DR
- 28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodegaon 25. april 2024 at 15:49
- Dampen er gået lidt af den amerikanske økonomion 25. april 2024 at 15:35
- Overgangsregering er indsat i det uroplagede Haition 25. april 2024 at 15:05
- Danmark og 17 andre lande kræver alle gidsler i Gaza frigiveton 25. april 2024 at 14:16
- Tre forsikringsselskaber skal betale for den nedbrændte børsbygningon 25. april 2024 at 13:00
- Danmark øger militær støtte til Ukraine med over fire milliarder kroner i åron 25. april 2024 at 12:57
- Ny undersøgelse: Mangel på pædagoger er et storbyfænomenon 25. april 2024 at 12:44
- Jonatan Spang tager ‘længere pause’ fra Tæt På Sandhedenon 25. april 2024 at 11:49
- Over 100 strandede hvaler reddet i Australienon 25. april 2024 at 11:25
- Spis en bønne-brownie eller tag cyklen på arbejde: Det er national klimahandledag i dagon 25. april 2024 at 11:14
- Nu svinger vingerne i Asiens største vindmølle-parker ud for Taiwans kyston 25. april 2024 at 10:38
- Den svenske kronprinsesse starter på officerskole til efteråreton 25. april 2024 at 10:03
- Beredskab er nu i normal drift: ‘Børsen er ikke en stor belastning for os mere’on 25. april 2024 at 9:56
- Politisk ordfører går i rette med kritiske borgmestre: Ærgerligt, at de ikke lytter til, hvad Frederik Vad sigeron 25. april 2024 at 9:11
- Bager har bagt 25 procent færre hveder til i dagon 25. april 2024 at 8:53
- For femte år i træk: Den danske stat har det største overskud i EUon 25. april 2024 at 8:51
- KL: Kæmpe hul i miljøskadelovenon 25. april 2024 at 8:17
- Lærerstuderende i Skive frygter spøgelsesseminarieon 25. april 2024 at 8:04
- Mand med økse vandrede rundt i København – er anholdton 25. april 2024 at 7:40
- Retssag: Er det en menneskeret at kunne få vegansk mad på hospitalet?on 25. april 2024 at 7:17
BT
- Kongehusekspert påpeger historiske deltajer ved nye gallaportrætter: ‘Det er første gang, vi ser det’by lybu@bt.dk (Lykke Buhl) on 25. april 2024 at 16:32
- Nu svarer Snapchat efter anmeldelse af hashprofiler: ‘Overtræder ikke retningslinjer’by sebj@bt.dk (Sebastian Bjerring Jensen) on 25. april 2024 at 16:14
- Danske aktier i store fald: ‘Det er voldsomt at se’by pevo@euroinvestor.dk (Peter Voergaard) on 25. april 2024 at 15:53
Berlingske
- Overgangsregering officielt indsat i uroramte Haition 25. april 2024 at 16:42
Overgangsregeringen skal blandt andet pege på en ny premierminister i den caribiske østat.
- Fifa og saudisk statsejet olieselskab indgår partnerskabon 25. april 2024 at 16:41
Fifa og det saudisk olieselskab Aramco har indledt et fireårig samarbejde, meddeler parterne.
- 18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gazaon 25. april 2024 at 16:26
Danmark og USA er blandt de lande, som har statsborgere, der holdes fanget af Hamas-bevægelsen i Gaza.
- De repræsenterer titusindvis af akademikere og har fået nok af kritik: »Det er dem, der tjener penge hjem til Danmark«by kake@berlingske.dk (Kalle Kehlet) on 25. april 2024 at 16:23
Der er ikke for mange akademikere i den offentlige sektor, mener fagbosser. Tværtimod er de en gevinst for den offentlige sektor, lyder argumentet.
- Hvem har »the mental load« hjemme hos jer? Tag den store test af dig og din partnerby perd@berlingske.dk (Pernille Dreyer) on 25. april 2024 at 16:21
Hvem planlægger, husker og koordinerer opgaver i jeres husstand? Tag testen herunder og kom nærmere et svar. Hvem ved – måske vil I skrue på nogle knapper.
- Fem mand er fængslet for drabsforsøg i Holbækon 25. april 2024 at 16:04
Politiet har tidligere sagt, at det undersøger, om drabsforsøg kan være led i konflikt mellem grupperinger.
- Fodgænger kørt på hospitalet efter færdselsulykke på Amageron 25. april 2024 at 15:50
Politiet undersøger i forbindelse med færdselsulykke på Amager også gaderøveri. Person er kørt på hospitalet.
- Wada indleder uafhængig undersøgelse i speget dopingsagon 25. april 2024 at 15:47
Wada har inviteret en schweizisk anklager til at gennemgå agenturets kinesiske svømmesag.
- Anklagere vil droppe sag om korruption mod spansk førstedameon 25. april 2024 at 15:45
Korruptionsanklager mod Begona Gomez har fået Spaniens premierminister til at overveje hans politiske fremtid.
- Der er ballade i Socialdemokratiet – her er talen, der begyndte det heleby ansy@berlingske.dk (Anne Meisner Synnestvedt) on 25. april 2024 at 15:43
I starten af april stillede Frederik Vad (S) sig op i Folketingssalen, og siden har han været centrum for et politisk stormvejr. Berlingske har samlet fire nedslag i hans tale, som har genstartet udlændingedebatten i dansk politik.
A4 Nu
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
- Skandaleramt formand for FGU Danmark får nyt jobby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 14:57
Tidligere formand for FGU Danmark og borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten vender tilbage til tidligere arbejdsplads.
- Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysteriumby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- Overblik: 3 vigtigste pointer i ny rapport om løntimerby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
A4 Beskæftigelse gennemgår tre af de vigtigste pointer i en ny og opsigtsvækkende rapport om brug af løntimer i beskæftigelsesindsatsen.
- Konsulenthus: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nokby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Lindgaard, Director of Innovation CompanYoung) on 23. april 2024 at 6:00
Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre – vi skal sørge for et endnu tidligere kendskab til EUD.
- Skævdeling slog gnister og skabte kold luft mellem Akademikerne og FH: Sådan endte opgøret om lavtlønspulje ved OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 23. april 2024 at 6:00
REKONSTRUKTION: Det principielle opgør om skævdeling, der fik Akademikerne til at gå solo ved OK24, slog gnister ved forhandlingsbordet. Resultatet gør alle parter i stand til at erklære sejr, men striden vil genopblusse og efterlader spørgsmålet om forsoning eller skilsmisse ved OK26 åbent.
- David Trads: Unge er akkurat lige så flittige – og dovne – som os andreby nyhedsdesk@a4medier.dk (David Trads, politisk kommentator) on 23. april 2024 at 6:00
- Organisationer stempler ind i kommende forhandlinger: “Alle erhvervsuddannelser spiller på den ene eller anden måde ind i den grønne omstilling” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Organisationer har klare budskaber til børne- og undervisningsministeren i forhold til den grønne omstilling af erhvervsuddannelser.
- Tesfaye udpeger uddannelser til en ny ungdomsuddannelseby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil konkret kigge på HF, HHX, EUX og den kommunale 10.klasse, når han skal lave plantegninger for en ny ungdomsuddannelse, men det er usikkert, hvorvidt han kigger på selve uddannelserne eller deres metode, lyder det fra formand for Danske HF og VUC.
- Folketinget starter rejsen mod ny jobreform i Aarhusby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 22. april 2024 at 6:00
Folketingets beskæftigelsesudvalg skal på besøg i Aarhus Kommune for at få inspiration og kvalificere de politiske drøftelser om en reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. Rådmand ser frem til flere ting ved besøget.
- Timeløn på 10 kroner: Illustratorer kritiserer forlagsbranchenby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 22. april 2024 at 6:00
Omkring 100 illustratorer kritiserer forlagsbranchen for lave lønninger og dårlig arbejdskultur.
Altinget
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Lidegaard til Ammitzbøll: Her er den konkrete politik bag vores nye sloganby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Den førte politik i Danmark har gennem årtier været målrettet ældre vælgere uden at tage hånd om klima, uddannelse, trivsel eller de unges fremtid. Derfor er der brug for en ny retning – en plan B, der klart og tydeligt prioriterer vores børn og de unge generationer hele vejen rundt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Sammenhængskraften trues af muslimers manglende vilje til at blive fuldgyldige borgereon 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav, der blot understøtter det muslimske parallelsamfund, og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- På Christianborg kan alkohol afgøre forskellen på forlig og fiaskoby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 25. april 2024 at 3:00
Hvor stor en rolle spiller alkohol på Christiansborg? Det har forfatter Jacob Pedersen undersøgt i sin nye bog, ‘Politiske promiller’, som vi kigger nærmere på i dagens afsnit af Altinget Ajour.
- Busafgange og DSB-priser bliver den næste politiske kamp mellem land og byby fgh@altinget.dk (Frederik Gjersen Hansen) on 25. april 2024 at 3:00
Den kollektive transport uden for de store byer er udfordret. Busstoppesteder nedlægges, og der er færre afgange. Nogle steder kan det være umuligt at få en taxa, mens DSB-priserne er steget med op til 12 procent. Det næste slag om land og by kommer til at stå på det transportpolitiske område, skriver Rasmus Barndorff.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
- Elbit-undersøgelse vokser markant i omfang og prisby ak@altinget.dk (Andreas Krog) on 24. april 2024 at 18:03
Advokaterne fra Bruun & Hjejle skal udvide deres undersøgelse af den såkaldte Elbit-sag, har partierne bag undersøgelsen besluttet. Dermed vokser sagsomkostningerne med et millionbeløb, viser lækket dokument.
- Grønlandsk folketingsmedlem får afvist sit ønske om tolk i folketingssalen: “Det er ærgerligt og skuffende”by raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 24. april 2024 at 13:53
Folketingets formand, Søren Gade, har afvist et ønske fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam om at bruge sin egen tolk i folketingssalen. I næste folketingsår vil Folketingets Præsidium evaluere ordningen med grønlandsk og færøsk i Folketinget, siger Søren Gade.
- Klimarådet forsvarer nyt forslag om markant mindre landbrug: Det blev også kaldt urealistisk, da vi foreslog en CO2-afgiftby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 24. april 2024 at 11:16
Klimahensyn bør ikke afgøre, hvem der får lov til at bruge pladsen på de trængte danske arealer. Sådan lyder det fra Klimarådet, der vil inspirere den grønne trepart med en ny rapport. Altinget har talt med forperson Peter Møllgaard om rapportens realisme.
- Borgmestre frygter højere karakterkrav: “Det er dårligt nyt for landgymnasierne”by freja@altinget.dk (Freja Søgaard) on 24. april 2024 at 11:15
Regeringen leger i øjeblikket med tanken om at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser, men flere borgmestre er bekymrede. Unge i Frederikshavn vil få sværere ved at få en studenterhue end unge på Frederiksberg, lyder det.
- Min veninde meldte sig syg med smerter hver måned. Hvor var min og samfundets empati?on 24. april 2024 at 10:00
Mette Frederiksen (S) vil rette op på flere århundredes underkendelse i sundhedsvæsnet af kvinders lidelser. Og selvom det er godt, at statsministeren erkender skævheden mellem kønnene, bør det nu følges op med handling i det kommende sundhedsudspil, skriver Rikke Viemose.
- HK: Tvungen værnepligt til kvinder har intet med ligestilling at gøreby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 24. april 2024 at 9:00
Debatten om tvungen værnepligt til kvinder hænger fast i et meget gammeldags syn på både forsvarsvilje, personalepolitik og ligestilling, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl, der henholdsvis er forperson for HK Ungdom Hovedstaden og formand for HK Kommunal Hovedstaden.
- I denne uge stemplede Mette Frederiksen ind i glohed integrationsdebat: Her er talen, der startede det heleby aak@altinget.dk (Albert Andsager Klingenberg) on 24. april 2024 at 7:34
Da Mette Frederiksen tirsdag mødte pressen, gik hun i brechen for Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad. Han har i flere uger været under heftig beskydning i den offentlige debat, efter talte om integration på Folketingets talerstol. Men hvad var det præcis, han sagde, som har bragt sindene i kog? Se eller læs talen, som Altinget her bringer i fuld længde.
Information
- Fund af massegrave i Gaza udløser krav om internationale undersøgelserby Niels Ivar Larsen on 25. april 2024 at 15:21
Tre massegrave med dræbte civile er fundet ud for to ødelagte hospitaler i Gaza, ifølge Hamas et værk af Israel. Geolokaliseringsdata og daterede videoklip ser dog ud til at fortælle en anden historie
- Lars Løkke kalder humanitære forhold i Gaza katastrofale, men afviser sanktioner mod Israelby Jørgen Steen Nielsen on 25. april 2024 at 14:29
Tre partier presser regeringen for at sætte handling bag kritiske ord om Israels krigsførelse
- David Runciman: Vi regeres af maskiner og monstre. Og dem skal vi have lavet omby Rune Lykkeberg on 25. april 2024 at 9:10
Historikeren David Runciman fortæller i sin nye bog, ’Overdragelsen’, som netop er udkommet på dansk, hvordan vi gav magten til de store maskiner. I denne langsomme samtale forklarer han, hvordan vi får magt over dem
- Mediechefer er nok stadig det folkefærd, der er dårligst til at håndtere kritikby Rasmus Elmelund on 25. april 2024 at 7:27
Efterspillet efter en underholdende tv-debat om presseskik demonstrerer igen-igen, at noget af det, vi i mediebranchen er allerdårligst til, er at tage imod kritik
- Skarp USA-kritik af Israel i FN: »I gør for lidt for at forhindre hungersnød«by Martin Burcharth on 25. april 2024 at 7:05
Israel er vant til kritik i FN af sin behandling af palæstinenserne. Men tirsdag skruede USA virkelig bissen på under et sikkerhedsrådsmøde om den humanitære situation i Gaza
- »Du kender mig jo slet ikke!«by Lars Kramhøft on 24. april 2024 at 18:33
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- FOLK: Ingen er så krænkelsesparate som folkevalgte socialdemokraterby Mathias Sindberg on 24. april 2024 at 18:15
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Identitetspolitisk sprogsalat gør kvinder til en underkategori af deres eget kønby Karen M. Larsen on 24. april 2024 at 18:15
Redaktionen bag opslagsværket ’Kvinde Kend Din Krop’ benytter sig af identitetspolitisk kodesprog i debatten om ny jubilæumsudgave. Hvorfor kan Information ikke se, at det i sig selv er bekymrende?
- Vi i Generation Forsøgskanin vil ikke udsættes for flere uddannelsespolitiske eksperimenterby Anna Ockelmann on 24. april 2024 at 18:15
Lærerlockout, folkeskolereform, coronanedlukninger og gymnasiereform er blot et udpluk af de konstante forandringer, der har været definerende for vores generations møde med uddannelsessystemet
- Det går stærkt fra første øjeblik af Dev Patels knogleknusende actionfilm ’Monkey Man’by Christian Monggaard on 24. april 2024 at 18:14
Dev Patel gør en frygtindgydende figur som en ung mand på hævntogt i Indiens underverden i den både opmuntrende og udmarvende ’Monkey Man’, som Patel også selv har instrueret
Børsen
- Macron: Investeringschok skal redde EU fra dødens randby Leonora Marienlund Klint, Bruxelles on 25. april 2024 at 14:02
“Vores Europa er dødelig og kan dø”.Halvanden måned før europæerne går til stemmeurnerne ved europap…
- Blinken advarer Kina om sanktioner mod bankerby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 25. april 2024 at 14:00
Kinesisk teknologi spiller en markant rolle i Ruslands forsøg på at erobre Ukraine. Derfor vil USA n…
- Ugens AI-nyheder: Coca-Cola indgår milliardaftale med Microsoftby soch@borsen.dk (Søren S. D. Christiansen) on 25. april 2024 at 13:30
HTMLAI-startup skærer 10 pct. af medarbejderstabenDen britiskbaserede AI-startup Stability AI siger…
- Amerikansk lavvækst sendte C25 i dørkenby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 25. april 2024 at 13:06
Der var en mat stemning i C25 det meste af dagen, og indeksets nedtur tog endnu mere fart, da amerik…
- Gældsbombe tikker i USAby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 25. april 2024 at 13:00
“Noget er nødt til at ændre sig.”Så kontant er advarslen i en rapport fra Den Internationale Valutaf…
- McKinsey undersøges i opioidsagby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 25. april 2024 at 12:37
Det amerikanske justitsministerium undersøger konsulentgiganten McKinseys amerikanske afdelings roll…
- Dieselbilen har ikke kørt sine sidste kilometer endnuby Af Mikkel Thomsager on 25. april 2024 at 12:30
Det var i 2015, dieselgate fik lagt dieselbilerne for had. Volkswagen blev afsløret i at snyde med e…
- Dansk startup bekæmper overforbrug: Nu rejser de 20 mio. kr.by swje@borsen.dk (Sofie Willert) on 25. april 2024 at 12:04
Traditionel tøjproduktion går efter modellen: Design, producer, sælg. Det gør virksomheden Rodinia G…
- Italiensk mangemilliardær køber sig ind i populært dansk cykelbrandby pekr@borsen.dk (Pelle Taus Kruse) on 25. april 2024 at 12:00
Det danske cykeltøjmærke Pas Normal Studios ser sig ikke tilbage, og siden den mangeårige EQT-partne…
- Tech-iværksætter trak stikket som direktør og er flyttet ud af storbyenby Af Maria KentorpFoto: Rebecca Helene Hoffmann on 25. april 2024 at 11:30
Iværksætter Tine Thygesen er lige flyttet ud af hovedstaden til kysten i Humlebæk. Til egen badebro,…
- Helle Ib: Hvilken politiker tør stå ved den barske sandhed om kunstig intelligens?by Helle Ib on 25. april 2024 at 11:15
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har i år skruet op for optimismen, hvad angår kunstig intel…
- Kommune overtager skandaleramt havnby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 25. april 2024 at 11:07
Det så egentligt meget godt ud for den nordjyske Frederikshavn Havn, hvis man skal tro den pressemed…
- Danica vil have ændret regler: Læger forhindres i at hjælpe stressramteby krah@borsen.dk (Katrine Rahbek) on 25. april 2024 at 10:15
Folkesygdommen stress er ikke nok til en psykologhenvisning, hvis man går til sin læge. Det kræver f…
- Norwegian-topchef: Boeing-problemer skaber bekymringby matr@borsen.dk (Mathias Rose) on 25. april 2024 at 10:14
Krisen kradser i den amerikanske flyproducent Boeing. Selskabet lider under fejlbehæftede fly og en…
- Dansk Erhverv efter brand: Vi har en fornuftig forsikringsdækningby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 25. april 2024 at 10:00
Der er meget, der skal diskuteres, når 400 års historie brænder ned.Derfor har Dansk Erhverv, siden…
- Smørgrossists møntsamling til 500 mio. kr. sat på auktionby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 25. april 2024 at 9:30
Efterkommerne af smørgrossist og storkøbmanden Lars Emil Bruun ventede i præcis 100 år på at få lov…
- Medstifter af milliardfirma droppede topjob – nu er han vinbonde i Californienby erei@borsen.dk (Erik Eisenberg) on 25. april 2024 at 9:00
Danske Peter Work og hans amerikanske hustru Rebecca var landet 6.30 om morgenen i Newarks lufthavn…
- Danmark er europamester i økonomiby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 25. april 2024 at 8:43
Hvis europæisk økonomi var en officiel sportsgren, så ville Danmark år efter år være i finalen.En op…
- Betændt strid udstiller interne spændinger i regeringenby Af Jesper Hvass, politisk korrespondent on 25. april 2024 at 8:00
Indtil nu har udlændingedebatten levet et stille liv under SVM-regeringen. Ihvertfald indtil at en s…
- Analyse: Trump kræver juridisk immunitet – højesteret sidder med afgørelsenby Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 25. april 2024 at 7:30
Udløser det konservative flertal i USA’s højesteret nu den politiske gevinst, som tidligere præsiden…
- Så meget får du i kompensation for Store Bededagby stsv@borsen.dk (Stine Tiberg Svendsen) on 25. april 2024 at 7:06
Er du en af dem, der uvant må tage cyklen på arbejde i morgen? Så er der en kompensation på vej mod…
- Ledelseskurser er blevet en gigantindustri – men flertallet af ledere får ingen sparring på jobbetby erei@borsen.dk (Erik Eisenberg) on 25. april 2024 at 7:00
Paradokset er til at få øje på:På den ene side bliver der årligt brugt milliarder på kurser i ledels…
- Old Irish Pub omsætter for over 400 mio. kr.by kegr@borsen.dk (Kevin Grønnemann) on 25. april 2024 at 6:54
11 år efter at brødrene Peder og Kristian Blak åbnede deres første bar i Roskilde, leverer deres vir…
- Danske Bank sænker rente på boliglånby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 25. april 2024 at 6:07
Opdateret kl. 12.40 med kommentarer fra Danske Bank – Det bliver i fremtiden billigere at have et bo…
- I ny butik tager spejlet mål til din nye T-shirtby rida@borsen.dk (Rikke Agnete Dam) on 25. april 2024 at 5:55
Spejlet tager dine målDet danske herremærke Son of a Tailor har i ti år lavet T-shirts efter mål, so…
Kristeligt Dagblad
- Trods tidens store fokus på selvudvikling: Danskerne går ikke bare i kirke for deres egen skyldby Thilde Thordahl Andersen on 25. april 2024 at 16:42
“Det er noget med roen i rummet.”Sådan svarer kommende ægtepar og kommende dåbsforældre tit, når sognepræst Mikkel Tode Raahauge spørger dem, hvorfor den store livsovergang skal markeres i kirken.Ja, for mange kan kirkerummet være ladet med både æstetisk og eksistentiel betydning. Her kan de tænde et lys for en, de tænker på. De kan blive blæst bagover af orglets overvældende luftstrømme. De kan lade deres mentale batterier op under hvælvingerne.Hvad tror folkekirkens medlemmer egentlig på i dag? Det undersøger Kristeligt Dagblad i artikelserien “Den levede tro”, og nu skal det handle om dem, der går i kirke. Hvem er de? Og kommer de der overhovedet for at tjene Gud? Eller kommer de nærmere for deres egen indre ros skyld? Svaret findes efter alt at dømme et sted midt imellem, og nøgleordet er fællesskab.Hele 80 procent af folkekirkens medlemmer har været i kontakt med folkekirken i året 2023, viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Men det er faktisk kun 12 procent af folkekirkens medlemmer, der var til søndagsgudstjeneste i 2023. 21 procent deltog i en julegudstjeneste, og 53 procent var til dåb, konfirmation, bryllup og/eller begravelse.Dem, der jævnligt kommer i kirke, kan deles op i tre grupper. Det mener Peter Lodberg, der er dr.theol. og professor emeritus i teologi på Aarhus Universitet. “Der er dem, som er opvokset i det og har det sådan, at søndagsgudstjenesten hører til ugens rytme. De vedligeholder en tradition, som giver mening.”En af dem er 72-årige Sonja Krag fra Horne i Vendsyssel. Kirkegang og engagement i den lokale sognekirke har altid været en naturlig del af hendes liv. Sammen med sin mand kommer hun nu så tit som muligt i Horne og Asdal Kirker. I en anden artikel i dagens avis siger hun: “Når man bor sådan et sted her, hvor man også er vokset op, så vil man også gerne være med til at holde noget af alt det, der foregår her, i gang. Jeg synes, vi er heldige, at vi er raske nok til at gøre det. Jeg laver alt det, jeg kan komme til, og det hygger jeg mig med.”Så er der den gruppe af kirkegængere, der måske har taget afstand til kirken i deres tidlige ungdom, men som er vendt tilbage, siger Peter Lodberg:”Det kan være, de har været udsat for et trafikuheld eller en anden hændelse eller haft samtaler med venner eller med en præst, som gør, at de besinder sig på, at den kristendom, de har med i bagagen, måske alligevel kan være med til at bære en tilværelsestydning for dem.”Og så er der nytilkommerne. Dem, der er begyndt at komme i kirken for første gang i løbet af voksenlivet.”Jeg har for eksempel mødt mange, der har mødt kirken i forbindelse med et dødsfald og en begravelse. Det kan være, de har følt sig godt behandlet eller af andre årsager har fået justeret deres billede af præster og kirker og gudstjenester. Og så er de begyndt at komme.” En kuppel af kærlighed? Et efterliv under et kirsebærtræ? Gud? I artikelserien “Den levede tro” undersøger Kristeligt Dagblad, hvad medlemmerne af folkekirken tror på, og hvordan troen kommer til udtryk i deres liv. Foto: Morten Voigt Anne Lundahl Mauritsen, der er postdoc i religionssociologi ved Aarhus Universitet, forsker især i dem, der ikke kommer i kirken så tit – men indimellem. Og det er for så vidt det store flertal af danskerne, de kulturkristne. De kommer, siger hun, til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse og så til jul og måske påske og allehelgen.”Når folk har mest lyst til at komme i kirke på de tidspunkter, er det, fordi det er der, tradition, national identitet og folkekirke smelter sammen. Så når man skal have døbt sit barn, gør man det ind i et nationalt fællesskab, som folkekirken konnoterer. Og når man går i kirke til jul, er det lige så meget, fordi det er en hyggelig kulturtradition, som det er for at høre Juleevangeliet,” siger Anne Lundahl Mauritsen.Vent, hov, kommer flertallet ikke i kirke, fordi de tror på Gud?”Nej,” siger hun.”Mange tror på noget mere mellem himmel og jord, men relativt få folkekirkemedlemmer har en eksplicit gudstro på den klassiske måde.”Det vidner også en ny undersøgelse om, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad. I den angiver 12 procent af folkekirkemedlemmerne, at de tror på en personlig gud. 23 procent angiver, at de ikke tror, der er nogen åndelig kraft eller personlig gud, og resten tror på en åndelig kraft, eller også ved de ikke, hvad de skal tro eller svare.For mig? For os? For Danmark?Men hvorfor kommer de? Der er ikke længere kirketugt, som kan drive synderne til kirke. Og den sociale kontrol er for langt størstedelen af folkekirkens medlemmers vedkommende helt ikke-eksisterende i dag, vurderer flere kendere, Kristeligt Dagblad har spurgt. “I dag er det et individuelt spørgsmål: ‘Vil jeg i kirke i dag, eller vil jeg ikke?’. Gudstjenesten er noget, man vælger til og fra ligesom så meget andet,” siger Peter Lodberg og fortsætter:”Jeg møder ingen, der går til gudstjeneste, ‘fordi ellers får jeg problemer med Gud – så vil Gud straffe mig eller se til en anden side’. Man gør det, fordi man tager udgangspunkt i sine egne følelser, sine egne behov, sine egne ønsker eller egen tradition.”Det betyder nu ikke, at kirkegang nødvendigvis er en udelukkende selvoptaget beskæftigelse, siger professoren.”Teologisk kan man sige, at gudstjenesten er en lovprisning af, at Guds gode skaberværk er blevet genoprettet påskemorgen gennem Jesus Kristus. Så det er en grundtanke, at vi ikke holder gudstjeneste for os selv. Og heller ikke for Guds skyld. Men for verdens skyld. For at bevidne, at verden er blevet anderledes i Kristi opstandelse. Og i gudstjenesten ser vi på verden igennem opstandelsen. Med de øjne, som den opstandne Kristus ser på os. Det vil sige: Du er ikke forladt. Der er taget vare på dig. Du er ikke faldet ud af Guds nåde, men ind i Guds kærlighed.”Peter Lodberg peger på, at det at gå i kirke ikke kun handler om, hvad man tænker på, mens man er der. Det handler i høj grad også om, hvad man gør.”Gudstjenesten er grundnerven i luthersk kristendom. Kirken og fællesskabet bliver til igennem det, vi gør i gudstjenesten. At vi synger, beder, hører evangeliet, fejrer nadver, holder dåb. Gudstjenesten bliver til igennem det, vi gør for at bevidne, at verden er blevet anderledes i Kristi opstandelse. Det gør, at verden nu ikke længere er præget af synd, død og ødelæggelse – ja, det er den nok, men det er ikke det sidste, der er at sige. Der er sat en modfortælling ind. Et håb.”Da Peter Lodbergs egne børn var små, var det tit dem, der spurgte, om ikke familien skulle i kirke på søndag. For efter højmessen faldt der som regel altid en legeaftale af med andre børn i menigheden. “For mig er det et rimelig kontant udtryk for, at gudstjenesten også er et møde med mennesker, man kender. Jeg tror, mange kan genkende det med, at man går i kirke for fællesskabets skyld. Det er rart at få snakket med dem til kirkekaffen, man snakkede med sidste gang. Og omvendt kan fællesskabet også være det, der holder nogle lidt på afstand af kirken. Hvis de for eksempel helst vil sidde alene med deres oplevelse til gudstjenesten eller føler sig alene eller ekskluderet bagefter til kirkekaffen.”Men forkyndelsen i kirken er også vigtig på et mere strukturelt niveau, mener Peter Lodberg:”Nogle skal turde tale om, at der er noget sandt, vi er fælles om. Og der er kirken et af de få steder i dag, der tør tale om det, uden at det er forbundet med politisk magt. Jeg mener, der ligger en dyb nødvendighed i, at kirken taler om det sande uden at have politisk eller ideologisk magt. Men kun kan gøre det i kraft af ord. Som så kan modsiges. Og at kirken ved med sig selv, at de ord kan modsiges. Det er vigtigt, ikke kun for kirkens skyld, men for vores skyld og faktisk også for samfundets skyld.”Postdoc Anne Lundahl Mauritsen ser noget tilsvarende blandt dem, der sjældnere kommer i kirke.”De gør det måske ikke kun for sig selv, men for det nationale kulturfællesskab. Sammenhængen mellem at besøge kirken og at være dansk vil folk gerne træde ind i. Og når man så træder ud af kirken, tænker man ikke særlig meget mere på Gud og kristendom den dag.”Mikkel Tode Raahauge, sognepræsten ved Skovshoved Kirke, synes, det er en helt gal modstilling at lave, når han bliver spurgt, om folk i dag går i kirke for deres egen eller for Guds skyld.”Det kan man ikke skille ad, det er ikke enten det ene eller det andet. Lovprisningen af Gud kan for eksempel sagtens afføde ro og trøst. Og jeg tror næppe, det er anderledes i dag, end det var for generationer tilbage. Hvorfor påkalder man nogensinde Herrens navn? Fordi man ikke kan andet.”Rystende ordNår Mikkel Tode Raahauge taler med kommende ægtepar og kommende dåbsforældre, og de peger på den særlige ro i kirkerummet, svarer han dem gerne, at det må skyldes, at der er noget inde i det rum.”Selvom arkitektur bestemt kan løfte et rum, så tror jeg dybest set, mange finder ro i kirkerummet, fordi der derinde bliver gjort og sagt nogle særlige ting.”Han peger på, at de fleste folkekirkemedlemmer ikke bruger kirken til daglig. “Og det ser jeg i øvrigt intet problem i. Men når de så sidder der, er det typisk i forbindelse med voldsomme begivenheder. Den voldsomme glæde over, at et barn er født, den voldsomme glæde over, at kærligheden har vist sig i ens liv. Den voldsomme sorg over, at ens elskede er død, eller hvad det nu måtte være. Så kommer man ind i det rum og hører det, man ikke kan sige sig selv.”Og hvad angår det rystende i at høre en sandhed om en opstanden Gud, der kan stå i skarp kontrast til de mere flydende sandhedsbegreber, man oplever uden for kirken, siger Mikkel Tode Raahauge: “Det er netop rystende. Men ikke på en dårlig måde. Nogle gange siger min mand til mig, at han elsker mig. Det er jo sådan set også rystende, ikke? Det gør noget ved mig at høre, at jeg har en ganske særlig plads i hans hjerte og en ganske særlig værdi i hans øjne. Og jeg kan selvfølgelig udfritte ham og sige: ‘Er det nu sandt?’. Men jeg kan også tage hans ord for gode varer og se mig selv i lyset af dem.”Noget tilsvarende sker for den troende, når han eller hun går i kirke, mener Mikkel Tode Raahauge. Der forsikrer Gud mennesker om, at de har deres synders forladelse og et evigt liv. “Ikke, fordi vi har fortjent det. Men fordi Gud vil det sådan. Og når man bliver i tvivl om, om det er sandt, at man er elsket, er det jo, at man kommer i kirke igen. Lidt ligesom i et parforhold siger man: ‘Sig det igen!’.”
- En selvmordstruet mor, voldtægt og brystkræft: Et liv fuld af prøvelser har ikke kunne slukke livskraften i Suzanne Brøggerby Amalie Lyngby Cloos on 25. april 2024 at 16:42
Kontrasten mellem Suzanne Brøggers første 40 år i livet står på alle tænkelige måder i stor kontrast til de seneste 40. I den første del af hendes liv stod prøvelserne i kø for forfatteren, der med sit angreb på kernefamilien, snævre kønsnormer og fordømmelse af den kvindelig seksualitet har gjort hende til et feministisk ikon. Hun voksede op i en dysfunktionel familie, hvor moderens psykiske lidelser tvang Suzanne Brøgger til at være den voksne kvinde i familien. Samtidig førte hendes stedfars mulige forelskelse i hende til et af moderens selvmordsforsøg. Efter gymnasiet flygtede hun langt væk fra familien og rejste verden rundt. I Uzbekistan blev hun voldtaget af en gruppe politibetjente. På trods af et liv fuld af modgang, har livskraften i hende aldrig nogensinde været tæt på slukke. Tværtimod.Det er netop det budskab om aldrig at lade sin livskraft slukke, hun gerne vil dele med lytterne i dette afsnit af “Sørine & Livskraften”, og derfor har hun sagt ja til medvirke i en af sine efterhånden meget sjældne medieoptrædener. Lyt i Kristeligt Dagblads appLyt på Apple PodcastLyt på SpotifyI afsnittet taler hun også om det paradoksale i, at hun i de sidste 40 år har levet et stille liv på landet i en kernefamilie og har fundet meningen og kærligheden i hverdagen og det almindelige. Forfatter Suzanne Brøggers liv har været fuld af svære prøvelser, men hun har altid formået at holde fast i sin livskraft. Foto: PodAmok Med andre ord det modsatte af stræben efter frihed, som hun i sine unge dage vægtede så højt. Selvom Sørine Gotfredsens syn på kærlighed er mere traditionel, vækker nogle særlige ord af Suzanne Brøgger genklang i sognepræsten. Foto: PodAmok Vært: Sørine Gotfredsen.Idé, tilrettelæggelse, klip og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Produktionsassistent: Amalie Lyngby Cloos.Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk
- Bed!by Børge Haahr Andersen on 25. april 2024 at 16:42
”Bed, så skal der gives jer.”Matthæusevangeliet 7, 7Ifølge afslutningen på Matthæusevangeliet har den korsfæstede og opstandne Jesus al magt i himlen og på jorden. Og den almægtige har sagt i bydeform: Bed!Dertil er knyttet et løfte om bønhørelse, også bønhørelse på tværs af det menneskeligt mulige. Bøn er ifølge Jesu undervisning en proces, som involverer tid og udholdenhed og eftertanke. Vi bliver altid bønhørt, men bønhørelse er en proces over tid, og indimellem sker det først i den kommende verden.Hvis Gud vitterlig er almægtig, hvorfor tillod han så brodermordet på Abel, brodermordene mellem Ukraine og Rusland, mellem jøder og palæstinensere og de utallige andre glemte konflikter, som hærger verden? Vi vil gerne have svar her og nu, men vi har faktisk ikke i Bibelen noget svar på tidsaspektet i at blive bønhørt. Jesus har blot tilskyndet os til at bede vedblivende om, at hans vilje må ske.Når verdens nød kommer tæt på, er det tid til at bede. Derfor blev fjerde fredag efter påskedag udnævnt til en national bededag i 1600-tallet. Hvis der var fred, frihed og retfærdighed over hele jorden, så var tiden inde til at afskaffe en årlig bededag. Men nu er der krig i Europa og i Mellemøsten. Ud over den glemte krig i Sudan, hvor 14 millioner børn efter sigende er ved at dø af sult og sygdom. Ukrainere og russere er to broderfolk, som i lange perioder har haft en fælles historie. Vi i Danmark er en del af samme slægt. Ikke blot er vi alle europæere, men vi er ifølge Bibelens lange beretning bundet sammen af blodets bånd fra urgamle tider.Derfor må vi bede for alle krigens ofre. Mænd, kvinder, børn, som bliver tilfældige ofre for missiler og droner. Vi må bede for alle bødler, som aktiverer disse dræbermaskiner. De er også vores slægtninge og søstre og brødre.Politisk var det efter mit skøn en dårlig timing at afskaffe bededag som helligdag. Men en politisk beslutning skal ikke få kirken til at bede mindre, selv om vi ikke længere er støttet af en helligdag og gudstjenestedag. Vi er undergivet vores almægtige Herres befaling, når han i bydeform siger til os: Bed!Børge Haahr Andersen er tidligere sognepræst og rektor ved Dansk Bibel-Institut.
- Var det en bøn, der reddede Ukraine-hjælpen?by Kristian Østergaard on 25. april 2024 at 16:42
Formanden for Repræsentanternes Hus i Washington var i denne uge verdens midtpunkt. Den 52-årige Mike Johnson abonnerer på Trumps løgn om valgsvindel, og han har modsat sig donationer til Ukraine.Men inden for de seneste uger har Johnson omlagt kursen. Nu mener han, at det er helt afgørende at få sendt våben til Ukraine, og da det blev klart, at han agtede at arbejde sammen med demokraterne om den opgave, tømte de mest rabiate typer i det republikanske parti ifølge The New York Times en verbal skidtspand ud over ham.Herefter knælede den stærkt troende baptist og bad Gud om hjælp og vejledning.Det var en stålsat og determineret Johnson, der rejste sig. Han bedyrede, at han ikke var bekymret for at miste sin egen prestigefyldte post, men at han til gengæld var stærkt bekymret for Ukraines muligheder for at holde Rusland stangen. Til journalister forklarede Johnson, at han hentede megen styrke i et ord fra tidligere præsident John Quincy Adams, der engang blev spurgt, hvorfor han blev ved med at fremlægge lovforslag om slaveriets ophævelse, når det blev nedstemt hver gang. Adams svarede: ”Fordi det er vores forpligtelse, men udfaldet er i Guds hånd.”Mike Johnson tilføjede: ”For mig er dette en meget frigørende tanke. Jeg gør min pligt, men udfaldet er i sidste ende ikke op til mig.”Det var dog ikke kun Gud, der hjalp Johnson, peger Süddeutsche Zeitung på i en lederartikel. Avisen noterer sig, at man for ganske nylig kunne læse en bemærkelsesværdig sætning på Donald Trumps medie Truth Social. Lederskribenten fandt sætningen fra Trumps hånd opsigtsvækkende, eftersom den hverken var grammatisk eller sagligt set forkert. Den tidligere præsident skrev: ”Alle er enige om, at Ukraines overlevelse og suverænitet er meget vigtigere for europæerne end for os, men det er også vigtigt for os!”.Kort efter var hjælpepakken til Ukraine i hus, og det skete således med Trumps velsignelse, skriver avisen, der mener, at europæerne bør tage ved lære af denne begivenhed. Trump har nemlig ret i, at Ukraines overlevelse er vigtigere for Europa end for USA, og at det er på tide, at de europæiske nationer lægger den pubertære forkælelse bort og tænker på andre end sig selv. Med andre ord: at europæerne optrapper våbenleverancerne til Ukraine. Men begivenheden gav også anskuelsesundervisning i, at Trump måske slet ikke er så prorussisk endda. Javel, Trump har udtrykt sig favorabelt om Vladimir Putin, og da Viktor Orbán besøgte Trump, kunne han efterfølgende meddele offentligheden, at Trump ikke ville give så meget som en cent til Ukraine.Nu er Trump vendt på en tallerken og har nikket ja til 60,8 milliarder dollars (420 milliarder kroner) til Ukraine.Hvad fik ham til at gøre det? Ja, her er Mike Johnson ifølge udenrigskorrespondenten ved Tagesspiegel nøglen. Juliane Schäuble skriver i en kommentar: ”Den konservative amerikaner hævdede, at hvis man ikke leverede våben og ammunition til Ukraine, så ville Rusland kunne vinde en sejr, der ville gøre det muligt for russerne at trænge dybere ind i Europa og trække USA ind i en ny verdenskrig.”Konklusion: Trump har lyttet til Johnson. Det gælder ikke alle hans partifæller. Marjorie Taylor Greene, der er ivrig efter at tækkes de værste tendenser i trumpismen, erklærede, at hun ville vælte Johnson som formand for Repræsentanternes Hus.Toneangivende konservative medier bakker imidlertid 100 procent op om Johnsons nye kurs. New York Post bragte en forside med Greene og overskriften ”Njet, Moskva-Marjorie” og fremstillede hende med ondskabsfuld præcision som en politiker, der havde placeret sig et sted, hvor Putin havde mere gavn af hende end USA. Og tv-stationen Fox News betegnede Greene i en kommentar som både åndeligt afstumpet og fladpandet.Die Welt konkluderer, at de seneste uger markerer et vendepunkt for republikanerne. I flere år har en isolationistisk fløj i partiet demonstreret et eklatant fejlsyn og et pinligt medløberi, men i lørdags slog knap halvdelen af republikanerne i Repræsentanternes Hus kontra og stemte ja til Ukraine-hjælpen.For det skal være dyrt at fortsætte krigen mod Ukraine. Så dyrt, at det ikke kan betale sig. Og i Corriere della Sera konkluderer avisens tidligere chefredaktør Paolo Mieli, at hvis Ukraine med nye våben kan presse Rusland til en fredsaftale, bør Nobels fredspris gå til ”Mike Johnson, den ultrakonservative amerikaner, som ved at bygge en midlertidig bro mellem Trump og Biden, gjorde dette muligt”.Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet Bjørn Thomassen og sognepræst Kristian Østergaard.
- Hvem er Tonni uden et slagteri? “Jeg er nødt til at tro på, ham oppe ovenpå har styr på planen med mig”by Lise Kabell Søgaard on 25. april 2024 at 16:42
“Det er dagen derpå i Ringsted,” lyder det i radioens P4 Sjælland om morgenen fredag den 19. april. Det siler ned, og viskerne må i højeste gear, for at man kan se ordentligt ud af bilruden. Lastbiler trækker sig tungt rundt i rundkørslerne på vej ind mod byen. Nogle af dem har grå sider med ventilationsriller og drejer af på Bragesvej i industrikvarteret, hvor Danish Crown-slagteriet ligger.Lytterne opfordres til at ringe ind med gode råd til de 1200 slagterimedarbejdere i Ringsted, der dagen inden fik beskeden om, at de snart ikke længere har et job. “Har du prøvet at miste dit arbejde og har du et godt råd? Så skriv til os,” siger radioværten.”Få jer et nyt job, hurtigt,” lyder det i en af de sms’er, der tikker ind.På 2. sal i et rødbrunt lejlighedskompleks i Sjællandsgade, tæt ved stationen i Ringsted, sidder den 45-årige slagtemester Tonni Larsen og ser “Go’Morgen Danmark”. Han har tatoverede arme under en kortærmet hvid T-shirt og helt kortklippet, brunt hår. Bordskåneren under hans kaffekrus er med et tegnet motiv fra introen til tv-serien “Matador”, og med jævne mellemrum tager han et sug af den e-cigaret, der også ligger på sofabordet. Normalt ville han nok være i fitnesscenteret nu, for han træner gerne et par timer om formiddagen, før han møder ind på arbejde ved 14-tiden. Men lige i dag er det fint nok at sidde her. “Jeg vågner i går til beskeder fra min kammerat og min søn: ‘Hvad sker der?’, ‘Er du uden job eller hvad?’ Jeg røg op, ind og tænde for fjernsynet. Breaking news over det hele. Og så var det jo rigtigt nok,” siger han. “Så kom beskederne fra mine folk.”LærlingTorsdag den 18. april 2024 blev slagteriet i Ringsted indstillet til lukning. Den skal efter planen finde sted i midten af september.”Danish Crown skærper effektiviteten i sin danske produktion,” lød det i overskriften på den pressemeddelelse, der blev sendt ud samme dag fra den landmandsejede slagterikoncerns ledelse. Lidt længere nede med noget mindre bogstaver stod det med nedlæggelsen af de 1200 stillinger i Ringsted.Det er én af den slags historier, der fylder i mediebilledet et par dage eller tre. Siden går verden videre, og der kommer andre nyheder at fylde morgenfladen med. Men i hvor høj grad går verden bare videre, når man er én af dem, der til daglig står med kødet i hænderne, og måske har gjort det i mange år? Kristeligt Dagblad mødes med Tonni Larsen “dagen derpå” for at forsøge at finde svar på det spørgsmål, ligesom avisen frem mod lukningen af slagteriet vil bringe artikler om nogle af de andre ansatte, hvis liv nu tager en drejning.Først lidt historie: Der har været slagteri i Ringsted siden 1896, hvor det første andelsslagteri blev startet på hjørnet af Køgevej og Kongensgade. Byens ældre borgere kan huske dengang slagteriet lå der, omkranset af en grå mur ud mod vejen. I Ringsted Arkiv findes gamle sorthvid-fotografier af de stolte slagtere poserende på gruppebilleder i blodige forklæder og sorte bowlerhatte sammen med slagterhunden; en Broholmer på størrelse med en lille hest. I dag er der bygget lejligheder og ældreboliger på slagterigrunden, kun den gamle administrationsbygning er bevaret og fungerer nu som aktivitetshus for de lokale.Andelsslagteriet fusionerede siden med andre slagterier, voksede sig større og større og opkøbte i 1973 pølsevirksomheden Steff Houlberg. Under navnet Steff Houlberg flyttede slagteriet i 1975 ind i de gule murstensbygninger i det nye industrikvarter på Bragesvej. Tonni Larsen “bipper” sig ind med sit kort ved slagteriets Port Syd. Han møder ind tre kvarter til en time før tid for at være klar til at tage imod. Foto: Leif Tuxen Tonni Larsens far arbejdede på slagteriet dengang, 15 år i alt nåede han at være derude. Og det var også her, Tonni Larsen gik i lære som slagter i 1995. Han var 17 år og lige gået ud af 10. klasse, da han første gang satte sine ben på slagtegangen, som er det sted, grisene går fra at være levende dyr til at være svinekroppe, der skal udbenes, skæres ud og til sidst pakkes.Dengang kunne han ikke se sig selv blive gammel i jobbet på grund af det slid, han allerede som lærling bemærkede, havde sat sig hos hans ældre kolleger.”Jeg kan huske, der var én af de gamle, der var nødt til at dyppe hånden i en skål med varmt vand for at få gang i den,” siger han og klemmer hånden sammen om en usynlig svamp, strækker fingrene langsomt ud igen.Slagtearbejdet er fuld af repetitive bevægelser: skulderproblemer og slidgigt er hyppigt set, og ifølge en opgørelse, Arbejdstilsynet foretog i årene 2015 – 2020, havde slagteribranchen en forekomst af erhvervssygdomme, der var tre gange højere end gennemsnittet for alle brancher samlet set.Langt de fleste ansatte er mænd, forklarer Tonni Larsen, fordi arbejdet er så hårdt fysisk. I hvert fald på slagtegangen og i opskæringen, mens lidt flere kvinder arbejder på skærestuerne, hvor kødet udskæres, og i pakkeriet.Han ville oprindelig have været brolægger, men hans daværende kæreste var gravid med deres søn, fortæller han, og der var brug for en læreplads, der udbetalte løn fra starten. Det fik man som slagter.Han blev udlært efter tre år i 1998. Efter at have udbenet forender på grisene i nogle år, røg han ud i misbrug og også kriminalitet, en periode i hans liv, han ikke rigtigt ved, hvordan og hvor meget, han har lyst til, at der skal skrives om. “Det er et lukket kapitel nu,” siger han.For 16 år siden, i 2008, kom et vendepunkt, hvor han blev ædru og stoffri. Han fik et job i et firma, der udførte rengøring i fødevarebranchen, blandt andet i storkøkkener. Det arbejdede han med i 10-12 år og fik undervejs også ledelsesansvar.I de år, hvor Tonni Larsen var væk fra slagteribranchen, skete der ting og sager ude på slagteriet på Bragesvej. Steff Houlberg fusionerede i 2001 med Danish Crown, og slagteriet skiftede navn. Det er gået op og ned med antallet af medarbejdere gennem årene, og der har været fyringsrunder, men for små fire år siden blev produktionen igen intensiveret med et nyt aftenhold. “Så var det jo de ringede og tilbød mig den mesterstilling,” siger Tonni Larsen. Uro på linjenTelefonen ringede måske 50-60 gange i går, og nu ringer den igen. Tonni Larsen slukker for fjernsynets lyd og tager den. “Hej Ole, hvad så?”I røret kan man høre mesterkollegaen Ole Christensen fra slagtegangen. De sås sidst i aftes til et stormøde på slagteriet. De fik at vide, at nu går der nogle forhandlinger i gang med blandt andet fagforeningen, som skal vare 21 dage. Men ingen forventer, at det rokker en tøddel ved beslutningen om, at slagteriet skal lukke. Torsdag, hvor beskeden om lukningen kom, blev alle sendt hjem med løn – i dag forventes det, at de møder ind som på en helt normal dag. Men Ole mangler en mand til aftenholdet, der arbejder fra klokken 15 til 22.30.”Han har drukket vodka i går aftes …,” lyder det i røret om den kollega, der skal findes en afløser for. “Årh, for pokker,” siger Tonni Larsen og tager sig til panden.”Han har holdt sig ædru i et år.”Som slagtemestre skiller de sig fysisk ud inde på slagteriet ved at bære hvid kittel og hvide bukser. Alle andre ansatte har blåstribet tøj på. De har ansvar for, at produktionen i deres afdelinger kører, som den skal. Det indebærer at holde styr på omkring 60 medarbejdere. De kontrollerer, at maskinerne fungerer, at arbejdet udføres korrekt uden for meget spild. Alt, der tabes på gulvet, er ikke menneskeføde. De skal også sikre, at der ikke er nogen, der skaber uro “på linjen” og forstyrrer andre medarbejdere. Hvis det sker, får man en skriftlig advarsel, som er skridtet før bortvisning. Hvis man udebliver fra en vagt uden at give besked forinden, er det også bortvisningsgrund. Det er noget af det, Tonni Larsen tænker en del over nu: En del vil nok slække på disciplinen, udeblive eller måske sygemelde sig, med mindre slagteriledelsen kommer med en form for bonus eller kompensation til medarbejderne for at gå tiden ud. “Hvis de forventer, at folk bare arbejder, som de plejer, og så farvel og tak til september på deres glatte ansigt, så tror jeg, det bliver svært,” siger han.Folk var både vrede og frustrerede til mødet i går, siger han, men samtidig har det hængt i luften et stykke tid, at det kunne ske. Især efter Danish Crown lukkede slagteriet i Sæby i Nordjylland sidste år. En af Tonni Larsens medarbejdere blev faktisk omplaceret fra Sæby til Ringsted, fortæller han, og nu er han der så igen. I løbet af den kommende tid vil ledelsen også forsøge at omplacere og skaffe arbejdspladser, er der blevet sagt. Siden han var 17 år, har Tonni Larsen arbejdet på et slagteri. Nu skal slagteriet lukke til september. Foto: Leif Tuxen 300 arbejdspladser er et tal, der er blevet luftet, hvis man altså er villig til at flytte for det.”Men vi taler jo om 1200 mand. Mindst,” siger Tonni Larsen. Han mener, at man roligt kan lægge et par hundrede oveni; chaufførerne i transporterne, rengøringsfolk fra ISS, mekanikere, folk, der arbejder for andre firmaer, men kun har det arbejde, fordi slagteriet eksisterer.Der er mange etniciteter på slagteriet, tilføjer han; fra Afrika, Asien og Østeuropa. Folk er i forskellige situationer, men lige nu er han især bekymret for de polske medarbejdere, der er her for at tjene penge til familien hjemme i Polen. De bor ofte alene eller flere mænd sammen i et hus og har ikke familien som holdepunkt nu.Tonni Larsen vil prøve at tale med dem, der har det svært. “Men der vil være nogle, der ryger på flasken igen,” siger han og tager et sug af sin e-cigaret.”Der var én, der ringede i går, han var simpelthen så fuld. ‘Jeg kan ikke magte det her.’ Jeg sagde til ham: ‘Så må du melde dig syg.’”Åndelig hjælpI løbet af de år, han har været mester, er det gået op for ham, at han kan et eller andet med mennesker. Folk åbner sig for ham, har han bemærket, på trods af, at en stor del af hans arbejde består i at irettesætte dem på daglig basis. “Jeg ved ikke, hvad det er, der sker. De kommer hen til mig, selv om vi ikke kan forstå hinanden, hiver telefonen frem, viser mig billeder af deres kone og deres børn,” siger han.Hvis han selv skal give et bud på, hvad det er, der vækker tillid, er det, at de måske kan fornemme, at han har prøvet lidt af hvert i sit liv. “Vi taler lidt om det der med helikopterperspektivet. Hvis du render rundt med hovedet under armen i dit liv, aner du jo ikke, hvad du laver.”De første år af hans liv havde begge hans forældre et alkoholmisbrug. Han er det midterste barn af tre, men storebroderen var indadvendt og blev mobbet i skolen. Hvis nogle slog på broderen, slog Tonni igen.”På den måde har jeg nok været storebror hele mit liv. Havde han problemer, kom jeg op for at give øretæverne. ‘Tonni, han klarer sig.’ Sådan har det altid været.”Forældrenes misbrug blev mindre omfattende, da moderen fik konstateret lungefibrose. Tonni Larsen kan huske, han blev ringet op på lejrskole i 5. klasse af sin far med beskeden om, at deres mor skulle dø. Hun nåede dog at leve ganske længe med sin sygdom, før hun døde for et par år siden. Faderen har han ikke kontakt til i dag. Storebroderen døde også for et par år siden. Han havde et svært sind, fortæller Tonni Larsen.”Han interesserede sig for historie og verdenskrige og den slags ting. Han egnede sig ikke til den her verden.” Sønnen, som Tonni Larsen blev far til som 17-årig, er i dag 28. De første år, hvor Tonni Larsen arbejdede som slagterlærling, og han og hans daværende kæreste skulle finde ud af at være familie, var “benhårde”, siger han. Han kan sagtens sætte sig ind i, hvad der driver nogle af de ansatte, der er flyttet langt væk fra familien i for eksempel Polen eller Afrika og sender penge hjem.”Jeg ved bare, det der med at forsørge familien … så bliver man i stand til meget. Der var ikke nogen, der kom og reddede os.”Han har også en datter på 21. Begge børn er selv blevet forældre, og Tonni Larsen er i en alder af 45 dermed også både morfar og farfar, hans ældste barnebarn er fire. Kæresten Kamilla og hendes søn på 15 bor i lejligheden sammen med ham. Hun er uddannet pædagogmedhjælper, og er lige nu i et afklaringsforløb i forhold til at komme i fleksjob.I weekenderne, hvor han har fri, ser han sin familie, men der går også en del tid med at være mødeleder i grupperne AA og NA, Anonyme Alkoholikere og Narcotics Anonymous. Han har gået der i 16 år og tager som regel til møde både lørdag formiddag og søndag aften, “bare lige for at blive mindet om, hvor han kommer fra”. Sindsrobønnen, der bruges i grupperne, lyder sådan, at man blandt andet beder Gud om styrke til at acceptere de ting, man ikke kan ændre. “Er du klar over, hvor mange gange i mit liv, jeg har ligget og bedt om 10.000 kroner eller en ny bil? Jeg var ikke klar over, man kunne bede om åndelig hjælp til det, man står i.”Gode menneskerTonni Larsen har på det seneste fået et lidt andet forhold til troen og er også begyndt at komme i en frikirke lidt uden for Ringsted.Det var først i går aftes, de ramte ham, tankerne om, hvad han egentlig selv skal nu. Da han kom hjem fra mødet i går, var han nødt til at køre en tur i sin bil.”Bare en halv time, vinduerne ned, få luft. Jeg har jo også en alder nu, hvor … Jeg er heller ikke ligefrem typen, der bare skifter job for at skifte, vel?”Han vipper lidt nervøst med benet. “Jeg er slet ikke nået til, hvad der skal ske med Tonni. Jeg er nødt til at tro på, ham oppe ovenpå har styr på planen med mig.” Han går hen til vinduet i sin lejlighed og peger over mod den anden side af gaden, hvor hans midnatsblå BMW holder. Bilen har været dyr, og den er kun en mulighed, fordi han får den løn, han får nu. Den ligger lidt over 50.000 før skat, men han arbejder også for pengene, siger han. Han er ansat til 40 timer om ugen, men mange uger er det 45 timer.Bilen er noget af det kæreste, han ejer. “Og jeg giver ikke slip på det, jeg har tilegnet mig,” griner han.”Skal jeg ikke lige vise dig rundt derude?”, spørger han så. Tonni Larsen drejer bilen ind på Danish Crown-grunden, helt ned i bunden til Port Syd. Han udpeger, hvor den bom er, som lastbilerne med grisene kører ind ad, og den svingdør af metal, han selv bipper sig ind ad med sit ID-kort. Selve slagteriet er indhegnet af et højt hegn med pigtråd øverst. En hvid røg stiger op fra tre skorstene på slagteriets tag og forsvinder ud i regnvejret sammen med en lugt af brændte børster.En lille gruppe kommer ud for at holde pause, sætter sig ind i et lavloftet skur, hvor der er lagt hynder ud på bænkene. En yngre kvinde og en ældre mand sætter sig ved siden af hinanden og tænder deres cigaretter, tager et par hvæs og stirrer tomt ud i luften. “Fabrikschefen er her også, kan jeg se,” siger Tonni Larsen og udpeger en sort Mercedes blandt de andre biler på parkeringspladsen. Nu ringer kæresten Kamilla. De kan lige nå at være lidt sammen, før han skal møde ind, så han kører hjem til lejligheden.”Gå bare over og snak med dem i rygeskuret,” siger han opmuntrende, før han siger farvel til Kristeligt Dagblads journalist.”Der er så mange gode mennesker herude.”
- Forstå det dog: Livet i en familie skal ikke være nemtby Jeppe Duvå on 25. april 2024 at 16:42
Der findes opgaver, der aldrig holder op. Huskelister, der aldrig bliver kortere. Og hvis man er den i familien, der altid klarer alle de større og mindre ting på tjeklisten, der skal løses for at få dagligdagen til at fungere, så kan man godt føle, at man bærer en byrde, der er urimeligt stor.Det bliver selvfølgelig kun værre, hvis de andre i det lille fællesskab, som familien er, slet ikke ænser ens store indsats. Fra indkøb og betaling af regninger over affaldssorteringen til at bestille skolemælken til børnene – og at lave det daglige tryghedsopkald til den svækkede farmor.Særligt i den diskuterende og skrivende samfundsgruppe trives for tiden en debat, der har som omdrejningspunkt, at denne usynlige arbejdsbyrde rammer kvinder meget mere end mænd. Fænomenet har, meget karakteristisk for debattens sociologiske ophav, fået et fikst engelsk navn, mental load. Og ifølge førende debattører er det en bastion for mænds privilegier, som kvindekampen endnu ikke har fået indtaget.Debatten er interessant, fordi den fortæller noget om, hvor de reelle og de påståede problemer befinder sig i den familiepolitiske arena. Debattens blotte eksistens må hænge sammen med, at de, der har sat gang i den, må opleve, at andre – og tidligere mere alvorlige – problemer mellem kønnene inden for hjemmets fire vægge er blevet løst eller i hver fald stort set er forsvundet.Det er dog nok kun sandt for det relativt privilegerede segment, der er optaget af denne debat.Alle, der har befundet sig i en familie med børn, kan bekræfte, at sådan noget som mental load er noget helt reelt. Men uden at det skal bagatellisere problemet, så er det, at man nu nærmest opfinder en diagnose til at beskrive oplevelsen af hverdagens mange små pligter, vel også udtryk for en vis forventning. Måske en forventning om, at et nært og intenst liv med unger og ægtefælle burde være gnidningsløst og nemt.Det er familielivet bare ikke, og opskriften på den evigt rekreative og uforpligtende tilværelse for voksne mennesker med børn findes ikke. Det må selvfølgelig ikke blive nogen begrundelse for, at det kun er den ene part, der bærer den mentale byrde af alle familiens fællesopgaver. Der findes familier, hvor en skæv fordeling af opgaverne er udtryk for en bevidst og frivillig ordning de voksne imellem, men det er en anden sag.Føler kvinden sig presset til at klare alle pligterne, mens en forvokset teenagedreng af en partner konstant er til fodbold med vennerne eller altid kommer sent hjem fra arbejde, må kvinden sige fra. Og evner hun ikke det – eller meget værre: tør hun ikke det – så er der nok et bagvedliggende problem i familien, der handler om noget større end bare de daglige opgaver. Og så er det nok dér, kvindekampen bør sætte ind, hvis den skal være relevant.For i sig selv bør mental load-problemet ikke være et spørgsmål om kvindekamp. Det er en sag om ligestilling. Og her kommer manden oftest bagud i ligestillingen, hvis han ikke involverer sig dybt i de trælse rutiner og pligter, der får familien til at hænge sammen og fungere. Det er fordybelsen i dem, der gør, at man bliver en del af familien.
- Dansk litteratur skal have flere læsere: “Det koster penge, men det er en god investering”by Morten Mikkelsen, Svend Andreas Worre Sørensen on 25. april 2024 at 16:42
Danske forfattere skriver mange gode bøger, men som nation er vi ikke nær så gode til at få bøgerne ud til læsere i ind- og udland som de andre nordiske lande. Med en mere målrettet politisk indsats og et samarbejde baseret på en kombination af offentlige og private støttekroner vil vi både kunne rette op på læsekrisen blandt børn og unge og skaffe dansk litteratur flere læsere.Sådan lyder meldingen fra Carsten Fenger-Grøndahl, som er rektor for Folkeuniversitetet i København og tidligere forlagsdirektør. Han er netop tiltrådt posten som leder af kulturminister Jakob Engel-Schmidts (Mod) arbejdsgruppe for litteratur, som i løbet af det næste år skal formulere idéer til at forbedre litteraturens situation i Danmark. “Mens alle andre kunstformer længe har haft politisk bevågenhed og faste støtteordninger, har litteraturen i vid udstrækning været overladt til markedskræfterne og støtte fra private fonde. Nu er vi nødt til at gå anderledes til opgaven og tale om, hvad vi fra statsligt hold kan gøre for at sikre, at vi i Danmark fortsat har god litteratur, og medvirke til, at litteraturen bliver udbredt i Danmark, og de bedste bøger oversat og udgivet i udlandet,” siger Carsten Fenger-Grøndahl.Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bekræfter i et mailsvar til Kristeligt Dagblad, at han, når arbejdsgruppens anbefalinger er klar, til næste år vil præsentere en litteraturhandlingsplan. På nuværende tidspunkt vil han dog ikke love, at der afsættes flere penge til dansk litteratur på finansloven.”Vi skal have et større fokus på at få danske bøger udgivet i udlandet, så dansk litteratur kan blive en eksportsucces. Hvis Arbejdsgruppen for litteratur formår at komme med nogle ambitiøse og velunderbyggede forslag, kommer jeg selvfølgelig til at se på dem. Men jeg vil have forslagene fra arbejdsgruppen, før jeg begynder at love bestemte beløb,” skriver han. Forfatter og professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet Dan Ringgaard byder det øgede politiske fokus meget velkommen. Han er enig i, at dansk litteratur kvalitetsmæssigt kan måle sig med litteraturen i vore nordiske nabolande, men mener, at der er brug for dels at se på den statslige understøttelse af forfattere, dels overveje at indføre faste priser på bøger ved lov, ligesom man har i Norge”Det har været en uting, at man i Danmark kan dumpe priserne, fordi det er med til at sætte et niveau, som er lavere, end hvad godt er, hvilket jo i sidste ende rammer forfatterne,” siger Dan Ringgaard.Han uddyber, at både nordmændene og svenskerne også investerer mere i kultureksport via ambassader og sendelektorer, hvorfor udbredelsen af især norsk litteratur i verden har bedre kår.”Der har man i dansk sammenhæng ad et par omgange forsøgt de facto at nedlægge sendelektorordningen. Det er ikke lykkedes, men det er et eksempel på, at man slanker og ikke er interesseret i dansk kultureksport. Og det er ærgerligt,” siger Dan Ringgaard.Anne Marie Mai, professor i nordisk litteratur ved Syddansk Universitet, tilslutter sig kritikken af, at repræsentanter for dansk litteratur som lektorer i udlandet er blevet nedprioriteret i nyere tid. Hun glæder sig dog over kulturministerens initiativ, som lander i en tid, hvor dansk litteratur ifølge professoren har “momentum”.Eksempelvis storhitter Tove Ditlevsen for tiden i udlandet – lang tid efter digterens gennembrud inden for landets grænser.”Danmarks stærkeste internationale brand overhovedet er litteratur. Der er flere i verden, som ved, hvem H.C. Andersen er, end hvad Danmark er. Vi har mange bøger i den litterære arv, som vi kunne gøre mere for at få ud over ramperne. Det koster penge, men det er en god investering,” siger Anne Marie Mai.
- Fem mand er fængslet for drabsforsøg i Holbækon 25. april 2024 at 16:42
En femte mand er blevet fængslet for medvirken til drabsforsøg i sag, hvor en mand blev ramt af et skud den 30. januar, mens han befandt sig i sin lejlighed i Apotekerhaven i Holbæk. Offeret blev ramt at skuddet i ryggen.Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på det sociale medie X.Den fængslede mand nægter sig skyldig. Han er varetægtsfængslet frem til 21. maj.Politiet har tidligere sagt, at det undersøger, om skyderiet har forbindelse til en konflikt mellem to grupperinger i Holbæk. Der er blevet fundet flere skydevåben i forbindelse med konflikten, og flere er blevet stukket med kniv.De fire andre, der også er fængslet i sagen, nægter sig ligeledes skyldig i drabsforsøg./ritzau/
- 18 lande sender opråb til Hamas for at få gidsler hjem fra Gazaon 25. april 2024 at 16:42
18 lande har torsdag sendt en appel til den palæstinensiske bevægelse Hamas om at løslade de tilbageværende gidsler i Gaza.Samtlige 18 lande – herunder Danmark – har statsborgere, der er taget som gidsler af Hamas. Det skriver Reuters.- Vi opfordrer til, at alle gidsler, der nu har været i Hamas’ varetægt i Gaza i mere end 200 dage, straks løslades, lyder det i en udtalelse.En højtstående amerikansk embedsmand beskriver opråbet som et usædvanligt udtryk for international enstemmighed.Gidslerne blev taget til fange under Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.Appellen er underskrevet af regeringslederne fra Argentina, Brasilien, Bulgarien, Canada, Colombia, Danmark, Frankrig, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Storbritannien, Thailand, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.Udmeldingen kommer, efter at repræsentanter for Israel og Hamas samt mediatorer fra Qatar og Egypten i flere måneder har forsøgt at forhandle sig frem til en aftale om en våbenhvile og om løsladelse af gidsler.I slutningen af november lykkedes det at nå en aftale mellem Hamas og Israel om en våbenhvile og fangeudveksling.Men de efterfølgende forhandlinger har endnu ikke båret frugt.I alt tog Hamas 253 gidsler 7. oktober. Af dem er 129 stadig i Gaza. En del af de tilbageværende menes dog at være omkommet./ritzau/
- Global migration vokser, og den kan ikke standses. Men den kan styresby Birthe Pedersen on 25. april 2024 at 16:42
Da kampen mod coronavirus var på sit højeste, var 137.000 rejserestriktioner og grænselukninger i kraft verden over i forsøget på at forhindrede smitten i at brede sig. Millioner af mennesker, som havde planlagt at emigrere, måtte blive, hvor de var, og resultatet var et markant fald i antallet af nye migranter verden over.Men to år senere er den internationale migration tilbage på niveauet før coronapandemien, hvor verden samlet set talte 281 millioner migranter, eller 3,6 procent af verdens indbyggere. Det viser den første internationale undersøgelse af migrationstendenserne siden coronapandemien. Det mærkes i Europa, hvor antallet af migranter nu er det højeste siden flygtningekrisen i 2015, og hvor den ulovlige indvandring ifølge rapporten vokser, Og alt tyder på, at den internationale migration vil fortsætte med at vokse, siger Meghan Benton fra tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, som er medforfatter til undersøgelsen sammen med eksperter fra FN’s Internationale Organisation for Migration, IOM. ”Coronakrisen lagde en hidtil uset bremse på international migration. Men nu er bremsen væk, og demografiske faktorer som for eksempel en voksende ung befolkning i Afrika kombineret med en aldrende befolkning i Europa og andre lande med voksende mangel på arbejdskraft betyder, at migrationen vil vokse. Og samtidig er for eksempel klimarelaterede katastrofer i vækst og driver flere mennesker på flugt,” siger Meghan Benton.Migration er blevet mere globalMen det landkort over migration, som tegner sig efter coronakrisen, ser i nogen grad meget anderledes ud end før nedlukningerne, observerer hun. ”Vores undersøgelser tyder på, at vi er trådt ind i en ny æra med nye og mere komplekse migrationsmønstre. Coronakrisen har været et vendepunkt. USA og Europa er stadig populære migrationsmål, men nye geografiske mønstre tegner sig, blandt andet med nye middelindkomstlande, der begynder at tiltrække arbejdskraft fra fattigere lande. Billedet af en migration, der går fra syd til nord, er ikke korrekt, der er i stigende grad tale om syd til syd-migration, med bevægelser i nærområderne,” beskriver Meghan Benton.Samtidig er migrationen blevet endnu mere global, for eksempel med afghanere, kinesere, russere og afrikanere, der følger latinamerikanske migrationsruter mod USA. Flere lande er både udvandrings- og indvandringslande, som for eksempel Mexico, hvor flere migranter slår sig ned i stedet for at forsøge at krydse den amerikanske grænse, samtidig med at mexicanere fortsat forsøger at migrere til USA. En anden af de nye tendenser er østafrikansk migration mod Golflandene, hvor udenlandsk arbejdskraft udgør op til halvdelen af befolkningen og især kommer fra lande som Indien og Bangladesh. Men i stigende grad også fra for eksempel Etiopien. Nye mønstreI 2022 meldte Saudi-Arabien ud, at 450.000 etiopiere var indvandret ulovligt til landet, mange via Yemen, oplyser rapporten, der også peger på det sydlige Afrika som et eksempel på nye migrationsmønstre, både i skikkelse af arbejdsmigration og flugt fra konflikt. ”Det er desuden blevet meget vanskeligere at at skelne mellem flygtninge og økonomiske migranter, for mennesker migrerer ofte af en kombination af forskellige grunde. De kan befinde sig i en konfliktsituation med krig men også i stigende grad bandekriminalitet, men de drives først på flugt, når der opstår et ekstra pres i form af et økonomisk sammenbrud eller en tørke, der slår deres kvæg ihjel og fjerner deres levegrundlag. Og oftest flygter de først til nabobyen, derefter til nabolandet og først som sidste udvej længere væk,” siger Meghan Benton.Men hvis mennesker flygter på grund af en kombination af faktorer, hvordan kan man så skelne flygtninge med behov for beskyttelse fra økonomiske migranter? Er flygtningekonventionen stadig anvendelig? ”Der er mennesker med behov for beskyttelse, og den beskyttelse skal garanteres. Derfor er der brug for robuste asylsystemer, der kan træffe afgørelser inden for en rimelig tid. Men samtidig skal der være lovlige migrationsveje for mennesker, der kan dække arbejdskraftbehovet i de lande, der har brug for det,” siger Meghan Benton. ”Det kan give god mening at sikre beskyttelsen af sårbare personer i nærområderne. Men man kan ikke forhindre migration. Man kan til gengæld forsøge at styre og regulere den, og det kan kun ske i samarbejde med andre lande,” siger Meghan Benton.
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF