DR
- Mand satte ild til sig selv foran retsbygning under Trump-retssagon 19. april 2024 at 18:20
- Beredskabet opgiver at fjerne saks ved Børsenon 19. april 2024 at 18:05
- Formand i Danmarks Cykle Union trækker sigon 19. april 2024 at 16:43
- Droner gjorde ingen skade, siger Iranon 19. april 2024 at 16:35
- Bryggerigigant lukker med deres største stigning i 15 år på børsenon 19. april 2024 at 15:49
- Nato lover flere luftforsvarssystemer til Ukraineon 19. april 2024 at 15:22
- Tre ældre kvinder stukket ned i Sverige – politiet måtte åbne ild mod den mistænkte mandon 19. april 2024 at 14:44
- Norges nye ministre er blevet præsentereton 19. april 2024 at 14:19
- Borgmester mister studiepladser: Vi kommer til at mangle kloge hovederon 19. april 2024 at 13:19
- 35-årig mand idømmes 13 års fængsel for drabon 19. april 2024 at 13:16
- Jarlov vender tilbage til Folketingeton 19. april 2024 at 12:27
- Byret har afsat tre dage til 34 år gammel drabssagon 19. april 2024 at 12:06
- Svindel under covid-19 udløser fængsel og millionbødeon 19. april 2024 at 12:06
En 59-årig mand fra Jelling er blevet dømt for svindel med lønkompensation.
- Stormagter klar til at bruge indefrosne russiske midleron 19. april 2024 at 11:10
- Rektor er ‘utrolig skuffet og ærgerlig’ over farvel til hundredvis af studiepladseron 19. april 2024 at 11:05
- Skandaleramt stutteri endte på tvangsauktion. Nu er det solgton 19. april 2024 at 11:04
- G7-landene opfordrer i en fælles erklæring til deeskaleringon 19. april 2024 at 10:48
- Lars Løkke Rasmussen om morgenens udvikling i Iran: ‘Meget bekymrende’on 19. april 2024 at 9:49
- Julian Nagelsmann fortsætter som tysk fodboldlandstræneron 19. april 2024 at 9:42
- Finland: EU må gøre noget ved migranter fra Ruslandon 19. april 2024 at 9:14
BT
- Fødevarestyrelsen opfordrer – skyl frugt og grønt med skræl: ‘Man kan blive syg’by danm@bt.dk (Daniel Martinsen) on 19. april 2024 at 18:43
- Venstre-profil i flyverskjul efter opsigtsvækkende kollega-svinerby ankr@bt.dk (Anne Katrine Restrup) on 19. april 2024 at 18:17
- B.T.s pengechef om Coop-redningsplan: ‘Reddet fra afgrunden’by emih@bt.dk (Emil Hansen) on 19. april 2024 at 18:05
- Drama under Trump-retssag: Mand har sat ild til sig selvby frwl@bt.dk (Franziska Weiss Lauritzen) on 19. april 2024 at 17:48
- Chok i Holland: Russisk kendis-oligark spøger i kæmpe strafby jodr@bt.dk (Jonas Dalgård Rasmussen) on 19. april 2024 at 17:46
- Dansk storbank i anbefaling: Køb denne aktieby adge@euroinvestor.dk (Adam Geil) on 19. april 2024 at 17:34
Berlingske
- Mand i kritisk tilstand efter at have sat ild til sig selv i New Yorkon 19. april 2024 at 18:48
En mand er i kritisk tilstand, efter at han satte ild til sig selv ved retsbygning, hvor Trump befandt sig.
- Hun fulgte en kendt psykolog på Instagram. Nu fortæller hun om tilnærmelser og beskeder om »seksuel energi«by perd@berlingske.dk (Pernille Dreyer) on 19. april 2024 at 18:44
Hun var i begyndelsen af 20erne og »desperat« efter at få det bedre, da psykolog og influencer Mette Holm poppede op i hendes Instagram-feed. Her er hendes historie om mødet med én af Danmarks mest kendte psykologer, som nu får hård kritik.
- FAKTA: Coop får ny medejer og milliardindsprøjtningon 19. april 2024 at 18:25
OK skyder sammen med Coop amba to milliarder kroner i Coop Danmark og får medejerskab i dagligvarekoncernen.
- Kvinde bedraget for mere end 200.000 kroner. Nu kommer Danske Bank med advarselby madk@berlingske.dk (Mads Hørkilde) on 19. april 2024 at 18:24
Særligt i disse dage skal man være opmærksom på svindel med kryptovaluta, lyder det fra Danske Bank.
- Mand sætter ild til sig selv foran retsbygning under Trump-sagby madk@berlingske.dk (Mads Hørkilde) on 19. april 2024 at 18:15
En mand har sat ild til sig selv foran retsbygningen, hvor forhenværende præsident, Donald Trump, er på anklagebænken.
- Team Esbjerg besejrer NFH og er semifinaleklaron 19. april 2024 at 18:07
Der var aldrig for alvor spænding, da Esbjerg på udebane vandt 30-18 over NFH i Kvindeligaens slutspil.
- Venstre-kandidat hyret til at modarbejde sit partis politikby madk@berlingske.dk (Mads Hørkilde) on 19. april 2024 at 18:07
Folketingskandidat for Venstre, Iben Krog, er blevet hyret af Bæredygtigt Landbrug til at stå i spidsen for interesseorganisationens kamp mod en CO₂-afgift på landbruget. Stik imod Venstres politik.
- Lynanalyse: 158 års foreningseje er slut – allersidste chance for detailgigant før konkursby triv@berlingske.dk (Trine Vester) on 19. april 2024 at 17:58
Coop har netop sagt ja til en milliard dyr aftale med OK, som får magten over butikskæderne. Det kalder Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt for et »markant stykke erhvervshistorie«.
- Tabeton 19. april 2024 at 17:51
- Beredskabet opgiver at fjerne tonstung saks ved Børsenon 19. april 2024 at 17:46
Fredag faldt en tonstung saks ned mellem Børsen og stilladset. Beredskabet opgiver at fjerne den.
A4 Nu
- Udbudsdirektivet er genåbnet: Stort skridt for arbejdsmiljøet eller et angreb på den danske model?by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 19. april 2024 at 7:00
EU-toppen er blevet enige om, at udbudsdirektivet skal evalueres. De venstreorienterede partier mener, at blandt andet et godt arbejdsmiljø bør være et krav for at få del i et offentligt udbud. De borgerlige partier kalder det i stedet et angreb på den danske model.
- Dansk Industri henter Berlingske-chefredaktør og gør tidligere spindoktor til politisk direktør i toppost-rokadeby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 19. april 2024 at 6:30
En større rokade på DI’s direktionsgang gør Morten Høyer til politisk direktør, mens Berlingskes nu tidligere chefredaktør Mette Østergaard sætter sig i direktørstolen i Public Affairs-afdelingen.
- Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessynby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Kursændringen hos Socialdemokratiet om, at unge uden job eller uddannelse i højere grad skal i beskæftigelse, er ikke en falliterklæring til uddannelsesvejen, vurderer Stefan Hermann, der ser udviklingen i et historisk perspektiv.
- EUD-vicedirektør: Frihed med ansvar – en ny kurs for folkeskolenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser) on 19. april 2024 at 6:00
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdetby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 19. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester vil have et byrdestop i den offentlige sektor. Det skal ske efter inspiration fra skattestoppet i 00’erne.
- Tesfaye understreger fokus på grøn omstilling i erhvervsuddannelser ved DM i Skillsby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Vi skal prioritere erhvervsuddannelser for at blive et ambitiøst samfund, derfor skal der kigges på de uddannelser, der særligt er påvirket af den grønne omstilling, fremhævede børne- og undervisningsministe Mattias Tesfaye til åbningen af DM i Skills.
- Laurits Rønn efter Børsen-brand: “Heldigvis har vi jo det meste oppe i skyen. Gudskelov for det”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 19. april 2024 at 6:00
Tirsdagens “enormt triste” brand i Børsen har tvunget Dansk Erhverv ud i en midlertidig undtagelsestilstand. Men branden kommer ikke til at sætte organisationen tilbage, hvad angår næste års private overenskomstforhandlinger, siger Laurits Rønn.
- Arbejdsmarkedschefen troede, hun hørte forkert, da nyheden kom i radioen: Nu skal hun hjælpe 1.200 slagteriarbejdere i jobby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 19. april 2024 at 6:00
Der venter arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund en stor, men faglig vigtig opgave med at koordinere jobindsatsen i forbindelse med lukningen af Ringsteds Danish Crown-slagteri. Hun vil blandt andet skele til erfaringer fra Frederikshavn Kommune.
- Christina Egelund ansætter eget ministeriums pressechef som særlig rådgiverby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 18. april 2024 at 12:05
Anders Langballes afløser er fundet.
- Jobcenter-kritik overrasker privat socialrådgiver: Nemmere at blive visiteret som jobparat end aktivitetsparatby nyhedsdesk@a4medier.dk (Marianne Stein, forfatter, debattør og privatpraktiserende socialrådgiver) on 18. april 2024 at 6:00
- Kort før deadline: Regeringens ekspertgruppe lukker ned for al kommunikation til omverdenenby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Regeringens ekspertgruppe, der om godt to måneder skal levere anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, nærmer sig slutfasen. Analysearbejdet er fortsat i gang, men snart skal eksperterne drage nogle endelige konklusioner om jobcentrenes fremtid.
- Virksomhedernes rekrutteringsudfordringer aftagerby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Virksomhederne har fået nemmere ved at få besat ledige stillinger, viser ny rekrutteringssurvey. Udfordringerne er nu aftagende og ligger på niveauet fra 2019.
- Madsen: Løntriumfen blev sikret i OK24. Nu er vi nødt til at tale om hænderby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 18. april 2024 at 6:00
Efter triumftoget ved OK24 skylder parter og politikere i fællesskab at levere en markant bedre offentlig service til dem, der har betalt lønløftet. Det kræver, at der bliver skabt rammer om ny tilgang af udenlandsk arbejdskraft, der styrker velfærden uden at vælte den danske model.
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdet: Her er hans ønsker til ekspertgruppeby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 18. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester håber, at ekspertgruppe vil komme med forslag til, hvordan han kan blive målt på jobskabelse i stedet for proceskrav. Der er brug for færre regler og gerne et byrdestop, lyder det.
- EL-politiker får fremtrædende rolle i Københavns Kommunes beskæftigelsesudvalgby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Maria Sofie Petersen er også indtrådt i det nationale beskæftigelsesråd, hvor hun giver input til beskæftigelsesministeren i forbindelse med politiske udspil.
- Uddannelsesministerens særlige rådgiver stopperby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 10:23
Den tidligere politiske redaktør på TV 2 stopper for at få mere tid til familien.
- Gratis A4 Webinarer: Bliv klogere på fire dages arbejdsuge, og lær at sætte din dagsorden på Folkemødetby trine@a4medier.dk (Trine Hansen) on 17. april 2024 at 10:00
- Eksperter advarer: “Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag”by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 17. april 2024 at 7:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane. Der er dog enkelte uforstående regler, der godt kan justeres, vurderer de.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby julie@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, mens ministeren er noget mere afdæmpet i sin reaktion.
- Forhandlinger om en helt ny ungdomsuddannelse og hævet karakterkrav til gymnasiet splitter forligspartierby julie@a4medier.dk (Julie Yapa) on 17. april 2024 at 6:00
En helt ny ungdomsuddannelse og et højere karakterkrav på gymnasiet skaber splittelse i gymnasieforligskredsen.
Altinget
- Løkke om fremtidens sundhedsvæsen: Jeg abonnerer ikke på synspunktet, at når staten driver det, så er det godtby ole@altinget.dk (Ole Nikolaj Møbjerg Toft) on 19. april 2024 at 15:00
Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, besøger Politisk Stuegang efter partiet har lanceret ti forslag, som partiet tager med til forhandlingerne om en ny reform af sundhedsvæsenet. Lyt med og hør, hvad man skal lægge i moderaternes nye forslag om “ældrelæger”, vurder selv hvad Løkke mener om kommunesammenlægninger, styringen af de praktiserende læger og om sundhedsvæsenet skal styres fra “toppen eller bunden”. Og hvad taler man i regeringsudvalget for Sundhedsstrukturkommissionen om?
- #dkpol: Hvorfor skal Børsen egentlig genopføres?by es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 19. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob kan stadig lugte røgen fra ildebranden i Børsen, mens de diskuterer, hvad det egentlig er for et historiesyn, der ligger bag kravet om at genopføre bygningen, som den var. De taler også om Mette Frederiksen, der har kastet sig ind i kampen mod de unges skærmforbrug, og så har Esben opdaget en ufortalt historie om Venstres krise.
- Orbán og Mr. Brexit holder anti-topmøde, mens EU’s ledere søger den tabte vækston 19. april 2024 at 12:00
Thomas rapporterer om politiballade, unionsmodstand og hårde meldinger på ugens nationalkonservative konference, og Rikke analyserer EU-topmødets svære drøftelse af Europas utilstrækkelige konkurrencedygtighed overfor USA og Kina.
- 6 A’er: Fremragende bog viser, hvordan Biden genskabte tilliden til USA efter Trumpby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 19. april 2024 at 10:00
I kølvandet på Trumps embedsperiode mødte Biden ind til en verden præget mistillid til USA. Ny bog viser, hvordan den siddende præsident har formået at genskabe tilliden til amerikansk lederskab blandt sine allierede i Bruxelles såvel som i Kyiv, skriver David Trads.
- EU-chefer i klemme mellem USA og Kina: Ny pagt skal styrke Europa i den globale konkurrenceby rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 19. april 2024 at 9:44
Alarmklokkerne bimler i Bruxelles over EU’s svigtende økonomiske styrke i verden. Nu efterlyser de europæiske stats- og regeringschefer en ny konkurrenceevnepagt, men uden at have pengene til at levere den.
- Aftale om ældrereform efterlader fortsat mange ubekendteby kim@altinget.dk (Kim Rosenkilde) on 19. april 2024 at 9:44
Et bredt flertal indgik torsdag en aftale om en ny ældrelov og en række andre ændringer af ældreplejen med fokus på visitation, faste teams og frit valg. Men afgørende forhold er endnu uafklaret.
- Anders Bondo: Vismændenes kritik af OK24 er usagligby cortzen@altinget.dk (Agnes Ingeborg Weber Cortzen) on 19. april 2024 at 9:00
Mens hundredtusindvis af offentligt ansatte netop har stemt om den nye overenskomst, vælger Det Økonomiske Råd at udsende årsrapporten om produktivitet, med en bastant kritik af selvsamme overenskomst. Ikke just den mest elegante timing, skriver Anders Bondo.
- Ny aftale på plads: Disse universiteter skal skære mest ned på studiepladserby fischer@altinget.dk (Cecilie Fischer) on 19. april 2024 at 8:00
Nu er partierne nået til enighed om, hvor meget de danske universiteter skal skære i deres optag fra næste år. Særligt Roskilde, Aalborg og Københavns Universitet har nedskæringer i vente.
- Udviklingsbistand topper – og et enkelt modtagerland slår alle rekorder by msr@altinget.dk (Mikala Satiya Rørbech) on 19. april 2024 at 4:00
For femte år i træk er OECD-landenes bistand til udviklingslandene for opadgående. Der gives relativt mere nødhjælp, og Ukraine sætter historisk rekord. Det forpligter, siger OECD-formand.
- Et år efter grønlandsk tale: Aki-Matilda Høegh-Dam hyrer privat firma til at oversætte rigsfællesskabsdebatby raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 19. april 2024 at 3:00
Aki-Matilda Høegh-Dams tale på grønlandsk fik Folketinget til at tillade grønlandsk og færøsk i salen, men uden at indføre simultantolkning. Derfor har hun hyret et privat firma til at oversætte hele debatten og bedt Folketingets formand om lov til at have sin egen tolk med i salen.
- Connie Hedegaard: DF-spids fremstiller sig selv som garant for tryghed. Men hans politik skaber utrygge tiderby schonning@altinget.dk (Julie Schønning) on 19. april 2024 at 3:00
Det ville klæde DF’s spidskandidat til europaparlamentsvalget, Anders Vistisen, at fortælle sine mulige vælgere, hvilken regning der venter dem, hvis hans kortsigtede klimapolitik lykkes, skriver Connie Hedegaard.
- Brian Mikkelsen fortæller om den værste dag i sit livby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 19. april 2024 at 3:00
Onsdag morgen modtog Brian Mikkelsen besked om, at Børsen stod i brand. I dagens afsnit af Altinget Ajour fortæller han om døgnet, der fulgte.
- Intern måling viser ny tilbagegang for S i Københavnby dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 19. april 2024 at 0:00
Selvom Sophie Hæstorp har sikret sig genvalg som Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i 2025, skaber en ny måling tvivl om mulighederne for et godt resultat ved det kommende valg.
- Regeringens prestigeprojekt er landet: “I hjertet af ældrereformen står tillid”by rl@altinget.dk (Rasmus Dahl Løppenthin) on 18. april 2024 at 20:00
Torsdag faldt ældreaftalen på plads efter et langstrakt forhandlingsforløb. Især øremærkede midler til faste teams skabte et afgørende gennembrud for at få aftalen på plads.
- Politisk ordfører hos Moderaterne om Bosse-udtalelse: Det må du tale med hende omby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 18. april 2024 at 19:00
Det var torsdag ikke muligt at få Moderaternes ledelse til at forholde sig til, hvad der er partiets holdning til EU’s migrationspagt og muligheden for at huse op imod 7000 flygtninge i Danmark.
- 5 A’er: Ny bog om pragmatikeren Bendt Bendtsen og K’s åndelige dovenskab bidrager vægtigt til den borgerlige idédebatby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 18. april 2024 at 10:00
Nikolaj Bøghs åbenhjertige selvkritik på Konservatives vegne gør hans portrætbog om Bendt Bendtsen til et vægtigt indlæg i den verserende borgerlige idédebat. Det er som om, han selv er træt af den megen skattesnak, skriver Bertel Haarder.
Information
- Brevkassen: Sender min fleecetrøje fra Patagonia de forkerte signaler?by Natalie Barrington Rosendahl on 19. april 2024 at 18:07
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet spørgsmål er for lille, intet for stort – og alle får to svar
- I denne uge har vi lært: At prinsesse Marie og ’Yo-ahh-cheem’ på ingen måde bærer nagby Ida Nyegård Espersen on 19. april 2024 at 18:06
Velkommen til Informations ugentlige læresætninger
- Nyt storværk viser, hvordan vi stadig lever i den verden, som blev skabt med revolutionerne i 1848by Magnus Møller Ziegler on 19. april 2024 at 18:06
I 1848 skyllede revolutionerne hen over Europa. Det var her, ideer om nationalstaten, folkelig medbestemmelse og ytringsfrihed begyndte at slå rod, og grunden til det moderne samfund blev lagt
- Har du fulgt med i ugens begivenheder og trivialiteter? Test dig selv i citatquizzenby Moderne Tider on 19. april 2024 at 18:05
Riddle: https://www.riddle.com/view/IFc4zF7H
- Jens Rohde er fodbolddommer: »For nylig blev jeg lovet bank af en 19-årig knægt«by Villads Andersen on 19. april 2024 at 18:04
Alle mennesker er mere end deres arbejdsliv. I denne serie taler vi med offentlige personer om det, de går op i, når andre ikke følger med
- Haji Murungu ville danse sig fri af rodet i hovedetby Amanda Luna Holm on 19. april 2024 at 18:03
Som ung spredte Haji Murungu glæde i Aarhus med sit festlige væsen. Og selv om voksenlivet bød på udfordringer og psykisk sygdom, fik hans små niecer ham altid til at lyse op
- Ekstra våbenmilliarder er en farefuld gambling for Troels Lundby Lars Trier Mogensen on 19. april 2024 at 18:02
Økonomistyringen i Forsvaret har i årevis været så kaotisk, at ingen på forhånd kan garantere, at de ekstra milliardbevillinger vil blive brugt efter hensigten. Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har derfor meget på spil
- Kønsdysfori er hverken en sygdom eller en tilfældig indskydelse, børn vokser fraby Lisa Agervold on 19. april 2024 at 18:01
Et forbud mod behandling af børn og unge med kønsdysfori vil kun påvirke deres mentale sundhed negativt. Antitransbevægelsens argumenter minder om forrige århundredes sygeliggørelse af homoseksuelle
- En forbudskultur breder sig i Europa: Tyske myndigheder går for vidt i kamp mod antisemitismeby Nina Branner on 19. april 2024 at 18:01
På falderebet hev Berlins indenrigsministerium en række forbud op af hatten for at forhindre prominente talere i at deltage i Palæstina-kongres. Næsten en uge efter hersker der stadig tvivl om forbuddenes validitet
- Forsker: Kvindeoprøret i Iran blev slået ned politisk, men har skabt sociale forandringerby Rune Lykkeberg on 19. april 2024 at 18:01
Revolutionsforskeren Asef Bayat har selv oplevet revolutionen i Iran og Det Arabiske Forår i Egypten. Her forklarer han forskellen på de gamle revolutioner og de nye folkelige modbevægelser
Børsen
- Coops øverste magt godkender OK-aftaleby peho@borsen.dk (Peter Høyer) on 19. april 2024 at 15:10
Coops øverste magt landsrådet har nu godkendt en historisk aftale, der ændrer ejerstrukturen i dagli…
- Originaler, netundertrøjer og helligånd: Derfor skal du læse om provinsenby maka@borsen.dk (Marie Kaufholz) on 19. april 2024 at 15:00
1. DEN NYESTE: HELLIG I HELL-SINGEDet er ikke altid nemt at være præstens søn i Helsinge. Især ikke…
- Jobfest i industrien – handel ramt af renter og inflationby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 19. april 2024 at 14:00
Beskæftigelsen har gang på gang overrasket positivt, og det er en helt afgørende forudsætning for, a…
- Partier langer ud efter Wammen-strategi: “Ufint” og “nærigt”by sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 19. april 2024 at 13:30
At det finanspolitiske råderum står over for endnu en opjustering burde være en nyhed, som fik Folke…
- Milliardærfamilier klar til at sende høregigant på børsenby pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 19. april 2024 at 13:17
WS Audiologys vej mod fondsbørsen ser mere og mere sikker ud.Familierne bag verdens tredjestørste hø…
- Grønt C25 trodsede krigsfrygt: Bryggeri i vild stigningby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 19. april 2024 at 13:01
Det startede trist, efter Israel angiveligt skulle have angrebet Iran fredag morgen, men i løbet af…
- Royal Unibrew-topchef efter opjustering: Opkøb leverer snorligeby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 12:30
Selvom Royal Unibrew har foretaget en markant opjustering af sine forventninger til indtjeningen i 2…
- Tesla kalder 3900 biler tilbageby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 19. april 2024 at 11:56
Knas i teknikken har fået Tesla til at tilbagekalde i underkanten af 3900 biler, som skal have udski…
- Industrikæmpe får 950 mio. kr. i støtte til fabrik i USAby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 19. april 2024 at 11:07
USA er i øjeblikket i fuld gang med at pumpe enorme milliardbeløb ind i den grønne industri. Nu står…
- Analyse: Nykredit blæser til kamp om indlånsrenterneby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 19. april 2024 at 10:30
Nykredit har kastet en solid håndfuld grus i den danske banksektors ellers for tiden usædvanligt vel…
- Jysk bilfamilie tjener langt mindre på salg af Mercedesby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 10:29
Priskrigen gør ondt på aktører på tværs af bilindustrien, og den Brande-baserede bilforhandler Ejner…
- Minister revser branche efter stormflod: Stram opby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 19. april 2024 at 10:04
Der er ikke meget enighed mellem erhvervsminister Morten Bødskov (S) og forsikringsbranchen for tide…
- Ølgud sælger sit livs bedste pilsner på ny restaurant i Tivoliby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 19. april 2024 at 9:21
Mikkel Bjergsø er manden bag Mikkeller, et af craft beer-verdenens mest succesfulde brands, og op ge…
- “Torben Østergaard-Nielsen endte i gabestokken, men hvorfor egentlig?”by Anders Fogh, CEO, Nall Investment Group on 19. april 2024 at 9:16
Det er forunderligt, som nyheder mister deres værdi, og folkets interesse svinder ind til en fodnote…
- Dansk rentedyk til sommer? Her er, hvad det kræverby jeka@borsen.dk (Jeppe Boysen Karlsson) on 19. april 2024 at 9:00
Den 6. juni kl. 17. Det kan blive et øjeblik, som mange boligejere måske vil huske i fremtiden. Som…
- Universitetsaftale er klar – og erhvervslivet er rasendeby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 19. april 2024 at 8:16
Regeringen er klar med en længe ventet politisk aftale om universiteterne – og hvor meget der skal s…
- Jyske Bank køber igen aktier i børsnoteret bankby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 19. april 2024 at 8:14
Jyske Bank fortsætter med at ville sætte sit præg på den danske banksektor. I øjeblikket ligger land…
- Finansielt sats udløser jackpot: Ølaktie stiger 13 pct.by nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 19. april 2024 at 7:43
Investorerne har taget forskud på fredagsbaren og sender Royal Unibrew-aktien i vejret med over 13 p…
- Temus indtog koster iværksætter 3 mio. kr.by thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 7:30
For Daniel Diness Andersen har det været en dyr omgang, at Temu har gjort sit indtog i Danmark. Den…
- Ukraine lammer Putins eksport af dieselby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 19. april 2024 at 6:00
Ruslands dieseleksport fortsætter med at falde som konsekvens af Ukraines droneangreb på russiske ra…
- På vej hjem i S-toget fik Peter Frank og hans hustru den besked, de frygtede mestby Fortalt til Tobias Matthiesen on 19. april 2024 at 4:30
Den skulle ikke få os, den sygdom. Min hustru nægtede at være et offer.“Den bærer jeg selv den her,”…
- Skelsættende bitcoin-begivenhed lige på trapperneby ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 19. april 2024 at 3:30
Hvis man er en smule interesseret i verdens største kryptovaluta, så ved man godt, at der lige nu er…
- Danfoss runder 160 mia. kr. i værdiby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 19. april 2024 at 2:00
Den store industrikoncern Danfoss er nu 160 mia. kr. værd. Det er 10 pct. mere end for et år siden….
- Netflix knuser forventningerby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 18. april 2024 at 19:10
Netflix fortsætter de gode takter og har i årets første tre måneder endnu en gang øget indtjeningen,…
- Korrektion rammer Nvidia og chipaktierby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 18. april 2024 at 17:00
Aktier inden for kunstig intelligens har været et glohedt investeringsområde på børsmarkedet de sene…
Kristeligt Dagblad
- På det grønlandske patienthjem mødtes de for at synge en ud, der ikke stod til at redde. Derefter fløj hun hjem og dødeby Tobias Bundolo on 19. april 2024 at 18:55
Det er længe siden, at Mette Holm har været hjemme i Grønland. I to år har den 60-årige kvinde ikke set de iskolde fjorde og de majestætiske bjerge i Grønland, hvor hun har sin familie, sin lejlighed og sin by, Nuuk. For Mette Holm er syg. Hendes nyrer svigter, så hun bliver behandlet med hæmodialyse. En maskine på Frederiksberg Hospital renser Mette Holms blod, og det skal den gøre fire gange om ugen. Tre timer ad gangen. I Grønland er behandlingen ikke en mulighed. Så for to år siden blev Mette Holm fløjet til Danmark, og efter et hospitalsophold flyttede hun til et særligt sted på Østerbro i København: Det Grønlandske Patienthjem. Her bor hun og 85 andre grønlandske patienter og pårørende på værelser, mens de får den behandling, der ikke er tilgængelig i Grønland. Omkring halvdelen af patienterne er kræftpatienter. Resten har andre komplekse sygdomme, der kræver specialiseret behandling. Længslen efter Grønland fik for nylig Mette Holm til at spørge sin læge, om hun måtte finde sig en billet til Nuuk og være hjemme i fire dage, fortæller hun, mens hun sidder i en fællesstue på patienthospitalets 1. sal. Nej, lød svaret fra lægen. Nyresygdommen gør nemlig, at der hver dag ophober sig væske i Mette Holms krop, og en rejse kunne lægen ikke acceptere. “Så jeg kunne ikke komme afsted. Jeg græd indeni. I hjertet. Men jeg bliver nødt til at acceptere det,” siger Mette Holm og er stille et øjeblik. Trykker sin tunge mod indersiden af sin kind. Og fortsætter så: “For jeg vil jo ikke dø.”Behandling på tværs af AtlanterhavetSygdom kan i sig selv pirke i et menneskes ængstelighed og bekymringer for fremtiden. Det er svære, tunge tanker. Men hvis man bor i Grønland og bliver alvorligt syg, kan det ovenikøbet betyde, at man skal være alene med dem. Det kan betyde, at man skal flyve over Atlanterhavet til Danmark og modtage behandling. Imens kan man så bo her, fortæller Birtha Bianco, der er leder af Det Grønlandske Patienthjem, en femetagers bygning, som det grønlandske selvstyre lejer. Nogle patienter bor her kortvarigt og tager så hjem igen efter endt behandling. Andre flytter ind på ubestemt tid, til sygdommen slipper taget, eller til det står klart, at de skal dø. Visse kræftformer kan behandles i Grønland. Brystkræft, tarmkræft og lungekræft. Men de fleste kræftpatienter skal ud af landet for at få hjælp, forklarer hun. Det grønlandske sundhedsvæsen kan ikke tilbyde transplantationer, hjerteoperationer, hæmodialyse og andre specialiserede behandlinger. De seneste år er det Birtha Biancas oplevelse, at presset på patienthjemmet er vokset. “Der er konstant fyldt op. Og da Grønlands indbyggertal er på størrelse med Roskilde, bliver det formentlig aldrig muligt at behandle alt i Grønland. Det er hele tiden en prioritering,” siger hun, mens vi sidder på hendes kontor. Nede ad en gang ligger fjernsynsstuen. Det er en onsdag formiddag, og mange er på hospitalet til behandlinger, så kun enkelte patienter opholder sig her. I en sofa sidder den grønlandske præst Maannguaq Dalager med en patient. Ofte kommer præsten her bare for at være til stede, men indimellem har dem, der er syge, et behov for at tale. “De kan læsse af, og det giver meget mening for dem. Det er sjælesorg. Nogle gange skal jeg trøste, men mest af alt lytter jeg bare,” siger præsten. Op ad en væg står et gammelt stueorgel. På et tidspunkt sætter en ældre herre sig på klaverbænken, og hans fingre glider over tangenterne, mens fødderne pumper luft gennem instrumentet. Foran ham er en nodebog med grønlandske sange slået op. Han spiller en langsom, melankolsk melodi. Længslen efter familien, klimaet og stenbideren Selvom 60-årige Mette Holm efterhånden er ved at vænne sig til livet på patienthjemmet, er hun stadig nødt til at tage én dag ad gangen. Man må have tålmodighed, mener hun. “Jeg skal koncentrere mig om sygdommen hele tiden. Inden jeg skal til dialyse, kan jeg vaske tøj og lave småting. Men jeg kommer hele tiden i tanke om det,” siger Mette Holm bag sine briller i rødt stel.Hun er også ved at vænne sig til at bo i København. Også selv om hun ikke bryder sig om klimaet. “Jeg plejer altid at fryse. Det er mere fugtigt, og det regner meget. Det føles koldere, end det gør i Grønland,” siger hun, og det er nærmest som om tanken giver hende kuldegysninger. Hun gnubber sine overarme med sine håndflader. Grønlands Patienthotel modtager meget syge patienter, der ikke kan behandles i Grønlands eget sygehussystem, blandt andet dialysepatienter som Mette Holm. I to år har hun nu boet i Danmark, så hun kan få den nødvendige behandling. Foto: Leif Tuxen Hun savner sit hjem, en toværelseslejlighed med soveværelse, stue, badeværelse og køkken, i byen, som hun savner at gå ture i. I Nuuk plejede hun at arbejde som sundhedsassistent på det psykiatriske hospital. Meget af hendes familie bor der også. Hendes søn, søskende og kusiner. Men Mette Holm har også lidt familie, der bor i Danmark.”Jeg er heldig på den måde. Men jeg tænker på dem, der ikke har familie her. Det må være svært for dem at være her længe,” siger Mette Holm. Mod brystet hviler en hvid perle i en kæde om halsen. Der er også én anden ting, som Mette Holm længes efter: Maden.”Lige nu er det stenbiderperiode i Grønland. Det kunne jeg godt tænke mig at spise. Der er mange forskellige fisk. Til sommer er det ørredperiode. Så er der rensdyrene. Sælkødet. Og hvalkødet. Alt det. Om sommeren er der sortebær,” siger hun. I stueetagen finder man patienthjemmets spisestue, et stort kantineagtigt rum. Til frokost er der koteletter i sennepssovs med ris, kogte bønner og mix salat, står der på en tavle. Ved siden af menuen har nogen tegnet et hjerte og skrevet “takana”. Velbekomme betyder det. Ved middagstid fyldes bygningen med liv, og en kø tager form gennem lokalet i retning mod et sæt gryder, hvor de grønlandske patienter får øst op af maden i store portioner. Snart klirrer bestikket mod porcelænet. Nogle af kvinderne har tørklæder viklet om hovedet. Kemoen spiser med.Ved et vindue sidder Mette Holm med dagens ret sammen med to andre grønlændere. Maden er egentlig okay i dag, mener hun, men aftensmaden glæder hun sig virkelig til. Der skal de spise moskusokse.På hver etage er et lille køkken, hvor patienterne kan tilberede deres egen mad. Lidt senere på dagen vælter dampen ud af en enorm gryde på 3. sal. Flere kilo sælkød koger vildt og sender sin mørke, intense duft ud på gangen uden for et lille køkken. Sælkødet smager vildtagtigt, og det er blødt som smør, for det har kogt længe. En grønlandsk kvinde har taget det med til Danmark, da hun landede her dagen forinden. Så kan hun tilberede det til sin syge mand. Han skal være her på ubestemt tid.Fra bygden til KøbenhavnNogle kommer hertil fra de små bygder. Klippekanter med 30 huse uden mange mennesker. Fra rolige liv, hvor de arbejder, fisker og fanger sæler, forklarer Birtha Bianco, der selv er født i Danmark, men har boet det meste af sit liv i Grønland. For dem er det et enormt kulturchok pludselig at bo midt i København.”Alt er i virkeligheden ret kaotisk. Bare det at komme ud på gaden. Nogle af dem er fuldstændig fortumlede. Alt er gennemsyret af usikkerhed, frustration, frygt. Og savn, savn og savn. Der er så meget savn. Nogle går ind i sig selv, bliver meget stille og deprimerede, hvor vi virkelig prøver at have fokus på at tale med dem. Men vi kan aldrig udfylde savnet,” siger lederen.Det er også en af årsagerne til, at mennesker helst ikke skal dø på patienthjemmet, forklarer Birtha Bianco. Det er et spørgsmål om at vide, hvornår behandlingen ikke længere gavner. Hvornår livet står til at slutte. Hvor ville man så selv ende sine dage – og med hvem? “De er for langt væk fra normaliteten her. De har ikke så mange pårørende omkring sig. Vi har nogen, der er døde hernede helt alene. Det kan jeg næsten ikke have. Det må jeg ærligt indrømme. Så vi forsøger at få dem hjem.”Synger de døende hjemI 25 år sang patienten Martha B. Poulsen i et kor i Nuuk, hvor hun er fra. I koret var de så tætte med hinanden som i en familie. De sang grønlandske sange, og op mod jul og påske øvede de til koncerter. De sang også til begravelser. Men i 2019 fik 63-årige Martha B. Poulsen konstateret rygmarvskræft, og hun kom til patienthjemmet i København for første gang. “Den medicinske behandling gør, at jeg har haft svært ved at styre min sangstemme,” siger hun, mens hun sidder i en stol på en fællesstue. Martha B. Poulsen bevæger sine hænder foran maven og de muskler, der styrer luften, som plejede at blive til en klar, ren vokal.Sygdommen vil Martha B. Poulsen altid have, men man kan “få den til at sove,” som hun siger. Efter den første gang, hun blev behandlet i Danmark, kom Martha B. Poulsen tilbage til Nuuk. Men siden september har hun modtaget behandling i København igen. Hendes mand har boet her med hende siden jul, han sover på en lille briks ved siden af sengen på hendes værelse. At han er her, får hende til at føle sig elsket og tryg. Op mod jul håbede hun, at hun kunne komme hjem til Grønland på et besøg. “Men jeg fik at vide, at så var det for at dø. Min sygdom skal lige falde til ro, før jeg kan rejse væk. Jeg håbede ellers. Jeg har jo børn og børnebørn. Jeg vil ordne nogle ting og sørge for, at mine døtre kan arve pengene,” siger hun. Indimellem synger Martha B. Poulsen stadig. Også selvom stemmen kan svigte. Hun mødes med de andre patienter om gamle, grønlandske sange. Fortællinger om naturen, om kærligheden. Og på patienthjemmet mødes de og synger, når det står klart, at en beboer snart skal herfra. “Vi mødtes for nylig og sang for at sige farvel til en, der ikke kunne behandles mere. En dame fra Ilulissat og hendes mand og to børn, som hun var sammen med, da hun tog herfra. Det var rigtig … flot. Og så døde hun inden for to uger, da hun var kommet tilbage til Grønland. Hun blev sunget ud, allerede inden hun døde,” fortæller Martha B. Poulsen. I krogen af hendes højre øje er en våd plet. Grønlands Patienthotel modtager meget syge patienter, der ikke kan behandles i Grøndlands eget sygehussystem, blandt andet dialysepatienter Foto: Leif Tuxen “Jeg har næsten hele tiden håb” Hvor 60-årige Mette Holms fremtid kommer til at udspille sig, er endnu ikke afgjort. Hun venter på en nyretransplantation. Snart skal hun have åbnet sin mave, og lægerne skal se, om pulsårene i benene virker, som de skal. Hvis det er tilfældet, kan hun få en ny nyre. Hvis det er muligt for Mette Holms krop at tage imod en transplantation, skal hendes to søskende, der bor i Danmark, undersøges for, om de kan donere. “Jeg håber, at jeg kan få en nyretransplantation, inden året er slut. Så håber jeg, at jeg kan flytte tilbage til Grønland. Men nogle af dagene tænker jeg på, hvis nu det ikke lykkes…” Mette Holm lader s’et slæbe efter sætningen, indtil der bliver stille. “Ja, så bliver jeg nødt til at blive boende her. Det er ikke min store drøm, men jeg må acceptere det.”
- Han arbejder med at forebygge arbejdsulykker og på at blive en kvinde: Midt i et møde spørger de, hvorfor jeg har neglelak påby Trine Lavgesen on 19. april 2024 at 18:55
Lyden af de sorte ruskindsstøvlers høje hæle på gangen kommer nærmere. En smaltaljet skikkelse må dukke hovedet på vej gennem døren til indgangspartiet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.”Det er så mig, der er Jeppe,” siger han og rækker hånden frem til hilsen. Af hensyn til sin familie har Jeppe bedt om at blive omtalt kun med fornavn, men Kristeligt Dagblad kender hans fulde navn.Håndens lange negle er malet turkise. Om kroppen smyger sig en højhalset, blomstret kjole, læberne er røde, og om håndleddet hviler tre perlearmbånd.Man kunne kalde ham ”påfaldende” – det er i hvert fald det ord, han selv vælger om og om igen, når han beskriver sin fremtoning over for omverdenen.Det er svært for ham at sige, hvilket køn han er lige nu. Også af hensyn til sin familie ønsker Jeppe ikke at gå i detaljer om overvejelserne omkring juridisk eller medicinsk kønsskifte, men han ”vil gerne være en kvinde”, siger han. Han ”arbejder på det”, men det er et meget stort skridt at bede andre om at bruge et andet pronomen – om at erstatte ”han” med ”hun”. Samtidig er det åbenlyst: Han er hverken en almindelig mand eller kvinde, og det er han heller ikke, når han går på arbejde. Men hvordan er det at være kollega og indgå i et arbejdsfællesskab, når man i andres og egne øjne er påfaldende? Når ens privatliv er til frit skue? Når man vækker opsigt alene ved at være sig selv? ”Jeg vidste slet ikke, hvor stor en belastning det har været, før jeg mærkede friheden i at være mig selv,” siger Jeppe om at erkende sin transkønnethed. Foto: Johanne Teglgård Olsen ”En mærkelig mandekvinde”Jeppe skiftevis forklarer om husets afdelinger og hilser på forbipasserende på en kort rundvisning, der ender på hans kontor. I en bogreol står litteratur om arbejdsmiljø op og ned ad bøger om kønsteori. En skrigorange sikkerhedshjelm og en matchende vest på bordet røber et forskningsfelt, som involverer byggepladser.Jeppe forsker i, hvordan man forbedrer arbejdsmiljø såsom forebyggelse af ulykker i byggebranchen. I den verden – blandt skurvogne og stilladser – er han i særdeleshed påfaldende. Og det får han også at vide.”De spørger. Og det gør folk ellers ikke,” fortæller han. ”Også midt i et møde, hvor det slet ikke passer ind, så spørger de.”Jeppe sænker tonelejet og imiterer en stereotypisk mand:”Du har neglelak på. Hvorfor har du det?”.”Der er en meget større optagethed af det, der er anderledes. Ikke på en fordømmende måde, overhovedet, men den er der,” siger han.Indtil videre har Jeppe endda begrænset sig til neglelak på byggepladserne. Ingen kjole, makeup eller høje hæle. Han stiller sig selv spørgsmålet:”Er jeg tryg ude i de miljøer? Jeg ved det ikke. Mine cirkler er jo superprivilegerede, akademiske cirkler, hvor alle er velmenende og politisk korrekte.”Desuden bekymrer han sig for sine forskningsresultater, som når han skal facilitere workshops med bygningsarbejdere:”De skal ikke blive for forstyrrede af, at der står en mærkelig mandekvinde foran dem. Så der toner jeg det ned af hensyn til det faglige udbytte og dataets kvalitet.”Nye glaslofterDet er tre år siden, Jeppe første gang sagde højt for sig selv og til sin hustru, at han nok var transkønnet, men efter lidt tid trak han det tilbage igen. Det er så sket nogle gange, indtil han for et års tid siden endeligt erkendte, at den altså er god nok, og at han også var nødt til at handle på det.”Det er for stor en konflikt for mig at have de to sider, som ikke kan sameksistere,” siger han. Mens Jeppe føler sig tryg i den privilegerede, akademiske verden, toner han det feminine ned, når han skal ud på byggepladser. Foto: Johanne Teglgård Olsen Beslutningen har i hvert fald været 25 år undervejs. Han er 41 år i dag, og særligt i puberteten mærkede han et presserende behov for at føle sig feminin og se feminin ud. Endnu tidligere var han fascineret af pigerne, deres fællesskaber, deres udtryk, deres interesser.”Jeg har et enormt stærkt behov for at blive kvinde og på alle måder opføre mig, ligne, føle mig og blive set som en kvinde.”Hans ene arm hviler bag om ryglænet, og benene er over kors.Du siger “blive kvinde”, vil det sige, du ikke har det, som om du er kvinde?”Nej, for jeg synes …” Han afbryder sig selv.”Jeg skal føle, at andre ser mig som en kvinde, for at jeg tør sige det rigtigt.”På arbejdspladsen har han egentlig ikke tvivlet så meget på sine kollegers accept, men han spørger sig selv, hvad det vil betyde for hans karriere:”Hvad taber jeg ved det her? Agtelse? Bliver jeg fastansat? Bliver mine muligheder for at søge forskningsmidler begrænsede? Kan jeg prioritere min karriere? Kan jeg bevare fokus, mens jeg gennemgår alle mulige forandringer i mit privatliv?”.”Der er aldrig nogen, der har diskrimineret mig, fordi jeg har været en hvid, heteroseksuel, ciskønnet, veluddannet mand. Jeg har haft alle privilegier, man kan få, og man kan godt bekymre sig om, hvad det er for nogle glaslofter, man installerer, når man bliver en minoritet på et arbejdsmarked, som i forvejen er virkelig kompetitivt og elitært. Men indtil videre er det gået godt,” siger han og afslører to smilehuller.Hvorfor er det ikke nok at klæde dig som kvinde derhjemme og i skjorte på dit arbejde?”Jeg forstår godt, at det kan være svært at forstå, fordi det jo ’bare’ er tøj, men jeg har det på samme måde i herretøj, som en mand ville have det i kvindetøj. Jeg tager mandetøj på, når situationen kræver det af hensyn til mine børn, mit arbejde eller min sikkerhed, men det føles virkelig ikke rart.””Jeg synes også, det er vigtigt at stå ved mig selv og bruge min position til at fortælle min historie, så andre måske kan se, at vi ikke er så farlige.” Ingen opdagede detJeppe husker ikke præcist, hvornår han første gang havde neglelak på på arbejdet, men han husker følelsen.Lakken var lys, næsten hudfarvet, fortæller han.”Den var faktisk samme farve som min negl, så der var ikke nogen, der opdagede det overhovedet. Jeg synes jo, at det var megavovet. Jeg følte sådan ‘wow, nu gør jeg det altså, se mig, hvor queer [betegnelse for en person, der står i opposition til en binær kønsforståelse] jeg er’, og så var der bare ingen, der påtalte det.”Snart fik han huller i ørerne. Et par højtaljede damebukser. En faconsyet jakke. Han lod håret gro og forsøgte sig med makeup.”Jeg feminiserede mit udtryk så gradvist, at der ikke var de store reaktioner, men hvert af de her skridt føltes helt vildt for mig. Det var så grænseoverskridende.”Jeppe havde behov for, at kollegerne vidste, hvorfor han ændrede udseende. ”Så jeg ikke skulle lægge noget i deres blikke,” som han siger.Han ville helst skrive en mail ud til alle – men det er ikke en kanal, huset normalt bruger til at kommunikere om private forhold. Ledelsen foreslog, at han fortalte det i en forsamling til sine nærmeste kolleger, men Jeppe havde brug for, at alle, han kunne støde på ved kaffemaskinen, kendte til hans situation.”Jeg fortalte min chef, hvordan det var at sidde på sit kontor og ikke have lyst til at gå i kantinen, fordi jeg hele tiden skulle se på folk, der så underligt på mig.”Han fortalte, hvor lidt han havde lyst til at komme på arbejde. Hvor udmattende det var at føle, at han skulle springe ud på ny, hver gang han sad i et møde. Hvordan det var ikke at føle, at han kunne være sig selv uden at skulle forklare sit udseende. Jeppe ved endnu ikke, om han skal blive ved med at hedde Jeppe. Foto: Johanne Teglgård Olsen Det var en lettelse, da ledelsen gik med til, at han skrev en fællesmail til hele forskningscentret. ”Nyt om mig” stod der i emnefeltet.”Jeg vil bare gerne lige fortælle jer alle, at jeg er transkønnet.”Og længere nede:”[…] det er nemmest for mig, at folk omkring mig ved, hvad der foregår. Jeg håber også, at det er rart for jer at vide, hvorfor jeg måske ser lidt anderledes ud.”Den dag, mailen blev sendt ud, havde han taget fri for at holde sin ene søns fødselsdag.Midt i en skattejagt kunne han ikke lade være med at skæve til sin telefon, som var ved at oversvømme med reaktioner.”Jeg tror nærmest, at en fjerdedel af huset havde skrevet til mig. Jeg måtte tage det i doser for ikke at stå og tude,“ siger han.Opbakningen var entydig. Mange, også mange, han aldrig havde talt med, skrev lange mails om, hvor modigt det var, og hvor stor respekt de havde for hans åbenhed.Én gav udtryk for, at mailen ville forhindre ”hvisken i krogene” og ”berøringsangst”.”Det eneste, folk taler om nu, er, hvor cool du er, at du tør sende en så personlig mail ud til alle,” skrev kollegaen.Et kvindefællesskabTil firmajulefrokosten sidste år tog Jeppe første gang en kjole med i tasken.”Det var virkelig nervepirrende, og jeg var sådan lidt i panik over, om jeg skulle tage den på eller ej.”Der mærkede han, hvordan han måske var ved at blive en af kvinderne.”De tog sig ligesom af mig og hjalp mig med at træffe beslutningen på en måde, jeg ikke har prøvet før. Jeg havde kun hørt historier om det. Det var virkelig rart, at de lod mig komme ind i deres kvindefællesskab, og samtidig er det bare nogle koder, jeg overhovedet ikke har lært.”Med tryk på ”overhovedet”.”Så det er også der, hvor jeg føler mig allermest som en elefant. Både i kraft af min størrelse, mit udseende og min måde at tale på,” siger han. Jeppe bærer perlearmbånd i lyserød, lyseblå og hvid – farverne i flaget for transkønnethed. Foto: Johanne Teglgård Olsen Jeppe har tænkt meget over, hvordan han forklarer, hvordan det er at være ham.Forestil dig, at du er på et hotel med swimmingpool, siger han. Som det mest naturlige går du rundt i badetøj i poolområdet, men så skal du pludselig hente noget i receptionen.”Det er den følelse, at jeg går rundt i badebukser, mens alle andre er påklædte. Man føler sig bare virkelig påfaldende, selvom alle ved, hvorfor du går i badetøj, og andre også gør det. Det føles bare nøgent eller sårbart.”Han griner.”Og det er sådan, det er at være mig.”Skæg og habitjakkeNår jobbet som forsker kræver, at han bevæger sig uden for de trygge rammer og til en konference eller lignende, har han gjort det til en vane at skrive på forhånd, at han er transkønnet.”Det er en måde at beskytte mig selv lidt på, fordi folk kan blive overraskede og aggressive. Det sker jo, at man i kraft af sit kønsudtryk kan vække harme. Jeg vil bare helst ikke provokere nogen.”De forventer jo af gode grunde, at der kommer en mand, siger han.På forskningscenterets hjemmeside præsenteres en skægget Jeppe iklædt hvid skjorte og habitjakke.Sidst nye medarbejdere fik taget portrætbilleder, foreslog direktionssekretæren ellers, at Jeppe også fik et nyt. Fotografen var meget tålmodig med ham, siger han, men han er stadig ikke helt tilfreds.”Jeg har det altså lidt svært med at se mig selv på billeder for tiden,” siger han.Til gengæld har han efterhånden accepteret, at folk altid vil have holdninger til ham.”Folk vil kunne finde på at tale om deres holdning til mig, uden at jeg kan høre dem. Og indtil videre synes jeg, det er okay.””Det er også rart at være interessant, selvom det er af de helt forkerte grunde. Jeg har da tænkt på, at første gang, jeg bliver interviewet i to timer med fotograf og det hele, så er det ikke på grund af min forskning eller det, jeg kan, men fordi jeg er transkønnet.”
- Grønland kan ikke behandle alvorligt syge: “En ekstra belastning at være frygteligt syg og skulle behandles i et helt fremmed land”by Tobias Bundolo on 19. april 2024 at 18:55
“Kalaallit peqqissartut Illuat” står der over de automatiske skydedøre, der fører ind i en femetagersbygning på Østerbro i København. “Det grønlandske patienthjem” betyder det på dansk. Her bor i øjeblikket 86 grønlandske patienter og pårørende, der har sygdomme, som ikke er mulige at behandle i Grønland. Nogle bor her kortvarigt, andre på ubestemt tid. Blandt andet findes her patienter med visse kræftformer, hjertesygdomme eller nyresvigt.En af patienterne er 60-årige Mette Holm, hvis nyrer ikke virker, som de skal. Hun modtager fire gange om ugen hæmodialyse, hvor en maskine renser hendes blod. I to år har hun ikke været hjemme i Grønland. “Jeg bliver nødt til at være her, fordi jeg er syg. Men jeg savner selvfølgelig mit hjem. Mine møbler, min seng, min familie og alt mulig mad. Jeg savner mit hjem og min by, Nuuk,” siger hun.At Grønlands mest behandlingskrævende patienter skal til Danmark for at få hjælp, er en præmis ved at bo i et land, der er så stort, men samtidig har så få indbyggere, forklarer Tina Amondsen, direktør i det grønlandske sundhedsvæsen. 56.699 personer bor der på verdens største ø.”Det er nødvendigt, at man i ethvert afsæt til at beskrive det grønlandske sundhedsvæsen tager udgangspunkt i Grønlands geografi og befolkningstæthed. Der er bygder, hvor der bor 20 mennesker, og i hovedstaden, Nuuk, bor der 20.000,” siger hun.Sundhedsvæsenet i Grønland kan ikke dække specialeområder. Patientgrundlaget er ikke stort nok, forklarer hun. Derfor køber selvstyret ydelser af Region Hovedstaden. Samtidig lejer det grønlandske sundhedsvæsen bygningen, hvor patienthjemmet ligger, for at sikre, at de grønlandske patienter har en base i Danmark.”Det ville da være fantastisk, hvis vi kunne tilbyde alle behandlinger i Grønland, men det er så langt fra virkeligheden, at vi kan det. Så vores fokus er mere, at vi hele tiden sikrer den bedst mulige behandling inden for de vilkår, vi har,” siger Tina Amondsen. Alligevel er direktøren bevidst om, at det har menneskelige omkostninger. “Det er en ekstra belastning at være frygtelig syg og skulle behandles meget langt hjemmefra i et helt fremmed land, i en helt anden kultur og på et helt andet sprog. Det svarer jo til, hvis meget syge danske patienter skulle sendes til Sydspanien,” siger hun. I 2023 kom 1281 grønlandske patienter til Danmark for at modtage behandling, oplyser det grønlandske sundhedsvæsen. Det grønlandske selvstyre afsatte sidste år 142 millioner kroner til køb af behandling i udlandet, hvor langt hovedparten foretages i Region Hovedstaden. Patienthjemmet er “ofte presset på kapaciteten”, står der i det grønlandske sundhedsforlig fra sidste år. Derfor bør det udvides, konkluderes det. Leder af Det Grønlandske Patienthjem Birtha Bianco forklarer, at de grønlandske patienter ofte er i chok, når de ankommer og får deres værelse.”Nogle af dem kommer meget sent herned. Det er jo ikke nogen ond vilje, men når man bor ude i en lille bygd, hvor der ikke er en læge til stede, bliver kræften opdaget senere. Det kender man også fra Udkantsdanmark,” siger Birtha Bianco og tilføjer, at der døgnet rundt er personale til at støtte, vejlede og rådgive på patienthjemmet. Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA), ser gerne et tættere samarbejde mellem det grønlandske og danske sundhedsvæsen, selvom Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992. Hun ser også, at patienthjemmet får flere pladser, for det er “fyldt til randen”. “Vi er nødt til at indse, at vi skal have specialisterne udefra. Når man har med liv og død at gøre, er det vigtigt, at man er realistisk og ansvarlig,” siger hun.Grønlændere skal sikres “et udrednings- og behandlingstilbud på et højt niveau svarende til, hvad der tilbydes i andre lande med et avanceret sundhedsvæsen”, lyder det fra Agathe Fontain, Grønlands sundhedsminister, i et skriftligt svar. Fordi behandlingsmulighederne er under hastig udvikling, øges behovet dermed for at sende patienter ud af Grønland, skriver hun. “En andet væsentlig forhold af betydning for udviklingen er, at antallet af ældre stiger meget kraftigt i disse år,” skriver hun og tilføjer, at det indebærer en større risiko for kræftsygdomme. Adspurgt hvorfor hæmodialysepatienter som Mette Holm ikke kan modtage behandling i Grønland, svarer sundhedsministeren, at det er “et stort ønske at etablere hæmodialyse her i landet”, men det er forbundet med “store krav, som det indtil nu ikke har været muligt at imødekomme. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre, og det vil komme en dag”.
- Faderen var præst under besættelsen. Det var der, han lærte noget om mennesketby Tobias Bundolo on 19. april 2024 at 18:55
Livet er én lang vaklen mellem den virkelighed, der udspiller sig omkring os, og de abstraktioner, der hjælper os til at skabe mening ud af det hele. Måske gælder det især, hvis man som Niels Blomgren-Hansen har brugt størstedelen af sit liv på at forstå samfundsøkonomien. Han er professor emeritus ved CBS og tidligere økonomisk vismand. Mens afstanden mellem tal og menneske kan virke enorm, har Niels Blomgren-Hansen forsøgt at bevare blikket for den enkelte. Det har medvirket til, at han kan kalde sine 85 år for “gode”, når han den 22. april kan fejre sin fødselsdag. Alderdommen hviler han udmærket i, for “hver alder har sine glæder”, som han siger. Alligevel kan årene mærkes. Mest af alt fordi coronavirus for tre år siden fandt vej ned i Niels Blomgren-Hansens lunger, så han lå indlagt på Bispebjerg Hospital og fik 25 liter ilt i minuttet. “Det var på kanten,” siger han. Efter en måned kunne han komme hjem, men Niels Blomgren-Hansen er aldrig rigtig kommet over det. “Jeg har ikke de kræfter, jeg havde før. Jeg har trænet mig til, at jeg har det rimelig godt nu her, men der er stadig meget træthed,” siger han.Sygdommen betød afslutningen på arbejdet på CBS som vejleder for studerende. Imidlertid er det svært at brokke sig over, at man “kan komme i problemer”, når man er blevet 85 år, mener Niels Blomgren-Hansen. Tiden bruger han nu med sin kone, som han blev gift med i 1969, og som han kalder for “en velsignelse at have i livet”. De to er da også som “alen ud af et stykke”, fortæller Gustav Gruener, der siden 2004 og frem til 2020 har siddet i menighedsråd med økonomen i Garnisonskirken. Begge ægtefæller er vidende, behagelige og lyttende, mener han. Men over mødebordene indgød Niels Blomgren-Hansen “automatisk respekt”. “Det er den måde, han stille og afbalanceret formulerer sine holdninger,” siger Gustav Gruener.Sin tid bruger Niels Blomgren-Hansen også på bøger. Ofte læser han værker, han oprindeligt købte og lod sig forme af i begyndelsen af 60’erne, mens han læste økonomi i Aarhus. Så bliver han taget tilbage i i tiden til de eksistentialistiske romaner af Albert Camus og Jean-Paul Sartre. Måske fordi flere af værkerne rummer det, han kalder “hele spørgsmålet”: Hvad er vi som mennesker? “Det er svært at forholde sig til, hvad sandheden er om den enkelte. Man opbygger sine fortællinger, sine narrativer,” siger han. Men hvilke fortællinger har Niels Blomgren-Hansen så haft om sig selv? “Det er jo klart, at man gerne vil forsøge at have en eller anden form for indre sammenhæng. Det kan være spørgsmål om, at man lægger mere vægt på noget, mindre på noget andet,” siger han. Selv lægger han vægten på det, han som barn lærte af sin far, der under Besættelsen var sognepræst i Sønder Bjert ved Kolding. Dengang måtte de forholde sig til nazisterne, til modstandskampen, til de tyske flygtninge, der kom til Danmark mod krigens slutning. “Min far var hele tiden på menneskets side. Han ville ikke, som nazisterne forsøgte at presse ham til, angive nogen. Da flygtningene så kom, var det vigtigt for ham, at de var tyskere og ikke nødvendigvis nazister. Det var mennesker, der havde brug for hjælp,” siger han.Hvert menneske må betragtes som dets eget. Det er også sådan, han gerne selv vil opfattes. Spørgsmålet er så, hvordan han har bragt idealet videre gennem sit eget liv? “Jeg vil nok hævde, at jeg kan være lidt egensindig. Jeg lader mig ikke så meget forskrække af nogen, som skulle fortælle mig, hvad jeg skulle mene og ikke mene.” Niels Blomgren-Hansens livslange beskæftigelse med økonomi begyndte, da han som ung blev ansat i Økonomiministeriet. Siden var han ph.d.-studerende i USA, inden han tilbage i Danmark blev forskningschef ved Nationalbanken. Endelig blev han i 1982 udnævnt til professor ved CBS. Svend Erik Hougaard Jensen, der er professor ved CBS, mødte for næsten 40 år siden Niels Blomgren-Hansen ad akademiske veje, og det førte til et venskab med “ægte, personlig varme” – og benhård faglig sparring. “Jeg kunne have brugt dage og nætter på at lave noget, jeg syntes, var fremragende. Så lagde jeg det ind til Niels og fik det indtryk, at det sted, det hørte hjemme, var i skraldespanden. En skånselsløs, grænsende til brutal kommentering,” siger han. Men med den topprofessionelle tilgang har Niels Blomgren-Hansen været med til at “hæve barren for god kvalitet af forskning,” mener Svend Erik Hougaard Jensen. Niels Blomgren-Hansen fejrer sin 85 års fødselsdag omgivet af sin familie. Med alderen og coronasygdommens følgevirkninger følger også en erkendelse af, at han ikke lever for evigt. Men det nager ikke Niels Blomgren-Hansen.”Jeg har fået alt i livet. Jeg har ikke noget til gode.”
- Villy Søvndal: Bibelen er ikke støbt i betonby Anna Ellesgaard on 19. april 2024 at 18:55
Hvilket indtryk gør sproget i søndagens tekst på dig?Jeg har lagt mærke til den bestemte form, Jesus bruger. Han siger: “Jeg er vejen og sandheden og livet”. På den måde understreger han også, at der ikke er flere sandheder, veje eller muligheder for livet. Og det overrasker mig egentlig ikke, for sådan er det typisk inden for religioner. I mange religioner finder man en insisteren på, at man vil vise den eneste rigtige vej. Men hvis man sidder inde med den eneste, endegyldige sandhed, så bliver kunsten også at få andre til at mene det samme som en selv. Men jeg mener i stedet, at kunsten skal være at bevare sin nysgerrighed over for andre måder at se livet på. Stræben efter sandheden må aldrig blive et værktøj til at slå hegn ned mellem mennesker. Jeg håber, at nysgerrigheden kan bevares, så vi kan blive ved med at være nysgerrige på mennesker – også på dem, der ikke tror på det samme som os selv. Der er mange krige, der kæmpes i religionernes navn med en insisteren på, at hver enkelt religion kan vise den sande vej. Men jeg synes, at religion skal være til fri fortolkning, og det minder tekstens bestemte form mig om. Hvad er den vigtigste pointe i teksten? En vigtig og overraskende pointe kommer til udtryk i slutningen af teksten, hvor Jesus siger: “Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne”. I mine øjne er det overraskende, at Jesus bruger ordet “gerningerne”. Det henviser nemlig til noget konkret, og på den måde adskiller teksten sig fra mange andre bibelske tekster, hvor Jesus bliver bedt om at give et tegn på, at han virkelig er forbundet med Gud.Her nævner han ofte, at troen er absolut, og at man hverken kan opstille beviser eller tegn. Men i søndagens tekst forholder det sig en smule anderledes. Der opstår nemlig en ambivalens, idet Jesus både siger, at vi skal tro på ham, samtidig med at han henviser til “selve gerningerne”. Han gør det altså klart, at troen ikke kun er absolut, men også kan være konkret. Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvad ville du så lægge fokus på?Jeg ville gøre det tydeligt, at bibelske tekster er en overlevering af tekster, der er overleveret af mennesker. For mig er Bibelen ikke støbt i beton, og det betyder også, at vores tolkning af bibelstykket vil ændre sig i forhold til vores liv og forholdene i samfundet. Vi skal derfor altid spørge os selv, hvilken inspiration vi kan hente i lige netop dette bibelstykke. Med andre ord ville jeg tage afstand fra en dogmatisk forestilling om, at der kun er en tolkning og en sandhed at finde i søndagens tekst. Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?Jeg synes, at teksten cementerer troens placering i kristendommen, og for mig at se bliver den også en påmindelse om, at vi ikke må glemme vores nysgerrighed. I teksten bliver den spørgende Thomas et billede på denne nysgerrighed. Thomas er kendt som tvivleren, og på mange måder bliver han jo et billede på mange af de spørgsmål, vi selv kan sidde inde med. Dermed er hans spørgsmål og dialogen mellem ham og Jesus et velvalgt fortællegreb.Hvem har introduceret dig for den kristne tro? Den kristne tro har såmænd været en fast del af min opvækst. Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi bad bordbøn morgen og aften og gik i kirke. Medmindre vi skulle noget, der var uopsætteligt, så kom vi i kirken hver eneste søndag. Vi kom i Asp Kirke, der ligger i den sydlige del af Struer Kommune, og jeg har da også et særligt forhold til kirken. Det er også der, jeg er konfirmeret. Hvor ofte går du i kirke? Ikke så tit, men jeg nyder det, de gange jeg går i kirke – hvad enten det er til barnedåb, bryllupper eller begravelser. Kirken er et sted, hvor jeg finder meget ro. Jeg kan godt lide traditionerne i kirken, og jeg holder meget af salmerne. Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig? Den fortælling, jeg bedst kan identificere mig med, er lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor næstekærlighedsbuddet i kristendommen er særligt fremtrædende. Næstekærligheden er også at finde i dagens samfund, og her tænker jeg særligt på konstruktionen af vores velfærdssamfund og vores trang til at tage os af mennesker, der har brug for hjælp.Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?Kirken og gudstjenesterne var en tryg ramme om min barndom. Det var Holger Lissner, der var præst i min lokale kirke. Han har skrevet flere salmer fra salmebogen, og ham har jeg altid holdt meget af som præst. Musikken spillede en stor rolle for ham, og det er på mange måder ham, der har introduceret mig for flere salmer, som jeg holder meget af.
- Vi kyssede børnene farvel, og så gik turen ellers sydpåby Adam Garff on 19. april 2024 at 18:55
Flybilletterne blev bestilt i en sjappet vinternat, i et øjebliks håbefuldhed, hvor næsten alle bekymringer forsvandt til fordel for drømmen om tosomhed i den evige stad. Men så ramte jordforbindelsen, for tænk alligevel på alt det, der kunne gå galt i optakten: En enkelt grads børnefeber ville bringe projektet i fare, for slet ikke at tænke på forældrenes savn af de kære små. Og kunne vi mon regne med så meget velvilje fra bedsteforældrene, der skulle træde til med pasning?Der var meget, som udfordrede drømmen om negronier i tropenatten og de behageligt ømme ben, der måtte hvile mindst et par timer efter en dags vandring frem og tilbage over Tiberen. Men vi blev ved med at drømme os væk i de askegrå decemberdage, indtil tanken om travertinbeklædte facader under den dovne, azurblå forårshimmel sendte en slags elektricitet gennem os. Det var tanken om at træde ind i en parallel virkelighed, der fik os til at gøre det; fik os til at flyve væk fra vores elskede børn og opsøge hinandens selskab på ny. Hele dette familieliv begyndte jo et sted, med udvekslinger og forelskelse, med god tid til hinanden, og da så vigtige ting ikke skal forsømmes, skønnede vi til sidst, at sådan et par dage i Rom var det mindste, vi kunne gøre for familien. Så vi gjorde det, vi tog til Rom med så tidligt et fly, at vi kunne sige både godmorgen og godnat til dem, vi mødte i lufthavnen. Børnene kyssede vi ganske forsigtigt farvel, en dyb indånding fulgte, og så gik turen ellers sydpå. “Vi er jo hjemme igen allerede i overmorgen,” messede vi i nattemørket. Et samtaleemne på udrejsen var, om vi mon ville kunne tale om andet end børnene. Det var faktisk en reel frygt, for det ville da være meningsløst at rejse så langt for et knugende savn. Så kunne vi ellers sidde der i Trastevere, i den mildeste romernat, og kigge på vores telefoner med et savnhærget hjerte. Omgivet af forelskede kærestepar ville vi være det der fortabte ægtepar, der hengav sig til tusinde, gamle babybilleder, og som med tårer i øjnene og mild bebrejdelse i stemmen kunne minde hinanden om, at det nu også var godt, at turen ikke var længere.Enhver frygt blev dog gjort til skamme. Det tog os kun få timer, før byen havde opslugt os. Inden vi havde set os om, stod vi på hvert vores elektriske løbehjul, der sendte os hastigt og hasarderet hen over byens sorte brosten. Gamle teenagere på tur.Jeg klædte mig også ud som en romersk bedsteborger, med fint slips og kridhvid skjorte. Et kort øjeblik oplevede jeg endda, hvordan de ægte romere tog mig for en indfødt – vist nok et meget kort øjeblik.Alle omkring os gestikulerede med arme og ben, bare de skulle krydse gaden, så det begyndte vi også at gøre, ufrivilligt, selv når vi bare skulle købe en halv liter vand i supermarkedet. Rom var proppet med turister, som byen åbenbart har været, siden coronaen sluttede, så det var ikke ualmindeligt at se romere fnyse ad turister. Så autentiske blev vi aldrig, men der nåede næsten at gå romer i den.Vi blev som unge i et døgns tid, imens den blårøde solnedgang omfavnede byens kupler, og vi så godt som glemte alt det, der ventede derhjemme. Pligter, mails, børneopdragelse. Til sidst blev vi selvfølgelig indhentet af virkeligheden, og af den anden store kærlighed i vores liv, den til vores børn. Da vi sad og ventede tålmodigt på at betræde Colosseums uhyggelige historie, sneg det sig ind: “Det bliver nu også godt at se drengene igen, jeg har virkelig savnet dem,” sagde en af os, og så tog vi i Lego-butikken for at købe rejsegaver.Klummen familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til to, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til en, naturhotelejer og psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire samt to bonusbørn, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.
- Forårsfrisk og farverig krabbesuppeby Bjarne Nørum on 19. april 2024 at 18:55
Mangt et barn har stået med en krabbefiskestang og samlet fangsten i en spand på molen i en havn eller ved en strand – sikkert ledsaget af en forælder, hvis tålmodighed blev sat på prøve.De forunderlige væsener kan ikke kun studeres i spanden og bruges til krabbevæddeløb, før skaldyrene nænsomt sendes tilbage i havvandet. De små havnekrabber kan bruges til at koge en god fond eller krabbesuppe.Derimod kræver det nok en morgentur til den lokale fisker – hvis der er en sådan i nabolaget – for at finde en krabbe i en passende størrelse, og man har mod på at koge krabben fra bunden. Alternativet er fiskehandleren eller supermarkedet for at få en større mængde krabbekød – enten en hel kogt krabbe, skarpe krabbekløer eller blot kogt og pillet krabbekød, som er klar til brug. Fordelen ved at købe hele krabber er, at man dermed har skallen, som efter kødet er taget ud, er perfekt til at simre med løg og grøntsager i en 40 minutters tid, hvilket giver fonden, som er vigtig i denne krabbesuppe. Ellers kan man bruge en god fiskefond eller skaldyrsfond – og en grøntsagsbouillon går også an. I suppen er fennikel den markante smagsgivende grøntsag i selskab med lidt brandy, hvilket giver et fint modspil til krabbekødet, mens tomat og grillet rød peberfrugt leverer den indbydende røde farve. Det mørke og mindre fine krabbekød fra kroppen koges med i suppen, mens det delikate hvide krabbekød fra kløerne bruges til at pynte på toppen af suppen.Velbekomme.
- Paula Larrain er bange for, at vores sprog forsvinder: Forstår de unge overhovedet, hvad Brorson mener?by Elisa Norgaard Mortensen on 19. april 2024 at 18:55
Paula Larrain, du skriver i en kommentar i netmediet Altinget, at det danske sprog i fremtiden bliver det, der skal samle os som nation på tværs af etnicitet, kultur og forskelligheder. Hvad mener du med det?Det er sproget, der binder os sammen, og det, der kendetegner os som danske. Sproget binder os sammen på et større plan end fodbold, sport eller politik. Politik skiller os ad. Kultur skiller os ad. Og det skal de. Der er jo forskellige holdninger til, hvad der er god kultur, og der er også forskellige holdninger til, hvad man skal gøre politisk. Men det danske sprog er en af de få ting, som binder os sammen.Vi bruger engelske ord alle sammen, og stort set alle danskere taler engelsk. Men det giver en anden kulturel referenceramme til noget, som også er fint, men som jo ikke fortæller historien om for eksempel Grundtvig.Du skriver også, at det danske sprog forgår, hvis vi ikke dyrker det kulturelt. Ser du tendenser til det i samfundet?Jeg ser klart en tendens til, at det danske sprog forgår, fordi vi for hurtigt tager engelske udtryk ind, som erstatter en del af vores sprog. Mit modersmål er jo spansk, og med tiden når jeg taler med min mor på spansk, så henter jeg alle mulige danske ord ind. Det er en art dovenskab, fordi jeg kan jo sådan set godt tale spansk. Ligesom mit spanske forsvinder, fordi jeg ikke bruger det så meget til daglig, så forsvinder det danske sprog også kollektivt, fordi vi bliver for dovne og bruger for lidt energi på at finde de danske ord, der skal udtrykke noget, der er lidt svært. Hvorfor skal vi overhovedet holde fast i det danske sprog, når alle alligevel taler engelsk, som du nævner? Meget ville være nemmere, hvis vi for eksempel talte det samme sprog i Europa.Det synes jeg, vi skal, fordi vi skal kunne læse Brorson, vi skal kunne læse Ingemann, vi skal kunne læse Grundtvig – også om 100 år – og kunne forstå, hvad der bliver sagt.Sproget binder os til en historie, til en sangskat og til noget unik kultur, som amerikanere, italienere eller afrikanere jo ikke kan dyrke for os. Kun danskere kan læse, hvad Brorson og Grundtvig skriver på deres eget modersmål. Og det synes jeg, er vigtigt.Sproget ændrer sig hele tiden, så vi kan vel ikke holde fast i, at det danske sprog skal forblive det samme i 100 år?Det er selvfølgelig en balance, fordi jeg bruger også selv engelske låneord, når jeg taler, og det er en naturlig del af udviklingen, at vores sprog ændrer sig. Men jeg synes også, at det er lidt synd, fordi jeg tænker, at det bliver sværere og sværere at forstå den historie, vi kommer fra. Det bliver sværere at forstå de salmer, som er så unikke, og de sange, vi synger sammen i det hele taget – og det er bare ærgerligt.Du skriver også i din kommentar, at man kan bruge sprog til at fremme integration. Hvordan hænger det sammen?Hvis man skal integrere sig, når man kommer udefra, så skal man jo integrere sig i noget. Du kan ikke integrere dig i ingenting. Det kræver jo, at vi i Danmark selv ved, hvem vi er. Jeg har selv undergået den forandring, og det var, fordi jeg havde noget at integrere mig i. Jeg fandt et anker i folkekirken, i sangskatten, i salmekunsten, i litteraturen. Der fandt jeg et anker, som gjorde, at her kunne jeg sige, at jeg er dansk, og det holder jeg af og tager til mig.Hvis du som land ikke har noget anker, hvordan skal du så bede folk om at integrere sig, når de kommer hertil? Vi har en helt unik kultur, som vi er ved at glemme. Folk, der er vokset op mest med amerikansk kultur i fjernsynet, forstår de overhovedet, hvad Brorson mener, når han skriver “Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted’ ej det mindste blad at sætte på en nælde.”?Nyere generationer, som er pæredanske, er ved at miste evnen til at forstå dybden i sproget, fordi vigtige ord simpelthen går tabt. Der er masser af de ord, som er i salmekunsten, som er ved at forsvinde.
- 67-årig: Min chef spurgte, om jeg “kunne holde til det”. Omsorgen får mig til at føle, at jeg står med det ene ben på hospiceon 19. april 2024 at 18:55
Jeg fylder 68 lige om lidt og har været hos min chef og bedt om halv tid fra august. Det kunne jeg såmænd godt få. På de to møder og i de to mails omkring sagen har min chef givet udtryk for omsorg i form af ”Hvis du kan holde til det?” Holde til hvad? Holde til halv tid? Ja da. Fortsætte med at arbejde efter de 68? Også ja da. Køre 85 kilometer hver vej? Jo såmænd. Samtidig med alderssvækkelse? Jo da. Jeg kan slet ikke lide omsorgen, for den får mig modsætningsvist til at føle mig gammel. Som om jeg står med det ene ben på hospice. At geare ned føles på den ene side som en lettelse og på den anden side helt forkert. Må jeg virkelig godt arbejde så lidt? Og hvorfor får jeg omsorg til det? Turde ikke spørge min varme, velmenende og ret nye chef.Det er jo en milepæl mod en ny begyndelse, noget jeg aldrig har gjort før og nok aldrig kommer til at gøre igen.Tid til at reflektere over mit arbejdsliv og mit kommende otium? Jeg som aldrig sidder og kigger ud i luften og reflekterer. Spurgte engang alle, jeg kendte, om de sad og tænkte, altså uden bog, film, pc og avis. Ja, sagde alle samstemmende. På det område er jeg helt fantasiløs. Kan man lære det? Dybe filosofiske tanker sammen med rejser skal jo være en del af ens otium, har jeg hørt.Jeg er ikke god til at tænke eller tænke frem. Jeg har mest tænkt frem til næste rejse og næste dag i klassen. Dog ved jeg, at jeg vil finde bordtennis for seniorer. Ordet senior lyder godt. Noget velhængt og med patina. Ja, det hænger. Tyngdeloven, suk. Og patina forstået som spor af ælde og slitage, som ordnet.dk så smukt formulerer det, ja.Der er en ting, der virkelig forundrer mig. Når jeg går ned i tid, tænkte jeg på som en naturlighed at gå op i tid i mit frivillige arbejde. Og nu oplever jeg så, at jeg slet ikke gider frivilligt arbejde, som jeg ellers har udøvet hele mit lange liv. Hvor kom den fra? Når jeg giver slip, så giver jeg virkelig slip.Velkommen til den dovne side af arbejdslivet, af livet. Hvis min chef fra august spørger, om jeg kan vikariere, det vil sige tage flere timer end jeg er ansat til, vil jeg svare, ”Jeg ville elske det, men jeg har tænkt mig at oprette en god arbejds-fritids-balance og dermed være mindre arbejdsom.” Alle forstår en deltidshelt. Mine kolleger vil smile beundrende, mens jeg ser min chef blive lidt stram i ansigtet. Jeg tør godt. Hvem siger, at arbejde skal komme før fornøjelse.Samtidig skal jeg have lært at se travl ud, altid hurtig gangart med mange papirer i favnen. På den måde opdager de ikke, hvor meget tid jeg bruger på kattevideoer. Kender I ham kattehviskeren Jackson Galaxy? Selvfølgelig hedder han noget galaktisk. Sådan har jeg det også, imens jeg stjålent ser dem og ham på arbejdet.Den genvundne fritid og frihed vil jeg bruge på blåbærpandekager, middagslur, læse mere end fire artikler i min avis, bingewatching, som det har heddet siden 2013, tilbringe dage i pyjamas – helt til frokost, springe nogle dages brusebad over – jeg hader vand – og bruge tid på at se på mine smukke katte og blomsterne i mine krukker.Mit motto har indtil nu været: Hvorfor gøre i dag, hvad du kan udskyde til i morgen? Tror, det nye gå-ned-i-tid-motto bliver: ”Hvorfor gøre i morgen, hvad du helt kan undgå?”, Jeg agter at arbejde halvt så meget og have det dobbelt så sjovt.Irene Josefsen er cand.phil. i dansk.
- Mand i kritisk tilstand efter at have sat ild til sig selv i New Yorkon 19. april 2024 at 18:55
En mand er i kritisk tilstand, efter at han satte ild til sig selv foran retsbygningen i New York, hvor den tidligere amerikanske præsident Donald Trump var for retten fredag eftermiddag lokal tid i en sag om regnskabssvindel.Det oplyser New Yorks politi ifølge BBC.Mediet skriver, at der er tale om en ung mand. Han hældte angiveligt noget væske over sig, hvorefter han satte ild sig selv.Umiddelbart inden havde han kastet flyers rundt i området foran retsbygningen.Ifølge BBC var flere betjente til stede, da hændelsen fandt sted. En brandslukker blev brugt til at slukke flammerne på den unge mand, som efterfølgende blev båret væk på en båre og kørt på hospitalet./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF