DR
- USA’s militær skal holde øvelse på Bornholmon 26. april 2024 at 14:29
- Folketinget foretog ulovlig søgning i medlemmer og ansattes mailon 26. april 2024 at 14:14
- Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spærret efter trafikuheldon 26. april 2024 at 13:35
- Tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting tiltalt for voldon 26. april 2024 at 12:38
- Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash: Skal i fængsel i otte åron 26. april 2024 at 12:32
- Brasiliansk fodboldlegende stopper landsholdskarrieren ved årsskifteton 26. april 2024 at 12:19
- Politiet ophæver afspærringer ved Østre Landsret efter bombetrusselon 26. april 2024 at 11:31
- Kinesiske Temu er den tredjemest populære webshop i Danmarkon 26. april 2024 at 11:00
- Flere lægers telefonsystemer ramt af store bededags-fejlon 26. april 2024 at 10:27
- Beredskabet: Ny røg ved Børsen giver ikke grund til bekymringon 26. april 2024 at 10:06
- Ung mand fængslet for besiddelse af store mængder narkoon 26. april 2024 at 10:05
- Randers Havn vil tage imod forurenet jord fra Nordic Wasteon 26. april 2024 at 9:25
- Migranter søger mod Irland efter Storbritanniens Rwanda-planeron 26. april 2024 at 8:57
- Ombudsmanden: Forholdene på Kærshovedgård er blevet værreon 26. april 2024 at 8:52
- Østre Landsret evakueret på grund af bombetrusselon 26. april 2024 at 7:58
- To mænd anholdt i nordjysk narkosagon 26. april 2024 at 7:42
- SAS tabte én milliard svenske kroner i martson 26. april 2024 at 7:09
- Nordjysk kommune beder Christiansborg om hjælp til milliardgæld fra kuldsejlet havnon 26. april 2024 at 6:48
- Korruptionssag i Ukraine: Fratrædende minister kræves anholdton 26. april 2024 at 6:03
- Regnfuld fredag i venteon 26. april 2024 at 5:52
BT
- Beskylder elselskab for at tilføje ‘snydetillæg’: ‘Det bliver til rigtig mange penge’by pesc@bt.dk (Peter Schulz) on 26. april 2024 at 17:44
- 25 gymnasieelever involveret i voldsom busulykkeby mati@bt.dk (Matilde Svare) on 26. april 2024 at 17:27
- Kong Charles vender tilbage til arbejdet efter kræftdiagnoseby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 26. april 2024 at 17:08
- Motorvej åben igen – politiets arbejde fortsat ukendtby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 26. april 2024 at 17:02
- Fundet død i sit hjem: Korey Cunningam blev 28 årby nihl@bt.dk (Nicolai Haugaard Lund) on 26. april 2024 at 16:57
Berlingske
- Krig i Gaza og store spændinger i Mellemøsten – følg udviklingen herby saho@berlingske.dk (Sara Hodzic) on 26. april 2024 at 17:48
Der er krig i Gaza, og for første gang har Iran angrebet Israel direkte. Følg med direkte.
- Københavnerne guffer fortsat varme hveder: »Vi har lavet alt for lidt«by shan@berlingske.dk (Stine Hansen ) on 26. april 2024 at 17:47
Store bededag er død og begravet. Traditionen med sprødristede, varme hveder lever dog i fuldt vigør flere steder København. Dog har en større bagerkæde svært ved at få kunderne tilbage til det traditionelle bagværk.
- Kong Charles genoptager dele af sine forpligtelseron 26. april 2024 at 17:45
Kongens første forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.
- Undersøgelse af Nordic Waste udløser millionregningon 26. april 2024 at 17:41
Statens undersøgelse af jordskredssag har stået på siden januar. Det er uklart, hvornår arbejdet er færdigt.
- Dansk hold får comeback i Le Mans med far og sønon 26. april 2024 at 17:19
Johnny Laursen og kun 17-årige Conrad Laursen skal køre Le Mans for danske Spirit of Race til sommer.
- Det er et effektivt middel mod fedme. Nu kan det måske være svaret på to andre omfattende folkesygdommeby rapo@berlingske.dk (Rasmus Ove) on 26. april 2024 at 17:18
Hormonet bag Wegovy har muligvis flere virkninger end som så. Nu forskes der i en række spor, hvor den samme medicin, der bruges som slankemiddel, kan vise sig at være et effektiv middel mod to andre folkesygdomme.
- Biden: Jeg vil med glæde møde Trump i tv-debaton 26. april 2024 at 17:13
Udtalelserne om en eller flere tv-dueller er de hidtil mest klare fra den amerikanske præsident.
- 2.790 kroner i timen: Statens Nordic Waste-advokater efterlader millionregning til skatteyderneby datj@berlingske.dk (Daniel Tidemann) on 26. april 2024 at 16:38
Kammeradvokatens undersøgelse af Nordic Waste-sagen er først lige begyndt. Men regningen er allerede i millionklassen.
- Kun en tåbe frygter ikke hvederon 26. april 2024 at 16:30
- Kinesisk handelsplatform stormer frem: »Truslen bliver kun større og større«by saem@berlingske.dk (Sofie Amalie Elmelund ) on 26. april 2024 at 16:27
Den fremadstormende kinesiske netbutik Temu har for alvor indtaget det danske marked og er på få måneder rykket ind på en tredjeplads over de mest benyttede netbutikker. »Det er bekymrende,« lyder det fra Dansk Erhverv.
A4 Nu
- DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerhedenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Christina Sode Haslund politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed DA) on 26. april 2024 at 7:00
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de organisationer, der er gået forrest i kampen for færre arbejdsmiljøregler for at få unge i fritidsjob. I dette debatindlæg afviser de kritikken af, at færre regler risikerer at føre til flere ulykker og arbejdsskader, stress og mistrivsel.
- Aktindsigt afslører gentagne problemer med sikkerheden på Børsen-byggepladsby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 26. april 2024 at 7:00
En aktindsigt fra Arbejdstilsynet viser, at restaureringsarbejdet af Børsen-bygningen har fået fire strakspåbud tidligere i byggeprocessen. Dansk Erhverv og arkitektfirma bag afviser, at påbuddene er udtryk for en byggeplads uden styr på sikkerheden.
- Morten og Mette krammer – men den politiske regning for store bededag er endnu ikke betaltby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 26. april 2024 at 6:30
KOMMENTAR: Udadtil er kollisionskursen mellem Socialdemokratiets top og fagbevægelsen afløst af kammeratlige kram. Men store bededag spøger fortsat. Så længe Socialdemokratiet er i regering med Moderaterne og Venstre, er fagbevægelsen på vagt. Og lønmodtagerne vil huske bededagen, næste gang de går til stemmeurnerne.
- Formænd og MF’er: Vil vi egentlig have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse?by nyhedsdesk@a4medier.dk (Victoria Velasquez, medlem af folketinget, Enhedslisten, Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet) on 26. april 2024 at 6:00
Hvis ja, så skal vi gøre op med den uretfærdige forskelsbehandling mellem studerende og lærlinge
- Ny rapport om løntimer peger på løsning på stor beskæftigelsespolitisk hovepineby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 26. april 2024 at 6:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- DEG-B’s nye formand: “Jeg kommer nok med mere livserfaring og jysk besindighed”by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Arbejdsgiversiden har udpeget Bo Sejer Frandsen fra Dansk Industri til ny formand for DEG-B, og han har gjort sig mange overvejelser om samarbejdet med DEG-L og internt i DEG-B.
- Podcast: Dronningemord i Kreds Sjælland ødelægger sygeplejerskernes borgfred efter OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 26. april 2024 at 6:00
En samlet kredsbestyrelse vil vælte den sjællandske sygeplejeskeformand i en bizar situation, hvor begge parter beskylder den anden for grov mobning og krænkelser. Der kan hurtigt gå national fagpolitik i sagen, lyder det fra A4’s faglige kommentator i nyeste afsnit af podcasten ‘Fagbevægelsen Uden Filter.’
- DEG-L’s nye formand: “Tiden er kommet til at gå i offensiven og sætte dagsordenen” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Der er brug for et tyngdeskifte, mener Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier – Ledernes nye formand, Allan Kortnum.
- Danske HF & VUC får ny formand efter seks årby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Næstformand for Danske HF & VUC (bestyrelserne) Birgit Lise Andersen er valgt til ny formand.
- Tesfaye samler brikkerne til ny ungdomsuddannelse: “Det kan godt gøre lidt ondt på jer, der knokler for at få GF1 til at fungere” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
“De unge cykler rundt i grundforløbssystemet og falder fra,” lyder det fra børne- og undervisningsministeren.
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
Altinget
- #dkpol: Fagbevægelse skød Støjbergs CO2-kritik i sænkby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 26. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob taler om de seneste ugers hidsige værdidebat om infiltration og ”herskerattitude”, som Socialdemokratiets Frederik Vad har afstedkommet. Og så tager de en overflyvning over de mange retssager mod Donald Trump, hvor to er gået i gang, og til sidst kigger de på ældrereformen, der er en forsmag på fremtidens velfærd. Til sidst bliver det til en længere snak om den tyske filosof, Immanuel Kant.
- Farvel til krisetidens Europa-Parlament og goddag til seks ugers valgkampon 26. april 2024 at 13:43
Fra pandemi-limbo til en spurt af lovgivning, fra grønt boom til traktorballade, og fra Qatargate til Russiagate: Rikke og Thomas trækker de store linjer i det Parlament, der efter fem dramatiske år havde sidste samling i denne uge. Nu er der valgkamp indtil 9. juni.
- Det hjælper næppe, at statsministeren efterlyser en god tone på de sociale medier. Vi har brug for ny lovgivningby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 26. april 2024 at 10:00
Statsministeren har delt nogle af de grænseoverskridende opslag, som hun modtager på de sociale platforme. Mange politikere får beskeder af samme karakter. Er det ikke på tide, at vi kan se, hvem vi diskuterer med, og at kræve identitets-verifikation indført på de sociale platforme, skriver Lisbeth Knudsen.
- Ære være store bededags minde: En blåøjet idé gjorde dig til et meningsløst offerby boas@altinget.dk (Caroline Boas) on 26. april 2024 at 9:45
For et år siden sagde vi farvel til store bededag. Lagt i graven af et folketing, der ser helligdagen som et meningsfuldt offer for et styrket forsvar. Men krig er altid en risiko i en falden verden, og det havde politikerne måske vidst, havde de gået mere i kirke, skriver sognepræst Jesper Bacher i sin gravtale over store bededag.
- Statsmagten har altid haft snor i folkekirken. Men torsdag trak biskopperne en rød linje på Christiansborgby karlemil@altinget.dk (Karl Emil Frost) on 26. april 2024 at 7:15
Biskopperne førte an, da folkekirken torsdag bankede på døren til Christiansborg for at markere afskaffelsen af store bededag. Her advarede de om, at politikerne er trådt ind på et kritisabelt spor, som risikerer formøble noget af kirkens allerhelligste: dens frihed.
- Folketingsmedlem Fie Hækkerup har mistet sin datterby mauricio@altinget.dk (Martin Mauricio) on 26. april 2024 at 6:40
Fie Hækkerup og hendes mand har mistet deres nyfødte datter, som blev født med en sygdom i hjernen i starten af april.
- Tesfaye gøder jorden for udspil: “De fleste kommer til at hade mig”by signe@altinget.dk (Signe Løntoft) on 26. april 2024 at 5:48
Regeringen har sat en “gryderet” over ilden, der skal ruske rundt i uddannelsesstrukturerne, varslede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han gæstede VUC-årsmødet.
- David Trads: Ti pointer om Israel og Palæstina, som alle danskere bør kunne nikke ja tilby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 26. april 2024 at 3:00
Konflikten mellem Israel og Palæstina har ført til en aggressiv debat, der kun gør ondt værre. Her er min liste over de ti vigtigste pointer netop nu. Alle danskere, uanset baggrund, bør kunne nikke ja til dem alle.
- Vores farvel til store bededag betyder ikke, at vi vil arbejde mereon 26. april 2024 at 2:00
Regeringen afskaffede store bededag under massiv modstand fra folket. Nu tyder meget på, at provenuet bliver mindre end forventet. Hvorfor valgte SVM-regeringen al den ballade for så lidt?
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Martin Lidegaard svarer igen: Cirkus Christiansborg og Simon Emil Ammitzbøll har stadig ikke forstået detby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Jeg er ved at kaste op over at gentage mig selv igen og igen, men det er åbenbart stadig ikke alle, der har forstået, hvorfor vi ikke gik med i regering. Så lad os tage den én gang til for Simon Emil Ammitzbøll-Bille og andre, der stadig ikke forstår det radikale projekt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Muslimers endeløse krav om særbehandling viser, at integration ikke kan læreson 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
Information
- Professor Stiig Markager ror havkajak: »Man skal vide, hvornår man skal overlade fjorden til fuglene«by Ida Nyegård Espersen on 26. april 2024 at 17:58
Alle mennesker er mere end deres arbejdsliv. I denne serie taler vi med offentlige personer om det, de går op i, når andre ikke følger med
- Brevkassen: Er det okay, at jeg ødelægger den gode stemning blandt vennerne?by Lone Nikolajsen on 26. april 2024 at 17:57
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet spørgsmål er for lille, intet for stort – og alle får to svar
- I denne uge har vi lært: At det kan betale sig at sagsøge PostNordby Ida Nyegård Espersen on 26. april 2024 at 17:55
Velkommen til Informations ugentlige læresætninger
- Gennem et år har Information fortalt energiens historie. Her er, hvad vi har lærtby Mikkel Vuorela on 26. april 2024 at 17:54
Mennesket har opbygget en fantastisk civilisation ved brug af fossile brændsler. Vejen til næste triumf går gennem en omstilling af titaniske dimensioner
- Danskerne ødelægger den offentlige sektor med deres utålmodighedby Christian Høgel on 26. april 2024 at 17:52
Fra danske medier og politikere hører man oftest skidt om Sverige. Men vi kan lære af svenskernes tålmodighed og respekt for sagkundskab, der har givet dem en langt bedre offentlig sektor end vores
- Danmark vælger det sorte erhvervsliv frem for klimaet, når EU-regler implementeresby Marianne Bigum on 26. april 2024 at 17:51
I skåltalerne siger vi, at Danmark er et grønt foregangsland. Men virkeligheden er en anden, for Danmark arbejder målrettet på at være Europas bundprop i den grønne omstilling
- Chokmåling slår indre sprækker i regeringenby Lars Trier Mogensen on 26. april 2024 at 16:11
Den dobbelte nedtur for Socialdemokratiet og Venstre har nået et så dybt lavpunkt, at der normalt ville opstå mytteri. Spørgsmålet er derfor efterhånden kun, hvornår det indre oprør bryder fuldt ud
- At Weinsteins dom i New York skal gå om, kan svække #MeToo-bevægelsenby Rasmus Elmelund on 26. april 2024 at 15:36
En af dommene mod Harvey Weinstein er annulleret og skal gå om. Uanset udfaldet er den dokumentation mod den forhenværende filmproducent, der foreligger uden for retssystemet, fortsat overbevisende
- Dyster læsning om forholdene på udrejsecenteret Kærshovedgårdby Ulrik Dahlin on 26. april 2024 at 12:43
Efter et tilsynsbesøg på Kærshovedgård i efteråret kan Ombudsmanden konstatere, at forholdene for personer på tålt ophold er blevet værre de seneste seks år
- Har du fulgt med i ugens begivenheder og trivialiteter? Test dig selv i citatquizzenby Moderne Tider on 26. april 2024 at 12:03
Riddle: https://www.riddle.com/view/NjRoM6qg
Børsen
- Tech-giganter brager op: Sådan ser fire investorer på regnskaberneby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 26. april 2024 at 15:00
Der er fortsat masser af vitaminer tilbage i den AI-bølge, der er skyllet ind over finansmarkederne…
- Families asfaltfirma skovler penge indby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 14:15
Det familieejede asfaltfirma Pankas lander det bedste regnskab i virksomhedens 85-årige historie.Oms…
- PFA dropper mangeårig milliardinvesteringby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 13:30
Danmarks største kommercielle pensionskasse har indset, at man ikke kommer videre med sin hidtidige…
- Danske aktier brager i vejret: Her er aktierne, der rykkede på børsenby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 13:05
Børsmarkedet var i hopla fredag, efter at regnskaber fra flere amerikanske tech-giganter løftede ste…
- Analyse: Kaos truer Rusland – dystre fremtidsscenarierby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 26. april 2024 at 12:00
Robotter er et uhyre illustrativt billede på Ruslands dystre fremtid.Produktiviteten i et givet land…
- Von der Leyen øger pres på kinesiske elbiler: Går til angreb i tysk bilhøjborgby lekl@borsen.dk (Leonora Marienlund Klint) on 26. april 2024 at 11:30
Er du på udkig efter en ny elbil, der sejles fra Kina til Danmark, kan der meget vel være udsigt til…
- Irriteret Kina til USA: Der er negative faktorer mellem osby Af Ritzau on 26. april 2024 at 10:59
Et møde fredag i Beijing mellem Kinas leder, Xi Jinping, og USA’s udenrigsminister, Antony Blinken,…
- “Ledere glemmer deres medarbejdere på barsel – derfor skifter de væk”by Gine Maltha Kampmann, adm. direktør, Tænketanken Equalis on 26. april 2024 at 10:45
“Jeg ville ønske, at jeg var blevet tilbudt muligheden for at komme ned på 20 timer om ugen i to mån…
- Babysam opkøber svensk rivalby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 26. april 2024 at 10:04
Babysam opkøber Sveriges største privatejede babyudstyrskæde, Babyworld. Det skriver Babysam i en pr…
- Analyse: Tusinder kommer til at betale for branden i børsbygningenby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 26. april 2024 at 10:00
Den ødelæggende brand i børsbygningen på Slotsholmen 16. april har kostet et uerstatteligt tab af ku…
- Drama i mineindustrien: Selskab afviser kæmpe købstilbudby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 9:10
Den britiske minegigant Anglo American har afvist et købstilbud fra den australske rival BHP på 39 m…
- Finanstilsynet kræver kulegravning af Nordeas gældssagerby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 9:04
Finanstilsynet strammer nu skruen over for Nordea, viser et påbud til banken fredag eftermiddag.Nord…
- Ægtepar åbner særlig ølbarby Af Astrid EllemoFoto: PR on 26. april 2024 at 8:45
Øl skal være sjovt og festligt, mener Karina og Rene Ludvig Sørensen, som med deres egne ord aldrig…
- Dansk politi overlader sag om kryptosvindel til cypriotisk politiby joch@borsen.dk (Johan Christensen) on 26. april 2024 at 8:00
De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri…
- Eva Berneke forlader Legos bestyrelseby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 7:48
Den danske erhvervskvinde Eva Berneke stopper i Legos bestyrelse efter 13 år.Det oplyser Lego i en p…
- Chok for Coloplasts milliardopkøb: Kan miste 20 pct. af omsætningenby tofr@borsen.dk (Tom Frovst) on 26. april 2024 at 7:30
Coloplasts islandske milliardopkøb Kerecis risikerer at miste en væsentlig omsætning i USA, hvis et…
- Kapitalfond køber sig ind i Elon Musks AI-firmaby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 7:24
Den kæmpestore amerikanske kapitalfond Sequoia Capital har valgt at investere i Tesla-stifteren Elon…
- Ekspert: Massiv svindel med træ fra Rusland – kommer ind via Kinaby maso@borsen.dk (Mathias Sommer) on 26. april 2024 at 7:00
Problemerne var der i forvejen. Snyd med oprindelsespapirer, falske certificeringer, ulovlig skovhug…
- Mærsks aktionærer siger ja til Svitzers børsnoteringby Af Marketwire on 26. april 2024 at 6:53
Aktionærerne i Mærsk har fredag sagt ja til, at Svitzer udskilles som et selvstændigt selskab og bør…
- Tesla-direktør sælger aktier for 1,3 mia. kr.by anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 6:35
Den tidligere direktør i Tesla Drew Baglino, der for 11 dage siden afleverede sin opsigelse, har sol…
- “Derfor er aktiernes tilbagegang sandsynligvis kortvarig”by Thomas Thygesen, chefstrateg, Seb on 26. april 2024 at 6:20
I min seneste økonomiske kommentar så jeg nærmere på de såkaldte bull-markeder i aktier: De relativt…
- Ny lavprisbistro åbner i det indre Københavnby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 26. april 2024 at 6:00
Med åbningen af Le Petit Rouge melder den eksklusive restaurantgruppe Sovino sig ind i kampen om det…
- Rokade i pensionskæmpe: Går på jagt efter ny driftsdirektørby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 5:47
Der bliver skiftet rundt på ansvarsområder, sagt farvel til en håndfuld ledere og iværksat en jagt p…
- Mærsk stiger stort: Her er aktierne i fokus i dagby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 5:09
Opdateret kl. 09.44 – De danske eliteaktier vinder frem fredag morgen, og har lagt sig i slipstrømme…
- Temu overhaler Boozt og Proshop: Er nu Danmarks tredjemest populære webshopby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 26. april 2024 at 5:00
Kyllingeformede lamper, massagepistoler, sneakers og køkkengrej til opsigtsvækkende billige priser e…
Kristeligt Dagblad
- Bilist ville stoppe røver – er nu selv sigteton 26. april 2024 at 17:59
En mand brugte sin bil som redskab, da han torsdag eftermiddag på Holmbladsgade i København ville stoppe et røveri på gaden.Den formodede røver, en mand på 31 år, er fredag af en dommer i Københavns Byret blevet varetægtsfængslet i 25 dage, men bilisten risikerer også at blive tiltalt og straffet.Til Ekstra Bladet oplyser politiet nemlig fredag, at bilisten på grund af påkørslen er sigtet for at have bragt andres liv i fare.Tidligt på dagen oplyste politiet til Ritzau, at jurister i Københavns Politi skulle overveje, om bilistens opførsel var nødret i straffelovens forstand.Ved påkørslen blev den 31-årige skadet, og han blev indlagt til behandling, men han var i stand til at deltage i grundlovsforhøret i retten fredag. Her nægtede han sig skyldig i røveri.Ifølge politiets opfattelse skal han have truet en tilfældig på gaden med kniv.Med kniven blev der peget på offerets mave, og beskeden lød ifølge politiet, at han ikke gad så meget pis, men bare ville have alle hans kontanter.Offeret udleverede så 200 kroner, men det var den 31-årige slet ikke tilfreds med, fremgår det af sigtelsen.”Det kan ikke passe, du må da for fanden have mere – giv mig din telefon” lød den efterfølgende ordre ifølge politiet.Men han ikke nogen telefon. I det samme blev han nemlig ramt af bilisten, der ville sætte en stopper for gaderøveriet./ritzau/
- Han har studeret vores forfædres sprogevner: “Sprog er det mest magtfulde, vi har”by Perry MacLeod Ringblom on 26. april 2024 at 17:59
“I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.”Sådan indledes Johannesevangeliet, og det er en interessant passage, mener den britiske arkæolog og professor i tidlig forhistorie Steven Mithen.”Det viser noget dybtliggende i både den kristne teologi og andre teologier, for de synes alle at være optaget af, hvor sproget kommer fra,” siger Steven Mithen, der har udgivet bogen “The Language Puzzle” om, hvor essentielt sprogevnen har været for menneskets udvikling.Han peger både på, hvor exceptionel en evne vi har udviklet med vores komplekse sprog, men også hvor magtfuldt sproget er. Brugen af de rette ord kan blive et spørgsmål om både liv og død, og det er nøglen til at forstå, hvorfor vi ikke stadigvæk lever i stenalderen, mener han.Sprog forandrer verdenDet er bare ikke hvilken som helst form for sprog, der har været afgørende for udviklingen af vores civilisation. Det er menneskets evne til at forstå abstrakte begreber, metaforer og analogier, som er nøglen til menneskehedens komplekse tankegang og grunden til, at man eksempelvis kunne udvikle landbrug.”En af pointerne i min bog er, at sproget allerede begyndte at udvikle sig omkring Homo habilis og Homo erectus [to af forfædrene til Homo sapiens], der principielt set brugte de første ord.”Han mener, at de forhistoriske menneskearter begyndte at tale for mellem 1,5 millioner og 2 millioner år siden, så da Homo erectus med evolutionen blev til neandertalere, havde man allerede et vidtforgrenet vokabularium og grammatik. Det kan man se på den måde, neandertalernes hørelse, taleevne og hjernestørrelse udviklede sig, siger han.”Men det interessante ved vores forfædre er, at deres kultur ikke så ud til at udvikle sig, indtil de kom til et sted for omkring mellem 35.000 og 150.000 år siden. Når vi mennesker taler sammen, ændrer ting sig, så jeg undrede mig over, hvordan neandertalerne i lang tid kunne have et veludviklet sprog, uden at det ændrede deres kultur.”Hver gang folk taler sammen, ændrer det folks verdensopfattelse og deres vidensniveau, mener Steven Mithen. Derfor betegner han sproget som en motor for forandringer, der både kan være store og små. Han eksemplificerer det med, at hvis nogle fortæller dig noget om, hvordan du skal indrette din have, så gør det dig også i stand til at passe din have på en bedre måde.Sådan overdrager vi erfaringer til hinanden, så vi kan skabe forandringer. Derfor undrede det Steven Mithen, at neandertalerne ikke kunne overdrage erfaringer til hinanden, selvom de kunne tale sammen.”Der har manglet noget i deres sprog, og jeg mener, at det er evnen til at bruge metaforer og analogier. Når man forklarer noget komplekst, bruger man ofte metaforer – man sammenligner eksempelvis et atoms opbygning med et solsystem og et hjerte med en pumpe. Jeg tror, den evne er en ret sen, fundamental udvikling i sproget.”Udviklingen førte mennesket ud af stenalderen, og det satte mennesket i stand til at udvikle tidlige former for landbrug, lave redskaber af metal og i sidste ende udvikle vores nuværende samfund.Rødderne til vores tankerSpørgsmålet om, hvor vores sprog kommer fra, hvorfor vi har udviklet det, og hvornår det skete, er et evigt spørgsmål i vores civilisation. I skabelsesberetningen går sproget sågar forud for Jordens skabelse:”Gud sagde: ‘Der skal være lys!’ Og der blev lys,” står der i det allerførste kapitel af Det Gamle Testamente, hvilket indikerer, at Gud må have haft et sprog, han kunne bruge til at skabe verden.Vi mennesker bliver mindet om vores helt særlige evne til at tale, når spædbørn lærer deres første ord og langsomt udvider deres vokabularium til at omfatte tusindvis af ord. Det er en evne, som man ikke kan genkende hos andre arter, så hvorfor har netop vi mennesker sprogets gave?”Hvor det stammer fra, har været et konstant tema. Op til den darwinistiske revolution handlede de fleste svar om, at det var en gave fra Gud. I dag ser man i højere grad menneskesproget som en naturlig udvikling, hvor sprogets evolution er en del af naturens økosystem,” siger Steven Mithen.Hans nye bog handler ikke bare om, hvordan sprog opstod, men især om, hvordan stenaldermennesket udviklede et mere avanceret sprog, så det dermed kunne bevæge sig ud af stenalderen. Det er nemlig den essentielle puslespilsbrik i at forstå menneskets udvikling.”Som arkæolog har jeg brugt min karriere på at undersøge, hvordan vores forfædre har levet og opført sig. Og hvis vi ikke har nogen idé om vores forfædres sproglige evner, er der ikke noget, der giver mening. Sproget er rødderne til størstedelen af vores tanker og adfærd.”Forfædre havde ikke et godt nok sprogHan mener, at neandertalerne kunne sige ord som “is”, “mammut”, “kød”, “fedt”, “vind”, “sol” og “varme”. Det er ord for ting, man kan se og sanse, uden at man skal forstå alle mulige abstrakte medbetydninger. Det vil også sige, at de ikke ville forstå, hvad man ville mene, hvis man sagde, at en person har “et varmt hjerte”. De ville bare forstå, at vejret er varmt, eller at ilden er varm.”De har manglet ord som ‘frihed’, ‘ejerskab’, ‘tro’ og ‘Gud’, fordi de ikke har kunnet pege på noget konkret.”Derfor har sproget ikke haft en særlig stor indflydelse på vores forfædres tanker og verdensopfattelse, mener Steven Mithen.”I dag mener jeg helt bestemt, at vi har forskning, der viser, at sproget har en indflydelse på, hvordan du opfatter verden og agerer i den. I golfkrigene ville amerikanerne eksempelvis etablere demokrati, men når de arabiske lande aldrig har haft et ord for demokrati, var det svært for at forklare, hvad konceptet gik ud på.”Når ingen af de forhistoriske menneskearter havde ord som “demokrati”, “kærlighed” eller “skam”, har det heller ikke påvirket deres forståelse af verden, mener Steven Mithen.”Det kan godt være, at de spredte sig fra Afrika og bosatte sig i både Europa og Asien, men deres kulturer lignede hinanden, og det tror jeg afspejler, at der ikke har været særlig stor forskel på, hvordan de har set på verden, fordi deres sprog har været begrænset.”En sten var slet og ret en sten, og man kunne slet ikke som i dag diskutere, hvad ord egentlig betød.”Jeg tror, at kulturer kan adskille sig fra hinanden meget let, fordi vi bruger en masse ord, som ikke har kastet anker noget sted. Der er selv ord, som min kone og jeg har en lidt forskellig opfattelse af.”Skeptisk over, hvad kunstig intelligens kan opnåDet er sådan set også den fundamentale forskel på forståelsen af de konkrete og abstrakte ord, som adskiller den menneskelige intelligens fra de kunstige sprogmodeller som ChatGPT, der har fyldt massivt i debatten, siden sprogmodellen blev lanceret for halvandet år siden. “Vi står stadigvæk ved en trædesten, hvor vi må se, om det for alvor kommer til at ændre vores samfund, eller om det er endnu en boble, der brister. Selvom kunstig intelligens kan formidle fakta, idéer og argumenter, er jeg stadigvæk ikke overbevist om, at man kan udvikle den brug af metaforer, som vi ikke helt indser, hvor meget vi bruger i vores sprog. Og hvis kunstig intelligens ikke kan lære det, bliver det ikke andet end et leksikon.”Selvfølgelig vil man kunne bruge kunstig intelligens videnskabeligt til eksempelvis at gennemskue strukturer i proteiner og andre tekniske ting, som kan være svære for et menneske at overskue.”Jeg er bare ikke sikker på, at kunstig intelligens kan føre til de samme ændringer i menneskehedens historie, som da mennesket lærte at bruge sproget på en kreativ, metaforisk måde.” Når Steven Mithen ser på, hvordan sproget har været ekstremt afgørende for menneskets udvikling, får det ham også til at pege på, at man skal være ekstremt varsom med, hvad man siger i dag.”Sprog ændrer historien. I USA venter man bare på, at præsident Joe Biden kommer til at sige noget forkert, som han ikke mente. Det kan formentlig betyde, at Donald Trump vinder valget. Alle venter også bare på, at Trump finder sin næste metafor ligesom “Drain the swamp” [dræn sumpen]. Og hvis fredsforhandlerne i Mellemøsten ikke kan finde den rigtige frase, som både Hamas, Israel og Iran kan acceptere, får vi en massiv konflikt i Mellemøsten.”Eksemplerne viser, hvordan valget af de rigtige ord kan blive et afgørende valg, at det sommetider handler om liv og død. Derfor skal vi bruge sproget varsomt.”Sprog er det mest magtfulde, vi har. Vi skal værne om det og bruge det så klogt som muligt, så det får den allerbedste effekt.”
- Ida Auken: Frikirker bør tage et opgør med modstanden mod homovielserby Philip Christoffersen on 26. april 2024 at 17:59
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Ida Auken, skriver en kronik i dagens Kristeligt Dagblad, som er en reaktion på, at generalsekretæren i Frikirkenet Mikael Wandt Laursen i 2022 skrev bogen “Tro, kirke og homoseksualitet.” Efter at have mødt generalsekretæren ved flere lejligheder, opfordrer hun nu frikirkerne til at lave et internt opgør med modstanden mod homoseksuelle vielser. Ida Auken, i din kronik skriver du, at tiden er kommet til at sikre, at homoseksuelle kan blive viet i alle landets kirker. Skal din holdning munde ud i lovgivning?Nej, det skal den ikke. Vi har religionsfrihed i Danmark, og folkekirken og frikirkerne er forskellige ting. Husk på, at folkekirken selv bad om denne ændring, som har betydet, at folkekirken i dag ikke kan nægte at vie homoseksuelle, og personalet ikke kan nægte at deltage. Kun den enkelte præst har mulighed for at sige nej. Og det var altså den ordning, man aftalte med folkekirken og gjorde til lov.Og hvorfor kan man ikke lave den samme ordning med frikirkerne?Fordi frikirkerne ikke selv har bedt om det, sådan som folkekirken har. Vi har religionsfrihed i Danmark, og jeg tror, man ville tage den op ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg, hvis man forsøgte at lave den form for lovgivning i Danmark. Men det er stadig en meget vigtig offentlig debat, og det er også derfor, jeg tager den. Jeg mener, den her forandring skal komme indefra.Hvorfor vil du overhovedet blande dig i, hvad frikirkerne gør?Fordi jeg ved, at der er mange homoseksuelle, som er kede af, at der stadig er den modstand mod deres seksualitet, som er en vigtig del af, hvem de er. Modstanden er stærk i kirkelige kredse, og jeg synes, at den er forkert. Der er jo ganske heftige argumenter mod homoseksualitet derude, og det er for det meste tynd teologi. Du kan også kalde det krumspringsteologi. At jeg skriver, som jeg gør, hænger også sammen med, at når vi vil gå ind i nogle af de diskussioner, som handler om synet på kvinder i muslimske miljøer, hvor der findes holdninger, som jeg ikke mener hører til i et moderne samfund, så skal man også tage diskussionen i sin egen baghave, når der er brug for det.Du fremfører i din kronik en række teologiske argumenter for, hvorfor det er forkert at være imod homoseksuelle vielser. Et af dem er, at vielsen ikke er et sakramente, og at man derfor ikke kan henvise til dette som et argument. Men det er den i den katolske kirke, som netop er en frikirke i Danmark.Jeg er lutheraner, og den danske folkekirke er luthersk. Men om vielsen er et sakramente, er helt sikkert en af de teologiske diskussioner, man vil få, når man begynder den her debat. Det er jo helt klart ikke hos Luther. Der er det kun dåb og nadver, der er sakramenter. Hvis man gør vielsen i sig selv til et helligt møde mellem det guddommelige og det menneskelige, så misforstår man ægteskabets karakter. Ægteskabet er bare en menneskelig ordning. Ja, hvis man er lutheraner.Det mener jeg er sandheden. Jeg mener det, jeg siger.Men der er jo også nogen, der mener noget meget anderledes end dig her. For eksempel katolikkerne.Men der tager de fejl, og vi har vidst siden Luther, at de tager fejl.Hvis vielsen ikke er et sakramente, altså at det guddommelige rører støvet, som du formulerer det, hvorfor er det så så vigtigt for homoseksuelle at skulle kunne blive viet i en frikirke?Vielsen betyder rigtig meget for mange mennesker. Det betyder noget at kunne blive accepteret fuld og helt i det kristne fællesskab, man er en del af. Mikael Wandt Laursen går med sin bog nogle vigtige skridt, men jeg tror, at han til sidst alligevel lukker døren for noget så fint som, at det kirkelige fællesskab kan anerkende kærligheden mellem to af samme køn.Er du overhovedet sikker på det, at der er homoseksuelle frikirkefolk derude, der gerne vil vies i deres egen kirke? Har du mødt nogen?Hvis du ringer ind til LGBT+, så er jeg ret sikker på, at du vil blive bekræftet i, at der er et problem. Og ja, jeg har flere venner, som har været i nærheden af det frikirkelige miljø og er homoseksuelle, som har syntes, det var vanskeligt. Og jeg kender også folk inde i det frikirkelige miljø, som har bedste venner, der er homoseksuelle, hvor det har været en udfordring, uden det behøvede at være det.Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Mikael Wandt Laursen, der gerne vil deltage i debatten, men ikke havde mulighed for dette før avisens deadline fredag.
- Hun mener, at kvinder dyrker “mental load: Vi kan ikke blive ved med at klappe, når nogen trækker offerkortetby Elisa Norgaard Mortensen on 26. april 2024 at 17:59
De seneste uger har der været stor offentlig debat om begrebet “mental load”, som dækker over det usynlige arbejde i hjemmet, der ofte tilfalder kvinder. Det kan være alt fra tøjvask til at holde styr på tandlægetider.Aminata Amanda Corr, du skriver i en kommentar i Berlingske, at kvinder, der sætter fokus på mental load, fralægger sig ansvaret for deres eget liv. Hvad mener du med det?Ansvarsfralæggelsen sker, når folk siger, at der kollektivt skal ske en ændring i alle andres liv i stedet for selv at gøre noget anderledes.Hvis man er utilfreds med arbejdsfordelingen i sit hjem, må man tage ansvar og gøre noget andet i sit liv – det vil sige have en samtale med sin partner om at ændre på arbejdsfordelingen.Men det, de her kvinder i virkeligheden beder om, er jo, at alle andre skal lave noget om, så deres eget liv bliver nemmere. Det er alle andre, der skal gå hjem og snakke med deres mænd. Det er alle andre, der skal gøre noget, så de slipper for at forholde sig til deres eget liv. Og det er i min optik ansvarsfralæggelse.En undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser, at kvinder i gennemsnit bruger en time mere om dagen på husligt arbejde, så det er ikke kun en individuel problemstilling. Viser det tal ikke, at der er brug for at tale om en kollektiv ændring?Man må snakke om alting. Min pointe er bare, at du ikke løser problemet ved at snakke om det med dine følgere på Instagram. Du løser problemet ved at snakke med din mand. Og løsningen er ikke kun at tale om det. Løsningen er at handle på det.Det er jo forkert, at fordi noget måske er en del af en samfundsstruktur, så kan man ikke selv handle på det, og så må man bare sætte sig ned og vente på, at det bliver ændret. Hvis du vil ændre på ansvarsfordelingen i dit hjem, så gør det, men det ser jeg ikke særlig meget, jeg ser mest bare snak på sociale medier. Mange kvinder dyrker bare problemet i stedet for at handle på det. Jeg er helt med på, at man er nødt til at blive bevidst om et problem, før man kan løse det, men hvis du bare peger på et problem og lukker samtalen der, så dyrker du det bare. Anerkender du, at kvinders mental load er et samfundsmæssigt problem?Jeg anerkender, at det findes. Men når kvinder taler om, at de står med for meget ansvar, er det ofte en rolle, de selv tager. Magt og ansvar følges ad i den forstand. Hvis man har en meget stærk holdning til, hvordan noget skal gøres, så er det nemmest at gøre det selv, og det er så der, hvor arbejdsfordelingen kan lande lidt skævt.Problemet er, at i stedet for at gøre noget ved det, tager mange kvinder en offerrolle på sig. Det er en tendens, jeg ser mange steder. Lige nu er det “mental load”, men der er hele tiden kvinder, der synes, det er svært med opvasken, at det er svært med arbejde, lønforhandling eller noget andet. I stedet for at gøre noget ved problemet, så kan man fortælle om det og få ros, fordi det åbenbart opfattes som tappert og modigt. Hvordan kan det være forkert at sætte fokus på noget, der er svært, eller at vise sympati for dem, der står frem med deres udfordringer?Det er det heller ikke, men jeg synes, at det har taget overhånd. På et tidspunkt kan vi ikke blive ved med at klappe, hver gang der er nogen, som fortæller om at være dårlig til noget. Hvis du selv synes, at dit liv er indrettet på en måde, hvor du ikke er tilfreds med ansvarsfordelingen i dit eget hjem, så er det din partner og dig selv, der kan gøre noget ved det. Det kan dine følgere på sociale medier ikke hjælpe med.Der er nogle ting, som er svære, når man er voksen, men det betyder jo ikke, at man ikke skal gøre det – for eksempel at tale med hinanden, når man har valgt at blive gift eller bo sammen. Der må være grænser for, hvor meget man skal have hjælp af andre til det. Nogle gange må man rejse sig op og tage ansvar for sit eget liv.Kommunen eller staten kommer ikke og siger til dig, at du og din mand skal tage opvasken lige mange gange, eller at I skal hente og bringe jeres barn lige meget til legeaftaler. Det må du som voksen borger selv tage ansvaret for.Vi er nødt til stadig at have en forventning til, at voksne mennesker selv bestemmer, hvem de bliver gift med. Og så er de også med til at bestemme, hvordan arbejdsfordelingen skal være i hjemmet. Ellers kan vi lige så godt give op. Så betyder det jo ikke noget, at du pludselig er en myndig voksen.
- Fredsprofessor har et bud på nøglen til mindre ufred. Han kalder det “bedre fjendskab”by Minna Skau on 26. april 2024 at 17:59
Det er nemt at fortvivles, når man ser al den menneskelige lidelse og elendighed, der følger af tidens krige samt væbnede og politiske konflikter. Og det bliver ifølge den amerikanske professor John Paul Lederach på sin vis ikke bedre af den truende klimakatastrofe.Alligevel ser John Lederach masser af håb — baseret på mere end 35 års forskning og praktisk arbejde med det, han kalder “konfliktforandring”. Meget afhænger af, hvordan man betragter konflikter, hvem man ser som de vigtige aktører for en løsning, og hvordan man definerer sit mål.John Lederach er professor emeritus ved Kroc-instituttet for Internationale Fredsstudier på Notre Dame Universitet i den amerikanske delstat Indiana. Han er søn af en mennonitpræst og har det religiøse aspekt med i sit arbejde. Han begyndte i 1997 aktivt at tale om konfliktforandring frem for de klassiske koncepter konfliktløsning og fredsskabelse.Hans udgangspunkt er, at konflikter er en central del af menneskelige relationer, om det så er i parforholdet, mellem børn og forældre, i lokalsamfundet, på arbejdspladsen eller mellem nationalstater. Og det at tale om fred, hvor universelt et ønske det end kan være, også kan være provokerende og føre til mere vold og konflikt, fordi parterne sjældent har samme opfattelse af konfliktens rod, og fordi nogle parter kan have politisk og økonomisk interesse i at fortsætte en konflikt.“Der er jo ingen steder, vi færdes, hvor der ikke er konflikt. Spørgsmålet er, hvordan man besvarer den. Og hvordan man gør det med respekt og værdighed for sine medmennesker på en planet, hvor vi tidligere nok ikke har forestillet os, at vi også skulle være i krig med selve planeten,” siger John Paul Lederach med henvisning til udfordringerne med klimaforandringerne.Konflikters destruktive natur og den traditionelle opfattelse af, at der er vindere og tabere, os-mod-dem og enten-eller, er det, der kan slå menneskeheden ihjel. Det er det, der får John Lederach til at tale om “et afgørende århundrede”. Men det liv, den energi og de muligheder, der følger med enhver konflikt, får ham til at tro på menneskets evne til at finde konstruktive løsninger.Som han siger: Forandringen ligger inden for vores forestillingsevne og rækkevidde.John Lederach har arbejdet i konfliktzoner i store dele af verden og har med inspiration fra Jesus fundet frem til, at “bedre fjendskab” kan være en nøgle til at forandre konflikter:“Det begynder med evnen til at stoppe op længe nok til at registrere modpartens menneskelighed. At menneskeliggøre det, der er blevet umenneskeliggjort. At anerkende, hvad man selv har gjort i den proces. Hvordan man reparerer og rækker ud. Folk skal forstå, at de lever i et spind af relationer, og at deres fremtid og velbefindende er uløseligt forbundet til dem, de har frygtet, og som har søgt at skade dem.”Det gælder ifølge Lederach også for israelere og palæstinensere samt russere og ukrainere: De er forbundne og kan ikke koble hinanden ud af deres fremtid.Forandring nedefraForbundetheden er det første af fredsprofessorens fire principper, som han for 20 år siden beskrev i bogen “The Moral Imagination” (Den moralske forestillingsevne).Det andet princip handler om at omfavne kompleksiteten. At være nysgerrig og ikke blot acceptere den gængse fremstilling af tingene, som kan føre til handlingslammelse og en opfattelse af, at intet kan ændre sig, før andre gør “noget”.Tredje princip er kreativitet. Det er anerkendelsen af, at mennesket er i stand til at gøre noget uventet og – som en kunstner – at skabe noget ud af ingenting. John Paul Lederach har på baggrund af sine studier i historie, sociologi og fredsstudier samt omfattende feltarbejde i alverdens konfliktzoner udviklet sin teori om “konfliktforandring”. Foto: Humanity United Det fjerde og sidste princip handler om risikovilje. Det er den lille hverdagsrisiko, hvor man hver dag spørger sig selv, hvilken risiko man er klar til at løbe i dag.“Det er dér, meget af det her begynder,” siger John Paul Lederach.Han nævner som eksempel Wajir i grænseregionen mellem Kenya og Somalia, hvor det i 1993 midt i et voldeligt klanopgør lykkedes en lille gruppe lokale kvinder at finde en løsning på et fælles problem: At det var usikkert for dem at gå på markedet og købe ind.Det begyndte med bare seks kvinder, der satte sig ned og talte om deres oplevelse af hverdagen. De kunne på tværs af klantilhørsforhold nemt enes om, at det var et problem, at deres marked ikke var sikkert. De fik talt sig frem til et system, så de stridende klaner accepterede, at markedet var en helle, fri for vold. Med tiden voksede projektet til et stærkt, lokalt funderet fredsinitiativ.“De valgte at gøre noget, der var inden for deres rækkevidde, men som også krævede, at de havde en relation med deres modpart fra andre befolkningsgrupper. De spurgte sig selv: Hvad er den lille ting, jeg kan gøre i dag? De nægtede at acceptere handlingslammelsen og vente på, at nogen større med mere magt og flere våben kom og tog sig af sagen,” siger John Lederach.Den gængse opfattelse af en fredsproces omfatter magthavere ved et forhandlingsbord. Lederach tror mere på masser af små processer udført af små grupper. Nysgerrige kollektiver, der kan rumme hinandens forskelligheder og uenigheder.Løsningen kommer nedefraHvis man tror, at lederne og eliten har eneansvaret for konfliktforandring, kan man vente længe.“Så giver man ansvaret til de folk, som vi har mindst tillid til, kan finde kreative løsninger. Vi båndlægger fantasien ved at lægge den i hænderne på de få, som allerede er plaget af frygt og drevet af idéen om, at vi kun kan få det bedre, hvis vi smadrer de andre, før de smadrer os. Vi lægger det i hænderne på et meget lille antal mennesker, som i det store billede aldrig har vist, at de er i stand til at bryde den logik, som er roden til problemerne,” siger Lederach.Han medgiver, at det kan lyde som en svær udfordring for folk i for eksempel Gaza eller Ukraine, der dagligt kæmper for at skaffe mad og for at overleve, og som frygter for deres liv, hvad enten de går ud eller bliver inde.Men han forsikrer om, at der er masser af den slags småinitiativer hver eneste dag. Også nogle, han har så meget kendskab til, at han i øjeblikket ikke kan tale højt og mere konkret om dem. Fælles for dem er, at det ikke er store, synlige processer styret oppefra og udefra, men i stedet situationer, hvor helt almindelige mennesker tager initiativ og skaber forandring.Og ligesom religion kan blive brugt til at retfærdiggøre vold og umenneskelig behandling, er der ifølge John Paul Lederach i alle religiøse traditioner også elementer, der kan bruges til at række ud til dem, man frygter, til at udforske det ukendte og til at søge bedre forståelse og værdighed i menneskelige relationer.Så når han indtræder som facilitator for konfliktforandring, er han bevidst om ikke at sige, at her kommer han med en god, kristen løsning.“Det handler faktisk om at gøre noget, der er potentielt meget mere risikabelt og sårbart, når jeg kommer med spørgsmålet: Hvad har I oplevet, og hvad har I lært? Sådan bliver man løbende bedre til at se, at man ikke står over for en person med en bestemt identitet eller politisk overbevisning. Men at det først og fremmest er et menneske. Og det kan være svært.”Men Lederach ved, at der hver dag er folk, der i mere eller mindre organiserede processer udfordrer den snævre opfattelse af, at vold er den eneste vej til sikkerhed. Han taler om aktører, der cirkulerer snarere end samles, sådan som man er vant til at tænke det i fredsprocesser.“De koordinerer, skaber forbindelser og cirkulerer. Det er, når folk i det stille begynder at bevæge sig rundt i landskabet og måske uden decideret at samles koordinerer med deres modparter, som også cirkulerer rundt i deres samfund”.For at freden kan blive en realitet, skal eliten kobles på på et tidspunkt. Men det begynder nedefra, når dem, der traditionelt er konfliktens ofre, finder ud af, hvordan de kan være bedre fjender.
- Containere til genbrugstøj kan snart blive fortid: Kirkelige og humanitære organisationer er bekymredeby Henrik Hoffmann-Hansen on 26. april 2024 at 17:59
Salg af brugt tøj og brugte ting har de seneste år givet kirkelige og humanitære organisationer stærkt stigende indtægter, men et nyt EU-direktiv risikerer snart at slutte festen.Det frygter en række af organisationerne og deres interesseorganisation, Isobro, i hvert fald. EU-kommissionen har foreslået at revidere det såkaldte affaldsrammedirektiv, og det har Miljøministeriet haft i høring. Det ændrede direktiv skal mindske madspild og give tøjproducenter et større ansvar for at tage egne varer retur efter brug. Målet er på europæisk plan at sikre et større genbrug af tekstiler, til gavn for klima og miljø, men paradoksalt nok kan det få den stik modsatte effekt herhjemme.Her indsamles allerede meget tøj, blandt andet af de kirkelige og humanitære organisationer, hvis indtægter fra genbrugsbutikker i 2022 slog rekord med 312 millioner kroner ifølge Isobros seneste indtægtsundersøgelse.Det centrale problem ved EU-direktivet er, at alle brugte tekstiler i fremtiden skal betragtes som affald. Det kan få meget negative konsekvenser for organisationerne, som frygter, at de ikke længere vil kunne indsamle tøj til genbrug i containere som i dag.”Indsamlingen af tøj i tøjcontainere er vigtig for os. Vi indsamler rigtig mange tons tøj ind, som vi sikrer mod at havne i affaldshierarkiet,” siger chef for Kirkens Korshærs Genbrug, Dorthe Egede Hansen.I vil komme til at mangle tøj i jeres butikker?”Absolut ja, det er en risiko.”Affaldshierarkiet handler om, at man først skal forsøge at genbruge tøj, dernæst forsøge at genanvende materialerne til nyt tøj, og hvis det heller ikke kan lade sig gøre, må man acceptere, at det brændes af. I praksis har det dog indtil nu vist sig meget vanskeligt at genanvende tekstiler til nyt tøj.Kirkens Korshær har 233 butikker i Danmark, og de forventes i 2023 at have omsat for 212 millioner kroner og have givet et overskud på 67 millioner kroner til det sociale arbejde. Regnskabstallene er ikke helt færdige endnu.Butikkerne vil stadig kunne modtage tøj, hvis containerne forsvinder, men så kræver det, at giverne selv møder op i åbningstiden og afleverer det direkte til en af de frivillige. Det vil imidlertid også være problematisk på grund af de begrænsede åbningstider – i modsætning til containerne, som er åbne døgnet rundt, og hvor tøjet kan afleveres anonymt, nævner Dorthe Egede Hansen.Kunne I så ikke stille jeres containere op som affaldscontainere med logo på, hvor giverne godt ved, at deres tøj går til jeres butikker?”Det kunne vi godt, men hvis vi gjorde det, ville vi blive affaldsproducerende, og så skulle vi momsregistreres og aflevere 25 procent af det overskud, vi har, i moms.”Netop momsfritagelsen er en af de store fordele, den almennyttige del af genbrugsbranchen i dag har i forhold til den kommercielle branche.Ud over den økonomiske byrde, risikerer de almennyttige organisationer også et stort ekstra administrativt bøvl, hvor de frivillige muligvis skal sendes på kurser i affaldshåndtering og bære masker, når de sorterer tøjet, påpeger generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach fra Isobro.Den største aktør på det humanitære marked for genbrug er Dansk Røde Kors, der i 2022 havde et overskud på 100 millioner kroner på den konto. Chef for genbrug i Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg, deler bekymringen for, at EU’s direktiv alvorligt kan skade salget af genbrugstøj herhjemme.Noget af det tøj, der ikke kan sælges herhjemme, sælges videre på det internationale marked for brugt tøj, og der har tidligere været billeder fremme af bjerge af tøjaffald, som er endt på blandt andet vestafrikanske strande. Røde Kors forsøger at undgå, at det sker med deres varer.”Vi har i hvert fald lavet nogle aftaler med vores opkøbere om, at det, der skal gå til Afrika, ikke må indeholde affald. De skal kunne garantere, at det kun indeholder genbrugelige effekter og ikke genanvendelige,” siger Tina Donnerberg.Miljøministeriet skal implementere EU-lovgivningen herhjemme. Miljøminister Magnus Heunicke (S) svarer skriftligt til Kristeligt Dagblad på organisationernes bekymringer over EU-direktivet:”De velgørende organisationer gør et stort og vigtigt arbejde med at sikre mere genbrug, og det er vigtigt, at vi fortsætter med at understøtte deres arbejde.””EU-Kommissionens forslag til et revideret affaldsrammedirektiv lægger blandt andet op til, at de velgørende organisationer sikres ligeret eller fortrinsret i forhold til indsamling af genbrugstøj, samt at de kan bevare deres egne, separate indsamlingssteder – altså deres containere og butikker. Det bakker regeringen op om, og lægger i de aktuelle forhandlinger stor vægt på, at de velgørende organisationer fortsat skal spille en central rolle i at fremme genbrug af tekstiler,” lyder det i det skriftlige svar.
- Biden: Jeg vil med glæde møde Trump i tv-debaton 26. april 2024 at 17:59
Præsident Joe Biden siger i et interview fredag, at han “med glæde vil stille op til en tv-debat med Donald Trump”, men at han ikke ved, hvornår det vil ske.- Jeg vil være glad for en debat med ham, siger Biden i et interview med radioværten Howard Stern ifølge AFP.Udtalelserne er de hidtil mest klare fra Biden om udsigten til en eller flere tv-debatter med sin republikanske rival. Biden har ikke tidligere udtalt sig på nogen forpligtende måde om en tv-duel med Trump.I sidst måned sagde præsidenten, at det ville afhænge af Trumps opførsel.Trump afviste at deltage i debatter med sine rivaler i det republikanske parti i den første fase af præsidentvalgkampen, inden han i sidste måned vandt 14 ud af 15 delstater på Super Tuesday.I de seneste uger har Trump så udfordret Biden til at stille op ansigt til ansigt i en tv-debat “når som helst og hvor som helst”.Tidligere i denne måned sendte to af Trumps rådgivere et brev til en uafhængig kommission, som normalt har indflydelse på sådanne begivenheder, og opfordrede til hurtige beslutninger om tidspunkter for flere debatter end normalt og også på fremrykkede tidspunkter.En lang række af de førende tv-selskaber og mediehuse i USA har også indtrængende opfordret kandidaterne til at forpligte sig til offentlige debatter.I Bidens stab har der været bekymring for, at Trump i en debat vil overtræde gældende regler og normer, og der er nogle i den demokratiske lejr, som åbent siger, at de er imod at se Trump stå på samme scene som Biden.Blandt registrerede vælgere har Biden en føring på 41 procent mod 37 procent til Trump i en Reuters/Ipsos måling i denne måned.I februar blev Biden under et besøg i Las Vegas spurgt om en tv-debat, og præsidenten svarede, at “hvis jeg var Trump, så ville jeg også ønske en debat mod mig. Han har ikke noget at tage sig til”.Under valgkampen i 2020 mødtes Biden og Trump i to tv-dueller./ritzau/AFP
- Julie tilhører en følelsesklog generation: Jeg har nok en tendens til at overtænke, men jeg har redskaber til at håndtere detby Else Marie Nygaard on 26. april 2024 at 17:59
Der er et udtryk, Julie Ahler virkelig ikke bryder sig om: ”12-talspige”. I sommer blev hun student fra Handelsgymnasiet (HHX) i Fredericia Middelfart med sin årgangs højeste snit, men alligevel betakker hun sig for at blive kaldt for 12-talspige. ”Så lyder det, som om man bare nærmest pr. automatik får 12. Men jeg har arbejdet virkelig hårdt for mine karakterer.”I næste måned fylder Julie Ahler 20 år. De sidste måneder har hun solgt is. Hjem-Is. Hun er glad, når hun sætter sig ind i bilen, indtjeningen er god, og hun har til gode at møde en sur kunde ved isbilen. Selvom hun kan have lange vagter, har hun fri, når hun låser sig ind i lejligheden i det nordlige Aarhus. Det sidste er måske det bedste. Siden hun gik ud af 9. klasse har det været småt med ægte fritid. Julie Ahler er en kvinde med et mål: Hun vil læse medicin, og det kræver et snit på 10,4, så i de tre år på gymnasiet var hun virkelig flittig. Når det blev fredag, og vennerne skulle i byen, valgte hun flere gange at blive hjemme for at få styr på skolearbejdet, og hun har brugt langt mere tid på lektierne, end skolen anbefalede. ‘I sidste halvdel af 3. g blev hun en del af et forskningsprojekt, hvor 25 unge i alderen 15 til 21 år blev fulgt af fem medarbejdere fra Center for Ungdomsstudier (CUR). I samtalerne gik det op for Julie Ahler, at hun havde været så fokuseret på at opnå faglig succes, at hun nærmest havde glemt, hvordan det er at nyde livet. Julie Ahler var eleven, der på sin vis havde det hele: kæreste, fritidsjob, stolte forældre og viljestyrke til at kæmpe for at nå sine faglige mål. Men undervejs var det hele også ved at blive for meget for hende. ”Jeg vil ikke kalde os generation mistrivsel. Vi har en stor frihed, men med friheden følger der mange valg, som måske kan give tegn på mistrivsel,” siger Julie Ahler. Foto: Julie Meldhede Kristensen Tidligere på måneden udkom bogen ”Jeg synes, jeg har alt for mange ting i hovedet” skrevet af Nanna Pagh Bugge og Søren Østergaard, som er leder af CUR. Bogen er et forsøg på at nuancere den herskende fortælling om unge og mistrivsel. Han siger:”Når vi lytter til de unge, så fortæller de om et ungdomsliv, hvor trivsel er en kompleks og dynamisk størrelse. Der er et stort mindretal, som ikke trives, men det store flertal trives.”Nuancer søgesFortællingen om en ungdomsgeneration i trivselskrise er i skred. I begyndelsen af året præsenterede SDU og Praxisfonden undersøgelsen TrivselsLUP om overgangen til en ungdomsuddannelse. 12.000 elever på 100 ungdomsuddannelser over hele landet er blevet spurgt. I undersøgelsen skelner man mellem tre former for trivsel: emotionel, social og faglig trivsel. Mere end 80 procent svarer, at de trives rigtig godt. Og det gælder vel at mærke både drenge og piger. CUR har valgt at følge 25 unge i alderen 15 til 21 år gennem et halvt år. De har talt med de unge om deres hverdag, været med på sidelinjen i deres liv og fået tilsendt fotos fra de unges dagligdag. Julie Ahler er en af de medvirkende i den såkaldte forløbsundersøgelse. Også den rokker ved billedet af en udbredt trivselskrise. Da Nanna Pagh Bugge og Søren Østergaard analyserede materialet fra undersøgelsen, stod det klart, at det var svært at bruge det ellers så flittigt anvendte begrebspar: trivsel-mistrivsel. Søren Østergaard siger:”Det er alt for binært at beskrive trivsel på den måde. Det, som var et problem i januar og måske fyldte det meste, var ikke længere et problem, når vi mødte personen et par måneder senere. Det er jo helt okay at være ked af det, når kæresten gør det forbi, eller føle sig ensom de første dage på efterskolen.”Når de talte med de unge om idealer, var det, som om Søren Østergaard kunne høre det, Christian Hjortkær beskrev i sin bog ”Utilstrækkelig”, hvor Hjortkjær skriver:”Det er ikke følelsen af, at du er forkert, fordi du har gjort noget forkert, men den paradoksale følelse, at du føler dig forkert, netop når du forsøger at gøre alting rigtigt. Det er ikke følelsen af, at du gjorde noget, du ikke måtte, men bare følelsen af, at du aldrig gør nok.”Hjortkjær konkluderer i ”Utilstrækkelig”, at det ikke er hverken sværere eller lettere at være ung i dag, men at det er ”anderledes svært”. Tidligere generationer af unge skulle leve op til bestemte regler og tydelige forventninger, men i dag skal de i højere grad leve op til idealer. Høj fartJulie Ahler har på mange måder nået, hvad hun drømte op i de tre år i gymnasiet. Hun sendte en ansøgning til Fredericias store Føtex, mens hun endnu gik på efterskole, fordi hun tænkte, at hun ville sikre sig, at hendes ansøgning lå øverst i bunken. Hun fik fritidsjobbet og arbejdede i hvert fald 15 timer om ugen i forretningen ved siden af skolegangen. Og hun forelskede sig i en klassekammerat. Det var gengældt. Julie Ahler har dannet par med Paw Eskildsen Castellanos siden slutningen af 1. g. I sommer flyttede parret fra Fredericia til Aarhus, hvor han læser økonomi. Julie Ahler er vokset op som den yngste af tre. Noget af det, som virkelig gør hende glad, er samværet med familien. Foto: Julie Meldhede Kristensen Julie Ahler har længe vidst, at hun ville læse medicin og søge ind på kvote 1 på medicinstudiet i Aarhus. Det mest enkle havde været at tage en almen studentereksamen, hvor hun kunne få eksamener i de fag, som det kræves for at søge direkte ind på medicin, men Julie Ahler var mere tiltalt af skolekulturen og fagene på HHX. Derfor søgte hun ind på Handelsgymnasiet i Fredericia Middelfart. Når hun bladrer i sin kalender for de år, kan hun se, at hun havde et skemalagt liv med skole, lektier og fritidsjob. I 2. g besluttede hun sig for at give sig selv en udfordring: Hun læste fysik og kemi på c-niveau som selvstuderende. Efter hun blev student i sommer, læste hun fagene på B-niveau, så nu er hun klar til at søge ind på medicinstudiet på kvote 1. ”Jeg har nok altid været målbevidst, og jeg er god til at planlægge.”Hun er vokset op som den yngste af tre. Når hun efter planen begynder på medicinstudiet i vinteren 2025, vil hun være den første fra sin familie, som tager en akademisk uddannelse. Det er ikke forældrene, som har opfordret hende til at gå den vej, men de har støttet hende i at nå hendes mål. Når hun tænker tilbage på årene i gymnasiet, ved hun ikke, hvad hun havde gjort, hvis de ikke havde været der til at støtte hende, når hun kæmpede med sine afleveringer. Hun ville ikke aflevere, før hun var tilfreds. ”Jeg er nok lidt af en perfektionist.”Og hun fik gode karakterer. Sjældent under 10. ”På overfladen har jeg lignet en succes med de flotte karakterer, men mine forældre har kendt en anden side, hvor jeg nogle gange har presset mig selv lidt for hårdt. Det er godt at stræbe efter noget, men det kan betyde, at det bliver svært at være, hvor du er.”FølelsesklogSøren Østergaard taler om en generation af unge, som er følelseskloge, fordi de er vokset op med et ideal om at mærke efter. ”Det, de er trænet i, er at mærke efter nærmest i en grad, så det kan blive belastende. Gang på gang har de hørt voksne sige: ’Det er vigtigt, at du føler efter, for du skal selv kunne være i det.’ De er opdraget til at forstå deres følelser og tage ansvar for dem.”Næste år er det 30 år siden, Søren Østergaard lavede den første sociologiske undersøgelse af unge. De unge, som han har talt med i den seneste undersøgelse, kunne potentielt være børn af de unge, han og kollegerne talte med tilbage i 1995. Den største forandring, som er sket over de tre årtier, er den tiltagende individualisering. I bogen skriver han: ”Det, at man selv har ansvaret for ’at lykkes’, opleves som et grundvilkår i mange unges liv. Det betyder, at pilen kun peger én vej, hvis man ikke oplever at lykkes – nemlig på den unge selv! Løsningen på dén udfordring ligger lige for: ‘Jeg skal bare tage mig sammen og gøre mig umage, så jeg kan gøre det mindst lige så godt som mine venner’. Som oftest helt uden tanke for, at man som ung kan vokse op under forskellige rammevilkår, og at man dermed også har vidt forskellige forudsætninger for at ’lykkes’.”Forældre bruger stadig mere tid på at tale med deres børn, kan man læse af flere undersøgelser, men Søren Østergaard peger på, at der reelt er langt færre voksne i unges liv end for 10 til 15 år siden. Fordi megen socialt samvær sker digitalt, så kommer man ikke på besøg hjemme hos vennerne og får samtaler med venners forældre. ”Unge bruger meget tid i fællesskaber, hvor de er sammen med nogen, som er jævnaldrende med dem selv og ligner dem selv.”Nok er forældre engagerede og bruger mere tid på at tale med deres børn og unge end tidligere, men samtalerne er præget af en vis form for berøringsangst, siger han. På baggrund af samtalerne med de unge har han skitseret seks forældreroller. Der er tale om dynamiske roller, så man kan sagtens både være den praktiske hjælper, som i en presset hverdag henter og bringer, og omsorgspersonen, man kan finde trøst hos og som sender sit barn kærlige sms’er. I undersøgelsen siger en af de unge om sms’erne fra forældrene.”Hun skriver altid morbeskeder til én.” Og så er der forældrerollen, der i bogen kaldes ”de berøringsforbeholdne”. Søren Østergaard siger:”Det er forældre, som med afsæt i en ligeværdig og anerkendende relation, lægger op til, at den unge selv må og kan navigere kompetent og stort set selv træffe beslutninger, der vedrører såvel små som store ting i hverdagen.” “Berøringsforbeholdne forældre udfordrer ikke den unges valg og prioriteringer. Hvis de kan se, at deres barn ikke trives, så rækker de ud efter professionel hjælp. Tidligere generationer af forældre ville i højere grad have taget samtalen med barnet, men vi kan se af undersøgelser, at forældre foretrækker at tale med deres børn om det, som er trygt, fra et forældreperspektiv.”Regeringen har nedsat en kommission, som skal komme med bud på, hvordan man kan forebygge mistrivsel hos børn og unge. Forleden var Søren Østergaard inviteret til møde i Trivselskommissionen, hvor han skulle præsentere, hvad man måske kan kalde et overset potentiale til større trivsel: foreningsliv. ”Når unge forsøger at jonglere med utrolig mange bolde, og reelt set så har man en arbejdsuge som målt i tidsforbrug kan sammenlignes med en erhvervsleders, hvis man går i skole, laver alle afleveringer og samtidig har et fritidsjob på 15 timer. Det, som de vælger fra, er hesten, gymnastikken, fodbolden eller musikken, som måske fyldte, da de var yngre, og som vi ved kan være et vigtigt frirum og gøre en masse godt for deres trivsel.”Søren Østergaard holder ganske mange oplæg hvert år for unge og deres forældre i uddannelsesregi. Med årene er der en pointe, som er blevet vigtig for ham at fremhæve: Forældre skal udvise større mod i samtalen med deres børn. Han siger: ”Familien er på de unges top-3-liste og er en vigtig havn. Mange af de unge er, hvad man kan kalde eksistentielt overbelastet, fordi de føler, at de skal have styr på det hele. De kan have masser af gode venner, men vennerne er typisk samme sted i livet. Voksne som kan lytte og tør stille spørgsmål er i mange familier en mangelvare.”TankemylderJulie Ahler kender til følelsen af at skulle have styr på det hele. Tanker om stort og småt myldrer rundt i hovedet. Hun har en indbundet, cognacbrun notesbog, der er blevet en fast følgesvend. I bogen bliver mylderet til sætninger i ensartet, blød formskrift. Hun er typen, som tænker meget over tingene, og i 2. g blev det for meget, og hun fik besvær med at sove. En dag fortalte hun sin fars kæreste om det. ”Jeg havde et ubehag i kroppen, som gav mig en følelse af, at jeg gerne ville ud af min krop. Det var møgubehageligt.” Julie Ahler har en tendens til at overtænke. Notesbogen er et vigtigt redskab til at få mere ro i hovedet. Foto: Julie Meldhede Kristensen Ikke længe efter den samtale fik Julie Ahler en tid hos en psykolog. Forældrene betalte for hjælpen, så datteren ikke skulle vente på hjælpen. Det blev til tre konsultationer. ”Jeg havde gået og tænkt, at jeg måtte være den eneste, som overtænkte på den her måde. Det hjalp at høre at det ikke var tilfældet, og jeg blev klogere på, hvorfor jeg har det med at overtænke.”Hun er en del af en generation, som forbindes med mistrivsel. Er Julie Ahlers tendens til overtænkning et udtryk for, at de dystre beskrivelser af hendes generation holder? ”Jeg vil ikke kalde os generation mistrivsel. Vi har en stor frihed, men med friheden følger der mange valg, som måske kan give tegn på mistrivsel.”Tendensen til overtænkning er der stadig, men hun har fået nogle redskaber til at få kværnen stoppet. Pen og papir virker. Det samme gør samtalerne med familien. Flere måneder før den skriftlige studentereksamen fortalte hun sine forældre, at hun var bange for, hvordan det skulle gå, når hun sad til eksamen og skulle præstere sit bedste på afmålt tid. De sagde:”Du får 12.”Hun sagde: ”Jeg tror, det går virkelig dårligt.”Og så fortalte hun, at hun var bange for, at hendes hjerne ikke ville virke, når hun skulle yde sit bedste og samtidig ville have begrænset tid til opgaverne. Har man et handicap eller fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, kan man få særlige vilkår til eksamen, så Julie Ahler fik en aftale med studievejlederen på sit gymnasie, som vurderede, at Julie Ahlers tendens til overtænkning var tilstrækkelig grund til at få ekstra tid. ”Jeg følte, at jeg snød lidt, da jeg fik ekstra tid til de skriftlige eksamener, for jeg er jo ikke ordblind, men det betød, at jeg havde en anden ro.”De næste mange måneder kan man møde Julie Ahler i den himmelblå isbil. Til vinter genoptager hun studielivet, men inden vil hun gøre det, som hun længe var for dårlig til: nyde livet. Rejsen til Australien, Bali og Gili-øerne er booket.
- Undersøgelse af Nordic Waste udløser millionregningon 26. april 2024 at 17:59
Knap to millioner kroner har det indtil videre kostet statskassen at få undersøgt sagen om det store jordskred nær Randers.Det skriver Berlingske fredag.Avisen har søgt aktindsigt i fakturaer fra statens advokat, Kammeradvokaten, til Miljøministeriet.Advokatfirmaet fik i januar til opgave at undersøge, om andre virksomheder end Nordic Waste kan stilles til ansvar for den miljøskade, jordskreddet har medført.Det skal også undersøges, om ledelsen eller andre personer med tilknytning til Nordic Waste kan drages til ansvar.Ifølge Berlingskes optælling har Kammeradvokaten indtil videre bogført 737,2 timer i forbindelse med undersøgelsen.Prisen for arbejdet lyder på over 1,9 millioner kroner, skriver avisen.Berlingske har desuden spurgt Miljøministeriet, hvornår undersøgelsen ventes at være færdig.Det er der endnu ikke fastsat et tidspunkt for, lyder svaret fra ministeriet.Miljøministeriet har heller ikke et svar på, hvad Kammeradvokatens undersøgelse ventes at koste samlet set./ritzau/
- Kong Charles genoptager dele af sine forpligtelseron 26. april 2024 at 17:59
Storbritanniens kong Charles genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meldt ud, at de “er meget opmuntrede” over fremskridtene i hans kræftbehandling.Kongens første officielle forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver et besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.Kong Charles fik kræftdiagnosen ved nyåret.Det er ikke kendt i offentligheden, hvilken kræfttype han har.- Kongen vender gradvist tilbage til sine royale opgaver, hedder det i en meddelelse fra hoffet fredag aften.Det er for tidligt at sige, hvor længe kongen behøver fortsat behandling.Efter han blev syg, har Charles fortsat med at underskrive dokumenter og haft jævnlige møder med premierministeren, mens han har holdt pause fra andre forpligtelser.I meddelelsen fra Buckingham Palace hedder det, at kongeparret skal være værter for det japanske kejserpar ved et statsbesøg i juni.I marts blev det kendt, at kongens svigerdatter, prinsesse Kate, også har kræft. Det er ikke oplyst, hvilken kræfttype, hun har./ritzau/Reuters
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF