DR
- WHO maner til besindighed: Fugleinfluenza er ikke en stor fare for folkesundhedenon 26. april 2024 at 19:07
- USA’s militær skal holde øvelse på Bornholmon 26. april 2024 at 14:29
- Folketinget foretog ulovlig søgning i medlemmer og ansattes mailon 26. april 2024 at 14:14
- Hovedvej mellem Viborg og Holstebro spærret efter trafikuheldon 26. april 2024 at 13:35
- Tidligere landsholdsspiller Stig Tøfting tiltalt for voldon 26. april 2024 at 12:38
- Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash: Skal i fængsel i otte åron 26. april 2024 at 12:32
- Brasiliansk fodboldlegende stopper landsholdskarrieren ved årsskifteton 26. april 2024 at 12:19
- Politiet ophæver afspærringer ved Østre Landsret efter bombetrusselon 26. april 2024 at 11:31
- Kinesiske Temu er den tredjemest populære webshop i Danmarkon 26. april 2024 at 11:00
- Flere lægers telefonsystemer ramt af store bededags-fejlon 26. april 2024 at 10:27
- Beredskabet: Ny røg ved Børsen giver ikke grund til bekymringon 26. april 2024 at 10:06
- Ung mand fængslet for besiddelse af store mængder narkoon 26. april 2024 at 10:05
- Randers Havn vil tage imod forurenet jord fra Nordic Wasteon 26. april 2024 at 9:25
- Migranter søger mod Irland efter Storbritanniens Rwanda-planeron 26. april 2024 at 8:57
- Ombudsmanden: Forholdene på Kærshovedgård er blevet værreon 26. april 2024 at 8:52
- Østre Landsret evakueret på grund af bombetrusselon 26. april 2024 at 7:58
- To mænd anholdt i nordjysk narkosagon 26. april 2024 at 7:42
- SAS tabte én milliard svenske kroner i martson 26. april 2024 at 7:09
- Nordjysk kommune beder Christiansborg om hjælp til milliardgæld fra kuldsejlet havnon 26. april 2024 at 6:48
- Korruptionssag i Ukraine: Fratrædende minister kræves anholdton 26. april 2024 at 6:03
BT
- Anmeldelse af ‘Forræder’: Fantastisk tåkrummende tv – Hvor er det akavet!by krdn@bt.dk (Kristian Dam Nygaard) on 26. april 2024 at 19:00
- Kvinde død i ulykkeby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 26. april 2024 at 18:35
- Tv-vært vil lave ny festival: ‘Jeg har drømt om det i årevis’by mama@bt.dk (Maria Christine Madsen) on 26. april 2024 at 18:30
- Hun blev reddet ud af sin mors mave – nu er baby afgået ved dødenby mati@bt.dk (Matilde Svare) on 26. april 2024 at 18:26
Berlingske
- Dansk politi uddeler folder om samtykke til amerikanske soldateron 26. april 2024 at 19:09
Politiet oplyser amerikanske soldater i Roskilde om samtykkelovgivning og interaktioner med de lokale.
- 18-årig dukker Danmarks ishockeymænd i VM-testkampon 26. april 2024 at 19:07
Teenageren Michael Brandsegg-Nygard sikrede med fire mål Norge en testsejr over Danmark.
- Sønderjyske er millimeter fra oprykning til Superligaenon 26. april 2024 at 18:59
Mads Agger scorede to gange, da Sønderjyske med 2-0 i Kolding spillede sig meget tæt på oprykning.
- Lyngby og Vejle deler i intens bundgyseron 26. april 2024 at 18:57
German Onugkha skaffede Vejle 1-1 i Lyngby og holdt dermed afstanden til redning nede på to point.
- Ingen så det komme. Men Taylor Swift har mistet sin »mystik«. Nu kan nyt fænomen tvinge hende væk fra spotlysetby perd@berlingske.dk (Pernille Dreyer) on 26. april 2024 at 18:55
Det har været for meget for længe. Nu er verden blevet Taylor-træt. Så hvad gør en klog kvinde? Hun vender blikket mod Madonna.
- Danmark har »endog mere« at tabe end Norge: Hvis Kina gør alvor af trusler, er kæmpe investeringer i fareby alex@berlingske.dk (Alexander Sjöberg) on 26. april 2024 at 18:47
Invaderer Kina Taiwan, får det hårde konsekvenser for Norden, lyder det i rapport. Danske forskere er enige i resultatet, men de har et overraskende budskab.
- Fugleinfluenza anses ikke som stor fare for folkesundheden af WHOon 26. april 2024 at 18:25
WHO har før udvist bekymring for fugleinfluenzaen, efter at det viste sig, at den bredte sig mellem malkekøer.
- Politiet har lavet en pjece med gode råd til amerikanske soldater på dansk jord: Sørg for at få samtykke fra sexpartner, og pas på cyklisterneby phda@berlingske.dk (Philip Sune Dam) on 26. april 2024 at 18:24
Midt- og Vestsjællands Politi giver en række gode råd til amerikanske soldater, som er udstationeret i Roskilde.
- Vi ved, prinsen vælger en anden. Men meget grimmere end her, kan det ikke gøreson 26. april 2024 at 18:15
H.C. Andersens elskede havfrue er sart og liderlig i ny musikforestilling. Hun betaler den ultimative pris for sin naivitet. Det er smukt og grumt på samme tid.
- Undersøgelse af Nordic Waste udløser millionregningon 26. april 2024 at 18:08
Statens undersøgelse af jordskredssag har stået på siden januar. Det er uklart, hvornår arbejdet er færdigt.
A4 Nu
- DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerhedenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Christina Sode Haslund politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed DA) on 26. april 2024 at 7:00
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de organisationer, der er gået forrest i kampen for færre arbejdsmiljøregler for at få unge i fritidsjob. I dette debatindlæg afviser de kritikken af, at færre regler risikerer at føre til flere ulykker og arbejdsskader, stress og mistrivsel.
- Aktindsigt afslører gentagne problemer med sikkerheden på Børsen-byggepladsby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 26. april 2024 at 7:00
En aktindsigt fra Arbejdstilsynet viser, at restaureringsarbejdet af Børsen-bygningen har fået fire strakspåbud tidligere i byggeprocessen. Dansk Erhverv og arkitektfirma bag afviser, at påbuddene er udtryk for en byggeplads uden styr på sikkerheden.
- Morten og Mette krammer – men den politiske regning for store bededag er endnu ikke betaltby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 26. april 2024 at 6:30
KOMMENTAR: Udadtil er kollisionskursen mellem Socialdemokratiets top og fagbevægelsen afløst af kammeratlige kram. Men store bededag spøger fortsat. Så længe Socialdemokratiet er i regering med Moderaterne og Venstre, er fagbevægelsen på vagt. Og lønmodtagerne vil huske bededagen, næste gang de går til stemmeurnerne.
- Formænd og MF’er: Vil vi egentlig have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse?by nyhedsdesk@a4medier.dk (Victoria Velasquez, medlem af folketinget, Enhedslisten, Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet) on 26. april 2024 at 6:00
Hvis ja, så skal vi gøre op med den uretfærdige forskelsbehandling mellem studerende og lærlinge
- Ny rapport om løntimer peger på løsning på stor beskæftigelsespolitisk hovepineby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 26. april 2024 at 6:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- DEG-B’s nye formand: “Jeg kommer nok med mere livserfaring og jysk besindighed”by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Arbejdsgiversiden har udpeget Bo Sejer Frandsen fra Dansk Industri til ny formand for DEG-B, og han har gjort sig mange overvejelser om samarbejdet med DEG-L og internt i DEG-B.
- Podcast: Dronningemord i Kreds Sjælland ødelægger sygeplejerskernes borgfred efter OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 26. april 2024 at 6:00
En samlet kredsbestyrelse vil vælte den sjællandske sygeplejeskeformand i en bizar situation, hvor begge parter beskylder den anden for grov mobning og krænkelser. Der kan hurtigt gå national fagpolitik i sagen, lyder det fra A4’s faglige kommentator i nyeste afsnit af podcasten ‘Fagbevægelsen Uden Filter.’
- DEG-L’s nye formand: “Tiden er kommet til at gå i offensiven og sætte dagsordenen” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Der er brug for et tyngdeskifte, mener Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier – Ledernes nye formand, Allan Kortnum.
- Danske HF & VUC får ny formand efter seks årby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Næstformand for Danske HF & VUC (bestyrelserne) Birgit Lise Andersen er valgt til ny formand.
- Tesfaye samler brikkerne til ny ungdomsuddannelse: “Det kan godt gøre lidt ondt på jer, der knokler for at få GF1 til at fungere” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
“De unge cykler rundt i grundforløbssystemet og falder fra,” lyder det fra børne- og undervisningsministeren.
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
Altinget
- #dkpol: Fagbevægelse skød Støjbergs CO2-kritik i sænkby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 26. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob taler om de seneste ugers hidsige værdidebat om infiltration og ”herskerattitude”, som Socialdemokratiets Frederik Vad har afstedkommet. Og så tager de en overflyvning over de mange retssager mod Donald Trump, hvor to er gået i gang, og til sidst kigger de på ældrereformen, der er en forsmag på fremtidens velfærd. Til sidst bliver det til en længere snak om den tyske filosof, Immanuel Kant.
- Farvel til krisetidens Europa-Parlament og goddag til seks ugers valgkampon 26. april 2024 at 13:43
Fra pandemi-limbo til en spurt af lovgivning, fra grønt boom til traktorballade, og fra Qatargate til Russiagate: Rikke og Thomas trækker de store linjer i det Parlament, der efter fem dramatiske år havde sidste samling i denne uge. Nu er der valgkamp indtil 9. juni.
- Det hjælper næppe, at statsministeren efterlyser en god tone på de sociale medier. Vi har brug for ny lovgivningby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 26. april 2024 at 10:00
Statsministeren har delt nogle af de grænseoverskridende opslag, som hun modtager på de sociale platforme. Mange politikere får beskeder af samme karakter. Er det ikke på tide, at vi kan se, hvem vi diskuterer med, og at kræve identitets-verifikation indført på de sociale platforme, skriver Lisbeth Knudsen.
- Ære være store bededags minde: En blåøjet idé gjorde dig til et meningsløst offerby boas@altinget.dk (Caroline Boas) on 26. april 2024 at 9:45
For et år siden sagde vi farvel til store bededag. Lagt i graven af et folketing, der ser helligdagen som et meningsfuldt offer for et styrket forsvar. Men krig er altid en risiko i en falden verden, og det havde politikerne måske vidst, havde de gået mere i kirke, skriver sognepræst Jesper Bacher i sin gravtale over store bededag.
- Statsmagten har altid haft snor i folkekirken. Men torsdag trak biskopperne en rød linje på Christiansborgby karlemil@altinget.dk (Karl Emil Frost) on 26. april 2024 at 7:15
Biskopperne førte an, da folkekirken torsdag bankede på døren til Christiansborg for at markere afskaffelsen af store bededag. Her advarede de om, at politikerne er trådt ind på et kritisabelt spor, som risikerer formøble noget af kirkens allerhelligste: dens frihed.
- Folketingsmedlem Fie Hækkerup har mistet sin datterby mauricio@altinget.dk (Martin Mauricio) on 26. april 2024 at 6:40
Fie Hækkerup og hendes mand har mistet deres nyfødte datter, som blev født med en sygdom i hjernen i starten af april.
- Tesfaye gøder jorden for udspil: “De fleste kommer til at hade mig”by signe@altinget.dk (Signe Løntoft) on 26. april 2024 at 5:48
Regeringen har sat en “gryderet” over ilden, der skal ruske rundt i uddannelsesstrukturerne, varslede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han gæstede VUC-årsmødet.
- David Trads: Ti pointer om Israel og Palæstina, som alle danskere bør kunne nikke ja tilby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 26. april 2024 at 3:00
Konflikten mellem Israel og Palæstina har ført til en aggressiv debat, der kun gør ondt værre. Her er min liste over de ti vigtigste pointer netop nu. Alle danskere, uanset baggrund, bør kunne nikke ja til dem alle.
- Vores farvel til store bededag betyder ikke, at vi vil arbejde mereon 26. april 2024 at 2:00
Regeringen afskaffede store bededag under massiv modstand fra folket. Nu tyder meget på, at provenuet bliver mindre end forventet. Hvorfor valgte SVM-regeringen al den ballade for så lidt?
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Martin Lidegaard svarer igen: Cirkus Christiansborg og Simon Emil Ammitzbøll har stadig ikke forstået detby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Jeg er ved at kaste op over at gentage mig selv igen og igen, men det er åbenbart stadig ikke alle, der har forstået, hvorfor vi ikke gik med i regering. Så lad os tage den én gang til for Simon Emil Ammitzbøll-Bille og andre, der stadig ikke forstår det radikale projekt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Muslimers endeløse krav om særbehandling viser, at integration ikke kan læreson 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
Information
- En tabloidavis fuld af løgne viser os sandheden om Trumpby Rune Lykkeberg on 26. april 2024 at 18:16
Den første uges afhøringer i sagen mod Trump i New York har leveret et forunderligt indblik i, hvordan han nærmest er vandret ud af et amerikansk tabloidmagasin og har taget magten
- I tempelbyen Ayodhya tilbeder de guden Ram og premierministeren Modiby Lasse Karner on 26. april 2024 at 18:15
Modis ambitioner om at blive premierminister igen er tæt forbundet med en gammel tempelstrid. Information er taget med til fejringen af hinduguden Rams fødselsdag i det nordindiske ’hindubælte’ for at forstå, hvordan det har ændret landet
- Et rumfartøj? En ubåd? Et rustent skrummel er landet på Arkenby Maria Kjær Themsen on 26. april 2024 at 18:08
Den indiske verdensstjerne Anish Kapoor er landet på Arken med sine sjælsrystende og melankolske værker. Ren indisk noir – så mørk, at den umuligt kan affejes som effekt eller banalitet
- Tyskernes dynamik, Mbappés muligheder og smagen af ’remontada’: Champions League er nået til semifinalerneby Bo Kampmann Walther on 26. april 2024 at 18:07
Vi giver dig overblikket, kampformen og et bud på vinderne
- Diabetesdag hver dag!by Kristian Villesen on 26. april 2024 at 18:07
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- På besøg hos verdens vildeste energiprojekt: »Dét derinde vil snart være det varmeste sted i universet«by Mikkel Vuorela on 26. april 2024 at 18:04
På et sydfransk bjerg bygger forskere en menneskeskabt version af Solen. I sidste afsnit af vores serie om energiens historie har vi besøgt den gigantiske fusionsreaktor, som har fået mennesket til at drømme om uendeligt CO₂-neutralt brændstof. Helt let er det ikke, for hvordan pakker man en stjerne ind i en fryser?
- Brevkassen: Min mand vil ikke sladre om andelsforeningen – er det ikke latterligt?by Katrine Hornstrup Yde on 26. april 2024 at 18:03
Intet problem er for lille – intet for stort. Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv til Brevkassen. Alle udvalgte spørgsmål får to svar
- Professor Stiig Markager ror havkajak: »Man skal vide, hvornår man skal overlade fjorden til fuglene«by Ida Nyegård Espersen on 26. april 2024 at 17:58
Alle mennesker er mere end deres arbejdsliv. I denne serie taler vi med offentlige personer om det, de går op i, når andre ikke følger med
- Brevkassen: Er det okay, at jeg ødelægger den gode stemning blandt vennerne?by Lone Nikolajsen on 26. april 2024 at 17:57
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet spørgsmål er for lille, intet for stort – og alle får to svar
- I denne uge har vi lært: At det kan betale sig at sagsøge PostNordby Ida Nyegård Espersen on 26. april 2024 at 17:55
Velkommen til Informations ugentlige læresætninger
Børsen
- Aalborg Portland banker CO2-udslippet ned med 24 pct.by pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 26. april 2024 at 16:30
Cementgiganten Aalborg Portland er kommet stærkt ud af 2023, hvor det er lykkedes at løfte driftsres…
- Undersøgelse af Nordic Waste udløser millionregningby Af Ritzau on 26. april 2024 at 15:54
Knap 2 mio. kr. har det indtil videre kostet statskassen at få undersøgt sagen om det store jordskre…
- Tech-giganter brager op: Sådan ser fire investorer på regnskaberneby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 26. april 2024 at 15:00
Der er fortsat masser af vitaminer tilbage i den AI-bølge, der er skyllet ind over finansmarkederne…
- Families asfaltfirma skovler penge indby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 14:15
Det familieejede asfaltfirma Pankas lander det bedste regnskab i virksomhedens 85-årige historie.Oms…
- PFA dropper mangeårig milliardinvesteringby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 13:30
Danmarks største kommercielle pensionskasse har indset, at man ikke kommer videre med sin hidtidige…
- Danske aktier brager i vejret: Her er aktierne, der rykkede på børsenby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 26. april 2024 at 13:05
Børsmarkedet var i hopla fredag, efter at regnskaber fra flere amerikanske tech-giganter løftede ste…
- Analyse: Kaos truer Rusland – dystre fremtidsscenarierby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 26. april 2024 at 12:00
Robotter er et uhyre illustrativt billede på Ruslands dystre fremtid.Produktiviteten i et givet land…
- Von der Leyen øger pres på kinesiske elbiler: Går til angreb i tysk bilhøjborgby lekl@borsen.dk (Leonora Marienlund Klint) on 26. april 2024 at 11:30
Er du på udkig efter en ny elbil, der sejles fra Kina til Danmark, kan der meget vel være udsigt til…
- Irriteret Kina til USA: Der er negative faktorer mellem osby Af Ritzau on 26. april 2024 at 10:59
Et møde fredag i Beijing mellem Kinas leder, Xi Jinping, og USA’s udenrigsminister, Antony Blinken,…
- “Ledere glemmer deres medarbejdere på barsel – derfor skifter de væk”by Gine Maltha Kampmann, adm. direktør, Tænketanken Equalis on 26. april 2024 at 10:45
“Jeg ville ønske, at jeg var blevet tilbudt muligheden for at komme ned på 20 timer om ugen i to mån…
- Babysam opkøber svensk rivalby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 26. april 2024 at 10:04
Babysam opkøber Sveriges største privatejede babyudstyrskæde, Babyworld. Det skriver Babysam i en pr…
- Analyse: Tusinder kommer til at betale for branden i børsbygningenby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 26. april 2024 at 10:00
Den ødelæggende brand i børsbygningen på Slotsholmen 16. april har kostet et uerstatteligt tab af ku…
- Drama i mineindustrien: Selskab afviser kæmpe købstilbudby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 9:10
Den britiske minegigant Anglo American har afvist et købstilbud fra den australske rival BHP på 39 m…
- Finanstilsynet kræver kulegravning af Nordeas gældssagerby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 26. april 2024 at 9:04
Finanstilsynet strammer nu skruen over for Nordea, viser et påbud til banken fredag eftermiddag.Nord…
- Ægtepar åbner særlig ølbarby Af Astrid EllemoFoto: PR on 26. april 2024 at 8:45
Øl skal være sjovt og festligt, mener Karina og Rene Ludvig Sørensen, som med deres egne ord aldrig…
- Dansk politi overlader sag om kryptosvindel til cypriotisk politiby joch@borsen.dk (Johan Christensen) on 26. april 2024 at 8:00
De danske myndigheder har besluttet at overlade den fortsatte efterforskning af en sag om bedrageri…
- Eva Berneke forlader Legos bestyrelseby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 7:48
Den danske erhvervskvinde Eva Berneke stopper i Legos bestyrelse efter 13 år.Det oplyser Lego i en p…
- Chok for Coloplasts milliardopkøb: Kan miste 20 pct. af omsætningenby tofr@borsen.dk (Tom Frovst) on 26. april 2024 at 7:30
Coloplasts islandske milliardopkøb Kerecis risikerer at miste en væsentlig omsætning i USA, hvis et…
- Kapitalfond køber sig ind i Elon Musks AI-firmaby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 7:24
Den kæmpestore amerikanske kapitalfond Sequoia Capital har valgt at investere i Tesla-stifteren Elon…
- Ekspert: Massiv svindel med træ fra Rusland – kommer ind via Kinaby maso@borsen.dk (Mathias Sommer) on 26. april 2024 at 7:00
Problemerne var der i forvejen. Snyd med oprindelsespapirer, falske certificeringer, ulovlig skovhug…
- Mærsks aktionærer siger ja til Svitzers børsnoteringby Af Marketwire on 26. april 2024 at 6:53
Aktionærerne i Mærsk har fredag sagt ja til, at Svitzer udskilles som et selvstændigt selskab og bør…
- Tesla-direktør sælger aktier for 1,3 mia. kr.by anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 26. april 2024 at 6:35
Den tidligere direktør i Tesla Drew Baglino, der for 11 dage siden afleverede sin opsigelse, har sol…
- “Derfor er aktiernes tilbagegang sandsynligvis kortvarig”by Thomas Thygesen, chefstrateg, Seb on 26. april 2024 at 6:20
I min seneste økonomiske kommentar så jeg nærmere på de såkaldte bull-markeder i aktier: De relativt…
- Ny lavprisbistro åbner i det indre Københavnby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 26. april 2024 at 6:00
Med åbningen af Le Petit Rouge melder den eksklusive restaurantgruppe Sovino sig ind i kampen om det…
- Rokade i pensionskæmpe: Går på jagt efter ny driftsdirektørby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 26. april 2024 at 5:47
Der bliver skiftet rundt på ansvarsområder, sagt farvel til en håndfuld ledere og iværksat en jagt p…
Kristeligt Dagblad
- Da præsten talte dunder om gode og onde, stod Sigurd Barrett af: Ingen er fejlfrie. At sige andet er hovmodby Svend Andreas Worre Sørensen on 26. april 2024 at 19:17
Har du en særlig bibelsk sætning, som har betydet meget for dig?Mine konfirmationsord “og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende,” som Jesus siger. Det er så smukt. Lige meget, hvad der sker på vores vandring her i tilværelsen, og selv når man er allerlængst ude og tænker, der ikke findes tilgivelse for det, jeg har gjort, er han der stadig. Det tænker jeg også på i forhold til mine syv børn. Hvis man nu var så afsindig ulykkesramt, at ens barn begik en forfærdelig forbrydelse, ville man være på ens eget barns side eller ofrenes? Det er et kæmpe dilemma, jeg gudskelov ikke har været sat i. Men jeg er der altid for dem. Også når de gør ting, jeg synes burde have været anderledes. Jeg er stadig deres far i medgang og modgang, og det er Gud også for os.Hvor ofte går du i kirke? Det gør jeg så ofte, jeg kan. Min virkelighed er dog, at jeg ofte arbejder om søndagen, så det sætter en naturlig grænse. Jeg optræder til gengæld meget i kirker, så jeg er der mindst 150 gange om året. Jeg stod forleden tidligt op og sad alene med en kop kaffe, mens familien sov videre. Der var højmesse i radioen, og jeg fandt stor glæde i bare at lytte, synge med på salmerne og rejse mig op og bede med. Et ordsprog lyder, at det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end omvendt. Jeg elsker kirken og at komme der, men det lader sig ikke altid gøre. Og når jeg endelig har en søndag fri, kan det godt være, jeg bliver hjemme i nattøj med min familie.Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?Det er, når vi forstår, at Jesus lod sig korsfæste og tog vores synder på sig, bliver vi sat fri. Det er virkelig svært at forstå. I det øjeblik, vi forstår, hvor stor kærlighed Gud har til os mennesker, at Jesus på korset en gang for alle har taget vores synder på sig, da kan vi bedre leve som mennesker, der hele tiden begår fejl.Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?Konfirmander – unge mennesker, der skal finde vej i livet. Det er alment menneskeligt at spørge sig selv, om man er god nok, men det gælder nok særligt unge, der skal til at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt. Det er værd at bemærke, at man i en nyere bibeloversættelse bruger ordet “selvoptagethed” i stedet for “synd”. Hvis man bekender sig til, at noget er større end en selv, så bliver man fri. Så kan de kommende konfirmander frit gå ud på livets vej.Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?At man skal møde verden med taknemmelighed. Jeg mener ikke, vi i tilværelsen har krav på noget som helst, og jeg har ikke gjort mig fortjent til noget. Men jeg kan være taknemmelig for de gaver, som bliver mig givet, selvom jeg på ingen måde er fejlfri. Når vi laver fejl, føler vi skyld, og hvis den forplanter sig dybt i hjertet og bliver til skam, er det svært at leve og tage imod. Men den skyld har Jesus taget på sig. Det betyder ikke, vi kan tillade os at leve som svin. Vi skal gøre vores bedste og i øvrigt undskylde og angre, når vi træder forkert. Men som udgangspunkt har Jesus på korset taget vores synder på sig, og det er der al mulig grund til at være taknemmelig for.Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste? I påsken for en del år siden var min familie og jeg i kirke oppe i Odsherred. Det lykkedes præsten at prædike om påskens budskab, så jeg følte, jeg forstod det. Jeg husker, min mor syntes, påsken var uhyggelig med alt det omkring korsfæstelsen. Men her hørte jeg en prædiken, hvor det slog mig, at påsken jo er en glædens tid. Det slutter godt. Han genopstår og tager ovenikøbet vores synder på sig. Det fik præsten formidlet fantastisk godt. Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?For mange år siden oplevede jeg en præst, der talte dunder til menigheden. Han sagde, at der gik en skillelinje ned i menigheden, og at vi godt selv vidste, om vi var på den gode eller dårlige side. Det hænger ikke sammen med min forståelse af tro. Der er godt og ondt i alle, og vores opgave er at lære at kende forskellen. Hvem kan sige, man helt sikkert er ren? At sige det er jo hovmod. Nej, der er ingen fejlfrie mennesker og ingen skillelinje. Alle er inkluderet, også i at være syndere. Denne søndagstekst siger smukt: ja, og i stedet for at skamme sig, kan man leve i fred med det og modtage Herrens velsignelse, som er det sted i liturgien, jeg holder allermest af. Også da jeg sad i natbukser og modtog velsigelsen over havregrynene.
- Christel Wiinblad: Efter et meget stort mørke kommer altid et pludseligt, helt utroligt, helt uventet lysby Daniel Øhrstrøm on 26. april 2024 at 19:17
Der ligger et rumvæsen og ryster lidt på sit værelse i Svendborg. Det er digteren Christel Wiinblad, der mener, at vi alle dybest set er rumvæsener. For selv, hvis man bliver på jorden eller i sin seng i Svendborg, suser vi jo stadig gennem verdensrummet med livets hastighed, og vi er alle forbundet mere med hinanden og Himlen, end vi tror, mener Christel Wiinblad. For det er hendes egen erfaring, at troen og poesien kan føre os de mest utrolige steder hen, hvis vi bare vil åbne os lidt. Men soveværelset i Svendborg er hendes base.Det er herinde, hun dagligt beder for at blive beroliget og inspireret af Gud, og det er herinde, hun har skrevet sin seneste bog ”Deep Purple”, som den store norske forfatter Tomas Espedal forleden kaldte et mesterværk i et begejstret Facebook-opslag, der sendte hende helt op til stjernerne blandt denne planets p.t. bedste poeter.”Hvem er de stærkeste forfattere lige nu: i min verden er det Olga Tokarczuk, Herta Müller og Christel Wiinblad; og sidstnævntes bog ’Deep Purple’ er noget af det bedste, jeg har læst i lang, lang tid,” skrev Tomas Espedal. Christel Wiinblad blev allerede landskendt, før hun udgav sin digtsamling ”Min lillebror” om hendes lillebrors første selvmordsforsøg, da de sammen optrådte i DR2-programmet ”Den 11. time” i 2007, hvor broderen spillede og sang. Dengang var Christel Wiinblad selv elev på Forfatterskolen, og hendes forfatterfremtid så lovende ud. Men to år senere fik hun en stor livskrise, da hendes lillebror desværre alligevel begik selvmord, og det er den sorg og det traume, som ”Deep Purple” udspringer af. ”Min bror vidste mere om mig og var meget mere udviklet end mig på alle tænkelige områder. Han lærte mig alt, så det er kun naturligt, at jeg ville skrive om ham. ‘Min lillebror’ skrev jeg nok for at prøve at holde på ham ved at minde ham om, at han var en stor kunstner, der havde grund til at forblive i live, mens den her bog er skrevet på den anden side af hans død, hvor jeg savner ham, men stadig kender ham,” siger hun. Og det er der, også ifølge de danske anmeldere, kommet et stærkt kunstværk ud af. ”Christel Wiinblad gør et overbevisende comeback med de fineste erindringshvirvler i en ny bog, der mere præcist defineres som ’messe’. ‘Deep Purple’ er så eklatant, fantastisk for meget. En systemisk inderlig, bindstærk oppisken af liv og sorg og længsel,” skrev Lars Bukdahl for eksempel i Weekendavisen, mens Informations anmelder Tue Andersen Nexø skriver, at Wiinblads nye bog ”ikke ligner noget andet på dansk lige nu”: ”Det er en bog, man bør læse for at blive berørt af den, men også for at opleve, hvordan litteratur kan opføre sig, når den virkelig bliver egenartet,” skriver han. “Min bog handler om liv. Det er en lovprisning af liv. For livet forsvinder ikke, livet ændrer form. Det er min dybe overbevisning,” siger Christel Wiinblad. Foto: Leif Tuxen Galaktisk Gerda”Deep Purple” er da også en mageløs bog på mange måder, så man forstår godt, at forfatteren og forlaget har valgt at genrebestemme den som ”en messe”. For det er svært at sige, om det ellers skulle være en roman eller en digtsamling. Værket ligner en roman, men er meget mere lyrisk i sit rytmiske sprog og sin sprængte syntaks. Med bogens grafiske element af stjerner, der danner billeder mellem tekststykkerne som et billede på savn og afstand og lys og liv, behøver Christel Wiinblad faktisk ikke engang anmeldernes stjerner, for bogen er også skrevet på en særlig måde, der gør, at teksten udvider sig sprogligt som et univers, der bliver større og større gennem gentagelser og variationer. Og det skaber samtidig et unikt nærvær, når Christel Wiinblad skriver om den svære sorg efter broderens død. Bogen ligner på den måde en selvbiografisk fortælling, men det meste af værket udspiller sig i en virkelighed, der ligger efter døden, hvor der dog stadig er liv og kærlighed og kontakt mellem levende og døde, så værket åbner sig i et slags opstandelseshåb som i Mozarts rekviem, altså dødsmesse. ”Bogen er inddelt i otte dele, og de to første dele begynder i den almindelige, fysiske, menneskelige virkelighed, og så åbnes kosmos op, og bogen bevæger sig igennem forskellige virkeligheder og sanser planeter, det rum, hvor der er ufoer og så videre.Så øjnene bliver åbnet for, at alting kan være budbringer af et vidunderligt budskab om Himlens kærlighed, og så slutter bogen tilbage på jorden igen, efter at have været ude i rummet, og jeg ved ikke hvad, men det hele slutter i forholdet til næsten. Gennem alle de dele er det selvfølgelig broderen, som jeget eller hovedpersonen leder efter og til sidst finder i forholdet til næsten. Og her i bogen er næsten også myrerne og sneglene – alting – så bogen handler meget om at se den anden i alting. Det er noget af en tur at få åbnet en ny virkelighed og sanse i et nyt rum og se kærlighed i alting, men det er sådan set bogens inddeling,” forklarer Christel Wiinblad, som blandt andre har været inspireret af Shakespeare, Inger Christensen, Walt Whitman og Bibelen undervejs. Og det rimer også på fynske digteres værker. Digteren Poul G. Exner har for eksempel skrevet, at “Hjernen er et rumskib”. Og historien i ”Deep Purple” handler om en søster, der ligesom Gerda i H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen” leder efter sin bror. I Christel Wiinblads værk er fortællerens bror bare ikke blevet fanget af Snedronningen, men af døden efter broderens selvmord. Men ligesom Gerda i Snedronningen er søsteren her parat til at gå til verdens ende, ja, til universets ende, for at finde sin bror, og det bliver altså med Christel Wiinblads egne ord ”lidt af en tur”, som også fører fortælleren ud i rummet. Undervejs skifter fortællerstemmen umærkeligt mellem 1. og 3. person, som alligevel lader til at se fortælleren indefra. ”Det er spændende at skrive om et ’hun’ indefra som et litterært greb. Tomas Espedal og P.O. Enquist gør det faktisk også i nogle af deres bøger, og det kunne jeg godt tænkt mig at lege videre med i mine kommende bøger. For eksempel kunne jeg godt tænke mig at prøve at skrive i vi-form. Det kunne være om en flok måger, hvor der stod: ’Vi svævede over vandene!’ Sådan kan alting lade sig gøre i litteraturen!” siger hun nærmest triumferende. “Himlen er meget reel. Det tror jeg på,” siger Christel Wiinblad, der er aktuel med den anmelderroste bog “Deep Purple”. Foto: Leif Tuxen Mødte JesusI H.C. Andersens “Snedronningen” bliver det Gerdas erfaring, at troen åbner sig, når tingene bliver sværest med Andersens Brorson-omskrivning: ”Roserne vokser i dale, da får vi Barn Jesus i tale.” Og det er også både Christel Wiinblad og hendes fortællers erfaring og bøn:”Hun beder så inderligt om altid at huske det. Hun beder så inderligt om aldrig at glemme det. Hun beder så inderligt om altid at huske, at efter et meget stort mørke kommer altid et pludseligt, helt utroligt, helt uventet lys,” skriver Christel Wiinblad som en anden Gerda. Og fortælleren ser – uden at afsløre alt – både broderen og lyset i ”Deep Purple”, som også er skrevet frem i bøn. ”Jeg beder selv hver eneste dag. Det har jeg gjort, siden jeg var omkring fire år. Jeg forstod ikke ordene i Fadervor dengang, men jeg forstod, at der var noget utroligt i de ord. Det var lidt ligesom en trylleformular i Bille Augusts ‘Busters verden’. Jeg elsker Buster, spillet så uendelig stort, så uendeligt smukt og så uendeligt genialt af Mads Bugge Andersen, som jeg ser op til,” siger hun, inden hun vender tilbage til sin egen barnetro: “Som barn forstår man jo kun det utrolige i troen, men det er også det vigtigste, at man er del af noget større, der er utroligt.” Det var også i den alder, hun havde sin første store åndelige oplevelse. ”Jeg lå i min seng og havde ondt i maven, og så kom der en lysende skikkelse og aede mig på maven, til det gik væk.”Hvem tror du, at det var?”Jeg tror, at det var ham, som du også kender. Jeg tror, at det var Jesus. Og jeg tror, at han kom til mig igen, da min bror døde og fulgte mig her tilbage til Fyn fra København. Ellers var jeg aldrig kommet hjem til bisættelsen,” siger hun og tier et øjeblik: “Men den morgen, min bror døde, vågnede jeg tidligt og vidste, at noget var galt. På det tidspunkt boede jeg på et kollegieværelse ved Rundetårn midt i København, og jeg gik ned i vores have for at ryge en cigaret, da jeg blev mødt af et vidunderligt hvidt, mildt, gyldent lys, som et gudsnærvær, der fyldte hele verden, som om alting var godt, som om alting var kærlighed. Senere fandt jeg ud af, at det var netop på det tidspunkt, at min bror døde, men lyset blev hos mig, da min mor ringede med beskeden, og lyset blev hos mig, da jeg kørte i toget over Storebæltsbroen for at komme her til Svendborg, hvor min bror var død, og lyset var med på sygehuset, hvor vi fandt sammen i min familie, hvor vi var til for hinanden. Det var først efter bisættelsen, at jeg igen mærkede mørket, som om der først kom skyer på himlen igen der. For det var, som om lyset bar mig igennem det hele. Og jeg ved stadig ikke, hvor jeg ville være uden, så nu beder jeg nærmest hele tiden, det er også sådan, at jeg har skrevet bogen,” siger digteren og fortsætter: ”Bogen handler også om, at man kan sanse mere, end man tror, fordi der findes flere virkeligheder bag de fysiske virkeligheder. Det har jeg selv oplevet mange gange, og jeg har haft besøg af flere engle, mens jeg har skrevet bogen, ligesom jeg føler, at jeg både har haft kontakt til Gud og min bror, mens jeg skrev bogen,” siger hun og søger øjenkontakt: ”Det er også derfor, at den hedder ’Deep Purple’, for lilla er synernes farve, ligesom man kender farven fra den katolske messe. ’Deep Purple’ står for dyb åndelig helbredelse, og så er det også det chakra i vores hjerne, der åbner os for poesien og det åndelige. Jeg tror, at der findes mange af den slags oplevelser for kunstnere, men i mit tilfælde var det nok lidt ekstremt at have den direkte kontakt, men jeg kunne ikke have skrevet bogen uden bøn,” siger hun lidt blufærdigt. Men hun er ikke alene med den erfaring.Under sin nobelprisforelæsning fortalte Jon Fosse for eksempel for nylig, at han blev helt forlegen, da han på skrift så et interview, hvor han udtalte, at ”mine bøger er mine bønner til Gud”. Det sagde han faktisk her i Kristeligt Dagblad. Men det hjalp, sagde Jon Fosse i sin nobelpristale, da han opdagede, at Kafka engang havde sagt det samme. En lovprisning af livBåde Wiinblad og Fosse skriver i hvert fald lyttende, og det kræver selvsagt også et fintfølende menneske at kunne skrive så mageløst. Christel Wiinblad er en følsom forfatter, og soveværelset er hendes base, så det bliver hurtigt her, vi gennemfører interviewet. 10 minutter tidligere har hun ellers serveret et overdådigt vegansk kagebord nede i stuen i det lille charmerende byhus, hvor hun bor med sin mor. Men nu ligger hun lige her på sit værelse for at sunde sig lidt, mens den tilrejsende journalist får den gode lænestol. ”Du holder bare fast, hvis jeg letter,” siger forfatteren Christel Wiinblad fra sit fjerdunsleje, og med sine tynde, lange lemmer virker hun faktisk også let som et forårsblad, der såmænd godt kunne blæse op i vinden fra vinduet, hvis det skulle være. ”Det kan være, at det lyder lidt mærkeligt, men efter at jeg skrev bogen, har jeg ikke rigtig nogen fysisk vægt, jeg har en anden slags krop nu, og det skal jeg lige vænne mig til. Der skete et eller andet, mens jeg skrev den, så min krop er lidt forandret, jeg vejer ikke længere rigtig noget, så jeg bliver lidt svimmel nogle gange. For den bog tog noget væk.”Også helt fysisk?”Ja, det er også det, du er vidne til lige nu, og det er fint og nemt, men det gør også, at jeg har brug for meget tryghed, for det er, som om jeg ikke længere rigtig har noget beskyttelseslag. Det har jeg ellers altid haft. Men nu har jeg cigaretter, salt og sukker, så må vi kunne klare det,” siger hun og smiler tappert, mens hun ruller en cigaret og tænder den, så røgen stiger op som en lyserød sky, da den passerer hendes tændte hjertelampe på væggen.”Det er rart at kunne ligge sådan her. Sådan her skulle man også kunne ligge i toget. Måske kunne man lave en digtervogn,” siger hun og griner, mens hun ligger og kigger op i loftet, hvor en lyskæde ligner stjerner på en snor. “Vi svæver et sted her i det ydre rum, og vi er i virkeligheden rumvæsener. Det er jo sandt. Så vi er en del af en meget stor helhed eller et hav af kærlighed, hvis man ikke tør sige Gud,” siger Christel Wiinblad. Foto: Leif Tuxen ”Min bog handler også om stjerner. Det er derfor, jeg har stjerner med som et grafisk element. Planeter er som regel et fast materiale, mens stjerner har så høj en energi, så de faktisk er flydende lys. Og det er den energi, som bogen også arbejder med. Lys er et gennemgående ord i bogen, men også fordi der findes forskellige opløsninger af mennesker og virkeligheder. Englene er her, vi kan bare ikke se dem med det fysiske øje, fordi de er lavet af et så fint materiale ligesom stjerner, og det er også det, der sker med hendes krop i bogen, den ændrer materiale,” siger hun og ser op: ”Så min bog handler om liv. Det er en lovprisning af liv. For livet forsvinder ikke, livet ændrer form. Det er min dybe overbevisning. Man har jo sagt så tit, at døden bare er en overgang, men bogen forstår det også biologisk. Døden er en del af det hele. Noget forsvinder, og noget ændrer form. Det hele hænger sammen, og der findes mange virkeligheder bag virkeligheder ligesom i fysikken, hvor tiden er et rum, men der er også en tid bag tiden. Og Himlen er meget reel. Det tror jeg på. Der er så meget, vi ikke ved om det univers,” siger hun og vender blikket mod lyset, der strømmer ind gennem soveværelsesvinduet i Svendborg. ”Vi svæver et sted her i det ydre rum, og vi er i virkeligheden rumvæsener. Det er jo sandt. Så vi er en del af en meget stor helhed eller et hav af kærlighed, hvis man ikke tør sige Gud.”
- Anmeldere skal være cool. Men det var en ren “wow-oplevelse” at læse denne undergangsromanby Liselotte Wiemer on 26. april 2024 at 19:17
Island er de voldsomme fortællingers land. Det ved vi. Men denne roman er ikke bare et drama. Den er også en undergangsroman om naturens store kræfter. En kærlighedshistorie. En leksikal indføring i tektoniske lag, glødende lava og underjordiske forrykkelser. En roman om svigt og skyld og mod og kamp. Og en græsk skæbnefortælling. Kort sagt, det er svært ikke selv at blive “vulkaniseret” af Sigridur Hagalin Björnsdóttirs første roman på dansk. “Ilden” hedder den. Og er den. Men anmeldere skal være cool. Og måske overser jeg, at “Ilden” også er melodramatisk i den procenttunge ende. Med skarpt tegnede modsætninger, gigantiske armbevægelser og gloende følelser. Men under læsningen var jeg tryllebundet, så er det sagt. Som i en ren wow-oplevelse.Det begynder ulmende – som vist mange katastrofer – med et undersøisk vulkansk udbrud, der lukker lufthavnen i Keflavik. Det er prøvet adskillige gange før på Atlanterhavsøen. Myndighederne er i alarmberedskab, men – viser det sig – ikke højt nok. For udbruddene breder sig uforudsigeligt. Beredskabet erklærer rød alarm. Det næsthøjeste. Folk evakueres. Nu er også hovedstaden truet. Men skal alarmen ligefrem være sort? Så skræmmer man jo turisterne væk, den internationale handel stopper, landet mister enorme summer. Det er dilemmaet. Et andet er, hvor meget magt regering og ministerium skal have over beslutningerne. Skal det være eksperter eller politikere, praktisk erfaring eller embedsmænd, der tæller? Selvstyring eller topstyring? Det lyder næsten som det danske forsvar. Og naturligvis forsinker det beslutningerne fatalt.Men det skal blive værre. Mens katastrofen udvikler sig dag for dag, time for time (vulkaner kan ikke klokken, som der står), sker nemlig et lige så farligt udbrud i et helt andet regi. Det rammer hovedpersonen, geologen Anna. Hun er med i den styrelse, der skal tage de afgørende beslutninger. Der arbejdes 24-7. Og så – midt i sit livs kamp – møder hun fotografen Tomas med rodet hår og stærke øjne.Herfra blander det indre kaos sig med det ydre. Anna er godt gift og har to børn. En lille datter og en voksen søn. Alt er “i den skønneste orden”. Og netop orden, fornuft og rationel tænkning har præget alt i hendes liv. Du er ligesom jeg “uimodtagelig for kærlighed”, siger hendes mor. Det lyder næsten som en forbandelse. Men forbandelsen kommer forklædt som lykke. Og her må jeg citere fra flappen for at give en fornemmelse af den martring, der fra nu af bombarderer vores hovedperson:’’Den gamle verden står knust og tilintetgjort tilbage, alt det som var mig helligst og mest kostbart er ødelagt Mit hjem, min familie, mine børn. Min elskede, smukke, gode mand. Digterne kan skrive, hvad de vil om kærligheden, men jeg kender den, jeg har set den i aktion. Den er en naturkatastrofe. Det var kærligheden, der ramte mig.”Som man kan høre, hvirvles vi fra den ene naturkraft til den anden. Tårer triller, hjerter flammer, og lava flyder. Og jo, jo, pletvis melodramatisk er det. Men hvor er det dog samtidig befriende at læse en forfatter, der tør gå planken ud. Springe i havet fra den. Uden forbehold, uden karabinhage og termostatreguleret gulvvarme. Din tale skal være ja, ja eller nej, nej, står der i en anden bog om kærlighed, Matthæusevangeliet. Men Anna er skakmat. Uanset om det bliver ja eller nej, ender det galt. Sigridur Hagalin Björnsdóttir: Ilden. Oversat fra islandsk af Annette Lassen. 320 sider. 269,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.
- Stop med at tale om frivillighed. Som menighedsrådsmedlem repræsenterer man andre end sig selvon 26. april 2024 at 19:17
Immanuel Kant fyldte 300 år i mandags, den 22. april. Da han var 60 år, formulerede han de siden så berømte ord om, hvad oplysning er. At ”oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed”.Myndighed – og umyndighed – hører til den slags ord, hvor det er særligt interessant at udforske betydningsrækkevidden. Vi bruger både ordet om noget formelt juridisk: Når man er myndig (18 år), må man stemme, når der er valg, og man kan få et realkreditlån. Og vi bruger det også om en kvalitet, man kan have mere eller mindre af (uanset alder): Man kan være en person med myndighed. Her knytter begrebet sig betydningsmæssigt til ord som “autoritet”, “autonomi” og “integritet”.Forsøger man at oversætte ordet til andre sprog, opdager man endnu mere betydning. Mellem tysk og dansk er det ligetil: Mündig – myndig. Men på engelsk kan man for eksempel møde oversættelser af Kants berømte sætning, der lyder sådan her: “Enlightenment is man’s emergence from his self-imposed immaturity”. Her bliver umyndighed altså oversat med “umodenhed” – hvilket selvfølgelig giver god mening, om end “myndighed” vel også kan opstå ret pludseligt i et menneske – uden en længere modningsproces.Der findes ikke et direkte ækvivalent ord på hverken engelsk eller fransk. Og ved at gå på jagt efter oversættelsesmuligheder opdager man, at det måske kun er på tysk og dansk, at myndighed kan være en kvalitet ved en gruppe. “Det myndige lægfolk”, siger vi om de folkekirkemedlemmer, der ikke er præster – og betegner derved den lutherske pointe, at menigheden ikke skal via præstens institutionelle autoritet for at stå i en relation til Gud. Lægfolket er myndigt uden præst – og er myndigt sammen. Eller vi kan tale om, at folket – det danske folk – blev en myndighedskategori i forbindelse med Grundlovens indførelse for 175 år siden. Myndighed kan således være en fællesskabskategori.I den kommende tid – og til hver en tid – skal det myndige lægfolk på banen. For der er menighedsrådsvalg til september, og i maj afholdes der orienteringsmøder i alle sogne. Men er lægfolket myndigt? Og hvordan får det (måske) myndige lægfolk et myndigt menighedsråd?Det gør det for det første ved, at vi holder op med at tale så meget om “frivillige” og “frivillighed”. At sidde i menighedsrådet er ikke at være engageret som “frivillig”. Man sidder på et mandat, man repræsenterer andre end sig selv, og man har forpligtet sig på en opgave på vegne af dem, man repræsenterer. Også selvom der ikke har været kampvalg. At sidde i menighedsrådet er derfor ikke at lave “frivilligt arbejde”, det er snarere at besidde en tillidspost – et Ehrenamt, som det hedder på tysk.Og i parentes bemærket er der egentlig slet ikke noget af det, vi i andre sammenhænge kalder ’frivilligt arbejde’, som er frivilligt. Man melder sig frivilligt – og derefter har man forpligtet sig på en opgave, og så er man sådan set ikke “frivillig” længere. Med lønarbejde er det derimod anderledes. Her kan den enkelte ofte let erstattes – det er jo bare at slå stillingen op. Helt så let er det derimod ikke at erstatte den, der (frivilligt) har forpligtet sig på en opgave.Når vi taler om “frivillige” og “frivilligt arbejde”, er vi derfor egentlig i gang med at umyndiggøre nogle mennesker, der har forpligtet sig på en opgave. De skal ikke plejes og takkes og fejres af en overpædagogisk “frivilligkonsulent” – de har en opgave, de skal løse, som de vel har påtaget sig, fordi de selv kan se, at det er vigtigt eller nødvendigt. Parentes slut.For det andet får vi myndige menighedsråd ved, at de voksne kommer på banen. Ifølge Den Danske Værdiundersøgelse (2017) er det i dag især de ældre – og de unge – der er de store bidragsydere i foreningslivet. “De voksne” – dem med et arbejde og en børnefamilie – er langt mindre repræsenterede.Det virker måske ikke umiddelbart så underligt, for sådan nogle som mig selv har jo travlt. Men det underlige er, at det ikke er så mange år siden, at det især var “de voksne”, der var de bærende kræfter. Dengang havde de også travlt. Men de havde måske ikke i samme grad som i dag en forestilling om – måske endda berettiget – at det forventes af dem, at de er til rådighed for deres arbejde 24-7. Og de havde heller ikke samme stærke ulyst til at lade børn, der havde nået en alder, hvor de selv kunne åbne køleskabet, være alene hjemme en gang imellem – og dermed overlade dem til tre-fire timers TikTok. Dengang frygtede man måske, at de havde splittet huset ad, når man kom hjem fra menighedsråds- eller skolebestyrelsesmøde, eller hvad man nu havde forpligtet sig på. I dag ved man, at det har de helt sikkert – desværre – ikke. Gid de havde.”Es ist so bequem, unmündig zu sein” – det er så bekvemt at være umyndig – skrev Kant i 1784. Det er i hvert fald ikke altid helt let ikke at være det. Men der er brug for de voksne – brug for at de forpligter sig på andet end deres børn og deres lønarbejde.Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, jesuiterpræst Daniel Nørgaard, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, sognepræst Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.
- Mælkebøtter og børn har det tilfælles, at de kan gro under selv de sværeste kårby Anna Falch on 26. april 2024 at 19:17
Det gror vildt igen nu, ukrudtet og mælkebøtterne. Det vokser ud over alle kanter og op gennem selv de smalleste riller mellem gårdspladsens sten. På vej i børnehave holder min datter øje med mælkebøtternes forskellige udviklingsstadier. På vej hjem kigger vi efter, om de har forandret sig i løbet af dagen. Det har de altid på en eller anden måde. De gror i hæsblæsende forårsfart. Vi kan se, hvordan de passer på sig selv, idet de åbner sig, når solen skinner på dem, og lukker sig, idet det bliver koldt, eller når mørket kommer. De er ufatteligt gode til at indrette sig efter deres omgivelser.Vi taler om, hvad det betyder at “passe på sig selv” og “indrette sig efter omgivelserne”. Vi taler om forskellen på at være en mælkebøtte, der kaldes “ukrudt” og vokser vildt på selv de mindst nærende underlag, og at være en rose, der kaldes majestætisk, mens den står på solidt fundament af kraftfulde rødder og kun bliver stærkere hver gang den bliver klippet. Og på at være en tulipan med løg, plantet i prydhaven på præcis det sted, hvor den er ønsket, og hvor den bliver år efter år, mens ukrudtet uddrives med håndkraft omkring den, så den får optimale forhold for vækst. Og sådan kunne vi blive ved. Forskellige vilkår, forskellige vækstbetingelser, præcis ligesom børnene i børnehaven og præcis lige som hun og jeg. Vi er alle forskellige, og vi kan alle åbne og lukke os og udvikle os efter de betingelser, vi får fra vores omgivelser og det fundament, vi gror fra.Mælkebøtterne og børnene har det tilfælles, at de kan gro under selv de sværeste kår. Mælkebøtter kan gro op gennem asfalt, mens børn kan vokse op under forhold, der gør ondt at forestille sig. “Mælkebøttebørn” er et begreb, som bruges om børn, der er vokset op under umulige vilkår, men finder vej til at klare sig i verden på trods.Jeg har set mælkebøtterne gro i asfalt på Istedgade, mellem fortovssten i provinsen og på de åbne frie marker bag vores hus på Møn, hvor mine børn løber og leger.Nu kalder min datter, det er tid til at binde årets første mælkebøttekrans. Hun vil krones i gyldent forår, mens hun selv gror vildt i et tempo, der er tilsvarende frilands-mælkebøttens. Det er rimeligt velnæret jord, hun vokser op i, på trods af at der er “pesticidrester” fra diverse generationelle traumer, tænker jeg på vej mod kroningen.Jeg nedstammer selv fra mælkebøttebørn og har derfor store mængder mælkebøttesaft i mine årer. Den slags blod giver kampgejst og genet for “det kan jeg nok godt klare”, som på én og samme tid er voldsomt hjælpsomt og fuldstændig desillusionerende.Ligesom mælkebøtten, der overlever ved at gro gennem det umulige, så holder jeg af opgaver, der ikke er nemme. Det er mælkebøttesaften i mine årer. Genetik udviklet til at klare sig under svære vilkår. Selvom jeg nu lever på friland, så er mine kontrolprogrammer indstillet til at skulle gro gennem asfalt for at finde lys.Vores mark er næsten hel gul af mælkebøtter. Jeg finder min datter med en kæmpe buket i armene. “Har de lange nok stilke, mor,” spørger hun, mens jeg går i gang med at binde hendes krans. Marken vokser vildt her, så mælkebøtterne har gode vilkår. Det kan ses på dem, at de ikke har behøvet at kæmpe for at gro. Med store velnærede gule hoveder og stængler, der drypper med hvidt mælkebøtteblod, bevæger de sig fleksibelt rundt om hinanden, mens de bliver til en blomsterkrans.Lyden af plæneklippere snurrer fra naboernes haver. Med foråret følger det moderne menneskes trang til at betvinge vildskaben og holde os inden for linjerne. Det har mælkebøtterne ikke tænkt sig at støtte op om, tænker jeg, mens jeg kigger på den tissemyre, som kravler rundt inde i den blomst, som er ved at blive til krans. Lyden af en brumbasse, der flyver i nærheden, får mig til at løfte blikket og kigge ud over marken. Sikke meget liv, der kan få lov at leve ved siden af hinanden, når vi opgiver at kontrollere og lader det gro, som vil gro. Biodiversitet, naturlighed, sameksistens.Jeg nyder tanken om plads til alle, mens jeg lægger sidste hånd på blomsterkransen. Jeg løfter kransen op på min datters hoved. Hun stråler og står lige så stærkt og fleksibelt som mælkebøtterne på friland – nu kronet som mælkebøttedronning. Klummen familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, naturhotelejer og psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire samt to bonusbørn, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.
- “Pligten fremfor alt”. Den mest kongelige prinsesse fylder 80 årby Else Marie Nygaard on 26. april 2024 at 19:17
Hun var 19 år og vældig nervøs. Året var 1963 og dronning Ingrid var blevet syg og prinsesse Benedikte skulle vikariere for sin mor, dronning Ingrid, og holde talen ved Pigespejdernes Verdenskonference på Nyborg Strand.Prinsessen fik holdt talen på både engelsk og fransk, og det blev indgangen til godt seks årtiers virksomt engagement i spejderarbejdet i Danmark og internationalt.Mandag fylder Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse til Danmark 80 år.Hun blev født i Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg i København den 29. april 1944 klokken 22.50. Det er skik, at der saluteres fra Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra Kronborg Slot, når et kongeligt barn er født, men på grund af Besættelsen var det ikke muligt med den markering ved prinsesse Benediktes fødsel. Kronprinsparrets nyfødte fik dog alligevel en ganske særlig hilsen den aften. Der blev affyret såkaldte salutbomber i Ørstedparken af medlemmer af modstandsgruppen Holger Danske til hendes ære den aften.Prinsesse Benedikte gik på privatskolen N. Zahles Skole i København fra 1. klasse. Hun har beskrevet sig selv som en doven elev, som i øvrigt ikke var særlig boglig. Hun havde svært ved matematik og var bedre til sprog.Skoletiden i København blev suppleret med ophold på kostskole i Kent i England og i Lausanne i Schweiz, inden hun uddannede sig i design og kjolesyning på Margretheskolen i Hellerup i 1965.Engageret formandDronning Ingrid havde et bonmot, som prinsesse Benedikte har gjort til sit: ”Pligten fremfor alt.”I forbindelse med prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag udkom bogen ”Benedikte: En kongelig prinsesse” skrevet af Anne Sofie Kragh. I bogen fortæller hun om at have en pligtfølelse over for sit fædreland og konstaterer: ”Det lyder måske lidt mærkeligt, men i dag er pligten en hobby for mig.”Det er dog ikke pligten, men snarere engagementet, man hæfter sig ved, når man som Pia Risør Bjerre arbejder sammen med den kongelige fødselar. Cand.psych. Pia Risør Bjerre er formand for De Grønne Pigespejdere, hvor prinsesse Benedikte er en arbejdsom og velforberedt protektor med stor viden om spejderbevægelsen nationalt og internationalt.Prinsesse Benedikte er også arbejdende formand for paraplyorganisationen af pigespejdere, Pigespejdernes Fællesråd, hvor Pia Risør Bjerre også har samarbejdet med prinsessen:”Hun har en utrolig evne til at være saglig samtidig med, at man aldrig er i tvivl, hvis hun er uenig, men hun viser sin uenighed på en meget ordentlig måde. Hun har mange indsigter og perspektiver, og selvom hun har været engageret i mange år, så står hendes historik ikke i vejen, men hendes viden og historik bidrager med nye perspektiver på fremtiden.” Prinsesse Benedikte er her foreviget på Spejdernes Lejr i 2017. Hun blev spejder, da hun var 15 år og efterfulgte sin mor som arbejdende formand for paraplyorganisationen Pigespejdernes Fællesråd. Foto: Tim Riediger/Ritzau Scanpix Prinsesse Benediktes evner og engagement kom til sin ret, da spejderne i 2015 fik foræret Middelgrundsfortet i Øresund, som siden blev til Ungdomsøen. Hun ankom i den kongelige chalup, da hun indviede øen i 2019, men inden havde der været flere besøg, hvor hun var ankommet i rib-båd. Pia Risør Bjerre siger:”Når prinsesse Benedikte siger: ’Bare rolig, det går godt,’ så er man betrygget i, at der ikke er nævneværdige problemer.”ForbilledetKong Frederik IX ønskede, at prinsesse Benedikte skulle blive i tronfølgen, når hun blev gift. Prinsesse Benedikte var 22 år, da hun mødte sin kommende ægtefælle tyske prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg (1934 – 2017). I februar 1968 blev prinsesse Benedikte gift med prins Richard i Fredensborg Slotskirke. Slottet i Berleburg i Nordrhein-Westfalen blev rammen om parrets tre børns opvækst.Her fyldte hestene, en passion hun deler med sin yngste datter, dressurrytteren prinsesse Nathalie. I mange år delte prinsesse Benedikte tiden mellem Tyskland og Danmark, men i dag har hun fast base på Amalienborg.Prinsesse Benedikte bliver ofte sammenlignet med sin mor, som hun beskriver som sit store forbillede. Ikke alene bærer hun hendes navn, men hun omgiver sig også med mange af sin mors ting. Hun tager det som en kompliment, når hun bliver sammenlignet med sin mor. Billedet er fra 1952, hvor dronning Ingrid og prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne Marie byder kong Frederik IX velkommen hjem fra Grønland. Prinsesse Benedikte beskriver sin mor som sit forbillede. Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix Den pligtopfyldende prinsesse har sjældent trukket overskrifter, men det skete i forbindelse med udgivelsen af bogen ”Benedikte: En kongelig prinsesse”. I bogen advarede hun mod, at Kongehuset blev en del af jetsettet.Hendes udtalelser om tøj og forbrug blev tolket som en kritik af den daværende kronprinsesse Mary. Prinsesse Benedikte sagde:”Man kan godt være smart klædt, uden at det behøver være dyrt. Det er kunsten. At det ikke har kostet det, det giver sig ud for at være. Det var min mor meget dygtig til, og det prøvede hun at give videre til os. Det er jo ingen kunst at købe noget vildt dyrt tøj, hvis man ellers har pengene til det.”Mandag fylder prinsesse Benedikte 80 år. Hvis alt er, som det plejer, vil prinsessen få en bakke bragt op mellem klokken 7.30 og 8, hvor stuepigen siger ”godmorgen, Deres Kongelige Højhed”, trækker gardinerne fra og serverer morgenmaden på sengen. På bakken er dagens udgave af Berlingske, sort kaffe, udskåret frugt, smør, marmelade og et enkelt stykke toast uden skorpe.
- Brug for flere timer i døgnet? Måske er en gåtur i naturen løsningenby Amalie Obbekjær Jensen on 26. april 2024 at 19:17
Når man googler “flere timer i døgnet”, dukker der cirka tre millioner søgeresultater op. “Sådan får du 25 timer i døgnet” og “de to dummeste timer i døgnet, du kan spare væk”, lyder nogle af overskrifterne. Hvis du oplever, at du sjældent har nok tid, tyder meget altså på, at du ikke er alene. Der findes sågar et begreb kaldet time poverty, eller på dansk “tidsfattigdom”, som refererer til den følelse, der opstår, når en person ikke føler, at de har tid nok til at gøre alle de ting, de gerne vil eller skal.Men et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift People and Nature, har måske løsningen: Mere tid i naturen.I studiet har professor og psykolog Ricardo Correia sammenlignet menneskers oplevelse af tid, når de udførte forskellige typer af opgaver i henholdsvis by- og naturmiljøer. Her fandt han, at forsøgspersonerne får en fornemmelse af, at tiden “udvides” i naturen, sammenlignet med når de befinder sig i byen.For eksempel oplever flere, at en gåtur på landet føles længere end en gåtur af samme længde i byen, og at tiden går langsommere, når de udfører opgaver i naturen frem for i byen. Typisk overvurderer man også, hvor lang tid man har brugt i naturen, hvilket i sidste ende udmunder i en følelse af, at man har “genvundet” tid.Det er dog ikke blot vores fornemmelse af tiden nu og her, som naturen synes at have en indvirkning på. Også vores oplevelse af fortid og fremtid påvirkes, når vi bruger tid i naturen. Særligt hvis man har tendens til at lade sig fiksere af enten fortidens nostalgi eller fremtidens potentiale, kan naturen være behjælpelig i forhold til at udvikle et mere “balanceret” tidsperspektiv.“Vi mangler stadig mere information om præcis hvilke elementer i naturen, der påvirker vores oplevelse af tid. Får vi en bedre forståelse for det, kan det give os vigtig information, som kan hjælpe os til at designe vores byer bedre, så de er med til at øge vores fælles velvære,” udtaler Ricardo Correia i en pressemeddelse.
- Som ung mistede Arne Christensen synet. Nu har han stået på ski til Sydpolenby Flemming Ytzen on 26. april 2024 at 19:17
Arne Christensen ligner et levende mirakel. Som yngre mistede han over nogle år gradvist synet, men tog en uddannelse som socialrådgiver og kastede sig ud i store udfordringer i handicapidrætten. Målbevidste engagementer har bragt ham vidt omkring i sportens verden, kulminerende med at løbe langrend på Sydpolen i otte strabadserende døgn her i januar.Sydpolen! Lyder det vildt? Vist så. Arne Christensens oprindelige plan var Nordpolen, men en ugunstig kombination af covid-19 og krig i Europa gjorde, at hans planlægningskompas lagde om fra nord til syd. Antarktis blev destinationen, hvor skiløbets rute og distance blev sat til 111 kilometer.Gennem fem år havde Arne Christensen planlagt en ekspedition på det yderste af kloden sammen med sin ven og skiløbsmakker Claus Geleff. Skiftet fra den nordlige pol til den sydlige fordyrede projektet, men afsted kom de to entusiaster. Arne Christensen er dermed den første blinde dansker, der har stået på ski på Sydpolen og sandsynligvis den ældste af de blinde, der har gjort det.Smilende og afslappet i lænestolen i rækkehuset i Virum nord for København fortæller han med både stolthed og lettelse om kulminationen på mange årtier som aktiv idrætsudøver. Det handler om at gå målrettet efter at realisere ambitioner, forklarer han.’’Det var en kæmpestor sejr for mig, da Claus og jeg efter otte hårde døgn på ski og med pulk nåede Sydpolen. Jeg mærkede på forunderlig vis glæden brede sig i kroppen, da vi nærmede os målet. Den indre følelse af tilfredshed er udtryk for opfyldelse af en stor drøm. Dog må jeg også erkende, at trods mange års træning slog forberedelserne ikke helt til. Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det var. Der lå på ruten mellem fem og ti centimeter løs tør sne, hvilket gjorde at pulken var en del tungere at trække, end jeg havde forventet’’.Han forklarer, at den gennemsnitlige temperatur i løbet af turen var på minus 25 grader.’’Derfor handlede det om, at vi ikke svedte for meget. Den inderste uldundertrøje må ikke blive våd af sved, for så risikerer man at blive kold, og det kan blive svært at få varmen igen. Det betød, at jeg et par gange måtte skifte undertrøje i det fri. Hen over dagen holdt vi fire til fem pauser på ti minutter for at spise og drikke, og to af gangene skiftede jeg undertrøje med god hjælp fra min rejsemakker Claus. Jeg måtte af med pulk, træksele, jakke og undertrøje for hurtigst muligt at få en tør undertrøje, jakke og træksele på igen. I løbet af tre kvarter var varmen tilbage i kroppen’’.Risiko for forfrysninger var en daglig udfordring for Arne Christensen og Claus Geleff:’’Jeg har ikke tidligere haft problemer med dette, men måtte flere gange stoppe for at svinge med armene, så jeg fik blodtilførsel til hænderne. Daglig brug af håndvarmere har nok reddet mig’’, fortæller Arne. Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen. (Minusgrader på omkring 25 og strålende sol fra en klar blå himmel dannede den perfekte ramme for turen.) Foto: Privatfoto Alligevel fik han overfladiske forfrysninger i overlæben og på næsen.’’Det skete på trods af, at mit ansigt var helt dækket til, når vi var på skiene, hvilket var nødvendigt både på grund af kulden og sollyset. Jeg havde endnu en udfordring. Som blind er jeg vant til at bruge mine hænder til at finde ting – vi blinde siger, at vi ser med hænderne. Men uden for teltet var dette ikke muligt, fordi hænderne hurtigt blev kolde og dermed følelsesløse. Det krævede hjælp fra mine ledsagere. Når man har kolde hænder, rettes opmærksomheden på dem, hvilket påvirker den øvrige indsats, det vil sige løbeteknikken, tempoet og retningen’’. Arne Christensen og Claus Geleff gik på ski mellem syv og otte timer dagligt under nærmest ideelle vejrforhold:’’Syv ud af otte dage havde vi fuld sol og blå himmel hele døgnet rundt. Når vi havde besluttet os for at slå lejr, kom teltet op som det første. Efter en halv time i teltet var der rimeligt lunt og rart, og det er altså skønt at vågne i et varmt telt, vel vidende, at der er minus 25 grader uden for’’.Euforien var håndgribelig, da de to pionerer nåede frem til Sydpolen efter otte døgns strabadser.’’På selve polen var der mulighed for adgang til et regulært toilet og bad og ophold i et opvarmet opholds- og spisetelt. Det allerbedste var nok, at vi undgik at få vabler, for under de fem års forberedelser havde vi begge kæmpet med vabler’’.De to skipionerer har været hinandens skiledsagere gennem mere end tre årtier. De havde under turen ledsagelse af en guide fra firmaet Polar Explorers, som de fungerede meget fint sammen med.Senere i år skal Arne holde en serie foredrag om sin enestående ekspedition. Den blev sat i gang den 6. januar. Han og Claus Geleff nåede frem den 13. januar med forfrosne næser og højt humør.’’Da vi nåede frem sidst på eftermiddagen, blev vi taget festligt imod med champagne. Der var is på min brystkasse og jeg måtte hurtigt skifte til noget tørt. Jeg havde også svært ved at tale tydeligt, da både næse og mund var forfrosne’’.Arne Christensen synes ikke selv, at han har gjort det umulige:’’Det handler om at sætte sig nogle mål og holde fast’’.
- Fugleinfluenza anses ikke som stor fare for folkesundheden af WHOon 26. april 2024 at 19:17
Fugleinfluenza vurderes på nuværende tidspunkt ikke til at være til stor fare for den generelle folkesundhed.Sådan lyder det i en udmelding fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fredag.Meldingen kommer, efter at der den seneste tid har været en hyppigere spredning af fugleinfluenza-underarten H5N1 blandt arter som geder og køer.Men som det ser ud nu, udgør virusset en lav risiko for folkesundheden, lyder det.Hos personer, der er i kontakt med inficerede fugle eller dyr, er risikoen for at blive smittet dog lav til middel.WHO udtalte tidligere i april, at man kiggede på spredningen af fugleinfluenza til nye arter med “enorm bekymring”.Frygten gik på, at virusset ville begynde at smitte mellem mennesker. Det anses dog stadig for usandsynligt, medmindre det udvikler sig yderligere, lyder det fra WHO.Onsdag oplyste den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA), at man havde fundet fragmenter af fugleinfluenzaen i pasteuriseret komælk fra supermarkeder i USA.Det blev dog vurderet, at mælken ikke udgør en trussel for mennesker sundhed.WHO anbefaler fredag, at man generelt holder sig til pasteuriseret mælk og ikke rå mælk.Det er et fåtal af mennesker, der er blevet smittet med fugleinfluenzaen, der siden 2020 har ført til millioner af fugles død verden over.Tidligere på måneden blev en mand i Texas smittet med fugleinfluenza fra malkekvæg.Der var tale om USA’s blot andet smittetilfælde blandt mennesker.Det lader dog til at være første gang, at en person er blevet smittet gennem et pattedyr.WHO skriver, at organisation de kommende dage og uger fortsat vil holde øje og undersøge fugleinfluenzaen. Herunder om komælk med virusset i kan viderebringe influenzaen./ritzau/
- Dansk politi uddeler folder om samtykke til amerikanske soldateron 26. april 2024 at 19:17
Midt- og Vestsjællands Politi har uddelt en folder til amerikanske soldater på dansk grund, der blandt andet handler om den danske samtykkelov.Det skriver Sjællandske Nyheder.Folderen er blevet uddelt til amerikanske soldater, der er indkvarteret nær Roskilde Lufthavn.Politiet skriver blandt andet, at danskere kan virke meget direkte i deres facon, og at dette kan misforstås som mangel på høflighed.Det kan føre til konfrontationer, særligt hvis der er alkohol involveret, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.Politiet skriver videre i folderen om den danske samtykkelovgivning.Hvis ikke de amerikanske soldater får verbalt samtykke fra den anden part, risikerer de at blive anklaget for voldtægt, lyder det.Folderen har titlen “Welcome to Roskilde”, skriver Sjællandske Nyheder.Til mediet siger kommunikationschef Thomas Kristensen fra Midt- og Vestsjællands Politi, at det handler om at sikre et godt ophold til soldaterne.- Det er ikke raketvidenskab. Vi har lavet sådan en folder en enkelt gang tidligere. Det er lidt information om det lokalområde, de er landet i, og lidt om vores lovgivning, så de får et godt ophold her, siger han.I folderen får de amerikanske soldater også information om Roskilde, ligesom de får at vide, at danskere generelt taler godt engelsk.De får desuden at vide, at man skal være opmærksom på cyklister og cykelstier.De amerikanske soldater er i Danmark i forbindelse med en stor øvelse i forsvarsalliancen Nato.Den betyder, at der i løbet af foråret skal transporteres blandt andet amerikanske helikoptere og andet materiel gennem Danmark.Foruden Roskilde Lufthavn vil en række havne i byer som Esbjerg og Aarhus blive brugt.Ifølge Sjællandske Nyheder er op mod 200 amerikanske soldater og andet personel indkvarteret i Roskilde i forbindelse med Nato-øvelsen./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF