<p>Skal pengene tilbage på kontoen, eller venter der et skattesmæk?</p><p>Det er spørgsmålet på manges læber, efter at det fredag blev muligt at tilgå årsopgørelsen for 2025.</p><p>Siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen, er der blevet registreret millioner af login på Skats hjemmeside.</p><p>Der bliver det nemlig afsløret, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man skal betale restskat.</p><p>3,8 millioner borgere fik ifølge Skattestyrelsen sidste år penge tilbage i skat for et samlet beløb på mere end 25 milliarder kroner.</p><p>Når denne omgangs overskydende skat rammer borgernes NemKonti i slutningen af april, bliver en del af pengene for halvdelens vedkommende stående i banken.</p><p>Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for pensionsselskabet Sampension. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra cirka 1000 danskere.</p><p>Blandt de danskere, der angiver, at de skal have penge tilbage i skat, planlægger 54 procent, at pengene skal polstre bankopsparingen.</p><p>Næsten hver fjerde – 23 procent – svarer, at pengene skal gå til forbrug.</p><p>Det billede genkender privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.</p><p>- Vi kan se, at der er en lille effekt den dag, hvor pengene bliver udbetalt. Det er primært nice-to-have-ting. Der bliver brugt lidt flere penge på tøj og sko, i byggemarkeder og på barer og værtshuse, siger hun.</p><p>Selv om størstedelen af milliarderne ikke ender i butikkerne, kan elektronikkæden Power godt mærke den årlige udbetaling af overskydende skat på salget</p><p>Det fortæller kædens direktør, Jesper Boysen.</p><p>Ifølge Power-direktøren giver “den store pludselige bunke penge”, der lander hos borgerne, anledning til, at elektronikkæden skruer op for deres kampagner.</p><p>- Den her ene gang om året med skatteudbetalingerne får den en overordentlig omgang, siger Jesper Boysen.</p><p>Kampagnerne er rettet mod kædens kundeklub, der ifølge direktøren tæller 1,3 millioner medlemmer.</p><p>Men størstedelen af pengene, som skattebetalerne får igen til april, bliver ikke brændt af på forbrug.</p><p>- Folk er ret tilbageholdende med at gå ud og bruge penge. Det har været en klar tendens de seneste år. Der bliver holdt rimelig meget på pengene, selv om det er løsnet lidt op, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.</p><p>Forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby vurderer, at stigende benzinpriser og høje fødevarepriser aktuelt kan få borgerne til at bruge færre af de udbetalte penge på ekstra fornøjelser.</p><p>En mindre tilbagebetaling på 500 kroner eller mindre vil typisk gå ind i det daglige budget, fortæller hun.</p><p>Forbrugerøkonomen ser også en tendens til, at folk bevidst indbetaler flere penge end nødvendigt til Skat. Hun sammenligner det med, at man har lånt Skat sine penge.</p><p>- Rent økonomisk er der smartere måder at spare op på end ved bevidst at indbetale for mange penge i skat.</p><p>- Pengene kunne man måske også have brugt bedre i løbet af året. Og så får man ikke særlig meget i rente, når de er hos Skat, siger Ida Marie Moesby.</p><p>Af Sampensions undersøgelse fremgår det yderligere, at 15 procent vil bruge den overskydende skat til afviklingen af gæld.</p><p>Syv procent vil sætte pengene ind på en pensionsopsparing.</p><p>/ritzau/</p>

<p>De kongelige tvillinger prins Vincent og prinsesse Josephine skal om lidt mindre end en måned konfirmeres.</p><p>Det kommer til at ske i samme kirke, som en stor del af den kongelige familie er blevet konfirmeret i – nemlig Fredensborg Slotskirke 18. april, skriver kongehuset i en nyhed på sin hjemmeside.</p><p>Her er både de ældre søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella blevet konfirmeret. Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe.</p><p>De nu 15-årige tvillinger bliver dermed konfirmeret, mens de går i 8. klasse. Det er anderledes fra store dele af landet, hvor det er året før.</p><p>Men i Gentofte Kommune, hvor prins Vincent går i skole, er traditionen 8. klasse.</p><p>Prinsesse Josephine gik også i skole i samme kommune frem til sommeren sidste år, hvor hun tog på efterskole i Sydøstjylland.</p><p>Dermed er prinsen og prinsessen også i fuld gang med konfirmationsforberedelserne, hvilket blandt andet indebærer at gå til gudstjeneste.</p><p>Søndag var de sammen med dronning Margrethe til søndagsgudstjeneste i slotskirken.</p><p>Når prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeres 18. april, er det kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der vil forestå den kirkelige højtidelighed.</p><p>De kongelige tvillinger har fulgtes langt hen ad vejen, ligesom de nu skal til deres konfirmation til april.</p><p>Begge begyndte de på Tranegårdskolen i 0. klasse. Det fortsatte frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole.</p><p>Her gik hun frem til august sidste år, hvor hun påbegyndte sin 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland, hvor hun stadig går.</p><p>Kongehuset har aldrig begrundet prinsessens skoleskift, men det seneste til efterskole var ifølge kongehuset efter prinsessens eget ønske.</p><p>Prins Vincent, der er 26 minutter ældre end sin tvillingesøster og derfor forrest af de to i arvefølgen til tronen, går fortsat på Tranegårdsskolen.</p><p>De to søskende er henholdsvis nummer tre og fire i arvefølgen til tronen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Gitte Dreier Jacobsen følte sig under valgkampen forfulgt af en kvinde, som siden er blevet sigtet for vold mod folketingskandidaten fra Alternativet.</p><p>Det skriver Gitte Dreier Jacobsen i et opslag på Facebook om episoden, som fandt sted torsdag aften efter et vælgermøde i Aarhus.</p><p>- Jeg var slet ikke forberedt på, at nogen havde planlagt at forfølge mig gennem byen med chikane, tilråb og fysiske slag, skriver hun.</p><p>Politiet fik torsdag aften en anmeldelse om, at der var opstået tumult efter et vælgermøde ved Generationernes Hus i det centrale Aarhus.</p><p>Fredag oplyste Østjyllands Politi, at det havde iværksat en efterforskning af sagen.</p><p>Lørdag blev en kvinde sigtet for vold mod kandidaten.</p><p>En video florerer på de sociale medier, hvor en aktivist fysisk rammer Gitte Dreier Jacobsen, som ser ud til at ville tage et billede af personen.</p><p>Alternativet oplyste fredag, at Gitte Dreier Jacobsen efter vælgermødet i Aarhus blev forfulgt af flere personer, og at der blev råbt beskyldninger om dyremishandling mod hende.</p><p>- Jeg er blevet personligt ramt af oplevelsen. Når man bliver brugt i andres kamp på den måde, er det svært at undgå at føles personligt. Det var grænseoverskridende, og jeg følte mig truet meget af tiden. Dialogen dør, når det bliver så ekstremt, skriver hun.</p><p>Partiet har oplyst, at hun blev slået i maven og fik sin telefon slået ud af hånden.</p><p>Hun har siden modtaget krisehjælp, har hendes mand oplyst.</p><p>Gitte Dreier Jacobsen danner par med Torsten Gejl, der siden 2015 har været medlem af Folketinget for Alternativet.</p><p>Det var folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF), der ringede 112 efter hændelsen.</p><p>Det er kun omkring to uger siden, at Gitte Dreier Jacobsen meddelte, at hun var blevet kandidat til folketingsvalget. Til daglig er hun kommunikations- og pressechef i Muskelsvindsfonden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fra mandag bliver betjente fra immigrationsmyndigheden ICE indsat i de amerikanske lufthavne for at hjælpe lufthavnsbetjentene.</p><p>Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie, Truth Social, søndag eftermiddag dansk tid.</p><p>- På mandag tager ICE ud i lufthavnene for at hjælpe vores skønne TSA-betjente, skriver Trump med henvisning til betjente fra den amerikanske transportmyndighed TSA.</p><p>Natten til søndag advarede Trump om, at det kunne blive aktuelt at indsætte grænsebetjentene i lufthavnene allerede fra mandag.</p><p>Trump ville sende ICE-betjentene ud til lufthavnene, hvis ikke demokraterne i Kongressen ville gå med til at underskrive en finansieringsaftale for lufthavnssikkerhed.</p><p>I sin seneste opdatering på Truth Social skriver Trump, at “de radikale venstreorienterede demokrater, som kun har fokus på at beskytte hårdkogte kriminelle, som er rejst ulovligt ind i vores land, udsætter USA for fare ved at tilbageholde penge, som der for længe siden blev indgået aftaler om med underskrevne og forseglede kontrakter”.</p><p>ICE har i de seneste måneder været i fokus på grund af sin indsats imod illegale immigranter i landet, hvilket har ført til demonstrationer i flere byer.</p><p>Derudover affødte det store protester mod både ICE og grænsepolitiet, da betjente fra de to myndigheder i januar dræbte de to amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti i Minneapolis i delstaten Minnesota.</p><p>Amerikanske medier har den seneste tid rapporteret om lange køer i flere af USA’s lufthavne på grund af en delvis regeringsnedlukning i landet.</p><p>Mere specifikt drejer det sig om ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som siden februar har været uden finansiering, fordi medlemmerne af Kongressen ikke er nået til enighed om en finansieringsaftale.</p><p>Demokraterne har nægtet at vedtage finansieringen på grund af uenigheder om håndhævelse af immigrationsreglerne, skriver The New York Times.</p><p>Ministeriet fører tilsyn med transportmyndigheden TSA, hvis ansatte blandt andet står for at scanne bagage og tjekke ID i amerikanske lufthavne.</p><p>På grund af den delvise nedlukning har omkring 50.000 TSA-ansatte arbejdet uden løn siden 14. februar.</p><p>Det fremgår ikke af Trumps opslag på Truth Social, om immigrationsbetjentene skal indsættes i alle eller kun udvalgte lufthavne i USA.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen havde barrikaderet sig sammen med sine nærmeste fortrolige på sit formandskontor på 2. sal på Christiansborg. Belejret af det danske pressekorps kunne han end ikke komme på toilettet i fred, hvorfor han valgte at klare sin aftale med naturen i en potteplante.</p><p>Vi er tilbage ved en af de mest nervepirrende valgaftner i danmarkshistorien. Året er 1998. Målingerne har generelt været med de borgerlige, men i de sidste dage har statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) trukket fra. Nærmest som en enmandshær sikrer han en lille socialdemokratisk fremgang. Men hvem har vundet kampen om magten? Statsminister Nyrup eller udfordreren Ellemann?</p><p>De to store tv-stationer udnævner hver sin vinder. TV 2 siger Ellemann, DR siger Nyrup. Det hele skyldes de nordatlantiske mandater. Eller rettere de færøske. For de grønlandske fordeler sig med én til de røde og én til de blå. Alles øjne er stift rettet mod Torshavn. Sidst på aftenen må Uffe Ellemann-Jensen strække våben. Poul Nyrup Rasmussen får endnu en periode i Prins Jørgens Gård. Uffe Ellemann-Jensen opgiver statsministerdrømmen og bliver afløst som Venstre-formand af Anders Fogh Rasmussen, og resten er historie.</p><p>Siden har Venstre-folk indigneret talt om 176 stemmer på Færøerne, der afgjorde valget. Umiddelbart ikke sagt med største respekt for de nordatlantiske mandater, men under alle omstændigheder er det en god påmindelse om, at alle mandater tæller lige meget, når der skal dannes regering. Når Venstre har hævdet, at valget blev afgjort på Færøerne, er det måske lige en stramning, ja, faktisk på grænsen til en myte, for færingerne valgte faktisk også en blå og en rød, præcis som det skete i Grønland. Det var altså de danske stemmer, der genvalgte Poul Nyrup-Rasmussen, men det er rigtigt, at Færøerne i en årrække indtil valget i 1998 havde sendt to borgerlige repræsentanter til København.</p><p>Faktisk er der valg, hvor de nordatlantiske mandater har haft langt større betydning. Tilbage i 1971 gav vælgerne i Danmark lige akkurat et mandat mere til den borgerlige VKR-regering end til den røde opposition. Men i Grønland var der usikkerhed om det ene af mandaterne. Jens Otto Krag (S) gjorde fikst det grønlandske folketingsmedlem Knud Hertling til grønlandsminister og vupti havde Socialdemokratiet og SF flertal i Folketinget.</p><p>Måske var Jens Otto Krag inspireret af en tidligere situation, hvor Nordatlanten også kendt som Grønland havde været afgørende for regeringsdannelsen. 11 år tidligere ved valget i 1960 mistede Viggo Kampmanns (S) regering nemlig sit flertal. Det ene af de tre regeringspartier, Retsforbundet, røg slet og ret ud af Folketinget og efterlod de to tilbageværende partier, Socialdemokratiet og De Radikale, med et enkelt mandat fra at have flertal alene. Viggo Kampmann brugte samme metode som senere Jens Otto Krag. Han gjorde det grønlandske folketingsmedlem Mikael Dam til grønlandsminister. Dengang blev det i øvrigt kritiseret af føromtalte Knud Hertling, der i 1960 ikke mente, at det var i det grønlandske folks interesse med en sådan ministerpost. Man har et standpunkt, til man tager et nyt.</p><p>Måske vi ved dette valg atter kan komme i en situation, hvor de nordatlantiske mandater kan afgøre, hvilken regering vi får. Det ser tæt ud – i hvert fald i spørgsmålet om vi får et rødt flertal eller ender med en situation med de afgørende mandater hos Moderaterne. I Grønland kan alt umiddelbart ske efter en lang periode med to sikre røde mandater. På Færøerne er der lagt op til sikkert genvalg af Anna Falkenberg fra Sambandspartiet, der er søsterparti til Venstre, mens der er mere spænding om, hvorvidt Socialdemokraterne kan holde det andet mandat, eller det ryger over på borgerlige hænder.</p><p>Grønlandsministeriet blev afskaffet i 1987, men det kan da være, at Mette Frederiksen (S) og eventuelle andre potentielle statsministre burde overveje at oprette en post som nordatlantisk minister. For en sikkerheds skyld. Eller måske bare for et flertals skyld.</p>

<p>Valgkampen har budt på adskillige politiske udspil, der har fokus på grisene i de danske stalde.</p><p>Søndag gik en gruppe af natur- og dyrevelfærdsorganisationer, der til sammen kalder sig “Alliancen for et svinevalg” på gaden i København til demonstrationen.</p><p>Arrangørerne kræver, at der skal ske en omstilling af dansk landbrug, der passer på dyr, drikkevand og havmiljø. Det skrev Dyrenes Beskyttelse, der er en af arrangørerne, i en pressemeddelelse før demonstrationen.</p><p>- Vi vil selvfølgelig gerne sende et meget tydeligt signal til Christiansborg om, at nu har vi snakket en hel masse om dyrevelfærd og drikkevand i valgkampen, men det er jo først nu, at arbejdet starter, lyder det fra public affairs chef i Dyrenes Beskyttelse, Andreas Hjørnholm.</p><p>Står det til Dyrenes Beskyttelse, skal det nye Folketing gøre op med de vilkår, som de danske grise holdes under i dag, lyder det.</p><p>Eksempelvis mener organisationen, at grisene skal have bedre plads i de danske stalde.</p><p>Siden valget blev udskudt, har Moderaterne budt ind med en firepart, der skal fremtidssikre landbruget.</p><p>Socialdemokratiet vil blandt andet stoppe halekupering, og Enhedslisten og SF er fortalere for et forbud mod nye konventionelle svineproduktioner.</p><p>Spørgsmål: Er der overhovedet nogen grund til at demonstrere, når der er så meget fokus på det?</p><p>- Nu ved vi jo også godt, at der er valgkamp, og at dyrevelfærd er noget, der ligger danskerne på sinde, så vi håber selvfølgelig, at de politikere, der har været ude at tale om bedre forhold for dyrene, holder deres ord, siger Andreas Hjørnholm.</p><p>- Det er derfor, at vi er her for at fortælle dem, at hvis ikke de selv husker det, så skal vi nok huske dem på det, tilføjer han.</p><p>Søndagens demonstration er udover Dyrenes Beskyttelse arrangeret af Greenpeace, Landsforeningen mod Svinefabrikker, Miljøbevægelse NOAH, Klimabevægelsen i Danmark, World Animal Protection, Anima, Dyrenes Alliance, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Svinevalg 2026 og Frie bønder – Levende Land.</p><p>Også på Fyn var der søndag indkaldt til demonstration imod den danske svineindustri.</p><p>To folketingskandidater fra henholdsvis Radikale og Alternativet havde indkaldt til demonstration foran rådhuset i Odense ifølge Fyens Stiftstidende.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Iran vil gøre uoprettelig skade på kritisk infrastruktur og energifaciliteter på tværs af Mellemøsten, hvis iranske kraftværker bliver angrebet.</p><p>Det skriver formanden for Irans parlament, Mohammed Baqer Qalibaf, på det sociale medie X søndag.</p><p>- Straks efter at kraftværker og infrastruktur i vores land er blevet angrebet, vil kritisk infrastruktur, energiinfrastruktur og oliefaciliteter på tværs af regionen blive anset for at være legitime mål og blive ødelagt på en uoprettelig måde, og prisen på olie vil forblive høj i lang tid, skriver parlamentsformanden.</p><p>Advarslen kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til søndag dansk tid gav Iran 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet.</p><p>Hvis ikke Iran genåbner strædet inden da, “vil USA ramme og udslette deres forskellige kraftværker”, skrev Trump på Truth Social.</p><p>Kort efter Trumps ultimatum udsendte det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, en trussel, der i store træk er på linje med den iranske parlamentsformands.</p><p>- I forlængelse af tidligere advarsler gælder det, at hvis fjenden krænker Irans brændstof- og energiinfrastruktur, vil al energi-, it- og afsaltningsinfrastruktur tilhørende USA og regimet i regionen blive mål, lød det fra Khatam al-Anbiya ifølge det iranske nyhedsbureau Fars natten til søndag.</p><p>Parlamentsformanden nævner dog ikke USA i sin advarsel.</p><p>Under den igangværende krig i Mellemøsten mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden har Revolutionsgarden i Iran taget kontrol over Hormuzstrædet.</p><p>Strædet er i praksis lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb.</p><p>Lukningen af strædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret, fordi Hormuzstrædet er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf.</p><p>Hormuzstrædet forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vinterkulden har sendt den invasive amerikanske ribbegople – også kaldet dræbergople – på tilbagetog i Østersøen.</p><p>Det skriver DR Nyheder søndag.</p><p>Goplen kommer oprindeligt fra den amerikanske østkyst, men er kommet til Europa med skibes ballastvand.</p><p>Goplen, der blandt andet lever af fiskeæg og larver, har siden 2007 bredt sig i danske farvande.</p><p>Men vinteren, der bød på den koldeste januar i 16 år, har bremset goplen.</p><p>Det har forskere fra DTU Aqua konstateret ved det seneste togt med forskningsskibet Dana.</p><p>- Årets kolde vintervejr har haft den positive effekt, at dræbergopler er faldet voldsomt i antal, siger togtleder Marie Storr-Paulsen til DR.</p><p>De senere års milde vintre har ellers givet goplen ideelle betingelser for at formere sig og brede sig.</p><p>Goplen er hermafrodit og kan reproducere sig selv.</p><p>Ribbegoplen kan således vokse fra ét til 10.000 individer på bare fire uger, fortæller Marie Storr-Paulsen til DR.</p><p>Goplen udgør ifølge forskerne et problem for økosystemet, fordi den spiser fiskenes æg og nyklækkede larver.</p><p>Man har tidligere set store påvirkninger fra goplen i Sortehavet.</p><p>Goplen har ifølge Lex.dk – Danmarks Nationalleksikon – stor tolerance over for lave koncentrationer af ilt i vandet.</p><p>Men goplen er følsom over for temperaturer, der når under to grader, skriver Lex.dk.</p><p>Sidst forskerne oplevede en lignende tilbagegang for den uønskede gople var i 2011-2012, hvor vinteren ligeledes var usædvanlig kold.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I et supermarked i Golfstaten Bahrain går Mahmoud Ali rundt med sin indkøbsvogn, sådan som han plejer.</p><p>Hylderne er fyldte, selv om der raser en krig i regionen, hvor USA og Israel i tre uger har angrebet Iran.</p><p>Det har fået Iran til at blokere Hormuzstrædet og dermed gjort det svært at få varer ud og ind af Golfen.</p><p>Varemangel er der ikke i supermarkederne – endnu – men Mahmoud Ali mærker krigen, når han kommer til kassen. Varerne er blevet dyrere.</p><p>- Der mangler ikke noget. Men der er sket en mærkbar stigning i priserne på en række fødevarer, siger Ali, der er far til fire.</p><p>Han hæfter sig særligt ved kødprisen, der næsten er fordoblet.</p><p>Som de andre stater i Golfen er Bahrain helt afhængig af import, særligt af fødevarer.</p><p>- De fleste større havne i De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Qatar, Kuwait og Bahrain har suspenderet den i forvejen reducerede behandling af gods, siger økonom Frederic Schneider fra tænketanken Middle East Council on Global Affairs.</p><p>Luftfarten, en anden vigtig logistisk søjle i regionen, har også reduceret sin kapacitet. Det skyldes, at Iran svarer igen på de israelske og amerikanske angreb ved at skyde med missiler og droner mod Golfstater med amerikanske militærbaser.</p><p>Det er nærmest umuligt at få varer ud og ind af de tre store havne i Golfen, nemlig i Abu Dhabi og Dubai, begge i UAE, og i Dammam i den østlige del af Saudi-Arabien.</p><p>Skibe sejler i stedet til Oman uden for Hormuzstrædet.</p><p>Saudi-Arabien er blevet en vigtig aktør, når det gælder forsyninger. Flytrafikken fungerer stadig i landet, og Saudi-Arabien har havne i Det Røde Hav.</p><p>Men varerne skal til Golfen, og nu er der transportruter over land på tværs af Saudi-Arabien fra Det Røde Hav til Golfen. Over 1000 kilometer.</p><p>For nylig så AFP en lang konvoj af lastbiler på vej til Qatar.</p><p>Der er også transportruter fra Middelhavet via Jordan og Syrien til Golfen.</p><p>Men alt er ikke godt. Ruterne er ofte meget trafikerede, og turen er lang og dyr.</p><p>Desuden kan ikke alle varer transporteres over land.</p><p>Golfen får traditionelt ferske varer fra Asien. De kan ikke ligge på lager ret længe, og her er der begyndende problemer.</p><p>Emiraterne siger, at de har varer nok på lager til fire-seks måneder.</p><p>I 2017 blev Qatar ramt af en blokade fra sine nabolande, og det fik oliestaten til at opbygge et strategisk lager. Så også Qatar kan klare sig i et stykke tid.</p><p>Det ser værre ud for Bahrain og Kuwait. Her betaler forbrugerne for krigen.</p><p>I krigens første dage hamstrede folk.</p><p>Det fik styret i Kuwait til at fastfryse priserne på basisvarer, mens der blev givet tilskud til kødimport.</p><p>- Overordnet set er priserne stabile her, siger en embedsmand i Kuwaits handelsministerium.</p><p>- Men vi har registreret en prisstigning på 30 procent for kød og fisk. Det skyldes, at fiskeri i Den Persiske Golf er suspenderet, og importen fra Iran, Indien og Pakistan er stoppet.</p><p>Supermarkedskæden Lula, der har 280 supermarkeder i Golfen, siger, at den har et lager af ikke-fordærvelige varer til fire til seks måneder.</p><p>Lula siger også, at kæden får fløjet frugt, grøntsager, kød, fisk og fjerkræ ind.</p><p>Indtil nu har “specialfly bragt 6000 ton friske produkter” ind til Lula, siger V. Nandakumar, kommunikationschef hos Lula.</p><p>Flytransport gør varerne dyrere, men ifølge Nandakumar bliver denne prisstigning ikke lagt over på kunderne “for indeværende”.</p><p>Økonomen Frederic Schneider siger, at situationen i øjeblikket ser ud til at være under kontrol.</p><p>- Men krigen ser ikke ud til at stoppe snart, så der er risiko for en prisspiral, særligt inden for fødevarer, siger han.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>To mænd, der er sigtet for drabsforsøg, fremstilles søndag eftermiddag i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.</p><p>Det oplyser Maiken Saaby, der er efterforskningsleder i Nordjyllands Politi.</p><p>Det drabsforsøg, de to mænd er sigtet for, skal være blevet begået 15. marts i Vrå.</p><p>Mændene blev også fremstillet i grundlovsforhør i torsdags, men da fandt dommeren ikke grundlag for at varetægtsfængsle dem.</p><p>I stedet blev anholdelsen opretholdt i tre døgn, så politiet kunne efterforske sagen yderligere.</p><p>TV2 Nord var til stede ved grundlovsforhøret i torsdags, hvor det kom frem, at mændene er sigtet for i forening med flere ukendte mænd at have forsøgt at dræbe en person natten til 15. marts.</p><p>Mændene skal have medbragt knive og slagvåben til adressen. Sammen med ukendte medgerningsmænd skal de være trængt ind på adresse.</p><p>Ifølge sigtelsen havde de til hensigt at dræbe offeret med knivstik.</p><p>Offeret lykkedes dog at flygte med et snitsår på ryggen.</p><p>Grundlovsforhøret torsdag foregik bag lukkede døre, og Maiken Saaby forventer, at anklageren igen vil anmode om lukkede døre søndag.</p><p>De nægtede sig begge skyldige i det seneste grundlovsforhør.</p><p>Ifølge Maiken Saaby har drabsforsøget relation til et kriminelt miljø.</p><p>Hun ønsker ikke at oplyse alderen på de to mænd, der fremstilles i grundlovsforhør søndag.</p><p>/ritzau/</p>