For småbørnsfamilier kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen med at hente børn efter arbejde og at have maden på bordet, inden den står på putning af de små.Derfor foreslår Liberal Alliance i et nyt udspil fælles beskatning af familier. Det vil eksempelvis give en skattelettelse, hvis den ene ægtefælle går på deltid for at hellige sig børn, mens den anden fortsat arbejder fuldtid.- Det er for mig at se en rettelse af en uret. Som det er i dag, diskriminerer vi familier alt efter, hvordan de har valgt at indrette sig. Det er urimeligt, siger politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen under partiets sommergruppemøde på Egelund Slot nær Hillerød.Partiet vil også fordele barslen frit mellem forældre samt bedsteforældre, hvilket vil betyde, at der skal tages et opgør med EU’s orlovsdirektiv, som blev indført i 2022, og i Danmark gav fædre ret til 11 ugers øremærket barsel.- EU hverken skal eller bør blande sig i, hvordan vi indretter barslen i Danmark. Vi skal ikke være smagsdommere, familierne bestemmer selv, siger hun.Partiet erkender, at den del vil blive svært.Partiet vil have mere fleksibel pasning, hvor forældre kun betaler for de timer, barnet er i institution. Det kaldes modulpasning og skal udbredes til alle kommuner./ritzau/

To forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er udvalgt som hovedforfattere til den næste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC.Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.Professor Marie Münster skal være hovedforfatter på et kapitel om reduktion af drivhusgasser.Postdoc Shreya Some skal være hovedforfatter på et kapitel om tekniske retningslinjer for vurdering af klimaændringer.- Forskning i teknologier og indsatser, der kan forebygge yderligere klimaforandringer, er en dagsorden på hele DTU, og jeg stolt over, at to af vores forskere på grund af deres viden og excellente forskning bliver udnævnt til at bidrage til FN’s Klimapanel, siger prodekan på DTU Christine Nellemann.Rapporten forventes offentliggjort i 2029.Den kommer ifølge DTU til at dække tre hovedområder: “Klimaændringer: De fysiske grundlag”, “Konsekvenser og tilpasning” og “Begrænsning af drivhusgasser”.IPCC har i alt valgt 664 eksperter fra 111 forskellige lande til at deltage i den næste store rapport. Den kommer til at være den syvende i rækken.De er valgt ud fra en pulje af 8771 nominerede.FN’s klimapanel, IPCC, blev startet i 1988. Der er 195 medlemslande.Det skal give politikere viden om klima, risiko og løsninger. Det viser, hvad forskere er enige om, og hvor der mangler viden.Rapporterne bruges i FN’s klimaforhandlinger.DTU’s forskning har tidligere bidraget til IPCC’s rapporter.Senest var i 2023, hvor Kirsten Halsnæs var hovedforfatter på en rapport om reduktion af drivhusgasser./ritzau/

En 38-årig russisk mand erkender at have fremstillet sprængstoffet TATP og foretaget to sprængninger ved en hæveautomat foran Legoland.Han erkender også at have indleveret en rygsæk med sprængstof ved politiekspeditionen i Billund Lufthavn.Men der var ikke tale om i alt tre kilo sprængstof, som anklagemyndigheden påstår.Og det var ikke en trussel, der havde til formål at forstyrre lufthavnsdriften.Sådan lyder det tirsdag i Retten i Kolding fra den russiske mands forsvarsadvokat, Mads Kjær Jensen.Den tiltalte har ikke selv haft mulighed for at komme til orde, men forsvarsadvokaten har kort gjorde rede for, hvordan hans klient stiller sig til anklagen.Det var 20. april sidste år, at passagerer blev evakueret fra Billund Lufthavn og flyvningerne indstillet i ni timer.Op mod 10.000 rejsende fik forstyrret deres rejseplaner.Det skete, efter der var blevet indleveret en rygsæk med sprængstof i politiekspeditionen i lufthavnen.”Bombe, bombe. Sprængstoffer i tasken”, skal den tiltalte ifølge anklageskriftet have sagt til politiet.Han skal også have udtalt: “Jeg arbejder for Rusland. Jeg arbejder for Putin”.Den tiltalte ankom tirsdag til retssal 11 iført håndjern og ledsaget af fire transportbetjente fra Kriminalforsorgen.Han har mørkt, skulderlangt krøllet hår og tatoveringer på armene.En dansk-russisk talende tolk sidder ved hans side.Det er endnu ikke kommet frem, hvordan den tiltalte skal have fremstillet TATP. Men sprængstoffet går under tilnavnet “Satans Mor”, fordi det er meget ustabilt.Specialanklager Bettina Wagner har under sin forelæggelse kaldt sagen for “meget alvorlig, meget usædvanlig og meget atypisk”.Der er ikke kommet nogen detaljer frem om, hvorfor den tiltalte kom til Danmark, og hvad hans formål var med opholdet.Men anklageren har oplyst, at manden ikke har nogen tilknytning til Danmark.Der er afsat ni retsdage til sagen, og der forventes at falde dom i midten af september./ritzau/

En 16-årig dreng har erkendt, at han mandag morgen stak en jævnaldrende dreng flere gange på 10.-klasses-centeret UCS10 i Skanderborg.Det er sket ved et grundlovsforhør ved Retten i Horsens tirsdag formiddag, skriver Horsens Folkeblad, som er til stede ved grundlovsforhøret.Den jævnaldrende blev stukket i ryggen, lød det i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi mandag.Det var omkring klokken 08.50 mandag, at politiet fik en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10.-klasses-centeret, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv. Han er i stabil tilstand.Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.Det har Sydøstjyllands Politi oplyst i en pressemeddelelse tirsdag.Her lød det videre, at drengen er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter.Ud fra politiets indledende efterforskning tyder det på, at de to personer kendte hinanden på forhånd. Det fortalte vicepolitiinspektør Allan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi i pressemeddelelsen mandag./ritzau/

Europæerne kunne ikke løbe om hjørner med USA’s præsident, Donald Trump, ved de europæiske lederes møde i Det Hvide Hus mandag.I stedet takkede de ham og fedtede for ham.Sådan lyder det fra næstformand for Ruslands sikkerhedsråd og tidligere præsident Dmitrij Medvedev på det sociale medie X.Her omtaler han også Ukraines præsident som en klovn.- Den antirussiske krigsførende koalition af villige fejlede i forhold til at overgå Potus (præsident Trump, red.) på hans hjemmebane. Europa takkede og fedtede for ham, skriver Medvedev.Syv europæiske ledere og Natos generalsekretær mødtes mandag med USA’s præsident og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Det Hvide Hus for at drøfte krigen i Ukraine og en eventuel afslutning af krigen.På mødet forpligtede USA sig til at samarbejde med Europa og yde sikkerhedsgarantier til Ukraine.- Spørgsmålet er, hvilken melodi klovnen i Kyiv vil spille om garantier og territorier derhjemme, når han er trukket i sin grønne militæruniform igen, skriver Medvedev på X.Medvedev har spillet en fremtrædende rolle i russisk politik i en lang årrække. Han var Ruslands præsident fra 2008 til 2012, premierminister fra 2012 til 2020 og er i dag stadig tæt på toppen af styret.Efter mødet i Det Hvide Hus mandag er der lagt op til, at Zelenskyj og Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal mødes. Tid og sted for mødet kendes endnu ikke.Putin var selv gæst i USA, da han fredag mødte Trump på en militærbase i Anchorage i delstaten Alaska. Også her var Ukraine-krigen på dagsordenen.Trump har hævdet, at han er i stand til at afslutte krigen i Ukraine, men indtil videre er der ikke sket nogen gennembrud i forhandlingerne.Tirsdag mødes europæiske regeringsledere i henholdsvis Det Europæiske Råd og koalitionen af villige for at diskutere mulighederne for fred i Ukraine./ritzau/

Hverken blod- eller urinprøver har påvist drugging i forbindelse med en ringriderfest i Sønderborg tidligere på sommeren.Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.Politikredsen modtog 12 anmeldelser om drugging i forbindelse med ringriderfesten i Sønderborg i juli samt en anmeldelse fra ringridning i Broager.Personerne anmeldte, at de efter indtagelse af drikkevarer på stedet havde fået det meget dårligt. Derudover handlede en enkelt anmeldelse om forsøg på drugging, fremgår det.Som et led i efterforskningen har politiet indsendt blod- og urinprøver til analyse i de ti sager, hvor det har været relevant.Syd- og Sønderjyllands Politi har nu modtaget prøvesvarene derfra.- I hverken blodprøver eller urinprøver er der fundet spor af stoffer, som kan stamme fra drugging. Vi kan derfor ikke påvise, at det har fundet sted, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.Politiet understreger, at det i nogle tilfælde ikke kan afvises, at drugging har fundet sted.Det skyldes, at stofferne typisk har en høj flygtighed, som gør, at tidsfaktoren er afgørende. Jo kortere tid, der går fra en mulig drugging til prøveudtag, jo mere retvisende vil prøverne være, lyder det.I enkelte af anmeldelserne fremgik oplysninger om en pille i drikkevarer.Under efterforskningen har politiet talt med vidner, som fortæller, at et firma ved ringriderfesten i Sønderborg uddelte mintpastiller i små æsker.Vidner har ligeledes set folk kaste med pastillerne og set, at de blandt andet er landet i drikkevarer, lyder det.- Det kan være det, der er sket for den person, som anmeldte forsøg på drugging. Selv om det måske blot var en mintpastil, så gjorde personen det helt rigtige.- Hvis man ser noget i sine drikkevarer, som kan ligne piller eller andet, skal man lade være med at drikke det, siger Martin Hess Pedersen.Politikredsen kalder samtidig drugging for en “alvorlig forbrydelse”, der i straffeloven betegnes som kvalificeret vold, og skriver, at alle anmeldte sager er blevet efterforsket./ritzau/

Mindre administrativt bøvl. Og mere fokus på kerneopgaven ved at være frivillig i foreningslivet.Det skal ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) gerne blive resultatet af regeringens foreningsudspil, som tirsdag bliver præsenteret hos Sparta Atletik og Løb i København.- Millioner af danskere er medlemmer af vores foreninger, og hundredtusindvis er frivillige, enten meget eller på et mindre højt niveau.- Fælles for de mennesker er, at de synes, bøvlet og bureaukratiet har vokset sig for stort, siger han.Konkret vil regeringen med udspillet pege på i alt 30 initiativer, der skal nedbringe antallet af regler og andre byrder for foreningslivet.Blandt initiativerne er at forøge den skattefri godtgørelse fra 6800 kroner til 10.000, som frivillige skattefrit og uden dokumentation kan modtage fra foreninger, når de har udgifter i relation til foreningen.Et andet initiativ handler om at oprette et CVR-register for foreninger, som banker og relevante myndigheder kan få indsigt i. Det skal lette dokumentationsbyrden for foreningerne.Og et tredje af initiativerne handler om, at ikke hele bestyrelsen, men kun formanden og kassereren, fremover skal underskrive foreningens tilskudsregnskab.- Jeg håber, flere vil opleve, at det at sige ja til at være medlem i en bestyrelse, lægge lidt ud for, at ungernes fodboldhold skal transporteres fra A til B, eller måske være kasserer eller formand, bliver mindre bøvlet, siger Jakob Engel-Schmidt.- Man slipper for at fedte med kvitteringer for små udlæg, og man kan nøjes med at uploade sine oplysninger ét sted, når man har søgt tilladelse til et arrangement, som man er vant til at afholde, og så kan man i fremtiden nøjes med at søge hvert femte år. Det gør det sjovere og mindre bøvlet. Det skaber tid og plads til det, det hele handler om, siger han.Foreningsudspillet kommer, efter at et partnerskab med aktører fra foreningslivet i juni kom med 51 anbefalinger til regler og byrder, som med fordel kan fjernes fra foreningslivet.Partnerskabet skulle også komme med forslag til nye tiltag, der kan understøtte foreningslivet og folks lyst til at blive frivillige. Blandt deltagerne i partnerskabet er Ældre Sagen, Sammenslutningen af By- og Markedsfester samt DGI og Danmarks Idrætsforbund.Jakob Engel-Schmidt vil holde fast i partnerskabet for at fortsætte arbejdet med at gøre reglerne mere enkle.- Jeg synes, vi er kommet et meget langt stykke. Men jeg er også pinligt bevidst om, at vi er rykket langt frem på banen, men at der også stadig er vej at gå.- Derfor skal det være mit oplæg, at det partnerskab, jeg har nedsat, mellem foreningerne og de relevante ministerier med Kulturministeriet i spidsen, fortsætter, siger han./ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fortsat skeptisk i forhold til, om en fredsaftale mellem Rusland og Ukraine er rykket nærmere efter mandagens møde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, en række europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Washington.- Om vi er kommet tættere på fred, vil jeg tillade mig at være skeptisk i forhold til, fordi jeg ikke tror, at Putin ønsker fred, siger hun til Ritzau med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.Foruden Trump og Zelenskyj var Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Finlands præsident, Alexander Stubb, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Storbritanniens premierminister, Keir Starmer og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, med ved mødet. Det fandt sted i Det Hvide Hus.Mette Frederiksen er glad for, at USA engagerer sig i at få stoppet krigen, som har stået på i tre et halvt år efter den fuldtonede russiske invasion af nabolandet.- Det er altid godt, når USA og Europa står ved siden af hinanden i sikkerhedspolitiske spørgsmål, siger Frederiksen.Mødet mandag fandt sted, få dage efter at Trump og Putin havde haft et møde i Alaska. Nu er der lagt op til, at Putin og Zelenskyj skal mødes. Tid og sted for det møde kendes ikke.- Det er positivt, at amerikanerne viser et stærkt engagement. Det er godt, inklusive præsident Trump. Det er også positivt, at der er meldinger, om at man ønsker at engagere sig i forhold til sikkerhedsgarantier, siger Frederiksen.Hun tilføjer, at “det letteste og klogeste” ifølge hende vil være, hvis Ukraine optages i forsvarsalliancen Nato.- Så havde vi en sikkerhedsgaranti, men det er der ikke opbakning til fra amerikansk side, og derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi sikrer Ukraine i tilfælde af en eller anden fredsaftale, siger Frederiksen.I den forbindelse kommer Danmark til at spille en rolle og bidrage, siger statsministeren.- Vores støtte til våbenproduktion og vores fortsatte donationer er helt afgørende, fordi hvis der ikke er en stærk ukrainsk hær, så er der heller ikke en sikkerhedsgaranti, siger Frederiksen.Spørgsmålet om sikkerhedsgarantier fyldte en del ved mandagens møde. Trump udtalte, at Putin har indvilget i at acceptere sikkerhedsgarantier til Ukraine.Det betegnede Trump som fremskridt. Zelenskyj udtalte, at Ukraine sammen med allierede inden for de næste ti dage vil formalisere betingelserne for disse sikkerhedsgarantier. I skrivende stund har Putin ikke selv udtalt sig.Tirsdag klokken 12 er der virtuelt møde i den såkaldte koalition af villige lande om den aktuelle situation efter mandagens møde. Her deltager Frederiksen.Hun er også med fra distancen klokken 13, hvor Det Europæiske Råd holder møde om det samme. Rådet består af EU-landenes stats- og regeringschefer samt formanden for Europa-Kommissionen./ritzau/

En 16-årig dreng, der mandag blev anholdt for at have stukket en jævnaldrende dreng med en kniv, fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.Politiet modtog mandag morgen klokken 08.50 en anmeldelse om et knivstikkeri ved 10.-klasses-centeret UCS10 i Skanderborg, hvor en 16-årig dreng var blevet stukket med en kniv. Han er i stabil tilstand.Kort efter klokken 10.00 blev en anden 16-årig dreng anholdt for overfaldet.Han er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter og fremstilles ved Retten i Horsens klokken 10.00 tirsdag, skriver politikredsen.Grundlovsforhøret forventes at foregå for lukkede døre, og Sydøstjyllands Politi skriver, at det derfor ikke har yderligere på nuværende tidspunkt.Politikredsen er tirsdag til stede med den mobile politistation tæt ved USC10 mellem klokken 07.00-10.00, hvor elever, forældre, lærere og andre borgere har mulighed for at komme i kontakt med politiet, fremgår det./ritzau/

Sommeren har ikke været god ved Moderaterne. Kun 2,7 procent af vælgerne vil stemme på partiet, hvis der var valg i morgen. Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau. Dermed ligger partiet faretruende tæt på spærregrænsen på 2 procent. Når man skal forklare udviklingen, er der ikke nogen vej uden om de dårlige sager, fortæller Rune Stubager, professor ved institut for statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i partivalg.”Sagerne har jo nærmest stået i kø, både om dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat og så personsagerne, der har givet anledning til det lidet flatterende tilnavn ‘klovnebussen’,” siger han.Professoren henviser blandt andet til sagen om Mike Fonseca, der blev smidt ud af partiet på grund af sit forhold til en 15-årig pige samt afsløringen af sexisme og dårligt arbejdsmiljø, der blev oprullet af B.T. sidste år.I juni kunne mediet Frihedsbrevet således afsløre, at udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen i samtaler med Mike Fonseca forsøgte at købe hans mandat. Kort efter kom det frem, at også forhenværende medlem og nuværende løsgænger Jon Stephensen muligvis fik et lignende tilbud.Moralsk dom over LøkkeDet er da også særligt det spor, som Lars Løkke Rasmussen trækker efter sig, som politisk analytiker ved B.T. Henrik Qvortrup hæfter sig ved. Ifølge ham hænger partiets nedtur tæt sammen med vælgernes dom over Løkke.”Lars Løkke er en dygtig politiker, også en dygtig udenrigsminister. Men det er, som om at vælgerne har fået et indtryk af en mand, der er smart – også for smart. De har for alvor fået blik for hans mindre sympatiske karaktertræk, og det er det, som partiet betaler for nu,” siger han.Professor Rune Stubager er enig. Han peger på, at ellers bredt upopulære beslutninger såsom afskaffelsen af store bededag er blevet relativt vel modtaget af Moderaternes vælgere.”De andre regeringspartiers vælgere er jo et stykke hen ad vejen forsvundet på grund af politikken, mens Moderaternes vælgere er smuttet på grund af dem, der skulle føre politikken,” siger professoren.Det blev beskrevet som en sensation, da Moderaterne ved valget i efteråret 2022 bragede ind i Folketinget. Knap hver 10. vælger – 9,3 procent – havde sat deres kryds ved partiet.Herefter fik Lars Løkke Rasmussen opfyldt sin egen personlige ambition om en politisk midterregering. Det har bare ikke hjulpet Moderaterne synderligt at sidde i regering, peger Henrik Qvortrup på.”Moderaterne er jo regeringen. Så giver det ikke mening for vælgerne lige at pege på, hvad Moderaterne har markeret sig på. Det ser heller ikke ud til, at vælgerne i særlig høj grad belønner det med samarbejde ind over midten, for så havde det jo afspejlet sig i meningsmålingerne.”Kan Løkke generobre samtalen?Selvom nedturen har været stor og markant, er politisk ordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, fortrøstningsfuld. Han peger på, at det er “hårdt at banke et nyt parti op fra ingenting”, og at målingen er et “øjebliksbillede”.”Jeg tror stadig 110 procent på det projekt her. Skattereformen, værdighedsreformen og så videre var aldrig sket uden Moderaterne. Så vi skal bare fortsætte med at komme i mål med regeringsgrundlaget, og så vil vi også gerne gøre det billigere at være dansker. Det vil vi gerne have i centrum nu,” siger Mohammad Rona.Knap så optimistisk på partiets vegne er Henrik Qvortrup. Det er først og fremmest et comeback til Lars Løkke Rasmussen, der skal til for at redde partiet. Det får han ved at lede samtalen væk fra sin moral og over på sine gode evner som politiker, mener han.”Moderaterne har brug for, at Løkke får sat en politisk dagsorden ved næste valg, som han før har gjort, og at han igen brillerer ved afslutningsrunderne,” siger Henrik Qvortrup.Mange vil huske på sidste valg, hvor Lars Løkke fik held til at få det til at handle om sundhedspolitik, da han foreslog at nedlægge regionerne. Spørgsmålet er, om Lars Løkke endnu engang kan trække en kanin op af hatten.Ville du turde satse på, at Moderaterne klarer sig over spærregrænsen ved næste valg?”Nej, det ville jeg ikke. Omvendt tør jeg heller ikke med sikkerhed sige, at de ryger under spærregrænsen. Juryen er ude,” siger Qvortrup.