DR
- Pavens tætpakkede påskeprogram: Vasker fødder på indsatte i kvindefængselon 28. marts 2024 at 22:53
- Instruktør bag ‘Oppenheimer’ bliver ridder af Englandon 28. marts 2024 at 20:53
- Rusland blokerer for FN-overvågning af sanktioner mod Nordkoreaon 28. marts 2024 at 20:33
- Harvard Universitet fjerner bogbind lavet af menneskehudon 28. marts 2024 at 19:48
- OL-drømmen var pakket langt væk, men nu skal Line til Paris: “Det bliver så fedt!”on 28. marts 2024 at 19:33
Line Gyldenløve Kristensen er topscorer i sin klub, men det er strandhåndbolden der nu sender hende til OL.
- Busulykke i Sydafrika tager livet af flere passagereron 28. marts 2024 at 19:16
- International domstol beordrer Israel at sikre madforsyning i Gazaon 28. marts 2024 at 16:51
- Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået nyt hjem i Jyllandon 28. marts 2024 at 16:33
- Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel for svindel med kundernes pengeon 28. marts 2024 at 16:08
- Rusland: Gerningsmænd bag formodet terrorangreb i Moskva modtog penge fra Ukraineon 28. marts 2024 at 15:27
- Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner på at holde sin største virksomhed i landeton 28. marts 2024 at 15:05
- Frankrig genoptager støtte til palæstinensisk flygtningeorganisationon 28. marts 2024 at 14:25
- Letlands udenrigsminister trækker sig efter straffesagon 28. marts 2024 at 13:45
- FN: Flere end 1.500 dræbt under bandevold i Haiti alene i åron 28. marts 2024 at 12:27
- Efter sygdom: Paven prædiker igen til påskemesseon 28. marts 2024 at 12:19
- Visitationszone forlænges yderligere efter drabsforsøg i Holbækon 28. marts 2024 at 11:50
- Menneskerettighedschef i FN advarer: Sult i Gaza kan tælle som krigsforbrydelseon 28. marts 2024 at 10:40
- 11 mennesker dræbt af cyklon på Madagaskaron 28. marts 2024 at 9:29
- Kreml beder populært russisk socialt medie om at være ‘mere opmærksom’ efter koncert-massakreon 28. marts 2024 at 9:21
- USA: Vi arbejder på et nyt møde med Israelon 28. marts 2024 at 8:56
BT
- Kæmpe forskelle: Disse supermarkeder holder åbent i påskenby tnkr@bt.dk (Thomas Nørmark Krog) on 28. marts 2024 at 22:29
- Tragisk broulykke kan ende med at koste milliarderby mboh@bt.dk (Maria Bohm) on 28. marts 2024 at 22:06
- Ny undersøgelse: Særlig diæt kan begrænse global opvarmningby mama@bt.dk (Maria Christine Madsen) on 28. marts 2024 at 21:53
- 16-årigt stortalent i unåde: Tog på stripklub efter sejrby jogj@bt.dk (Josefine Glerup Jacobsen) on 28. marts 2024 at 21:39
- Skræmmende optagelse: Cyklende madbud knivstukket ved højlys dagby frwl@bt.dk (Franziska Weiss Lauritzen) on 28. marts 2024 at 21:17
Berlingske
- Maryland får tildelt 415 millioner kroner efter brokollapson 28. marts 2024 at 23:07
Joe Bidens administration sender omkring 415 millioner kroner til Maryland som hjælp, efter brokollaps.
- Pave Frans vasker og kysser fødder på 12 kvindelige indsatteon 28. marts 2024 at 22:20
Katolsk påskefejring bringer pave Frans til romersk fængsel, hvor han vasker fødder for at mindes Jesus.
- Dansk golfduo kommer stærkt fra land i Arizonaon 28. marts 2024 at 21:58
Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen kan begge skimte førstepladsen i Ford Championship.
- Russisk netværk bidrog til misinformation om prinsesse Kateon 28. marts 2024 at 21:22
Kate-teorier levede i bedste velgående af sig selv. Men russisk netværk forsøgte at puste til tvivlen.
- Er du en sundhedssynder og oppe i årene? Så er der stadig håbby lhaa@berlingske.dk (Lars Henrik Aagaard) on 28. marts 2024 at 21:15
Der kan være en ganske stor sundhedsgevinst forbundet med at omlægge sin livsstil til det bedre – også på den anden side af de 50. Omvendt øger du risikoen for at få kræft, hvis du som midaldrende pludselig skruer op for eksempelvis vægt og alkohol, viser nyt, stort studie.
- Vi skal uddanne i iværksætteri, så unge kan gå ud i verden med de rigtige kompetencer til fremtidenon 28. marts 2024 at 21:04
Den nye aftale om folkeskolen giver os en chance for at indfri Danmarks fremtidige potentiale som et førende iværksætterland. Den skal vi gribe, mener Oskar Kjeldgaard-Branick.
- Med døde øjne serverede de vores øl. Kort efter blev Berlingskes journalist tilbudt et blowjobby sjda@berlingske.dk (Søren Jacobsen Damm) on 28. marts 2024 at 20:36
Der er næppe et sted i Danmark, der har forandret sig mere end Vesterbro. Men hvad med sjælen? Er den dræbt af gentrificering og mavesure RUC-studerende? Berlingskes Søren Jacobsen Damm gik på jagt efter de gode, gamle dage på Istedgades værthuse. Han gjorde et par overraskende erkendelser hen over shotglasset.
- Ikast dukker Viborg i jysk klassiker efter taktisk justeringon 28. marts 2024 at 20:35
Viborg startede stærkt, men en taktisk justering gav Ikast momentum og en forholdsvis sikker sejr.
- »Tinder-voldtægtsmand« havde sat overgreb i system: »Det var lidt ligesom telemarketing«by mart@berlingske.dk (Martin Tønner) on 28. marts 2024 at 20:06
En efter en har 17 kvinder fortalt, hvordan Salim Berrada lokkede dem hjem, bedøvede dem og misbrugte dem seksuelt. Men den 38-årige fotograf nægter alt: »Når man har sex med så mange, vil nogle af dem altid være utilfredse bagefter.«
- Dom forhindrer sydafrikansk ekspræsident i at stille op til valgon 28. marts 2024 at 19:49
Sydafrikas valg til maj bliver formentlig uden Jacob Zuma, som dog kan anke sin udelukkelse inden tirsdag.
A4 Nu
- Et år efter: Her er status på arbejdsmiljøaftalenby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 27. marts 2024 at 7:00
Hvordan går det med udmøntningen af arbejdsmiljøaftalen fra 30. marts 2023? A4 Arbejdsmiljø gør status, og giver et overblik over, hvad der er implementeret, og hvad der mangler.
- David Trads: Bizar luksusmiddag i det ydre rum viser sindssyg ulighedby nyhedsdesk@a4medier.dk (David Trads, politisk kommentator) on 27. marts 2024 at 6:00
- EUD-vicedirektør: Kampen mod seksuelle krænkelserby nyhedsdesk@a4medier.dk (Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser) on 26. marts 2024 at 6:00
- Vincent Hendricks: Tænk arbejdsmarked og velfærdssamfund som forsikringsordningerby nyhedsdesk@a4medier.dk (Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi, Institut for Kommunikation, KU) on 26. marts 2024 at 6:00
- DA: “Asymmetrisk” EU-aftale giver tiltrængt klarhed, men omfattende krav om åbenhed kan svække konkurrenceevnenby lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 26. marts 2024 at 6:00
Det møder glæde hos Dansk Arbejdsgiverforening, at der med et platformsdirektiv på plads er udsigt til mere klarhed om beskæftigelsesstatusen for platformsarbejdere. Men den meget detaljerede lovgivning om algoritmeledelse kan skade konkurrenceevnen for europæiske virksomheder, siger deres europapolitiske chef.
- Musik er kunstbranchen med den skæveste kønsfordelingby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 26. marts 2024 at 6:00
I Danmark er 73 procent af alle musikere mænd. Dermed indtager musikbranchen første pladsen over kunstformer med mindst kønsdiveristet.
- Professionsuddannelserne har fået et fabriksry: “Det fratager os retten til at være hele mennesker”by maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 26. marts 2024 at 6:00
Mens regeringen arbejder videre på dens reformudspil om professions- og erhvervsuddannelserne, stimlede uddannelsesaktører sammen i Nyborg. Her forsøgte de at finde frem til de kulturelle årsager til, hvorfor unge fravælger uddannelserne.
- Lars Kunov: Frihed og fordybelse i folkeskolen – betyder det flere elever på erhvervsuddannelserne?by nyhedsdesk@a4medier.dk (Lars Kunov, A4’s uddannelsespolitiske kommentator) on 26. marts 2024 at 6:00
- Tidligere vinder af årets TR valgt til faglig postby lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 26. marts 2024 at 6:00
Vinderen af Årets TR 2022, Helle Andreasen, blev i den seneste uge valgt til faglig post i FOA Køge.
- Redder: Nyd påskeferien for de næste tre måneder står politiske kriser og reformer i køby Nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 26. marts 2024 at 6:00
“Den kriseramte SVM-regering har skubbet en stribe besværlige reformer foran sig. Inden sommerferien præsenterer diverse ekspertgrupper og kommissioner forslag til blandt andet fremtidens jobindsats, ny sundhedsstruktur og CO2-afgift på landbruget. For fagbevægelsen er der kæmpe interesser på spil,” skriver Gitte Redder i denne klumme.
- Nye tal: Prisen på kulturoplevelser stiger mere end prisen på andet forbrugby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 25. marts 2024 at 6:00
Prisen på museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og andre kulturoplevelser er steget mere end forbrugerpriserne generelt.
- Bertel Haarder: Den faste arbejdstid skal hverken sættes op eller ned – den skal afskaffesby nyhedsdesk@a4medier.dk (Bertel Haarder, fhv. MF, undervisningsminister mm., Venstre) on 25. marts 2024 at 6:00
- 3F afviser forslag om sårbare kontanthjælpsmodtagere: Arbejdsgiverne glemmer vigtig mellemregningby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. marts 2024 at 6:00
Kommunernes udgifter risikerer at stige, hvis flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal visiteres som jobparate, mener 3F som svar på et forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening.
- Alle gøder jorden til det store slag om fritidsjobbere – men timing kan virke mærkværdigby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. marts 2024 at 6:00
ANALYSE: Opmærksomheden fra regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne kredser lige nu om unge fritidsjobbere, som alle mener, der er for få af. I en tid, hvor de store politiske diskussioner om seniorer og udenlandsk arbejdskraft har svært ved at få flyvehøjde, vinder de unge dagsordenen.
- A-kasse: Et bæredygtigt arbejdsliv kræver plads til flere livsfaser – især når livet viser tænderby nyhedsdesk@a4medier.dk (Harun Demirtas, forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse) on 25. marts 2024 at 6:00
Når man dagligt arbejder for at skabe bæredygtige arbejdsliv, lyder SF’s forslag om ret til at gå ned i tid med en supplerende dagpengeydelse, når særomstændigheder presser familielivet, ganske relevant. Som krumtap på et effektivt arbejdsmarked griber vi som a-kasse gerne opgaven og er klar til dialog om skarpere afgrænsning, så visionerne bliver levedygtige.
- Ny chef til NFA’s Ledelses- og Kommunikationssekretariatetby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 22. marts 2024 at 14:32
Siden december har der været uvished omkring, hvem der skulle overtage rollen som chef for Det Nationale Forskningscenters (NFA) Ledelses- og Kommunikationssekretariatet. Men nu er der sat navn på.
- Nina Smith er nyt bestyrelsesmedlem i Cabiby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 22. marts 2024 at 11:40
Den tidligere formand for reformkommissionen træder ind i bestyrelsen i Videnshuset Cabi.
- Skoleleder på FGU Aarhus stopperby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 22. marts 2024 at 9:38
Krestine Aaen stopper efter tre år som skoleleder på FGU Aarhus.
- Vicedirektør på en af landets største erhvervsskoler stopper efter otte årby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 22. marts 2024 at 9:37
Vicedirektør på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Malene Grandjean stopper.
- Beskæftigelsesministeren åbner for nyt politisk fokus på stressby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 22. marts 2024 at 8:00
Ny analyse om milliard-omkostningerne ved arbejdsrelateret stress får beskæftigelsesministeren til at love nyt politisk fokus på området. Både partier, fagbevægelse og arbejdsgiver støtter udmeldingen, men hvad de hver især mener, der skal fokus på, er mere mudret og komplekst.
Altinget
- Statsministeren er blevet sin egen værste fjendeon 28. marts 2024 at 6:00
Regeringen klarer sig politisk overraskende godt, men vælgerne kan ikke forlige sig med den uhellige alliance mellem Socialdemokratiet og Venstre, og et massivt flertal af de borgerlige vælgere ønsker Mette Frederiksen hen, hvor peberet gror – i hvert fald til en post i udlandet, skriver John Wagner.
- Én organisation står bag mere end halvdelen af Radikales økonomiske bidrag: Se hele listen herby clh@altinget.dk (Christoffer Lund-Hansen) on 28. marts 2024 at 5:55
DI overførte næsten fem millioner kroner til Radikale i 2022. Det svarer til over halvdelen af partiets bidrag i valgåret. “Støtten fra blandt andre DI er værdsat,” lyder det fra næstformand Samira Nawa, der mener Radikales åbenhed kan koste donationer. DI vil ikke kommentere enkeltbidrag. Altinget giver overblik over partiets største donorer.
- V-borgmester vil nedbryde folkeskolens monopol i hovedstaden: Mange ønsker, at deres barn skal på en privatskoleby dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 28. marts 2024 at 5:54
Mange års socialdemokratisk styre har gjort København til fjendtligt territorie for fri- og privatskoler, mener Venstres leder i hovedstaden, Jens-Kristian Lütken.
- Lars Olsen: Danmarks forsvarsudgifter skal ikke baseres på Mette Frederiksens hold-kæft-bolsjeon 28. marts 2024 at 3:00
FIK DU LÆST: Det er et hold-kæft-bolsje, når Mette Frederiksen forsvarer flere milliarder til forsvarsforliget med, at frihed har en pris. Der er brug for, at vi opruster og kan forsvare os selv, men oppositionen må holde faste i sin kritik af regeringen, når danskernes velfærd ender som prisen for at sende endnu flere penge til Ukraine, skriver Lars Olsen.
- Det kan bremse den grønne omstilling, når forhandlingsbordet overdynges med idealismeon 28. marts 2024 at 3:00
Det er ligeså vigtigt, at grønne organisationer presser på for ambitiøse, ideelle og holistiske løsninger, som det er at hjælpe et holdbart kompromis på vej. For hvis de politiske forhandlinger om en CO2-afgift overdynges med idealisme, går udviklingen i hårdknude og landbruget kommer ikke med, skriver Connie Hedegaard.
- Naser Khader i sin første prædiken: “Som barn frygtede jeg Allah”by kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 28. marts 2024 at 3:00
Der er nærmest uoverstigelige kløfter mellem islam og kristendommen: Jesus lod sig selv slå ihjel. Muhammed dræbte. Jesus lod sig korsfæste. Muhammed opfordrede til at korsfæste dem, der var imod ham, skriver Naser Khader, der er ved at uddanne sig til præst. Skærtorsdag holder han sin første prædiken i Skovlunde Kirke. Læs den her.
- Mette Frederiksens løftede pegefingre og rolle som Ukraine-minister svækker SVM-regeringenon 27. marts 2024 at 8:25
Meningsmålingerne tegner et alvorligt billede af en regering, der har tabt entusiasmen og tilliden hos vælgerne tidligt i valgperioden. Selvom regeringen leverer et nødvendigt reformprogram og driver politiske processer på nye måder, er begejstringen forsvundet, og krigsdagsordenen har taget over, skriver Lisbeth Knudsen.
- Dagens overblik: Moderaterne åbner for højere løn til soldaterby friis@altinget.dk (Søren Elkrog Friis) on 27. marts 2024 at 8:00
Et nyt lovforslag, som åbner for mere tvang på plejehjem og bosteder, møder hård kritik. Og så sætter en ekspert spørgsmålstegn ved, om dansk eksport til det israelske luftvåben er på kant med internationale regler. Læs med og få overblik over påskens vigtigste politiske historier.
- Politikere fremstiller mennesker med handicap som snyltereby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 27. marts 2024 at 8:00
Når politikere fremstiller en bestemt gruppe som årsagen til, at andre befolkningsgruppers velfærd forringes, så øges risikoen for, at hadtale bliver mere legitimt, skriver Emil Søbjerg Falster.
- Fik du hørt? Holstein om Dragsted: Derfor er han en stærk lederby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 27. marts 2024 at 4:10
FIK DU HØRT: Pelle Dragsted er ny politisk ordfører i Enhedslisten. Og selvom han minder om Villadsen på det politiske plan, så handler det for ham om at pakke sin høflighed til side og “gå til stålet”. Det vurderer Erik Holstein i Ajour, hvor han også ser på Dragsteds lederevner og partiets fremtid.
- Svend Brinkmann: Nietzsche tog fejl. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig svagere og øger risikoen for en psykisk lidelseon 27. marts 2024 at 3:05
FIK DU LÆST: Hvis vi skal psykiske lidelser til livs, er det ikke nok med bedre behandlingstilbud. Vi skal bekæmpe svære livsbetingelser, for det er modgang i livet, fattigdom, problemer i familien og så videre, der øger risikoen for at udvikle psykiske lidelser, skriver Svend Brinkmann.
- Dagens overblik: Venstres bagland er i oprør over CO2-afgiftby friis@altinget.dk (Søren Elkrog Friis) on 26. marts 2024 at 8:00
Danmark skal investere i ukrainsk våbenproduktion, erklærer Troels Lund Poulsen efter et møde med Ukraines præsident Zelenskyj. I dagens ferieoverblik kan du også læse om en milliardpulje til støjbekæmpelse, som ifølge støjplagede borgmestre rammer helt skævt.
- Kriminolog: Hvorfor skal de udsatte betale regningen for nye fængsler?on 26. marts 2024 at 4:00
Det er ikke fordi, at der er flere kriminelle derude, at vi mangler fængselspladser. Det skyldes en retspolitik, hvor man har lavet nye love og hævet straffe så meget, at politi og domstole har svært ved at følge med. Og nu skal de fattige betale for, at vi i et af verdens mindst kriminelle lande kan bygge nye fængsler. Kreativiteten fejler ikke noget.
- Hvis politikernes forargelse over Fonseca er ægte, hvorfor ændrer de så ikke loven?on 26. marts 2024 at 3:00
I Canada og Florida ville Mike Fonsecas forhold være ulovligt. Så hvorfor tøver Christiansborg med at handle, spørger Rikke Viemose.
- I sidste sekund er EU’s omfattende lov om naturgenopretning sparket til hjørneby pin@altinget.dk (Peter Ingemann Nielsen) on 26. marts 2024 at 3:00
Ungarn er vendt på en tallerken og forsinker nu sammen med en række andre lande vedtagelsen af stor lov om naturgenopretning i EU. Miljøminister Magnus Heunicke kalder det “helt uhørt”.
- Bosse jubler højest over Unionen: Det handler om fremtidens sikkerhed på det her kontinentby thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 26. marts 2024 at 3:00
Valgpodcast #4: Tidligere erhvervsleder og formand for Europabevægelsen Stine Bosse fører an i kampagnen for at få Moderaterne valgt ind i Europa-Parlamentet. Lars Løkke Rasmussens parti er måske det mest EU-glade af dem alle, men hvad vil de?
Information
- Rapport fra et ukrainsk felthospital, optur over FN-resolution og techno som verdensarvby Rasmus Bo Sørensen on 27. marts 2024 at 21:28
I denne uges Radio Information bringer fotograf Anders Rye Skjoldjensen os helt tæt på fronten i Ukraine, Rune Lykkeberg har optur over FN’s Sikkerhedsråd – og så er berlinertechno kommet på verdensarvslisten
- Nej, CPH:DOX skal ikke vælge side i Israel-Palæstina-konfliktenby Christian Monggaard on 27. marts 2024 at 19:01
En filmfestival som CPH:DOX skal ikke tage stilling til tidens store politiske sager. Men den må meget gerne agere diskussionsforum for selvsamme sager som for eksempel krigen i Gaza
- 24syv lukker: »Den ånd, sjæl og identitet, som det gamle 24syv lavede, fik man aldrig på det nye«by Rasmus Elmelund on 26. marts 2024 at 19:19
DAB-radiokanalen 24syv, der oprindeligt hed Radio Loud, ophører med at eksistere i denne uge, hvor dens meget omtalte sendetilladelse udløber. Hvad fik vi for pengene? Og hvad kan vi lære af forløbet?
- Wim Wenders fortæller smukt, afdæmpet og lunt om mennesker og toiletter i ’Perfect Days’by Christian Monggaard on 26. marts 2024 at 19:15
Wim Wenders er en mester udi den svære kunst at fortælle smukt og poetisk om at være menneske. Hans seneste værk, ’Perfect Days’, der foregår i Tokyo og handler om en toiletpasser, er ingen undtagelse
- Det klassedelte landbrugby Jørgen Steen Nielsen on 26. marts 2024 at 19:15
Under eksternt pres danner bønder vognborg mod kritikere og lovgivere. I virkeligheden er landbruget i dag klassedelt med store godsejere og pressede småbønder. Det er på tide at droppe den falske sektorsolidaritet
- »En ret stor indrømmelse«: Udenrigsministeriet ændrer praksis for eksport til F-35-kampflyby Lasse Skou Andersen on 26. marts 2024 at 19:14
Juridiske eksperter har beskyldt regeringen for brud på internationale regler for våbeneksport. Nu er den kontroversielle praksis lavet om
- Hvor tit rocker Nationalmuseets gæster med en øl i hånden? Til fyraften på museet behøver du ikke lære noget nytby Rebecca Christie on 26. marts 2024 at 19:11
Hvordan formidler man samtidshistorien til dem, der selv har oplevet den? Med nostalgi, fadøl og rockmusik efter lukketid giver Nationalmuseets nye D-A-D-udstilling et bud
- Ukrainerne ved fronten vil have fred, men spørgsmålet er hvordan: »Putin vil ikke stoppe, før han har det hele«by Martin Gøttske on 26. marts 2024 at 19:10
Ukrainere nær fronten er desperate efter fred, og i modsætning til præsident Zelenskyj er mange klar til at afgive territorium til russerne. Men de stoler ikke på, at Putin vil respektere en fredsaftale
- Vi mænd må selv starte dialogen om vores trivsel – det er ikke kvindernes ansvarby Andreas Ellegaard Andersen on 26. marts 2024 at 19:09
Fra tidlig alder lærte vi som unge drenge, at vi hverken må lytte til vores egne eller til andres følelser – men det er ikke kvindernes opgave at lære os det. Vi mænd skal selv starte dialogen
- I Politiken finder man kritik af rygtemarkedet. Og en omfavnelse af detby Emil Høj on 26. marts 2024 at 19:09
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Børsen
- Retseksperter forventede 110 års fængsel: Nu har FTX-stifter fået sin strafby ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 28. marts 2024 at 15:00
25 år i fængsel koster det at lave svindel, underslæb, kriminel sammensværgelse og tyveri af 8 mia….
- Analytiker: SAS-ejers vildledende klimakampagne viser problem for branchenby matr@borsen.dk (Mathias Rose) on 28. marts 2024 at 14:00
Det var misvisende, da det hollandske flyselskab KLM hævdede, at kunder kunne flyve bæredygtigt med…
- Hummel ser sultent på stort og voksende marked i USAby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 28. marts 2024 at 13:29
Stadil-familiens sportstøjvirksomhed, Hummel, er i dag nærmest usynlig på det store amerikanske mark…
- Google får milliardbøde, og Kina skruer op i teknologikrig – her er ugens AI-nyhederby asst@borsen.dk (Astrid Sturlason) on 28. marts 2024 at 13:00
Kina skruer op for chipkrigTeknologikrigen mellem Kina og USA blusser op, efter Kina har blokeret fo…
- Arbejdstøjfamilie løfter resultat til 524 mio. kr.by bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 28. marts 2024 at 11:59
Michael Grosbøl og søsteren Susie, der er ejere af den store arbejdstøjkoncern Mascot, har gjort det…
- Dagens prisoverblik: Følg udviklingen på el, gas og brændstofby stsv@borsen.dk (Stine Tiberg Svendsen) on 28. marts 2024 at 11:17
Klik herunder for at se priserneHTMLFakta
- Alvorlige flaskehalse kan spænde ben for storstilede havvindplanerby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 28. marts 2024 at 10:00
Høje renter, kraftigt stigende priser på komponenter og udfordringer i forsyningskæden har fået økon…
- Arla tjener intet på kæmpestort vækstmarkedby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 28. marts 2024 at 8:00
Afrika er et enormt kontinent, i flere lande boomer økonomien, og antallet af indbyggere – og forbru…
- En tur til New Zealand blev starten på det hele – dansk toparkitekt fylder 70 årby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 28. marts 2024 at 7:00
Han har været den kreative drivkraft bag byggeriet af Den Blå Planet, Saxo Banks hovedkvarter og hot…
- Skattestigning rammer andelsboliger: Fire ud af fem står til højere skatby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 28. marts 2024 at 5:00
Bor du i en andelsbolig, og er du bevidst gået langt uden om at forstå de nye boligskatter, så er de…
- Aktieluk i USA: Slutspurt sikrede rekord efter tre dage med kursfaldby Af Marketwire on 27. marts 2024 at 19:20
Efter sjældne tre handelsdage med tilbagefald endte de amerikanske aktier onsdag med en en solid fre…
- Trump går til angreb på dommer i sag om tys-tys pengeby hebu@borsen.dk (Helena Bang-Udesen) on 27. marts 2024 at 19:17
Det er mindre end 24 timer siden, at Donald Trump fik forbud mod at udtale sig om vidnerne, nævninge…
- Medlemslande vil forlænge toldfri handel for Ukraine i EUby maje@borsen.dk (Mathilde Højgaard Jensen) on 27. marts 2024 at 18:47
EU’s medlemslande har onsdag indgået et kompromis om at forlænge toldfri handel for Ukraine.Det skri…
- Sydbank: Danske børsgiganter spurter fra konkurrenterneby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 27. marts 2024 at 18:00
Der er ingen grund til, at investorer lader sig skræmme af danske aktier, som er dyrere prissat end…
- Her er fire udvalgte motorcykler fra den nyeste årgangby Af Klavs Lyngfeldt, redaktør, MC-Revyen on 27. marts 2024 at 17:00
Allerede da Niall Mackenzie flashede den inkognito-grå DB40-prototype på Goodwood i juli 2023, anede…
- Milliardkoncern brager ind i Danmark: Vil købe op mod tre selskaber årligtby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 27. marts 2024 at 16:00
Den svenske byggematerialegrossist Ahlsell har tårnhøje ambitioner i Danmark og stiler efter at napp…
- Farvel til Premier League-kampe kan true kriseramte Viaplayby Af Ritzau on 27. marts 2024 at 15:54
Det er ikke ligefrem nogen overraskelse, at streamingtjenesten Amazon Prime Video fra næste sæson ha…
- Studie: Populært Novo-middel kan laves for under 35 kr. om månedenby hebu@borsen.dk (Helena Bang-Udesen) on 27. marts 2024 at 15:38
Selvom en ugentlig indsprøjtning af Novo Nordisks Ozempic koster knap 1000 dollar for de amerikanske…
- C25 falder tilbage: Her er aktierne, der rykkede i handlenby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 27. marts 2024 at 15:08
Der er dømt påskeferie for investorerne, der har handlet de sidste aktier i denne uge. C25-indekset…
- Hver dansker har i snit en kvart million stående i bankenby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 27. marts 2024 at 14:00
Det går godt for dansk økonomi, og danskerne bliver mere og mere økonomisk velpolstrede, og det kan…
- Viborg-formand trækker sig efter kritik af salg i Ruslandby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 27. marts 2024 at 13:00
En af Viborgs mest fremtrædende erhvervsfolk, direktør Martin Bech Pedersen, der ejer JP Group og de…
- Aktivister rejser fra Uganda til PFA’s hovedkvarter for at stoppe olieprojektby krah@borsen.dk (Katrine Rahbek) on 27. marts 2024 at 12:25
Tirsdag i sidste uge står en flok aktivister ude foran hoveddøren til pensionsselskabet PFA ved Nord…
- Investor sælger ud af Novo-aktier: Det går for stærktby tiri@borsen.dk (Tina Riising) on 27. marts 2024 at 11:30
Milliardforvalteren Artha sælger for første gang ud af Novo Nordisk-aktier og tager toppen af behold…
- Eksperter vurderer: Så stor bliver regningen for brokollapsby ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 27. marts 2024 at 10:51
Natten til tirsdag kolliderede containerskibet “Dali”, der er en del af Mærsk flåde, med en bro i de…
- Fire aktier blev ved nytår udpeget som værd at holde øje med: Én er nu steget 87 pct.by Simon Kirketerp, investorredaktør on 27. marts 2024 at 10:41
Ved nytår udpegede jeg fire C25-aktier, hvor der er ekstra meget på spil i 2024, og som du som inves…
Kristeligt Dagblad
- FN-domstol beordrer Israel til at sikre madforsyning til Gazaon 28. marts 2024 at 23:25
Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag beordrer torsdag Israel til uden forsinkelse at sikre, at der kan bringes fødevareforsyninger ind i Gaza.Domstolen skriver i sin afgørelse, at sult og hungersnød spreder sig Gazastriben.Afgørelsen fra ICJ, der er den øverste retsinstans i FN-systemet, kommer efter en anmodning fra Sydafrika.Den sendte det afrikanske land til ICJ den 6. marts.Her lød det, at FN straks bør gøre noget for at forhindre, at der opstår hungersnød i Gaza.ICJ skriver videre i sin afgørelse, at Israel foruden mad også skal sikre, at der kommer nok medicin og andre fornødenheder ind i Gaza.Dommerne i ICJ, som enstemmigt står bag afgørelsen, foreslår, at der åbnes flere grænseovergange, og at de holdes åbne, så længe det er nødvendigt.Den Internationale Domstol kræver videre, at Israel en måned efter den nye afgørelse afleverer en rapport til domstolen.Her skal Israel forklare, hvad landet har gjort for at leve op til afgørelsen.Det er ikke første gang, at Sydafrika har bedt FN om at gribe ind over for Israel.På baggrund af en sydafrikansk anmodning beordrede ICJ i januar Israel til at gøre alt, hvad landet kan, for at forhindre, at der bliver begået folkedrab i forbindelse med krigen i Gaza.Domstolen opfordrede også til, at de personer, der er blevet holdt som gidsler siden Hamas-angrebet den 7. oktober, løslades med det samme.Begge dele gentager ICJ i sin nye afgørelse.Hamas har ad flere omgange frigivet gidsler, men der er fortsat mange, der holdes fanget.Foruden at få gidslerne løsladt er formålet med de mange israelske angreb i Gaza at bekæmpe den militante Hamas-bevægelse, har det lydt fra Israel.Fra flere kanter anklages landet dog for helt bevidst at ville forværre forholdene for de mange civile palæstinensere i Gazastriben.Blandt andet sagde UNRWA, der er FN’s organ for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, i sidste uge, at Israel nægter at godkende leveringer af mad til det nordlige Gaza.Tidligere har det lydt fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell, at Israel bruger sult som et våben og fremprovokerer hungersnød i Gaza.Israel har afvist alle anklager om at skulle have hindret eller forsinket nødhjælp i at nå frem til Gazas indbyggere.I stedet har det lydt fra israelsk side, at det er FN selv, der mislykkes med at uddele nødhjælp./ritzau/Reuters
- Khaders første prædiken: Dagens tekst viser, hvorfor jeg har valgt at være Jesu discipel i stedet for Muhammedsby Isabella Balanchi on 28. marts 2024 at 23:25
”Der er godt nok mange i dag,” siger en gråhåret kvinde til kirketjeneren, da hun træder ind og ser de fyldte kirkebænke i Skovlunde Kirke ved København.Det er heller ikke en almindelig skærtorsdagsgudstjeneste. Sognepræst Morten Wassmer får nemlig selskab af den tidligere folketingspolitiker Naser Khader, der i dag har sin debut som prædikant. Naser Khader begyndte i sommer på paragraf 1a-præsteuddannelsen på Københavns Universitet, og 207 mennesker er mødt op – flere fra nabosogne – for at høre netop ham tale.Blandt andet ægteparret Hans Knudsen og Karen Kruse Knudsen, der godt nok bor i Skovlunde, men ikke er faste kirkegængere. Det er dagens gæsteprædikant, der har lokket dem på kirkebænkene.“Han har en baggrund, hvor han mentalt har flyttet sig. Og han går ud og fortæller om det. Det er spændende,” siger Hans Knudsen med henvisning til, at Naser Khader i mange år var muslim.Det er da også forskellene mellem islam og kristendom, der er hovedemnet i Khaders prædiken. Den tidligere politiker venter med præstekjolen, til han er færdiguddannet og er i stedet iført sort blazer og blankpolerede sko, der tripper lidt gennem den første salme. Han har aldrig før prædiket over et tekststykke, kun holdt foredrag i kirker eller holdt mere frie og uformelle prædikener. Angst for dommedagAt det netop er Johannesevangeliet 13 1-5 om fodvaskning, der skal prædikes over, gjorde ham glad, da han så det, indleder han med at sige.“Jeg kunne ikke selv have valgt en bedre tekst, der viser, hvorfor jeg har valgt at være Jesu discipel i stedet for Muhammeds. For jeg har været muslim det meste af mit liv.”I sin prædiken beskriver Naser Khader, hvordan han som muslim levede i frygt for Allah, der holdt regnskab med alt, hvad han gjorde, tænkte eller sagde med henblik på dommedag.“I Koranen står der, at Allah er den bedste til at lægge listige planer, så han kan fylde helvede med mennesker. Wow. Jeg var tit bange for Allah som barn, men også da jeg blev voksen. I Bibelen læser vi flere steder: Frygt ikke,” siger han og fortsætter.“Det var en stor kontrast til islam.”Han fortsætter med at sammenligne de to religioners forbilleder, Jesus og Muhammed. Muhammed var god i starten, men med magten blev en krigsherre, der hærgede, slog ihjel og voldtog, hvorimod Jesus døde for vores synder, lyder budskabet.“Ja, der er nærmest uoverstigelige kløfter mellem islam og kristendommen. Muhammed dræbte. Jesus lod sig korsfæste. Muhammed opfordrede til at korsfæste dem, der var imod ham. I dagens tekst viser Jesus os, hvordan vi skal være over for hinanden. Han, der var Gud selv, bøjede sig ned på knæ, tog sine disciples beskidte fødder i hænderne og vaskede dem,” siger han.Inden Naser Khader fortsætter med at forkynde evangeliet, lader han en bemærkning falde om, at det er utænkeligt, at Muhammed ville indtage tjenerskikkelsen og vaske fødderne på de mennesker, der fulgte ham.“Guds søn viser sig som tjener for sine disciple. Han siger, at det skal være et eksempel på, hvordan han vil, at vi skal være over for hinanden. Jeg vil ikke foreslå, at vi nu skal vaske hinandens fødder. Det virker lidt grænseoverskridende, og der er ingen tvivl om, at det kan være akavet at indtage en tjenerposition. Det indrømmer jeg blankt, at jeg synes, men ikke desto mindre er det sådan, Jesus siger, at vi skal være mod hinanden. Med ydmyghed i hjertet og hinandens bedste for øje,” forklarer Naser Khader.Slap af med religionEfter prædikenen bærer sognepræst Morten Wassmer et højbord og to stole ind foran alteret for at interviewe Naser Khader om hans rejse fra muslim til kristen. Tonen er munter, og sognepræsten spørger, om ikke Naser Khader kan tage to glas vand med, så de kan vaske hinandens fødder, hvilket bliver mødt med kluklatter fra kirkebænkene.De taler om, hvordan man skal tilgive, og hvordan Allah i megen islamisk teologi indtager en rolle som vejleder, mens Gud i kristendommen ofrer sig selv for at redde én. Og om hvordan det at konvertere til kristendommen, der har fokus på tilgivelse, kan give eksmuslimer en følelse af at sænke skuldrene. Flere af kirkegængerne sniger deres telefon frem for at tage billeder.Mange muslimer har et strengt forhold til deres religion og blander sig i andres forhold til den, siger Naser Khader.“Slap nu af med religion. Hav en armslængde. Hvis nogen skælder profeten ud, så lad gå. Det ordner Gud.”Efter samtalen uddeler Naser Khader og Morten Wassmer sammen nadver. Da han ved udgang trykker menighedens hænder, er han tilfreds.“Det var dejligt, at der var så mange mennesker, og jeg følte, at de var med og lyttede. Det er enormt vigtigt, at man har menigheden med,” siger han.Din prædiken handlede meget om forskellene på islam og kristendom. Hvorfor har du valgt det fokus?“Det har noget at gøre med dagens tekst. Man tager udgangspunkt i teksten, og hvad man kan se om den tekst. Jeg tænkte, at det er meget oplagt at fortælle om den trosrejse, jeg har været igennem, og om forskellene på Jesus og Muhammed. En måde at fremhæve Jesus er ved at fortælle om Muhammed.”Kommer forskellene mellem islam og kristendom til at fylde lige så meget i dine prædikener, når du bliver færdiguddannet som præst?“Vi har et smukt, kristent budskab, der skal udbredes, og det er vigtigt, at der er fokus på det. Men jeg tror, at mange af dem, der kommer, forventer, at jeg siger lidt om Muhammed. Det ville også have været mærkeligt, hvis jeg ikke havde nævnt det,” siger han.
- Søren Ulrik Thomsen frygter både alderdommen og døden: Jeg oplever meget stærkt, hvordan min verden forsvinderby Amalie Lyngby Cloos on 28. marts 2024 at 23:25
Digter Søren Ulrik Thomsen har, siden han var helt ung, haft en frygt for både alderdommen og døden. I dag er han 67 år og mærker mere og mere kroppens og sindets gradvise forfald. Sanserne svækkes, skellene mellem mande- og kvindekroppen udviskes, og når han vågner om morgenen, kan han godt glemme, at verden ikke længere er den samme, som da han var yngre.I lejlighederne rundt om i København, hvor han tidligere besøgte venner, bor der nu mennesker, han ikke kender, og den verden, han engang kendte, forsvinder langsomt fra ham.På trods af det, så har lysten til at leve ikke ændret sig, hvilket også betyder, at han – på trods af sin tro på et efterliv – stadig ikke har sluttet fred med, at han en dag skal dø.Lyt i Kristeligt Dagblads appLyt på Apple PodcastLyt på SpotifySelvdisciplinen og hverdagens rutiner som at gå i kirke og læse bøger holder Søren Ulrik Thomsen fast i livet.For i en verden, hvor alting forandrer sig omkring ham, forbliver kirkerummet med alle dets ritualer det holdepunkt, han kan vende tilbage til. I takt med at digter Søren Ulrik Thomsen bliver ældre, mærker han, hvordan hans verden forsvinder. Derfor er det vigtigt for ham at holde fast i sin selvdisciplin og ritualerne i kirken. Foto: Kristeligt Dagblad Selv kan sognepræst Sørine Gotfredsen godt genkende Søren Ulrik Thomsens ståsted med at tro på Gud og evigheden, og samtidig at frygte den dag man skal herfra.Og så slutter Søren Ulrik Thomsen af med at læse et digt højt for Sørine Gotfredsen, som for ham indkapsler et helt særligt livskraftens øjeblik. Selvom sognepræst Sørine Gotfredsen er knap ti år yngre end dagens gæst, så mærker hun også frygten for, hvad der venter på den anden side af døden. Foto: Kristeligt Dagblad Vært: Sørine Gotfredsen.Idé, tilrettelæggelse, klip og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen. Produktionsassistent: Amalie Lyngby Cloos.Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til abonnement@k.dk
- Jurij forlod den russiske hær og flygtede gennem en sneklædt skov til Finland: Jeg risikerede at dø. Men det var den rette beslutningon 28. marts 2024 at 23:25
- Jurij forlod den russiske hær og flygtede gennem en sneklædt skov til Finland: Jeg risikerede at dø. Men det var den rette beslutningby Jeppe Schropp on 28. marts 2024 at 23:25
Som barn var Jurij den bedste i sin klasse til at stå på ski. Han var hurtig, god til at holde balancen og vigtigst: Han var udholdende.Det fik han brug for, da han den 11. februar 2024 stod i den russiske landsby Ikhala nær den finske grænse. På ryggen havde han en taske med dåsemad, varmt tøj og et hvidt klæde på ryggen. Over skulderen havde han et par ski. Da klokken blev 13.00, gik han ind i den sneklædte skov.27-årige Jurij havde været soldat i den russiske hær, men levet under jorden som desertør i Rusland i over et år. Nu ville han flygte til Finland. Jurij gav sin hustru besked. Hun var bange, men forstod hans beslutning. En beslutning, som betød, at han aldrig igen kunne vende tilbage til hende og Rusland.Som soldat vidste han, hvordan man bruger en GPS, og han havde lagt en rute. Først skulle han gå i timevis, så stå på ski. Men han risikerede at blive fanget derude, i grænselandet mellem Rusland og friheden i Finland.“Jeg vidste, at det var farligt. Og jeg vidste, at flugten ville tage næsten et døgn. Men jeg var ikke tvivl om, at det var den rigtige beslutning at forlade Rusland,” siger Jurij.Han gik i flere timer ad spor fra snescootere og i fodspor fra vilde dyr. Da klokken var 18:30, nåede han en sø, som han måtte krydse for at nå frem til den finske grænse. Det var tusmørke, men han ventede, til det var helt mørkt. Han ville være sikker på, at ingen så ham, når han trådte ud på den blotlagte, tilfrosne sø. Klokken var 22:30, da han trådte ud på isen. Himlen var kulsort, og kulden var bidende. Undervejs tog smerten i benene, fødderne og skuldrene til. Han forsøgte at holde sig på benene ved at spise sukkerholdige bolsjer.“Jeg måtte spise sne, fordi vandet i min flaske var frosset til is. Selvom jeg spiste af den dåsemad, jeg havde med, mistede jeg kræfter på ingen tid,” siger han.Klokken 4.00 sortnede det for Jurijs øjne. Rygsækken tyngede ham, men han havde ikke kræfter til at vriste den af skuldrene og efterlade den i sneen. Hans kinder var røde og læberne sprukne. Frosten havde slidt på hans ansigt, fødder og fingre.Han havde krydset søen, men i en skov mellem Rusland og Finland faldt Jurij om.Ikke alle ønsker krigenUkrainske soldater kalder sådan nogle som Jurij for “orker”. Russiske kommandører har kaldt dem “kød” og “kanonføde”. Præsident Vladimir Putin har sendt hundredtusindvis af mænd som Jurij til frontlinjen i Ukraine. Mange er døde i Ruslands navn, endnu flere har mistet lemmer. Men ingen ved, hvor mange af dem der egentlig støtter Putins krig.Jurij var soldat og delingsfører, men i dag opholder han sig på et modtagecenter få timers kørsel fra den finske hovedstad, Helsinki. “Jeg har brug for at fortælle om krigen, for folk skal vide, hvilke forbrydelser der bliver begået i den russiske hær. Og folk skal vide, at ikke alle russiske soldater vil krigen,” siger han.Jurij har forladt hæren, sit hjemland og søgt asyl i Finland i et håb om at blive forenet med sin hustru og leve i sikkerhed. Men han er ikke knækket. Han har et stærkt sind, fortæller han, og det hjælper ham lige nu. Men Jurij er bange. For han ved ikke, om han får lov at blive i Finland, og hvornår han igen kan se sin hustru. Alle illustrationer: Simone Nilsson Kristeligt Dagblad foretager interviewet med Jurij over en videoforbindelse, og en tolk oversætter undervejs fra russisk til dansk. Han ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn. Han frygter, at de russiske myndigheder opdager, hvor han er. Og får han afslag på sin asylansøgning i Finland, risikerer han at blive udvist til Rusland, hvor han er så godt som garanteret en fængselsstraf på op mod 10 år.Artiklen bygger på Jurijs egne udsagn, og det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at eftertjekke alle oplysninger. Jurij har sendt en række filer, herunder en kontrakt, to id-kort og røntgenbilleder, som dokumenterer, at han har været indskrevet i den russiske hær. Studielektor på Forsvarsakademiet og ekspert i det russiske forsvar Claus Mathiesen har gennemgået dokumenterne, og hans vurdering er, at de er ægte.På KrimDet var Jurijs far, der opfordrede ham til at melde sig til hæren. På militærskolen i den russiske by Tjumen kunne han tage en ingeniøruddannelse, få en fornuftig løn og den prestige, der var knyttet til det russiske militær, og som har rod i sovjettiden.Jurij underskrev en femårig kontrakt i 2016. Samtidig forpligtede han sig til at tjene i hæren.I 2019 blev han udnævnt som løjtnant og stationeret på en militærbase i Volgograd i det sydlige Rusland. Der gik to år, før han blev sendt til den russisk besatte Krim-halvø, hvor han fik til opgave at assistere sine overordnede, håndtere dokumenter og videregive ordrer. “Jeg stillede ikke spørgsmål til, hvorfor vi var der, og hvad vores mission egentlig var. Russiske soldater havde været på Krim i flere år, og vores kommandører virkede troværdige,” siger han.Men i begyndelsen af 2022 blev flere i militærledelsen skiftet ud. Stemningen ændrede sig, husker han, tonen blev hårdere. Den 15. februar fik delingen at vide, at noget var under opsejling. De fik ikke direkte besked, men de skulle forberede sig på at blive forflyttet. Massakren i ButjaDen 24. februar 2022 blev verdensordenen rystet. Om natten rullede russiske kampvogne over grænsen til Ukraine fra nord og øst.Fra syd rykkede Jurij og resten af delingen frem i Kherson-regionen. Efter få dage havde de fået kontrol over lufthavnen i Chornobaivka, som i dagevis blev bombarderet af ukrainerne. “Det er svært at forklare, hvad jeg tænkte, for jeg forstod ikke, hvad der skete. Jeg tror, jeg var i chok, og flere af mine soldaterkammerater havde det på samme måde,” siger han.Jurij fik en ny opgave. Han opholdt sig omtrent 20 kilometer fra frontlinjen, når han planlagde, hvor og hvordan skyttegrave skulle graves, og når de russiske soldater rykkede frem, skulle han til frontlinjen for at give soldater ordrer om at lægge minefelter.Det var i de første måneder af krigen, at Jurij kunne mærke en nagende tvivl og forargelse. Han fik besked på ikke at notere, hvor minerne blev lagt, så civile risikerede at træde på dem. Kommandører stjal militært udstyr, men også civiles ejendele, når hæren langsomt bevægede sig fremad. Biler blev stjålet og transporteret til Rusland, fortæller han.Den 1. april 2022 blev billeder fra den ukrainske by Butja delt over hele verden. En russisk militærenhed havde bundet hænderne bag ryggen på civile ukrainere og brutalt slået dem ihjel. På byens hovedvej blev de efterladt sådan. I Vesten blev massakren i forstaden til Kyiv beviset på Putin og de russiske soldaters brutalitet.Jurij var ikke i Butja, men han vidste godt, at civile ukrainere var blevet slået ihjel. Det forlød på beskedtjenester og sociale medier. En dag befandt han sig vest for Kherson, og på en dæmning i den ukrainske by Oleksandrivka så han civile ukrainere, som var blevet dræbt af russiske soldater. Der var omkring ti lig, fortæller han.Han talte også med sine soldaterkammerater om det. Men han turde ikke protestere over for sin ledelse. Soldaterne fik at vide, at de ville blive straffet fysisk og indespærret, hvis de modsatte sig “operationen” og luftede idéen om at forlade hæren. Selvom han ikke deltog i direkte ildkamp med ukrainerne, var han et tandhjul i Putins krigsmaskine. På den måde bidrog han til de forbrydelser, der blev begået, fortæller han.I juli fik han lov at tage på orlov i 20 dage. Han skulle giftes med sin forlovede. Det gav ham tænketid, og han overvejede, hvordan han kunne slippe ud af hæren og væk fra krigen.“Da jeg kom tilbage til hæren efter brylluppet, begyndte jeg at tænke over, hvordan jeg kunne påføre mig selv en skade, så jeg blev fritaget for tjeneste. Hvordan kunne jeg skyde mig selv, uden at jeg ville komme alvorligt til skade, men samtidig blive såret slemt nok, til at jeg ikke ville blive sendt tilbage i krig?”, siger han:“Vores overordnede forsøgte at skjule sandheden om, hvad der skete. Men jeg var ikke i tvivl om, at uskyldige mennesker var blevet dræbt.”DesertørHan nåede ikke at spekulere længe.Den 1. september skulle han mod frontlinjen i Kherson-regionen, men på vejen dertil detonerede en mine. En kammerat fra hans deling døde, han selv og andre blev såret og måtte transporteres til et militærhospital.Han endte igen i Volgograd i det sydlige Rusland. Han var blevet ramt af metalsplinter i højre arm og benene, men det var ikke slemt nok til at fritage ham fra tjeneste. Mens han var indlagt, beordrede hans overordnede efter få uger, at han skulle vende tilbage til Ukraine. Metalsplinterne bærer Jurij stadig i sin krop. Han nåede ikke at blive færdigbehandlet, før han forlod hospitalet. Han lagde en plan. Først skulle han skaffe sig af med sin mobiltelefon, købe en ny og få fat i et simkort. Efter det hævede han den skadeserstatning, han var blevet tildelt. Et beløb på 2,7 millioner rubler svarende til 203.000 kroner. Jurij havde besluttet sig for at desertere.Han fandt steder at bo, hvor han håbede, at han ikke kunne spores. Og så måtte han skære den direkte forbindelse til både sin familie og hustru over. Når han skulle i kontakt med dem, rakte han ud efter fjerne familiemedlemmer.“Det var nødvendigt, for hvis jeg hele tiden var i kontakt med dem, vidste jeg, at myndighederne ville komme efter mig. Og jeg var rædselsslagen,” siger han:“Der var en god grund til at være det. Jeg fik senere at vide, gennem familiemedlemmer, at de havde været forbi mine forældres hjem for at ransage det.”Han blaffede, når han flyttede fra by til by, brugte det meste af sin tid på at dyrke motion og meditere. Han kunne stadig mærke smerter i armen og benene efter eksplosionen. Han levede under jorden i Rusland i et år og fire måneder, men meget af tiden husker han ikke tydeligt. Han foretog sig ikke meget og levede konstant i frygt, fortæller han. Han undgik biblioteker og kommunekontorer, og han turde ikke besøge lægeklinikker for at få behandling.Jurij ønsker ikke at gå i detaljer om, præcis hvor han opholdt sig, og hvem han fik hjælp af. Han fortæller, at han frygter, at oplysninger vil havne hos russiske myndigheder.Det var også frygten, ængsteligheden, som efter mere end et år i det skjulte fik ham til at tage en drastisk beslutning: Han ville flygte fra Rusland.“Mine fødder frøs til is”Jurij lå på ryggen, da han vågnede igen efter at være besvimet. Han ved ikke, hvordan det lykkedes ham at rejse sig, men det gjorde han. Han vaklede, men han kunne gå.Han slæbte sine ben videre i sneen, også selvom han ikke vidste, hvor langt han havde igen, før han ville nå den finske grænse. GPS’en var sat ud i løbet af natten. Det var mørkt, men lyset brød frem tidligt om morgenen. Han frygtede, at benene igen ville forsvinde under ham.“Jeg kan ikke beskrive, hvor udmattet jeg var. Mine fødder frøs til is og var følelsesløse. Mit syn flakkede,” siger Jurij.Da klokken var omtrent 9.00, kunne han gennem træer pludselig ane en tofarvet, stiplet pæl. Den var blå og hvid. Det kunne kun betyde én ting: At han var få skridt fra den finske grænse.”Det var det, der gav mig det sidste skub.”Men først da han så det halvanden meter høje grænsehegn, var han sikker. Udmattet fik han øje på et kamera, som han vinkede til med begge hænder. Han ved ikke, om det var det, der gjorde, at ambulancen blev sendt derud. Men han blev pakket ind i varmetæpper og kørt til et hospital. “Selvfølgelig er jeg bange”På sit id-kort fra militæret er Jurij barberet, men siden han forlod hæren, har han groet et mørkt skæg. Øjnene er mørke og milde. Han er iklædt en tætsiddende grå rullekrave. Han bor nu på et modtagecenter, hvor han afventer en afgørelse fra den finske udlændingestyrelse.Han får tiden til at gå med et mobilspil designet til ingeniører. På naboværelset bor en ukrainer, som han taler med hver dag.Siden krigens udbrud har der været flere historier om desertører, som er blevet straffet af de russiske myndigheder. En, Maksim Kuzminov, blev fundet død i Spanien i februar gennemhullet af skud. Alt det ved Jurij, og uvisheden om fremtiden gør ham bange, fortæller han, men han forsøger at få ro i hovedet ved at meditere. Hans hustru har i mellemtiden forladt Rusland og er rejst til Armenien i et forsøg på at slippe ud af myndighedernes søgelys. Hun er uddannet arkitekt og håber at kunne få arbejdstilladelse i Finland.“Selvfølgelig er jeg bange. Men jeg er nødt til at leve, og jeg er heldigvis god til at forholde mig i ro. Det hjælper mig også med at bevare håbet. Jeg har talt med min hustru hver eneste dag, efter at jeg er kommet til Finland. Og jeg regner med, at vi ser hinanden igen,” siger Jurij:“Jeg har givet afkald på mit liv i mit hjemland, men jeg har ikke været i tvivl på et eneste tidspunkt. Det var ikke nemt at slippe væk. Jeg risikerede at dø. Men det var den rette beslutning. For jeg kan ikke støtte de forbrydelser, som Rusland begår mod både Ukraine og sin egen befolkning.”
- Dom forhindrer sydafrikansk ekspræsident i at stille op til valgon 28. marts 2024 at 23:25
Den tidligere sydafrikanske præsident Jacob Zuma er blevet udelukket fra at stille op til Sydafrikas parlaments- og provinsvalg i maj.Det oplyser landets valgkommission torsdag.81-årige Zuma, der forlod posten som præsident i 2018 under anklager om korruption, har stadig politisk gennemslagskraft i Sydafrika.Han har ført valgkamp for oppositionspartiet uMkhonto we Sizwe (MK) i et forsøg på at svække sit tidligere parti, regeringspartiet ANC.Men en dom på 15 måneders fængsel fra 2021 for at vise foragt for retten spænder nu ben for ham.I en pressemeddelelse skriver valgkommissionen, at “enhver, der er dømt for en lovovertrædelse og idømt mere end 12 måneders fængsel uden mulighed for bøde” ikke må stille op ved et valg.Beslutningen kan ankes inden 2. april.Ved valget til maj er ANC, Den Afrikanske Nationalkongres, under stort pres.Meningsmålinger viser, at det godt kan ske, at Nelson Mandelas gamle parti kommer under 50 procent af stemmerne for første gang. Imens skranter økonomien, og landet kæmper med korruption.Zuma var Sydafrikas præsident i to embedsperioder. Det var han fra 2009 til 2018.En præsident kan kun sidde i to perioder i Sydafrika, hvor der ikke stemmes direkte på en præsident, som i stedet udpeges af landets parlament.Kun cirka to måneder efter at Zuma i 2021 blev idømt 15 måneders fængselsstraf, blev han løsladt af sundhedsmæssige årsager.Fængslingen af Zuma udløste voldsomme optøjer i Sydafrika, hvor hundredvis døde, og butikker blev plyndret.Han står stadig over for anklager om korruption i forbindelse med en våbenhandel fra 1990’erne, da han var vicepræsident.En talsmand for uMkhonto we Sizwe, der har taget sit partinavn fra den tidligere væbnede gren af ANC, siger, at partiet nu vil se nærmere på begrundelsen for udelukkelsen.- Men vi vil selvfølgelig anke den, siger talsmand Nhlamulo Ndlhela./ritzau/AFP
- Bus kører af bro i Sydafrika og bryder i brand: 45 dødeon 28. marts 2024 at 23:25
Mindst 45 mennesker har mistet livet i en busulykke torsdag i Sydafrika.Det oplyser det sydafrikanske transportministerium på det sociale medie Facebook.Der er også én person, som er alvorligt kvæstet.Bussen menes ifølge ministeriet at have været på vej fra Botswana til byen Moria i Sydafrika, da chaufføren mistede kontrollen over køretøjet på en bro.Herefter kørte bussen af broen og brød i brand, efter at den havde ramt jorden.- Jeg sender mine dybfølte kondolencer til familierne, som er berørt af den tragiske busulykke nær Mmamatlakala, siger transportminister Sindisiwe Chikunga ifølge en meddelelse fra det sydafrikanske ministerium.Den præcise årsag til ulykken er fortsat under efterforskning, skriver ministeriet.Byen Moria ligger i det nordlige Sydafrika i Limpopo-provinsen, som grænser op til Botswana.Ulykken skete ifølge nyhedsbureauet AFP på en større bro, som forbinder to skråninger. Ulykkesstedet ligger cirka 300 kilometer fra Johannesburg.En redningsoperation fortsætter i de sene timer torsdag, oplyser ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.Ministeriet melder om voldsomme ødelæggelser i området.Transportministeren opfordrer generelt trafikanter til agtpågivenhed i påskeweekenden, da der er mange på vejene.Bussen havde ifølge lokale myndigheder nummerplader fra Botswana.Nationaliteten på passagererne er stadig ved at blive fastslået./ritzau/
- Russisk netværk bidrog til misinformation om prinsesse Kateon 28. marts 2024 at 23:25
Britiske forskere finder, at et russisk misinformationsnetværk har bidraget til at sprede konspirationsteorier om prinsesse Kate.Det har netværket gjort, mens rygterne om hende fortsat svirrede, op til at hun offentliggjorde, at hun gennemgår kemoterapi som følge af en kræftdiagnose.Til en række medier – heriblandt NBC News – forklarer professor Martin Innes ved Cardiff University, at han og hans kolleger fandt, at 45 konti, der havde delt påstande om Kate, havde deres udspring i samme konto.De 45 konti agerede på en måde, der minder om den russiske såkaldte Doppelgänger-operation, forklarer Innes, der er tilknyttet instituttet for sikkerhed, kriminalitet og efterretningsinnovation.- Det handler om destabilisering. Det handler om at underminere tillid til institutioner, regeringen, monarkiet, medier – alt, siger han til det amerikanske medie.Selv om misinformationsnetværket ifølge forskerne har pustet til historierne, står det også klart, at rygterne levede i bedste velgående af sig selv.Som eksempel på den misinformation, der blev delt, fremhæver New York Times et meget delt opslag, hvor der ifølge mediet er ændret på et billede af Kates ansigt.- Hvorfor ønsker disse store mediekanaler, at vi skal tro, at dette er Kate og William?, står der i opslaget.Den russiske Doppelgänger-operation er blandt andet blevet beskrevet af ngo’en EU DisinfoLab.Netværket har tidligere oprettet falske kloner af mediehjemmesider. Den opererer også ved at forstærke allerede eksisterende budskaber og teorier på sociale medier.Det står ikke umiddelbart klart, hvem der har hyret netværket.Professor Innes forklarer til NBC News, at den slags netværk ikke er en del af de russiske sikkerhedstjenester. Der er formentlig i stedet tale om selskaber, der “får kontrakter fra Kreml”.Ifølge Innes kan de både have politiske og økonomiske mål med at dele misinformation.Søndag rapporterede det britiske medie The Daily Telegraph, at britiske embedsmænd var bekymrede for, at både Rusland, Kina og Iran var med til at sprede misinformation om prinsessen.Det afviste den russiske ambassade i London.- Rusland afviser kategorisk grundløse beskyldninger fra “anonyme Whitehall-kilder” om at “bidrage til misinformation om prinsessen af Wales”, skriver ambassaden ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass./ritzau/
- Pave Frans vasker og kysser fødder på 12 kvindelige indsatteon 28. marts 2024 at 23:25
Den katolske kirkes overhoved, pave Frans, har torsdag besøgt et fængsel i udkanten af Rom, hvor han har vasket og kysset 12 kvindelige indsattes fødder.Paven, som i den seneste tid har døjet med sygdom, fremstod frisk og smilende under besøget, skriver internationale medier.Traditionen foreskriver, at der hvert år udvælges 12 personer til at få vasket deres fødder af paven skærtorsdag.Ritualet er til for at mindes Jesus, der ifølge Bibelen vaskede fødderne på sine 12 disciple ved den sidste nadver.Mens ritualet er velkendt, gør en særlig omstændighed år 2024 til noget særligt.For første gang havde pave Frans nemlig valgt udelukkende at vaske fødder på kvinder.Paven har desuden været den første til at inkludere kvinder i ritualet, ligesom han er den første til at udføre det på andre end kristne.Foruden de 12 udvalgte kvinder hilste paven også på andre af de indsatte, da han besøgte kvindeafdelingen i fængslet i forstaden Rebibbia.Der blev også afholdt messe under hans visit.Her benyttede paven lejligheden til at sige et par ord:- Vi har alle små fiaskoer, store fiaskoer. Men Herren venter altid på os med åbne arme, og han bliver aldrig træt af at tilgive.Paven tilføjede, at ritualet med at vaske fødder er en gestus, der henleder vores opmærksomhed på det kald, det er at tjene.Før fængselsbesøget havde den 87-årige religiøse leder indledt skærtorsdag med at prædike ved en messe i Peterskirken.Også her blev han af internationale medier beskrevet som værende veloplagt og frisk.I den seneste tid har paven været ramt af både bronkitis og influenza.Det har betydet, at han ved flere messer har haft en hjælper til at læse prædikenerne op.Desuden var pave Frans i slutningen af februar kortvarigt forbi hospitalet til en undersøgelse.Det vides fortsat ikke, hvad besøget mere specifikt omhandlede.Fredag fortsætter den katolske påskefejring.Den kulminerer påskesøndag, som markerer Jesu opstandelse og er den helligste dag i den katolske kalender./ritzau/AFP
- Maryland får tildelt 415 millioner kroner efter brokollapson 28. marts 2024 at 23:25
USA’s præsident Joe Biden og hans administration har godkendt, at der afsættes 60 millioner dollar – omkring 415 millioner kroner – til “assistance” i Maryland, efter at Francis Scott Key-broen i Baltimore tidligere på ugen kollapsede.Det siger guvernøren i Maryland, som Baltimore ligger i, på en pressebriefing sent torsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.Brokollapset skete, efter et Mærsk-charteret skib natten til tirsdag lokal tid sejlede ind i Francis Scott Key-broen.Guvernøren oplyser på samme pressemøde, at politiet onsdag aften indstillede dykkeraktivitet i området af sikkerhedsmæssige årsager.Fragtskibet var på vej fra Baltimore til Colombo i Sri Lanka, da det ved udsejlingen fra havnen ramte broen.Skibet udsendte forud for kollisionen med broen “mayday”, men dets fart syntes at være for høj til, at en kollision kunne undgås./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF