<p>En lang række af tidligere kolleger mindes Jørgen Leth, der mandag gik bort i en alder af 88 år efter kort tids sygdom.</p><p>Dennis Ritter kommenterede Tour de France for TV 2 med Leth i en årrække og skriver i en lang nekrolog, at han var overrasket over, at Leth havde behov for ros og lod sig påvirke af negativ kritik.</p><p>Han kalder Leth et forbillede og en læremester, der sammen med Jørn Mader havde defineret kommenteringen af cykelløb.</p><p>- Og en mand, jeg følte mig klart underlegen i selskab med.</p><p>- Stor var min overraskelse, da han de første mange dage kom til mig efter løbene og spurgte, om jeg var tilfreds med hans indsats. Om der var noget, jeg syntes, han skulle ændre. Om det var godt nok.</p><p>- Sådan var Jørgen også. Ydmyg og i tvivl om, om folk nu kunne lide det, han lavede. Selv i perioder, hvor han vadede i succes, skriver Ritter på tv2.dk.</p><p>Henrik Fallesen fra TV 2 følger op på det sociale medie X.</p><p>- Jørgen Leth var min største helt. Jørn Mader en flot nummer to. Jeg kunne lytte på dem i al evighed. Hvil i fred, skriver kommentatoren.</p><p>Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kalder Leth for en af de mest ikoniske danske stemmer.</p><p>- Gennem et langt og virksomt liv arbejdede Jørgen Leth utrætteligt for kunsten, og sørgede med stor entusiasme for, at danskerne kom på fornavn med alle cykelsportens mange facetter. Æret være hans minde, skriver Engel-Schmidt på X.</p><p>Over for B.T. giver den tidligere cykelrytter og nuværende kommentator Brian Holm udtryk for, at Leths bortgang “lige skal sætte sig”.</p><p>- Han havde jo et langt og godt liv. Han fik udrettet en del. Det er jo hele Danmark, der har mistet.</p><p>- Der er tusinder minder jo. Han er samme niveau som Erik Clausen – en del af vores kulturarv, der er forsvundet, siger Holm.</p><p>Bjarne Riis havde Leth med til sit bryllup i 2009, men har ikke haft meget kontakt i de senere år, siger den tidligere Tour de France-vinder til Ekstra Bladet og hylder Leth som formidler.</p><p>- Han har haft en speciel stemme i det. Ikke bare bogstaveligt, men han formidlede sporten på et højt kulturelt plan på en måde, som kun Jørgen Leth kan.</p><p>Kommentator og formand for danske sportsjournalister, Jimmy Bøjgaard, henviser i sin hyldest den alsidige Leths mindre kendte forkærlighed for bordtennis, der blev udforsket i digte og en dokumentarfilm tidligt i karrieren.</p><p>- Jørgen Leth var en af dem, der gjorde et fransk cykelløb til dansk kultur. Tak for historierne. Må der også være banecykling, bordtennis og brosten på næste etape. Hvil i fred, skriver Bøjgaard.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Forfatter, filminstruktør og cykelkommentator Jørgen Leth er død mandag aften i en alder af 88 år. Det sker efter kort tids sygdom.</p><p>Det meddeler familien, oplyser Gyldendal til Ritzau.</p><p>Jørgen Leth debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen “Gult lys”. Senest var han i juni 2025 aktuel med digtsamlingen “Zombie”.</p><p>Simon Pasternak, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, konstaterer i et skriftligt citat, at “stemmen er blevet tavs”.</p><p>- Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme, der kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv, lyder det.</p><p>Pasternak skriver videre, at Jørgen Leth skrev “med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv”.</p><p>Familien har ikke yderligere kommentarer, lyder det fra Gyldendal.</p><p>Foruden film og digte kender mange danskere nok Jørgen Leth bedst for at lægge stemme til det årlige cykelløb Tour de France.</p><p>Sammen med makkeren Jørn Mader var Leth fast kommentator på TV 2 på det franske cykelløb op gennem 90’erne.</p><p>Han stoppede, da han blev mødt af hård kritik for udgivelsen af erindringsbogen “Det uperfekte menneske”, som af mange menes at have kontroversielt indhold.</p><p>Formuleringen “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil” var i sin løsrevne form nok til at få ham fyret fra jobbet som Tour de France-kommentator.</p><p>Men i 2009 vendte han tilbage til kommentatorboksen, hvor han de følgende ti år prydede den danske sendeflade med sin stemme over verdens største cykelløb, indtil han stoppede efter uenigheder med TV 2.</p><p>Jørgen Leth har også instrueret flere dokumentarfilm om nogle af cykelsportens klassiske løb – blandt andet “Stjernerne og vandbærerne” om Giro d’Italia og “En forårsdag i helvede” om Paris-Roubaix.</p><p>I 1993 stod han også bag dokumentaren “Michael Laudrup – en fodboldspiller”. Leth har i alt instrueret og skrevet over 40 spille- og dokumentarfilm.</p><p>I 2023 var Leth aktuel med “Sidste udkald for rejsende”, som var en samtalebog med Jakob Kvist om livets store temaer.</p><p>I den anledning sagde Leth i et interview med Euroman, at døden var “uomgængelig”.</p><p>- Når det er sagt, så synes jeg, jeg har levet. Jeg har levet godt. Jeg fortryder ingenting. Jeg har fire fantastiske børn. Og et væld af børnebørn, lød det.</p><p>I et interview med Berlingske samme år blev Jørgen Leth bedt om at svare på, hvilken betydning han selv håbede, at han sammen med sine værker havde haft.</p><p>- Jamen, det kan jeg ikke sige på to ord. Eller på 31. Eller på 93. Det kan jeg ikke.</p><p>- Men jeg håber, at jeg har skærpet folks nysgerrighed over for omverdenen. Jeg synes, at nysgerrighed er en af de vigtigste egenskaber i livet. Hvis jeg har fået andre til at undre sig over, hvad der venter og sådan noget, så er jeg tilfreds. Det kan jeg godt leve med. Det er et eftermæle, jeg godt vil være ved, lød det.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hvis den palæstinensiske gruppe Hamas afviser USA’s fredsplan for Gaza, så har Israel “fuld støtte” i forsøget på at ødelægge Hamas.</p><p>Det siger den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus mandag.</p><p>Kort inden mødet har Trump fremlagt en plan på 20 punkter for fred i Gaza. Endnu har Hamas ikke reageret.</p><p>Med ved mødet er også den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, som siger, at han støtter planen.</p><p>Både Trump og Netanyahu truer med konsekvenser, hvis ikke Hamas accepterer planen.</p><p>- Israel ville have min fulde støtte til at gøre arbejdet færdigt med at ødelægge truslen fra Hamas, siger Trump ifølge AFP.</p><p>- Jeg håber, at vi får en fredsaftale, og hvis Hamas afviser en aftale, hvilket altid er muligt, så er de de eneste tilbage.</p><p>- Alle andre har accepteret den. Men jeg har en fornemmelse af, at vi får et positivt svar, fortsætter den amerikanske præsident.</p><p>Det første punkt i planen er, at Gaza skal være en “afradikaliseret terrorfri zone, der ikke udgør en trussel for sine naboer”.</p><p>Planen indeholder også blandt andet punkter om, at gidsler skal frigives, og at Israel skal løslade en række livstidsdømte fanger.</p><p>Der er også et punkt – nemlig punkt 13 – om, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke skal spille en rolle i regeringen i Gaza.</p><p>Ved pressemødet kalder den israelske premierminister Trump for “den bedste ven, Israel nogensinde har haft i Det Hvide Hus”.</p><p>- Jeg støtter din plan om at afslutte krigen i Gaza – som opnår vores krigsmål. Den vil bringe alle israelske gidsler tilbage, afvikle Hamas’ militære formåen og afslutte deres politiske styre og sikre, at Gaza aldrig nogensinde igen udgør en trussel mod Israel, siger Netanyahu ifølge Reuters.</p><p>Hamas-medlemmet Mahmoud Mardawi siger, at gruppen endnu ikke har modtaget en skriftlig udgave af den amerikanske fredsplan for Gaza. Det siger han til Al Jazeera, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Mødet finder sted, efter at flere vestlige lande i løbet af de seneste uger har anerkendt en palæstinensisk stat.</p><p>Imens er Israel rykket længere ind i Gaza By, og ngo’er advarer om forholdene i det palæstinensiske område, hvor over 66.000 palæstinensere ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder er blevet dræbt under Israels offensiv.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Både den amerikanske præsident, Donald Trump, og den tidligere britiske premierminister Tony Blair skal spille en rolle i implementeringen af fred i Gaza.</p><p>Sådan lyder det i en amerikansk fredsplan på 20 punkter for fred i det krigshærgede palæstinensiske område. Planen er blevet præsenteret mandag aften dansk tid.</p><p>Trump foreslår, at der skal være et midlertidigt “teknokratisk” styre i Gaza i form af en “apolitisk palæstinensisk komité”, som skal styre de “daglige” offentlige tjenester samt lokale enheder i Gaza.</p><p>Over den komité skal der være et såkaldt “Board of Peace”. Det er et internationalt overgangsorgan, der får en tilsynsrolle i forbindelse med fredsaftalen.</p><p>Det skal have “Trump som formand, mens andre medlemmer og statsoverhoveder vil blive offentliggjort, heriblandt tidligere premierminister Tony Blair”, står der i planen fra Det Hvide Hus.</p><p>Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har meddelt, at han støtter planen.</p><p>Den palæstinensiske gruppe Hamas er ikke kommet med en officiel udmelding til fredsplanen, som udelukker gruppen fra at spille en fremtidig rolle i en Gaza-regering.</p><p>En unavngiven embedsmand fra Hamas siger mandag aften til AFP, at gruppen endnu ikke har modtaget planen.</p><p>- Vi har endnu ikke modtaget Trumps forslag. Når vi har modtaget det, så vil vi se på det og komme med et svar, siger embedsmanden til AFP.</p><p>Ifølge Reuters har mæglere fra både Qatar og Egypten kort efter afleveret planen til en Hamas-delegation.</p><p>Det første punkt i planen er, at Gaza skal være en “afradikaliseret terrorfri zone, der ikke udgør en trussel for sine naboer”.</p><p>Planen indeholder også blandt andet punkter om, at israelske gidsler skal frigives, mens Israel skal løslade livstidsdømte fanger.</p><p>Der er også et punkt – nemlig punkt 13 – om, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas ikke skal spille en rolle i regeringen i Gaza.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 17-årig dreng, som er mistænkt i en dødsulykke foran BabySam i Valby, forbliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger.</p><p>Det har han frivilligt givet samtykke til, oplyser drengens forsvarer, Mette Grith Stage, til B.T.</p><p>- Dette er ikke begrundet i, at han har ændret sin stillingtagen til sigtelserne, men er på baggrund af min rådgivning og for at give politiet fred og ro til at efterforske denne yderst tragiske sag til bunds, skriver hun til mediet.</p><p>Dermed er et retsmøde i Retten på Frederiksberg tirsdag, hvor varetægtsfængslingen stod til at udløbe, aflyst, skriver B.T.</p><p>Her skulle retten have taget stilling til, om drengens varetægtsfængsling skulle fortsætte.</p><p>Drengen nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab og særligt hensynsløs kørsel, som politiet har sigtet ham for.</p><p>Den 17-årige har været varetægtsfængslet siden 20. august, da han er mistænkt af politiet for under indflydelse af lattergas at have ramt en 65-årig mand og hans svigerdatter i en dødsulykke på Roskildevej i Valby 19. august.</p><p>Manden afgik ved døden, mens den gravide svigerdatter overlevede med skader på benet.</p><p>Den 65-årige mand var ved at fragte en barnevogn til sit kommende barnebarn ind i en bil, da han blev påkørt af en Porsche, som den 17-årige angiveligt kørte.</p><p>Da der var retsmøde i sagen i begyndelsen af september, blev det holdt bag lukkede døre. Dommeren begrundede det med, at der skulle tages hensyn til sagens efterforskning samt drengens unge alder.</p><p>Anklageren oplyste dog, inden dørene blev lukket, at en video, der havde floreret på sociale medier, hvor man angiveligt ser den mistænkte tage lattergas, skulle vises.</p><p>B.T. skriver, at den 17-årige dreng er varetægtsfængslet i surrogat.</p><p>Det betyder, at han i stedet for et normalt fængsel befinder sig på en sikret ungdomsinstitution. Fængsling i surrogat anvendes blandt andet, når sigtede er under 18 år.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, har mandag deltaget i et opkald med premierministrene for Qatar og Israel, hvor sidstnævnte skal have beklaget et nyligt angreb.</p><p>Det oplyser Det Hvide Hus mandag.</p><p>Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, udtrykte ifølge Det Hvide Hus beklagelse i forbindelse med et nyligt luftangreb på den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Qatar.</p><p>- Som et første skridt udtrykte premierminister Netanyahu dyb beklagelse over, at Israels missilangreb på Hamas-mål i Qatar utilsigtet dræbte en qatarer i tjeneste, skriver Det Hvide Hus.</p><p>Netanyahu skal ifølge Det Hvide Hus også have sagt, at Israel beklager at have krænket Qatars suverænitet.</p><p>Samtidig skal Netanyahu over for Qatars premierminister, Mohammed bin Abdulrahman bin Jassim Al Thani, have sagt, at Israel ikke vil udføre et sådant angreb igen.</p><p>Luftangrebet fandt sted 9. september i Doha og var rettet mod Hamas-ledere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Lea og Pers eneste barn, datteren Cecilie, er flyttet hjemmefra. Jobbet som fuldtidsforældre er et overstået kapitel, og pludselig banker tiden på døren. Men hvad skal den bruges til?</p><p>Friheden giver Lea tænketid, og hun åbner en Pandoras æske fuld af længsel og spørgsmål om fortiden og fremtiden. I jagten på at realisere sig selv, vokser hverdagstvivlen sig større og større – og den slipper ikke sit tag i hende.</p><p>En sen aften stiller hun spørgsmålene “Hvad hvis jeg havde levet mit liv anderledes? Er jeg overhovedet tilfreds med livet? Hvad hvis vi blev skilt?”.</p><p>Det er spørgsmål, der er uundgåelige i et moderne samfund, mener Julie Maj Jakobsen. Hun er dramatiker og forfatter til stykket “Alt det som er”, der handler om Lea og Per og den stille hverdagstvivl, der vokser sig større dag for dag. Stykket har premiere på Aalborg Teater den 15. november.</p><p>Selvom spørgsmålene er uundgåelige, er de ikke desto mindre en blindgyde, mener dramatikeren. En blindgyde, der måske især strammer sit greb om dem, der står midt i mellem ungdommens uendelige muligheder og alderdommens refleksioner – dem, der står midt i livet, når tvivlen banker på.</p><p>Spørgsmålene hører nemlig til en livsfase, vi ikke taler så meget om, mener Julie Maj Jakobsen.</p><p>”Det er en periode, der ikke bliver sat så mange ord på. Vi har et sprog for ungdomsdilemmaer og ungdomsdrømme, sprog for alderdommens refleksion og det at holde alderdommen på afstand, sprog for hvor hårdt det er at have små børn,” siger hun og tilføjer:</p><p>”Men jeg synes ikke, at der er så meget sprog for det diffuse rum, der er midt i mellem. Vi har vores arbejde, vi har fået børn, og vi spiller vores rolle – vi er rodfæstet i samfundet. Men hvad sker der, når vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvem vi er inde bag hverdagens hast og jag, og hvad meningen med det hele er.”</p><p>Det er et stort spørgsmål, men dem er forestillingen fuld af – for det er grundlæggende det, der driver Julie Maj Jakobsen i sit arbejde som dramatiker. Det er de helt store spørgsmål om meningen med livet, hvad vi lever for, og om vi lever for os selv eller hinanden, der fylder mest.</p><h2>Mig eller fællesskabet?</h2><p>Spændingsfeltet mellem individ og fællesskab er da også et gennemgående tema i alt, hvad Julie Maj Jakobsen laver. Især fordi hun oplever, at det i vores del af verden hele tiden handler om os selv, og hvad vi selv vil.</p><p>”Det handler om, hvordan ‘jeg’ skal lykkes, og hvordan ‘jeg’ skal blive mest mulig lykkelig. Det er nok en af mine kæpheste – for hvem har sagt til os, at det er det, det handler om?,” siger dramatikeren og fortæller, at det er, som om vi i det moderne samfund tror, at vi først og fremmest skal udleve og realisere os selv – og være lykkelige.&nbsp;</p><p>”Men hvem har egentlig sagt, at vi har ret til det? Er det egentlig det, livet handler om, eller er der et perspektiv, der er større end ens egen lille personlige lykke?”, siger hun. “Jeg synes, vi opfører os, som om det er en menneskeret at være lykkelig.”</p><p>Jovist, vi skal stræbe efter at være tilfredse, men hvad får vi egentlig ud af at jagte lykken, spørger hun og svarer:</p><p>”Måske det uundgåelige et eller andet sted vil være, at den jagt sker på bekostning af andre.”</p><p>I teaterstykket går hovedpersonen Lea på sin vis også på jagt efter lykken. Hun sætter i hvert fald spørgsmålstegn ved, om hun er lykkelig for, som hendes liv har udspillet sig. Alle hendes spørgsmål fører til en tvivl, som hun ikke kan slippe. Heller ikke selvom Per hverken har ført hende bag lyset eller svigtet hende.</p><p>”Det er dét, der er det interessante. Ikke hvorvidt Per faktisk har svigtet hende, men hvorfor hun ikke kan slippe tvivlen om, at han måske har,” siger Julie Maj Jakobsen.</p><p>Tvivlen har også fyldt en stor del i Julie Maj Jakobsens eget liv, og hun har brugt meget tid på at tænke over de valg, hun har truffet, de muligheder hun har grebet, de tilfældigheder der er opstået i hendes liv – og om hun skulle have truffet nogle andre valg.</p><h2>Tvivlen er farlig</h2><p>Men tvivlen er farlig at træde for meget rundt i, mener hun.</p><p>”Jeg har selv haft så mange forestillinger om, hvad jeg skulle have nået, når jeg var et bestemt sted i livet, hvordan jeg skulle hvile i mig selv, og hvor tilfreds jeg skulle være med det, jeg nu engang havde opnået. Men jeg bliver jo aldrig færdig med noget, og jeg bliver aldrig helt tilfreds,” siger hun og tilføjer:</p><p>”Den tvivl, jeg er i krig med, kan jeg ikke bare lukke for. Men jeg har lært at være i den.”</p><p>En dyd, som hovedpersonen i teaterstykket ikke helt besidder. Julie Maj Jakobsen beskriver Lea som én, der har tendens til at gøre sig selv til offer, og det mener dramatikeren er en glidebane. Tvivler man konstant på de valg, man har truffet, ender man med at føle sig fanget:</p><p>”Alle de muligheder, man engang levede af at have foran sig, er pludselig lukkede døre bag sig, og det kan komme til at føles som en spændetrøje i vores individualiserede samfund, hvor et godt liv er et levet liv, og spildte muligheder er en fejl,” siger hun.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”df091e9f-0901-4772-b540-e21f6fe226fc” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Som forfatter er det Julie Maj Jakobsens drivkraft at folde ud og finde et sprog for de fornemmelser, følelser, uklarheder og spørgsmål, der er inde i hende selv. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-08/20250729-102830-4.jpg?itok=Gp9HL0GM” width=”944″ height=”1415″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Som forfatter er det Julie Maj Jakobsens drivkraft at folde ud og finde et sprog for de fornemmelser, følelser, uklarheder og spørgsmål, der er inde i hende selv. Foto: Sofie Amalie Klougart </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Men man må tage ansvar for det liv, man lever, og alt det som er, mener Julie Maj Jakobsen.</p><p>Selvom det er sårbart at skrive om den tvivl, der har fyldt en stor del i Julie Maj Jakobsens liv, har det også været meningsfuldt for hende. For dramatikeren er det tilfredsstillende at skrive på noget, som så åbenlyst åbner op for flere spørgsmål, end det besvarer – og hun er kommet tættere på de spørgsmål, der for alvor trykker:</p><p>”Det er i sig selv fantastisk – at trække flere og flere lag af og komme dybere ind til endnu flere spørgsmål. Det er min motor at folde ud og fremstille så præcist som muligt og synliggøre mere af det, der før var usynligt, uden at jeg nødvendigvis så forstår, hvad det er, jeg ser.”</p><p>Om Lea og Per bliver sammen, når tvivlen banker på, kan ses, når “Alt det som er” har premiere til november. Selv håber Julie Maj Jakobsen, at publikum kommer til at sidde tilbage med en følelse af accept og håb. En følelse af godt at kunne rumme de store udsving, hvis bare man bliver i det. Og en rolig accept af, at livet nu engang er, som det er.</p>

<p>Kunsthåndværker og stoftrykker Nina Ferlov sætter ord på to af sine tanker om at fylde 80 år.&nbsp;</p><p>”Min første tanke er, at så har jeg nok ikke så lang tid igen. Det kan jeg godt regne ud. Men det er ikke noget, der fylder til hverdag,” siger hun.&nbsp;</p><p>Den anden tanke kredser om hendes familie. Hun bor i et byhus i den middelalderlige bydel i Middelfart med sin mand. Sammen har de to børn, fem børnebørn og tre oldebørn. Gennem familien mærker hun konstant livet omkring sig. &nbsp;</p><p>”Det er en stor rigdom, at jeg gennem dem fornemmer alt det, jeg har bygget op og bygger videre på. Det giver mig samtidig muligheden for at tænke på alt det, jeg kan se tilbage på. Jeg har altid nydt tilværelsen, og jeg håber på, at alle omkring mig også får et godt liv. Jeg gør i hvert fald, hvad jeg kan for at præge deres liv i positiv retning … den smule, jeg nu kan,” siger Nina Ferlov.&nbsp;</p><p>Trods alderen har Nina Ferlov på ingen måde lagt kunsten og designet bag sig, og arbejdet fylder stadig en del i hverdagene. I forrige weekend var der fernisering på en ny udstilling med både tekstiler og akvareller på Toldboden i Kerteminde. Planter går igen i mange af værkerne. Og i et stort billedtæppe har hun syet sine udtjente sweatere fast med nål og tråd. Først bliver hendes sweatere slidt, forklarer hun. Så bliver de lappet, og til sidst laver hun kunst af dem.&nbsp;</p><p>Udstillingen betyder noget særligt for hende, for de designuddannede søstre Alma og Olivia Lee Storm udstiller også værker side om side med Nina Ferlov. De er to af hendes børnebørn.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”2a330728-d929-466b-88fc-fdb2a2e47e29″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”&quot;Mine grå sweatere bliver slidt, så bliver de lappet og til sidst laver jeg kunst af dem.&quot;” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-09/20250929-104758-3.jpg?itok=EKJCXseN” width=”944″ height=”1259″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> “Mine grå sweatere bliver slidt, så bliver de lappet og til sidst laver jeg kunst af dem.” Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Et andet aktuelt nedslagspunkt i hendes liv er, at Arbejdermuseet i Rømersgade i København før nytår henvendte sig til hende. Gennem hele livet har hun været engageret i fredsbevægelsen, kvindebevægelsen, klimapolitikken og kampen mod EF/EU. De politiske synspunkter har hun omsat til plakater, billedtæpper, tegninger og malerier gennem mere end 50 år. I det seneste medlemsblad fra Arbejdermuseet skrev samlingsinspektør Thomas Meldgaard:&nbsp;</p><p>”Nina Ferlov er en kunstner, hvis værker og kunstneriske arv vi ser en vigtig opgave i at sikre for eftertiden. Da vi også har måttet erkende, at kvindelige kunstnere fylder for lidt i Arbejdermuseets samling, drog min kollega Josefine Albris og jeg på en af årets første dage af sted for at besøge hende og samle et udvalg af hendes værker ind.”</p><p>Med sig hjem til museet tog de en del af den politiske kunst, som Nina Ferlov skabte i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Herunder et silkebanner, hvorpå der står “Norden – atomvåbenfri zone”, samt en plakat fra Børnenes Internationale Dag fra 1985, der handler om, at vi i fællesskab skal sætte planter, der gror, for at passe på Jorden.&nbsp;</p><p>”Jeg glæder mig over, at mine værker kommer på Arbejdermuseet, for så ligger de ikke bare og svinder ind herhjemme, men bliver samlet et sted. Det var vigtigt for mig at føre alle de budskaber ud i verden for mange år siden, og måske kan det være vigtigt for andre at se i dag, hvilke tanker der optog os dengang,” siger Nina Ferlov. &nbsp;</p><p>Selvom hun ikke længere er modstander af EU, er hun stadig stærk tilhænger af et af sine øvrige centrale budskaber fra 1980’erne: at vi skal passe godt på Jorden. &nbsp;</p><p>”Naturen betyder så meget for mig og er et tema, der bliver ved med at figurere i min kunst. Kærligheden til naturen har jeg især fra min mor og hendes mand. Da jeg var barn, tog de mig med i engene for at plukke blomster i foråret. Jeg oplevede den vilde flora,<strong> </strong>og det var dér, jeg forelskede mig i planterne,” siger Nina Ferlov. &nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”31a08310-df56-4809-abf3-ce30390e11ab” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Nina Ferlov i sit værksted i Middelfart.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2025-09/20250929-104759-6.jpg?itok=lPIqgIMF” width=”944″ height=”1259″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Nina Ferlov i sit værksted i Middelfart. Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Sammen med sin mand – der arbejdede som offentligt ansat psykolog og tjente nok til, at hun “kunne få lov at arbejde med kunsten” – nyder hun naturen omkring hjemmet i Middelfart. Men hun holder også meget af omgivelserne på Fanø, hvor ægteparret af og til lejer det fredede Malerhuset i Sønderho gennem Billedkunstnernes Forbund.&nbsp;</p><p>”Verden har taget en bekymrende udvikling de senere år, og jeg håber, at jeg dog kan gøre en lille smule for at skubbe i den rigtige retning. Gennem smukke billeder, der minder os om skønheden i naturen og de ting, vi omgiver os med, forsøger jeg at udtrykke, hvad det er, vi bør kæmpe for.”&nbsp;</p><p><em>Udstillingen på Toldboden i Kerteminde kan ses frem til den 26. oktober.&nbsp;</em></p>

<p>I dag for 20 år siden forsvandt det Danmark, vi hidtil havde kendt. Den 30. september 2005 blev dagen, hvor selvopfattelsen af at leve i et lille land, som resten af verden beundrede, gik i opløsning. Hvor et påsyet dannebrog på rygsækken ikke længere fremkaldte venlige smil i udlandet. Det var dagen, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten offentliggjorde 12 satiriske tegninger af muslimernes profet Muhammed, som udløste en kædereaktion af global vrede og kastede Danmark ud i sin største krise siden Anden Verdenskrig.</p><p>Muhammed-krisen for 20 år siden har dog ikke alene haft enorme konsekvenser for Danmarks sikkerhed og omdømme i verden. Den massive kampagne i form af voldelige demonstrationer, øgede terrortrusler, boykot af danske varer og afbrænding af danske ambassader i muslimske lande dannede skole for en række autoritære regimer. Lande som Iran, Kina og Rusland tog ved lære af krisen og har lige siden lanceret deres egne kampagner for at destabilisere Vesten ved at udstille de europæiske demokratier som svage, kaotiske og islamofobiske.</p><p>Det vurderer Magnus Ranstorp, som er terrorforsker og lektor i statskundskab ved det svenske forsvarsuniversitet i Stockholm, strategisk rådgiver ved Center for totalforsvar og samfundssikkerhed (CTSS) og medforfatter til rapporten “Når Koranen brænder: Fortællinger, påvirkningsoperationer og fremmede magter” fra 2025.</p><p>”De muslimske reaktioner på Jyllands-Postens karikaturer var noget helt nyt og uden fortilfælde. Intet af det var spontant. Alle reaktionerne på karikaturerne var iscenesat. Selv i de lande, hvor der opstod spontane protester, skete det, fordi regimerne ønskede det. Alt blev koordineret i detaljer i forhold til, hvordan landene skulle reagere, hvordan de skulle boykotte Danmark, hvordan de skulle demonstrere. Lande som Iran, Rusland og Kina lærte meget af denne koordinerede indsats, som først blev rettet mod Danmark og siden mod Sverige under afbrændingerne af koraner,” siger Magnus Ranstorp og henviser til aktivisters afbrænding af koraner i 2023, som udløste en diplomatisk krise mellem Sverige og den muslimske verden.</p><h2>En fortælling om Vesten</h2><p>De muslimske reaktioner på de danske tegninger var “omhyggeligt orkestreret” af en alliance mellem den islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab – grundlagt i Egypten i 1928 – og andre muslimske organisationer, som efter terrorangrebet på USA i 2001 dannede Den Internationale Komité til Støtte for den Sidste Profet (ICSFP), der senere blev til den internationale støtteorganisation (ISO), og som koordinerede kampagnen mod Danmark, understreger Magnus Ranstorp. De muslimske organisationer fremførte bestemte påstande for at mobilisere modstanden mod Danmark, som autoritære lande siden har brugt i deres kampagner mod Vesten, især i forbindelse med koranafbrændingerne i Danmark og Sverige, påpeger Magnus Ranstorp.</p><p>”Lande som Iran, Rusland og Kina har skabt en fortælling om de vestlige lande som samfund, hvor islamofobi og racisme trives. De hævder, at den svenske stat beskytter lovovertrædere og fremmer det, de lande ser som hadforbrydelser, såsom koranafbrændinger. Og de hævder, at ytringsfriheden bruges som dække til at legitimere islamofobi, og at det er et bevis på, at det vestlige demokrati er i moralsk forfald og derfor fortjener gengældelse, ikke blot gennem boykot, men også gennem vold,” siger han.</p><p>I 2022 blev der eksempelvis i Sverige spredt desinformation, hovedsageligt på sociale medier, om, at de svenske sociale myndigheder kidnappede muslimske børn uden juridisk grundlag.</p><p>Rusland har udnyttet koranafbrændinger i Sverige til at fremme billedet af et Europa i moralsk forfald og svække sammenhængskraften inden for både EU og Nato, påpeger rapporten, som Ranstorp er medforfatter til. Mens statsstyrede russiske medier – som opererer i de arabiske lande – hævder, at “Vesten bifalder disse islamofobiske handlinger og kalder dem ikke kun normale, men også gode”, har præsident Vladimir Putin positioneret Rusland som en forsvarer af islam og religiøs harmoni, som da han kyssede en koran under et besøg i Tjetjenien i 2024. Kina har udnyttet koranafbrændinger til at retfærdiggøre sin autoritære samfundsmodel og til at fremstille sig selv som forsvarer af religiøs mangfoldighed over for lande i Mellemøsten og Asien – trods Kinas undertrykkelse af muslimske minoriteter. Og Iran fremstiller Sverige som en del af en “zionistisk-vestlig sammensværgelse” rettet mod muslimer for at styrke sin legitimitet som leder af den shiitiske muslimske verden, konkluderer rapporten.</p><p>”Tegningerne førte til en meget alvorlig terrortrussel, som faktisk bliver ved med at blinke rødt. Nøglen til de voldelige reaktioner er de muslimske organisationer, men den virkelige forstærker er medier som de statslige medier i Tyrkiet og Rusland og Al-Jazeera i Qatar, der forsøger at splitte de europæiske stater og skabe problemer mellem Vesten og resten,” siger Magnus Ranstorp.</p><h2>Tillid kan svækkes</h2><p>Per Stig Møller skulle som udenrigsminister for De Konservative fra 2001 til 2010 håndtere den diplomatiske krise mellem Danmark og de muslimske lande. Danske myndigheder kan i dag lære noget af håndteringen af Muhammed-krisen, mener han.</p><p>”Vi bliver konstant udsat for desinformation og undergravning af det offentlige rum fra russisk side. Det, vi gjorde dengang, var at etablere et situationsrum i Udenrigsministeriet, hvor vi fulgte fjernsyn og aviser og digitale medier fra den arabiske verden, således at vi øjeblikkeligt kunne modvirke desinformation. Vi var hele tiden på tæerne med at tilbagevise forkerte oplysninger og brugte de forskellige kanaler til at gå den modsatte vej med oplysninger om, hvad der virkelig skete. Der blev spredt påstande om, at der ikke var begravelser for muslimer i Danmark, men da vi kunne oplyse de arabiske ledere om, at man som muslim godt kunne blive begravet i Danmark, faldt de til ro. Så det er meget vigtigt, at man griber ind med det samme og ikke siger, ‘vi laver en samlet redegørelse til omverden om 14 dage’. For så er det for sent,” siger han og opfordrer til at “finde situationsrummet frem igen”.</p><p>Hvis vi vil forstå, hvorfor andre magter spreder løgn og propaganda og sender droner ind over danske lufthavne, kan vi med fordel læse Machiavellis “Fyrsten” fra 1532. Det mener Gert Tinggaard Svendsen, som er professor ved institut for statskundskab, Aarhus Universitet, hvor han forsker i tillid.</p><p>”Machiavelli siger til de italienske fyrster, som han rådgiver, at hvis der er problemer derhjemme, så start en krig. For på den måde fører man indenrigspolitik via udenrigspolitikken, så skal man stå sammen om en ydre fjende, og så glemmer folk problemerne derhjemme, og er der nogen, der er utilfredse, bliver de fjernet. Det er et gammelt trick, som kan forklare, hvad der driver lederne i de regimer til at opføre sig, som de gør. Det er nyttigt for os danskere at kende til Machiavelli, for vi er ikke vant til den slags og bliver utilpasse over situationen: ‘Hvorfor gør de nu det mod os?’ Det gør de for at tjene deres egne interesser. De regimer følger deres egne mål og tænker, ‘hvordan kan vi blive ved magten hele vores liv’, og det kan sagtens gå ud over både deres egne befolkninger og os,” siger Gert Tinggaard Svendsen.</p><p>Med vejboder og barnevogne i det fri er Danmark og de andre nordiske lande en undtagelse i verden, hvad angår den høje grad af tillid. Men hvis vi gentagne gange oplever, at der ikke er styr på sikkerheden, vil det efterhånden kunne påvirke tilliden, påpeger Gert Tinggaard Svendsen.</p><p>”Tillid handler om forudsigelighed, og hvis der sker uforudsigelige ting, og der ikke hurtigt kommer styr på det, så skader det vores tillid. Hvis der ikke er styr på beredskabet i forhold til droner, hvis der kan flyve fremmede droner frit rundt over Danmark, og der ikke bliver grebet ind, så begynder vi at udvise mistro. Det er derfor afgørende, at myndighederne handler hurtigt og for eksempel laver en dronemur, måske i samarbejde med ukrainerne, for at sende et klart signal om, at vi har gjort, hvad vi kan, for at være bedre beskyttet end før,” siger han.</p><p>Tidens mange hybride angreb efterlader mange med en følelse af kontroltab, vurderer Heidi Frølund Pedersen, som er lektor og klinisk psykolog ved Aarhus Universitet med speciale i eksistentiel angst.</p><p>”Men denne følelse af, at truslerne kommer tæt på, kan også betyde, at vores sanser bliver skærpede i forhold til det, vi har nu og her. Det kan dels gøre os taknemmelige for alt det, vi ellers tager for givet. Og det kan vække en kampgejst eller indignation eller lyst i os til at forsvare det, vi baserer vores tilværelse og samfund på: at vi stoler på hinanden, at vi har en høj grad af frihed, at vi har mulighed for at ytre os uden frygt for at blive kontrolleret. Det kan anspore os til at opdage, at vi kan tage aktivt del i vores samfund,” siger hun og tilføjer, at vi ikke kan fjerne tidens misinformation, men vi kan insistere på, at den ikke skal styre os.</p><p>”Den stærkeste modgift mod løgnen er at styrke tilliden mellem os, og det handler om at komme sammen og at blive fælles omkring noget. Tillid opstår i det fysiske møde mellem mennesker, hvor vi kan tale åbent om, hvad der foregår. Vores fællesskab og åbenhed og troen på det bedste kan være en god vaccine mod mismod og splittelse,” siger hun.</p>

<p>En advokat for den sigtede for drabet på Charlie Kirk ønsker mere tid til at gennemgå beviserne inden et egentligt indledende retsmøde (preliminary hearing, red.) i sagen.</p><p>Det står klart efter et kort møde om sagen mandag med både anklagemyndighed og forsvaret, skriver nyhedsbureauet AP.</p><p>Det er 22-årige Tyler Robinson, som er sigtet for drabet på Charlie Kirk 10. september. Han blev anholdt efter en 33 timer lang menneskejagt.</p><p>Mandag mødte han virtuelt kortvarigt i retten – dog uden at han kunne ses – og hans forsvarer bekræftede, at man ønsker et egentligt indledende retsmøde i sagen.</p><p>Forsvaret kan vælge at frasige sig muligheden for et sådant retsmøde.</p><p>Det er her, det fastlægges, hvorvidt der er nok beviser til at gå videre til en egentlig retssag.</p><p>Det er også først ved det indledende retsmøde, at Tyler Robinson skal meddele, hvordan han stiller sig til anklagerne. Det følger af delstatslovgivningen i Utah, skriver Reuters.</p><p>Men ifølge advokat Kathryn Nester, der repræsenterer Tyler Robinson, kan det vare måneder, inden mødet kan finde sted. Anklagerne har omtalt bevisbyrden som “omfattende”.</p><p>31-årige Charlie Kirk blev skudt og dræbt, mens han talte ved et arrangement på Utah Valley University.</p><p>Kirk var en kendt konservativ aktivist og med til at grundlægge Turning Point USA, der er en nonprofitorganisation for unge konservative.</p><p>Han var også en kendt politisk tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump – og drabet har pustet til et i forvejen tilspidset politisk klima i USA.</p><p>Ved en mindehøjtidelighed for Kirk sagde Trump, at Kirk blev dræbt af et “radikaliseret og koldblodigt monster”.</p><p>- Han blev på brutal vis dræbt, fordi han talte for frihed og retfærdighed, for Gud, landet, for forstand og for sund fornuft, sagde præsidenten.</p><p>/ritzau/</p>