Medarbejdere på USA’s ambassade i København og det amerikanske konsulat i Nuuk er blevet bedt om at udlevere al materiale, der handler om USA’s præsident, Donald Trump, og hans ønske om at købe Grønland.Ordren kommer fra det amerikanske udenrigsministerium. Det skriver Politiken på baggrund af en række interne e-mails, som avisen er i besiddelse af.Udenrigsministeriet i USA henviser til, at materialet skal bruges til at besvare en aktindsigtsanmodning.Det fremgår ikke, hvem der har begæret aktindsigten, skriver Politiken.De omkring 30 medarbejdere på ambassaden og konsulatet skal udlevere både klassificeret og ikkeklassificeret materiale. Det gælder blandt andet dokumenter og skriftlig kommunikation, der handler om Trump og Grønland.Også materiale, der omhandler præsidentens søn Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland 7. januar 2025, skal udleveres til det amerikanske udenrigsministerium.Desuden skal medarbejderne udlevere yderligere oplysninger fra private e-mails, sms’er og opslag på sociale medier.Anmodningen dækker over en periode på tre måneder fra 1. oktober 2024 til 7. januar 2025 – samme dag, som Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland.Medarbejderne modtog ordren 13. juni og fik en uge til at indlevere materialet.Ordren kom fra en højtstående ambassadechef, der handlede efter instruktioner fra det amerikanske udenrigsministerium, som skulle bruge materialet til at besvare en anmodning om aktindsigt.Flere eksperter, som Politiken har talt med, er forundrede over aktindsigtsanmodningen.En af dem er Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.Han undrer sig blandt andet over, hvor hurtigt aktindsigten er blevet behandlet.- Selv har jeg skrevet en ansøgning til amerikanske myndigheder om aktindsigt, som det har taget myndighederne over otte år at behandle, siger han til Politiken./ritzau/

Rusland anerkender som det første land i verden Taliban som Afghanistans regering.Det skriver det russiske udenrigsministerium i en udtalelse torsdag.- Vi mener, at den officielle anerkendelse af regeringen i Det Islamiske Emirat Afghanistan vil give et skub til udviklingen af et produktivt bilateralt samarbejde mellem vores lande på forskellige områder, skriver Ruslands udenrigsministerium i en udtalelse.Ministeriet bekræfter også beslutningen over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass.Rusland præsident, Vladimir Putin, traf beslutningen efter en anmodning fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det siger Ruslands ambassadør i Afghanistan, Dmitrij Zjirnov, til russisk tv ifølge mediet.- Den (anerkendelsen af Taliban som Afghanistans regering, red.) demonstrerer Ruslands oprigtige ønske om at etablere et omfattende partnerskab med Afghanistan, siger ambassadøren.Afghanistans udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi, kalder beslutningen “modig”.Det gør han i en video, der er lagt op på X, hvor han mødes med Dmitrij Zjirnov, skriver nyhedsbureauet AFP.Han understreger desuden, at beslutningen vil være et eksempel for andre.- Nu hvor processen med anerkendelse er begyndt, er Rusland foran alle andre, siger Amir Khan Muttaqi.Tidligere på året har Rusland fjernet Taliban fra landets terrorlisteRusland satte Taliban på landets terrorliste i 2003 på grund af Talibans støtte til separatister i Nordkaukasus.Rusland var desuden det første land, der åbnede en erhvervsrepræsentation i Kabul efter magtskiftet. Ligesom Rusland har annonceret planer om at bruge Afghanistan som et transitland for gas på vej til Sydøstasien.Flere lande har Taliban-ambassadører i deres hovedstæder, men ingen har før nu anerkendt gruppen.Afghanistans ambassade i Norge genåbnede ifølge nyhedsbureauet NTB i marts, men uden en ambassadør. En førstesekretær leder i stedet ambassaden.Taliban genvandt magten i Afghanistan i 2021. Den militante bevægelse styrede også Afghanistan fra 1996 til 2001./ritzau/

Repræsentanternes Hus i USA har vedtaget den amerikanske præsident Donald Trumps store lovpakke.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Den blev stemt igennem med et smalt flertal med stemmetallene 218-214.Nu mangler lovpakken kun at blive underskrevet af Trump, før den er endeligt vedtaget.Vedtagelsen er en stor sejr for den amerikanske præsident, da den bliver anset som en hovedprioritet for ham.Lovpakken vil ifølge Reuters finansiere Trumps stramninger af migrationspolitikken i landet og gøre hans skattenedsættelser fra 2017 permanente.Derudover vil den indføre nye skattefordele, som han lovede under sin valgkampagne i 2024. Dermed bliver det muligt for ham at indfri et valgløfte.Det gælder fritagelse for skat på både drikkepenge og overarbejde.Lovpakken indebærer også nedskæringer i national fødevarehjælp og i indsatser på sundhedsområdet samt en afskaffelse af adskillige tilskud til vedvarende energi.Peter Thagesen, chef for geopolitik i Dansk Industri, kalder lovpakken for “socialt pilskæv”.- Millioner risikerer at miste deres sundhedsdækning, og langt hen ad vejen er der tale om, at skattelettelserne vil blive finansieret af dem, der i forvejen har mindst.- Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt, hvis de offentliggjorte beregninger står ved magt, siger han.Ifølge Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension, vil lovpakken øge USA’s statsgæld med omkring 3300 milliarder dollar i løbet af de næste ti år.- USA finansierer sin gæld ved at udstede obligationer, og udsigten til øget offentlig gæld har skabt bekymringer for, hvordan de finansielle markeder vil reagere.- Spørgsmålet er, om USA kan fastholde investeroernes tillid trods en stadigt større gæld, lyder det fra Henrik Olejasz Larsen.Den øgede statsgæld kommer oven i en offentlige gæld, der i forvejen er høj. Ifølge finansministeriet i USA er statsgælden på mere end 37.000 milliarder dollar.Donald Trump underskriver lovpakken fredag den 4. juli klokken 23 dansk tid./ritzau/

Da carporten mellem Kirsten Dahlgaard og Anne Marie Fårbæk Sørensens huse skulle forlænges, traf de en ukonventionel beslutning.Carporten skulle foruden et par ekstra meter også forsynes med en dør. På den måde kunne de to naboer endnu lettere komme ind til hinanden – og til avisen, de holdt i fællesskab.Havde det været på enhver anden parcelhusvej, havde beslutningen måske vakt opsigt. Men for beboerne på Anemonevej i Stoholm, der ligger mellem Skive og Viborg, gav det fuldkommen mening.  Stikvejen på bakketoppen i Stoholm er nemlig ikke en helt almindelig husvej.”Der er mange, som er blevet lidt misundelige over naboskabet, når de har været på besøg her,” fortæller Kirsten Dahlgaard.Det var hende, der som 19-årig i 1980 flyttede ind i et af de første huse på Anemonevej sammen med sin mand, Erik Jensen. Året efter slog også Anne Marie Fårbæk Sørensen og hendes mand, Søren Sørensen, sig ned på vejen. Ingen af dem vidste det endnu. Men sammen skulle parrene komme til at så et frø, der over årene blomstrede til ikke blot et naboskab, men også et fællesskab. Fotoalbummerne gemmer på mange minder fra årene, der er gået. Her er det Anemonevejs børn, som i dag er blevet voksne. Foto: Privatfoto Deres første møde husker hverken Kirsten Dahlgaard eller Anne Marie Fårbæk Sørensen for alvor her knap 45 år senere. Men begge mindes, hvordan de med hvert deres første barn – som ankom med kun fire måneders mellemrum i 1983 – begyndte at se mere til hinanden.Når de mange børn, der gennem årene kom til på den lille vej, legede ude på gaden og hjemmevant løb ind og ud ad hinandens huse, endte det som regel med, at også de voksne stimlede sammen ude på gaden. Mere end én gang skete det, at samværet på vejen udviklede sig til en decideret fest, husker Kirsten Dahlgaard.Derfor besluttede Erik Jensen og Søren Sørensen på et tidspunkt, at det var på tide, gaden fik sig et bordbænkesæt. Således byggede de selv dét, der fremover blev det naturlige samlingspunkt for vejens seks husstande. “Vejen har bare været en magnet for hygge og for samvær. Både for ungerne og for os voksne. Der skulle aldrig meget til, før vi kunne få noget i gang,” fortæller Kirsten Dahlgaard.Ofte var der fart over feltet på Anemonevej. Når den årlige byfest og fodboldturnering løb af stablen i Stoholm, deltog både store og små i matchende dragter, som Kirsten Dahlgaard og Anne Marie Fårbæk Sørensen havde tryllet frem af gamle stofrester. Så herskede der ingen tvivl om, hvem i byen der hørte til på den lille stikvej på bakketoppen.”Det havde vi meget sjov med,” mindes Anne Marie Fårbæk Sørensen.”Vi lavede mange skøre ting her på vejen.”Men det var ikke bare den rene spas og løjer, beboerne på Anemonevej kunne samles om. I fællesskab blev der blandt andet indkøbt trailer, haveredskaber og basketballkurv til fælles afbenyttelse. Flere foreninger med både formænd og bestyrelser blev stiftet for at holde styr på alle de fælles ejendele, og hvert år tog alle naboer på hyttetur for at holde generalforsamlinger.Sågar en fårebesætning blev del af beboernes fælles ejendom. Igennem 10 år hjalp naboerne hinanden med at passe dyrene, som holdt til på en af kommunen udlejet mark bag Anemonevej. Fårene forsynede ikke blot gadefester med frisk lammekød til grillen, men blev også endnu et naturligt samlingspunkt for både børn og voksne. Trailer og bordbænkesæt hører til fællesskabet på Anemonevej Foto: Privatfoto Én ting kom dog aldrig på tale at anskaffe sig i fællesskab: en flagstang. Nej, sådan en måtte man hellere anskaffe hver især. Efter Anne Marie Fårbæk og Søren Sørensen var begyndt at hejse flaget til naboernes fødselsdag, opstod der nemlig tradition for, at samtlige naboer flagede for hinanden. På den måde kunne enhver i Stoholm blot skimte mod bakketoppen for at vide, om nogen på Anemonevej fyldte år.”Det var skønt at se alle flagene, dengang man kørte hjem fra arbejde gennem Stoholm,” erindrer Kirsten Dahlgaard.Selvom aktivitetsniveauet på vejen er dalet, efter børnene er blevet store og er flyttet hjemmefra, består det gode naboskab på Anemonevej. Hvert år mødes alle naboer stadig og fejrer sankthans – enten på Kirsten Dahlgaards side af carporten med dør eller ved vejens hjemmebyggede bordbænkesæt, der om et par år kan fejre 40-årsjubilæum. Og samtlige flag stryger stadig til vejrs, når en nabo fylder år. Faktisk kan man nærmest ikke flytte ind på vejen uden først at oplyse sin fødselsdato, så den kan blive noteret.I udgangspunktet har naboerne på Anemonevej aldrig forventet noget af hinanden. Naboskabet har de altid anset for at være uforpligtende, fortæller de. Men deres fælles historie med får, foreninger og utallige sammenkomster fortæller, at langt de fleste alligevel har forpligtet sig til fællesskabet.”Vi overrender ikke hinanden med besøg. Vi ved bare, at hinanden er der. Kirsten og Erik og de andre naboer er vores venner, ja,” siger Anne Marie Fårbæk Sørensen og fortsætter:”Men det er lige så meget, at vi passer på hinanden.”

Tre personer har torsdag fået bøder for at overtræde et overflyvningsforbud ved at sende droner op over Aarhus.Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X.Overflyvningsforbuddet skyldes indvielsen af det danske EU-formandskab, som finder sted torsdag i Aarhus.Her deltager blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, statsminister Mette Frederiksen og kongeparret.Den første overtrædelse skete torsdag eftermiddag, da en udenlandsk mand sendte en drone op i det centrale Aarhus.Lidt senere sendte to personer også en drone op.Alle tre personer har fået en bøde på 3000 kroner. De var desuden kortvarigt frihedsberøvet, skriver politiet.- Vi håndhæver konsekvent overflyvningsforbuddet, og vi giver bøder for overtrædelserne, lyder det fra Brian Voss Olsen, politiinspektør i Østjyllands Politi, på det sociale medie X.Ved grovere uagtsomhed kan bøderne komme op på 5000 kroner.Østjyllands Politi annoncerede overflyvningsforbuddet 27. juni i en pressemeddelelse.- Vi kommer til at iværksætte en efterforskning med det samme, hvis vi får oplysninger om, at der eksempelvis bliver fløjet en drone i det område, der er påvirket af overflyvningsforbuddet, sagde Brian Voss Olsen dengang.Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken 07.00 og gælder frem til fredag klokken 15.00. Det dækker det meste af byen i en radius på omkring otte kilometer fra centrum.Torsdag er flere veje i Aarhus desuden spærret af i forbindelse med indvielsen af det danske EU-formandskab./ritzau/

Danmarks EU-formandskab vil være en tid præget af “stærke beslutninger”.Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale på Rådhuset i Aarhus.- Det vil være en tid med mange meningsfylde resultater, siger Zelenskyj.I sin tale kalder den ukrainske præsident statsminister Mette Frederiksen (S) for en “god personlig ven” og danskerne for “et stærkt folk”.Ifølge præsidenten vil tiden under det danske formandskab være “forudsigelig”.Zelenskyj tilføjer, at det er en sjælden værdi i disse tider.- Danmark efterlader ikke nogen plads til tvivl hos os, siger han.- Danmark er et land og et folk, som Ukraine kan stole på. Danmark bringer en form for forudsigelighed, og I holder jeres løfter. Sammen kan vi opnå meningsfylde resultater. Tak for det, siger Zelenskyj.Derudover siger han, at EU-institutionerne skal stå ved deres løfter om ukrainsk EU-medlemskab.Ukraines EU-medlemskab er noget, Mette Frederiksen tidligere torsdag har understreget, at hun ønsker at presse på for.- Ukraine er klar. Klar til at åbne for forhandlingsområderne, klar til at komme videre med forhandlingerne og klar til beslutninger, der gavner begge sider, siger præsident Zelenskyj.Tidligere torsdag sagde den ukrainske præsident, at intet land kunne stoppe Ukraine fra at blive medlemsland.For at Ukraine kan blive et EU-medlemsland, skal alle 27 EU-lande enstemmigt vedtage det.Det er dog ikke alle lande, der ønsker, at Ukraine bliver en del af EU. Ungarn har tidligere været udtalt modstander af idéen af frygt for at krigen mod Rusland importeres til resten af kontinentet.- Vi skal beskytte Europa fra dem, der ønsker at bryde det fra hinanden – ofte af personlige og korrupte grunde, siger Zelenskyj i sin tale torsdag aften.- EU skal holde sine løfter, særligt når det kommer til udvidelse. Jeg håber, at vi under dansk formandskab vil bevæge os tættere på Ukraines medlemskab, siger den ukrainske præsident.På grund af princippet om enstemmighed bliver det en vanskelig opgave for det danske EU-formandskab at komme den ukrainske præsidents drøm i møde, hvis enkelte EU-lande fortsat stritter imod.Mette Frederiksen sagde i en tale tidligere torsdag, at hun endnu ikke kunne sige mere om, hvordan det danske formandskab har tænkt sig at håndtere det.Torsdag aften deltager kong Frederik, dronning Mary, Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj i en middag på Aarhus Rådhus.Ligeledes deltager EU-kommissærer, de danske ministre og udvalgte medlemmer af pressen.Middagen er en del af torsdagens fejringer, der markerer, at Danmark har overtaget EU-formandskabet./ritzau/

EU skal prioritere kampen mod klimaforandringer og hurtigt vedtage et ambitiøst 2040-klimamål.Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale på Aarhus Rådhus.Ifølge statsministeren er det et signal, hun sender til EU-Kommissionen, der torsdag er rejst til Aarhus for at markere, at Danmark overtager EU-formandskabet.- Vi har ingen tid at miste, siger Mette Frederiksen.Statsministeren peger på, at grønne fremskridt er en måde, hvorpå EU kan blive mere konkurrencedygtig.Onsdag præsenterede EU-Kommissionen et forslag for EU’s 2040-klimamål.For at målet kan træde i kraft, skal det vedtages i EU-Parlamentet og ved kvalificeret flertal i EU-Ministerrådet.Eftersom Danmark har overtaget EU-formandskabet, er det de danske ministre, der skal sidde for enden af forhandlingsbordet, når de 27 EU-lande skal forhandle om klimamålet i EU-Ministerrådet.Klimaminister Lars Aagaard (M) sagde onsdag, at han vil forsøge at lukke en aftale mellem medlemslandene den 18. september på et ekstraordinært møde i Bruxelles.Kommissionen er af klimafortalere blevet kritiseret for ikke at prioritere klima og bæredygtighed nok.For få uger siden trak kommissionen et forslag til et anti-greenwashing-direktiv tilbage.Direktivet havde til formål at bekæmpe virksomheders forsøg på såkaldt greenwashing – altså at man markedsfører produkter som mere bæredygtige, end de egentlig er.Derudover foreslog kommissionen onsdag, at de omstridte såkaldte klimakreditter kan blive en del af regnestykket, når EU skal opnå 2040-målet.Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen.Værktøjet har fået kritik for at give udledere mulighed for at videregive ansvaret for egen udledning til tredjelande.I sin egen tale sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at “Danmark viser vejen” for grøn omstilling.Torsdag aften deltager kong Frederik, dronning Mary, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj i en middag på Aarhus Rådhus.Ligeledes deltager EU-kommissærer, de danske ministre og udvalgte medlemmer af pressen.Middagen er del af torsdagens fejringer, der markerer, at Danmark har overtaget EU-formandskabet./ritzau/

Iran vil fortsat forpligte sig til FN’s traktat om ikke-spredning af atomvåben, selv om landet har trukket sig fra samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA.Det understreger Irans udenrigsminister, Abbas Araqchi, i et opslag på X.Opslaget kommer som et svar på et andet opslag fra det tyske udenrigsministerium.Her kalder udenrigsministeriet Irans suspension af samarbejdet med IAEA et “ødelæggende signal” og kritiserer beslutningen.- Den (suspenderingen, red.) fjerner enhver mulighed for international kontrol med det iranske atomprogram, hvilket er afgørende for en diplomatisk løsning, skriver ministeriet.Udmeldingen fra det tyske ministerium beskriver Araqchi som “falske nyheder”.- Vores samarbejde med IAEA vil blive ledt gennem Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd af åbenlyse sikkerheds- og beskyttelseshensyn, skriver udenrigsministeren på X og tilføjer:- Den åbenlyse tyske støtte til bombningen af Iran har tilintetgjort forestillingen om, at det tyske regime nærer andet end ond vilje over for iranere.Tyskland har endnu ikke svaret på opslaget fra Iran.Onsdag gav Irans præsident, Masoud Pezeshkian, en endelig godkendelse til at suspendere samarbejdet med Det Internationale Atomenergiagentur, skrev iranske statsmedier ifølge Reuters.Loven var forinden blevet vedtaget både i landets parlament og i det såkaldte vogternes råd.Formanden for Irans parlament, Mohammad Bagher Ghalibaf, har tidligere udtalt til iransk stats-tv, at suspenderingen skal gælde, “indtil sikkerheden omkring atomanlæggene er garanteret”.- Det internationale atomagentur, som har nægtet at fordømme angrebet på Irans atomanlæg, har sat sin internationale troværdighed på spil, siger Mohammad Bagher Ghalibaf./ritzau/

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har i et telefonopkald med USA’s præsident, Donald Trump, gentaget, at Rusland ikke vil opgive “sine mål” i Ukraine.Det oplyser en Kreml-rådgiver på et pressemøde efter samtalen torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.Ifølge rådgiveren, Jurij Usjakov, varede samtalen mellem de to statsledere omkring en time.Putin understregede ifølge Usjakov, at Rusland er klar til at fortsætte forhandlinger om krigen, men samtidig vil forblive fokuseret på at fjerne det, der ifølge Rusland er hovedårsagerne til den.Det er uklart, præcis hvilke årsager Putin henviste til i samtalen.Rusland har flere gange tidligere brugt anklager om nazisme som årsag til invasionen af Ukraine.Det samme gælder Ruslands argument om, at det blev nødt til at gå i krig for at forhindre Ukraine i at blive medlem af Nato og dermed blive brugt af Vesten til at true Rusland.Jurij Usjakov oplyser desuden under pressemødet, at Ruslands position om fremtidige fredsforhandlinger i Istanbul er, at de skal forblive bilaterale mellem Rusland og Ukraine – og altså dermed uden amerikansk indblanding.Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.- Vi går ud fra – og det tror jeg, at den amerikanske side er fuldt ud klar over – at forhandlingerne vil være af bilateral natur mellem repræsentanter fra Rusland og Ukraine, siger Kreml-rådgiveren ifølge nyhedsbureauet.Han tilføjer, at indholdet af en eventuel tredje forhandlingsrunde ikke blev drøftet i detaljer i opkaldet mellem Trump og Putin.Donald Trump bliver torsdag aften spurgt til, om de to statsledere under opkaldet kom nærmere en aftale om at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine.- Nej, jeg har ikke gjort nogen fremskridt med ham (Putin, red.) overhovedet, siger Trump.Foruden eventuelle fredsforhandlinger og krigen i Ukraine nåede de to statsoverhoveder også at diskutere Mellemøsten og særligt Iran.Her understregede Putin ifølge Usjakov vigtigheden af en diplomatisk løsning./ritzau/

Mere end 1500 fly er aflyst mellem den 3. og 4. juli på grund af en strejke blandt franske flyveledere.Det oplyser den europæiske brancheorganisation Airlines for Europe i en udtalelse, skriver Reuters.Tæt på 300.000 passagerer meldes at være påvirkede af strejken.I udtalelsen fordømmer Airlines for Europe strejken, som finder sted midt i sommerens højsæson.- Titusindvis af rejsende i Frankrig og resten af Europa kan se deres sommerferieplaner strande, da franske flyveledere nedlægger arbejdet under Grand Départ – en af de travleste perioder for sommerrejser, skriver brancheorganisationen./ritzau/