DR
- Formand i Danmarks Cykle Union trækker sigon 19. april 2024 at 16:43
- Droner gjorde ingen skade, siger Iranon 19. april 2024 at 16:35
- Bryggerigigant lukker med deres største stigning i 15 år på børsenon 19. april 2024 at 15:49
- Nato lover flere luftforsvarssystemer til Ukraineon 19. april 2024 at 15:22
- Tre ældre kvinder stukket ned i Sverige – politiet måtte åbne ild mod den mistænkte mandon 19. april 2024 at 14:44
- Norges nye ministre er blevet præsentereton 19. april 2024 at 14:19
- Borgmester mister studiepladser: Vi kommer til at mangle kloge hovederon 19. april 2024 at 13:19
- 35-årig mand idømmes 13 års fængsel for drabon 19. april 2024 at 13:16
- Jarlov vender tilbage til Folketingeton 19. april 2024 at 12:27
- Svindel under covid-19 udløser fængsel og millionbødeon 19. april 2024 at 12:06
En 59-årig mand fra Jelling er blevet dømt for svindel med lønkompensation.
- Byret har afsat tre dage til 34 år gammel drabssagon 19. april 2024 at 12:06
- Stormagter klar til at bruge indefrosne russiske midleron 19. april 2024 at 11:10
- Rektor er ‘utrolig skuffet og ærgerlig’ over farvel til hundredvis af studiepladseron 19. april 2024 at 11:05
- Skandaleramt stutteri endte på tvangsauktion. Nu er det solgton 19. april 2024 at 11:04
- G7-landene opfordrer i en fælles erklæring til deeskaleringon 19. april 2024 at 10:48
- Lars Løkke Rasmussen om morgenens udvikling i Iran: ‘Meget bekymrende’on 19. april 2024 at 9:49
- Julian Nagelsmann fortsætter som tysk fodboldlandstræneron 19. april 2024 at 9:42
- Finland: EU må gøre noget ved migranter fra Ruslandon 19. april 2024 at 9:14
- To personer anholdt i Polen – mistænkes for at stå bag overfald på Navalnyj-alliereton 19. april 2024 at 8:32
- Russisk bombefly er styrtet ned i eget land – Ukraine hævder at stå bagon 19. april 2024 at 7:09
BT
- Chok i Holland: Russisk kendis-oligark spøger i kæmpe strafby jodr@bt.dk (Jonas Dalgård Rasmussen) on 19. april 2024 at 17:46
- Dansk storbank i anbefaling: Køb denne aktieby adge@euroinvestor.dk (Adam Geil) on 19. april 2024 at 17:34
- Rapport: Nordkorea udvikler dødelige virusser, gifte og bakterierby danm@bt.dk (Daniel Martinsen) on 19. april 2024 at 17:18
- Medie: Tarantino dropper sin ‘sidste film’by ofru@bt.dk (Oliver Fruergaard) on 19. april 2024 at 16:56
- Trækker sig af personlige årsager: DCU-formand er færdigby jodr@bt.dk (Jonas Dalgård Rasmussen) on 19. april 2024 at 16:35
- Alle de beskidte tricks er fundet frem – kampen om USAs hjælp til Ukraine er blevet rigtig grimby jepa@bt.dk (Jeppe Elkjær Andersen) on 19. april 2024 at 16:34
Berlingske
- Beredskabet opgiver at fjerne tonstung saks ved Børsenon 19. april 2024 at 17:46
Fredag faldt en tonstung saks ned mellem Børsen og stilladset. Beredskabet opgiver at fjerne den.
- Coop Danmark får godkendt økonomisk redningsplanon 19. april 2024 at 17:34
Et flertal af Coop’s 126 medlemmer i landsrådet har stemt ja til en plan, der skal redde Coop Danmark.
- Skandaleramt politiker blev angiveligt fanget af »onde mennesker«. Så ringede han til ældre kvinde og gjorde noget dumtby kasf@berlingske.dk (Kasper Fast) on 19. april 2024 at 17:29
Han var kommet i alvorlige problemer og var angiveligt indespærret. Så ringede han efter sigende til en ældre dame midt om natten og kom med et vildt krav. Det har nu fået alvorlige konsekvenser for ham.
- Coop stemmer ja til milliard dyr aftale og overgiver magten til OKby triv@berlingske.dk (Trine Vester) on 19. april 2024 at 17:12
En historisk beslutning er netop blevet truffet. Købmandskoncernen Coop har netop stemt ja til at overgive magten til energiselskabet OK.
- Stor spiller åbner ny ladepark i Odense – fire på vej på Sjællandby alau@berlingske.dk (Anna Sofie Laue) on 19. april 2024 at 17:11
Navnet på Danmarks største energiselskab vil fremover stå på ladeparker rundtom i landet. Den første åbner i begyndelsen af næste uge.
- Kæmpe opgør i Danmarks største private mediehus: Først røg formanden, så en direktør – nu taler fyret bestyrelsesmedlem udby lafr@berlingske.dk (Lasse Friis) on 19. april 2024 at 17:08
Efter flere opsigtsvækkende fyringer og en koncerndirektør, der gik grundet strid om strategien, hersker der kaos i JP/Politikens Hus. Nu taler en centralt placeret skikkelse ud om problemerne – og udpeger »Pansergeneralen« i toppen som årsagen bag.
- Danmarks Cykle Union skal have ny formandon 19. april 2024 at 16:50
Morten Anderson har trukket sig som formand i DCU af personlige årsager efter lidt over et år på posten.
- Jarl Cordua: Wokeness splitter blå blok – men én minister vifter stolt med den identitetspolitiske faneby debat@berlingske.dk (Jarl Cordua) on 19. april 2024 at 16:47
Kan LA fortsat bevare sin appel til moderne storbyvælgere, hvor identitetspolitiske synspunkter stortrives, eller risikerer man at åbne en flanke til Moderaterne?
- Spillested havde sagt ja til Brian Mørks racistiske comedyshow. Nu trækker de sigby kano@berlingske.dk (Karoline Noer) on 19. april 2024 at 16:37
Bremen Teater dropper Brian Mørks racistiske comedyshow. De mener alligevel ikke, at det kan sælge billetter, lyder begrundelsen. Selv tror komikeren, grunden er en helt anden.
- Berlingske mener: Skatteministerens tågede svar om kunstig intelligens øger kun bekymringenon 19. april 2024 at 16:21
Skatteminister Jeppe Bruus maner til ro i sagen om skattemyndighedernes brug af kunstig intelligens, men hans svar er vævende og usikre. Det er stærkt bekymrende.
A4 Nu
- Udbudsdirektivet er genåbnet: Stort skridt for arbejdsmiljøet eller et angreb på den danske model?by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 19. april 2024 at 7:00
EU-toppen er blevet enige om, at udbudsdirektivet skal evalueres. De venstreorienterede partier mener, at blandt andet et godt arbejdsmiljø bør være et krav for at få del i et offentligt udbud. De borgerlige partier kalder det i stedet et angreb på den danske model.
- Dansk Industri henter Berlingske-chefredaktør og gør tidligere spindoktor til politisk direktør i toppost-rokadeby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 19. april 2024 at 6:30
En større rokade på DI’s direktionsgang gør Morten Høyer til politisk direktør, mens Berlingskes nu tidligere chefredaktør Mette Østergaard sætter sig i direktørstolen i Public Affairs-afdelingen.
- Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessynby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Kursændringen hos Socialdemokratiet om, at unge uden job eller uddannelse i højere grad skal i beskæftigelse, er ikke en falliterklæring til uddannelsesvejen, vurderer Stefan Hermann, der ser udviklingen i et historisk perspektiv.
- EUD-vicedirektør: Frihed med ansvar – en ny kurs for folkeskolenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser) on 19. april 2024 at 6:00
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdetby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 19. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester vil have et byrdestop i den offentlige sektor. Det skal ske efter inspiration fra skattestoppet i 00’erne.
- Tesfaye understreger fokus på grøn omstilling i erhvervsuddannelser ved DM i Skillsby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Vi skal prioritere erhvervsuddannelser for at blive et ambitiøst samfund, derfor skal der kigges på de uddannelser, der særligt er påvirket af den grønne omstilling, fremhævede børne- og undervisningsministe Mattias Tesfaye til åbningen af DM i Skills.
- Laurits Rønn efter Børsen-brand: “Heldigvis har vi jo det meste oppe i skyen. Gudskelov for det”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 19. april 2024 at 6:00
Tirsdagens “enormt triste” brand i Børsen har tvunget Dansk Erhverv ud i en midlertidig undtagelsestilstand. Men branden kommer ikke til at sætte organisationen tilbage, hvad angår næste års private overenskomstforhandlinger, siger Laurits Rønn.
- Arbejdsmarkedschefen troede, hun hørte forkert, da nyheden kom i radioen: Nu skal hun hjælpe 1.200 slagteriarbejdere i jobby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 19. april 2024 at 6:00
Der venter arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund en stor, men faglig vigtig opgave med at koordinere jobindsatsen i forbindelse med lukningen af Ringsteds Danish Crown-slagteri. Hun vil blandt andet skele til erfaringer fra Frederikshavn Kommune.
- Christina Egelund ansætter eget ministeriums pressechef som særlig rådgiverby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 18. april 2024 at 12:05
Anders Langballes afløser er fundet.
- Jobcenter-kritik overrasker privat socialrådgiver: Nemmere at blive visiteret som jobparat end aktivitetsparatby nyhedsdesk@a4medier.dk (Marianne Stein, forfatter, debattør og privatpraktiserende socialrådgiver) on 18. april 2024 at 6:00
- Kort før deadline: Regeringens ekspertgruppe lukker ned for al kommunikation til omverdenenby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Regeringens ekspertgruppe, der om godt to måneder skal levere anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, nærmer sig slutfasen. Analysearbejdet er fortsat i gang, men snart skal eksperterne drage nogle endelige konklusioner om jobcentrenes fremtid.
- Virksomhedernes rekrutteringsudfordringer aftagerby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Virksomhederne har fået nemmere ved at få besat ledige stillinger, viser ny rekrutteringssurvey. Udfordringerne er nu aftagende og ligger på niveauet fra 2019.
- Madsen: Løntriumfen blev sikret i OK24. Nu er vi nødt til at tale om hænderby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 18. april 2024 at 6:00
Efter triumftoget ved OK24 skylder parter og politikere i fællesskab at levere en markant bedre offentlig service til dem, der har betalt lønløftet. Det kræver, at der bliver skabt rammer om ny tilgang af udenlandsk arbejdskraft, der styrker velfærden uden at vælte den danske model.
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdet: Her er hans ønsker til ekspertgruppeby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 18. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester håber, at ekspertgruppe vil komme med forslag til, hvordan han kan blive målt på jobskabelse i stedet for proceskrav. Der er brug for færre regler og gerne et byrdestop, lyder det.
- EL-politiker får fremtrædende rolle i Københavns Kommunes beskæftigelsesudvalgby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Maria Sofie Petersen er også indtrådt i det nationale beskæftigelsesråd, hvor hun giver input til beskæftigelsesministeren i forbindelse med politiske udspil.
- Uddannelsesministerens særlige rådgiver stopperby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 10:23
Den tidligere politiske redaktør på TV 2 stopper for at få mere tid til familien.
- Gratis A4 Webinarer: Bliv klogere på fire dages arbejdsuge, og lær at sætte din dagsorden på Folkemødetby trine@a4medier.dk (Trine Hansen) on 17. april 2024 at 10:00
- Eksperter advarer: “Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag”by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 17. april 2024 at 7:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane. Der er dog enkelte uforstående regler, der godt kan justeres, vurderer de.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby julie@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, mens ministeren er noget mere afdæmpet i sin reaktion.
- Forhandlinger om en helt ny ungdomsuddannelse og hævet karakterkrav til gymnasiet splitter forligspartierby julie@a4medier.dk (Julie Yapa) on 17. april 2024 at 6:00
En helt ny ungdomsuddannelse og et højere karakterkrav på gymnasiet skaber splittelse i gymnasieforligskredsen.
Altinget
- Løkke om fremtidens sundhedsvæsen: Jeg abonnerer ikke på synspunktet, at når staten driver det, så er det godtby ole@altinget.dk (Ole Nikolaj Møbjerg Toft) on 19. april 2024 at 15:00
Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, besøger Politisk Stuegang efter partiet har lanceret ti forslag, som partiet tager med til forhandlingerne om en ny reform af sundhedsvæsenet. Lyt med og hør, hvad man skal lægge i moderaternes nye forslag om “ældrelæger”, vurder selv hvad Løkke mener om kommunesammenlægninger, styringen af de praktiserende læger og om sundhedsvæsenet skal styres fra “toppen eller bunden”. Og hvad taler man i regeringsudvalget for Sundhedsstrukturkommissionen om?
- #dkpol: Hvorfor skal Børsen egentlig genopføres?by es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 19. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob kan stadig lugte røgen fra ildebranden i Børsen, mens de diskuterer, hvad det egentlig er for et historiesyn, der ligger bag kravet om at genopføre bygningen, som den var. De taler også om Mette Frederiksen, der har kastet sig ind i kampen mod de unges skærmforbrug, og så har Esben opdaget en ufortalt historie om Venstres krise.
- Orbán og Mr. Brexit holder anti-topmøde, mens EU’s ledere søger den tabte vækston 19. april 2024 at 12:00
Thomas rapporterer om politiballade, unionsmodstand og hårde meldinger på ugens nationalkonservative konference, og Rikke analyserer EU-topmødets svære drøftelse af Europas utilstrækkelige konkurrencedygtighed overfor USA og Kina.
- 6 A’er: Fremragende bog viser, hvordan Biden genskabte tilliden til USA efter Trumpby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 19. april 2024 at 10:00
I kølvandet på Trumps embedsperiode mødte Biden ind til en verden præget mistillid til USA. Ny bog viser, hvordan den siddende præsident har formået at genskabe tilliden til amerikansk lederskab blandt sine allierede i Bruxelles såvel som i Kyiv, skriver David Trads.
- EU-chefer i klemme mellem USA og Kina: Ny pagt skal styrke Europa i den globale konkurrenceby rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 19. april 2024 at 9:44
Alarmklokkerne bimler i Bruxelles over EU’s svigtende økonomiske styrke i verden. Nu efterlyser de europæiske stats- og regeringschefer en ny konkurrenceevnepagt, men uden at have pengene til at levere den.
- Aftale om ældrereform efterlader fortsat mange ubekendteby kim@altinget.dk (Kim Rosenkilde) on 19. april 2024 at 9:44
Et bredt flertal indgik torsdag en aftale om en ny ældrelov og en række andre ændringer af ældreplejen med fokus på visitation, faste teams og frit valg. Men afgørende forhold er endnu uafklaret.
- Anders Bondo: Vismændenes kritik af OK24 er usagligby cortzen@altinget.dk (Agnes Ingeborg Weber Cortzen) on 19. april 2024 at 9:00
Mens hundredtusindvis af offentligt ansatte netop har stemt om den nye overenskomst, vælger Det Økonomiske Råd at udsende årsrapporten om produktivitet, med en bastant kritik af selvsamme overenskomst. Ikke just den mest elegante timing, skriver Anders Bondo.
- Ny aftale på plads: Disse universiteter skal skære mest ned på studiepladserby fischer@altinget.dk (Cecilie Fischer) on 19. april 2024 at 8:00
Nu er partierne nået til enighed om, hvor meget de danske universiteter skal skære i deres optag fra næste år. Særligt Roskilde, Aalborg og Københavns Universitet har nedskæringer i vente.
- Udviklingsbistand topper – og et enkelt modtagerland slår alle rekorder by msr@altinget.dk (Mikala Satiya Rørbech) on 19. april 2024 at 4:00
For femte år i træk er OECD-landenes bistand til udviklingslandene for opadgående. Der gives relativt mere nødhjælp, og Ukraine sætter historisk rekord. Det forpligter, siger OECD-formand.
- Et år efter grønlandsk tale: Aki-Matilda Høegh-Dam hyrer privat firma til at oversætte rigsfællesskabsdebatby raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 19. april 2024 at 3:00
Aki-Matilda Høegh-Dams tale på grønlandsk fik Folketinget til at tillade grønlandsk og færøsk i salen, men uden at indføre simultantolkning. Derfor har hun hyret et privat firma til at oversætte hele debatten og bedt Folketingets formand om lov til at have sin egen tolk med i salen.
- Connie Hedegaard: DF-spids fremstiller sig selv som garant for tryghed. Men hans politik skaber utrygge tiderby schonning@altinget.dk (Julie Schønning) on 19. april 2024 at 3:00
Det ville klæde DF’s spidskandidat til europaparlamentsvalget, Anders Vistisen, at fortælle sine mulige vælgere, hvilken regning der venter dem, hvis hans kortsigtede klimapolitik lykkes, skriver Connie Hedegaard.
- Brian Mikkelsen fortæller om den værste dag i sit livby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 19. april 2024 at 3:00
Onsdag morgen modtog Brian Mikkelsen besked om, at Børsen stod i brand. I dagens afsnit af Altinget Ajour fortæller han om døgnet, der fulgte.
- Intern måling viser ny tilbagegang for S i Københavnby dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 19. april 2024 at 0:00
Selvom Sophie Hæstorp har sikret sig genvalg som Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i 2025, skaber en ny måling tvivl om mulighederne for et godt resultat ved det kommende valg.
- Regeringens prestigeprojekt er landet: “I hjertet af ældrereformen står tillid”by rl@altinget.dk (Rasmus Dahl Løppenthin) on 18. april 2024 at 20:00
Torsdag faldt ældreaftalen på plads efter et langstrakt forhandlingsforløb. Især øremærkede midler til faste teams skabte et afgørende gennembrud for at få aftalen på plads.
- Politisk ordfører hos Moderaterne om Bosse-udtalelse: Det må du tale med hende omby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 18. april 2024 at 19:00
Det var torsdag ikke muligt at få Moderaternes ledelse til at forholde sig til, hvad der er partiets holdning til EU’s migrationspagt og muligheden for at huse op imod 7000 flygtninge i Danmark.
- 5 A’er: Ny bog om pragmatikeren Bendt Bendtsen og K’s åndelige dovenskab bidrager vægtigt til den borgerlige idédebatby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 18. april 2024 at 10:00
Nikolaj Bøghs åbenhjertige selvkritik på Konservatives vegne gør hans portrætbog om Bendt Bendtsen til et vægtigt indlæg i den verserende borgerlige idédebat. Det er som om, han selv er træt af den megen skattesnak, skriver Bertel Haarder.
Information
- Israels angreb på Iran »afgjort mindre« end frygtetby Mathias Sindberg on 19. april 2024 at 15:13
Efter en uge præget af geopolitisk ængstelse har Israel gennemført det varslede gengældelsesangreb mod Iran. Angrebet er afgjort mindre, end man kunne have frygtet, siger professor Sten Rynning
- Ældrereformen er et forsøg. Ikke et løfte om en mærkbart forbedret ældreplejeby Emil Høj on 19. april 2024 at 13:23
Ældrereformen er landet, og den placerer sig mellem Ældre Sagens ønsker om krav til kommunerne og KL’s ditto om afbureaukratisering og tillid. Men af samme årsag er meget endnu uvist
- Et morderisk spøgelse fra fortiden forsøgte at udføre fatwaen mod Salman Rushdieby Anton Geist on 19. april 2024 at 12:34
Salman Rushdie skriver i bogen ’Kniv’ om det mordforsøg, han blev udsat for. Det er forfærdende læsning, men litterært betragtet kun nogenlunde godt
- Da syndfloden ramte overflodens oase i ørkenenby Jørgen Steen Nielsen on 19. april 2024 at 12:19
Millionærbyen Dubai blev ved ugens start ramt af den mest ekstreme nedbør i målingernes historie. Fra permanent knaphed på vand stod man pludselig med massive oversvømmelser
- Frederik Vad: Informations skribenter er på en manipulerende missionby Frederik Vad Nielsen on 19. april 2024 at 10:41
Anton Geist og Steffen Groth kører debatten om omfanget af bandevirksomhed og infiltration helt af sporet med deres selektive hyperskepsis. De ønsker at ødelægge al troværdighed omkring mig og mit parti
- Christianias arkivar: »Pusher Street var en nødløsning for en håbløs narkotikapolitik«by Ulrik Dahlin on 19. april 2024 at 9:07
Hashmarkedet på Christiania udviklede sig fra at være et projekt for fri hash til at blive et eldorado for kriminelle bander, fortæller Ole Lykke Andersen. Han er fristadens arkivar og har fulgt udviklingen siden Junkblokaden i 1979
- Irans magtspil, Sverige som skræmmebillede og EU’s klimatøvenby Anna von Sperling on 19. april 2024 at 5:37
Ugens Radio Information handler om, hvordan vi i Vesten skal forstå Iran. Men også om vi danskeres evindelige brug af Sverige som skræmmebillede, og om EU’s strategi for de næste fem år, der ser ud til at ignorere klimapolitikken
- Den vestlige verden er besat af nærvær. Det leverer Anna Kornbluh et tiltrængt og sjovt anklageskrift modby Bodil Skovgaard Nielsen on 19. april 2024 at 4:44
Selfies, intime bekendelser, nærskud, jegfortællere. Vi kan næsten ikke komme tæt nok på, skriver kulturteoretikeren Anna Kornbluh i ny bog, der diagnosticerer samtiden med nærværssyge
- I skyggen af nazismen fremstod Kants filosofi som den ledetråd, der kunne føre til en bedre verdenby Moritz Schramm on 18. april 2024 at 18:27
For Moritz Schramm og for mange andre i hans generation har Kants universalisme udgjort den afgørende ledetråd, som de stræbte efter at virkeliggøre. Ikke mindst efter Murens fald. I 1990’erne åbnede der sig et mulighedsrum, som de håbede, at Kants filosofi kunne udfylde. Desværre langt hen ad vejen forgæves
- Žižek om Kant, Holocaust og den radikale ondskabby Slavoj Žižek on 18. april 2024 at 18:27
Går der en linje fra kantiansk etik til Auschwitz’ koldblodige dræbermaskine? Er koncentrationslejre og industrielle massedrab det iboende resultat af Oplysningens insisteren på fornuftens autonomi? Det spørger Žižek om i anledning af 300-året for den tyske filosof Immanuel Kants fødsel
Børsen
- Coops øverste magt godkender OK-aftaleby peho@borsen.dk (Peter Høyer) on 19. april 2024 at 15:10
Coops øverste magt landsrådet har nu godkendt en historisk aftale, der ændrer ejerstrukturen i dagli…
- Originaler, netundertrøjer og helligånd: Derfor skal du læse om provinsenby maka@borsen.dk (Marie Kaufholz) on 19. april 2024 at 15:00
1. DEN NYESTE: HELLIG I HELL-SINGEDet er ikke altid nemt at være præstens søn i Helsinge. Især ikke…
- Jobfest i industrien – handel ramt af renter og inflationby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 19. april 2024 at 14:00
Beskæftigelsen har gang på gang overrasket positivt, og det er en helt afgørende forudsætning for, a…
- Partier langer ud efter Wammen-strategi: “Ufint” og “nærigt”by sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 19. april 2024 at 13:30
At det finanspolitiske råderum står over for endnu en opjustering burde være en nyhed, som fik Folke…
- Milliardærfamilier klar til at sende høregigant på børsenby pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 19. april 2024 at 13:17
WS Audiologys vej mod fondsbørsen ser mere og mere sikker ud.Familierne bag verdens tredjestørste hø…
- Grønt C25 trodsede krigsfrygt: Bryggeri i vild stigningby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 19. april 2024 at 13:01
Det startede trist, efter Israel angiveligt skulle have angrebet Iran fredag morgen, men i løbet af…
- Royal Unibrew-topchef efter opjustering: Opkøb leverer snorligeby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 12:30
Selvom Royal Unibrew har foretaget en markant opjustering af sine forventninger til indtjeningen i 2…
- Tesla kalder 3900 biler tilbageby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 19. april 2024 at 11:56
Knas i teknikken har fået Tesla til at tilbagekalde i underkanten af 3900 biler, som skal have udski…
- Industrikæmpe får 950 mio. kr. i støtte til fabrik i USAby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 19. april 2024 at 11:07
USA er i øjeblikket i fuld gang med at pumpe enorme milliardbeløb ind i den grønne industri. Nu står…
- Analyse: Nykredit blæser til kamp om indlånsrenterneby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 19. april 2024 at 10:30
Nykredit har kastet en solid håndfuld grus i den danske banksektors ellers for tiden usædvanligt vel…
- Jysk bilfamilie tjener langt mindre på salg af Mercedesby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 10:29
Priskrigen gør ondt på aktører på tværs af bilindustrien, og den Brande-baserede bilforhandler Ejner…
- Minister revser branche efter stormflod: Stram opby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 19. april 2024 at 10:04
Der er ikke meget enighed mellem erhvervsminister Morten Bødskov (S) og forsikringsbranchen for tide…
- Ølgud sælger sit livs bedste pilsner på ny restaurant i Tivoliby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 19. april 2024 at 9:21
Mikkel Bjergsø er manden bag Mikkeller, et af craft beer-verdenens mest succesfulde brands, og op ge…
- “Torben Østergaard-Nielsen endte i gabestokken, men hvorfor egentlig?”by Anders Fogh, CEO, Nall Investment Group on 19. april 2024 at 9:16
Det er forunderligt, som nyheder mister deres værdi, og folkets interesse svinder ind til en fodnote…
- Dansk rentedyk til sommer? Her er, hvad det kræverby jeka@borsen.dk (Jeppe Boysen Karlsson) on 19. april 2024 at 9:00
Den 6. juni kl. 17. Det kan blive et øjeblik, som mange boligejere måske vil huske i fremtiden. Som…
- Universitetsaftale er klar – og erhvervslivet er rasendeby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 19. april 2024 at 8:16
Regeringen er klar med en længe ventet politisk aftale om universiteterne – og hvor meget der skal s…
- Jyske Bank køber igen aktier i børsnoteret bankby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 19. april 2024 at 8:14
Jyske Bank fortsætter med at ville sætte sit præg på den danske banksektor. I øjeblikket ligger land…
- Finansielt sats udløser jackpot: Ølaktie stiger 13 pct.by nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 19. april 2024 at 7:43
Investorerne har taget forskud på fredagsbaren og sender Royal Unibrew-aktien i vejret med over 13 p…
- Temus indtog koster iværksætter 3 mio. kr.by thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 7:30
For Daniel Diness Andersen har det været en dyr omgang, at Temu har gjort sit indtog i Danmark. Den…
- Ukraine lammer Putins eksport af dieselby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 19. april 2024 at 6:00
Ruslands dieseleksport fortsætter med at falde som konsekvens af Ukraines droneangreb på russiske ra…
- På vej hjem i S-toget fik Peter Frank og hans hustru den besked, de frygtede mestby Fortalt til Tobias Matthiesen on 19. april 2024 at 4:30
Den skulle ikke få os, den sygdom. Min hustru nægtede at være et offer.“Den bærer jeg selv den her,”…
- Skelsættende bitcoin-begivenhed lige på trapperneby ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 19. april 2024 at 3:30
Hvis man er en smule interesseret i verdens største kryptovaluta, så ved man godt, at der lige nu er…
- Danfoss runder 160 mia. kr. i værdiby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 19. april 2024 at 2:00
Den store industrikoncern Danfoss er nu 160 mia. kr. værd. Det er 10 pct. mere end for et år siden….
- Netflix knuser forventningerby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 18. april 2024 at 19:10
Netflix fortsætter de gode takter og har i årets første tre måneder endnu en gang øget indtjeningen,…
- Korrektion rammer Nvidia og chipaktierby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 18. april 2024 at 17:00
Aktier inden for kunstig intelligens har været et glohedt investeringsområde på børsmarkedet de sene…
Kristeligt Dagblad
- Ældrereformen kom i hus, men spørgsmålstegnene blinker stadigby Henrik Hoffmann-Hansen on 19. april 2024 at 17:48
Hvor skal personalet til ældreplejen komme fra?Hvordan skal den kommunale hjælp til ældre koordineres, når der kommer en helt ny struktur på sundhedsområdet?Hvordan undgår man større ulighed i adgangen til den offentlige ældrevelfærd?Hvad bliver der af de svageste og mest demente borgere, når ældre får større valgfrihed og selvbestemmelse til at vælge den hjælp, de gerne vil have?Det er blot et udsnit af de mange spørgsmålstegn, som blinker videre, efter at en glad ældreminister Mette Kierkgaard (Mod.) torsdag aften omsider kunne præsentere en bred aftale om regeringens ældrereform.Udspillet til den blev under store fanfarer præsenteret i slutningen af januar, hvor ældreministeren sammen med hele regeringstoppen holdt et stramt koreograferet pressemøde på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding.Målet var intet ringere end at “frisætte” ældreområdet, som der allerede stod i regeringsgrundlaget fra 2022.Reformen skal “grundlæggende forandre den måde, ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på,” står der i aftalen.En kommende ældrelov skal give ældre mere selvbestemmelse, baseres på tillid til medarbejdere og ledelse i ældresektoren, og så skal der være et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.Det kan være svært at finde nogen ende på plusordene, men målet er også “helhedspleje og borgernær visitation.”Mest konkrete er punkterne om de meget omtalte faste teams i hjemmeplejen og et mere frit valg af plejehjem. Det er også her, aftalepartierne har lagt det største og mest koordinerede pres på regeringen under forhandlingerne.Økonomisk er der blevet afsat en pulje på 376,1 millioner kroner i år til at styrke udbredelsen af faste teams i hjemmeplejen. Både SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og de Konservative har haft et stærkt ønske om, at ældres hjem ikke skulle ligne “Fredericia banegård” med et utal af forskellige hjemmeplejere og hjemmehjælpere.Nogle kommuner arbejder allerede i dag med faste teams og har gode erfaringer med det. Nu får alle kommuner mulighed for at søge i puljen for at udbrede brugen af dem.For de borgerlige partier har det været vigtigt at sikre mere valgfrihed og flere friplejehjem, mens regeringspartiet Moderaterne har været optaget af, at kommunerne kan kunne drive selvstændige plejehjem med egne bestyrelser, såkaldte lokalplejehjem, i åben konkurrence med de privatdrevne plejehjem.Målet er at skaffe yderligere 3000 plejehjemspladser frem mod 2030, hvilket svarer til 84 nye plejehjem, og desuden håber man, at ældre i hele landet, der visiteres til en bolig, får mindst et ikke-kommunalt plejehjem i nærområdet som alternativ til det kommunale.Aftalen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre er dog i hovedtræk blevet, som regeringen foreslog.Ordførere fra aftalepartierne indrømmer åbent, at man langt fra har løst alle problemer i ældreplejen, og at det har krævet stor forligsvilje at blive enige. Som en af forhandlerne udtrykker det, er “vi alle sammen tørre i munden af alle de kameler, vi har slugt.”I virkeligheden er ældrereformen mest af alt en mellemregning på vejen til at ændre ældresektoren herhjemme. Mange af detaljerne skal ind i den ældrelov, regeringen vil have vedtaget senere, så den kan træde i kraft næste år, og som blandt andet skal sikre mindre bureaukrati og større frihed til kommunerne.I sidste ende bliver det helt afgørende for reformens succes, imidlertid hvordan netop kommunerne implementerer den. De får en milliard kroner ekstra i bloktilskud, når den er fuldt indfaset i 2028, men de bestemmer selv, hvordan de vil bruge pengene. Regeringen vil i de årlige forhandlinger med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi forsøge at presse dem til at give ældreplejen et “kvalitetsløft” for de ekstra penge, men har reelt ingen sikkerhed for det. Vel er regeringen kommet i hus med endnu en vigtig aftale med et bredt udsnit af partierne, men hvad sker der, hvis de nationale tv-stationer om et par år kan vise nye skjult-kamera-udsendelser fra et plejehjem, hvor de ansatte mishandler demente beboere? Mon landspolitikere og ministre så stadig vil holde fast i, at systemet skal bygge på tillid til medarbejdere og ledelse, og at der ikke er brug for kontrol og mere bureaukrati?Spændende om tilliden holder i længden.
- Ukrainske Tatiana blev bortført af otte russiske mænd: Det værste var at høre skridt og ikke vide, om jeg ville blive forhørt eller voldtagetby Tobias Stern Johansen on 19. april 2024 at 17:48
I Vesten er der stadig flere røster, som mener, at våbenleverancerne til Ukraine bør stoppes, så krigen endelig kan få en ende. Men Tatiana Tipakova er ikke i tvivl om, hvad der sker med den ukrainske befolkning, hvis den ukrainske hær bliver rendt over ende af den russiske krigsmaskine som følge af svigtende våbenleverancer. Den ukrainske kvinde har på egen krop erfaret, hvad der sker, når russerne tager over. Få dage efter Ruslands invasion den 24. februar 2022 organiserede hun pro-ukrainske demonstrationer i sin hjemby, Berdyansk, i det sydøstlige Ukraine, som var blevet besat af russerne. Protesterne tog til dag for dag, men efter tre uger fik Tatiana Tipakova en nat besøg af otte bevæbnede og maskerede mænd, som brød ind i hendes hus, gav hende håndjern på, trak en sæk over hendes hoved og kørte hende til et fængsel. Hun blev afhørt ved ankomsten, og mændene ville have hende til at slutte sig til Rusland. Hun nægtede, og herefter begyndte volden. De vækkede hende hver anden eller tredje time, tog hende til et rum med fliser på væggene, stillede spørgsmål, slog hende med bøger eller træpinde, trak en gasmaske over hovedet på hende, så hun ikke kunne trække vejret. De krævede, at hun tog sit tøj af og tog hende med ud i en gård, hvor hun måtte stå i minus 10 grader, mens de grinede, spyttede og smed cigaretskod på hende. Hver nat forsøgte berusede soldater at voldtage hende. “Det værste var at ligge i cellen om natten og høre skridt ved døren og ikke vide, om jeg ville blive forhørt eller voldtaget. Det hele virkede som en slags underholdning for dem, og det var, som om de godt kunne lide at misbruge mig,” sagde Tatiana Tipakova, da hun for nylig besøgte Berlin for at skabe opmærksomhed omkring den russiske hærs seksuelle vold i de besatte områder. “Soldaterne sagde, ‘der er ingen ukrainsk nation, du har bare glemt det russiske sprog, og nu vil vi minde dig om, hvad Rusland er’. Selv om jeg ikke er troende, begyndte jeg at bede, og jeg tror, at Gud beskyttede mig,“ sagde hun.Verden bliver immun for Ruslands voldI en tid, hvor den russiske hær gnaver sig ind på ukrainsk territorium, og Kreml taler om en kommende storoffensiv med 300.000 nye russiske soldater, viser Tatiana Tipakovas historie og flere rapporter, hvad der venter de civile i de områder, som Rusland erobrer.For Rusland er seksuel vold mod civile er en del af krigsførelsen. Det fortæller Monika Andruszewska fra det polsk-ukrainske Lemkin Center for dokumentation af russiske forbrydelser i Ukraine, som står for udgivelsen af en rapport med historier fra 60 ukrainske kvinder, som er blevet ofre for russisk vold i de besatte områder.Forbrydelserne omfatter voldtægter, gruppevoldtægter, seksuelt slaveri, lemlæstelse af kønsorganer, kastration, trusler om voldtægt og det at tvinge familiemedlemmer til at overvære overgreb på deres nærmeste.Lemkin-rapporten bakkes op af FN’s undersøgelseskommission for Ukraine, som sidste år fastslog, at russiske soldater begår seksuel vold “under trusler om brug af våben” og “med ekstrem brutalitet”. Ofrene omfatter især piger og kvinder, men også drenge og mænd, i alderen fra 4 til 80 år. En kvinde fortalte, at hun havde tre mindreårige piger, som hun gemte i en kælder i tre måneder af frygt for, at de skulle blive voldtaget. En anden kvinde beretter om, at russerne forsøgte at dræbe hendes mand for at få uhindret adgang til hende. Andre yngre kvinder forsøger at tage en masse lag tøj på eller klæde sig i pjalter for at se ældre og værre ud, fortæller Monika Andruszewska.“Volden er en straf for ikke at ville give efter for den russiske besættelse. Besættelsesmagten kan komme til dit hus når som helst, og de kan gøre hvad som helst ved dig uden at blive straffet for det. Det, der sker i Ukraine i dag, kan ske i Polen, Baltikum, dit land i morgen,” siger Monika Andruszewska.Omfanget af Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine har til hensigt at gøre verden immun over for ondskaben, og meget tyder på, at det lykkes, sagde den ukrainske menneskerettighedsadvokat og nobelprisvinder Oleksandra Matviychuk til Kristeligt Dagblad i Kyiv i sommer. Volden mod civile er en effektiv teknik til at opnå hurtig kontrol over de besatte områder, sagde den ukrainske aktivist.“De påfører os bevidst så meget smerte for at gøre os hjælpeløse, så vi ingen energi har til at gøre modstand,” sagde hun.Mål er udslettelse af ukrainsk identitet Volden mod kvinder skal ses i lyset af den rolle, de spiller i krigen. De ukrainske kvinder har udgjort rygraden i det ukrainske civilsamfund under Ruslands godt to år lange invasion. Som frivillige leverer de måltider til soldaterne, væver camouflagenet til hæren, støtter sårbare civile, dokumenterer russernes krigsforbrydelser og lader sig i stigende grad selv indlemme i de væbnede styrker.Den seksuelle vold skal også ses i sammenhæng med den russiske undertrykkelse af ukrainsk kultur på alle niveauer af samfundet. Det vurderer Mikhail Alexseev, professor ved amerikanske San Diego State University med speciale i Rusland og Ukraine. “Ud over de rapporterede tilfælde af voldtægt og tortur har vi været vidne til systematisk deportation af ukrainske børn til Rusland, afbrænding af bøger på ukrainsk, forbud mod ukrainsk sprog, symboler og farver, indoktrinering af elever i Kremls forkvaklede syn på Ukraines historie, massekonfiskering af ukrainsk ejendom og massebosættelse af nytilkomne russere i de besatte områder. Der er dybest set tale om en brutal udryddelse af ukrainsk identitet og Ukraine som nation,” siger han.Tatiana Tipakova overlevede en uges tortur, men var heldig sammenlignet med andre kvinder, fortæller hun. I fængslet tvang de hende til at læse et brev til støtte for Rusland højt foran et kamera. Til gengæld fik hun løfte om at blive sat fri. Hun blev ført ud af fængslet i håndjern og med en sæk over hovedet. De kørte hende et stykke væk i bil og førte hende hen til en mur. De sagde, “vi har ombestemt os, nu vil vi skyde dig”. De beordrede hende til at tælle, hun begyndte at tælle, mens hun tænkte: “Nu bliver jeg skudt, jeg vil ligge her, og ingen vil nogensinde finde ud af det”. Hun hørte et klik fra pistolen, men intet skud. Hun hørte noget blive kastet i hendes retning. En bildør lukkede, og bilen kørte væk. Hun tog sækken af hovedet. Hendes rygsæk lå ved siden af hende. Hun løb hjem, pakkede sine ting og flygtede. I dag bor hun i byen Zaporizhzhia og leder ngo’en Ridna Stekhka, som hjælper den ukrainske hær og internt fordrevne ukrainere.“De troede, at jeg var brudt sammen i fængslet. Men jeg havde bedt, tænkt på min familie, på Ukraine. Jeg havde forsøgt at virke dum og naiv under forhørene. Og jeg havde forestillet mig, at jeg var en ung og stærk kvinde. For det kunne ikke være rigtigt, at mit liv skulle ende sådan. Jeg havde to brækkede ribben, og min krop var blå. Men jeg blev ikke fysisk voldtaget, og jeg ved ikke, om det skyldes Gud eller forsynet, men jeg kom ud i live, og det er godt, for mit land har brug for mig i live.”
- For mange er det en munter tid, hvor alting springer ud. For andre er april en hånby Kathrine Maria Amann on 19. april 2024 at 17:48
Jeg tænker altid på T.S. Eliots digt “Ødemarken” i april. Bevares, jeg tænker også på alt muligt andet. Mine snavsede ruder eksempelvis, som det skarpe forårslys nådesløst røber, mens jeg sidder her i en anmassende solstribe og kæmper for at tyde mine egne ord på computerskærmen. Solen skinner ikke i april, den sladrer, afslører alt det skidt, vinteren lod os glemme. Efter mange måneders klædeligt halvlys ankommer april med sin hidsige projektør, der blotter de gråblege kroppe og afklædte træer.For mange er det den muntre tid. Hvert år et usandsynligt mirakel, når alting med et springer ud, som en henrykt livshyldest, en overvindelse af mørket. Men for andre er april en hån. Det klare forårslys kan virke som en spottende kontrast til deres eget indre mørke. Når man selv er fanget i skyggerne, er det tungt at være omgivet af så insisterende en eufori. Ifølge Center for Selvmordsforskning er der flest, der tager deres eget liv om foråret.En, der forstod, hvor nådesløs april kan synes, var digteren, kritikeren og åndsaristokraten T.S. Eliot (1888-1965), der i sit udødelige langdigt “The Waste Land” netop udstillede det forræderiske forår. Her i Kai Friis Møller og Tom Kristensens kongeniale oversættelse fra 1948, lyder det blandt andet: “April er den grusomste måned, driverSyrener frem af død jord, blanderErindring og begær, pirrerSløve rødder med vårregnVinteren holdt os varme, hylledJorden i sneens glemsel, næredEn smule liv med skrumpne knolde.” T.S. Eliot var ikke i tvivl: Foråret er frygteligt. Foto: Topfoto/Ritzau Scanpix I det nok vigtigste digt i det 20. århundrede fremmanede aprilrevseren Eliot den moderne kulturcivilisations forfald i billedet af mellemkrigstidens London som en ødemark, hvorfra livet er svundet bort. Så dyster og udsigtsløs tog verden sig ud i efterskælvet fra Første Verdenskrig, den spanske syge og med en truende økonomisk krise under opsejling. Over ni millioner soldater var omkommet i skyttegravene, den vestlige civilisations selvforståelse lå i ruiner. Kulden og mørket sad altså stadig i kroppene, da Eliot i 1922 skrev om den grusomme april som den tid, hvor den golde, døde jords sløve rødder og skrumpne knolde blotlægges, hvor alt det fortrængte og skamfulde vælder uhæmmet frem af glemslens vinterhi. Nok peger foråret mod en ny begyndelse, nyt liv spirer frem, men ingen ved endnu, om fremtiden er håbefuld eller bare en frugtesløs gentagelse. T.S. Eliot var ikke optimist på hverken forårets eller civilisationens vegne. Ødemarkens horisonter er lutter sprængte billeder, tårne, der styrter mod jorden i Wien, Athen, Jerusalem og London. Men ud af den gamle verdens ruiner er der måske alligevel et lille trodsigt håb, der spirer frem. Civilisationer er som årstider. De går til grunde, men genopstår på ny. “Vil liget, som du plantede i din have sidste år, spire?”, spørges der i digtet. Vil det blomstre i år? Det er forårets morbide ironi, Eliot indfanger. At der af det døde altid spirer nyt liv frem. Og i glimt aner man ligefrem den højkirkelige Eliot, som senere skulle bekende sig til den anglo-katolske tro. Kristendommen præsenteres ganske forsigtigt som en vej ud af ødemarken. 2024 er ikke 1922. Vi står ikke fortvivlede og desillusionerede tilbage i krigens ruinhob, som man gjorde det dengang, Eliot skrev sig ind i afmagten, i opløsningen og fremtidsgruen. Alligevel kan april undertiden føles grusom, når skyggerne nægter at forlade det vintermørke sind, når krigene rumler i Europas baghave, og vores egne tårne står i flammer. Klummen ”Tidens tegn” skrives på skift af litteratureksperterne Kathrine Maria Amann og Lars Handesten og bringes hver lørdag.
- Tech-debattør: Fremtiden er analog. Enten som utopi eller som dystopion 19. april 2024 at 17:48
I 2019 begyndte der at brede sig en kollektiv fornemmelse af, at vi alle var blevet snydt. Sådan husker Anders Kjærulff det. For var digitaliseringen alligevel helt så fantastisk, effektiv, ressourcebesparende – ja, komplet uomgængelig – som den ellers var blevet udråbt til at være? Nu kunne flere i al fald sagtens få øje på de utilsigtede omkostninger: overvågningen af brugerne og den hemmelige høst af vores personlige data til mere eller mindre obskure formål; tyveriet af vores opmærksomhed og medmenneskelige nærvær; risikoen for helt nye og innovative afarter af snyd og bedrag; en offentlig sektor, der med nu de facto tvungen digital selvbetjening skaber masser af ærgrelse og tænders gnidsel hos sagesløse skatteborgere. Det er ikke mindst dén modstandskamp, som Analogiseringsstyrelsen med blandt andre Anders Kjærulff i front har sat sig selv i verden for at bidrage til. Det officielt klingende navn skal da også opfattes som et sarkastisk svirp til en vis magtfuld statslig styrelse, hvis aktiviteter i det offentlige Danmark, den private tænketank har et særligt skarpt blik på.I kalder jer Analogiseringsstyrelsen og betitler jer selv som ”fuldmægtige”. Jeres nyhedsartikler er ”telegrammer”; man fornemmer gåseøjnene. Hvem er I egentlig?”Vi er en tænketank, der forsøger at levere analoge løsninger på områder, hvor der efterhånden kun eksisterer digitale løsninger. Vi har for eksempel i 2020 præsenteret ti analoge rettigheder – det bør være muligt at bo i Danmark uden at eje en computer eller en telefon. Det meste af vores tilværelse er trods alt analog. Det var derfor også fuldstændigt absurd og dumt, da Digitaliseringsstyrelsen i 2019 kom med sloganet ”Fordi hverdagen er digital”.Men dengang eksisterede der blandt almindelige mennesker stadig en dyb fascination af alle de nye muligheder; at man kunne gå på Facebook, slå sine private fotos op og lave sin egen hjemmeside. Ih, hvor var det nemt. Mange havde en idé om, at data er godt, at produktion af data er godt. Efterhånden kunne vi ikke undgå at efterlade os dataspor, ligegyldigt hvad vi foretog os på en computer eller telefon. Og da det var blevet sådan, var det, som om alle fuldstændigt gav op. Vi er i Analogiseringsstyrelsen ikke mod det digitale, men vi er imod den blindgyde, der er blevet skabt.”Du har selv en forhistorie som teknologientusiast, blandt andet som journalist på DR, Ekstra Bladet og det tidligere Radio24syv?”Ja, jeg nåede i midten af 1990’erne at blive betragtet som en komplet idiot ad to omgange: Først da jeg blev vældig optaget af alt dét, den nye teknologi gav os af håb. Der var jo denne drøm om, at internettet ville give os adgang til at dele idéer, blive klogere – tale med hinanden. Og så skete det igen, da jeg begyndte at blive meget kritisk, i takt med at internettet sank ned i en meget brutal kommercialisering, specielt via de amerikanske platforme, som manipulerer os så groft. Men også fordi regeringer overalt betragter digitaliseringen som en vej til konstant effektivisering, automatisering og optimering. Jeg mangler stadig dokumentation for, at den offentlige sektor er blevet mere effektiv eller billigere at drive. For den dokumentation findes ikke. Tværtimod er opgaverne i det offentlige knopskudt, som den slags har det med at gøre, når teknologien gør det muligt. Og der er kommet flere ansatte af samme grund. Samtidig skal borgerne nu selv arbejde for staten; staten gider ikke længere servicere os.”Man kunne næsten antage, at I i Analogiseringsstyrelsen betragter den aktuelle krigsrummel og tidens prepper-trend som et kærkomment momentum for jeres dagsorden?”Man kan i hvert fald sige, at krigstruslen minder os om, hvor vigtigt det er ikke ukritisk at skrotte de analoge løsninger. Jeg holdt et oplæg for et lokalt elselskab og spurgte dem, hvor det store røde håndtag var; altså den funktion, hvor selskabet i tilfælde af nedbrud kan slå den internetdrevne del af teknologien fra, så de kunne blive ved med at levere strøm til deres lokalområde. En sådan løsning fandtes simpelthen ikke længere. Derfor tror jeg også, at fremtiden er analog. Enten som utopi eller som dystopi. Enten fordi vi besinder os og tager et opgør med tvangsdigitaliseringen. Eller fordi vi simpelthen vil blive tvunget af omstændighederne til at finde tilbage til andre løsninger.”
- Missionsk teologs synspunkter er reaktionære og forældede men kun i Vestenby Kristian Østergaard on 19. april 2024 at 17:48
For 60 år siden udkom et lille skrift, der skulle udløse stort postyr. ”Kirkens Ja og Nej” var en pjece udgivet af 11 teologer med rødder i Indre Mission og højkirkelighed. Gruppen bag ”Kirkens Ja og Nej” var modstander af kvindelige præster, sex før ægteskabet og moderne tolkninger af Bibelen.I dag er der kun Hartvig Wagner tilbage. Han fylder 95 i år og markerer med udgivelsen ”60 års åndskamp”, at der er gået seks årtier siden, at ”Kirkens Ja og Nej” udkom. Den flittige teolog har samlet en række af sine debatindlæg og læserbreve fra alle årene og inddelt dem tematisk i 21 kapitler.Wagner dokumenterer med sin bog, at han har skærpet og udvidet anliggendet fra ”Kirkens Ja og Nej”, eller som han skriver i 2007: ”Kampen står mellem bibelsk kristendom og en totalitær humanisme, der vil udviske alle forskelle, også dem, der er indbygget i Guds gode skaberværk.””60 års åndkamp” er en bog, der hos de fleste medlemmer af den danske folkekirke vil fremkalde hovedrysten, for Wagner er reaktionær til helt ind i knoglerne. Han er kategorisk modstander af abort, homovielser, pastorale skilsmisser og kvindelige præster.Man stejler, når man læser mange af Wagners udfald, der lyder, som om de stammer fra en verden af i går. Men gør de nu også det? I europæisk sammenhæng er der ingen tvivl om, at Wagners synspunkter er forældede. Men verden består af andet end Europa, og jeg har netop læst Emmanuel Todds ”La défaite de l’Occident” (dansk: Vestens undergang), hvor den franske historiker anlægger et sociologisk og statistisk syn på Vesten, og han når frem til samme konklusion som Wagner: Vestens største problem består i, at klassisk kristendom er på retræte. Todd mener, at en bibeltro protestantisme har givet Vesten en førerposition, som den nu er ved at sætte over styr til fordel for woke-ideologien. Todd understreger i sin bog, at det godt kan være, at Vesten iscenesætter sig som progressiv og tolerant, men kristne i det globale syd afviser den vestlige tilslutning til pride-marcher og lgbt-ideologi som rent kætteri. Teologisk befinder det globale syd sig nemlig meget tættere på de positioner, Wagner plæderer for, end Grundtvigsk Forum gør det. Og da to tredjedele af alle kristne befinder sig i det globale syd, er det synspunkter, man kommer til at tage alvorligt. Så selv om forlaget præsenterer Wagners bog som et kirkehistorisk dokument, kan man også tolke bogen som et vidnesbyrd om, hvor store dele af kristenheden er på vej hen i dag.Læsningen af bogen er stadigvæk noget af en tålmodighedsprøvelse, da den er fyldt med gentagelser og synspunkter, der virker helt ud af trit med tiden, som når Wagner skriver om ægteskabet: ”Hun skal tro ham, som Kirken tror sin Herre, stiller sig under hans beskyttelse og gør sig afhængig af ham.”Hartvig Wagner: 60 års åndskamp. 244 sider. 250 kroner. Mellemgaard.
- Beredskabet opgiver at fjerne nedfaldet saks ved Børsenon 19. april 2024 at 17:48
Beredskabet opgiver at fjerne den tonstunge hydrauliske saks, der tidligere på fredagen rev sig fri fra en kran og satte sig fast mellem Børsen og stilladset i flere meters højde.Det oplyser indsatsleder for Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen på et pressemøde fredag aften. Det skriver TV 2.- Vi har forsøgt med kran at få fat i den. Det har været en kompliceret indsats, for vi har ikke kunnet have mandskab omkring selve saksen af sikkerhedsmæssige hensyn.Tim Ole Simonsen fortæller, at man vil fortsætte med at klippe stilladset omkring Børsen ned, selv om saksen fortsat er fastklemt.- Det gør vi vel vidende, at den saks formentligt på et tidspunkt løsner sig oppe på den etage, siger Tim Ole Simonsen./ritzau/
- De ryger i rustvognen og drikker øl med pårørende: Dokumentar om bedemænd er livsbekræftendeby Jesper Bacher on 19. april 2024 at 17:48
”Lad os bestræbe os på at leve sådan, at selv bedemanden bliver ked af det, når vi dør.” Sådan sagde den amerikanske forfatter og humorist Mark Twain engang. Bedemanden lever jo så at sige af de døde, men derfor kan der godt være meget liv i bedemanden. Det kunne man se i TV 2-dokumentaren ”To kolde fra kassen” om far og søn, Søren og Simon Riber, bedemænd på Amager, som ikke just begraver den sorte humor og de kvikke bemærkninger. Makkerparret var i programmet klar med bajere og smøger og en skarp pris til de pårørende. ”Vi ligner ikke de typiske bedemænd,” lød det. Det er nu ret typisk for den gode bedemand, at han ejer finfølelse og indlevelse og forstår at håndtere de pårørendes brogede skare. Sådan er det også med far og søn, og Søren Riber er en slagfærdig herre med amagerkansk selvbevidsthed og en forkærlighed for ”svesken på disken” og klar tale.Jo, Søren og Simon Riber har deres egen facon i pagt med deres sted, og når de to sætter sig i de mørke jakkesæt og tager en smøg i rustvognen, er det næsten som at se de legendariske Blues Brothers på vej ud i verden. De manglede bare solbrillerne.Sønnen Simon var nu på ottende år lærling hos sin far, som ikke var meget for at slippe tøjlerne og stadig mente, at den næste generation havde noget at lære. Spillet mellem far og søn var drilsk og kærligt og tonen fri og humoristisk. De var nok bedemand, men det var ikke ligefrem bedemandsminen, som kendetegnede de to.Det betyder ikke, at der ikke var alvor og respekt i deres omgang med såvel døde som levende. Som Søren Riber sagde det: ”Det er jo kun sorg, død og ødelæggelse, og det skal du kunne fortrænge.”Det formåede Søren og Simon Riber, fordi de holdt af deres arbejde og så det som deres opgave at levere et værdigt farvel til en pris, som ikke tog livet af nogen. Søren Riber viste sin sans for sin specielle metier, da han erklærede, at det var bedemandens rolle at have styr på det hele og samtidig være usynlig til bisættelsen eller begravelsen. Det kalder selvsagt på overblik og konduite. Det kræver sin mand og kvinde at være en god bedemand. Vi overlader vores kære døde i deres hænder, og i sorgens forvirring og rådvildhed skal de gerne være en klippe af ro og overblik. Den gode bedemand er på sin vis også en sjælesørger, men han går ikke præsten i bedene. Bedemænd har vi, fordi vi dør. Præster har vi, fordi Jesus stod op af døde.Søren Riber fik nu også sin egen dødelighed ind på livet, da han måtte en tur på hospitalet med en blodprop i lungen. Selvom han er et livstykke, er han ikke ligefrem et sindbillede på sundhed. Men Søren hev det ene ben op af graven og gik tilbage på arbejdet. Han havde virkelig ikke tid til at dø.Der var noget livsbekræftende i dokumentaren om de amagerkanske bedemænd. Arbejdet med de døde gør ikke én til dødbider. De døde skal æres, og livet skal leves, og det er ingen modsætning.Jesper Bacher er sognepræst.
- Nødhjælpskroner kan være havnet hos Hamas: Eksperter advarer mod ukritisk at donere til Gazaby Jens From Lyng, Britta Søndergaard on 19. april 2024 at 17:48
En lille dansk ngo har uforvarende sendt millioner af nødhjælpskroner til organisationer med tætte bånd til Hamas, der er på EU’s og USA’s terrorliste. Det kunne TV 2 afdække i denne uge, og nu advarer eksperter mod ukritisk at støtte lignende indsamlinger, der er blevet oprettet adskillige af, siden krigen i Gaza mellem Israel og Hamas brød ud sidste år.For ngo’en fra TV 2’s udsendelse er ikke den eneste, der ser bekymrende ud, siger en ekspert, efter at Kristeligt Dagblad har været i kontakt med initiativtagere til flere indsamlinger. Tre af dem vil ikke svare på, hvilken eller hvilke organisationer, de samarbejder med eller har været i kontakt med.“Det ser bekymrende ud. Man må som bidragyder til enhver tid kunne få oplyst, hvor pengene går hen, når man donerer på den måde og så konkret, som det er tilfældet her,” siger Stig Fog, der er privat konsulent for en række store indsamlingsorganisationer.Pludselig afbrudt samarbejdeHensigterne har formentlig i de fleste tilfælde været gode, når en række privatpersoner, foreninger og små virksomheder siden den 7. oktober sidste år har oprettet indsamlinger til nødlidende i Gaza. Kristeligt Dagblad har kontaktet 15 personer, der står bag indsamlinger, der er registrerede som godkendte hos Indsamlingsnævnet. Flere af dem oplyser, at de sender deres penge til etablerede nødhjælpsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og Danish Muslim Aid.For en håndfuld andre er det mere uklart, hvem man har samarbejdet med om nødhjælp. Det gælder for eksempel den lille ngo med navnet Building Communities med base i København. På organisationens hjemmeside kan man donere til palæstinensiske familier i Gaza, og læse, at pengene bliver distribueret af en tyrkisk samarbejdspartner med navnet Unity Relief Foundation.Men det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at finde en organisation med det navn, og lederen af Building Communities, Silke Mechlenburg, har ikke ønsket at fremlægge dokumentation for, at den findes. Dagen efter avisens første samtale med ngo-lederen, fortæller hun, at der alligevel ikke er noget samarbejde med en tyrkisk organisation, som man altså indtil for ganske nylig har kaldt en samarbejdspartner.“Vi har afsøgt nogle mulige samarbejdspartnere i forhold til et sponsorprogram, men vi har valgt at fortsætte med kun at bruge Tamer Instituttet ved Det Danske Hus i Palæstina.”Silke Mechlenburg ønsker derudover ikke at specificere, hvad det er for en organisation, man i skrivende stund kalder en samarbejdspartner både på Facebook og hjemmesiden. Vil ikke svareKristeligt Dagblad var også i kontakt med en anden ngo, der ikke oplyste navnet på sin samarbejdspartner. Det drejer sig om organisationen One Child at a Time med adresse i Hellerup. Ngo’en, der også samlede ind til Gaza i årene inden krigen, beskriver både i tidligere årsregnskaber og på Facebook en unavngiven samarbejdspartner, der har distribueret nødhjælp i Gaza siden 2018. Kristeligt Dagblad fik trods flere henvendelser ikke svar på, hvem denne partner var.En tredje fortæller, at hun sender sine indsamlede penge til familiemedlemmer i Gaza.Indsamlingskonsulent Stig Fog vurderer, at Gazakrigen har medført en stigende interesse for private indsamlinger. Men man bør være varsom, når man sender sine penge til mindre organisationer, understreger han.“At man står på listen over godkendte indsamlinger, er ikke nogen garanti for, at pengene havner det rigtige sted. Regel nummer ét bør for givere være, at man skal støtte indsamlinger, hvor penge går til store etablerede organisationer, for ellers har man ikke skyggen af chance for at finde ud af, hvad pengene går til,” siger han.Stig Fog tilføjer, at det formentlig er i god tro, når flere private samler ind uden at have styr på, om pengene går det rette sted hen. Men nødhjælp i områder som dette er så kompliceret og uigennemskueligt, at man er nødt til at have procedurer og protokoller, som kræver mange ressourcer.“Det ved vi, at de store nødhjælpsorganisationer har. De har afprøvede samarbejdspartnere, som de underlægger alle mulige former for kontrol,” siger han.Lars Krull, ekspert i hvidvask og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, opfordrer også til at se kritisk på de organisationer, man støtter. “Jeg ville selv vælge en af de større nødhjælpsorganisationer som Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp, hvor der er en høj grad af professionalisme, og som risikerer et enormt omdømmetab, hvis de laver en fejl. Og selvom de har administration, er det en billigere form for nødhjælp, end de små organisationer uden den rette professionalisme kan give,” siger Lars Krull. Isam B støttedeTV 2’s udsendelse tidligere denne uge handlede om en indsamling, som en nu terrorsigtet cirka 60-årig mand var involveret i. Den indsamling blev i slutningen af sidste år åbent støtter af sangeren Isam Bachiri, der har været en af de markante kritikere af Israels fremfærd i Gaza.Kristeligt Dagblad har spurgt sangeren, der er bedre kendt som Isam B, hvordan han har det med at have støttet en indsamling, der måske er gået til Hamas. Han skriver, at indsamlingen var for at sende ambulancer til Gaza og fortsætter i sin e-mail:“Hamas er stadig ikke en terrororganisation, men står for driften af skoler og hospitaler i Gaza. Det kan godt være, at Danmark ser dem sådan, men det gør det meste af verden ikke. Jeg fordømmer stadig al form for terror: På stats-, gruppe- eller på individplan. Stop drab på civile!” lyder det i hans e-mail, hvor han tilføjer, at man skal være varsom med at fælde dom over den sigtede, inden der er fremlagt et eneste bevis.Isam Bachiri pointerer dog i mailen, at det er vigtigt at tage sine forholdsregler og sikre sig, at man ikke bliver snydt, når man donerer til indsamlinger.Vigtigt med gennemsigtighedDet er man enig i hos Palæstinensisk Kulturinstitut, der også har en indsamlingstilladelse. Formand Maher Khatib oplyser, at tilladelsen blev brugt ved et landsdækkende arrangement med navnet Løb for Fred, hvor overskuddet, cirka 200.000 kroner, blev doneret til Mellemfolkeligt Samvirke.“Det er vigtigt for os at vide, hvad pengene går til. Ikke kun på grund af risikoen for at støtte terror, men også fordi, der kan være snyd og korruption. Jeg ved, at de store organisationer har flere administrationsomkostninger, men det er prisen for at vide, at vores penge går det rette sted hen,” siger han.I kølvandet på TV 2’s afsløringer af indsamlingen, som den terrorsigtede var involveret i, har flere politikere krævet skærpede regler for indsamlinger. Spørger man Kenneth Kamp Butzbach, der er generalsekretær i Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, så er en godkendt indsamlingstilladelse stadig den bedste garanti for giveren. ”Hvis en forening har en godkendt indsamlingstilladelse, så skal man som giver kunne være tryg. Så må resten være op til politi og politikere. Derfor er det afgørende, at man som giver går ind på Indsamlingsnævnets hjemmeside for at se godkendelsen,” siger Kenneth Kamp Butzbach, som understreger, at det er op til politi og efterretningstjeneste at efterforske ulovligheder. Men hvad gør man, hvis en indsamlingstilladelse misbruges, som det tilsyneladende er sket i forbindelse med den terrormistænktes indsamling?”I det tilfælde samlede den pågældende organisation stadig ind i eget navn uden tilladelse, hvilket er ulovligt og det ville man kunne finde ud af, hvis man gik ind på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Derudover blev loven ændret sidste år, så tilladelser nu kan tilbagekaldes. Vi afventer stadig at se, hvordan den nye lov virker. Systemet kan blive bedre, hvis kendskabet til Indsamlingsnævnets hjemmeside udbredes. Bare det, at den er der, er desværre ikke nok.”
- For første gang repræsenterer en grønlænder Danmark ved biennalen i Venedigby Lisbeth Bonde on 19. april 2024 at 17:48
Den sydlige halvkugle får taletid på den 60. kunstbiennale i Venedig, som åbner for offentligheden i dag, og som for første gang er lagt i hænderne på en sydamerikansk kurator: brasilianske Adriano Pedrosa. Det overordnede tema på årets kuraterede hovedudstilling er “Stranieri Ovunque” – fremmede overalt. Dette flertydige udsagn kan henvise til en nations følelse af at blive overmandet af (for) mange fremmede som konsekvens af immigration eller flygtningestrømme. Mere lokalt kan det henvise til byen Venedig, der oversvømmes af turister året rundt – ikke at forglemme i denne biennaletid, hvor alverdens fremmede nationer søger hertil. På biennalen fyldes øregangene med eksotisk musik, og i pressedagene op til åbningen oplevede jeg flere steder i biennaleområderne trommespil og dans, ligesom mange af pavillonerne er farvestærke både udvendigt og indvendigt. Det gælder blandt andet den amerikanske med Jeffrey Gibsons (født 1972) ekspressive og farverige greb. I det kilometerlange nedlagte skibsværft Arsenale kan man blandt andet opleve det omfattende værk “Disobedience Archive”, som består af videointerview med mennesker, der har været udsat for diskrimination på grund af deres køn, hudfarve eller religion. De har lykkeligvis svaret igen ved at udvikle strategier og foretage handlinger, der bekæmper undertrykkelsen. Videoerne er indsamlet af den italienske kurator Marco Scotini. Et rystende atlas over ondskaben i verden. Foto: Venedig Biennalen Først lidt historie om Venedig Biennalen: Den begyndte i 1885, og Danmark var med fra begyndelsen. P.S. Krøyer kuraterede den første danske repræsentation med deltagelse af blandt andre Michael Ancher, Laurits Tuxen og Julius Paulsen. I år er den grønlandske fotograf Inuuteq Storch (født 1989) udpeget som Danmarks repræsentant. Det er første gang, en grønlænder repræsenterer Danmark, der råder over en af de bedst beliggende pavilloner i Giardini della Biennale – parken, der rummer yderligere 28 permanente pavilloner. Resten af pavillonerne er installeret i lagunebyens institutioner såsom skoler, klostre eller kirker. De nationale pavilloner dyster om den eftertragtede gyldne løve, om ”hædrende omtale” eller sølvløven til en lovende ung kunstner, der optræder på biennalens anden del: den store kuraterede udstilling med det ovenfor omtalte tema, fremmede overalt. Denne enorme udstilling finder dels sted i den store centrale pavillon i Giardini, dels i det nærtliggende kilometerlange skibsværft Arsenale fra 1500-tallet. Ved redaktionens slutning var vinderne endnu ikke blevet annonceret.Grønland i VenedigVenedig Biennalen er som et efteruddannelseskursus i samtidskunst, for alle kunstelskere er den et must see mindst én gang i livet – og for danskere er den danske pavillon selvfølgelig særlig interessant. Allerede på pavillonens facade bemærker man noget: Skiltet med “Danimarca” er overlejret af “Kalaallit Nunaat” (dansk: Grønland). Inde i pavillonen har Inuuteq Storch og kuratoren, Louise Wolthers, skabt en fotografisk totalinstallation, hvor et centralt element er en halv sol som et spejl, der reflekterer fotografierne i rummet. Formen refererer til det grønlandske flags røde halvcirkel og til udstillingens titel, “Rise of the Sunken Sun” (dansk: den sunkne sols opgang). En gang om dagen spilles der på uforudsigelige tidspunkter grønlandsk musik, som føjer yderligere et grønlandsk kulturlag til denne hymne til Grønland. Den danske pavillon er midlertidigt overtaget af Kalaallit Nunaat. Foto: Ugo Carmeni Inuuteq Storch er uddannet dels på fotoskolen Fatamorgana i København, dels på International Center of Photography i New York, hvorfra han dimitterede i 2016. Hans fotografier tager primært afsæt i hverdagslivet, som det udspiller sig i hans hjemby, Sisimiut. Udstillingen falder fint ind i hovedtemaet om de fremmede, eftersom Storch er optaget af at udskifte det koloniale blik på Grønland med et internt grønlandsk, hvor livet, kulturen og landskaberne skildres indefra. Han er en fremragende fotograf, der formår at fange øjeblikke af poetisk skønhed. Han maler på sin vis med kameraet og har blik for farver. Hertil kommer en sikker kompositionssans.Seks hilsner fra GrønlandDer indgår seks serier. I serien “Porcelænssjæle” veksler Storch mellem storslåede grønlandske landskaber og portrætter af venner og familie. Her lægger Storch vægt på at skildre livet som mangelaget og komplekst. Han elsker hverdagen, som han mener rummer alle livets sandheder. “At Home We Belong” og “Keepers of the Ocean” er begge serier med motiver fra Storchs hjemby, mens han har hentet motiverne i serien “Soon Will Summer Be Over” – vidunderlige naturskildringer, men også af hverdagslivet så langt mod nord, nærmere bestemt i Grønlands nordligste by, Qaanaaq. I serien “Necromancer” dyrker han et mere spirituelt syn på naturen, mens serien “Mirrored” dels inddrager digitaliserede arkivfotos af den første professionelle grønlandske fotograf, John Møller (1867-1935), dels amatørfotografier, der er taget fra 1940-2000 af Storchs bedsteforældre. Der er megen kærlighed, underfundighed og humor i Storchs billeder, som tegner et nuanceret portræt af det moderne Grønland. I det store, højloftede rum, der er mørklagt, kan vi opleve lyskasser med to af serierne samt et lysbilledshow med familiebilleder, taget af Storchs bedsteforældre. Som en slags gimmick, men også en kærlig opfordring til et travlt biennalepublikum, har han installeret tre hængekøjer i en lille gård bag pavillonen, hvor man kan få sig en slapper og betragte et stort, panoramisk naturfoto af den grønlandske kyst, taget direkte ud ad vinduet i hans lejlighed i Sisimiut. Det er et forfriskende tiltag af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst med formand Jakob Fenger fra den internationale kunstnergruppe Superflex i spidsen at pege på en grønlandsk kunstner. I sin åbningstale konstaterede kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod), at udstillingen var epokegørende på tre punkter: Inuuteq Storch er den yngste kunstner nogensinde, den første fotograf og den første grønlænder, der har repræsenteret Danmark ved Venedig Biennalen. Kunstbiennalen i Venedig præsenterer 331 kunstnere og kunstnersammenslutninger fra 80 lande, blandt andet Danmark, hvis pavillon kan ses på billedet. Biennalen åbner for offentligheden i dag. Foto: Matteo Chinellato/SIPA/Ritzau Scanpix De øvrige pavillonerDen tyske pavillons udstilling ”Thresholds” (dansk: tærskler) er skabt af seks kunstnere, men det værk, der tager min opmærksomhed, står Ersan Mondtag (født 1987) med tyrkiske rødder bag. Værket er et stykke sorgarbejde om hans tyrkiskfødte bedstefar, der emigrerede til Tyskland i 1960’erne, men som døde tidligt på grund af sit arbejde i en eternit-/asbestfabrik. Inde i pavillonen har Mondtag opført et helt hus i flere etager med værksted, køkken, bad med videre. Samtlige værelser er dækket af et tykt lag eternitlignende støv, som trænger ind overalt og giver pletter på det elegant klædte biennalepublikums tøj. En række liveperformere har indtaget huset. Da jeg besøger pavillonen, ligger de i bunker på sengene, som var de døde af asbestose. Flere andre værker, inklusive en stærk lydside med Wagner-kompositioner, fylder pavillonen og skaber en overbevisende illusion, der dog stritter i vel mange retninger. Udstillingen knopskyder til naboøen La Certosa. Også den britiske pavillon med titlen “Listening All Night to the Rain” er magtfuldt orkestreret af John Akomfrah (født 1957). Det er en tour de force, hvor mange medier spiller sammen. Et komplekst og omfattende værk, hvor videodelen spiller den mest fremtrædende rolle. Den sorte kunstner adresserer her alvorlige temaer, herunder racediskrimination, migration og klimakrise, men hans fortælleformer er mangelagede og poetiske.Den australske pavillon har også taget hovedudstillingens tema på ordet. Den er lagt i hænderne på den aborigine kunstner Archie Moore (født 1970), som har skabt den minimalistiske og stramme, men bevægende udstilling “kith and kin” (dansk: venner og familie). Der indgår blandt andet et håndskrevet slægtsdiagram, som breder sig på væggene. Her forsøger han at føre sin slægts lange historie tilbage i tiden. Aboriginerne er verdens ældste folk, hvis historie daterer sig 65.000 år tilbage. Pavillonen skaber en form for stilhed hos publikum i konfrontationen med især det andet værk – et arkiv over Australiens grumme handlinger mod landets oprindelige folk, der har været påført ufattelige lidelser, fortrængninger fra frugtbare landområder, fængslinger og grov diskrimination. Demonstration mod IsraelDer er flere store oplevelser i pavillonerne i Giardini, herunder i den polske pavillon, hvor publikum kan deltage i en interaktiv lydinstallation, “Repeat After Me II”, skabt af kunstnergruppen Open Group, der består af Yuriy Biley, Pavlo Kovach and Anton Varga. Det er en tragisk karaoke, hvor krigsflygtninge fra Ukraine genskaber lyden af luftalarmer og antiluftskyts så præcist, at hårene rejser sig i nakken. Men tør man selv deltage?Min favoritpavillon er imidlertid den store italienske i Arsenale, “Due Qui” (dansk: at lytte), som er en rasteplads for den hårdt plagede sjæl. Her kan man lytte til vidunderlig orgelmusik og vandre gennem en labyrint konstrueret af stilladsrør og sætte sig ved en foruroligende, men også munter vandkunst. Det er en oase!En ret omfangsrig demonstration i Giardini i onsdags imod Israels deltagelse i biennalen gjorde regning uden vært, idet kunstneren Ruth Patir og kuratorerne har boykottet biennalen. På glasfacaden står der, at pavillonen først åbner, når der er indgået våbenhvile, og alle gidsler er løsladt. Pavillonen er mandsopdækket af militærpoliti i camouflagedragter og med maskinpistoler. Rusland har for anden gang trukket sig fra biennalen. I stedet er Bolivia rykket ind i den ikoniske russiske arkitektur. I den ukrainske pavillon i Arsenale dokumenterer kunstnerne gennem flere forskellige værktyper og medier på gribende vis krigens rædsler, og hvordan den fra dag ét har ændret deres livsverden og deres hverdag, så de nu konstant vandrer på usikker grund.Den store temaudstillingTemaudstillingen “Stranieri Ovunque” giver som nævnt især taletid til kunstnerne på den sydlige halvkugle. I den store centrale pavillon i Giardini vises på anden- og tredjesalen over 100 portrætter, der er malet af kunstnere fra Latinamerika, Afrika, Asien og Mellemøsten. Den tætte salonophængning giver et indtryk af, hvor mange kunstnere og hvor megen kunst der er gået under radaren hos os i Vesten. I det hele taget fremtræder værkerne på den centrale pavillon stærkt, og de supplerer og kompletterer hinanden, så det bliver en stimulerende kunstoplevelse med mange formelle greb, farver og motiver. Her kan vi også opleve danske Superflex’ ikoniske orange plakat fra 2002 med teksten: ”Foreigners, Please Don’t Leave Us Alone With The Danes!” (dansk: fremmede, efterlad os ikke alene med danskerne), og som altid kan man tage en plakat med hjem.Temaudstillingen fortsætter som nævnt i Arsenale, hvor den i min optik taber lidt momentum. Der er vel mange fortællende, lidt naivistiske værker, som rent formelt ikke brænder igennem til denne signatur. Men heldigvis dukker der indimellem også væsentlige værker op, der fanger opmærksomheden. Ved indgangen til Arsenale kan vi opleve britisk-nigerianske Yinka Shonibares (født 1962) ”Refugee Astronaut” (dansk: flygtningeastronaut) – en nomadisk mandsperson klædt i en ”afrikansk” mønstret dragt, der er typisk for kunstneren. På ryggen har han samlet nødvendigt udstyr til at klare enhver økologisk og humanitær krise, og hvis det hele skulle bryde sammen på Jorden, kan han rejse ud i rummet. Den britisk-nigerianske kunstner Yinka Shonibare (født 1962) har fremstillet en nomadisk astronaut i en mønstret dragt. På ryggen har han samlet alt nødvendigt udstyr for at kunne klare enhver økologisk og humanitær krise. Skulle det brænde helt på, er han også rustet til at flyve ud i rummet. Foto: Claire Fontaine Et andet highlight er det store videoarkiv ”Disobedience Archive” (dansk: arkiv over ulydighed). På uendelig mange skærme kan vi opleve vidners beretninger om, hvorledes de er blevet systematisk diskrimineret på grund af deres etnicitet, hudfarve, køn eller religion. Det er et uafrysteligt atlas over intolerancen, hadet og ondskaben i verden, men også en opløftende global fortælling om, hvordan man kan udvikle strategier og handle imod den systematiske undertrykkelse. De mange videoer er indsamlet af den italienske kurator Marco Scotini, der påbegyndte dette endnu ikke afsluttede arkiv i 2005. Siden har det udviklet sig til en vandreudstilling, som nu gør holdt i Venedig.Den 60. Venedig Biennale er et vigtigt opråb til Jordens befolkning i en tid med krige og kriser. Kunstværkerne viser os, hvordan ”den anden halvdel” lever. De giver også anledning til selvransagelse, når det gælder den skæve ressourcefordeling mellem den nordlige og den sydlige halvkugle, hvilket er en direkte konsekvens af det hvide menneskes historiske hævdelse af sig selv som Jordens enehersker.Den 60. Venedig Biennale åbner i dag i Venedig i Italien. Kan ses frem til 24. november 2024.
- Coop Danmark får godkendt økonomisk redningsplanon 19. april 2024 at 17:48
Landsrådet, der er øverste myndighed, i Coop har fredag aften godkendt en redningsplan for dagligvarekoncernen Coop Danmark.Planen indebærer, at cirka halvdelen af Coop Danmark, der står bag en række supermarkedskæder, heriblandt SuperBrugsen og 365 Discount, bliver solgt til energiselskabet OK.Det skriver Coop i en pressemeddelelse fredag.- Med denne aftale sikrer vi både forretningens og foreningens fremtid. Det har været helt afgørende at få tilført ny kapital til Coop Danmark, og det har vi med denne aftale sikret på bedste vis, siger tiltrædende formand for Coop amba Pernille Skipper i meddelelsen.For en uge siden offentliggjorde Coop Danmark en økonomisk plan for, hvordan man vil redde dagligvarekoncernen.Det skal ske ved, at OK med købet af cirka halvdelen af ejerskabet og sammen med Coop amba skyder to milliarder kroner i Coop Danmark.Samtidig får energiselskabet også “bestemmende indflydelse”. Det betyder derfor også, at Coop-medlemmerne får markant mindre indflydelse.Det er det, som et flertal af de 126 medlemmer i Coop ambas landsråd har stemt ja til./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF