<p>Den demokratiske ekspræsident i USA Bill Clinton optræder i vidt omfang i de dokumenter fra boet til den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein, som landets justitsministerium fredag har offentliggjort.</p><p>Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.</p><p>Bill Clinton, som var præsident fra 1993 til 2000, kan således ses på flere af de billeder, der er blevet offentliggjort.</p><p>Ifølge Reuters drejer det sig blandt andet om billeder, hvor Clinton kan ses i en swimmingpool sammen med Ghislane Maxwell. Hun er tidligere kæreste og mangeårig samarbejdspartner til Epstein.</p><p>På billedet fra poolen fremgår også en anden person, hvis ansigt dog er censureret.</p><p>På et andet billede kan ekspræsidenten ses i et boblebad med det, der ligner en anden person, hvis ansigt ligeledes er censureret.</p><p>AP beskriver, at der også er billeder, hvor Clinton sidder på et privatfly med en kvinde, hvis ansigt er censureret, på skødet.</p><p>Af dokumenterne fra justitsministeriet fremgår det ikke, hvornår billederne er taget.</p><p>Clinton har tidligere udtrykt beklagelse over, at han havde en relation til Epstein og har sagt, at han ikke var klar over, at Epstein var involveret i kriminel aktivitet.</p><p>Angel Urena, som er stabschef for Clinton, har i et opslag på X kommenteret billederne. Her skriver han, at de er grynede og over 20 år gamle.</p><p>- Det her handler ikke om Bill Clinton. Det har det aldrig gjort, og det vil det aldrig gøre.</p><p>- Der er to grupper af mennesker her. Den første gruppe vidste intet og afbrød kontakten med Epstein, før hans forbrydelser blev kendt. Den anden gruppe fortsatte deres relationer med ham efterfølgende. Vi er del af den første.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En brasiliansk højesteretsdommer har fredag afvist en anmodning fra landets tidligere præsident Jair Bolsonaro, hvor hans advokater har bedt om, at Bolsonaros dom i en sag om kupforsøg genovervejes.</p><p>Det viser retsdokumenter, som nyhedsbureauet AFP har set.</p><p>Den 70-årige ekspræsident påbegyndte i november afsoningen af en fængselsstraf på 27 år, efter at den brasilianske højesteret havde meddelt, at hans ankemuligheder var udtømte.</p><p>Tre dage efter indgav Bolsonaros advokater alligevel en anmodning om en ankesag.</p><p>Højesteretsdommer Alexandre de Moraes skriver i retsdokumenterne, at han ikke anerkender den nye anmodning om en ankesag.</p><p>For at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen. Det var kun én af dommerne i Bolsonaros sag.</p><p>Bolsonaro blev i september dømt skyldig i at have planlagt et kup mod sin politiske modstander Luiz Inácio da Silva, efter at Silva vandt præsidentvalget i 2022.</p><p>Ekspræsidenten har efter dommen fastholdt sin uskyld.</p><p>Brasiliens senat godkendte tidligere denne uge et lovforslag om at forkorte ekspræsident Jair Bolsonaros fængselsstraf. Bliver forslaget vedtaget, kan den tidligere præsident efter to år blive prøveløsladt.</p><p>Det er dog ifølge nyhedsbureauet Reuters sandsynligt, at forslaget vil møde modstand i landets højesteret og fra den nuværende præsident i Brasilien, Luiz Inacio Lula da Silva.</p><p>Fredag har højesteretsdommer Moraes godkendt en anmodning fra Bolsonaro om tilladelse til at forlade fængslet, således at han kan blive opereret for brok.</p><p>Beslutningen er taget, efter at ekspræsidentens advokat sidste uge indgav en anmodning om afsoning i husarrest på grund af det, der betegnes som humanitære årsager.</p><p>Den anmodning blev afvist.</p><p>- Tiltalte tilbageholdes et sted, der ligger meget tæt på det private hospital, hvor han modtager akut lægehjælp, så der er ingen fare i tilfælde af, at der skulle blive behov for akut transport, skrev dommeren i sin afgørelse.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tesla-direktør Elon Musk har alligevel ret til den lønpakke, som en dommer i den amerikanske delstat Delaware sidste år flere gange afviste.</p><p>Det er den øverste domstol i delstaten fredag nået frem til i en ankesag, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Oprindeligt var lønpakken på 56 milliarder dollar, men fordi kursen på Teslas aktier sidenhen er steget, har lønpakken i dag en værdi på 139 milliarder dollar, hvilket svarer til 886 milliarder danske kroner.</p><p>Lønpakken blev oprindeligt vedtaget af Teslas aktionærer tilbage i 2018 og har sidenhen fået kritik for at være overdreven.</p><p>I januar 2024 fandt dommer Kathaleen McCormick i Delaware frem til, at lønpakken var for stor.</p><p>Dommeren argumenterede blandt andet for, at aktionærerne i Tesla i sin tid ikke vedtog lønpakken på et oplyst grundlag.</p><p>Teslas bestyrelse sendte efterfølgende lønpakken til afstemning igen, og investorerne godkendte den på ny. Dommer Kathaleen McCormick gav dog i december sidste år igen rødt lys til lønpakken.</p><p>Men de fem dommere ved Delawares øverste domstol nåede fredag frem til en anden afgørelse.</p><p>- Det er ubestridt, at Musk fuldt ud opfyldte betingelserne for tildelingen (af lønpakken, red.) i 2018, og Tesla og dets aktionærer er blevet belønnet for hans arbejde, skriver dommerne i fredagens afgørelse ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Elbilproducenten Tesla er natten til lørdag ikke vendt tilbage på en henvendelse fra Reuters om afgørelsen.</p><p>Elon Musk selv har kommenteret et opslag på det sociale medie X, som han ejer, der omhandler afgørelsen. Her skriver Musk, at han har fået oprejsning.</p><p>I november i år stemte Teslas aktionærer for endnu en lønpakke til Musk. Lønpakken har en værdi på 878 milliarder dollar over en periode på ti år.</p><p>Beløbet svarer til 5685 milliarder kroner.</p><p>Lønpakken indeholder en række krav omkring værdiskabelse i Tesla.</p><p>Elbilproducenten skal blandt andet lave 20 millioner køretøjer over det næste årti, mens én million af Teslas førerløse taxaer skal være i drift rundt omkring i verden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, meddeler, at det amerikanske militær har iværksat det, han kalder meget alvorlig gengældelse mod Islamisk Stat (IS) i Syrien.</p><p>Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social, sent fredag aften.</p><p>Tidligere på måneden blev to amerikanske soldater og en tolk, der arbejdede for USA, dræbt i et angreb i Syrien.</p><p>- På grund af IS’ brutale drab på modige amerikanske patrioter i Syrien – hvis smukke sjæle jeg tidligere på ugen tog imod på amerikansk jord ved en meget værdig ceremoni – meddeler jeg hermed, at USA iværksætter meget alvorlige gengældelsesangreb, præcis som jeg lovede, mod de morderiske terrorister, der er ansvarlige.</p><p>Amerikanske styrker har rettet angreb mod mindst 70 mål tilknyttet IS, melder USA’s militærs centrale kommando (Centcom) natten til lørdag på det sociale medie X.</p><p>- Under operationen blev anvendt mere end 100 præcisionsvåben mod kendte IS-infrastrukturer og våbenlagre, skriver kommandoen.</p><p>Unavngivne amerikanske embedsmænd oplyser ifølge Reuters, at angrebene blev udført med F-15 og A-10-kampfly samt med helikoptere og raketsystemet Himars.</p><p>Trump varslede umiddelbart efter angrebet på de amerikanske soldater, at det ville blive gengældt.</p><p>- Vi slår meget hårdt ned på IS’ højborge i Syrien – et sted gennemvædet af blod, som har mange problemer, men som har en lys fremtid, hvis IS kan udryddes, skriver Trump.</p><p>I et opslag på det sociale medie X skriver USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, at angrebene sker for at udrydde IS-krigere, IS-infrastruktur og IS-våbenlagre.</p><p>- Det her er ikke begyndelsen på en krig. Det er en erklæring om hævn. USA vil under præsident Trumps ledelse aldrig tøve og aldrig give efter, når det kommer til at forsvare vores folk.</p><p>Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange der ifølge USA har mistet livet i angrebene. Hegseth skriver i sit opslag dog, at mange er blevet slået ihjel.</p><p>- I dag jagtede og dræbte vi vores fjender. Mange af dem. Og det vil vi fortsætte med.</p><p>I Trumps opslag på Truth Social skriver han, at Syriens regering støtter de amerikanske angreb.</p><p>Ifølge Reuters gentager Syriens udenrigsministerium i en udtalelse, at landet er forpligtet til at bekæmpe IS.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I dokumenterne med relation til Epstein-sagen indgår der nye billeder, som viser Jeffrey Epstein på besøg i København.</p><p>Det skriver Berlingske, som har kigget i billederne.</p><p>Det vides ikke, hvornår billederne er taget, ligesom konteksten omkring Epsteins besøg i Danmark umiddelbart er ukendt.</p><p>Berlingske har fundet billeder, der viser den afdøde, dømte amerikanske sexforbryder på Strøget og i det indre København.</p><p>På billederne bærer rigmanden en rød vinterjakke. I baggrunden ses blandt andet et skilt fra tøjmærket Gucci og et McDonald’s-logo.</p><p>Fredag aften er det amerikanske justitsministerium gået i gang med at udgive dokumenter med relation til sagen. Det er de blevet pålagt af Kongressen.</p><p>Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for den amerikanske præsident, Donald Trump, i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.</p><p>Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.</p><p>Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.</p><p>Jeffrey Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle ydelser, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 13 måneder.</p><p>Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.</p><p>Op til valget i 2024 førte Donald Trump valgkamp på, at alle dokumenterne i sagen mod Epstein skulle frigives.</p><p>Efter at han fik præsidentposten, var han i flere måneder modstander af at frigive materiale. Han kaldte sagen for et demokratisk svindelnummer.</p><p>Det fik ifølge Reuters Trump-støtter til at beskylde Trumps administration for at forsøge at dække over Epsteins forbindelser til magtfulde mennesker og skjule detaljer om hans død.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det amerikanske justitsministerium er fredag begyndt at udgive dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.</p><p>Det skriver flere internationale medier, blandt andet NBC, nyhedsbureauet AFP og The Guardian.</p><p>Fredag er den deadline, som den amerikanske Kongres har sat for, at filerne skal udgives.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det fredag aften svært at få adgang til justitsministeriets hjemmeside, hvor dokumenterne offentliggøres.</p><p>Vicejustitsminister Todd Blanche har i et interview med tv-programmet “Fox and Friends” på forhånd sagt, at man fredag vil udgive flere hundredtusinde dokumenter.</p><p>Flere vil komme i de kommende uger, har han sagt ifølge AFP.</p><p>Den melding har på forhånd fået kritik af Demokraternes minoritetsleder i Senatet, Chuck Schumer.</p><p>- Trump-administrationen fik 30 dage til at udgive alle Epstein-dokumenter, ikke bare nogen! lød det i en udtalelse.</p><p>Todd Blanche har ifølge Reuters henvist til behovet for at sikre, at eventuelle ofre i sagen får beskyttet deres privatliv.</p><p>I forbindelse med gennemgangen af dokumenterne har den amerikanske regering identificeret mere end 1200 ofre i sagen. Det fremgår ifølge Fox News af et brev, som Todd Blanche har sendt til Kongressen.</p><p>Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Donald Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.</p><p>Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.</p><p>Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.</p><p>Jeffrey Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle ydelser, hvilket kostede ham en fængselsstraf på 13 måneder.</p><p>Han døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.</p><p>Op til det amerikanske valg i 2024 førte Donald Trump valgkamp på, at alle dokumenterne i sagen skulle udgives.</p><p>Men efter valget afviste Trump i lang tid at frigive flere dokumenter, ligesom han ifølge AFP har beskrevet sagen som et demokratisk svindelnummer.</p><p>I den forbindelse har både demokrater og republikanere i Kongressen udgivet nogle dokumenter med relation til sagen. Det handler blandt andet om billeder og e-mails, skriver Reuters.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fem personer er fredag blevet dræbt i et israelsk angreb i Tuffah i Gaza By.</p><p>Det oplyser Gazas civilforsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>En hospitalschef i Gaza oplyser det samme til Reuters.</p><p>Til AFP oplyser det israelske militær (IDF), at man har skudt imod mistænkelige individer i området for at eliminere en trussel.</p><p>Militæret er bekendt med rapporter om dødsfald i området, og man er i gang med at undersøge detaljerne, lyder det.</p><p>Ifølge Gazas civilforsvar skete angrebet i Tuffah, som ligger i den østlige del af Gaza By. Angrebet har angiveligt ramt en skole, som blev brugt som et tilflugtssted for fordrevne palæstinensere.</p><p>Den palæstinensiske redningstjeneste udtaler ifølge nyhedsbureauet Reuters, at størstedelen af de dræbte er børn.</p><p>Desuden skal flere sårede overleveres til hospitaler til behandling, lyder det.</p><p>Krigen mellem den militante bevægelse Hamas og Israel begyndte i oktober 2023.</p><p>10. oktober i år trådte en våbenhvile i kraft.</p><p>Begge parter i konflikten har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.</p><p>Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan, der er udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.</p><p>Ifølge Gazas sundhedsministerium, som er kontrolleret af Hamas, betyder fredagens angreb, at der nu er 400 palæstinensere, som har mistet livet siden våbenhvilen.</p><p>I den samme periode har palæstinensiske militante dræbt tre israelske soldater ifølge IDF, skriver Reuters.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Syv personer er blevet dræbt og 15 såret efter et russisk ballistisk missilangreb i regionen Odesa i det sydlige Ukraine.</p><p>Det skriver regionens guvernør, Oleh Kiper, fredag aften ifølge nyhedsbureauet AFP i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.</p><p>Angrebet var ifølge guvernøren rettet mod infrastruktur på havnen.</p><p>Han tilføjer, at angrebet har startet en brand på en parkeringsplads med lastbiler.</p><p>Også Ukraines vicepremierminister Oleksij Kuleba omtaler sent fredag aften angrebet på Telegram.</p><p>- Sent på aftenen har Rusland angrebet havneinfrastruktur i regionen Odesa med ballistiske missiler, skriver han ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Odesa spiller i kraft af regionens havne en nøglerolle i eksporten af blandt andet ukrainsk korn.</p><p>Regionen har hyppigt været mål for russiske angreb siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.</p><p>Ifølge Reuters er angrebene mod området dog taget til i styrke i løbet af de seneste dage.</p><p>Et af angrebene har beskadiget en bro sydvest for byen Odesa, og dermed er en central rute mellem byen og havnebyen Reni, der ligger langs floden Donau, blevet afskåret.</p><p>Beskadigelsen af broen har desuden gjort det vanskeligere at nå grænsen til Ukraines nabolande Moldova og Rumænien, skriver Reuters.</p><p>De seneste dages angreb har desuden efterladt adskillige husstande i regionen uden strøm og varme, skriver AFP.</p><p>Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.</p><p>Torsdag fortalte en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus til AFP, at russiske og amerikanske embedsmænd i weekenden skal mødes i Miami i den amerikanske delstat Florida.</p><p>Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte tidligere på ugen, at der skete fremskridt i samtalerne mellem USA’s og Ukraines udsendte under to dages møder i Berlin.</p><p>Trumps særlige udsending Steve Witkoff og svigersøn Jared Kushner ventes at deltage på USA’s side, mens den russiske udsending Kirill Dmitrijev vil deltage, rapporterer mediet Politico.</p><p>Det Hvide Hus’ embedsmand giver ikke detaljer om de amerikanske og russiske delegationer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 61-årig mand er fredag blevet idømt otte et halvt års fængsel af en domstol i den tyske by Aachen for at bedøve og voldtage sin kone i en periode på seks år.</p><p>Det skriver det britiske medie BBC.</p><p>- Han har uploadet videoer af disse handlinger til chatfora og internetplatforme, så de blev tilgængelige for andre brugere, siger Katharina Effert, der er talsperson for domstolen, til BBC.</p><p>Overgrebene fandt sted fra 2018 til 2024 i parrets hjem.</p><p>CNN skriver, at tiltalen i sagen oprindeligt drejede sig om voldtægter begået i en periode på næsten 15 år.</p><p>Størstedelen af sagen er blevet behandlet for lukkede døre for at beskytte offerets identitet.</p><p>Men hendes advokat, Nicole Servaty, sagde efter dommen til de fremmødte journalister, at kvinden “virkelig havde haft en stemme i retssagen” ifølge BBC.</p><p>Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at tysk politi kom på sporet af sagen, efter at det fik et tip fra nogle journalister.</p><p>BBC skriver, at sagen er blevet sammenlignet med den meget omtalte franske sag om Dominique Pelicot.</p><p>Han blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru, Gisèle Pelicot.</p><p>Han rekrutterede overgrebsmændene på nettet.</p><p>De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.</p><p>Den tyske sag, hvor der fredag er faldet dom, er den første i sin slags i det tyske retssystem. Det siger aktivistgruppen Nur Ja Heisst Ja til CNN.</p><p>Journalister i Hamburg har tidligere fundet beviser på, at en anden tysk mand angiveligt udsatte sin kone for lignende overgreb i en periode på 14 år og uploadede videoer på internettet.</p><p>Der blev aldrig rejst en sag imod manden, da han ifølge CNN døde i 2024.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fra 2027 skal spildevandsselskaber betale en afgift, når der udledes urenset spildevand fra overløb.</p><p>Det har regeringen og aftalepartierne bag den grønne trepart besluttet fredag, skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.</p><p>Overløb er et fænomen, der kan opstå efter kraftigt regnvejr, når kloaksystemerne ikke kan håndtere den store mængde vand fra både spildevand og regnvand.</p><p>Det betyder, at urenset spildevand kan ende i havet.</p><p>Urenset spildevand indeholder typisk høje koncentrationer af næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der kan føre til kraftig algevækst og iltsvind i havet.</p><p>Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at den nye afgift er “et skridt i den rigtige retning”.</p><p>- Når det regner kraftigt, ser vi alt for ofte, at der løber urenset spildevand ud i vores vandmiljø. Det er hverken rimeligt eller holdbart.</p><p>- Med den nye afgift gør vi det klart over for spildevandsselskaberne, at de i langt højere grad skal forebygge overløb, og at overløb skal være sidste udvej, siger hun i meddelelsen.</p><p>Der findes allerede en afgift for udledning af renset spildevand.</p><p>Men med den nye afgift giver man også spildevandsselskaberne en økonomisk grund til at mindske udledningen af urenset spildevand, siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).</p><p>- Vi skal have mere liv tilbage i de danske farvande – det er hele pointen med grøn trepart. Her ser vi selvfølgelig også på forureningen fra vores spildevand, fordi der tegner sig en fremtid med endnu flere voldsomme regnskyl og dermed overløb på vores spildevand, siger han i meddelelsen.</p><p>Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil den årlige mængde nedbør og antallet af ekstreme nedbørshændelser stige i fremtiden.</p><p>Dermed vil der også være en risiko for flere og større overløb.</p><p>Ud over regeringen står SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale bag den nye afgift.</p><p>/ritzau/</p>