DR
- Ny ældrereform præsenteres i aftenon 18. april 2024 at 16:31
- Dansk Erhvervs medarbejdere kan låne kontorplads på Christiansborgon 18. april 2024 at 15:39
- Nye slagteri-kollegaer vækker ikke begejstring i Sønderjyllandon 18. april 2024 at 15:31
- Seks anholdt for røveri, bedrageri og tricktyveri i natteliveton 18. april 2024 at 15:26
- Festival fik sjældent underskud: ‘Selvfølgelig er vi bekymrede’on 18. april 2024 at 15:00
- USA og Storbritannien indfører sanktioner mod Iran efter angrebon 18. april 2024 at 14:59
- Tre år efter nye regler for vanvidskørsel trådte i kraft, er knap 3.000 køretøjer beslaglagton 18. april 2024 at 14:14
- Stor kranindsats sættes i gang ved Børsen i morgenon 18. april 2024 at 13:56
- Politiet forlænger opholdsforbudon 18. april 2024 at 13:40
- Teenager fængslet i drabssag i bandemiljøeton 18. april 2024 at 12:58
- Børsens brand får Herregårdsmuseet midt i renovering til at gyseon 18. april 2024 at 12:43
- 11 nye uddannelser er blevet godkendt: Fem ligger uden for de fire største byeron 18. april 2024 at 12:38
- Mand fængslet, efter 38-årig blev stukket med knivon 18. april 2024 at 11:58
- Anders Antonsen om pensioneret badmintonstjerne: ‘En af de bedste nogensinde’on 18. april 2024 at 11:51
- WHO udtrykker ‘enorm bekymring’ over fugleinfluenza hos menneskeron 18. april 2024 at 11:33
- 33-årig mand anholdt for at have solgt falske Apple-produkteron 18. april 2024 at 11:26
- Skade til badmintonprofil tvinger kvindelandsholdet til udskiftning før VMon 18. april 2024 at 11:12
- Forfatter får ikke udleveret sine dagbøger fra Den Kolde Krigon 18. april 2024 at 10:53
- Askesky fra vulkanudbrud tvinger indonesisk lufthavn til at lukkeon 18. april 2024 at 10:12
- Politi: For tidligt at sige, om branden på Børsen kan føre til en straffesagon 18. april 2024 at 9:59
BT
- 73-årige Lynge kom for at se Børsen efter branden – så styrtede muren sammen med et bragby frwl@bt.dk (Franziska Weiss Lauritzen) on 18. april 2024 at 17:08
- Irans angreb skræmmer: Nu vil flere lande have voldsomt luftforsvar – ‘Europa er super dårligt beskyttet’by jepa@bt.dk (Jeppe Elkjær Andersen) on 18. april 2024 at 16:51
- Første skridt taget: Palads tættere på nedrivningby pebg@bt.dk (Per Børding) on 18. april 2024 at 16:39
Berlingske
- Flertal stemmer for første skridt om at nedrive Paladson 18. april 2024 at 17:10
Palads-bygningens skæbne er først afgjort, når den endelige lokalplan vedtages i midten af 2025.
- Danmarks håndboldkvinder trækker nordisk EM-debutanton 18. april 2024 at 17:03
Danmark er endt i en indledende gruppe med Færøerne, Kroatien og Schweiz ved EM, der spilles til december.
- To nævninger forlader Trump-sag – syv flere skal findeson 18. april 2024 at 17:00
Der skal i alt findes 12 nævninger til en retssag, hvor Donald Trump er anklaget for regnskabsfusk.
- Mette F. forstår utålmodigt erhvervsliv men øjner intet quickfixon 18. april 2024 at 16:46
Der er ikke meget at gøre på kort sigt, men arbejdet med at hente USA og Kina er i gang, siger Frederiksen.
- Minister erkender »krystalklar fejl« i sag om adoptionerby mgfa@berlingske.dk (Mia Gleerup Fallentin) on 18. april 2024 at 16:38
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil indrømmer nu, at ministeriets pressemeddelelse om suspendering af international adoption indeholdt fejl. Ministeren erindrer dog ikke, hvorvidt hun har godkendt pressemeddelelsen.
- Facade på Børsen styrtet sammen: »Det er dybt tragisk«by madk@berlingske.dk (Mads Hørkilde) on 18. april 2024 at 16:28
Sent torsdag formiddag styrtede dele af facaden på Børsen sammen.
- Mette Frederiksen vil ikke anerkende palæstinensisk stat nuon 18. april 2024 at 16:22
Tre EU-lande talte på topmøde for at anerkende en palæstinensisk stat for at komme tættere på fredsløsning.
- Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsenon 18. april 2024 at 16:18
Ifølge Hovedstadens Beredskab er ingen kommet til skade, da ydermurene i Børsen væltede.
- Det skulle have været Quentin Tarantinos sidste. Nu er filmen droppetby jtpa@berlingske.dk (Joachim Talbro Paulsen) on 18. april 2024 at 16:08
Quentin Tarantino dropper den film, der skulle have været hans sidste. Det er ellers et år siden, at han meddelte, at manuskriptet var klart.
- Sønderjyske lægger to år på aftalen med cheftræneron 18. april 2024 at 15:49
Thomas Nørgaard har underskrevet en kontraktforlængelse med Sønderjyske, så aftalen nu gælder til 2027.
A4 Nu
- Christina Egelund ansætter eget ministeriums pressechef som særlig rådgiverby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 18. april 2024 at 12:05
Anders Langballes afløser er fundet.
- Madsen: Løntriumfen blev sikret i OK24. Nu er vi nødt til at tale om hænderby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 18. april 2024 at 6:00
Efter triumftoget ved OK24 skylder parter og politikere i fællesskab at levere en markant bedre offentlig service til dem, der har betalt lønløftet. Det kræver, at der bliver skabt rammer om ny tilgang af udenlandsk arbejdskraft, der styrker velfærden uden at vælte den danske model.
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdet: Her er hans ønsker til ekspertgruppeby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 18. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester håber, at ekspertgruppe vil komme med forslag til, hvordan han kan blive målt på jobskabelse i stedet for proceskrav. Der er brug for færre regler og gerne et byrdestop, lyder det.
- Jobcenter-kritik overrasker privat socialrådgiver: Nemmere at blive visiteret som jobparat end aktivitetsparatby nyhedsdesk@a4medier.dk (Marianne Stein, forfatter, debattør og privatpraktiserende socialrådgiver) on 18. april 2024 at 6:00
- Kort før deadline: Regeringens ekspertgruppe lukker ned for al kommunikation til omverdenenby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Regeringens ekspertgruppe, der om godt to måneder skal levere anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, nærmer sig slutfasen. Analysearbejdet er fortsat i gang, men snart skal eksperterne drage nogle endelige konklusioner om jobcentrenes fremtid.
- Virksomhedernes rekrutteringsudfordringer aftagerby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Virksomhederne har fået nemmere ved at få besat ledige stillinger, viser ny rekrutteringssurvey. Udfordringerne er nu aftagende og ligger på niveauet fra 2019.
- EL-politiker får fremtrædende rolle i Københavns Kommunes beskæftigelsesudvalgby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Maria Sofie Petersen er også indtrådt i det nationale beskæftigelsesråd, hvor hun giver input til beskæftigelsesministeren i forbindelse med politiske udspil.
- Uddannelsesministerens særlige rådgiver stopperby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 10:23
Den tidligere politiske redaktør på TV 2 stopper for at få mere tid til familien.
- Gratis A4 Webinarer: Bliv klogere på fire dages arbejdsuge, og lær at sætte din dagsorden på Folkemødetby trine@a4medier.dk (Trine Hansen) on 17. april 2024 at 10:00
- Eksperter advarer: “Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag”by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 17. april 2024 at 7:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane. Der er dog enkelte uforstående regler, der godt kan justeres, vurderer de.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby julie@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, mens ministeren er noget mere afdæmpet i sin reaktion.
- Efter udmelding og lockout-trusler: Ny overenskomst på plads for orkestermusikereby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 17. april 2024 at 6:00
Dansk Musiker Forbund er tilfreds med aftalen, der er kommet efter langstrakte og hårde forhandlinger.
- Forhandlinger om en helt ny ungdomsuddannelse og hævet karakterkrav til gymnasiet splitter forligspartierby julie@a4medier.dk (Julie Yapa) on 17. april 2024 at 6:00
En helt ny ungdomsuddannelse og et højere karakterkrav på gymnasiet skaber splittelse i gymnasieforligskredsen.
- Diskrimination bremser minoritet i at søge ind på erhvervsskoler og øger frafaldetby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 16. april 2024 at 7:00
Dobbelt så mange drenge af ikke-vestlig herkomst begynder en erhversuddannelse med skoleoplæring sammenlignet med etnisk danske drenge, viser ny analyse fra DEA. Forsker fra DPU vurderer, at det kan skyldes diskrimination.
- SMVdanmark: Modstanderne af HPX’en overser centralt argumentby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Emborg, politisk konsulent SMVdanmark) on 16. april 2024 at 6:00
- Stor fyringsrunde hos Radio4: Rammer hver fjerde ansatteby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 16. april 2024 at 6:00
Radio4 skal fyre 17 medarbejdere, efter at ny direktør har bebudet ny strategisk retning.
- Flertal vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 16. april 2024 at 6:00
Regeringspartierne og Liberal Alliance er klar til at lempe på de gældende arbejdsmiljøregler, som ifølge dem er med til at spænde ben for, at unge tager et fritidsjob.
- Redder: Blæst bagover af kæmpe ja-bølge – OK24 har kun vindere og ingen tabereby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 16. april 2024 at 6:00
KOMMENTAR: Lad os bare være ærlige og erklære, at faglige ledere over hele linjen har leveret en overenskomstfornyelse i absolut verdensklasse. Vilde ja-procenter hos både FH og Akademikerne må aftvinge respekt.
- OK24 vedtaget med “nordkoreanske” flertal: Sådan stemte de enkelte forbundby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 15. april 2024 at 15:30
Der er massive ja-flertal til de nye OK24-forlig hos både Forhandlingsfællesskabet, Akademikerne og i staten. Bemærkelsesværdigt nok også hos de faggrupper, der blev efterladt på perronen i trepartsaftalen om lønløft.
- Flertal for at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 15. april 2024 at 8:40
Både de tre regeringspartier og Liberal Alliance er klar til at lempe på de gældende arbejdsmiljøregler, som ifølge dem er med til at spænde ben for, at unge tager et fritidsjob.
Altinget
- 5 A’er: Ny bog om pragmatikeren Bendt Bendtsen og K’s åndelige dovenskab bidrager vægtigt til den borgerlige idédebatby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 18. april 2024 at 10:00
Nikolaj Bøghs åbenhjertige selvkritik på Konservatives vegne gør hans portrætbog om Bendt Bendtsen til et vægtigt indlæg i den verserende borgerlige idédebat. Det er som om, han selv er træt af den megen skattesnak, skriver Bertel Haarder.
- Rasmus Nielsen: Man kan ikke genskabe Børsens ånd ved at kopiere det tabteon 18. april 2024 at 9:00
Vi bør tænke nyt for at bevare historien om branden på Børsen for eftertiden. Det virker oplagt at genopføre halvdelen af bygningen til og med dragespiret og udnytte den enestående byggetomt mod Christiansborg til en ny slank konstruktion i nordisk tilsnit, skriver Rasmus Nielsen.
- Hjort og Findsen i fælles opråb: Frygter lukket og snæver undersøgelse af FE-sagenby sine@altinget.dk (Sine Riis Lund) on 18. april 2024 at 5:43
Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen har sendt et fælles brev til Folketingets Retsudvalg, hvor de rejser en række bekymringer for den undersøgelse af FE-sagen, som regeringen lægger op til i sit lovforslag.
- “Jeg er dybt uenig”: Regeringskollegaer afviser Moderaternes ønske om at modtage 7.000 flygtningeby malte@altinget.dk (Malte Bruhn) on 18. april 2024 at 3:55
Socialdemokratiet og Venstre har ingen lyst til at modtage flygtninge gennem EU’s nye migrationspagt, som Moderaterne og Stine Bosse foreslår. SF og Radikale bakker op om forslaget, men afviser at sætte tal på. “Det fordrejer debatten,” siger SF’s spidskandidat.
- Orbán, Farage og det yderste højre bryder gennem politiforbud og udfordrer EU’s topfolk lige op til valgetby thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 18. april 2024 at 3:00
“Europas ledere har fejlet,” siger Ungarns Viktor Orbán, efter at myndigheder i Bruxelles forsøgte at lukke en konference med alt fra nationalister til abortmodstandere og katolske præster. Deltagerne fik i stedet foræret et dramatisk eksempel på det, de kalder for undertrykkelse fra “woke-EU”.
- Moderaterne er klar til at tage 7.000 flygtninge om året: “Det ville vi fint kunne”by malte@altinget.dk (Malte Bruhn) on 18. april 2024 at 2:00
Sydeuropa risikerer at blive fyldt op med flygtninge, og derfor bør Danmark være solidarisk og tage del i EU’s nye, fælles omfordeling, mener Moderaternes EU-spidskandidat, Stine Bosse. Ifølge hende kan Danmark huse op til 7.000 flygtninge om året, “uden det rokker vores båd”.
- Kom med til landsmøde i Liberal Allianceby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 17. april 2024 at 13:00
Alex Vanopslagh vil gøre Liberal Alliance til et “bærende regeringsparti”. Altingets politiske reporter, Malte Bruhn, tog til partiets landsmøde for at spørge deltagerne, hvad de synes om den melding og de markante politiske justeringer, der følger med. Svarene kan du høre i dagens afsnit af Altinget Ajour.
- Borgmester er træt af Wammens formaninger: Nu skal københavnske embedsmænd udfordre lovenby dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 17. april 2024 at 10:07
Regeringen har alt for længe ignoreret og udsultet socialområdet, mener Københavns socialborgmester Karina Vestergård Madsen. Nu har hun givet sig selv et frihedsbrev, og vil gå til kanten af loven for at sikre bedre serviceniveau for borgerne.
- Paula Larrain: Det er ikke etnicitet, men sprog, der skal bære fremtidens danske kulturon 17. april 2024 at 10:00
Verden er broget. Det kan man synge om på dansk i en kendt klassiker, inspireret af det grundtvigske livssyn. Men hvorfor er det ikke sådan, nutidens borgerlige ser på dansk kultur, spørger Paula Larrain.
- Ateisten Rushdie skriver gudsbenådet om det mordforsøg, der sendte ham mere end 30 år tilbage i tidenby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 17. april 2024 at 9:00
Salman Rushdie genoplever i sin nye bog ‘Kniv’ det mordforsøg, der sendte ham tilbage til dengang, han blev defineret af fatwaen, skriver Niels Frid-Nielsen.
- Moderne arkitekter vil elske at genrejse Børsen som et monument for dem selv. Det må ikke skeon 17. april 2024 at 9:00
Vi skal lære af den katastrofale brand på Børsen, at vores arkitekturarv betyder meget for, hvem vi er, og dem, vi gerne vil være. Hvis branden fører til, at vi passer lidt bedre på vores historiske omgivelser, har vi måske alligevel vundet lidt, skriver Nikolaj Bøgh (K).
- Bertel Haarder: Nu gik det frygteligt galt igen. I den kosteligste af alle danske historiske bygningeron 17. april 2024 at 3:00
Vi vil aldrig glemme den dag, hvor tragedien indtraf på Børsen. Vi vil huske, hvor vi var, da vi fik beskeden, ligesom vi kan huske, hvor vi var 11. september 2001. Selvom Børsen nok skal blive genrejst, bliver den aldrig det samme. I det mindste kan vi trøste os med, at ”evigt ejes kun det tabte,” skriver Bertel Haarder.
- Juraprofessor efter racismedom: Må komikere ikke længere lave jokes? Jo, de skal bare følge loven som alle andreon 17. april 2024 at 3:00
Trods den nylige dom fra Holstebro om racistiske vitser, er det er ikke strafbart at være racist. Det er heller ikke strafbart at komme med racistiske vitser. Men det er strafbart at give offentlige, groft forhånende udtalelser om bestemte grupper, tro, seksuel orientering eller handicap, skriver Sten Schaumburg-Müller.
- Dragernes magi holdt i 400 år. Tirsdag åd flammerne både dem og Børsen på en timeby karlemil@altinget.dk (Karl Emil Frost) on 17. april 2024 at 3:00
Ildebrande har gennem århundreder været den største trussel mod magtens centrum. I 400 år er det lykkedes for Christian 4.’s børsbygning at gå fri. Men tirsdag så hundredvis af københavnere målløst til, mens flammerne på blot en time åd Børsen og dens ikoniske spir.
- Brandvæsnet i opråb til politikerne: “Kulturarven futter af om ørerne på os”by daniel@altinget.dk (Daniel Bue Lauritzen) on 16. april 2024 at 14:45
Børsen er ikke den første historiske bygning, der bryder i brand under renovering. Derfor bør politikerne skærpe krav til brandsikkerhed og udforme en national handlingsplan for at undgå tab af kulturarv, lyder det fra Danske Beredskaber.
- Danmark lukker sin ambassade i Irakby sigurd@altinget.dk (Sigurd Lilmose Bech) on 16. april 2024 at 14:12
Med hjemtagelsen af størstedelen af det danske bidrag til Nato’s mission i Irak har regeringen valgt at lukke den danske ambassade i Bagdad.
Information
- Højesteret: Ikke forkert, at PET kopierede Arne Herløv Petersens dagbøgerby Ulrik Dahlin on 18. april 2024 at 13:34
Forfatter Arne Herløv Petersen blev torsdag hældt ned ad brættet af fem højesteretsdommere
- Venedig Biennalen har rykket den hvide mand væk fra centrum. Men feticherer vi nu ’de fremmede’?by Maria Kjær Themsen on 18. april 2024 at 9:19
Årets hovedudstilling på Venedig Biennalen gør ’den fremmede’ – 331 styks i alt – til hovedperson. Er det kun et kuriøst indslag fra en kurator med et særligt godt blik for tidens fokus på inklusion?
- Stillede man alle de køer, vi dagligt slagter, op på en række, ville de nå fra Amsterdam til Madridby Redaktionen on 18. april 2024 at 9:18
Børn af Solen er en ugentlig podcast om, hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten
- Den svenske regering korrigerer Hummelgaards påstand om borgerkrigby Lasse Skou Andersen on 18. april 2024 at 9:17
Justitsministeren tog i sidste uge Sveriges statsminister til indtægt for at have betegnet situationen i landet som en borgerkrig. Men statsministerens udtalelse handlede reelt om interne opgør i banderne, oplyser hans stab
- En griseskyskraber på 26 etager. I Kina har man rejst et monument over menneskekroppens brændstofby Johanne Pontoppidan Tuxen on 18. april 2024 at 4:23
Mad er menneskekroppens brændstof, og sjældent kommer det i så kompakte, energifyldte pakker, som når vi steger en bøf. Det har, sammen med vores forkærlighed for effektivisering, resulteret i en verdensomspændende dyreflok så gigantisk, at den er ved at knække klimaet
- Danske EU-politikere stemmer imod grønne tiltag, som deres hjemlige partier støtterby Otto Lerche Kristiansen on 18. april 2024 at 4:23
I flere sager har danske europaparlamentarikere stemt for at svække eller helt forkaste grønne forslag – også i tilfælde, hvor deres partier i Danmark var for. Det er nødvendigt at indgå kompromiser, lyder forklaringen
- Amerikansk våbenhjælp til Ukraine er lige om hjørnet. Der stemmes lørdagby Martin Burcharth on 18. april 2024 at 4:22
Dystre rapporter fra fronten i Ukraine og Irans luftangreb mod Israel fik kongresformand Mike Johnson til at give grønt lys til afstemning for våbenhjælp på lørdag. Chancen for vedtagelse er høj
- Informations kritik af EU’s nye asylpagt er selvgod idealisme blottet for realitetssansby Per Clausen on 17. april 2024 at 18:58
EU skal tage styringen med migrantstrømmen til Europa, ellers vil det undergrave velfærdsstaterne og den sociale sammenhængskraft. Det vil også styrke den politiske højredrejning i EU
- Mere dramaby Lars Kramhøft on 17. april 2024 at 18:58
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- Saudi-Arabien vil alligevel ikke bygge en 170 kilometer lang by i ørkenenby Mathias Sindberg on 17. april 2024 at 18:58
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Børsen
- Topchef i Nordens største bank kalder aftale om boliglån stærkt problematiskby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 18. april 2024 at 14:14
Topchef i Nordens største bank, Nordea, Frank Vang-Jensen stempler nu ind i den penible Totalkredit-…
- Aldrende operasangere med bare baller synger Madonna og Justin Timberlakeby make@borsen.dk (Maria Kentorp) on 18. april 2024 at 14:11
Operaens store scene er respektindgydende, som den plejer. Men noget er anderledes. Alt nærmest.En f…
- Aktie hamrer op efter opjustering – kursraket fortsætter nedtur: Her er tre aktier i fokusby empe@borsen.dk (Emil Stig Pedersen) on 18. april 2024 at 13:03
Københavns Fondsbørs har smækket dørene i efter torsdagens aktiehandel. C25-indekset lukker med et k…
- Toft Kobber fra børsbranden: “Jeg har ikke hørt nogen indikationer på, at vi skulle være skyld i branden”by pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 18. april 2024 at 12:30
Branden på den 400 år gamle børsbygning på Slotsholmen i København har sendt chokbølger igennem virk…
- Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncernby Marketwire on 18. april 2024 at 12:25
Lundbeckfonden bliver nu en engageret og aktiv medejer af høreapparatkoncernen WS Audiology.Det frem…
- Topskat på mursten koster boligejere 0,5 mia. kr.by ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 18. april 2024 at 12:00
32.380 danske boligejere i dyre områder skal grave dybere i lommen i forhold til alle andre.De skal…
- Bocian: Lyt til Larry Summers – gæld er ikke så uproblematisk, som vi troedeby stbo@borsen.dk (Steen Bocian) on 18. april 2024 at 11:50
Teorien om sekulær stagnation har fyldt meget i den økonomiske debat i tiden efter finanskrisen. Bag…
- Overblik: Så meget kunst blev reddetby krah@borsen.dk (Katrine Rahbek) on 18. april 2024 at 11:31
Sofaer, planter og skriveborde bæres ud af indgangen til Børsen. Flyttefolkene går frem og tilbage,…
- Danish Crown-topchef: Vi kan spare 500 mio. kr. årligt efter lukning af slagteriby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 18. april 2024 at 10:57
Det globale marked for salg af grisekød er voldsomt forandret de seneste år. Danish Crowns konkurren…
- Her er fem nye ure i særklasseby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 18. april 2024 at 10:57
Cartiers skildpaddeurCartier har de senere år gravet dybt i arkiverne for at nyfortolke tidligere ur…
- 75.000 boligejere har fået forkert rabat – står til skattesmækby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 18. april 2024 at 10:33
Vurderingsstyrelsen er i gang med at give 75.000 boligejere besked om, at de har fået en for stor sk…
- Udenrigsminister i Estland: 120.000 russiske soldater truede os – de er døde nuby Af Hakon redder, udenrigsredaktør on 18. april 2024 at 10:00
Vi har alverdens penge. De skal bruges til at stoppe Putins krigsmaskine og aggression.Det politiske…
- Nordea-topchef er optimist på vegne af sine nordiske kunderby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 18. april 2024 at 9:58
Nordens største bank, Nordea, leverede i de første tre måneder af 2024 et overskud til sine aktionær…
- 623 aktionærer taber alt i Happy Helper-konkursby empe@borsen.dk (Emil Stig Pedersen) on 18. april 2024 at 9:46
Rengøringsplatformen Happy Helper, det tidligere børsselskab, er torsdag gået konkurs, efter selskab…
- Ny Mercedes er skøn – men det koster at køre coupéby Af Frederik Hauschildt on 18. april 2024 at 9:30
Mercedes C- og E-klasse har længe haft en sporty lillebror, som blev kaldt Coupé. Her blev fronten f…
- Brian Mikkelsen: “Det første, jeg tænkte, var: Vi skal redde P.S. Krøyers maleri”by nilu@borsen.dk (Niels Lunde) on 18. april 2024 at 8:23
Da Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, nåede frem til den brændende børsbygning tirsdag…
- Iværksætter valgte bopæl efter et helt særligt kriterieby Fortalt til Stine Tiberg Svendsen on 18. april 2024 at 7:00
“Vi havde kun været i gang med virksomheden i ganske kort tid, da jeg bliver gravid med mit første b…
- “Private investorer kan uden at vide det gå i alvorlig fælde”by Jesper Lau Hansen, professor og dr.jur., Det Juridiske Fakultet, KU on 18. april 2024 at 6:30
Manipulation af priser kendes langt tilbage i historien, og i dag er forbuddet mod manipulation af p…
- Energientreprenør øger omsætning med 47 pct.by bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 18. april 2024 at 6:04
Mens mange havvindmølleparker rundt i verden er blevet udskudt eller direkte droppet på grund af høj…
- Nordea stiger efter regnskab: Her er tre aktier i fokusby empe@borsen.dk (Emil Stig Pedersen) on 18. april 2024 at 5:05
Dagens handel på det danske aktiemarked er skudt i gang, hvor C25-indekset lægger ud med et spinkelt…
- Alle med interesse for politik og fred bør se ny femstjernet filmby miso@borsen.dk (Michael Solgaard) on 18. april 2024 at 4:00
Hvem skulle have troet, at en film om tidligere FN-generalsekretær Dag Hammerskjölds kamp for afkolo…
- Værre end vejrskader: Store firmaer er forsikringsselskabernes største trusselby ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 18. april 2024 at 3:30
Indbrud, cykeltyveri, vandskader og oversvømmelse af kældre er den typiske årsag, når vi kontakter v…
- Et skænderi blev startskuddet på et makkerskab for stiftere af forlagby peni@borsen.dk (Pernille Mohr Nielsen) on 18. april 2024 at 3:00
For ti år siden svor to ansatte på et forlag, at de ville være loyale over for hinanden. Pagten har…
- Ny obligationsfond tager kampen op mod bankers indlånby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 17. april 2024 at 17:00
Lave danske indlånsrenter i banken får nu fornyet konkurrence. Torsdag handles der for første gang o…
- Omfattende brandskader inde i Børsen: Se billederne herby Tekst: Mikkel Malm MyllerupFoto: Simon Fals on 17. april 2024 at 15:00
Tirsdag morgen kom der meldinger om brand ved den historiske børsbygning, der ligger på Slotsholmen…
Kristeligt Dagblad
- Kristeligt Dagblad mener: Indiens demokrati er i dårlig formby Sidsel Nyholm on 18. april 2024 at 17:11
Ifølge den indiske premierminister, Narendra Modi, er Indien intet mindre end “demokratiets moder”. Modi henholder sig til, at demokrati ikke kun henviser til en struktur, men også til en idé om lighed. Historiske kilder viser, ifølge Modi, at oldtidens Indien var det første sted i verden med magthavere, der ikke havde arvet deres titler.I dag, fredag, begynder valget i det, som ofte omtales som “verdens største demokrati”. I løbet af en seks uger lang proces skal knap en milliard indere afgive deres stemme, og landets øverste valgkommissær lover ifølge nyhedsmediet BBC, at hans hold vil rejse på hesteryg, elefanter, muldyr og med helikopter for at nå alle vælgere, uanset om de befinder sig i junglen eller på sneklædte bjerge. Det er et kolossalt og nobelt foretagende, som inderne kan være stolte af.Men det indiske valg er ikke kun en opvisning i folkelig medbestemmelse og frihedsrettigheder. Narendra Modis jerngreb på landets oppositionspartier og andre regeringskritikere viser, som avisen Financial Times udtrykker det, at demokratiets moder er ved dårligt helbred. Og det er en bekymrende diagnose for et land, som i både egen og den øvrige verdens selvforståelse vil spille en stadig større rolle i den nye multipolære verdensorden. En rolle, som mange vestlige lande håber kan fungere som en modvægt til det autoritære og udemokratiske Kina. Modi og hans parti, BJP, der har stået i spidsen for Indien i 10 år og ifølge målinger er så godt som sikker på endnu en femårig valgperiode med et stort flertal i parlamentet, har slået hårdt ned på ytringsfriheden og på oppositionen. Op til valget er flere oppositionspolitikere eksempelvis blevet anholdt på et tyndt grundlag. Og det største oppositionsparti, Indian National Congress, hævder, at dets bankkonti på grund af en påstået skatteuregelmæssighed i ugevis var indefrosset, hvilket forhindrede det i at føre valgkamp for fuldt blus. Modis populistiske, aggressive hindunationalisme og brug af religiøs polarisering som en politisk strategi har også konsekvenser for religionsfriheden. Som det beskrives på side 7 i dagens avis, går det særligt ud over Indiens 200 millioner muslimer, omend også landets kristne oplever undertrykkelse og vold i form af blandt andet kirkeafbrændinger. Den religiøse tolerance i Indien er ved at sande til. Det store sydasiatiske lands voksende betydning på den globale scene, hvor det er Vesten mod Rusland og Kina med Indien som jokeren i spillet, har stækket vestlige regeringers lyst til at kritisere Modis Indien. Det er forståeligt, for landene i det såkaldte globale syd viser i stigende grad vilje til at gå deres egen vej i tidens store kamp om værdier og ideologier, og vi skal ikke skubbe Indien fra os. Men ved at lukke øjnene for Indiens demokratiske tilbageskridt kan Vesten også ende med at underminere sin egen kamp for en regelbaseret verdensorden baseret på vestlige frihedsidealer. Narendra Modis ventede valgsejr vil være en god lejlighed for hans allierede til at minde ham om, at bevarelsen og styrkelsen af demokratiet også vil hjælpe Indien at indfri sine ambitioner om at opnå større global magt og velstand.
- Hundredevis er blevet tvangsfjernet i Paris på grund af OL. De Olympiske Lege fører til etiske debatteron 18. april 2024 at 17:11
Der er nu blot tre måneder til, at OL i Paris begynder. Der er lagt op til en af de største sportsbegivenheder i historien. Men det forestående OL har også ansporet en række politiske og etiske debatter, som spidser til i disse måneder. I denne uge kunne The Guardian berette, at politiet har tvangsfjernet hundredvis af mennesker fra et selvbestaltet boligområde i en sydlig forstad til Paris på grund af det forestående OL. Det bestyrker frygten for, at legene vil gå ud over samfundets mest udsatte borgere. Allerede sidste år kunne man se plakater og bannere med budskabet ”Den anden side af medaljen” sat op uden for hovedkvarteret for Paris 2024-organisationskomitéen i Saint-Denis-kvarteret.En verbal værdikamp har siden præget de parisiske gader. Det officielle motto for legene er ”Hurtigere, højere, stærkere – sammen”. Le Monde beretter, hvordan protestbevægelser pryder bybilledet med mod-bannere med denne polemiske fortolkning: “’HURTIGERE: at tømme Île-de-France for prekære befolkningsgrupper’, ‘HØJERE mod udnyttelse af papirløse arbejdere’, ‘STÆRKERE i sikkerhedsreaktionen mod folk på gaden’”.Et åbent brev, underskrevet sidste år af mere end 70 NGO’er, slog fast, at “megasportsbegivenheder rundtom i verden involverer en bevist risiko for ’social udrensning’”, som citeret af Agence France-Presse. Ifølge Deutsche Welle bor cirka halvdelen af Frankrigs 200.000 hjemløse på gaden eller i krisecentre i Paris og den omkringliggende Ile-de-France-region, hvor de har adgang til velgørende organisationer.Paris er samtidig en magnet for asylansøgere og migranter fra Afrika, Sydasien eller Mellemøsten, som efterspørger kortsigtede nødophold, der langt overstiger udbuddet. Men nu vil myndighederne altså fjerne migranter og hjemløse fra hovedstaden.Dermed skubber man naturligvis bare udfordringerne et andet sted hen. France 24 beretter, at borgmestre i landdistrikterne og småbyerne i stigende grad er vrede over overførslen af migranter fra hovedstaden til deres lokalsamfund som led i oprydningsindsatsen forud for OL. Serge Grouard, den højreorienterede borgmester i Orleans i det centrale Frankrig, har således klaget over ankomsten af op til 500 hjemløse migranter til hans by uden hans forudgående viden. Hver af disse personer tilbydes tre uger på et hotel på statens regning, men er herefter overladt til sig selv, forklarer Grouard.De fleste franskmænd ser med stolthed frem til OL, og ifølge Le Monde står de antiolympiske bevægelser ikke så stærkt, som man måske kunne frygte: ”Handlingerne fra grupperinger, der er imod Paris-legene, er forblevet begrænsede”.Men i sidste uge gentog indenrigsminister Gérald Darmanin i et interview med Le Parisien frygten for, at diverse grupperinger skal sabotere De Olympiske Lege. Ministeren forklarede, at man har måttet afvise en god portion af de mennesker, der har meldt sig som frivillige eller fakkelbærere, efter en politiundersøgelse viste, at de var miljøaktivister fra den yderste venstrefløj.Ministeren har gentagne gange meldt ud, at han ikke ville lade nogen form for protest forstyrre forløbet af OL. Men strejker forbliver en stor bekymring for både Den Internationale Olympiske Komité og de franske myndigheder forud for åbningsceremonien den 26. juli. De franske myndigheder er opmærksomme på risikoen for landets image og kæmper for at blive enige om lønaftaler med en lang række fagforeninger i den offentlige sektor, som bruger OL som løftestang for at sikre bonusser til deres medlemmer.Paris’ transportsektors øverste fagforening har allerede udstedt et flermåneders strejkevarsel, som inkluderer den olympiske periode, øjensynligt for at presse ledelsen til at indlede arbejdsforhandlinger. Lederen af Paris 2024-komitéen, Tony Estanguet, har bedt om en strejkefri ”våbenhvile” under legene, men det har fagforeningerne afvist ifølge franske RTL. Selv de franske politistyrker, som skal sikre, at det hele forløber som planlagt, er utilfredse og har protesteret for ekstra løn under OL i Paris.Og for at det ikke skal være løgn, så er de så eftertragtede OL-medaljer nu også kommet i fare. Le Figaro kunne i sidste uge berette, at de ansatte ved Monnaie de Paris har strejket i mere end tre uger. Monnaie de Paris er den historiske institution, der slår landets mønter, og som også er ansvarlig for de officielle OL-medaljer. De kræver større anerkendelse af deres arbejde samt en særlig bonus for ekstraarbejdet med OL-medaljerne.Ja, der er altid en bagside af medaljen, når et land beværter sportslige megabegivenheder. Nu må man blot håbe på, at der rent faktisk bliver medaljer at dele ud af, når Paris til sommer bliver verdens centrum.Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
- Nu går knap en milliard mennesker til valg: Indiens stærke mand står til at genvinde regeringsmagtenby Pia Elers on 18. april 2024 at 17:11
15 millioner valgtilforordnede og sikkerhedsfolk skal i løbet af de næste seks uger sørge for, at Indiens 968 millioner registrerede vælgere kan komme til at afgive deres stemme – uanset om de bor på en sneklædt bjergtop eller dybt inde i junglen. Og med en million valgsteder er det således et kæmpe apparat, der bliver rullet ud, når verdens største demokrati skal afholde parlamentsvalg. Det sker kun hver femte år, så derfor ser de 18 millioner unge førstegangsvælgere frem til at få indflydelse”Jeg vil stemme på et parti, der arbejder for mere uddannelse, og som kan øge beskæftigelsen, så der bliver flere jobs til os,” siger den 20-årige blomstersælger Roushan Kumar til nyhedsbureauet Reuters og lægger ikke skjul på, at han støtter den siddende premierminister, Narendra Modi, og hans hindunationalistiske Bharatiya Janata Party, BJP.Netop arbejdsløshed er blandt de vigtigste emner, når de unge skal afgive deres stemme. Det viser en undersøgelse foretaget af CSDS-Lokniti blandt 1290 nye vælgere i hovedstaden New Delhi. Den viser også, at cirka to tredjedele af de adspurgte vil stemme på den 73-årige Narendra Modi. Han har da også opnået stor popularitet, fordi Indien i løbet af hans 10 år ved magten har udviklet sig til verdens hurtigst voksende store økonomi. Og så er mange af de unge også stolte af, at Indien under Modi er blevet en stormagt, der nyder international respekt. Men trods økonomisk vækst har BJP-regeringen ikke formået at øge beskæftigelsen, hvilket især har ramt de unge i byerne, hvor arbejdsløsheden er helt oppe på omtrent 40 procent. Ifølge Lokniti-undersøgelsen er de unge vælgere også optagede af at få styr på inflationen og stykre den økonomisk udvikling.”Indien bliver ganske vist rigere, men samtidig bliver gabet mellem rige og fattige større. Jeg vil gerne have en regering, der hjælper alle – ikke kun de rige. Så når jeg stemmer, ønsker jeg et Indien, der er mere retfærdigt,” siger den 23-årige studerende Abbaas Kashmiri til Reuters.Vælgerne kender ModiNår Modi og hans hindunationalistiske parti BJP ser ud til at have fået tag i de unge vælgere, skyldes det ifølge Indien-kenderen Thomas Sehested, at oppositionen anført af det gamle Kongresparti, Indian National Congress, ikke har formået at lancere et fængende valgtema og heller ikke har udpeget en frontfigur for alliancen INDIA bestående af cirka 20 oppositionspartier.”Oppositionspartierne har gjort mest ud af at fortælle befolkningen, hvad BJP-regeringen og Modi gør forkert, og det bider ikke rigtig på inderne. Kongrespartiet, der ellers har ledet landet i årtier efter selvstændigheden i 1947, er i dag kun en skygge af sig selv. Og eftersom Modi har siddet på magten i et helt årti, kender de helt unge vælgere kun ham og den fremgang, han på sin vis har skabt for nationen. Så derfor er det måske ikke overraskende, at de vil støtte ham,” siger Thomas Sehested, der er tidligere direktør for det Danske Kulturcenter i New Delhi og i dag arbejder som konsulent for danske virksomheder i Indien. En motorcyklist passerer en valgplakat med premierminister Narendra Modi i Dantewada distriktet i Indien. Modi står til en massiv valgsejr, der vil give ham en tredje periode ved magten. Foto: Idrees Mohammed/AFP/Ritzau Scanpix Foreløbig tyder alt da også på, at Modi styrer sikkert mod sin tredje valgsejr. Ifølge en meningsmåling offentliggjort i magasinet India Today står valgalliancen NDA med Modis BJP-parti i spidsen til at vinde 335 ud af parlamentets 543 pladser – altså 61 procent. Oppositionsblokken INDIA med Kongrespartiet i front står til at få langt mindre, nemlig 166 mandater.Det er måske heller ikke så sært, når det politiske landskab er så ulige, som tilfældet er, påpeger den indiske forsker Ravinder Kaur, der er uddannet historiker fra University of New Delhi og lektor i moderne Indien-studier ved Københavns Universitet. BJP har nemlig skovlet penge ind til finansiering af valgkampen, fordi det ifølge en kontroversiel ordning, partiet selv har gennemtrumfet, har været tilladt for politiske partier at modtage anonyme donationer. Det betyder, at BJP har haft fem gange så mange midler end det største oppositionsparti, Kongrespartiet.”Det er første gang i Indiens historie, at vi står over for et parlamentsvalg, hvor to af de førende oppositionspolitikere er sat i fængsel. Det er fuldstændig uhørt,” siger Kaur.Hun henviser til, at New Delhis førsteminister og en frontfigur for oppositionen, Arvind Kejriwal fra Aam Admi partiet, AAP, i sidste måned blev arresteret og anklaget for skattesvindel. ”Derudover har Kongrespartiet fået indefrosset alle dets midler som følge af en skattesag, myndighederne sidste år havde rejst mod partiets leder, Rahul Gandhi. Endelig er der medierne, som generelt er meget pro-Modi og derfor sjældent lader kritik af ham og BJP slippe igennem. Så på den måde er det meget ulige vilkår, partierne fører valgkamp på, og det er problematisk for indisk demokrati,” siger Ravinder Kaur.Indien for hinduerIfølge internationale eksperter og tænketanke er Indien da også raslet ned ad ranglister, både når det gælder demokrati, pressefrihed og menneskerettigheder. Ifølge Economist Intelligence Units demokrati-indeks er Indien raslet ned ad listen fra nr. 27 i 2014 til 46 i 2022. Dertil kommer Modis hindunationalistiske ambitioner og de stadig vanskeligere vilkår for nationens religiøse mindretal. Værst går det ud over Indiens 200 millioner muslimer, men også landets 42 millioner kristne bliver ifølge den kristne organisation Open Doors i stigende grad forfulgt. Kristne har oplevet, at deres kirker bliver brændt af, og muslimerne har måttet finde sig i, at moskéer bliver revet ned til fordel for hinduistiske templer.”Lytter man til de religiøse minoriteter, er de bekymrede for, hvad der kan ske, hvis Modi får styrket sin magt. For dermed kan han få udbredt den hindunationale ideologi hindutva, hvor Indien først og fremmest er for hinduer, forenet i sprog, kultur og historie,” forklarer Thomas Sehested.Open Doors repræsentant i Indien, Priya Sharma, advarer da også direkte imod en styrket Modi-regering.”Hvis den nuværende regering forbliver ved magten, er der risiko for, at Indien vil gennemgå en fuldstændig transformation til en hindunationalistisk stat. Indien kan blive fuldstændig intolerant over for kristne og andre religiøse minoriteter,” lyder advarslen fra Priya Sharma.Under alle omstændigheder kommer inderne til at væbne sig med tålmodighed i forhold til, hvordan parlamentets 543 pladser bliver fordelt. Valget løber frem til 1. juni, hvorefter der efter optælling af stemmerne vil foreligge et valgresultatet den 4. juni.
- Tv-vært Mette Frisk er fra den generation, der ikke kan huske, at der var noget at være bange forby Mette Skov Hansen on 18. april 2024 at 17:11
Hvad er det værste ved den tid, vi lever i?Jeg synes, det hele er i vejen lige i øjeblikket. Der er en kavalkade af kriser og krige, som kæmper om vores opmærksomhed, og som indvarsler en ny æra. Det begyndte på en måde med coronakrisen, og så kom krigen i Ukraine og nu i Gaza. Det er som en boksekamp, hvor vi hele tiden bliver slået i gulvet. I det ligger der en dybere erkendelse af, at vi ikke kommer tilbage til den normal, jeg har kendt fra min ungdom. Jeg var ung i 1990’erne, så jeg er fra den generation, der ikke rigtig kan huske, at der var noget at være bange for. Det har ændret sig.Hvad er det bedste ved den tid, vi lever i?Det er, at der er samfundsstrukturer, vi er i gang med at ændre. Vi diskuterer ligestilling og privilegier, og bare de seneste fem år er der sket radikale ændringer i den måde, vi omgås hinanden på. Det handler ikke kun om mænd og kvinder, men også om etnicitet og andre former for identitet. Det giver mig et håb om, at vi kan skabe et samfund på andre præmisser, selvom der selvfølgelig er et stykke vej endnu.Hvor finder du håb?Det gør jeg ved at se på den næste generation. Jeg kan både mærke på mine bonusdøtre i 20’erne og mine drenge på 11 og 14 år, at de har et andet blik på verden. De er omsorgsfulde, tolerante og tænker på fællesskabet først. Da jeg var ung, handlede meget om at have de rigtige sko, og der er selvfølgelig forskel på unge i dag, men jeg fornemmer en meget stærk strømning mod, at der skal være plads til forskellighed. Når vi ser “X Factor” derhjemme, synes mine børn, at det er virkelig pinligt, hvis jeg kommenterer på sangernes udseende. For hvad har det at gøre med, om de synger godt? Det er et helt konkret udtryk for en tolerance, som ikke fandtes, da jeg var barn.Hvad håber du på?Jeg håber, at empati kommer til at fylde noget mere imellem os, og at vi kommer til at handle med mere omtanke for hinanden og den planet, vi bor på. Det er lidt luftigt, men hvis vi skal gøre noget ved alt det, der er galt med verden i dag, skal vi tænke mere på fællesskabet end på os selv.Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.Min 14-årige søn er kæmpe fan af dødsmetal. Da han er for ung til selv at gå til koncerter, tager jeg med ham ud for at se bands, som alle hedder noget med råddenskab og død i navnet. Til koncerterne er der altid en masse typer, der ser utrolig hårde ud, men som er de sødeste mennesker. De viser omsorg og siger ”om lidt kommer vil til at skubbe til hinanden” og sådan. Der er en åbenhed og empati i det miljø, som jeg ikke havde regnet med, og som jeg er glad for at have fået indblik i.Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?Se efter lyset. I stedet for at registrere gråvejret, så brug din energi på at fokusere på det hul, der er i skyerne, og hvor solen kigger frem.
- To nævninger forlader Trump-sag – syv flere skal findeson 18. april 2024 at 17:11
Antallet er nævninger i en retssag, hvor ekspræsident Donald Trump er anklaget for regnskabsfusk, er nede på fem efter at have været oppe på syv.Det er tilfældet, efter at to nævninger er ude af sagen. Det skriver Reuters.Tidligere torsdag blev den første nævning fritaget.Hun følte sig intimideret, fordi nogle af hendes personlige oplysninger var blevet offentliggjort.Hun sagde, at hendes familie, venner og kolleger havde kontaktet hende efter at have udledt, at hun var en del af udvalgte nævninger.- Jeg tror ikke, at jeg på nuværende tidspunkt kan være retfærdig og upartisk og ikke lade de udefrakommende indvirkninger påvirke min beslutningstagning i retssalen, lød det.Siden da har retten sagt farvel til endnu en nævning. Dommer Juan Merchan kom ifølge Reuters ikke nærmere ind på, hvorfor vedkommende blev fjernet fra sagen.I alt skal der findes 12 nævninger og seks suppleanter til sagen./ritzau/
- Statsministeren fremhæver ham som et ”ideal for en folkeskolelærer”. Tidligere elever udfordrer glansbilledetby Michael Særkjær on 18. april 2024 at 17:11
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ad flere omgange de seneste måneder adresseret danskernes arbejdsmoral. Nu har samtalen fået en hovedkarakter. Et ægte menneske.Det kunne man for nylig læse i Politiken, hvor hendes tidligere og nu afdøde skolelærer på Byplanvejen Skole i Aalborg Frede Møller Nielsen bliver beskrevet som hendes ”ideal for en folkeskolelærer”. Han var ifølge statsministeren ”kærlig som få”, og ”en lærer, som alle børn burde have i livet”. I kronikken påpeger Mette Frederiksen, at der er kommet for høje dokumentationskrav i den offentlige sektor – og for lidt tillid til den enkelte. Sådan var det ifølge Mette Frederiksen ikke, dengang Frede Møller Nielsen stod foran tavlen. Samme budskab om skolelæreren har statsministeren efterfølgende gentaget i Deadline på DR2 og i DR-podcasten ”Genstart”. Tanya Tvorup Skov Thomsen gik i klasse med Mette Frederiksen på Frydendal Skole. Da den lukkede i midt-1980’erne, fortsatte de med at gå i samme klasse på Byplanvejen Skole, indtil de gik ud af 9. klasse, fortæller hun.”Jeg forstår ærligt talt ikke Mettes fascination af Frede. Han var en fin lærer. Der var plads til pjat og latter. Men der var da andre lærere, som var mindst lige så gode – hvis ikke bedre,” siger Tanya Tvorup Skov Thomsen, der i dag er skolelærer i Jammerbugt Kommune, og tilføjer: ”Frede Møller Nielsen lagde aldrig hånd på os. Men man var ikke i tvivl om, hvornår grænsen var nået. Så blev han vred og kunne virkelig hæve stemmen. Han var jo af den gamle skole, da vi havde ham.” Hvad tænker du om, at Mette Frederiksen bruger Frede Møller Nielsen til at fremme sin egen politik?”Det er billige point at hive en død lærer frem på den måde, synes jeg,” siger Tanya Tvorup Skov Thomsen.Lene Aarøe, professor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet, har i flere år forsket i, hvordan medier og politikere bruger eksempler – altså konkrete mennesker – i deres kommunikation og formidling.”Politik kan opleves teknisk og farveløst. Statsministerens opgør med new public management kan måske ligefrem forekomme fjernt. Men når hun bruger et konkret menneskes historie, bliver emnet interessant og tilgængeligt. Mange har haft en skolelærer, som man kan tænke tilbage på med glæde, så eksemplet med Frede Møller Nielsen er et, mange vil kunne relatere til,” siger Lene Aarøe og pointerer: ”Vi ved også fra forskningen, at politik med eksempler kommer bredere ud og får større gennemslagskraft end politik med statistik og tørre tal. Tænk bare på Arne-pensionen.”Er der en slagside ved at bruge eksempler? ”Ja, hvis eksemplet ikke holder. Da Özlem Cekic [tidligere SF] turnerede med fattig-Carina og senere måtte erkende, at eksemplet ikke var godt, fordi Carina ikke var så økonomisk presset alligevel, gav det en boomerangeffekt. Når politikere bruger eksempler, er det afgørende og centralt, at eksemplerne er retvisende. Ellers bliver folk ledt på afveje.” Kristeligt Dagblad har været i kontakt med flere tidligere elever fra Frydendal Skole og Byplanvejen Skole i Aalborg, hvor Frede Møller Nielsen arbejdede som skolelærer. De tidligere elever har både telefonisk, via mails og i en lukket Facebook-gruppe delt overvejende positive og varme anekdoter og minder om Frede Møller Nielsen med avisen. Men der er også nogle, der husker læreren, som Mette Frederiksen i 2019 kaldte ”en hård, men kærlig nyser” i nærværende avis, for andre ting.Svend Hansen fortæller, at han fik ”kreative tæsk” af Frede Møller Nielsen – eksempelvis en kindhest og en lussing på sin niårsfødselsdag i 1966, mens det fortsat var tilladt at revse elever, pointerer han. ”Han var en glad og sjov mand. Men han var ikke ufejlbarlig. Jeg skal ikke sætte ham op på nogen piedestal. Han begik især et pædagogisk faux pas [fejltrin]. Han brugte klassens tykke pige som straf. Hvis jeg eksempelvis var lidt for livlig, kunne straffen være, at jeg skulle sidde ved siden af hende resten af timen. Det var synd for pigen, at hun blev sådan en levende straffefigur,” siger Svend Hansen.En anden tidligere elev, Søren Wynne, fortæller, at han i 1968 eller 1969 oplevede, hvordan Frede Møller Nielsen i sløjdundervisningen kunne ”være ret stram”.”Der var en, som havde knækket en trælineal ved et uheld. Så Møller gennede os alle op på en lige række og spurgte så hver enkelt: ’Var det dig?’. Der blev svaret: ’Nej.’ Han gik videre: ’Var det dig?’. Og der blev igen svaret ’nej’. Sådan gik han hele rækken igennem, indtil han nåede til den allersidste, hvor han så sagde: ’Jamen, så må det jo være dig.’ Og så fik eleven en lussing,” siger Søren Wynne. Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Frede Møller Nielsens enke og fortalt hende om de tidligere elevers episoder, ligesom avisen har spurgt hende, hvad hun mener om, at statsministeren bruger hendes afdøde mand i sin politik igen og igen. Hun ønsker ikke at udtale sig. Statsministeriet er blevet forelagt alle kritikpunkter. Kristeligt Dagblad har også spurgt, om Mette Frederiksen vil svare på, hvad hun mener om de tidligere elevers beretninger, og hvad hun tænker om at bruge en død mand igen og igen i politiske budskaber. Statsministeriets pressetjeneste skriver i en mail, at ”det er der ingen kommentarer til”.
- “Må jeg låne din computer i tre timer?” Hvad gør man, når en fremmed dukker op ved ens dør og beder om hjælp?by Margrethe Kähler on 18. april 2024 at 17:11
Der er altid en brik, vi ikke kan få på plads, når vi skal træffe vigtige beslutninger. Noget, vi ikke kan vide. Tanker, vi ikke kan læse. Når vi har tjekket alt, hvad vi kan, må vi selv fylde den tomme rubrik ud. Turde vælge, hvad vi vil tro på. Gøre det, vi synes er rigtigst, selvom det kan virke skævt og skørt. Det gælder mange ting i vores liv. Faktisk er det et vilkår for vores eksistens at turde.Onsdag klokken 14 i sidste uge bankede det på min dør. Udenfor stod en ung kvinde, jeg ikke kendte. Hun præsenterede sig og fortalte, at hun for nylig var flyttet ind på tredje sal i min opgang. Om en halv time skulle hun til en online eksamen på Syddansk Universitet, men var fuldstændig lost og ude af den, fordi hendes computer var gået i udu. Hendes sambo var ikke hjemme og havde taget sin computer med. ”Må jeg låne din computer i tre timer?”, spurgte hun. Jeg inviterede hende ind i mit arbejdsværelse, mens jeg tænkte på højtryk, for jeg havde aldrig fået sådan en anmodning før. Af egen drift skrev hun sit fulde navn, telefonnummer og cpr-nummer på et stykke papir, mens jeg frakoblede min splinternye computer og gav den til hende. Hun fik mit password. Jeg bad hende levere den tilbage senest klokken 18.Min ven sad inde i stuen og sagde bagefter, at han nok sammen med hende ville have ræsonneret sig frem til ikke at låne hende sin computer, fordi den er en meget personlig ting. Dine bank- og sundhedsoplysninger og uendelig mange andre totalt private ting ligger dér. Han havde fuldstændig ret. Men sket var sket, og det var for sent at fortryde.Min fornemmelse for hende var god. Hun virkede ærlig. Hun var i knibe med sin eksamen, og computeren var i udu. Jeg troede på hende. Da klokken var 18, sendte jeg en sms og spurgte, hvordan det gik. Fem minutter efter stod hun på min dørmåtte med en buket blomster og sagde tak for hjælpen.Alligevel rumsterede mine tanker den første nat og gjorde mig søvnløs: Skulle jeg ringe til bankens hotline, skifte password, tjekke om hun stod i Krak. Sur på mig selv over min mulige naivitet. Næste dag fortalte jeg historien til min frisør og fik en klar melding: ”Du er ikke rigtig klog. Selv min mand får ikke lov at kigge i min computer. Han kender heller ikke mit password.” Jeg cyklede hjem og tænkte, at det ikke var det mest fornuftige, jeg havde gjort. Alligevel synes jeg, at det var det eneste rigtige. Tænk ikke, at min handling er udslag af, at jeg er gammel og ikke forstår mig på it og verdens ondskab. Nej, for jeg har altid været sådan og er landet på benene hver gang. For eksempel, da jeg var i begyndelsen af 20’erne og lånte en barndomsven 500 kroner af mine studiepenge. Han havde forelsket sig i en tjekkisk violinist på en musikturné og ville besøge hende i Prag. Han tog toget derned, og i flere år levede de sammen i både hendes og hans land. Jeg fik aldrig mine penge tilbage, men derimod Henry Millers ”Sexus” som led i min erotiske opdragelse, som han frimodigt skrev på titelbladet. Jeg klarede mig på havregrød en måneds tid og tænkte skidt pyt. Han fik jo sin elskede, spillede vidunderligt på klaver og var en af min ungdoms skæve, begavede eksistenser.Nogle år efter embedseksamen fik jeg fast job i et ministerium, men valgte at sige op og tage imod et kandidatstipendium, hvis formål var at undersøge de grønlandske kredsretters virke. Det var en vild beslutning at droppe sådan et job, men jeg fik løfte om at blive set på med venlige øjne, hvis jeg søgte tilbage, og det gjorde jeg efter nogle år. Jeg har aldrig fortrudt min beslutning. Naturen, kulturen og måden at være medmenneske på i Grønland blev en del af min udvikling. Trods kriminalitet, drikkeri og selvmord er der en særlig menneskelighed og venlighed i landet. I disse år vokser en sund, ny selvbevidsthed frem hos de unge grønlændere, som dokumentarfilmen ”Kampen om Grønland” viser.At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Det er essensen i et citat af Søren Kierkegaard fra bogen ”Sygdommen til døden” fra 1849. Jeg er vild med det citat. Vi bliver nødt til at vælge i småt og stort. Beslutte os og vove at tabe fodfæstet en stund. Også når vi er i tvivl. Ikke at vælge er også et valg. En beslutning.Seniorliv skrives på skift af: Tidligere nyheds- og informationschef, journalist Lis M. Frederiksen, født i 1943. Tidligere tv-direktør og højskoleforstander, teolog Ivar Brændgaard, født 1949. Jurist, forfatter og tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, født i 1942.
- For briter er Danmark drømmen om det gode livby Bjarne Nørum on 18. april 2024 at 17:11
I London har Christiana-cyklen med det store lad med plads til små børn også fundet vej til vellønnede småbørnsfamilier. Men en ting er at købe en cykel – noget andet er at udleve drømmen med kernefamilien i Danmark. Det gør den britiske journalist Helen Russell, der bor i Danmark.Hun spiller på klichéerne i sin nye bog ”How to Raise a Viking. The Secrets of Parenting the Worlds Happiest Children”. Titlen betyder bogstaveligt “hvordan man opdrager en viking – hemmeligheden bag at være forælder for verdens gladeste børn”.Hun kom selv til Jylland fra London for at arbejde i et års tid. Nu er der gået et helt årti, og der er kommet tre børn til. Hun ser en klar forskel på, hvordan børn bliver opdraget i Danmark og i Storbritannien.”Nordiske børn gør ting på en anden måde. De spiser anderledes, lærer anderledes, leger, klæder sig og sover tilmed anderledes – som når småbørn får deres eftermiddagssøvn i barnevognen udendørs, selv når der er frostgrader. De synger, slås, klatrer, falder og rejser sig igen. De er ude i naturen i timevis hver dag, til trods for at vejret er forfærdeligt,” skriver Helen Russell i avisen The Guardian.Den opskrift betyder, at danske og andre nordiske børn ligger i top over målinger fra FN-organisationen Unicef, når det gælder børns velbefindende, glæde, uddannelse og ligestilling mellem kønnene.Hun fremhæver, at der bliver spillet og leget hver dag, at danske børn lærer at tænke selvstændigt frem for at blive fortalt, hvad de skal tænke. Børn bliver heller ikke konstant rost af overbeskyttende forældre, og som det sidste fremhæver hun, hvordan danske børn synger sammen.Men der er også en anden fordel: boligmarkedet og kvaliteten af boligerne. Kevin McCloud præsenterer boligprogrammer på britisk tv, og han taler om de skræmmende høje boligpriser – særligt i London. Det gælder både ejerboliger og privat udlejning. ”Når jeg ser på det britiske marked, så er der ikke meget positivt. Hvis jeg ser på, hvad der sker i Tyskland, Holland, Danmark, Skandinavien, så har de et bredt udbud, som ikke er alt for dyrt,” siger Kevin McCloud ifølge avisen The Mirror. Han opfordrer unge, der er kørt fast i det dyre og stive britiske boligmarked, til at kigge ud over de britiske grænser. Mindre kan også gøre det. Briter, særligt dem med en partner fra et andet land, valfarter til Københavns Rådhus og andre danske giftefogeder for at indgå et ukompliceret og ubureaukratisk ægteskab, som er gyldigt og tilmed relativt billigt. Blandt dem er skotske Dan og hans colombianske brud, Lorena. ”Danmark faciliterer, at folk kan gøre noget, som andre lande ellers ikke ville tillade,” forklarer gommen til The Sunday Times, med henvisning til at det vil være kompliceret for parret at blive gift i Storbritannien, selvom landet uden problemer anerkender ægteskabet indgået på Københavns Rådhus.Avisen har også talt med Rasmus Clarck Sørensen, der sammen med sin britisk-iranske hustru driver et bureau, der for priser fra 2200 kroner tilbyder at hjælpe med at arrangere vielsen i Danmark. Han forklarer, at strammere britiske regler efter Brexit har ført til en stor vækst i par, hvor den ene part er britisk.
- Kristian Bøcker: Vi foretrækker pengenes magt frem for kirkenson 18. april 2024 at 17:11
Dette er ”vores Notre Dame-øjeblik”. Sådan udtrykte Venstres formand, Troels Lund Poulsen, dét, som mange tænkte, da man med sorg i sinde så Børsen brænde. ”Og så på Dronningens fødselsdag,” som en kvinde udtrykte det hos TV 2 News.Det hele vender bare forkert, men hvorfor? Det er jo – trods alt – blot en bygning; den bygges op igen. Men flammerne havde nok fat i mere end bygningen. Højtideligt sagt kunne man mærke, at branden også rørte ved noget i sjælen, den del af sjælen, der er fælles og forbundet med andre, og som vi kalder folkesjælen. Ekstra Bladet forsøgte at forklare det sådan her:”Når Troels Lund Poulsen har en pointe i sin andægtige tale om ‘vores Notre-Dame-øjeblik’, er det, fordi vi netop taler om en handelsbygning. Vi danskere er ikke katolske, vi er købmænd. Vi er krejlere, om man vil. Har det gamle Børsen et kulturelt, folkeligt mandat at gøre gældende, er det, at vores nationalkarakter er bygget på, hvad der i sin tid kunne dyrkes, trækkes i en kærre og derpå omsættes.”At vi foretrækker pengenes magt frem for kirkens magt, er der vist noget om. Og gudskelov for det. En magtfuld kirke hører ikke hjemme i et demokratisk samfund, hvor det er menneskers stemmer, der tæller, og ikke en – påstået – Guds stemme. Men at nedskrive vores folkesjæl til en forretningssjæl er – trods alt – at gøre os uret. Krejlersjælen rummer vel også af og til en sans for det fælles bedste og for, at få skal have for meget og færre for lidt, som gamle Grundtvig udtrykte det. Transpersoner er i klemme hos MobilePayMen nu vi er ved det med pengene: som man måske har bemærket, har MobilePay skiftet udseende og ændret sig lidt. Det er sikkert en forbedring, selvom den slags som altid er irriterende. Nu havde man lige fundet ud af det!Men det virker fint nu – mine teenagebørn sender i al fald atter en lind strøm af anmodninger om økonomisk støtte til gode formål som frisører og fastfood. Men alt er alligevel ikke helt godt – hvis man(!) er transperson. I et debatindlæg i Politiken forklarer transaktivist Christoffer Koch Andersen, at MobilePay faktisk diskriminerer transpersoner. Sagen er, at der ”i MobilePays opdaterede retningslinjer står, at dit fulde juridiske navn fremover skal fremgå, hvorimod man hidtil selv har kunnet vælge navn”.For en ciskønnet – altså en, der identificerer sig med sit biologiske køn eller det ved fødslen tildelte køn – lyder det måske ikke som det store problem. Men ifølge Koch Andersen er problemet, at det ”tenderer en farlig situation for danske transpersoner, der fremtvinger vores juridiske navn. Dette udelukker os fra at benytte MobilePay uden sårbarhed, ved at vores fulde juridiske navn gøres tilgængeligt eller tvinger os til – såfremt vi ikke har skiftet juridisk køn – at blive dead named [kalde en transperson ved et uønsket gammelt navn] og udleveret som transkønnet gennem dette gamle navn eller det nye navn, som vi ikke ønsker, at transfobiske familiemedlemmer skal kende”.Og det kan man jo godt gøre grin med – og i det hele taget være forarget over, at alt dette kønshalløj skal fylde så meget og gøres så problematisk. Men som Jens Ole Christensen og Michael Agerbo Mørch skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad sidste fredag: ”Hvis bare vi på automatpilot afviser identitetspolitikken, risikerer vi at hælde barnet ud med badevandet og ikke gribe fat i virkelig undertrykkelse og virkelige fordomme i samfundet.”Vi bør i det mindste kunne tage en drøftelse af, hvornår noget er rimelig mindretalsomsorg, og hvornår noget bliver en slags mindretalsdiktatur. Og måske er det undertrykkelse og til fare for den transseksuelle at skulle vise sit juridiske navn, så også de forkerte mennesker kan se, hvem man er.Er kønsopdeling værdikamp eller pragmatisme?Og vi bliver ved kønnet: Er kønsopdelt svømning et knæfald for islam eller klog og pragmatisk integrationspolitik?Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mener det første, mens en del af de forholdsvis få kommuner, der tilbyder det, mener det sidste. Andreas Keil, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet – og kulturordfører – skriver i Berlingske, at man i bydele med mange indvandrerbørn har ”udfordringer med at få inkluderet piger med ikke-vestlig baggrund i foreningslivet, og det, mener vi, er kritisk for børnene og integrationen”.Derfor tilbyder man kønsopdelt svømning, og det betyder, at ”københavnske piger med ikke-vestlig baggrund deltager mere i vores foreningsliv, kommer ud af lejlighederne og møder andre børn og voksne i positive fællesskaber”.Spørgsmålet er, som det måske også er tilfældet i forhold til MobilePay og de transseksuelle: Hvordan skal forholdet være mellem idealisme og pragmatisme – mellem det ideelle og det realistiske? Ting kan blive så korrekte, at man ikke kan få vejret, men også så forkerte, at man kvæles.Keil konkluderer sådan her: ”Vi er ikke bange for at tage værdikampene, men denne sag er ikke det rette sted for en sådan kamp.”Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker og journalist og forlægger Jakob Kvist.
- Jeg var i chok, for 1200 mennesker mister deres arbejdspladsby Britta Søndergaard on 18. april 2024 at 17:11
Danish Crown meddelte i går, at slagteriet i Ringsted lukker fra midten af september. Det betyder, at knap 1200 stillinger nedlægges. I 2023 valgte Danish Crown at lukke slagteriet i Sæby i Nordjylland. Fællestillidsmand Jan Bruno Christensen forstår ikke, at danske smågrise i stigende grad sendes til udlandet til skade for danske arbejdspladser. Hvornår fik du besked om lukningen?Det gjorde jeg onsdag aften ved 17-tiden hjemme på min privatadresse i Skælskør. Det ringede på, og jeg kiggede gennem dørens spionøje og tænkte: “Hvad pokker skal fabrikschefen her?” Han havde øl med, og vi satte os ned. Han sagde: “Jeg har en trist nyhed.” Jeg tænkte, om han kom for at tale om nedskæringer på aftenholdet. Men så fortalte han, at slagteriet af bestyrelsen er blevet indstillet til lukning fra uge 37. Jeg spurgte, om det var hele fabrikken. Jeg måtte sige til fabrikschefen: “Jeg kan høre, du snakker, men jeg kan lige så godt sige, at jeg ikke har hørt halvdelen af, hvad du taler om.” Jeg var lidt i chok. Det er 1200 mennesker – 1200 skæbner, der mister deres arbejdsplads. Så drak jeg en øl, så lidt fodbold og kunne ikke falde i søvn. Hvis ikke politikerne handler, er det et spørgsmål om tid, før næste slagteri lukker, siger fællestillidsmand på Danish Crown i Ringsted Jan Bruno Christensen. Foto: Privat Hvordan fik de ansatte besked om lukningen?Dagholdet på mellem 750 og 800 mennesker blev kaldt ned i kantinen klokken otte torsdag morgen og fik besked. Nogle græd. Andre sagde: “Jeg har lige købt hus”. Vi har ægtepar, der begge arbejder på slagteriet. Det er virkelig mange penge, de mister, og sådan er det også for de øvrige kolleger.Hvordan reagerer de ansatte?De fleste kørte hjem torsdag, fordi de fik fri. De er kede af det og vrede. Selv bliver jeg harm. Lukningen hænger sammen med, at der mangler svin til slagteriet. Men der mangler ikke svin i Danmark. Hvorfor er det, at producenterne bliver ved med at sende smågrise ud af landet til opfedning og senere slagtning? Det er ikke acceptabelt. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen, der gør noget. Politikerne må snart træde i karakter. Andelshaverne kunne sagtens kunne tjene penge ved at få slagtet svin i Danmark, men de kører svinene ud af landet for at tjene lidt mere. Hvis det fortsætter, er det et spørgsmål om tid, før det næste slagteri lukker. Hvad betyder lukningen for lokalområdet?Kollegerne kommer fra hele Sydsjælland, og nogle fra Fyn. Det er Ringsteds største private arbejdsplads, og det rammer skatteindtægter. Er der andre jobs at få?Vi er 34 forskellige nationaliteter, og danskerne er i mindretal. Nogle af de udlændinge, der ikke taler dansk, får svært ved at finde jobs, og spørgsmålet er også, hvor nemt det bliver for de andre. Ved lukningen træder en socialplan i kraft. Det indebærer, at hver enkelt bliver kaldt til samtale for at afklare mulighederne for at få jobs på en af Danish Crowns andre virksomheder. Der er også afsat til midler til kurser og uddannelse.Danish Crown oplyser, at der bliver oprettet 300 jobs på andre slagterier, som medarbejderne i Ringsted kan søge. Hvad betyder det?Der er sikkert nogle, der kan flytte. Men vi har mange ældre kolleger med hus og kone, der har et andet job, og børn, der går i skole. De kan jo ikke bare flytte til Jylland. Hvad er din egen situation? Det næste år skal jeg nok bruge til at hjælpe mine kolleger i job. Men på længere sigt, skal jeg finde ud af, hvad jeg skal. Hvordan påvirker situationen dig?Det er meget trist, når der står en enlig mor fra Polen med tre børn og spørger, hvordan hun skal komme videre. Det har virkelig været en møgdag.
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF