en anbefaling, der har været gældende siden 1991. Anbefalingen har til formål at beskytte alle børn mod hepatitis B, der kan føre til alvorlig leversygdom.</p><p>Dermed vil det fremover kun være nyfødte børn af mødre, der tester positive for hepatitis B, som bliver vaccineret ved fødslen. Det er færre end én procent af mødrene.</p><p>Lægelige organisationer og eksperter i folkesundhed mener, at beslutningen strider mod årtiers evidens for, at vaccinen er sikker og har en positiv effekt.</p><p>- Det giver dem frit spil til fortsat at ændre vaccinationsprogrammet baseret på meninger, på udtalelser uden grundlag og uden ramme for evidensvurdering, siger Dr. Flor Muñoz, specialist og repræsentant for Infectious Diseases Society of America.</p><p>- Det er ekstremt forstyrrende og skuffende.</p><p>Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at alle babyer får hepatitis B-vaccinen så hurtigt som muligt efter fødslen, efterfulgt af to eller tre doser med mindst fire ugers mellemrum.</p><p>WHO vurderer, at 95 procent af nyfødte, der bliver smittet, vil udvikle kronisk hepatitis.</p><p>Men flere af ACIP’s medlemmer kritiserer data om vaccinesikkerhed og lægger vægt på, at USA’s anbefaling er ude af trit med andre lande. Særligt Danmark blev fremhævet som eksempel.</p><p>Infektionsraten i USA var omkring én per 100.000 børn i 2018. Det er 90 procent lavere, end før man begyndte at vaccinere nyfødte.</p><p>En CDC-leder indvendte dog, at USA ikke kan sammenlignes med det langt mindre Danmark, hvor kvinder har bedre adgang til sundhedspleje og test.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Det er blevet julefrokosttid på landets arbejdspladser og dermed også en anledning til socialt samvær med kolleger uden for de vante rammer.</p><p>Festlige indslag, musik og alkohol er ofte faste komponenter, og mens langt de fleste sagtens kan se sig selv i øjnene dagen derpå, kan stemningen også udviske nogle grænser.&nbsp;</p><p>Julefrokoster og andre fester i forbindelse med arbejdet er desværre også højsæson for utroskab, lyder det fra parterapeut og klinisk sexolog Maj Wismann:</p><p>”Min erfaring med klienter siger mig, at både julefrokosten og sommerfesten er begivenheder, hvor der i særlig grad forekommer utroskab. Man træffer dårligere beslutninger under påvirkning af alkohol, men er man sin partner utro med en kollega, er det selvfølgelig ikke udelukkende snapsens skyld.”</p><h2>Kollegaflirt</h2><p>47 procent af danskerne har haft en flirt med en kollega, og i 24 procent af tilfældene har flirten udviklet sig til et kortere eller længere forhold. Det viser en undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark fra 2022.</p><p>Maj Wismann peger på, hvorfor arbejdspladsen for mange er et sted, hvor romantiske bekendtskaber kan opstå:</p><p>”I hverdagen bruger vi de fleste af døgnets vågne timer på jobbet, så det er et oplagt sted at danne nye relationer. For nogle skyldes utroskab en længsel efter at blive begæret for en stund, og det kan også gøre sig gældende for mennesker, der overordnet har et sundt og godt forhold til partneren.”</p><p>Cirka 10 procent af de tilfælde af utroskab, som forekommer en enkelt gang, sker under påvirkning af alkohol. Det viser undersøgelser, Maj Wismann har lavet.</p><p>”Og stort set alle respondenter svarede, at havde der ikke været alkohol indblandet, var det ikke sket. Det er også det, jeg hører fra klienter i min praksis. &nbsp;Mit indtryk er desuden, at mængden af alkohol, vi drikker til julefrokoster, er større end til andre fester med arbejdet.”</p><p>Maj Wismann mener ikke, at det er selve arbejdspladsens ansvar, hvis der sker utroskab – heller ikke, at der serveres store mængder alkohol til julefrokosterne. Men hun opfordrer til, at den enkelte medarbejder griber ind, hvis hun til julefrokosten ser en tæt kollega bevæge sig ud i en situation, der kan udvikle sig til utroskab:</p><p>”Nogle ville måske sige, at vi ikke har ret til at blande os i hinandens liv på den måde. Men jeg synes, at vi bærer et medmenneskeligt ansvar, og man kan på en kærlig måde spørge sin kollega, om vedkommende nu tænker, at det er en god idé. Utroskab er et tillidsbrud, som kan have enorme konsekvenser, for eksempel ptsd. Og det er bedre at arbejde på sit forhold end at skeje ud for en enkelt aften,” siger Maj Wismann, som i november udkom med bogen “Men hvorfor”, der handler om utroskab.</p><h2>Et ritual</h2><p>Selvom der bliver lagt op til, at man til firmajulefrokosten kan sænke skuldrene og have en morsom aften, kan det være udfordrende. Hans Jørgen Lundager kalder det ligefrem “en kunst” at kunne deltage i firmajulefrokosten. Han er professor emeritus ved afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet og har forsket i julefrokosten som ritual.</p><p>”Man kan betragte julefrokosten som en slags karneval, hvor der sker en omvæltning af de sociale hierarkier. På den ene side signaleres det, at man her kan slappe af med sine kolleger, på den anden side skal man kunne beherske sig. Nogle ser julefrokosten som et frirum, hvor man endelig kan snakke med en kollega, man har et godt øje til. Ofte ser man også satiriske indslag om arbejdspladsen. Man kan altså få afløb for nogle ting, men man skal kunne regulere sine følelser. Det kræver social og rituel kompetence.”</p><p>En uskreven regel er, at chefen går tidligt hjem fra festen, siger Hans Jørgen Lundager:</p><p>”Det er vigtigt, at især chefen ikke slipper hæmningerne, og at vedkommende ikke er vidne til, at medarbejdernes hæmninger slippes. Hvis de satiriske indslag senere på aftenen skulle udvikle sig til kritiske samtaler om chefen, er det også bedst, at hun er gået hjem.”</p><p>Overordnet kendetegnes et ritual ved at være en begivenhed med relativt fastlagte rammer. I sin forskning har Hans Jørgen Lundager sammenlignet firmajulefrokosten med højtidens to andre rituelle fester, nemlig nytår og juleaften. Hvor juleaften er en fest, der har fokus på at samle generationerne, og hvor der sjældent drikkes store mængder alkohol, har firmajulefrokosten et andet udtryk:</p><p>”Til firmajulefrokosten er hierarkiet mere fladt end i hverdagen. Det er en fest, hvor deltagerne i ritualet er i den arbejdsdygtige alder, og hvor det ikke er usædvanligt, at der opstår begær mellem kolleger. Det er på mange måder mere løssluppent end juleaften, selvom begge er juletraditioner eller ritualer.”</p><p>I 2024 skrev <a href=”https://www.dr.dk/nyheder/indland/firmajulefrokoster-uden-alkohol-hitter” target=”_blank”>DR</a> om flere firmaer, der meldte ud, at de ville fokusere på alkoholfri alternativer til julefrokosterne. Desuden har der i det seneste årti været en offentlig samtale om grænser og seksuel chikane på arbejdspladsen, hvilket muligvis har gjort julefrokosterne mere afdæmpede, lyder det fra Hans Jørgen Lundager.&nbsp;</p><p>”Men siden middelalderen, måske også længere tilbage, har årets sidste måned stået på løsslupne fester. Musik, dans og alkohol har været, og er stadig, en del af traditionen.”</p>

<p>Der er flyttet en nisse ind i børnefamiliens midte. Den har desværre ikke så meget med julen at gøre, men den har samme erklærede mål som en drille-nisse, nemlig at skabe forvirring i husstanden. Lad mig introducere den: rode-nissen.&nbsp;</p><p>Vi har her at gøre med et usynligt væsen, som arbejder i det skjulte, og som lader til at være på overarbejde alle sine vågne timer. Fra det øjeblik familien spærrer øjnene op og indfinder sig i det morgenmørke køkken, har rode-nissen travlt med sine narrestreger. Uanset hvor meget vi går og fjerner ting fra gulvet, ligegyldigt i hvilket tempo vi sorterer og folder og aftørrer og sætter over og gør ved, så er resultatet det samme: rod, rod og endnu mere rod.&nbsp;</p><p>Vi er ikke patologiske ordensmennesker, men vi sætter almindelig pris på et hjem uden store rodebunker på gangarealerne. Små og velordnede bunker accepteres stiltiende, ikke mindst de berømte transport-bunker bestående af legetøj og venners glemte sager, som har en usynlig destination påklistret. Tilstanden er kun midlertidig. Det går nok, hvis en bunke legoklodser er et par dage undervejs, før de ender ovenpå igen. Det rene vasketøj fra kælderen må også hjertens gerne stå og vente i den grå plastikkasse, før det atter lander på en tøjhylde med et uhørligt suk. Så længe der er en udvikling i skidtet. Alligevel går vi rundt med en tiltagende fornemmelse af, at en ny tilstand er indtrådt med børneflokkens vækst fra to til tre.</p><p>At gå fra to til tre er matematisk set en forøgelse på 50 procent. Af uransagelige årsager har vi dog mistet overblikket 100 procent. Før den yngste kom, havde der indfundet sig et trygt leje af forudsigelighed. Vi var blevet fri af den værste indtørrede gulvsovs, og hvis der endelig var mad på gulvet, stammede det højst sandsynligt fra en munter middag eller en overgearet legeaftale, hvor maden kunne fjernes med et snuptag. Ak, meget har forandret sig. Nu ligger jeg atter på gulvet og tørrer den yngstes madrester op, imens mine ømme præsteknæ knirker om kap med trægulvet. Og drister jeg mig til at ignorere vores bryggers bare 30 minutter, så er der med statsgaranti udsigt til nye ophobninger af tøj, brugte bleer, indfløjne bøge- og lindeblade, sludspor, perlegrus og helt nye ting, som på magisk vis er blevet kastet ind i lokalet.</p><p>Det er i sandhed mystisk det hele. Kan det virkelig være rode-nissens gerninger? Så sjovt er det da heller ikke at slæbe rundt på flyverdragter. I mine mest salige drømme drøner jeg ubekymret af sted over en dybfrossen og spejlblank sø, med frost i skægget og en ukompliceret følelse af uendelighed. Men når jeg vågner og ser mit bryggers i øjnene, har jeg det som den mytiske kong Tantalos i underverdenens sø. På det sted, hvor han, som straf for sit overmod, måtte kæmpe forgæves som en anden Sisyfos: Når han bøjede sig for at drikke af søen, forsvandt vandet; når han rakte ud efter frugterne, flygtede grenene straks med godterne.&nbsp;</p><p>Helt så galt står det nu ikke til i den gamle præstegård, for vi har vand i vandhanen og frugt i frugtfadet, men der er noget uforklarligt på spil. Pludselig ligger drengenes bukser på en stol. Det synes jeg ikke, de gjorde før. Ud af det blå står der også et halvt glas saft og balancerer på sofakanten. Og bedst som jeg får sat mig ned, opdager jeg til min gru, at samtlige af køkkenets stole er stablet i en kolossal bunke, der ligner en krydsning mellem et sankthansbål og moderne installationskunst. Det må være rode-nissens værk, for jeg har lige ryddet op derude.</p><p><em>Familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til tre, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til to, psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.</em></p>

<p dir=”ltr”>Fire ubemandede kraner arbejder ustandseligt i gangene mellem den enorme lagerhals orange stålhylder.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Kranernes blink og enkelte lamper fra loftet højt oppe er de eneste lyskilder. Herinde er ingen mennesker. Alt er robotdrevet. Alt er automatiseret.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hylderne udgør, hvad der må være Danmarks største bogreoler – 28 meter høje og 130 meter lange.</p><p dir=”ltr”>Fra gulv til loft er millioner af ulæste bøger pakket på omtrent 27.000 træpaller. I døgndrift sætter kranerne bogpaller på plads og løfter lige så mange ned.</p><p dir=”ltr”>Ude foran det høje lager hænger klatreseler, reb, karabinhager og hjelme. Udstyret ligner noget, der mest af alt bruges til bjergbestigning.</p><p dir=”ltr”>Men her bliver det brugt, hvis noget går galt. Hvis en palle højt oppe tilter, eller hvis en af robotkranerne sætter sig fast. Det kræver mennesker i klatreudstyr, for alt er stort herinde.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Men det sker heldigvis ikke så tit,” forsikrer Janus Erwolter.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Han er administrerende direktør i Fonden DBK. Dermed står han i spidsen for en virksomhed, der huser en meget stor del af den samlede danske bogbranches fysiske bøger.</p><h2><strong>19 millioner bøger</strong></h2><p dir=”ltr”>For tænker du nogensinde over bogens vej fra trykkeriet til din bogsamling?&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I så fald er Fonden DBK’s hovedlager i Køge svært at komme udenom. Virksomheden står for cirka 90 procent af al bogdistribution i Danmark.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Intet mindre end 19 millioner bøger er opmagasineret her. Bøgerne er ejet af mere end 700 danske forlag, som betaler Fonden DBK for at opbevare og distribuere dem.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e26dfae0-8774-4198-aa63-964be1d38058″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Ugerne op til jul er de travleste på året i virksomheden.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155104-7.jpg?itok=FhzJQK-X” width=”944″ height=”619″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Ugerne op til jul er de travleste på året i virksomheden. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Når en ordre indløber på boghandelsplatforme som Saxo, Gucca, Bog &amp; idé eller Plusbog, bliver den pakket og sendt af sted direkte herfra. 13 millioner bøger udgår hvert år fra hovedlageret, der ligger klods op ad Køge Bugt Motorvejen. En grå kolos af en lagerbygning, der hæver sig langt op over de træer, der adskiller den fra den evige trafik.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Fonden DBK er et centralt led mellem forlag og forhandlere – både de fysiske boghandlere og dem på internettet, der bliver stadig flere af.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Har man købt en ny bog i Danmark, har den formentlig været forbi her. Vores fornemmeste opgave er at opbevare bøgerne og sende dem af sted på vegne af forlagene, når de bliver bestilt hos en boghandel. Det er kernesætningen i vores arbejde,” forklarer Janus Erwolter.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Han ligner, hvad han er. En direktør. Klædt i jakkesæt viser han rundt i virksomhedens højteknologiske lagerkompleks. Kraner, rullebånd, robotter, pakkemaskiner og gaffeltrucks, der bakker og bipper, udgør et broget og til tider øredøvende lydbillede.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Der er travlt lige nu. Om lidt er det jul, og derfor kører virksomheden med døgnbemanding i tre skift. Klokken 6, 14 og 22 møder omtrent 40 medarbejdere ind for at plukke, pakke og afsende tusinder og atter tusinder af bøger. Alle hilser på hinanden på lageret, men det foregår i raskt tempo. I højsæsonen er her ikke tid til for mange pauser.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”41e99aaf-8047-4c72-968d-bf39929edf37″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Janus Erwolter har været direktør for Fonden DBK i cirka to år.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155038-1.jpg?itok=G81Tm59s” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Janus Erwolter har været direktør for Fonden DBK i cirka to år. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Plukkerne</h2><p dir=”ltr”>Fra det mennesketomme megalager med de 28 meter høje stålkonstruerede bogreoler går rundturen over en række rullebånd og videre mod “suppleringen”, som Janus Erwolter kalder det.&nbsp;&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I suppleringen står lige nu fire mennesker, hvis eneste opgave er at tage bøger fra paller og lægge dem ned i en tilsyneladende uendelig mængde røde, rektangulære kasser. Når det arbejde er udført, bliver bogkasserne transporteret ind til “plukning”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Plukningen sker i to lange gange med otte plukkestationer. Hver plukkestation bliver af et automatiseret maskineri med i alt 70.000 røde bogkasser konstant forsynet med bøger, som nogen har købt. Når medarbejderne plukker bøgerne, bliver de scannet og placeret i papkasser, hvorefter de på rullebånd sendes videre til pakning og afsendelse.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”def32acc-c761-4232-9f4f-d8f034aee710″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Plukkerne i plukkestation scanner hundredevis af bøger på en vagt og sender dem videre i systemet til pakning. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155106-7.jpg?itok=oqU_zRxB” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Plukkerne i plukkestation scanner hundredevis af bøger på en vagt og sender dem videre i systemet til pakning. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Herinde i plukkestationen er menneskelig arbejdskraft absolut nødvendig, forklarer direktøren, mens Whams “Last Christmas” fra en skrattende højtaler kæmper en forgæves kamp med at overdøve maskinernes larm.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Der er nogle ting, som automatiseringen og robotterne ikke kan. Robotterne kan ikke tage fat i en bog uden at risikere at ødelægge den. Forestil dig, hvis en sugekop tager fat i en bog. Så er det kun for- eller bagsiden, der bliver løftet op. Derfor har vi brug for mennesker til at plukke bøgerne.”</p><h2><strong>Den største spiller</strong></h2><p dir=”ltr”>Plukkerne er en del af det komplekse logistikarbejde, som Fonden DBK i dag udfører. &nbsp;</p><p dir=”ltr”>De første frø til det arbejde blev sået i 1894.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Dengang var bogbranchen drevet af store boghandlere i hovedstaden, som solgte bøger til privatpersoner og provinsboghandlere rundt om i Danmark.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Et par magtfulde og snarrådige københavnske boghandlere fik idéen til udelukkende at konkurrere med hinanden på litteraturens kvalitet for derimod at samarbejde om logistikken og distributionen. Således blev Danske Boghandleres Kommissionsanstalt etableret – DBK.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I 1921 omdannede forlæggerforeningen og boghandlerforeningen virksomheden til den erhvervsdrivende fond, som Fonden DBK er i dag. Lagerkomplekset her blev bygget i 2003, og har huset Fonden DBK lige siden. Før det lå virksomheden på Amager.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e95f9777-890e-42d4-a288-f06134ef0515″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Mere end 35.500 bøger bliver i gennemsnit sendt af sted fra Fonden DBK’s lager i Køge hver dag. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155107-2.jpg?itok=cRmPtb4C” width=”944″ height=”645″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Mere end 35.500 bøger bliver i gennemsnit sendt af sted fra Fonden DBK’s lager i Køge hver dag. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>”Vi er ikke sat i verden med profit for øje, for vi er en fond. Vi er sat i verden for at drive boglogistikken så effektivt og stabilt som muligt og kun tjene det, vi skal bruge til at reinvestere i os selv og holde os kørende,” forklarer Janus Erwolter.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I 2016 overtog Fonden DBK, hvad der tidligere havde været Gyldendals distributionscenter, Nordisk Bog Center. Dermed skærpede virksomheden sin position som den med afstand største spiller på markedet for dansk bogdistribution.</p><h2><strong>Højteknologisk pakning</strong></h2><p dir=”ltr”>Tilbage på lageret er næste led i processen den endelige pakning af hver ordre. Det sker ved hjælp af en lang række komplicerede maskiner i forskellige størrelser. Deres opgave er at lukke emballagen så stramt som muligt, så bøgerne ikke går i stykker under forsendelsen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Da disse bygninger blev etableret for 22 år siden, leverede vi kun til boghandlere og forlag. Men med internetbutikkerne, leverer vi nu en stor procentdel af bøgerne direkte til kunderne. Vi har været nødt til at erhverve nye maskiner for at tilpasse os den måde, bøger bliver handlet på i dag,” forklarer Janus Erwolter foran en af de moderne pakkemaskiner, som ikke har brug for hverken frokost- eller tissepause. Kun en masse strøm, for den arbejder konstant. Pakkemaskinerne er det sidste led, inden bøgerne ryger til afsendelse.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”dea4a1ab-492f-4008-815e-c52a83ccc36d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Alle bogpakker bliver forsynet med en følgeseddel, få sekunder før de ryger i pakkemaskinerne.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155105-6.jpg?itok=IndFl5jp” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Alle bogpakker bliver forsynet med en følgeseddel, få sekunder før de ryger i pakkemaskinerne. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c15d241a-d743-4dd3-a113-b79e58c031fc” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Herefter er de klar til at blive sendt af sted.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155038-7.jpg?itok=_gR6OIv2″ width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Herefter er de klar til at blive sendt af sted. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Janus Erwolter taler meget om “WMS’en”. Warehouse Management System. Det er selve hjernen i det enorme logistiske arbejde, som Fonden DBK laver, hvor kompleks software og ny teknologi er helt afgørende.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Direktøren går forbi en palle tætpakket med Jussi Adler-Olsens næstnyeste krimi. Ved siden af den står en palle med næsten lige så mange eksemplarer af Jens Henrik Jensens krimi om en krigsveteran. Det hele er viklet stramt i folie, så intet bevæger sig. Der er bøger overalt. Man skal se sig for.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I lagerkompleksets ene ende kommer otte automatiske porte til syne. En af portene står åben, og igennem den kan man se ind i en blå lastbil fra Danske Fragtmænd fyldt til randen med hundredvis af bogpakker i rullebure.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Området bliver kaldt terminalen, og her bliver de færdigpakkede bøger via et enormt rullebånd først sorteret efter leverandører som DAO, PostNord eller GLS. Derefter bliver de gennem en af de otte porte kørt ind i de mange lastbiler, som står for næste skridt i bogleverancen til det læsende Danmark.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”28d85cae-acac-4223-ab34-d06c9e8d8564″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Terminalen er sidste skridt på bøgernes rejse i lagerkomplekset, før de ender i lastbilerne.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-12/20251204-155039-1.jpg?itok=7Ls3It-8″ width=”944″ height=”632″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Terminalen er sidste skridt på bøgernes rejse i lagerkomplekset, før de ender i lastbilerne. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>For det findes endnu, det læsende Danmark. Det kan der ikke være nogen tvivl om efter en tur rundt på millionlageret i Køge.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Janus Erwolter frygter da heller ikke at blive arbejdsløs lige foreløbig – tværtimod.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Der bliver jo distribueret langt, langt færre aviser og breve end tidligere, men det er ikke tilfældet med bøger. Bestemt ikke. Folk bliver ofte overraskede over, hvor mange bøger, der stadig bliver trykt og købt. Vi distribuerer ikke færre bøger nu end for fem år siden, og vi forventer faktisk, at der kommer flere bøger fremover i kølvandet på den politiske målsætning om at få skærmen væk og bogen frem.”</p>

<p dir=”ltr”>Der findes ikke mange rabbinere, som også er homoseksuelle, drag queens, og som kæmper mod de ortodokse dogmer, man voksede op med.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Men der findes i hvert fald én, og det er israelsk-amerikanske Amichai Lau-Lavie. Han er 38. generation af ortodokse rabbinere og stifter af det progressive jødiske trossamfund, Lab/Shul, i New York.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Og så er han hovedperson i dokumentarfilmen “Sabbath Queen”, som lørdag bliver vist i forbindelse med Jødisk Kulturfestivals filmfestival “Jødiske Filmdage”, der strækker sig fra den 4. til den 7. december i forskellige biografer i København.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I “Sabbath Queen” følger man Amichai Lau-Lavie i løbet af de seneste to årtier og hans balancegang mellem at respektere, men samtidig løsrive sig fra familiens ortodokse ophav for at leve et liv med en moderne, inkluderende og progressiv tilgang til jødedommen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”I forbindelse med min bar mitzvah læste jeg som 13-årig i Tredje Mosebog, hvor der står, at man skal slås ihjel, hvis man er homoseksuel. Det var jo min egen dødsdom! Det såede de kritiske frø i mig og gav mig modet til at bryde med det ortodokse for at tro på det progressive. Jeg lærte, at der er mange måder at være jøde på, som fører mennesker sammen frem for det modsatte. Det handler filmen om,” forklarer han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Jødiske Filmdage i København falder i kølvandet på, at vores svenske naboer i flere omgange har aflyst en lignende jødisk filmfestival på grund af sikkerhedshensyn. Filmfestivalen skulle blandt andet markere 250 års jødisk liv i Sverige, og aflysningerne førte da også til hård kritik.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Nu lader det til, at den jødiske filmfestival i Sverige alligevel bliver til noget. I hvert fald er den ifølge svenske medier planlagt til at foregå på kulturscenen Palladium i Malmø fra den 18. til den 20. april næste år.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ikke desto mindre er den svenske festivaludskydelse endnu et eksempel på de særdeles vanskelige vilkår for jødiske mindretal over hele verden, som kun er blevet værre siden Hamas’ massemord på jøder den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende krig mod terrororganisationen i Gaza.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Verdens jøder er i midten af et jordskælv, og det er svært at bevare overblikket. Folk i Gaza lider. Fremtiden er mørk for dem. Der er vold på Vestbredden. Der er mange mennesker i Israel, der er traumatiserede og ødelagt af ptsd efter massakren den 7. oktober. Og så er der i Israel en grundlæggende moralsk forvirring, fordi landet er blevet kapret eller forsøgt kapret af ekstremister. Her taler jeg både om Netanyahu, Trump og Hamas,” forklarer Amichai Lau-Lavie.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Han uddyber:&nbsp;</p><p>”Når jeg i disse måneder rejser rundt med filmen på jødiske filmfestivaler, får jeg mange eksistentielle spørgsmål fra jøder. Hvad vil det sige at være liberal, hvad vil det sige at være progressiv, hvad vil det sige at være jøde, hvad vil det sige at være menneske? Jeg oplever, at mange jøder er forvirrede, angste, usikre og frygter fundamentalisme. De ved ikke, hvor alt dette ender.”</p><p dir=”ltr”>Amichai Lau-Lavie bor i New York, hvor han i løbet af de seneste år med egne øjne har oplevet, at umiddelbart fredelige demonstrationer for våbenhvile og krigens afslutning udvikler sig til højlydte kampråb som “død over Israels hær” og “dræb jøderne”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”At demonstrere for krigens afslutning, mod folkemord og mod Netanyahu er helt legitimt, men at demonstrere for jøders død! Det er ubegribeligt. Vi kigger på hinanden og spørger, hvorfor næstekærligheden og værdigheden er så svær at få øje på? Antisemitismen findes. Vi kan ikke vende os fra det faktum,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Rabbineren har stor solidaritet med den smerte, som mange israelere og palæstinensere lever med. Han har ikke behov for at vælge side. For ham er det ikke et spørgsmål om det ene eller det andet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Den position er der mange hjemme i Israel, som ikke forstår, fordi de mener, den bryder med grænserne for loyalitet,” forklarer Amichai Lau-Lavie.&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”En af de største udfordringer for Det Jødiske Samfund er at forstå, at vi kan kan være jøder og støtte israelere, men vi behøver ikke at stå fuldstændig bag den israelske politik eller den israelske regering, hvis den ikke reflekterer, hvad vi tror på. Vi er hverken forrædere eller skyldige af den grund. Det betyder bare, at vi går kritisk til værks, og det er en god ting.”&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Optagelserne til dokumentarfilmen om de seneste 21 år i Amichais Lau-Lavies liv startede i årene efter den 11. september og sluttede først, da Hamas’ angreb havde fundet sted. På den måde er filmen indrammet af to øjeblikke, der “puster til en grundlæggende eksistentiel frygt”, som han formulerer det.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Et centralt ord i Toraen er Ve’ahavta. Det handler om at elske. Men ikke kun elske dem fra din familie eller fra din stamme eller dem, der ligner dig eller stemmer som dig. Derimod er du i Toraen inviteret af Gud til at elske alle. Også dem, der ikke ligner dig og ikke mener, hvad du mener. Det, jeg håber, at folk får ud af filmen, er budskabet om, at vi har en livslang pligt til at blive ved med at lære, hvordan vi kan elske mere. Uanset om vi er muslimer, jøder, kristne, buddhister, ateister eller noget andet. Det er særligt vigtigt, som verden er lige nu. For den prøver at adskille os i frygt og had.”</p>