DR
- Zelenskyj retter direkte tak til Danmarkon 25. april 2024 at 19:10
- Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardæren Tom Hagenon 25. april 2024 at 18:35
- Dansk forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræfton 25. april 2024 at 18:17
- Putin planlægger besøg i Kinaon 25. april 2024 at 16:46
- 28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodegaon 25. april 2024 at 15:49
- Dampen er gået lidt af den amerikanske økonomion 25. april 2024 at 15:35
- Overgangsregering er indsat i det uroplagede Haition 25. april 2024 at 15:05
- Danmark og 17 andre lande kræver alle gidsler i Gaza frigiveton 25. april 2024 at 14:16
- Tre forsikringsselskaber skal betale for den nedbrændte børsbygningon 25. april 2024 at 13:00
- Danmark øger militær støtte til Ukraine med over fire milliarder kroner i åron 25. april 2024 at 12:57
- Ny undersøgelse: Mangel på pædagoger er et storbyfænomenon 25. april 2024 at 12:44
- Jonatan Spang tager ‘længere pause’ fra Tæt På Sandhedenon 25. april 2024 at 11:49
- Over 100 strandede hvaler reddet i Australienon 25. april 2024 at 11:25
- Spis en bønne-brownie eller tag cyklen på arbejde: Det er national klimahandledag i dagon 25. april 2024 at 11:14
- Nu svinger vingerne i Asiens største vindmølle-parker ud for Taiwans kyston 25. april 2024 at 10:38
- Den svenske kronprinsesse starter på officerskole til efteråreton 25. april 2024 at 10:03
- Beredskab er nu i normal drift: ‘Børsen er ikke en stor belastning for os mere’on 25. april 2024 at 9:56
- Politisk ordfører går i rette med kritiske borgmestre: Ærgerligt, at de ikke lytter til, hvad Frederik Vad sigeron 25. april 2024 at 9:11
- Bager har bagt 25 procent færre hveder til i dagon 25. april 2024 at 8:53
- For femte år i træk: Den danske stat har det største overskud i EUon 25. april 2024 at 8:51
BT
- Mette Frederiksen anklages for grisehykleriby andp@bt.dk (Andreas Østergaard) on 25. april 2024 at 19:19
- Prisen forventes at stige: Lige nu dækker mange forsikringer ikke store tab på grund af ekstremt vejrby tnkr@bt.dk (Thomas Nørmark Krog) on 25. april 2024 at 19:00
- Iskold mor: Her indrømmer hun mordet på sin egen sønby nlar@bt.dk (Nicklas Larsen) on 25. april 2024 at 18:46
- B.T.s dom: Kæmpe skandale – men Aalborg lever endnu!by joko@bt.dk (Johnny Wojciech Kokborg) on 25. april 2024 at 18:28
- Flybilletter til Tyskland er eksploderet: 47 procent dyrere end sidste årby tnkr@bt.dk (Thomas Nørmark Krog) on 25. april 2024 at 18:22
- Vild afsløring i Trump-retssag: Tidligere mediechef indrømmer køb af Playboy-models historie for en million kronerby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 25. april 2024 at 17:59
Berlingske
- Ny billig-bistro melder sig ind i krigen – og den har lige et gear mere end ærkekonkurrentenby sjda@berlingske.dk (Søren Jacobsen Damm) on 25. april 2024 at 19:16
Spisested: Med åbningen af den nye prisvenlige bistro Le Petit Rouge er der blevet affyret en seriøs bredside i den københavnske priskrig. Berlingskes anmelder endte med en klar konklusion.
- Dommere virker åbne for en vis immunitet i principiel Trump-sagon 25. april 2024 at 19:14
Donald Trump mener, at han ikke kan retsforfølges for gerninger, som han begik i sin præsidentperiode.
- Han sagde: Det lyder »fornuftigt«, at »Israel bomber børn«. Nu er LA-politiker kommet i uvejrby triv@berlingske.dk (Trine Vester) on 25. april 2024 at 18:48
Politiker og rådgiver i LA Mads Strange kritiseres for at sympatisere med, at »Israel bomber børn« i en video på sociale medier. Ifølge Mads Strange selv er der tale om en misforståelse – og at sådan en holdning tager han afstand fra.
- Aalborg smider seksmålsføring og taber knebent i Ungarnon 25. april 2024 at 18:32
Aalborg førte med seks mål på udebane mod Veszprem, men tabte 31-32 efter en skidt afslutning.
- »Du er en firkantet klods, der prøver at passe ind i et rundt hul« – sådan lød dommen fra en chef i Dubai. I dag har hun en toppost i Pandoraby saem@berlingske.dk (Sofie Amalie Elmelund ) on 25. april 2024 at 18:19
Remi Mobolade har gjort sig erfaringer i erhvervslivet i USA, Dubai og København. I dag har hun en toppost i smykkevirksomheden Pandora. Hun måtte lægge øre til lidt af hvert på vejen dertil, men i dag vil hun vise andre minoritetskvinder, at de også hører til på ledelsesgangene: »Der er brug for flere sorte og brune rollemodeller.«
- Reumertprisen bliver kønsneutral: Skuespillerforbundets forperson er »ikke udelt begejstret«by jtpa@berlingske.dk (Joachim Talbro Paulsen) on 25. april 2024 at 18:08
Juryen til teaterprisen Årets Reumert har besluttet, at de hidtige kønnede kategorier for skuespillere nu skal slås sammen. Skuespillerforbundets forperson, Benjamin Boe Rasmussen, kan se både gode og dårlige ting ved tiltaget.
- Forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræfton 25. april 2024 at 18:00
Højt niveau af D-vitamin i blodet mindsker risikoen for at udvikle tumorer. Det viser en ny undersøgelse.
- Fredericia udskyder AaB’s oprykningsfeston 25. april 2024 at 18:00
AaB må vente lidt med sin oprykning, efter at holdet tabte 1-2 til Fredericia efter en skidt første halvleg.
- Elbilproducent løfter sløret: Første batteri af sin slags med rækkevidde på over 1.000 kilometerby triv@berlingske.dk (Trine Vester) on 25. april 2024 at 17:55
En global storproducent af batterier til elbiler har netop offentliggjort sit seneste batteri, der kan køre over 1.000 km pr. opladning. Og det er første gang for den type batteri, lyder det.
- Norsk politi afslutter efterforskning i drabssag mod milliardæron 25. april 2024 at 17:54
Tom Hagen har siden 2020 været sigtet for at have dræbt sin hustru. Ifølge NRK vil politiet droppe sigtelsen.
A4 Nu
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
- Skandaleramt formand for FGU Danmark får nyt jobby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 14:57
Tidligere formand for FGU Danmark og borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten vender tilbage til tidligere arbejdsplads.
- Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysteriumby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- Overblik: 3 vigtigste pointer i ny rapport om løntimerby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
A4 Beskæftigelse gennemgår tre af de vigtigste pointer i en ny og opsigtsvækkende rapport om brug af løntimer i beskæftigelsesindsatsen.
- Konsulenthus: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nokby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Lindgaard, Director of Innovation CompanYoung) on 23. april 2024 at 6:00
Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre – vi skal sørge for et endnu tidligere kendskab til EUD.
- Skævdeling slog gnister og skabte kold luft mellem Akademikerne og FH: Sådan endte opgøret om lavtlønspulje ved OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 23. april 2024 at 6:00
REKONSTRUKTION: Det principielle opgør om skævdeling, der fik Akademikerne til at gå solo ved OK24, slog gnister ved forhandlingsbordet. Resultatet gør alle parter i stand til at erklære sejr, men striden vil genopblusse og efterlader spørgsmålet om forsoning eller skilsmisse ved OK26 åbent.
- David Trads: Unge er akkurat lige så flittige – og dovne – som os andreby nyhedsdesk@a4medier.dk (David Trads, politisk kommentator) on 23. april 2024 at 6:00
- Organisationer stempler ind i kommende forhandlinger: “Alle erhvervsuddannelser spiller på den ene eller anden måde ind i den grønne omstilling” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Organisationer har klare budskaber til børne- og undervisningsministeren i forhold til den grønne omstilling af erhvervsuddannelser.
- Tesfaye udpeger uddannelser til en ny ungdomsuddannelseby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil konkret kigge på HF, HHX, EUX og den kommunale 10.klasse, når han skal lave plantegninger for en ny ungdomsuddannelse, men det er usikkert, hvorvidt han kigger på selve uddannelserne eller deres metode, lyder det fra formand for Danske HF og VUC.
- Folketinget starter rejsen mod ny jobreform i Aarhusby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 22. april 2024 at 6:00
Folketingets beskæftigelsesudvalg skal på besøg i Aarhus Kommune for at få inspiration og kvalificere de politiske drøftelser om en reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. Rådmand ser frem til flere ting ved besøget.
- Timeløn på 10 kroner: Illustratorer kritiserer forlagsbranchenby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 22. april 2024 at 6:00
Omkring 100 illustratorer kritiserer forlagsbranchen for lave lønninger og dårlig arbejdskultur.
Altinget
- Macrons dundertale om kontinentets fremtid: “Vores Europa kan dø”by thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 25. april 2024 at 13:08
Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler – Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et “chok” og et “paradigmeskifte” for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA.
- Lidegaard til Ammitzbøll: Her er den konkrete politik bag vores nye sloganby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 11:00
Den førte politik i Danmark har gennem årtier været målrettet ældre vælgere uden at tage hånd om klima, uddannelse, trivsel eller de unges fremtid. Derfor er der brug for en ny retning – en plan B, der klart og tydeligt prioriterer vores børn og de unge generationer hele vejen rundt, skriver Martin Lidegaard.
- Her er de nye klimatal, der genantænder debat om CO2-afgift på landbrugetby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 25. april 2024 at 10:40
Skovene optager langt mere CO2 end tidligere antaget, viser ny prognose. Det rykker på papiret Danmark tættere på klimamålet for 2030, men tallene er usikre, siger professor bag prognosen.
- Frederik Vad er ikke bare en ung ordfører, der gik for langt. Han var naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksenby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 25. april 2024 at 10:00
Vi oplever en nøje orkestreret følelseskampagne fra Socialdemokratiet. Frederik Vad var første bølge med sin opsigtsvækkende tale fra Folketingets talerstol, naturligvis sendt i byen af Mette Frederiksen selv. Det er elegant spin, men det er også politik, når det er værst. Og det skader demokratiet, skriver Poul Madsen.
- Forfatter: Sammenhængskraften trues af muslimers manglende vilje til at blive fuldgyldige borgereon 25. april 2024 at 9:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav, der blot understøtter det muslimske parallelsamfund, og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Nye klimatal giver igen landbruget medvind i afgørende forhandlinger. Men det er ikke en sejr, regeringen tør fejreby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 25. april 2024 at 6:02
De danske skove optager mere CO2 end hidtil antaget. Det dæmper presset for hurtige reduktioner og en CO2-afgift på landbruget. Og det er ikke kun landbruget og Venstre, der kan se fordelene ved et temposkift.
- På Christianborg kan alkohol afgøre forskellen på forlig og fiaskoby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 25. april 2024 at 3:00
Hvor stor en rolle spiller alkohol på Christiansborg? Det har forfatter Jacob Pedersen undersøgt i sin nye bog, ‘Politiske promiller’, som vi kigger nærmere på i dagens afsnit af Altinget Ajour.
- Busafgange og DSB-priser bliver den næste politiske kamp mellem land og byby fgh@altinget.dk (Frederik Gjersen Hansen) on 25. april 2024 at 3:00
Den kollektive transport uden for de store byer er udfordret. Busstoppesteder nedlægges, og der er færre afgange. Nogle steder kan det være umuligt at få en taxa, mens DSB-priserne er steget med op til 12 procent. Det næste slag om land og by kommer til at stå på det transportpolitiske område, skriver Rasmus Barndorff.
- Forfatter: Regeringen spiller roulette med dansk velfærdby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 25. april 2024 at 3:00
Regeringens intention om mindre stat og mere samfund gemmer på trusler, som bør få mange til at springe op af stolen. I værste fald fører det til en servicestat for middelklassen og farvel til den sociale kontrakt, skriver Nick Allentoft.
- Elbit-undersøgelse vokser markant i omfang og prisby ak@altinget.dk (Andreas Krog) on 24. april 2024 at 18:03
Advokaterne fra Bruun & Hjejle skal udvide deres undersøgelse af den såkaldte Elbit-sag, har partierne bag undersøgelsen besluttet. Dermed vokser sagsomkostningerne med et millionbeløb, viser lækket dokument.
- Grønlandsk folketingsmedlem får afvist sit ønske om tolk i folketingssalen: “Det er ærgerligt og skuffende”by raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 24. april 2024 at 13:53
Folketingets formand, Søren Gade, har afvist et ønske fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam om at bruge sin egen tolk i folketingssalen. I næste folketingsår vil Folketingets Præsidium evaluere ordningen med grønlandsk og færøsk i Folketinget, siger Søren Gade.
- Klimarådet forsvarer nyt forslag om markant mindre landbrug: Det blev også kaldt urealistisk, da vi foreslog en CO2-afgiftby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 24. april 2024 at 11:16
Klimahensyn bør ikke afgøre, hvem der får lov til at bruge pladsen på de trængte danske arealer. Sådan lyder det fra Klimarådet, der vil inspirere den grønne trepart med en ny rapport. Altinget har talt med forperson Peter Møllgaard om rapportens realisme.
- Borgmestre frygter højere karakterkrav: “Det er dårligt nyt for landgymnasierne”by freja@altinget.dk (Freja Søgaard) on 24. april 2024 at 11:15
Regeringen leger i øjeblikket med tanken om at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser, men flere borgmestre er bekymrede. Unge i Frederikshavn vil få sværere ved at få en studenterhue end unge på Frederiksberg, lyder det.
- Min veninde meldte sig syg med smerter hver måned. Hvor var min og samfundets empati?on 24. april 2024 at 10:00
Mette Frederiksen (S) vil rette op på flere århundredes underkendelse i sundhedsvæsnet af kvinders lidelser. Og selvom det er godt, at statsministeren erkender skævheden mellem kønnene, bør det nu følges op med handling i det kommende sundhedsudspil, skriver Rikke Viemose.
- HK: Tvungen værnepligt til kvinder har intet med ligestilling at gøreby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 24. april 2024 at 9:00
Debatten om tvungen værnepligt til kvinder hænger fast i et meget gammeldags syn på både forsvarsvilje, personalepolitik og ligestilling, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl, der henholdsvis er forperson for HK Ungdom Hovedstaden og formand for HK Kommunal Hovedstaden.
- I denne uge stemplede Mette Frederiksen ind i glohed integrationsdebat: Her er talen, der startede det heleby aak@altinget.dk (Albert Andsager Klingenberg) on 24. april 2024 at 7:34
Da Mette Frederiksen tirsdag mødte pressen, gik hun i brechen for Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad. Han har i flere uger været under heftig beskydning i den offentlige debat, efter talte om integration på Folketingets talerstol. Men hvad var det præcis, han sagde, som har bragt sindene i kog? Se eller læs talen, som Altinget her bringer i fuld længde.
Information
- Ugen på kulturgangen: PEN splittet over Gazaby Anna von Sperling on 25. april 2024 at 18:20
Taylor Swift lyder for meget som sig selv, kritisk bog, som Stanley Kubrick forhindrede i at udkomme, udkommer, og forfattere skal rådgive kulturministeren om bogstreaming
- Lone Scherfig: Kammerspillet, psykologien er ikke rigtigt det ærinde, jeg er ude i. Det må Bergman tage sig afby Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:17
De ubevidst inkompetente er de farligste, siger Lone Scherfig, der lavede en risikoanalyse, før hun kastede sig ud i den spansksprogede ’Pigen der fortalte film’, som foregår i Pinochets Chile
- Lone Scherfig: »Det er en af de film, jeg allermest ligger og klipper om, når jeg ikke kan sove om natten«by Christian Monggaard on 25. april 2024 at 18:16
Lone Scherfig har siden 1990 lavet 11 spillefilm. Her fortæller hun om de første ti, blandt andre ’Italiensk for begyndere’, ’Wilbur begår selvmord’, ’An Education’ og ’Their Finest’
- Kunstner Inuuteq Storch behandler i den danske pavillon kolonimagt på en uafrystelig mådeby Maria Kjær Themsen on 25. april 2024 at 18:15
Kunstnere fra oprindelige befolkninger dominerer på Venedig Biennalens pavilloner i år. Det er en vigtig manifestation – så længe det ikke kun viser sig at være en hype
- Voksne ville løbende skrigende bort fra det, der er hverdag for vores børnby Lene Friis-Pilgaard on 25. april 2024 at 18:14
Vi har lukket øjnene for den barske virkelighed, som er hverdagen for de fleste danske skolebørn. Det er på tide, at vi får læst op på børnenes rettigheder i FN’s børnekonvention.
- Kongen vender tilbage – på deltidby Otto Lerche Kristiansen on 25. april 2024 at 18:13
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Overgangen fra barndom til voksenliv skildres vildt fantastisk i ’Hundrede børn’by Lone Nikolajsen on 25. april 2024 at 18:12
I Fine Gråbøls anden roman fortæller en helt suveræn 11-årig jegfortæller om en prestigiøs sangskole, der i løbet af et skoleår forvandler sig fra genkendelig virkelighed til gotisk sceneri
- Her er, hvad fire transkønnede forfattere har lært mig om at være mandby Matthias Dressler-Bredsdorff on 25. april 2024 at 18:11
I et par måneder læste jeg næsten kun bøger af transkønnede. Først efter et godt stykke tid begyndte jeg at forstå, hvad det gjorde ved mig
- Intet er så godt, at man ikke skuffer sine forældre lidtby Lars Kramhøft on 25. april 2024 at 18:11
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- Ugens digt: det suser i skoven – (til Edith Södergran)by Gustaf Munch-Petersen on 25. april 2024 at 18:11
en draabe i skoven vil forme alt i sit billed -…
Børsen
- Britisk kapitalfond køber softwareselskab af børsenby empe@borsen.dk (Emil Stig Pedersen) on 25. april 2024 at 16:00
Den britiske kapitalfond Copilot køber softwareselskabet Relesys for 337 mio. kr. og piller samtidig…
- Lego-pengetank opnår afkast på 1,2 mia. kr.by mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 25. april 2024 at 15:41
Lego-pengetanken Kirk Kapital kan endnu en gang se tilbage på et år, hvor strategien med at invester…
- Gazellevinder fordobler sin indtjening på strikkeentusiasterby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 25. april 2024 at 15:00
Kapitalfondskontrollerede Hobbii, som sælger garn og strikketilbehør til især ældre bedstemødre og m…
- Macron: Investeringschok skal redde EU fra dødens randby Leonora Marienlund Klint, Bruxelles on 25. april 2024 at 14:02
“Vores Europa er dødelig og kan dø”.Halvanden måned før europæerne går til stemmeurnerne ved europap…
- Blinken advarer Kina om sanktioner mod bankerby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 25. april 2024 at 14:00
Kinesisk teknologi spiller en markant rolle i Ruslands forsøg på at erobre Ukraine. Derfor vil USA n…
- Ugens AI-nyheder: Coca-Cola indgår milliardaftale med Microsoftby soch@borsen.dk (Søren S. D. Christiansen) on 25. april 2024 at 13:30
HTMLAI-startup skærer 10 pct. af medarbejderstabenDen britiskbaserede AI-startup Stability AI siger…
- Amerikansk lavvækst sendte C25 i dørkenby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 25. april 2024 at 13:06
Der var en mat stemning i C25 det meste af dagen, og indeksets nedtur tog endnu mere fart, da amerik…
- Gældsbombe tikker i USAby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 25. april 2024 at 13:00
“Noget er nødt til at ændre sig.”Så kontant er advarslen i en rapport fra Den Internationale Valutaf…
- McKinsey undersøges i opioidsagby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 25. april 2024 at 12:37
Det amerikanske justitsministerium undersøger konsulentgiganten McKinseys amerikanske afdelings roll…
- Dieselbilen har ikke kørt sine sidste kilometer endnuby Af Mikkel Thomsager on 25. april 2024 at 12:30
Det var i 2015, dieselgate fik lagt dieselbilerne for had. Volkswagen blev afsløret i at snyde med e…
- Dansk startup bekæmper overforbrug: Nu rejser de 20 mio. kr.by swje@borsen.dk (Sofie Willert) on 25. april 2024 at 12:04
Traditionel tøjproduktion går efter modellen: Design, producer, sælg. Det gør virksomheden Rodinia G…
- Italiensk mangemilliardær køber sig ind i populært dansk cykelbrandby pekr@borsen.dk (Pelle Taus Kruse) on 25. april 2024 at 12:00
Det danske cykeltøjmærke Pas Normal Studios ser sig ikke tilbage, og siden den mangeårige EQT-partne…
- Tech-iværksætter trak stikket som direktør og er flyttet ud af storbyenby Af Maria KentorpFoto: Rebecca Helene Hoffmann on 25. april 2024 at 11:30
Iværksætter Tine Thygesen er lige flyttet ud af hovedstaden til kysten i Humlebæk. Til egen badebro,…
- Helle Ib: Hvilken politiker tør stå ved den barske sandhed om kunstig intelligens?by Helle Ib on 25. april 2024 at 11:15
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har i år skruet op for optimismen, hvad angår kunstig intel…
- Kommune overtager skandaleramt havnby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 25. april 2024 at 11:07
Det så egentligt meget godt ud for den nordjyske Frederikshavn Havn, hvis man skal tro den pressemed…
- Danica vil have ændret regler: Læger forhindres i at hjælpe stressramteby krah@borsen.dk (Katrine Rahbek) on 25. april 2024 at 10:15
Folkesygdommen stress er ikke nok til en psykologhenvisning, hvis man går til sin læge. Det kræver f…
- Norwegian-topchef: Boeing-problemer skaber bekymringby matr@borsen.dk (Mathias Rose) on 25. april 2024 at 10:14
Krisen kradser i den amerikanske flyproducent Boeing. Selskabet lider under fejlbehæftede fly og en…
- Dansk Erhverv efter brand: Vi har en fornuftig forsikringsdækningby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 25. april 2024 at 10:00
Der er meget, der skal diskuteres, når 400 års historie brænder ned.Derfor har Dansk Erhverv, siden…
- Smørgrossists møntsamling til 500 mio. kr. sat på auktionby evsi@borsen.dk (Eva Almann Simonsen) on 25. april 2024 at 9:30
Efterkommerne af smørgrossist og storkøbmanden Lars Emil Bruun ventede i præcis 100 år på at få lov…
- Medstifter af milliardfirma droppede topjob – nu er han vinbonde i Californienby erei@borsen.dk (Erik Eisenberg) on 25. april 2024 at 9:00
Danske Peter Work og hans amerikanske hustru Rebecca var landet 6.30 om morgenen i Newarks lufthavn…
- Danmark er europamester i økonomiby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 25. april 2024 at 8:43
Hvis europæisk økonomi var en officiel sportsgren, så ville Danmark år efter år være i finalen.En op…
- Betændt strid udstiller interne spændinger i regeringenby Af Jesper Hvass, politisk korrespondent on 25. april 2024 at 8:00
Indtil nu har udlændingedebatten levet et stille liv under SVM-regeringen. Ihvertfald indtil at en s…
- Analyse: Trump kræver juridisk immunitet – højesteret sidder med afgørelsenby Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 25. april 2024 at 7:30
Udløser det konservative flertal i USA’s højesteret nu den politiske gevinst, som tidligere præsiden…
- Så meget får du i kompensation for Store Bededagby stsv@borsen.dk (Stine Tiberg Svendsen) on 25. april 2024 at 7:06
Er du en af dem, der uvant må tage cyklen på arbejde i morgen? Så er der en kompensation på vej mod…
- Danske Bank sænker rente på boliglånby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 25. april 2024 at 6:07
Opdateret kl. 12.40 med kommentarer fra Danske Bank – Det bliver i fremtiden billigere at have et bo…
Kristeligt Dagblad
- Mor til datter med handicap: Undskyld, vi holder fast i, at der også skal være plads til vores barnon 25. april 2024 at 19:21
Ved siden af min bærbare ligger en stak papirer. Det er skemaet til en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste, som jeg skal have udfyldt og sendt til kommunen. Jeg har ansøgt om 32 timer i forbindelse med en større operation, min datter gennemgik på Rigshospitalet i september, der – på kirurgens anvisning – krævede, at hun efterfølgende var tre uger hjemme fra børnehaven. Sagsbehandlingsfristen på otte uger er for længst overskredet, vi skriver nu januar 2024. Jeg har forsøgt flere gange at få fat på den rette medarbejder på kommunen. Nu er det endelig lykkedes, og jeg har fået tilsendt papirerne til udfyldning.Der er en rubrik, jeg skal udfylde, hvor der står: Hvorfor kan barnet ikke være alene? Jeg har lyst til bare at skrive: Fordi hun er seks år. Ud over den oplagte grund kan jeg også tilføje: Fordi hun ikke kan gå.Det er ikke, fordi det er nyt for min familie at være en del af systemet. Da min datter blev født på en regnfuld mandag morgen i januar for seks år siden, stod det hurtigt klart, at hun ikke var født med de bedste odds: født to måneder for tidligt med en sjælden form for ganespalte, der kaldes Pierre Robin-syndrom, der i hendes første levetid betød, at hun ikke kunne spise og flere gange dagligt fik sin tunge galt i halsen og derfor stoppede med at trække vejret. Senere viste det sig, at hun også havde manglet ilt ved fødslen og derfor også fik diagnosen cerebral parese, som i hendes tilfælde betyder, at hun ikke kan gå og derfor sidder i kørestol. Vi skulle derfor hurtigt lære at begå os på nye platforme, i behandlingssystemet og i alt det, der hedder specialområdet. Undervejs har vi fået meget hjælp fra dygtige fagpersoner og mennesker, der vil vores barn det allerbedste.Men papirerne på bordet vækker alligevel en undren i mig. Hvordan skal jeg presse mit barn ned i standardformuleringer og skemaer, for at jeg kan gøre hende fortjent til at få den rette hjælp? Der står: Inden vi kan behandle din ansøgning, skal det afklares, om hun tilhører målgruppen for børn og unge med betydelige og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Vi har haft kommunens folk i vores hjem mange gange: De har bevilget en elkørestol, en trappelift og flere andre hjælpemidler til vores hjem. De har bevilget plads til hende i en specialbørnehave og gennem de seks år, vi har været en del af systemet, har vi haft flere møder, hvor vi har skullet fremlægge diagnoser og behandlingsplaner for diverse socialrådgivere.Alligevel skal det igen i forbindelse med en simpel ansøgning om 32 timers tabt arbejdsfortjeneste bevises, og der skal godtgøres for, om hun er i den rette målgruppe, og om hendes handicap er alvorligt nok. Jeg har snart brugt de 32 timer på at forsøge at få fat i kommunen og på at godtgøre og bevise, at den er god nok: Hun er handicappet, jeg har måttet blive væk fra arbejde grundet operationen.Den beskrevne situation virker måske banal, men når man som forældre oplever lignende situationer gentagne gange, og når man læser på forskellige medier og ser, hvad andre forældre kæmper med i lignende situationer, så sætter det sig i en. Man spørger sig selv: Hvordan skal det gå mit barn i denne verden, hvor man skal verificere og bevise selv det mindste behov for hjælp? Hvor man mest bare er til besvær. Hvor man er en udgift. Hvordan får jeg dem på den anden side af papirerne til at se hende og forstå, at hun ikke er bogstaver på et papir, men at hun faktisk er: et menneske.De skulle komme herhjem til os og se og høre: At min pige er et helt fantastisk menneske. Ingen har en latter præcis som hendes. Hende sind er mildt og lyst. Alle, der møder hende og lærer hende at kende, forelsker sig i hende. Hun har humor, hun elsker prinsesser og is og at holde fødselsdagsfest. Hun elsker, når der er besøg og der kommer mennesker forbi. Hun passer sine dukker og putter dem, når de er syge. Hun elsker at lege på trampolinen i haven og at plukke nye jordbær direkte fra bedet. Hun skriger af grin, når hun tumler med sin storebror. Hun bringer glæde og mening ind i vores liv hver eneste dag. For os er hun alt andet end tørre tal og beløb på et stykke papir.Men det værste, man kan være i vores samfund i dag, er stadig at være en spasser.Det må jeg sande, når jeg en lørdag morgen med søvn i øjnene tænder for tv’et, og børnene får lov at hygge med Ramasjang. Det er Cirkeline, vi ser. En ny, lidt friskere udgave, hvor Cirkeline er i Tyrkiet, hvor vi møder musepigen Øzlem, der gør op med sine brødre, der ikke synes, hun kan noget, for hun er jo bare en pige. Bevares, de har altså fået noget feminisme ind i Cirkeline, det er da flot. Men flere gange, når det ikke går godt for den stakkels musepige, beklager hun sig og siger: ”Jeg er bare sådan en spasserpsykopat.”Jeg må hoste en gang, da morgenkaffen kommer galt i halsen, og jeg må lige skrue lidt op for lyden for at være sikker på, hvad jeg har hørt. Men igen, kort tid efter, nævnes den ved navn igen: spasserpsykopaten.I mit job som efterskolelærer ser jeg, at de unge er utroligt opmærksomme på ikke at bruge fornærmende termer, n-ordet er blevet helt utænkeligt, og vi er også godt på vej, hvad angår nedsættende ord omkring homoseksualitet og lgbt+. Men på næsten daglig basis hører jeg stadig begreberne mongol og spasser brugt. Ofte helt ubevidst og uden en ond tanke bag. Hvordan kan det være, at hele oplysningen og bevidstgørelsen omkring minoriteters rettigheder ikke er nået hertil i sproget? At det værste, man kan være i virkeligheden og i Cirkelines verden, stadig er en spasserpsykopat.Hvad har alt det så overhovedet med min ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste at gøre? På papiret ikke ret meget. Men det er den samme fornemmelse, jeg sidder tilbage med, både foran tv-skærmen og foran stakken af papirer. At mit barn ikke er velkomment i verden. At jeg altid må have paraderne oppe og gå i forsvar og kæmpe for hende. At vi skal sige for hende: Undskyld, hun er her. Undskyld, at mit barn er en spasserpsykopat. Undskyld, vi kræver så meget. Undskyld, vi holder fast i, at der også skal være plads til hende, og at hun har lige så meget værdi, som dit barn har, og at hendes bidrag til verden faktisk er … en gave.Charlotte Støvring, 45 år, cand.mag. i nordisk litteratur, lærer på Rønde Efterskole, bosiddende i Følle nær Rønde på Djursland. Gift med Jonas og har to børn på 6 og 10 år, hvoraf den ene har cerebral parese og sidder i kørestol.
- Troen, den er der bare. Og kirkegang har altid været en naturlig del af deres livby Vibe Lønstrup on 25. april 2024 at 19:21
“Kom, Jesus, snart,og gør det klart,den morgenstund, du kommer,da gryr en evig sommer.”Sangen fra hesteskoen af 20-25 medlemmer af menigheden ebber ud, og nogle drikker en tår vand og rømmer sig, mens andre glædes over den smukke tekst om den sommer, som forhåbentlig kommer snart.Det er den 72-årige Sonja Krags forslag at synge nummer 325 i Højskolesangbogen, da der tirsdag formiddag i denne uge er fællessang i menighedshuset i Horne, som er en lille by mellem Hjørring og Hirtshals i Nordjylland.Alle kan byde ind med forslag til salmer og sange, og det gør de. Nummer 147, 305 og 570 er bare nogle af dem, der bliver sunget denne formiddag, og når man er så heldig at sidde mellem ægteparret Sonja Krag og Per Krag, kan man tydeligt høre, at de to har sunget disse sange hele deres liv.De er begge “horneboere”, for Pers Krags vedkommende går familiens rødder i byen fire generationer tilbage. Begge er de kommet i Horne Kirke som børn, unge, som en familie og nu som pensionister, og de har siddet i menighedsrådet i Horne og Asdal Sogne i flere perioder.I dag er de frivillige, men deltager i stort omfang i kirkens liv. Forrige søndag hjalp Sonja Krag med som kirketjener under gudstjenesten, og hun hjælper også med at arrangere babysalmesang. De synger i to kirkekor, og i dag er de kommet tidligt for at brygge kaffe og dække op til fællessang.”Vi er jo sådan en generation, der er vokset op med Indre Mission og KFUM og KFUK. Vi har altid følt, at vi var i det,” siger Per Krag om, hvordan kirken kom til at spille så stor en rolle i deres liv.”Den har altid været en naturlig del af vores liv,” siger Sonja Krag og tilføjer:”Når man bor sådan et sted her, hvor man også er vokset op, så vil man også gerne være med til at holde noget af alt det, der foregår her, i gang. Jeg synes, vi er heldige, at vi er raske nok til at gøre det. Jeg laver alt det, jeg kan komme til, og det hygger jeg mig med.” En kuppel af kærlighed? Et efterliv under et kirsebærtræ? Gud? I artikelserien “Den levede tro” undersøger Kristeligt Dagblad, hvad medlemmerne af folkekirken tror på, og hvordan troen kommer til udtryk i deres liv. Foto: Morten Voigt I serien “Den levede tro” undersøger Kristeligt Dagblad, hvad de 71,4 procent af befolkningen, der er medlemmer af folkekirken egentlig tror på. Tidligere har vi skrevet om de forholdsvis mange medlemmer, der ikke mener, at folkekirken er vigtig for dem, men som mener, at den er vigtig for samfundet. Vi har skrevet om den fjerdedel, der alligevel beder Fadervor med jævne mellemrum og gerne synger salmer, og om dem, der blander kristendommen og troen på en personlig Gud med alt fra mindfulness og meditation til en tro på shamanisme, energier og Moder Jord.Men i dag handler det om de medlemmer, for hvem folkekirken er vigtig. Dem, som siger ja, når man spørger dem, om de tror på Gud, og dem, som slider på kirkebænkene.De trofaste kirkegængereSelv kan Sonja Krag og Per Krag ikke se, at der skulle være noget videre spændende at fortælle om deres tro og forhold til kirken. For troen, den er der bare. Og når man spørger dem, om de går i kirke om søndagen, svarer de, “ja, selvfølgelig”.For Sonja Krags vedkommende stod den på søndagsskole hver søndag i hele hendes barndom, og for Per Krag var der heller ikke meget andet at gøre.”Jeg er enebarn, og jeg kunne jo ikke være alene hjemme, før jeg var en vis størrelse, så jeg var med mine forældre i kirke,” siger han med et smil.Og fortsatte de med at komme i kirke i deres ungdom, hvor nogle måske lægger afstand til den slags?”Ja, det gjorde vi da,” siger de og griner.”Min mor og far var gravere og kirketjenere i Horne Kirke i mange år, og de var jo så selvfølgelig på arbejde deroppe, men jeg kan huske, at jeg cyklede op til min mormor, som boede på Tornbyvej, og fulgtes med hende i kirke, så længe hun var der,” siger Sonja Krag.”Jeg vil nok sige, at jeg føler det sådan, at hvis jeg ikke har været i kirken, så synes jeg ikke rigtigt, at det har været søndag,” siger Per Krag og tilføjer:”Selvfølgelig kan der være nogle søndage, hvor vi skal et eller andet, men hvis jeg bare går derhjemme, så går jeg i kirke,” siger Per Krag, mens Sonja Krag indrømmer, at hun nogle gange sover længe i stedet for at være til gudstjeneste, når den begynder klokken ni. Til gengæld er hendes faste morgenritual at høre morgenandagten i Københavns Domkirke i radioen. 72-årige Sonja Krag og 77-årige Per Krag er begge frivillige i kirken. De synes, de er heldige, at de har helbredet til det. Foto: Cathrine Ertmann I kirken og blandt trosfæller til eksempelvis KFUM og KFUK’s voksenstævner har Sonja Krag fundet tryghed og ro. Men det er noget af det nærmeste, som hun og hendes mand kan komme, hvad troen og kirken betyder for dem.”Det at komme i kirke, også dengang vi havde små børn, giver en ro. Det er det sted, man kan sidde stille og roligt og bare få lov at være.”De kommer stadig i Horne og Asdal Kirker, for det er dér, de hører til.”Det er den samme præst i de to kirker, og vi har en god præst, som vi er glade for,” siger Per Krag om sognepræst Liselotte Wiemer, der for fire år siden skiftede København ud med Nordjylland og har talt varmt om sin nye menighed her i avisen.Ulykken Det er 12 år siden, de gik på pension og fik mere tid til at være frivillige i kirken. Men også mens Sonja Krag var isenkræmmer, som hun er udlært som, dagplejemor og senere arbejdede i en vuggestue, og Per Krag var landmand og siden fik arbejde på Hirtshals renseanlæg, var kirken en stor del af deres liv.På godt og ondt. For i 1989 mistede de et af deres fire børn i en ulykke på familiens gård.”Dengang vi mistede vores dreng, havde vi et sted at gå hen,” siger Sonja Krag.”Det er ikke, fordi man ikke føler sorg, fordi man går i kirke. Sorgen er den samme, men man kan få hjælp til at bære den i kirken,” siger Per Krag.De oplevede, at de andre kirkegængere og deres venner tog sig af dem. Og måske fordi det betød så meget for dem dengang, eller måske fordi de er to varme mennesker, sørger de også for at snakke med dem, der har mistet, eller af andre grunde har fundet vej til Horne Kirke.”Når der kommer nogle nye, så går jeg hen og siger goddaw,” siger Sonja Krag.I dag er mange af dem, de har mødt i kirken gennem årene, deres venner. Heriblandt dem, som for snart 50 år siden var med til at danne “De unges bibelkreds”, som den hed indtil for få år siden, da de opløste den. Flere af dem kommer, når parret om en uge kan fejre guldbryllup.De udstråler taknemmelighed. Men har deres tro aldrig været udfordret? Heller ikke da de mistede deres søn?Nej, siger de.”Du mener, at vi skulle have det sådan, at hvorfor lod han det ske? Det hører man nogle sige. Men sådan havde vi det ikke,” siger Per Krag, og Sonja Krag nikker bekræftende.
- Sognepræst: Diskussionen om “mental load” var væsentlig, selvom den var lidt pinligon 25. april 2024 at 19:21
Er det samfundets skyld, eller er det den enkeltes eget ansvar? Er problemet strukturelt eller individuelt? Det er ofte spørgsmålet, hvad enten vi diskuterer klima, unges mistrivsel eller den hjemlige arbejdsfordeling mellem mand og kvinde.Når lillemor rammes af mental load, som det hedder – det vil sige føler sig overbelastet ved at være den, der i modsætning til lillefar holder styr på alle de mange små og store ting, der får en travl hverdag til at hænge sammen – er det så et problem, der udspringer af nogle kønsstereotyper og handlingsmønstre – altså strukturer – som vi alle er underlagt, og som vi derfor også i det fælles må tale og tage hånd om?Eller er det en skævhed, som må løses inden for hjemmets fire vægge, og hvor den overbebyrdede kvinde må tage sig sammen og råbe det dovne dyr, hun er gift med, op af sofaen eller ned fra racercyklen i stedet for at gøre sig til et offer, der overklasseagtigt lufter private problemer? Det er vist kernen i den debat, der i disse uger udspiller sig mellem influenceren Christina Sander og præsten Marie Høgh.I Go’ morgen Danmark på TV 2 bad de to – sjovt nok meget tøseagtigt – hinanden om at skamme sig! Men selvom det var lidt pinligt, er diskussionen jo væsentlig. I Berlingske er Aminata Amanda Corr ikke i tvivl:”Hvis man reelt vil ændre verden, er man nødt til at starte med sig selv. Og indtil disse kvinder tør tage deres famøse ‘opgør’ på hjemmefronten, så får de ikke mine klapsalver.”Personligt har jeg nu lidt vanskeligt ved at følge Høghs og Corrs skarpe enten-eller: Enten tager man opgøret derhjemme, eller også bærer man sit private problem ud på torvet. Hvorfor ikke både-og: at tage snakken derhjemme – om fruen faktisk skal tænke på for meget, mens herren tager sig af for lidt – og samtidig beskæftige sig med, hvorfor og hvordan det er et problem mange steder. For det er næppe fair, at den enkelte kvinde og mand alene skal tage livtag med handlemønstre og strukturer, der har ligget dybt og længe i os. Det kan faktisk være frugtbart og hjælpe til et opgør at se sine egne mønstre ikke kun som mine. Corr og Høgh tænker for overfladisk og forenklende. Skævhederne kønnene imellem stikker meget dybere, end et ”skam dig” kan fjerne. Har de ledende politikere selv spoleret debatten?Men hvad så med tonen på de sociale medier – er den også bare den enkeltes eget problem, for eksempel statsministerens eget problem? Det er det – også. Men det er naturligvis et samfundsproblem, at tonen bliver så rå og afstumpet, som statsministerens eksempler på beskeder til hende viser. Det er naturligvis den enkelte, der må tage ansvar for sine ytringer, men man bliver vel også nødt til – uden at forsvare – at se på, om hadtalen lader sig forklare som en mere overordnet tendens. Og den debat kunne så begynde med, at man – bare for en gangs skyld – tror på, at politikere mener, hvad de siger. Men det har spindoktorerne lært os, at det skal man ikke. Derfor spørger Benjamin Rud Elberth, digital chef i et kommunikationsbureau – og tidligere digital chef hos Socialdemokratiet – på dr.dk: ”Er der noget, Mette Frederiksen gør på sociale medier, som ikke er taktisk?”. Elberth svarer selv: ”Det sekundære formål er at skabe noget fokus på den demokratiske samtale. Det primære formål er at vinde sympati og lægge en dæmper på den kritik, der er derude.”Elberth rører ved et gigantisk strukturelt problem: at mange ledende politikere, sekunderet af kynisk kalkulerende kommunikationsfolk, har spoleret debatten, så ikke engang statsministerens eksempler på helt uanstændige beskeder til hende kan drøftes, uden at det hurtigt ender i spekulationer om strategi og beregning. I den sammenhæng er det vel bare en naturlig detalje, at Elberth tilsyneladende ikke har nogen kvaler ved at gøre i den rede, han tidligere har boet i.Er landbrugets klimaproblem kollektivt?Det kan man til gengæld ikke beskylde de 63 landmandsdøtre for, der i et indlæg i Politiken ønsker forståelse for landbrugets særlige vilkår og beklager, at ”fokus ofte ender med at handle om landbrugets dårlige sider, frem for om hvordan dansk landbrug bidrager positivt til vores samfund”.De 63 vil gerne stoppe ”skræmmebilledet af landbruget som denne her altødelæggende industri. I stedet skal vi huske på, at landbruget består af almindelige mennesker, der hver dag går på arbejde, fornyr sig, gør det endnu bedre og slider for deres livsværk”.Endelig slår de fast, at de ikke er ”bange for en CO2-afgift på landbruget”, men samtidig er det vigtigt at forstå, at ”ting i den virkelige verden tager tid”.Igen handler det vist om, hvorvidt problemerne – i dette tilfælde landbrugets problemer med klimaet – hovedsageligt er nogle, den enkelte landmand skal bebrejdes, eller om der snarere er tale om et kollektivt og strukturelt problem.Ugens debat skrives på skift af sognepræst Kristian Bøcker og journalist og forlægger Jakob Kvist.
- Reklamer til onlinekasinoer og sportsvæddemål er alle vegne: “Det gør det sværere at fastholde sit spillestop”by Tobias Bundolo on 25. april 2024 at 19:21
Reklamer for onlinekasinoer og digitale tjenester til sportsvæddemål er alle vegne. De dukker op overalt på internettet. De vælter frem på fjernsynsskærmen i reklameblokkene. Indimellem ses de også i bybilledet. Mange danskere finder hvert år ind på siderne og sætter penge på højkant. I en rapport fra Spillemyndigheden fra 2023 fremgår det, at mere end en femtedel af danskere over 15 år har spillet om penge online det seneste år. Det svarer til omtrent 1.082.000 personer. Alene blandt de unge i alderen 15 til 17 år har 32.000 spillet om penge online, lyder det i rapporten.Men for en stadig voksende gruppe danskere får de lettilgængelige tjenester konsekvenser i form af spilproblemer, forklarer Henrik Thrane Brandt, centerleder hos Center for Ludomani. Fra 2016 til 2021 tredobledes andelen af danskere med moderate pengespilsproblemer, viser en rapport fra 2022, der også blev udgivet af Spillemyndigheden. Fra 1,2 procent til 3,7 procent af befolkningen.Baseret på sine erfaringer fra Center for Ludomani er det Henrik Thrane Brandts oplevelse, at markedsføringen af spilletjenesterne for mange virker fastholdende, mens man er i spillet. Når man er stoppet med at spille, virker de som en evig påmindelse og fristelse om at begynde igen. “Det gør det sværere at fastholde sit spillestop,” siger han. Henrik Thrane Brandt peger i øvrigt på, at der i forskningen er ret stor enighed om, at der er en sammenhæng mellem markedsføring og det, at man spiller mere. Han mener, at det er vigtigt at huske, at pengespil er et afhængighedsskabende produkt. I april kom det frem, at rekordmange danskere har registreret sig i Rofus, der står for ‘Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere’. 50.000 har nu registreret sig. “Det er foruroligende, men samtidig ikke overraskende. For vi har ikke gjort noget som helst, siden undersøgelsen kom ud. Der er ikke sket noget,” siger Henrik Thrane Brandt og tilføjer, at han ikke mener, at man kan forsvare markedsføring af pengespillene. At de digitale væddemål kan have voldsomme konsekvenser ved Marcus Mossalski bedre end de fleste. Både fordi han til dag arbejder som ludomanibehandler, men også fordi han selv som 18-årig gik i behandling for spilleproblemer.”Jeg havde det elendigt og gik rundt med selvmordstanker på det tidspunkt. Jeg var ved at blive smidt ud af gymnasiet, kæresten var ved at skride, jeg havde kæmpe gæld. Jeg var uvenner med min familie, mine venner,” siger han. Han er særdeles kritisk over for spilreklamerne. “Spilreklamerne er med til at skabe en normalisering af spil. Det er med til at gøre det ufarligt, men der må jeg bare konstatere ud fra egne personlige erfaringer: Det er sgu farligt, det, vi tillader at reklamere med,” siger han. Undersøgelserne, der viser en stigning i antallet af mennesker med moderate spilproblemer, er alarmerende, mener Morten Rønde, administrerende direktør i brancheorganisationen Spillebranchen.”Der er nogle, der mener, at markedsføring må være skyld i stigningen, men det er der altså ikke videnskabeligt grundlag for at sige. Der er ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der konkluderer, at øget markedsføring fører til flere spilproblemer i samfundet. Det, som forskningen konkluderer, er, at markedsføringen af spil har en effekt på dem, der er svage grupper. Unge og dem, der har spilproblemer i forvejen. De skal beskyttes,” siger han. Kan du selv se nogen som helst etiske problemstillinger ved reklamer for pengespil? “Indholdet af reklamerne skal være etisk ansvarligt. Jeg kan godt se, at volumen for reklamer er meget stor. Men at man ikke må reklamere ville være fuldstændig ødelæggende. Jeg synes gerne, man må regulere på både indhold og hvor meget, der må være.” Netop regulering har været længe været på tale. Tilbage i 2022 præsenterede Jeppe Bruus (S) som skatteminister under den tidligere regering et udspil, der blandt andet ved at regulere spilreklamer skulle forebygge spilafhængighed. Endnu er der intet vedtaget på området, men en aftale ventes senere på året. “Vi vil både beskytte børn og unge bedre, men også beskytte spillerne bedre. Min egen holdning er den, at vi skal begrænse antallet af reklamer markant,” siger Jeppe Bruus. Hvorfor ikke et forbud? “Det er på bordet. Det er også noget af det, vi kommer til at drøfte. Men jeg er også nødt til at se, hvor vi kan samle et flertal,” siger han og tilføjer, at det blandt andet også er nødvendigt at se på spilsidernes forretningsmodeller.
- Kurt Strand: DR-ledelse er ligeglad med tekniske fejlon 25. april 2024 at 19:21
”Med os på telefonen har vi Marie Louise Omme fra Galleri Moderne i Silkeborg, der huser kunstneren Jack Kabangu – velkommen.”Men ak, der var ikke hul igennem til det midtjyske galleri. I stedet fulgte en lille pause og så et nyt forsøg: ”Er du med?”. Ny pause. ”Marie Louise Omme?”. Dernæst en lidt længere pause med tydeligt papirflytteri i studiet plus noget, der lød som fjern trafikstøj. Og så et sidste forsøg: ”Vi leder lige efter en Marie Louise Omme, som skulle være med her … Måske vi skal gå over til vores gæst her i studiet …”.Det var alt andet end kønt, da ”Kulturen” på P1 onsdag eftermiddag forsøgte at få teknikken til at fungere i et indslag om lynkarrierer i kunstverdenen takket være udstrakt brug af platforme som Instagram. Endnu en gang svigtede det, der med moderne digital teknologi skulle være såre enkelt, nemlig at få en telefon igennem til et radiostudie i DR Byen og derfra videre til lytterne.At det nogle minutter senere lykkedes at få forbindelse, ændrer ikke ved, at det selvfølgelig virker dybt uprofessionelt, at radioværter i Danmarks største mediehus skal bruge dyrebar sendetid på noget, der ofte ender med at skabe mere opmærksomhed end det indhold, de forsøger at formidle. Hvis det var en enlig svale, ville det selvfølgelig være helt urimeligt at skrive om teknikbøvlet i en mediekommentar, men som trofaste radiolyttere vil vide, er det jævnligt forekommende, at der er problemer med at få medvirkende igennem på telefon eller via digitale forbindelser.Fejl kan selvfølgelig ikke undgås, men der er flere af dem, når studieværter ud over at have styr på indholdet også skal fungere som teknikere og dermed løse problemer undervejs, som de dybest set ikke har kvalifikationer til. På P1 er der fortsat enkelte udsendelser, hvor en professionel tekniker styrer for eksempel telefoner ind og ud af studiet, og dér er der betydeligt længere mellem fejlene. Jeg ved af egen erfaring som producent og vært på ”Mennesker og medier” fra 2016 til 2021, hvad det betyder ikke selv at skulle styre teknikken, og antallet af afviklingsfejl i omkring 250 direkte og timelange udsendelser kunne tælles på mindre end én hånd.Noget lignende gælder hos NRK, DR’s norske public service-pendant, hvor næsten alle direkte udsendelser har en professionel tekniker. Forklaringen er, at NRK har prioriteret at bruge penge på at forebygge fejl mest muligt. Sådan er det ikke i DR, hvor det allerede midt i 1990’erne blev besluttet at overlade det meste af teknikken til studieværterne. I begyndelsen blev fejl forklaret med ”indkøringsvanskeligheder”, der snart ville være væk. Her snart 30 år senere er fejlene blevet en accepteret omkostning. Og i DR’s topledelse, hvor radiokompetencer og veneration for mediet er fraværende, er der ingen reaktioner at spore. Lytterklager og kommentarer som denne har ingen effekt, og konklusionen er uomgængeligt, at DR’s ledelse er ligeglad med de tekniske fejl.Kurt Strand er journalist og var ansat på DR fra 1985 til 2010. Siden da selvstændig med opgaver for blandt andet DR, TV 2 og TV 2 Regionerne.
- Ny udvalgsleder: Norge har flere berømte forfattere end Danmark. Men det skyldes noget andet end større talentby Morten Mikkelsen on 25. april 2024 at 19:21
Hvis der i Danmark skal indspilles en film, sættes en teaterforestilling op eller sammensættes et symfoniorkester, er der ingen, der forventer, at det kan lade sig gøre, uden at man først pumper en betydelig mængde offentlige støttekroner i projektet. Samt naturligvis også penge fra private eller fonde. Men når det handler om litteratur, forholder det sig helt anderledes. Ofte går en forfatter bare i gang med at skrive, og først længe efter – hvis nogensinde – kommer indtægterne ind. Men hvis man nu forestillede sig, at man fra offentlig side understøttede udbredelsen af værket, kunne det nå et langt større publikum.Det mener Carsten Fenger-Grøndahl. Han er rektor for Folkeuniversitetet i København og tidligere direktør for Aarhus Universitetsforlag, og når han har påtaget sig arbejdet med at lede den arbejdsgruppe, kulturministeren har nedsat for at finde løsninger på tidens udfordringer for litteraturen, er målet ikke kun at være med til at sikre forfattere bedre vilkår. Målet er, at deres bøger skal læses. Målet er at gøre Danmark til en så litteraturlæsende nation som muligt og at bringe dansk litteratur op på niveau med de andre nordiske lande, erklærer han.”I Norge har man i en årrække haft en meget rundhåndet støtte til litteraturen. Der er nok ingen, der drømmer om, at vi kan tilføre lige så mange penge til dansk litteratur, men vi kan lade os inspirere af, hvad de gør. Norge har i øjeblikket en hel stribe verdensberømte forfattere, anført af sidste års nobelpristager Jon Fosse og Karl Ove Knausgaard. Når det er sådan, er det naivt at tro, at det udelukkende skyldes de enkelte forfatteres talent. Det skyldes også, at man i Norge har understøttet de strukturer, der fremmer litteraturen,” siger Carsten Fenger-Grøndahl. Han tilføjer:”Jeg vil mene, at vi med bedre strukturer i Danmark kunne nå langt. Det er ikke kvaliteten hos de enkelte danske forfattere, der mangler. Vores nabolande er bare bedre til at understøtte deres litteratur.” Som eksempel på, hvad der kan styrke dansk litteraturs internationale gennemslagskraft, peger han på, at der i de andre nordiske lande findes en offentlig enhed, der i samarbejde med forlagene arbejder for at få landets litteratur oversat og udgivet i udlandet. Danmark havde en sådan enhed, Dansk Litteraturinformationscenter, i årene 1990-2003, men så blev funktionen lagt ind under Statens Kunstråd. Litteraturens genkomst Han mener, at vi befinder os i intet mindre end en historisk stund for litteraturen i Danmark. Efter en årrække med manglende politisk bevågenhed, har vi en kulturminister – tilmed i noget, der minder om en flertalsregering – som ønsker at sætte litteratur højt på dagsordenen. Og i forhold til børn og unge er der netop nu en besindelse på, at vi ikke kan oplære en ny generation til at søge viden via skærme uden at give dem evnen til at fordybe sig i lange tekstenheder i trykte bøger. “Alle undersøgelser viser, at hvis der er bøger til stede i folks liv, får vi flere læsere. Derfor vil det offentlige kunne spille en stor rolle ved at øge indkøbene af bøger til biblioteker og undervisning,” siger Carsten Fenger-Grøndahl.Samtidig er forfatter en dårligt betalt profession, som tilmed er ekstra udfordret af digitaliseringen. Men det er i de senere år blevet langt billigere at få trykt og udgivet en bog. Derfor er der masser af bøger i omløb, de bliver bare ikke læst af særlig mange, og langt hovedparten skaffer heller ikke deres forfattere nogen videre indtægt, påpeger Carsten Genger-Grøndahl:”Selv velanskrevne, velanmeldte danske forfattere i Danmark har ofte en så absurd lav indkomst, at det ville overraske de fleste. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det har de professionelle forfattere, som sidder med blandt de 19 medlemmer i arbejdsgruppen formodentlig mange meninger om, hvad vi kan gøre ved. Men overordnet tror jeg ikke, vi skal regne med bare at kunne afsætte flere penge til hver forfatter. Vi skal kigge på, om noget kan forbedres i strukturerne,” siger Carsten Genger-Grøndahl og henter sit eget forfatterskab ind som eksempel:”Jeg skrev selv for længe siden, i forrige århundrede og begyndelsen af det nuværende, nogle bøger, som ikke er de store mesterværker. Ikke desto mindre modtager jeg hvert år omkring 10.000 kroner i biblioteksafgift. Samtidig sidder jeg som formand for projektudvalget for litteratur under Statens Kunstfond og må give afslag til en hel masse projekter og idéer af høj, høj kvalitet, fordi pengene ikke rækker.” To lagkagerDen offentlige støtte til litteratur i Danmark udgør i runde tal 250 millioner kroner om året, hvoraf de 200 millioner fordeles som biblioteksafgifter til forfattere, og de 50 millioner tildeles projekter og forfattere af Statens Kunstfonds to litteraturudvalg. Når de såkaldte bibliotekspenge udgør så stor en post, vil det ifølge Carsten Fenger-Grøndahl være forkert som udgangspunkt at udelukke, at denne ordning kan ændres.Udvalgslederen kunne ideelt set godt tænke sig at gøre den samlede lagkage større, altså at øge de 250 millioner til et større beløb. Spørgsmålet er bare, hvor meget større det er realistisk at tro, den kan blive. Hertil siger Carsten Fenger-Grøndahl, at han hellere vil betragte regnestykket som to lagkager, en offentlig og en privat, som skal samarbejde og supplere hinanden, ligesom man ser eksempler på mange andre steder i samfundet og kulturlivet: “Hvis vi griber der her klogt an, kan vi ved at udvide statslagkagen lidt medvirke til, at forlagenes og andre privates lagkager også kan blive meget støre, så litteraturen bliver bedre markedsført, solgt til flere og i højere grad giver indtjening. Det er jeg helt overbevist om, at alle er interesserede i. Jeg kender personligt ingen forfattere, der bare er interesseret i at komme på offentlig støtte og ikke også drømmer om at skrive bøger, der bliver læst.”
- Slut med store bededag: Bed og arbejd er blevet til bed eller arbejdon 25. april 2024 at 19:21
I 2024 skal vi for første gang i 338 år ikke fejre store bededag, der blev afskaffet med eksplicit henvisning til arbejdsudbuddet. Er det et tab? Kan vi lære noget af afskaffelsen af store bededag? Måske er det værd igen at tænke over de to ord, bed og arbejd.Ora et labora er benediktinermunkenes motto. Det betyder bed og arbejd. For benediktinerne er der en intim forbindelse mellem de to: Allerede i forordet til Benedikts regel, ordensdokumentet for benediktinermunkene fra 540, står der, at munken forud for ethvert godt arbejde skal bede for arbejdets fuldførelse.Således er livet i klosteret indrettet efter nøje skemalagt arbejde. Og det er den fælles bøn, tidebønnen, der strukturerer og muliggør munkenes arbejde: Otte gange dagligt er der afbrud i arbejdet for at bede, synge og læse. Det er Matutin (nat), Laudes (solopgang), Prim (morgen), Terts (formiddag), Sext (middag), Non (eftermiddag), Vesper (solnedgang) og Completorium (sengetid).Bønnen er en forudsætning for, at munkene kan arbejde, og arbejdet er bøn for munkene: Laborare est orare, hedder et andet benediktinsk diktum.Men Danmark er ikke et kloster, og de sidste spor af kirkens inddeling af døgnet – skolernes morgensang – er vist ved at være udfaset de fleste steder. Tværtimod er der noget paradigmatisk unyttigt ved bønnen. Noget, der arbejder imod arbejdet.Hvor bønnen i klosteret var med til at ordne arbejdet, er bønnen i vores profitmaksimerende samfund noget, der afbryder produktiviteten. Hvor benediktinerne sagde bed og arbejd, stiller den ubarmhjertige arbejdsudbudskalkule os over for et afgørende valg: bed eller arbejd.Og hvilket moderne, rationelt, nyttigt menneske ville dog nogensinde vælge bønnen over arbejdet? Bønnen er os fremmed, men vi har taget et andet valgsprog fra Benedikts regel med ind i vores tid: Otiositas inimica est animæ – lediggang er sjælens fjende.Det ser ud til, at regeringen er fromme følgere af klosterreglen på dette punkt, for når vi ikke må gå ned i tid, ikke må hente vores børn før institutionens lukketid, skal få børn for ikke at frarøve staten kommende arbejdskraft, så er arbejdet blevet sit eget ultimative mål på bekostning af friheden.Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, om ikke bønnen alligevel har sin plads?Måske er en bøn noget af det mest unyttige, det mest uvirksomme, man kan gøre – men er det ikke lige netop det unyttige og uvirksomme, der er brug for, hvis livet ikke skal reduceres til profittens maksimering?Måske er det at bede som at tale ud i det rene ingenting, og måske er det ren idioti at forvente et svar – men når arbejdets fornuft kræver, at vi giver alt, er det så ikke vores idiotiske pligt at give ingenting?I 1905 udgav den østrigske digter Rainer Maria Rilke en bønnebog, Das Stunden-Buch. I bønnen “Werkleute sind wir” hugger håndværksfolk løs på et bjerg, og i Thorkild Bjørnvigs oversættelse slutter den: “Da gjalder hamrene, det ryster, durer, / og stød går gennem bjerget uden pause. / Først når det mørkner, slipper vi dig tavse: / Da dæmrer dine kommende konturer. // Gud, du er stor.”Store bededag er et mindesmærke for den tavse pause, hvor de kommende konturer af det guddommelige tegner sig. Skal vi være helt ærlige, har vi måske aldrig rigtig fejret store bededag. Så meget desto vigtigere er det, at vi fortsætter traditionen med at gøre ingenting i år.Andreas Vinther er cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie og §1a-teologistuderende.
- Domkirkepræst fejrer 25 års-jubilæum: Kirken er en skattekiste, der bliver ved med at giveby Isabella Balanchi on 25. april 2024 at 19:21
Maria Harms har en leg, hun leger, når hun holder gudstjeneste i Roskilde Domkirke. Hun skal få øje på noget nyt. Det kan være en detalje i træværket, en mursten eller noget nyt i kalkmalerierne. Og selvom hun har holdt gudstjeneste talrige gange, gælder legen stadig.“For mig er det et godt billede på, at det budskab, jeg er sat til at forkynde, også er noget, man aldrig bliver færdig med,” siger hunI april fejrer førstepræsten 25-årsjubilæum i Roskilde Domkirke. På de 25 år er sognet vokset fra 15.000 til over 20.000 sognebørn, og der er kommet flere på bænkene til de kirkelige handlinger. Både bryllupper og dåbsfølger er større, og der er kommet flere konfirmander – som generelt ved lidt mindre om kristendommen, end da hun begyndte i 1999.Men det er ikke kun omkring hende, at hun ser forandringer. De 25 års præstegerning i domsognet har også ændret noget i hende selv.“Det ville være arrogant at tro, at man kan møde så mange mennesker, som jeg har mødt, uden at blive forandret af dem. Som ung er man en sjov blanding af skråsikker og usikker. Jeg har haft svære begravelser og store gudstjenester, hvor jeg syntes, at jeg fik løst min opgave på en god måde. I løbet af ens arbejdsliv bliver man mere sikker, fordi man jo har mere erfaring,” siger hunMen selvom man som erfaren præst bliver sikker i at løse de opgaver, der går igen, må man ikke blive for rutineret.“Selvom jeg har haft virkelig mange kirkelige handlinger, er det altid nyt og væsentligt for den, man møder. Den, der kommer og skal have sin mor begravet, har kun én mor. Det skal gøres ordentligt,” siger hun.Ud over sit præsteembede er Maria Harms også mangeårig leder af Det Homiletiske Netværk i Roskilde Stift, underviser på Pastoralseminariet, præsternes efteruddannelse og Sjællands Kirkemusikskole og er medforfatter til en række bøger. Det holder hende på tæerne at bevare det reflekterede teologiske blik på sin egen praksis, siger hun. “Og så er der ting, der aldrig forandrer sig. At Gud vil os noget og kommer os i møde i evangeliet, og at man som præst har det store ansvar, men også den glæde at være den, der får lov til at forkynde og formidle det,” siger hun.At forkyndelsen finder sted inde bag de røde Unesco-verdensarvsmure, der udgør Roskilde Domkirke, er noget, som Maria Harms er taknemmelig over. Hun oplever, at bygningen virker dragende på folk.“Jeg har den smukkeste kirke i hele Danmark. Den er virkelig god til at forkynde med, for folk bliver umiddelbart fascineret af noget i kirkerummet, og det kan bruges som indgangsvinkel til at forklare rigtigt meget kristendom,” siger Maria Harms.Har du en yndlingsdetalje i domkirken?“Det er lidt, som hvis du spurgte, om jeg havde et yndlingsbarn,” griner hun.“Men skal jeg fortælle om en detalje, vil jeg nævne kannikkestolene oppe ved alteret, hvor munkene sad. Der er noget, der ligner en reparation på stolene. Da stolene blev sat op under Margrete den Første, i katolsk tid, var området lukket, fordi det kun var for de gejstlige, som var nærmere Gud, de var særligt udvalgte. Men efter Reformationen rev man muren ud og rettede de store træstole ud, så der blev åbent for alle til kirkens hjerte,” siger hun.“Det, jeg holder så meget af ved den detalje, er, at det bare ligner en reparation. Men i virkeligheden fortæller den rigtigt meget om den lutherske tanke, og hvordan den har forandret forståelsen af forholdet mellem Gud og mennesker. På den måde er kirken en skattekiste, der kan blive ved med at give – og inspirere mig til at fortælle og forklare.”Søndag fejres Maria Harms’ 25 år i kirken med en gudstjeneste, hvor hun selvfølgelig selv skal prædike efterfulgt af en reception i Konventhuset. Og Maria Harms planlægger at stå på prædikestolen og finde nye detaljer i mange år endnu:“Jeg har regnet ud, at hvis jeg bliver ved, til jeg fylder 70 år, så kan jeg være med, når folkekirken skal fejre 500-året for den danske reformation i 2036,” smiler hun.“Jeg er meget glad for at være præst, så det mål satser jeg på at nå.”
- Forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræfton 25. april 2024 at 19:21
Der er sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin i blodet og risikoen for at udvikle kræft.Det fastslår forskere fra Aalborg Universitet på baggrund af en ny undersøgelse, som de har lavet i samarbejde med udenlandske kolleger.En af de danske forskere, som står bag undersøgelsen, er Tine Jess. Hun er professor og leder af grundforskningscentret Predict, der forsker i tarmsygdomme.Tine Jess forklarer, at der længe har været en antagelse om, at D-vitamin mindsker kræftrisikoen.- Det banebrydende er, at effekten går gennem tarmens mikroflora og dernæst gennem immunsystemet og påvirker risikoen for kræft. Immunsystem-delen havde vi allerede kendskab til. Det, at det går gennem tarmens bakteriesammensætning, er nyt.Undersøgelsen er todelt og består både af laboratorieforsøg med mus og en analyse af dansk registerdata.Forskere fra Francis Crick Institute i London og National Cancer Institute i Maryland fandt gennem flere forsøg frem til, at mus, der får en kost med højt indhold af D-vitamin, er mere modstandsdygtige over for kræftformer.- Hvis musene har højere niveau af D-vitamin i deres blod, så har de mindre udvikling af tumorer, og de svarer også bedre på immunterapi imod kræft, siger Tine Jess.Hun fremhæver, at D-vitamins virkning på immunforsvaret går gennem ændringer i tarmens bakteriesammensætning.De udenlandske forskere rakte ud til Tine Jess for at undersøge, om den viden, de fik ud af forsøgene med musene, også ville gælde for mennesker.Tine Jess og hendes kolleger sammenlignede resultaterne fra museforsøgene med sundhedsdata fra over 1,5 millioner danskere. Ud fra analysen kunne forskerne konkludere, at resultaterne fra forsøgene kan overføres til mennesker.Ifølge Sundhedsdatastyrelsen kan forskere få adgang til data fra sundhedsregistrene til forskning af væsentlig samfundsmæssig betydning.Tine Jess siger, at dansk registerdata er “helt unik”, da mængden af data er stor og dermed kan hjælpe forskere fra hele verden. Hun siger, at det skyldes sundhedsvæsenet, som tilser alle borgere i landet.- I USA har man ikke det samme data, for der kommer det an på, om borgerne hører til det ene eller det andet hospital, eller om de hører under det ene eller det andet forsikringsselskab. Hvis patienten flytter eller skifter selskab, bliver deres data opbevaret et nyt sted./ritzau/
- Dommere virker åbne for en vis immunitet i principiel Trump-sagon 25. april 2024 at 19:21
Der kunne spores en vis lydhørhed i USA’s højesteret, da dommerne torsdag lyttede til argumenter for, at præsidentiel immunitet kan beskytte tidligere præsident Donald Trump mod retsforfølgelse.Det skriver nyhedsbureauet Reuters.Donald Trump mener, at han i sin tid som præsident var beskyttet af immunitet. Og at han derfor ikke kan retsforfølges for gerninger, som blev begået, mens han var i embedet.Nærmere bestemt handler det om sagen om Trumps påståede forsøg på at omgøre resultatet af præsidentvalget i 2020.Trump er tiltalt for at have forsøgt at undergrave valgresultatet ved at sprede løgne om, at der var foregået valgsnyd, og ved at udpege falske valgmænd.I forlængelse heraf er han anklaget for at have forsøgt at afbryde Kongressens godkendelse af resultatet af præsidentvalget.Der blev stillet en lang række spørgsmål under høringen i USA’s højesteret torsdag. Flere af spørgsmålene var hypotetiske, skriver Reuters.Spørgsmålene handlede blandt andet om, hvorvidt præsidenter skal kunne skjule sig bag deres immunitet i sager om salg af atomhemmeligheder, politiske kup, politisk motiverede drab og modtagelse af bestikkelse.Flere af de konservativt udpegede dommere i højesteret udtrykte dog bekymring for, hvis præsidenter slet ikke har nogen form for immunitet.Dommerne pegede på eksempler, hvor lovovertrædelsen er mindre alvorlig end eksempelvis salg af statslige hemmeligheder eller drab.Spørgsmålet om, hvorvidt en ekspræsident er immun mod retsforfølgelse, er hidtil uprøvet i amerikansk retspraksis. Før Trump har ingen tidligere leder i Det Hvide Hus været tiltalt for en forbrydelse./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF