<p>Når Andrey Kobzarre sætter spånplader for vinduerne og varmer mursten op på en gasbrænder i køkkenet, kan den 40-årige ukrainer og hans familie få temperaturen op på 12 graders varme i dele af lejligheden i den ukrainske hovedstad, Kyiv.&nbsp;</p><p>“Vi kan ganske vist se vores egen ånde indendørs, men alt i alt har vi det godt og er i live,” siger han.</p><p>Mens Europas opmærksomhed længe har været rettet mod præsident Donald Trumps trusler om at tage Grønland med magt og et muligt sammenbrud i Nato, har Rusland kastet ukrainerne ud i den hårdeste vinter siden invasionens begyndelse for knap fire år siden.</p><p>Netop som vinterkulden er faldet til mere end 10 minusgrader i Kyiv, har Rusland optrappet sine missil- og droneangreb på hovedstadens varme- og el-systemer. Angrebene skal ifølge iagttagere svække befolkningens moral og presse den ukrainske regering til indrømmelser i de fredsforhandlinger, som Trumps regering er mægler i. Kreml har siden krigens begyndelse uden held forsøgt at fryse ukrainerne til underkastelse, men angrebene denne vinter er de mest ødelæggende nogensinde. I denne uge efterlod et russisk angreb det ukrainske parlament og halvdelen af Kyivs boligblokke uden varme eller strøm, og præsident Volodymyr Zelenskyj sagde i sin tale tirsdag aften, at en million mennesker var uden strøm – svarende til en tredjedel af byens indbyggere.&nbsp;Mange boligblokke er uden el og varme op til flere dage ad gangen.<br><br>Når kulden er værst, pakker Olha Oleksenko sin 10-årige datter, Margo, og den 8-årige søn, Iegor, ind i flere lag tøj og sætter dem foran en nyerhvervet mini-pejs i stuen, som opvarmes af paraffin.</p><p>“Jeg vil gerne være optimistisk, og jeg forsøger at blive ved med at smile,” siger den 40-årige videofotograf fra Kyiv, ”men det føles, som om vi er blevet ladt i stikken, især i denne kulde, med bombardementer og uden udsigt til bedre tider.”</p><h2>Går efter civile mål</h2><p>Et muligt lyspunkt kan dog være på vej for ukrainerne. Præsident Zelenskyj meddelte torsdag, at han var nået til enighed med USA’s præsident Trump om amerikanske sikkerhedsgarantier for det krigsramte land i forbindelse med en fredsaftale. Det skete efter et møde mellem de to ledere under World Economic Forum-samlingen i Davos i Schweiz.&nbsp;Zelenskyj sagde også, at repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA skal mødes fredag og lørdag for at diskutere krigen i Ukraine.<br>&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”0cb6e448-5666-4e16-b387-8a7e155c85a6″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, taler til den internationale presse i Davos i Schweiz efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-01/20260122-173212-L.jpg?itok=GttwjRgi” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, taler til den internationale presse i Davos i Schweiz efter et møde med USA’s præsident, Donald Trump Foto: Romina Amato/Reuters/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><br>I den første vinter efter invasionen i 2022 forsøgte Rusland at nedlægge det landsdækkende elnet, men det viste sig at være for ambitiøst, og denne vinter har Rusland indsnævret sit fokus til de tre storbyer Kyiv, Odesa og Dnipro, skriver avisen The New York Times. Ruslands mål lader til at være at isolere disse byer fra det nationale net og derefter sprænge deres kraftværker i luften. Angrebene gentages cirka hver anden uge, så de forstyrrer reparationerne.</p><p>Russerne går systematisk efter den civile energiinfrastruktur, vurderer Vera Skvirskaja, som er antropolog og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, med speciale i ukrainske samfundsforhold og hverdagslivet under krigen.&nbsp;</p><p>“Russerne gør ikke engang et forsøg på at foregive, at der sigtes mod strategiske eller militære mål – målet er at undergrave det civile liv på alle niveauer,” siger hun og påpeger, at cirka en halv million indbyggere i Kyiv har fulgt borgmester Vitalij Klitsjkos opfordring til at forlade byen og søge tilflugt på landet eller andre steder.</p><p>“Vi kæmper for at overleve,” siger Vitali Klitschko, borgmester i Kyiv og tidligere bokser, ifølge The New York Times og tilføjer, at Kyivs luftforsvar er ved at løbe tør for ammunition, og at byen derfor har hårdt brug for nye forsyninger fra Ukraines vestlige allierede.</p><h2>Afsky mod Rusland vokser &nbsp;</h2><p>Der er dog ingen tegn på, at Ruslands forsøg på at fryse ukrainerne til underkastelse har påvirket ukraineres moral direkte, vurderer lektor Vera Skvirskaja.</p><p>“Til gengæld har det udløst en ny bølge af vrede og afsky mod Rusland. Angrebet på civil energiinfrastruktur har trukket klare paralleller til en af Anden Verdenskrigs mest tragiske begivenheder – nazisternes belejring af Leningrad, hvor mennesker blev efterladt til at fryse og sulte ihjel under blokaden. I dag refererer ukrainere til den fælles sovjetiske fortid med russerne – nazisternes belejring af Leningrad, [den russiske præsident] Putins hjemby – når de peger på blackout som bevis på et umoralsk og fascistisk Rusland,” siger hun.</p><p>Frivillige og religiøse organisationer forsøger at hjælpe de indbyggere i Kyiv, som er ramt af mørklægning og kulde.&nbsp; For eksempel organiserer Ukraines 59-årige overrabbiner, Moshe Reuven Azman, mobile “mitzvah-tanks” – det vil sige busser, der kører rundt i byen og giver folk mulighed for at drikke en kop varm te og oplade deres power-banks, påpeger Vera Skvirskaja.</p><h2>Leger sig varm med børn&nbsp;</h2><p>Andrey Kobzarre er flyttet sammen med sin mor, søster og søsterens to børn på otte og 14 år i en lejlighed i Kyiv for at få mest ud af varmen. Selvom han som så mange ukrainere lider af søvnløshed på grund af de natlige angreb, holder han modet oppe ved at tilbringe tid sammen med børnene.</p><p>“Det vigtigste er, at vi har varmt vand til te og masser af tørt, varmt tøj. Og at vi ikke sidder klinet til vores telefoner derhjemme, for når man ikke bevæger sig, bliver det koldt. Det er varmere at være udenfor, når børnene kan lege og kælke. Og det hjælper også at finde på praktiske og huslige opgaver. Når kulden bliver for meget, går vi over i et indkøbscenter, hvor de har varme fra generatorer,” siger han.</p><p>Mere end halvdelen af ukrainerne afviser enhver form for territoriale indrømmelser til gengæld for en mulig fred med Rusland, men andelen, som er villig til at acceptere tab af land, vokser. Andrey Kobzarre tilhører den sidste gruppe.&nbsp;</p><p>“Ikke en eneste centimeter jord i denne krig er så meget værd som et menneskeliv,” siger han.</p><p>Andre ukrainere mener, at afgivelse af land blot vil vække Putins appetit på mere.</p><p>“Folk tror, at når en fredsaftale er nær, vil situationen måske blive bedre,” siger Yulia Mykhailiuk, en advokat og mor til en etårig søn, ifølge The New York Times.</p><p>“Men det er ikke sandt. Det bliver ikke bedre. Det bliver værre.”</p>

<p>Vintervejret bider for alvor fra sig fredag, hvor det vil føles noget koldere, end termometeret viser.</p><p>Det fortæller Rasmus Stoltze Hansen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).</p><p>Vinden bliver fredag jævn til hård fra øst, men der kan også sagtens komme vindstød af kulingstyrke. Samtidig bliver dagstemperaturerne mellem et par graders frost og frysepunktet, og der kan falde lidt sne.</p><p>- Det vil føles mere vinterligt, end hvad det er. Hvis der samtidig er lidt snedrys i luften, er det ikke specielt behageligt. Det kan næsten føles som små snehagl, som bare står vandret lige ind i øjnene, fordi det blæser, siger han.</p><p>Meteorologen forventer, at det nogle steder i landet vil komme til at føles som minus ti graders frost om fredagen.</p><p>Resten af weekenden er der ikke udsigt til de store ændringer i vejret. Det skyldes et kraftigt højtryk, som ligger stabilt over det vestlige Rusland, og betyder, at der ikke er de store udsving på vejrfronten.</p><p>- Det er ikke, fordi der er meget fest og farver over vejrudsigten, siger Rasmus Stoltze Hansen.</p><p>De fleste steder i Danmark vil fortsat opleve grå og kølig luft, og der kan drysse sne hist og her.</p><p>- Det er nok ikke noget, som for alvor lægger sig som et vinterligt landskab, men der kan sagtens være sådan lidt sne i luften, siger Rasmus Stoltze Hansen.</p><p>Lørdag kan der godt falde op til et par centimeter sne. Dagtemperaturerne ligger mellem et par graders frost og frysepunktet.</p><p>Søndagens vejr følger nogenlunde samme mønster. Det er dog usikkert, hvor meget sne der vil falde på weekendens sidste dag, fortæller DMI’s meteorolog.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Udenlandske kvinder, der er prostituerede, og som kan være udsat for menneskehandel, får nu et nyt tilbud.</p><p>I en forsøgsordning tilbydes de juridisk rådgivning i Reden International, der er en organisation, der arbejder for udenlandske prostitueredes rettigheder.</p><p>Meningen er, at kvinderne skal støttes til for eksempel at anmelde overgreb og vold, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag.</p><p>Kvinderne betegnes i en pressemeddelelse som “en ekstremt sårbar gruppe”. De udsættes “ofte” for vold og overgreb og har kun begrænset viden om deres rettigheder og muligheder, hedder det.</p><p>Forsøget med juridisk rådgivning er et af flere elementer i en ny strategi- og handlingsplan, som skal bekæmpe menneskehandel.</p><p>Planen indeholder i alt 25 initiativer. For eksempel skal Center mod Menneskehandel styrkes, fremgår det af pressemeddelelsen.</p><p>For nylig oplyste centrets leder, Trine Ingemansen, til Ritzau, at antallet af personer, der skønnes at have været udsat for menneskehandel med streng kontrol og grov udnyttelse, er steget.</p><p>Sidste år var der tale om 99 personer, har en foreløbig opgørelse vist. Året før var det 78. De fleste er fra Thailand.</p><p>Hos politiet er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der har ansvaret for at følge området på landsplan.</p><p>Om omfanget af menneskehandel rent faktisk er øget, er ifølge vicepolitiinspektør Sønke Iwersen svært at sige.</p><p>- Men det er i hvert fald blevet et mere synligt problem i det danske samfund, har han sagt.</p><p>Sagerne er vanskelige at opklare for politiet.</p><p>- Vi må anerkende, at det ikke er altid, at de forurettede selv føler sig udsat for kriminalitet, hvis de kommer fra meget ringe kår og skal skaffe penge til familien. Nogle opfatter det, de udsættes for, som det mindste onde, har vicepolitiinspektøren fortalt til Ritzau.</p><p>I november og december fastslog retterne i Kolding og Sønderborg, at i alt syv thailandske kvinder, der arbejdede på bordeller, havde været udsat for menneskehandel.</p><p>I torsdagens pressemeddelelse siger ligestillingsminister Magnus Heunicke (S), at menneskehandel er en krænkelse af menneskers rettigheder og frihed.</p><p>- Også i Danmark er der kyniske bagmænd, der på groveste vis udnytter sårbare kvinder og sælger deres kroppe til seksuel udnyttelse, udtaler han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En værkende krop tærer på arbejdsevnen, og det slår ud på den store samfundsøkonomiske bundlinje.</p><p>Smerter i ryg, nakke, skuldre og led fører samlet set til et årligt produktionstab på 58 milliarder kroner.</p><p>Det skyldes især, at stadig flere mennesker med smerter får tilkendt førtidspension, seniorpension eller går tidligt på pension.</p><p>Sådan lyder det i en ny analyse, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet på vegne af Gigtforeningen.</p><p>Analysen, der bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021, kommer desuden frem til, at mennesker, der lider af muskel-skelet-smerter, har i alt 12 millioner sygedage om året.</p><p>Det er fem millioner flere end gruppen af mennesker, der ikke har ondt.</p><p>Direktør for Gigtforeningen, Mette Bryde Lind, kalder tallene for voldsomme.</p><p>- De viser, hvor alvorlige konsekvenser gigtsygdomme har i forhold til vores arbejdsmarked, siger hun.</p><p>Som en del af sundhedsreformen, der blev vedtaget i 2024, er en såkaldt kronikerpakke på vej vedrørende lænderygsmerter.</p><p>Det er godt, men langtfra nok til at komme problemet til livs, mener Mette Bryde Lind.</p><p>- Vi har brug for, at der lægges en overordnet plan, ligesom man har gjort på kræftområdet og for psykiatrien, lyder det fra direktøren.</p><p>De Konservative var et af de partier, der i 2024 var med til at få lænderygsmerterne med i sundhedsreformen.</p><p>Og sundhedsordfører Per Larsen (K) er klar til at tage flere initiativer med i de kommende forhandlinger om kronikerpakkerne.</p><p>- Jeg har i hvert fald et ønske om, at vi skal gøre mere på området. Jeg tænker, at vi blandt andet skal kigge på, hvordan vi kan gøre det lettere tilgængeligt at komme til fysioterapeut, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Japans premierminister, Sanae Takaichi, opløser landets parlament og udskriver parlamentsvalg.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at parlamentets formand fredag har læst et brev op, hvori premierministeren officielt opløser parlamentets underhus.</p><p>Valget vil blive afholdt den 8. februar, og det er alle 465 sæder i underhuset, der er på valg.</p><p>Takaichi blev af et flertal af underhuset udpeget som landets første kvindelige premierminister i oktober. Det skete, efter at hun kort forinden var blevet valgt som ny leder for Det Liberaldemokratiske Parti (LDP).</p><p>Der er normalt valg i Japan hvert fjerde år. Det seneste parlamentsvalg i landet fandt sted i oktober 2024.</p><p>Takaichi varslede på et pressemøde mandag, at hun fredag ville opløse parlamentet og udskrive lynvalg.</p><p>Formålet med valget er at spørge offentligheden om, hvorvidt hun er “egnet” til at være premierminister, sagde Takaichi på pressemødet.</p><p>Den nuværende japanske koalitionsregering består af LDP og Japans Innovationsparti (JIP).</p><p>Regeringen sidder i øjeblikket på et smalt flertal.</p><p>Ifølge AFP står den 64-årige premierministers regering stærkt i meningsmålingerne, og et tidligt valg vil muligvis gøre det muligt for hende at udnytte den opbakning.</p><p>Premierministerens eget parti kæmper dog i øjeblikket med en relativt lav tilslutning efter en række skandaler.</p><p>- Det er ikke umiddelbart til at sige, om offentlighedens stærke opbakning til Takaichis regering faktisk vil føre til en øget støtte til LDP, siger professor Hidehiro Yamamoto, der underviser i politik ved Tsukuba Universitet, til AFP.</p><p>- Det, som offentligheden er bekymret for, er indsatserne mod at tackle inflationen, tilføjer han.</p><p>Fredag viser tal fra den japanske regering, at inflationen aftog i landet i december. Ifølge AFP skyldes det primært regeringstilskud til elektricitet og gas.</p><p>Forbrugerpriserne i Japan er det seneste år steget med 2,4 procent, hvilket er et fald på årsbasis sammenlignet med i november, hvor forbrugerpriserne var steget med tre procent.</p><p>Offentlighedens utilfredshed over stigende priser var ifølge AFP en bidragende faktor til, at tidligere premierminister Shigeru Ishiba sidste år mistede opbakningen.</p><p>Under pressemødet mandag lovede Takaichi at holde en toårig pause for fødevareskatten, der ligger på otte procent.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Territoriale spørgsmål er nødt til at blive løst, hvis Rusland skal indgå i en aftale, der sikrer varig fred i Ukraine.</p><p>Sådan lyder meldingen fra Ruslands præsident Vladimir Putins rådgiver Yuri Ushakov efter et næsten fire timer langt møde mellem Putin og en amerikansk delegation natten til fredag i Moskva.</p><p>Ushakov siger, at USA’s præsident, Donald Trump, og Putin under et topmøde i Anchorage i den amerikanske delstat Alaska i august aftalte en model, der omhandler territorium.</p><p>- Det vigtigste fra mødet mellem vores præsident og amerikanerne er, at det blev gentaget, at der ikke er håb om en langsigtet løsning, uden at det territoriale spørgsmål bliver løst i henhold til modellen, der blev aftalt i Anchorage, siger Ushakov.</p><p>- Hvis dette ikke opnås, vil Rusland konsekvent forfølge sine mål i den særlige militære operation, siger han.</p><p>Meldingen fra Putins rådgiver er, at den russiske præsident er interesseret i en diplomatisk løsning.</p><p>Fra amerikansk side deltog den særlige udsending Steve Witkoff, Trumps svigersøn Jared Kushner og Josh Gruenbaum, som Trump for nylig har udnævnt til sit fredsråd.</p><p>På den russiske side af bordet havde Vladimir Putin selskab af Ushakov og Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev.</p><p>Fredag og lørdag skal repræsentanter for Ukraine, Rusland og USA mødes i De Forenede Arabiske Emirater for at diskutere krigen i Ukraine.</p><p>Rusland bekræftede natten til fredag, at man vil deltage i møderne, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, annoncerede torsdag.</p><p>Meldingen kom, efter at Zelenskyj havde talt ved World Economic Forum i Davos i Schweiz. Zelenskyj sagde desuden, at “dokumentet, der skal afslutte krigen, næsten er klart”.</p><p>Ukraines præsident fortalte, at dokumentet indeholder detaljer om, hvilke sikkerhedsgarantier USA skal yde til Ukraine efter krigens afslutning, men at territoriale uenigheder ikke er løst.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Grønland håber på at få flere turister til verdens største ø, men håbet var nok ikke, at det skete i form af de mange journalister og soldater, som har indtaget hovedstaden, Nuuk.</p><p>Soldaterne holder sig stort set i udkanten af byen og træner i nærområdet for ikke at vække for meget opsigt. Omvendt er journalisterne mere opsøgende og søger konstant en kommentar fra lokale, hvor enkelte er ved at være trætte af at blive oppasset, bare de går en tur ned ad strøget eller på café.</p><p>Andre tager det pænt og forstår godt interessen, som har bølget op og ned i takt med truslerne fra den amerikanske præsident, Donald Trump.</p><p>Avaaraq S. Olsen (IA) er borgmester i Sermersooq Kommune, hvor Nuuk ligger, og har det todelt med interessen fra verden.</p><p>- Nu er det ikke bare grønlandske og de få danske journalister, men hele verden som kommer med friske øjne. Det betyder rigtig meget for os, at vi har et publikum, der gerne vil lære os at kende for det, vi er, og ikke det de tror, vi er, siger borgmesteren for Grønlands største kommune.</p><p>Hun ville dog ønske, at der ikke var behov for det store indtog i byen og fremhæver, at grønlændere generelt er et fåmælt folkefærd, som helst ikke skilter for meget med politiske holdninger.</p><p>- Havde det handlet om noget andet, og en journalist spurgte en grønlænder, ville 98 procent sige nej, men nu er det gået op for folk, at det betyder noget, at man giver sin mening til kende.</p><p>- Og nu er der nogle journalister, som med åbne øjne ser på os og gerne vil høre os, så det er en helt ny situation for os, siger Avaaraq S. Olsen.</p><p>Der er sne i gaderne og udsyn til bjergene og fjorden omkring byen, hvor temperaturen i januar svinger mellem minus og plusgrader.</p><p>De få franske specialstyrker, som er i Nuuk, blender ind, fordi de går klædt i hvid uniform, mens de flere hundrede danske soldater stikker mere ud i deres sandfarvede uniformer. De fleste steder i byen er de dog mindre synlige end journalisterne og fotograferne.</p><p>USA truede med straftold, da Danmark og en række Nato-lande sendte soldater til Grønland, hvilket har ført til en skepsis blandt nogle grønlændere overfor deres tilstedeværelse. Siden er tolden dog blevet droppet.</p><p>- Det har været todelt i forhold til øget militær. Nogen peger på, at vi i højere grad bliver en skydeskive, men rigtig mange er også taknemmelige. Mange har sagt tak til soldaterne for at være her. Det er hele tiden todelt.</p><p>- Men bekymringerne og uroen tærer virkelig på folk, siger Avaaraq S. Olsen.</p><p>Der er en taknemmelighed over båndene til Danmark, men ønsket om selvstændighed består, uddyber borgmesteren.</p><p>På rådhuset og i byen har folk printet og ophængt billeder i vinduet af det grønlandske flag “Erfalasorput”, som med farverne rød og hvid signalerer det historiske bånd til Danmark, men samtidig viser Grønlands politiske frihed, fordi det ikke har et kors som de øvrige nordiske flag.</p><p>Den todelte cirkel, der repræsenterer solen og isen, symboliserer lyset og varmen ved midsommer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, skriver på sit sociale medie, Truth Social, at Canada ikke længere er inviteret til Trumps nye fredsråd.</p><p>Opslaget på Truth Social er rettet direkte mod Canadas premierminister, Mark Carney:</p><p>- Kære premierminister Carney. Dette brev skal tjene som en meddelelse om, at fredsrådet trækker sin invitation til dig tilbage vedrørende Canadas deltagelse i det, der vil blive det mest prestigefyldte råd af ledere, der nogensinde er samlet, skriver Trump.</p><p>Trump nævner ikke, hvorfor Canada ikke længere er inviteret til fredsrådet, hvor Trump selv er formand.</p><p>Carney vakte international opmærksomhed med sin tale på det økonomiske topmøde i Davos i denne uge.</p><p>Her talte han blandt andet om et brud med den amerikansk-baserede verdensorden. Han sagde også, at Canada står side om side med Grønland og Danmark og støtter deres eneret til at afgøre Grønlands fremtid.</p><p>Trump har længe presset på for en amerikansk overtagelse af Grønland og blandt andet truet Danmark og flere lande med told.</p><p>Trump grundlagde officielt fredsrådet torsdag i forbindelse med topmødet World Economic Forum i den schweiziske by Davos.</p><p>Fredsrådet – det såkaldte “Board of Peace” – var oprindeligt en del af en fredsplan i Gazastriben.</p><p>Men kritikere mener, at det er Donald Trumps forsøg på at skabe en slags rival til FN.</p><p>Charteret for fredsrådet begrænser ikke dets rolle til Gazastriben, skriver Reuters. Rådets opgave bliver at fremme fred i hele verden og arbejde for at løse konflikter.</p><p>Medlemmerne af rådet vil være begrænset til en treårig periode, medmindre at de betaler en milliard dollar og dermed opnår permanent medlemskab.</p><p>Flere lande har været tilbageholdende med at slutte sig til rådet. Det gælder blandt andet Sverige, Storbritannien og Frankrig. EU’s præsident er også skeptisk over det nye fredsråd.</p><p>/ritzau/</p>

<p>TikToks kinesiske ejer, ByteDance, har indgået en endelig aftale om at oprette et joint venture under amerikansk ejerskab for at undgå et forbud mod videoappen i USA.</p><p>Det oplyser TikTok natten til fredag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Et joint venture er et samarbejde mellem selskaber, forretningsfolk eller lignende.</p><p>TikTok underskrev i december en aftale om at sælge den amerikanske del af selskabet til et joint venture.</p><p>Herefter var det forventningen, at aftalen ville gå endelig igennem den 22. januar amerikansk tid.</p><p>Aftalen afslutter en flere år lang sag om at tvinge TikToks moderselskab til at sælge sine amerikanske aktiviteter, hvis ikke appen skal blive forbudt i USA, som er TikToks største marked.</p><p>Mere end 200 millioner amerikanere benytter den populære videoapp.</p><p>Det var USA’s præsident Donald Trumps forgænger, Joe Biden, der vedtog loven. Trump udstedte i 2020 første gang en bekendtgørelse, der krævede, at ByteDance solgte sine amerikanske aktiviteter.</p><p>Trump tager i et opslag på Truth Social en del af æren for, at aftalen er landet.</p><p>- Jeg er så glad for at have været med til at redde TikTok! Det vil nu blive ejet af en gruppe store amerikanske patrioter og investorer, de største i verden, og vil blive en vigtig stemme, skriver han.</p><p>Lige knap 20 procent af TikToks amerikanske forretning vil forblive under ByteDances ejerskab.</p><p>Virksomhederne Oracle, Silver Lake og MGX, der er ejet af De Forenede Arabiske Emirater, vil tilsammen eje 45 procent af den amerikanske del af TikTok.</p><p>Oracle og Silver Lake er begge amerikanske virksomheder.</p><p>Det nye ejerskab vil sikre amerikanske brugerdata, apps og algoritmen gennem databeskyttelses- og cybersikkerhedsforanstaltninger, skriver TikTok i udtalelsen natten til fredag.</p><p>I henhold til aftalen vil amerikanske brugerdata blive gemt i Oracles cloudtjeneste, hvor cybersikkerheden kontrolleres af uafhængige eksperter og overholder føderale standarder, oplyser TikTok.</p><p>Joint venturet vil blive ledet af en bestyrelse bestående af syv medlemmer. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne er amerikanere. Også TikToks administrerende direktør Shou Chew er en del af bestyrelsen.</p><p>Adam Presser, der har arbejdet som leder af drift samt tillid og sikkerhed hos TikTok, bliver administrerende direktør for den amerikanske del af TikTok, skriver Reuters.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s regering har fremlagt planer for genopbygningen af Gaza indeholdende moderne skyskrabere langs Middelhavskysten.</p><p>Planerne for det nye Gaza er præsenteret på World Economic Forum i den schweiziske by Davos. Det skriver mediet BBC.</p><p>Byggeplanerne blev fremlagt i forbindelse med en underskrivelsesceremoni for USA’s præsident Donald Trumps fredsråd, Board of Peace, som blandt andet får til opgave at føre tilsyn med genopbygningen.</p><p>- Vi kommer til at få stor succes i Gaza. Det bliver fantastisk af følge med i, siger Donald Trump ifølge BBC.</p><p>- I mit hjerte er jeg ejendomsmægler, hvor alt handler om beliggenhed. Jeg sagde: “Se denne beliggenhed ved havet. Se på dette smukke stykke land, og hvad det kan ende med at blive for mange mennesker”.</p><p>Ud over snesevis af skyskrabere langs kysten indeholder de amerikanske planer også beboelsesejendomme i byen Rafah samt udviklingen af områder til landbrug og industri.</p><p>Der er også planer om at etablere en havn og opføre en ny lufthavn nær grænsen til Egypten.</p><p>Inden byggerierne kan begynde, skal der ryddes op og fjernes rester fra ammunition i det krigshærgede område.</p><p>Trumps svigersøn Jared Kushner sagde i forbindelse med præsentationen, at der er kastet 90.000 ton ammunition i Gaza i den mere end to år lange krig mellem Israel og den palæstinensiske gruppe Hamas.</p><p>Derudover er der omkring 60 millioner ton murbrokker, der skal ryddes.</p><p>- Vi er allerede begyndt at fjerne murbrokker og i gang med noget af nedrivningen, siger Kushner ifølge BBC.</p><p>Trumps svigersøn sagde samtidig, at demilitariseringen er Gaza vil “begynde nu”, da sikkerhed i området er en forudsætning for, at nogen vil investere i området.</p><p>Som en del af Donald Trumps fredsplan for Gaza skal Hamas aflevere sine våben.</p><p>- De er nødt til at opgive deres våben, og hvis de ikke gør det, så bliver det enden på dem, siger Trump.</p><p>Før krigen, der begyndte den 7. oktober 2023, boede der 2,3 millioner mennesker i Gaza.</p><p>/ritzau/</p>