DR
- USA’s militær skal holde øvelse på Bornholmon 26. april 2024 at 14:29
- Folketinget foretog ulovlig søgning i medlemmer og ansattes mailon 26. april 2024 at 14:14
- Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spærret efter trafikuheldon 26. april 2024 at 13:35
- Tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting tiltalt for voldon 26. april 2024 at 12:38
- Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash: Skal i fængsel i otte åron 26. april 2024 at 12:32
- Brasiliansk fodboldlegende stopper landsholdskarrieren ved årsskifteton 26. april 2024 at 12:19
- Politiet ophæver afspærringer ved Østre Landsret efter bombetrusselon 26. april 2024 at 11:31
- Kinesiske Temu er den tredjemest populære webshop i Danmarkon 26. april 2024 at 11:00
- Flere lægers telefonsystemer ramt af store bededags-fejlon 26. april 2024 at 10:27
- Beredskabet: Ny røg ved Børsen giver ikke grund til bekymringon 26. april 2024 at 10:06
- Ung mand fængslet for besiddelse af store mængder narkoon 26. april 2024 at 10:05
- Randers Havn vil tage imod forurenet jord fra Nordic Wasteon 26. april 2024 at 9:25
- Migranter søger mod Irland efter Storbritanniens Rwanda-planeron 26. april 2024 at 8:57
- Ombudsmanden: Forholdene på Kærshovedgård er blevet værreon 26. april 2024 at 8:52
- Østre Landsret evakueret på grund af bombetrusselon 26. april 2024 at 7:58
- To mænd anholdt i nordjysk narkosagon 26. april 2024 at 7:42
- SAS tabte én milliard svenske kroner i martson 26. april 2024 at 7:09
- Nordjysk kommune beder Christiansborg om hjælp til milliardgæld fra kuldsejlet havnon 26. april 2024 at 6:48
- Korruptionssag i Ukraine: Fratrædende minister kræves anholdton 26. april 2024 at 6:03
- Regnfuld fredag i venteon 26. april 2024 at 5:52
BT
- Medie: Politi overvejer at droppe sagen mod Tom Hagenby ansb@bt.dk (Anne-Sofie Breinholt) on 26. april 2024 at 16:08
- Stillestående trafik efter uheld – mand hoppede ud af bilenby mati@bt.dk (Matilde Svare) on 26. april 2024 at 15:51
- Mystiske hændelser ved Netto: Hunde bliver stjåletby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 26. april 2024 at 15:29
- Snart kommer Novo Nordisk med nyt – disse parametre afgør, som aktien banker op eller nedby lans@euroinvestor.dk (Laura Nørkjær Seligmann) on 26. april 2024 at 15:26
Berlingske
- Bilist ville stoppe røver – er nu selv sigteton 26. april 2024 at 16:21
Giv mig din telefon, lød ordre fra formodet røver på gaden i København. I det samme blev han påkørt.
- Han er topchef for et af verdens mest kreative firmaer: Der er én særlig grund til, at han hader hjemmearbejdeby kasf@berlingske.dk (Kasper Fast) on 26. april 2024 at 16:11
Nike-topchef John Donahoe har opdaget en bekymrende tendens hos sine ansatte. De vil allerhelst arbejde hjemmefra, men fleksibiliteten kommer med en høj pris. For ved hjemmearbejdet er der en helt klar bagside af medaljen, som koster enorme summer. Men hvorfor er det sådan?
- De var kendt som verdens »syv storslåede« aktier – nu er der kun fem, siger investeringsøkonomby alau@berlingske.dk (Anna Sofie Laue) on 26. april 2024 at 16:04
For et år siden red techvirksomhederne på en bølge af eufori. Men optimismen er aftaget, og særligt to techgiganter er blevet mødt med skepsis fra investorer.
- Pave Frans deltager i G7-topmøde i Italien i junion 26. april 2024 at 15:56
Det er første gang, at en pave deltager i arbejdsprocesserne på et G7-topmøde, siger Italiens regeringschef.
- Han er muslim og sygeplejerske: Nu går han i rette med Frederik Vads erkendelseby sije@berlingske.dk (Sidsel Lyhne Jensen) on 26. april 2024 at 15:41
Hverken Folketinget eller befolkningen har forstået, hvor dybt infiltreret samfundet er af problemer fra indvandring, mener Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad. Nu blander Harun Demirtas sig i debatten om »herskerattitude«.
- Klopp tager det fulde ansvar for kostbar Liverpool-periodeon 26. april 2024 at 15:38
Liverpool er sat tilbage i den engelske mesterskabskamp, og Jürgen Klopp tager det fulde ansvar.
- Tredje gang på tre år: USA’s styrker træner på dansk grundon 26. april 2024 at 15:24
USA har endnu en gang anmodet om at træne på Bornholm, og det har regeringen sagt ja til.
- Svensk dreng sigtes for at ville modtage skydevåben med lyddæmperon 26. april 2024 at 15:15
To gange i april har dommere varetægtsfængslet svenske teenagere i sager om skydevåben i København.
- Tidligere integrationsminister har fulgt debatten, og nu stempler han ind: »Vi må forvente, at folk bliver danske«by ansy@berlingske.dk (Anne Meisner Synnestvedt) on 26. april 2024 at 15:14
Frederik Vad har igangsat en sprængfarlig debat, der har ført til voldsom kritik. Nu blander Søren Pind sig. Den tidligere integrationsminister deler bekymringen og mener, at indvandrere skal blive »danske«, hvis de vil bo fast i Danmark.
- Tidligere Tesla-underdirektør sælger aktier for over én milliard kronerby jtpa@berlingske.dk (Joachim Talbro Paulsen) on 26. april 2024 at 14:55
Den tidligere underdirektør i Tesla Drew Baglino, der for nylig har sagt op, sælger en stor portion af sine Tesla-aktier.
A4 Nu
- DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerhedenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Christina Sode Haslund politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed DA) on 26. april 2024 at 7:00
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de organisationer, der er gået forrest i kampen for færre arbejdsmiljøregler for at få unge i fritidsjob. I dette debatindlæg afviser de kritikken af, at færre regler risikerer at føre til flere ulykker og arbejdsskader, stress og mistrivsel.
- Aktindsigt afslører gentagne problemer med sikkerheden på Børsen-byggepladsby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 26. april 2024 at 7:00
En aktindsigt fra Arbejdstilsynet viser, at restaureringsarbejdet af Børsen-bygningen har fået fire strakspåbud tidligere i byggeprocessen. Dansk Erhverv og arkitektfirma bag afviser, at påbuddene er udtryk for en byggeplads uden styr på sikkerheden.
- Morten og Mette krammer – men den politiske regning for store bededag er endnu ikke betaltby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 26. april 2024 at 6:30
KOMMENTAR: Udadtil er kollisionskursen mellem Socialdemokratiets top og fagbevægelsen afløst af kammeratlige kram. Men store bededag spøger fortsat. Så længe Socialdemokratiet er i regering med Moderaterne og Venstre, er fagbevægelsen på vagt. Og lønmodtagerne vil huske bededagen, næste gang de går til stemmeurnerne.
- Formænd og MF’er: Vil vi egentlig have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse?by nyhedsdesk@a4medier.dk (Victoria Velasquez, medlem af folketinget, Enhedslisten, Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet) on 26. april 2024 at 6:00
Hvis ja, så skal vi gøre op med den uretfærdige forskelsbehandling mellem studerende og lærlinge
- Ny rapport om løntimer peger på løsning på stor beskæftigelsespolitisk hovepineby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 26. april 2024 at 6:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- DEG-B’s nye formand: “Jeg kommer nok med mere livserfaring og jysk besindighed”by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Arbejdsgiversiden har udpeget Bo Sejer Frandsen fra Dansk Industri til ny formand for DEG-B, og han har gjort sig mange overvejelser om samarbejdet med DEG-L og internt i DEG-B.
- Podcast: Dronningemord i Kreds Sjælland ødelægger sygeplejerskernes borgfred efter OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 26. april 2024 at 6:00
En samlet kredsbestyrelse vil vælte den sjællandske sygeplejeskeformand i en bizar situation, hvor begge parter beskylder den anden for grov mobning og krænkelser. Der kan hurtigt gå national fagpolitik i sagen, lyder det fra A4’s faglige kommentator i nyeste afsnit af podcasten ‘Fagbevægelsen Uden Filter.’
- DEG-L’s nye formand: “Tiden er kommet til at gå i offensiven og sætte dagsordenen” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Der er brug for et tyngdeskifte, mener Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier – Ledernes nye formand, Allan Kortnum.
- Danske HF & VUC får ny formand efter seks årby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Næstformand for Danske HF & VUC (bestyrelserne) Birgit Lise Andersen er valgt til ny formand.
- Tesfaye samler brikkerne til ny ungdomsuddannelse: “Det kan godt gøre lidt ondt på jer, der knokler for at få GF1 til at fungere” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
“De unge cykler rundt i grundforløbssystemet og falder fra,” lyder det fra børne- og undervisningsministeren.
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
Altinget
- #dkpol: Fagbevægelse skød Støjbergs CO2-kritik i sænkby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 26. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob taler om de seneste ugers hidsige værdidebat om infiltration og ”herskerattitude”, som Socialdemokratiets Frederik Vad har afstedkommet. Og så tager de en overflyvning over de mange retssager mod Donald Trump, hvor to er gået i gang, og til sidst kigger de på ældrereformen, der er en forsmag på fremtidens velfærd. Til sidst bliver det til en længere snak om den tyske filosof, Immanuel Kant.
- Farvel til krisetidens Europa-Parlament og goddag til seks ugers valgkampon 26. april 2024 at 13:43
Fra pandemi-limbo til en spurt af lovgivning, fra grønt boom til traktorballade, og fra Qatargate til Russiagate: Rikke og Thomas trækker de store linjer i det Parlament, der efter fem dramatiske år havde sidste samling i denne uge. Nu er der valgkamp indtil 9. juni.
- Det hjælper næppe, at statsministeren efterlyser en god tone på de sociale medier. Vi har brug for ny lovgivningby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 26. april 2024 at 10:00
Statsministeren har delt nogle af de grænseoverskridende opslag, som hun modtager på de sociale platforme. Mange politikere får beskeder af samme karakter. Er det ikke på tide, at vi kan se, hvem vi diskuterer med, og at kræve identitets-verifikation indført på de sociale platforme, skriver Lisbeth Knudsen.
- Ære være store bededags minde: En blåøjet idé gjorde dig til et meningsløst offerby boas@altinget.dk (Caroline Boas) on 26. april 2024 at 9:45
For et år siden sagde vi farvel til store bededag. Lagt i graven af et folketing, der ser helligdagen som et meningsfuldt offer for et styrket forsvar. Men krig er altid en risiko i en falden verden, og det havde politikerne måske vidst, havde de gået mere i kirke, skriver sognepræst Jesper Bacher i sin gravtale over store bededag.
- Statsmagten har altid haft snor i folkekirken. Men torsdag trak biskopperne en rød linje på Christiansborgby karlemil@altinget.dk (Karl Emil Frost) on 26. april 2024 at 7:15
Biskopperne førte an, da folkekirken torsdag bankede på døren til Christiansborg for at markere afskaffelsen af store bededag. Her advarede de om, at politikerne er trådt ind på et kritisabelt spor, som risikerer formøble noget af kirkens allerhelligste: dens frihed.
- Folketingsmedlem Fie Hækkerup har mistet sin datterby mauricio@altinget.dk (Martin Mauricio) on 26. april 2024 at 6:40
Fie Hækkerup og hendes mand har mistet deres nyfødte datter, som blev født med en sygdom i hjernen i starten af april.
- Tesfaye gøder jorden for udspil: “De fleste kommer til at hade mig”by signe@altinget.dk (Signe Løntoft) on 26. april 2024 at 5:48
Regeringen har sat en “gryderet” over ilden, der skal ruske rundt i uddannelsesstrukturerne, varslede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han gæstede VUC-årsmødet.
- David Trads: Ti pointer om Israel og Palæstina, som alle danskere bør kunne nikke ja tilby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 26. april 2024 at 3:00
Konflikten mellem Israel og Palæstina har ført til en aggressiv debat, der kun gør ondt værre. Her er min liste over de ti vigtigste pointer netop nu. Alle danskere, uanset baggrund, bør kunne nikke ja til dem alle.
- Vores farvel til store bededag betyder ikke, at vi vil arbejde mereon 26. april 2024 at 2:00
Regeringen afskaffede store bededag under massiv modstand fra folket. Nu tyder meget på, at provenuet bliver mindre end forventet. Hvorfor valgte SVM-regeringen al den ballade for så lidt?
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Martin Lidegaard svarer igen: Cirkus Christiansborg og Simon Emil Ammitzbøll har stadig ikke forstået detby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Jeg er ved at kaste op over at gentage mig selv igen og igen, men det er åbenbart stadig ikke alle, der har forstået, hvorfor vi ikke gik med i regering. Så lad os tage den én gang til for Simon Emil Ammitzbøll-Bille og andre, der stadig ikke forstår det radikale projekt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Muslimers endeløse krav om særbehandling viser, at integration ikke kan læreson 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
Information
- Chokmåling slår indre sprækker i regeringenby Lars Trier Mogensen on 26. april 2024 at 16:11
Den dobbelte nedtur for Socialdemokratiet og Venstre har nået et så dybt lavpunkt, at der normalt ville opstå mytteri. Spørgsmålet er derfor efterhånden kun, hvornår det indre oprør bryder fuldt ud
- At Weinsteins dom i New York skal gå om, kan svække #MeToo-bevægelsenby Rasmus Elmelund on 26. april 2024 at 15:36
En af dommene mod Harvey Weinstein er annulleret og skal gå om. Uanset udfaldet er den dokumentation mod den forhenværende filmproducent, der foreligger uden for retssystemet, fortsat overbevisende
- Dyster læsning om forholdene på udrejsecenteret Kærshovedgårdby Ulrik Dahlin on 26. april 2024 at 12:43
Efter et tilsynsbesøg på Kærshovedgård i efteråret kan Ombudsmanden konstatere, at forholdene for personer på tålt ophold er blevet værre de seneste seks år
- Har du fulgt med i ugens begivenheder og trivialiteter? Test dig selv i citatquizzenby Moderne Tider on 26. april 2024 at 12:03
Riddle: https://www.riddle.com/view/NjRoM6qg
- Danske skove optager mere CO₂. Det er en god nyhed, men gør ikke behovet for CO₂-afgiften mindreby Marie Sæhl on 26. april 2024 at 11:50
En ny rapport om vores skoves CO₂-optag blev straks brugt af Venstre-borgmestre til at tale for en lav eller slet ingen CO₂-afgift på landbruget. Det argument holder bare ikke
- Julie Lindmann vidste knap nok, hvad RUC var før studiestart. Griber universiteterne studerende som hende?by Emil Høj on 26. april 2024 at 9:28
Noget tyder på, at studerende fra lavindkomst- eller uddannelsesfremmede hjem har sværere ved at navigere på universiteterne. Frafaldet er også højere. Man er »bagud på point«, forklarer en af dem
- Store bededags-spøgelset hjemsøger Socialdemokratietby Anna von Sperling on 26. april 2024 at 4:17
Denne uges Radio Information handler om afskaffelsen af store bededag. En beslutning, der fortsat trækker lange skygger over Socialdemokraterne. Og så skal vi tale om Klimarådets nye rapport og takke af for denne gang i serien ’Børn af Solen’
- Ugen på kulturgangen: PEN splittet over Gazaby Anna von Sperling on 25. april 2024 at 18:20
Taylor Swift lyder for meget som sig selv, kritisk bog, som Stanley Kubrick forhindrede i at udkomme, udkommer, og forfattere skal rådgive kulturministeren om bogstreaming
- Lone Scherfig: Kammerspillet, psykologien er ikke rigtigt det ærinde, jeg er ude i. Det må Bergman tage sig afby Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:17
De ubevidst inkompetente er de farligste, siger Lone Scherfig, der lavede en risikoanalyse, før hun kastede sig ud i den spansksprogede ’Pigen der fortalte film’, som foregår i Pinochets Chile
- Lone Scherfig: »Det er en af de film, jeg allermest ligger og klipper om, når jeg ikke kan sove om natten«by Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:16
Lone Scherfig har siden 1990 lavet 11 spillefilm. Her fortæller hun om de første ti, blandt andre ’Italiensk for begyndere’, ’Wilbur begår selvmord’, ’An Education’ og ’Their Finest’
Børsen
- PFA dropper mangeårig milliardinvesteringby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 13:30
Danmarks største kommercielle pensionskasse har indset, at man ikke kommer videre med sin hidtidige…
- Danske aktier brager i vejret: Her er aktierne, der rykkede på børsenby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 13:05
Børsmarkedet var i hopla fredag, efter regnskaber fra flere amerikanske tech-giganter løftede stemni…
- Analyse: Kaos truer Rusland – dystre fremtidsscenarierby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 26. april 2024 at 12:00
Robotter er et uhyre illustrativt billede på Ruslands dystre fremtid.Produktiviteten i et givet land…
- Midt i tysk bilhøjborg går von der Leyen til angreb på kinesiske elbilerby lekl@borsen.dk (Leonora Marienlund Klint) on 26. april 2024 at 11:30
Er du på udkig efter en ny elbil, der sejles fra Kina til Danmark, kan der meget vel være udsigt til…
- Irriteret Kina til USA: Der er negative faktorer mellem osby Af Ritzau on 26. april 2024 at 10:59
Et møde fredag i Beijing mellem Kinas leder, Xi Jinping, og USA’s udenrigsminister, Antony Blinken,…
- “Ledere glemmer deres medarbejdere på barsel – derfor skifter de væk”by Gine Maltha Kampmann, adm. direktør, Tænketanken Equalis on 26. april 2024 at 10:45
“Jeg ville ønske, at jeg var blevet tilbudt muligheden for at komme ned på 20 timer om ugen i to mån…
- Babysam opkøber svensk rivalby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 26. april 2024 at 10:04
Babysam opkøber Sveriges største privatejede babyudstyrskæde, Babyworld. Det skriver Babysam i en pr…
- Analyse: Tusinder kommer til at betale for branden i børsbygningenby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 26. april 2024 at 10:00
Den ødelæggende brand i børsbygningen på Slotsholmen 16. april har kostet et uerstatteligt tab af ku…
- Drama i mineindustrien: Selskab afviser kæmpe købstilbudby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 9:10
Den britiske minegigant Anglo American har afvist et købstilbud fra den australske rival BHP på 39 m…
- Finanstilsynet kræver kulegravning af Nordeas gældssagerby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 9:04
Finanstilsynet strammer nu skruen over for Nordea, viser et påbud til banken fredag eftermiddag.Nord…
- Ægtepar åbner særlig ølbarby Af Astrid EllemoFoto: PR on 26. april 2024 at 8:45
Øl skal være sjovt og festligt, mener Karina og Rene Ludvig Sørensen, som med deres egne ord aldrig…
- Dansk politi overlader sag om kryptosvindel til cypriotisk politiby joch@borsen.dk (Johan Christensen) on 26. april 2024 at 8:00
De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri…
- Eva Berneke forlader Legos bestyrelseby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 7:48
Den danske erhvervskvinde Eva Berneke stopper i Legos bestyrelse efter 13 år.Det oplyser Lego i en p…
- Chok for Coloplasts milliardopkøb: Kan miste 20 pct. af omsætningenby tofr@borsen.dk (Tom Frovst) on 26. april 2024 at 7:30
Coloplasts islandske milliardopkøb Kerecis risikerer at miste en væsentlig omsætning i USA, hvis et…
- Kapitalfond køber sig ind i Elon Musks AI-firmaby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 7:24
Den kæmpestore amerikanske kapitalfond Sequoia Capital har valgt at investere i Tesla-stifteren Elon…
- Ekspert: Massiv svindel med træ fra Rusland – kommer ind via Kinaby maso@borsen.dk (Mathias Sommer) on 26. april 2024 at 7:00
Problemerne var der i forvejen. Snyd med oprindelsespapirer, falske certificeringer, ulovlig skovhug…
- Mærsks aktionærer siger ja til Svitzers børsnoteringby Af Marketwire on 26. april 2024 at 6:53
Aktionærerne i Mærsk har fredag sagt ja til, at Svitzer udskilles som et selvstændigt selskab og bør…
- Tesla-direktør sælger aktier for 1,3 mia. kr.by anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 6:35
Den tidligere direktør i Tesla Drew Baglino, der for 11 dage siden afleverede sin opsigelse, har sol…
- “Derfor er aktiernes tilbagegang sandsynligvis kortvarig”by Thomas Thygesen, chefstrateg, Seb on 26. april 2024 at 6:20
I min seneste økonomiske kommentar så jeg nærmere på de såkaldte bull-markeder i aktier: De relativt…
- Ny lavprisbistro åbner i det indre Københavnby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 26. april 2024 at 6:00
Med åbningen af Le Petit Rouge melder den eksklusive restaurantgruppe Sovino sig ind i kampen om det…
- Rokade i pensionskæmpe: Går på jagt efter ny driftsdirektørby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 5:47
Der bliver skiftet rundt på ansvarsområder, sagt farvel til en håndfuld ledere og iværksat en jagt p…
- Boozt sælger for 1 mia. kr. i svagt kvartalby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 26. april 2024 at 5:28
Onlinemodebutikken Boozt fortsætter med at vokse og venter en vækst i omsætningen på 5-15 pct. i år,…
- Mærsk stiger stort: Her er aktierne i fokus i dagby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 5:09
Opdateret kl. 09.44 – De danske eliteaktier vinder frem fredag morgen, og har lagt sig i slipstrømme…
- Temu overhaler Boozt og Proshop: Er nu Danmarks tredjemest populære webshopby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 26. april 2024 at 5:00
Kyllingeformede lamper, massagepistoler, sneakers og køkkengrej til opsigtsvækkende billige priser e…
- Konsulenthus lander rekordhøj omsætning på 1,5 mia. kr.by soch@borsen.dk (Søren S. D. Christiansen) on 26. april 2024 at 4:30
Konsulenthuset 7N formår endnu en gang at overgå egne rekorder og præsenterer nu virksomhedens størs…
Kristeligt Dagblad
- Socialdemokratiets kirkeordfører om store bededag: Vi ville ikke styre kirken politiskby Jacob Weinkouff Hansen on 26. april 2024 at 16:24
Overskred regeringen grænserne for, hvor langt staten kan gå, når det handler om at regulere folkekirkens indre anliggender, da man sidste år afskaffede store bededag?Det var det grundlæggende spørgsmål ved en konference på Christiansborg i torsdags. Og for langt de fleste deltagere var svaret klart: ja, det gjorde staten.Enkelte så dog anderledes på det. Da dagen blev afsluttet med åben debat, tog Kim Aas (S), socialdemokratisk kirkeordfører, ordet. Han understregede, at“Regeringen havde ikke med afskaffelsen af store bededag til hensigt at styre folkekirken fra politisk side. Der er siden blevet spurgt til, om vi vil se en regering, der vil være mere styrende i forhold til, hvad den danske folkekirke er. Det er et helt klart nej, det er slet ikke vores intention på nogen måde,” sagde Kim Aas, der i øvrigt var den eneste fra et regeringsparti, der sagde noget ved konferencen.En anden deltager sagde, at han ikke mente, at folkekirken skulle se så tungt på det. For staten havde jo ikke grebet ind i det teologiske, og derfor var der grænser for, hvor meget store bededags-processen havde ændret på forholdet mellem kirke og stat.Det afviste Svend Andersen, professor emeritus i teologi:“Det, der er tale om, er, at der er truffet en politisk beslutning, som rejser nogle helt principielle spørgsmål om forholdet mellem stat og kirke. Så sagde du en ting, der for mig at se er direkte forkert, nemlig at denne beslutning fra regeringens side ikke har noget med teologi at gøre.”Den kritik underbyggede Svend Andersen med et meget omtalt notat fra Justitsministeriet og Kirkeministeriet. I notatet, som ifølge flere biskopper spillede en afgørende rolle i at legitimere fjernelsen af helligdagen, står der blandt andet, at Kirkeministeriet vurderer, “at en afskaffelse eller flytning af store bededag som helligdag ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag”.Fra notatet læste Svend Andersen så op af en af de begrundelser, der i notatet blev fremført for, at det ikke var i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag at fjerne helligdagen. Det omhandler Den Augsburgske Bekendelse, som blandt andet fastsætter rammerne for forholdet mellem kirke og stat.“Den Augsburgske Bekendelse må således som bekendelsesskrift i en luthersk kirke læses historisk,” citerede han regeringens notat og tilføjede:“Hvis det ikke er et teologisk udsagn, så ved jeg, som en der har undervist i teologi i 50 år, ikke hvad teologi er.”Netop spørgsmålet om, hvorvidt staten i det omtalte notat foretager teologiske vurderinger, der ellers traditionelt er op til folkekirken, var et vigtigt omdrejningspunkt ved konferencen.Det var det også for Bo Kristian Holm, professor mso i dogmatik ved Aarhus Universitet. I Den Augsburgske Bekendelse står der, at den kirkelige og borgerlige magt ikke må sammenblandes. Men ifølge Bo Kristian Holm har man fra statens side gjort netop det i det omdiskuterede notat, og dermed har man blandet sig i teologiske spørgsmål.“Ministeriet undlader altså at nævne, at afgørelser vedrørende kirkens praksis er bundet til biskopper og præster som forpligtende embedsindehavere. Således gør ministeriet sig selv til myndighed over læren uden at ville det bedste for kirken.”Et andet spørgsmål på konferencen var, hvordan man fremover kunne beskytte folkekirken mod lignende situationer i fremtiden. Her blev der blandt andet kastet et blik på den såkaldte betænkning 1544 fra 2014. Her gav en kommission et bud på, hvordan den fremtidige styring af folkekirken kunne se ud. En af hensigterne med kommissionen var at virkeliggøre Grundlovens paragraf 66, der siger, at “folkekirkens forfatning ordnes ved lov”, hvilket aldrig er blevet en realitet.Betænkningen lagde op til, at styringen af folkekirken skulle omlægges, og at dette blandt andet skulle give folkekirken mere magt over økonomien og de såkaldte “indre anliggender”. Den blev dog skrottet, fordi der ikke kunne opnås tilstrækkelig opbakning til den i Folketinget. Flere deltagere, herunder biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, gav ved konferencen udtryk for, at de ønskede, at man igen skulle tage ideen op til overvejelse.
- Må man kysse på jobbet, og skal chefen informeres om parforholdet?on 26. april 2024 at 16:24
1. Vurder flirtenHar man et godt øje til en kollega og begynder at flirte med vedkommende, skal man være særligt god til at vurdere, hvordan det bliver modtaget. Man tilbringer mange timer sammen på jobbet, og hvis ens tilnærmelser afvises, skal man for sin kollegas skyld ikke fortsætte. Er man i tvivl om, hvorvidt den er der, bør man som udgangspunkt stoppe.2. Kys og kram hører ikke til på en arbejdspladsKolleger, der forelsker sig i hinanden, bør opføre sig professionelt. Selvom det muligvis lyder uromantisk, bør man minde hinanden om, at man befinder sig på en arbejdsplads, og at det derfor ikke er passende at holde i hånd, kysse eller kramme. Det kan sætte andre i en akavet situation. Til sociale arrangementer bør man minde hinanden om det samme.3. Informer lederenBeslutter man sig for at blive kærester, er det altid hensigtsmæssigt at informere en eller flere ledere om forholdet. Arbejdspladser har forskellige procedurer for, om par kan arbejde i samme afdeling eller på samme arbejdsplads. Inden man indleder forholdet, bør man derfor have sat sig ind i de mulige konsekvenser for sit arbejdsliv.4. Selvjustits er vigtigtOvervej tidligt, om romancen eller forholdet kan give habilitetsproblemer. Er den ene part for eksempel ansvarlig for at lægge sommervagtplanen og har derfor mulighed for at give den anden fri? Bliver det for vanskeligt at arbejde sammen, er det rigtige at tage initiativ til at tale med en leder om mulige løsningsforslag.5. Overvej, hvis det går galtDet kræver stor modenhed at planlægge et muligt brud, og det er nok heller det, man har mest lyst til, når man er forelsket, men det kan være en god idé at overveje, hvad man gør, hvis forholdet en dag slutter. Kan man gå på arbejde med sin ekskæreste? Reflekter over tidligere forhold, der sluttede, og hvilke følelser der var i spil. Brud kan påvirke arbejdsglæden.
- Lyden af tvivl, angst og accept forplantede sig i salen, da tenoren holdt sin afskedskoncertby Sune Anderberg on 26. april 2024 at 16:24
Intet år uden et stort jubilæum for en afdød komponist. I 2024 således Arnold Schönberg, der ville være fyldt 150 år, hvis den slags lod sig gøre. Østrigeren blev kendt for at revolutionere vestlig musik ved at opløse vores fornemmelse for grundtoner, men inden han nåede dertil, skrev han lige så fantastisk svulstige værker som mange andre i slutningen af 1800-tallet.Et af dem, ”Verklärte Nacht”, var første hovedret, da Copenhagen Phil fredag aften afsluttede sæsonen i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg, inden de over sommeren rykker ind i Tivoli. Men noget var ganske anderledes end normalt. Schönberg skrev værket for seks strygere i 1899, men aftenens israelske dirigent, Guy Braunstein, havde arrangeret musikken på ny.Ikke blot var den forstørret til fuldt orkester. Der var også tilføjet tale- og sangstemmer, som satte det kærlighedsdigt, der inspirerede Schönberg til at skrive musikken, i scene. De store følelser blev altså på alle måder større, og puritanere ville nok slå korsets tegn. Men Braunsteins arbejde med klangfarver havde tyngde, elegance og sensitive fløjter, og orkestret satte store, effektive skælv under lyrikkens patos.”Ach!”, sukkede den tyske sopran Mojca Erdmann i dyb tvivl. Og Peter Lodahl, der altså sagde farvel til sit orkester gennem fem år, sang med en intensitet, der næsten blev skærende. Sammen klang de af længsel, og i salens fortættede rum fik musikken virkelig volumen og gennemslagskraft. Til sidst tog de to sangere hinanden i hånden og forlod os, mens klokkespil, bølgende violiner og lyst træ samlede sig til et sidste, fælles vingeslag. En fin og smuk modernisering – og afsked.Efter pausen var aftenens anden hovedret Richard Strauss’ ”Tod und Verklärung” fra 1889. Her hørte man et tøvende orkester, som på dødens rand langsomt erindrede sit levede liv, men igen og igen blev mindet om tidens tikken af en blidt dunkende pauke.Dynamikken var bemærkelsesværdig – fra dybe, knitrende kontrabasser til harper og lys soloviolin. Mellem yderpunkterne udspillede sig en dramatisk dødskamp i voldsomme bølger, men også glimt af pastoral idyl. Der var bløde slag på en stor gong, nostalgiske hornpassager og øredøvende messingbrøl. Levet liv, simpelthen. Tvivl, angst, accept.Til sidst fik Braunstein hvirvlet længslen helt op til bristepunktet. Et paradisisk durmotiv gentog sig med tiltagende intensitet, paukerne rullede, og vi fløj akkurat så tæt på solen, at det føltes magisk, uden at dirigenten slap kontrollen. Den sal og det orkester forstår jeg godt, hvis Peter Lodahl kommer til at savne.Copenhagen Phil: Schönberg og Strauss. Solister: Mojca Erdmann og Peter Lodahl. Dirigent: Guy Braunstein. Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg, fredag den 19. april.
- Ida Auken: Det er imod Bibelens ord ikke at ville vie homoseksuelleon 26. april 2024 at 16:24
De danske frikirker lever på rigtig mange måder op til deres navn, “fri-kirker”. Jeg kan godt lide at være sammen med frikirkelige folk, ikke mindst fordi de udviser en fromhed og frimodighed, som jeg sætter stor pris på. Der er dog ét sted, hvor vores veje skilles, og det er i synet på homoseksualitet. Der er frikirkerne, nå ja, ufrie.Lederen af Frikirkenet, præsten Mikael Wandt, udgav i 2022 bogen ”Tro, kirke og homoseksualitet”. Bogen er et oprigtigt forsøg på at skabe mere forståelse mellem frikirkerne og lgbt-personer. Wandt tager nogle vigtige skridt til at skabe denne forståelse, men ender alligevel med teologisk at afvise vielser af homoseksuelle. Wandt mener, at det vil være at gå på kompromis med Bibelens ord, hvis man vier homoseksuelle.Fundamentet for Mikael Wandts position er en teologi om seksualiteten, som han mener i sin grund udgøres af en enhed mellem mand og kvinde. En enhed, som ifølge Wandt afspejler Guds enhed. Wandt henviser her til skabelsesberetningen, hvor Gud skaber mennesket som mand og kvinde. Til Kristeligt Dagblad uddyber Wandt: ”Et menneske, der lever i et homoseksuelt forhold, er ikke mindre elsket af Gud, end hans heteroseksuelle medvandrer, men vi kan som fælles ikon have billedet af Adam og Evas oprindelige relation, som den foldede sig ud før syndefaldet.”Som teolog har jeg, siden jeg læste Mikael Wandts bog, tænkt en del over denne teologiske argumentation og også diskuteret spørgsmålet med ham. Jeg mener, at Wandts teologi om seksualiteten kan modsiges både ud fra selve skabelsesberetningen og endnu vigtigere af en læsning af Paulus. Lad mig forklare:Når man læser skabelsesberetningen, ser man, at det først er med syndefaldet, at køn og seksualitet bliver en afgørende forskel mellem mennesker. Skabelsesberetningen fortæller ganske rigtigt, at Adam og Eva skabes som mand og kvinde, men deres forskellige køn spiller ikke en vigtig rolle i Paradisets have. Det gør snarere deres enhed – at de er ét kød (1. Mos. 2, 23). Adam og Eva dækker sig ikke til over for hinanden og skammer sig ikke over deres køn, mens de er i deres oprindelige skabte tilstand. De er faktisk slet ikke bevidste om deres køn før syndefaldet.Det er først, da de har spist af kundskabens træ, at de opdager, at de er nøgne og dermed ser forskellen på deres køn (1. Mos. 3, 7). Det er også først med syndefaldet, at kvinden får til opgave af føde børn i smerte og manden at dyrke jorden med møje og besvær. Det er tydeligvis først i den faldne og brudte verden, at køn og seksualitet – forskellen på mænd og kvinder – bliver vigtige kategorier. Der bliver heller ikke født børn i Paradisets have, så man må spørge sig, hvor meget den paradisiske seksualitet ligner den menneskelige? Derfor mener jeg ikke, man kan nægte to af samme køn at blive viet med henvisning til skabelsesberetningen og en teologi om den paradisiske seksualitet.Dernæst kommer synet på vielsen. For hvad er vielsen teologisk set andet end en ordning, der skal holde styr på denne faldne verden? I Paulus’ Første Brev til Korintherne 7, 1-2 tales der om, at opgaven er at undgå utugt. Lgbt-personer har præcis lige så meget brug for ægteskabets ro som alle os andre. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske, at vielsen netop ikke er et sakramente. Som kirkefaderen Augustin siger, er sakramentet det sted, hvor ånden rører støvet og forvandler det til noget helligt. Det er ikke det, der sker i selve vielsen mellem mand og kvinde. Vielsen er snarere en ordning, som der er brug for, så længe vi ikke lever i Paradis, men i den faldne verden. Hvis vielsen virkelig var et sakramente, der kunne hjælpe mennesket i den faldne verden med at komme Gud nærmere, sådan som dåben og nadveren gør, så ville ånden også være stærk nok til at overkomme kønnets og seksualitetens betydning. Derfor kan man heller ikke bruge selve vielsens funktion som argument for ikke at ville vie homoseksuelle.Det allervigtigste argument for ikke at hænge sig for meget i køn, når det kommer til vielser, finder man dog hos Paulus i Det Nye Testamente. I Paulus’ Brev til Galaterne taler han meget klart om, hvordan den nye tilstand, der er opstået efter Jesu opstandelse og død, betyder, at vi alle er blevet ét i Kristus: ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus” (Gal. 3, 28).Dette skriftsted er blandt de mest revolutionerende udsagn, ikke bare i Paulus’ tekster, men i verdenshistorien. I mine øjne er det dét sted, hvorfra Paulus’ syn på køn og seksualitet skal forstås. Om kvinder skal have hat på, når de beder, eller om en mand må ligge med en mand – det har formentlig været almindelige synspunkter på Paulus’ tid og derfor ikke så mærkeligt, at det dukker op i nogle af hans breve. Men at der ikke skulle være forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde – det er en verdensomvæltende lære. Det er det nye budskab, evangeliet. Kristustroen nedbryder alle de skel, som samfundet ellers traditionelt sætter: etnicitet, køn, stand. Skellene findes stadig, men de er ikke længere vigtige, for i Kristus er vi alle ét. Og derfor er enheden i Kristus, hvor der ikke længere er forskel på mand og kvinde, selvfølgelig til enhver tid alle andre udsagn om mænd og kvinder, køn og seksualitet overlegne.Det, som Jesus gør med sin lidelse og død, er netop at udfri den faldne verden og genoprette den paradisiske tilstand, mennesket blev skabt i. Med Paulus’ Brev til Galaterne 3, 28 fortæller Paulus os sandheden om den paradisiske tilstand, som netop er genoprettet i kristustroen: Ja, vi blev skabt som mand og kvinde, men det er ikke afgørende. Det er enheden og fællesskabet i Kristus, der er det centrale. Og hvis man tager det alvorligt, skal man nok vare sig for at gøre sig til dommer over, hvorvidt to af samme køn ifølge Bibelen har ret til at blive viet.Teologisk set undrer det mig, at Mikael Wandt peger på den erotiske kærlighed mellem mand og kvinde, som den kærlighed, der afspejler Guds enheds væsen. Når man læser kærlighedens højsang i Paulus’ Første Brev til Korintherne, kan man godt komme til at tro, at det handler om kærligheden mellem en mand og en kvinde.Kærlighedens højsang bliver også tit læst op til bryllupper: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, udholder alt” (1. Kor. 13, 4-7). Men denne passage handler præcis ikke om den erotiske kærlighed mellem mand og kvinde. Den handler om kærligheden i menigheden. Den kærlighed, der afspejler Guds kærlighed bedst, er netop kærligheden i menigheden. Jeg mener altså, at det på flere måder teologisk set er forkert at hævde, at det er imod Bibelens ord at vie homoseksuelle. Mikael Wandt og andre har taget de første skridt til at skrotte frikirkernes kamp mod homoseksualitet. Jeg håber, tiden er kommet til at sikre, at homoseksuelle kan blive viet i alle landets kirker – både folkekirker og frikirker.
- Jeg forstår spændingen ved jagt. Men der er ikke meget sport i at pløkke fasaner ned, som var det i et skydeteltby Lars Handesten on 26. april 2024 at 16:24
Det er blevet meget populært at gå på jagt i Danmark. Mange yngre byboere tager jagttegn. Det er ikke nok at se ”Nak og æd” eller læse gamle jagtbeskrivelser af St. St. Blicher. Man vil selv afsted og deltage. Det er noget med at komme nær på naturen og blive ét med den, siger folk. Hvorfor man så straks skal skyde den, har jeg aldrig rigtig fattet. At adgangsbilletten til naturen er at give den en skud hagl, overgår simpelthen min forstand. På markerne ved siden af mit sommerhus er der jagt. Der er udsat en masse fasaner i området, og jagtselskabet står og pløkker dem ned, som om det var i et skydetelt på Bakken. Det er der ikke meget sport i, selvom selskabet optræder i fuld jægeruniform og har firehjulstrækkerne fulde af oplagte jagthunde. Jeg kan forstå, at man ”skyder til gryden” – altså for at spise det, man skyder, og at man indstiller jagten, når man har fået kød nok. Jeg forstår selvfølgelig også spændingen ved at vente på vildtet og glæden ved at skyde på det rigtige tidspunkt og ramme præcist. Her i Nuuk, hvor jeg er på arbejde i fem uger, hører jeg nu om trofæjægere, der kommer hertil fra hele verden. De betaler formuer for at blive sejlet ind i fjorden og skyde en kongeedderfugl, så de kan få en komplet samling arktiske andefugle. Det er en smuk, farverig fugl. Det er ikke en truet art, så det går nok, at de skyder den, men det forekommer mig dog alligevel at være et dårligt projekt.Jeg har hørt om trofæjagt før. Jeg talte engang med en jæger, der havde skudt en såkaldt guldhjort et sted i Polen. Han havde ikke engang selv støvet vildtet op, men havde en guide med sig, der havde set den store hjort. Det eneste, manden skulle gøre, var at undgå bukkefeber og at trykke på aftrækkeren, når han fik besked. Og så skulle der ellers tages et foto af den stolte jæger sammen med byttet. Bagefter skulle dyret udstoppes og hænges op på væggen. Jeg går, som man nok kan fornemme, ikke selv på jagt, men har ikke noget principielt imod det, bare det ikke udvikler sig til jagtstuepral eller bliver spundet ind i sentimentale forestillinger om at være ét med naturen. Jeg afholder mig dog ikke fra at spise vildtet, ligesom jeg heller ikke afholder mig fra at tage på fisketur. Lystfiskeri er også in. Nu er der desværre ikke meget ved at fiske i Arresø i Danmark, hvor jeg bor til dagligt, fordi den er forurenet og fattig på ordentlige fisk. Og der er heller ikke meget ved at fiske torsk i Øresund, fordi bestanden er så lille, at man kun må fange én torsk på hver tur. Men i Grønland er der fisk, og jeg har selvfølgelig været på fisketur i Nuuk-fjorden. Her er der så mange torsk, at det næsten er for let. Det kræver ingen øvelse og erfaring. Det er bare ned på bunden med pirk og kroge og så hale op.Jeg fik fem pæne torsk på mindre end en time og har nu fryseren fyldt med fisk til de sidste uger, jeg skal være her. På fisketuren nød jeg naturen i form af snedækkede fjelde og krappe søer i skarpt solskin. Det hele stod så tindrende klart, at det mindede mere om et hyperrealistisk maleri end om simpel natur. Jeg nød, når motorbåden bankede ind i bølgerne med høj fart, og jeg havde det, som om jeg var på en timelang og voldsom tur i radiobilerne. Og jeg nød også den hvidvinsdampede torsk, da den lå på min tallerken om aftenen.Var jeg så nærmere naturen, da jeg stod i motorbåden og pilkede? Var jeg ét med den, da jeg satte en spids kniv i gattet på torskene, skar dem op, hev indvolde og rogn ud og skar hoved og hale fra? Nej, jeg var ikke nærmere naturen, selvom mine hænder var blodige og slimede, og jeg stank af fisk. Jeg var højst i gang med det elementære at fange et dyr, slagte det og spise det for at blive mæt. Til daglig er der andre, som gør det grove arbejde for mig på slagterier og fiskefabrikker. Jeg vil ikke pakke mine fisk ind en romantisk drøm om at blive ét med naturen eller komme i kontakt med mine primitive og fortrængte jagtinstinkter. Johannes V. Jensen har for længst gjort grin med det forsøg i ”Paa Tigerjagt (1904). Jeg har fisket, siden jeg var dreng, og behøver ikke den slags forklaringer. Jeg har hverken meget tilovers for skydegale jægere, trofæjagt eller nostalgiske regressioner til det primitive jæger- og fiskerstadie. Men derudover deltager jeg gerne i en doseret og behersket jagt på naturen.Klummen ”Tidens tegn” skrives på skift af litteratureksperterne Kathrine Maria Amann og Lars Handesten og bringes hver lørdag.
- Vent med at smide brødet ud. Gammelt brød kan forvandles til stjernestøvby Poul Joachim Stender on 26. april 2024 at 16:24
Ingen vil kalde sig gammel. Alle vil være unge. Gudskelov kan brød, der er tørt, fortsat benævnes gammelt brød, og i modsætning til vores gamle, som samfundet ikke kan bruge til andet end deponering, kan gammelt brød anvendes. Friske madretter bliver bedre, hvis der er en portion af det gamle brød i dem. Det gælder brød, salater, supper, frikadeller. Det er en kendsgerning, som vi burde tage ved lære af. Det gamle skal være en del af det nye, hvis det nye skal fungere. Friske madretter bliver bedre, hvis der er en portion af det gamle brød i dem. Det gælder brød, salater, supper, frikadeller. Foto: Poul Joachim Stender Eller sagt med salmedigteren Aastrups ord: ”Af henfarne slægter jeg arved den vang, hvis muld jeg for udsæd nu pløjer.” Gennem 30 år har jeg brugt brød til nadveren. Der er altid rester tilbage, som jeg tager med hjem og bager ind i mine nye brød. Og bager jeg ikke brød ind i brød, rister jeg gammelt brød til croutoner i salater eller jævner en suppe med det eller bruger det i frikadeller i stedet for mel. Det er spild af Guds gode gaver at smide det gamle brød ud. Det kan blive stjernestøv. Også når det bruges i en Mani-salat, der er en delikat variant af den græske salat.
- At bo i ordeneby Morten Fester Thaysen on 26. april 2024 at 16:24
Fjerde søndag efter påskeJohannesevangeliet 8, 28-36Ord kan indrette vores liv. Ord kan sige noget om, hvad der er op og ned. Ord kan sige noget om, hvem vi er. ”Så vis mig dine ord, og jeg skal sige dig, hvem du er.” Det er det, der er på færde, da Jesus siger: ”Hvis I bliver i mit ord, er I mine disciple.” Jesus indretter vores liv med ord, som siger, hvem vi er. Sådan bliver vi nogen, vi ikke før har været. Vi er ikke længere kun danskere, eller mænd og kvinder – eller Abrahams efterkommere. Tager Jesu ord bolig i os, er vi også hans disciple. Som hans disciple skal vi lære sandheden at kende, siger evangelisten Johannes. Sandheden er ikke noget med at kende svaret på alting. Sandheden er snarere noget med at se, som Gud ser. Når Jesu ord tager bolig i os, lærer de os derfor sandheden at kende, sådan at vi kommer til at se verden med Guds øjne. Da kommer vi til at se, at alle de andre ord, der har taget bolig i os og indrettet vores liv, har lukket os inde i et hus, som vi ikke kan komme ud af. Ordene har låst os fast på bestemte forestillinger om, hvordan livet er indrettet og hvem vi selv er. Med Jesu ord ændrer det sig. De får døren til huset til at springe op, så vi kan se frit ud. Se, at Gud er nær og virker i alt det, der er uden for døren. Se, at det sker i den kærlighed, som Gud har skabt verden i, og som Jesus er kommet for at genrejse. Se, at han derfor ikke ligeglad med de mennesker, der går rundt derude. Han er ikke ligeglad med børnene, de unge eller de gamle. Han er ikke ligeglad med de bange, de frygtsomme eller de skamfulde. Guds sandhed om os er, at hans kærlighed aldrig er ligeglad. Denne sandhed skal gøre os frie til at være dem, vi er, og som Guds elskede gå ud i verden. Vi er frie af frygten for, hvad der kan ske os derude. Vi er frie af frygten for, at vi ikke har nogen vej at gå ad derude. Vi er frie af vore forestillinger om, hvordan vores liv burde være derude. Alle disse forestillinger må vi forlade og som Jesu disciple gå uden for i Guds verden og tage ophold i den, som den er. Som en verden, hvor Guds kærlighed er i alt. Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard,lektor emeritus, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.
- Niels Bohrs oldebarn er med til at besvare et af universets store spørgsmålby Elisa Norgaard Mortensen on 26. april 2024 at 16:24
Hvis nogen spørger dig, hvad klokken er, så svarer du nok ikke ned til sekundet – og slet ikke med millisekunder. Ikke desto mindre er det afgørende i en højteknologisk verden at finde ud af præcist hvad klokken er, og det er ikke så nemt, som man skulle tro. Eliot Bohr, som er Niels Bohrs oldebarn, er hovedforfatter til ny forskning, der kommer endnu tættere på videnskabens store spørgsmål, nemlig tid.Verdens mest præcise tidsangivelse findes i atomure, som bruger laserlys til at måle svingninger i et atom. “Uanset om vi ved det eller ej, så er vi afhængige af atomure hele tiden,” forklarer Eliot Bohr.Når du tjekker klokken på din telefon eller skal finde vej med en GPS, er den nemlig utroligt præcis takket være atomure rundt omkring i verden, der hele tiden sender signaler til vores teknologi. “Hvis vi skrev instruktioner for, hvordan man bygger et ur i USA eller i Japan, vil der være forskelligheder, så urene ikke vil gå ens. Men et atom her og et atom på den anden side af universet er fuldstændig identiske. Så når vi laver ure baseret på atomer, er de universelle,” siger Eliot Bohr, der er i gang med sin postdoc på University of Colorado, Boulder i USA.Selv atomure kan dog blive mere præcise, og netop det har Eliot Bohr og hans forskerkolleger bidraget til. Blandt andet ved at genbruge atomerne i stedet for at skulle skifte dem ud, hvor man mister lidt præcision.“Der er nogle begrænsninger på vores nuværende atomure, selvom de er utroligt præcise. Vi ønskede at være med til at forbedre dem yderligere,” siger han.En bedre verdenDe færreste bekymrer sig nok om et par millisekunder fra eller til i deres hverdag, men mere præcis tidsangivelse kan gøre en stor forskel for vores GPS-systemer, i rumteknologi, og måske kan den nye opdagelse endda opdage vulkanudbrud, før de sker. Eliot Bohr har en klar drøm med sin forskning.“Jeg kan virkelig godt lide idéen om at bidrage til teknologier, der kan forbedre verden. Det kan bruges i rumraketter eller hjælpe med at navigere i svære situationer,” siger han. Vejen ind i fysikkens verden var næsten givet på forhånd for den unge Eliot Bohr, der er vokset op i en familie fyldt med videnskabsmænd og -kvinder. Han er selv meget stolt af at være i familie med Niels Bohr, men siger også, at man ikke kan gemme sig bag et efternavn i fysiklokalet. Man bliver målt på resultater. “Det er en ære, og jeg ser bestemt op til min oldefar for alt det store arbejde, han har lavet, men også fordi de historier, jeg hører om ham fra familien, kun er positive. Det har jeg meget stor respekt for,” siger han.Eliot Bohr siger, at forskningen stadig er i sin indledende fase, men han vil blive ved med at forske i atomure. For tid indeholder nøglen til mange af universets store spørgsmål,“Man kan spørge, hvorfor vi har brug for så mange decimaler til at måle tiden, men jo tydeligere man kan måle noget, jo større effekter kan man måle. Det betyder i sidste ende, at hvis du kan måle tid mere præcist, kan du endda bevise eller afvise forskellige teorier om, hvordan universet blev skabt. Lad os se,” siger han.
- Britisk professor i ny bog: Stater og selskaber har givet os århundreders erfaring med kunstig intelligens, som vi skal udnytteby Johannes Henriksen on 26. april 2024 at 16:24
Mange har det nok med debatten om kunstig intelligens, som de har med andre megatrends som klimaforandringer, befolkningsudvikling eller truslen fra pandemier: Vi ved godt, at det er vigtigt og uomgængeligt at forholde sig til, men samtidig er der tale om så gigantiske udfordringer, at de efterlader mange mennesker med en følelse af udmattelse og magtesløshed. For hvad kan hver enkelt af os gøre ud over at frygte det værste og håbe på det bedste? En af de få, som har succes med alligevel at gøre verdens store problemer vedkommende og nærværende for et stort publikum, er den britiske Cambridge-professor i international politik David Runciman, der har opnået intellektuel stjernestatus som vært på podcasten “Talking Politics” med millioner af lyttere verden over. I sin seneste bog “Overdragelsen – hvordan vi gav magten til stater, selskaber og kunstig intelligens”, der netop er udkommet på dansk, undersøger han de risici og muligheder, som er forbundet med udviklingen af kunstig intelligens, og især hvordan 400 års erfaringer med den moderne stat og store selskaber kan give os vigtig indsigt i, hvordan tænkende maskiner bliver til gavn for mennesker uden at tage magten fra dem. “Stater, store virksomheder og kunstig intelligens har det til fælles, at de i virkeligheden er kunstige beslutningsmaskiner. Vi tænker ofte på AI som noget helt nyt, men i bund og grund er stater og virksomheder også overmenneskelige enheder med en unaturlig lang levetid, uden sjæl og uden samvittighed. De er skabt af mennesker, men de kan gøre ting på en skala og med en holdbarhed, som mennesker ikke kan. Det er derfor, vi har skabt dem, men det er også derfor, de er farlige,” siger David Runciman. Staten som en kunstig maskine i “Leviathan”Denne dobbelthed var allerede den moderne tids største statstænker Thomas Hobbes (1588-1679) opmærksom på. I sit hovedværk om staten “Leviathan” beskriver han netop staten som en “automaton”, datidens ord for robot, påpeger Runciman. Erkendelsen af staten som en kunstig maskine er således gammel, og vi kan bruge den erkendelse i vores tilgang til AI i dag, mener han. “Hobbes var af den opfattelse, at vi har brug for staten, hvis vi skal leve i en verden, der er tryg og sikker. Det handlede også om at komme væk fra en verden, hvor staten var lig med kongen, fordi det betød, at når kongen blev syg, blev staten syg. Når kongen døde, døde staten. Meningen med den moderne stat var at udstyre den med disse kunstige, mekaniske egenskaber, som betød, at den kunne fortsætte. Pointen er, at vi har brug for politiske maskiner, der ikke er menneskelige, fordi mennesker er for skrøbelige, for omskiftelige, for sårbare, for uberegnelige. Derfor har vi brug for noget, der bliver ved. Og Hobbes havde ret.”Et af problemerne ved den moderne mekaniske stat er så, at selvom den på den ene side er mere pålidelig og mere effektiv, så er den på den anden side også mere kraftfuld og mere farlig.”Den moderne verden har fået disse magtfulde stater og virksomheder, som kan gøre fantastiske ting, men de kan også gøre forfærdelige ting. De kan udkæmpe frygtelige krige, og de kan opbygge enorm gæld. Hvis konger gik konkurs, var det dårligt nyt, men konsekvenserne var begrænsede. Men hvis den amerikanske stat går konkurs, vil verden nærmest gå under. Stort set alt vil falde fra hinanden.”Måske er risikoen for det scenarie blandt årsagerne til, at USA er længst fremme med udviklingen af kunstig intelligens, som ifølge mange i tech-branchen kan bane vejen for et grundlæggende opgør med det menneskelige vilkår. De taler nærmest nyreligiøst om singulariteten som det nært forestående tidspunkt, hvor selvforbedrende kunstig intelligens vil overgå menneskelig intelligens og skabe en fundamentalt ny tilstand. Runciman vil bestemt ikke afvise, at den hastigt voksende brug af kunstig intelligens vil få store konsekvenser for mennesker, men en central pointe i bogen er fremhævelsen af, at vi i århundreder med stater og virksomheder i virkeligheden har levet i en slags første singularitet.”For tech-folkene betyder singularitet, at mennesker vil leve meget længere, måske for evigt, at vi kan uploade vores bevidsthed til skyen, alle mulige skøre idéer. Hovedtanken er, at vi skal bygge maskiner, der virkelig vil ændre, hvem vi er. Men lidt sat på spidsen så mener jeg faktisk, at det allerede er sket. Hvis man ser på menneskets historie i titusindvis af år, så var vilkårene de samme. Folk levede ikke ret længe. Det var en kamp.Det ændrede sig først virkelig dramatisk i takt med udviklingen af moderne stats- og virksomhedsmagt, som i løbet af få generationer førte til, at den forventede levetid fordobledes de fleste steder, først i Vesten, siden i Asien og nu mange steder i Afrika. Folk bliver meget rigere. Uddannelse eksploderer. Du kan tegne alverdens hockeystavsgrafer, hvor du bare ser tingene eksplodere. Forskere diskuterer, om det skyldes videnskab eller oplysningstiden? Men det, som alle disse ting har til fælles, er den institutionelle form: stats- og virksomhedsmagt.”Det hele er ikke nyt – Danmark som eksempelRuncimans argument er således, at hvis vi tror, vi med AI-revolutionen for første gang er ved at bygge maskiner med overmenneskelige evner, som vil ændre den måde, vi lever på, så bør vi erindre, at det allerede er sket en gang. Han nævner Danmark som et slående eksempel.”Tænk på Danmark for 200 år siden. Det var en helt anden verden. Fattigdommen, sygdommen, elendigheden. Danmark er et ret fantastisk land nu, ikke? I virkeligheden er det jo nærmest et mirakel. Så, altså, vi har levet denne historie én gang før. Det hele er ikke nyt.”Selvom kunstig intelligens på mange måder ikke er et fundamentalt nybrud, frygter mange ikke desto mindre, at mennesker mister kontrol i det øjeblik, vi alle sammen først og sidst er datapunkter i en AI-verden?”Jo, sandt nok, men mennesker har været datapunkter for stater og virksomheder i årtier eller længere. Vi er datapunkter i det politiske system, hvor vi sjældent optræder som fuldt afrundede borgere, men som modtagere af velfærd, som potentielle soldater, som skatteydere. Så det er ikke sådan, at vi pludselig bliver umenneskeliggjort. Se bare på det 20. århundredes historie. Men det er rigtigt, at der er en reel fare ved, at stater og kunstig intelligens går sammen og behandler mennesker som datapunkter, uden at vi selv er involveret.Traditionelt er intelligensen kommet fra os. Stater og virksomheder har truffet de store beslutninger, men de har indtil nu været afhængige af os for input. I en verden, hvor AI leverer input til stater og virksomheder, risikerer vi at efterlade mennesker virkelig magtesløse. Min frygt er, at kunstig intelligens vil danne en alliance med de andre maskiner, hvor vi bare kommer til at sidde på sidelinjen og se på. Derfor er vi nødt til genoprette forbindelsen til staters og selskabers magt, så vi sikrer menneskers indflydelse på brugen af den nye teknologi. ”Kampen om magten i denne nye verdensorden med kunstig intelligens står i høj grad mellem Kina og USA. Hvor efterlader det mindre stater som Danmark eller andre europæiske lande?”Det, der sker nu, ikke kun inden for AI, men med den digitale revolution i det hele taget, er en slags global homogenisering. Vi er alle på det samme netværk, og vi får alle adgang til stadig mere ens informationssæt, enorme datasæt. Det fører til to ting: For det første er der en masse variation på et individuelt niveau. Enkeltpersoner kan leve ganske forskellige liv takket være internettet. For det andet bliver der på et globalt makroniveau mere konformitet – den samme musik, den samme slags ting overalt i verden. AI vil accelerere den udvikling.Så for et land som Danmark frygter jeg, at vi træder ind i en verden, hvor den teknologi, som alle er afhængige af, skaber en form for ensartethed, selv i politik. Og hvor variationen er helt nede på individniveau.Udviklingen af nationalstaterne i løbet af det 20. århundrede gav lande som Danmark gode muligheder for at etablere en særskilt identitetsstrategi for velstand i verden. Om 50 år tror jeg, det vil være sværere at fastholde et særpræget samfund. Fordi den teknologi, som vi alle er afhængige af, vil skabe mere homogenitet og ensartethed.”
- Kristeligt Dagblad mener: Stop affaldsgalimatiasby Karin Dahl Hansen on 26. april 2024 at 16:24
De velkendte tøjcontainere i bybilledet, hvor danskere i mere end 50 år har afleveret tøj til genbrug, skal fremover omdannes til affaldscontainere ifølge et forslag fra EU. Og de velgørende organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og Kirkens Korshær, der i årtier har indsamlet, sorteret og solgt godt tøj videre, længe før der blev talt om klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi, risikerer at lide et stort økonomisk og menneskeligt tab, hvis de fremover ikke længere kan håndtere genbrugstøj, men bliver såkaldte affaldsoperatører. Og det hele i den grønne omstillings navn.Det var engelske Oxfam, der i årene efter Anden Verdenskrig begyndte at indsamle brugt tøj, som organisationen sendte til den nødlidende tyske befolkning. Men før man havde set sig om, havde man også tøj, der kunne sælges secondhand til den engelske befolkning. Genbrugsbutikkerne var født, og i 1972 tog Herluf og Ruth Andersen idéen til Danmark og åbnede landets første genbrugsbutik i Aarhus. Tøjet blev solgt af frivillige, og overskuddet samt noget af tøjet gik til nødlidende i u-landene. I dag er salg af genbrugstøj en væsentlig indtægtskilde for de sociale og kirkelige organisationer, ligesom de omkring 1000 genbrugsforretninger for de mange frivillige udgør et vigtigt socialt fællesskab. Det er en fantastisk historie, og modellen er så god (og bæredygtig), at den er værd at eksportere til resten af EU.Det er imidlertid ikke det, der lægges op til i det nye affaldsdirektiv. Tværtimod skal alt fra godt babytøj over dyre kjoler til mærkevarejeans bortskaffes sammen med lasede klude i affaldscontainere til tekstilaffald, for at det bedst kan genanvendes til nye tekstiler. En teknologi, der endnu ikke er udviklet, og almindelig sund fornuft tilsiger, at det alt andet lige er bedre, at godt tøj bliver solgt videre og får nyt liv i andres klædeskabe frem for at ende som affald.Det er absurd, at vi i en tid, hvor der sorteres i stadig mere specifikke underkategorier, lægges op til at sammenblande godt genbrugstøj med hullede sokker, og man må på det kraftigste appellere til Folketinget og regeringen om at implementere EU-reglerne, så de tager højde for den gode danske genbrugstradition. Ja, faktisk burde Danmark gå forrest og vise mange andre europæiske lande, hvordan man kan skabe et stærkt genbrugsmiljø til glæde for sociale og humanitære organisationer, byernes hensygnende handelsstrøg, menneskelige fællesskaber – og ja, miljø og klima.
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF