<p>Salgspriserne på både huse, lejligheder og sommerhuse er steget i løbet af 2025.</p><p>Størst er prisstigningerne på lejligheder, som er blevet 15,3 procent dyrere i løbet af året.</p><p>Det viser tal fra Boligsiden, som samler data fra landets ejendomsmæglere.</p><p>I samme periode er huspriserne på landsplan steget med 7,5 procent.</p><p>Dermed har den procentuelle stigning i lejlighedspriserne været dobbelt så stor som for huspriserne det seneste år.</p><p>Prisen for en gennemsnitlig ejerlejlighed er ifølge Boligsiden steget over 5500 kroner per kvadratmeter i 2025.</p><p>Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter i december lå på 42.568 kroner.</p><p>Faktisk er der tale om den største årlige stigning ved årsskiftet i Boligsidens statistik, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.</p><p>Ser man udelukkende på udviklingen i København, har prisstigningerne været endnu mere markante.</p><p>Her er lejlighederne blevet 23,3 procent dyrere i løbet af 2025.</p><p>Lise Nytoft Bergmann, som er boligøkonom i Nordea Kredit, konstaterer, at priserne på en lejlighed i København ikke tidligere er steget så meget på et år. I hvert fald ikke i løbet af de seneste 15 år, som Boligsidens statistik dækker.</p><p>Hun hæfter sig ved, at prisstigningerne er fortsat og endda taget til i december.</p><p>Her er en ejerlejlighed i København i gennemsnit blevet 2,3 procent dyrere, hvilket er den største månedlige stigning i 2025.</p><p>- Vi havde en forventning om, at prisstigningerne ville løje af, når efteråret kom. Men der er faktisk sket det stikmodsatte. Det giver en bekymring for, om prisstigningerne er stabile, eller om man kan komme i en situation, hvor priserne begynder at falde, siger Lise Nytoft Bergmann.</p><p>Prisstigningerne forklares normalt med en lavere rente, højere lønninger og lav arbejdsløshed. Hertil kommer, at byggeaktiviteten i København er lav, mens flere ønsker at bo i byen.</p><p>Alligevel tvivler Lise Nytoft Bergmann på, at det er nok til at forklare en prisstigning på 23,3 procent på et år.</p><p>- Vi synes, at en prisstigning på 23 procent er en meget kraftig prisstigning. Og vi har lidt svært ved at forklare, hvorfor priserne skulle stige så meget i det nuværende miljø, siger hun.</p><p>Nationalbanken påpegede i november, at der er en risiko for, at forventningen til yderligere prisstigninger i sig selv kan presse priserne yderligere op.</p><p>Samtidig lød det, at Nationalbanken holder øje med de høje prisstigninger i hovedstadsområdet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En delegation bestående af i alt otte senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus ankommer fredag til København for at mødes med repræsentanter fra den danske og grønlandske regering samt erhvervsledere.</p><p>Det oplyser den demokratiske senator Chris Coons’ kontor natten til tirsdag i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.</p><p>- Den amerikanske senator Chris Coons vil denne uge lede en tværpolitisk delegation fra Kongressen til København, Danmark, for at fremhæve mere end 200 års venskab mellem USA og Kongeriget Danmark, fremgår det af pressemeddelelsen.</p><p>Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kollegaer.</p><p>Det forventes, at flere deltagere vil tilslutte sig delegationen, fremgår det af pressemeddelelsen.</p><p>Omdrejningspunktet for møderne bliver ifølge pressemeddelelsen at fremhæve støtten til Kongeriget Danmark og diskutere, hvordan man kan uddybe partnerskabet “i overensstemmelse med vores fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse”.</p><p>I den forbindelse fremhæves blandt andet styrkelsen af sikkerheden i Arktis.</p><p>- Danmark har altid været en stærk diplomatisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig partner, skriver Coons i pressemeddelelsen og tilføjer:</p><p>- I en tid med stigende international ustabilitet er vi nødt til at komme vores allierede nærmere, ikke drive dem væk, og denne delegation vil sende et klart signal om, at Kongressen er engageret i Nato og vores netværk af alliancer.</p><p>Besøget sker i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.</p><p>I København skal delegationen blandt andet mødes med repræsentanter for Udenrigspolitisk Nævn. Det fortalte formanden for udvalget, Christian Friis Bach (V), søndag til TV 2.</p><p>De grønlandske politikere Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Naleraq og Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, der begge er medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, oplyste søndag til TV 2, at de planlægger at deltage i mødet.</p><p>Ifølge Chemnitz skal den amerikanske delegation ligeledes mødes med Grønlandsudvalget.</p><p>Onsdag ventes det desuden, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Venezuelas løfte om at løslade et betydeligt antal politiske fanger skrider langsommere frem, end flere havde håbet på, og hundredvis af familier venter på, at deres fængslede pårørende bliver løsladt.</p><p>Det skriver det amerikanske medie CNN.</p><p>Ud af de mere end 800 personer, der anses for at være vilkårligt fængslet af politiske årsager, havde regeringen ifølge den venezuelanske menneskerettighedsgruppe Foro Penal mandag eftermiddag løsladt 49.</p><p>Ifølge CNN har venezuelanske myndigheder hævdet, at 116 personer er blevet løsladt. De har dog ikke oplyst identiteten på de løsladte, ligesom de ikke har fortalt, hvilke fængsler de skal være blevet løsladt fra.</p><p>Torsdag fortalte den venezuelanske parlamentsleder, Jorge Rodríguez, at man ville løslade “et betydeligt antal” fanger som en fredsgestus over for USA.</p><p>Det skal blandt andet gælde venezuelanske oppositionspolitikere.</p><p>Meldingen kom, efter at USA havde gennemført en større militæraktion, hvor præsident Nicolas Maduro blev taget til fange. Han befinder sig i USA, hvor han vil blive retsforfulgt for blandt andet narkokriminalitet.</p><p>Ifølge Venezuelas regering sker løsladelserne som del af en gennemgang af sager, der var blevet påbegyndt af Maduro på frivillig vis, og som nu fortsætter under den fungerende præsident Delcy Rodriguez.</p><p>En undersøgelsesmission fra FN sagde ifølge CNN mandag, at den bød meldingen om løsladelser velkommen, men at antallet er utilstrækkeligt i forhold til Venezuelas menneskerettighedsmæssige forpligtelser.</p><p>Den opfordrede samtidig til det, den kaldte øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelser af alle, der er blevet vilkårligt fængslet.</p><p>- Pårørende skal have klar og rettidig information om deres kæres skæbne, opholdssted og juridiske status, samt garanteret adgang til regelmæssige besøg, sagde undersøgelsesmissionen.</p><p>I de seneste dage har familiemedlemmer til fængslede personer slået lejr uden for fængsler, hvor de venter på nyt om deres pårørende, skriver CNN.</p><p>Flere af dem har ifølge mediet opfordret regeringen til at fremlægge beviser for, at de fængslede stadig er i live, ved eksempelvis at tillade videoopkald.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det Hvide Hus har offentliggjort fire billeder på det sociale medie X, hvor en mand, der ser ud til at være USA’s præsident, Donald Trump, kigger ud ad vinduet på et kort over Grønland.</p><p>I forgrunden ses en mand, der ser ud til at være USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der også ser mod vinduet.</p><p>Ved siden af den mand, der ser ud til at være Trump, hænger et amerikansk flag.</p><p>De fire billeder udgør tilsammen ét billede.</p><p>- Klik for at monitorere situationen, skriver Det Hvide Hus i opslaget.</p><p>På kortet ses flere grønlandske byer, heriblandt Pituffik, der på dansk kaldes Thule, hvor Pituffik Space Base – Thule Air Base – ligger. Det er en amerikansk militærbase i Grønland fra 1952.</p><p>De seneste uger har Trump flere gange sagt, at USA har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Han har ikke afvist at ville bruge militær magt.</p><p>Det har skabt politisk højspænding internationalt. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har skruet op for retorikken mod Trump og sagt, at hvis en Nato-allieret truer en anden allieret, “hører alting op”.</p><p>Danmark har fået støtte fra store Nato-lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen i forsøget på at tale Donald Trump fra sine planer.</p><p>Grønlands regering, Naalakkersuisut, skrev mandag aften på sin hjemmeside, at Grønland er en del af rigsfællesskabet og vil øge det politiske arbejde for, at forsvaret af verdens største ø sker i regi af forsvarsalliancen Nato.</p><p>Trump gentog natten til mandag om bord på præsidentflyet Air Force One, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det.</p><p>- Og hvis det påvirker Nato, så påvirker det Nato.</p><p>- De har meget mere brug for os, end vi har brug for dem, sagde han om alliancen.</p><p>Trump satte igen Grønland på dagsordenen efter at have afsat præsidenten i Venezuela, Nicolas Maduro, natten til den 3. januar. Maduro blev efterfølgende transporteret til USA og retsforfulgt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, opfordrer USA’s præsident, Donald Trump, til hurtig handling mod regeringen i Iran.</p><p>Det siger han i et interview med CBS News.</p><p>- Den bedste måde at sikre, at færre bliver dræbt i Iran, er at gribe ind tidligt, så regimet endelig kollapser og afslutter alle de problemer, vi står over for, siger han.</p><p>Pahlavi er søn af Mohammad Reza Pahlavi, Irans sidste shah, som blev styrtet ved den islamiske revolution i 1979 og døde i 1980 i Egypten.</p><p>Pahlavi, der før revolutionen var kronprins, har levet i eksil siden. Han har primært boet i Los Angeles i Californien.</p><p>Demonstrationerne mod styret i Iran fortsætter, og ifølge menneskerettighedsorganisationen Iran Human Rights (IHR) er mindst 648 demonstranter blevet dræbt, siden protesterne begyndte 28. december.</p><p>Det startede som utilfredshed med landets høje inflation. Siden er det kommet til at handle om en generel modvilje mod præstestyret.</p><p>Trump sagde søndag, at Irans ledelse har kontaktet den amerikanske administration for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling.</p><p>Han har truet med at gøre brug af militære muligheder, hvis styret fortsætter med at begå vold mod befolkningen.</p><p>Mandag lød det så fra Iran, at Iran ikke har planer om at gå i krig, men at det er forberedt på det.</p><p>Pahlavi siger, at han har haft kontakt med Trump-administrationen, men vil ikke give yderligere detaljer.</p><p>Han omaler den nye håndsrækning fra Irans ledelse som et forsøg på at få verden til at tro, at regeringen vil forhandle. Ifølge Pahlavi skal det dæmpe demonstrationerne, der truer med at underminere ayatollah Ali Khamenei.</p><p>Da Pahlavi bliver spurgt, om han prøver at presse Trump til at iværksætte et regeringsskifte, svarer han, at Trumps solidaritet med det iranske folk betyder, “ultimativt at støtte dem i deres krav”.</p><p>- Og deres krav er, at det her regime skal væk, siger Pahlavi.</p><p>Reza Pahlavi har opfordret demonstranterne til at fortsætte.</p><p>- Jeg er stolt af jer, skrev han fredag på Facebook.</p><p>Det er dog formentlig de færreste iranere, der har set Pahlavis opslag, for der har været landsdækkende internetnedbrud i Iran siden torsdag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Næstformanden i det russiske sikkerhedsråd og den tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, har natten til tirsdag meldt sig på banen i debatten om en eventuel overtagelse af Grønland.</p><p>Han mener, at grønlændere kan stemme for at blive en del af Rusland, hvis USA’s præsident, Donald Trump, ikke rykker hurtigt for at sikre det arktiske område.</p><p>Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax.</p><p>- Trump skal skynde sig. Ifølge ubekræftede oplysninger kan der om få dage komme en pludselig folkeafstemning, hvor hele Grønlands befolkning på 55.000 kan stemme for at blive en del af Rusland.</p><p>- Og så er det slut. Ingen nye små stjerner på USA’s flag, siger han.</p><p>Det fremgår ikke, hvor Medvedev har oplysningerne fra. Der er ingen kendte planer om en folkeafstemning i Grønland om at slutte sig til Rusland.</p><p>Medvedev er kendt for at være kontant i sin kritik af Vesten og er ofte afsender bag trusler og voldsom retorik fra Rusland.</p><p>Trump har de seneste uger gentaget sit ønske om at overtage Grønland, hvilket har ført til protester fra både danske, grønlandske og europæiske embedsmænd.</p><p>Den amerikanske præsident har senest udtalt, at hvis ikke USA overtager Grønland, så står Kina og Rusland klar til at gøre det. Han har ikke villet afvise at bruge militær magt.</p><p>Grønland har gentagne gange understreget, at øens fremtid afgøres af grønlænderne selv.</p><p>Medvedev var Ruslands præsident fra 2008 til 2012.</p><p>Han afløste Putin, der da havde siddet i to perioder og ifølge forfatningen ikke kunne sidde længere.</p><p>Da Medvedevs periode udløb, var Putin klar igen. Han blev igen præsident og har ændret loven, så han kan sidde mange år endnu.</p><p>Striden om Grønland har ført til, at der skal finde et møde sted mellem USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og hans danske modstykke, Lars Løkke Rasmussen (M).</p><p>Ifølge TV 2 vil det finde sted onsdag i Washington D.C., hvor også den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, vil deltage.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Den amerikanske delstat Minnesota har mandag lagt sag an mod USA’s præsident Donald Trumps administration i et forsøg på at skrue ned for antallet af betjente fra immigrationsmyndigheden ICE i delstaten.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Det sker i kølvandet på, at den 37-årige kvinde Renee Nicole Good i sidste uge blev skudt og dræbt i byen Minneapolis af en betjent fra ICE.</p><p>I søgsmålet, der er indgivet af delstatens demokratiske justitsminister, Keith Ellison, anmodes en føderal domstol i Minnesota om at erklære tilstrømningen af betjente fra ICE for forfatningsstridig og ulovlig.</p><p>Domstolen anmodes desuden om at forhindre Trump-administrationen i at anholde amerikanske statsborgere og personer med amerikansk visum, hvis ikke der er rimelig grund til at tro, at personerne har begået kriminalitet.</p><p>- Indsættelsen af tusindvis af bevæbnede, maskerede betjente i Minnesota har påført vores stat alvorlig skade. Der er i realiteten tale om en føderal invasion af Twin Cities (Byerne Minneapolis og Saint Paul, red.) og Minnesota, og det må stoppe, siger Ellison ifølge Reuters på et pressemøde mandag.</p><p>Også i den demokratisk-ledede delstat Illinois er der mandag blevet indgivet et søgsmål mod Trumps-administration i et forsøg på at forhindre en tilstrømning af betjente.</p><p>Tricia McLaughlin, der er talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, DHS, beskylder Ellison for at vægte politik højere end den offentlige sikkerhed.</p><p>- Fristedspolitikere (“sanctuary politicians”, red.) som Ellison er lige præcis årsag til, at DHS rykkede ind i Minnesota i første omgang.</p><p>- Hvis han, Tim Walz (guvernør i Minnesota, red.) eller Jacob Frey (borgmester i Minneapolis, red.) bare havde udført deres pligt til at beskytte befolkningen i Minnesota, ville vi slet ikke have denne samtale, skriver McLaughlin i en udtalelse.</p><p>Den amerikanske regering har som en del af Trumps indsats med at deportere ulovlige immigranter skruet op for de amerikanske immigrationsmyndigheders tilstedeværelse i flere amerikanske byer og stater.</p><p>USA’s minister for indenlands sikkerhed, Kristi Noem, oplyste søndag, at hendes ministerium ville sende yderligere hundredvis af betjente fra DHS til Minnesota.</p><p>Betjentenes opgave er ifølge Noem at styrke sikkerheden for de ansatte i ICE og grænsekontrolmyndighederne, som arbejder i Minnesota.</p><p>Omkring 2000 betjente var på det tidspunkt allerede blevet sendt til området omkring storbyerne Minneapolis og Saint Paul i det, som DHS har kaldt sin største operation nogensinde.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tidligere chefer for den amerikanske centralbank (Fed) har mandag rettet kritik mod en strafferetlig undersøgelse af centralbankens nuværende formand, Jerome Powell, og kaldt det for et hidtil uset forsøg på at underminere centralbankens uafhængighed.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Trump har længe udtrykt et ønske om at fjerne Powell fra posten som centralbankchef.</p><p>Søndag amerikansk tid meddelte Powell, at Fed har modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale. Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som centralbankchefen fremsatte under kongreshøringer i juni 2025.</p><p>I en fælles udtalelse fra de tidligere Fed-chefer Ben Bernanke, Alan Greenspan og Janet Yellen kritiseres justitsministeriets efterforskning af Powell.</p><p>De kalder det et hidtil uset forsøg på at bruge retslige angreb til at undergrave Feds uafhængighed.</p><p>- Sådan føres pengepolitikken i fremvoksende økonomier med svage institutioner, hvilket har stærkt negative konsekvenser for inflationen og for funktionen af deres økonomier mere generelt.</p><p>- Det hører ikke hjemme i USA, lyder det videre.</p><p>Kongreshøringerne i juni handlede om en renovering af Feds hovedkvarter.</p><p>Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.</p><p>Trump luftede også tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.</p><p>I en udtalelse søndag sagde Powell, at det store fokus på renoveringen og på hans vidneforklaring blot er et påskud fra administrationens side.</p><p>- Truslen om strafferetlig tiltale er en konsekvens af, at Fed fastsætter renter ud fra vores bedste vurdering af, hvad der tjener offentligheden frem for at følge præsidentens præferencer, lød det.</p><p>Trump har flere gange presset på for, at renten bliver sat ned og kaldt Powell for en tåbe og en idiot.</p><p>Powell sagde søndag, at han vil udføre sine opgaver “uden politisk frygt eller favorisering.”</p><p>Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.</p><p>Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.</p><p>To republikanske senatorer har ifølge AFP også tilsluttet sig kritikken af administrationen og efterforskningen af Powell.</p><p>Republikaneren Thom Tillis, som er medlem af Senatets bankudvalg, sagde søndag, at han vil stemme imod godkendelse af enhver kandidat til Fed, herunder nomineringer af nogen til posten som chef for Fed, indtil sagen er fuldstændigt afklaret.</p><p>- Det er nu Justitsministeriets uafhængighed og troværdighed, der er på spil, sagde han.</p><p>En anden republikansk senator, Lisa Murkowski fra delstaten Alaska, støttede Tillis’ beslutning og kaldte efterforskningen for “intet andet end et forsøg på tvang”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fire personer er blevet dræbt i et russisk luftangreb på Ukraines næststørste by, Kharkiv, der ligger i den østlige del af Ukraine.</p><p>Det melder Oleh Synjehubov, der er guvernør i regionen Kharkiv, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt tirsdag morgen.</p><p>Seks personer meldes samtidig såret.</p><p>Kharkivs borgmester, Іhor Terekhov, sagde ifølge nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag, at en langtrækkende russisk drone havde ramt en lægeklinik for børn, og at der i den forbindelse var udbrudt brand.</p><p>Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, har der natten til tirsdag været meldinger om russiske luftangreb.</p><p>Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, sagde ifølge Reuters, at hovedstaden var under et kortvarigt, men intensivt missilangreb.</p><p>Øjenvidner sagde samtidig til nyhedsbureauet, at de kunne høre eksplosioner over hovedstaden.</p><p>Der har ikke umiddelbart været meldinger om dræbte eller sårede i Kyiv.</p><p>Rusland har heller ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger om angreb.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fire migranter har efter årsskiftet mistet livet i de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.</p><p>Det fremgår af pressemeddelelser fra USA’s regering, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Det drejer sig om to migranter fra Honduras, én fra Cuba og én fra Cambodja.</p><p>De mistede livet mellem 3. januar og 9. januar, viser tal fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, U.S. Immigration and Customs Enforcement (ICE).</p><p>I samme periode som dødsfaldene blev en 37-årig kvinde skudt og dræbt af en betjent fra ICE. Det skete den 7. januar i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor Renee Nicole Good, der var mor til tre, mistede livet.</p><p>Drabet på Good har udløst protester i Minneapolis og i andre byer landet over.</p><p>USA’s præsident Donald Trumps administration går efter at skrue op for antallet af deportationer, og der er i den forbindelse sket en stigning i antallet af migranter, der tilbageholdes og fængsles.</p><p>Den 7. januar viste tal fra ICE, at i alt 69.000 personer var tilbageholdt af ICE.</p><p>Tallet forventes ifølge Reuters at stige, efter at ICE har fået en større økonomisk indsprøjtning, som blev vedtaget af Kongressen i USA sidste år.</p><p>Den afdøde cubanske anholdte, den 55-årige Geraldo Lunas Campos, døde 3. januar i fængslet Camp East Montana, som Trumps administration har åbnet i delstaten Texas.</p><p>ICE har meddelt, at det efterforsker Campos dødsfald. Han var ifølge myndigheden blevet placeret i isolation, efter at han havde udvist urolig adfærd, og blev senere fundet død.</p><p>De to honduranske mænd — 42-årige Luis Gustavo Nunez Caceres og 68-årige Luis Beltran Yanez‑Cruz — døde på hospitaler i Houston i Texas og Indio i Californien den 5. og 6. januar efter hjerterelaterede problemer, har ICE oplyst.</p><p>Den 46-årige cambodjaner Parady La døde den 9. januar efter svære symptomer på narkoabstinenser i et fængsel for migranter i Philadelphia i delstaten Pennsylvania, siger ICE.</p><p>I 2025 døde mindst 30 personer i ICE’s varetægt. Det var det højeste antal i to årtier, viser regeringstal ifølge Reuters.</p><p>Trump‑administrationen har i høj grad skruet op for antallet af migranter, der bliver løsladt efter fængsling. Det har fået nogle migranter til selv at gå med til at blive deporteret.</p><p>/ritzau/</p>