DR
- USA har i hemmelighed sendt langtrækkende missiler til Ukraineon 24. april 2024 at 19:08
- Seks fly fra København aflyses på grund af fransk flystrejkeon 24. april 2024 at 18:56
- SF: Smidt ud af forhandlinger om handicapaftaleon 24. april 2024 at 18:43
- Spaniens premierminister overvejer sin fremtidon 24. april 2024 at 18:06
- Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræfton 24. april 2024 at 17:55
- Den uvildige Elbit-undersøgelse bliver udvideton 24. april 2024 at 16:58
- Genopdaget Klimt-maleri solgt for 224 millioner kroneron 24. april 2024 at 16:08
- SF er ude forhandlinger om ny handicapaftaleon 24. april 2024 at 16:07
- Mand varetægtsfængslet efter dødsulykke ved Nørre Snedeon 24. april 2024 at 16:03
- Folketinget undskylder for at have søgt i politikeres mailson 24. april 2024 at 15:29
- Joe Biden har underskrevet loven om hjælp til Ukraineon 24. april 2024 at 15:18
- Iransk rapper dømt til døden i forbindelse med demonstrationer i 2022on 24. april 2024 at 14:58
- Samarbejde skal forhindre bandemedlemmer uden job i at gå under radarenon 24. april 2024 at 14:22
- Tour de France Femmes bliver uden verdensmesteron 24. april 2024 at 13:55
Den belgiske cykelstjerne Lotte Kopecky dropper Touren til fordel for OL.
- Anholdt 16-årig stod ikke bag bombetrussel mod skoleon 24. april 2024 at 13:51
- Varetægtsfængslinger i terrorsag forlængeton 24. april 2024 at 13:20
- Milliard-underskud i Boeing efter flyveforbud og forsinkelser i produktionenon 24. april 2024 at 13:15
- To anholdt og mistænkt for drab på to børn i Stockholm-forstadon 24. april 2024 at 12:32
- Dansk Erhverv om nye pantregler i EU: Det har ‘kæmpe betydning’on 24. april 2024 at 12:14
- Terrorsigtede skal blive i deres celler i mørklagt sagon 24. april 2024 at 12:13
BT
- Forfatter Elisa Lykke har kræftby seds@bt.dk (Sebastian Døssing) on 24. april 2024 at 18:59
- Fem drenge tiltalt for vold efter voldsom quiz-leg: Nu reagerer Herlufsholm Kostskoleby sedf@bt.dk (Sebastian Frølich) on 24. april 2024 at 18:52
- Fremmede dukkede pludselig op med nøglerne til Annettes sommerhus: ‘Jeg er færdig med DanCenter’by mati@bt.dk (Matilde Svare) on 24. april 2024 at 18:36
- Røver juvelerbutik: Så trækker 76-årig ejer våbenby nlar@bt.dk (Nicklas Larsen) on 24. april 2024 at 18:16
- Mortada Haddad afslører: Barn med Elvira Pitzner blev planlagt i Dubaiby lybu@bt.dk (Lykke Buhl) on 24. april 2024 at 18:13
Berlingske
- Straffesagen har pillet glansen af Trump. Han tager sig »sølle, plaget og lille ud«by phoi@berlingske.dk (Poul Høi) on 24. april 2024 at 19:04
Analyse: Donald Trump har altid ført sig som større end livet. Han er regelsætteren. Regnmageren. Men nu har livet indhentet ham, og amerikanerne ser en helt anden mand.
- Støjberg harcelerede over elbiler og dieselpriser. Nu har en ekspert et budskab til hendeby rbsc@berlingske.dk (Rasmus Bragh Schulz) on 24. april 2024 at 18:53
Ifølge en forbrugerøkonom fra FDM kan en elbil sagtens være løsningen for mennesker med kørselsmønstre som Inger Støjberg. Flere folketingskollegaer kommer også med en opfordring.
- Fransk flystrejke aflyser seks fly fra Københavns Lufthavnon 24. april 2024 at 18:47
Uenighed om løn til franske flyveledere betyder aflysninger for passagerer fra Københavns Lufthavn.
- Spansk premierminister tager pause fra opgaver og overvejer fremtidon 24. april 2024 at 18:39
Efter nyhed om indledende korruptionsefterforskning af hustru er det tid til tænkepause for premierminister.
- Soldat peger på Ukraines ømmeste punkt: »Jeg forstod, hvad det betød at køre mod øst«by simk@berlingske.dk (Simon Kruse) on 24. april 2024 at 18:32
Den første reaktion var glæde. Den næste nagende tvivl. For milliardhjælpen fra USA sikrer ikke en sejr til Ukraine. To af landets erfarne soldater kommer med en rasende opsang. Mest til ukrainerne selv.
- USA sendte i hemmelighed langtrækkende ATACMS-missiler til Ukraineon 24. april 2024 at 18:20
USA frygtede for egen parathed og angreb langt inde i Rusland. Nu har USA alligevel sendt missil til Ukraine.
- SF smides ud af tilspidsede forhandlinger om handicapaftaleon 24. april 2024 at 18:19
Nedskæringer og øget magtanvendelse blev grænsen for SF i handicapforhandlinger, og nu er partiet ude.
- Thomas Bernt: Borgmester lancerer kæmpe afpresningsforsøg – og desværre virker detby twbh@berlingske.dk (Thomas Bernt Henriksen) on 24. april 2024 at 18:13
Det er et godt gæt, at alle landets skatteydere skal betale et par hundrede millioner ekstra til den hændervridende Randers-borgmester i Nordic Waste-sagen.
- Slidstærk italiener får has på Wozniacki i maratondyston 24. april 2024 at 18:12
Efter næsten tre timer måtte Caroline Wozniacki give fortabt, da hun onsdag mødte italienske Sara Errani.
- Medlemmer af Manderådet om omstridt rapport om køn i skolen: Man ønskede åbenbart ikke forslag, som faktisk kunne hjælpe drengeneon 24. april 2024 at 18:07
»Hele den 20 personer store ekspertgruppe, og hele den nævnte forskning, tager fejl. Problemet er, at samtlige disse forskere har valgt at udelukke biologiens betydning,« skriver Kåre Fog og Michael Bang.
A4 Nu
- Louise Dinesen om ny bog: “Ledernes trivsel er et af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer, vi har”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 24. april 2024 at 7:00
Lederne bliver alt for ofte overset, når virksomheder fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Og mistrivsel blandt ledere er et alvorligt problem, der kan have konsekvenser for både arbejdsmiljø og præstationer. Sådan lyder det fra Louise Dinesen, medforfatter til bogen “Hvem passer på chefen?”.
- HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerneby nyhedsdesk@a4medier.dk (Asbjørn Frier, formand HK Ungdom Danmark) on 24. april 2024 at 7:00
Langt de fleste børn og unge bør have et fritidsjob. Men før vi lemper arbejdsmiljøreglerne for at realisere det, bør vi have fokus på, at alt for mange unge i dag mødes af et for dårligt arbejdsmiljø uden styr på de nuværende regler, skriver HK Ungdom i dette debatindlæg.
- Egelund vil væk fra one-size-fits-all-model i kommende reformby maria@a4medier.dk (Maria Svehag & Julie Yapa) on 24. april 2024 at 7:00
For mange mennesker med relevant erfaring møder i dag lukkede døre, hvis de vil uddanne sig til lærer eller pædagog, siger Christina Egelund. At åbne for de døre er blot en blandt mange opgaver i den kommende reform, mener ministeren.
- Eksperter advarer mod at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 24. april 2024 at 6:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men flere forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane.
- DA: Lav søgning til erhvervsuddannelserne kan ikke løses med smart kommunikationby nyhedsdesk@a4medier.dk (Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef DA) on 24. april 2024 at 6:00
- Frode, Vigga og Isabella var opsatte på at vinde skills-stafetten – knap så meget på at tage en erhvervsuddannelseby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Flere fag end nogensinde før var repræsenteret ved årets danmarksmesterskaber i Skills. For Vigga, Isabella og Frode handlede arrangementet mest af alt om at vinde skills-stafetten for folkeskoleelever.
- Forfattere til digitale bøger skal nu honoreres bedreby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 24. april 2024 at 6:00
Biblioteksafgiftens ændres, så den i højere grad kommer forfattere til digitale bøger til gode.
- Skandaleramt formand for FGU Danmark får nyt jobby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 14:57
Tidligere formand for FGU Danmark og borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten vender tilbage til tidligere arbejdsplads.
- Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysteriumby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- Overblik: 3 vigtigste pointer i ny rapport om løntimerby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
A4 Beskæftigelse gennemgår tre af de vigtigste pointer i en ny og opsigtsvækkende rapport om brug af løntimer i beskæftigelsesindsatsen.
- Skævdeling slog gnister og skabte kold luft mellem Akademikerne og FH: Sådan endte opgøret om lavtlønspulje ved OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 23. april 2024 at 6:00
REKONSTRUKTION: Det principielle opgør om skævdeling, der fik Akademikerne til at gå solo ved OK24, slog gnister ved forhandlingsbordet. Resultatet gør alle parter i stand til at erklære sejr, men striden vil genopblusse og efterlader spørgsmålet om forsoning eller skilsmisse ved OK26 åbent.
- David Trads: Unge er akkurat lige så flittige – og dovne – som os andreby nyhedsdesk@a4medier.dk (David Trads, politisk kommentator) on 23. april 2024 at 6:00
- Organisationer stempler ind i kommende forhandlinger: “Alle erhvervsuddannelser spiller på den ene eller anden måde ind i den grønne omstilling” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Organisationer har klare budskaber til børne- og undervisningsministeren i forhold til den grønne omstilling af erhvervsuddannelser.
- Konsulenthus: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nokby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Lindgaard, Director of Innovation CompanYoung) on 23. april 2024 at 6:00
Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre – vi skal sørge for et endnu tidligere kendskab til EUD.
- Tesfaye udpeger uddannelser til en ny ungdomsuddannelseby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil konkret kigge på HF, HHX, EUX og den kommunale 10.klasse, når han skal lave plantegninger for en ny ungdomsuddannelse, men det er usikkert, hvorvidt han kigger på selve uddannelserne eller deres metode, lyder det fra formand for Danske HF og VUC.
- Indstil nu: Hjælp os med at finde Danmarks største velfærdstalenterby nyhedsdesk@a4medier.dk (Redaktionen) on 22. april 2024 at 6:00
A4 Medier vil hylde landets mest talentfulde fængselsbetjente, sosu’er, pædagoger og andre unge i velfærden. Nu åbner indstillingen.
- Folketinget starter rejsen mod ny jobreform i Aarhusby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 22. april 2024 at 6:00
Folketingets beskæftigelsesudvalg skal på besøg i Aarhus Kommune for at få inspiration og kvalificere de politiske drøftelser om en reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. Rådmand ser frem til flere ting ved besøget.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby sebastian@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 22. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, men ministeren afviser at blande sig i det.
- Timeløn på 10 kroner: Illustratorer kritiserer forlagsbranchenby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 22. april 2024 at 6:00
Omkring 100 illustratorer kritiserer forlagsbranchen for lave lønninger og dårlig arbejdskultur.
- Udbudsdirektivet er genåbnet: Stort skridt for arbejdsmiljøet eller et angreb på den danske model?by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 19. april 2024 at 7:00
EU-toppen er blevet enige om, at udbudsdirektivet skal evalueres. De venstreorienterede partier mener, at blandt andet et godt arbejdsmiljø bør være et krav for at få del i et offentligt udbud. De borgerlige partier kalder det i stedet et angreb på den danske model.
Altinget
- Elbit-undersøgelse vokser markant i omfang og prisby ak@altinget.dk (Andreas Krog) on 24. april 2024 at 18:03
Advokaterne fra Bruun & Hjejle skal udvide deres undersøgelse af den såkaldte Elbit-sag, har partierne bag undersøgelsen besluttet. Dermed vokser sagsomkostningerne med et millionbeløb, viser lækket dokument.
- Grønlandsk folketingsmedlem får afvist sit ønske om tolk i folketingssalen: “Det er ærgerligt og skuffende”by raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 24. april 2024 at 13:53
Folketingets formand, Søren Gade, har afvist et ønske fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam om at bruge sin egen tolk i folketingssalen. I næste folketingsår vil Folketingets Præsidium evaluere ordningen med grønlandsk og færøsk i Folketinget, siger Søren Gade.
- Klimarådet forsvarer nyt forslag om markant mindre landbrug: Det blev også kaldt urealistisk, da vi foreslog en CO2-afgiftby simonfriis@altinget.dk (Simon Friis Date) on 24. april 2024 at 11:16
Klimahensyn bør ikke afgøre, hvem der får lov til at bruge pladsen på de trængte danske arealer. Sådan lyder det fra Klimarådet, der vil inspirere den grønne trepart med en ny rapport. Altinget har talt med forperson Peter Møllgaard om rapportens realisme.
- Borgmestre frygter højere karakterkrav: “Det er dårligt nyt for landgymnasierne”by freja@altinget.dk (Freja Søgaard) on 24. april 2024 at 11:15
Regeringen leger i øjeblikket med tanken om at skærpe adgangskravet til de gymnasiale uddannelser, men flere borgmestre er bekymrede. Unge i Frederikshavn vil få sværere ved at få en studenterhue end unge på Frederiksberg, lyder det.
- Min veninde meldte sig syg med smerter hver måned. Hvor var min og samfundets empati?on 24. april 2024 at 10:00
Mette Frederiksen (S) vil rette op på flere århundredes underkendelse i sundhedsvæsnet af kvinders lidelser. Og selvom det er godt, at statsministeren erkender skævheden mellem kønnene, bør det nu følges op med handling i det kommende sundhedsudspil, skriver Rikke Viemose.
- HK: Tvungen værnepligt til kvinder har intet med ligestilling at gøreby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 24. april 2024 at 9:00
Debatten om tvungen værnepligt til kvinder hænger fast i et meget gammeldags syn på både forsvarsvilje, personalepolitik og ligestilling, skriver Anna Lynge Schmidt og Ditte Gottlieb Bredahl, der henholdsvis er forperson for HK Ungdom Hovedstaden og formand for HK Kommunal Hovedstaden.
- Holstein: Mona Juul vil trække Konservative i en ny retningby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 24. april 2024 at 3:05
Søndag gav Mona Juul (K) sin første formandstale, og meget tyder på, at hun vil trække sit parti i en ny retning. Sådan lyder analysen fra Erik Holstein i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor vi kigger vi nærmere på profilen hos den nye konservative leder.
- Ingen af de utilfredse SVM-vælgere vil lege med Lidegaard. Og det er tankevækkendeon 24. april 2024 at 3:00
Mens midterregeringen styrtbløder, står Danmarks traditionelle midterparti bomstille i meningsmålingerne. Så i stedet for kække ordspil på de sociale medier om behovet for en radikal plan B, skulle Martin Lidegaard måske hellere få lavet en plan A, der handler om politik, skriver Simon Emil Ammitzbøll.
- Enhedslisten til Liberal Alliance: I fremstiller kvinder som statsdisponerede fødefabrikkerby fgh@altinget.dk (Frederik Gjersen Hansen) on 24. april 2024 at 3:00
Selvom Liberal Alliance markedsfører sig som frihedsparti, så svigter frihedstrangen totalt, når det kommer til at gøre kvinders ret til abort til en grundlæggende menneskeret i EU, skriver Per Clausen.
- En ilddåb, et glas brunt vand og anklager om løftebrud: Fem nedslag fra partiledernes krydsild med Mette Frederiksenby mauricio@altinget.dk (Martin Mauricio) on 23. april 2024 at 14:06
Der blev krydset klinger om alt fra CO2-afgift på landbruget og opioidmisbrug til statsministerens champagne- og makrelvaner, da Folketingets partiledere tirsdag mødtes i duel med Mette Frederiksen. Altingets politiske redaktør giver dig de fem vigtigste lynanalyser.
- Ny analyse: Radikale er ude af stand til at hugge vælgere fra Socialdemokratietby erik@altinget.dk (Erik Holstein) on 23. april 2024 at 10:05
Mens venstrefløjen napper titusinder af vælgere fra socialdemokraterne, har den tidligere radikale regeringspartner mistet den evne. På højrefløjen har Liberal Alliance fået størstedelen af Nye Borgerliges hjemløse vælgere.
- Midt i awardshowets glamour blev idéen om et ligestillet Danmark punkteret: “Rwanda er nummer 12 på verdenslisten. Danmark er nummer 23”by mariemm@altinget.dk (Marie Møller Munksgaard) on 23. april 2024 at 9:30
Torsdag løb Danish Diversity Awards af stablen, hvor en række virksomheder vandt priser for deres arbejde med diversitet og inklusion i erhvervslivet. Men bag awardshowets glamourøse rammer lå også fortællingen om, hvordan der stadig er flere topchefer, der hedder Lars eller Peter, end der er kvindelige topchefer.
- Kan det svare sig at afholde regionsrådsvalg? Ja, for et fjernt demokrati er stadig bedre end intet demokratiby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 23. april 2024 at 9:00
Regionerne er i bund og grund økonomisk styret af staten, og har kun den magt, som ligger i gode argumenter, der kan overbevise staten. Men det er altså svært at se en virkelig attraktiv alternativ model til regionerne, skriver Roger Buch.
- Støjbergs kandidat vil bremse illegal indvandring: Det er den største trusselby thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 23. april 2024 at 3:00
Valgpodcast #8: Permanent grænsekontrol og færre indvandrere er kardinalpunkter for Danmarksdemokraternes spidskandidat, Kristoffer Storm. Men hvor EU-skeptisk er Inger Støjbergs nye parti egentlig, og kan de sidde i gruppe med sådan en som Viktor Orbán?
- Flere politikere undlader at opgive økonomiske interesser: “Det ligner åbenhed, men det er det reelt ikke”by mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 23. april 2024 at 2:00
Flere folketingsmedlemmer undlader at oplyse alle deres økonomiske interesser, på trods af åbenhedsregler. Det viser en gennemgang af Altinget. Formand for Transparency International Danmark mener, at kontrollen med medlemmernes interesser bør skærpes.
- Tidligere K-generalsekretær: Mona Juul har startet en stille, ærkekonservativ revolutionon 22. april 2024 at 10:30
Jeg kom til at tænke på flere konservative koryfæer, da partiets nyvalgte partiformand, Mona Juul, søndag talte på landsrådsmødet og for første gang slog fast, hvad hun vil, skriver John Wagner.
Information
- »Du kender mig jo slet ikke!«by Lars Kramhøft on 24. april 2024 at 18:33
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- FOLK: Ingen er så krænkelsesparate som folkevalgte socialdemokraterby Mathias Sindberg on 24. april 2024 at 18:15
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Identitetspolitisk sprogsalat gør kvinder til en underkategori af deres eget kønby Karen M. Larsen on 24. april 2024 at 18:15
Redaktionen bag opslagsværket ’Kvinde Kend Din Krop’ benytter sig af identitetspolitisk kodesprog i debatten om ny jubilæumsudgave. Hvorfor kan Information ikke se, at det i sig selv er bekymrende?
- Vi i Generation Forsøgskanin vil ikke udsættes for flere uddannelsespolitiske eksperimenterby Anna Ockelmann on 24. april 2024 at 18:15
Lærerlockout, folkeskolereform, coronanedlukninger og gymnasiereform er blot et udpluk af de konstante forandringer, der har været definerende for vores generations møde med uddannelsessystemet
- Det går stærkt fra første øjeblik af Dev Patels knogleknusende actionfilm ’Monkey Man’by Christian Monggaard on 24. april 2024 at 18:14
Dev Patel gør en frygtindgydende figur som en ung mand på hævntogt i Indiens underverden i den både opmuntrende og udmarvende ’Monkey Man’, som Patel også selv har instrueret
- Sidste gang lykkedes det. Kan Macron igen sætte strøm til den europæiske idé?by Tore Keller on 24. april 2024 at 18:11
Macron forsøger med en ny tale på Sorbonne-universitetet at gøre, hvad han lykkedes med i 2017: at sætte rammen for den europæiske debat og slå den hårde højrefløj. Men tiden – og han selv – er en anden
- Covid-19 er lykkeligt fortrængt hos mange, men tilbage står udskamningenby Morten Sodemann on 24. april 2024 at 18:09
Selv om covid-19 er fortid, skal vi huske, hvordan politikerne spillede hasard med folkesundheden, fordi de troede, man kunne beskytte sig ved at udpege postnumre og sociale grupper som syndebukke
- Sverige har fået sin første milliardærpopulistby Åsa Linderborg on 24. april 2024 at 18:08
Jan Emanuel er blevet milliardær på at drive private plejehjem og hjem til flygtningebørn. Nu stiller han op til EP-valget uden noget program, men med en livsstil og charme, der giver mange fans
- Lad boligsøgende flytte ind i de tomme butikslokalerby Karin Thuesen Pedersen on 24. april 2024 at 18:07
Tiden er ikke til at ødsle med tomme kvadratmeter i byerne. Derfor bør vi konvertere tomme butikslokaler til nye boliger
- Er flere begrænsninger af unges muligheder virkelig det bedste, politikerne kan finde på?by Gry Inger Reiter on 24. april 2024 at 18:06
Borgens såkaldte ansvarlige partier vil skaffe flere sygeplejersker, pædagoger og faglærte ved at smække universitetsporten i hovedet på unge mennesker. Det afslører en ildevarslende idéforladthed
Børsen
- Kæmpe tabu rykker ind på ledelsesgangeneby jela@borsen.dk (Jens Kristian Lai) on 24. april 2024 at 16:00
Det er lidt pinligt. Og meget privat. Faktisk er det bedst, hvis vi slet ikke snakker om det. Sådan…
- Investorer flokkes om amerikanske obligationer trods stor usikkerhedby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 24. april 2024 at 15:00
Udsigten til en nærmest risikofri rente på 5 pct. de næste to år fik tirsdag en bølge af investorer…
- Visma-boss holder møder med alle nye kolleger: “Nogle har aldrig hilst på deres topchef før”by erei@borsen.dk (Erik Eisenberg) on 24. april 2024 at 14:30
Anders René Andersen har indført en helt særlig vane i HR-virksomheden: Personlige møder mellem topc…
- Brancheaktører ventes inviteret til at granske statens advokatindkøbby joch@borsen.dk (Johan Christensen) on 24. april 2024 at 14:12
Det bliver ikke embedsværket alene, der kommer til at afgøre skæbnen for den omstridte kammeradvokat…
- Handler tennis mest om sex, som ny femstjernet film påstår?by miso@borsen.dk (Michael Solgaard) on 24. april 2024 at 14:00
Sjældent har en film i biografen haft så stærk erotisk spænding og tiltrækning som Luca Guadagninos…
- USA’s megapakke til Ukraine kan puste til inflationby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 24. april 2024 at 13:30
Der er fuld tryk på kedlerne i amerikansk økonomi trods de tårnhøje renter. Og det har givet højere…
- Lille dansk aktie suser op på håb, mens banker får tæskby grth@borsen.dk (Gro Høyer Thielst) on 24. april 2024 at 13:00
Så kom der en mavepuster til de danske eliteaktier efter kursstigninger fire handelsdage i træk. C25…
- Rekord i fiskeindustri: Salg tæt på 3 mia. kr.by bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 24. april 2024 at 12:45
Fiskeindustrikoncernen Triple Nine Group med hovedsæde i Esbjerg har sat ny rekord på såvel omsætnin…
- Højere renter lurer: Så meget mere skal du tjene for at blive boligejerby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 24. april 2024 at 12:15
5-procentslånet ligger lige på vippen til at åbne i landets realkreditinstitutter. Udsigten til en h…
- Eksperter: Historisk havvindsats er omgærdet af stor usikkerhedby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 24. april 2024 at 12:00
Hvem er villig til at betale mest for havbunden?Svaret på det spørgsmål kommer til at afgøre, hvilke…
- Bocian: Sanktionerne mod Rusland er ikke perfekte, men nødvendigeby Steen Bocian on 24. april 2024 at 11:45
Som vi har kunnet afdække i Børsen de seneste dage er de økonomiske sanktioner over for Rusland lang…
- B&O relancerer ikonisk cd-afspillerby nile@borsen.dk (Niklas Ranum Lenander) on 24. april 2024 at 11:30
På en fabrik i Struer forsøger en håndfuld radiomekanikere at vække interessen for et henlagt musikf…
- Firma redder overskudsbananer, bekæmper madspild og bager banankageby reho@borsen.dk (Rebecca Helene Hoffmann) on 24. april 2024 at 11:00
I en bygning i Søborg har Thomas Barton, vicedirektør i Banana Cph, iført sig et hårnet, et par blå…
- Nye tal splitter partier bag landbrugsaftaleby sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 24. april 2024 at 10:58
Debatten om CO2-afgift på landbruget kører på de høje nagler, og midt i det hele lander der – ifølge…
- Randers risikerer Nordic Waste-regning på 663 mio. kr.by moel@borsen.dk (Morten Elstrup) on 24. april 2024 at 10:22
Opdateret 14.55Regningen i forbindelse med jordskreddet ved Nordic Waste i Randers risikerer at kost…
- Investor tager gerne høj risiko – men vinder på simpel aktiemodelby tiri@borsen.dk (Tina Riising) on 24. april 2024 at 10:17
Investor Louise Herping er ikke bleg for at tage en høj risiko, når det gælder investeringer. På en…
- Usædvanlig kvintet af velhavere stifter flyfirmaby jolu@borsen.dk (Jonas Lund) on 24. april 2024 at 10:00
En tidligere Saxo Bank-direktør, en fynsk milliardærarving, to it-iværksættere og en kendt kok.Det e…
- Opgør med dikterede betalingsfrister nærmer sigby pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 24. april 2024 at 9:30
EU-parlamentet kom tirsdag med en fremstrakt hånd til virksomheder, der bakser med sene betalinger f…
- Kammeradvokaten løfter sløret for mørklagte omsætningstalby joch@borsen.dk (Johan Christensen) on 24. april 2024 at 9:00
Det private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten er for første gang klar til at løfte sløret fo…
- Pengene lander stadig i lommerne hos de mandlige iværksættereby krah@borsen.dk (Katrine Rahbek) on 24. april 2024 at 8:56
Startupmiljøet er stadig domineret af mænd, men for første gang er der sket en stigning i andelen af…
- Kok bag anmelderrost bistro bestiller denne burger, når han ikke gider at lave madby Oliver Bodh Larsen on 24. april 2024 at 8:30
Min personlige stil er defineret ved at være meget klassisk. Men den har udviklet sig rigtig meget b…
- Ekspert: Forvent flere forbud i stil med Tiktokby kegr@borsen.dk (Kevin Grønnemann) on 24. april 2024 at 7:58
Da det amerikanske senat sent tirsdag aften godkendte et forbud mod det kinesiske sociale medie Tikt…
- Sådan bruger Tasteful Foods-landechef sin kalender til at nå det heleby Fortalt til Stine Tiberg Svendsen on 24. april 2024 at 7:16
Før jeg kom til Tasteful Foods har jeg været i andre store detailvirksomheder. Både nogle, der lå tæ…
- Bankaktie dykker efter skuffelseby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 24. april 2024 at 7:04
Analytikerne havde forventet mere fra Ringkjøbing Landbobank i dagens regnskab for første kvartal, o…
- Kryptoboss kan ryge tre år i fængselby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 24. april 2024 at 6:11
Endnu en fængselsstraf kan være på vej i kryptoland.Anklagere i USA vil smide Changpeng Zhao, stifte…
Kristeligt Dagblad
- Jesper bliver hjemme på store bededag ligesom mange andre: “Regeringen har fjernet en af de dage, der gør det meningsfuldt at gå på arbejde”by Elisa Norgaard Mortensen, Mathias Blenner on 24. april 2024 at 19:11
Siden 1686 har den fjerde fredag efter påske – store bededag – været en national helligdag i Danmark. Men i år er dagen i morgen en almindelig arbejdsdag for første gang, siden regeringen sidste år valgte at afskaffe helligdagen, angiveligt for at skaffe penge til at styrke det danske forsvar. Beslutningen mødte stor modstand fra fagforeninger, kirkefolk, oppositionspartier og mange danskere. Kritikken er endnu ikke forstummet, og i år vil der være mange livstegn fra den aflivede bededag rundt omkring i landet.En undersøgelse, som analysefirmaet Norstat tidligere på året gennemførte for fagforeningen Business Danmark, viser, at 20 procent, altså hver femte lønmodtager, vil holde fri på den afskaffede helligdag.Ifølge seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang, der er historiker og forsker i traditioner, vil mange holde fast i bededagen for at sende et signal til regeringen om deres utilfredshed. Dagen er gået fra at være helligdag til kampdag.”Der er en politisk indignation knyttet til store bededag nu, så selv hvedeknopper nærmest bliver en form for protest. Det er en kampzone mellem det økonomiske rationale i at afskaffe helligdagen og de mere traditionelle, konservative værdier, som mere tid med familien,” siger hun.En anden årsag til, at mange bliver hjemme, kan være, at folkeskolerne i Esbjerg, Randers og Københavns Kommune holder lukket på dagen, fordi deres ferieplaner for det indeværende skoleår var fastlagt før regeringens beslutning. Det skaber nemlig problemer for forældre, der ellers skulle arbejde. En af dem er Jesper Stilling fra Valby, hvis sammenbragte familie tæller fire børn i alderen 9 til 13. På fredag skal to af hans børn i skole, da de er tilknyttet en anden kommune, mens to af børnene har fri. Derfor har Jesper Stilling taget en selvbetalt fridag fra sit arbejde med nethandel for at kunne være hjemme med sine børn.“Det er, som om skolerne kører ét spor, og det private erhvervsliv kører et helt andet. Når man som mig er skilsmissefar og har børn på forskellige skoler, er det bare noget bøvl. Det skaber ret store problemer, at vi er nødt til at tage en fridag for at være hjemme med vores små børn på en dag, som egentlig er blevet taget fra os,” siger han.Et åndehul fra hverdagenIfølge historiker Michael Böss kommer afskaffelsen af store bededag især til at have betydning for familielivet.”For mange mennesker var store bededag ikke en helligdag i kirkelig forstand, men det var en helligdag for familien, for traditionerne, og i meget høj grad en vigtig dag for konfirmationer. At afskaffe store bededag føles derfor som et angreb på familien,” siger han.Psykolog hos Børns Vilkår og specialist i børnepsykologi Malene Angelo påpeger ligeledes, at store bededag for mange familier var et symbol på nærvær i familien i en ellers travl hverdag.”For mange forældre er helligdagene et åndehul, som de kan se frem til. At de kan komme ned i tempo og få mere tid til at være mere sammen med deres børn og være mere nærværende over for dem. Derfor kan jeg godt forstå, at det stikker til deres retfærdighedsfølelse, når der bliver taget en fridag fra dem. Men jeg tror, at utilfredsheden handler mere om det pres, som forældre generelt oplever i hverdagen, frem for en enkelt fridag fra eller til,” siger hun. For Jesper Stilling er det også familietiden, han er mest ked af at miste, når skolerne fra næste år er åbne på store bededag. “Jeg er selvfølgelig ked af at få mindre tid med mine børn. Jeg går på arbejde af to årsager: For det første, fordi jeg skal tjene nogle penge til at betale mine regninger, men vigtigst af alt for at få mere økonomisk frihed til at være sammen med mine børn. Så regeringen fjerner jo en af de dage, der gør det meningsfuldt at gå på arbejde,” siger han. Jesper Stillings arbejde er heldigvis ret fleksibelt, så han kan tage fri på store bededag, men det er jo ikke alle, der er så heldige, påpeger han. Foto: Privatfoto Der er forskellige traditioner forbundet med store bededag i Jesper Stillings familie. De ældre generationer plejer at tage til gudstjeneste, mens andre går en tur i skoven. Familien spiser altid varme hveder, og det skal de selvfølgelig også i år.Traditionen troCaroline Nyvang påpeger, at helligdage især lever i kraft af traditioner, som fungerer som en slags lim i fællesskaber. Derfor vil mange danskere holde fast i at spise varme hveder. Men også fordi bededagen er blevet et politisk symbol.”Ved at holde fast i bededagen udtrykker man en politisk uenighed. Jeg er da også sikker på, at man i Folketinget og regeringen vil være opmærksom på de tal, der kommer frem på, hvor mange der faktisk vælger at tage fri netop den dag, fordi det vil opfattes som en protest,” siger hun.Caroline Nyvang ser det som noget positivt, at mange danskere vælger at holde fast i dagen – både ved at holde fri og spise varme hveder. For ellers forsvinder vores traditioner og historie omkring store bededag. Dog tror Michael Böss ikke, at danskernes stille protest mod afskaffelsen af store bededag får politiske konsekvenser med det samme, men det kan få betydning på længere sigt, hvis danskere nægter at give slip på bededagen.”Jeg tror ikke, at regeringen vil ændre på beslutningen. Men man er med til at holde sagen varm ved at holde fri, så når der skal dannes en ny regering, er det ikke usandsynligt, at de vil genindføre helligdagen,” siger han.
- SF smides ud af tilspidsede forhandlinger om handicapaftaleon 24. april 2024 at 19:11
Forhandlinger om en ny aftale for handicapområdet spidser til, og onsdag aften er SF blevet smidt ud af forhandlingerne.Det melder partiets handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk, til Ritzau.- Vi er blevet bedt om at tage vores gode tøj og gå, siger hun.For bordenden sidder social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der har budt op til en smal forsamling af partier.Ud over regeringen er kun SF, Radikale og Konservative blevet inviteret.For SF har der været for mange tidsler i regeringens udspil til, at de vil støtte det, og det har nu fået den konsekvens, at de er ude af forhandlingerne.Det skyldes særligt, at regeringen ifølge SF lægger op til nedskæringer på handicapområdet.- Vi synes, det er en helt forkert vej at gå, og det er hele grundprincippet, man skal godtage for at være med i aftalen.Ligeledes har partiet været kritisk indstillet over for, at regeringen lægger op til øget magtanvendelse.- Vi skulle også bare sige ja til et stort og omfattende lovforslag om mere magtanvendelse på handicapområdet og for ældre og anbragte unge, siger Charlotte Broman Mølbæk.- Det omfatter både indespærring, aflåsning og videoovervågning, og det kunne vi heller ikke være med til. Vi forsøgte alt, vi kunne, for at forbedre det og luge tidslerne ud, men til sidst blev vi bedt om at gå.Hos De Radikale er man også yderst skeptiske over for regeringens udspil.Socialordfører Lotte Rod har onsdag udtalt til Politiken, at forslaget om øget magtanvendelse er så uspiseligt, at partiet truer med at gå fra forhandlingerne.- Jeg synes ikke, at det hører nogen steder hjemme at bombe os langt tilbage og opgive troen på pædagogikken og låse folk inde, siger Lotte Rod til avisen.SF’s Charlotte Broman Mølbæk betragter generelt hele forhandlingsforløbet som en “forfærdelig proces”.Partierne blev indkaldt til forhandlinger og inddraget i processen meget sent. Her har oplevelsen været, at partierne reelt ikke kunne flytte noget, og at de blot fik muligheden for at skrive under på regeringens forslag med kort frist.Det er særligt ærgerligt, fordi der er tale om den første store rammeaftale for området i årevis, mener Charlotte Broman Mølbæk.- Vi synes, det er utrolig problematisk, for vi har ikke haft tiden til at finde løsninger sammen.Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afvist at kommentere de igangværende forhandlinger over for Ritzau.Men til DR afviser hun kritikken om, at det er en spareøvelse.Kritikere læser derimod aftalen, “som fanden læser biblen”, siger hun.- Der er på det her område brug for strukturelle forandringer. Vi kan ikke være det bekendt den måde, det fungerer på i dag, hvor borgerne skal kæmpe fra tue til tue for at få den hjælp og støtte, de har behov for./ritzau/
- Spansk premierminister tager pause fra opgaver og overvejer fremtidon 24. april 2024 at 19:11
Spaniens premierminister, Pedro Sanchéz, overvejer, om han skal trække sig, efter at der er indledt en foreløbig efterforskning af hans hustru.Det fremgår af et brev delt på det sociale medie X onsdag.Han siger, at han vil tage en pause fra offentlige opgaver for at “stoppe og reflektere”.- Jeg har presserende behov for at besvare spørgsmålet, om det er det værd (…), om jeg skal fortsætte med at lede regeringen eller give afkald på den ære, skriver han i brevet delt på X.Mandag vil han komme med en meddelelse om sin beslutning til medier, siger han.Meldingen kommer, efter at en mistanke om korruption har fået politiet i Spanien til at rette fokus mod Sanchéz’ hustru, Begona Gomez.Politiet har iværksat en foreløbig efterforskning af sagen.Efterforskningen blev iværksat 16. april. Det skete, efter at den spanske antikorruptionsgruppe Manos Limpias havde anklaget Gomez for korruption.Ifølge det spanske medie El Confidencial undersøger de spanske efterforskere Gomez’ forbindelse til private virksomheder, som har indgået statslige kontrakter og fået økonomisk støtte fra Spaniens regering.Sanchez siger, at beskyldningernes alvor betyder, at der er brug for en velovervejet respons.Den domstol, som undersøger Gomez, har ikke ønsket at komme med yderligere detaljer. Den udtaler, at undersøgelsen er foreløbig og endnu ikke offentlig.Lederen af gruppen Manos Limpias, der kom med klagen, er Miguel Bernad, som har forbindelser til det yderste højre i Spanien.Han blev i 2021 idømt fire års fængsel for at have medvirket til afpresning af virksomheder. Han blev dog frikendt af Spaniens højesteret i marts i år på grund af manglende beviser.Manos Limpias betyder “rene hænder”.Pedro Sanchéz har været premierminister i Spanien siden juni 2018. Han er leder af socialistpartiet, PSOE./ritzau/Reuters
- Han var superstjerne som danser og problembarn som balletmester. En dag forlod Peter Schaufuss Danmarkby Morten Mikkelsen on 24. april 2024 at 19:11
Hvis ikke Peter Schaufuss havde været omtrent jævnaldrende med det 20. århundredes mest berømte mandlige balletdanser, den lettisk-amerikanske superstjerne Mikhail Baryshnikov, havde danskeren i 1970’erne været ballettens ubestridte førstemand i verden. I stedet var han én af to, der var omtrent lige gode og bedre end alle de andre.Sådan lyder det fra Kristeligt Dagblads balletanmelder Alexander Meinertz, som ikke mener, Schaufuss som danser var ringere. Schaufuss, som fredag fylder 75 år, opnåede blot mindre berømmelse, fordi han dansede mere i Europa end USA og ikke som Baryshnikov havde en tillægshistorie som afhopper fra Sovjetunionen under den kolde krig. “Som danser var Peter Schaufuss exceptionelt god og en af de allerstørste danske dansere nogensinde. Samtidig var han tidligt interesseret i også at arbejde med iscenesættelse og opnåede stor popularitet på at opsætte nyfortolkninger af Bournonville-balletter som ‘Napoli’ og ‘Sylfiden’ i Napoli, London og Toronto,” siger Alexander Meinertz, som fremhæver, at Peter Schaufuss i sine første år som iscenesætter havde et meget frugtbart samarbejde med skribenten og ballethistorikeren Ole Nørlyng.Han tilføjer dog, at mens Peter Schaufuss’ karriere som danser var så godt som pletfri, så har han som balletmester både haft op- og nedture.”Han har altid haft en stor drivkraft og lykkedes sensationelt med at skabe et balletkompagni i Holstebro i 2000’erne. Men han har også haft en tilbøjelighed til at komme i konflikt med de mennesker, han samarbejder med, og kunstnerisk set har mange af de forestillinger, han har skabt i de senere år, ikke været særlig gode,” lyder vurderingen fra Alexander Meinertz.Peter Schaufuss blev født ind i balletten som søn af tidligere balletchef og solodanser Frank Schaufuss og solodanserinde Mona Vangsaae. Han kom på balletskole som seksårig og blev et stort navn som solodanser. Først i København, siden mange steder i verden. Paris, London, New York og Toronto. I 1984 blev han balletmester i London og opnåede at få prinsesse Diana som protektor for English National Ballet. Efter seks år i London ragede han uklar med sin arbejdsplads, og efter en ansættelse i Berlin, hvor han havde succes med at opsætte Tjajkovskijs store russiske balletter “Svanesøen”, “Nøddeknækkeren” og “Tornerose”, blev han i 1996 ansat på en syvårig kontrakt som balletmester for Den Kongelige Ballet i København. Verdensstjernen var vendt hjem. Alt var tilsyneladende faldet på plads, men allerede året efter forlod Peter Schaufuss København, fordi han var raget uklar med danserne. Derefter lykkedes det ham at oprette sin egen balletskole og balletkompagni, Peter Schaufuss Balletten i Holstebro, som han blandt andet forsøgte at nå ud til det brede, jyske publikum med gennem en serie popballetter baseret på musik af Elvis Presley, The Beatles, The Who, The Rolling Stones og Michael Jackson. I 2003 var han også med til at skabe en ballet over prinsesse Dianas liv. Lutter succeser var forestillingerne ikke blandt anmelderne, og samarbejdet slog også revner i Jylland. I 2009 mistede Peter Schaufuss Balletten støtten fra Holstebro Kommune, og i 2010 statsstøtten, og efter nogle år forlod den danske balletmester med de store armbevægelser sit fødeland til fordel for sit andet hjemland, Storbritannien. Denne gang blev det Edinburgh i Skotland, som han syntes skulle have en helt ny balletskole og et balletkompagni. Af egen lomme købte han i 2016 den nedlagte kirkebygning Charlotte Methodist Chapel, som han omdøbte til Rose Theatre og lod være skueplads for blandt andet en særlig balletudgave af Shakespeares “Hamlet”, som han i 2022 satte i scene med den verdensberømte skuespiller Sir Ian McKellen – kendt af de fleste som Gandalf i “Ringenes Herre” – på scenen som fortæller ved siden af danserne.”I dansk ballet forsvandt Peter Schaufuss ud ad bagdøren for adskillige år siden, og han er efterhånden ved at være glemt herhjemme. Men når man ser, hvem han samarbejder med ude i verden, er det tydeligt, at han stadig har gode forbindelser,” siger Alexander Meinertz.
- En “stimulerende” bouillon: Da kaffen blev rationeret, blev de københavnske kaffeautomater stormetby Amalie Obbekjær Jensen on 24. april 2024 at 19:11
Når verden er i krig, gør teknologiske fremskridt eller bliver optaget af sundhed, kan det læses i avisen – og det afspejler sig også i måden, hvorpå vi taler og skriver om kaffen. Bagsiden er gået på jagt i avisarkivet for at se, hvordan verdenshistorien har sat sine spor på kaffehistorien i spalterne. Kaffeerstatninger og kaffevogneI første halvdel af 1900-tallet var det særligt manglen på kaffe, som tog spalteplads. Den urolige verden pressede både danskernes privatøkonomi og det internationale kaffemarked.Men kaffe skulle der alligevel til. I 1901 kunne man således læse i avisen, at en kreds af aktionærer agtede “i den nærmeste Tid at paabegynde Opførelsen af en Kaffesurrogatfabrik”. Og i 1913 kom også den verdenskendte Kathreiners Kneipp Maltkaffe til Danmark. Maltkaffe var en populær kaffeerstatning i begyndelsen af 1900-tallet, hvor pengene skulle række længere.“I denne Tid, bør man selvfølgelig spare, og det ligger da ganske nær at indvinde Penge paa Udgifterne til de almindelige og stærkt brugte Nydelsesmidler, som den her i Danmark til alle Tider af Dagen eftertragtede Kaffe,” lød det i en reklame for selvsamme kaffeerstatning i avisen i 1915. Kathreiner Kneipp Maltkaffe blev markedsført som et sundt alternativ til den rationerede kaffe. Alt gik dog ikke kun op i billige kaffeerstatninger. Også den ægte kaffes gavnlige effekter kom i fokus. Det skete blandt andet ved et møde i Det Hvide Baand, en afholdsorganisation for kristne kvinder, i Grundtvigs Hus i 1915. Her fremhævede “fruen” blandt andet kaffevognene som et værn mod druk: “Fruen nævnede Kaffevognenes store Betydning. De underminerer Drikkeriet. Frk. Henni Forchhammer raadede til Oprettelse af gode, alkoholfrie Restauranter overalt i Landet. Der er Trang hos Ungdommen til at more sig og komme sammen. Vi maa da give dem gode Steder, hvor Fristelserne ikke bliver lagt for deres Fod.”Rationering og en kaffesalonUnder Første og Anden Verdenskrig stiftede danskerne bekendtskab med rationering og dermed også de eftertragtede kaffemærker. I første omgang varede rationeringen fra 1917 til 1921, før kaffen blev fri i mellemkrigstiden. Her åbnede blandt andet en af de første kaffesaloner i København: “I Frederiksberggade 38 er der aabnet en arabisk Kaffesalon ved Navn ‘Mokka’. Det er Direktør Leo Schwanenfliigel, som har faaet Idéen og ogsaa indrettet Lokalerne. Man kan kun faa Kaffe, Te og Chokolade. Kaffen tilberedes af Arabere paa en moderne Kaffemaskine, der kan producere 3000 Kopper Kaffe pr. Dag,” stod der i avisen i 1934. Forsiden af Kristeligt Dagblad, da kafferationeringen trådte i kraft i 1939. Den danske kaffelykke var imidlertid kort. Den 16. december 1939 blev det med overskriften “Kaffe og The rationeret fra i Dag!” officielt, hvad man længe havde gået og frygtet. Ikke meget ulig hvad vi var vidne til ved coronapandemiens begyndelse, førte nyheden om rationeringen i 1939 også til en “automatstorm” i København, hvor panikslagne borgere sikrede sig et lager af de populære nydelsesmidler:“Denne Gang var det Kaffe og The i Kolonialhandlernes Automater det gjaldt. Den ofte rygtevis bebudede Kaffe- og Therationering blev nemlig sent i Gaar Eftermiddags en Kendsgerning, og det varede ikke mange Minutter efter, at Radioavisen havde givet Meddelelse om denne nye Rationering, inden Automaterne var tømt. Fra i Dag kan der kun købes Kaffe paa Kort.”Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og i 1945 kunne man i avisen læse om den nye KEKO-Bouillon. Under sloganet “Det er sundt – det er billigt – og ikke rationeret” blev læserne opfordret til at drikke den “herlige, stimulerende Bouillon”, for eksempel hver aften ved kaffetid. En “fortræffelig” måde at spare på kafferationen, lød det. Først i 1952 ophævedes kafferationeringen i Danmark som den sidste vare i rækken. I Kristeligt Dagblad blev det annonceret den 28. august 1952 med ordene: “Kaffen bliver fri her i landet, saa snart den sidste store bestilling i Brasilien i oktober maaned er gaaet i havn, hvis — vel at mærke — købmænd og forbrugere indtil da kan holde pinen ud og nøjes med rationerne, sagde handelsminister Rytter i gaar efter det afgørende møde i rigsdagens vareforsyningsudvalg.” En reklame for den såkaldte KEKO-Bouillon, som man forsøgte at markedsføre som en erstatning for den ægte kaffe. Nye, smarte opfindelserI løbet af 1960’erne gjorde kaffen for alvor sit indtog i de danske hjem. I 1963 stod der i avisen: “Folk vil have kaffe. Megen kaffe. I løbet af de sidste seks år er kaffeforbruget steget med 45 procent.”Et forbrug, som kan tænkes at være blevet hjulpet på vej af de mange nye opfindelser, som i disse år gjorde det både lettere og billigere for danske husholdninger at svælge sig i den koffeinholdige drik.Blandt andet “syvsoverens julegave”, som i 1958 blev præsenteret i avisen:“En smart kaffemaskine, der forbindes med stikkontakten. Man kommer om aftenen vand og kaffe på. Når man vågner, slår man en finger ud paa kontakten og maskinen går i gang, og i løbet af ti minutter er der dejlig frisklavet kaffe.– Hvad så, hvis man falder i søvn igen? – Det gør ingenting. Der slukkes automatisk, når kaffen er færdig, og der tændes for en lille varmeplade, så kaffen er lige til at drikke, når man vågner.”Og termoflasken, der naturligvis er særligt god i “hovedrengøringstiden”, som der stod i avisen i 1964:“I denne hovedrengøringstid, hvor man trænger til en opstrammer ind imellem, og hvor man ikke har tid til at lave frisk kaffe hver gang, er det en god idé: at brygge dagens forbrug fra morgenstunden og hælde kaffen på termoflaske, så har man den drikkeklar til hver en tid – og ikke en dråbe behøver at gå til spilde.”Er kaffe sundt?De senere år har sundhedsbølgen også ramt kaffedrikkerne – det ses i avisen, hvor forskningsartikler om kaffens effekter fylder mere. Er kaffe sundt? Forebygger den sygdomme, eller forårsager den dem? Det undersøges blandt andet under overskrifter såsom “Kaffe er godt – men ikke for alle”, “Fire kopper om dagen er grænsen, hvis kaffe skal være sundt” og “Kan gamle kaffebønnerester være enden på Parkinsons sygdom og demens?”.Lyder det overvældende? Så er det måske værd at hæfte sig ved disse ord fra avisen i 1965: “For nogle år siden erklærede hjertespecialisten professor Wartburg, at gamle mennesker, der kunne lide deres kaffe, sandelig også skulle have den. Han tillagde dens skadelige virkninger en meget ringe betydning i forhold til den nydelse, som en kop velbrygget kaffe er.”
- Forskere går rundt på en mark med hørebøffer på. De lytter til livet under Jordens overfladeby Claudia Mazur on 24. april 2024 at 19:11
En regnorm, der graver underjordiske tunneller i haven, et vandrende tusindben og arbejdsomme myrer.Det pibler med liv under jordens overflade. Faktisk har muldjorden sit helt eget økosystem med et aktivitetsniveau, der er svært at se med det blotte øje, men som kan høres med det rette udstyr. På en mark er et engelsk forskerhold fra Rothamsted Research, en landbrugsforskningsinstitution i Hertfordshire nord for London, ved at optage lyd under jorden.Optagelserne skal blandt andet bruges til at finde ud af, hvilke lyde, der hører til hvilke arter, og til sidst munde ud i et lydbibliotek, som forskerne fra University of Warwick står i spidsen for. Det skriver den britiske avis The Guardian.”Jorden er et stort mysterium,” siger jordforsker Jacqueline Stroud fra universitetets afgrødecenter ifølge The Guardian.”Det er som at åbne en dør og se, hvad der foregår under overfladen. Det er en anderledes måde at udforske verden på,” siger hun.Men hvordan foregår det rent praktisk, når forskerne skal lytte til livet i muldjorden? På marken er jorden delt op i testområder. En nål på størrelse med en strikkepind bliver spiddet ned i jorden. Den fungerer som en sensor, der opfanger lyde, som sendes til høretelefoner hos forskerne.Lydoptagelserne skal ud over at kortlægge dyrelivet også spille en anden vigtig rolle. Landmænd og gartnere har nemlig længe efterspurgt en simplere metode til at vurdere, hvor mange regnorme, der er i jorden. Regnorme ilter jorden, og derfor er deres fremkomst en indikation på, hvor sund jorden er.Optagelserne kan være en stor hjælp, fordi man i stedet for at sende laboratorieprøver af jorden blot kan nøjes med at lytte til, hvor meget aktivitet der er under overfladen.Ofte vil der være en sammenhæng mellem biodiversitet og underjordisk aktivitet, forklarer Carlos Abrahams, der er økoakustisk specialist fra konsulentvirksomheden Baker Consultants, der samarbejder med University of Warwick.”Det forholder sig generelt sådan, at jo mere diversitet, der er over overfladen, des mere foregår der i jorden,” siger han ifølge The Guardian.Aktivitetsniveauet i jorden bliver påvirket af mange parametre, herunder gødning fra dyr, som Simon Butler fra the University of East Anglia i England var vidne til. Da han lyttede til jorden i det afrikanske land Eswatini (tidligere kendt som Swaziland) før og efter, da jorden blev gødet med zebramøg, gjorde det et stort indtryk på ham.”Jeg har aldrig rigtigt overvejet lyden af jord, så det var fascinerende at høre, hvordan de akustiske egenskaber ændrer sig som en reaktion på tilførslen af friskt møg,” siger han ifølge The Guardian.Siden oktober har forskerne i England indsamlet data en gang om måneden fra hvert testområde for at se, hvordan omgivelserne påvirker livet under jorden. Tidligere forskning fra Schweiz har dokumenteret en stigende aktivitet under jorden i forårs- og sommersæsonen, mens det har været mere nedtonet i efteråret og om vinteren.I disse år er det blevet mere udbredt at bruge lydudstyr til at udforske dyrelivet. Det sker både i luften, under jorden og under vand. Forskere har blandt andet målt skibsstøj i verdenshavene og dens påvirkning af dyrelivet. Det skriver Time Magazine.Jorden er dog stadig et stort sort hul i videnskaben med mange ubesvarede spørgsmål. Arbejdet i England kan måske besvare nogle af dem. Foreløbigt har Baker Consultants og University of Warwick økonomiske midler til to års forskning, der skal udvikle en prototype af en enhed til lydoptagelse.
- De Konservative svigter den kristne forpligtelse. Vi har brug for et oprøron 24. april 2024 at 19:11
Det er vigtigt at skrive konservatismens historie i Danmark. Konservatismen i dag har brug for at kende sin historie, og gør de konservative politikere det? Anerkender de partiets forpligtelse på kirke og kristendom?Det Konservative Folkepartis nye partiformand, Mona Juul, er blevet spurgt om sin tro på Gud. Hertil har hun svaret: ”Jeg tror på rigtig mange ting. Men jeg tror ikke, at jeg er troende.”Partiet skriver ellers i sit program, at ”1000 års kristen samhørighed har dannet samfundets værdigrundlag”. Har partiet mistet sansen for det? Historisk hører konservatisme og kristendom sammen. Det gør konservatismen væsentlig. Ikke bare for Det Konservative Folkeparti, men for Danmark. Dansk kultur har brug for, at den kristne tro tages alvorligt.I min bog ”De grebne”, som udkom i marts, har jeg beskæftiget mig med den kirkelige konservatisme i perioden 1866-1920. For at tage konservatismen alvorligt må vi forstå, at den ikke blot er politik. Der findes også en kulturel konservatisme og en kirkelig.Den kirkelige konservatisme lagde vægt på at værne om familielivet, arbejdet og stabiliteten. Den opfattede kirken som en helhed, afviste lidenskab og fanatisme, støttede dens dogmer, lutherske bekendelsesskrifter og traditioner. Derudover var den præget af loyalitet over for kongen og kærlighed til fædrelandet.Viljens frihed var vigtig for de kirkeligt konservative. Heri ligger, at mennesket har et valg og ikke alene er nødt til at gøre, hvad omgivelsers og drifters indflydelse dikterer. En teolog som Henrik Scharling forsvarede kraftigt tanken herom, der blev angrebet af samtidens angivelige fremskridtsmænd. Han bidrog dermed til forståelsen af frihed.I sidste tredjedel af 1800-tallet kom kirke og kristendom under angreb af radikalisme og ateisme. Der var mennesker, som vendte sig imod dette, både teologer og andre som Scharling og forfatteren K.G. Brøndsted.Men datidens åndskamp medførte, at den akademiske verden, pressen og kulturlivet i det hele taget blev domineret af radikalisme og naturalisme, og de kirkeligt konservative blev glemt.Det er vigtigt at huske deres kamp, dels fordi de havde vigtige pointer, dels fordi det i dag har stor betydning at være klar over, at det er rigtigt at kæmpe, selv når man har stærke kræfter imod sig.Fra 1800-tallet til i dag gælder det, at det politiske partis indsats for kirkelig og kulturel konservatisme ikke er imponerende. Hvis partiet næsten kun viser interesse for livets åndelige dimension, når det virkelig er i krise, ender det med at være en tom skal. Alt det økonomiske og materielle er ikke nok. Det lærte partiet ved sidste valg, da alt gik op i topskattelettelser.Problemet er ikke kun Det Konservative Folkepartis. Sagen om afskaffelsen af store bededag er karakteristisk for situationen i dag: Den viser regeringens og dens partiers holdning til kirke og kristendom. De må ikke betyde noget, de må ikke komme i vejen for rent verdslige formål. Sagen handlede direkte om folkekirken, men i sine større konsekvenser vedrører den alle kristne kirkesamfund. Den viser, at der ikke er nogen grænser for, hvad en aggressivt verdslig regering kan påbyde et kirkesamfund.Vi har behov for det, jeg har kaldt “stilfærdighedens oprør”. Dette udtryk rækker frem mod ordet og temaet “grebethed” i min nye bog. Grebethed er en arv fra den kirkelige konservatisme, vi kan tage med og lære af. Udgangspunktet er en beskrivelse af troens udtryk, en afstandtagen fra religiøs ensidighed, men kan også vendes mod verdslig ensidighed.Begrebet optræder i 1800-tallet som et alternativ til lidenskab. Grebethed peger på den ene side på vigtigheden af iver, af engagement, og på den anden side på mådehold, modstand mod overdrivelsen og den negative betoning, en overvejelse om, at man ikke selv kammer over. Der ligger i det et ja til forpligtelse, til iver, men nej til lidenskab.Efter 1900 har generationer af konservative nedtonet kristendommens betydning. Det kunne være, fordi de ikke havde noget personligt forhold til den kristne tro, men også på grund af tilbageholdenhed, en reservation, en skyhed for at udtale troen offentligt.I kulturen som helhed har en aggressiv verdsliggørelse søgt at gøre kristendommen usynlig, og tankegangen har også øvet indflydelse på konservative.Her er mere modstand påkrævet. En fast holdning uden fanatisme. De kirkeligt konservatives overvejelser og argumenter i 1800-tallet kan inspirere til fordybelse, også i nutiden.Mange mennesker i dag savner et religiøst og etisk grundlag, en opmuntring til positiv handlen, en åndelig næring. Håbet er vigtigt. I dag taler man om unges mistrivsel, og det kan meget vel hænge sammen med mangel på åndelig næring, på et livsgrundlag eller på et håb. Dette håb må til syvende og sidst bygge på Kristi opstandelse.Har nutidens ungdom ikke brug for at møde en holdning, som peger på, at mennesket ikke alene er kød, men også er ånd? At det ikke alene er et dyr med instinkter, ikke alene er materielt og naturbundent, men også har vilje og ansvar, mulighed for at sætte grænser for sig selv for andres og sin egen skyld? Og at mennesket har værdi i sig selv og i sin omgang med andre? Nutidens konservative kan bidrage til, at et kristent håb kan komme til orde i nutidens debat.Bevidsthed om den kristne og konservative tradition er påkrævet i dansk kultur. Det går ikke, at man stort set kun kan skrive om den kristne tro og Kristi opstandelse i en avis som Kristeligt Dagblad – så er det jo et reservat, en slags ghetto for troens sprog. Der er brug for en bred borgerlig og konservativ interesse for tro og kristendom i dag. Det er rigtigt og bør være muligt at omtale og lægge vægt på kristne perspektiver i den almindelige debat. Det gælder forholdene i Danmark, at man kan sætte spørgsmålstegn ved nutidens ensidigheder, bringe temaer frem, som er undertrykt i dagens debat. Det gælder også opmærksomhed på forhold i udlandet i dag som nødstilstanden for de kristne armeniere.Der er strejf af håb også i vor tids politik. Det er glædeligt, at Folketingets formand, Venstre-manden Søren Gade, har udtalt, at det er vigtigt, at man kan tale direkte om sin kristne tro. I Det Konservative Folkeparti har Per Stig Møller skrevet om Kaj Munk. Det er positivt og væsentligt.Partiet har sat et opslag om den danske kirke på sin hjemmeside, mens det i den seneste valgkamp ikke gjorde forsøg på at markere en forpligtelse på kirke og kristendom. Nikolaj Bøgh, medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti, har været inde på temaer, der er vigtige for både den kulturelle og den kirkelige konservatisme, og det er glædeligt. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti Mai Mercado var i 2015 inde på betydningen af kirke og kristendom og dens plads i folkeskolen, men linjen er ikke blevet ført videre. Det har været spredt fægtning. Det er det stadig.Intet politisk parti har nogen form for eneret på kirke og kristendom, men et konservativt parti har en særlig forpligtelse i forhold til, at den kristne tro og et klassisk kristent syn på mennesket kan komme til orde i en tid, hvor man i medierne næsten kun hører det modsatte.Dette er netop en af årsagerne til, at jeg i bogen ”De grebne” har sat mig for at genopdage en glemt kirkelig konservatisme, der havde stor betydning i sin samtid og havde fortalere i vigtige skikkelser som biskop Mynster og biskop Martensen. Hvor store de end var i deres samtid, er de siden stort set blevet glemt. Det er vigtigt, at medlemmer af Det Konservative Folkeparti genopdager dem.
- Sognepræst: Krav om tidsregistrering kan blive ødelæggendeby Andreas Skovbo Meng on 24. april 2024 at 19:11
Som præst skal du kunne leve med en anarkistisk tilværelse – hvad der jo svarer meget godt til forkyndelsen af den guddommelige anarkist Kristus Jesus. Du skal kunne leve med en stor grad af frihed og ansvar. Du er nemlig i det store hele fri fra at registrere din hverdag, fri fra påtvungne skemaer, metoder, systemer og rapporter, resultater og slutprodukter. Du er i stor grad fri til at tilrettelægge dit arbejde og din tid efter egne ønsker, på det tidspunkt, du ønsker det, i den udstrækning, du ønsker det, og på den måde, du ønsker det.Derfor vil der også være perioder, hvor du arbejder, mens andre ikke gør det, og hvor du holder fri, mens andre normalt er på arbejde. Som præst kommer du derfor ikke til at kende til et begreb som “normal arbejdstid”.Det er selvfølgelig rigtigt, at du som præst ikke er helt fri til selv at formulere dine opgaver. Der er faste opgaver, du skal løse, men de er ikke så fastlagte, at præsten ikke også samtidig kan sætte sit personlige præg på dem. Dermed er præsten også fri fra den fremmedgørelse, som ellers følger forståelsen af arbejdet i dag, når folk kalder deres arbejdsliv for “hamsterhjulet”. Et arbejde er for mange den sure pligt, som skal udføres i et bestemt tidsrum, efter bestemte skemaer, og som ikke kræver nogen videre personlig involvering. Denne forståelse af arbejde er resultatet af en teknisk tankegang, hvor alt skal rationaliseres, effektiviseres og reguleres, så arbejdet når sit slutprodukt så gnidningsfrit og strømlinet som muligt. Der er ikke plads til slinger i valsen, ikke plads til frihed og derfor heller ikke plads til mennesket.Præsteembedet er ikke noget særligt i forhold til tømrerens, lærerens, kassedamens eller sygeplejerskens embede. Som alle former for arbejde er præsteembedet et embede, hvorved Gud skjult gavner mennesker og opretholder livet på Jorden. Men der er det sære ved præsteembedet i den danske folkekirke, at det indtil videre har bibeholdt sin menneskelighed. Vi præster er frie til at være personligt nede i vores arbejde og til bare at være mennesker, der med vores arbejde skal tjene andre mennesker i ansvaret over for Gud.Med frihed følger der altid ansvar. Det er jo sådan med den sande frihed, at den på én gang er frihed fra verden for at kunne være bundet til verden i tjeneste. Det paradokse forhold, som Martin Luther udtrykker i sit kendte motto fra “Om et kristenmenneskes frihed”: “En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. En kristen er en ufri tjener i alle ting og underordnet enhver.”Andre mennesker kræver os hele tiden, og det kommer man også til at erfare som præst. De fleste mennesker ved, at præsteembedet til en vis grad har beholdt sin frihed, og derfor gør det dem heller ikke spor at stoppe præsten, når denne køber ind eller sidder på sin terrasse og nyder en kop kaffe. Det er den historiske arv, vi har overtaget fra de præster, der er gået før os, som menigheden er bekendt med, og som vi gør klogt i at bevare.Lige nu er der stemmer, der forsøger at tage friheden fra præsteembedet. Angrebet kommer fra en EU-lovgivning, der ønsker at tidsregistrere alt arbejde. Men angrebet kommer desværre også fra egne rækker.Der er en stor bekymring i folkekirken over, at præsterne bruger for meget tid på arbejde, eller at de ikke kan overskue at strukturere hverdagen og derfor er stressede. Der er en bekymring over, at embedsboligen ikke er privat nok, og at mennesker derfor kommer rendende i tide og utide for at forstyrre præsten uden for arbejdstiden.Der er kort sagt en bekymring over, at præsteembedet ikke er et hamsterhjul, der er låst og bundet til systemer og skemaer. Alle disse bekymringer skal helst ikke få os til at gå i en retning, hvor vi giver køb på anarkiet for at sikre orden og faste rammer. Det vil ødelægge præsteembedet langt mere end stress. Det vil sætte sine spor i menneskers forståelse af embedet i fremtiden.Så er det jo et ikke-problem. For har du som præst ikke tid til andre opgaver end de faste, så hold dig til de faste. Har du ikke tid til et besøg, den dag den flinke dame længere nede ad vejen banker på, så bed hende om at komme igen senere.Andreas Skovbo Meng er sognepræst.
- Biskop: Med afskaffelsen af store bededag har regeringen sneget en grundlovsændring ind ad bagdørenby Niels Hein on 24. april 2024 at 19:11
Selvom beslutning for længst er taget, så er konsekvenserne langt fra afdækket.Der var nemlig tale om en decideret magtforskydning mellem kirke og stat, da regeringen i 2023 afskaffede store bededag som helligdag. Det mener Peter Skov-Jakobsen, der er biskop over København, og som i morgen deltager i konferencen “Stat og Folkekirke efter Bededagsprocessen 2023” på Christiansborg, hvor folkekirkefolk og politikere er inviteret.Her vil man diskutere de mere principielle konsekvenser af afskaffelsen af store bededag, og forud for konferencen har biskop Peter Skov-Jakobsen udsendt en pressemeddelelse, hvor han skriver, at regeringen fik “sneget en grundlovsændring ind ad bagdøren”, der betyder, at folkekirken ikke længere er beskyttet:”Hvis nogen i dag ville spørge mig om religionsfriheden i folkekirken, har jeg for et år siden lært, at vi ikke længere er beskyttet af Grundloven, for den demokratiske tradition, jeg er født ind i, og som jeg har tillært mig og påskønnet, blev brudt,” siger biskoppen i pressemeddelelsen.Den såkaldte “grundlovsændring” handler om den måde, regeringen fortolkede Grundlovens paragraf 4, da man afskaffede store bededag.Paragraffen, der lyder, “den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”, har indtil videre sørget for en balance i forholdet mellem kirke og stat, mener biskoppen. Den har betrygget ham i, at Danmark ikke har en statskirke, som under enevælden, men derimod en folkekirke. Men med afskaffelsen af store bededag var der ikke tale om, at staten “understøttede” folkekirken, som Grundloven siger. Man var derimod helt inde og pille ved folkekirkens indre anliggender. Peter Skov-Jakobsen giver ikke meget for de argumenter, som regeringen dengang bragte på banen.Her lød det blandt andet, at regeringen godt kunne afskaffe store bededag, fordi man tidligere havde blandet sig i folkekirkens indre anliggender med eksempelvis indførelsen af vielser af mennesker med samme køn i 2012. Men den sammenligning holder ikke, lyder det fra biskoppen. Godt nok blev vielser af par af samme køn indført af staten, men den “hvilede på en årelang debat, hvor alle kirkens parter var inddraget”. Derfor var indgrebet i overensstemmelse med Grundlovens paragraf 4, fastslår biskoppen.Han peger på et andet forhold, der viser, at regeringen omfortolkede Grundloven. Ved afskaffelsen af store bededag argumenterede regeringen også med, at staten manglede penge til øgede forsvarsudgifter:”Altså var det et indgreb for statens skyld, og uden at kirkens parter var involveret, og det er ikke i overensstemmelse med ånden i Grundlovens §4,” lyder det i pressemeddelelsen.Grundloven blev flere gange diskuteret, da man i 2022 og 2023 debatterede afskaffelsen af store bededag.Flere juridiske eksperter afviste, at afskaffelsen skulle være i strid med Grundloven. En af dem var professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter:”Det er ikke i strid med Grundloven at afskaffe store bededag som officiel kirkelig helligdag. Ifølge Grundloven skal staten understøtte folkekirken, men det bestemmer staten og lovgiverne i meget vidt omfang selv, hvordan man vil gøre,” sagde Jens Elo Rytter med henvisning til Grundlovens paragraf 66, der siger, at folkekirkens forfatning skal ordnes ved lov.Også tidligere juraprofessor Ditlev Tamm afviste et decideret grundlovsbrud:”Det er jo grundlæggende rigtig luthersk, at statsmagten tager hånd om de kirkelige rammer. Og afskaffer man store bededag, er man ikke inde og pille ved de kirkelige kerneområder,” sagde Ditlev Tamm.Han påpegede, at store bededag alligevel har tabt sin oprindelige funktion som en dag for bod, bøn og faste.Heller ikke retsteolog Kristine Garde vurderede, at afskaffelsen var i strid med Grundloven. Men hun mente, at det var et brud på traditionen, at regeringen ikke rådførte sig med folkekirken og særligt biskopperne:”Derfor kunne de have en berettiget forventning om, at partilederne drøftede tanken om at afskaffe store bededag som helligdag med dem,” sagde hun dengang.
- Fransk flystrejke aflyser seks fly fra Københavns Lufthavnon 24. april 2024 at 19:11
Seks afgange fra Københavns Lufthavn til franske lufthavne er torsdag aflyst som følge af en endagsstrejke varslet af de franske flyveledere.Det oplyser presseafdelingen i Københavns Lufthavn til Ritzau onsdag aften.Der er tale om afgange til Paris, Nice og Marseille.Er man som passagerer ramt af aflysningerne, bør man rette henvendelse til det flyselskab, man havde booket en flybillet hos, lyder det fra Københavns Lufthavn.Det var Frankrigs største fagforening for flyveledere, SNCTA, der ifølge mediet Euronews tirsdag varslede endagsstrejken fra torsdag til fredag. To mindre fagforeninger for flyveledere varslede efterfølgende, at de ville følge trop.Det skete, efter at blandt andet forhandlinger om en lønstigning til flyvelederne var brudt sammen.Leder af paraply luftfartsforening FNAM, Pascal de Izaguirre, fortalte tirsdag til nyhedsbureauet AFP, at strejken betyder, at 75 procent af flyene i lufthavnen Paris-Orly og 65 procent af flyene i lufthavnen Charles de Gaulle vil blive aflyst.Onsdag har SNCTA ifølge AFP trukket varslet om endagsstrejken tilbage. Det sker, efter der er indgået en aftale om højere lønninger og andre tiltag med den civile luftfartsmyndighed (DGAC).Ifølge DGAC forventes der fortsat forstyrrelser i flytrafikken til og fra Frankrig torsdag. Ligesom de seks afgange fra Københavns Lufthavn fortsat er aflyst.Det er uklart, om de to mindre fagforeninger for flyveledere, som har bakket op om strejken, ligeledes vil afblæse den.På grund af de fortsatte forstyrrelse i luftfarten er Airlines for Europe (A4E), der er en brancheorganisation for de europæiske luftfartsselskaber, utilfredse med situationen.- Selv om tilbagetrækningen af strejkevarslet kan give en vis lettelse for nogle passagerer, betyder det, at det skete i sidste øjeblik, at der stadig vil være betydelige forstyrrelser i flytrafikken i Frankrig og i dele af Europa i morgen, siger den administrerende direktør, Ourania Georgoutsakou, til AFP.Forud for strejken havde flyselskaber aflyst mere end 2000 flyvninger, hvoraf størstedelen skulle være landet i eller afgået fra Frankrig./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF