DR
- USA’s militær skal holde øvelse på Bornholmon 26. april 2024 at 14:29
- Folketinget foretog ulovlig søgning i medlemmer og ansattes mailon 26. april 2024 at 14:14
- Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spærret efter trafikuheldon 26. april 2024 at 13:35
- Tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting tiltalt for voldon 26. april 2024 at 12:38
- Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash: Skal i fængsel i otte åron 26. april 2024 at 12:32
- Brasiliansk fodboldlegende stopper landsholdskarrieren ved årsskifteton 26. april 2024 at 12:19
- Politiet ophæver afspærringer ved Østre Landsret efter bombetrusselon 26. april 2024 at 11:31
- Kinesiske Temu er den tredjemest populære webshop i Danmarkon 26. april 2024 at 11:00
- Flere lægers telefonsystemer ramt af store bededags-fejlon 26. april 2024 at 10:27
- Beredskabet: Ny røg ved Børsen giver ikke grund til bekymringon 26. april 2024 at 10:06
- Ung mand fængslet for besiddelse af store mængder narkoon 26. april 2024 at 10:05
- Randers Havn vil tage imod forurenet jord fra Nordic Wasteon 26. april 2024 at 9:25
- Migranter søger mod Irland efter Storbritanniens Rwanda-planeron 26. april 2024 at 8:57
- Ombudsmanden: Forholdene på Kærshovedgård er blevet værreon 26. april 2024 at 8:52
- Østre Landsret evakueret på grund af bombetrusselon 26. april 2024 at 7:58
- To mænd anholdt i nordjysk narkosagon 26. april 2024 at 7:42
- SAS tabte én milliard svenske kroner i martson 26. april 2024 at 7:09
- Nordjysk kommune beder Christiansborg om hjælp til milliardgæld fra kuldsejlet havnon 26. april 2024 at 6:48
- Korruptionssag i Ukraine: Fratrædende minister kræves anholdton 26. april 2024 at 6:03
- Regnfuld fredag i venteon 26. april 2024 at 5:52
BT
- Kong Charles vender tilbage til arbejdet efter kræftdiagnoseby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 26. april 2024 at 17:08
- Politiarbejde spærrer motorvej: Meldinger om kilometerlang køby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 26. april 2024 at 17:02
- Minister raser over Facebooks hykleri: ‘Billede af bare bryster kan fjernes på ti sekunder’by tnkr@bt.dk (Thomas Nørmark Krog) on 26. april 2024 at 16:57
- Fundet død i sit hjem: Korey Cunningam blev 28 årby nihl@bt.dk (Nicolai Haugaard Lund) on 26. april 2024 at 16:57
- Bevar store bededag: Utilfredse danskere var på gadenby asov@bt.dk (Astrid Obbekær Vesterlykke) on 26. april 2024 at 16:41
- Højsæson for smitte: Kan være livsfarlig for din hundby mama@bt.dk (Maria Christine Madsen) on 26. april 2024 at 16:34
Berlingske
- Biden: Jeg vil med glæde møde Trump i tv-debaton 26. april 2024 at 17:13
Udtalelserne om en eller flere tv-dueller er de hidtil mest klare fra den amerikanske præsident.
- 2.790 kroner i timen: Statens Nordic Waste-advokater efterlader millionregning til skatteyderneby datj@berlingske.dk (Daniel Tidemann) on 26. april 2024 at 16:38
Kammeradvokatens undersøgelse af Nordic Waste-sagen er først lige begyndt. Men regningen er allerede i millionklassen.
- Kun en tåbe frygter ikke hvederon 26. april 2024 at 16:30
- Kinesisk handelsplatform stormer frem: »Truslen bliver kun større og større«by saem@berlingske.dk (Sofie Amalie Elmelund ) on 26. april 2024 at 16:27
Den fremadstormende kinesiske netbutik Temu har for alvor indtaget det danske marked og er på få måneder rykket ind på en tredjeplads over de mest benyttede netbutikker. »Det er bekymrende,« lyder det fra Dansk Erhverv.
- Drivvåd april er den vådeste i 150 åron 26. april 2024 at 16:25
Der er faldet 98,7 millimeter nedbør i april, og den er dermed den vådeste siden målingerne begyndte i 1874.
- Bilist ville stoppe røver – er nu selv sigteton 26. april 2024 at 16:21
Giv mig din telefon, lød ordre fra formodet røver på gaden i København. I det samme blev han påkørt.
- Han er topchef for et af verdens mest kreative firmaer: Der er én særlig grund til, at han hader hjemmearbejdeby kasf@berlingske.dk (Kasper Fast) on 26. april 2024 at 16:11
Nike-topchef John Donahoe har opdaget en bekymrende tendens hos sine ansatte. De vil allerhelst arbejde hjemmefra, men fleksibiliteten kommer med en høj pris. For ved hjemmearbejdet er der en helt klar bagside af medaljen, som koster enorme summer. Men hvorfor er det sådan?
- De var kendt som verdens »syv storslåede« aktier – nu er der kun fem, siger investeringsøkonomby alau@berlingske.dk (Anna Sofie Laue) on 26. april 2024 at 16:04
For et år siden red techvirksomhederne på en bølge af eufori. Men optimismen er aftaget, og særligt to techgiganter er blevet mødt med skepsis fra investorer.
- Pave Frans deltager i G7-topmøde i Italien i junion 26. april 2024 at 15:56
Det er første gang, at en pave deltager i arbejdsprocesserne på et G7-topmøde, siger Italiens regeringschef.
- Han er muslim og sygeplejerske: Nu går han i rette med Frederik Vads erkendelseby sije@berlingske.dk (Sidsel Lyhne Jensen) on 26. april 2024 at 15:41
Hverken Folketinget eller befolkningen har forstået, hvor dybt infiltreret samfundet er af problemer fra indvandring, mener Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad. Nu blander Harun Demirtas sig i debatten om »herskerattitude«.
A4 Nu
- DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerhedenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Christina Sode Haslund politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed DA) on 26. april 2024 at 7:00
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de organisationer, der er gået forrest i kampen for færre arbejdsmiljøregler for at få unge i fritidsjob. I dette debatindlæg afviser de kritikken af, at færre regler risikerer at føre til flere ulykker og arbejdsskader, stress og mistrivsel.
- Aktindsigt afslører gentagne problemer med sikkerheden på Børsen-byggepladsby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 26. april 2024 at 7:00
En aktindsigt fra Arbejdstilsynet viser, at restaureringsarbejdet af Børsen-bygningen har fået fire strakspåbud tidligere i byggeprocessen. Dansk Erhverv og arkitektfirma bag afviser, at påbuddene er udtryk for en byggeplads uden styr på sikkerheden.
- Morten og Mette krammer – men den politiske regning for store bededag er endnu ikke betaltby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 26. april 2024 at 6:30
KOMMENTAR: Udadtil er kollisionskursen mellem Socialdemokratiets top og fagbevægelsen afløst af kammeratlige kram. Men store bededag spøger fortsat. Så længe Socialdemokratiet er i regering med Moderaterne og Venstre, er fagbevægelsen på vagt. Og lønmodtagerne vil huske bededagen, næste gang de går til stemmeurnerne.
- Formænd og MF’er: Vil vi egentlig have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse?by nyhedsdesk@a4medier.dk (Victoria Velasquez, medlem af folketinget, Enhedslisten, Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet) on 26. april 2024 at 6:00
Hvis ja, så skal vi gøre op med den uretfærdige forskelsbehandling mellem studerende og lærlinge
- Ny rapport om løntimer peger på løsning på stor beskæftigelsespolitisk hovepineby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 26. april 2024 at 6:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- DEG-B’s nye formand: “Jeg kommer nok med mere livserfaring og jysk besindighed”by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Arbejdsgiversiden har udpeget Bo Sejer Frandsen fra Dansk Industri til ny formand for DEG-B, og han har gjort sig mange overvejelser om samarbejdet med DEG-L og internt i DEG-B.
- Podcast: Dronningemord i Kreds Sjælland ødelægger sygeplejerskernes borgfred efter OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 26. april 2024 at 6:00
En samlet kredsbestyrelse vil vælte den sjællandske sygeplejeskeformand i en bizar situation, hvor begge parter beskylder den anden for grov mobning og krænkelser. Der kan hurtigt gå national fagpolitik i sagen, lyder det fra A4’s faglige kommentator i nyeste afsnit af podcasten ‘Fagbevægelsen Uden Filter.’
- DEG-L’s nye formand: “Tiden er kommet til at gå i offensiven og sætte dagsordenen” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Der er brug for et tyngdeskifte, mener Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier – Ledernes nye formand, Allan Kortnum.
- Danske HF & VUC får ny formand efter seks årby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Næstformand for Danske HF & VUC (bestyrelserne) Birgit Lise Andersen er valgt til ny formand.
- Tesfaye samler brikkerne til ny ungdomsuddannelse: “Det kan godt gøre lidt ondt på jer, der knokler for at få GF1 til at fungere” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
“De unge cykler rundt i grundforløbssystemet og falder fra,” lyder det fra børne- og undervisningsministeren.
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
Altinget
- #dkpol: Fagbevægelse skød Støjbergs CO2-kritik i sænkby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 26. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob taler om de seneste ugers hidsige værdidebat om infiltration og ”herskerattitude”, som Socialdemokratiets Frederik Vad har afstedkommet. Og så tager de en overflyvning over de mange retssager mod Donald Trump, hvor to er gået i gang, og til sidst kigger de på ældrereformen, der er en forsmag på fremtidens velfærd. Til sidst bliver det til en længere snak om den tyske filosof, Immanuel Kant.
- Farvel til krisetidens Europa-Parlament og goddag til seks ugers valgkampon 26. april 2024 at 13:43
Fra pandemi-limbo til en spurt af lovgivning, fra grønt boom til traktorballade, og fra Qatargate til Russiagate: Rikke og Thomas trækker de store linjer i det Parlament, der efter fem dramatiske år havde sidste samling i denne uge. Nu er der valgkamp indtil 9. juni.
- Det hjælper næppe, at statsministeren efterlyser en god tone på de sociale medier. Vi har brug for ny lovgivningby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 26. april 2024 at 10:00
Statsministeren har delt nogle af de grænseoverskridende opslag, som hun modtager på de sociale platforme. Mange politikere får beskeder af samme karakter. Er det ikke på tide, at vi kan se, hvem vi diskuterer med, og at kræve identitets-verifikation indført på de sociale platforme, skriver Lisbeth Knudsen.
- Ære være store bededags minde: En blåøjet idé gjorde dig til et meningsløst offerby boas@altinget.dk (Caroline Boas) on 26. april 2024 at 9:45
For et år siden sagde vi farvel til store bededag. Lagt i graven af et folketing, der ser helligdagen som et meningsfuldt offer for et styrket forsvar. Men krig er altid en risiko i en falden verden, og det havde politikerne måske vidst, havde de gået mere i kirke, skriver sognepræst Jesper Bacher i sin gravtale over store bededag.
- Statsmagten har altid haft snor i folkekirken. Men torsdag trak biskopperne en rød linje på Christiansborgby karlemil@altinget.dk (Karl Emil Frost) on 26. april 2024 at 7:15
Biskopperne førte an, da folkekirken torsdag bankede på døren til Christiansborg for at markere afskaffelsen af store bededag. Her advarede de om, at politikerne er trådt ind på et kritisabelt spor, som risikerer formøble noget af kirkens allerhelligste: dens frihed.
- Folketingsmedlem Fie Hækkerup har mistet sin datterby mauricio@altinget.dk (Martin Mauricio) on 26. april 2024 at 6:40
Fie Hækkerup og hendes mand har mistet deres nyfødte datter, som blev født med en sygdom i hjernen i starten af april.
- Tesfaye gøder jorden for udspil: “De fleste kommer til at hade mig”by signe@altinget.dk (Signe Løntoft) on 26. april 2024 at 5:48
Regeringen har sat en “gryderet” over ilden, der skal ruske rundt i uddannelsesstrukturerne, varslede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han gæstede VUC-årsmødet.
- David Trads: Ti pointer om Israel og Palæstina, som alle danskere bør kunne nikke ja tilby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 26. april 2024 at 3:00
Konflikten mellem Israel og Palæstina har ført til en aggressiv debat, der kun gør ondt værre. Her er min liste over de ti vigtigste pointer netop nu. Alle danskere, uanset baggrund, bør kunne nikke ja til dem alle.
- Vores farvel til store bededag betyder ikke, at vi vil arbejde mereon 26. april 2024 at 2:00
Regeringen afskaffede store bededag under massiv modstand fra folket. Nu tyder meget på, at provenuet bliver mindre end forventet. Hvorfor valgte SVM-regeringen al den ballade for så lidt?
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Martin Lidegaard svarer igen: Cirkus Christiansborg og Simon Emil Ammitzbøll har stadig ikke forstået detby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Jeg er ved at kaste op over at gentage mig selv igen og igen, men det er åbenbart stadig ikke alle, der har forstået, hvorfor vi ikke gik med i regering. Så lad os tage den én gang til for Simon Emil Ammitzbøll-Bille og andre, der stadig ikke forstår det radikale projekt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Muslimers endeløse krav om særbehandling viser, at integration ikke kan læreson 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
Information
- Chokmåling slår indre sprækker i regeringenby Lars Trier Mogensen on 26. april 2024 at 16:11
Den dobbelte nedtur for Socialdemokratiet og Venstre har nået et så dybt lavpunkt, at der normalt ville opstå mytteri. Spørgsmålet er derfor efterhånden kun, hvornår det indre oprør bryder fuldt ud
- At Weinsteins dom i New York skal gå om, kan svække #MeToo-bevægelsenby Rasmus Elmelund on 26. april 2024 at 15:36
En af dommene mod Harvey Weinstein er annulleret og skal gå om. Uanset udfaldet er den dokumentation mod den forhenværende filmproducent, der foreligger uden for retssystemet, fortsat overbevisende
- Dyster læsning om forholdene på udrejsecenteret Kærshovedgårdby Ulrik Dahlin on 26. april 2024 at 12:43
Efter et tilsynsbesøg på Kærshovedgård i efteråret kan Ombudsmanden konstatere, at forholdene for personer på tålt ophold er blevet værre de seneste seks år
- Har du fulgt med i ugens begivenheder og trivialiteter? Test dig selv i citatquizzenby Moderne Tider on 26. april 2024 at 12:03
Riddle: https://www.riddle.com/view/NjRoM6qg
- Danske skove optager mere CO₂. Det er en god nyhed, men gør ikke behovet for CO₂-afgiften mindreby Marie Sæhl on 26. april 2024 at 11:50
En ny rapport om vores skoves CO₂-optag blev straks brugt af Venstre-borgmestre til at tale for en lav eller slet ingen CO₂-afgift på landbruget. Det argument holder bare ikke
- Julie Lindmann vidste knap nok, hvad RUC var før studiestart. Griber universiteterne studerende som hende?by Emil Høj on 26. april 2024 at 9:28
Noget tyder på, at studerende fra lavindkomst- eller uddannelsesfremmede hjem har sværere ved at navigere på universiteterne. Frafaldet er også højere. Man er »bagud på point«, forklarer en af dem
- Store bededags-spøgelset hjemsøger Socialdemokratietby Anna von Sperling on 26. april 2024 at 4:17
Denne uges Radio Information handler om afskaffelsen af store bededag. En beslutning, der fortsat trækker lange skygger over Socialdemokraterne. Og så skal vi tale om Klimarådets nye rapport og takke af for denne gang i serien ’Børn af Solen’
- Ugen på kulturgangen: PEN splittet over Gazaby Anna von Sperling on 25. april 2024 at 18:20
Taylor Swift lyder for meget som sig selv, kritisk bog, som Stanley Kubrick forhindrede i at udkomme, udkommer, og forfattere skal rådgive kulturministeren om bogstreaming
- Lone Scherfig: Kammerspillet, psykologien er ikke rigtigt det ærinde, jeg er ude i. Det må Bergman tage sig afby Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:17
De ubevidst inkompetente er de farligste, siger Lone Scherfig, der lavede en risikoanalyse, før hun kastede sig ud i den spansksprogede ’Pigen der fortalte film’, som foregår i Pinochets Chile
- Lone Scherfig: »Det er en af de film, jeg allermest ligger og klipper om, når jeg ikke kan sove om natten«by Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:16
Lone Scherfig har siden 1990 lavet 11 spillefilm. Her fortæller hun om de første ti, blandt andre ’Italiensk for begyndere’, ’Wilbur begår selvmord’, ’An Education’ og ’Their Finest’
Børsen
- Families asfaltfirma skovler penge indby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 14:15
Det familieejede asfaltfirma Pankas lander det bedste regnskab i virksomhedens 85-årige historie.Oms…
- PFA dropper mangeårig milliardinvesteringby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 13:30
Danmarks største kommercielle pensionskasse har indset, at man ikke kommer videre med sin hidtidige…
- Danske aktier brager i vejret: Her er aktierne, der rykkede på børsenby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 13:05
Børsmarkedet var i hopla fredag, efter regnskaber fra flere amerikanske tech-giganter løftede stemni…
- Analyse: Kaos truer Rusland – dystre fremtidsscenarierby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 26. april 2024 at 12:00
Robotter er et uhyre illustrativt billede på Ruslands dystre fremtid.Produktiviteten i et givet land…
- Von der Leyen øger pres på kinesiske elbiler: Går til angreb i tysk bilhøjborgby lekl@borsen.dk (Leonora Marienlund Klint) on 26. april 2024 at 11:30
Er du på udkig efter en ny elbil, der sejles fra Kina til Danmark, kan der meget vel være udsigt til…
- Irriteret Kina til USA: Der er negative faktorer mellem osby Af Ritzau on 26. april 2024 at 10:59
Et møde fredag i Beijing mellem Kinas leder, Xi Jinping, og USA’s udenrigsminister, Antony Blinken,…
- “Ledere glemmer deres medarbejdere på barsel – derfor skifter de væk”by Gine Maltha Kampmann, adm. direktør, Tænketanken Equalis on 26. april 2024 at 10:45
“Jeg ville ønske, at jeg var blevet tilbudt muligheden for at komme ned på 20 timer om ugen i to mån…
- Babysam opkøber svensk rivalby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 26. april 2024 at 10:04
Babysam opkøber Sveriges største privatejede babyudstyrskæde, Babyworld. Det skriver Babysam i en pr…
- Analyse: Tusinder kommer til at betale for branden i børsbygningenby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 26. april 2024 at 10:00
Den ødelæggende brand i børsbygningen på Slotsholmen 16. april har kostet et uerstatteligt tab af ku…
- Drama i mineindustrien: Selskab afviser kæmpe købstilbudby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 9:10
Den britiske minegigant Anglo American har afvist et købstilbud fra den australske rival BHP på 39 m…
- Finanstilsynet kræver kulegravning af Nordeas gældssagerby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 9:04
Finanstilsynet strammer nu skruen over for Nordea, viser et påbud til banken fredag eftermiddag.Nord…
- Ægtepar åbner særlig ølbarby Af Astrid EllemoFoto: PR on 26. april 2024 at 8:45
Øl skal være sjovt og festligt, mener Karina og Rene Ludvig Sørensen, som med deres egne ord aldrig…
- Dansk politi overlader sag om kryptosvindel til cypriotisk politiby joch@borsen.dk (Johan Christensen) on 26. april 2024 at 8:00
De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri…
- Eva Berneke forlader Legos bestyrelseby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 7:48
Den danske erhvervskvinde Eva Berneke stopper i Legos bestyrelse efter 13 år.Det oplyser Lego i en p…
- Chok for Coloplasts milliardopkøb: Kan miste 20 pct. af omsætningenby tofr@borsen.dk (Tom Frovst) on 26. april 2024 at 7:30
Coloplasts islandske milliardopkøb Kerecis risikerer at miste en væsentlig omsætning i USA, hvis et…
- Kapitalfond køber sig ind i Elon Musks AI-firmaby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 7:24
Den kæmpestore amerikanske kapitalfond Sequoia Capital har valgt at investere i Tesla-stifteren Elon…
- Ekspert: Massiv svindel med træ fra Rusland – kommer ind via Kinaby maso@borsen.dk (Mathias Sommer) on 26. april 2024 at 7:00
Problemerne var der i forvejen. Snyd med oprindelsespapirer, falske certificeringer, ulovlig skovhug…
- Mærsks aktionærer siger ja til Svitzers børsnoteringby Af Marketwire on 26. april 2024 at 6:53
Aktionærerne i Mærsk har fredag sagt ja til, at Svitzer udskilles som et selvstændigt selskab og bør…
- Tesla-direktør sælger aktier for 1,3 mia. kr.by anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 6:35
Den tidligere direktør i Tesla Drew Baglino, der for 11 dage siden afleverede sin opsigelse, har sol…
- “Derfor er aktiernes tilbagegang sandsynligvis kortvarig”by Thomas Thygesen, chefstrateg, Seb on 26. april 2024 at 6:20
I min seneste økonomiske kommentar så jeg nærmere på de såkaldte bull-markeder i aktier: De relativt…
- Ny lavprisbistro åbner i det indre Københavnby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 26. april 2024 at 6:00
Med åbningen af Le Petit Rouge melder den eksklusive restaurantgruppe Sovino sig ind i kampen om det…
- Rokade i pensionskæmpe: Går på jagt efter ny driftsdirektørby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 5:47
Der bliver skiftet rundt på ansvarsområder, sagt farvel til en håndfuld ledere og iværksat en jagt p…
- Boozt sælger for 1 mia. kr. i svagt kvartalby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 26. april 2024 at 5:28
Onlinemodebutikken Boozt fortsætter med at vokse og venter en vækst i omsætningen på 5-15 pct. i år,…
- Mærsk stiger stort: Her er aktierne i fokus i dagby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 5:09
Opdateret kl. 09.44 – De danske eliteaktier vinder frem fredag morgen, og har lagt sig i slipstrømme…
- Temu overhaler Boozt og Proshop: Er nu Danmarks tredjemest populære webshopby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 26. april 2024 at 5:00
Kyllingeformede lamper, massagepistoler, sneakers og køkkengrej til opsigtsvækkende billige priser e…
Kristeligt Dagblad
- Niels Bohrs oldebarn er med til at besvare et af universets store spørgsmålby Elisa Norgaard Mortensen on 26. april 2024 at 17:19
Hvis nogen spørger dig, hvad klokken er, så svarer du nok ikke ned til sekundet – og slet ikke med millisekunder. Ikke desto mindre er det afgørende i en højteknologisk verden at finde ud af præcist hvad klokken er, og det er ikke så nemt, som man skulle tro. Eliot Bohr, som er Niels Bohrs oldebarn, er hovedforfatter til ny forskning, der kommer endnu tættere på videnskabens store spørgsmål, nemlig tid.Verdens mest præcise tidsangivelse findes i atomure, som bruger laserlys til at måle svingninger i et atom. “Uanset om vi ved det eller ej, så er vi afhængige af atomure hele tiden,” forklarer Eliot Bohr.Når du tjekker klokken på din telefon eller skal finde vej med en GPS, er den nemlig utroligt præcis takket være atomure rundt omkring i verden, der hele tiden sender signaler til vores teknologi. “Hvis vi skrev instruktioner for, hvordan man bygger et ur i USA eller i Japan, vil der være forskelligheder, så urene ikke vil gå ens. Men et atom her og et atom på den anden side af universet er fuldstændig identiske. Så når vi laver ure baseret på atomer, er de universelle,” siger Eliot Bohr, der er i gang med sin postdoc på University of Colorado, Boulder i USA.Selv atomure kan dog blive mere præcise, og netop det har Eliot Bohr og hans forskerkolleger bidraget til. Blandt andet ved at genbruge atomerne i stedet for at skulle skifte dem ud, hvor man mister lidt præcision.“Der er nogle begrænsninger på vores nuværende atomure, selvom de er utroligt præcise. Vi ønskede at være med til at forbedre dem yderligere,” siger han.En bedre verdenDe færreste bekymrer sig nok om et par millisekunder fra eller til i deres hverdag, men mere præcis tidsangivelse kan gøre en stor forskel for vores GPS-systemer, i rumteknologi, og måske kan den nye opdagelse endda opdage vulkanudbrud, før de sker. Eliot Bohr har en klar drøm med sin forskning.“Jeg kan virkelig godt lide idéen om at bidrage til teknologier, der kan forbedre verden. Det kan bruges i rumraketter eller hjælpe med at navigere i svære situationer,” siger han. Vejen ind i fysikkens verden var næsten givet på forhånd for den unge Eliot Bohr, der er vokset op i en familie fyldt med videnskabsmænd og -kvinder. Han er selv meget stolt af at være i familie med Niels Bohr, men siger også, at man ikke kan gemme sig bag et efternavn i fysiklokalet. Man bliver målt på resultater. “Det er en ære, og jeg ser bestemt op til min oldefar for alt det store arbejde, han har lavet, men også fordi de historier, jeg hører om ham fra familien, kun er positive. Det har jeg meget stor respekt for,” siger han.Eliot Bohr siger, at forskningen stadig er i sin indledende fase, men han vil blive ved med at forske i atomure. For tid indeholder nøglen til mange af universets store spørgsmål,“Man kan spørge, hvorfor vi har brug for så mange decimaler til at måle tiden, men jo tydeligere man kan måle noget, jo større effekter kan man måle. Det betyder i sidste ende, at hvis du kan måle tid mere præcist, kan du endda bevise eller afvise forskellige teorier om, hvordan universet blev skabt. Lad os se,” siger han.
- Kristeligt Dagblad mener: Stop affaldsgalimatiasby Karin Dahl Hansen on 26. april 2024 at 17:19
De velkendte tøjcontainere i bybilledet, hvor danskere i mere end 50 år har afleveret tøj til genbrug, skal fremover omdannes til affaldscontainere ifølge et forslag fra EU. Og de velgørende organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og Kirkens Korshær, der i årtier har indsamlet, sorteret og solgt godt tøj videre, længe før der blev talt om klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi, risikerer at lide et stort økonomisk og menneskeligt tab, hvis de fremover ikke længere kan håndtere genbrugstøj, men bliver såkaldte affaldsoperatører. Og det hele i den grønne omstillings navn.Det var engelske Oxfam, der i årene efter Anden Verdenskrig begyndte at indsamle brugt tøj, som organisationen sendte til den nødlidende tyske befolkning. Men før man havde set sig om, havde man også tøj, der kunne sælges secondhand til den engelske befolkning. Genbrugsbutikkerne var født, og i 1972 tog Herluf og Ruth Andersen idéen til Danmark og åbnede landets første genbrugsbutik i Aarhus. Tøjet blev solgt af frivillige, og overskuddet samt noget af tøjet gik til nødlidende i u-landene. I dag er salg af genbrugstøj en væsentlig indtægtskilde for de sociale og kirkelige organisationer, ligesom de omkring 1000 genbrugsforretninger for de mange frivillige udgør et vigtigt socialt fællesskab. Det er en fantastisk historie, og modellen er så god (og bæredygtig), at den er værd at eksportere til resten af EU.Det er imidlertid ikke det, der lægges op til i det nye affaldsdirektiv. Tværtimod skal alt fra godt babytøj over dyre kjoler til mærkevarejeans bortskaffes sammen med lasede klude i affaldscontainere til tekstilaffald, for at det bedst kan genanvendes til nye tekstiler. En teknologi, der endnu ikke er udviklet, og almindelig sund fornuft tilsiger, at det alt andet lige er bedre, at godt tøj bliver solgt videre og får nyt liv i andres klædeskabe frem for at ende som affald.Det er absurd, at vi i en tid, hvor der sorteres i stadig mere specifikke underkategorier, lægges op til at sammenblande godt genbrugstøj med hullede sokker, og man må på det kraftigste appellere til Folketinget og regeringen om at implementere EU-reglerne, så de tager højde for den gode danske genbrugstradition. Ja, faktisk burde Danmark gå forrest og vise mange andre europæiske lande, hvordan man kan skabe et stærkt genbrugsmiljø til glæde for sociale og humanitære organisationer, byernes hensygnende handelsstrøg, menneskelige fællesskaber – og ja, miljø og klima.
- Britisk professor i ny bog: Stater og selskaber har givet os århundreders erfaring med kunstig intelligens, som vi skal udnytteby Johannes Henriksen on 26. april 2024 at 17:19
Mange har det nok med debatten om kunstig intelligens, som de har med andre megatrends som klimaforandringer, befolkningsudvikling eller truslen fra pandemier: Vi ved godt, at det er vigtigt og uomgængeligt at forholde sig til, men samtidig er der tale om så gigantiske udfordringer, at de efterlader mange mennesker med en følelse af udmattelse og magtesløshed. For hvad kan hver enkelt af os gøre ud over at frygte det værste og håbe på det bedste? En af de få, som har succes med alligevel at gøre verdens store problemer vedkommende og nærværende for et stort publikum, er den britiske Cambridge-professor i international politik David Runciman, der har opnået intellektuel stjernestatus som vært på podcasten “Talking Politics” med millioner af lyttere verden over. I sin seneste bog “Overdragelsen – hvordan vi gav magten til stater, selskaber og kunstig intelligens”, der netop er udkommet på dansk, undersøger han de risici og muligheder, som er forbundet med udviklingen af kunstig intelligens, og især hvordan 400 års erfaringer med den moderne stat og store selskaber kan give os vigtig indsigt i, hvordan tænkende maskiner bliver til gavn for mennesker uden at tage magten fra dem. “Stater, store virksomheder og kunstig intelligens har det til fælles, at de i virkeligheden er kunstige beslutningsmaskiner. Vi tænker ofte på AI som noget helt nyt, men i bund og grund er stater og virksomheder også overmenneskelige enheder med en unaturlig lang levetid, uden sjæl og uden samvittighed. De er skabt af mennesker, men de kan gøre ting på en skala og med en holdbarhed, som mennesker ikke kan. Det er derfor, vi har skabt dem, men det er også derfor, de er farlige,” siger David Runciman. Staten som en kunstig maskine i “Leviathan”Denne dobbelthed var allerede den moderne tids største statstænker Thomas Hobbes (1588-1679) opmærksom på. I sit hovedværk om staten “Leviathan” beskriver han netop staten som en “automaton”, datidens ord for robot, påpeger Runciman. Erkendelsen af staten som en kunstig maskine er således gammel, og vi kan bruge den erkendelse i vores tilgang til AI i dag, mener han. “Hobbes var af den opfattelse, at vi har brug for staten, hvis vi skal leve i en verden, der er tryg og sikker. Det handlede også om at komme væk fra en verden, hvor staten var lig med kongen, fordi det betød, at når kongen blev syg, blev staten syg. Når kongen døde, døde staten. Meningen med den moderne stat var at udstyre den med disse kunstige, mekaniske egenskaber, som betød, at den kunne fortsætte. Pointen er, at vi har brug for politiske maskiner, der ikke er menneskelige, fordi mennesker er for skrøbelige, for omskiftelige, for sårbare, for uberegnelige. Derfor har vi brug for noget, der bliver ved. Og Hobbes havde ret.”Et af problemerne ved den moderne mekaniske stat er så, at selvom den på den ene side er mere pålidelig og mere effektiv, så er den på den anden side også mere kraftfuld og mere farlig.”Den moderne verden har fået disse magtfulde stater og virksomheder, som kan gøre fantastiske ting, men de kan også gøre forfærdelige ting. De kan udkæmpe frygtelige krige, og de kan opbygge enorm gæld. Hvis konger gik konkurs, var det dårligt nyt, men konsekvenserne var begrænsede. Men hvis den amerikanske stat går konkurs, vil verden nærmest gå under. Stort set alt vil falde fra hinanden.”Måske er risikoen for det scenarie blandt årsagerne til, at USA er længst fremme med udviklingen af kunstig intelligens, som ifølge mange i tech-branchen kan bane vejen for et grundlæggende opgør med det menneskelige vilkår. De taler nærmest nyreligiøst om singulariteten som det nært forestående tidspunkt, hvor selvforbedrende kunstig intelligens vil overgå menneskelig intelligens og skabe en fundamentalt ny tilstand. Runciman vil bestemt ikke afvise, at den hastigt voksende brug af kunstig intelligens vil få store konsekvenser for mennesker, men en central pointe i bogen er fremhævelsen af, at vi i århundreder med stater og virksomheder i virkeligheden har levet i en slags første singularitet.”For tech-folkene betyder singularitet, at mennesker vil leve meget længere, måske for evigt, at vi kan uploade vores bevidsthed til skyen, alle mulige skøre idéer. Hovedtanken er, at vi skal bygge maskiner, der virkelig vil ændre, hvem vi er. Men lidt sat på spidsen så mener jeg faktisk, at det allerede er sket. Hvis man ser på menneskets historie i titusindvis af år, så var vilkårene de samme. Folk levede ikke ret længe. Det var en kamp.Det ændrede sig først virkelig dramatisk i takt med udviklingen af moderne stats- og virksomhedsmagt, som i løbet af få generationer førte til, at den forventede levetid fordobledes de fleste steder, først i Vesten, siden i Asien og nu mange steder i Afrika. Folk bliver meget rigere. Uddannelse eksploderer. Du kan tegne alverdens hockeystavsgrafer, hvor du bare ser tingene eksplodere. Forskere diskuterer, om det skyldes videnskab eller oplysningstiden? Men det, som alle disse ting har til fælles, er den institutionelle form: stats- og virksomhedsmagt.”Det hele er ikke nyt – Danmark som eksempelRuncimans argument er således, at hvis vi tror, vi med AI-revolutionen for første gang er ved at bygge maskiner med overmenneskelige evner, som vil ændre den måde, vi lever på, så bør vi erindre, at det allerede er sket en gang. Han nævner Danmark som et slående eksempel.”Tænk på Danmark for 200 år siden. Det var en helt anden verden. Fattigdommen, sygdommen, elendigheden. Danmark er et ret fantastisk land nu, ikke? I virkeligheden er det jo nærmest et mirakel. Så, altså, vi har levet denne historie én gang før. Det hele er ikke nyt.”Selvom kunstig intelligens på mange måder ikke er et fundamentalt nybrud, frygter mange ikke desto mindre, at mennesker mister kontrol i det øjeblik, vi alle sammen først og sidst er datapunkter i en AI-verden?”Jo, sandt nok, men mennesker har været datapunkter for stater og virksomheder i årtier eller længere. Vi er datapunkter i det politiske system, hvor vi sjældent optræder som fuldt afrundede borgere, men som modtagere af velfærd, som potentielle soldater, som skatteydere. Så det er ikke sådan, at vi pludselig bliver umenneskeliggjort. Se bare på det 20. århundredes historie. Men det er rigtigt, at der er en reel fare ved, at stater og kunstig intelligens går sammen og behandler mennesker som datapunkter, uden at vi selv er involveret.Traditionelt er intelligensen kommet fra os. Stater og virksomheder har truffet de store beslutninger, men de har indtil nu været afhængige af os for input. I en verden, hvor AI leverer input til stater og virksomheder, risikerer vi at efterlade mennesker virkelig magtesløse. Min frygt er, at kunstig intelligens vil danne en alliance med de andre maskiner, hvor vi bare kommer til at sidde på sidelinjen og se på. Derfor er vi nødt til genoprette forbindelsen til staters og selskabers magt, så vi sikrer menneskers indflydelse på brugen af den nye teknologi. ”Kampen om magten i denne nye verdensorden med kunstig intelligens står i høj grad mellem Kina og USA. Hvor efterlader det mindre stater som Danmark eller andre europæiske lande?”Det, der sker nu, ikke kun inden for AI, men med den digitale revolution i det hele taget, er en slags global homogenisering. Vi er alle på det samme netværk, og vi får alle adgang til stadig mere ens informationssæt, enorme datasæt. Det fører til to ting: For det første er der en masse variation på et individuelt niveau. Enkeltpersoner kan leve ganske forskellige liv takket være internettet. For det andet bliver der på et globalt makroniveau mere konformitet – den samme musik, den samme slags ting overalt i verden. AI vil accelerere den udvikling.Så for et land som Danmark frygter jeg, at vi træder ind i en verden, hvor den teknologi, som alle er afhængige af, skaber en form for ensartethed, selv i politik. Og hvor variationen er helt nede på individniveau.Udviklingen af nationalstaterne i løbet af det 20. århundrede gav lande som Danmark gode muligheder for at etablere en særskilt identitetsstrategi for velstand i verden. Om 50 år tror jeg, det vil være sværere at fastholde et særpræget samfund. Fordi den teknologi, som vi alle er afhængige af, vil skabe mere homogenitet og ensartethed.”
- Ida Auken: Frikirker bør tage et opgør med modstanden mod homovielserby Philip Christoffersen on 26. april 2024 at 17:19
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Ida Auken, skriver en kronik i dagens Kristeligt Dagblad, som er en reaktion på, at generalsekretæren i Frikirkenet Mikael Wandt Laursen i 2022 skrev bogen “Tro, kirke og homoseksualitet.” Efter at have mødt generalsekretæren ved flere lejligheder, opfordrer hun nu frikirkerne til at lave et internt opgør med modstanden mod homoseksuelle vielser. Ida Auken, i din kronik skriver du, at tiden er kommet til at sikre, at homoseksuelle kan blive viet i alle landets kirker. Skal din holdning munde ud i lovgivning?Nej, det skal den ikke. Vi har religionsfrihed i Danmark, og folkekirken og frikirkerne er forskellige ting. Husk på, at folkekirken selv bad om denne ændring, som har betydet, at folkekirken i dag ikke kan nægte at vie homoseksuelle, og personalet ikke kan nægte at deltage. Kun den enkelte præst har mulighed for at sige nej. Og det var altså den ordning, man aftalte med folkekirken og gjorde til lov.Og hvorfor kan man ikke lave den samme ordning med frikirkerne?Fordi frikirkerne ikke selv har bedt om det, sådan som folkekirken har. Vi har religionsfrihed i Danmark, og jeg tror, man ville tage den op ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg, hvis man forsøgte at lave den form for lovgivning i Danmark. Men det er stadig en meget vigtig offentlig debat, og det er også derfor, jeg tager den. Jeg mener, den her forandring skal komme indefra.Hvorfor vil du overhovedet blande dig i, hvad frikirkerne gør?Fordi jeg ved, at der er mange homoseksuelle, som er kede af, at der stadig er den modstand mod deres seksualitet, som er en vigtig del af, hvem de er. Modstanden er stærk i kirkelige kredse, og jeg synes, at den er forkert. Der er jo ganske heftige argumenter mod homoseksualitet derude, og det er for det meste tynd teologi. Du kan også kalde det krumspringsteologi. At jeg skriver, som jeg gør, hænger også sammen med, at når vi vil gå ind i nogle af de diskussioner, som handler om synet på kvinder i muslimske miljøer, hvor der findes holdninger, som jeg ikke mener hører til i et moderne samfund, så skal man også tage diskussionen i sin egen baghave, når der er brug for det.Du fremfører i din kronik en række teologiske argumenter for, hvorfor det er forkert at være imod homoseksuelle vielser. Et af dem er, at vielsen ikke er et sakramente, og at man derfor ikke kan henvise til dette som et argument. Men det er den i den katolske kirke, som netop er en frikirke i Danmark.Jeg er lutheraner, og den danske folkekirke er luthersk. Men om vielsen er et sakramente, er helt sikkert en af de teologiske diskussioner, man vil få, når man begynder den her debat. Det er jo helt klart ikke hos Luther. Der er det kun dåb og nadver, der er sakramenter. Hvis man gør vielsen i sig selv til et helligt møde mellem det guddommelige og det menneskelige, så misforstår man ægteskabets karakter. Ægteskabet er bare en menneskelig ordning. Ja, hvis man er lutheraner.Det mener jeg er sandheden. Jeg mener det, jeg siger.Men der er jo også nogen, der mener noget meget anderledes end dig her. For eksempel katolikkerne.Men der tager de fejl, og vi har vidst siden Luther, at de tager fejl.Hvis vielsen ikke er et sakramente, altså at det guddommelige rører støvet, som du formulerer det, hvorfor er det så så vigtigt for homoseksuelle at skulle kunne blive viet i en frikirke?Vielsen betyder rigtig meget for mange mennesker. Det betyder noget at kunne blive accepteret fuld og helt i det kristne fællesskab, man er en del af. Mikael Wandt Laursen går med sin bog nogle vigtige skridt, men jeg tror, at han til sidst alligevel lukker døren for noget så fint som, at det kirkelige fællesskab kan anerkende kærligheden mellem to af samme køn.Er du overhovedet sikker på det, at der er homoseksuelle frikirkefolk derude, der gerne vil vies i deres egen kirke? Har du mødt nogen?Hvis du ringer ind til LGBT+, så er jeg ret sikker på, at du vil blive bekræftet i, at der er et problem. Og ja, jeg har flere venner, som har været i nærheden af det frikirkelige miljø og er homoseksuelle, som har syntes, det var vanskeligt. Og jeg kender også folk inde i det frikirkelige miljø, som har bedste venner, der er homoseksuelle, hvor det har været en udfordring, uden det behøvede at være det.Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Mikael Wandt Laursen, der gerne vil deltage i debatten, men ikke havde mulighed for dette før avisens deadline fredag.
- Bilist ville stoppe røver – er nu selv sigteton 26. april 2024 at 17:19
En mand brugte sin bil som redskab, da han torsdag eftermiddag på Holmbladsgade i København ville stoppe et røveri på gaden.Den formodede røver, en mand på 31 år, er fredag af en dommer i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 25 dage, men bilisten risikerer også at blive tiltalt og straffet.Til Ekstra Bladet oplyser politiet nemlig fredag, at bilisten på grund af påkørslen er sigtet for at have bragt andres liv i fare.Tidligt på dagen oplyste politiet til Ritzau, at jurister i Københavns Politi skulle overveje, om bilistens opførsel var nødret i straffelovens forstand.Ved påkørslen blev den 31-årige skadet, og han blev indlagt til behandling, men han var i stand til at deltage i grundlovsforhøret i retten fredag. Her nægtede han sig skyldig i røveri.Ifølge politiets opfattelse skal han have truet en tilfældig på gaden med kniv.Med kniven blev der peget på offerets mave, og beskeden lød ifølge politiet, at han ikke gad så meget pis, men bare ville have alle hans kontanter.Offeret udleverede så 200 kroner, men det var den 31-årige slet ikke tilfreds med, fremgår det af sigtelsen.”Det kan ikke passe, du må da for fanden have mere – giv mig din telefon” lød den efterfølgende ordre ifølge politiet.Men han ikke nogen telefon. I det samme blev han nemlig ramt af bilisten, der ville sætte en stopper for gaderøveriet./ritzau/
- Han har studeret vores forfædres sprogevner: “Sprog er det mest magtfulde, vi har”by Perry MacLeod Ringblom on 26. april 2024 at 17:19
“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.”Sådan indledes Johannesevangeliet, og det er en interessant passage, mener den britiske arkæolog og professor i tidlig forhistorie Steven Mithen.”Det viser noget dybtliggende i både den kristne teologi og andre teologier, for de synes alle at være optaget af, hvor sproget kommer fra,” siger Steven Mithen, der har udgivet bogen “The Language Puzzle” om, hvor essentielt sprogevnen har været for menneskets udvikling.Han peger både på, hvor exceptionel en evne vi har udviklet med vores komplekse sprog, men også hvor magtfuldt sproget er. Brugen af de rette ord kan blive et spørgsmål om både liv og død, og det er nøglen til at forstå, hvorfor vi ikke stadigvæk lever i stenalderen, mener han.Sprog forandrer verdenDet er bare ikke hvilken som helst form for sprog, der har været afgørende for udviklingen af vores civilisation. Det er menneskets evne til at forstå abstrakte begreber, metaforer og analogier, som er nøglen til menneskehedens komplekse tankegang og grunden til, at man eksempelvis kunne udvikle landbrug.”En af pointerne i min bog er, at sproget allerede begyndte at udvikle sig omkring Homo habilis og Homo erectus [to af forfædrene til Homo sapiens], der principielt set brugte de første ord.”Han mener, at de forhistoriske menneskearter begyndte at tale for mellem 1,5 millioner og 2 millioner år siden, så da Homo erectus med evolutionen blev til neandertalere, havde man allerede et vidtforgrenet vokabularium og grammatik. Det kan man se på den måde, neandertalernes hørelse, taleevne og hjernestørrelse udviklede sig, siger han.”Men det interessante ved vores forfædre er, at deres kultur ikke så ud til at udvikle sig, indtil de kom til et sted for omkring mellem 35.000 og 150.000 år siden. Når vi mennesker taler sammen, ændrer ting sig, så jeg undrede mig over, hvordan neandertalerne i lang tid kunne have et veludviklet sprog, uden at det ændrede deres kultur.”Hver gang folk taler sammen, ændrer det folks verdensopfattelse og deres vidensniveau, mener Steven Mithen. Derfor betegner han sproget som en motor for forandringer, der både kan være store og små. Han eksemplificerer det med, at hvis nogle fortæller dig noget om, hvordan du skal indrette din have, så gør det dig også i stand til at passe din have på en bedre måde.Sådan overdrager vi erfaringer til hinanden, så vi kan skabe forandringer. Derfor undrede det Steven Mithen, at neandertalerne ikke kunne overdrage erfaringer til hinanden, selvom de kunne tale sammen.”Der har manglet noget i deres sprog, og jeg mener, at det er evnen til at bruge metaforer og analogier. Når man forklarer noget komplekst, bruger man ofte metaforer – man sammenligner eksempelvis et atoms opbygning med et solsystem og et hjerte med en pumpe. Jeg tror, den evne er en ret sen, fundamental udvikling i sproget.”Udviklingen førte mennesket ud af stenalderen, og det satte mennesket i stand til at udvikle tidlige former for landbrug, lave redskaber af metal og i sidste ende udvikle vores nuværende samfund.Rødderne til vores tankerSpørgsmålet om, hvor vores sprog kommer fra, hvorfor vi har udviklet det, og hvornår det skete, er et evigt spørgsmål i vores civilisation. I skabelsesberetningen går sproget sågar forud for Jordens skabelse:”Gud sagde: ‘Der skal være lys!’ Og der blev lys,” står der i det allerførste kapitel af Det Gamle Testamente, hvilket indikerer, at Gud må have haft et sprog, han kunne bruge til at skabe verden.Vi mennesker bliver mindet om vores helt særlige evne til at tale, når spædbørn lærer deres første ord og langsomt udvider deres vokabularium til at omfatte tusindvis af ord. Det er en evne, som man ikke kan genkende hos andre arter, så hvorfor har netop vi mennesker sprogets gave?”Hvor det stammer fra, har været et konstant tema. Op til den darwinistiske revolution handlede de fleste svar om, at det var en gave fra Gud. I dag ser man i højere grad menneskesproget som en naturlig udvikling, hvor sprogets evolution er en del af naturens økosystem,” siger Steven Mithen.Hans nye bog handler ikke bare om, hvordan sprog opstod, men især om, hvordan stenaldermennesket udviklede et mere avanceret sprog, så det dermed kunne bevæge sig ud af stenalderen. Det er nemlig den essentielle puslespilsbrik i at forstå menneskets udvikling.”Som arkæolog har jeg brugt min karriere på at undersøge, hvordan vores forfædre har levet og opført sig. Og hvis vi ikke har nogen idé om vores forfædres sproglige evner, er der ikke noget, der giver mening. Sproget er rødderne til størstedelen af vores tanker og adfærd.”Forfædre havde ikke et godt nok sprogHan mener, at neandertalerne kunne sige ord som “is”, “mammut”, “kød”, “fedt”, “vind”, “sol” og “varme”. Det er ord for ting, man kan se og sanse, uden at man skal forstå alle mulige abstrakte medbetydninger. Det vil også sige, at de ikke ville forstå, hvad man ville mene, hvis man sagde, at en person har “et varmt hjerte”. De ville bare forstå, at vejret er varmt, eller at ilden er varm.”De har manglet ord som ‘frihed’, ‘ejerskab’, ‘tro’ og ‘Gud’, fordi de ikke har kunnet pege på noget konkret.”Derfor har sproget ikke haft en særlig stor indflydelse på vores forfædres tanker og verdensopfattelse, mener Steven Mithen.”I dag mener jeg helt bestemt, at vi har forskning, der viser, at sproget har en indflydelse på, hvordan du opfatter verden og agerer i den. I golfkrigene ville amerikanerne eksempelvis etablere demokrati, men når de arabiske lande aldrig har haft et ord for demokrati, var det svært for at forklare, hvad konceptet gik ud på.”Når ingen af de forhistoriske menneskearter havde ord som “demokrati”, “kærlighed” eller “skam”, har det heller ikke påvirket deres forståelse af verden, mener Steven Mithen.”Det kan godt være, at de spredte sig fra Afrika og bosatte sig i både Europa og Asien, men deres kulturer lignede hinanden, og det tror jeg afspejler, at der ikke har været særlig stor forskel på, hvordan de har set på verden, fordi deres sprog har været begrænset.”En sten var slet og ret en sten, og man kunne slet ikke som i dag diskutere, hvad ord egentlig betød.”Jeg tror, at kulturer kan adskille sig fra hinanden meget let, fordi vi bruger en masse ord, som ikke har kastet anker noget sted. Der er selv ord, som min kone og jeg har en lidt forskellig opfattelse af.”Skeptisk over, hvad kunstig intelligens kan opnåDet er sådan set også den fundamentale forskel på forståelsen af de konkrete og abstrakte ord, som adskiller den menneskelige intelligens fra de kunstige sprogmodeller som ChatGPT, der har fyldt massivt i debatten, siden sprogmodellen blev lanceret for halvandet år siden. “Vi står stadigvæk ved en trædesten, hvor vi må se, om det for alvor kommer til at ændre vores samfund, eller om det er endnu en boble, der brister. Selvom kunstig intelligens kan formidle fakta, idéer og argumenter, er jeg stadigvæk ikke overbevist om, at man kan udvikle den brug af metaforer, som vi ikke helt indser, hvor meget vi bruger i vores sprog. Og hvis kunstig intelligens ikke kan lære det, bliver det ikke andet end et leksikon.”Selvfølgelig vil man kunne bruge kunstig intelligens videnskabeligt til eksempelvis at gennemskue strukturer i proteiner og andre tekniske ting, som kan være svære for et menneske at overskue.”Jeg er bare ikke sikker på, at kunstig intelligens kan føre til de samme ændringer i menneskehedens historie, som da mennesket lærte at bruge sproget på en kreativ, metaforisk måde.” Når Steven Mithen ser på, hvordan sproget har været ekstremt afgørende for menneskets udvikling, får det ham også til at pege på, at man skal være ekstremt varsom med, hvad man siger i dag.”Sprog ændrer historien. I USA venter man bare på, at præsident Joe Biden kommer til at sige noget forkert, som han ikke mente. Det kan formentlig betyde, at Donald Trump vinder valget. Alle venter også bare på, at Trump finder sin næste metafor ligesom “Drain the swamp” [dræn sumpen]. Og hvis fredsforhandlerne i Mellemøsten ikke kan finde den rigtige frase, som både Hamas, Israel og Iran kan acceptere, får vi en massiv konflikt i Mellemøsten.”Eksemplerne viser, hvordan valget af de rigtige ord kan blive et afgørende valg, at det sommetider handler om liv og død. Derfor skal vi bruge sproget varsomt.”Sprog er det mest magtfulde, vi har. Vi skal værne om det og bruge det så klogt som muligt, så det får den allerbedste effekt.”
- Fredsprofessor har et bud på nøglen til mindre ufred. Han kalder det “bedre fjendskab”by Minna Skau on 26. april 2024 at 17:19
Det er nemt at fortvivles, når man ser al den menneskelige lidelse og elendighed, der følger af tidens krige samt væbnede og politiske konflikter. Og det bliver ifølge den amerikanske professor John Paul Lederach på sin vis ikke bedre af den truende klimakatastrofe.Alligevel ser John Lederach masser af håb — baseret på mere end 35 års forskning og praktisk arbejde med det, han kalder “konfliktforandring”. Meget afhænger af, hvordan man betragter konflikter, hvem man ser som de vigtige aktører for en løsning, og hvordan man definerer sit mål.John Lederach er professor emeritus ved Kroc-instituttet for Internationale Fredsstudier på Notre Dame Universitet i den amerikanske delstat Indiana. Han er søn af en mennonitpræst og har det religiøse aspekt med i sit arbejde. Han begyndte i 1997 aktivt at tale om konfliktforandring frem for de klassiske koncepter konfliktløsning og fredsskabelse.Hans udgangspunkt er, at konflikter er en central del af menneskelige relationer, om det så er i parforholdet, mellem børn og forældre, i lokalsamfundet, på arbejdspladsen eller mellem nationalstater. Og det at tale om fred, hvor universelt et ønske det end kan være, også kan være provokerende og føre til mere vold og konflikt, fordi parterne sjældent har samme opfattelse af konfliktens rod, og fordi nogle parter kan have politisk og økonomisk interesse i at fortsætte en konflikt.“Der er jo ingen steder, vi færdes, hvor der ikke er konflikt. Spørgsmålet er, hvordan man besvarer den. Og hvordan man gør det med respekt og værdighed for sine medmennesker på en planet, hvor vi tidligere nok ikke har forestillet os, at vi også skulle være i krig med selve planeten,” siger John Paul Lederach med henvisning til udfordringerne med klimaforandringerne.Konflikters destruktive natur og den traditionelle opfattelse af, at der er vindere og tabere, os-mod-dem og enten-eller, er det, der kan slå menneskeheden ihjel. Det er det, der får John Lederach til at tale om “et afgørende århundrede”. Men det liv, den energi og de muligheder, der følger med enhver konflikt, får ham til at tro på menneskets evne til at finde konstruktive løsninger.Som han siger: Forandringen ligger inden for vores forestillingsevne og rækkevidde.John Lederach har arbejdet i konfliktzoner i store dele af verden og har med inspiration fra Jesus fundet frem til, at “bedre fjendskab” kan være en nøgle til at forandre konflikter:“Det begynder med evnen til at stoppe op længe nok til at registrere modpartens menneskelighed. At menneskeliggøre det, der er blevet umenneskeliggjort. At anerkende, hvad man selv har gjort i den proces. Hvordan man reparerer og rækker ud. Folk skal forstå, at de lever i et spind af relationer, og at deres fremtid og velbefindende er uløseligt forbundet til dem, de har frygtet, og som har søgt at skade dem.”Det gælder ifølge Lederach også for israelere og palæstinensere samt russere og ukrainere: De er forbundne og kan ikke koble hinanden ud af deres fremtid.Forandring nedefraForbundetheden er det første af fredsprofessorens fire principper, som han for 20 år siden beskrev i bogen “The Moral Imagination” (Den moralske forestillingsevne).Det andet princip handler om at omfavne kompleksiteten. At være nysgerrig og ikke blot acceptere den gængse fremstilling af tingene, som kan føre til handlingslammelse og en opfattelse af, at intet kan ændre sig, før andre gør “noget”.Tredje princip er kreativitet. Det er anerkendelsen af, at mennesket er i stand til at gøre noget uventet og – som en kunstner – at skabe noget ud af ingenting. John Paul Lederach har på baggrund af sine studier i historie, sociologi og fredsstudier samt omfattende feltarbejde i alverdens konfliktzoner udviklet sin teori om “konfliktforandring”. Foto: Humanity United Det fjerde og sidste princip handler om risikovilje. Det er den lille hverdagsrisiko, hvor man hver dag spørger sig selv, hvilken risiko man er klar til at løbe i dag.“Det er dér, meget af det her begynder,” siger John Paul Lederach.Han nævner som eksempel Wajir i grænseregionen mellem Kenya og Somalia, hvor det i 1993 midt i et voldeligt klanopgør lykkedes en lille gruppe lokale kvinder at finde en løsning på et fælles problem: At det var usikkert for dem at gå på markedet og købe ind.Det begyndte med bare seks kvinder, der satte sig ned og talte om deres oplevelse af hverdagen. De kunne på tværs af klantilhørsforhold nemt enes om, at det var et problem, at deres marked ikke var sikkert. De fik talt sig frem til et system, så de stridende klaner accepterede, at markedet var en helle, fri for vold. Med tiden voksede projektet til et stærkt, lokalt funderet fredsinitiativ.“De valgte at gøre noget, der var inden for deres rækkevidde, men som også krævede, at de havde en relation med deres modpart fra andre befolkningsgrupper. De spurgte sig selv: Hvad er den lille ting, jeg kan gøre i dag? De nægtede at acceptere handlingslammelsen og vente på, at nogen større med mere magt og flere våben kom og tog sig af sagen,” siger John Lederach.Den gængse opfattelse af en fredsproces omfatter magthavere ved et forhandlingsbord. Lederach tror mere på masser af små processer udført af små grupper. Nysgerrige kollektiver, der kan rumme hinandens forskelligheder og uenigheder.Løsningen kommer nedefraHvis man tror, at lederne og eliten har eneansvaret for konfliktforandring, kan man vente længe.“Så giver man ansvaret til de folk, som vi har mindst tillid til, kan finde kreative løsninger. Vi båndlægger fantasien ved at lægge den i hænderne på de få, som allerede er plaget af frygt og drevet af idéen om, at vi kun kan få det bedre, hvis vi smadrer de andre, før de smadrer os. Vi lægger det i hænderne på et meget lille antal mennesker, som i det store billede aldrig har vist, at de er i stand til at bryde den logik, som er roden til problemerne,” siger Lederach.Han medgiver, at det kan lyde som en svær udfordring for folk i for eksempel Gaza eller Ukraine, der dagligt kæmper for at skaffe mad og for at overleve, og som frygter for deres liv, hvad enten de går ud eller bliver inde.Men han forsikrer om, at der er masser af den slags småinitiativer hver eneste dag. Også nogle, han har så meget kendskab til, at han i øjeblikket ikke kan tale højt og mere konkret om dem. Fælles for dem er, at det ikke er store, synlige processer styret oppefra og udefra, men i stedet situationer, hvor helt almindelige mennesker tager initiativ og skaber forandring.Og ligesom religion kan blive brugt til at retfærdiggøre vold og umenneskelig behandling, er der ifølge John Paul Lederach i alle religiøse traditioner også elementer, der kan bruges til at række ud til dem, man frygter, til at udforske det ukendte og til at søge bedre forståelse og værdighed i menneskelige relationer.Så når han indtræder som facilitator for konfliktforandring, er han bevidst om ikke at sige, at her kommer han med en god, kristen løsning.“Det handler faktisk om at gøre noget, der er potentielt meget mere risikabelt og sårbart, når jeg kommer med spørgsmålet: Hvad har I oplevet, og hvad har I lært? Sådan bliver man løbende bedre til at se, at man ikke står over for en person med en bestemt identitet eller politisk overbevisning. Men at det først og fremmest er et menneske. Og det kan være svært.”Men Lederach ved, at der hver dag er folk, der i mere eller mindre organiserede processer udfordrer den snævre opfattelse af, at vold er den eneste vej til sikkerhed. Han taler om aktører, der cirkulerer snarere end samles, sådan som man er vant til at tænke det i fredsprocesser.“De koordinerer, skaber forbindelser og cirkulerer. Det er, når folk i det stille begynder at bevæge sig rundt i landskabet og måske uden decideret at samles koordinerer med deres modparter, som også cirkulerer rundt i deres samfund”.For at freden kan blive en realitet, skal eliten kobles på på et tidspunkt. Men det begynder nedefra, når dem, der traditionelt er konfliktens ofre, finder ud af, hvordan de kan være bedre fjender.
- Hun mener, at kvinder dyrker “mental load: Vi kan ikke blive ved med at klappe, når nogen trækker offerkortetby Elisa Norgaard Mortensen on 26. april 2024 at 17:19
De seneste uger har der været stor offentlig debat om begrebet “mental load”, som dækker over det usynlige arbejde i hjemmet, der ofte tilfalder kvinder. Det kan være alt fra tøjvask til at holde styr på tandlægetider.Aminata Amanda Corr, du skriver i en kommentar i Berlingske, at kvinder, der sætter fokus på mental load, fralægger sig ansvaret for deres eget liv. Hvad mener du med det?Ansvarsfralæggelsen sker, når folk siger, at der kollektivt skal ske en ændring i alle andres liv i stedet for selv at gøre noget anderledes.Hvis man er utilfreds med arbejdsfordelingen i sit hjem, må man tage ansvar og gøre noget andet i sit liv – det vil sige have en samtale med sin partner om at ændre på arbejdsfordelingen.Men det, de her kvinder i virkeligheden beder om, er jo, at alle andre skal lave noget om, så deres eget liv bliver nemmere. Det er alle andre, der skal gå hjem og snakke med deres mænd. Det er alle andre, der skal gøre noget, så de slipper for at forholde sig til deres eget liv. Og det er i min optik ansvarsfralæggelse.En undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser, at kvinder i gennemsnit bruger en time mere om dagen på husligt arbejde, så det er ikke kun en individuel problemstilling. Viser det tal ikke, at der er brug for at tale om en kollektiv ændring?Man må snakke om alting. Min pointe er bare, at du ikke løser problemet ved at snakke om det med dine følgere på Instagram. Du løser problemet ved at snakke med din mand. Og løsningen er ikke kun at tale om det. Løsningen er at handle på det.Det er jo forkert, at fordi noget måske er en del af en samfundsstruktur, så kan man ikke selv handle på det, og så må man bare sætte sig ned og vente på, at det bliver ændret. Hvis du vil ændre på ansvarsfordelingen i dit hjem, så gør det, men det ser jeg ikke særlig meget, jeg ser mest bare snak på sociale medier. Mange kvinder dyrker bare problemet i stedet for at handle på det. Jeg er helt med på, at man er nødt til at blive bevidst om et problem, før man kan løse det, men hvis du bare peger på et problem og lukker samtalen der, så dyrker du det bare. Anerkender du, at kvinders mental load er et samfundsmæssigt problem?Jeg anerkender, at det findes. Men når kvinder taler om, at de står med for meget ansvar, er det ofte en rolle, de selv tager. Magt og ansvar følges ad i den forstand. Hvis man har en meget stærk holdning til, hvordan noget skal gøres, så er det nemmest at gøre det selv, og det er så der, hvor arbejdsfordelingen kan lande lidt skævt.Problemet er, at i stedet for at gøre noget ved det, tager mange kvinder en offerrolle på sig. Det er en tendens, jeg ser mange steder. Lige nu er det “mental load”, men der er hele tiden kvinder, der synes, det er svært med opvasken, at det er svært med arbejde, lønforhandling eller noget andet. I stedet for at gøre noget ved problemet, så kan man fortælle om det og få ros, fordi det åbenbart opfattes som tappert og modigt. Hvordan kan det være forkert at sætte fokus på noget, der er svært, eller at vise sympati for dem, der står frem med deres udfordringer?Det er det heller ikke, men jeg synes, at det har taget overhånd. På et tidspunkt kan vi ikke blive ved med at klappe, hver gang der er nogen, som fortæller om at være dårlig til noget. Hvis du selv synes, at dit liv er indrettet på en måde, hvor du ikke er tilfreds med ansvarsfordelingen i dit eget hjem, så er det din partner og dig selv, der kan gøre noget ved det. Det kan dine følgere på sociale medier ikke hjælpe med.Der er nogle ting, som er svære, når man er voksen, men det betyder jo ikke, at man ikke skal gøre det – for eksempel at tale med hinanden, når man har valgt at blive gift eller bo sammen. Der må være grænser for, hvor meget man skal have hjælp af andre til det. Nogle gange må man rejse sig op og tage ansvar for sit eget liv.Kommunen eller staten kommer ikke og siger til dig, at du og din mand skal tage opvasken lige mange gange, eller at I skal hente og bringe jeres barn lige meget til legeaftaler. Det må du som voksen borger selv tage ansvaret for.Vi er nødt til stadig at have en forventning til, at voksne mennesker selv bestemmer, hvem de bliver gift med. Og så er de også med til at bestemme, hvordan arbejdsfordelingen skal være i hjemmet. Ellers kan vi lige så godt give op. Så betyder det jo ikke noget, at du pludselig er en myndig voksen.
- Containere til genbrugstøj kan snart blive fortid: Kirkelige og humanitære organisationer er bekymredeby Henrik Hoffmann-Hansen on 26. april 2024 at 17:19
Salg af brugt tøj og brugte ting har de seneste år givet kirkelige og humanitære organisationer stærkt stigende indtægter, men et nyt EU-direktiv risikerer snart at slutte festen.Det frygter en række af organisationerne og deres interesseorganisation, Isobro, i hvert fald. EU-kommissionen har foreslået at revidere det såkaldte affaldsrammedirektiv, og det har Miljøministeriet haft i høring. Det ændrede direktiv skal mindske madspild og give tøjproducenter et større ansvar for at tage egne varer retur efter brug. Målet er på europæisk plan at sikre et større genbrug af tekstiler, til gavn for klima og miljø, men paradoksalt nok kan det få den stik modsatte effekt herhjemme.Her indsamles allerede meget tøj, blandt andet af de kirkelige og humanitære organisationer, hvis indtægter fra genbrugsbutikker i 2022 slog rekord med 312 millioner kroner ifølge Isobros seneste indtægtsundersøgelse.Det centrale problem ved EU-direktivet er, at alle brugte tekstiler i fremtiden skal betragtes som affald. Det kan få meget negative konsekvenser for organisationerne, som frygter, at de ikke længere vil kunne indsamle tøj til genbrug i containere som i dag.”Indsamlingen af tøj i tøjcontainere er vigtig for os. Vi indsamler rigtig mange tons tøj ind, som vi sikrer mod at havne i affaldshierarkiet,” siger chef for Kirkens Korshærs Genbrug, Dorthe Egede Hansen.I vil komme til at mangle tøj i jeres butikker?”Absolut ja, det er en risiko.”Affaldshierarkiet handler om, at man først skal forsøge at genbruge tøj, dernæst forsøge at genanvende materialerne til nyt tøj, og hvis det heller ikke kan lade sig gøre, må man acceptere, at det brændes af. I praksis har det dog indtil nu vist sig meget vanskeligt at genanvende tekstiler til nyt tøj.Kirkens Korshær har 233 butikker i Danmark, og de forventes i 2023 at have omsat for 212 millioner kroner og have givet et overskud på 67 millioner kroner til det sociale arbejde. Regnskabstallene er ikke helt færdige endnu.Butikkerne vil stadig kunne modtage tøj, hvis containerne forsvinder, men så kræver det, at giverne selv møder op i åbningstiden og afleverer det direkte til en af de frivillige. Det vil imidlertid også være problematisk på grund af de begrænsede åbningstider – i modsætning til containerne, som er åbne døgnet rundt, og hvor tøjet kan afleveres anonymt, nævner Dorthe Egede Hansen.Kunne I så ikke stille jeres containere op som affaldscontainere med logo på, hvor giverne godt ved, at deres tøj går til jeres butikker?”Det kunne vi godt, men hvis vi gjorde det, ville vi blive affaldsproducerende, og så skulle vi momsregistreres og aflevere 25 procent af det overskud, vi har, i moms.”Netop momsfritagelsen er en af de store fordele, den almennyttige del af genbrugsbranchen i dag har i forhold til den kommercielle branche.Ud over den økonomiske byrde, risikerer de almennyttige organisationer også et stort ekstra administrativt bøvl, hvor de frivillige muligvis skal sendes på kurser i affaldshåndtering og bære masker, når de sorterer tøjet, påpeger generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach fra Isobro.Den største aktør på det humanitære marked for genbrug er Dansk Røde Kors, der i 2022 havde et overskud på 100 millioner kroner på den konto. Chef for genbrug i Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg, deler bekymringen for, at EU’s direktiv alvorligt kan skade salget af genbrugstøj herhjemme.Noget af det tøj, der ikke kan sælges herhjemme, sælges videre på det internationale marked for brugt tøj, og der har tidligere været billeder fremme af bjerge af tøjaffald, som er endt på blandt andet vestafrikanske strande. Røde Kors forsøger at undgå, at det sker med deres varer.”Vi har i hvert fald lavet nogle aftaler med vores opkøbere om, at det, der skal gå til Afrika, ikke må indeholde affald. De skal kunne garantere, at det kun indeholder genbrugelige effekter og ikke genanvendelige,” siger Tina Donnerberg.Miljøministeriet skal implementere EU-lovgivningen herhjemme. Miljøminister Magnus Heunicke (S) svarer skriftligt til Kristeligt Dagblad på organisationernes bekymringer over EU-direktivet:”De velgørende organisationer gør et stort og vigtigt arbejde med at sikre mere genbrug, og det er vigtigt, at vi fortsætter med at understøtte deres arbejde.””EU-Kommissionens forslag til et revideret affaldsrammedirektiv lægger blandt andet op til, at de velgørende organisationer sikres ligeret eller fortrinsret i forhold til indsamling af genbrugstøj, samt at de kan bevare deres egne, separate indsamlingssteder – altså deres containere og butikker. Det bakker regeringen op om, og lægger i de aktuelle forhandlinger stor vægt på, at de velgørende organisationer fortsat skal spille en central rolle i at fremme genbrug af tekstiler,” lyder det i det skriftlige svar.
- Biden: Jeg vil med glæde møde Trump i tv-debaton 26. april 2024 at 17:19
Præsident Joe Biden siger i et interview fredag, at han “med glæde vil stille op til en tv-debat med Donald Trump”, men at han ikke ved, hvornår det vil ske.- Jeg vil være glad for en debat med ham, siger Biden i et interview med radioværten Howard Stern ifølge AFP.Udtalelserne er de hidtil mest klare fra Biden om udsigten til en eller flere tv-debatter med sin republikanske rival. Biden har ikke tidligere udtalt sig på nogen forpligtende måde om en tv-duel med Trump.I sidst måned sagde præsidenten, at det ville afhænge af Trumps opførsel.Trump afviste at deltage i debatter med sine rivaler i det republikanske parti i den første fase af præsidentvalgkampen, inden han i sidste måned vandt 14 ud af 15 delstater på Super Tuesday.I de seneste uger har Trump så udfordret Biden til at stille op ansigt til ansigt i en tv-debat “når som helst og hvor som helst”.Tidligere i denne måned sendte to af Trumps rådgivere et brev til en uafhængig kommission, som normalt har indflydelse på sådanne begivenheder, og opfordrede til hurtige beslutninger om tidspunkter for flere debatter end normalt og også på fremrykkede tidspunkter.En lang række af de førende tv-selskaber og mediehuse i USA har også indtrængende opfordret kandidaterne til at forpligte sig til offentlige debatter.I Bidens stab har der været bekymring for, at Trump i en debat vil overtræde gældende regler og normer, og der er nogle i den demokratiske lejr, som åbent siger, at de er imod at se Trump stå på samme scene som Biden.Blandt registrerede vælgere har Biden en føring på 41 procent mod 37 procent til Trump i en Reuters/Ipsos måling i denne måned.I februar blev Biden under et besøg i Las Vegas spurgt om en tv-debat, og præsidenten svarede, at “hvis jeg var Trump, så ville jeg også ønske en debat mod mig. Han har ikke noget at tage sig til”.Under valgkampen i 2020 mødtes Biden og Trump i to tv-dueller./ritzau/AFP
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF