DR
- Nu er årets bedste unge forskere fundeton 23. april 2024 at 15:50
- Trafikproblemer på E45 ved Aarhuson 23. april 2024 at 15:21
- Storbritannien vil øge forsvarsudgifterneon 23. april 2024 at 15:10
- Franske flyveledere varsler strejke på torsdagon 23. april 2024 at 14:37
- To børn på skadestuen efter fund af syrebomber i skolegårdon 23. april 2024 at 14:35
- Forsvaret dropper køb af syv gummibådeon 23. april 2024 at 14:11
- Politiet anholder 16-årig dreng i forbindelse med telefontrussel mod østjysk skoleon 23. april 2024 at 13:52
- Danmark vil sætte strøm til ukrainske huse med milliardgarantion 23. april 2024 at 13:45
- Israel afviser beskyldninger om massebegravelser og henrettelseron 23. april 2024 at 13:39
- Danish Crown skal betale bøde for dødsulykkeon 23. april 2024 at 13:14
- Rullemarie sendt ind på østjysk skole efter bombetrusselon 23. april 2024 at 13:10
- Fredericia har fået ny borgmesteron 23. april 2024 at 13:09
- Svensk slikgigant stopper leverancen af flere chokoladeprodukteron 23. april 2024 at 12:47
- Israel hævder at have dræbt to højtstående medlemmer af Hizbollahon 23. april 2024 at 12:35
- Partifælle vil vælte borgmesteren i Randerson 23. april 2024 at 12:15
Et kampvalg er skudt i gang i Socialdemokratiet i Randers Kommune. I midten af maj står det klart, hvem partiet skal have i spidsen.
- Mette Frederiksen: Landbruget må tage ansvar for, at grisene bliver slagtet i Danmarkon 23. april 2024 at 12:01
- Skolegård afspærret, efter syrebomber blev kastet derindon 23. april 2024 at 11:38
- PostNord kommer ud til markant færre postkasser efter ny lovon 23. april 2024 at 11:29
- Venstre vil give handicappede seksualundervisningon 23. april 2024 at 11:17
- Europa-Parlamentet vedtager lov, der skal forlænge levetiden på en lang række dagligdagsvareron 23. april 2024 at 11:06
BT
- Politiet massivt til stede: Tankstation afspærretby rave@bt.dk (Rasmus Vestergaard) on 23. april 2024 at 16:36
- Dømt for flere drab på spædbarn: Nu forsøger hun at få sin dom omstødtby mama@bt.dk (Maria Christine Madsen) on 23. april 2024 at 16:30
- Marathonløber i vanvidsprojekt: Blindsmager 26 glas vind under ét marathonby nlar@bt.dk (Nicklas Larsen) on 23. april 2024 at 16:22
- Sneg sig ind til kronprins Christians fødselsdag – nu reagerer hans advokatby silb@bt.dk (Silla Bakalus) on 23. april 2024 at 16:21
- Gjorde skræmmende fund i hus: ‘De led alle en voldsom død’by mama@bt.dk (Maria Christine Madsen) on 23. april 2024 at 16:10
- Ledt forgæves i et år: Derfor er Kvists afløser ikke fundetby jodr@bt.dk (Jonas Dalgård Rasmussen) on 23. april 2024 at 16:03
Berlingske
- Universitet i USA oplevede Gaza-protest som fjendtligon 23. april 2024 at 16:35
Ifølge talsmand var der “intimiderende råben og adskillige antisemitiske hændelser” ved Gaza-protest.
- Københavns hotelkonge har skabt et enormt imperium. Men det lå langtfra i kortene: »Jeg havde slet ikke set det komme«by ebra@berlingske.dk (Emil Bo Rask) on 23. april 2024 at 16:12
Henning Arp-Hansen bliver kaldt Københavns »hotelkonge« og har indtaget hovedstaden bid for bid. Men oprindelig havde han helt andre planer for sit liv. Og så indtager han andenpladsen på Berlingskes top-10 over personer, der ejer mest ejendom i Storkøbenhavn.
- Statsministeren fejer intern kritik af udlændingeordfører af bordeton 23. april 2024 at 16:08
Byrådsmedlem truer med udmeldelse af S efter udtalelser fra Frederik Vad. Mette F. bakker fuldtonet op om Vad.
- Jeppe Christiansen kigger anklagende på Berlingske – han burde kigge sig i spejletby sibe@berlingske.dk (Simon Bendtsen) on 23. april 2024 at 16:02
I stedet for at skælde ud på Berlingske burde Jeppe Christiansen stille op til interview og forklare, hvorfor han trækker sig fra bestyrelsen i det stormombruste kroatiske selskab Bellabeat.
- Tasketyve gik efter ældre kvinder og er nu idømt fængselon 23. april 2024 at 15:52
Mand på 42 år er idømt et år og tre måneders fængsel. Hans kvindelige kumpan undgår at skulle afsone.
- Dommer til Trump-advokat: Du er ved at miste al troværdighedon 23. april 2024 at 15:38
Dommer og Trump-advokat endte i meningsudveksling i forbindelse med muligt brud på mundkurv.
- Amalie Lyhne: En farlig cocktail af ekstremisme truer Europas frihedby xaml@berlingske.dk (Amalie Lyhne) on 23. april 2024 at 15:32
Vores liberale demokrati bliver truet indefra af både islamister, en identitetspolitisk venstrefløj og en illiberal højrefløj, som hver især næres af hinanden.
- »Helt usædvanligt«: Historisk kold dag i Københavnby mamm@berlingske.dk (Malte Møller Madsen) on 23. april 2024 at 15:30
Vi skal mange år tilbage for at finde en lignende dag i foråret, hvor det har været så koldt i hovedstaden.
- Franske flyveledere varsler strejke og omfattende aflysningeron 23. april 2024 at 15:13
Ifølge en fagforeningsleder vil over 65 procent af fly fra Paris’ to største lufthavne blive aflyst.
- Politiet til stede med teknikere og hunde i boligområdeon 23. april 2024 at 15:11
Endnu vil Nordsjællands Politi ikke oplyse nærmere om, hvorfor man er rykket ud i til adresse i Snekkersten.
A4 Nu
- Skandaleramt formand for FGU Danmark får nyt jobby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 14:57
Tidligere formand for FGU Danmark og borgmester i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten vender tilbage til tidligere arbejdsplads.
- Overblik: 3 vigtigste pointer i ny rapport om løntimerby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
A4 Beskæftigelse gennemgår tre af de vigtigste pointer i en ny og opsigtsvækkende rapport om brug af løntimer i beskæftigelsesindsatsen.
- Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysteriumby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 23. april 2024 at 8:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- Konsulenthus: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nokby nyhedsdesk@a4medier.dk (Rasmus Lindgaard, Director of Innovation CompanYoung) on 23. april 2024 at 6:00
Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre – vi skal sørge for et endnu tidligere kendskab til EUD.
- Skævdeling slog gnister og skabte kold luft mellem Akademikerne og FH: Sådan endte opgøret om lavtlønspulje ved OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 23. april 2024 at 6:00
REKONSTRUKTION: Det principielle opgør om skævdeling, der fik Akademikerne til at gå solo ved OK24, slog gnister ved forhandlingsbordet. Resultatet gør alle parter i stand til at erklære sejr, men striden vil genopblusse og efterlader spørgsmålet om forsoning eller skilsmisse ved OK26 åbent.
- David Trads: Unge er akkurat lige så flittige – og dovne – som os andreby nyhedsdesk@a4medier.dk (David Trads, politisk kommentator) on 23. april 2024 at 6:00
- Organisationer stempler ind i kommende forhandlinger: “Alle erhvervsuddannelser spiller på den ene eller anden måde ind i den grønne omstilling” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Organisationer har klare budskaber til børne- og undervisningsministeren i forhold til den grønne omstilling af erhvervsuddannelser.
- Tesfaye udpeger uddannelser til en ny ungdomsuddannelseby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 23. april 2024 at 6:00
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil konkret kigge på HF, HHX, EUX og den kommunale 10.klasse, når han skal lave plantegninger for en ny ungdomsuddannelse, men det er usikkert, hvorvidt han kigger på selve uddannelserne eller deres metode, lyder det fra formand for Danske HF og VUC.
- Folketinget starter rejsen mod ny jobreform i Aarhusby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 22. april 2024 at 6:00
Folketingets beskæftigelsesudvalg skal på besøg i Aarhus Kommune for at få inspiration og kvalificere de politiske drøftelser om en reform af fremtidens beskæftigelsesindsats. Rådmand ser frem til flere ting ved besøget.
- Timeløn på 10 kroner: Illustratorer kritiserer forlagsbranchenby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 22. april 2024 at 6:00
Omkring 100 illustratorer kritiserer forlagsbranchen for lave lønninger og dårlig arbejdskultur.
- Indstil nu: Hjælp os med at finde Danmarks største velfærdstalenterby nyhedsdesk@a4medier.dk (Redaktionen) on 22. april 2024 at 6:00
A4 Medier vil hylde landets mest talentfulde fængselsbetjente, sosu’er, pædagoger og andre unge i velfærden. Nu åbner indstillingen.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby sebastian@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 22. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, men ministeren afviser at blande sig i det.
- Udbudsdirektivet er genåbnet: Stort skridt for arbejdsmiljøet eller et angreb på den danske model?by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 19. april 2024 at 7:00
EU-toppen er blevet enige om, at udbudsdirektivet skal evalueres. De venstreorienterede partier mener, at blandt andet et godt arbejdsmiljø bør være et krav for at få del i et offentligt udbud. De borgerlige partier kalder det i stedet et angreb på den danske model.
- Dansk Industri henter Berlingske-chefredaktør og gør tidligere spindoktor til politisk direktør i toppost-rokadeby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 19. april 2024 at 6:30
En større rokade på DI’s direktionsgang gør Morten Høyer til politisk direktør, mens Berlingskes nu tidligere chefredaktør Mette Østergaard sætter sig i direktørstolen i Public Affairs-afdelingen.
- Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessynby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Kursændringen hos Socialdemokratiet om, at unge uden job eller uddannelse i højere grad skal i beskæftigelse, er ikke en falliterklæring til uddannelsesvejen, vurderer Stefan Hermann, der ser udviklingen i et historisk perspektiv.
- EUD-vicedirektør: Frihed med ansvar – en ny kurs for folkeskolenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser) on 19. april 2024 at 6:00
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdetby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 19. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester vil have et byrdestop i den offentlige sektor. Det skal ske efter inspiration fra skattestoppet i 00’erne.
- Tesfaye understreger fokus på grøn omstilling i erhvervsuddannelser ved DM i Skillsby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Vi skal prioritere erhvervsuddannelser for at blive et ambitiøst samfund, derfor skal der kigges på de uddannelser, der særligt er påvirket af den grønne omstilling, fremhævede børne- og undervisningsministe Mattias Tesfaye til åbningen af DM i Skills.
- Laurits Rønn efter Børsen-brand: “Heldigvis har vi jo det meste oppe i skyen. Gudskelov for det”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 19. april 2024 at 6:00
Tirsdagens “enormt triste” brand i Børsen har tvunget Dansk Erhverv ud i en midlertidig undtagelsestilstand. Men branden kommer ikke til at sætte organisationen tilbage, hvad angår næste års private overenskomstforhandlinger, siger Laurits Rønn.
- Arbejdsmarkedschefen troede, hun hørte forkert, da nyheden kom i radioen: Nu skal hun hjælpe 1.200 slagteriarbejdere i jobby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 19. april 2024 at 6:00
Der venter arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund en stor, men faglig vigtig opgave med at koordinere jobindsatsen i forbindelse med lukningen af Ringsteds Danish Crown-slagteri. Hun vil blandt andet skele til erfaringer fra Frederikshavn Kommune.
Altinget
- Måtte trække sig som borgmester: Nu har han fået job som landbrugsrådgiverby sigurd@altinget.dk (Sigurd Lilmose Bech) on 23. april 2024 at 14:59
Ringsteds forhenværende borgmester, Henrik Hvidesten, måtte trække sig efter anklager om upassende adfærd. Nu har han fået job i DLR Kredit.
- En ilddåb, et glas brunt vand og anklager om løftebrud: Få fem nedslag partiledernes krydsild med Mette Frederiksenby mauricio@altinget.dk (Martin Mauricio) on 23. april 2024 at 14:06
Der blev krydset klinger om alt fra CO2-afgift på landbruget og opioidmisbrug til statsministerens champagne- og makrelvaner, da Folketingets partiledere tirsdag mødtes i duel med Mette Frederiksen. Altingets politiske redaktør giver dig de fem vigtigste lynanalyser.
- Ny analyse: Radikale er ude af stand til at hugge vælgere fra Socialdemokratietby erik@altinget.dk (Erik Holstein) on 23. april 2024 at 10:05
Mens venstrefløjen napper titusinder af vælgere fra socialdemokraterne, har den tidligere radikale regeringspartner mistet den evne. På højrefløjen har Liberal Alliance fået størstedelen af Nye Borgerliges hjemløse vælgere.
- Midt i awardshowets glamour blev idéen om et ligestillet Danmark punkteret: “Rwanda er nummer 12 på verdenslisten. Danmark er nummer 23”by mariemm@altinget.dk (Marie Møller Munksgaard) on 23. april 2024 at 9:30
Torsdag løb Danish Diversity Awards af stablen, hvor en række virksomheder vandt priser for deres arbejde med diversitet og inklusion i erhvervslivet. Men bag awardshowets glamourøse rammer lå også fortællingen om, hvordan der stadig er flere topchefer, der hedder Lars eller Peter, end der er kvindelige topchefer.
- Kan det svare sig at afholde regionsrådsvalg? Ja, for et fjernt demokrati er stadig bedre end intet demokratiby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 23. april 2024 at 9:00
Regionerne er i bund og grund økonomisk styret af staten, og har kun den magt, som ligger i gode argumenter, der kan overbevise staten. Men det er altså svært at se en virkelig attraktiv alternativ model til regionerne, skriver Roger Buch.
- Støjbergs kandidat vil bremse illegal indvandring: Det er den største trusselby thomas.lauritzen@altinget.dk (Thomas Lauritzen) on 23. april 2024 at 3:00
Valgpodcast #8: Permanent grænsekontrol og færre indvandrere er kardinalpunkter for Danmarksdemokraternes spidskandidat, Kristoffer Storm. Men hvor EU-skeptisk er Inger Støjbergs nye parti egentlig, og kan de sidde i gruppe med sådan en som Viktor Orbán?
- Flere politikere undlader at opgive økonomiske interesser: “Det ligner åbenhed, men det er det reelt ikke”by mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 23. april 2024 at 2:00
Flere folketingsmedlemmer undlader at oplyse alle deres økonomiske interesser, på trods af åbenhedsregler. Det viser en gennemgang af Altinget. Formand for Transparency International Danmark mener, at kontrollen med medlemmernes interesser bør skærpes.
- Tidligere K-generalsekretær: Mona Juul har startet en stille, ærkekonservativ revolutionon 22. april 2024 at 10:30
Jeg kom til at tænke på flere konservative koryfæer, da partiets nyvalgte partiformand, Mona Juul, søndag talte på landsrådsmødet og for første gang slog fast, hvad hun vil, skriver John Wagner.
- U-vending: Først blev han udelukket. Nu skal DF-spids alligevel i clinch med von der Leyen i stor EU-debatby rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 22. april 2024 at 10:30
Dansk Folkepartis Anders Vistisen får lov til at repræsentere EU’s yderste højre, når de europæiske partigrupper tørner sammen i Maastricht 29. april, selv om arrangørerne først havde sagt nej til at invitere ham.
- Lipperts bog om demokratiets kurs mod afgrunden er læseværdig, men for pessimistiskby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 22. april 2024 at 10:00
Søren Lipperts nye bog er nuanceret og læseværdig og vil meget mere end blot at tale om demokratiets afslutning. Men i nogle stræk bliver han apologet for det bestående, skriver Jonas Parello-Plesner.
- Der er kun ulemper for Vanopslagh ved at blive statsministerkandidat – og han får alligevel aldrig jobbetby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 22. april 2024 at 9:00
Vanopslagh bliver kun statsminister, hvis der er et rent borgerligt flertal. Intet tyder på, at det kommer foreløbigt. Og så længe situationen er sådan, er der ingen grund til, at Vanopslagh erklærer sig som borgerlig statsministerkandidat – tværtimod, skriver Benny Damsgaard.
- På fem år er antallet af kvindelige værnepligtige næsten fordoblet – og færre af dem falder fra undervejsby crenzien@altinget.dk (Kirstine Erika Crenzien) on 22. april 2024 at 8:56
Antallet af kvindelige værnepligtige er næsten fordoblet på fem år. Og færre af dem giver op undervejs end tidligere. Det er resultatet af en kulturændring, mener de værnepligtiges organisation.
- Læs og se hele Mona Juuls tale til Konservatives ekstraordinære landsrådon 22. april 2024 at 8:40
Søndag afholdt Mona Juul sin første tale som ny politisk leder og formand for Konservative. Læs hele talen her.
- Socialrådgiver: Min læge har flere gange anbefalet mig at finde noget andet at lave on 22. april 2024 at 5:45
Det er en politisk prioritering, om der skal være råd til at hjælpe borgere med sociale problemer. Og om vi socialrådgivere skal have arbejdsvilkår, der tillader at finde de rette løsninger for borgerne, skriver Laura Pode.
- Minister holdt nul møder med uvildige eksperter før udspil om dyrevelfærd. I stedet mødtes han med “hverdagseksperter”by eae@altinget.dk (Ella Hjalmsrud Jørgensen) on 22. april 2024 at 5:40
Fødevareminister Jacob Jensen mødtes ikke med nogen uafhængige eksperter i den “grundige” møderække om landbrugets dyrevelfærdsudfordringer, der ifølge ministeren selv skulle finde “ind til kernen” af problemerne. Jeg har mødtes med hverdagseksperter, forklarer Jensen.
- Samira Nawa: Rasmus Jarlov er med til at banke kvindekampen tilbage til stenalderenby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 22. april 2024 at 3:00
Det er kvindefjendsk og polemisk, når Konservativ Ungdom beskylder kvinder for “landsforræderi”, hvis de fravælger at få børn. Nu har folketingsmedlem Rasmus Jarlov desværre grebet bolden, skriver Samira Nawa (R).
Information
- Storbritanniens Rwanda-plan er juridisk tvivlsom og moralsk forkasteligby Mathias Sindberg on 23. april 2024 at 14:44
Storbritannien vil sende asylansøgere til Rwanda. Loven er et bekymrende brud på den internationale retsorden, og ideen er indlysende moralsk betænkelig
- Jeg fodrer min majhungren med ’N Syncby Rebecca Christie on 23. april 2024 at 13:36
Skiftende medlemmer af Informations kulturredaktion beretter hver uge om deres kulturforbrug og idiosynkrasier. I dag anbefaler Rebecca Christie pophittet til dig, der længes efter maj
- Den israelske filosof Omri Boehm ser kun én vej frem: Både Israel og Palæstina må opgive offeridentitetenby Nina Branner on 23. april 2024 at 12:15
Han kritiserer Tysklands Israel-politik, men bliver hædret for sin insisteren på en fredelig løsning på Mellemøst-konflikten. Information mødte filosoffen Omri Boehm i Berlin til en snak om identitet og universalismens væsen
- Klimarådet: Landbruget skal fylde mindre – til gengæld får vi mindre fedtemøg, flere arter og en renere atmosfæreby Marie Sæhl on 23. april 2024 at 10:01
En tredjedel af landbrugets marker skal laves til natur og skov, hvis vi skal nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet. En ny analyse fra Klimarådet samtænker for første gang løsningen på de grønne udfordringer, og prisen er »beskeden«
- Ingen rygende pistol i FN-rapport om UNRWA’s tilknytning til Hamasby Martin Burcharth on 23. april 2024 at 4:30
Efter Israels afsløring i februar af 12 medarbejdere i UNRWA – FN’s organisation for palæstinensere – der skal have deltaget i angrebet den 7. oktober, iværksatte FN en undersøgelse. I en rapport udsættes organisationen kun for mild kritik
- Trump er ikke en afvigelse. USA’s historie har budt på andre illiberale perioderby Martin Burcharth on 22. april 2024 at 18:13
Den pulitzervindende amerikanske historiker Steven Hahn gør i en ny bog op med myten om, at USA altid har været et liberalt samfund. I et interview fortæller han om de mange illiberale episoder og perioder
- Alex Vanopslagh lægger ikke skjul på sit snusforbrugby Niels Ivar Larsen on 22. april 2024 at 18:12
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Et mandligt forbillede?by Lars Kramhøft on 22. april 2024 at 18:12
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- Mit arbejde i Rwanda fyldte mig med optimisme for landetby Ingelise Nordenhof on 22. april 2024 at 18:08
Rwanda er et land i rivende udvikling. For selv om folkemordet har sat sig i befolkningen, er landet i dag præget af en respektfuld tone og stor gæstfrihed mellem mennesker uanset etnisk baggrund
- Venstre-kvinder i opråb: Vi skal genskabe lysten til at få børnby Marie Brixtofte on 22. april 2024 at 18:04
Som med alt andet er det lysten, der driver værket. Også når det kommer til at løse fertilitetskrisen. Vi skal sikre lysten til at få børn gennem frihed, tryghed og fleksibilitet for familierne
Børsen
- Joe & The Juice-stifter hæver 70 mio. kr. i udbytteby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 23. april 2024 at 14:00
Efter flere sløje år er der nu igen overskud for Kaspar Basse, der oprindeligt stiftede juicekæden J…
- Analyse: Odds er på kort tid ændret drastisk i Bidens favørby Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 23. april 2024 at 13:33
Joe Biden har på to måneder gjort et bemærkelsesværdigt comeback. Mens Donald Trump omvendt ser en b…
- Kriseramt Fisker Inc.: Konkursbeskyttelse truer i løbet af 30 dageby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 23. april 2024 at 13:18
En potentielt skæbnesvanger nedtælling er startet hos det kriseramte elbilfirma Fisker Inc. Probleme…
- Zealand-aktien tilbage som højdespringer: Her er tre aktier i fokusby siki@borsen.dk (Simon Kirketerp) on 23. april 2024 at 13:03
Danske aktier tog et kurshop på 0,96 pct. til de største aktier i C25-indekset i tirsdagens handel.H…
- Kom indenfor på verdens bedste hotel, hvor den store suite koster 90.000 kr. for en natby beda@borsen.dk (Benjamin Dane) on 23. april 2024 at 12:30
Ude på den lille altan på førstesalen af Passalacqua, badet i forårssol, forstår jeg det: Der er en…
- Helle Ib: SVM må løse udlændingeproblemer frem for bare at tale om demby Helle Ib on 23. april 2024 at 12:00
I sidste uge måtte Stine Bosse, Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, forsøge at p…
- I aften lander Tesla-regnskab: Analytiker øjner nye skuffelserby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 23. april 2024 at 10:52
Kursfaldene har regnet ned over Tesla-aktien i 2024, som er blevet sendt ned blandt bundskraberne i…
- Nykredit i rentekamp: Rivaler kan følge tropby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 23. april 2024 at 10:26
Kunderne har ventet og ventet.Men i et halvt år har bankernes indlånsrenter på lønkonti stået bomsti…
- Thomas Borgen får bestyrelsespost i norsk gigantby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 23. april 2024 at 10:16
Norske Thomas Borgen får efter alt at dømme mere at se til fra starten af maj i år.For den tidligere…
- Jobfest i København bekymrer regeringenby nini@borsen.dk (Nicolas Stig Nielsen) on 23. april 2024 at 9:58
Antallet af ansatte i staten er de seneste fem år vokset markant, og særligt i København er der komm…
- Topchef: ATP står bedre end for tre-fire år sidenby tojo@borsen.dk (Tor Johannesson) on 23. april 2024 at 9:30
ATP’s topchef Martin Præstegaard medgiver, at det kan virke kontraintuitivt. De seneste år har pensi…
- Jeppe Christiansen færdig i stormombrust selskabby moel@borsen.dk (Morten Elstrup) on 23. april 2024 at 8:32
Opdateret 13.31 – Den adm. direktør for Maj Invest, Jeppe Christiansen stopper som bestyrelsesmedlem…
- Ét spørgsmål har plaget professor: Kunne vi have undgået inflationskrisen?by Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent on 23. april 2024 at 7:30
De nordiske lande er tæt på det perfekte økonomiske laboratorie. Landene er ca. lige store, lige rig…
- Tysk økonomi krydser vigtig grænseby jeka@borsen.dk (Jeppe Boysen Karlsson) on 23. april 2024 at 7:00
Der er nu spæde tegn på en lille smule bedring i tysk økonomi. Det viser væksttal, som er offentligg…
- Danske rigmænd sagsøgt for insiderhandel i ombrust selskabby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 23. april 2024 at 6:24
De to danske velhavere René Sindlev og Ole Abildgaard bliver nu sagsøgt i forbindelse med deres inve…
- Manglen på arbejdskraft stigerby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 23. april 2024 at 6:05
Danske virksomheder hyrer stadigt flere og flere folk, men de har appetit på mere.Tal fra Danmarks S…
- Viaplay lander overskudby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 23. april 2024 at 4:57
Den kriseramte nordiske streamingkæmpe Viaplay kommer ud af årets første kvartal med et plus på bund…
- Kapitalfond køber it-firma for over 600 mio. kr.by moel@borsen.dk (Morten Elstrup) on 23. april 2024 at 3:23
Kapitalfonden Gro, der har base i Danmark, foretager sin sjette investering i Sverige. Gro overtager…
- Stressramt leder kæmper for sin erstatningby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 23. april 2024 at 3:00
I starten af 2023 bliver Morten Rottbøll Hansen ramt af en økonomisk bombe. For i flere år har han v…
- Milliardær: Derfor vil aktieopturen fortsætteby kaoh@borsen.dk (Kasper Ohmeyer) on 23. april 2024 at 2:00
Efter en halvanden år lang aktieoptur, der har skabt en perlerække af kursrekorder på det globale bø…
- Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angrebby Af RitzauAFP on 22. april 2024 at 17:02
Et stort tv-tårn i Ukraines næststørste by, Kharkiv, er mandag brækket over efter et muligt angreb.D…
- Pas på: Realkreditobligationer rummer overset risikoby ANDERS SKYTTE AALUND, HEAD OF TRADING STRATEGY I NORDEA MARKETS on 22. april 2024 at 16:30
Efter de seneste års rentestigninger kan fastforrentede realkreditobligationer tilbyde investorer hø…
- Topminister fra Ukraine: Den bedste hjælp er Patriot-missilerby hare@borsen.dk (Hakon Redder) on 22. april 2024 at 15:43
Hendes lille stab er smådesperate, men stadig høflige. Da vicepremierministeren endelig giver hånd t…
- Jysk mejerifamilie tilbage på sporet efter svært årby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 22. april 2024 at 15:00
“Vi har fået ryddet op efter 2021. Vi er tilbage på sporet, så vi nu kan kende os selv igen,” siger…
- Analyse: Jubel over historisk havvindudbud – men uvished lurerby sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 22. april 2024 at 12:19
Selv hvis man hverken arbejder i Vestas, Siemens, Ørsted, CIP eller hos en af de mange underleverand…
Kristeligt Dagblad
- Politiet til stede med teknikere og hunde i boligområdeon 23. april 2024 at 16:38
Nordsjællands Politi har tirsdag eftermiddag modtaget en anmeldelse og er på den baggrund rykket ud til et boligområde i Snekkersten.Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om anmeldelsen, men betegner det som et “mistænkeligt forhold”, oplyser vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi.- Vi er til stede med teknikere, med hunde og med uniformeret politi, og vi henstiller til, at folk respekterer afspærringerne, lyder det fra vagtchefen.Han understreger, at almindelige borgere i området ikke har nogen grund til at frygte noget i forbindelse med sagen.Politiet modtog anmeldelsen tirsdag klokken 14.36./ritzau/
- Engang troede vi, at kaffe gjorde os sterile. Myterne om kaffens sundhed er mangeby Amalie Obbekjær Jensen on 23. april 2024 at 16:38
I Danmark drikker vi masser af kaffe. Vi er sågar den fjerdemest kaffedrikkende nation i verden. Men selvom de fleste af os er glade kaffedrikkere, har den sorte bryg ikke det bedste ry.Ofte hører man i stedet sætninger som “Uha, jeg drikker altså også alt for meget kaffe,” når der tages tilløb til den anden, tredje eller fjerde kop, inden klokken har ringet ind til frokost. For vi ved jo godt, at kaffe i virkeligheden “ikke er godt for os” eller i hvert fald “for meget”. Eller hvad?Myterne om kaffens sundhed er mange, og de har klæbet til den populære drik, lige siden den kom til Danmark i midten af 1600-tallet.Allerede da vi for første gang hører om kaffen i Danmark i 1665, handlede det om sundhed. På dette tidspunkt var botaniker og kongens livlæge Simon Pauli begyndt at interessere sig for disse “moderne varme drikke”, som kaffe, te og chokolade var dengang, og derfor ønskede han nu at undersøge, hvorvidt det var farligt, godt eller helt ligegyldigt at indtage den slags. “Og han kom frem til, ligesom en række andre europæiske botanikere, at det var ganske farligt,” fortæller Annette Hoff, som er historiker og forfatter til “Den danske kaffehistorie”.”Når det blev konklusionen, så er det, fordi man på det her tidspunkt var meget optaget af det, man kaldte “kropsvæsker” og kropsvæskernes udvikling. Og det, man mente, var, at kaffen udtørrede kroppen, og derved forhindrede én i at få børn. Kaffe kunne simpelthen gøre dig steril, troede man.”Et kvart århundrede senere lød det imidlertid i Mathias Moths ordbog over det danske sprog, at kaffe er noget, “som drikkes for sundheds skyld”.Og hvorfor så denne udvikling fra farligt til sundhedsfremmende? Selvom det er vanskeligt at kravle ind i hovederne på fortidens folk, er et sandsynligt bud, at det skyldes, at kaffen i mellemtiden begyndte at blive solgt på landets apoteker, fortæller Annette Hoff.For at blive regnet som en “privilegeret apoteker”, og dermed også blive skattefri, skulle man nemlig have intet mindre end 2930 unikke varer på hylderne – herunder kaffe. Det viser den omfattende gennemgang af apotekernes varelagre, som Annette Hoff har udført.”Det interessante er, at listen også indeholder “kaffe-ekstrakt”. Først tænkte jeg, at det måtte være den bryggede kaffe, men så bemærkede jeg, at der bagefter stod pro clyster, som på latin betyder, at man skal have det ind via endetarmen. Så det er jo rimeligt at tro, at kaffen på en eller anden måde er blevet anset som et udrensningsprodukt,” siger Annette Hoff. Man skal op på et rimeligt højt indtag af kaffe, før der er noget at bekymre sig om. Det kan blive giftigt, men så skal du drikke over 100 kopper kaffe om dagen, fortæller kaffeforsker. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Til bunds i kaffemyterSelvom vi ikke længere tror på, at kaffe kan hverken udrense os eller gøre os sterile, er der stadig masser af sundhedsmyter om den sorte bryg. Faktisk så mange, at professor og overlæge Kjeld Hermansen i 2012, sammen med Vidensråd for Forebyggelse, besluttede sig for at komme til bunds i dem.Det blev til den omfattende rapport “Kaffe, sundhed og sygdom”, der udkom i 2015, som er en såkaldt metaanalyse, der samler en lang række af de studier, der allerede er lavet på området, og som anses som den mest sikre viden. Og konklusionerne lagde langt fra op til, at vi burde skrue ned for de opkvikkende dråber. Tværtimod viste rapporten, at kaffe kan være godt for helbredet og reducere risikoen for flere kroniske sygdomme.”Nogle af de mest almindelige myter om kaffe i dag er, at kaffedrikning øger risikoen for kræftsygdomme og hjertekarsygdomme, og at det også kan øge dødeligheden,” fortæller Kjeld Hermansen.Men ifølge rapporten er det altså ikke tilfældet. Derimod er der god evidens for, at kaffe ligefrem mindsker risikoen for mundhulekræft, leverkræft og livmoderkræft. For andre kræfttyper virker kaffen neutralt, det vil altså sige, at den hverken mindsker eller øger risikoen. Hvad angår dødeligheden, er der også godt nyt til kaffedrikkerne. Her fandt man, at et kaffeforbrug, med den største effekt mellem en halv og fire kopper om dagen, faktisk reducerer den totale dødelighed med 14 til 17 procent, når man sammenligner med personer, der ikke drikker kaffe. Kaffedrikkere har også 10 til 20 procent lavere risiko for at få hjertekarsygdomme. Det gælder både åreforkalkning, hjertesvigt og i særdeleshed det, man kalder stroke, en blodprop i hjernen.Og selvom kaffen både er blevet beskyldt for at øge og mindske risikoen for demens, er ingen af delene altså tilfældet. Lige netop her gør kaffen ingen forskel. Til gengæld er kaffedrikning associeret med en cirka 25 procents reduktion i risikoen for at få Parkinsons sygdom, hvor koffein-stoffet ser ud til at spille en vigtig rolle. Med andre ord: Kaffen er ikke nogen skurk. Og medmindre du er gravid, lider af angstsygdom eller knogleskørhed, kan du drikke kaffe i ganske store mængder, før overlægen så meget som løfter et øjebryn.Så hvorfor klæber det dårlige rygte alligevel til kaffen? Myterne om kaffens sundhed er mange, og de har klæbet til den populære drik, lige siden den kom til Danmark i midten af 1600-tallet. Foto: Britta Pedersen/AP/Ritzau Scanpix Kan nydelsesmiddel være sundt? Det har Kjeld Hermansen også undret sig over i alle de år, han har arbejdet med kaffen. Og de mange myter og forestillinger om kaffens virkninger har netop været en af grundene til, at det har været så sjovt at beskæftige sig med emnet som læge, fortæller han.En forskningsbaseret forklaring på det dårlige rygte har han dog aldrig fundet. Men han har alligevel et forsigtigt bud.”Jeg tror, det måske kan hænge sammen med mærkatet ‘nydelsesmiddel’. Når noget er et nydelsesmiddel, så har vi automatisk en forestilling om, at det er noget, der skal holdes på et lavt niveau og kan have en negativ effekt,” siger han og fortsætter:”Men man skal op på et rimeligt højt indtag af kaffe, før der er noget at bekymre sig om. Det kan blive giftigt, men så skal du drikke over 100 kopper kaffe om dagen. Sådan har alt jo en øvre grænse. Spiser du et halvt kilo salt, får du det nok også temmelig dårligt.”
- Dommer til Trump-advokat: Du er ved at miste al troværdighedon 23. april 2024 at 16:38
Trump-advokaten Todd Blanche er ved at “miste al troværdighed”.Det var tirsdag den direkte melding fra dommeren i den igangværende straffesag mod ekspræsident Donald Trump om bogføring af tys-tys-penge.Dommer Juan Merchan overvejer, om Donald Trump skal straffes for brud på et forbud mod offentligt at kritisere vidner og andre involverede i sagen.Det har Trump ifølge anklagerne gjort i et opslag på det sociale medie Truth Social. De kræver en bøde på 10.000 dollar svarende til knap 70.000 kroner.Men forsvarsadvokat Todd Blanche mener, at Trump ikke bør straffes, da han svarede på politiske angreb.Den påstand førte til en meningsudveksling mellem dommer Merchan og Todd Blanche.- Du har ikke præsenteret noget, sagde Merchan henvendt til Trumps advokat.Dommeren mente hverken, at Blanche var i stand til at henvise til retspraksis eller konkrete beviser i sine argumenter.- Jeg har bedt dig otte eller ni gange om at vise mig præcist det opslag, han svarede på. Det har du ikke engang været i stand til én gang, lød det fra dommeren.- Hr. Blanche, du er ved miste al troværdighed. Jeg er nødt til at fortælle dig lige nu, at du er ved miste al troværdighed i retten, sagde Juan Merchan.Dommeren sagde, at han ikke med det samme ville beslutte, om Trump skulle straffes for brud på mundkurven.Sagen handler om bogføring af et beløb, som pornoskuespilleren Stormy Daniels angiveligt fik udbetalt for at holde tæt om sin relation med Trump inden valget i 2016.Trump har erklæret sig ikke skyldig i i alt 34 tiltalepunkter om forfalskning af regnskabsmateriale.Han afviser at have haft et seksuelt forhold til Daniels.Trump er tiltalt i fire straffesager.De tre andre sager handler om manipulation af resultatet i delstaten Georgia under præsidentvalget i 2020, sammensværgelse mod USA ved at forsøge at omgøre valgresultatet og opbevaring af hemmelige dokumenter i sit hjem Mar-a-Lago.Det er ikke sikkert, at de tre andre sager når at komme for retten inden præsidentvalget i november, hvor Trump skal op mod den siddende præsident, Joe Biden./ritzau/Reuters
- Ophøjet ved at døon 23. april 2024 at 16:38
”Når I får ophøjet Menneskesønnen, skal I forstå, at jeg er den, jeg er.”Johannesevangeliet 8, 28Læser vi Johannesevangeliet i sin sammenhæng, bliver vi klar over, at Jesus med ordet ”ophøjet” hentyder til sin henrettelse ved korsfæstelse. Han blev bogstavelig talt hævet fra jorden på en bakke uden for Jerusalem. Intentionen var, at han skulle dø til skræk og advarsel for andre falske gudsbespottere. Først efter Jesu død og opstandelse blev disciplene i stand til at fange den egentlige betydning af ordet ”ophøje”. Jesu disciple troede fejlagtigt, at Jesus ville til Jerusalem for at besejre sine fjender og derefter lade sig udråbe som den sejrende konge og blive hævet over jorden på en tronstol.Ordet ”ophøje” giver jo bogstavelig talt mening både med en konge, der sætter sig på sin trone, og en forbryder, som ender med at blive korsfæstet. Disciplene troede dengang, at de ville forstå, hvem Jesus egentlig var, når han tiltrådte sit messianske kongedømme som storkonge i et befriet land.Men hvem Jesus egentlig er, forstår man ifølge Jesus først, når man ser ham hænge lidende og ophøjet på et kors. Jesus valgte at gøre sig selv fuldstændig hjælpeløs, lidende, døende, forbandet af Gud og mennesker, fordi han derigennem kunne befri os fra ensomhed, forbandelse, død og dom.Vi har brug for at se Jesus malet for vores blik i evangelierne som den henrettede messianske konge og at høre Jesu egen udlægning af disse begivenheder i sin forkyndelse. Først når vi tager det til os, forstår vi, hvem Jesus egentlig er. Vi ser dybden i hans kærlighed og nåde, vi ser alvoren i den skyld og skam, som præger vores eget liv, og vi ser Gud, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen i døden.Hvis vi kombinerer langfredag og påskedag, så fortæller påskedag, at Jesus suverænt er stærkere end døden selv. Han var ikke bundet af den lovmæssighed, der præger os andre, hvor døden før eller siden indhenter os. Men påskedag afslører også hemmeligheden bag langfredag. Den, som kunne opstå, kunne have undgået langfredag. Alligevel gik Jesus målrettet efter lidelsen og døden i Jerusalem. Han vidste, at det skulle til for at åbne døren til Paradis for os. Børge Haahr Andersen er tidligere sognepræst og rektor ved Dansk Bibel-Institut.
- Pia Rosenbaum fylder 70 år: Da jeg stod på scenen første gang, vidste jeg, at der hørte jeg tilby Malene Fenger-Grøndahl on 23. april 2024 at 16:38
Pia Rosenbaum voksede op i en jødisk familie i København, hvor kultur i mange former var en del af livets essens. Hendes far var entertaineren og sangeren Simon Rosenbaum, der især var kendt inden for kabaret- og revygenren, og hendes mor var lige så kulturelt interesseret som faderen. Pia Rosenbaum kom tidligt i musikalsk legestue, begyndte at danse ballet, blev introduceret for litteratur, opera og teater. Hun elskede det hele og tog det for givet. Derfor tænkte hun heller ikke synderligt over, hvilken livsbane hun var på vej ind på, da hun som 12-årig fik sin første teaterrolle i musicalen “Spillemand på en tagryg”, da den blev sat op på Det Ny Scala. Hun kom siden til at medvirke i samme musical både i 1998 på Odense Teater og i 2006 på Fredericia Teater – sidstnævnte sted som instruktør.”Det var det, jeg var omgivet af, og det, jeg kendte til. Jeg har heller aldrig følt mig særlig fin eller hævet over andre, fordi jeg har arbejdet med kultur. Kulturens udtryksformer er blot forskellige sprog – måder at kommunikere på – og det var det, jeg blev fortrolig med som barn,” siger hun.Da hun stod på scenen som 12-årig, oplevede hun først og fremmest en glæde og hjemlighed: ”Jeg kunne mærke, at det var der, jeg hørte til. Det var det, jeg skulle. Og det har jeg så gjort i snart 50 år,” siger Pia Rosenbaum, der ser frem til at fejre sit 50-årsjubilæum i teaterverdenen om to år. I år kan hun fejre 70-årsfødselsdag og se tilbage på en lang karriere, der har omfattet både revy- og teaterroller over hele landet og gæstespil i udlandet samt mere alvorlige roller på mange af landets scener og dertil også medvirken i film- og tv-serier. De seneste 20-30 år har hun desuden selv dramatiseret, produceret, instrueret og opført en række forestillinger, som ofte har haft en alvorlig karakter – med fokus på temaer som kvinders forhold, krig og fred, undertrykkelse, død og sorg. I 2008 spillede hun monologen “Oscar og den lyserøde dame” om en dreng, der kun har 12 dage tilbage at leve i. Stykket fik flotte ord med på vejen af anmelderne, der roste Pia Rosenbaum for at formidle et svært emne på en måde, der havde dybde og alvor, men uden at blive tungt og trist. Hun har desuden lavet en række operaer for børn, hvor målet især har været at åbne børnenes øjne for kunsten og give dem en oplevelse af, at kulturens verden ikke er en lukket klub, men et fælles rum, hvor menneskelige følelser og erfaringer kan udtrykkes og spejles. Humoren har hun haft med hele vejen, men alvoren og det politiske engagement er kommet til at fylde mere undervejs, forklarer hun.”Da jeg begyndte på teaterskolen, gik det op for mig, at det ikke bare var sjov og ballade og glæde, men også alvor at arbejde med teater. De tre år på skolen var en personlig dannelses- og udviklingsproces, og næste udfordring kom så, da man som nyuddannet skulle ud og bevise, at man kunne noget.”Der var nemlig ingen scene knyttet til Statens Teaterskole, så de nyuddannede skuespillere skulle bevise deres værd efterfølgende. For Pia Rosenbaum lå udfordringen især i at få lov at spille andet end sjove og morsomme roller.”Jeg blev tidligt klar over, at jeg ville noget andet end min far, der var kendt for revy, morskab, kabaret og satire. I første omgang ville skæbnen dog, at jeg kom til at spille en masse revy som ung, fordi nogle syntes, at det var sjovt at se mine skæve ben, min store næse og min timing,” siger hun.At det gik sådan, var dog også en gave, erkender Pia Rosenbaum. ”Der er ingen skole, der slår revyen og børneteatret. De to steder er der kontant afregning. Det var en hård og lærerig skole,” siger hun.De seneste årtier har det været vigtigt for hende at beskæftige sig med de emner, der optager hende mest, herunder kvinders rettigheder. En milepæl for hende blev at lave forestillingen “Hunden er rask”, der havde premiere i 2014. Den var baseret på forfatteren Sonja Vesterholts erindringer om sin barndom i Sovjetunionen i midten af det 20. århundrede. ”Jeg er drattet lidt ned ad humorstigen for at blive mere politisk og alvorlig. Jeg tænker meget over verdens elendighed og kunstens mulighed for at give os indsigt i uretfærdigheden,” siger Pia Rosenbaum.I det hele taget fylder tankerne om de store spørgsmål mere nu, erkender hun, ikke mindst efter at hun mistede sin livsledsager gennem 50 år, skuespilleren Troels II Munk, der døde sidste år. Dette forår giver hun sig selv tid til at finde sine ben efter tabet og skrive på en ny forestilling til Teaterforeningen Katusha, hvortil hun tidligere har lavet monologen “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” baseret på den prisbelønnede fortælling om kvindelige sovjetiske soldaters deltagelse i Anden Verdenskrig af forfatteren Svetlana Aleksijevitj. Denne gang arbejder hun på at dramatisere den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanens roman “Renselse”.”Jeg har stadig masser af energi til at lave teater, og jeg vil da gerne have energi til 50 år mere,” siger hun.
- I Kapitalværkstedet skabes håb om et bedre livby Britta Søndergaard on 23. april 2024 at 16:38
Den sorte skibsbriks med praktiske skuffer er Bryns første rigtige seng i mange år, og foran tekøkkenet står et spisebord i nøddebrunt træ. Væggene er tæt besat med tegninger. Der er potteplanter, en lille sofa og et chatol købt i en genbrugsbutik i den hyggelige etværelses kollegielejlighed i København. ”Det er første gang i flere år, jeg har et sted, hvor jeg føler mig hjemme, og det føles godt, for jeg er en introvert person, der sjældent går ud,” siger den 28-årige universitetsstuderende Bryn, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen.Indretningen af lejligheden tog for alvor form, efter at Bryn havde deltaget i det såkaldte Kapitalværksted under Team Mod på Livet i Københavns Kommune. Bryn er en af kapitalværkstedets foreløbig syv deltagere, der har mulighed for at bruge 50.000 kroner til at realisere nogle af de drømme, som de selv mener kan bringe dem videre i livet. Efter at have kørt som toårigt forsøg med støtte fra Socialstyrelsen, fortsætter Kapitalværkstedet nu som et partnerskab mellem Københavns Kommune og Bikubenfonden.Særligt fællesskab Bryn kom i kontakt med Kapitalværkstedet efter, at hun havde haft en usikker boligsituation i flere år og i perioder klaret sig ved at overnatte hos venner. Det ustabile liv påvirkede hende. To gange var hun indlagt i psykiatrien.Efter udskrivelsen introducerede hendes kontaktperson hende til Team Mod på Livet, der er et særligt tilbud for psykisk sårbare under Socialforvaltningen i København.Team Mod på Livet holder til på Østerbro og er indrettet med farvestrålende vægge og mange grønne planter. Her mødes cirka 30 frivillige, 9 ansatte og en gruppe praktikanter, der alle har erfaringer som brugere af psykiatrien.Projektlederen, den 59-årige Christina Færch-Jensen, tog initiativ til Team Mod på Livet for otte år siden, efter at hun selv havde oplevet ikke rigtig at blive hørt som bruger i psykiatrien. Det er fællesskab med aktiviteter som skriveværksted, brætspilscafé, fællesspisning, vinterbadning, og nogle af deltagerne besøger også beboere på bosteder. Bryn har deltaget i Kapitalværkstedets kursusforløb på 8 gange 3 timer, hvor hun sammen med de andre deltagere skulle reflektere over, hvordan hun bedst kunne bruge de 50.000 kroner til at skabe en positiv forandring i sit liv. Rettighed i StorbritannienInspirationen til at lade borgerne styre deres eget budget kommer fra Storbritannien, hvor modtagere af sociale ydelser siden 2015 har haft ret til at få udbetalt en samlet pose penge, som de selv kan råde over, i stedet for at kommunen fordeler hjælpen på forskellige ydelser. Det er kommunen, der afgør, hvor meget den enkelte skal have udbetalt. Banane Nafeh fra det britiske handicapforbund skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at ordningen er populær blandt især unge modtagere af sociale ydelser.”Fordelen er, at personlige budgetter øger selvbestemmelse og ansvar for eget liv og giver mere fleksibilitet i hjælpen,” lyder det fra Banane Nafeh.Ifølge Banane Nafeh er der dog også en del især ældre mennesker, som føler, at ansvaret ved et borgerstyret budget er for tungt.Herhjemme har ordningen med borgerstyrede personlige budgetter været forsøgt i blandt andre Aarhus, Halsnæs, Lejre og Kolding kommuner, hvor i alt 100 hjemløse, ledige og brugere af psykiatrien hver fik tildelt 50.000 kroner.En undersøgelse fra 2020 viste, at 7 ud af 10 mente, at ordningen bragte dem nærmere på de drømme, de havde for deres tilværelse.Penge er et værktøjHvor flere af forsøgene med de borgerstyrede budgetter i danske kommuner har haft faste mål, som for eksempel at en hjemløs skulle finde et sted at bo, eller at en arbejdsløs ung skulle finde job, så er målet for deltagerne i Kapitalværkstedet i København ikke på forhånd klart defineret.I stedet er deltagerne i kursusforløbet gennem refleksion og diskussioner blevet mere afklaret i forhold til, hvad der er vigtigt i deres liv, og hvordan de 50.000 kroner kan bruges til at realisere nogle af deres mål. ”Kurset havde nogle gange haft et nærmest filosofisk præg. Ofte kan der være en skam forbundet med penge, når man har fået hjælp af systemet i mange år. På kurset fik vi talt om penge som et værktøj til at komme derhen, hvor vi gerne vil være,” siger Bryn, der undervejs i forløbet nåede til den konklusion, at opbygningen af et hjem, var det, hun skulle bruge pengene til.Ny retningChristina Færch-Jensen fortæller, at deltagerne i Kapitalværkstedet har brugt lang tid på at overveje, hvordan pengene kunne gøre bedst gavn.En kvinde, der lider af social angst og næsten udelukkende opholder sig i sit hjem valgte at bruge en del af de 50.000 kroner på et stort lærred og en projektor, så hun kunne invitere andre hjem til sig selv og på den måde bryde social isolation. Hovedparten har brugt pengene på at skabe et hjem og købe computer. Nogle har også brugt pengene til at få ordnet tænder eller at anskaffe en cykel. Christina Færch-Jensen mener, at kapitalværkstedet kan være en begyndelse på at gå i en ny retning i livet. “Det er ofte svært for mennesker, der har været længe i det sociale system at tage ansvar for deres eget liv og at drømme og skabe håb for fremtiden. Det er meget vigtigt, at det er deltagerne selv, der formulerer, hvad de mener er den rigtige investering. Og det kan godt være en stor udfordring, når man måske i mange år har været vant til, at systemet har en mening om, hvad der er godt for én,” siger Christina Færch-Jensen. Ansvar for eget livPå spørgsmålet om, hvorvidt det er er rimeligt, at skatteborgerne skal betale møbler, mobiltelefon eller en projektor, svarer Christina Færch-Jensen:”Samfundet bruger millioner på at hjælpe psykisk sårbare. Men hvem siger, at det er den rigtige hjælp. Kapitalværkstedet handler om at forsøge at inddrage mennesker i at træffe beslutninger i deres eget liv og tage ansvar. Ofte betyder mange års økonomisk og psykisk pres, at man er holdt op med at lægge planer for sit eget liv og overlader ansvaret til andre,” siger Christina Færch-Jensen og fortsætter: “Jeg har tidligere som bruger af psykiatrien været der, hvor jeg ikke længere åbnede rudekuverterne og skulle have hjælp til rengøring og indkøb, og hvor jeg slet ikke havde råd til at købe en kop kaffe i byen. Kapitalværkstedet kan åbne for en større indflydelse og ansvar for eget liv, for det går ofte tabt undervejs, når man er på offentlig forsørgelse.” I kollegielejligheden understreger Bryn, at hun har det bedre end længe, hvilket blandt andet hænger sammen med, at hun har fået et hjem. Hun er begyndt at komme i et kreativt værksted og er godt i gang med sit universitetsstudie. Som flere andre af deltagerne i Kapitalværkstedet har hun ikke fortalt særlig mange om deltagelsen i projektet.”Nogen kan måske tænke, hvorfor netop jeg skal have de penge. Det kan jeg på en måde godt forstå. Men omvendt har det forløb, jeg har været igennem, hjulpet mig til at tage ansvar. Jeg har fået meget mere styr på min økonomi, og jeg er kommet så meget ovenpå, at jeg er færdiguddannet bachelor om to måneder.” Bryn optræder i artiklen kun med fornavn. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.
- Italiens regering beskyldes for at kvæle pressefriheden op til Europa-Parlamentsvalgetby Mads Frese on 23. april 2024 at 16:38
Italien driver ifølge kritikere i retning af ungarske tilstande med nyhedsmedier fast omsluttet af regeringens jerngreb. Det mener de italienske journalisters fagforbund, der blandt andet henviser til, at Giorgia Melonis højreregering i løbet af sine foreløbig 20 måneder ved magten systematisk har indsat loyale støtter i ledelseslaget i tv-stationen Rai og en række andre statskontrollerede kulturinstitutioner. Rai bliver således forvandlet til ”en megafon for regeringen”, skriver de italienske journalisters fagforbund i en pressemeddelelse, som nyhedsoplæserne på Rai’s tre kanaler læste for seerne. ”Kontrollen over Rai’s ledelse bliver stadig mere kvælende,” mener journalistforbundet. Samtidig opfordrer De Europæiske Grønne i Europa-Parlamentet nu EU-Kommissionen til at undersøge, om Italien overtræder reglerne i den europæiske forordning om mediefrihed, som skal ”sikre mediefrihed, mediepluralisme og redaktionel uafhængighed i EU”. Op til valget til Europa-Parlamentet i juni skal Rai, sende direkte og uden journalistisk formidling fra partiernes vælgermøder. Desuden får Meloni-regeringens ministre særlig taletid til at informere om institutionelle tiltag, hvilket udlægges som et forsøg på at omgå reglerne om lige vilkår for partierne i valgkampsdækningen. Endvidere har et parlamentsmedlem for regeringspartiet Lega – Antonio Angelucci, der i forvejen kontrollerer tre borgerlige aviser – netop overtaget aktiemajoriteten i landets næststørste nyhedsbureau, Agi. Og endelig har regeringspartierne annonceret strengere straffe for ærekrænkelse, op til tre års fængsel, hvilket ventes at lægge en dæmper på nogle journalisters lyst til at gå magthaverne efter i sømmene.Forsøget på at styre den offentlige opinion kan dog også give bagslag. En sag om forfatteren Antonio Scurati, der har skrevet en storsælgende romantrilogi om den fascistiske diktator Benito Mussolini, har sat sindene i kog i den italienske offentlighed. Rais journalister har varslet fem dages strejke, da det forleden kom frem, at en kontrakt med Scurati, som var blevet hyret til at skrive og læse en monolog i anledning af den årlige fejring af Italiens befrielse fra fascismen den 25. april 1945, pludselig blev annulleret.Giorgia Meloni er den første italienske regeringsleder siden demokratiets genindførelse, der repræsenterer et parti, Italiens Brødre, som udspringer af Italiens nyfascistiske bevægelse. Scurati nævner i sin monolog mordet på Mussolini-modstanderen Giacomo Matteotti i 1924 og massakrerne mod den italienske civilbefolkning i 1944 som to eksempler på, at Mussolinis fascistiske regime fra start til slut handlede om ”systematisk, politisk vold”.”Vil denne histories arvinger én gang for alle indrømme det?” spørger Scurati og fortsætter:”Alt tyder desværre på, at det ikke er tilfældet. Efter at have vundet valget i oktober 2022 havde det postfascistiske regeringsparti to veje at gå: Enten at tage afstand fra partiets nyfascistiske fortid eller at forsøge at omskrive historien. Det har utvivlsomt valgt den anden vej.”Sidste år blev Giorgia Meloni kritiseret for ikke at have benyttet den nationale mærkedag til at fordømme fascismen og fremhæve antifascismen som republikkens moralske grundlag. I år har beskyldningerne om regeringssanktioneret censur fået premierministeren til at reagere med et opslag på Facebook.”Venstrefløjen råber op om, at vi lever i et regime. Rai svarer, at man blot har afslået at betale 13.500 kroner (hvilket svarer til mange lønmodtageres månedsløn) for en monolog af et minuts varighed. Jeg ved ikke, hvad sandheden er, men jeg vil med sindsro publicere monologens tekst (som jeg håber ikke at skulle betale for) af to årsager: 1) De, der altid er blevet frosset ude og censureret i public service-medier, ville aldrig kunne finde på at kræve, at andre – heller ikke dem, der mener, at der skal betales for deres regeringskritiske propaganda med borgernes penge – bliver udsat for censur. 2) Så italienerne selv kan bedømme indholdet,” skriver hun.Ifølge Antonio Scurati er det usandt, at monologen blev aflyst på grund af honoraret, som begge parter var nået til enighed om på forhånd. Han siger, at Meloni i stedet for at forholde sig til kritikken udnytter sin magtposition til at skabe forvirring og gennemføre et personangreb.”Kære premierminister, det er voldeligt. Ikke fysisk vold, men alligevel voldeligt. Er det den pris, man i dag i Deres Italien må betale for at kunne sige, hvad man tænker?,” spørger han.
- Disse kærlighedsdigte falder som finregn på en kølig forsommermorgenby Martin Rohr Gregersen on 23. april 2024 at 16:38
Egentlig er Caroline Albertine Minor en af dansk litteraturs fremmeste prosaister, som senest var aktuel med en påtrængende litterær undersøgelse af familiens rolle i vores liv i ”Hummerens skjold” (2020). Men nu fortsætter hun så forfatterskabet som digter i samme takt med ”Nivå Bugt Strandenge”, en samling af kærlighedsdigte, der falder som finregn på en kølig forsommermorgen. Med samme forfriskende lethed og rene rolighed fremkalder de verden med en nærmest delikat klarhed og livfuld nænsomhed, der viser sig i en egen sproglig årvågenhed og en særlig uanstrengt sans for at indfange følelsesmæssigt intense øjeblikke. Læs bare de første to strofer af det forventningsfulde barselsdigt ”Festlige dage”, og læg mærke til de små ordmusikalske forskydninger i dagligsproget (”betager”, ”præcise væren”, ”fornemste broderi – perlemorsrynket”) og den raffinerede detaljefokusering (”men der vil altid være en kande med saft”, ”min søsters/ lyttende hånd”), der er typisk for Minors poetiske synsvinkel: ”Du betager os/ allerede med din/ præcise væren, du er/ vores mindste og fornemste broderi – perlemorsrynket/ og vi kan slet ikke vente med/ at vise dig/ frem for tingene/ og stederne.// Du vil komme til/ at græde og rase/ i blinde, sygdomme/ vil koge på din hud,/ men der vil altid/ være en kande med saft/ i nærheden, min søsters/ lyttende hånd/ på din mave/ på din pande.”Som man måske kan fornemme, er der noget herligt højtideligt og nærmest ceremonielt over Minors tilgang til verden og de forskellige menneskelige bånd (eller mangel på samme), som hun tager livtag med. Det viser sig blandt andet i elegante glidninger fra hverdagsagtige scener over i et religiøst rum, som i denne passage, hvor dåbens nåde får lov at klinge med: ”Medicinen/ får hans mundvige/ til at vibrere/ ganske let.// Jeg bemærker det første gang/ på museumscaféen i det/ store vinterlys,/ at smilet hele tiden/ skal briste og// dog ikke brister./ I butikken/ står en tavle –/ man dypper penslen/ i et vandfad/ og skriver på det/ udspændte lærred./ Vandet fordamper og/ ordene forsvinder/ næsten med/ det samme./ Som en metafor/ for en metafor for/ er det virkelig nåden/ jeg tænker på?”.En tilsvarende optik – det hverdagslige set gennem det rituelle – er også på spil i et andet skønt digt, titeldigtet, der ligesom adskillige andre digte kalder på at blive citeret og læst højt. Her maler digteren et tableau af en menneskelig urscene, kærlighedsduellen, hvor en skarvs ”korsformede trods” kommer til at udgøre billedets forunderlige akse: ”På en sten i havet/ tørrede skarven/ sin vinger, og/ opildnet af dens/ korsformede trods/ udfordrede jeg dig til duel:/ en svane hver/ som sekundant,/ tænderne som våben/ ti skridt, ét bid,/ den der elsker/ vinder, men du lagde/ din hånd på min skulder og/ håbet faldt/ blødt og ustoppeligt/ gennem/ mig,/ mod bunden/ og dækkede den/ snart helt.”At der også kommer en afdæmpet humor frem i det skildrede optrin (og andre steder i samlingen!), er endnu en kvalitet ved Minors bemærkelsesværdige poesi om at være forælder, om at være forelsket, om at elske og begære, ja, om at være menneske blandt mennesker.Caroline Albertine Minor: Nivå Bugt Strandenge. 108 sider. 199,95 kroner. Gutkind.
- Forældre sender børn på ferie med bedsteby Mette Skov Hansen on 23. april 2024 at 16:38
Tidligere har mange rejsebureauer primært tænkt i to former for familieferier: ferier for forældre og børn og ferier for både børn, forældre og bedsteforældre. Men behøver den midterste generation egentlig være med?Ikke ifølge en trend, som flere rejseselskaber og -magasiner vurderer bliver stor i 2024. I flere lande er der kommet øget fokus på de såkaldte ”gen-skip”-ferier, som er rejser, hvor man skipper en generation og dermed lader forældrene blive hjemme, mens bedsteforældre og børnebørn er på tur.Luksusrejsemagasinet Condé Nast Traveler forudså allerede tendensen i december sidste år, mens erhvervsmagasinet Forbes i februar i år kaldte ferieformen for en af de syv mest overraskende rejsetrends i 2024:”Ligesom meningsfulde oplevelser bliver prioriteret, vil ældre generationer rejse med deres yngre familiemedlemmer for at knytte bånd og skabe uforglemmelige minder. Bedsteforældre, som ofte er pensionerede, lever længere, og moderne familier har ofte kun et eller to børn, hvilket gør det nemt for ældre generationer at rejse med de yngre,” lød det fra magasinets rejseskribent Wendy Altschuler, som tilføjede, at forældrene derudover får en tiltrængt ferie ”uden børn på slæb”.Ydermere har flere rejsebureauer i det seneste år gjort deres for at imødekomme efterspørgslen med særlige tilbud til bedsteforældre eller med tips og gode råd på deres hjemmesider. Der tilbydes både safari- og krydstogtpakker for bedsteforældre og børnebørn, mens firmaet The Moorings, som er verdens største udbyder af charterrejser med yacht, i sidste måned præsenterede en liste over de bedste destinationer i verden for ferieformen.Krydstogter lader dog ikke til at være den foretrukne rejseform blandt bedsteforældrene. I efteråret udgav den amerikanske familierejseforening Family Travel Association, FTA, sin årlige undersøgelse af familierejser med svar fra cirka 3300 forældre og bedsteforældre. Her svarede 25 procent af bedsteforældrene, at de kunne finde på at tage alene på ferie med børnebørnene inden for de næste tre år, og de foretrak i så fald kortere rejser inden for landets grænser.Kvalitetstid og det at kunne gøre noget særligt for børnebørnene var nogle af de primære årsager til at tage af sted, og bedsteforældrene, der havde rejst med børnebørn, oplevede især, at rejserne gjorde den yngre generation mere eventyrlysten og selvsikker, end når deres forældre var med.Efterspørgslen på rejser til bedsteforældre og børnebørn findes også i Danmark, men lader umiddelbart ikke til at være lige så stor. Det er i hvert fald oplevelsen hos Danmarks største rejsebureau Spies, fortæller kommunikationschef Sofie Folden Lund.”Vi ser ikke en signifikant stigning, men oplever faktisk, at der altid har været bedsteforældre, som tager deres børnebørn med på ferie. Især nu i konfirmationstiden er der mange, som giver en rejse eller et rejsegavekort i gave til barnebarnet. Generationsrejser er til gengæld virkelig vokset i popularitet efter pandemien, men det handler meget om, at tre til fire generationer tager af sted sammen på storfamilierejser – ofte i stedet for at holde en stor fest i anledning af runde fødselsdage og lignende,” siger hun.
- Forsvar eller velfærd? Måske er Mette Frederiksen begyndt at forstå, at den er gal med prioriteringenby Peter Nedergaard on 23. april 2024 at 16:38
I efteråret langede en af de mest markante, stemmeslugende og respekterede socialdemokratiske borgmestre – Birgit S. Hansen fra Frederikshavn – ud efter regeringens politiske prioriteringer. Det skete i et interview med Berlingske:”Jeg føler anledning til at råbe regeringen op og bede dem om at begynde at tage det her alvorligt i bunken af opgaver. Jeg har stor forståelse for Ukraine-krisen, covid og den grønne omstilling. Men der er altså også noget vigtigt i bunken af opgaver, der hedder velfærdssamfundet,” sagde hun.Birgit S. Hansen skrev også i et indlæg, at ”den nære velfærd er i den grad truet. Kroner til det lidt ekstra er for mange år siden skåret væk, og vi har de seneste år i den grad forringet velfærden for borgerne for at kunne få enderne til at nå sammen. Det betyder, at vi i år står på et fundament af flere års neddroslet velfærd og en yderligere forringelse vil have betydelige konsekvenser.”Lars Olsen har i mange år været en slags uofficiel chefideolog for Socialdemokratiet. Han fulgte for nylig op på kritikken i en kommentar i Altinget. Heri argumenterede han for mere realisme, når det drejer sig om afvejningen mellem udgifter til forsvaret på den ene side og velfærden på den anden, fordi Danmarks formåen trods god økonomi ikke er uden grænser. I den forbindelse skal det ifølge Lars Olsen med, at Danmark allerede er et af de lande, som yder allermest til Ukraine. Når man tager landenes størrelse i betragtning.Samtidig kom Lars Olsen med eksempler på, at netop den borgernære velfærd skæres ned – for eksempel når kommune efter kommune skærer i dagsinstitutionernes åbningstider, fordi de mangler penge. Det er samtidig med til at presse forældrene på arbejdsmarkedet, hvor regeringen med Mette Frederiksen i spidsen ellers gerne ser, at de giver den en ekstra skalle.Det ser ud til, at vælgerne giver Lars Olsen ret i, at den er gal med regeringens prioritering. Professor Jørgen Goul Andersen offentliggjorde for knap et år siden en undersøgelse for Mandag Morgen over vælgernes ønsker til de politiske prioriteringer i forbindelse med folketingsvalget i 2022. Den viser, at store grupper af vælgere mener, der bruges for mange penge på offentlig administration, flygtninge, indvandrere og u-landsbistand. Flest vil bruge flere penge på sundhed, hjemmehjælp, folkepension og daginstitutioner. Sammenlignet med folketingsvalget i 2019 ville færre bruge flere penge på klima, miljø og kollektiv transport, men flere på forsvar.Socialdemokratiet står meget dårligt i meningsmålingerne. Det har partiet til fælles med de to andre partiet i SVM-regeringen – Venstre og Moderaterne. Socialdemokratiet har nu i lang tid ligget med en tilslutning på omkring de 20 procent af vælgerne i meningsmålingerne. Nogle gange lidt over og nogle gange lidt under Det er en markant tilbagegang for partiet i forhold til folketingsvalget i 2022, da partiet fik godt 27 procent af stemmerne. Hvis de nuværende meningsmålinger ender med at blive et valgresultat, ville det være det ringeste for Socialdemokratiet siden begyndelsen af 1900-tallet.Forklaringen på Socialdemokratiets tilbagegang hænger sandsynligvis sammen med SVM-regeringens generelle upopularitet, der smitter af på alle partier i regeringen, og som blev grundlagt med afskaffelsen af store bededag.Men for Socialdemokratiet skyldes tilbagegangen efter alt at dømme også den måde, som partiet opleves på med hensyn til den manglende prioritering af velfærden. Og som Birgit S. Hansens og Lars Olsens indlæg reflekterer.Den store modtager af tidligere socialdemokratiske vælgere i meningsmålingerne er SF. Dette parti står i de nyeste meningsmålinger til at få knap 15 procent af stemmerne. Det ville i givet fald være partiets bedste valgresultat siden 1987, da det senest toppede. Det er også en stor fremgang i forhold til folketingsvalget i 2022, da partiet fik godt otte procent af stemmerne. SF har da også efterlyst mere nøgternhed i forhold til de mange, mange ekstra milliarder kroner, som regeringen giver til forsvaret. SF’s forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, understregede således i februar, at regeringen ikke bare kan regne med en blankocheck fra SF til flere udgifter til forsvarspolitikken:”Hvis det handler om at bruge penge ud over den årrække, vi har aftalt, så er vi selvfølgelig villige til at se på det. Men statsministeren må sætte beløb på. Det må basere sig på kælderkolde analyser og ikke overbudspolitik, fordi man gerne vil slynge et eller andet ud,” sagde hun den 22. februar til Morgenavisen Jyllands-Posten.Måske er Mette Frederiksen begyndt at forstå, at den er gal med prioriteringen. I hvert fald lod Mette Frederiksen sig i begyndelsen af april interviewe til både Politiken, Altinget og Deadline om indenrigske velfærdsspørgsmål, som hun her slog fast, at hun i høj grad kerede sig om. Der var imidlertid ikke meget konkret velfærdspolitisk indhold hendes udtalelser.Men måske bliver det slet ikke Mette Frederiksen, som skal rette op på Socialdemokratiets noget luvslidte velfærdspolitiske profil.Politisk set skrives på skift af Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver, Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF