DR
- Israel angriber Hizbollah i Libanon, efter israelske soldater blev såret i droneangrebon 17. april 2024 at 19:13
- Odense Håndbold vender topkamp på hovedet med forrygende anden halvlegon 17. april 2024 at 18:08
- Kongeparret indleder første sejlsæson og fortsætter forårstradition på Fredensborg Sloton 17. april 2024 at 17:32
- Sverige sænker aldersgrænsen for juridisk kønsskifteon 17. april 2024 at 16:23
- Skjelmose i bedring efter kuldechokon 17. april 2024 at 16:10
- Sø gendannes for trecifret millionbeløbon 17. april 2024 at 15:23
- Verdens højeste vindmølle på land rejses i Thyborønon 17. april 2024 at 15:19
- Mette Frederiksen efter møde med Nato-chef: Send flere luftforsvarssystemer til Ukraineon 17. april 2024 at 15:09
- Langt mere politi i Malmø under Eurovision – også dansk forstærkningon 17. april 2024 at 14:30
- Antallet af aborter stiger, men de sker tidligere i graviditetenon 17. april 2024 at 13:58
- Bornholms Politi efterlyser overvågningsbilleder af skudepisodeon 17. april 2024 at 13:17
- Trængslen på vejene i hovedstadsområdet bliver værre i de kommende år, viser analyseon 17. april 2024 at 13:16
- Vingegaards chef: ‘Vi må se de næste par uger, hvad der er muligt’on 17. april 2024 at 12:47
- Kvinde dømt for drabsforsøg på sin far med salmiakspirituson 17. april 2024 at 12:24
- De kvinder, der var udsat for krænkelser på Hjørring Sygehus, får måske erstatningon 17. april 2024 at 12:20
- Britisk udenrigsminister på besøg i Jerusalem: Israel vil hævne Irans angrebon 17. april 2024 at 11:51
- 16.000 frivillige har samlet 37 millioner ind til Kræftens Bekæmpelseon 17. april 2024 at 11:32
- Unikt nordjysk landskab fredeson 17. april 2024 at 9:51
- Ny statue af Karen Blixen afsløreton 17. april 2024 at 9:38
- Fredericias borgmester stopperon 17. april 2024 at 9:23
BT
- SF-profil får hård kritik efter TikTok-video: ‘Vil gerne sige klart undskyld’by apet@bt.dk (Albert Beenfeldt Petersen) on 17. april 2024 at 18:35
- Tina og Karoline blev fanget i vanvittigt uvejr i et halvt døgn: ‘Vi har været rystet’by danm@bt.dk (Daniel Martinsen) on 17. april 2024 at 18:10
Berlingske
- FN-organisation: Israel mishandler tilbageholdte FN-ansatteon 17. april 2024 at 19:11
Tilbageholdte FN-ansatte er blevet udsat for tæsk og trusler af israelske styrker, skriver UNRWA i en rapport.
- Pluginhybrider udleder 3,5 gange mere CO₂, end producenterne oplyserby phda@berlingske.dk (Philip Sune Dam) on 17. april 2024 at 19:05
EU-Kommissionen slår i en rapport fast, at tallene for hybridbilerne er de mest overdrevne, idet de udleder langt mere CO₂, end producenterne oplyser. Samme problem gør sig kun i mindre omfang gældende for konventionelle benzin- og dieselbiler.
- Fertilitetsforskere advarer imod ventetidsgaranti: Det vil skabe merudgifter og personaleflugt fra offentlige fertilitetsklinikkeron 17. april 2024 at 18:59
Mens der er beskeden vilje til at forbedre vilkårene for børnefamilierne, er der politisk meget stort fokus på fertilitetsbehandling som en magisk løsning på problemet med for få børn, skriver Hans Jakob Ingerslev og Anja Pinborg.
- Sverige varsler øgede sikkerhedstiltag ved Eurovisionon 17. april 2024 at 18:59
Malmø er i år vært for Eurovision. Forud for konkurrencen har Israels deltagelse været til stor debat.
- I årevis har Noma været i strid med sine naboer. Nu er krukkerne tilbage på stienby mamm@berlingske.dk (Malte Møller Madsen) on 17. april 2024 at 18:56
Den intense nabostrid kan spores helt tilbage til 2018, og nu ser den ud til at være i gang igen.
- 14-årig cyklist dræbt – blev ramt af bil på landevejon 17. april 2024 at 18:43
En teenager på cykel har onsdag mistet livet i en trafikulykke på rute 11 syd for Thisted ved Limfjorden.
- Kroatiens regerende parti tager føringen i parlamentsvalgon 17. april 2024 at 18:37
Det konservative parti HDZ står til at vinde flest pladser i parlamentet – men ikke nok til at få flertal.
- Her får de unge gratis p-piller og kondomer med smag: Indsatsen har knækket en vigtig kurve i kommunenby josh@berlingske.dk (Josefine Harboe) on 17. april 2024 at 18:34
Danmark halter efter med hensyn til oplysning om seksualitet og prævention, hvis man spørger Gabriéla Rehfeld. Hun arbejder i en af Danmarks eneste ungdomsmodtagelser i nordsjællandsk kommune, som giver gratis prævention og høster resultater for indsatsen.
- Vi kigger ned i den dybeste af alle kløfter – og efter »rædslernes roadtrip« forlader man lettet biografenby bibo@berlingske.dk (Birgitte Borup) on 17. april 2024 at 18:28
Hvad er en rigtig amerikaner? Det spørgsmål runger under filmen »Civil War«, hvor borgerkrigen hærger nutidens Amerika.
- Prins Joachim og Marie taler ud om familiefejden: »Det er mere end bare det, folk ser«by kasf@berlingske.dk (Kasper Fast) on 17. april 2024 at 18:10
Dronning Margrethe tog sidste år titlerne fra prins Joachims børn. Det skabte stor ballade i kongehuset. Nu er prins Joachim og prinsesse Marie flyttet til USA, og de fortæller nu om følelserne efter episoden.
A4 Nu
- Uddannelsesministerens særlige rådgiver stopperby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 10:23
Den tidligere politiske redaktør på TV 2 stopper for at få mere tid til familien.
- A4 Webinar: Fire-dages arbejdsuge og Sæt din dagsorden på Folkemødetby trine@a4medier.dk (Trine Hansen) on 17. april 2024 at 10:00
- Eksperter advarer: “Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag”by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 17. april 2024 at 7:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane. Der er dog enkelte uforstående regler, der godt kan justeres, vurderer de.
- Efter udmelding og lockout-trusler: Ny overenskomst på plads for orkestermusikereby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 17. april 2024 at 6:00
Dansk Musiker Forbund er tilfreds med aftalen, der er kommet efter langstrakte og hårde forhandlinger.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby julie@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, mens ministeren er noget mere afdæmpet i sin reaktion.
- Forhandlinger om en helt ny ungdomsuddannelse og hævet karakterkrav til gymnasiet splitter forligspartierby julie@a4medier.dk (Julie Yapa) on 17. april 2024 at 6:00
En helt ny ungdomsuddannelse og et højere karakterkrav på gymnasiet skaber splittelse i gymnasieforligskredsen.
- Diskrimination bremser minoritet i at søge ind på erhvervsskoler og øger frafaldetby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 16. april 2024 at 7:00
Dobbelt så mange drenge af ikke-vestlig herkomst begynder en erhversuddannelse med skoleoplæring sammenlignet med etnisk danske drenge, viser ny analyse fra DEA. Forsker fra DPU vurderer, at det kan skyldes diskrimination.
- Stor fyringsrunde hos Radio4: Rammer hver fjerde ansatteby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 16. april 2024 at 6:00
Radio4 skal fyre 17 medarbejdere, efter at ny direktør har bebudet ny strategisk retning.
- Flertal vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 16. april 2024 at 6:00
Regeringspartierne og Liberal Alliance er klar til at lempe på de gældende arbejdsmiljøregler, som ifølge dem er med til at spænde ben for, at unge tager et fritidsjob.
- Redder: Blæst bagover af kæmpe ja-bølge – OK24 har kun vindere og ingen tabereby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 16. april 2024 at 6:00
KOMMENTAR: Lad os bare være ærlige og erklære, at faglige ledere over hele linjen har leveret en overenskomstfornyelse i absolut verdensklasse. Vilde ja-procenter hos både FH og Akademikerne må aftvinge respekt.
- SMVdanmark: Modstanderne af HPX’en overser centralt argumentby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Emborg, politisk konsulent SMVdanmark) on 16. april 2024 at 6:00
- OK24 vedtaget med “nordkoreanske” flertal: Sådan stemte de enkelte forbundby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 15. april 2024 at 15:30
Der er massive ja-flertal til de nye OK24-forlig hos både Forhandlingsfællesskabet, Akademikerne og i staten. Bemærkelsesværdigt nok også hos de faggrupper, der blev efterladt på perronen i trepartsaftalen om lønløft.
- Flertal for at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjobby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 15. april 2024 at 8:40
Både de tre regeringspartier og Liberal Alliance er klar til at lempe på de gældende arbejdsmiljøregler, som ifølge dem er med til at spænde ben for, at unge tager et fritidsjob.
- Fodbold-fotografer er utilfredse med nye arbejdsforholdby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 15. april 2024 at 6:00
Et nyt produktionsselskab overtager til sommer produktionen omkring Superligaen. Det har fået 90 fotografer til at gå sammen om at kræve bedre vilkår.
- IT-problemer og fejludbetalinger har præget opstarten for svensk jobmodel, der får stor bevågenhed fra dansk ekspertgruppeby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 15. april 2024 at 6:00
Ny svensk jobindsats, der bygger på fritvalg og udbredt grad af ansvar til private leverandører, skal efter sommer til eksamen i forbindelse med en større effektundersøgelse. Det fortæller svensk topforsker i et interview med A4 Beskæftigelse.
- Overblik: Her er detaljerne i den svenske jobmodelby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 15. april 2024 at 6:00
Arbejdsløse svenskere kan vælge og vrage blandt private jobleverandører, hvis de først er blevet visiteret til ordningen.
- Årsregnskaber afslører nybrud i Dansk Industris støtte til politiske partierby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 15. april 2024 at 6:00
Dansk Industri har fraveget et gammelt princip og er begyndt at støtte individuelle politikere økonomisk.
- Socialrådgivere: Større ambitioner er nødvendige i sygedagpengesystemetby nyhedsdesk@a4medier.dk (Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening) on 15. april 2024 at 6:00
- Arbejdsgivere vil give ledige mulighed for at vælge dårlige jobcentre fraby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 12. april 2024 at 6:00
Dansk Arbejdsgiverforening efterspørger større gennemsigtighed med jobcentrenes konkrete resultater, så ledige med en ny fritvalgsordning kan vælge jobcentre til og fra, alt efter hvordan de præsterer.
- Arbejdsgiverorganisationers partistøtte afslører strategiske forskelle og et nybrud, mens et “utraditionelt” bidrag overraskerby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 12. april 2024 at 6:00
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv postede millionbeløb i borgerlige partier i 2022. Men de offentliggjorte partibidrag afslører også forskellige strategier mellem organisationerne og et nybrud i DI, mener rådgiver Benny Damsgaard, der har siddet på begge sider af pengestrømmen.
Altinget
- Kom med til landsmøde i Liberal Allianceby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 17. april 2024 at 13:00
Alex Vanopslagh vil gøre Liberal Alliance til et “bærende regeringsparti”. Altingets politiske reporter, Malte Bruhn, tog til partiets landsmøde for at spørge deltagerne, hvad de synes om den melding og de markante politiske justeringer, der følger med. Svarene kan du høre i dagens afsnit af Altinget Ajour.
- Borgmester er træt af Wammens formaninger: Nu skal københavnske embedsmænd udfordre lovenby dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 17. april 2024 at 10:07
Regeringen har alt for længe ignoreret og udsultet socialområdet, mener Københavns socialborgmester Karina Vestergård Madsen. Nu har hun givet sig selv et frihedsbrev, og vil gå til kanten af loven for at sikre bedre serviceniveau for borgerne.
- Paula Larrain: Det er ikke etnicitet, men sprog, der skal bære fremtidens danske kulturon 17. april 2024 at 10:00
Verden er broget. Det kan man synge om på dansk i en kendt klassiker, inspireret af det grundtvigske livssyn. Men hvorfor er det ikke sådan, nutidens borgerlige ser på dansk kultur, spørger Paula Larrain.
- Ateisten Rushdie skriver gudsbenådet om det mordforsøg, der sendte ham mere end 30 år tilbage i tidenby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 17. april 2024 at 9:00
Salman Rushdie genoplever i sin nye bog ‘Kniv’ det mordforsøg, der sendte ham tilbage til dengang, han blev defineret af fatwaen, skriver Niels Frid-Nielsen.
- Moderne arkitekter vil elske at genrejse Børsen som et monument for dem selv. Det må ikke skeon 17. april 2024 at 9:00
Vi skal lære af den katastrofale brand på Børsen, at vores arkitekturarv betyder meget for, hvem vi er, og dem, vi gerne vil være. Hvis branden fører til, at vi passer lidt bedre på vores historiske omgivelser, har vi måske alligevel vundet lidt, skriver Nikolaj Bøgh (K).
- Bertel Haarder: Nu gik det frygteligt galt igen. I den kosteligste af alle danske historiske bygningeron 17. april 2024 at 3:00
Vi vil aldrig glemme den dag, hvor tragedien indtraf på Børsen. Vi vil huske, hvor vi var, da vi fik beskeden, ligesom vi kan huske, hvor vi var 11. september 2001. Selvom Børsen nok skal blive genrejst, bliver den aldrig det samme. I det mindste kan vi trøste os med, at ”evigt ejes kun det tabte,” skriver Bertel Haarder.
- Juraprofessor efter racismedom: Må komikere ikke længere lave jokes? Jo, de skal bare følge loven som alle andreon 17. april 2024 at 3:00
Trods den nylige dom fra Holstebro om racistiske vitser, er det er ikke strafbart at være racist. Det er heller ikke strafbart at komme med racistiske vitser. Men det er strafbart at give offentlige, groft forhånende udtalelser om bestemte grupper, tro, seksuel orientering eller handicap, skriver Sten Schaumburg-Müller.
- Dragernes magi holdt i 400 år. Tirsdag åd flammerne både dem og Børsen på en timeby karlemil@altinget.dk (Karl Emil Frost) on 17. april 2024 at 3:00
Ildebrande har gennem århundreder været den største trussel mod magtens centrum. I 400 år er det lykkedes for Christian 4.’s børsbygning at gå fri. Men tirsdag så hundredvis af københavnere målløst til, mens flammerne på blot en time åd Børsen og dens ikoniske spir.
- Brandvæsnet i opråb til politikerne: “Kulturarven futter af om ørerne på os”by daniel@altinget.dk (Daniel Bue Lauritzen) on 16. april 2024 at 14:45
Børsen er ikke den første historiske bygning, der bryder i brand under renovering. Derfor bør politikerne skærpe krav til brandsikkerhed og udforme en national handlingsplan for at undgå tab af kulturarv, lyder det fra Danske Beredskaber.
- Danmark lukker sin ambassade i Irakby sigurd@altinget.dk (Sigurd Lilmose Bech) on 16. april 2024 at 14:12
Med hjemtagelsen af størstedelen af det danske bidrag til Nato’s mission i Irak har regeringen valgt at lukke den danske ambassade i Bagdad.
- “Børsen må og skal genopføres”: Læs alle reaktionerne på Børsen-brandby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 16. april 2024 at 12:06
Statsministeren, kongen, overborgmesteren og flere ministre og folketingsmedlemmer har reagereret på den brand, der tirsdag har hærget Børsen i København. Altinget har samlet et overblik over alle reaktionerne.
- Museumsdirektør: Nationens sjæl er på spil, når Børsen er trueton 16. april 2024 at 11:40
Børsen er et sindbillede på danskhed: I ly af store naboer, men åben for verden. Folkeligt forankret, men med højt til loftet. Derfor er Børsen et samlende symbol og et nationalt ikon. Og derfor føles branden så voldsomt. Som et tab af noget vigtigt – vores fælles historie, skriver Ulla Tofte, der er direktør for Det Nationalhistoriske Museum.
- Nina Palesa Bonde: Kønsopdelt svømning signalerer til piger, at de skal separeres fra samfundetby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 16. april 2024 at 10:00
Tilhængere af kønsopdelt svømning forholder sig ikke til, hvilket signal man sender til piger, når man bekræfter forældrenes ønske om total kønsadskillelse, skriver Nina Palesa Bonde.
- Brian Mikkelsen: Det er den mest tragiske dag i mit liv. Vores samfundshistorie brænderby mariemm@altinget.dk (Marie Møller Munksgaard) on 16. april 2024 at 9:17
Der er opstået brand i Børsens ikoniske bygning på Slotsholmen, hvor Dansk Erhverv holder til. Det er en katastrofe, at Danmark “mister et stykke kulturarv” grundet branden, lyder det fra direktør Brian Mikkelsen. Opdateres.
- Ministerier tæt på Børsen bliver evakueretby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 16. april 2024 at 7:26
På grund af branden i Børsen bliver bygningerne fra Finansministeriet ned mod vandet evakueret, oplyser politiet.
- Se videoen: Her kollapser Børsens ikoniske dragespir til lyden af Rådhusets ringende klokkerby malte@altinget.dk (Malte Bruhn) on 16. april 2024 at 6:44
Der er tirsdag morgen udbrudt brand i Børsens historiske bygning på Slotsholmen. Det ikoniske spir er kollapset. Brandfolkene er i gang med efterslukningsarbejdet.
Information
- Informations kritik af EU’s nye asylpagt er selvgod idealisme blottet for realitetssansby Per Clausen on 17. april 2024 at 18:58
EU skal tage styringen med migrantstrømmen til Europa, ellers vil det undergrave velfærdsstaterne og den sociale sammenhængskraft. Det vil også styrke den politiske højredrejning i EU
- Mere dramaby Lars Kramhøft on 17. april 2024 at 18:58
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- Saudi-Arabien vil alligevel ikke bygge en 170 kilometer lang by i ørkenenby Mathias Sindberg on 17. april 2024 at 18:58
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Professor Claus Brylds far og onkler var danske topnazister. Det har forfulgt ham hele livetby Ulrik Dahlin on 17. april 2024 at 18:11
Claus Brylds barndomshjem var fyldt med danske topnazister, hvilket tvang ham ind i en slags dobbeltliv. Med en ny bog forsøger den tidligere historieprofessor at feje barndommens skygge væk
- Patriarkatet bliver kropstacklet og skønsunget til dødeby Ralf Christensen on 17. april 2024 at 18:10
Mannequin Pussy og The Last Dinner Party: To vidt forskellige, guitarforsirede musikfortællinger om kvindeundertrykkelse giver to fremragende følelsesudbrud – et ærkeamerikansk og et bundbritisk
- Man troede, at Chris Froomes sejre varslede fremtiden. Indtil fremtiden blev overhalet af nye tiderby Ask Hansen on 17. april 2024 at 18:09
Han var 2010’ernes dominerende cykelrytter, og nu vil Chris Froome tilbage blandt de bedste. Problemet er, at han sidder stadig mere usikkert i sadlen. Til stor fortrydelse for manden, der betaler hans løn
- Ulaa Salim bruger katastrofefilmens storladne rammer til at fortælle en ret lille historieby Lone Nikolajsen on 17. april 2024 at 18:09
Ulaa Salim lægger med ’For evigt’, en ambitiøs katastrofefilm, op til svimlende perspektiver, men har egentlig bare lavet en film om at prioritere parforhold og familiedannelse
- Yanis Varoufakis: Her er den tale, de tyske myndigheder forbød mig at holdeby Yanis Varoufakis on 17. april 2024 at 18:08
Lørdag fik det græske venstrefløjsikon Yanis Varoufakis forbud mod indrejse i Tyskland og mod at deltage i videokonferencer om politik i Tyskland. Her er den tale om Israel og Palæstina, som blev forhindret
- Rasmus Stoklund: Rune Lykkeberg har ondt i demokratiforståelsenby Rasmus Stoklund on 17. april 2024 at 18:07
Skal der slet ikke gælde nogle fælles spilleregler for, hvordan vi har en demokratisk samtale med hinanden? Det mener man tilsyneladende ikke, hvis man er Rune Lykkeberg
- Er vi ved at miste evnen til oprigtigt at interessere os for hinanden?by Mathilde Moestrup on 17. april 2024 at 18:07
Mængden af information, vi har om hinandens liv fra sociale medier, lukker ned for den sårbarhed og inderlighed, der kan opstå, når man beslutter sig for at dele noget personligt med et andet menneske
Børsen
- Her spiser stjernekok thaimad, som var det i Bangkokby nile@borsen.dk (Niklas Ranum Lenander) on 17. april 2024 at 16:00
Thai på motorvej Min familie og jeg flyttede til Ingemannsvej på Frederiksberg for et par år siden….
- Omfattende brandskader inde i Børsen: Se billederne herby Tekst: Mikkel Malm MyllerupFoto: Simon Fals on 17. april 2024 at 15:00
Tirsdag morgen kom der meldinger om brand ved den historiske børsbygning, der ligger på Slotsholmen…
- Han er kendt som konservativ kongemager. Nu står han foran sit livs opgaveby anbo@borsen.dk (Annette Bonde) on 17. april 2024 at 15:00
Når en bygning står i brand, er det naturligt at spejde efter en leder.Fra det øjeblik Brian Mikkels…
- Dansk designer har slået sig ned med kæmpe terrasse og udsigt over Middelhavetby Af Karin Gråbæk Helledie Foto: Birgitta Wolfgang Bjørnvad/ The Sisters Agency on 17. april 2024 at 14:24
Ro, lys og rummelighed er de mest fremtrædende kvaliteter hjemme hos den danske designer Helle Damkj…
- Frederiksen: Europa risikerer at tabe fremtidens arbejdspladserby lekl@borsen.dk (Leonora Marienlund Klint) on 17. april 2024 at 14:15
Når EU’s ledere torsdag skal diskutere fremtiden for EU’s indre marked, er det med udgangspunkt i en…
- Dansk film finder ikke balancen mellem kærlighed og science fictionby miso@borsen.dk (Michael Solgaard) on 17. april 2024 at 14:00
“For evigt” er en underlig film. Filmselskabet kalder den selv et sci-fi-kærlighedsdrama, men der er…
- Bankaktie blandede sig i C25-toppen før regnskab: Disse aktier tog fokusby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 17. april 2024 at 13:06
For anden dag i træk lukkede C25-indekset i minus, efter at indekset tirsdag blev sendt ned med 1,26…
- Kras kritik af brandregler efter brand i børsbygningenby pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 17. april 2024 at 12:56
Få timer efter branden på den historiske børsbygning i København tirsdag har flere organisationer væ…
- Tesla beder aktionærer godkende Musks løn på 400 mia. kr.by anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 17. april 2024 at 12:15
Tidligere i år annullerede en domstol i den amerikanske delstat Delaware en enorm lønpakke til topch…
- Helle Ib: Sløve partier bag dieselafgift – forude venter en hårdere testby Helle Ib on 17. april 2024 at 12:00
Mandag indgik SVM aftale med en bred kreds af partier om at udmønte 5 mia. kr. fra det såkaldte grøn…
- Milliardstøtte til CO2-fangst skuffer fæltby sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 17. april 2024 at 11:30
En “milepæl” og en “fremragende grøn aftale”, der “sikrer nye CO2-reduktioner.”Det var store ord, po…
- Analyse: Ukraine i knæ – kan tabe uden hjælp fra USAby Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 17. april 2024 at 11:02
Dårligt kan de to scener være mere forskellige. Indpakket i magtsymboler er aktørerne på den ene sce…
- Jysk bilmand holder fast i salg til Ruslandby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 17. april 2024 at 10:30
Viborg-erhvervsmanden Martin Bech Pedersen, der trods Putins invasion i Ukraine opretholder salg til…
- Investeringer for 400 mia. kr. sikrer Novo og Lilly mod rivalerby tofr@borsen.dk (Tom Frovst) on 17. april 2024 at 10:00
Det bliver voldsomt dyrt og komplekst, hvis man vil gøre sig håb om at konkurrere på markedet for me…
- Kursdyk og ødelagt investortillid kan være en købsmulighedby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 17. april 2024 at 9:29
Medikoselskabet Ambu med Britt Melbye i spidsen er et af de selskaber, der lige nu må kæmpe for inve…
- Powell slår bekymret tone an: Inflation er genstridigby jeka@borsen.dk (Jeppe Boysen Karlsson) on 17. april 2024 at 8:30
Først var det marts. Så var det juni. Nu er vi nok snarere henne ved efteråret. Tidspunktet for den…
- Hun tog en fjollet test som 20-årig, som endte med at få betydning for hendes karriereby peni@borsen.dk (Pernille Mohr Nielsen) on 17. april 2024 at 8:10
Hvordan er du nået dertil, hvor du er i dag?“Jeg har efterhånden varetaget en del funktioner i en vi…
- Når Frederik Cilius skal træffe en stor beslutning, ringer han til to menneskerby Magnus Fuglsang Søgaard on 17. april 2024 at 8:00
FOR EN MAND uden en plan, og uden en plan om at have en plan, synes den 38-årige multimand Frederik…
- Rådgiver fordobler overskud efter flere milliardhandlerby moel@borsen.dk (Morten Elstrup) on 17. april 2024 at 7:30
FIH Partners har i mange år befundet sig blandt eliten af M&A-rådgivere, men i 2022 fejlede konsulen…
- Brian Mikkelsen får overrakt uskadt top af dragespirby Af Ritzau on 17. april 2024 at 7:00
Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, der ejer Børsen-bygningen, har onsdag mor…
- Kinesiske flyselskaber trodser milliardtab og pumper fly ind i Europaby matr@borsen.dk (Mathias Rose) on 17. april 2024 at 7:00
Flytrafikken mellem Europa og Kina har taget et drastisk dyk. Samtidig døjer en række kinesiske flys…
- Joe & the Juice-partner udlever sin hoteldrøm på Cypernby maje@borsen.dk (Mathilde Højgaard Jensen) on 17. april 2024 at 6:30
Cyperns bjerge er så fremragende at cykle i, at Aleksander Eng ikke kan forstå, hvorfor vejene ikke…
- Tryg lider i Norge: Topchef kalder det “ikke tilfredsstillende”by ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 17. april 2024 at 6:29
Det var i modvind Johan Kirstein Brammer, der er topchef i skandinaviens største forsikringsselskab…
- Topøkonom talte om lave renter i et årti: Nu har han et andet syn på verdensøkonomienby Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent on 17. april 2024 at 6:00
Hvis der er én økonom, der har defineret den økonomiske debat i de seneste ti år, er det formentlig…
- Årets mest stigende aktie flyver i vejret: Her er aktierne i fokusby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 17. april 2024 at 5:11
Der er blevet taget hul på onsdagens handel på Københavns Fondsbørs, hvor C25-indekset lægger ud med…
Kristeligt Dagblad
- Fosterdiagnostik viste, at noget ikke var normalt. Men Therese og Maureen valgte alligevel at føde deres børnby Maja Funch on 17. april 2024 at 19:19
Han havde dårlige odds, drengen som Therese og Niels ventede sig. Da hun blev scannet omkring graviditetens uge 12, kunne sundhedspersonalet ikke finde en særlig blodåre, der er afgørende for fostrets kredsløb. Ingen vidste præcis, hvad det betød. Forskningen var sparsom, usikker – og dyster, fik parret at vide af lægerne, og de bad selv om at få lov at læse de få videnskabelige artikler, der fandtes: Der var op mod 90 procents risiko for svære handicap eller misdannelser som hjertefejl, dårlig lever, mentalt handicap. Listen var “rigtig, rigtig, rigtig lang”, siger Therese. Og dog kunne lægerne trods omfattende undersøgelser ikke se, at fostret faktisk led af nogle af de mange tilstande, der var forbundet med den manglende åre. Hvad skulle Therese og Niels gøre? Afbryde graviditeten eller gennemføre og håbe på, at barnet var raskt? I sidste uge anbefalede et enigt etisk råd, at dansk praksis for fosterdiagnostik bør gennemgås og reguleres.Blandt andet skal der ikke undersøges for tilstande, der “ikke er alvorlige nok”, som rådsmedlem Ida Donkin sagde til pressen, og formand Leif Vestergaard forklarede, at sene aborter i dag finder sted, alene fordi der er risiko – men ikke sikkerhed – for sygdom eller handikap hos fostret. Et flertal i rådet mener, “at et program for fosterdiagnostik som det danske risikerer at understøtte tendenser til et selektionssamfund med unødige bekymringer hos gravide, unødige aborter og stigmatisering af personer med de sygdomme og funktionsnedsættelser, der undersøges for,” står der i anbefalingen. Kristeligt Dagblad har talt med parret Therese og Niels samt Maureen, som inden for det seneste år har været igennem omfattende forløb med fosterdiagnostiske undersøgelser. Og nok har de været bange, bekymrede og tvunget til at overveje, om deres ønskebørn i stedet skulle blive til sene aborter. Men de ville ikke have været undersøgelserne foruden. Niels siger:”Ja, det var hårdt. Fosterdiagnostik er som et tveægget sværd: Jo mere viden du får, jo mere kompleks bliver verden, men det er også til det bedre. Vi blev givet handlekraft. Vi blev sat i stand til at træffe et oplyst valg, og det er også en måde at tage ansvar for sit barn på.”Abort eller ej?Efter den første scanning talte Therese og Niels med hinanden om, hvor stort et handicap de mente, at de ville kunne varetage hos deres barn. “Vi fik talt om, at var den gal, så var den gal, og så måtte vi få en abortfødsel. Det er et vigtigt ord for os, for man føder fostret, når man får en sen abort efter uge 12. Det er ingen nem udvej,” siger Therese og tilføjer: “Sådan regnede vi med, at det ville ende.” Men indtil videre manglede “den rygende pistol”. Først fik Therese foretaget en biopsi af moderkagen, der blev brugt til at undersøge for Downs syndrom og andre almindelige kromosomafvigelser, som fostret ikke havde. Senere blev prøven samt blodprøver fra forældrene brugt til såkaldt helgenomsekventering, der er en omfattende genetisk kortlægning af fostret. Heller ikke de analyser viste tegn på sygdom. Therese gik til scanninger først hver anden uge og siden hver uge, så lægerne kunne følge med i, om misdannelser kom til udtryk, efterhånden som fostret udviklede sig. Stadig intet. Helt op til uge 22, hvorefter der er særligt skærpede omstændigheder for tilladelse til abort, blev fostret undersøgt: “Og så måtte vi beslutte: Kunne vi tage ansvar for det barn, der kommer ud? Det kunne vi godt,” siger Therese.”Vi ville ikke abortere på en statistik,” siger Niels for at forklare, at risici alene ikke var nok for dem. Nok frygtede de at få et sygt barn, selvom alle undersøgelser tegnede godt. Men hvad var alternativet? At lade være at få undersøgelserne og, måske, en abort?”Nu vidste vi trods alt meget mere om, hvad vi gik ind til. Vi fandt ud af, at vi ville gå med det og tro på det,” siger Therese. Hun blev sat i gang tre uger før tid, og familien var kortvarigt indlagt på Rigshospitalets neonatal-afdeling.I dag er de hjemme på barsel med en rask søn på nær en lille misdannelse ved hans galdeblære og lever. Og med en stor taknemmelighed for, at de blev oplyst om de risici, lægerne kendte til, men også at de blev undersøgt så grundigt, at de turde se bort fra dem.”Hvis de muligheder ikke havde været der, så havde vi valgt en abortfødsel,” mener Niels, som kalder hele forløbet for “enormt hårdt, men også en smuk opvisning i det danske velfærdssystem. Vi blev mødt med rationel viden, utrolig meget empati, omsorg og vejledning fra sundhedspersonalet.”Mens et flertal i Det Etiske Råd bekymrer sig for, om diagnostikken kan føre til “unødige aborter”, peger Therese på det modsatte: “Man kan kun afklare, hvor risikabelt det faktisk er at mangle den blodåre, hvis nogen tør gennemføre en graviditet, hvor fostret har den alvorlige diagnose,” siger hun. Frie valgEn lignende situation stod Maureen i omkring et halvt år før Therese og Niels. Hun var til den 2. trimesterscanning, som alle gravide får tilbudt i uge 18 til 21. “Sonografen blev ved med at scanne og se på fostret og sagde så: ‘Det ser ud som om, der ikke er meget fostervand. Jeg henter lige en kollega’,” fortæller Maureen. Det var de første ord i et omfattende forløb med fosterdiagnostik, hvor Maureen ligesom Therese og Niels var blandt de første her i landet, der fik tilbudt en komplet genetisk kortlægning af fostret for måske i generne at opdage, hvad manglen på fostervand skyldtes.Det kunne være uden betydning. Men det kunne også være et tegn på nyresygdom, måske genetisk betinget og måske i så alvorlig grad, at det kunne sende barnet i dialyse fra fødslen eller slå det ihjel. “Vi blev blæst omkuld, fordi vi forventede, at alt var godt, og så blev vi mødt med, at der var noget, som kunne betyde, at vi måske ikke kom til at sidde med et barn i armene,” siger Maureen.Hun og hendes kæreste havde sagt nej til at kende barnets køn. Men nu sagde de ja til alt, hvad de blev tilbudt: “Fordi vi gerne ville være velinformerede, og kunne man udelukke nogle sygdomme, så foretrak vi det,” siger hun.Også Maureen og hendes kæreste måtte overveje, hvor sygt et barn, de kunne leve med:”Det er en utrolig svær samtale at have. Vi ville ikke have abort, hvis der var behandlingsmuligheder, og barnet kunne få et godt liv, men hvis det var så sygt, at det ikke kunne overleve ret længe efter fødslen, ville vi afbryde graviditeten.”Men da analyserne kom, udelukkede resultaterne, at der var tale om en genetisk nyresygdom. Også i Maureens tilfælde skrumpede faren for, at barnet var alvorligt sygt, og risikoen fik en størrelse, hvor forældrene turde løbe den.Hun fødte et raskt barn.Nu siger hun om Det Etiske Råds bekymringer: “Jeg bliver vred, ked af det og bekymret, når jeg læser deres rapport, for jeg mener, at den er udtryk for en paternalistisk tankegang, og at rådet underkender, hvad jeg som kvinde eller vi som par står i. Det er jo os, der drejer sig om – kan vi klare at have et handicappet barn?” siger hun. Hun er en voksen kvinde, siger hun:”Jeg er stærk, selvstændig og jeg føler, at jeg kan træffe frie valg,” siger hun.Hun kan også skelne mellem information, hun ønsker at få, og den, hun ikke mener er vigtig, som for eksempel at kende barnets køn:”Den situation, vi stod i, var meget langt fra et ‘selektionssamfund’. Jeg har på intet tidspunkt følt mig presset og heller ikke af et normalitetsbegreb i samfundet. Men jeg har efterspurgt mulighederne og været glad for, at de var der,” siger hun. Therese, Niels og Maureen har bedt om at optræde uden efternavn. Kristeligt Dagblad kender deres fulde navne.
- Kunstakademierne udsættes for kritik. Men kunstnerne klarer sig bedre end nogensindeby Lisbeth Bonde on 17. april 2024 at 19:19
De står i kø for at blive optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, som her i 2024 fylder 270 år. Over 600 ansøgere i snit har i de senere år søgt ind og håber på at slippe igennem optagelsesudvalgets smalle nåleøje. Det lykkes kun for 30 af dem. Maleren Thomas Kluge (født 1969), som er en fænomenal mimetisk kunstner, der arbejder videre i barokmaleriets tradition, var en af dem, der forsøgte sig i flere omgange uden held. Man mente, at man ikke kunne lære ham noget på Akademiet. Han var for dygtig teknisk og ville derfor ikke egne sig til at blive formet yderligere, mente man. Derfor kom han ikke ind. Vi er mange, der er uenige i denne vurdering. Tværtimod ville han have haft godt af at gå på Akademiet. Her ville han have mødt kolleger fra sin egen generation og have fået et netværk i kunsten. Her ville han være blevet påvirket, udfordret, kritiseret og skubbet i en måske endnu mere spændende retning. Nu kom hans kunstneriske karriere i høj grad til at handle om denne triste afvisning, selv om han har klaret sig rigtig godt. Udsnit af Hedvig Greiffenbergs værk Foto: David Stjernholm Lad mig her fortælle en hændelse fra det virkelige (kunst)liv: En yngre dansk maler, Emily Gernild (født 1985), uddannede sig ved Det Fynske Kunstakademi i årene 2010-16. I dag har hun som en fremragende kolorist betydelig succes med sit botanisk inspirererede maleri. Hendes professor på overbygningen var Jens Haaning – der senest blev kendt for sit sensationelle værk ”Take the Money and Run” fra gruppeudstillingen ”Work it Out” på Kunsten i Aarhus i 2021. Han er en magtkritisk konceptkunstner, der altså i sin tid som professor blandt andet havde denne studerende Gernild, der elskede at male blomster.Hvad gør man så? Som god professor handler det for alt i verden om at undgå, at de studerende bliver til epigoner, der blot efterligner professorens kunst. Tværtimod skal man sørge for, at kunstneren stimuleres til at blive en original kunstner i egen ret. Så han ræsonnerede, at det var hans opgave at få Gernild til at blive en spændende blomstermaler og fik hende ind på Kunstakademiet i Düsseldorf, hvor hun tilbragte året 2013-14 under daværende professor Tal R’s auspicier. Her fik hun så meget modspil, at hun blev en langt mere bevidst og stærk kunstner, der altså fortsat maler blomster – og i dag også andre motiver. Udsnit af Theodor Nymarks værk “Das Irrlicht (Dank)”, “Morild (tak)”. Foto: David Stjernholm Kritikken af undervisningen på de danske kunstakademier kommer paradoksalt nok på et tidspunkt, hvor kunstnerne klarer sig bedre end nogensinde. Så noget må de gøre rigtigt på disse institutioner. Aldrig har der været så mange verdensberømte danske kunstnere som nu, for eksempel Olafur Eliasson, førnævnte Tal R og Jens Haaning, Superflex, Jeppe Hein, Jesper Just, Elmgreen & Dragset – og kvinderne er også godt på vej med store navne som Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen, Benedikte Bjerre, Jytte Rex, Kirstine Roepstorff, Mie Mørkeberg med flere. At det succesfulde schweiziske galleri von Bartha fra Basel har valgt at etablere en filial i København, skyldes ifølge ejeren, andengenerationsgalleristen Stefan von Bartha, at ”København har en af de mest dynamiske kunstscener i Nordeuropa”. Galleriet ligger i Carlsbergbyen, nærmere bestemt i brygger J.C. Jacobsens hvide fyrtårn, ”Kridttårnet” fra 1883.AfgangsudstillingenMen lad os nu rette blikket mod den aktuelle udstilling, ”Afgang”, der viser værker af de 30 dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i år. Her er videokunst, maleri, papirværker, skulpturer og installationer i alle former, skalaer og materialer. Der er lydværker, som kan høres under hele rundgangen som et kakofonisk lydtæppe, performance- og installationskunst. Sågar et værk, som mimer en storkerede i 3D. Den er monteret på en gasvarmer oppe under Charlottenborgs høje loft og er en kommentar til den tiltagende danske nationaldyrkelse. Værket ”Storkerede” er skabt af Lukas Danys (født 1988). Ved siden af slår den racismekritiske kunstner Sahar Jamili med aserbajdsjanske rødder hårdere til med sin sceniske installation ”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. Værket tager afsæt i kunstnerens egne, personlige erfaringer med den danske stats diskrimination af indvandrere, især med muslimsk baggrund. Det er værd at dvæle ved videoen, der viser disse etniske danskeres smukke ritualer og traditioner, som udspiller sig med et juletræ i baggrunden. I baggrunden hænger Wenjie Zhous over otte meter lange maleri “A thousand Mountains in a Speck of Dust”. I forgrunden ses Bjarke Jepsens skulpturelle former “Something in Wood” skabt af indsamlet træ. Foto: David Stjernholm På reposen ved indgangen til Sydfløjen har Theodor Nymark (født 1997) sat et lille, artificielt, ulmende bål, ”Arkiv. Arnested”. Ved siden af har han placeret en papkasse med ”neolitiske flintværktøjsrester” – en klar reference til en analog, forhistorisk tid, som i virkeligheden ikke ligger så fjernt fra nutiden, målt med jordens milliarder af år.Alle tænkelige medier i samtidskunsten er i spil på udstillingen ”Afgang”, som giver nogle kvalificerede bud på, hvilken vej samtidskunsten bevæger sig. Kurateringen er lagt i hænderne på amerikaneren ”Post Brothers”, som bor og arbejder i Polen. Han har været en populær gæstelærer ved Kunstakademiet og kender derfor de unge kunstneres arbejder indgående. Han fortæller, at disse kunstnere på ingen måde har været isoleret under deres studietid – de har tværtimod deltaget i samfundet, mange har dannet familie, de har arbejdet, rejst og forholdt sig mere eller mindre aktivt til omverdenen. Han taler om udstillingen som en ”event, der kan ses som et tværsnit ned gennem de tematikker, der interesserer og bekymrer samtidens kunstnere”. Davide Hjort Di Fabios “Perfect Tense”. LED, kube, video. Ingen lyd. Foto: David Stjernholm Lad mig tilføje: Kunsten i dag er pluralistisk, det vil sige, at stort set alt er tilladt – også at male figurativt, som vi ellers har kunnet læse om i en artikelserie her i avisen, hvor en gruppe figurative naturalistisk/realistiske kunstnere er gået sammen i en forening, der kritiserer de danske akademiers underprioritering af den ”mimetiske” kunst og dens teknikker i pensum. Det er mange årtier siden, at de nordiske kunstakademier forlod ”den franske model”, hvor man skulle bruge de første år af uddannelsen på at lære de gamle teknikker såsom modelstudier, croquistegning med mere. Sådanne teknikker holdes der kurser i mange andre steder, og hvis de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi skulle ønske et sådant kursus, bliver det altid arrangeret. Ellers handler akademiuddannelsen i dag først og fremmest om at skærpe kunstnernes projekter ved hjælp af de 13 laboratorier, som de får stillet til rådighed på Kunstakademiet. De bedste professorer er som nævnt dem, der fungerer som fødselshjælpere og kan se potentiale og talent hos de studerende, som de udvikler og støtter. Tradition er netop tradition. I dag er det vigtigt at bidrage med nye vinkler på tidens problemstillinger og lodde tidsånden, hvilket blandt andet sker ved hjælp af ny teknologi eller gamle teknikker, der anvendes på nye og tidssvarende måder. Udstillingsbillede med blandt andet maleri af Eva Helene Pade. Foto: David Stjernholm Også figurative kunstnereTo kunstner på udstillingen “Afgang” udtrykker sig i et figurativt formsprog: den allerede etablerede maler Eva Helene Pade (født 1997), der er repræsenteret af fem stofligt-sitrende malerier i glødende farver. Det handler om mennesker, som skildres såvel udefra som indefra, og hun evner at udtrykke deres følelser på en gribende måde. Hun trækker oplagt veksler på kunstnere som den ekspressionistiske belgiske maler James Ensor (1860-1949) og norske Edvard Munch (1864-1944) med flere. Hendes fem malerier hænger i flere forskellige rum. Alle kunstværker skifter betydning efter konteksten. Pades påvirkes af de af hendes kammeraters værker, som de optræder med. Sophia Luna Portras “Madonna without Child”. Foto: David Stjernholm En anden figurativ kunstner er billedhuggeren Sophia Luna Portras (født 1991), som optrådte i tv-serien ”Kunstnerkolonien i Amalfi”. Hendes menneskehøje gipsskulptur ”Madonna Without Child” (madonna uden barn), er 1:1 og naturalistisk med et væld af foldninger i Madonnas lange slør og kjole. Hun slutter sine arme beskyttende om det fraværende barn – der er substitueret af et slapt hængende stofstykke. Denne bevægende elegi kunne udtrykke en smertefuld tomhedsfølelse, som mange ufrivilligt barnløse må hjemsøges af? Eller/og – set i en kristen optik – en pietá uden den for længst korsfæstede Jesus? Eller? Al god kunst er mangelaget og kaster fortløbende nye betydninger af sig for den nysgerrige, som vil den.To kunstnere citerer – eller snarere approprierer, det vil sige tilegner sig – værker fra den ældre kunst: Det gælder Mikkeline Lerche Daa Natorps værk G.A.S.P., hvor hun i Kunstakademiets omfattende grafiske samling, der i sin tid blev hentet hjem af professorerne, for at de studerende kunne se disse originale værker, har fundet et netop gispende uhyggeligt tryk af den spanske billedkunstner Francisco Goya (1746-1828), der taler midt ind i de nuværende kriges rædsler. Også Kamil Dossar Franko (født 1988) fører en subtil dialog med den romantiske britiske maler J.M.W. Turner (1775-1851) i sin æstetisk raffinerede, tekniske ”opdatering” af mesterens imperialismekritiske maleri ”The Slaveship” (1840).Noget nyt i samtidskunsten er, at det ikke længere opfattes som pinligt at dyrke følelsen, og at det er legitimt som kunstner at være spirituelt søgende i modsætning til de seneste årtiers cool kunst. Kunstnerne skaber deres værker i en usikker tid, hvor Europa atter oplever krig, hvor klimakrisen kradser og varsler kommende naturkatastrofer. Kunstnerne går i tænkeboksen og skaber kunst, der reagerer seismografisk på tidens mange trusler. På hver sin højst forskellige måde.Afgang. Kunsthal Charlottenborg, København. Til 20. maj 2024.
- Han var i lære som radiomekaniker i Nakskov og terpede latin om aftenen. Flere år senere blev han professor i teologiby Malene Fenger-Grøndahl on 17. april 2024 at 19:19
En af gudstjenestens store kvaliteter er, at den er anderledes end det, vi ellers oplever. Det er det, der gør den tiltrækkende, ja til tider ligefrem fortryllende. Det mener pensioneret professor i teologi Bent Flemming Nielsen, der fredag den 19. april fylder 75 år. For to år siden udgav han en bog, “Genfortryllelse”, der netop handlede om gudstjenesten.”Vi kommer i kirken, fordi den er så fremmed fra det hverdagslige. Der bliver skabt en fundamentalt anderledes situation ved en gudstjeneste, hvilket hjælper os til at håndtere de problemstillinger i vores liv, vi ikke kan få hånd om i dagligdagen. Den hjælper os til at forsone os med vores liv og det vilkår, at vi skal dø,” sagde han dengang til Kristeligt Dagblad. Højmesseformen lærte han for alvor at kende, da han arbejdede som kirkesanger i forskellige kirker på Lolland, mens han samtidig var i lære som radiomekaniker i Nakskov og brugte aftenerne på at læse latin på egen hånd. Han afsluttede studierne med eksamen som privatist på Nakskov Gymnasium, samtidig med at han aflagde svendeprøve.Svendebrevet fik han dog ikke brug for. I stedet søgte han, inspireret af erfaringen med at have medansvar for gudstjenesterne, ind på teologistudiet på Aarhus Universitet, hvorfra han blev kandidat og siden doktor i teologi. At han skulle gå den akademiske vej, var dog ikke oplagt fra begyndelsen. Han voksede op på Vestlolland som den tredje i en søskendeflok på fire i det, han selv betegner som et ”selvhjulpent, nøjsomt, men også stolt husmands-, arbejder- og håndværkermiljø”. Bent Flemming Nielsen var ikke bange for at gå sine egne veje som teologistuderende og forsker. Mens især K.E. Løgstrup var i høj kurs på teologistudiet i Aarhus, kastede Bent Flemming Nielsen sig – inspireret af den tyskfødte professor Peter Widmann – over studier af blandt andet den schweiziske reformerte teolog Karl Barth, som han senere skrev doktordisputats om.Efter studierne blev Bent Flemming Nielsen først sognepræst i Fredens Sogn i Odense i 10 år, inden han blev opfordret til at rejse til Nuuk i Grønland for at etablere et teologisk institut på det grønlandske universitet, Ilisimatusarfik.Efter grønlandsopholdet blev Bent Flemming Nielsen lektor på Det Teologiske Fakultet i København, hvor prædikenen blev hans første forskningsområde. Inspireret af teaterforskere analyserede han prædikenen som performance og var optaget af forholdet mellem religion og teater. Fra 2012 og frem til sin pensionering i 2018 var han professor i dogmatik og koncentrerede sig især om studier af liturgien, med tiden med mere historisk perspektiv. Både før og efter sin pensionering har han udgivet roste bøger om disse emner og er internationalt anerkendt inden for sit felt.En tidligere kollega, professor i systematisk teologi på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen, sammenfatter Bent Flemming Nielsens karakteristika og betydning således: ”Han er først og fremmest en meget venlig og vellidt kollega, som også i mange år har fungeret som en formidler mellem universitetsteologi og kirke. Et fællestræk for hans arbejder er en meget høj grad af bevidsthed om historisk kontinuitet, på tværs af epoker og psykologiske tilstande, samtidig med at han som forsker er bevidst om, at ethvert sagforhold kan ses fra forskellige sider.”Bent Flemming Nielsen selv fremhæver især gudstjenesterne i sognekirken, den intellektuelle udfordring i kristendommen samt undervisningen og vejledningen af de studerende som drivkraften i sin karriere snarere end de faglige miljøer.Efter sin pensionering er Bent Flemming Nielsen fortsat med at holde forelæsninger og foredrag, ligesom hans forbindelse til Schweiz bliver holdt ved lige med årlig bjergvandring i Wallis sammen med hustruen, tidligere biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel. Derudover bruger han også gerne tid på brødbagning og på restaurering af Bang & Olufsen-grammofoner fra 1970’erne, hvor læretiden som radiomekaniker kommer til sin ret.
- Russisk kirke kalder Ukraine-invasion for hellig krig: “Det er en hadprædikant i sin yderste potens”by Niels Hein on 17. april 2024 at 19:19
“Fra et åndeligt og moralsk synspunkt er den særlige militære operation en hellig krig, hvor Rusland og dets folk forsvarer det eneste åndelige rum i det hellige Rusland og opfylder missionen om at holde og beskytte verden mod angreb fra globalismen og Vesten, der er faldet i satanismens hænder.”Sådan lyder ordene i en erklæring fra Folkerådet for Den Russiske Verden, der er et folkeligt og kirkeligt råd grundlagt i 1993.Formanden for rådet er lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill, der gentagne gange har erklæret sin støtte til Ruslands “særlige militære operation” i Ukraine.Foruden at kalde på “hellig krig” slår erklæringen fast, at grænserne for “den russiske verden” som et åndeligt, kulturelt og civilisatorisk fænomen er betydeligt videre end statsgrænserne i det nuværende Rusland.Erklæringens ord blev formuleret på et møde i Frelseren Kristus-katedralen i Moskva den 27. marts 2024, hvor 488 repræsentanter for den russiske kirke var samlet.Udtrykket “hellig krig” lædes sammen med konflikten i Ukraine, siger Kurt Villads Jensen. Han er historieprofessor ved Historiska Institutionen på Stockholms Universitet og har skrevet om middelalderens hellige krige: korstogene.”Begrebet bliver ikke uddybet nærmere i erklæringen, som jo heller ikke er et teologisk dokument. Men der er ingen tvivl om, at det kædes sammen med den militære operation i Ukraine, og at det er knyttet til tankerne om at genvinde herredømmet over ‘den russiske verden’ og forsvare de traditionelle kristne værdier,” siger Kurt Villads Jensen.Når man erklærer hellig krig mod Vestens satanisme, så er det en teologisk opfattelse af krig, som man i Danmark har svært ved at forstå, siger han.”Når man i Vesten i dag diskuterer, om en krig er retfærdig, er det i juridiske termer, og det er derfor, man konkluderer, at den russiske invasion er forkert. I Rusland argumenterer man juridisk, men også religiøst, og her er invasionen en kamp mod det onde. Det har hele tiden ligget mellem linjerne i kirkens udtalelser, men nu siges det altså eksplicit,” siger Kurt Villads Jensen.Udtalelsen skal ses i lyset af, at kirke, politik og forsvar knyttes stadig tættere sammen. Det siger Claus Mathiesen, der er studielektor på Forsvarsakademiet og ekspert i det russiske forsvar.”Siden kommunismens sammenbrud har kirken fået en større plads i samfundet, ikke mindst efter at Vladimir Putin kom til magten. Han har gjort sig mere kristen, end man kunne forvente af en tidligere KGB-mand, og har vist sig i de store kirker på de store helligdage sammen med Kirill. Omvendt har kirken fået adgang til militæret, hvor deres feltpræster velsigner alt fra håndvåben til interkontinentale missiler,” siger Claus Mathiesen.Sammensmeltningen af kirke, politik og militær blev materialiseret i De Væbnede Styrkers Katedral, en kæmpemæssig kirke dedikeret til forsvaret og bygget i udkanten af Moskva i 2020.Claus Mathiesen tror bestemt, at budskabet om hellig krig vil blive kanaliseret ud med hjælp fra feltpræster til skyttegravene. Hvor meget af den religiøse retorik, der bider på soldaterne, er dog usikkert:”Nogle soldater vil sikkert være ligeglade, mens andre vil nikke genkendende til budskabet, fordi den bygger på idéen om, at Rusland altid sejrer i krig, fordi den har sandheden og retfærdigheden på sin side. Og den tanke, sammen med mistroen til Vestens liberalisme, appellerer til flere, end man tror,” siger Claus Mathiesen.Kirills råds udtalelse om hellig krig er en retorisk eskalering, som man ikke kan ignorere, mener Emil Saggau, der er generalsekretær for Danske Kirkers Råd og ekspert i ortodokse forhold:”Den russiske kirke omtaler nu krigen i Ukraine både som en fysisk krig og som en hellig akt mod kirkens fjender i Vesten, altså os. Den form for helliggørelse af vold fra kirkelig hold er uacceptabel.”Han forklarer, at både Kirkernes Verdensråd, hvori den russisk-ortodokse kirke er medlem, og Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) efterfølgende har fordømt erklæringen. “Kirkernes Verdensråd og KEK’s reaktion er et skridt i den rigtige retning og endelig en markering af afstand fra den form for helliggørelse af vold. Det er i min optik bare for lidt og alt for sent,” lyder det fra Emil Saggau, der tidligere har efterspurgt kirkelige og statslige sanktioner mod den russiske kirke og dens leder.“Kirills udtalelse er så radikal, at jeg mener, at den bør få EU og Danmark til at sanktionere ham personligt og kirken yderligere. Det er en hadprædikant i sin yderste potens – og ikke bare en tilfældig prædikant i et lille trossamfund, men en verdenskirkeleder. Det er alvorligt. Det bør man fra politisk hold tage alvorligt, hvilket jeg ikke oplever, at den danske regering gør.” Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har afvist, at Danmark skal gå enegang med sanktioner mod kirken og dens leder, men støtter sanktioner i EU-regi.
- Frygten for krig spreder sig omkring “det farligste sted i Europa”: Bare det at tale om det gør Weronika ængsteligby Frederik Tillitz on 17. april 2024 at 19:19
Fra et overvågningskameras perspektiv filmes der ind i, hvad der ligner en kahyt. Et udefinerbart apparat er placeret på en brun madras midt i rummet. Pludselig bryder apparatet ud i lys lue, og optagelsen afbrydes.Videoen, der først blev lagt op på den ukrainske militære efterretningstjeneste HUR’s officielle Telegram-kanal, viser efter sigende en vellykket sabotage af den russiske korvet ”Serpukhov”.Krigsskibet lå dog ikke for anker i Sortehavet, hvor ukrainerne i længere tid har haft stor succes med at beskadige og sænke talrige russiske flådefartøjer, men ved byen Baltijsk i den russiske eksklave Kaliningrad i Østersøen. Det russiske krigsskibs kommunikationsudstyr skulle være blevet langvarigt beskadiget af branden.Videoen suppleres af en tekst, der afsluttes med: “Brølet har ingen grænser. Fortsættelse følger”. Et ordspil på det ukrainske ord for brøl, hurkit, hvis tre første bogstaver –hur – er akronymet for den ukrainske efterretningstjeneste.Hvis der er tale om ukrainsk sabotage, vil det i så fald være første gang, at HUR formår at uskadeliggøre et flådefartøj i Østersøen, og det vil være et et nybrud i Ukrainekrigen, der bringer den tæt på danske farvande. Polske naboer er bekymredeDen russiske eksklave Kaliningrad Oblast er en lille frakoblet russisk region klemt inde mellem Litauen, Polen og Østersøen, og havnebyen Baltisjk ligger på Wisłalandtangen – en tynd stribe land, der strækker sig fra den russiske eksklave til Polen med indsøen Wisłalagunen og Gdańskbugten på hver side.I den polske havneby Gdańsk, der ligger ved Østersøens kyst vest for den russiske eksklave, lader den lokale befolkning til at være splittet angående udsigten til en mulig optrapning af Ukrainekrigen i Østersøen:”Kaliningrad eksisterer praktisk talt ikke i min bevidsthed. Når jeg forestiller mig en russisk angreb på Polen, vil det oftest foregå gennem Belarus,” fortæller Piotr Baranowski, der er en 33-årig softwareingeniør bosat i Gdansk og fortsætter:”Når folk her i byen taler om en eskalering af krigen, bliver Estland oftest nævnt, og jeg har ikke hørt folk tale om, at Rusland kunne finde på at angribe fra Østersøen.”Andre er mere bekymrede over Ukrainekrigens indvirkning på den polske havneby:”Mange her har mistet deres arbejde, for halvdelen af byen solgte varer dér [i Kaliningrad] før. Jeg er blevet fortalt, at grænsen er lukket i to år,« forklarer Weronika, der ligeledes bor i Gdańsk og ikke ønsker sit fulde navn i avisen.Skaber det frygt blandt indbyggerne i Gdańsk, at byen ligger tæt på Kaliningrad, hvis det skulle komme til en militær konfrontation med Rusland?”Formentlig. Jeg gør det selv. Selve samtalen gør mig ængstelig,” fortæller hun.Ny magtbalance i ØstersøenFinlands og Sveriges Nato-medlemskab har allerede forrykket magtbalancen i Østersøen, hvor Rusland fra sine havne i Kaliningrad Oblast og nær Sankt Petersborg nu er fuldstændig omringet af transatlantiske vestlige allierede. En ændring i den russisk-dominerede status quo, der har eksisteret, siden Peter Den Store i begyndelsen af 1700-tallet besejrede svenskerne ved den ukrainske by Poltava og gjorde Rusland til Østersøens mægtigste magt.Kaliningrad blev dog allerede anlagt under navnet Königsberg, som betyder Kongebjerg, tilbage i højmiddelalderen af korsridderordenen Den Tyske Orden og blev på grund af østersøhandelen et kulturelt og handelsmæssigt knudepunkt.Britiske bombefly ødelagde under Anden Verdenskrig store dele af den gamle by, da bombetogterne over Tyskland føjede Königsberg til listen over civile mål, der skulle totalødelægges for at knække den tyske kampmoral. Med Den Røde Hærs fremmarch østfra flygtede store dele af den tyske befolkning fra byen. Resten af dem blev forvist, og sovjetborgerne rykkede efterfølgende ind. I 1946 blev Königsberg omdøbt til Kaliningrad efter den bolsjevikiske revolutionære Mikhail Kalinin, der samme år trådte tilbage som det officielle statsoverhoved for Sovjetunionen. En mand, der som Stalins pennefører havde sendt store mængder polakker, tyskere, ukrainere og kasakhere i døden eller til Sibirien.Under den kolde krig blev Kaliningrad et af de mest militariserede områder i Østersøregionen og blev en del af den nye russiske føderation efter Sovjetunionens kollaps. Byen og den omkringliggende eksklave skiftede i modsætning til Leningrad, Stalingrad og en række andre byer opkaldt efter store sovjetiske personligheder ikke navn efter unionens sammenbrud, men forblev “Kalinins by”.Det farligste sted i EuropaI sommeren 2022 kom Litauen og Rusland på kollisionskurs på grund af netop Kaliningrad. Den litauiske regering brugte EU’s sanktioner som et påskud for helt at lukke for adgangen for transport af varer gennem Litauen fra det russiske hovedland til den russiske eksklave. Også mere livsnødvendige varer, som ikke var omfattet af sanktionerne. Det fik magthaverne i Kreml til at rasle med sablerne, men efter kritik fra EU endte Litauen med at bøje sig og tillade varer at passere gennem landet.Mellem Kaliningradregionen og Belarus løber nemlig Suwałki-korridoren som den korte stribe af land, der strækker sig mellem Litauen og Polen. På grund af sin placering er området blevet kaldt det farligste sted i Europa. Her vil man i tilfælde af en militær russisk konfrontation med Vesten kunne afskære de baltiske Nato-medlemmer fra resten af Europa, inden den militære assistance når frem.I den litauiske havneby Klaipėda, der grænser op til Kaliningrad, frygter man for konsekvenserne af nærheden til den russiske eksklave:”Ikke kun Kaliningrad, men hele Rusland er en trussel mod Litauen og de andre baltiske lande, især med situationen i Ukraine. Vores generation voksede op i et frit Litauen, men vi tænker ofte på en mulig krig i Litauen. Det er meget skræmmende,” fortæller 22-årige Vilius Zešeputa, der er fysioterapeut i Klaipeda øst for Kaliningrad.”Måske ikke alle, men mange mennesker tror på den lovede støtte fra Nato, hvis vi bliver angrebet, og det er en smule lettende,” forklarer Vilius Zišeputa og fortsætter:”Mange litauere følger med i, hvad der sker i Belarus, Kaliningrad og på grænsen til Litauen. Selv om der er frygt, er vi det meste af tiden rolige. Vi tror på Ukraines sejr.”
- Per Fly siger det ikke direkte i sin nye film. Men budskabet står klart mellem billederneby Per Juul Carlsen on 17. april 2024 at 19:19
Kan ét menneske bære verden på sine skuldre? Ja. Det er det oplagte svar oven på Per Flys film om den svenske diplomat Dag Hammarskjöld.Det kan godt være, at Hammarskjöld omkom ved en flyulykke i 1961 i Nordrhodesia, det nuværende Zambia. Det kan også godt være, at Hammarskjölds fly blev skudt ned af de politikere og købmænd, der forsøgte at tjene store penge på at oprette staten Katanga i det sydlige Congo. Og det er uomtvisteligt, at Hammarskjöld dermed mislykkedes med sin mission. Men Hammarskjöld gjorde, hvad han kunne. I rollen som FN’s generalsekretær bar han moralen og humanismen, mens resten af verden beskyttede sine økonomiske interesser.Dag Hammarskjöld kunne ikke flyve, han havde ingen superkræfter, og han havde klart sine begrænsninger. Men han i-n-s-i-s-t-e-r-e-d-e. Det er den fortælling om svenskeren, Per Fly fokuserer på med sin norsk/svensk-producerede film ”Hammarskjöld”.Omdrejningspunktet er Hammarskjölds ønske om at afslutte kolonitiden og overlade Afrika til afrikanerne. Det var nemmere sagt end gjort. De gamle kolonimagter var ikke nødvendigvis interesserede i at forlade deres gode forretninger og politiske interesser. Især da belgierne officielt opgav Belgisk Congo i 1960, ulmede konflikterne.Kolonimagtens minedrift i Congo var, ja, en guldmine, og i samarbejde med den congolesiske forretningsmand Moise Tshombe lykkedes det en lyssky sammenslutning af mineejere og politikere at oprette en stat i Congos sydligste provins, Katanga. Omdrejningspunktet for filmen er Hammarskjölds ønske om at afslutte kolonitiden og overlade Afrika til afrikanerne, men kolonimagterne var ikke nødvendigvis interesserede, og især da belgierne officielt opgav Belgisk Congo i 1960, ulmede konflikterne. Foto: Charlie Sperring Den konflikt gik Hammarskjöld kontant ind i. Han indsatte FN-styrker og krævede, at Katanga vendte tilbage til Congo. Det var her, undervejs til forhandlinger med Tshombe, at Hammarskjölds fly styrtede ned.Årsagen er aldrig fastslået. Rhodesias myndigheder konkluderede, at der var tale om en pilotfejl, men stædige konspirationsteorier har peget i retning af de lyssky typer, der ønskede et selvstændigt Katanga. Det er ikke nogen ulogisk følgeslutning. Per Fly og medforfatter Ulf Ryberg har i hvert fald købt den 100 procent til ”Hammarskjöld”. Englænderne skulle levere en eskorte af jagerfly til Hammarskjölds lille fragtfly. De kom aldrig. I stedet kunne et enligt fly fra Katangas minimale luftvåben skyde Hammarskjöld ned i ro og mag.Det er ikke det eneste halvkontroversielle punkt i ”Hammarskjöld”. Filmen mere end antyder, at FN’s generalsekretær, der aldrig blev gift, var homoseksuel og forelsket i forfatteren Peter Levin (Thure Lindhardt) i sin ungdom. Hammarskjöld (Mikael Persbrandt) bar altså ikke kun den globale moral på sine skuldre. Ifølge ”Hammarskjöld” var han godt på vej til at kæmpe for seksuelle mindretal. Hammarskjöld skrev også digte, der blandt andet omhandlede hans humanistiske verdenssyn. De blev udgivet efter hans død, og de læses – ifølge filmen – stadig over hele verden. Filmen mere end antyder, at Hammarskjöld (Mikael Persbrandt), der aldrig blev gift, var homoseksuel og forelsket i forfatteren Peter Levin (Thure Lindhardt) i sin ungdom. Foto: Niklas Maupoix Det er altså et omfangsrigt heltebillede, der bliver kridtet op i ”Hammarskjöld”. Det er lækkert og indbydende skruet sammen, om end uden den personlige tone fra Per Flys gamle trilogi om det danske klassesamfund i ”Bænken” (2000), ”Arven” (2003) og ” Drabet” (2005). Det er effektivt. Det har potentiale til at komme langt ud i verden, hvilket uden tvivl er intentionen. Filmen hiver ikke bare fat i en mand, der har været død i snart 63 år, for nostalgiens skyld og historiebevidsthedens skyld.Sagt på en anden måde handler ”Hammarskjöld” ikke så meget om Dag Hammarskjöld, som den handler om at stå fast i troen på en bedre verden. Den amoral, Hammarskjöld blæser til angreb på i filmen, findes stadig. Og flere er kommet til. Per Fly siger det ikke direkte, men det står klart mellem billederne: Hvis vi tør, kan vi alle bære verden på vores skuldre.Hammarskjöld. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly & Ulf Ryberg. Kamera: John Christian Rosenlund. 114 minutter. Sverige/Norge 2024. Premiere 18. april.
- Italien går til kamp mod mobilen med nye tiltag: “Der er ingen grund til at kigge på sin telefon hvert femte minut”by Mads Frese on 17. april 2024 at 19:19
Gør jer selv en tjeneste! Aflever jeres mobiltelefoner ved indgangen, nyd hinandens selskab og få en gratis flaske vin til maden. Sådan lyder tilbuddet på en nyåbnet restaurant i den norditalienske by Verona.”Teknologi er ved at blive et problem. Der er ingen grund til at kigge på sin telefon hvert femte minut, men for mange mennesker er det som narkotika. På denne måde har de muligheden for at lægge den fra sig og drikke noget god vin,” udtaler Angelo Lella, som åbnede restauranten Al Condominio i marts, til den britiske avis The Guardian.”Reaktionerne har været meget positive. 90 procent af gæsterne har valgt at give afkald på deres mobiltelefoner i bytte for vin. Det var været smukt at se, hvordan folk har taget det til sig. De taler sammen i stedet for at se på billeder på deres mobiltelefoner eller svare på beskeder,” fortæller Lella.Det er på flere måder i tråd med den italienske højreregerings politik. For det første har minister for fødevarevaresuverænitet, Francesco Lollobrigida, udtalt, at vin til maden aldrig skader og kæmpet imod EU-lovgivning om advarsler mod overforbrug på flaskerne.Og for det andet betragter undervisningsminister Giuseppe Valditara teknologi som et problem. I 2022 udsendte han et cirkulære om brugen af mobiltelefoner og tablets i klasselokalerne, hvor underviserne blev rådet til at forbyde apparaterne, medmindre de skulle bruges i undervisningen.Denne opfordring har dog ikke medført et mere læringsvenligt miljø. Snarere tværtimod. På nogle italienske skoler har skolelever med mobilabstinenser ifølge italienske medier endda overfaldet deres lærer. Derfor har Valditara nu annonceret nye retningslinjer, så brugen af mobiltelefoner og tablets helt frarådes i undervisningen på grund- og mellemskoler. Det svarer til indtil ottende klasse i det danske skolesystem.”Man kan ikke følge undervisningen med ordentligt udbytte, når man lader sig forstyrre af mobiltelefonen, og det er en mangel på respekt over for læreren. Det er afgørende at genoprette lærerens autoritet,” udtaler Valditara til avisen Il Foglio.Samtidig er stadig flere barer og spisesteder begyndt at reklamere med, at de ikke tilbyder trådløst internet, så gæsterne ikke føler sig fristet til at arbejde eller søge adspredelse. Og i badebyen Marina di Cecina i Toscana har restauranten Separè 1968 valgt en anden model for at fremme måltider uden mobiltelefoner. Hvis gæsterne vælger at aflevere deres telefoner ved indgangen, bliver de belønnet med en rabatkupon på 20 euro, omkring 150 kroner, som de kan bruge ved deres næste besøg på restauranten. Således har restaurantens ejer, Niccolò D’Andrea, givet sine gæster ikke kun én, men flere gode grunde til at vende tilbage, skriver avisen Il Tirreno.”Også derhjemme har vi i den seneste tid pålagt os selv ikke at have mobiltelefoner med ved bordet under måltiderne. Men når man er på restaurant, kan man uden at have distraktionselementer meget bedre påskønne, hvad man spiser og drikker,” siger D’Andrea til Il Tirreno.
- Den russisk-ortodokse ledelse har mere tilfælles med krigeriske udgaver af islam end vestlige kirkerby Anders Ellebæk Madsen on 17. april 2024 at 19:19
I en nylig erklæring fra den russisk-ortodokse kirke lyder det, at det er en hellig krig, der udkæmpes i Ukraine. Kirill, kirkens leder, har tidligere talt om krigen som en kosmisk kamp mellem godt og ondt, ligesom han tidligere har talt om Vestens værdier som satanisme. Altså en dæmonisering af den reneste slags.Det siger sig selv, at det ikke gør nogen bedre at påstå, at andre repræsenterer Satan. Det gør modsat den talende mindre. Retorikken gør heller ikke krigen lettere at løse. Når man først har erklæret, at det er Satans redskaber, man kæmper imod, giver det for eksempel ikke meget mening en dag at sætte sig til forhandlingsbordet med modstanderen.Vesten bør gå den modsatte vej af de russiske ledere og holde fast ved, at fjenden er såre menneskelig. Fjenden i Ukrainekrigen er ikke et monster med horn. Fjenden er en stor dreng indkaldt fra en russisk provins, som ligger og dør i en grøft i minusgrader. Han er lige så bange for at dø som alle os andre, og han har i mange tilfælde ikke ønsket at kæmpe for udvidelse af de russiske grænser.Vi kan i krigstider bedst bevare vores egen menneskelighed ved ikke at fratage de andre deres. Mens man altså må prøve at have respekt for dem, man bekæmper, er det straks sværere at respektere den teologi, der kommer ud af Moskva i disse år. Det er godt, at talen om hellig krig fordømmes af organer som Kirkernes Verdensråd og KEK. Gid endnu flere ville gøre det.Vi må insistere på, at der kan være grund til at udkæmpe krige. Og Ukrainekrigen lever op til de principper for en retfærdig krig, som vi i Vesten har bygget på teologer som kirkefaderen Augustin og filosoffen Thomas Aquinas. Det er en legitim forsvarskrig, som er blevet påtvunget landet af en invasion fra en magt, der mener sig berettiget til at annektere andre lande.Men hellig krig er noget andet end retfærdig krig. Hellig krig taler de selvretfærdige om. Hvis man helliggør de krige, man selv har indledt for at udvide territorium, er der ikke langt til at helliggøre sig selv. Og man skal da også være blind for ikke at se, at den russiske ledelse har en tilbøjelighed til at helliggøre sin egen historie.Samtidig må man konstatere, at den russiske kirke er gledet fra den vestlige de senere år. Det ses intet sted tydeligere end i talen om hellig krig, hvor den ortodokse kirkes ledelse har mere tilfælles med forskellige krigeriske udgaver af islam end med de vestlige kirker. Det samme mønster ser man i religionsfriheden. Friheden for den anderledes tænkende er begrænset både i Mellemøsten og i de russiske indflydelsessfærer. Over for disse tendenser må man stå fast på religionsfrihed og frem for alt undlade at gøre modstandere til Fandens ansigt eller genstand for hellig krig.
- Nogle mener, at der ikke findes fattigdom i Danmark. De tager fejlon 17. april 2024 at 19:19
“Jeg ved godt selv, hvor bange man er som mor. Når man ikke kan give sine børn det, man gerne vil give dem. Når man ikke kan give dem al den mad, man gerne vil. Når man skal springe måltider over.”Ordene kommer fra en mor, som kommer i vores sociale arbejde i Kirkens Korshær. Hun oplever fattigdom på egen krop, og det er hun desværre langtfra ene om. Hver eneste dag møder vi mennesker, som lider store afsavn, fordi de ikke har råd. Som har så lav en indkomst, at de ikke kan få tilværelsen til at hænge sammen.I Kirkens Korshær mener vi, det er uacceptabelt. I vores øjne er alle mennesker uendeligt meget værd og fortjener et liv uden basale afsavn.Det er dog ikke alle, der deler denne opfattelse. Tværtimod er der stemmer i den offentlige debat, som mener, vi slet ikke har noget problem med fattigdom i Danmark. Den påstand vil jeg gerne udfordre. En del af forklaringen på, at der ikke er enighed om, hvorvidt der eksisterer fattigdom i Danmark, er, at vi ikke for tiden har en officiel og anerkendt fattigdomsgrænse. Det tætteste vi kommer, er det mål for “relativ fattigdom”, som Danmarks Statistik har udarbejdet for at følge med i vores efterlevelse af FN’s verdensmål.Ifølge denne definition er man fattig, hvis man i løbet af ét år har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten og samtidig har en formue under halvdelen af medianindkomsten. Studerende tælles ikke med, og der tages højde for husstandens størrelse. I 2022 var det 214.000 danskere – herunder 47.000 børn – der levede op til de kriterier.Man kan kritisere Danmarks Statistiks fattigdomsopgørelse på flere måder, men den mest grundlæggende kritik går på, at relativ fattigdom er et mål for ulighed og ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt folk har nok at leve for.Sagen er bare den, at flere undersøgelser viser, at en stor del af de relativt fattige danskere lider netop den type materielle afsavn, vi normalt associerer med fattigdom. Afsavn, som forhindrer mennesker i at opretholde livsmønstre og aktiviteter, der er almindelige i samfundet. Som er nødvendige for at trives.Ifølge Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse fra 2023 har 139.000 husstande ikke råd til at spise kød, kylling, fisk eller en tilsvarende vegetarret hver anden dag. 240.000 hustande har ikke råd til at holde boligen tilstrækkeligt opvarmet.Tilsvarende har undersøgelser fra blandt andet VIVE og Egmont Fonden vist, at en gruppe danskere har så lidt mellem hænderne, at de for eksempel ikke har råd til at spise tre måltider om dagen, til at købe varmt vintertøj til deres børn eller til at købe lægeordineret medicin.I Kirkens Korshær ser vi mange af disse afsavn hver dag. Vi ser, hvor ondt afsavnene gør på både børn og voksne. Hvordan de både ødelægger livet nu og her, men også slår fremtidsmuligheder itu. Også dette er bekræftet i flere undersøgelser. At mange tusinder danskere lider grundlæggende og ødelæggende afsavn, er hævet over enhver tvivl. Der findes fattigdom i Danmark. Men det er ikke alle, der ser det. Der er dem, der mener, at fattigdom bare skyldes dårlige vaner og ringe prioritering. At de fattige danskere ikke mangler penge, men bare bruger dem forkert. Pointer, der typisk underbygges med referencer til “Fattig-Carina” og “Dovne-Robert”.Lad mig understrege, at de ikke er repræsentanter for de mennesker, vi møder i vores sociale arbejde. Tværtimod er de mennesker, vi møder, ufatteligt stærke på trods. De kæmper for at være gode borgere og gode forældre, men de mangler. De mangler et rimeligt og værdigt økonomisk grundlag, og de mangler en masse af de netværk og kompetencer, som gør det muligt for dem at løfte sig ud og videre af deres meget sårbare livssituation.I kontanthjælpssystemet findes et væld af forskellige ydelser og familietyper. Og selvom nogle modtager nok til at kunne klare sig, er det langtfra tilfældet for alle. Netop dét konkluderede Ydelseskommissionen også i dens afrapportering i 2021.Kommissionen udarbejdede en række såkaldte minimumsbudgetter, som viser, hvor meget det kræver for forskellige familietyper, hvis de skal kunne leve et “beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige sammenhænge”.Disse minimumsbudgetter blev sammenlignet med, hvad forskellige familietyper typisk får udbetalt i ydelser. Kommissionens konklusion var, at mens nogle ligger omkring eller over minimumsbudgetterne, modtager andre mindre, end hvad de har brug for.Dertil kommer, at minimumsbudgetterne er gennemsnitsbetragtninger. Det betyder, at der vil være mennesker, der har brug for større udgifter – for eksempel hvis de har ældre børn, gæld, brug for medicin eller særlig kost, eller hvis de bare bor et dyrt sted i landet.Afsavn kan altså ikke reduceres til et spørgsmål om dårlige valg. Det handler også om fattigdom. At nogle har så lave indkomster, at det ville være svært for de fleste af os at klare sig på dem. At de simpelthen ikke har købekraft til at opretholde tilværelsen. Og at fattigdommen i sig selv er med til at gøre deres liv og tilværelse langt sværere, end den behøver at være. Fattigdom er en kompleks størrelse. Der er mennesker i Danmark, som lider afsavn på grund af lave ydelser. Og der er andre, der kæmper med andre udfordringer. Derfor er der heller ikke ét enkelt værktøj, der virker for alle. Nogle har brug for et ydelsesmæssigt løft. Andre har brug for mere hjælp til at afhjælpe forskellige sociale problemer. Og andre igen har brug for en bedre indsats for at få dem i job. En indsats, som ikke handler om at presse dem mere, men at tage dem i hånden.Uanset karakteren af de sociale problemer mener jeg, at vi som samfund har en forpligtelse til at hjælpe vores medmennesker bedre, end vi gør i dag.I Kirkens Korshær tager vi afsæt i de folkekirkelige værdier og omsorgen for det dyrebare menneskeliv. I næstekærligheden, menneskers ligeværd og forpligtelsen til at tage os af hinanden. Hver eneste af os er skabt i Guds billede, og vi er som sådan uendeligt værdifulde.For os indebærer det, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse. At vi som fællesskab har en pligt til at hjælpe hinanden med at sikre, at ingen lider basale afsavn. Uanset hvad folk har med i bagagen. Intet kan gøre os mindre til mennesker, for vi vil altid være en del af skaberværket.Derfor mener vi i Kirkens Korshær, at Danmark bør have en fattigdomslov, som forpligter Folketinget til målrettet at bekæmpe fattigdom i Danmark. Med sådan en håber vi at få politikere fra højre til venstre til at sætte sig sammen og få hele værktøjskassen med løsninger på bordet. Så vi kan sikre mennesker den hjælp, netop de mangler for at komme videre i livet.Vi anerkender, at der kan være forskellige holdninger til, præcis hvornår man kan siges at være fattig. Derfor har vi i foreslået, at der udarbejdes en ny fattigdomsgrænse, som kombinerer elementer fra de forskellige metoder.Præcis hvordan grænsen skal se ud, og hvor den skal ligge, må eksperter vurdere. Det afgørende er, at vi får et værktøj, der giver os et retvisende billede af fattigdom i Danmark. Og at vi får forpligtet politikerne til at gøre det nødvendige for at bekæmpe den.Så vi kan få gjort fattigdom til fortid – og sikre værdighed for alle til fremtid.
- FN-organisation: Israel mishandler tilbageholdte FN-ansatteon 17. april 2024 at 19:19
Israelske styrker har ifølge en rapport fra en FN-organisation udsat tilbageholdte FN-ansatte i Gaza for mishandling.Blandt andet har nogle af de ansatte fået alvorlige slag og modtaget trusler.Det skriver FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA, i en rapport ifølge nyhedsbureauet Reuters.Under tilbageholdelsen er de ansatte ifølge rapporten blevet udsat for tæsk, trusler om voldtægt og elektrisk stød samt mishandling, der minder om “waterboarding”.Waterboarding er en torturmetode, der føles som at drukne.- UNRWA har fremsat officielle protester til de israelske myndigheder om den rapporterede behandling af organisationens medarbejdere, mens de var i israelsk varetægt, lyder det i rapporten.Israel er ifølge Reuters ikke vendt tilbage med kommentar til anklagerne.Det israelske militær har tidligere sagt, at det følger israelsk og international lov, og at de personer, de tilbageholder, har adgang til mad, vand, medicin og ordentligt tøj.I rapporten står der også, at andre personer, der er blevet tilbageholdt af israelske styrker, er blevet udsat for lignende mishandling./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF